BEU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 69: Redegørelse om det kemiske arbejdsmijø på LM Wind Power, sidste del af redegørelsen, der dækker perioden 1978-1994, fra beskæftigelsesministeren

Indhold1.2.3.4.5.6.7.Baggrund for redegørelsenAfgrænsning af redegørelsenSammenfatning og konklusionLM Wind PowerArbejdsmiljølovgivningenArbejdsmiljømæssige sikkerhedsforanstaltningerArbejdstilsynets tilsyn med det kemiske arbejdsmiljø på LM Wind Power7.1. Rolles Møllevej 1, 6640 Lunderskov7.2. Vestre Stationsvej 47, 6621 Gesten7.3. Havnepladsen 18, 5900 Rudkøbing7.4 Drosselvej 2, 6640 Lunderskov7.5. Fabriksvej 5, 6640 Lunderskov7.6. Fabriksvej 6 – 8, 6000 Kolding7.7. Konklusion på Arbejdstilsynets tilsyn med det kemiske arbejdsmiljø på LMWind Power i perioden 1978 - 1994Anmeldelse og anerkendelse af arbejdsskader vedrørende LM Wind Power8.1. Indledning8.2. Antallet og fordelingen af anmeldte arbejdsskader for LM Wind Power (1978– 1994)8.3. Status for arbejdet i Arbejdsskadestyrelsens Taskforce8.4. Samlet skematisk oversigt over anmeldelser til Arbejdsskadestyrelsen8.6. Konklusion

1. Baggrund for redegørelsenBerlingske Tidende og JyskeVestkysten bragte søndag den 20. februar 2011 flere artikler omarbejdsmiljøet hos LM Wind Power. Artiklerne er senere løbende fulgt op.Det fremgik af artiklerne, at adskillige medarbejdere i årene 2001-2009 var udsat for styren underarbejdet med at fremstille vindmøllevinger. Tidligere medarbejdere udtalte, at det var almindeligtudbredt med symptomer og gener så som hovedpine, svimmelhed, hukommelsestab, åndenød,diarré, udslæt og bylder.Daværende beskæftigelsesminister Inger Støjberg bad den 21. februar 2011 Arbejdstilsynet ogArbejdsskadestyrelsen om, at der blev udarbejdet en samlet redegørelse om sagen til FolketingetsArbejdsmarkedsudvalg. Redegørelsen udarbejdes successivt, efterhånden som tilsynsdokumenterforeligger fra Landsarkiverne og kan gennemgås.Arbejdsmarkedsudvalget modtog den 8. marts 2011 en redegørelse om det kemiske arbejdsmiljøog eventuelle arbejdsskadesager som følge af udsættelse for styren på LM Wind Powers virk-somheder for perioden 1. januar 2000-31. december 2010.Arbejdsmarkedsudvalget modtog den 28. april 2011 en redegørelse for perioden 1. januar 1995 –31. december 1999, samt en besvarelse af ministerens spørgsmål om, hvorvidt myndighedernesindsats har været tilstrækkelig.Nærværende redegørelse dækker den sidste del af perioden, dvs. 1978-1994.

2. Afgrænsning af redegørelsenRedegørelsen dækker perioden 1. januar 1978 til 31. december 1994. I redegørelsen er der foku-seret på mulige kemiske arbejdsmiljøpåvirkninger, der kan relateres til den vindmølleproduktion,hvor der anvendes styren. Der er fokuseret på de tilsynsbesøg, der er relevante i forhold til styren.Redegørelsen omfatter ikke øvrige arbejdsmiljøforhold.Redegørelsen er udarbejdet på baggrund af de for Arbejdstilsynet tilgængelige dokumenter, somer relevante for tilsynet med virksomhederne, og som kan henføres til 6 LM Wind Power afdelin-ger for årene 1978-1994. I redegørelsen indgår udelukkende virksomheder, som er registreretunder LM Wind Power. Det er ikke muligt at søge registreringer på andre arbejdsgivere, der harudført arbejde på virksomheden LM Wind Power i årene før 2000.Arbejdstilsynet har i forbindelse med udarbejdelsen af redegørelsen rekvireret dokumenter fraLandsarkivet for Fyn, Landsarkivet for Sønderjylland samt Landsarkivet for Nørrejylland.

For så vidt angår arkivalierne før 1990, og dermed før Arbejdstilsynets første elektroniske regi-ster, har det ikke været muligt at finde de enkelte virksomhedsafdelinger i et samlet register.Det har endvidere vist sig, at Arbejdstilsynets kartotekskort ikke er fuldt ud bevarede i arkiverne,og at der for perioden 1989-1994, som er registeret i Arbejdstilsynets elektroniske register, erenkelte dokumenter, som ikke har kunnet fremskaffes.Arbejdsskadestyrelsen har som i de tidligere redegørelser for perioden 2000-2010 og perioden1995-1999 undersøgt hvor mange sager, der er anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen om ulykker ogsygdomme opstået som følge af arbejde for LM Wind Power i perioden fra 1. januar 1978 til den31. december 1994.Der er derudover redegjort for de sager, der er anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen i 2011.

3. Sammenfatning og konklusionDaværende beskæftigelsesminister Inger Støjberg bad den 21. februar 2011 på baggrund af artik-ler i Berlingske Tidende og JyskeVestkysten den 20. februar 2011 om det kemiske arbejdsmiljøpå LM Wind Power Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen om at udarbejde en redegørelse tilFolketingets Arbejdsmarkedsudvalg.I denne del af redegørelsen, der dækker perioden 1978 til og med 1994 gennemgås bl.a. følgende:Arbejdstilsynets tilsyn på LM Wind Power virksomhederAnmeldelser og anerkendelse af arbejdsskader for personer, der har arbejdet på LM WindPower virksomheder.Ifølge arbejdsmiljølovgivningen har arbejdsgiveren ansvaret for arbejdsmiljøet på virksomheden.Arbejdsgiveren har pligt til at sørge for, at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigtfuldt forsvarlige. Arbejdsgiveren skal sørge for, at der føres effektivt tilsyn med arbejdet, og gørede ansatte bekendt med de ulykkes- og sundhedsfarer, der er forbundet med arbejdet. Arbejdsgi-veren skal også sørge for, at de ansatte får den nødvendige oplæring og instruktion, så arbejdetkan udføres farefrit.Efter lovgivningen må farlige kemiske stoffer kun anvendes på en måde, der effektivt sikrer deansatte mod kemiske påvirkninger. Det betyder konkret, at hvis der er risiko for, at de ansatteunder arbejdet bliver udsat for farlige stoffer som fx styren, skal virksomheden træffe beskyttel-sesforanstaltninger fx i form af procesventilation. Såfremt dette ikke er tilstrækkeligt, skal deranvendes personlige værnemidler i form af fx egnet åndedrætsværn. Arbejdsgiveren skal sørgefor, at de ansatte bruger værnemidler under arbejdet.Når virksomhederne overholder arbejdsmiljøreglerne, har de ansatte et sikkert og sundt arbejds-miljø, også når de arbejder med farlige stoffer.Der er i redegørelsen taget udgangspunkt i 6 LM Wind Power virksomheder for perioden 1978-1994. De 6 afdelinger er placeret på følgende adresser:Rolles Møllevej 1, 6640 LunderskovVestre Stationsvej 47, 6621 Gesten

Havnepladsen 18, 5900 RudkøbingDrosselvej 2, 6640 LunderskovFabriksvej 5, 6640 LunderskovFabriksvej 6 – 8, 6000 KoldingGennemgangen af tilsynsdokumenter fra ovennævnte virksomheder viser, at Arbejdstilsynet harforetaget tilsynsbesøg og udført kontrol og vejledning i overensstemmelse med arbejdsmiljølov-givningen i denne periode.Der blev på flere af LM Wind Power virksomhederne i perioden 1978-1994 konstateret kemiskearbejdsmiljøproblemer. Det viser, at virksomheden ikke levede op til dens arbejdsgiveransvar omsikring af et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Dette har medført, at Arbejdstilsynet har afgivet i alt53 reaktioner i form af 31 påbud samt 22 vejledninger i relation til de kemiske arbejdsmiljøpå-virkninger, der var knyttet til polyesterstøbningsprocesser.I den samlede periode 1978-2010 har Arbejdstilsynet afgivet i alt 279 reaktioner1, heraf 190reaktioner i form af 112 påbud, 10 afgørelser om væsentlige arbejdsmiljøproblemer samt 68 vej-ledninger i relation til kemiske arbejdsmiljøpåvirkninger fra polyesterstøbningsprocesser har ind-stillet virksomheden til politiet til straf for overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen, hvilket harresulteret i bøder på 10.000 kr., 20.000 kr., 30.000 kr., 62.500 kr. og 140. 000 kr.Der er afgivet forholdsvis flere reaktioner i perioden 1995-1999 end i perioderne 1978-1994 hen-holdsvis 2000-2010. Det relativt højere antal reaktioner i perioden 1995-1999 skal ses i sammen-hæng med den særlige polyester-/styrenkampagne i 1997-1998 efter, at styrenarbejde i 1993 blevomfattet af særregulering i kræftbekendtgørelsen.Der er i perioden 1978 til 1994 anmeldt 44 arbejdsskader, heraf 26 tilfælde af erhvervssygdom-me. Af disse er 6 anerkendte erhvervssygdomme, som relaterer sig til udsættelse for kemiskepåvirkninger, herunder styren.Der er i perioden 1995 til 1999 anmeldt 200 arbejdsskader, heraf 67 tilfælde om mulige erhvervs-sygdomme. Af disse relaterer 10 anerkendelser sig til kemiske påvirkninger, hvoraf en enkelt afde anerkendte erhvervssygdomme i denne periode relaterer sig direkte til styren.Der er i perioden 2000-2010 anmeldt 786 arbejdsskader, heraf 323 erhvervssygdomme og 463ulykker. Heraf er 16 erhvervssygdomssager anerkendt som kemisk relateret, hvoraf 3 relaterer sigtil styren.Der er siden 1. januar 2011 indgået 365 anmeldelser til Arbejdsskadestyrelsen, som fordeler sigmed 350 erhvervssygdomssager og 15 ulykker. Der kan foreløbig ikke siges noget entydigt omdisse. Der udarbejdes en endelig analyse til Erhvervssygdomsudvalget, når taskforcen har afslut-tet behandlingen af sagerne, forventeligt i sommeren 2012.

Formålet med arbejdsmiljøloven er at skabe et sikkert og sundt arbejdsmiljø, og grundlag for, atvirksomhederne selv kan løse sikkerheds og sundhedsspørgsmål med vejledning fra arbejdsmar-kedets organisationer og vejledning og kontrol fra Arbejdstilsynet.Arbejdsgiveren har ansvaret for arbejdsmiljøet på virksomheden. Det er arbejdsgiverens pligt atsørge for, at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige. Arbejdsgive-ren skal sørge for, at der føres effektivt tilsyn med arbejdet, og gøre de ansatte bekendt med deulykkes og sundhedsfarer, der er forbundet med arbejdet. Arbejdsgiveren skal også sørge for, atde ansatte får den nødvendige oplæring og instruktion, så arbejdet kan udføres farefrit.Efter lovgivningen må stoffer og materialer med egenskaber, der kan være farlige for de ansatteeller som i øvrigt kan forringe sikkerhed og sundhed, kun anvendes ved arbejdsprocesser og -metoder, der effektivt sikrer de ansatte mod ulykker og sygdomme.Arbejdet i glasfibervirksomheder, herunder vindmølleproduktionsvirksomheder, er generelt regu-leret ved Arbejdstilsynets bekendtgørelser om arbejdets udførelse, arbejdsstedets indretning, tek-niske hjælpemidler og forskellige bekendtgørelser om stoffer og materialer. Bekendtgørelserneom arbejdets udførelse fra 1983 og om arbejdsstedets indretning fra 1992 videreførte bl.a. be-stemmelser fra lov om arbejderbeskyttelse fra 1954 om at undgå unødig påvirkning fra stoffer ogmaterialer, at overholde fastsatte grænseværdier og udsugning af luftforureninger så tæt ved kil-den som muligt, som havde været gældende indtil 1983 henholdsvis 1992 efter ikraftholdelsesbe-kendtgørelsen.Allerede i 1972 havde Arbejdstilsynet udarbejdet en meddelelse til virksomhederne om beskyttel-sesforanstaltninger ved arbejde med fremstilling af emner af glasfiberarmeret polyesterpolyester-plast indeholdende styren. Der skulle sørges for så kraftig ventilation, at grænseværdien for styrenpå 100 ppm kunne overholdes. Derudover skulle der anvendes beskyttelseshandsker og øjenværn.

Samtidig blev Arbejdstilsynskredsene instrueret om at give påbud om at træffe foranstaltningerfor at undgå faren, samt at indtil forholdene er bragt i orden, skulle der benyttes åndedrætsværn.I 1976 udsendte Arbejdstilsynet en revideret meddelelse til virksomheder, som arbejdede med fxglasfiberarmeret polyester indeholdende styren, om at grænseværdien blev nedsat fra 100 til 50ppm. Virksomhederne skulle foretage målinger 2 gange årligt og sende dokumentation heraf tildet stedlige Arbejdstilsyn. Der skulle i arbejdsrum sørges for så kraftig ventilation, at grænsevær-dien kunne overholdes, samt sikres, at huden ved arbejdet blev beskyttet.I 1976 var styren opført på grænseværdilisten med en værdi på 50 ppm. I 1984-listen anførtes, atnye anlæg etableret i 1983 og senere skulle overholde en grænseværdi på 25 ppm. Grænseværdi-en for gamle anlæg og generelt nedsattes til 40 ppm i 1985 og til 25 ppm i 1987. I 1994 blevgrænseværdien på 25 ppm en loftsværdi, som ikke måtte overskrides.Siden 1984 har det i grænseværdivejledningerne været fremhævet, at det ikke er tilstrækkeligt atoverholde grænseværdien, men at påvirkningen fra luftforureningen skal nedbringes så meget,som det er teknisk muligt, så unødig påvirkning fra stoffer og materialer undgås. I 1987 stadfæ-stede højesteret, at Arbejdstilsynet har hjemmel i arbejdsmiljøloven til at påbyde effektiv ventila-tion, uanset om der er konstateret en luftforurening, der ikke overstiger fastsatte grænseværdier.Styren blev i 1992 optaget på Arbejdstilsynets liste over stoffer, der anses for at være kræftfrem-kaldende.I 1993 trådte bekendtgørelsen om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejdemed stoffer og materialer (kræftbekendtgørelsen) i kraft. Styren blev omfattet af kræftbekendtgø-relsen og fik en særregulering med særligt strenge krav i arbejdsmiljøreglerne for arbejde medpolyesterstøbning, hvor der er risiko for udsættelse for styren.Siden 1993 har der for polyesterstøbning bl.a. været krav om:Afgrænsning og skiltning af arbejdsstedetArbejdsstedet skal være adskilt fra andre arbejdssteder og kun ansatte, hvor arbejdet gørdet nødvendigt, har adgang til arbejdsstedetMålingerSærlig uddannelseAnmeldelse til Arbejdstilsynet om ethvert arbejde med styren, herunder overvejelser omsubstitution af det farlige stof med et andet ikke farligt eller mindre farligt stof eller ar-bejdsprocesVed arbejde med polyesterstøbning skal arbejdspladsen indrettes, så den lever op til kravene ibekendtgørelsen om faste arbejdssteders indretning, og desuden svarende til hvad der er godpraksis i branchen eller andre brancher. Der skal anvendes arbejdsprocesser, arbejdsmetoder ogværktøj, der udelukker eller begrænser udvikling af dampe og støv m.v. samt sprøjt og stænk.Arbejdspladserne skal være adskilt fra andet arbejde. Der skal være god hygiejne, ligesom derikke må drikkes eller spises i arbejdslokalerne.Der skal ved polyesterstøbearbejde bl.a. udføres målinger af luftens indhold af styren for de med-arbejdere, som udfører støbning.Ansatte, der støber eller spartler polyester, skal have en særlig uddannelse godkendt af Arbejdstil-synet.Ved arbejde med polyesterstøbning skal virksomheden anmelde arbejdet til Arbejdstilsynet med

Når virksomheden overholder arbejdsmiljøreglerne, har de ansatte et sikkert og sundt arbejdsmil-jø, også når der arbejdes med farlige stoffer som fx styren. Arbejdsgiveren har ansvaret for, at deansatte er beskyttede.I perioden 1978-1994 blev meget af polyesteren i forbindelse med fremstillingen af møllevingerudlagt ved håndoplæg. Ved denne proces blev der frigivet styrendampe, og de ansatte skulle der-for beskyttes dels med ventilation i rummet og dels ved at bære åndedrætsværn,handsker og forklæde/ beskyttelsesdragt.I perioden 1978-1994 ændredes vurderingen af risikoen ved styren. Først vurderedes styren atvære et brandfarligt lokalirriterende opløsningsmiddel med risiko for at kunne give hjerneskade.Siden blev styren vurderet til også at være sundhedsfarligt og muligt kræftfremkaldende. I løbetaf perioden skete der en opstramning af sikkerhedsforanstaltningerne ved styrenarbejde, jf. oven-for, indtil denne type arbejde blev omfattet af en særregulering i 1993 i kræftbekendtgørelsen.

7. Arbejdstilsynets tilsyn med virksomhederneLM Wind PowerI perioden 1978-1994 har Arbejdstilsynet registreringer på 6 relevante LM Wind Power virksom-heder. 3 af afdelinger indgik både i redegørelsen for 1995-1999 og i redegørelsen for 2000- 2010.3 afdelinger indgik i redegørelsen for 1995 – 1999, men ikke i redegørelsen for 2000-2010, da devar ophørt inden 2000.7.1. Rolles Møllevej 1, 6640 LunderskovAfdelingen blev ifølge CVR registret oprettet i 1995, men det fremgår af tilgængelige dokumen-ter, at der har været aktiviteter og er blevet ført tilsyn med virksomheden i hvert fald siden1970´erne.. Virksomheden er stadig aktiv. Indtil 2001 var afdelingen virksomhedens hovedafde-ling, og der var samtidig produktion af møllevinger i flere haller, herunder haller benævnt Støbe-hal 1, 2 og 3 samt bjælkerum. I 2001 flyttede hovedkontoret til Kolding, men der er stadig lidtaktivitet på adressen, bl.a. er der laboratorieaktiviteter.Den 16. august 1983 modtog Arbejdstilsynet BST-målinger fra virksomheden. Målingerne, dervar udført den 26. maj 1983, viste eksponeringer for styren, der i nogle tilfælde overskred græn-seværdien.

Arbejdstilsynet besøgte virksomheden den 30. august 1983. Arbejdstilsynet vejledte i den forbin-delse om, at virksomheden skulle sikre, at ventilationen i støbehallerne skulle benyttes effektivt,herunder at medarbejderne skulle instrueres i den rette brug af ventilationsanlægget. Arbejdstilsy-net gav samtidig påbud om at erstatte acetone med mere hudvenlige rensemidler.Den 30. november 1983 udførte Arbejdstilsynet målinger af koncentrationen af organiske opløs-ningsmiddeldampe, herunder styren, i luften. Målingerne viste værdier på op til 5 gange grænse-værdien. På baggrund af målingerne afgav Arbejdstilsynet den 23. december 1983 påbud om atbringe luftforureningen ned på et acceptabelt niveau under grænseværdien.Den 20. juni 1984 modtog Arbejdstilsynet rapport med den halvårlige måling af styren fra virk-somheden.Den 27. december 1984 modtog Arbejdstilsynet rapport med måling i virksomheden den 7. no-vember 1984. 2 af 4 målinger lå over grænseværdien, men resultatet af målingerne viste ikke enentydig sammenhæng. Det blev i rapporten foreslået, at der skulle foretages en kontrolmåling.Den 9. januar 1985 anmodede Arbejdstilsynet Vejle Sygehus om at indkalde en del af personaletfra LM Glasfiber til nærmere undersøgelse for eventuelle skader pådraget ved arbejde med umæt-tet polyester og lignende produkter.Efter besøg på virksomheden den 26. juni 1986 vejledte Arbejdstilsynet om, at virksomhedenskulle etablere effektiv udsugning ved arbejde med epoxylim til limning af rodstykker, og at ar-bejdet skulle foregå i et særskilt arbejdslokale.Den 19. maj 1988 modtog Arbejdstilsynet en rapport med styren- og acetonemålinger udført ivirksomheden i marts 1988. Målingerne var udført i hal 1 og hal 3 samt i montageafdelingen. 10af 13 målinger overskred grænseværdien. BST anbefalede bedre tilpasning af ventilationen tilemnerne. LM oplyste ved fremsendelsen af rapporten, at man efter modtagelse af resultatet havdeforetaget tekniske ændringer i ventilationssystemet og afholdt kursus for alle ansatte i støbehal-lerne.Den 29. juni 1988 gav Arbejdstilsynet virksomheden påbud om at lade foretage kontrolmåling afluftens indhold af organiske opløsningsmidler og indsende måleresultaterne til Arbejdstilsynetsenest den 31. december 1988. Påbuddet var et led i en generel indsats, hvor Arbejdstilsynet på-bød samtlige polyestervirksomheder at foretage målinger, da branchen fortsat var belastet af højekoncentrationer af organiske opløsningsmidler. Det blev samtidig oplyst, at der ikke skulle ind-sendes målinger, hvis dette var sket inden for det seneste år.Den 9. december 1988 besøgte Arbejdstilsynet virksomheden for at føre tilsyn med oprydnings-arbejdet efter en brand i en hærderdunk. Det blev aftalt med virksomheden, at der skulle ske ud-luftning af hallen, indtil lugten var væk, og at rengøringen skulle foretages under anvendelse afbeskyttelsesdragt, friskluftforsynet åndedrætsværn og handsker. Under udluftning og rengøringmåtte der ikke arbejdes i hallen.Arbejdstilsynet besøgte virksomheden den 16. marts 1989 i forbindelse med en generel poly-esterkampagne. I et internt notat er bl.a. anført, at der i hal 1 forekom recirkulation ved indblæs-ning over bassin, hvilket var forbudt, og der blev henvist til en tilsynsrapport.Af en målerapport fremgår, at BST udførte målinger i hal 1, 2 og 3 den 14. juni 1989. Rapportenviste for hal 3, at problemet med overskridelse af grænseværdien var løst, idet målingerne nu låunder grænseværdien. I hal 1 lå målingen ved støbning af Folkebåde under grænseværdien, menved støbning af fiskekasser viste målingerne overskridelse af grænseværdien. Det blev i rapporten

konkluderet, at der var sket en klar forbedring ved fiskekasserne, men at problemet ikke var løst.For hal 2 og 3 - vinger lå 2 målinger under grænseværdien, mens en måling var over grænsevær-dien. I "beviklingen" og rensekabine viste målingen overskridelse af grænseværdien. Det fremgårikke af de tilgængelige dokumenter, hvornår Arbejdstilsynet har modtaget målerapporten.Den 23. januar 1990 besøgte Arbejdstilsynet virksomheden. Under besøget foretog Arbejdstilsy-net selv luftforureningsmålinger. Resultatet af målingerne forelå den 23. marts 1990. Ved glasfi-beroplægning i forbindelse med produktion af bassiner i hal 1 blev der fundet grænseværdiover-skridelser på 3 ud af 4 personer. Årsagen mentes at være dårlig udnyttelse af eksisterende ventila-tion. Der henvistes i rapporten til 3 tidligere BST målinger, som havde vist bedre resultater.Den 27. marts 1990 blev der afholdt et møde mellem Arbejdstilsynet og LM om rapportens ind-hold. Samme dag gav Arbejdstilsynet virksomheden påbud om håndoplæg med polyester i hal 1.Det blev pålagt virksomheden at udarbejde en plan over arbejdsstedernes indretning. Virksomhe-den skulle endvidere indrette arbejdsstederne, så sundhedsskadelige stoffer og materialer blevfjernet så tæt ved udviklingsstedet som muligt, ligesom luftforureningen fra arbejdsprocesserneskulle hindres i at spredes til andre arbejdsplader. Der blev vejledt om brug af åndedrætsværn,indtil der var truffet effektive foranstaltninger for at nedbringe luftforureningen. Den 26. april1990 modtog Arbejdstilsynet en tilbagemelding om, at støbehal 1 ville blive delt op i sektioner,som igen skulle deles op i små kabiner. Indblæsningsposer ville blive sænket ca. 40 cm, og derskulle opstilles ventilatorer, så de sundhedsskadelige stoffer blev ført over til udsugningen. Tilta-gene forventedes færdige den 15. august 1990.Efter besøget den 23. januar 1990 gav Arbejdstilsynet påbud om, at de ansatte skulle bære hand-sker, der ydede en optimal beskyttelse af huden ved arbejde, hvor kontakt med organiske opløs-ningsmidler ikke kunne undgås. Efter rykker fra Arbejdstilsynet sendte virksomheden tilbage-melding om, at handskerne var indkøbt.Den 8. august 1990 modtog Arbejdstilsynet en BST-rapport med målinger for organiske opløs-ningsmidler udført den 25. juli 1990. Målingerne var udført i hal 1, 2 og 3 samt vingemontage ogbjælkeafdeling. Der var desuden målt for støv ved 3 arbejdspladser i slibehal. I hal 1 viste målin-gerne af opløsningsmidler koncentrationer over grænseværdien ved forstøbning og ved håndop-læg. I hal 2 blev fundet en koncentration over grænseværdien og flere tæt på grænseværdien.Rapporten anbefalede at kigge nærmere på denne arbejdsplads. I hal 3 blev målt koncentrationertæt på grænseværdien og over grænseværdien. Rapporten anbefalede brug af filtrerende ånde-drætsværn til denne proces.Arbejdstilsynet modtog den 5. september 1990 referat fra sikkerhedsudvalgsmøde på virksomhe-den den 29. august 1990. Af referatet fremgik, at virksomheden på baggrund af målingerne fraden 25. juli 1990 havde besluttet, at der fremover skulle benyttes åndedrætsværn ved støbearbejdei transportbassin, at en måling ved vinge 4 i hal 2 ville blive taget om ved opstart, og at der vedhåndoplæg af bådskrog skulle benyttes åndedrætsværn.Den 8. januar 1992 besøgte Arbejdstilsynet virksomheden. Under besøget drøftede man udvidelseaf montagehallen, brugsanvisninger, ventilation i støbehallerne, velfærdsforanstaltninger, sikker-hedsorganisation, støj fra slibemaskinerne og brug af personlige værnemidler. Arbejdstilsynetafgav den 9. januar 1992 en udtalelse til Lunderskov Kommune bl.a. om ventilation i montage-hallen, som endnu ikke var taget i brug.Efter et besøg på virksomheden den 11. maj 1992 afgav Arbejdstilsynet den 2. juni 1992 påbudom anvendelse af friskluftforsynet åndedrætsværn og handsker ved arbejdspladsen kaldet ”dam-brug”. Arbejdstilsynet modtog tilbagemelding fra virksomheden om, at der var udleveret ånde-drætsværn og instrueret i hyppige skift af handsker.

Af en rapport fra BST dateret den 6. august 1992 fremgår, at der ved målinger udført den 24. og25. juni 1992 blev konstateret overskridelser af grænseværdien for styren ved 3 arbejdsprocesser ihal 1. I hal 2 lå alle målinger over eller tæt på grænseværdien. I hal 3 var der kun en enkelt over-skridelse. BST formodede, at årsagen til overskridelserne var underkapacitet i ventilationen,manglende vedligeholdelse og forkert brug af ventilationen. Det fremgår ikke af de tilgængeligedokumenter, hvornår Arbejdstilsynet har modtaget målerapporten.Den 17. september 1992 modtog Arbejdstilsynet et referat af møde i sikkerhedsorganisationen påLM, hvoraf fremgik, at man med udgangspunkt i rapporten havde indført brug af friskluftforsynetåndedrætsværn ved forstøbning til dambrug i hal 1. I hal 2 var ventilationsanlægget blevet repare-ret, hvilket forventedes at hæve kapaciteten med 20-25 %. BST ville følge op med målinger den5. oktober 1992.Af BST-rapport med målinger udført den 5. oktober 1992 fremgik, at alle målinger i hal 2 lå overgrænseværdien, og at niveauet for styren var højere end ved målingen i juni 1992, trods justerin-gerne på ventilationsanlægget. BST vurderede, at ventilationsanlægget hverken var hensigtsmæs-sigt eller tilstrækkeligt. Det fremgår ikke af de tilgængelige dokumenter, hvornår Arbejdstilsynetmodtog rapporten.I brev af 19. marts 1993 meddelte Arbejdstilsynet virksomheden, at man ønskede at foretage ennærmere gennemgang af virksomheden.Den 20. april 1993 besøgte Arbejdstilsynet virksomheden, bl.a. for at aftale det nærmere forløbfor en grundig gennemgang af virksomheden. Efter en kort gennemgang af dele af virksomhedenunder besøget gav Arbejdstilsynet den 30. april 1993 virksomheden påbud om at sikre, at de an-satte ved alt skære-, slibe- og pudsearbejde anvendte egnede åndedrætsværn. Arbejdstilsynetmodtog tilbagemelding om, at der var installeret luftforsynet åndedrætsværn i 3 sliberum, og at deansatte var blevet pålagt at bruge disse ved alt skære-, slibe- og pudsearbejde.I tilsynsrapport af 29. april 1993 vejledte Arbejdstilsynet virksomheden om, at:- separate ventilationssystemer skulle tilpasses arbejdspladserne og bruges selv ved kortearbejdsprocesser,- diffuse emissioner fra påsmøring af gelcoat, arbejdet ved viklemaskine, åbne spande m.v.skulle begrænses,- der skulle etableres effektiv ventilation ved rensepladserne i støbehallerne,- der skulle etableres effektiv ventilation i støbehal 1,- de ansatte skulle benytte de høreværn og øjenværn, der var stillet til rådighed,- portene skulle holdes lukket ind til støbehallerne for ikke at forringe effekten af ventilati-onsanlægget.Den 26. og 27. maj 1993 gennemgik Arbejdstilsynet hele virksomheden. Efter besøget afgav Ar-bejdstilsynet den 10. juni 1993 en tilsynsrapport. Med tilsynsrapporten blev bl.a. fremsendt. 3udkast til påbud om- ventilation i glasskærerum,- ventilation i bjælkerum 1 og 2, samt brug af åndedrætsværn som midlertidig foranstalt-ning,- ventilation og værnemidler i støbehal 1, 2 og 3, samt brug af åndedrætsværn som midler-tidig foranstaltning.Samtidig vejledte Arbejdstilsynet virksomheden om- at der skulle udarbejdes en registrering af arbejdsmiljøforholdene og på baggrund herafudarbejdes en handleplan for alle de steder på virksomheden, hvor der blev arbejdet med

Efter et møde mellem Arbejdstilsynet og virksomheden den 25. juni 1993 om de fremsendte ud-kast til påbud og virksomhedens bemærkninger hertil dateret den 31. august 1993, traf Arbejdstil-synet den 7. oktober 1993 afgørelse i overensstemmelse med de tidligere fremsendte udkast tilpåbud. Efterkommelsesfristerne blev fastsat til den 1. maj 1994.Efter korrespondance mellem LM og Arbejdstilsynet om tolkningen af de 3 påbud indgav LMden 15. november 1993 klage til direktoratet for Arbejdstilsynet over påbuddet om ventilation istøbehal 1, 2 og 3 samt over påbuddet om ventilation i glasskærerum.Ved afgørelse af 14. januar 1994 ophævede direktoratet påbud om ventilation i glasskærerummet,mens påbuddet om ventilation i hal 1, 2 og 3 blev opretholdt. Efterkommelsesfristen den 1. maj1994 blev fastholdt.Den 6. maj 1994 modtog Arbejdstilsynet tilbagemelding på påbuddet om ventilation i bjælkerum1 og 2. Virksomheden oplyste heri, at bjælkerum 1 ville blive flyttet til bjælkerum 2, og at derblev arbejdet med indkøb af et ventilationsanlæg, som kunne dække udsugningsbehovet i bjælke-rummet, men at dette var vanskeligt på grund af den ”noget diffuse holdning til grænseværdier”.Virksomheden påklagede den 7. februar 1994 direktoratets afgørelse vedr. påbuddet om ventilati-on i hal 1, 2 og 3 til Arbejdsministeriet, men efter at have fremlagt en handlingsplan, som blevgodkendt af kredsen og direktoratet efter tilføjelse af en række definerede betingelser, trak virk-somheden klagen tilbage. Direktoratet meddelte ved afgørelse af 16. august 1994 virksomhedenfrist til den 1. december 1994 til gennemførelse af handlingsplanen.Ved afgørelse af 9. november 1994 meddelte direktoratet virksomheden yderligere frist for udar-bejdelse af handlingsplanene til den 1. marts 1995 og til gennemførelse af tiltagene til den 1. sep-tember 1995.Efter tilsynsbesøg den 21. oktober 1994 indskærpede Arbejdstilsynet over for virksomheden ibrev af 19. december 1994, at der skulle benyttes åndedrætsværn som midlertidig foranstaltning,til handlingsplanen om ventilation i støbehallerne var udfærdiget og udført.Arbejdstilsynets senere opfølgning på påbuddet og handlingsplanen er nærmere beskrevet i rede-gørelsen for perioden 1995-1999.Konklusion på Arbejdstilsynets tilsyn med kemisk arbejdsmiljø på Rolles Møllevej 1, 6640LunderskovArbejdstilsynet foretog i perioden 1978-1994 i alt 23 tilsynsbesøg på virksomheden, hvoraf de 14omfattede tilsyn med kemiske forhold. Arbejdstilsynet afgav 12 påbud om påvirkning fra kemi-ske stoffer, hovedsageligt styren eller acetone. Derudover afgav Arbejdstilsynet 14 vejledningertil virksomheden om arbejdet med styren. Disse vejledninger blev søgt gennemført dels ved hjælpaf aftaler med virksomheden, dels ved at virksomheden udarbejdede handleplaner til Arbejdstil-synet.7.2. Vestre Stationsvej 47, 6621 GestenAf de tilgængelige dokumenter fremgår, at afdelingen blev etableret i slutningen af 1993. Den

ophørte i 2002. Der blev produceret møllevinger.Arbejdstilsynet besøgte virksomheden første gang den 10. maj 1994, hvor der ikke blev afgivetreaktioner, men det blev noteret, at virksomheden var i færd med indretningen og skulle besøgesigen.Ved besøg den 7. oktober 1994 blev afgivet et strakspåbud om at undgå unødig påvirkning fraacetone, som flere steder stod i åbne spande uden udsugning. Efter samme besøg blev desudenafgivet et kortfristet påbud om at undgå unødig påvirkning ved håndoplægning af polyester ogpåsmøring af gelcoat, hvor de ansatte stod lænet ind over støbeformen. Virksomheden meldtetilbage om foranstaltninger, og begge påbud blev kontrolleret ved besøg den 20. oktober 1994.Forholdet med acetonespandene gav desuden anledning til politianmeldelse i 1995. Dette er be-skrevet i redegørelse 1995-1999.Ved besøget den 20. oktober 1994 blev der yderligere afgivet 12 påbud og 7 vejledninger.10 af påbuddene drejede sig om, at undgå unødig påvirkning, som var konstateret i forbindelsemed- åbne spande og dunke med styren, samt aftapningssteder uden udsugning- ineffektiv udsugning ved støbebord- manglende udsugning ved blandebord- ineffektiv udsugning ved aftapningssteder- ineffektiv udsugning ved støbeforme- reparationsarbejde i lokale uden rumventilation- opskæring af glasuld i lokale uden ventilation- manglende brug af åndedrætsværn ved adskillelse af forme og sidemandspåvirkning frastøbearbejde- afdampning ved blandebord uden udsugning- manglende udsugning ved polyesterspild fra støbeformDe øvrige 2 påbud drejede sig om kontrolanordninger på ventilationsanlæg og målinger og kon-trol med ventilationen.De 7 vejledninger, som blev afgivet efter besøget den 20. oktober 1994, handlede om- orientering om en ny bekendtgørelse om kræftfremkaldende stoffer- støbning uden udsugning, som ikke længere foregik,- aftapningsenheder uden låg eller udsugning- oliespild på et indblæsningsfilter- risiko for gennemsivning af slanger til airstream-hjelme- opbevaring og opblanding af kemikalier uden udsugning- udformning af randafsugning ved støbeformeVirksomheden meldte tilbage på alle påbuddene, og Arbejdstilsynet fulgte op på tilbagemeldin-gerne med endnu et besøg den 20. december 1994.Opfølgningsbesøget den 20. december 1994 gav anledning til et påbud om dokumentationsmålin-ger for styren og en vejledning om brug af åndedrætsværn. Vejledningen indskærpede påbuddetom brug af åndedrætsværn, og der blev gjort opmærksom på muligheden for retslig tiltale både tilvirksomheden og ansatte, hvis der senere blev konstateret manglende benyttelse af åndedræts-værn under støbning af møllevinger.Der er fulgt op med yderligere 4 tilsynsbesøg i første halvår 1995, hvor flere af påbuddene fra

1994 er kontrolleret. Disse besøg er omtalt i redegørelsen 1995-99.Konklusion på Arbejdstilsynets tilsyn med kemisk arbejdsmiljø på Vestre Stationsvej 47, 6621GestenAfdelingen har eksisteret fra slutningen af 1993 og arbejdet med polyesterstøbning. Arbejdstilsy-net har i perioden frem til 1995 foretaget 4 tilsynsbesøg, som i alt resulterede i 15 påbud og 8vejledninger om arbejdet med polyesterstøbning. Arbejdstilsynet har fulgt op på de afgivne reak-tioner ved vurdering af virksomhedens tilbagemeldinger og flere opfølgningsbesøg.7.3. Havnepladsen 18, 5900 RudkøbingDet fremgår ikke af CVR registret, hvornår denne afdeling blev oprettet. Af Arbejdstilsynets ar-kiver fremgår, at LM Glasfiber A/S startede virksomhed på adressen i 1994. Bygningerne bleverhvervet fra et lokalt yacht-værft, der ifølge Arbejdstilsynets oplysninger gik konkurs i 1994.Ifølge oplysninger fra virksomheden blev afdelingen lukket i 2005.Arbejdstilsynet besøgte virksomheden den 27. september 1994. Om besøget er noteret, at virk-somheden var under indretning til støbning af vindmøllevinger. Arbejdstilsynet havde intet atbemærke til indretningen, men ville vende tilbage, når produktionen kom i gang.Konklusion på Arbejdstilsynets tilsyn med kemisk arbejdsmiljø på Havnepladsen 18, 5900RudkøbingArbejdstilsynet har i perioden 1978-1994 besøgt virksomheden 1 gang. Der er ikke blevet afgivetreaktioner til virksomheden, der først startede produktion på adressen i 1995.7.4. Drosselvej 2, 6640 LunderskovAfdelingen blev ifølge CVR registret oprettet i 1995 og ophørte i 2008. Forud for dette var derregistreret en virksomhed ved navn LM Camping A/S på samme adresse. Virksomhedens hovedbe-skæftigelse var ifølge Arbejdstilsynets arkiver inventarfabrikation og snedkerværksted.Arbejdstilsynet har i perioden 1986-1994 besøgt virksomheden LM Camping A/S 5 gange. Der erikke afgivet reaktioner om glasfiberstøbning eller andet arbejde med styren i perioden.Konklusion på Arbejdstilsynets tilsyn med kemisk arbejdsmiljø på Drosselvej 2, 6640 Lunder-skovArbejdstilsynet foretog i perioden 1986-1994 i alt 5 tilsynsbesøg på virksomheden, hvoraf de 3omfattede tilsyn med kemiske forhold. Arbejdstilsynet afgav 4 påbud om påvirkning fra kemiskestoffer. Ingen af disse påbud vedrører glasfiberstøbning og påvirkning fra styren.

7.5. Fabriksvej 5, 6640 LunderskovAfdelingen blev ifølge CVR registret oprettet i 1995, og Arbejdstilsynet har ikke registreret besøgeller korrespondance før i 1995. I referater af møder i sikkerhedsorganisationen for hovedafdelin-gen på Rolles Møllevej optræder denne afdeling imidlertid tilbage fra april 1992. Af Arbejdstilsy-nets register fremgår desuden, at en anden virksomhed tidligere har virket på adressen. Denne ersenest besøgt af Arbejdstilsynet i september 1990. På baggrund heraf lægges det til grund, at LMsafdeling på denne adresse er etableret i perioden 1991-1992.Af de nævnte mødereferater fra sikkerhedsorganisationen for hovedafdelingen på Rolles Møllevejfremgår, at der var tale om en udviklingsafdeling, og at der blev arbejdet med bådaptering. Desu-den ses det af referaterne, at virksomheden i september 1992 besluttede at foretage styrenmålin-ger, at man i maj 1993 iværksatte en undersøgelse af ”styrenproblemer ved større emner”, og atman i november 1994 var i gang med at etablere udsugning.

Konklusion på Arbejdstilsynets tilsyn med kemisk arbejdsmiljø på Fabriksvej 5, 6640 Lunder-skovAfdelingen har formentlig eksisteret siden 1991-1992. Arbejdstilsynet kendte til afdelingens eksi-stens, men har ikke besøgt den i perioden indtil 1995. Det skyldes formentlig, at det af møderefe-raterne fremgik, at virksomheden selv var opmærksom på og iværksatte foranstaltninger modeventuelle problemer i arbejdsmiljøet.7.6. Fabriksvej 6-8, 6000 KoldingAf Arbejdstilsynets register fremgår, at afdelingen er startet op i marts 1993 og nedlagt januar1997. Der har været 5 besøg i perioden 1993-94 og der er i samme periode afgivet 6 reaktioner,heraf 4 om støbe- og slibearbejde. Det er ikke lykkedes at fremskaffe akterne fra landsarkivet,som har meddelt at der ikke findes akter på det relevante virksomhedsnummer. Et enkelt påbud erfundet som bilag i en sag om en anden afdeling. Det følgende er derfor – bortset fra det ene påbudfra 1994 – baseret på de meget kortfattede beskrivelser i Arbejdstilsynets daværende register.Af de summariske beskrivelser i Arbejdstilsynets register ses, at Arbejdstilsynet besøgte afdelin-gen første gang den 29. marts 1993. Besøget gav ikke anledning til egentlige reaktioner, men derer den 30. marts 1993 sendt et brev til virksomheden om besøget.Et besøg den 3. august 1993 gav anledning til en vejledning om ”Arbejdsforhold”. Den 21. sep-tember samme år bad Arbejdstilsynet desuden skriftligt virksomheden om en rapport om støv isliberum. Af Arbejdstilsynets register fremgår, at der indgik svar herpå den 28. september 1993,og at Arbejdstilsynet den 15. december modtog BST-støvmålinger sammen med referat af et sik-kerhedsudvalgsmøde den 9. december 1993. Arbejdstilsynet svarede med brev af 17. december1993 om ”Arbejdsmiljøforhold på virksomheden”.Den 7. oktober 1993 foretog Arbejdstilsynet et kontrolbesøg, som gav anledning til 3 påbud og envejledning. Påbuddene vedrørte henholdsvis ”udsug ved lapning og polering”, ”ventilation vedstøbearbejde” og ”ny slibeplads”. Vejledningen vedrørte en rundsav. Arbejdstilsynet modtog den8. februar 1994 en tilbagemelding fra virksomheden, og reagerede på tilbagemeldingen med etbrev af 14. februar 1994. Herefter modtog Arbejdstilsynet den 16. februar 1994 referat af et sik-kerhedsudvalgsmøde 8. februar 1994.I februar 1994 er desuden registreret et notat om ”arbejde med epoxy”.Den 11. april 1994 er registreret en henvendelse om arbejde med blyklodser. Denne blev besvaret19. april 1994.I mellemtiden havde Arbejdstilsynet den 14. april 1994 foretaget et kontrolbesøg, som gav anled-ning til et påbud om åndedrætsværn ved håndoplægning. Dette påbud er det eneste tilgængeligedokument om afdelingen, som blev fundet som bilag i en anden sag. Det fremgår af påbudet, atArbejdstilsynet konstaterede, at der blev arbejdet med påsmøring af gelcoat uden for udsugnings-panelerne, der blev udført håndoplægning af beslag til vindmøller uden ventilation, og det blevdesuden konstateret, at ventilationen i forbindelse med opbygning af bådskrog og ved flere andreprocesser var utilstrækkelig. Det blev påbudt at planlægge og tilrettelægge arbejdet, så det kunneudføres forsvarligt, samt at bruge egnet åndedrætsværn, indtil den eksisterende ventilation kunnebenyttes optimalt.Arbejdstilsynet modtog den 6. maj 1994 følgende tilbagemelding fra virksomheden: ”Ved støb-ning af både vil ansatte få udleveret åndedrætsværn. Ved støbning af andre emner vil ansatte blivepålagt at tilpasse ventilationen i samarbejde med sikkerhedsrepræsentant og værkfører. Er detikke muligt, bliver åndedrætsværn udleveret. Der vedlægges skitse over opstilling af emner ogtilpasning af ventilation. Den 2. august 1995 er der indgået yderligere et dokument om dette på-

bud. Indholdet af dette dokument fremgår ikke af den kortfattede beskrivelse i Arbejdstilsynetsdaværende register.Konklusion på Arbejdstilsynets tilsyn med kemisk arbejdsmiljø på Fabriksvej 6-8, 6000 KoldingArbejdstilsynet foretog i perioden 1993-1994 i alt 5 tilsynsbesøg på virksomheden. Arbejdstilsy-net afgav 4 påbud om kemiske arbejdsmiljøforhold.7.7. Konklusion på Arbejdstilsynets tilsyn med det kemiske arbejdsmiljø på LM Wind Poweri perioden 1978 -1994Arbejdstilsynet foretog i perioden 1978-1994 i alt 38 tilsynsbesøg i de 6 LM Wind Powerafdelinger. Arbejdstilsynet afgav 53 reaktioner i form af 31 påbud samt 22 vejledninger i relationtil kemiske arbejdsmiljøpåvirkninger, der var knyttet til polyesterstøbningsprocesser.I perioden 1978-1994 blev det dokumenteret, at styren også var sundhedsfarligt og muligt kræft-fremkaldende, og der skete en opstramning af reglerne, da styrenarbejde blev omfattet af en sær-regulering i 1993 i kræftbekendtgørelsen.Arbejdstilsynet havde og har stadig fokus på styrenarbejde i de forskellige brancher. Der blevudarbejdet vejledninger herom i 1972 og 1976, og siden 1972 har Arbejdstilsynskredsene væretinstrueret om at give påbud om at træffe foranstaltninger for at undgå faren fra styren, og indtilforholdene var bragt i orden, skulle der benyttes åndedrætsværn.Det kan således for perioden 1978-1994 konkluderes, at Arbejdstilsynet førte tilsyn og kontrolmed samt gav vejledning om det kemiske arbejdsmiljø på de 6 LM Wind Power afdelinger ioverensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningen og i betydelig grad havde fokus på kemisk ar-bejdsmiljø, især polyesterstøbning.

8. Anmeldelse og anerkendelse af arbejdsskader vedrø-rende LM Wind Power8.1. IndledningDette afsnit om arbejdsskader er opbygget på samme måde, som de tidligere redegørelser og gen-tager ikke oplysninger, der allerede er afgivet i de tidligere redegørelser.I 8.2 er der en skematisk oversigt for perioden 1978-1994 over hvad der er blevet anerkendt ogafvist af Arbejdsskadestyrelsen.Da der ikke er identificeret nye sager i forhold til perioden 2000-2010 eller for perioden 1995-1999, indgår en sådan opgørelse ikke i denne redegørelse.I afsnit 8.3 beskrives status for arbejdet i Arbejdsskadestyrelsens taskforce, hvis formål er athåndtere alle arbejdsskadessager med relation til eventuel udsættelse for styren. Afsnittet inde-holder desuden antal og foreløbig fordeling af anmeldelser modtaget i 2011, hvor hovedparten erindkommet efter medieomtalen af LM Wind Power.Afsnit 8.4 indeholder en samlet oversigt over sager i relation til LM Wind Power for perioden1978-2010, og afsnit 8.5 indeholder en samlet konklusion på anmeldte og anerkendte arbejdsska-der vedrørende LM Wind Power for perioden 1978 til 2010.16

8.2. Antallet og fordelingen af anmeldte arbejdsskader fra LM Wind Power (1978-1994)Arbejdsskadestyrelsen har identificeret 44 anmeldelser for perioden 1978 til 1994 fra personer,der har været ansat på LM Wind Power. I opgørelserne over arbejdsskadesager dækker navnetLM Wind Power både over virksomheden i dag og under det tidligere navn, LM Glasfiber.Udover de 44 anmeldelser findes 3 sager som alene er anmeldt til Arbejdstilsynet. Da disse 3sager ikke har været behandlet i Arbejdsskadestyrelsen omtales de ikke nærmere.De 44 anmeldelser til Arbejdsskadestyrelsen fordeler sig med 26 erhvervssygdomssager og 18ulykkestilfælde.26 sager om erhvervssygdomme fordeler sig på følgende diagnoser:Ud af de 26 anmeldte tilfælde om mulige erhvervssygdomme er 10 tilfælde anerkendt som ar-bejdsskader.Skema 1 – oversigt over fordelingen af 10 anerkendte erhvervssygdommeBevægeapparatlidelser1Eksem- og hudsygdomme2Indeklimagener, astma, rhinitis og allergi1Hørenedsættelse1Nervesygdomme og hvide fingre1Opløsningsmiddelforgiftning3Tænder1Som det fremgår af skema 1, er der 6 af de anerkendte sager, der relaterer sig til kemiske påvirk-ninger (eksem- og hudsygdomme, indeklimagener, astma, rhinitis og allergi samt opløsningsmid-delforgiftning).Som det fremgår af skema 2 nedenfor er der afvist i alt 16 sager om erhvervssygdomme. De 6 afdisse relaterer sig til udsættelser for kemiske påvirkninger (Eksem- og hudsygdomme, indeklima-gener, astma, rhinitis og allergi, opløsningsmiddelforgiftning (herunder hovedpine) og kræft ileveren).Skema 2 – oversigt over fordelingen af 16 afviste erhvervssygdommeBevægeapparatlidelser5Eksem- og hudsygdomme1Indeklimagener, astma, rhinitis og allergi2Nervesygdomme og hvide fingre3Opløsningsmiddelforgiftning, herunder hovedpine2Tænder1Kræft (lever)1Ukendt belastning (sagen er destrueret)1Begrundelserne for disse 16 afviste sager er, at den anmeldte sygdom enten ikke er konstateret,eller at der ikke er årsagssammenhæng mellem de arbejdsmæssige påvirkninger og udviklingen afsygdommen. I 3 af sagerne har tilskadekomne ikke svaret på Arbejdsskadestyrelsens henvendel-ser i sagen, hvorfor den anmeldte sygdom er blevet afvist. Derudover er 2 sager henlagt efterønske fra tilskadekomne uden stillingtagen til anerkendelsesspørgsmålet.

Særligt om de anmeldte erhvervssygdomme med kemisk påvirkningFor sygdomme, som står opført på erhvervssygdomsfortegnelsen efter kemisk påvirkning, er der iperioden 1978-1994 identificeret 12 sager:5 sager om formodede hjerneskade som følge af opløsningsmidler (herunder styren). 3 eranerkendt, mens 2 er afvist på grund af tilskadekomnes manglende deltagelse eller ønskeom, at Arbejdsskadestyrelsen standsede behandlingen af sagen.1 tilfælde af kræft (i leveren). Afdøde havde ikke arbejdet i produktionen med glasfiber,men havde kørt i produktionshallerne med materiale til produktionen, hvorfor sagen erafvist.3 sager om indeklima, astma, rhinitis og allergi. Heraf er 1 sag anerkendt og 2 er afvist.3 sager om eksemlidelser og hudsygdomme som følge af kontakt med blandt andet sty-ren, heraf er 2 sager anerkendt og 1 sag er afvist.Ingen anmeldelser om nyreskader fra LM Wind Power.

18 sager om ulykker fordeler sig på følgende diagnoser:Ud af de anmeldte 18 ulykkestilfælde er 16 tilfælde anerkendt af Arbejdsskadestyrelsen som ar-bejdsulykker. Derudover er 1 sag afvist som et ulykkestilfælde, og 1 sag er ikke behandlet, forditilskadekomne ikke har ønsket dette. Ingen af de 18 ulykkestilfælde relaterer sig til kemiske på-virkninger.Skema 3 – oversigt over fordelingen af 16 anerkendte ulykkerForstuvning, bløddels- og sårskader13Knoglebrud og amputation38.3. Status for arbejdet i Arbejdsskadestyrelsens TaskforceArbejdsskadestyrelsens taskforce blev nedsat ultimo februar 2011 med det formål at håndtere alleanmeldelser fra personer, der har arbejdet på LM Wind Power, tidligere LM Glasfiber. Taskfor-cen behandler desuden sager om udsættelse for styren på andre virksomheder for at sikre en sam-let og koordineret sagsbehandling af alle anmeldelserne.Medicinsk notat som grundlag for vurdering af sagerne i taskforcenTil brug for Arbejdsskadestyrelsens behandling af de indkomne anmeldelser har overlæge HenrikKolstad den 12. april 2011 udarbejdet et notat om helbredseffekter af styren.Notatet har den 10. maj 2011 været forelagt Erhvervssygdomsudvalget på et principielt møde.Notatet gennemgår den eksisterende viden omhvilke sygdomme der kan relateres til udsættelse for styren,hvor længe man skal have været udsat for styren for hver af de beskrevne sygdomme,hvilke mængder man skal have været udsat for,hvor længe man typisk vil være om at udvikle den pågældende sygdom (dosis, intensitetog varighed), oggraden af sikkerheden for årsagssammenhængen mellem sygdommen og udsættelsen forstyren.Sager indgået til taskforcen siden februar 2011Arbejdsskadestyrelsens taskforce har indtil den 30. september 2011 modtaget 365 anmeldelser.Af de 365 anmeldte sager er der 15 ulykker og 350 erhvervssygdomme. Anmeldelserne fordelersig med- 209 anmeldelser vedrører udsættelse for styren

Arbejdsskadestyrelsen modtager fortsat enkelte, nye anmeldelser om sager, der vedrører udsættel-se for styren.De 365 anmeldelser vedrører 308 forskellige borgere. Det skal oplyses, at 15 sager vedrører ar-bejde for andre arbejdsgivere end LM Wind Power. På nuværende tidspunkt er det ikke muligt atoplyse om omfanget af styrenudsættelse ved disse arbejdsgivere.Af de 365 sager, der er indgået til taskforcen i 2011, er der 21 anmodninger om genoptagelser afen tidligere behandlet sag.Særligt om anmeldte sager om kræftDer er til taskforcen i alt indgået 17 anmeldelser om kræftsygdomme. På grund af sygdommeneskarakter og borgernes helbredstilstand bliver kræftsagerne hastebehandlet i taskforcen.I 9 anmeldte kræftsager, er der truffet afgørelse om afvisning. Der har været tale om kræftformer,hvor der ikke er kendt viden om, at kræftsygdommen kan forårsages af styren.De øvrige 8 kræftsager er fortsat under behandling i taskforcen, herunder 7 kræftsager som skalbehandles i Erhvervssygdomsudvalget.Behandling og vurdering af sagernePå nuværende tidspunkt er 157 af de 365 sager afsluttet. De afsluttede sager er primært sager,som åbenlyst har kunnet afvises, da der ikke har været en mulig årsagssammenhæng mellem denanmeldte sygdom og udsættelse for styren eller andre arbejdsmæssige påvirkninger.Der er foreløbig anerkendt 1 sag om toksisk hjerneskade efter mangeårigt arbejde med styren.Sagen er anerkendt efter erhvervssygdomsfortegnelsen. Der er desuden anerkendt 2 sager omallergisk eksem efter udsættelse for epoxy.Arbejdsskadestyrelsen har udarbejdet en særlig skabelon til arbejdsmedicinske speciallægeerklæ-ringer i sager om styren. Arbejdsskadestyrelsen har indgået aftale med de arbejdsmedicinske kli-nikker i Esbjerg, Herning, Odense og Århus om at udfærdige speciallægeerklæringerne.

Arbejdsskadestyrelsen har indhentet arbejdsmedicinske speciallægeerklæringer i foreløbig 153sager. Dertil kommer yderligere et antal sager, hvor borgerne har været henvist til arbejdsmedi-cinsk klinik fra egen læge, og hvor journalen er medsendt til Arbejdsskadestyrelsen ved anmel-delsen.Sager, som er typiske for de anmeldte sygdomme uden for erhvervssygdomsfortegnelsen, bliverforelagt for Erhvervssygdomsudvalget til konkret vurdering af, om en konstateret sygdom kananerkendes som en arbejdsskade på grund af udsættelsen for styren. Det gælder både de sager, deromhandler sygdomme, som ikke står på erhvervssygdomsfortegnelsen, og de sager hvor praksisfor anerkendelse af sygdomme, som står på erhvervssygdomsfortegnelsen, bør efterprøves.Opsamlende analyseArbejdsskadestyrelsen har endnu ikke analyseret de afsluttede sager. Analysen afventer, at task-forcen har færdiggjort arbejdet med alle sagerne, hvilket forventes at være i sommeren 2012.Herefter vil Arbejdsskadestyrelsen foretage en opsamlende vurdering og analyse, som vil tilgåErhvervssygdomsudvalget.Analysen skal på baggrund af det omtalte medicinske notat fra overlæge Henrik Kolstad om deneksisterende viden om udvikling af sygdomme efter udsættelse for styren, og de behandlede sageri taskforcen omhandlekonstaterede sammenhænge mellem udsættelse for styren på LM Wind Power og udvik-ling af sygdom, ogi hvilket omfang, der er tilvejebragt ny generel viden om sammenhængen mellem udsæt-telse for styren og udvikling af sygdom8.4 Samlet skematisk oversigt for anmeldelser til ArbejdsskadestyrelsenSkema 5 - samlet oversigt over indkomne anmeldelser (1978 – 2011)UlykkerErhvervssygdomme1978 – 199418261995-1999133672000-2010463323Indgået i 201115350I alt629766