BEU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 87: Udkast til forslag til ændring af lov om ferie (Erstatningsferie for sygdom under ferien, samtidighedsferie for særlige grupper og indberetning til indkomstregisteret m.v.), fra beskæftigelsesministeren

§1I lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 762 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:1.I§ 1indsættes somstk. 3og4:»Stk. 3.En person, der har afgørende indflydelse på den virksomhed, som den pågældende arbej-der i, anses ikke for lønmodtager.Stk. 4.Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvornår en person har afgøren-de indflydelse på den virksomhed, som den pågældende arbejder i.«2.Efter § 2 indsættes:»§ 2 a.Hushjælp eller anden medhjælp i en privat husholdning, som gennemsnitligt højst arbejder8 timer om ugen, er kun omfattet af stk. 2-7, samt § 12, stk. 2 og 3, og § 13. § 47 gælder i øvrigt.Stk. 2.Optjeningsperioden er lig med ferieperioden (samtidighedsferie). Hushjælpen optjener 2,08dages betalt ferie for hver måneds ansættelse.Stk. 3.Ferien skal varsles med et rimeligt varsel. Der skal i videst muligt omfang tages hensyn tilhushjælpens ønske.Stk. 4.Holdes den optjente ferie ikke i kalenderåret, holdes den i et efterfølgende kalenderår. Denoptjente ferie skal dog afholdes senest 3 år efter udløbet af den måned, hvori den er optjent.Stk. 5.Hushjælpen får løn under ferie. Hvis hushjælpen ikke arbejder med et fast ugentligt timetal,beregnes lønnen på grundlag af hushjælpens sædvanlige løn i de sidste 4 uger før feriens begyndel-se.Stk. 6.Ved ansættelsesforholdets ophør udbetales tilgodehavende feriepenge direkte til hushjæl-pen, medmindre der er forløbet mere end 3 år efter udløbet af den måned, hvori de er optjent.Stk. 7.Ved overgangen til samtidighedsferie udbetaler arbejdsgiveren eller FerieKonto tilgodeha-vende feriepenge i ansættelsesforholdet direkte til hushjælpen.Stk. 8.Personer, som er omfattet af forskerskatteordningen efter kildeskattelovens § 48 E og § 48F, kan aftale med arbejdsgiveren kun at være omfattet af stk. 2-7, § 12, stk. 2 og 3, og § 13. § 47gælder i øvrigt. Beskæftigelsesministeren kan tillade, at anden højt kvalificeret udenlandsk arbejds-kraft omfattes af samme regler.«3.I§ 13indsættes efter stk. 2 som nye stykker:»Stk. 3.En lønmodtager, der bliver syg under ferien, har mod lægelig dokumentation ret til erstat-ningsferie efter 5 sygedage under ferie i ferieåret. En lønmodtager, der har optjent mindre end 25dages ferie, har ret til erstatningsferie i forhold til de optjente dage.

Stk. 4.Retten til erstatningsferie efter stk. 3 gælder først fra den dag, hvor lønmodtageren medde-ler sygdommen til arbejdsgiveren, medmindre helt særlige omstændigheder gør sig gældende.Stk. 5.Kan erstatningsferie efter stk. 2 og 3 ikke holdes i ferieåret på grund af sygdommen, holdesferien i det efterfølgende ferieår, jf. dog § 38.Stk. 6.Den lægelige dokumentation betales af lønmodtageren.«Stk. 3 bliver herefter til stk. 7.4.I§ 20, stk. 2,og§ 22ændres »§ 13, stk. 3« til: »§ 13, stk. 7«.5.Overskriftentil kapitel 5 affattes således:»Indberetning, indbetaling og udbetaling af feriegodtgørelse«6.Efter § 27 indsættes ikapitel 5:»§ 27 a.Oplysninger om feriegodtgørelse efter § 23, stk. 5 og 6, § 24 og § 25 indberettes til ind-komstregisteret, jf. dog § 30 a.«7.I§ 29indsættes efter stk. 1:»Stk. 2.Anmodning om udbetaling af feriegodtgørelse skal rettes til FerieKonto, jf. dog § 30 a.«8.I§ 30, stk. 2,ændres »500 kr.« til: »750 kr.«.9.I§ 30, stk. 3,ændres »1.000 kr.« til: »1.500 kr.«.10.Efter § 30 indsættes efter overskriften:»§ 30 a.Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at § 27 a og § 29, stk. 2,kan fraviges, hvis oplysninger om optjente feriedage, optjent feriegodtgørelse, tidspunktet for af-holdelsen af ferie samt udbetaling af feriegodtgørelse kan indhentes eller indberettes digitalt fra enferiekortordning, jf. § 31.«11.§ 32, stk. 2, 2. pkt.affattes således:»Af renteafkastet af FerieKonto i 2012, 2013, 2014 og 2015 tilfalder op til 100 mio. kr. statskas-sen.«12.§ 33, stk. 3affattes således:»Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om udbetaling af feriegodtgørelse i forbindelse med,at ferien holdes, jf. § 29, herunder om udbetaling fra en feriekortordning jf. § 31, samt om udbeta-ling, hvis optjening og afholdelse af ferie sker i timer, jf. § 10, stk. 1 og 20, stk. 1.«13.Tre steder i§ 34 a,ændres »1.500 kr.« til:» 2.250 kr. «.14.I§ 40, 1. pkt.indsættes efter »ferieår«: », jf. dog § 13, stk. 5«.15.§ 42, stk. 1,affattes således:»Afde forældede og uhævede feriepenge, jf. § 36, stk. 1 og 2, tilfalder 50 pct. statskassen og 50pct. Arbejdsmarkedets Feriefond. Såfremt der er givet tilladelse efter lovens § 36, stk. 3, til at an-vende uhævede feriepenge til andet formål, tilfalder de 50 pct. dette andet formål, i stedet for Ar-bejdsmarkedets Feriefond.«16.I§ 43, stk. 1,indsættes efter »Pensionsstyrelsen«: »og FerieKonto«.

17.I §43indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:»Stk. 6.Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at oplysninger vedrørende optjente fe-riedage, optjent feriegodtgørelse, tidspunktet for afholdelsen af ferie samt udbetaling af feriegodtgø-relse fra feriekortordningerne, jf. § 31, løbende skal indhentes af eller indberettes til FerieKonto, jf.§ 30 a.«18.I§ 43 cindsættes efter stk. 3 som nyt stykke:»Stk. 4.Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om arbejdsgivernes betaling for FerieKon-tos administration efter § 27 a, § 29, stk. 2, og § 43, stk. 6.«19.I§ 44, stk. 11,indsættes som2. pkt.:»Beskæftigelsesministeriets Feriekontor kan også delegere andre opgaver til FerieKonto.«§2Stk. 1.Loven træder i kraft den 1. maj 2012.Stk. 2.Beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af denne lovs § 1, nr. 6og 7.§3Stk. 1.Uanset § 14, stk. 2, nr. 4, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner,indgår de kommunale merudgifter for kommunerne som arbejdsgivere, der følger af § 1, nr. 3, ikkei fastsættelsen af statens årlige tilskud til kommunerne.Stk. 2.Uanset § 3, stk. 2, nr. 4, i lov om regionernes finansiering, indgår de regionale merudgifterfor regionerne som arbejdsgivere, der følger af § 1, nr. 3, ikke i fastsættelsen af statens årlige tilskudtil regionerne.

1. Indledning2. Lovforslagets indhold2.1. Erstatningsferie for sygdom opstået under ferien2.1.1. Gældende regler2.1.2. Forslagets indhold2.2. Indberetning af ferieoplysninger til indkomstregisteret2.2.1 Gældende regler2.2.2. Forslagets indhold2.3. Særlige regler for privat hushjælp og personer omfattet af forskerskatteordningen2.3.1. Gældende regler2.3.2. Lovforslagets indhold2.3.2.1. Hushjælp2.3.2.2. Personer omfattet af forskerskatteordningen2.4. Feriekontos renteafkast2.4.1. Gældende regler2.4.2. Lovforslagets indhold2.5. Satsundersøgelsen erstattes af en fast pct., som staten har krav på af de uhævedeferiepenge2.5.1. Gældende regler2.5.2. Lovforslagets indhold2.6. Bemyndigelse til at fastsætte regler om, hvornår en medarbejder med afgøren-de indflydelse på virksomheden anses for selvstændig2.6.1. Gældende regler2.6.2. Lovforslagets indhold2.7. Delegation af opgaver til FerieKonto2.7.1. Gældende regler2.7.2. Forslagets indhold2.8. Hjemmel til at FerieKonto kan indhente oplysninger til brug for administratio-nen af ferieloven2.8.1. Gældende regler2.8.2. Forslagets indhold3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige3.1. Erstatningsferie for sygdom opstået under ferien3.2. Indberetning af ferieoplysninger til indkomstregisteret3.3. Særlige regler for privat hushjælp og personer omfattet af forskerskatteordningen3.4. FerieKontos renteafkast3.5. Satsundersøgelsen erstattes af en fast pct., som staten har krav på af de uhævedeferiepenge3.6. Bemyndigelse til at fastsætte regler om, hvornår en medarbejder med afgørendeindflydelse på virksomheden anses for selvstændig3.7. Delegation af opgaver til FerieKonto

3.8. Hjemmel til at Feriekonto kan indhente oplysninger til brug for administratio-nen af ferieloven4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet4.1. Erstatningsferie for sygdom4.2. Indberetning af ferieoplysninger til indkomstregisteret4.3. Særlige regler for privat hushjælp og personer omfattet af forskerskatteordningen4.4. Feriekontos renteafkast4.5. Satsundersøgelsen erstattes af en fast pct., som staten har krav på af de uhævedeferiepenge4.6. Bemyndigelse til at fastsætte regler om, hvornår en medarbejder med afgørendeindflydelse på virksomheden anses for selvstændig4.7. Delegation af opgaver til FerieKonto4.8. Hjemmel til at FerieKonto kan indhente oplysninger til brug for administratio-nen af ferieloven5. Administrative konsekvenser for borgerne6. Miljømæssige konsekvenser7. Forholdet til EU-retten8. Høring9. Sammenfattende skema1. IndledningDet følger af arbejdstidsdirektivets art. 7, stk. 1 (direktiv 2003/88/EF), at alle arbejdstagere har ret til en år-lig betalt ferie af mindst fire ugers varighed i overensstemmelse med de kriterier for opnåelse og tildelingheraf, som er fastsat i national lovgivning og/eller praksis. I 2009 traf EU-Domstolen afgørelse i sagen C-277/08 (Pereda). Efter domstolens afgørelse er det i strid med art. 7, stk. 1, i arbejdstidsdirektivet, at en løn-modtager, der er sygemeldt under en fastsat ferie, ikke har ret til efter raskmelding at afholde sin årlige feriepå et andet tidspunkt end oprindeligt fastsat. De mulige konsekvenser af dommen har været behandlet afImplementeringsudvalget under Beskæftigelsesministeriet med deltagelse af arbejdsmarkedets parter.På baggrund heraf foreslås det, at ferieloven ændres, således at en lønmodtager, som bliver syg efter feri-ens begyndelse mod lægelig dokumentation som udgangspunkt har ret til erstatningsferie efter 5 sygedage.Med det formål at sikre alle lønmodtagere et samlet overblik over tilgodehavende feriegodtgørelse, for atsikre mod dobbeltforsørgelse samt for at skabe en større gennemsigtighed med den feriegodtgørelse, somarbejdsgiveren administrerer, foreslås det, at arbejdsgivere, som ikke indbetaler feriegodtgørelse til Ferie-Konto, skal indberette oplysninger om feriegodtgørelse til indkomstregisteret. Forslaget betyder, at–alle lønmodtagere, der optjener feriegodtgørelse, får et moderne samlet overblik over optjente feriedageog feriegodtgørelse samt en let adgang til at bestille feriegodtgørelse,– der ved udbetaling af feriegodtgørelse indføres en samlet og ensartet sikring mod dobbeltforsørgelse, og– der bliver større gennemsigtighed i relation til størrelsen af uhævede feriepenge, der skal afregnes tilferiefondene.Det foreslås som en væsentlig forenkling generelt at undtage hushjælp, der kun arbejder i begrænset om-fang i en privat husstand, fra ferieloven. Derved bortfalder husstandens pligt til at indberette og indbetalehushjælpens feriepenge til FerieKonto. Det foreslås i stedet, at privat hushjælp får ret til samtidighedsferie,som det kendes i lov om visse ansættelsesforhold i landbruget.For i højere grad at tiltrække højt kvalificeret arbejdskraft til Danmark foreslås det, at personer omfattet afforskerskatteordningen får mulighed for at aftale tilsvarende regler.Herudover indeholder lovforslaget forslag til forenklinger og tilpasninger til det aktuelle arbejdsmarked.

2. Lovforslagets indhold2.1. Erstatningsferie for sygdom opstået under ferien2.1.1. Gældende reglerHvis en lønmodtager er syg, når ferien begynder, har lønmodtageren ikke pligt til at begynde ferien. Hvislønmodtageren vælger ikke at påbegynde ferien, vil lønmodtageren have ret til en erstatningsferie for de mi-stede feriedage på et senere tidspunkt, dvs. at ferien i sin helhed bortfalder i den pågældende periode. Nårlønmodtageren bliver rask, skal lønmodtageren møde på arbejde igen, medmindre lønmodtageren vælger atholde resten af ferien inden for den fastlagte ferieperiode.En lønmodtager, der bliver syg efter at have påbegyndt sin ferie, har derimod ikke ret til erstatningsferiefor de feriedage, hvor lønmodtageren er syg. Ferien anses således for holdt på trods af sygdom.2.1.2. Forslagets indholdPå baggrund af EU-domstolens praksis, jf. indledningen, foreslås det, at en lønmodtager, som bliver syg ef-ter feriens begyndelse, får ret til erstatningsferie.En lønmodtager har ret til 4 ugers betalt ferie efter arbejdstidsdirektivet. En lønmodtager optjener efter fe-rieloven ret til 5 ugers betalt ferie ved arbejde i hele optjeningsåret. For at inddæmme de økonomiske konse-kvenser af forslaget for arbejdsgiverne foreslås det derfor, at der ikke er ret til erstatningsferie for de 5 førstesygedage under ferien. Hvis lønmodtageren har optjent et mindre antal feriedage end 25, har lønmodtagerenret til et mindre antal dage med betalt ferie. Det betyder, at retten til erstatningsferie indtræder forholdsmæs-sigt tidligere.Det er en betingelse for at få erstatningsferie, at lønmodtageren meddeler sygdommen til arbejdsgiveren ioverensstemmelse med de regler, som gælder i ansættelsesforholdet. Påberåbelsen af sygdom som en ferie-hindring har derfor først virkning fra den dag, meddelelsen er givet til arbejdsgiveren i overensstemmelsemed de regler, der gælder om sygemelding i lov eller praksis.Lønmodtageren skal dokumentere sygdommen overfor arbejdsgiver. Den lægelige dokumentation betalesaf lønmodtageren.Såfremt erstatningsferien på grund af sygdom, uanset om sygdommen er opstået før eller under ferien, ikkekan holdes i indeværende ferieår, kan ferien holdes i det efterfølgende ferieår.2.2. Indberetning af ferieoplysninger til indkomstregisteret2.2.1. Gældende reglerMånedslønnede lønmodtagere får ferie med løn, der udbetales, når ferien holdes. Alle andre optjener lø-bende feriegodtgørelse med 12,5 pct.. af lønnen i optjeningsåret, der udbetales, når lønmodtageren anmoderom ferie i ferieåret. Ved fratræden skal arbejdsgiveren beregne feriegodtgørelse for indeværende og tidligereoptjeningsår. Det gælder også for månedslønnede lønmodtagere med ret til løn under ferie.Det er lovens hovedregel, at arbejdsgiverne løbende indbetaler feriegodtgørelsen til FerieKonto, der opbe-varer feriegodtgørelsen, indtil ferie holdes i ferieåret. Manglende indbetaling og indberetning til FerieKontokan straffes med bøde.Udbetaling fra FerieKonto foregår via digitale selvbetjeningsløsninger uden fysiske feriekort, hvor løn-modtageren anmoder om feriepengene ved brug af FerieKontos webservice og NemID. For lønmodtagere,der har feriegodtgørelse i FerieKonto, betyder FerieKontos digitalisering et komplet opdateret overblik overden enkelte lønmodtagers feriesaldo i FerieKonto samt en hurtigere og papirløs adgang til udbetaling af fe-riegodtgørelse.Beskæftigelsesministeren har i ferieloven hjemmel til, efter forhandling med skatteministeren, at fastsætteregler om indberetning af oplysninger om ferie til indkomstregisteret og til at fastsætte regler om indhentelseog opbevaring af oplysninger om ferie, herunder om terminaladgang til indkomstregisteret.

På baggrund heraf er der fastsat regler om, at arbejdsgivere, der indberetter til FerieKonto, fra optjenings-året 2012 skal indberette optjente feriedage og feriegodtgørelse til indkomstregisteret. Manglende indberet-ning til indkomstregisteret kan om fornødent fremtvinges ved pålæg af tvangsbøde. Manglende rettidig ind-beretning kan straffes med bøde.Via oplysningerne om ferie i indkomstregisteret, skal FerieKonto opkræve den indberettede feriegodtgørel-se hos arbejdsgiverne. FerieKonto har derfor pr. 1. januar 2012 terminaladgang til indkomstregisteret.FerieKonto kan efter ferieloven elektronisk videregive oplysninger vedrørende ferie til anerkendte arbejds-løshedskasser og kommunale og statslige myndigheder. Arbejdsløshedskasser og kommuner kan herefter vedelektronisk samkøring med FerieKontos data sikre mod dobbeltforsørgelse, således at offentlige ydelser ikkeudbetales for samme periode, som der udbetales feriegodtgørelse for. Dette erstatter det tidligere attestations-system, hvor arbejdsløshedskasser og kommuner skulle attestere feriekontobeviser som sikring mod, at derikke blev udbetalt offentlige ydelser samtidig med udbetaling af feriepenge.Undtaget fra indbetaling til FerieKonto er arbejdsgivere, der er omfattet af en kollektiv ferieoverenskomstmed en privat feriekortordning, og hvor der er stillet garanti for, at feriegodtgørelsen er til stede, når lønmod-tageren holder sin ferie. I disse tilfælde har arbejdsgiverne som udgangspunkt udstedt fysiske feriekort tillønmodtagerne, og feriegodtgørelsen forbliver i virksomheden, indtil ferien holdes. På nogle områder er deretableret ordninger, hvor feriekortet håndteres digitalt via e-Boks, eller hvor oplysningerne fx fremgår aflønsedlen.For at sikre mod dobbeltforsørgelse er det nødvendigt, at arbejdsløshedskasserne og kommunerne kan førekontrol med, at der ikke sker udbetaling af feriegodtgørelse samtidig med udbetaling af offentlige ydelser.Da der ikke findes ét samlet sted, hvor arbejdsløshedskasserne og kommunerne kan indhente oplysninger omudbetaling af feriegodtgørelse fra de private feriekortordninger, skal en person med et feriekort fra en ferie-kortordning have feriekortet attesteret af en arbejdsløshedskasse eller en kommune, hvis personen modtageroffentlige ydelser på ferietidspunktet.Har lønmodtageren ikke holdt ferien i ferieåret, og kan lønmodtageren i øvrigt ikke få udbetalt feriepenge-ne, tilfalder de uhævede feriepenge feriefondene og statskassen.2.2.2. Forslagets indholdFor den enkelte lønmodtager medfører de private feriekortordninger, at det kan være svært at have et over-blik over optjente og tilgodehavende feriepenge. Det gælder for eksempel ved jobskifte i løbet af et år hosarbejdsgivere med eller uden feriekortordninger. Feriekortordningerne kan desuden ikke give samme sikringmod dobbeltforsørgelse, som Feriekonto kan give. Endelig er der ikke samme gennemsigtighed med afreg-ningen af de uhævede feriepenge til fondene og statskassen efter ferieårets udløb.Med det formål at kunne give alle lønmodtagere et ensartet samlet overblik over optjent feriegodtgørelse,og for at sikre, at arbejdsløshedskasserne og kommunerne kan hente oplysninger om ferie fra de private fe-riekortordninger ét samlet sted (FerieKonto), foreslås det, at alle arbejdsgivere skal indberette feriegodtgørel-se til indkomstregisteret, og at alle lønmodtagere skal anmode FerieKonto om udbetaling af feriegodtgørelse.Hvis tilsvarende oplysninger om feriegodtgørelse kan indhentes eller indberettes digitalt fra en feriekort-ordning, kan beskæftigelsesministeren dog undtage en feriekortordning fra kravene om, at feriegodtgørelseskal indberettes til indkomstregisteret, og at anmodning om udbetaling skal ske til FerieKonto. De nærmereregler herom, herunder den digitale udveksling mellem feriekortordningen og FerieKonto om et samlet opda-teret overblik til lønmodtageren, vil blive fastsat af beskæftigelsesministeren.Derudover foreslås, at beskæftigelsesministeren fastsætter de nærmere regler om udbetaling af feriegodtgø-relse for de arbejdsgivere, der er omfattet af private feriekortordninger, herunder regler om udbetaling, nårferien er optjent i timer. Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at anmodning om udbetaling skalsendes elektronisk fra FerieKonto til arbejdsgiveren, medmindre feriekortordningen er undtaget herfra. Ar-bejdsgivernes fordel ved feriekortordningen ændres således ikke, da feriegodtgørelsen fortsat bliver i virk-somheden, til ferien skal holdes. Tværtimod vil også arbejdsgiverne kunne opnå en administrativ og økono-misk lettelse, da ferien skal indberettes i samme system som alle andre oplysninger om løn, og da udstedelseaf feriekort og restferiekort vil blive overflødigt. Dette vil medføre en forenklet og billigere ferieadministra-

tion, fordi fysiske feriekort herefter forventes at blive udfaset, som det er tilfældet i FerieKonto. Det foreslås,at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om arbejdsgivernes eller en feriekortordnings betaling forbrugen af FerieKontos system, dvs. FerieKontos administration i forbindelse med bl.a. indhentning af oplys-ninger og behandling af udbetalingsanmodninger.Med forslaget vil alle lønmodtagere, der har optjent feriegodtgørelse få et komplet og opdateret overblikover tilgodehavende feriegodtgørelse og feriedage via FerieKonto. Dette kan betyde, at lønmodtagerne i hø-jere grad får afholdt deres optjente ferie.Forslaget betyder samtidig, at de gældende attestationsregler af fysiske feriekort ophæves, da FerieKontoherefter elektronisk kan videregive alle arbejdsgiveres indberettede oplysninger om optjent og afholdt feriemed feriegodtgørelse til arbejdsløshedskasser og kommuner. Dermed vil de fysiske feriekort og attestationenaf disse ikke længere være nødvendige for sikringen mod dobbeltforsørgelse. Forslaget bidrager således tilen øget automatisering af sagsbehandlingen ved udbetaling af feriegodtgørelse med mulighed for genbrug afrelevante data, og dermed en øget samfundsmæssig effektivitet, hvilket er i overensstemmelse med den fæl-lesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015.Endelig vil forslaget betyde en større gennemsigtighed i forhold til arbejdsgivernes afregning af uhævedeferiepenge til feriefondene, fordi der nu vil ske en ensartet opgørelse af optjening og afholdelse af ferie. Det-te betyder, at der formentlig i endnu højere grad vil blive afregnet uhævede feriepenge til feriefondene ogstatskassen.Samlet set vil forslaget betyde væsentlige administrative lettelser for lønmodtagere, arbejdsgivere, arbejds-løshedskasser og kommuner. For at opnå denne effektivitetsgevinst er det en forudsætning, at alle arbejdsgi-vere indberetter og indbetaler feriegodtgørelse i overensstemmelse med ferielovens regler. I forlængelse afforslaget er det derfor hensigten at indstille til Rigsadvokaten, at bødeniveauet af præventive årsager hæves.Der henvises til de specielle bemærkninger til nr. 6.Forslaget omfatter ikke lønmodtagere, som får ferie med løn. Forslaget skal kun gælde lønmodtagere, derfår feriegodtgørelse, herunder lønmodtagere der i forbindelse med fratræden får afregnet feriegodtgørelse istedet for får løn under ferie. Dette skyldes, at der ikke sker indberetning og indbetaling af feriedage forlønmodtagere, som får ferie med løn. Disse lønmodtagere får ikke en særskilt feriebetaling, men opretholderden almindelige løn under ferien.2.3. Særlige regler for privat hushjælp og personer omfattet af forskerskatteordningen2.3.1. Gældende reglerPrivat hushjælp er lønmodtagere i ferielovens forstand og er derfor omfattet af ferieloven i sin helhed. Enhusstand, der ansætter privat hushjælp, er arbejdsgivere. Efter gældende regler optjener en privat hushjælp,som alle andre lønmodtagere, ret til betalt ferie i et optjeningsår, som er lig med kalenderåret. Den optjenteferie afholdes i ferieåret, som løber fra den 1. maj i det efterfølgende kalenderår til den 30. april året efter.Husstanden indberetter og indbetaler kvartalsvis feriegodtgørelsen til FerieKonto, medmindre hushjælpenfår løn under ferie. En lønmodtager har ret til løn under ferie, hvis lønmodtageren har ret til fuld løn undersygdom og ret til løn på søgnehelligdage. Når lønmodtageren fratræder, skal der beregnes feriegodtgørelse,som skal indberettes og indbetales til FerieKonto. Indberetnings- og indbetalingspligten til FerieKonto kanopleves meget besværlig, fordi det skal ske manuelt, da private husstande ikke er registrerede som arbejdsgi-vere.Personer omfattet af forskerskatteordningen, som arbejder i Danmark, er også omfattet af samme regler.2.3.2. Lovforslagets indhold2.3.2.1. HushjælpFor at lette ferieadministrationen for en privat husstand, som har ansat en privat hushjælp i mindre omfang,foreslås det, at en hushjælp, som arbejder 8 timer eller mindre om ugen i gennemsnit, omfattes af et forenkletregelsæt, således at

husstanden ikke længere kvartalsvis skal indberette og indbetale optjent ferie til FerieKonto,hushjælpen får ret til samtidighedsferie,hushjælpen får ferie med løn, oghushjælpen får feriepengene udbetalt ved ansættelsens ophør.Det foreslås, at hushjælpen får ret til samtidighedsferie. Samtidighedsferie vil sige, at ferien kan afholdes itakt med, at den optjenes. Det er en ændring i forhold til lovens almindelige ordning med forskudt ferie,hvorefter ferie optjenes i et kalenderår og holdes i det efterfølgende ferieår. Princippet om samtidighedsferieer kendt fra lov om visse ansættelsesforhold i landbruget.Når hushjælpen fratræder, udbetales feriepenge for de ikke afholdte feriedage direkte til lønmodtageren.Det fraviger ferielovens princip om, at optjent ferie i et ansættelsesforhold skal gemmes til senere afholdelse.Hvis hushjælpen arbejder mere end gennemsnitligt 8 timer om ugen, er hushjælpen fortsat omfattet af fe-rielovens almindelige regler, da ansættelsen herved får karakter af ordinær beskæftigelse.2.3.2.2. Personer omfattet af forskerskatteordningenFormålet med den særlige forskerskatteordning er at styrke dansk erhvervslivs og danske forskningsinstitu-tioners mulighed for at tiltrække og fastholde forsknings- og udviklingsmedarbejdere fra udlandet. Sigtet erat styrke Danmarks internationale konkurrenceevne. Ferieloven anses i den forbindelse for at udgøre en bar-riere for at tiltrække højt kvalificeret arbejdskraft til. Universiteter og virksomheder finder generelt den dan-ske ferielov uegnet for forskere, der arbejder i Danmark i en begrænset periode under forskerskatteordnin-gen. Det skyldes navnlig, at den danske ferielov har en stor forskydning mellem optjening og afholdelse afferien i modsætning til ferielovene i mange andre EU-lande, der har samtidighedsferie. Der kan derfor gålang tid, før personer omfattet af forskersskatteordningen kan begynde at holde sin optjente, betalte ferie, ogen del når ikke at holde ferien, inden de vender tilbage til hjemlandet.For at styrke dansk erhvervsliv og forskning foreslås det derfor, at der også for denne begrænsede person-kreds åbnes mulighed for samtidighedsferie efter de samme regler, som foreslås indført for privat hushjælp.Det foreslås dog efter ønske fra universiteterne, at det er en betingelse, at det hviler på en aftale mellem ar-bejdsgiveren og den pågældende lønmodtager. Forslaget betyder, at personer, der er omfattet af forskerskat-teordningen efter kildeskatteloven kan aftale med arbejdsgiveren, at arbejdsforholdet i relation til ferie skalbaseres på samtidighedsferie, således at ferieloven ikke opleves som en barriere for at tiltrække højt kvalifi-ceret arbejdskraft til Danmark. Hvis disse lønmodtagere bliver i Danmark uden at fortsætte under forsker-skatteordningen, vil de blive omfattet af ferielovens almindelige regler.Det foreslås desuden, at beskæftigelsesministeren kan tillade, at anden udenlandsk højt kvalificeret ar-bejdskraft omfattes af samme regler. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 2.2.4. FerieKontos renteafkast2.4.1. Gældende reglerRenteafkastet af de indbetalte beløb til FerieKonto dækker efter de gældende regler udgifterne til admini-strationen af FerieKonto.Af FerieKontos renteafkast tilfalder op til 200 mio. kr. statskassen årligt fra 2008 til 2011. Det resterenderenteafkast tilfalder Arbejdsmarkedets Feriefond.Bestemmelsen har udtømt sin virkning den 31. december 2011, jf. § 32, stk. 2 i lovbekendtgørelse nr. 762af 27. juni 2011.2.4.2. Lovforslagets indholdFor fortsat at sikre statens andel af FerieKontos renteafkast foreslås det, at op til 100 mio. kr. af renteafka-stet i 2012, 2013, 2014 og 2015, tilfalder statskassen, efter at udgifterne til administrationen af FerieKonto erbetalt. Beløbet er nedsat på grund af det lave renteniveau.

Udtrykket ”renteafkastet af FerieKonto i 2012, 2013, 2014 og 2015” skal forstås således, at det omfatterrenter, der årligt påløber fra og med den 1. januar 2012. Desuden omfattes evt. morarenter, der indbetales iperioden fra 1. januar 2012.Bestemmelsen vil have udtømt sin virkning den 31. december 2015.2.5. Satsundersøgelsen erstattes af en fast pct., som staten har krav på af de uhævede feriepenge2.5.1. Gældende reglerForældede og uhævede feriepenge tilfalder statskassen og Arbejdsmarkedets Feriefond eller andre privateferiefonde.Årsagen til, at statskassen får del i de uhævede og forældede feriepenge, er, at en stor del af disse pengestammer fra, at lønmodtagerne har fået udbetalt offentlige ydelser i stedet for at få udbetalt feriepenge.Efter gældende regler fastsætter beskæftigelsesministeren hvert tredje år, hvor stor en andel af de uhævedeog forældede feriepenge, der tilfalder statskassen. Resten tilfalder feriefondene.Fastsættelsen sker på baggrund af en satsundersøgelse, som viser hvor stor en del af de uhævede feriepen-ge, der kan henføres til personer, som i stedet for at hæve deres feriepenge har fået arbejdsløshedsdagpenge,kontanthjælp m.v.2.5.2. Lovforslagets indholdDet foreslås, at statens andel af de uhævede feriepenge fastsættes til en fast pct.sats, svarende til 50 pct..Gennemsnittet af satserne siden 1995, hvor undersøgelserne begyndte, er 48 pct.. Dette er for nemhedsskyld oprundet til 50 pct.. Samlet er det forventningen, at feriepengene set over en længere periode vil værede samme. Samtidig vil fondene på sigt have et bedre økonomisk planlægningsgrundlag med en fast pct.sats.2.6. Bemyndigelse til at fastsætte regler om, hvornår en medarbejder med afgørende indflydelse påvirksomheden anses for selvstændig2.6.1. Gældende reglerFerieloven omfatter kun lønmodtagere. Ved en lønmodtager forstås i ferieloven en person, der modtagervederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold. Definitionen bygger på den retspraksis og administrativepraksis, der har udviklet sig omkring afgrænsningen af lønmodtagerbegrebet i ferieloven.Selvstændige er ikke omfattet af ferieloven. Vurderingen af, om en person er lønmodtager eller selvstæn-dig, er en skønsmæssig vurdering, som foretages af Beskæftigelsesministeriets Feriekontor.Ifølge praksis medfører et medejerskab på 50 pct.. eller mere af kapitalen i den virksomhed, som pågæl-dende arbejder i, at den pågældende ikke anses for lønmodtager i relation til ferieloven. Ved medejerskab påunder 50 pct.. indgår tillige i vurderingen oplysninger om den pågældendes beføjelser i virksomheden ogoplysninger om den pågældendes ansættelsesmæssige vilkår i øvrigt. Hvis det vurderes, at den pågældendehar en afgørende indflydelse på virksomheden, vil pågældende blive anset for selvstændig, og vil ikke væreomfattet af ferieloven med ret til feriegodtgørelse eller ferie med løn og ferietillæg. Et medejerskab på om-kring 10 - 15 pct.. vil som udgangspunkt ikke føre til, at den pågældende i kraft af medejerskabet alene, ikkekan anses for lønmodtager.2.6.2. Lovforslagets indholdFor at skabe gennemsigtighed og dermed større retssikkerhed for borgerne samt en bedre udnyttelse af detoffentliges ressourcer, foreslås det, at der i loven skabes en klar hjemmel, der fastslår, at en person, der harafgørende indflydelse på den virksomhed, pågældende er ansat i, ikke er omfattet af ferielovens lønmodta-gerbegreb.

Det foreslås samtidig, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om, hvornåren person ikke anses for lønmodtager i ferielovens forstand, fordi den pågældende har en afgørende indfly-delse på den virksomhed, pågældende er ansat i. Forslaget har til formål at skabe en mere ensartet praksis, jf.de specielle bemærkninger til nr. 1.Anden praksis omkring lønmodtagerbegrebet vil ikke blive ændret, og forslaget vurderes ikke at have af-smittende virkning på anden ansættelsesretlig lovgivning.2.7. Delegation af opgaver til FerieKonto2.7.1. Gældende reglerBeskæftigelsesministeriets Feriekontor varetager administrationen af FerieKonto med teknisk administrativbistand fra Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP). FerieKonto er en administrativ enhed i ATP. FerieKon-to administrerer årligt ind - og udbetaling af feriegodtgørelse på ca. 8 mia. kr. indbetalt af ca. 100.000 ar-bejdsgivere for ca. 900.000 lønmodtagere. FerieKonto er en myndighed inden for den offentlige forvaltning.Beskæftigelsesministeriets Feriekontor er overordnet ansvarlig for administrationen af FerieKonto.FerieKonto varetager opgaver vedrørende indbetaling af feriegodtgørelse fra arbejdsgivere, herunder op-krævning af feriegodtgørelse, indbetalingskontrol og rykkere for manglende indbetaling, beregning og op-krævning af renter ved for sen indbetaling af feriegodtgørelse. FerieKonto varetager samtidig opgaver vedrø-rende udbetaling af feriegodtgørelse til lønmodtagere, herunder udsendelse af feriebreve, udbetaling af ferie-godtgørelse i forbindelse med afholdelse af ferie og udbetaling af feriegodtgørelse efter ferieårets udløb efteransøgning.Der er hjemmel til at delegere afgørelseskompetence fra Beskæftigelsesministeriets Feriekontor til Ferie-Konto. Der er fx senest delegeret afgørelseskompetence i sager om manglende indbetaling og indberetning tilFerieKonto og opkrævning af renter ved for sen indbetaling og indberetning.2.7.2. Forslagets indholdFor at sikre fortsat forenklet administration i opgaveløsningen, og for at undgå dobbeltarbejde ved, at Fe-rieKonto først behandler en sag, og herefter sender sagen til Beskæftigelsesministeriets Feriekontor til viderebehandling, foreslås det, at muligheden for at delegere afgørelseskompetence også kan omfatte andre af Be-skæftigelsesministeriets Feriekontors opgaver på ferieområdet. Det kan fx være tilsyn med andre fonde endArbejdsmarkedets Feriefond, administration af den dansk-tyske ferieaftale og lignende sagsbehandling.Administrationen af FerieKonto varetages fortsat af Beskæftigelsesministeriets Feriekontor med tekniskadministrativ bistand fra AT og dækkes af renterne.Der er ikke forvaltningsretlige eller retssikkerhedsmæssige betænkeligheder ved en delegering af andre op-gaver. Beskæftigelsesministeriet vil fortsat være overordnet ansvarlig, og ATP besidder den nødvendigejuridiske ekspertise og erfaring til behandlingen af sagerne i FerieKonto. Samtidig er FerieKonto også omfat-tet af forvaltningsloven, offentlighedsloven, persondataloven og ombudsmandens kompetence.2.8. Hjemmel til at FerieKonto kan indhente oplysninger til brug for administrationen af ferieloven2.8.1. Gældende reglerBeskæftigelsesministeren kan indhente oplysninger i et nærmere angivet omfang til brug for administratio-nen af ferieloven fra lønmodtagere, arbejdsgivere og disses organisationer, andre offentlige myndigheder,arbejdsløshedskasser, Lønmodtagerens Garantifond, ATP, Arbejdsmarkedets Feriefond og private feriefon-de.Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om indhentning og opbevaring af disse oplysninger. Beskæfti-gelsesministeren har i den forbindelse fastsat regler i bekendtgørelsesform om, at FerieKonto har adgang tilat indhente samme oplysninger som beskæftigelsesministeren.

2.8.2. Forslagets indholdFor at skabe klar hjemmel foreslås det indsat i loven, at FerieKonto kan indhente samme oplysninger tiladministrationen af ferieloven som beskæftigelsesministeren.3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige3.1. Erstatningsferie for sygdom opstået under ferienEfter de gældende regler, kan lønmodtageren tidligst få sygedagpenge fra første sygedag efter ferien, for-udsat at lønmodtageren fortsat er syg.Forslaget om, at en lønmodtager kan få sin ferie erstattet, hvis lønmodtageren bliver syg, efter ferien er be-gyndt, vil medføre en merudgift for staten og kommunerne til sygedagpenge. En lønmodtager, der bliver sygunder ferien, vil kunne få erstattet ferien med sygedagpenge allerede på et tidspunkt under den oprindeligtplacerede ferie. Det vil medføre, at flere sygefraværsforløb vil nå op over arbejdsgiverperioden på 30 dage,og der vil derfor kunne udbetales sygedagpenge fra kommunen i en længere del af sygdomsperioden.De økonomiske konsekvenser af forslaget er behæftet med betydelig usikkerhed. Statistikken på områdeter meget begrænset, og det har derfor været nødvendigt at foretage skøn og beregningstekniske forudsætnin-ger i forbindelse med centrale dele af beregningerne.Samlet skønnes forslaget at indebære offentlige merudgifter til sygedagpenge på 12 mio. kr., hvoraf destatslige merudgifter udgør 8 mio. kr., og de kommunale merudgifter udgør 4 mio. kr.De skønnede økonomiske konsekvenser for 2012-2015 er vist i tabel 1 nedenfor.Tabel 1. Økonomiske konsekvenser fordelt på kommune og stat som følge af forslag om erstatnings-ferie for sygdom opstået under ferienMio. kr., 2012 p/l2012201320142015Stat- Sygedagpenge4,08,08,08,0Kommune- Sygedagpenge2,04,04,04,0I alt6,012,012,012,0Forslaget om, at en lønmodtager kan få sin ferie erstattet, hvis lønmodtageren bliver syg, efter ferien er be-gyndt, vil betyde merudgifter for staten, kommunerne og regionerne som arbejdsgivere for de lønmodtagere,der er berettiget til løn under sygdom. Hvis betingelserne for at modtage sygedagpengerefusion fra lønmod-tagerens kommune er opfyldt, kan en del af lønudgifterne refunderes. Forslaget skønnes med betydelig usik-kerhed at medføre en merudgift for staten på ca. 25 mio. kr., for kommunerne ca. 59 mio. kr. og for regio-nerne ca. 16 mio. kr. om året, jf. tabel 2, nedenfor. Staten, regionerne og kommunerne kompenseres ikke fordisse udgifter ved nærværende ændring af ferieloven.Tabel 2. Øgede arbejdsgiverudgifter fordelt på kommune, regioner og stat som følge af forslag omerstatningsferie for sygdom opstået under ferienMio. kr., 2012 p/l201220132014201512,525,025,025,0Stat29,559,059,059,0Kommune8,016,016,016,0RegionerI alt50,0100,0100,0100,0De samlede offentlige merudgifter skønnes at udgøre 56 mio. kr. i 2012 og ca. 112 mio. kr. i 2013 og frem,jf. tabel 3.

Tabel 3. Offentlige merudgifter fordelt på kommune, regioner og stat som følge af forslag om erstat-ningsferie for sygdom opstået under ferienMio. kr., 2012 p/l201220132014201516,533,033,033,0Stat31,563,063,063,0Kommuner8,016,016,016,0RegionerI alt56,0112,0112,0112,0Forslaget vil medføre nye administrative pligter af mindre omfang for det offentlige. Arbejdsgiverne skalfremover kontrollere lægeerklæring og lønmodtagerens beregninger af antallet af ferieerstatningsdage, somlønmodtageren har ret til. Hertil kommer et forøget antal refusionsanmodninger på sygedagpengeområdet.Det skønnes at de samlede administrative konsekvenser udgør ca. 0,1 mio. kr. årligt for staten, 0,2 mio.krårligt for kommunerne og 0,1 mio. kr. årligt for regionerne.3.2. Indberetning af ferieoplysninger til indkomstregisteretForslaget om indberetning af ferieoplysningerne til indkomstregisteret vurderes at medføre en reduktion afdet offentliges udgifter til overførselsindkomster, da arbejdsløshedskasserne og kommunerne langt mereeffektivt og i langt større omfang kan føre kontrol med, at feriegodtgørelse og offentlige ydelser ikke udbeta-les samtidig.Statens andel af uhævede feriepenge skønnes at stige, da forslaget om indberetning til indkomstregisteretvil medføre en større gennemsigtighed ved indberetning og afholdelse af ferie. Dette kan betyde, at de uhæ-vede feriepenge vil blive afregnet i større omfang.FerieKonto skønner, at udviklingsomkostninger inklusiv kommunikationsløsning mellem ACF og Ferie-Konto udgør ca. 15 mio. kr. Hertil kommer den årlige drift, som FerieKonto med betydelig usikkerhed skøn-ner, vil udgøre 5 mio. kr. årligt.Løsningen indebærer samtidig merudgifter i Skat til udvikling af nye felter i indkomstregisteret, så registe-ret kan håndtere indberetninger fra alle arbejdsgivere. Efter høring fra Skat skønnes udgifterne til udviklingaf nye felter i indkomstregisteret at udgøre 1,2 mio. kr. FerieKonto afholder omkostningerne hertil.Forslaget skønnes ikke at medføre nævneværdige administrative byrder for kommunerne og regionerne,idet indberetningen skal ske samtidig med de øvrige indberetninger til indkomstregisteret, som arbejdsgiverallerede i dag foretager. Samtidig vil kravet om, at et feriekort skal attesteres af en arbejdsløshedskasse ellerkommune, hvis lønmodtageren har modtaget offentlige ydelser på ferietidspunktet som følge af forslagetblive overflødigt. Det vil medføre administrative lettelser for arbejdsløshedskasser og kommuner.Staten har ikke ferieoverenskomst, og forslaget om indberetning til indkomstregisteret vil være administra-tivt neutralt for staten, fordi staten allerede i dag indberetter ferieoplysninger til indkomstregisteret.3.3. Særlige regler for privat hushjælp og personer omfattet af forskerskatteordningenForslaget vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for det offentlige.3.4. FerieKontos renteafkastForslaget indebærer, at op til 100 mio. kr. for 2012, 2013, 2014 og 2015 af Feriekontos renteafkast, efter atudgifterne til administrationen af FerieKonto er betalt, tilfalder statskassen. Det er mindre end for årene fra2008 til 2011, hvor beløbet var op til 200 mio. kr. FerieKontos skønner, at overskuddet for 2012, efter atudgifter til administrationen af FerieKonto er betalt, er 8 mio. kr.Samlet vurderes forslaget ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for det offentlige,fordi statens andel af Feriekontos renteafkast de senere år har været betydeligt mindre end 100 mio. kr.

3.5. Satsundersøgelsen erstattes af en fast pct., som staten har krav på af de uhævede feriepengeForslaget om, at satsundersøgelsen erstattes af en fast pct., som staten har krav på af de uhævede feriepen-ge, vil betyde en mindre administrativ lettelse for staten, da der ikke længere skal indsamles data til satsun-dersøgelsen hvert tredje år.Forslaget vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser af betydning for det offent-lige.3.6. Bemyndigelse til at fastsætte regler om, hvornår en medarbejder med afgørende indflydelse påvirksomheden anses for selvstændigForslaget vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser af betydning for det offent-lige.3.7. Delegation af opgaver til FerieKontoForslaget vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser af betydning for det offent-lige.3.8. Hjemmel til at FerieKonto kan indhente oplysninger til brug for administrationen af ferielovenForslaget vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser af betydning for det offent-lige.4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet4.1. Erstatningsferie for sygdom opstået under ferienForslaget om, at en lønmodtager kan få sin ferie erstattet, hvis lønmodtageren bliver syg, efter at ferien erbegyndt, vil medføre en merudgift for erhvervslivet. Hvis arbejdsgiveren opfylder betingelserne for at mod-tage sygedagpengerefusion fra lønmodtagerens kommune, kan arbejdsgiveren få en del af lønudgifterne re-funderet.Forslaget skønnes med betydelig usikkerhed at medføre en merudgift for de private arbejdsgivere på ca. 72mio. kr. i 2012 og 143 mio. kr. årligt fra 2013 og frem.Forslaget vil medføre nye administrative pligter for arbejdsgiverne, der fremover skal kontrollere lægeer-klæring og lønmodtagerens beregninger af antallet af ferieerstatningsdage, som lønmodtageren har ret til.Hertil kommer et forøget antal refusionsanmodninger på sygedagpengeområdet.Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vurderer, at forslaget samlet vil medføre nye administrative byrder forvirksomhederne på ca. 0,5 mio. kroner årligt.4.2. Indberetning af ferieoplysninger til indkomstregisteretDet foreslås, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om arbejdsgivernes betaling for FerieKontosadministration i forbindelse med indberetning, behandling og udbetaling som følge af, at alle arbejdsgiveresom udgangspunkt skal indberette feriegodtgørelse til indkomstregisteret. Arbejdsgiverne kan således blivepålagt at bidrage til driften af FerieKonto. Forslaget kan dermed betyde en udgift for de arbejdsgivere, derikke hidtil har anvendt FerieKonto.Samlet vurderes forslaget dog ikke at have økonomiske konsekvenser af betydning for erhvervslivet.Forslaget betyder, at ferieindberetning og anmodning om udbetaling af feriegodtgørelse håndteres digitalt istedet for gennem fysiske feriekortordninger. Efter høring i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vurderes forsla-get at medføre administrative lettelser for de virksomheder for ca. 50 mio. kr. for de virksomheder, der endnuikke benytter muligheden for at indberette deres feriepenge digitalt.

Arbejdsgivere, der er omfattet af en overenskomst under DA, indberetter i dag løbende ferieoplysninger tilArbejdsgivernes Centrale Ferieregister (ACF). For disse arbejdsgivere vil forslaget ikke have administrativekonsekvenser.Samlet vurderes forslaget at medføre administrative lettelser for de virksomheder, der ikke i dag indberet-ter digitalt.4.3. Særlige regler for privat hushjælp og personer omfattet af forskerskatteordningenForslaget om, at universiteter og virksomheder kan vælge samtidighedsferie for personer omfattet af for-skerskatteordningen betyder, at universiteter og virksomheder skal administrere både ansatte efter ferielovenog efter de foreslåede regler om samtidighedsferie, men det vil i givet fald være et vilkår, som er selvvalgtForslaget vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser af betydning for erhvervsli-vet.4.4. FerieKontos renteafkastForslaget vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser af betydning for erhvervsli-vet.4.5. Satsundersøgelsen erstattes af en fast pct., som staten har krav på af de uhævede feriepengeForslaget om, at satsundersøgelsen erstattes af en fast pct., som staten har krav på af de uhævede feriepen-ge, vil betyde en mindre administrativ lettelse for alle feriefonde, da de ikke skal levere data til satsundersø-gelsen hvert tredje år. Samtidig har fondene et bedre planlægningsgrundlag på sigt med en fast pct..Forslaget vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser af betydning for erhvervsli-vet.4.6. Bemyndigelse til at fastsætte regler om, hvornår en medarbejder med afgørende indflydelse påvirksomheden anses for selvstændigForslaget vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.4.7. Delegation af opgaver til FerieKontoForslaget vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.4.8. Hjemmel til at FerieKonto kan indhente oplysninger til brug for administrationen af ferielovenForslaget vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.5. Administrative konsekvenser for borgerneLønmodtageren skal som følge af forslaget om, at lønmodtageren mod lægelig dokumentation har ret til er-statningsferie fra 6. feriedag, hvis lønmodtageren bliver syg under ferien, fremskaffe lægelig dokumentation.Udgifterne hertil vurderes at være ca. 30 mio. kr. Hertil kommer, at lønmodtageren selv skal beregne og ind-berette, hvor mange ferieerstatningsdage vedkommende har ret til.Forslaget om, at privat hushjælp har ret til samtidighedsferie, er en administrativ lettelse for borgere, somansætter hushjælp. Forslaget betyder, at husstanden ikke længere kvartalsvis skal indberette og indbetaleferiegodtgørelsen til FerieKonto. Det forhold, at husstanden skal føre ferieregnskab, vurderes at være en væ-sentlig mindre administrativ byrde end den byrde, der ligger i, at husstanden kvartalsvis skal opgøre og ind-betale feriegodtgørelse til FerieKonto. Da hushjælpen kan afholde ferien umiddelbart, efter den er optjent, fårhushjælpen en lettere adgang til at holde betalt ferie i ansættelsen.De personer, der er omfattet af forskerskatteordningen, og som har ret til samtidighedsferie vil utvivlsomtopfatte de foreslåede ferieregler som langt mere forståelige, smidige og anvendelige end de danske feriereg-ler.

6. Miljømæssige konsekvenserForslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.7. Forholdet til EU-rettenForslaget om, at lønmodtageren mod lægelig dokumentation har ret til erstatningsferie fra 6. sygedag, hvislønmodtageren bliver syg under ferien, bringer ferieloven i overensstemmelse med arbejdstidsdirektivet, somfortolket i EU- domstolens seneste praksis. Reglerne om, at lønmodtageren først får ret til erstatningsferieefter 5 sygedage i ferieåret vurderes at være i overensstemmelse med arbejdstidsdirektivet, da direktivet ale-ne beskytter 4 ugers ferie svarende til 20 dage. Forslaget sikrer, at lønmodtageren altid har krav på 20 ferie-dage eller et mindre antal i forhold til de optjente feriedage.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger under punkt 2.1 og bemærkningerne § 1 til nr. 3.8. HøringAkademikernes Centralorganisation, AK-Samvirke, Arbejdsløshedskassen for Selvstændige Erhvervsdri-vende (ASE), Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Business Danmark, Centralorganisationernes Fællesud-valg, Civilstyrelsen, Dansk Arbejdsgiverforening, Danske Regioner, Danske Universiteter, Datatilsynet,FerieKonto, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Frie Funktionærer, Funktionærernes og Tjenestemænde-nes Fællesråd, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, Kommunernes Landsforening, Koopera-tionen, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagforening, Landsorganisationen i Danmark, LedernesHovedorganisation, Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, Moderniseringssty-relsen, Parasollen, Producentforeningen, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger og Skat-teministeriet.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1Det følger af ferielovens § 1, stk. 1, at en lønmodtager har ret til feriegodtgørelse eller ferie med løn og fe-rietillæg. Kravet om, at en person skal være lønmodtager for at have ret til feriepenge betyder, at selvstændi-ge ikke er omfattet af ferieloven. Dette betyder bl.a., at personer i kraft af deres ejerskab/indflydelse på virk-somheden, kan være selvstændige i relation til ferieloven. En person, der er kapitalindehaver i et selskab,hvori pågældende selv er beskæftiget, kan samtidig være ansat på helt almindelige lønmodtagervilkår i sel-skabet.I vurderingen af, hvorvidt en person er lønmodtager eller selvstændig, indgår en række momenter. En løn-modtager er karakteriseret ved at være en person, som i kraft af en arbejdsaftale har pligt til personligt atudføre erhvervsmæssigt arbejde (yde en tjenesteydelse) efter arbejdsgiverens instruktioner, for arbejdsgive-rens regning og risiko, under arbejdsgiverens tilsyn og i arbejdsgiverens navn, og som har krav på en mod-ydelse for arbejdet (tjenesteydelsen) betalt af arbejdsgiveren - som hovedregel et vederlag, der sædvanligvisudmåles i forhold til den medgåede tid (timeløn, 14-dages løn eller månedsløn). Vederlaget er typisk A-indkomst for den pågældende. Der skal med andre ord være tale om et over-/underordnelsesforhold eller entjenestestilling.Der behøver dog ikke nødvendigvis at være tale om instruktionsbeføjelse i traditionel forstand. Det er al-mindeligt anerkendt, at arbejdsgiverens instruktionsbeføjelse kan bestå i at fastsætte rammer for arbejdetsudførelse, hvorefter den ansatte udfører arbejdet eventuelt med løbende rapportering til arbejdsgiveren om,hvordan arbejdsopgaven løses. Det vil trække i retning af lønmodtagerstatus, at den pågældende ikke har deli virksomhedens risiko, udbytte eller kapital, at arbejdsgiveren afholder alle udgifter til materialer, arbejds-redskaber m.v., og at der er aftalt en fast arbejdstid inden for en bestemt referenceperiode. Det er uden be-tydning, om den pågældendes arbejdsforhold har en varighed af kun ganske få timer, eller om der er tale omet arbejdsforhold, der - både for så vidt angår den ugentlige arbejdstid, som varigheden af det samlede ar-bejdsforhold - svarer til det, der sædvanligvis karakteriseres som et tidsubestemt arbejdsforhold på fuld tid(almindeligt ansættelsesforhold).Størrelsen af den aftalte løn, og i hvilken form vederlaget ydes, er uden betydning. Det afgørende er, at ve-derlaget ydes for en arbejds- eller tjenesteydelse, som den ansatte har præsteret. Ligeledes har den pågælden-des titel ingen betydning for vurderingen af, om en person er lønmodtager.Personer kan i kraft af deres medejerskab/indflydelse på virksomheden anses som selvstændige i relationtil ferieloven. I praksis betyder et medejerskab på 10-15 pct. som udgangspunkt, at pågældende ikke mistersin status som lønmodtager. Omvendt betyder ejerskab på 50 pct. eller derover, at vedkommende som ud-

gangspunkt ikke kan betragtes som lønmodtager. Om en person kan anses for lønmodtager, hvis personenejer andele i en virksomhed mellem 10 - 50 pct., vil bero på en konkret vurdering af pågældendes ansættel-sesvilkår og beføjelser i virksomheden.For at skabe en mere ensartet praksis ved vurderingen af, hvorvidt en person med medejerskab/indflydelsepå virksomheden kan anses for lønmodtager, foreslås det, at en person, der har afgørende indflydelse på denvirksomhed, som den pågældende er ansat i, ikke kan anses for lønmodtager i ferielovens forstand. Beskæf-tigelsesministeren får samtidig bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om, hvornår en person, der harafgørende indflydelse på den virksomhed, pågældende er ansat i, ikke kan anses for lønmodtager.Forslaget har til formål at skabe en mere ensartet praksis og dermed skabe gennemsigtighed og bedre rets-sikkerhed for borgeren. Det er hensigten at fastlægge regler om, at afgørende indflydelse foreligger, hvispågældende eller dennes ægtefælle alene eller sammen med nærmeste familie fx er indehaver af–mindst 50 pct. af selskabskapitalen,–mindst 50 pct. af selskabskapitalens stemmeværdi,–en bestemmende andel af selskabets kapital,–en bestemmende andel af stemmerne i selskabet, eller–mindst 10 pct. af selskabskapitalen eller 10 pct. af selskabskapitalens stemmeværdi, og pågældendeeller ægtefællen tillige er medlem af selskabets bestyrelse eller direktion.Det er med forslaget ikke hensigten at ændre den hidtidige praksis for, hvem der anses for lønmodtagereefter ferieloven. Det vil fx sige, at familieplejere og au pairs som udgangspunkt anses for lønmodtagere iferielovens forstand. Omvendt anses indsatte, der udfører arbejde i fængsler og institutioner, og personer, dervaretager tillidshverv og borgerligt ombud, som fx borgmestre og folketingsmedlemmer, ikke for lønmodta-gere. Det samme gælder som udgangspunkt administrerende direktører, der er anmeldt til Erhvervs- og Sel-skabsstyrelsen. Forslaget ændrer ikke ved, at der i hvert enkelt tilfælde stadig skal foretages en konkret vur-dering.Til nr. 2For at lette ferieadministrationen for en husstand, som ansætter privat hushjælp i mindre omfang, foreslåsindsat en ny bestemmelse i§ 2 a,som gælder for privat hushjælp.Ferielovens almindelige bestemmelser finder herefter ikke anvendelse bortset fra reglen i § 12, stk. 2, om,at ferieugen afspejler arbejdsugen, og reglen i § 12, stk. 3, om, at ferien ikke kan holdes på det ugentligefridøgn, på søgnehelligdage, overenskomstmæssige fridage, samt på dage, hvor lønmodtageren har en ferie-hindring. Desuden gælder reglerne i § 13 om retten til erstatningsferie for sygdom i forbindelse med ferie.Endelig kan husstanden som arbejdsgiver pålægges straf for manglende betaling af skyldige feriepenge efter§ 47.Ved privat hushjælp skal i denne lov forstås hjælp til børnepasning, madlavning, rengøring, havearbejde,samt andet husligt arbejde i en privat husstand. Det er desuden en betingelse efterstk. 1,at arbejdets omfangikke overstiger mere end gennemsnitligt 8 timer om ugen. De 8 timer skal ses i forhold til ansættelsesperio-den. En hushjælp, som fx den ene uge arbejder 4 timer og 12 timer den anden uge, er således omfattet afregelsættet. Hvis arbejdets omfang er mere end 8 timer, er hushjælpen omfattet af ferielovens almindeligeregler.Hushjælpen optjener efterstk. 2ret til 2,08 dages betalt ferie for hver måned, hushjælpen er ansat. Begyn-der hushjælpen midt i måneden, optjenes ferien forholdsmæssigt i den måned, hushjælpen ansættes. Tilsva-rende gælder, når hushjælpen stopper midt i en måned. Ferieperioden er lig optjeningsperioden, hvilket bety-der, at hushjælpen får mulighed for at holde ferien i takt med, at ferien optjenes.Hushjælpen har krav på at holde 25 dages betalt ferie indenfor samme kalenderår, eller et forholdsmæssigtmindre antal feriedage, hvis hushjælpen ikke har været ansat i husstanden i hele kalenderåret. Herudoverforeslås, at hushjælpen har krav på at holde 15 dages ferie i træk i perioden fra den 1. maj til den 30. septem-ber uanset optjening. Har hushjælpen ikke optjent ferien, kan hushjælpen enten holde ferien for egen regningeller holde ferien på forskud efter nærmere aftale med husstanden.

Efterstk. 3foreslås det, at husstanden skal varsle ferien med et rimeligt varsel af hensyn til hushjælpen.Husstanden vil i øvrigt så vidt muligt skulle tage hensyn til hushjælpens ønsker.Efterstk. 4foreslås det, at såfremt den optjente ferie ikke er holdt ved kalenderårets udløb, kan ferien hol-des i et efterfølgende kalenderår. Dette er en fravigelse af ferielovens regler om, at ferien skal holdes i ferie-året, og at lønmodtageren mister retten til ferien, såfremt ferien ikke er holdt i det relevante ferieår, medmin-dre feriepengene kan udbetales efter ferielovens regler herom. Såfremt hushjælpen ikke har afholdt den op-tjente ferie ved kalenderårets udløb, foreslås det, at ferien fortabes 3 år efter udløbet af den måned, hvori dener optjent. Det svarer til forældelsesreglen i ferielovens § 35. Husstanden vil dog kunne varsle al optjent ferietil afholdelse, ligesom lønmodtageren har krav på at holde den optjente ferie i det respektive kalenderår, jf.stk. 2 og 3.Efterstk. 5foreslås det, at hushjælpen har krav på den normale løn, når ferien holdes. Den normale løn erden løn, som hushjælpen ville have krav på, såfremt hushjælpen ikke havde holdt ferien. Hvis hushjælpenikke arbejder med et fast ugentligt timetal, beregnes lønnen ud fra hushjælpens sædvanlige løn i de sidste 4uger før ferien. Hvis lønmodtagerens løn ikke har været sædvanlig på grund af fx sygdom, beregner husstan-den lønnen under ferien på baggrund af lønnen i de sidste 4 normale uger.Efterstk. 6foreslås det, at når hushjælpen fratræder, udbetaler husstanden tilgodehavende feriepenge direk-te til hushjælpen, medmindre der er forløbet mere end 3 år, efter ferien er optjent. Lønnen beregnes på sam-me måde, som hvis lønmodtageren havde holdt ferien.Efterstk.7 foreslås det, at FerieKonto eller arbejdsgiveren ved overgangen til samtidighedsferie udbetalerlønmodtagerens eventuelle tilgodehavende feriepenge, der er optjent efter ferielovens almindelige regler.Formålet er at afslutte det tidligere feriemellemværende, så tilgodehavende feriepenge ikke skubbes foran tiludbetaling ved lønmodtagerens fratræden, som tidsmæssigt i mange tilfælde vil være ukendt.Efterstk. 8foreslås, at personkredsen for samtidighedsferie også omfatter de personer, som er omfattet afforskerskatteordningen efter kildeskatteloven. Der henvises til lov nr. 1565 af 21. december 2010.Forskerskatteordningen medfører, at personer, i stedet for almindelig indkomstbeskatning, kan vælge at la-de sig beskatte med 26 pct. af bruttoindkomsten i en eller flere perioder af en samlet varighed på op til 5 år(60 måneder). For at være omfattet af ordningen kræves der, at en række nærmere angivne betingelser eropfyldt, herunder et krav om at lønnen skal være på mindst 69.300 kr. om måneden (2010 – niveau, som vilvære uændret til og med 2013) plus ATP, samt krav om at lønmodtageren ikke må have været skattepligtigtil Danmark indenfor de seneste 10 år forud for ansættelsen. Det bemærkes, at vederlagskravet ikke gælderfor personer, hvis kvalifikationer som forsker er godkendt af en forskningsinstitution eller et forskningsråd,når den pågældende skal udføre forskningsarbejde. Endvidere kan forskere gøre brug af ordningen, selvomde har været skattepligtige til Danmark af lønindkomst i forbindelse med kortere ophold som gæsteundervi-sere og lignende på et universitet eller en anden forskningsinstitution inden for de seneste 10 år.Efterstk. 8, 2. punktumforeslås det, at beskæftigelsesministeren i andre tilfælde kan tillade, efter en kon-kret vurdering, at anden højt kvalificeret arbejdskraft kan omfattes af samtidighedsferie. Der tænkes i denforbindelse på udenlandske ph.d.-studerende eller personer omfattet af Finansministeriets cirkulære nr. 9427af 13/06/2007 om stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteter.I øvrigt henvises til de almindelige bemærkninger og de specielle bemærkninger vedrørende privat hus-hjælp, der også kommer til at gælde for personer under forskerskatteordningen med de naturlige variationer,der følger af forskellen mellem de 2 personkredse.Til nr. 3Som følge af seneste praksis fra EU-domstolen (Pereda - dommen) vedr. artikel 7, stk. 1, i arbejdstidsdi-rektivet foreslås det i§ 13, stk. 3,at en lønmodtager, som bliver syg efter feriens begyndelse, har ret til er-statningsferie.Ifølge arbejdstidsdirektivets artikel 7, stk. 1, har en lønmodtager ret til 4 ugers årlig betalt ferie. Dette bety-der, at en lønmodtager, der har optjent 25 feriedage, har en beskyttet ret efter arbejdstidsdirektivet til at holde20 dages årlig betalt ferie. Ferie ud over 20 dage er ikke beskyttet af arbejdstidsdirektivet.

Ifølge forslaget får en lønmodtager, der bliver syg under ferien, derfor ikke ret til erstatningsferie for deførste 5 sygedage. Hvis lønmodtageren har optjent fuld ferieret på 25 feriedage, har lønmodtageren først rettil erstatningsferie efter 5 sygedage i ferieåret. Har lønmodtageren optjent mindre end 25 dages ferie, bereg-nes de dage, som lønmodtageren ikke får erstatningsferie for i forhold til de optjente feriedage.De dage, som lønmodtageren ikke får erstatningsferie for, beregnes ved at gange antallet af optjente ferie-dage med 1/5.Eksempel 1:En lønmodtager, der har optjent ret til 20 feriedage, har ret til erstatningsferie efter 4 sygedage i ferieåret(20 *1/5).Eksempel 2:En lønmodtager, der har optjent ret til 15 feriedage har ret til erstatningsferie efter 3 sygedage i ferieåret(15* 1/5).Lønmodtageren anses for at holde ferie i de dage, som der ikke er erstatningsferie for. Hele den efterføl-gende fastsatte ferie bortfalder og kan afholdes efterfølgende.Når lønmodtageren har krav på erstatningsferie og fortsat er syg, har lønmodtageren herefter krav på lønunder sygdom, i det omfang lønmodtageren enten ved lov, kollektiv overenskomst eller individuel aftale harkrav på løn under sygdom. Lønmodtageren har tilsvarende krav på sygedagpenge efter sygedagpengeloven, idet omfang lønmodtageren opfylder betingelserne herfor.Når lønmodtageren bliver rask, skal lønmodtageren som udgangspunkt møde på arbejde igen. Dette gæl-der, selvom lønmodtageren bliver rask inden for den periode, hvor lønmodtageren skulle have holdt sin ferie.En lønmodtager, som bliver syg før ferien, har fortsat ret til erstatningsferie for alle dagene.For at få ret til erstatningsferie skal lønmodtageren dokumentere sygdommen overfor arbejdsgiveren. Detvil derfor efter gældende regler fx være muligt at anvende friattest eller lignende som dokumentation forsygdommen. Såfremt lønmodtageren opholder sig i udlandet, vil lønmodtageren kunne få en lægeattest fra enlæge i udlandet efter de retningslinjer, der gælder for friattester. Dvs. der skal være dokumentation for uar-bejdsdygtighed på grund af sygdom med oplysninger om forventet varighed af sygdomsforløbet.En lønmodtager, der har flere ferieperioder med sygdom i et ferieår, har ret til erstatningsferie for sygdomunder ferie efter 5 sygedage inden for samme ferieår. Har lønmodtageren således opbrugt 5 sygedage underferien i ferieåret, har lønmodtageren som udgangspunkt krav på erstatningsferie fra 1. sygedag, hvis lønmod-tageren igen bliver syg under ferie.Eksempel 3:En lønmodtager, der har optjent 25 feriedage, holder 15 dages ferie i juli 2012. Under ferien bliver løn-modtageren syg i 2 dage, derefter bliver lønmodtageren rask igen, og ferien fortsætter. I oktober 2012 skallønmodtageren holde 10 dages ferie, men lønmodtageren er syg 5 dage i ferien. Lønmodtageren har såledesret til erstatningsferie efter yderligere 3 sygedage. Forudsat at lønmodtageren overholder de regler, dergælder for sygemelding, og forudsat at lønmodtageren fremlægger lægelig dokumentation, vil 2 af de 5 dageligge i juli måned og de sidste 3 dage i ferien i oktober måned. Lønmodtageren vil således få 2 dage af ferieni oktober måned erstattet.Hvis lønmodtageren ikke har været ansat hos samme arbejdsgiver fra optjeningsårets begyndelse, kan detvære vanskeligt for arbejdsgiveren dels at vide, hvor mange optjente feriedage lønmodtageren har til rådig-hed i ferieåret og dels at vide hvor mange gange, lønmodtageren har været syg under ferie i ferieåret. I desituationer, hvor lønmodtageren har været syg under ferie hos en tidligere arbejdsgiver, og hvor retten tilerstatningsferie er indtrådt, skal lønmodtageren dokumentere, at lønmodtageren har ret til erstatningsferie fra1. sygedag.Hvis lønmodtageren ønsker at gøre brug af sin ret til erstatningsferie, skal lønmodtageren efterstk. 4med-dele sygdommen til arbejdsgiveren. Meddelelsen skal ske efter de regler, som i øvrigt gælder for sygemel-ding i ansættelsesforholdet, hvilket normalt vil sige ved arbejdstids begyndelse den 1. sygedag. Det betyder,

at en lønmodtager, som bliver syg under sin ferie, skal give arbejdsgiveren besked om sygdommen, ogsåselvom lønmodtageren opholder sig i udlandet.Eksempel 4:Meddeler lønmodtageren ikke sygdommen på 1. dagen, men fx først på 3. dagen, har en lønmodtager, derhar optjent ret til 25 dages ferie ikke ret til erstatningsferie før fra sygdommens 8. dag. Hvis virksomhedenholder kollektivt ferielukket, skal lønmodtageren sørge for at sikre sig dokumentation for sygemeldingen,herunder hvornår sygemeldingen er sket.Der kan dog forekomme helt særlige omstændigheder, som gør, at lønmodtageren ikke er i stand til at mel-de sygdommen til arbejdsgiveren på sygdommens 1. dag. Der kan fx være situationen, hvor lønmodtagerenkommer ud for en ulykke, svær tilskadekomst eller lignende, og derfor er ude af stand til at melde sygdom-men til arbejdsgiveren. Her vil lønmodtageren fortsat have ret til erstatningsferie fra sygdommens 6. dag.Det er en forudsætning, at lønmodtageren skal holde erstatningsferien efter ferielovens almindelige regler.Det betyder bl.a. at ferien skal holdes inden ferieårets udløb. Hvis lønmodtageren på grund af sygdom, op-stået såvel før som under ferien, ikke har mulighed for at holde erstatningsferien foreslås det istk. 5,at ferienholdes i det efterfølgende ferieår. Lønmodtageren kan nu vælge at få feriepengene udbetalt efter § 38 pågrund af en feriehindring, dog kun for de dage, som lønmodtageren ville have haft ret til at holde som erstat-ningsferie efterstk. 2 og 3.Hvis lønmodtageren efter at have genoptaget arbejdet har haft mulighed for atholde ferien inden ferieårets udløb, fortabes retten til at holde erstatningsferien, hvilket også gælder i dag forsygdom opstået før ferien.Istk. 6foreslås, at lønmodtageren skal betale den lægelige dokumentation.Til nr. 4Ændringen er en konsekvens af forslagets nr. 3.Til nr. 5Ændringen er en konsekvens af forslagets nr. 6.Til nr. 6FerieKonto registrerer feriegodtgørelse for ca. 900.000 lønmodtagere årligt. Den feriegodtgørelse som Fe-rieKonto ikke registrerer, udbetales fra virksomhedernes feriekortordninger. For at sikre, at alle lønmodtage-re via FerieKontos hjemmeside kan få adgang til et samlet overblik over – og en let adgang til at bestilleferiegodtgørelse, foreslås, at alle arbejdsgivere skal indberette feriegodtgørelse til indkomstregisteret.Da feriekortordningerne ikke er registreret centralt, kan arbejdsløshedskasser og kommuner ikke indhenteoplysninger om ferie i disse ordninger. Forslaget er derfor også et led i en mere samlet og ensartet indsatsmod dobbeltforsørgelse ved udbetaling af feriegodtgørelse.Ved indberetning af feriegodtgørelse skelnes der derfor ikke længere mellem arbejdsgivere, der indbetalertil FerieKonto, og arbejdsgivere, der er omfattet af en feriekortordning og derfor ikke indbetaler feriegodtgø-relse til FerieKonto.Forslaget udvider dermed den eksisterende hjemmel vedrørende adgang til, efter forhandling med skatte-ministeren, at fastsætte regler om indberetning af oplysninger om ferie til indkomstregisteret, jf. § 2 i lov omet indkomstregister nr. 702 af 25. juni 2010, og § 33, stk. 1 i lovbekendtgørelse om ferie nr. 762 af 27. juni2011. Fastsættelse af sådanne regler vil herefter være gældende for alle arbejdsgivere.Samtidig udvider forslaget FerieKontos eksisterende terminaladgang til indkomstregisteret, således at ad-gangen omfatter alle arbejdsgiveres indberettede oplysninger om optjente feriedage med feriegodtgørelse, jf.ferieloven § 43, stk. 3.

Forslaget betyder, at alle arbejdsgivere skal foretage en elektronisk indberetning af antal optjente feriedageog optjent feriegodtgørelse efter fradrag af beregnet A-skat m.v. til indkomstregisteret efter § 3, stk. 1, nr. 9, ilov om et indkomstregister. Manglende indberetning kan straffes med bøde, jf. § 14, stk. 1, i bekendtgørelseom FerieKonto nr. 1280 af 15. december 2011. Bøde fastsættes efter de retningsliner, der følger af Rigsad-vokatens meddelelse nr. 4/2005. Der kan fastsættes bøde på mellem 800 kr., 1.100 kr. og 1.500 kr. pr. kvar-tal, for hvilket der ikke er sket indbetaling og indberetning, afhængig af hvorvidt der er tale om 1., 2. eller 3.gangs tilfælde af manglende indbetaling og indberetning.I forlængelse af forslaget vil det være hensigtsmæssigt, at der til Rigsadvokaten indstilles et væsentligt hø-jere bødeniveau. Til sammenligning kan der henvises til Rigsadvokatens meddelelse nr. 8/2006, rettet okto-ber 2011, vedrørende sager om overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen. Det fremgår, at arbejdsgiverensovertrædelse af mere ordensmæssig karakter af arbejdsmiljølovgivnningen som udgangspunkt straffes meden bøde på 10.000 kr. Arbejdsmiljøretten og retten til ferie hviler efter EU-retten på det samme hensyn tilarbejdstagernes sikkerhed og sundhed.Indstilling til forhøjelse af bødeniveauet for manglende indbetaling og indberetning af feriegodtgørelsesker dels af rent præventive årsager for at sikre, at det samlede indberetnings- og indbetalingssystem funge-rer optimalt, dels af hensynet til at sikre arbejdstagernes sikkerhed og sundhed. Et passende bødeniveau formanglende indberetning af feriegodtgørelse er på denne baggrund et bødeniveau på mellem 2.000 kr., 5.000kr. og 10.000 kr. pr. kvartal, for hvilket der ikke er sket indbetaling og indberetning, afhængig af hvorvidtder tale om 1. 2. eller 3. gangs tilfælde.Efter lov om et indkomstregister kan indberetning om fornødent fremtvinges ved pålæg af tvangsbøder,hvis en arbejdsgiver vægrer sig ved at efterkomme indberetningspligten. Indberetningspligtige, der forsætligteller ved grov uagtsomhed undlader at indberette rettidigt, straffes med bøde, jf. § 5, stk. 1 og § 11, stk. 1, ilov om et indkomstregister nr. 403 af 8. maj 2006.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.2.Til nr. 7Det foreslås, at anmodning om udbetaling af feriegodtgørelse skal rettes til FerieKonto. Formålet med for-slaget er, at FerieKonto til enhver tid, ved at vise de oplysninger, der er indberettet til indkomstregisteret omoptjente feriedage med feriegodtgørelse og oplysninger om afholdt ferie, skal kunne give den enkelte løn-modtager et samlet opdateret billede over optjente og afholdte feriedage med feriegodtgørelse. Forslaget skalses i sammenhæng med forslaget om, at indberetning af feriegodtgørelse skal ske til indkomstregisteret, jf.forslagets nr. 6 og nr. 12 som vedrører forslaget om hjemmel til, at beskæftigelsesministeren kan fastsætteregler om, hvordan selve udbetalingen af feriegodtgørelse skal foregå, i de tilfælde hvor arbejdsgiveren ikkeindbetaler til FerieKonto men hvor feriegodtgørelsen forbliver hos arbejdsgiveren, indtil lønmodtageren hol-der ferien.Som en konsekvens af forslaget udvides den elektroniske sikring mod dobbeltforsørgelse til at omfatte allearbejdsgiveres indberettede oplysninger om optjent ferie og udbetalt feriegodtgørelse, idet forslaget udviderFerieKontos eksisterende adgang i lovens § 43 c til elektronisk at videregive oplysninger om optjente ferie-dage, optjent feriegodtgørelse, tidspunktet for afholdelse af ferie samt udbetalinger af feriegodtgørelse tilanerkendte arbejdsløshedskasser og kommuner og statslige myndigheder. Videregivelse af disse oplysningerskal som hidtil ske i overensstemmelse med Persondatalovens regler om videregivelse af oplysninger.Til nr. 8Ændringen er en redaktionel ændring som en konsekvens af, at beløbet, der kan udbetales efter § 30, stk. 2,blev forhøjet til 750 kr. ved bekendtgørelse nr. 353 af 27. april 2011 om ændring af bekendtgørelse om ferie.Til nr. 9

Ændringen er en redaktionel ændring som en konsekvens af, at beløbet, der kan udbetales efter § 30, stk. 3,blev forhøjet til 1.500 kr. ved bekendtgørelse nr. 353 af 27. april 2011 om ændring af bekendtgørelse omferie.Til nr. 10Forslaget skal ses i forlængelse af forslagene om, at feriegodtgørelse skal indberettes til indkomstregisteret.og at anmodning om udbetaling skal rettes til FerieKonto, jf. forslagets nr. 6 og 7.Det foreslås, at hvis tilsvarende oplysninger om optjente feriedage, optjent feriegodtgørelse, tidspunktet forafholdelse af ferie samt udbetaling af feriegodtgørelse kan indhentes digitalt fra en feriekortordning, kanbeskæftigelsesministeren fastsætte regler, der undtager fra kravene om at indberetning af feriegodtgørelseskal ske til indkomstregisteret, og at anmodning om udbetaling skal ske til FerieKonto.Et eksempel på en feriekortordning, der digitalt giver tilsvarende oplysninger er, efter det oplyste, Arbejds-givernes Centrale Ferieregister, (ACF). Feriekortordningen for arbejdsgivere, der er omfattet af en overens-komst under Dansk Arbejdsgiverforening, DA, har siden 1. januar 2011 været digitaliseret via ACF. Ar-bejdsgiverne skal løbende digitalt indberette oplysninger om skyldige nettogodtgørelse og feriedage. Detteskal ske senest 1 gang om måneden i form af en elektronisk indberetning eller en indberetning via en hjem-meside. Af oplysningerne fremgår det, hvor meget den enkelte lønmodtager har af tilgodehavende feriegodt-gørelse og feriedage fra tidligere og indeværende optjeningsår. Lønmodtageren kan via adgang med NemIDtil e-Boks få tilsendt et elektronisk feriekort (e-feriekort). Via e-Boks kan lønmodtageren anmode om ferie-godtgørelse ved at udfylde feriekortet med datoen for første feriedag og angive det antal feriedage, der øn-skes afholdt. Herefter returnerer lønmodtageren feriekortet via e-Boks til ACF, hvorfra arbejdsgiveren down-loader anmodningerne og udbetaler feriepengene via lønsystemet. Udstedelse af restferiekort håndteres her-efter på samme måde, herunder via e-Boks.Til nr. 11Det foreslås, at op til 100 mio. kr. af den del af renteafkastet af FerieKonto for 2012, 2013, 2014 og 2015,der ikke skal dække administrationen af FerieKonto indbetales til statskassen. Eventuelle overskydende ren-ter tilfalder herefter Arbejdsmarkedets Feriefond, som er en offentligretlig selvejende institution, som er om-fattet af både forvaltningsloven og offentlighedsloven.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.4.Til nr. 12Det følger af lovens § 33, stk. 3, at beskæftigelsesministeren fastsætter regler om udbetaling af feriegodt-gørelse i forbindelse med, at ferien holdes, herunder om udbetaling fra en feriekortordning. Af forarbejdernetil § 33 i lov nr. 320 af 15. april 2011 fremgår, at hjemlen til at fastsætte regler om udbetaling af feriepengefra en feriekortordning blev indført for at kunne regulere aftaler om ophævelse af attestation af ledige løn-modtageres feriekort.Det foreslås, at beskæftigelsesministeren ligeledes kan fastsætte regler om udbetaling af feriegodtgørelse,hvis optjening og afholdelse kan ske i timer.Forslaget tilsigter samtidig at udvide anvendelsesområdet for hjemlen, således at der med hjemmel i § 33,stk. 3, også kan fastsættes regler om udbetaling af feriegodtgørelse fra en feriekortordning i relation til for-slagene om, at indberetning af feriegodtgørelse skal ske til indkomstregisteret, og at anmodning om udbeta-ling af feriegodtgørelse skal rettes til FerieKonto. Der henvises til de specielle bemærkninger til nr. 6 og 7.Udvidelsen ligger indenfor den eksisterende ordlyd.Forslaget betyder, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler for, hvordan selve udbetalingen af fe-riegodtgørelse skal foregå, herunder hvordan optjening og afholdelse af ferie i timer skal håndteres, hvis detved kollektiv overenskomst er aftalt at fravige kravet om indbetaling af feriegodtgørelse til FerieKonto, jf. §31.

Beskæftigelsesministeren forventes at bruge den foreslåede og udvidede hjemmel til at fastsætte regler om,at lønmodtagerens anmodning om udbetaling af feriegodtgørelse skal ske til FerieKonto via en webbaseretselvbetjeningsløsning og elektronisk videresendes fra FerieKonto til arbejdsgiveren. Er arbejdsgiveren und-taget fra at indberette oplysninger om ferie til indkomstregisteret, jf. forslagets nr. 10, vil lønmodtagerentillige være undtaget fra kravet om, at anmodning om udbetaling skal ske til FerieKonto, da FerieKonto påanden vis elektronisk kan få oplysninger om optjent og afholdt ferie.Forslaget ændrer ikke ved, at der som hidtil ikke skal indbetales feriegodtgørelse til FerieKonto, hvis ar-bejdsgiveren er omfattet af en feriekortordning. Arbejdsgiveren bevarer de eksisterende fordele ved, at ferie-pengene kan blive i virksomhederne til ferien holdes. Udbetalingen af feriegodtgørelse er derfor som hidtilalene et anliggende mellem arbejdsgiveren og lønmodtageren. Manglende udbetaling af feriegodtgørelsen vilderfor efter omstændighederne være et overenskomstbrud, der skal behandles i det fagretlige system, jf. lo-vens § 4, stk. 3. Behandles sagen ikke i det fagretlige system, vil arbejdsgiveren kunne straffes for manglen-de betaling af skyldig feriegodtgørelse, jf. § 47.Til nr. 13Ændringen er en redaktionel ændring som en konsekvens af, at beløbet der kan udbetales efter § 34 a, blevforhøjet til 2.250 kr. ved bekendtgørelse nr. 353 af 27. april 2011 om ændring af bekendtgørelse om ferie.Til nr. 14Forslaget er en konsekvens af forslagets nr. 3. Muligheden for overførsel af ferie, hvis lønmodtageren haren feriehindring efter § 38, skal fremgå af en kollektiv overenskomst. Det er endvidere et krav, at lønmodta-geren og arbejdsgiveren indgår en aftale om overførslen. Det forslås, at lønmodtageren ensidigt kan vælgemellem at holde erstatningsferien i det efterfølgende ferieår eller få feriepengene udbetalt for erstatningsferi-en.Til nr. 15Efter gældende regler fastsætter beskæftigelsesministeren hvert tredje år inden den 1. september, hvor storen del af de uhævede og forældede feriepenge, der tilfalder statskassen. Fastsættelsen sker på baggrund af ensatsundersøgelse, som viser, hvor stor en del af de uhævede feriepenge der skyldes, at lønmodtagerne harmodtaget offentlige ydelser.Det foreslås, at af de uhævede og forældede feriepenge tilfalder 50 pct. statskassen og 50 pct. Arbejdsmar-kedets Feriefond. Hvis der er givet tilladelse efter lovens § 36, stk. 3, til at anvende uhævede feriepenge tilandet formål, i praksis en privat feriefond, tilfalder de 50 pct. dette andet formål, i stedet for Arbejdsmarke-dets Feriefond.Procentsatsen er fastsat ud fra et gennemsnit, som er baseret på de seneste fastsættelser af statens andel afde uhævede og forældede feriepenge siden 1995. Gennemsnittet er 48 pct., som forhøjes til 50 pct., så det ernemt at regne med.Til nr. 16Det foreslås, at der i loven skabes klar hjemmel til, at FerieKonto kan indhente oplysninger som angivet i §43, stk. 1. Hjemlen har hidtil fremgået af feriebekendtgørelsen med hjemmel i lovens § 43, stk. 3. Der ersåledes ikke tilsigtet nogen udvidelse af FerieKontos mulighed for at indhente oplysninger i forhold til gæl-dende regler.Til nr. 17I tilfælde, hvor kravene om indberetning af feriegodtgørelse til indkomstregisteret og anmodning om udbe-taling til FerieKonto er fraveget, jf. forslagets nr. 10, forventes der fastsat regler om, at oplysninger vedrø-rende ferie fra feriekortordninger løbende skal indhentes af eller indberettes til FerieKonto. Bestemmelsen

omfatter alene oplysninger, der er relevante for at sikre lønmodtagerens adgang til et opdateret overblik overoptjent feriegodtgørelse, og oplysninger der er relevante for at sikre mod dobbeltforsørgelse, dvs. oplysnin-ger om optjente feriedage, optjent feriegodtgørelse, tidspunktet for afholdelse af ferie samt udbetaling afferiegodtgørelse.Formålet med forslaget er, at FerieKonto til enhver tid skal kunne give alle lønmodtagere et opdateretoverblik over optjent og afholdt ferie med feriegodtgørelse, uanset om arbejdsgiveren indberetter oplysningerom feriegodtgørelse til indkomstregisteret eller til en feriekortordning.Til nr. 18Det foreslås, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om arbejdsgivernes betaling for FerieKontosydelser.Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget om, at alle arbejdsgivere skal indberette ferie til indkomst-registeret. FerieKonto vil med forslaget skulle administrere et væsentligt større antal oplysninger om ferie-godtgørelse. Tilsvarende skal FerieKonto kunne håndtere et stort antal anmodninger om udbetalinger, derefter forslaget skal videresendes til de arbejdsgivere, der er omfattet af en kollektiv overenskomst om ferie.Derudover skal FerieKonto med forslaget behandle, herunder vise, oplysninger om optjent og afholdt ferie-godtgørelse. Da arbejdsgiverne modtager en ydelse fra FerieKonto, er det rimeligt, at de kan blive pålagt atbidrage til FerieKontos meromkostninger ved den foreslåede ordning.Til nr. 19Det foreslås, at Beskæftigelsesministeriets Feriekontor også kan delegere andre opgaver end afgørelses-kompetence til FerieKonto.Muligheden for at delegere andre opgaver til FerieKonto efter § 44, stk. 11, forventes at blive anvendt til atoverføre opgaver som fx tilsyn af andre fonde end Arbejdsmarkedets Feriefond, administration af den dansk-tyske ferieaftale m.v.Det er bl.a. Feriekontorets opgave at føre tilsyn med ca. 140 feriefonde, som har fået Civilstyrelsens tilla-delse til, at uhævet feriegodtgørelse kan anvendes til at erhverve eller opføre feriefaciliteter m.v. Feriekonto-ret sikrer, at de uhævede feriepenge administreres efter fonds- og feriereglerne ved bl.a. at indstille ved-tægtsændringer til Civilstyrelsen og godkende årsregnskaber. Herudover indstiller Feriekontoret til Civilsty-relsen, om en feriefond kan godkendes til fritagelse fra fondsloven og i stedet være under Feriekontoretstilsyn.Danmark og Tyskland har den 14. maj 2002 indgået en aftale om gensidig anerkendelse af feriesystemer.For Danmarks vedkommende gælder aftalen for de af byggebranchens danske arbejdsgivere, der udstatione-rer medarbejdere i Tyskland.Tidligere skulle disse arbejdsgivere i de fleste tilfælde betale til den tyske ferie- og lønudligningskasseULAK ved SOKA-BAU (Sozialkassen der Bauwirtschaft) vedrørende de udstationerede medarbejdere. Nukan arbejdsgiverne søge om ikke at skulle indbetale til SOKA-BAU, men i stedet udelukkende følge dendanske ferielov under udstationeringer i Tyskland. Det er Beskæftigelsesministeriets Feriekontor, der er bin-deled mellem de danske virksomheder, de tyske myndigheder og FerieKonto.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.7.Til § 2Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. maj 2012.Det foreslås, at beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af reglerne om, at alle ar-bejdsgivere skal indberette feriegodtgørelse til indkomstregisteret via FerieKonto.Baggrunden herfor er, at FerieKontos system skal kunne håndtere et større antal indberetninger og udbeta-linger, og at det kan tage tid at tilrette indkomstregisteret til de nye regler. Det forventes, at FerieKonto tid-

ligst vil kunne håndtere forslaget ved årsskiftet 2013/2014. Samtidig skal der formentlig indføres nye felter iindkomstregisteret. Nye felter vil formentlig først kunne være klar i løbet af 2014. Det forventes derfor, atordningen kan være operativ i løbet af 2014.Ved at fremsætte forslaget før systemet fungerer, får virksomhederne og lønservicebureauerne samtidig tidtil at omstille deres systemer, og arbejdsmarkedets parter får også tid til tilpasninger af ferieoverenskomster-ne, således at så mange som muligt kan tilslutte sig eksisterende ferieregistre i feriekortordninger eller opret-te egne digitale ferieregistre.Til § 3Der er tale om en implementering af en fortolkning af artikel 7, stk. 1, i arbejdsdirektivet, foretaget af EU-domstolen. Implementeringen gennemføres, så eventuelle merudgifter for arbejdsgiverne herunder også forkommunale og regionale arbejdsgivere inddæmmes mest muligt.Det forudsættes, at staten, kommunerne og regionerne i kraft af deres rolle som arbejdsgivere ikke kom-penseres for eventuelle merudgifter, der følger af de foreslåede ændringer i § 1, nr. 3, om erstatningsferie forsygdom under ferien. Disse mulige merudgifter er i øvrigt behæftet med stor usikkerhedMed forslaget fraviges de gældende principper for kompensation af kommuner og regioner ved merudgif-ter som følge af ændringer i den statslige regulering af kommunernes og regionernes virksomhed, der ellersfølger af § 14, stk. 2, nr. 4, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud samt § 3, stk. 2, nr. 4, i lov omregionernes finansiering.Bestemmelsen har alene til formål at fravige de gældende principper for kompensation af kommuner ogregioner ved merudgifter for kommunale og regionale arbejdsgivere som følge af retten til erstatningsferiefor sygdom opstået under ferienForslaget indebærer herefter, at alle arbejdsgivere – offentlige og private – berøres byrdemæssigt ens afden udvidede adgang til erstatningsferie.Det potentielle produktionstab vil som udgangspunkt ikke medføre øgede lønudgifter, og det kan i vidt om-fang for mange arbejdsgivere kompenseres ved bedre organisering og tilrettelæggelse af arbejdet. Det ersåledes stadig arbejdsgiveren, der under hensyntagen til lønmodtagerens ønsker, fastsætter erstatningsferienog som derfor kan tilpasse ferieafholdelse til opgaveløsningen i øvrigt, hvorved eventuelle virkninger kanreduceres betydeligt.

I lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 762 af27. juni 2011, foretages følgende ændringer:§ 1…Stk. 2...1.I§ 1,indsættes somstk. 3og4:»Stk. 3.En person, der har afgørende indfly-delse på den virksomhed, som den pågældendearbejder i, anses ikke for lønmodtager.Stk. 4.Beskæftigelsesministeren kan fastsættenærmere regler om, hvornår en person har afgø-rende indflydelse på den virksomhed, som denpågældende arbejder i.«2.Efter § 2 indsættes:»§ 2 a.Hushjælp eller anden medhjælp i enprivat husholdning, som gennemsnitligt højstarbejder 8 timer om ugen, er kun omfattet afstk. 2-7, samt § 12, stk. 2 og 3, og § 13. § 47gælder i øvrigt.Stk. 2.Optjeningsperioden er lig med feriepe-rioden (samtidighedsferie). Hushjælpen optje-ner 2,08 dages betalt ferie for hver måneds an-sættelse.Stk. 3.Ferien skal varsles med et rimeligt var-sel. Der skal i videst muligt omfang tages hen-syn til hushjælpens ønske.Stk. 4.Holdes den optjente ferie ikke i kalen-deråret, holdes den i et efterfølgende kalender-år. Den optjente ferie skal dog afholdes senest 3år efter udløbet af den måned, hvori den er op-tjent.Stk. 5.Hushjælpen får løn under ferie. Hvishushjælpen ikke arbejder med et fast ugentligttimetal, beregnes lønnen på grundlag af hus-hjælpens sædvanlige løn i de sidste 4 uger førferiens begyndelse.Stk. 6.Ved ansættelsesforholdets ophør udbe-tales tilgodehavende feriepenge direkte til hus-hjælpen, medmindre der er forløbet mere end 3år efter udløbet af den måned, hvori de er op-tjent.