Notat til Folketingets Europaud-valg

Om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-546/11, Toftgaard

1. Indledning

Højesteret har ved kendelse af 7. oktober 2011 i retssagen Danmarks Jurist-og Økonomforbund (DJØF) som mandatar for Erik Toftgaard (biintervenientCentralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) og Kommunale Tjenestemændog Overenskomstansatte (KTO)) mod Økonomi- og Indenrigsministeriet (tidli-gere Indenrigs- og Sundhedsministeriet) (biintervenient Moderniseringsstyrel-sen, KL og Danske Regioner) forelagt præjudicielle spørgsmål for EU-Domstolen om fortolkningen af artikel 6 i Rådets direktiv 2000/78/EF af 27.november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling medhensyn til beskæftigelse og erhverv (beskæftigelsesdirektivet).

2. Sagens faktiske omstændigheder og juridiske problemstilling

Sagen for Højesteret drejer sig om, hvorvidt bestemmelsen i tjenestemandslo-vens (lov nr. 346 af 2. juni 1999 senest bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr.488 af 6. maj 2010), § 32, stk. 4, nr. 2, hvorefter der ikke ved stillingsnedlæg-gelse ydes rådighedsløn til den, der er fyldt 65 år, er udtryk for ulovlig for-skelsbehandling på grund af alder i strid med forskelsbehandlingsloven og detunderliggende beskæftigelsesdirektiv. Med ikrafttræden den 1. juli 2009 blevudtrykket i tjenestemandslovens § 32, stk. 4, nr. 2, "er fyldt 65 år" ændret til"har nået folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension".Appellanten, Erik Toftgaard, der er født den 24. august 1940, og som var an-sat som statsamtmand ved statsamtet i Vejle, blev ved kongelig resolution af8. maj 2006, meddelt ved anbefalet brev af 16. maj 2006, afskediget med ret tiltjenestemandspension med virkning fra udgangen af december måned 2006.Afskedigelsen var begrundet i nedlæggelse af stillingen som statsamtmand iStatsamtet Vejle i tilslutning til oprettelsen af statsforvaltningerne og med hen-visning til tjenestemandslovens § 32, jf. § 28, 1. pkt.Erik Toftgaard forklarede for landsretten, at han ikke ønskede pensionering, ogat han i forbindelse med drøftelserne om konsekvenserne af nedlæggelse afhans stilling løbende gjorde det ministerium, hvorunder hans ansættelse hørte,opmærksom på, at han var interesseret i at overgå til en anden type stilling iministeriet, og at han var parat til i den forbindelse at tåle en lønnedgang. ErikToftgaard forklarede endvidere, at han efter sin fratrædelse som amtmandfortsatte visse honorerede hverv med en beskeden indtægt.

I henhold til tjenestemandslovens § 32 har en tjenestemand, der afskediges pågrund af stillingsnedlæggelse, som udgangspunkt ret til at bevare sin løn i 3 årefter fratrædelse af stillingen som tjenestemand. Denne 3-årige ydelse beteg-nes rådighedsløn.Som følge af sin alder, der var 65 år på afskedigelsestidspunktet, fik Erik Toft-gaard ikke rådighedsløn i forbindelse med sin fratrædelse den 31. december2006, men tjenestemands- og folkepension. Erik Toftgaard havde ret, menikke pligt til at gå på folkepension som 65-årig.Ved sagens behandling i første instans for Østre Landsret gjorde DJØF bl.a.gældende, at ordningen med rådighedsløn efter tjenestemandslovens § 32,stk. 4, nr. 2, udgør ulovlig aldersdiskrimination, idet undtagelsen i forskelsbe-handlingslovens § 6 a ikke finder anvendelse.Heroverfor gjorde ministeriet gældende, at ordningen med rådighedsløn omfat-tes af undtagelsen i forskelsbehandlingslovens § 6 a.Efter beskæftigelsesdirektivets artikel 6, stk. 1, kan medlemsstaterne uændretopretholde aldersgrænser, hvis den pågældende aldersgrænse er objektivt ogrimeligt begrundet i et legitimt formål inden for rammerne af dansk ret, og mid-lerne til at opfylde det pågældende formål er hensigtsmæssige og nødvendige.Forskelsbehandlingslovens § 6 a er udstedt på grundlag af beskæftigelsesdi-rektivets artikel 6, stk. 2. Bestemmelsen har følgende ordlyd:"2. Uanset artikel 2, stk. 2, kan medlemsstaterne bestemme, at fast-sættelse af aldersgrænser for adgang til erhvervstilknyttede socialesikringsordninger, herunder fastsættelse af forskellige aldersgrænserfor ansatte eller grupper eller kategorier af ansatte, og anvendelse afalderskriteriet til aktuarberegninger inden for rammerne af disse ord-ninger ikke udgør forskelsbehandling på grund af alder, for så vidtdette ikke medfører forskelsbehandling på grund af køn."Ved dom af 24. august 2009 frifandt Østre Landsret ministeriet med den be-grundelse, at ordningen med rådighedsløn efter sit formål og indhold er en"erhvervstilknyttet social sikringsordning",som er omfattet af undtagelsen iforskelsbehandlingslovens § 6 a og dermed ikke i strid med beskæftigelsesdi-rektivets artikel 6, stk. 2.Ministeriet havde ligeledes påberåbt sig undtagelsen i beskæftigelsesdirekti-vets artikel 6, stk. 1, som landsretten imidlertid ikke tog stilling til, da sagensom nævnt blev afgjort efter forskelsbehandlingslovens § 6 a og den herfortilgrundliggende artikel 6, stk. 2.DJØF ankede dommen til Højesteret og har ved skriftvekslingen for Højesteretfremført et nyt anbringende, der i realiteten går på, at § 6 a i forskelsbehand-lingsloven ikke er i overensstemmelse med ordlyden af og formålet med be-skæftigelsesdirektivets artikel 6, stk. 2, idet DJØF i den sammenhæng bl.a.henviser til direktivets engelske, franske og tyske sprogversion.

Højesteret anmodede ved kendelse af 7. oktober 2011 EU-Domstolen om atbesvare følgende præjudicielle spørgsmål:"(i) Skal beskæftigelsesdirektivets artikel 6, stk. 2, forstås såle-des, at medlemsstaterne kun kan bestemme, at fastsættelse afaldersgrænser for adgang eller ret til erhvervstilknyttede socialesikringsordninger ikke udgør forskelsbehandling, såfremt dissesikringsordninger angår alderdoms- eller invaliditetsydelse?(ii) Skal artikel 6, stk. 2, forstås således, at muligheden for fast-sættelse af aldersgrænser kun vedrører indtræden i ordningen,eller skal bestemmelsen forstås således, at mulighed for fastsæt-telse af aldersgrænser tillige vedrører retten til udbetaling af ydel-ser fra ordningen?(iii) Hvis spørgsmål (i) besvares benægtende:Kan udtrykket "erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger" i ar-tikel 6, stk. 2, omfatte en ordning som rådighedsløn, jf. tjeneste-mandslovens § 32, stk. 1, hvorefter en tjenestemand som en sær-lig beskyttelse ved afskedigelse begrundet i stillingsnedlæggelsebevarer sin hidtige løn i 3 år og herunder fortsat optjener pensi-onsanciennitet mod at stå til rådighed for en anden passende stil-ling"(iv) Skal artikel 6, stk. 1 i beskæftigelsesdirektivet fortolkes såle-des, at den ikke er til hinder for en national bestemmelse som tje-nestemandslovens § 32, stk. 4, nr. 2, hvorefter der ikke ydes rå-dighedsløn til en tjenestemand, der har nået den alder, hvor fol-kepension kan udbetales, hvis hans stilling nedlægges?"Forelæggelseskendelsen er forkyndt for Udenrigsministeriet den 5. december2011, og fristen for regeringens afgivelse af skriftligt indlæg i sagen er den 15.februar 2012.

3. Regeringens retlige stillingtagen

Regeringen afgiver derfor indlæg i sagen, hvori der - i overensstemmelse meddet Økonomi- og Indenrigsministeriet har gjort gældende under Højesteretssa-gen - argumenteres for:-at rådighedslønsordningen i tjenestemandslovens § 32, stk. 4, nr.2, er omfattet af undtagelsen i beskæftigelsesdirektivets artikel 6,stk. 2, ogat såfremt EU-Domstolen måtte finde, at ordningen ikke er omfattetaf undtagelsen i direktivets artikel 6, stk. 2, så opfylder bestemmel-sen i tjenestemandslovens § 32, stk. 4, nr. 2, betingelserne i be-skæftigelsesdirektivets artikel 6, stk. 1, idet den er objektivt og ri-meligt begrundet i et legitimt formål samt proportional.