BUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 124: Kopi af børne- og undervisningsministerens talepapir fra samrådet den 7/2-12, i Udvalget for Landdistrikter og Øer vedr. ULØ alm. del - samrådsspm. K (initiativer i landdistrikterne m.v.).

Åbent samråd i Udvalget for Landdi-strikter og ØerSvar på samrådsspørgsmål KUdvalget for Landdistrikter og ØerUdvalget for Landdistrikter og Øer15 minutterDen 7. februar klokken 10.15-11.15Sted: Mødelokale 2-133

1. IndledningTusind tak for invitationen. Det er et rigtigtvigtigt emne, hvordan vi på tværs af de for-skellige ministerier sikrer, at der kommer enrigtig god udvikling i landdistrikterne. Jegvil selvfølgelig fokusere på det, der sker in-den for børne- og undervisningsministerietsområde. De initiativer, vi har i gang.Jeg ser det også som et ønske fra udvalget,at vi på dagens samråd går ind i det som re-geringen også er optaget af - som der står iregeringsgrundlagets målsætning - nemlig atder skal være lige muligheder for alle, uan-set hvor i landet man bor. Uddannelse er joet nøgleområde både i forhold til grundsko-len, men også i forhold til mulighederne forat få en ungdomsuddannelse.

2. Overordnede uddannelsespoli-tiske målHelt overordnet vil jeg starte med at sige, atvi i regeringen har en målsætning om, at 95% af alle unge skal gennemføre mindst énungdomsuddannelse. I øvrigt en målsæt-ning, som der er en meget bred opbakningtil på tværs af partierne.For vi ved, at det er så vigtigt, at alle ungefaktisk har en ungdomsuddannelse, hvis deskal få lige chancer for at komme videre påenten en videregående uddannelse eller udpå arbejdsmarkedet, hvis de har en er-hvervsuddannelse.Derudover har regeringen hævet målsætnin-gen i forhold til videregående uddannelse.Målet er, at 60 % af de unge får en videre-gående uddannelse. Inden for det er detsamtidig regeringens mål, at 25 % af alleunge skal gennemføre en lang videregåendeuddannelse. Vi anser det at få en uddannelsesom helt afgørende for at sikre vækst og

velstand generelt for samfundet, men selv-følgelig også i de forskellige regioner iDanmark.Det er sådan, at der er ændret på den mådesom ministerierne arbejder med uddannelse.Inden for mit regi er det daginstitution,grundskole, ungdomsuddannelse og voksen-og efteruddannelse, som selvfølgelig ogsåhar et regionalt perspektiv. Derudover er derlavet et uddannelsesministerium, hvor manhar samlet de videregående uddannelser hosMorten Østergaard.Jeg forholder mig udelukkende til de ud-dannelser, der hører til mit ministerium.Hvis man ser på statistikkerne i forhold tilde 95 %, så er det sådan, at man ikke umid-delbart på statistikkerne kan knytte det oppå by kontra land. Der er altså ikke et enty-digt billede af, at befolkningen i landkom-muner i uddannelsesmæssig sammenhængklarer sig dårligere end i bykommuner.

De seneste tal på kommuneniveau fra 2009viser faktisk, at København og Frederiks-berg er blandt de kommuner, hvor færrestfår en ungdomsuddannelse, mens jyskekommuner som Lemvig og Holstebro, derhar meget store landdistrikter, hører til dekommuner, hvor flest får mindst én ung-domsuddannelse. Så man kan sige, at insti-tutionernes geografiske placering er altsåikke altafgørende, men der er selvfølgeligforskelle, når man kigger på de forskelligekommuner.

3. Tiltag rettet mod landdistrik-terneNogle unge i landdistrikterne kan opleve, atudbuddet af uddannelser i deres område ermindre end det, der stilles til rådighed for deunge i byerne. Alle uddannelser og studie-retninger er ikke tilgængelige i alle byer.Der er meget forskelligt fra område til om-råde, hvilke ungdomsuddannelser der er, oghvilke udbud der er.

Det betyder, at unge nogle gange må flyttesig lidt – måske både fysisk og holdnings-mæssigt – i forhold til den uddannelse manønsker sig.Derfor er det også vigtigt, når man tænkeruddannelse og landdistrikter, at man tænkeri alternative løsninger. Der bliver tænkt rig-tig godt i alternative løsninger. Det kan foreksempel indebære at flytte til en anden byfor at blive optaget på en uddannelse dér.Det kan også indebære at starte op på en an-den grunduddannelse end førsteprioriteten.Men det kan også være den anden vej. Atuddannelsesstederne tænker i, hvordan dekan flytte dele af deres uddannelser ud imindre byer. Et eksempel er ErhvervsskolenNordsjælland, som har etableret uddannel-sessatellitter med udvalgte grundforløbrundt omkring i byer i Nordsjælland. Grund-forløbene passer til de jobs og de unge, derer der. Erhvervsskolen Nordsjælland har rig-tig gode erfaringer med uddannelsessatellit-terne med grundforløb – i øvrigt i samarbej-

de med kommunerne, som er med til at fin-de praktikpladser til de unge. Uddannelses-satellitterne betyder, at de unge gennemførerderes grundforløb, og får mod og lyst til attage rejsen ind til det store erhvervsuddan-nelsesmiljø, som ligger i Hillerød, og der-med også gennemføre hovedforløbet.Så hele tanken om et stort centralt uddan-nelsescenter med hele viften af uddannel-sesveje, men med uddannelsessatellitter serjeg store perspektiver i. Det kan man ogsåbruge andre steder i landet, og det kan giveflere unge lyst til og mod på at gennemføreen ungdomsuddannelse.For adgangen til uddannelse skal ikke væreforbeholdt de store byer, og det er megetvigtigt at byerne kan spille ind med mulig-heder til de unge, så dem der måske ikke erså udfarende, ikke bliver tabt under vejs.Det handler om mere end uddannelse. Jeg erogså optaget af, hvordan man laver et brede-re uddannelsesmiljø. Hvordan man kan

samarbejde med foreningslivet, kulturlivetog så videre. Men det vil jeg ikke kommenærmere ind i her. Det er bare for at sige, atdet er i det helhedsperspektiv, at flere ogflere uddannelsessteder og byer tænker heletanken om uddannelsescampus.Jeg vil komme ind på nogle af de konkreteinitiativer, som lægger for i foråret. Det før-ste er taxametersystemet.

3A. TaxametersystemetTaxametersystemet indebærer i dag, at deenkelte uddannelsesinstitutioner får pengeefter, hvor mange unge der gennemfører enuddannelse hos netop dem. Systemet byggerpå den tanke, at alle kan uddannes for sam-me midler, og at midlerne som udgangs-punkt følger den enkelte elev. Det, synes vi iregeringen, er et sundt og godt grundprincipfor at fordele midler til uddannelsesinstituti-oner.

Det gør det relativt enkelt og gennemskue-ligt, hvordan man gør det.Selvom tilskudssystemet allerede i dag tagerhøjde for, at institutioner i udkantsområderkan have svært ved at rekruttere nok eleverigennem særlige ordninger for udkantsinsti-tutioner, vil vi i regeringen arbejde for, attilskudssystemet fremadrettet kan sikre rele-vante og fagligt bæredygtige uddannelses-tilbud i alle dele af landet.Derfor vil jeg her i foråret 2012 nedsætte etudvalg, der skal forberede en taxameterre-form. Reformen skal sikre, at tilskudssyste-met indrettes på en sådan måde, at der bedrekan tages højde for uddannelsesinstitutio-nernes forskellige geografiske udfordringer,også i ydreområderne. Så systemet i singrundtanke ikke modarbejder, men under-støtter et bredt og varieret uddannelsesud-bud i hele landet.Taxameterudvalget skal analysere fordeleog ulemper ved det eksisterende taxameter-

system og komme med forslag til forbedrin-ger. Det er en ret kompliceret øvelse, for deter et tilskudssystem, som hvert år fordelermere end 30 milliarder kroner til de selv-ejende uddannelsesinstitutioner.Ud over at udvalget skal kigge på geografi,så skal det også kigge på muligheden for atindføre et socialt taxameter, så der kommerekstra økonomi til de elever, som ikke nød-vendigvis kan få hjælp hjemmefra, fordiforældrene for eksempel ikke har uddannel-se. Det giver uddannelsesinstitutionerne lidtbedre mulighed for at løfte de unge i startenaf ungdomsuddannelsen. Det ved vi har be-tydning for, om de unge gennemfører.Jeg ser meget frem til udvalgets overvejel-ser, og hvad det kan føre til af nye idéer tilindretning af et fornuftigt tilskudssystem, såde små uddannelsesinstitutioner i de mindrebyer også kan overleve. Og vi herigennemkan sikre et varieret lokalt uddannelsesud-bud til alle. Det er det første konkrete initia-tiv, som regeringen tager fat i.

3B. InstitutionsstrukturDet andet er, at vi kigger på selve instituti-onsstrukturen.For mig er det vigtigt at slå fast, at initiativettil en god uddannelsesstruktur ikke alene erregeringens initiativ. Jeg nævnte før, at maner godt i gang med at tænke i anderledesmåder at se på uddannelse. Det er rigtigtvigtigt, at der er et tæt samarbejde mellemden enkelte institution, kommune og region.Herunder at vi som regering kigger på et ta-xametersystem, som kan holde hånd undersådan et regionaliseret uddannelsesudbud.Det handler om, hvordan man lokalt rent fy-sisk sætter rammerne for den enkelte ud-dannelse. Det gælder både i relation til dengeografiske placering af uddannelsesudbud-det, men også i forhold til, hvordan de en-kelte uddannelser kan drage fordel af hinan-den ved et tættere samarbejde omkring deunge.

Mulighederne her er mange. Vi vil udarbej-de et oplæg med det formål at udbredekendskabet til de forskellige former for fæl-lesskaber i uddannelsesmæssigt regi, så vikan lære af hinandens erfaringer. Og hvor-dan man kan koble forskellige typer af ud-dannelser med hinanden.Forleden var jeg på besøg på Struer Stats-gymnasium, det er måske et meget godt ek-sempel på hvordan man gør det nogle stede,men det er bestemt ikke det eneste. Der harman slået stx og hhx sammen, der er noget10. klasse. Man samarbejder med lærerne påtværs, har fælles lærerkollegium, trækker påidrætsfaciliteter og man har fælles kantine.Man kan spørge om det betyder noget? Ja,det betyder faktisk noget, at de unge mødesi et fælles uddannelsesmiljø, men fra for-skellige uddannelsesveje. Sådan en by somStruer, der også har et opland af unge, kantilbyde en bredere vifte af uddannelser i ste-det for, at det bliver koncentreret i nogle afde større byer. Det kan lade sig gøre, fordi

de slår pjalterne sammen i et fælles uddan-nelsesmiljø.Så hele tanken omkring campus, og hvordanman gør det, vil være noget af det, som visender ud i oplægget til inspiration.Sådanne fællesskaber har økonomiske stor-driftsfordele, men de meldinger jeg får erogså, at modellerne sikrer, at uddannelses-udbuddet bevares i nærområdet. For der erhele tiden diskussioner om, om der er elevernok til, at man kan bevare udbuddet. Derskal jo være en faglig tyngde, både i forholdtil lærerkræfter og elever. Det er noget afdet vi ser på i ideoplægget, hvordan mankan sikre den kvalitet.Når man laver sådan nogle fællesskabernebetyder det også, at de unge i knap så højgrad ender med at falde fra en uddannelse,fordi der er et alternativ tæt på. Igen er ungeforskellige. Vi ved at nogle unge flytter sigefter en uddannelse, mens andre ikke gørdet.

3c. Det fleksible klasseloftJeg vil gerne benytte til at komme med eteksempel på, hvordan vi i arbejdet med deoverordnede uddannelsespolitiske målsæt-ninger tænker i behovet for evt. understøt-tende løsninger for ydreområderne. Vi harnetop fået gennemført i forbindelse med fi-nansloven et nyt såkaldt fleksible klasseloftpå maks. 28 elever på de gymnasiale ung-domsuddannelser.Klasseloftet skal sikre, at klassestørrelsenikke bliver en barriere for ordentlig indlæ-ring. Der bliver mere tid i undervisningen tileleverne, og de lærer mere, ligesom frafal-det formentlig samtidig bliver mindre.

I udmøntningen af forslaget har vi væretmeget opmærksomme på, at forliget ikkemå svække uddannelsesmulighederne i ud-kantsområderne, eller give eleverne i ydre-områderne en urimelig transportafstand frahjem til skole.Jeg har derfor i det lovforslag, der netop idisse dage er sendt i høring til de relevanteinteressenter og organisationer, lagt op til enløsning, der gør det muligt, at gymnasier iydreområderne kan fravige det nye klasse-loft i disse situationer. Hvis klasseloftet fra-viges, skal der tilføjes ekstra læreressourcer,og det forudsættes, at anvendelsen tilrette-lægges, så den er til gavn for de elever, derberøres af overskridelsen.

Anledning

Titel

Målgruppe

Arrangør

Taletid

Tid og sted