Pkt. 1: Den Fælles Rapport om implementering af strategirammen

for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet (ET2020)

-KOM-dokument foreligger ikke-Rapport

1. Resumé

Den Fælles Rapport fra Rådet og Kommissionen er en statusopgørelse overimplementeringen af ET 2020-strategirammen i 2009-2011, samtidig medat den opstiller nye prioriteter for EU's arbejde på uddannelsesområdet for2012-2014. Endvidere indeholder rapporten forslag til nye styringsinitiati-ver, der i højere grad skal koble ET 2020-strategirammen fra 2009 medEuropa 2020-strategien, som blev vedtaget af Det Europæiske Råd i juni2010.

2. Baggrund

I maj 2009 vedtog Ministerrådet en strategiramme for det euro-pæiske samarbejde på uddannelsesområdet (kaldet ET2020), somindeholder fire strategiske mål og fem benchmarks, samt et sætprioriteter for EU’s arbejde på uddannelsesområdet i perioden2009-2011. Den Fælles Rapport er således en statusopgørelse forden første treårs-periode og fastlægger samtidig prioriteterne for2012-2014. Siden ET2020 blev vedtaget, har Det EuropæiskeRåd vedtaget Europa 2020-strategien til fremme af vækst og be-skæftigelse i Europa. Den indeholder en række målsætninger forudviklingen frem mod 2020. Heri spiller uddannelse en nøglerol-le. Derfor indeholder udkastet til Den Fælles Rapport en rækkeforslag til nye styringsinitiativer for ET2020, så den i højere gradkan bidrage til opfyldelsen af Europa 2020-målsætningerne.

3. Formål og indhold

Den første del af rapporten beskriver udviklingen inden for prio-riteterne for ET2020-strategirammens første treårsperiode 2009-2011.Investeringer og reformer på uddannelsesområdet:EU bruger gennem-snitligt knap 5 pct. af BNP på uddannelse, mens USA bruger 5,3pct. Dog er uddannelsesbudgetterne alle steder under pres i lysetaf den økonomiske krise.Skolefrafald:Europa 2020-strategien har en målsætning om atmindske andelen af 18-24-årige, der har forladt deres uddannelsetidligt, til under 10 pct. i 2020. I 2010 var det gennemsnitlige talfor EU 14,1 pct. Det fremgår af rapporten, at hvis den nuværen-de udvikling fortsætter, vil dette tal ikke blive nået.

3Gennemførte videregående eller tilsvarende uddannelser:Den anden ud-dannelsesmæssige hovedmålsætning i Europa 2020-strategien er,at 40 pct. af de 30-34-årige skal have en videregående uddannelsei 2020. I 2010 lå EU-gennemsnittet på 33,6 pct. med store natio-nale variationer.Strategier for livslang læring:ET2020 har et benchmark, der siger, at i2020 skal 15 pct. af de 25-64-årige deltage i livslang læring. Her erEU-tallet for 2010 9,1 pct., og det er for nedadgående. Rapportenbeskriver, at for de fleste europæere er livslang læring ikke en rea-litet.Læringsmobilitet:Ca. 10-15 pct. af de studerende i EU ved de vide-regående uddannelser tilbringer en del af deres studietid i udlan-det, mens dette kun gælder for ca. 3 pct. af de studerende, der af-slutter en grundlæggende erhvervsfaglig uddannelse. Dette er etgodt stykke fra de benchmarks, som Ministerrådet vedtog i no-vember 2011, ifølge hvilke målet var 20 pct. for de videregåendeuddannelser og 6 pct. for de grundlæggende erhvervsfaglige ud-dannelser inden 2020 i EU-gennemsnit.Nye kvalifikationer og jobs:I en prognose forventer eksperter, atandelen af højtkvalificerede jobs i Europa vil stige fra 29 pct. i2010 til 35 pct. af alle jobs i 2020. Også her halter EU-landeneefter, selv om der er sket fremskridt i indførelsen af metoder,redskaber og fremgangsmåder til at foregribe og vurdere efter-spørgslen efter kvalifikationer, den manglende overensstemmelsemellem udbud og efterspørgsel og kandidaters beskæftigelsesev-ne.ET2020’s bidrag til Europa 2020Som det fremgår af rapportens statusopgørelse for 2009-2011, vildet kræve en meget ihærdig indsats, hvis EU's målsætninger påuddannelsesområdet skal nås. Samtidig understreger EU’s årligevækstundersøgelse fra 2012 behovet for opfølgning i medlems-staterne af de politiske retningslinjer på EU-niveau.Den Fælles Rapport foreslår en række nye redskaber og noglenye styringsinitiativer for i højere grad at sammenkæde ET2020med Europa 2020-strategien fra 2010, da uddannelse er et cen-tralt element til at opnå målene i Europa 2020.

4Det væsentligste af de nye redskaber er inddragelsen i ET2020 afde landespecifikke henstillinger inden for uddannelsesområdet,som blev godkendt på Det Europæiske Råds møde i juli 2011, ogsom er en del af Det Europæiske Semester. Danmark fik i denforbindelse en henstilling om at gøre noget ved sit skolefrafald,primært på erhvervsuddannelserne, samt at øge antallet af prak-tikpladser. De landespecifikke henstillinger bruges i Den FællesRapport som eksemplificering ved gennemgangen af status forde hidtidige prioriteter.På styringsområdet foreslås det, at Ministerrådet for uddannelsepå sit møde i februar fremover drøfter den årlige vækstundersø-gelse, og hvordan uddannelse kan bidrage til opfyldelsen af Eu-ropa 2020-målene. Den samme drøftelse finder sted i flere andrerådsformationer, hvorpå rådssekretariatet ud fra referater ogrådskonklusioner sammenfatter resultaterne i en syntese-rapport,som forelægges for Det Europæiske Råd på dets forårsmøde. Påministerrådsmødet i november kan undervisningsministrene såfokusere på en opfølgning på Det Europæiske Semesters resulta-ter. Endvidere foreslås bl.a. en bedre udnyttelse af peerlærings-instrumentet.Prioriteter for 2012-2014På denne baggrund fastholdes de strategiske mål fra ET2020som rammesættende for de nye prioriteter for den næste treårs-periode. Samtidig skal der fokuseres på at understøtte Europa2020-målene for vækst og jobskabelse. De foreslåede prioriteterer følgende:Strategisk mål 1: Virkeliggørelse af livslang læring og mobilitetPrioriteter:Europæiske referenceredskaber (dvs. den europæiske kvalifikati-onsramme, ECVET, ECTS mm.)LæringsmobilitetStrategier for livslang læringStrategisk mål 2: Større effektivitet og højere kvalitet inden foruddannelsePrioriteter:Grundlæggende færdigheder (læsefærdighed, matematik, naturviden-skab og teknologi), sprogFaglig efteruddannelse af lærere, undervisere og skoleledereModernisering af de videregående uddannelser og en forøgelse af an-tallet af gennemførte videregående uddannelseErhvervsuddannelsernes attraktivitet og relevansEffektiv finansiering og evalueringStrategisk mål 3: Fremme af lige muligheder, social samhørighedog aktivt medborgerskab

5Prioriteter:SkolefrafaldFørskoleundervisning og børnepasningLige adgang og mangfoldighedStrategisk mål 4: Fremme af innovation og kreativitet, herunderselvstændig virksomhed, på alle uddannelsesniveauerPrioriteter:Partnerskaber med erhvervslivet, forskning og civilsamfundetTværgående nøglekompetencer, uddannelse i selvstændig virksom-hed, it-færdigheder, mediekundskaber, innovative læringsmiljøer

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig.5.

Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Forslaget medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

En vedtagelse af rapporten har i sig selv ingen konsekvenser.

8. Høring

Kommissionens udkast til Fælles Rapport blev den 22. december2012 sendt i høring i EU-specialudvalget for uddannelse, ung-dom mv. med frist den 16. januar 2012. Seks organisationer oginstitutioner har afgivet høringssvar. Følgende svar indkom:FTF:”FTF er enig i rapportens udgangspunkt, der understreger ud-dannelsesindsatsen, som helt afgørende for at skabe vækst ogjob. Det er derfor også en vigtig tilkendegivelse fra Kommissio-nen, at man på baggrund af mange medlemslandenes nedskærin-ger på uddannelsesbudgetterne advarer imod risikoen for at un-derminere vækstpotentialet og konkurrenceevnen i økonomien.Det er imidlertid - særligt i en krisetid - vigtigt at fastholde, atuddannelsesindsatsen ikke alene skal have et vækstformål. Ud-dannelsernes bredere formål om at medvirke til at skabe sam-menhængskraft i samfundet og sikre den enkelte brede kompe-tencer og kvalifikationer skal understreges. Denne betoning erfraværende i den fælles rapport.

6Den fælles rapport har som mål at sætte nye prioriterede mål forperioden 2012-2014, samt tilpasse administrationen af "ET2020".De opstillede fokusområder dvs. mindske skolefrafald, flere skalgennemføre videregående uddannelse, styrket livslang læring, læ-ringsmobilitet og nye kvalifikationer - nye job er helt centrale te-maer og repræsenterer fælles tværgående udfordringer. FTF erenig i, at fælles erfaringer og best practice på disse områder kanunderstøtte den nationale indsats og bidrage til såvel målene i"EU 2020" som i "ET 2020".I relation til målet om at mindske skolefrafald peges der på, at viskal være bedre til at anvende "forebyggende foranstaltninger"bl.a. ved en øget efteruddannelsesindsats. Også samarbejdet mel-lem de forskellige parter, der kan medvirke i indsatsen skal for-bedres og der peges på at datagrundlaget på området styrkes.FTF finder at det er centrale indsatsområder i det videre samar-bejde.I relation til de videregående uddannelser er det ligeledes vigtigtat fokusere på frafaldet og her på samme måde fokusere på denforebyggende indsats. En reduktion af frafaldet på de videregå-ende uddannelser vil være et afgørende bidrag til at nå det danskemål om, at 60% skal have en videregående uddannelse i 2020.I relation til strategier for livslang læring bør den fælles rapportogså have et fokus på udfordringer og behov for efter- og vide-reuddannelse for ledige og beskæftigede med videregående ud-dannelser. Behovet herfor er skærpet betydeligt med krisen, hvorledighed også rammer de videregående uddannede - ikke mindstde nyuddannede. Det er afgørende, at vedligeholde eller udvidedenne gruppes kompetencer, hvis de fortsat skal have mulighedfor at komme ind på arbejdsmarkedet.I relation til nye kvalifikationer - nye job er FTF enig i at pege påbehovet for at styrke partnerskaber om afdækning og realiseringaf behovet. At forudsige kvalifikations- og kompetencebehov eren udfordring med mange faldgrupper og har sine begrænsnin-ger, men det gør samtidig også behovet for samarbejde ekstravigtigt. ”AOF Danmark:”Vi er enige i strategien, og i at uddannelsessystemerne skal mo-derniseres for at styrke kvaliteten og give de unge de fornødne

7kompetencer til at klare sig på arbejdsmarkedet, styrke Europaskonkurrenceevne og generering af vækst og jobmuligheder.Det er væsentligt, at der også fokuseres på de unge, der ikkeumiddelbart kan indgå i de formelle uddannelser, og her kan vipege på de overvejelser, som er gjort med fleksuddannelsen.Det er væsentligt, at vi peger på vekseluddannelsesmodellen (ud-dannelse og praktik), samt at arbejdsmarkedets parter (arbejdsgi-ver- og de faglige organisationer) sammen med uddannelsesinsti-tutionerne er med til at fastlægge indhold, regulere og udvikle er-hvervsuddannelserne.En forudsætning for at styrke Europas konkurrenceevne er, at demange ledige og kortuddannede bliver opkvalificeret, herunderogså i almene kundskaber (herunder læse, skrive-, og regnefær-digheder), da disse er forudsætningen for opkvalificering af er-hvervskompetencer.”Dansk Arbejdsgiverforening (DA):”Generelt skal DA bemærke, at det er meget positivt, at fokus imeddelelsen er på vækst i Europa, og på hvordan uddannelsernekan bidrage til at skabe væksten. Det er afgørende for Europasog hermed også Danmarks fremtidige vækstmuligheder, at ud-dannelsessystemet reformeres, målrettes og effektiviseres, og atkvaliteten i uddannelserne øges.Der er behov for gennemførelse af reformer af EU-landenes ud-dannelsessystem, så de i højere grad kan medvirke til at skabeforudsætningerne for vækst. Ikke mindst gennemførelse af re-former i de europæiske lande omkring erhvervsuddannelsernemed fokus på vekseluddannelser kan medvirke til at mindskeungdomsledigheden og øge relevansen for virksomhederne af deerhvervede færdigheder.Det er beklageligt, at de opstillede mål for EU’s udvikling på ud-dannelsesområdet ikke er opfyldt, da det medvirker til at øgeungdomsledigheden i EU og lægger en dæmper på vækstmulig-hederne. Især målet omkring frafald/gennemførelse af ungdoms-uddannelser er væsentligt i lyset af den betydelige ungdomsledig-hed i især Sydeuropa. Også den fortsatte fokus på strategier forlivslang læring er fornuftig. En øget læringsmobilitet i Europakan ligeledes medvirke til at styrke de globale kompetencer hosde unge til gavn for vækst og beskæftigelse.

8Overgangen fra erhvervsuddannelse til videregående uddannelseer et væsentligt fremtidigt fokusområde. Det er i den forbindelsevæsentligt, at der i de videregående uddannelser er fokus på deerhvervsrettede korte og mellemlange videregående uddannelser,da de er væsentlige for erhvervslivets rekruttering i en rækkebrancher.Kommissionen lægger på side 12 i Meddelelsen op, til hvordanbidraget til ET 2020 kan styrkes og arbejdsredskaberne kan til-passes.DA kan støtte strategien med at sætte fokus på opnåelse af deopstillede mål:På Rådets møder, da det vil tvinge medlemslandene tilløbende at forholde sig til udfordringerne og følge op påde opnåede resultaterI et samarbejde mellem Uddannelsesudvalget og Udval-get om økonomisk politik, da det vil understøtte sam-menhængen mellem uddannelse og vækstPå Peer Learning arrangementer, hvor landene kan læreaf hinanden omkring veje til opfyldelse af mål og strategi-erI et Uddannelsesforum, hvor drøftelserne kan foregåmed alle interesserede parter – i den forbindelse bør ar-bejdsmarkedets parter naturligvis inddragesGennem uddannelsesovervågning, hvor fremskridt kanmåles og synliggøres hurtigtDA skal afslutningsvis i denne sammenhæng kun komme med enenkelt bemærkning til de i bilaget side 14-16 prioriterede områ-der, nemlig, at der bør lægges vægt på styrkelse af kvaliteten afuddannelserne på alle niveauer, så de også er attraktive for destærke unge.”Professionshøjskolernes Rektorkollegium:”Kollegiet støtter de konkrete forslag, der er fremsat i den fællesrapport, der har til hensigt at styrke ET 2020’s bidrag til Europa2020, vedr. Rådets initiativer, samarbejde mellem udvalg oggrupper, brug af Peer-læring, et nyt uddannelsesforum, samtajourføringen af listen over indikatorer indenfor uddannelsesom-rådet.Kollegiet ser endvidere frem til den annoncerede meddelelse,som Kommissionen vil fremlægge i 2012 om et nyt syn på fær-digheder med forslag til en aktion til at forbedre nøglekompeten-cer og fremme et nærmere samarbejde mellem uddannelse og ar-bejdsmarked.”

9Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS):”DFS kan generelt tilslutte sig rapportens hovedmål, delmål, pri-oriterede områder og analyse, hvor uddannelse ses som midlet tilat sikre ”intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst” og beskæftigel-sesmuligheder for de mange i lyset af den økonomiske krise.Ligeledes er DFS enig i, at indsatsen især skal rettes mod de unge- herunder med en særlig målrettet og bevidst indsats for atmindske frafaldet. Her kan Danmark finde inspiration i, hvordanandre europæiske lande adresserer denne problematik, bl.a. vedsystematisk indsamling og analyse af data, der kan give evidensom årsager, komplekse sammenhænge og virksomme strategier.DFS kan med sine erfaringer med unge-gruppen kun være enig,når der i rapporten skrives, at et bredt samarbejde mellem alle re-levante parter er nødvendigt for at få løst disse problemstillinger.Både formelle, ikke-formelle og uformelle læringskontekster børinddrages for at sikre motivation og appel til alle elevtyper.Også for voksne og seniorer, her ikke mindst de lavtkvalificerede,kræves der en bred vifte af tilbud, der er smidige, økonomisk til-gængelige og socialt afbalancerede, således at uddannelsesfrem-mede får et tilbud, der passer til deres behov og situation. DFS erenig i, at redskaber som anerkendelse af realkompetence, kvalifi-kationsrammer og livslang vejledning kan fremme samarbejde deforskellige uddannelsessektorer imellem, og derfor kan under-støtte en overordnet strategi for livslang læring.DFS finder det vigtigt at understrege, at beskæftigelse naturligviser et vigtigt formål i strategier for livslang læring, men at der ogsåer andre vigtige formål. Blandt dem er demokratisk dannelse oget aktivt medborgerskab. Der kræves til stadighed læring for atkunne begå sig generelt i livet og i samfund i rivende udvikling,ikke kun i arbejdslivet.Læringsmobilitet fremgår af rapporten som et indiskutabelt gode.DFS savner belæg for denne antagelse – ikke mindst i lyset af, atdet nye program Erasmus for all – prioriterer det så entydigt.I forhold til matchning af udbud og efterspørgsel ser DFS en po-sitiv mulighed i muligheden for en koordineret europæisk over-vågning af udviklingen, hvor der tages højde for bredden i ud-buddet – herunder den rolle de folkeoplysende skoleformer spil-ler f.eks. i forhold til FVU, OBU og udvikling af nøglekompeten-cer.

10Afslutningsvis vil vi tilslutte os bestræbelserne på at koordinerede forskellige politikområder i EU. Uddannelse hænger uløseligtsammen med beskæftigelse, arbejdsmarked, sociale forhold ogkultur. En strategisk samtænkning i EU-regi kan give inspirationtil at modvirke national silo-tænkning.”Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL):”Som nævnt på EU-specialudvalgets møde i dag 16/1-2012 fin-der BUPL det uheldigt, at "early childhood education and care"oversættes til "førskoleundervisning og børnepasning" på dansk.EU har selv forladt begrebet "pre-primary education" og "child-care" til fordel for det bredere ECEC, som retteligt på dansk børoversættes til "daginstitutioner", som er det relevante danske be-greb i en uddannelsespolitisk kontekst, som den fælles rapportET2020 udgør.BUPL påtalte allerede sidste år overfor Kommissionen (EAC)den samme uheldige oversættelse i forbindelse med Kommissio-nens meddelelse om Early childhood education and care: provi-ding all our children with the best start for the world of tomor-row (COM(2011) 66 final.Det vil være fint, hvis Børne- og Undervisningsministeriet ogsåkunne påtale oversættelsen overfor EU's oversættertjeneste.”

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Andre medlemsstater forventes at støtte vedtagelsen af Den Fæl-les Rapport.

10. Regeringens generelle holdning

Danmark støtter vedtagelsen af Den Fælles Rapport om imple-mentering af strategirammen for det europæiske samarbejde påuddannelsesområdet (ET2020), herunder at de nye prioriteter for2012-2014 i højere grad understøtter Europa 2020-målene omvækst og beskæftigelse, samt at Ministerrådet fremover drøfter delandespecifikke henstillinger vedtaget af Det Europæiske Råd, ogat disse henstillinger bruges i kommende ET2020-rapporter.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaud-valg.

Punkt 2: Kommissionens Årlige Vækstundersøgelse – Europa

2020-strategien.

-KOM (2011) 11-Politisk debat

1. Resumé

Kommissionen har den 23. november 2011 fremlagt sin årlige vækstunder-søgelse, som er startskuddet på Det Europæiske Semester. Vækstundersø-gelsen lægger op til, at særlig udvalgte vækstfremmende initiativer vedtageshurtigt, og skal i lyset af dette drøftes af samtlige rådsformationer med hen-blik på et samlet input i en synteserapport, som formandskabet leverer tilDet Europæiske Råds behandling den 1.-2. marts 2012.Vækstundersøgelsen er på dagsordenen med henblik på politisk debat.

2. Baggrund

Den årlige vækstundersøgelse er et led i det Europæiske Seme-ster under Europa 2020-strategien, hvori Kommissionen giveren status for medlemsstaternes implementering af Europa2020-strategiens initiativer og målsætninger.Det Europæiske Semester starter således med Kommissionensoffentliggørelse af den årlige vækstundersøgelse, og drøftes afsamtlige rådsformationer.Rådets (uddannelse) drøftelse af Kommissionens årlige vækstun-dersøgelse vil sammen med de andre rådsformationers input indgå ien samlet synteserapport, der udarbejdes af formandskabet, omKommissionens årlige vækstundersøgelse.Synteserapporten skal fungere som input til Det Europæiske Rådsdrøftelse af Det Europæiske Semester den 1.-2. marts 2012. Påbaggrund af konklusionerne om Det Europæiske Semester i martsvil Kommissionen give landespecifikke anbefalinger til fremadret-tede justeringer i medlemsstaternes nationale reformprogrammer,som Det Europæiske Råds skal forholde sig til i juni 2012.I strategirammen for det europæiske samarbejde på uddannelses-området (ET2020) understreges uddannelses betydning og nyttefor både individet og samfundet. Ligeledes er det blandt målsæt-ningerne under Europa 2020-strategien fra 2010, at skolefrafaldetskal reduceres til under 10 pct. på europæisk plan i 2020, ligesom40 pct. af de 30-34 årige skal have fuldendt en videregående ellertilsvarende uddannelse. I forhold til at imødegå konsekvenserneaf den nuværende økonomiske krise understreges det både i kon-klusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 8.-9. december2011 og i Kommissionens Årlige Vækstoversigt 2012, at der sær-ligt i forhold til arbejdsløsheden for unge mennesker er behovfor en særlig uddannelsesindsats.

3. Formål og indhold

Formålet med Kommissionens vækstundersøgelse og Det Euro-pæiske Semester er at styrke ”ex ante” koordinationen af denøkonomiske politik i EU ved at drøfte EU-landenes økonomiskepolitik forud for vedtagelsen af national politik.Således giver Kommissionens i sin vækstundersøgelse en sta-tus for medlemsstaternes implementering af Europa2020-strategiens initiativer og målsætninger, som ligeledes dannerbaggrund for Kommissionens fremadrettede anbefalinger tilmedlemsstaternes nationale reformprogrammer.Vækstundersøgelsen sætter overordnet fem prioriteter for EU i2012:Fortsættelse af en differentieret og vækstfremmende fi-nanspolitiks konsolideringGenetablering af normale lånemuligheder til erhvervs-livetFremme af vækst og konkurrenceevne i dag og i frem-tidenHåndtering af arbejdsløsheden og de sociale konse-kvenser af krisenModernisering af den offentlige forvaltningDrøftelsen af Kommissionens årlige vækstundersøgelse skerpå to niveauer; i ministerrådets enkelte rådsformationer samt iDet Europæiske Råd. Målet er, at de enkelte rådsformationerdrøfter relevante afsnit i undersøgelsen særskilt, hvorefterdrøftelserne samles i en synteserapport, der leveres som detdanske formandskabs koordinerede input til Det EuropæiskeRåds konklusioner om Det Europæiske Semester i marts 2012.Kommissionens årlige vækstundersøgelse blev således ogsåhilst velkommen i Det Europæiske Råds konklusioner fra den9. december 2012, hvor fokus særligt var på vækstdelen i un-dersøgelsen.Kommissionens årlige vækstundersøgelse fremhæver også vig-tigheden af, at europæisk lovgivning implementeres rettidigt iEU med henblik på at opnå de fulde fordele af det indre mar-ked.Emnet for Rådets (uddannelse) drøftelse af Kommissionensvækstundersøgelse vil være uddannelses bidrag til at bekæmpe ogforebygge ungdomsarbejdsløshed. Rådet (uddannelse) skal drøf-te, hvilke politiske initiativer de vil prioritere på nationalt eller eu-ropæisk plan i 2012 for at bidrage til bekæmpelsen af ungdoms-arbejdsløshed og de sociale konsekvenser af denne. Debattenskal udmunde i et bidrag til den synteserapport som forelæggesfor Det Europæiske Råds forårsmøde den 1. – 2. marts 2012.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Er ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Diskussionsoplægget medfører ingen konsekvenser for dansk ret.

7. Konsekvenser

Meddelelsen medfører i sig selv ingen konsekvenser.

8. Høring

Kommissionens årlige vækstundersøgelse har været sendt i høring iSpecialudvalget for konkurrenceevne, vækst og forbrugerspørgs-mål. Der er kommet høringssvar fra LO og Dansk Erhverv.Da Kommissionens årlige vækstundersøgelse er relevant for samt-lige ministerrådets formationer er der i nærliggende alene medtagethøringssvar, der har relevans for Rådet (konkurrenceevne).LO er generelt positiv overfor Kommissionens vækstundersøgel-se for 2012, og vækstundersøgelsen har et vækstfremmende fo-kus. LO mener, at Kommissionen skal fastholde og udvikle envækstorienteret linje i de tiltag, der skal følge op på den årligevækstundersøgelse for 2012 og under Det Europæiske Semestersamt at der bliver gjort en ekstraordinær indsats for at opnåfremskridt på målsætningerne i Europa2020-strategien.Vedrørende det indre markedstøtter LO generelt forslag, der udvik-ler det indre marked, men ønsker øget inddragelse af udfordrin-ger for arbejdstagerne på fremtidens indre marked, herunder atsociale- og arbejdstagerrettigheder sidestilles med andre tiltag, derskal forbedre det indre marked i Kommissionens årlige vækstun-dersøgelse.Derudover er LO positiv over for, at Kommissionen i vækstun-dersøgelsen fremhæver potentialet for at fremme beskæftigelsenblandt unge, og at Kommissionen nævner, at medlemsstaterneskal udvikle deres aktive arbejdsmarkedspolitik. I den forbindelsepeger LO på, at det er et nationalt anliggende at fastlægge ansæt-telsesvilkår.Vedrørende smart reguleringmener LO ikke, at arbejdsmiljø og ar-bejdstagerbeskyttelse er en administrativ byrde.Vedrørende hastebehandling af en række forslag i EUpeger LO på, atman bør balancere længden af EU’s beslutningsprocedure medbehovet for en nødvendig og grundig behandling af relevante

14forslag, og peger i den forbindelse særligt på direktivetforslagetom gensidig anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer.Dansk Erhverv er generelt i enig i Kommissionens vækstunder-søgelse.Vedrørende fremme af vækst og konkurrenceevne i dag og i fremtidenstøt-ter Dansk Erhverv bestræbelserne på opbygning af et digitalt in-dre marked i EU, herunder øget fokus på informations- ogkommunikationsteknologier.Dansk Erhverv støtter derudover Kommissionens fokus på atfjerne uberettigede begrænsninger for erhvervsvirksomheder ogprofessionelle serviceudbydere indenfor fx sundheds- og social-sektoren, og er ligeledes enig i, at der ligger et samlet vækstpoten-tiale ved omposteringer indenfor det nuværende EU-budget.Vedrørende håndtering af arbejdsløsheden og de sociale konsekvenser af kri-sendeler Dansk Erhverv Kommissionens opfattelse af, at der vilvære varige negative strukturelle effekter af langtidsledige, og erpositive over for Kommissionens fokus på iværksættervirksom-hed.Vedrørende modernisering af den offentlige forvaltningstøtter Dansk Er-hverv Kommissionens indsatse, herunder målsætningen om fær-re administrative byrder.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det er forventningen, der blandt medlemsstaterne vil være opbak-ning til Kommissionens årlige vækstundersøgelse.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter generelt Kommissionens årlige vækstundersø-gelse og de fem overordnede fokusområder, der giver understøtterEuropa2020-strategiens målsætning om et bæredygtigt, inkluderen-de og vidensbaseret EU i 2020.Regeringen finder det vigtigt at have fokus på tiltag, der kan sikrerammerne for vækst i samfundet på både nationalt og europæiskplan.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaud-valg.

Samlenotat: Ministerrådsmøde (uddannelse) den 10. februar 2012

Uddannelse

Pkt. 1: Den Fælles Rapport om implementering af strategirammen

for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet (ET2020)

1. Resumé

2. Baggrund

3. Formål og indhold

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Nærhedsprincippet

6. Gældende dansk ret

7. Konsekvenser

8. Høring

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

10. Regeringens generelle holdning

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Punkt 2: Kommissionens Årlige Vækstundersøgelse – Europa

2020-strategien.

1. Resumé

2. Baggrund

3. Formål og indhold

4. Europa-Parlamentets udtalelser

5. Nærhedsprincippet

6. Gældende dansk ret

7. Konsekvenser

8. Høring

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

10. Regeringens generelle holdning

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg