BUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 121: Materiale fra Fonden for Entreprenørskab vedr. resultaterne fra Studentertopmødet 2011 modtaget i forbindelse med deres foretræde for udvalget den 7/2-12

IndholdExecutive SummaryForord123IndledningEntreprenørskab i undervisningenLangtidsstudie i grundskolen – 9. klasse projektet1.1. Rapporten67810111515171718202022232325262832324.2.1. Forskellige former for uddannelse i entreprenørskab4.2.2. Forskellige typer af fokus i indhold4.2.3. Muligheder opdages4.2.4. Muligheder skabes4.2.5. Sådan kategoriseres uddannelser4.3. Pædagogiske metoder4.4. Undersøgelsesgruppen4.5. Målingerne4.6. Resultater og konklusioner4.6.1. Pålideligheden og validiteten af målingerne4.6.2. Forskelle mellem de studerende i forsøgsgruppenog i kontrolgruppen4.6.3. Vordende iværksættere4.6.4. Kønsfordelingen4.7. Fremtidig forskning4.8. Opsummering5Afsluttende bemærkningerBilagBilag 1 Spørgeskema til Langtidsstudie i grundskolen– 9. klasse projektetBilag 2 Spørgeskema til Undersøgelse af universitetskurserpå kandidatniveau33333434343536373940414244444647495053

Executive SummaryIn this report the initial findings of two longitudinal impact surveys of entrepreneurship education, which wereinitiated by The Danish Foundation for Entrepreneurship-Young Enterprise during 2011, are presented. The twosurveys focus on ninth-graders at lower secondary level and university students at master-level. Even though thesurveys are in their initial stages we can identify some interesting indications of what effects entrepreneurshipeducation have on students.At lower secondary level, where we follow 2,000 randomly selected students, we identify a clear and significantdifference between ordinary students and students who have received entrepreneurship education, regarding theirview of their future and their ambition level, as well as their sense of perceived connectedness to school and so-ciety. The attitudes towards entrepreneurship are on an average very high for all the students in the sample. 95%see entrepreneurship as something positive and 53% see it as a potential career choice. We could not identifyany difference among the group of students participating in entrepreneurship education and the ordinary studentsregarding this, but given the results from our university survey, we expect that this will change over time.The design of our survey at university level does not allow us to draw these types of conclusions at this stage.In this survey we follow six entrepreneurship programmes which are compared to seven ordinary master levelprogrammes, in total 556 students. A measurement tool that allows us to establish the impact of different program-mes on students’ entrepreneurial self-efficacy has been developed and tested.We see that entrepreneurial activities are not only popular among entrepreneurship students, but also amongordinary students. Over 29% of the entrepreneurship students and over 11% of the ordinary students are activelytrying to start up a new business. These are very high levels for both of the groups compared to the population onan average, where this share is 2.7%.A complete English version of this report will be available at www.ffe-ye.dk in February 2012.

ForordAt uddannelse er gavnligt ikke blot for den enkelte men også for samfundet, er en almindeligt udbredt antagelse.Der bliver også i disse år sat massivt ind for, at flere unge mennesker gennemfører en ungdomsuddannelse og atflere fortsætter på en videregående uddannelse. Forventningen er, at med et generelt højere uddannelsesniveauøges Danmarks evne til at klare sig i den globale konkurrence.Der er nu også skabt konsensus om, at unge bør lære, hvordan man skaber værdi for andre end sig selv – gen-nem praktisk anvendelse af deres stærke teoretiske faglighed. Med en uddannelse i entreprenørskab, mener vi,at de unge står endnu bedre rustet til at møde fremtidens udfordringer og være med til at øge en reel værdiska-belse i Danmark. Dette er en naturlig og inspirerende måde at bringe viden i spil på som er værdiskabende.For to år siden startede Fonden for Entreprenørskab – Young Enterprise sit arbejde med at udbrede entreprenør-skabsundervisning i det danske uddannelsessystem, og vi kan allerede nu se, at flere unge forlader uddannelses-systemet med kompetencer til at starte egen virksomhed eller skabe innovation i etablerede organisationer. Ja,faktisk viser vores seneste kortlægning, at det nu er 10 pct. af landets skoleelever og studerende, der deltager iundervisning i kreativitet, innovation og iværksætteri.Fra en dansk befolkningsundersøgelse, som blev gennemført sidste år og fra flere undersøgelser i udlandet vedvi, at entreprenørskabsundervisning har værdiskabende effekter. Unge, der har deltaget i entreprenørskabsunder-visning eller -træning i løbet af deres uddannelse starter flere virksomheder og har også en større indtjening. Mender mangler stadig mere systematiske og detaljerede undersøgelser af hvad, der virker og hvorfor – et omfangs-rigt arbejde med mange ubesvarede spørgsmål.Vi har derfor nu startet et forskningsprojekt, der ser nærmere på, om og hvordan entreprenørskabs undervisnin-gen virker og den mere præcise effekt af forskellig undervisning. En af brikkerne i dette puslespil lægger vi, nårvi følger en gruppe unge fra 9. klasse gennem deres videre uddannelse og karriere, og ser bl.a. på hvilken effektundervisningen har på den enkeltes holdning og adfærd i forhold til valg af uddannelse, start af virksomhed ogindtjening. En anden brik bliver lagt, når vi ser på effekten af universitetskurser på de studerendes tiltro til egneevner, deres intentioner og adfærd.Effekten af entreprenørskabsundervisning er et område, der ikke tidligere har været systematisk belyst, men harværet stærkt efterspurgt både blandt undervisere og blandt beslutningstagere. Derfor har vi glædet os til meddenne rapport at bringe de allerførste resultater af dette langsigtede projekt.Adm. direktørChristian VintergaardFonden for Entreprenørskab – Young Enterprise2011

IndledningI Danmark er der som i en stor del af resten af Europa de seneste år sat ekstra fokus på området entreprenør-skab i undervisningen. I Danmark er det dog unikt, at udmøntningen af en strategi for området er samlet i énenkelt organisation. Fonden for Entreprenørskab – Young Enterprise (FFE-YE) har således til opgave at støtteudvikling og udbredelse af entreprenørskabsundervisning på alle niveauer og i alle studieretninger i uddannelser-ne; fra ABC til ph.d. Hensigten er, at flere elever og studerende får viden om entreprenørskab og udvikler deresevne til at handle entreprenørielt. Grundtanken er, at Danmarks fremtidige konkurrenceevne i form af flere nyevirksomheder med vækstpotentiale styrkes af, at de unges evne til at tænke nyt, se muligheder og omsætte idéertil værdi stimuleres gennem uddannelsessystemet.I Danmark har FFE-YE i flere år kortlagt udbredelsen af entreprenørskabsundervisning og kan nu vise, at 10 pct.af de danske elever og studerende modtager denne slags undervisning. Men hverken i Danmark eller internatio-nalt er der i nævneværdig grad tidligere forsket systematisk i hvilken effekt, entreprenørskabsundervisning har påbørns og unges videre uddannelse og karriere. Altså hvordan entreprenørskabsundervisning påvirker de unge.Formålet med de studier, Fonden for Entreprenørskab – Young Enterprise nu har sat i gang, er at foretage endybdegående undersøgelse af effekten af entreprenørskabsundervisning i det danske uddannelsessystem.I januar 2011 udgav FFE-YE den første effektrapport: ’Effektmåling af entreprenørskabsundervisning i Danmark’- resultaterne af et forstudie til disse undersøgelser med udgangspunkt i en bred dansk befolkningsundersøgelse.Deltagerne blev som udgangspunkt spurgt, om de i løbet af deres uddannelse havde fået undervisning i at starteen virksomhed. Analysen viste, at havde man én gang fået undervisning eller træning i at starte en virksomhedvar der stor sandsynlighed for, at man også fik det højere oppe i uddannelsessystemet. Træning fremmer ofte lystog især kompetencer til innovation og opstart. Således svarede 60 pct., at deres kompetencer til at starte egenvirksomhed var øget og 43 pct., at de var mere motiverede. Det viste sig også, at folk med træning var mere til-bøjelige end folk uden træning til at være i færd med at starte, at have til hensigt at starte, og til at eje og lede enetableret virksomhed. Et bemærkelsesværdigt resultat af analysen var, at træning i entreprenørskab har indflydel-

se på indkomst. Trænede mænd og kvinder har betydeligt højere indkomst endutrænede. Jo mere træning, jo højere er indkomsten, også når der kontrolleresfor andre forhold, såsom køn, alder, uddannelse og beskæftigelse.Undersøgelsen viste altså, at undervisning i entreprenørskab har en rækkegavnlige effekter på folks senere karrierer. Der er dog behov for mere detal-jerede oplysninger fx om hvad, det er i entreprenørskabsundervisning, derer det særlige, som fører til øget lyst og motivation til at starte ikke blot egenvirksomhed men også andre værdiskabende projekter og aktiviteter. Deltagernei forstudiet var 15-64 årige danskere. Det vil sige, at nogle af deltagerne skullehuske tilbage på deres skoletid efter et langt liv, mens andre endnu ikke varbegyndt på en ungdomsuddannelse.Med afsæt i dette forstudie har vi derfor nu startet et forskningsprojekt, der sernærmere på, hvordan undervisningen virker og den mere præcise effekt af for-skellig undervisning. Planen er dels at følge en gruppe unge fra 9. klasse gen-nem deres videre uddannelse og karriere, og bl.a. se på hvilken effekt undervis-ningen har på den enkeltes holdning og adfærd i forhold til valg af uddannelse,start af virksomhed og indtjening. Dels at se på effekten af universitetskurser påde studerendes tiltro til egne evner, deres intentioner og adfærd.Med de nye undersøgelser vil vi få langt mere specifik viden om både denumiddelbare effekt af undervisningen på unge, der er ved at afslutte den obliga-toriske grundskoleuddannelse og ved at følge dem over en årrække også om,hvilken effekt undervisningen har på langt sigt.Samtidig giver det dybdegående studie på universitetsniveau værdifuld videnom effekten af undervisningen på dette niveau og mere præcis viden om,hvilken slags undervisning, der giver hvilke effekter. Vi følger også her destuderende gennem en årrække og måler både på erhvervede kompetencer ogmere konkrete effekter som antal opstartsvirksomheder og indtjening. I førsteomgang handler projektet dog om at udvikle den rette målemetode.En af de gængse måder at undersøge effekt på er at spørge til deltagernesintentioner, altså hvad de studerende på nuværende tidspunkt har til hensigt atgøre i fremtiden. Det indgår også i de to undersøgelser. Samtidig vil vi spørgeind til de unges tro på egne evner, idet forskningen viser, at dette mål er en end-nu bedre indikator for hvad, de unge rent faktisk gør. På langt sigt kan vi målepå hvilke valg, de studerende så har truffet i forhold til uddannelse og karriereog de konkrete effekter i forhold til opstartsvirksomheder og indtjening.

Vi vil i dennerapport give svar påfølgende spørgsmål:Grundskoleundersøgelsen:• Har de unge fået entre-prenørskabsundervisning?• Hvor foretagsomme er deunge?• Hvilke ambitioner har deunge i forhold til fremtidigtjob og uddannelse?• Hvordan har de unge detmed sig selv, skolen, deresjævnaldrende og hvordanser de på deres fremtid?• Hvad er de unges holdningtil iværksætteri og hvilkeintentioner har de i forholdtil at starte eget?Undersøgelsen påuniversitetsniveau:• Hvilke entreprenøriellekompetencer får de stude-rende med sig fra entrepre-nørskabsundervisningenpå kort og på langt sigt?• Hvordan adskiller forskel-lige uddannelsesdesign sigpå dette område?

Det er vigtigt først ganske kort at få præciseret, hvad vi forstår ved entreprenørskabsundervisning, inden vi ser påeffekten af en sådan undervisning. Rapporten vil derfor som det første indeholde et afsnit, der beskriver FFE-YE’sforståelse af entreprenørskab i undervisningen.Dernæst vil vi beskrive langtidsstudiet i grundskolen, der følger en gruppe unge 9. klasses elever, og bringe deallerførste resultater. Disse vil i første omgang hovedsageligt være af beskrivende karakter, men også forholde sigtil de unges intentioner, holdninger, ambitioner, foretagsomhed og forbundethed.1Undersøgelsen af entreprenørskabsundervisning på universiteterne på kandidat-niveau er fortsat i udviklings-fasen. Det vil sige, at det i høj grad her det første år har handlet om at udvikle den rette metode og design afundersøgelsen. Afsnittet vil således hovedsageligt handle om undersøgelsesdesignet og således have fokuspå teorierne bag, men vil også bringe nogle første indikatorer på, hvilken effekt undervisningen kan have på destuderende.I en opsummering af de to studier bringer vi de overordnede resultater og konklusioner samt peger på, hvad vi vilfokusere på fremadrettet, hvor vi mener studierne bringer os hen, og hvilken betydning det kan få.

Entreprenørskab i undervisningenEntreprenørskabsundervisning defineres i denne sammenhæng ud fra en bred forståelse af entreprenørskab:Entreprenørskab er, når der bliver handlet på muligheder og gode idéer, og disse bliver omsat til værdi forandre. Den værdi, der skabes, kan være af økonomisk, kulturel eller social art.Entreprenørskabsundervisning er praksisorienteret undervisning, der inddrager omverdenen, understøtter kreati-vitet samt tilskynder til foretagsomhed og handling. Det er eleven/den studerende, der er aktiv i læringsprocessen,som foregår i samspil med andre, og underviseren fungerer som rådgiver og rollemodel.Uddannelse i entreprenørskab handler i bred forstand om, at elever og studerende får kendskab til og viden omentreprenørskab og entreprenøriel tankegang samt udvikler deres evner til at handle entreprenørielt.Entreprenørskab forbindes oftest med det at starte egen virksomhed, som er den klassiske forståelse af begrebet.Megen undervisning i entreprenørskab beskæftiger sig da også med at stimulere til opstart af en ny virksomhedeller at udnytte mulighederne til at skabe nye forretningsområder i eksisterende virksomheder, også kaldet intrap-renørskab. I de senere år er der dog kommet øget fokus på, at begrebet også dækker andre former for iværksæt-telse; eksempelvis er mange er nu optaget af, at entreprenørskab kan være at gribe og handle på muligheder, derskaber social eller kulturel værdi; det kan fx være projekter, der medvirker til at løse miljømæssige problemer ellersikrer social inklusion.

Ud over det forretningsmæssige i at starte egen virksomhed, tales der i den engelsksprogede litteratur om etbredere begreb som enterprising behaviour (entreprenøriel adfærd), det vi på dansk kan oversætte og forstå somforetagsomhed, initiativrighed og handlekraft. Man kan også sige at handling, at sætte i værk, er et væsentligtkendetegn for entreprenøren.Kreativitet, innovation og iværksætteri er nøglebegreber i forståelsen af entreprenørskab. Kreativitet kan siges atvære evnen til at tænke nyt, få nye idéer. Innovation anses for at være en social proces, hvor muligheder spottesog kreativiteten bruges til at skabe nyt, som er værdifuldt for dig selv og andre. Iværksætteri forstås som evnen tilat sætte noget i gang, uden at det nødvendigvis indebærer, at der skabes noget nyt. Entreprenørskab er, når derbliver handlet på mulighederne i de gode idéer og disse bliver omsat til værdi for andre. Initiativrige personer skalopdage eller skabe muligheder for at skabe værdifuldt nyt, omsætte disse til idéer og handle på dem. Entrepre-nørskab er altså selve handlingen og bestræbelsen på at omsætte muligheder til værdi; at forsøget ikke lykkes,gør ikke handlingen mindre entreprenøriel.Ligesom det at anerkende, opdage, skabe og udnytte muligheder er centralt for den entreprenørielle proces, an-ses det at kunne håndtere usikkerhed og risiko (dealing with uncertainty) også for at være tæt knyttet til entrepre-nørskab og et af entreprenørens eller iværksætterens særlige kendetegn.Entreprenørskab og intraprenørskab er ikke begrænset til kun at finde sted i det private erhvervsliv. Entreprenør-skab kan optræde i alle dele af samfundslivet, i det offentlige såvel som i det private og som nævnt være motive-ret i såvel økonomiske målsætninger som ønsket om at skabe social eller kulturel værdi.Entreprenørskabsundervisning rummer flere aspekter dels den faglige side, altså indholdet, dels de pædagogiskeog didaktiske metoder, der undervises efter. Populært tales der også omundervisning omogundervisning ientre-prenørskab. Undervisning om entreprenørskab kan sammenlignes med mere traditionel lærebogsundervisning,hvor det handler om at tilegne sig viden om området. Undervisning i entreprenørskab er praksisorienteret, og derbenyttes en pædagogik og didaktiske metoder, hvor elever og studerende handler, mærker og gør samtidig medog på baggrund af tilegnet viden og erfaringer.

Undervisningens statusPå de enkelte niveauer i uddan-nelserne kan entreprenørskabRammervære indlejret i fag eller optrædeTidsmæssige og fysiskesom selvstændigt fag ellerKultur og ledelserammer skal understøtte ogkursus.En entreprenørskabs-kulturmuliggøre, at elever og studerendefremelskes ved ledelsens fokus påer aktive og samarbejdende, atområdet og skabelsen af rammerkreativitet kan udfoldes og atog incitamenter for at bådeomverdenen kan ind-undervisere og lærendedrages.involverer sig.MetodeMetoderne understøtter etEntreprenørskab er, når der bliverOmverdenenlæringssyn, der bygger på athandlet på muligheder og gode idéer,Undervisningen forholderelever og studerende lærer medog disse bliver omsat til værdi for andre.sig ikke kun til omverdenen påbåde hjerne og krop. Metoderneafstand, den bevæger sig ud i virke-skal anspore til engagementDen værdi der skabes, kan være afligheden eller trækker omverdenenog handling, analyse ogøkonomisk, kulturel eller social art.ind i skolen. De lærendes kompe-reflektion.tencer bringes i spil i relation tilreelle forhold.IndholdEntreprenørskab kan i sigselv være det faglige indholdElever og studerendedvs. undervisning om entrepre-Den lærende er aktiv ognørskab eller betragtes som eninvolveret i undervisningen.Undervisermetode, undervisning i entre-Kernebegreber er samar-Underviseren formidler, gui-bejde, initiativ, kreativitet, der, rådgiver samt motiverer, og prenørskab, hvor det indgår iandre fag.handling.er den kompetente anden som denlærende i lærings-processen spejlersig i. Underviseren er bevidst om siteget værdigrundlag og påvirkningaf den lærende.

Igennem uddannelsessystemet fra 0. klasse til ph.d.-niveau vil der ud over den gradvise opbygning af ny videni forhold til den lærendes udviklingstrin også være en stigende fokus på entreprenørskabsfagligheden. Man skalsåledes forestille sig, at entreprenørskabsfagligheden får et højere fagligt niveau op gennem uddannelsesniveau-erne.Hvor der i grundskolen overvejende vil være fokus på entreprenørielle elementer som kreativitet og tilskyndelsetil foretagsomhed, det man kunne kalde entreprenørskab som metode, vil der på ungdomsuddannelserne typiskvære fokus også på elementer som forretningsforståelse og mere konkretisering i form af fx reelle innovations-projekter eller forretningsplaner. På de højere niveauer lægges der således vægt også på entreprenørskab i denklassiske forstand, hvor det handler om viden om, hvordan man starter en virksomhed. På det videregåendeuddannelsesniveau kan kernefagligheden foldes ud i specifikke kurser og fag, hvor den studerende indføres i debagvedliggende tanker og teorier om innovation, designprocesser, vækst og forretningsudvikling.På alle niveauer vil pædagogik og didaktik indebære en høj grad af inddragelse af eleven/den studerende. Dendrivkraft og motivation, der er nødvendig for læringsprocessen, får elever og studerende bl.a., når de megetkonkret oplever hvad, deres skolelærdom kan bruges til; når de bliver stillet ’rigtige’ opgaver af andre end un-derviseren i virkeligheden uden for skolen. Entreprenørskabsundervisning er praksisorienteret undervisning, derinddrager omverdenen, understøtter kreativitet samt tilskynder til foretagsomhed og handling. Det er eleven/denstuderende, der er aktiv i læringsprocessen, som foregår i samspil med andre, og underviseren fungerer sområdgiver og rollemodel.

Langtidsstudie i grundskolen – 9. klasse projektet3.1.IntroduktionI den danske grundskole er det mindst 5 pct. af eleverne, der modtager entreprenørskabsundervisning.21Men deter fortsat et åbent spørgsmål, hvor stor effekten er af at undervise i entreprenørskab allerede i grundskolen. Meddette langtidsstudie kan vi forhåbentlig få svar.I forbindelse med den seneste kortlægningsrapport, Entreprenørskab fra ABC til ph.d. – 2011, blev der pågrundlag af en spørgeskemaundersøgelse blandt lærere i grundskolen gennemført en analyse af, hvad entre-prenørskabsundervisning er på dette niveau. På grundskoleniveau eksisterer ikke et egentligt fag, der hedderentreprenørskab. Det integreres derfor i de almene fag som element eller i særlige forløb, som ofte er tværfaglige.I den model, FFE-YE har udviklet til at identificere entreprenørskabsundervisning, indgår derfor en række ind-holdsmæssige samt metodemæssige hovedtemaer, som kan indgå i de almene fag. Herudover forholder model-len sig til, hvorvidt undervisningen har fokus på kreativitet, innovation og iværksættelse, som også kan betragtessom faser i et projekt.Det viste sig, at i de yngste klasser har undervisningen især fokus på kreativitet og innovation; det, vi har defineretsom Entreprenørskab som metode. Det er først i de ældste klasser, 7. – 10. klasse, at der er væsentligt fokuspå entreprenørskab i den klassiske forståelse med økonomi og marked som indholdselementer; kaldet Klassiskentreprenørskab. Det generelle billede er, at de færreste elever når frem til at iværksætte eller implementere etprojekt eller en aktivitet.2. Kilde: Entreprenørskab fra ABC til ph.d. – 2010/2011. Fonden for Entreprenørskab – Young Enterprise. Novmber 2011.

Studiet, som kommer til at køre over en årrække, vil med udgangspunkt i denne definition af entreprenørskab igrundskolen på lang sigt måle i forhold til hvor mange, der starter egen virksomhed, deres uddannelsesniveau oghvor stor indtjening de har. På kortere sigt gennemfører vi en effektanalyse med fokus på elevernes intentioner,ambitioner, entreprenørielle holdninger og adfærd samt deres forbundethed med skole og samfund. Det er områ-der, der anses for at være indikatorer på, om eleverne senere udviser entreprenøriel adfærd.Der er i flere andre lande lavet undersøgelser på grundskoleområdet, men det har været svært at skaffe sig etoverblik på det, fordi de rapporter, der findes, er udgivet på politisk niveau, og derfor ikke optræder i sædvanligedatabaser med akademiske udgivelser. Vi kender dog til et projekt, der bygger på studier af elever, der følger detamerikanske NFTE-program.32I projektet blev gennemført en pre-test og en post-test på en gruppe high schoolelever (14-18 år) samt på en kontrolgruppe. Desuden er der i Australien gennemført et studie af deltagere i YoungAchievement programmet i aldersgruppen 15-18 år og en kontrolgruppe.43I Norden er der gennemført en evalu-ering af entreprenørskabsuddannelse i den finske grundskole baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandtlærere og skoleledere.54Der findes således flere udenlandske undersøgelser på forskellige niveauer af uddannelsessystemet og medforskelligt fokus, som vi har kunnet hente inspiration i, men ingen med et fuldstændigt tilfredsstillende design, vihar kunnet anvende. Der har derfor været behov for at udvikle nye metoder og undersøgelsesdesign til formålet.Vi har til udformningen af denne undersøgelse især hentet inspiration i studiet af det amerikanske NFTE program,foretaget af forskere ved Harvard University. NFTE står for National Foundation for Teaching Entrepreneurship oghar som formål at tilbyde undervisningsprogrammer, der kan inspirere unge fra lav-indkomst områder til at få enuddannelse, at se forretningsmuligheder og at satse på en succesrig fremtid. Studiet er designet til at adressereudvikling af iværksætteri hos de unge, inklusiv entreprenøriel tænkning og adfærd.3. Nakkula, M. (2004). Initiating, Leading, and Feeling in Control of One’s Fate: Findings from the 2002-2003 Study of NFTE in SixBoston Public High Schools. Harvard University Graduate School of Education.4. Peterman, N.E. & Kennedy, J. (2003). Enterprise Education: Influencing Students’ Perceptions of Entrepreneurship.Baylor University.5. Tiikkala, A. et al. (2010). Evaluation and values of entrepreneurship education in basic education. Lappeenranta University ofTechnology.

Vi ønsker at følge en gruppe elever fra grundskolen til de har forladt uddannelsessystemet og har påbegyndt enkarriere. Undersøgelser viser, at der er størst sandsynlighed for, at man starter egen virksomhed 5 år eller mereefter afsluttet uddannelse.61Det er derfor nødvendigt at følge de unge over en længere årrække. Det er tillige hen-sigten at udvide databasen af individer årligt, så den på sigt udgør et væsentligt antal. I første omgang omfatterdatabasen 2.000 individer.Undersøgelsen i 2011 er således baseret på en stikprøve blandt unge årgang 1996 – repræsentativt udvalgt påkøn, alder og geografi. De oplysninger, vi har, er således navn og adresse samt cpr-nummer, så vi på sigt kansamkøre listen med databaser hos Danmarks Statistik, og der hente oplysninger om de unges karriereforløb, fxuddannelse, job, opstart af virksomhed, arbejdsløshed, indtjening. Grunden til, at vi vil hente disse oplysningerhos DS i stedet for hos respondenterne er, at vi på denne måde vil få en komplet dataliste, hvor vi forventede, atsvarprocenten i spørgeskemaundersøgelsen blev noget lavere.6. Iværksætterindeks 2009. Erhvervs- og Byggestyrelsen.

Vi har gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt et repræsentativt udvalg af elever, der i oktober månedforventes at gå i 9. klasse. De har fået tilsendt et brev, der forklarer om undersøgelsen, samt et spørgeskemamed 54 spørgsmål, som de har kunnet besvare og returnere i den vedlagte frankerede svarkuvert eller besvareelektronisk via et link.For at sikre en rimelig svarprocent blev respondenterne lovet en biografbillet som tak for deres deltagelse.I følgebrevet gør vi opmærksom på, at vi vender tilbage med et nyt skema en gang årligt. Målet er som nævnt atfølge de unge gennem en årrække og efterhånden at kunne oparbejde et betydeligt datamateriale. Databasenudvides årligt med en ny gruppe 9. klasses elever (ny årgang), dels for efterhånden at kunne påvise en eventueludvikling, dels for at sikre et betydeligt datagrundlag for senere undersøgelser, idet vi formoder, at der over tid vilfalde respondenter fra.6. Iværksætterindeks 2009. Erhvervs- og Byggestyrelsen.

Selve spørgeskemaet (se bilag 1) er bygget op af flere spørgsmålskonstruktioner.Entreprenørskabsundervisning – Har de unge fået entreprenørskabsundervisning?Det første sæt af spørgsmål handler om, hvorvidt de unge har fået undervisning, hvor indhold eller metoder giverkendskab til entreprenørskab eller entreprenørielle kompetencer. Vi har her benyttet os af spørgsmål, der har-monerer med den metode, vi har udviklet til kortlægning af entreprenørskab i grundskolen.72Vi opererer såledesmed to former for entreprenørskabsundervisning. Entreprenørskab som metode dækker over, at der hos eleverneopbygges et entreprenørielt mind set, mens der ikke lægges vægt på værdiskabelse i forbindelse med økonomiog marked. Det er dette fokus, der kendetegner Klassisk entreprenørskab, som har rod i det økonomiske domæ-ne. Denne skelnen mellem forskellige grader af entreprenørskabsundervisning skyldes, at der er flere opfattelseraf hvad undervisning i entreprenørskab bør indeholde. I analysen er Klassisk entreprenørskab en delmængde afEntreprenørskab som metode.Entreprenøriel adfærd og ambitioner – Hvor foretagsomme er de unge?Proaktivitet og initiativ samt forståelsen af, hvordan du bruger din viden og at du må tage ansvar for dine handlin-ger, er alle nødvendige kompetencer i dagens samfund, og de passer alle under paraplyen entreprenøriel adfærd.Vi vil måle, hvilken effekt entreprenørskabsundervisning har på hver af disse konstruktioner, og undersøge hvilkeneffekt det har på de unges entreprenørielle adfærd. Dette gøres ved at måle hvor mange fritidsaktiviteter, de ungedeltager i, og om de selv har startet eller leder en sådan aktivitet eller projekt.De målinger, der er beskrevet ovenfor, vil give os mulighed for at se på, hvordan undervisningen påvirker iværk-sættertankegangen hos de unge. Vi vil dog også se på undervisningens indvirken på mere generelle områder,såsom deres opfattelse af deres egen viden og kompetencer, deres holdninger til læring og til deres skole, oghvilke ønsker de har til fremtiden.Forbundethed og fremtidige forhåbninger - Hvordan har de unge det med sig selv, skolen, deres jævnald-rende og hvordan ser de på deres fremtid?Mange unge mennesker føler sig distanceret fra samfundet og deres rolle i den. Dette er især synligt i deresfølelser over for skolen. Entreprenørskabsundervisning indebærer, at eleverne lærer at anvende deres viden tilløsning af praktiske opgaver, at finde praktisk anvendelse af abstrakte teorier, og at forstå, hvem der er ansvar-lig for læreprocessen. I studiet vil vi undersøge, hvilken effekt entreprenørskabsundervisning har på elevernes7. Entreprenørskab fra ABC til ph.d. – 2010/2011.

følelse af tilknytning eller forbundethed (connectedness) til deres skole og deres læreproces, samt til deres trivsel.Vi vil gøre dette ved at anvende Hemingway skalaen,83som har vist sig at være et meget velegnet værktøj tilvurdering af unge. Vi måler også på deres fremtidige forhåbninger ved at spørge dem om deres fremtidige planer,fx om de har planer om at fortsætte på en ungdomsuddannelse, og hvilken type job (hvor krævende det er), degerne vil have.Holdninger og intentioner – Hvad er de unges holdning til iværksætteri, og hvilke intentioner har de iforhold til at starte eget?Hvis vi vil måle effekten af entreprenørskabsundervisning på de unges entreprenørielle mind set, må vi se påderes holdning til entreprenørskab, og hvordan deres intentioner er i forhold til en fremtid som job-skaber ellerjob-tager. Inden for entreprenørskabsforskning er der en lang tradition for at fokusere på disse to konstruktioner afspørgsmål, og der findes valide skalaer på dette område. Disse to sæt af spørgsmål har vist sig at være stærke iforhold til at forudsige fremtidig adfærd hos voksne, men vi ved ikke hvilke resultater, det kan give at benytte demi forhold til unge. Vi har derfor suppleret med et sæt spørgsmål, der går på effekten på de unges entreprenørielleadfærd, som tidligere nævnt.De indsamlede data vil blive behandlet ved hjælp af statistikprogrammet STATA og forskellige panel-modeller vilblive anvendt som analyseværktøjer på længere sigt. Hvis ikke andet er angivet, anvender vi et signifikansniveaupå 5 pct. for at beskrive forskelle.I det følgende afsnit vil vi præsentere og beskrive gruppen af unge, som har deltaget i undersøgelsen. Hereftervil vi se på de forskellige indikatorer på entreprenørskabsundervisningens effekt. Som beskrevet i ovenståendevil vi se på de unges entreprenørielle adfærd, deres ambitioner, forbundethed, holdning og intentioner i forhold tiliværksætteri.

3.3.1. UndersøgelsesgruppenSpørgeskemaet blev sendt ud til 2.000 unge repræsentative for årgang 1996; der er således 51,3 pct. drenge og48,7 pct. piger. Vi opnåede en svarprocent på 44,8 pct. idet 896 unge returnerede spørgsmålsskemaet. I analysener 216 sorteret fra pga. ufuldstændig besvarelse, hvorved det anvendte antal respondenter i analysen er 680,svarende til 34 pct. Dette antal anses for mere end tilstrækkeligt til at kunne generalisere ud fra.Andelen af kvinder (53,8%) er signifikant større blandt de 680 respondenter, der har gennemført besvarelsen,end blandt alle 2.000. Kvinder er således overrepræsenteret i analysen. De frasorterede besvarelser afviger ikke ikønsfordeling fra de anvendte besvarelser.Analysen viser ligeledes, at der ikke er nogen repræsentativitetsforskelle i besvarelserne i forhold til geografi. Denanvendte stikprøve er repræsentativ på region – dvs. vi kan ikke konstatere en skævhed blandt besvarelserne.Denne test er udført både på alle 896 besvarelser og på de 680 respondenter (anvendt i analysen) og viser ingenskævhed i forhold til, om de 216 frasorterede kommer fra bestemte områder.Det vil altså sige, at indkomne besvarelser svarer til den overordnede fordeling på regioner af alle unge årgang1996.Samlet antal udsendte spørgeskemaerAntal indkomne besvarelser- SvarprocentFrafald pga. mangelfuld udfyldelse af spørgeskemaSamlet stikprøvestørrelse i analysenDeskriptiv statistik af de 680 respondenter, som er anvendt i analysenKøn- Drenge- PigerRegion- Region Hovedstaden- Region Midtjylland- Region Nordjylland- Region Syddanmark- Region SjællandAndel hvis forældre eller bedsteforældre har rødder i en anden kulturAndel hvis forældre (begge eller én) har egen virksomhed/forretningAndel af elever som har arbejde ved siden af skolenAndel af elever som er i gang med at starte en virksomhed25,0%22,6%13,1%14,6%24,7%23,2%25,0%58,7%2,4%46,2%53,8%2.00089644,8%216680

Udover kønsfordelingen blandt de unge har vi spurgt ind til deres etnicitet, deres forældres uddannelse og omderes forældre er selvstændige.Vi ved således om gruppen, at ca. 1 ud af 4 (23,2%) ikke er etnisk danske. Spørgsmålet lød: Har du, dine foræl-dre (mor eller far/begge) eller bedsteforældre rødder i en anden kultur end dansk?Med hensyn til forældres uddannelse har respondenterne svaret på følgende: Hvor lang uddannelse har dineforældre (den, der har længst uddannelse)? Her er fordelingen, som vist i tabel 3.2.91UddannelseFolkeskolenUngdomsuddannelserKort videregåendeMellemlang videregåendeLang videregåendeAntal respondenterTabel 3.2. – Forældres uddannelseAntal4144172257166680Andel6,0%6,5%25,3%37,8%24,4%100,0%

Om de unge er påvirket hjemmefra i forhold til muligheden af at være iværksætter har i andre undersøgelser vistsig at have betydning.102Derfor har vi også spurgt de unge, om deres far og mor har egen virksomhed, eller om dekender nogen, der har startet egen virksomhed/forretning inden for de seneste 3 år.Analysen viste, at for 25 pct. af respondenternes vedkommende har enten én eller begge forældre en forretning/virksomhed og næsten halvdelen, 48,8 pct., kender nogen, der er iværksættere.Gruppen af unge, hvis forældre er selvstændige, er sandsynligvis overrepræsenteret. Det er ikke noget, vi kankontrollere for, men vi kan formode, at spørgeskemaets emne appellerer mere til denne gruppe end til andre, fordide i forvejen kender til området.SvarJA - beggeJA - morJA - FarNejAntal respondenterAntal3831101510680Andel5,6%4,6%14,9%75,0%100,0%

De unge er blevet spurgt om hvor mange aktiviteter, de deltager i uden for skolen, og om de har ledet eller styreten aktivitet uden for undervisningen. Kun 10 pct. deltager ikke i nogen aktivitet, mens de fleste (63%) deltager i1-2 aktiviteter. 35 pct. har ledet en aktivitet, mens 25 pct. svarer, at de har startet en aktivitet eller et projekt.Signifikant flere drenge (29%) end piger (22%) har startet en aktivitet eller et projekt.Vi har undersøgt, om der er en sammenhæng mellem undervisning i entreprenørskab og de unges aktiviteteruden for undervisningen. Vi fandt ingen sammenhæng; hverken i forhold til undervisning i Entreprenørskab sommetode eller til undervisning i Klassisk entreprenørskab. Vi har således testet generelt for en sammenhæng mel-lem entreprenørskabsundervisning og de unges aktivitetsniveau, og også specifikt om der er sammenhæng med,hvorvidt de unge påtager sig en lederrolle eller tager initiativ til at starte en aktivitet. Her fandt vi ingen signifikantsammenhæng.3.3.4.Ambitioner - Hvilke ambitioner har de unge i forhold til fremtidigt job og uddannelse?

For at kunne bedømme hvor ambitiøse de unge er, har vi bedt respondenterne skrive de tre job, de bedst kunnetænke sig i fremtiden. I analysen af deres besvarelser har vi benyttet os af en kategorisering af jobønskerne påen 0-4 skala. Kategoriseringen er baseret på hvilken uddannelse, jobbet kræver. De 3 jobønsker er samlet i enmåleenhed, som er summen af kategoriseringen ud fra de nedenstående definitioner. Dvs. at der maksimalt kanopnås 12 point, hvis alle tre ønsker kræver en lang videregående uddannelse.0 point: Intet opgivet1 point: Generel reference til job2 point: Erhvervsuddannelse3 point: Kort og mellemlang videregående uddannelse4 point: Lang videregående uddannelse eller direktør, chef, selvstændig og lign.

Der ses i analysen en positiv sammenhæng (ensidet signifikant), mellem hvorvidt de unge har modtaget entrepre-nørskabsundervisning og deres ambitioner for fremtidigt job. Det ses altså, at gruppen af unge, der har modtagetentreprenørskabsundervisning, har højere job-ambitioner end de, der ikke har. Derudover ses, at piger har signifi-kant højere ambitionsniveau end drenge.Der ses en positiv sammenhæng mellem respondenternes ambitionsniveau ud fra måleenheden, som beskrevetovenfor, og forældres uddannelsesniveau; jo højere uddannelsesniveauet er hos en af forældrene, jo højere errespondenternes ambitionsniveau.I forhold til om de unge føler, de har noget at bidrage med til samfundet ser vi, at gruppen af respondenter, derhar fået undervisning i Klassisk entreprenørskab, føler, at de har mere at bidrage med end respondenter udenentreprenørskabsundervisning. For respondenter, der har fået undervisning i Entreprenørskab som metode, ersignifikansen lidt svagere. Det tyder altså på, at elever, der er blevet undervist i økonomi og marked, har en størreforståelse af deres egen rolle og værdi i samfundet.Godt 96 pct. af respondenterne har planer om at tage en ungdomsuddannelse ( stx/hf, hhx, htx, EUD, Andre121),mens kun 3,7 pct. svarer nej til spørgsmålet, om de har planer om at tage en ungdomsuddannelse. De fleste afrespondenterne (80%) vil fortsætte på en gymnasieuddannelse. Dette tyder jo umiddelbart godt i forhold til rege-ringens målsætning om, at 95 pct. skal tage en ungdomsuddannelse.83,3 pct. piger peger på en gymnasial ungdomsuddannelse (stx, hhx, htx), mens tilsvarende andel for drenge er73,9 pct. Derimod vælger flere drenge end piger en erhvervsuddannelse. Dette er ikke overraskende, idet det af-spejler den faktiske fordeling på ungdomsuddannelserne. For gymnasieuddannelserne gælder, at 55 pct. er piger.På stx, som er den største gymnasieuddannelse, er 61 pct. piger, mens der på erhvervsuddannelserne (EUD) er57 pct. drenge.132Antallet af respondenter, som ønsker at fortsætte på en gymnasial uddannelse, er signifikant højere i gruppenEntreprenørskab som metode, end i gruppen som ikke har modtaget entreprenørskabsundervisning. Dette tyderpå, at der findes en sammenhæng mellem træning i entreprenørskab og ambitioner for fremtiden.12. I gruppen Andre indgår også besvarelsen 10. klasse.13. Kilde: Tal der taler 2009. Undervisningsministeriet.

Vi har stillet de unge en række spørgsmål for at kunne udlede graden af deres forbundethed(connectedness)tilskolen og deres læreproces samt deres trivsel, og om vi kan spore en sammenhæng med, om de har fået under-visning i entreprenørskab eller ej. Nedenstående figur 3.1. viser denne sammenhæng mellem de to typer entre-prenørskabsundervisning, og hvordan de unge har det med sig selv(Self in the present),med skolen(School),med deres jævnaldrende(Peers)og med fremtiden(Future).Analysen viser, at der er størst sammenhængmellem Klassisk entreprenørskab og deres forbundethed; de unge, der har fået undervisning i Klassisk entre-prenørskab, har det signifikant bedre med sig selv end de, der slet ikke har fået undervisning i entreprenørskab.De har det også signifikant bedre med skolen og med deres fremtid. For den gruppe, der har fået undervisning iEntreprenørskab som metode (hvori de med Klassisk entreprenørskab også indgår), gælder, at de også har detsignifikant bedre med skolen og med deres fremtid end de, der slet ikke har deltaget i entreprenørskabsundervis-ning. Eneste område, hvor der ikke ses nogen betydning af entreprenørskabsundervisning, er de unges forhold tilderes jævnaldrende.Generelt ses, at elever, der har fået entreprenørskabsundervisning, er gladere for at gå i skole og tror mere påfremtiden end andre.Unge med rødder i en anden kultur end dansk ser signifikant mere positivt på fremtiden end etniske danske unge.8482807876747270Self in the presentSchoolPeersFutureSig.Sig.Sig.Sig.Sig.Klassisk ent. (n=58)Ent. som metode (n=218)Ej entre. (n=462)

Forskning indikerer, at vi bør forvente disse sammenhænge, da entreprenørskab er en holistisk proces, der læg-ger stor vægt på at anvende og kombinere forskellige typer af kundskab. Træning i emnet giver de studerende enstørre forståelse af, hvordan forskellige kundskaber kan bruges praktisk, hvordan de kan kombineres, hvordan dehænger sammen, og således også hvorfor de er vigtige at lære sig. Denne sammenhæng er der dog ikke, så vidtvi ved, testet for tidligere. Derfor er resultatet af denne undersøgelse meget interessant.Vi fandt ingen sammenhæng mellem de fire spørgsmålskonstruktioner i gruppen Forbundethed og hvorvidtforældrene er selvstændige eller ej. Entreprenørskabsundervisning kan dog ikke entydigt tilskrives betydning forde unges forbundethed, der er også andre faktorer som kan spille ind, fx deres forældres indflydelse. De unge ernaturligt meget påvirket af deres forældre i så ung en alder. Senere undersøgelser vil vise om denne indflydelseaftager, efterhånden som de unge bliver ældre.3.3.6.Hvad er de unges holdning til iværksætteri og hvilke intentioner har de i forhold til at starte eget?

Vi har spurgt de unge om deres holdning til iværksætteri. Langt hovedparten synes, at iværksætteri er værdifuldt(94%), berigende (97%) og positivt (95%), dvs. de svarer enten 3 eller 4 på 4-punktskalen. De unge er altsåmeget positive over for iværksætteri.Der ses ingen forskel i holdning til iværksætteri blandt drenge og piger.Som nævnt tidligere er 2,4 pct. af respondenterne i gang med at starte en virksomhed/forretning, mens hele 53pct. kunne tænke sig at gøre det. Analysen viser, at andelen af dem, der har intentioner om eller lyst til at starte,er større, nemlig 63 pct., hvis de unge kender nogen, der har startet virksomhed inden for de sidste 3 år. Det er

altså over halvdelen af respondenterne, der har lyst til at blive selvstændige, og ud af disse vil de fleste (58%)gerne have erhvervserfaring, inden de starter virksomhed.Til sammenligning viste en undersøgelse fra 2007,141at blandt voksne danskere var det 2,3%, der var i gang medat starte virksomhed, mens 7,7% forventede at gøre det.Ud af de 363 unge, der har intentioner eller lyst til at starte en virksomhed er 180 drenge (49,6%) og 183 piger(50,4%). Blandt voksne iværksættere er 73 pct. mænd og 27 pct. kvinder (målt i 2007).152Dette kunne tyde på, atman i fremtiden kan forvente en mere ligelig fordeling mellem kønnene blandt iværksættere.Der ses ingen sammenhæng mellem entreprenørskabsundervisning og intentionen om eller lysten til at startevirksomhed.Hvis forældrene har en virksomhed/forretning er der større sandsynlighed for, at de unge har lyst til at starte selv.Det er 29 pct., der svarer ja, hvis deres forældre er selvstændige mod 20 pct., hvis forældrene ikke er selvstæn-dige. Der er her tale om en signifikant forskel. Der ses også en positiv sammenhæng mellem forældres uddannel-sesniveau og lysten til at starte, om end den ikke er signifikant. Forældre har altså stor indflydelse på de unge.Yderligere ses en tendens til, at respondenter, der har arbejde, er mere tilbøjelige til at have lyst til at starte somselvstændige end de, der ikke har arbejde. Denne sammenhæng betyder ikke nødvendigvis, at øget kendskabtil arbejdslivet fører til iværksætteri, men kan være udtryk for, at unge med en berøringsflade i erhvervslivet ogsåhar blik for, at muligheden for at blive selvstændig er til stede. Der ses ingen forskel i forhold til etnicitet. Om mankommer fra en anden kultur end dansk, har altså ingen betydning for, hvor stor lysten er til at starte som selvstæn-dig.Ud af de 16, som er i gang med at starte, er 14 drenge (87%), blot 2 er piger (13%). Der er således en meget storforskel blandt kønnene i forhold til at starte en virksomhed eller et projekt.14. Kilde: Growth-Entrepreneurship in Denmark 2007 – studied via Global Entrepreneurship Monitor. Thomas Schøtt, University ofSouthern Denmark.15. Kilde: Erhvervs- og Byggestyrelsen.

Resultaterne af denne første undersøgelse af effekten af entreprenørskabsundervisning på grundskoleniveaubygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt 2.000 repræsentativt udvalgte unge i Danmark årgang 1996. Deunge formodes at gå i 9. klasse og står over for at skulle vælge videre uddannelse eller job. Af de 896 indkomnebesvarelser indgår 680 i analysen.Nøglespørgsmålet i analysen er, om de unge har modtaget entreprenørskabsundervisning. I definitionen afentreprenørskabsundervisning skelner vi mellem den brede forståelse Entreprenørskab som metode og Klassiskentreprenørskab, som indeholder undervisning i økonomi og marked. Analysen viste, at 32 pct. modtager under-visning i Entreprenørskab som metode. Heraf er 58 elever, svarende til 9 pct. af alle, blevet undervist i Klassiskentreprenørskab. Det er altså en tredjedel af eleverne, der har fået undervisning i entreprenørskab.Vi undersøgte de unges entreprenørielle adfærd ved at spørge til deres deltagelse i aktiviteter uden for skolen. Vifandt, at de unge for langt størstedelens vedkommende deltog i aktiviteter; blot 10 pct. gjorde ikke. Svarene viser,at de unge er meget aktive og en fjerdedel har endda startet en aktivitet eller et projekt. At den unge har ledet enaktivitet eller et projekt uden for undervisningen hører også med til at styrke billedet af den unges entreprenørielleadfærd, dette er der 35 pct., der har gjort. I analysen fandt vi dog ingen sammenhæng mellem deltagelse i entre-prenørskabsundervisning og de unges entreprenørielle adfærd. Vi havde forventet en sammenhæng, men en afforklaringerne på, at det ikke er tilfældet, kan være at vi ikke har foretaget en før og efter-undersøgelse. Når allerespondenter er meget aktive, som det er tilfældet i denne første undersøgelse, er det vanskeligt at etablere ensammenhæng. På sigt i dette langtidsstudie vil vi kunne sammenligne i et slags ’før og efter’ setup, hvor vi bedrekan sammenligne de to grupper.I forhold til de unges ambitioner har vi spurgt til deres jobønsker, om de føler, at de har noget at bidrage med tilsamfundet og til deres videre uddannelse. Analysen viser en positiv sammenhæng mellem deltagelse i entrepre-nørskabsundervisning og job-ambitioner.161Det samme gælder de unges følelse af, om de kan bidrage med nogettil samfundet. Sammenhængen viser sig tydeligst i de tilfælde, hvor de unge har deltaget i undervisning i Klassiskentreprenørskab, hvilket indikerer, at undervisning i økonomi og marked giver de unge en større forståelse afderes egen rolle og værdi i samfundet.

Analysen viser ingen sammenhæng mellem om de unge har planer om at tage en ungdomsuddannelse eller ejog deltagelse i entreprenørskabsundervisning. Men vi kan se, at gruppen, der har deltaget i entreprenørskabs-undervisning, har større tendens til at vælge en gymnasieuddannelse. Dette understreger også, at der findes ensammenhæng mellem entreprenørskabsuddannelse og fremtidsambitioner. Fordelingen på stx/hf, htx og hhx ertilsvarende den i gruppen af elever, der ikke har fået entreprenørskabsundervisning.I spørgeskemaet havde vi sammensat en række spørgsmål, der kunne give svar på de unges forbundethed, dvs.deres tilknytning til skolen og deres læreproces, samt til deres trivsel og tro på fremtiden. Her viser analysen, atde, der har deltaget i entreprenørskabsundervisning, er signifikant gladere for at gå i skole og tror mere på fremti-den end de, der ikke har. Og de unge, der har deltaget i undervisning i Klassisk entreprenørskab, har det desudensignifikant bedre med sig selv end de unge, der ikke har deltaget i nogen form for entreprenørskabsundervisning.Eneste område, hvor der ikke ses nogen sammenhæng med deltagelse i entreprenørskabsundervisning, er deunges forhold til deres jævnaldrende i skolen.De unge med entreprenøriel adfærd, dvs. de der enten har ledet eller startet en aktivitet uden for skolen, vistesig at score højere end andre på spørgsmålene om, hvor godt de har det med sig selv, skolen og deres fremtid.Samme positive sammenhæng fandt vi til ambitioner, hvor unge med et højt ambitionsniveau også har det betyde-ligt bedre med sig selv, med skolen og med deres fremtid end andre.Næsten alle respondenter (95%) er positive over for iværksætteri. 2,4 pct. er allerede i gang med at starte egenvirksomhed/forretning (nascent) og hele 53 pct. kunne tænke sig at gøre det. Denne andel er større, nemlig 63pct., hvis de unge kender nogen, der har startet virksomhed inden for de sidste 3 år. Det er altså over halvdelen,der har lyst til at starte sit eget, og af dem vil flest (58%) gerne have noget erhvervserfaring først.Vi ser ingen sammenhæng mellem de unge, der er i gang med at starte virksomhed samt de, der har lyst til det ogentreprenørskabsundervisning. De 2,4 pct., der er i gang, er dog så få i antal, at det ikke er muligt at lave trovær-dige statistiske test.

Det, der synes at have betydning for de unges intentioner om iværksætteri, er deres forældres uddannelsesni-veau, og om de er selvstændige eller ej. Analysen viser, at der en signifikant forskel, hvis de unges forældre erselvstændige. De unge 15-årige er naturligt under stærk indflydelse af deres forældre. Senere undersøgelser vilvise om denne indflydelse aftager, efterhånden som de unge bliver ældre.På en række punkter viser analysen, at drenge og piger forholder sig forskelligt. Flere af pigerne end af drengenehar arbejde ved siden af skolen, pigerne har et højere ambitionsniveau i forhold til fremtidigt job end drenge oglangt de fleste af pigerne vælger en gymnasial uddannelse. For drenge gælder, at en lavere andel vælger engymnasial uddannelse. Både drenge og piger er meget positive over for iværksætteri, og omtrent lige store andele(henholdsvis 49,6 pct. og 50,4 pct.) har intentioner om at starte selv. Derimod viser analysen en meget stor forskelblandt kønnene i forhold til at være i gang med at starte. Af denne gruppe (2,4%) er blot to piger, svarende til 13pct.At så stor en andel af pigerne har lyst til og intentioner om at starte egen virksomhed lover godt for fremtiden, hvisintentioner også fører til faktisk adfærd. Også sammenholdt med, at seneste kortlægning172af entreprenørskabs-undervisning på ungdomsuddannelser viste, at 41 pct. af deltagerne er piger. Til sammenligning er blot 27 pct. afvoksne iværksættere kvinder.183Senere undersøgelser i dette langtidsstudie vil vise, om intentioner er en brugbarindikator for opstart af virksomheder.I analysen forholdt vi også spørgsmålet om etnicitet til de forskellige områder. Vi fandt kun forskel på et enkeltområde; unge med rødder i en anden kultur end dansk ser signifikant mere positivt på fremtiden end etniskdanske unge. Ifølge Iværksætterindeks 2009194har indvandrere en lidt højere tendens til at blive iværksættere enddanskere og i 2006 var 11 pct. af iværksætterne indvandrere eller efterkommere efter indvandrere. Vi ser ikke idenne undersøgelse nogen sammenhæng mellem etnisk herkomst og intentionen om at blive iværksætter.I denne analyse har vi fokuseret på de unges intentioner, ambitioner, entreprenørielle holdninger samt deresforbundethed med skole og samfund; områder, som anses for at være indikatorer på om eleverne senere udviserentreprenøriel adfærd fx i form at opstart af virksomheder. Vi fandt nogen sammenhæng med entreprenørskabs-undervisning, men ikke på de klassiske områder som entreprenøriel adfærd og intentioner om opstart.17. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning – 2010/2011. Fonden for Entreprenørskab – Young Enterprise.18. Kilde: Erhvervs- og Byggestyrelsen. www.ebst.dk.19. Kilde: Iværksætterindeks 2009 – Vilkår for iværksættere i Danmark. Erhvervs- og Byggestyrelsen.

Til gengæld viser analysen en positiv sammenhæng mellem entreprenørskabsundervisning og de unges ambi-tioner, forbundethed med skole og samfund samt tro på fremtiden. Disse unge var signifikant gladere for at gåi skole, og de, der havde fået undervisning i Klassisk entreprenørskab, havde derudover en større forståelse afderes egen rolle og værdi i samfundet.Disse resultater er af stor interesse, da de indikerer, at uddannelse i entreprenørskab giver en læringseffekt, derøger elevernes forståelse for deres rolle i samfundet, nu og i fremtiden, og for hvorfor det er så vigtigt at tageansvar for sin egen læringsproces. De fleste, både lærere, forskere og politikere, er enige om, at på dette niveaui uddannelsessystemet bør fokus være på disse mere bløde aspekter. Det er først senere i uddannelsessyste-met, vi bør forvente at se en sammenhæng mellem uddannelse og entreprenøriel adfærd; men hvis eleverne ergodt klædt på med en forståelse for, hvordan de rent praktisk kan anvende og kombinere deres faglige viden, oghvorfor den er vigtig, er skridtet fra tanke til handling ikke stort.

Undersøgelse af universitetskurser på kandidatniveau4.1.IntroduktionKan vi øge niveauet af entreprenørskab i Danmark gennem uddannelse? Ja! Det er et spørgsmål, som de flesteforskere er enige om. Hvordan de pædagogiske programmer bør udformes, og hvordan forskelligt indhold og pæ-dagogiske metoder påvirker forskellige typer af studerende er spørgsmål, der er mere uenighed omkring. For atfremme vores forståelse af disse væsentlige spørgsmål, har Fonden for Entreprenørskab - Young Enterprise star-tet et langsigtet forskningsprojekt i begyndelsen af 2011. Det sigter mod at vurdere den forskellige slags påvirk-ning, som forskellige typer af didaktisk design har på de studerende. I dette forskningsprojekt vil vi tage udgangs-punkt i en mere snæver gruppe af studerende på universitetsuddannelser, fordelt på flere studieretninger, for at fåmere specifik viden om entreprenørskabsundervisning end undersøgelsen af den brede befolkningsgruppe kunnegive. Undersøgelsen af entreprenørskabsundervisning på kandidat-niveau er fortsat i udviklingsfasen. Det vil sige,at det i høj grad her det første år har handlet om at udvikle den rette metode og design af undersøgelsen. Afsnittetvil således hovedsageligt handle om undersøgelsesdesignet, men vil også kunne bringe nogle første indikatorerpå, hvilken effekt vi kan forvente os, at undervisningen har på de studerende.

Det vi kan gøre, er at prøve at kontrollere for disse eksterne påvirkninger og at anvende et longitudinelt design,hvor vi følger vores gruppe over en lang periode, samt bruge kontrolgrupper af lignende studerende.I vores projekt har vi valgt at følge studerende på kandidatniveau, en elevgruppe der er tæt på arbejdsmarkedet,over en syvårig periode. Vi måler de studerende med en serie entreprenørskabsrelaterede spørgsmål (som vilblive beskrevet nedenfor), før de begynder deres kandidatstudier, efter det første år og efter endt uddannelse. Vivil derefter fortsætte med at følge dem og hente data ét, tre og fem år efter deres eksamen. Vores mål er at ind-samle data fra et nyt parti af studerende hvert år, så der bliver bygget en stor database op, som vil give mulighedfor avancerede statistiske målinger.Dette er et projekt, der kræver tålmodighed, men i betragtning af den betydelige tidsforskydning mellem eksamenog iværksætteraktivitet,201er dette det nødvendige forskningsdesign at anvende, hvis vi ønsker at måle reelle ef-fekter. Resultater på kort sigt er ligeledes af stor betydning, for at vi kan forbedre både vores anbefalinger for de-sign af uddannelsesprogrammer såvel som forskningsdesign. For at gøre dette har vi brug for valide og pålideligemålinger, der kan bruges til at vurdere udviklingen, dvs. effekten af entreprenørskabsuddannelse, både på kort ogpå lang sigt. I det følgende beskriver vi, hvordan disse målinger er blevet udviklet.4.2.1.Forskellige former for uddannelse i entreprenørskab

De fleste effektevalueringer af uddannelse i entreprenørskab har hidtil kun fokuseret på et enkelt didaktisk design,og spørgsmålet er, om dette didaktiske design, og dermed entreprenørskabsuddannelse, forbedrer entrepre-nørielle kompetencer (eller ej). Dette giver os ikke særligt udførlige resultater, fordi disse er knyttet til et bestemtdesign, der måske eller måske ikke fungerer i undervisningen af en anden type studerende. Den manglendesammenligning med andre didaktiske design gør det tillige umuligt at fastslå, hvilken type af forskellige effekter deforskellige former for indhold og didaktiske metoder har. I vores undersøgelse ønsker vi at undgå sådanne resul-tater, der er knyttet til et specifikt design, og har derfor samlet et antal uddannelsesprogrammer og kategoriseretdem efter deres fokus på indhold og pædagogiske metoder.4.2.2.Forskellige typer af fokus i indhold

Entreprenørskabsuddannelse anses (og behandles) ofte som et homogent emne. Dette er ganske uheldigt, isærset i lyset af dets korte historie og legitimitet som akademisk felt. Der er stor uenighed mellem forskere om, hvilkeaktiviteter iværksættere beskæftiger sig med og hvilke egenskaber, som er særligt vigtige, hvis iværksættere skalhave succes. I løbet af det sidste årti har denne debat udviklet sig i to retninger, som kan karakteriseres i forholdtil det, der er størst uenighed om; nemlig om muligheder bliver opdaget eller skabt?212Det ligger uden for rammer-ne af denne tekst at uddybe de filosofiske spørgsmål, som disse to standpunkter eller skoler er uenige om. Vi vil istedet fokusere på, hvordan dette påvirker entreprenørskabsuddannelse i praksis, og hvordan vi vil kategorisereuddannelser i vores undersøgelsesgruppe efter i hvilket omfang, de fokuserer på disse forskellige synspunkter.20. I Iværksætterindeks 2009 rapporterer EBST, at i år 2006 havde 72 pct. af iværksætterne 5 eller flere års erhvervserfaring.21. Alvarez, S.A., & Barney, J.B. (2007). Discovery and creation: Alternative theories of entrepreneurial action. Strategic Entre-preneurship Journal, 1 (1–2), 11–26.

Forskere, der mener, at muligheder opdages (opportunities are discovered), ser muligheder som noget eksternti forhold til personen. Muligheder kan opdages, evalueres og udnyttes af opmærksomme individer. Dette er enmålrettet proces, hvor konkurrence skal vurderes, markedets behov forudsiges og risici minimeres og undgås. Envigtig konkurrencefordel for iværksættere, ifølge denne opfattelse, er forudgående erfaring inden for en sektor, deroplever hastige forandringer (ofte på grund af teknologisk udvikling). Baseret på denne erfaring kan iværksætte-ren identificere muligheder, som andre ikke ser. Omhyggelig planlægning og vurdering af de fremtidige gevinsterer af størst betydning for iværksættere, og risici bør holdes på et minimum og helst undgås.Undervisere, der mener, at muligheder opdages, har et større fokus på evalueringen af muligheder og vil så-ledes undervise deres studerende i at kunne planlægge, meget tilsvarende strategisk ledelse. Forudsigelse afefterspørgslen på markedet, økonomisk viden og analyse af mulige konkurrenter er i henhold til dette synspunktvigtige færdigheder i forbindelse med at sætte de fremtidige iværksættere i stand til at identificere og vurderemuligheder og nå deres mål ved at undgå unødige risici og fiaskoer.4.2.4.Muligheder skabes (Creation)

Indtager man standpunktet, at muligheder skabes (oppurtunities are created), mener man derimod, at det ikkekun er muligheder, der skabes, men også markeder og verden i sig selv skabes, når iværksætteren handler. Dettegøres i en kreativ proces, hvor iværksætteren finder på fantasifulde måder at organisere ressourcer på og udnytteusikkerhed i partnerskab med andre interessenter. Ægte usikkerhed, dvs. når hverken efterspørgsel eller udbud-det er kendt, opfattes som det egentlige domæne for iværksættere. Det ville således være meningsløst at spildetid på omhyggelig planlægning og tidskrævende forudsigelser om fremtiden i henhold til dette synspunkt.Undervisere, der indtager dette synspunkt, fokuserer i undervisningen af de kommende iværksættere på, hvordanman bruger og udnytter de givne ressourcer, hvor man snarere bør afprøve end forudsige. Dette handlings-baserede standpunkt er direkte forbundet til organiseringsfasen af iværksætterprojektet og sigter mod at lære destuderende, hvordan man forvalter og endda udnytter usikkerhed ved at udnytte muligheder. Der er således fokuspå at udnytte, ikke på at evaluere/vurdere.4.2.5.Sådan kategoriseres uddannelser

De synspunkter, der præsenteres her, er sat op som modsætninger til hinanden. Empirisk, altså i praksis, er detsvært at fastslå, hvilke af disse synspunkter, der forklarer entreprenørskabsaktiviteter bedst, for i virkeligheden serdet ud til, at iværksættere ofte bruger en kombination af begge dele.223Dette er også tilfældet, når det kommer tiluddannelse i entreprenørskab. For de enkelte kurser kan det være muligt at fokusere på en af de to skoler, menfor en længerevarende uddannelse vil der sandsynligvis være overlap. Det bør dog være muligt at etablere detoverordnede fokus, og derfor bør de forskellige virkninger af de to synspunkter være mulige at måle. I tabel 1 ervores kategoriseringsmodel med hensyn til indholdsfokus præsenteret. Det skal siges, at vi fortsat arbejder på ka-tegoriseringen, og en del indhold i uddannelserne kunne falde i mellem disse to synspunkter, eller tilhøre begge.Dette vil blive diskuteret senere i teksten.22. Edelman, L& Yli-renko, H, (2010). The Impact of Environment and Entrepreneurial Perceptions on Venture-Creation Efforts:Bridging the Discovery and Creation Views of Entrepreneurship. Entrepreneurship Theory and Practice, pp. 833-857.

Ifølge uddannelsesforskerne John Biggs og Catherine Tang kan undervisningen enten have en declarative elleren functioning tilgang.234Den deklarative tilgang ligner det klassiske syn, underviserne på de videregående ud-dannelser har, hvor målet for underviseren er at overføre information til de studerende. Denne didaktiske metodeer ofte foredragsbaseret, og de studerende bedømmes ofte på, hvor godt de kan gentage de oplysninger, dehar fået, i en skriftlig eksamen. Målet med functioning didaktik på den anden side er at forsyne studerende medkompetencer. Denne didaktiske metode er ofte problembaseret og studerende vil blive vurderet efter, hvor godtde er i stand til at udføre en given færdighed. De fleste forskere i entreprenørskabsundervisning er enige om, atundervisningen bør være handlingsorienteret og functioning didaktik bør derfor foretrækkes frem for declarativedidaktik. Alligevel er der mange vigtige elementer i entreprenørskabsundervisning, som passer godt til et dekla-rativt design, og der er et stærkt institutionelt pres i retning af eksamensformer, der bygger på deklarativ didaktik.Dette fører til, at mange entreprenørskabskurser stadig er stærkt indrettede på denne form for didaktik. I voresmodel vil vi kategorisere kurserne i overensstemmelse med deres fokus på disse metoder. Et særligt fokus vilvære på hvilke typer af eksamensformer, de bruger. I figur 4.1 er den overordnede kategorisering af kurserne vist.Declarative

Vi har valgt at fokusere på studerende på kandidatniveau, fordi denne periode af en uddannelse er velegnet tilundersøgelser med et longitudinelt (langsigtet) design; dvs. den er ikke alt for lang og ikke for kort. To års kursergiver mulighed for variation i læseplanernes struktur, og der er tid nok til en reel, og ikke bare en overfladisk, virk-ning med hensyn til viden, færdigheder, holdninger og adfærd. Alligevel er de studerende tæt på arbejdsmarkedetog fremtidige karrierevalg, hvilket gør det overskueligt i forhold til at måle resultater efter eksamen.Vi følger seks entreprenørskabskurser på fire forskellige universiteter, tre business management uddannelser,en ingeniør-uddannelse, en uddannelse på humaniora og en, der er en ren entreprenørskabsuddannelse forstuderende fra alle discipliner. Sidstnævnte er noget anderledes end de andre, da det er en etårig kandidatniveau-uddannelse på en svensk handelshøjskole.Vi har syv egnede kontrolgrupper, der består af studerende fra tre danske universiteter i vores undersøgelses-gruppe. Disse studerende har meget lignende egenskaber og baggrunde og går på lignende uddannelser, som destuderende i forsøgsgruppen; den vigtigste forskel er, at de ikke udsættes for undervisning i entreprenørskab.Vi har også inkluderet et entreprenørskabskursus på bachelor-niveau med henblik på at foretage sammenlignin-ger mellem de to uddannelsesniveauer, hvor det er muligt. Til denne gruppe har vi to forskellige kontrolgrupper.I alt er der 556 studerende i vores første runde af dataindsamling, fordelt ligeligt i forsøgsgruppen og kontrol-gruppen. I vores analyse har vi brugt listwise delition,241så den primære anvendte analysegruppe er på 407respondenter. I frasorteringsprocessen ses ingen markante ændringer i kønsfordelingen og sammensætningen afhenholdsvis forsøgs- og kontrolgruppen.Vi har etableret et tæt samarbejde med underviserne på disse kurser, hvilket vil give os mulighed for nemmere athente oplysninger om de studerende og holde dem i undersøgelsen i en længere tidsperiode.24. Dvs. de respondenter, der ikke har besvaret alle spørgsmål, som indgår i de spørgsmålskonstruktioner, som vi foretager analysenud fra, er blevet sorteret fra.

Uddannelsernes raison d’être er at udstyre de studerende med viden og færdigheder, der er egnet til en karriereinden for et særligt område. I forhold til entreprenørskabsuddannelse betyder dette færdigheder og viden relaterettil en karriere som selvstændig. I betragtning af antallet af sektorer, discipliner og områder en iværksætter kanbevæge sig ind på, udgør dette en lang række udfordringer for en evaluering. Har en højteknologisk orienteretiværksætter brug for de samme færdigheder som en café-ejer? Er visse færdigheder lige vigtige for studerendepå humaniora som for ingeniørstuderende? Er der særlige færdighedssæt, som alle entreprenørskabsunderviserebør fokusere på? Svaret er nej til de to første spørgsmål, men med hensyn til det tredje foreligger nogle førsteresultater, der indikerer, at dette kan være tilfældet; i hvert fald hvis fokus er på selve handlingen at starte envirksomhed.Begrebet self-efficacy, det vil sige den enkeltes tro på hans / hendes evne til at udføre en bestemt opgave, somer udviklet af socialpsykologen Albert Bandura,252har vist sig at være et egnet mål til at forudsige, om en personvil forfølge en karriere som selvstændig erhvervsdrivende, og om dette bliver en succes eller ej. Dermed passerbegrebet fint i vores undersøgelsesdesign som et mål for den kortsigtede effekt af uddannelse i entreprenørskab.For at måle udviklingen af og virkningerne af entreprenørskabsundervisning har vi brug for et måleværktøj, dergiver os mulighed for at måle entreprenøriel self-efficacy. Der findes mange forskellige måleskalaer i forskningen,men problemet er, at de forskellige skalaer (dvs. grupper af spørgsmål) er temmelig heterogene, idet de fokusererpå forskellige færdigheder og evner, som formodes at være vigtige for iværksættere. Desuden bruger de alle etsprog, der er meget uvant for personer, der ikke er interesseret i erhvervsforhold og entreprenørskab. Dette giveralvorlige problemer med hensyn til validiteten og pålideligheden af målingen, og derfor har vi brug for at forfine ogudvikle målinger, så de kan bruges i vores forskningsdesign.25. Bandura, A. (1997) Self-Efficacy: The Exercise of Control. W.H. Freeman and Company. US.

Vi har diskuteret de forskellige skalaer og spørgsmål med entreprenørskabsunderviserne i vores undersøgel-sesgruppe og har derefter brugt tre dominerende skalaer (alle velafprøvede og validerede) til at udvikle en mererobust skala, der er egnet til vores forskningsdesign. Vi har valgt at bruge en af de tre skalaer som grundlag for ensammenligning af de tre skalaer, fordi den er struktureret i henhold til de forskellige faser i et iværksætter-projekt.De tre skalaer overlapper i fokus med hensyn til kreativitet (creativity), dvs. iværksætterens afsøgningsfase; for-valtning og planlægning (planning), dvs. struktureringsfasen; organisering af ressourcer (marshalling), altså deniterative fase; håndtering af usikkerhed (manage uncertainty), dvs. handlingsfasen, og økonomisk viden (finan-cial knowledge). Sidstnævnte kan ses som værende særligt vigtig for implementeringsfasen, men det kan ogsåhævdes, at disse typer af viden og færdigheder er vigtige for alle faser af iværksætterprojektet. I betragtning af atvi bruger en kontrolgruppe med studerende, der ikke kan forventes at forstå erhvervsforhold og entreprenørskabs-terminologi, har vi ændret ordlyden af spørgsmålene, så disse er blevet mere neutrale og forståelige.De ovennævnte fem konstruktioner passer godt til vores forskningsdesign i betragtning af den kategorisering afkurserne, som vi anvender. Der er stor enighed blandt forskere om, at disse fem kompetencer er vigtige for iværk-sættere, men som beskrevet ovenfor, er der uenighed om, hvilke af disse færdigheder der er vigtigst.Ifølge standpunktet ’muligheder skabes’ bør fokus være på organisering og håndtering af usikkerhed, og et kursusmed fokus på dette synspunkt i læseplanerne burde derfor øge de studerendes self-efficacy i disse to færdighe-der mest.

Standpunktet ’muligheder opdages’ fokuserer selvfølgelig også på disse to færdigheder, men her tillægges plan-lægningsfærdigheder mere betydning. Inden for entreprenørskabsområdet er økonomisk viden stærkt forbundetmed planlægningsevner, og et kursus med fokus på opdagelse af muligheder bør således øge de studerendesself-efficacy mest i disse to spørgsmålskonstruktioner. Med hensyn til spørgsmålene om kreativitet giver forsk-ningslitteraturen ikke nogen indikation af, om én af disse to skoler ser kreativitet som vigtigere end den anden, såvi kan ikke opstille nogen hypotese for effekten ud fra denne spørgsmålskonstruktion.Vores fokus på didaktiske metoder komplicerer denne tvedeling noget. Der er ingen indikation i litteraturen af, atdeclarative didaktik udkonkurrerer functioning didaktik på nogen af de fem færdigheder, som vi anvender. Det mådog forventes, at functioning didaktik især vil have en positiv effekt på organisering og håndtering af usikkerhedself-efficacy (altså tiltroen til at man har evner og kompetencer til at kunne håndtere usikkerhed). Dette kunne fålæseren til at tro, at et kursus med fokus på opdagelse af muligheder undervist med functioning didaktik ville væredet perfekte match. Vi vil dog minde disse læsere om, at vi ikke hidtil har etableret, hvilke af de fem entreprenøri-elle self-efficacy spørgsmålskonstruktioner der betyder mest i forbindelse med iværksætter-præstationer. I næsteafsnit vil vi præsentere resultaterne fra vores første runde af dataindsamling, som bruges til at validere voresskala og støtte vores valg af forskningsdesign.

På dette tidspunkt i forskningsprojektet, dvs. i den indledende dataindsamlingsfase før de studerende starterderes nye uddannelse, kan vi ikke sige noget om effekten af uddannelse i entreprenørskab. Vi kan analysere for-skellene mellem vores grupper i undersøgelsesgruppen og give et indledende billede af, hvordan vores undersø-gelse vil udvikle sig, og hvordan entreprenørskabsundervisning kan påvirke disse grupper på forskellige måder. Vivil fokusere på vores fem entreprenørielle self-efficacy målinger, og hvordan disse relaterer sig til entreprenørielleholdninger, intentioner og entreprenøriel adfærd.Før den første runde af dataindsamling i stor målestok blev udført, lavede vi mange pilotundersøgelser, hvori ind-gik i alt ca. 400 studerende på forskellige kurser, som alle gav resultater, der støttede validiteten af vores skala ogoverbeviste os om, at vi kunne fortsætte med den “rigtige” undersøgelse. Demografien og baggrundsvariablernefor vores undersøgelsesgruppe er præsenteret i tabel 4.2. nedenfor.

Samlet antal besvarelser- Frafald pga. vitale mangler i besvarelsenAnvendte besvarelser i analysenDeskriptiv statistik af de 495 respondenterKøn- Mænd- KvinderAlder (gennemsnit)UdvekslingsstuderendeHar nære familiemedlemmer (forældre, søskende, onkler / tanter), der er selvstændige erhvervsdrivendeHar taget et kursus eller uddannelse tidligereHar deltaget i extra-curricular iværksætteraktiviteter tidligereÅrs deltidsarbejde erfaring (middel)Års fuldtidsarbejde erfaring (middel)Års uddannelse på fuld tid (inkl. grundskole, ungdomsuddannelse og videregående uddannelse)Har alene eller sammen med andre, tidligere startet en virksomhedDriver alene eller sammen med andre, en forretning i dagTabel 4.2. - Grundlæggende beskrivelse af undersøgelsesgruppen og data

Når en ny konstruktion af spørgsmål anvendes, er det vigtigt at validere, om der rent faktisk måles på det, viønsker at måle. Vi brugte en statistisk test kaldet Cronbach´s Alpha test for at validere, om de forskellige under-spørgsmål i spørgeskemaet blev forklaret af spørgsmålskonstruktionerne, dvs. de fem forskellige self-efficacykonstruktioner, som vi havde udledt fra tidligere skalaer. For at være sikker på, at der er en indre sammenhæng,dvs. at spørgsmålene er målinger af det samme som de andre relaterede spørgsmål i konstruktionen, børCronbach´s Alpha score være over 0,70. Som anført i tabel 4.3. nedenfor, var vores scoringer et godt stykke over0,70. Faktisk er vores scoringer over 0,80 for alle konstruktioner undtagen planlægningskonstruktionen, hvilketindikerer en rigtig god sammenhæng.

For at kunne foretage en fyldestgørende konsekvensanalyse bør individerne i forsøgsgruppen (altså de, der fårbehandling) og kontrolgruppen (altså de, der ikke får nogen behandling) være meget ens. Vi gennemførte derforstatistiske test, såkaldte t-test, for at undersøge, hvordan middelværdierne for de to grupper var forskellige påhver konstruktion, og om forskellene mellem de to grupper var statistisk signifikante. Resultaterne er præsentereti figur 4.2.1009080706050403020100Sig.KreativitetSig.PlanlægningSig.OrganiseringSig.HåndtereusikkerhedSig.ØkonomiskvidenSig.HoldningerSig.IntentionerForsøgsgruppe (n=216)Kontrolgruppe (n=191)

Det skal bemærkes, at de forskellige konstruktioner er målt med et forskelligt antal spørgsmål, men alle bruger enskala fra 1-7. For anskuelighedens skyld har vi omregnet disse konstruktioner til den samme måleenhed, så dekan sammenlignes med hinanden. Alle statistiske tests er dog udført med de oprindelige data.Der var en signifikant forskel mellem de to grupper på alle konstruktioner på et 1 pct. niveau, bortset fra plan-lægning og organisering som kun viste en signifikant forskel på et 5 pct. niveau, hvilket er det signifikansniveauvi anvender.261Dette indikerer, at de studerende i forsøgsgruppen og i kontrolgruppen er forskellige med hensyntil entreprenøriel self-efficacy, holdninger og intentioner. Det er meget sandsynligt, at nogle af de studerende påkurserne allerede er meget positive over for entreprenørskab, allerede inden de starter kurset. Dette er ikke ideelt,når man vil udføre en konsekvensanalyse, men så længe variablerne er kendte, er de enkle at kontrollere for. Derkan også være andre faktorer foruden valget af uddannelsen, der kan forklare forskellen mellem de to grupperstuderende; fx om de er vordende iværksættere eller ej, hvilket vi vil vende tilbage til nedenfor.4.6.3.Vordende iværksættere

Vordende iværksættere, dvs. personer som aktivt forsøger at starte en ny virksomhed, er sjældne i befolkningenog ofte ganske svære at identificere i modsætning til fx ejere af små virksomheder og beskæftigede og ledige.I vores undersøgelse har vi identificeret vordende iværksættere ved at stille dem spørgsmålet: Forsøger du foralvor at starte en virksomhed i modsætning til blot at evaluere en idé ud af interesse, eller som en akademiskøvelse? Hvis de svarede positivt på dette spørgsmål, blev de bedt om at sætte kryds på en liste over 19 iværk-sætteraktiviteter. Hvis de markerede to eller flere, identificerede vi dem som vordende iværksættere. 88 personer,svarende til 22 pct., er identificeret som vordende iværksættere. 67 af disse vordende iværksættere, blev fundet iforsøgsgruppen og 21 i kontrolgruppen. Hvis vores skala måler den faktiske entreprenørielle self-efficacy forudenholdninger og intentioner, bør der være en stor og signifikant forskel mellem “almindelige” studerende og stude-rende, som er vordende iværksættere. Vi har derfor foretaget statistiske test af den gennemsnitlige forskel (t-test)mellem de to grupper. Resultaterne præsenteres i figur 4.3. nedenfor.1009080706050403020100Sig.KreativitetSig.PlanlægningSig.OrganiseringSig.HåndtereusikkerhedSig.ØkonomiskvidenSig.HoldningerSig.IntentionerVordende iværksættere (n=88)Ikke vordende iværksættere (n=319)

Det er tydeligt, at forskellene mellem de to grupper er store. Forskellen for disse grupper er signifikant på et 1 pct.niveau for alle konstruktioner undtagen planlægning, som er signifikant på 5 pct. niveau. Med andre ord synesvores måling at måle entreprenøriel self-efficacy, holdninger og intentioner på en passende måde. Det mestinteressante aspekt ved søjlerne i figur 4.3. er dog, når de sammenlignes med søjlerne i figur 4.2. Værdierne forde vordende iværksættere er langt højere end for forsøgsgruppen; værdierne for de “almindelige” studerende,dvs. studerende, der ikke forsøger at starte en virksomhed for øjeblikket i figur 4.3., er næsten identiske med destuderende i kontrolgruppen i figur 4.2.; dette på trods af, at gruppen også indeholder 170 studerende fra forsøgs-gruppen. Dette indikerer, at forskellen mellem de to grupper kan være drevet af iværksættererfaring. For at testeom forskellene mellem “almindelige” studerende i de to grupper forsvinder, hvis vi kontrollerer for iværksætterer-faring, udførte vi en test, hvor studerende, der er vordende iværksættere, driver en virksomhed for øjeblikket ellerhar drevet en virksomhed, ikke blev inkluderet. I figur 4.4. præsenteres resultatet af denne test.1009080706050403020100Sig.KreativitetPlanlægningOrganiseringHåndtereusikkerhedØkonomiskvidenSig.HoldningerSig.IntentionerForsøgsgruppe (n=108)Kontrolgruppe (n=148)

Forskellen mellem de to grupper udlignes, når vi kontrollerer for iværksættererfaring, og den statistiske forskelmellem de to grupper forsvinder faktisk for planlægning, organisering, håndtering af usikkerhed og økonomiskviden. Kreativitet-konstruktionen såvel som holdning- og intention-konstruktionerne forbliver dog markant forskel-lige. Dette tyder på, at forskellen mellem de “almindelige” studerende, altså dem uden iværksættererfaring, i deto grupper ikke er så væsentlig, især når det kommer til entreprenøriel self-efficacy. Dette er af stor interesse foros, fordi det er mest sandsynligt, at denne gruppe af studerende bliver påvirket af uddannelse i entreprenørskab.Hvis en studerende allerede har iværksættererfaring, kan uddannelse forbedre den enkeltes viden og færdighederinden for området, men det vil være svært at argumentere for, at det er på grund af entreprenørskabsundervisnin-gen, at denne person har valgt at forfølge en karriere som selvstændig.

Der er 156 kvinder i vores undersøgelsesgruppe (forsøgsgruppe og kontrolgruppe), svarende til ca. 38 pct. De ernogenlunde ens fordelt med 80 i forsøgsgruppen og 76 i kontrolgruppen, så kønseffekten er marginal. Kvinder eri gennemsnit langt mindre tilbøjelige til at forfølge en karriere som selvstændig,271hvilket også er tydeligt i voresdata. Ud af de 112 vordende iværksættere som vi fandt i vores totale stikprøve, er kun 30 (27%) kvinder. Når vi te-ster for forskelle mellem mænd og kvinder for de syv konstruktioner, er resultaterne tydelige. Som vist i figur 4.5.,har kvinder markant lavere værdier på alle konstruktioner bortset fra planlægning og entreprenørielle attituder.1009080706050403020100Sig.KreativitetPlanlægningSig.OrganiseringSig.HåndtereusikkerhedSig.ØkonomiskvidenHoldningerSig.IntentionerMænd (n=251)Kvinder (n=156)

Disse forskelle kan være overfladiske, hvis sagen er, at kvinder er mere sandfærdige om deres egne evner.Forskellen mellem mænd og kvinder med hensyn til vordende iværksættere tyder dog på, at disse er de sandeværdier, og at kvinder i gennemsnit har væsentligt lavere entreprenøriel self-efficacy i forhold til alle færdighe-derne, undtagen planlægning. Der er således en reel kønseffekt i vores undersøgelsesgruppe. En interessantobservation er, at vi ikke kan finde en signifikant forskel mellem mænd og kvinder med hensyn til holdninger tilentreprenørskab. På baggrund af disse resultater, bør det ses som positivt, at der er en så betydelig mængde afkvinder (40%) i vores forsøgsgruppe.

De resultater, vi har præsenteret her, skal ses som foreløbige resultater, der beskriver vores datasæt og validerervores måleværktøjer. Den longitudinelle karakter af vores forskningsdesign gør det først muligt at præsenterekonkrete resultater, efter anden runde af dataindsamlingen er gennemført.Vi har konstateret, at vores entreprenørielle self-efficacy skala er velegnet til måling af entreprenøriel adfærd,men vi er faktisk først og fremmest interesseret i, hvordan ændringer i disse konstruktioner hænger sammen medadfærd. Det bliver interessant at kunne fastslå, om en ændring i en af disse konstruktioner er af større betydningend andre, når det kommer til intentioner og vordende iværksætteri (nascency).27. Blandt voksne iværksættere er 73 pct. mænd og 27 pct. kvinder (målt i 2007). Kilde: Erhvervs- og Byggestyrelsen. www.ebst.dk.

Vores forskningsdesign er også først og fremmest fokuseret på kurserne som enhed for analyse, men da voresmål er at opbygge databaser, kan en del interessante spørgsmål fokuseret på enkeltpersoner også blive stillet. Afsærlig interesse kunne være mængden af vordende iværksættere i vores undersøgelsesgruppe. Disse er megetsjældne i den samlede befolkning og svære at identificere. De 88 vordende iværksættere svarer til 22 pct. af alleanvendte respondenter. Det kunne forventes, at mange af de studerende i forsøgsgruppen er vordende iværksæt-tere, og dette er faktisk også tilfældet; 31 pct. af de studerende i denne gruppe er kategoriseret som hørende tildenne gruppe. Vi er dog meget overraskede over at opdage, at hele 11 pct. af de studerende i kontrolgruppener vordende iværksættere. Denne andel er langt højere end i befolkningen i gennemsnit, især for vores alders-gruppe. En person, der starter virksomhed i Danmark, er i gennemsnit 38 år;281i vores undersøgelsesgruppe ergennemsnittet 25 år. I Global Entrepreneurship Monitor-undersøgelsen 2007 er fastslået, at vordende iværk-sættere kun udgjorde 2,3 pct.292af befolkningen. Antallet af vordende iværksættere, både i forsøgsgruppen og ikontrolgruppen er således meget højt. Dette indikerer, at akademisk uddannelse på højt niveau er positivt i forholdtil iværksætteraktiviteten. Dette styrker de resultater, der blev præsenteret i Iværksætterindeks 2009, hvor det blevpræsenteret, at betydningen af uddannelse er stigende for iværksættere.28. Kilde: Iværksætterindeks 2009. Erhvervs- og Byggestyrelsen. Version nr. 1.0 af 06-11-2009.29. Kilde: Growth-Entrepreneurship in Denmark 2007 – studied via Global Entrepreneurship Monitor. Thomas Schøtt, SyddanskUniversitet.

I denne del af rapporten har vi præsenteret de første resultater af vores langsigtede undersøgelse af effekterne afforskellige former for uddannelse i entreprenørskab på kandidatniveau på danske universiteter.Vi kan ikke på nuværende tidspunkt sige noget om de forskellige virkninger af kurserne, indholdet og de didak-tiske metoder, men vi kan analysere vores måleinstrumenter og sammenligne forskellige undergrupper i voresundersøgelsesgruppe. Det er tydeligt, at vores instrument har en god indre sammenhæng og fungerer godt meden kontrolgruppe, hvilket er afgørende ved udførelse af en konsekvensanalyse. Det står også klart, at voresinstrument måler entreprenøriel self-efficacy, fordi de vordende iværksættere i vores undersøgelsesgruppe harsignifikant højere værdier på alle konstruktioner (grupper af færdigheder).Antallet af vordende iværksættere i vores undersøgelsesgruppe er 88, svarende til 22 pct., hvilket er langt højereend i den gennemsnitlige befolkning (2,3%) . Dette gør vores undersøgelsesgruppe særligt interessant, når detkommer til forskning i opstartsaktiviteter. Vi har også oplevet en betydelig forskel mellem kvinder og mænd medhensyn til alle entreprenørielle self-efficacy konstruktioner bortset fra planlægning, men også, at der er langt færrekvinder, der er vordende iværksættere. Sidstnævnte indikerer, at disse værdier er reelle værdier og ikke bare enforskel i, hvor sandfærdige mænd og kvinder er om deres entreprenørielle self-efficacy.Når vores forsøgsgruppe blev sammenlignet med kontrolgruppen, kunne vi identificere væsentlige forskelle påalle konstruktioner i vores skala. Dette tyder på, at de unge, der vælger entreprenørskabsuddannelse, allerede erpositive over for entreprenørskab, hvilket kan skabe alvorlige problemer for vores forskningsdesign. Vi fandt dogogså, at forskellen mellem grupperne udjævnes, når vi kontrollerede for iværksættererfaring. Dette indikerer, atforskellen mellem de studerende uden iværksættererfaring i de to grupper ikke er så stor og at forudindtagethed, iforhold til de konstruktioner, som vi måler på, ikke synes at være til stede.2011

Afsluttende bemærkningerI denne rapport har vi præsenteret to forskellige undersøgelser, som Fonden for Entreprenørskab – Young En-terprise har gennemført i 2011. Begge undersøgelser er led i langsigtede projekter, som vil kunne give værdifuldviden om effekter af entreprenørskabsundervisning.I langtidsstudiet i grundskolen har vi målt første gang på eleverne, mens de går i 9. klasse, altså tæt på overgan-gen enten til videre uddannelse eller til arbejdsmarkedet. Gruppen består af 2.000 danske unge repræsentativefor årgang 1996 på køn, alder og geografi. Det er unge på 15 år, der formodentlig stadig bor hos deres forældreog er under stor indflydelse af det meget nære miljø.Undersøgelsen gav interessante resultater, idet vi ikke som forventet i analysen kunne konstatere nogen sam-menhæng mellem entreprenørskabsundervisning og de variabler, der traditionelt anses som indikatorer påfremtidigt entreprenørskab. Dette gælder de unges intentioner om at starte en virksomhed, om de er i færd med atstarte en virksomhed og deres entreprenørielle adfærd (om og hvordan de deltager i aktiviteter uden for skolen).Derimod så vi en sammenhæng med de unges ambitioner, forbundethed med skole og samfund samt tro påfremtiden. Analysen viste, at gruppen af unge, der havde deltaget i entreprenørskabsundervisning, var signifikantgladere for at gå i skole, og de, der havde fået undervisning i Klassisk entreprenørskab, havde derudover enstørre forståelse af deres egen rolle og værdi i samfundet.På dette uddannelsesniveau tyder det altså på, at uddannelse i entreprenørskab fokuserer på, at få de unge til atforstå, hvordan de praktisk kan anvende og kombinere deres viden fra forskellige felter til at skabe værdi, samt atforstå vigtigheden af at tage ansvar for sin læringsproces. Dette vil klæde dem godt på til senere niveauer i ud-dannelsessystemet, der vil have et større fokus på reelle entreprenørielle aktiviteter.Næsten alle unge er positive over for iværksætteri og over halvdelen har lyst til at starte egen virksomhed; dettegælder både for drenge og piger; der ses ingen forskel. Det overraskede os, at 2,4 pct. af de unge allerede var igang med at starte en virksomhed, hvilket svarer til andelen i den voksne befolkning (2,3%).30130. Ibid.

Vi fandt i analysen af de unges besvarelser, at der er en tendens til, at eleverne ikke er så konsekvente i deressvar, hvilket kan tilskrives deres unge alder og uddannelsesniveau. Vi vil nu følge de unge over en årrække ogforventer at se ændringer i forhold til deres måde at besvare spørgsmålene på, efterhånden som de bliver ældre.Der var som sagt en del ’støj’ eller inkonsekvens i deres besvarelser i denne første måling. Det bliver interessantat se, om vi i senere analyser kan se en udvikling også i forhold til de unges forholden sig til iværksætteri.I anden del af rapporten har vi præsenteret undersøgelsen af universitetskurser på kandidatniveau. Responden-terne i denne undersøgelse er i gennemsnit 25 år og ved at starte på sidste del af deres uddannelse. Undersøgel-sesgruppen består af 407 studerende fordelt i en forsøgsgruppe, som deltager i entreprenørskabsundervisning,og en kontrolgruppe, som ikke gør.En stor del af dette projekt går ud på at udvikle et troværdigt undersøgelsesdesign, der kan anvendes til at måleeffekten af forskellige typer entreprenørskabsundervisning. I denne undersøgelse går vi langt dybere i målingenaf selve undervisningen end i grundskoleundersøgelsen, og fokuserer især på undervisningens effekt på respon-denternes entreprenørielle self-efficacy, dvs. de studerendes tillid til at de er i stand til at udføre entreprenørielleaktiviteter. Analysen viser, at der er en god indre sammenhæng i konstruktionen af spørgeskemaet, og vi har fåetverificeret, at der rent faktisk måles på entreprenøriel self-efficacy. Undersøgelsesdesignets longitudinelle karaktergør, at det først er muligt at præsentere konkrete resultater efter anden runde dataindsamling, men vi har i førsteomgang fået testet og etableret egnede måleværktøjer.Vi har dog også kunnet udlede nogle få ting, som for eksempel andelen af vordende iværksættere, altså personerder er i færd med at starte virksomhed. Andelen af vordende iværksættere lå forventeligt højt på 31 pct. i dengruppe af studerende, der deltager i entreprenørskabsundervisning, men også i kontrolgruppen er hele 11 pct.vordende iværksættere. I lighed med resultatet fra undersøgelsen i grundskolen viser analysen også her, at ande-len af mænd, der er i færd med at starte virksomhed er langt større end andelen af kvinder.Vi vil også følge denne gruppe over en årrække og måle på effekten af undervisningen igen efter det første år afkandidatstudiet, og efter de har afsluttet uddannelsen. På længere sigt, hvor effekter i form af opstart af virksom-heder sandsynligvis giver større udslag, følger vi dem ét, tre og fem år efter afsluttet eksamen.Disse undersøgelser vil på sigt give os viden om, hvad der virker og hvorfor det virker, altså hvilken undervisningder giver hvilke effekter. Det vil kunne udnyttes i arbejdet med at udvikle uddannelser i entreprenørskab og væreaf stor værdi i forhold til satsningerne i uddannelsesverdenen. Det vil være ny viden, som både vil være til gavnpå det praktiske niveau i klasseværelserne blandt lærere og undervisere og på det strategiske plan blandt uddan-nelsesledere og politikere.

Kære xxxx xxxxxxHar du lyst til at deltage i en undersøgelse og få en gratis biografbillet? Hvis du svarer på spørgsmålene i detskema, som vi har vedlagt, og sender det retur til os, sender vi til gengæld en biografbillet til dig.Spørgsmålene i skemaet handler om, hvad du har lært i skolen, hvad du laver i din fritid og hvad du tænker omdin fremtid. Vi vil undersøge hvordan det, du lærer i skolen, har indflydelse på, hvad du vælger at gøre i dit livmed hensyn til uddannelse og arbejde.Vi har fået Datatilsynets godkendelse til projektet og dine kontaktoplysninger fra cpr.-registret i Sundhedssty-relsen, og du vil i undersøgelsen være anonym. Dvs. dine personlige oplysninger vil ikke fremgå af den rap-port, som bliver udarbejdet på baggrund af spørgeskemaundersøgelsen. Vi kontakter i alt 2.000 unge, som erudvalgt til at være repræsentative for årgang 1996. Vi vil gerne følge jer gennem en årrække, så du vil derforhøre fra os ca. en gang om året.Undersøgelsen er en del af det arbejde vi i Fonden for Entreprenørskab – Young Enterprise udfører for bl.a.Undervisningsministeriet for at flere elever og studerende går ud af skolen med kompetencer og lyst til atstarte nye projekter, aktiviteter og virksomheder.Vi håber meget, at du har lyst til svare på vores spørgsmål. Det er af stor betydning for projektet, at vi får såmange svar som muligt, så vi kan få et godt og præcist billede af hvilken effekt entreprenørskabsundervisninghar. Resultaterne af undersøgelsen vil på sigt også få betydning for undervisningen i folkeskolen, ungdomsud-dannelser og de videregående uddannelser. Hvis du eller dine forældre har lyst, kan I læse mere om os ogprojektet på www.ffe-ye.dk.Vælger du at besvare spørgeskemaet, udfylder du det bare og sender det retur i kuverten, og du vil så mod-tage en biografbillet fra os i løbet af en uges tid.Du har også mulighed for at besvare spørgeskemaet på denne adresse: http://www.surveymonkey.com/s/lang-tidsstudie. Skriv blot dette ID-nr. xxx, når du kommer ind på første side.På forhånd mange tak for hjælpen.Med venlig hilsenLene VestergaardTeamleder, Viden & AnalyseMobil: +45 2442 0675 Email: [email protected]Ejlskovsgade 3D | 5000 Odense C | www.ffe-ye.dk2011

Landsdækkende undersøgelse af effekten af undervisning i entreprenørskab – okt. 2011Sæt kryds i forhold til hvor enig du er:1. I skolen har jeg arbejdet med projekter og på tværs af fag.2. I skolen er jeg blevet undervist i internationale forhold og fået kendskab til andre kulturer.3. I skolen bliver der lagt vægt på iværksætterens rolle i samfundet.4. I skolen er jeg blevet undervist i at skabe en ny aktivitet eller starte en virksomhed.5. I skolen er jeg blevet undervist i økonomi og marked.6. I skolen har vi samarbejdet med lokale virksomheder, kommunen, foreninger og lignende.Slet ikke111111222222Helt enig333333444444

7. Hvor mange aktiviteter deltager du i uden for skolen? For eksempel: sport, kultur, politik, friluftsliv, frivilligt arbejde.O0O 1-2O 3-4O 5 eller flere8. Har du styret eller været leder af en aktivitet eller et projekt uden for undervisningen?9. Har du startet en aktivitet eller et projekt uden for undervisningen?10. Skriv de tre job, du bedst kunne tænke dig i fremtiden:1. _______________________________________________________________2. _______________________________________________________________3. _______________________________________________________________Sæt kryds i forhold til hvor enig du er:11. Føler du, at du har noget at bidrage med til samfundet?12. Jeg kan nævne 5 ting, som andre kan lide ved mig.13. Jeg arbejder hårdt i skolen14. Mine klassekammerater irriterer/generer mig tit.15. Jeg får en god fremtid. / Jeg klarer mig godt i fremtiden16. Der er ikke meget, der er unikt eller specielt ved mig.17. Jeg kan godt lide at gå i skole.18. Jeg kan stort set lide alle i min klasse.19. Hvis jeg klarer mig godt i skolen, vil det hjælpe mig i fremtiden.20. Jeg kan nævne 3 ting, som andre unge kan lide ved mig.21. Jeg keder mig tit i skolen.22. Jeg kan godt lide at arbejde sammen med mine klassekammerater.23. Jeg laver ting uden for skolen for at forberede mig på min fremtid.24. Jeg kan godt lide mig selv.25. Jeg klarer mig godt i skolen.26. Jeg kommer godt ud af det med de andre i klassen.27. Jeg laver mange ting for at forberede mig på min fremtid.28. Jeg har specielle hobbyer, færdigheder eller talenter.29. Jeg har det godt med mig selv, når jeg er i skole.30. Mine klassekammerater kan godt lide mig.31. Jeg spekulerer tit over min fremtid.32. Jeg har helt specielle interesser eller færdigheder, som gør mig interessant.33. Det er vigtigt for mig, at jeg klarer mig godt i skolen.34. Jeg slås eller skændes sjældent med andre i skolen.Slet ikke111111111111111111111111222222222222222222222222Helt enig333333333333333333333333444444444444444444444444O JaO JaO NejO Nej

36. Har du planer om at tage en ungdomsuddannelse?O stx/hf (almene gymnasium) O hhxO htxO eud (erhvervsuddannelse) O hg Andet _______________37. Har du, dine forældre (mor eller far/begge) eller bedsteforældre rødder i en anden kultur end dansk? O Ja38. Hvor lang uddannelse har dine forældre (den, der har længst uddannelse)?O Folkeskole O Ungdomsuddannelse O Kort videregående (2-3 år, erhvervsakademi)O Mellemlang videregående (3-4 år, professionshøjskole) O Lang videregående (universitet)39. Har din far og mor egen virksomhed/forretning?O Ja – begge O Ja – mor O Ja – far O Nej40. Kender du nogen, der har startet egen virksomhed/forretning inden for de seneste 3 år?O JaO NejO Nej

41. Har du arbejde ved siden af skolen?O Ja – 2 dage eller flere om ugen O Ja – 1 dag om ugen O Ja – sjældnere end 1 gang om ugen O Ja – Arbejder kun i ferier/sommerferienO Nej – har ikke noget arbejde ved siden af skolen42. Har du arbejdet /arbejder du i en nystartet virksomhed/forretning (maks. 3 år gammel)?Sæt kryds i forhold til hvor enig du er:43. Generelt så er iværksætteri…Sæt kryds i forhold til hvor enig du er:44. Generelt så er iværksætteri…Sæt kryds i forhold til hvor enig du er:45. Generelt så er iværksætteri…46. Kunne du tænke dig at starte en virksomhed/forretning? O Ja O Nej47. Hvis Ja, hvornår? O Inden for det næste årdet et par årO Efter min ungdomsuddannelse O Efter mine universitetsstudier O Efter jeg har arbej-O JaO NejVærdifuldt234Berigende234Positiv234

The impact of educational design on entrepreneurial intentionsThe Danish Foundation for Entrepreneurship / Young Enterprise is performing a major research project,in collaboration with Copenhagen Business School, to investigate the impact of educational design onentrepreneurial behavior and performance. The goal of the project is to increase our understanding ofhow to create better entrepreneurship education.You are asked to participate in a longitudinal survey that will take next to nothing of your time. We wantto measure your entrepreneurial intention before and after your course in order to establish in what wayit has an effect. We would also like to follow you longitudinally and follow up with a questioner 1, 3 and 5years after you finished this course. All questionnaires will be sent to you by email. Your responses willbe used for research purposes only and your answers will be treated as confidential, so please answereach question as honestly as possible. Your participation is very valuable to us!

How much confidence do you have in your ability to....?14. Persist in the face of setbacks15. Identify potential sources of resources16. Network (i.e. make contact with and exchange information with others)17. Set and achieve project goals18. Perform financial analysis19. Learn from failure20. Get others to identify with and believe in my visions and plans21. Manage uncertainty in projects and processes22. Design an effective project plan to achieve goals23. Exercise flexibility in complicated situations when both means and goals are hard to establish24. Clearly and concisely explain verbally/in writing my ideas in everyday terms25. Work productively under continuous stress, pressure and conflict26. Think outside the box27. Control costs for projects30. Make decisions in uncertain situations when the outcomes are hard to predict29. Identify opportunities for new ways to conduct activities30. Estimate a budget for a new project31. Identify creative ways to get things done with limited resources32. Proactively take action and practically apply your knowledge

65. Are you trying to start a business for real as opposed to just evaluating an idea out of interest or as part of an academic exercise?O Yes O No If YES, have you initiated or completed any of the following activities?(Check all that apply)66. O Prepared a business plan68. O Organized a start-up team70. O Looked for facilities/equipment72. O Acquired facilities/equipment74. O Developed a product/service76. O Conducted market research78. O Devoted your full time to starting a business80. O Saved money to invest in your own business82. O Invested your own money in your business84. O Applied for bank funding for your business67. O Received bank funding for your business69. O Received government funding for your business71. O Applied for a license or patent, etc.73. O Hired employees for your business75. O Conducted sales promotion activities77. O Registered your business79. O Received a first payment/sale in your business81. O Applied for government funding for your business83. O Achieved a positive net income (income greater than expenses) in yourbusiness for a single month