Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12
BUU Alm.del Bilag 121
Offentligt
2010/2011
Entreprenørskab fra ABC til ph.d.Kortlægning af entreprenørskabsundervisning i det danske uddannelsessystem
www.ffe-ye.dk
2009
2010
4
Entreprenørskab fra ABC til ph.d. udgives af:Fonden for Entreprenørskab – Young EnterpriseEjlskovsgade 3D, 5000 Odense C, DanmarkKontaktperson:Lene Vestergaard+45 2442 0675Redaktion:Lene Vestergaard, Casper Jørgensen,Sose Hakhverdyan, Elisabeth Markussen
Foto:Fonden for Entreprenørskab – Young EnterpriseGrafisk tilrettelæggelse:Heidi Kunst, kunstdesign.dkOnline version:www.ffe-ye.dkUdgivet: November 2011Der tages forbehold for trykfejl
2010/2011
Indholdsfortegnelse
5
IndholdForord1Indledning1.1 Hvad er entreprenørskab iundervisningen?1.2 Hvad vil vi i rapporten?1.3 Afgrænsning1.4 Metode1.5 Opbygning af rapport2Grundskolen78811131414141515171721333637393Ungdomsuddannelserne41424De videregående uddannelser75763.1 Indledning4.1 Indledning4.2 Hvad er entreprenørskabs-undervisning i de videregåendeuddannelser?4.3 Metode4.4 Afgrænsning4.5 Kortlægning4.6 Konkurrenceaktiviteter på devideregående uddannelser4.7 Opsummering5Konklusion3.2 Hvad er entreprenørskabsundervisningpå ungdomsuddannelserne?423.3 Afgrænsning3.4 Metode3.5 Kortlægning af gymnasialeuddannelser3.6 Kortlægning af erhvervs-uddannelserne (EUD)3.7 Young Enterprise på ungdoms-uddannelserne4546516062
78808283114115118119121122123124125126140150
2.1 Indledning2.2 Hvad er entreprenørskabs-undervisning i grundskolen?2.3 Afgrænsning2.4 Metode2.5 Kortlægning2.6 Særlige undervisningsaktiviteter2.7 Kortlægning af materialesalg2.8 NEIS2.9 Opsummering
3.8 Kortlægning af Company Programmeog Innovation & Design fra 2006/07 til2010/11633.9 Kortlægning af andre aktiviteter påungdomsuddannelserne663.10 Salg af undervisningsmateriale påungdomsuddannelserne673.11 NEIS på ungdomsuddannelserne683.12 Kønsfordeling på entreprenørskabs-aktiviteter693.13 Opsummering72
5.1 Grundskolen5.2 Ungdomsuddannelserne5.3 De videregående uddannelser5.4 Samlet konklusion6Perspektivering
BilagGrundskolenUngdomsuddannelserneDe videregående uddannelser
2010/2011
1. IndledningForord1Indledning788111314141.1 Hvad er entreprenørskab i undervisningen?1.2 Hvad vil vi i rapporten?1.3 Afgrænsning1.4 Metode1.5 Opbygning af rapport
Forord
7
ForordDet seneste år er begrebet entreprenørskab i mange sammenhænge blevet sat i forbindelse med undervisningi den offentlige bevidsthed, og meget tyder på, at det også for alvor er sat på dagsordenen i de danske uddan-nelsesinstitutioner. De fleste er nu klar over, at undervisning i entreprenørskab er en af måderne, hvorpå Dan-mark kan hjælpe sig selv ud af krisen og skabe grundlaget for større konkurrencedygtighed og vækst. Det eren langsigtet indsats, men ikke desto mindre helt afgørende for den økonomiske udvikling. Midlerne til at skabeøkonomisk vækst og fremtidige arbejdspladser både i den offentlige og private sektor bygger på forventninger tilat arbejdskraften i meget højere grad kan skabe og udnytte muligheder.Der findes også i dag en dokumentation for at undervisning i entreprenørskab har mange gavnlige effekter.Elever og studerende, som har modtaget entreprenørskabsundervisning i løbet af deres uddannelse, ikke alenestarter flere virksomheder end gennemsnittet, deres årlige indtjening er også højere. Undersøgelserne viser, at jomere entreprenørskabsundervisning, jo højere indkomst. Men det handler ikke kun om de faglige kompetencertil at kunne starte nye virksomheder, de studerende får også yderligere styrket kompetencer som fx samarbejde,problemløsning og evnen til at tage beslutninger;11alt sammen kompetencer, der er behov for også i eksisterendevirksomheder og organisationer.Et centralt element er, at elever allerede fra folkeskolen lærer at kombinere fagligheden med det handlingsorien-terede; det boglige med det praktiske. De unge skal lære essensen af innovation og iværksætteri at kende; evnentil at tænke fra idé over proces til produkt; det, at kunne spotte mulighederne og skabe værdi for andre end énselv.Fonden for Entreprenørskab – Young Enterprise (FFE-YE) er den samlende aktør i en sammenhængende natio-nal indsats for uddannelse i entreprenørskab i grundskolen, på ungdomsuddannelserne og på de videregåendeuddannelser. Vores mål er at sikre, at flere elever og studerende på alle uddannelsesniveauer og alle studieret-ninger får entreprenørskabsundervisning, og dermed opnår kompetencer til at handle og skabe til gavn for sigselv og andre.I denne samlede kortlægning af udbredelsen af entreprenørskabsundervisning i uddannelserne i skoleåret2010/2011 ser vi også på udviklingen inden for området, idet vi i videst muligt omfang trækker på tidligere opgø-relser. Kortlægningen tilstræber at vise i tal, hvor udbredt entreprenørskabsundervisning er på uddannelserne fragrundskole til universitet, samt hvor mange elever og studerende, der deltager i denne undervisning. Den førstekortlægning blev lanceret i efteråret 2010 og har givet god basis for det videre arbejde. Udvikling af nye kurser,fag, materialer og andre initiativer kræver tid. Men som I vil se, kan vi allerede i dette års kortlægning se resulta-terne af alle de gode aktiviteter, vi ved, der er sat i gang, materialisere sig i form af flere elever og studerende, derfår undervisning i entreprenørskab.Christian VintergaardAdm. direktør // Fonden for Entreprenørskab – Young Enterprise1. Fonden for Entreprenørskab – Young Enterprise (2011):Effektmåling af entreprenørskabsundervisning i Danmark
2010/2011
8
Indledning
Indledning1.1Hvad er entreprenørskab i undervisningen?
At uddanne elever og studerende til entreprenørskab betyder, at de unge forlader uddannelsessystemet medevner og kompetencer til at tænke nyt, se muligheder og omsætte idéer til værdi. Disse kompetencer betegnesunder et begreb som at være ’entreprenøriel’. Uddannelse i entreprenørskab handler således i bred forstand om,at undervisningen er tilrettelagt så elever og studerende:•••Får en introduktion til entreprenøriel tankegangUdvikler deres viden om entreprenørskabUdvikler deres evner til at handle entreprenørielt
I Fonden for Entreprenørskab – Young Enterprise arbejder vi ud fra denne brede definition af entreprenørskab:Entreprenørskab er, når der bliver handlet på muligheder og gode idéer, og disse bliver omsat til værdifor andre. Den værdi, der skabes, kan være af økonomisk, kulturel eller social art.Entreprenørskab forbindes oftest med det at starte egen virksomhed, som er den klassiske forståelse af begre-bet. Megen undervisning i entreprenørskab beskæftiger sig da også med at stimulere til opstart af en ny virksom-hed eller at udnytte mulighederne til at skabe nye forretningsområder i eksisterende virksomheder, også kaldetintraprenørskab. I de senere år er der kommet øget fokus på, at begrebet også dækker andre former for iværk-sættelse; eksempelvis er mange nu optaget af, at entreprenørskab kan være at gribe og handle på muligheder,der skaber social eller kulturel værdi; det kan fx være projekter, der medvirker til at løse miljømæssige problemereller sikrer social inklusion.Ud over det forretningsmæssige i at starte egen virksomhed, tales der i den engelsksprogede litteratur om etbredere begreb som enterprising behaviour (entreprenøriel adfærd), det vi på dansk kan oversætte og forstå somforetagsomhed, initiativrighed og handlekraft. Man kan også sige at handling, at sætte i værk, er et væsentligtkendetegn for entreprenøren.Kreativitet, innovation og iværksætteri er nøglebegreber i forståelsen af entreprenørskab. Kreativitet kan siges atvære evnen til at tænke nyt, få nye idéer. Innovation anses for at være en social proces, hvor muligheder spottesog kreativiteten bruges til at skabe nyt, som er værdifuldt for dig selv og andre. Iværksætteri forstås som evnentil at sætte noget i gang, uden at det nødvendigvis indebærer, at der skabes noget nyt. Entreprenørskab er, nårder bliver handlet på mulighederne i de gode idéer og innovationen, og disse bliver omsat til værdi for andre.Initiativrige personer skal opdage eller skabe muligheder for at skabe værdifuldt nyt, omsætte disse til idéer og2010/2011
Indledning
9
handle på dem. Entreprenørskab er altså selve handlingen og bestræbelsen på at omsætte muligheder til værdi;at forsøget ikke lykkes, gør ikke handlingen mindre entreprenøriel.Ligesom det at anerkende, opdage, skabe og udnytte muligheder er centralt for den entreprenørielle proces,anses det at kunne håndtere usikkerhed og risiko (dealing with uncertainty) også for at være tæt knyttet til entre-prenørskab og et af entreprenørens eller iværksætterens særlige kendetegn.Entreprenørskab og intraprenørskab er ikke begrænset til kun at finde sted i det private erhvervsliv. Entreprenør-skab kan optræde i alle dele af samfundslivet, i det offentlige såvel som i det private og som nævnt være motive-ret i såvel økonomiske målsætninger som ønsket om at skabe social eller kulturel værdi.Entreprenørskabsundervisning rummer flere aspekter dels den faglige side, altså indholdet, dels de pædagogiskeog didaktiske metoder, der undervises efter. Populært tales der også omundervisning omogundervisning ientre-prenørskab. Undervisning om entreprenørskab kan sammenlignes med mere traditionel lærebogsundervisning,hvor det handler om at tilegne sig viden om området. Undervisning i entreprenørskab er praksisorienteret, og derbenyttes en pædagogik og didaktiske metoder, hvor elever og studerende handler, mærker og gør samtidig medog på baggrund af tilegnet viden og erfaringer.Entreprenørskabssøjlen21er et bud på progressionen i entreprenørskabsundervisningen igennem alle niveauer iuddannelsessystemet. Her ses entreprenørskab i undervisningen ”som et samlende begreb, der indeholder såvelkreativitet som innovation og iværksætteri. Uddannelsernes faglighed er kernen, mens kreativitet, innovation ogiværksætteri som bånd snor sig omkring hele uddannelsesforløbet og skaber sammenhæng.”32I FFE-YE’s forståelse af entreprenørskabsundervisning ses entreprenørskab også som en faglighed, der har sinegen berettigelse, og som samtidig kan virke i samspil med kernefagligheden i andre kurser og fag. Igennemuddannelsessystemet fra 0. klasse til ph.d.-niveau vil der ud over den gradvise opbygning af ny viden i forholdtil den lærendes udviklingstrin også være en stigende fokus på entreprenørskabsfagligheden. Man skal såledesforestille sig, at entreprenørskabsfagligheden får et højere fagligt niveau op gennem uddannelsesniveauerne.Hvor der i grundskolen overvejende vil være fokus på entreprenørielle elementer som kreativitet og tilskyndelsetil foretagsomhed, det man kunne kalde entreprenørskab som metode, vil der på ungdomsuddannelserne typiskvære fokus også på elementer som forretningsforståelse og mere konkretisering i form af fx reelle innovationspro-jekter eller forretningsplaner.På de højere niveauer lægges der således vægt også på entreprenørskab i den klassiske forstand, hvor dethandler om viden om, hvordan man starter en virksomhed. På det videregående uddannelsesniveau kan ker-nefagligheden foldes ud i specifikke kurser og fag, hvor den studerende indføres i de bagvedliggende tanker ogteorier om innovation, designprocesser, vækst og forretningsudvikling.
2. Nærmere beskrevet i Entreprenørskab i undervisningen. Selvstændighedsfonden, 20083. Ibid.
2010/2011
10
Indledning
På alle niveauer vil pædagogik og didaktik indebære en høj grad af inddragelse af eleven/den studerende. Dendrivkraft og motivation, der er nødvendig for læringsprocessen, får elever og studerende bl.a., når de megetkonkret oplever hvad, deres skolelærdom kan bruges til, når de bliver stillet ’rigtige’ opgaver af andre endunderviseren i virkeligheden uden for skolen. Entreprenørskabsundervisning er praksisorienteret undervisning,der inddrager omverdenen, understøtter kreativitet samt tilskynder til foretagsomhed og handling. Det er eleven/den studerende, der er aktiv i læringsprocessen, som foregår i samspil med andre, og underviseren fungerer sområdgiver og rollemodel.Som blade på en blomst illustrerernedenstående de vigtigste elementeri og forhold ved entreprenørskabs-undervisning.Undervisningens statusPå de enkelte niveauer i uddan-nelserne kan entreprenørskabRammervære indlejret i fag eller optrædeTidsmæssige og fysiskesom selvstændigt fag ellerKultur og ledelserammer skal understøtte ogkursus.En entreprenørskabs-kulturmuliggøre, at elever og studerendefremelskes ved ledelsens fokus påer aktive og samarbejdende, atområdet og skabelsen af rammerkreativitet kan udfoldes og atog incitamenter for at bådeomverdenen kan ind-undervisere og lærendedrages.involverer sig.MetodeMetoderne understøtter etEntreprenørskab er, når der bliverOmverdenenlæringssyn, der bygger på athandlet på muligheder og gode idéer,Undervisningen forholderelever og studerende lærer medog disse bliver omsat til værdi for andre.sig ikke kun til omverdenen påbåde hjerne og krop. Metoderneafstand, den bevæger sig ud iskal anspore til engagementDen værdi der skabes, kan være afvirkeligheden eller trækker omver-og handling, analyse ogøkonomisk, kulturel eller social art.denen ind i skolen. De lærendesreflektion.kompetencer bringes i spil irelation til reelle forhold.Indhold
Entreprenørskab kan i sigselv være det faglige indholdElever og studerendedvs. undervisning om entrepre-Den lærende er aktiv ognørskab eller betragtes som eninvolveret i undervisningen.Undervisermetode, undervisning i entre-Kernebegreber er samarbejde, Underviseren formidler, gui-initiativ, kreativitet, hand- der, rådgiver samt motiverer, og prenørskab, hvor det indgår iandre fag.ling.er den kompetente anden som denlærende i lærings-processen spejlersig i. Underviseren er bevidst omsit eget værdigrundlag og påvirk-ning af den lærende.For at blomsten kan udfoldes, er der altsåen række overordnede forhold, der skal tagesstilling til. Indholdet i bladene vil variere på de treuddannelsesniveauer, som beskrives i senere afsnit.2010/2011
Indledning
11
1.2
Hvad vil vi i rapporten?
I denne rapport følger vi op på den første kortlægning fra november 2010, som afdækkede og kortlagde den kon-krete entreprenørskabsundervisning, der udbydes på alle niveauer af det danske uddannelsessystem. Kortlæg-ningen tilstræber at vise i tal, hvor udbredt entreprenørskabsundervisning er på uddannelserne fra grundskole tiluniversitet, samt hvor mange elever og studerende, der modtager denne undervisning.Kortlægningen dækker skoleåret 2010/2011.I dette års rapport kan vi udover at give et overblik over status quo på uddannelsesområdet med hensyn tilundervisning i entreprenørskab også vise en udvikling fra forrige skoleår. Det er en kvantitativ opgørelse, og skalikke ses som en evaluering eller vurdering af undervisningens indhold. Der findes rigtigt mange initiativer på deforskellige uddannelsesinstitutioner, som understøtter entreprenørskabsundervisning, bidrager til et entrepre-nørielt miljø og udvikling af elevernes og de studerendes entreprenørielle kompetencer. Det vil kræve en meretilbundsgående afsøgning at give et komplet billede af disse aktiviteter, hvilket ikke ligger inden for denne kortlæg-nings rammer. Disse initiativer vil derfor som hovedregel ikke blive talt med i opgørelsen, medmindre de er en delaf den egentlige konkrete undervisning på institutionen.Der vil i dette års rapport være områder, der afdækkes mere kvalificeret end i forrige udgave. Eksempelvis erder nu udviklet en model til identificering af entreprenørskabsundervisning og indsamling af data i grundskolen.Uddannelsesområdets kompleksitet medfører dog visse måleproblemer, som der vil blive gjort opmærksom påundervejs i rapporten.I denne rapport bringer vi en opgørelse over antallet af deltagere i entreprenørskabsundervisning på de forskelligeuddannelsessegmenter og kan tillige gøre rede for, hvordan fordelingen er på køn på ungdomsuddannelser og påuniversitetsuddannelserne.2010/2011
12
Indledning
1.3
Afgrænsning
I rapporten er der foretaget nogle generelle afgrænsninger. Derudover er der i hvert hovedafsnit indlagt en merespecifik afgrænsning, der gælder for det aktuelle område.•Kortlægningen dækker de tre niveauer: Grundskole, Ungdomsuddannelser og De videregående uddannelsermed sammenlagt 1.170.584 elever og studerende.Som hovedregel vil kortlægningen omfatte ”det ordinære uddannelsessystem”4.3Kortlægningen omfatter konkrete fag, kurser, og moduler i uddannelsessystemet. Der bringes en separatkortlægning af udvalgte Young Enterprise aktiviteter, idet disse for hovedpartens vedkommende indgår i denalmindelige undervisning.Den overordnede tidsperiode, som rapporten afdækker, er skoleåret 2010/2011. Dvs. fra august 2010 til ogmed juli 2011.I kortlægningen vil der være forskelle i detailniveau, idet informationstilgængeligheden er meget forskellig,både på uddannelsesniveauerne og fra institution til institution. Vi kan ikke garantere, at alle eksisterendeuddannelsestilbud eller elevdeltagelse indgår i kortlægningen, selvom det har været hensigten at inkludere alt.Dette skyldes bl.a. kvaliteten og tilgængeligheden af data på nettet, samt manglende tilbagemeldinger påefterspørgsel af viden.
••
•
•
4. Se definition på uvm.dk. I undervisningsministeriets definition af ”det ordinære uddannelsessystem” er erhvervsgrunduddannel-serne (egu) inkluderet. Egu vil ikke blive berørt i denne kortlægning.
2010/2011
Indledning
13
1.4
Metode
Der er i denne kortlægning anvendt forskellige metoder til at identificere entreprenørskab i undervisningen på detre uddannelsesniveauer.•På grundskoleniveau er der nu udviklet en model til at identificere og kategorisere entreprenørskab i undervisningen. Den har form af en spørgeskemaundersøgelse rettet mod lærere. Ud fra lærernes besvarelser erder foretaget et kvalificeret estimat af elevdeltagelsen.På ungdomsuddannelserne er der foretaget en opgørelse over antallet af elever, som har deltaget i entrepre-nørskabsundervisning på deres respektive uddannelser. Derudover kortlægges eksterne såvel som interneentreprenørielle konkurrenceaktiviteter, hvor elever fra ungdomsuddannelserne deltager.På de videregående uddannelser arbejdes med 5 forskellige uddannelsessegmenter. På erhvervsakademierog professionshøjskoler er anvendt en optælling af fag og kurser ved gennemgang af studieordninger ogfagbeskrivelser. På de maritime uddannelser, de kunstneriske og kulturelle uddannelser samt på universite-terne er benyttet en tidligere anvendt og afprøvet metode til at identificere entreprenørskabskurser.
•
•
I de enkelte hovedafsnit findes en mere præcis og udførlig metodebeskrivelse, som omhandler det specifikkeområde.
1.5
Opbygning af rapport
Rapporten er inddelt i tre hovedafsnit, der behandler de tre uddannelsesniveauer:•••GrundskolenUngdomsuddannelserDe videregående uddannelser
For at give et overblik indledes hvert afsnit med en beskrivelse af området og dets kompleksitet. Herefter følgeren afgrænsning af kortlægningens fokusområde på netop dette uddannelsesniveau, inden selve dataindsam-lingen og målemetode beskrives. Selve kortlægningen vil bringe resultater og analyser fra behandling af deindsamlede data, der herefter samles i en opsummering. Der vil være forskellig detaljeringsgrad på de forskelligeniveauer som følge af tilgængeligheden af data og selve målemetoden. En del af de indsamlede data vil væreat finde i tabeller og skemaer som bilag sidst i rapporten. Endelig følger en samlet konklusion på udbredelsen afentreprenørskab i undervisningen og hvor mange elever og studerende, der deltager i denne undervisning samten perspektivering.
2010/2011
2. Grundskolen22.12.22.32.4GrundskolenIndledningHvad er entreprenørskabsundervisningi grundskolen?AfgrænsningMetode14151517171819202.4.4 Metode - Deltagere i Netværk for Entre-prenørskab og Innovation i Skolen (NEIS)2.5Kortlægning2021222433333637392.5.1 Koncept2.5.2 Analyse2.5.3 Antal elever2.62.72.82.9Særlige undervisningsaktiviteterKortlægning af materialesalgNEISOpsummering
2.4.1 Metode – Kortlægning af undervisning2.4.2 Metode - Særlige undervisningsaktiviteter2.4.3 Metode - Young Enterprise undervisnings-materialer
Grundskolen
15
2.1
Indledning
Grundskolen omfatter forskellige skoletyper: folkeskolen, frie grundskoler (friskoler og private grundskoler) samtefterskoler.Af nedenstående figur fremgår fordelingen af de 699.59951elever i de 2.285 danske grundskoler62i 2010. I sko-lerne er der ansat 61.25673lærere.FolkeskolerFriskoler og private grundskolerEfterskoler
576.8900%10%20%30%40%50%60%70%
95.85480%90%
26.855100%
Figur 2.1
I Folkeskoleloven åbnes op for, at lærerne anvender undervisningsmetoder, der styrker elevernes evne til in-novativ brug af fagligheden, samt at eleverne udvikles til selvstændighed og tro på egne evner; kompetencer, derstyrkes gennem undervisning i entreprenørskab.I denne kortlægning tilstræbes at give et overblik over i hvilket omfang, der undervises i entreprenørskab i grund-skolen herunder kreativitet, innovation og iværksætteri, og hvor mange elever der deltager i en sådan undervis-ning.
2.2
Hvad er entreprenørskabsundervisning i grundskolen?
I dag undervises der i entreprenørskab med fokus på kreativitet og idéudvikling, fra fantasi over mestring tilæstestisk produktion, og først i de ældste klasser mere i iværksætteri og entreprenørskab. På disse klassetrin kanentreprenørskabsundervisning nærme sig udarbejdelse af forretningsidéer og egentlig forretningsskabelse, som iden klassiske forståelse af entreprenørskab. På grundskoleniveau handler det således primært om en påvirkningaf holdninger, hvor projektbaseret og entreprenøriel undervisning samt kreativitetsfremmende aktiviteter m.v.skal fremme foretagsomhed og lysten til at sætte i værk hos eleverne. Det er elevernes handlekraft, kreativitet ogevnen til at se muligheder, der således skal styrkes.På dette niveau er entreprenørskabsfagligheden ikke så tydelig og gennemgribende, som den vil være på højereniveauer i uddannelsessystemet, om end den sagtens kan indgå som element i de gængse fag. Det handlermeget om, at eleverne arbejder praktisk med det boglige i relation til konkrete opgaver.Mulige indikatorer på undervisning, som styrker elevernes udvikling til entreprenørskab, er f.eks. fokus påMulighedsidentifikation, Værdioptimering, Realiseringsevne, Æstetiske processer, Nyttiggørelse, Involvering ogFremtidsbevidsthed.845. Kilde: www.uvm.dk, Databanken, Elevtal grundskole (EGS)6. Kilde: www.uvm.dk, Institutionsregister: tal for 20107. Kilde: www.uvm.dk, Databanken, Hold og personale i grundskolen (HGS)8. Kilde: Renfrewshire Council’s guidance paper on ”Determined to Succeed”, som citeret i Entreprenørskab i undervisningen,Selvstændighedsfonden, 2008
2010/2011
16
Grundskolen
Nedenstående blomst viser, hvordan de forskellige forhold omkring entreprenørskabsundervisning kan fortolkes igrundskolen.Undervisningens statusIndarbejdes oftest som elementeller metode i de almene fag. KanRammerogså være et egentligt fag ellerFleksible rammer muliggørtværfaglige undervisnings-at eleverne både kan arbejde iKultur og ledelseforløb.klassen, på skolen, i nærområdetEn entreprenørskabs-kulturog via internet også ”ud i verden”.fremelskes ved ledelsens fokus påområdet og skabelse af rammer ogincitamenter for at både undervi-Metodesere og lærende involvererMetoderne understøtter etsig.læringssyn, der bygger på atelever og studerende lærer medEntreprenørskab er, når der bliverOmverdenenbåde hjerne og krop. Metodernehandlet på muligheder og gode ideer, ogUndervisningen forholder sigomfatter eks. projektarbejde,disse bliver omsat til værdi for andre.ikke kun til omverdenen på af-idégenerering, løsning afstand, den bevæger sig ud i virke-’virkelige’ opgaver.Den værdi, der skabes, kan være af øko-ligheden eller trækker omverdenennomisk, kulturel eller social art.ind i skolen. Elevernes kompeten-Indholdcer bringes i spil i forhold til detDer arbejdes med at opbyg-’virkelige’ livge et mindset, der tilsiger mulig-hedstænkning og foretagsomhedEleveromkring entreprenørskab fx somAktive medskabere afprojekter, koncepter, prototyperundervisningen. De forholder sigLærereller konkrete opgaver i elleraktivt og sætter handling bag deresUnderviseren formidler,udenfor skolen.idéer, koncepter eller projekter. Deguider, rådgiver samt motiverer,indgår aktivt i samarbejdsrela-og er den kompetente anden somtioner og inddrager personerden lærende spejler sig i i lærings-uden for skolen.processen. Underviseren er bevidstom sit eget værdigrundlag ogpåvirkning af den lærende.Figur 2.2
Entreprenørskab i grundskolen fokuserer på kreativitet, aktiviteter der rækker ud over skolens/klassens mureog på undervisningsformer, som fordrer elevernes aktive involvering og handling. Entreprenørskab kommer igrundskolesammenhæng oftest til udtryk som en særlig pædagogisk indfaldsvinkel, der sætter elevernes initiativ,foretagsomhed og faglighed i spil. Undervisning i entreprenørskab tager udgangspunkt i skolens fag og arbejdermålrettet mod at styrke elevernes selvværd, kommunikative evner, omverdensforståelse, kreativitet og handle-kompetence.
2010/2011
Grundskolen
17
2.3
Afgrænsning
Da den første kortlægning udkom, var der endnu ikke udviklet en egentlig model for, hvordan entreprenørskabs-undervisning kunne identificeres og kortlægges i grundskolen. Det, der kunne dokumenteres var 1) salg af YoungEnterprise undervisningsmaterialer på grundskoleniveau samt elevrettede aktiviteter i regi af FFE-YE, 2) antaldeltagere i Netværk for Entreprenørskab og Innovation i Skolen (NEIS) og 3) antal deltagere i Undervisningsmi-nisteriets Pioneruddannelse. Det vil sige, at disse tal gav en indikation af hvor mange elever, der som minimumblev undervist entreprenørskab, men ikke særlig præcise tal. Et egentligt koncept for en kortlægning af undervis-ningen i entreprenørskab på grundskoleniveau er nu udarbejdet og beskrives i senere afsnit.I denne rapport kan vi bringe følgende:••••Kortlægning af undervisning i entreprenørskab i grundskolen i henhold til det nyudviklede koncept.Særlige undervisningsaktiviteterTal for udleverede Young Enterprise undervisningsmaterialerAntal deltagere i Netværk for Entreprenørskab og Innovation i Skolen (NEIS)
Pioneruddannelsen kørte som et projekt og er nu nedlagt. Antallet af lærere, der har gennemgået uddannelsen erderfor uændret siden sidste års opgørelse og vil derfor ikke blive omtalt i et særskilt afsnit.
2.4
Metode
Metoden til at indsamle data på området vanskeliggøres af, at entreprenørskab i grundskolen ikke er et skema-lagt selvstændigt fag. Entreprenørskab integreres på forskellig måde på de forskellige niveauer i uddannelses-systemet; således findes fx egentlige kurser og fag med entreprenørskabsindhold på universitetsuddannelserne,mens det må integreres i de almene fag i grundskolen som eksempelvis særlige tværfaglige forløb.Dette gælder fx også det timeløse fag Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering (Faghæfte 22),som til en hvis grad har entreprenørskabsindhold, idet slutmålene bl.a. omfatter, at eleverne skal kunne disku-tere innovation og iværksætterkultur, gøre rede for arbejdsmarkedsforhold, herunder vilkår for medarbejdere ogselvstændige samt diskutere muligheder for at etablere og drive egen virksomhed. Ligeledes er der mulighed for i10. klasse at udbyde Iværksætteri som valgfag.Indsamlingen af oplysninger til udbredelsen af entreprenørskabsundervisning er derfor foregået på flere måder:ved en spørgeskemaundersøgelse blandt lærere, indhentning af information fra skoler, kommuner og cfu-konsu-lenter samt brug af data fra FFE-YEs egne opgørelser.
2010/2011
18
Grundskolen
2.4.1
Metode – Kortlægning af undervisning
Det nyudviklede koncept for en kortlægning er udformet som en spørgeskemaundersøgelse blandt lærere. Alleskoleledere ved landets folkeskoler, frie skoler og efterskoler (i henhold til Undervisningsministeriets lister) harmodtaget en mail, hvori de er blevet bedt om at videresende en mail til deres lærere med et link til det elektroni-ske spørgeskema (mail vedlagt som bilag 1).Lærerne fik i første omgang en frist på 3 uger (indtil 6. september 2011) til at besvare skemaet. Herefter blev derudsendt en påmindelse til de skoler, som endnu ikke havde besvaret spørgeskemaet med endnu en opfordringom deltagelse og yderligere frist til 22. september.Efter sidste frist er alle data registreret og efterfølgende analyseret.Der er sendt mail ud til 2.223 skoler, vi har i alt modtaget 548 besvarelser. Heraf er 424 gennemført (77,4 pct.).De gennemførte besvarelser fordeler sig på 183 skoler; dvs. ca. 8 pct. af de danske skoler medvirker i kortlægnin-gen. Resultatet af analysen kan således ikke umiddelbart siges at være repræsentativt for alle skoler i Danmarkog udbredelsen af entreprenørskabsundervisning og antallet af elever, der deltager i en sådan, kan derfor værelangt større. En gennemgang af listen over deltagende kurser viser da også, at ikke alle skoler (blot 18 ud af 55),der er medlem af Netværk for Entreprenørskab i Skolen (beskrives i et senere afsnit), har deltaget i undersøgel-sen, på trods af, at der er lærere på disse skoler, som underviser i entreprenørskab.Denne kortlægning kan således blot give en indikation af udbredelsen af entreprenørskabsundervisning, og be-svarelserne kan ikke umiddelbart anses som repræsentative for alle grundskolelærere. Det forholdsvis lave antalbesvarelser betyder, at de tal vi kan bringe er sikre, men ikke absolut dækkende for udbredelsen af entreprenør-skabsundervisning.Der er flere forhold, der spiller ind i forhold til indsamlingen af data:•Det har ikke været muligt at sende mails direkte til lærerne, idet der ikke findes et tilgængeligt centralt register.Det ville sandsynligvis have øget svarprocenten, hvis vi havde kunnet kommunikere direkte med lærerne.Skolelederne har således fungeret som gatekeepere i forhold til lærerne. De har været det første led, der harskullet være åbne over for projektet. Skolelederne modtager mange mails og henvendelser om deltagelse iundersøgelser, så det har været vanskeligt ikke at drukne i mængden.Tidspunktet for første mailudsendelse lå umiddelbart efter skolestart, derfor kan skolelederne have væretekstra påpasselige med ikke at overbebyrde lærerne.Manglende interesse for og kendskab til emnet og dermed prioritering af andre tiltag på skolen; dette kangælde både skoleledere og lærere.
•
•
•
Det har således været en udfordring i første omgang at nå ud til alle 57.464 lærere og dernæst at beregne hvormange elever, der er blevet undervist i entreprenørskab. Vi har benyttet os af tal fra Undervisningsministeriets
2010/2011
Grundskolen
19
Databank,og har valgt ud fra den enkelte lærers angivelse af hvilke klasser, vedkommende underviser, atanvende antallet af elever på årgangen. I de tilfælde hvor flere lærere på samme skole angiver samme klas-setrin, er disse ikke talt med flere gange. Omvendt kan vi ikke garantere, at det er alle elever på en årgang, derhar modtaget undervisningen. Tallet er således behæftet med en vis usikkerhed. Vurderingen er dog, at vi meddenne metode, når frem til et kvalificeret estimat for hvor mange elever, læreren er i berøring med og underviser ientrenørskab.
Vi har valgt denne fremgangsmåde frem for at bede lærerne angive i spørgeskemaet præcis hvor mange elever,de underviser, ud fra den betragtning, at vi ville besvære dem mindst muligt. Det ville blive kompliceret for lærerenat skulle angive, om det nu var den ene eller den anden klasse, som vedkommende underviste i det ene eller detandet fag med entreprenørskab som indhold eller metode.Det er en forholdsvis lille andel af lærere, der har deltaget i undersøgelsen. Man kan derfor ikke generalisere udfra resultatet, men vi kan sige, at det antal lærere, som analysen viser underviser i entreprenørskab, er et mini-mum, og dermed modtager deres elever undervisning i entreprenørskab.
2.4.2
Metode - Særlige undervisningsaktiviteter
Fonden for Entreprenørskab – Young Enterprise (FFE-YE) har gennem hyppig kontakt til skoler rundt i landet fåetkendskab til mange særlige aktiviteter, der ligger i eller i forbindelse med undervisningen i skolerne. Herudoverer indsamlet oplysninger fra CFU-konsulenter, som enten selv har stået for aktiviteter eller er vidende om eventsog aktiviteter, de lokale lærere er involveret i. FFE-YE udbyder også selv forløb og aktiviteter, som kan indgå somsupplement i den almindelige undervisning, eksempelvis Kreativitetstornadoen. Aktiviteterne er registreret ogdeltagerantal indhentet fra skolerne.2010/2011
20
Grundskolen
2.4.3
Metode - Young Enterprise undervisningsmaterialer
FFE-YE udgiver en del undervisningsmaterialer til brug i grundskolen. En stor del af disse kan genanvendes. Detvil sige, at det ikke er muligt at sige hvor mange elever, der reelt undervises ved brug af disse. Men det registre-res løbende hvilke og hvor mange materialer, der leveres til skoler, og dette antal kan derfor antages at være enminimumsangivelse af antallet af elever, der modtager entreprenørskabsundervisning via disse materialer. Herud-over er det muligt for elever og lærere at downloade simuleringsspillet Green City. En optælling af antal downloadforetages automatisk løbende.2.4.4Metode - Deltagere i Netværk for Entreprenørskab og Innovation i Skolen (NEIS)
NEIS drives af FFE-YE og deltagerne er følgende registreret. Det er skolerne som institution der er meldt ind,men de reelle deltagere er naturligvis lærerne. Det antal lærere, der optræder på FFE-YE’s liste som kontaktper-soner, indgår i opgørelsen over hvor mange elever, der undervises i kreativitet, innovation og entreprenørskab.
2010/2011
Grundskolen
21
2.5
Kortlægning
Konceptet er bygget op omkring en elektronisk spørgeskemaundersøgelse målrettet lærere i den danske grund-skole.I det følgende beskrives det teoretiske grundlag, selve modellen samt set up for dataindsamlingen.2.5.1Koncept
Udformningen af spørgeskemaet er sket med udgangspunkt i teorier om undervisning i entreprenørskab, praksisi skolerne samt den metode, der bruges på universitetsniveau til identificering og kategorisering af entreprenør-skabsundervisning.Det teoretiske grundlag baseres delvis på det tidligere arbejde med Entreprenørskabssøjlen91og en masterafhand-ling102om entreprenørskabsundervisning i grundskolen samt en forståelse af, at undervisning i entreprenørskab igrundskolen handler om at styrke elevernes handlekraft, kreativitet og evne til at se muligheder. På grundskoleni-veau handler det således primært om en påvirkning af holdninger, hvor projektbaseret og entreprenøriel undervis-ning samt kreativitetsfremmende aktiviteter m.v. skal fremme foretagsomhed og lysten til at sætte i værk.Kreativitet, innovation og iværksætteri er nøglebegreber i forståelsen af entreprenørskab. Kreativitet kan siges atvære evnen til at tænke nyt, få nye idéer. Innovation anses for at være en social proces, hvor muligheder spottesog kreativiteten bruges til at skabe nyt, som er værdifuldt for dig selv og andre. Iværksætteri forstås som evnen tilat sætte noget i gang, uden at det nødvendigvis indebærer, at der skabes noget nyt.Undervisning i entreprenørskab må tage udgangspunkt i, at eleven konstruerer sin egen viden og læring på basisaf egne erfaringer og indflydelse fra andre og sine omgivelser. Eleven skal altså selv være aktiv i undervisningenog læreren ikke kun være underviser men også rådgiver, guide og rollemodel. I undervisningen handler det omat bruge metoder, der understøtter elevens tillid til egne evner (self-efficacy) og udvikler elevens kompetencertil at opdage og skabe muligheder. Indholdet i undervisningen må pege i retning af skabelse af værdi, derfor erentreprenørskabsundervisning ikke blot et spørgsmål om at bruge særlige undervisningsmetoder og pædagogik,men også et spørgsmål om hvilket indhold undervisningen har.På grundskoleniveau eksisterer som tidligere nævnt ikke et egentligt fag, der hedder entreprenørskab. Det inte-greres derfor i de almene fag som element eller i særlige forløb, som ofte er tværfaglige. I den model FFE-YE harudviklet til at identificere entreprenørskabsundervisning indgår derfor en række indholdsmæssige samt metode-mæssige hovedtemaer, som kan indgå i de almene fag. Herudover forholder modellen sig til, hvorvidt undervisnin-gen har fokus på kreativitet, innovation og iværksættelse, som også kan betragtes som faser i et projekt.
9. Selvstændighedsfonden (2008): Entreprenørskab i undervisningen.10.Vestergaard, Lene (2011): Entrepreneurship Education in the Danish Primary and Lower Secondary Education
2010/2011
22
Grundskolen
Hovedtemaerne omfatter:•At eleverne bliver undervist i at udvikle og gennemføre nye idéer i en eksisterende virksomhed eller andenorganisation eller som et helt nyt projekt eller forretning/virksomhed(Entreprenørskab).Økonomier en del af forståelsen af værdiskabelse (om end denne ikke nødvendigvis skal være af økonomiskart – eksempelvis social innovation og socialt entreprenørskab), som også kan knyttes til forskellige faser i etprojekt.Inddragelse af lokalmiljøetindikerer at undervisningen når ud over klassens og skolens mure. Elevernelærer at begå sig i verden udenfor skolen og får en større forståelse for sammenhængen mellem skolelærdomog virkeligheden og ser en mening med undervisningen.Elevinvolveringer på en måde kernen i undervisningen. Det er den enkelte elev, der skal være aktiv for at lære– experiential learning er en af teserne.Tværfaglighedomfatter både det at bruge sine egne erfaringer og viden fra andre arenaer – i skolen oggenerelt - og det at arbejde sammen med andre elever med anden faglig og erfaringsmæssig ballast.Globalt perspektiver inkluderet, fordi det dels handler om udsyn og muligheder, dels om fremtidsperspektivet.Eleverne vil blive mere og mere klar over og konfronteret med, at verden er større end det lokale samfund ogmå derfor rustes til at møde udfordringerne og se mulighederne. Fremtiden ligger lige så meget globalt somlokalt.
•
•
•
•
•
Nedenstående er grundmodellen for konceptet udformet som en matrix. Nummereringen henviser til rækkefølgenaf spørgsmålene i spørgeskemaet. Spørgsmål 1 – 7 er således overordnede spørgsmål, som angiver emnet,hvortil respondenten kan svare ja eller nej. Svares der ja, føres respondenten videre til underspørgsmål. Svaresder nej, føres respondenten videre til næste overordnede spørgsmål.Matrix – grundmodel for analyse af entreprenørskab i grundskolenTemaer/FaserEntrepre-nørskabØkonomiskforståelseFag-faglighedInddragelse aflokalmiljøElevin-TværfaglighedvolveringGlobaltperspektiv
5
66.16.2
11.11.2
44.14.2
22.12.2
33.13.2
77.17.2
Kreativitet
(idéudvikling)
5.15.2
Innovation
(fra idé til ud-viklet produkt)
Iværksættelse(gennemførelse)
5.3
6.3
1.3
4.3
2.3
3.3
7.3
Tabel 2.1
2010/2011
Grundskolen
23
I spørgeskemaet er der til hvert spørgsmål knyttet et eller flere eksempler for at gøre det lettere for læreren atforholde sig til. Læreren bliver bedt om at besvare i hvor høj grad vedkommende underviser i det pågældendetema eller på den pågældende måde.I temaet eller kategorien Fagfaglighed spørges fx ind til, i hvilken grad læreren/eleverne arbejder med de forskel-lige faser (Kreativitet, Innovation, Iværksættelse) i de almene fag, som de underviser i.Undersøgelser viser, at entreprenørskab som begreb ikke er så udbredt blandt grundskolelærere, og at der ogsåtil begrebet er knyttet antagelser om, at det udelukkende handler om skabelse af økonomisk værdi. For at undgåen forudindtaget holdning til emnet er begrebet derfor omskrevet i spørgsmålene. Der spørges fx i stedet ”Under-viser du i, hvordan man skaber en ny aktivitet/virksomhed? Fx i forbindelse med at klassen gerne vil have flerefritidstilbud i kommunen.”I selve spørgeskemaet spørges der også ind til navn på skole, klassetrin samt fag, der undervises i. Responden-ten deltager anonymt, men for at kunne estimere antal elever, der deltager i vedkommendes undervisning, er deandre oplysninger nødvendige. Den enkelte skole kan efterfølgende bede om en samlet analyse for skolen ogkan derved dels få en unik mulighed for at tage pulsen på skolens indsats på området, og i den endelige rapportvil skolens resultat kunne sammenlignes med det generelle niveau. Den enkelte skole vil ikke kunne identificeresi rapporten.Afslutningsvis spørges der ind til undervisningsmaterialer, samt om der undervises i konkurrencer eller andre ak-tiviteter, der ligger udover den almindelige undervisning. Svar på disse spørgsmål vil give yderligere information iforhold til skolens entreprenørielle aktiviteter. Eksempelvis gennemfører nogle skoler innovation camps.I udviklingen af skemaet er både erklærede entreprenørskabslærere og lærere uden nævneværdigt forudgåendekendskab til området blevet inddraget. Herudover er der sket tilrettelser efter en testperiode, hvori lærere fra toforskellige skoler har deltaget. Spørgeskemaet er således blevet grundigt gennemtestet for såvel relevans somforståelse.Spørgeskemaet er vedlagt som Bilag 2.2010/2011
24
Grundskolen
2.5.2
Analyse
Data fra undersøgelsen er efterfølgende analyseret i forhold til indhold af entreprenørskab i undervisningen.Besvarelserne udløser følgende point:I høj grad:I nogen grad:I mindre grad:Slet ikke:Ved ikke:32100
I analysen er entreprenørskabsundervisningen defineret i tre forskellige grader, afhængigt af hvilke temaer ogfaser undervisningen dækker.Når der undervises i Entreprenørskab ud fra en bred forståelse undervises som minimum i én af de tre faserKreativitet, Innovation eller Iværksættelse med metoder, der udvikler og styrker entreprenørielle kompetencer. Herer der altså ikke i særlig grad lagt vægt på værdiskabelse i forbindelse med forretning eller økonomi, det handlermere om at skabe et entreprenørielt mind set hos eleverne. I Bilag 3 ses point-fordelingen i matricen, når der ertale om det, vi vælger at kalde ’Entreprenørskab som metode’. Det globale perspektiv anses i denne model ikkefor et nødvendigt element eller tema at inddrage i undervisningen. Det er medtaget i modellen og spørgeskemaetfor at skabe opmærksomhed om det væsentlige i, at undervisningen også bør tage højde for de vilkår, elevernevil møde i fremtiden.I forhold til at besvare spørgsmålet, hvor mange der underviser i entreprenørskab i den klassiske forståelse medrod i det økonomiske område, er resultatet grupperet så point-mønstret i matricen ser anderledes ud (Bilag 3:Klassisk entreprenørskab). Alle overordnede spørgsmål skal besvares med et ja. I denne form er der lagt vægtpå, at der undervises ud fra, at undervisningen indebærer, at eleverne får viden om at skabe en virksomhedeller et projekt, og at der undervises i økonomisk forståelse. Undervisningen dækker i denne form den klassiskeforståelse af entreprenørskab som hørende til det økonomiske domæne.En tredje variant af mønstret i matricen (Bilag 3: Entreprenørskab som værdiskabelse) kan i analysen give etindtryk af hvor mange lærere, der underviser i entreprenørskab uden at inkludere økonomisk forståelse. Her kanentreprenørskab mere ses som en metode, dog stadig med væsentlig vægt på forretningsgørelse og værdiska-belse.I analysen kortlægges desuden i hvilken grad, der i undervisningen er fokus på de forskellige faser og temaersamt hvilke klassetrin og fag, lærerne underviser i.
2010/2011
Grundskolen
25
2.5.2.1 Entreprenørskab som metodeI alt har 424 lærere gennemført besvarelsen af spørgeskemaet. Af disse gennemførte besvarelser viser analysen,at 188 lærere bedriver entreprenørskabsundervisning i en eller anden grad, hvilket svarer til 44 pct. Det vil sige,at disse lærere benytter sig af undervisningsmetoder, der udvikler og styrker entreprenørielle kompetencer ogarbejder med kreativitet, innovation eller iværksættelse.Nedenstående skema giver et overblik over, hvilke temaer og faser lærerne underviser i. Procentsatsen henvisertil det antal point, besvarelserne udløser, hvor 100 pct. angiver det mulige antal, i dette tilfælde 188 lærere x 3point = 564 point.For at undervisningen bliver regnet for entreprenørskabsundervisning skal der gives minimum 1 point i én fase ihver kategori undtagen i temaet Elevinvolvering, hvor der kræves 1 point i Kreativitet og 1 i Iværksættelse samt 2point i Innovation. Dvs. at 33 pct. er minimum i mindst ét felt under hvert tema (undtagen under Elevinvolvering).Globalt perspektiv er ikke et nødvendigt tema.Analyse af Entreprenørskab som metodeTemaer/FaserKreativitetEntrepre-nørskab22%22%
Økonomiskforståelse36%38%
Fag-faglighed
Inddragelse aflokalmiljø51%50%
Elevin-Tværfaglighedvolvering58%85%66%67%
Globaltperspektiv69%49%
(idéudvikling)
75%71%
Innovation
(fra idé til ud-viklet produkt)
Iværksættelse(gennemførelse)
20%
33%
60%
41%
62%
51%
61%
Tabel 2.2
Som tidligere omtalt er der i denne analyse defineret forskellige grader af entreprenørskabsundervisning ud frahvilke temaer, der fokuseres på; disse forskellige grader beskrives nærmere i følgende afsnit.Af matricen for ’Entreprenørskab som metode’ (tabel 2.2) vil vi derfor især uddrage, hvilken fase undervisningenfokuserer på for at se på, om der undervises i kreativitet, innovation og iværksættelse.I temaet Entreprenørskab, hvor lærerne har skullet svare på, om de underviser i hvordan man skaber en nyaktivitet/virksomhed ligger andelen af point nogenlunde ligeligt på alle tre faser, dog med færrest point til iværk-sættelsesfasen. Der er altså generelt fokus både på kreativitet og processen fra idé til udviklet produkt, mens derer mindre undervisning i gennemførelse af idéen; om idéen bliver det til virkelighed i form af et færdigt produkt, nyaktivitet eller lignende.
2010/2011
26
Grundskolen
Under temaet Økonomisk forståelse, hvor der spørges, om økonomi og marked indgår som emner i undervis-ningen, tildeles flest point i fasen Innovation. Her svarer læreren på, om der arbejdes med hvordan markedethænger sammen. Her tildeles Iværksættelsesfasen igen færrest point.Generelt i fagene, som i skemaet kaldes Fag-faglighed, er der lagt mest vægt på den kreative fase, hvor derspørges ind til om eleverne arbejder med idéudvikling (fx brainstorming). I spørgeskemaet er spørgsmålet til gen-nemførelse af projektet udformet på denne måde: I hvor høj grad arbejder I med realisering af den udviklede idéeller det færdige produkt i de almene fag? Et eksempel i dette tema kunne være en klasse, der i faget dansk skalintroduceres til forskellige medier herunder aviser. Der arbejdes med idéudvikling i forhold til, hvordan elevernekan gøre opmærksom på den dårlige stand skoletoiletterne er i. Eleverne arbejder med genren læserbreve iprocesorienteret skrivning, hvor de selv har fået idéen til emnet. Eleverne har skrevet et læserbrev i faget dansk,som de indsender og måske får trykt i den lokale avis. I dette tilfælde ville der være flest lærere, der fokuseredepå, at eleverne selv arbejdede med at få ideer. De færreste ville gå skridtet fuldt ud og lade eleverne indsendelæserbreve til avisen.I forhold til at inddrage lokalmiljøet arbejdes der her stort set med lige vægt på idéudvikling og innovation, menigen tildeles gennemførelsen eller realiseringen af idéen i lokalsamfundet noget færre point. Det er her, mankunne forestille sig et forløb, hvor en lokal virksomhed stiller en opgave til en klasse, og siden inddrager elevernei selve implementeringen af deres idé.Temaet Elevinvolvering tildeles bemærkelsesværdigt mange point i fasen Innovation. Det overordnede spørgsmållyder: Lægger du vægt på, at dine elever er aktive, involverede og medbestemmende i undervisningen? Underfasen Innovation spørges derefter ind til, om eleverne arbejder med opgaver i timerne, hvor fokus er på samarbej-de. Der tildeles færrest point i fasen Kreativitet, hvor der svares på, om eleverne er medbestemmende i forholdtil emnevalg. Forholdsvis mange point tildeles her overraskende fasen Iværksættelse, hvor der spørges, i hvilkengrad eleverne får til opgave at kommunikere med omverdenen uden for skolen.
2010/2011
Grundskolen
27
Til temaet Tværfaglighed hvor spørgsmålet går på i hvor høj grad, der arbejdes i projektorienteret og i tværfagligeforløb, er igen tildelt lidt flere point i innovationsfasen end i kreativitetsfasen, mens der er klart færrest i iværksæt-telsesfasen. I denne sidstnævnte fase handler spørgsmålet om, i hvor høj grad eleverne fører aktiviteten/produk-tet, som er skabt ved at inddrage flere fag, ud i livet.Det sidste tema som ikke anses for nødvendigt i forhold til entreprenørskabsundervisning på grundskoleniveau,men som alligevel bidrager til et mere komplet billede af undervisningen, er det globale perspektiv. I dette temaer det igen kreativitetsfasen, der tildeles flest point. Det vil sige, at der generelt arbejdes mere med de mulighe-der, der ligger i at have kendskab til andre kulturer og lande, end med processen fra idé til produkt eller med atrealisere idéer med dette fokus.Analysen viser, at der generelt arbejdes en del med kreativitet og nogenlunde tilsvarende med fasen Innovation,altså processen fra idé til udviklet produkt. Undtagelser er temaerne Fag-faglighed og Globalt perspektiv, hvorder arbejdes noget mere med kreativitet og Elevinvolvering, hvor der klart lægges større vægt på Innovation. Derarbejdes ikke inden for noget tema mest med Iværksættelse.2.5.2.2 Klassisk entreprenørskabAnalysen af de indsamlede data viser, at 46 lærere underviser i entreprenørskab i den klassiske forståelse,hvilket svarer til 11 pct. af de gennemførte besvarelser. Disse lærere har altså svaret positivt på spørgsmålet omøkonomi og marked indgår som emner i deres undervisning samt i hvor høj grad de underviser i, hvordan manskaber en ny aktivitet/virksomhed. Det er disse temaer, der angiver det, vi kalder den klassiske form af entrepre-nørskab.I nedenstående skema ses, hvor stort fokus lærerne lægger i de forskellige faser og på de forskellige temaer.Procentsatsen angiver, hvor mange point ud af de mulige, spørgsmålet har fået. I dette tilfælde udgør 138 detmaksimale antal point, et spørgsmål kan få; dvs. regnestykket ser således ud:46 lærere x 3 point = 138 point svarende til 100 pct.
2010/2011
28
Grundskolen
For at undervisningen bliver regnet for entreprenørskab i den klassiske form, skal der, som angivet tidligere,svares ja til alle overordnede spørgsmål og gives minimum 1 point i én fase i hver kategori undtagen i temaetElevinvolvering. Dvs. at der som minimum skal svares ’i mindre grad’ til spørgsmålene, hvilket svarer til 33 pct. Påtrods af, at procentsatsen i et felt i nedenstående skema ligger over 66 pct. er det ikke nødvendigvis alle lærere,der har svaret ’i nogen grad’. Tallet kan dække over point fra 0 til 3 (undtaget er temaet Elevinvolvering). En nær-læsning af de bagvedliggende data afslører eksempelvis, at der i fasen Kreativitet under temaet Entreprenørskaber 6, der svarer ’i mindre grad’ og 16 der svarer ’i høj grad’.Globalt perspektiv er ikke et nødvendigt tema og kræver ikke et ’ja’.Analyse af Klassisk entreprenørskabTemaer/FaserKreativitetEntrepre-nørskabØkonomiskforståelseFag-faglighedInddragelse aflokalmiljøElevin-TværfaglighedvolveringGlobaltperspektiv
(idéudvikling)
71%75%
72%73%
79%78%
55%53%
59%84%
72%75%
75%59%
Innovation
(fra idé til ud-viklet produkt)
Iværksættelse(gennemførelse)
64%
59%
67%
49%
72%
62%
57%
Tabel 2.3
Det ses af matricen (tabel 2.3), at der bedrives undervisning i entreprenørskab i den klassiske forståelse i nogengrad i alle temaer og faser, og at det generelt gøres mere end det var tilfældet med ’Entreprenørskab sommetode’. Procentsatsen er højere i alle felter på nær i innovationsfasen under Elevinvolvering. Det er tydeligt, atbesvarelserne stammer fra lærere, der entydigt underviser i entreprenørskab.Det generelle mønster for hvilke faser, der arbejdes mest med, er dog det samme som for ’Entreprenørskabsom metode’. I Entreprenørskab og Økonomisk forståelse, som er de temaer, der er kendetegnende for klassiskentreprenørskab, er der tildelt en lille overvægt af point til fasen Innovation i forhold til Kreativitet, men ellers ermønstret helt det samme.Der er fortsat mindst undervisning i Iværksættelse. Dette kan hænge sammen med rammerne for undervisningen,der kan hæmme den praktiske gennemførelse af et projekt. Det er ligeledes også temaet Inddragelse af lokal-miljø, der tildeles færrest point.Udover Entreprenørskab og Økonomisk forståelse lægges der også her vægt på tværfaglighed. Dette kan foreksempel dække over emneuger eller deciderede camps, hvor eleverne bruger deres viden og kompetencer frade forskellige fag til at løse konkrete problemstillinger.
2010/2011
Grundskolen
29
2.5.2.3 Entreprenørskab som værdiskabelseSer man på entreprenørskab uden et økonomisk indhold, hvor entreprenørskab betragtes mere som en metode,men stadig med værdiskabelse og forretningsgørelse som en væsentlig del, svarer 16 lærere positivt på dette.Ud af de 424 gennemførte besvarelser udgør dette ca. 4 pct.Procentsatsen i nedenstående skema angiver, hvor mange point ud af 48 mulige point, det enkelte spørgsmålhar fået. Regnestykket altså således ud:16 lærere x 3 point = 48 point svarende til 100 pct.Analyse af Entreprenørskab med værdiskabelseTemaer/FaserKreativitetEntrepre-nørskab63%65%
Økonomiskforståelse0%0%
Fag-faglighed
Inddragelse aflokalmiljø63%65%
Elevin-Tværfaglighedvolvering58%88%69%73%
Globaltperspektiv71%54%
(idéudvikling)
85%81%
Innovation
(fra idé til ud-viklet produkt)
Iværksættelse(gennemførelse)
58%
0%
63%
54%
60%
67%
52%
Tabel 2.4
I forhold til den samlede gruppe af entreprenørskabsundervisere skiller disse lærere sig ud ved i deres besvarel-ser at lægge væsentlig mere vægt på kreativitet og innovation i den almene undervisning (Fagfaglighed) samtpå inddragelse af lokalmiljøet. Men ellers følger mønstret stort set det generelle billede også i forhold til, at derundervises mindst i Iværksættelse, der er dog generelt væsentlig mere af det under alle temaer.Samlet set viser analysen, at de lærere i undersøgelsen, som underviser i entreprenørskab (188), for de flestesvedkommende underviser i det som metode. Af entreprenørskabslærerne inkluderer blot 11 pct. økonomisk for-ståelse i deres undervisning. Det er således ikke den klassiske forståelse af entreprenørskab, der synes at væremest udbredt blandt lærerne. Endnu færre underviser i entreprenørskab (16) i en form, hvor økonomi og markedikke indgår. Her er det det at skabe en ny aktivitet/virksomhed, der er det særlige.
2010/2011
30
Grundskolen
2.5.2.4 Hvilke fag indgår entreprenørskab i som metode eller indholdselement?Analysen af besvarelserne viser, at fordelingen af fag blandt de lærere, der underviser i entreprenørskab i en elleranden form, stort set er den samme som blandt alle lærere, der har gennemført spørgeskemaundersøgelsen. Derer naturligt flest, der underviser i dansk (61 pct.) og matematik (43 pct.), der er de store fag i grundskolen, hvor-efter følger idræt (31 pct.), kristendom (30 pct.), engelsk (27 pct.) og natur & teknik (22 pct.). Der er ikke blevetspurgt ind til, om læreren underviser i entreprenørskab som metode eller som element i alle sine fag, eller hvilkedet drejer sig om. Det kan derfor ikke med sikkerhed siges, at det er i faget dansk, at der bliver undervist mest ientreprenørskab. Formodningen er, at man som lærer ikke knytter undervisning i entreprenørskab til et særligtfag, men at det er en metode man benytter sig af i alle de fag man underviser i.Men ser vi på fordelingen af fag hos de lærere, der underviser i ’Klassisk entreprenørskab’ er der tydelige for-skelle. Her underviser over halvdelen (54 pct.) i matematik og hele 33 pct. i samfundsfag og historie, og også for-holdsvis mange (20 pct.) i biologi og geografi. De praktisk-musiske fag (Billedkunst, Musik, Sløjd og Håndarbejde)er ikke specielt repræsenterede blandt entreprenørskabsunderviserne, særligt ikke blandt de, der underviser i’Klassisk entreprenørskab’. Dette kan undre, idet disse fag med deres fokus på både det kreative og det praktiskeharmonerer med og falder godt i tråd med tankegangen i entreprenørskabsundervisning.2010/2011
Grundskolen
31
Under punktet Andet nævner enkelte lærere Innovation som et fag, de underviser i.Fag, i hvilke lærerne underviserRepræsenterede fagAntal lærereDanskEngelskTyskFranskKristendomHistorieMatematikNatur & TeknikFysik/KemiBiologiGeografiSamfundsfagBilledkunstMusikSløjdHåndarbejdeIdrætHjemkundskabAndetTabel 2.5Alle gennemførtebesvarelser42461%26%9%1%28%22%43%23%9%12%10%11%23%16%6%8%31%9%23%Entreprenørskab sommetode18861%27%10%1%30%21%43%22%7%13%11%14%19%14%7%7%31%7%27%Klassiskentreprenørskab4650%20%7%0%28%33%54%15%17%20%20%33%15%4%4%9%33%11%26%Entreprenørskab medværdiskabelse1663%25%6%0%19%13%19%13%0%13%6%13%19%19%0%6%31%0%31%
2010/2011
32
Grundskolen
2.5.2.5 Hvilke klassetrin undervises af entreprenørskabslærere?Af nedenstående Tabel 2.6 fremgår, hvilke klassetrin entreprenørskabslærerne underviser i. Det fremgår tydeligt,at det især er i de ældste klasser, at der undervises i klassisk entreprenørskab. Næsten 60 pct. af de lærere, derunderviser i denne form for entreprenørskab, som inkluderer økonomi og marked, underviser på 9. klassetrin.Klassetrinene fra 7. – 10. er så at sige overrepræsenteret blandt entreprenørskabslærerne.Entreprenørskabsundervisning på klassetrinRepræsenterede klassetrinAntal lærereAntal lærere som underviste 0. kl.Antal lærere som underviste 1. kl.Antal lærere som underviste 2. kl.Antal lærere som underviste 3. kl.Antal lærere som underviste 4. kl.Antal lærere som underviste 5. kl.Antal lærere som underviste 6. kl.Antal lærere som underviste 7. kl.Antal lærere som underviste 8. kl.Antal lærere som underviste 9. kl.Antal lærere som underviste 10. kl.Tabel 2.6Alle gennemførtebesvarelser4249%20%20%25%27%29%30%30%26%33%18%Entreprenørskab sommetode1888%12%18%24%28%28%31%33%26%37%23%Klassiskentreprenørskab464%4%15%22%17%13%17%41%35%59%37%Entrepenørskabmed værdiskabelse1613%25%13%31%25%25%19%31%25%38%19%
Det kan undre, at andelen af lærere, der underviser i ’Entreprenørskab med værdiskabelse’ er relativt høj iindskolingen. Dette kan skyldes, at antallet af besvarelser fra lærere, der underviser i denne form for entreprenør-skab, ikke er særlig højt, så fordelingen skal tages med et vist forbehold.Generelt tyder det dog på, at jo snævrere definitionen af entreprenørskabsundervisningen er, jo højere klassetrinundervises der på.
2010/2011
Grundskolen
33
2.5.3
Antal elever
De 188 lærere, som bedriver entreprenørskabsundervisning i en eller anden form repræsenterer 166 skoler. Iopgørelsen af hvor mange elever, der undervises i entreprenørskab, har vi ud fra lærernes angivelse af hvilkeklassetrin, de underviser på, kunnet udtrække antal elever fra de enkelte skoler fra UndervisningsministerietsDatabank.111Det skal bemærkes, at de tilgængelige data for elevbestand er fra skoleåret 2009/2010.Data på elever2I alt antal elever i GSK12Antal elever undervist i entreprenørskabEntreprenørskabselever i pct.Tabel 2.7699.59914.8162%
Resultatet af spørgeskemaundersøgelsen er således, at 14.816 elever bliver undervist i entreprenørskab i eneller anden form. Dette svarer til 2 pct. af alle elever i grundskolen.Som tidligere nævnt er det blot 424 lærere, der har gennemført spørgeskemaundersøgelsen. Det er derfor sand-synligt, at mange flere elever modtager undervisning i entreprenørskab. I det følgende afsnit vil vi liste de andreprojekter og aktiviteter FFE-YE har kendskab til, og hvor det har været muligt at dokumentere antal deltagendeelever. I de tilfælde hvor skolen er repræsenteret i spørgeskemaundersøgelsen, vil disse elevtal ikke blive taltmed for at undgå dobbeltgængere.
2.6
Særlige undervisningsaktiviteter
Ud over spørgeskemaundersøgelsen, der danner basis for kortlægningen, har FFE-YE løbende registreretsærlige aktiviteter, der er kommet til vores kendskab gennem hyppig kontakt til skoler rundt i landet. Det er ikkealle aktiviteter og projekter, vi har kunnet få elevtal fra, men i de tilfælde hvor de foreligger, eller der hvor vi haret kvalificeret estimat, vil disse blive indregnet i den endelige samlede opgørelse over antal elever, der modtogundervisning i entreprenørskab i 2010/2011. Der er så vidt muligt sorteret gengangere fra (fx skoler der også errepræsenteret i spørgeskemaundersøgelsen).I Ikast-Brande Kommune arbejder man eksempelvis med projektet Entreprenørskabsskolen. Formålet er atudvikle en kultur i skolen, erhvervslivet, foreningslivet og familien, der gør det muligt at opfylde visionen om, atIkast-Brande Kommune er stedet, hvor børn og unges læring bygger på innovation og kreativitet. Læringsstrate-gier for entreprenørskab er fra 2006 implementeret på Ikast Vestre Skole, IUC, Nørre-Snede Skole, EjstrupholmSkole, Dalgasskolen og Blåhøj Skole og på Præstelundskolen og Bording Skole fra august 2009. Fra august 2011arbejdes der med entreprenørskab på alle skoler i Ikast-Brande Kommune.Tilsvarende arbejdes i Herning Kommune med udviklingsprojektet Partnerskab for Fremtiden, der er forankret iSkoleafdelingen i Herning Kommune og finansielt støttet af Det Lokale Beskæftigelsesråd, LBR. Projektets formål11. Kilde: UVM Databanken elevregister skoleår 2009/2010: (EGS) Bestand og Institutioner og Tid - Skoleår og Institutioner12. Ibid.: Tallet omfatter elever i folkeskolen, efterskoler samt friskoler og private grundskoler
2010/2011
34
Grundskolen
er at udvikle en kultur i skolen, erhvervs- og foreningslivet, der gør det muligt at opfylde målsætningen om, atbørn og unge motiveres til livslang læring, uddannelse og aktiv deltagelse i samfundet når læring bygger på in-novation, kreativitet og iværksætterlyst.Ifølge Herning Kommunes registreringer har 828 elever og 94 lærere arbejdet med entreprenørskab i undervis-ningen. Dette svarer til, at 8 pct. af alle elever i Herning Kommune har modtaget entreprenørskabsundervisning iskoleåret 2010-2011. Indtil videre arbejder 18 af kommunens 33 skoler med entreprenørskab.Undervisningen fordeler sig på følgende måde på skolernes forskellige trin:••••Indskoling: 25%Mellemtrin: 35%Udskoling: 37%Specialklasser: 3%
I Odense Kommune arbejdes med det seks-årige projekt ISI 2015, som gennemføres fra 2009-15 på fem folke-skoler i Odense kommune, hvor ISI står for Innovation, Science og Integration. Fem skoler indgår i projektet medi alt 221 elever fra 6. klasse. Projektet fokuserer på innovation som et redskab til at gøre de kreative naturfagi folkeskolen så nærværende, relevante og spændende som muligt. Det overordnede mål er at forbedre isærtosprogede unges færdigheder inden for naturvidenskab. Projektet er et samarbejde mellem Industriens Fond,Odense Kommune og Dansk Naturvidenskabsformidling.
2010/2011
Grundskolen
35
Opfindertjenesten, der varetages af Teknologisk Institut imødekommer et stigende behov for praktisk holdunder-visning i hands-on-metoder inden for idéudvikling, modeltilvirkning og kommercialisering, som er opstået i taktmed den øgede satsning på innovationsområdet og ønsket om at styrke studerendes praktiske kompetencerinden for dette felt. Opfindertjenesten er et tillæg til Opfinderrådgivningen og er finansieret på en årlig bevilling fraVidenskabsministeriet startende i 2011. Der udbydes i skoleåret 2011-2012 en række skræddersyede under-visningsmoduler i praktisk innovation til studerende på videregående uddannelser, de gymnasiale uddannelserog grundskolen fra 6. – 10. klasse og indtil videre er der planlagt undervisning for i alt ca. 1500 studerende iefterårssemesteret 2011. I skoleåret 2010/2011 er der i forbindelse med forberedelse og design af program forskoletjenesten gennemført undervisning for 103 elever fra grundskolen.FFE-YE har i skoleåret 2010/2011 stået for en række Kreativitetstornadoer, som er et helt særligt program, hvorelever, på baggrund af en case, arbejder med kreativitet og innovation for at komme med deres helt egne forslagtil løsninger. Casen kan stilles af skolen, af en lokal virksomhed eller institution eller af FFE-YE. En Kreativitets-tornado gennemføres på skolen eller eventuelt på en lokal virksomhed, hvilket kan gøre opgaven endnu merevirkelighedsnær. I 2010/2011 har i alt 282 elever deltaget i en Kreativitetstornado fordelt på 5 skoler.En anden aktivitet i regi af FFE-YE er ”Projekt Edison”, som er en opfinderkonkurrence baseret på en en-dagscamp med en efterfølgende messe og danmarksmesterskab for 7. klasse. Der deltog i alt 663 i denne aktivitet i2010/2011. ”Opfinderspirerne” er også et tilbud fra FFE-YE, hvor elever engageres i at skabe opfindelser, der kanløse de problemer, eleverne selv har bragt op. Ugen slutter af med en fremvisning af alle elevernes ideer.2010/2011
36
Grundskolen
I nedenstående tabel 2.8 er yderligere aktiviteter listet, som også alle er en del af skolernes undervisning, for atgive en samlet oversigt.Særlige undervisningsaktiviteterSkoleIkast-Brande KommuneHerning KommuneSkoler i Odense KommuneVejle KommuneTeknologisk InstitutFFE-YEFFE-YEFFE-YEI altTabel 2.8EleverAktivitet
2.200 Entreprenørskabsskolen828 Partnerskab for Fremtiden221 ISI 2015450 Skolen i bevægelse103 Opfindertjenesten282 Kreativitetstornado663 Projekt Edison681 Opfinderspirerne - temauge5.428
Som det fremgår af tabellen kan antallet af elever, der modtager entreprenørskabsundervisning, opgøres til5.428. I denne opgørelse af undervisningsaktiviteter skelnes ikke mellem de forskellige former for entreprenør-skabsundervisning.
2.7
Kortlægning af materialesalg i grundskolen
En af de måder hvorpå FFE-YE arbejder med at udbrede entreprenørskabsundervisning på landets uddannelses-institutioner er gennem udvikling og salg af undervisningsmaterialer. En del af materialet udleveres gratis, og derarbejdes med at gøre alt materiale tilgængeligt digitalt, så det frit kan downloades. Indtil etableringen af Fondenfor Entreprenørskab er undervisningsmaterialet blevet formidlet af Young Enterprise Danmark (YE), som nu er detene ben i FFE-YE.På grundskoleniveau tilbyder YE en række materialer til anvendelse i undervisningen fra 0.-10. klasse. En opgø-relse over hvor meget undervisningsmateriale, der er udleveret, kan give en indikation af, hvor mange elever derundervises i entreprenørskab.Nedenstående figur 2.3 viser udviklingen over tid. Den største del af materialet kan genanvendes. Den forholds-vis store nedgang i antallet af udleveret materiale i skoleåret 2010/201 betyder derfor ikke nødvendigvis, at derikke sker så meget undervisning i entreprenørskab. Der kan simpelthen være tale om genanvendelse af materia-ler. Der er generel nedgang i efterspørgslen efter materialer, det er således ikke et enkelt, der er blevet upopu-lært. Det forholdsvis store ’salg’ de to forgangne år, som dels er forårsaget af udbud af nye materialer, kan ogsågive en naturlig afmatning i 2010/2011.
2010/2011
Grundskolen
37
FFE-YE undervisningsmaterialer18.00016.00014.00012.000Antal materialer10.0008.0006.0004.0002.00002.7792006/072007/082008/09Skoleår2009/102010/116.2778.77015.56014.747
Figur 2.3
Udover de nævnte materialer er det muligt at downloade andre materialer fra YE’s hjemmeside. ’Green City’er eksempelvis et simuleringsspil om alternativ energi, som henvender sig til elever i 8. - 10. klasse. I spillet ereleven en borgmester, som skal skabe en grøn by ved at lave de bedste investeringer i grøn teknologi. Der kanvælges mellem en dansk og en engelsk version. Spillet er i skoleåret 2010/2011 blevet 3.426 downloadet gange.
2.8
NEIS
At netværke regnes ofte for en af de kompetencer, der er særligt nyttige for entreprenører at være i besiddelseaf. Undervisere i entreprenørskab kan måske betegnes som intraprenører, i hvert fald har de også stor gavn afat tage del i Netværk for Entreprenørskab I Skolen (NEIS), som FFE-YE tilbyder til bl.a. lærere i grundskolen. Inetværket deles erfaringer og viden og gennem regelmæssige møder får deltagerne ny viden og inspiration fraspændende oplægsholdere og kontakt til erhvervslivet. På studieture til udlandet får deltagerne også nye idéer tilderes egen undervisning og helt konkrete nye værktøjer med hjem.I netværket deltager lærere fra grundskolen og ungdomsuddannelser samt undervisere fra enkelte videregåendeuddannelser. Herudover er der deltagere fra kommuner og undervisningscentraler. NEIS er således et tilbud tilskoler, uddannelsesinstitutioner, CFU centre og UU centre i alle regioner.Alle skoler, som er medlem af NEIS, arbejder i forskellig grad med entreprenørskab og innovation i undervisnin-gen. Fx kan nævnes, at flere af skolerne har entreprenørskabsforløb, hvor lokale virksomheder deltager og opstil-ler udfordrende problemstillinger, som eleverne skal komme med løsningsforslag til.Netværket stiller mødeplads, kompetenceudvikling, inspiration og viden til rådighed for medlemmerne, mensmedlemmerne kvitterer med engagement og fungerer som ambassadører for kollegaer og samarbejdspartnere,således at budskabet om entreprenørskab videreformidles. Konkret udbredes brugen af innovative undervisnings-metoder som fx KIE-modellen133samt en pædagogisk indgangsvinkel inspireret af Den Kreative Platform.14413. Innovativt undervisningsmateriale udviklet af Ebbe Kromann-Andersen og Irmelin Funch Jensen14. Pædagogisk metode til at skabe en kreativ proces udviklet af Søren Hansen og Christian Byrge
2010/2011
38
Grundskolen
I løbet af skoleåret 2010/2011 har 20 nye skoler meldt sig ind i netværket. Antallet af grundskoler, der er medlemaf NEIS, er således steget betydeligt fra 35 til 55 i 2011. Se bilag 4 for en liste over medlemsinstitutioner.Skolerne i netværket repræsenterer i alt ca. 16.500 elever. Det er meget sandsynligt, at en stor del af dissemodtager undervisning i entreprenørskab. Ud fra det antal lærere, der er registreret som kontaktpersoner påden enkelte skole, kan et estimeret minimum udregnes. Vi antager, at lærerne, der har besvaret spørgeskema-undersøgelsen er nogenlunde repræsentative i forhold til antal klasser, de underviser. Udregninger viser, at de igennemsnittet underviser 2,7 klasser. Normal-klassekvotienten for grundskoler er ifølge Undervisningsministeriet18,8.151De 57 lærere, der er kontaktpersoner på NEIS-skolerne og deltager i netværkets arrangementer, kanderfor antages at undervise mindst 2.893 elever i entreprenørskab i en eller anden form.15. Kilde: www.uvm.dk, Elevtal for grundskolen 2009/2010.pdf
2010/2011
Grundskolen
39
2.9
Opsummering
I denne kortlægning af udbredelsen af entreprenørskabsundervisning i grundskolen i skoleåret 2010/2011 byggeranalysen på følgende:••••En spørgeskemaundersøgelse blandt lærereSærlige undervisningsaktiviteterAntal udleverede og downloadede Young Enterprise undervisningsmaterialerAntal deltagere i Netværk for Entreprenørskab og Innovation i Skolen (NEIS)
Et nyudviklet koncept for en kortlægning blev gennemført som en spørgeskemaundersøgelse blandt alle lan-dets lærere. Der blev sendt mail ud til skolelederne på 2.223 skoler; vi modtog 548 besvarelser, hvoraf 424 vargennemført. De gennemførte besvarelser fordelte sig på 183 skoler; dvs. ca. 8 pct. af landets skoler medvirker idenne kortlægning.Analysen baseret på lærernes besvarelser viser, at 188 lærere (44 pct. af de gennemførte besvarelser) undervi-ser i entreprenørskab i en eller anden form - vi kalder det ’Entreprenørskab som metode’. Af disse underviser 46lærere, svarende til 11 pct., i den klassiske form af entreprenørskab, som indebærer undervisning i økonomi ogmarked. Andre 16 lærere (4 pct.) har ikke fokus på økonomisk forståelse, men dog på værdiskabelse.I undersøgelsen er der spurgt ind til forskellige temaer: Entreprenørskab, Økonomisk forståelse, Fagfaglighed,Inddragelse af lokalmiljø, Elevinvolvering, Tværfaglighed og Globalt perspektiv. Herudover stilles der spørgsmåltil, hvilken fase læreren fokuserer på: Kreativitet, Innovation, Iværksættelse.Analysen viser, at der i entreprenørskabsundervisningen generelt arbejdes en del med kreativitet, især i temaetFagfaglighed, og i tilsvarende grad med innovation, altså processen fra idé til udviklet produkt. Det generelle bil-lede er, at der ikke inden for noget tema er fokus på iværksættelse af projektet i væsentlig grad.Entreprenørskabslærerne underviser især i de store fag, dansk og matematik, og herefter følger idræt, kri-stendom, engelsk og natur & teknik. Hos de lærere, der underviser i klassisk entreprenørskab er der tydeligeforskelle i fordelingen af fag. Her underviser over halvdelen i matematik og en tredjedel i samfundsfag og historie.Derimod er de praktisk-musiske fag ikke repræsenteret i særlig høj grad.Undervisning i ’Klassisk entreprenørskab’ forekommer især i de ældste klasser, 7.-10. klasse, mens undervisningi Entreprenørskab som metode forekommer næsten lige så ofte på mellemtrinnet. Generelt tyder det altså på, atjo snævrere definitionen af entreprenørskabsundervisningen er, jo højere klassetrin undervises der på.Resultatet af spørgeskemaundersøgelsen er, at 14.816 elever bliver undervist i entreprenørskab i en eller andenform. Dette svarer til 2 pct. af alle elever i grundskolen. Tallene er fremkommet på grundlag af lærernes opgivelseaf hvilke klassetrin, de underviser på samt tal for skolernes elevbestand fra Undervisningsministeriets Databank.
2010/2011
40
Grundskolen
Ud over spørgeskemaundersøgelsen, der danner basis for kortlægningen, har FFE-YE løbende registreret sær-lige aktiviteter, der er kommet til vores kendskab gennem hyppig kontakt til skoler rundt i landet. De aktiviteter ogprojekter, vi har kunnet få elevtal fra, er kommuner, der satser særligt på at indføre entreprenørskab som under-visning, FFE-YE’s egne aktiviteter på skolerne samt Opfindertjenesten. I alt deltog 5.428 elever i disse aktiviteter.Et af de tilbud FFE-YE har til grundskolerne er undervisningsmaterialer, der kan bruges i entreprenørskabsunder-visningen. I 2010/2011 udgjorde det samlede antal udleverede eller downloadede antal materialer 12.196 stk.Lærere i grundskolen kan desuden deltage i Netværk for Entreprenørskab og Innovation i Skolen (NEIS). I løbetaf skoleåret nåede antallet af medlemsskoler op på 55. Skolerne i netværket repræsenterer i alt ca. 16.500 ele-ver. De 57 lærere, der er kontaktpersoner på NEIS-skolerne og deltager i netværkets arrangementer, estimeres atundervise 2.893 elever i entreprenørskab i en eller anden form. Der er givetvis flere af disse læreres kolleger, derogså underviser i entreprenørskab, men det har ikke været muligt at lave en kvalificeret opgørelse af disse ellerdisses elever.Antal grundskoleelever, der undervises i entreprenørskabKortlægningSærlige uv-aktiviteterMaterialesalgNEISI altTabel 2.914.8165.42812.1962.89335.333
Af tabel 2.9 fremgår, at det samlede antal elever, der undervises i entreprenørskab i grundskolen, udgør 35.333,hvilket svarer til 5 pct. af alle knap 700.000 elever i skoleåret 2010/2011. Dette tal skal ses som et minimum ogdækker således kun over den undervisning og de aktiviteter, FFE-YE har kunnet registrere.2010/2011
3. Ungdomsuddannelserne3Ungdomsuddannelserne414242454647495051523.1 Indledning3.2 Hvad er entreprenørskabsundervisningpå ungdomsuddannelserne?3.3 Afgrænsning3.4 Metode3.4.1 Metode – Gymnasiale uddannelser(almen og erhvervsrettede)3.4.2 Metode – Erhvervsuddannelser (EUD)3.4.3 Metode - Young Enterprise – materialesalg,konkurrenceforløb og øvrige aktiviteter3.5 Kortlægning af gymnasiale uddannelser3.5.1 Kortlægning af den almengymnasialeuddannelse (stx/hf)3.5.2 Kortlægning af de erhvervsrettedegymnasiale uddannelser (hhx og htx)543.6 Kortlægning af erhvervsuddannelserne (EUD) 603.7 Young Enterprise på ungdomsuddannelserne 623.7.1 Om Company Programme (CP)3.7.2 Om Innovation & Design (I&D)3.8 Kortlægning af Company Programme ogInnovation & Design fra 2006/07 til 2010/113.9 Kortlægning af andre aktiviteter påungdomsuddannelserne3.10 Salg af undervisningsmateriale påungdomsuddannelserne3.11 NEIS på ungdomsuddannelserne626363666768
3.12 Kønsfordeling på entreprenørskabsaktiviteter 693.13 Opsummering72
42
Ungdomsuddannelserne
3.1
Indledning
Ungdomsuddannelserne i Danmark dækker de gymnasiale uddannelser og de erhvervsfaglige uddannelser.Dette afsnit har til formål at kortlægge, hvad status er i skoleåret 2010/2011 i forhold til undervisning der fremmerde unges entreprenørielle kompetencer, unges deltagelse i denne undervisning og hvilken udvikling, der er sket iforhold til kortlægningen fra 2009/2010. Det vil sige, hvor mange af de ca. 240.000 elever på en ungdomsuddan-nelse har deltaget i entreprenørskabsundervisning i skoleåret 2010/2011, sammenlignet med skoleåret 2009/10.Ungdomsuddannelserne er opdelt i to hovedområder:1) De gymnasiale uddannelser, som dækker over de almengymnasiale uddannelser (stx og hf) samt de erhvervs-rettede gymnasiale uddannelser (hhx, htx og EUX ).2) De erhvervsfaglige uddannelser (EUD), som foregår på landets handelsskoler, erhvervsskoler, maritimeskoler og social- og sundhedsskoler.Af nedenstående figur 3.1. fremgår fordelingen af den samlede elevbestand på 252.664 elever på uddannelses-typer.1712Stx/hfHhxHtxEUD
88.0580%10%20%30%
24.78440%
11.69250%60%70%80%
128.13090%100%
Figur 3.1
Antallet af elever på de gymnasiale uddannelser (stx/hf, hhx og htx) og de erhvervsfaglige uddannelser (EUD)fordeles ca. ligeligt. Den almene studentereksamen (stx/hf) er den største gymnasiale uddannelse målt på elevtalmed ca. 88.000 elever, hvor de erhvervsgymnasiale uddannelser tilsammen udgør godt 36.000 elever, med hhxsom den største. Godt 128.000 elever er i gang med en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse på EUD.
3.2
Hvad er entreprenørskabsundervisning på ungdomsuddannelserne?
Entreprenørskabsundervisning på ungdomsuddannelserne er både teoretisk og praksisbaseret. Det, der somtidligere nævnt kan kaldesundervisning om entreprenørskabogundervisning i entreprenørskab.Undervisningom entreprenørskab sætter fokus på, at eleven tilegner sig viden om fremherskende teorier, begreber og metoderi faget. Det er som oftest lærebøger og gennemgang af væsentlige teorier, begreber og metoder, der dominererundervisningen. Undervisning i Entreprenørskab er mere handlings- og projektorienteret, og eleven lærer fx atomsætte en forretningsidé til et konkret salgbart produkt eller løse et problem gennem innovativ indsats. Derer tale om en action learning-tilgang eller en learning-by-doing-tilgang, hvor eleven prøver entreprenørskab af ipraksis, og ofte er i kontakt med omverdenen uden for uddannelsesmiljøet i form af organisationer og virksomhe-der.18316. EUX indgår ikke separat i indeværende kortlægning17. Senest opdaterede data fra Undervisningsministeriet: Samlet elevbestand på en ungdomsuddannelse i 2009.18. Kilde: Philipsen, K. og Funder. L.: Udvikling af entreprenørielle kompetencer på gymnasieuddannelser i ntreprenørskab & kom-petencer. GEM-antologi 2008, Børsens Forlag
2010/2011
Ungdomsuddannelserne
43
Hvor grundskolen har givet eleverne en basis i at arbejde med innovative projekter og kreative ideer og måskeogså planlægge, udføre og forstå sammenhængene i en idé eller en plan, så kobler ungdomsuddannelsernedet fag-faglige på. Eleven skal på dette niveau opnå viden om innovative processer ved at arbejde med dissei virkelighedsnære situationer. Samtidig skal evnen til at arbejde selvstændigt og sammen med andre indenfor flerfaglige områder opøves, så eleverne rustes til erhvervslivet, både som lønmodtagere og som potentielleiværksættere.På ungdomsuddannelserne undervises i entreprenørskab i selvstændige fag, som fx Innovation, men det kan ligesom i grundskolen også indgå i etablerede fag, som eksempelvis Erhvervsøkonomi.
2010/2011
44
Ungdomsuddannelserne
De enkelte blade i entreprenørskabs-blomsten illustrerer hvilke forhold, der gør sig gældende for undervisningenpå ungdomsuddannelserne.
Undervisningens statusEntreprenørskab kan entenvære et fag i sig selv eller enRammermetode der lægges omkring etUndervisningen kan foregåfagfagligt fag eller et tvær-delvist på og delvist uden forKultur og ledelsefagligt område.skolen, f.eks. hos samarbejds-Undervisere og eleverpartnere. Der kan arbejdes iforholder sig aktivt, undersøgendekortere eller længere tidsforløb.til muligheder i ind- og/eller udland,behov, samarbejdspartnere,netværk og ressourcer.MetodeOmverdenenUndervisningen forholdersig ikke kun til omverdenen påafstand, den bevæger sig ud ivirkeligheden eller trækker omver-denen ind i skolen. De lærendeskompetencer bringes i spil irelation til reelle forhold.Entreprenørskab er, når der bliverhandlet på muligheder og gode idéer,og disse bliver omsat til værdi for andre.Den værdi der skabes, kan være aføkonomisk, kulturel eller social art.
Der arbejdes ud fra”action learning” eller”learning by doing”-pædagogik.Undervisningen motiverer tilselvstændighed ogforetagsomhed.
EleverAktive medska-bere af undervisningen.De forholder sig aktivt og sætterhandling bag deres idéer,projekter og virksomheder.De indgår aktivt i samarbejds-relationer i og uden forskolen.
Figur 3.2
UnderviserUnderviseren formidler,guider, rådgiver samt motiverer,og er den kompetente anden somden lærende spejler sig i i lærings-processen. Underviseren erbevidst om sit eget værdigrund-lag og påvirkning af denlærende.
IndholdDer arbejdes medelementer af både innovationog iværksætteri med det mål atstyrke elevernes mulighedstænk-ning, foretagsomhed oghandlekraft.
Uddannelserne på ungdomsniveau har forskelligt fokus i kraft af deres erhvervs- og studierettethed. Heraf følgerogså forskelle i kultur på de enkelte institutioner, men ovenstående blomst kan udfoldes på alle uddannelser. I defølgende afsnit beskrives, hvordan det gøres i praksis i skoleåret 2010/20112010/2011
Ungdomsuddannelserne
45
3.3
Afgrænsning
Kortlægningen tilstræber at kvantificere antallet af entreprenørskabskurser og -fag samt antal deltagende elever.Øvrige entreprenørielle aktiviteter, som foregår uden for den formelle undervisning, vil også indgå i rapporten,men der vil blive skelnet imellem de to typer i opgørelserne.I dette afsnit om entreprenørskab i ungdomsuddannelserne vil vi gøre rede for følgende:•Udbuddet af entreprenørskabsfag på de gymnasiale og erhvervsfaglige uddannelser i skoleåret 2010/2011samt udviklingen fra skoleåret 2009/2010.Konkrete tal på elevdeltagelsen i entreprenørskabsfag på de gymnasiale og de erhvervsfaglige uddannelser iskoleåret 2010/2011 samt udviklingen fra skoleåret 2009/2010.Kønsfordelingen på elevdeltagelsen i entreprenørskabsfag.Elevtal på længerevarende Young Enterprise konkurrenceforløb samt historik.Oversigt over andre registrerede entreprenørielle aktiviteter på ungdomsuddannelserne i skoleåret 2010/2011som ligger uden for den traditionelle undervisning.Et overblik over igangværende entreprenørielle og innovative projekter på ungdomsuddannelserne.
•
•••
•
2010/2011
46
Ungdomsuddannelserne
Kortlægningen tager udgangspunkt i den formelle undervisning og for ungdomsuddannelsesområdet gælder, atidentificering af fag og fagmoduler med entreprenørskabsindhold er foretaget ud fra fagbeskrivelser, læreplanerog vejledninger. Af disse fremgår ikke altid, hvilken pædagogisk metode der anvendes i undervisningen, ogdenne kan følgelig ikke kvantificeres. Det skal derfor bemærkes, at udbredelsen af entreprenørskabspædagogikog -didaktik, som understøtter foretagsomhed, ikke fremgår af denne kortlægning, medmindre det er skrevet ind ivejledningerne.Aktiviteter, der ligger ud over den formelle undervisning såsom camps, konkurrencer o. lign., bliver som hovedre-gel opgjort separat fra den formelle undervisning.Institutioner, som indgår i kortlægningen, er grundlæggende alle institutioner, der er registreret i Undervisnings-ministeriets institutionsregister.191Dog er der visse undtagelser, idet grønlandske og islandske institutioner ikke ermedtaget. Derudover er et fåtal af andre institutioner udeladt på baggrund af kortlægningens vægt på ’den ligevej’ gennem uddannelsessystemet.Der kan forekomme ’double counting’ i enkelte situationer. Dvs. hvis en elev har deltaget i 2 forskellige fag/kon-kurrenceforløb, så tælles han/hun med to gange. Det har ikke været muligt at kontrollere for dette, da individ-dataikke har været tilgængelige.Det er i udarbejdelsen af kortlægningen tilstræbt at give et samlet overordnet overblik over situationen påungdomsområdet. Men det kan naturligvis ikke afvises, at enkelte uddannelsesinstitutioner, uddannelser m.m. eroverset i arbejdsprocessen.På grund af ny information og viden, kan tal afvige ift. kortlægningsrapporten for skoleåret 2009/2010.
3.4
Metode
I det følgende afsnit præsenteres de anvendte metoder til dataindsamlingen. Problemstillinger og udfordringer iden forbindelse fremlægges og diskuteres kort.19. http://uvm.dk/For%20institutioner/Struktur%20og%20udbud/Institutioner/Institutionsregister.aspx
2010/2011
Ungdomsuddannelserne
47
3.4.1
Metode – Gymnasiale uddannelser (almen og erhvervsrettede)
Man kan blive optaget på en gymnasial ungdomsuddannelse efter afslutningen af grundskolen. Normalt er uddan-nelsens varighed 3 år med undtagelse af den højere forberedende eksamen (hf), som tager 2 år. Normalt er degymnasiale niveauer opdelt i A, B og C – hvor A niveau opnås ved at have samme fag i alle tre studieår. B-niveauopnås på 2 år og C-niveau hvis faget har en varighed af ét skoleår. Ikke alle fag udbydes på alle tre niveauer.Formålet med rapporten er at kvantificere antallet af elever, som har deltaget i entreprenørskabsundervisningherunder innovation og iværksætteri på deres gymnasiale uddannelse i skoleåret 2010/2011. På de gymnasialeuddannelser (stx, hf, htx og hhx) har den praktiske indgangsvinkel bestået i at undersøge hvilke fag, der kunnebetragtes som undervisning med entreprenørskabsindhold. Denne proces har omfattet gennemgang af lærepla-ner og vejledninger på området. Fagene Virksomhedsøkonomi, Teknologi, Innovation og Erhvervsøkonomi C eridentificeret som fag, der indeholder elementer af entreprenørskab.2023.4.1.1 Identificering af entreprenørskab i fageneVirksomhedsøkonomi udbydes på hhx på både A- og B-niveau og er desuden obligatorisk på mindst B-niveau.Af Vejledning til Læreplan for Virksomhedsøkonomi A (Ny) fremgår, at kerneområderne for Virksomhedsøkonomi,blandt andet består i, at eleverne stifter bekendtskab med opstart af virksomhed, iværksætterkultur, iværksætter-egenskaber, forretningsidé og forretningsgrundlag.Teknologi er obligatorisk på htx-uddannelsen på mindst B-niveau, og af Læreplanen for Teknologi A (NY) fremgårdet, at formålet er at styrke elevernes forudsætninger for videregående uddannelse indenfor bl.a. innovation ogiværksætteri. En del af kernestoffet i undervisningen er desuden ”metoder til idéudvikling”, som knytter an tilformålet om, at eleverne får kendskab til idéudvikling og innovative og kreative processers betydning i forbindelsemed udvikling af produkter.Innovation kan udbydes som valgfag på både B- og C-niveau på alle de gymnasiale uddannelser og i Bekendt-gørelsen om dette fag (juni 2010) står der: ”Innovation er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden indenfor invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring ogprojektforløb eller forretningsplan.”… ”Formålet med undervisningen er at fremme elevernes evne til at arbejdesystematisk og kreativt med idéudvikling som et fundament for såvel opstart af egen virksomhed som nonprofitor-ganisation.” Derudover giver faget viden om kommercialisering samt innovations betydning på såvel mikro- sommakroniveau.20. På baggrund af gennemgangen af læreplaner og videnskabelige artikler bl.a. ”Udviklingen af entreprenørielle kompetencer pågymnasieuddannelser” af Kristian Philipsen, Syddansk universitet og Lars Funder, tidl. Adm. direktør Gumlink.
2010/2011
48
Ungdomsuddannelserne
På faget Erhvervsøkonomi C, som udbydes på stx/hf og htx-uddannelserne, er målet eksempelvis, at eleverneskal kunne ”redegøre for problemstillinger i forbindelse med etablering af en virksomhed.”213Oversigt over udbuddet af entreprenørskabsfag på de gymnasiale uddannelserFag på uddannelserneVirksomhedsøkonomi A – BTeknologi A – BInnovation B – CErhvervsøkonomi CTabel 3.1Note: EUX er ikke inkluderet.TypeObligatorisk, mindst BObligatorisk, mindst BValgfagValgfagXXXstx/hfhhxXXXXhtx
3.4.1.2 Indsamling af dataFørste fase i dataindsamlingen bestod i at kontakte uddannelsesinstitutionerne via et elektronisk spørgeskema ogderigennem få indsamlet informationer om, hvorvidt den pågældende uddannelsesinstitution udbød de førnævntefag i skoleåret 2010/11. Hvis det var relevant, blev der spurgt ind til antallet af elever, der har deltaget i f.eks.Innovation og/eller Erhvervsøkonomi C i skoleåret 2010/2011. Derudover blev antallet af elever opdelt på køn, ogfagets undervisningsniveau blev efterspurgt. Se spørgeskemaet i bilag 5.I anden fase af indsamlingen, benyttede vi Lectio22,4som er en webside, hvor uddannelsesinstitutioner kan læggeinformation ud til eleverne, skemaer, undervisningsmateriale mm. Derudover kan der findes holdstørrelser på deforskellige fag og klasser på uddannelsesinstitutionen. Denne side benyttede vi til de uddannelsesinstitutioner,som ikke havde svaret på spørgeskemaet. Formålet var at få en svarprocent så tæt på 100 pct. som mulig. Forde institutioner, der hverken besvarede vores spørgeskema eller er oprettet på Lectio, opsporede vi relevantekontaktpersoner via uddannelsesinstitutionernes hjemmesider og efterspurgte, via mail og telefonopkald, denønskede information.Via de 2 første faser blev omkring 95 pct. af data indsamlet. På de få institutioner, hvor dataindsamling ikke varmulig af forskellige årsager, er anvendt indsamlet data fra kortlægningen i skoleåret 2009/2010 eller data, der vartilgængelige i Undervisningsministeriets databank.235Udfordringen ved denne indsamlingsmetode er at få en høj svarprocent i første og anden fase, idet den telefo-niske dataindsamling er en tidskrævende proces. Svarprocenten ved første faser var omkring 30 pct., hvilketvar højere end ved forrige kortlægning, men stadig under vores forventninger. Uddannelsesinstitutioner, som erinkluderet i kortlægningen, optræder alle i Undervisningsministeriets institutionsregister. Dog skal det bemærkes,at enkelte institutioner heri er udeladt (se foregående afsnit om afgrænsning).
21. Bekendtgørelse om valgfag fælles for de gymnasiale uddannelser – juni 201022. www.lectio.dk23. Offentlig tilgængelig databank på uvm.dk - http://statweb.uni-c.dk/databanken/uvmDataWeb/MainCategories.aspx?
2010/2011
Ungdomsuddannelserne
49
Både hhx og htx-uddannelsen har hver et entreprenørskabsfag på uddannelsen, som er obligatorisk på mindstB-niveau. Virksomhedsøkonomi (VØ) på hhx og Teknologi (TEK) på htx. De to øvrige fag, Innovation og Erhvervs-økonomi er valgfag og indgår i forskellige sammenhænge i de respektive studeretninger på uddannelsesinstitutio-nerne. Idet informationerne ikke er individbaseret, er det umuligt at kontrollere interaktionen mellem de to valgfagog de to obligatoriske fag på uddannelserne. Dermed sagt at en sammentælling af alle deltagerne i de 4 fag villegive et forkert billede af virkeligheden, idet enkelte individer ville optræde flere gange i tallene.For at give et så præcist mål som muligt for det samlede antal elever, som har deltaget i entreprenørskabsfag iskoleåret 2010/11 på henholdsvis hhx og htx-uddannelserne, har vi valgt kun at medregne antallet af elever på deobligatoriske fag. Dermed undgår vi, at en elev bliver talt med to gange (interaktion med valgfagene Innovation ogErhvervsøkonomi). Deltagerantal i valgfagene vil dog også fremgå af opgørelserne i senere afsnit.
3.4.2
Metode – Erhvervsuddannelser (EUD)
Erhvervsuddannelser (EUD) er en ungdomsuddannelse, som typisk vælges efter, at eleven har afsluttet 9. skoleår.Uddannelsen består af både praktik og skoleophold, og ca. 40.000 elever starter på et grundforløb hvert år. Mankan starte på en erhvervsuddannelse via en af de 12 tilgængelige ”indgange”. De 11 af de 12 indgange udbydesaf tekniske, maritime og social- og sundhedsskoler. Den merkantile indgang udbydes af handelsskolerne. Gæl-dende for alle indgange er, at eleven starter på et grundforløb, som normalt foregår som skoleforløb. Når grund-forløbet er gennemført, kan eleven fortsætte på et af de 110 hovedforløb, som udbydes af de tekniske skoler oghandelsskolerne.Erhvervsuddannelserne varierer meget og udbyder kurser og moduler af forskellig varighed og på forskellige tids-punkter af året. De følger således ikke automatisk et skoleår, som det kendes fra grundskolen og de gymnasialeuddannelser.
2010/2011
50
Ungdomsuddannelserne
Nøgleord,søgeord
En første undersøgelse af omfanget af formelt entreprenørskab på erhvervsud-dannelserne bestod i, at vi systematisk gennemgik institutionernes hjemmesider,studieordninger og fagbeskrivelser og forsøgte at identificere hvilke fag/modu-ler, der indeholder elementer af entreprenørskabsundervisning på de enkelteuddannelser. Ud fra denne indsigt i udbuddet kontaktede vi institutionerne ogefterspurgte elevtal på de identificerede fag/moduler.Den systematiske gennemgang af studieordningerne, blev foretaget ved at an-vende de nævnte søgeord i tabellen, samt almindelig fornuftig gennemgang. Viudformede en nem og overskuelig oversigt til hver enkelt uddannelsesinstitution,der klart viste, hvad vi havde identificeret via søgningen samt hvilke informatio-ner, vi gerne ville bede om.241Derudover gjorde vi klart opmærksom på, at øvrigefag/moduler/aktiviteter var yderst velkomne på oversigten.Gennem denne metode får vi antallet af elever på erhvervsuddannelserne, somi indeværende skoleår (2010/11) har deltaget i kurser, moduler eller forløb medet entreprenørielt indhold. Derudover har vi anmodet om tilsvarende informationfra skoleåret 2009/2010 – så en sammenligning kan foretages.Dette er en betydelig forbedring af detaljegraden sammenlignet med kortlægnin-gen i skoleåret 2009/2010. I 2009/10 opgjorde vi antallet af entreprenørskabs-elever på baggrund af elevbestanden på de respektive erhvervsuddannelser,såfremt den pågældende uddannelse havde et entreprenørskab/iværksætterifag/kursus inkluderet. Dermed var tidsperioden ikke afgrænset til at gælde detpågældende skoleår, men derimod hele uddannelsesforløbet. Med den nyeopgørelsesmetode opnår vi at kunne afgrænse elevtallet til skoleåret 2010/11.Den nye indsamlingsmetode er tidskrævende, men resultatet bliver langt merevalidt end tidligere.3.4.3 Metode – Young Enterprise: materialesalg, konkurrenceforløb ogøvrige aktiviteterI kortlægningen tilstræber vi at give et overblik over deltagerne i de længereva-rende Young Entreprise konkurrenceforløb samt et overblik over mængden afudleverede undervisningsmateriale igennem Young Enterprise. I den forbindelseanvendes internt datamateriale, statistik og fakturering af materialeudlevering/salg.
•••••
EntreprenørskabIværksætteriInnovationIntraprenørskabIdégenerering
24. Et eksempel på en udformet oversigt kan ses i bilag 7
2010/2011
Ungdomsuddannelserne
51
Derudover har vi i indeværende kortlægningsrapport inkluderet et afsnit om ”Øvrige aktiviteter”, som beskriverprojekter, eksterne konkurrenceforløb m.m. Antallet af elever, som har deltaget i sådanne forløb, bliver, så vidt deter muligt, holdt separat fra antal deltagere i den formelle undervisning. Det kan i denne opgørelse forekomme, atenkelte elever indgår mere end én gang.
3.5
Kortlægning af gymnasiale uddannelser
De gymnasiale uddannelser omfatter både det almene gymnasium samt de erhvervsrettede gymnasiale uddan-nelser. På det almene gymnasium udbydes den 3-årige almene studentereksamen (stx) samt den 2-årige højereforberedende eksamen (hf). På de erhvervsrettede gymnasiale uddannelser udbydes den 3-årige højere handels-eksamen (hhx) samt den ligeledes 3-årige højere tekniske eksamen (htx).EUX er en nyoprettet gymnasial uddannelse, som giver eleverne mulighed for at opnå et gymnasialt fagligt ni-veau i forbindelse med, at de tager en erhvervsuddannelse. Uddannelsen mikser dermed det høje faglige niveaufra de gymnasiale uddannelser med de kreative, håndværksmæssige færdigheder, som eleverne tilegner sig påde erhvervsfaglige uddannelser. Uddannelsen udbydes endnu kun på få institutioner, og deltagerinformationer erikke inkluderet i dette års kortlægningsrapport.Det næste afsnit 3.5.1 omhandler kortlægningen af det almene gymnasium (stx/hf), hvorefter afsnit 3.5.2 ser påde erhvervsrettede gymnasiale uddannelser (hhx og htx).
2010/2011
52
Ungdomsuddannelserne
3.5.1
Kortlægning af den almengymnasiale uddannelse (stx/hf)
I tabel 3.2 ses de overordnede resultater af kortlægningen af de almene gymnasiale uddannelser i skoleåret2010/11. På baggrund af den tidligere kortlægningsrapport fra 2009/2010 kan vi sammenligne og beskrive udvik-lingen inden for området over de seneste to skoleår.Oversigtstabel, stx/hfVariable/PeriodeAntal stx/hf institutioner inkl. ikortlægningen1Samlet antal elever på en stx/hf-uddannelse2Innovation (IN)Antal institutioner som udbyder faget- Andel af institutioner som udbyder fagetAntal elever som deltager i fagetErhvervsøkonomi (EØ)Antal institutioner som udbyder faget- Andel af institutioner som udbyder fagetAntal elever som deltager i fagetSamlet antal elever som har haft Innovation eller/ogErhvervsøkonomi C- Andel elever som har haft fagene i det almene gymnasium10674,6 %2.3362.4772,8 %10775,4 %.2.9293.1163,5 %.139,2 %14174,9 %187Skoleåret 2009/201014288.058Skoleåret 2010/201114288.058
Tabel 3.2Note: Små forskelle i forhold til 2009/2010 kortlægningen kan forekomme, pga. yderlige oplysninger1. Inkluderer alle landets gymnasier, private som offentlige. Studenterkurser og få specielle uddannelsesinstitutioner er udeladt.2. Samlede antal elever i skoleåret er fra Undervisningsministeriets officielle database. 2008/09 er de nyeste tal, som derfor også dannergrundlag for skoleåret 2010/11. Procent-satserne bliver løbende opdateret, når nye samlede elevtal udkommer.
På den almengymnasiale uddannelse udbydes fagene Innovation og Erhvervsøkonomi C. I indeværende kortlæg-ningsperiode indgår 142 uddannelsesinstitutioner, som udbyder stx/hf-uddannelsen. Alle institutionerne er identiskmed de institutioner, som indgik i kortlægningen for skoleåret 2009/2010. Dette er med til at skabe optimalebetingelser for en sammenligning årene imellem.
2010/2011
Ungdomsuddannelserne
53
Oversigt over antal/andel stx/hf-uddannelsesinstitutioner, som udbød Innovation og Erhvervsøkonomi C i2009/10 og 2010/11141210Antal864202009/102010/11109876543210140120100Antal8060402002009/102010/11Procent1009080706050403020100
Procent
Antal/andel stx/hf inst. somudbød faget InnovationFigur 3.4
Antal/andel stx/hf inst. som ud-bød faget Erhvervsøkonomi C
I skoleåret 2010/2011 er faget Innovation kun blevet udbudt på 7 ud af de i alt 142 uddannelsesinstitutioner, hvorder i skoleåret 2009/2010 var 13 udbydende institutioner. Ud af de 7 institutioner, som udbød faget Innovationi skoleåret 2010/2011, er der én institution, som ikke udbød faget i 2009/2010. De resterende 6 institutioner ergengangere fra 2009/2010. Faget Erhvervsøkonomi C udbydes på 3 ud af 4 almene gymnasier, svarende til 107institutioner. Dette er samme niveau som i skoleåret 2009/2010.251På trods af nedgangen i antal udbydere af faget Innovation er antallet af elever, som modtager undervisningi faget, steget fra 141 elever sidste år til 187 elever i skoleåret 2010/2011. Ud af det samlede antal elever påen stx/hf-uddannelse er det dog stadig et forsvindende lavt antal (figur 3.5). Antallet af elever, som modtagerundervisning i faget Erhvervsøkonomi C, er steget betydeligt i skoleåret 2010/2011 sammenlignet med skoleåretfør. Der er 596 flere elever, som modtager undervisning i faget, hvilket svarer til en stigning på 26 pct. i forhold til2009/201.Oversigt over antal/andel stx/hf-elever, som deltog i Innovation eller Erhvervsøkonomi C i 2009/10 og2010/114003000,3ProcentAntal0,20,10,0Antal20010002.0001.00000,50,43.0003210Procent4.00054
2009/10
2010/11
2009/10
2010/11
Figur 3.5
Antal elever som har deltageti Innovation
Antal elever som har deltageti Erhvervsøkonomi C
25. Samme overordnede antal institutioner som i 2009/2010, men hvor 11 nye udbydere er kommet til, mens 10 udbydere fra2009/2010 ikke udbød faget i 2010/2011
2010/2011
54
Ungdomsuddannelserne
Samlet set har 3.119 elever på stx/hf-udannelsen modtaget undervisning i Innovation eller Erhvervsøkonomi C,261som det fremgår af figur 3.6, hvilket er en stigning på 642 elever. I alt svarer det til, at 3,6 pct. af den samledeelevmasse på en stx/hf-uddannelse i skoleåret 2010/11 har modtaget undervisning i enten Innovation eller Er-hvervsøkonomi C.Samlet antal/andel af stx/hf-elever, som har deltaget i Innovation eller Erhvervsøkonomi C4.0003.000Antal2.0001.0000543Procent210
2009/10
2010/11
Andel som har deltaget i IN eller EØFigur 3.6
Sammenlignet med skoleåret 2009/2010, hvor andelen af deltagende elever i fagene var 2,8 pct., (2.477) er en0,8 procentpoint stigning markant, da det svarer til en stigning på 29 procentpoint. Årsagen til stigningen skalsandsynligvis findes i flere faktorer. Det kan bl.a. skyldes et generelt større antal stx/hf-elever. En sådan stigningi elevtallet er ikke taget i betragtning, idet det nyeste officielle elevtal på stx/hf-uddannelsen er fra 2009.272Derforanvendes det samme elevgrundlag for både 2009/10 og 2010/11. En stigning i det samlede elevtal kan dog ikkeudelukkende forklare stigningen på 29 procentpoint.På den baggrund må konklusionen være, at relativt flere stx/hf-elever har været igennem et fag med entreprenør-skabsindhold i skoleåret 2010/11 end i 2009/10.3.5.2Kortlægning af de erhvervsrettede gymnasiale uddannelser (hhx og htx)
I dette afsnit vil udvalgte fag på de to erhvervsrettede gymnasiale uddannelser i skoleåret 2010/11 blive kortlagtog sammenlignet med tilsvarende tal for skoleåret 2009/10. De to erhvervsrettede gymnasiale uddannelser viloverordnet set blive holdt adskilt, men enkelte parametre vil blive sammenlignet.3.5.2.1 HhxI tabel 3.3 er angivet de overordnede resultater af kortlægningen for den højere handelseksamen (hhx) for skole-året 2010/11. Hvor det er muligt foretages en sammenligning med skoleåret 2009/10.
26. Idet data ikke er individbaseret, kan det ikke udelukkes at enkelte elever har modtaget undervisning i både Innovation og Er-hvervsøkonomi C.27. Det samlede elevtal er fra Undervisningsministeriets database og er det nyeste officielle tal. Svarende til at optællingen er foreta-get 1.okt. 2008. Det samlede elevtal anvendes derfor som basisreference i både skoleåret 2009/10 og 2010/11.
2010/2011
Ungdomsuddannelserne
55
Oversigtstabel, hhxVariable/periodeAntal institutioner i kortlægningenSamlet elevtal på en hhx-uddannelse1Virksomhedsøkonomi (VØ)Antal institutioner som udbød faget- Andel af institutioner som udbød fagetSamlet antal virksomhedsøkonomi-elever på hhx (A og B niveau)- Andel af hhx-elever som har deltaget i VirksomhedsøkonomiInnovation (IN)Antal institutioner som udbød faget- Antal institutioner som udelukkende udbyder faget på B-niveau- Antal institutioner som udelukkende udbyder faget på C-niveau- Antal institutioner som udbyder faget på B- og C-niveauAntal elever som har deltaget på B-niveauAntal elever som har deltaget på C-niveauSamlet antal Innovation-elever på hhx- Andel af hhx-elever som har deltaget i InnovationTabel 3.3Note: Små forskelle i forhold til 2009/2010 kortlægningen kan forekomme, pga. yderlige oplysninger1. Samlede antal elever i skoleåret er fra Undervisningsministeriets officielle database. 2008/09 er de nyeste tal, som derfor også dannergrundlag for både skoleåret 2009/10 og 2010/11.2. Se de præcise beregninger og antagelse i Bilag 6. Beregningerne er foretaget ud fra det samlet elevtal på htx, hvilket betyder at estima-tet er ens for skoleårene 2009/10 og 2010/11.4143563863.0463.43213,8%4633673833.3023.68514,9%----49100 %20.85184,1 %Skoleåret 2009/104924.784Skoleåret 2010/114924.784
Af tabel 3.3, fremgår det, at 49 institutioner, som udbyder hhx-uddannelsen, har været involveret i kortlægningeni skoleåret 2010/11. Det er de samme 49 institutioner, som deltog i skoleåret 2009/10, hvilket skaber et gunstigtgrundlag for en sammenligning.
2010/2011
56
Ungdomsuddannelserne
Oversigt over antal/andel hhx uddannelsesinstitutioner, som udbød faget Innovation i 2009/10 og 2010/114030Antal201002009/102010/111009080706050403020100
Antal/andel hhx inst. som udbød faget InnovationFigur 3.7
Andelen af hhx-institutioner, som udbød faget Innovation, er steget fra 91,8 pct. (45 skoler) i 2009/10 til 93,9 pct.(46 skoler) i skoleåret 2010/11, som det ses i figur 3.7. Ud af de 46 skoler udbød 36 skoler faget på C-niveau, 3på B-niveau, mens 7 skoler udbød faget på både C- og B-niveau. Fordelingen på niveau var tilsvarende i skole-året 2009/10, med marginale forskelle.Oversigt over antal/andel hhx-elever, som har deltaget i Innovation eller Virksomhedsøkonomi i 2009/10og 2010/1125.0004.0003.000Antal2.0001.00002009/102010/11161412108642020.00015.000Antal10.0005.00002010/111009080706050403020100
ProcentProcent
Procent
Figur 3.8
Antal hhx-elever som hardeltaget i Innovation
Antal/andel hhx-elever som hardeltaget i Virksomhedsøkonomi
I figur 3.8 ses, at hhx-uddannelsen har 3.685 studerede, svarende til at 14,9 pct. af det samlede elevtal modta-get undervisning i faget Innovation. Dette er en stigning sammenlignet med skoleåret 2009/2010, hvor 13,8 pct.deltog i faget Innovation.Virksomhedsøkonomi er obligatorisk på B-niveau på hhx-uddannelsen. Dette betyder, at alle hhx-elever på 1. og2. årgang har deltaget i Virksomhedsøkonomi B i skoleåret 2010/11, hvilket svarer til 15.320 elever. Derudoverhar elever på 3. årgang mulighed for at vælge faget på A-niveau, hvilket 5.531 elever har valgt at gøre i skoleåret2010/2011. Dermed har sammenlagt 20.851 elever deltaget i faget Virksomhedsøkonomi i skoleåret 2010/11. Detskal bemærkes, at vi ikke sammenligner med tallene fra skoleåret 2009/10, idet disse bygger på et estimat281ogikke på reelt indsamlet information.28. For nærmere information om estimeringsmetoden henvises til kortlægningsrapporten ”Fra ABC til ph.d.” fra skoleåret2009/2010
2010/2011
Ungdomsuddannelserne
57
3.5.2.2 HtxI tabel 3.4 er angivet de overordnede resultater af kortlægningen for den højere tekniske eksamen (htx) for skole-året 2010/11. Hvor det er muligt foretages en sammenligning med skoleåret 2009/10.Oversigtstabel, htxVariable/periodeAntal institutioner i kortlægningenSamlet elevtal på en htx-uddannelsejTeknologi (TEK)Antal institutioner som udbød faget- Andel af institutioner som udbød fagetEstimeret antal som deltog i faget Teknologi på enten A eller B niveauj- Estimeret andel elever som deltog i Teknologi på enten A eller B niveauInnovation (IN)Antal institutioner som udbød faget- Andel institutioner som udbød fagetAntal elever som deltog i faget (B eller C niveau)- Andel elever som deltog i Innovation (B eller C niveau)Erhvervsøkonomi (EØ)Antal institutioner som udbød faget- Andel af institutioner som udbød fagetSamlet antal elever som deltog i faget- Andel elever som deltog i ErhvervsøkonomiTabel 3.4j
Skoleåret 2009/103511.69235100 %9.33379,8 %2262,9 %4173,6 %2365,7 %2992,6 %
Skoleåret 2010/113711.69237100 %9.33379,8 %2259,5 %5494,7 %2259,5 %5324,6 %
Se estimeringsberegningerne i bilag 6
På htx-uddannelsen udbydes faget Teknologi, som er obligatorisk på mindst B-niveau, svarende til at alle htx-elever har faget de 2 første år på uddannelsen. Derudover er det muligt at vælge det på A-niveau på 3. årgang.Idet faget Teknologi er obligatorisk på mindst B-niveau, kommer alle htx-elever igennem faget i løbet af deresungdomsuddannelse. Men vi har estimeret antallet af elever, som har deltaget i faget i skoleåret 2010/11, til atvære 9.333,291hvilket svarer til 79,8 pct. af alle indskrevne htx-elever i 2010/11.29. Se beregninger og antagelse i bilag 6
2010/2011
58
Ungdomsuddannelserne
Oversigt over andel htx uddannelsesinstitutioner som udbød faget Innovation og Erhvervsøkonomi C i2009/10 og 2010/11100%80%60%40%20%02009/102010/11100%80%60%40%20%02009/102010/11
Figur 3.9
Antal/andel htx inst. som udbødfaget Innovation
Antal/andel htx inst. som udbødfaget Erhvervsøkonomi C
Innovation og Erhvervsøkonomi C bliver udbudt på 22 institutioner hver især, svarende til ca. 60 pct. af allehtx-institutioner, som det ses i figur 3.9. Tretten af de 37 htx-institutioner i 2010/11 udbyder begge fag, mens 18institutioner udbyder ét af fagene. Seks institutioner udbyder hverken Innovation eller Erhvervsøkonomi C.På htx-uddannelsen er andelen af elever, som deltog i faget Innovation i skoleåret 2010/11, 4,7 pct. sammenlignetmed 3,6 pct. året før. Dette svarer til 549 elever i 2010/11 og 417 i 2009/10. Antallet af udbydende institutionervar 22 som i 2009/10. At andelen af institutioner, der udbyder faget, er faldet skyldes stigningen i antallet af htx-institutioner fra 35 til 37 i skoleåret 2010/2011.I figur 3.10 ses det estimerede antal deltagende htx-elever i det obligatoriske fag Teknologi (på mindst B-niveau).Det angivne elevtal er et estimat, da en reel dataindsamling ikke har fundet sted. For at se nærmere på estime-ringsmetoden henvises til bilag 6. Vi estimerer, at 9.333 htx-elever i skoleåret 2010/2011 har deltaget i faget Tek-nologi. Samme estimat anvendes for skoleåret 2009/2010, så det er muligt at sammenligne årene i den samledeopgørelse.Oversigt over estimeret antal/andel, som deltager i Teknologi A på htx12.00010.000Antal8.0006.0004.0002.00002009/102010/111009080706050403020100
Procent
Figur 3.10
2010/2011
Ungdomsuddannelserne
59
Oversigt over antal/andel htx-elever, som har deltaget i Innovation eller Erhvervsøkonomi C i 2009/10 og2010/11600500Antal40030020010002009/102010/1154Procent3210Antal60050040030020010002009/102010/1154Procent3210
Antal htx-elever som har deltaget iInnovationFigur 3.11
Antal htx-elever som har deltaget iErhvervsøkonomi C
Erhvervsøkonomi C udbydes på htx-uddannelsen og har deltagermæssigt oplevet en markant fremgang fra 2,6pct. i 2009/10 til 4,6 pct. i 2010/11. Dette svarer til en stigning på 78 procentpoint. Denne stigning skyldes dog ikkeet stigende antal institutioner, som udbyder faget, men derimod et generelt større antal elever pr. institution.På htx-uddannelsen ses dermed fremgang i elevdeltagelsen i valgfagene Innovation og Erhvervsøkonomi C, sombegge rummer elementer af entreprenørskab. Samlet set har 1.081 htx-elever deltaget i enten Innovation ellerErhvervsøkonomi, hvilket er 51 pct. flere end i skoleåret 2009/10.301
30. Ud fra databasen ”Fagkombinationer på eksamensbeviset” på Undervisningsministeriet hjemmeside, ser vi, at antallet af htx-ele-ver som deltager BÅDE i Innovation og Erhvervsøkonomi er af ubetydelig størrelse, hvormed vi tillader os at lægge tallene sammen.
2010/2011
60
Ungdomsuddannelserne
3.6
Kortlægning af erhvervsuddannelserne (EUD)
I denne udgave af kortlægningen kan vi bringe en forbedret oversigt over entreprenørskabsfag/moduler på deerhvervsfaglige uddannelser, hvilket kan give større overblik og indsigt på uddannelsesområdet, samt skabeforudsætningerne for en optimeret indsats. I figur 3.12 ses størrelsesforholdet i den samlede elevbestand på128.130 på henholdsvis den merkantile og de øvrige 11 indgange.Merkantil (HG)EUD - øvrige
33.4370%10%20%30%40%50%60%
94.69370%80%90%100%
Figur 3.12
Vi adskiller den merkantile indgang fra de øvrige erhvervsfaglige indgange, fordi der er en markant forskel på ud-dannelserne. Desuden ved vi, at den merkantile indgang (HG) har stor fokus på entreprenørskab og iværksætteri– i form af deres relativt markante tilstedeværelse i Young Enterprise forløbet Company Programme.Nedenstående tabel 3.5 giver et overblik over moduler, som indeholder undervisning i eller om entreprenørskab,iværksætteri eller innovation og derfor er inkluderet i kortlægningen. Tabellen indeholder informationer for bådeskoleåret 2010/2011 og 2009/2010, så der kan foretages en sammenligning. Vi adskiller den merkantile indgangfra de øvrige 11 indgange.Oversigtstabel, EUDSkoleåret 2009/2010Modul/fagEUD – minus merkantilIværksætteri og Innovation FInnovation og Strategi FKreativitet, iværksætteri og innovation – RutineretØvrige fagSamlet EUD (minus HG)Merkantil (HG)Erhvervsøkonomi C-FInnovationIværksætteriInnovation & IværksætteriYoung EnterpriseØvrige fag (HG)Samlet Merkantil (HG)Samlet antal elever i ent.fag på EUD- Andel elever i ent.fag på EUDTabel 3.5245623107.0632093396001021.1429.45513.33710,8%2891237117.96449954955328793010.78215.13711,8%286782.5411542329553.88228672.9061922181.0394.355Antal inst.Antal eleverSkoleåret 2010/2011Antal inst.Antal elever
2010/2011
Ungdomsuddannelserne
61
På de 11 forskellige erhvervsfaglige indgange (Bil, fly og andre transportmidler, Bygnings- og brugerservice,Transport og logistik, Dyr, planter og natur osv.) har vi identificeret 3 forskellige moduler, som kan kategoriseressom entreprenørskabs-forløb. Modulet Iværksætteri og Innovation F er obligatorisk for de erhvervsfaglige ud-dannelsesinstitutioner at udbyde minimum som valgfag. Dette fag er af samme årsag det elevmæssigt størsteentreprenørskabsfag på de 11 indgange.Derudover er to andre entreprenørskabsfag blevet identificeret. Kreativitet, iværksætteri og innovation (rutineret)samt Innovation og strategi F. Der er ikke noget krav om, at disse to fag skal udbydes. De er begge fag, som ertilknyttet én bestemt uddannelse eller en bestemt indgang på erhvervsuddannelserne. Innovation og strategi eret specialefag på Landbrugets lederuddannelse, mens Kreativitet, iværksætteri og innovation er et valgfag underhovedområdet Mad til mennesker.Øvrige fag er en fælles betegnelse for institutionsspecifikke kurser og forløb, som indeholder entreprenørskabog innovationselementer. Blandet andet har Viden Djurs et forløb, som hedder Multimedie Animator. SvendborgErhvervsskole udbyder ligeledes et specieldesignet innovationsforløb for hovedtallet af deres elever.I alt indgår 39 forskellige institutioner med erhvervsuddannelser (minus HG) i kortlægningen.På den merkantile indgang er der til forskel fra de øvrige 11 indgange forholdsvis mange entreprenørskabsaktivi-teter. Der er blevet identificeret 5 forskellige fag på tværs af uddannelser og institutioner, der har med entreprenør-skab at gøre. Erhvervsøkonomi B-F er det eneste fag, der er obligatorisk på alle institutioner. De 4 øvrige moduler/fag kan ses i tabel 3.5. Fælles for dem alle er, at de udbydes på relativt få institutioner og hovedsageligt ertilknyttet forskellige specifikke uddannelsesforløb. Men der ses en positiv udvikling i antallet af institutioner, somudbyder fagene. Faget Innovation udbydes på 9 institutioner i 2010/11, mens det i 2009/10 kun blev udbudt på 5institutioner. Tilsvarende tendens ses for faget Iværksætteri og faget Young Enterprise. Det er lidt forskelligt frainstitution til institution, hvordan fagene bliver udbudt. Nogle steder er det som valgfrit fag, mens det andre stederfungerer som enten et linjefag, profilfag eller obligatorisk fag på grundforløbet. Idet antallet af udbydende institutio-ner er steget, er antallet af deltagende elever ligeledes steget i 2010/11 i forhold til 2009/10 i de pågældende fag.
2010/2011
62
Ungdomsuddannelserne
Øvrige fag (HG) betegner, som i opgørelsen for de øvrige erhvervsfaglige uddannelser, mindre fag og specialde-signede fag på enkelte institutioner. Blandt disse fag kan nævnes Min Butik, Idéudvikling, Sport og Innovation,Salg og Service, Ung virksomhed samt Købmandskab med fokus på egen start af virksomhed. Derudover findeset mindre antal variationer af de fastetablerede fag.I alt indgår 36 uddannelsesinstitutioner, som udbyder den merkantile indgang (HG), i kortlægningen.Samlet set har 15.137 elever på en erhvervsfaglig uddannelse deltaget i entreprenørskabsundervisning i skole-året 2010/2011. Der er således sket en stigning fra 2009/2010 på 1.800 elever; fra at udgøre 10,8 pct. er andelenaf elever, der følger entreprenørskabsfag steget til 11,8 pct. Stigningen er særligt markant på den merkantileindgang (HG), hvor næsten en tredjedel af eleverne (32,2 pct.) har deltaget i entreprenørskabsundervisning i2010/2011.
3.7
Young Enterprise på ungdomsuddannelserne
På ungdomsuddannelserne er Young Enterprise (YE) organisationen hovedsageligt engageret i de længereva-rende programmer Company Programme og Innovation & Design, som typisk indgår i fagene Innovation, Virk-somhedsøkonomi, Erhvervsøkonomi eller andre tilsvarende fag. Derudover sælges forskellige typer af undervis-ningsmateriale til institutionerne og der arrangeres forskellige typer aktiviteter.Fokus i dette afsnit af kortlægningen vil ligge på de førnævnte længerevarende YE-forløb Company Programmesamt Innovation & Design i skoleåret 2010/2011, som vi vil sammenligne med tidligere års deltagerinformationer.Sidst i afsnittet vil en analyse af udleverede undervisningsmaterialer i skoleåret 2010/2011 blive præsenteret.3.7.1Om Company Programme (CP)
Formålet med Company Programme er at få unge under uddannelse til at starte egen virksomhed under vejled-ning af lærere og rådgivere fra erhvervslivet, således at teoretisk viden afprøves i praksis. I den periode elevernefølger programmet, vil de blive tilbudt deltagelse i regionale, nationale og internationale aktiviteter. De regionale/nationale aktiviteter består af salgsmesser og i april måned afvikles års-konkurrencen, hvor Danmarks bedsteunge iværksættervirksomhed kåres.2010/2011
Ungdomsuddannelserne
63
Programmet varer mellem 8 og 10 måneder (følger et skoleår), hvor eleverne starter og driver deres virksomhed iden virkelige verden. Når forløbet slutter, fjernes virksomhederne fra YE regi – men kan fortsætte i personligt regi.CP er et værktøj til at modne eleverne personligt og til at opdyrke entreprenørielle kompetencer som handlekraft,problemløsning, empati, refleksion og netværkskompetencer.Målgruppen er primært de erhvervsrettede gymnasiale uddannelser samt HG. Men i princippet er alle ungdoms-uddannelser velkomne.3.7.2Om Innovation & Design (I&D)
Innovation & Design er et 10 ugers forløb, der køres i forbindelse med teknologi faget på htx-uddannelsen. Det eret undervisningsforløb, der giver de unge et solidt indblik i de første faser i opstarten af en virksomhed. Efter for-løbet er der god mulighed for at videreføre virksomhed og projekt i CP og få en dybere indsigt i den kommercielleside af virksomhedsdrift.I&D-forløbet kan afsluttes med deltagelse i en teknisk messe, der indeholder et konkurrenceelement, idet der iforlængelse af erhvervslederes evaluering af elevvirksomhederne bliver kåret vindere i forskellige kategorier.
3.8
Kortlægning af Company Programme og Innovation & Design fra 2006/07 til2010/11
I den nedenstående tabel 3.6 ses de overordnede deltagerinformationer for de to konkurrence-forløb: CompanyProgramme og Innovation & Design i skoleåret 2010/2011. Udover antal deltagende elever ses antallet af forskel-lige uddannelsesinstitutioner, som eleverne kommer fra, samt antallet af oprettede hold/virksomheder. Det erogså muligt for 10. klasse i grundskolen at deltage i CP forløbet – men langt hovedparten er fra ungdomsuddan-nelserne.Company ProgrammeAntal deltagereAntal institutionerAntal holdTabel 3.63.42757838Innovation & Design3711296
I skoleåret 2010/2011 deltog 3.427 elever i YE konkurrenceforløbet Company Programme. 838 hold var oprettetpå 57 forskellige uddannelsesinstitutioner, som hver deltog med deres idé/forretningskoncept. I konkurrence-forløbet Innovation & Design deltog 371 htx-elever fordelt på 7 hold fra 12 forskellige uddannelsesinstitutioner.Historisk set er deltagerantallene i begge konkurrenceforløb vokset markant gennem årene. Trods en mindretilbagegang af deltagere i 2010/2011 for I&D, er deltagerantallet øget med 160 pct. siden skoleåret 2006/2007.I figur 3.13 ses en dybere beskrivelse af hvilke uddannelsesretninger, som deltagerne i CP kommer fra. I figurener angivet det reelle tal, samt hvilken andel de udgør af årets samlede antal deltagere.
2010/2011
64
Ungdomsuddannelserne
hhx
htx
HG
EUD
10.klasse
stx/hf
2.0480%10%20%30%40%50%60%70%
56280%
54290%
107
88
80
100%
Figur 3.13
Langt størsteparten af deltagerne i Company Programme kommer fra de erhvervsrettede gymnasiale uddannelser(hhx og htx), samt fra handelsskolens grundforløb (HG)31. I 2010/2011 kom 92 pct. af deltagerne fra de tre nævnteuddannelsesretninger (hhx, htx og HG). Det almene gymnasium (stx/hf), erhvervsuddannelserne (EUD) samt 10.klasses elever udgør de resterede 8 pct. af deltagerne i CP. Det beskedne antal elever fra stx/hf og EUD er doghøjt sammenlignet med tidligere år.I figur 3.14 ses den samlede udvikling i deltagerantallet i både Company Programme samt Innovation & Design.Det skal bemærkes, at CP og I&D i perioden frem til og med 2005/06 opgørelsesmæssigt har været lagt sammen.Først fra 2006/07 har det været muligt at opgøre forløbene individuelt.Udvikling i antal deltagere i Company Programme og Innovation & Design, 2003-2011400035003000Antal elever250020001500100050002003/042004/052005/062006/072007/082008/092009/102010/11
CPI&D
Figur 3.14
Antallet af elever på ungdomsuddannelserne, som deltog i CP og I&D, var 1.116 i 2003/04. Dette tal er steget til3.798 i skoleåret 2010/11 og er dermed over 3 gange så højt. Generelt ses en særdeles positiv udvikling i antaldeltagere over årrækken.Måden, hvorpå CP bliver inkorporeret i den daglige undervisning, varierer fra institution til institution. Typisk indgårCP som forløb i et bestemt fag, f.eks. Innovation, Erhvervsøkonomi, Virksomhedsøkonomi eller Teknologi. På en-kelte institutioner er der direkte oprettet et fag med navnet Young Enterprise, som eleverne følger på lige fod medandre fag. Det er normalt ikke obligatorisk, at eleverne i det pågældende fag deltager i CP konkurrencen, kun atde følger undervisningen, men der bliver kraftigt opfordret til det. Enkelte steder ligger det dog direkte i pensum, atde også deltager i CP konkurrencen. Det er ikke muligt at kortlægge præcis, hvor mange af deltagerne i CP, der fxsamtidig har fulgt fagene Innovation og Erhvervsøkonomi C.1+31. Handelsskolen Grundforløb (HG) er teoretisk set en EUD uddannelse, men bliver her holdt afskilt fra de øvrige EUD uddannelser.
2010/2011
Ungdomsuddannelserne
65
Det reelle tal for anvendelse af CP som konceptmodel er muligvis større end angivet, idet eleverne først bliverregistreret, når de deltager i messer og/eller konkurrencer med deres produkt. Dermed kan en skole godt havearbejdet med CP-konceptet, uden at YE har registeret det, idet skolen ikke har deltaget i nogen regional aktivitet(messer, konkurrencer m.m.).Sidste afsnit i kortlægningen af Young Enterprise-forløbene CP og I&D omhandler geografisk fakta på deltagerne.I tabel 3.7 gives en oversigt over, hvordan deltagerne i henholdsvis CP og I&D er fordelt i landet.CP og I&D deltagere fordelt på regionRegionRegion SyddanmarkRegion MidtjyllandRegion HovedstadenRegion NordjyllandRegion SjællandAndre/FærøerneSamletTabel 3.7Company Programme(CP)1.233804541508298433.427371Innovation & Design(I&D)114257Samlet deltagerantal iCP og I&D1.3471.061541508298433.798Antal uddannelses-institutioner2115967260
Generelt ses, at alle fem regioner er repræsenteret i forskellige grader i Company Programme. Region Syddan-mark er stærkest repræsenteret med 1.233 Company Programme deltagere, mens færrest deltagere, dog stadig298 elever, kommer fra uddannelsesinstitutioner i Region Sjælland. Forløbet Innovation & Design er kun repræ-senteret af uddannelsesinstitutioner fra Region Syddanmark og Region Midtjylland.I denne opgørelse tages ikke højde for antallet af uddannelsesinstitutioner i hver region og dermed antallet afpotentielle deltagere.
2010/2011
66
Ungdomsuddannelserne
3.9
Kortlægning af andre aktiviteter på ungdomsuddannelserne
I de tidligere afsnit har vi kortlagt de formelle entreprenørskabsfag på de gymnasiale og erhvervsfaglige ung-domsuddannelser, samt konkurrenceaktiviteter inden for Young Enterprise regi. Derudover findes der flere andreforskellige entreprenørielle projekter og aktiviteter på ungdomsuddannelserne rundt omkring i landet, som kanvære indlejret i undervisningen. I dette afsnit vil vi kort præsentere nogle af disse projekter og aktiviteter og med-regne dem i det samlede antal elever, som har haft berøring med entreprenørskab i skoleåret 2010/2011.321I Region Hovedstaden findes projektet Innovationskraft og Entreprenørskab, også kaldet Innogym. Formålet meddet 3-årige projektforløb er at få innovation og entreprenørskab på dagsordnen på regionens gymnasiale uddan-nelsesinstitutioner. Projektet omfatter udvikling af innovationspædagogiske undervisningsværktøjer, kompetence-udvikling af underviserne og at igangsætte en udvikling på ledelsesniveau for at blive mere forandringsparate.332Der har i skoleåret 2010/2011 været elever fra 19 gymnasiale uddannelsesinstitutioner involveret i projektet:13 almene gymnasier med 2.992 deltagere, 4 htx-institutioner med 877 deltagere og 3 hhx-institutioner med1.416 deltagende elever. Samlet har 5.285 elever fra ungdomsuddannelserne deltaget i projektet i skoleåret2010/2011.Også i Region Sjælland er ungdomsuddannelsesinstitutioner involveret i et større projekt: Selvstændighedsud-dannelser i Region Sjælland. Det har ikke været muligt at indhente et præcist tal for elever i projektet, der derforikke indgår i den samlede opgørelse.Ud over de længerevarende konkurrenceforløb indenfor Young Entreprise regi, findes også andre konkurrence-forløb, som beskæftiger sig med entreprenørskab og innovation. I tabel 3.8 er angivet en liste over hvilke, vi harregistreret for skoleåret 2010/2011, en kort beskrivelse samt antal deltagere. Vi kan ikke garantere, at der ikkefindes flere lignende aktiviteter, som vi ikke har registreret.32. Vi forsøger så vidt muligt at undgå, at en elev medregnes flere gange (double counting) - men har ikke mulighed for at kontrol-lere det, da individ data ikke er tilgængeligt.32. For yderligere information henvises til hjemmesiden www.innogym.dk
2010/2011
Ungdomsuddannelserne
67
Øvrige konkurrenceforløbKonkurrenceforløbGazellespilletKort beskrivelseEt online spil, hvor eleverne kan prøve kræfter med at være iværksætter. Som lederaf en fiktiv virksomhed skal elev-holdet hver uge træffe vigtige beslutninger omproduktudvikling, marketing, investeringer m.v. – og de bedste bliver belønnet medkontante præmier. – Udbydes af Young Enterprise i samarbejde med DagbladetBørsen.EBG er en europæisk iværksætterkonkurrence for unge på stx/hf og hhx om atetablere den bedste fiktive virksomhed.Samfunds Cup er et konkurrenceforløb som involverer samfundsfag og historie.Forløbet er et pilotprojekt, men planen er at Samfunds Cup skal udvikles til enregional og national konkurrence.Science Cup Denmark er en opfinderkonkurrence i biologi, kemi, fysik og naturgeo-grafi for gymnasieelever i 2. g i stx og htx.Antal deltagere3.045
European Business GameSamfunds Cup
880180
Science Cup DenmarkSamlet antalTabel 3.8
6244.729
Udover de nævnte projekter og konkurrencer arrangeres andre aktiviteter, som medvirker til at øge interessen ogengagementet hos de unge for entreprenørskab. Disse har vi ikke kunnet registrere som undervisning og tællesderfor ikke med i denne kortlægning.Det samlede antal elever fra ungdomsuddannelserne i skoleåret 2010/2011, som har deltaget i entreprenørielleaktiviteter uden for de formelle rammer for entreprenørskabsfag, altså projekter i Region Hovedstaden og konkur-rencer er dermed opgjort til at være 10.014.
3.10
Kortlægning af materialesalg på ungdomsuddannelserne
YE tilbyder en række forskellige undervisningsmaterialer beregnet på ungdomsuddannelserne. Det er muligt atopgøre, hvor mange enheder der er blevet udleveret, og dette kan give en indikation af, hvor mange elever, derundervises i entreprenørskab med disse materialer.
3.000Antal materialer2.5002.0001.5001.00050007272006/072007/085352008/09Skoleår1.438
2.774
1.163
2009/10
2010/11
Figur 3.15
Figur 3.15 viser den historiske udvikling i det totale antal rekvirerede materialeenheder til ungdomsuddannelsernei skoleårene fra 2006/07 til 2010/11.2010/2011
68
Ungdomsuddannelserne
Materialet ”Your World, your Business” blev lanceret i 2009/2010 med stor succes, hele 1.882 udleverede elev-eksemplarer. Dette materiale kræver ikke fornyelse fra skoleår til skoleår fra skolernes side. Dette er årsagentil, at antallet af udleverede materialer falder i skoleåret 2010/2011. De øvrige materialer, som blev udleveret iskoleåret 2010/2011 er på niveau eller let stigende i forhold til 2009/2010.
3.11
NEIS på ungdomsuddannelserne
Netværk for Entreprenørskab og Innovation i Skolen (NEIS) er et netværk for undervisere på alle uddannelsesni-veauer. Netværket, der stilles til rådighed af Fonden for Entreprenørskab – Young Enterprise, bygger på delta-gerne og deres interesse for og engagement i entreprenørskab.I netværket deltager lærere fra grundskolen og ungdomsuddannelser samt undervisere fra enkelte videregåendeuddannelser. Herudover er der deltagere fra kommuner og undervisningscentraler. NEIS er således et tilbud tilskoler, uddannelsesinstitutioner, CFU centre og UU centre i alle regioner.Alle skoler, som er medlem af NEIS, arbejder i forskellig grad med entreprenørskab og innovation i undervisnin-gen. Fx kan nævnes, at flere af skolerne har entreprenørskabsforløb, hvor lokale virksomheder deltager og opstil-ler udfordrende problemstillinger, som eleverne skal komme med løsningsforslag til.Netværket NEIS har i august 2011 40 uddannelsesinstitutioner fra ungdomsuddannelserne som medlemmer.Dette er næsten en fordobling i forhold til medlemstallet på 21 medlemmer, som vi kunne berette om i kortlæg-ningsrapporten fra 2009/2010.Udover grundskole- og ungdomsuddannelsesmedlemmer er andre interessenter også tilknyttet NEIS. Det er bl.a.Center for Uddannelsesmidler og forskellige politiske udvalg i kommunerne. I alt er 15 øvrige medlemsinstitutio-ner registreret.2010/2011
Ungdomsuddannelserne
69
3.12
Kønsfordeling på entreprenørskabsaktiviteter
I dette afsnit redegøres for, hvorvidt der er forskelle mellem antallet af mænd og kvinder i entreprenørskabskurserog konkurrenceforløb på ungdomsuddannelserne. Analysen viser, at samlet set er antallet af mænd og kvinder,som er i gang med en ungdomsuddannelse, ligeligt fordelt, men der er store forskelle mellem de forskellige typeraf ungdomsuddannelser.341Denne interne forskel mellem uddannelserne vil naturligvis blive taget i betragtning vedvurderingen af eventuelle forskelle i fordelingen på køn.I figur 3.16 ses den overordnede kønsfordeling på det almene gymnasium, samt hvorvidt deltagerne i de respek-tive entreprenørskabsfag afspejler denne fordeling.Kønsfordeling i entreprenørskabskurser på det almene gymnasium (stx/hf)100%80%60%40%20%039%56%56%61%44%44%
KvinderMænd
Figur 3.16
stx - generelkønsfordeling
stx - EØ
stx - IN
Overordnet er 6 ud af 10 almene gymnasieelever kvinder. Denne overrepræsentation af kvinder gør sig derimodikke gældende i de 2 entreprenørskabsfag, Innovation og Erhvervsøkonomi, hvor 56 pct. af deltagerne er mænd.På de erhvervsrettede gymnasiale uddannelser, hhx og htx, er kønsfordelingen for entreprenørskabsfageneikke så afvigende fra den generelle fordeling, som det var tilfældet på det almene gymnasium. På hhx er der enminimal overvægt af mænd på entreprenørskabsfagene i forhold til den generelle kønsfordeling. På det tekniskegymnasium er ca. 3 ud af 4 elever mænd, hvilket ligeledes afspejles i entreprenørskabsfagene. Dermed kan viikke observere væsentlige forskelle blandt fordelingen af mænd og kvinder i entreprenørskabsfag på de erhvervs-rettede gymnasiale ungdomsuddannelser. Se figur 3.17.Kønsfordeling på de erhvervsrettede gymnasiale uddannelser (hhx og htx)100%80%60%40%20%0hhx - generelkønsfordelinghhx - VØhhx - IN53%56%58%47%44%42%100%80%60%40%77%78%78%23%22%22%
KvinderMænd
20%0htx - generelkønsfordelinghtx - EØhtx - IN
Figur 3.17
34. Undervisningsministeriets ”Tal der taler 2009” s. 68
2010/2011
70
Ungdomsuddannelserne
På de erhvervsfaglige uddannelser (EUD) er der flere mænd end kvinder på entreprenørskabsfagene. Men detteskal naturligvis sammenlignes med den generelle sammensætning på de erhvervsfaglige ungdomsuddannelser.I figur 3.18 ses fordelingen mellem mænd og kvinder generelt på erhvervsuddannelserne samt i entreprenør-skabsfagene – desuden er den merkantile indgang (HG) adskilt fra de øvrige erhvervsuddannelser.Kønsfordeling på de erhvervsfaglige ungdomsuddannelser (merkantil og øvrige erhvervsuddannelser) iskoleåret 2010/2011100%80%60%40%20%064%EUD (minusmerkantil)- kønsfordeling72%Entrepre-nørskabs-fag34%Merkantil- kønsforde-ling40%Entrepre-nørskabs-fag36%28%66%60%
KvinderMænd
Figur 3.18
Det skal bemærkes, at andelen af kvinder, som deltager i et entreprenørskabsfag på en erhvervsuddannelse (HGundtaget), er 28 pct. Dermed er kvinderne underrepræsenteret i enteprenørskabsfagene sammenlignet med dengenerelle kønsfordeling, hvor 36 pct. er kvinder.351Hvis vi udelukkende betragter HG-eleverne er fordelingen om-vendt, idet 2 ud af 3 elever er kvinder (66 pct.). Her ses tilsvarende tendens, som i de øvrige EUD uddannelser,hvor kvinderne generelt er lidt underrepræsenteret i entreprenørskabsfagene (60 pct.).I nedenstående figur 3.19 ses hvordan andelen af kvinder på ungdomsuddannelserne generelt forholder sig tilandelen af kvinder på entreprenørskabsfagene.Kønsfordeling generelt på ungdomsuddannelserne og blandt entreprenørskabselever i 2010/2011100%80%60%40%20%0Generelt på ung-domsudannelserneAlle entreprenør-skabselever51%59%49%41%
KvinderMænd
Figur 3.19
Figuren viser, at der er en ulighed i kønsfordelingen generelt og blandt entreprenørskabseleverne, idet næsten35. Kønsfordelingen på EUD kan ses i Undervisningsministeriets statistikbank (EAK-tabel)
2010/2011
Ungdomsuddannelserne
71
halvdelen af alle elever på ungdomsuddannelserne er kvinder (49 pct.), mens kvinder udgør 41 pct. af elevernepå entreprenørskabskurser.På de længere konkurrenceforløb inden for Young Enterprise-forløbende, Company Programme samt Innovation& Design har vi også mulighed for at undersøge kønsfordelingen og dermed finde eventuelle forskelle i præferen-cer.Kønsfordelingen og uddannelsesfordelingen i begge programmer har stort set været identisk gennem alle årene.I nedenstående figur 3.18 er kønsfordelingen blandt Company Programme deltagerne grafisk præsenteret. Detses, at andelen af kvinder i CP i skoleåret 2010/11 er 40 pct. Denne andel har været relativt stabil gennem deseneste fem skoleår, siden 2006/07, trods en mindre tendens til at være faldende. I forhold til den overordnedekønsfordeling på ungdomsuddannelserne er kvinderne underrepræsenteret på CP,362idet de udgør 49 pct. af dettotale antal elever.Eftersom deltagerandelen i CP er relativt ulige fordelt over ungdomsuddannelserne (se figur 3.14) giver detmening at tage højde for dette i en vurdering af kønsfordelingen på forløbet. Dette kan gøres ved at udregneet vægtet gennemsnit af kønsfordelingen, hvor der tages højde for kønsfordelingen i deltagernes forskelligeuddannelsesretninger.373Ved at benytte denne beregningsmetode, vises et mere fair billede af andelen af kvinder ifigur 3.20. Den vægtede andel, som fremkommer, bliver 43 pct. På denne måde tager vi højde for, at der trods engenerel ligelig fordeling mellem mænd og kvinder på ungdomsuddannelserne (49 pct. kvinder), er stor variationimellem de enkelte ungdomsuddannelser. Fx er andelen af kvinder på stx/hf 61 pct., mens den på htx er 22 pct.Kønsfordelingen i Company Programme i perioden 2006/07 til 2010/11100%80%60%40%20%02006200720082009201044%41%43%43%40%
56%
59%
57%
57%
60%
KvinderMænd
Figur 3.20
Konklusionen er, at trods en generel overvægt af mænd i CP, så afspejler kønsfordelingen den generelle sam-mensætning på de respektive uddannelser, som deltagerne i Company Programme kommer fra.Kønsfordelingen på Innovation & Design forløbet viser overordnet en større andel af mænd, men afviger ikkemarkant fra kønsfordelingen på den erhvervsgymnasiale uddannelse htx, hvor ca. 75 pct. er mænd.
36. Undervisningsministeriet: ”Tal der taler 2009”, s.6837. Ibid.
2010/2011
72
Ungdomsuddannelserne
3.13
Opsummering
Samlet har 3,6 pct. af eleverne på stx/hf modtaget undervisning i et entreprenørskabsfag – mod 2,8 pct. i sko-leåret 2009/2010. Begge relevante fag (Innovation og Erhvervsøkonomi C) har flere elever sammenlignet med2009/2010. På begge de erhvervsrettede gymnasiale uddannelser ligger et obligatorisk fag, som er medregnetsom entreprenørskabsfag. På hhx-uddannelsen har 84,1 pct. af eleverne modtaget undervisning i entreprenør-skab i skoleåret 2010/11 – tilsvarende tal for htx er 79,8 pct.På de erhvervsfaglige ungdomsuddannelser (EUD) adskilles den merkantile indgang fra de øvrige erhvervsud-dannelser. På den merkantile indgang er Erhvervsøkonomi det modul/fag, som flest elever har haft i skoleåret2010/11, svarende til 7.964 elever. Udover dette fag findes flere mindre fag, som hovedsageligt er tilknyttet enbestemt retning. Samlet set har 10.782 elever inden for den merkantile indgang stiftet bekendtskab med entrepre-nørskab i undervisningen.De øvrige EUD-indgange har 3 moduler, som vi betragter som entreprenørskabsfag, hvor Iværksætteri og Innova-tion er langt det største elevmæssigt, da det som minimum er obligatorisk at udbyde som valgfag. I alt har 4.355elever fra de øvrige erhvervsuddannelser deltaget i et entreprenørskabsmodul.De to længerevarende konkurrenceforløb Company Programme samt Innovation & Design er samlet set voksetmarkant deltagermæssigt de seneste år. I skoleåret 2010/11 har 3.798 elever på ungdomsuddannelserne eller10. klasses elever i grundskolen været igennem et af forløbene. Deltagerantallet har siden skoleåret 2003/04vokset sig over 3 gange så stort i 2010/11. Deltagerne kommer hovedsageligt fra de erhvervsrettede gymnasialeuddannelser (hhx og htx) samt fra handelsskolens grundforløb (HG), som er identisk med den merkantile indgangpå erhvervsuddannelserne. Andelen af kvindelige deltagere i CP for skoleåret 2010/2011 er på 40,4 pct., hvilketikke afviger fra den generelle kønsfordeling, hvis der tages højde for kønsfordelingen på de respektive ungdoms-uddannelser, som deltagerne i CP kommer fra.Geografisk er hele landet repræsenteret i Company Programme, hvorimod Innovation & Design forløbet kun errepræsenteret i Region Syddanmark og Region Midtjylland.2010/2011
Ungdomsuddannelserne
73
Analysen viser, at andelen af kvinder blandt alle elever der deltager i entreprenørskabsfag er næsten 8 procentpoint lavere end blandt alle elever på ungdomsuddannelserne, hvor de udgør 49 pct.Den generelle andel af kvinder på en stx/hf-uddannelse er 61 pct. Men denne andel af kvinder er ikke afspejleti den generelle andel af kvinder, som deltager i entreprenørskabsfag på det almene gymnasium, som kun er på43,9 pct. På de erhvervsrettede gymnasiale uddannelser ses en mere repræsentativ kønsfordeling blandt entre-prenørskabseleverne.Antal elever på ungdomsuddannelserne som stifter bekendtskab med entreprenørskab i den formelleundervisning i 2010/2011Skoleåret 2009/2010UddannelseStx/hfHhxHtxEUDI altAntal elever i entre-prenørskabsundervisning2.47720.851*9.333**13.33745.998Pct. af samlet elevtal2,8 %84,1 %79,8 %10,4 %18,2 %Skoleåret 2010/2011Antal elever i entre-prenørskabsundervisning3.11620.8519.333**15.13748.437Pct. af samlet elevtal3,5 %84,1 %79,8 %11,8 %19,2 %
Tabel 3.9*Anvender antal deltagere fra dataindsamlingen i Virksomhedsøkonomi fra kortlægningsrapporten 2009/2010.**Udregnet estimat på antal deltagere i Teknologi-faget – anvendt identisk estimat i begge skoleår.
Som det fremgår af tabel 3.9 er 48.437 elever på ungdomsuddannelserne igennem konkrete fag og kurser blevetundervist i entreprenørskab og innovation i skoleåret 2010/2011. Dette svarer til en andel på 19,2 pct. af det sam-lede antal elever, som er i gang med en ungdomsuddannelse. På de erhvervsrettede gymnasiale uddannelserhar langt de fleste elever deltaget i et fag med entreprenørskabsfokus, idet to af fagene er obligatoriske. Dermeder deltagerudviklingen også maksimeret herigennem. Til sammenligning er entreprenørskabsfagene på stx/hfvalgfag.Der, hvor vi kan se en positiv deltagerudvikling, er på de to valgfag Innovation og Erhvervsøkonomi C. Der ergenerelt flere elever, som deltager i fagene på både stx/hf, hhx og htx. På erhvervsuddannelserne giver dennekortlægning langt mere deltaljeret information på området end sidste år, hvilket også betyder, at sidste års tal ikkekan sammenlignes på dette område.381På tværs af de forskellige retninger inden for ungdomsuddannelserne ses altså en forskel i andelen af elever,der har deltaget i entreprenørskabsundervisning. Halvdelen af alle unge på en ungdomsuddannelse går på EUD,men EUD-elever udgør blot en tredjedel af alle unge i entreprenørskabsfag. For gymnasieeleverne, som udgørden resterende halvdel af unge under uddannelse, gælder, at eleverne på de erhvervsrettede uddannelser i langthøjere grad end stx/hf-eleverne deltager i fag med entreprenørskabsindhold. Over halvdelen af alle elever i entre-prenørskabsfag går på en hhx- eller htx-uddannelse.38. Se en nærmere beskrivelse af metodeændringen i afsnit 3.4.2
2010/2011
74
Ungdomsuddannelserne
Antal elever på ungdomsuddannelserne som stifter bekendtskab med entreprenørskab gennem konkurrencer,undervisningsmaterialer eller andre aktiviteter i 2010/2011Skoleåret 2010/2011Antal eleverKonkurrencerCompany ProgrammeInnovation & DesignGazellespilletEuropean Business GameSamfunds CupScience Cup DenmarkØvrige aktiviteterInnogymUndervisningsmaterialerI altTabel 3.10Note: Double counting kan ikke udelukkes.5.2851.16314.9753.4273713.045880180624
Ud over den formelle undervisning i innovation og entreprenørskab findes flere forskellige andre entreprenørielleaktiviteter, som kan indlejres i undervisningen. Flere konkurrenceforløb arbejder fx med forskellige processer i in-novation og entreprenørskab. Derudover er der øvrige aktiviteter som lokale events, projekter og tilsvarende, somarbejder med området. I alt er der optalt 14.975 elever på ungdomsuddannelserne, som er blevet undervist medsærlige materialer fra Young Enterprise, har deltaget i konkurrencer eller i øvrige aktiviteter i skoleåret 2010/2011.Samlet set har 63.412 elever fra ungdomsuddannelserne, svarende til 25 pct. af alle 252.644 elever været iberøring med entreprenørskab; enten i form af direkte undervisning via fag på en gymnasial eller erhvervsfagliguddannelse, gennem udleveret undervisningsmaterialer eller via et konkurrenceforløb.
2010/2011
De videregående uddannelser
De videregående uddannelser4De videregående uddannelser75767880804.5.3 De maritime uddannelser4.5.4 De kunstneriske og kulturelle uddannelser4.5.5 Universiteterne93951014.1 Indledning4.2 Hvad er entreprenørskabsundervisningi de videregående uddannelser?4.3 Metode4.3.1 Metode - Erhvervsakademier ogprofessionshøjskoler4.6 Konkurrenceaktiviteter på de videregåendeuddannelser1144.7 Opsummering115
4.3.2 Metode - Maritime uddannelser, kunstneriskeog kulturelle uddannelser samt universiteterne 814.4 Afgrænsning4.5 Kortlægning4.5.1 Erhvervsakademier4.5.2 Professionshøjskoler82838388
2010/2011
76
De videregående uddannelser
4.1
Indledning
De videregående uddannelser i Danmark dækker over professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser,maritime uddannelser, de kunstneriske og kulturelle uddannelser samt universitetsuddannelserne. Uddannel-serne udbydes på 9 erhvervsakademier, 11 professionshøjskoler, 11 institutioner under Søfartsstyrelsen,39113kunstneriske og kulturelle uddannelsesinstitutioner402samt 8 universiteter.Betegnelsen videregående uddannelser dækker over de korte videregående uddannelser, som blandt andetomfatter erhvervsakademiuddannelser, de mellemlange videregående uddannelser, som omfatter universitetsba-cheloruddannelser, professionsbacheloruddannelser og øvrige mellemlange videregående uddannelser samt delange videregående uddannelser, som omfatter kandidatuddannelser og ph.d.-uddannelser.På erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne er der med strategien for uddannelse i entrepre-nørskab, der blev lanceret i 2009, lagt op til, at de studerendes evne til at se og arbejde med muligheder styrkessamt at de udvikler deres forståelse af en forretningsmæssig udnyttelse af kreative ideer. I denne kortlægningsøges at afdække og kvantificere i hvor stor udstrækning, dette sker i skoleåret 2010/2011 samt hvorvidt enudvikling kan spores fra skoleåret 2009/2011.De maritime uddannelser spænder over grundlæggende erhvervsrettede uddannelser til professionsbachelorni-veau. På dette område er der de senere år kommet mere fokus på indførelse af innovation og entreprenørskabsom elementer i uddannelserne.De senere år er der på de kunstneriske uddannelser blevet sat fokus på, hvorvidt de studerende blev uddannet tilbeskæftigelse. Således udarbejdes hvert år en beskæftigelsesrapport,413hvilket indgår i institutionernes resul39. Pr. oktober 2011 overflyttes ansvaret for dette ressortområde til det nye Uddannelsesministerium40. 2. juni 2011 blev Danmarks Designskole fusioneret med Kunstakademiets Arkitektskole og Kunstakademiets Konservatorskoletil Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering (KADK). Af de herefter 11 institutioner blevdet i forbindelse med regeringsdannelsen oktober 2011 besluttet at overføre følgende 4 uddannelsesinstitutioner under Kulturmini-steriet til Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser: Det Kgl. Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur,Design og Konservering, Arkitektskolen Aarhus, Designskolen Kolding og Det Informationsvidenskabelige Akademi.41. http://www.kum.dk/Kulturpolitik/Uddannelser/Beskaftigelsesrapporter/
2010/2011
De videregående uddannelser
77
tatkontrakter. De kunstneriske videregående uddannelser drejer sig alle om at skabe, udforske og gentænke; ele-menter, der alle indgår i entreprenørskab. Om den øgede opmærksomhed omkring entreprenørskab har sat spor idisse uddannelser, vil fremgå af denne opgørelse.På universiteterne er der også de seneste år gjort en stor indsats for at styrke undervisningen i entreprenørskabog motivere flere studerende til at starte egen virksomhed. Den store interesse for deltagelse i konkurrencenom at blive Danmarks Entreprenørielle Universitet i efteråret 2010 er blot en af indikatorerne på en øget inte-resse. Aarhus Universitet vandt konkurrencen og satser nu stort bl.a. på udvikling af nye kurser. Andre af landetsuniversiteter har også projekter i gang på området, mens DTU, KU og CBS har involveret sig i fælles projekter påregionalt plan.Den første kortlægning af entreprenørskab i de videregående uddannelser, der dækkede skoleåret 2009/2010,viste, at knap 11 pct. af de studerende deltog i undervisning med entreprenørskabsindhold. I dette års opgørelseer dataindsamlingsmetoden på professionshøjskoler og erhvervsakademier blevet skærpet, så tallene er merepræcise og dækker de enkelte konkrete kurser og fag. Det vil alligevel være muligt at se om der er sket en genereludvikling over de to år på baggrund af den store indsats på institutionerne, blandt både interne og eksterne aktø-rer.ErhvervsakademierProfessionshøjskolerMaritime uddannelserDe kunstneriske og kulturelle uddannelserUniversiteter
15.8160%10%
59.46220%30%
5.3972.37940%50%60%70%80%
135.28790%100%
Figur 4.1
Ovenstående figur 4.1 giver et overblik over de fem forskellige uddannelsessegmenter med sammenlagt 218.341studerende, som de videregående uddannelser er opdelt i. På de videregående uddannelser går 7 pct. (15.816)af de studerende på et erhvervsakademi, mens 27 pct. (59.462) går på en professionsuddannelse. Den samledebestand af studerende på de maritime samt de kunstneriske og kulturelle uddannelsessegmenter er relativt lave,svarende til henholdsvis 1 pct. og 2 pct. af det samlede antal studerende på de videregående uddannelser. Denstørste andel, nemlig 62 pct. svarende til 135.287 studerende, er i gang med en universitetsuddannelse. Der ersåledes stor forskel på størrelsen af uddannelsessegmenterne målt på antal studerende.
2010/2011
78
De videregående uddannelser
4.2
Hvad er entreprenørskabsundervisning i de videregående uddannelser?
På det videregående uddannelsesniveau kan kernefagligheden entreprenørskab foldes ud i specifikke kurser ogfag, hvor den studerende indføres i de bagvedliggende tanker og teorier om innovation, designprocesser, vækstog forretningsudvikling. Dette betyder ikke, at entreprenørskab ikke også som på de andre niveauer i uddannel-sessystemet kan indgå i andre fag som element. Det handler i de videregående uddannelser stadig om også atstimulere de studerendes foretagsomhed og undervise i det, der kaldes entreprenøriel kapacitet.421Entreprenøriel kapacitet bygges op af viden, evner og erfaring. Der ligger i begrebet kapacitet et fremtidigthandlingspotentiale, som i forbindelse med en entreprenør må ses som hans eller hendes evne til på baggrundaf viden og evner at kunne identificere og skabe muligheder, som vedkommende kan/vil handle på i fremtiden.Gennem den viden og de evner, den studerende erhverver sig under en entreprenørskabsuddannelse, oparbejderhan/hun den erfaring og kompetence til at kunne se og skabe muligheder, som kan udnyttes i fremtiden. Entrepre-nøriel kapacitet indebærer således, at entreprenøren har kompetencen til at bruge sine ressourcer til at skabe, seog udnytte muligheder og på den måde omdanne dem fra at være ideer til at blive håndfaste resultater.Det gode undervisningsprojekt i entreprenørskab tager højde for, hvad entreprenørskab er i en konkret uddannel-sessammenhæng inden for det givne fagfelt. I sammenhæng hermed kan Shane og Venkataraman’s forståelseaf entreprenørskab432skabe et overblik over, hvad det er, der kan arbejdes med i entreprenørskabsundervisningeninden for forskellige fagområder og inden for en faglig kategori. I fordansket form er der tale om:•••Hvorfor, hvornår og hvordan muligheder for skabelse af varer og service opstår.Hvorfor, hvornår og hvordan nogle mennesker – og ikke andre – opdager og udnytter disse muligheder.Hvorfor, hvornår og hvordan forskellige måder at agere på bliver brugt i udnyttelsen af entreprenøriellemuligheder.
Undervisererfaringer viser, at der er behov for at nytænke undervisningsformer og stil, når entreprenørskab inte-greres som fag. Følgende dimensioner tænkes derfor med, når det handler om didaktik og pædagogik i entrepre-nørskabsundervisningen:••Den praktiske dimension, der kan handle om involvering af aktører fra praksisfeltet.Studenterinvolvering, hvor der arbejdes med måden, hvorpå de studerende bliver involveret i undervisningog graden heraf.Tværfaglighed, der er måden hvorpå der arbejdes med andre fagdiscipliner og graden heraf.Den internationale dimension, som henviser til udnyttelsen af international viden og erfaringer.
••
42. Hindle, K. (2007): Formalizing the concept of entrepreneurial capacity. Refereed Proceedings of the 2007 ICSB World Confe-rence. Finland43. Shane and Venkataraman (2000), The Promise of Entrepreneurship as a Field of Research: “the study of sources of opportuni-ties; the processes of discovery, evaluation and exploitation of oppurtunities; and the set of individuals who discover, evaluate andexploit them”.
2010/2011
De videregående uddannelser
79
Som på de andre niveauer i uddannelsessystemet er entreprenørskabsundervisning særligt tilpasset de studeren-des udviklingstrin på de videregående uddannelser. Igennem uddannelsessystemet fra 0. klasse til ph.d.-niveauer der udover den gradvise opbygning af ny viden i forhold til den lærendes udviklingstrin også en stigende fokuspå entreprenørskabsfagligheden. Entreprenørskabsfagligheden ligger således på et højt niveau på de videre-gående uddannelser. Bladene i nedenstående blomst afspejler tilsvarende de generelle forhold, der gælder forentreprenørskabsundervisningen på dette niveau i uddannelsessystemet.
UndervisningensstatusRammerKan enten være et ECTS-Rammerne kan rumme oggivende fag i sig selv ellerunderstøtte varieret undervisning.Kultur og ledelsevære integreret somEntreprenørskabskultur skabesmetode i et fagfagligt fag. Undervisningen omfatter fx bådeundervisning på uddannelsesinsti-på institutionen, når ledelsentutionen og aktiviteter uden forfokuserer på rammer og målrettedeundervisningens traditio-incitamenter. Ildsjæle er helt centralenelle rammerfor udviklingen af fag, viden ogMetodepartnerskaber på tværs af insti-tutioner lokalt, nationaltog globalt.
OmverdenenUndervisere og studerendeforholder sig aktivt, undersøgen-de til muligheder og behov i ind- ogudland, samarbejdspartnere, net-værk og økonomiske ressourcer.Der involveres rollemodeller.Studerende
Entreprenørskab er, når der bliverhandlet på muligheder og gode idéer,og disse bliver omsat til værdi for andre.Den værdi der skabes, kan være aføkonomisk, kulturel eller social art.
Undervisningen kan varieremellem oplæg, vejledning og enmere coachende form. Metodervælges ud fra et mål om, at de stude-rende agerer mulighedsorienteret,kreativt og værdiskabende igen-nem konkrete handlinger iomverden.
Udvikler kompetencer, så dekan sætte handling bag egne idéerog bibringe innovative løsninger.De anspores til at være åbne formuligheder, vurdere muligheder ogsætte egne kompetencer i spilUnderviseren søger kongruens mel-med andres i fx teams oglem de kompetencer de studerendenetværk.
IndholdDer arbejdes med entre-prenørskab og/eller intrapre-nørskab, der tones forskelligt,da undervisningen finder sted påforskellige fagretninger. Et sær-Underviserligt kendetegn er at indholdetUnderviseren formidler,er multi-diciplinært.guider, rådgiver samt motiverer.
skal udvikle, valg af metoder ogeget værdigrundlag for at skabeautentiske læringsforløb
Figur 4.2
2010/2011
80
De videregående uddannelser
Nøgleord,søgeord
4.3
Metode
På de videregående uddannelser har tilgangen til dataindsamlingen varieretafhængigt af område. I de følgende afsnit vil metoden for de enkelte områderblive gennemgået. Problemstillinger og udfordringer i den forbindelse vil blivefremlagt og diskuteret kort.4.3.1Metode – Erhvervsakademier og professionshøjskoler
•
Entreprenørskab/EntrepreneurshipIværksætteriInnovationIntraprenørskab/IntrapreneurshipIdégenerering/ideasForretningsplan/Business plan
•••
I denne kortlægning har vi udvidet detaljegraden på erhvervsakademierne ogprofessionshøjskolerne i forhold til den første kortlægning, der dækkede skole-året 2009/2010. Fra kun overordnet at kunne sige noget om fag og moduler påuddannelserne og uden at være specifik på antal deltagere – har vi nu infor-mationer på fag-niveau og kan ligeledes afgrænse tidsrammen, så den dækkerskoleåret 2010/2011.Første fase har som tidligere bestået i en systematisk gennemgang af hjemme-sider og information, som er tilgængeligt på nettet. Uddannelser, fag og modulerpå erhvervsakademierne og professionshøjskolerne, som indeholdt elementer afentreprenørskab, innovation og iværksætteri, er blevet noteret i et skema sam-men med de oplysninger, som var tilgængelige.Anden fase bestod i at kontakte de respektive uddannelsesinstitutioner, hvorde indledningsvis fik tilsendt et skema med de informationer, som vi havde påuddannelser, fag og moduler. Herefter indgik vi i en dialog om, hvorvidt vi havdeinkluderet al relevant information. Den manglende information, som fx antal del-tagende studerende, kontaktpersoner osv. blev herefter udfyldt af de respektiveinstitutioner.Brugen af den nye og mere detaljerede indsamlingsmetode gør, at det ikke ermuligt direkte at foretage sammenligninger med skoleåret 2009/10. Men hvordet er muligt, vil en sammenligning blive foretaget.Overordnet kan det give anledning til tvivl, at erhvervsakademiuddannelserbliver udbudt på både erhvervsakademier og professionshøjskoler, og at profes-sionsuddannelserne tilsvarende bliver udbudt på både professionshøjskoler ogenkelte erhvervsakademier. I kortlægningen vil vi derfor kun fokusere på hvormeget entreprenørskabsuddannelse, der eksisterer på den enkelte institutionuanset uddannelsestype.
•
•
2010/2011
De videregående uddannelser
81
4.3.2
Metode – Maritime uddannelser, kunstneriske og kulturelle uddannelser samt universiteterne
Der er i lighed med fremgangsmåden på de øvrige niveauer blevet benyttet en første afsøgning og elektronisksøgning på institutionernes hjemmesider. Se nøgleord i faktaboksen på foregående side.I anden fase er institutionernes studieordninger og fagbeskrivelser gennemgået og nærlæst i forhold til indholdetaf entreprenørskab.En egentlig identificering og kategorisering af kurser/fagmoduler med entreprenørskabsindhold er herefter foreta-get ved hjælp af en særlig model, som har været benyttet siden 2006 i kortlægningen af entreprenørskabsfag påuniversiteter i Øresundsregionen og på alle Danmarks universiteter.441Denne model tager højde for mangfoldigheden af fag og det forskellige fokus, der er i fagene. I mange fag erder elementer af entreprenørskab, men hvad er det egentlig, der afgør, om et fag kan defineres som et entrepre-nørskabsfag, og hvor megen fokus skal der være på området? Modellen viser, hvor fagets faglige fokus ligger,hvilken fase i den entreprenørielle proces undervisningen tager udgangspunkt i og hvilke pædagogiske metoder,der bliver anvendt.Modellen er udviklet til brug for identificering af entreprenørskabsundervisning på universitetsniveau, men er endynamisk model, der har vist sig også at være anvendelig på de maritime og de kunstneriske og kulturelle uddan-nelser.For hvert kursus på universiteterne er udarbejdet et ”stjernekort”, som illustrerer kursets fokus på fagligt indhold,den entreprenørielle fase og pædagogiske metode. Herefter er underviseren eller den kursusansvarlige blevetkontaktet og bedt om at verificere kategoriseringen, eller i tilfælde af uoverensstemmelser, er FFE-YE gået idialog med vedkommende for at få et så korrekt billede som muligt af kurset. I de fleste tilfælde har uoverens-stemmelserne i kategoriseringen skyldtes, at de oplysninger, der var tilgængelige, ex kursusbeskrivelsen, ikke harværet dækkende eller mangelfulde i forhold det egentlige indhold i faget. Det skal bemærkes, at denne verifice-ring af kategorisering kun er foretaget på universiteternes kurser, ikke på de maritime eller de kunstneriske ogkulturelle uddannelser.44. Øresund Entrepreneurship Academy: Uddannelsesrapport. Entrepreneurship på högskolor og universiteter i Øresundsregionen.http://www.oresund.org/entrepreneurship/about-us/other-reports. Forsknings- og Innovationsstyrelsen: Kortlægning af iværksætterog entreprenørskabskurser ved de 8 danske universiteter – 2009. Innovation: Analyse og evaluering 17/2009.
2010/2011
82
De videregående uddannelser
Kurserne er registreret i forhold til indhold af entreprenørskab eller innovation, dog med fokus på førstnævnte.Hele uddannelser er generelt ikke inkluderet, det er derimod de enkelte kurser indeholdt i uddannelserne. Kurserpå universiteterne er inkluderet fra bachelorniveau til forskerniveau (ph.d.), inklusiv kurser udbudt til executives(erhvervsaktive med bachelor eller graduate eksamen). Disse er inkluderet, fordi de er med til at give et samletbillede af det enkelte universitets entreprenørskabsprofil. For en nærmere forklaring af kategoriseringsmodellen,se venligst bilag 9.
4.4
Afgrænsning
I dette afsnit redegør vi for indhold samt afgrænsninger i kortlægningen af entreprenørskab på de videregåendeuddannelser. Afgrænsningen vil bestå af nogle generelle oplysninger samt nogle områdespecifikke kommentarer.På de videregående uddannelser vil vi gøre rede for følgende:•Udbuddet af entreprenørskabskurser på de danske erhvervsakademier, professionshøjskoler, maritimeuddannelsesinstitutioner, de kunstneriske og kulturelle uddannelsesinstitutioner samt på universiteterne.Antal deltagere i entreprenørskabsfag og -kurser på de videregående uddannelser.En kategorisering af entreprenørskabskurserne på universiteterne efter ”stjernemodellen” for yderligere atskabe overblik over kursernes indhold/fokus i forhold til entreprenørskab.En opgørelse af kønsfordelingen blandt deltagerne i entreprenørskabskurserne på universiteterne.På baggrund af kortlægningsrapporten fra skoleåret 2009/10 vil der blive sat fokus på udviklingen på deområder, hvor det er muligt.
••
••
I lighed med kortlægningen på de andre uddannelsesniveauer tilstræbes hovedsageligt at kvantificere antalletaf fag og kurser samt antal deltagende studerende. Aktiviteter, der ligger udover den formelle undervisning såsom camps, konkurrencer o. lign., bliver som hovedregel ikke talt med i denne opgørelse, medmindre de indgår ireelle uddannelsesforløb.Det er i udarbejdelsen af kortlægningen tilstræbt at give et samlet overordnet overblik over situationen på devideregående uddannelser. Men det kan naturligvis ikke afvises, at udbud på enkelte uddannelsesinstitutioner,uddannelser og kurser er overset i arbejdsprocessen.2010/2011
De videregående uddannelser
83
4.5
Kortlægning
Kortlægningen af entreprenørskabsfag på de videregående uddannelse vil blive præsenteret i 5 hovedafsnit.•••••ErhvervsakademierProfessionshøjskolerDe maritime uddannelserDe kunstneriske og kulturelle uddannelserUniversiteterne
4.5.1 ErhvervsakademierEn erhvervsakademiuddannelse er et selvstændigt, afrundet forløb, der sigter mod et specifikt erhvervs- ellerprofessionsområde. Uddannelserne er kategoriseret som korte videregående uddannelser og indeholder normaltet praktikophold på mindst 3 måneders varighed og uddannelserne består derfor både af teori og praktik. Enerhvervsakademiuddannelse varer mellem 1,5 år og 2,5 år på heltid.Man kan blive optaget på en erhvervsakademiuddannelse med enten en erhvervsuddannelse eller en gymnasialuddannelse. Har man taget en faglig uddannelse, kan en erhvervsakademiuddannelse derfor være et godt bud påen videreuddannelse.De 9 erhvervsakademier samt antal indskrevne studerendeInstitutionerCopenhagen Business Academy (CBA)Erhvervsakademi Dania (EADA)Erhvervsakademi Kolding (EAK)Erhvervsakademi Lillebælt (EAL)Erhvervsakademi Midtvest (EAMV)Erhvervsakademi Sjælland (EASJ)Erhvervsakademi Sydvest (EASV)Erhvervsakademi Aarhus (EAAA)Københavns Erhvervsakademi (KEA)I altTabel 4.1Note: Elevtal fra Undervisningsministeriets opgørelse fra okt. 2009Studerende2.5891.1025022.2695752.3018202.5653.09315.816
Erhvervsakademiuddannelserne udbydes på 9 erhvervsakademier, hvor der i alt er indskrevet 15.816 studerende.Herudover udbydes enkelte erhvervsakademiuddannelser på professionshøjskolerne VIA University College,University College Nordjylland og Metropol. I dette afsnit kortlægges kurser og fag på erhvervsakademierne.2010/2011
84
De videregående uddannelser
I sidste års kortlægningsrapport blev niveauet af entreprenørskabsundervisning på erhvervsakademierne opgjortud fra antallet af studerende på en given uddannelse, hvor et entreprenørskabskursus var identificeret. Det vilsige, at antallet af entreprenørskabsstuderende ikke blev afgrænset til det aktuelle skoleår, som på de øvrigeuddannelsessegmenter. Det var således vanskeligt at sammenligne tal på tværs af niveauet og opgøre et heltpræcist total-antal entreprenørskabsstuderende for hele uddannelsessystemet.Denne udfordring har vi gjort op med i dette års kortlægningsrapport, idet informationerne nu er indhentet på kur-susniveau og ikke kun på overordnet uddannelsesniveau. Dermed bliver antallet af entreprenørskabsstuderendepå erhvervsakademierne sammenligneligt med de øvrige videregående uddannelsessegmenter.Kortlægningen bestræber sig på at differentiere mellem formel undervisning i entreprenørskab gennem kurser, fagog moduler og den ekstra-curriculære del, hvor den entreprenørielle aktivitet sker uden for undervisningen. Somhovedprincip indgår kun den formelle undervisning i den samlede opgørelse af entreprenørskabsstuderende. Forat se en oversigt over kurser på de enkelte uddannelsesinstitutioner, som indgår i kortlægningen, henvises til bilag10.Hele 13 entreprenørskabs- og innovationskurser blev udbudt på Erhvervsakademi Aarhus i skoleåret 2010/2011.Uddannelsen som markedsføringsøkonom har et markant fokus på entreprenørskab igennem hele uddannelsen.På uddannelsen til multimediedesigner skal de studerende igennem et obligatorisk kursus med navnet Innovation,forretningsforståelse og projektledelse på første og andet semester. Både på professionsbacheloren Internationalhandel og markedsføring samt på Produktudvikling og teknisk integration har de studerende adgang til et entre-prenørskabskursus. I alt har 494 studerende deltaget i entreprenørskabskurser på Erhvervsakademi Aarhus iskoleåret 2010/2011Tolv ECTS-givende entreprenørskabskurser er hvad Erhvervsakademiet Lillebælt udbød i skoleåret 2010/2011.Energiteknolog, Installatør, Procesteknologi - fødevarespeciale samt International handel og Markedsføring er blotnogle eksempler på uddannelser, hvortil der i forskelligt format, som valgfag eller obligatorisk, var knyttet et entre-prenørskabskursus. I alt 582 studerende deltog i disse kurser. Derudover har der i november 2010 været afholdttemadage, hvor emnet var: Start eller idé til start af egen virksomhed, hvor de studerende arbejdede i tværfagligeteams. Omkring 200 studerende deltog i temadagene.
2010/2011
De videregående uddannelser
85
Erhvervsakademi Dania har akademi- og professionsbacheloruddannelser fordelt på 9 institutioner i det midt- ogvestjyske område. Vi har identificeret 8 ECTS-givende entreprenørskabskurser med i alt 984 deltagende stude-rende. Kurserne er blandt andet placeret på Turisme Management og på Handelsøkonom-uddannelsen. Udoverde ECTS-givende kurser har der været afholdt temadage og Innovation Cup, hvor en betydelig del af skolenhar været involveret. Inno-Factory, et virtuelt studentervæksthus, er et tilbud til de studerende, som medvirker tilyderligere at skabe et miljø omkring entreprenørskab. De nævnte ekstra-curriculære aktiviteter er ikke inkluderet itabellen. Som på flere af de øvrige erhvervsakademier udbyder Dania nyudviklede entreprenørskab-/intraprenør-skabskurser i 2011/2012.På Erhvervsakademi Midtvest deltog 113 studerende fordelt på 7 ECTS-givende entreprenørskabskurser i skole-året 2010/2011. Kurserne indgik blandt andet i uddannelsen til markedsføringsøkonom, serviceøkonom, energi-teknolog samt i deltidsuddannelsen Innovation, produkt og produktion.Copenhagen Business Academy har et bredt udbud af entreprenørskabskurser både indenfor akademi- og pro-fessionsbacheloruddannelser. Vi har noteret 6 kurser, som tilsammen havde en deltagerantal på 998 studerende i2010/11, hvilket svarer til en andel på 39 pct. af deres samlede elevbestand. Derudover er 100 studerende tilknyt-tet inkubatoren Iværksætterhuset på Niels Brock. Disse studerende indgår dog ikke i det samlede tal, idet forløbetikke er ECTS-givende.På Københavns Erhvervsakademi har vi i skoleåret 2010/2011 identificeret 5 kurser med entreprenørskabsind-hold, som blandt andet ligger inden for E-designer uddannelsen, professionsbacheloruddannelsen i Design ogbusiness og på den internationale Multimedie design og communication uddannelse. Det er relativt omfangsrigekurser målt i antal ECTS (8 – 20 ECTS) og giver dermed et positivt indtryk af uddannelsernes fokus på entrepre-nørskab. I alt 302 studerende deltog i disse kurser på KEA.På Erhvervsakademiet Sjælland har vi noteret 2 entreprenørskabsfag i skoleåret 2010/2011, som henholdsviser et obligatorisk kursus på 3. semester af professionsbacheloruddannelsen Leisure Management og et valgfag,som hedder Entrepreneurship på 3. semester af erhvervsakademiuddannelsen Markedsføringsøkonom. Dervar 27 studerende, der deltog i entreprenørskabsfagene. Herudover indgår et fag, der kan kategoriseres som etentreprenørskabsfag, på Have- og Parkingeniøruddannelsen, som dog ikke er afholdt endnu, da linjen er ny ogkurset først ligger senere på uddannelsen.
2010/2011
86
De videregående uddannelser
På Erhvervsakademi Sydvest samt Erhvervsakademi Kolding har det ikke været muligt at indsamle oplysningeromkring deltageraktiviteten i nogen entreprenørskabskurser. Dermed indgår ingen informationer fra de 2 nævnteuddannelsesinstitutioner i rapporten.Antal entreprenørskabskurser på de 9 erhvervsakademier i skoleåret 2010/2011InstitutionErhvervsakademi Aarhus (EAAA)Erhvervsakademi Lillebælt (EAL)Erhvervsakademi Dania (EADA)Erhvervsakademi Midtvest (EAMV)Copenhagen Business Academy(CPHB)Københavns Erhvervsakademi (KEA)Erhvervsakademiet Sjælland (EASJ)Erhvervsakademi Sydvest (EASV)Erhvervsakademi Kolding (EAK)I altTabel 4.2Antal kurser1312876520053Antal studerende Samlet elevbestand49458298411399830227003.5002.5652.2691.1025752.5893.0932.30182050215.816Andel af entre. studerende19%26%89%20%39%10%1%0%0%22%
I tabel 4.2 kan ses et samlet overblik over antallet af entreprenørskabskurser på de 9 erhvervsakademier iskoleåret 2010/2011. Idet opgørelsesmetoden er blevet langt mere detaljeret end kortlægningen fra skoleåret2009/2010, skal det pointeres at en sammenligning ikke er hensigtsmæssig.Det samlede antal studerende der deltog i ECTS-givende entreprenørskabskurser på erhvervsakademierne i2101/2011 er her opgjort til 3.500.Antal kurser pr. institution i 2010/201114121086420Figur 4.3EAAAEALEADAEAMVCPHBKEAEASJEASVEAK
2010/2011
De videregående uddannelser
87
Af de 9 erhvervsakademier var Erhvervsakademi Aarhus med sine 13 kurser topscoreren i skoleåret 2010/2011,med Erhvervsakademiet Lillebælt umiddelbart efter med 12 entreprenørskabskurser.Erhvervsakademiet Dania udbyder 8 kurser og bliver placeret som nummer 3 på listen. I alt er 53 entreprenør-skabskurser registeret på landets 9 erhvervsakademier i skoleåret 2010/2011.Antal entreprenørskabsstuderende pr. institution i 2010/20111.2001.0008006004002000Figur 4.4CPHBEADAEALEAAAKEAEAMVEASJEASVEAK
Samlet set har 3.500 studerende på erhvervsakademierne fulgt et entreprenørskabskursus i skoleåret 2010/2011,svarende til 22 pct. af det samlede antal studerende på erhvervsakademierne. Copenhagen Business Academysamt Erhvervsakademiet Dania har begge med deres omkring 1.000 entreprenørskabsstuderende markant fleredeltagere i 2010/2011 end de øvrige akademier. Erhvervsakademi Aarhus udbød flest kurser, men mht. antalletaf deltagende studerende ligger de som det fjerdestørste. På Erhvervsakademi Sjælland samt ErhvervsakademiKolding har det ikke været muligt at registrere nogen entreprenørskabsfag i 2010/2011.Det skal bemærkes, at entreprenørskabsaktiviteter, som ligger uden for kurser og fag, ikke er medregnet her.4.5.1.1 OpsamlingI alt har vi registreret 53 entreprenørskabskurser på landets 9 erhvervsakademier i skoleåret 2010/2011 med i alt3.500 deltagende studerende. Dette svarer til, at 22 pct. af de 15.816 studerende på landets erhvervsakademierhar gennemgået et entreprenørskabskursus i skoleåret 2010/2011. Udbuddet af kurser er størst på Aarhus Er-hvervsakademi samt på Erhvervsakademi Lillebælt. Derimod har Copenhagen Business Academy og Erhvervsa-kademi Dania flere studerende igennem et kursus. Dermed ses ingen direkte sammenhæng mellem antallet afudbudte kurser og antal deltagende studerende.Med hensyn til udviklingen på erhvervsakademierne er der ingen tvivl om, at entreprenørskabsundervisning erinde i en positiv udvikling rundt omkring på erhvervsakademierne. Allerede nu har vi kendskab til flere nyudvik-lede tiltag og kurser, som bliver udbudt i skoleåret 2011/2012, og som dermed vil fremgå af næste års kortlæg-ningsrapport.2010/2011
88
De videregående uddannelser
4.5.2
Professionshøjskoler
En professionshøjskole er en videregående uddannelsesinstitution, der primært udbyder mellemlange videre-gående uddannelser (MVU), som giver en professionsbachelorgrad. Uddannelsen tager som regel 3,5 år ogbestår både af en praktisk og en teoretisk del. Derudover udbyder professionshøjskoler også diplomuddannelser,efteruddannelser og kurser. På VIA University College, University College Nordjylland og ProfessionshøjskolenMetropol er det desuden muligt at tage en kort videregående uddannelse (KVU).På de forskellige uddannelser på professionshøjskolerne er der forskellige adgangskrav. Generelt for alle uddan-nelser er, at de gymnasiale uddannelser, hhx, htx, stx og hf giver adgang til uddannelserne.De 11 professionshøjskoler og antal indskrevne studerendeInstitutionerDanmarks Medie og Journalisthøjskole (DMJ)Den frie Lærerskole (DFL)Ingeniørhøjskolen i København (IHK)Ingeniørhøjskolen i Aarhus (IHA)MetropolProfessionshøjskolen UCC (UCC)University College Nordjylland (UCN)University College Lillebælt (UCL)University College Sjælland (UCSJ)University College Syddanmark (UC-Syd)VIA University College (VIA)I altTabel 4.3Note: Elevtal fra Undervisningsministeriets opgørelse fra okt. 2009Studerende1.5072971.1251.3618.3078.7016.1546.3135.8044.82015.07359.462
Som på erhvervsakademierne blev sidste års kortlægning af entreprenørskabsundervisning på professionshøj-skolerne opgjort ud fra antallet af studerende på en given uddannelse, hvor et entreprenørskabskursus var iden-tificeret. I dette års kortlægning er informationerne indsamlet på kursusniveau og ikke kun på overordnet uddan-nelsesniveau. Dermed bliver antallet af entreprenørskabsstuderende på professionshøjskolerne sammenligneligtmed de øvrige uddannelsessegmenter.Kortlægningen bestræber sig som tidligere nævnt på at differentiere mellem formel undervisning i entreprenør-skab gennem kurser, fag og moduler og den ekstra-curriculære del, hvor den entreprenørielle aktivitet sker udenfor undervisningen. Som hovedprincip indgår kun den formelle undervisning i talmaterialet. For at se en oversigtover kurser på de enkelte uddannelsesinstitutioner, som indgår i kortlægningen, henvises til bilag 11.På VIA University College, som er landets største professionshøjskole med over 15.000 elever udbydes flereforskellige entreprenørskabskurser. På det pædagogiske og det socialfaglige område udbydes bl.a. kurser påfysioterapeut- og ergoterapeutuddannelserne, både som obligatoriske og som valgfrie kurser på 10., 11. og 12.2010/2011
De videregående uddannelser
89
modul. På det tekniske og det merkantile område indeholder mange uddannelser entreprenørskabskurser. Herkan fx nævnes Maskiningeniør og Markedsføringsøkonom. Derudover kan flere af de udbudte diplom- og kompe-tenceudviklingskurser kategoriseres som entreprenørskabskurser. Alt i alt er 37 kurser, fag eller moduler noteret iskoleåret 2010/2011 på VIA University College. Det skal bemærkes, at selvom der udbydes 17 diplomkurser medentreprenørskabsindhold er kun 2 kurser blevet oprettet i skoleåret 2010/2011.På VIA University College har der desuden de seneste år været afholdt en Innovationsuge,45som bygger på enopdagelsesrejse med innovativ tænkning på tværs af faggrænser. Dette er obligatorisk for 450 studerende på detekniske og merkantile områder. 1.749 studerende på VIA har ifølge vores opgørelse deltaget i entreprenørskabs-undervisning i skoleåret 2010/2011.
På University College Nordjylland er entreprenørskabskurser repræsenteret i mange uddannelser. På bådeSundhed, Pædagogik, Teknologi samt Business retningerne er det muligt at deltage i kurser i entreprenørskab. 11entreprenørskabskurser blev udbudt på UCN i skoleåret 2010/2011. Det samlede antal studerende, som deltog ikurserne var 373.På University College Lillebælt har vi registreret 7 entreprenørskabskurser i skoleåret 2010/2011 med i alt 319deltagende studerende. Det er blandt andet på pædagoguddannelsen og på uddannelsen til administrationsba-chelor. Derudover er der nogle diplomuddannelser inden for ledelse, som indeholder elementer af entreprenør-skab og innovation.Proces og Innovation er en hel ingeniørbacheloruddannelse, som udbydes på Ingeniørhøjskolen i København. Påuddannelsen har vi kategoriseret 3 kurser som entreprenørskabskurser. 77 studerende har deltaget i de 5 kurser iskoleåret 2010/2011.1+45. Navn: Return Ticket to Uncharted Territory
2010/2011
90
De videregående uddannelser
Ingeniørhøjskolen i Aarhus har ifølge vores søgning udbudt 3 kurser, som kan kategoriseres som entrepre-nørskabskurser i 2010/2011, hvoraf et ikke blev oprettet. I kurserne Brugerdreven innovation og Innovation ogforandring igennem projektledelse deltog i alt 26 studerende. Herudover arrangerede Ingeniørhøjskolen i Aarhusen 2-ugers international Summer School Innovation Camp i samarbejde med Bang & Olufsen for 35 design- ogingeniørstuderende og seks gymnasieelever. Disse regnes ikke med i den samlede opgørelse, da campen ikkeer ECTS-givende.På Professionshøjskolen UCC har vi registreret 5 kurser, som entreprenørskabskurser i skoleåret 2010/2011.Som noget nyt har UCC indført et fælles tværfagligt element i uddannelserne.461Det betyder, at alle studerendeskal igennem et 3 ugers forløb på deres uddannelse, som giver 4,5 ECTS point. Der udbydes omkring 20 forskel-lige tværmoduler hvert år. To af disse indeholder entreprenørielle elementer og indgår derfor i denne kortlægning.Derudover udbydes et diplomkursus, som hedder Videns- og innovationsledelse. I linjefaget Engelsk på deninternationale linje gennemgik første-års studerende et entreprenørielt projektforløb. Udover de konkrete kurserog forløb findes flere tiltag og aktiviteter på læreruddannelsen, som indeholder elementer af entreprenørskab, fxSolution Camp for 3. semester studerede samt Innocamp for nye studerende.University College Sjælland udbød 4 entreprenørskabskurser i skoleåret 2010/2011, hvor i alt 373 studerendedeltog. På Kost, ernæring og sundhed har der fx været afholdt et iværksætterkursus på 4,5 ECTS.
46. http://www.ucc.dk/uddannelser/studerendepaaucc/tvaermodulerpaaucc/
2010/2011
De videregående uddannelser
91
På Professionshøjskolen Metropol har vi registreret 4 entreprenørskabskurser på bl.a. Ernæring og sundhedsud-dannelsen samt nogle diplomkurser indenfor ledelse. Vi har fået oplyst, at i alt 213 studerende deltog i kurserne i2010/2011.På Danmarks Medie og Journalisthøjskole udbydes 2 entreprenørskabskurser i skoleåret 2010/2011. På Journa-listuddannelsen udbydes et kursus på 8. semester, som hedder Journalistisk Entrepreneurship på 15 ECTS-point.Kurset Ledelse og Innovation udbydes på 4. semester af Medieproduktion og Ledelse uddannelserne.På University College Syddanmark har vi kun identificeret ét entreprenørskabskursus i skoleåret 2010/2011. Deter diplomkurseret Innovationsledelse i offentlige organisationer på 5 ECTS point. Men vi ved allerede på nuværen-de tidspunkt, at der er mindst 5 entreprenørskabskurser og moduler, som er startet op i skoleperioden 2011/2012.Disse vil dog først indgå i næste års kortlægningsrapport.Antal entreprenørskabskurser på de 11 professionshøjskoler i skoleåret 2010/2011InstitutionVia University CollegeUniversity College NordjyllandUniversity College LillebæltProfessionshøjskolen UCCIngeniørhøjskolen i KøbenhavnMetropolUniversity College SjællandIngeniørhøjskolen i AarhusDanmarks Medie og JournalisthøjskoleUniversity College SyddanmarkDen frie LærerskoleI altTabel 4.4Antalkurser371175544321079Antal entreprenørskabs-studerende1.74937331961577213373261681003.923Samlet elevbestand15.0736.1546.3138.7011.1258.3075.8041.3611.5074.82029759.462Andel entreprenørskabs-studerende12 %6%5%7%7%3%6%2%11 %0%0%6,6 %
2010/2011
92
De videregående uddannelser
I tabel 4.4 gives et samlet overblik over antallet af entreprenørskabskurser på de 11 professionshøjskoler i sko-leåret 2010/2011. Idet opgørelsesmetoden er blevet langt mere detaljeret, sammenlignet med kortlægningen fraskoleåret 2009/2010, skal det pointeres at en direkte sammenligning ikke er hensigtsmæssig.4035302520151050Figur 4.6VIAUCNUCLUCCIHKUCSJMetropolIHADMJUC-SydDFL
I alt har vi registeret 79 entreprenørskabskurser fordelt på de 11 professionshøjskoler i skoleåret 2010/2011.Det ses, at VIA University College, som den største professionshøjskole også er langt den største med hensyn tiludbuddet af entreprenørskabskurser. Hele 37 kurser blev registreret i skoleåret 2010/2011. Det skal dog nævnes,at flere af kurserne var diplomkurser, som ikke blev oprettet. På de efterfølgende placeringer ser vi UCN og UCLmed henholdsvis 10 og 7 kurser. Vi har ikke registreret nogen kurser på Den frie Lærerskole.Antal entreprenørskabsstuderende pr. institution i 2010/20111.8001.6001.4001.2001.0008006004002000Figur 4.7VIAUCCUCNUCSJUCLMetropolDMJIHKIHAUC-SydDFL
2010/2011
De videregående uddannelser
93
Som det var tilfældet med udbuddet af antal kurser, ligger VIA igen i top, hvad angår antallet af entreprenør-skabsstuderende. Hele 1.749 studerende på VIA har haft et entreprenørskabskursus i skoleåret 2010/2011. UCChar med sine 615 entreprenørskabsstuderende indtaget andenpladsen. Det var ikke muligt at registrere nogenentreprenørskabstuderende på Den frie Lærerskole.4.5.2.1 OpsamlingI alt har vi registreret 79 entreprenørskabskurser på landets 11 professionshøjskoler i skoleåret 2010/2011, medi alt 3.923 deltagende studerende. Dette svarer til, at 6,6 % af de 59.462 studerende på landets professionshøj-skoler har gennemgået et entreprenørskabskursus i skoleåret 2010/2011. Både mht. udbud af entreprenørskabs-kurser og antal deltagere er VIA University College den største. Dette er dog ikke så bemærkelsesværdigt, da VIAogså er landets største professionshøjskole.Tilsvarende erhvervsakademierne er mange professionshøjskoler inde i en positiv udviklingsproces angåendeudbuddet af entreprenørskabsfag. Hvorvidt dette kan forventes at slå igennem i kortlægningen af skoleåret2011/2012 eller først senere er endnu uvist. Men det er tydeligt, at processen er i gang.4.5.3De maritime uddannelser
De maritime uddannelser udbydes på 9 skoler samt to skoleskibe og omfatter uddannelser til skibsofficer, skibs-fører, maskinmester, skibsmaskinist, skipper, skibsmekaniker, skibsassistent og erhvervsfisker. Uddannelsernebefinder sig på flere uddannelsesniveauer – fra et grundlæggende erhvervsrettet niveau til professionsbachelor-niveau. I denne kortlægning bliver der ikke skelnet mellem maritime ungdomsuddannelser og maritime videregå-ende uddannelser.De 11 uddannelsesinstitutioner, som udbyder maritime uddannelser, samt antal indskrevne studerendeInstitutionerFredericia MaskinmesterskoleKøbenhavns MaskinmesterskoleMarstal NavigationsskoleMARTECNyborg SøfartsskoleSIMACSkagen SkipperskoleSkoleskibet DanmarkSkoleskibet Georg StageSvendborg SøfartsskoleÅrhus MaskinmesterskoleI altTabel 4.5Note: Antal studerende pr. 1. oktober 2010Studerende211327137277295721378063524942.379
2010/2011
94
De videregående uddannelser
I de maritime uddannelser er der det sidste par år blevet sat ekstra fokus på entreprenørskabsundervisning.Søfartsstyrelsen skrev målet om uddannelseselementer angående entreprenørskab på de maritime professions-bacheloruddannelser ind i strategien for uddannelse i entreprenørskab i maj 2009.I indeværende kortlægning af det maritime uddannelsesområde for skoleåret 2010/2011, kan registreres, at der ibegrænset omfang er blevet undervist i et kursus/fag med entreprenørskabsindhold. Det gælder fortsat, at de treinstitutioner MARTEC, Københavns Maskinmesterskole og Aarhus Maskinskole, som inkluderer entreprenørskabi curriculum, herudover udbød Fredericia Maskinmesterskole et enkelt kursus.Antal entreprenørskabsstuderende på de maritime uddannelserSkoleår 2009/2010InstitutionerAntalkurser211100000005Antalstuderende1147649200000000259Antalkurser412200000009Antalstuderende1707655640000000365Skoleår 2010/2011Samlet antalstuderende327211277494137526380137295722.379Andel studerende ientreprenørskabs-kursus52%36%20%13%0%0%0%0%0%0%0%15,34%
Københavns MaskinmesterskoleFredericia MaskinmesterskoleMARTECÅrhus MaskinmesterskoleSkagen SkipperskoleSvendborg SøfartsskoleSkoleskibet Georg StageSkoleskibet DanmarkMarstal NavigationsskoleNyborg SøfartsskoleSIMACI alt
Tabel 4.6Note: Ændring af antal kurser og studerende på Københavns Maskinmesterskole i 2009/2010 i forhold til sidste års rapport pga. nyeoplysninger.
Som det ses af tabel 4.6, blev der udbudt 9 kurser med entreprenørskabsindhold på de 11 maritime uddannel-sesinstitutioner med sammenlagt 365 deltagende studerende. Dette giver en andel på 15,3 pct. ud af de 2.379studerende på en maritim uddannelse.Dette er en stigning ift. kortlægningen af entreprenørskabsundervisning i de maritime uddannelser 2009/2010,hvor 259 studerende havde deltaget i entreprenørskabskurser, svarende til 11,6 pct. af den samlede elevbestandpå 2.228.471Både Københavns Maskinmesterskole og Fredericia Maskinmesterskole er involveret i udvikling af nye entre-prenørskabs- og iværksætterkurser, som vi dog først får fuld klarhed over i næste års kortlægningsrapport forskoleåret 2011/2012.47. Elevbestand på de maritime uddannelser pr. 1.okt 2009.
2010/2011
De videregående uddannelser
95
Dette tyder på, at skolerne er inde i en positiv udvikling på området og anser entreprenørskab, som en vigtig di-mension af uddannelserne. For at se en oversigt over kurser på de enkelte uddannelsesinstitutioner, som indgåri kortlægningen, henvises til bilag 12.4.5.3.1 OpsummeringPå de maritime uddannelser mangler entreprenørskabsundervisning endnu at blive integreret i undervisningen påen del af institutionerne. Vi kan dog konkludere, at 365 studerende svarende til 15,3 pct. af de 2.379 studerendepå en maritim uddannelse har deltaget i et entreprenørskabskursus i skoleåret 2010/2011. Dette er en fremgangfra de 259 studerende i 2009/2010. Flere Maskinmesterskoler er inde i en positiv udvikling, hvor yderligere entre-prenørskabskurser er under udvikling, og fremtidige kortlægninger vil med stor sandsynlighed afspejle en stigningi antal studerende, der gennemgår undervisning med entreprenørskabsindhold.4.5.4De kunstneriske og kulturelle uddannelser
De kunstneriske og kulturelle videregående uddannelsesinstitutioner tilbyder uddannelser inden for arkitektur,design, billedkunst, musik, film, teater og dans samt konservering og informationsvidenskab. Der er de senesteår foretaget en række fusioner, så der i skoleåret 2010/2011, som denne kortlægning dækker, var tale om 13institutioner, som alle hørte under Kulturministeriet.482De 13 kunstneriske og kulturelle uddannelsesinstitutioner samt antal indskrevne studerendeInstitutionArkitektskolen Aarhus (AAA)Danmarks Designskole (DKDS)Den Danske Filmskole (DDF)Designskolen i Kolding (DK)Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA)Det Jyske Musikkonservatorium (DJM)Det Kgl. Danske Musikkonservatorium (DKDM)Kunstakademiets Arkitektskole (KA)Kunstakademiets Billedkunstskoler (KAB)Kunstakademiets Konservatorskole (KS)Rytmisk Musikkonservatorium (RMC)Statens Teaterskole (STS)Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole (SMKS)I altTabel 4.7Studerende758706964007934093651.025186962191182505.421
48. 2. juni 2011 blev Danmarks Designskole fusioneret med Kunstakademiets Arkitektskole og Kunstakademiets Konservatorskoletil Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering (KADK). Af de herefter 11 institutioner blevdet i forbindelse med regeringsdannelsen oktober 2011 besluttet at overføre følgende 4 uddannelsesinstitutioner under Kulturmini-steriet til Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser: Det Kgl. Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur,Design og Konservering, Arkitektskolen Aarhus, Designskolen Kolding og Det Informationsvidenskabelige Akademi.
2010/2011
96
De videregående uddannelser
De kunstneriske og kulturelle videregående uddannelser varer 4-6 år. De fleste af disse uddannelser er opbyg-get som bachelor- og kandidatuddannelser på linje med universitetsuddannelserne. Uddannelserne inden forscenekunst og film er generelt 4-årige uddannelser.Kunstneriske og kulturelle studerende bliver generelt trænet i at tænke innovativt, kreativt og i at arbejde selv-stændigt og har derfor mange muligheder for at udvikle kvaliteter som entreprenører. Men der har ikke indtilnu været en stærk tradition for at arbejde med entreprenørskab som selvstændig disciplin på de kunstneriskeuddannelser eller for at kommercialisere kunstneriske produkter og koncepter i sammenhæng med uddannelses-forløb.De studerende møder en lang række uddannelseselementer, der rummer iværksætterelementer, og hele kulturenomkring projektundervisningen og dens indhold er tæt knyttet til iværksættertænkning. Antallet af specifikkeentreprenørskabskurser eller den andel af studerende, der deltager i disse, giver således ikke et helt dækkendebillede af, hvor meget og hvordan de studerende opnår forudsætninger for at tænke i iværksætterbaner.Flere af uddannelserne har en tradition for, at dimittenderne nedsætter sig som selvstændige, og på sådanneuddannelser er de studerende interesserede i at følge kurser i entreprenørskab. Det er således op til 45 pct. afdimittenderne fra fx Kunstakademiets Billedkunstskoler, der nedsætter sig som selvstændige491og Billedkunst-skolerne har derfor oplevet stor søgning, når de har udbudt kurser i entreprenørskab. Blandt dimittender fra de todesignskoler, Den Danske Filmskole og Rytmisk Musikkonservatorium er der tilsvarende mere end 10 pct., derarbejder som selvstændige.502
49. Kilde: Beskæftigelsesrapport 2010, Dimittender fra de kunstneriske og kulturelleuddannelser under Kulturministeriet. Oktober 201050. KURs beskæftigelsesrapport 2011, Figur 5.
2010/2011
De videregående uddannelser
97
Udvikling i entreprenørielle kompetencer er blevet skrevet ind i Kulturministeriets 4-årige aftale fra 2011 - 2014for de videregående uddannelser, hvilket understreger, at der er stor opmærksomhed på faget både på politiskniveau og på ledelserne ved uddannelsesinstitutionerne.I kortlægningen af entreprenørskab på de kunstneriske og kulturelle uddannelser vil der blive lagt vægt på, at derudover innovation og kreativitet også er fokus på andre elementer af entreprenørskab. Modellen, som benyttes påuniversitetsniveau, er i disse uddannelser også blevet brugt til at identificere entreprenørskabskurser på de kunst-neriske og kulturelle uddannelsesinstitutionerne, men der er ikke foretaget en egentlig kategorisering af kurserne.Udover kurser og uddannelser på de enkelte institutioner har vi registreret tilbud fra CAKI - Center for AnvendtKunstnerisk Innovation (tidligere Workshopscenen), som er et væksthus for de kunstneriske uddannelser i Køben-havn. CAKI definerer kunst som en del af den kulturelle sektor, der også dækker kunstnerisk og social innovation,entreprenørskab, tværfaglighed og iværksætteri.CAKI udbyder blandt andet det tværinstitutionelle kursus Fundraiser Workshop 2 gange årligt. CAKI udviklede oggennemførte desuden pilotprojektet SPRING i samarbejde med Arkitektskolen Aarhus og CSE Lab (tidligere IdeaHouse CBS). SPRINGs formål var at udvikle konkrete metoder og koncepter, der bredt kan medvirke til, at flerekvindelige studerende fatter interesse for og engagerer sig i entreprenørskab, både under og efter uddannelsen.Til projektet var knyttet en gruppe på 20 potentielle iværksættere blandt kvindelige studerende. Deltagerne i dissekurser tælles med i det samlede antal entreprenørskabsstuderende.CAKI har yderligere udviklet INKUBATOR, et 12-ugers karriereudviklings- og iværksætterforløb for kandidater vedde kunstneriske og kreative uddannelser i København. I første periode i 2011 blev der på INKUBATOR skabt 10nye kreative iværksættere og 5 SE-numre.Ark:Idea er Arkitektskolen Aarhus’ studentervæksthus for arkitekt- og designstuderende, hvor der også ydes råd-givning og sparring i et forløb. Her gennemgik 37 studerende et forløb i løbet af 2010/2011. Ark:Idea ligger i regiaf KarriereVærkstedet, som har flere tilbud til de studerende vedrørende karriere, entreprenørskab, innovation ognetværk. Her udbydes også kurser, som er medregnet i nedenstående oversigt.
2010/2011
98
De videregående uddannelser
Nedenstående figur 4.8 giver et overblik over, hvor mange deciderede entreprenørskabskurser, der er identificeretpå uddannelsesinstitutionerne under Kulturministeriet i hhv. 2009/2010 og 2010/2011, og hvordan udviklingen harværet over de seneste to år.Entreprenørskabskurser på de kunstneriske og kulturelle videregående uddannelser i 2009/2010og 2010/20116543210AAADKDSRMCIVADJMDKDDFSMKSDKDMKABSTSKAKS2009/20102010/2011
Figur 4.8OBS: Ændring i antallet af kurser udbudt i 2009/2010 i forhold til kortlægningsrapporten 2009/2010 pga. nye oplysninger fra DesignskolenKolding
Af figur 4.8 fremgår, at entreprenørskab indgår i undervisningen som specifikke kurser på alle institutioner på nærKunstakademiets Arkitektskole og Kunstakademiets Konservatorskole. Der blev i alt i 2010/2011 udbudt 21 kursermed fokus på entreprenørskab. Udbuddet er samlet øget med 4 kurser, hvilket svarer til en forøgelse på 24 pct.Kunstakademiets Arkitektskole anvender CAKI’s aktiviteter som led i særligt målrettet undervisning i iværksætteri,og optræder derfor ikke med et specifikt kursus i opgørelsen. Fraværet af specifikke entreprenørskabskurser giversåledes ikke et helt korrekt billede af, hvor meget og hvordan de studerende i arkitektuddannelsen forberedes påat tænke i iværksætterbaner. I opgørelsen over antal entreprenørskabsstuderende vil deltagerne i CAKI’s kurserblive talt med.Der er i 2010/2011 udbudt 5 nye kurser på institutionerne; her udmærker Danmarks Designskole (nu Kunst-akademiets Designskole) og IVA sig ved hver at stå for 2 af disse nye kurser. IVA har Organisatorisk læring ogkreativt entreprenørskab som et særligt forskningsområde. Dette har bl.a. inspireret til 3 nye kurser, der udbydesi 2011/2012. På Statens Teaterskole udbydes kurset Danseren som Entreprenør kun hvert andet år, derfor ikke i2010/2011. Som det ses af figuren, er det Arkitektskolen Aarhus og Danmarks Designskole, der tegner sig for flestkurser. Kurserne på Danmarks Designskole er obligatoriske for alle kandidatstuderende. På Rytmisk Musikkon-servatorium og Det Jyske Musikkonservatorium indgår kurserne i uddannelsen Music Management. På Det JyskeMusikkonservatorium er entreprenørskab nu skrevet ind i studieordningerne både på bachelor- og kandidatuddan-nelserne, men udbydes først fra 2011/2012.
2010/2011
De videregående uddannelser
99
Entreprenørskabsstuderende på de kunstneriske og kulturelle videregående uddannelser i 2009/2010 og2010/20116005004003002001000AAADKDSDKDKDMKABSMKSIVADDFDJMRMCKASTSKS2009/20102010/2011
Figur 4.9
I 2010/2011 har i alt 1.336 studerende,511der har deltaget i entreprenørskabsundervisning. Dette antal svarer til24,5 pct. af alle 5.421 studerende ved de kunstneriske og kulturelle uddannelser. Der er således sket en stigningfra forrige skoleår 2009/2010, hvor der er registreret 988 deltagere i entreprenørskabsundervisningen; en stigningpå 27 pct. Det er på Arkitektskolen Aarhus, Danmarks Designskole og Designskolen Kolding, der er flest stude-rende, der deltager i entreprenørskabskurser, nemlig tilsammen 1.121, som udgør 84 pct. af alle entreprenør-skabsstuderende ved de kunstneriske og kulturelle uddannelser. Deltagere i CAKIs kurser er inkluderet i tal fra deenkelte institutioner.Nedenstående figur 4.10 viser, hvor stor en andel disse entreprenørskabsstuderende udgør af det samlede antalstuderende ved uddannelsesinstitutionerne. Det er også i denne måling Arkitektskolen Aarhus, DesignskolenKolding og Danmarks Designskole, som ligger i top.51. Det skal bemærkes, at der kan forekomme ’double counting’, altså at studerende kan være gengangere på de forskellige kurser.
2010/2011
100
De videregående uddannelser
Andel af studerende ved de kunstneriske og kulturelle uddannelser, der deltager i entreprenørskabs-undervisning i 2009/2010 og 2010/2011
90%80%70%60%50%40%30%20%10%0%AAADKDKDSDDFKABSMKSDKDMRMCSTSDJMIVAKAKS2009/20102010/2011
Figur 4.10
Sammenholdt med figur 4.9 viser figur 4.10, at billedet ændres en smule, når man ser på andelen af entreprenør-skabsstuderende i forhold til den enkelte institutions samlede antal indskrevne studerende. Eksempelvis udgørde 299 studerende ved Danmarks Designskole 42 pct. af det samlede antal indskrevne studerende, mens de 240studerende ved Designskolen Kolding udgør hele 60 pct. af denne institutions samlede antal studerende. For atse en oversigt over kurser på de enkelte uddannelsesinstitutioner, som indgår i kortlægningen, henvises til bilag13.4.5.4.1 OpsummeringI 2010/2011 er der i alt identificeret 21 kurser med entreprenørskabsindhold på de kunstneriske og kulturellevideregående uddannelser samt 3 tværinstitutionelle initiativer udbudt af CAKI. Fem af disse kurser er nye ogblev udbudt på Danmarks Designskole, IVA og Aarhus Arkitektskole. Det samlede antal studerende, der deltog ientreprenørskabskurser er 1.336, hvilket svarer til knap 25 pct. af den samlede elevbestand på 5.421. Dette er enstigning i forhold til de 18 pct., der er registreret for 2009/2010. Det er altså en fjerdedel af alle studerende ved dekunstneriske og kulturelle uddannelsesinstitutioner, der i 2010/2011 deltog i entreprenørskabsundervisning.Arkitektskolen Aarhus, Designskolen Kolding og Danmarks Designskole er de uddannelsesinstitutioner, hvor fleststuderende deltog i entreprenørskabsundervisning i 2010/2010; de tegner sig tilsammen for 84 pct. af de entre-prenørskabsstuderende.Der er andre initiativer på entreprenørskabsområdet end undervisning i de formelle uddannelser på uddannel-sesinstitutionerne, som medvirker til at skabe et entreprenørielt miljø. Eksempelvis inkubatorer, væksthuse ogstudenterorganisationer. Det ligger dog ikke inden for denne kortlægnings rammer at kvantificere disse initiativerog aktiviteter.
2010/2011
De videregående uddannelser
101
4.5.5
Universiteterne
På de otte danske universiteter udbydes bachelorforløb, kandidatforløb og en ph.d.-grad. Den såkaldte3+2+3-model. Hertil kommer voksenuddannelser, som diplomuddannelser og masteruddannelser. Herunder sesen oversigt over universiteterne samt antal indskrevne studerende, tabel 4.8.På universiteterne er der de seneste år gjort en stor indsats for at styrke undervisningen i entreprenørskab ogmotivere flere studerende til at starte egen virksomhed. Der er oprettet fag og uddannelser med fokus på entre-prenørskab og oprettet centre og andre initiativer, som støtter entreprenørskabskulturen ved de enkelte institu-tioner. Denne kortlægning vil vise, om den positive udvikling, der er sporet, er fortsat, så Danmark nu nærmer signiveauet på udenlandske universiteter, som vi gerne vil sammenligne os med, hvor det ligger mellem 15 og 20pct.521Denne kortlægningsrapport er nummer 2 i rækken, som dækker et helt skoleår. Derfor giver det mulighed for atforetage sammenligninger med skoleåret 2009/10 og på den måde vise en udvikling.De 8 universiteter samt antal indskrevne studerende532UniversitetCopenhagen Business School (CBS)Danmarks Tekniske Universitet (DTU)IT-Universitetet (IT-U)Københavns Universitet (KU)Roskilde Universitet (RUC)Syddansk Universitet (SDU)Aalborg Universitet (AAU)Aarhus Universitet (AU)I altTabel 4.8Studerende14.4768.2691.39839.5627.65716.76013.03934.126135.287
Der anvendes samme metode i denne kortlægning som i tidligere, hvilket gør tallene umiddelbart sammenlig-nelige. Øresund Entrepreneurship Academy har udviklet en kategoriseringsmetode, som anvendes for at kunneidentificere kurser som entreprenørskabsfag i en egentlig kortlægning af udbuddet. Denne metode er anvendt ogforfinet gennem 4 år. Modellen er blevet beskrevet og forklaret i afsnittet Metode samt i bilag 9.
52. Kilde: Erhvervs- og Byggestyrelsen: Entrepreneurship Education at Universities – a Benchmark Study. www.ebst.dk/file/3053/Entrepreneurship_2004.pdf53. dkuni.dk - Universiteternes statistiske beredskab 2010 (F.studieaktivitet) + antal ph.d.-studerende (I.Forskeruddannelse)2010
2010/2011
102
De videregående uddannelser
4.5.5.1 Kursusudbud på de danske universiteter 2010/11Helt overordnet har de 8 danske universiteter udbudt 217 entreprenørskabsfag i skoleåret 2010/2011. Dette er enstigning på 21 fag, svarende til 11 pct. I forhold til udbuddet i skoleåret 2009/2010, som var på 196 fag.531I figur4.11 ses den totale udvikling samt opdelingen pr. semester.Totalt udbud af entreprenørskabskurser i 2009/11 og 2010/11 (semesteropdelt)250200150100500Samlet skoleår2009/10Samlet skoleår2010/118741279Sommerkurser114126ForårssemesterEfterårssemester
Figur 4.11
Fordelingen af kursusudbuddet på de 8 danske universiteter kan ses i nedenstående figur 4.12, hvor der sam-menlignes med udbuddet i skoleåret 2009/2010.Total antal kurser på de danske universiteter i 2009/2010 og 2010/20116050403020100AUSDUCBSDTUAAUKURUCIT-U2009/20102010/2011
Figur 4.12
Generelt er billedet, at de største universiteter udbyder flest kurser, når man ser bort fra Københavns Universitet(KU). Aarhus Universitet (AU), som inkluderer både en business school og en ingeniørhøjskole ligger sammenmed Syddansk Universitet (SDU) og Copenhagen Business School (CBS) i toppen med henholdsvis 48 kurser,47 kurser og 46 kurser. Alle universiteter, med undtagelse af Københavns Universitet, har et større eller identiskudbud af entreprenørskabskurser i 2010/2011, sammenlignet med forrige kortlægningsperiode 2009/2010.Udbuddet af entreprenørskabskurser er generelt større på efterårssemestrene sammenlignet med forårsseme-strene. Dette kan skyldes uddannelsernes struktur, hvor det typisk er på 5. semester på bacheloruddannelserneog 3. semester på kandidatuddannelserne, at der udbydes valgfag – og det er om efteråret. Undtagelsen til dette53. Dette antal er korrigeret i forhold til kortlægningsrapporten 2009/2010, hvor det blev opgivet til 197.
2010/2011
De videregående uddannelser
103
er Roskilde Universitet (RUC), IT-universitet (IT-U) og Københavns Universitet (KU), hvor udbuddet har væretstørst i forårssemestret.5524.5.5.2 Antal studerende i klasseværelsetEn opgørelse af hvor mange studerende, der i princippet er pr. kursus på det enkelte universitet, viser et lidtandet billede, som det ses af nedenstående figur 4.13. Man kan af diagrammet se hvor mange studerende, derville være på det enkelte kursus, hvis alle studerende valgte et entreprenørskabskursus. Diagrammet illustrerersåledes forholdet mellem antal kurser og universiteternes størrelse. Det er bedst at ligge så lavt som muligt – jofærre studerende pr. kursus, des bedre.Antal studerende pr. kursus ud af det samlede antal indskrevne studerende i 2010/20112.5002.0001.5001.0005000IT-UCBSSDUDTURUCAUAAUKUStuderende pr. kursus 2009/10Studerende pr. kursus 2010/11
Figur 4.13
I denne måling ser det bedst ud for de studerende på IT-U, hvor der er 233 studerende pr. kursus. Mens der påKU i princippet ville være 2.327 på holdet, hvis alle studerende på universitetet skulle have adgang til et entrepre-nørskabskursus.Figur 4.13 giver således et indtryk af hvor mange studerende, der skal deles om et kursus på det enkelte univer-sitet, altså hvor stor trængsel der i princippet er i klasseværelset, hvis alle studerende skulle deltage i et entrepre-nørskabskursus. Samtidig fortæller det også noget om de studerendes valgmuligheder.Antal potentielle elever i klasseværelser er faldet på Aalborg og Roskilde Universitet, mens tallet på KøbenhavnsUniversitet derimod er steget på trods af den i forvejen højeste klassekvotient i denne opgørelse. De øvrigeuniversiteter ligger på niveau med sidste år.Totalt set er der 623 studerende pr. entreprenørskabskursus, hvis alle 135.000 studerende skulle gå på et. Dettetal er faldet med 6 pct. i forhold til skoleåret 2009/2010, hvilket især er imponerende, da det samlede antal univer-sitetsstuderende er steget sammenlignet med 2009/2010.Men det kræver stadig på trods af dette fald et væsentligt større udbud af kurser på alle universiteterne, hvis allestuderende skal kunne deltage i entreprenørskabskurser med en rimelig holdkvotient. Dette gælder også, selvomde studerende fik mulighed for at vælge fagene på andre tidspunkter i deres studietid.55. For en dybere undersøgelse af efterårssemestrenes kursusudbud på de danske universiteter henvises til kortlægningsrapporten”Entreprenørskab fra ABC til ph.d – Efterår 2010”.
2010/2011
104
De videregående uddannelser
4.5.5.3 Kategorisering af kurserI kortlægningen er benyttet en kategoriseringsmodel for at kunne afgøre hvilke fag, der kan defineres somentreprenørskabsfag. Det er almindeligt anerkendt, at entreprenørskab dækker over mange vidensområder ogdiscipliner. Denne model tager højde for mangfoldigheden af fag og det forskellige fokus, der er i fagene.Nedenstående tabel 4.9 giver et overblik over, hvordan fokus fordeler sig på kurserne både rent fagligt og pæ-dagogisk samt i den entreprenørielle livscyklus. Tabellen viser både hvor meget fokus, der er på de forskelligekategorier, og hvordan fordelingen er på de forskellige kategorier og faser. Tabellen opstår ud fra en akkumuleringaf hvert enkelt fags fokus.I princippet kunne hver enkelt celle i denne tabel indeholde (217 kurser x 3 stjerner=) 651 stjerner i skoleåret2010/2011. Det kan dog ikke forventes, at et enkelt fag har fuldt fokus på alle fire faglige kategorier. Til gengældkan et fag dække flere faser i den entreprenørielle proces og derved have tre stjerner i fx Idea og Beginning.Ideelt set burde det enkelte fag have tre stjerner i alle pædagogiske kategorier. Ingen af de fire metoder er i op-position til hinanden, og underviseren ville med fordel kunne benytte sig af alle fire metoder, for at de studerendekunne få den fulde læring ud af kurset.For at gøre de absolutte akkumulerede tal sammenlignelige på tværs af skoleårene er tallene angivet i procent afdet maksimalt mulige antal stjerner. På den måde kan en fokusændring af kurserne identificeres uden at antalletaf kurser i det enkelte skoleår influerer.Samlede andel stjerner tildelt for entreprenørskabskurserne på universiteterne i 2009/2010 og 2010/2011Phases/Catego-ries
Intrapreneur-ship
Entrepreneur-ship
Finance/ VC
Law
Practicaldimension
Student partici-pation
Interdiscipli-nary
International
09/10IdeaBegin-ningGrowthRun-ning36%35%9%5%
10/1139%40%9%6%
09/1027%41%12%3%
10/1132%42%11%4%
09/108%18%5%3%
10/119%18%4%2%
09/1014%15%6%3%
10/1113%13%5%3%
09/1029%40%12%6%
10/1132%37%10%7%
09/1042%53%17%8%
10/1148%54%16%9%
09/1019%22%6%4%
10/1122%22%8%6%
09/1021%28%12%7%
10/1123%27%11%6%
Tabel 4.9
Det ses af tabellen, at der overordnet set er størst fokus på de faglige kategorier Intrapreneurship og Entrepre-neurship, som sammen udgør de klassiske kategorier inden for entreprenørskabsundervisning. Det handlerom udvikling, strukturering og implementering af idéer til projekter i eksisterende og nye virksomheder. Fokuser størst i de tidligere faser, Idea og Beginning, men ikke så stort i de sene faser, hvor det handler om vækst(Growth) og drift (Running). En del kurser kategoriseres både som Intrapreneurship og Entrepreneurship. Dettekan forklare overvægten af Intrapreneurship-kurser.
2010/2011
De videregående uddannelser
105
Inden for Intrapreneurship er der nogenlunde lige stort fokus på Idea og Beginning. Det er bemærkelsesværdigt,at det for Entrepreneurship gælder, at der klart er størst fokus på Beginning. Der lægges altså mere vægt på atforme idéen til et projekt, eventuelt formulere en forretningsplan, end på den kreative proces eller det, som følgerefter. Alt i alt ser det ud til, at de studerende får størst indsigt og kompetencer i opstart af en virksomhed eller etinnovationsprojekt og fokus er langt sjældnere på Growth, altså hvordan virksomheden vækster.Fokus på Finance og Law ligger også især i Beginning og Idea, altså der hvor projektet skal gøres til forretning ogetableres, rettigheder osv. skal sikres.Inden for de faglige kategorier ses der således ikke større ændringer i kursernes fokusområder i forhold til denførste kortlægningsperiode. Derimod er fokus på intraprenørskab og entreprenørskab i idé- og opstartfasen blevetendnu mere markant.På det pædagogiske og didaktiske område er der stort fokus på at involvere de studerende i undervisningen(Student participation). De studerende inddrages mest muligt i undervisningen ved fx, at der tages udgangspunkti deres egen idé, som formuleres til en forretningsplan. Projekt og gruppearbejde ligger også i denne kategori.Der lægges størst vægt på involvering af de studerende i Idea og Beginning, som en naturlig følge af, at detogså er her, fokus er størst i de faglige kategorier. Der er sket en stigning fra sidste måling i involveringen af destuderende i idéfasen. Det kunne tyde på, at der er oprettet flere kurser der indebærer at de studerende lærer atidégenerere, altså skabe deres egne idéer.Ligeledes arbejdes der meget med, at de studerende skal bringes i kontakt med virkeligheden, altså praksis ierhvervslivet. Dette sker ofte i form af gæsteforelæsere fra virksomheder, brug af cases eller egentlige praktikop-hold. Der er mange muligheder, og det er en væsentlig fordel for de studerende allerede i studietiden at opbyggeviden, kompetencer og netværk i forhold til en senere karriere som selvstændig eller innovativ medarbejder.
2010/2011
106
De videregående uddannelser
Som i kortlægningen fra 2009/2010 har det tværfaglige perspektiv sværere ved at vinde indpas på trods af, atdet også er en vigtig dimension i undervisningen. At kunne arbejde flere fagligheder sammen og bruge hinan-dens fagligheder på tværs, er en vigtig kompetence for de studerende at møde arbejdslivet med. Årsagen til denmanglende fokus på dette område kan, udover den enkelte undervisers manglende opmærksomhed, fx væreadministrative og fagpolitiske hindringer på det enkelte universitet. Det kan også skyldes, at det simpelthen er forbesværligt også rent praktisk både for underviserne at markedsføre kurset til flere studieretninger og for de stude-rende at finde kurserne. Der er sat flere initiativer i gang for at ændre på dette, og der arbejdes på flere universite-ter på at gøre det muligt og tilladt at søge kurser på ”fremmede” studieretninger.Den internationale dimension i undervisningen indebærer eksempelvis, at de studerende er en blandet gruppenationaliteter, og at dette bliver udnyttet positivt af underviseren eller, at der bliver undervist i internationale for-hold. Som det ses af ovenstående tabel 4.9, er det ikke et område, der nyder særlig stor opmærksomhed blandtunderviserne på trods af de perspektiver, der ligger i at uddanne til det globaliserede samfund.4.5.5.4 NiveaufordelingSom det fremgår af nedenstående figur 4.14, er der en stor overvægt af kandidat-kurser i forhold til kurser udbudtpå andre niveauer. Det vil sige, at de fleste kurser udbydes til studerende, der allerede har etableret en basisvidenog kompetencer på deres særlige fagområde. Det fremgår også, at stigningen i antal udbudte kurser i skoleåret2010/2011 sammenholdt med skoleåret 2009/2010 hovedsageligt skyldes et større udbud af kandidat-kurser.Antal af ph.d.-kurser er steget til 13 udbudte kurser i 2010/2011, sammenlignet med 10 kurser skoleåret før. Dethar stor betydning for entreprenørskabsmiljøet på universiteterne, at der udbydes endnu flere kurser til ph.d.-stu-derende, hvis niveauet inden for entreprenørskabsforskning og -undervisning skal opretholdes og udvikles på sigt.Herudover kunne mange flere ph.d.-studerende have gavn af at færdiggøre deres uddannelse med kompetencertil at starte egen virksomhed.Fordelingen på niveau pr. semester følger fordelingen af kurser. Dvs. der kan ikke siges noget om, at der generelter flere kandidat-kurser om efteråret end om foråret.Fordeling af udbudte entreprenørskabskurser på niveau i 2009/2010 og 2010/2011160140120100806040200BachelorKandidatPh.d.ExecutiveSkoleår 2009/2010Skoleår 2010/2011
Figur 4.14
2010/2011
De videregående uddannelser
107
4.5.5.5 Antal entreprenørskabsstuderendeI skoleåret 2010/2011 deltog i alt 8.162 studerende fordelt på de 217 entreprenørskabskurser, som blev udbudtpå de danske universiteter. Dette er en stigning på 781 studerende561svarende til 10 pct. i forhold til skoleåret2009/2010.Deltagere i entreprenørskabskurser på de enkelte universiteter i 2009/2010 og 2010/20112.0001.5001.0005000CBSAUSDUDTUAAUKURUCIT-USkoleår 2009/10Skoleår 2010/11
Figur 4.15
Ovenstående figur giver et overblik over udviklingen i antal deltagere i entreprenørskabskurser på hvert af de 8danske universiteter fra skoleåret 2009/2010 til 2010/2011.Det er fortsat CBS, AU og SDU, som har de flest entreprenørskabsstuderende, hvilket er naturligt da de også erudbydere af flest kurser. På CBS deltog 1.978, dernæst kommer AU med 1.569 og SDU med 1.321 studerende.DTU har oplevet en markant fremgang i antal entreprenørskabsstuderende på trods af, at antallet af udbudtekurser ikke er steget tilsvarende. På lignende vis oplever Aalborg Universitet en bemærkelsesværdig fremgang iantallet af studerende, som har deltaget i et ECTS-givende entreprenørskabskursus i 2010/2011. Denne frem-gang skyldes især, at WOFIE (Workshop For Innovation and Entrepreneurship), en tværfaglig workshop for allestuderende på 8. semester, blev afholdt i foråret 2011 med 400 deltagende studerende. Denne workshop hartidligere været afholdt i foråret 2009 og dermed ikke medregnet i den første helårlige kortlægningsrapport, somomfattede efterårssemestret 2009 samt forårssemestret 2010.Bliver disse deltagertal sat i forhold til udbuddet af kurser ses, at holdstørrelsen varierer noget på universiteterne.DTU har således forholdsvis mange studerende pr. kursus i forhold til både CBS og Aarhus Universitet. SDU hartil gengæld en noget lavere gennemsnitlig deltagelse pr. kursus end de førnævnte.Elevdeltagelsen er her opgivet i reelle tal og fortæller ikke noget om, hvordan tallet forholder sig til universiteter-nes størrelse, altså det samlede antal indskrevne studerende. Dette bliver undersøgt i det efterfølgende afsnit.4.5.5.6 Entreprenørskabsstuderende i procentDet absolutte antal entreprenørskabsstuderende fra forrige afsnit giver et overblik over hvilke universiteter, somumiddelbart er nået længst på området. Ved at relatere antallet af entreprenørskabsstuderende til det pågælden-de universitets samlede antal studerende kan billedet gøres mere nuanceret.56. Det samlede antal for 2009/2010 er 7.381. Pga. nye oplysninger er tallet korrigeret ift. opgørelsen i sidste års rapport.
2010/2011
108
De videregående uddannelser
Det samlede antal entreprenørskabsstuderende på 8.162 svarer til 6 pct. af det samlede antal indskrevne stude-rende på et dansk universitet. I skoleåret 2009/2010 var tilsvarende andel af entreprenørskabsstuderende 5,7 pct.I den sammenhæng skal det bemærkes, at det samlede antal indskrevne studerende på universiteterne er stegetmed ca. 5.000 studerende i forhold til 2009 og omfatter i 2010 ca. 135.000 studerende. Hvis det samlede antalstuderende lå på samme niveau som i 2009 ville andelen af entreprenørskabsstuderende være 6,3 pct.Af nedenstående figur 4.16 ses, hvor stor andelen af entreprenørskabsstuderende er på det enkelte universiteti henholdsvis 2009/2010 og 2010/2011. To forholdsvis små universiteter, DTU og IT-U, har begge en stor andelentreprenørskabsstuderende, henholdsvis 19,7 pct. og 15,8 pct. i 2010/2011. CBS er et mellemstort universitetmed ca. 14.000 studerende, men har som business school næsten 14 pct. entreprenørskabsstuderende. DTU ogAAU er de universiteter, hvor der ses den største stigning for andelen af entreprenørskabsstuderende.Deltagelsen i procent af det enkelte universitets antal indskrevne studerende i 2009/2010 og 2010/201120%15%10%5%0IT-UDTUCBSSDUAAUAURUCKUSkoleår 2009/10Skoleår 2010/11
Figur 4.16
Elevdeltagelsen hænger naturligt sammen med hvor mange kurser, der udbydes på det enkelte universitet, oghvor stor opmærksomheden er omkring emnet. Som teknisk universitet har DTU mange ”opfindertyper”, som erinteresserede i produktudvikling og innovation. På handelshøjskoler er det oftest den forretningsmæssige del,der tiltrækker studerende. Søgningen til kurserne er også præget af traditioner, kulturen og miljøet på de enkelteuniversiteter. På de to største universiteter AU og KU er andelen på hhv. 4,6 pct. og 1,7 pct., hvilket kan hængesammen med det brede udbud af uddannelser.Kun for DTU, CBS og AAU ses en stigning i andelen af entreprenørskabsstuderende. At dette ikke er tilfældetfor de andre universiteter, der også oplever en stigning i konkrete tal, skyldes en stigning i det samlede antalindskrevne studerende på universiteterne.På mange af universiteterne er der inden for de seneste år blevet oprettet studenterorganisationer og vækst-huse, der er med til at skabe bevidsthed og miljø omkring entreprenørskab. Samtidig hermed er der øget fokuspå entreprenørskab også fra ledelsernes side, ikke mindst på baggrund af den politiske udmelding om at entre-prenørskab skal have en større plads i uddannelsessystemet. Her kan nævnes Aarhus Universitets nyvundnestatus som Danmarks Entreprenørielle Universitet og KU, DTU og CBS samarbejdet omkring CIEL (CopenhagenInnovation and Entrepreneurship Lab).
2010/2011
De videregående uddannelser
109
4.5.5.7 Kønsfordelingen på antal deltagende studerendeI denne kortlægningsrapport kan vi præsentere en opgørelse af kønsfordelingen blandt deltagerne i entreprenør-skabskurserne på universiteterne. Fremover har vi således nu mulighed for at analysere tendenser og eventuellekønsforskelle blandt entreprenørskabsstuderende.Generelt er de 8.162 deltagere i entreprenørskabsundervisning i skoleåret 2010/2011 fordelt på 4.563 mænd og3.599 kvinder. Dette svarer til en fordelingsprocent på 56 pct. mænd og 44 pct. kvinder på landsbasis.I figur 4.17 ses kønsfordelingen blandt entreprenørskabsstuderende på de 8 universiteter. På CBS, som erden uddannelsesinstitutionen med flest entreprenørskabsstuderende, ses en ligelig fordeling mellem mænd ogkvinder. Den samme tendens ses på Aarhus og Københavns Universitetet, som henholdsvis har en kvindeligdeltagerandel på 50 pct. og 51 pct.På DTU, AAU og SDU ses en overvægt af mandlige studerende, som har deltaget i et entreprenørskabsfag.Forskellen er størst på DTU, hvor 75 pct. af de deltagende studerende i entreprenørskabsfag er mænd. Dennestore overvægt af mænd, skal naturligvis ses i forhold til den generelle kønsfordeling på DTU, som traditionelter omkring 70 pct. mænd og 30 pct. kvinder.572Med den viden in mente er kønsfordelingen blandt entreprenør-skabsstuderende på DTU i højere grad et udtryk for den generelle kønsfordeling på stedet, end det er en specieltbemærkelsesværdig ulige fordeling.57. Kilde: Profil af de studerende, Nyoptag sommer 2007 - Afdelingen for Uddannelse og Studerende
2010/2011
110
De videregående uddannelser
Kønsfordeling blandt entreprenørskabsstuderende på universiteterne i 2010/2011100%90%80%70%60%50%40%30%20%10%0%DTUAAUSDUIT-UCBSAUKURUC75%75%57%56%51%50%49%46%KvinderMændGenerel kønsfordeling25%43%43%44%49%50%51%54%
Figur 4.17
RUC har, som det eneste universitet, en større andel kvinder end mænd blandt de entreprenørskabsstuderende.Her er 54 pct. af de entreprenørskabsstuderende kvinder.Generelt er kønsfordelingen på de 8 danske universiteter 45 pct. mænd og 55 pct. kvinder.581Dette er afspejlet ifigur 4.17 ved den stiplede linje. Trods en generel overvægt af kvinder er der flest mænd, som deltog i et entre-prenørskabsfag.Andelen af kvinder på det enkelte universitet i forhold til andelen af kvinder på entreprenørskabskurser kan ses ifigur 4.18,592som viser, hvorvidt kønsfordelingen på entreprenørskabskurserne afspejler den generelle kønsforde-ling på det enkelte universitet.Som det ses, afspejler den relativt lave andel af kvinder (25 pct.), som tager et entreprenørskabskursus på DTU,den generelle fordeling på universitetet, hvor andelen af kvinder er 27 pct. På RUC følger overvægten af kvinderblandt de entreprenørskabsstuderende den generelt større andel kvinder på universitetet.Generelt ses en underrepræsentation af kvinder i entreprenørskabskurser i forhold den samlede andel på detenkelte universitet. Undtagelsen er på IT-Universitet, hvor 44 pct. af deltagerne var kvinder mod en generel andelpå 30 pct.
58. Kilde: UVM – Samlet kønsfordelingen på landsbasis i 2009 af studerende på en universitetsbachelor, lang videregående uddan-nelse eller en ph.d.59. Kilde: UVM, (EAK) Kønsfordelingen på universiteterne, opgjort 1.okt. 2009.
2010/2011
De videregående uddannelser
111
Andel kvinder på entreprenørskabskurser ift. samlede andel kvinder på universiteterne i 2010/201160%50%40%30%20%10%0%RUCKUAUCBSIT-UAAUSDUDTUAndel kvinder på entreprenørskabskurserAndel kvinder på uddannelsesinstitutionen
Figur 4.18
Den yderligere information omkring kønsfordelingen på fagene giver god mulighed for en dybere undersøgelse afhvilke typer af fag og kurser, som hovedsageligt tiltrækker henholdsvis kvinder og mænd. I nedenstående tabel4.10 er nævnt enkelte entreprenørskabsfag, som adskiller sig ved at have langt flere kvinder end mænd blandtdeltagerne.Entreprenørskabsfag med stor andel kvinderUniversitetCBSRUCSDUAUAUAUTabel 4.10KursusSocial Entrepreneurship: Creating Social Change Using thePower of EntrepreneurshipEntreprenørskab, innovation og kreativitetUdvikling af forretningsidéerEntrepreneurship i oplevelsesøkonomienEntrepreneurship in the Experience EconomyEntrepreneurship, koncept- og forretningsudviklingAndel kvinder78 %88 %89 %78 %83 %90 %Henvisning til bilagSide 182Side 212Side 242Side 264Side 265Side 265
I tabel 4.10 ses seks entreprenørskabsfag, som skiller sig ud angående kønsfordelingen. Andelen af kvinder påde pågældende fag ligger mellem 78 pct. og 90 pct. I tabellen er desuden henvist til de respektive sider i bilag,hvor kursets faglige og pædagogiske fokus kan ses i stjerneskemaet.Det skal bemærkes, at tabellen ikke afslører, hvorvidt faget er tilknyttet en bestemt uddannelse, hvor kønsfor-delingen generelt kan forklare den markante deltagelse af kvinder i kurserne. En mere tilbundsgående analyseaf, hvilke entreprenørskabskurser og –uddannelser som særligt tiltrækker kvinder, ligger ikke inden for dennekortlægnings rammer.
2010/2011
112
De videregående uddannelser
4.5.5.8 SammenfatningKortlægningen viser, at der i 2010/2011 blev udbudt 217 entreprenørskabsfag på de otte danske universiteter.Dette er en stigning på 21 fag, svarende til 11 pct. i forhold til udbuddet i 2009/2010.Generelt er billedet, at de største universiteter udbyder flest kurser, når man ser bort fra Københavns Universitet.Aarhus Universitet ligger sammen med Syddansk Universitet og CBS i toppen med henholdsvis 48 kurser, 47kurser og 46 kurser. CBS og Aalborg Universitet udbyder flest nye kurser, idet de hver især har øget udbuddetmed 5 kurser.Hvis alle studerende på universiteterne skulle have adgang til et entreprenørskabskursus ville der blive trængsel iklasseværelserne med i gennemsnit 623 studerende pr. hold. Men der er dog sket en forbedring i forhold til sidstemåling i 2009/2010, hvor gennemsnittet lå på 660 studerende. Forbedringen på 6 pct. er imponerende, da detsamlede antal universitetsstuderende samtidig er steget.Men det kræver stadig på trods af dette fald et væsentligt større udbud af kurser på alle universiteterne, hvis allestuderende skal kunne deltage i entreprenørskabskurser med en rimelig holdkvotient. I denne måling ser detbedst ud for de studerende på IT-U, hvor der er 233 studerende pr. kursus. Mens der på KU i princippet ville være2.327 på holdet.Fokus i kurserne har ikke ændret sig væsentligt fra 2009/2010. Kategoriseringen af kurserne viser, at der fortsater størst fokus på de klassiske områder som idéudvikling og forretningsplan både i forhold til at starte en nyvirksomhed og i etablerede virksomheder. Andelen af udbudte kurser med fokus på vækst og drift er fortsat endel lavere. Dette område er netop der, hvor mange nystartede virksomheder kommer til kort, så større fokus herville være positivt. Der ses ikke større udsving mht. finansiering og jura; der er fortsat ikke stort fokus på disseområder.Med hensyn til de pædagogiske metoder har underviserne i lighed med sidste år størst fokus på at involvere destuderende og at kurserne er praksisnære. Det handler i høj grad om, at der bruges cases i undervisningen, menkan også indebære besøg af gæsteforelæsere fra erhvervslivet eller besøg i virksomheder og organisationer. Dettværfaglige perspektiv har sværere ved at vinde indpas og den internationale dimension får stadig ikke særlig storopmærksomhed på trods af de perspektiver, der ligger i at uddanne til det globaliserede samfund.
2010/2011
De videregående uddannelser
113
Den største del af kurserne udbydes fortsat på kandidat-niveau, og det er også her den største stigning er sket.Det vil sige, at de fleste entreprenørskabsstuderende har basisfagligheden på plads inden de uddannes i entre-prenørskab. Antallet af ph.d.-kurser er fortsat lille. Blot 13 ud af de 217 kurser udbydes til ph.d.-studerende.I skoleåret 2010/2011 deltog i alt 8.162 studerende i de 217 entreprenørskabskurser, som blev udbudt på dedanske universiteter. Dette er sammenlagt en stigning på 781 studerende fra skoleåret 2009/2010. I alt detteskoleår er det 6 pct. af de danske universitetsstuderende, der deltog i kurser med entreprenørskabsindhold.Dette er en lille stigning fra de 5,7 pct. i 2009/2010. I den sammenhæng skal det bemærkes, at det samlede antalindskrevne studerende på universiteterne er steget med ca. 5.000 studerende i forhold til 2009 og omfatter i 2010ca. 135.000 studerende.Ser man på, hvor stor en andel entreprenørskabsstuderende udgør af det enkelte universitets samlede antalindskrevne studerende er det to forholdsvis små universiteter, DTU og IT-U, der har de største andele på ca. 20pct. Den største stigning i andelen af entreprenørskabsstuderende ses på DTU og AAU.Som noget nyt ser vi i denne opgørelse også på fordelingen af entreprenørskabsstuderende på køn. Analysenviser, at de 8.162 deltagere i entreprenørskabsundervisning i skoleåret 2010/2011 er fordelt på 4.563 mænd og3.599 kvinder. Dette svarer til en fordelingsprocent på 56 pct. mænd og 44 pct. kvinder på landsbasis. Generelter kønsfordelingen på de 8 danske universiteter 45 pct. mænd og 55 pct. kvinder.603Trods en generel overvægt afkvinder blandt universitetsstuderende var der altså flest mænd, som deltog i et entreprenørskabsfag.Der er forskel på fordelingen på de enkelte universiteter. På CBS, Aarhus Universitet og Københavns Universiteter der stort set lige mange mænd og kvinder, der deltog i kurserne, mens der på de resterende er overvægt afmænd; kun på RUC er der flere kvinder end mænd, nemlig 54 pct., der deltog i entreprenørskabskurser.På DTU er det blot 25 pct. af de, som tager et entreprenørskabskursus, der er kvinder. Dette følger den generellefordeling på universitetet, hvor andelen af kvinder er 27 pct. På RUC følger overvægten af kvinder blandt deentreprenørskabsstuderende den generelt større andel kvinder på universitetet.Analysen viser således, at der generelt er flere mænd end kvinder, der deltager i entreprenørskabsundervisningpå de danske universiteter, så fordelingen følger ikke den generelle kønsfordeling blandt universitetsstuderende.
60. Kilde: UVM – Samlet kønsfordeling af studerende på en universitetsbachelor, lang videregående uddannelse eller en ph.d. pålandsbasis i 2009.
2010/2011
114
De videregående uddannelser
4.6
Konkurrenceaktiviteter på de videregående uddannelser
I dette afsnit vil vi koncentrere os om to entreprenørielle konkurrenceforløb på de videregående uddannelser.Start Up Programme611er en entreprenørskabskonkurrence, som henvender sig til studerende på korte og mel-lemlange videregående uddannelser; herunder uddannelser på erhvervsakademierne, professionshøjskolerne, dekunstneriske og kulturelle uddannelser samt de maritime uddannelser. Konkurrenceforløbet udbydes af Fondenfor Entreprenørskab – Young Enterprise.Start Up Programme tilbydes i to forløb, der hænger sammen progressionsmæssigt i forhold til entreprenør-skabsundervisning. Første forløb i konkurrencen er en idé- og innovationskonkurrence, mens andet forløb er etDanmarksmesterskab, der gør det muligt at finde et dansk studenterteam, der kan gå videre i Junior Achievement- Young Enterprise Europe Enterprise Challenge (Europamesterskab).Forløbet bygger videre på det tidligere konkurrenceforløb på de videregående uddannelser, som hed GraduateProgramme. Skoleåret 2010/2011 var første år, Start Up Programme blev afholdt. Der deltog studerende fra 3videregående uddannelsesinstitutioner: Erhvervsakademiet Aarhus, Syddansk Erhvervsskole samt fra Tradium iRanders, som ligger under Erhvervsakademiet Dania. Det samlede antal deltagere, der stillede op til DM konkur-rencen, var 43 heraf 10 kvinder.Start Up Programme bliver som en enkeltstående konkurrence ikke direkte inkluderet i denne kortlægnings sam-lede tal. Men hvis forløbet er forankret i et specifikt entreprenørskabskursus, bliver antallet af studerende herigen-nem medregnet i opgørelsen. I skoleåret 2010/2011 kom alle deltagerne fra kurser, som i forvejen var inkluderet ikortlægningen, og er derfor talt med i opgørelsen.61. Mere information her:www.ffe-ye.dk
2010/2011
De videregående uddannelser
115
En anden aktør på de videregående uddannelser er Venture Cup,622som inspirerer og hjælper studerende på devideregående uddannelser med idéudvikling i forbindelse med selve konkurrencen Venture Cup. Dette sker bl.a.igennem motiverende events og netværksmuligheder. Til forskel fra Start Up konkurrencen, arbejder Venture Cupudelukkende med universitetsstuderende og dette sker i altovervejende grad uden for den formelle undervisning.I skoleåret 2010/2011 deltog 1.159 studerende i konkurrenceforløbet Venture Cup. I konkurrenceforløbet bliverdeltagerfeltet løbende skåret ned, og mere intensive kurser og camps bliver afholdt for de tilbageværende. Ven-ture Cup skaber bl.a. opmærksomhed om idékonkurrencen og deres andre aktiviteter ved at holde korte præsen-tationer ude på universiteterne. Herigennem er Venture Cup nået ud til over 20.000 studerende. Herudover har3.532 studerende deltaget i Venture Cups andre præsentationer, workshops eller events.Deltagerne i Venture Cup bliver ikke inkluderet i kortlægningens samlede antal entreprenørskabsstuderende,idet forløbet ikke er ECTS-givende, hvilket er grundlæggende for at aktiviteter kan inkluderes i opgørelsen for devideregående uddannelser. Vi finder det dog væsentligt at nævne Venture Cup i denne sammenhæng, da det eren vigtig samarbejdspartner i forbindelse med at få sat entreprenørskab, innovation og iværksætteri på dagor-denen på universitetsområdet. Venture Cups aktiviteter er i væsentlig grad medvirkende til, at de studerende fårinteresse for entreprenørskab og mulighed for helt konkret at engagere sig i området.4.7Opsummering
I skoleåret 2010/2011 deltog i alt 17.286 studerende på de videregående uddannelser i entreprenørskabsunder-visning. Dette antal svarer til 7,9 pct. af alle 218.341 studerende på de videregående uddannelser. De studerendefordeler sig på erhvervsakademier, professionshøjskoler, maritime uddannelser, kunstneriske og kulturelle uddan-nelser samt på universiteterne.Det overordnede tal kan ikke umiddelbart sammenlignes med tallet for 2009/2010, som lå på knap 11 pct., idetopgørelsen nu er blevet mere præcis mht. til registrering af kurser og studerende på erhvervsakademierne ogprofessionshøjskolerne. På de øvrige uddannelsessegmenter vil vi i det følgende sammenligne med målingen for2009/2010.På de 9 erhvervsakademier har vi registreret 53 entreprenørskabskurser i skoleåret 2010/2011 med i alt 3.500deltagende studerende. Dette svarer til, at 22 pct. af de 15.816 studerende på landets erhvervsakademier hargennemgået et entreprenørskabskursus i skoleåret 2010/2011. Udbuddet af kurser er størst på Aarhus Erhvervsa-kademi samt på Erhvervsakademi Lillebælt. Derimod har Copenhagen Business Academy og ErhvervsakademiDania flere studerende igennem et kursus. Dermed ses ingen direkte sammenhæng mellem antallet af udbudtekurser og antal deltagende studerende.På landets 11 professionshøjskoler har vi registreret 79 entreprenørskabskurser i skoleåret 2010/2011 med i alt3.923 deltagende studerende. Dette svarer til, at 6,6 % af de 59.462 studerende på landets professionshøjskolerhar gennemgået et entreprenørskabskursus i skoleåret 2010/2011. Både mht. udbud af entreprenørskabskurserog antal deltagere ligger VIA University College bedst placeret.62. Mere information her: www.venturecup.dk
2010/2011
116
De videregående uddannelser
På de maritime uddannelser mangler entreprenørskabsundervisning endnu at blive integreret i undervisningen påen del af institutionerne. Vi kan dog konkludere, at 365 studerende svarende til 15,3 pct. af de 2.379 studerendepå en maritim uddannelse har deltaget i et entreprenørskabskursus i skoleåret 2010/2011. Dette er en klar frem-gang fra de 259 studerende i 2009/2010.En fjerdedel af alle studerende ved de kunstneriske og kulturelle uddannelsesinstitutioner deltog i entreprenør-skabsundervisning i 2010/2011. Der er i alt identificeret 21 kurser med entreprenørskabsindhold på de kunstne-riske og kulturelle videregående uddannelser samt 3 tværinstitutionelle initiativer udbudt af CAKI. Fem af dissekurser er nye og blev udbudt på Danmarks Designskole, IVA og Aarhus Arkitektskole. Det samlede antal studeren-de, der deltog i entreprenørskabskurser er 1.336, hvilket svarer til knap 25 pct. af det samlede antal indskrevnestuderende på 5.421. Dette er en væsentlig stigning fra de 18 pct., der er registreret for 2009/2010.Arkitektskolen Aarhus, Designskolen Kolding og Danmarks Designskole er de uddannelsesinstitutioner, hvor fleststuderende deltog i entreprenørskabsundervisning i skoleåret; de tegner sig tilsammen for 84 pct. af de entrepre-nørskabsstuderende.Kortlægningen viser, at der i 2010/2011 blev udbudt 217 entreprenørskabskurser på de 8 danske universiteter.Dette er en stigning på 21 fag, svarende til 11 pct. i forhold til udbuddet i 2009/2010. I alt 8.162 studerende deltogi entreprenørskabskurserne, hvilket er en stigning på 651 studerende fra skoleåret 2009/2010. I alt dette skoleårer det 6 pct. af de danske universitetsstuderende, der deltog i kurser med entreprenørskabsindhold. Dette eren lille stigning fra de 5,7 pct. i 2009/2010. I den sammenhæng skal det dog bemærkes, at det samlede antalindskrevne studerende på universiteterne er steget med ca. 5.000 studerende i forhold til 2009 og omfatter i 2010ca. 135.000 studerende.Generelt er billedet, at de største universiteter udbyder flest kurser, når man ser bort fra Københavns Universitet.Aarhus Universitet ligger sammen med Syddansk Universitet og CBS i toppen med henholdsvis 48 kurser, 472010/2011
De videregående uddannelser
117
kurser og 46 kurser. CBS og Aalborg Universitet udbyder flest nye kurser, idet de hver især har øget udbuddetmed 5 kurser.Som noget nyt ser vi i denne opgørelse også på fordelingen af entreprenørskabsstuderende på universiteternepå køn. Analysen viser, at de 8.162 deltagere i entreprenørskabsundervisning i skoleåret 2010/2011 er fordeltpå 4.563 mænd og 3.599 kvinder. Dette svarer til en fordelingsprocent på 56 pct. mænd og 44 pct. kvinder pålandsbasis. Generelt er kønsfordelingen på de 8 danske universiteter 45 pct. mænd og 55 pct. kvinder.633Trods engenerel overvægt af kvinder blandt de universitetsstuderende var der altså flest mænd, som deltog i et entrepre-nørskabsfag.På de videregående uddannelser kører to entreprenørielle konkurrenceforløb, dels Start Up Programme (udbydesaf Fonden for Entreprenørskab – Young Enterprise), som henvender sig til studerende på erhvervsakademierne,professionshøjskolerne, de kunstneriske og kulturelle uddannelser samt de maritime uddannelser. Dels VentureCup, hvori universitetsstuderende kan deltage. Konkurrencedeltagerne er kun talt med i opgørelsen, hvis konkur-rencen er et led i den formelle undervisning.Samlet set er der et øget udbud af kurser og uddannelser med entreprenørskabsinhold og på de segmenter, hvordet er muligt at sammenligne med 2009/2010, ses også en stigning i antallet af studerende, der deltager i under-visningen. På universiteterne hvor vi har set på kønsfordelingen, viser det sig at flere mænd end kvinder deltageri entreprenørskabsundervisning; 56 pct. mænd mod 44 pct. kvinder.Ser vi på fordelingen af de entreprenørskabsstuderende på segmenter i forhold til segmenternes størrelse, ses, atde studerende på erhvervsakademierne, der deltager i entreprenørskabsundervisning, udgør en femtedel af alleentreprenørskabsstuderende på de videregående uddannelser på trods af, at erhvervsakademistuderende kunudgør 7 pct. af den samlede bestand. De kunst- og kulturstuderende udgør også en større andel af de entrepre-nørskabsstuderende end deres andel af det totale antal egentlig retfærdiggør; 8 pct. mod 2 pct. Derimod udgørde universitetsstuderende 47 pct. af de entreprenørskabsstuderende skønt det totalt er næsten to tredjedele (62pct.) af de studerende på de videregående uddannelser, der går på universitetet.Det er vanskeligt at sige noget entydigt om denne fordeling af de entreprenørskabsstuderende. De forskelligesegmenters og enkelte institutioners udbud af uddannelser og disses karakter, eksempelvis hvor merkantilt ret-tede de er, eller hvor praktisk betonede de er, spiller givetvis ind i forhold til deres udbud af entreprenørskabsun-dervisning. Hertil kommer kultur og traditioner og institutionernes åbenhed over for dette forholdsvis nye undervis-ningsområde.Generelt er entreprenørskab rimeligt integreret i kursusudbuddet på de merkantile og tekniske uddannelser, ogder er nu også tegn på, at entreprenørskabsundervisning vinder indpas på uddannelsesområder, som ikke umid-delbart synes oplagte fx humaniora, ernærings- og sundhedsområdet, ergoterapi og fysioterapi samt pædagog-uddannelserne.
63. Kilde: UVM – Samlet kønsfordeling af studerende på en universitetsbachelor, lang videregående uddannelse eller en ph.d. pålandsbasis i 2009.
2010/2011
5. Konklusion5Konklusion1181191211221235.1 Grundskolen5.2 Ungdomsuddannelserne5.3 De videregående uddannelser5.4 Samlet konklusion
6. Perspektivering6Perspektivering124
Konklusion
119
I denne rapport følger vi op på den første kortlægning fra november 2010, som afdækkede og kortlagde denkonkrete entreprenørskabsundervisning, der udbydes på alle niveauer af det danske uddannelsessystem. Kort-lægningen tilstræber at vise i tal, hvor udbredt entreprenørskabsundervisning er på uddannelserne fra grundskoletil universitet, samt hvor mange elever og studerende, der modtager denne undervisning. Kortlægningen dækkerskoleåret 2010/2011.Entreprenørskabsundervisning defineres i denne sammenhæng ud fra en bred forståelse af entreprenørskab:Entreprenørskab er, når der bliver handlet på muligheder og gode idéer, og disse bliver omsat til værdifor andre. Den værdi, der skabes, kan være af økonomisk, kulturel eller social art.Entreprenørskabsundervisning er praksisorienteret undervisning, der inddrager omverdenen, understøtter krea-tivitet samt tilskynder til foretagsomhed og handling. Det er eleven/den studerende, der er aktiv i læringsproces-sen, som foregår i samspil med andre, og underviseren fungerer som rådgiver og rollemodel.Uddannelse i entreprenørskab handler i bred forstand om at elever og studerende får kendskab til og viden omentreprenørskab og entreprenøriel tankegang samt udvikler deres evner til at handle entreprenørielt.Denne rapport er en kvantitativ opgørelse over antallet af deltagere i entreprenørskabsundervisning på de for-skellige uddannelsessegmenter. Udover at give et overblik over status quo på uddannelsesområdet med hensyntil undervisning i entreprenørskab vises udviklingen fra forrige skoleår samt gøres rede for, hvordan fordelingen erpå køn på ungdomsuddannelser og på universitetsuddannelserne.
5.1
Grundskolen
Kortlægningen viser, at i skoleåret 2010/2011 blev mindst 35.333 elever undervist i entreprenørskab i grundsko-len, hvilket svarer til 5 pct. af alle knap 700.000 elever. Dette tal skal ses som et minimum og dækker således kunover den undervisning og de aktiviteter, FFE-YE har kunnet registrere.Indsamlingen af oplysninger til udbredelsen af entreprenørskabsundervisning er foregået på flere måder: ved enspørgeskemaundersøgelse blandt lærere, indhentning af information fra skoler, kommuner og cfu-konsulentersamt brug af data fra FFE-YEs egne opgørelser.Et nyudviklet koncept for en kortlægning blev gennemført som en spørgeskemaundersøgelse blandt alle landetslærere. Vi modtog besvarelser fra lærere på 183 skoler ud af alle 2.223 skoler; dvs. ca. 8 pct. af landets skolermedvirker i denne undersøgelse.Analysen baseret på lærernes besvarelser viser, at 188 af de i alt 424 lærere, der medvirkede i undersøgelsen,underviser i entreprenørskab i en eller anden form - vi kalder det ’Entreprenørskab som metode’. Af disse under-viser 46 lærere, svarende til 11 pct., i den klassiske form af entreprenørskab, som indebærer undervisning i øko-nomi og marked. Andre 16 lærere (4 pct.) har ikke fokus på økonomisk forståelse, men dog på værdiskabelse.
2010/2011
120
Konklusion
I undersøgelsen er der spurgt ind til forskellige temaer: Entreprenørskab, Økonomisk forståelse, Fagfaglighed,Inddragelse af lokalmiljø, Elevinvolvering, Tværfaglighed og Globalt perspektiv. Herudover stilles der spørgsmåltil, hvilken fase læreren fokuserer på: Kreativitet, Innovation, Iværksættelse.Analysen viser, at der i entreprenørskabsundervisningen generelt arbejdes en del med kreativitet, og i tilsvarendegrad med innovation, altså processen fra idé til udviklet produkt. Det generelle billede er, at der ikke inden fornoget tema er fokus på iværksættelse af projektet i væsentlig grad.Undervisning i ’Klassisk entreprenørskab’ forekommer især i de ældste klasser, 7.-10. klasse, mens undervisningi Entreprenørskab som metode forekommer næsten lige så ofte på mellemtrinnet. Generelt tyder det altså på, atjo snævrere definitionen af entreprenørskabsundervisningen er, jo højere klassetrin undervises der på.Resultatet af spørgeskemaundersøgelsen er, at 14.816 elever bliver undervist i entreprenørskab i en eller andenform. Dette svarer til 2 pct. af alle elever i grundskolen. Tallene er fremkommet på grundlag af lærernes opgivelseaf hvilke klassetrin, de underviser på samt tal for skolernes elevbestand fra Undervisningsministeriets Databank.Ud over spørgeskemaundersøgelsen, der danner basis for kortlægningen, har FFE-YE løbende registreret sær-lige aktiviteter, hvori i alt 5.428 elever deltog baseret på information fra skoler og kommuner.Udlevering af FFE-YE’s egne materialer til entreprenørskabsundervisning i grundskolen løb i 2010/2011 op i12.196 stk.Lærere i Netværk for Entreprenørskab og Innovation i Skolen (NEIS) estimeres at undervise mindst 2.893 elever ientreprenørskab i en eller anden form.For skoleåret 2009/2010 viste kortlægningen, at mindst 3,5 pct. af landets skoleelever blev undervist i entrepre-nørskab. Stigningen til 5 pct. kan tolkes i retning af, at fokus på entreprenørskab ude på skolerne er øget, menskyldes nok også i høj grad, at dette års kortlægning er mere dækkende end sidste års, omend spørgeskemaun-dersøgelsen langt fra opnåede en tilfredsstillende svarprocent. Antallet af elever skal derfor ses som et minimumog ikke som den fulde mængde. Der er grund til at tro, at en højere svarprocent ville vise, at et tilsvarende højereantal lærere underviser i entreprenørskab i en eller anden form.
2010/2011
Konklusion
121
5.2
Ungdomsuddannelserne
I 2010/2011 har 63.412 elever fra ungdomsuddannelserne, svarende til 25 pct. af alle 252.644 elever deltaget ientreprenørskabsundervisning; enten i form af formel undervisning i fag på en gymnasial eller erhvervsfaglig ud-dannelse, gennem udleveret undervisningsmaterialer eller via et konkurrenceforløb.Dette er en stigning fra de 22 pct. der blev målt i 2009/2010. Opgørelserne er dog ikke fuldstændigt sammenlig-nelige, idet opgørelsesmetoden er ændret på enkelte områder.Samlet har 3,6 pct. af eleverne på stx/hf modtaget undervisning i et entreprenørskabsfag – mod 2,8 pct. iskoleåret 2009/2010. På hhx-uddannelsen har 84,1 pct. af eleverne modtaget undervisning i entreprenørskab iskoleåret 2010/11. For htx ligger andelen på 79,8 pct. Disse høje andele for de erhvervsrettede gymnasiale ud-dannelser skyldes, at et fag på hver retning er obligatorisk for eleverne. På stx/hf ligger entreprenørskab i valgfag.På de erhvervsfaglige ungdomsuddannelser (EUD) har 15.137 elever deltaget i et entreprenørskabsmodul. Dettesvarer til 11,8 pct. af alle 128.130 EUD-elever, hvilket er en stigning fra de 10,4 pct. i 2009/2010.De to længerevarende konkurrenceforløb Company Programme samt Innovation & Design er samlet set voksetmarkant deltagermæssigt de seneste år. I skoleåret 2010/11 har 3.798 elever været igennem et af forløbene.Deltagerantallet har siden 2003/04 vokset sig over 3 gange så stort i 2010/11. Deltagerne kommer hovedsageligtfra de erhvervsrettede gymnasiale uddannelser (hhx og htx) samt fra handelsskolens grundforløb (HG).I alt er der optalt 14.975 elever på ungdomsuddannelserne, som er blevet undervist med særlige materialer fraYoung Enterprise, har deltaget i konkurrencer inklusiv Company Programme og Innovation & Design eller i øvrigeaktiviteter i skoleåret 2010/2011.Analysen viser, at andelen af kvinder blandt alle elever der deltager i entreprenørskabsfag er næsten 8 procentpoint lavere end blandt alle elever på ungdomsuddannelserne, hvor de udgør 49 pct. Andelen af kvinder, derdeltager i entreprenørskabsundervisningen afspejler dog stort set den generelle andel af kvinder på de enkelteungdomsuddannelser. Undtagelsen er dog stx/hf hvor kvinder udgør 44 pct. i entreprenørskabsfagene modgenerelt 61 pct. På de erhvervsrettede gymnasiale uddannelser ses en mere repræsentativ kønsfordeling blandtentreprenørskabseleverne; på hhx udgør kvinderne 43 pct. i entreprenørskabsfagene mod den generelle andelpå 47 pct. På htx er det 22 pct. mod 23 pct. På erhvervsuddannelserne er hovedparten på den merkantile retningkvinder; på entreprenørskabsmoduler er det 60 pct. mod den generelle andel på 66 pct. På de andre indgange erforskellen lidt større: 28 pct. mod 36 pct. Andelen af kvinder, der deltog i CP for skoleåret 2010/2011 er 40,4 pct.2010/2011
122
Konklusion
5.3
De videregående uddannelser
I skoleåret 2010/2011 deltog i alt 17.286 studerende på de videregående uddannelser i entreprenørskabsunder-visning. Dette antal svarer til 7,9 pct. af alle 218.341 studerende på de videregående uddannelser. De stude-rende fordeler sig på erhvervsakademier, professionshøjskoler, maritime uddannelser, kunstneriske og kulturelleuddannelser samt på universiteterne.Det overordnede tal kan ikke umiddelbart sammenlignes med tallet for 2009/2010, som lå på knap 11 pct., idetopgørelsen nu er blevet mere præcis mht. til registrering af kurser og studerende på erhvervsakademierne ogprofessionshøjskolerne.På de 9 erhvervsakademier har vi registreret 53 entreprenørskabskurser i skoleåret 2010/2011 med i alt 3.500deltagende studerende. Dette svarer til, at 22 pct. af de 15.816 studerende på landets erhvervsakademier hargennemgået et entreprenørskabskursus i skoleåret 2010/2011.På landets 11 professionshøjskoler er 79 entreprenørskabskurser registreret i skoleåret 2010/2011 med i alt3.923 deltagende studerende. Dette svarer til, at 6,6 % af de 59.462 studerende på landets professionshøjskolerhar gennemgået et entreprenørskabskursus i skoleåret 2010/2011.På de maritime uddannelser har 365 studerende svarende til 15,3 pct. af de 2.379 studerende på en maritimuddannelse deltaget i et entreprenørskabskursus i skoleåret 2010/2011. Dette er en klar fremgang fra de 259studerende i 2009/2010.En fjerdedel af alle studerende ved de kunstneriske og kulturelle uddannelsesinstitutioner deltog i entreprenør-skabsundervisning i 2010/2011. Det samlede antal studerende, der deltog i entreprenørskabskurser er 1.336,hvilket svarer til knap 25 pct. af det samlede antal indskrevne studerende på 5.421. Dette er en væsentlig stig-ning fra de 18 pct., der er registreret for 2009/2010.Kortlægningen viser, at der i 2010/2011 blev udbudt 217 entreprenørskabskurser på de 8 danske universiteter.Dette er en stigning på 21 fag, svarende til 11 pct. i forhold til udbuddet i 2009/2010. I alt 8.162 studerende deltogi entreprenørskabskurserne, hvilket er en stigning på 781 studerende fra skoleåret 2009/2010. I alt dette skoleårer det 6 pct. af de danske universitetsstuderende, der deltog i kurser med entreprenørskabsindhold. Dette eren lille stigning fra de 5,7 pct. i 2009/2010. I den sammenhæng skal det dog bemærkes, at det samlede antalindskrevne studerende på universiteterne er steget med ca. 5.000 studerende i forhold til 2009 og omfatter i 2010ca. 135.000 studerende.Som noget nyt ser vi i denne opgørelse også på fordelingen af entreprenørskabsstuderende på universiteternepå køn. Trods en generel overvægt af kvinder blandt de universitetsstuderende var der flest mænd, som deltog iet entreprenørskabsfag. Analysen viser en fordelingsprocent på 56 pct. mænd og 44 pct. kvinder på landsbasis.Generelt er kønsfordelingen på de 8 danske universiteter 45 pct. mænd og 55 pct. kvinder.Samlet set er der et øget udbud af kurser og uddannelser med entreprenørskabsinhold på de videregående ud-
2010/2011
Konklusion
123
dannelser, og på de segmenter, hvor det er muligt at sammenligne med 2009/2010, ses også en stigning i antalletaf studerende, der deltager i undervisningen.En femtedel af alle entreprenørskabsstuderende på de videregående uddannelser går på et erhvervsakademi. Dekunst- og kulturstuderende udgør 8 pct., mens 2 pct. er i gang med en maritim uddannelse. De resterende 47 pct.er universitetsstuderende.Det er vanskeligt at sige noget entydigt om denne fordeling af de entreprenørskabsstuderende. De forskelligesegmenters og enkelte institutioners udbud af uddannelser og disses karakter, eksempelvis hvor merkantilt ret-tede de er, eller hvor praktisk betonede de er, spiller givetvis ind i forhold til deres udbud af entreprenørskabsun-dervisning. Hertil kommer kultur og traditioner og institutionernes åbenhed over for dette forholdsvis nye undervis-ningsområde.Generelt er entreprenørskab rimeligt integreret i kursusudbuddet på de merkantile og tekniske uddannelser, ogder er nu også tegn på, at entreprenørskabsundervisning vinder indpas på uddannelsesområder, som ikke umid-delbart synes oplagte fx humaniora, ernærings- og sundhedsområdet, ergoterapi og fysioterapi samt pædagog-uddannelserne.
5.4
Samlet konklusion
Den overordnede konklusion på denne kortlægning, der dækker skoleåret 2010/2011, er at:•Samlet set har 116.031 af alle 1.170.604 danske skoleelever og studerende deltaget i entreprenørskabsunder-visning, hvilket svarer til knap 10 pct. Dette er en stigning fra den første kortlægning af udbredelsen af entre-prenørskabsundervisning i det danske skolesystem i skoleåret 2009/2010, hvor andelen lå på 8,4 pct.Mindst 35.333 elever svarende til 5 pct. af alle knap 700.000 elever i grundskolen undervises i kreativitet,innovation og entreprenørskab i grundskolen.63.412 elever på ungdomsuddannelserne, svarende til 25 pct. af alle 252.664 elever har deltaget i undervis-ning, der øger deres kendskab til og viden om entreprenørskab samt deres entreprenørielle kompetencer.I alt 17.286 studerende på de videregående uddannelser deltog i entreprenørskabskurser og -uddannelser.Dette antal svarer til 7,9 pct. af alle 218.341 studerende på de videregående uddannelser.
•
•
•
2010/2011
124
Perspektivering
6
Perspektivering
Det tager tid at udbrede entreprenørskabsundervisning til alle niveauer og retninger i de danske skoler og ud-dannelsesinstitutioner. Denne kortlægning har vist, at der bestemt er øget fokus på, at elever og studerende skalundervises, så de opnår entreprenørielle kompetencer, men alle de gode initiativer er ikke fuldt foldet ud i konkretundervisning endnu. I dette skoleår 2011/2012, som lige er begyndt, er mange nye projekter nået fra udviklings-fasen til implementering. Så næste års opgørelse vil sandsynligvis vise en yderligere udbredelse af entreprenør-skabsundervisning til flere elever og studerende på mange nye områder.Fonden for Entreprenørskab – Young Enterprise har startet arbejdet med at udvikle en metode til måling af effek-ten af entreprenørskabsundervisning. Vi har bl.a. etableret et projekt, som gennem en årrække følger en gruppeunge gennem deres videre uddannelse og karriere. Projektet vil give værdifuld viden til, hvilken indflydelse en-treprenørskabsundervisning har på den enkeltes holdning og adfærd i forhold til valg af uddannelse, start af virk-somhed og indtjening. Yderligere gennemføres et ph.d.-projekt, der på universitetsniveau ser på undervisningensindflydelse på de studerendes entreprenørielle self-efficacy (tiltro til egne evner), intentioner og adfærd. Gennemviden om, hvilken indflydelse forskellige typer entreprenørskabsundervisning har på elever og studerende skabesmulighed for at prioritere og målrette udviklingen inden for området fremadrettet. Formålet med projekterne er atunderstøtte formodningen om, at når elever og studerende får viden om entreprenørskab og udvikler evner ogkompetencer til at handle entreprenørielt, så vil de kunne bidrage til Danmarks konkurrenceevne, fordi de starternye virksomheder og bringer innovation ind i eksisterende virksomheder og organisationer.
2010/2011
7. BilagGrundskolen1: Mail til skolelederne2: GSK Survey3: Analyse-matricer4: NEIS, grundskoler126128138139De videregående uddannelser9: Kategoriseringsmodellen10: Oversigt over entreprenørskabskurserpå Erhvervsakademierne11: Oversigt over entreprenørskabs-kurser på Professionshøjskolerne12: De maritime uddannelserUngdomsuddannelserne5: Spørgeskema til uddannelsesinstitutioner6: Estimation af elevdeltagelse på fagetTeknologi7: Skema til dataindsamling på EUD8: NEIS, ungdomsuddannelser140147148149150154157160
13: De kunstneriske og kulturelle uddannelser 16114: Universiteterne163
126
Bilag - Grundskolen
Bilag 1: Mail til skolelederne
Emne: Kreativitet, innovation og selvstændighed i grundskolenKære skolelederFonden for Entreprenørskab – Young Enterprise arbejder for at elever og studerende bliver under-vist, så de forlader uddannelsessystemet med evner og kompetencer til at tænke selvstændigt, håndtereusikkerhed, identificere og udnytte nye muligheder, samt sætte sig ambitiøse mål og nå dem. Fonden ernedsat af de fire ministerier, der har uddannelsesinstitutioner under sig: UVM, Videnskabsministeriet,Økonomi- og Erhvervsministeriet og Kulturministeriet i januar 2010.Fonden udgiver årligt en større kortlægning af entreprenørskabsundervisning på alle uddannelser i heleuddannelsessystemet. Vi har en fornemmelse af, at der i grundskolen allerede er stort fokus på temaersom kreativitet, innovation og selvstændighed ud fra den kontakt, vi har med skoler fordelt over helelandet, men vi vil gerne have et mere solidt grundlag for en egentlig analyse.Vi beder dig derfor om at videresende nedenstående til lærerne på din skole, hvori vi beder dem deltage ien spørgeskemaundersøgelse. Det drejer sig om maksimalt 21 spørgsmål, der for størstedelens vedkom-mende besvares med et kryds. Besvarelsen er anonym, men skolens samlede besvarelse kan I efterføl-gende få adgang til. Du vil på den måde få en unik mulighed for at tage pulsen på din skoles indsats påområdet og i den endelige rapport vil du kunne sammenligne skolens resultat med det generelle niveau.Den enkelte skole vil ikke kunne identificeres i rapporten.Du vil på vores hjemmeside www.ffe-ye.dk kunne læse meget mere om organisationen, vores arbejde ogde tilbud om materialer, seminarer, netværk vi har til skoler.Det er af stor betydning, at så mange så muligt deltager, så vi får et så reelt billede som muligt. Vi håberderfor meget, at I vil medvirke i denne første unikke undersøgelse, der dækker alle landets grundskoler.Du er meget velkommen til at ringe eller skrive, hvis du kunne tænke dig at høre mere om undersøgelseneller vores arbejde generelt. Og du er selvfølgelig og velkommen til selv at afprøve spørgeskemaet pådette link: http://www.surveymonkey.com/s/Kreativitet_Innovation_og_Selvstaendighed_TestMed venlig hilsenLene VestergaardMaster i Ledelse og InnovationTeamleder | Videncenter og Analyseenheden+45 2442 0675Fonden for Entreprenørskab - Young EnterpriseEjlskovsgade 3D | 5000 Odense C | www.ffe-ye.dk--------------------------------------------------------------------Entreprenørskab - Fra ABC til ph.d.!Vi håber, du vil videresende nedenstående med en anbefaling til lærerne om at deltage:
2010/2011
Bilag - Grundskolen
127
Mail til lærerneKære lærerDer er meget fokus på, hvordan elever klarer sig i test med fokus på læsning, matematik og naturvidenskab. Hardu lyst til at være med i en undersøgelse, der har fokus på om eleverne får undervisning, der støtter dem i at værekreative, initiativrige og handlekraftige samtidig med at de opfylder læringsmålene? Spørgsmålene vil give dig enmulighed for at reflektere over din egen undervisning og måske give inspiration til nye temaer og områder at tagefat på i undervisningen.Vi vil med denne undersøgelse afdække omfanget af undervisning i kreativitet, innovation og selvstændighed igrundskolen. Spørgsmålene handler derfor dels om, hvordan du underviser, dels om hvilket indhold din undervis-ning har. Vi har søgt at give konkrete eksempler undervejs for at gøre det nemmere for dig at besvare spørgsmålene.Undersøgelsen retter sig mod alle klassetrin, derfor er det ikke sikkert, du finder alle spørgsmål lige relevante fordet/de klassetrin, du selv underviser på. Det håber vi, du vil bære over med. Fra en prøveperiode ved vi, at det tagerunder 10 minutter at besvare alle spørgsmål, og du vil maksimalt blive bedt om at besvare 21.Klik på dette link og følg blot anvisningerne:http://www.surveymonkey.com/s/Kreativitet_innovation_og_selvstaendighedFrist for besvarelse er den 6. september 2011Din besvarelse er anonym, men vi vil bede dig angive, hvilken skole du underviser på, for at du og din skole kanhave gavn af besvarelserne senere hen. Vi forestiller os, at I vil kunne bruge resultatet i jeres fortsatte udviklingsar-bejde, hvis I ønsker det. Du er velkommen til at kontakte os og bede om et samlet resultat for jeres skole.Vi lader resultatet af denne undersøgelse indgå i en større kortlægning af entreprenørskabsundervisning på alleuddannelser i hele uddannelsessystemet. Den endelige rapport, der dækker hele uddannelsessystemet, udkommeri november og kan downloades fra eller bestilles i trykt form via www.ffe-ye.dk .På hjemmesiden kan du også læse meget mere om det arbejde FFE-YE gør for at udbrede undervisning i kreati-vitet, innovation og selvstændighed og hvilke tilbud (oftest gratis) i form af seminarer, netværk og materialer, derer til lærere i grundskolen.Jeg kan tilføje, at vi bl.a. samarbejder med Danmarks Lærerforening, som støtter vores arbejde for at unge men-nesker lærer at tænke anderledes og tage initiativ.”Kreativitet og idégenerering er ikke et naturgivent talent, men en egenskab som kan læres af alle gennem under-visning. I Fonden for Entreprenørskab – Young Enterprise har vi en samarbejdspartner som støtter vores mål om engrundskole med øget fokus på kreativitet, innovation og selvstændighed. Disse kvalifikationer er afgørende for, atelever kan tage ansvar for deres eget liv og skabe værdi for sig selv og andre,” udtaler Anders Bondo Christensen,Formand for Danmarks Lærerforening.På forhånd tak for din besvarelse.Med venlig hilsen ... Lene Vestergaard (...)Entreprenørskab - Fra ABC til ph.d.!Entreprenørskab kan læres. Det er grundstenen i Fonden for Entreprenørskab – Young Enterprise (FFE-YE). Aktiviteterne og måderne det gøres påer mange, og der udvikles stadig nye rammer så det sikres at der uddannes initiativrige og handlekraftige unge, der kan bidrage til vækst og udviklingi fremtidens Danmark. FFE-YE dækker alle uddannelsesniveauer, og sikrer dermed progressionen i entreprenørskabs-undervisning – fra grundskolentil de videregående uddannelser. Bag Fonden for Entreprenørskab – Young Enterprise står en række af sponsorere og samarbejdspartnere samt etministerielt partnerskab bestående af Økonomi- og Erhvervsministeriet, Ministeriet for Videnskab, Udvikling og Teknologi, Undervisningsministeriet ogKulturministeriet.
2010/2011
128
Bilag - Grundskolen
Bilag 2: GSK Survey undersøgelse
2010/2011
Bilag - Grundskolen
129
2010/2011
130
Bilag - Grundskolen
2010/2011
Bilag - Grundskolen
131
2010/2011
132
Bilag - Grundskolen
2010/2011
Bilag - Grundskolen
133
2010/2011
134
Bilag - Grundskolen
2010/2011
Bilag - Grundskolen
135
2010/2011
136
Bilag - Grundskolen
2010/2011
Bilag - Grundskolen
137
2010/2011
138
Bilag - Grundskolen
Bilag 3 - Analyse-matricerEntreprenørskab som metode – analyse-matrixTemaer/FaserEntre-prenørskab-Økonomiskforståelse-Fag-faglighed Inddragelseaf lokalmiljøJa – min.1 point iunderspørgs-mål(Min. 1)(Min. 1)Ja – min.1 point iunderspørgs-mål(Min. 1)(Min. 1)Elevinvol-veringJaTværfaglig-hedJa – min.1 point iunderspørgs-mål(Min. 1)(Min. 1)Globalt pers-pektiv-
Kreativitet(idéudvikling)Innovation(fra idé til ud-viklet produkt)Iværksættel-se(gennemfø-relse)
--
--
12
--
-
-
(Min. 1)
(Min. 1)
1
(Min. 1)
-
Klassisk entreprenørskab – analyse-matrixTemaer/FaserEntre-prenørskabJa – min.1 point iunderspørgs-målKreativitet(idéudvikling)Innovation(fra idé til ud-viklet produkt)Iværksættel-se(gennemfø-relse)(Min. 1)(Min. 1)ØkonomiskforståelseJa – min.1 point iunderspørgs-mål(Min. 1)(Min. 1)Fag-faglighed Inddragelseaf lokalmiljøJa – min.1 point iunderspørgs-mål(Min. 1)(Min. 1)Ja – min.1 point iunderspørgs-mål(Min. 1)(Min. 1)Elevinvol-veringJaTværfaglig-hedJa – min.1 point iunderspørgs-mål(Min. 1)(Min. 1)Globalt pers-pektiv-
(Min. 1)(Min. 1)
--
(Min. 1)
(Min. 1)
(Min. 1)
(Min. 1)
(Min. 1)
(Min. 1)
-
Entreprenørskab som værdiskabelse – analyse-matrixTemaer/FaserEntre-prenørskabJa – min.1 point iunderspørgs-målKreativitet(idéudvikling)Innovation(fra idé til ud-viklet produkt)Iværksættel-se(gennemfø-relse)(Min. 1)(Min. 1)Økonomiskforståelse-Fag-faglighed Inddragelseaf lokalmiljøJa – min.1 point iunderspørgs-mål(Min. 1)(Min. 1)Ja – min.1 point iunderspørgs-mål(Min. 1)(Min. 1)Elevinvol-veringJaTværfaglig-hedJa – min.1 point iunderspørgs-mål(Min. 1)(Min. 1)Globalt pers-pektiv-
--
(Min. 1)(Min. 1)
--
(Min. 1)
-
(Min. 1)
(Min. 1)
(Min. 1)
(Min. 1)
-
2010/2011
Bilag - Grundskolen
139
Bilag 4: NEIS, GrundskolenMedlemsskoler i NEIS10. klassecenteret, Assens10’eren på SønderskovskolenAbsalons SkoleAmager Fælled SkoleBredagerskoleBråskovgård EfterskoleEjstrupholm SkoleEngum SkoleErritsø CentralskoleFjelstervang SkoleGauerslund SkoleGlamsbjergskolenHaderup SkoleHadsundsvejens SkoleHerningsholmskolenHindsholmskolenHummeltofte SkolenHunderupskolenHøng PrivatskoleHørup CentralskoleIkast Vestre SkoleIlskov SkoleJægerspris SkoleKatrinebjergskolenKibæk SkoleKingoskolenKongevejens SkoleKristrup SkoleLind SkoleLåsby SkoleMellervangskolenMølkærskolenNr. Vium - Troldhede SkoleNydamskolenNørre Snede SkolePræstelundskolenRaklev SkoleRørkjær SkoleSkibet SkoleSkolen ved HerredsåsenSkovgårdsskolenSvankjær EfterskoleSødalskolenSødalskolenSønder Felding SkoleTaulov SkoleTH Langs SkoleTimring SkoleTjørnegårdskolenTommerup SkoleTreldevejens SkoleUhre FriskoleVallensbæk SkoleVestervangskolenVidebæk SkoleVildbjerg SkoleØrnhøj SkoleØrstedskolenØstre Skole, Holbæk
2010/2011
140
Bilag - Ungdomsuddannelserne
Bilag 5: Spørgeskema til de gymnasiale uddannelser
Til [CustomValue]att: [FirstName] [LastName]Organisationen ”Fonden for Entreprenørskab - Young Enterprise” er igen i år, ved at udarbejde enlanddækkende kortlægning af hvilke innovations- og entreprenørskabsfag, som udbydes i hele uddan-nelsessektoren, samt i hvilket omfang disse bliver valgt af de studerende. Dette sker som led i regerin-gens samlede strategi for entreprenørskab i uddannelserne. Dine besvarelser vil derfor indgå i densamlede kortlægning over entreprenørskabstilbud inden for alle uddannelser og gennem hele uddan-nelsessystemet, som udkommer i november 2011.For at gøre indsamlingen af data så struktureret som muligt, vil vi bede jer om at indtaste oplysningernevia spørgeskemaet, som åbnes ved at trykke på nedenstående link.Det er følgende spørgsmål, vi gerne vil have svar på.Spørgsmål:1. Udbød jeres uddannelsesinstitution faget ”Erhvervsøkonomi C” i skoleåret 2010/2011?2. Hvor mange stx/hf-elever tager faget ”Erhvervsøkonomi C” i skoleåret 2010/11? - opdelt på køn3. Udbød jeres uddannelsesinstitution faget ”Innovation” i skoleåret 2010/2011?3.1 På hvilket niveau? (C eller B niveau, begge)4. Hvor mange stx/hf-elever tager faget ”Innovation”i skoleåret 2010/11? - opdelt på køn og niveau5. Hvor mange stx/hf elever er i alt indskrevet på uddannelsesinstitutionen i skoleåret 2010/2011? -opdelt på kønDet er en god idé at have dataene klar, inden du påbegynder besvarelsen.Link til undersøgelsen: LinkVed spørgsmål eller tvivl er du meget velkommen til at kontakte undertegnede.På forhånd tak for deltagelsen
2010/2011
Bilag - Ungdomsuddannelserne
141
Indgangsspørgsmål STX:1. Bliver stx/hf-uddannelsen udbudt på jeres uddannelsesinstitution i skoleåret 2010/11?
qJaqNejSTX EØ:2. Udbyder I faget Erhvervsøkonomi C på jeres stx/hf-uddannelse i skoleåret 2010/11?
qJaqNejAntal EØ på STX3. Hvor mange stx/hf-elever tager faget Erhvervsøkonomi C i skoleåret 2010/11 på jeresuddannelsesinstitution? - opdelt på kønAntal mænd ________Antal kvinder_______STX IN4. Udbyder I faget Innovation på jeres stx/hf-uddannelse i skoleåret 2010/11?
qJaqNejNiveau Innovation på STX5. På hvilket niveau udbyder i faget Innovation i skoleåret 2010/11?
qqq
C-niveauB-niveauBegge Niveauer
Antal STX IN C niveau6. Hvor mange stx/hf-elever tager faget Innovation C i skoleåret 2010/11 på jeresuddannelsesinstitution? - opdelt på kønAntal mænd ________Antal kvinder _______
2010/2011
142
Bilag - Ungdomsuddannelserne
STX IN B Antal7. Hvor mange stx/hf-elever tager faget Innovation B i skoleåret 2010/11 på jeresuddannelsesinstitution? - opdelt på kønAntal mænd ________Antal kvinder _______STX Innovation C og B antal8. Hvor mange stx/hf-elever tager faget Innovation i skoleåret 2010/11 på jeresuddannelsesinstitution? - opdelt på køn og niveau
qqqq
C-niveau antal mænd:C-niveau antal kvinder:B-niveau antal mænd:B-niveau antal kvinder:
Samlet antal elever STX/HF9. Hvor mange stx/hf-elever er i alt indskrevet på jeres uddannelsesinstitution i skoleåret2010/11? - opdelt på kønAntal mænd ________Antal kvinder _______Indgangsspørgsmål – HTX10. Bliver htx-uddannelsen udbudt på jeres uddannelsesinstitution i skoleåret 2010/11?
qq
JaNej
HTX_EØ11. Udbyder I faget Erhvervsøkonomi C på jeres htx-uddannelse i skoleåret 2010/11?
qq
JaNej
2010/2011
Bilag - Ungdomsuddannelserne
143
HTX_EØ_Antal12. Hvor mange htx-elever tager faget Erhvervsøkonomi C i skoleåret 2010/11 på jeresuddannelsesinstitution? - opdelt på kønAntal mænd ________Antal kvinder _______HTX_In13. Udbyder I faget Innovation på jeres htx-uddannelse i skoleåret 2010/11?
qq
JaNej
HTX_IN_Niveau14. På hvilket niveau udbyder i faget Innovation i skoleåret 2010/11?
qqq
C-niveauB-niveauBegge niveauer
HTX-Innovation C-Antal15. Hvor mange htx-elever tager faget Innovation C i skoleåret 2010/11 på jeresuddannelsesinstitution? - opdelt på kønAntal mænd ________Antal kvinder _______HTX-Innovation-B-Antal16. Hvor mange htx-elever tager faget Innovation B i skoleåret 2010/11 på jeresuddannelsesinstitution? - opdelt på kønAntal mænd ________Antal kvinder _______
2010/2011
144
Bilag - Ungdomsuddannelserne
Htx-Innovation C OG B- Antal17. Hvor mange htx-elever tager faget Innovation i skoleåret 2010/11 på jeresuddannelseinstitution? - opdelt på køn og niveau
qqqq
C-niveau antal mændC-niveau antal kvinderB-niveau antal mændB-niveau antal kvinder
Samlet antal elever – HTX18. Hvor mange htx-elever er i alt indskrevet på jeres uddannelsesinstitution iskoleåret 2010/11? - opdelt på kønAntal mænd ________Antal kvinder _______Indgangsspørgsmål HHX19. Bliver hhx-uddannelsen udbudt på jeres uddannelsesinstitution i skoleåret 2010/11?
qq
JaNej
HHX - Faget Virksomhedsøkonomi er obligatorisk på hhx-uddannelsen på mindst B niveau,hvilket svarer til at alle 1.års og 2.års hhx-elever deltager i faget.20. Hvor mange 1.års og 2.års hhx-elever har Virksomhedsøkonomi på jeresuddannelsesinstitution i skoleåret 2010/11? - opdelt på kønAntal mænd ________Antal kvinder _______21. Hvor mange 3.års hhx-elever tager faget Virksomhedsøkonomi A i skoleåret 2010/11?- opdelt på kønAntal mænd ________Antal kvinder _______
2010/2011
Bilag - Ungdomsuddannelserne
145
HHX-IN22. Udbyder I faget Innovation på jeres hhx-uddannelse i skoleåret 2010/11?
qq
JaNej
HHX_IN_Niveau23. På hvilket niveau udbyder i faget Innovation i skoleåret 2010/11?
qqq
C-niveauB-niveauBegge niveauer (C og B)
HHX-Innovation C- Antal24. Hvor mange hhx-elever tager faget Innovation C i skoleåret 2010/11 på jeresuddannelsesinstitution? - opdelt på kønAntal mænd ________Antal kvinder _______25. Hvor mange hhx-elever tager faget Innovation B i skoleåret 2010/11 på jeresuddannelsesinstitution? - opdelt på kønAntal mænd ________Antal kvinder _______HHX_Innovation C og B_ Antal26. Hvor mange hhx-elever tager faget Innovation i skoleåret 2010/11 på jeresuddannelsesinstitution? - opdelt på køn og niveau
qqqq
C-niveau antal mændC-niveau antal kvinderB-niveau antal mændB-niveau antal kvinder
2010/2011
146
Bilag - Ungdomsuddannelserne
Samlet antal elever HHX27. Hvor mange hhx-elever er i alt indskrevet på jeres uddannelsesinstitution i skoleåret2010/11? - opdelt på kønAntal mænd ________Antal kvinder _______Andre bemærkninger
28. Hvis jeres uddannelsesinstitution er opdelt på flere afdelinger, vil det være en stor hjælp at vide, for hvilke institutioner de angivne oplysninger er gældende?
qq
De angivne oplysninger er gældende for alle afdelinger af uddannelsesinstitutionenOplysningerne er kun gældende for følgende uddannelsessteder:
29. Har du bemærkninger, som knytter sig til de angivne oplysninger i undersøgelsen?
2010/2011
Bilag - Ungdomsuddannelserne
147
Bilag 6 - Estimat af elevdeltagelse på faget TeknologiTeknologi er obligatorisk på 1. og 2. års htx studie, således at et B-niveau opnås. Derudover er det muligt at fåfaget på A-niveau, hvilket betyder at den studerende modtager undervisning i faget i alle tre studieår.Det er hensigten at dette notat skal redegør for et estimat på elevdeltagelsen i faget Teknologi i skoleåret 2010/11.Antallet af studerende, som var indskrevet på en htx-uddannelse var i 2009: 11.692 , hvor antallet på hver årgangkan ses i nedenstående tabel.Elevtal på htx 2009 – fordelt på årgangeHtx årgang1.årgang2. årgang3. årgangTotalAntal4.9913.6573.04411.692
Kilde: Undervisningsministeriets EAK database
Hvis vi går ud fra at elevtallene fra 2009 er tilnærmelsesvis som i skoleåret 2010/11 kan vi udregne antallet afstuderende, som har deltaget i faget Teknologi på htx i skoleåret 2010/11.Undervisningsministeriet publikation ”Fagvalg 2005-2009”, angiver andelen af studerende som vælger fagetTeknologi på A-niveau på htx uddannelsen. I 2009 havde 22,5% af studenterne Teknologi på A-niveau på dereseksamensbevis. Ved at benytte denne procentsats kan vi estimere et samlet antal.Det samlede antal estimerede elever, som deltog i teknologi undervisning i skoleåret 2010/2011 bliver dermed deto første årgange (4.991+ 3.657) plus 22,5 pct. af tredje årgang (3.044).Samlet set bliver tallet 9.333 teknologi elever i skoleåret 2010/2011.
2010/2011
HovedområdeSpecialer/trin FagDeltagerantalBemærkningeraugust 2010 –juni 2011. Opdeltpå kønson– juni 2010.Opdelt på kønaugust 2009NiveauKontaktper-Deltagerantal
Relevante
Forløb
148
Bilag 7 – Skema til dataindsamling på EUD
2010/2011MKMK
uddannelser (Grundforløb,
merkantilfag,
valgfag osv.)
Bilag - Ungdomsuddannelserne
Bilag - Ungdomsuddannelserne
149
Bilag 8 – NEIS, ungdomsuddannelserneVarde Handelsskole og HandelsgymnasiumVejle Tekniske GymnasiumViborg Gymnasium og HFEgå GymnasiumRosborg GymnasiumLemvig GymnasiumIkast-Brande GymnasiumHandelsskolen MinervaVUC Fyn & Fyns HF-kursusKøbenhavns Åbne GymnasiumBorupgaard GymnasiumHandelsskolen Sjælland SydHTX KøgeHandelsskolen København NordSvendborg ErhvervsskoleSolrød GymnasiumVUC Thy-MorsNiels BrockSkive Gymnasium og HFAalborghus GymnasiumSyddansk Erhvervsskole, OdenseTietgenskolen HHXSkanderborg-Odder Center for UddannelseIBCCampus VejleRibe HandelsskoleTietgenskolen Kerteminde-NyborgAalborg HandelsesskoleTietgen HGErhvervsskolerne i AarsTEC/Frederiksberg HTXAarhus KøbmandsskoleViden DjuursRoskilde HTXEUC NordHTX NæstvedHøng Gymnasium og HFAarhus StatsgymnasiumGrenaa GymnasiumTech College AalborgHelsingør GymnasiumEUC-SydEUC-Nordvestsjælland
2010/2011
150
Bilag - De videregående uddannelser
Bilag 9 - KategoriseringsmodellenKortlægningen benytter sig af en model udviklet af Øresund Entrepreneurship Academy, som har brugt den siden2006 i kortlægningen af entrepreneurship-fag på universiteter i Øresundsregionen. Modellen har mødt anerken-delse ved præsentationer på konferencer og seminarer såvel i Danmark som i udlandet.Den unikke kategoriseringsmodel er udviklet for at kunne afgøre, hvilke fag der kan defineres som entrepreneurs-hip-fag. Det er almindeligt anerkendt, at entrepreneurship dækker over mange vidensområder og discipliner.Denne model tager højde for mangfoldigheden af fag og det forskellige fokus, der er i fagene. I mange fag er derelementer af entrepreneurship, men hvad er det egentlig, der afgør, om et fag kan defineres som et entrepre-neurship-fag, og hvor megen fokus skal der være på området? Modellen viser, hvor fagets faglige fokus ligger,hvilken fase i den entrepreneurielle proces undervisningen tager udgangspunkt i og hvilke pædagogiske metoder,der bliver anvendt.Faglige kategorierValget af faglige kategorier er foretaget ud fra følgende kriterier:•Hvilke fagområder inden for entreprenørskab er særligt relevante for universitetsstuderende? Der vil væreforskel på hvilke kompetencer, der bør undervises i på forskellige uddannelsesniveauer og –typer. En entreprenør har brug for forskellig viden og kundskaber afhængigt af om vedkommende er akademiker ellereksempelvis håndværkeruddannet.Hvilket fagligt indhold dækker universiteternes udbud af entreprenørskabskurser og -uddannelser over? Detvil afhænge af universitetets geografiske placering, hvilke faglige kategorier der er relevante. Akademietsmodel afspejler de faglige områder, der er relevante i Danmark og Sverige. I andre dele af verden er be-hovet for særlige kompetencer anderledes, ex er der i Sydamerika mange familievirksomheder, og dette villeafspejles i modellen.
•
2010/2011
Bilag - De videregående uddannelser
151
Følgende kategorier er aktuelle faglige områder inden for entreprenørskab i Danmark og er derfor inkluderet imodellen:•IntrapreneurshipDenne kategori handler om at skabe vækst og innovation indenfor etablerede organisationer ved brug afmetoder og værktøjer inden for entreprenørskab.EntrepreneurshipDet klassiske område om start og drift af egen virksomhed. Herunder forståelse af marked/kunder, produkt/teknologi, salg etc.Finance/VCHvordan opnår man, og hvordan håndterer man kapital, både egen og fremmed, som entrepreneur?LawDe juridiske aspekter ved entreprenørskab og innovation, ex selskabsformer eller intellectual property rights.
•
•
•
Faser i den entreprenørielle procesDen entreprenørielle proces består af forskellige faser eller man kan sige, at projektet har en livscyklus, somspænder fra udvikling af en ide til projektet overgår til drift eller eventuelt salg. I Øresund Entrepreneurship Aca-demy’s model beskrives faserne således:•IdeaAlle nye projekter starter med en ide. Specielt vidensintensive virksomheder vil typisk være kendetegnet vedbehovet for et stort fokus på udvikling af den ny unikke ide, teknologi eller proces. Her finder man derfor fag,der forsøger at nurse og gøre ideudvikling konstruktiv og produktiv, eksempelvis via fag inden for applikativkreativitet. Overgangen fra denne fase til den næste er typisk overgangen til en forretningsplan.BeginningTager over der, hvor forretningsideen bliver mere konkret. Her kan eksempelvis arbejdes med markedsun-dersøgelser, produktudvikling, finansiering og etablering af selskabsform. Fag i denne fase beskæftiger sigofte med forretningsplanen. Overgangen til næste fase sker typisk efter proof of concept, enten i form afekstern finansiering eller markedsetablering.GrowthDenne fase handler om, hvordan man får projektet til at vokse. Hvordan skal forholdet til investorer være?Hvordan skal man skaffe sig de rigtige ansatte? Hvad skal man prioritere med de midler, man nu har? Detteer nogle af de spørgsmål, virksomheder i denne fase står overfor. Overlevelse af denne fase er garant forden næste.
•
•
2010/2011
152
Bilag - Bilag - De videregående uddannelser
•
RunningDenne fase indtræder, når projektet eller virksomheden er reelt etableret, og har bevist, at den kan vækste. Her stårentrepreneuren typisk over for et valg mellem 3 mulige strategier: Entreprenøriel, management, eller exit. Den førstehandler om at fortsætte med at tænke sig selv som et entreprenørielt foretagende, og i så fald vil faserne oven for starteforfra med udgangspunkt i det etablerede firma. Den anden handler om at overgå til et management paradigme, hvorfokus flyttes fra innovation til ex rationalisering og økonomistyring. Den tredje mulighed er at tænke forskellige exitstrate-gier, såsom salg, IPO, fusion eller andet.
Området for entreprenørskabsundervisning er i konstant udvikling – således opleves, at der de senere år er kommet fokus påsocialt entreprenørskab, som derfor også kan finde plads i modellen. Modellens indhold afhænger af de ændringer og behov,som findes i det omgivende samfund og erhvervsliv. Modellen vil derfor løbende være under udvikling.Pædagogiske kategorierDet er almindeligt anerkendt, at det kræver andre pædagogiske metoder at undervise i entrepreneurship end der bruges påandre mere traditionelle fagområder. Kendskabet til anderledes og forskellige pædagogiske metoder inden for entrepreneurs-hip-undervisning har ikke været udbredt blandt universitetslektorer, men ønsket om at eksperimentere er karakteristisk for detunge fag og har resulteret i mere effektive undervisningsmetoder, som nu også benyttes på andre fagområder.Følgende er pædagogiske metoder, som anses for effektfulde inden for entrepreneurship-undervisning med størst muliglæring for de studerende til følge:–Practical dimensionsI denne kategori evalueres i hvilken grad, de studerende kommer i berøring med erhvervslivet. Der kan eksempelvis holdesforelæsninger af en erhvervsmand/-kvinde på faget, eller der kan indgå ophold i en virksomhed eller ex dialog med en virk-somhed, hvor ideer testes.–Student participationI hvilken grad er de studerende involveret, og deltager de selv i undervisningen? Bliver det faglige input serveret i form af enforelæsning eller indhenter de studerende selv information og viden? En høj grad af deltagelse kunne fx være, hvis de stude-rendes egne forretningsideer dannede udgangspunkt for undervisningen.–InterdisciplinaryTværfaglighed indebærer involvering af forskellige fagligheder i undervisningen og i deltagersammensætningen. Det kunneeksempelvis være, hvis deltagerne var studerende fra forskellige studieretninger eller uddannelsesinstitutioner.–International dimensionsI denne kategori evalueres, i hvor høj grad faget er internationalt rettet. Foregår undervisningen på et fremmedsprog vidnerdet ikke om særligt fokus på denne metode. Men er den internationale dimension tænkt ind i fagets forløb som fx et udlands-ophold, eller tager faget udgangspunkt i udenlandske virksomheder og forhold er metoden udnyttet til fulde.
2010/2011
Bilag - De videregående uddannelser
153
Modellen - stjernekortetDen aktuelle model ser således ud og det enkelte fag tildeles stjerner i forhold til fokus. ”Stjernekort” på fageneudarbejdes af Akademiet, og godkendes af den enkelte underviser eller fagansvarlige.Phases/Cate-goriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudent partici-pationInterdis-ciplinaryInternationaldimensions
I kategoriseringen bliver faget tildelt fra 1-3 stjerner i forhold til hvor meget fokus, der er på den enkelte kategori.Det betyder, at et fag kan have stjerner i mere end én kategori, i mere end én fase og i mere end én pædagogiskmetode. Bliver faget tildelt 3 stjerner i én faglig kategori og fase, betegnes faget som et ”rent” fag. Opnår et fag 3stjerner i mere end én fase i samme faglige kategori, medregnes det kun som ét ”rent” fag i opgørelsen.Generelt tildeles stjernerne efter dette princip: 1 stjerne gives til en overfladisk behandling eller tematik. 2 stjer-ner gives, hvis faget går i dybden enten teoretisk eller praktisk. 3 stjerner gives, hvis faget både går i dybden ogarbejder teoretisk og praktisk.
2010/2011
154
Bilag - Erhvervsakademierne
Bilag 10 - Oversigt over entreprenørskabskurser på ErhvervsakademierneCopenhagen Business AcademyUddannelseValgfag (Niels Brock)International handel og mar-kedsføringDiplom i LedelseMarkedsføringsøkonomKursus/fag/modulEntrepreneurshipInnovation - obligatorisk delInnovationsledelseInnovation sammen medkulturanalyse og ledelse afforsyningskædenInnovative processorForretningsplanOmfanget (ECTS)5555Placering på uddannelsen+(Obligatorisk/Valgfag)2.semesterObligatorisk del, 1 semesterValgmodul2 semester
MultimediedesignerServiceøkonom
53
2 semester4 semester
Erhvervsakademi DaniaUddannelseHandelsøkonom (Randers)Markedsføringsøkonom(Randers)Markedsføringsøkonom (Viborg)Produktionsteknolog (skive) -Afholdt 2 gang i 2010/2011Kursus/fag/modulInnovation og iværksætteriTemaforløb i Innovation inkl. kreative teknik-ker og deltagelse i Innovation CupTemaforløb i Innovation inkl. kreative teknik-ker og deltagelse i Innovation CupKreative teknikker, innovation indgår som enforudsætning i alle gruppeprojektarbejder på1. og 2. semester, som er tværfaglige. På 2.semester indgår desuden entreprenørskabi et tværfagligt gruppeprojektarbejde. Un-dervisning ligger i fagene produktudvikling,virksomhedsteknik, produktionsteknik og me-todefag. På studieretningerne primært underproduktudvikliing indenfor innovation, designog produktudvikling men alt efter den stude-rendes egen interesse kan det indgå ogsåpå de øvrige studieretninger. Der afholdesdesuden et årligt seminar om fortagsomhed,opfinderi og iværksætteriEn dag med intro og anvendelse af kreativeinnovationsteknikker og redskaber. 3 dagesinnovation cupInnovation (1) – forretningsplan(iværksætteri)(3)Kreativitet (2) og Innovation (2) - forretnings-plan (iværksætteri) (3)Omfanget (ECTS)101-21-210Placering på uddannelsen+(Obligatorisk/Valgfag)1 og 2 semester2. semester2 semester1., 2., (3., 4.) semester
Seminar i kreative teknikkerskoleår 2010-2011Serviceøkonom – Turismema-nagementTurisme, Hotel og ServiceManagement
1 hel dag plus 3dage47
1 semester
4. semester1 og 4 semester
2010/2011
Bilag - Erhvervsakademierne
155
Erhvervsakademi LillebæltUddannelseKursus/fag/modulBusiness PlanEntreprenørskab 1Entreprenørskab 2InstallatørMarkedsføringsøkonomEnergiteknologPba: International handel ogmarkedsføringPba: Produktudvikling ogteknisk integrationProduktudvikling og tekniskintegrationPba: Eksport og teknologiProcesteknologi - fødevarer-specialetHandelsøkonomErhvervsakademi MidtvestUddannelseBygningskonstruktørDatamatikerEnergiteknologInnovation, produkt og produkti-on (deltidsuddannelse)Prof. Bachelor i internationalhandel og markedsføringMarkedsføringsøkonomServiceøkonomErhvervsakademi SjællandUddannelseBA- Leisure managementMarkedsføringsøkonomKursus/fag/modulInnovation and entrepreneurship in theleisure industryEntrepreneurship (”iværksætteri”)Omfanget (ECTS)105Placering på uddannelsen+(Obligatorisk/Valgfag)Obligatorisk 3. semester3.semester (valgfag)Kursus/fag/modulInnovationIT innovationInnovation (fælles)Innovative processerInnovation og metodeInnovation sammen med kulturanalyse ogledelse af forsyningskædenI faget servicemanagement indgår innovationOmfanget (ECTS)En del af 30ECTS5510555Placering på uddannelsen+(Obligatorisk/Valgfag)Obligatorisk del af ”Almen”kerneområde2 semester-Obligatorisk modul1.semester2 semester4 semesterEtablering og drift af egen virksomhedInnovationInnovationInnovationInnovativ teknologi og produktudviklingInnovativ teknologi og produktudviklingKoncept og produktudvikling (innovation)ProduktudviklingSpecialefag: entrepreneurshipOmfanget (ECTS)10556353109101510Placering på uddannelsen+(Obligatorisk/Valgfag)Valgfrit uddannelseselementValgfag 2. semesterValgfag 3. semesterFordelt på 1 og 2 semester1. semester1,2 og 3 semester1 semester1 semester af overbygningenFordelt på 1 og 2 semester1 semester2 og 3 semester2. semester
2010/2011
156
Bilag - Erhvervsakademierne
Erhvervsakademi AarhusUddannelseAutoteknologInnovation, produkt og produkti-on (akademiuddannelse)Kursus/fag/modulInnovation, teknologi og designforståelseInnovative processorEntrepreneurshipProjektledelseProfessionsbachelor i internatio-nal handel og markedsføringDiplom i international handel ogmarkedsføringMarkedsføringsøkonom–iværksætterlinienMarkedsføringsøkonomMultimediedesignerPba: Produktudvikling ogteknisk integrationTekonom FagudvalgInnovation og MetodeInnovationInnovationEntrepreneurshipInnovation, forretningsforståelse og projekt-ledelse (obligatorisk)Innovativ teknologi og produktudviklingInnovative processorInnovation og produktionEntrepreneurshipKøbenhavns ErhvervsakademiUddannelseE-designerE-designerPba i design og business-IDEATIONPba i design og business:Responsible sourcingPba i design og business:CommunicationKursus/fag/modulKerneområde: Global EntrepreneurshipInnovationEntreprenørskab: Innovation, kreativeprocessor, projektledelse og organisation,iværksætteri.InnovationInnovationOmfanget (ECTS)201015Placering på uddannelsen+(Obligatorisk/Valgfag)1 eller 2 semester1 eller 2 semesterIndgår i specialiseringslinjen”Ideation”/ 5 eller 6 semester5 eller 6 semester5 eller 6 semesterOmfanget (ECTS)10101010551205-----Placering på uddannelsen+(Obligatorisk/Valgfag)1 eller 2 semester---1.semesterValgfagUddannelsen udbydes medfokus på iværksætteriValgfag 3 semester1 og 2 semester5 semesterValgfagValgfagValgfag
810
2010/2011
Bilag - Professionshøjskolerne
157
Bilag 11: Oversigt over entreprenørskabskurser på ProfessionshøjskolerneDanmarks Medie – og JournalisthøjskoleUddannelseJournalistMedieproduktion og ledelseKursus/fag/modulJournalistisk EntrepreneurshipLedelse og innovationOmfanget (ECTS)159 ugers modulPlacering på uddannelsen+(Obligatorisk/Valgfag)8 semester4 semester
Ingeniørhøjskolen i KøbenhavnUddannelseUdd: Proces og innovationKursus/fag/modulEntrepreneurshipLedelse og innovationInnovation i det byggede miljøInnovationsledelse, kultur og knowledgemanagementKreativitet og innovationTeknologi, markedsføring og innovationOmfanget (ECTS)59 ugers modul5555Placering på uddannelsen+(Obligatorisk/Valgfag)1. semester4 semester1. semester1. semester3. semester4. semester
Ingeniørhøjskolen I ÅrhusUddannelseMaskinteknik (Ingeniør)Kursus/fag/modulInnovation (Brugerdreven)Innovation og forandring igennem projekt-ledelseElektro og IKTInnovation og mobilapplikationsudviklingOmfanget (ECTS)2,555Placering på uddannelsen+(Obligatorisk/Valgfag)6/7 semester6/7 semester-
Professionshøjskolen MetropolUddannelseProfessionsbachelor i Ernæringog SundhedDiplom i LedelseKursus/fag/modulInnovation, projektledelse og konceptud-viklingInnovation, projektledelse og interventionVidens og innovationsledelseOmfanget (ECTS)151510Placering på uddannelsen+(Obligatorisk/Valgfag)Modul 11---
Innovationsledelse i offentlige organisationer 10
2010/2011
158
Bilag - Professionshøjskolerne
Professionshøjskolen UCCUddannelseLæreruddannelsenLæreruddannelsenLæreruddannelsenUCCs fælles TværprofessionelleelementUCCs fælles TværprofessionelleelementKursus/fag/modulIntrocamp for nye studerendeSolution camp om globalisering for 3.årgangForløb i engelsk liniefagInnovation og kreative processerOmfanget (ECTS)3 dage af syvlektioner5 dage af syvlektionerCa 48 lektioner4,5 ECTS (24lektioner over et 3ugers forløb)4,5 ECTS (24lektioner over et 3ugers forløb)Placering på uddannelsen+(Obligatorisk/Valgfag)Første ugeFørste uge på 3. årgangForårssemester på 1. årganginternational linjeStuderende på tværs af grun-duddannelserneStuderende på tværs af grun-duddannelserne
Events i professionsudøvelse
University College LillebæltUddannelseAdministrationsbachelorPædagoguddannelsenDiplom - LedelseKursus/fag/modulInnovationProjekt: Kulturelt iværksætteriForandringsledelse (åbent hold)Forandringsledelse (Vejle, Kolding ogMiddelfart kommune)Forandringsledelse (Billund kommune)Udvikling, forandring og innovationDiplom – Udd. ogerhvervsvejledningInnovation og kvalitet i vejledningsmiljøerOmfanget (ECTS)9105105510Placering på uddannelsen+(Obligatorisk/Valgfag)1-3 semesterObligatotiskValgfriValgfriValgfriValgfriValgfri
University College SjællandUddannelseKursus/fag/modulValgfag i iværksætteri, projektledelse ogkarriereplanlægningJobsøgning, iværksætteri og innovationProfessionsbachelorprojektKost, ernæring og sundhedForandringsledelse (Billund kommune)Udvikling, forandring og innovationOmfanget (ECTS)51,5204,555Placering på uddannelsen+(Obligatorisk/Valgfag)5/6 semester7 semester7 semesterIværksætter kursus (3 uger af37 timer)ValgfriValgfri
University College SyddanmarkUddannelseDiplom i ledelse:Kursus/fag/modulInnovationsledelse i offentlige organisationerOmfanget (ECTS)9Placering på uddannelsen+(Obligatorisk/Valgfag)mar-11
2010/2011
Bilag - ProfessionshøjskolerneVia University CollegeUddannelseOffentlig administrationErnæring og sundhed med nuvæ-rende studieordningErgoterapeutuddannelse
159
Kursus/fag/modulInnovationProjektledelseIværksætteriValgfag: Innovation og social udstødelseValgfag: Innovation og frivillighedModul 10: Sundhedsfremme og forebyggelse i bo-lig og lokal miljø. Hjælpeformidling og boligindret-ning, anvendelse af teknologi og kompenserendeforanstaltninger.Modul 12: Ledelse og dokumentation og kvali-tetsudvikling af ergoterapi - 10 uger
Omfanget (ECTS)9UspecificeretUspecificeretUspecificeretUspecificeret15
Placering på uddannelsen+(Obligatorisk/Valgfag)1-3 semester5. semester6. semester6. semester6. semester5. semester
1515
6. semester5. semester
Fysioterapeut
Modul 10: Samfund, sundhed og forebyggelse.Fokus er på rollen som konsulent, iværksætter ogfacilitator.Modul 11: Kvalitetssikring i professionen gennemklinisk reæssonering og behandling. Fokus er påfysioterapeutens rolle som klinisk professionel oginnovator og leder/administrator.
15
6 semester
BA maskiningeniørValgfag - tværfagligValgfag - tværfagligValgfag - tværfagligInnovationsugeGlobal Business EngineeringPBA i international sales and marke-ting managementAkademi: MarkedsføringsøkonomInnovation og produktdesignEntrepreneurshipValue Chain ManagementDiplomuddannelse i projektledelse/diploma in Engineering BusinessAdministration/teknisk dimplomud-dannelse i vedligehold/ tekniskdiplomuddannelse i energi og miljø
Specialiseringsretning: innovation og produktde-signIDEA pilotBusiness Pilot 1Business Pilot 2Return ticket to uncharted territoryStudieretning: Innovation og produktdesign(fælles med maskiningeniør)InnovationInnovationValgfagValgfagProduct development and innovationFacilitering af innovative processor
305551,514554449
6-7 semester----Valgkursus (6-7 semester)--6/7 semester6/7 semester6. semester-
Viden og innovationsledelseInnovation og entreprenørskab i videnskabeligtperspektivInnovativ didaktikInnovation i uddannelsesinstituitionerKreativitet i ideudviklingIværksætteri som undervisningsform Innovativelærerprocessor og dannelsesmålFacilitering af innovative processorEtablering af selvstændig virksomhedOffentlig innovationInformations og kommunikationsteknologi (IKT)og innovative processorViden og innovationsledelseInnovationsledelse i offentlige organisationerUdvikling, forandring og innovationVelfærdsinnovation (valgmodul)Innovation og entreprenørskab i vejledningen
999999999999999
---------------
160
Bilag - De maritime uddannelser
Bilag 12 - De maritime uddannelserAarhus MaskinmesterskoleUddannelseMaskinmesterMaskinmesterKursus/fag/modulInnovation & IværksætteriVærkstedsprojektOmfanget (ECTS)--Placering på uddannelsen +(Obligatorisk/Valgfag)Valgfag2 semester
Fredericia MaskinmesterskoleUddannelseMaskinmesterKursus/fag/modulManagement-økonomi,ledelse og sikkerhedOmfanget (ECTS)15Placering på uddannelsen +(Obligatorisk/Valgfag)-
Københavns MaskinmesterskoleUddannelseMaskinmesterKursus/fag/modulManagement-økonomi,ledelse og sikkerhedInnovation og entreprenørskabInternational managementElinstallatøruddannelsenVirksomhedenOmfanget (ECTS)15558Placering på uddannelsen +(Obligatorisk/Valgfag)-ValfagValgfag-
MARTECUddannelseKursus/fag/modulInnovation & Iværksætteri-linjeGæsteforlæsning mediværksætterikonsulent(varighed 1,75 t)Omfanget (ECTS)15,5-Placering på uddannelsen +(Obligatorisk/Valgfag)1. semester1 semester
2010/2011
Bilag - De kunstneriske og kulturelle uddannelser
161
Bilag 13 - De kunstneriske og kulturelle uddannelserArkitektskolen AarhusUddannelseKarrierevejledningenKarrierevejledningenArk: IdeaKarrierevejledningenKarrierevejledningenKursus/fag/modulKreative TeamprocesserMit ArkitektjobQ: ARKPEAKK:DAYSOmfanget (ECTS)ikke oplystikke oplystikke oplystikke oplystikke oplystPlacering på uddannelsen+(Obligatorisk/Valgfag)ObligatoriskObligatoriskObligatoriskObligatoriskObligatorisk
Danmarks DesignskoleUddannelseikke oplystikke oplystikke oplystikke oplystikke oplystKursus/fag/modulDesignjuraForretningsplanIværksætteri og innovationProjektledelsePræsentationsteknikOmfanget (ECTS)ikke oplystikke oplystikke oplystikke oplystikke oplystPlacering på uddannelsen+(Obligatorisk/Valgfag)ObligatoriskObligatoriskObligatoriskObligatoriskObligatorisk
Den Danske FilmskoleUddannelseFilmproducerKursus/fag/modulFilmproducerOmfanget (ECTS)ikke oplystPlacering på uddannelsen+(Obligatorisk/Valgfag)Obligatorisk
Designskolen KoldingUddannelseTværgående kursusKursus/fag/modulPersonlig og professioneldesignkompetenceOmfanget (ECTS)ikke oplystPlacering på uddannelsen+(Obligatorisk/Valgfag)ikke oplyst
Det Informationsvidenskabelige AkademiUddannelseikke oplystikke oplystKursus/fag/modulEntreprenørskab: undervisning ifelten (ud i virksomhederne)Entreprenørskab i et samfunds-perspektivOmfanget (ECTS)1020Placering på uddannelsen+(Obligatorisk/Valgfag)ikke oplystikke oplyst
2010/2011
162
Bilag - De kunstneriske og kulturelle uddannelser
Det Jyske MusikkonservatoriumUddannelseikke oplystikke oplystKursus/fag/modulKreativ Business DesignKontrakter og rettigheder imusikproduktionOmfanget (ECTS)ikke oplystikke oplystPlacering på uddannelsen+(Obligatorisk/Valgfag)ikke oplystikke oplyst
Det kgl. Danske MusikkonservatoriumUddannelseikke oplystKursus/fag/modulErhvervsfagOmfanget (ECTS)ikke oplystPlacering på uddannelsen +(Obligatorisk/Valgfag)ikke oplyst
Kunstakademiets BilledkunstskolerUddannelseikke oplystKursus/fag/modulArt AdministrationOmfanget (ECTS)ikke oplystPlacering på uddannelsen +(Obligatorisk/Valgfag)ikke oplyst
Rytmisk MusikkonservatoriumUddannelseikke oplystikke oplystKursus/fag/modulIværksætteri, Music Manage-mentInnovation, Music ManagementOmfanget (ECTS)107,5Placering på uddannelsen +(Obligatorisk/Valgfag)ikke oplystikke oplyst
Syddansk Musikkonservatorium og SkuespillerskoleUddannelseikke oplystKursus/fag/modulErhvervsmodulOmfanget (ECTS)ikke oplystPlacering på uddannelsen +(Obligatorisk/Valgfag)ikke oplyst
2010/2011
Bilag - Universiteterne
163
Bilag 14 Universiteterne14.1 – Copenhagen Business School (CBS)Undergraduate kurserEntrepreneurial EconomicsEntrepreneurship – Virksomhedsetablering/start af nyeforretningsområderEntrepreneurship and Small Business FormationGreen Innovation’ – The climate change opportunitiesImmaterialretInnovationInnovation in Emerging MarketsInnovation managementInnovative Thinking for BusinessInnovative Thinking for BusinessInstant Innovation Camp: Creating sustainable tools andbusiness modelsIntegrated designIntellectual Property Law for Business SuccessInternational immaterialret, konkurrence og innovationInternship in International EntrepreneurshipLeadership in the Creative OrganizationsLæreanstalternes fælles projektleder- og innovations-kursusManaging in the Creative EconomyManaging Innovation in Multinational EnterprisesManaging Innovation in OrganizationsManaging Outsourcing in the age of Globalization andInnovationMarket Strategies for IT EntrepreneursOrganizing Markets for Innovation and Business De-velopmentPerspectives in Management Studies: Management,Politics and PhilosophySocial Entrepreneurship: Creating Social Change Usingthe Power of EntrepreneurshipStrategy making and value creation by using intangibles
Graduate kurserApplied Network-Innovation – cross-disciplinary innova-tion across universities and industriesBioBusiness & InnovationBusiness Plan Writing for Social EnterprisesBusiness Strategies for Sustainable InnovationCreative Enterprise Studio: New Venture DesignDevelopment and Growth Management in SME’sEntrepreneurship as social creativityEntrepreneurship for DevelopmentEntrepreneurship: Innovation, Enterprise, SuccessFlash-of-genius: From creative insight to successfulinnovationICT Venturing and EntrepreneurshipInnovation Management (2nd module of Minor in Pro-cess Management and Innovation)
Ph.d. kurserManagement of InnovationOrganisational EntrepreneurshipThe Economics of Innovation
Executive kurserCBS Full-time MB2010/2011
164
Bilag -Copenhagen Business School (CBS)
Undergraduate kurserEntrepreneurial Economics - Sommer 2011Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
Entrepreneurial EconomicsHA HU8Fhttp://www.cbs.dk/en/CBS-International/Summer-University/ISUP-Courses/Menu/Courses/ISUP-Courses-2011/Undergraduate/Economics-Macro-Econo-mics-and-Managerial-Economics-etc/HA-HU8F-Entrepreneurial-EconomicsUndergraduateEngelsk7,5 ECTSISUP Secretariat 2011
1789Course content: * The theories of entrepreneurship; * The characteristics of entrepreneurs; *The interactions between entrepreneurs; * Technical change,and the firm; * The role of management in facilitating entrepreneurship and productivity; * The extent to which knowledge spillover generates entrepre-neurship. - Estimat af kønsfordelingen
Entrepreneurship - Virksomhedsetablering/start af nye forretningsområder - Forår 2011Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
Entrepreneurship – Virksomhedsetablering/start af nye forretningsområderHA E22http://cbs.dk/layout/set/print/uddannelser/bachelor/valgfag/foraar_2011/kursus_bachelor_foraar_2011/innovation_og_entreprenoerskab_innovation_and_entrepreneurship/ha_e22_entrepreneurship_virksomhedsetablering_start_af_nye_forretningsomraader_lukke_for_yderligere_tilmeldningerUndergraduateDansk7,5 ECTSInstitut for Ledelse, Politik og Filosofi (LPF)Leif Bloch Rasmussen, [email protected]202101101Faget lægger vægt på at træne deltagerne i at overføre og anvende de teorier/tekniske færdigheder de har opnået på studiet indtil nu. I faget kobles teoriog praksis i forbindelse med at transformere idéer til forretningsplan, som en hybrid model imellem forretningsplanens krav fra ”virkeligheden” og detteoretiske grundlag der forudsættes på nuværende stadie i studiet. - Estimat af kønsfordelingen
2010
2011
Bilag -Copenhagen Business School (CBS)
165
Entrepreneurship and Small Business Formation - Sommer 2011Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
Entrepreneurship and Small Business FormationHA HU4Bhttp://www.cbs.dk/en/CBS-International/Summer-University/ISUP-Courses/Menu/Courses/ISUP-Courses-2011/Undergraduate/Innovation-and-Entrepre-neurship/HA-HU4B-Entrepreneurship-and-Small-Business-Formation-CANCELLEDUndergraduateEngelsk7,5 ECTSISUP Secretariat 2011----Each student should leave the course with the knowledge and methodology for identifying, analyzing, and implementing entrepreneurial opportunities.The student will be able to produce a business plan that will convince investors, employees, etc. of the viability of the new venture. The knowledgegained will qualify a student to successfully start and build his or her own venture.
Green Innovation - The climate change opportunities - Efterår 2010Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
Green Innovation’ – The climate change opportunitiesHA E103http://www.cbs.dk/uddannelser/bachelor/valgfag/efteraar_2010/kurser_bachelor_efteraar_2010/innovation_entrepreneurskab_innovation_entrepreneur-ship/ha_e103_green_innovation_the_climate_change_opportunitiesUndergraduateEngelsk7,5 ECTSInstitut for Produktion og Erhvervsøkonomi (PEØ)Patricia Plackett,[email protected]663036This course provides students with an opportunity to gain insights based on concepts and theories as well as best practices for managing climate changerisks drawing on a range of published materials that provide practical and actionable advice.
2010
2011
166
Bilag -Copenhagen Business School (CBS)
Immaterialret - Efterår 2010Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
ImmaterialretHAJ 3IMRhttp://www.cbs.dk/uddannelser/bachelor/valgfag/efteraar_2010/kurser_bachelor_efteraar_2010/erhvervsjura_business_law/haj_3imr_immaterialretUndergraduateDansk7,5 ECTSJuridisk Institut (JUR)Thomas Riis, [email protected]733142Immaterialretten giver en retlig beskyttelse af visse typer af immaterielle goder. Faget omfatter i hovedsagen reglerne herom i ophavsretsloven ogpatenloven, men berører tillige brugsmodelloven og designloven.Varemærkeretten er ikke en del af faget.
Innovation - Efterår 2010Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
InnovationHA E129http://www.cbs.dk/uddannelser/bachelor/valgfag/efteraar_2010/kurser_bachelor_efteraar_2010/innovation_entrepreneurskab_innovation_entrepreneur-ship/ha_e129_innovationUndergraduateEnglish7,5 ECTSInstitut for Innovation og Organisationsøkonomi (INO)Peter Lotz, [email protected]533617The course aims at introducing theories, models and tools to the students that are central to managing the identification, development and commerciali-zation of innovations, plus the consequences of doing so in a competitive environment.
2010
2011
Bilag -Copenhagen Business School (CBS)
167
Innovation in Emerging Markets - Efterår 2010/Forår 2010Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserUdbudtAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
Innovation in Emerging MarketsHA E81http://uk.cbs.dk/uddannelser/bachelor/valgfag/efteraar_2010/kurser_bachelor_efteraar_2010/globalisering_int_forretning_markeder_studier_globalizati-on_int_business_markets_studies/ha_e81_innovation_in_emerging_marketsUndergraduateEngelsk7,5 ECTSInstitut for International Økonomi og Virksomhedsledelse (INT)Peter Gammeltoft,[email protected]Efterår 2010562828Forår 2011000
Innovation and its underpinnings in science and technology, is crucial for the competitiveness of firms and national economies. In emerging economiesinnovation is important for economic transformation and for catching up with the global technology frontier. Learning about the relationships betweenscience, technology and innovation helps business students understand the role of emerging markets in the global knowledge economy. - Estimat afkønsfordelingen
Innovation management - Efterår 2010/Forår 2011Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserUdbudtAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
Innovation managementHA E24http://www.cbs.dk/uddannelser/bachelor/valgfag/efteraar_2010/kurser_bachelor_efteraar_2010/innovation_entrepreneurskab_innovation_entrepreneur-ship/ha_e24_innovation_management_not_establishedUndergraduateEngelsk7,5 ECTSInstitut for Ledelse, Politik og Filosofi (LPF)Anders Paarup Nielsen, [email protected]Efterår 2010000Forår 2011582929
This course will complement the mandatory BSc courses by focusing on two different issues. Firstly, the course will focus on the concrete managerialtasks, processes, and challenges in connection with the management of innovation – primarily adopting a micro-perspective on the management ofinnovation. Secondly, the course will challenge the rational and analytical management models being taught in many mandatory BSc courses – therebysupplementing the rational approach to management.
168
Bilag -Copenhagen Business School (CBS)
Innovative Thinking for Business - Sommer 2011Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
Innovative Thinking for BusinessHA HU87http://www.cbs.dk/en/CBS-International/Summer-University/ISUP-Courses/Menu/Courses/ISUP-Courses-2011/Undergraduate/Innovation-and-Entrepre-neurship/HA-HU87-Innovative-Thinking-for-Business-CLOSEDUndergraduateEngelsk7,5 ECTSISUP Secretariat 2011-492524At the end of the course the student should be able to: Understand and apply at least 6 of the 9 types of • innovative thinking, • Analyze different types ofinnovative thinking currently used in business, • Comprehend the impact of design thinking as a source of competitive advantage for business, • Presenta well-planned and developed innovative thinking project to the class. - - Estimat af kønsfordelingen
Graduate kurserApplied Network-Innovation – cross-disciplinary innovation across universities andindustries - Efterår 2010Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
Applied Network-Innovation – cross-disciplinary innovation across universities and industriesCMIT VANIhttp://www.cbs.dk/uddannelser/kandidat/valgfag/efteraar_2010/kandidat_valgfag_efteraar_2010/innovation_entreprenoerskab_innovation_entrepreneur-ship/cmit_vani_applied_network_innovation_cross_disciplinary_innovation_across_universities_and_industries_not_establishedGraduateEngelsk7,5 ECTSCenter for Applied market Science (CAMP)Ulrik Falktoft,[email protected]000The course will introduce the concept of collaborative unlearning as an approach to gain insight to new possibilities through an abductive method. Theteaching is critical and inquiring, why responsibility for own and collective learning is pivotal for the outcome of the innovation potentials produced withinthe course.
Bilag -Copenhagen Business School (CBS)
169
BioBusiness & Innovation - Efterår 20101Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
BioBusiness & InnovationCM J46http://www.cbs.dk/uddannelser/kandidat/valgfag/efteraar_2010/kandidat_valgfag_efteraar_2010/innovation_entreprenoerskab_innovation_entrepreneur-ship/cm_j46_biobusiness_innovation_closed_for_further_enrolmentGraduateEngelsk7,5 ECTSInstitut for Innovation og Organisationsøkonomi (INO)Marion Poetz,[email protected]18126In this course students learn the central skills in science-based entrepreneurship and innovation management in the biotech industry. The course provi-des students with the necessary knowledge on how to bridge science and business and translate biotech concepts into commercial terms.
Business Plan Writing for Social Enterprises- Efterår 2010Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
Business Plan Writing for Social EnterprisesCM J28http://www.cbs.dk/uddannelser/kandidat/valgfag/efteraar_2010/kandidat_valgfag_efteraar_2010/innovation_entreprenoerskab_innovation_entrepreneur-ship/cm_j28_business_plan_writing_for_social_enterprisesGraduateEngelsk7,5 ECTSInstitut for interkulturel Kommunikation og Ledelse (IKL)Kai Hockerts, [email protected]492128The course will develop capabilities in social opportunity identification as well as the writing of business plans for social enterprises. You will learn howto identify ideas for social innovation that will help create charitable or societal benefits. Furthermore, you will be introduced to the discipline of businessplan writing.
2010
2011
170
Bilag -Copenhagen Business School (CBS)
Business Strategies for Sustainable Innovation - Efterår 2010Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
Business Strategies for Sustainable InnovationCM V83http://uk.cbs.dk/degree_programmes/cbs_graduate/valgfag/efteraar_2010/graduate_electives_fall_2010/innovation_entreprenoerskab_innovation_entre-preneurship/cm_v83_business_strategies_for_sustainable_innovation_closed_for_further_enrolmentGraduateEngelsk7,5 ECTSInstitut for Innovation og Organisationsøkonomi (INO)Christian Erik Kampmann,[email protected]683830This course is about developing corporate and business innovation strategies, i.e., the successful development and commercialization, of greentechtechnologies at the strategic level. We approach the issue in three different ways: 1) By characterizing and categorizing greentech innovations andcomparing them to other types of innovations; 2) by applying theories, concepts, models, and methods from the general innovation strategy literatureto greentech innovation cases; and 3) by presenting new theories specifically designed to address greentech innovations. Having moved through thesethree perspectives, we will discuss the current frontier of thinking in greentech innovation strategy and where it is moving.
Creative Enterprise Studio: New Venture Design - Forår 2011Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
Creative Enterprise Studio: New Venture DesignCM.J60http://cbs.dk/uddannelser/kandidat/valgfag/foraar_2011/kursus_kandidat_foraar_2011/innovation_og_entreprenoerskab_innovation_and_entrepreneur-ship/cm_j60_creative_enterprise_studio_new_venture_design_not_establishedGraduateEngelsk7,5 ECTSInstitut for Ledelse, Politik og Filosofi (LPF)Stefan Meisiek, [email protected]000The course particularly addresses issues of entrepreneurial startups, both within existing companies (intrapreneurship), and the design and developmentof new companies. Students will work with live venturing problems presented by entrepreneurs and managers of larger companies. The course goesbeyond other entrepreneurship courses in its emphasis on design thinking, the creation of venture solutions that both “delight and deliver”, and thedevelopment of robust and generative designs
2010
2011
Bilag -Copenhagen Business School (CBS)
171
Development and Growth Management in SME’s - Sommer 2011Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
Development and Growth Management in SME’s--GraduateEngelsk7,5 ECTSInstitut for Ledelse, Politik og FilosofiSøren Henning Jensen, [email protected]000This course has an ambition to give students acquaintance with the specifics of management and functioning of SME in order to make them see thepotential that SME usually contain. The purpose of the course is to uncover and discuss typical prejudices and assumptions the students might have inregard to SME and the managerial challenges connected to this type of companies. The emphasis will be on managerial issues connected to growth ofthe entrepreneurial companies as well as further development of SME from the innovative perspective. Issues related to acquisition of start-up compa-nies (max 5 years old) with purpose of further development and growth will be also presented and discussed during the course.
Entrepreneurship as social creativity - Forår 2011Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
Entrepreneurship as social creativity--GraduateEngelsk7,5 ECTSInstitut for Ledelse, Politik og FilosofiDaniel Hjorth, [email protected]653233Entrepreneurship is here taken beyond the limits of the start-up process and the owner-manager image that historically has dominated the societalunderstanding of Entrepreneurship. Entrepreneurship is presented as a driver of innovation and contextualized by the formu-la: Invention + Entrepre-neurship = Innovation. In addition, entrepreneurship is understood as primarily creation of sociality that has the effect of increasing the possibilities forand values of living for people. This value enhancement includes products that serve consumer needs, but it also includes services that serve citizenneeds. Examples of entrepreneurship, understood this way, are taken from arts (theatre, literature, film…), science (creation of new knowledge; scien-tificdiscoveries), and business (innovation of products/services; creation of new markets).
2010
2011
172
Bilag -Copenhagen Business School (CBS)
Entrepreneurship for Development - Efterår 2010Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
Entrepreneurship for DevelopmentCBL ENDEhttp://www.cbs.dk/uddannelser/kandidat/valgfag/efteraar_2010/kandidat_valgfag_efteraar_2010/innovation_entreprenoerskab_innovation_entrepreneur-ship/cbl_ende_entrepreneurship_for_developmentGraduateEngelsk7,5 ECTSInstitut for interkulturel Kommunikation og Ledelse (IKL)Thilde Langevang,[email protected]482226The course ‘Entrepreneurship for Development’ will explore who the entrepreneurs in developing countries are; their gender, age, culture, education andeconomic and class background, social networks, psychological traits etc. The course will also direct attention to the conditions of entrepreneurship inthe institutional environment in different regions and countries, for example, by identifying the barriers in labor and capital markets for the creation of newfirms
Entrepreneurship: Innovation, Enterprise, Success - Sommer 2011Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
Entrepreneurship: Innovation, Enterprise, SuccessCM SU5Bhttp://www.cbs.dk/en/CBS-International/Summer-University/ISUP-Courses/Menu/Courses/ISUP-Courses-2011/Graduate/Innovation-and-Entrepreneur-ship/CM-SU5B-Entrepreneurship-Innovation-Enterprise-Success-CANCELLEDGraduateEngelsk7,5 ECTSISUP Secretariat 2011-000Through lectures, class discussion, and case studies of various new ventures, students will amass a store of knowledge, of the necessary and sufficientrequirements, to enable them to produce a business plan for a feasible and realistic venture
2010
2011
Bilag -Copenhagen Business School (CBS)
173
Flash-of-genius: From creative insight to successful innovation - Efterår 2010Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
Flash-of-genius: From creative insight to successful innovationCM J31http://www.cbs.dk/uddannelser/kandidat/valgfag/efteraar_2010/kandidat_valgfag_efteraar_2010/innovation_entreprenoerskab_innovation_entrepreneur-ship/cm_j31_flash_of_genius_from_creative_insight_to_successful_innovationGraduateEngelsk7,5 ECTSInstitut for Innovation og Organisationsøkonomi (INO)Lee Davis, [email protected]533320This course explores the key management challenges involved in generating value from inventive insights. We take students through the innovationprocess progressively, from the initial flash-of-genius through commercial development
ICT Venturing and Entrepreneurship - Forår 2011Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
ICT Venturing and EntrepreneurshipCMIT.ICThttp://www.cbs.dk/Uddannelser/Kandidat/Valgfag/Foraar-2011/Kursus-Kandidat-Foraar-2011/Virksomhedsstrategi-Coorporate-and-Business-strategy/CMIT.ICT-ICT-Venturing-and-Entrepreneurship-NOT-ESTABLISHEDGraduateEngelsk7,5 ECTSInstitut for InformatikVolker Mahnke, [email protected]000The course will provide inspiration and opportunity for students who consider venturing into new software/ICT business, covering the essential topicsentrepreneurs have to deal with in practice. Relevant theories, techniques, and reallife examples will be presented and discussed
2010
2011
174
Bilag -Copenhagen Business School (CBS)
Innovation Management (2nd module of Minor in Process Management and Innovation)Efterår 2010Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
Innovation Management (2nd module of Minor in Process Management and Innovation)CM J33http://www.cbs.dk/uddannelser/kandidat/valgfag/efteraar_2010/kandidat_valgfag_efteraar_2010/innovation_entreprenoerskab_innovation_entrepreneur-ship/cm_j33_innovation_management_2nd_module_of_minor_in_process_management_and_innovationGraduateEngelsk7,5 ECTSInstitut for Produktion og Erhvervsøkonomi (PEØ)Claus J. Varnes, [email protected]533320The course focuses on managerial issues related to innovation and improvement in public and private organizations, that is: What are the managerialchallenges and how can we manage those? – Stjerneskema ikke godkendt af underviseren
Innovative Thinking for Business - Sommer 2011Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
Innovative Thinking for BusinessCM SU91http://www.cbs.dk/en/CBS-International/Summer-University/ISUP-Courses/Menu/Courses/ISUP-Courses-2011/Graduate/Innovation-and-Entrepreneur-ship/CM-SU91-Innovative-Thinking-for-Business-CLOSEDGraduateEngelsk7,5 ECTSISUP Secretariat 2011-472423Students in this class should develop the following personal and interpersonal competencies: • Adaptability: positive approach to change, • Risk-takingin learning, • Maximization of learning opportunities, • Application of new knowledge in varied contexts, • Effective communication for both message deve-lopment and listening, • Development of collaborative relationships. – Estimat af kønsfordelingen
2010
2011
Bilag -Copenhagen Business School (CBS)
175
Instant Innovation Camp: Creating sustainable tools and business modelsEfterår 2010/Forår 2011Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserUdbudtAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
Instant Innovation Camp: Creating sustainable tools and business modelsCM V82http://uk.cbs.dk/uddannelser/kandidat/valgfag/efteraar_2010/kandidat_valgfag_efteraar_2010/innovation_entreprenoerskab_innovation_entrepreneur-ship/cm_v82_instant_innovation_camp_creating_sustainable_tools_and_business_modelsGraduateDansk/Engelsk7,5 ECTSInstitut for Innovation og Organisationsøkonomi (INO)Cristoph Hiernerth, Tuyala Bernado Rasmussen, [email protected]Efterår 20101003862Forår 2011000
You learn how to find, evaluate and develop innovative ideas for the benefit of individuals, companies and the society (resulting in sustainable innova-tions). The course has two main parts. In part one you get to learn the theory, models and tools to work with, taken from innovation management and en-trepreneurship literature. In part two you take part in an “instant innovation camp” where you will learn t reflect and learn from theories and models. In thiscamp you will experience the generation of ideas “live”. We will work on real projects and come up with ideas and solutions right at the end of the camp.
2010
2011
176
Bilag -Copenhagen Business School (CBS)
Integrated design - Forår 2011Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
Integrated designCM.A145http://cbs.dk/layout/set/print/uddannelser/kandidat/valgfag/foraar_2011/kursus_kandidat_foraar_2011/innovation_og_entreprenoerskab_innovation_and_entrepreneurship/cm_a145_integrated_design_not_establishedGraduateEngelsk7,5 ECTSInstitut for MarketingJesper Clement, [email protected]000Course has been designed to form an opportunity to work with students from design and engineering together in inter-disciplinary teams. The coursefacilitates CBS students to work with students from The Danish Designschool, Lunds University, Denmarks Technical University and a selected Danish orSwedish form to explore needs and business opportunities and based on the analysis design new products in sketches, “mock-ups” and in a few casesprototypes that the company (or other) may actually set in production.
Intellectual Property Law for Business Success - Forår 2011Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
Intellectual Property Law for Business SuccessCM.J34http://cbs.dk/uddannelser/kandidat/valgfag/foraar_2011/kursus_kandidat_foraar_2011/erhvervsjura_business_law/cm_j34_intellectual_property_law_for_business_success_not_establishedGraduateEngelsk7,5 ECTSJuridisk Institut (JUR)Robin Elizabeth Herr, [email protected]000This course is designed to teach the legal basics of intellectual property law and of how the law can be used not just to protect but to promote a business.Students will first learn the principles and legal rules of how to qualify, protect and promote trademarks, patents, copyrights and industrial designs
2010
2011
Bilag -Copenhagen Business School (CBS)
177
International immaterialret, konkurrence og innovation - Forår 2011Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
International immaterialret, konkurrence og innovationCMJ I61http://www.cbs.dk/uddannelser/kandidat/valgfag/foraar_2010/valgfag_kandidat_foraar_2010/erhvervsjura_business_law/cmj_i61_international_immateri-alret_konkurrence_og_innovationGraduateDansk7,5 ECTSJuridisk Institut (JUR)Lee Davis, [email protected] ; Thomas Riis, [email protected]623131Med udgangspunkt i såvel den juridiske som den økonomiske teori behandler faget immaterialrettigheder og deres praktiske anvendelse ved virksomhe-dens innovation i international sammenhæng, herunder mulighederne for og problemerne ved international eneretsbeskyttelse af virksomhedens egneteknologiske frembringelser, problemerne vedrørende virksomhedens forhold til andre virksomheders enerettigheder og Faget vedrører beskyttelse ogudnyttelse af virksomhedens forsknings- og udviklingsresultater.
Internship in International Entrepreneurship - Efterår 2010Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
Internship in International EntrepreneurshipCM IIEhttp://www.cbs.dk/uddannelser/kandidat/valgfag/efteraar_2010/kandidat_valgfag_efteraar_2010/elitemodul/cm_iie_internship_in_international_entrepre-neurship_elite_course_closed_for_further_enrollmentGraduateEngelsk7,5 ECTSInstitut for International Økonomi og Virksomhedsledelse (INT)Peter Gammeltoft, [email protected]23194The aim of the course is to provide a firsthand learning experience regarding the strategic and managerial problems and opportunities encounteredby small start-up companies. It provides participants with both practical and analytical understanding for the processes and management challengesassociated with the management of innovation and strategic change in small companies.
2010
2011
178
Bilag -Copenhagen Business School (CBS)
Leadership in the Creative Organizations - Forår 2011Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
Leadership in the Creative Organizations--GraduateEngelsk7,5 ECTSInstitut for Ledelse, Politik og FilosofiRobert Austin, [email protected]653233This course is part of the study program: MSocSc in Organizational Innovation and Entrepreneurship. This final course of the first year provides studentswith an opportunity to synthesize the ideas and concepts they have encountered throughout the year into a coherent, if tentative and evolving, set oftheories of practice, and to refine these in the crucible of practical application. To accomplish this, we will proceed pedagogically using an inductiveapproach, the ‚case method‛ (sometimes called ‚the Socratic method‛). Conceptual and theoretical material will be introduced during class discussion of aseries of applied cases, each centered on a problem facing a real creative organization.
Læreanstalternes fælles projektleder- og innovationskursus - Efterår 2010Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
Læreanstalternes fælles projektleder- og innovationskursus88312http://www.kurser.dtu.dk/88312.aspx?menulanguage=daGraduateDansk15 ECTSStudieforvaltningenHenrik Herlau, [email protected]472423Formålet med kurset er at træne de studerende i at forestå projektledelse og innovation omkring nye produkter og aktiviteter indenfor portentielle væk-stområder. Samtidig er det målet at de studerende lærer at lede, indgå og samarbejde i innovative teams. Estimat af kønsfordelingen.
2010
2011
Bilag -Copenhagen Business School (CBS)
179
Managing in the Creative Economy - Efterår 2010Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
Managing in the Creative EconomyCM E98http://www.cbs.dk/uddannelser/kandidat/valgfag/efteraar_2010/kandidat_valgfag_efteraar_2010/innovation_entreprenoerskab_innovation_entrepreneur-ship/cm_e98_managing_in_the_creative_economyGraduateEngelsk7,5 ECTSInstitut for Ledelse, Politik og Filosofi (LPF)Daved Barry,[email protected]1525993The course examines the nature of work and management that consistently produces valuable creative outcomes. We find examples of this kind of workin many important industries (design, entertainment, media, pharmaceuticals) and in expanding enclaves (product development, even manufacturing)within industrial firms.
Managing Innovation in Multinational Enterprises - Efterår 2010Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
Managing Innovation in Multinational EnterprisesCM U90http://uk.cbs.dk/uddannelser/kandidat/valgfag/efteraar_2010/kandidat_valgfag_efteraar_2010/innovation_entreprenoerskab_innovation_entrepreneur-ship/cm_u90_managing_innovation_in_the_multinational_enterpriseGraduateEngelsk7,5 ECTSInstitut for International Økonomi og Virksomhedsledelse (INT)Tamara Stucchi, Tina Forsingdal462323This course aims to enable students to better identify, understand, analyze, and critically assess the strategic and operational challenges facing firmsthat seek to exploit international corporate innovation networks to build or maintain their competitive advantage. It will allow students to better engage inmanagerial and decision-making processes related to international business and innovation and prepare for careers in a global environment of firms thatcompete on innovation in products, services, and business models. - Estimat af kønsfordelingen
2010
2011
180
Bilag -Copenhagen Business School (CBS)
Managing Innovation in Organizations - Efterår 2010Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
Managing Innovation in OrganizationsCM Ø95http://uk.cbs.dk/degree_programmes/cbs_graduate/valgfag/foraar_2010/graduate_electives_spring_2010/innovation_og_entreprenoerskab_innovati-on_and_entrepreneruship/cm_oe95_managing_innovation_in_organizations_a_performance_management_perspective_not_establishedGraduateEngelsk7,5 ECTSInstitut for Produktion og Erhvervsøkonomi (PEØ)Claus J. Varnes, [email protected]000The students will develop their competences in analyzing complex issues and an ability to focus on managerial dilemmas. Many decision-makingsituations in the student’s future career will challenge an evaluation of what is relevant and irrelevant. We hope to expand this competence with the focuson managing innovation that contains many balancing challenges and where an overemphasis on type of innovation, for instance, can be devastating forthe other.
Managing Outsourcing in the age of Globalization and Innovation - Efterår 2010Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
Managing Outsourcing in the age of Globalization and InnovationCM V67http://www.cbs.dk/uddannelser/kandidat/valgfag/efteraar_2010/kandidat_valgfag_efteraar_2010/virksomhedsstrategi_corporate_business_strategy/cm_v67_managing_outsourcing_in_the_age_of_globalization_and_innovationGraduateEngelsk7,5 ECTSInstitut for Innovation og Organisationsøkonomi (INO)Serden Ozcan,[email protected]1267749The course is divided into two modules equal in duration. In the first module, we focus on the first wave of outsourcing that the world has experiencedsince late 1990s. The second module takes us to the road ahead. It is structured around the idea that sources of novelty have become increasinglydistributed and that success in outsourcing of innovation is strongly related to the ability to tap such sources.
2010
2011
Bilag -Copenhagen Business School (CBS)
181
Market Strategies for IT Entrepreneurs - Efterår 2010Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
Market Strategies for IT EntrepreneursCMIT VMSIhttp://www.cbs.dk/uddannelser/kandidat/valgfag/efteraar_2010/kandidat_valgfag_efteraar_2010/informatik_information_systems/cmit_vmsi_market_stra-tegies_for_it_entrepreneursGraduateEngelsk7,5 ECTSInstitut for informatik (INF)Ioanna Constantiou, [email protected]33276The course focuses on the development of market strategies by entrepreneurs operating in the Information Technologies markets. Focusing on decisionmaking under uncertainty specific business decision will be analyzed. The Information technology markets will be the focused of the course, as they offera dynamic and information rich environment to investigate market strategy development by entrepreneurs.
Organizing Markets for Innovation and Business Development - Efterår 2010Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
Organizing Markets for Innovation and Business DevelopmentCM B112http://www.cbs.dk/uddannelser/bachelor/valgfag/efteraar_2010/kurser_bachelor_efteraar_2010/innovation_entrepreneurskab_innovation_entrepreneur-ship/ha_e103_green_innovation_the_climate_change_opportunitiesGraduateEngelsk7,5 ECTSInstitut for organisation (IOA)Satu Reijonen, Dorrit Majlund482127Omhandlende de strategiske krav og muligheder der opstår, når nye produkter skal lanceres eller nye markeder udfoldes.
2010
2011
182
Bilag -Copenhagen Business School (CBS)
Perspectives in Management Studies: Management, Politics and Philosophy - Efterår 2010Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
Perspectives in Management Studies: Management, Politics and Philosophy-http://www.cbs.dk/forskning/forskeruddannelser/alle_ph_d_kurser/ph_d_kurser_paa_cbs/phd_courses_2010_fall/perspectives_in_management_stu-dies_29_november_3_december_2010GraduateEngelsk5 ECTSInstitut for Ledelse, Politik og Filosofi (LPF)Lars Bo Jeppesen, [email protected]1367The course is an introduction to contemporary management studies with a clear focus on critical perspectives and the intersection between academicstudies of management, leadership, entrepreneurship, politics, sociology and philosophy. The course provides an invitation for students to discussvarious perspectives and experiment with their applicability in empirical analysis.
Social Entrepreneurship: Creating Social Change Using the Power of EntrepreneurshipEfterår 2010Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
Social Entrepreneurship: Creating Social Change Using the Power of EntrepreneurshipCM K72http://uk.cbs.dk/uddannelser/kandidat/valgfag/efteraar_2010/kandidat_valgfag_efteraar_2010/innovation_entreprenoerskab_innovation_entrepreneur-ship/cm_k72_social_entrepreneurship_creating_social_change_using_the_power_of_entrepreneurshipGraduateEngelsk7,5 ECTSInstitut for interkulturel Kommunikation og Ledelse (IKL)Kai Hockerts, [email protected]671552The domain of social change is no longer reserved to students of political sciences and development studies. Increasingly business students are reco-gnized as possessing important skills that can drive social change. This new discipline is often referred to as Social Entrepreneurship (S-ENT). S-ENTdescribes the discovery and sustainable exploitation of opportunities to create public goods.
2010
2011
Bilag -Copenhagen Business School (CBS)
183
Strategy making and value creation by using intangibles - Efterår 2010Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
Strategy making and value creation by using intangiblesCM J42ttp://www.cbs.dk/uddannelser/kandidat/valgfag/efteraar_2010/kandidat_valgfag_efteraar_2010/virksomhedsstrategi_corporate_business_strategy/cm_j42_strategy_making_and_value_creation_by_using_intangibles_closed_for_further_enrolmentGraduateEngelsk7,5 ECTSInstitut for Produktion og Erhvervsøkonomi (PEØ)Jan Annerstedt,[email protected]703139This course is about business firms and other organizations that master their ‘hidden resources and capabilities’ (intangible assets) when shapingstrategy, managing innovation and incremental change, and creating value.
2010
2011
184
Bilag -Copenhagen Business School (CBS)
Ph.d. kurserManagement of Innovation - Efterår 2010Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
Management of Innovation-http://www.cbs.dk/forskning/forskeruddannelser/alle_ph_d_kurser/ph_d_kurser_paa_cbs/phd_courses_2010_fall/management_of_innovation_week_40_49_9_00_11_45ph.d.Engelsk5 ECTSInstitut for Innovation og Organisationsøkonomi (INO)Lars Bo Jeppesen, [email protected]1055The course aims to provide a set of advanced insights into the field of Management of Innovation spanning from foundational themes to the most recentdevelopments of the field.
Organisational Entrepreneurship - Forår 2011Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
Organisational Entrepreneurship-http://www.cbs.dk/forskning/forskeruddannelser/alle_ph_d_kurser/ph_d_kurser_paa_cbs/phd_courses_2011_spring/organisational_entrepreneur-ship_30_may_1_june_2011Ph.d.Engelsk3 ECTSInstitut for Ledelse, Politik og Filosofi (LPF)Daniel Hjorth, [email protected]19109The course objective is to establish familiarity with contemporary research in the field of organizational entrepreneurship, and to develop a framework foranalyzing the conditions for entrepreneurship in the context of organization.
2010
2011
Bilag -Copenhagen Business School (CBS)
185
The Economics of Innovation - Efterår 2010Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
The Economics of Innovation-http://www.cbs.dk/forskning/forskeruddannelser/alle_ph_d_kurser/ph_d_kurser_paa_cbs/phd_courses_2010_fall/the_economics_of_innovation_tuesdays_13_00h_15_35h_week_40_492Ph.d.Engelsk5 ECTSInstitut for Innovation og Organisationsøkonomi (INO)Thomas Rønde, [email protected]1165The aim of the course is that the students acquire an advanced knowledge of modern economic theories related to innovation and intellectual propertyrights. The students should come to understand the details of the theories and be able to analyze related problems using the acquired theoretical (oftengame theoretic) tools.
Executive kurserCBS Full-time MBA - Efterår 2010Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
CBS Full-time MBA-http://www.cbs.dk/content/view/full/52175Ph.d.Engelsk30 ECTSCBS ExecutiveEythor Ivar Jonsson, [email protected]443014The full-time MBA Program approach entrepreneurship from different perspectives, helping you to understand how to make it into a skill, developingyour ability to explore, frame and turn ideas into actions. Three main courses focusing on entrepreneurship: The Entrepreneurial Mindset – how to helpCEOs think like entrepreneurs, the A-Board - an advisory board program where students sit on boards of start-up- and growth companies, and Businessdevelopment – which focuses on preparing and starting a business.
2010
2011
Bilag -Danmarks Tekniske Universitet (DTU)
187
Bilag 4.2 – Danmarks Tekniske Universitet (DTU)Undergraduate kurserInnovation og digitale medier
Ph.d. kurserEntrepreneurship in technical scienceInnovative processes and their stagingITMAN Graduate School Seminars
Graduate kurserDevelopment projects in companiesDevelopment projects in companiesInnovation i produktudviklingKnowledge based entrepreneurshipKnowledge based entrepreneurship (Virksomhedsstart)Technology, economics, management and organizationUdform og afprøv dine egne produktideerUdform og afprøv dine egne produktideerViden og innovation i netværkViden og innovation i netværk
ITMAN Graduate School SeminarsKnowledge based entrepreneurshipPatent CoursePh.D. Course in Management in Science and Innova-tion
Executive kurserCEL™ - Certificate in Entrepreneurial LeadershipCEL™ - Certificate in Entrepreneurial LeadershipMMT, Master in Management of Technology (Modul A)
2010
2011
188
Bilag -Danmarks Tekniske Universitet (DTU)
Undergraduate kurserInnovation og digitale medier - Efterår 2010Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
Innovation og digitale medier02813http://www.kurser.dtu.dk/02813.aspx?menulanguage=daUndergraduateEngelsk5 ECTSInstitut for Informatik og Matematisk ModelleringPeter Looms, [email protected]; Michael Kai Petersen, [email protected]695712De overordnede mål for kurset at give et forretningsmæssigt, strategisk og operationelt perspektiv til at kvantificere, modellere og planlægge cross-mediadesign komponenter, eksemplificeret i Web 2.0 social interaktion, spil og audio-visuelle formater hvor brugeren bliver en integreret del af indholdet.
Graduate kurserDevelopment projects in companies - Efterår 2010/forår 2011Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/Underviser
Development projects in companies42071http://www.kurser.dtu.dk/42071.aspx?menulanguage=daGraduateEngelsk5 ECTSInstitut for Planlægning, Innovation og LedelseChristian Clausen, [email protected]; Thomas Howard, [email protected]Efterår 2010Forår 2011895435
Antal deltagere- Mænd- KvinderOm
492524
Kurset præsenterer et eksempel på en samlet tilgang til produktudvikling / systematik placeret i en virksomhedssammenhæng inklusiv tilhørendeorganisatoriske processer og projektledelse. Produktudvikling og andre udviklingsprocesser ses som forankret i en organisatorisk proces og som delaf en virksomheds strategi. Dette omfatter følgende temaer: Tilrettelæggelse og organisering af produktudviklingsprojekter: fasemodeller, milepæle ogdisponeringsmodeller.
Bilag -Danmarks Tekniske Universitet (DTU)
189
Innovation i produktudvikling - Forår 2011Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
Innovation i produktudvikling42629http://www.kurser.dtu.dk/42629.aspx?menulanguage=daGraduateEngelsk10 ECTSInstitut for Planlægning, Innovation og LedelseSofiane Achiche, [email protected]1137934Kurset har til formål, at skabe en forståelse for innovationsaktiviteter og tekniske innovationer. På samme tid stræbes der efter en forståelse for forret-ningsskabelse og innovation som strategi mod konkurrencedygtighed. Kurset giver den studerende viden om de vigtigste faktorer som har indflydelsepå aspekter som omkostning, kvalitet, miljø og udviklingsmæssig gennemløbstid. Til sidst giver kurset en forståelse for nogle innovationsteknikker somanvendes i projektarbejde til opnåelse af tekniske løsninger.
Knowledge based entrepreneurship - Efterår 2010/forår 2011Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/Underviser
Knowledge based entrepreneurship42435http://www.kurser.dtu.dk/42435.aspx?menulanguage=daGraduateEngelsk5 ECTSInstitut for Planlægning, Innovation og LedelseJohn Heebøll,[email protected]Efterår 2010Forår 201117313241
Antal deltagere- Mænd- KvinderOm
13712017
Deltagerne udvikler grundlæggende og praktiske kvalifikationer i forbindelse med kommercialisering af avanceret viden, teknologi og forskningsresul-tater - primært gennem etablering af ny virksomhed eller nyt forretningsområde. Der fokuseres på forretningsudvikling inden for deltagernes fagligeinteresseområder. Der fokuseres på etablering af virksomhed med et væsentligt vækstpotentiale - i samarbejde med venturevirksomheder og strategiskepartnere.
2010
2011
190
Bilag -Danmarks Tekniske Universitet (DTU)
Technology, economics, management and organization - Efterår 2010Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
Technology, economics, management and organization42490http://www.kurser.dtu.dk/2009-2010/42490.aspxGraduateEngelsk10 ECTSInstitut for Planlægning, Innovation og LedelseNiels Møller, [email protected]; Søren Lybecker, [email protected]; Sara Grex, [email protected]28022159De studerende introduceres til et bredt udsnit af teorier indenfor økonomi, ledelse og organisation omhandlende strategi og forretningsforståelse, økono-mi og forretningsudvikling, innovation, patentering, iværksætterteori samt organisering og ledelse af videns arbejde.
Udform og afprøv dine egne produktidéer - Efterår 2010/forår 2011Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/Underviser
Udform og afprøv dine egne produktidéer28410http://www.kurser.dtu.dk/28410.aspx?menulanguage=dkGraduateDansk5 ECTSInstitut for KemiteknikLars Georg KiørboeEfterår 2010Forår 2011000
Antal deltagere- Mænd- KvinderOm
110
Dette kursus giver innovative studenter lejlighed til at afprøve bæredygtigheden af deres produktideer. Projektets idegrundlag skal komme fra kursusdel-tagerne.
2010
2011
Bilag -Danmarks Tekniske Universitet (DTU)
191
Viden og innovation i netværk - Efterår 2010/forår 2011Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/Underviser
Viden og innovation i netværk42075http://www.kurser.dtu.dk/42075.aspx?menulanguage=daGraduateDansk5 ECTSInstitut for Planlægning, Innovation og LedelseAnders Kristian Munk, [email protected]; Joakim Juhl, [email protected]; Torben Elgaard Jensen, [email protected]Efterår 2010Forår 2011936033
Antal deltagere- Mænd- KvinderOm
734825
Kurset skal bidrage til de studerendes forståelse af de organisatoriske og samfundsmæssige processer, der fører til innovation, herunder virksomhe-dsinterne og eksterne videnssystemer og -netværk, forskning, regulering mv. Kurset formidler forståelse af innovation i relation til konkurrence, marked,institutionelle forhold, teknologiske udviklingsbaner og paradigmer samt regulering og de samfundsmæssige krav i design- og innovationsarbejdet.Kurset skal give de studerende kendskab til strategier og metoder til at fremme innovative processer og håndtering af viden i virksomhedens netværk.
Ph.d. kurserEntrepreneurship in technical science - Sommer 2011Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
Entrepreneurship in technical science34590http://www.kurser.dtu.dk/34590.aspx?menulanguage=daPh.d.Engelsk5 ECTSInstitut for FotonikChristian Pedersen, [email protected]32248The overall objective of this course is to achieve a basic business insight that will allow the student to efficiently participate in commercializing inventionsand knowledge within technical science: • technology transfer of IPR from research to commerce • formation of a new business activity: • in existingindustry (intrapreneurship) • via a spin-off company (entrepreneurship)
2010
2011
192
Bilag -Danmarks Tekniske Universitet (DTU)
Innovative processes and their staging - Efterår 2010Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
Innovative processes and their staging42743http://www.kurser.dtu.dk/42743.aspx?menulanguage=daPh.d.Engelsk5 ECTSInstitut for Planlægning, Innovation og LedelseChristian Clausen,[email protected]; Mirjam Irene Godskesen, [email protected]; Frank Gertsen (AAU), [email protected]000While innovation is increasingly depending on the incorporation of knowledge from a diversity of sources, questions are raised as to what kinds ofsources, and how they are incorporated in processes of innovation. As innovative challenges and conditions are changing with increasing pace thesequestions cannot just be solved through a singular choice of organization or established guidelines for selecting innovative ideas. Issues of how to stagethe scene and circumstances and how to facilitate processes and the involvement of diverse actors in innovation has increasingly come into focus.
ITMAN Graduate School Seminars - Efterår 2010Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
ITMAN Graduate School Seminars02921http://www.kurser.dtu.dk/02921.aspx?menulanguage=daPh.d.Engelsk2,5 ECTSInstitut for Informatik og Matematisk ModelleringRasmus Larsen, [email protected]; Ulla Jensen, [email protected]23176The aim of this course is to give a broad introduction to a series of non-technical-scientific subjects which are vital for the PhD student’s academic andprivate business career. The invited guest speakers will introduce their specialist topics and expand on these according to the specific needs of the targetaudience, e.g. “how to secure a software patent”, “how to raise capital for private enterprise” and “dissemination of knowledge in research networks”. –Estimat af kønsfordelingen
Bilag -Danmarks Tekniske Universitet (DTU)
193
Knowledge based entrepreneurship - Forår 2011Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
Knowledge based entrepreneurship42705http://www.kurser.dtu.dk/42705.aspx?menulanguage=daPh.d.Engelsk5 ECTSInstitut for Planlægning, Innovation og LedelseJohn Heebøll, [email protected]39336Deltagerne udvikler grundlæggende og praktiske kvalifikationer i forbindelse med kommercialisering af avanceret viden, teknologi og forskningsresul-tater - primært gennem etablering af ny virksomhed eller nyt forretningsområde. Der fokuseres på forretningsudvikling inden for deltagernes fagligeinteresseområder. Der fokuseres på etablering af virksomhed med et væsentligt vækstpotentiale - i samarbejde med venturevirksomheder og strategiskepartnere.
Patent Course - Forår 2011Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
Patent Course-http://www.entrepreneur.dk/DTU%20Patent%20course%202011/DTU%20ph.d%20Patent%202011.htmPh.d.Engelsk3 ECTS-John Heebøll, [email protected]37298This course gives future researchers an insight and training in Intellectual Property Rights (IPR) and technology transfer that allows them to properlyhandle early-stage research-based inventions and to work efficiently together with tech-trans specialists in commercializing and industrial implementati-on.
2010
2011
194
Bilag -Danmarks Tekniske Universitet (DTU)
Ph.D. Course in Management in Science and Innovation - Efterår 2010Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
Ph.D. Course in Management in Science and Innovation42708http://www.kurser.dtu.dk/42708.aspx?menulanguage=daPh.d.Engelsk5 ECTSInstitut for Planlægning, Innovation og LedelseKristian Borch,[email protected]18135-
Executive kurserCEL™ - Certificate in Entrepreneurial Leadership - Efterår 2010/forår 2011Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/Underviser
CEL™ - Certificate in Entrepreneurial Leadership-http://www.business.dtu.dk/CEL.aspxExecutiveEngelsk0Executive School of Business (Tidligere TEM-centret)Jacob Holst, [email protected]Efterår 2010Forår 201120155
Antal deltagere- Mænd- KvinderOm
20155
The program integrates the creation of new business, innovation, and growth leadership, rooted in business opportunities brought into the program bythe participants. The program blends teaching, coaching and execution in a unique format producing business opportunities ready for corporate fundingand people ready to develop and build them. The majority of the sessions will be undertaken by leading international experts in corporate entrepreneur-ship. - Estimat af deltagertal
2010
2011
Bilag -Danmarks Tekniske Universitet (DTU)
195
MMT, Master in Management of Technology (Modul A) - Efterår 2010Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
MMT, Master in Management of Technology (Modul A)-http://www.business.dtu.dk/MMT.aspxExecutiveEngelsk15 ECTSExecutive School of Business (Tidligere TEM-centret)Mette Flindt, [email protected]39336DTU’s executive MBA omfatter alle de emner, der er nødvendige for at lede en virksomhed. Frem for forvaltning og administration fokuserer MMTuddannelsen på innovation og værdiskabelse samt på de udfordringer, den innovative leder står overfor. I fag som operations management, marketing,organisation, og internationalisering lægges der især vægt på deres indflydelse på innovationsprocesserne – f.eks. i form af intern effektivisering og for-nyelse i service og kunderelationer. Til hvert fag er knyttet en opgave hvor deltageren analyserer væsentlige problemstillinger i den enkelte virksomhed.
2010
2011
196
Bilag -IT-Universitet (IT-U)
Bilag 4.3 – IT-Universitetet (IT-U)Undergraduate kurserProjektklynge: Konceptudvikling medvirksomhedSketching og Prototyping
Graduate kurserInnovation, Concept Development and ProjectManagementJuridiske forhold ved opstart af IT-virksomheder (p5)Netværks-innovation
2010
2011
Bilag -IT-Universitet (IT-U)
197
Undergraduate kurserProjektklynge: Konceptudvikling med virksomhed - Forår 2011Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
Projektklynge: Konceptudvikling med virksomhed993634https://mit.itu.dk/ucs/cb_www/course.sml?course_id=993634&mode=search&semester_id=991552&lang=da&print_friendly_p=t&goto=1298378407.000UndergraduateEngelsk7,5 ECTSBachelor - digitale medier og designMorten Gade, [email protected]603822The student needs to understand the key similarities and differences between concept development and product development. The lectures and readingswill introduce methods from ideation and preliminary investigations to systematic concept development leading to a concept and accompanying businesscase that can be pitched internally within the organisation or presented externally to a potential client.
Sketching og Prototyping - Forår 2011Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
Sketching og Prototyping991555https://mit.itu.dk/ucs/cb_www/course.sml?course_id=991555&mode=search&semester_id=991552&lang=da&print_friendly_p=t&goto=1298378407.000UndergraduateDansk7,5 ECTSCand.it - Digital design og kommunikationTomas Sokoler, [email protected]715120Kurset retter sig mod sketching og rapid prototyping som en essentiel designaktivitet og fokuserer på hvordan tilstræbte brugeroplevelser kan sketchessom del af individuelle såvel som kollaborative designprocesser. Centralt for kurset er sketchingsprocessens konstante vekselvirkning mellem det atudfolde, udforske og opdage en designide i en stadig dialog mellem designer og sketch givet en designsituation.
2010
2011
198
Bilag -IT-Universitet (IT-U)
Graduate kurserInnovation, Concept Development and Project Management - Efterår 2010/forår 2011Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/Underviser
Innovation, Concept Development and Project Management860156https://mit.itu.dk/ucs/cb_www/course.sml?course_id=860156&mode=search&semester_id=859988&lang=da&print_friendly_p=t&goto=1258981234.000GraduateEngelsk7,5 ECTSCand.it - Digital design og kommunikationThomas Pederson, [email protected]Efterår 2010Forår 2011601941
Antal deltagere- Mænd- KvinderOm
612932
A substantial part of the course consists of a concept development process. You will plan and develop a concept idea from start to finish in small projectteams. All facets must be reviewed from the initial idea development phase to the creation of a sound business case for launching / marketing of youridea in competitive market. On this course we will deal with all the skills needed to develop innovative digital solutions. The goal is that students acquirethe tools to concept develop digital projects ensuring that they match the special opportunities and conditions related to interactive media.
2010
2011
Bilag -IT-Universitet (IT-U)
199
Juridiske forhold ved opstart af IT-virksomheder (p5) - Forår 2011Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
Juridiske forhold ved opstart af IT-virksomheder (p5)1003951https://mit.itu.dk/ucs/cb_www/course.sml?course_id=1003951&mode=search&semester_id=991552&lang=da&print_friendly_p=t&goto=1298378407.000GraduateDansk7,5 ECTSCand.it - E-businessSøren Sanfeld-Jacobsen, [email protected]23185Faget omhandler følgende hovedemner: virksomhedsetablering, regnskab, moms, revision, aftaleindgåelse, ansættelsesjura, regler om beskyttelse afpatenter, varemærker, ophavsret, tilvejebringelse af venturekapital, børsintroduktion, rekonstruktion og virksomhedsophør. Undervisningen foregår ved atde studerende laver en fiktiv virksomhed, som fungerer som case gennem forløbet.
Netværks-innovation - Efterår 2010Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
Netværks-innovation967896https://mit.itu.dk/ucs/cb_www/course.sml?course_id=967896&mode=search&semester_id=912846&lang=da&print_friendly_p=t&goto=1288428380.000Graduate-7,5 ECTSCand.it - E-businessUlrik Vilhelm Falktoft000This course is especially relevant for ICT-students with an interest in learning how to engage in complex knowledge sharing processes with unknownoutcome (innovation). You have an interest (not necessarily skills) in creating, developing, designing and/or deploying new products, processes, businessetc. and advanced use of ICT.
2010
2011
200
Bilag -Københavns Universitet (KU)Innovation og EntrepreneurshipInnovation SommerskoleInnovation, Strategy and LeadershipIntellectual Property Rights in Pharmaceutical Scien-cesKnowledge based entrepreneurship
Bilag 4.4 – Købenahavns Universitet (KU)Undergraduate kurserHumanistisk entrepreneurshipInnovation og iværksættelseProcesledelse og interaktion
Graduate kurserAdvanced Biotechnology and Intellectual PropertyRightsEuropean Corporate FinanceImmaterialret
Kreative processer/innovationKreative processer/innovation modul 1Patent protection symposiumPrivate Equity & Hedge FundsVirksomhedsstart og entrepreneurskab – iværksætter-kursus
2010
2011
Bilag -Københavns Universitet (KU)
201
Undergraduate kurserHumanistisk entrepreneurship - Forår 2011Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
Humanistisk entrepreneurship129803http://sis.ku.dk/kurser/viskursus.aspx?knr=129803UndergraduateEngelsk15 ECTSInstitut for Engelsk, Germansk og RomanskEzio Pillon, [email protected]1578Eksaminanden skal kunne analysere og vurdere forudsætninger for iværksætning af en forretningsidé med inddragelse af et historisk og kulturelt pers-pektiv analysere og evaluere interne og eksterne aspekter, som indgår i en forretningsplan. – Estimat på kønsfordelingen
Innovation og iværksættelse - Efterår 2010Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
Innovation og iværksættelse124353http://sis.ku.dk/kurser/viskursus.aspx?knr=124353UndergraduateDansk15 ECTSDet Humanistiske Fakultet[email protected]271215Det overordnede formål med kurset er at skabe en kontakt mellem kursisterne og erhvervslivet samt give kursisterne en viden og indblik i hvad der skaltil for at starte sin egen virksomhed. - Estimat på kønsfordelingen
2010
2011
202
Bilag -Københavns Universitet (KU)
Procesledelse og interaktion - Forår 2011Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
Procesledelse og interaktion126261http://sis.ku.dk/kurser/viskursus.aspx?knr=126261UndergraduateDansk15 ECTSInstitut for Nordiske Studier og SprogvidenskabMie Femø Nielsen, [email protected]32626Formålet med undervisningsforløbet skal være at bringe kommende facilitatorer, proceskonsulenter, projektledere, teamledere og Human Resourcekon-sulenter i stand til at gennemføre innovationsfremmende processer og som et led heri identificere innovationshæmmende faktorer med henblik på at be-arbejde disse i innovationsfremmende retning. Den studerende ender med at kunne analysere konkrete eksempler på processer og give velbegrundede,kritiske vurderinger af kommunikationens forhold til afsenders strategiske mål med henblik på at foreslå procesledelsesform. Estimat på kønsfordelingen.
Graduate kurserAdvanced Biotechnology and Intellectual Property Rights - Forår 2011Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
Advanced Biotechnology and Intellectual Property Rights240077http://www.kursusinfo.life.ku.dk/Kurser/240077.aspxGraduateEngelsk15 ECTS-Claus Bøttcher Jørgensen, [email protected]24168It is the goal of the course to demonstate to students how a biotechnological product is developed starting with the idea and ending with the marketableproduct. This chain of development covers any steps including how to select the best project, how to define the product, preclinical or technical deve-lopment, patenting, defining IPR opportunities, financial aspects, approval etc.The course covers several aspects of developing a product from idea tomarket.
2010
2011
Bilag -Københavns Universitet (KU)
203
European Corporate Finance - Efterår 2010Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
European Corporate Finance119628http://sis.ku.dk/kurser/viskursus.aspx?knr=119628GraduateEngelsk10 ECTSDet Juridiske FakultetJesper Lau Hansen,[email protected]402020The unregulated market for venture capital and private equity financing are attracting still more attention as a new attractive means of finance –especially for start-ups and high-growth companies. It is an objective of this course to provide an understanding of how proper contract drafting andself-regulation can make this particular market function.
Immaterialret - Efterår 2010/forår 2011Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/Underviser
Immaterialret113150http://sis.ku.dk/kurser/viskursus.aspx?knr=113150&sprog=1&forrige=54778GraduateDansk10 ECTSDet Juridiske Fakultet[email protected]Efterår 2010Forår 20111196959
Antal deltagere- Mænd- KvinderOm
1165561
Den moderne immaterialret er af afgørende betydning for væsentlige dele af kultur- og erhvervssektoren, herunder kommunikationssektoren (presse,radio og TV) og entertainment og de innovationsprægede industrigrene, f.eks. IT- og bioteknologi. Kurset tilsigter at give en indførelse i denne problems-tilling ved en gennemgang af det nationale og internationale immaterialretlige normsystem. - Estimat på kønsfordelingen
2010
2011
204
Bilag -Københavns Universitet (KU)
Innovation og Entrepreneurship - Efterår 2010Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
Innovation og Entrepreneurship126826http://sis.ku.dk/kurser/viskursus.aspx?knr=126826GraduateDansk15 ECTSDet Humanistiske Fakultet-20812Innovation er en systematisk og artikuleret søgen efter forbedring og fornyelse. Entrepreneurship undersøger muligheden for opstart af ny virksomhed ogfor implementering af innovation i eksisterende virksomheder. Estimat af deltagerantal og kønsfordelingen.
Innovation Sommerskole - Sommer 2011Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
Innovation Sommerskole-http://katalyst.hum.ku.dk/sommerskole2011/formalia/Studieordning_KUA.pdf/GraduateDansk7,5 ECTS--401228Tilvalget skal give de studerende nye teoretiske og praktiske erfaringer inden for feltet innovation. Herunder vil den afgørende del af tilvalget bestå i atløse en konkret innovationsopgave for en offentlig eller privat virksomhed. - Estimat på kønsfordelingen
2010
2011
Bilag -Københavns Universitet (KU)
205
Innovation, Strategy and Leadership - Forår 2011Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
Innovation, Strategy and Leadership290064http://www.kursusinfo.life.ku.dk/Kurser/290064.aspxGraduateEngelsk7,5 ECTSFødevareøkonomisk InstitutCarsten Nico Portefée Hjortsø, [email protected]341618The course has a managerial perspective and integrates an overview of general strategic management, innovation management and entrepreneurship.Participants will acquire skills for analysing internal and external environment and capabilities influencing small and medium-sized enterprise (SME) star-tup and development processes. Based on such analysis participants will obtain the capacity to participate in strategic deliberation aiming at identifyingbusiness-level strategic choices. Finally, participants will be capable of identifying central aspects of strategy implementation, including organising theenterprise, leadership and management of people, information, finance and technology.
Intellectual Property Rights in Pharmaceutical Sciences - Forår 2011Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
Intellectual Property Rights in Pharmaceutical SciencesFFKKA9031Uhttp://www.farma.ku.dk/index.php/Intellectual-Property-Rights-a/7966/0/GraduateEngelsk7,5 ECTSDet Farmaceutiske FakultetJukka Rantanen, [email protected]21516Kursets overordnede mål er at give deltagerne et overblik over, hvilken betydning patentering har for den farmaceutiske forskning og udvikling i alminde-lighed og specielt for den farmaceutiske industri. Kurset giver deltagerne et indblik i, hvorfor en aktiv patenteringsstrategi inden for lægemiddelområdeter en nødvendighed for en virksomhed for dels at muliggøre, at de store investeringer i forskning og udvikling tjenes hjem igen, og dels at muliggøre, atvirksomhedens kerneområder kan bevares uden at andres patentrettigheder krænkes.
2010
2011
206
Bilag -Københavns Universitet (KU)
Knowledge based entrepreneurship - Forår 2011Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
Knowledge based entrepreneurship-http://katapult.ku.dk/aktiviteter/kurser/GraduateEngelsk7,5 ECTS-John Heebøll, [email protected]906525The course aims to arouse students‘ interest in establishing their own independent companies, building and strengthening relevant competencies, aswell as training some of the fundamental methods and tools within the fields of idea generation, concept development, business planning, businessdevelopment and management. Estimat af kønsfordelingen.
Kreative processer/innovation - Efterår 2010/forår 2011Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/Underviser
Kreative processer/innovation modul 1115823http://sis.ku.dk/kurser/viskursus.aspx?knr=115823GraduateDansk15 ECTSInstitut fot Kunst- og kulturvidenskabAnders F.B. Jensen, [email protected]Efterår 2010Forår 20111248
Antal deltagere- Mænd- KvinderOm
20515
Kreative Processer / Innovation modul 1 er fokuseret på at forstå teoretiske og analytiske problemstillinger ift kreative processer og innovation. Moduleter bygget tværfagligt op og vil tage udgangspunkt i at besvare spørgsmålet: ”hvordan kan den humanistiske metode bidrage til kreative processer oginnovation”.
2010
2011
Bilag -Københavns Universitet (KU)
207
Patent protection symposium - Efterår 2010Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
Patent protection symposium124575http://sis.ku.dk/kurser/viskursus.aspx?knr=124575&languageid=1GraduateEngelsk15 ECTS-Lisbeth Rolland, lrh@ sund.ku.dk26917Et patent er et tidsbegrænset monopol på udøvelsen af en ny teknisk opfindelse. Indenfor bioteknologi/medicin kan en sådan opfindelse f.eks. være etnyt kemisk stof, dets fremstilling og dets anvendelse, og et patent kan således sikre indehaveren en eneret til at fremstille, forhandle og anvende det nyestof i et vist tidsrum. – Stjerneskema ikke godkendt af underviseren
Private Equity & Hedge Funds - Forår 2011Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
Private Equity & Hedge Funds119752http://sis.ku.dk/kurser/viskursus.aspx?knr=119752GraduateEngelsk10 ECTSDet Juridiske FakultetSøren Hovgaard, [email protected]1587The course is a joint University of Copenhagen Department of Economics/Faculty of Law graduate course introducing students to key aspects of privateequity. The course is designed to be of interest to students of law, economics, finance and public policy, emphasizing the interrelationships betweenacademic disciplines within this field. - Estimat på kønsfordelingen
2010
2011
208
Bilag -Københavns Universitet (KU)
Virksomhedsstart og entrepreneurskab – iværksætterkursus - Forår 2011Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
Virksomhedsstart og entrepreneurskab – iværksætterkursus121639http://sis.ku.dk/kurser/viskursus.aspx?knr=121639GraduateEngelsk7,5 ECTSDatalogisk InstitutKenny Erleben, [email protected]38308The course aims at creating interest in starting new commercial activities – via a company start-up or a new business area in an existing company – todevelop relevant skills and to train some basic principles and methods within opportunity-driven creativity, business modeling, business development,business planning and business management.
2010
2011
210
Bilag -Roskilde Universitet (RUC)Kursus i Entreprenørskab, Innovation & KreativitetModul 2 - Course: Entrepreneurship UKModul 2 - Kursus: Entreprenørskab DKOffentlig innovation og socialt entreprenørskabOplevelsesøkonomi og oplevelsesvirksomhed forvirksomhedsstudierThematic seminar: Innovation / cases UK - Master K2Masteruddannelsen i Socialt EntreprenørskabSocialt entreprenørskab i et samfundsmæssigt pers-pektiv
Bilag 4.5 – Roskilde Universitet (RUC)Undergraduate kurserEnvironmental innovation and EntrepreneurshipOrganisation and innovationTransnational Entrepreneurship
Graduate kurserEntreprenørskab, innovation og kreativitetInnovation og entreprenørskabInnovationsmiljøer og erhvervsfremmende initiativer
2010
2011
Bilag -Roskilde Universitet (RUC)
211
Undergraduate kurserEnvironmental innovation and Entrepreneurship - Efterår 2010Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
Environmental innovation and Entrepreneurship105684https://kursus.ruc.dk/course/show/105684UndergraduateEngelsk3 ECTS-Tyge Kjær,[email protected]18126The course will introduce to the concepts of innovation and entrepreneurship within the field of environment and climate.
Organisation and innovation - Forår 2011Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
Organisation and innovation110758https://kursus.ruc.dk/course/show/110758UndergraduateEngelsk7,5 ECTSInsitut for Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier (CBIT)John Damm Scheuer, [email protected]1358The aim of the course is to enable students to identify, analyze and solve problems related to innovation, management and organizing of organizations.This is accomplished by introducing students to recent as well as classic theoretical perspectives in organizational theory, organizational economics andinnovation and experience research.
2010
2011
212
Bilag -Roskilde Universitet (RUC)
Transnational Entrepreneurship - Efterår 2010Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
Transnational Entrepreneurship105677https://kursus.ruc.dk/course/show/105677UndergraduateEngelsk7,5 ECTS-Shahamak Rezaei,[email protected]241014Transnational Entrepreneurship focuses on the contemporary global border-crossing world of business entrepreneurs, international exchange students,foreign aid workers, diasporas, cross-cultural marriages and others.
Graduate kurserEntreprenørskab, innovation og kreativitet - Efterår 2010Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
Entreprenørskab, innovation og kreativitet108734https://kursus.ruc.dk/course/show/108734GraduateDansk7,5 ECTSJournalistikMerete Wibholm Breilev26323Kurset i iværksætteri og innovation vil give de studerende mulighed for at udvikle de kompetencer og redskaber der er nødvendige for at kunne klare sigsom selvstændig. Kurset forholder sig til økonomi, kreativitet, PR, forretningsplaner, finansiering osv. – Stjerneskema ikke godkendt af underviseren
2010
2011
Bilag -Roskilde Universitet (RUC)
213
Innovation og entreprenørskab - Efterår 2010Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
Innovation og entreprenørskab109278https://kursus.ruc.dk/course/show/109278GraduateDansk5 ECTSInstitut for Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier (CBIT)Lars Fuglsang, Göran Serin og Jon Sundbo. Kontakt: Hanne Tofteng ([email protected])13112Kurset indeholder en gennemgang og diskussion af samfundsvidenskabelige teorier og opfattelser af relevans for studiet af entreprenørskab og innovati-on. Med udgangspunkt i en samfundsvidenskabelig indfaldsvinkel analyseres relationen mellem kreativitet, entreprenørskab og innovation med vægt påvirksomheds- eller mikroniveau
Innovationsmiljøer og erhvervsfremmende initiativer - Forår 2011Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
Innovationsmiljøer og erhvervsfremmende initiativer110866https://kursus.ruc.dk/course/show/110866GraduateDansk7,5 ECTS-Mille Dørge, [email protected]000Teamseminaret giver den studerende en grundlæggende forståelse for innovationsmiljøer og erhvervsfremmende initiativer. Der opnås indblik i emnetsplacering indenfor entreprenørskab og innovations litteraturen, hvilket giver mulighed for selvstændigt at studere mere marginale elementer.
2010
2011
214
Bilag -Roskilde Universitet (RUC)
Kursus i Entreprenørskab, Innovation & Kreativitet - Forår 2011Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
Kursus i Entreprenørskab, Innovation & Kreativitet110839https://kursus.ruc.dk/course/show/110839GraduateDansk7,5 ECTSInsitut for Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier (CBIT)Susanne Frandsen,[email protected]291712Formålet med projekt- og afløsningsseminaret er at give jer, de studerende, en kritisk nuanceret indsigt i teori og historie om innovation i den offentligesektor, socialt entreprenørskab og social innovation, og forskellige strategier, der anvendes praksis (f.eks. medarbejderdrevet innovation).
Modul 2 - Course: Entrepreneurship UK - Forår 2011Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
Modul 2 - Course: Entrepreneurship UK113048https://kursus.ruc.dk/course/show/113048GraduateEngelsk5 ECTS-Mille Dørge, [email protected]2311615The aim of the course is that the students should obtain knowledge about creativity, entrepreneurship and innovation at an advanced level. They shouldbe able to use theories and concepts to analyse the basis for creativity, entrepreneurship and management and organisation of innovation processes infirms. Creativity, entrepreneurship and innovation represent different sides of the firm’s development.
2010
2011
Bilag -Roskilde Universitet (RUC)
215
Modul 2 - Kursus: Entreprenørskab DK - Forår 2011Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
Modul 2 - Kursus: Entreprenørskab DK110907https://kursus.ruc.dk/course/show/110907GraduateDansk5 ECTS-Mille Dørge, [email protected]26179De studerende skal opnå en viden om kreativitet, entreprenørskab og innovation på videregående niveau. De skal kunne anvende teorierne og begrebe-re til at analysere grundlag og forudsætninger for kreativitet, entreprenørskab, herunder ledelse og organisering af innovationsprocesser i en virksomhed.
Offentlig innovation og socialt entreprenørskab - Efterår 2010/forår 2011Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/Underviser
Offentlig innovation og socialt entreprenørskab104186https://kursus.ruc.dk/course/show/104186GraduateDansk7,5 ECTSInstitut for Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier (CBIT)Susanne Frandsen, [email protected]Efterår 2010Forår 20111064
Antal deltagere- Mænd- KvinderOm
21129
Offentlig innovation, socialt entreprenørskab og social innovation udgør nye politiske indsatsområder. Indsatsen, der blandt andet er rettet mod øgeteffektivisering og konkurrence i den offentlige sektor, øget offentlig-privat samarbejde, og inddragelse af medarbejdere og brugere, kan både ses som endel af markedsliggørelsen af den offentlige sektor og som en mulighed for demokratisering af udviklingen af velfærdsstatens ydelser, service og praktiskeorganisering. Kurset indeholder forelæsninger og et interaktivt heldagsseminar baseret på ny forskning på området. Forelæsningerne omhandler blandtandet de tre begreber og deres faglige, historiske ophav, diskussioner af forskelle og ligheder mellem privat og offentlig sektor innovation, og strategiernemedarbejderdrevet, brugerdrevet og samarbejdende innovation. Heldagsseminaret afholdes af en gæsteforelæser, der har stor erfaring med og viden omoffentlig innovation i praksis. Forelæsningerne er sociologisk, politologisk og tværfagligt funderet.
2010
2011
216
Bilag -Roskilde Universitet (RUC)
Oplevelsesøkonomi og oplevelsesvirksomhed for virksomhedsstudier - Efterår 2010Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
Oplevelsesøkonomi og oplevelsesvirksomhed for virksomhedsstudier109341https://kursus.ruc.dk/course/show/109341GraduateDansk7,5 ECTS-Mille Dørge, [email protected]231310Kurset skal sætte de studerende i stand til at: - analysere og arbejde med ledelsesmæssige udfordringer i forhold til oplevelse, innovation og kreativitetsamt lede kreative medarbejdere, organisationer og projekter, - forstå og analysere samfundsudviklingen, forbrugeradfærd og oplevelsesøkonomiensmarked og fremtidige vækstmuligheder, - forstå og analysere oplevelser og de processer og rammer, der skaber oplevelser samt analysere og udarbejdeløsningsmodeller vedrørende oplevelsesdesign og oplevelsesproduktion samt oplevelsesmarketing, samt at analysere innovationsproblemstillinger,udvikle innovationer og designe organisationsmodeller, der fremmer kreativitet og innovation samt lede innovations- og forandringsprocesser.
Thematic seminar: Innovation / cases UK - Master K2 - Forår 2011Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
Thematic seminar: Innovation / cases UK - Master K2110888https://kursus.ruc.dk/course/show/110888GraduateDansk7,5 ECTS-Mille Dørge, [email protected]311615The students should through the thematic seminar increase their theoretical and practical understandings within the theme; process the theme in writtenform with scientific maturity; and be able to present, critically comment and participate in discussions of academically demanding problems.
2010
2011
Bilag -Roskilde Universitet (RUC)
217
Masteruddannelsen i Socialt Entreprenørskab - Forår 2011Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
Masteruddannelsen i Socialt Entreprenørskab0-ExecutiveDansk30 ECTSCenter for Socialt EntreprenørskabLene Hansen, [email protected]522131Uddannelsens primære formål er at bidrage til et kompetenceløft for aktører i den tredje sektor, herunder organisationer og enkeltpersoner, der arbejdermed frivilligt socialt arbejde. Uddannelsen yder således et bidrag til udviklingen af den tredje sektors institutionelle kapacitet som en væsentlig faktor iudviklingen af det danske velfærdssamfund. Uddannelsen skal præsentere teoretisk, empirisk og praktisk viden, som sætter den tredje sektors aktører istand til at analysere sektorens aktuelle situation, de kommende udfordringer samt at forstå disse i et interessent-perspektiv.
Socialt entreprenørskab i et samfundsmæssigt perspektiv - Efterår 2010Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
Socialt entreprenørskab i et samfundsmæssigt perspektiv-http://www.ruc.dk/uddannelse/efter-og-videreuddannelse/masteruddannelser/mse/om-mse/information-om-modulerne/modul-1/ExecutiveDansk17 ECTSISUP Secretariat 2011-18513På uddannelsen første modul introduceres deltagerne til socialt entreprenørskab (SE). Der fokuseres på teoretiske og metodiske tilgange, internationaleforskelle samt position i velfærdssamfundet. Som en del af det civile samfund har SE en placering i det komplekse samfund mellem den offentlige sektor,med lokal forvaltning og transnationale relationer (EU, Det internationale samfund), og den private sektor med markedsforhold og konkurrence.
2010
2011
Bilag -Syddansk Universitet (SDU)
219
Bilag 4.6 – Syddansk Universitet (SDU)Undergraduate kurserBusiness in the Nordic and Baltic Countries IntensiveCourseEntrepreneurship (SDU)Entrepreneurship and business developmentEntrepreneurship in Business AdministrationEntreprenørskabEntreprenørskab og erhvervsøkonomiske beslutningerEntreprenørskab og LedelseExperts in termsExplore and Discover InnovationForretningsudviklingIdeas & ConceptsInnovation & IværksætteriInnovation, projektledelse og teambuildingIværksætteriMarket Intelligens and EntrepreneurshipProject Development and InnovationSemester Theme 2Udvikling af egne forretningsideerVirksomhedens innovation i strategisk perspektivVirksomhedsetableringVirksomhedsetablering og Skat
Design og brugerdreven innovationFinal Project and Business EstablishmentGlobalisation and entrepreneurship 1Globalisation and Entrepreneurship 2 - The Globalisa-tion of MarketsIdea GenerationIdégenerering og forretningsudviklingIndustrial EconomicsInnovationInnovation ManagementInternalization and growthInternational Business Development and GrowthInternational EntrepreneurshipIntra- and Entrepreneurship Theory and PolicyMethods of Idea EvaluationNetwork, resources and entrepreneurship strategyOrganizing & Entrepreneurship FacilitationParticipatory InnovationPatentkursusProduct and Innovation ManagementStrategic Innovation ManagementThe Business PlanUdvikling af forretningsideerUdvikling af nye forretningsideer
Graduate kurserBusiness Development and Innovation ManagementBusiness of Design
Ph.d. kurserScience Innovator
2010
2011
220
Bilag -Syddansk Universitet (SDU)
Undergraduate kurserBusiness in the Nordic and Baltic Countries Intensive Course - Efterår 2010Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
Business in the Nordic and Baltic Countries Intensive CourseX-D-IGN-U2http://www.sam.sdu.dk/study/fag/fag_tek.shtml?fag_id=4637&print=1UndergraduateDansk2 ECTSInstitut for Industri og ByggeriUUV5 Institut for Industri og Byggeri000Den studerende skal efter kurset bl.a. kunne: 1) Redegøre for og præsentere vilkår for opstart af virksomhed. 2) Deltage aktivt i at organisere og gen-nemføre en innovationsopgave i samarbejde med en internationalt sammensat gruppe af studerende. 3) Forholde sig til vilkårene ved at løse en kreativopgave i et internationalt team.
Entrepreneurship (SDU) - Efterår 2010Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
Entrepreneurship (SDU)8817102http://www.sam.sdu.dk/study/fag/fag_cms.shtml?fag_id=4716UndergraduateDansk10 ECTSInstitut for Miljø- og erhvervsøkonomiSvend Ole Madsen,[email protected]584216Afklaring af begrebet entrepreneurship, Vurdering af graden entrepreneurship i organisationer, Sammenhæng mellem entrepreneurship og udvikling afen organisation, Kulturens betydning for entrepreneurship, Ledelse og udvikling af entreprenel organisation, Kreativitet og innovation i entreprenørielleorganisationer, Relationer til markedet, Produktudvikling
2010
2011
Bilag -Syddansk Universitet (SDU)
221
Entrepreneurship and business development - Forår 2011Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
Entrepreneurship and business developmentX-EBD-U01http://www.sam.sdu.dk/study/fag/fag_tek.shtml?fag_id=4902&print=1UndergraduateEngelsk5 ECTSDet Tekniske FakultetUUV51165Entrepreneurship and Business Development will focus on making a business plan and create a feasible business model for the new venture. Whatleaders can do to foster and support innovative processes? How do you create entrepreneurial environments and what are the strategic options? Thestudents will gain experience with creative tools and structured approaches towards entrepreneurship and business development. The course is suitablefor students who want to be able to guide new enterprises through the risky phase of establishing the venture and transform good ideas to successfulbusinesses.
Entrepreneurship in Business Administration - Efterår 2010Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
Entrepreneurship in Business Administration8076402http://www.sam.sdu.dk/study/fag/fagprint.shtml?fag_id=4589&print=1UndergraduateEngelsk10 ECTSInstitut for GrænseregionsforskningAndreas P. Cornett, [email protected]412417The course aims to introduce the student’s to entrepreneurial processes in a business perspective and to develop their methodological and scientificskills through a case based course work in the field of entrepreneurship.
2010
2011
222
Bilag -Syddansk Universitet (SDU)
Entreprenørskab - Efterår 2010Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
Entreprenørskab8816602http://www.sam.sdu.dk/study/fag/fagprint.shtml?fag_id=4956UndergraduateDansk10 ECTSInstitut for Ledelse og VirksomhedsstrategiKeld Harbo, [email protected]1269036Den studerende skal introduceres til grundlæggende teorier om entreprenørskab og om iværksætteri i praksis. Entreprenørskab skal endvidere give destuderende viden om, hvordan innovative processer finder sted i såvel eksisterende virksomheder som nyetablerede virksomheder. Entreprenørskabskal give den studerende en forståelse for de erhvervsøkonomiske discipliner og anvendelsen heraf i en praktisk kontekst. Faget har en anvendelses-orienteret tilgang til arbejdet med teorier og modeller, samtidig med at det lægger op til at vise, hvordan funktionsområdernes teorier og modeller spillersammen med hinanden i skabelsen af nye forretningsmuligheder - hvad enten det er indenfor rammerne af eksisterende virksomheder eller der er taleom helt nye virksomheder.
Entreprenørskab og erhvervsøkonomiske beslutninger - Efterår 2010Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
Entreprenørskab og erhvervsøkonomiske beslutninger8813302http://www.sam.sdu.dk/study/fag/fagprint.shtml?fag_id=4743&print=1UndergraduateDansk10 ECTSInstitut for Entreprenørskab og relationsledelseJesper Piihl,[email protected]694524De studerende indføres i: - Grundlæggende teorier omkring entreprenørskab og udvikling af forretninger, med fokus på konsekvenser for de erhvervsø-konomiske discipliner organisation, marketing, regnskab og finansiering.
2010
2011
Bilag -Syddansk Universitet (SDU)
223
Entreprenørskab og Ledelse - Efterår 2010Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
Entreprenørskab og Ledelse8813402http://www.sam.sdu.dk/study/fag/fag_cms.shtml?fag_id=4758UndergraduateDansk10 ECTSInstitut for Entreprenørskab og relationsledelseKristian Phillipsen,[email protected]24186Formålet med faget er at give de studerende en introduktion til den centrale begrebsverden inden for fagfeltet entreprenørskab, som kendetegner detstudie, de skal følge de kommende 3 år. Herunder at de studerende kan forstå en klar sammenhæng mellem entreprenørskabsfagområdet og de centra-le erhvervsøkonomiske discipliner i uddannelsen.
Experts in terms - Efterår 2010Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
Experts in termsEXS5-U1http://www.sam.sdu.dk/study/fag/fag_tek.shtml?fag_id=4711&print=1UndergraduateEngelsk15 ECTSThe Academic Study Board of the Faculty of EngineeringUUV244368The objective of Experts in Teams is to train the students in interdisciplinary, cross cultural cooperation, innovation and entrepreneurship.
2010
2011
224
Bilag -Syddansk Universitet (SDU)
Explore and Discover Innovation - Efterår 2010Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
Explore and Discover InnovationXPLO1IB-U2http://www.sam.sdu.dk/study/fag/fag_tek.shtml?fag_id=4608&print=1UndergraduateEngelsk25 ECTSInstitut for teknologi og innovationUUV214122The course consists of 2 key areas: I. Managerial accounting, II. Accounting fundamentals
Forretningsudvikling - Forår 2011Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
Forretningsudvikling8813602http://www.sam.sdu.dk/study/fag/fagprint.shtml?fag_id=3901&print=1UndergraduateDansk10 ECTSInstitut for Entreprenørskab og relationsledelseJesper Piihl, [email protected]423012Faget har til formål at introducere de studerende til arbejdet i værtsvirksomhederne. Dette gøres på tre fronter. En teoretisk front, en empirisk front og enfront der problematiserer den studerendes rolle i forhold til værtsvirksomheden i spillet mellem deltagende observatør og virksomhedskonsulent.
2010
2011
Bilag -Syddansk Universitet (SDU)
225
Ideas & Concepts - Forår 2011Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
Ideas & ConceptsIDCO2IB-U1http://www.sam.sdu.dk/study/fag/fagprint_tek.shtml?fag_id=4694UndergraduateEngelsk15 ECTSMads Clausens Institut, Sønderborg ISUP Secretariat 2011Mads Clausens Institut, Sønderborg16133Obligatorisk for Civilingeniør Innovation & Business, 2. Semester. The students should learn and apply creativity techniques to generate product ideas.Further selection criteria should be elaborated and applied allowing a useful selection of the product ideas and the set-up of a product developmentprocess.
Innovation & Iværksætteri - Efterår 2010Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
Innovation & IværksætteriB-INN1-U01http://www.sam.sdu.dk/study/fag/fag_tek.shtml?fag_id=4451&print=1UndergraduateDansk5 ECTSDet Tekniske FakultetDet Tekniske Fakultet16142Business plan structure, Business plan writing, Business plan financial assessment, Market research method overview, Market research strategies,market data sources.
2010
2011
226
Bilag -Syddansk Universitet (SDU)
Innovation, projektledelse og teambuilding - Forår 2011Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
Innovation, projektledelse og teambuilding6763311http://www.sam.sdu.dk/study/fagbasen/fagprint.shtml?fag_id=6271&print=1UndergraduateDansk10 ECTSInstitut for Sprog og KommunikationTine Lynfort Jensen, [email protected]30525Undervisningen omfatter en indføring i innovationsbegrebet og dertil relaterede begreber som entreprenørskab, idégenerering, markedsanalyse og reali-sering af en idé, projektbegrebet, grundelementer i projektarbejde, hovedfaser i et projektforløb, organisering af projekter og projektledelse, teambuilding,gruppeprocesser og samarbejde i og omkring innovation og projekter, herunder opstart af og udviklimgsfaser i samarbejdet, håndtering af problemer ogkonflikter i samarbejdet samt afslutning af samarbejdet.
Iværksætteri - Forår 2011Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
Iværksætteri9214102http://www.sam.sdu.dk/study/fag/fagprint.shtml?fag_id=4928&print=1UndergraduateDansk7,5 ECTSInstitut for Ledelse og VirksomhedsstrategiKeld Harbo, [email protected]463610Der er i disse år meget fokus på iværksætteri og entrepreneurskab og de fleste unge mennesker har på et eller andet tidspunkt lyst til at springe udsom selvstændig. Nogle gør alvor af drømmen, men kun de færreste får succes med at få fod under eget bord. På dette valgfag vil vi belyse de mangeaspekter af at starte egen virksomhed. Valgfaget vil give deltagerne et godt grundlag for at vurdere, om de er i besiddelse af et ægte ”iværksætter-gen”og hvordan man i givet fald kommer videre - uanset om man har en genial forretningsidé eller om man ønsker at købe sig til forretningskonceptet
2010
2011
Bilag -Syddansk Universitet (SDU)
227
Market Intelligens and Entrepreneurship - Efterår 2010Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
Market Intelligens and EntrepreneurshipNAMIE-U1http://www.sam.sdu.dk/study/fag/fag_tek.shtml?fag_id=4601&print=1UndergraduateEngelsk5 ECTSDet Tekniske FakultetUUV20001) Business plan structure. 2) Business plan writing. 3) Business plan financial assessment. 4) Market research method overview. 5) Market researchstrategies. 6) Market data sources.
Project Development and Innovation - Efterår 2010Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
Project Development and Innovation--UndergraduateEngelsk20 ECTSProject Development and Innovation-000The course provides the students with a basic understanding of the innovation process and provides the student with a vocabulary related to innovationand product development. The innovation process is conceptualized in a phase model, which is introduced and incorporated in the following PDIcourses. One commonly used phase model is the stage-gate model, which is introduced as well as discussed. The students are also introduced to basictechniques to structure gate meetings and set-up teams for the project. The students will further participate in a workshop where they will experiencethe team building process in practice. Finally, the course presents fundamental methods to organize innovation projects and includes aspects related toinnovation projects in a global context.
2010
2011
228
Bilag -Syddansk Universitet (SDU)
Semester Theme 2 - Forår 2011Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
Semester Theme 2PDXSET2-U1http://www.sam.sdu.dk/study/fag/fagprint_tek.shtml?fag_id=4960UndergraduateEngelsk23 ECTSInstitut for Industri og ByggeriLeif Henriksen, [email protected]25178Project work: The project will deal with the conceptual design of a given product idea. The student will learn how to handle a creative and innovativeproduct development process with focus on the phase where the product idea based on market inputs is conceptualized. To support the project there willbe courses in “Product Development and Innovation 2”, “Behaviour and Markets” and “Creativity and Idea Development”
Udvikling af egne forretningsideer - Efterår 2010Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
Udvikling af egne forretningsideer9058502http://www.sam.sdu.dk/study/fag/fag_cms.shtml?fag_id=4747UndergraduateDansk7,5 ECTSInstitut for Entreprenørskab og relationsledelseKristian Philipsen,[email protected]000Det er et mål at studerende kan beskrive, analysere og forklare styrker og svagheder ved pain, value proposition og jury for en udvalgt potentiel gruppeaf kunder til deres forretningside. Det er et mål at studerende kan beskrive og forklare styrker og svagheder ved forskellige forretningsmodeller og ko-nomiske konsekvenser af at ændre dele af forretningsmodeller. Det er et formål at de studerende kan udarbejde en struktureret forretningsplan tilpassetderes forretningside. Endvidere at studerende kan angive styrker og svagheder ved forretningsplanen herunder angive metoder til hvordan man kanarbejde videre med at gøre forretningsideen kommercielt mere attraktiv. Det er et formål med faget at de studerende skal kunne reflektere over en muligsammenhæng mellem selvvalgt personligt projekt og deres projekt for udvikling af en forretningside.
2010
2011
Bilag -Syddansk Universitet (SDU)
229
Virksomhedens innovation i strategisk perspektiv - Efterår 2010Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
Virksomhedens innovation i strategisk perspektiv9036702http://www.sam.sdu.dk/study/fag/fag_cms.shtml?fag_id=4748Undergraduate-7,5 ECTSInstitut for Virksomhedsledelse og ØkonomiKristian Philipsen,[email protected]000Dette fag har til formål at give de studerende en grundlæggende forståelse af strategiprocesser i virksomheder. Faget har endvidere til formål at givede studerende viden om den rolle innovation og innovative processer spiller for virksomhedens udvikling. Herunder en grundlæggende forståelse afsamspillet mellem strategiprocesser i virksomheder og innovative processer.
Virksomhedsetablering - Efterår 2010Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
Virksomhedsetablering9055702http://www.sam.sdu.dk/study/fag/fag_cms.shtml?fag_id=4741UndergraduateDansk3,5 ECTSInstitut for Entreprenørskab og relationsledelseJens Abild Nielsen, [email protected]532Valgfaget har til formål at give kendskab til grundlæggende juridiske krav til stiftelse, drift og ophør af en selvstændig virksomhed. Valgfaget har ligeledestil formål at give kendskab til grundreglerne for beskatning, konkrete opgørelser af skattepligtig indkomst samt sammenligning af skattebetaling vedpersonlig virksomhed, ved virksomhedsskatteordningen og ved aktie-/anpartsselskab
2010
2011
230
Bilag -Syddansk Universitet (SDU)
Virksomhedsetablering og Skat - Efterår 2010Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
Virksomhedsetablering og Skat9052702http://www.sam.sdu.dk/study/fag/fag_cms.shtml?fag_id=4742UndergraduateDansk7,5 ECTSJuridisk InstitutInge Langhave Jeppesen,[email protected]2358Faget består af de to del fag: Skatteret (fag.nr. 9051802) samt Virksomhedsetablering (9055702). Der er delvis sammenlæsning for emner indenfor detskatteretlige område
Graduate kurserBusiness Development and Innovation Management - Efterår 2010Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
Business Development and Innovation ManagementNAT students: 1003802 TEK and SAMF student 9401102-GraduateEngelsk10 ECTSInstitut for Marketing & ManagementHans Eibe Sørensen, [email protected]482028The course is developed around a cross faculty setting, inviting students from all faculties of University of Southern Denmark. The structure of the courseis based upon 3 modules, where two modules (1 and 3) are shared and 1 module (2.A and 2.B) is specialized. The specialized module is differentiatedbetween students based on prior knowledge about at least bachelor-level business administration.
2010
2011
Bilag -Syddansk Universitet (SDU)
231
Business of Design - Efterår 2010Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
Business of DesignIBBDE-U1http://sdu.dk/Om_SDU/Fakulteterne/Teknik/Ledelse_administration/Administration/Studieordninger_a/ib_civkand/moduler_e10.aspxGraduateEngelsk5 ECTSDet Tekniske FakultetUUV217125The aim of this course is to introduce collaborative design as a way of approaching the innovation of both product services and the corresponding busi-ness models.Through this course the students will learn to: 1) Understand the dominant concepts of design and design process in relation to businessdevelopment. 2) Involve users in co-design activities with basic techniques from participatory design. 3) Create business models in tangible formats thatallow collaborative discussions. 4) Understand the scientific publication process of conferences and journals (peer-review procedures. 5) Write a basicscientific argument in an action research tradition (literature treatment, case description, scientific discussion).
Design og brugerdreven innovation - Efterår 2010Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
Design og brugerdreven innovation9237802http://www.sam.sdu.dk/study/fag/fagprint.shtml?fag_id=4765&print=1GraduateDansk5 ECTSInstitut for Entreprenørskab og relationsledelseJens Bøgetoft Christensen, [email protected]1138Kurset er bygget op omkring en konkret case om udvikling af brugerdrevne design. Gennem arbejdet med casen engageres den studerende i at udarbej-de planer for projektledelse, ligesom der udarbejdes og gennemføres en brugerdreven innovationsproces, på grundlag af de praktiske erfaringer arbejdermed forskellige teorier om innovation og den rolle design spiller heri.
2010
2011
232
Bilag -Syddansk Universitet (SDU)
Final Project and Business Establishment - Forår 2011Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
Final Project and Business EstablishmentNAPROJ-U3http://www.sam.sdu.dk/study/fag/fag_tek.shtml?fag_id=5043&print=1GraduateEngelsk30 ECTSMads Clausen InstituttetUUV2 MCI101The final project report must demonstrate students ability indepentetly to describe, analyse and develop solutions of engineering and business problems.
Globalisation and entrepreneurship 1 - Forår 2011Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
Globalisation and entrepreneurship 1PDCGLO1-U1http://www.sam.sdu.dk/study/fag/fag_tek.shtml?fag_id=4206&print=1GraduateEngelsk5 ECTSInstitut for teknologi og innovationLeif Henriksen, [email protected]21165In the course there will be an introduction into the most important rules regulating establishment of enterprises. The course will introduce national as wellas in brief some of the main international rules on the subject. The legal part will be focusing on asking and answering a few central questions an entre-preneur must ask when considering establishing a new enterprise. In addition to legal issues, the course will also introduce the most important businessconsiderations with regard to enterprise establishment. These considerations should be understood as a means to describe various potential businessmodels, to choose from the list of potential business models and to continuously develop on the chosen business model. On the theoretical side, theconsiderations include, for example, assessment of key partners, key resources, outlining value propositions etc. On the more practical side, the coursewill include how to analyse business opportunities, define a business model and identify sources of finance.
2010
2011
Bilag -Syddansk Universitet (SDU)
233
Globalisation and Entrepreneurship 2 - The Globalisation of Markets - Efterår 2010Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
Globalisation and Entrepreneurship 2 - The Globalisation of MarketsPDCGLO2-U1http://www.sam.sdu.dk/study/fag/fag_tek.shtml?fag_id=4335&print=1GraduateEngelsk10 ECTSDet Tekniske FakultetLeif Henriksen, [email protected]1293The aim of the course is to provide students with an understanding of the many complex issues involved in globalization processes (such as the interplayof the global and the local, or glocalization) with special attention to business and consumer culture
Idea Generation - Efterår 2010Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
Idea Generation9243502http://www.sam.sdu.dk/study/fag/fag_cms.shtml?fag_id=4513GraduateEngelsk5 ECTSInstitut for Entreprenørskab og relationsledelseSuna Løwe Nielsen,[email protected]1367The purpose is to introduce students to the topic ‘idea generation’ and its basis of creativity being essential ingredients in any entrepreneurial process.Students will reach insight into the theory and practice of creative processes as well as the link between creativity, ideas and entrepreneurial opportuni-ties.
2010
2011
234
Bilag -Syddansk Universitet (SDU)
Idégenerering og forretningsudvikling - Efterår 2010Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
Idégenerering og forretningsudvikling7900061www.idea-house.dkGraduateDansk5 ECTSIDEA Entrepreneurship centerLone Toftild, [email protected]330Formålet med faget er at træne den studerende i at omsætte sin eksisterende faglighed til konkrete aktiviteter, der skaber værdi for andre i form afudvikling af nye ideer der kan danne grundlag for enten en ny virksomhed, et nyt forretningsområde eller en social aktivitet.
Industrial Economics - Efterår 2010Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
Industrial Economics9070602http://www.sam.sdu.dk/study/fag/fagprint.shtml?fag_id=4598&print=1GraduateDansk10 ECTSInstitut for Virksomhedsledelse og ØkonomiToker Doganoglu,[email protected]955837This is a course in applied Industrial Economics, often also termed: ”Industrial Organization”. It is the field in Business Economics that studies how mar-kets work and how firms compete - e.g. what their strategies are. Students are enabled to analyze and interpret firms’ strategies and government actionsfrom a strategic management perspective, most importantly with respect to topics such as Regulation, Market conduct, Games and Strategy, Collusion,Market Structure, Price Discrimination, Product Differentiation and Merger policy.
2010
2011
Bilag -Syddansk Universitet (SDU)
235
Innovation - Forår 2011Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
Innovation9200302http://www.sam.sdu.dk/study/fag/fagprint.shtml?fag_id=5240&print=1GraduateDansk5 ECTSInstitut for Entreprenørskab-og RelationsledelseAnn-Højbjerg Clarke, [email protected]392217Dette fag har til formål at give de studerende indsigt i forskellige perspektiver på innovation og i ledelse af virksomheders innovative aktiviteter, medspeciel fokus på udviklingsprocessen. Den studerende vil få en teoretisk såvel som en mere praktisk forståelse for innovation og de særlige vilkår, somgør sig gældende.
Innovation Management - Forår 2011Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
Innovation Management9264202http://www.sam.sdu.dk/study/fag/fag_cms.shtml?fag_id=5183GraduateEngelsk7,5 ECTSDanish Institute of Rural Research and DevelopmentVilly Søgaard, [email protected]4821327The main aim of the course is to equip students with the knowledge to understand innovation management at the operational and, primarily, at the strate-gic level. An integrative approach focusing on the context of innovation, including the ways in which customers and subcontractors may participate in theprocess, is emphasized. Innovation processes in both manufacturing and service industries are considered. A secondary aim of the course is to providean understanding of the socio-economic role of business innovation.
2010
2011
236
Bilag -Syddansk Universitet (SDU)
Internalization and growth - Efterår 2010Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
Internalization and growth9244502http://www.sam.sdu.dk/study/fag/fagprint.shtml?fag_id=4465&print=1GraduateEngelsk5 ECTSInstitut for Entreprenørskab og relationsledelseKim klyver, [email protected]1688The purpose of this course is, to increase students’ understanding of internationalization and growth in a global and inter- and multi-cultural world.
International Business Development and Growth - Efterår 2010Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
International Business Development and Growth9201422http://www.sam.sdu.dk/study/fag/fagprint.shtml?fag_id=4766&print=1GraduateEngelsk10 ECTSInstitut for Entreprenørskab og relationsledelseTorben Damgaard, [email protected]221111The course covers the latest knowledge on international business development. Knowledge of the concepts international entre- and intrapreneurshipis strengthened through international entrepreneurship theory, theory on global economy and inter-cultural theories. The course is divided into threemodules: 1. Global economy, 2. International entrepreneurship, 3.Management in inter-cultural settings.
2010
2011
Bilag -Syddansk Universitet (SDU)
237
International Entrepreneurship - Efterår 2010Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
International Entrepreneurship9260802http://www.sam.sdu.dk/study/fag/fag_cms.shtml?fag_id=4633GraduateEngelsk10 ECTSInstitut for Marketing & ManagementErik Rasmussen, [email protected]1195366The classical picture of an entrepreneur as someone with a local business has changed in the last ten years. Entrepreneurs with particular talents andambition are increasingly looking to sell their products around the world. No stay-at-homes, this new breed of entrepreneur are ”born global”. Where inthe past entrepreneurs would build their new venture in a domestic market before expanding globally, these same entrepreneurs have the opportunityand challenge of participating in a highly internationalized market from the moment they are founded. The objective of this course is to enable the studentto use her/his knowledge in the process of identifying new, global business opportunities – typically using ICT based business models. The student willbe able to identify various aspects and importance of international entrepreneurship and how it differs from other international business aspects.
Intra- and Entrepreneurship Theory and Policy - Efterår 2010Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
Intra- and Entrepreneurship Theory and Policy9243302http://www.sam.sdu.dk/study/fag/fagprint.shtml?fag_id=4457&print=1GraduateEngelsk10 ECTSInstitut for Entreprenørskab og relationsledelseMajbritt Rostgaard Evald, [email protected]1468The purpose is to provide the student with general knowledge about intra- and entrepreneurship theory. Special emphasis will be placed on the know-ledge about the creation (or hindrance) of intra- and entrepreneurship in various contents.
2010
2011
238
Bilag -Syddansk Universitet (SDU)
Methods of Idea Evaluation - Forår 2011Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
Methods of Idea Evaluation9243702http://www.sam.sdu.dk/study/fag/fag_cms.shtml?fag_id=4462GraduateEngelsk5 ECTSInstitut for Entreprenørskab og RelationsledelseTorben Eli Bager, [email protected]1266The course aims at enabling the student to evaluate new business ideas by using scientific methodology, encompassing both quantitative and qualitativeanalysis, as to ascertain whether new ideas are valuable for the market and can be the basis of a viable entrepreneurial venture
Network, resources and entrepreneurship strategy - Forår 2011Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
Network, resources and entrepreneurship strategy9243602http://www.sam.sdu.dk/study/fag/fag_cms.shtml?fag_id=4461GraduateEngelsk10 ECTSInstitut for Entreprenørskab og RelationsledelseKim klyver, [email protected]1266It is the goal that students are able to theorize, generalize and criticize theories with regards to resources, networks and entrepreneurial strategies.
2010
2011
Bilag -Syddansk Universitet (SDU)
239
Organizing & Entrepreneurship Facilitation - Forår 2011Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
Organizing & Entrepreneurship Facilitation9243902http://www.sam.sdu.dk/study/fag/fag_cms.shtml?fag_id=4514GraduateEngelsk10 ECTSInstitut for Entreprenørskab og RelationsledelseKent Wickstrøm Jensen, [email protected]1376The main objective of the course is to enable the participant to understand the entrepreneurial process as an organizational process – from businessestablishment to creation of a stable organization.
Participatory Innovation - Forår 2011Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
Participatory InnovationIBPIN-U1
Forår 2011
http://www.sam.sdu.dk/study/fag/fag_tek.shtml?fag_id=4726&print=1GraduateEngelsk10 ECTSMads Clausens Institut, SønderborgMarianne Stenger, [email protected]19127The aim of this course is amongst others to provide sufficient knowledge and experience to work professionally with innovation projects with userparticipation.
2010
2011
240
Bilag -Syddansk Universitet (SDU)
Patentkursus - Forår 2011Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
Patentkursus1004101http://www1.sdu.dk/Nat/fak/laeseplan/viskursusbesk.php?kursuskode=NAT803&periode=f2011&lang=da&layout=cms&institutid=9#topGraduateDansk5 ECTSDet Naturvidenskablige Fakultet-1798Ved kursets afslutning forventes den studerende at kunne: Redegøre for patentsystemet fra opfindelse til udløb af patentbeskyttelse, Opbygge enpatentansøgning, Vurdere om en opfindelse/et laboratorieresultat har mulighed for at opnå patentbeskyttelse, Redegøre for teknikker bag formulering afpatentkrav, Bruge patentsystemet til at skabe kommerciel værdi ud fra forskningsresultater
Product and Innovation Management - Forår 2011Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
Product and Innovation Management9261102http://www.sam.sdu.dk/study/fag/fagprint.shtml?fag_id=5097&print=1GraduateEngelsk10 ECTSInstitut for Marketing & ManagementMette Præst Knudsen, [email protected]973760Faget lægger vægt på at træne deltagerne i at overføre og anvende de teorier/tekniske færdigheder de har opnået på studiet indtil nu. I faget kobles teoriog praksis i forbindelse med at transformere idéer til forretningsplan, som en hybrid model imellem forretningsplanens krav fra ”virkeligheden” og detteoretiske grundlag der forudsættes på nuværende stadie i studiet. - Estimat af kønsfordelingen
2010
2011
Bilag -Syddansk Universitet (SDU)
241
Strategic Innovation Management - Efterår 2010Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
Strategic Innovation ManagementIBSTM-U1http://www.sam.sdu.dk/study/fag/fag_tek.shtml?fag_id=4624&print=1GraduateEngelsk10 ECTSDet Tekniske FakultetUUV220137Today customers expect more and more new product or service solutions from companies. This expectation forces companies to innovate and thereforeto create competitive advantage. The course will provide the students with an introduction into the topic of innovation management from a companyperspective. Therefore, the course addresses issues such as innovation process, types of innovation, sources of innovation, and adoption and diffusionof innovations. Each session of the course aims at acquiring a broad range of theoretical as well as practical knowledge.
The Business Plan - Efterår 2010Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
The Business Plan9219902http://www.sam.sdu.dk/study/fag/fag_cms.shtml?fag_id=4704GraduateEngelsk10 ECTSInstitut for GrænseregionsforskningSvend Hollensen, [email protected]321616After completing this course the student should be able to: Value a business and assess return on investment, Make a well-written business plan,Understand the important issues involved in implementing the business plan, Use a business plan to run a business efficiently and successfully, Explainhow budgets are established
2010
2011
242
Bilag -Syddansk Universitet (SDU)
Udvikling af forretningsideer - Efterår 2010Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
Udvikling af forretningsideer9241302http://www.sam.sdu.dk/study/fag/fagprint.shtml?fag_id=4751&print=1GraduateDansk5 ECTSInstitut for Entreprenørskab og relationsledelseKristian Philipsen,[email protected]35431Faget bygger på 2 grundpiller. På den ene side et teoretisk input og perspektiver fra entreprenørskab, forretningsudvikling og innovation og på denanden side relevante metoder og værktøjer. I faget får den studerende mulighed for at afprøve en række værktøjer bl.a. inden for identifikation afmarkedsmuligheder, idégenerering, udvikling af værdi for kunder og kundeinvolvering. Faget sætter fokus på, hvordan man får en ide, til den bliver omsattil et produkt-, service-, eller forretningskoncept. Den videre udvikling fra koncept til produkt er dækket af andre fag.
Udvikling af nye forretningsideer - Efterår 2010Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
Udvikling af nye forretningsideer9244302http://www.sam.sdu.dk/study/fag/fag_cms.shtml?fag_id=4750GraduateDansk5 ECTSInstitut for Entreprenørskab og relationsledelseKristian Phillipsen, [email protected]000Dette fag har til formål at give den studerende indsigt i forskellige perspektiver på udvikling af forretningsideer. Med forretningsideer tænkes der påprodukt- og serviceinnovationer, understøttelse af andre innovative aktiviteter og fornyelse af forretningskoncepter.
2010
2011
Bilag -Syddansk Universitet (SDU)
243
Ph.d. kurserScience Innovator - Efterår 2010Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
Science Innovator-0Ph.dDansk5 ECTSNaturvidenskab, Sundhedsvidenskab og Teknik-532Kurset er et “værktøjskursus”, der giver den studerende de nødvendige redskaber til at foretage den indledende analyse af hvorvidt et forskningsre-sultat kan kommercialiseres. Kurset berører kommercielt vigtige emner som: Markedsanalyse, forretningsmodelopbygning, teamsammensætning ogfinansiering.
2010
2011
244
Bilag -Aalborg Universitet (AAU)
Bilag 4.7– Aalborg Universitet (AAU)Undergraduate kurser
Innovation- og forretningsudvikling (Innovation,Iværksætteri og entrepreneurship)Innovation og kreativitet
Organisation og innovation - Produkt og designpsyko-logiGraduate kurserApplied Creativity & EntrepreneurshipEntrepreneurial Dynamics in Theory and PracticeEntrepreneurship - (MIKE)Entrepreneurship - DatalogiEntrepreneurship - Kemi, miljø og bioteknologyEntrepreneurship and InnovationEntrepreneurship, innovation and business modelsICT techno-economics
IPR, patenting and technology transferLedelse og kreative processer i oplevelsesdesignU-CrAc – Strategic Dimensions of Design, Creativityand InnovationViden, Innovation og Industriel (Knowledge, innovationand industrial dynamics)WOFIE
Ph.d. kurserPh.D Entrepreneur
2010
2011
Bilag -Aalborg Universitet (AAU)
245
Undergraduate kurserOrganisation og innovation - Produkt og designpsykologi - Forår 2011Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
Organisation og innovation - Produkt og designpsykologi-http://skemaweb.esn.aau.dk/designpsykologi/semester/kursus?id=6458&sid=181&specid=184&semid=188&cid=60430UndergraduateDansk1 ECTS-Thorkil Molly-Søholm, [email protected]1587Den studerende orienterer sig om iværksætteri gennem studiet af organisation og innovation. Ved den afsluttende prøve skal den studerende haveviden om: - sociologiske, psykologiske og industriøkonomiske teorier om organisationer. - innovationsteorier og om læring & organisatorisk forandring. -redskaber til iværksætteri. Del af Design og produktpsykologi studiet.
Graduate kurserApplied Creativity & Entrepreneurship - Efterår 2010Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
Applied Creativity & Entrepreneurship--GraduateEngelsk2 ECTS--17125-
2010
2011
246
Bilag -Aalborg Universitet (AAU)
Entrepreneurial Dynamics in Theory and Practice - Efterår 2010/forår 2011Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/Underviser
Entrepreneurial Dynamics in Theory and Practice3765885http://www.mike.aau.dk/EnrolledStudents/1Semester/3765885GraduateEngelsk5 ECTSInstitut for statskundskabBrian Vejrum Wæhrens; Jesper Lindegaard Christensen, [email protected]Efterår 2010Forår 2011463412
Antal deltagere- Mænd- KvinderOm
24168
A dynamic market economy is also characterized by continuous change and development of existing firms. To take advantage of the new global andtechnological opportunities, the existing firms reorganise to become more dynamic or intrapreneurial. Similar to entrepreneurship, intrapreneurship invol-ves the spotting, developing, and pursuing of business opportunities, now, however, by creating innovative projects inside the company. The conceptsof entrepreneurship and intrapreneurship, which we term Entrepreneurial Dynamics, are thus essential for understanding the dynamics of our marketeconomy both at a meso level and when focusing on individual firms (micro or firm level).
2010
2011
Bilag -Aalborg Universitet (AAU)
247
Entrepreneurship - (MIKE) - Forår 2011Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
Entrepreneurship - (MIKE)-http://www.mike.aau.dk/EnrolledStudents/2Semester/4839598GraduateEngelsk--Jesper Lindgaard Christensen, [email protected]22157This course focuses upon providing an understanding of how to pursue opportunities but also on learning and practising this. Estimat af kønsfordelingen.
Entrepreneurship - Datalogi - Efterår 2010Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
Entrepreneurship - Datalogi--GraduateDansk3 ECTSInstitut for DatalogiGitte Carøe, [email protected]12111Kurset gives på 9. semester i Datalogi uddannelsen. Formålet med kurset er, at den studerende gennem kurset opnår en teoretisk og praktisk indsigt iforretningsudvikling på basis af IKT samt udvikle en forståelse for muligheder og udfordringer knyttet til teknologibaseret innovation og entrepreneurship.Efter kurset skal den studerende være fortrolig med overordnede historiske og teoretiske elementer for innovation og entrepreneurship, samt kunnehåndtere konkrete værktøjer til brug ved innovation og entrepreneurship.
2010
2011
248
Bilag -Aalborg Universitet (AAU)
Entrepreneurship - Kemi, miljø og bioteknology - Efterår 2010Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
Entrepreneurship - Kemi, miljø og bioteknology--GraduateDansk2 ECTSInstitut for Kemi of Bioteknologi-000Formålet er, at den studerende opnår et grundlæggende kendskab til det at starte egen virksomhed på baggrund af egne ideer og viden - intensiveprodukter. Estimat på deltagerantal og kønsfordelingen.
Entrepreneurship and Innovation - Efterår 2010Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
Entrepreneurship and Innovation--GraduateEngelsk10 ECTSDet Tekniske - Naturvidenskablige FakultetKenneth Stenkjær Pedersen ,[email protected]26260-
2010
2011
Bilag -Aalborg Universitet (AAU)
249
Entrepreneurship, innovation and business models - Efterår 2010Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
Entrepreneurship, innovation and business models65675http://studieguide.aau.dk/Uddannelser/Uddannelse/kursus?id=65675&sid=65667&specid=65670&semid=65671&cid=133122GraduateEngelsk5 ECTSAAU-BallerupAnders Henten26206The purpose of this course is to provide the students with theories and methodological tools to analyze and suggest appropriate and innovative businessmodels for companies offering communication, media and information (CMI) services and products and using CMI solutions in their business operations.
ICT techno-economics - Forår 2011Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
ICT techno-economics65675http://www.skemaweb.esn.aau.dk/innovativ-kommunikationsteknik-entrepreneurship-kbh/semester/kursus?id=65675&sid=65667&specid=65670&semid=65672&cid=176522GraduateEngelsk5 ECTSDet Tekniske-Naturvidenskablige FakultetHenning Olesen, [email protected]725The purpose is to enable the students to assess economic implications of introduction of new ICT technologies at both national and enterprise levels andto prepare a business plan for introduction of an ICT-based application. Indgår i uddannelserne til cand. scient. tech. og cand. polyt. – Udbydes Ballerupog Aalborg
2010
2011
250
Bilag -Aalborg Universitet (AAU)
Innovation- og forretningsudvikling (Innovation, Iværksætteri og entrepreneurship)Efterår 2010Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
Innovation- og forretningsudvikling (Innovation, Iværksætteri og entrepreneurship)--GraduateDansk5 ECTSInstitut for KommunikationClaus Rosenstand, [email protected]12111Kurset er tilrettelagt som en ”reflekterende workshop” med to dimensioner, samt en eksamen. Den ene dimension er orienteret mod viden - teoretisk,metodisk og praksisreflekterende, hvor der gives relativt korte forelæsninger i emner som ”innovation og kreativitet”, ”En iværksætter fortæller”, ”Hvader en forretningsplan”, ”Forskellige perspektiver på innovation”, ”Innovationsledelse”, ”Økonomi”, ”Iværksættermiljøer” mm. Den anden dimension erorienteret mod færdigheder - altså mod evnen til at omsætte viden til formålsrettede handlinger. Her udarbejdes under vejledning forretningsplaner i formaf power-point show, der omfatter elementer som vision, mission, strategi, produkt, marked, organisering, økonomi.
Innovation og kreativitet - Efterår 2010Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
Innovation og kreativitet--GraduateDansk2 ECTSInstitut for DatalogiGitte Carøe, [email protected]000At den studerende opnår forståelse for og erfaring med anvendelsen af innovative og kreative processer i konstruktivt projektarbejde.
2010
2011
Bilag -Aalborg Universitet (AAU)
251
IPR, patenting and technology transfer - Forår 2011Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
IPR, patenting and technology transfer66157http://skemaweb.esn.aau.dk/innovativ-kommunikationsteknik-entrepreneurship+(aalborg)/semester/kursus?id=66157&sid=66149&specid=66152&semid=66154&cid=179249GraduateEngelsk5 ECTSDet Tekniske-Naturvidenskablige Fakultet-211110Issues involving bio-technological inventions, software protection, digital rights management, as well as uneasy relationship between copyright and theInternet raise questions, which lie at the very heart of the interface between law and technology. Equally important is the fact that IPRs have become acrucial tool for economic, scientific and political decisions. Indgår i uddannelserne til cand. scient. tech. og cand. polyt. - Udbydes Ballerup og Aalborg.Estimat på deltagerantal og kønsfordelingen.
Ledelse og kreative processer i oplevelsesdesign - Forår 2011Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
Ledelse og kreative processer i oplevelsesdesign--GraduateDansk10 ECTSStudienævnet for Humanistisk Informatik-23320Modulet indeholder kurser inden for ledelse og kreative processer, iværksætteri i oplevelsesøkonomien og de kreative industrier samt workshops istorytelling. Modulet skal give den studerende den faglige baggrund for at lede og administrere arbejdsprocesser i forhold til især økonomiske, persona-lemæssige, produktionsmæssige og kreative dimensioner.
2010
2011
252
Bilag -Aalborg Universitet (AAU)
U-CrAc – Strategic Dimensions of Design, Creativity and Innovation - Efterår 2010Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
U-CrAc – Strategic Dimensions of Design, Creativity and Innovation--GraduateEngelsk5 ECTS-Søren Bolvig Poulsen624Developing innovative concepts through a user centred design approach in an interdisciplinary context and by the means of video is the goal of the work-shop. Several local companies within different profiles attend the workshop and provide a case for the students to work with. Estimat af kønsfordelingen.
Viden, Innovation og Industriel (Knowledge, innovation and industrial dynamics)Efterår 2010Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
Viden, Innovation og Industriel (Knowledge, innovation and industrial dynamics)--GraduateEngelsk10 ECTS--862Module 1 provides the student with knowledge about key theories, methods and tools for understanding and analysing knowledge, innovation and firmdynamics. The module emphasizes economic approaches to organizations, knowledge theories and innovation management.
2010
2011
Bilag -Aalborg Universitet (AAU)
253
WOFIE - Forår 2011Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
WOFIE-http://www.wofie.aau.dk/Enrolment+procedure/Course+description/GraduateEngelsk10 ECTS--400200200The goal of the Workshop for Innovation and Entrepreneurship is to provide AAU’s Candidate students and other participants with a practical andtheoretical knowledge about innovation, entrepreneurship and business development by way of four days interdisciplinary development effort. Estimat afkønsfordelingen.
Ph.d. kurserPh.D Entrepreneur - Efterår 2010Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
Ph.D Entrepreneur--Ph.d.Engelsk3 ECTSDet Tekniske - Naturvidenskablige FakultetFrank Gertsen, [email protected]251510The course offers an opportunity for PhD researchers who would like to explore the prospect of building a knowledge intensive company based on theirPhD work and provide the basic knowledge for and training in making a draft business plan.
2010
2011
254
Bilag -Aarhus Universitet (AU)Graduate kurserAdvanced international Intellectual Property LawApplied Business DevelopmentBæredygtig innovation og entreprenørskabCI INN2 Innovation IIEntrepreneurial FinanceEntrepreneurshipEntrepreneurship i oplevelsesøkonomienEntrepreneurship in the Experience EconomyEntrepreneurship, koncept- og forretningsudviklingEntrepreneurship: Planning to Realize OpportunitiesGlobal EntrepreneurshipINN1 Innovation I CI 4606
Bilag 4.8 – Aarhus Universitet (AU)Undergraduate kurserBusiness Factory Challenge (U BFC)Forretningsidéen (Business Case)Forretningsplanen (Business Plan)Humanistisk InnovationImmaterialretInnovation and entrepreneurshipInnovationsprocesserInnovativ produktudvikling U LOOP5Store it-innovationerTværfaglig innovation (cross curricular innovation)U INN Innovationsledelse og design
2010
2011
Bilag -Aarhus Universitet (AU)INN3 Innovation III CI 4611Innovation ManagementInnovation og teknologistudierInnovation within the firmInnovation, Organisation og ArbejdeInnovationsledelseInternational Intellectual Property LawManaging Intellectual PropertyNew Product Development ClinicOpen and user-driven innovationRetail ManagementSelf-organisation and Valuebased Leadership -radical new theories of organisation and leadershipStrategy and Business DevelopmentExecutive kurserBeslutninger og handlinger i organisationerPh.d. kurserAdvanced Innovation and Entrepreneurship TheoryInnovation and Entrepreneurship TheoryTema: Linjen Innovation, Organisation og arbejdeThe Economics of Human ResourcesThe Economics of Human ResourcesTheory & Practice of entrepreneurshipUser-driven Innovation Management
255
Creating Innovative Organizations (LAICS - Modul 1)
2010
2011
256
Bilag -Aarhus Universitet (AU)
Undergraduate kurserBusiness Factory Challenge (U BFC) - Efterår 2010Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
Business Factory Challenge (U BFC)23638http://mit.au.dk/kursuskatalog/kurser.cfm?udbudid=23638&elemid=35262&topid=-1&sem=&udd=&art=&hom=UndergraduateEngelsk5 ECTSDet Samfundsvidenskabelige FakultetJan Martinsen, [email protected]1055Formålet med faget Business Factory Challenge (BFC) er at træne den studerende i innovative og iværksættende processer (enterprising behavior) forat blive i stand til at kunne identificere, analysere og løse problemer vedrørende innovations - og iværksætterproblematikken.
Forretningsidéen (Business Case) - Efterår 2010Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/Underviser
Forretningsidéen (Business Case)-http://bf.au.dk/studerende/laeringogentrepreneurskabpaaauhih/forretningsideenbusinesscase/UndergraduateDansk5 ECTSBusiness FactoryJan Martinsen, Hans Jessen Møller,[email protected], [email protected]Efterår 2010Forår 2011251411
Antal deltagere- Mænd- KvinderOm
221210
Formålet med dette kursus er at træne den studerende i innovative og iværksættende/entreprenante processer for at blive bedre til selvstændigt atkunne identificere, analysere og præsentere en forretningsidé overfor en eksisterende virksomhed/investor. Dvs. formålet er at komme fra idé-stadiet,hvor det endnu er uvist om idéen har det fornødne forretningspotentiale, og over til forretningsidé-stadiet, hvor den studerende har analyseret sig frem tilom idéen rent faktisk også har et tilstrækkeligt stort potentiale til at bære en efterfølgende realisering.
2010
2011
Bilag -Aarhus Universitet (AU)
257
Forretningsplanen (Business Plan) - Efterår 2010/forår 2011Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/Underviser
Forretningsplanen (Business Plan)23639http://mit.au.dk/kursuskatalog/kurser.cfm?udbudid=23639&elemid=35262&topid=-1&sem=&udd=&art=&hom=UndergraduateDansk5 ECTSBusiness FactoryJan Martinsen, Hans Jessen Møller,[email protected], [email protected]Efterår 2010Forår 2011251015
Antal deltagere- Mænd- KvinderOm
221111
Formålet med dette kursus er at træne den studerende i innovative og iværksættende/entreprenante processer for at blive bedre til selvstændigt at kunneidentificere, analysere og løse problemer vedr. opstart af en ny virksomhed. Dvs. målet er at komme fra forretningsidé og over til første forretningsplan,hvor den studerende har analyseret sig frem til om realisering er strategisk muligt og økonomisk attraktiv.
Humanistisk Innovation - Efterår 2010Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
Humanistisk Innovation22024http://mit.au.dk/kursuskatalog/kurser.cfm?udbudid=22024&topid=0&sem=E2010UndergraduateDansk5 ECTSDet Naturvidenskabelige FakultetAnne Marie Olesen401030De studerende undervises i innovationsrelaterede spørgsmål og laver projektarbejde i tværfagligt sammensatte grupper med udgangspunkt i en konkretorganisation.
2010
2011
258
Bilag -Aarhus Universitet (AU)
Immaterialret - Efterår 2010Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
Immaterialret27804http://fagkatalog.asb.dk/presentation/presentation.asp?coursecode=27804-10&menulanguage=dk&date=UndergraduateDansk5 ECTSJuridisk InstitutKristian Winther271215Ophavsretten, patentretten, varemærkeretten, brugsmodelretten og designretten er fastlagt og reguleret i hver sin eneretslov. Til alle disciplinerne knyttersig en righoldig domspraksis. Disse 5 rettighedstyper udgør fagets centrale problemstillinger. Generalklausulen i markedsføringslovens § 1 yder en effek-tiv produktefterligningsbeskyttelse og supplerer således immaterialretten på en række områder. Dette er også en central problemstilling for faget. Endeliger retshåndhævelse en central problemstilling, der behandles på tværs af de enkelte rettighedstyper. Der fokuseres i det hele taget særligt på dansk ret.
Innovation and entrepreneurship - Efterår 2010Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
Innovation and entrepreneurship27842http://fagkatalog.asb.dk/presentation/presentation.asp?coursecode=27842-9&menulanguage=dk&date=UndergraduateEngelsk10 ECTSInstitut for LedelsePeter Kesting, [email protected]844836The course aims at contributing to four different points: First, giving the students an overview over the topics that every successful entrepreneur hasto deal with. Second, presenting new venture creation as an attractive, but demanding career opportunity. Students should learn to assess if they “areentrepreneurs,” i.e. inasmuch their background and personally suit to master the challenges of entrepreneurship. Third, providing students that alreadyhave a real project in mind or even have started working on it an opportunity to think the project through and discuss it. Fourth, assisting the students tobuild up a powerful network that facilitates their activities when creating a new venture.
2010
2011
Bilag -Aarhus Universitet (AU)
259
Innovationsprocesser - Efterår 2010Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
Innovationsprocesser19125http://mit.au.dk/kursuskatalog/kurser.cfm?udbudid=19125&elemid=32077&topid=32077&sem=E2010&udd=bach&art=ord&hom=NATUndergraduateDansk5 ECTSDet Naturvidenskabelige Fakultet, Datalogisk InstitutMorten Kyng, [email protected]39354På kurset vil vi gennemgå centrale begreber inden for innovation og relatere dem til centrale begreber inden for udviklingsmetoder. Desuden vil vi gå idybden med brugerdreven innovation og eksperimentelle processer. Teorien vil blive diskuteret i forhold til et antal cases ved såvel forelæsninger somøvelser. Ved øvelserne vil deltagerne bl.a. anvende begreberne på en række cases, herunder lave vurderinger af innovationsprojekter og diskuterefordele og ulemper ved brugerdreven innovation.
Innovativ produktudvikling U LOOP5 - Efterår 2010Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
Innovativ produktudvikling U LOOP523636http://mit.au.dk/kursuskatalog/kurser.cfm?udbudid=23636&elemid=&topid=-1&sem=E2010&udd=bachUndergraduateDansk10 ECTSDet samfundsvidenskabelige FakultetJørn Ladegaard46397Formålet med LOOP 5 er at lære den studerende hvordan innovative produktudviklingsprocesser kan gennemføres for en konkret virksomhed. Der erbåde fokus på deltagelse i og ledelse af disse processer. Der tages primært udgangspunkt i den litteratur der er behandlet i faget Innovationsledelse.Produktområdet, der tages udgangspunkt i, kan både være materielt og immaterielt. Det nye produktkoncept skal være defineret i en helhed, dvs. atbåde funktionelle, periferi- og psykologiske egenskaber ved produktet skal defineres.
2010
2011
260
Bilag -Aarhus Universitet (AU)
Store it-innovationer - Efterår 2010Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
Store it-innovationer19128http://mit.au.dk/kursuskatalog/kurser.cfm?udbudid=19128&topid=0&sem=E2010UndergraduateDansk5 ECTSDet Naturvidenskabelige Fakultet, Datalogisk InstitutKaj Grønbæk, [email protected]57498Deltagerne vil efter kurset have indsigt i de store gennembrud, succeser og fiaskoer i IT-udviklingens historie. Dette giver et grundlag for at forståmuligheder og begrænsninger for nye gennembrud. Kurset giver også en introduktion til idegenerering med henblik på at starte innovationsprocesser.Kursets arbejdsform vil endvidere træne deltagernes evne til at søge og vurdere information på egen hånd. Fokus vil være på at forstå de betingelser,hvorunder nye innovative ideer opstår, og hvordan de udbredes som store kommercielle succeser eller som open source/shareware i store brugergrup-per (”communities”)
Tværfaglig innovation (cross curricular innovation) - Forår 2011Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
Tværfaglig innovation (cross curricular innovation)UTFI-U5-UndergraduateEngelsk5 ECTSBusiness FactoryJan Martinsen, [email protected] ; Hans Jessen Møller, [email protected]1305278The overall criterion for success is that the process of development which the chosen product undergoes must realise a revenue potential larger thanestimated prior to the innovation process. This objective is achieved by first looking at customers’ and users’ needs, and then adding new values to theproduct one or several times in its value chain or life cycle. The aim is to create as much actual experienced value for the stakeholders, the customersand the end user at the lowest costs possible. Subsequently, the revenue potential will be documented in a report (a business case). The business planwill be based on the company’s visions, values and strategies as well as real conditions in the company and the market at which the product is targeted.
2010
2011
Bilag -Aarhus Universitet (AU)
261
U INN Innovationsledelse og design - Efterår 2010Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
U INN Innovationsledelse og design23634http://mit.au.dk/kursuskatalog/kurser.cfm?udbudid=23634&elemid=35262&topid=-1&sem=&udd=&art=&hom=UndergraduateDansk10 ECTSDet Samfundsvidenskabelige Fakultet-44368The purpose of the course is to learn the students on innovation determinants. The students will also have an overview of the content and the impact ofthe individual determinants. On the basis of this knowledge, will the students gain an understanding of how we can measure a firm‘s innovative capacityin order to establish whether there is consistency between the company‘s wishes and their actual performance. In addition, the students learn to draw upproposals for the improvement of a firm‘s innovative capacity, taking into account of the company‘s strategy and resources.
Graduate kurserAdvanced international Intellectual Property Law - Efterår 2010Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
Advanced international Intellectual Property Law31077http://fagkatalog.asb.dk/presentation/presentation.asp?coursecode=31077-2&menulanguage=dk&date=GraduateEngelsk10 ECTSJuridisk InstitutMatthew J. Elsmore, [email protected]000On this course, a fundamental and thorough understanding of the main aspects of IP is provided in their international context, including especially the EUmarket. The course addresses theory, practice and policy in the context of the dominant sets of rights: patents, copyright and trade marks. This is donemainly as regards the EU, but with due attention to national and international systems. These areas are looked at by examining prevailing legislation andcase law (mostly EU-based). Connected substantive areas include domain names and design rights, and there is also a look at strategic business issuesrelated to market transactions and intellectual asset management.
2010
2011
262
Bilag -Aarhus Universitet (AU)
Applied Business Development - Efterår 2010Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
Applied Business Development30987http://fagkatalog.asb.dk/presentation/presentation.asp?coursecode=30987-2&menulanguage=dk&date=GraduateEngelsk20 ECTSInstitut for Marketing og StatistikMartin Kloyer,[email protected]954This course will provide insight into the primary components and processes of new venture creation including finding the right business model and theright management team. Furthermore, it will focus on a process for confirming (or, equally important) disproving the initial ideas of where a technology willfind acceptance in the market. The course will also provide participants with strategies for analyzing and managing two of the most important barriers tocompetitive entry, copyrights and patents. Furthermore, the course will put forth strategies for determining what form of finance is appropriate for specifictypes of ventures and what are the advantages and disadvantages of each finance form.
Bæredygtig innovation og entreprenørskab - Sommer 2011Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
Bæredygtig innovation og entreprenørskab31080http://mit.au.dk/kursuskatalog/kurser.cfm?udbudid=31080&elemid=38084&topid=-1&sem=F2011&udd=GraduateEngelsk5 ECTSJordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Ledelse, Politik og Filosofi (LPF)Linda Greve, [email protected]000Kurset har til formål at gøre de studerende i stand til at udvikle og igangsætte nye bæredygtige initiativer, der har værdi for andre. Eksempler på sådanneinitiativer er start af egen virksomhed, innovationsprocesser i eksisterende virksomheder og organisationer samt start af nye græsrodsinitiativer.
2010
2011
Bilag -Aarhus Universitet (AU)
263
CI INN2 Innovation II - Forår 2011Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
CI INN2 Innovation II4608http://mit.au.dk/coursecatalogue/courses.cfm?udbudid=27613&elemid=44148&topid=-1&sem=&udd=&art=&homGraduateEngelsk10 ECTSFaculty of Social SciencesJan Martinsen, [email protected]532231The purpose of this course is to provide students with concepts, theories and empirical practices within the entrepreneurial and intrapreneurial researcharea.
Entrepreneurial Finance - Sommer 2011Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
Entrepreneurial Finance30450http://fagkatalog.asb.dk/presentation/presentation.asp?coursecode=30450-4&menulanguage=dk&date=GraduateEngelsk10 ECTSStudy AdministrationFrank Pedersen, [email protected] ; Frank Kerins, [email protected]20128The objective of this course is to provide a better understanding of corporate finance issues confronting entrepreneurial firms. The issues will be exploredby considering the differences between firms for which the standard corporate finance model is appropriate and firms for which the investment andfinancing issues are interdependent.
2010
2011
264
Bilag -Aarhus Universitet (AU)
Entrepreneurship - Forår 2011Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
Entrepreneurship27427http://fagkatalog.asb.dk/presentation/presentation.asp?coursecode=27427-4&menulanguage=dk&date=GraduateEngelsk5 ECTSInstitut for LedelseSteffen T. Korsgaard, [email protected]1336172The objective of this course is to provide students with a broad understanding of the theories that make up the field of entrepreneurship research. Thisunderstanding raises students’ awareness of the complexities of entrepreneurial behaviour and possessing knowledge of entrepreneurship constitutesthe very foundation for a further development of entrepreneurial expertise and enterprising behaviour.
Entrepreneurship i oplevelsesøkonomien - Efterår 2010Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
Entrepreneurship i oplevelsesøkonomien11442http://mit.au.dk/kursuskatalog/kurser.cfm?udbudid=11442&elemid&topid=-1&sem%E2%80%A6GraduateDansk10 ECTSDet Humanistiske FakultetPer Blenker og Claus Thrane, Institut for Økonomi, samt Pia Rasmussen og Lene Tortzen Bager, Institut for Æstetiske Fag, AU.32725Forløbet har både til hensigt at motivere og uddanne til at iværksætte egne virksomheder, og til i bred forstand at udvikle en personlig foretagsomhedmed afsæt i universitetsfagligheden. Grundtanken er, at man for at agere entreprenant må udfordres af andre fagligheder, og at de fleste entreprenanteaktiviteter kræver en kombination af fagligheder. For at indfri dette mål er det således nødvendigt at udfordre den enkelte studerendes faglighed ogbringe forskellige fag- og vidensområder i spil.
2010
2011
Bilag -Aarhus Universitet (AU)
265
Entrepreneurship in the Experience Economy - Efterår 2010Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
Entrepreneurship in the Experience Economy17641http://mit.au.dk/coursecatalogue/courses.cfm?udbudid=17641&elemid=&topid=-1&sem=F2010&udd=candGraduateEngelsk10 ECTSDet Samfundsvidenskabelige FakultetPer Blenker & Claus Trane-Jensen,[email protected]761363The course is based on the need for innovation and entrepreneurship in order to develop the western societies. The course does not restrict itself tomotivate and train the students to establish firms of their own, but do also try to motivate and train students towards a broader form of enterprising beha-vior based on the knowledge acquired in their studies. The guiding motive of the course is that in order to act entrepreneurially one has to confront thedisciplinary approach in which one is situated with the approach of other disciplines, as most entrepreneurial activities involves a variety of disciplines.
Entrepreneurship, koncept- og forretningsudvikling - Efterår 2010Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
Entrepreneurship, koncept- og forretningsudvikling23817http://mit.au.dk/kursuskatalog/kurser.cfm?udbudid=23817&topid=0&sem=E2010GraduateDansk10 ECTSDet Humanistiske FakultetPer Blenker, Claus Thrane, Pia Rasmussen, Lene Tortzen Bager,42438Disciplinen vil introducere til procesorienterede, innovative tankegange og entreprenant adfærd indenfor en oplevelsesøkonomisk kontekst. Dette skerdels gennem et fokus på det flerfaglige projektudgangspunkt for en transformationsproces (hvem?) et arbejde med en specifik arena og denne arenasmulighedsbetingelser (hvad?) og med udarbejdelsen af et passende forretningskoncept, der udnytter gældende eller udarbejder nye muligheder indenforoplevelsesarenaerne (hvorhen?).
2010
2011
266
Bilag -Aarhus Universitet (AU)
Entrepreneurship: Planning to Realize Opportunities - Efterår 2010Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
Entrepreneurship: Planning to Realize Opportunities29294http://fagkatalog.asb.dk/presentation/presentation.asp?coursecode=29294-3&menulanguage=dk&date=GraduateEngelsk5 ECTSInstitut for LedelseHelle Neergaard, Per Blenker,[email protected], [email protected]22202Numerous ventures are set up without a written business plan, and indeed research does not show a clear relationship between business success andhaving a business plan. It may be that the orthodox advice to ‘write a business plan’ often misses the target. Therefore, this course aims at enabling stu-dents to develop an entrepreneurial thinking and behavior and to understand the contrasting features of the entrepreneurial (flexible, imaginative futures-oriented approach) and managerial (rational, planning, strategizing approach) mindset in developing a business plan. Students will learn to understand,appreciate and argue the pros and cons various approaches to producing a viable business idea and are introduced to innovative methods of developingand evaluating business ideas. Students will be exposed to marketing and selling their ideas to selected stakeholders such as entrepreneurs, businessangels, venture capitalists, banks and researchers.
Global Entrepreneurship - Sommer 2011Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
Global Entrepreneurship30314http://fagkatalog.asb.dk/presentation/presentation.asp?menulanguage=dk&coursecode=30314-4&version=full&addBasket=30314-4#30314-4GraduateEngelsk5 ECTSStudy AdministrationFrank Pedersen, [email protected]1578The course deals with international entrepreneurship from the perspective of the firm and entrepreneurial managers operating in an international environ-ment. International entrepreneurship is the intersection of entrepreneurship, international business, and strategy. The objective of the course is to providestudents with a fundamental knowledge of the theory and application of global entrepreneurship. Estimat af kønsfordelingen.
2010
2011
Bilag -Aarhus Universitet (AU)
267
INN1 Innovation I CI 4606 - Efterår 2010Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
INN1 Innovation I CI 460622936http://mit.au.dk/kursuskatalog/kurser.cfm?udbudid=22936&topid=0&sem=E2010GraduateEngelsk10 ECTSInstitut for ØkonomiPer Blenker, Mogens Dilling-Hansen [email protected], Claus Jørgensen, Susanne Jensen, Claus Thrane-Jensen.542331In the course we focus on classical innovation theory and focus on the process of innovation as the main economic phenomenon creation economicgrowth. The process of innovation is considered at different levels of abstraction: It is possible for a society, an industry, a company or even a person todeliberately develop their skills and capacity for innovation and thus generate a competitive advantage.
INN3 Innovation III CI 4611 - Efterår 2010Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
INN3 Innovation III CI 461122935http://mit.au.dk/kursuskatalog/kurser.cfm?udbudid=22935&topid=0&sem=E2010GraduateEngelsk10 ECTSDet Samfundsvidenskabelige FakultetJohn B. Mathiasen, Mogens Dilling-Hansen and Susanne Jensen,[email protected]19613This course takes up various advanced topics of innovation management that has been in focus for research in the recent years. In a globalizing econo-my innovation may be critical for firms and organizations to ensure continuing competitive advantages. Innovation is about combining new and existingknowledge in new ways and in a knowledge-based economy knowledge becomes of huge importance for the innovation process. Thus, this course goesmore in depth with how various knowledge processes influence on innovation and how they can be managed by firms and organizations throughout thephases of the innovation process.
2010
2011
268
Bilag -Aarhus Universitet (AU)
Innovation Management - Forår 2011Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
Innovation Management27434http://fagkatalog.asb.dk/presentation/presentation.asp?coursecode=27434-4&menulanguage=dk&date=GraduateEngelsk5 ECTSInstitut for Marketing og StatistikHelle Alsted Søndergaard, [email protected]984157After completing the course the students should have an in-depth understanding of the challenges, mechanisms and approaches for the management ofinnovation and about strategies, structures, people, processes, and cultures that enhance the innovative capability of firms.
Innovation og teknologistudier - Efterår 2010Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
Innovation og teknologistudier23082http://mit.au.dk/kursuskatalog/kurser.cfm?udbudid=23082&topid=0&sem=E2010GraduateDansk20 ECTSDet Humanistiske FakultetFinn Olesen, [email protected]39309Det er målet med kurset at den studerende kan: - Redegøre for, sammenligne og diskutere forskellige forståelser af relationerne mellem innovation,teknologi og samfund
2010
2011
Bilag -Aarhus Universitet (AU)
269
Innovation within the firm - Forår 2011Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
Innovation within the firm29296http://fagkatalog.asb.dk/presentation/presentation.asp?coursecode=29296-5&menulanguage=dk&date=GraduateEngelsk10 ECTSInstitut for Marketing og StatistikSladjana Vujovic, [email protected]352015The course covers the following areas: 1. What is Innovation Management? Overview of the innovation process. Definitions and concepts of product andprocess innovation, radical versus incremental innovation; risks and rewards of new product activities. 2. Strategic Considerations. Defining the contextof a new product development, innovation over the product life cycle, effects of industry standards on innovative activities of a firm. 3. Technology andInnovation. Role of technology in innovation, disruptive technologies, managing the technology life cycle. 4. Organizing for New Product Development.Managing product development cycle time. Alternative structures of NPD organization – benefits and pitfalls of each; forming cross-functional teams.5. Diffusion of Innovation. Consumer and organizational adoption processes, factors affecting adoption decisions; developing a launch plan (timing,marketing mix variables etc.). Innovation diffusion model.
Innovation, Organisation og Arbejde - Efterår 2010Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
Innovation, Organisation og Arbejde22088http://mit.au.dk/kursuskatalog/kurser.cfm?udbudid=22088&topid=0&sem=E2010GraduateEngelsk10 ECTSDet Humanistiske FakultetNina Vohnsen, Jesper Christensen817I dette forløb skal vi læse klassiske analyser såvel som nyere litteratur inden for en vifte af emner i feltet antropologi: virksomheds- og organisationskul-tur; design, kreativitet og innovation; kommunikation og magt; arbejde, identitet og mangfoldighed; praksis, rum og tid; udveksling og økonomi. Bådedekonstruerende studier og studier med et mere anvendelsesorienteret sigte vil blive inddraget. Kurset vil give den studerende et solidt indblik i tema-tikkens særlige empiriske og metodiske problemstillinger, som kan danne grundlag for videre studier inden for feltet innovation, organisation og arbejde.Undervisningen vil bestå af forelæsninger, studenteroplæg og mindre workshops omkring udvalgte temaer.
2010
2011
270
Bilag -Aarhus Universitet (AU)
Innovationsledelse - Efterår 2010Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
Innovationsledelse28003http://fagkatalog.asb.dk/presentation/presentation.asp?coursecode=28003-3&menulanguage=dk&date=GraduateDansk5 ECTSInstitut for Marketing og StatistikHelle Alsted Søndergaard,[email protected]1477Innovationsledelse er et fag, der fokuserer på hvordan strukturer og processer omkring innovation kan sikre performance og konkurrencekraft
International Intellectual Property Law - Efterår 2010Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
International Intellectual Property Law30950http://fagkatalog.asb.dk/presentation/presentation.asp?coursecode=30950-2&menulanguage=dk&date=GraduateEngelsk5 ECTSJuridisk InstitutMatthew J. Elsmore,[email protected]000On this course, a fundamental and thorough understanding of the main aspects of IP is provided in their international context, including especially the EUmarket. The course addresses theory, practice and policy in the context of the dominant sets of rights: patents, copyright and trade marks. This is donemainly as regards the EU, but with due attention to national and international systems. These areas are looked at by examining prevailing legislation andcase law (mostly EU-based). Connected substantive areas include domain names and design rights, and there is also a look at strategic business issuesrelated to market transactions and intellectual asset management.
2010
2011
Bilag -Aarhus Universitet (AU)
271
Managing Intellectual Property - Forår 2011Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
Managing Intellectual Property29298http://fagkatalog.asb.dk/presentation/presentation.asp?coursecode=29298-3&menulanguage=dk&date=GraduateEngelsk10 ECTSInstitut for LedelseJohn Howells, [email protected]281810A) Introduction – what is intellectual property? B) Patents in basic development scenarios. C) Problems with managing patents. D) Institutional issues.
New Product Development Clinic - Efterår 2010Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
New Product Development Clinic29300http://fagkatalog.asb.dk/presentation/presentation.asp?coursecode=29300-3&menulanguage=en-gb&date=GraduateEngelsk15 ECTSInstitut for Marketing og StatistikHelle Alsted Søndergaard, [email protected]443410The aim of the course is to enable students to understand and perform the crucial tasks in the new product development (NPD) process from idea ge-neration to commercialisation. The course takes a concrete development problem as its point of departure; students are urged to formulate this problemthemselves. Students must generate ideas for the solution of the problem formulated, plan and execute a business case, including concept testing,prototype development, market assessment and pre-launch activities. The teaching method for the course is project-based, which means students willexperience all challenges in the NPD process hands-on.
2010
2011
272
Bilag -Aarhus Universitet (AU)
Open and user-driven innovation - Forår 2011Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
Open and user-driven innovation29302http://fagkatalog.asb.dk/presentation/presentation.asp?coursecode=29302-3&menulanguage=dk&date=GraduateEngelsk10 ECTSInstitut for Marketing og StatistikMartin Kloyer, [email protected]27234After completing the course the students should have an in-depth understanding of strategies and methods to leverage the creative potential of companyoutsiders for new product and service development.
Retail Management - Sommer 2011Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
Retail Management31797http://fagkatalog.asb.dk/presentation/presentation.asp?coursecode=31797-3&menulanguage=dk&date=GraduateEngelsk10 ECTSStudy AdministrationFrank Pedersen, [email protected]431825The main objective of this course is to enable students to develop a full retail plan that they can use to begin a new business venture. In the process,students will learn not only how to plan a retailer, but how to deal with retailers from a business-to-business relationship.
2010
2011
Bilag -Aarhus Universitet (AU)
273
Self-organisation and Valuebased Leadership - radical new theories of organisation andleadership - Efterår 2010/forår 2011Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/Underviser
Self-organisation and Valuebased Leadership - radical new theories of organisation and leadership20976http://fagkatalog.asb.dk/presentation/presentation.asp?coursecode=20976-8&menulanguage=dk&date=GraduateEngelsk10 ECTSInstitut for LedelseVerner C. Petersen, [email protected]Efterår 2010Forår 2011000
Antal deltagere- Mænd- KvinderOm
000
The course aims to: Make participants aware of the inherent problems in more traditional approaches to organisation and management, - provide partici-pants with an understanding of the importance of tacit knowledge and values in modern organisations,- provide participants with an understanding of theprinciples of self-organisation and their application in practice, and provide participants with an understanding of the principles of value-based leadershipand their application in practice.
Strategy and Business Development - Forår 2011Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
Strategy and Business Development32713http://fagkatalog.asb.dk/presentation/presentation.asp?coursecode=32713-1&menulanguage=dk&date=GraduateEngelsk5 ECTSDepartment of Business StudiesFrank Pedersen, [email protected]633The course is aimed at providing students with analytical skills and capabilities on diagnosing complex strategic development problems in businesscompanies as well as approaching business opportunities in practice.
2010
2011
274
Bilag -Aarhus Universitet (AU)
Tema: Linjen Innovation, Organisation og arbejde - Efterår 2010Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
Tema: Linjen Innovation, Organisation og arbejde22095http://mit.au.dk/kursuskatalog/kurser.cfm?udbudid=22095&topid=0&sem=E2010GraduateDansk10 ECTSDet Humanistiske FakultetMette Kjærsgaard, [email protected]918I dette forløb skal vi læse klassiske analyser såvel som nyere litteratur inden for antropologi: virksomheds- og organisationskultur; design, kreativitet oginnovation; kommunikation og magt; arbejde, identitet og mangfoldighed; praksis, rum og tid; udveksling og økonomi. Både dekonstruerende studier ogstudier med et mere anvendelsesorienteret sigte vil blive inddraget. Kurset vil give den studerende et solidt indblik i tematikkens særlige empiriske ogmetodiske problemstillinger, som kan danne grundlag for videre studier inden for feltet innovation, organisation og arbejde. Undervisningen vil bestå afforelæsninger, studenteroplæg og mindre workshops omkring udvalgte temaer.
The Economics of Human Resources - Efterår 2010/forår 2011Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/Underviser
The Economics of Human Resources5228http://fagkatalog.asb.dk/presentation/presentation.asp?coursecode=5228-16&menulanguage=dk&date=GraduateEngelsk5 ECTSNationaløkonomisk InstitutValérie Smeets,[email protected]Efterår 2010Forår 2011531340
Antal deltagere- Mænd- KvinderOm
421923
The main issues to be dealt with are: Recruitment, training and hiring, compensation policies, pay as a motivation, promotions and evaluations, teams,fringe benefits, downsizing, job and task organization. The course has five sections.
2010
2011
Bilag -Aarhus Universitet (AU)
275
Theory & Practice of entrepreneurship - Efterår 2010Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
Theory & Practice of entrepreneurship--GraduateEngelsk15 ECTS-Per Blenker, [email protected]000-
User-driven Innovation Management - Efterår 2010Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
User-driven Innovation Management23366http://mit.au.dk/kursuskatalog/kurser.cfm?udbudid=23366&topid=0&sem=E2010GraduateEngelsk10 ECTSDet Samfundsvidenskabelige FakultetKristina Risom Jespersen, [email protected]1028The course focuses on user-driven innovation management as the future form of new product development by organizations. User-driven innovationis concerned with the involvement of and collaboration with users in the development of new products. User-involvement is challenging and requiresinformation and ICT competences. New product development decision-making needs to be coherent throughout the organization. User may be end-usersor other partners. As such the course examines innovation in networks and the innovation management aspects of this innovation form. Venturing is aspecial case of user-driven innovation with focus on intra-preneurship.
2010
2011
276
Bilag -Aarhus Universitet (AU)
Ph.d. kurserAdvanced Innovation and Entrepreneurship Theory - Forår 2011Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
Advanced Innovation and Entrepreneurship Theory26329-Ph.d.Engelsk10 ECTSDet Samfundsvidenskabelige FakultetKristina Risom Jespersen, [email protected]000This course is a continuation of ”Innovation”, and to some extent of the ”Entrepreneurship in the Experience Economy” and ”Organizational Change”courses. It focuses on the one hand on seminal publications and on the other hand on newly published research on innovation and entrepreneurship.
Innovation and Entrepreneurship Theory - Forår 2011Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
Innovation and Entrepreneurship Theory-http://www.asb.dk/en/aboutus/departments/departmentofmanagement/dome/domecourses/2011/innovationandentrepreneurshiptheory/Ph.d.Engelsk5 ECTS-Jesper L. Christensen, [email protected]
1587This course addresses the contemporary theory of innovation and entrepreneurship for business studies research.
2010
2011
Bilag -Aarhus Universitet (AU)
277
Executive kurserBeslutninger og handlinger i organisationer - Efterår 2010Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
Beslutninger og handlinger i organisationer21013http://fagkatalog.asb.dk/presentation/presentation.asp?coursecode=21013-6&menulanguage=dk&date=ExecutiveDansk0 ECTSInstitut fot LedelseToben Bager,[email protected]19136Kursets mål er:- at styrke deltagernes indsigt i generelle beslutningsmodeller med særlig vægt på impressionistisk/improviserende beslutningstagning, -at styrke deltagernes indsigt i samspillet mellem beslutningstagning og forandringsprocesser, herunder indførelsen af nye ledelseskoncepter, - at styrkedeltagernes indsigt i entreprenant ledelse og radikal innovation, og at sætte deltagerne i stand til på en mere kvalificeret og reflekteret måde at indgå ibeslutningsprocesser og påvirke organisationens handlinger.
Creating Innovative Organizations (LAICS - Modul 1) - Efterår 2010Phases/CategoriesIdeaBeginningGrowthRunningIntrapreneurshipEntrepreneurshipFinance/ VCLawPracticaldimensionsStudentparticipationInter-disciplinaryInternationaldimensions
KursusnavnKursusnr.WebsideNiveauSprogAntal pointInstitutKursusansvarlig/UnderviserAntal deltagere- Mænd- KvinderOm
Creating Innovative Organizations (LAICS - Modul 1)-http://www.laics.net/site.aspx?p=124ExecutiveEngelsk15 ECTSDPULotte Darsø331815This module introduces theories and models for understanding the innovation process in organizations. The module provides an overview of the theories,methods and techniques to understand creativity and idea generation, and it is aimed to advance innovation through effective navigation in complexorganizational contexts.
2010
2011
278
Publikationer - Fonden for Entreprenørskab - Young Enterprise
Publikationer udgivet af Fonden for Entreprenørskab - Young Enterprise
Entreprenørskab fra ABC til ph.d.Kortlægning af entreprenørskabsundervisning i det danske ud-dannelsessystem - 2009/2010I rapporterne ”Entreprenørskab fra ABC til ph.d.” giver Fonden forEntreprenørskab - Young Enterprise et overblik over udbredelsen afentreprenørskabsundervisning i hele det danske uddannelsessystemfra grundskole til universitet.Kan downloades på www.ffe-ye.dk - se under VidencenterEntreprenørskab fra ABC til ph.d.Effektmåling af entreprenørskabsundervisning i Danmark - 2010Rapporten ” Effektmåling af entreprenørskabsundervisning i Danmark”fra Fonden for Entreprenørskab - Young Enterprise (FFE-YE) doku-menterer, at entreprenørskab på skoleskemaet har positiv effekt på an-tallet af opstartsvirksomheder, indkomst og efterspurgte kompetencer.Effektmåling af entreprenørskabsundervisning i Danmark - 2011,udgives i december 2011Kan downloades på www.ffe-ye.dk - se under Videncenter
Entreprenørskab fra ABC til ph.d.Kortlægning af entreprenørskabsundervisning på de danskeuniversiteter - Efterår 2010I Entreprenørskab fra ABC til ph.d. - efterår 2010 viser analysen, at derer en stigning på 10 procent i udbuddet af kurser med entreprenør-skabsindhold på de 8 universiteter i forhold til efteråret 2009. Målingenviser dog ikke en tilsvarende stigning i antallet af studerende på kurser,der fortsat ligger på 3,3 procent af landets ca. 130.000 universitetsstu-derende.Kan downloades på www.ffe-ye.dk - se under Videncenter20102011
