Høringsnotat

Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen

(Tilpasning af klagereglerne til en mere inkluderende folkeskole)

I. Indledning

Lovforslaget blev den 9. december 2011 sendt i høring hos 36 myndigheder og organisationer m.v. ogoffentliggjort på Høringsportalen.Af de 36 hørte myndigheder og organisationer m.v. har 15 afgivet høringssvar inden fristens udløb den5. januar 2012 kl. 12.00. Herudover har to organisationer uopfordret afgivet en udtalelse om lovforsla-get inden høringsfristens udløb.Der vedlægges en oversigt over de myndigheder og organisationer m.v., der har afgivet høringssvar, ogde organisationer, der uopfordret har afgivet en udtalelse.

II. De væsentligste bemærkninger til lovforslaget

1. Generelle bemærkninger

Børne- og Kulturchefforeningen, Foreningen af Danske Døgninstitutioner og KL er meget positiveover for lovforslaget. Børne- og Kulturchefforeningen håber, at ånden i de nye formuleringer i lovfors-lagets § 51 c finder vej til den praktiske anvendelse i klagenævnet. Erfaringerne i kommunerne fra denhidtidige praksis i klagenævnet er ikke så gode i forhold til klagenævnets måde at skønne på.Klagenævnet for vidtgående specialundervisning oplyser, at klagenævnet efter den nuværende praksiskun tilsidesætter kommunens afgørelse om et undervisningstilbud, hvis det er åbenbart, at kommunenstilbud ikke imødekommer barnets undervisningsbehov.Danmarks Lærerforening tager stærkt afstand fra lovforslaget og anfører, at det svækker forældrenesretssikkerhed.Danmarks Lærerforening, og Danske Handicaporganisationer gør opmærksom på, at det fremgår afklagenævnets årsrapport for 2010, at det er ganske få kommuner, der både har et stort antal klagesagerog mange tabte klagesager. Det klagemønster, som årsrapporten afdækker, siger mere om den enkeltekommunes aktuelle evner til at træffe den rigtige afgørelse end om klagesystemet. LandsforeningenAutisme finder, at der burde der gribes ind over for de kommuner, der har et problem med at leve optil lovgivningen.Danmarks Lærerforening og Skolelederforeningen finder, at klagenævnet bør være en uvildig instans,som forældre kan henvende sig til, når de mener, at kommunen ikke tilbyder det rette undervisningstil-

Sagsnr.: 084.58K.391bud. En instans der på saglig og objektiv måde behandler deres klage, og som ikke på forhånd skal tagehensyn til den ene part.Danmark Lærerforening, Danske Handicaporganisationer og Socialpædagogernes Landsforbund pegerdesuden på, at der samlet set er meget få klagesager på folkeskoleområdet, der bliver indbragt for kla-genævnet. Socialpædagogernes Landsforbund har i denne forbindelse henvist til, at det er svært at se, atde gældende klageregler betyder noget for inklusionen i folkeskolen.Danske Regioner mener, at lovforslagets begrænsninger af klagenævnets beføjelse bør afbalanceres iforhold i til retssikkerheden. Retssikkerheden kan blandt andet tilgodeses, ved, at der udarbejdes klare-re vejledninger på området.Ministeriet for Børn og Undervisnings bemærkningerMinisteriet finder ikke, at lovforslagene er retssikkerhedsmæssigt betænkelige. Bortset fra reduktionenaf antallet af medlemmer i klagenævnet er der alene tale om, at den nuværende praksis i Klagenævnetfor vidtgående specialundervisning præciseres på en række punkter. Der vil således også efter lovforsla-get være tale om, at forældre kan klage over en afgørelse om specialundervisning til det uafhængige kla-genævn.

2. Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

a) Reduktion af antallet af medlemmer i klagenævnet

Danske Handicaporganisationer og KL kan støtte forslaget om reduktion af antallet af medlemmer iklagenævnet, således at det medlem, der hidtil er udpeget efter indstilling fra Danske Regioner, udgår.Danske Regioner gør opmærksom på, at regionsrådene har en forsyningsforpligtelse på folkeskolensspecialundervisningsområde. Derfor bør regionsrådene som hidtil have mulighed for at indstille et med-lem af klagenævnet.Skole og Forældre foreslår, at foreningen får adgang til at indstille et medlem til klagenævnet. Det ervigtigt, at der i klagenævnet også sidder personer, som repræsenterer skolebestyrelserne på specialsko-lerne og skolebestyrelsesmedlemmerne for specialklasserækkerne. Foreningen peger desuden på, at ca.halvdelen af de elever, der henvises til specialklasser og specialskoler, ikke har et egentligt handicap.Ministeriet for Børn og Undervisnings bemærkningerMinisteriet finder ikke grundlag for at ændre lovforslaget for så vidt angår den foreslåede reduktion afantallet af medlemmer i klagenævnet. Som det fremgår af lovbemærkningerne, har klagenævnet sidenkommunalreformen kun taget stilling til to klagesager om indholdet af foranstaltningen på de regionalelands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud.Ministeriets finder heller ikke grundlag for at lade Skole og Forældre indstille et medlem til klagenævnet.De interesser og den sagkundskab, som foreningen peger på, dækkes efter ministeriets opfattelse af densammensætning af nævnet, der fremgår af lovforslaget. Danske Handicaporganisationer, der efter lov-forslaget indstiller to af nævnets fem medlemmer, repræsenterer bl.a. forældre til børn med funktions-nedsættelser.

Sagsnr.: 084.58K.391

b) De sagkyndige rådgiver

Det fremgår af lovforslaget, at KL udpeger en repræsentant, der kan deltage i nævnets møder som sag-kyndig rådgiver for de medlemmer, der er indstillet af KL. Danmarks Lærerforening foreslår, at dennebestemmelse udgår. Danmarks Lærerforening henviser til, at medlemmerne af klagenævnet bør væresagkyndige på specialundervisningsområdet.Ministeriet for Børn og Undervisnings bemærkningerDet er vigtigt, at der er den nødvendige sagkundskab til stede i sagsbehandlingen i Klagenævnet forvidtgående specialundervisning. Derfor bliver sagerne forberedt af et sekretariat, der kan trække på sag-kyndig bistand. Der kan imidlertid ikke stilles krav til medlemmerne af klagenævnet om, at de skal væresærligt sagkyndige på specialundervisningsområdet. Det har derfor siden klagenævnets oprettelse i år2000 været muligt for KL udpege en sagkyndig rådgiver. Der er således allerede i den eksisterende ord-ning taget højde for Danmarks Lærerforenings ønske om, at medlemmerne af klagenævnet enten ersagkyndige eller kan få sagkyndig assistance.

c) Ændring af kommunalbestyrelsens afgørelse om et inkluderende undervisningstilbud

Klagenævnet for vidtgående specialundervisning oplyser, at ordlyden i lovforslagets § 51 c, stk. 1, 1.pkt., overordnet set er en præcisering af klagenævnets nuværende praksis.Danmarks Lærerforening og Socialpædagogernes Landsforbund gør opmærksom på, at det ikke er an-givet præcist, hvad der skal forstås ved vægtige faglige grunde. Det er der et behov for at få præciseret.Danske Handicaporganisationer peger på, at klagenævnet altid har haft vægtige faglige grunde til at æn-dre en kommunal afgørelse. Problemet er det materiale, som klagenævnet modtager fra kommunerne,ofte er af begrænset kvalitet, fx på grund af mangelfulde beskrivelser af undervisningstilbuddene.Socialpædagogernes Landsforbund er uforstående over for bestemmelsen i lovforslaget § 51 c, da detallerede er i overensstemmelse med klagenævnets praksis.Ministeriet for Børn og Undervisnings bemærkningerDet fremgår af lovbemærkningerne, at det ikke er angivet i forslaget, hvad der skal forstås ved vægtigefaglige grunde, men det forudsættes, at klagenævnet anlægger en praksis, der tilgodeser, at flere eleverinkluderes med de nødvendige støtteforanstaltninger og faglige udfordringer. I lovforslagets bemærk-ninger vil der imidlertid blive angivet et eksempel på vægtige faglige grunde, der kan danne grundlagfor, at klagenævnet underkender en kommunal afgørelse.Som det fremgår af udtalelsen fra klagenævnet, er ordlyden i lovforslagets § 51 c, stk. 1, 1. pkt., alene enpræcisering af klagenævnets nuværende praksis.

d) Ændring af kommunens øvrige afgørelser

Klagenævnet for vidtgående specialundervisning oplyser, at ordlyden i lovforslagets § 51 c, stk. 1, 2.pkt., overordnet set er en præcisering af klagenævnets nuværende praksis.Danmarks Lærerforening og Socialpædagogernes Landsforbund gør opmærksom på, at det ikke er an-givet præcist, hvad der skal forstås ved, at et undervisningstilbud i klart højere grad imødekommer ele-vens undervisningsbehov. Det er der et behov for at få præciseret.3

Sagsnr.: 084.58K.391Ministeriet for Børn og Undervisnings bemærkningerDet fremgår af lovbemærkningerne, at det ikke er angivet i forslaget, hvad der skal forstås ved et un-dervisningstilbud, der klart i højere grad imødekommer barnets undervisningsbehov, men det forudsæt-tes, at klagenævnet udviser tilbageholdenhed med at tilsætte kommunens faglige afgørelser, fx i forbin-delse med vurderingen af antallet af støttetimer til det pågældende barn. Det er op til klagenævnet attage stilling til, hvornår et undervisningstilbud klart i højere grad kan imødekomme barnets undervis-ningsbehov.Som det fremgår af udtalelsen fra klagenævnet, er ordlyden i lovforslagets § 51 c, stk. 1, 2. pkt., alene enpræcisering af klagenævnets nuværende praksis.

e) Henvisning af en elev til en specialklasse på en bestemt skole eller til en bestemt specialsko-

le

Klagenævnet for vidtgående specialundervisning oplyser, at ordlyden i lovforslagets § 51 c, stk. 2, over-ordnet set er en præcisering af klagenævnets nuværende praksis.Danske Handicaporganisationer finder bestemmelsen overflødig, da klagenævnet ikke henviser elevertil bestemte undervisningstilbud. Socialpædagogernes Landsforening peger også på, at klagenævnet ikkelængere henviser elever til bestemte undervisningstilbud.Ministeriet for Børn og Undervisnings bemærkningerSom det fremgår af lovbemærkningerne, er klagenævnets nuværende praksis er i overensstemmelse medordlyden af lovforslagets § 51 c, stk. 2. Den foreslåede ordlyd udelukker fuldstændigt, at klagenævnetfremover henviser elever til et bestemt navngivent undervisningstilbud.Ministeriet finder på den baggrund ikke grundlag for at lade bestemmelsen udgå af lovforslaget.

f) Forældres retssikkerhed

Danmarks Lærerforening og Danske Handicaporganisationer peger på, at lovforslaget svækker foræl-drenes retssikkerhed. Organisationerne henviser blandt andet til, at betingelserne for at klage over støt-tetimer vil blive skærpet for børn i de små klasser.Ministeriet for Børn og Undervisnings bemærkningerMinisteriet er enigt i, at det er vigtigt at tilgodese forældrenes retssikkerhed på dette område. Den fore-slåede ændring går ikke ud over forældrenes retssikkerhed. Det vil fortsat være sådan, at forældre kanklage til klagenævnet over afgørelser om henvisning, afslag på henvisning eller tilbagekaldelse af henvis-ning til specialundervisning i specialskoler og specialklasser. Det samme gælder afgørelser om det nær-mere indhold af foranstaltningen i specialskoler og i specialklasser.Efter den gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 51, stk. 5, kan forældre desuden klage til klage-nævnet over afgørelser om støttetimer, hvis barnets undervisning kun kan gennemføres med støtte iden overvejende del af undervisningstiden.Det fremgår af lovforslaget om inklusion af elever med særlige behov i den almindelige undervisning, atder foreslås en mindre justering af bestemmelsen i folkeskolelovens § 51, stk. 5, således denne bestem-melse justeres i overensstemmelse med den foreslåede afgrænsning af specialundervisningen. For eleveri børnehaveklassen og på 1.-3. klassetrin, der kan have mindre end 18 undervisningstimer ugentligt, vildet blive indsat i lovforslaget, at de hidtidige regler fortsat finder anvendelse. Det vil således komme til4

Sagsnr.: 084.58K.391at fremgår af lovforslaget, at afgørelser om elever i børnehaveklasse og på 1. til 3. klassetrin, der harmindre end 18 undervisningstimer ugentligt, også kan indbringes for klagenævnet, hvis elevens under-visning kun kan gennemføres med støtte i den overvejende del af undervisningstidenMinisteriet skal desuden pege på, at det fremgår af klagenævnets høringssvar, at ordlyden i lovforslagets§ 51 c alene er en præcisering af klagenævnets praksis.Ministeriet skal samtidig gøre opmærksom på, at det fremgår af kommuneaftalen for 2011, at der skaludarbejdes en vejledning, der er rettet mod de kommunale beslutningstagere. Denne vejledning skalblandt andet sikre, at kommunerne i forbindelse med en klagesag kommer med de rette oplysninger omundervisningstilbuddet, således at klagenævnet får bedre mulighed for at vurdere kommunens under-visningstilbud.

g) Klagenævnets navn

Klagenævnet for vidtgående specialundervisning foreslår, at navnet ændres til Klagenævnet for Special-undervisning, således at det afspejler nævnets retsområde.Ministeriet for Børn og Undervisnings bemærkningerMinisteriet skal bemærke, at den vidtgående specialundervisning var knyttet til den amtskommunalespecialundervisning. Ministeriet er derfor enigt med klagenævnet i, at det vil være hensigtsmæssigt atændre klagenævnets navn til Klagenævnet for Specialundervisning. Ændringen af navnet vil blive indsati lovforslaget.

h) Forældres adgang til at indhente en pædagogisk-psykologisk vurdering

Klagenævnet for vidtgående specialundervisning peger på, at den foreslåede afgrænsning af specialun-dervisning til kun at omfatte specialklasser og specialskoler samt støtte til børn, hvis undervisning i denalmindelige klasse kun kan gennemføres med støtte i mindst 9 undervisningstimer ugentligt, kan med-føre, at forældrene ikke har mulighed for at indhente en pædagogisk-psykologisk vurdering.Ministeriet for Børn og Undervisnings bemærkningerFor så vidt angår børn, som forældrene ønsker henvist til specialklasse eller specialskole, kan forældreneefter de gældende regler anmode om en pædagogisk-psykologisk vurdering af deres barn. Det sammegælder, hvis forældrene finder, at barnets undervisning i den almindelige klasse kun kan gennemføresmed støtte i mindst 9 undervisningstimer ugentligt. Det er ikke hensigten at ændre disse regler i special-undervisningsbekendtgørelsen.

i) Øvrige forslag

Børne- og Kulturchefforeningen finder, at klagenævnet ikke af egen drift bør kunne omgøre kommuna-le afgørelser på folkeskoleområdet. Hvis klagenævnet vurderer, at et andet undervisningstilbud i klarthøjere grad imødekommer barnets undervisningsbehov, skal klagenævnet kun kunne pålægge kommu-nen at vurdere sagen på ny.Danske Handicaporganisationer peger på, at klagesager fra de frie skoler, der kan indbringes for Anke-nævnet for Uddannelsesstøtten, i stedet burde kunne indbringes for Klagenævnet for vidtgående speci-alundervisning.

Sagsnr.: 084.58K.391Ministeriet for Børn og Undervisnings bemærkningerMinisteriet skal bemærke, at det alene har været hensigten med lovforslaget at tilpasse klagereglerne tilen mere inkluderende folkeskole. Det har ikke været hensigten at fratage forældre til børn med behovfor specialundervisning i specialskoler og specialklasser muligheden for at klage til klagenævnet. Det harheller ikke været hensigten at fratage forældre til børn, hvis undervisning kun kan gennemføres medstøtte i mindst 9 undervisningstimer ugentligt, muligheden for at klage til klagenævnet.Ministeriet finder derfor ikke grundlag for at ændre lovforslaget som foreslået af Børne- og Kulturchef-foreningen.Danske Handicaporganisationers forslag om at overføre klagesager fra de frie skoler til klagenævnet,ligger uden for rammerne af lovforslaget.