I lov nr. 417 af 8. maj 2006 om barseludligning på det private arbejdsmarked, som ændret ved lov nr. 282 af29. marts 2010, og lov nr. 598 af 14. juni 2011, foretages følgende ændringer:1.I§ 2, stk. 1,ændres”derefter reglerne om dagpenge ved sygdom eller fødsel er berettiget til dagpengeunder fravær på grund af graviditet, barsel og adoption (barseldagpenge)” til: ”der efter barsellovens reglerhar ret til barseldagpenge under fravær på grund af graviditet, fødsel og adoption”.2.I§ 2, stk. 2,ændres ”Ministeren for familie- og forbrugeranliggender” til: ”Beskæftigelsesministeren”.3.§ 3, stk. 1,ophæves og i stedet indsættes:”Refusionenudgør forskellen mellem barseldagpenge og løn under barsel inden for et fastsat kroneloft, jf.stk. 2.Stk. 2.Beskæftigelsesministeren fastsætter kroneloftet i stk. 1 efter indstilling fra bestyrelsen forArbejdsmarkedets Tillægspension og efter forhandling med finansministeren.”Stk. 2-4, bliver herefter stk. 3-5.4.I§ 4, stk. 1og2,ændres ”Ministeren for familie- og forbrugeranliggender” til: ”Beskæftigelsesministeren”.5.I§ 4, stk. 2, 3. pkt.,ændres ”regulerer” til ”fastsætter”, og ”løbende” slettes.6.§ 4, stk. 3,ophæves og i stedet indsættes:”Stk.3.Bidraget kan opkræves sammen med de øvrige bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægspension ihenhold til lov opkræver fra arbejdsgiverne. Opkrævning af bidrag i medfør af denne lov kan indgå i enfælles opkrævning fra Arbejdsmarkedets Tillægspension. Restancer for bidrag kan indgå i den fællesopkrævning.Stk. 4.Efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætter ministeren reglerom beregning af bidrag, bidragsstørrelse og opkrævningen heraf, herunder regler om opkrævning ogbetaling af bidrag, der indgår i en fælles opkrævning, jf. stk. 3.Stk.5. Til brug for beregning, opkrævning og behandling af bidrag som led i en fælles opkrævning, jf. stk.3, kan der i nødvendigt omfang videregives oplysninger til Arbejdsmarkedets Tillægspension omarbejdsgiveren fra de ordninger, der er omfattet af den fælles opkrævning. Denne videregivelse kan ske ielektronisk form.”7.I§ 5, stk. 1,ophæves nr. 5, og stk. 1, nr. 6, der herefter bliver nr. 5, affattes således:”5) refusionen fra ordningen skal udgøre forskellen mellem barseldagpenge og den overenskomstmæssigtaftalte løn under barsel eller mindst inden for et fast kroneloft, der som minimum kun må fastsættes 20 kr.

lavere end kroneloftet, som fastsat i henhold til § 3, stk. 2, og”Stk. 1, nr. 7, bliver herefter stk. 1, nr. 6, som bliver affattet således: ”6) Refusionsperioden i ordningenskal have en længde, som ikke må være mere end 3 uger kortere end perioden fastsat efter § 3, stk. 1.”8.I§ 5indsættes som nyt stykke 2:”Stk.2.Beskæftigelsesministeren fastsætter kroneloftet i stk. 1, nr. 5, og refusionsperiodens længde i stk. 1,nr. 6, efter samme principper som fastsættelsen af kroneloftet og refusionsperiodens længde forbarseludligningsordningen efter denne lov.”Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.9.I§ 5, stk. 2,som bliver til stk. 3, ændres ”Ministeren for familie- og forbrugeranliggender” til:”Beskæftigelsesministeren” og ”stk. 1, nr. 1-7,” ændres til: ”stk. 1, nr. 1-6,”.10.I§ 5, stk. 3,som bliver til stk. 4, ændres ”Ministeriet for familie- og forbrugeranliggender” til:”Beskæftigelsesministeriet”.11.I§ 5, stk. 4,som bliver til stk. 5, ændres ”stk. 1, nr. 1-7,” til: ”stk. 1, nr. 1-6,”.12.I§ 6, stk. 1,1. pkt.ændres ”Ministeren for familie- og forbrugeranliggender” til:”Beskæftigelsesministeren”, og§ 6, stk. 1, 2. pkt.ophæves.13.§ 6, stk. 2, 2. pkt.ophæves.14.I§ 6indsættes efter stk. 2, som nyt stykke:”Stk.3. Klager over Arbejdsmarkedets Tillægspensions afgørelser efter denne lov eller regler fastsat ihenhold til loven kan inden for en frist på 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt, indbringes fordet i henhold til lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension § 28 nedsatte ankenævn.”15.I§ 7, stk. 1,ændres ”Ministeren for familie- og forbrugeranliggender” til: ”Beskæftigelsesministeren”.16.I§ 8ændres ”§ 3, stk. 1 og 2, og § 4, stk. 3,” til: ”§ 3, stk. 2 og 3, og § 4, stk. 4”.17.I§ 9, stk. 1ændres ”Ministeren for familie- og forbrugeranliggender” til: ”Beskæftigelsesministeren”.18.I§ 14ændres ”ministeren for familie- og forbrugeranliggender” til: ”beskæftigelsesministeren”.

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkninger1. IndledningFormålet med dette lovforslag er at gennemføre en revision af loven om barseludligning på det privatearbejdsmarked (herefter kaldet barseludligningsloven), LOV nr. 417 af 8. maj 2006. Med revisionen vilbarseludligningsloven blive præciseret og betingelserne for de decentrale ordninger vil blive tilpasset.Samtidig skabes der større fleksibilitet under hensyn til den nære sammenhæng med de decentralebarseludligningsordninger og de aftale- og overenskomstbaserede regler om løn under barsel.Det overordnede formål med den lovbaserede barseludligningsordning på det private arbejdsmarked(også kaldet Barsel.dk) er, at fremme ligestillingen mellem kvinder og mænd på det private arbejdsmarked.Dette sikres ved, at arbejdsgivere, som betaler løn under barsel til deres medarbejdere, får refusion for dereslønudgifter. Barseludligningsordningen kan derfor fjerne arbejdsgivernes økonomiske incitamenter for ikkeat ansætte lønmodtagergrupper, som går på barsel. Tilsvarende vil barseludligningen gøre det mere attraktivtfor arbejdsgivere at give deres medarbejdere løn under barsel, når de kan modtage refusion for dereslønudgifter.Revisionen foreslås gennemført med barseludligningslovens ligestillingsrettede formål for øje.2. Baggrunden for lovforslagetLoven om barseludligning på det private arbejdsmarked blev vedtaget den 8. maj 2006 og trådte i kraftden 1. oktober 2006. Etableringen af en barseludligningsordning havde til formål at øge ligestillingenmellem kvinder og mænd gennem udligning af arbejdsgivernes udgifter til medarbejdernes barselorlov (dvs.adoptions-, barsel-, graviditets-, fædre- og forældreorlov). Den lovbaserede ordning administreres afArbejdsmarkedets Tillægspension (herefter ATP) og er en arbejdsgiverfinansieret ordning, således at alleprivate arbejdsgivere indbetaler et bidrag pr. fuldtidsansat lønmodtager, medmindre arbejdsgiveren eromfattet af en godkendt decentral ordning om barseludligning, og lønmodtageren er tilsluttet denne.I 2006 blev der for en række arbejdsgiverfinansierede ordninger administreret af ArbejdsmarkedetsTillægspension (herefter ATP) ved lov indført en fællesopkrævning, kaldet Samlet Betaling med hjemmel ilov nr. 1538 af 20. december 2006 om ændring af lov om arbejdsskadesikring og lov om ArbejdsgiverensElevrefusion (fællesopkrævning af arbejdsgiverbidrag m.v.). Samlet Betaling har den konsekvens, at derforetages en samlet kvartalsvis opkrævning af bidrag til en række arbejdsgiverfinansierede ordninger, somadministreres af ATP.Samlet Betaling omfatter i dag bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES),Arbejdsgivernes Elevrefusion (AER) og Finansieringsbidraget (FIB). Indførelsen af Samlet betaling, hvisformål var at minimere de administrative byrder for virksomhederne, skete med virkning fra 1. januar 2008.Det var ikke hensigtsmæssigt så kort tid efter barseludligningslovens vedtagelse i 2006 at foretageændringer i arbejdsgiverbetalingen, som en tilslutning til fællesopkrævningen ville forudsætte, hvorfor detførst gøres i forbindelse med denne revision af barseludligningsordningen. I lighed med de øvrige ATP-ordninger i Samlet Betaling vil en tilslutning af den lovbaserede barseludligningsordning til Samlet Betalingforudsætte, at reglerne om beregningsperioder og opkrævning af bidrag bliver ændret, så de svarer tilreglerne i de øvrige ordninger.Revisionen af barseludligningsloven har været drøftet med forligspartierne bagbarseludligningsordningen i overensstemmelse med forligsaftalen af 30. november 2005.

3. Gældende ret3.1 BarseludligningslovenDen gældende barseludligningslov har til formål at etablere en udligningsordning for arbejdsgivere,således at der sker indbyrdes udligning af arbejdsgivernes udgifter til løn i forbindelse med medarbejdernesadoptions-, graviditets-, barsel-, fædre-, eller forældreorlov. Lovens overordnede formål er derfor at fremmeligestillingen mellem kvinder og mænd på det private arbejdsmarked via udligning af arbejdsgivernesudgifter til medarbejdernes barselorlov.Den lovbaserede barseludligningsordning er obligatorisk for alle private arbejdsgivere, der har ansatte,som ikke er tilsluttet en godkendt decentral ordning, uanset om arbejdsgiveren betaler løn under barsel ellerej. Arbejdsgiverne betaler et fast beløb pr. fuldtidsansat, jf. den gældende lovs § 4. Bidraget pr. lønmodtagerreduceres for ansatte, der er ansat mindre end fuldtid efter nogle nærmere beskrevne intervaller. Denlovbaserede barseludligningsordning administreres uden statslig finansiering af ATP og finansieres af bidragfra ca. 100.000 arbejdsgivere.Barseludligningsloven giver en arbejdsgiver ret til refusion for ansatte, der er på adoptions-, graviditets-,barsel-, fædre- eller forældreorlov, og som får løn under barsel, og som er berettiget til barseldagpenge.Refusionens størrelse fastsættes i den gældende lov i § 3.Efter den gældende lov gives der refusion på baggrund af den lovbaserede ordning i op til 29 uger ioverensstemmelse med den periode, der ydes løn under barsel. Ugerne fordeler sig med 4 uger før forventetfødsel, 2 ugers pligtorlov til moderen, 2 ugers fædreorlov og 21 uger, som forældrene frit kan disponere overunder hensyntagen til reglerne om barseldagpenge og deres overenskomster eller aftaler om løn under barsel.Den lovbaserede barseludligningsordning omfatter ikke den offentlige sektor, og dette lovforslag vilderfor ikke have nogen betydning for barseludligning i den offentlige sektor.3.2 De decentrale barseludligningsordningerVed siden af den lovbaserede barseludligningsordning kan der oprettes decentralt aftaltebarseludligningsordninger. Der kan således aftales et højere bidrag, højere refusion og længererefusionsperiode. En decentral ordning skal som minimum opfylde en række krav for at blive godkendt ogundtaget fra kravene i den lovbaserede ordning. Følgende krav skal opfyldes for at oprette en decentralordning:oooooAndelen af kvinder skal være opgjort til mindst 30 pct.Ordningen skal være aftalt mellem en arbejdsgiverorganisation og en lønmodtagerorganisationog omfatte mindst 5.000 lønmodtagere.Alle arbejdsgivere skal bidrage til ordningen.Alle lønmodtagere, som får løn under barsel, der overstiger barseldagpengene, skal udløserefusion til deres arbejdsgiver.Udgifterne (refusion, etablering, drift og kontrol) i ordningen skal pr. år svare til et bidrag påminimum 0,2 pct. af virksomhedens lønsum eller minimum 700 kr. pr. fuldtidsmedarbejder.Minimumsbidraget reguleres årligt.Refusionen fra ordningen skal mindst udgøre forskellen mellem barseldagpenge og denoverenskomstmæssigt aftalte løn under barsel op til en timeløn på mindst 140 kr., ogRefusionsperioden skal have en længde, der op til mindst 29 uger følger denoverenskomstmæssigt aftalte periode for løn under barsel.

3.3 Regulering af løn under barselBåde på det offentlige og det private arbejdsmarked er løn- og arbejdsvilkår traditionelt overladt tilarbejdsmarkedets parter selv at aftale. Dette gælder også spørgsmålet om løn under barsel med denbegrænsede undtagelse i funktionærlovens § 7. Løn under barsel ud over barseldagpenge kan også væreaftalt individuelt mellem den enkelte arbejdsgiver og lønmodtager.Mange lønmodtagere får løn under graviditet og barsel i mindst sammenlagt 20 uger. Løn underbarselorlov er typisk fordelt med 4 ugers graviditetsorlov, 14 ugers barselorlov til moderen og 2 ugersfædreorlov.4. Lovforslagets indhold4.1. Mere regulering af satserMed lovforslaget skal det gøres muligt fremover at regulere balancen mellem bidrag og refusion på enmere fleksibel måde. Det er hensigtsmæssigt med denne fleksibilitet, for at undgå, at der ikke opsparesmidler udover en nødvendig reservekapital, som kan dække uforudsete udbetalingssituationer, både i denlovbaserede ordning og i de decentrale ordninger. Konkret foreslås det at fjerne kroneloftet på 142 kr. (ogsåkaldet kroneloftet) i barseludligningsloven for den lovbaserede udligningsordning. I stedet indskrives det ibarseludligningslovens § 3, stk. 2, at ministeren fastsætter refusionsloftet på bekendtgørelsesniveau, hvilketkan sikre en fleksibel udvikling af ordningen i takt med udviklingen i de kollektive overenskomster på detprivate arbejdsmarked. Beløbsfastsættelsen af refusionsloftet skal som hovedregel ske efter de sammeprincipper, som niveauet for barseldagpengene fastsættes efter.Ministeren bekendtgør allerede efter de gældende regler reguleringen af refusionsperiodens længde ogbidragets størrelse i den lovbaserede barseludligningsordning.4.2. De decentrale barseludligningsordninger

Tilsvarende fleksibilitet ønskes i de decentrale ordninger. Konkret foreslås det også her at fjerneden lovmæssige regulering af refusionsloftet i loven for de decentrale udligningsordninger. I stedetindskrives det i barseludligningslovens § 5, stk. 1, nr. 5, at ministeren fastsætter refusionsloftet påbekendtgørelsesniveau, hvilket kan sikre en fleksibel udvikling af ordningen i takt med udviklingeni de kollektive overenskomster på det private arbejdsmarked. Beløbsfastsættelsen af refusionsloftetsker efter de samme principper, som for den lovbaserede ordning.Der er behov for at justere lovens reguleringsmekanismer for at sikre, at reguleringen af denlovbaserede barseludligningsordning også får gennemslagskraft for godkendte, decentraleordninger. Det er i dag ikke muligt at hæve refusionen og refusionsperiodens længde i denlovbaserede ordning med virkning også for de decentrale ordninger.Der er yderligere behov for at ændre betingelserne for at få godkendt en decentralbarseludligningsordning.Det foreslås, at den lovmæssige styring afbidrageti de decentrale barseludligningsordningerfjernes.Forslaget skal gøre det muligt for de decentrale ordninger at fastsætte arbejdsgiverfinansieringenmere smidigt, når det samtidig sikres, at refusionen i de decentrale barseludligningsordninger ikke er på etlavere niveau end i den lovbaserede barseludligningsordning. På denne måde kan det sikres, at der ikkeopspares midler i de decentrale ordninger, hvilket ikke har været hensigten med barseludligning.

4.3. Tilslutning til samlet betalingLovforslaget betyder desuden, atrefusioneni en decentral ordning som minimum skal følgeniveauet i den lovbaserede ordning. Refusionen i de decentrale ordningermå derfor kun være højst 20kr. lavere end kroneloftet fastsat i henhold til § 3, stk. 2, om den lovbaserede barseludligningsordning.Hvisrefusionen er meget lavere i de decentrale ordninger end i den lovbaserede ordning, vilarbejdsgiverne i den decentrale ordning få en billigere ordning end arbejdsgiverne i den lovbaseredeordning, og udligningen vil derfor være begrænset.Med lovforslaget foreslås det at tilslutte den lovbaserede barseludligningsordning til ATP’sfællesopkrævning af arbejdsgiverbidrag – Samlet Betaling – for derved at opnå en forenkling i opkrævningenaf bidrag og samtidig opnå en administrativ gevinst for de berørte virksomheder. Tilslutningen til SamletBetaling får generelt følgende betydning for den lovbaserede barseludligningsordning:oTilslutningen til Samlet Betaling vil forudsætte en teknisk og administrativ tilpasning afordlyden i barseludligningsloven. Der vil i den sammenhæng skulle gennemføres ændringerpå bekendtgørelsesniveau i både bekendtgørelsen om barseludligning på det privatearbejdsmarked, BEK nr. 1024 af 28. oktober 2009 og bekendtgørelsen om fællesopkrævningaf visse arbejdsgiverbidrag, BEK nr. 1314 af 21. november 2007. Tilpasningen indebærerbl.a., at administrationen af den lovbaserede barseludligningsordning fremover kan følgesamme beregningsperioder, forfaldstider mv. som de øvrige ordninger administreret af ATPi Samlet Betaling.Som led i tilknytningen til Samlet Betaling foreslås det, at der skal gælde samme regler forvideregivelse af oplysninger til brug for beregningen, opkrævningen og den administrativebehandling af bidrag som led i fællesopkrævning. Barsel.dk skal derfor kunne videregiveoplysninger om arbejdsgiverne i den lovbaserede barseludligningsordning til ATP til brugfor administrationen af fællesopkrævningen.Med lovforslaget foreslås det, at der indføres en klageadgang til ATP’s Ankenævn overATP’s afgørelser vedrørende den lovbaserede barseludligning. Idet der for de øvrige

ordninger, der er omfattet af Samlet Betaling, er en klageadgang over afgørelser truffet afATP i forhold til administrationen af ordningerne, bør der også være en klageadgang overBarsel.dk’s afgørelser i forbindelse med administrationen af den lovbaseredebarseludligningsordning. Alle afgørelser angående den lovbaserede barseludligningsordningskal derfor fremover kunne indbringes for ATP’s Ankenævn.4.4. KonsekvensrettelserMed lovforslaget foreslås det, at bestemmelsen om revision af barseludligningsloven i § 13, stk. 3,ophæves, idet der med dette lovforslag gennemføres en revision.Endelig foreslås der gennemført en række mindre tekniske ændringer. Der foreslås bl.a. gennemført enrække konsekvensrettelser, primært som følge af, at loven og barselområdet er overgået til beskæftigel-sesministerens ressort i forbindelse med den omlægning, der skete, da det daværende Ministerium forFamilie- og Forbrugeranliggender blev nedlagt den 24. november 2007.5. Ligestillingsmæssige konsekvenserEn barseludligningsordning udligner hele eller dele af forskellen i direkte lønomkostninger vedkvindelige og mandlige ansatte, som går på barsel. Loven om barseludligning har derfor primært til formål atopnå ligestilling mellem kvindelige og mandlige lønmodtagere gennem udligning af arbejdsgiverneslønudgifter i forbindelse med løn under barsel.En mere fleksibel regulering af refusions størrelse efter udviklingen af lønniveauet og reglerne om lønunder barsel i de kollektive overenskomster ved bekendtgørelse kan være med til i endnu højere grad atmotivere arbejdsgiverne til at ansætte kvinder i den fødedygtige alder, idet de får lønudgiften til løn underbarsel refunderet. Dette kan medvirke til at sikre, at kvinder i den fødedygtige alder får bedre mulighed for atopnå og bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet. I den sammenhæng kan barseludligningsordningen spilleen væsentlig rolle for nedbrydning af det kønsopdelte arbejdsmarked.Det kønsopdelte arbejdsmarked er en af de væsentligste årsager til lønforskellene mellem kvinder ogmænd og en mere fleksibel regulering af refusions størrelse, kan derfor også indirekte være med til at sikreen mere ligelig fordeling af arbejdsgivernes udgift, når medarbejdere går på barsel, hvilket kan medvirke tilat mindske lønforskellen mellem kvinder og mænd.6. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeLovforslaget vil ikke medføre økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner ogkommuner, da barseludligningsordningen er en arbejdsgiverbetalt ordning på det private arbejdsmarked.7. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.Lovforslaget medfører udgifter på ca. 16 mio. kr. i investering til omlægning af Samlet Betaling.Investeringen er tilbagebetalt på 4,8 år via besparelser på de administrative omkostninger. Herefter er derbesparelser på ca. 3,4 mio. kr. pr. år.Lovforslaget skønnes at indebære en økonomisk og administrativ lettelse for de private arbejdsgivere,idet virksomhederne via Samlet Betaling fremover får én fælles opkrævning én gang i kvartalet, hvorbidraget til den lovbaserede barseludligningsordning vil indgå sammen med opkrævninger til AES, AER ogFIB. Ved at opkræve alle fire ordninger i en og samme proces vil det lette administrationen for de ca.100.000 arbejdsgivere, som betaler til den lovbaserede barseludligningsordning Barsel.dk i 2011, idetbogføring, kontrol og indbetaling fremover kun skal foretages én gang i kvartalet. Som systemet er indrettet idag, får arbejdsgiverne flere opkrævninger i kvartalet – én til Samlet Betaling og én til Barsel.dk – som skalbetales hver for sig.Den gældende lovs administrative konsekvenser for erhvervslivet blev testet i det daværende

Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel, som administreres af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens– nu Erhvervsstyrelsens – Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering i 2006. Undersøgelsen viste bl.a., at deløbende byrder for erhvervslivet forventedes at kunne udgøre op til 36,2 mio. kroner, hvilket dog kunnereduceres til ca. 16 mio. kr., efter indgåelse af en aftale om overførelse af kommunale data, med denvirkning, at der ikke skulle ske en særskilt refusionsanmodning. Dette er siden blevet en realitet.Lovforslaget må hertil forventes at give en mindre byrde for arbejdsgiverne i forbindelse med bogføring afden modtagne automatiske refusion.På den baggrund forventes det med et forsigtigt estimat, at overgangen til Samlet Betaling kan giveerhvervslivets arbejdsgivere en besparelse på mellem 10-15 mio. kr. i administrative byrder pr. år medvirkning fra 2013, hvor det med dette lovforslag foreslås, at den lovbaserede barseludligningsordning bliveren del af fællesopkrævningen.8. Administrative konsekvenser for borgerneLovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.9. Forslagets miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.10. Forholdet til EU-rettenForslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.11. HøringLovforslaget har været sendt til høring hos Advokatrådet, Akademikernes Centralorganisation (AC),Arbejdsgiverforeningen Konditorer, Bagere og Chokolademagere, ATP, ATP’s Ankenævn, BusinessDanmark, Centralorganisationernes Fællesudvalg, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), DanskJournalistforbund, Dansk Kvindesamfund, Dansk Revisorforening (FRR), Danske Arkitektvirksomheder,Danske Advokater, Danske Regioner, Den Danske Dommerforening, DS Håndværk og Industri,Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA), Foreningen af Aktive Kvinder, Danske Revisorer (FSR),Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Institut for Menneskerettigheder (IMR),Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO), Kommunernes Landsforening (KL),Kristelig Arbejdsgiverforening (KA), Kristelig Fagbevægelse (KRIFA), Kvinderådet, KVINFO,Landsorganisationen i Danmark (LO), Ledernes Hovedorganisation (LH), Liberale Erhvervs Råd,Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger (SALA), KOOP-Barsel (Den kooperativeArbejdsgiver- og Interesseorganisation i Danmark), Brugsforeningernes ArbejdsgiverforeningsBarseludligningsordning, GLS-A Barseludligning (Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere) ogBBABU, Coop Danmark Barseludligning (Brugsforeningsbevægelsens Arbejdsgiverorganisationsbarseludligningsordning).Følgende offentlige myndigheder er blevet hørt: Datatilsynet, Ligebehandlingsnævnet,Ligestillingsafdelingen, Moderniseringsstyrelsen, Center for Kvalitet i Erhvervsregulering i Erhvervs- ogVækstministeriet og Finansministeriet.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1Med forslaget indsættes der en henvisning til barsellovens regler, hvorefter det afgøres, om enlønmodtager har ret til barseldagpenge under fravær på grund af graviditet, barsel og adoption. Der er alenetale om en redaktionel ændring som følge af, at reglerne om ret til orlov og dagpenge ved barsel nu er samleti barselloven (lov nr. 566 af 9. juni 2006), som blev vedtaget efter barseludligningsloven, jf. de almindeligebemærkninger punkt 2. Forslaget er derfor alene af lovteknisk karakter.Til nr. 2Det foreslås, at ”Ministeren for familie- og forbrugeranliggender” ændres til ”Beskæftigelsesmini-steren”. Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af ressortomlægningen af barselområdet iforbindelse med, at Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender blev nedlagt den 24. november 2007.Til nr. 3Forslaget til et nyt § 3, stk. 1, indebærer, at lovens hidtidige beløbsangivelse for kroneloftet på 142 kr.pr. time og kravet om en årlig regulering ophæves. Refusionen skal fortsat udgøre forskellen mellembarseldagpenge og løn under barsel inden for et fast kroneloft, som fastsættes af beskæftigelsesministerenefter stk. 2, og som kan ændres, når der er behov herfor.Med forslaget kan der fremover ske en mere smidig og fleksibel administrativ fastsættelse afkroneloftet. Det er forudsat, at der kan være behov for at regulere kroneloftet, sådan at refusionen fraBarsel.dk også kan indeholde flere lønelementer. Feriegodtgørelse er fx siden 1. juli 2009 en del afrefusionen.Efter forslaget til ny § 3, stk. 2, fastsætter beskæftigelsesministeren kroneloftet, som nævnt i stk. 1efter indstilling fra bestyrelsen for ATP og efter forhandling med finansministeren. Forslaget viderefører,hvad der i lovens § 3, stk. 1, 2. pkt., er bestemt om ministerens bemyndigelse til at fastsætte kroneloftet i stk.

1. Fastsættelsen har til formål at sikre, at reguleringen sker i takt med udviklingen på arbejdsmarkedet ogefter dialog med arbejdsmarkedets parter, som er repræsenteret i ATP’s bestyrelse.Til nr. 4Der er tale om en konsekvensrettelse, jf. bemærkningerne til nr. 2.Til nr. 5I § 4, stk. 2, 1. pkt. foreslås det, at ændre ”regulerer” til ”fastsætter”. Der er alene tale om enkonsekvensrettelse, så sprogbrugen i lovteksten bliver ensartet i alle bemyndigelsesbestemmelserne.Til nr. 6Det foreslås i § 4, stk. 3, at det arbejdsgiverbetalte bidrag til barseludligningsordningen, Barsel.dk. kantilsluttes ATP’s eksisterende fællesopkrævning af arbejdsgiverbidrag – Samlet Betaling.Tilslutningen til Samlet Betaling vil forudsætte visse tekniske og administrative tilpasninger afadministrationen af barseludligningsordningen. Reguleringen af opkrævningen af bidrag sker påbekendtgørelsesniveau, og vil derfor betyde en tilpasning af barseludligningsbekendtgørelsen(bekendtgørelse nr. 1024 af 28. oktober 2009) samt en tilpasning af bekendtgørelsen om fællesopkrævning afvisse arbejdsgiverbidrag (Bekendtgørelse nr. 1314 af 21. november 2007).Overgangen til Samlet Betaling medfører ikke nogen ændring i måden, hvorpå bidraget til Barsel.dkberegnes,og bidragets størrelse på årsbasis ændres heller ikke med dette lovforslag. Overgangen til SamletBetaling vil betyde en ændring i den administrativeopkrævningaf bidraget til Barsel.dk.Tilpasningen på bekendtgørelsesniveau skal bl.a., gøre det muligt, at barseludligningsordningenfremover kan følge samme beregningsprincipper og -perioder, forfaldstider mv. som de øvrige omfattedeordninger af Samlet Betaling. Dette betyder i praksis, at beregningsperioden for den lovbaseredebarseludligningsordning skal ændres. Overgangen til Samlet Betaling vil på den baggrund kunne letteadministrationen for arbejdsgiverne, idet bogføring, kontrol og indbetaling kun skal foretages én gang ikvartalet sammen med de øvrige bidrag til Samlet Betaling. Konsekvenserne af overgangen til SamletBetaling vil i det følgende blive beskrevet.Grundlaget for beregning af bidrag til Samlet BetalingI dag beregnes bidragene til Samlet Betaling efter de samme regler for alle de involverede ordninger(AER, AES, FIB). For at kunne foretage beregningen af bidragene til Samlet Betaling, er der fastsat enberegningsperiode for hvert kvartal. Grundlaget for beregningen af bidragene til ordningerne i SamletBetaling er oplysninger, som indhentes i forbindelse med indbetalingerne af ATP-bidrag, jf. ATP-lovenskapitel 5 om bidrag (Bekendtgørelse af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension nr. 942 af 2. oktober2009), i en forudgående 3-måneders periode. Det er hensigten med indførelsen af den nye § 4, stk. 3, atSamlet Betaling også skal omfatte opkrævningen af bidrag til den lovbaserede barseludligningsordning,Barsel.dk.Beregningsperioden i Samlet Betaling og i Barsel.dkArbejdsgiverne betaler ATP-bidrag for eksempelvis det 1. kvartal i et år med en forfaldsdato den 1. maj– altså en måned efter udgangen af årets første kvartal. Beregningsperioden for bidragene til Barsel.dk, somsker på grundlag af ATP-bidragene, for 1. kvartal, er fra den 2. marts til den 1. juni. På denne måde kommerogså ATP-bidrag, der betales før forfaldsdatoen den 1. maj og efter forfaldsdatoen med i beregningen.Opkrævningen til de tre ordninger i Samlet Betaling – og Barsel.dk efter tilpasningen påbekendtgørelsesniveau – sker med forfaldsdato den 1. juli. Tiden fra den 1. juni til forfaldsdatoen den 1. julibruges af Barsel.dk til at foretage beregninger og til at udsende opkrævningerne til arbejdsgiverne.Tilsvarende vil blive gældende for 2., 3. og 4. kvartal i et givent år.

I Barsel.dk har man hidtil af historiske grunde arbejdet med, at opkrævningen af bidrag med forfaldsdatoden 1. juli vedrører 2. kvartal, altså kvartalet umiddelbart før selve opkrævningen. Når Barsel.dk bliver endel af Samlet Betaling vil arbejdsgiverne på selve opkrævningen få information om, at opkrævningen afbidraget til Barsel.dk med forfaldsdato den 1.juli vedrører 1. kvartal. På grund af denne forskel iberegningsperioden i Samlet Betaling og i Barsel.dk er der behov for en overgangsordning.Overgangen til Samlet BetalingSom udgangspunkt vil en overgang til Samlet Betaling betyde, at bidraget til Barsel.dk opkræves sidstegang den 1. april 2013 efter den nuværende opkrævningsmodel. På opkrævningen til arbejdsgiverne den 1.april 2013 vil det være anført, at bidraget vedrører 1. kvartal 2013, men er beregnet på baggrund af ATP-bidrag for 4. kvartal 2012.Efter omlægningen til Samlet Betaling sker den næste opkrævning den 1. juli 2013. Her vil det også påopkrævningen være anført, at bidraget er beregnet på baggrund af ATP-bidrag fra 1. kvartal 2013. Selvomder ingen ændringer sker i de bagvedliggende beregninger, og selvom arbejdsgiverne ikke vil komme til atbetale mere i bidrag alt i alt, vil det umiddelbart se ud som om, at der opkræves bidrag til Barsel.dk to gangefor samme kvartal – altså 1. kvartal 2013.Af tekniske og regnskabsmæssige grunde foreslås det, ved Barsel.dk’s overgang til Samlet Betaling atundlade opkrævningen af bidrag til Barsel.dk beregnet på baggrund af ATP-bidragene i 4. kvartal 2012. Detbetyder, at arbejdsgiverne ikke får en opkrævning den 1. april 2013 for bidrag til Barsel.dk. Førsteopkrævning i 2013 efter omlægningen til Samlet Betaling sker herefter først den 1. juli 2013 på baggrund afATP-bidrag fra 1. kvartal 2013.Det manglende provenu i Barsel.dk for 4. kvartal 2012 i størrelsesordenen 125 mio. kr. foreslås indhentetved at forhøje bidragene for de efterfølgende fire kvartaler i 2013, som opkræves via Samlet Betaling.Overgangen vil betyde, at det første bidrag, der opkræves i 2013 for Barsel.dk vil ske den 1. juli 2013, hvorden første indbetaling for 1. kvartal finder sted. Herefter vil opkrævningen ske med Samlet Betaling’s fastekvartalsvise opkrævningsterminer.Arbejdsgiverne skal ifølge ovennævnte forklaring om overgangsperioden til Samlet Betaling såledesikke betale bidrag i perioden fra den 1. januar til den 1. juli 2013. Alt i alt vil overgangen til Samlet Betalingmedføre en likviditetsfordel for de ca. 100.000 arbejdsgivere, der betaler til Barsel.dk, på ca. 4 mio. kr.Barsel.dk’s dispositionsfond er robust nok til at håndtere den manglende likviditet, der ved overgangen vilopstå i 1. halvår 2013.Der er meget få arbejdsgivere – i alt 170 i 4. kvartal 2011 – som selv beregner og indbetaler deres bidragtil Barsel.dk fordi de både har lønmodtagere, som er omfattet af den lovbaserede barseludligningsordning oglønmodtagere omfattet af en decentral eller offentlig ordning, jf. barseludligningsbekendtgørelsens §§ 8-11.Antallet af denne type arbejdsgivere, som betaler til både Barsel.dk og en anden barseludligningsordning, ernedadgående. Denne gruppe skal, hvis overgangsordningen gennemføres, ligesom de andre arbejdsgivere iBarsel.dk ikke betale bidrag vedrørende 4. kvartal 2012. Begge grupper af arbejdsgivere bliver hermedbehandlet ens.Forslaget til § 4, stk. 3, 2. punktum, om at restancer for bidrag kan indgå i en fælles opkrævningpræciserer, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan foretage en fordeling af restancer mellem de ordninger,der deltager i fællesopkrævningen.§ 4, stk. 4

Forslaget til § 4, stk. 4, indebærer, at der på bekendtgørelsesniveau kan ske en regulering afopkrævningen og betalingen af bidrag, der indgår i en fælles opkrævning, jf. § 4, stk. 3. Bemyndigelsen vilblive udmøntet ved en tilpasning af barseludligningsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1024 af 28. oktober200), samt en tilpasning af fællesopkrævningsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1314 af 21. november2007). Herudover er der alene tale om en redaktionel ændring af den eksisterende bemyndigelse i § 4, stk. 3,som med dette lovforslag bliver til § 4, stk. 4, hvorefter ministeren efter indstilling kan fastsætte regler omberegning af bidrag, bidragsstørrelse og opkrævningen heraf.§ 4, stk. 5Med forslaget til ny § 4, stk. 5, indsættes en hjemmel, som har den konsekvens, at oplysninger, der ernødvendige til brug for beregningen, opkrævningen og behandlingen af bidrag ved den fælles opkrævning,kan videregives fra Barsel.dk, som administrerer den lovbaserede barseludligningsordning, til ATP, somadministrerer fællesopkrævningen af arbejdsgiverbidrag i Samlet Betaling. Hjemlen til videregivelse afoplysninger er nødvendig for beregningen og opkrævningen af bidrag til den lovbaseredebarseludligningsordning. Den foreslåede bestemmelse er i overensstemmelse med, hvad der gælder for deøvrige ordninger, der indgår i Samlet Betaling, se fx § 26, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion, jf. §2, nr. 8, i lov nr. 1538 af 20. december 2006 om ændring af lov om arbejdsskadesikring og lov omArbejdsgivernes Elevrefusion.Videregivelsen er primært tænkt anvendt på oplysninger, der tilgår én af ordningerne om f.eks.arbejdsgiverens status (ophør, flytning, nyt telefonnummer, død, betalingsstandsning, konkurs osv.),oplysningerne om beløb, der kan anvendes til modregning i udbetalinger, eller meddelelser fra arbejdsgiverom særlige ønsker om fordelingen af en indbetaling, der ikke dækker alle ordninger fuldt ud.Det bemærkes, at der er arbejdsgivere, som selv beregner og indbetaler bidraget til Barsel.dk pågrundlag af det samlede antal timer i den enkelte lønperiode. Disse er arbejdsgivere, der også harlønmodtagere, der er omfattet af en decentral barseludligningsordning (delvist omfattet). Denne mindregruppe af arbejdsgivere, vilikkeblive berørt af den foreslåede fællesopkrævning af arbejdsgiverbidrag.Samlet Betaling vil alene omfatte de arbejdsgivere, der alene har ansatte omfattet af den lovbaseredebarseludligningsordning (fuldt omfattet). Arbejdsgivere der er delvist omfattet af Barsel.dk, vil forsat selvskulle beregne og indbetale kvartalsvise bidrag til Barsel.dk.Til nr. 7Lovens § 5, stk. 1, opstiller kravene til de decentrale barseludligningsordninger. Kravene i stk. 1, nr. 1-7,skal være opfyldt, for at en ordning kan blive godkendt af beskæftigelsesministeren, og for at en arbejdsgiverkan være undtaget fra den lovbaserede barseludligningsordning.Hidtil har ændring af bidrag, refusionsloft og refusionsperiode krævet lovændring. Det foreslås, atministeren får en bemyndigelse til at fastsætte satserne ved bekendtgørelse, således at satserne bliver fastsat iforhold til satserne i den lovbaserede barseludligningsordning, jf. dette lovforslags § 1, nr. 8.Det foreslås at ophæve lovens hidtidige krav i § 5, stk. 1, nr. 5. Efter denne bestemmelse skal udgifterne iordningen mindst svare til et bidrag på minimum 0,2 pct. af virksomhedernes lønsum pr. år eller minimum700 kr. pr. fuldtidsmedarbejder.De bagvedliggende hensyn var at sikre en reel udligning i arbejdsgivernes udgifter, hvor udgifterne iordningen (dvs. refusion, etablering, administration og kontrol) var så store, at de svarede til de anførteminimumsbidrag. Dette lovkrav sikrede dog ikke den forudsatte balance i udgifter og indtægter.Forslaget skal gøre det muligt for de decentrale ordninger at fastsætte arbejdsgiverfinansieringen meresmidigt, når det samtidig sikres, at refusionen i de decentrale barseludligningsordninger ikke er meget lavere

end i den lovbaserede barseludligningsordning. På denne måde kan det sikres, at der ikke opspares midler ide decentrale ordninger. Det er stadig forudsat, at der er tale om solidariske ordninger med samme bidrag pr.lønmodtager.Efter det hidtidige krav i lovens § 5, stk. 1, nr. 6, skal refusionen fra ordningen mindst udgøre forskellenmellem barseldagpenge og den overenskomstmæssigt aftalte løn under barsel op til en timeløn på mindst 140kr. Ændringen ved dette lovforslag vil indebære, at den hidtidige lovbestemte refusion inden for 140 kr.forlades.Det foreslås, at refusionsbeløbet skal fastsættes efter principperne for refusionsbeløbet i den lovbaseredebarseludligningsordning. Det foreslås således, at beskæftigelsesministeren fremover fastsætter refusionensstørrelse i den lovbaserede barseludligningsordning efter bemyndigelsen i barseludligningslovens § 3, stk. 2.Det vil sikre, at der sker en udligning af udgifterne også i de decentrale ordninger.Refusionen i de decentrale ordninger foreslås dog fastsat til højst 20 kr. lavere end i den lovbaseredebarseludligningsordning for at imødekomme lavtlønsområder, hvor løn under barselorlov kan havevanskeligt ved at nå refusionsminimum. Som en konsekvens af, at reguleringen af midlerne i de decentralebarseludligningsordninger alene sker ved refusionen, overlades det i højere grad til de decentrale ordningerselv at fastsætte arbejdsgiverfinansieringen.I de tilfælde, hvor løn under barsel pr. time udgør mere end 20 kr. under kroneloftet i den lovbaseredeordning, vil det herefter ikke være muligt at oprette eller opretholde en decentral barseludligningsordning.Efter det hidtidige krav i lovens § 5, stk. 1, nr. 7, skal refusionsperioden mindst have en længde, der optil mindst 26 uger følger den overenskomstmæssigt aftalte periode for løn under barsel.Det foreslås, at refusionsperioden i lighed med kroneloftet fastsættes ved bekendtgørelse. Styringen vedlov af refusionsperioden for den lovbaserede ordning foreslås ophævet. De decentrale ordninger bør følgeden lovbaserede barseludligningsordning.Det foreslås, at der fastsættes en minimumsperiode, der er 3 uger kortere end i den lovbaseredebarseludligningsordning for at sikre, at de decentrale barseludligningsordninger følger den lovbaseredebarseludligningsordning, så barselsvilkårene i de decentrale barseludligningsordninger ikke bliver ringere,end der er lagt op til i den lovbaserede ordning.Til nr. 8Det foreslås at indføre et nyt stykke 2 i barseludligningslovens § 5, som præciserer, atBeskæftigelsesministeren fastsætter kroneloftet for de decentrale barseludligningsordninger efterbarseludligningslovens § 5, stk. 1, nr. 5, som fremgår af dette lovforslags § 1, nr. 7. Formålet medbestemmelsen er, at ministeren skal fastsætte regler for det minimum, som de decentralebarseludligningsordninger skal følge. Minimummet for de decentrale ordninger skal følge reguleringen afkroneloftet og refusionsperiodens længde for den lovbaserede barseludligningsordning.Det følger tilsvarende af forslaget til et nyt stykke 2 i § 5, at beskæftigelsesministeren fastsætterrefusionsperiodens længde for de decentrale barseludligningsordninger, som omtales i § 5, stk. 1, nr. 7, somfremgår af dette lovforslags § 1, nr. 7.Som en konsekvens af de foreslåede ændringer bliver § 5, stk. 2-4 i den gældende barseludligningslov til stk.3-5.Til nr. 9Der er alene tale om en konsekvensrettelse af bestemmelsen, dels som følge af ressortomlægningen af

barselområdet, se bemærkningen til nr. 2, dels som følge af ændringerne i stk. 1, som er beskrevet ibemærkningerne til nr. 6.Til nr. 10Der er tale om en konsekvensrettelse, se bemærkningerne til nr. 2.Til nr. 11Forslaget er en konsekvensrettelse som følge af ændringerne i stk. 1, som er beskrevet ibemærkningerne til nr. 7.Til nr. 12Der er tale om konsekvensrettelser, som følge af, at ressortansvaret for barseludligning er flyttet fra dettidligere Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender til Beskæftigelsesministeriet, se bemærkningernetil nr. 2.Den gældende bestemmelse i lovens § 6, stk. 1, 2. pkt. om, at ministeren fastsætter regler om, at klagerover ATP’s afgørelser vedrørende driften af barseludligningsordningen ikke kan indbringes for andenadministrativ myndighed, foreslås ophævet. Beskæftigelsesministeren har ikke benyttet denne mulighed. Detkan tilføjes, at der i dette lovforslags nr. 14 i barseludligningslovens § 6 indføres klageadgang til ATP’sAnkenævn over ATP’s afgørelser efter barseludligningsloven.Til nr. 13Det foreslås at ophæve den gældende bestemmelse i lovens § 6, stk. 2, 2. pkt., som giver ministeren rettil at fastsætte regler om, at klage over ATP’s afgørelser vedrørende driften af barseludligningsordningenikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. Se bemærkningerne til nr. 13, hvor der indføresklageadgang til ATP’s Ankenævn over ATP’s afgørelser efter barseludligningsloven.Til nr. 14Der foreslås indført en klageadgang, således at ATP’s afgørelser på den lovbaserede barseludlignings-ordnings område fremover kan indbringes for ATP’s Ankenævn.Den manglende klageadgang blev i lovforslaget begrundet med, at ATP’s afgørelser primært villevedrøre beregninger af bidrag og refusion samt længden af refusionsperioden, og at disse størrelser villeblive beregnet på grundlag af oplysninger, som leveres af arbejdsgiver selv. Det blev derfor skønnet, at derikke var behov for en klageadgang.Ministeren har udmøntet muligheden for at afskære klageadgangen, jf. § 27, stk. 2, i barseludlignings-bekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1548 af 13. december 2007). Ønsker en arbejdsgiver i dag at få prøvetATP’s afgørelser om barseludligning, kan dette alene ske ved at indbringe sagen for domstolene. Lovenhjemler således ikke i dag mulighed for, at afgørelser kan indbringes for et ankenævn.Med denne lovændring, hvorefter arbejdsgiverbidraget til Barsel.dk kan tilsluttes ATP’s eksisterendefællesopkrævning, fremstår den manglende klageadgang mindre naturlig, eftersom der i dag gælder enklageadgang for de øvrige ordninger omfattet af Samlet betaling.Det foreslås derfor i § 6, stk. 3, at klager over ATP’s afgørelser efter denne lov eller regler fastsat ihenhold til loven inden for en frist på 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt, kan indbringes forATP’s Ankenævn, jf. § 28 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Klageadgangen vil herefter ikke kunomfatte afgørelser om beregning og opkrævning af arbejdsgiverbidraget, men alle ATP’s afgørelser påbarseludligningslovens område, herunder afgørelser om udbetaling af refusion og evt. tilbagebetaling af formeget udbetalt refusion.

Udbetaling af lønrefusion fra Barsel.dk forudsætter, at arbejdsgiveren har ret til at modtage dag-pengerefusion efter barsellovens bestemmelser om barseldagpenge under fravær på grund af graviditet,barsel og adoption. Det er kommunerne, der træffer afgørelse om, hvorvidt en arbejdsgiver er berettiget tildagpengerefusion og i hvilket omfang. ATP lægger disse afgørelser uprøvet til grund ved den løbendeberegning af refusion til arbejdsgiver. Kommunens afgørelse kan ikke påklages til ATP’s Ankenævn, menkan indbringes for beskæftigelsesankenævnet i den enkelte region med yderligere klagemulighed tilAnkestyrelsen, jf. barsellovens § 54.I forhold til ATP’s beregning og udbetaling af refusion kan der opstå sager fx om indtægtsopgørelsen,der ligger til grund for beregning af refusionen, fordelingen af refusionen mellem forældrenes arbejdsgivere,og om der i forhold til den enkeltes fødsel er udbetalt refusion i de 29 uger, barseludligningsloven giver rettil refusion i pr. fødsel.Hvad angår opkrævning af bidrag, vil ATP’s afgørelser vedrøre beregningen, opkrævningen og ind-betalingen, herunder opgørelsen af beregningsgrundlaget, anvendelse af beregningsparametre såsom ATP-satser og barseludligningssatsen, beregning af morarenter, henstand, eftergivelse og modregning mv. Selvom der sjældent i disse sager vil være uenighed om de faktiske omstændigheder, kan der opstå sager, hvoruenigheden beror på fortolkningen og anvendelsen af de regler, som regulerer barseludligningsordningen.De klageberettigede vil være de private arbejdsgivere, der efter loven indbetaler bidrag eller modtagerrefusion.Til nr. 15Der er tale om en konsekvensrettelse, se bemærkningerne til nr. 2.Til nr. 16Der er tale om en konsekvensrettelse som følger af ændringerne i dette lovforslags § 1, nr. 3 og 6.Til nr. 17Der er tale om en konsekvensrettelse, se bemærkningerne til nr. 2.Til nr. 18Der er tale om en konsekvensrettelse, se bemærkningerne til nr. 2.

Stk. 2.Ministeren for familie- og forbrugeranliggenderkan fastsætte regler om, at særlige lønmodtagergrupper,for hvem arbejdsgiveren er fritaget for at betale bidrag ihenhold til regler fastsat i medfør af § 4, stk. 1, kan udløserefusion til arbejdsgiveren.

§ 3.

Refusionen udgør forskellen mellem barseldagpengeog løn under barsel inden for et fast kroneloft på 142 kr.pr. time. Beløbet reguleres årligt af ministeren for familie-og forbrugeranliggender. Reguleringen sker efterindstilling fra bestyrelsen for ArbejdsmarkedetsTillægspension og efter forhandling medfinansministeren.Stk. 2.Ministeren fastsætter regler om længden af denperiode, hvor arbejdsgiveren er berettiget til at modtagerefusion. Perioden kan reguleres af ministeren efterindstilling fra bestyrelsen for ArbejdsmarkedetsTillægspension.Stk. 3.Ministeren fastsætter regler om, hvilke udgifterrefusionen skal dække.Stk. 4.Refusionen udbetales bagud. Udbetalingerne skerefter lov om offentlige betalinger m.v. eller regler, som erfastsat i medfør heraf.

§ 4.

Alle arbejdsgivere indbetaler et bidrag tilbarseludligningsordningen pr. ansat lønmodtager. Dogindbetaler arbejdsgiveren ikke bidrag for lønmodtagere,

som er tilsluttet en godkendt decentralbarseludligningsordning, jf. § 5. Ministeren for familie-og forbrugeranliggender kan fastsætte regler om, atarbejdsgivere fritages for at betale bidrag for særligelønmodtagergrupper.Stk. 2.Bidraget udgør et årligt kronebeløb pr.fuldtidsansat. Beløbet reguleres trinvis i forhold til dentid, lønmodtageren er ansat pr. uge. Ministeren forfamilie- og forbrugeranliggender regulerer efterindstilling fra bestyrelsen for ArbejdsmarkedetsTillægspension løbende bidraget, således at det modsvarerde faktiske omkostninger i ordningen. Ministerenfastsætter nærmere regler herom.Stk. 2.Bidraget udgør et årligt kronebeløb pr.fuldtidsansat. Beløbet reguleres trinvis i forhold til dentid, lønmodtageren er ansat pr. uge. Ministeren forfamilie- og forbrugeranliggender regulerer efterindstilling fra bestyrelsen for ArbejdsmarkedetsTillægspension løbende bidraget, således at det modsvarerde faktiske omkostninger i ordningen. Ministerenfastsætter nærmere regler herom.

6.§ 4, stk. 3,ophæves og i stedet indsættes:”Stk.3.Bidraget kan opkræves sammen med deøvrige bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægspensioni henhold til lov opkræver fra arbejdsgiverne.Opkrævning af bidrag i medfør af denne lov kanindgå i en fælles opkrævning fra ArbejdsmarkedetsTillægspension. Restancer for bidrag kan indgå i denfælles opkrævning.Stk. 4.Efter indstilling fra bestyrelsen forArbejdsmarkedets Tillægspension fastsætterministeren regler om beregning af bidrag,bidragsstørrelse og opkrævningen heraf, herunderregler om opkrævning og betaling af bidrag, derindgår i en fælles opkrævning, jf. stk. 3.Stk.5. Til brug for beregning, opkrævning ogbehandling af bidrag som led i en fællesopkrævning, jf. stk. 3, kan der i nødvendigt omfangvideregives oplysninger til ArbejdsmarkedetsTillægspension om arbejdsgiveren fra de ordninger,der er omfattet af den fælles opkrævning. Dennevideregivelse kan ske i elektronisk form.”7.I§ 5, stk. 1,ophæves nr. 5, og stk. 1, nr. 6, derherefter bliver nr. 5, affattes således:”5) refusionen fra ordningen skal udgøre forskellenmellem barseldagpenge og den overenskomstmæssigtaftalte løn under barsel eller mindst inden for et fastkroneloft, der som minimum kun må fastsættes 20 kr.lavere end kroneloftet, som fastsat i henhold til § 3,stk. 2, og”Stk. 1, nr. 7, bliver herefter stk. 1, nr. 6, som bliveraffattet således: ”6) Refusionsperioden i ordningen

8.I§ 5indsættes som nyt stykke 2:”Stk.2.Beskæftigelsesministeren fastsætterkroneloftet i stk. 1, nr. 5, og refusionsperiodenslængde i stk. 1, nr. 6, efter samme principper somfastsættelsen af kroneloftet og refusionsperiodenslængde for barseludligningsordningen efter dennelov.”Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.Stk. 2.Ministeren for familie- og forbrugeranliggendergodkender efter ansøgning den decentrale ordning.Ansøgningen skal indeholde oplysninger, somdokumenterer, at den decentrale barseludligningsordningopfylder de i stk. 1, nr. 1-7, opstillede krav. Ministerenkan fastsætte regler om, at ansøgningen skal indsendeselektronisk.Stk. 3.Der skal til Ministeriet for Familie- ogForbrugeranliggender indberettes ændringer vedrørendede decentrale barseludligningsordninger, som er godkendtefter stk. 1 og 2, såfremt oplysningerne har betydning forordningens godkendelse.Stk. 4.Ministeren kan i særlige tilfælde træffebestemmelse om, at en decentral barseludligningsordning,som efter godkendelsen ikke opfylder et eller flere afkravene i stk. 1, nr. 1-7, fortsat kan undtages fra loven.

§ 6.

Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kanhenlægge sine beføjelser efter loven til en myndighedunder ministeriet. Ministeren kan i den forbindelsefastsætte regler om, at klage over myndighedens afgørelseikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.Stk. 2.Ministeren henlægger sine beføjelser vedrørendedrift af barseludligningsordningen til ArbejdsmarkedetsTillægspension. Ministeren kan i den forbindelse fastsætteregler om, at klage over ArbejdsmarkedetsTillægspensions afgørelser vedrørende driften afbarseludligningsordningen ikke kan indbringes for andenadministrativ myndighed.

Tillægspensions afgørelser efter denne lov eller reglerfastsat i henhold til loven kan inden for en frist på 4uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt,indbringes for det i henhold til lov omArbejdsmarkedets Tillægspension § 28 nedsatteankenævn.”

§ 7.

Ministeren for familie- og forbrugeranliggenderfastsætter regler om, at arbejdsgivere, decentralebarseludligningsordninger, ArbejdsmarkedetsTillægspension, kommunerne, ArbejdsgivernesElevrefusion og andre offentlige registre m.v. efteranmodning fra ministeren eller den, ministeren harhenlagt beføjelser til i henhold til § 6, skal udlevere alleoplysninger, som er relevante for administration afbarseludligningsordningen.

§ 8.

Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspensiontræffer beslutninger om indstilling efter § 3, stk. 1 og 2,og § 4, stk. 3, ved simpelt flertal, idet dog såvel et flertalaf arbejdsgiverrepræsentanter som et flertal aflønmodtagerrepræsentanter skal stemme for beslutningen.

§ 3.

§ 4.

§ 5.

§ 6.

§ 7.

§ 8.

§ 9.

§ 14.