BUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 110: Lovforslag vedrørende udmøntning af fleksibelt loft på 28 elever i klasserne i de gymnasiale fuldtidsuddannelser, fra børne- og undervisningsministeren

Lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddan-nelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for er-hvervsrettet uddannelse, lov om uddannelserne til højere handels-eksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx) og lov om privategymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelses-eksamen (hf-kurser)(Udmøntning af fleksibelt loft på 28 elever i klasserne i de gymnasiale fuldtidsuddannelser)§1I lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., jf. lov-bekendtgørelse nr. 880 af 8. august 2011, foretages følgende ændring:1.Efter § 30 a indsættes:»§ 30 b.En institution skal som betingelse for at opnå tilskud til gymnasiale fuldtidsuddannelsersikre, at der fra den første opgørelse af klassekvotienter maksimalt er en gennemsnitlig klassekvoti-ent på 28,0 på hvert klassetrin i de gymnasiale fuldtidsuddannelser, institutionen udbyder.Stk. 2.En institution modtager uanset tilskudsbestemmelserne i denne lov ikke aktivitetsafhængi-ge tilskud fra Ministeriet for Børn og Undervisning til uddannelse af elever eller kursister, der føl-ger gymnasiale fuldtidsuddannelser, og som institutionen har optaget ud over den gennemsnitligeklassekvotient på 28,0 på hvert klassetrin i de gymnasiale fuldtidsuddannelser, institutionen udby-der.Stk. 3.Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler, hvorefter en institution i særligetilfælde uanset stk. 1 og 2 kan have en større gennemsnitlig klassekvotient end 28,0 på hvert klasse-trin i de gymnasiale fuldtidsuddannelser, institutionen udbyder, herunder fastsætte regler om vilkårfor en større gennemsnitlig klassekvotient.Stk. 4.Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om opgørelsen af den gennemsnitligeklassekvotient i de gymnasiale fuldtidsuddannelser, herunder om beregningen af klassekvotientenog opgørelsestidspunktet.«§2I lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 878 af 8. august2011, foretages følgende ændring:1.Efter § 15 a indsættes:

»§ 15 b.En institution skal som betingelse for at opnå tilskud til gymnasiale fuldtidsuddannelsersikre, at der fra den første opgørelse af klassekvotienter maksimalt er en gennemsnitlig klassekvoti-ent på 28,0 på hvert klassetrin i de gymnasiale fuldtidsuddannelser, institutionen udbyder.Stk. 2.En institution modtager uanset tilskudsbestemmelserne i denne lov ikke aktivitetsafhængi-ge tilskud fra Ministeriet for Børn og Undervisning til uddannelse af elever eller kursister, der føl-ger gymnasiale fuldtidsuddannelser, og som institutionen har optaget ud over den gennemsnitligeklassekvotient på 28,0 på hvert klassetrin i de gymnasiale uddannelser, institutionen udbyder.Stk. 3.Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler, hvorefter en institution i særligetilfælde uanset stk. 1 og 2 kan have en større gennemsnitlig klassekvotient end 28,0 på hvert klasse-trin i de gymnasiale fuldtidsuddannelser, institutionen udbyder, herunder fastsætte regler om vilkårfor en større gennemsnitlig klassekvotient.Stk. 4.Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om opgørelsen af den gennemsnitligeklassekvotient i de gymnasiale fuldtidsuddannelser, herunder om beregningen af klassekvotientenog opgørelsestidspunktet.«§3I lov om private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser), jf. lovbekendtgørelse nr. 670 af 21. juni 2010, foretages følgende ændring:1.Efter § 8 indsættes:»§ 8 a.En institution skal som betingelse for at opnå tilskud til gymnasiale fuldtidsuddannelsersikre, at der fra den første opgørelse af klassekvotienter maksimalt er en gennemsnitlig klassekvoti-ent på 28,0 på hvert klassetrin i de gymnasiale fuldtidsuddannelser, institutionen udbyder.Stk. 2.En institution modtager uanset tilskudsbestemmelserne i denne lov ikke aktivitetsafhængi-ge tilskud fra Ministeriet for Børn og Undervisning til uddannelse af elever eller kursister, der føl-ger gymnasiale fuldtidsuddannelser, og som institutionen har optaget ud over den gennemsnitligeklassekvotient på 28,0 på hvert klassetrin i de gymnasiale fuldtidsuddannelser, institutionen udby-der.Stk. 3.Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler, hvorefter en institution i særligetilfælde uanset stk. 1 og 2 kan have en større gennemsnitlig klassekvotient end 28,0 på hvert klasse-trin i de gymnasiale uddannelser tilrettelagt på fuldtidsbasis, institutionen udbyder, herunder fast-sætte regler om vilkår for en større gennemsnitlig klassekvotient.Stk. 4.Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om opgørelsen af den gennemsnitligeklassekvotient i de gymnasiale fuldtidsuddannelser, herunder om beregningen af klassekvotientenog opgørelsestidspunktet.«§4I lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx), jf. lov-bekendtgørelse nr. 861 af 5. juli 2010, foretages følgende ændring:1.Efter § 39 indsættes:»§ 39 a.En institution modtager uanset tilskudsbestemmelserne i denne lov ikke aktivitetsafhæn-gige tilskud fra Ministeriet for Børn og Undervisning til uddannelse af elever eller kursister, derfølger gymnasiale fuldtidsuddannelser efter denne lov, og som institutionen har optaget ud over dengennemsnitlige klassekvotient på 28,0 på hvert klassetrin i de gymnasiale fuldtidsuddannelser, insti-tutionen udbyder.

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkningerIndholdsfortegnelse[...]1. Indledning1.1. Lovforslagets hovedpunkterLovforslaget fremsættes i forbindelse med finanslovsaftalen for 2012 som opfølgning på aftale mellem re-geringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Enhedslisten om indførelsenaf fleksibelt klasseloft på 28 elever i gymnasieklasserne. Der er den 22. december 2011 indgået en aftalemellem regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Enhedslisten omudmøntning af fleksibelt loft på 28 elever i klasserne i de gymnasiale uddannelser.Ved finanslovsaftalen for 2012 er der afsat midler til indførelse af et fleksibelt klasseloft på maksimalt 28elever eller kursister i de gymnasiale fuldtidsuddannelser for de forløb, der startes fra 1. august 2012 ellersenere. Klasseloftet gennemføres ved indførelse af– en tilskudsbetingelse, hvorefter der maksimalt må være en gennemsnitlig klassekvotient på maksimalt28 elever eller kursister pr. klasse på hvert klassetrin i de gymnasiale fuldtidsuddannelser, en institutionudbyder, og– en afskæring af tilskud til institutionerne for elever eller kursister, der ligger ud over maksimalt 28 ele-ver eller kursister pr. klasse på hvert klassetrin i de gymnasiale fuldtidsuddannelser, en institution udby-der.Børne- og undervisningsministeren vil kunne fastsætte regler, hvorefter tilskudsbetingelsen og tilskudsaf-skæringen i særlige tilfælde fraviges efter objektive kriterier.1.2. Lovforslagets baggrundDet fleksible klasseloft skal sikre, at elever i de gymnasiale fuldtidsuddannelser får bedre pædagogiskerammer for deres undervisning, idet klasseloftet sikrer imod en generel overfyldning af klasserne på de en-kelte klassetrin. Det vil indebære, at klassestørrelsen ikke bliver en barriere for ordentlig indlæring, men atder i undervisningen bliver mere tid til eleverne, og de dermed lærer mere, ligesom frafaldet samtidig blivermindre.I overensstemmelse med, at grundlaget for indførelsen af en gennemsnitlig klassekvotient på maksimalt 28elever eller kursister pr. klasse på hvert klassetrin i de gymnasiale fuldtidsuddannelser, en institution udby-der, udgøres af finanslovsaftalen for 2012, gennemføres ordningen ved ændringer i bestemmelserne om akti-vitetsafhængige tilskud til de gymnasiale fuldtidsuddannelser. Det indebærer, at aftalen gennemføres gennemændringer i de love, der regulerer institutionernes rammer og finansiering, herunder taxametertilskud, til deberørte uddannelser. Bestemmelserne om de institutionelle og økonomiske forhold er ikke omfattet af for-ligsaftaler.Gymnasieforliget fra 2003 vedrører reguleringen af de gymnasiale uddannelsers indhold i modsætning tilinstitutionelle og økonomiske forhold for institutionerne. Gennemførelsen af klasseloftet er derfor ikke om-fattet af gymnasieforliget.Ved siden af lovforslaget foretager Ministeriet for Børn og Undervisning primo 2012 ændringer af dels be-kendtgørelse om optagelse i de gymnasiale uddannelser (optagelsesbekendtgørelsen), dels bekendtgørelseom uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse. Æn-dringerne skal sammen med lovforslaget gennemføre aftalen af 22. december 2011 om udmøntning af fleksi-belt loft på 28 elever i klasserne i de gymnasiale uddannelser, jf. de almindelige bemærkninger, afsnit 1.1.

2. Lovforslagets indhold2.1. Fleksibelt klasseloft i de gymnasiale fuldtidsuddannelser2.1.1. Gældende retDer er efter gældende lovgivning om de gymnasiale uddannelser ikke begrænsninger for størrelsen af klas-ser i de gymnasiale fuldtidsuddannelser. Det er den enkelte institution, der fastsætter rammer for organise-ringen af undervisningen, herunder fastlægger rammerne for oprettelse af klasser for elever og kursister. I degymnasiale uddannelser betegnes deltagere som »elever« bortset fra i uddannelsen til højere forberedelsesek-samen (hf), hvor de betegnes »kursister«. I det efterfølgende omfatter »elever« både elever og kursister.Den gældende lovgivning om de gymnasiale uddannelser indeholder ikke regler om størrelsen af klasserne.Lovgivningen indeholder heller ikke nogen definition af et klassebegreb, men det er i reglerne klart forudsat,at der, når uddannelserne tilrettelægges på fuldtidsbasis, skal ske en klassedannelse. Der henvises til § 14,stk. 2, § 18, stk. 3, og § 48, stk. 5, i lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven), § 48,stk. 5, i lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx) og § 14, stk.3, i lov om uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hf) samt til de enkelte uddannelsesbekendtgørelser.Det fremgår således bl.a. af § 49, stk. 1, i bekendtgørelse om uddannelsen til studentereksamen (stx-bekendtgørelsen), § 42, stk. 1, i bekendtgørelse om uddannelsen til højere handelseksamen (hhx-bekendtgørelsen), § 37, stk. 1, i bekendtgørelse om uddannelsen til højere teknisk eksamen (htx-bekendtgørelsen) og § 30, stk. 1, i bekendtgørelse om uddannelsen til toårigt hf (hf-bekendtgørelsen), at in-stitutionen fastlægger rammerne for oprettelse af klasser og hold.I praksis er der – trods den manglende definition af klasser - blandt institutionernes ledere, lærere og eleveren klar opfattelse af begrebet »klasse«, som betyder, at det benyttes uproblematisk og med en grundlæggendefælles forståelse. Gældende lovgivning bygger på denne almene forståelse af klassebegrebet. Alment forståsen klasse som en fast gruppe af elever, der deler et fællesskab om hovedparten af undervisningen, herunder ide obligatoriske fag, over en længere periode – som udgangspunkt hele uddannelsesforløbet, i grundforløbeteller i studieretningsforløbet. Formelt kan det beskrives således, at denne gruppering udgør en klassedeling,dvs. en opdeling af hele mængden af elever på institutionen i disjunkte delmængder, således at enhver elevnetop tilhører én af disse delmængder – én bestemt klasse. Men dét, som klassens elever er fælles om, ermere end blot undervisningen. Der er også praktiske og sociale fællesdimensioner, f.eks. klasselærer, klas-sens stamlokale, klassens ekskursioner, klassefester m.fl.2.1.2. Den foreslåede ordningDet foreslås, at der indføres et fleksibelt klasseloft baseret på en gennemsnitlig klassekvotient på højst 28,0i de gymnasiale fuldtidsuddannelser. At klasseloftet er fleksibelt beror på, at det ikke gælder for de enkelteklasser, men opgøres som et gennemsnit af elevantallet i de gymnasiale fuldtidsuddannelser, der udbydes afen institution, på hver årgang.Det er fortsat den enkelte institution, der fastsætter rammerne for organiseringen af undervisningen, herun-der fastlægger rammerne for oprettelse af klasser, men det bliver en forudsætning for de statslige tilskud, atdette sker inden for rammerne af det fleksible klasseloft. Der ændres ikke ved, at der i de gymnasiale uddan-nelser er mulighed for at anvende en lang række af organiserings- og tilrettelæggelsesformer for den konkre-te undervisning. I den forbindelse kan undervisningen f.eks. i visse tilfælde organiseres i hold inden for denenkelte klasse og på tværs af klasser, når det er praktisk og pædagogisk begrundet. Den nærmere beskrivelseaf disse muligheder er ikke præcist den samme i de forskellige uddannelsesbekendtgørelser. Også inden forrammerne af den undervisning, der er organiseret med udgangspunkt i selve klassen, har lærerne frihed til atbenytte en mangfoldighed af konkrete undervisningsmetoder. Indførelsen af et fleksibelt loft med dette lov-forslag indebærer ikke nogen indskrænkninger i de gældende regler om organisering og tilrettelæggelse afden konkrete undervisning på institutionerne.Med indførelsen af det fleksible klasseloft, der opgøres ud fra en gennemsnitlig klassekvotient, er der imid-lertid behov for en funktionel definition af et klassebegreb til brug for konstatering af, om den gennemsnitli-ge klassekvotient er på 28,0 eller derunder, jf. de almindelige bemærkninger, afsnit 2.6.

De uddannelser, der omfattes af ordningen med klasseloftet, er de gymnasiale fuldtidsuddannelser, dvs. detreårige uddannelser til studentereksamen (stx), højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen(htx), den toårige uddannelse til studentereksamen tilrettelagt som studenterkursus og den toårige uddannelsetil højere forberedelseseksamen (hf). Ordningen omfatter således ikke enkeltfagsundervisning, herundergymnasiale suppleringskurser eller gymnasiale indslusningskurser for fremmedsprogede. International Bac-calaureate (IB) er ikke en dansk gymnasial uddannelse, hvorfor den ikke omfattes af ordningen med fleksibleklasselofter, men pre-IB, der er en særlig tilrettelæggelse af 1. g, vil være omfattet af klasseloftet.Klasseloftet vil omfatte de gymnasiale fuldtidsuddannelser, der udbydes på offentlige gymnasier, hf-kurserog voksenuddannelsescentre, der er omfattet af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser ogalmen voksenuddannelse m.v., erhvervsskoler, der er omfattet af lov om institutioner for erhvervsrettet ud-dannelse, og private gymnasier, studenterkurser og hf-kurser, jf. lov om private gymnasieskoler, studenter-kurser og kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser). For hf-kurser ved professionshøjskoler, dermodtager statslige tilskud efter de på finansloven afsatte bevillinger til offentlige gymnasier, vil det være entilskudsforudsætning, at de følger bestemmelserne om klasseloftet tilsvarende andre bestemmelser om degymnasiale uddannelser.Klasseloftet omfatter alle en institutions udbud af gymnasiale fuldtidsuddannelser og skal opgøres på deenkelte klassetrin hver for sig. Der vil ved bekendtgørelse blive fastsat regler om opgørelsen og beregningenaf den gennemsnitlige klassekvotient, jf. lovforslagets § 1, nr. 1 (§ 30 b, stk. 4), § 2, nr. 1 (§ 15 b, stk. 4), § 3,nr. 1 (§ 8 a, stk. 4), og § 4, nr. 1 (§ 39 a, stk. 3). Det er hensigten at udforme regler, så institutionens gennem-snitlige klassekvotient skal opgøres på hvert klassetrin for hver af de uddannelser, institutionen udbyder.Klasser, der oprettes for en særlig målgruppe som led i forsøg eller med særlige tilrettelæggelser i form aflængere forløb (f.eks. de fireårige tilrettelæggelser af de treårige uddannelser), påtænkes ikke at skulle indgåi beregningen af den gennemsnitlige klassekvotient for de ordinære klasser, men at skulle opgøres for sigselv. Sådanne særlige klasser vil typisk være mindre end de ordinære klasser, hvorfor en samlet beregning afklassekvotienten kunne give større ordinære klasser end ved en beregning af de ordinære klasser for sig selv.I det omfang elever, der har behov for en særlig individuel tilrettelæggelse pga. handicap, sygdom, elite-idrætsudøvelse, musikalsk grundkursus eller lignende, jf. § 40, stk. 2, § 41, stk. 2, og § 46 i lov om uddannel-sen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven), § 36, stk. 2, § 37, stk. 2, og § 41 i lov om uddannelsen tilhøjere forberedelseseksamen (hf-loven) og § 40, stk. 2, § 41, stk. 2, og § 46 i lov om uddannelserne til højerehandelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx), er samlet i egne klasser, påregnes disse klasser såle-des ikke at skulle indgå i opgørelsen af den gennemsnitlige klassekvotient for de ordinære klasser. Hvis ele-ver, der har behov for en særlig individuel tilrettelæggelse, deltager i en ordinær klasse, vil de indgå i opgø-relsen for de ordinære klasser, men vil kunne begrunde en fravigelse, jf. de almindelige bemærkninger, afsnit2.4.2.For en institution, der har flere udbudssteder med udbud af gymnasiale fuldtidsuddannelser, vil opgørelsenaf den gennemsnitlige klassekvotient skulle omfatte alle udbudsstederne under ét.For en institution, der udbyder uddannelserne til stx og hf på to udbudssteder, hvor der på de to udbudsste-der samlet er 12 ordinære stx-klasser med 335 elever, 8 ordinære hf-klasser med 227 elever og 3 stx-forsøgsklasser med 57 elever på 1. årgang, vil den gennemsnitlige klassekvotient være 27,9 for de ordinærestx-klasser og 19,0 for stx-forsøgsklasserne og dermed overholdt, mens den for de ordinære hf-klasser vilvære 28,4 og dermed overskredet. Om konsekvenser af overskridelsen henvises til de almindelige bemærk-ninger, afsnit 2.2.2.Børne- og undervisningsministeren vil vurdere metoden for opgørelsen af den gennemsnitlige klassekvoti-ent efter 1. år med henblik på eventuelt at fastlægge en anden opgørelsesmetode, hvis erfaringerne tilsigerdette. Der vil f.eks. kunne ske opgørelse for to eller flere uddannelser under ét.Det fleksible klasselofts overholdelse er institutionens ansvar. Når en elev er optaget på en gymnasial fuld-tidsuddannelse ved en institution, har eleven en ret og et krav på at kunne fuldføre uddannelsen ved den på-gældende institution, medmindre institutionen i medfør af studie- og ordensregler for de gymnasiale uddan-nelser skulle kunne bortvise eleven. Klasseloftet indebærer selvsagt ikke en adgang for institutionen til atbortvise en optaget elev af hensyn til institutionens overholdelse af klasseloftet.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, § 2, nr. 1, § 3, nr. 1, og § 4, nr. 1.2.2. Tilskudsbetingelse2.2.1. Gældende retDer er efter gældende lovgivning for uddannelsesinstitutioner, der udbyder de gymnasiale fuldtidsuddan-nelser, ikke bestemmelser om tilskudsbetingelser knyttet til størrelsen af klasserne.2.2.2. Den foreslåede ordningDet fleksible klasseloft gennemføres ved indførelse af en tilskudsbetingelse for de selvejende uddannelses-institutioner omfattet af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelsem.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og lov om private gymnasieskoler, studenterkurserog kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser). Det vil for institutionerne være en betingelse for destatslige tilskud til de gymnasiale fuldtidsuddannelser, at der maksimalt er en gennemsnitlig klassekvotientpå 28,0 på hvert klassetrin i de gymnasiale uddannelser, en institution udbyder.Tilskudsbetingelsen er gældende fra den første opgørelse af klassekvotienterne. Baggrunden for, at til-skudsbetingelsen ikke er gældende fra starten af undervisningen er, at der erfaringsmæssigt sker en del elev-bevægelser i den første måned af de gymnasiale uddannelsesforløb, hvor elever falder fra eller skifter uddan-nelse eller institution, hvorfor det vil være stærkt ressourcekrævende, hvis det fleksible klasseloft skulle væregældende fra starten af uddannelsesforløbet. Institutionerne kan således i forbindelse med optagelsen og for-delingen af elever optage flere elever i gennemsnit pr. klasse end 28, dvs. foretage en »overbookning«, menhvis elevbevægelserne ikke senest ved den første opgørelse af klassekvotienterne har bragt den gennemsnit-lige klassekvotient ned på 28,0 eller derunder, vil institutionen skulle oprette klasser, så kvotienten bringesned på 28,0 eller derunder, medmindre der er tale om et særligt tilfælde, jf. de almindelige bemærkninger,afsnit 2.4.2. »Overbookningen« forudsættes at være baseret på institutionernes erfaringer med antallet afelever, der enten ikke påbegynder uddannelsen, falder fra eller skifter uddannelse eller institution inden denførste opgørelse af klassekvotienten.Der vil ved bekendtgørelse blive fastsat regler om det første opgørelsestidspunkt af den gennemsnitligeklassekvotient, jf. lovforslagets § 1, nr. 1 (§ 30 b, stk. 4), § 2, nr. 1 (§ 15 b, stk. 4), § 3, nr. 1 (§ 8 a, stk. 4), og§ 4, nr. 1 (§ 39 a, stk. 3). Det er hensigten, at den første opgørelse af klassekvotienterne skal ske 20 dage indei uddannelsens 1. semester, hvilket svarer til tælledagen for opgørelsen af aktiviteten til beregning af de stats-lige tilskud.Hvis en institution ikke overholder tilskudsbetingelsen, må den ved oprettelse af en eller flere ekstra klas-ser bringe den gennemsnitlige klassekvotient ned på 28,0 eller derunder.Hvis Ministeriet for Børn og Undervisning konstaterer, at en institution ikke har opfyldt tilskudsbetingel-sen om en gennemsnitlig klassekvotient på maksimalt 28,0, vil håndhævelsen ske ved brug af institutions-lovgivningens almindelige sanktionsbestemmelser, dvs. bestemmelser om påbud i § 50, stk. 2, i lov om insti-tutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., § 29, stk. 2, i lov om institutio-ner for erhvervsrettet uddannelse og § 24 i lov om private gymnasier, studenterkurser og kurser til højereforberedelseseksamen (hf-kurser) og bestemmelserne om tilskudsmæssige sanktioner i § 52 i lov om institu-tioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., § 30 i lov om institutioner forerhvervsrettet uddannelse og § 25 i lov om private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere for-beredelseseksamen (hf-kurser).Ved konstateringen af en overtrædelse af tilskudsbetingelsen vil institutionens bestyrelse efter en partshø-ring få et påbud om inden for en nærmere angiven kortere frist at bringe forholdene i overensstemmelse medtilskudsbetingelsen, dvs. oprette det fornødne antal ekstra klasser til at bringe den gennemsnitlige klassekvo-tient ned på 28,0 eller derunder.Hvis bestyrelsen ikke overholder et sådan påbud, vil der kunne iværksættes tilskudsmæssige sanktioner iform af tilbageholdelse af tilskud, bortfald af tilskud helt eller delvis eller krav om tilbagebetaling helt ellerdelvist af tilskud. Hvis det konstateres, at en institution ikke overholder tilskudsbetingelsen, vil en eventuel

tilskudsmæssig sanktion være rettet mod den del af tilskuddet, der ikke er afskåret, jf. afsnit 2.3.2. nedenfor.Tilskudssanktionen kan kun rettes mod tilskud til de gymnasiale fuldtidsuddannelser og ikke andre uddan-nelser, institutionen udbyder.For institutioner omfattet af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddan-nelse m.v. eller lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse vil børne- og undervisningsministeren somalternativ til tilskudsmæssige sanktioner, hvis bestyrelsen ikke efterkommer et påbud om at oprette det for-nødne antal ekstra klasser til at bringe den gennemsnitlige klassekvotient ned på 28,0 eller derunder, kunnebeslutte, at bestyrelsens opgaver eller dele heraf i en periode varetages af personer, der udpeges af ministe-ren, eller at bestyrelsen træder tilbage, således at en ny bestyrelse skal udpeges efter reglerne i institutionensvedtægt, jf. § 20, stk. 2, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelsem.v. og § 10, stk. 2, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1 (§ 30 b, stk. 1), § 2, nr. 1 (§ 15 b, stk. 1), og § 3, nr. 1 (8 a, stk. 1).2.3. Tilskudsafskæring2.3.1. Gældende retDen gældende lovgivning om de institutioner, der udbyder gymnasiale uddannelser, indeholder ikke reglerom afskæring af tilskud som følge af klassestørrelsen.2.3.2. Den foreslåede ordningDer foreslås indført en afskæring af tilskud til uddannelse af elever på de gymnasiale fuldtidsuddannelser,der er optaget ud over en gennemsnitlig klassekvotient på 28,0 på hvert klassetrin.Tilskudsafskæringen indebærer, at hvis en institution ved beregningen af de statslige tilskud har en gen-nemsnitlig klassekvotient på mere end 28,0, vil elever, der er optaget ud over 28 pr. klasse i gennemsnit, ikkeindgå i institutionens opgørelse af tilskudsudløsende årselever for de aktivitetsafhængige tilskud.Den foreslåede tilskudsbetingelse, jf. afsnit 2.2.2., gælder først fra den første opgørelse af klassekvotien-terne, der foreslås at blive sammenfaldende med den første tælledag for opgørelsen af aktiviteten til bereg-ning af de statslige tilskud. Selvom en institution før tælledagen skulle have en større gennemsnitlig klasse-kvotient end 28,0, vil det således ikke betyde, at der skal ske en tilskudsafskæring. Det er for tilskudsafskæ-ringen forholdene på tælledagen, der er afgørende.Hvis en institution for eksempel indberetter 288 elever på et klassetrin, hvor der er oprettet 10 klasser, vilder være en gennemsnitlig kvotient på 28,8 elever, hvorfor eleverne ud over den maksimale gennemsnitligekvotient på 28,0 ikke vil indgå i årselevberegningen til brug for fastlæggelsen af de aktivitetsafhængige til-skud. I eksemplet vil der således være 8 elever, der ikke vil indgå i beregningen af årselever, jf. dog de al-mindelige bemærkninger, afsnit 2.4.2. om mulighederne for fravigelse i særlige tilfælde. Disse 8 elever ersåledes ikke tilskudsudløsende, og vil derfor heller ikke indgå i grundlaget for grundtilskud, fællesudgiftsta-xametertilskud, bygningstaxametertilskud eller alle øvrige tilskud, der er baseret på grundlagsårselever.Tilskudsafskæringen omfatter alle aktivitetsafhængige tilskud fra Ministeriet for Børn og Undervisning,der ydes i henhold til lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelsem.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov om uddannelserne til højere handelseksamen(hhx) og højere teknisk eksamen (htx) og lov om private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højereforberedelseseksamen (hf-kurser).Lignende tilskudsafskæringer findes for kursister på almen voksenuddannelse i § 30 a i lov om institutionerfor almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., for udenlandske deltagere i erhvervsud-dannelser i § 15, stk. 5 og 6, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og for ledige, revalidenderm.fl. i § 1, stk. 3, i lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv be-skæftigelsesindsats m.m.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1 (§ 30 b, stk. 2), § 2, nr. 1 (§ 15 b, stk. 2), § 3, nr. 1 (§ 8 a, stk. 2), og§ 4, nr. 1 (§ 39 a, stk. 1).

2.4. Fravigelse af tilskudsbetingelsen og tilskudsafskæringen2.4.1. Gældende retDer er i gældende lovgivning ingen bestemmelser herom.2.4.2. Den foreslåede ordning2.4.2.1. Generelt om fravigelserAf aftalen af 22. december 2011 mellem regeringen (Socialdemokraterne, De Radikale og Socialistisk Fol-keparti) og Enhedslisten om udmøntning af fleksibelt loft på 28 elever i klasserne i de gymnasiale uddannel-ser fremgår:»Af hensyn til elever i primært udkantsområder med lang afstand mellem gymnasierne indføres en perma-nent dispensationsmulighed, som åbner for i særlige tilfælde at optage elever, selv om 28-gennesnittet over-skrides.I tilfælde af optagelse af elever i løbet af skoleåret, skal der primært i udkantsområder desuden være mu-lighed for dispensation for at sikre den nødvendige fleksibilitet. Tilsvarende gælder i forbindelse med opta-gelse af udvekslingsstudenter o.l.Dispensationer skal ske efter på forhånd fastlagte objektive kriterier.«Det foreslås derfor, at det fleksible klasseloft skal kunne fraviges i særlige tilfælde, hvor en institution vilkunne have en større gennemsnitlig klassekvotient end 28,0 på hvert klassetrin i de gymnasiale fuldtidsud-dannelser, institutionen udbyder. I sådanne særlige tilfælde vil institutionen uanset tilskudsbetingelsen kunneoverskride den gennemsnitlige klassekvotient på 28,0 og uanset tilskudsafskæringen kunne lade elever udover den gennemsnitlige klassekvotient på 28,0 indgå i tilskudsberegningen.Ved afgrænsningen af »særlige tilfælde« skal der tages udgangspunkt i elevens situation. Det er hensynettil eleven, der begrunder, at der undtagelsesvis kan ske en fravigelse af klasseloftet, hvorved en institutionkan have en større gennemsnitlig klassekvotient end 28,0 på et klassetrin.Fravigelserne af tilskudsbetingelsen og tilskudsafskæringen vil skulle ske efter på forhånd fastlagte objek-tive kriterier, der foreslås fastsat i en bekendtgørelse, der udstedes af børne- og undervisningsministeren.Fravigelserne vil kunne være begrundet dels i forholdene ved uddannelsesforløbets start og altså før denførste opgørelse af den gennemsnitlige klassekvotient, dels i optagelse af elever, der starter inde i uddannel-sesforløbet, f.eks. fordi de flytter til området fra en anden landsdel. Der vil desuden for elever, der deltager ien særlig tilrettelæggelse, kunne være særlige forhold, der kan begrunde en fravigelse.Den nedenfor i afsnit 2.4.2.2.-4. foretagne afgrænsning af fravigelsesmulighederne vil siden kunne justeresog nuanceres, hvis erfaringerne med ordningen tilsiger det.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1 (§ 30 b, stk. 3), § 2, nr. 1 (§ 15 b, stk. 3), § 3, nr. 1 (§ 8 a, stk. 3), og§ 4, nr. 1 (§ 39 a, stk. 2).2.4.2.2. Fravigelser begrundet i forholdene ved uddannelsesforløbets startI forbindelse med optagelsen af elever i de gymnasiale fuldtidsuddannelser skal det særligt af hensyn tilelever i udkantsområder, hvor der er langt mellem udbudsstederne af de pågældende uddannelser, sikres, ateleverne ikke som følge af det fleksible klasseloft får urimeligt langt til uddannelsesstedet eller ikke kan bli-ve optaget på det lokale udbudssted. Som nævnt i de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.2., vil det værestærkt ressourcekrævende, hvis det fleksible klasseloft skulle være gældende fra starten af uddannelsesforlø-bet. Der er hidtil sket en »overbookning« ved starten af uddannelsesforløbene baseret på institutionerneserfaringer med elever, der enten ikke påbegynder uddannelsen, falder fra eller skifter uddannelse eller institu-tion inden for en kortere periode efter starten. Der vil fortsat kunne ske sådan en »overbookning« baseret påinstitutionernes erfaringer, hvor det vil være institutionens ansvar at sikre overholdelsen af den gennemsnit-lige klassekvotient på 28,0, hvis der ikke er så mange elever, der enten ikke påbegynder uddannelsen, falderfra eller har skiftet til anden uddannelse eller institution inden den første opgørelse af klassekvotienten.

Særligt for mindre institutioner vil det kunne være stærkt ressourcekrævende, hvis det viser sig, at der ikkeer sket elevbevægelser, så »overbookningen« er væk ved den første opgørelse af den gennemsnitlige klasse-kvotient. Samtidig er det i udkantsområder ofte ikke muligt i forbindelse med fordelingen ved optagelsen athenvise elever til et alternativt udbudssted inden for en rimelig geografisk afstand fra elevens bopæl. Detpåtænkes derfor fastsat, at sådanne institutioner som udgangspunkt vil kunne optage ansøgere i lokalområdet,uanset at dette kan medføre en overskridelse af klasseloftet.Ved lokalområdet forstås det område, hvor eleverne, hvis de skulle optages på det nærmeste liggende al-ternative udbudssted af den pågældende uddannelse, ville få en transporttid på mere end 5 kvarter. Det for-udsættes, at elever i lokalområdet, der har søgt om optagelse på udbudssteder længere væk, i videst muligtomfang optages på den anden institution.Der påtænkes i bekendtgørelsen fastsat en liste over institutioner (udbudssteder), der kan bruge denne fra-vigelsesmulighed. Der vil ved udformningen af listen blive taget udgangspunkt i, hvilke institutioner der idag modtager udkantstilskud, men særlige geografiske hensyn vil også kunne inddrages. For at være omfattetaf undtagelsen skal institutionen (udbudsstedet) være beliggende i sådan en afstand fra alternative uddannel-sessteder, at elever generelt ofte vil have en urimelig transporttid til alternativet. Som eksempel kan nævnes,at der for elever på Bornholm ikke er nogle alternative gymnasiale uddannelsestilbud inden for en rimeligtransporttid til Campus Bornholms tilbud. Campus Bornholm vil derfor kunne komme på listen, uanset atinstitutionen ikke modtager udkantstilskud.Ordningen påtænkes udformet således, at de institutioner på listen, der konstaterer et behov for at brugefravigelsesadgangen, skal udarbejde en begrundet redegørelse for de forhold, der medfører behovet, herunderen beskrivelse af de forhold, der medfører, at eleverne ikke kan henvises til en anden institution. Hvis det vedførste opgørelse viser sig, at den gennemsnitlige klassekvotient er over 28,0, skal redegørelsen indsendes tilMinisteriet for Børn og Undervisning i stedet for den første indberetning om overholdelsen af tilskudsbetin-gelsen, jf. de almindelige bemærkninger, afsnit 2.5.2.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1 (§ 30 b, stk. 3), § 2, nr. 1 (§ 15 b, stk. 3), § 3, nr. 1 (§ 8 a, stk. 3), og§ 4, nr. 1 (§ 39 a, stk. 2).2.4.2.3. Fravigelser begrundet i forhold vedrørende nye elever, der kommer til inde i uddannelsesforløbetEn elev, der kommer til inde i uddannelsesforløbet, må som følge af det fleksible klasseloft ikke få urime-lig langt til sin gymnasiale uddannelse fra bopælen (folkeregisteradresse).For sådanne elever påtænkes åbnet mulighed for fravigelse af klasseloftet ud fra et afstandskriterium såle-des, at de ikke bør tåle at få mere end fem kvarters transporttid til uddannelsesstedet. Dette kriterium svarertil et af kriterierne for adgang til optagelse på skolehjem for elever i erhvervsuddannelserne.Transporttiden skal opgøres til mulige uddannelsessteder med den gymnasiale uddannelse, eleven ønskeroptagelse på. Det er uddannelsen som sådan, vurderingen skal foretages i forhold til, ikke det pågældendeuddannelsessteds udbud af studieretninger, valgfag etc. Ved opgørelsen af transporttiden til udbud af uddan-nelsen til studentereksamen (stx) eller uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hf) på institutioner om-fattet af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. eller lov ominstitution for erhvervsrettet uddannelse indgår udbud på private gymnasier m.v. ikke.En elev, der har over den fastsatte transporttid til mulige alternative uddannelsessteder, opfylder kriterietfor en fravigelse, og det uddannelsessted, hvortil eleven vil have den korteste transporttid, kan optage eleven,selvom den derved overskrider klasseloftet. Det beskrevne afstandskriterium vil således primært være afbetydning i områder, hvor der er langt mellem udbud af de gymnasiale uddannelser.Der påtænkes i øvrigt fastsat følgende kriterier for fravigelser vedrørende elever, der kommer til inde i ud-dannelsesforløbet, til supplering af afstandskriteriet:– Elever, der under deres gymnasiale uddannelser flytter til andre landsdele og derfor ikke kan fortsætte påden institution, hvor de er startet, optages normalt på den samme uddannelse på en institution i denlandsdel, hvortil de flytter. For sådanne »tilflyttere« vil det oven for beskrevne afstandskriterium kunnefinde tilsvarende anvendelse, men der vil, hvis en elev har en særlig studieretning (f.eks. med klassiske

sprog eller musik, hvor der i tilflytterområdet kun er ét udbudssted, der udbyder tilsvarende fag), kunneske optagelse, selvom afstandskriteriet ikke er opfyldt mellem bopæl og et alternativt uddannelsessted.– For udvekslingsstudenter, der enten kan være udenlandske elever, der i en periode følger en gymnasialuddannelse i Danmark, eller elever der i en periode deltager i undervisning i udlandet, vil der kunne væ-re behov for at fravige klasseloftet.For udenlandske udvekslingsstudenter, der optages midlertidigt på en gymnasial uddannelsesinstitutionfor f.eks. et halvt eller helt år, påtænkes fastsat, at de kan optages, selv om institutionen derved overskri-der klasseloftet, såfremt der kan påvises særlige grunde til, at eleven skal gå på den pågældende institu-tion, såsom at vedkommende har bopæl hos en elev, der allerede går på institutionen.For danske elever, der tager på udvekslingsophold i udlandet i minimum et halvt år og har søgt om orlovfra den danske institution i udvekslingsperioden, påtænkes fastsat, at de vil kunne fortsætte deres uddan-nelsesforløb på den oprindelige institution, når de vender tilbage, uanset at det indebærer en overskridel-se af klasseloftet.– For omgængere, der ikke er omfattet af det oven for beskrevne afstandskriterium, og som skal gå 1., 2.eller 3. år af uddannelsen om, påtænkes det fastsat, at de vil kunne fortsætte på deres hidtidige uddannel-sessted uanset at klasseloftet derved overskrides, hvis det vurderes væsentligt at ville forberede deresmuligheder for at gennemføre uddannelsen, evt. i forening med en særlig indsats over for eleven.– Særligt for bortviste elever, der midt i et skoleår måtte blive bortvist på grund af overtrædelse af studie-og ordensreglerne, bør det sikres, at de kan fuldføre deres uddannelse på en anden institution, der vil op-tage dem. Det påtænkes derfor fastsat, at de vil kunne optages, uanset at klasseloftet derved overskrides,hvis de opfylder det oven for beskrevne afstandskriterium, dog således, at den bortvisende institution ik-ke indgår blandt de mulige uddannelsessteder.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1 (§ 30 b, stk. 3), § 2, nr. 1 (§ 15 b, stk. 3), § 3, nr. 1 (§ 8 a, stk. 3), og§ 4, nr. 1 (§ 39 a, stk. 2).2.4.2.4. Elever i særlige tilrettelæggelserDet påtænkes, at der skal kunne ske fravigelser af klasseloftet for elever, der har behov for en særlig indi-viduel tilrettelæggelse pga. handicap, sygdom, eliteidrætsudøvelse, musikalsk grundkursus eller lignende, jf.§ 40, stk. 2, § 41, stk. 2, og § 46 i lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven), § 36, stk.2, § 37, stk. 2, og § 41 i lov om uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hf-loven) og § 40, stk. 2, § 41,stk. 2, og § 46 i lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx).Hvis sådanne elever, der ikke indgår i en særlig klasse, som led i tilrettelæggelse af deres længere forløbskal deltage i en bestående klasse i dansk A, hvilket er det fag den gennemsnitlige klassekvotient opgøres påbaggrund af, jf. de almindelige bemærkninger, afsnit 2.6.2., påtænkes det fastsat, at de vil kunne deltage,uanset at klasseloftet derved overskrides. Baggrunden herfor er, at en enkeltelevs særlige forhold ikke børindebærer, at der skal ske en ændring af øvrige elevers bestående klasser.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1 (§ 30 b, stk. 3), § 2, nr. 1 (§ 15 b, stk. 3), § 3, nr. 1 (§ 8 a, stk. 3), og§ 4, nr. 1 (§ 39 a, stk. 2).2.4.2.5. Administration af fravigelsesadgangenAdministrationen af fravigelsesadgangen fra klasseloftet påtænkes udformet således, at det er den enkelteinstitution, der skal tilvejebringe en dokumentation for, at de objektive betingelser er opfyldt. Denne doku-mentation skal kontrolleres af institutionens revisor, der skal påse, at betingelserne er opfyldt. Den revisorat-testerede dokumentation skal efterfølgende danne grundlag for en indberetning til Ministeriet for Børn ogUndervisning om brug af fravigelsesmulighederne og overskridelsen af loftet for den gennemsnitlige klasse-kvotient på 28,0.Institutionen skal desuden i redegørelsen forholde sig til, hvorvidt brugen af fravigelsesmulighederne harøget institutionens elevantal så meget, at der er grundlag for dannelse af en ekstra klasse, og fra hvornår det igivet fald skal ske. De elementer, der vil skulle indgå i vurderingen heraf, er bl.a. overskridelsens størrelse,institutionens størrelse (antal klasser på det pågældende klassetrin på den pågældende uddannelse), om over-skridelsen af klasseloftet baseret på institutionens dokumenterede erfaringer med elevbevægelser kan forven-

tes at forsvinde inden for en kortere tid, og hvor lang tid, der er tilbage af det pågældende uddannelsesforløb.Hvis Ministeriet for Børn og Undervisning i modsætning til institutionen finder, at der er grundlag for dan-nelse af en ekstra klasse vil ministeriet orientere institutionen derom. Hvis institutionen ikke på den bag-grund danner en ekstra klasse, kan ministeriet give institutionen et påbud derom og i øvrigt bruge instituti-onslovgivningens almindelige sanktionsbestemmelser, jf. beskrivelse deraf i de almindelige bemærkninger,afsnit 2.2.2.Der vil eventuelt baseret på erfaringerne med fravigelsesmuligheder senere kunne fastsættes regler, hvoref-ter institutioner, der bruger fravigelsesadgangen i væsentlig større omfang end andre institutioner eller enfastsat grænse af deres antal årselever, kan fratages retten til selv at administrere fravigelsesadgangen, menskal indhente en forudgående godkendelse hos Ministeriet for Børn og Undervisning. Kriterierne for frata-gelse af adgang til selv at administrere fravigelsesadgangen kan eventuelt bero på institutionens beliggenhed.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1 (§ 30 b, stk. 3), § 2, nr. 1 (§ 15 b, stk. 3), § 3, nr. 1 (§ 8 a, stk. 3), og§ 4, nr. 1 (§ 39 a, stk. 2).2.4.2.6. Ekstra lærerressourcerAf aftalen af 22. december 2011 mellem regeringen (Socialdemokraterne, De Radikale og Socialistisk Fol-keparti) og Enhedslisten om udmøntning af fleksibelt loft på 28 elever i de gymnasiale uddannelser fremgår:»Skoler, der har fået dispensation til i særlige tilfælde at overskride 28-græsen, skal sikre, at lærerstøttenpr. elev er den samme uanset klassestørrelse. De ekstra lærerressourcer kan målrettes elever med størst behovfor støtte.«Det påtænkes derfor at blive et vilkår for fravigelser til overskridelse af klasseloftet, at lærerstøtten pr. elevskal være den samme uanset klassestørrelsen, dvs. der skal tilføjes ekstra lærerressourcer, hvorved en institu-tion, der overskrider den gennemsnitlige klassekvotient på 28,0, tilfører undervisningen ekstra lærerressour-cer i forhold til overskridelsen. Ansvaret for, at de ekstra lærerressourcer afsættes og anvendes i overens-stemmelse hermed, påtænkes placeret i bestyrelsen, der skal tage stilling til en plan derfor.Der påtænkes ikke fastsat centrale regler om den nærmere anvendelse af de ekstra lærerressourcer, men detforudsættes, at anvendelsen tilrettelægges, så den er til gavn for de elever, der berøres af overskridelsen.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1 (§ 30 b, stk. 3), § 2, nr. 1 (§ 15 b, stk. 3), § 3, nr. 1 (§ 8 a, stk. 3), og§ 4, nr. 1 (§ 39 a, stk. 2).2.5. Kontrol med overholdelse af tilskudsbetingelsen og tilskudsafskæringen samt indberetning om brug affravigelsesmuligheder2.5.1. Gældende retDer er i gældende lovgivning bestemmelser om revisors kontrol af institutioners oplysninger til brug forberegning af statstilskud i § 42, stk. 4, 3. pkt., i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser ogalmen voksenuddannelse m.v. og § 26, stk. 5, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.Der er bestemmelser om børne- og undervisningsministerens indhentelse af oplysninger fra institutioner tilbrug for fastlæggelse af tilskud i § 54, stk. 1, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og al-men voksenuddannelse m.v., 31, stk. 1, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og § 26, stk. 1, ilov om private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser).2.5.2. Den foreslåede ordningKontrollen med overholdelsen af tilskudsbetingelsen vil være baseret på, at institutionens revisor ved denførste opgørelse påser, at betingelsen er opfyldt. Herefter vil revisor som led i sin almindelige revision afinstitutionens forhold skulle påse overholdelsen af tilskudsbetingelsen tilsvarende overholdelse af de øvrigetilskudsbetingelser som f.eks. betingelser om, at institutionens aftaler, herunder husleje- og ejendomsaftaler,skal indgås på vilkår, der ikke er ringere for institutionen end sædvanlige markedsvilkår, og skal søges ænd-ret, hvis udviklingen i markedsvilkårene tilsiger det, jf. § 22, stk. 2, i lov om institutioner for almengymna-siale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., § 17 i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse

og § 16, stk. 3, i lov om private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen(hf-kurser).Tilsvarende vil tilskudsafskæringen være baseret på, at revisor i forbindelse med de almindelige indberet-ninger til brug for fastlæggelsen af institutionens tilskud påser overholdelsen af det fleksible klasseloft. Insti-tutionernes brug af fravigelsesmulighederne forudsættes tilsvarende at blive indberettet til Ministeriet forBørn og Undervisning som led i tilskudsforvaltningen.Ministeriet for Børn og Undervisning vil på dette grundlag følge udviklingen og gennemføre tilsyn medoverholdelsen af det fleksible klasseloft, herunder f.eks. i form af stikprøver med institutionernes brug affravigelsesmulighederne.Regler om institutionernes indberetninger til brug for Ministeriet for Børn og Undervisnings kontrol medoverholdelse af det fleksible klasseloft, herunder tilskudsbetingelsen, tilskudsafskæringen og fravigelsesmu-lighederne, vil blive fastsat i henhold til § 42, stk. 4, 3. pkt., og § 54, stk. 1, i lov om institutioner for almen-gymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., § 26, stk. 5, og 31, stk. 1, i lov om institutionerfor erhvervsrettet uddannelse og § 26, stk. 1, i lov om private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser tilhøjere forberedelseseksamen (hf-kurser).2.6. Opgørelsen af den gennemsnitlige klassekvotient2.6.1. Gældende retDer er i gældende lovgivning ingen bestemmelser herom.2.6.2. Den foreslåede ordningDet foreslås, at børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om opgørelsen af den gennemsnitligeklassekvotient i de gymnasiale fuldtidsuddannelser, herunder om beregningen af klassekvotienten og opgø-relsestidspunktet.Det er hensigten, at den gennemsnitlige klassekvotient skal opgøres for de enkelte uddannelser hver for ogfor hvert klassetrin. Klasser, der oprettes for en særlig målgruppe som led i forsøg eller med særlige tilrette-læggelser i form af længere forløb (f.eks. de fireårige tilrettelæggelser af de treårige uddannelser), påtænkesikke at skulle indgå i beregningen af den gennemsnitlige klassekvotient for de ordinære klasser, men at skul-le opgøres for sig selv. Sådanne særlige klasser vil typisk være mindre end de ordinære klasser, hvorfor ensamlet beregning af klassekvotienten kunne give større ordinære klasser end ved en beregning af de ordinæreklasser for sig selv. For en institution, der har flere udbudssteder med udbud af gymnasiale fuldtidsuddannel-ser, vil opgørelsen af den gennemsnitlige klassekvotient skulle omfatte alle udbudsstederne under ét. Hviserfaringerne med den beskrevne model for opgørelsen viser, at der er behov for en justering deraf, vil derkunne foretages ændringer i modellen. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.2.Der er ikke i den gymnasiale uddannelseslovgivning fastlagt et entydigt klassebegreb, men det er op til deenkelte institutioner at fastlægge rammerne for klassedannelsen inden for uddannelsesbekendtgørelsernesrammer, jf. almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.1.Med gennemførelsen af det fleksible klasseloft ved indførelse af en tilskudsbetingelse er der behov for enfunktionel definition af et klassebegreb til brug for konstatering af, om betingelsen er opfyldt, jf. de alminde-lige bemærkninger, afsnit 2.1.1. og 2.1.2. Det påtænkes fastsat, at der tages udgangspunkt i den gruppering afelever, der har faget dansk A sammen. Dette er begrundet i, at reglerne for de gymnasiale fuldtidsuddannel-ser – skønt med varierende beskrivelser heraf uddannelsesbekendtgørelserne imellem – bygger på, at elever ien klasse har de obligatoriske fag sammen, og at faget dansk A indgår som et obligatorisk fag i alle uddan-nelserne. Det er naturligvis ikke afgørende, hvilken betegnelse den enkelte institution i praksis benytter fordisse »klasser«.Hvis andre end en klasses elever deltager i undervisningen i faget dansk A, vil de pågældende skulle indgåi beregningen af den gennemsnitlige klassekvotient. Dette vil dog kunne fraviges for elever, der har behovfor en særlig individuel tilrettelæggelse pga. handicap, sygdom, eliteidrætsudøvelse, musikalsk grundkursuseller lignende, jf. § 40, stk. 2, § 41, stk. 2, og § 46 i lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymna-

sieloven), § 36, stk. 2, § 37, stk. 2, og § 41 i lov om uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hf-loven)og § 40, stk. 2, § 41, stk. 2, og § 46 i lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere tek-nisk eksamen (htx), hvor der kan være behov for en fravigelse af klasseloftet, hvis de ikke indgår i en særligklasse oprettet med henblik på det særlige forløb. Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.4.2.Hvis en institution indretter sig på en sådan måde, at en definition baseret på elever på faget dansk A kon-kret ikke er overensstemmende med en almen forståelse af klassebegrebet, jf. de almindelige bemærkningerafsnit 2.1.1., skal institutionen eksplicit gøre Ministeriet for Børn og Undervisning opmærksom på dette.Definitionen vil siden kunne justeres og nuanceres, hvis erfaringerne med ordningen tilsiger det.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1 (§ 30 b, stk. 4), § 2, nr. 1 (§ 15 b, stk. 4), § 3, nr. 1 (§ 8 a, stk. 4), og§ 4, nr. 1 (§ 39 a, stk. 3).2.7. IkrafttrædenDet foreslås, at loven træder i kraft den 1. august 2012.Loven foreslås at have virkning for klasser, der oprettes med henblik på undervisning af elever, der påbe-gynder undervisningen den 1. august 2012 eller senere. Klasseloftet omfatter således ikke klasser, der eroprettet eller oprettes med henblik på elever, der har påbegyndt en gymnasial uddannelse før den 1. august2012, herunder også selvom der optages nye elever i sådanne klasser, der ikke før har deltaget i undervisnin-gen.Der henvises til lovforslagets § 5.3. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner og kommunerLovforslaget medfører følgende merudgifter for staten fordelt på uddannelsesområder:Mio. kr.2012201320142015 og fremUddannelseStx40103130137Hf12303037Hhx13262727Htx3555I alt68164192206Dertil kommer udgifter til på 20 mio. kr. til en pulje til kapacitetsudvidelse på institutioner for erhvervsret-tet uddannelse i 2012. Puljen medfører ikke merudgifter for staten, da der er tale om omprioriterede midlerinden for Ministeriet for Børn og Undervisnings samlede ramme.Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for regioner og kommuner.4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetLovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.5. Administrative konsekvenser for borgerneLovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.6. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.7. Forholdet til EU-rettenLovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.Et udkast til lovforslaget har været sendt til høring hos:Akademikernes Centralorganisation, Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Vejlederforening, DanskArbejdsgiverforening, Danske Erhvervsskoler – Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler – Lederne, DanskeGymnasieelevers Sammenslutning, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Datatilsynet, DetCentrale Handicapråd, Erhvervsskolelederne i Danmark, Erhvervsskolernes Elevorganisation, Finanssekto-rens Arbejdsgiverforening, Foreningsfællesskabet Ligeværd, FSR – danske revisorer, Funktionærernes ogTjenestemændenes Fællesråd, Gymnasiernes Bestyrelsesforening, Gymnasieskolernes Inspektorforening,Gymnasieskolernes Lærerforening, Gymnasieskolernes Rektorforening, Handelsskolernes Lærerforening,Håndværksrådet, Institut for Menneskerettigheder, KL, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Le-derforeningen for VUC, Lederne, LO, Private Gymnasier og Studenterkurser, Rigsrevisionen, Rådet for deGymnasiale Uddannelser, Rådet for Etniske Minoriteter, Uddannelsesforbundet og VUC Bestyrelsesfor-ening.9. Sammenfattende skemaPositivekonsekvenser/mindreudgifterIngenNegativekonsekvenser/merudgifterMerudgifter på 206 mio. kr. år-ligt, når det fleksible klasseloft erfuldt indfaset i 2015.IngenIngenIngen

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1 (§ 30 b)Med den foreslåede indsættelse af en ny bestemmelse i § 30 b i lov om institutioner for almengymnasialeuddannelser og almen voksenuddannelse m.v. indføres et fleksibelt klasseloft på 28,0 elever i de gymnasialefuldtidsuddannelser, der udbydes på institutioner omfattet af lov om institutioner for almengymnasiale ud-dannelser og almen voksenuddannelse m.v.Institutioner omfattet af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelsem.v. har typisk udbud af de gymnasiale uddannelser til studentereksamen (stx) og højere forberedelseseksa-men (hf), men hvis institutionen er indgået i en sammenlægning med en institution for erhvervsrettet uddan-nelse, vil den også kunne have udbud af uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere tekniskeksamen (htx). Reglerne om tilskud til uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk ek-samen (htx), der gennemføres på institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse,følger de samme tilskudsregler som for sådanne udbud på institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. § 6,stk. 1, 2. pkt., i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.Tilskud til de gymnasiale uddannelser til studentereksamenen (stx) og højere forberedelseseksamen (hf)ydes efter § 30 i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.2.Til § 30 b, stk. 1

Det foreslås, at det bliver en tilskudsbetingelse for tilskud til de gymnasiale fuldtidsuddannelser, at institu-tionen overholder det fleksible klasseloft. Eventuelle tilskudsmæssige sanktioner som følge af manglendeoverholdelse af tilskudsbetingelsen kan alene rettes mod tilskud til institutionens udbud af gymnasiale fuld-tidsuddannelser, da betingelsen alene gælder for at opnå tilskud til gymnasiale fuldtidsuddannelser. Tilskudtil andre uddannelser kan således ikke omfattes af en tilskudsmæssig sanktion som følge af en overtrædelseaf klasseloftet.Tilskudsbetingelsen er gældende fra den første opgørelse af klassekvotienter. Der vil blive fastsat reglerom opgørelsestidspunktet i henhold til den foreslåede bemyndigelse i stk. 4. Det er hensigten at fastsætte, atden første opgørelse skal ske samtidig med den første indberetning af aktiviteten til brug for beregningen afde statslige tilskud, dvs. 20 dage inde i 1. semester.Den gennemsnitlige klassekvotient skal opgøres på de enkelte klassetrin hver for sig, men børne- og un-dervisningsministeren fastsætter efter den foreslåede bemyndigelse i stk. 4 regler om opgørelsen, herunderberegningen.Klasseloftet vil omfatte alle en institutions gymnasiale fuldtidsuddannelser og opgøres for den tilskuds-modtagende institution under ét. Det er hensigten, at klasseloftet skal opgøres og beregnes på hvert klassetrinfor hver af de uddannelser, institutionen udbyder. Klasser, der oprettes for en særlig målgruppe som led iforsøg eller med særlige tilrettelæggelser i form af længere forløb (f.eks. de fireårige tilrettelæggelser af detreårige uddannelser), påtænkes ikke at skulle indgå i beregningen af den gennemsnitlige klassekvotient forde ordinære klasser, men at skulle opgøres for sig selv. Sådanne særlige klasser vil typisk være mindre endde ordinære klasser, hvorfor en samlet beregning af klassekvotienten kunne give større ordinære klasser endved en beregning af de ordinære klasser for sig selv. Institutionens klassekvotient skal opgøres på tværs afafdelinger etc., hvis en institution har flere forskellige udbudssteder. Den påtænkte opgørelsesmetode vilkunne ændres, hvis erfaringerne efter 1. år med ordningen tilsiger det.Hvis en institution således har 10 stx-klasser på 1. år med 281 elever, 10 stx-klasser på 2. år med 265 ele-ver og 9 stx-klasser på 3. år med 249 elever overskrides klasseloftet på 1. år med en gennemsnitlig klasse-kvotient på 28,1, mens det overholdes på 2. og 3. år med en gennemsnitlig klassekvotient på henholdsvis26,5 og 27,7.Hvis en institution ikke overholder tilskudsbetingelsen, må den ved oprettelse af en eller flere nye klasserbringe den gennemsnitlige klassekvotient ned på 28,0 eller derunder. Hvis der ikke oprettes flere klasser, vilMinisteriet for Børn og Undervisning kunne håndhæve betingelsen ved brug af bestemmelserne om påbud ogtilskudsmæssige sanktioner i § 50, stk. 2, og § 52 i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelse ogalmen voksenuddannelse m.v.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.2 og 2.2.2.Til § 30 b, stk. 2Det foreslås, at hvis en institution har en større gennemsnitlig klassekvotient end 28,0, afskæres institutio-nens aktivitetsafhængige tilskud efter lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almenvok-senuddannelse m.v. til de gymnasiale fuldtidsuddannelser, for så vidt angår de elever, der er optaget ud overden gennemsnitlige klassekvotient på 28,0. De pågældende elever vil således ikke indgå i beregningen af deaktivitetsafhængige tilskud til de gymnasiale fuldtidsuddannelser. En overskrivelse af klasseloftet ændrerikke ved elevernes ret og krav på at kunne fuldføre deres gymnasiale uddannelse ved den pågældende institu-tion, hvor de er optaget.Om opgørelsen af den gennemsnitlige klassekvotient for institutionen henvises til bemærkningerne til § 30b, stk. 1.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.2. og 2.3.2.Til § 30 b, stk. 3Det foreslås, at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler, der fraviger den foreslåede stk. 1om tilskudsbetingelsen og den foreslåede stk. 2 om tilskudsafskæringen sådan, at en institution for almen-

gymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse i særlige tilfælde kan have en større gennemsnitligklassekvotient end 28,0 på hvert klassetrin i de gymnasiale fuldtidsuddannelser, institutionen udbyder.Det er hensigten, at der skal fastsættes objektive kriterier, der kan danne baggrund for en decentral admini-stration af fravigelsesadgangen, således at konstateringen af, hvorvidt der er grundlag for en beslutningen omfravigelse træffes af den enkelte institution, der er tættest på den elev, hvis forhold begrunder en fravigelse.Fravigelserne vil omfatte følgende:– Forholdene ved uddannelsesforløbets start, hvor det vil være stærkt ressourcekrævende, hvis der ikkeved optagelse og fordelingen af eleverne kunne tages højde for de elevbevægelser i form af undladelseaf påbegyndelse af uddannelsen, frafald eller skift af uddannelse eller institution, der må forventes indenden første opgørelse af klassekvotienten. For mindre institutioner vil det kunne være særdeles ressource-krævende, hvis det viser sig, at »overbookningen« ikke er væk ved den første opgørelse af den gennem-snitlige klassekvotient. Samtidig er det i udkantsområder ofte ikke muligt i forbindelse med fordelingenved optagelsen at henvise elever til et alternativt udbudssted inden for en rimelig geografisk afstand fraelevens bopæl. Det påtænkes derfor fastsat, at visse institutioner i udkantsområder som udgangspunkt vilkunne optage ansøgere i lokalområdet, uanset at dette kan medføre en overskridelse af klasseloftet. Derhenvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.4.2.2.– Elever, der kommer til inde i uddannelsesforløbet, f.eks. pga. tilflytning, deltagelse i udvekslingsophold,at de skal gå et år om (omgængere) eller er blevet bortvist fra en institution, påtænkes åbnet for en fravi-gelse af klasseloftet, hvis de ikke kan optages på en anden institution inden for en rimelig transporttid fraderes bopæl eller opfylder særlige kriterier begrundet i deres egne forhold. Der henvises i øvrigt til dealmindelige bemærkninger, afsnit 2.4.2.3.– Der kan for elever, der har behov for en særlig individuel tilrettelæggelse, være behov for en fravigelseaf klasseloftet, hvis de ikke indgår i en særlig klasse oprettet med henblik på det særlige forløb. Bag-grunden herfor er, at en enkeltelevs særlige forhold ikke bør indebære, at der skal ske en ændring af øv-rige elevers bestående klasser. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.4.2.4.Fravigelsesadgangen påtænkes udformet således, at den er baseret på en lokal stillingtagen til, hvorvidt kri-terierne er opfyldt, der kontrolleres af institutionens revisor og efterfølgende indberettes til Ministeriet forBørn og Undervisning til brug for tilskudsforvaltningen og tilsyn. Der henvises i øvrigt til de almindeligebemærkninger, afsnit 2.4.2.5.Der kan fastsættes regler om, at lærerstøtten pr. elev som et vilkår for fravigelsen af klasseloftet skal væreden samme uanset klassestørrelsen, dvs. der skal tilføjes ekstra lærerressourcer, hvis loftet for klassekvotien-ten overskrides. Det påtænkes fastsat, at det er bestyrelsens ansvar, at de ekstra lærerressourcer afsættes oganvendes efter en plan bestyrelsen har taget stilling til. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærknin-ger, afsnit 2.4.2.6.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.4.2.Til § 30 b, stk. 4Det foreslås, at børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om opgørelsen af den gennemsnitligeklassekvotient i de gymnasiale fuldtidsuddannelser, herunder om beregningen af klassekvotienten og opgø-relsestidspunktet.Der er ikke i den gymnasiale uddannelseslovgivning fastlagt et entydigt klassebegreb, men det er op til deenkelte institutioner at fastlægge rammerne for klassedannelsen inden for uddannelsesbekendtgørelsensrammer. Det er derfor for forvaltningen af den nye tilskudsbetingelse og -afskæring nødvendigt med fastsæt-telse af regler om fastlæggelse af et særligt funktionelt klassebegreb til brug for tilskudsforvaltningen. Detpåtænkes fastsat, at der tages udgangspunkt i den gruppering af elever, der har det i alle de gymnasiale fuld-tidsuddannelser obligatoriske fag dansk A sammen. Hvis en institution indretter sig på en sådan måde, at endefinition baseret på elever på faget dansk A konkret ikke er overensstemmende med en almen forståelse afklassebegrebet, jf. de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.1., skal Ministeriet for Børn og Undervisningeksplicit gøres opmærksom på dette. Revisor må i så tilfælde, når revisor skal påse overholdelsen af det flek-sible klasseloft, jf. de almindelige bemærkninger, afsnit 2.5.2, tage udgangspunkt i en anden definition af

klassebegrebet, der anses for retvisende, og redegøre nærmere for denne definition i sin indberetning til mi-nisteriet. Ministeriet vil på den baggrund tage stilling til opgørelsesgrundlaget.Der vil blive fastsat regler om opgørelsen af klassekvotienten, herunder dens beregning. Det er hensigten,at den gennemsnitlige klassekvotient skal opgøres for de enkelte uddannelser hver for sig og for hvert klasse-trin. Klasser, der oprettes for en særlig målgruppe som led i forsøg eller med særlige tilrettelæggelser i formaf længere forløb (f.eks. de fireårige tilrettelæggelser af de treårige uddannelser), påtænkes ikke at skulleindgå i beregningen af den gennemsnitlige klassekvotient for de ordinære klasser, men at skulle opgøres forsig selv. Sådanne særlige klasser vil typisk være mindre end de ordinære klasser, hvorfor en samlet bereg-ning af klassekvotienten kunne give større ordinære klasser end ved en beregning af de ordinære klasser forsig selv. For en institution, der har flere udbudssteder med udbud af gymnasiale fuldtidsuddannelser, vil op-gørelsen af den gennemsnitlige klassekvotient skulle omfatte alle udbudsstederne under ét. Hvis erfaringernemed den beskrevne model for opgørelsen viser, at der er behov for en justering deraf, vil der kunne foretagesændringer i modellen.Der vil endvidere blive fastsat regler om opgørelsestidspunktet for den gennemsnitlige klassekvotient. Deter hensigten at fastsætte, at den første opgørelse skal ske samtidig med den første indberetning af aktivitetentil brug for beregningen af de statslige tilskud, dvs. 20 dage inde i 1. semester. Efter den første opgørelse skaltilskudsbetingelsen løbende være opfyldt, hvorfor der ikke påtænkes fastsat særlige regler om yderligereopgørelser. Den gennemsnitlige klassekvotient skal dog løbende opgøres på tælledage til brug for fastlæggel-sen af de statslige tilskud.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.6.2.Til § 2Til nr. 1 (§ 15 b)Med den foreslåede indsættelse af en ny bestemmelse i § 15 b i lov om institutioner for erhvervsrettet ud-dannelse indføres et fleksibelt klasseloft på 28,0 elever i de gymnasiale fuldtidsuddannelser, der udbydes påinstitutioner omfattet lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.Institutioner omfattet lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse har typisk udbud af de gymnasialeuddannelser til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx), men hvis institutionen er ind-gået i en sammenlægning med institutioner omfattet af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelserog almen voksenuddannelse m.v. kan de også have udbud af de gymnasiale uddannelser til studentereksame-nen (stx) og højere forberedelseseksamen (hf) eller hvis de selv får et stx-udbud eller hf-udbud, jf. § 1, stk. 1,5. pkt., i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Reglerne om tilskud til uddannelserne til studen-tereksamen (stx) og højere forberedelseseksamen (hf), der gennemføres på institutioner for erhvervsrettetuddannelse, følger de samme tilskudsregler som for sådanne udbud på institutioner for almengymnasialeuddannelser og almen voksenuddannelse, jf. § 4, stk. 1, 2. pkt., i lov om institutioner for erhvervsrettet ud-dannelse.Tilskud til de gymnasiale uddannelser til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx)ydes efter § 15 i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse for så vidt tilskud til fællesudgifter ogbygningsudgifter samt efter § 39 i lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere tekniskeksamen (htx) for så vidt tilskud til undervisningsudgifter og færdiggørelsestilskud.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.2.Til § 15 b, stk. 1Det foreslås, at det bliver en tilskudsbetingelse for tilskud til de gymnasiale fuldtidsuddannelser, at institu-tionen overholder det fleksible klasseloft. Eventuelle tilskudsmæssige sanktioner som følge af manglendeoverholdelse af tilskudsbetingelsen kan alene rettes mod tilskud til institutionens udbud af gymnasiale fuld-tidsuddannelser, da betingelsen alene gælder for at opnå tilskud til gymnasiale fuldtidsuddannelser. Tilskudtil andre uddannelser kan således ikke omfattes af en tilskudsmæssig sanktion som følge af en overtrædelseaf klasseloftet.

Tilskudsbetingelsen er gældende fra den første opgørelse af klassekvotienter. Der vil blive fastsat reglerom opgørelsestidspunktet i henhold til den foreslåede bemyndigelse i stk. 4. Det er hensigten at fastsætte, atden første opgørelse skal ske samtidig med den første indberetning af aktiviteten til brug for beregningen afde statslige tilskud, dvs. 20 dage inde i 1. semester.Den gennemsnitlige klassekvotient skal opgøres på de enkelte klassetrin hver for sig, men børne- og un-dervisningsministeren fastsætter efter den foreslåede bemyndigelse i stk. 4 regler om opgørelsen, herunderberegningen.Klasseloftet vil omfatte alle en institutions gymnasiale fuldtidsuddannelser og opgøres for den tilskuds-modtagende institution under ét. Det er hensigten, at klasseloftet skal opgøres og beregnes på hvert klassetrinfor hver af de uddannelser, institutionen udbyder. Klasser, der oprettes for en særlig målgruppe som led iforsøg eller med særlige tilrettelæggelser i form af længere forløb (f.eks. de fireårige tilrettelæggelser af detreårige uddannelser) påtænkes ikke at skulle indgå i beregningen af den gennemsnitlige klassekvotient forde ordinære klasser, men at skulle opgøres for sig selv. Sådanne særlige klasser vil typisk være mindre endde ordinære klasser, hvorfor en samlet beregning af klassekvotienten kunne give større ordinære klasser endved en beregning af de ordinære klasser for sig selv. Institutionens klassekvotient skal opgøres på tværs afafdelinger etc., hvis en institution har flere forskellige udbudssteder. Den påtænkte opgørelsesmetode vilkunne ændres, hvis erfaringerne efter 1. år med ordningen tilsiger det.Hvis en institution således har 10 hhx-klasser på 1. år med 281 elever, 10 hhx-klasser på 2. år med 265 ele-ver og 9 hhx-klasser på 3. år med 249 elever overskrides klasseloftet på 1. år med en gennemsnitlig klasse-kvotient på 28,1, mens det overholdes på 2. og 3. år med en gennemsnitlig klassekvotient på henholdsvis26,5 og 27,7.Hvis en institution ikke overholder tilskudsbetingelsen, må den ved oprettelse af en eller flere nye klasserbringe den gennemsnitlige klassekvotient ned på 28,0 eller derunder. Hvis der ikke oprettes flere klasser, vilMinisteriet for Børn og Undervisning kunne håndhæve betingelsen ved brug af bestemmelserne om påbud ogtilskudsmæssige sanktioner i § 29, stk. 2, og § 30 i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.2 og 2.2.2.Til § 15 b, stk. 2Det foreslås, at hvis en institution har en større gennemsnitlig klassekvotient end 28,0, afskæres institutio-nens aktivitetsafhængige tilskud efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse til de gymnasialefuldtidsuddannelser, for så vidt angår de elever, der er ud over den gennemsnitlige klassekvotient på 28,0. Depågældende elever vil således ikke indgå i beregningen af de aktivitetsafhængige tilskud til de gymnasialefuldtidsuddannelser. En overskrivelse af klasseloftet ændrer ikke ved elevernes ret og krav på at kunne fuld-føre deres gymnasiale uddannelse ved den pågældende institution, hvor de er optaget.Om opgørelsen af den gennemsnitlige klassekvotient for institutionen henvises til bemærkningerne til § 15b, stk. 1.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.2. og 2.3.2.Til § 15 b, stk. 3Det foreslås, at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler, der fraviger den foreslåede stk. 1om tilskudsbetingelsen og den foreslåede stk. 2 om tilskudsafskæringen sådan, at en institution for erhvervs-rettet uddannelse i særlige tilfælde kan have en større gennemsnitlig klassekvotient end 28,0 på hvert klasse-trin i de gymnasiale fuldtidsuddannelser, institutionen udbyder.Det er hensigten, at der skal fastsættes objektive kriterier, der kan danne baggrund for en decentral admini-stration af fravigelsesadgangen, således at konstateringen af, hvorvidt der er grundlag for en beslutningen omfravigelse træffes af den enkelte institution, der er tættest på den elev, hvis forhold begrunder en fravigelse.Fravigelserne vil omfatte følgende:– Forholdene ved uddannelsesforløbets start, hvor det vil være stærkt ressourcekrævende, hvis der ikkeved optagelse og fordelingen af eleverne kunne tages højde for de elevbevægelser i form af undladelse

af påbegyndelse af uddannelsen, frafald eller skift af uddannelse eller institution, der må forventes indenden første opgørelse af klassekvotienten. For mindre institutioner vil det kunne være særdeles ressource-krævende, hvis det viser sig, at »overbookningen« ikke er væk ved den første opgørelse af den gennem-snitlige klassekvotient. Samtidig er det i udkantsområder ofte ikke muligt i forbindelse med fordelingenved optagelsen at henvise elever til et alternativt udbudssted inden for en rimelig geografisk afstand fraelevens bopæl. Det påtænkes derfor fastsat, at visse institutioner i udkantsområder som udgangspunkt vilkunne optage ansøgere i lokalområdet, uanset at dette kan medføre en overskridelse af klasseloftet. Derhenvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.4.2.2.– Elever, der kommer til inde i uddannelsesforløbet, f.eks. pga. tilflytning, deltagelse i udvekslingsophold,at de skal gå et år om (omgængere) eller er blevet bortvist fra en institution, påtænkes åbnet for en fravi-gelse af klasseloftet, hvis de ikke kan optages på en anden institution inden for en rimelig transporttid fraderes bopæl eller opfylder særlige kriterier begrundet i deres egne forhold. Der henvises i øvrigt til dealmindelige bemærkninger, afsnit 2.4.2.3.– Der kan for elever, der har behov for en særlig individuel tilrettelæggelse, være behov for en fravigelseaf klasseloftet, hvis de ikke indgår i en særlig klasse oprettet med henblik på det særlige forløb. Bag-grunden herfor er, at en enkeltelevs særlige forhold ikke bør indebære, at der skal ske en ændring af øv-rige elevers bestående klasser. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.4.2.4.Fravigelsesadgangen påtænkes udformet således, at den er baseret på en lokal stillingtagen til, hvorvidt kri-terierne er opfyldt, der kontrolleres af institutionens revisor og efterfølgende indberettes til Ministeriet forBørn og Undervisning til brug for tilskudsforvaltningen og tilsyn. Der henvises i øvrigt til de almindeligebemærkninger, afsnit 2.4.2.5.Der kan fastsættes regler om, at lærerstøtten pr. elev som et vilkår for fravigelsen af klasseloftet skal væreden samme uanset klassestørrelsen, dvs. der skal tilføjes ekstra lærerressourcer, hvis loftet for klassekvotien-ten overskrides. Det påtænkes fastsat, at det er bestyrelsens ansvar, at de ekstra lærerressourcer afsættes oganvendes efter en plan bestyrelsen har taget stilling til. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærknin-ger, afsnit 2.4.2.6.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.4.2.Til § 15 b, stk. 4Det foreslås, at børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om opgørelsen af den gennemsnitligeklassekvotient i de gymnasiale fuldtidsuddannelser, herunder om beregningen af klassekvotienten og opgø-relsestidspunktet.Der er ikke i den gymnasiale uddannelseslovgivning fastlagt et entydigt klassebegreb, men det er op til deenkelte institutioner at fastlægge rammerne for klassedannelsen inden for uddannelsesbekendtgørelsensrammer. Det er derfor for forvaltningen af den nye tilskudsbetingelse og -afskæring nødvendigt med fastsæt-telse af regler om fastlæggelse af et særligt funktionelt klassebegreb til brug for tilskudsforvaltningen. Detpåtænkes fastsat, at der tages udgangspunkt i den gruppering af elever, der har det i alle de gymnasiale fuld-tidsuddannelser obligatoriske fag dansk A sammen. Hvis en institution indretter sig på en sådan måde, at endefinition baseret på elever på faget dansk A konkret ikke er overensstemmende med en almen forståelse afklassebegrebet, jf. de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.1., skal Ministeriet for Børn og Undervisningeksplicit gøres opmærksom på dette. Revisor må i så tilfælde, når revisor skal påse overholdelsen af det flek-sible klasseloft, jf. de almindelige bemærkninger, afsnit 2.5.2, tage udgangspunkt i en anden definition afklassebegrebet, der anses for retvisende, og redegøre nærmere for denne definition i sin indberetning til mi-nisteriet. Ministeriet vil på den baggrund tage stilling til opgørelsesgrundlaget.Der vil blive fastsat regler om opgørelsen af klassekvotienten, herunder dens beregning. Det er hensigten,at den gennemsnitlige klassekvotient skal opgøres for de enkelte uddannelser hver for sig og for hvert klasse-trin. Klasser, der oprettes som led i forsøg eller med særlige tilrettelæggelser i form af længere forløb (f.eks.de fireårige tilrettelæggelser af de treårige uddannelser), påtænkes ikke at skulle indgå i beregningen af dengennemsnitlige klassekvotient for de ordinære klasser, men at skulle opgøres for sig selv. Sådanne særligeklasser vil typisk være mindre end de ordinære klasser, hvorfor en samlet beregning af klassekvotienten kun-ne give større ordinære klasser end ved en beregning af de ordinære klasser for sig selv. For en institution,der har flere udbudssteder med udbud af gymnasiale fuldtidsuddannelser, vil opgørelsen af den gennemsnit-

lige klassekvotient skulle omfatte alle udbudsstederne under ét. Hvis erfaringerne med den beskrevne modelfor opgørelsen viser, at der er behov for en justering deraf, vil der kunne foretages ændringer i modellen.Der vil endvidere blive fastsat regler om opgørelsestidspunktet for den gennemsnitlige klassekvotient. Deter hensigten at fastsætte, at den første opgørelse skal ske samtidig med den første indberetning af aktivitetentil brug for beregningen af de statslige tilskud, dvs. 20 dage inde i 1. semester. Efter den første opgørelse skaltilskudsbetingelsen løbende være opfyldt, hvorfor der ikke påtænkes fastsat særlige regler om yderligereopgørelser. Den gennemsnitlige klassekvotient skal dog løbende opgøres på tælledage til brug for fastlæggel-sen af de statslige tilskud.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.6.2.Til § 3Til nr. 1 (§ 8 a)Med den foreslåede indsættelse af en ny bestemmelse i § 8 a i lov om private gymnasieskoler, studenter-kurser og kurser til højere forberedelseseksamenen (hf-kurser) indføres et fleksibelt klasseloft på 28,0 eleveri de gymnasiale fuldtidsuddannelser, der udbydes private gymnasieskoler, studenterkurser og hf-kurser.Private gymnasieskoler, studenterkurser og hf-kurser kan have udbud af de gymnasiale uddannelser til stu-dentereksamenen (stx) og højere forberedelseseksamen (hf). Tilskud til de private gymnasieskoler m.v. ydesefter § 8 lov om private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamenen (hf-kurser).Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.2.Til § 8 a, stk. 1Det foreslås, at det bliver en tilskudsbetingelse for tilskud til de gymnasiale fuldtidsuddannelser, at institu-tionen overholder det fleksible klasseloft. Eventuelle tilskudsmæssige sanktioner som følge af manglendeoverholdelse af tilskudsbetingelsen kan alene rettes mod tilskud til institutionens udbud af gymnasiale fuld-tidsuddannelser, da betingelsen alene gælder for at opnå tilskud til gymnasiale fuldtidsuddannelser. Tilskudtil andre uddannelser kan således ikke omfattes af en tilskudsmæssig sanktion som følge af en overtrædelseaf klasseloftet.Tilskudsbetingelsen er gældende fra den første opgørelse af klassekvotienter. Der vil blive fastsat reglerom opgørelsestidspunktet i henhold til den foreslåede bemyndigelse i stk. 4. Det er hensigten at fastsætte, atden første opgørelse skal ske samtidig med den første indberetning af aktiviteten til brug for beregningen afde statslige tilskud, dvs. 20 dage inde i 1. semester.Den gennemsnitlige klassekvotient skal opgøres på de enkelte klassetrin hver for sig, men børne- og un-dervisningsministeren fastsætter efter den foreslåede bemyndigelse i stk. 4 regler om opgørelsen, herunderberegningen.Klasseloftet vil omfatte alle en institutions gymnasiale fuldtidsuddannelser og opgøres for den tilskuds-modtagende institution under ét. Det er hensigten, at klasseloftet skal opgøres og beregnes på hvert klassetrinfor hver af de uddannelser, institutionen udbyder. Klasser, der oprettes for en særlig målgruppe som led iforsøg eller med særlige tilrettelæggelser i form af længere forløb (f.eks. de fireårige tilrettelæggelser af detreårige uddannelser) påtænkes ikke at skulle indgå i beregningen af den gennemsnitlige klassekvotient forde ordinære klasser, men at skulle opgøres for sig selv. Sådanne særlige klasser vil typisk være mindre endde ordinære klasser, hvorfor en samlet beregning af klassekvotienten kunne give større ordinære klasser endved en beregning af de ordinære klasser for sig selv. Institutionens klassekvotient skal opgøres på tværs afafdelinger etc., hvis en institution har flere forskellige udbudssteder. Den påtænkte opgørelsesmetode vilkunne ændres, hvis erfaringerne efter 1. år med ordningen tilsiger det.Hvis en institution således har 3 hf-klasser på 1. år med 86 elever og 3 hf-klasser på 2. år med 82 eleveroverskrides klasseloftet på 1. år med en gennemsnitlig klassekvotient på 28,7, mens det overholdes på 2. meden gennemsnitlig klassekvotient på henholdsvis 27,3.

Hvis en institution ikke overholder tilskudsbetingelsen, må den ved oprettelse af en eller flere nye klasserbringe den gennemsnitlige klassekvotient ned på 28,0 eller derunder. Hvis der ikke oprettes flere klasser vilMinisteriet for Børn og Undervisning kunne håndhæve betingelsen ved brug af bestemmelserne om påbud ogtilskudsmæssige sanktioner i §§ 24 og 25 i lov om private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til høje-re forberedelseseksamenen (hf-kurser).Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.2 og 2.2.2.Til § 8 a, stk. 2Det foreslås, at hvis en institution har en større gennemsnitlig klassekvotient end 28,0, afskæres institutio-nens aktivitetsafhængige tilskud efter lov om private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højereforberedelseseksamenen (hf-kurser) til de gymnasiale fuldtidsuddannelser, for så vidt angår de elever, der eroptaget ud over den gennemsnitlige klassekvotient på 28,0. De pågældende elever vil således ikke indgå iberegningen af de aktivitetsafhængige tilskud til de gymnasiale fuldtidsuddannelser. En overskrivelse afklasseloftet ændrer ikke ved elevernes ret og krav på at kunne fuldføre deres gymnasiale uddannelse ved denpågældende institution, hvor de er optaget.Om opgørelsen af den gennemsnitlige klassekvotient for institutionen henvises til bemærkninger til § 8 a,stk. 1.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.2. og 2.3.2.Til § 8 a, stk. 3Det foreslås, at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler, der fraviger den foreslåede stk. 1om tilskudsbetingelsen og den foreslåede stk. 2 om tilskudsafskæringen sådan, at private gymnasieskoler,studenterkurser eller kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser) i særlige tilfælde kan have en størregennemsnitlig klassekvotient end 28,0 på hvert klassetrin i de gymnasiale fuldtidsuddannelser, institutionenudbyder.Det er hensigten, at der skal fastsættes objektive kriterier, der kan danne baggrund for en decentral admini-stration af fravigelsesadgangen, således at konstateringen af, hvorvidt der er grundlag for en beslutningen omfravigelse træffes af den enkelte institution, der er tættest på den elev, hvis forhold begrunder en fravigelse.Fravigelserne vil omfatte følgende:– Forholdene ved uddannelsesforløbets start, hvor det vil være stærkt ressourcekrævende, hvis der ikkeved optagelse og fordelingen af eleverne kunne tages højde for de elevbevægelser i form af undladelseaf påbegyndelse af uddannelsen, frafald eller skift af uddannelse eller institution, der må forventes indenden første opgørelse af klassekvotienten. For mindre institutioner vil det kunne være særdeles ressource-krævende, hvis det viser sig, at »overbookningen« ikke er væk ved den første opgørelse af den gennem-snitlige klassekvotient. Samtidig er det i udkantsområder ofte ikke muligt i forbindelse med fordelingenved optagelsen at henvise elever til et alternativt udbudssted inden for en rimelig geografisk afstand fraelevens bopæl. Det påtænkes derfor fastsat, at visse institutioner i udkantsområder som udgangspunkt vilkunne optage ansøgere i lokalområdet, uanset at dette kan medføre en overskridelse af klasseloftet. Derhenvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.4.2.2.– Elever, der kommer til inde i uddannelsesforløbet, f.eks. pga. tilflytning, deltagelse i udvekslingsophold,at de skal gå et år om (omgængere) eller er blevet bortvist fra en institution, påtænkes åbnet for en fravi-gelse af klasseloftet, hvis de ikke kan optages på en anden institution inden for en rimelig transporttid fraderes bopæl eller opfylder særlige kriterier begrundet i deres egne forhold. Der henvises i øvrigt til dealmindelige bemærkninger, afsnit 2.4.2.3.– Der kan for elever, der har behov for en særlig individuel tilrettelæggelse, være behov for en fravigelseaf klasseloftet, hvis de ikke indgår i en særlig klasse oprettet med henblik på det særlige forløb. Bag-grunden herfor er, at en enkeltelevs særlige forhold ikke bør indebære, at der skal ske en ændring af øv-rige elevers bestående klasser. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.4.2.4.Fravigelsesadgangen påtænkes udformet således, at den er baseret på en lokal stillingtagen til, hvorvidt kri-terierne er opfyldt, der kontrolleres af institutionens revisor og efterfølgende indberettes til Ministeriet for

Børn og Undervisning til brug for tilskudsforvaltningen og tilsyn. Der henvises i øvrigt til de almindeligebemærkninger, afsnit 2.4.2.5.Der kan fastsættes regler om, at lærerstøtten pr. elev som et vilkår for fravigelsen af klasseloftet skal væreden samme uanset klassestørrelsen, dvs. der skal tilføjes ekstra lærerressourcer, hvis loftet klassekvotientenoverskrides. Det påtænkes fastsat, at det er bestyrelsens ansvar, at de ekstra lærerressourcer afsættes og an-vendes efter en plan bestyrelsen har taget stilling til. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,afsnit 2.4.2.6.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.4.2.Til § 8 a, stk. 4Det foreslås, at børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om opgørelsen af den gennemsnitligeklassekvotient i de gymnasiale fuldtidsuddannelser, herunder om beregningen af klassekvotienten og opgø-relsestidspunktet.Der er ikke i den gymnasiale uddannelseslovgivning fastlagt et entydigt klassebegreb, men det er op til deenkelte institutioner, at fastlægge rammerne for klassedannelsen inden for uddannelsesbekendtgørelsensrammer. Det er derfor for forvaltningen af den nye tilskudsbetingelse og –afskæring nødvendigt med fastsæt-telse af regler om fastlæggelse af et særligt funktionelt klassebegreb til brug for tilskudsforvaltningen. Detpåtænkes fastsat, at der tages udgangspunkt i den gruppering af elever, der har det i alle de gymnasiale fuld-tidsuddannelser obligatoriske fag dansk A sammen. Hvis en institution indretter sig på en sådan måde, at endefinition baseret på elever på faget dansk A konkret ikke er overensstemmende med en almen forståelse afklassebegrebet, jf. de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.1., skal Ministeriet for Børn og Undervisningeksplicit gøres opmærksom på dette. Revisor må i så tilfælde, når revisor skal påse overholdelsen af det flek-sible klasseloft, jf. de almindelige bemærkninger, afsnit 2.5.2, tage udgangspunkt i en anden definition afklassebegrebet, der anses for retvisende, og redegøre nærmere for denne definition i sin indberetning til mi-nisteriet. Ministeriet vil på den baggrund tage stilling til opgørelsesgrundlaget.Der vil blive fastsat regler om opgørelsen af klassekvotienten, herunder dens beregning. Det er hensigten,at den gennemsnitlige klassekvotient skal opgøres for de enkelte uddannelser hver for og for hvert klassetrin.Klasser, der oprettes for en særlig målgruppe som led i forsøg eller med særlige tilrettelæggelser i form aflængere forløb (f.eks. de fireårige tilrettelæggelser af de treårige uddannelser), påtænkes ikke at skulle indgåi beregningen af den gennemsnitlige klassekvotient for de ordinære klasser, men at skulle opgøres for sigselv. Sådanne særlige klasser vil typisk være mindre end de ordinære klasser, hvorfor en samlet beregning afklassekvotienten kunne give større ordinære klasser end ved en beregning af de ordinære klasser for sig selv.For en institution, der har flere udbudssteder med udbud af gymnasiale fuldtidsuddannelser, vil opgørelsen afden gennemsnitlige klassekvotient skulle omfatte alle udbudsstederne under ét. Hvis erfaringerne med denbeskrevne model for opgørelsen viser, at der er behov for en justering deraf, vil der kunne foretages ændrin-ger i modellen.Der vil endvidere blive fastsat regler om opgørelsestidspunktet for den gennemsnitlige klassekvotient. Deter hensigten at fastsætte, at den første opgørelse skal ske samtidig med den første indberetning af aktivitetentil brug for beregningen af de statslige tilskud, dvs. 20 dage inde i 1. semester. Efter den første opgørelse skaltilskudsbetingelsen løbende være opfyldt, hvorfor der ikke påtænkes fastsat særlige regler om yderligereopgørelser. Den gennemsnitlige klassekvotient skal dog løbende opgøres på tælledage til brug for fastlæggel-sen af de statslige tilskud.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.6.2.Til § 4Til nr. 1 (§ 39 a)Med den foreslåede indsættelse af en ny bestemmelse i § 39 a i lov om uddannelserne til højere handelsek-samen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx) indføres en tilskudsafskæring for tilskud til undervisning ogfærdiggørelsestilskud til uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx).

Uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx) kan udbydes på institutio-ner for erhvervsrettet uddannelse eller institutioner for almengymnasiale uddannelser og almenvoksenuddan-nelse, der er sammenlagt med en institution for erhvervsrettet uddannelse. Selve tilskudsbetingelsen om, atinstitutionen skal sikre, at der maksimalt er en gennemsnitlig klassekvotient på 28,0 på hvert klassetrin i degymnasiale fuldtidsuddannelser vil fremgå af institutionslovene, jf. lovforslagets § 1, nr. 1 (§ 30 b, stk. 1), og§ 2, nr. 1 (§ 15 b, stk. 1).Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.2.Til § 39 a, stk. 1Det foreslås, at hvis en institution har en større gennemsnitlig klassekvotient end 28,0, afskæres institutio-nens aktivitetsafhængige tilskud efter lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere tek-nisk eksamen (htx) til de gymnasiale fuldtidsuddannelser, for så vidt angår de elever eller kursister, der er udover den gennemsnitlige klassekvotient på 28,0. De pågældende elever vil således ikke indgå i beregningenaf de aktivitetsafhængige tilskud til de gymnasiale fuldtidsuddannelser. En overskrivelse af klasseloftet ænd-rer ikke ved elevernes ret og krav på at kunne fuldføre deres gymnasiale uddannelse ved den pågældendeinstitution, hvor de er optaget.Den gennemsnitlige klassekvotient skal opgøres på de enkelte klassetrin hver for sig, men børne- og un-dervisningsministeren fastsætter efter den foreslåede bemyndigelse i stk. 3 regler om opgørelsen, herunderberegningen.Klasseloftet vil omfatte alle en institutions gymnasiale fuldtidsuddannelser og opgøres for den tilskuds-modtagende institution under ét. Det er hensigten, at klasseloftet skal opgøres og beregnes på hvert klassetrinfor hver af de uddannelser, institutionen udbyder. Klasser, der oprettes for en særlig målgruppe som led iforsøg eller med særlige tilrettelæggelser i form af længere forløb (f.eks. de fireårige tilrettelæggelser af detreårige uddannelser) påtænkes ikke at skulle indgå i beregningen af den gennemsnitlige klassekvotient forde ordinære klasser, men at skulle opgøres for sig selv. Sådanne særlige klasser vil typisk være mindre endde ordinære klasser, hvorfor en samlet beregning af klassekvotienten kunne give større ordinære klasser endved en beregning af de ordinære klasser for sig selv. Institutionens klassekvotient skal opgøres på tværs afafdelinger etc., hvis en institution har flere forskellige udbudssteder. Den påtænkte opgørelsesmetode vilkunne ændres, hvis erfaringerne efter 1. år med ordningen tilsiger det.Hvis en institution således har 8 htx-klasser på 1. år med 225 elever, 8 htx-klasser på 2. år med 205 eleverog 7 hhx-klasser på 3. år med 192 elever overskrides klasseloftet på 1. år med en gennemsnitlig klassekvoti-ent på 28,1, mens det overholdes på 2. og 3. år med en gennemsnitlig klassekvotient på henholdsvis 25,6 og27,4.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.2. og 2.3.2.Til § 39 a, stk. 2Det foreslås, at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler, der fraviger den foreslåede stk. 1om tilskudsafskæringen sådan, at en institution i særlige tilfælde kan have en større gennemsnitlig klassekvo-tient end 28,0 på hvert klassetrin i de fuldtidsuddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere tek-nisk eksamen (htx), institutionen udbyder.Det er hensigten, at der skal fastsættes objektive kriterier, der kan danne baggrund for en decentral admini-stration af fravigelsesadgangen således, at konstateringen af, hvorvidt der er grundlag for en beslutningen omfravigelse træffes af den enkelte institution, der er tættest på den elev, hvis forhold begrunder en fravigelse.Fravigelserne vil omfatte følgende:– Forholdene ved uddannelsesforløbets start, hvor det vil være stærkt ressourcekrævende, hvis der ikkeved optagelse og fordelingen af eleverne kunne tages højde for de elevbevægelser i form af undladelseaf påbegyndelse af uddannelsen, frafald eller skift af uddannelse eller institution, der må forventes indenden første opgørelse af klassekvotienten. For mindre institutioner vil det kunne være særdeles ressource-krævende, hvis det viser sig, at »overbookningen« ikke er væk ved den første opgørelse af den gennem-snitlige klassekvotient. Samtidig er det i udkantsområder ofte ikke muligt i forbindelse med fordelingen

ved optagelsen at henvise elever til et alternativt udbudssted inden for en rimelig geografisk afstand fraelevens bopæl. Det påtænkes derfor fastsat, at visse institutioner i udkantsområder som udgangspunkt vilkunne optage ansøgere i lokalområdet, uanset at dette kan medføre en overskridelse af klasseloftet. Derhenvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.4.2.2.– Elever, der kommer til inde i uddannelsesforløbet, f.eks. pga. tilflytning, deltagelse i udvekslingsophold,at de skal gå et år om (omgængere) eller er blevet bortvist fra en institution, påtænkes åbnet for en fravi-gelse af klasseloftet, hvis de ikke kan optages på en anden institution inden for en rimelig transporttid fraderes bopæl eller opfylder særlige kriterier begrundet i deres egne forhold. Der henvises i øvrigt til dealmindelige bemærkninger, afsnit 2.4.2.3.– Der kan for elever, der har behov for en særlig individuel tilrettelæggelse, være behov for en fravigelseaf klasseloftet, hvis de ikke indgår i en særlig klasse oprettet med henblik på det særlige forløb. Bag-grunden herfor er, at en enkeltelevs særlige forhold ikke bør indebære, at der skal ske en ændring af øv-rige elevers bestående klasser. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.4.2.4.Fravigelsesadgangen påtænkes udformet således, at den er baseret på en lokal stillingtagen til, hvorvidt kri-terierne er opfyldt, der kontrolleres af institutionens revisor og efterfølgende indberettes til Ministeriet forBørn og Undervisning til brug for tilskudsforvaltningen og tilsyn. Der henvises i øvrigt til de almindeligebemærkninger, afsnit 2.4.2.5.Der kan fastsættes regler om, at lærerstøtten pr. elev som et vilkår for fravigelsen af klasseloftet skal væreden samme uanset klassestørrelsen, dvs. der skal tilføjes ekstra lærerressourcer, hvis loftet for klassekvotien-ten overskrides. Det påtænkes fastsat, at det er bestyrelsens ansvar, at de ekstra lærerressourcer afsættes oganvendes efter en plan bestyrelsen har taget stilling til. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærknin-ger, afsnit 2.4.2.6.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.4.2.Til § 39 a, stk. 3Det foreslås, at børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om opgørelsen af den gennemsnitligeklassekvotient i fuldtidsuddannelser til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx), herun-der om beregningen af klassekvotienten.Der er ikke i den gymnasiale uddannelseslovgivning fastlagt et entydigt klassebegreb, men det er op til deenkelte institutioner at fastlægge rammerne for klassedannelsen inden for uddannelsesbekendtgørelsensrammer. Det er derfor for forvaltningen af den nye tilskudsbetingelse og -afskæring nødvendigt med fastsæt-telse af regler om fastlæggelse af et særligt funktionelt klassebegreb til brug for tilskudsforvaltningen. Detpåtænkes fastsat, at der tages udgangspunkt i den gruppering af elever, der har det i alle de gymnasiale fuld-tidsuddannelser obligatoriske fag dansk A sammen. Hvis en institution indretter sig på en sådan måde, at endefinition baseret på elever på faget dansk A konkret ikke er overensstemmende med en almen forståelse afklassebegrebet, jf. de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.1., skal Ministeriet for Børn og Undervisningeksplicit gøres opmærksom på dette. Revisor må i så tilfælde, når revisor skal påse overholdelsen af det flek-sible klasseloft, jf. de almindelige bemærkninger, afsnit 2.5.2, tage udgangspunkt i en anden definition afklassebegrebet, der anses for retvisende, og redegøre nærmere for denne definition i sin indberetning til mi-nisteriet. Ministeriet vil på den baggrund tage stilling til opgørelsesgrundlaget.Der vil blive fastsat regler om opgørelsen af klassekvotienten, herunder dens beregning. Det er hensigten,at den gennemsnitlige klassekvotient skal opgøres for de enkelte uddannelser hver for sig og for hvert klasse-trin. Klasser, der oprettes for en særlig målgruppe som led i forsøg eller med særlige tilrettelæggelser i formaf længere forløb (f.eks. de fireårige tilrettelæggelser af de treårige uddannelser), påtænkes ikke at skulleindgå i beregningen af den gennemsnitlige klassekvotient for de ordinære klasser, men at skulle opgøres forsig selv. Sådanne særlige klasser vil typisk være mindre end de ordinære klasser, hvorfor en samlet bereg-ning af klassekvotienten kunne give større ordinære klasser end ved en beregning af de ordinære klasser forsig selv. For en institution, der har flere udbudssteder med udbud af gymnasiale fuldtidsuddannelser, vil op-gørelsen af den gennemsnitlige klassekvotient skulle omfatte alle udbudsstederne under ét. Hvis erfaringernemed den beskrevne model for opgørelsen viser, at der er behov for en justering deraf, vil der kunne foretagesændringer i modellen.

Idet der ikke indsættes en tilskudsbetingelse i lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) oghøjere teknisk eksamen (htx) er det ikke nødvendigt med en bemyndigelse til fastsættelse af regler om opgø-relsestidspunktet for den gennemsnitlige klassekvotient. Den gennemsnitlige klassekvotient vil løbende bliveopgjort på tælledage til brug for fastlæggelsen af de statslige tilskud.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.6.2.Til § 5Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. august 2012.Loven foreslås at have virkning for klasser, der oprettes med henblik på undervisning af elever, der påbe-gynder undervisningen den 1. august 2012 eller senere. Klasseloftet omfatter således ikke klasser, der eroprettet eller oprettes med henblik på elever, der har påbegyndt en gymnasial uddannelse før den 1. august2012, herunder også selvom der optages nye elever i sådanne klasser, der ikke før har deltaget i undervisnin-gen.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.7.

Bilag 1Lovforslaget sammenholdt med gældende lovGældende formuleringLovforslaget§1I lov om institutioner for almengymnasiale ud-dannelser og almen voksenuddannelse m.v., jf.lovbekendtgørelse nr. 880 af 8. august 2011,foretages følgende ændring:1.Efter § 30 a indsættes:»§ 30 b.En institution skal som betingelse forat opnå tilskud til gymnasiale fuldtidsuddannel-ser sikre, at der fra den første opgørelse af klas-sekvotienter maksimalt er en gennemsnitligklassekvotient på 28,0 på hvert klassetrin i degymnasiale fuldtidsuddannelser, institutionenudbyder.Stk. 2.En institution modtager uanset til-skudsbestemmelserne i denne lov ikke aktivi-tetsafhængige tilskud fra Ministeriet for Børnog Undervisning til uddannelse af elever ellerkursister, der følger gymnasiale fuldtidsuddan-nelser, og som institutionen har optaget ud overden gennemsnitlige klassekvotient på 28,0 påhvert klassetrin i de gymnasiale fuldtidsuddan-nelser, institutionen udbyder.Stk. 3.Børne- og undervisningsministeren kanfastsætte regler, hvorefter en institution i særli-ge tilfælde uanset stk. 1 og 2 kan have en størregennemsnitlig klassekvotient end 28,0 på hvertklassetrin i de gymnasiale fuldtidsuddannelser,institutionen udbyder, herunder fastsætte reglerom vilkår for en større gennemsnitlig klasse-kvotient.Stk. 4.Børne- og undervisningsministeren fast-sætter regler om opgørelsen af den gennemsnit-lige klassekvotient i de gymnasiale fuldtidsud-dannelser, herunder om beregningen af klasse-kvotienten og opgørelsestidspunktet.«§2

I lov om institutioner for erhvervsrettet uddan-nelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 878 af 8. august2011, foretages følgende ændring:1.Efter § 15 a indsættes:»§ 15 b.En institution skal som betingelse forat opnå tilskud til gymnasiale fuldtidsuddannel-ser sikre, at der fra den første opgørelse af klas-sekvotienter maksimalt er en gennemsnitligklassekvotient på 28,0 på hvert klassetrin i degymnasiale fuldtidsuddannelser, institutionenudbyder.Stk. 2.En institution modtager uanset til-skudsbestemmelserne i denne lov ikke aktivi-tetsafhængige tilskud fra Ministeriet for Børnog Undervisning til uddannelse af elever ellerkursister, der følger gymnasiale fuldtidsuddan-nelser, og som institutionen har optaget ud overden gennemsnitlige klassekvotient på 28,0 påhvert klassetrin i de gymnasiale uddannelser,institutionen udbyder.Stk. 3.Børne- og undervisningsministeren kanfastsætte regler, hvorefter en institution i særli-ge tilfælde uanset stk. 1 og 2 kan have en størregennemsnitlig klassekvotient end 28,0 på hvertklassetrin i de gymnasiale fuldtidsuddannelser,institutionen udbyder, herunder fastsætte reglerom vilkår for en større gennemsnitlig klasse-kvotient.Stk. 4.Børne- og undervisningsministeren fast-sætter regler om opgørelsen af den gennemsnit-lige klassekvotient i de gymnasiale fuldtidsud-dannelser, herunder om beregningen af klasse-kvotienten og opgørelsestidspunktet.«§3I lov om private gymnasieskoler, studenterkur-ser og kurser til højere forberedelseseksamen(hf-kurser), jf. lovbekendtgørelse nr. 670 af 21.juni 2010, foretages følgende ændring:1.Efter § 8 indsættes:»§ 8 a.En institution skal som betingelse forat opnå tilskud til gymnasiale fuldtidsuddannel-ser sikre, at der fra den første opgørelse af klas-

sekvotienter maksimalt er en gennemsnitligklassekvotient på 28,0 på hvert klassetrin i degymnasiale fuldtidsuddannelser, institutionenudbyder.Stk. 2.En institution modtager uanset til-skudsbestemmelserne i denne lov ikke aktivi-tetsafhængige tilskud fra Ministeriet for Børnog Undervisning til uddannelse af elever ellerkursister, der følger gymnasiale fuldtidsuddan-nelser, og som institutionen har optaget ud overden gennemsnitlige klassekvotient på 28,0 påhvert klassetrin i de gymnasiale fuldtidsuddan-nelser, institutionen udbyder.Stk. 3.Børne- og undervisningsministeren kanfastsætte regler, hvorefter en institution i særli-ge tilfælde uanset stk. 1 og 2 kan have en størregennemsnitlig klassekvotient end 28,0 på hvertklassetrin i de gymnasiale uddannelser tilrette-lagt på fuldtidsbasis, institutionen udbyder,herunder fastsætte regler om vilkår for en størregennemsnitlig klassekvotient.Stk. 4.Børne- og undervisningsministeren fast-sætter regler om opgørelsen af den gennemsnit-lige klassekvotient i de gymnasiale fuldtidsud-dannelser, herunder om beregningen af klasse-kvotienten og opgørelsestidspunktet.«§4I lov om uddannelserne til højere handelseksa-men (hhx) og højere teknisk eksamen (htx), jf.lovbekendtgørelse nr. 861 af 5. juli 2010, fore-tages følgende ændring:1.Efter § 39 indsættes:»§ 39 a.En institution modtager uanset til-skudsbestemmelserne i denne lov ikke aktivi-tetsafhængige tilskud fra Ministeriet for Børnog Undervisning til uddannelse af elever ellerkursister, der følger gymnasiale fuldtidsuddan-nelser efter denne lov, og som institutionen haroptaget ud over den gennemsnitlige klassekvo-tient på 28,0 på hvert klassetrin i de gymnasialefuldtidsuddannelser, institutionen udbyder.Stk. 2.Børne- og undervisningsministeren kanfastsætte regler, hvorefter en institution i særli-ge tilfælde uanset stk. 1 kan have en større gen-