Beskæftigelsesudvalget 2011-12
BEU Alm.del Bilag 62
Offentligt

Kvinder & Mænd2011

TemaPubl2011:7

Kvinder & Mænd2011

2Kvinder & Mænd 2011TemaPubl 2011:7Udgivet af Danmarks Statistik19. december 2011Oplag: 350Printet af ParitasDigitalServiceFoto omslag: Mads Jensen / Scanpix

Papir-udgave,Pris 100 kr.Kan købes påwww.schultzboghandel.dk/[email protected]Tlf. 43 22 73 00ISBN 978-87-501-1967-8

Pdf-udgaveKan hentes gratis påwww.dst.dk/Publ/KogMISBN 978-87-501-1968-5

Adresse:Danmarks StatistikSejrøgade 112100 København ØTlf. 39 17 39 17E-post:[email protected]www.dst.dk

Signaturforklaring00,0......-

}Mindre end ½ af den anvendte enhedTal kan efter sagens natur ikke forekommeOplysning for usikker til at angivesOplysning foreligger ikkeNul

� Danmarks Statistik 2011Du er velkommen til at citere fra denne publikation.Angiv dog kilde i overensstemmelse med god skik.Det er tilladt at kopiere publikationen til privat brug.Enhver anden form for hel eller delvis gengivelse eller mangfoldiggørelseaf denne publikation er forbudt uden skriftligt samtykke fra Danmarks Statistik.Kontakt os gerne, hvis du er i tvivl.Når en institution har indgået en kopieringsaftale med COPY-DAN,har den ret til – inden for aftalens rammer – at kopiere fra publikationen.

ForordKvinder & Mænd 2011er en videreførelse af en publikation med sammetitel, som udkom i 1999.Publikationens formål er at samle oplysninger fra forskellige dele af deneksisterende statistik for at belyse ligheder og uligheder mellem køn-nene i Danmark. Oplysningerne er samlede i otte kapitler som belyser:Befolkning, familieliv og børn; Helbred; Uddannelse; Arbejdsmarkedet;Fravær fra arbejde; Indkomst og løn; Kriminalitet; Politisk deltagelse,ledelse og magt.Publikationen er udarbejdet af en redaktion under ledelse af afdelings-direktør Niels Ploug og med deltagelse af medarbejdere fra alle kontoreri personstatistikafdelingen.

Danmarks Statistik, december 2011Jan Plovsing

/Niels Ploug

IndholdsfortegnelseMilepæle. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Sammenfatning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .1. Befolkning, familieliv og børn. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Befolkningens sammensætning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Fødsler. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Vielser og skilsmisser. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Familier. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Daginstitutioner. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Børnepasning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Anbragte børn og unge. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .2. Helbred. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Levetid. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Dødsårsager, rygning og BMI. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Sygehusbenyttelse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Lægebesøg. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Selvvurderet helbred. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Hjemmehjælp. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Botilbud. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .3. Uddannelse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Uddannelsesniveau. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Fortsat uddannelse efter grundskolen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Fortsat uddannelse efter gymnasiet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Grundskolen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Gymnasiale uddannelser. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Erhvervsfaglige uddannelser. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Korte og mellemlange videregående uddannelser. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Lange videregående uddannelser. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Ph.d.-studiet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Kurser. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .4. Arbejdsmarkedet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Erhvervsfrekvens. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Arbejdstid. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Beskæftigelsesfrekvens. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Kønsopdeling af arbejdsmarkedet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Arbejdsløshed. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Offentligt forsørgede 16-64-årige. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .71115151619212425252727293134353737393940414243444545464749494950525558

55. Fravær fra arbejde. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Fravær på grund af egen sygdom. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Fravær på grund af børns sygdom. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Fravær på grund af barsel. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .6. Indkomst og løn. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Socioøkonomisk status. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Indkomst. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Pension. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Løn. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .7. Kriminalitet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Domme. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Ofre. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .8. Politisk deltagelse, ledelse og magt. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Parlamentariske valgte. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Ministre og borgmestre. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Ledere i staten. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Aktieselskabers bestyrelser. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Partiernes hovedbestyrelser og partiformænd. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Temapublikationer fra Danmarks Statistik........................

61616465717172747581818285858788899092

Milepæle1814:Den første folkeskolelov vedtages. Den pålægger begge køn undervis-ningspligt.Ugifte kvinder bliver fuldmyndige, når de er fyldt 25 år. De får lige arve-ret med mænd og ret til næringsbrev.Næringsloven vedtages. Det indebærer, at ugifte kvinder får ret til at fånæringsbrev på samme vilkår som mænd.1875:1880:1882:1899:Kvinder får adgang til universitetet undtagen det Teologiske Fakultet.Gifte kvinder får ret til at hæve og administrere deres egen løn.Første vuggestue åbnes i København.Gifte kvinder får samme myndighed som ugifte, og mandens rådighedover fælleseje indskrænkes ved lov.Kvinder, der arbejder i industrien, får ret til fire ugers barselshvile medmulighed for økonomisk støtte uden fattighjælps virkning, dvs. tab afvalgret, pligt til tilbagebetaling m.m.Kvinder opnår stemmeret og bliver valgbare til menighedsrådene.Kvinderne opnår kommunal valgret og valgbarhed ligesom mænd.Enker, fraskilte og nygifte får ret til forældremyndigheden over egnebørn.Kvinder får ret til at være vidner ved retshandlinger, og de kan fungeresom forlovere.1915:Kvinder får stemmeret og er valgbare til Rigsdagen på samme betingel-ser som mænd.Princippet om lige løn for samme arbejde for statsembedsmænd indfø-res.Lov om kvinders lige adgang til alle offentlige tjenestestillinger og er-hverv, med undtagelse af gejstlige og militære poster.Gifte kvinder får sideordnet forældremyndighed over egne børn i ægte-skabet, samt ret til at komme i betragtning som indehavere af foræl-dremyndighed ved skilsmisse.Enhver, der er fyldt 65 år, får ret til aldersrente. Beløbet er frem til 1947lavere for enlige kvinder end for enlige mænd.1924:1939:Den første kvindelige minister udnævnes.Ret til barselshvile otte uger efter fødsel og pligt til fire ugers arbejdsop-hør med dagpenge efter fødsel.

1857:

1901:

1903:1908:

1919:

1921:

1922:

81947:Det indføres ved lov at kvinder og mænd skal have samme beløb ialdersrente.Gifte kvinder får ret, men ikke pligt, til at underskrive selvangivelsen.Kvinder ligestilles med mænd med hensyn til ordener.1957:1960:Forældre ligestilles som værger for deres børn.Folketinget vedtager konventionen fra den Internationale Arbejderkon-ference (ILO) af 1951 vedrørende ligeløn for kvinder og mænd.Der indføres 14 ugers barselshvile for dagpengeforsikrede og to uger forselvstændigt erhvervsdrivende, der er dagpengeforsikrede.1964:Funktionærloven sikrer ligeløn for handels- og kontorfunktionærer samtbarselshvile i op til fem måneder, dog kun på halv løn.P-pillen frigives.Kildeskatteloven træder i kraft med bl.a. særlig skatteansættelse forgifte kvinders arbejdsindtægt. Formuleringer om ”familieoverhovedet”forsvinder. Dog fastholdes sambeskatningen som grundprincip.Retten til legal abort sikres ved lov.Princip om ligeløn bliver indført i det faglige system ved overenskomst-forhandlinger.1976:Lov om ligestilling af kvinder og mænd for arbejde af samme værdivedtages. EF-direktiv om ligestilling vedtages.Lov om ligestilling af kvinder og mænd med hensyn til beskæftigelsevedtages.Ligestillingsrådet lovfæstes.1979:1980:Det første af 32 kvindekrisecentre oprettes i Danmark.Graviditetsorlov på fire uger før fødslen og barselsorlov 14 uger efterfødslen.Der bliver ansat 14 ligestillingskonsulenter i AF-systemet.Navneloven bliver kønsneutral.Begge ægtefæller kan vælge den andens efternavn.Efter kommunalvalget er der for første gang kvinder i alle kommunalbe-styrelser.1982:1983:Skattelovgivning og navnelovgivning bliver kønsneutral.Barselsorlov forlænges fra 14 til 24 uger. Mænd får adgang til at holdefædreorlov i forbindelse med barsel, og der åbnes mulighed for deltforældreorlov.

1952:

1966:1970:

1973:

1978:

1981:

91984:Mænd får adgang til at holde barselsorlov. Loven giver fædre ret til atholde to ugers fædreorlov umiddelbart efter fødslen samt ret til at tageorlov i op til ti uger fra barnets 15.-24. uge i stedet for moderen.Lov om ligestilling mellem kvinder og mænd ved udpegning af med-lemmer til offentlige udvalg, kommissioner o.l. vedtages. Folketingetvedtager, at regeringen skal udarbejde handlingsplan for ligestilling.Lov om ligestilling mellem kvinder og mænd pålægger offentlige myn-digheder at fremme ligestillingen.Første kvindelige partileder.Bestyrelsesloven vedtages.Lov om forældreorlovsydelse vedtages.Ligestillingslovgivningen giver Ligestillingsrådet udvidede beføjelser tilat undersøge ligelønssager.1993:1994:1995:Første kvindelige økonomiminister.Børnepasningsorlov indføres.Den første kvindelige politidirektør udnævnes.Den første kvindelige direktør for Nationalbanken udnævnes.Den første kvindelige biskop udnævnes.Den første kvindelige vismand indtræder i Det Økonomiske Råd.1997:1999:2002:Fædre får ret til yderligere 14 dages orlov i 24. – 26. uge efter fødslen.Danmarks første ligestillingsminister bliver udpeget.Barselsorloven bliver forlænget til i alt 52 uger. Faderen har ret til tougers fravær fra arbejdet inden for de første 14 dage efter fødslen. Mo-deren har ret til fravær fra arbejdet fire uger før fødslen og 14 uger efterfødslen. De resterende 32 uger kan de dele mellem sig efter eget valg.Danmark får sin første kvindelige statsminister.

1985:

1988:

1989:1990:1992:

2011:

SammenfatningDer er flere mænd end kvinder i alle aldersgrupper under 55 år, men ide højere aldersgrupper er kvinderne i overtal. Tre gange så mangekvinder som mænd var fyldt 90 år i starten af 2011.Blandt 49-årige har 20,5 pct. af mændene og 13,6 pct. af kvinderne ikkefået børn. Barnløshed er mere udbredt blandt mænd, som ikke har fåeten erhvervskompetencegivende uddannelse. Denne sammenhæng mel-lem uddannelsesniveau og barnløshed ses ikke blandt kvinderne.Forskellen mellem mænds og kvinders forventede levetid er en del min-dre end i begyndelsen af 1980’erne, hvor kvinders middellevetid var 6,1år højere end mænds. Forskellen er kun 4,1 år i 2009-2010.

Kvinderne overhaler mændene på uddannelsesområdetI 1991 havde 52 pct. af mændene en erhvervskompetencegivende ud-dannelse, mens det kun gjaldt 40 pct. af kvinderne. I 2011 er kvindernenået op på niveau med mændene, 58 pct. af både kvinder og mænd haren erhvervskompetencegivende uddannelse.De 35-åriges højeste fuldførte uddannelse giver et tydeligere billede afændringerne i de unges uddannelsesvalg og de forskydninger, som skermellem kønnene. En fjerdedel af kvinderne og lidt mere end en otten-dedel af mændene i denne gruppe har en mellemlang videregåendeuddannelse. Samtidig har 13,5 pct. af de 35-årige kvinder en lang vide-regående uddannelse mod kun 12,9 pct. af mændene.Der er fortsat stor forskel på kvinders og mænds valg af uddannelsesret-ning. Det ses tydeligst på de erhvervsfaglige uddannelser, hvor der er 91pct. kvinder på sundhedsområdet, mens mændene udgør 93 pct. indenfor bygge og anlæg og 95 pct. inden for jern og metal. På de lange vide-regående uddannelser er der nu en overvægt af kvinder på medicin- ogjurastudiet, som tidligere var mandedominerende, mens de tekniske ognaturvidenskabelige studier stadig har en overvægt af mænd.

ArbejdsmarkedetMænds og kvinders erhvervsfrekvens har nærmet sig hinanden de sene-ste ti år. I 2000 var mændenes erhvervsfrekvens 7,8 procentpoint højereend kvindernes. I 2010 er forskellen reduceret til 4,1 procentpoint, damændenes erhvervsfrekvens er på 76,5, mens kvindernes er på 72,4 pct.Beskæftigelsesfrekvensen for 30-49-årige kvinder såvel som mænd medbørn er som regel højere end for kvinder og mænd uden børn. Dog har30-34-årige kvinder med børn en lavere beskæftigelsesfrekvens endkvinder uden børn.Kvinderne er fortrinsvis beskæftiget i den kommunale og den regionalesektor, hvor de udgør 75 pct. af alle beskæftigede. I staten udgør kvin-derne omkring halvdelen af de beskæftigede. Mændene er derimod i

12overtal i de offentlige selskaber og i den private sektor, hvor de udgørmere end 60 pct. af de beskæftigede.Blandt lønmodtagere er der flest mænd på det øverste og nederste fær-dighedsniveau. Mændene udgør over 70 pct. af toplederne og 57 pct. afandre lønmodtagere. Andre lønmodtagere beskæftiger sig typisk medukomplicerede manuelle arbejdsopgaver.Kvinders nettoledighed var generelt højere end mændenes frem til2008, hvor mændenes ledighed steg stærkere end kvindernes. Det be-tød, at mændenes nettoledighed i 2010 lå på 4,8 pct. af arbejdsstyrken,hvilket er 1,3 procentpoint højere end kvindernes på 3,5 pct.55 pct. af de offentligt forsørgede 16-64-årige er kvinder. De udgør ikkeoverraskende 92 pct. af barselspengemodtagerne, men også blandtmodtagere af efterløn og førtidspension udgør de den største andel medhenholdsvis 56 og 55 pct.Kvinderne har generelt mere fravær fra arbejde på grund af sygdom endmænd. Kvinderne har både flere og længere fraværsperioder, bortset frai staten.Også når børn er syge, er det oftest kvinderne, som er fraværende fra ar-bejde. Både i den statslige og den private sektor ligger kvindernes fra-vær på grund af børns sygdom ca. dobbelt så højt som mændenes.I 2009 var alle kvindelige ansatte i gennemsnit fraværende mellem syvog otte dage på grund af barsel, men mændene holdt ca. en dags barsel igennemsnit.

Mænd tjener stadig mestDen samlede indkomst før skat i 2009 var 407.500 kroner for mændmellem 25 og 59 år, hvilket er 79.000 kr. mere end for kvinderne. 82,2pct. af mændenes indkomst kom fra erhvervsarbejde, og 7,6 pct. varoverførselsindkomster. Til sammenligning var 76,6 pct. af kvindernesindkomster erhvervsindkomster, mens 14,8 pct. var overførselsindkom-ster.Generelt var kvinders løn i 2009 stadig lavere end mænds. Kvindertjente i gennemsnit 198 kr. i timen, mens mænds gennemsnitsløn var235 kr. i timen. Det giver en forskel i løn, eller et løngab, på 15,6 pct.Løngabet er størst i den private sektor og mindst i den statslige sektor,og det vokser med stigende uddannelsesniveau.

Flest mandlige domme for kriminalitetFire ud af fem, som dømmes for en lovovertrædelse, er mænd. Forbegge køn falder de fleste domme i aldersgruppen 15-24 år. Der har dogværet en stor forskel i udviklingen af domme for de yngste. Mens deunge mænd fik 19 pct. færre domme i 2010 end i 2000, fik de ungekvinder 4 pct. flere i perioden.

13Ofre for sædelighedsforbrydelser er i overvejende grad kvinder, især ialdersgruppen 10-19 år. Ofre for ejendomsforbrydelser er ligeledes i defleste tilfælde kvinder. Det gælder især aldersgruppen 20-29 år samtpersoner over 70 år. Modsat er der blandt ofre for vold en overvægt afmænd. De fleste voldsofre af begge køn er under 40 år.

Høj kvindeandel ved seneste valgVed folketingsvalget i 2011 var 33 pct. af de 804 opstillede kandidaterkvinder. Blandt de 175 valgte kandidater var 39 pct. kvinder. Det er denhøjeste andel af kvinder i Folketinget nogensinde. I 1981 var andelenkun 24 pct.Efter folketingsvalget 15. september 2011 var ni af regeringens 23 mini-stre kvinder. Det er en andel på 39 pct. Samtidig fik vi Danmarks førstekvindelige statsminister.I samtlige aktieselskaber i Danmark er der 142.714 bestyrelsesmed-lemmer. Af dem, som kan opdeles på køn, er 21 pct. kvinder. Af debørsnoterede aktieselskabers bestyrelsesmedlemmer, som er valgt pågeneralforsamlingerne, er kun 13 pct. kvinder.

1. Befolkning, familieliv og børnBefolkningens sammensætningDer bliver født lidt flere drenge end piger. Blandt de levendefødte iperioden 2007-2010 var 51,3 pct. drenge. Det højere antal fødte drengemedfører, at mænd er i overtal i de yngre aldersgrupper. Mænd harimidlertid en højere dødelighed end kvinder i alle aldersgrupper. Detbetyder, at den overrepræsentation, som mændene til at begynde medhar, gradvist svinder ind for til sidst at forsvinde helt. I 2011 skal manfrem til aldersgruppen 55-59-årige for at finde en aldersgruppe, hvorder er flere kvinder end mænd. Forskellen er herefter stigende medalderen. Blandt alle personer, der var fyldt 90 år, var der tre gange såmange kvinder som mænd i starten af 2011.Figur 1.1.

Befolkningens aldersfordelingMænd20111960100 år +95-99 år90-94 år85-89 år80-84 år75-79 år70-74 år65-69 år60-64 år55-59 år50-54 år45-49 år40-44 år35-39 år30-34 år25-29 år20-24 år15-19 år10-14 år5-9 år0-4 år64200246Kvinder20111960

10Pct.

De enkelte aldersgruppers andel af hele befolkningen for henholdsvismænd og kvinder fremgår af befolkningspyramiden. Det ses tydeligt, atde ældste aldersgrupper udgør større andele bland kvinderne endmændene i 2011. Derimod er forskellen mindre tydelig for befolkningeni 1960. Det skyldes, at der var langt færre, som blev meget gamle bådeblandt mænd og kvinder. Kønsforskellen i dødelighed var dog i lige såhøj grad til stede i 1960 som nu, og i 1960 var det allerede fra alders-gruppen 35-39-årige, at kvinder udgjorde flertallet af befolkningen. Ser

16man på hele befolkningen er det værd at bemærke, at der var 1,7 pct.flere kvinder end mænd både i 1960 og i 2011.Figur 1.2.

Aldersfordeling før, nu og i fremtidenPct.1009080706050403020100Mænd Kvinder1960Mænd Kvinder2011Mænd Kvinder205080 år+65-79 år30-64 år20-29 år0-19 år

Tendensen i retning af flere ældre i befolkningen forventes at fortsætte.Ifølge den seneste befolkningsfremskrivning vil personer, der er fyldt 65år, udgøre 22,6 pct. mændene og 25,0 pct. af kvinderne i år 2050. I2011 var andelene 15,1 pct. og 18,4 pct., mens det tilbage i 1960 kunvar 9,9 og 11,4 pct.

FødslerFra slutningen af 1970’erne begyndte en lang periode med stigninger igennemsnitsalderen for fødende kvinder. Fra 1977 og frem til 2007 steggennemsnitsalderen for førstegangsfødende fra 24,1 år til 29,2 år. Her-efter er der tilsyneladende sket en stagnation på et niveau omkring 29år. Den tilsvarende udvikling har fundet sted, når man ser på samtligefødende kvinder og ikke kun førstegangsfødende. Her er der dog ikkefundet en tilsvarende stagnation sted.Figur 1.3.

Gennemsnitsalder for fødende kvinder og nybagte fædreAlder34Fædre til nyfødte32302826Førstegangsfødende kvinder24222019601965197019751980198519901995200020052010Samtlige fødende kvinder

17Da mænds fertilitet i langt mindre grad end kvinders er begrænset afaldring, er det ikke overraskende, at fædre til nyfødte i gennemsnit erældre end mødre. Også blandt fædrene er der sket en stigning i gen-nemsnitsalderen siden 1980. Dengang var en far til en nyfødt i gen-nemsnit 30,0 år. I 2006 var dette tal steget til 33,0 år. Forskellen i gen-nemsnitsalderen for nyfødte fædre og mødre er fra 1980 til 2006 blevetindsnævret fra 3,2 år til 2,7 år, hvilket antyder, at mødre og fædre tilnyfødte aldersmæssigt er blevet lidt mere jævnbyrdige siden 1980.Figur 1.4.

Fødte pr. 1.000 mænd og kvinder - fordelt efter forældrenes alder. 2010Pr. 1.00016014012010080604020015 år20 år25 år30 år35 år40 år45 år50 årKvinder

Mænd

Figur 1.5.

Andel barnløse 49-årige. 2011MændGrundskoleAlmengymnasial udd.Erhvervsgymnasial udd.Erhvervsfaglig udd.Kort videregående udd.Mellemlang videregående udd.Lang videregående udd.051015202530Pct.Kvinder

Blandt 49-årige er der 21,0 pct. af mændene og 13,1 pct. af kvinderne,som ikke har fået børn. Det er kun meget få af de 49-årige kvinder, somvil få børn senere i livet, mens der derimod vil være en del mænd, somogså får børn efter de er fyldt 49 år, hvorfor kønsforskellen på 7,9 pro-centpoint kan forventes at falde lidt med alderen.For mændene tyder det på, at barnløshed er mere udbredt blandt dem,der ikke har fået en erhvervskompetencegivende uddannelse. Blandt49-årige, som kun har afsluttet grundskolen var 28,4 pct. barnløse i2011. For mænd med almengymnasiale og erhvervsgymnasiale uddan-

18nelser var andelene 27,2 og 21,2 pct., mens mænd med erhvervsfagligeuddannelser kun havde en andel på 17,4 pct. Andelene ligger med ni-veauer omkring 16 pct. endnu lavere for mænd med korte, mellemlangeog lange videregående uddannelser.Den samme sammenhæng mellem uddannelsesniveau og barnløshedfindes ikke blandt de 49-årige kvinder. Det er kvinder med erhvervsfag-lige og mellemlange videregående uddannelser, som har de lavesteandele barnløse med omkring 10 pct. Andelen er derimod relativt højblandt kvinder med lange videregående uddannelser med 16,9 pct. Deter højere end blandt kvinder, der kun har afsluttet en grundskoleud-dannelse. I denne gruppe var 13,9 pct. barnløse. Andelen af barnløse erhøjest blandt kvinder med gymnasiale uddannelser, nemlig 22,7 pct. forkvinder med almengymnasiale uddannelser og 15,5 pct. for kvindermed erhvervsgymnasiale uddannelser.Figur 1.6.

Gennemsnitligt antal børn for 49-årige, som har børn. 2011MændGrundskoleAlmengymnasial udd.Erhvervsgymnasial udd.Erhvervsfaglig udd.Kort videregående udd.Mellemlang videregående udd.Lang videregående udd.0,00,51,01,52,02,5Gnst. antal børnKvinder

Der er en tendens til at mænd, som har børn, har lidt flere børn endkvinder. Blandt alle 49-årige med børn har mændene i gennemsnit 2,26børn mod kvindernes 2,24. Den lille kønsforskel gør sig dog ikke gæl-dende for de 49-årige med grundskole eller almengymnasiale uddan-nelser, men kan især ses for 49-årige med korte videregående uddan-nelser, hvor mænd i gennemsnit har 2,23 børn mod kvindernes 2,09.Forskellen mellem uddannelsesniveauerne ser ikke store ud på figuren,men der er dog visse forskelle mellem de enkelte uddannelsesniveauer.Mænd med lange videregående uddannelser har flest børn med 2,29 igennemsnit, mens mænd med almengymnasiale uddannelser har fær-rest med 2,10. Blandt kvinderne er det personer med grundskoleud-dannelser, som har flest børn med 2,29 børn, mens kvinder med er-hvervsgymnasiale har færrest med 2,05.Kvinder med grundskoleuddannelser har både en lav andel barnløse oger den samtidig den gruppe, som har flest børn.

Vielser og skilsmisserDer er mange forhold, der påvirker det samlede antal vielser i bestemteår. For det første kan det variere, hvor populært det er at gifte sig, menderudover kan befolkningens aldersfordeling og konjunkturelle forholdogså spille en stor rolle. I hele perioden fra 1960 til 2010 fandt det stør-ste antal vielser sted i 1965 med 41.693. Herefter startede et langvarigtfald i det årlige antal vielser, som kulminerede i 1982, hvor 24.330 parblev gift. Herefter indledtes en ny periode med stigninger, der toppede i2000 med 38.388. Fra 2008 til 2010 er der sket et brat fald i det årligeantal vielser fra 37.376 til 30.949, som er det laveste niveau siden 1989.Figur 1.7.

Vielser og skilsmisserAntal45.00040.00035.00030.00025.00020.00015.00010.0005.000019601965197019751980198519901995200020052010SkilsmisserVielser

En tilsvarende voldsom udvikling har ikke fundet sted for skilsmissernesvedkommende. Bortset fra en kraftig stigning fra 1960 til 1971, hvorantallet af skilsmisser blev mere end fordoblet, har de årlige udsvingværet forholdsvis små. I perioden fra 1960 til 2010 havde 2004 dethøjeste antal skilsmisser med 15.774.De fleste personer, der bliver gift, er førstegangsviede. Fra 1990 til 2004var en lidt højere andel af kvinderne end mændene førstegangsviede.Forskellen var størst i 1999, hvor 77,8 pct. af viede kvinder var første-gangsviede, mens 76,2 pct. af de viede mænd var førstegangsviede. Fra2006 har der været en lidt højere andel af de viede mænd, som varførstegangsviede.Både blandt mænd og kvinder er der sket et fald i andelen af viede, sombliver viet for første gang. Faldet har været størst for kvinderne, hvorandelen var 2 procentpoint lavere i 2010 end i 1990. Blandt mændenevar faldet fra 1990 til 2010 kun på 0,9 procentpoint.

20Figur 1.8.

FørstegangsviedePct.79787776Mænd7574731990Kvinder

1992

1994

1996

1998

2000

2002

2004

2006

2008

2010

Ligesom det var tilfældet for gennemsnitsalderen for fødende og ny-bagte fædre, er der også blandt viede sket en kraftig stigning i gennem-snitsalderen. I perioden fra 1968 til 2008 steg gennemsnitsalderen stortset hvert eneste år for både mænd og kvinder. I 1968 var gennemsnits-alderen blandt de viede mænd og kvinder 26,5 og 23,8 år, mens niveau-erne i 2008 var 38,3 og 35,7 år. Fra 2008 til 2010 har der været tale omet svagt fald i de viedes gennemsnitsalder.Figur 1.9.

Gennemsnitsalderen for viedeAlderFørstegangsviedeAlderSamtlige viede4038363432Mænd302826Kvinder2422201960 1970 1980 1990 2000 201040383634Mænd323028Kvinder262422201960 1970 1980 1990 2000 2010

Den samme udvikling i retning af højere gennemsnitsalder har naturlig-vis også fundet sted blandt de førstegangsviede, da de udgør det storeflertal af de viede. Dog er forskellen mellem samtlige viede og første-gangsviede steget en smule, hvilket afspejler, at førstegangsviedes over-repræsentation blandt samtlige viede er blevet lidt mindre gennem deseneste 40 år.I gennem hele perioden fra 1968 til 2010 har kønsforskellen i de viedesgennemsnitsalder stort set været på samme niveau. I 1968 var gennem-snitsalderen for viede mænd 2,7 år højere end blandt viede kvinder,mens forskellen mellem de viede mænd og kvinder i 2010 var 2,8 år.

FamilierSamlet set er der i løbet af de seneste 25 år sket en stigning i antallet affamilier uden hjemmeboende børn. Andelen var 69 pct. i 1986 og 73 i2011. Enlige udgør hovedparten af familierne uden børn, og det mesteaf stigningen i den samlede andel familier uden hjemmeboende børn fra1986 til 2011 kan tilskrives, at enlige mænd uden hjemmeboende børnudgør 23 pct. af alle familier i 2011 mod kun 20 pct. i 1986.Figur 1.10.

Familier uden hjemmeboende børnPct.80706050403020100198619911996200120062011EnligekvinderEnligemændAndreparÆgtepar

Figur 1.11.

Familier med hjemmeboende børnPct.35302520151050198619911996200120062011EnligekvinderEnligemændAndreparÆgtepar

Stigningen i andelen af familier uden hjemmeboende børn modsvaresnaturligvis af et fald i andelen af familier med hjemmeboende fra 31pct. i 1986 til 27 pct. i 2011, hvor det største fald fandt sted i løbet af 10-års perioden fra 1986 til 1996.Det mest bemærkelsesværdige ved udviklingen i børnefamiliernessammensætning på familietyper er, at der stort set ikke er sket nogenændringer i løbet af de seneste 25 år. Der er en svag udvikling i retningaf større andele børnefamilier, der består af andre par på bekostning afægtepar, hvilket blot afspejler, at det er blevet mindre almindeligt at

22gifte sig. Derimod er der ikke sket nogen forskydninger i kvinderneskraftige overrepræsentation blandt enlige børnefamilier. Samlet ud-gjorde de enlige børnefamilier 5,2 pct. af alle familier i 1986 og 5,7 pct.i 2011. De enlige mænds andel af de enlige børnefamilier var 16,7 pct. i1986 og 16,2 pct. i 2011. Når der sker et familiebrud er det altså mestalmindeligt, at børn får folkeregisteradresse hos deres mor, og det gæl-der i 2011 i lige så høj grad som i 1986.Figur 1.12.

Enlige med hjemmeboende børnAntal (tusinde)15012510075502501986 1991 1996 2001 2006 2011Enlige mænd1986 1991 1996 2001 2006 2011Enlige kvinder3 børn +2 børn1 barn

Selv om enlige mænd med hjemmeboende børn fortsat fylder forholds-vis lidt blandt enlige børnefamilier, er antallet af enlige mænd medhjemmeboende børn på lidt under 30.000 i 2011 det højeste, der erregistreret. Antallet af enlige kvinder med hjemmeboende børn er medet niveau på næsten 143.000 i 2011 også historisk højt.Ud over at enlige kvinder med børn er en langt mere almindelig børne-familie end enlige mænd, så har enlige kvinder med børn også flerebørn, og her er der sket en udvikling i retning af flere børn over de sene-ste 25 år. I 2011 har 45 pct. af de enlige kvinder med hjemmeboendebørn mindst to børn, mens andelen kun var 37 pct. i 1986. Blandt deenlige mænd med hjemmeboende var de tilsvarende andele med mereend et barn henholdsvis 24 pct. i 2011 og 23 pct. i 1986.Langt de fleste af de hjemmeboende børn bor i en parfamilie. Andelenvar 84,7 pct. i 2011 og 86,2 pct. i 1986. Den væsentligste forskel mellem2011 og 1986 er, at en lidt mindre andel af forældrene er gift i 2011.Andelen af de hjemmeboende børn, der bor sammen med en enlig for-ælder er steget fra 13,8 pct. til 15,3 pct. fra 1986 til 2011, og næstenhele den tilvækst kan tilskrives, at der i 2011 er en større andel børn i enfamilie med en enlig mor.

23Figur 1.13.

Hjemmeboende børns familietypePct.1009080706050403020100198619911996200120062011AndreparÆgteparEnligmorEnligfar

I 2010 var der i alt 72.476, børn i alderen 0 til 16 år, der skiftede fami-lie. Tabellen opdeler børnene på familietype 1. januar 2010 og 1. januar2011. Fx fremgår det, at der var 22.793 børn, der boede med både deresfar og mor 1. januar 2010, mens deres familietype var enlig mor 1. ja-nuar 2011. Der var til sammenligning kun 4.217 børn, der skiftede fa-milietype fra far og mor til enlig far. I alt skete der 29.195 familieskiftfra far og mor til en anden familietype. Ud over skift til enlige familier,var der 865 børn, der skiftede til mor og partner, mens 123 skiftede tilfar og partner. Der var desuden 1.196 børn, der blev udeboende.Det fremgår, at der også var et enkelt barn, der skiftede familie fra farog mor til far og mor. Det kan se ud som en fejl, men der er her tale om,at barnet har fået en eller to nye forældre. Det kan fx forekomme iforbindelse med adoptioner efter en eller begge forældres død.Tabel 1.1.

0-16-årige, der har oplevet familieskift. 2010Familietype 1. januar 2011Familietype1. januar 2010Ude-boendeFar ogmorEnligmorMor ogpartnerEnligfarFar ogpartnerI alt

I alt. . . . . . . . .Udeboende. . . .Far og mor. . . .Enlig mor. . . . .Mor og partner.Enlig far. . . . . .Far og partner.

4 4752341 1961 696787352210

7 19230216 0261217357

32 67148822 793.7 8571 119414

16 55119386514 151417528397

7 8101214 2171 914646.912

3 777671239346061 98661

72 4761 40529 19524 72110 4344 7202 001

Anm. Indeholder kun oplysninger om 0-16-årige, der boede i Danmark både 1.1.2010 og1.1.2011.

Familieskiftene fra far og mor til en familietype med kun den ene afforældrene afspejler for de flestes vedkommende, at forældrene er gåetfra hinanden. Der kan dog også være tale om dødsfald blandt en af for-ældrene eller en forælders midlertidige flytning relateret til arbejde iudlandet eller andre steder langt fra hjemmet. At der for mange er tale

24om et midlertidigt skift fra far og mor, kan ses af tabellen, der bl.a. viser,at der i 2010 var 6.026 børn, der skiftede familietype fra enlig mor til farog mor.

DaginstitutionerEn forudsætning for, at kvinderne kan være aktive på arbejdsmarkedet,er, at der er mulighed for at få passet børn.Andelen af børn, der bliver passet i offentlige ordninger, dvs. dagpleje,vuggestue, børnehave, aldersintegrerede institutioner, fritidshjem ogskolefritidsordninger, har været stigende i mange år.For børn mellem 3 og 5 år i 2010 bliver 97,4 pct. passet i disse ordnin-ger. Det må stort set betragtes som fuld dækning. Nogle børn vil såledesmere tilfældigt ikke indgå i opgørelsen, der er fra oktober måned, fordifamilien måske netop flytter på tællingstidspunktet. Andre børn opholdtsig måske i en døgninstitution eller på hospitalet på tællingstidspunktet,og var derfor ikke indskrevet i en dagpasningsordning.For de 0-2-årige er dækningsgraden væsentligt lavere. Det skyldes pri-mært, at mange 0-årige ikke er i dagpasning, fordi forældrene – isærmoderen – holder barselsorlov. For de 0-årige var dækningsgradenderfor kun på 18 pct., mens den for de 2-årige var på 93 pct.De større børn over 9 år, der ikke går i fritidshjem eller skolefritidsord-ning, kan i stedet være i fritidsklub eller fx en sportsklub efter skoletid,men da der i sådanne ordninger ikke er tale om egentlig børnepasning,indgår det ikke i denne opgørelse.Figur 1.14.

Dagpasning for børn og unge, dækningsgradPct.10090807060504030201000-2 år3-5 år6-9 år20052010

BørnepasningBørnepasning er et typisk kvindefag. I dagplejen, der passer de yngstebørn, er hele 98 pct. af de ansatte kvinder. Kvindeandelen i vuggestu-erne er også meget høj – 92 pct. I de øvrige institutioner, hvor børneneer ældre, falder kvindeandelen, men stadig er der flest kvinder. Mestlige ser det ud i fritidshjemmene, hvor kvinderne udgør 62 pct.Det ser dog ud til, at kvindeandelen er svagt faldende. I 2007 var ande-len for alle pasningstyper under ét på 88 pct., og den er nu faldet til 86pct. Dette lille fald kan genfindes i alle pasningstyper. Til gengæld er deren tendens til, at personalet er lidt ældre, nemlig i gennemsnit 42 årmod 41 år i 2007.Figur 1.15.

Personale i daginstitutioner for børn og unge. 2010MændKommunal dagplejeVuggestueBørnehaveAldersintegreret institutionSkolefritidsordningFritidshjem100Pct.80604020020406080100Pct.Kvinder

Anbragte børn og ungeI Danmark er det kommunernes opgave, at tilbyde hjælp efter Service-loven, hvis et barn har særligt behov for støtte. Det kan eksempelvis skepå grund af barnets nedsatte fysiske eller psykiske funktionsevne, foræl-drenes manglende evne til at varetage barnets tarv eller problemer forbarnet eller den unge fx adfærdsproblemer af den ene eller den andenkarakter.Anbringelse uden for hjemmet er den mest indgribende hjælpeforan-staltning. Denne foranstaltning er udtryk for, at myndighederne finderdet nødvendigt at sikre barnets trivsel og udvikling ved at placere det iet andet opvækstmiljø end sit eget hjem.Ca. 1 pct. af alle 0-18-årige er anbragt uden for eget hjem, hvilket svarertil ca. 12.600 børn. Det er karakteristisk at andelen der er anbragt stigermed alderen.

26Flere drenge end piger er anbragt uden for hjemmet. Ultimo 2009 varder lidt mere end 7.000 drenge, som var anbragt uden for eget hjem,hvilket svarer til at 55 pct. af de anbragte børn og unge er drenge.Figur 1.16.

Børn og unge anbragt uden for eget hjem. 31. december 2009Antal3.5003.0002.500Drenge2.0001.5001.00050000-2 år3-5 år6-9 år10-14 år15-17 årPiger

2. HelbredLevetidDen forventede levetid for en nyfødt er steget gennem de seneste 50 årfor både mænd og kvinder. I de nyeste tal, der vedrører to-årsperioden2009-2010 er den forventede levetid 77,1 år for en nyfødt dreng og81,2 år for en nyfødt pige.Den forventede levetid for nyfødte er i virkeligheden et mål for dødelig-heden i samfundet. Det er kun under den forudsætning, at dødelighe-derne for perioden 2009-2010 er konstante i al fremtid, at det gennem-snitlige antal leveår for nyfødte drenge og piger bliver 77,1 og 81,2 år.Igennem de seneste 50 år har dødeligheden været faldende, og fort-sætter den udvikling, hvilket der er meget, som tyder på, vil nyfødte i2010 i gennemsnit komme til at leve endnu længere.Figur 2.1.

Forventet levetid ved fødselAlder8280787674727068661961-19621969-19701977-19781985-19861993-19942001-20022009-2010MændKvinder

Kvinder har lavere aldersbetinget dødelighed end mænd og derfor harnyfødte piger en højere forventet levetid. Forskellen mellem mænd ogkvinder er dog blevet reduceret en del siden begyndelsen af 1980’erne,hvor kvinders middellevetid var 6,1 år højere end mænd. Forskellen i2009-2010 er kun 4,1 år, hvilket er den laveste siden 1962-63.Tabel 2.1.

Middellevetider for udvalgte aldreMænd1989-19900 år. . .50 år. .60 år. .70 år. .80 år. .90 år. .72,0225,3717,4911,086,413,391999-200074,3427,0018,7511,816,703,402009-201077,0528,9920,7013,307,393,631989-199077,6830,0021,7114,318,143,94Kvinder1999-200078,9830,6922,0314,588,474,152009-201081,2232,5523,7115,659,044,43

28Den forventede levetid for 0-årige er det mest anvendte tal, men derberegnes også middellevetider for alle øvrige aldre. I tabellen er vist 0-årige, 50-årige, 60-årige, 70-årige, 80-årige og 90-årige. Fx skal de13,30 år for 70-årige mænd i 2009-2010 tolkes som det antal år, som enmand, der har overlevet til sin 70-års fødselsdag, kan forventes at leveyderligere. Det tilsvarende tal for 70-årige kvinder er 15,65 år. Det sva-rer til, at en 70-årig kvinde kan forventes at have 18 pct. længere levetidtilbage end en 70-årig mand.Relativt er forskellen i forventet restlevetid mellem mænd og kvinderstigende med alderen. Ud fra middellevetiderne for 2009-2010 svarerforskellen ved fødslen til, at kvinder lever 5 pct. længere. Blandt perso-ner, der er blevet 50 år, er kvinders forventede restlevetid 12 pct. hø-jere. Forskellen er 15 pct. blandt 60-årige, 18 pct. blandt 70-årige og 22pct. både blandt 80-årige og 90-årigeFigur 2.2.

Mænds procentvise overdødelighed i forhold til kvinders. 2006-2010Pct.350300250200150100500-500 år10 år20 år30 år40 år50 år60 år70 år80 år90 år 100 år

Med undtagelse af helt unge personer, hvor der er meget få dødsfald,har mænd en tydelig overdødelighed for alle enkelte alderstrin. Over-dødeligheden er højest blandt mænd i 20’erne, hvor dødshyppighederneblandt mænd er op til tre gange så høje som blandt kvinder. Både formænd og kvinder er dødeligheden blandt personer i 20’erne naturligvismeget lav, men der er en klar kønsforskel, som skyldes, at flere ungemænd dør i forbindelse med ulykker og selvmord.Mænds overdødelighed falder med alderen. Fx har de 60-årige mænddødshyppigheder, som er 58 pct. højere end 60-årige kvinders, mensmændenes overdødelighed blandt 70-årige, 80-årige og 90-årige erhenholdsvis 52 pct., 46 pct. og 33 pct.

Dødsårsager, rygning og BMIFordelingen af døde på dødsårsager viser, at hjertesygdommes andel erblevet reduceret kraftigt for både mænd og kvinder fra 1989 til 2009. I1989 kunne 33 pct. af mændenes og 28 pct. af kvindernes dødsfaldtilskrives hjertesygdomme. Blandt de døde i 2009 var de tilsvarendeandele 16 pct. for mændene og 15 pct. for kvinderne. Kræftsygdommesandel af alle dødsfald er derimod steget fra 1989 til 2009, fra hhv. 26pct. for mænd og 24 pct. for kvinder i 1989 til hhv. 28 pct. og 26 pct. i2009. Samlet set tyder det på, at opdelingen på dødsårsager er blevetmere sammensat de seneste 20 år. I 2009 findes 26 pct. af mændenes og29 pct. af kvindernes samlede dødsfald i den store restgruppe øvrigedødsårsager. De tilsvarende andele var 14 og 24 pct. i 1989.Figur 2.3.

Døde - fordelt efter dødsårsagMændHjertesygdommeKræftsygdommeKarsygdomme i hjernen198919992009Lungebetændelseog influenzaBronkitis og astmaSukkersygeMentale lidelserMotorkøretøjsulykkerAndre ulykkerSelvmordØvrige dødsårsagerUoplyst dødsårsag35 30 25 20 15 10 5Pct.005 10 15 20 25 30 35Pct.198919992009Kvinder

Da der er en sammenhæng mellem rygning og sygdom kan ændringernei sygdomsmønsteret skyldes, at andelen af rygere i befolkningen harværet faldende gennem mange år. I 1970 var 68 pct. af mændene og 47pct. af kvinderne dagligrygere, mens de tilsvarende andele i 2010 kunvar 22 og 21 pct. Faldet har altså været klart størst for mændene.Andelen af rygere, som ryger mindst 15 cigaretter om dagen, er ikkefaldet i samme omfang som dagligrygere. I 2010 var 12 pct. af mæn-dene og 9 pct. af kvinderne storrygere.

30Figur 2.4.

Rygere i pct. af den voksne del af befolkningenPct.8070605040302010019701980199020002010MændKvinderDagligrygere

8070605040302010

Pct.

Storrygere(mere end 15 cigaretterom dagen)

MændKvinder1980199020002010

01970

BMI er det mest anvendte mål til klassificering af kropsvægt. Det bereg-nes som vægten i kg divideret med kvadratet på højden målt i meter. Enperson, der vejer 100 kg og måler 1,8 meter vil fx have et BMI på 100/(1,8*1,8)=30,9.Figur 2.5.

BMI-resultater for personer, der har været til sessionPct.2520151050200320042005200620072008-2009 2009-2010BMI på 25-29 (overvægt)BMI på 30+ (svær overvægt)

Personer med BMI mellem 25 og 29 betragtes som overvægtige, menspersoner med BMI på 30 eller derover klassificeres som svært overvæg-tige. Fra 2003 og frem er der oplysninger om BMI for mænd, der harværet til session, og oplysningerne er derfor en god indikator for om-fanget af overvægt blandt 18-årige mænd i befolkningen.I 2003 var 26 pct. af de 18-årige mænd overvægtige, og blandt dem varder omkring en fjerdedel, der også kunne betegnes som svært overvæg-tige. I 2009-2010 var andelen af overvægtige 31 pct. Alene i løbet af deseneste otte år er andelen af overvægtige mænd altså steget med om-kring 20 pct.

31Figur 2.6.

BMI-resultater for prægravide kvinderPct.252015105020062007200820092010BMI på 25-29 (overvægt)BMI på 30+ (svær overvægt)

Blandt kvinderne findes der ikke en tilsvarende opgørelse for 18-årige.Den bedste kilde er BMI udregnet for alle fødende kvinder, hvor det velat mærke er vægten før graviditeten, som er anvendt ved udregnin-gerne. I 2010 har 36 pct. af de gravide kvinder et BMI, der klassificererdem som overvægtige, og blandt dem kan lidt over en tredjedel ogsåbetegnes som svært overvægtige. Andelen af overvægtige har væretstigende siden 2006, hvor 33 pct. af de gravide kvinder havde et BMI på25 eller derover. Tidligere oplysninger om gravides BMI er desværreikke tilgængelige.

SygehusbenyttelseBenyttelse af sygehuse kan belyse kvinders og mænds helbredsforhold.Der ses i det følgende alene på indlæggelser på offentlige somatiskesygehuse, mens forskelle i fx ambulante behandlinger og på psykiatriskesygehuse ikke er belyst.Figur 2.7.

Andel af befolkningen, der har været indlagt på et sygehus -fordelt efter alder. Alle diagnoserPct.4540353025201510501-4årMænd, 1999Mænd, 2009Kvinder, 1999Kvinder, 2009

10-14år

20-24år

30-34år

40-44år

50-54år

60-64år

70-74år

80-84år

90-94år

32I aldersgruppen 15-44 år er en større del af kvinderne indlagt end afmændene. Dette gælder i særlig grad aldersgruppen 25-34 år, hvor firegange så mange kvinder som mænd er indlagt. Forklaringen på denstore kønsforskel er indlæggelser i forbindelse med graviditet og fødsel.Kvinder og mænd har nogenlunde lige mange hospitalsindlæggelserfrem til 60-års alderen, dog ligger kvinders andel en anelse højere endmændenes. Mænd i 60-års alderen og opefter har en stigende tendens tilat være hyppigere indlagt end kvinder. Andelen af indlagte mænd ialdersgruppen 90-94 år er næsten 40 pct. i 2009, mens den tilsvarendeandel for kvinder er 34 pct. Desuden er andelen af indlæggelser sti-gende med alderen. Stigningen i andelen af mænd, der er indlagt, sæt-ter for alvor ind fra 50-års alderen, mens den for kvinder først stigerbetydeligt fra 60-års alderen. Efter 95-års alderen sker der et fald i an-delen af kvinder og mænd, der er indlagt, hvilket muligvis kan skyldes,at en større andel af de ældste bor på plejehjem eller i plejebolig.I 2009 er der for de 1-9-årige mindre forskel mellem kønnene end dervar i 1999, hvor drenge var indlagt lidt hyppigere end piger. Mellem1999 og 2009 er der sket en stigning i andelen af indlagte personerældre end 85 år. Stigningen har været lidt større for mænd end for kvin-der.Figur 2.8.

Andel indlagte personer for udvalgte diagnoser. 2009MændSvulsterSygdomme i kredsløbsorganerSygdomme i åndedrætsorganerSygdomme i fordøjelsesorganerSygdomme i urin- og kønsorganerTraumer, forgiftninger og andenvoldelig legemsbeskadigelse16Pct.Anm. Tilnærmet beregning. Der er set bort fra indlagte personer med sygdomme i svangerskab.02468101214Kvinder

Hvis der ses på andelen af indlagte personer med udvalgte diagnoser sesbetragtelige kønsforskelle. Figur 2.8 viser andelen af indlagte personerinden for udvalgte diagnoser. 15,5 pct. af de indlagte mænd er indlagtmed diagnosen ”sygdomme i kredsløbsorganer”, hvilket er betragteligmere end for kvinder, hvor 11,1 pct. er indlagt med samme diagnose.Det omvendte billede gør sig gældende ved ”sygdomme i urin- ogkønsorganer”, hvor 9,2 pct. af kvinderne er indlagt med denne diagnosemod blot 5,8 pct. af mændene.

33Der er såvel køns- og aldersmæssig variation i risikoen er for hospitals-indlæggelser, og der er også social variation. Kontanthjælpsmodtagerehar fx væsentligt højere aldersstandardiserede indlæggelseshyppighe-der end fx lønmodtagere på højeste niveau. Befolkningen mellem 20-64år som helhed har indeks 100 for hhv. kvinder og mænd. En indlæggel-seshyppighed på fx 150 betyder, at der er 50 pct. forøget risiko forindlæggelse i forhold til den samlede gruppe, mens en indlæggelses-hyppighed på fx 75 betyder 25 pct. lavere risiko.Der er også social variation i kvinders og mænds indlæggelseshyppighe-der. For mænd er der større forskel på indlæggelseshyppighederne endblandt kvinder. Mandlige lønmodtagere på højeste niveau har den lave-ste indlæggelseshyppighed på 76, mens mandlige kontanthjælpsmodta-gere har den højeste indlæggelseshyppighed på 259. For kvinder er detuddannelsessøgende der har den laveste indlæggelseshyppighed på 80,og højst ligger kontanthjælpsmodtagere på 222.Figur 2.9.

Indlæggelseshyppigheder - fordelt efter socioøkonomisk status(udvalgte grupper). 2009

MændTopledereLønm. på højeste niveauLønm. på mellemniveauLønm. på grundniveauArbejdsløseUddannelsessøgendeKontanthjælpsmodtagereKvinderTopledereLønm. på højeste niveauLønm. på mellemniveauLønm. på grundniveauArbejdsløseUddannelsessøgendeKontanthjælpsmodtagere25 50 75 100 125 150 175 200 225 250 275Indeks, i alt = 100Anm.: Aldersstandardiserede indlæggelseshyppigheder for 20-64-årige0

Ud over alder og socioøkonomisk status, så er familietype også af betyd-ning for indlæggelseshyppigheden. I nedenstående tabel ses, at perso-ner, der lever alene, har en forhøjet risiko for at blive hospitalsindlagt iforhold til hhv. mænd og kvinder mellem 20-64 år. Denne forhøjede ri-siko er særligt udbredt for enlige mænd, hvor indlæggelseshyppighedener 24 pct. højere end for den mandlige 20-64-årige befolkning som hel-hed, mens den for enlige kvinder er 17 pct. større end for kvindelige 20-64-årige befolkning som helhed. Både mænd og kvinder, der er gift ellersamlevende har en lavere indlæggelseshyppighed set i forhold til densamlede gruppe af hhv. mænd og kvinder. Mønsteret har ikke ændretsig væsentligt mellem 1999 og 2009.

34Tabel 2.2.

Indlæggelseshyppigheder - fordelt efter familietypeMænd19992009Indeks, i alt = 100I alt. . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Enlige. . . . . . . . . . . . . . . . . . .Ægtepar. . . . . . . . . . . . . . . . .Samlevende par. . . . . . . . . . .Samboende par. . . . . . . . . . .

Kvinder19992009

100119909298

100124889095

1001119495106

1001179192103

Anm.: Aldersstandardiserede indlæggelseshyppigheder for 20-64-årige.

LægebesøgTil at belyse helbredstilstanden for kvinder og mænd er det relevantudover sygehusbenyttelse at se på lægebesøg. Figur 2.10 viser antalletaf kontakter (inkl. telefon og e-mailkonsultationer) pr. modtager tilsåvel almen læge som speciallæge og tandlæge/tandplejer.Figur 2.10.

Kontakter til læge mv. pr. modtager. 2010Kontakter pr. modtager109876543210Almen lægeSpeciallægeTandlæge mv.MændKvinder

Kvinder har i gennemsnit 9,5 kontakter til almen læge, hvilket er 33 pct.højere end mænd, som i gennemsnit har 7,2. At kvinder har flere kon-takter end mænd skyldes fx graviditet og fødsel. Kønsforskellen er ikkeså udbredt blandt de personer, som har kontakt med speciallæge og derer ingen kønsforskel hvad angår tandlæge.

Selvvurderet helbredUd over statistikker om sygehusbenyttelse og lægebesøg kan det ogsåvære relevant at se på kvinder og mænds egne vurderinger af dereshelbred. I den EU harmoniserede spørgeskemaundersøgelse SILC (Stati-stics on Income and Living Conditions), spørges der bl.a. om hvordanhelbredet er i almindelighed, og hvorvidt man har langvarig sygdom. Denæste tre figurer viser resultater fra SILC-undersøgelsen i 2010.70 pct. af alle mænd og 67 pct. af alle kvinder vurderer, at de har detvirkelig godt eller godt. Vurderingen af godt helbred falder støt medalderen, jo ældre man er, jo mere dårlig føler man sig. I den yngste al-dersgruppe vist i figur 2.11, er det kun cirka 5 pct. som vurderer dereshelbred som dårligt eller meget dårligt, mens det i den ældste gruppe eromkring 15 pct. Mænd vurderer oftere at have det godt end kvinder,men forskellen mellem kønnene varierer med alderen. Fx i aldersgrup-pen 36-55 har lige mange mænd og kvinder det virkelig godt eller godt,nemlig 71 pct. For den ældste aldersgruppe fra 76 år vurderer 54 pct.mænd, at de har det godt eller virkelig godt, mens kun 43 pct. af kvin-derne vurderer dette.Figur 2.11.

Helbred i almindelighed, selvvurderet. 2010Virkelig godtMænd, i altKvinder, i altMænd, 16-35 årKvinder, 16-35 årMænd, 36-55 årKvinder, 36-55 årMænd, 56-75 årKvinder, 56-75 årMænd, 76 år +Kvinder, 76 år +020406080100Pct.GodtNogenlundeDårligtMeget dårligt

I figur 2.12 fremgår det, at flere kvinder end mænd svarer ”ja” til at haveen sygdom eller helbredsproblemer, der har varet eller forventes at varemindst seks måneder. I alt svarer 33 pct. af kvinderne og 25 pct. afmændene ”ja” til dette. Forskellen mellem mænd og kvinder på 8 pro-centpoint er på lignende niveau for de 36-55-årige og lidt højere forpersoner ældre end 76 år. Der er mindre forskel mellem mænd og kvin-der i den yngste aldersgruppe 16-35 år og for de 56-75-årige.

36Figur 2.12.

Langvarig sygdom eller helbredsproblem, selvvurderet. 2010NejMænd, i altKvinder, i altMænd, 16-35 årKvinder, 16-35 årMænd, 36-55 årKvinder, 36-55 årMænd, 56-75 årKvinder, 56-75 årMænd, 76 år +Kvinder, 76 år +020406080100Pct.Ja

Hvis der ikke skeles til alder har lidt mindre end 10 pct. af både mændog kvinder været alvorligt hæmmet i udførelsen af almindelige aktivite-ter de seneste seks måneder. Andelen er højst med 12 pct. både forkvinder i 56-75-års alderen og for mænd over 76 år. Flere mænd endkvinder føler sig slet ikke hæmmet, om end andelen der slet ikke følersig hæmmet falder med alderen. For mænd og kvinder over 76 år følerhhv. 67 og 62 pct. sig slet ikke hæmmet i udførelsen af almindeligeaktiviteter.Figur 2.13.

Hæmmet i udførelsen af almindelige aktiviteter de seneste seks månederpå grund af helbredsproblemer eller sygdom, selvvurderet. 2010Slet ikke hæmmetMænd, i altKvinder, i altMænd, 16-35 årKvinder, 16-35 årMænd, 36-55 årKvinder, 36-55 årMænd, 56-75 årKvinder, 56-75 årMænd, 76 år +Kvinder, 76 år +020406080100Pct.Noget hæmmetAlvorligt hæmmet

Hjemmehjælp65 pct. af modtagerne af hjemmehjælp er kvinder. Behovet for hjemme-hjælp stiger med alderen og der er i alle aldre over 70 år en overvægt afkvinder, en overvægt der bliver tydeligere jo ældre borgerne er, er detnaturligt, at der er flest kvinder som modtager hjælp. Imidlertid modta-ger mændene i gennemsnit flere timers hjælp end kvinderne. Hverkvinde får 3,5 timers hjemmehjælp, mens hver mand i gennemsnit mod-tager hjælp i 4,1 timer om ugen. Det er især inden for personlig pleje, atmænd får flere timer end kvinder. Fordelt på alder er mænds forbrug aftimer højere end kvinders, undtaget for ældre på 90 år og derover.Figur 2.14.

Andel, der modtager hjemmehjælp. 2010Pct.7060504030201000-64år65-66år67-69år70-74år75-79år80-84år85-89år90 år ogdero.MændKvinder

En anden forklaring på, at andelen af kvinder er højere, er, at der i hveraldersgruppe er indeholdt forholdsvis flere ældre kvinder end mænd,idet mænd dør tidligere end kvinder. Jo ældre borgeren er, jo mereplejekrævende er vedkommende. Hvis man kigger på aldersgruppen 70-74 år, er andelen af 74-årige kvinder større i forhold til andelen af 74-årige mænd.

BotilbudBotilbud er døgninstitutioner til voksne med nedsat fysisk eller psykiskfunktionsevne eller særlige sociale problemer, og de kan enten være tillængerevarende eller midlertidige ophold. I april 2010 var der 1.020botilbud (dvs. institutioner). Såvel på længerevarende som midlertidigebotilbud er der, som det fremgår af figur 2.15, forholdsvis flest mændblandt de indskrevne.I alt var 5.779 mænd og 4.086 kvinder bosat i længerevarende botilbudi april 2010. I midlertidige botilbud boede 3.778 mænd og 2.331 kvin-der.

38Figur 2.15.

Botilbud til voksne. 2010Antal7.0006.0005.0004.0003.0002.0001.0000Længerevarende botilbud (§108)Midlertidigt botilbud (§107)MændKvinder

Der boede 1.084 mænd og 1.109 kvinder i plejeboliger indrettet til han-dicappede, mens 341 mænd og 282 kvinder boede i almene ældreboli-ger indrettet til handicappede. I plejeboligerne var kønsfordelingen lige,mens der i de almene ældreboliger var relativt flest mænd blandt bebo-erne.

3. UddannelseUddannelsesniveauBefolkningens uddannelsesniveau har været stigende de seneste mangeår. En stadig mindre andel af de 15-69-årige har en grundskoleuddan-nelse som højst fuldført uddannelse. Samtidig har en voksende andel envideregående uddannelse.Uddannelsesniveauet for mænd og kvinder er dog forskelligt. 30 pct. afmændene og 29 pct. af kvinderne har i 2011 grundskole som højestefuldførte uddannelse. En grundskole- og en erhvervsfaglig uddannelseer de mest almindelige uddannelser blandt kvinderne med 29 pct. Enerhvervsfaglig uddannelse er den mest almindelige uddannelse blandtmændene. Andelen med denne uddannelse er i 2011 35 pct.I 2011 har 19 pct. af kvinderne og kun 10 pct. af mændene en mellem-lang videregående uddannelse. Til gengæld har 7,6 pct. af mændene enlang videregående uddannelse mod 6,4 pct. af kvinderne.Figur 3.1.

15-69-årige - fordelt efter højeste fuldførte uddannelsePct.1009080706050403020100Mænd1009080706050403020100Pct.Kvinder

1991 1996 2001 2006 20111991 1996 2001 2006 201190GrundskoleAlmengymnasialErhvervsgymnasialErhvervsfaglig80Kort vid.g.Mellemlang vid.g.Lang vid.g.Uoplyst70Anm. Mellemlang videregående er inklusive bachelor og lang videregående er inklusive Ph.d.

Samlet set ændrer befolkningens uddannelsesniveau sig kun langsomt,idet der er en stor gruppe af befolkningen, som har forladt uddannelses-systemet, og hvis højeste fuldførte uddannelse ikke ændrer sig mere.Ved alene at se på udviklingen i de 35-åriges højeste fuldførte uddan-nelse fås et tydeligere billede af de ændringer, som sker i de unges ud-dannelsesvalg og de forskydninger som sker mellem kønnene.

40Figur 3.2.

35-årige - fordelt efter højeste fuldførte uddannelse. 2011MændGrundskoleAlmengymnasialErhvervsgymnasialErhvervsfagligKort videregåendeMellemlang videregåendeLang videregåendeUoplyst010203040Pct.Kvinder

Anm. Mellemlang videregående er inklusiv bachelor og lang videregående er inklusiv Ph.d.

Blandt de 35-årige har blot 14 pct. af kvinderne og 18 pct. af mændene i2011 grundskolen som højeste fuldførte uddannelse. For begge køn eren erhvervsuddannelse den mest almindelige uddannelse med 38 pct. afmændene og 31 pct. af kvinderne. Blandt de videregående uddannelserhar 25 pct. af kvinderne og 13 pct. af mændene en mellemlang videre-gående. Samtidig har flere 35-årige kvinder end mænd en lang videre-gående uddannelse. Andelen er her 13,5 pct. kvinder og 12,9 pct.mænd.

Fortsat uddannelse efter grundskolenDer er forskel på, hvor stor en andel af henholdsvis piger og drenge somhverken er i gang med eller har afsluttet en ungdomsuddannelse fem årefter de har forladt grundskolen. Figur 3.3 giver et billede af, hvordandet ser ud for fem forskellige årgange.Figur 3.3.

Andel, der ikke er i gang med en uddannelse og ikke har enungdomsuddannelse fem år efter afgang fra grundskolenPct.302520151050DrengePiger1996/971998/992000/012002/032004/05

41For pigerne har andelen ligget på mellem 18 og 20 pct. mens andelen afdrenge ligger noget højere på mellem 21 pct. og 24 pct. Af årgangensom gik ud af grundskolen i 2005 er 22 pct. af drengene og 18 pct. afpigerne hverken i gang med eller har afsluttet en ungdomsuddannelsefem år efter, at de har forladt grundskolen.

Fortsat uddannelse efter gymnasietDer er også forskel mellem de to køn på, hvor stor en andel af piger ogdrenge som ikke gennemfører en erhvervskompetencegivende uddan-nelse efter de har forladt gymnasiet. Figur 3.4 giver et billede af, hvor-dan det ser ud ti år efter, at tre forskellige årgange har forladt en gym-nasial uddannelse.Figur 3.4.

Andel, hverken er i gang med en uddannelse eller har enerhvervskompetencegivende uddannelse ti år efter afgang fra gymnasietPct.181614121086420DrengePigerAlmengymnasial udd.DrengePigerErhvervsgymnasial udd.1995/961997/981999/00

Af dem som fuldførte en almengymnasial uddannelse i 2000 var der 14pct. af drengene og 9 pct. af pigerne som ti år efter ikke var gang med ogheller ikke havde ikke gennemført en erhvervskompetencegivende ud-dannelse. Andelen har været faldende for både drenge og piger. For deerhvervsgymnasiale uddannelser var de tilsvarende tal 17 pct. og 10pct. og her har andelen for drengenes vedkommende været svagt sti-gende.

GrundskolenI 2008 blev undervisningspligten udvidet fra ni til ti år, så børnehave-klassen herefter medregnes som en del af undervisningspligten i grund-skolen. I 2010 var der i alt 714.000 elever i grundskolen fra børnehavetil og med 10. klasse.Nedenstående tabel viser eleverne i 2010 fordelt på offentlige og privategrundskoler samt efterskoler og fordelingen er stort set ens for de tokøn.Tabel 3.1.

Elever i børnehaveklasse til og med 10. klasse - fordelt efterinstitutionstype og køn. 2010DrengeantalPigerDrengepct.Piger

I alt. . . . . . . . . . . . . . .Offentlige grundskoler.Private grundskoler. . .Efterskoler. . . . . . . . . .

365 416302 90048 82013 696

348 228284 54349 54414 141

100,082,913,43,7

100,081,714,24,1

Siden 2007 har der ved folkeskolens afgangsprøve været bundne prøveri fire fag - dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi. Ser man på de nikarakterer som blev afgivet i forbindelse med disse prøver ved folkesko-lens afgangsprøve i sommeren 2010 er der her en tydelig forskel mellemdrenge og piger. Pigerne havde i gennemsnit højere karakterer i prø-verne i dansk, engelsk og fysik/kemi. Særligt lå pigerne højt i forhold tildrengene i mundtlig og skriftlig dansk. Drengene havde til gengæld igennemsnit de højeste karakterer i de to prøver i matematik. Mønstrethar været det samme i alle fire år.Figur 3.5.

Karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve 9. klasse,bundne prøvefag. 2010DrengeDansk læsningDansk mundtligDansk ordenDansk retskrivningDansk skriftligEngelsk mundtligFysik/Kemi mundtligMatematiske færdighederMatematisk problemløsning012345678Gennemsnitskarakter, 7-trins skalaPiger

Anm. Figuren medtager kun normalklasser, dvs. specialklasser, kommunale ungdomsskoler mv.er ikke medtaget.

Gymnasiale uddannelserForskellene i kønnenes uddannelsesmønstre viser sig på de gymnasialeuddannelser. Samlet set udgør pigerne 54 pct. af eleverne på de gymna-siale uddannelser i 2010. I 2000 var andelen 56 pct.Tabel 3.2.

Elever ved de gymnasiale uddannelser2000DrengePiger2010DrengePiger

I alt. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Almengymnasial uddannelse. .Gymnasiet. . . . . . . . . . . . . . . . . . .Hf. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Studenterkurser. . . . . . . . . . . . . . .Erhvervsgymnasial uddannelseHhx. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Htx. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

42 47224 34720 3113 70232318 12511 4426 030

54 71240 15332 3047 30951014 55913 2031 215

59 28136 07030 2205 51933123 21113 5219 690

69 02554 87347 1537 31740314 15211 1942 958

Pigerne er i overtal på det almene gymnasium, studenterkurser og Hf,hvor de udgjorde henholdsvis 61 pct., 57 pct. og 55 pct. af eleverne i2010. På de erhvervsgymnasiale uddannelser Hhx og Htx udgør pigernederimod kun henholdsvis 45 pct. og 23 pct. På Hhx har andelen af pigerværet faldende. I 2000 udgjorde pigerne 54 pct. af de studerende påhhx. På Htx. har andelen af piger omvendt været stigende fra 17 pct. i2000.Ser man på eksamensresultaterne fra de gymnasiale uddannelser, er derogså her forskel mellem drenge og piger.Tabel 3.3.

Eksamensresultat ved de gymnasiale uddannelserAfgangsår2008DrengePiger2009DrengePiger2010DrengePiger

karaktergennemsnit, 7-trinsskalaGymnasiet uden linieopdeling2-årig hf. . . . . . . . . . . . . . . .Htx, 3. år. . . . . . . . . . . . . . .Hhx, 3. år. . . . . . . . . . . . . . .6,76,26,45,87,06,07,26,26,66,26,55,87,06,17,26,26,76,16,45,97,06,17,26,3

Anm.: Samlet eksamensresultat for stx og studenterkursus, og samlet resultat for 2-årig hf oghf'ere, der kombinerer uddannelsen af enkeltfag.

Pigerne har i gennemsnit de højeste eksamensresultater på tre af de firegymnasiale uddannelser, det almene gymnasium, Htx og Hhx. Kun påHf lå drengene højst i 2008 og 2009 mens de to køn i 2010 havde detsamme gennemsnitlige eksamensresultat.

Erhvervsfaglige uddannelserSammenligner man andelen af kvinder og mænd ved de erhvervsfagligeuddannelser i 2000 og 2010 kan man se, at der ikke er sket de storeændringer på det overordnede niveau. Mændene udgjorde 55 pct. af destuderende i 2000 og denne andel var uforandret i 2010.Tabel 3.4.

Studerende ved de erhvervsfaglige uddannelser. 2010AntalMænd. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Kvinder. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .45 95937 868Pct.54,845,2

De seneste ti år er der sket store fald i kvindeandelen inden for de pæ-dagogiske fag, som dog fortsat er meget kvindedominerede, de grafiskefag, jordbrug og fiskeri samt levnedsmiddel og husholdning.Figur 3.6.

De studerendes valg af retning på de erhvervsfaglige hovedforløbMændPædagogiskHandel og kontorBygge og anlægJern og metalGrafiskTeknik og industri i øvrigtServiceLevnedsmiddel og husholdningJordbrug og fiskeriTransport mv.Sundhed100Pct.80604020020406080100Pct.20002010Kvinder

Der er fortsat stor forskel mellem andelen af kvinder og mænd inden forde forskellige uddannelsesområder. Mændene udgør langt hovedpartenaf de studerende på bygge og anlæg med 93 pct., jern og metal med 95pct. og transportuddannelserne, hvor de udgør 89 pct. Kvinderne er iovertal inden for de pædagogiske fag, hvor de udgør 74 pct., servicemed 81 pct. og sundhed med 91 pct.

Korte og mellemlange videregående uddannelserI 2010 var der 21.088 studerende ved de korte videregående uddannel-ser og 70.381 studerende på de mellemlange videregående uddannel-ser. På de korte videregående uddannelser udgør mændene 53 pct. afde studerende mens der på de mellemlande videregående uddannelserer flest kvinder, 65 pct.Man genfinder mønstret fra de erhvervsfaglige uddannelser i de korteog mellemlange videregående uddannelser. Sundhedsuddannelsernedomineres også her af kvinder og det samme gør sig gældende for depædagogiske uddannelser. Ved uddannelserne inden for transport ogpoliti og forsvar ligger andelen af mænd mellem 74 pct. og 96 pct.Tabel 3.5.

Studerende ved de videregående uddannelser. 2010MændantalKort videregående uddannelse. . . . . . . . .Mellemlang videregående uddannelse. . .Bachelor. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Lang videregående uddannelse. . . . . . . . .Forskeruddannelse. . . . . . . . . . . . . . . . . . .11 26524 62430 20925 1514 6079 82345 75735 53232 5384 363KvinderMændpct.53,435,046,043,651,446,665,054,056,448,6Kvinder

Lange videregående uddannelserI 2010 var der 57.689 studerende ved de lange videregående uddan-nelser, heraf var 56 pct. kvinder. De kvindelige studerende har været iovertal siden 2000.Også ved de lange videregående uddannelser er der forskel på kønnenesuddannelsesvalg.Den største kvindeandel på 80 pct. findes inden for levnedsmiddel ogernæring. Tilsvarende har uddannelser inden for fx pædagogik og sund-hed store andele af kvinder.Mændene er derimod i overtal inden for forsvaret, hvor andelen var på90 pct. i 2010, og på de tekniske og på de naturvidenskabelige uddan-nelser med henholdsvis 69 pct. og 58 pct.På visse studier er der over en årrække sket et skift i, hvilket køn derdominerer uddannelsen. Det gælder fx inden for arkitektstudiet, hvorder siden 1999 har været en overvægt af kvinder. På medicin- og jura-studiet har der været en overvægt af kvinder siden 1987. Tidligere vardisse studier domineret af mænd.

46Figur 3.7.

Studerendes valg af retning på de videregående uddannelser. 2010MændPædagogiskKort vid.g.Melleml. vid.g.BachelorLang vid.g.Formidling og erhvervssprogHumanistiskKunstneriskNaturvidenskabeligSamfundsfagligTekniskLevnedsmiddel mv.Jordbrug mv.Transport mv.SundhedPoliti og forsvar100Pct.80604020020406080100Pct.Kvinder

Ph.d.-studietI dag er der næsten en lige fordeling af kvindelige og mandlige Ph.d.-studerende med 51 pct. mænd og 49 pct. kvinder. I 1990 var 72 pct. afde Ph.d.-studerende mænd.Figur 3.8.

Ph.d.-studerende - fordelt efter hovedområde. 2010Antal1.5001.2501.0007505002500Humanistiskog teologiskKunst-neriskNatur-viden-skabeligSamfunds-viden-skabeligTekniskJordbrugs-viden-skabeligSundhedMændKvinder

Antallet af kvindelige Ph.d.-studerende er særlig højt inden for detsundhedsfaglige område hvor de udgør 61 pct. af de studerende. Tek-

47nisk videnskab er omvendt det område som har flest mandlige stude-rende og også den største andel af mandlige studerende på 69 pct.

KurserOmkring 1,5 mio. kursister deltog i offentlig reguleret voksen- ellerefteruddannelse i løbet af skoleåret 2009/2010. Kurserne er af megetvarieret omfang. For at få et sammenligneligt billede af kursusdelta-gelsen er nedenstående figur baseret på antal årselever, som er et be-regnet mål for kursusdeltagelsens omfang, hvor den enkelte kursusakti-vitet indgår med sin andel af et helt undervisningsår.Figur 3.9.

Voksen- og efteruddannelse. Skoleåret 2009/2010MændI altKvinder

Almen uddannelse

Erhvervsrettet uddannelse100Pct.80604020020406080100Pct.

Generelt er kvindernes kursusdeltagelse højere end mændenes. Detteskyldes, at kvinderne i højere grad end mændene deltager i de almenekurser som bl.a. omfatter kurser på VUC (FVU, AVU, Hf-enkeltfag) ogkurser på folkehøjskoler. På de erhvervsrettede kurser er der en lilleovervægt af mænd. De erhvervsrettede kurser omfatter bl.a. AMU-kur-ser, hvor 65 pct. af deltagerne er mænd men også kurser på niveau medvideregående uddannelser og her er flest kvinder.

4. ArbejdsmarkedetErhvervsfrekvensMænds og kvinders erhvervsfrekvens har nærmet sig hinanden indenfor de sidste ti år. Erhvervsfrekvensen udtrykker arbejdsstyrken i for-hold til befolkningen i de erhvervsaktive aldersgrupper (16-64 år). Ar-bejdsstyrken består af beskæftigede og ledige.Figur 4.1.

ErhvervsfrekvensPct.83Mænd817977Kvinder7573712000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010Anm. For årene 2000-2006 er populationen 16-66 årige, mens den er 16-64-årige for årene2007-2010.

I 2000 havde mændene en erhvervsfrekvens på 81,4 pct., mens kvin-dernes var 73,6 pct. Det giver en forskel på 7,8 procentpoint. I 2010 erforskellen reduceret til 4,1 procentpoint. Mændenes erhvervsfrekvens erpå 76,5 pct., mens kvindernes er på 72,4 pct. i 2010.

ArbejdstidBlandt de 16-64-årige lønmodtagere arbejder 33 pct. af kvinderne og 18pct. af mændene på deltid. Deltidsarbejde er mere udbredt blandtkvinderne i alle aldersgrupper. Det fremgår af figuren, at forskellenmellem mænd og kvinder er større fra 30-års alderen. Herefter bliverdeltidsfrekvensen for kvinder ved med at ligge på et nogenlunde kon-stant højere niveau i forhold til mændene frem til 50-års alderen. Efter50-års-alderen øges forskellen mellem kvinder og mænd atter en smule.

50Figur 4.2.

Deltidsfrekvens for lønmodtagere. 2010Pct.100908070605040Kvinder30Mænd20100U. 16 16-19 20-24 25-29 30-34 35-39 40-44 45-49 50-54 55-59 60-64 65-66 67 årårårårårårårårårårårårår+

Udviklingen i den normale ugentlige arbejdstid har været parallel mel-lem mænd og kvinder de seneste ti år. Mænd ligger konstant ca. sekstimer over kvinderne, hvilket afspejler den væsentligt højere andelkvinder, der arbejder på deltid. Generelt er arbejdstiden faldet med ca.en time ugentligt i perioden.Figur 4.3.

Normal ugentlig arbejdstidPct.40393837363534333231302000 2001

Mænd

Kvinder

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

BeskæftigelsesfrekvensBeskæftigelsesfrekvensen for såvel kvinder som mænd med børn er fordet meste højere end for kvinder henholdsvis mænd uden børn. Undta-gelsen fra dette mønster er kvinder i alderen 30-34 år med børn, somhar lavere beskæftigelsesfrekvens end kvinder uden børn. Især formændenes vedkommende, er der store forskelle i beskæftigelsesfre-kvensen for mænd med og uden børn, hvor mænd med børn har klarthøjere beskæftigelsesfrekvenser. Beskæftigelsesfrekvensen angiverandelen af personer, som har arbejde.

51Figur 4.4.

Beskæftigelsesfrekvenser for 30-49-årige personer uden børnPct.949086827874706630-34 år35-39 år40-44 år45-49 årMænd, 2000Mænd, 2010Kvinder, 2000Kvinder, 2010

Beskæftigelsesfrekvenserne for mænd og kvinder uden børn ligger pånogenlunde samme niveau. Kvinderne har endda lidt højere beskæfti-gelsesfrekvenser end mændene. For gruppen med børn ligger mænde-nes beskæftigelsesfrekvens noget højere end kvindernes.Figur 4.5.

Beskæftigelsesfrekvenser for 30-49-årige personer med børnPct.949086827874706630-34 år35-39 år40-44 år45-49 årMænd, 2000Mænd, 2010Kvinder, 2000Kvinder, 2010

Der har været et fald i beskæftigelsen for alle grupper fra 2000 til 2010.Faldet har været mest udpræget for både mænd og kvinde uden børn,hvor det største fald har været for 30-34-årige mænd uden børn. Detmindste fald har været for 40-49-årige kvinder med børn.I europæisk sammenhæng har Danmark den femtehøjeste beskæftigel-sesfrekvens blandt EU-landene. Island og Norge, der ikke er medlem afEU, har også en højere beskæftigelsesfrekvens end Danmark. De balti-ske lande har den mest lige fordeling af beskæftigelsen mellem mændog kvinder. I Litauen er der endda flere kvinder end mænd i beskæfti-gelse. Lige efter Baltikum kommer de nordiske lande med Finland ispidsen. Størst forskel i beskæftigelsesfrekvenserne er i de tre middel-havslande Malta, Grækenland og Italien.

52Figur 4.6.

Beskæftigelsesfrekvenser i udvalgte europæiske lande. 2010Pct.100806040200MændKvinder

Kønsopdeling af arbejdsmarkedetArbejdsmarkedet kan være kønsopdelt i enten horisontal eller vertikalretning. Når arbejdsmarkedet er kønsopdelt i horisontal retning betyderdet, at kvinder og mænd typisk arbejder i forskellige sektorer eller bran-cher. Et vertikalt kønsopdelt arbejdsmarked betyder derimod, at mændog kvinder har forskellige arbejdsfunktioner.Arbejdsmarkedet er kendetegnet ved en vis kønsopdeling i horisontalretning, dvs. set i forhold til i hvilke sektorer og brancher mænd ogkvinder arbejder. Kvinderne er i overtal i den regionale og kommunalesektor, hvor de udgør over 75 pct. af de beskæftigede. I staten udgørkvinderne omkring halvdelen af de beskæftigede. Mændene er derimodi overtal i de offentlige selskaber og i den private sektor, hvor de udgørover 60 pct. af de beskæftigede.Kønsopdelingen på arbejdsmarkedet skal bl.a. ses i lyset af de uddan-nelsesvalg, som unge kvinder og mænd foretager. Kvinderne uddannersig fx oftere inden for sundheds- og omsorgsfagene. Efterspørgslen efterdisse kompetencer findes fortrinsvist i den offentlige sektor. Der eksiste-rer dog en række andre mulige årsager til det sektormæssigt kønsop-delte arbejdsmarked, fx hvor fleksible arbejdstidsforholdene er.

MaltaGrækenlandItalienTjekkietLuxembourgRumænienCypernSlovakietPolenSpanienEU-gennemsnitBelgienHollandØstrigStorbritannienTysklandUngarnPortugalFrankrigIrlandSlovenienBulgarienSverigeDanmarkNorgeIslandFinlandEstlandLetlandLitauen

53Figur 4.7.

Beskæftigede lønmodtagere - fordelt efter sektor. 2010MændPrivatOffentligKvinder

StatenRegionerKommunerOffentlige selskaber mv.100Pct.80604020020406080100Pct.

Anm. Sociale kasser og fonde indgår i totalen for offentlige ansatte, men vises ikke særskilt.

Kvindernes dominans i den regionale og kommunale sektor skal ses isammenhæng med, at sundheds- og omsorgserhvervene fylder meget idisse sektorer. I de offentlige selskaber hvor andelen af mænd er relativthøj fylder transport, postvæsen og energiforsyning derimod meget.Figur 4.8.

Beskæftigede lønmodtagere i de seks største brancher i staten. 2010MændForsvar, politi og retsvæsen mv.Videregående uddannelsesinstitutionerGymnasier og erhvervsfaglige skolerOrganisationer og foreningerOffentlig administrationGrundskoler100Pct.80604020020406080100Pct.Kvinder

Kønsfordelingen i staten ser på overfladen ensartet ud. Betragtes debeskæftigedes fordeling på brancher, viser det sig dog, at mænd ogkvinder arbejder i forskellige brancher i staten. Forsvar, politi og rets-væsen er således domineret af mænd, mens grundskolerne er domineretaf kvinder.

54Figur 4.9.

Beskæftigede lønmodtagere i den private sektor. 2010MændBygge og anlægLandbrug, skovbrug og fiskeriIndustri, råstofudv. og forsyningsvirk.Information og kommunikationEjendomshandel og udlejningHandel, transport mv.ErhvervsserviceFinansiering og forsikringKultur, fritid og anden serviceOff. adm., undervisning og sundhed100Pct.80604020020406080100Pct.Kvinder

I den private sektor er nogle erhverv også stærkt domineret af mænd.Mænd er især i overtal i bygge- og anlægsbranchen, men også inden forlandbrug, skovbrug og fiskeri og flere andre brancher. Finansiering ogforsikring og erhvervsservice har en nogenlunde lige kønsfordeling.Såfremt brancherne underopdeles yderligere, viser der sig ofte yderli-gere kønsopdelinger af brancherne. I branchen ”handel, transport mv.”er 58 pct. mænd. Dette dækker dog over, at kønsfordelingen inden forhandel er nogenlunde ens, mens mændene udgør 80 pct. af de beskæf-tigede inden for transport.Figur 4.10.

Beskæftigede - fordelt efter socioøkonomisk status. 2010MændSelvstændigeMedarbejdende ægtefællerTopledereLønmodtagere på højeste niveauLønmodtagere på mellemniveauLønmodtagere på grundniveauAndre lønmodtagereLønmodtagere u. nærm. ang.100Pct.80604020020406080100Pct.Kvinder

Arbejdsmarkedet er også kønsopdelt i vertikal retning. Mænd etablerersig oftere som selvstændige erhvervsdrivende end kvinder. Kvinderbliver derimod oftere medarbejdende ægtefælle til en selvstændig er-hvervsdrivende mand.

55Blandt lønmodtagerne er der et flertal af mænd på det øverste og neder-ste færdighedsniveau. Mændene udgør over 70 pct. af toplederne og 57pct. af gruppen andre lønmodtagere. Andre lønmodtagere omfatterlønmodtagere som typisk beskæftiger sig med ukomplicerede manuellearbejdsopgaver.Blandt lønmodtagerne på højeste niveau og grundniveau er der nogen-lunde lige mange mænd og kvinder. Arbejdet som lønmodtagere påhøjeste niveau kræver oftest en længerevarende videregående uddan-nelse, mens arbejdet som lønmodtager på grundniveau typisk kræver enerhvervskompetencegivende uddannelse.Kvinderne er i overtal blandt lønmodtagerne på mellemniveau. Arbejdetsom lønmodtager på mellemniveau kræver ofte en kort- eller mellem-lang videregående uddannelse.Lønmodtagere uden nærmere angivelse består af lønmodtagere meduoplyst færdighedsniveau.

ArbejdsløshedNår man ser på kønsforskelle på arbejdsmarkedet er det svært at kommeudenom arbejdsløshedstallene. I dette afsnit gennemgås udviklingen forde tre forskellige ledighedsbegreber, der løbende offentliggøres fra Dan-marks Statistik.Den månedlige registrerede ledighed kan opgøres på to forskellige må-der. Dels er der nettoledigheden, som er det ”gamle” ledighedsbegrebder uden større databrud kan føres tilbage til 1979, og dels er der det”nye” bruttoledighedsbegreb fra og med 2007. Definitionen på brutto-ledige er de nettoledige inklusive de aktiverede personer, der skønnes atvære jobklare (matchkategori 1).Figur 4.11.

NettoledighedPct.141210864201979198419891994199920042009MændKvinder

56Hvis man betragter udviklingen i den registrerede nettoledighed overde sidste ca. 30 år, har kvindernes ledighed generelt set været højereend mændenes. Eneste undtagelser fra dette mønster er 1981, hvormændenes ledighed lå 0,1 procentpoint højere en kvindernes og så deseneste to år. Fra og med finanskrisen i andet halvår af 2008 er mænde-nes ledighed steget betydeligt stærkere end kvindernes, hvilket harmedført, at mændenes nettoledighed i 2010 lå på 4,8 pct. af arbejds-styrken, eller 1,3 procentpoint højere end kvindernes nettoledighed på3,5 pct. Denne udvikling skyldes formentlig at mænd i højere grad endkvinder er ansat i konjunkturfølsomme erhverv, som fx byggeriet, der erblevet særligt hårdt ramt af den seneste jobkrise fra og med andethalvår af 2008.Figur 4.12.

Bruttoledighed. 2010Pct.121086Kvinder42016-24år25-29år30-34år35-39år40-44år45-49år50-54år55-59år60 år ogderoverMænd

Mændenes ledighed overstiger ligeledes kvindernes i 2010 opgjort efterden registrerede bruttoledighed. Mændenes bruttoledighedsprocentligger således på 6,8 mod kvindernes 5,2 pct. svarende til en merledig-hed for mændene på 1,6 procentpoint. Fordeles ledighedsprocenterneefter alder, finder man, at mændene har den højeste ledighedsprocent ialle aldre. I 2010 har de 25-29-årige den højeste ledighedsprocent hosbegge køn. Størst forskel mellem kønnene er der for de 55-59-årige,hvor forskellen er på 2,9 procentpoint. Dette kan hænge sammen med,at der findes relativt mange 55-59-årige mænd der er ufaglærte, fag-lærte og/eller privatansatte, og at disse grupper i særlig grad er blevetramt af den seneste jobkrise.Udover den registrerede ledighedsstatistik offentliggør Danmarks Stati-stik også arbejdsløshedstal fra den spørgeskemabaserede arbejdskraft-undersøgelse, den såkaldte AKU-ledighed. Her medtælles alle ledigeuafhængig af hvilken forsørgelsesydelse de eventuelt modtager.Figur 4.13 over AKU-ledigheden viser det samme overordnede mønstersom figur 4.11 over den registrerede ledighed. Mændene var mindreledige end kvinderne frem til 2008, hvilket ændrede sig i forbindelsemed krisen, som utvetydigt ramte mændene hårdest. I de seneste to år

57har mændene således haft en ledighed, der lå omkring 2 procentpointover kvindernes.Figur 4.13.

AKU-ledighedPct.987654321020002001200220032004200520062007200820092010KvinderMænd

Den overordnede ledighedsudvikling genfindes både for personer overog under 30 år. Figur 4.14 illustrerer ydermere, at niveauet for AKU-le-digheden er væsentligt højere for personer under 30 år. Således liggerledighedsprocenterne for henholdsvis AKU- og bruttoledighed stort setens for mænd og kvinder over 30 år.Figur 4.14.

Ledighed for personer under og over 30 årPct.161412108642020002001200220032004200520062007200820092010Mænd under 30 årMænd på 30 år og dero.Kvinder under 30 årKvinder på 30 år og dero.

Langtidsledigheden, defineret som andelen af personer i arbejdsstyr-ken, der er ledige og har søgt arbejde i mindst et år ifølge arbejdskraft-undersøgelsen, har udviklet sig meget parallelt med det overordnedeledighedsniveau. Og helt tilsvarende ligger kvinderne højest frem til2008, hvorefter mændene overhaler. Stigningen har dog været nogetstejlere, hvilket afspejler, at andelen af ledige, der er langtidsledige ervokset kraftigt i den seneste krise.

58Figur 4.15.

LangtidsledighedPct.2,52,01,5Kvinder1,0Mænd0,50,02000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

Offentligt forsørgede 16-64-årigeStatistikken over samtlige 16-64-årige offentligt forsørgede giver etmere generelt indblik i kønsforskellene blandt personer uden ordinærbeskæftigelse. I 2010 var der i alt 857.000 personer (omregnet til fuldtid) i den erhvervsaktive alder, som var offentligt forsørgede. Herafudgjorde kvinderne 474.000, svarende til 55 pct.Figur 4.16.

Offentligt forsørgede. 2010MændI altRegistrerede ledigeVejledning og opkvalificeringStøttet beskæftigelseBarselsdagpenge mv.FørtidspensionEfterlønØvrige ydelsesmodtagere0100.000200.000300.000400.000500.000AntalKvinder

Kvinderne er i 2010 overrepræsenteret i samtlige hovedgrupper af of-fentlig forsørgelse på nær arbejdsløshed. Kvinderne er, ikke overra-skende, især overrepræsenteret inden for barselsdagpengemodtagere(hvor 92 pct. af fuldtidsmodtagerne er kvinder).Mindre oplagt er det måske, at kvinderne ligeledes er overrepræsenteretinden for efterløn (med 56 pct.) og førtidspension (med 55 pct.) Blandtde førtidspensionister, der deltager i ”beskyttet beskæftigelse” samt ”ak-tivitets- og samværstilbud”, er det derimod mændene, der er overrepræ-senteret. I alt deltager 5.700 mænd og 3.900 kvinder i beskyttet beskæf-

59tigelse i april 2010, mens 13.900 mænd og 11.100 kvinder deltog i akti-vitets- og samværstilbud.I gruppen af personer i støttet beskæftigelse er kvinderne svagt overre-præsenteret, eftersom 53 pct. er kvinder. Denne gruppe er dog megetsammensat og består af forskellige ordninger med meget store indbyr-des kønsforskelle. Kvinderne er særligt overrepræsenterede i ”fleksjob”(med 61 pct.), mens de særligt er underrepræsenteret som ”voksenlær-linge” (med 38 pct.), i ”ansættelse med løntilskud” (med 45 pct.) samt i”virksomhedspraktik” (med 46 pct.).

5. Fravær fra arbejdeFravær er de timer eller dage, som går tabt, når personer, som er til-knyttet arbejdsmarkedet, af den ene eller anden grund ikke kan gå påarbejde. Fravær kan blandt andet skyldes sygdom, barns sygdom ellerbarsel. I de følgende afsnit beskrives forskellene mellem mænds ogkvinders fravær af disse årsager.

Fravær på grund af egen sygdomKvinder har generelt mere fravær fra deres arbejde på grund af sygdomend mænd. Det gælder både inden for staten, kommuner og regionersamt inden for den private sektor.I 2009 var kvindelige lønmodtagere i kommunerne og regionerne igennemsnit syge 14,1 dage1om året, mens mændenes sygefravær var9,5 dage. I staten og den private sektor var sygefraværet lavere for bådemændene og kvinderne. Kvinderne i staten var således i gennemsnitsyge 9,6 dage om året mod mændenes 6,8 dage. Sygefraværet i denprivate sektor lå stort set på samme niveau med 9,3 sygedage for kvin-der og 6,5 for mænd.Forskellen på kvinders og mænds sygefravær var således en smule størrei kommunerne og regionerne, hvor kvindernes sygefravær i gennemsnitvar 48 pct. højere end mændenes. I staten og den private sektor varkvindernes sygefravær ca. 43 pct. højere end mændenes.Figur 5.1.

Fravær på grund af egen sygdom - fordelt efter sektor. 2009Dage pr. år1614121086420Den statslige sektorKommuner/regionerDen private sektorAnm.: Antallet af dage er opgjort som fraværsdagsværk, dvs. omregnet til fuld tid svarende til7,4 timer om dagen.MændKvinder

Kvindernes højere sygefravær giver sig udslag i, at de i gennemsnithavde flere fraværsperioder end mændene og i, at kvindernes sygeperi-oder, bort set fra i staten, var længere end mændenes.1Antallet af dage er opgjort som fraværsdagsværk, dvs. antal timers fravær divideret med 7,4.

62Kvinderne havde således i 2009 mellem 2,3 og 2,9 sygeperioder, mensmændene havde mellem 1,7 og 2,1 sygeperioder i de tre sektorer.For hver sygeperiode var kvinderne i gennemsnit syge 0,9 kalender-dage1længere end mændene i kommunerne og regionerne, mensforskellen i den private sektor lå på 0,5 kalenderdage. I staten var kvin-dernes sygeperioder derimod 0,2 kalenderdage kortere end mændenes.Tabel 5.1.

Fraværsperioder og kalenderdage pr. fraværsperiode, egen sygdom. 2009StatMænd KvinderFraværsperioder pr. helårsansat. .Kalenderdage pr. fraværsperiode.1,75,62,55,4Kommuner/regionerMænd Kvinder2,15,12,96,0PrivatMænd Kvinder1,84,32,34,8

Anm.: Ved opgørelse af periodelængder anvendes kalenderdage.

En anden forklaring på kvindernes højere sygefravær er, at kvinder ihøjere grad er beskæftiget inden for områder, hvor sygefraværet gene-relt er højt.I arbejdsfunktioner som fx sygeplejearbejde, omsorgsarbejde for børn,handicappede og ældre er kvinder dominerende. Det gælder både formænd og kvinder, at de inden for disse områder ligger væsentligt overgennemsnittet for de kommunalt og regionalt ansatte mænd og kvindergenerelt.Tabel 5.2.

Fravær på grund af egen sygdom for udvalgte arbejdsfunktioner ikommuner og regioner, dage pr. år. 2009MændKommuner og regioner i alt. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Sygeplejearbejde. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Omsorg for børn under den undervisningspligtige alder.Omsorg for handicappede. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Børnepasning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Social- og sundhedspersonale på institutioner mm.. . . . .Omsorgsarbejde i private hjem. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Rengøring og køkkenhjælp. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .9,511,212,912,811,414,212,613,1

Kvinder14,114,116,316,314,916,517,817,2

Forskel4,62,93,43,53,52,45,24,1

Anm.: Antallet af dage er opgjort som fraværsdagsværk, dvs. omregnet til fuld tid svarende til7,4 timer om dagen.

Det gælder dog også for disse arbejdsfunktioner, at kvindernes fravær erhøjere end mændenes, men det er interessant at bemærke, at forskellenmellem mænd og kvinders fravær generelt er mindre inden for de flestearbejdsfunktioner i tabel 5.2. end for kommuner og regioner i alt.

1Ved opgørelse af periodelængder anvendes det antal kalenderdage, der indgår i fraværsperi-

oden uafhængigt af, hvor mange fraværstimer perioden dækker over.

63Længerevarende sygdomHvis man alene betragter det sygefravær, som der er blevet udbetaltsygedagpenge til, dvs. sygefravær på mere end 21 dage, er billedet no-genlunde det samme. Kvinderne har relativt flere længerevarende syge-perioder end mændene.Tabel 5.3 viser, hvor mange kvinder og mænd i de enkelte socioøkono-miske grupper og brancher (som de hørte til ultimo 2008), der i året2009 modtog sygedagpenge. Den efterfølgende tabel 5.4 viser, hvor storen andel de udgør af de beskæftigede.Tabel 5.3.

Modtagere af dagpenge efter de første 21 dage. 2009Selv-stæn-dige ogmed-arb.ægte-fællerTop-Løn-Løn- Andreledere modt. modt.løn-og løn-påpå modt.modt.mel- grund-på hø-lem- niveaujeste niveauniveauantal personerMænd, i alt. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .10 492Landbrug, skovbrug og fiskeri. . . . . . . . . . .2 206Industri, råstofindvinding og forsyningsvirks.611Bygge og anlæg. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .2 716Handel og transport mv.. . . . . . . . . . . . . . .2 860Information og kommunikation. . . . . . . . .132Finansiering og forsikring. . . . . . . . . . . . . .20Ejendomshandel og udlejning. . . . . . . . . . .171Erhvervsservice. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .1 169Off. adm., undervisning og sundhed. . . . . .320Kultur, fritid og anden service. . . . . . . . . . .287Kvinder, i alt. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Landbrug, skovbrug og fiskeri. . . . . . . . . . .Industri, råstofindvinding og forsyningsvirks.Bygge og anlæg. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Handel og transport mv.. . . . . . . . . . . . . . .Information og kommunikation. . . . . . . . .Finansiering og forsikring. . . . . . . . . . . . . .Ejendomshandel og udlejning. . . . . . . . . . .Erhvervsservice. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Off. adm., undervisning og sundhed. . . . . .Kultur, fritid og anden service. . . . . . . . . . .7 66312868405833527170437643 6643778 607 38 554 21 018 86 33424298777 3 3171 212 13 087 3 485 19 263349 7 830 3 675 14 9751 809 10 352 6 297 22 151575224195 1 65371418589 1 178110231675 1 230826 1 441 2 936 7 1362 631 4 390 2 172 13 177357516717 2 254

I alt

4 438 11 916 26 581 51 754 16 938 111 627405421193414 1 037173390 1 455 6 189 1 778 9 98512250185910283 1 5501 327633 2 218 10 033 4 080 18 29142442465572159 1 6802155 1 363877145 2 5425838165370247878796795 2 025 2 387 4 131 10 134796 8 757 18 242 28 643 4 663 61 101717652442 1 580 1 038 4 429

Anm.: Tabellen indeholder ikke uoplyst og personer ude af erhverv.

Der er især stor forskel mellem mænd og kvinder inden for brancherne”information og kommunikation”, ”finansiering og forsikring”, ”offent-lig administration, undervisning og sundhed”, ”erhvervsservice” og”kultur, fritid og anden service”. I nogle af disse brancher har en dobbeltså stor andel af kvinderne som mændene et langt sygeforløb. Selv omtallene kun gælder et enkelt år, er tendensen generel, så forskellenemodsvarer andre år.

64Tabel 5.4.

Modtagere af dagpenge efter de første 21 dage. 2009Selv-stæn-dige ogmed-arb.ægte-fællerTop-Løn-Løn- Andreledere modt. modt.løn-og løn-påpå modt.modt.mel- grund-på hø-lem- niveaujeste niveauniveaupct. af beskæftigedeMænd, i alt. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Landbrug, skovbrug og fiskeri. . . . . . . . . . .Industri, råstofindvinding og forsyningsvirks.Bygge og anlæg. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Handel og transport mv.. . . . . . . . . . . . . . .Information og kommunikation. . . . . . . . .Finansiering og forsikring. . . . . . . . . . . . . .Ejendomshandel og udlejning. . . . . . . . . . .Erhvervsservice. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Off. adm., undervisning og sundhed. . . . . .Kultur, fritid og anden service. . . . . . . . . . .Kvinder, i alt. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Landbrug, skovbrug og fiskeri. . . . . . . . . . .Industri, råstofindvinding og forsyningsvirks.Bygge og anlæg. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Handel og transport mv.. . . . . . . . . . . . . . .Information og kommunikation. . . . . . . . .Finansiering og forsikring. . . . . . . . . . . . . .Ejendomshandel og udlejning. . . . . . . . . . .Erhvervsservice. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Off. adm., undervisning og sundhed. . . . . .Kultur, fritid og anden service. . . . . . . . . . .879139283646878111056388103325322324362455545476434543344768567656771077699633767510811117767812764710522675476875355109566796235554878975668106

I alt

Anm.: Tabellen indeholder ikke uoplyst og personer ude af erhverv.

Fravær på grund af børns sygdomNår børnene er syge, er kvinderne også oftere fraværende fra deres ar-bejde end mændene.I 2009 havde kvinderne i staten i gennemsnit det højeste fravær pågrund af børns sygdom, nemlig tæt på en dag om året. Mændene i sta-ten havde kun halvt så meget fravær. I den private sektor havde kvin-derne også næsten dobbelt så meget fravær som mændene i forbindelsemed børns sygdom. Her var niveauet for både mænds og kvinders fra-vær dog lidt lavere end i staten. I kommunerne og regionerne var kvin-derne derimod kun en halv gang mere fraværende end mændene pågrund af børns sygdom. Det er også i denne sektor, at mændene havdedet højeste fravær i forbindelse med børns sygdom, nemlig lidt over 0,5dage i gennemsnit.

65Figur 5.2.

Fravær på grund af barns sygdom - fordelt efter sektor. 2009Dage pr. år1,00,90,80,70,60,50,40,30,20,10,0Den statslige sektorKommuner/regionerDen private sektorAnm.: Antallet af dage er opgjort som fraværsdagsværk, dvs. omregnet til fuld tid svarende til7,4 timer om dagen.MændKvinder

Også når det gælder børns sygdom, skyldes kvindernes højere fravær, atde i gennemsnit var væk fra arbejde i flere perioder end mændene. For-skellen på, hvor mange fraværsperioder kvinderne og mændene havde,var igen størst i staten og den private sektor, mens antallet af fraværspe-rioder for mændene i kommuner og regioner kun var en halv gang min-dre end kvindernes.Antallet af kalenderdage pr. fraværsperiode var derimod ikke væsentligtforskellig hos mændene og kvinderne.Tabel 5.5.

Fraværsperioder og kalenderdage pr. periode, børns sygdom. 2009StatMænd KvinderFraværsperioder pr. helårsansat. . . .Kalenderdage pr. fraværsperiode. . .0,41,20,81,2Kommuner/regionerMænd Kvinder0,41,10,71,1PrivatMænd Kvinder0,31,10,61,2

Anm.: Ved opgørelse af periodelængder anvendes kalenderdage.

Fravær på grund af barselI forbindelse med barsel er kvinderne også fraværende fra deres arbejdevæsentlig længere tid end deres mandlige kolleger.I 2009 var alle kvindelige ansatte i gennemsnit fraværende imellem syvog otte dage på grund af barsel, mens mændene kun holdt omkring éndags barsel i gennemsnit. De privatansatte kvinder holdt næsten nigange så meget barsel som mændene, mens kvinderne i staten samt ikommunerne og regionerne afholdt omkring seks gange så meget barselsom mændene.

66Figur 5.3.

Fravær på grund af barsel - fordelt efter sektor. 2009Dage pr. år9876543210Den statslige sektorKommuner/regionerDen private sektorAnm.: Antallet af dage er opgjort som fraværsdagsværk, dvs. omregnet til fuld tid svarende til7,4 timer om dagen.MændKvinder

Der var ikke væsentlig forskel på det antal fraværsperioder, kvinder ogmænd i gennemsnit holdt i forbindelse med barsel i 2009. Til gengældholdt kvinderne betydeligt længere perioder end deres mandlige kolle-ger. Forskellen var størst i staten og mindst blandt de privatansatte.Tabel 5.6.

Fraværsperioder pr. helårsansat ogantal kalenderdage pr. fraværsperiode, barsel. 2009StatMænd KvinderFraværsperioder pr. helårsansat. . . .Kalenderdage pr. fraværsperiode. . .0,0628,40,05218,2Kommuner/regionerMænd Kvinder0,0722,60,06141,2PrivatMænd Kvinder0,0617,80,1087,6

Anm.: Ved opgørelse af periodelængder anvendes kalenderdage.

Forældres barselsorlov på sygedagpengeUdbetaling af sygedagpenge på grund af barsel giver også et fingerpegom, hvordan mænd og kvinder fordeler ansvaret med at passe barnet.De nuværende regler for at modtage dagpenge på grund af graviditet ogbarsel blev vedtaget medio 2002. For årene 2003 til 2009 findes derderfor sammenlignelige tal for, hvor mange par, der i løbet af periodenhar modtaget dagpenge under barsel, hvad enten det er dem selv ellerderes arbejdsgiver, der har fået udbetalt pengene, jævnfør tabel 5.7.Af tabel 5.7 fremgår det, at 10-13 pct. af alle forældrepar ikke har mod-taget barselsdagpenge, og at det kun er lidt over halvdelen af parrene,ca. 54 pct., hvor både barnets mor og far har fået.

67Tabel 5.7.

Udbetaling af barselsdagpenge til forældreBarnets fødselsår2003I alt. . . . . . . . . . . . .Med dagpenge. . .Kun moderen. . . . . .Kun faderen. . . . . . .Begge forældre. . . .Uden dagpenge. . .64 59956 38217 2045 18333 9958 217

200464 60956 43817 6815 20033 5578 171

200564 28256 86616 2415 79034 8357 416

200664 98457 41517 0785 26035 0777 569

200764 08257 28616 7355 20235 3496 796

200865 03858 56416 8495 16236 5536 474

200962 81856 14517 8504 58233 7136 673

Med de nuværende regler har kvinden ret til 14 ugers barsel, som erforbeholdt hende, hvor manden kun har ret til to. Ud over kvindens 14uger og mandens to, har parret tilsammen ret til 32 ugers forældreorlov,som de kan dele imellem sig.I tabel 5.8 er udviklingen i mænds og kvinders gennemsnitlige afholdteorlov efter fødslen angivet i det tilfælde, hvor de begge har holdt barsel.Tabel 5.8.

Fødsels- og barselsorlov,hvor både mor og far har holdt orlov på dagpengeBarnets fødselsår2003Alle børn. . . . . . . .Orlov i alt. . . . . . .Fars orlov. . . . . . . .Mors orlov. . . . . . .Begge samtidig. . .Barnets orlov. . . . .33 9953252529917308

200433 5573172529217300

200534 8353282929918310

200635 0773293029919310

200735 3493303129920310

200836 5533333429821312

200933 7133323629620312

gnst. antal dage pr. barn

Fars orlov er steget fra 25 dage lige efter vedtagelsen af de gældenderegler til 36 dage i 2009. Stigningen på 11 dage er dog ikke udeluk-kende brugt til at sende kvinden 11 dage før på arbejdsmarkedet. Huner kun kommet tre dage før på arbejde. Til gengæld har barnet fået lidtflere dage med en af forældrene.Fordelingen af orlov mellem mænd og kvinder er afhængig af den soci-ale baggrund for parret. Dette er belyst i tabel 5.9.Af tabel 5.9 fremgår det, at kvindelige topledere gift med en mand, derogså er topleder, holder den korteste barselsorlov blandt kvinderne. Tilgengæld holder deres mænd den længste orlov blandt mændene, hvilketkompenserer. Blandt mændene holder de selvstændige kortest orlov.

68Tabel 5.9.

Barselsorlov for forældre, der begge har holdt orlov - fordelt eftersocioøkonomisk status. 2009Kvindens socioøkonomiske statusSelv-Top-Løn-Løn-stæn- lederemod-mod-dige og og løn- tagere tageremedarb. modt.påpåægte-på mellem- grund-fæller højeste niveau niveauniveauAndreløn-mod-tagereI alt

Mandens socioøkonomiske status

gnst. antal dage pr. barnKvindens orlovI alt. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Selvstændig og medarb. ægtefæller. . .Topledere og lønm. på højeste niveau.Lønmodtager på mellemniveau. . . . . . .Lønmodtagere på grundniveau. . . . . . .Andre lønmodtagere. . . . . . . . . . . . . . .Mandens orlovI alt. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Selvstændig og medarb. ægtefæller. . .Topledere og lønm. på højeste niveau.Lønmodtager på mellemniveau. . . . . . .Lønmodtagere på grundniveau. . . . . . .Andre lønmodtagere. . . . . . . . . . . . . . .295321289282294.4332504245.275304269278280277503055504445304327294303307307352241393128304320294299305305292237352725305311293297305305252134292423297319281295303302362448403028

I tabel 5.10 er det angivet, hvor mange mennesker der er taget gennem-snit over i tabel 5.9.Tabel 5.10.

Antal par, hvor begge har holdt orlov - fordelt eftersocioøkonomisk status. 2009Kvindens socioøkonomiske statusSelv-Top-Løn-Løn-stæn- lederemod-mod-dige og og løn- tagere tageremedarb. modt.påpåægte-på mellem- grund-fæller højeste niveau niveauniveau505120107109142276 8942333 8091 4581 2251699 1453952 3782 6663 2794278 8974401 2451 5224 905785

Andreløn-mod-tagere

I alt

Mandens socioøkonomiske statusI alt. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Selvstændig og medarb. ægtefæller. . .Topledere og lønm. på højeste niveau.Lønmodtager på mellemniveau. . . . . . .Lønmodtagere på grundniveau. . . . . . .Andre lønmodtagere. . . . . . . . . . . . . . .

956 26 39746 1 23477 7 61688 5 843508 10 059237 1 645

Af tabel 5.10 fremgår det endvidere, at topledere og lønmodtagere påhøjeste niveau forekommer at være mere tilbøjelige til at finde enpartner på deres eget niveau. Denne tendens gælder dog også lønmod-tagere på grundniveau.

69I de tilfælde, hvor kun den ene af barnets forældre har holdt barselsor-lov på dagpenge, holder både mændene og kvinderne ikke overra-skende længere barsel, end når de er to om at dele orloven, jævnførtabel 5.11.Tabel 5.11.

Fødsels- og barselsorlov,hvor kun enten mor eller far har holdt orlov på dagpengeBarnets fødselsår2003200420052006antal børnI alt. . . . . . . . . . . . . . . . . . .Kun mor har holdt orlov. . .Kun far har holdt orlov. . . .22 387 22 881 22 031 22 338 21 937 22 011 22 43217 204 17 681 16 241 17 078 16 735 16 849 17 8505 183 5 200 5 790 5 260 5 202 5 162 4 582

2007

2008

2009

gnst. antal dage pr. barnMors orlov. . . . . . . . . . . . . .Fars orlov. . . . . . . . . . . . . . .30839301393084130943311473125031256

Af tabel 5.11 ses det, at hvis kvinden er alene om at holde barsel på dag-penge, holder hun 312 dage, hvilket er næsten alt det, hun er berettigettil, idet maksimum er 322 dage, (14+32 uger á 7 dage), mens manden,hvis han er alene om at holde orlov, holder 56 dage ud af mulige 238dage (2+32 uger á 7 dage). Tallene for orlovens maksimale længde erberegnet under forudsætning af, at reglerne for en eventuel forlængelseikke anvendes.

6. Indkomst og lønSocioøkonomisk statusEn persons socioøkonomiske status fastsættes ud fra hovedindtægtskil-den i løbet af året. I 2009 kom hovedindtægten hos 7,6 pct. af mændenefra overskud af selvstændige virksomheder. Det samme gjaldt kun halvtså mange af kvinderne, nemlig 3,7 pct. Også blandt topledere er derforskel på kønnene. Hvor 4.1 pct. af mændene mellem 25 og 59 år vartopledere, gjaldt dette kun 1,7 pct. af kvinderne.Figur 6.1.

25-59-årige - fordelt efter socioøkonomisk status. 2009MændSelvstændigeTopledereLønmodtager høj færdigh.Lønmodtager mel. færdigh.Øvrige lønmodtagereAndre udenfor arbejdsmarkedet01020304050Pct.Kvinder

Ser man på fordelingen af lønmodtagere, er mænd i højere grad endkvinder beskæftiget i stillinger, som ikke normalt kræver en videregå-ende uddannelse. Således er 45,4 pct. af mændene lønmodtagere pågrundniveau, mens dette kun gælder for 40,1 pct. af kvinderne. Kvinderer til gengæld overrepræsenteret i fag, som kræver korte og mellem-lange videregående uddannelser.19,3 pct. af kvinderne mellem 25 og 59 år havde ikke deres hovedind-tægtskilde fra arbejdsmarkedet i 2009. Det samme gjaldt 16,8 pct. afmændene.

IndkomstDen samlede indkomst før skat er for 25-59-årige mænd 407.600 kr.,hvilket er 79.000 kr. mere end kvinderne.Mænd mellem 25 og 59 år havde i 2009 en gennemsnitlig erhvervsind-komst på 335.000 kr. Det svarer til 82,2 pct. af deres samlede indkomstfør skat. 31.000 kr. eller 7,6 pct. af mændenes indkomst kom i form afoverførselsindkomst. Den resterende del på lidt over 34.000 kr. bestårhovedsageligt af formueindkomst, som dækker over renteindtægter,afkast af værdipapirer og lejeværdi af egen bolig.Kvindernes erhvervsindkomst var i 2009 på 251.000 kr. og udgjordesåledes 76,6 pct. fa den samlede indkomst før skat. Til gengæld modta-ger kvinder gennemsnitligt 48.500 kr. om året i overførselsindkomst.Disse udgør således 14,8 pct. af kvindernes samlede indkomst før skat.Af den samlede indkomst før skat betaler mænd gennemsnitligt 32,3pct. i skat og kvinder 28,6 pct. Mænd har ofte også højere renteudgifter,som for mænd og kvinder udgør hhv. 12,3 pct. og 9,1 pct. af den sam-lede indkomst.Tabel 6.1

Indkomstkilder for 25-59-årige. 2009Indkomst beløbMænd1.000 kr.Erhvervsindkomst. . . . . .Formueindkomst. . . . . .Overførselsindkomst. . .Anden indkomst. . . . . . .Samlet indkomst. . . . .Skat mv.. . . . . . . . . . . . .Renteudgifter. . . . . . . . .Disponibel indkomst.

Andel af den samlede indkomstKvinderMændpct.251,627,148,51,3328,694,029,9204,7

Kvinder

335,038,631,03,1407,6131,650,2225,8

82,29,57,60,8100,032,312,355,4

76,68,214,80,4100,028,69,162,3

Den disponible indkomst er det beløb, man har til rådighed, efter at derer betalt skat og renter, men inden øvrige udgifter til bolig, medielicensmv. er betalt. For mænd var den gennemsnitlige årlige disponible ind-komst mellem 25 og 59 år altså på 225.800 kr. For kvinder i sammealdersgruppe var gennemsnitsindkomsten på 204.700 kr.Som det fremgår af tabel 6.2 er den absolutte forskel i disponibel ind-komst mellem mænd og kvinder størst blandt personer med en langvideregående uddannelse. En gennemsnitlig kvinde mellem 25 og 59 årmed en lang videregående uddannelse havde således en gennemsnitligindkomst på 283.900 kr. Det er 19,6 pct. eller 55.600 kr. mindre endgennemsnittet for mænd i 2009.

73For personer uden nogen uddannelse efter folkeskolen er den gennem-snitlige indkomst efter skat for kvinder i denne gruppe på 163.700 kr.mens den for mænd er 179.400 kr.Tabel 6.2.

25-59-åriges gennemsnitlig disponible indkomst. 2009AntalMændKvinderDisponibel indkomstMændKvinderInd-komst-gabpct.9,615,59,6-2,318,419,6

personerGrundskoleuddannelse. . . . . . . . . . . .Gymnasial uddannelse. . . . . . . . . . . .Erhvervsuddannelse. . . . . . . . . . . . . .Kort videregående uddannelse. . . . . .Mellemlang videregående uddannelseLang videregående uddannelse. . . . .319,484,4506,093,4153,8121,2289,685,5423,564,1296,1107,5

1.000 kr.179,4209,8220,4213,5266,1339,5163,7181,6201,1218,6224,7283,9

Mænd og kvinders disponible indkomst følges ret pænt ad, indtil de nårmidten af 40’erne.Figur 6.2.

Gennemsnitlig disponibel indkomst - fordelt efter alder. 2009Kr. (tusinde)300250Mænd20015010050015år20år25år30år35år40år45år50år55år60år65år70år75år80årKvinder

I 2009 toppede den gennemsnitlige disponible indkomst for kvinderomkring 43 år på et niveau omkring 223.000 kr. Den faldt herefter rela-tivt hurtigt med alderen. Hos mændene når indkomstniveauet ogsåtopniveauet i midten af 40’erne, men det holder herefter et stabilt ni-veau med en disponibel indkomst lige under 250.000 kr. for aldersgrup-perne op til 60 år, hvor de første store grupper starter tilbagetrækningenfra arbejdsmarkedet.

PensionForbrugsmulighederne for pensionister vil i stort omfang afhænge af,hvor meget den enkelte får sparet op på sine individuelle pensionsord-ninger gennem tiden på arbejdsmarkedet. Forskellene i de fremtidigeforbrugsmuligheder vil dermed i en vis udstrækning komme til at re-flektere de forskelle, vi i dag ser i samfundsgruppernes nutidige indbe-talinger til individuelle pensionsordninger.Pensionsopsparingskvote:Pensionsopsparingskvoten beregnes som den del af bruttolønnen, der indbetalespå en skattebegunstiget pensionsordning. Bruttolønnen består af erhvervsindkomstplus indbetalinger på pensionsordninger.

Pensionsopsparingskvoten angiver, hvor stor en andel af bruttolønnensom indbetales på de skattebegunstigede pensionsordninger, som pri-mært udgøres af de overenskomstbestemte arbejdsmarkedspensioner.Som det fremgår af figur 6.3, sparer de unge mindst op til deres pen-sion.Figur 6.3.

Pensionsopsparingskvote. 2009Arbejdsgiver administreret pensionsordningMænd 15-24 årKvinder 15-24 årMænd 25-34 årKvinder 25-34 årMænd 35-44 årKvinder 35-44 årMænd 45-54 årKvinder 45-54 årMænd 55-64 årKvinder 55-64 år024681012141618Pct.Private pensionsordninger

På trods af at mænd ikke lever så længe som kvinder, og på trods afmændenes højere erhvervsindkomst, opsparer mænd fortsat en størreandel af erhvervsindkomsten end kvinder. Der er dog tegn på, at dennetendens kan være ved at vende. For i aldersgruppen fra 25-34 år sparerkvinder i dag nemlig en større andel af deres indkomst op end mænd.Privattegnede forsikringsordninger er tæt på at være ikke-eksisterendefor de yngste på arbejdsmarkedet, særligt blandt de unge kvinder. Dettekan skyldes, at mange unge endnu ikke skænker pensionsalderenmange tanker. Det er dog sandsynligvis også en konsekvens af, atmange unge ikke har mange ekstra midler at spare op af fx på grund af

75etableringsomkostninger på boligmarkedet og de udgifter, som erforbundet med at stifte familie.

LønKvinders løn er i 2009 stadig generelt lavere end mænds løn. Kvindertjener i gennemsnit 198 kr. i timen, mens mænd i gennemsnit tjener 235kr. i timen1. Det betyder, at kvinders løn udgør 84,4 pct. af mænds løn,eller sagt på en anden måde, kvinder tjener 15,6 pct. mindre end mænd.Forskellen mellem mænds og kvinders løn vil efterfølgende blive omtaltsom løngabet.Et løngab på 15,6 pct. hænger sammen med det kønsopdelte arbejds-marked. Kvinder og mænd arbejder i forskellige sektorer og varetagerforskellige arbejdsfunktioner. Derudover har kvinder og mænd forskel-lig uddannelsesbaggrund og vælger forskelligt i relation til arbejdslivversus familieliv. Disse faktorer samt meget andet har indflydelse påløngabets størrelse.Tabel 6.3.

Løngab og timeløn - fordelt efter sektor. 2009TimelønMændkronerI alt. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Privat sektor. . . . . . . . . . . . . . . . .Statslig sektor. . . . . . . . . . . . . . .Kommunal og regional sektor. . .234,68235,98240,81220,86197,98199,66226,78191,37

LøngabKvinderpct.15,615,45,813,4

Der er en overrepræsentation af kvinder i den relativt lavtlønnedekommunale og regionale sektor, mens der i den højere lønnede privatesektor er en overrepræsentation af mænd. Dette har naturligvis indfly-delse på løngabet. Inden for hver sektor er løngabet mindre end detsamlede løngab for hele arbejdsmarkedet. Af tabel 6.3 fremgår det dog,at forskellen på sektorernes løngab er relativt stor. Hvor løngabet i denprivate sektor er på 15,4 pct., så er det i den statslige sektor på 5,8 pct.Flere andre analyser af løngabet mellem mænd og kvinder har, ud oversektorfordelingen, også peget på forskellene i mænds og kvinders ud-dannelsesniveau som en af de vigtigste forklaringer på løngabet.Tabel 6.4 viser, at løngabet vokser med stigende uddannelsesniveau.Kvinder med en videregående uddannelse tjener 21,3 pct. mindre endmænd med en videregående uddannelse, mens kvinder med en skoleud-dannelse tjener 14,2 pct. mindre, end mænd med en skoleuddannelse.

1Lønnen er det, der i lønstatistisk sammenhæng kaldes smalfortjenesten inkl. pension, persona-

legoder og diverse bonusbetalinger, alle sat i forhold til den aftalte tid. Dette begreb er i øvrigtidentisk med det, som bruges i ligelønsstatistikken.

76Tabel 6.4.

Løngab og timeløn - fordelt efter uddannelse. 2009TimelønMændkronerSkoleuddannelse. . . . . . . . . . .Erhvervsuddannelse. . . . . . . . .Videregående uddannelse. . . .198,64219,16288,24170,42185,16226,80Kvinderpct.14,215,521,3Løngab

I figur 6.4 indgår både uddannelse og sektor i analysen. Denne analysegiver et mere nuanceret billede af løngabet inden for de forskelligeuddannelser. Løngabet er stadig højest for personer med en videregå-ende uddannelse, men løngabet optræder primært inden for den kom-munale og regionale sektor og den private sektor. Der er relativt lilleforskel i løngabene inden for uddannelsesgrupperne i den statsligesektor sammenlignet med de to andre sektorer.Figur 6.4.

Løngab - fordelt efter sektor og uddannelse. 2009Pct.2520151050SkoleuddannelseErhvervsuddannelseVideregående uddannelsePrivat sektorStatslig sektorKommunal og regional sektor

Resultaterne i figur 6.4 giver anledning til yderligere analyser. Blandtandet kan løngab eksistere, fordi en lønmodtager med et højt uddannel-sesniveau ikke nødvenligvis varetager et job, der kræver et højt kvalifi-kationsniveau.Det er derfor relevant også at se på arbejdsfunktion, da det på lige fodmed sektor og uddannelse ofte nævnes i ligelønsanalyser som en væ-sentlig forklaring af lønforskellene mellem mænd og kvinder.Overordnet ser løngabet i relation til arbejdsfunktion ud som i tabel 6.5.Største løngab mellem kønnene er der blandt toplederne, mens denmindste forskel findes blandt personer med en arbejdsfunktion pågrundniveau eller andet arbejde. Da der må formodes at være en megetstor sammenhæng mellem uddannelsesniveau og arbejdsfunktionsni-veau, er resultatet ikke overraskende.

77Tabel 6.5.

Løngab og timeløn - fordelt efter arbejdsfunktion. 2009TimelønMændkronerTopledere. . . . . . . . . . . . . . . . .Højt niveau. . . . . . . . . . . . . . . .Mellemniveau. . . . . . . . . . . . .Grundniveau. . . . . . . . . . . . . .Andet arbejde. . . . . . . . . . . . .376,72294,55256,51192,99186,47293,15254,98207,76168,68163,06Kvinderpct.22,213,419,012,612,6Løngab

Det fremgik af figur 6.4, at løngabet mellem personer med en videregå-ende uddannelse i den kommunale sektor var 16,3 pct. I figur 6.5 kanman imidlertid se, at når arbejdsfunktionen inddrages i analysen falderløngabet til 4,7 pct. for de lønmodtagere, der samtidig varetager en ar-bejdsfunktion på mellemniveau. For personer med en arbejdsfunktionpå højt niveau i den kommunale og regionale sektor er det 10,3 pct. Enstor del af løngabet blandt personer med en videregående uddannelse iden kommunale og regionale sektor synes derfor at kunne tilskrives for-skellen i de arbejdsfunktioner, som kvinder og mænd varetager.Figur 6.5.

Løngab for personer med en videregående uddannelse -fordelt efter arbejdsfunktion og sektor. 2009Pct.2520151050TopledereHøjt niveauMellemniveauPrivat sektorStatslig sektorKommunal og regional sektor

Nogenlunde samme tendens ses for lønmodtagere, der varetager enarbejdsfunktion på højt niveau i den private sektor. For personer meden videregående uddannelse, var løngabet i den private sektor 20,7 pct.(figur 6.4), mens den for personer, der samtidig varetager en arbejds-funktion, som kræver et højt kvalifikationsniveau er på 13,2 pct.Figur 6.5 illustrerer, hvordan der bag nogle relativt store løngab kanligge nogle simple forklaringer, som dels bunder i det kønsopdeltearbejdsmarked og dels i nogle uddannelsesmæssige valg truffet, førpersonerne indtræder på arbejdsmarkedet.Løngabet for arbejdsfunktionerne højt niveau og mellemniveau kanvære påvirket af, at der kan være flere mænd end kvinder med ledelses-

78ansvar, som ikke er i arbejdsfunktionen topledelse. I figur 6.6 er løn-modtagere med ledelsesansvar udeladt fra opgørelsen.Figur 6.6.

Løngab for personer med en videregående uddannelse udenledelsesansvar - fordelt efter arbejdsfunktion og sektor. 2009Pct.181614121086420Højt niveauMellemniveauPrivat sektorStatslig sektorKommunal og regional sektor

I figur 6.6 kan vi se, at når lønmodtagere med ledelsesansvar udeladesaf analysen, falder løngabet fra 4,7 pct. til 3,4 pct. for lønmodtageremed en videregående uddannelse i den kommunale og regionale sektor,der samtidig varetager en arbejdsfunktion på mellemniveau.Nogenlunde samme tendens ses for lønmodtagere, der varetager enarbejdsfunktion på højt niveau i den private sektor. For personer meden videregående uddannelse, der samtidig varetager en arbejdsfunk-tion, som kræver et højt kvalifikationsniveau, er løngabet på 13,2 pct.,men når lønmodtagere med ledelsesansvar udelades, falder løngabet til12,6 pct.Det største fald i løngabet, når lønmodtagere med ledelsesansvar ude-lades, er i den statslige sektor for lønmodtagere med en videregåendeuddannelse, der varetager en arbejdsfunktion på mellemniveau. Her gårløngabet fra 14,1 pct. til 11,4 pct.Tabel 6.6.

Løngab - fordelt efter uddannelse og alder. 2009Løngab15-29 år30-54 årpct.Skoleuddannelse. . . . . . . . . . .Erhvervsuddannelse. . . . . . . . .Videregående uddannelse. . . .10,415,010,514,416,320,916,013,722,155-64 år

En anden faktor til forklaring af løngabet kan være alder. Som det frem-går af tabel 6.6 er løngabet mindre blandt de 15-29-årige end de 30-54-årige og de 55-66-årige, specielt når fokus rettes mod de videregåendeuddannelser. For personer uden anden uddannelse end skoleuddan-

79nelse er forskellen i løngabet mellem aldersgrupperne dog bemærkel-sesværdig lille.Hvis fokus igen rettes mod fordeling på sektor og de videregående ud-dannelser, er billedet mere markant. Af figur 6.7 ses, at løngabet er væ-sentligt mindre for de lavere aldersgrupper. Forskellen er stadig højestinden for den private sektor, hvor der blandt de ældste lønmodtageremed en videregående uddannelse er en lønforskel på 24,1 pct., mensforskellen stort set ikke eksisterer for den laveste aldersgruppe i denstatslige sektor.Figur 6.7.

Løngab for lønmodtagere med en videregående uddannelse -fordelt efter alder og sektor. 2009Pct.252015105015-29 år30-54 år55-66 årPrivat sektorStatslig sektorKommunal og regional sektor

Dette kan være et udtryk for, at de senere års fokus på lønforskelle mel-lem kvinder og mænd har haft en positiv indvirkning på unge kvindersløn. Det kan også være et udtryk for, at unge mænd og kvinder starterpå nogenlunde samme lønniveau, hvorefter lønforskellene udvides iløbet af karrieren.Mænd tjener mere end kvinder. Mænd med videregående uddannelser ialderen 30-54 år ansat i den private sektor tjener meget mere end til-svarende kvinder.Der er dog to forhold, man skal være opmærksom på i relation til oven-stående. Først og fremmest siger ovenstående ikke noget om, at mandeneventuelt er leder i en stor virksomhed, gennemsnitlig set har højereanciennitet og i øvrigt generelt er villig til at opholde sig længere tid påsit arbejde.Desuden – og vigtigst – fortæller ovenstående ikke, at der blandt løn-modtagerne inden for de opstillede grupper kan være store forskelle.Blandt andet kan mere detaljeret opdeling af arbejdsfunktioner ændrebilledet radikalt, fordi nogle typiske mande- eller kvindegrupper træk-ker løngabene i den ene eller anden retning.

7. KriminalitetMænd udgør langt hovedparten af de personer, der bliver fundet skyl-dige i at have begået en lovovertrædelse. Det gælder både i dag og for tiår siden. Både dengang og nu vedrører fire ud af fem domme mænd.Sagt på en anden måde, for hver gang én kvinde bliver dømt, bliver derdømt fire mænd.

DommeSet i forhold til befolkningens størrelse er kønsforskellen størst i alders-gruppen 20-29 år, hvor der er mere end seks gange så mange domme,der vedrører mænd end kvinder. Forskellen er mindst blandt mænd ogkvinder i aldersgruppen 50 år og derover, hvor der er tre gange såmange domme, der vedrører mænd.Der har været en bemærkelsesværdig forskel i udviklingen i antaldomme for de 15-19-årige mænd og kvinder. Mens der for de ungemænd er 19 pct. færre domme pr. 100.000 indbyggere i 2010 i forholdtil 2000 er der for de unge kvinder omvendt sket en stigning på 4 pct.,fra 993 til 1.033 domme pr. 100.000 indbyggere.Figur 7.1.

Domme for straffelovsovertrædelserPr. 100.000 personer5.0004.0003.0002.0001.0000I alt15-19 år20-24 år25-29 år30-39 år40-49 år50 år ogderoverMænd, 2000Kvinder, 2000Mænd, 2010Kvinder, 2010

Den forskellige udvikling for de unge kvinder og mænd dækker over toforhold. For det første er der for begge køn tale om færre domme forejendomsforbrydelser (bl.a. tyveri, indbrud, røveri og hærværk), menfaldet er med 30 pct. langt større for mænd end for kvinder, hvor faldetkun er på 11 pct. For det andet er der for begge køn tale om en stigning iantallet af domme for voldsforbrydelser. Men her er stigningen langtstørre for kvinderne end for mændene, nemlig henholdsvis 162 pct. og12 pct. Det betyder også, at mens 7 pct. af voldsdommene blandt de 15-19-årige i 2000 vedrørte kvinder, er denne andel i 2010 steget til 16 pct.For alle kvinder under ét er andelen af voldsdommene steget fra 7 pct. i2000 til 12 pct. i 2010.

82Figur 7.2.

Domme for straffelovsovertrædelser - fordelt efter overtrædelsens artPct.1009080706050403020100Sæde-ligheds-forbr.Volds- Ejendoms- Andreforbr.forbr.forbr.20002010

KvinderMænd

Sæde-ligheds-forbr.

Volds- Ejendoms- Andreforbr.forbr.forbr.

OfreMens hovedparten af de personer, der får en dom for overtrædelse afstraffeloven, er mænd, er billedet omvendt for ofrene for kriminaliteten.Blandt de i alt 66.332 ofre for straffelovens personfarlige forbrydelser i2010 var de 58 pct. kvinder. Særlig udtalt er kvindernes overrepræsen-tation blandt ofre for sædelighedsforbrydelser og især blandt de yngrekvinder/piger.Med 60 pct. har en stor del af de 10-19-årige kvindelige ofre for sæde-lighedsforbrydelser har været udsat for blufærdighedskrænkelser, mender er også næsten en femtedel, der har været udsat for alvorligeresædelighedsforbrydelser som blodskam og voldtægt.Figur 7.3.

Ofre for sædelighedsforbrydelser. 2010Mænd80-89 år70-79 år60-69 år50-59 år40-49 år30-39 år20-29 år10-19 år0-9 år050100150200250300350Pr. 100.000Kvinder

Mens der er meget få mænd i aldersgrupperne 20 år og derover, der harværet ofre for sædelighedsforbrydelser, er der blandt de 20-29-årigekvinder 111 ofre pr. 100.000 indbyggere. Heraf har ca. en tredjedelværet ofre for voldtægt.

83Figur 7.4.

Ofre for voldsforbrydelser. 2010Mænd80-89 år70-79 år60-69 år50-59 år40-49 år30-39 år20-29 år10-19 år0-9 år0100200300400500600700800900 1.000Pr. 100.000Kvinder

Kønsfordelingen af ofrene for vold er den stik modsatte af den for sæde-lighedsforbrydelserne. Her er der langt flere mænd, der er ofre og ogsåher er kønsforskellen særlig udtalt i de yngre aldersgrupper. Blandt de10-19-årige mænd er der således 748 pr. 100.000 indbyggere, der harværet ofre for vold, mens det tilsvarende antal for kvinderne er 406.Også blandt de 20-29-årige er der langt flere mænd end kvinder, der erofre for vold, nemlig 936 mænd og 556 kvinder pr. 100.000 indbyggere.Figur 7.5.

Ofre for ejendomsforbrydelser. 2010Mænd80-89 år70-79 år60-69 år50-59 år40-49 år30-39 år20-29 år10-19 år0-9 år02505007501.000 1.250 1.500 1.750 2.000 2.250 2.500Pr. 100.000Kvinder

Kvinder er oftere end mænd udsat for ejendomsforbrydelser. Det gælderisær de unge kvinder i alderen 20-29 år og de ældste kvinder på 80 år ogderover. De unge kvinder bliver næsten udelukkende udsat for taskety-verier og tyverier fra lomme og taske. For de ældste kvinder er disse toformer for ejendomsforbrydelser også meget hyppige blandt ofrene forejendomsforbrydelser, men hertil kommer, at 536 pr. 100.000 af deældste kvinder har været udsat for tricktyveri i deres hjem. For mæn-dene i samme aldersgruppe er det tilsvarende antal 205. Ved tricktyverii beboelse forstås en situation, hvor en gerningsmand stjæler ting fra ethjem efter at have snydt sig til at komme ind i hjemmet, fx ved at bede

84om at låne en telefon, eller lade som om han eller hun kommer frahjemmehjælpen.Mændene er til gengæld oftere udsat for røveri. Fx var der blandt de 20-29-årige mænd 483 ofre for røveri i 2010. Det svarer til 149 pr. 100.000indbyggere i aldersgruppen. Blandt kvinderne var der 139 ofre i sammealdersgruppe, svarende til 44 pr. 100.000 indbyggere.Det skal bemærkes, at statistikken om ofre for straffelovsforbrydelserkun omfatter en mindre del af ejendomsforbrydelserne. Dvs. kun deejendoms- og berigelsesforbrydelser, hvor offeret er i direkte kontaktmed gerningsmanden (dvs. den personfarlige kriminalitet som fx taske-tyveri, tyverier fra taske eller lomme, tricktyveri, tyveri i forbindelsemed prostitution eller vold, åger, afpresning og røveri).

8. Politisk deltagelse, ledelse og magtParlamentariske valgteVed folketingsvalget i 2011 var 33 pct. af de 804 opstillede kandidaterkvinder. Blandt de 175 valgte kandidater var 68 kvinder svarende til enandel på 39 pct. Andelen af valgte kvinder er altså højere end andelen afopstillede, og sådan har det været ved alle folketingsvalg siden 1988.Figur 8.1.

Opstillede og valgte kandidater til FolketingetMænd20112007200520011998199419901988198719841981100Pct.80604020020406080100Pct.OpstilledeValgteKvinder

Set over en længere periode er andelen af kvinder i folketinget steget. I1981 var det kun 24 pct. af de valgte kandidater, som var kvinder. Veddet seneste folketingsvalg 15. september 2011 fik vi den højeste andelaf kvinder i folketinget nogensinde med 39 pct. Ellers har kvindeande-len blandt de valgte kandidater ligget på næsten samme niveau ved deseneste fem folketingsvalg.Ved det seneste valg til regionsråd, som fandt sted i 2009, var 35 pct. afde valgte kandidater kvinder. Det er den højeste andel nogensinde. Detvar især i perioden 1974 til 1985, at kvindeandelen steg voldsomt. I1974 udgjorde kvinder kun 8 pct. af de valgte kandidater til amtsrå-dene, mens 29 pct. af de valgte kandidater ved amtsrådsvalgene i 1985var kvinder.

86Figur 8.2.

Opstillede og valgte kandidater til amtsråd/regionsrådMænd2009200520011997199319891985198119781974100Pct.80604020020406080100Pct.OpstilledeValgteKvinder

Ved det seneste valg til kommunalbestyrelserne i 2009 var 32 pct. af devalgte kandidater kvinder. Det er også den højeste andel nogensinde,men den ligger lidt lavere end kvindeandelen ved de seneste folketings-valg og regionrådsvalg. I 1974 var kun 12 pct. af de valgte til kommu-nalrådene kvinder.Figur 8.3.

Opstillede og valgte kandidater til kommunalbestyrelserMænd2009200520011997199319891985198119781974100Pct.80604020020406080100Pct.OpstilledeValgteKvinder

Valg til Europa-Parlamentet har fundet sted hvert femte år siden 1979.Ved det seneste Europa-Parlamentsvalg i 2009 skulle der vælges 13 kan-didater for Danmark. Blandt de valgte 13 var seks kvinder, hvilket giveren kvindeandel på 46 pct. Med så få valgte kandidater kan små udsvingpåvirke kvindeandelen kraftigt. Den seneste kvindeandel blandt valgtekandidater var den højeste nogensinde, men hvis blot antallet af valgtekvinder havde været fire i stedet for seks, havde der været tale om denlaveste kvindeandel nogensinde.

87Figur 8.4.

Opstillede og valgte kandidater til Europa-ParlamentetMænd2009200419991994198919841979100Pct.80604020020406080100Pct.OpstilledeValgteKvinder

Ministre og borgmestreEfter folketingsvalget 15. september 2011 var ni af regeringens 23 mini-stre kvinder. Det svarer til en andel på 39 pct. Til sammenligning varandelen 28 pct. i den første Anders Fogh Rasmussen regering, som blevdannet efter folketingsvalget 20. november 2001, hvor fem ud af 18ministre var kvinder. I løbet af regeringers levetid sker der ofte mini-sterrokader, og derfor kan kvindeandelen blandt ministrene variere endel selv inden for samme år. Noget entydigt om en trend i retning afflere kvindelige ministre kan derfor ikke konkluderes.Figur 8.5.

Ministre, regionsformænd og borgmestreMændKvinder

Ministre

20112001

Regionsformænd /Amtsborgmestre

Borgmestre100Pct.80604020020406080100Pct.

Efter kommunalreformen i 2007 er landet opdelt i fem regioner. Blandtde fem regionsformænd var to kvinder i 2011, hvilket giver en andel på

8840 pct. I 2001 var der også kun to kvinder blandt de daværende amts-rådsformand, men med 14 amtsrådsformænd i alt gav det blot en kvin-deandel på 14 pct. Det kan altså se ud som om, at andelen af kvinder ersteget kraftigt blandt regionsformænd, men når der er tale om så fåpersoner kan tilfældigheder påvirke. Med kun fem regionsformænd erbåde en kvindeandel på 0 pct. og 100 pct. ikke usandsynlige.Den statistiske sikkerhed er noget større, når man ser på kvindeandelenblandt landets borgmestre. I opgørelsen for 2011 indgår i alt 104 borg-mestre, hvor også de seks forvaltningsborgmestre i København er taltmed. Heraf var kun 19 kvinder, hvilket giver en kvindeandel på 18 pct.Der er dog tale om en stigning siden 2001, hvor kun 10 pct. af borgme-strene var kvinder, selvom antallet af kvindelige borgmestre var højere.I 2001 var der 29 kvinder ud af de daværende 281 borgmestre.

Ledere i statenBlandt alle landets dommere udgør kvinder 46 pct. Det svarer til 142personer ud af 312. Kvindeandelen blandt dommerne er dog lavere, johøjere op i retssystemet man kommer. Mens de kvindelige dommere er iovertal ved byretterne med en andel på 54 pct., udgør de 33 pct. vedlandsretterne og kun 26 pct. blandt de 19 højesteretsdommere.Tabel 8.1.

Personer i udvalgte ledende stillinger i staten. 2011DommereHøjeste-retLands-retterneBy-retternepct.I alt. . . . .Mænd. . . .Kvinder. . .10074261006733100465410054461009191008416

Kommunal-direktørerI alt

Departe-ments-chefer

Kvindeandele er dog endnu lavere blandt landets kommunaldirektører,hvor kun 9 pct. er kvinder. Også blandt departementscheferne i ministe-rierne er kvinder sjældne. I skrivende stund er der således kun tre kvin-delige departementschefer, hvilket giver en kvindeandel på 16 pct.

Aktieselskabers bestyrelserI samtlige aktieselskaber i Danmark er der 142.714 bestyrelsesmed-lemmer. Heraf kan de 133.192 opdeles på køn, og blandt dem er der27.376 kvinder svarende til en kvindeandel på 21 pct.Tabel 8.2.

Kønsfordeling i aktieselskabers bestyrelser. September 2011MændA/S, i alt. . . . . . . . . . . . . . . . . .Generalforsamlingsvalgte. . . . .Medarbejdervalgte. . . . . . . . . . .A/S – Børsnoterede, i alt. . . .Generalforsamlingsvalgte. . . . .Medarbejdervalgte. . . . . . . . . . .A/S – statslige, i alt. . . . . . . .Generalforsamlingsvalgte. . . . .Medarbejdervalgte. . . . . . . . . . .105 816103 8361 891947772164897513

Kvinder27 37626 831528141627826188

I alt142 714140 1722 4291 2159562471159321

Anm.: Antallet af mænd og kvinder summer ikke op til i alt, da der ikke er oplysninger om kønpå de udlændinge, der sidder i bestyrelserne.Kilde: www.corporategovernance.dk (Erhvervs- og Selskabsstyrelsen)

Omkring 2 pct. af bestyrelsesmedlemmerne er valgt af medarbejderne ivirksomhederne. Blandt dem er 22 pct. kvinder, så samlet set er der ikkenogen nævneværdig forskel i kønssammensætningen mellem de medar-bejdervalgte bestyrelsesmedlemmer og de øvrige.Figur 8.6.

Kønsfordeling i aktieselskabers bestyrelser. September 2011MændKvinder

A/S

A/S - Børsnoterede

A/S - Statslige

100Pct.

De 1.215 bestyrelsesmedlemmer i de børsnoterede virksomheder udgørunder 1 pct. af alle aktieselskabers bestyrelsesmedlemmer. Blandt demer andelen af kvinder i bestyrelserne kun 13 pct. I de børsnoterede virk-somheder er 20 pct. af bestyrelsesmedlemmerne valgt af medarbej-derne. Kvindeandelen blandt dem er 32 pct., mens den kun er 13 pct.

90blandt de bestyrelsesmedlemmer, som er valgt på generalforsamlin-gerne.De statslige aktieselskaber har kun 115 bestyrelsesmedlemmer i alt,hvilket svarer til under 0,1 pct. af alle bestyrelsesmedlemmer. Med ensamlet kvindeandel på 23 pct. er kvindeandelen i bestyrelserne i destatslige aktieselskaber på samme niveau som i de øvrige aktieselskaber.

Partiernes hovedbestyrelser og partiformændBlandt partierne, der var opstillet til folketingsvalget i september 2011,er der stor forskel på antallet af medlemmer af partiernes hovedbesty-relser. Antallet går lige fra 12 til 40 medlemmer. I alt er der 197 perso-ner repræsenteret. Det er dog uden oplysninger om partiet Venstre, derikke ønsker at videregive oplysningerne om deres hovedbestyrelsessammensætning.Figur 8.7.

Kønsfordelingen i partiernes hovedbestyrelser. 2011MændSocialdemokratietRadikale VenstreDet Konservative FolkepartiSF - Socialistisk FolkepartiLiberal AllianceKristendemokraterneDansk FolkepartiEnhedslisten - De Rød-Grønne100Pct.80604020020406080100Pct.Kvinder

Anm. Der er ingen oplysninger fra partiet Venstre, da de ikke ønsker at oplyse det.

Andelen af kvinder i hovedbestyrelserne er for alle partier under ét på29 pct. Også her er der forskel partierne i mellem. Kristendemokraternehar den laveste kvindeandel med 19 pct., og Enhedslisten har den høje-ste kvindeandel med 40 pct. Ser man kun på de partier, der er repræsen-teret i folketinget er det Socialdemokratiet, der har den laveste kvinde-andel med 24 pct.Blandt partiformændene i de opstillede partier ved folketingsvalget iseptember 2011 var 44 pct. kvinder. Ved folketingsvalget ti år før varandelen 33 pct. Der skal dog ikke meget til at ændre disse andele, dakun ni partier var opstillet til 2011-valget. Ændrer et enkelt parti for-mand fra mand til kvinde vil andelen af kvinder være på 55 pct. Gårændringen i stedet for fra kvinde til mand, vil andelen være på 33 pct.

91Figur 8.8.

Partiformænd hos opstillede partier ved folketingsvalgene i 2001 og 2011MændKvinder

2011

2001

100Pct.

Anm. Enhedslisten har ikke nogen partiformand, så derfor er den politiske ordfører valgt. Dennepost fandtes dog ikke i 2001, hvorfor partiet så kun indgår i 2011-tallet.

Temapublikationer fra Danmarks Statistik

2011

Kvinder & Mænd 201191 sider, 100 kr., TemaPubl 2011:7Offentlig forsørgede, 16-64-årige92 sider, 105 kr., TemaPubl 2011:6Offentlig produktion og produktivitet, 2002-200976 sider, kun som netpublikation, TemaPubl 2011:5General Government Output and Productivity, 2002-200978 sider, kun som netpublikation, TemaPubl 2011:4Lønstatistik - metode og nye begreber,107 sider, 120kr., TemaPubl 2011:3Offentlig produktion og produktivitet, 2001-200871 sider, kun som netpublikation, TemaPubl 2011:2General Government Output and Productivity, 2001-200874 sider, kun som netpublikation, TemaPubl 2011:1

2010

Små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering48 sider, 55 kr. TemaPubl. 2010:1Dødelighed og erhverv 1996-200595 sider, 100 kr. TemaPubl 2009:4Greenhouse Gas Emissions from the Danish Economy70 sider, kun som net-publikation, TemaPubl 2009:3Arbejdsløshed - ny analyse af ledighedsforløb58 sider, 65 kr., TemaPubl 2009:2Productivity and Quality of the Public Sector67 sider, kun som net-publikation, TemaPubl 2009:1

2009

2008

Turisme - Regionalt, nationalt og internationalt154 sider, 155 kr., TemaPubl 2008:1Børns familier205 sider, 205 kr. TemaPubl 2008:2

2007

Sundhed og uddannelse. Ny metode i nationalregnskabet54 sider, 55 kr., TemaPubl 2007:1Det nye demografiske danmarkskort52 sider, 130 kr., TemaPubl 2006:4Videre fra grundskolen - de unges uddannelse42 sider, 130 kr., TemaPubl 2006:3Forskning og udvikling - nationalregnskabsmæssigt sattellitregnskab,1990-2003.53 sider, 164 kr., TemaPubl 2006:2Dansk erhvervsliv i internationalt perspektiv.45 sider, 130 kr., TemaPubl 2006:1

2006

2005

Dødelighed og erhverv 1996-2000, 65 sider. 126 kr.Familie og arbejdsliv. 34 sider, 74 kr.

93Vielser og skilsmisser - børn i skilsmisser. 59 sider, 126 kr.Privatøkonomi og uddannelse. 54 sider. 126 kr.Overgang til efterløn. 52 sider. 126 kr.Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser.45 sider. 126 kr.Produktivitetsudviklingen i Danmark 1966-2003. 129 sider. 240 kr.2004

Befolkningens uddannelsesniveau. 47 sider. 122 kr.De nyuddannede og arbejdsmarkedet. 55 sider. 122 kr.De ældre og arbejdsmarkedet. 25 sider. 72 kr.Indvandrerne og arbejdsmarkedet. 2004. 61 sider. 122 kr.Køn og arbejdsliv. 45 sider. 122 kr.Produktivitetsudviklingen i Danmark 1988-2000. 71 sider. 193 kr.Vandmiljøet. 42 sider. 115 kr.

2003

Danske virksomheders samarbejde 2003. 43 sider. 122 kr.Helbredsproblemer og arbejdsliv. 19 sider. 50 kr.

2002

Børns levevilkår. 2002. 177 sider. 196 kr.Skove og plantager 2000. 171 sider. 196 kr.Læs nærmere omtale og bestil publikationerne påwww.dst.dk/boghandel