BEU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 8: Publikation fra Center for boligsocial udvikling: Fritidsjobindsatser - Inspirationskatalog til arbejdet med unge og fritidsjob.

Center for Boligsocial Udvikling er en selvejende institution under Socialministeriet med et årligtbudget på 10 mio kr. Centrets overordnede formål er at undersøge effekten af indsatser i udsatteboligområder, at indsamle erfaringer fra nationale og internationale boligsociale indsatser og at ydekvalificeret rådgivning og processtøtte til centrale aktører indenfor det boligsociale område.

Landets udsatte boligområder er præget af,at der bor mange børn og unge. I 2009 varlandsgennemsnittet for børn og unge under18 år 22 %, mens gennemsnittet for de ud-satte boligområder var 29 %. De unge men-nesker er en del af Danmarks fremtid, ogdet er derfor vigtigt, at de bliver klædt godtpå til at komme ud på arbejdsmarkedet.Mange unge i de udsatte boligområderfår imidlertid ikke en uddannelse. I 2007var andelen af unge med folkeskolen somhøjeste uddannelsesniveau således dob-belt så høj i de udsatte boligområder somi befolkningen som helhed (SFi, 2010: 68).Der er ligeledes væsentlig flere arbejdsløseblandt unge i disse områder end i resten aflandet. På landsplan var der i 2009 8 % af de20-29 årige, som var arbejdsløse, mens dettilsvarende tal for de udsatte boligområderer 15,5 %. Denne skævhed i uddannelsesni-veau og tilknytning til arbejdsmarkedet eren stor samfundsmæssig udfordring i en tid,hvor der er stor efterspørgsel efter uddan-net arbejdskraft, og hvor der er en politiskmålsætning om, at 95 % af alle unge skalgennemføre en ungdomsuddannelse.

At så mange unge i de udsatte boligområ-der ikke får en uddannelse og har en svagtilknytning til arbejdsmarkedet er ofte etspørgsmål om social arv. I mange tilfældehar de unges forældre ikke selv en uddan-nelse og har måske kun haft sporadiskkontakt med arbejdsmarkedet. Blandt de30-59-årige beboere i de udsatte boligom-råder er det således 18 % som er arbejdslø-se, mens landsgennemsnittet er 6 %. Derforhar forældrene ikke nødvendigvis den viden,der skal til for at give deres børn støtte ogvejledning i forhold til uddannelse og arbejde.Mange unge mangler derfor en grundlæg-gende forståelse for og viden om, hvad derskal til for at få en uddannelse eller have etjob.Men der er mulighed for at bryde den so-ciale arv. Hvor forældrene ikke kan hjælpederes børn, kan andre træde til. Mange so-ciale helhedsplaner har derfor projekter, derskal hjælpe de unge til at finde deres vej indpå arbejdsmarkedet. Det er disse projekter,vi vil se på i dette katalog.

En undersøgelse fra konsulentfirmaet Ram-bøll om fritidsjob blandt unge indvandrereog efterkommere (2009) viser, at fritidsjobøger sandsynligheden for, at unge tageren uddannelse og kommer i beskæftigelsesenere i livet. Faktisk er sandsynligheden forat være i beskæftigelse toenhalv gange såhøj for dem, der har haft et fritidsjob, endfor gruppen der ikke har haft et fritidsjob(Rambøll, 2009: 6). Rapporten viser endvi-dere, at fritidsjob kan give de unge et øgetkendskab til arbejdsmarkedet og opbyggesociale netværk, der kan være adgangsgi-vende til fremtidige jobs. Rapporten pegerderudover på, at fritidsjob har stor betyd-ning for de unges personlige udvikling. Det

ansvar, der følger med at have et fritidsjobog anerkendelse fra kollegaer giver de ungeen større tiltro til egne evner. Rapportenfremhæver, at unge med erfaringer frafritidsjob i højere grad tager en uddannelse,bl.a. fordi de i igennem fritidsjobbet får entro på, at de kan klare sig i uddannelses-systemet, ligesom de føler sig bedre rustettil arbejdsmarkedet efter studietiden. Atfritidsjob giver øget selvværd, ansvarsfø-lelse, netværk og kendskab til og erfaringermed arbejdsmarkedet, som er brugbare ifremtiden, bekræftes også af både unge,arbejdsgivere og eksperter i evalueringenaf Københavns Kommunes fritidsjobindsats(2011).

Lommepengejobs i boligforeningen• • Lav en formel ansøgningsprocedure med skriftlig ansøgning og jobsamtale. Dette giver deunge en erfaring, som de kan bruge i fremtiden, når de skal søge et ordinært fritidsjob.Tag et opstartsmøde med den unge, hvor arbejdsopgaver og retningslinjer for ansættelsesnakkes igennem. Fx at man møder til tiden, at man kun melder afbud, hvis man er syg, atman husker at melde afbud, hvis man ikke kommer osv.Få altid forældrenes underskrift på ansættelseskontrakten, da dette er et lovkrav.Vær opmærksom på, at de unge kan have brug for hjælp til at komme i gang med at blivelønmodtager, som fx oprettelse af NemID, skattekort, feriepenge osv.Vær opmærksom på, at lommepengeprojekter kræver meget koordinering i forhold til hvor-når de unge kan arbejde, hvilke arbejdsopgaver de kan varetage og hvem der kan tage sig afde unge, mens de udfører arbejdsopgaverne.Afklar på forhånd, hvor ”tung” en målgruppe der arbejdes med (attitude, forståelse forhvad det vil sige at arbejde, om de kan overholde aftaler m.v.), da dette har afgørende be-tydning for, hvor meget supervision og støtte der er brug for i projektet.Afklar på forhånd med ejendomsfunktionæren, i hvilket omfang han/hun kan - og vil - på-tage sig opgaver i forbindelse med lommepengeprojektet.Lav klare regler og konsekvenser, hvis regler brydes: Lommepengeprojektets styrke er, atde unge kan få en længere snor end på en ordinær arbejdsplads. Hvis de unge skal lære,hvad det vil sige at være på arbejdsmarkedet, er det imidlertid vigtigt, at der er nogle reg-ler og konsekvenser, hvis reglerne ikke overholdes.Hjælp den unge med at finde et ordinært fritidsjob, når han eller hun stopper i lommepen-geprojektet. Fx i form af en anbefaling af den unge, hjælp til at skrive ansøgning, hjælp tilat finde et fritidsjob eller send den unge videre til en anden aktør, som kan hjælpe med atfinde og søge et fritidsjob.

Hvis du arbejder med en mindre ressourcestærk målgruppe:• • • Oparbejd et netværk af virksomheder, som er åbne for at tage unge i fritidsjob ved at op-søge virksomheder uopfordret.Vær opmærksom på, at arbejdet med at opbygge og vedligeholde et virksomhedsnetværkkan være tidskrævende, men er fundamentet for det videre arbejde.Hav arbejdspladsens behov i fokus, når du tager kontakten: Hvad får de ud af at arbejdesammen med projektet? Her er svaret: motiverede unge, som har gennemgået et afkla-ringsforløb i projektet og unge som allerede ved noget om fx NemID, skattekort m.v.Tilbyd arbejdsgiveren et opfølgningsmøde nogle uger efter ansættelsen og gør opmærk-som på, at de altid kan tage kontakt til projektet, hvis de har spørgsmål angående den unge.Arbejdspladserne kan også være offentlige, selvom der ikke er den samme tradition forfritidsjob i det offentlige. Kommunale arbejdspladser, som tager unge i fritidsjob, er typiskbørneinstitutioner, hvor de unge kan rydde op og gøre rent om eftermiddagen. Forsøg evt.at indgå et samarbejde med fx kommunens Børn og Unge Forvaltning eller tilsvarende.Lav afklaringsforløb med den unge for at finde ud af den unges ressourcer og ønsker, så dukan ”matche” den unge med en virksomhed.Involvér gerne de unges forældre i processen, da forældrenes accept og opbakning omkringfritidsjobbet er vigtig.

Hvis du arbejder med en målgruppe, som ikke er i stand til at varetage et fritidsjob:• Kast ikke den unge ud i et fritidsjob, hvis han/hun ikke er klar til det. Det giver både ar-bejdsgivere og unge en dårlig oplevelse, som kan betyde, at arbejdsgiveren ikke har lyst tilat ansætte unge en anden gang og den unge mister modet til at få et fritidsjob.Arbejd i stedet med den unges ”fritidsjobparathed” fx attitude, omgangsform, indstilling tilat arbejde, viden om arbejdspladskultur, forventninger til fremtiden og ikke mindst lyst tilog motivation for at arbejde. Dette kan gøres enten via lommepengeprojekter eller ved atinvolvere den unge i forskellige former for forløb, hvor der arbejdes med disse ting.Koordinér med andre aktører i området, som arbejder med udsatte unge. Måske er de al-lerede i gang med et forløb med den unge.Involvér gerne de unges forældre i processen, da forældrenes accept og opbakning omkringfritidsjobbet er vigtig.

Regler for fritidsjob13-15 år• Den daglige arbejdstid må ikke overstige to timer på skoledage. På andre dage må den daglige• • arbejdstid være op til syv timer. De unge må maksimum arbejde 12 timer pr. uge.Unge under 15 må kun arbejde med lettere arbejde, f.eks. arkivering, budtjeneste og lignende, ogde må f.eks. ikke betjene maskiner, have ansvar for kasseapparat eller udføre fysisk hårdt arbejde.De unges forældre skal informeres om arbejdets karakter og skrive under på ansættelseskon-trakten

15-17 år• For unge på 15 år, der er omfattet af undervisningspligten, gælder de samme regler for arbejds-• • • • tid som for de unge under 15.Unge mellem 15-17 år må arbejde op til otte timer om dagen og 40 timer om ugen.Unge over 15 år må betjene maskiner, der ikke er farlige f.eks. flaskeautomater, kasseapparatermm.Unge over 15 år må ikke arbejde steder, hvor der bliver udskænket alkohol og må som udgangs-punkt ikke arbejde om natten.De unges forældre skal informere om arbejdets karakter og skrive under på ansættelseskontrak-ten

UU vejledningenUU-vejledningen (Ungdommens Uddannel-sesvejledning) vejleder elever i folkeskolens6.-10. klasser og andre unge under 25 år iforhold til ungdomsuddannelse og sekun-dært i forhold til beskæftigelse. UU-vejle-dernes primære opgave er de unge, som erfaldet ud af uddannelsessystemet eller er ifare for det. Skolerne har pligt til at under-rette UU-centrene, hvis en ung afbrydersin uddannelse, eller hvis de mener, der errisiko for, at den unge er på vej til at gøredet. UU-vejledningen har derfor et indblik i,hvilke unge man skal være opmærksom på.Det er hensigten, at UU-vejledningen skalkoordinere vejledningen af de unge medandre relevante aktører på feltet, hvilket gørdem til en oplagt samarbejdspartner for deboligsociale medarbejdere i helhedsplanermed fritidsjobindsatser.SSP samarbejdetSSP er et samarbejde imellem Skole, So-cialforvaltning og Politi, som findes i allekommuner. SSP samarbejdet går ud på atidentificere kriminalitetstruede børn ogunge og forebygge, at de havner i kriminali-tet. Dette gør man ved at opbygge et lokaltnetværk, der har kriminalpræventiv ind-virkning på børn og unges dagligdag. Noglesteder er der ansat egentlige opsøgendemedarbejdere, mens det andre steder harmere karakter af informationsudveksling oghandling i forhold til særlige problemstil-linger. SSP har typisk kendskab til unge, somhar et særligt behov for en hjælpende håndmed at få et fritidsjob, fx unge med en plet-tet straffeattest.

Skoler og klubberSkoler og klubber kan være relevante sam-arbejdspartnere. Klasselærerne har ofte etgodt kendskab til de enkelte børn og ungeog deres faglige og sociale kompetencer.Klasselærerne har ofte også kontakt medde unges forældre, som mange prakti-kere giver udtryk for, at de har svært vedat komme i kontakt med. Nogle skoler harsærlige skole-hjem medarbejdere, som harkontakt med forældre, som det er svært atfå kontakt til. Klubberne har kontakten tilde unge i deres fritid og ansatte i klubbernevil ofte have et godt forhold til de unge. Etsamarbejde med den lokale klub, kan derforvære en god indgang til de unge. Klubbernekan være et godt sted at informere omfritidsjobindsatsen, fordi mange unge ersamlet på et sted.Andre kommunale aktørerI nogle kommuner har man oprettet sær-lige projekter, som hjælper unge i fritidsjob.To eksempler er Aalborg og København. IAalborg har man Fritidsjob Aalborg, sombestår af to ansatte fra henholdsvis Fa-milie- og beskæftigelsesforvaltningen ogSkole- og kulturforvaltningen. Fritidsjob Aal-borg hjælper unge fra hele kommunen medat finde fritidsjob. I Københavns Kommunehar man siden 2009 haft en fritidsjobind-sats, hvor man har hjulpet unge i fritidsjobi både private virksomheder og på kommu-nale arbejdspladser. Når man skal opstarteen fritidsjobindsats, er det derfor værd atundersøge, om kommunen i forvejen har enindsats i forhold til fritidsjob.

På baggrund af en kortlægning af fritids-jobprojekter i de sociale helhedsplaner harvi opstillet fire forskellige modeller til at ar-bejde med fritidsjob. Modellerne er opstilletmed udgangspunkt i projekternes metoderog organisering.Lommepengeprojekt-modellenLommepengeprojekter er meget udbredt ide sociale helhedsplaner. De er karakteri-seret ved at give de unge fritidsjob underbeskyttede forhold. De unge ansættes iboligområdet og aflønnes af boligorgani-sationen eller helhedsplanen. De får typiskmere hjælp til at løse opgaverne og får enlængere snor, end de ville få i et ordinærtfritidsjob. Et andet karakteristika er, at detarbejde, de unge udfører, på den ene ellerden anden måde bidrager positivt til bolig-området.Den håndholdte metodeDen håndholdte tilgang til arbejdet medfritidsjob er karakteriseret ved, at manhjælper den unge ikke blot ved at informereom mulighederne for fritidsjob og at skriveen ansøgning, men også ved at man på for-skellig vis, hjælper den unge med at kontakteen arbejdsgiver eller ligefrem ”matcher” denunge med en bestemt arbejdsplads. Denhåndholdte indsats kan også bestå i, at manstøtter mindre ressourcestærke unge tilat blive i stand til at varetage et fritidsjob,gennem pædagogiske forløb, som ikke ude-lukkende har fokus på jobsøgning.

Den ikke-håndholdte metodeI den ikke-håndholdte tilgang har den ungeselv ansvaret for at tage kontakten til ar-bejdsgiveren. Indsatsen består i at infor-mere om fritidsjob, hjælpe den unge med atfinde ud af hvad vedkommende kan og vil,skrive en god ansøgning og støtte den ungei selv at finde et job at søge.Den todelte modelProjekterne under ”den todelte model” erkarakteriseret ved, at man har lavet enarbejdsdeling mellem den lokale helhedsplanog en anden aktør, som er specialiseret i athjælpe unge i forhold til fritidsjob (og ud-dannelse). Rekrutteringen af de unge skersåledes lokalt i helhedsplanen, mens denspecialiserede aktør varetager fritidsjobs-formidlingen.

Lommepengeprojekter er karakteriseretved, at de unge er ansat i boligforeningeneller helhedsplanen og ikke i et ordinærtfritidsjob hos en ekstern arbejdsgiver. I lom-mepengeprojekter får de unge erfaringermed at arbejde indenfor nogle ”beskyttederammer”. Kravene til ansættelse er mindre,de unge får mere vejledning og supervisioni arbejdet og de får længere snor, hvis de fxikke møder til tiden eller ikke løser de opga-ver, de skal.Hvad består arbejdet i?Lommepengeprojektkonceptet startedemed, at unge blev ansat til at hjælpe ejen-domsfunktionæren med forskelligt fore-faldende arbejde i boligområdet som fxoprydning og rengøring af fællesarealer,vedligeholdelse af fx plankeværker, bænke,grillpladser, omdeling af breve og beboer-blade m.v.I dag udføres mange andre arbejdsopgaver iregi af lommepengeprojekter. Det er stadigpraktisk arbejde, som er de primære ar-bejdsopgaver i de fleste lommepengeprojek-ter, men også medhjælp ved sociale arran-gementer i boligområdet og aktiviteter, hvorunge passer eller leger med børn i området,er at finde i mange af projekterne.

Jobtræning og ejerskab til områdetJobtræning er typisk ikke det eneste formålmed lommepengeprojekterne. I mange pro-jekter handler det i lige så høj grad om atgive de unge ejerskab til området og fore-bygge utryghed i området. Mange stederforsøger man derfor at få unge, som hidtilhar skabt utryghed i området, sluset ind ilommepengeprojekterne.Det forskellige fokus i lommepengeprojek-terne betyder også, at det er forskelligt i,hvor høj grad der følges op på den ungesdeltagelse i lommepengeprojektet med athjælpe den unge i fritidsjob. I nogle projekterhjælpes de unge med at finde et fritidsjob,når de stopper i lommepengeprojektet. I an-dre projekter er der ikke nogen opfølgning.Velegnet for unge under 15 årLommepengeprojekter er ofte rettet modunge under 15 år. Dette skyldes, at de opga-ver, man kan varetage i et lommepengejob,stemmer godt overens med de opgaver,som unge under 15 år ifølge lovgivningen måvaretage. Derudover er der mange arbejds-givere, som ikke ansætter unge under 15 år,hvilket betyder, at det er svært at finde etordinært fritidsjob, når man er under 15 år.Lommepengeprojekter er altså en måde at

Metode• • • • De unge ansættes i helhedsplanen/boligorganisationen til at løse opgaver, som bidragerpositivt til boligområdet. Helhedsplanen/boligorganisationen betaler den unges løn.Ofte ansættes unge til at lave fysisk renoverings- og vedligeholdelsesarbejde sammen medejendomsfunktionæren.Opgaverne kan desuden være legepatrulje, babysitning, køkkenmedhjælp, sms-kurser, medhjælpved sociale arrangementer m.v.Et lommepengeprojekt kræver en del koordinering fra projektlederens side: ansættelse, hjælp tilfx NemID, samarbejde med forældre, løbende koordinering omkring arbejdsopgaver og arbejdsti-der, løbende opfølgning på de unge osv.

nå de unge under 15 år, og få dem ind på engod bane mod fritidsjob på et tidligt tids-punkt.Samarbejdet med ejendomsfunktionærenEn typisk problemstilling i mange lomme-pengeprojekter er, at de unge går i skole idagtimerne og derfor først kan arbejde omeftermiddagen og om aftenen. Ejendoms-funktionærerne derimod møder ofte tidligtog går tidligt og kan derfor ikke tage sig afde unge. En anden problematik, der knyt-ter sig til ejendomsfunktionærerne, er, atde mange steder ikke har overskuddet til,eller ikke ønsker, at påtage sig den ekstraopgave, det er at tage sig af de unge. Manskal derfor som projektleder ikke forvente,at ejendomsfunktionæren kan være primusmotor på projektet. Det kræver, at ejen-domsfunktionæren har tiden, lysten og res-sourcerne til det.LønDe unge får typisk udbetalt overenskomst-mæssig løn. Udbetalingen af løn kører mangesteder via boligforeningens lønkontor. I noglefå projekter får de unge ikke udbetalt penge,men optjener ”points”, som giver adgang tilat komme med på ture og i et enkelt tilfældeen udenlandsrejse. At de unge får udbetalt

løn betyder også, at de får en indsigt i, hvaddet vil sige at betale skat, optjene ferie-penge, have en lønkonto mm. Det betyderimidlertid også, at den projektansvarligeofte må hjælpe de unge med at finde ud afdisse ting. Flere projektledere peger på, atdette er en tidskrævende opgave, som manmå regne ind i sin planlægningForældresamarbejdeSå længe de unge er under 18 år, er detet lovkrav, at forældrene skriver under påansættelseskontrakten. Det er derfor nød-vendigt også at have kontakt til den ungesforældre. Det er en fordel, at forældrenebakker op om den unges deltagelse i projek-tet og forstår, hvorfor det er vigtigt, at denunge lærer, hvad det vil sige at arbejde.Eksempler på lommepengeprojekterI det følgende ser vi på to eksempler pålommepengeprojekter. Det første eksempelviser et lommepengeprojekt, hvor ejen-domsfunktionæropgaverne er i centrum,men hvor man også har tænkt andre ar-bejdsopgaver ind. Det andet eksempel viseren anden udbredt type af lommepenge-projekt, nemlig legepatruljen, hvor de ungeansættes til at lave aktiviteter for børn iboligområdet.

Lommepengeprojektet i Akacieparken– det handler om at få øje på mulighederneLommepengeprojektet i Akacieparken hareksisteret siden 2009 og omkring 35 ungehar været ansat i projektet. Næsten alle ersenere kommet i et reelt fritidsjob eller i etalmindeligt job efter at være fyldt 18 år. Denunge kan maksimalt være ansat i projektetet år. Herefter skal han eller hun ud og prø-ve kræfter med det rigtige arbejdsmarked.AnsættelsesprocedureNår de unge skal ansættes i lommepen-geprojektet, skal de igennem en almindeligansøgningsprocedure, hvor de skal skriveen ansøgning og kommer til jobsamtale. Deunge får således erfaring med at skrive enansøgning og at gå til en jobsamtale. Det eren erfaring, som kan bruges i fremtiden, nårde skal søge et almindeligt fritidsjob.ArbejdsopgaverDe unge varetager mange forskellige ar-bejdsopgaver: Mindre fysisk renoverings- ogvedligeholdelsesopgaver sammen med ejen-domsfunktionærerne. Arbejde for boligkon-toret fx kopiarbejde, omdeling og ophæng-ning af informationsmateriale og mindreindkøb. Arbejde i helhedsplanens projektkon-tors køkken med fx rengøring, oprydning ogmedhjælp til arrangementer. Arbejde i Akaci-eparkens IT container for børn og unge, hvorde fx sælger sodavand og rydder op og sidstmen ikke mindst børnepasning i forbindelse

Nogle unge er ansat i faste ugentlige vagter,mens andre unge har varierende arbejdsti-der, som afhænger af, hvornår der er opga-ver, der skal løses.Ejendomsfunktionærens rolleI Akacieparken har man det problem, at deunge går i skole i det tidsrum, hvor ejen-domsfunktionæren er på arbejde. Derfor erder for nylig blevet ansat en ”handyman” tilat stå for koordineringen og til at være tilstede, når de unge har fri fra skole. Dennehandyman skal sammen med ejendomsfunk-tionærerne finde de opgaver, de unge skalløse, og efterfølgende støtte de unge i atudføre arbejdet. Derved kan der planlæg-ges et mere fast forløb for de unge, og derkan rekrutteres en større gruppe af unge.Planen er at ansætte en gruppe på seksunge med spredt aldersfordeling, og tilpassearbejdsopgaverne til de unges kompetencer.

Legepatruljen i Aalborg Øst– fritidsjob til gavn for områdets børnelivLegepatruljen i Aalborg Øst består af ungefra området, som er ansat til at arrangereaktiviteter for boligområdets børn på bolig-områdets legepladser. Legepatruljen har etdobbelt formål: Det skaber liv og leg i bolig-området, og det giver unge fra boligområdetet meningsfuldt fritidsjob, hvor de får mulig-hed for at bruge sig selv på en positiv mådeog udvikle deres sociale kompetencer.Legepatruljen finder sted 2 gange om ugenfra maj til september, hvor to unge – altiden dreng og en pige – starter med at hentelegetøj og uniformer i kulturhuset Trekanten,hvor der er en voksen, som sørger for, at dekommer godt af sted. Derefter går de rundti boligområdet med en megafon og gøropmærksom på, at det er nu, der er lege-patrulje. Børnene samles på en legeplads oglegepatruljens ansatte arrangerer lege, dervarer en times tid. Derefter slutter legepa-truljen, men børnene er som regel kommetså godt i gang med at lege, at de bliver ogleger videre.Hvilke unge ansættes?Kravene til de unge er, at de skal bære enuniform bestående af vest og kasket, at deikke må ryge og ikke må bruge deres mo-biltelefon i tidsrummet, hvor de arbejder iLegepatruljen. Sidste år ansatte man unge

Man skal ikke starte et lommepenge-projekt for at blive aflastet for opgaver.Man skal starte det for pædagogikkensskyld. Lommepengeprojekter er inklude-rende, og det giver de unge et ejerskab tilområdet. De unge lærer en række generellearbejdsmarkedsfærdigheder, som kan bru-ges senere.Mette Jo LeisnerProjektkoordinatorUd over koordineringen af arbejdsopgavernetager Mette Jo Leisner sig af rekruttering,jobsamtaler, forældrekontakt, løn og timere-gistrering, medarbejdersamtaler og opfølg-ning på de unge m.v. Lejerbos administrationstår for udbetalingen af lønnen.

i alderen 16-17 år. Man erfarede dog, at detvar bedre at ansætte unge i alderen 13-15år, som stadig er store børn, som synes atdet er sjovt at lege, mens de 16-17 årigesynes, at det er pinligt at være barnlig. Enanden fordel ved at ansætte 13-15 årige er,at det kan være svært for dem at få fritids-job fordi de er under 15 år. Projektet giversåledes de unge under 15 år en mulighed forat stifte bekendtskab med arbejdsmarkedet.Uddannelse og supervisionDe unge søger jobbet ved at sende enansøgning og komme til jobsamtale. Når

den unge er ansat, kommer han eller hunpå et endagskursus, som er arrangeret afDGI. Kurset indeholder undervisning i or-ganisering af leg, at forklare en leg, at løsekonflikter og at løse opgaver i fællesskab. Iløbet af ansættelsesperioden er der per-sonalemøder, hvor de unge kan udveksleerfaringer og lære hinanden at kende. Deunge har også altid mulighed for at kontakteprojektlederen, hvis de har spørgsmål ellerusikkerheder.Lignende projekter kan findes i fx Alberts-lund, Gellerupparken, Vollsmose, RandersNordby.

Andre gode idéer• I Vapnagaard i Helsingør har man fundet på forskellige måder at benytte sig af,at de unge – måske særligt drengene – ofte ved meget om teknik. De unge holdersms-kurser for ældre beboere og har i forbindelse med overgangen fra analog til digi-talt tv hjulpet ældre beboere med at indstille tv-kanaler. På denne måde udnytter mande unges særlige kompetencer, så de oplever, at de kan noget særligt og kan hjælpe an-dre. Samtidig skaber man et møde mellem den unge og de ældre beboere, og kan dermedvære med til at forbygge fordomme og utryghed blandt de ældre beboere.I andre helhedsplaner arbejder man også med at skabe dette møde mellem de unge ogde ældre ved at lade de unge hjælpe de ældre med fx at flytte tunge ting i hjemmet,hænge billeder op eller andet.Projekterne i Aalborg Øst og i Løvvangen i Nørresundby samarbejder med fritidsjobfor-midlingen i Aalborg Ungdomsskole om et lommepengeprojekt for unge med interesse forat arbejde med medier. Unge fra boligområderne kommer på et mediekursus, hvorefterde får løn for at lave reportager fra forskellige arrangementer i lokalområderne. Enmedarbejder med forstand på medier, film og tv afholder kurset og hjælper de unge.

Når man tilrettelægger sin fritidsjobindsats,er det vigtigt at være sig bevidst, hvad deter for en gruppe af unge, man vil arbejdemed. Dette har nemlig betydning for, hvilkemetoder man skal vælge. Er målgruppen engruppe af unge, som er usikre i forhold tilfritidsjob, som ikke kan hente hjælp hjemme-fra i forhold til jobsøgningen, som ikke er sågode til at formulere sig mundtligt og skrift-ligt eller som måske ligefrem er kriminali-tetstruede? Eller er målgruppen en gruppeaf unge, som er velfungerende, og som barehar brug for en hjælpende hånd med joban-søgningen? Hvis det er den første gruppe,man ønsker at arbejde med, skal man vælgeden håndholdte indsats.Fritidsjobprojekter, som arbejder håndholdt,har det til fælles, at de hjælper den unge”hele vejen” til et fritidsjob. De nøjes ikkemed at gøre den unge klar til selv at søge et

fritidsjob, men hjælper også den unge medat tage kontakt til mulige arbejdspladser. Oghvis den unge ikke er parat til at varetage etfritidsjob, tager man hånd om de problema-tikker, som forhindrer den unge i at varetageet fritidsjob.Hvorfor er der brug for en håndholdt ind-sats?At der kan være brug for en håndholdtindsats skyldes, at de unge i målgruppen ikkehar det samme udgangspunkt som mangeandre unge. De har for det første ikke detsamme netværk som andre unge. Dette kanvære et problem, da fritidsjobs ofte for-midles via personlige netværk fx den ungesforældres venner, kollegaer eller lignende. Enmedarbejder i et fritidsjobprojekt, som kon-takter arbejdsgivere på vegne af den unge,kan gøre det ud for dette netværk. For det

I fællesskab med den unge afklares, hvilken type fritidsjob den unge gerne vil have, og derudarbejdes en ansøgning.Projektmedarbejderen oparbejder et netværk til virksomheder, som er interesserede i at an-sætte unge, og når en ung er klar til et job, matcher projektmedarbejderen den unge med envirksomhed.Den unge finder selv et fritidsjob, som han eller hun gerne vil søge, og projektmedarbejderenkontakter virksomheden og lægger et godt ord ind for den unge.I nogle tilfælde tager projektmedarbejderen med den unge til jobsamtalen.

andet oplever man flere steder, at de ungemødes med fordomme fra arbejdsgivernesside og kan have brug for, at en projekt-medarbejder kan sige god for dem overforvirksomheden. Dette kan især være vigtigtfor unge, som har en plettet straffeattest.Hvis de unge ikke er parat til fritidsjobDer kan også være brug for en håndholdtindsats, hvis den unge ikke umiddelbart er istand til at varetage et fritidsjob. Her kandet håndholdte bestå i, at man arbejdermed den unges sociale og personlige kom-petencer. For nogle unge er der behov foren længere proces, hvor man arbejder medden unges selvforståelse, attitude, ønsker tilfremtiden m.v. I nogle tilfælde optages disseunge i lommepengeprojekter, hvor de kanlære, hvilke krav der stilles på en arbejds-plads og få træning i at overholde disse,og hvor de samtidig kan lære om attitude,sprogbrug mm. I andre tilfælde inddragerman de unge i andre forløb – individuelt elleri grupper - hvor der kan arbejdes med deunges personlige og sociale kompetencer.Eksempler på håndholdte indsatserI det følgende viser vi tre eksempler på,hvordan man kan arbejde håndholdt medfritidsjob. De første to eksempler viser,

Projekt Fritidsjob i Viby Syd- matchning af ung og arbejdsplads.Projekt Fritidsjob i Viby Syd Århus har påotte måneder fået 69 unge i fritidsjob.Projektet er et samarbejde mellem bolig-foreningerne Alboa og Århus Omegn, DetBoligsociale Fællessekretariat, den lokalefolkeskole Søndervangskolen, Fritids- ogUngdomsskolen og LO. Projekt Fritidsjob eret eksempel på en indsats, som hjælper denunge i fritidsjob ved at matche ham ellerhende med en virksomhed. Denne match-ning kræver, at projektmedarbejderen bådekender den unges ressourcer og har et net-værk blandt virksomheder, som er interes-serede i at ansætte unge fra projektet i etfritidsjob.Det er vigtigt, at den unge kan løfte opgavenNår matchningen skal ske, er det vigtigt, atProjektleder Tine Sønnichsen kender denunge godt nok til at vide, om han eller hunkan løfte opgaven:Afklaring af den unges ønsker og ressourcerFor at Tine kan få en fornemmelse af, hvemden unge er, skal de unge starte med atskrive lidt om sig selv. Derefter tager Tine enindividuel samtale med den unge, hvor de ifællesskab finder ud af, hvad den unge gerne

vil, og de udarbejder et CV. Tine kontakterderefter den unges klasselærer eller enanden professionel voksen, som kender denunge. På denne måde skaber hun sig et bil-lede af den unges ”fritidsjobparathed”. Huntager også kontakt til den unges forældre,da de skal give deres samtykke til, at pro-jektet må hjælpe deres barn med at findeet fritidsjob. På denne baggrund skaber Tinesig et billede af, hvem den unge er, og omdenne vil kunne leve op til de krav, som stillesaf en arbejdsgiver.

varetage netop det job, som virksomhedengerne vil have besat. Hvis virksomheden erinteresseret og har et ledigt job, matcherhun jobbet med en ung. Hvis virksomhedener interesseret i et samarbejde, men ikkehar et ledigt job, opfordrer hun virksom-heden til at kontakte hende, hvis de skullekomme til at mangle en ungarbejder, ellerhun kontakter dem uopfordret, hvis hunfinder en ung, som egner sig godt til netopdenne virksomhed.Hvilke arbejdspladser kontaktes?Tine har i øjeblikket et godt samarbejde medflere detailhandelsforretninger, med Fitness.dk, med en mindre entreprenørvirksomhedog med forskellige kommunale kontorer oginstitutioner, hvor de unge laver piccolo-/piccolineopgaver. Tine mener, at stort setalle virksomheder kan være relevante attage kontakt til, for de fleste virksomhederhar opgaver liggende, der er velegnede tilungarbejdere:

De virksomheder hun kontakter, vælger hunud fra, om de bruger ungarbejdere i forvejen,og hvor hun kan se, at der kunne være noglearbejdsopgaver, som de unge kan løfte. Af-standen fra boligområdet er ikke afgørende.Ansættelse og opfølgning på ansættelseNår en virksomhed viser interesse for atansætte en ung, arrangeres der en jobsam-tale. Hvis den unge stadig går i folkeskole,tager Tine med til jobsamtalen, for at sikresig, at den unge forstår hvad der bliveraftalt. I tilfælde, hvor Tine vurderer, at derer behov for det, tager hun også med tilsamtalen hos ældre unge.Tre-fire uger efter ansættelsen laver Tineen opfølgende samtale med den unge ogarbejdsgiveren. Desuden har arbejdsgiverenaltid mulighed for at ringe til Tine, hvis dehar nogle problemer eller spørgsmål i for-hold til den unge.Tine afholder også løbende samtaler med deunge, for at for at sikre at de trives i deresfritidsjob og at de fortsat overholder de af-taler, der er indgået med virksomheden. Tineoplever, at de unge ofte mister noget afmotivationen efter et par måneder, og dissesamtaler hjælper de unge med at fastholdemotivationen.

Fritidsjobkonsulenterne- udsatte unge sælger ikkeFritidsjobkonsulenterne, som er et samar-bejde mellem Boligselskabet AKB, Københavnog Københavns Kommune, arbejder medat opbygge virksomhedsnetværk blandtvirksomheder som ansætter unge. Der eransat to fritidsjobkonsulenter, Dea Petersenog Rasmus Overgaard. På godt halvandetår har Fritidsjobskonsulenterne hjulpet 160unge i fritidsjob. Cirka 20 % har fået hjælp tilat skrive ansøgning m.v., men har selv tagetkontakt til arbejdsgiveren, mens fritidsjobs-konsulenterne har hjulpet de sidste 80 %med kontakten til arbejdsgiverne.Vi vender tilbage til fritidsjobkonsulenternesenere, og går derfor ikke mere i dybdenmed projektet her. Der er imidlertid et parpointer vi vil fremhæve, når det kommer tilvirksomhedskontakten.Ifølge Dea Petersen, den ene af to fritids-jobkonsulenter, er det vigtigt, at man læggervægt på, hvad virksomheden får ud af atansætte den unge, og ikke på virksomhedenssociale ansvar:I stedet skal man sætte sig i virksomhe-dens sted og forstå deres behov. Fx er deten fordel for en virksomhed, hvis den ungeallerede ved noget om hvilke forventningerder stilles til dem, hvilke arbejdsopgaver de

De projekter, der henvender sig tilvirksomhederne og siger: ”vi kommerfra et socialt projekt, vil I gerne tage etsocialt ansvar”, de får det svært.Dea PetersenFritidsjobkonsulentFritidsjobkonsulenterne kan klæde de ungepå i forhold til disse ting, og kan gøre deunge mere attraktive for virksomheden.Det er også en fordel for virksomheden, atFritidsjobkonsulenterne kender den unge ogkan stå inde for ham eller hende.At det har betydning for arbejdsgiverne,at Fritidsjobkonsulenterne kender de unge,bekræfter Diana Rettig, som er Souchef iFakta på Masnedøgade:

En anden pointe er, at virksomhedernegenerelt ikke ønsker at forpligte sig til formeget. Fritidsjobkonsulenterne prøverderfor sjældent at lave faste aftaler medarbejdspladsen om, at de skal ansætte etbestemt antal unge. Det er meget nemmerefor arbejdsgiveren at forholde sig til, om haneller hun vil ansætte Fatima. Går det godtmed Fatima, er vejen banet for Patrick osv.På denne måde etableres der gradvist etfast samarbejde med virksomheden.

Fra Sport til Job- Hvis den unge ikke er parat til fritidsjobFra Sport til Job er et samarbejde mellemhelhedsplanen i Aalborg Øst, fodboldbold-klubben AaB og den kommunale fritidsjo-bindsats ”Fritidsjob Aalborg”. I projektetslevetid har de haft kontakt med 165 unge. Afdisse er omkring halvdelen kommet i fri-tidsjob, fuldtidsjob, uddannelse eller andet.30-40 er aktive i projektet i øjeblikket.Nuuradin Hussein, som er gademedarbejderi helhedsplanen i Aalborg Øst står for atskabe kontakten til de unge gennem hansarbejde som gademedarbejder i boligområ-det. Jacob Friis fra AaB og Peter Sant fraFritidsjob Aalborg står for at finde fritids-jobs hos henholdsvis private virksomhedersom er sponsorer for AaB og kommunalearbejdsgivere. Sammen står de tre i øvrigtfor at lave gruppeforløb for unge, som ikkeer parate til at varetage et fritidsjob.”Med nogle unge skal man starte helt frabunden”I projektet har de fundet ud af, at det ikkeer alle unge, som uden videre kan starte i etfritidsjob:

Der er stor forskel på de unge. Der ernogle unge, som er klar til at få et fri-tidsjob, når vi møder dem første gang.Men der er også en gruppe i den andenende af skalaen. De får måske ikke så megethjælp hjemmefra, forældrene ved ikke, hvaddet vil sige at gå på arbejde, og møde tiltiden, og alle de der ting, vi andre tager forgivet. Det er de ikke blevet opdraget til. Sådem skal vi starte helt fra bunden med. Demskal vi lære alle de der ting med, at hvis vilaver en aftale, så skal de møde til tiden osv.Jacob FriisProjektlederGruppeforløbDe unge, som ikke umiddelbart kan starte ifritidsjob, arbejdes der med i grupper på 8-9unge. De starter med at lave sociale ar-rangementer, hvor de unge lærer hinandenat kende, og hvor de arbejder med de ungesattitude og omgangsform. Efter at havelært hinanden at kende, begynder de ungeat lave ting, som er mere målrettet det at fået fritidsjob. Medarbejderne laver jobansøg-ningsaftener, hvor målet er, at de unge skalsætte ord på sig selv og deres styrker ogsvagheder. De har også nogle aftener, hvorde øver jobsamtale via rollespil. Det er dereserfaring, at det er godt for de unge at øve

jobsamtalesituationen, fordi de unge ikkeved hvad det vil sige at gå til en jobsamtaleog typisk er meget tavse og svarer kort ”ja”og ”nej” til de spørgsmål de bliver stillet. Deunge tages også med på virksomhedsbesøg.De har fx været i IKEA, hvor en medarbej-der fortalte om, hvad det vil sige at værearbejdsdreng i IKEA.ArbejdspladskulturEn del af processen er også, at de ungelærer om kultur på arbejdspladsen, og hvadder er af forventninger til en, når man eransat i et fritidsjob. Projektets medarbejde-re har erfaret, at der tit opstår problemer,fordi de unge oplever det som krænkende,når de bliver sat til fx at feje gulv. Mange afde unge med anden etnisk baggrund føler, atdet er racisme, og det er derfor vigtigt atforklare de unge, at det er en del af jobbet,og at de ikke skal tage det som en personligfornærmelse.Gruppeforløbet varer mellem tre-seks må-neder, men det er forskelligt fra ung til ung,hvor længe han eller hun er med i gruppen.Når de vurderer, at den unge er klar til at fået fritidsjob, matcher de den unge med envirksomhed, som de typisk finder enten i AaB’ssponsornetværk eller Aalborg Kommune.

Andre gode idéer• I forbindelse med de boligsociale helhedsplaner for Korskærparken og Sønder-parken i Fredericia har man fået den idé, at man vil udnytte de store renoverings-projekter som boligområderne står overfor, til at skabe mulighed for at unge under ogover 18 år kan komme i fritidsjobs, praktik, arbejdsprøvning eller ligefrem blive ansat i enelevstilling. Man vil således udarbejde sociale klausuler i udbudsmaterialet så de vinden-de entreprenørfirmaer, forpligtiger sig i forhold til opgavens udførelse. I skrivende stunder de i Fredericia i gang med at udfærdige de sociale klausuler og afklare de juridiskeaspekter af sagen. Det er derfor endnu ikke afklaret, om klausulerne ud over fritidsjobs,kortere praktikforløb og arbejdsprøvning også kommer til at omhandle elevpladser, somer dyrere og mere forpligtende for entreprenørfirmaerne.I Fra Sport til Job har helhedsplanen indgået et samarbejde med en lokal sportsklub.Kort fortalt udnytter man AaB’s ”brand” og deres store sponsornetværk på 300-400virksomheder til at finde fritidsjobs til unge i Aalborg Øst. At AaB har ønsket at indgå etsamarbejde skyldes, at de – på grund af deres geografiske placering i Aalborg Øst – føler,at de har et medansvar for at løfte bydelen. Ikke alle helhedsplaner har mulighed for atindgå i samarbejder med så store sportsklubber som AaB, men måske er der mulighedfor et samarbejde med mindre, lokale klubber.

De ikke-håndholdte fritidsjobindsatser hardet til fælles, at de vejleder den unge i detat søge fritidsjob, men at de ikke finder etfritidsjob til de unge og ikke hjælper demmed at tage kontakten til arbejdsgiveren.Hvor den håndholdte fritidsjobindsats ersærligt velegnet til at hjælpe unge, sommangler både viden om fritidsjob og noglesociale kompetencer i forhold til at søge ogvaretage et fritidsjob, egner den ikke-hånd-holdte fritidsjobindsats sig til den gruppeaf unge, som allerede er kvalificerede til athave et fritidsjob, som har en god forståelseaf, hvordan man søger et job, og hvilke kravder stilles, men som bare lige har brug foren hjælpende hånd til at skrive en ansøgning.

Eksempler på indsatser, der arbejder ikke-håndholdtDe to cases, som er valgt, viser forskelligemåder at arbejde ikke-håndholdt med fri-tidsjob. De to cases viser, at der også inden-for denne kategori er der forskel på, i hvorhøj grad man følger og støtter den ungeindividuelt. Den ene case er en indsats, hvorden unge støttes individuelt i at afklare,hvad han eller hun kunne tænke sig og i atfinde et fritidsjob – men hvor det altså altider den unge, som har initiativet og opsøgerpotentielle arbejdspladser. Den anden caseer et endagskursus, hvor den unge under-vises i at skrive en ansøgning og at gå tiljobsamtale, hvorefter den unge slippes og erpå egen hånd.

Metoder• I fællesskab med den unge afklares, hvilken type fritidsjob den unge gerne vil have og derudarbejdes en ansøgning. Den unge finder selv et fritidsjob – eventuelt med hjælp fra projekt-medarbejder - som han eller hun gerne vil søge, og indsender en ansøgning på lige fod med alleandre unge.Den unge informeres om, hvordan man skriver en ansøgning, hvor man finder fritidsjobs, hvaddet vil sige at være til en jobsamtale, men skriver selv ansøgningen og finder selv et fritidsjob atsøge.

Fritidsjobrådgivningen i Vollsmose- de unge skal selv kæmpe for detFritidsjobrådgivningen i Vollsmose har eksi-steret siden 2010 og har én ansat, KatrineMaruri. Projektet er en fritidsjobrådgivning,hvor unge mellem 13-17 år kan få hjælp til atafklare, hvad de godt kunne tænke sig, hjælptil at skrive ansøgninger og idéer til, hvor dekan søge jobs. Der har været 160 unge igen-nem projektet. De har registreret 60 unge,som har fået et fritidsjob, men fordi projek-tet ikke følger de unge i samme grad somde håndholdte projekter, har de heller ikkedet samme overblik over, hvordan det gårde unge, efter de har hjulpet dem. Det ersåledes muligt, at der er flere unge, som erkommet i job end dem, som er registreret.Afklaring og vejledningProjektet består først og fremmest i, atKatrine afholder samtaler med de ungeom, hvad de gerne vil, hvad de er gode til,deres familieforhold og om der er noget deikke må, som fx at håndtere svinekød. Påbaggrund af denne snak udarbejder de enprioriteret, realistisk liste over hvilke jobs,de unge godt kunne tænke sig at have.Katrine hjælper de unge med at finde op-slåede fritidsjobs i databaserne Ungarbejde.

dk og Jobindex.dk eller hun foreslår dem atsøge uopfordret. Når et interessant job erfundet, skriver de unge en ansøgning ud franogle stikord, som Katrine har givet dem.Når de unge har lavet en ansøgning, hjælperKatrine med at rette den til. Derefter sen-des ansøgningen af sted, og den unge indgårpå lige fod med andre ansøgere i konkurren-cen om fritidsjobbet.Kontakten til arbejdsgiverneDen oprindelige idé med projektet var, at deskulle ”matche” unge med arbejdspladser.Katrine fandt imidlertid ud af, at virksom-hederne fandt det lettere selv at sætte etjobopslag op, fordi de ikke havde svært vedat finde kvalificerede ansøgere. Derudoverville virksomhederne gerne have, at de ungeskulle søge på lige vilkår med andre unge.Katrine tager altså ikke kontakt til virksom-hederne på vegne af en enkelt ung. Hun hardog på forhånd ”undersøgt markedet” vedat tage på virksomhedsbesøg og snakkemed dem om, hvilke unge de ønsker at an-sætte, hvordan de gerne vil have, at de ungeskal opsøge dem m.v. På den måde ved hun,hvilke profiler virksomhederne søger, og kanhjælpe de unge med, hvor det vil være smartfor dem at søge, og hvilke kvalifikationer deskal lægge vægt på.

Nogle unge bliver tabtKatrine er bevidst om, at ulempen ved dennetilgang er, at der er nogle unge, der vil blivetabt. Katrine indgår dog i et samarbejdemed gadeplansmedarbejderne i området,som i nogle tilfælde laver en mere håndholdtindsats overfor enkelte unge, efter denunge er blevet hjulpet af Katrine.Oplæg i skoler og klubberUd over den individuelle rådgivning besøgerKatrine også skoler og klubber. I klubbernelaver hun typisk en kort præsentation på etkvarters tid, hvor hun informerer de ungeom, at de kan henvende sig til hende og fåhjælp til at søge fritidsjob. I skolerne tilby-der hun et kursus om, hvordan man søgerfritidsjob, hvordan man skal gå ud og mødefremtidige chefer, hvordan man skal brugesit netværk mm.

Jeg synes det er at gøre de unge enbjørnetjeneste, at tage dem i hånden ogføre dem ud og parre dem med en virk-somhed. De unge får ikke ejerskab overforjobbet, fordi det ikke er noget de selv harskaffet sig. De har ikke selv arbejdet for atfå det, så de får ikke den her stolthed overat have kæmpet og nået deres mål.Katrine MaruriProjektmedarbejderKatrine ser det som en meget vigtig del afprocessen, at den unge oplever, at det erham eller hendes selv, der har skaffet job-bet.Dette er også vigtigt for at gøre op medtendensen til, at de unge får alt serveret,som hun oplever som meget udbredt, nårdet kommer til udsatte unge:

Fritidsjobskursus i Albertslund- et tretimers kursus i Albertslund Bolig-sociale Center (ABC)I Albertslund har de unge mulighed for atblive klædt på til at kunne søge fritidsjob.Kurset har fundet sted siden november2010 og afholdes fast en gang om måne-den i en af de fire boligområder som ABCdækker. Kurset er for unge mellem 14-17 år,der bor i en af de 9 afdelinger, hvor der erboligsociale helhedsplaner og afholdes af enudstationeret kommunal jobkonsulent, somer en del af kommunes medfinansiering.På kurset afklares de unges jobønsker, ogde lærer at skrive personlige og vedkom-mende ansøgninger. Et af højdepunkterne eret rollespil, hvor den unge agerer jobsøgen-de og jobkonsulenten agerer arbejdsgiver.I følge Trine Sander, souschef for fælles-sekretariatet i Albertslund, lever de ungesig fuldt ud ind i rollen, og lærer meget ompåklædning, holdning og adfærd i jobsøg-ningssituationen.Kurset varer tre timer, så undervisningener koncentreret. Selvom tre timer kan lydeaf lidt, så er det tilstrækkeligt, og hvad derer realistisk efter en endt skoledag. For atkunne nå det hele igennem på den korte tid,er det vigtigt, at deltagerskaren er begræn-set til seks-otte stykker, og at der bådedeltager velfungerende og mindre velfunge-rende unge. ”Hvis det kun er rødderne, derdeltager, så kan du ikke styre det”, resonererTrine Sander.

Efter at have deltaget i kurset, er det denunges eget ansvar at søge job. For at følgeop på, om den unge har fået nok ud afkurset til selv at kunne søge et fritidsjob,er der et tæt samarbejde mellem klubmed-arbejderne og jobkonsulenten, som tageren uforpligtende snak med den unge, for athøre hvordan det går med jobsøgningen.Der er et opfølgende kursus i støbeskeensom skal samle op på de yderligere behov deunge måtte have.Eget initiativ sikrer ejerskabTidligere var indsatsen mere håndholdt, menABC erfarede, at det var bedre, hvis de ungeselv stod for at kontakte virksomhederne.Det er de unges selvstændige initiativ, derer nødvendigt for at sikre deres motivation,og derfor har de i dag selv ansvaret for atsøge jobbet:

Andre gode idéer• I Tjansen i Vejle arbejder de med at få de unge til at bruge deres eget netværk.Alle de unge, der henvender sig, skal som noget af det første udarbejde et skemaover, hvem de kender, der har et arbejde og hvor de arbejder henne. De skal derefterkontakte alle på denne liste og fortælle dem, at de er interesseret, hvis der bliver nogetledigt på deres arbejdsplads. Der er mange af de unge, der stritter imod til at startemed, fordi de ikke mener, at de har venner eller familie med tilknytning til arbejdsmar-kedet. Men når de først går i gang, viser det sig som regel, at de kender flere end detroede. På denne måde får de unge øjnene op for, at de rent faktisk har et netværk, ogat de kan skaffe et fritidsjob ved at bruge dette netværk selv.

Den todelte model består i, at man har enarbejdsdeling mellem en lokal aktør, derskaber kontakt til unge, som ønsker sig etfritidsjob, og en specialiseret aktør, somhjælper den unge med at finde et fritidsjob.Kontakten til de unge etableres typisk af ga-deplansmedarbejderen, børn- og ungemed-arbejderen eller andre lokale medarbejdere,der er i jævnlig kontakt med de unge. Hvisde unge er motiverede for at få et fritidsjob,sendes de videre til den specialiserede aktør.Kendetegnende for disse er, at de arbejderpå tværs af boligområder.I den todelte fritidsjobindsats arbejdes dermed de samme metoder, som man bru-ger i de håndholdte og de ikke-håndholdtefritidsjobindsatser. Det, der gør den todeltefritidsjobindsats til en særlig model, er altsåikke de metoder der arbejdes med, men densærlige organiseringsform.Specialiserede aktørerI flere af de større byer er der en kommu-nal fritidsjobindsats, som man kan henviseunge fra boligområdet til, fx Tjansen i Vejle,Fritidsjob Aalborg og København Kommu-nes fritidsjobindsats. En anden kommunalaktør, som nogle steder tager imod unge frahelhedsplanerne og hjælper dem i fritidsjob,er UU-vejledningen. Selvom UU-vejledningenførst og fremmest fokuserer på uddannelse,er der også mange steder, hvor UU-vejlederehjælper unge med at komme i fritidsjob. Det-te er ud fra den overbevisning, at et fritids-job kan være med til at anspore den unge tilat blive afklaret omkring, hvad han eller hunønsker at beskæftige sig med i fremtiden.

En anden type aktør, som arbejder spe-cialiseret med fritidsjob, er projekterne ViSkaber Job og Fritidsjobkonsulenterne fraKøbenhavn, som er finansieret af Landsbyg-gefonden og Københavns Kommune. Disseprojekter arbejder på tværs af byen oghjælper unge fra forskellige udsatte bolig-områder med at komme i fritidsjob. Dennemodel findes kun i København, men kunneoverføres til andre større byer med flereudsatte boligområder.Fordele ved arbejdsdelingenGevinsten ved denne arbejdsdeling er, atde forskellige aktører arbejder med det,de er bedst til. De lokale medarbejdere kanudnytte deres lokale forankring og videntil at nå ud til de unge, som har brug forhjælpen. De behøver til gengæld ikke atoparbejde et netværk blandt virksomheder,hvilket kan være meget tidskrævende. Påden anden side kan den specialiserede aktørkoncentrere sig om at skabe og vedligeholdeet godt netværk blandt virksomheder ogopbygge ekspertise i forhold til at få unge ifritidsjob, og behøver ikke bruge kræfter påat skabe kontakt til unge.Eksempel på den todelte modelEksemplet vi har valgt til at illustrere dentodelte model er Fritidsjobkonsulenterne IKøbenhavn. Fritidsjobkonsulenterne arbejdersammen med lokale aktører i boligområdermed helhedsplaner på Nørrebro, i Nordvest, iValby og i Sydhavnen.

Organisering• En lokal aktør, fx børn- og ungemedarbejderen i helhedsplanen, gadeplansmedarbejdereneller beboerrådgiveren, skaber kontakt til de unge og videresender de unge til en specialiseretaktør, som hjælper den unge med at finde et fritidsjob.Den specialiserede aktør har stor erfaring med at hjælpe unge i forhold til fritidsjob og med atskabe samarbejder med arbejdspladser.Den specialiserede aktør arbejder både håndholdt og ikke håndholdt afhængigt af den ungesbehov.Fordelen ved denne arbejdsdeling er, at alle gør det de er bedst til: de lokale medarbejdere udnyt-ter deres daglige kontakt med de unge til at skabe kontakten, og de specialiserede aktører kankoncentrere sig om arbejdet med at hjælpe de unge i fritidsjobs.

Fritidsjobskonsulenterne- arbejdsdeling giver mulighed for specia-liseringFritidsjobskonsulenterne er et samarbejdemellem Boligselskabet AKB, København ogKøbenhavns Kommune og blev etableret i2009 som en specialiseret fritidsjobsformid-ling. Samtidig blev der i flere boligområderbevilliget midler til at styrke relationsarbej-det til de unge gennem opsøgende gade-plansmedarbejdere og brobyggere.Fritidsjobskonsulenterne består af tre an-satte, Rasmus Overgaard, Dea Petersen ogMalene Langebek. Dea og Rasmus sidder påhvert sit kontor i hver sin bydel, og hjælperhver deres gruppe af unge fra flere for-skellige boligområder. Malene er ansat somadministrativ medarbejder på deltid og laverbl.a. interviews med unge og arbejdsgiverefor at have et empirisk grundlag for udviklin-gen af fritidsjobkonsulenternes arbejde.Netværk og samarbejdeNetværket omkring fritidsjobskonsulenternespiller en central rolle i arbejdet med at fåde unge i fritidsjob. Det er nemlig i klubber-ne, i boligområderne og i skolerne, at de pro-

Det er formålet med projektet, at fåhele netværket omkring Rasmus og Deaop at køre. Om det så er gadeplansfolk,unge brobyggere eller os fra helhedsplanen.Alle skal kende til Rasmus og Dea.Kristoffer Rønde MøllerUdviklingskoordinator, Sjælør BoulevardRasmus Overgaards erfaring er, at det ersærlig vigtigt, at bruge mange kræfter på atopbygge et netværk i opstarten. Det drejersig om noget så banalt som, at mødes medså mange af de professionelle voksne sommuligt og finde ud af, hvordan man gensidigtkan bruge hinanden.Den bedste reklame går dog fra mund tilmund. Dette oplever fritidsjobkonsulenterneogså, i det omkring halvdelen af de ungehenvender sig af sig selv, fordi de har hørtom tilbuddet fra venner og bekendte, somselv har brugt fritidsjobkonsulenterne.

Arbejdsfordelingens fordele• At Fritidsjobkonsulenterne får henvist unge mange steder fra giver noglestordriftsfordele. Det betyder, at de har en stor brugergruppe og dermed et stortgrundlag at indsamle erfaringer fra, både i forhold til rådgivningen af de unge og i for-hold til samarbejdet med virksomhederne.At de har så stor en brugergruppe betyder også, at de kan indgå i kontinuerlige samar-bejder med arbejdspladserne, således at hvis en ung stopper, så kan de tilbyde virksom-heden en ny ungarbejder.At opbygge og vedligeholde virksomhedsnetværk og -kendskab er et tidskrævendearbejde. At fritidsjobkonsulenterne ikke selv skal skabe kontakten til de unge, betyder, atde har kunnet bruge deres ressourcer på at udvikle et godt kendskab til arbejdspladser,som er interesserede i at ansætte unge.At de lokale aktører ikke skal bruge ressourcer på at opbygge virksomhedsnetværk,betyder, at de kan koncentrere sig om at opbygge gode relationer og motivere krimina-litetstruede unge til at omlægge deres livsstil. Og når de så er klar, kan de sende demvidere til Fritidsjobkonsulenterne.

InterviewpersonerI forbindelse med kortlægningen af fritidsjobindsatserne i de sociale helhedsplaner, blev derforetaget telefoninterviews med alle helhedsplanerne. Til de forskellige casebeskrivelser blevder foretaget uddybende interviews med følgende personer:Dea PetersenFritidsjobkonsulent i Fritidsjobkonsulenterne, KøbenhavnJacob FriisProjektleder i Projekt Fra Sport til Job, AalborgKatrine MaruriProjektmedarbejder i Fritidsjobrådgivningen i Vollsmose, OdenseKristoffer Rønde MøllerUdviklingskoordinator i Sjælør Boulevard, KøbenhavnLotte WagnerBørn- & Ungekoordinator, Aalborg ØstMette Jo LeisnerProjektkoordinator for Lommepengeprojektet i Akacieparken, KøbenhavnRasmus OvergaardFritidsjobkonsulent i Fritidsjobkonsulenterne, KøbenhavnTine SønnichsenProjektleder Fritidsjobformidlingen i Viby Syd, ÅrhusTrine SanderSouchef for fællessekretariatet ABC, Albertslund

Relevant læsning samt anvendt litteraturCABI (2007):Fritidsjob til alle unge,Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsatsCFBU (2011):BoligsocialeBeskæftigelsesindsatser – effektmåling af boligsociale beskæftigel-sesindsatser i udsatte boligområder i Danmark,Center for Boligsocial UdviklingForeningen Nydansker (2010):Afsluttende evaluering af Fritidsjobformidlingen,Foreningen tilintegration af nydanskere på arbejdsmarkedetKK (2011):Københavns Kommunes Fritidsjobindsats – Portræt af en succes,Jobcenter Køben-havn, Københavns KommuneLO (2011):Unges fritidsarbejde: Mellem leg og alvor,LO-dokumentation,2/2011, s. 5-68Rambøll (2009):Fra fritid til job – Analyse af betydningen af fritidsjob for indvandrer og ef-terkommeres beskæftigelses- og uddannelsessituation,Rambøll Management Consulting ogArbejdsmarkedsstyrelsenSFI (2010):Boligsociale indsatser og huslejestøtte. Kortlægning og programevaluering af Lands-byggefondens 2006-10-pulje,SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd og RambøllManagement ConsultingVIFIN (2006):Evaluering. Tjansen – et job og uddannelsesprojekt for unge,Videnscenter forIntegration og Vejle Kommune

Her hos McDonalds bliver alle

behandlet ens. Hvis man ellers

passer sit arbejde, er jeg egentlig

ligeglad med, hvad man har foretaget

sig førhen. Det kan betyde alt at få en

chance til. Nogen har den indstilling

at man ikke kan ændre sig, men det

tror jeg ikke på. Og vi må stole på dem,

indtil det modsatte er bevist.

Jeg lærer noget hver dag. Om hvordan

man skal håndtere pengene, hvordan

man skal være overfor kunderne og

hvordan tingene fungerer i en butik. Så jeg

lærer noget hver dag, ikke kun indenfor

denne her butik men også indenfor bran-

chen. Og butikker er jo noget af det, der er

mest af, så det er godt at kunne.

Majid Hardan

Når jeg ansætter en ung

er det vigtigste at de

har gåpåmod og at de er

friske. Og det kan du mærke

med det samme, når du snak-

ker med dem. At det er med

et smil, det er det vigtigste

i sådan en branche som den

her. Alt andet det betyder

ikke så meget, det kan man

lære. Det vigtigste er bare,

at du er glad og positiv.

Jesper Mindsal