BEU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 95: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om Ligebehandlingsnævnet, fra beskæftigelsesministeren

§1I lov om Ligebehandlingsnævnet, jf. lov nr. 387 af 27. maj 2008, foretages følgende ændringer:1.I§ 1, stk. 2, nr. 1,indsættes efter: »§§ 2«: », 2 a«2.§ 1, stk. 2, nr. 5,ophæves.Stk. 2, nr. 6, bliver herefter stk. 2, nr. 5.3.I§ 2indsættes som 2. pkt.:»Ligebehandlingsnævnet tilkender procesrenter efter rentelovens bestemmelser herom.«4.§ 3, stk. 2,affattes således:»Stk. 2.Formanden skal være landsdommer. Næstformændene skal være byretsdommere. Formanden ognæstformændene beskikkes af beskæftigelsesministeren efter udpegning af vedkommende retspræsident.Begge køn skal være repræsenteret i nævnets formandskab.«5.I§ 3, stk. 3og6,ændres »ministeren for flygtninge, indvandrere og integration« til: »social- ogintegrationsministeren«, og »ministeren for ligestilling« til: »ministeren for ligestilling og kirke«.6.§ 5, stk. 4,ophæves.7.§ 8affattes således:»§ 8.Nævnet kan afvise at behandle en klage, som ikke skønnes egnet til behandling ved nævnet.Stk. 2.Nævnet kan afvise at behandle en klage, hvis det er åbenbart, at der ikke kan gives klageren medhold isagen.Stk. 3.Nævnet kan delegere sin kompetence efter stk. 1 og stk. 2 til sekretariatet. Nærmere regler heromfastsættes i nævnets forretningsorden.«8.§ 18ophæves.§2Loven træder i kraft den 1. juli 2012.

1. IndledningLigebehandlingsnævnet blev etableret ved lov om Ligebehandlingsnævnet (jf. lov nr. 387 af 27. maj 2008)med det formål at give borgere en let og gratis adgang til at få behandlet en klage over forskelsbehandling.Nævnet har virket siden 1. januar 2009. Nævnet behandler klager over forskelsbehandling både påarbejdsmarkedet og uden for arbejdsmarkedet.Efter loven behandler nævnet klager over forskelsbehandling på grund af køn, race, hudfarve, religion ellertro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap og national, social eller etnisk oprindelse omforhold på arbejdsmarkedet, og klager over forskelsbehandling på grund af køn, race og etnisk oprindelse omforhold uden for arbejdsmarkedet.Det fremgår af § 18 i lov om Ligebehandlingsnævnet, at der skal fremsættes forslag til revision af loven ifolketingsåret 2011/2012.Af forarbejderne til loven og udskrifter fra Folketingets behandling fremgår ikke, hvad revisionen nærmereskal indeholde.Revisionen er herefter en generel opfølgning på nævnets virke, og herunder en vurdering af, om der er behovfor at justere på kompetence, organisation, klagesagsbehandling eller andet.Beskæftigelsesministeriet har i sommeren 2011 anmodet arbejdsmarkedets parter, offentlige myndigheder ogen lang række organer og organisationer om bidrag til brug for overvejelserne om lovrevisionen.Det er på baggrund af de forskellige bidrag regeringens opfattelse, at nævnet generelt er respekteret blandtborgere, virksomheder og organisationer, og at nævnet således har levet op til den rolle, det var tiltænkt.Regeringen foreslår derfor kun enkelte ændringer.

Det foreslås, at nævnets kompetence til at behandle sager om chikane på grund af køn i sager uden forarbejdsmarkedet præciseres.Det foreslås endvidere, at nævnets praksis med hensyn til at tilkende procesrenter i forbindelse medgodtgørelser kodificeres, og at der ændres i bestemmelsen om formandskabet, således at formanden fremoverskal være landsdommer.Endelig indeholder lovforslaget enkelte konsekvensrettelser og præciseringer.2. Lovforslaget2.1. Ændring af formandskabsbestemmelsenEfter den nugældende formulering skal formanden og næstformændene være dommere. Formanden ognæstformændene udpeges af retspræsidenten. Udpegningen følger reglerne i retsplejelovens § 47 a, og skersåledes på baggrund af en indstilling fra Dommerforeningen. Reglerne om dommeres bibeskæftigelsebetyder, at der kun udpeges byretsdommere.Formuleringen om, at formanden og næstformændene skal være dommere, betyder imidlertid ikke, atdeltagelse af dommere fra overordnede retter ikke er mulig. Det kræver dog en tilladelse fraBibeskæftigelsesnævnet.Ligebehandlingsnævnet har, idet den nuværende formand i forbindelse med sin udpegning som landsdommermåtte anmode om en dispensation fra Bibeskæftigelsesnævnet, foreslået, at loven blev ændret, således at detfremgår, at formanden for nævnet skal være landsdommer.Det er regeringens opfattelse, at det vil være hensigtsmæssigt at ændre loven, således at det fremgår, atformanden skal være landsdommer. Ligebehandlingsnævnets afgørelser kan omfatte principielle spørgsmålog have videregående betydning for såvel arbejdsmarkedet som samfundet i øvrigt, og de omhandlede forbudmod forskelsbehandling bygger endvidere i vidt omfang på EU-ret og internationale konventioner.I forbindelse med at der ændres i bestemmelsen, foreslås endvidere en præcisering i loven af, at det erbeskæftigelsesministeren, der beskikker dommerne til hvervet som formand og/eller næstformand.2.2. Kodificering af nævnets praksis om tilkendelse af procesrenterI det tidligere Ligestillingsnævn, som blev nedlagt i forbindelse med etableringen af Ligebehandlingsnævnet,var det praksis at tilkende procesrente fra klagetidspunktet, fx i sager, hvor der er givet godtgørelse foruberettiget afskedigelse. Ligestillingsnævnets praksis blev fulgt afdomstolene.Ligebehandlingsnævnet harvidereført denne praksis og har ligeledes tilkendt procesrenter.Det følger af rentelovens § 3, stk. 4, at der på formuerettens område kan kræves rente fra den dag,fordringshaveren begyndte retsforfølgning til betaling af gælden. Det fremgår imidlertid ikke udtrykkeligt afrenteloven eller af forarbejderne til denne lov, i hvilket omfang ”retsforfølgning” kan udstrækkes til atomfatte fx indgivelse af klage til et administrativt klageorgan, herunder Ligebehandlingsnævnet.Ligebehandlingsnævnet har ønsket at få praksis kodificeret.Det foreslås derfor, at praksis kodificeres, således at det af loven kommer til at fremgå, at nævnet kantilkende procesrenter efter rentelovens bestemmelser.

2.3. Præcisering af nævnets mulighed til at afvise sagerDet fremgår af loven, at sekretariatet kan afvise klager, der ikke skønnes egnet til behandling ved nævnet.Det fremgår videre, at nævnet kan afvise klager, hvis det må anses for åbenbart, at der ikke kan givesklageren medhold. Denne kompetence er i nævnets forretningsorden delegeret til sekretariatet.Ligebehandlingsnævnet har ønsket en præcisering af henholdsvis nævnets og sekretariatets kompetence, ogarbejdsmarkedets parter (arbejdsgiversiden) har udtrykt ønske om, at det præciseres, at sekretariatet forlodsskal afvise sager, der ikke skønnes egnet til nævnsbehandling, således at en egentlig sagsoplysning førstpåbegyndes, efter at der er taget stilling til, om sagen skal realitetsbehandles.Der er således rejst tvivl om forståelsen af den nuværende formulering, herunder i hvilket omfang sagerneskal oplyses forud for en evt. afvisning. For at tydeliggøre, at den egentlige kompetence til at afvise klager,herunder klager, der ikke skønnes egnet til nævnsbehandling, ligger hos nævnet, og at sekretariatet i det heleafleder sin kompetence fra nævnet, foreslår regeringen at ophæve bestemmelsen i § 5, stk. 4, og samleafvisningskompetencen hos nævnet i en ny affattelse af § 8. § 8 vil herefter omfatte afvisning som følge af, atsagen er uegnet til nævnsbehandling, og afvisning som følge af, at det er åbenbart, at klager ikke vil fåmedhold. Det foreslås endvidere, at nævnets mulighed for at delegere sin kompetence til sekretariatetfremgår udtrykkeligt af bestemmelsen.2.4. Præcisering af nævnets kompetence til at behandle sager om chikane på grund af kønDet følger af nævnets praksis, at nævnet ikke mener at have kompetence til at behandle sager, der vedrørerchikane i medfør af ligestillingsloven. Det har ikke været lovgivers hensigt, at chikane ikke skulle væreomfattet af nævnets kompetence.Det følger af ligestillingsloven og direktiv 2004/113/EF, at chikane er indeholdt i definitionen afforskelsbehandling på grund af køn og dermed allerede omfattet af den generelle forbudsbestemmelse.Derfor indføjes det direkte i loven, at nævnet har kompetence til at behandle sager om chikane jf.ligestillingslovens § 2 a, således at der ikke længere er uklarhed om nævnets kompetence på dette område.2.5. Konsekvensændring som følge af ressortomlægningMinisteriet for flygtninge, indvandrere og integration er med virkning fra 3. oktober 2011 nedlagt, og dettidligere ministeriums ressortområder er fordelt til andre ministerier. Opgaver vedrørendeLigebehandlingsnævnet er overført til Social- og Integrationsministeriet. Endvidere erLigestillingsafdelingen lagt sammen med Kirkeministeriet. Som følge heraf ændres de steder i loven, hvorder står ministeren for flygtninge, indvandrere og integration og ministeren for ligestilling til henholdsvissocial- og integrationsministeren og ministeren for ligestilling og kirke.3. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeForslaget vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for det offentlige.4. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.Forslaget vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.5. De administrative konsekvenser for borgereForslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgere.6. De miljømæssige konsekvenserForslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.7. Forholdet til EU-rettenForslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationerLovforslaget har været sendt til høring hos Akademikernes Centralorganisation, CentralorganisationernesFællesudvalg, Dansk Arbejdsgiverforening, Danske Regioner, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, FTF,KL, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, Kristelig Arbejdsgiverforening, KristeligFagbevægelse, Ledernes Hovedorganisation, Landsorganisationen i Danmark og Sammenslutningen afLandbrugets Arbejdsgiverforeninger. Derudover har forslaget været sendt i høring hos Advokatrådet,Amnesty International, Beskæftigelsesrådet, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Retspolitisk Forening, DanskRøde Kors, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Den Danske Dommerforening, Det CentraleHandicapråd, Danske Handicaporganisationer, Dokumentations- og rådgivningscentret omracediskrimination, Dommerfuldmægtigforeningen, Finansrådet, Flygtningenævnet, Foreningen afPolitimestre i Danmark, Foreningen af Socialchefer i Danmark, Foreningen af statsforvaltningsdirektører,Foreningen af Statsamtsjurister, Foreningen for Etnisk Ligestilling, Foreningen Dadman, Foreningen tilintegration af nydanskere på arbejdsmarkedet, Frivilligrådet, Institut for Menneskerettigheder,Jobrådgivernes Brancheforening, Kvinderådet, Kvinfo, Koordinationen for Kønsforskning, LandsforeningenAdoption og Samfund, Landsforeningen af bøsser og lesbiske, Mellemfolkeligt Samvirke, Netværk forForskning om mænd, Politidirektøren i København, Politiforbundet i Danmark, Politifuldmægtigforeningen,Retssikkerhedsfonden, Rigsadvokaten, Rigspolitichefen, Rådet for Etniske Minoriteter, Ældresagen,Ældremobiliseringen, AOF Danmark, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk Oplysningsforbund, FOF'sLandsorganisation, Liberalt Oplysningsforbund, Ankestyrelsen, Center for Kvalitet i Erhvervsregulering(Erhvervsstyrelsen), Datatilsynet, Ligebehandlingsnævnet, Østre Landsret, Vestre Landsret og Sø- ogHandelsretten.9. Sammenfattende skemaVurdering af konsekvenser af lovforslagetPositive konsekvenser/Negative konsekvenser/MindreudgifterMerudgifterØkonomiske konsekvenser forstaten, regionerne ogkommunerneAdministrative konsekvenser forstaten, regionerne ogkommunerneØkonomiske konsekvenser forerhvervslivetAdministrative konsekvenser forborgerneMiljømæssige konsekvenserForholdet til EU-rettenIngenIngen

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1Der er tale om en præcisering af nævnets kompetence. Forslaget medfører, at det specificeres i loven, atnævnet også har kompetence til at træffe afgørelser i medfør af ligestillingslovens § 2 a.Til nr. 2Lov om børnepasningsorlov er ophævet pr. 1. juni 2011. Bestemmelsen foreslås derfor ophævet.Til nr. 3I det tidligere Ligestillingsnævn var det praksis at tilkende procesrente fra klagetidspunktet, fx i sager, hvorder er givet godtgørelse for uberettiget afskedigelse. Ligestillingsnævnets praksis blev fulgt af domstolene.Det fremgår af de almindelige bemærkninger til forslaget til lov om ligebehandlingsnævnet (L 41, fremsatden 12. december 2007), at det ved oprettelsen af Ligebehandlingsnævnet var lovgivers hensigt, at der ikkeskulle ske nogen ændring af praksis.Det følger af rentelovens § 3, stk. 4, at der på formuerettens område kan kræves rente fra den dag, dafordringshaveren begyndte retsforfølgning til betaling af gælden. Det fremgår imidlertid ikke udtrykkeligt afrenteloven eller af forarbejderne til denne lov, i hvilket omfang ”retsforfølgning” kan udstrækkes til atomfatte fx indgivelse af klage til et administrativt klageorgan, herunder Ligebehandlingsnævnet.Det foreslås derfor, at gældende praksis kodificeres, således at der indsættes et nyt pkt. i § 2, således at detudtrykkeligt fremgår heraf, at nævnet kan tilkende renter i overensstemmelse med rentelovens bestemmelserherom.Til nr. 4Efter den nugældende formulering skal formanden og næstformændene være dommere. Dommerne udpegesaf retspræsidenten, jf. retsplejelovens § 47 a. Det betyder, at de dommere, der udpeges, er byretsdommere,fordi dommere fra overordnede retter kun må udpeges, hvis det i loven er bestemt, at hvervet skal varetagesaf en sådan dommer, eller det godkendes af Bibeskæftigelsesnævnet.Ligebehandlingsnævnets afgørelser kan omfatte principielle spørgsmål og have videregående betydning forsåvel arbejdsmarkedet som samfundet i øvrigt. De omhandlede forbud mod forskelsbehandling byggerendvidere i vidt omfang på EU-ret og internationale konventioner.Det foreslås derfor, at det i loven fastsættes, at formanden skal være landsdommer.Det foreslås endvidere, at det i loven præciseres, at dommerne beskikkes af beskæftigelsesministeren efterudpegning af vedkommende retspræsident. Det fremgår ikke af den gældende lov, at det erbeskæftigelsesministeren, der beskikker formand og næstformænd, hvilket er almindelig kutyme. Der er altsåtale om en kodificering af praksis. Dommeren kan genudpeges, jf. lovens § 3, stk. 4.Til nr. 5Der er tale om en konsekvensændring som følge af regeringsskiftet og ressortomlægninger i oktober 2011.Ved Kgl. resolution af 3. oktober 2011 er Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration nedlagt.Ressortansvaret og det tidligere ministeriums opgaver vedrørende Ligebehandlingsnævnet er overført tilSocial- og Integrationsministeriet. Endvidere er Ligestillingsafdelingen lagt sammen med Kirkeministeriet.

Til nr. 6 og nr. 7Udformningen af den gældende bestemmelse i § 5, stk. 4, henlægger en selvstændig kompetence tilnævnssekretariatet, således at sekretariatet kan afvise sager, der ikke skønnes egnet til nævnsbehandling pågrund af behov for egentlig bevisførelse. Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår, at nævnet ”vil skulleafvise sager, hvis behandling forudsætter egentlig bevisførelse”.Ligebehandlingsnævnets sekretariat har i forbindelse med lovforberedelsen oplyst, at vurderingen af, om ensag er egnet til nævnsbehandling, som udgangspunkt kræver en del sagsoplysning, og at spørgsmålet omafvisning på grund af manglende egnethed ofte giver anledning til tvivl og oftest forelægges for nævnet tilafgørelse. Sekretariatets kompetence er uddybet i den gældende forretningsordens § 11.Efter den gældende § 8 kan nævnet afvise en klage, hvis det må anses for åbenbart, at klager ikke kan fåmedhold. Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at nævnet kan delegere sin kompetence efter loventil sekretariatet. Delegationsadgangen er udnyttet og udmøntet i den gældende forretningsordens § 12.For at tydeliggøre at den egentlige kompetence til at afvise klager, herunder klager, der ikke skønnes egnet tilnævnsbehandling, ligger hos nævnet, og at sekretariatet i det hele afleder sin kompetence fra nævnet, foreslåsdet at ophæve bestemmelsen i § 5, stk. 4, og samle afvisningskompetencen hos nævnet i en ny affattelse af §8, som herefter vil omfatte afvisning som følge af, at sagen er uegnet til nævnsbehandling, og afvisning somfølge af, at det er åbenbart, at klager ikke vil få medhold. I forbindelse med nyaffattelsen foreslås endvidereen sproglig opstramning, hvorefter bestemmelsen formuleres således, at nævnet kan afvise en klage, hvis deter åbenbart, at der ikke kan gives klager medhold, og ikke som tidligere, at klagen kan afvises, hvis det måanses for åbenbart, at der ikke kan gives klager medhold. Der er ikke tilsigtet nogen ændring af praksis i denforbindelse.Det foreslås endvidere, at nævnets mulighed for at delegere sin kompetence til sekretariatet fremgårudtrykkeligt af bestemmelsen. Det følger af almindelige retsgrundsætninger om delegation, at sekretariatetsafgørelse om afvisning vil kunne prøves af nævnet. Sekretariatets afgørelse om afvisning på grundlag afdelegation skal således ledsages af skriftlig vejledning om muligheden for at få afgørelsen indbragt fornævnet. I forretningsordnen fastsættes nærmere regler herom, herunder om frist for indbringelse for nævnet.Til nr. 8.Revisionsbestemmelsen ophæves, da revisionen nu er gennemført.Til § 2Loven træder i kraft den 1. juli 2012.

forskelsbehandling på arbejdsmarkedet samtkendskab til forholdene på arbejdsmarkedet.Nævnets medlemmer skal være uafhængige af denindstillende og den udpegende myndighed. Der skalsikres en ligelig kønsfordeling blandt medlemmerneaf nævnet.Stk. 4.Medlemmerne af nævnet udpeges for 3 år adgangen. Genudpegelse kan finde sted.Stk. 5.Beskæftigelsesministeren kan udpege et antalsuppleanter for de medlemmer, der er udpeget efterstk. 3. Udpegningen sker i overensstemmelse medstk. 3 og 4.Stk. 6.Beskæftigelsesministeren fastsætter nævnetsforretningsorden efter forhandling med ministerenfor flygtninge, indvandrere og integration ogministeren for ligestilling.§ 5. --Stk. 4.Sekretariatet kan afvise klager, der ikkeskønnes egnet til behandling ved nævnet. Denneafgørelse kan indbringes for nævnet.