Beskæftigelsesudvalget 2011-12
BEU Alm.del Bilag 49
Offentligt
HjemlØSHeD IDaNmarK 2011nationaL KortLægning
11:45HeIDI HeSSelberg laurItzeNbeNce boje-KoVacSlarS beNjamINSeN
11:45
HJEMLØSHED I DANMARK2011NATIONAL KORTLÆGNING
HEIDI HESSELBERG LAURITZENBENCE BOJE-KOVACSLARS BENJAMINSEN
KØBENHAVN 2011SFI – DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD
HJEMLØSHED I DANMARK 2011. NATIONAL KORTLÆGNINGAfdelingsleder: Kræn Blume JensenAfdelingen for socialpolitik og velfærdsydelserISSN: 1396-1810ISBN: 978-87-7119-069-4e-ISBN: 978-87-7119-070-0Layout: Hedda BankForsidefoto: Martin Kurt HagelandOplag: 500Tryk: Rosendahls – Schultz Grafisk A/S� 2011 SFI – Det Nationale Forskningscenter for VelfærdSFI – Det Nationale Forskningscenter for VelfærdHerluf Trolles Gade 111052 København KTlf. 33 48 08 00[email protected]www.sfi.dkSFI’s publikationer kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden.Skrifter, der omtaler, anmelder, henviser til eller gengiver SFI’spublikationer, bedes sendt til centret.
INDHOLD
FORORD
7
RESUMÉ
9
1
INDLEDNINGRapportens opbygning
1516
2
DEFINITION AF HJEMLØSHEDDefinition af hjemløshedBegrebslig definitionOperationel definition
17171919
3
METODEOverblik over sociale tilbud og myndighederKortlægningens gennemførelse
212122
PersonskemaetSvarprocentKontrol for dobbelttællingerOmfanget af underestimering
23242628
4
HJEMLØSHEDENS OMFANGHjemløshedens omfang på landsplanSammenligning mellem 2007, 2009 og 2011
313134
5
DEMOGRAFISK PROFILKønAlderIndkomstgrundlagDe hjemløses børn
3737384245
6
GEOGRAFISK FORDELINGFordeling på byerFordeling på kommunerUdviklingen i hjemløsheden mellem 2009 og 2011KøbenhavnFrederiksbergKøbenhavns omegnAarhusOdenseAalborg
49495563656768707172
7
HELBRED OG MISBRUGFysisk sygdomPsykisk sygdomMisbrugPsykisk syge misbrugere
7374757882
Geografisk variation
83
8
HJEMLØSE MED ETNISK MINORITETSBAGGRUND 87Hjemløse uden fast eller legalt ophold90
9
FAKTORER BAG HJEMLØSHEDVarighedFaktorer bag hjemløshedssituationenFunktionelt hjemløse
959799106
10
SOCIALE INDSATSER
109
BILAGBilag 1: Kortlægning af hjemløshed i Danmark 2011Bilag 2: PersonskemaBilag 3: OrganisationsskemaBilag 4: Bilagstabeller
119120126129131
LITTERATUR
139
SFI-RAPPORTER SIDEN 2010
141
FORORDI denne rapport præsenterer vi resultaterne af den tredje nationale kort-lægning af hjemløshed i Danmark, som SFI – Det Nationale Forsknings-center for Velfærd har gennemført for Socialministeriet (nu Social- ogIntegrationsministeriet).I kortlægningen har vi anvendt samme definition af hjemløshedog samme metode som i de to tidligere nationale kortlægninger, der blevgennemført i 2007 og 2009. Således er kortlægningen gennemført ved, atsociale tilbud og myndigheder med kontakt eller kendskab til hjemløsehar udfyldt et spørgeskema for hver person, der befandt sig i en hjem-løshedssituation i uge 6 i 2011. I den forbindelse retter vi en stor tak tilde medvirkende sociale tilbud og myndigheder samt til de personer, derbefandt sig i en hjemløshedssituation i uge 6, og som har medvirket vedudfyldelsen af spørgeskemaerne.Undersøgelsen er påbegyndt af forsker Lars Benjaminsen, somogså har bidraget med værdifulde og konstruktive kommentarer. Viden-skabelige assistenter Heidi Hesselberg Lauritzen og Bence Boje-Kovacshar udarbejdet rapporten. Professor Margaretha Järvinen har været lektørpå rapporten, og vi takker for hendes kommentarer.København, december 2011JØRGEN SØNDERGAARD
7
RESUMÉDenne rapport indeholder resultaterne af den tredje nationale kortlæg-ning af hjemløshed i Danmark. Kortlægningen afdækker omfanget ogkarakteren af hjemløsheden og er gennemført efter samme metode somved de tidligere kortlægninger i 2007 og 2009. Således er kortlægningengennemført i uge 6 i 2011, hvor sociale tilbud og myndigheder på hjem-løseområdet har udfyldt et spørgeskema for hver person, de har haftkontakt med eller kendskab til, som befandt sig i en hjemløshedssituationi den pågældende uge.
HJEMLØSHEDENS OMFANG
Der er i alt registreret 5.290 personer, som befandt sig i én af de ottehjemløshedssituationer i uge 6 i 2011. Antallet af hjemløse er såledessteget med 292 personer siden 2009, hvor der blev opgjort at være 4.998hjemløse. Denne stigning kan først og fremmest tilskrives det betydeligtstørre antal hjemløse, der overnatter hos familie og venner. I 2009 over-nattede 1.086 personer hos familie og venner i uge 6, mens det i 2011 er1.433 personer.I forhold til de enkelte hjemløshedssituationer er der opgjort lidtfærre gadesovere i 2011 end i 2009. I 2009 var tallet 506, mens det i 2011er faldet til 426 personer. Antallet af gadesovere i 2011 er dog ikke heltsammenligneligt med antallet i 2009, da vi i den seneste kortlægning i
9
2011 har udeladt en lille gruppe af udenlandske hjemløse uden fast ellerlegalt ophold i landet af opgørelserne. Det skyldes, at tallet for dennegruppe af hjemløse er væsentlig mere usikkert end for de hjemløse, derhar fast eller legalt ophold. Når antallet af gadesovere uden fast ellerlegalt ophold inkluderes, overnattede 465 personer på gaden i kortlæg-ningsugen.Antallet af hjemløse, der overnatter på herberger, er på 1.874personer i 2011. 283 personer befinder sig på natvarmestuer og 227 per-soner i midlertidige udslusningstilbud. 88 personer afventer en løsladelsefra Kriminalforsorgen, og 173 personer afventer en udskrivning fra ethospital eller behandlingstilbud. Desuden er der opgjort 367 personer ikategorien ’andet’, hvoraf en del overnatter i kolonihavehuse, camping-vogne eller i nødboliger. I denne kategori indgår også en betydelig grup-pe af hjemløse, hovedsageligt kvinder, der opholder sig på de køben-havnske krisecentre.
ALDER PÅ DE HJEMLØSE
Hovedparten af de personer, der befinder sig i en hjemløshedssituation,er yngre eller midaldrende. 19 pct. af de hjemløse er mellem 18 og 24 år.I 2009 var 633 hjemløse mellem 18 og 24 år, mens der i 2011 er 1.002hjemløse i denne aldersgruppe. Således er næsten hver femte hjemløsemellem 18 og 24 år. Knap halvdelen af de unge hjemløse overnatter hosfamilie og venner. Samtidig udgør denne aldersgruppe 17 pct. af allegadesovere.Det er i aldersgrupperne 30-39 år og 40-49 år, at vi finder denstørste gruppe af hjemløse. I alt 46 pct. af de hjemløse er mellem 30 og49 år. Det er også i disse aldersgrupper, at vi finder hovedparten af gade-soverne og de hjemløse, som benytter natvarmestuerne. Det er relativt fåpersoner, der er 60 år eller derover, som befinder sig i en hjemløshedssi-tuation. Denne gruppe udgør 5 pct. af alle hjemløse.
HJEMLØSHEDENS GEOGRAFISKE FORDELING
Halvdelen af landets hjemløse opholder sig i hovedstadsområdet. Opgø-relser baseret på hjemkommune viser, at 52 pct. af de hjemløse, svarendetil 2.738 personer, befinder sig i København, på Frederiksberg eller ihovedstadens omegnskommuner. Antallet af hjemløse i KøbenhavnsKommune er nogenlunde uændret siden forrige kortlægning. I 2011 er
10
der registreret 1.507 hjemløse mod 1.494 i 2009. Derimod er der optalt327 flere hjemløse, der befinder sig i de københavnske omegnskommu-ner, i forhold til kortlægningen i 2009. Antallet udgør i 2011 1.028 per-soner mod 701 personer i 2009. Der er ligeledes sket en markant stigningi antallet af hjemløse i Aarhus Kommune. I 2011 blev der registreret 588hjemløse i Aarhus mod 466 i 2009. Hvad angår de øvrige byområder,opholder 178 hjemløse personer sig i Odense, 231 i Aalborg, 1.053 i demellemstore provinsbyer og 502 i de mindre provinsbyer.Det er særligt antallet af hjemløse, der overnatter hos familie,venner og bekendte, der er steget i de store byer siden sidste kortlægning.Det kan formodentligt hænge sammen med, at der i en række af de stør-re kommuner, herunder også en del af de københavnske omegnskom-muner, er relativt lange ventelister til en kommunalt anvist bolig grundeten generel boligmangel til grupper med særlige behov.
HJEMLØSE MED ETNISK MINORITETSBAGGRUND
Personer med en etnisk minoritetsbaggrund udgør en betydelig gruppe afde hjemløse. 19 pct. af de hjemløse har angivet at have en anden nationa-litet end dansk. 2 pct. kommer fra de andre nordiske lande. 3 pct. kom-mer fra det øvrige EU (inklusive de østeuropæiske EU-lande), og 2 pct.fra det øvrige Europa. 5 pct. har en mellemøstlig baggrund, og 5 pct. eraf afrikansk herkomst. 2 pct. kommer fra øvrige verdensdele. Samlet sethar 17 pct. af de hjemløse angivet at have en flygtninge-/indvandrer-baggrund.Det er særligt i storbyerne, at vi finder en høj andel med flygt-ninge-/indvandrerbaggrund med 29 pct. i København, 32 pct. på Frede-riksberg og 31 pct. i Aarhus.
FAKTORER BAG HJEMLØSHEDEN
Hjemløsheden opstår generelt i et samspil mellem faktorer på forskelligeniveauer. Det handler både om strukturelle forhold, eksklusion fra ar-bejdsmarkedet og boligmarkedet og individnære sårbarhedsfaktorer, fxfamilierelationer og manglende netværk, fysiske og psykiske sygdommeeller misbrug, der kan udløse begivenheder og forløb, der leder til enhjemløshedssituation.
11
PSYKISK SYGDOM OG MISBRUGSPROBLEMER
44 pct. af de hjemløse angives at have en psykisk sygdom. Andelen afhjemløse med en psykisk sygdom er således højere i 2011 end i 2009,hvor det for 37 pct. af de hjemløse var oplyst, at de havde en psykisksygdom. Over havdelen af gadesoverne, 56 pct., angives at have en psy-kisk sygdom. Også i gruppen af hjemløse, der overnatter på natvarme-stuer eller hos familie og venner, er andelen høj, idet 46 pct. i begge ka-tegorier er oplyst at have en psykisk sygdom. Der er sket en betydeligstigning især blandt de yngre hjemløse med psykisk sygdom. I 2009 an-gav 161 hjemløse mellem 18 og 24 år at have en psykisk sygdom, mensantallet er steget til 338 personer i 2011. Vi finder også i denne alders-gruppe den største andel af hashmisbrugere. For 58 pct. af de ungemandlige hjemløse mellem 18 og 24 år er det angivet, at de har et hash-misbrug.29 pct. af de hjemløse er psykisk syge misbrugere. Andelen erklart højest blandt gadesovere og hjemløse på natvarmestuer, hvor hen-holdsvis 38 pct. og 36 pct. af de hjemløse angives at være psykisk sygemed misbrugsproblemer.Der også mange hjemløse med fysisk sygdom. 25 pct. af dehjemløse angives at have en eller flere fysiske sygdomme. Andelen medfysisk sygdom er størst blandt de hjemløse, der opholder sig på herber-ger, hvor 31 pct. angives at have en fysisk sygdom. Blandt gadesoverneudgør den tilsvarende andel 19 pct. Andelen er størst blandt de hjemløsemellem 50 og 59 år med 42 pct. og blandt dem over 60 år med 37 pct.
ØKONOMISKE VANSKLIGHEDER, UDSÆTTELSE OGBOLIGMANGEL
For 31 pct. af de hjemløse angives økonomiske problemer som en væ-sentlig årsag til, at de befinder sig i en hjemløshedssituation. Andelen erhøjest blandt de 18-24-årige, hvor økonomiske problemer for 36 pct. afde hjemløse angives som en væsentlig årsag.For 20 pct. angives udsættelse af boligen at være en væsentlig år-sag til hjemløsheden, og andelen er forholdsvis høj i alle aldersgrupper.Andelen er højest i Københavns omegn, hvor 26 pct. angiver udsættelseaf boligen som en væsentlig årsag til hjemløsheden, mens den er lavest iAalborg med 11 pct.20 pct. angiver mangel på egnet bolig eller lignende botilbudsom en væsentlig årsag til hjemløsheden. Andelen er højest blandt de
12
unge hjemløse, hvor dette angives som en væsentlig årsag for 28 pct. afde 18-24-årige. Andelen er højest i Aarhus med 26 pct. og i Københavnmed 22 pct.
VARIGHED
I forhold til kortlægningen fra 2009 er der ikke sket nogen markant æn-dring i hjemløshedens varighed. 24 pct. har været hjemløse i mindre end3 måneder, mens 33 pct. har været hjemløse i 4-11 måneder. Derimodangiver 19 pct. at have været hjemløse 1-2 år og 24 pct. i mere end 2 år.Der er således både en del, der for ganske nyligt er blevet hjemløse, ogen del, der har været hjemløse i længere tid.
SOCIALE INDSATSER
I undersøgelsen er det også opgjort, hvilke sociale indsatser de hjemløsemodtager. Af dem, der angives at have en psykisk sygdom, er det 46 pct.,der modtager psykiatrisk behandling.Kun 28 pct. af de hjemløse angives at have en støtte- og kon-taktperson, bostøtte eller lignende Der kan være en del hjemløse, derikke ønsker en støtte- og kontaktperson eller lignende, men det vurde-res stadig, at der her er et betydeligt potentiale for en forbedring afindsatsen.Det er endvidere kun 25 pct., der angives at være opskrevet tilegen bolig gennem den kommunale boliganvisning, og 5 pct., der eropskrevet til en form for støttebolig såsom en § 107-/108-boform. Den-ne andel er højest blandt de personer, som afventer udskrivning fra hospi-tal eller behandlingssted, hvor 22 pct. er opskrevet til § 107-/108-boformer. Andelen er derimod særlig lav blandt gadesovere og brugere afnatvarmestuer.Andelen af de hjemløse, der enten har en støtte- og kontaktper-son, modtager bostøtte og/eller er opskrevet til egen bolig, tyder på, at derstadig er et betydeligt potentiale i at styrke den boligrettede indsats forhjemløsegruppen, ligesom også den individuelles sociale støtte kan styr-kes for en betydelig del af de personer, der befinder sig i en hjemløsheds-situation.For 21 pct. af de hjemløse er det angivet, at der foreligger enhandleplan ved kommunen. Denne andel er højst blandt personer, der
13
overnatter på hospitaler, herberger og i udslusningstilbud. Andelen ersamtidig højere blandt de unge hjemløse end blandt de ældre.
DEFINITION OG METODE
Den hjemløshedsdefinition, der ligger til grund for kortlægningen, tagerudgangspunkt i personens boligsituation og er baseret på den europæiskehjemløshedsklassifikation, ETHOS. Dog er definitionen tilpasset til endansk kontekst. En person defineres som hjemløs, hvis personen befin-der sig i én af disse otte situationer, hvor han/hun:––––––––Overnatter på gaden, i trappeopgang, i et skur eller lignendeOvernatter på natvarmestue/værested med nødovernatningOvernatter på akut/midlertidigt botilbud som herberger og for-sorgshjemOpholder sig på hotel, vandrerhjem eller lignende pga. hjemløshedBor midlertidigt og uden kontrakt hos familie eller venner/bekendteBor i midlertidig udslusningsbolig eller lignende uden permanentkontraktAfsoner under Kriminalforsorgen, skal løslades inden for 1 månedog mangler en boligløsningOpholder sig på hospital/behandlingstilbud, skal udskrives inden for1 måned og mangler boligløsning.
Derudover findes kategorierne ’andet’ og ’uoplyst’, hvor førstnævntedækker over fx ophold i kolonihavehuse og campingvogne.Kortlægningen bygger på indberetninger fra 1.189 sociale tilbudog myndigheder. Heraf har 545 enheder indberettet at have kontakt medeller kendskab til personer, der befandt sig i en hjemløshedssituation ikortlægningsugen. For hver person, der befandt sig i en hjemløshedssitu-ation, er indsendt et spørgeskema, det såkaldte personskema, med oplys-ninger om, dels hvilken hjemløshedssituation personen befinder sig i,dels en række baggrundsoplysninger og informationer om årsager tilhjemløsheden.1.365 sociale tilbud og myndigheder har haft mulighed for atdeltage i kortlægningen, men som nævnt har 1.189 enheder deltaget iundersøgelsen. Det giver en svarprocent på 87,1 pct., og den er dermed4,4 procentpoint højere end ved kortlægningen i 2009.
14
KAPITEL 1
INDLEDNING
Vi præsenterer i denne rapport resultaterne fra den tredje nationale kort-lægning af hjemløshed i Danmark. Kortlægningen er bestilt og finansieretaf Socialminiteriet (nu Social- og Integrationsministeriet) og er gennem-ført af SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Kortlægnin-gen tager udgangspunkt i resultaterne fra en landsdækkende tælleuge, uge6 i 2011.I den landsdækkende tælleuge har sociale tilbud og myndighederpå området udfyldt et spørgeskema for hver enkelt person, de har kon-takt med eller kendskab til, som befandt sig i en hjemløshedssituation iuge 6.Der er i kortlægningen gjort brug af samme metode som vedhenholdsvis den første og anden kortlægning, der fandt sted i 2007 og2009, og hjemløshedsdefinitionen bygger igen på den europæiske hjem-løshedsklassifikation, ETHOS, tilpasset danske forhold.Kortlægningen har til formål at skildre hjemløshedens omfangog karakter, herunder hvordan hjemløsheden har udviklet sig over tid.Således sammenholder vi i rapporten omfanget og karakteren af hjem-løsheden i 2011 med de tilsvarende resultater fra kortlægningen i 2009.Med kortlægningen afdækker vi omfanget af hjemløshed fordeltpå geografiske områder, samtidig med at vi ser nærmere på, hvordanpersoner, der befinder sig i en hjemløshedssituation, fordeler sig på bag-
15
grund af en række demografiske forhold. Vi belyser ligeledes udbredelsenaf fysisk sygdom, psykisk sygdom og misbrugsproblemer blandt de per-soner, der befinder sig i en hjemløshedssituation. Derudover afdækker vide væsentligste årsager til, at personen befinder sig i en hjemløshedssitua-tion, samt de sociale indsatser personen modtager. Samtidig ser vi nær-mere på hjemløshedens varighed.
RAPPORTENS OPBYGNING
I kapitel 2 gennemgår vi vores definition af hjemløshed. I kapitel 3 gen-nemgår vi metoden bag kortlægningen. I kapitel 4 belyser vi omfanget afhjemløshed på landsplan og sammenholder det med omfanget i hen-holdsvis 2007 og 2009. I kapitel 5 gennemgår vi demografiske forhold.Vi ser bl.a. på, hvordan de hjemløse fordeler sig på alder og køn, samthvor stor en andel af de hjemløse der har børn. I kapitel 6 beskriver vi,hvordan de hjemløse fordeler sig geografisk mellem de enkelte byer,kommuner og regioner, samtidig med at vi ser på udviklingen siden kort-lægningen i 2009. I kapitel 7 afdækker vi omfanget af fysisk og psykisksygdom samt misbrug blandt de hjemløse. I kapitel 8 ser vi på de hjemlø-ses etniske tilhørsforhold, herunder hjemløse uden fast eller legal op-holdstilladelse. I kapitel 9 gennemgår vi, hvilke faktorer der ligger baghjemløsheden, hvor lang tid hjemløsheden strækker sig over, og hvilkeårsager der er de væsentligste til, at de hjemløse befinder sig i en hjem-løshedssituation. Endelig belyser vi i kapitel 10, hvilke sociale indsatserde hjemløse modtager.
16
KAPITEL 2
DEFINITION AF HJEMLØSHED
I dette kapitel gennemgår vi den hjemløshedsdefinition, der anvendes ikortlægningen. Vi har ved denne kortlægning i 2011 anvendt sammebegrebslige definition af hjemløshed som ved kortlægningerne i 2007 og2009.
DEFINITION AF HJEMLØSHED
Ligesom i de tidligere kortlægninger er hjemløshedsdefinitionen baseretpå den såkaldte ETHOS1-klassifikation, udarbejdet af FEANTSA2. Måletmed ETHOS-klassifikationen er at videreudvikle og syntetisere europæi-ske nationale definitioner af hjemløshed for at skabe en fælles europæiskdefinition.ETHOS-klassifikationen tager udgangspunkt i personens bolig-situation og omhandler ikke personens øvrige sociale situation. Det teo-retiske grundlag bygger på tre forskellige dimensioner af boligmæssigeksklusion, nemlig den fysiske, juridiske og sociale dimension. På dennemåde betyder eksklusionen mere end den ’synlige’, rent fysiske hjemløs-
1. ETHOS står for European Typology on Homelessness and Housing Exclusion.2. FEANTSA står for European Federation of National Organisations Working with the Homeless.
17
hed som fx personer, der overnatter på gaden, i parker og lignende. Dentager også hensyn til andre omstændigheder, hvor boligen ikke er juridiskbeskyttet, eller hvor man ikke har mulighed for at have et socialt liv i sinbolig. På den måde betragtes også de hjemløse, der opholder sig på mid-lertidige boformer, og som overnatter midlertidigt og tilfældigt hos fami-lie, venner og bekendte, som hjemløse. På den baggrund sondres iETHOS-klassifikationen mellem fire begrebslige kategorier: personeruden opholdssted (rough sleeping), boligløshed (houselessness), usikkerbolig (insecure housing) og utilstrækkelig bolig (inadequate housing).ETHOS-klassifikationen definerer således et kontinuum mellemhjemløshed og boligmæssig eksklusion. Ved at tage udgangspunkt i bo-ligsituationen er det muligt at betragte hjemløshed som en situation, enperson på et givent tidspunkt befinder sig i. Denne teoretiske tilgang tilhjemløshed giver mulighed for at sondre mellem hjemløshed som situa-tion og hjemløshedens årsager, fordi boligsituation giver information ombåde processens konsekvenser og omstændigheder. En definition, somer baseret på personens boligsituation, gør det samtidig muligt at opera-tionalisere hjemløshed.3Det er vigtigt at understrege, at en definition af hjemløshed ba-seret på boligsituationen ikke implicerer, at boligmæssige forhold udgørde væsentligste årsager til hjemløshed. Tværtimod må årsagerne til hjem-løshed forstås som et komplekst samspil mellem strukturelle og individ-nære forhold, der bevirker, at individet er særligt sårbart i forhold til atbevare kontrollen over egne ressourcer og således også at fastholde enbolig. Derfor understøtter den boligmæssige definition af hjemløshedheller ikke, at hjemløsheden blot kan afhjælpes gennem boligmæssigeindsatser. I stedet vil både en boligløsning og den fornødne sociale støt-te, en behandlingsmæssig indsats og en tilstrækkelig koordination mellemdisse indsatser ofte være en forudsætning for, at individet kan opnå enstabil bolig- og livssituation.
3. De fire begrebslige kategorier i ETHOS-klassifikationen er underopdelt i en række operationellekategorier, som dækker over den konkrete boligsituation, personen befinder sig i, eller den op-holdsform, personen benytter (se Edgar & Meert, 2005).
18
BEGREBSLIG DEFINITION
Den danske definition af hjemløshed, der blev benyttet ved de første tonationale kortlægninger af hjemløshed i henholdsvis 2007 og 2009, togsom tidligere nævnt, udgangspunkt i ETHOS-klassifikationen, dog til-passet danske forhold. Definitionen og metoden, der blev anvendt vedde første to danske kortlægninger, er også udgangspunktet for dennekortlægning. Den begrebslige definition er følgende:Som hjemløse regnes personer, som ikke disponerer over egen(ejet eller lejet) bolig eller værelse, men som er henvist til midler-tidige boalternativer, eller som bor midlertidigt og uden kontrakthos slægtninge, venner eller bekendte. Som hjemløse regnes ogsåpersoner uden et opholdssted den kommende nat.
OPERATIONEL DEFINITION
I den operationelle definition af, hvem der skal medregnes som hjemløsei undersøgelsen, afgrænser vi en række konkrete situationer, som vi defi-nerer som hjemløshed. Personer, som har befundet sig i en eller flere afdisse situationer i uge 6 i 2011, indgår i kortlægningen. I tabel 2.1 følgerde situationer, der er benyttet i kortlægningen af hjemløshed i Danmark i2011. I rapportens øvrige tabeller benytter vi forkortede betegnelser fordisse kategorier.
TABEL 2.1Hjemløshedssituationer anvendt i den danske kortlægning i 2011.Kategori1.2.3.4.5.6.7.8.9.HjemløshedssituationOvernatter på gaden i trappeopgang, i et skur eller lignende.Overnatter på natvarmestue/værested med nødovernatning.Overnatter på akut/midlertidigt botilbud, som herberger og forsorgshjem.Opholder sig på hotel, vandrerhjem eller lignende pga. hjemløshed.Bor midlertidigt og uden kontrakt hos venner/bekendte eller familie.Bor i midlertidig udslusningsbolig eller lignende uden permanent kontrakt.Afsoner under Kriminalforsorgen, skal løslades inden for 1 måned og mangleren boligløsning.Opholder sig på hospital/behandlingstilbud, skal udskrives inden for 1 månedog mangler boligløsning.Andet.
19
Der er i vejledningen til kortlægningen endvidere defineret en rækkekonkrete afgrænsninger af personer, som ikke regnes som hjemløse (vej-ledningen findes i bilag 1). Det drejer sig om:––––––Personer, der bor i fremlejet bolig, eller som bor varigt hos pårøren-de/slægtningePersoner i botilbud, der er beregnet til længerevarende ophold (fxalternative plejehjem og bofællesskaber)Studerende, der søger tilflytning til anden by ved studiestartUnge, der ønsker at flytte hjemmefraPersoner, der midlertidigt er uden bolig på grund af brand eller lig-nendePersoner, der opholder sig på et krisecenter på grund af vold i fami-lien.
Ligesom ved de tidligere kortlægninger er det kun krisecentre i Køben-havn, der indgår i undersøgelsen. Det skyldes, at en del af disse tilbudbåde varetager en krisecenter- og herbergsfunktion. Personalet på dissekrisecentre er bedt om ikke at indberette personer, der udelukkendeopholder sig på krisecentret på grund af vold i familien. I forhold tilkortlægningerne i 2007 og 2009 er der her foretaget en ændring i denoperationelle definition. I denne kortlægning indgår de københavnskekrisecentre under kategorien ’andet’, mens de i 2007 og 2009 var opgjorti samme kategori som herberger og forsorgshjem.
20
KAPITEL 3
METODE
I dette kapitel præsenterer vi metoden bag denne kortlægning. Førstbeskriver vi indsamlingsmetoden og derefter de anvendte spørgeskema-er. I forlængelse heraf ser vi nærmere på svarprocenten, herunder hvilketyper af sociale tilbud og myndigheder der indgår i kortlægningen. Ende-lig foretager vi en vurdering af omfanget af henholdsvis dobbelttællingerog underestimering.Ligesom ved de tidligere kortlægninger er undersøgelsen gen-nemført i to trin. I første omgang er samtlige sociale tilbud og myndig-heder, der er relevante for kortlægningen, blevet identificeret. Dernæst erdisse sociale tilbud og myndigheder blevet bedt om at udfylde et spørge-skema for hver hjemløs person, de har kontakt med eller kendskab til,der i uge 6, jf. kapitel 2, befandt sig i én eller flere af de otte defineredehjemløshedssituationer. Omtalte spørgeskema benævner vi i det følgendesom ’personskemaet’.
OVERBLIK OVER SOCIALE TILBUD OG MYNDIGHEDER
I forbindelse med afdækningen af sociale tilbud og myndigheder, der harindgået i kortlægningen, har vi taget udgangspunkt i oversigten over deomkring 1.300 sociale tilbud og myndigheder, som indgik i kortlægnin-
21
gen i 2009. Som ved forrige kortlægning er denne oversigt blevet sendtud til de samme sociale tilbud og lokale myndigheder med henblik på atsupplere oversigten med nye enheder, herunder afdelinger i kommuner-ne. Oversigten er efterfølgende blevet suppleret på baggrund af de ind-komne besvarelser. Det har således ført til en bruttoliste med 1.381 soci-ale tilbud og myndigheder, hvortil personskemaet er blevet udsendt. Desociale tilbud spænder vidt fra fx § 110-boformer (herberger og for-sorgshjem) over aktivitetscentre til væresteder for socialt udsatte grupper.Samtidig indgår forskellige behandlingstilbud såsom misbrugscentre ogpsykiatriske behandlingstilbud. Materialet er derudover sendt til kommu-nale myndigheder som jobcentre og socialafdelinger såvel som til øvrigemyndigheder, herunder politiet, Kriminalforsorgen mv.Imidlertid har en række tilbud og myndigheder videresendt ma-terialet til yderligere enheder, hvorfor materialet sammenlagt er blevetsendt til 1.413 sociale tilbud og myndigheder. I forlængelse heraf har detvist sig, at 18 enheder er blevet nedlagt siden sidste kortlægning. Samtidighar 30 enheder meddelt, at det var irrelevant for dem at deltage, herun-der 12 enheder, hvor materialet alene har haft en orienterende karakter,fx centralforvaltninger i de store byer og væresteder henvendt til andremålgrupper end hjemløse. Enheder, der har oplyst, at det var irrelevantfor dem at deltage i undersøgelsen, er ikke inkluderet i opgørelsen afsvarprocenten. Således er svarprocenten opgjort på baggrund af 1.365sociale tilbud og myndigheder, der deltager i undersøgelsen.
KORTLÆGNINGENS GENNEMFØRELSE
Med udgangspunkt i afdækningen af, hvilke sociale tilbud og lokale myn-digheder der skulle indgå i selve undersøgelsen, blev kortlægningen gen-nemført i uge 6 i 2011.Kortlægningen foregik ved, at samtlige relevante sociale tilbudog myndigheder fik tilsendt det såkaldte personskema (se bilag 2), somde blev bedt om at udfylde for hver person, de er i kontakt med eller harkendskab til, som i uge 6 befandt sig i en hjemløshedssituation.Det fremsendte materiale indeholdt ligeledes et følgebrev (se bi-lag 1) i form af en vejledning til kortlægningen, hvori modtageren, i denenkelte kommune, blev bedt om at organisere, at personskemaerne blevvideresendt til og udfyldt af relevante medarbejdere som sagsbehandle-
22
re/socialrådgivere/opsøgende gademedarbejdere, SKP-medarbejderemv., der var i kontakt med eller havde kendskab til personer i en hjem-løshedssituation i optællingsugen. I de øvrige tilbud blev der opfordrettil, at lederen organiserede, at skemaerne blev udfyldt af alle tilbuddetsafdelinger.I forbindelse med besvarelsen af personskemaet har der ligeledesværet mulighed for, at den hjemløse selv har kunnet medvirke til at ud-fylde skemaet. Knap 10 pct. af de besvarede personskemaer er blevetudfyldt med deltagelse af den hjemløse selv. Langt hovedparten af ske-maerne er således blevet udfyldt af personalet i de sociale tilbud og myn-digheder.I overensstemmelse med persondataloven og sundhedsloven erder til kortlægningens gennemførelse indhentet relevante tilladelser frahenholdsvis Datatilsynet og Sundhedsstyrelsen.Det fremsendte materiale indeholdt også ét såkaldt organisati-onsskema (se bilag 3), som de sociale tilbud og myndigheder blev bedtom at udfylde. Ud over at det sociale tilbud eller myndigheden har kun-net anføre antallet af indsendte personskemaer, har det bl.a. også væretmuligt at angive, at de ikke har haft kontakt med eller kendskab til hjem-løse personer i løbet af tælleugen, eller at de har haft kontakt med hjem-løse personer, men ikke har haft mulighed for eller ønsket at deltage iundersøgelsen.Umiddelbart efter svarfristen blev der sendt et påmindelsesbrevtil de sociale tilbud og myndigheder, der ikke havde indsendt en besva-relse. De enheder, der herefter ikke indsendte en besvarelse, blev efter-følgende forsøgt ringet op. Dog er der en del sociale tilbud og myndig-heder, hvortil der ikke blev opnået telefonisk kontakt. Langt de fleste,der blev opnået telefonisk kontakt med, oplyste, at de enten ikke havdehaft kontakt med hjemløse i optællingsugen, eller at det var irrelevant fordem at deltage i undersøgelsen.
PERSONSKEMAET
Ligesom ved de tidligere kortlægninger indeholder personskemaet 16spørgsmål opdelt i en række hovedkategorier. Ud over at indeholdespørgsmål om, hvilken hjemløshedssituation personen befinder sig i,herunder hjemløshedens varighed, består skemaet af en række spørgsmål
23
vedrørende baggrundsfaktorer som køn, alder, etnicitet, om personenhar børn, indkomstforhold mv. I modsætning til de tidligere kortlægnin-ger er der i de tilfælde, hvor personen har flygtninge-/indvandrerbag-grund, tillige et spørgsmål om, hvorvidt vedkommende har fast ellerlegalt ophold i Danmark. Herudover er der i skemaet mulighed for atangive de væsentligste årsager til, at personen befinder sig i en hjem-løshedssituation, såsom fysisk eller psykisk sygdom, misbrug, økonomi-ske vanskeligheder, udsættelse af boligen mv. Endelig er der spørgsmålom, hvilke sociale indsatser og behandlingstilbud personen modtager.For at kunne kontrollere for dobbelttællinger har vi i person-skemaet bedt om personidentificerbare oplysninger i form af CPR-nummer og initialer. I følgebrevet er der gjort opmærksom på, at såfremtdet ikke har været muligt at angive et fuldstændigt CPR-nummer, harman kunnet udfylde denne oplysning delvist, fx ved angivelse af fødsels-dag og år.
SVARPROCENT
Undersøgelsens svarprocent er et udtryk for, hvor stor en andel af desociale tilbud og myndigheder der indgår i selve kortlægningen. Der erimidlertid vanskeligheder forbundet med at opgøre svarprocenten. Detskyldes, at materialet i en række tilfælde dels er videresendt lokalt til an-dre enheder, dels at nogle enheder har indsendt besvarelser koordineretmed andre lokale enheder. Denne lokale koordinering styrker genereltundersøgelsens validitet, men betyder også, at svarprocenten skal fortol-kes med varsomhed.Personskemamaterialet blev, som tidligere nævnt, udsendt til i alt1.413 sociale tilbud og myndigheder, hvoraf de 1.365 var relevante enhe-der for kortlægningen. Således indgår 1.365 sociale tilbud og myndighe-der i opgørelsen af svarprocenten, hvilket er 57 flere enheder end vedkortlægningen i 2009. I alt 1.189 enheder har indsendt besvarelser, hvil-ket giver en samlet svarprocent på 87,1 pct. Heraf har 545 sociale tilbudog lokale myndigheder haft kontakt med eller kendskab til personer i enhjemløshedssituation og derfor indsendt personskemaer, mens 644 en-heder angiver ikke at have haft kontakt eller kendskab til hjemløse i løbetaf tælleugen. I forhold til kortlægningen i 2009, hvor 1.082 sociale tilbud
24
og myndigheder deltog, er der således 107 flere enheder, der har indsendtbesvarelser i 2011.12,9 pct. svarende til 176 sociale tilbud og myndigheder deltagersåledes ikke i kortlægningen. Heri indgår enheder, der ikke har svaret,samt enheder, der i organisationsskemaet eller telefonisk har oplyst, at deikke har haft mulighed for eller ønsker at deltage i tællingen.Den samlede svarprocent på 87,1 pct. er 4,4 procentpoint højereved kortlægningen i 2011 end i 2009, hvor svarprocenten var 82,7 pct.Derimod er den lidt mindre end i 2007, hvor 89 pct. af alle sociale tilbudog myndigheder deltog i tællingen. I tabel 3.1 er vist en opgørelse afsvarprocenterne fordelt efter typer af sociale tilbud og myndigheder. Derer generelt en stor variation i andelen, der har svaret, fordelt på de for-skellige tilbud og myndigheder. I lighed med de tidligere kortlægninger ersvarprocenten særlig høj blandt § 110-boformerne på hjemløseområdet,hvor 98 pct. har deltaget. Derudover er svarprocenten blandt de kom-munale enheder ligeledes høj med 94 pct. Blandt de øvrige botilbud har86 pct. af enhederne deltaget i kortlægningen, hvilket er en stigning på 7procentpoint i forhold til 2009. Overordnet set er det de to typer af aktø-rer, henholdsvis § 110-boformer/botilbud og kommunale enheder, derbidrager med størstedelen af registreringerne.
TABEL 3.1Svarprocenter fordelt efter typer af sociale tilbud og myndigheder. Procent ogantal.Harsvaret9886868675869476839387Har ikke svaret/kanikke/vil ikke deltage2141414251462417713I altprocent100100100100100100100100100100100
Type af tilbud§ 110-boformerØvrige botilbudVærested, varmestueAlkohol-/stofbehandlingRådgivningPsykiatri/skadestueKommunale enhederJobcentreAnden myndighedØvrige sociale tilbud/andetAlle
I alt antal6169253195282182101061001251.365
25
Særligt i tre kategorier er der flere, der har svaret, end i 2009. Det gælder’alkohol-/stofbehandling’, ’jobcentre’ og ’øvrige sociale tilbud/andet’,hvor svarprocenten er steget med over 10 procentpoint. Eksempelvis ersvarprocenten blandt landets jobcentre steget fra 62 pct. til 76 pct., menssvarprocenten for tilbud inden for alkohol- og stofbehandlingsområdeter steget fra 74 pct. i 2009 til 86 pct. Derimod er svarprocenten nogen-lunde på niveau med 2009 i kategorierne ’værested/varmestuer’, ’rådgiv-ning’, ’psykiatri/skadestue’ og ’anden myndighed’.
KONTROL FOR DOBBELTTÆLLINGER
Der er mulighed for, at der er udfyldt to eller flere personskemaer forden samme person i løbet af kortlægningsugen (uge 6). Det skyldesfremgangsmåden, hvor samtlige relevante enheder på området er blevetbedt om at indsende oplysninger om de personer, der befinder sig i enhjemløshedssituation, som de sociale tilbud eller myndigheder har haftkontakt med eller kendskab til i optællingsugen. Således kan en person,der befinder sig i en hjemløshedssituation, have haft kontakt med flereforskellige sociale tilbud og myndigheder i løbet af ugen. Denne personbliver derfor registreret ad flere omgange, samtidig med at enheder, derikke nødvendigvis havde kontakt med, men kendskab til personen, lige-ledes har registreret vedkommende. I det omfang CPR-nummer, fød-selsdato og initialer fremgår af personskemaet, har det ved hjælp af disseoplysninger været muligt at gennemføre en kontrol for sådanne dobbelt-registreringer.I forbindelse med optællingen er der blevet udfyldt 6.583 per-sonskemaer. Heraf har det været muligt at identificere 5.609 personersom unikke ved hjælp af fuldstændige CPR-numre eller unikke kombina-tioner af fødselsdato og initialer. Således er sammenlagt 974 personske-maer identificeret som dobbeltregistreringer af den samme person. Dethøjeste antal skemaer, der er registreret for én person, er fem.Ved kontrollen for dobbeltregistreringer har vi som udgangs-punkt prioriteret at anvende oplysningerne i de personskemaer, sompersonen selv har været med til at udfylde. Vi har dernæst benyttet deskemaer, som har de mest fyldestgørende oplysninger, samt skemaer frasociale tilbud, hvor personen er i behandling eller overnatter, ud fra an-
26
tagelsen om, at personalet har det bedste kendskab til personens aktuellesituation.Hovedparten af dobbeltregistreringerne er blevet identificeretmed udgangspunkt i CPR-numre eller kombinationen af initialer og fød-selsdato. Dog har vi for omkring 720 personer ikke tilstrækkelige oplys-ninger til at afgøre, hvorvidt der kan være tale om dobbelttællinger. Derer her foretaget en sammenligning med udgangspunkt i initialer samtoplysninger om køn, alder og geografiske tilhørsforhold. Enkelte perso-ner er således på denne baggrund blevet identificeret som dobbeltregi-streringer.Ud fra oplysningerne i personskemaerne har vi frasorteret ca.200 personer, da vi har vurderet, at personerne ikke falder ind underundersøgelsens definition af hjemløshed. Det drejer sig bl.a. om kvinder,der befinder sig på et krisecenter som følge af vold i familien samt per-soner, der afsoner under Kriminalforsorgen eller opholder sig på et hos-pital eller behandlingssted, og som først henholdsvis løslades eller ud-skrives mere end 1 måned efter kortlægningsugen.Baseret på erfaringer fra de tidligere kortlægninger er der noglekommuner, der har registreret adresseløse personer fra folkeregisteretuden reelt at have kendskab til, hvorvidt disse personer reelt befinder sigi en hjemløshedssituation. At en person er adresseløs i folkeregisteret, erikke nødvendigvis ensbetydende med, at personen kan defineres somhjemløs. Gældende for en stor del af disse personer i de pågældendekommuner er, at der ingen oplysninger er anført i personskemaet, udover at vedkommende befinder sig i en uoplyst hjemløshedssituation.Således er der taget kontakt til de indberettende myndigheder i de kom-muner, hvor der har været registreret en betydelig del hjemløse i katego-rien ’uoplyst’ set i forhold til både den pågældende kommunes indbyg-gertal og det samlede hjemløsetal. I de kommuner, hvor det er oplyst, atder alene er trukket personer fra folkeregisteret uden yderligere kendskabtil personerne, er disse ekskluderet fra kortlægningen.Ydermere har vi på baggrund af det ekstra spørgsmål i person-skemaet for personer med flygtninge-/indvandrerbaggrund om, hvorvidtderes ophold er fast eller legalt, valgt at foretage opgørelserne i rapportenuden gruppen af hjemløse, der ikke har fast ophold eller opholdstilladelsei Danmark. Det skyldes, at der må antages at være en stor usikkerhedforbundet med det opgjorte antal hjemløse uden fast eller legalt ophold.Det hænger sammen med, at personer uden opholdstilladelse kun i be-
27
grænset omfang kan benytte offentlige sociale tilbud og derfor ikke regi-streres på disse. Vi har heller ikke CPR-numre for denne gruppe, hvor-ved kontrollen for dobbelttællinger for disse hjemløse ikke kan foretagespå samme måde som for gruppen af hjemløse med fast ophold elleropholdstilladelse. Gruppen bliver dog nærmere beskrevet i kapitlet ometnicitet. Da det i de tidligere tællinger ikke har været muligt at adskillepersoner med og uden fast eller legalt ophold, kan denne ændring bety-de, at nogle af opgørelserne ikke er helt sammenlignelige med opgørel-serne i de tidligere kortlægninger. Vi nævner derfor gruppen af hjemløseuden fast ophold eller opholdstilladelse, hvor det er nødvendigt, for atkunne sammenligne opgørelserne i 2009 og 2011. I alt er der blevet regi-streret 107 personer som værende hjemløse uden fast eller legalt ophold ilandet.Med disse ændringer betyder det samlet set, at 5.290 personer eridentificeret som unikke og hjemløse i undersøgelsen fordelt på de for-skellige hjemløshedssituationer. Inklusive gruppen af hjemløse uden fasteller legal opholdstilladelse er der i tællingen registreret 5.397 personersom hjemløse. Derudover er der for enkelte variable, som indgår i un-dersøgelsen, et internt bortfald, i det omfang der er svaret ’ved ikke’ påde enkelte spørgsmål. Hvor dette er tilfældet, er der i opgørelserne gjortopmærksom på størrelsen af det interne bortfald.
OMFANGET AF UNDERESTIMERING
I forbindelse med kortlægningen af antallet af hjemløse personer er deren generel usikkerhed forbundet med undersøgelsens opgørelser. Viantager, at der er et vist ’mørketal’ forbundet med opgørelserne. Der ernemlig en risiko for, at nogle personer, som befinder sig i en hjem-løshedssituation, ikke indgår i undersøgelsen. Omfanget af underestime-ring afhænger i høj grad af antallet af personer, der ikke er i kontakt meddet sociale system, eller som af andre årsager ikke er blevet registreret ikortlægningen, eksempelvis hvis det pågældende tilbud, personen befin-der sig i eller er i kontakt med, ikke deltager i kortlægningen. Således harantallet af sociale tilbud, der ikke deltager i optællingen, også betydningfor omfanget af underestimering. Der er en mindre gruppe af tilbud, derikke deltager i kortlægningen. Derudover vurderer vi, at langt de størsteog mest centrale sociale tilbud og myndigheder er med i undersøgelsen.
28
Underrapporteringen må antages at være mest sandsynlig i kate-gorierne med gadesovere og personer, der overnatter hos familie ogvenner, i det omfang personer, der befinder sig i disse hjemløshedssitua-tioner, ikke er i kontakt med sociale tilbud. Generelt må de 5.290 regi-strerede hjemløse, der danner grundlaget for denne kortlægning, såledesbetragtes som et minimumstal. Dog skal det samtidig understreges, at deter forventeligt, at hovedparten af de hjemløse rent faktisk er i kontaktmed det sociale system, dels i forbindelse med udbetaling af overførsels-indkomst, dels i forbindelse med sociale serviceydelser, herunder på §110-boformerne. Det kan derfor antages, at langt hovedparten af dehjemløse indgår i kortlægningerne. Et forsigtigt skøn over det reelle om-fang af personer, der i uge 6 i 2011 befandt sig i en hjemløshedssituation,er ca. 5.500-6.500 personer.De opgjorte tal afspejler antallet af hjemløse i én uge, og der erderfor tale om en såkaldt stock-opgørelse og ikke om en flow-opgørelse,hvor antallet opgøres over en længere periode. Kortlægningen giver såle-des et øjebliksbillede af hjemløshedens omfang i en given uge. Imidlertider der dog en væsentlig forskel på de to opgørelsesmetoder. Dette under-streges af Ankestyrelsens årsstatistik for § 110-boformerne, da der påårsbasis er ca. tre gange så mange personer, der benytter sig af disse bo-former, end der er indskrevet her på et givent tidspunkt (Ankestyrelsen,2010, s. 10). Eftersom § 110-boformerne, dvs. herberg og forsorgshjem,er den situation ud af de otte hjemløshedssituationer, hvor der befindersig flest personer, kan forholdet mellem antallet af brugere på et giventtidspunkt og antallet af brugere i løbet af et år anvendes til at foretage etforsigtigt skøn over hjemløshedens samlede omfang på årsbasis. Vi be-nytter samme omregningsfaktor som i 2009 på 2,4 mellem det øjebliks-billede, som kortlægningen giver, og antallet af hjemløse på årsbasis samten usikkerhed på 1.000 personer til hver side. Omregningsfaktoren erlavere end faktoren særskilt for § 110-boformerne. Det skyldes, at der iløbet af optællingsugen er en del af gadesoverne, brugere af natvarme-stuer og hjemløse, der opholder sig hos familie og venner, som også harovernattet på § 110-boformerne, hvilket antageligt også vil forekommepå årsbasis. På årsbasis skønner vi således, at mellem 11.700 og 13.700personer oplever at være hjemløse i Danmark. Det er 700 personer flereend i 2009.
29
KAPITEL 4
HJEMLØSHEDENS OMFANG
I dette kapitel gennemgår vi omfanget af hjemløsheden fordelt på de ottesituationer, der indgår i vores definition af hjemløshed. Vi ser ligeledespå udviklingen i forhold til kortlægningerne i 2007 og 2009. Dermed kanvi beskrive udviklingen i hjemløsheden over de tre kortlægninger i løbetaf de sidste 4 år.
HJEMLØSHEDENS OMFANG PÅ LANDSPLAN
Sammenlagt har vi registreret 5.290 personer, som befandt sig i én af deotte hjemløshedssituationer i uge 6 i 2011. Det svarer til 0,1 pct. af dendanske befolkning.4Tallet svarer således til, at 1 ud af 1.052 danskere ioptællingsugen var hjemløse og blev registreret i undersøgelsen. Detsamlede antal personer fordelt på hjemløshedssituationer er gengivet itabel 4.1.
4. I 1. kvartal 2011 var befolkningstallet i Danmark 5.564.219 (Danmarks Statistik, 2011, s. 2).
31
TABEL 4.1Hjemløse fordelt efter hjemløshedssituation. Antal og procent.Antal personerGadenNatvarmestueHerbergHotelFamilie/vennerUdslusningKriminalforsorgenHospitalAndetUoplystI alt4262831.874681.433227881733673515.290Procent af alle hjemløse853512742377100
Anm.: Kategorierne i tabellen refererer til hjemløshedssituationerne opgjort i tabel 2.1 Derudoverindgår kategorien ’uoplyst’ hjemløshedssituation. I denne og de følgende tabeller er benyttetforkortelser for de enkelte situationer defineret i tabel 2.1.
8 pct. af de hjemløse, svarende til 426 personer, har i løbet af kortlæg-ningsugen overnattet på gaden, i en trappeopgang eller lignende. Blandtgadesoverne er der dog også en del personer, der i ugens løb har benyttetandre overnatningsformer. Således har 127 personer i denne gruppe ogsåovernattet på natvarmestuer, mens 56 har benyttet herberger og for-sorgshjem. Herudover har 142 gadesovere også overnattet hos familie ogvenner i kortlægningsugen. 144 gadesovere angiver ikke at have benyttetandre overnatningsformer end gaden. Det skal bemærkes, at der såledeser en forholdsvis lille andel af gadesoverne, der også benytter herbergerog forsorgshjem, men derimod opholder gadesoverne sig i højere gradpå natvarmestuer eller overnatter tilfældigt hos familie og venner, hvordet kan antages, at en del overnatter hos bekendte i misbrugsmiljøer.5 pct., svarende til 283 personer, har overnattet på natvarmestu-er, dvs. akutte tilbud om nødovernatning. Af denne gruppe er det 93personer, der samtidig angiver at have benyttet herberger og forsorgs-hjem, mens 98 personer angives at have overnattet hos familie og ven-ner.35 pct., svarende til 1.874 personer, har overnattet på herbergerog forsorgshjem. Her finder vi først og fremmest § 110-boformerne,som således er den overnatningsform, som flest af de hjemløse benyttersig af ifølge opgørelsen. I løbet af kortlægningsugen er det dog somnævnt et lidt højere antal, der har benyttet boformerne, da personer, som
32
samtidig har angivet at have overnattet på gaden eller benyttet natvarme-stuer, er opgjort i disse kategorier.Kun en meget lille del, 68 personer, overnatter på hotel, van-drerhjem eller lignende på grund af hjemløshed.Hjemløse, der opholder sig hos familie eller venner, udgør dennæststørste gruppe. Der er således 27 pct. af de hjemløse, svarende til1.433 personer, som overnatter hos familie eller venner. Her skal detunderstreges, at det alene er de personer, der samtidig er kendskab til hosmyndighederne eller i de sociale tilbud, der indgår i opgørelsen, og at dersom nævnt i forrige kapitel således må antages at være et mørketal afpersoner, som ikke er i kontakt med sociale tilbud og/eller myndigheder.4 pct. af de hjemløse befinder sig i udslusningstilbud. Eftersom §107-boformer ikke indgår i denne kortlægning, må det antages, at detnavnlig er personer i udslusningstilbud i tilknytning til § 110-boformerne,der indgår i opgørelsen.88 personer er opgjort som hjemløse, der befinder sig underKriminalforsorgen, hvor der er under 1 måned til løsladelsen, uden at derer fundet en boligløsning.Tilsvarende er det 3 pct. af de hjemløse, svarende til 173 perso-ner, der befinder sig på et hospital eller behandlingssted, hvor der ermindre end 1 måned til udskrivning, uden at der er fundet en boligløs-ning. Her skal det påpeges, at der herudover også kan være personeruden egen bolig, der er indskrevet på hospitaler eller behandlingstilbud,men hvor der er mere end 1 måned til en forventet udskrivning.Endelig er 7 pct. af de hjemløse opgjort i henholdsvis kategorien’andet’ og ’uoplyst’. En betydelig del af de personer, der er opgjort i ka-tegorien ’andet’, befinder sig på krisecentre. Det skyldes, som nævnt ikapitel 2, at de københavnske krisecentre i modsætning til de tidligerekortlægninger er opgjort i denne kategori. En del personer er ligeledesopgjort til at opholde sig i midlertidige ’nødboliger’ uden lejekontrakt,mens nogle få opholder sig på en båd. Endelig indgår der i denne katego-ri en række personer, der har egen bolig, men ikke kan opholde sig i den,dvs. de såkaldt funktionelt hjemløse.
33
SAMMENLIGNING MELLEM 2007, 2009 OG 2011
I tabel 4.2 har vi sammenstillet fordelingen på hjemløshedssituationer i uge6 i 2011 med fordelingerne for uge 6 i 2009 og 2007. Tallene udgør somsagt et øjebliksbillede af omfanget af hjemløsheden i disse uger og udgørsåledes ikke et tal for, hvor mange der har været hjemløse i årets løb.Sammenligner vi hjemløshedens omfang i 2011 med de tidligerekortlægninger, viser tabellen, at der i 2011 er registreret 5.290 hjemløsemod 4.998 hjemløse i 2009, hvilket svarer til en stigning på knap 6 pct.Denne stigning kan først og fremmest tilskrives det betydeligt højereantal hjemløse, der i kortlægningsugen i 2011 overnatter hos familie ogvenner. Imidlertid er der i forbindelse med opgørelserne af hjemløshe-den i 2011 foretaget en mindre ændring, der gør, at antallet af hjemløsefor 2011 ikke er helt sammenligneligt med resultaterne fra henholdsvis2007 og 2009. I 2011 indgår hjemløse uden fast eller legal opholdstilla-delse ikke i opgørelserne. Denne gruppe af hjemløse har det imidlertidikke været muligt at udskille særskilt ved de forrige kortlægninger. Nårhjemløse uden fast eller legalt ophold inkluderes, er forskellen mellemkortlægningerne i 2009 og i 2011 en smule større. Når opgørelserne fore-tages med denne gruppe, er der i 2011 registreret 5.397 hjemløse, hvilketi forhold til 2009 svarer til en stigning i hjemløsheden på knap 8 pct.Det samlede antal hjemløse i 2007 er ikke helt sammenligneligtmed resultaterne fra 2009 og 2011, hvilket skyldes, at der i 2009 er fore-taget nogle ændringer i de operationelle definitioner af kategorierne ’ud-slusning’, ’Kriminalforsorgen’ og ’hospital’. Det er således også disseændringer, der afspejles i de relativt markante fald i antallet af hjemløse,der opholdt sig enten under Kriminalforsorgen eller på hospitaler fra2007 til 2009. Foretages sammenligningen mellem de tre kortlægningeruden disse tre kategorier, er der i 2007 registreret 4.456 hjemløse mod4.576 hjemløse i 2009 og 4.802 hjemløse i 2011. På landsplan er antalletaf registrerede hjemløse i førnævnte kategorier steget med knap 8 pct.mellem kortlægningsugerne i 2007 og 2011, mens antallet fra 2007 til2009 er steget med 3 pct. og således 5 pct. fra 2009 til 2011.5Stigningen i
5. Inklusive gruppen af hjemløse uden fast eller legal opholdstilladelse er antallet af registreredehjemløse for disse kategorier 4.896 personer i 2011. Således er antallet af registrerede hjemløsesteget med knap 10 pct. fra 2007 til 2011, mens antallet fra 2007 til 2009 er steget med 3 pct. ogmed 7 pct. fra 2009 til 2011.
34
antallet af hjemløse fra 2007 til 2011 kan også i høj grad tilskrives denmarkante stigning i antallet af hjemløse, der overnatter hos familie ogvenner, da antallet i denne gruppe er på niveau med antallet i 2009.
TABEL 4.2Hjemløse fordelt efter hjemløshedssituation. Antal.Uge 6, 2007GadenNatvarmestueHerbergHotelFamilie/vennerUdslusningKriminalforsorgenHospitalAndetUoplystI alt552-2.2691101.0253552192231653355.253Uge 6, 20095063551.952881.086164861723162734.998Uge 6, 20114262831.874681.433227881733673515.290
I forhold til de enkelte hjemløshedssituationer er der over tid registreretfærre hjemløse, der overnatter på gaden. Således var der i 2007 552 gade-sovere mod henholdsvis 506 og 426 gadesovere i 2009 og i 2011. Tagesder højde for gruppen af hjemløse uden fast ophold eller opholdstilladel-se, er antallet af gadesovere stadig faldet i 2011. Inklusiv denne gruppe afhjemløse er der således registreret 465 personer i denne kategori.Fra 2009 til 2011 er antallet af hjemløse, der opholder sig på nat-varmestuer, ligeledes faldet på landsplan. Dog skal det bemærkes, at hvis dehjemløse uden fast eller legalt ophold inkluderes i opgørelsen, er der tale omet fald fra 355 personer i uge 6, 2009 til 315 personer i uge 6, 2011, da 32personer uden opholdstilladelse befinder sig i denne kategori.I forhold til antallet af herbergsbrugere er der fra 2009 til 2011registreret et fald på 78 personer i denne hjemløshedssituation. Detteskyldes, at de københavnske krisecentre, der både varetager en krisecen-ter- og herbergsfunktion i 2011, ikke længere indgår i denne kategori,men derimod er opgjort i ’andet’-kategorien. Derudover tyder tabellenpå, at der er sket et betydeligt fald i antallet af registrerede herbergsbru-gere fra kortlægningen i 2007 til 2009. Dog kan en stor del af dette faldtilskrives, at kategorien ’natvarmestuer’ i 2007-kortlægningen indgik isamme kategori som herberger. Lægges disse to kategorier sammen i de
35
to seneste kortlægninger, ses det, at der er sket en lille stigning i antalletaf hjemløse i denne gruppe fra 2007 til 2009, mens antallet, grundet denoperationelle ændring i hjemløshedsdefinitionen, er faldet fra 2.269 per-soner i 2007 til 2.157 personer i 2011.Antallet af hjemløse i kategorien ’hotel’ er faldet over tid. Dogkan en del af faldet fra kortlægningen i 2007 til kortlægningen i 2009skyldes, at antallet af hjemløse, der opholder sig på en campingplads i2009, er blevet flyttet fra denne kategori og i stedet indgår under katego-rien ’andet’. Derimod er der tale om et reelt fald i antallet af registreredehjemløse i denne kategori i 2011 sammenlignet med 2009.I modsætning hertil er der sket en markant stigning i antallet afhjemløse, der overnatter hos familie og venner, hvor der er registreretvæsentligt flere i 2011 end i 2009. Antallet af hjemløse i denne gruppe ernogenlunde konstant mellem de første to kortlægninger.For kategorierne ’udslusning’, ’Kriminalforsorgen’ og ’hospital’er det alene i den førstnævnte kategori, hvor der er sket en stigning iantallet af hjemløse fra 164 personer i 2009 til 227 personer i 2011. Den-ne stigning skyldes dog primært, at et enkelt tilbud, der tilvejebringermidlertidige boliger til hjemløse, har registreret deres tilbud under dennekategori, mens de tidligere har opgjort disse under ’andet’-kategorien.Derimod gælder for de to øvrige kategorier, at antallet er nogenlundekonstant i de to kortlægninger.I forhold til kategorien ’andet’ er der sket en markant stigning fra2007 til 2009 og en mindre stigning fra 2009 til 2011. Førstnævnte stig-ning kan til dels skyldes ændringen i den operationelle hjemløshedsdefi-nition, hvor hjemløse, der opholder sig på campingpladser i 2009, eropgjort i denne kategori frem for i kategorien ’hotel’. Derimod kan enstor del af stigningen fra 2009 til 2011 skyldes, at de københavnske krise-centre i denne kortlægning netop er opgjort i ’andet’-kategorien.
36
KAPITEL 5
DEMOGRAFISK PROFIL
I dette kapitel tegner vi en demografisk profil af de hjemløse i forhold tilkøn, alder, indkomstgrundlag, og om personen har børn.
KØN
Hovedparten af de personer, der befinder sig i en hjemløshedssituation,er mænd. Som det fremgår af tabel 5.1, er 77 pct. således mænd, menskun 23 pct. er kvinder. I 2009 udgjorde andelen for mænd og kvinderhenholdsvis 78 pct. og 22 pct. Der er en generel overvægt af mænd i defleste hjemløshedssituationer. Forskellen på de to køn er størst blandtgadesoverne og de hjemløse på natvarmestuer, hvor henholdsvis 85 pct.og 83 pct. er mænd. Derimod er der en næsten lige stor andel af mændog kvinder, der befinder sig i et udslusningstilbud, henholdsvis 55 pct. og45 pct. I forhold til kortlægningen fra 2009 befinder langt flere kvindersig i et udslusningstilbud i 2011. Kvinders andel udgjorde 14 pct. i 2009og er steget til 45 pct. i 2011. At der er markant flere hjemløse kvinder,der befinder sig i et udslusningstilbud, skyldes primært, at det tilbud, dertilvejebringer midlertidige boliger til hjemløse, har registreret i kategorien’udslusning’ og ikke i ’andet’-kategorien som i 2009.
37
TABEL 5.1Hjemløse fordelt på køn, særskilt for hjemløshedssituation. Procent og antal.MændGadenNatvarmestueHerbergHotelFamilie/vennerUdslusningKriminalforsorgenHospitalAndetUoplystI altAnm.: Internt bortfald: 28.85838170765510071578077Kvinder151719302445029432023I alt procent100100100100100100100100100100100I alt antal4252811.872671.427225881733613435.262
ALDER
Hovedparten af dem, der befinder sig i en hjemløshedssituation, er yngreeller midaldrende, mens der er forholdsvis få ældre hjemløse. Tabel 5.2viser aldersfordelingen inden for hver hjemløshedssituation, mens tabel5.3 viser samme opgørelse, hvor fordelingen på hjemløshedssituationerer procentueret inden for hver aldersgruppe. Derved kan man se, i hvil-ken situation de hjemløse inden for hver aldersgruppe befinder sig.4 pct. af de personer, som i uge 6 befandt sig i en hjemløshedssi-tuation, var børn, dvs. under 18 år. Det svarer til 204 personer. Langthovedparten af disse børn opholder sig sammen med deres hjemløseforældre – og navnlig sammen med en hjemløs mor – enten på de så-kaldte familieinstitutioner, henvendt til denne målgruppe, eller i forskelli-ge former for nødboliger, henvendt til hjemløse familier. Det kan særligtbemærkes, at mange børn, 28 pct., bor sammen med en eller begge for-ældre i et udslusningstilbud. Derudover er 31 pct. af børnene opgjort i’andet’-kategorien, hvoraf hovedparten befinder sig på et krisecentersammen med en hjemløs mor. Derudover viser tabellen, at der ikke erregistreret gadehjemløshed blandt børn i Danmark. Vi vil i det efterføl-gende afsnit nærmere belyse forhold omkring de hjemløses børn.
38
TABEL 5.218-24 år1771216331742171418191222241322259212319272091116141128153918161218221959192419122308635721292169243024612282514425-29 år30-39 år40-49 år50-59 år≥60 årI alt100100100100100100100100100100100I alt antal4012641.866671.407227881733633305.186
Hjemløse fordelt efter aldersgrupper, særskilt for hjemløshedssituation. Procent og antal.
≤17 år
Gaden
0
Natvarmestue
0
Herberg
3
Hotel
0
Familie/venner
1
Udslusning
25
Kriminalforsorgen
0
Hospital
1
Andet
17
Uoplyst
2
I alt
4
Anm.: Internt bortfald: 104.
39
4018-24 år7222147443561001.0025961.1551001007657643771001.263221343412722111233443466954210402571007348108825-29 år30-39 år40-49 år50-59 år0030072801314100204
TABEL 5.3≥60 år7750311306105100232
Hjemløse fordelt efter aldersgrupper, særskilt for aldersgrupper. Procent og antal.
≤17 år
Gaden
Natvarmestue
Herberg
Hotel
Familie/venner
Udslusning
Kriminalforsorgen
Hospital
Andet
Uoplyst
I alt procent
I alt antal
Anm.: Internt bortfald: 104.
31 pct. af de hjemløse er mellem 18 og 29 år. Andelen af hjemløse i den-ne gruppe er steget med 8 procentpoint i forhold til kortlægningen i2009. 19 pct. af de hjemløse er mellem 18 og 24 år, mens 12 pct. er mel-lem 25 og 29 år. Ser vi på de hjemløse mellem 18 og 24 år, opholder 22pct. af denne aldersgruppe sig på herberger og forsorgshjem. De flesteblandt de unge hjemløse, 47 pct., overnatter hos familie og venner. 7 pct.af de 18-24-årige overnatter på gaden, svarende til 69 personer. 17 pct. afalle gadesovere er således unge mellem 18 og 24 år, hvilket svarer til enstigning på 9 procentpoint i forhold til kortlægningen i 2009.Det er i aldersgrupperne 30-39 og 40-49 år, at vi finder den stør-ste gruppe af hjemløse. 46 pct. af alle hjemløse er mellem 30 og 49 år.Hovedparten opholder sig på herberger og forsorgshjem, mens en min-dre andel overnatter hos familie og venner. Det er også i disse alders-grupper, at vi finder hovedparten af gadesoverne og de hjemløse, sombenytter natvarmestuerne. 53 pct. af alle gadesovere er således mellem 30og 49 år. Derudover skal det bemærkes, at der er sket nogle relativt mar-kante ændringer for de hjemløse mellem 40 og 49 år siden kortlægningeni 2009. Det handler først og fremmest om hjemløshedssituationerne’gaden’, ’hotel’ og ’udslusning’. Andelen af gadesovere mellem 40 og 49år er faldet med 6 procentpoint. I 2009 var 31 pct. af alle gadesoveremellem 40 og 49 år, mens denne gruppe i 2011 udgør 25 pct. 24 pct. afde hjemløse, der overnatter på hotel, og 16 pct., der befinder sig i etudslusningstilbud, er mellem 40 og 49 år. Det svarer til et fald på hen-holdsvis 15 procentpoint og 18 procentpoint siden kortlægningen i 2009.14 pct. af de hjemløse er mellem 50 og 59 år, mens der er relativtfå hjemløse, der er over 60 år, svarende til 5 pct. Den lavere andel afældre hjemløse kan afspejle, at der generelt er en høj dødelighed i hjem-løsegruppen, og at mange hjemløse derfor dør tidligere end gennem-snitsbefolkningen. Samtidig kan der være en tendens til, at de ældre soci-alt udsatte i højere grad opfanges af det sociale system. Her kan det sær-ligt bemærkes, at der gennem de senere år er oprettet en del såkaldtealternative plejehjemspladser til målgruppen af ældre hjemløse, der ofteforholdsvis tidligt – fra 50-års-alderen – udvikler egentlige plejebehov,navnlig efter et langvarigt misbrug. Det er endvidere karakteristisk for deældre hjemløse, at halvdelen, 54 pct. af de 50-59-årige og 50 pct. af dehjemløse på 60 år og derover, overnatter på herberger. Derimod overnat-ter de i mindre omfang hos familie og venner sammenlignet med deøvrige aldersgrupper.
41
INDKOMSTGRUNDLAG
Det er en meget lille andel af de personer, der befinder sig i en hjem-løshedssituation, som har en tilknytning til arbejdsmarkedet. Som detfremgår af tabel 5.4, er det blot 4 pct. af de hjemløse, der har en lønind-komst. Den lave grad af tilknytning til arbejdsmarkedet afspejles også af,at kun 4 pct. modtager arbejdsløshedsdagpenge.Langt hovedparten af de personer, der befinder sig i en hjem-løshedssituation, modtager enten kontanthjælp eller førtidspension. 66pct. modtager kontanthjælp, mens 19 pct. modtager førtidspension. Somtabel 5.5 viser, er andelen af førtidspensionister naturligt nok lavestblandt de yngre hjemløse, men allerede blandt de hjemløse i alderen 25-29 år er 7 pct. førtidspensionister, og blandt de 30-39-årige er 16 pct.førtidspensionister. Blandt de 50-59-årige er 35 pct. førtidspensionister.Mens andelen af kontanthjælpsmodtagere er steget med 6 pro-centpoint, fra 60 pct. i 2009 til 66 pct. i 2011, er andelen af førtidspensi-onister faldet med 4 procentpoint fra 23 pct. i 2009 til 19 pct. i 2011.Derudover er der en meget lille andel, der modtager folkepension, og enlille gruppe på 2 pct., der modtager starthjælp.4 pct. af de hjemløse angives ikke at have nogen officiel ind-komst. Ser vi på de forskellige aldersgrupper, er andelen størst blandt deyngste og de 50-59-årige med henholdsvis 5 pct. og 4 pct. I forhold til deenkelte hjemløshedssituationer er der flest personer uden indtægt i grup-pen af gadesovere med 12 pct. og hjemløse, der overnatter på natvarme-stuer, med 10 pct. samt ikke overraskende blandt dem, der afventer enløsladelse fra Kriminalforsorgen, med 26 pct.
42
TABEL 5.4Dagpenge10424120832466272059318151950234611954213761106431960104311623242532312671181KontanthjælpStarthjælpFørtidspensionFolkepensionAndet345551066625Ingen indtægt12102021262354
De hjemløse fordelt efter indkomstgrundlag, særskilt for hjemløshedssituation. Procent.
Løn
Gaden
0
Natvarmestue
0
Herberg
4
Hotel
3
Familie/venner
4
Udslusning
10
Kriminalforsorgen
1
Hospital
0
Andet
7
Uoplyst
3
I alt
4
Anm.: Internt bortfald: 307.
43
44Dagpenge3544504662191241382950235161227070116079270812207553365KontanthjælpStarthjælpFørtidspensionFolkepensionAndet
TABEL 5.5Ingen indtægt5233424
De hjemløse fordelt efter indkomstgrundlag, særskilt for aldersgrupper. Procent.
Løn
18-24 år
3
25-29 år
3
30-39 år
5
40-49 år
4
50-59 år
3
≥60 år
2
I alt
4
Anm.: Internt bortfald: 366.
DE HJEMLØSES BØRN
4 pct. af de personer, som i uge 6 befandt sig i en hjemløshedssituation,var børn, dvs. under 18 år. Det svarer til 204 personer mellem 0 og 17 år,som er registreret på selvstændige personskemaer og således er angivet atbefinde sig i en hjemløshedssituation. For 170 af de hjemløse børn er detangivet, at de opholder sig på sociale tilbud sammen med én eller beggeforældre. Det handler om personer mellem 0 og 17 år, der har overnattetpå herberger eller har opholdt sig i et udslusningstilbud sammen med enhjemløs forælder. 60 personer i denne gruppe opholder sig sammen medmindst en forælder på et krisecenter, mens ni personer overnatter hosfamilie og venner sammen med en forælder.For seks af de hjemløse børn er det angivet, at de ikke opholdersig sammen med deres forældre. Heraf oplyses tre personer at overnattehos familie eller venner, to at opholde sig alene på hospitaler eller be-handlingstilbud og en enkelt at opholde sig i et udslusningstilbud.I personskemaet har det været muligt at angive, om de hjemløse harmindreårige børn, og hvorvidt de har henholdsvis daglig omsorg eller deltsamværsret med disse børn. Svarene er opgjort særskilt for køn – opgørel-serne for mænd ses i tabel 5.6 og for kvinder i tabel 5.7. Det bør bemærkes,at der ikke er spurgt om voksne børn, og at tallene særligt for de ældre al-dersgrupper ikke viser, om de hjemløse måtte have voksne børn.16 pct. af de hjemløse kvinder har daglig omsorg for børn, og denstørste andel findes blandt de 30-39-årige med 26 pct. Der er også flesthjemløse kvinder mellem 30 og 39 år, der har mindreårige børn, idet 66 pct.(ikke afbildet) i denne aldersgruppe angiver at have børn mellem 0 og 17 år.Hvad angår andelen af kvinder mellem 18 og 29 år, er det hen-holdsvis 10 pct. af de 18-24-årige og 22 pct. af de 25-29-årige, der hardaglig omsorg for børn. I forhold til kortlægningen i 2009 er andelenfaldet med 10 procentpoint i disse to aldersgrupper. 10 pct. af de hjemlø-se kvinder angiver, at de har delt omsorg/samværsret, mens det for 9pct. gælder, at de har børn, men ingen samværsret.Der er derimod kun 1 pct. af de hjemløse mænd, hvoraf de flesteer i alderen 25-39 år, der har daglig omsorg for børn. Dog bør det ikkeoverses, at 11 pct. af de hjemløse mænd og hele 21 pct. af de 30-39-årigemænd har delt omsorg eller samværsret med deres børn. 13 pct. af dehjemløse mænd har mindreårige børn, men har ikke samværsret.
45
46Har deltomsorg/samværsret2134322361809072557494112116511113612191811Har børn, men har ikkeomsorg/samværsret2AndetHar ikke børnI alt procent100100100100100100100221011
TABEL 5.6
De hjemløse mænd fordelt efter, om de har mindreårige børn, herunder daglig omsorg og delt samværsret, særskilt for aldersgrupper.
Procent og antal.I alt antal6404187547904941603.256
18-24 år
Har daglig omsorg forbørn0
25-29 år
30-39 år
40-49 år
50-59 år
≥60 år
I alt
Anm.: Internt bortfald: 707.
TABEL 5.7
De hjemløse kvinder fordelt efter, om de har mindreårige børn, herunder daglig omsorg og delt samværsret, særskilt for aldersgrupper.
Procent og antal.Har delt om-sorg/samværsretAndet031433258345282976385Har ikke børn31321111010905161742Har børn, men har ikkeomsorg/samværsretI alt procent100100100100100100100I alt antal2641192102269838955
Har daglig omsorg forbørn102226179016
18-24 år
25-29 år
30-39 år
40-49 år
50-59 år
≥60 år
I alt
Anm.: Internt bortfald: 147.
47
Tallene påpeger således, at en betydelig del af de hjemløse er forældre. Iforlængelse heraf kan der rettes en særlig opmærksomhed mod vanske-ligheden ved at varetage en forældrerolle og skabe en ramme for samvæ-ret med børnene, når den voksne befinder sig i en hjemløshedssituation.
48
KAPITEL 6
GEOGRAFISK FORDELING
I dette kapitel ser vi nærmere på, hvordan hjemløsheden er fordelt geo-grafisk. Vi belyser først fordelingen af hjemløshed mellem byer for heref-ter at undersøge variationen i hjemløsheden på kommunalt plan indenfor de fem regioner. Dernæst ser vi på, hvorvidt og i hvilket omfang derer sket geografiske forskydninger i hjemløsheden siden kortlægningen i2009.
FORDELING PÅ BYER
Opgørelsen af de hjemløses geografiske fordeling er opgjort ud fra op-lysninger om både registrerings- og hjemkommunen. Som udgangspunktantages registreringskommunen at være den kommune, hvor den hjem-løse primært opholder sig i form af ophold på fx herberg eller natvarme-stue. Dog er en del registreringssteder forskellige behandlingstilbud,hvorfor det ikke uden videre kan antages, at registreringskommunen altidudgør den hjemløses opholdskommune, eftersom personen kan modtagebehandling i andre kommuner end i kommunen, hvor personen typiskopholder sig. Derfor har vi i det følgende opgjort de hjemløse både udfra registreringskommunen og ud fra hjemkommunen, dvs. den kommu-ne, hvor personen har folkeregisteradresse.
49
Tabel 6.1 viser antallet af hjemløse fordelt på de store byer samtpå de mellemstore og mindre provinsbyer. Opgørelsen er opgjort særskiltfor København, Frederiksberg, Københavns omegn6, Aarhus, Odense ogAalborg, da langt størstedelen af alle hjemløse, 71 pct., opholder sig idisse byområder. For den øvrige del af landets kommuner er opdelingenforetaget efter, hvorvidt kommunens største by har henholdsvis overeller under 20.000 indbyggere.7Som det fremgår af tabellen, er der generelt tale om relativt småafvigelser på tværs af de to opgørelsesmetoder.
TABEL 6.1Hjemløse fordelt efter byområder, opgjort efter henholdsvis registrerings- oghjemkommune. Procent og antal.Registrerings-kommune.AntalKøbenhavnFrederiksbergKøbenhavns omegnAarhusOdenseAalborg> 20.000< 20.000I alt1.5531979996081852291.0324875.290Registrerings-kommune.Procent294191144209100Hjem-kommune.Antal1.5072031.0285881782311.0535025.290Hjem-kommune.Procent2941911342010100
Lidt over halvdelen af landets hjemløse opholder sig i hovedstadsområ-det. Opgørelsen baseret på hjemkommune viser, at 52 pct. af de hjemlø-se, svarende til 2.738 personer, befinder sig i København, på Frederiks-berg eller i hovedstadens omegnskommuner. 18 pct. af de hjemløse,svarende til 997 personer, befinder sig i de tre store provinsbyer Aarhus,Odense eller Aalborg. 20 pct., svarende til 1.053 personer, befinder sig i
6. Københavns omegn er afgrænset som kommunerne i Region Hovedstaden (ekskl. København,Frederiksberg og Bornholm) samt kommunerne Greve, Solrød, Køge, Lejre og Roskilde i Regi-on Sjælland.7. Øvrige kommuner, hvis største by har over 20.000 indbyggere, er: Esbjerg, Randers, Kolding,Horsens, Vejle, Herning, Silkeborg, Næstved, Fredericia, Viborg, Holstebro, Slagelse, Sønder-borg, Holbæk, Svendborg, Hjørring, Frederikshavn, Haderslev, Ringsted og Skive.
50
de mellemstore provinsbyer, mens 10 pct. af landets hjemløse, svarendetil 502 personer, opholder sig i de små provinsbyer.I tabel 6.2 ses fordelingen på de forskellige hjemløshedssituatio-ner inden for hvert byområde. Opgørelsen er foretaget med udgangs-punkt i den hjemløses hjemkommune. Således tager vi i opgørelsen høj-de for, at en del hjemløse opholder sig på fx § 110-boformer eller påbehandlingstilbud i andre kommuner. Ved at opgøre tallene på baggrundaf hjemkommunen tegner vi derfor et mere retvisende billede af denreelle fordeling af hjemløse i de enkelte kommuner.Som det fremgår af tabellen, er der en relativt stor variation i an-tallet af registrerede hjemløse fordelt på de forskellige hjemløshedssitua-tioner på tværs af de enkelte byområder. I hovedstadsområdet udgørgadesoverne 6-10 pct. af alle hjemløse. I Aarhus og Aalborg er hen-holdsvis 9 pct. og 10 pct. af de hjemløse gadesovere, mens andelen iOdense udgør 4 pct.Hvad angår antallet af hjemløse, der overnatter på natvarmestu-er, er andelen størst i Odense med 11 pct., mens der i København og påFrederiksberg er 9 pct. hjemløse i denne kategori og 8 pct. i Aarhus.Derimod opholder blot 2 pct. i Aalborg og 1 pct. i de københavnskeomegnskommuner sig på natvarmestuer.Lidt over en tredjedel af de registrerede hjemløse opholder sigpå et herberg, hvorved denne hjemløshedssituation er den mest udbred-te. Ser vi på de enkelte byområder, er andelen størst i Odense, hvor 51pct. af de hjemløse befinder sig på et herberg, mens andelen udgør 38pct. i Aalborg og 35 pct. henholdsvis i København og på Frederiksberg.Andelen er lavest i Københavns omegn og i Aarhus, hvor henholdsvis 23pct. og 27 pct. overnatter på et herberg.
51
52Herberg353523275138513336127422332522531353028247118411136712135623199997914325716813HotelHospitalNatvar-mestue9918112345Familie/venner19Udslus-ning4Kriminal-forsorgen1Andet oguoplyst19I altprocent100100100100100100100100100
TABEL 6.2
Hjemløse fordelt efter hjemløshedssituation, opgjort for hvert byområde. Procent og antal.
Gaden
København
9
I altantal1.5072031.0285881782311.0535025.290
Frederiksberg
6
Københavns omegn
10
Aarhus
9
Odense
4
Aalborg
10
> 20.000
5
< 20.000
7
I alt
8
TABEL 6.3Frederiksberg171842000002031.028588178904507100222312310016700588019360034000016583987291.053730015Københavns omegnAarhusOdenseAalborg> 20.000< 20.000606139328437502I alt1.5531979996081852291.0324875.290
Hjemløse fordelt efter registreringskommune (ned ad) og hjemkommune (hen ad). Antal.
København93611027
København
1.451
Frederiksberg
Københavns omegn
Aarhus
Odense
Aalborg
> 20.000
< 20.000
I alt
1.507
53
Hvad angår andelen, der bor hos familie og venner, er der stadig en væ-sentlig forskel byområderne imellem. Selvom der i Købehavns Kommu-ne er flere, 19 pct., der overnatter hos familie og venner i 2011, er ande-len stadig blandt de laveste sammenlignet med de øvrige byområder.Kun Odense har med 18 pct. hjemløse i denne kategori færre end Kø-benhavn. Andelen er meget højere i Aarhus og i hovedstadens omegns-kommuner, hvor henholdsvis 36 pct. og 35 pct. af de hjemløse overnat-ter hos familie og venner.Andelen af hjemløse, der befinder sig i et midlertidigt udslus-ningstilbud, er derimod mere jævnt fordelt. Færrest personer opholdersig i denne kategori i Aalborg, svarende til 2 pct., mens 7 pct. af de hjem-løse på Frederiksberg og i Aarhus opholder sig i udslusningsboliger.Hjemløse, der befinder sig på hotel, hospital eller i Kriminalfor-sorgens varetægt, udgør generelt en lille andel og er nogenlunde ens påtværs af byområderne.Som førhen omtalt opholder nogle hjemløse sig ikke i dereshjemkommune, men befinder sig på eksempelvis behandlingstilbud ellerøvrige sociale tilbud i andre kommuner. Det kan fx afspejle ophold ikommuner, hvor der er § 110-boformer beliggende. Derfor viser tabel6.3 antallet af hjemløse fordelt efter registreringskommune, opgjort irækkerne (ned ad), og hjemkommune, opgjort i søjlerne (hen ad).Langt de fleste hjemløse er registreret i den kommune, hvor dehar folkeregisteradresse. Dog fremgår det, at eksempelvis 17 personer,der har hjemkommune på Frederiksberg, og 73 personer, der har hjem-kommune i Københavns omegnskommuner, er blevet registreret af soci-ale tilbud i Københavns Kommune. Modsat er der også 45 personer, derhar hjemkommune i Københavns Kommune, som er registreret på til-bud på Frederiksberg eller i Københavns omegn, henholdsvis 9 og 36personer. Ligeledes viser en opgørelse (ikke afbildet), at der også indenfor de københavnske omegnskommuner er en række tilfælde, hvor denhjemløses registreringskommune ikke er den samme som hjemkommu-nen.Tendensen er ikke så udtalt i Odense og Aalborg, mens det forAarhus gælder, at alle 588 personer, der har hjemkommune i Aarhus,også er registreret her. I de små og mellemstore provinsbyer er der ogsåen mindre gruppe af hjemløse, der opholder sig i en anden kommuneend hjemkommunen.
54
FORDELING PÅ KOMMUNER
De følgende tabeller omkring fordelingen af hjemløse på kommunaltniveau er opgjort særskilt for de fem regioner på baggrund af de hjemlø-ses hjemkommuner. Dette skyldes, at afrapporteringen af disse opgørel-ser fra kortlægningen i 2009 er baseret på fordelinger efter hjemkommu-ne, hvorfor vi, med henblik på at kunne sammenligne tallene, ligeledesbaserer opgørelserne på hjemkommuner. Derudover er denne opgørel-sesmetode valgt, da der også her er en del hjemløse, som opholder sig påherberger, forsorgshjem eller behandlingstilbud i andre kommuner. For-delingen efter hjemkommuner tegner således, i særdeleshed for mindrekommuner uden § 110-boformer, et mere retvisende billede af den reellefordeling af hjemløse i de enkelte kommuner. Tabeller efter registre-ringskommuner findes i bilag 4.Tabel 6.4 viser, at der i Region Hovedstaden samlet set er regi-streret 2.647 personer, der i uge 6 befandt sig i en hjemløshedssituation.Dette svarer til 1,6 hjemløse pr. 1.000 indbyggere. Ligeledes fremgår detaf tabellen, at der er en stor forskel i antallet af hjemløse i de enkeltekommuner i regionen.Hjemløsheden i København og Frederiksberg Kommune gen-nemgår vi særskilt i de efterfølgende afsnit. Ser vi således alene på deøvrige kommuner, viser opgørelsen, at der er en del hjemløse med hjem-kommune i kommuner som Albertslund, Ballerup, Helsingør, Hillerød,Hvidovre, Høje-Taastrup, Gladsaxe, Glostrup, Rødovre og Tårnby.Kendetegnende for disse kommuner, på nær Helsingør og Hillerød, er, atstørstedelen af de hjemløse opholder sig hos familie og venner. Som vedkortlægningen i 2009, hvor samme tendens gjorde sig gældende, skyldesdette formentlig i et vist omfang, at ventelisterne til kommunalt anvisteboliger til grupper med særlige behov er relativt lange i flere omegns-kommuner.Enkelte kommuner, særligt Hvidovre, har en forholdsvis storgruppe af hjemløse, der befinder sig i en ’anden’ eller ’uoplyst’ hjem-løshedssituation end de otte definerede hjemløshedssituationer. Dettekan skyldes flere ting. På den ene side kan det hænge sammen med, atden pågældende lokale myndighed har viden eller kendskab til hjemløse,men blot ikke kender deres aktuelle hjemløshedssituation. På den andenside kan dette – baseret på erfaringer fra de tidligere to kortlægninger –dog også hænge sammen med, at nogle kommuner, særligt de køben-
55
havnske omegnskommuner, har registreret adresseløse personer fra fol-keregistret som værende hjemløse og kategoriseret disse i ’andet/u-oplyst’-kategorien. Er det tilfældet, er der risiko for, at antallet af hjemlø-se i denne kategori er overestimeret, da vi ikke ved, om disse adresseløsepersoner også reelt er hjemløse. Som beskrevet i kapitel 3 er der dogforsøgt taget højde for dette, eftersom vi har kontaktet de kommunermed relativt mange hjemløse i ’andet/uoplyst’-kategorien i forhold tilkommunens samlede hjemløshed og spurgt ind til deres registrerings-praksis. Alt andet lige kan der dog stadig være en mindre usikkerhedforbundet med det registrerede antal hjemløse i denne kategori for deenkelte omegnskommuner.Som tidligere nævnt er der registreret 2.647 hjemløse i hele Re-gion Hovedstaden. Imidlertid er dette antal ikke helt sammenligneligtmed tallene i 2009-kortlægningen, eftersom hjemløse uden fast eller le-galt ophold i landet ikke er inkluderet i opgørelserne fra 2011. Detteforbehold gælder særligt i Region Hovedstaden, hvor 84 ud af 107 per-soner i denne gruppe af hjemløse befinder sig. Inden for regionen er detsærligt tallene for København, der ikke er direkte sammenlignelige medforrige kortlægning. Som vi ligeledes vil se i et af de følgende afsnit, op-holder størstedelen af de hjemløse uden fast eller legal opholdstilladelsesig i Københavns Kommune. Inklusive denne gruppe er der registreret2.731 hjemløse i Region Hovedstaden. Således er antallet af hjemløsesteget med 356 personer i forhold til kortlægningen i 2009. For en delkommuner gælder også, at der er en betydelig variation i antallet af hjem-løse registreret ved kortlægningerne i 2011 og 2009.Som det fremgår af tabel 6.5, er der sammenlagt registreret 463hjemløse i Region Sjælland. Antallet er en smule lavere end ved kortlæg-ningen i 2009 og svarer til 0,6 hjemløse personer pr. 1.000 indbyggere.Sammenlagt befinder 269 hjemløse, svarende til knap 60 pct. af de regi-strerede hjemløse i regionen, sig i Guldborgssund, Næstved, Roskilde ogSlagelse. Det høje antal hjemløse i disse kommuner skyldes hovedsage-ligt, at der her er § 110-boformer beliggende. Som ved forrige kortlæg-ning tyder dette enten på, at en del hjemløse har folkeregisteradresse påboformerne, eller at det i personskemaerne ikke er blevet anført, hvispersonen er hjemmehørende i andre kommuner.
56
TABEL 6.4
Hjemløse fordelt efter hjemløshedssituation, særskilt for hjemkommune. Region Hovedstaden. Antal.
AlbertslundAllerødBallerupBornholmBrøndbyDragørEgedalFredensborgFrederiksbergFrederikssundFuresøGentofteGladsaxeGlostrupGribskovHalsnæsHelsingørHerlevHillerødHvidovreHøje Taastrup
Gaden2061300213204103116331013
Natvar-mestue1010000019103000000101Herberg5160800171111110131002515361917Hotel000101015001000001001
Familie/venner20021141309451879261967101675621
Udslus-nings-bolig08806000150026030010112Hospi-tal5041010011201125012510Andet oguoplyst101234018117101681432146327I alt2011461050203422792032410376255291145425813063
Krimi-nalfor-sorgen302000001010141120011
I alt2009463351041798233163454156153918636745
Pr. 1.000indb.(2011)1,70,41,00,51,00,10,60,22,10,50,30,51,02,60,70,40,71,61,22,61,3(Fortsættes)
57
58Herberg2252702240789Hotel00180000029Familie/venner11128711031216692Udslus-nings-bolig005646200130Hospi-tal20420011088Andet oguoplyst08292069160481I alt20115261.507828514782.647I alt20091261.4941213323812.375Krimi-nalfor-sorgen00180000036
TABEL 6.4 (FORTSAT)
HørsholmIshøjKøbenhavnLyngby-TårbækRudersdalRødovreTårnbyVallensbækI alt
Gaden0513934452245
Natvar-mestue0012800200157
Pr. 1.000indb.(2011)0,21,32,80,20,51,41,20,61,6
TABEL 6.5
Hjemløse fordelt efter hjemløshedssituation, særskilt for hjemkommune. Region Sjælland. Antal.
Faxe23000011000201001822021309870260000011002132513103524011100014410110000103201860905021010114000000021112040010030201802021891300020005250014100354651110019
Gaden2
Natvar-mestue8Herberg0Hotel035100237711296612145647251321463
Familie/venner5
Udslus-nings-bolig0Hospi-tal0Andet oguoplyst0I alt201115
Krimi-nalfor-sorgen0
I alt20096221203365134916593717481411818509
Pr. 1.000indb.(2011)0,40,71,60,30,10,10,40,60,80,40,40,70,60,10,20,60,50,6
Greve
6
Guldborgsund
2
Holbæk
0
Kalundborg
2
Køge
0
Lejre
2
Lolland
6
Næstved
4
Odsherred
2
Ringsted
2
Roskilde
0
Slagelse
4
Solrød
0
Sorø
4
Stevns
0
Vordingborg
1
I alt
37
59
60Herberg117102438039101091213212080329800100211000012009416010133212625957002130010000720010300210000001110222202171000100206040001231020102166204419007344152134181784519728189806723Hotel000010Familie/venner56350172Hospital008000Udslus-ningsbolig014200Kriminal-forsorgen120100Andet oguoplyst124054I alt2011101213033610I alt20091417128023153716033532086314112724970217740000010200000000033
TABEL 6.6
Hjemløse fordelt efter hjemløshedssituation, særskilt for hjemkommune. Region Syddanmark. Antal.Pr. 1.000indb. (2011)0,20,51,10,90,70,20,80,00,60,10,10,10,60,90,80,20,20,60,40,90,00,10,6
Gaden105030
Natvarme-stue103080
AssensBillundEsbjergFanøFredericiaFaaborg-MidtfynHaderslevKertemindeKoldingLangelandMiddelfartNordfynNyborgOdenseSvendborgSønderborgTønderVardeVejenVejleÆrøAabenraaI alt
003000183210270036
TABEL 6.7
Hjemløse fordelt efter hjemløshedssituation, særskilt for hjemkommune. Region Midtjylland. Antal.
Favrskov01422200010000100045674518159656001742093484011151062608000100415800102010230161201010000051500700102810600000305000010001327109031330140122905012106023330811002150031404057872010000
Gaden0
Natvar-mestue0Herberg1Hotel031674357166389644239813612605881.139
Familie/venner3
Udslus-nings-bolig0Hospi-tal0Andet oguoplyst0I alt20114
Krimi-nalfor-sorgen0
I alt200912181493987141462100202465843624661.057
Pr. 1.000indb.(2011)0,10,11,90,80,70,40,31,00,40,70,10,50,40,10,30,30,30,61,90,9
Hedensted
0
Herning
10
Holstebro
3
Horsens
4
Ikast-Brand
0
Lemvig
0
Norddjurs
3
Odder
1
2
RandersRingkøbing-Skjern
0
Samsø
1
Silkeborg
1
Skanderborg
0
Skive
0
Struer
0
Syddjurs
0
Viborg
0
Aarhus
53
I alt
78
61
62Herberg223001121448711619350655910000005011015240000000000000000000000000021310000000700301110015221400113244231318Hotel0Familie/venner5Udslus-nings-bolig0Hospi-tal4I alt201118I alt200911191020312146218286Krimi-nalfor-sorg0Andetoguoplyst511000001058
TABEL 6.8
Hjemløse fordelt efter hjemløshedssituation, særskilt for hjemkommune. Region Nordjylland. Antal.
Brønderslev
Gaden2
Natvar-mestue0
Pr. 1.000indb.(2011)0,50,40,20,00,00,00,00,10,50,11,20,5
Frederikshavn
1
Hjørring
0
Jammerbugt
0
Læsø
0
Mariagerfjord
0
Morsø
0
Rebild
1
2
ThistedVesthimmer-land
0
Aalborg
24
I alt
30
I Region Syddanmark er der i løbet af optællingsugen samlet set blevetregistreret 723 personer som hjemløse, hvilket svarer til 0,6 hjemløsepersoner pr. 1.000 indbyggere. Tabel 6.6 viser, at 76 pct. af de hjemløseer registreret i de større byer svarende til Odense, Esbjerg, Vejle, Kol-ding, Svendborg og Haderslev. Det høje tal for disse kommuner afspej-ler, at der i alle, på nær i Vejle, er § 110-boformer beliggende. Derudoverovernatter en stor del også hos familie og venner.Selvom der i enkelte kommuner er registreret flere hjemløsesammenholdt med kortlægningen i 2009, viser det samlede billede et faldi antallet af registrerede hjemløse, svarende til 51 personer. Det er navn-lig i Odense, Svendborg og Aabenraa, at faldet er oplevet.Det fremgår af tabel 6.7, at der er registreret 1.139 hjemløse iRegion Midtjylland, hvilket svarer til 0,9 hjemløse pr. 1.000 indbyggere. Iforhold til kortlægningen i 2009 er der således sket en mindre stigning iantallet af hjemløse, hvor tallet var på 1.057 personer. Lidt over halvde-len af regionens hjemløse opholder sig i Aarhus, hvor der er registreret588 hjemløse. Det er 122 flere i forhold til kortlægningen i 2009. Tallenefor Aarhus gennemgås særskilt i et af de følgende afsnit. Derudover erhjemløsheden hovedsageligt koncentreret i Herning, Horsens, Randersog Viborg, der alle har § 110-boformer placeret. Kendetegnende fordisse kommuner er også, at de alle, på nær Herning, har oplevet et fald iantallet af hjemløse.I forhold til de fire øvrige regioner befinder der sig færrest hjem-løse i Region Nordjylland, både i absolutte tal og relativt. 318 personer erregistreret som hjemløse, hvilket svarer til, at der er 0,5 hjemløse pr.1.000 indbyggere i regionen. Knap 75 pct. af de hjemløse i regionen be-finder sig i Aalborg. Efter Aalborg er Thisted og Frederikshavn de tokommuner med flest hjemløse. Derimod har hverken Jammerbugt ellerLæsø registreret nogen hjemløse i løbet af optællingsugen.
UDVIKLINGEN I HJEMLØSHEDEN MELLEM 2009 OG 2011
I det følgende ser vi på, hvorvidt og i hvilket omfang hjemløsheden harændret sig i de større byområder mellem 2009 og 2011. Som i de forrigeafsnit er fordelingerne også her opgjort på hjemkommune.I 2011 er der sammenlagt registreret 5.290 hjemløse, hvilket sva-rer til 292 flere personer sammenlignet med 2009. Som tidligere nævnt
63
indgår de hjemløse uden fast ophold eller opholdstiladelse ikke i opgørel-sen over det samlede antal hjemløse, hvilket gør, at tallet for 2011 er ensmule lavere, end det ville have været med denne gruppe. Inkluderesgruppen af hjemløse uden fast eller legalt ophold i landet, vil forskellen iantallet af hjemløse i forhold til kortlægningen i 2009 udgøre knap 400personer.Tabel 6.9 viser, at der med hensyn til hjemløsheden er sket for-skydninger mellem byområderne fra 2009 til 2011. Andelen af hjemløseer steget i Københavns omegn og i Aarhus, mens det er faldet i de min-dre provinsbyer. Samtidig er niveauet nogenlunde uændret i KøbenhavnsKommune, på Frederiksberg, i Odense, Aalborg og de mellemstore pro-vinsbyer.
TABEL 6.9Hjemløse fordelt efter byområder i henholdsvis 2009 og 2011, opgjort forhjemkommuner. Antal og procent.2009AntalKøbenhavnFrederiksbergKøbenhavns omegnAarhusOdenseAalborg> 20.000< 20.000I alt1.4942337014662082181.0566224.9982009Procent3051494421121002011Antal1.5072031.0285881782311.0535025.2902011Procent2941911342010100
Inden for hvert byområde er også sket betydelige forskydninger, hvilketfremgår af tabel 6.10, hvor den procentvise ændring for hvert område eropgjort. I Københavns omegn er der registreret 1.028 hjemløse i 2011mod 701 i 2009, og antallet er også steget i Aarhus og i Aalborg. Der-imod har Frederiksberg, Odense og de mindre provinsbyer alle oplevetet fald i hjemløsheden på mellem 13 og 20 pct. I de mellemstore pro-vinsbyer er niveauet nogenlunde konstant, hvilket det tilsyneladende ogsåer for Københavns Kommune. Imidlertid er tallet for København ikke isamme grad som de øvrige byområder sammenligneligt med hjemløsetal-let fra 2009, hvilket skyldes, at 64 pct. af de hjemløse uden fast eller legaltophold i landet svarende til 69 personer befinder sig i København. Når
64
denne gruppe af hjemløse inkluderes, er der registreret 5 pct. flere hjem-løse i København sammenholdt med 2009.Vi gennemgår i de følgende afsnit udviklingen i hjemløshedennærmere for København, Frederiksberg, Københavns omegn samt de trestore provinsbyer, Aarhus, Odense og Aalborg. I det omfang det er nød-vendigt for at kunne sammenligne med opgørelserne i kortlægningen fra2009, nævnes gruppen af hjemløse uden fast ophold eller opholdstilladel-se. Derudover ser vi fortsat på tallene opgjort i forhold til de hjemløseshjemkommune.
TABEL 6.10Procentvis ændring af antal hjemløse mellem 2009 og 2011, særskilt for by-områder.2009AntalKøbenhavnFrederiksbergKøbenhavns omegnAarhusOdenseAalborg> 20.000< 20.000I alt1.4942337014662082181.0566224.9982011Antal1.5072031.0285881782311.0535025.290Procentvis ændring+0,9-12,9+46,6+26,2-14,4+6,0-0,3-19,3+5,8
KØBENHAVN
Siden kortlægningen i 2009 har niveauet for hjemløshed i Københavntilsyneladende været nogenlunde konstant. Som det er blevet pointerettidligere, befinder hovedparten af de hjemløse uden fast eller legalt op-hold sig i hovedstaden, hvorfor der inklusive denne gruppe er sket enmindre stigning i antallet af hjemløse fra 1.494 i 2009 til 1.576 i 2011svarende til 82 personer. Da de fleste hjemløse i denne gruppe opholdersig på gaden eller natvarmestuer, samtidig med at der er betydelige fluk-tuationer inden for og på tværs af de forskellige hjemløshedssituationer,vil vi med udgangspunkt i tabel 6.11 se på udviklingen i antallet af hjem-løse inden for hver enkelt hjemløshedssituation.
65
TABEL 6.11Antal hjemløse i København 2009 og 2011, fordelt efter hjemløshedssituation.Antal.2009GadenNatvarmestueHerbergHotelFamilie/vennerUdslusningKriminalforsorgenHospitalAndetUoplystI alt17421363736181361338102641.4942011139128527182875618421721201.507
Ser vi først på antallet af gadesovere, er der registreret et fald fra 174 til139 personer. Imidlertid kan faldet tilskrives de ændringer, der er foreta-get i forhold til sammenligningsgrundlaget mellem de to kortlægninger. Ioptællingsugen blev der registreret 27 gadesovere uden fast eller legalopholdstilladelse i København. Hvis vi således tager højde for og inddra-ger disse personer, er antallet af hjemløse, der opholder sig på gaden, påniveau med kortlægningen i 2009, svarende til 166 personer. En del afgadesoverne har i løbet af optællingsugen også opholdt sig på andreovernatningsformer. Således har 71 gadesovere også overnattet på nat-varmestuer eller herberger i registreringsugen, mens 31 gadesovere lige-ledes har opholdt sig hos familie og venner. I alt 67 hjemløse har udeluk-kende sovet på gaden i optællingsugen.Et mere markant fald i antallet af hjemløse ser vi for gruppen,der overnatter på natvarmestuer. I 2009 blev der registreret 213 hjemløsepå natvarmestuer, hvilket er 85 personer flere end i denne kortlægning.Dette fald kan ikke alene tilskrives, at de hjemløse uden fast eller legaltophold er udeladt af opgørelsen. Inkluderes denne gruppe af hjemløse, erder i 2011 registreret 159 personer, som opholder sig på natvarmestuer.Ikke desto mindre er der stadig sket et fald i antallet af hjemløse, derbefinder sig i denne situation svarende til 54 færre registrerede personer i2011. Det skal dog bemærkes, at dette fald også kan afspejle, at noglenatvarmestuer ikke har deltaget i kortlægningen.Hvad angår hjemløse, der overnatter på herberger, er der i 2011registreret 527 personer i denne hjemløshedssituation mod 637 i 2009,
66
svarende til 110 personer. Om end hjemløse, der opholder sig på herber-ger, stadig udgør den største gruppe sammenlignet med hjemløse i deøvrige hjemløshedssituationer, er andelen i denne gruppe faldet fra atudgøre knap 43 pct. i 2009 til 35 pct. i 2011. Det hænger dog sammenmed, at krisecentrene i denne kortlægning ikke er opgjort i denne katego-ri i modsætning til kortlægningen i 2009.Derimod er der sket en betydelig stigning i antallet af hjemløse,der befinder sig hos familie og venner, fra 181 personer i 2009 til 287personer i 2011. Dette formodes bl.a. at hænge sammen med en generelboligmangel til grupper med særlige behov.I forhold til forrige kortlægning er der i 2011 blot registrerethalvt så mange hjemløse, der overnatter på hoteller, mens antallet medenten en forestående løsladelse fra Kriminalforsorgen eller en foreståen-de udskrivning fra et hospital eller et behandlingstilbud, uden at der erfundet en boligløsning, er nogenlunde ens på de to tidspunkter. Derimoder antallet af hjemløse i udslusningsboliger steget siden 2009, hvilketnetop hænger sammen med, at et tilbud der tilvejebringer midlertidigeboliger til hjemløse, har registeret deres tilbud i denne kategori.292 hjemløse er ikke registreret i én af de otte definerede hjemlø-sesituationer, hvilket for de 120 personers vedkommende hænger sammenmed, at deres situation ikke er blevet registreret i personskemaet. Detteskyldes formentlig i høj grad, at den indberettende myndighed ikke harkendskab til den enkeltes hjemløshedssituation. For de 172 personer gæl-der derimod, at de opholder sig i en anden situation end de defineredehjemløshedssituationer. Heraf er hovedparten hjemløse kvinder, der be-finder sig på ét af de københavnske krisecentre. Som nævnt i kapitel 2, erdet alene krisecentre i hovedstadsområdet samt personer på disse, hvisophold ikke skyldes vold i familien, der indgår i kortlægningen. I alt befin-der 152 personer sig på et krisecenter.
FREDERIKSBERG
Det registrerede antal hjemløse er faldet lidt på Frederiksberg til 203 per-soner mod 233 i 2009. Særligt er antallet af hjemløse, der overnatter pågaden, faldet fra 28 personer i 2009 til 13 personer i 2011. Samme tendensgør sig gældende for hjemløse, der befinder sig på hotel, hos familie ogvenner samt personer, der står over for en snarlig løsladelse fra Kriminal-
67
forsorgen uden at have en boligløsning. Derimod er antallet af hjemløse,der opholder sig på natvarmestuer eller i udslusningsboliger, steget betyde-ligt. En lille stigning er også at finde i gruppen af hjemløse, der overnatterpå et herberg, mens personer med snarlig udskrivelse fra hospital ellerbehandlingssted er forblevet uændret siden 2009.
TABEL 6.12Antal hjemløse på Frederiksberg 2009 og 2011, fordelt efter hjemløshedssitu-ation.2009GadenNatvarmestueHerbergHotelFamilie/vennerUdslusningKriminalforsorgenHospitalAndetUoplystI alt28116415565511152323320111319715511511189203
KØBENHAVNS OMEGN
Overordnet set er hjemløsheden steget markant i de kommuner, dertilsammen udgør de københavnske omegnskommuner. Området inklu-derer kommunerne i de tidligere Københavns, Frederiksborg og RoskildeAmter. Tabel 6.13 viser, at der er registreret 1.028 personer som hjemlø-se i 2011, mens det tilsvarende tal i 2009 var 701. Det svarer til 327 flerehjemløse i Københavns omegn i denne kortlægning. I forhold til de øvri-ge byer er denne stigning således den største i såvel absolutte som relati-ve tal.I denne kortlægning er der i Københavns omegn registreret flerehjemløse, som overnatter på gaden, end i 2009. Således var der i 2009 81gadesovere, mens antallet i 2011 runder de 100 personer. Heraf har 41gadesovere alene overnattet på gaden, mens 11 i optællingsugen også haropholdt sig på natvarmestuer eller herberger. 40 gadesovere angiver ogsåat have overnattet hos familie og venner.
68
Antallet af personer, der benytter natvarmestuer, er nogenlundepå samme niveau i 2011 som i 2009. Derimod er der sket en betydeligstigning, svarende til 62 hjemløse, der overnatter på herberger, fra 172personer i 2009 til 234 i 2011. Den mest markante stigning finder vi igruppen af hjemløse, der overnatter hos familie og venner. Antallet ersteget fra 231 registrerede personer i forrige kortlægning til 361 personer,hvilket svarer til, at der er registreret 130 flere hjemløse overnattende hosfamilie og venner. Denne tendens skyldes formentligt i et vist omfang derelativt lange ventelister til kommunalt anviste boliger til grupper medsærlige behov i en række af omegnskommunerne.
TABEL 6.13Antal hjemløse i Københavns omegn 2009 og 2011, fordelt efter hjemløsheds-situation.2009GadenNatvarmestueHerbergHotelFamilie/vennerUdslusningKriminalforsorgenHospitalAndetUoplystI alt819172162318172782587012011100122348361601937851121.028
Derudover er der sket en kraftig stigning i antallet af registrerede hjemlø-se, der befinder sig i udslusningsboliger, hvor der i 2009 blev registreret 8personer mod 60 personer i 2011. Som det fremgår af kapitel 5, er derlangt flere kvinder, der befinder sig i udslusningstilbud, sammenlignetmed 2009. Her skal det igen bemærkes, at stigningen til dels skyldes, atdet tilbud, som tilvejebringer midlertidige boliger til hjemløse, har regi-streret deres tilbud i denne kategori.Der ses også en stigning i antallet af personer, der snarligt ud-skrives fra hospital eller behandlingstilbud, mens antallet af hjemløse påhoteller tilsvarende er faldet. Derimod er antallet af personer, der skalløslades fra Kriminalforsorgen, på nogenlunde samme niveau i 2011 somi 2009.
69
AARHUS
I Aarhus er der samlet set sket en betydelig stigning i antallet af registre-rede hjemløse, når vi sammenligner de to kortlægninger. Således visertabel 6.14, at der i 2011 er registreret 588 hjemløse i Aarhus mod 466 i2009, hvilket er en forskel på 122 personer. Lige efter København erAarhus den kommune, hvori der opholder sig flest hjemløse uden fastophold eller opholdstilladelse. Når vi derfor inkluderer denne gruppe afhjemløse, er der registreret 605 hjemløse i 2011.Andelen af hjemløse, der overnatter på gaden, er faldet en smu-le. I 2009 blev der registreret 66 gadesovere, mens der i 2011 er registre-ret 53 personer i denne kategori. De fleste gadesovere har benyttet andreovernatningsformer i optællingsugen. 28 gadesovere angiver også at haveopholdt sig på natvarmestuer eller herberger, mens 12 har overnattet hosfamilie og venner. 12 gadesovere angiver udelukkende at have sovet pågaden i løbet af ugen.
TABEL 6.14Antal hjemløse i Aarhus 2009 og 2011, fordelt efter hjemløshedssituation.2009GadenNatvarmestueHerbergHotelFamilie/vennerUdslusningKriminalforsorgenHospitalAndetUoplystI alt664910621285910121420466201153451596209415131839588
Umiddelbart ser det ud til, at antallet af hjemløse på natvarmestuer erfaldet fra 49 personer i 2009 til 45 personer i 2011. Tallet for 2011 erimidlertid ikke sammenligneligt med den forrige opgørelse, da langt defleste hjemløse uden fast eller legalt ophold er registreret i denne katego-ri. Når der således tages højde for denne gruppe hjemløse, er antallet, derovernatter på natvarmestuer, steget en smule til 54 personer i 2011. Deøvrige otte hjemløse, der hverken har fast eller legalt ophold, er registre-
70
ret nogenlunde jævnt i de øvrige kategorier og har derfor ikke størrebetydning for sammenligningsgrundlaget.I forhold til hjemløse, der overnatter på herberger, er dette antalsteget betydeligt fra 106 personer i 2009 til 159 personer i 2011. Tenden-sen er endnu mere markant for gruppen af hjemløse, der opholder sighos familie og venner, hvor der er sket en stigning på 81 personer fra128 i 2009 til 209 i 2011. I Aarhus Kommune kan dette antageligt ogsåhænge sammen med knaphed på almene boliger til anvisning.For gruppen af registrerede hjemløse, der enten befinder sig i ud-slusningsboliger eller står foran en snarlig løsladelse, gælder, at antallet erfaldet siden 2009. Derimod er der registreret fire hjemløse flere i 2011, derovernatter på hoteller. Andelen, der står til at skulle udskrives fra et hospitaleller behandlingssted, er nogenlunde på niveau med forrige kortlægning.
ODENSE
I Odense er der sket et fald i antallet af hjemløse, der er registreret i tælle-ugen, fra 208 personer i 2009 til 178 personer i 2011. Der er sket et mar-kant fald i antallet af gadesovere. I 2011 er der registreret otte hjemløse,der sover på gaden, mens det tilsvarende antal i 2009 var 34. Modsat be-nytter 20 hjemløse natvarmestuer i 2011 mod 13 hjemløse i 2009. Der erogså registreret flere hjemløse, der overnatter på herberger i optællingsu-gen. I 2011 er der registreret 91 personer i denne kategori mod 85 i 2009.
TABEL 6.15Antal hjemløse i Odense 2009 og 2011, fordelt efter hjemløshedssituation.2009GadenNatvarmestueHerbergHotelFamilie/vennerUdslusningKriminalforsorgenHospitalAndetUoplystI alt3413850377641012208201182091132712115178
71
Derimod er antallet, der enten overnatter hos familie og venner eller stårover for en løsladelse fra Kriminalforsorgen, faldet en smule. Samtidig erantallet, der befinder sig i udslusningsboliger, uændret, og det samme gørsig nogenlunde gældende for personer, der afventer udskrivning fra ethospital eller behandlingstilbud med fire personer i 2009 mod to perso-ner i 2011.
AALBORG
TABEL 6.16Antal hjemløse i Aalborg 2009 og 2011, fordelt efter hjemløshedssituation.2009GadenNatvarmestueHerbergHotelFamilie/vennerUdslusningKriminalforsorgenHospitalAndetUoplystI alt1315941451193272182011245870655915813231
Som det fremgår af tabel 6.16 om hjemløsheden i Aalborg, er der sidenkortlægningen i 2009 sket en stigning i antallet af registrerede hjemløsefra 218 personer i 2009 til 231 personer i 2011. Siden 2009 er der regi-streret 11 flere gadesovere, mens antallet af hjemløse, der benytter nat-varmestuer, er faldet tilsvarende fra 15 personer i 2009 til fem personer i2011. Også i andelen, der overnatter på herberg, er der sket et mindrefald fra 94 til 87 personer. Derimod er der flere hjemløse, svarende til 20personer, der opholder sig hos familie og venner. Ligeledes er der regi-streret flere i udslusningsboliger samt personer, der afventer løsladelsefra Kriminalforsorgen eller udskrivning fra hospital eller behandlingstil-bud uden boligløsning.
72
KAPITEL 7
HELBRED OG MISBRUG
I dette kapitel ser vi nærmere på de hjemløses helbred og misbrugspro-blemer. Som ved de foregående kortlægninger har en meget stor andel afde personer, der befandt sig i en hjemløshedssituation i optællingsugen,psykiske sygdomme eller misbrugsproblemer, mens en betydelig del harfysiske sygdomme. Samtidig er der en relativ stor gruppe af hjemløse, derbåde har en psykisk sygdom og misbrugsproblemer. Det samlede billedepeger på, at hjemløsheden i Danmark stadig i væsentligt omfang er kon-centreret i grupper med komplekse sociale og psykiske og/eller fysiskeproblemer.I personskemaet er der spurgt, om personen har en ’psykisk’sygdom, hvor der har været mulighed for at svare ’ja’, ’nej’ eller ’vedikke’. Samme spørgsmål er stillet omkring ’fysisk sygdom’, hvor det til-med har været muligt at angive, hvilke sygdomme der er tale om. I beggetilfælde er der ikke nødvendigvis tale om diagnosticerede sygdomme.Endelig er der spurgt, om personen har et misbrug, hvor der er skelnetmellem alkoholmisbrug, narkotikamisbrug af hårde stoffer (fx heroin,kokain, amfetamin, ecstacy), hash/khat og medicin (fx stesolid, ketogan,rohypnol).
73
FYSISK SYGDOM
Det fremgår af tabel 7.1, at 25 pct. af de hjemløse angives at have en ellerflere fysiske sygdomme.8Andelen med fysisk sygdom er størst blandt dehjemløse, der opholder sig på herberger, hvor 31 pct. angives at have enfysisk sygdom, efterfulgt af hjemløse på hoteller og natvarmestuer, hvorhenholdsvis 28 pct. og 27 pct. har fysiske sygdomme. Også blandt dem,der overnatter hos familie og venner eller på gaden, er andelen forholds-vis høj. Blandt førstnævnte gruppe angives 21 pct. at have fysiske syg-domme, mens den tilsvarende andel blandt gadesoverne udgør 19 pct.Når vi ser på andelene særskilt for køn angives henholdsvis 24 pct. afkvinderne og 26 pct. af mændene at have en eller flere fysiske sygdom-me.Det er en bred variation af forskellige sygdomme, som angives.Blandt de sygdomme, der typisk er angivet, er sukkersyge, astma og øvri-ge lungesygdomme, hjerte- og karlidelser, gigt, problemer med ryg, hepa-titis samt en del med HIV.
TABEL 7.1Hjemløse fordelt efter, om de har en fysisk sygdom eller ej, særskilt for hjem-løshedssituation. Procent og antal.Har en fysisksygdomGadenNatvarmestueHerbergHotelFamilie/vennerUdslusningKriminalforsorgenHospitalAndetUoplystI altAnm.: Internt bortfald: 1.179.1927312821161420252725Har ikke en fysisksygdom8173697279848680757375I altprocent100100100100100100100100100100100I altantal3031821.525461.117154641372491303.907
8. Vi ser i dette kapitel bort fra de 204 personer, der er under 18 år. Det skyldes, at de fleste perso-ner under 18 år opholder sig på sociale institutioner sammen med en forælder, hvorfor det erforældrenes situation, der betinger familiens situation.
74
Det skal påpeges, at der for ca. en fjerdedel af de hjemløse, der er regi-streret i optællingsugen, er svaret ’ved ikke’ til spørgsmålet om fysisksygdom. Det kan skyldes, at den indberettende myndighed eller det so-ciale tilbud ikke har haft kendskab til personernes fysiske tilstand, ellerdet kan være et udtryk for, at personerne ikke er tilstrækkelig udredt, tilat det har været muligt at besvare spørgsmålet. Denne andel er særlig højblandt hjemløse, der enten har overnattet på natvarmestuer eller på ga-den, hvor henholdsvis 36 pct. og 29 pct. har svaret ’ved ikke’. Det sam-lede antal af ’ved ikke’-svar fremgår af det interne bortfald angivet undertabellen.Tabel 7.2 viser andelen af hjemløse med fysisk sygdom fordeltpå aldersgrupper. Det fremgår tydeligt af opgørelsen, at der er flest medfysiske sygdomme i de ældre aldersgrupper. Andelen er størst blandt de50-59-årige, hvor 42 pct. af de hjemløse har en fysisk sygdom, og ensmule lavere blandt de hjemløse på 60 år og derover med 37 pct. Knaphver fjerde hjemløse i alderen 30-39 år og knap hver tredje i alderen 40-49 år angiver at have fysiske sygdomme. For de to yngste grupper erandelen noget mindre, 13 pct. for de 18-24-årige og 17 pct. for de 25-29-årige.
TABEL 7.2Hjemløse fordelt efter, om de har en fysisk sygdom eller ej, særskilt for al-dersgrupper. Procent og antal.Har en fysisksygdom18-24 år25-29 år30-39 år40-49 år50-59 år≥60 årI altAnm.: Internt bortfald: 1.212.13172232423725Har ikke en fysisksygdom87837868586375I altprocent100100100100100100100I altantal8134779019425641773.874
PSYKISK SYGDOM
Vi har som tidligere nævnt ikke nærmere afgrænset begrebet ’psykisksygdom’ i personskemaet, men blot spurgt, om personen har en psykisk
75
sygdom. Da der ikke nødvendigvis er tale om en diagnosticeret sygdom,er besvarelserne således også baseret på et skøn over, hvorvidt personenhar en form for psykisk sygdom.Vi ser i tabel 7.3, at for 44 pct. af de hjemløse er det angivet, atpersonen har en psykisk sygdom. Andelen af hjemløse med en psykisksygdom er således højere i 2011 end i 2009, hvor det for 37 pct. af dehjemløse var oplyst, at de havde en psykisk sygdom.Ikke overraskende er andelen med psykisk sygdom højest blandtgruppen, som afventer en forestående udskrivning fra hospital eller be-handlingssted, med 76 pct. I denne kategori er der netop i en stor del aftilfældene tale om udskrivning fra psykiatriske afdelinger.
TABEL 7.3Hjemløse fordelt efter, om de har en psykisk sygdom eller ej, særskilt forhjemløshedssituationer. Procent og antal.Har en psykisksygdomGadenNatvarmestueHerbergHotelFamilie/vennerUdslusningKriminalforsorgenHospitalAndetUoplystI altAnm.: Internt bortfald: 1.310.5646395346323376335044Har ikke en psykisksygdom4454614754686724675056I altprocent100100100100100100100100100100100I altantal2921811.436451.074147551552481433.776
Derudover finder vi den højeste andel med psykisk sygdom blandt hjem-løse, der sover på gaden, hvor 56 pct. angives at have en psykisk sygdom,efterfulgt af hjemløse overnattende på hoteller med 53 pct. Også i grup-pen af hjemløse, der overnatter på natvarmestuer eller hos familie ogvenner, finder vi en høj andel, idet 46 pct. i begge kategorier oplyses athave en psykisk sygdom. At andelen er så høj blandt hjemløse, der borhos familie og venner, understreger, at denne gruppe, i lige så høj gradsom hjemløse i de øvrige kategorier, har komplekse problemer ud overhjemløsheden. Andelen med psykisk sygdom blandt hjemløse på herber-ger udgør 39 pct., mens de øvrige kategorier hver har omkring en tredje-
76
del hjemløse med psykiske sygdomme. Når vi ser på andelene særskiltfor køn, er der modsat gruppen af hjemløse med fysiske sygdomme flerekvinder, 48 pct. mod 43 pct. mænd, der angives at have en psykisk syg-dom.Det interne bortfald opgjort under tabellen vidner ligeledes om,at der for hver fjerde hjemløse er angivet ’ved ikke’ i svarkategorien. For680 hjemløse i denne svarkategori, dvs. lidt over halvdelen, gælder, at derogså er angivet ’ved ikke’ i forbindelse med spørgsmålet om fysisk syg-dom.Modsat den tydelige sammenhæng mellem de hjemløses alder ogfysiske helbredstilstand er der en høj andel med psykisk sygdom på tværsaf aldersgrupperne. Som det fremgår af tabel 7.4, er andelen af psykisksyge nogenlunde på samme niveau i alle aldersgrupper. Der er såledesogså en betydelig gruppe blandt de yngre hjemløse, der angives at haveen psykisk sygdom. 43 pct. af de hjemløse i alderen 18-24 år er oplyst athave en psykisk sygdom, hvilket er samme niveau som for de 40-49-årigeog hjemløse på 60 år og derover. Knap halvdelen, 48 pct. i alderen 25-29år, er angivet med en psykisk sygdom, hvorfor andelen er størst i dennegruppe, efterfulgt af de 30-39-årige med 46 pct. psykisk syge. Den lavesteandel finder vi blandt hjemløse i alderen 50-59 år, hvor 38 pct. oplyses athave en psykisk sygdom.
TABEL 7.4Hjemløse fordelt efter, om de har en psykisk sygdom eller ej, særskilt foraldersgrupper. Procent og antal.Har en psykisksygdom18-24 år25-29 år30-39 år40-49 år50-59 år≥60 årI altAnm.: Internt bortfald: 1.357.43484643384344Har ikke en psykisksygdom57525457625756I altprocent100100100100100100100I altantal7864528529195471733.729
77
MISBRUG
Vi ser i tabel 7.5 andelen af hjemløse med misbrug fordelt på de enkeltehjemløshedssituationer. Tabellen er opgjort for andelen med henholdsvisalkohol-, hash/khat-, narkotika- og medicinmisbrug, samt hvorvidt per-sonen har et misbrug inden for mindst én af de fire kategorier. En megetstor andel af de hjemløse, 67 pct., har et misbrug inden for mindst én afdisse kategorier. Andelen er højest blandt gadesovere og hjemløse, derovernatter på natvarmestuer, hvor henholdsvis 77 pct. og 80 pct. har etmisbrug. Andelen med misbrug blandt personer, der står foran en snarligløsladelse fra Kriminalforsorgen, er med 71 pct. lige så høj som for her-bergsbrugerne, hvor andelen udgør 72 pct. Det er også en betydelig delaf de hjemløse, der overnatter hos familie og venner, der angives at haveet misbrug. 63 pct. i denne gruppe har et misbrug i mindst én af de firekategorier. Dette understreger, at mange af de hjemløse, der bor hosfamilie og venner, også har misbrugsproblemer.40 pct. af de hjemløse angives at have et alkoholmisbrug. Indenfor dette misbrug finder vi flest blandt gadesoverne og hjemløse, derovernatter på herberger, 49 pct., efterfulgt af hjemløse på natvarmestuer,48 pct. Andelen med et alkoholmisbrug blandt hjemløse, der overnatterhos familie og venner, er på 29 pct. Imidlertid skal her pointeres, at derer tale om et aldersfænomen, eftersom langt de fleste hjemløse, der op-holder sig hos familie og venner, er yngre, og andelen af alkoholmisbru-gere er lavere blandt de yngre hjemløse.Brugen af hash er også meget udbredt blandt de hjemløse, hvorandelen med et sådant misbrug udgør 34 pct. Knap halvdelen af gadeso-verne, 47 pct., har et misbrug af hash, hvilket er en betydelig større andelsammenlignet med hjemløse i de øvrige hjemløshedssituationer. Hen-holdsvis 39 pct. og 37 pct. af de hjemløse, der opholder sig hos familieog venner og på natvarmestuer, anvender ligeledes denne form for rus-middel.Knap hver fjerde hjemløse er angivet at have et narkotikamis-brug af hårde stoffer. Igen er det en betydelig del af gadesoverne og dehjemløse på natvarmestuer, henholdsvis 34 pct. og 35 pct., der befindersig i et narkotikamisbrug. Imidlertid er andelen største blandt personer,der afventer løsladelse, hvor 45 pct. angives at have et narkotikamisbrug.Andelen med dette misbrug er blandt hjemløse hos familie og venner ogblandt herbergsbrugerne på henholdsvis 23 pct. og 20 pct.
78
Andelen af hjemløse med et medicinmisbrug er 13 pct. og der-med den kategori, hvor der er færrest med et misbrug. Dog er der bety-delig variation mellem de forskellige hjemløshedssituationer, hvor gade-sovere og hjemløse på natvarmestuer udgør de største andele med 20pct. og 23 pct. Blandt herbergsbrugerne er 13 pct. angivet at have etmisbrugsproblem, mens den tilsvarende andel udgør 11 pct. blandtgruppen af hjemløse, der overnatter hos familie og venner. Derimod erdet blot 4 pct. blandt de hjemløse overnattende på hoteller og 3 pct. igruppen af hjemløse i udslusningsboliger, der har et medicinmisbrug.Ikke kun i denne kategori, men også vedrørende henholdsvis hashmis-brug og narkotikamisbrug af hårde stoffer, udgør hjemløse i udslus-ningsboliger gruppen med de laveste andele. Dette forhold kan skyldesen selektionseffekt, som følge af at der stilles krav til de hjemløse for atkomme i betragtning til et ophold i denne boligtype. Ydermere kan detskyldes, at et ophold i en udslusningsbolig har en stabiliserende effekt,hvorfor færre personer i denne kategori angives at have disse misbrug.
TABEL 7.5Hjemløse fordelt efter misbrug af forskellige rusmidler, særskilt for hjem-løshedssituation. Procent og antal.Hash/Khat4737312839193232193334Mindst én afde firekategorier7780725563507158457467I altantal3332311.610471.116145651492541444.094
AlkoholGadenNatvarmestueHerbergHotelFamilie/vennerUdslusningKriminalfor-sorgenHospitalAndetUoplystI alt4948493629331727303840
Narkotika3435201323144535123023
Medicin2023134113181791213
Anm.: Internt bortfald: 992.
Når vi ser på, hvordan de hjemløse med misbrugsproblemer fordeler sig iforskellige aldersgrupper, er der generelt flest hash- og narkotikamisbruge-re blandt de yngre hjemløse, mens de midaldrende og ældre hjemløse i
79
langt højere grad angives at have alkoholmisbrug. Der er dog forskel påomfanget af misbrug mellem hjemløse mænd og kvinder. Samlet set udgørandelen af de hjemløse kvinder med et misbrug inden for mindst én af defire kategorier 49 pct., mens den tilsvarende andel blandt mændene er 73pct. Derudover er der også variation i misbrugets omfang inden for deenkelte aldersgrupper, når der skelnes mellem mandlige og kvindeligehjemløse. Derfor ser vi i det følgende på misbrug særskilt for køn.Vi vender først blikket mod de hjemløse mænd i tabel 7.6, hvorvi finder den største andel blandt alkoholmisbrugere med 43 pct., mensandelen af hjemløse med et medicinmisbrug udgør den mindste gruppemed 14 pct. 37 pct. angives at have et hashmisbrug og 24 pct. et misbrugaf hårde stoffer.Andelen af hjemløse mænd med et alkoholmisbrug er forholdsvislav i den yngste aldersgruppe med 12 pct., og andelen stiger jævnt over al-dersgrupperne. Andelen af alkoholmisbrugere er højest blandt de 50-59-årige med 65 pct. En modsat tendens findes blandt de hjemløse med ethashmisbrug. Her er andelen størst blandt de yngste grupper, hvor 58 pct. afde 18-24-årige mænd angives at have et sådant misbrug. Andelen er faldendemed alderen, hvor 6 pct. af de hjemløse i alderen 60 år og derover har ethashmisbrug. Det er også de ældste hjemløse, der har den laveste andel afnarkotikamisbrugere med 3 pct. Men i modsætning til hashmisbrugere top-per andelen af narkotikamisbrugere blandt de 30-39-årige med 37 pct. Sam-me tendens viser sig blandt medicinmisbrugere, hvor andelen på 20 pct. erstørst blandt de hjemløse mænd mellem 30 og 39 år, hvorefter andelen fal-der til et niveau, der er lavere end for de yngste aldersgrupper.
TABEL 7.6Hjemløse fordelt efter misbrug af forskellige rusmidler, særskilt for alders-grupper. Mænd. Procent og antal.Alkohol18-24 år25-29 år30-39 år40-49 år50-59 år≥60 årI alt12264456654843Hash/Khat5847423021637Narkotika2134372212324Medi-cin716201710414Mindst én af defire kategorier67687777745473I altantal5453697478115171573.146
Anm.: Internt bortfald: 817.
80
TABEL 7.7Hjemløse fordelt efter misbrug af forskellige rusmidler, særskilt for alders-grupper. Kvinder. Procent og antal.Alkohol18-24 år25-29 år30-39 år40-49 år50-59 år≥60 årI alt15172152432229Hash/Khat2819202519323Narkotika182226219620Medi-cin76181171110Mindst én af defire kategorier39364568562849I altantal2291051942249136879
Anm.: Internt bortfald: 223.
Andelen af hjemløse kvinder med misbrugsproblemer er generelt lavereend blandt mændene. Det fremgår af tabel 7.7, at der også er flest kvin-der med et alkoholmisbrug, dog er andelen med 29 pct. betydeligt laveresammenlignet med mændenes andel. Der er nogenlunde lige mangekvindelige hjemløse, der har et hashmisbrug eller misbrug af hårde stof-fer, henholdsvis 23 pct. og 20 pct. Medicinmisbrugerne er også blandtkvinderne den mindste gruppe, hvor andelen udgør 10 pct. af de hjemlø-se kvinder.Blandt de kvindelige alkoholmisbrugere finder vi også den lave-ste andel blandt de yngste aldersgrupper med henholdsvis 15 pct. af de18-24-årige og 17 pct. af de 25-29-årige. For kvinderne er dette misbrugogså større blandt de ældre hjemløse, men topper med 52 pct. i gruppenaf hjemløse mellem 40 og 49 år, hvorefter andelen er faldende. Andelenaf hashmisbrugere topper blandt de yngste kvinder med 28 pct. og erklart lavest blandt de hjemløse kvinder i alderen 60 år og derover, hvor 3pct. angives at have et hashmisbrug. Aldersgrupperne derimellem harnogenlunde samme andel hashmisbrugere, svingende mellem 19 pct.blandt de 20-25-årige og 50-59-årige til 25 pct. blandt de 40-49-årige. 26pct. af de hjemløse kvinder mellem 30 og 39 år har et narkotikamisbrug,hvilket er den største andel i denne kategori. Blandt de ældste hjemløseer misbruget mindst, hvor andelen udgør henholdsvis 9 pct. blandt de50-59-årige og 6 pct. blandt de hjemløse kvinder i alderen 60 år og der-over. Hvad angår medicinmisbruget blandt hjemløse kvinder, er omfan-get størst blandt de 30-39-årige, hvor 18 pct. angives at have et misbrug,mens de yngste aldersgrupper har de mindste andele medicinmisbrugeremed henholdsvis 7 pct. og 6 pct.
81
PSYKISK SYGE MISBRUGERE
Mere end hver fjerde hjemløse, 29 pct., angives at have en psykisk sygdomog misbrugsproblemer. Denne gruppe af psykisk syge misbrugere udgør ensærlig sårbar og udsat gruppe, da den ofte falder ’imellem’ systemerne. Påden ene side kan det for disse personer være vanskeligt at blive behandlet forderes psykiske sygdom i det psykiatriske behandlingssystem. Det hængersammen med, at det kan være svært dels at håndtere misbrugsproblematik-ken, dels at skelne mellem, hvilke symptomer der skyldes psykisk sygdom,og hvilke der relaterer sig til misbruget. På den anden side kan det være van-skeligt at give denne gruppe den påkrævede behandling på misbrugsbehand-lingssteder grundet mangel på fornøden psykiatrisk kompetence.Ser vi i tabel 7.8 på, hvordan de psykisk syge misbrugere fordelersig på de forskellige hjemløshedssituationer, er andelen klart højestblandt gadesovere og hjemløse på natvarmestuer, hvor henholdsvis 38pct. og 36 pct. af de hjemløse angives at være psykisk syge med mis-brugsproblemer. Andelen, der står foran en snarlig udskrivning fra ethospital/behandlingssted, udgør 34 pct., mens andelen i de øvrige kate-gorier også er forholdsvis høj med 31 pct. psykisk syge misbrugere bådeblandt herbergsbrugerne og de hjemløse på hoteller. Ligeledes blandt dehjemløse, der overnatter hos familie og venner, finder vi en betydeligandel, 27 pct., med psykisk sygdom og misbrugsproblemer.
TABEL 7.8Hjemløse psykisk syge misbrugere fordelt efter hjemløshedssituation. Procentog antal.Procentandel psykisk syge misbrugereGadenNatvarmestueHerbergHotelFamilie/vennerUdslusningKriminalforsorgenHospitalAndetUoplystI altAnm.: Internt bortfald: 1.809.3836313127212234193129I alt antal2381561.3213690513249135219863.277
82
Det fremgår af tabel 7.9, at der er færrest psykisk syge misbrugere blandtde ældre hjemløse på 60 år eller derover. Derimod er andelen nogenlun-de ens i de øvrige aldersgrupper, med 33 pct. psykisk syge misbrugereblandt de hjemløse i alderen 30-39 år og 31 pct. blandt de 25-29-årige og40-49-årige.
TABEL 7.9Hjemløse psykisk syge misbrugere fordelt efter aldersgrupper. Procent ogantal.Psykisk syge misbrugere18-24 år25-29 år30-39 år40-49 år50-59 år≥60 årI altAnm.: Internt bortfald: 1.814.28313331251529I alt antal6613907408144891513.245
GEOGRAFISK VARIATION
Andelen af hjemløse med en psykisk sygdom varierer meget fra by til by.Ser vi først på den geografiske variation særskilt for køn, viser der sig itabel 7.10 at være en markant højere andel hjemløse mænd med psykisksygdom i Aarhus end i de øvrige byområder, med 58 pct. mod eksempel-vis 32 pct. i København og 30 pct. i Odense. Det fremgår af tabel 7.11,at samme billede gør sig gældende blandt de hjemløse kvinder, om endvariationen er endnu større. Mens 66 pct. af de hjemløse kvinder i Aar-hus er angivet at have en psykisk sygdom, udgør andelen henholdsvis 30pct. og 33 pct. i København og på Frederiksberg.Overordnet set er andelen af hjemløse kvinder med misbrugspro-blemer generelt lavere i hovedstadsområdet sammenlignet med de øvrigebyområder. Således er andelen med et misbrugsproblem 44 pct. blandt dehjemløse kvinder i København. Dette kan hænge sammen med, at en delkvinder opholder sig på de københavnske familieinstitutioner, hvor manikke må have et væsentligt misbrug, da der også opholder sig børn på disseinstitutioner. Andelen af kvindelige hjemløse med misbrugsproblemer erpå Frederiksberg med 45 pct. i samme størrelsesorden som i København,
83
mens den er på 38 pct. i Københavns omegn. Men det forhold, at andele-ne i disse to områder også er væsentligt lavere end i resten af landet, und-taget Aarhus, kan tyde på, at der muligvis er tale om mere strukturelt be-tingede forhold, der afgør, hvorvidt en kvinde er hjemløs eller ej. Dengenerelle boligmangel i Storkøbenhavn indebærer formentligt, at det ervanskeligere for socialt udsatte kvinder at finde en bolig efter eksempelvissamlivsophør end i resten af landet. Dette understøttes tillige af den laveandel psykisk syge hjemløse samt psykisk syge misbrugere i området i for-hold til de øvrige byområder. Hvad angår andelen af psykisk syge misbru-gere, er denne højest i Aalborg med 39 pct. og lavest på Frederiksberg og iKøbenhavn med henholdsvis 11 pct. og 14 pct.Blandt mændene med misbrugsproblemer er andelen størst iAalborg med 83 pct., mens 69 pct. af de hjemløse henholdsvis på Frede-riksberg og i Aarhus er angivet at have misbrugsproblemer. Hvad angårandelen af psykisk syge misbrugere, er denne størst i Aarhus med 42 pct.og lavest i København og Odense med 23 pct.I tabellerne er også opgjort andelen af hjemløse uden psykiskesygdomme og/eller misbrugsproblemer. Som ved forrige kortlægning erdet på landsplan kun 19 pct. af de hjemløse mænd, der hverken har enpsykisk sygdom eller et misbrug. Andelen varierer en smule mellem by-områderne, hvor den med 10 pct. er lavest i Aalborg og størst i Køben-havns omegn med 23 pct. Omfanget er noget højere blandt de hjemløsekvinder, hvor der på landsplan er 30 pct. uden psykiske sygdommeog/eller misbrugsproblemer, samtidig med at der er en betydelig variati-on mellem byområderne. Andelen er klart lavest i de små og mellemstoreprovinsbyer med 9 pct. samt Odense med 13 pct., mens knap halvdelen,45 pct., af de hjemløse i København er angivet ikke at have psykiskesygdomme og/eller misbrugsproblemer. Også på Frederiksberg og iKøbenhavns omegn er andelen højere end i resten af landet med hen-holdsvis 30 pct. og 32 pct. Som nævnt kan dette forhold bl.a. skyldes,dels at hjemløse kvinder på familieinstitutioner indgår i kortlægningen,dels at der muligvis er strukturelle forhold som boligsituationen i hoved-stadsområdet, der spiller ind.Alt andet lige understreger den generelt høje andel hjemløse medenten en psykisk sygdom og/eller misbrugsproblemer, at der i Danmark eren stærk sammenhæng mellem sociale og psykiske sårbarhedsfaktorer oghjemløsheden. I kapitel 9 kigger vi nærmere på hjemløshedens årsager.
84
TABEL 7.10Hjemløse mænd med psykisk sygdom og/eller misbrug fordelt efter byområ-der. Procent.Andel medpsykisksygdomKøbenhavnFrederiksbergKøbenhavns omegnAarhusOdenseAalborg> 20.000< 20.000I alt procentBeregningsgrundlag3244445830414247422.565Andel medmisbrugs-problemer7269666977837576723.190Andel psy-kisk sygemisbrugere2330324223333436312.522Andel udenmisbrug ogpsykisk sygdom2218231815101817192.522
TABEL 7.11Hjemløse kvinder med psykisk sygdom og/eller misbrug fordelt efter byområ-der. Procent.Andel medpsykisksygdomKøbenhavnFrederiksbergKøbenhavns omegnAarhusOdenseAalborg> 20.000< 20.000I alt procentBeregningsgrundlag303352664639557446763Andel medmisbrugs-problemer444538427474715650893Andel psy-kisk sygemisbrugere141119292939353222748Andel udenmisbrug ogpsykisk sygdom4530322113289930748
85
KAPITEL 8
HJEMLØSE MED ETNISKMINORITETSBAGGRUND
For at afdække, hvor stor en andel af de hjemløse der har etnisk minori-tetsbaggrund, har vi i personskemaet både spurgt om personens nationa-litet, og om personen har flygtninge-/indvandrerbaggrund af første elleranden generation.81 pct. af de hjemløse angives at være af dansk nationalitet,mens 19 pct. angives at have en anden nationalitet end dansk. 2 pct.kommer fra de andre nordiske lande, 3 pct. kommer fra det øvrige EU(inklusive de østeuropæiske EU-lande), og 2 pct. er fra det øvrige Euro-pa. 5 pct. har mellemøstlig baggrund, og 5 pct. er af afrikansk herkomst.2 pct. kommer fra øvrige verdensdele. Samlet set er for 17 pct. af dehjemløse angivet, at de har første- eller andengenerations-flygtninge-/indvandrerbaggrund.Som det fremgår af tabel 8.1, er det særligt på natvarmestuer, atder opholder sig en relativ stor gruppe af hjemløse med anden etniskbaggrund end dansk. 10 pct. af de hjemløse, der overnatter på natvarme-stuer, kommer fra enten EU-landene eller det øvrige Europa, mens 8 pct.kommer fra de øvrige nordiske lande.Ser vi i tabel 8.2 på, om personen angives at have flygtninge- el-ler indvandrerbaggrund, er det 12 pct., der angives at være førstegenera-tionsindvandrere, og 5 pct., der angives at være efterkommere (andengeneration).
87
88Øvrige nordiske lande38211121123232542631864521336012341314244221264253852224817347241451100100100100100100100100100100100EUØvrige EuropaMellemøstenAfrikaAndetI alt procent
TABEL 8.1I alt antal4132661.845641.388220861673403075.096
Hjemløse fordelt efter nationalitet, særskilt for hjemløshedssituation. Procent og antal.
Danmark
Gaden
81
Natvarmestue
69
Herberg
82
Hotel
67
Familie/venner
84
Udslusning
85
Kriminalforsorgen
76
Hospital
87
Andet
76
Uoplyst
79
I alt
81
Anm.: Internt bortfald: 194.
TABEL 8.2Hjemløse fordelt efter, om de har flygtninge-/indvandrerbaggrund eller ej,særskilt for hjemløshedssituation. Procent og antal.Ikke flygtninge-/indvandrerbag-grundGadenNatvarmestueHerbergHotelFamilie/vennerUdslusningKriminalforsor-genHospitalAndetUoplystI altAnm.: Internt bortfald: 748.8482858081836882828383Flygtning/indvandrer1114121810141810141312Efter-kommer543293148445I altprocent100100100100100100100100100100100I altantal3602121.613441.199162771532562624.338
Andelen med flygtninge-/indvandrerbaggrund (første og anden generati-on) blandt de hjemløse er væsentligt højere i de store byer end i de øvrigeområder. Som tabel 8.3 viser, udgør denne gruppe af hjemløse sammen-lagt 29 pct. i København, 32 pct. på Frederiksberg, 15 pct. i de køben-havnske omegnskommuner og 31 pct. i Aarhus. Derimod er der blot 6pct. i de mellemstore og 4 pct. i de mindre provinsbyer, der er entenflygtninge/indvandrere eller efterkommere. Her skal det tages i betragt-ning, at også andelen af hele befolkningen, som har anden etnisk bag-grund end dansk, er højere i storbyerne end i den øvrige del af landet.Mens der på Frederiksberg og i Aarhus er sket en stigning i an-delen af hjemløse med flygtninge-/indvandrerbaggrund (første generati-on), er der registreret færre personer med anden etnisk baggrund enddansk i de øvrige byområder i forhold til kortlægningen i 2009. Den stør-ste stigning er sket på Frederiksberg, hvor der i 2011 er registreret 6 pro-centpoint flere hjemløse med flygtninge-/indvandrerbaggrund, mensfaldet er størst i Aalborg, hvor der er registreret 5 procentpoint færrehjemløse med anden etnisk herkomst end i 2009.I tabel 8.4. fremgår andelene fordelt på aldersgrupper. Blandt de18-24-årige hjemløse er 9 pct. førstegenerationsindvandrere og 13 pct.efterkommere, mens der blandt de 25-29-årige er 16 pct. førstegenerati-onsindvandrere og 10 pct. efterkommere. Både blandt de hjemløse ialderen 30-39 år og 40-49 år udgør førstegenerationsindvandrerne 14 pct.
89
TABEL 8.3Hjemløse fordelt efter, om de har flygtninge-/indvandrerbaggrund eller ej,særskilt for byområder. Procent og antal.Ikke flygtninge-/indvandrer-baggrund716785699695949683Flygtning/indvandrer2125823325312Efter-kommere877813115I altprocent100100100100100100100100100I altantal1.1381668374951592049174224.338
KøbenhavnFrederiksbergKøbenhavnsomegnAarhusOdenseAalborg> 20.000< 20.000Total
Anm.: Internt bortfald: 748.
TABEL 8.4Hjemløse fordelt efter, om de har flygtninge-/indvandrerbaggrund eller ej,særskilt for aldersgrupper. Procent og antal.Ikke flygtninge-/indvandrer-baggrund78748185909382Flygtning/indvandrer91614149712Efter-kommere131051005I altprocent100100100100100100100I altantal8615259751.0796211994.260
18-24 år25-29 år30-39 år40-49 år50-59 år≥60 årI alt
Anm.: Internt bortfald: 826.
HJEMLØSE UDEN FAST ELLER LEGALT OPHOLD
Som nævnt i kapitel 3 har det i personskemaet været muligt at anføre,hvorvidt personer med flygtninge-/indvandrerbaggrund har fast ellerlegalt ophold i Danmark. Denne gruppe af hjemløse er som sagt eksklu-deret fra de øvrige opgørelser i rapporten og behandles i stedet separat idette afsnit. Da der ikke eksplicit er taget højde for denne gruppe afhjemløse i de tidligere kortlægninger, ser vi i dette afsnit nærmere pågruppen af hjemløse uden fast ophold eller opholdstilladelse i landet.Inkluderes gruppen af hjemløse uden fast eller legalt ophold, erder registreret 5.397 personer, der befandt sig i en hjemløshedssituation i
90
løbet af kortlægningsugen. Således er der for 107 personer, svarende til 2pct. af alle registrerede hjemløse, angivet, at de ikke har fast eller legaltophold i Danmark. Vi må her understrege, at der må antages at være enstor usikkerhed forbundet med dette tal. Det skyldes både, at personeruden opholdstilladelse kun i meget begrænset omfang kan benytte offent-lige sociale tilbud og således ikke registreres på disse, og at vi for dennegruppe af hjemløse heller ikke har CPR-numre, hvorved kontrollen fordobbelttællinger ikke kan gennemføres på samme måde for denne gruppesom for hjemløse med fast ophold eller opholdstilladelse.Som det ses i tabel 8.5, opholder hovedparten, henholdsvis 39og 42 personer, svarende til henholdsvis 36 og 39 pct., sig enten på ga-den eller natvarmestuer
TABEL 8.5Hjemløse uden fast eller legalt ophold fordelt efter hjemløshedssituation.Antal og procent.I alt antalGadenNatvarmestueHerbergFamilie/vennerUdslusningKriminalforsorgenHospitalAndetUoplystI alt39427671122107I alt procent36397671122100
Hovedparten, 56 pct., kommer fra det øvrige EU (inklusive de østeuro-pæiske EU-lande), og de fleste opholder sig i de store byområder, hvilkettydeligt ses i tabel 8.6. Den største andel findes i København med 64 pct.og i Aarhus med 16 pct. Derudover opholder henholdsvis 6 pct. og 8pct. af denne gruppe af hjemløse sig på Frederiksberg og i de køben-havnske omegnskommuner. Her skal det igen tages i betragtning, at ogsåandelen af hele befolkningen, som har anden etnisk baggrund end dansk,er højere i storbyerne end i den øvrige del af landet.
91
TABEL 8.6Hjemløse uden fast eller legalt ophold fordelt efter byområder. Antal og pro-cent.I alt antalKøbenhavnFrederiksbergKøbenhavns omegnAarhusOdenseAalborg> 20.000< 20.000I alt6969170132107I alt procent6468160132100
Når vi ser på, hvilke faktorer der vurderes som de væsentligste årsager tildenne gruppes hjemløshed, viser tabel 8.7, at der er en betydelig variati-on i de angivne årsager. Knap halvdelen, svarende til 42 pct., angiver, atøkonomiske vanskeligheder er en væsentlig årsag til deres hjemløshedssi-tuation, mens 32 pct. angiver, at hjemløsheden skyldes mangel på egnetbolig eller lignende botilbud. For 27 pct. er anført, at et alkoholmisbruger en væsentlig hjemløshedsårsag, mens 19 pct. vurderer, at en psykisksygdom har været af stor betydning for deres hjemløshedssituation.
TABEL 8.7Hjemløse uden fast eller legalt ophold fordelt efter årsager til deres hjemløs-hed. Procent.I alt procentPsykisk sygdomStofmisbrugAlkoholmisbrugSkilsmisse/samlivsophørØkonomiske vanskelighederGæld til det offentligeBlevet løsladt fra fængselUdskrevet fra hospital/behandlingUdsættelse af boligMangel på egnet bolig el. botilbudKunne ikke længere bo hos familie/vennerNervøsitet ved at bo aleneI alt antalAnm.: Internt bortfald: 16.196278420020327185
92
I øvrigt gælder for denne gruppe af hjemløse uden fast eller legalt ophold(ikke afbildet), at ni personer angiver at have mindreårige børn. Derud-over disponerer de fleste, 83 pct., ikke over nogen indtægt. Ser vi påhjemløshedens varighed i denne gruppe, viser der sig at være en nogen-lunde ligelig fordeling i de fire tidskategorier. 25 pct. af de hjemløse udenfast eller legalt ophold angives således at have været hjemløse i mere end2 år.
93
KAPITEL 9
FAKTORER BAG HJEMLØSHED
I dette kapitel ser vi nærmere på, hvilke faktorer der kan have været ud-slagsgivende for, at en person er hjemløs. Først ser vi på hjemløshedensvarighed og derefter på de enkelte årsager, der kan være afgørende for,hvorvidt man kommer i en hjemløshedssituation.Vi har tidligere, i kapitel 2, påpeget, at hjemløshed kan opstå ogfastholdes som følge af et samspil mellem flere faktorer på forskelligeniveauer. I oversigt 9.1 er angivet fire niveauer: det strukturelle niveau,det institutionelle niveau, det relationelle niveau og det individuelle ni-veau. Som det fremgår af oversigten, er der på hvert niveau angivet enrække forskellige aspekter, der hører under det pågældende niveau, hvorhvert aspekt dækker over forskellige sårbarhedsfaktorer. Blandt de struk-turelle forhold finder vi eksklusion fra arbejdsmarkedet og boligmarkedeti form af arbejdsløshed og mangel på boliger – og særligt boliger med lavhusleje. De strukturelle eksklusionsmekanismer kan også knytte sig tiletniske skillelinjer i befolkningen. De strukturelle forhold er kendetegnetved, at der er individer, der befinder sig i en sårbar strukturel position –fx med en løs tilknytning til arbejdsmarkedet.Sådanne strukturelle forhold spiller sammen med mere individ-nære sårbarhedsfaktorer, der kan udløse begivenheder og forløb, derfører til en hjemløshedssituation. Der vil således være mere individuelleforhold, som øger risikoen for, at en hjemløshedssituation kan opstå.
95
Det er både relationelle forhold, som karakteren af familie- og bekendt-skabsrelationer, samt individuelle forhold, som fysiske og psykiske syg-domme, hvorvidt man har et misbrug, om man begår kriminalitet ellerhar været i fængsel. Sårbarhedsfaktorer kan også være knyttet til faser i etlivsforløb, hvor der kan ske gentagne bevægelser ind og ud af hjemløs-hed (se fx Geerdsen m.fl., 2005), eller til særlige grupper, fx flygtninge ogindvandrere, som kan mangle sproglige færdigheder mv.
OVERSIGT 9.1Faktorer bag hjemløshed.NiveauStrukturelle forholdAspekterEksklusion fra arbejdsmarkedetEksklusion fra boligmarkedetEtnisk segregationOmfanget af serviceydelser,offentlige og private, fx herber-ger, væresteder, botilbudOmfordelingsordningerForebyggelseKoordinationFamilieforholdParforholdOmgangskredsSociale forholdPsykiske forholdMisbrugKriminalitetHandicap, fysisk sygdomKøn, alderUddannelseEtnisk baggrundAnm.: Oversigten er tilpasset efter Edgar & Meert (2005).SårbarhedsfaktorerArbejdsløshedBoligmangelDiskriminationMangel på tilstrækkelige ogmålrettede tilbudLave ydelser, fattigdomMangel på tidlig indsatsMangel på koordination mel-lem aktører i indsatsenEnligeSkilsmisseFravær af nære relationer,uhensigtsmæssige relationerMangel på sociale færdighederPsykisk sygdom, omsorgssvigti barndommen eller i voksenli-vetAlkohol-, hash- og stofmisbrugFængselsopholdPlejebehovUng, gammelIngen uddannelseFlygtning/indvandrer
Institutionelleforhold
Relationelle forhold(interpersonelle)
Individuelle forhold
Mellem det strukturelle niveau og det individuelle niveau finder vi detinstitutionelle niveau. Dette niveau dækker over forhold, som kendeteg-ner den sociale indsats, hvad enten der er tale om offentlige eller privatetiltag, der sigter mod at modificere de negative processer, der såvel ska-ber som fastholder hjemløsheden. Staten og civilsamfundet kan såledesbåde påvirke de processer, der ligger bag hjemløsheden, og afhjælpe denskonsekvenser.
96
Det institutionelle niveau drejer sig om, hvordan og på hvilkenmåde staten definerer og etablerer institutionelle forhold, herunder hvil-ke serviceydelser der er til rådighed for de hjemløse i form af botilbud,alternative boliger, behandlingstilbud, tilbud om social støtte og andreserviceydelser, der henvender sig til de hjemløse. Her drejer det sig om,hvorvidt der udbydes de rette serviceydelser i forhold til brugernes be-hov, om karakteren af disse ydelser, samt hvorvidt der udbydes ydelser iet tilstrækkeligt omfang, fx om der er pladser nok til dem, der har brugfor et botilbud, og om der sker en tilstrækkelig koordinering med enrække øvrige indsatser. Også niveauet for de indkomsterstattende ydelserudgør en faktor, der kan bidrage til enten at afhjælpe, forårsage ellerfastholde hjemløsheden i forhold til evnen til at betale en husleje. Statenkan endvidere påvirke sociale makroforhold, der tillige har betydning forhjemløsheden, som fx udbuddet af boliger, der kan have betydning iforhold til antallet af boliger, der er til rådighed for anvisning til hjemløseog andre udsatte grupper.Derudover er tidsdimensionen vigtig. Over tid kan der opstå nyegrupper af hjemløse, i takt med at de mekanismer, der skaber og opret-holder hjemløsheden, forandres.
VARIGHED
I tabel 9.1 vises varigheden af hjemløsheden opgjort for de forskelligehjemløshedssituationer. Det fremgår, at 24 pct. har været hjemløse imindre end 3 måneder, mens 33 pct. har været hjemløse i 4-11 måneder.19 pct. angiver at have været hjemløse 1-2 år og 24 pct. i mere end 2 år.Der er således både en del, der for ganske nyligt er blevet hjemløse, ogen del, der har været hjemløse i længere tid.Ser vi på de enkelte hjemløshedssituationer, finder vi den størstegruppe af personer, der har været hjemløse i mere end 2 år, blandt gade-soverne og brugerne af natvarmestuer med henholdsvis 44 pct. og 43pct.Tabel 9.2 viser varigheden af hjemløsheden særskilt for byområ-derne. Af tabellen fremgår det, at andelen, der har været hjemløse i mereend 2 år, er lidt højere i de store byer med 31 pct. i København, 28 pct.på Frederiksberg og 27 pct. i Aarhus mod eksempelvis 12 pct. i Odense.
97
I gruppen af hjemløse, der overnatter hos familie og venner, haren betydelig del derimod kun været hjemløse i kortere tid. 26 pct. i dennegruppe har været hjemløse i mindre end 3 måneder, og 38 pct. har værethjemløse i 4-11 måneder. Blandt herbergsbrugerne har 25 pct. værethjemløse i mindre end 3 måneder, mens 32 pct. angiver at have værethjemløse i 4-11 måneder.
TABEL 9.1Hjemløse fordelt efter varigheden af deres hjemløshed, særskilt for hjem-løshedssituation. Procent og antal.0-3mdr.GadenNatvarmestueHerbergHotelFamilie/vennerUdslusningKriminalforsorgenHospitalAndetUoplystI altAnm.: Internt bortfald: 590.14182531261125343223244-11mdr.22263234384724303336331-2år2113191418251718181719Mereend 2 år4443252118173318172424I altprocent100100100100100100100100100100100I altantal3822201.759581.265221751593352264.700
TABEL 9.2Hjemløse fordelt efter varigheden af deres hjemløshed, særskilt for byområ-der. Procent og antal.0-3mdr.KøbenhavnFrederiksbergKøbenhavns omegnAarhusOdenseAalborg> 20.000< 20.000I altAnm.: Internt bortfald: 590.2017201837313131244-11mdr.3032363534273238331-2år192322201819161419Mereend 2 år312822271223211724I altprocent100100100100100100100100100I altantal1.2621889325081642129734614.700
98
Når vi i tabel 9.3 ser på varigheden fordelt på aldersgrupper, er der 46pct. i gruppen af personer på 60 år og derover, der har været hjemløse imere end 2 år. Derimod har hovedparten af de unge været hjemløse ikortere tid. 33 pct. af de 18-24-årige har været hjemløse i under 3 måne-der og 38 pct. mellem 4 og 11 måneder. Der er dog også 10 pct. af de 18-24-årige, der har været hjemløse i mere end 2 år.
TABEL 9.3Hjemløse fordelt efter varigheden af deres hjemløshed, særskilt for alder.Procent og antal.0-3mdr.Under 18 år18-24 år25-29 år30-39 år40-49 år50-59 år≥60 årI altAnm.: Internt bortfald: 637.36332721201919244-11mdr.45383932302922331-2år1619192020161319Mereend 2 år210162730364624I altprocent100100100100100100100100I altantal2019155341.0291.1126562064.653
Tallene understreger, at der sker en stadig nytilgang til hjemløsegruppen.Det ser således ud til, at gruppen af hjemløse i Danmark ikke nødven-digvis udgøres af de samme personer over tid. Tværtimod sker der enbetydelig cirkulation i gruppen, hvor der til stadighed er personer, derkommer i en hjemløshedssituation, og personer, for hvem det lykkes atkomme ud af hjemløsheden.
FAKTORER BAG HJEMLØSHEDSSITUATIONEN
For at belyse, hvilke faktorer der har haft størst betydning for, at perso-nen befinder sig i en hjemløshedssituation, har vi i personskemaet spurgtom, hvad personen ser som den væsentligste årsag til, at vedkommendeer hjemløs. Der har været mulighed for at vælge mellem et antal på for-hånd definerede kategorier samt at angive yderligere årsager i en åbensvarkategori. De definerede kategorier drejer sig om individuelle forholdsom fx psykisk sygdom og misbrug, samt om årsager af mere strukturel
99
karakter som fx mangel på egnet bolig eller botilbud. Der skal såledesgøres opmærksom på, at fordelingerne på disse spørgsmål ikke i sig selvafdækker de komplekse årsagssammenhænge, der kan ligge bag hjemløs-heden. Der er tale om indikatorer på en række faktorer som den, der harudfyldt personskemaet, vurderer, er af væsentlig betydning for, at perso-nen er hjemløs. Her skal det tages i betragtning, at det i langt hovedpar-ten af tilfældene er personalet i de sociale tilbud og hos myndighederne,der har udfyldt besvarelserne.Tabel 9.4-9.6 belyser betydningen af psykisk sygdom, alkohol el-ler stofmisbrug, fysisk sygdom og skilsmisse. Som det fremgår af tabel9.4, vurderer svarpersonerne, at psykisk sygdom, alkohol- og/eller stof-misbrug udgør væsentlige årsager til, at personen befinder sig i en hjem-løshedssituationen. I tabellerne indgår kun personer fra 18 år og opefter.Psykisk sygdom og stofmisbrug vurderes hver især at være envæsentlig årsag til hjemløshed for 30 pct. af de hjemløse, mens det for 29pct. angives, at alkoholmisbrug er en væsentlig årsag til hjemløshed. An-delen, for hvem psykisk sygdom angives som væsentlig årsag, er for-holdsvis høj i alle aldersgrupper. Med hensyn til stofmisbrug, er det ihøjere grad blandt de yngre hjemløse, at dette angives som en væsentligårsag, mens det for de ældre hjemløse i højere grad er alkoholmisbrug.Også skilsmisse angives for en forholdsvis stor andel, 17 pct., som envæsentlig årsag til hjemløsheden. Derimod er det kun for 4 pct. angivet,at fysisk sygdom er en væsentlig årsag til hjemløsheden.I tabel 9.5 ses, at der i forhold til andelen med disse årsager pålandsplan er enkelte større variationer på tværs af de enkelte byområder.Mens det i Aarhus er 45 pct. af de hjemløse, der vurderes at have enpsykisk sygdom som væsentlig årsag, udgør denne andel 24 pct. i Kø-benhavn og 30 pct. henholdsvis på Frederiksberg og i de københavnskeomegnskommuner. Derimod vurderes 26 pct. i både København ogAarhus at have et alkoholmisbrug som årsag til hjemløsheden, mens detgælder knap halvdelen, 46 pct., i Aalborg.I forhold til kortlægningen i 2009 viser tabel 9.6, at det især er de18-29-årige, der vurderer psykisk sygdom som væsentlig årsag. Såledesvurderes psykisk sygdom for 30 pct. af de unge i alderen 18-24 år somvæsentlig årsag i 2011 mod 23 pct. i 2009. Andelen udgør for de 25-29-årige i 2011 33 pct. mod 26 pct. i 2009.
100
TABEL 9.4Hjemløse fordelt efter årsager til deres hjemløshed, særskilt for hjemløsheds-situation. Procent og antal.PsykisksygdomGadenNatvarmestueHerbergHotelFamilie/vennerUdslusningKriminalforsor-genHospitalAndetUoplystI altAnm.: Internt bortfald: 636.4331283330211860232930Stof-misbrug3939301330244939142430Alkohol-misbrug3035422217241017211829Fysisk/somatisksygdom23643402424Skils-mis-se121416112030414201317I altantal3722161.695541.270164731632691744.450
TABEL 9.5Hjemløse fordelt efter årsager til deres hjemløshed, særskilt for byområde.Procent og antal.PsykisksygdomKøbenhavnFrederiksbergKøbenhavnsomegnAarhusOdenseAalborg> 20.000< 20.000I alt243030452529303130Stof-misbrug283325303533343330Alkohol-misbrug261924263746342929Fysisk/somatisksygdom444633454Skils-misse181622181510131717I altantal1.1441678594991652089624464.450
Anm.: Internt bortfald: 636.
I tabellerne 9.7-9.9 angives for 31 pct. af de hjemløse, at økonomiskeproblemer er en væsentlig årsag til hjemløsheden. Når vi ser på de enkel-te hjemløshedssituationer, er andelen højest blandt herbergsbrugere oggadesovere med henholdsvis 33 pct. og 32 pct., mens det i forhold til
101
aldersgrupperne er flest blandt de 18-24-årige, 36 pct., der angiver øko-nomiske problemer som væsentlig årsag til hjemløsheden.
TABEL 9.6Hjemløse fordelt efter årsager til deres hjemløshed, særskilt foraldersgrupper. Procent og antal.Psykisksygdom18-24 år25-29 år30-39 år40-49 år50-59 år≥60 årI alt30333230253430Stof-misbrug3337402915730Alkohol-misbrug7122841513629Fysisk/somatisksygdom2335784Skils-misse7192321161117I altantal9015341.0051.1046402014.385
Anm.: Internt bortfald: 701.
Gæld til det offentlige angives som en væsentlig årsag for 8 pct., og ande-len er ligeledes i denne kategori højest blandt de hjemløse på herbergerog på gaden med 10 pct. Derimod er det kun 2 pct. af de hjemløse, deropholder sig på et hospital eller behandlingssted, der angiver gæld til detoffentlige som væsentlig årsag. I forhold til byområderne er der flest i dekøbenhavnske omegnskommuner, der vurderes til at høre under dennekategori. Hvad angår de enkelte aldersgrupper, er andelen med denneårsag til hjemløshed nogenlunde konstant for grupperne, dog er andelenen del lavere blandt de hjemløse på 60 år og derover.For 7 pct. angives løsladelse fra fængsel som en væsentlig grund.Denne andel er højest blandt de 25-29-årige med 12 pct. Det er endvide-re 11 pct. af de hjemløse, der overnatter hos familie og venner, hvorforudgående løsladelse angives som væsentlig grund til, at personen be-finder sig i en hjemløshedssituation.For 4 pct. angives udskrivning fra hospital eller behandlingsstedsom en væsentlig grund. Det er således i alt 11 pct. af de hjemløse, hvorenten forudgående løsladelse eller udskrivning anses for at være en væ-sentlig årsag til hjemløsheden. Det giver anledning til at være opmærk-som på at sikre, at der lokalt etableres procedurer, der sikrer, at der fin-des en boligløsning i forbindelse med løsladelse og udskrivning.
102
TABEL 9.7Hjemløse fordelt efter årsager til deres hjemløshed, særskilt for hjemløsheds-situation. Procent og antal.Økonomiskevanskelig-hederGadenNatvarmestueHerbergHotelFamilie/vennerUdslusningKriminalforsor-genHospitalAndetUoplystI altAnm.: Internt bortfald: 636.3226331534332220262231Gæld til detoffentlige1061047772438Løsladtfrafængsel9742117332497Udskrevetfra hospital454222010334I altantal3722161.695541.270164731632691744.450
TABEL 9.8Hjemløse fordelt efter årsager til deres hjemløshed, særskilt for byområde.Procent og antal.Økonomiskevanskelig-hederKøbenhavnFrederiksbergKøbenhavnsomegnAarhusOdenseAalborg> 20.000< 20.000I altAnm.: Internt bortfald: 636.252637322933343031Gæld til detoffentlige6511883888Løsladt frafængsel6781068677Udskrevetfra hospital334351464I altantal1.1441678594991652089624464.450
103
TABEL 9.9Hjemløse fordelt efter årsager til deres hjemløshed, særskilt for aldersgrup-per. Procent og antal.Økonomiskevanskeligheder18-24 år25-29 år30-39 år40-49 år50-59 år≥60 årI altAnm.: Internt bortfald: 701.36313130292631Gæld til detoffentlige7789848Løsladt frafængsel101285317Udskrevetfra hospital3434544I altantal9015341.0051.1046402014.385
Det fremgår af tabellerne 9.10-9.12, at for 20 pct. af de personer, derbefinder sig i en hjemløshedssituation, angives udsættelse af boligen somen væsentlig årsag til hjemløsheden. Også blandt dem, der overnatter pågaden, 25 pct., angives denne årsag som en væsentlig grund. Andelen,hvor udsættelse angives som en væsentlig årsag, er forholdsvis høj i allealdersgrupper. Derudover er der en vis variation i andelen mellem byom-råderne. Andelen er højest i Københavns omegn med 26 pct. og lavest iAalborg, hvor det for 11 pct. af de hjemløse vurderes, at udsættelse afboligen er en væsentlig årsag til hjemløsheden.For 15 pct. af de hjemløse angives, at de ikke længere kunne bohos familie og venner. Denne grund angives for hele 34 pct. af de ungemellem 18 og 24 år. I denne gruppe kan der også findes personer, dertidligere er blevet udsat af boligen og i den første periode efter udsættel-sen har overnattet hos familie og venner.9For 20 pct. af de hjemløse angives mangel på egnet bolig at væreen væsentlig årsag til hjemløsheden. Denne andel er højest i Aarhus med26 pct. og i København med 22 pct., mens andelen er lavest på Frede-riksberg og i de mellemstore provinsbyer med 16 pct. Her skal det dogtages i betragtning, at kategorien ’boligmangel i hjemkommunen’, somindgik i personskemaet i 2007 og 2009, er erstattet af kategorien ’mangelpå egnet bolig e.l. botilbud’ i 2011, og som tallene viser, er denne katego-
9. Det drejer sig om 100 personer, der har angivet både at være blevet sat ud af en bolig, og atvedkommende ikke længere kunne bo hos familie og venner. Det skal dog bemærkes, at dennetendens ikke fortæller noget om den tidsmæssige kausalitet mellem de to hjemløshedssituationer’udsættelse af bolig’ og ’familie/venner’.
104
ri angivet som væsentlig årsag for en betydelig større del af personerne,end kategorien ’boligmangel i hjemkommune’ var i 2007 og 2009. Enmulig forklaring på, at andelen er betydelig større i 2011, kan være, atkategorien ’mangel på egnet bolig e.l. botilbud’ indeholder en bredereforståelse af boligmangel, der både kan dække over fx mangel på boligertil anvisning til personer, der kan bo på egen hånd (typisk med bostøtte),eller mangel på botilbud til målgruppen.Endelig er der en gruppe på 10 pct., hvor nervøsitet ved at boalene angives som en væsentlig grund til hjemløsheden. Denne andel erlidt højere blandt både de 50-59-årige og de hjemløse på 60 år og deroverend blandt de yngre. I denne gruppe finder vi en del såkaldt funktionelthjemløse, som er kendetegnet ved, at de har en bolig, men opsøger tilbudfor hjemløse som natvarmestuer mv., da de ikke kan benytte boligen, fxfordi andre benytter boligen eller på grund af psykiske symptomer somangst. Vi ser nærmere på de funktionelt hjemløse i det følgende afsnit.
TABEL 9.10Hjemløse fordelt efter årsager til deres hjemløshed, særskilt for hjemløsheds-situation. Procent og antal.Udsættel-se af boligGadenNatvarmestueHerbergHotelFamilie/vennerUdslusningKriminalfor-sorgenHospitalAndetUoplystI alt2515212017201419172120Mangel påegnet bolige.l. botilbud261723221716142417820Kunne ikkelængere bo hosfamilie/venner141216171618181113715Nervøsitetved at boalene610136811187410I altantal3722161.695541.270164731632691744.450
Anm.: Internt bortfald: 636.
105
TABEL 9.11Hjemløse fordelt efter årsager til deres hjemløshed, særskilt for byområde.Procent og antal.Udsættel-se af boligKøbenhavnFrederiksbergKøbenhavnsomegnAarhusOdenseAalborg> 20.000< 20.000I alt191426202211201520Mangel påegnet bolige.l. botilbud221620261921162020Kunne ikkelængere bo hosfamilie/venner181915141312131515Nervøsitetved at boalene568101518131110I altantal1.1441678594991652089624464.450
Anm.: Internt bortfald: 636.
TABEL 9.12Hjemløse fordelt efter årsager til deres hjemløshed, særskilt for aldersgrup-per. Procent og antal.Udsættel-se af bolig18-24 år25-29 år30-39 år40-49 år50-59 år≥60 årI alt18172023192020Mangel påegnet bolige.l. botilbud28201818161720Kunne ikkelængere bo hosfamilie/venner341712107515Nervøsitetved at boalene98911111110I altantal9015341.0051.1046402014.385
Anm.: Internt bortfald: 701.
FUNKTIONELT HJEMLØSE
I serviceloven er målgruppen for § 110-boformerne defineret som per-soner, der ikke har en bolig, eller som ikke kan benytte boligen på grundaf sociale problemer. Hermed understreges det, at en del personer befin-der sig i hjemløshedens grænseområde, fordi de på grund af fx sværangst ikke kan benytte den bolig, de har, eller fordi boligen benyttes afandre, fx af bekendte fra misbrugsmiljøet. I mange tilfælde er der tale om
106
personer, der befinder sig i en høj risiko for hjemløshed, fx i forbindelsemed udsættelse af boligen. Personer, som har en bolig, men som ikkekan benytte den på grund af psykiske eller sociale problemer og i stedetopsøger tilbud for hjemløse, betegnes således som funktionelt hjemløse.For at tage højde for, at en del personer benytter tilbud forhjemløse, selvom de har en bolig, er der i personskemaet spurgt om,hvorvidt personen har en bolig, som vedkommende ikke kan benytte.Som tabel 9.13 viser, er det 8 pct. af de personer, der er registreret somhjemløse i kortlægningen, der har en bolig, men ikke kan benytte den.Særligt på natvarmestuerne udgør denne gruppe en betydelig andel afbrugerne med 16 pct. Også 7 pct. af dem, der overnatter på herberger,angives at være funktionelt hjemløse. Andelen af funktionelt hjemløseblandt dem, som er registreret som hjemløse i kortlægningen, varierer lidtmellem byerne. Som det fremgår i tabel 9.14, er andelen lavest i Køben-havn med 5 pct. og højest i Aalborg med 14 pct. Antallet af de registre-rede funktionelt hjemløse har været nogenlunde på det samme niveausiden den første kortlægning i 2007.
TABEL 9.13Hjemløse fordelt efter, om de er funktionelt hjemløse (har egen bolig) eller ej,særskilt for hjemløshedssituation. Procent og antal.FunktionelthjemløsGadenNatvarmestueHerbergHotelFamilie/vennerUdslusningKriminalforsorgenHospitalAndetUoplystI altAnm.: Internt bortfald: 399.51675610121588Ikke funktionelthjemløs95849395949910088859292I altprocent100100100100100100100100100100100I altantal3932421.749611.330167691682872214.687
Det kan stadig diskuteres, om de funktionelt hjemløse bør indgå i opgø-relsen, da denne gruppe reelt har en bolig, men blot ikke kan benytteden. Der viser sig imidlertid at være en betydelig højere andel med psy-kisk sygdom og med misbrugsproblemer blandt de funktionelt hjemløse
107
end blandt de øvrige hjemløse (ikke afbildet). Det understreger, at der eren gruppe af borgere, som har egen bolig, men hvis adfærd og kendetegnpå mange måder har en stor lighed med hjemløsegruppen (uden bolig),og at hjemløshed for en stor del af de hjemløses vedkommende ikke kunhandler om fraværet af en bolig, men også handler om de sociale ogpsykiske problemer, som er med til at fastholde dem i hjemløsheden.
TABEL 9.14Hjemløse fordelt efter, om de er funktionelt hjemløse (har egen bolig) eller ej,særskilt for byområde. Procent og antal.FunktionelthjemløsKøbenhavnFrederiksbergKøbenhavns omegnAarhusOdenseAalborg> 20.000 indbyggere< 20.000 indbyggereTotalAnm.: Internt bortfald: 399.566912149118Ikke funktionelthjemløs959494918886918992I altprocent100100100100100100100100100I altantal1.2641809015261702149674654.687
108
KAPITEL 10
SOCIALE INDSATSERDe fleste personer, der befinder sig i en hjemløshedssituation, har ud overmanglen på en bolig også en række øvrige sociale, psykiske og/eller fysiskeproblemstillinger, der betyder, at både en boligmæssig og en social og be-handlingsmæssig indsats ofte er nødvendig for at kunne opnå en stabilboligsituation. Det vil sige, at årsagen til hjemløshed skal ses i et samspilmellem strukturelle eksklusionsmekanismer og en række individuelle sår-barhedsfaktorer. En bolig er således en nødvendig, men sjældent en til-strækkelig forudsætning for at kunne komme ud af hjemløsheden.I Danmark defineres indsatsen over for de hjemløse primært iserviceloven samt i almenboligloven. Personer, der befinder sig i enhjemløshedssituation, har ifølge dansk lovgivning ikke krav på en bolig,men en række indsatser i serviceloven er henvendt til gruppen af hjemlø-se og socialt udsatte borgere generelt.Særligt har kommunerne ifølge servicelovens § 110 en forpligtel-se til at tilbyde ”midlertidigt ophold i boformer til personer med særligesociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig,og som har behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, om-sorg og efterfølgende hjælp”. § 110-boformerne er tidligere blevet be-nævnt som herberger og forsorgshjem.Ud over § 110-boformerne er der i serviceloven også definereten række andre indsatstyper, der henvender sig til gruppen af hjemløseog/eller gruppen af socialt udsatte. Det drejer sig om støtte- og kontakt-
109
personer efter lovens § 99, som er henvendt til psykisk syge, stofmisbru-gere og hjemløse, og bostøtte efter § 85. Bostøtte kan tildeles, hvis enperson har brug for praktisk og social støtte efter tildeling af bolig. Ogsåde midlertidige og længerevarende boformer under § 107 og § 108 kananvendes til målgruppen af hjemløse. Desuden indeholder servicelovenbestemmelser om sociale væresteder og social behandling til stofmisbru-gere i henholdsvis § 104 og § 101.Kommunernes ret til at anvise socialt udsatte borgere til 25 pct.af de boliger, der bliver ledige i den almene boligmasse, er ligeledes enmeget vigtig indsatsform i forhold til at imødekomme boligbehovetblandt socialt udsatte grupper. Muligheden for anvisning af almene boli-ger til dem, der befinder sig i en hjemløshedssituation, er af afgørendebetydning for at sikre en permanent boligløsning i egen bolig for dem,som er i stand til at bo på egen hånd. I denne forbindelse skal det igenfremhæves, at boligløsningen typisk skal kombineres med en individuelttilrettelagt social støtte for at afhjælpe hjemløsheden.Der er endvidere en gruppe af hjemløse med særligt komplekseproblemer, som vanskeligt vil kunne bo i egen bolig, men som har brugfor specialiserede botilbud. Væsentlige indsatsformer til personer, derikke kan bo i egen bolig, er de midlertidige og længerevarende botilbud,der kan etableres efter § 107 og § 108, som fx de alternative plejehjem,samt de såkaldte skæve huse, der er etableret efter almenboligloven.I undersøgelsen har vi spurgt om de sociale og behandlingsmæs-sige indsatser, som personerne modtager. Vi har spurgt om en rækkeforskellige indsatser som psykiatrisk behandling, misbrugsbehandling,kontaktpersoner mv. Her skal der gøres opmærksom på, at der kan væreindsatser, som den enkelte modtager, men som ikke har været kendt afden person, der har udfyldt skemaet i det tilfælde, hvor det er personaleti tilbuddene, der har udfyldt personskemaet.I tabel 10.1 fremgår det, at 18 pct. af de hjemløse i øjeblikketmodtager psykiatrisk behandling. Af dem, som angives at have en psy-kisk sygdom, er det 46 pct., der modtager psykiatrisk behandling (ikkeafbildet). Her er ikke medregnet de, der tidligere har modtaget behand-ling, eller som har afbrudt en behandling.9 pct. af de hjemløse modtager behandling for alkoholmisbrug.Det gælder for 28 pct. af dem, der angives at have et alkoholmisbrug. 20pct. er i behandling for stofmisbrug, hvoraf 59 pct. angives at have etmisbrug af hårde stoffer, mens 21 pct. er hashmisbrugere (ikke afbildet).
110
28 pct. angives at have en støtte- og kontaktperson. Denne andeler lavere blandt gadesoverne, hvor det er 23 pct., der har en støtte- ogkontaktperson, mens andelen udgør 39 pct. blandt brugerne af herbergerog 31 pct. blandt de hjemløse på natvarmestuer. Der er en betydeligvariation i andelen, der har en støtte- og kontaktperson, mellem byerne.Som det fremgår i tabel 10.2, er andelen højest i Aarhus og Aalborg medhenholdsvis 42 pct. og 41 pct. og lavest i Odense med 8 pct. I Køben-havn er andelen på 31 pct., mens den i de københavnske omegnskom-muner er på 24 pct. Ser vi på indsatserne fordelt på aldersgrupper, er derikke nogen betydelig variation i andelen, der har en støtte- og kontakt-person tilknyttet.Derimod er der flest unge, henholdsvis 24 pct. blandt de 25-29-årige og 21 pct. blandt de 30-39-årige, der modtager psykiatrisk behand-ling, mens der er færrest i gruppen af hjemløse mellem 50 og 59 år. Om-vendt forholder det sig blandt de hjemløse, der er i behandling for alko-holmisbrug. Andelen i denne kategori er størst blandt de hjemløse i alde-ren 40-49 år og 50-59 år med henholdsvis 13 pct. og 14. pct., mens detblot er henholdsvis 3 pct. og 4 pct. i de yngste aldersgrupper, der modta-ger alkoholbehandling. Det hænger formodentlig sammen med, at der erlangt flere alkoholmisbrugere blandt de midaldrende og ældre hjemløseend blandt de unge.
111
112Behandling,alkoholmisbrugTilsyn fra Kriminalforsorgen96491783213716288104414865113859201514283713261117482119815193926312123Behandling,stofmisbrugStøtte-/kontaktperson1411161920151162151318
TABEL 10.1
Indsatser fordelt på hjemløshedssituationer. Procent og antal.I altantal3541901.620531.235164741672651564.278
Psykiatrisk behandling
Gaden
Natvarmestue
Herberg
Hotel
Familie/venner
Udslusning
Kriminalforsorgen
Hospital
Andet
Uoplyst
I alt
Anm.: Internt bortfald: 808.
TABEL 10.2
Hjemløse fordelt efter, hvilke indsatser de modtager, særskilt for byområde. Procent og antal.Behandling, stofmisbrug Støtte-/kontaktperson17312929172415423081941232525232028Tilsyn fra Kriminalforsorgen I alt antal91.0617167128211149661622200894515426104.278
KøbenhavnFrederiksbergKøbenhavns omegnAarhusOdenseAalborg> 20.000< 20.000I alt
Psykiatrisk behandling Behandling, alkoholmisbrug17723621112071314101019101712189
Anm.: Internt bortfald: 808.
TABEL 10.3Behandling, alkoholmisbrug3411131469Behandling, stofmisbrug2122272110520Støtte-/kontaktperson31252727322728Tilsyn fra Kriminalforsorgen18121074310I alt antal8885159691.0456221954.234
Hjemløse fordelt efter, hvilke indsatser de modtager, særskilt for aldersgrupper. Procent og antal.
18-24 år25-29 år30-39 år40-49 år50-59 år≥60 årI alt
Psykiatrisk behandling19242118111618
113
Anm.: Internt bortfald: 852.
114Uddannelse/undervisning11364911523212514141325282012923482122315192539280262771712418233413823262463210333225Handleplan hoskommunenOpskrevet tilegen boligOpskrevet til § 107-/108-boform, særbolig e.l.Ingen øvrigetilbud852028182402121916
TABEL 10.4I altantal3541901.620531.235164741672651564.278
Hjemløse fordelt efter, hvilke indsatser de modtager, særskilt for hjemløshedssituation. Procent.
Aktivering/revalidering
Gaden
Natvarmestue
Herberg
Hotel
Familie/venner
Udslusning
Kriminalforsorgen
Hospital
Andet
Uoplyst
I alt
Anm.: Internt bortfald: 808.
TABEL 10.5Uddannelse/undervisning493312233212518172219520221426292435345644516261021267Handleplan hoskommunenOpskrevet til egenboligOpskrevet til § 107-/108-boform, særbolig e.l.Ingen øvrigetilbud242224232837272625I altantal1.0611678214961622009454264.278
Hjemløse fordelt efter, hvilke indsatser de modtager, særskilt for byområde. Procent og antal.
Aktivering/revalidering9141716196261416
København
Frederiksberg
Københavns omegn
Aarhus
Odense
Aalborg
>20.000
< 20.000
I alt
Anm.: Internt bortfald: 808.
115
116Uddannelse/undervisning843111321251419105202471824520244242932727419232426313725Handleplan hoskommunenOpskrevet tilegen boligOpskrevet til § 107-/108-boform, særbolig e.l.Ingen øvrigetilbud2319131415716
TABEL 10.6I altantal8885159691.0456221954.234
Hjemløse fordelt efter, hvilke indsatser de modtager, særskilt for aldersgrupper. Procent og antal.
Aktivering/revalidering
18-24 år
25-29 år
30-39 år
40-49 år
50-59 år
≥60 år
I alt
Anm.: Internt bortfald: 852.
I tabellerne 10.4-10.6 fremgår det, at 16 pct. af de hjemløse angives atvære i aktivering. Denne andel er nogenlunde uændret siden kortlægnin-gen i 2009.Kommunen skal ifølge servicelovens § 141 tilbyde en handleplantil personer med alvorlige sociale problemer. Personen kan vælge at fåudarbejdet en handleplan eller afslå tilbuddet. For 21 pct. af de hjemløseer det angivet, at der foreligger en handleplan ved kommunen. Tallet kandog være højere i det omfang, at de personer, der har udfyldt skemaet ide sociale tilbud, ikke har haft kendskab til en sådan handleplan.25 pct. af de hjemløse angives at være opskrevet til egen boligenten via kommunal boliganvisning eller en almen boligorganisation.Tallet er højest i Københavns omegn med 35 pct. og lavest i Odensemed 14 pct.Yderligere 5 pct. angives at være opskrevet til en bolig efter ser-vicelovens § 107-108 eller lignende. Denne andel er højest blandt dem,som afventer udskrivning fra hospital eller behandlingssted, hvor 22 pct.er opskrevet til § 107-/108-boformer, mens den for de øvrige i hjem-løshedssituationer er væsentligt lavere. I forhold til de enkelte alders-grupper udgør gruppen af hjemløse på 60 år og derover den størstegruppe, der er opskrevet til disse boligtyper.25 pct. af de hjemløse angives ikke at modtage nogen øvrige so-ciale tilbud. Det gælder 41 pct. af dem, som overnatter på gaden, og 38pct. af dem, som benytter natvarmestuer. Denne andel er 23 pct. blandtherbergsbrugerne og 24 pct. blandt dem, der overnatter hos familie ogvenner.Overordnet kan der peges på, at det kun er 30 pct. af de hjemlø-se, der er opskrevet til enten egen bolig gennem den kommunale bolig-anvisning eller de almene boligorganisationer eller til en § 107-/108-boform. Ligeledes er det kun 28 pct., der har en støtte- og kontaktper-son, og 21 pct., som har en handleplan hos kommunen.Det tyder således på, at der stadig er et betydeligt potentiale i atstyrke såvel den boligrettede indsats som den individuelle sociale støttefor de personer, der befinder sig i en hjemløshedssituation.
117
BILAG
119
BILAG 1: KORTLÆGNING AF HJEMLØSHED I DANMARK 2011
120
Kortlægning af hjemløshed i Danmark 2011SFI gennemfører i uge 6 (7 -13. februar) 2011 en kortlægning af hjemløshed i Danmark forSocialministeriet. Kortlægningen foregår på samme måde som tilsvarende kortlægninger i 2007 og2009. Kortlægningen sker for at kunne følge udviklingen i antallet af hjemløse, og derved give et bedregrundlag for udviklingen af indsatsen for de hjemløse.Kortlægningen foregår ved, at alle myndigheder, sociale tilbud og behandlingssteder, der er i berøringmed hjemløse, udfylder ét skema for hver person, de har kontakt med eller har kendskab til er hjemløs iuge 6. Der er vedlagt såkaldte personskemaer, hvor vi beder jer udfyldeét personskema for hverhjemløs person.På side 4 i dette følgebrev findes en definition af hjemløshed samt en række situationer, som hjemløsekan befinde sig i. Situationerne genfindes i personskemaets spørgsmål 3.Vi beder jer bemærke, at også personer, der står foran en løsladelse/udskrivning frafængsler/hospitaler/behandlingstilbud inden for én måned, men hvor en boligløsning ikke er etableret,samt personer der overnatter hos familie/venner, midlertidigt og uden kontrakt, indgår i definitionen.I de kommunale forvaltninger vil vi bede modtagerne af dette brev organisere, at personskemaerneudfyldes af sagsbehandlere/socialrådgivere/opsøgende medarbejdere mv., som er i kontakt med og/ellerhar kendskab til hjemløse personer, og at skemaerne samles ind og returneres samlet til SFI-Survey iden vedlagte svarkuvert.I de kommunale og private/frivillige sociale tilbud samt behandlingssteder vil vi bede lederen aftilbuddet om at organisere, at skemaerne udfyldes af alle organisationens/tilbuddets afdelinger/enheder,og at skemaerne samles ind og returneres.Vi beder den ansvarlige person om at omdele en kopi af dette følgebrev, herunder definitionen afhjemløshed, til de medarbejdere, der deltager i udfyldelsen af personskemaer.Der er desuden vedlagt etorganisationsskema,hvor vi beder den ansvarlige person påføre, hvormange personskemaer, der samlet er indsendt fra pågældende myndighed/tilbud. Vi beder jer også iorganisationsskemaet anføre, hvis der er indsendt skemaer samlet fra flere enheder (fx vedkoordinering).
Vi vil også gerne vide, hvis I ikke har kontakt til eller kendskab tilhjemløse personerVi sender dette brev til mange aktører for at afdække det fulde omfang af hjemløshed i Danmark.Derfor er det vigtigt, at også de, som ikke har kendskab til hjemløse personer, indsenderorganisationsskemaet til os, og anfører, hvis I ikke har haft kontakt med/kendskab til hjemløse personeri uge 6.
121
Uge 6 er tælleugeUndersøgelsen måler hjemløsheden i uge 6 (7-13. februar 2011). Spørgsmålene gælder forhold i denneuge, hvor intet andet er angivet.
Vi vil bede om oplysninger om samtlige personer, som erhjemløse i uge 6, og som I er i kontakt med/kender tilDet er vigtigt, at I indsender ét skema for hver person, I har kontakt med og/eller kender til. Vi bederogså om skemaer for børn og unge, som er hjemløse, herunder børn, der opholder sig sammen medderes hjemløse forældre.
Personskemaer og organisationsskema vedlagtDer er vedlagt et antal personskemaer, der består af én dobbeltside per person. Vi vil bede jer noteremyndigheden/organisationen/tilbuddets navn og adresse på hvert af de returnerede personskemaer, evt.ved brug af label/stempel. I organisationsskemaet bedes I påføre, hvor mange personskemaer der i alter indsendt, det vil sige, hvor mange personer, som I samlet har kendskab til/kontakt med, der erhjemløse i uge 6.
Vi beder personalet udfylde skemaernePersonskemaet er beregnet på, at socialrådgivere mv. i kommunerne og personalet iorganisationer/tilbud udfylder skemaet. Der er mulighed for at udfylde skemaet både med eller udentilstedeværelsen af brugerne. Vi beder personalet om, at foretage et skøn over, om det erhensigtsmæssigt at brugeren inddrages i udfyldelsen af skemaet, ud fra brugerens situation. Vi bederom, at oplysningerne fra kommunerne er baseret på konkret kendskab til personerne frem for fxgenerelle lister/folkeregisteroplysninger over adresseløse personer, da sådanne lister erfaringsmæssigtogså dækker over andre grupper end hjemløse.
Vi beder om personnumre og initialer for at kunne undgådobbelttællingVi beder om personernes personnumre for at kunne vide, om der er indsendt skemaer om sammeperson fra forskellige tilbud, myndigheder eller organisationer, og således kunne kontrollere fordobbelttælling.Hvis I ikke kender/har adgang til hele personnummeret, beder vi jer udfylde de oplysninger, I har, fxfødselsdag, måned og år. Vi beder jer også udfylde personens initialer (første bogstav i første fornavnog første bogstav i sidste efternavn) for at kunne foretage kontrol for dobbelttælling. Vi beder såledesogså om initialer i det tilfælde, hvor det fulde personnummer er oplyst, for at kunne kontrollere fordobbelttælling, hvis personen er registreret uden fuldt personnummer af et andet tilbud.Eksempel på initialer:Anne-Marie Bech-Petersen har initialerne AP. Jens Erik Andersen har initialerne JEA.Hvis personen er hjemmehørende (har folkeregisteradresse) i en anden kommune, end hvorregistreringen sker, beder vi jer anføre dette i rubrikken på side 1 i personskemaet.
122
Vi beder om, at der også indsendes skemaer for personer uden fast ophold i Danmark, såfremt personenbefinder sig i én af de otte hjemløshedssituationer. Her beder vi jer sætte kryds i kategorien ’Har ikkefast/legalt ophold’ i spørgsmål 8. For personer uden opholdstilladelse (som ikke har et CPR-nummer),beder vi jer oplyse om initialer og fødselsdato, i det omfang det er muligt.
Tilladelse fra datatilsynet og sundhedsstyrelsenSFI har tilladelse til undersøgelsens gennemførelse fra henholdsvis Datatilsynet og Sundhedsstyrelsen ihenhold til Persondataloven og Sundhedsloven (for hospitaler og behandlingstilbud).I forhold til politiets medvirken i kortlægningen gør vi særligt opmærksom på, at politiet ikke måbenytte politimyndighed til at bede om udlevering af CPR-nummer i forbindelse med kortlægningen.
Angiv de oplysninger, I har – selvom de ikke er fuldstændigeDer indgår i skemaet en række baggrundsoplysninger, som er vigtige for, at vi bedre kan forstå, hvadder kendetegner den situation, som de hjemløse befinder sig i. Vi beder jer give de informationer, I har,også selvom I ikke har mulighed for at besvare alle spørgsmål.
AnonymitetI analyser og rapporter vil det ikke være muligt at identificere personer og enkelttilbud. Viunderstreger, at undersøgelsen er omfattet af fortrolighed for både de personer, der indberettes og desociale tilbud, lokale myndigheder mv., der indsender skemaerne.
Hvis skemaet slipper op – kopier nye eller kontakt SFIDet er vanskeligt for os at beregne, hvor mange personskemaer, I har brug for. Vi beder jer derforkopiere nye skemaer (dobbeltsidet) efter behov eller rekvirere flere skemaer ved at kontakte SFI.
Send spørgeskemaer retur i den medsendte svarkuvertNår personspørgeskemaer og organisationsskemaet er udfyldt, sendes de retur i den vedlagtefrankerede svarkuvert. Skemaerne må indsendes med almindelig post. Vi beder om, at skemaerafleveres til den ansvarlige person inden for myndigheden/tilbuddet/organisationen, og at alle skemaerfra samme enhed sendes samlet retur. Hvis I har brug for flere svarkuverter, kan I kontakte SFI. Hvisegne kuverter benyttes, bedes anvendt mærket: ”Hjemløshedsundersøgelsen US-4337”.
SEND SVARKUVERTEN RETURSENESTFREDAG D. 4. MARTS.Spørgsmål besvares af SFI:Lars Benjaminsen, telefon 3348 0910, [email protected]På forhånd tak for Jeres medvirken.SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
123
Definition af hjemløshedSom hjemløse regnes personer, som ikke disponerer over egen (ejet eller lejet) bolig eller værelse,men som er henvist til midlertidige boalternativer, eller som bor midlertidigt og uden kontrakthos slægtninge, venner eller bekendte. Som hjemløse regnes også personer uden et opholdsstedden kommende nat.Desuden registreres personer, som befinder sig under kriminalforsorgen, psykiatriske hospitaler ogbehandlingsinstitutioner for stofmisbrugere eller lignende tilbud, hvis der er tale om personer, der skalløslades eller udskrives inden for den næste måned uden at have en bolig til rådighed, og uden at der eriværksat en boligløsning forud for løsladelsen/udskrivningen.Nedenfor følger de situationer, der registreres i kortlægningen af hjemløshed i Danmark. Dissesituationer genfindes i personskemaets spørgsmål 3, der beskriver personens bosituation i uge 6.Tabel 1: Situationer, der registreres i personskemaetKategori Situation1Personen mangler tag over hovedet den kommende nat. Herunder regnes personer, somsover på gaden, i en trappeopgang, i et skur e.l. løsninger, som giver en form for ly.2Personen overnatter på natvarmestue/værested med nødovernatning3Personen overnatter på et akut/midlertidigt botilbud, som fx herberger og forsorgshjem4Personen opholder sig på hotel, vandrehjem e.l. pga. hjemløshed5Personen bor midlertidigt og uden kontrakt hos venner/bekendte eller familie6Personen bor i midlertidig udslusningsbolig e.l. uden permanent kontrakt7Personen er under kriminalforsorgen, skal løslades inden for én måned, og der er IKKEiværksat en boligløsning forud for løsladelsen.8Personen er indlagt på en psykiatrisk afdeling eller opholder sig på enbehandlingsinstitution og planlægges udskrevet inden for én måned, og der er IKKEiværksat en boligløsning forud for udskrivningen.Campingvogne, kolonihavehuse o.l:Hvis personen overnatter i en campingvogn, kolonihavehus e.l.pga. hjemløshed beder vi jer anføre dette under kategorien andet i personskemaets spørgsmål 3.Udslusningsboliger (kategori 6):Her medregnes personer i udslusningsboliger under §110, samtlignende korterevarende tilbud. Personer i visiterede tilbud under servicelovens §107 og 108 regnesIKKE som hjemløse.Løsladelse/udskrivning (kategori 7 og 8):Såfremt der i situation 7 og 8 løslades/udskrives frafængsler/hospitaler/behandlingsinstitutioner til en situation, som er beskrevet under situation 1-5udfyldes et personskema for pågældende person.Kvindekrisecentrene:Kvindekrisecentre uden for København indgår ikke i kortlægningen. Påkvindekrisecentrene i København beder vi personalet foretage en vurdering af, om personen erindskrevet pga. vold i familien, og om personen har en bolig. Der udfyldes ikke skemaer for personer,der er indskrevet pga. vold i familien og som har en bolig.Funktionelt hjemløse:Også såkaldt ’funktionelt hjemløse’ (personer som har egen bolig, de ikke kanbenytte pga. sociale eller psykiske problemer) regnes som hjemløse, såfremt personen overnatter på
124
gaden eller på herberger, forsorgshjem, natvarmestuer o.l. i uge 6. I personskemaet registreres detsamtidig, at personen har egen bolig (spørgsmål 11).Personer uden fast ophold/opholdstilladelse:Der udfyldes også personskemaer for personer udenfast ophold/opholdstilladelse, og som befinder sig i én af de otte situationer. Her beder vi jer anføre ipersonskemaets spørgsmål 8, kategori 4, at personen (evt. ud fra et skøn) ikke har fast/legalt ophold.BEMÆRK: Følgende personer regnes IKKE som hjemløse:Personer, som bor i fremlejet bolig, eller som bor varigt hos pårørende/slægtninge.Personer i botilbud, der er beregnet til længerevarende ophold (fx alternative plejehjem ogbofællesskaber).Studerende, der søger tilflytning til anden by ved studiestart.Unge, der ønsker at flytte hjemmefra.Personer, der midlertidigt er uden bolig pga. brand e.l.Personer, der opholder sig på et krisecenter pga. vold i familien.
125
BILAG 2: PERSONSKEMA
126
PERSONSKEMA
(Kortlægning af hjemløshed i Danmark 2011) Us. 4337Dato for udfyldelse af skemaetdagmånedIPNR.:
Navn på person der har udfyldt skemaet:Navn på myndighed/tilbud hvor skemaet er udfyldt:Adresse:Kommune:I hvilken kommune har den hjemløse folkeregisteradresse(hvis anden kommune end ovenstående):Telefon:E-mail:Label/stempel:
1. Har personen været med til at udfylde skemaet:
2. Den hjemløses initialer:
og personnummer:
dagmånedJa
1
Nej
5
år
4 sidste
3. Personens bosituation i uge 6, 2011 (SKAL UDFYLDES).
(Flere svar kan angives).1. Sover på gaden, i trappeopgang, i et skur e.l.2. Natvarmestue, værested med nødovernatning e.l.3. Herberg, forsorgshjem4. Hotel, vandrehjem e.l. anvendt som midlertidig løsning pga. hjemløshed5. Bor midlertidigt og uden kontrakt hos venner og familie6. Midlertidig udslusningsbolig uden permanent kontrakt7. Afsoner under kriminalforsorgen, skal løslades inden for én måned, og mangler boligløsning8. Opholder sig på hospital/behandlingstilbud, skal udskrives inden for én måned, og mangler boligløsning9. Andet, angiv hvilket: _______________________________________________________________10. Ved ikke11111111114. Personens køn og alder
Mand
1
Kvinde
5
Alder:
år
5. For børn og unge under 18 år:
Opholder personen sig på tilbuddet sammen med sin(e) forældre?
Ja
1
Nej
5
6. Har personen daglig omsorg for eller samværsret med mindreårige børn?
(Flere svar kan angives).1. Har ingen mindreårige børn2. Daglig omsorg3. Delt samvær/samværsret1114. Har børn, men har ikke omsorg eller samværsret5. Andet: _____________________________________6. Ved ikke
111
127
7. Hvad er personens nationalitet?
DanmarkØvrige Nordiske landeØvrige EU-27Øvrige Europa (inkl. Rusland)MellemøstenAfrika(Kun ét kryds)12345678
14. Er personen afhængig af rusmidler og i givet
fald hvilke?
(Flere typer af rusmidler kan angives)1. Alkohol2. Hash, khat3. Narkotika (fx heroin, kokain, amfetamin,ecstacy)4. Medicin (stesolid, ketogan, rohypnol m.v.5. Andet: ______________________________6. Nej, personen er ikke afhængig af rusmidler7. Ved ikke1111111Andet, angiv hvilket: __________________Ved ikke
8. Har personen flygtninge/indvandrerbaggrund?
Ikke flygtninge/indvandrerbaggrundFørste generations flygtning/indvandrerAnden generations flygtning/indvandrerHar ikke fast/legalt opholdVed ikke1234815. Hvad ser du som væsentligste årsag(er) til at
personen er hjemløs?
(Gerne flere kryds)1. Psykisk sygdom2. Stofmisbrug (fx heroin, hash m.v.)3. Alkoholmisbrug4. Fysisk/somatisk sygdom5. Økonomiske vanskeligheder6. Gæld til det offentlige7. Skilsmisse/samlivsophør8. Blevet løsladt fra fængsel9. Blevet udskrevet fra hospital/behandling10. Nervøsitet ved at bo alene11. Kunne ikke længere bo hos familie/venner12. Udsættelse af bolig13. Mangel på egnet bolig e.l. botilbud14. Andet:15. Ved ikke____________________________1111111111111119. Modtager personen?
1. Løn2. Dagpenge3. Kontanthjælp4. Starthjælp/introduktionsydelse5. Førtidspension6. Folkepension7. Ingen indtægt(Gerne flere kryds)111111111
8. Andet, hvilket: ______________________9. Ved ikke
10. Hvor længe har personen været hjemløs?
(Kun ét kryds)0-3 måneder4-11 måneder1-2 årOver 2 årVed ikke1234816. Hvilke indsatser/behandlingstilbud modtager
personen i øjeblikket?
(Gerne flere kryds)1. Psykiatrisk behandling2. Behandling for alkoholmisbrug3. Behandling for stofmisbrug4. Støtte/kontaktperson, bostøtte e.l.5. Er i tilsyn fra kriminalforsorgen6. Er i aktivering/revalidering7. Er under uddannelse/modtager undervisning8. Har en handleplan hos kommunen9. Opskrevet til egen bolig via kommunalboliganvisning eller almen boligorganisation10. Opskrevet til §107/108-boform, særbolig e.l11. Andet: ___________________________12. Modtager ingen øvrige tilbud13. Ved ikke111111111111111. Har personen egen bolig,
men kan ikke opholde sig i
den (funktionelt hjemløs)?
12. Har personen en psykisk
sygdom?
Ja1
Nej5
Vedikke8
1
5
8
13. Har personen en kropslig/somatisk sygdom(me)
og/eller handicap?
Ja1hvilke(n):____________________________________________________________________________
Nej
58
Ved ikke
128
BILAG 3: ORGANISATIONSSKEMA
129
+
ORGANISATIONSSKEMA
(Kortlægning af hjemløshed i Danmark 2011)Navn på myndighed/tilbud:US 4337Adresse:Kommune:Navn på person der har udfyldt organisationsskema:Telefon:E-mail:
1. Myndigheden/tilbuddets type (myndighed/tilbud, der har udfyldt dette skema):Herberg/Forsorgshjem e.l. ................................Værested/Varmestue .........................................Alkohol/Stofmisbrugsbehandling .....................Rådgivningstilbud .............................................Hospital/Psykiatri/Skadestue ............................Kommune ..........................................................Anden myndighed (politi mv.) ..........................Andet ________________________________2. Antal personskemaer, som er indsendt i alt:(Sæt kryds)3.4.5.6.Vi har IKKE haft kontakt med eller kendskab til hjemløse personer i uge 6 ....................Vi har haft kontakt med eller kendskab til hjemløse personer i uge 6, men harikke haft mulighed for/ikke ønsket at deltage....................................................................Det er ikke relevant for os at deltage, da vi aldrig har kontakt med hjemløse ..................Vores besvarelse er indsendt sammen med følgende tilbud/kommunale enhed: ..............______________________________________________________________________7.Andet: ________________________________________________________________1111111111
111
130
BILAG 4: BILAGSTABELLER
131
132Herberg214010007401198358022175215191100000113145120180100705143220000030002501150020080248810000411301410012000900000009000000111010760115100011301101601400800013007080080411028252010190033HotelFamilie/vennerUdslusningHospitalAndetKriminal-forsorgenUop-lyst70002011199026142112111503000000002200400000001200
BILAGSTABEL 1
Hjemløse fordelt efter registreringskommune, særskilt for hjemløshedssituation. Region Hovedstaden. Antal.I altantal36930201402751972035550116261143398511865218
Gaden
Natvarme-stue
Albertslund
2
Allerød
0
Ballerup
4
Bornholm
1
Brøndby
2
Dragør
0
Egedal
0
Fredensborg
1
Frederiksberg
14
Frederikssund
2
Furesø
0
Gentofte
5
Gladsaxe
11
Glostrup
6
Gribskov
1
Halsnæs
1
Helsingør
6
Herlev
3
Hillerød
4
Hvidovre
10
Høje-Taastrup
13
Hørsholm
0
Ishøj
5
KøbenhavnLyngby-Taarbæk002001627972869113133880050004120002302810100910003302530000000
143
131
510
20
291
106
15
43
173
121055130231
1.553418484862.666
4
Rudersdal
3
Rødovre
5
Tårnby
5
Vallensbæk
1
I alt
252
133
134Herberg0399150107300133230000212Hotel02100000011213002022Familie/venner5113133151741071006986Udslusning0000000064000000212Hospital0101011500000002011Andet04200002100131000427Kriminal-forsorgen000020120100000006Uop-lyst0410005040010003119
BILAGSTABEL 2
Hjemløse fordelt efter registreringskommune, særskilt for hjemløshedssituation. Region Sjælland. Antal.
FaxeGreveGuldborgsundHolbækKalundborgKøgeLejreLollandNæstvedOdsherredRingstedRoskildeSlagelseSolrødSorøStevnsVordingborgI alt
Gaden0420102632214040132
Natvarme-stue8220000010000000013
I altantal1331110176510276212145742041317440
BILAGSTABEL 3
Hjemløse fordelt efter registreringskommune, særskilt for hjemløshedssituation. Region Syddanmark. Antal.
AssensBillundNordfynEsbjergFanøFredericiaFaaborg-MidtfynHaderslevKertemindeKoldingLangelandMiddelfartNordfynNyborgOdenseSvendborgSønderborgTønderVardeVejenVejleÆrøAabenraaI alt
Gaden1003030004000172210280034
Natvarme-stue00010800000000230000000032Herberg010660044203900011002224140000295Hotel000001000100211000011008Udslusning0006400002000062000020022Hospital0008000200010020701010022Andet110104010100011151010150043
Familie/venner4100350153401100013311152495300210
Kriminal-forsorgen0500200000000100032110116
Uop-lyst0101004002010141103440027
I altantal618012163111490600221918543181025178501709
135
136Herberg0010133351131016102800006616245700000010790072407422135500000000425800100000527000010111328001000201829Hotel0001000000Familie/venner202262115028115Udslusning00300001012Hospital0002210106Andet0020100302Kriminal-forsorgen00413120001Uop-lyst0061000014001140004159000010004569
BILAGSTABEL 4
Hjemløse fordelt efter registreringskommune, særskilt for hjemløshedssituation. Region Midtjylland. Antal.I altantal2016251683213372581139310011716081.169
FavrskovHedenstedHerningHolstebroHorsensIkast-BrandeLemvigNorddjursOdderRandersRingkøbing-SkjernSamsøSilkeborgSkanderborgSkiveStruerSyddjursViborgAarhusI alt
Gaden0094410301
Natvarme-stue00153220001
011000005478
BILAGSTABEL 5
Hjemløse fordelt efter registreringskommune, særskilt for hjemløshedssituation. Region Nordjylland. Antal.
BrønderslevFrederikshavnHjørringJammerbugtLæsøMariagerfjordMorsøRebildThistedVesthimmerlandAalborgI alt
Gaden21000001202430
Natvarme-stue011000000057Herberg2130000012392113Hotel010000000001Udslusning000000000044Hospital71000000101524Andet3500000000715
Familie/venner510700000506491
Kriminal-forsorgen000000001056
Uop-lyst20000000001315
I altantal21201100001213229306
137
LITTERATURAnkestyrelsen (2010):Brugere af botilbud efter servicelovens § 110.Årsstatistik2009. København: Ankestyrelsen.Benjaminsen, L. & I. Christensen (2007):Hjemløshed i Danmark 2007.National kortlægning.København: Socialforskningsinstituttet,07:22.Benjaminsen, L. (2009):Hjemløshed i Danmark 2009. National kortlægning.København: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd,09:25.Danmarks Statistik (2011):Nyt fra Danmarks Statistik,nr. 222, 11. maj2011. Danmarks Statistik.Edgar, B. & H. Meert (2005):Fourth Review of Statistics on Homelessness inEurope.Brussels: Feantsa.Geerdsen, L.P., I. Koch-Nielsen, H. Vinther, I. Christensen & V.T. Chri-stensen (2005):Ud af hjemløshed? Om livet efter ophold på en institutionfor hjemløse.København: Socialforskningsinstituttet, 05:02.Tsemberis, S., L. Gulcur & M. Nakae (2004): “Housing first, consumerchoice, and harm reduction for homeless individuals with dualdiagnosis”.American Journal of Public Health,94, s. 651-656.
139
SFI-RAPPORTER SIDEN 2010SFI-rapporter kan købes eller downloades gratis fra www.sfi.dk. Enkelterapporter er kun udkommet som netpublikationer, hvilket vil fremgå aflisten nedenfor.10:01Henriksen, A.C.:Coaching af sygedagpengemodtagere. En pilotunder-søgelse med eksperimentelt design.69 sider. ISBN: 978-87-7487-961-9.Kr. 70,00.Lausten, M., Mølholt, A.-K., Hansen, H. & Jensen, V.M.:Intro-duktion til dialogprojektet. Dialoggruppe – om forebyggelse som alternativtil anbringelse. Delrapport 1.97 sider. ISBN: 978-87-7487-962-6.Kr. 100,00.Christensen, E.:Grønlandske børn i Danmark.87 sider. ISBN: 978-87-7487-963-3. Kr. 90,00.Henriksen, A.C.:Veje til beskæftigelse. En kvalitativ undersøgelse afindsatser over for ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere.132sider. ISBN: 978- 87-7487-964-0. Kr. 130,00.Gensby, U. & Thuesen, F.:På vej mod job efter en arbejdsskade. Enevaluering af arbejdsskadestyrelsens Fastholdelsescenter.128 sider. ISBN:978-87-7487-965-7. Kr. 120,00.Egelund, T., Jakobsen, T.B., Hammen, I., Olsson, M. & Høst,A.:Sammenbrud i anbringelser af unge. Erfaringer, forklaringer og årsa-gerne bag.376 sider. ISBN: 978-87-7487-966-4. Kr. 375,00.
10:02
10:0310:04
10:05
10:06
141
10:0710:0810:09
10:1010:1110:12
10:13
10:14
10:15
10:16
10:17
10:18
10:19
Bach H.B. & Henriksen A.C.:Gravides sygefravær.126 sider.ISBN: 978-87-7487-967-1. Kr. 130,00.Bach H.B.:Gravid og Fængselsbetjent.36 sider. ISBN: 978-87-7487-968-8. Netpublikation.Madsen, M.B, Holt, H., Jonassen, A.B. & Schademan, H.K.:Kvinder og mænd i den offentlige sektor. Karrieremønstre, lederønsker og le-dermuligheder.274 sider. ISBN: 978-87-7487-969-5. Kr. 270,00.Larsen, M.:Lønforskelle mellem kvinder og mænd i 2007. Analyser forlønkommissionen.86 sider. ISBN: 978-87-7487-970-1. Kr. 90,00.Thuesen, F.:Ledelsen og motivation i den offentlige sektor. Et litteratur-studium.100 sider. ISBN: 978-87-7487-971-8. Kr. 100,00.Deding, M. & Holt, H. (red.):Hvorfor har vi lønforskelle mellemkvinder og mænd? En antologi om ligeløn i Danmark.246 sider. ISBN:978-87-7487-972-5. Kr. 250,00.Knudsen, L. & Nielsen, V.L.:Effekten af kommunernes forebyggendeforanstaltninger for unge. Forebyggende foranstaltninger i eget miljø sammen-lignet med anbringelse uden for hjemmet.152 sider. ISBN: 978-87-7487-973-2. Vejledende pris: 150,00 kr.Lausten, M., Hansen, H. & Albæk Nielsen, A.:Udsatte børnefamili-er i Danmark.212 sider. ISBN: 978-87-7487-976-3. Netpublikati-on.Christensen, G., Mikkelsen, M.F., Pedersen, K.B. & Amilon, A.:Boligsociale indsatser og huslejestøtte. Kortlægning og programevaluering afLandsbyggefondens 2006-10-pulje.164 sider. ISBN: 978-87-7487-977-0. Vejledende pris 160,00 kr.Bengtsson, S., Mateu, N.C. & Høst, A.:Blinde børn – integrationeller isolation? Blinde børns trivsel og vilkår i hjemmet, fritiden og skolen.136 sider. ISBN: 978-87-7487-978-7. Vejledende pris 140,00 kr.Bengtsson, S., Mateu, N.C. & Høst, A.:Blinde og stærkt svagsynede.Barrierer for samfundsdeltagelse.122 sider. ISBN: 978-87-7487-979-4. Vejledende pris: 120,00 kr.Ellerbæk, L.S. & Thuesen, F.:Projekt arbejdsplads for højtuddannede.Følgeforskning for Region Midtjylland.99 sider. ISBN: 978-87-7487-980-0. Vejledende pris: 100,00 kr.Jakobsen, V. & Ellerbæk, L.S.:Løn- og arbejdsforhold for kvinder ogmænd i kokkefaget.71 sider. ISBN: 978-87-7487-981-7. Netpubli-kation.
142
10:20
10:21
10:22
10:23
10:24
10:2510:26
10:27
10:28
10:29
10:3010:31
Ottosen, M.H., Andersen, D., Nielsen, L.P., Lausten, M. & Sta-ge, S.:Børn og unge i Danmark. Velfærd og Trivsel 2010.155 sider.ISBN: 978-87-7487-982-4. Vejledende pris: 260,00 kr.Kofod, J.E., Benwell, A.F., Kjær, A.A.:Hjemvendte soldater. Eninterviewundersøgelse.76 sider. ISBN: 978-87-7487-983-1. Netpub-likation.Lausten, M., Mølholt, A.-K., Hansen, H., Heiner Schmidt, L. &Aaquist, M.:Forebyggende foranstaltninger 0-4 år. Dialoggruppe – om fo-rebyggelse som alternativ til anbringelse. Delrapport 2.184 sider. ISBN:978-87-7487-984-8. Vejledende pris: 195,00 kr.Christensen, E., Lindstrøm, M. & Mølholt, A.-K.:Efterværn forvoldsudsatte kvinder. Krisecentrenes støtte og hjælp til kvinder, som flytterfra centrene.95 sider. ISBN: 978-87-7487-985-5. Vejledende pris:100,00 kr.Jensen, V.M. & Nielsen, L.P.:Veje til ungdomsuddannelse 1. Statisti-ske analyser af folkeskolens betydning for unges påbegyndelse og gennem-førelse af en ungdomsuddannelse.211 sider. ISBN: 978-87-7487-986-2. Netpublikation.Espersen, L.D.:Bekymrende identiteter. Ph.d.-afhandling.260 sider.ISBN: 978-87-7487-987-9. Vejledende pris: 100,00 kr.Høgelund, J., Tørslev, M.K. & Weibel, K.:Sygemeldte og førtidspen-sionister med handicap. Jobcentermedarbejderes perspektiver på jobcentrenesindsats.101 sider. ISBN: 978-87-7487-986-6. Vejledende pris:100,00 kr.Lyk-Jensen, S.V., Jacobsen, J. & Heidemann, J.:Soldater – før,under og efter udsendelse. Et litteraturstudie.92 sider. ISBN: 978-87-7487-989-3. Netpublikation.Thuesen, F., Holt, H., Jensen, S. & Brink Thomsen, L.:Virksomheders sociale engagement.172 sider. ISBN: 978-87-7487-990-9. Vejledende pris: 170,00 kr.Jakobsen, V. & Liversage, A.:Køn og etnicitet i uddannelsessystemet.Litteraturstudier og registerdata.175 sider. ISBN: 978-87-7487-991-6. Vejledende pris: 176,00 kr.Christoffersen, M.N.:Børnemishandling i hjemmet.120 sider. ISBN:978-87-7487-992-3. Netpublikation.Jakobsen, T.B., Hammen, I. & Steen, L.:Efterværn – støtte til tidli-gere anbragte unge.94 sider. ISBN: 978-87-7487-993-0. Vejledendepris: 90,00 kr.
143
10:32
10:33
10:34
10:3511:01
11:02
11:03
11:0411:05
11:06
11:07
11:08
Korzen, S., Fisker, L. & Oldrup, H.:Vold mod børn og unge i Dan-mark. En spørgeskemaundersøgelse blandt 8.-klasses-elever.127 sider.ISBN: 978-87-7487-994-7. Netpublikation.Mateu, N.C.:Hjælpelinjen for spilleafhængige. Kortlægning aftelefonsamtaler i Danmark og Norge i perioden 2008-2009.50 sider.ISBN: 978-87-7487-995-4. Netpublikation.Egelund, T., Böcker Jakobsen, T. & Steen, L.:”Det er jo minfamilie!” Beretninger fra børn og unge i slægtspleje.126 sider. ISBN:978-87-7487-996-1. Vejledende pris: 120,00 kr.Christensen, E.:Alkoholdproblemer og partnervold.48 sider. ISBN:978-87-7487-997-8. Vejledende pris: 50,00 kr.Liversage, A., Jakobsen, V. & Rode Hansen, I.:”Det var ikkenemt, men jeg klarede det!” Interviewundersøgelse med etniske minoritets-kvinder om uddannelse.156 sider. ISBN: 978-87-7119-000-7. Vejle-dende pris: 150,00 kr.Filges, T. & Holt, H.:AC-arbejdskraft i den vestlige del af RegionMidtjylland. Muligheder og barrierer.96 sider. ISBN: 978-87-7119-001-4. Vejledende pris: 90,00 kr.Lausten, M., Mølholt, A.-K., Hansen, H., Heiner Schmidt, L. &Aaquist, M:Forebyggende foranstaltninger 5-9 år. Dialoggruppe – om fo-rebyggelse som alternativ til anbringelse. Delrapport 3.184 sider. ISBN:978-87-7119-002-1. Vejledende pris: 180,00 kr.Jacobsen, J. & Lindstrøm, M.:Lokal integration af førtidspensionister.110 sider. ISBN: 978-87-7119-003-8. Vejledende pris: 110 kr.Deding, M. (red.):Forskning om tvang i misbrugsbehandling. En kort-lægning foretaget af SFI Campbell.110 sider. ISBN: 978-87-7119-004-5. Netpublikation.Oldrup, H., Lindstrøm, M. & Korzen, S.:Vold mod førskolebørn.Praksis og barrierer for opsporing og underretning.110 sider. ISBN:978-87-7119-005-2. Netpublikation.Christensen, E.:Væk fra Grønland. Udsatte grønlændere, der er flyttettil Danmark med deres børn.88 sider. ISBN: 978-87-7119-006-9.Vejledende pris: 90,00 kr.Brink Thomsen, L. & Høgelund, J.:Handicap og beskæftigelse. Ud-viklingen mellem 2002 og 2010.140 sider. ISBN: 978-87-7119-007-6. Vejledende pris: 140,00 kr.
144
11:09
11:10
11:11
11:12
11:13
11:14
11:15
11:16
11:17
11:18
11:19
Bengtsson, S., Hansen, H. & Røgeskov, M.:Børn med en funk-tionsnedsættelse og deres familier. Den første kortlægning i Norden.108 si-der. ISBN: 978-87-7119-008-3. Vejledende pris: 110,00 kr.Vitus, K. & Kjær, A.A.:PSP-samarbejdet. En kortlægning af PSP-Frederiksberg, Odense, Amager og Esbjerg.201 sider. ISBN: 978-87-7119-009-0. Netpublikation.Graversen, B.K.:Tættere på arbejdsmarkedet? Om effektmåling afbeskæftigelsesindsatsen for ikke-arbejdsmarkedsparate ledige.78 sider.ISBN: 978-87-7119-010-6. e-ISBN: 978-87-7119-048-9. Vejle-dende pris: 70,00 kr.Andersen, D., Thomsen, R., Langhede, A.P., Albæk Nielsen, A.& Toft Hansen, A.:Skolernes samarbejde. Kortlægning af skolerneskontakt med kommunale forvaltninger og andre institutioner.249 sider.ISBN: 978-87-7119-011-3. Netpublikation.Larsen, M., Bach, H.B. & Ellerbæk, L.S.:55-70-åriges forbliven påarbejdsmarkedet. Adfærd, forventninger, aftaler og kendskab til regler.222sider. ISBN: 978-87-7119-012-0. e-ISBN: 978-87-7119-045-8.Vejledende pris: 220,00 kr.Christoffersen, M.N. & Hammen, I.:ADHD-indsatser. En forsk-ningsoversigt.129 sider. ISBN: 978-87-7119-013-7. Vejledendepris: 130,00 kr.Oldrup, H., Korzen, S., Lindstrøm, M. & Christoffersen, M.N.:Vold mod børn og unge. Hovedrapport.95 sider. ISBN: 978-87-7119-014-4. Vejledende pris: 90,00 kr.Rostgaard, T., Bjerre, L., Sørensen, K. & Rasmussen, N.:Omsorgog etnicitet. Nye veje til rekruttering og kvalitet i ældreplejen.207 sider.ISBN: 978-87-7119-015-1. Vejledende pris: 200,00 kr.Bengtsson, S., Alim, W., Holmskov, H. & Lund, A.:Sociale indsat-ser til mennesker med ADHD. En kortlægning.166 sider. ISBN: 978-87-7119-017-5. e-ISBN: 978-87-7119-040-3. Vejledende pris:160,00 kr.Böcker Jakobsen, T., Langhede, A.P. & Sørensen, K.:Lige mulig-heder – støtte til udsatte børn og unge. Evalueringsrapport 1: Beskrivelse afigangsatte forsøgsprojekter.87 sider. ISBN: 978-87-7119-016-8. Net-publikation.Albæk, K. & Brink Thomsen, L.:Er kvindefag lavtlønsfag? En ana-lyse af sammenhængen mellem løn og andelen af kvinder i enkelte arbejds-
145
11:20
11:21
11:22
11:23
11:24
11:25
11:26
11:27
11:28
11:29
funktioner.97 sider. ISBN: 978-87-7119-018-2. Vejledende pris:97,00 kr.Knudsen, L. & Egelund, T.:Effekter af slægtspleje. Slægtsanbragtebørn og unges udvikling sammenlignet med plejebørn fra traditionelle pleje-familier.161 sider. ISBN: 978-87-7119-019-9. Vejledende pris:160,00 kr.Kofod, J., Dyrvig, T.F., Markwardt, K., Lagoni, N., Bille, R., Ter-mansen, T., Christiansen, L., Toldam, E.J. & Vilshammer, M.:Pro-stitution i Danmark.395 sider. ISBN: 978-87-7119-020-5. Vejle-dende pris: 390,00 kr.Brink Thomsen, L. & Høgelund, J.:Handicap og beskæftigelse i2010. Regionale Forskelle.68 sider. ISBN: 978-87-7119-021-2. e-ISBN: 978-87-7119-022-9. Vejledende pris: 60,00 kr.Amilon, A.:Supplerende arbejdsmarkedspension. Hvorfor vælger ellerfravælger førtidspensionister ordningen?92 sider. ISBN: 978-87-7119-023-6. e-ISBN: 978-87-7119-024-3. Vejledende pris: 90,00 kr.Christensen, E. & Hansen, H.:Den sociale indsats for børn og unge iGrønland. Kortlægning af aktiviteterne 2011.44 sider. ISBN: 978-87-7119-025-0. e-ISBN: 978-87-7119-026-7. Vejledende pris: 40,00 kr.Lyk-Jensen, S.V., Weatherall, C.D., Heidemann, J., Damgaard,M. & Glad, A.:Soldater før og under udsendelse. En kortlægning.190sider. e-ISBN: 978-87-7119-028-1. Netpublikation.Ottosen, M.H. & Stage, S.:Dom til fælles forældremyndighed. Enevaluering af forældreansvarsloven.257 sider. ISBN: 978-87-7119-029-8. e-ISBN: 978-87-7119-030-4. Vejledende pris: 250,00 kr.Liversage, A. & Leelo Knudsen, L.:Kvinder i byggefag. En interview-undersøgelse.131 sider. ISBN: 978-87-7119-031-1. e-ISBN: 978-87-7119-032-8. Vejledende pris: 130,00 kr.Chistensen, E. & Hansen, H.:Kalaallit nunaanni meeqqanut inuusut-tunullu isumaginninnikkut suliniutit.46 sider. ISBN: 978-87-7119-033-5. e-ISBN: 978-87-7119-034-2. Vejledende pris: 40,00 kr.Lausten, M., Mølholt, A.-K., Hansen, H., Vammen, K.S.,Schmidt, L.H. & Legendre, A.-C.:Forebyggende foranstaltninger 10-13 år. Dialoggruppe – om forebyggelse som alternativ til anbringelse. Del-rapport 4.184 sider. ISBN: 978-87-7119-036-6. e-ISBN: 978-87-7119-037-3. Vejledende pris: 180,00 kr.
146
11:30
11:32
11:3311:34
11:35
11:3611:37
11:38
11:39
11:40
11:41
11:42
Bengtsson, S.:Danmark venter stadig på sin psykiatrireform. Et rids afudviklingen de seneste årtier.78 sider. ISBN: 978-87-7119-038-0. e-ISBN: 978-87-7119-039-7. Vejledende pris: 70,00 kr.Oldrup, H.H. & Vitus, K.:Indsatser over for udsatte 0-3-årige og deres foræl-dre. En systematisk forskningsoversigt.213 sider. ISBN: 978-87-7119-041-0. e-ISBN: 978-87-7119-042-7. Vejledende pris: 210,00 kr.Bo Larsen, M., Jacobsen, S. & Jensen, S.:Socialt bedrageri. Et littera-turstudie.100 sider. e-ISBN: 978-87-7119-044-1. Netpublikation.Christoffersen, M.N., Skov Olsen, P., Vammen, K.S., SanderNielsen, S., Lausten, M. & Brauner, J.:Tidlig identifikation af kri-minalitetstruede børn og unge. Risiko- og beskyttelsesfaktorer.207 sider.ISBN: 978-87-7119-046-5. e-ISBN: 978-87-7119-047-2. Vejle-dende pris: 200,00 kr.Fuglsang Olsen, R., Egelund, T. & Lausten, M.:Tidligere anbragtesom unge voksne.145 sider. ISBN: 978-87-7119-043-4. e-ISBN:978-87-7119-051-9. Vejledende pris: 140,00 kr.Brink Thomsen, L. & Høgelund, J.:Køn, Handicap og beskæftigelse i2010.47 sider. e-ISBN: 978-87-7119-053-3. Netpublikation.Liversage, A. & Gudrun Jensen, T.:Parallelle retsopfattelser i Dan-mark. Et kvalitativt studie af privatretlige praksisser blandt etniske mino-riteter.191 sider. ISBN: 978-87-7119-054-0. e-ISBN: 978-87-7119-055-7. Vejledende pris: 190,00 kr.Ottosen, M.H., Stage, S. & Søndergaard Jensen, H.:Børn i dele-ordninger. En kvalitativ undersøgelse.209 sider. ISBN: 978-87-7119-056-4. ISBN: 978-87-7119-057-1. Vejledende pris: 200,00 kr.Jin Pedersen, M., Rosdahl, A., Winther, S.C., Langhede, A.P. &Lynggaard, M.:Ledelse af folkeskolerne. Vilkår og former for skoleledel-se.283 sider. e-ISBN: 978-87-7119-058-8. Netpublikation.Dreyer Espersen, L., Eiberg, M. & Andersen, D.:Veje til ung-domsuddannelse 2. Kvalitative interview med skoleledere, lærere, elever ogUU-vejledere.169 sider. e-ISBN: 978-87-7119-060-1. Netpublika-tion.Palmhøj Nielsen, L. & Skov Olsen, P.:11-åriges trivsel og risiko.Statistiske analyser af 11-åriges trivsel.115 sider. ISBN: 978-87-7119-061-8. e-ISBN: 978-87-7119-062-5. Vejledende pris: 110,00 kr.Thuesen, F., Tørslev, M.K. & Gudrun Jensen, T.:Rekruttering ogfastholdelse af højtuddannet arbejdskraft. Danmark, Norge, Holland,
147
11:43
11:44
11:45
11:46
Storbritannien og Canada.244 sider. ISBN: 978-87-7119-063-2. e-ISBN: 978-87-7119-064-9. Vejledende pris: 240,00.Brink Thomsen, L., Holt, H., Jensen, S. & Thuesen, Frederik:Virksomheders sociale engagement. Årbog 2011.194 sider. ISBN: 978-87-7119-065-6. e-ISBN: 978-87-7119-066-3. Vejledende pris:190,00 kr.Bengtsson, S. & Stigaard, D.L.:Aktuel skandinavisk og britisk handi-capforskning. En kortlægning af miljøer.318 sider. ISBN: 978-87-7119-067-0. e-ISBN: 978-87-7119-068-7. Vejledende pris: 310,00 kr.Lauritzen, H.H., Boje-Kovacs, B. & Benjaminsen, L.:Hjemløshed iDanmark 2011. National kortlægning.148 sider. ISBN: 978-87-7119-069-4. e-ISBN: 978-87-7119-070-0. Vejledende pris: 140,00 kr.Stigaard, D.L.:Fra hjemløshed til egen bolig. Et interviewstudie blandttidligere hjemløse.69 sider. e-ISBN: 978-87-7119-071-7. Netpubli-kation.
148
HjemlØSHeD I DaNmarK 2011nationaL KortLægningrapporten fremlægger resultaterne af den tredje nationale kortlægning af hjemløshed i Danmark og giver etajourført billede af omfanget og karakteren af hjemløsheden.Ligesom i de to forrige optællinger blev der i kortlægningsugen (uge 6) registreret ca. 5.000 hjemløse. sam-mensætningen af gruppen af hjemløse har dog ændret sig. Der er kommet relativt flere unge hjemløse, ogrelativt flere sover hos venner og familie. Derudover er der kommet flere hjemløse i de københavnske om-egnskommuner og i aarhus Kommune.ud over manglen på en bolig har de hjemløse personer også en række sociale, økonomiske, psykiske og/eller fysiske problemer. Det betyder, at både en boligmæssig og en social og behandlingsmæssig indsatsofte er nødvendig for at kunne opnå en stabil boligsituation. imidlertid er under en tredjedel skrevet op tilenten egen bolig gennem den kommunale boliganvisning eller de almene boligorganisationer eller til en §107-/108-boform, og under en tredjedel har en støtte- og kontaktperson.rapporten er bestilt og finansieret af socialministeriet (nu social- og integrationsministeriet).
SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd11:45ISSN: 1396-1810
