BEU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 63: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring (Forældelse af krav på erstatning for erhvervssygdom, indførelse af administrative bøder og tekniske ændringer), fra beskæftigelsesministeren

§1I lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 848 af 7. september 2009, som senest æn-dret ved § 2 i lov nr. 610 af 14. juni 2011, foretages følgende ændringer:1.I§ 2indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:»Stk. 7.Berettigede efter loven er tillige tilskadekomne, der har pådraget sig en erhvervssygdom,uanset kravet på erstatning er forældet før den 1. januar 2008.«2.I §9, stk. 4,indsættes efter »forretningsorden«: », herunder om udvalgets indstillinger«.3.I§ 34, stk. 5, 2. pkt.,indsættes efter »diagnoser«: »og hvilke oplysninger«.4.I§ 36indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:»Stk. 6.Stk. 3-5 gælder også for krav, der er omfattet af § 2, stk. 7.«5.I§ 48, stk. 5, 1. pkt.,indsættes efter »staten,«: »folkekirken,«.6.§ 71, stk. 10,ophæves.7.I§ 81indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:»Stk. 2.Arbejdsskadestyrelsen kan efter anmodning opgøre værdien af erstatning efter denne lovtil brug for beregning af krav på erstatning efter erstatningsansvarsloven.«Stk. 2 bliver herefter stk. 3.8.§ 81, stk. 2,der bliver stk. 3, affattes således:»Stk. 3.For udtalelser efter stk. 1 samt opgørelser efter stk. 2 betales et beløb, der fastsættes afArbejdsskadestyrelsens direktør.«9.I§ 82indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:»Stk. 4.Der kan ved udmåling af straffen for overtrædelse af stk. 1-3, lægges vægt på, hvilke øko-nomiske gevinster der er opnået eller forsøgt opnået ved den pågældende overtrædelse.«Stk. 4 bliver herefter stk. 5.10.Efter§ 82indsættes:

»§ 82 a.Arbejdsskadestyrelsen kan ved overtrædelse af § 82 i et bødeforelæg tilkendegive, at sa-gen kan afgøres uden retssag, hvis den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i over-trædelsen og erklærer sig rede til inden en nærmere angiven frist, at betale en bøde som angivet ibødeforelægget.Stk. 2.Retsplejelovens regler om krav til indholdet af et anklageskrift og om, at en sigtet ikke erforpligtet til at udtale sig, finder tilsvarende anvendelse på bødeforelæg efter stk. 1.Stk. 3.Vedtages bøden, bortfalder videre forfølgning.Stk. 4.Arbejdsskadestyrelsen kan få adgang til oplysninger om lønudbetalinger i indkomstregiste-ret fra arbejdsgivere, der er nødvendige til brug for behandlingen af sager efter stk. 1.§ 82 b.Med bøde straffes, hvis strengere straf ikke er forskyldt efter anden lovgivning, den, dersom medlem af bestyrelse eller som direktør, aktuar eller revisor for Arbejdsmarkedets Erhvervs-sygdomssikring:a) undlader at opfylde de pligter, der påhviler ham efter lovenb) giver urigtige eller vildledende oplysninger til beskæftigelsesministeren, Finanstilsynet ellerandre offentlige myndigheder eller til ledelsen om forhold, der vedrører ArbejdsmarkedetsErhvervssygdomssikringc) gør sig skyldig i grov eller oftere gentagen forsømmelse eller skødesløshed, der kan medfø-re tab for Arbejdsmarkedets ErhvervssygdomssikringStk. 2.De i stk. 1 nævnte personer og ansatte i Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring er un-der ansvar efter borgerlig straffelovs § 152, jf. § 152e, forpligtet til over for uvedkommende athemmeligholde, hvad de gennem deres virksomhed bliver vidende om.§ 82 c.Overtrædelse af § 62, stk. 3, jf. stk. 2, nr. 1 og 2, § 65 j og § 67 a straffes med bøde ellerfængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Overtræ-delse af bestemmelserne i § 63, jf. §§ 24 b og 24 c, § 24 d, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., stk. 3, 7 og 8 i lovom Arbejdsmarkedets Tillægspension, § 64, stk. 1, 1. pkt., § 65 a, stk. 1 og 2, og stk. 3, 1. pkt., §§65 b og 65 c, § 65 d, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 2. pkt., §§ 65 e, 65 f, 65 g og 65 h, § 65 i, 1.pkt., § 65 m, og § 66, stk. 2 og 5, straffes med bøde. Med bøde straffes Arbejdsmarkedets Erhvervs-sygdomssikring, hvis Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring ikke efterkommer et påbud, der ergivet i medfør af § 71, stk. 3, 4 og 5.Stk. 2.I regler udstedt i medfør af kapitel 11 i loven kan der fastsættes straf af bøde for overtræ-delse af bestemmelser i reglerne.Stk. 3.Forældelsesfristen for overtrædelse af lovens bestemmelser i kapitel 11 eller regler udstedti medfør af lovens kapitel 11 er 5 år.«§2Loven træder i kraft den 1. juli 2012, jf. dog stk. 2 - 8.Stk. 2.§ 1, nr. 1 og 4, træder i kraft den 1. januar 2013 og har virkning for sager, der anmeldes fraden 1. januar 2011. Udgifter i disse sager finansieres af Arbejdsskadestyrelsen i 2011 og 2012.Stk. 3.Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring godtgør Arbejdsskadestyrelsens udgifter vederhvervssygdomme, der er anmeldt i 2011 og 2012 samt omfattet af § 2, stk. 7, i arbejdsskadesik-ringsloven som affattet ved § 1, nr. 1, i denne lov. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikringgodtgør endvidere Arbejdsskadestyrelsens udgifter i 2011 og 2012 til erstatning og godtgørelse tilefterladte efter tilskadekomne, der er afgået ved døden som følge af erhvervssygdomme, der er an-meldt i perioden 1. januar 2011 til 12. maj 2011, jf. lov nr. 421 af 10. maj 2011. Erstatningen oggodtgørelsen til de efterladte efter 2. pkt. udgør det beløb, som tilskadekomne ville have været be-rettiget til i levende live. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring kan i 2012 og 2013 opkrævebidrag fra arbejdsgiverne, jf. 55 i arbejdsskadesikringsloven, der skyldes udgifter efter denne lov i2011 og 2012.

Stk. 4.I sager, der er omfattet af § 2, stk. 7, i arbejdsskadesikringsloven, som affattet ved § 1, nr.1, i denne lov, regnes fristen i § 36, stk. 3, tidligst fra ikrafttrædelsesdatoen.Stk. 5.Tilskadekomne, der er tilkendt erstatning efter tekstanmærkning nr. 129 til finansloven for2009 ad § 17 Beskæftigelsesministeriet, er ikke omfattet af § 2, stk. 7, i arbejdsskadesikringslovensom affattet ved § 1, nr. 1, i denne lov. Har Arbejdsskadestyrelsen ikke truffet afgørelse om erstat-ning og godtgørelse efter kapitel 4 i arbejdsskadesikringsloven i disse sager på ikrafttrædelsesda-gen, overgår sagen til behandling efter § 2, stk. 7, i arbejdsskadesikringsloven som affattet ved § 1,nr. 1, i denne lov.Stk. 6.§ 1, nr. 2, anvendes i sager, der behandles i Erhvervssygdomsudvalget på ikrafttrædelses-dagen eller senere.Stk. 7.§ 1, nr. 3, anvendes i sager, hvor Arbejdsskadestyrelsen modtager underretningen efter §34, stk. 5, fra Sundhedsstyrelsen på ikrafttrædelsesdagen eller senere.Stk. 8.§ 1, nr. 7 og 8, anvendes i sager, hvor Arbejdsskadestyrelsen modtager anmodningen påikrafttrædelsesdagen eller senere.Stk. 9.§ 1, nr. 9, anvendes i sager, hvor overtrædelsen er begået på ikrafttrædelsesdagen eller se-nere.§3Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkningerIndholdsfortegnelse1. Indledning2. Forældelse af krav på erstatning og godtgørelse ved erhvervssygdomme2.1. Gældende ret2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser2.3. Forslaget2.4. Forholdet til grundlovens § 73 om ekspropriation3. Justering af hjemmelen om forretningsorden for Erhvervssygdomsudvalget (dissenser)3.1. Gældende ret3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser3.3. Forslaget4. Revision af bestemmelsen om automatisk underretning om visse kræftformer4.1. Gældende ret4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser4.3. Forslaget5. Adgang til selvforsikring for folkekirken5.1. Gældende ret5.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser5.3. Forslaget6. Straffebestemmelser vedrørende Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring6.1. Gældende ret6.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser6.3. Forslaget7. Hjemmel til, at Arbejdsskadestyrelsen kan opkræve betaling for arbejdet med at opgøre værdien af er-statning for tab af erhvervsevne efter arbejdsskadesikringsloven til brug for beregningen af erstatning eftererstatningsansvarsloven7.1. Gældende ret7.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser7.3. Forslaget8. Forhøjelse af bødeniveauet for overtrædelse af § 828.1. Gældende ret8.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser8.3. Forslaget

9. Indførelse af adgang til, at Arbejdsskadestyrelsen kan udstede bødeforlæg ved ukomplicerede sager9.1. Gældende ret9.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser9.3. Forslaget10. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige11. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.12. De administrative konsekvenser for borgere13. De miljømæssige konsekvenser14. Forholdet til EU-retten15. Hørte myndigheder og organisationer16. Sammenfattende skema1. IndledningVed en ændring af arbejdsskadesikringsloven, der trådte i kraft den 1. januar 2008, blev der indført nyeregler om forældelse af fordringer på erstatning eller godtgørelse i anledning af arbejdsskade, herunder forfordringer på erstatning og godtgørelse i anledning af en erhvervssygdom. Der blev blandt andet indført enabsolut 30-års forældelsesfrist.Den absolutte forældelsesfrist medførte, at en person, der udvikler en erhvervssygdom mere end 30 år efterophøret af den skadelige påvirkning, som har forårsaget sygdommen, var afskåret fra at gøre et krav på er-statning eller godtgørelse gældende over for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og/eller en erstat-ningsansvarlig skadevolder eller dennes forsikringsselskab.Der blev i efteråret 2010 i den offentlige debat rejst kritik af denne absolutte forældelsesfrist på 30 år i sa-ger om erhvervssygdomme. Spørgsmålet blev navnlig rejst i forhold til personer, der mange år efter at haveværet udsat for asbest i forbindelse med deres arbejde udviklede lungehindekræft.Arbejdsskadestyrelsen modtager ca. 100 anmeldelser om året af sager, hvor tilskadekomne har fået stilletdiagnosen lungehindekræft. Ifølge lægelige vurderinger vil denne sygdom i ca. 30 pct. af de nævnte sagerførst udvikle sig – og dermed kunne diagnosticeres – mere end 30 år efter den skadelige påvirknings ophør.Konsekvensen af den absolutte forældelsesfrist på 30 år var således, at ca. 30 personer årligt var afskåretfra at opnå erstatning eller godtgørelse i anledning af erhvervssygdommen.Det var efter et flertal i Folketingets opfattelse ikke rimeligt, at en arbejdstagers krav på erstatning ellergodtgørelse i anledning af en erhvervsbetinget sygdom, uanset om det var lungehindekræft eller anden er-hvervsbetinget sygdom, risikerede at være forældet, inden sygdommen havde udviklet sig hos den pågæl-dende.Den absolutte 30-årige forældelsesfrist, der blev indført i 2008, blev derfor ophævet ved lov nr. 421 af 10.maj 2011 om ændring af forældelsesloven for så vidt angår krav på erstatning eller godtgørelse i anledning afen erhvervssygdom.Ændringen af forældelsesloven indebærer desuden, at krav på erstatning eller godtgørelse i anledning af enerhvervssygdom alene er underlagt den korte forældelsesfrist på 5 år i arbejdsskadesikringslovens § 36, stk.3. Denne frist regnes først fra den dag, da vedkommende bliver bekendt med sit krav, eller fra den dag, davedkommendes manglende kendskab til kravet kan tilregnes denne som groft uagtsomt.Ændringen af forældelsesloven omfatter imidlertid kun krav på erstatning efter arbejdsskadesikringsloven,der er stiftet den 1. januar 2008 eller senere, samt krav, der ikke var forældede den 1. januar 2008. Krav påerstatning eller godtgørelse, der var forældede den 1. januar 2008 efter de dengang gældende regler, er ikkeomfattet.

Regeringen finder derfor, at den lovændring, som Folketinget har vedtaget for så vidt angår krav, der ikkevar forældede den 1. januar 2008, bør følges op med en ændring af arbejdsskadesikringsloven, der giver mu-lighed for at tilkende erstatning i sager om erhvervssygdomme, der var forældede inden den 1. januar 2008.Folketingets Finansudvalg har ved aktstykke nr. 90 af 23. marts 2011 sikret, at tilskadekomne og efterladteallerede i 2011 kan få erstatning og godtgørelse i disse sager. Ved tekstanmærkning nr. 139 til finanslovenfor 2012 er tilvejebragt en tilsvarende hjemmel for 2012. Dette lovforslag tilvejebringer en varig og fremad-rettet løsning fra 2013 for de sager, der var forældede den 1. januar 2008.Lovforslaget indeholder tillige en række andre elementer: Det drejer sig om:– Justering af hjemmelen om forretningsorden for Erhvervssygdomsudvalget (dissenser)– Revision af bestemmelsen om automatisk underretning om visse kræftformer– Adgang til selvforsikring for folkekirken– Straffebestemmelse vedrørende Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring– Hjemmel til, at Arbejdsskadestyrelsen kan opkræve betaling for arbejdet med at opgøre værdien aferstatning for tab af erhvervsevne efter arbejdsskadesikringsloven til brug for beregningen af erstat-ning efter erstatningsansvarsloven– Forhøjelse af bødeniveauet efter lovens § 82– Indførelse af bødeforelæg ved ukomplicerede sager2. Forældelse af krav på erstatning og godtgørelse ved erhvervssygdomme2.1. Gældende retVed lov nr. 522 og 523 af 6. juni 2007 blev reglerne om forældelse af krav på erstatning og godtgørelse forpersonskade, herunder personskade i forbindelse med arbejdsskader ændret. De nye regler byggede bl.a. påanbefalingerne fra forældelsesudvalget (betænkning 1460/2005).De nye regler gælder for krav, der stiftes den 1. januar 2008 (ikrafttrædelsesdagen) eller senere. De nyeregler gælder også for krav, der er stiftet før den 1. januar 2008, medmindre kravene er forældede inden den-ne dato efter de regler, der gjaldt før 1. januar 2008. Perioden fra 1. januar 2008 til 31. december 2010 var ensærlig overgangsperiode, idet de nye regler også gælder for krav stiftet før lovens ikrafttræden, hvis de ikkevar forældet inden denne dato. I den særlige ikrafttrædelsesperiode blev krav kun forældede, hvis de var for-ældede efter både de hidtidige og de nye regler.På arbejdsskadeområdet blev krav før den 1. januar 2008 forældede efter den 20-årige forældelsesfrist iDanske Lov 5-14-4, jf. Højesterets dom af 5. oktober 1999, der er offentliggjort i ugeskrift for retsvæsen U2000, side 19H. Den 20-årige forældelsesfrist var som altovervejende udgangspunkt en absolut frist, der ikkekunne suspenderes. Højesteret har imidlertid i en dom af 27. oktober 1989, der er offentliggjort i Ugeskriftfor Retsvæsen 1989, side 1108H (Eternitdommen), fastslået, at den 20-årige forældelsesfrist kunne suspende-res, når der forelå særlige modhensyn. Højesteret fandt i den nævnte dom, at der forelå særlige modhensyn isager om alvorlige sygdomme (lungehindekræft), der er længe om at udvikle sig, efter skadelige påvirknin-ger fra asbest.Ændringen af forældelsesloven indebærer, at der for fordringer på erstatning og godtgørelse for personska-de gælder dels en lang absolut forældelsesfrist på 30 år, dels en kort forældelsesfrist på 3 år. Den 3-årigeforældelsesfrist, der gælder efter den generelle forældelseslov, regnes som udgangspunkt fra skadens indtræ-den, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1, sammenholdt med lovens § 2, stk. 4. Har fordringshaveren været ube-kendt med fordringen eller skyldneren, regnes forældelsesfristen først fra den dag, da fordringshaveren fikeller burde have fået kendskab hertil, jf. lovens § 3, stk. 2. Den lange forældelsesfrist for fordringer på erstat-ning eller godtgørelse i anledning af personskade regnes fra ophøret af det skadevoldende forhold, jf. lovens§ 3, stk. 3, nr. 1.Forældelsesloven finder også anvendelse på krav efter arbejdsskadesikringsloven, jf. § 36, stk. 2, i arbejds-skadesikringsloven. 3-års forældelsesfristen fraviges dog til fordel for en 5-årsfrist, i det omfang der er taleom arbejdsskade. Det følger således af § 36, stk. 3, i arbejdsskadesikringsloven, at fristen efter forældelses-lovens § 3, stk. 1, er 5 år for krav efter arbejdsskadesikringsloven og eventuelt mod arbejdsgiveren på erstat-ning eller godtgørelse i anledning af en arbejdsskade, og at denne frist først regnes fra den dag, da fordrings-

haveren blev bekendt med fordringen og skyldneren, eller fra den dag, da fordringshaverens manglendekendskab hertil kan tilregnes denne som groft uagtsomt.Det betyder, at der på arbejdsskadeområdet – ud over en 2 år længere frist – tillige er et meget snævert an-vendelsesområde for tilskadekomnes »burde viden« i sammenligning med den almindelige suspensionsregeli forældelseslovens § 3, stk. 2, idet kun manglende kendskab, der kan tilregnes fordringshaveren som groftuagtsomt, er omfattet.I efteråret 2010 blev der i den offentlige debat rejst kritik af forældelsesfristen på 30 år i sager om er-hvervssygdomme. Spørgsmålet blev navnlig rejst i forhold til personer, der mange år efter at have været ud-sat for asbest i forbindelse med deres arbejde udvikler lungehindekræft.Ved lov nr. 421 af 10. maj 2011 har Folketinget ændret forældelsesloven, således at den lange forældelses-frist for krav på personskade er ophævet for så vidt angår krav på erstatning og godtgørelse for erhvervssyg-domme, jf. § 7 i arbejdsskadesikringsloven. Lovændringen gælder kun for erhvervssygdomme. Det betyder,at der fortsat gælder en forældelsesfrist på 30 år for ulykker. Lovændringen har virkning fra 1. januar 2011,jf. § 2, stk. 3, i lov 421 af 10. maj 2011.Forældelsesloven gælder kun for fordringer, der er stiftet den 1. januar 2008 eller senere, samt for fordrin-ger, der er stiftet før denne dato, medmindre de er forældede inden denne dato efter de regler, der gjaldt førdenne dato.På denne baggrund har Folketingets Finansudvalg den 23. marts 2011 tiltrådt aktstykke nr. 90 med tilhø-rende tekstanmærkning til finansloven, der indebærer, at udgifter vedrørende erhvervssygdomme, der måttevære forældet før 2008, kan betales i 2011, hvis der anmeldes sådanne erhvervssygdomssager. Aktstykketgiver ligeledes mulighed for at finansiere udgifter til erstatning og godtgørelse til boet efter tilskadekomne,der når at afgå ved døden fra 1. januar 2011, til ændringen af forældelsesloven trådte i kraft den 12. maj2011. Dette skyldes, at Arbejdsskadestyrelsen ikke har haft mulighed for at se bort fra den lange forældelses-frist efter udløbet af overgangsperioden for forældelsesreglerne fra 1. januar 2008 til 31. december 2010.Udgifterne til erstatning og godtgørelse i disse sager finansieres efter aktstykket af Arbejdsskadestyrelsen,der skal have de udlagte beløb refunderet af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, der i øvrigt finan-sierer udgifter til erstatning og godtgørelse m.v. i erhvervssygdomssager. Arbejdsmarkedets Erhvervssyg-domssikring og Arbejdsskadestyrelsen har indgået en administrationsaftale, hvorefter ArbejdsmarkedetsErhvervssygdomssikring betaler udgifter til erstatning og godtgørelse direkte til de tilskadekomne. Arbejds-markedets Erhvervssygdomssikring har oplyst, at udgifterne til erstatning og godtgørelse for disse få sagerkun vil have marginal betydning for institutionens økonomi. For 2012 er der ved tekstanmærkning nr. 139 påfinansloven for 2012 tilvejebragt tilsvarende hjemmel.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelserVed aktstykke nr. 90 af 23. marts 2011 er rammerne for selve lovforslaget beskrevet.Beskæftigelsesministeriet finder, at forældelsesfristen på 5 år på tilfredsstillende måde sikrer, at formåletmed at have regler om forældelse – at sikre afklaring og afvikling af krav inden for en rimelig tidshorisont –tilgodeses. Beskæftigelsesministeriet finder, at reglerne om forældelse af krav på erstatning og godtgørelseved krav på erstatning for personskade ved erhvervssygdomme i videst muligt omfang bør være de samme,uanset efter hvilke regler kravet behandles. Beskæftigelsesministeriet finder på denne baggrund, at de særligeregler om forældelse, der allerede er indført i arbejdsskadesikringsloven, der fraviger reglerne i den generelleforældelseslov, også bør gælde for de krav, der omfattes af dette lovforslag. Det vil sige krav på erstatning oggodtgørelse for personskade ved erhvervssygdomme, hvor kravet efter de regler, der gjaldt før 1. januar2008, var forældet.Beskæftigelsesministeriet er opmærksomt på, at der kan opstå særlige spørgsmål i sager, hvor der efter detidligere gældende regler om forældelse er truffet afgørelse om, at sagen ikke kan anerkendes efter arbejds-skadesikringsloven på grund af forældelse. Det skyldes, at der efter ikrafttræden af denne lov vil være forlø-bet så lang tid, at kravet vil være forældet efter den korte frist.Beskæftigelsesministeriet finder, at der så vidt muligt bør være ensartede regler, uanset om et krav på er-statning og godtgørelse tidligere har været anmeldt eller ikke. Beskæftigelsesministeriet finder således, at der

bør være adgang til at få genoptaget en sag, der tidligere har været anmeldt, men ikke været realitetsbehand-let på grund af forældelse.2.3. ForslagetArbejdsskadesikringsloven trådte i kraft den 1. januar 2004 og gælder for erhvervssygdomme, der anmel-des den 1. januar 2004 eller senere. For erhvervssygdomme gælder efter § 8, stk. 2, retsvirkningerne i lovenfra den dag, hvor sygdommen anmeldes, medmindre andet er fastsat i loven. Det betyder, at sager, der eranmeldt fra 1. januar 2004, behandles efter reglerne i arbejdsskadesikringsloven, uanset hvornår de skadeligepåvirkninger, der har medført sygdommen, har fundet sted. Forinden en sag om en anmeldt erhvervssyg-domssag kan realitetsbehandles med henblik på udmåling af erstatning og godtgørelse efter reglerne i ar-bejdsskadesikringsloven, skal der imidlertid tages stilling til, om kravet er forældet. Reglerne i arbejdsskade-sikringsloven og i den generelle forældelseslov gælder kun for krav, der er stiftet den 1. januar 2008 ellersenere, samt for krav, der er stiftet før denne dato, hvis kravet ikke var forældet inden 1. januar 2008 efter deregler, der var gældende dengang.Forslaget er udformet således, at den sikrede personkreds efter lovens § 2 udvides, således at loven fremad-rettet også gælder for personer, der rejser krav om erstatning og godtgørelse, der efter reglerne i DL 5-14-4er forældede inden den 1. januar 2008. Samtidig foreslås det som nyt stk. 6, at der for disse sager kommer tilat gælde de samme regler, som efter § 36, stk. 3-5, gælder for de tilsvarende krav, der er omfattet af arbejds-skadesikringsloven almindelige regler. Det betyder bl.a., at krav på erstatning og godtgørelse efter arbejds-skadesikringsloven fortsat forældes efter den 5-årige forældelsesfrist.På denne måde sikres en ensartet vurdering af disse krav.Forslaget indebærer umiddelbart, at tilskadekomne kan få realitetsbehandlet deres krav på erstatning oggodtgørelse ved erhvervssygdomme, når kravet ikke tidligere har været anmeldt og realitetsbehandlet. Sam-tidig foreslås det i § 2, stk. 5, at det bliver muligt at genoptage de sager, hvor der efter de tidligere regler ertruffet retlig korrekt afgørelse om, at sagen ikke kunne realitetsbehandles med henblik på fastsættelse af er-statning og godtgørelse på grund af forældelse.Det foreslås i lovens ikrafttrædelsesbestemmelse, at tilskadekomne, der tidligere har fået anmeldt krav påerstatning og godtgørelse efter loven, får 5 år efter lovens ikrafttræden til at genanmelde deres krav efterloven, hvis sagen ikke er realitetsbehandlet på grund af forældelses i forbindelse med den tidligere anmeldel-se af kravet. Den foreslåede 5-årsfrist svarer til den korte forældelsesfrist i lovens § 36, stk. 3.Regeringens lovforslag udmøntes i forslaget til § 1, nr. 1 og 4, samt i § 2.2.4. Særligt om ekspropriationLovforslaget indebærer, at tilskadekomne har krav på erstatning og godtgørelse efter arbejdsskadesikrings-loven, uanset kravet på erstatning og godtgørelse må anses for forældet før 1. januar 2008 efter de regler, dergjaldt den gang. Lovforslaget er således en overbygning til Justitsministeriets lovændring ved lov nr. 421 af10. maj 2011, der ophæver forældelse af krav på erstatning og godtgørelse for så vidt angår krav, der er stif-tet den 1. januar 2008 eller senere.Der foretages med lovforslaget således et indgreb i en allerede erhvervet ret for skyldnerne (Arbejdsmar-kedets Erhvervssygdomssikring og dermed arbejdsgiverne) til ikke at skulle yde erstatning og godtgørelse ianledning af disse erhvervssygdomme. En sådan allerede erhvervet rettighed er efter Justitsministeriets ogBeskæftigelsesministeriets opfattelse omfattet af rettighedsbegrebet i grundlovens § 73.Da krav på erstatning og godtgørelse efter arbejdsskadesikringsloven som anført udbetales af Arbejdsmar-kedets Erhvervssygdomssikring, vil lovforslaget i særlig grad omfatte den institution, der er oprettet ved lov(lov nr. 278 af 13. maj 1998), og som er en selvejende institution inden for den statslige forvaltning. Det erimidlertid i lovgivningspraksis, den statsretlige litteratur og domstolspraksis lagt til grund, at lovgivnings-magten – uden at der foreligger ekspropriation – kan gennemføre konkrete indgreb i styrelses- og formuefor-hold m.v. hos sådanne selvejende institutioner. Lovforslaget har bl.a. derfor efter Justitsministeriets og Be-skæftigelsesministeriets opfattelse ikke ekspropriativ karakter i forhold til Arbejdsmarkedets Erhvervssyg-domssikring.

Det samme gælder efter Justitsministeriets og Beskæftigelsesministeriets opfattelse i forhold til arbejdsgi-verne (private og offentlige), som finansierer Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings erstatnings- oggodtgørelsesudbetalinger. Dette skyldes bl.a., at disse udbetalinger efter arbejdsskadesikringsloven fordelesmellem arbejdsgiverne gennem en årligt fastsat bidragssats pr. ansat inden for hver af de brancher, som detsamlede arbejdsmarked er opdelt i, jf. § 58 a i arbejdsskadesikringsloven, der blev indsat ved lov nr. 496 af6. juni 2007. Lovforslagets direkte virkning for den enkelte arbejdsgiver vil derfor være af meget beskedenkarakter, jf. lovforslagets erhvervsøkonomiske konsekvenser. Hertil kommer, at der, som ovenfor anført,ikke er en konkret sammenhæng mellem de arbejdsgivere, der genererer erhvervssygdomme, og de arbejds-givere, der via bidragsbetaling til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring finansierer udgifterne til er-statning og godtgørelse ved erhvervssygdommene.3. Justering af hjemmelen om forretningsorden for Erhvervssygdomsudvalget (dissenser)3.1. Gældende retErhvervssygdomsudvalget består dels af repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter dels af særligt sagkyn-dige medlemmer fra Arbejdstilsynet og Sundhedsstyrelsen. Formanden udnævnes efter indstilling fra Ar-bejdsskadestyrelsen. Arbejdsskadestyrelsen varetager sekretariatsfunktionerne for udvalget.Erhvervssygdomsudvalget har efter loven § 7, stk. 3, bl.a. til opgave at rådgive Arbejdsskadestyrelsen omanerkendelse af konkrete sager om anmeldte sygdomme, der ikke er omfattet af fortegnelsen over erhvervs-sygdomme.Erhvervssygdomsudvalget afgiver efter behandling i udvalget indstilling til Arbejdsskadestyrelsen, om enkonkret sag om en anmeldt sygdom, der ikke er omfattet af fortegnelsen over erhvervssygdomme, kan aner-kendes som erhvervssygdom. For at anerkende en sygdom, der ikke er på fortegnelsen over erhvervssyg-domme er det et krav, at det godtgøres, at sygdommen anses for udelukkende eller i overvejende grad at væ-re forårsaget af arbejdets særlige art. Hertil kommer, at det også er muligt at anerkende sygdomme i Er-hvervssygdomsudvalget, som efter den nyeste medicinske dokumentation opfylder de krav, der gælder for atblive optaget på fortegnelsen over erhvervssygdomme, men som endnu ikke er optaget på fortegnelsen.Erhvervssygdomsudvalgets indstilling til Arbejdsskadestyrelsen træffes ved almindelig flertalsbeslutning.Efter praksis fremgår det af indstillingen fra Erhvervssygdomsudvalget til Arbejdsskadestyrelsen, om der ertale om et enigt udvalg, eller om der er tale om en flertalsindstilling. Hvis der er dissens, anføres det, hvilkeorganisationer eller myndigheder, der er uenige med flertallet samt begrundelsen herfor. Dette fremgår imid-lertid ikke af loven eller af forretningsordenen for Erhvervssygdomsudvalget, der er fastsat i bekendtgørelsenr. 935 af 26. november 2003.På baggrund af Erhvervssygdomsudvalgets indstilling i de enkelte sager træffer Arbejdsskadestyrelsen af-gørelse om anerkendelsesspørgsmålet i sagerne. I afgørelserne til sagens parter gengives indstillingen fra Er-hvervssygdomsudvalget, herunder eventuelle dissenser.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelserBeskæftigelsesministeriet finder, at det er hensigtsmæssigt at kodificere den nuværende praksis. Beskæfti-gelsesministeriet finder, at det vil styrke retssikkerheden for sagens parter, når det af Er-hvervssygdomsudvalgets indstilling til Arbejdsskadestyrelsen og den efterfølgende afgørelse fra Arbejdsska-destyrelsen fremgår, om anerkendelsen af en anmeldt sygdom som erhvervssygdom er baseret på en en-stemmig indstilling fra Erhvervssygdomsudvalget, eller om der var medlemmer, der afgav dissens. På dennemåde synliggøres tillige de overvejelser, der har været i Erhvervssygdomsudvalget.3.3. ForslagetForslaget indebærer, at det kommer til at fremgå af loven, at forretningsordenen for Erhvervssygdomsud-valget også skal indeholde regler om udvalgets indstillinger til Arbejdsskadestyrelsen. Herved kodificeresErhvervssygdomsudvalgets og Arbejdsskadestyrelsens nuværende praksis med hensyn til at offentliggøredissenser. Det vil fortsat kun være navnene på de organisationer og myndigheder, der afgiver dissens, der vilfremgå af indstillingen og dissensen. Navnene på de repræsentanter i Erhvervssygdomsudvalget, der har

afgivet indstilling og dissens, vil ikke fremgå. De øvrige organisationer og myndigheder nævnes som flertal-let i Erhvervssygdomsudvalget.Regeringens lovforslag udmøntes i forslaget til § 1, nr. 2. Endvidere vil forretningsordenen for Erhvervs-sygdomsudvalget blive ændret i overensstemmelse hermed.4. Revision af bestemmelsen om automatisk underretning om visse kræftformer4.1. Gældende retVed lov nr. 496 af 6. juni 2007 blev der indført en regel i arbejdsskadesikringsloven om automatisk under-retning af visse kræftformer fra Sundhedsstyrelsen til Arbejdsskadestyrelsen. Underretningen sker på bag-grund af oplysninger fra det eksisterende Landspatientregister og den eksisterende Patobank (Register overlandsdækkende Patologi). Der er oprettet et register med udgangspunkt i de 2 registre til formålet. Ved atanvende data fra de to registre sikres på den ene side, at Arbejdsskadestyrelsen underrettes om de rette diag-noser m.v., og på den anden side, at personer i Landspatientregisteret har fået verificeret diagnosen.Den underretning, Arbejdsskadestyrelsen modtager, indeholder i dag kun de oplysninger, der gør det mu-ligt for styrelsen at oprette en sag. Det vil sige oplysninger om personnummer og diagnose. Data indsamlet iregisteret indsamles med det formål at oprette en sag i Arbejdsskadestyrelsen. Når Arbejdsskadestyrelsenmodtager underretning om personer med de pågældende diagnoser og patologiske vævsprøver, retter styrel-sen henvendelse til tilskadekomne for at få oplyst, om denne ønsker sagen behandlet som en mulig arbejds-skade. Da der er tale om alvorlige sygdomme har Arbejdsskadestyrelsen tilrettelagt en særlig hurtig sagsbe-handling i et forsøg på at sikre, at der ikke er tilskadekomne, der mister deres ret til erstatning og godtgørelsei levende live. Arbejdsskadestyrelsen indhenter derefter oplysninger om bl.a. den arbejdsmæssige ekspone-ring, som kan forårsage de pågældende kræftsygdomme. Arbejdsskadestyrelsen træffer herefter afgørelse omanerkendelse af sygdomme og eventuel erstatning m.v.Reglerne om underretning af visse kræftformer er nærmere beskrevet i Arbejdsskadestyrelsens bekendtgø-relse nr. 603 af 14. juni 2007 om underretning af visse kræftformer, der kan være arbejdsbetingede.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelserVed administrationen af disse hastesager i Arbejdsskadestyrelsen har det vist sig, at der er behov for at fåoplyst, hvilket hospital den tilskadekomne har været indlagt på, og dermed hvorfra der hurtigt kan indhentesyderligere oplysninger til brug for sagsbehandlingen i Arbejdsskadestyrelsen. Da der – som anført ovenfor –er tale om sager, der hastebehandles, er der behov for at få denne oplysning, så hurtigt det kan lade sig gøre.Den nødvendige oplysning herom findes i Landspatientregisteret og kan dermed følge med de øvrige oplys-ninger ved underretningen til Arbejdsskadestyrelsen.4.3. ForslagetDet foreslås, at underretningen til Arbejdsskadestyrelsen af visse kræftformer – ud over de hidtidige oplys-ninger – tillige omfatter oplysninger om, hvilket hospital og afdeling, der har behandlet tilskadekomne. Her-ved opnås, at Arbejdsskadestyrelsen får denne oplysning hurtigere, og på denne måde fremskyndes sagsbe-handlingen af disse sager yderligere. Dette medvirker til at sikre, at tilskadekomne kan få erstatningen til-kendt i levende live.Der er ikke ved denne udvidelse tilsigtet en fravigelse af persondatalovens regler. Lovændringen indebæ-rer, at Arbejdsskadestyrelsen alene underrettes om de oplysninger, der er nødvendige, for at Arbejdsskade-styrelsen kan rette henvendelse til pågældende hospital med henblik på at indhente de nødvendige oplysnin-ger. Udvidelsen af underretningen er inden for rammerne af persondatalovens § 7, stk. 2, nr. 4, da formålet erat sikre, at tilskadekomne får erstatning og godtgørelse (sikring af tilskadekomnes retskrav).Regeringens forslag udmøntes i forslaget til § 1, nr. 3. Endvidere vil bekendtgørelsen om underretning afvisse kræftformer, der kan være arbejdsbetingede, blive ændret i overensstemmelse hermed.

5. Adgang til selvforsikring for folkekirken5.1. Gældende retDen sikringspligtige arbejdsgiver har pligt til at sikre sine ansatte efter loven. Arbejdsgiveren opfylder sinsikringspligt ved at tegne forsikring i et forsikringsselskab mod risikoen for arbejdsulykker og ved at tilsluttesig Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring mod risikoen for erhvervssygdomme. De offentlige arbejds-givere i staten, regionerne og kommunerne har efter § 48, stk. 5, ikke pligt til at tegne forsikring mod følger-ne af arbejdsulykker. Det samme gælder civillisten (den kongelige husholdning). Dette gælder i dag ikke forfolkekirken. Det betyder, at folkekirken skal tegne forsikring i et forsikringsselskab. De offentlige arbejdsgi-vere og civillisten har pligt til at tilslutte sig Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.Frem til 1. april 1978, hvor arbejdsskadeforsikringsloven trådte i kraft, havde private arbejdsgivere mulig-hed for at opnå tilladelse til at være selvforsikrede. Denne mulighed bortfaldt med arbejdsskadeforsikrings-loven fra 1978, men de arbejdsgivere, der under lovgivningen før 1978 havde opnået ret til selvforsikring,bevarede denne ret. En ret, der er videreført i gældende lov, og som nu kun omfatter ganske få private ar-bejdsgivere. Bortset fra nogle enkelte koncessionerede virksomheder er fritagelse fra pligten til at tegne for-sikring kun givet i ganske særlige situationer, for eksempel til nogle religiøse ordener for så vidt angår med-lemmer, for hvem der er sikret livsvarig forsørgelse, samt til folkekirkens kirker i Københavns og Frederiks-berg provstier. Københavns og Frederiksbergs provstier gør for tiden ikke brug af denne adgang, men delta-ger i den fælles forsikringsordning, som i dag gælder for folkekirken.Når adgangen til efter den tidligere lovgivning at opnå ret til selvforsikring var så begrænset, som det vartilfældet, skyldtes det især, at det blev anset for ønskeligt og principielt rigtigt at fordele risikoen efter lovenpå så stort et område som muligt.Offentlige arbejdsgivere har på grund af retten til at opkræve skat ikke samme risiko for at gå konkurs medden konsekvens, at en erstatningsforpligtelse i tilfælde af skade ikke kunne honoreres i forhold til tilskade-komne. Offentlige arbejdsgivere har derfor mulighed for at være selvforsikrede.Efter gældende regler er biskopper og præster statsansatte og dermed allerede omfattet af statens adgang tilselvforsikring. Omvendt er de personer, som de enkelte menighedsråd ansætter, ikke statsansatte og dermedikke omfattet af statens selvforsikring. Folkekirken har derfor pligt til at tegne forsikring for disse ansatte.5.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelserBeskæftigelsesministeriet finder, at der er grund til at ligestille alle ansatte i folkekirken uanset det formel-le ansættelsesforhold. Der er lagt vægt på, at folkekirken som offentligretlig institution er beskrevet i grund-loven. Forholdet mellem staten og folkekirken er fastlagt i grundloven, jf. § 4: »Den evangelisk-lutherskekirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten.« Desuden står der i grundlovens § 66, at»Folkekirkens forfatning ordnes ved lov.« Denne bestemmelse betyder i praksis, at folkekirkens forholdfastlægges ved lovgivning som vedtages af Folketinget.Det vurderes, at folkekirken også – uden forsikringstegning – vil kunne honorere ethvert erstatningskrav,idet der ikke er risiko for, at folkekirken ikke kan afholde udgifterne til erstatning og godtgørelse m.v. i til-fælde af en skade. Beskæftigelsesministeriet forudsætter i den forbindelse, at der bliver tale om en centralløsning for alle folkekirkens medarbejdere, idet en decentral løsning, hvorefter den økonomiske risiko forarbejdsulykker lægges hos den enkelte kirkekasse, kan indebære risiko for, at niveauet for kirkeskatten i deberørte ligningsområder (kommuner) påvirkes af enkelte alvorlige skader.Beskæftigelsesministeriet har videre lagt vægt på, at den offentligretlige lovgivning (forvaltningslov, of-fentlighedslov, lov om Folketingets Ombudsmand m.v.) gælder for folkekirken.5.3. ForslagetDet foreslås, at folkekirken får adgang til selvforsikring på samme måde som staten, regionerne og kom-munerne samt civillisten. Fritagelsen for at tegne forsikring gælder kun på ulykkesområdet. Folkekirken vilpå sammen måde som alle andre arbejdsgivere – offentlige som private – fortsat have pligt til at tilslutte sigArbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring mod risikoen for erhvervssygdomme.

Når folkekirken ikke længere har pligt til at tegne forsikring efter arbejdsskadesikringsloven, indebærerdet, at alle erstatningsudgifter i tilfælde af skade betales over folkekirkens årlige budgetter.Med forslaget gives mulighed for, at folkekirken fuldt ud kan blive selvforsikret. Det udelukker ikke, atman som hidtil fortsat vælger at tegne forsikring for hele folkekirken eller dele af folkekirkens område, hvordet viser sig, at forsikring bedst kan betale sig.Regeringens forslag udmøntes i forslaget til § 1, nr. 5.6. Straffebestemmelser vedrørende Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring6.1. Gældende retFinanstilsynet kan efter § 71, stk. 4 og 5, påbyde Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring at afsætte di-rektøren for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, hvis denne ikke kan bestride stillingen, eller hvisder er rejst tiltale mod denne i en straffesag. Bestemmelsen er i § 71, stk. 10, fulgt op af en bestemmelse,hvorefter den, der ikke efterkommer et påbud efter § 71, stk. 4 og 5, kan straffes med bøde. I anden lovgiv-ning, der svarer til de finansielle bestemmelser i arbejdsskadesikringsloven om Arbejdsmarkedets Erhvervs-sygdomssikring, for eksempel lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og lov om Lønmodtagernes Dyr-tidsfond, findes der tillige straffebestemmelser for medlemmer af bestyrelse, aktuar og revisor.6.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelserBeskæftigelsesministeriet finder, at reglerne om straf for medlemmer af bestyrelse, direktion, aktuar og re-vision bør være de samme i arbejdsskadesikringsloven, for så vidt angår ledelsen af Arbejdsmarkedets Er-hvervssygdomssikring, som i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og lov om Lønmodtagernes Dyrtids-fond.6.3. ForslagetDet foreslås at indsætte straffebestemmelser i arbejdsskadesikringsloven for bestyrelse, direktion, aktuar ogrevision, der svarer til straffebestemmelserne i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og lov om Lønmod-tagernes Dyrtidsfond.Samtidig foreslås, at den nuværende straffebestemmelse i § 71, stk. 10, ophæves, da denne bliver overflø-dig som følge af de ændrede straffebestemmelser.Regeringens forslag udmøntes i forslaget til § 1, nr. 6 og 10.7. Hjemmel til, at Arbejdsskadestyrelsen kan opkræve betaling for arbejdet med at opgøre værdien aferstatning for tab af erhvervsevne efter arbejdsskadesikringsloven til brug for beregningen af erstatning eftererstatningsansvarsloven7.1. Gældende retNår der er en ansvarlig skadevolder for en arbejdsskade, kan tilskadekomne – ud over kravet efter arbejds-skadesikringsloven – rejse krav om erstatning efter erstatningsansvarsloven, når kravet efter erstatningsan-svarsloven overstiger kravet efter arbejdsskadesikringsloven (differenceerstatning). Reglerne om tilkendelse,beregning og udbetaling af erstatning efter arbejdsskadesikringsloven og erstatningsansvarsloven er ikkeidentiske. det betyder, at den erstatning, som tilskadekomne er berettiget til efter de to love, ikke i alle situa-tioner er den samme.Dette krav rejses mod den ansvarlige skadevolder eller dennes ansvarsforsikringsselskab. Efter § 77, 2.pkt., i arbejdsskadesikringsloven og § 30 i erstatningsansvarsloven nedsættes kravet mod den ansvarligeskadevolder efter erstatningsansvarsloven i det omfang, tilskadekomne har ret til erstatning efter arbejdsska-desikringsloven, der med andre ord således er primær. Det betyder, at tilskadekomne skal søge erstatningefter arbejdsskadesikringsloven, før kravet efter erstatningsansvarsloven kan opgøres.Da reglerne om udbetaling af erstatning for tab af erhvervsevne som nævnt ikke er de samme efter de tolove, har Højesteret i en dom af 6. oktober 2006, der er offentliggjort i Ugeskrift for Retsvæsen 2007, side

170H, fastsat de principper, hvorefter værdien af erstatningen efter arbejdsskadesikringsloven skal opgøresmed henblik på beregning af differenceerstatningen efter erstatningsansvarsloven.Opgørelsen af værdien af erstatningen efter arbejdsskadesikringsloven efter de principper, som Højesterethar fastlagt til brug for opgørelse af differenceerstatning efter erstatningsansvarsloven, påvirker ikke tilska-dekomnes ret til erstatning efter arbejdsskadesikringsloven.Arbejdsskadestyrelsen bliver af forsikringsselskaber, skadelidte samt af advokater for skadelidte og skade-voldere jævnligt anmodet om at opgøre værdien af erstatningen efter arbejdsskadesikringsloven til brug foren opgørelse af differenceerstatningen. De resurser, som Arbejdsskadestyrelsen anvender på dette arbejde, erikke indregnet i taksterne for Arbejdsskadestyrelsens behandling af arbejdsskadesager efter lovens § 59. Ef-ter denne bestemmelse betaler forsikringsselskaber, der tegner arbejdsulykkesforsikring, ArbejdsmarkedetsErhvervssygdomssikring, regioner og kommuner, der ikke har tegnet forsikring og institutioner, der er om-fattet af statens adgang til selvforsikring for Arbejdsskadestyrelsens administration af de forhold, der er om-fattet af loven, og som vedrører de pågældende. Det er i dag heller ikke muligt at opkræve betaling for arbej-det efter reglen om betaling for visse vejledende udtalelser i lovens § 81.7.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelserBeskæftigelsesministeriet finder, at det arbejde, som Arbejdsskadestyrelsen udfører for skadevoldere, ska-delidte, advokater og forsikringsselskaberne, med hensyn til at opgøre værdien af erstatningen efter arbejds-skadesikringsloven til brug for opgørelse af differenceerstatningen skal udløse en betaling fra rekvirenten.Herved opnås, at Arbejdsskadestyrelsens arbejde betales af dem, der har interesse i at få arbejdet udført, påsamme måde som principperne for betaling af Arbejdsskadestyrelsens administration i øvrigt.7.3. ForslagetDet foreslås at indføre en hjemmel til at opkræve en betaling for Arbejdsskadestyrelsen arbejde med at op-gøre værdien af erstatningen efter arbejdsskadesikringsloven. Hjemmelen vil blive udmøntet på den måde, atrekvirenten opkræves en betaling for arbejdet med at opgøre værdien af erstatningen efter arbejdsskadesik-ringsloven, inden Arbejdsskadestyrelsen sætter arbejdet i værk. Størrelsen af den betaling, der opkræves, erbeskrevet under de økonomiske konsekvenser af lovforslaget.Regeringens forslag udmøntes i forslaget til § 1, nr. 7 og 8.8. Forhøjelse af bødeniveauet efter § 828.1. Gældende retArbejdsgivernes overtrædelser af og tilsidesættelse af pligterne efter arbejdsskadesikringsloven straffesmed bøde. Efter gældende praksis indstiller Arbejdsskadestyrelsen som udgangspunkt en bøde i størrelsesor-denen 2.500 kr., når styrelsen sender en sag til politiet. I gentagelsestilfælde indstilles en bøde på 5.000 kr.Disse beløb har været praksis i adskillige år.8.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelserDet nuværende bødeniveau har været fulgt i en lang årrække. Beskæftigelsesministeriet finder, at bødeni-veauet skal udvikle sig i den praksis, der følges i disse sager. Beskæftigelsesministeriet finder, at det nuvæ-rende bødeniveau ved for eksempel manglende forsikring eller manglende tilslutning til ArbejdsmarkedetsErhvervssygdomssikring (2.500 kr.) er bagatelagtigt for arbejdsgiveren, der i tilfælde af, at der indtræder enarbejdsulykke eller anmeldes en erhvervssygdom, har pligt til at refundere Arbejdsskadestyrelsen den udbe-talte erstatning og godtgørelse m.v. til tilskadekomne eller efterladte. I mange sager overstiger den samledeerstatning og godtgørelse til tilskadekomne 1 million kr. Hertil kommer, at arbejdsgiverne ved at undlade attegne forsikring samt undlade at tilslutte sig Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har haft en økono-misk gevinst.

8.3. ForslagetI forbindelse med, at der bliver indført mulighed for at udstede bødeforelæg (jf. forslaget til § 1, nr. 10),forhøjes bødetaksterne, således at bødestørrelsen fremover bliver 5.000 kr. og i gentagelsestilfælde det dob-belte. Bødestørrelsen for manglende digital anmeldelse i overensstemmelse med reglerne herom vil dog kunvære 2.500 kr. Der lægges således ved fastsættelsen af bødestørrelse blandt andet vægt på den økonomiskegevinst, som arbejdsgiveren har haft ved overtrædelsen.Regeringens forslag udmøntes i forslaget til § 1, nr. 9, og skal ses i sammenhæng med forslaget til § 1, nr.10 ad ny § 82 a.9. Indførelse af adgang til at Arbejdsskadestyrelsen kan udstede bødeforelæg ved ukomplicerede sagerArbejdsskadesikringsloven indeholder regler om de forhold (forseelser), der er strafbare. Selve straffe-hjemmelen findes således i arbejdsskadesikringsloven som særlov, men det er de almindelige regler i straffe-loven, der regulerer anvendelsen af straf, og det er reglerne i retsplejeloven, der regulerer procedurer ogkompetence ved anvendelse af straf.9.1. Gældende retArbejdsskadesikringsloven indeholder i § 82 en bestemmelse, der hjemler straf i form af bøde til arbejds-givere i følgende situationer:– Arbejdsgivere, der undlader at tegne forsikring eller tilslutte sig Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssik-ring– Arbejdsgivere, der undlader at holde forsikringen i kraft eller undlader at betale bidrag til Arbejdsmar-kedets Erhvervssygdomssikring– Arbejdsgivere, der ikke rettidigt anmelder en indtruffen arbejdsskade eller ikke medvirker ved sag-soplysningen§ 82, stk. 3, om straf ved manglende rettidig anmeldelse af en arbejdsskade, omfatter også anmeldelsesmå-den. Således kan en arbejdsgiver, der ikke anmelder digitalt via Arbejdstilsynets og Arbejdsskadestyrelsensfælles anmeldelsessystem EASY, også straffes.Arbejdsskadestyrelsen får kendskab til overtrædelserne sagerne fra forsikringsselskaberne (manglende for-sikring) og i forbindelse med behandlingen af konkrete skadesager (manglende lovpligtig anmeldelse ogmanglende medvirken ved sagsoplysningen).Når Arbejdsskadestyrelsen får kendskab til en mulig overtrædelse af en af disse bestemmelser, foretagerArbejdsskadestyrelsen en indledende sagsbehandling for at klarlægge sagens faktiske oplysninger på bag-grund af de oplysninger, der modtages. Når denne indledende sagsbehandling er afsluttet, og det fremgår, atder er tale om et strafbart forhold efter § 82, foretager Arbejdsskadestyrelsen politianmeldelse. Politiet efter-forsker herefter sagen og vurderer, om der er grundlag for at rejse straffesag eller afslutte sagen med et uden-retligt bødeforelæg, jf. retsplejelovens § 832. Det er kun ganske få sager, der ender ved domstolene.Arbejdsskadestyrelsen har ikke mulighed for at foretage en egentlig politimæssig efterforskning. Det bety-der, at Arbejdsskadestyrelsen må vurdere de oplysninger, der modtages i forbindelse med den almindeligebehandling af de konkrete skadesager, samt oplysninger, der kan indhentes fra arbejdsgiveren selv.Arbejdsgiverens tilsidesættelse af sine pligter efter arbejdsskadesikringsloven har ikke betydning for til-skadekomnes ret til erstatning og godtgørelse efter loven. Efter lovens § 52 udbetaler Arbejdsskadestyrelsenerstatning til tilskadekomne og efterladte, der har været udsat for arbejdsulykker, når arbejdsgiveren ikke hartegnet forsikring. Det udlagte beløb opkræves efterfølgende af Arbejdsskadestyrelsen hos arbejdsgiveren.Tilsvarende udbetaler Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring efter lovens § 57 erstatning og godtgørelsetil tilskadekomne og efterladte i de sager, hvor arbejdsgiveren ikke har tilsluttet sig Arbejdsmarkedets Er-hvervssygdomssikring.

9.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelserFormålet med at indføre adgang for Arbejdsskadestyrelsen til at udstede bødeforelæg bøder er, at Beskæf-tigelsesministeriet finder, at det i langt de fleste situationer er unødvendigt at gennemføre en politisag, når defaktiske forhold er klarlagt ved Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandling. Det indebærer en administrativ let-telse for arbejdsgiverne, der kan få sagen afsluttet med et bødeforelæg udstedt af Arbejdsskadestyrelsen.Beskæftigelsesministeriet finder, at bødesager efter arbejdsskadesikringsloven i langt de fleste situationerer ukomplicerede sager. Når det hertil kommer, at Arbejdsskadestyrelsen allerede i dag foretager en sagsbe-handling, der afklarer de faktiske forhold, herunder om arbejdsgiveren har tegnet forsikring eller tilsluttet sigArbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring m.v., finder Beskæftigelsesministeriet, at de fleste sager udenretssikkerhedsmæssige betænkeligheder kan afsluttes med, at Arbejdsskadestyrelsen udfærdiger et bødefore-læg mod den pågældende. Beskæftigelsesministeriet forudsætter, at der fremover fortsat gælder de sammekrav til dokumentation for overtrædelsen som hidtil. Det vil sige, at det skal være bevist, at arbejdsgiverenhar tilsidesat sine forpligtelser efter arbejdsskadesikringsloven. Det er allerede i dag muligt at udstede bøde-forelæg på andre områder, herunder bl.a. på arbejdsmiljøområdet.9.3. ForslagetDet foreslås at give Arbejdsskadestyrelsen hjemmel til at udstede bødeforelæg. Det indebærer, at for over-trædelser af arbejdsskadesikringsloven vil forskellen på retsstillingen i dag og retsstillingen efter forslagetvære, at Arbejdsskadestyrelsen i ukomplicerede sager, hvor der ikke er bevistvivl, fremover selv sender bø-deforelæg til arbejdsgiveren (efter en sagsbehandling) i stedet for at overgive sagen (anmelde sagen) til poli-tiet. Hvis sagen ikke har den fornødne ukomplicerede karakter til at blive afgjort med et bødeforelæg, senderArbejdsskadestyrelsen som hidtil sagen til politiet.Det foreslås, at forslaget gennemføres ved, at der i arbejdsskadesikringsloven gives hjemmel til, at Ar-bejdsskadestyrelsen ved overtrædelser af § 82 i et bødeforelæg kan tilkendegive, at sagen kan afgøres udenretssag, hvis den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til,inden en nærmere angivet frist, at betale en bøde som angivet i bødeforelægget.Det er en forudsætning, at retsplejelovens regler om krav til indholdet af et anklageskrift og om, at en sigtetikke er forpligtet til at udtale sig, anvendes ved Arbejdsskadestyrelsens administration af disse sager. Sager-ne vil blive behandlet efter principperne i retsplejelovens § 832 om politiets bødeforelæg. Når arbejdsgiverenhar betalt bøden, bortfalder videre retsforfølgning. Hvis modtageren af bøden ikke er indforstået med at ladesagen afgøre ved et bødeforelæg (for eksempel ikke betaler bøden), skal sagen sendes til politiet. Det sammegælder, hvis modtageren af bøden har indsigelser mod grundlaget for bøden. På denne baggrund skal Ar-bejdsskadestyrelsens beslutning om at udfærdige bødeforelæg ikke træffes i afgørelsesform med klagevej-ledning. Er modtageren af bødeforelægget ikke enig i bødeforelægget, undlader denne at betale bøden, ogsagen overgives til politiet. Modtageren af bødeforelægget underrettes herom.Bødestraffen forældes efter straffelovens almindelige regler, jf. straffelovens § 2 og §§ 92 – 94.Der er tale om en hjemmel til, at Arbejdsskadestyrelsen i et bødeforelæg kan tilkendegive, at sagen kan af-gøres uden retssag. Arbejdsskadestyrelsen kan således vælge at sende sagerne til politiet til videre foranstalt-ning. Det kan eksempelvis være tilfældet, hvis Arbejdsskadestyrelsen i forbindelse med sagsbehandlingen fåroplysning om, at der ved politiet verserer andre sager mod arbejdsgiveren om tilsidesættelse af arbejdsgiver-forpligtelser eller lignende samt hvis sagen er kompliceret eller der er bevistvivl.Forslaget ændrer heller ikke ved politiets og anklagemyndighedens kompetence til at rejse tiltale i sagerom overtrædelse af arbejdsskadesikringsloven. Politiet og anklagemyndigheden kan således fortsat i allesager egenhændigt beslutte, at man vil rejse tiltale med henblik på en straffesag.Med hensyn til Arbejdsskadestyrelsens muligheder for at indhente oplysninger bemærkes, at Arbejdsska-destyrelsen fortsat ikke kan foretage egentlig politimæssig efterforskning. Det betyder, at Arbejdsskadesty-relsen til brug for sagsbehandlingen af spørgsmålet om bødeforelæg mod arbejdsgiveren alene kan vurderede oplysninger, der modtages som led i behandlingen af de konkrete skadesager, samt oplysninger, der kanindhentes fra arbejdsgiveren selv. I denne forbindelse vil Arbejdsskadestyrelsen som hidtil respektere for-buddet mod selvinkriminering, således som Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har udledt af arti-

kel 6 i Menneskerettighedskonventionen samt i § 10 i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse aftvangsindgreb og oplysningspligter.Det foreslås samtidig, at Arbejdsskadestyrelsen får adgang til at indhente oplysninger om lønudbetalingerfra indkomstregisteret digitalt med henblik på at behandle disse sager.Formålet med at give Arbejdsskadestyrelsen adgang til indkomstregisteret er at sikre en smidig administra-tion af disse sager. Adgangen indebærer, at Arbejdsskadestyrelsen i de sager (om for eksempel manglendeforsikring), hvor der ikke er en overtrædelse af loven og der derfor ikke skal rejses en bødesag, effektivt kanbehandle og afslutte sagen i en ekspeditionsgang, hvor man samtidig opfylder oplysningspligten efter per-sondataloven. Det bemærkes i den forbindelse, at der kan være flere legitime årsager til, at arbejdsgiveren foreksempel ikke har tegnet forsikring. Pligten til at tegne forsikring består kun, når arbejdsgiveren har ansatte,der er sikrede efter loven.Der er ikke i forbindelse med adgangen til indkomstregistret tilsigtet nogen fravigelse af persondatalovensregler. Arbejdsskadestyrelsen vil derfor alene få adgang til oplysninger i indkomstregistret i det omfang, detefter en konkret vurdering er nødvendigt og sagligt. Herunder kan adgangen teknisk begrænses til de oplys-ninger, der er nødvendige for Arbejdsskadestyrelsen.De foreslåede principper svarer til bestemmelsen i § 82 a i arbejdsmiljøloven.Regeringens forslag udmøntes i forslaget til § 1, nr. 9 og 10.10. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeLovforslaget indeholder følgende elementer:– Ændring af forældelsesregler for så vidt angår erhvervssygdomme– Justering af hjemmelen om forretningsorden for Erhvervssygdomsudvalget (dissenser)– Revision af bestemmelsen om automatisk underretning af visse kræftformer– Adgang til selvforsikring for folkekirken– Straffebestemmelser vedrørende Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring– Hjemmel til, at Arbejdsskadestyrelsen kan opkræve betaling for arbejdet med at opgøre værdien af er-statning for tab af erhvervsevne efter arbejdsskadesikringsloven til brug for beregning af erstatning eftererstatningsansvarsloven– Forhøjelse af bødeniveauet efter lovens § 82– Indførelse af bødeforelæg ved ukomplicerede sagerElementet med bødeforelæg medfører en udgift på 1,0 mio. kr. i 2012 og 1,9 mio. kr. i årene herefter tiladministration af ordningen. Dertil kommer udgifterne til implementering af systemet, så man administrativtkan følge op på disse sager. Det skønnes, at disse omkostninger beløber sig til 400.000 kr. som en engangs-udgift.Samlet set skal Arbejdsskadestyrelsens finanslovsbevilling hæves med 1,4 mio. kr. i 2012 og 1,9 mio. kr. ide efterfølgende år.Det skønnes, at staten vil få en indtægt fra bøderne på 1,4 mio. kr. i 2012 og 2,8 mio. kr. i årene herefter.De øvrige elementer skønnes at medføre en ubetydelig merudgift for det offentlige.Beregningerne er forbundet med betydelig usikkerhed.10.1. Ændring af forældelsesreglerne for så vidt angår erhvervssygdommeÆndringen af forældelsesreglerne i dette forslag og Justitsministeriets ændring af forældelsesloven medfø-rer, at reglerne om forældelse fra før 1. januar 2008 ændres for så vidt angår sygdomme, der er længe om etudvikle sig. Forslaget indebærer dog tillige en yderligere lempelse af forældelsesreglerne, herunder i reglerneom genoptagelse af sager, der var forældede før 1. januar 2008. Arbejdsskadestyrelsen vurderer, at der vilvære et ubetydeligt antal personer, som kan blive berettiget til erstatning eller godtgørelse i enkelte år. Detskønnes på den baggrund, at lovforslaget kan medføre ubetydelige merudgifter i enkelte år.

Aktstykke 90 af 23. marts 2011 giver Arbejdsskadestyrelsen hjemmel til at afholde udgifter betalt af stats-kassen i visse sager om forældelse i 2011. Der skønnes en udgift i 2011 på cirka 7 mio. kr. I aktstykket er detforudsat, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring i 2012 godtgør staten de udgifter, som følger af akt-stykket, og som er udbetalt i 2011. For 2012 er der ved tekstanmærkning nr. 139 på finansloven for 2012tilvejebragt en tilsvarende hjemmel.Lovforslaget giver Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring en forpligtelse til at godtgøre staten de ud-gifter, der følger af aktstykke nr. 90 af 23. marts 2011 og tekstanmærkning nr. 139 på finansloven for 2012,samt hjemmel til at opkræve beløbet hos arbejdsgiverne i 2012 og 2013.Der er efter Finansudvalgets godkendelse af aktstykke nr. 90 af 23. marts 2011 indgået en administrations-aftale med Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring om, at de udbetaler erstatningerne for de omfattedesager inden for den beløbsgrænse på 7 millioner kr., der er anført i aktstykket. Det betyder, at Arbejdsmarke-dets Erhvervssygdomssikring allerede i 2011 afholder udgifterne inden for beløbsgrænsen på 7 millioner kr.Der bliver således ikke tale om, at Arbejdsskadestyrelsen udbetaler beløbet i 2011. Arbejdsmarkedets Er-hvervssygdomssikring har oplyst, at beløbet på 7 millioner kr. kun vil have marginal indflydelse på økono-mien i Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring i 2011, og at det derfor vil være administrativt enklere atudbetale beløbet fra Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings side. Det forudsættes, at ArbejdsmarkedetsErhvervssygdomssikring fortsat får mulighed for at opkræve beløbene i 2012 og 2013 hos arbejdsgiverne.Denne aftale er forlænget, således at den også gælder for 2012.10.2. Justering af hjemmelen om forretningsorden for Erhvervssygdomsudvalget (dissenser)Forslaget kodificerer Erhvervssygdomsudvalgets og Arbejdsskadestyrelsens nuværende praksis.Der er ingen administrative eller økonomiske konsekvenser ved dette forslag.10.3. Strafbestemmelse vedrørende Arbejdsmarkedets ErhvervssygdomssikringDer er ingen administrative eller økonomiske konsekvenser ved dette element.10.4 Indførelse af bødeforelæg og forhøjelse af bødeniveauet efter lovens § 82I dag forbehandles disse sager af Arbejdsskadestyrelsen og viderebehandles af Politiet, der indstiller til bø-de ved overtrædelse af arbejdsskadesikringsloven. Forslaget indebærer, at der i de fleste sager flyttes arbejdefra Politiet til Arbejdsskadestyrelsen. Dette vil medføre behov for finansiering af dette arbejde. Samtidige vilder blive tale om en besparelse for Politiet. Arbejdsskadestyrelsen kan ikke opgøre denne administrativebesparelse for Politiet.Arbejdsskadestyrelsen modtager ca. 300 sager om måneden fra forsikringsselskaberne, hvor arbejdsgiverenikke har vedligeholdt forsikringen. Der kan være flere legitime årsager til, at arbejdsgiveren opsiger forsik-ringen – for eksempel at virksomheden ophører, eller at virksomheden skifter forsikringsselskab. Udoversager om arbejdsgivere, der ikke vedligeholder forsikringen foreslås der hjemmel til at udstede bødeforelægtil arbejdsgiverne i andre situationer, herunder især ved manglende anmeldelse af arbejdsulykker.Det skønnes, at der er ca. 3.600 – 4.200 sager pr. år i alt. Behandlingen af sagerne forudsætter, at Arbejds-skadestyrelsen undersøger, om arbejdsgiveren har pligt til at have forsikring, udsender bøder m.v., når det errelevant og følger op på dette, herunder udsender erindringer ved manglende betaling af bøderne og oversen-delse til Politiet i de sager, hvor pågældende ikke kan anerkende pligten til at betale bøden. Det skønnes, atdet gennemsnitlige resurseforbrug er 1 time i alle sager og yderligere 1 time i de sager, hvor der skal udsen-des bøder.Det antages, at der i ca. 15 pct. af sagerne skal udstede et bødeforelæg. Det indebærer et resurseforbrug på1,9 mio. kr. og en bødeindtægt på 2,8 mio. kr. fra 2013 ved en bødestørrelse på 5.000 kr. Det foreslås, atdette element i lovforslaget træder i kraft den 1. juli 2012, hvilket medfører et resurseforbrug i 2012 på 1,0mio. kr. og en indtægt til 1,4 mio. kr.Dertil kommer udgifterne til implementering af et nyt system, så man administrativt kan følge op på dissesager. Det skønnes, at disse omkostninger beløber sig til 400.000 kr. som en engangsudgift.

Samlet set skal Arbejdsskadestyrelsens finanslovsbevilling hæves med 1,4 mio. kr. i 2012 og 1,9 mio. kr. ide efterfølgende år.Udgifterne til administrative resurser til behandling af disse sager finansieres ved en forhøjelse af Arbejds-skadestyrelsens finanslovsbevilling.Indtægterne fra bøderne tilfalder statskassen.10.5. Revision af bestemmelsen om automatisk underretning om visse kræftformerRevisionen består i, at der skal tilføjes ekstra oplysninger til det udtræk Arbejdsskadestyrelsen modtager.Der er ingen omkostninger forbundet med ændringenDer er alene tale om en mindre administrativ ændring af offentlige systemer.10.6 Opkræve betaling for arbejde med at beregne differencekrav.Med lovforslaget indføres der hjemmel til at opkræve betaling for arbejdet med at opgøre værdien af er-statning for tab af erhvervsevne efter arbejdsskadeloven til brug for opgørelse af differencekrav. Betalingenbliver fastsat, så den dækker Arbejdsskadestyrelsens udgifter til arbejdet. Det skønnes, at der er tale om 50 -60 sager om året. Indtægten for Arbejdsskadestyrelsen er under 0,1 mio. kr.10.7. Mulighed for selvforsikring for FolkekirkenForslaget har ingen økonomiske konsekvenser, da det ikke påvirker antallet af anmeldelser eller tilkendelseaf erstatning.Så længe der er tale om en central løsning for Folkekirken, vil de administrative konsekvenser for Arbejds-skadestyrelsen være minimale.Når folkekirken overgår fra en forsikringsordning til selvforsikring, ændres principperne for finansiering afde udgifter, der er forbundet med arbejdsulykkerne.I en forsikringsordning afgiver arbejdsgiveren mod betaling af præmie den økonomiske risiko for arbejds-ulykker til et forsikringsselskab. Arbejdsgiveren er herefter fritaget for yderligere økonomiske krav efterarbejdsskadesikringsloven i anledning af, at der indtræder arbejdsulykker på virksomheden. Forsikringssel-skaberne er forpligtet til for hvert skadeår at fastsætte og opkræve præmier hos deres forsikringstagere (ar-bejdsgiverne), der sikrer, at forsikringsselskabet kan dække alle udgifter, herunder fremtidige udgifter, ved-rørende de skader, der indtræder i det pågældende skadeår. Der skal således også opkræves til dækning afudgifter, der først skal betales efter skadeåret.Ved en selvforsikring betaler den selvforsikrede arbejdsgiver årligt alene de udgifter, der skal betales i detpågældende år, uanset der er tale om en skade, der er indtrådt tidligere.Ved at overgå fra en forsikringsordning til selvforsikring opnår en arbejdsgiver således en øjeblikkelig be-sparelse, der skyldes, at udgifterne vedrørende skader i forsikringsåret først betales senere.11. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.De erhvervsmæssige konsekvenser for erhvervslivet afhænger af hvor mange bødeforelæg, der bliver ud-stedt. Det skønnes, at udgiften til bødeforelæg for erhvervslivet vil være 2,8 mio. kr.De øvrige elementer indebærer alene minimale merudgifter for erhvervslivet.Det skal understreges, at beregningerne er forbundet med betydelig usikkerhed.11.1. Ændring af forældelsesregler for så vidt angår erhvervssygdommeÆndringen af forældelsesreglerne i dette lovforslag og Justitsministeriets ændring af forældelsesreglernemedfører at reglerne om forældelse før 1. januar 2008 ændres for så vidt angår erhvervssygdomme, der erlænge om et udvikle sig. Lovforslag indebærer tillige en lempelse i bl.a. mulighederne for at få genoptaget ensag, der var forældet før 1. januar 2008. De økonomiske konsekvenser af sidstnævnte del af lovforslaget

skønnes som helt ubetydelige, så det vurderes, at lovforslaget ikke har nævneværdige økonomiske konse-kvenser for erhvervslivet.11.2. Justering af hjemmelen om forretningsorden for Erhvervssygdomsudvalget (dissenser)Revisionen består i, at der skal tilføjes ekstra oplysninger til det udtræk Arbejdsskadestyrelsen modtager.Der er ingen omkostninger forbundet med ændringenDer er alene tale om en mindre administrativ ændring af offentlige systemer.11.3. Strafbestemmelse vedrørende i Arbejdsmarkedets ErhvervssygdomssikringDer er ingen administrative eller økonomiske konsekvenser ved dette element11.4. Indførelse af bødeforelægDe erhvervsmæssige konsekvenser for erhvervslivet afhænger af hvor mange bødeforelæg, der udstedes.Det skønnes, at udgiften til bødeforelæg er 2,8 mio. kr.11.5 Revision af bestemmelsen om automatisk underretning om visse kræftformerRevisionen af bestemmelsen om automatisk underretning om visse kræftformer har ingen administrativeeller økonomiske konsekvenser for erhvervslivet11.6 Opkræve betaling for arbejde med at beregne differencekrav.Det skønnes, at merudgiften for erhvervslivet ved opkrævning af betaling for beregning af differencekraver ubetydelig.12. De administrative konsekvenser for borgereLovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.13. De miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.14. Forholdet til EU-rettenLovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.15. Hørte myndigheder og organisationerLovforslaget har været sendt i høring hos Advokatrådet, Akademikernes Centralorganisation (AC), Anke-styrelsen, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, Arbejdsskadeforeningen AVS, Business Danmark,Danmarks Frie Fagforening, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Danske Advokater, Danske Regioner,Dansk Industri, Datatilsynet, Den Kooperative Arbejdsgiver og Interesseorganisation i Danmark, Den Kriste-lige Fagbevægelse, Det færøske Ulykkesforsikringsråd, Fagligt Fælles Forbund, Finanssektorens Arbejdsgi-verforening, Finanstilsynet, Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Forsikring & Pension, Frederiksbergkommune, Frie Funktionærer, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Grønlands Hjemme-styre, Håndværksrådet, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, KL, Kristelig Arbejdsgiverfor-ening, Kristelig Fagbevægelse, Københavns kommune, Landsforeningen af Arbejdsskadede, Landsforenin-gen af nuværende og tidligere psykiatribrugere (LAP), Landsforeningen for Arbejdsskadede (LFA), Læge-foreningen, Producentforeningen – The Danish Producers Association, Sammenslutningen af LandbrugetsArbejdsgiverorganisationer, Sundhedskartellet, Tandlægeforeningen og samtlige ministerier16. Sammenfattende skema

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1 (§ 2)Forslaget er en opfølgning på ophævelse af den 30-årige forældelsesfrist for så vidt angår erhvervssyg-domme. Ved ændringen af lovens § 2 bliver den personkreds, der er berettiget efter loven, udvidet med per-soner, hvor kravet på erstatning m.v. i forbindelse med en erhvervssygdom er forældet før 1. januar 2008.Det gælder uanset, om der er tale om en anmeldelse af en ny erhvervssygdom, eller om sygdommen tidligerehar været anmeldt og er afvist på grund af forældelse. I sidstnævnte tilfælde er der tale om genoptagelse afden tidligere anmeldte sag. Udgifter til erstatning og godtgørelse samt administration m.v. i sager, der eromfattet af den udvidede personkreds, betales af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring efter lovensalmindelige regler.Den 5-årige forældelsesfrist i § 36, stk. 3, i arbejdsskadesikringsloven opretholdes. Den 5-årige forældel-sesfrist regnes fra den dag, da fordringshaveren blev bekendt med fordringen og skyldneren, eller fra dendag, da fordringshaverens manglende kendskab hertil kan tilregnes denne som groft uagtsom. Det betyder, atder på arbejdsskadeområdet er et meget snævert anvendelsesområde for tilskadekomnes »burde viden« isammenligning med den almindelige suspensionsregel i forældelseslovens § 3, stk. 2, idet kun manglendekendskab, der kan tilregnes fordringshaveren som groft uagtsomt, er omfattet.

Der kan rejses spørgsmål om adgangen til at genoptage sager, der er behandlet efter de regler, der var gæl-dende før 1. januar 2008, samt de sager, hvor tilskadekomne ikke har anmeldt kravet, idet pågældende harværet bekendt med de tidligere forældelsesregler. På denne baggrund foreslås det i ikrafttrædelsesbestem-melsen (§ 2, stk. 5), at den 5-årige frist efter § 36, stk. 3, i arbejdsskadesikringsloven tidligst regnes fraikrafttrædelsesdagen. Det betyder, at disse grupper af tilskadekomne kan rejse kravet inden for en frist af 5 årherefter, uden at kravet er forældet.Der henvises til indledningen til lovforslagets almindelige bemærkninger samt til punkt 2 i lovforslagetsalmindelige bemærkninger.Til nr. 2 (§ 9)Det foreslås at præcisere, at der i forretningsordenen Erhvervssygdomsudvalget kan fastsættes regler omudvalgets indstillinger til Arbejdsskadestyrelsen og offentliggørelsen af disse.Det er med forslaget tanken at kodificere den hidtidige praksis, hvor eventuelle dissenser i Erhvervssyg-domsudvalgets indstillinger til Arbejdsskadestyrelsen fremgår af selve indstillingen.Det anføres, hvilke organisationer eller myndigheder, der har afgivet dissens, samt begrundelsen herfor.Navnene på de repræsentanter i Erhvervssygdomsudvalget, der har afgivet indstillingen, og dissens, anføresikke.Dette fremgår ikke i dag af forretningsordenen for Erhvervssygdomsudvalget, jf. bekendtgørelse 935 af 26.november 2003. Denne bekendtgørelse vil blive justeret som følge af lovforslaget.Der henvises til punkt 3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til nr. 3 (§ 34)Det foreslås, at Arbejdsskadestyrelsen ud over de oplysninger om tilskadekomne og diagnose, som i dagmodtages via den digitale underretning fra Sundhedsstyrelsen, tillige får oplysninger om, hvilket hospital ogafdeling der har behandlet eller undersøgt tilskadekomne. Formålet er at sikre en hurtigere sagsbehandling afsagen efter arbejdsskadesikringsloven med henblik på at tilkende tilskadekomne erstatning eller godtgørelse ilevende live.Udvidelsen af underretningen er inden for rammerne af persondatalovens § 7, stk. 2, nr. 4, da ændringenhar til formål at sikre, at tilskadekomne får erstatning og godtgørelse (sikring af tilskadekomnes retskrav).Efter persondatalovens § 7, stk. 2, nr. 4, kan der behandles oplysninger om bl.a. helbredsmæssige forholduden samtykke fra den pågældende, når behandlingen er nødvendig for, at et retskrav kan fastlægges, gøresgældende eller forsvares.Der henvises til punkt 4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til nr. 4 (§ 36)Bestemmelsen er ny og er en konsekvens af lov nr. 421 af 10. maj 2011, som ophævede den 30-årige for-ældelsesfrist i sager vedrørende erhvervssygdomme.Det foreslås, at de særregler, der gælder på arbejdsskadeområdet efter § 36, stk. 3-5, også gælder i de sageromfattet af § 2, stk. 7. På denne måde behandles alle sager om erstatning og godtgørelse ved erhvervssyg-domme efter arbejdsskadesikringsloven efter samme regler. Særreglerne i arbejdsskadesikringsloven fravigerreglerne i forældelsesloven på følgende punkter:– Den 3-årige forældelsesfrist i forældelsesloven er udvidet til 5 år i arbejdsskadesikringsloven– Der er et meget snævert anvendelsesområde for tilskadekomnes »burde viden« i sammenligning medden almindelige suspensionsregel i forældelseslovens § 3, stk. 2, idet kun manglende kendskab, der kantilregnes fordringshaveren som groft uagtsomt, er omfattet– Tillægsfristen er 3 år. Det vil sige 2 år mere end forældelseslovens 1-års-frist

Der er ingen kort frist i visse genoptagelsessituationer. Det drejer sig om sager, der ikke er omfattet affortegnelsen over erhvervssygdomme, og som efterfølgende optages på fortegnelsen, samt om genopta-gelse på andet grundlag end §§ 41 – 43 i arbejdsskadesikringslovenDer henvises til indledningen til lovforslagets almindelige bemærkninger samt til punkt 2 i lovforslagetsalmindelige bemærkninger.Til nr. 5 (§ 48)Det foreslås, at folkekirken får adgang til selvforsikring efter arbejdsskadesikringsloven på samme mådesom offentlige arbejdsgivere i stat, regioner og kommuner. Det er alene muligt at være selvforsikret for risi-koen for arbejdsulykker. Alle arbejdsgivere, herunder offentlige arbejdsgivere i stat, regioner og kommuner,har pligt til at tilslutte sig Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring mod risikoen for erhvervssygdomme.Forslaget indebærer, at folkekirken ikke længere har pligt til at tegne forsikring for de personer, der er an-sat af for eksempel menighedsrådene. I dag er personalet i folkekirken, der er ansat af staten (biskopper ogpræster), omfattet af statens adgang til selvforsikring.I det omfang, folkekirken benytter sig af adgangen til at være selvforsikret for så vidt angår arbejdsulykker,skal der oprettes en forsikringsenhed. Det forudsættes, at denne forsikringsenhed oprettes centralt i regi afMinisteriet for Ligestilling og Kirke. Herved samles behandlingen af alle sager om arbejdsulykker for folke-kirkens personale samme sted.Folkekirken bevarer de nuværende opgaver som arbejdsgiver. Det betyder bl.a., at folkekirken fortsat skalanmelde arbejdsulykkerne og medvirke ved sagsbehandlingen efter lovens almindelige regler herom.Forsikringsenhedens opgaver er at modtage anmeldelser fra folkekirken og behandle disse anmeldelser påsamme måde, som forsikringsselskaberne i dag behandler anmeldelser om arbejdsulykker. Forsikringsenhe-den får således mulighed for at tage stilling til visse krav efter lovens § 15 (krav om betaling af udgifter tilsygebehandling og hjælpemidler). Retsgrundlaget for denne sagsbehandling er bekendtgørelse nr. 998 af 20.oktober 2005 om forsikringsselskabernes og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings adgang til at be-handle krav om betaling af udgifter til sygebehandling og hjælpemidler m.v. efter lov om arbejdsskadesik-ring og bekendtgørelse nr. 999 af 20. oktober 2005 om betaling af udgifter til sygebehandling og hjælpemid-ler efter lov om arbejdsskade.Forsikringsenheden får samme pligt som forsikringsselskaberne til at sende visse anmeldelser videre tilArbejdsskadestyrelsen efter bekendtgørelse nr. 733 af 25. juni 2010 om anmeldelse af ulykker (som ændretved bekendtgørelse nr. 1279 af 19. november 2010 om ændring af bekendtgørelse om anmeldelse af arbejds-ulykker).Der er efter arbejdsskadesikringsloven intet til hinder for, at Ministeriet for Ligestilling og Kirke kan over-lade administrationen af forsikringsenhedens opgaver til en intern eller ekstern skadebehandlingsenhed. Detbemærkes, at det økonomiske ansvar for finansiering af ulykkerne ligger i Ministeriet for Ligestilling ogKirke.De økonomiske konsekvenser af, at folkekirken overgår fra forsikring til selvforsikring beskrives nærmerei lovforslagets økonomiske bemærkninger.Der henvises til punkt 5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til nr. 6 (§ 71)Forslaget er en konsekvens af forslaget i nr. 9 vedrørende § 82 b og § 82 c.Der henvises til punkt 6 om straffebestemmelser i lovforslagets almindelige bemærkninger og til nr. 9.Til nr. 7 og 8 (§ 81)Forslaget i nr. 7 er nyt, og forslaget til nr. 8 er en konsekvens heraf.

Efter § 81 i arbejdsskadesikringsloven kan Arbejdsskadestyrelsen afgive udtalelser om spørgsmål vedrø-rende personskade, der ikke er omfattet af loven. Bestemmelsen giver samtidig hjemmel til, at Arbejdsskade-styrelsen kan afgive udtalelser efter § 10 i erstatningsansvarsloven. For disse udtalelser betales et beløb tilArbejdsskadestyrelsen.Det foreslås i punkt 7, at bestemmelsen udvides til tillige at give hjemmel til at opgøre værdien af erstat-ning efter arbejdsskadesikringsloven til brug for beregning af krav på erstatning efter erstatningsansvarslo-ven (differenceerstatning). Samtidig foreslås det i nr. 8, at Arbejdsskadestyrelsen får hjemmel til at opkrævebetaling for opgørelserne.Der henvises til punkt 7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til nr. 9 (§ 82)Forslaget er nyt og skal ses i sammenhæng med forslaget i § 1, nr. 10, om bødeforelæg.Det foreslås, at der ved udmålingen af bødens størrelse kan lægges vægt på hvilken økonomisk gevinst ar-bejdsgiveren har opnået eller forsøgt opnået ved overtrædelsen af arbejdsskadesikringsloven ved for eksem-pel at undlade at tegne forsikring efter loven. Det foreslås, at bødeniveauet for overtrædelse af arbejdsskade-sikringsloven hæves, således at bødestørrelsen som udgangspunkt er 5.000 kr. og i gentagelsestilfælde detdobbelte. For tilsidesættelse af pligten til digital anmeldelse udgør bødestørrelsen dog 2.500 kr., hvis ar-bejdsgiveren i øvrigt har anmeldt skaden manuelt.Fastsættelsen af bødestraffen i de konkrete sager om overtrædelse af arbejdsskadesikringsloven vil tilligebero på domstolenes vurdering i det enkelte tilfælde, og bødestørrelserne vil kunne fraviges i op- eller ned-adgående retning, hvis der i den konkrete sag er omstændigheder, der taler herfor, jf. herved de almindeligeregler om straffens fastsættelse i straffelovens §§ 80-82.Der henvises til punkt 8 i lovforslagets almindelige bemærkningerTil nr. 10 (§ 82 a, § 82 b og § 82 c)Bestemmelserne er nye.Til § 82 a – BødeforelægMed forslaget til § 82 a foreslås det, at Arbejdsskadestyrelsen kan udstede bødeforelæg for overtrædelse af§ 82. Forslaget svarer med hensyn til indholdet og principperne i det væsentligste til bl.a. § 82 a i arbejdsmil-jøloven og til § 832 i retsplejeloven.Det er en forudsætning for at udstede bødeforelæg, at den påståede overtrædelse er ukompliceret, klar ogtilstrækkeligt dokumenteret, samt at modtageren af bøden er indforstået med, at sagen afgøres administrativt.Har sagen ikke den fornødne ukomplicerede karakter til, at sagen er egnet til at blive afgjort med et bøde-forelæg, foretages i stedet politianmeldelse som hidtil.Det foreslås, at det bliver muligt at udstede bødeforelæg ved følgende overtrædelser, jf. § 82 i arbejdsska-desikringsloven.– En sikringspligtig arbejdsgiver, der undlader at tegne forsikring eller tilslutte sig Arbejdsmarkedets Er-hvervssygdomssikring, jf. § 82, stk. 1. Arbejdsskadesikringen er en lovpligtig forsikring, der indebærer,at de arbejdsgivere, der beskæftiger personer, der er sikrede efter loven, har sikringspligt for disse per-soner. Sikringspligten opfyldes ved at tegne forsikring mod risikoen for arbejdsulykker i et forsikrings-selskab og ved at tilslutte sig Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring mod risikoen for erhvervssyg-domme. Der er tale om overtrædelser, der er objektivt konstaterbare. Det kræves således alene, at denmanglende forsikring eller manglende tilslutning til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring doku-menteres. Dette kan klarlægges efter en enkel sagsbehandling.– En sikringspligtig arbejdsgiver, der undlader at holde forsikringen i kraft eller betale bidrag til Arbejds-markedets Erhvervssygdomssikring, jf. § 82, stk. 2. Arbejdsskadestyrelsen modtager årligt et større antalhenvendelser fra forsikringsselskaberne om, at en arbejdsgiver ikke har vedligeholdt sin forsikring. Der

kan være mange legitime årsager til, at en arbejdsgiver opsiger en arbejdsskadeforsikring. Der kan væretale om, at arbejdsgiveren er ophørt med at drive virksomhed eller ophørt med at have ansatte, der skalsikres efter loven. Dette kan klarlægges ved en enkel sagsbehandling, og i de situationer, hvor Arbejds-skadestyrelsen konstaterer, at arbejdsgiveren ikke har pligt til at have en forsikring, foretager styrelsensig ikke yderligere. Viser det sig på den anden side, at arbejdsgiveren har sikringspligt, vil styrelsenfremover efter forslaget udfærdige et bødeforelæg.– En sikringspligtig arbejdsgiver, der ikke rettidigt anmelder en indtruffet arbejdsskade eller ikke medvir-ker ved sagsoplysningen af en anmeldt arbejdsskade, jf. lovens kapitel 7. Arbejdsgiverne har pligt til atanmelde de arbejdsulykker, der indtræder på virksomheden, til det forsikringsselskab, hvor der er tegnetarbejdsulykkesforsikring. Forsikringsselskaberne foretager herefter en sagsbehandling i skadesagerne ogskal sende visse sager videre til Arbejdsskadestyrelsen. Det gælder bl.a. de sager, hvor der bliver tale omerstatning eller godtgørelse. Arbejdsgiverne skal anmelde ulykkerne via Arbejdstilsynets og Arbejds-skadestyrelsens fælles anmeldelsessystem for arbejdsskader, EASY, medmindre arbejdsgiveren har fåetdispensation fra pligten til at anmelde via EASY. Når der er anmeldt en arbejdsskade til Arbejdsskade-styrelsen, har arbejdsgiverne pligt til at medvirke ved sagsoplysningen. Der er ligeledes tale om over-trædelser, hvor det er enkelt at klarlægge sagens faktiske forløb, og hvor det derfor er ubetænkeligt at af-slutte sagerne med et bødeforløb udstedt af Arbejdsskadestyrelsen. Det bemærkes, at der er tale om etyderst begrænset antal sager om manglende medvirken ved sagsoplysningen. I forbindelse med over-gangen til digital anmeldelse via EASY, jf. lov nr. 1272 af 16. december 2009, er det blevet obligatoriskfor arbejdsgiverne at anmelde via EASY, hvilket betyder, at arbejdsgiverne kan straffes med bøde for attilsidesætte pligten til at anmelde digitalt via EASY.Det foreslås, at arbejdsgiveren skal modtage et bødeforelæg med en skriftlig tilkendegivelse af overtrædel-se i overensstemmelse med retsplejelovens regler om indholdet af et anklageskrift, jf. retsplejelovens § 832.Da sager om bødeforelæg er straffesager i Den Europæiske Menneskerettighedskonventions forstand, skalbehandlingen af disse sager ske med respekt af forbuddet mod selvinkriminering, således som Den Europæi-ske Menneskerettighedsdomstol har udledt af artikel 6 i konventionen.Det indebærer blandt andet, at Arbejdsskadestyrelsen efter det tidspunkt, hvor styrelsen får en begrundetmistanke om, at der er begået en strafbar overtrædelse af arbejdsskadesikringsloven, ikke kan pålægge nogenat fremkomme med oplysninger herom, men skal orientere pågældende om retten til ikke at udtale sig, jf. §10 i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter.Det foreslås samtidig i stk. 4, at Arbejdsskadestyrelsen får adgang til oplysninger om lønudbetalinger fraarbejdsgiveren i indkomstregisteret. Oplysninger om lønudbetalinger fra arbejdsgiveren i indkomstregisteretkan anvendes til at vurdere, hvorvidt der er tale om en pligt til at tegne forsikring og dermed, om der er begå-et en overtrædelse af arbejdsskadesikringsloven.Det bemærkes, at Arbejdsskadestyrelsen i lovens § 37 i forvejen har adgang til oplysninger i indkomstregi-steret om tilskadekomnes indtjening m.v., når der er tale om behandlingen af konkrete skadesager. § 37 giverikke adgang til oplysninger i indkomstregisteret om arbejdsgiveren.Vedtages bøden, bortfalder videre retsforfølgning.Til § 82 b og 82 c – straffebestemmelser vedrørende Arbejdsmarkedets ErhvervssygdomssikringMed forslaget til § 82 b og § 82 c indføres samme strafferegler for bestyrelse, direktion, aktuar og revisioni Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring som findes i bl.a. Arbejdsmarkedets Tillægspension.Der henvises til punkt 6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til § 2Det foreslås, at de dele af loven, der ikke vedrører forældelse træder i kraft den 1. juli 2012 og at de dele iloven, der vedrører forældelse træder i kraft den 1. januar 2013.Det foreslås, at ændringerne, der vedrører forældelse af krav på erstatning og godtgørelse efter arbejdsska-desikringsloven, får virkning fra 1. januar 2011. Der henvises til punkt 2 i lovforslagets almindelige be-

mærkninger, hvoraf bl.a. fremgår, at loven følger op på aktstykke nr. 90 af 23. marts 2011, der har virkningfra denne dato samt tekstanmærkning nr. 139 på finansloven for 2012.I aktstykket samt tekstanmærkningen er det forudsat, at det i 2011 og 2012 er Arbejdsskadestyrelsen, derudbetaler erstatning og godtgørelse i sager om krav, der er forældede før 1. januar 2008 m.v., og at Arbejds-markedets Erhvervssygdomssikring i 2012 og 2013 skal refundere Arbejdsskadestyrelsen de udbetalte beløb.Loven giver således Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring hjemmel til i 2012 og 2013 at opkræve bi-drag hos arbejdsgiverne til finansiering af de beløb, som Arbejdsskadestyrelsen har udbetalt i 2011 og 2012.Det foreslås, at den 5-årige forældelsesfrist efter § 36, stk. 3, i arbejdsskadesikringsloven regnes fra dennelovs ikrafttræden. Herved sikres, at tilskadekomne, der tidligere har anmeldt deres krav, men ikke fået detterealitetsbehandlet på grund af forældelse, nu kan få realitetsbehandlet kravet. Det samme gælder for perso-ner, der ikke har anmeldt kravet tidligere, idet de på grund af reglerne om forældelse før 1. januar 2008 haranset en anmeldelse for udsigtsløs.Forslaget udvider den sikrede personkreds efter arbejdsskadesikringsloven med personer, der har pådragetsig en erhvervssygdom, der kan være forældet før 1. januar 2008. Der er derfor et afgrænsningsspørgsmål iforhold til de sager, der er tilkendt erstatning eller godtgørelse efter den særlige erstatningsordning, der blevetableret ved tekstanmærkning nr. 129 på finansloven for 2009 ad § 17 Beskæftigelsesministeriet vedrørendevisse ansatte fra det tidligere Grindstedværk. Dette lovforslag giver ikke mulighed for at yde erstatning oggodtgørelse til den personkreds på ny.Det foreslås derfor, at disse personer ikke er omfattet af dette lovforslag. Herved undgås sager, hvor derkan blive tale om dobbeltforsørgelse. For så vidt angår sager, der ved lovens ikrafttræden er under behand-ling i Arbejdsskadestyrelsen foreslås, at de overgår de til behandling efter denne lov.Til § 3Bestemmelsen svarer til gældende lovs § 90. Bestemmelsen vedrører lovens territoriale afgrænsning.

§1I lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgø-relse nr. 848 af 7. september 2009, som senestændret ved § 2 i lov nr. 610 af 14. juni 2011foretages følgende ændringer:§ 2.Personer, der ansættes til at udføre arbej-de her i landet for en arbejdsgiver, er berettige-de efter denne lov, jf. §§ 5-7. Arbejdet kan væ-re lønnet eller ulønnet og kan være varigt, mid-lertidigt eller forbigående.Stk.2.Medlemmer af arbejdsgiverens familieer berettigede efter loven, når de arbejder ivirksomheden på en måde og i et omfang, derkan sidestilles med andre ansatte. Arbejdsgive-rens ægtefælle er alene berettiget efter dennelov efter stk. 3.Stk.3.Selvstændige erhvervsdrivende ogmedarbejdende ægtefæller, der arbejder her ilandet, er berettigede efter denne lov, når de harsikret sig efter § 48, stk. 2.Stk.4.Personer, der arbejder på et dansk skib,er ligestillede med personer, der er ansat til atarbejde her i landet.Stk.5.Et levendefødt barn er berettiget efterdenne lov, hvis det inden fødslen har pådragetsig en sygdom som følge af moderens arbejdeunder graviditeten.Stk.6.Et foster eller barn er berettiget efterdenne lov, hvis det senere dokumenteres, at enpåvirkning af forældrene før befrugtningeneller efter fødslen har haft en skadelig effekt påfoster eller barn. Sådanne skader kan henføresunder loven efter § 7.§ 9.Beskæftigelsesministeren nedsætter etudvalg, som Arbejdsskadestyrelsen løbendeskal forhandle med for at revidere, hvilke syg-domme der opfylder kravene for at blive opta-get på den i § 7, stk. 1, nævnte fortegnelse.1.I§ 2indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:»Stk. 7.Berettigede efter loven er tillige til-skadekomne, der har pådraget sig en erhvervs-sygdom, uanset kravet på erstatning er forældetfør den 1. januar 2008.«

Stk.2.Udvalget består af en formand og 8 an-dre medlemmer, der udnævnes for 3 år ad gan-gen.Stk.3.Beskæftigelsesministeren udnævnerudvalgets formand og medlemmer samt sted-fortrædere for disse. Formanden udnævnes ef-ter indstilling fra Arbejdsskadestyrelsen, 1medlem efter indstilling fra Sundhedsstyrelsen,1 medlem efter indstilling fra Arbejdstilsynet, 1medlem efter indstilling fra de offentlige ar-bejdsgivere, 1 medlem efter indstilling fraFunktionærernes og Tjenestemændenes Fælles-råd, 2 medlemmer efter indstilling fra DanskArbejdsgiverforening og 2 medlemmer efterindstilling fra Landsorganisationen i Danmark.Stk.4.Beskæftigelsesministeren fastsætterudvalgets forretningsorden.§ 34.Beskæftigelsesministeren fastsætter reg-ler om, at læger og tandlæger skal anmeldesåvel klare som formodede tilfælde af er-hvervssygdomme, som de pågældende gennemderes erhverv bliver bekendt med, til Arbejds-skadestyrelsen og Arbejdstilsynet.Stk.2.Beskæftigelsesministeren kan fastsætteregler om, at oplysninger efter stk. 1 skal an-meldes digitalt, og at kommunikation mellemArbejdsskadestyrelsen og lægen eller tandlæ-gen i forbindelse hermed skal foregå digitalt.Ministeren kan herunder fastsætte regler omanvendelse af bestemte it-systemer, særligedigitale formater og digital signatur. Beskæfti-gelsesministeren kan fastsætte regler om, atArbejdsskadestyrelsen kan undtage læger ogtandlæger fra digital anmeldelse og digitalkommunikation, når ganske særlige omstæn-digheder taler for det.Stk.3.Arbejdsskadestyrelsen træffer afgørelseom dispensation ved anmeldelser af erhvervs-sygdomme, uanset om de er sendt til Arbejds-skadestyrelsen eller til Arbejdstilsynet.Stk.4.Arbejdsskadestyrelsen behandler mod-tagne anmeldelser om erhvervssygdomme, uan-set om kravet om digital anmeldelse i reglerfastsat i medfør af stk. 2 er opfyldt.Stk.5.Arbejdsskadestyrelsen skal underrettesaf Sundhedsstyrelsen om anmeldelser af særli-ge kræftdiagnoser, hvor sygdommen må for-3.I§ 34, stk. 5, 2. pkt.,indsættes efter »diagno-ser«: »og hvilke oplysninger«.

modes at være erhvervsbetinget kræft. Direktø-ren for Arbejdsskadestyrelsen fastsætter reglerom underretningen, herunder hvilke diagnoserder er omfattet af underretningen. Det kan veddisse bestemmelser fastsættes, at underretnin-gen kan ske elektronisk og uden samtykke fraden, som underretningen vedrører.§ 36.Er anmeldelse ikke indsendt rettidigt,kan krav om erstatning efter loven dog rejses aftilskadekomne eller de efterladte inden for enfrist af 1 år fra arbejdsskadens indtræden. Forerhvervssygdomme, jf. § 7, regnes fristen fradet tidspunkt, hvor tilskadekomne eller de ef-terladte har fået kendskab til, at sygdommenmå antages at være erhvervsbetinget. Der sesbort fra fristen, når det er dokumenteret, at til-skadekomne har været udsat for en arbejdsska-de, jf. § 5, og tilskadekomne eller efterladte harret til erstatning m.v., jf. § 11, som følge afarbejdsskaden. § 12, stk. 2, finder ikke anven-delse ved vurderingen af årsagssammenhængenefter denne bestemmelse.Stk.2.Krav efter loven eller mod arbejdsgive-ren på erstatning eller godtgørelse i anledningaf en arbejdsskade, jf. § 5, forældes efter reg-lerne i forældelsesloven, jf. dog stk. 3-5.Stk.3.Fristen efter forældelseslovens § 3, stk.1, er 5 år for krav som nævnt i stk. 2. Denneforældelsesfrist regnes først fra den dag, dafordringshaveren blev bekendt med fordringenog skyldneren, eller fra den dag, da fordrings-haverens manglende kendskab kan tilregnesdenne som groft uagtsomt.Stk.4.Er en arbejdsskade anmeldt inden for-ældelsesfristens udløb, indtræder forældelse afkrav efter loven tidligst 3 år efter, at Arbejds-skadestyrelsen eller den, der efter regler fastsati medfør af § 15, stk. 6, eller § 35, stk. 3, træf-fer afgørelse eller tager stilling, har givet med-delelse om sin afgørelse eller stillingtagen. Ind-bringes sagen for Ankestyrelsen inden for de i§ 44, stk. 2, fastsatte frister, regnes fristen på 3år fra meddelelsen om Ankestyrelsens afgørel-se. Det samme gælder, når Ankestyrelsen be-handler sagen, selv om klagefristerne er over-skredet, jf. § 44, stk. 3.Stk.5.Stk. 3 og forældelseslovens § 3, stk. 14.I§ 36indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:»Stk. 6.Stk. 3-5 gælder også for krav, der eromfattet af § 2, stk. 7.«

§ 48.Enhver arbejdsgiver, som i sin tjenestebeskæftiger personer som nævnt i § 2, har sik-ringspligt efter loven for disse personer, jf. dogstk. 3, 5 og 6.Stk.2.Selvstændige erhvervsdrivende ogmedarbejdende ægtefæller kan sikre egen per-son efter loven.Stk.3.Reder for et skib, som er indført ellerskal indføres i Det Danske Skibsregister ellerDansk Internationalt Skibsregister, har sik-ringspligt for enhver person omfattet af § 2, derer antaget til efter skibsførerens anvisninger atudføre arbejde om bord på skibet. Dette gælder,uanset om den pågældende er ansat eller afløn-net af andre end rederen, og uanset om arbejdetvedrører andet end skibets drift.Stk.4.Arbejdsgiveren som nævnt i stk. 1 og 3opfylder sin sikringspligt ved at tegne forsik-ring mod følgerne af arbejdsulykker, jf. § 50,og tilslutte sig Arbejdsmarkedets Erhvervssyg-domssikring mod følgerne af erhvervssyg-domme, jf. § 55. Selvstændige erhvervsdriven-de og medarbejdende ægtefæller, jf. stk. 2, sik-rer egen person ved at tegne forsikring modfølgerne af arbejdsulykker, jf. § 50, og tilsluttesig Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikringmod følgerne af erhvervssygdomme, jf. § 55.Stk.5.Staten, regionerne og kommunerne harikke pligt til at tegne forsikring mod følgerne afarbejdsulykker, jf. § 50. Det samme gældercivillisten.Stk.6.Sikringspligten omfatter ikke medhjælpunder arbejde i privat husholdning eller underudførelse af privat tjeneste, hvis den samledebeskæftigelse herved ikke overstiger 400 timeri et kalenderår. Udgifter ved arbejdsulykker,der overgår sådan medhjælp, betales forskuds-vis af Arbejdsskadestyrelsen og fordeles forhvert kalenderår på alle forsikringsselskaber,som tegner arbejdsskadeforsikringer. Arbejds-skadestyrelsen fastsætter i samarbejde medFinanstilsynet nærmere regler for denne forde-

ling. Udgifter ved erhvervssygdomme, derovergår sådan medhjælp, betales af Arbejds-markedets Erhvervssygdomssikring. Det sam-me gælder udgifter til erhvervssygdomme, derovergår sikrede personer, som ikke er omfattetaf lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.Arbejdsskadestyrelsen underretter Arbejdsmar-kedets Erhvervssygdomssikring om branchetil-hørsforhold under hensyn til arten af påvirk-ningerne, intensiteten og den tidsmæssige ud-strækning heraf. Arbejdsmarkedets Erhvervs-sygdomssikring henfører herefter udgifterne tilen branche.71.Finanstilsynet påser overholdelsen af §§63-70 c.Stk.2.Det Finansielle Virksomhedsråd indgåri tilsynet efter stk. 1 inden for rådets kompeten-ceområde, jf. lov om finansiel virksomhed §345, stk. 2.Stk.3.Finanstilsynet kan give Arbejdsmarke-dets Erhvervssygdomssikring påbud om indenfor en fastsat frist at foretage de foranstaltnin-ger, som Finanstilsynet skønner nødvendigemed henblik på at sikre overholdelsen af de istk. 1 nævnte bestemmelser i denne lov.Stk.4.Finanstilsynet kan påbyde Arbejdsmar-kedets Erhvervssygdomssikring at afsætte di-rektøren inden for en af Finanstilsynet fastsatfrist, hvis denne efter § 62, stk. 2, ikke kan be-stride stillingen.Stk.5.Finanstilsynet kan endvidere påbydeArbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring atafsætte direktøren, når der er rejst tiltale moddenne i en straffesag om overtrædelse af straf-feloven, lov om arbejdsskadesikring eller denfinansielle lovgivning, indtil straffesagen erafgjort, hvis en domfældelse vil indebære, atvedkommende ikke opfylder kravene i § 62,stk. 2, nr. 1. Finanstilsynet fastsætter en frist forefterlevelse af påbuddet.Stk.6.Påbud meddelt i henhold til stk. 4 og 5kan af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssik-ring og af direktøren forlanges indbragt fordomstolene. Anmodning herom skal indgivestil Finanstilsynet, inden 4 uger efter at påbuddeter meddelt direktøren. Anmodningen har ikkeopsættende virkning for påbuddet, men retten6.§ 71, stk. 10,ophæves.

kan ved kendelse bestemme, at direktøren un-der sagens behandling kan opretholde sin stil-ling. Finanstilsynet indbringer inden 4 ugersagen for domstolene. Sagen anlægges i denborgerlige retsplejes former.Stk.7.Finanstilsynet kan af egen drift eller ef-ter ansøgning tilbagekalde et påbud meddelt imedfør af stk. 4 og 5. Afslår Finanstilsynet enansøgning om tilbagekaldelse, kan ansøgerenforlange afslaget indbragt for domstolene. An-modning herom skal indgives til Finanstilsynet,inden 4 uger efter at afslaget er meddelt denpågældende. Anmodning om domstolsprøvelsekan dog kun fremsættes, såfremt påbuddet ikkeer tidsbegrænset og der er forløbet mindst 5 årfra datoen for udstedelsen af påbuddet, ellermindst 2 år efter at Finanstilsynets afslag påtilbagekaldelse er stadfæstet ved dom.Stk.8.Finder Finanstilsynet, at et bestyrel-sesmedlem ikke lever op til kravene i § 62, stk.2, underretter Finanstilsynet den organisation,der har udpeget medlemmet, herom. Organisa-tionen træffer herefter afgørelse om, hvorvidtpågældende bestyrelsesmedlem fortsat kan be-stride sit hverv. Samtidig hermed orientererFinanstilsynet beskæftigelsesministeren omunderretningen.Stk.9.Samtidig med udstedelse af påbud efterstk. 4 og 5 eller indbringelse af sagen for dom-stolene efter stk. 6 underrettes de organisatio-ner, der har udpeget bestyrelsesmedlemmerne.Samtidig orienterer Finanstilsynet beskæftigel-sesministeren om underretningen.Stk.10.Med bøde straffes den, som ikke ef-terkommer et påbud, der er givet i medfør afstk. 4 og 5.§ 81.Efter anmodning kan Arbejdsskadesty-relsen under anvendelse af denne lovs bestem-melser i øvrigt afgive udtalelser om spørgsmålvedrørende personskade, der ikke er omfattet afloven. Styrelsen kan tillige afgive udtalelserefter § 10 i lov om erstatningsansvar.Stk.2.For sådanne udtalelser betales et beløb,der fastsættes af Arbejdsskadestyrelsens direk-tør.7.I§ 81indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:Stk. 2.Arbejdsskadestyrelsen kan efter an-modning opgøre værdien af erstatning efterdenne lov til brug for beregning af krav på er-statning efter erstatningsansvarsloven.Stk. 2 bliver herefter stk. 3.8.§ 81, stk. 2,der bliver stk. 3 affattes således:Stk. 3.For udtalelser efter stk. 1 og 2 samtopgørelser efter stk. 3 betales et beløb, der fast-sættes af Arbejdsskadestyrelsens direktør.

ninger til beskæftigelsesministeren, Fi-nanstilsynet eller andre offentligemyndigheder eller til ledelsen om for-hold, der vedrører ArbejdsmarkedetsErhvervssygdomssikringc) gør sig skyldig i grov eller oftere gen-tagen forsømmelse eller skødesløshed,der kan medføre tab for Arbejdsmarke-dets ErhvervssygdomssikringStk. 2.De i stk. 1 nævnte personer og ansatte iArbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring erunder ansvar efter borgerlig straffelovs § 152,jf. § 152e, forpligtet til over for uvedkommendeat hemmeligholde, hvad de gennem deres virk-somhed bliver vidende om.§ 82 c.Overtrædelse af § 62, stk. 3, jf. stk. 2,nr. 1 og 2, § 65 j og § 67 a straffes med bødeeller fængsel indtil 4 måneder, medmindre hø-jere straf er forskyldt efter den øvrige lovgiv-ning. Overtrædelse af bestemmelserne i § 63,jf. §§ 24 b og 24 c, § 24 d, stk. 1, stk. 2, 1. pkt.,stk. 3, 7 og 8 i lov om Arbejdsmarkedets Til-lægspension, § 64, stk. 1, 1. pkt., § 65 a, stk. 1og 2, og stk. 3, 1. pkt., §§ 65 b og 65 c, § 65 d,stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 2. pkt., §§ 65 e,65 f, 65 g og 65 h, § 65 i, 1. pkt., § 65 m, og §66, stk. 2 og 5, straffes med bøde. Med bødestraffes Arbejdsmarkedets Erhvervssygdoms-sikring, hvis Arbejdsmarkedets Erhvervssyg-domssikring ikke efterkommer et påbud, der ergivet i medfør af § 71, stk. 3, 4 og 5.Stk. 2.I regler udstedt i medfør af kapitel 11 iloven kan der fastsættes straf af bøde for over-trædelse af bestemmelser i reglerne.Stk. 3.Forældelsesfristen for overtrædelse aflovens bestemmelser i kapitel 11 eller reglerudstedt i medfør af lovens kapitel 11 er 5 år.«§2Loven træder i kraft den 1. juli 2012, jf. dogstk. 2.Stk. 2.§ 1, nr. 1 og 4, træder i kraft den 1. ja-nuar 2013.Stk. 3.§ 1, nr. 1 og 4, har virkning for sager,der anmeldes fra den 1. januar 2011. Udgifter idisse sager finansieres af Arbejdsskadestyrel-sen i 2011 og 2012.

Stk. 4.Arbejdsmarkedets Erhvervssygdoms-sikring godtgør Arbejdsskadestyrelsens udgifterved erhvervssygdomme, der er anmeldt i 2011og 2012 samt omfattet af § 2, stk. 7, i arbejds-skadesikringsloven som affattet ved § 1, nr. 1, idenne lov. Arbejdsmarkedets Erhvervssyg-domssikring godtgør endvidere Arbejdsskade-styrelsens udgifter i 2011 og 2012 til erstatningog godtgørelse til efterladte efter tilskadekom-ne, der er afgået ved døden som følge af er-hvervssygdomme, der er anmeldt i perioden 1.januar 2011 til 12. maj 2011, jf. lov nr. 421 af10. maj 2011. Erstatningen og godtgørelsen tilde efterladte efter 2. pkt. udgør det beløb, somtilskadekomne ville have været berettiget til ilevende live. Arbejdsmarkedets Erhvervssyg-domssikring kan i 2012 og 2013 opkræve bi-drag fra arbejdsgiverne, jf. 55 i arbejdsskade-sikringsloven, der skyldes udgifter efter dennelov i 2011 og 2012.Stk. 5.I sager, der er omfattet af § 2, stk. 7, iarbejdsskadesikringsloven, som affattet ved §1, nr. 1, i denne lov, regnes fristen i § 36, stk. 3,tidligst fra ikrafttrædelsesdatoen.Stk. 6.Tilskadekomne, der er tilkendt erstat-ning efter tekstanmærkning nr. 129 til finanslo-ven for 2009 ad § 17 Beskæftigelsesministeriet,er ikke omfattet af § 2, stk. 7, i arbejdsskade-sikringsloven som affattet ved § 1, nr. 1, i den-ne lov. Har Arbejdsskadestyrelsen ikke truffetafgørelse om erstatning og godtgørelse efterkapitel 4 i arbejdsskadesikringsloven i dissesager på ikrafttrædelsesdagen, overgår sagen tilbehandling efter § 2, stk. 7, i arbejdsskadesik-ringsloven som affattet ved § 1, nr. 1, i dennelov.Stk. 7.§ 1, nr. 2, anvendes i sager, der be-handles i Erhvervssygdomsudvalget på ikraft-trædelsesdagen eller senere.Stk. 8.§ 1, nr. 3, anvendes i sager, hvor Ar-bejdsskadestyrelsen modtager underretningenefter § 34, stk. 5, fra Sundhedsstyrelsen påikrafttrædelsesdagen eller senere.Stk. 9.§ 1, nr. 7 og 8, anvendes i sager, hvorArbejdsskadestyrelsen modtager anmodningenpå ikrafttrædelsesdagen eller senere.§3