Høringsnotat

Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen

(Inklusion af elever med særlige behov i den almindelige undervisning)

I. Indledning

Lovforslaget blev den 9. december 2011 sendt i høring hos 36 myndigheder og organisationer m.v. ogoffentliggjort på Høringsportalen.Af de 36 hørte myndigheder og organisationer m.v. har 23 afgivet høringssvar inden fristens udløb den5. januar 2012 kl. 12.00. Herudover har 4 organisationer uopfordret afgivet en udtalelse om lovforslagetinden høringsfristens udløb.Der vedlægges en oversigt over de myndigheder og organisationer m.v., der har afgivet høringssvar, ogde organisationer, der uopfordret har afgivet en udtalelse.

II. De væsentligste bemærkninger til lovforslaget

1. Generelle bemærkninger

Der er almindelig tilslutning til en mere inkluderende folkeskole. Mange organisationer, herunder Dan-marks Lærerforening, Danske Handicaporganisationer og DI giver dog udtryk for, at den foreslåedeafgrænsning af specialundervisningen ikke bør blive til en spareøvelse. Mange organisationer, herunderBørnerådet, Danmarks Lærerforening, Danske Handicaporganisationer og DI peger også på, at det måsikres, at alle elever får et undervisningstilbud, der såvel fagligt som socialt kan tilgodese deres behov.Børnerådet og Danske Skoleelever gør opmærksom på, at der i forbindelse med en mere inkluderendefolkeskole også må tages hensyn til de andre børn i klassen.Efterskoleforeningen, Foreningen af Frie Fagskoler og Frie Skolers Lærerforening gør af tilskudsmæs-sige grunde indsigelse mod, at det fremgår af lovbemærkningerne, at der parallelitet mellem specielun-dervisningsbegrebet i folkeskolen og specialundervisningsbegrebet på de frie skoler.

2. Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

a) Børn der har behov for støtte i mindre end 9 undervisningstimer ugentligt

KL og Skolelederforeningen finder, at den foreslåede afgrænsning af specialundervisningen er hen-sigtsmæssig, således at støtten til børn, der har behov for støtte i mindre end 9 undervisningstimerugentligt, skal gives inden for rammerne af den almindelige undervisning.Skolelederforeningen peger på, at der venter den enkelte skole et stort arbejde med at gøre rummelig-heden større. Det kan kun ske gennem et tæt og konstruktivt samarbejde mellem pædagogisk-psykologisk rådgivning forældre, lærere og skoleledelsen.

Sagsnr.: 084.51K.391Danske Handicaporganisationer finder, at den foreslåede afgrænsning af specialundervisningen sand-synligvis vil føre til en afprofessionalisering af området. Danske Handicaporganisationer henviser til, atdet efter forslaget kun er skolelederen, der kan anmode om en pædagogisk-psykologisk vurdering afbarnet. Danske Handicaporganisationer foreslår derfor, at forældre til børn, der har behov for støtte,fortsat bør kunne anmode om en pædagogisk-psykologisk vurdering af deres barn.ABA-foreningen, Børnerådet, Danmarks Lærerforening, Landsforeningen Autisme, Ordblin-de/Dysleksiforeningen i Danmark, Skole og Forældre og Socialpædagogernes Landsforbund foreslårogså, at forældre til børn med behov for støtte bør kunne anmode om en pædagogisk-psykologisk vur-dering.Dansk Psykolog Forening finder det problematisk, at den pædagogisk-psykologiske vurdering alene erknyttet til specialundervisning. Foreningen gør opmærksom på, at pædagogisk-psykologisk rådgivninghar en række andre opgaver i kommunerne. En afgørende forudsætning for et godt inklusionsarbejdeer, at skolerne kan trække på pædagogisk-psykologisk rådgivnings faglige specialviden om fx elever medopmærksomhedsforstyrrelser, socialkognitive problemer, angst eller faglige indlæringsproblemer. DanskPsykolog Forening foreslår, at skolelederen ved en lovbestemmelse skal forpligtes til at inddrage pæda-gogisk-psykologisk rådgivning i fornødent omfang i forbindelse med inklusionsarbejdet over for enenkelt elev eller en gruppe af elever.ABA-foreningen og Landsforeningen Autisme foreslår, at afgrænsningen for, hvad der er specialunder-visning, bør nedsættes for børn med en diagnose med generelle indlærings- og adfærdsvanskeligheder,fx diagnoserne autisme, Aspergers Syndrom, ADHD og dysleksi. Disse børn kan kun hjælpes ved enindividualiseret og specialiseret indsats. Afskaffelsen af specialundervisningen vil få store konsekvenserfor disse børn.Danske Skoleelever er bange for, at den foreslåede afgrænsning af specialundervisningen vil gå ud overde elever, der ikke har behov for støtte. Danske Skoleelever foreslår derfor, at eleverne bør opdelesefter niveau i en række timer, således at alle elever på alle niveauer kan få en undervisning, der stimule-rer dem fagligt.Skolelederforeningen peger på, at undervisningstimer ofte bruges om lektioner a 45 minutter. Forenin-gen foreslår derfor, at det tydeliggøres i loven, at 9 undervisningstimer a 60 minutter svarer til 12 lekti-oner a 45 minutter. Klagenævnet for vidtgående specialundervisning ønsker også en tydeliggørelse.Ministeriet for Børn og Undervisnings bemærkningerMinisteriet er enig i, at det også fremover i en række tilfælde vil være relevant at foretage en pædago-gisk-psykologisk vurdering af børn, der har brug for støtte i mindre end 9 undervisningstimer ugentligtfor at kunne tilrettelægge et fyldestgørende undervisningstilbud. Det fremgår derfor af lovbemærknin-gerne, at skolens leder kan vurdere, at der er behov for en pædagogisk-psykologisk vurdering af nogleaf de børn, der har brug for støtte i mindre end 9 undervisningstimer ugentligt. Det vil derfor kommetil at fremgå af specialundervisningsbekendtgørelsen, at skolens leder efter samråd med forældrene kananmode om en pædagogisk-psykologisk vurdering af barnet.Skolens leder vil således efter samråd med forældrene kunne anmode om en pædagogisk-psykologiskvurdering af barnet, hvis skolens leder finder, at der er behov herfor.Hvis forældre til børn, der har behov for støtte i mindre end 9 undervisningstimer ugentlig, finder, atder er behov for en pædagogisk-psykologisk vurdering af barnet, kan de anmode skolens leder om athenvise barnet til pædagogisk-psykologisk rådgivning. Skolelederen skal herefter foretage en vurdering

Sagsnr.: 084.51K.391af, om der er et fagligt grundlag for at henvise barnet til pædagogisk-psykologisk rådgivning. Det vilkomme til at fremgå af specialundervisningsbekendtgørelsen.For så vidt angår børn, som forældrene ønsker henvist til specialklasse eller specialskole, kan forældreneefter de gældende regler anmode om en pædagogisk-psykologisk vurdering af deres barn. Det sammegælder, hvis forældrene finder, at barnets undervisning i den almindelige klasse kun kan gennemføresmed støtte i mindst 9 undervisningstimer ugentligt. Det er ikke hensigten at ændre disse regler i special-undervisningsbekendtgørelsen.Ministeriet er enigt med Dansk Psykolog Forening i, at en afgørende forudsætning for et godt inklusi-onsarbejde er, at skolerne kan trække på pædagogisk-psykologisk rådgivnings faglige specialviden.Det fremgår af folkeskoleloven, at kommunalbestyrelsen har ansvaret for folkeskolen. Det er derforoverladt til kommunalbestyrelsen at bestemme, hvilke arbejdsopgaver der ud over de lovbestemte ar-bejdsopgaver skal varetages af pædagogisk-psykologisk rådgivning. Det skal i den forbindelse bemær-kes, at pædagogisk-psykologisk rådgivning er organiseret meget forskelligt i kommunerne, ligesom pæ-dagogisk-psykologiske arbejdsopgaver er forskellige fra kommune til kommune.Ministeriet finder ikke, at der er behov for en bestemmelse om, at skolelederen skal forpligtes til at ind-drage pædagogisk-psykologisk rådgivning ved fastsættelsen af støtten til børn med behov for mindreend 9 undervisningstimer ugentlig.Det fremgår af rapporten »Specialundervisning i folkeskolen - veje til en bedre organisering og styring«fra juni 2010, at mange skoleledere oplever, at ventetiden på en pædagogisk-psykologisk vurdering erfor lang. Der er desuden et udbredt ønske blandt skoleledere om, at pædagogisk-psykologisk rådgivningi højere grad end i dag er synlige og tilstede på skolerne.På den baggrund blev det foreslået i rapporten, at kommunerne overvejer forskellige organisationsfor-mer for pædagogisk-psykologisk rådgivning, herunder især at pædagogisk-psykologisk rådgivning orga-niseres ud fra, hvad skolelederne efterspørger – dvs. at gøre pædagogisk-psykologisk rådgivning mereefterspørgselsstyret.Som en opfølgning på rapportens anbefalinger blev det i aftalen om kommunernes økonomi for 2011aftalt, at kommunerne for at realisere målsætningen om inklusion blandt andet vil gøre pædagogisk-psykologisk rådgivning mere efterspørgselsstyret.Efter de gældende regler modtager børn, der har behov for støtte i mindre end 9 undervisningstimerugentligt, undervisning i den almindelige klasse, men får støtte i nogle timer eller modtager særligt tilret-telagt undervisning i et eller flere fag. Det gælder også for børn med diagnoser.Efter lovforslaget skal disse børn med særlige behov primært have støtte inden for rammerne af denalmindelige undervisning. Det vil fortsat være kommunernes ansvar at give disse børn et fyldestgørendeundervisningstilbud i overensstemmelse med folkeskolens formålsparagraf. For at understøtte dissebørns udvikling og læring kan der anvendes undervisningsdifferentiering, holddannelse og supplerendeundervisning og anden særligt tilrettelagt undervisning. Der kan også efter lokal afgørelse anvendestolærerordninger og undervisningsassistenter, som både kan hjælpe det enkelte barn og klassen somhelhed. Børnene kan også i samme omfang som hidtil tilbydes relevante hjælpemidler fx it-rygsække.

Sagsnr.: 084.51K.391Ministeriet finder derfor ikke grundlag for at indføre særlige bestemmelser for børn med diagnoser,således at disse børn skulle modtage specialundervisning, selv om deres behov for støtte er mindre end9 undervisningstimer ugentligt.Det er afgørende for en god inklusion af børn, at barnet har udbytte af undervisningen og deltager ak-tivt i det sociale fællesskab i den almindelige klasse. Der bør derfor også indgå i inklusionsarbejdet, somDanske Skoleelever peger på, hvordan barnet indgår i klassens fællesskab. Ministeriet finder ikke grund-lag for at indføre særlige regler om niveaudeling af børn, som foreslået af Danske Skoleelever. Efter degældende regler kan der anvendes undervisningsdifferentiering og holddannelse, således at undervisnin-gen rummer udfordringer for alle børn.Danske Handicaporganisationer er bekymret for, at den foreslåede afgrænsning af specialundervisnin-gen sandsynligvis vil føre til en afprofessionalisering af området.Ministeriet er enigt i, at den foreslåede afgrænsning af specialundervisningen ikke bør føre til, at børnmed fx mindre almindelige funktionsnedsættelser får et ringere undervisningstilbud. Det fremgår såle-des af lovforslagets bemærkninger, at kommunalbestyrelsen fortsat vil være forpligtet til at sikre kom-munens børn og unge et fyldestgørende undervisningstilbud med de nødvendige støtteforanstaltninger,hvad enten støttebehovet falder inden for den foreslåede afgrænsning af specialundervisningen, ellerbehovet for støtte er mindre. Herudover vil der blive oprettet et nyt, nationalt ressourcecenter for in-klusion, som vil sikre ny og relevant viden til skolerne om undervisningen af børn med særlige behov.Desuden har kommunerne mulighed for at indhente rådgivning og bistand til udredning af barnet fraDen nationale videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO).Ministeriet er enigt med Skolelederforeningen i, at undervisningstimer i folkeskolen både anvendes omtimer a 60 minutter og timer a 45 minutter (lektioner). Da folkeskoleloven siden 2003 kun anvenderundervisningstimer i betydningen timer a 60 minutter, finder ministeriet ikke grundlag for at indsætteordet ”lektioner”.

b) Den supplerende undervisning og anden særlig tilrettelagt undervisning i henhold til folke-

skolelovens § 5, stk. 6

Danmarks Lærerforening peger på, at den supplerende undervisning og anden særlig tilrettelagt under-visning efter folkeskolelovens § 5, stk. 6, kun kan gives midlertidigt. Efter lærerforeningens opfattelsekan der være behov for, at den supplerende undervisning m.v. gives i længere tid. Ordblin-de/Dysleksiforeningen i Danmark er enig heri.Danmarks Lærerforening foreslår desuden, at det præciseres, hvilken supplerende undervisning og an-den særlig tilrettelagt undervisning det forventes, at den enkelte skole skal kunne tilbyde til eleverne.Lærerforeningen foreslår desuden, at skolelederens afgørelse om supplerende undervisning m.v. afgivesskriftligt med en redegørelse for, hvad der ligger til grund for afgørelsen. Økonomiske betragtninger måikke være afgørende for afgørelsen.ABA-foreningen og Landsforeningen Autisme peger på, at børn med autismespektrumforstyrrelser ogADHD ikke kan klare sig med midlertidig faglig støtte i henhold til folkeskolelovens § 5, stk. 6. Det vil ilangt de fleste tilfælde være tale om et varigt behov.Ministeriet for Børn og Undervisnings bemærkningerMinisteriet er enigt i, at der kan være behov for, at supplerende undervisning og anden særligt tilrette-lagt undervisning kan gives i længere tid. Det vil derfor ved en ændring af folkeskolelovens § 5, stk. 6, 2.

Sagsnr.: 084.51K.391pkt., komme til at fremgå af lovforslaget, at den supplerende undervisning m.v. ikke kun kan gives mid-lertidigt.Efter de gældende regler tilbyder skolelederen den supplerende undervisning m.v. efter folkeskolens §5, stk. 6, 2. pkt., efter en skønsmæssig vurdering ud fra skolens kendskab til det pågældende barns be-hov. Det bør også indgå i skolelederens overvejelser, om der er andre muligheder, fx undervisningsdif-ferentiering, holddannelse, tolærerordninger m.v., for at understøtte disse børns læring og faglige udbyt-te af undervisningen.Den supplerende undervisning i et eller flere fag eller anden faglig støtte i henhold til folkeskolelovens §5, stk. 6, er et tilbud til eleven. Ud over, at forældrene skal inddrages i skolelederens afgørelse om attilbyde supplerende undervisning, skal eleven også inddrages. Det følger af folkeskolelovens § 2, stk. 3,hvoraf det fremgår, at elever og forældre samarbejder med skolen om at leve op til folkeskolens formål.Det fremgår ligeledes af bemærkningerne til lovforslaget.Efter ministeriets opfattelse vil det være uhensigtsmæssigt, hvis den supplerende undervisning m.v.skulle sættes ind i faste rammer, herunder faste økonomiske rammer. Det vil ifølge lovforslaget fortsatvære kommunernes ansvar at give disse børn et fyldestgørende undervisningstilbud i overensstemmelsemed folkeskolens formålsparagraf, men det er hensigten, at støtten skal kunne tilrettelægges fleksibelt.Ministeriet er enigt i, at det vil være hensigtsmæssigt, at forældre til børn, der får supplerende undervis-ning har mulighed for at få en skriftlig begrundelse, når skolelederen træffer sin afgørelse.Det fremgår af forvaltningslovens § 23, stk. 1, at den, der har fået en afgørelse meddelt mundtligt, kanforlange at få en skriftlig begrundelse for afgørelsen, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågæl-dende medhold. En begæring herom skal fremsættes over for myndigheden inden 14 dage efter, at par-ten har modtaget underretning om afgørelsen.Efter forvaltningslovens § 24, stk. 1, skal en begrundelse for en afgørelse indeholde en henvisning til deretsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang, afgørelsen efter disse regler beror pået administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende forskønsudøvelsen.Efter de gældende regler i forvaltningsloven kan forældrene således forlange en skriftlig begrundelse forskolelederens afgørelse om supplerende undervisning m.v. til deres barn. Skolelederen skal i fornødentomfang orientere forældrene om muligheden for at få en skriftlig begrundelse for afgørelsen om sup-plerende undervisning efter reglerne i forvaltningslovens § 7, stk. 1. Dette vil komme til at fremgå aflovforslagets bemærkninger.

c) Ændring af den foreslåede § 3 a om støtte til børn

Danmarks Lærerforening foreslår, at den foreslåede § 3 a ændres således, at ordene ”tilbydes der sup-plerende undervisning eller anden særlig tilrettelagt undervisning i henhold til § 5, stk. 6, …” ændres til:”skal der tilbydes supplerende undervisning eller anden særlig tilrettelagt undervisning i henhold til § 5,stk. 6, …”.Dansk Center for Undervisningsmiljø foreslår, at det kommer til at fremgå af lovforslagets § 3 a, atforanstaltninger skal sikre et optimeret og godt undervisningsmiljø særligt med fokus på betydningen afde fysiske og æstetiske rammer samt gode psykiske relationer i et trygt og inkluderende fællesskab.

Sagsnr.: 084.51K.391Ministeriet for Børn og Undervisnings bemærkningerMinisteriet er enigt i, at det bør fremgå, at skolelederen skal tilbyde supplerende undervisning mv., nårbarnet har behov for det for at få udbytte af skolegangen. Ministeriet vil derfor indsætte ordet ”skal” i §3 a i lovforslaget, som foreslået af Danmarks Lærerforening.Det er hensigten med den foreslåede bestemmelse i § 3 a at fastsætte bestemmelser om, hvad der skaltilbydes et barn, der har behov for støtte, som ikke alene kan understøttes ved brug af undervisningsdif-ferentiering og holddannelse. Det har imidlertid ikke været hensigten, at der samtidig skulle fastsættesregler om et optimeret og godt undervisningsmiljø.Disse regler fremgår af lov nr. 166 af 14. marts 2001 om elevers og studerendes undervisningsmiljø.Det fremgår således af lovens § 1, stk. 1, at elever, studerende og andre deltagere i offentlig og privatundervisning har ret til et godt undervisningsmiljø, således at undervisningen kan foregå sikkerheds- ogsundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Undervisningsmiljøet på skoler og uddannelsesinstitutioner (uddan-nelsessteder) skal fremme deltagernes muligheder for udvikling og læring og omfatter derfor også ud-dannelsesstedets psykiske og æstetiske miljø.Ministeriet skal i denne forbindelse bemærke, at det er afgørende for en god inklusion af børn, at barnethar udbytte af den almindelige undervisning med nødvendige støtteforanstaltninger og faglige udfor-dringer og deltager aktivt i det sociale fællesskab i den almindelige klasse.

d) Folkeskoleloven § 12, stk. 2, om henvisning til specialundervisning

Danske Skoleelever ønsker folkeskolelovens § 12, stk. 2, opretholdt i sit hidtidige omfang. Danske Sko-leelever har henvist til, at elever forsat bør have en grad af indflydelse ved henvisning til specialunder-visning. Dansk Psykolog Forening ønsker også bestemmelsen opretholdt.Ministeriet for Børn og Undervisnings bemærkningerDen gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 12, stk. 2, har følgende ordlyd:”Henvisning til specialundervisning, som ikke er af foreløbig karakter, sker efter pædagogisk-psykologisk rådgivning og efter samråd med eleven og forældrene. Ved henvisning til specialundervis-ning i enkelte fag kan inddragelse af pædagogisk-psykologisk rådgivning dog undlades, hvis skolensleder vurderer, at det ikke er nødvendigt, og hvis forældrene er enige heri. Elevens synspunkter skaltillægges passende vægt under hensyntagen til elevens alder og modenhed.”Som det fremgår af lovforslaget foreslås det, at anden og tredje sætning udgår, da disse bestemmelseralene vedrører henvisning af elever til specialundervisning i enkelte fag. Specialundervisning i enkeltefag kan efter lovforslaget ikke gives som specialundervisning, men skal gives som supplerende under-visning eller anden særlig tilrettelagt undervisning efter folkeskolelovens § 5, stk. 6. Den første sætningvil efter lovforslaget blive opretholdt, således at henvisningen til specialundervisning skal ske efter ind-hentet pædagogisk-psykologisk rådgivning og efter samråd med eleven og forældrene.

e) Klageadgang

Ordblinde/Dysleksiforeningen i Danmark foreslår, at det igen bliver muligt at indbringe skolelederensafgørelser om støtte for kommunalbestyrelsen. Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at det blivermuligt at indbringe skolelederens afgørelse for en anden myndighed.Skole og Forældre gør opmærksom på, at afgørelsen om støtte til elever med behov for mindre end 9undervisningstimer ugentlig træffes af skolelederen, der oftest ikke har nogen specialpædagogisk erfa-ring. Forældrene har intet krav på at blive hørt. Skole og Forældre foreslår derfor, at skolebestyrelsen

Sagsnr.: 084.51K.391skal forpligtes til at udarbejde en inklusionspolitik, der skal sikre, at alle elever får et undervisningstil-bud, som svarer til deres behov. Skole og Forældre foreslår desuden, at de kommunale kvalitetsrappor-ter skal rumme en redegørelse for, hvordan kommunen og skolerne griber inklusionsopgaven an.Ministeriet for Børn og Undervisnings bemærkningerDet er ikke hensigten med lovforslaget at ændre mulighederne for at indbringe skolelederens afgørelsefor kommunalbestyrelsen. Det fremgår af den gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 45, stk. 2, atskolelederen træffer alle konkrete beslutninger vedrørende skolens elever. Skolelederens konkrete be-slutninger vedrørende skolens elever inden for de mål og rammer og principper, som kommunalbesty-relsen og skolebestyrelsen har fastsat, kan ikke behandles af kommunalbestyrelsen.Dette betyder, at skolelederens konkrete afgørelser om fx supplerende undervisning til en bestemt elev,ikke kan indbringes for kommunalbestyrelsen. Der er kun mulighed for at indbringe skolelederes afgø-relse om støtte i den overvejende del af undervisningstiden og henvisning m.v. til en specialklasse påskolen for Klagenævnet for vidtgående specialundervisning.Folkeskolens almindelige ordning er således, at skolelederens afgørelser, fx afgørelser om supplerendestøtte og disciplinære foranstaltninger, ikke kan indbringes for kommunalbestyrelsen.For at tydeliggøre skolebestyrelsens muligheder for at fastsætte en inklusionspolitik vil det komme til atfremgå af vejledningen til specialundervisningsbekendtgørelsen, at skolebestyrelserne har mulighed her-for i henhold til de gældende regler i folkeskolelovens § 44.Det vil endvidere komme til at fremgå af vejledningen til specialundervisningsbekendtgørelsen, at sko-lebestyrelserne kan fastsætte en inklusionspolitik i henhold til de gældende regler i folkeskolelovens §44.Efter de gældende bestemmelser i folkeskolelovens § 44, stk. 1, nr. 1-3, fastsætter skolebestyrelsen prin-cipper for skolens virksomhed, herunder om elevernes timetal på hvert klassetrin, skoledagens længde,udbud af valgfag, specialundervisning på skolen og elevernes placering i klasser. Desuden fastsætterskolebestyrelsen principper for samarbejdet mellem skole og hjem og underretningen af hjemmene omelevernes udbytte af undervisningen.Det er således inden for de nævnte rammer muligt for skolebestyrelserne at fastsætte en inklusionspoli-tik. Ministeriet finder ikke grundlag for at ændre bestemmelsen, således at det bliver en pligt for skole-bestyrelserne at fastsætte en inklusionspolitik.Bestemmelserne om kvalitetsrapporter fremgår af folkeskolelovens 40 a, og bekendtgørelse nr. 162 af22. februar 2007 om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsens arbej-de med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen.Det fremgår af § 5, stk. 1 og 2, i bekendtgørelsen, at kvalitetsrapporten skal omfatte en sammenfattendehelhedsvurdering af det faglige niveau på hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæ-sen med angivelse af styrker og områder, hvor der er behov for forbedringer. Der skal indgå en særskiltvurdering af eventuelt særlige kommunalt besluttede indsatsområder, den specialpædagogiske bistandog undervisningen i dansk som andetsprog.Efter de gældende regler skal kvalitetsrapporten altid omfatte en helhedsvurdering af det faglige niveaupå skolerne, herunder inklusionsindsatsen. Det er også muligt efter de gældende regler, at der efterkommunalbestyrelsens bestemmelse særligt fokuseres på inklusionsindsatsen. Ministeriet finder ikkegrundlag for at ændre reglerne om kvalitetsrapporter.

Det vil blive tydeliggjort vejledningen til specialundervisningsbekendtgørelsen, at der efter kommunal-bestyrelsens bestemmelse kan fokuseres på inklusionsindsatsen i kvalitetsrapporten.

f) De økonomiske konsekvenser af lovforslaget

Danske Handicaporganisationer peger på, at inklusionen skal ske gennem investering ikke ved besparel-ser. Danske Skoleelever finder, at staten bør etablerer en lånepulje for kommunerne til at gennemføreinklusionen på forsvarlig vis.Ministeriet for Børn og Undervisnings bemærkningerDet vil blive tydeliggjort i de økonomiske bemærkninger til lovforslaget, at kommunerne blandt andetforventes at prioritere frigivne ressourcer fra specialundervisningsområdet til øget inklusion i folkesko-len samt til en generel styrkelse af den almindelige undervisning, for at skabe pædagogiske miljøer, hvorflere børn deltager i klassefællesskabet og styrkes fagligt. Med henblik på at følge op på og dokumentereomstillingen vil staten i samarbejde med kommunerne udvikle en relevant dokumentationsmetode, derikke påfører kommunerne yderligere dokumentationskrav, samt formulere konkrete målsætninger forområdet.Det fremgår af folkeskolelovens § 2, stk. 1, og § 49, stk. 1, at kommunalbestyrelsen har ansvaret forfolkeskolen, samt at alle udgifter til folkeskolens undervisning påhviler kommunerne. Efter folkeskole-lovens § 40, stk. 2, nr. 1, fastlægger kommunalbestyrelsen mål og ramme for skolernes virksomhed,herunder bevillingerne til skolevæsenet og de økonomiske rammer for de enkelte skoler.Det er således op til den enkelte kommunalbestyrelse at fastlægge bevillingerne til skolevæsenet.Ministeriet er enigt i, at det vil understøtte omstillingen til en mere inkluderende folkeskole, hvis denenkelte kommune investerer heri f.eks. ved at afsætte penge til kompetenceudvikling. Danske Skoleele-vers forslag om en lånepulje til at gennemføre inklusionen på forsvarlig vis, ligger imidlertid uden forlovforslagets rammer.

g) Evaluering af inklusionen i kommunerne

Danske Handicaporganisationer foreslår, at regeringen i samarbejde med kommunerne følger udviklin-gen på inklusionsområdet ved at gennemføre en evaluering af inklusionen. Danske Handicaporganisati-oner foreslår, at undersøgelsen ”Uddannelsesresultater og mønstre for børn og unge med handicap” fra2009 gentages. Skole og Forældre foreslår også en evaluering.Ministeriet for Børn og Undervisnings bemærkningerSom det fremgår af de økonomiske bemærkninger til lovforslaget, forventes kommunerne blandt andetat prioritere frigivne ressourcer fra specialundervisningsområdet til øget inklusion i folkeskolen samt tilen generel styrkelse af almenundervisningen. Med henblik på at følge op på og dokumentere omstillin-gen vil staten i samarbejde med kommunerne udvikle en relevant dokumentationsmetode, der ikke på-fører kommunerne yderligere dokumentationskrav, samt formulere konkrete målsætninger for området.Der vil i denne opfølgning på omstillingen også kunne indgå uddannelsesresultater for de inkluderedebørn. Den nærmere udmøntning drøftes med KL.En eventuel gentagelse af undersøgelsen ”Uddannelsesresultater og mønstre for børn og unge medhandicap” fra 2009 vil indgå i ministeriets overvejelser i forbindelse med prioriteringen af ministerietsforsøgs- og udviklingsmidler.

h) Særlige undervisningsmidler til børn med behov for støtte

Danske Handicaporganisationer peger på, at kommunerne efter folkeskolelovens § 19, stk. 1, skal stillede nødvendige hjælpemidler vederlagsfrit til rådighed for eleverne i skoletiden. Kommunerne er der-imod ikke forpligtet til at stille hjælpemidler til rådighed i fritiden. Danske Handicaporganisationer fin-der dette urimeligt og foreslår det ændret.ABA-foreningen finder, at lovforslaget fratager børn med behov for støtte i mindre end 9 undervis-ningstimer ugentlig muligheden for at få særlige undervisningsmidler.Ordblinde/Dysleksiforeningen i Danmark foreslår, at tildeling af kompenserende hjælpemidler til børnmed særlige behov, fx it-udstyr, skal tildeles centralt i kommunen. Det skal desuden sikres, at den enkel-te skole råder over den nødvendige pædagogiske og tekniske kunnen. Desuden skal børnene have mu-lighed for at bruge det kompenserende hjælpemiddel i hjemmet.Ministeriet for Børn og Undervisnings bemærkningerMinisteriet er enigt i at det er afgørende, at børn med funktionsnedsættelse har de nødvendige tekniskehjælpemidler. Efter folkeskolelovens § 19, stk. 1, 1. pkt., skal de nødvendige undervisningsmidler stillesvederlagsfrit til rådighed for eleverne. Denne bestemmelse omfatter også særlige undervisningsmateria-ler og tekniske hjælpemidler, der er nødvendige i forbindelse med undervisningen af eleven.Hvis de særlige undervisningsmaterialer og tekniske hjælpemidler er nødvendige til elevens forberedelseaf undervisningen i hjemmet, kan de særlige undervisningsmaterialer og tekniske hjælpemidler hjemta-ges. Det er normalt skolens leder, der træffer afgørelse om, hvorvidt dette er tilfælde. Lovforslaget æn-drer ikke ved disse retningslinjer, der gælder for alle elever i folkeskolen, herunder specialundervis-ningselever.Efter folkeskolelovens § 3, stk. 4, kan folkeskolen tilbyde eleverne undervisning i deres fritid. Instru-menter og udstyr, som anvendes ved denne undervisning, og som hjemtages af eleverne til eget brug,skal ikke stilles vederlagsfrit til rådighed, jf. folkeskolelovens § 19, stk. 1, 2. pkt. Det er ikke med lov-forslaget hensigten at ændre denne bestemmelse.

i) Øvrige forslag

Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund peger på, at inklusionen lettere vil kunne gennemfø-res, hvis skolelederne fik større frihed til at anvende pædagoger.Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at der foretages en ligestillingsvurdering af specialundervis-ningsområdet med henblik på at belyse, hvordan de foreslåede bestemmelser påvirker henholdsvisdrenge og pigers lige adgang til inkluderende undervisning i folkeskolen.Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at der foretages en undersøgelse af, hvorvidt børn med an-den etnisk baggrund end dansk vil blive ringere stillet som følge af en gennemførelse af lovforslaget.Ministeriet for Børn og Undervisnings bemærkningerEfter folkeskolelovens § 28 varetages undervisningen i 1.-10. klasse af lærere, der har gennemført ud-dannelsen til lærer i folkeskolen. Der er dog mulighed for, at undervisningen i forbindelse med samord-ning af undervisningen i børnehaveklasse og 1.-2. klassetrin også kan varetages af pædagoger, jf. folke-

Sagsnr.: 084.51K.391skolelovens § 30. Det falder uden for lovforslagets rammer at ændre de gældende kvalifikationskrav forundervisningen i 1.-10. klasse.Ministeriet skal bemærke, at de foreslåede bestemmelser i lovforslaget om henholdsvis specialundervis-ning og støtte til børn, der har brug for støtte, som ikke alene kan understøttes ved brug af undervis-ningsdifferentiering og holddannelse, alene omhandler børn med behov for støtte. Barnets køn og etni-ske baggrund er uden betydning for tildeling af støtten.Ministeriet finder derfor ikke grundlag for at foretage en ligestillingsvurdering af specialundervisnings-området. Ministeriet finder heller ikke grundlag for at foretage en undersøgelse, om børn med andenetnisk baggrund end dansk stilles ringere som følge af lovforslagets gennemførelse.

3. Bemærkninger om de frie skoler og frie kostskoler

a) Definition af specialundervisningsbegrebet

Efterskoleforeningen, Foreningen af Frie Fagskoler og Frie Skolers Lærerforening gør af tilskudsmæs-sige grunde indsigelse mod, at det fremgår af lovbemærkningerne, at der er parallelitet mellem speciel-undervisningsbegrebet i folkeskolen og specialundervisningsbegrebet for de frie skoler. Efterskolefor-eningen og Foreningen af Frie Fagskoler ønsker bemærkningerne om paralleliteten strøget af lovbe-mærkningerne og området underlagt en nærmere analyse.Dansk Friskoleforening og Frie Skolers Lærerforening finder, at forslaget om, at specialundervisningalene omfatter et behov på mere end 9 undervisningstimer ugentligt vanskeliggør inkluderende special-undervisning, såfremt skolerne som følge heraf mister tilskud.Efterskoleforeningen, Foreningen af Frie Fagskoler og Ordblinde/Dysleksiforeningen i Danmark fin-der, at forslaget om, at specialundervisningsbegrebet på frie kostskoler følger folkeskolens specialun-dervisningsbegreb, så det fremover alene omfatter et behov for mere end 9 undervisningstimer ugent-ligt, vil have alvorlige økonomiske konsekvenser for frie kostskoler, specielt for skoler med et samletsærligt undervisningstilbud. Foreningerne frygter, at disse skoler efter forslaget ikke kan opretholdederes undervisningstilbud, såfremt der ikke kan søges om tilskud for elever med mindre behov end 9timer for specialundervisning.Ordblinde/Dysleksiforeningen i Danmark finder det uheldigt, at frie skoler med ordblinde elever efterforslaget ikke fremover kan søge om tilskud til hjælpemidler, fx it-rygsække, og ønsker denne mulighedbevaret.Danmarks Privatskoleforening peger på behov for fleksibilitet for den enkelte skole til at tilrettelæggeundervisningen for elever med særlige behov.Lilleskolerne tilslutter sig høringssvarene fra Dansk Friskoleforening, Efterskoleforeningen og Dan-marks Privatskoleforening.

b) Lovforslagets ikrafttræden

Dansk Friskoleforening finder ikrafttrædelsesbestemmelsen uklar og påpeger, at de frie grundskoler skalsøge om specialundervisningstilskud i ministeriet senest den 1. februar, samt at det i lovforslagets § 2foreslås, at folkeskoleelever visiteret frem til 31. marts 2012 bevarer den specialpædagogiske bistand iskoleåret 2012/13.

Dansk Friskoleforening ønsker en lignende ordning for frie skoler, hvilket vil indebære, at de hidtidigeregler videreføres i skoleåret 2012/13. Dansk Friskoleforening henviser til, at foreningen er stillet i ud-sigt, at omlægningen på de frie grundskolers område vil indgå i et udvalgsarbejde, hvor skoleforenin-gerne vil blive inddraget.Ministeriet for Børn og Undervisnings bemærkningerMinisteriet er indstillet på at bevare de nuværende tilskudsmodeller for specialundervisning m.v. for defrie skoleformer uændret i det kommende skoleår. Samtidig igangsættes et udredningsarbejde i samar-bejde med blandt andet skoleforeningerne med henblik på en omlægning af tilskudssystemet for speci-alundervisning for frie grundskoler, efterskoler og husholdnings- og håndarbejdsskoler.Der er dog ikke er lagt op til at afskære støtten til it-rygsække, og der heller ikke er lagt op til, at der samlet skalgives mindre støtte til specialundervisning i de frie skoler.