BEU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 49: SFI-rapporterne: "Hjemløs i Danmark 2011" og "Fra hjemløshed til egen bolig"

FRA HJEMLØSHED TIL EGEN BOLIG. ET INTERVIEWSTUDIE BLANDTTIDLIGERE HJEMLØSEAfdelingsleder: Kræn Blume JensenAfdelingen for socialpolitik og velfærdsydelserISSN: 1396-1810e-ISBN: 978-87-7119-071-7Layout: Hedda BankForsidefoto: Hedda BankNetpublikation� 2011 SFI – Det Nationale Forskningscenter for VelfærdSFI – Det Nationale Forskningscenter for VelfærdHerluf Trolles Gade 111052 København KTlf. 33 48 08 00[email protected]www.sfi.dkSFI’s publikationer kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden.Skrifter, der omtaler, anmelder, henviser til eller gengiver SFI’s publikationer,bedes sendt til centret.

FORORDI løbet af de senere år er der kommet stigende fokus på, hvilke socialeindsatser der er virksomme i forhold til at øge chancen for at komme udaf hjemløshed. International forskningslitteratur dokumenterer effektenaf forskellige bostøttemetoder. I den nationale hjemløsestrategi afprøvesen række metoder i dansk sammenhæng.Denne rapport vil belyse, hvad tidligere hjemløse, som er kom-met i egen bolig, oplever har særlig betydning for at komme ud af hjem-løshed. Rapporten er blevet til på foranledning af Socialministeriet (nuSocial- og Integrationsministeriet), som ønsker viden om, hvad de tidli-gere hjemløse oplever som særligt vigtigt i overgangen til egen bolig.Interviewundersøgelsen har kun været mulig i kraft af velvillig-hed hos Københavns Kommune, Odense Kommune og OrganisationenOmbold – Gadefodbold for Hjemløse og Udsatte til at formidle kontakttil tidligere hjemløse. Også stor tak til de tidligere hjemløse, som hardeltaget i interview. Endelig har ph.d.-studerende Gunvor Christensenbidraget med værdifulde kommentarer til udfærdigelsen af undersøgel-sen, og forsker Lars Benjaminsen med gode kommentarer i startfasen afprojektet. Rapporten er udarbejdet af forskningsassistent cand.scient.soc.Dorte Laursen Stigaard.København, december 2011JØRGE N SØNDERGAARD

INDLEDNING OGSAMMENFATNINGInternational forskning på hjemløseområdet viser, at størstedelen af dehjemløse kan komme ud af hjemløshed gennem en tilstrækkelig målrettetindsats, der både sikrer en boligløsning og den nødvendige individuellesociale støtte.Baggrunden for dette studie er, at der er behov for viden i endansk sammenhæng om, hvad de hjemløse selv oplever som vigtigt for atkomme ud af hjemløshed, hvilket kan bidrage til metodeudvikling af densociale bostøtte. Herunder mangler der viden om, hvilke elementer ibostøttemetoderne der er særligt vigtige, og hvordan indsatsen bedst kanbidrage til at styrke de tidligere hjemløse i centrale dimensioner af deresliv, samt hvordan en sådan individuel social støtte bedst kan spille sam-men med andre indsatsbehov, fx boligindsatser, behandling mv.

sociale indsats, herunder bostøtteindsatsen, bedst kan bidrage til at styrkeden tidligere hjemløse i forskellige livsdimensioner som fx socialt net-værk, fritidsaktiviteter, forsørgelse og lokalmiljø.Endelig er det et formål at skaffe viden om, hvordan bostøtte-indsatsen virker i en dansk sammenhæng, således at undersøgelsen kanbidrage til metodeudvikling af den sociale bostøtte særligt i forhold til atudvikle de tidligere hjemløses styrker (Strenght Based Approach) ogrisikohåndtering (Risk Management).

Undersøgelsen afdækker faktorer, der har betydning for at komme ud afen hjemløshedssituation. Den undersøger, hvad den tidligere hjemløseselv oplever, har særlig betydning for at komme ud af hjemløshed, her-under hvilke elementer i den sociale indsats der er vigtige for, at over-gangen til egen bolig lykkes. Desuden belyser undersøgelsen, hvilke for-hold der udgør risici i forbindelse med overgangen, og hvordan disserisici kan håndteres i den sociale indsats. Undersøgelsen baserer sig påinterview med 15 tidligere hjemløse, der nu bor i egen bolig og modtagerforskellige former for bostøtte.1VEJE UD AF HJEMLØSHED

gangen til egen bolig lykkes. Der er forskellige elementer i den socialeindsats, som herberget med fordel kan varetage og igangsætte. Blandtandet kan herberget hjælpe de hjemløse med at skrive sig op til en lejebo-lig eller få taget initiativ til, at de bliver optaget på den kommunale akutli-ste. Det vil være hensigtsmæssigt, at herberget og den kommunale myn-dighed koordinerer en glidende overgang ved fx at igangsætte en indsatsmed en bostøttemedarbejder, inden de tidligere hjemløse kommer ud iegen bolig. Bostøttemedarbejderen kan sammen med den enkelte forbe-rede overgangen fra herberg til egen bolig og på denne vis sikre, at denhjemløse får en overgang med nøjagtig den type støtte, som han ellerhun har behov for fx i form af fastholdelse af bostøtte, flyttehjælp ogboligsikring.EGEN BOLIG

En anden betydningsfuld faktor, for at hjemløse kommer ud af hjemløs-heden, er udsigten til selvbestemmelse i egen bolig. Mange af de tidligerehjemløse har i deres hjemløsetid overnattet på natcafeer, hos venner, påherberger og lignende, hvor de har skullet indrette sig efter stedets hver-dagsrytmer og regler for adfærd. En del har fundet det svært at indordnesig på herberget, hvilket har resulteret i karantæne fra herberget pga.overtrædelse af reglerne. Disse situationer har tvunget dem til pludseligat skulle finde et nyt sted at overnatte for en længere periode, hvilket oftehar været et stressende og uoverskueligt projekt.De tidligere hjemløse peger også på, at egen bolig er en betyd-ningsfuld faktor, fordi herbergets sociale miljø kan udgøre en risikofak-tor for den hjemløse. Et ophold på et herberg kan betyde, at de hjemløsegenoptager et eventuelt misbrug, fordi mange af herbergsbrugerne ofteer påvirket af enten stoffer eller alkohol. For dem, som har svært ved atmodstå misbruget, kan det være hensigtsmæssigt at få egen bolig så tid-ligt som muligt.HJÆLP TIL ETABLERING I EGEN BOLIG

De tidligere hjemløse får ofte tildelt en bolig i et socialt belastet boligmil-jø. Tit kender de nogen i boligmiljøet fra deres hjemløsetid, som er præ-get af stof- og alkoholmisbrug, hvorfor det er nemt at blive indfanget imisbrug igen. De tidligere hjemløse vurderer selv, at deres chancer for atfastholde boligen øges, hvis de ikke har et misbrug. De socialt belastedemiljøer udgør dermed en risikofaktor i forhold til at miste boligen. Envigtig faktor for fastholdelse af boligen bliver, at kommunen anviser enbolig i et miljø, som ikke er præget af alkohol- og stofmisbrug. Her kankommunernes ret til at anvise socialt udsatte borgere være en megetvigtig indsatsform i forhold til boligbehovet hos de tidligere hjemløse.FAMILIE OG NETVÆRK

En anden væsentlig faktor for at fastholde boligen er relationen til fami-lie og netværk. Et problem er imidlertid, at mange af de tidligere hjemlø-se ofte ikke har god kontakt til familie og ofte heller ikke har et stortnetværk, derfor føler de sig ofte ensomme i deres lejlighed – især i denførste tid i boligen. De tidligere hjemløses ensomhed udgør en risikofak-tor, da følelsen af ensomhed ofte bliver ledsaget af en fristelse til alkohol-og/eller stofmisbrug. Det er derfor vigtigt, at venner og familie støtterdem i hverdagen ved eksempelvis jævnligt at have aftaler og på den mådefylde hverdagen ud. Endelig giver det en tryghed for de tidligere hjemlø-se at vide, at de har nogen i svære tider.SAMVÆR MED BØRNENE I EGEN BOLIG

En fjerde vigtig faktor er at fylde hverdagen ud med forskellige typer afaktiviteter. Mange har en fast rutine med at hente medicin, handle ogbesøge et herberg eller en varmestue for at få et måltid. En søgen tilbagetil hjemløsemiljøet er karakteristisk for de tidligere hjemløse, og en delpeger på, at de gerne vil have et nyt netværk, men har svært ved at kom-me ud og møde nye mennesker. Analysen viser, at Organisationen Om-bold – Gadefodbold for Hjemløse og Udsatte kan bidrage til etableringaf et socialt netværk med mennesker, som står i samme situation som detidligere hjemløse selv, og som derfor forstår dem og de udfordringer, deoplever i hverdagen. Samtidig deltager de i et socialpædagogisk forløb,hvor der er et team af fagpersoner, som støtter dem og hjælper dem iforskellige sammenhænge.De forskellige aktiviteter skaber rammer og struktur for de tidli-gere hjemløses hverdag, hvilket er med til at skabe tryghed og stabilitet.ADMINISTRATION AF ØKONOMI

En femte og meget vigtig faktor for at kunne fastholde egen bolig eradministration af økonomi. Størstedelen af de tidligere hjemløse (12 udaf 15) har givet kommunen tilladelse til at administrere deres økonomi,og de fleste peger på denne ordning som en af de vigtigste faktorer. Detgiver en ro og tryghed at vide, at de faste boligudgifter bliver betalt, uan-set hvad der sker. Det bidrager til at gøre det muligt at rette fokus påandre områder i forhold til at fastholde et liv uden for hjemløshed.DEN SOCIALE BOSTØTTEINDSATS

For mange tidligere hjemløse kan det være en stor omvæltning at kommei egen bolig. Mange oplever, at det er af altafgørende betydning, at de haren fast tilknyttet bostøttemedarbejder, som kan hjælpe dem med hverda-gens udfordringer. Da gruppen af tidligere hjemløse består af en bredgruppe mennesker med mange forskellige problemer og behov, er detmeget forskelligt, hvilken type støtte de har behov for. Det er forskelligt,om der er tale om en permanent støtte eller en støtte, som gives for enperiode. Og det er forskelligt, hvad de tidligere hjemløse har behov forstøtte til. Nogle behov går igen, bl.a. aftale om fast huslejebetaling, mu-

lighed for bostøtte til at håndtere gæld, åbne, læse og forstå breve, betaleregninger, kontakte kommunen (herunder at blive ledsaget til møder medfx myndighedspersoner) samt orientere sig i det offentlige system.Følgende elementer er særligt betydningsfulde i den sociale bo-støtteindsats i forhold til, at overgangen til egen bolig lykkes:I bostøtten skal der for det første indgå hjælp til at gennemgå ogoverskue post og økonomi, herunder eventuel gæld.Et andet vigtigt element i den sociale bostøtteindsats er at bo-støttemedarbejderen er ansvarlig for den øvrige kontakt til kommunenog fungerer som mellemled mellem kommunens sagsbehandlere og dentidligere hjemløse. Kontakten kan både bestå i at ringe til og/eller ledsageden tidligere hjemløse til møder i kommunen samt bistå med at orienteresig i det kommunale system.Et tredje vigtigt element i indsatsen er at støtte den tidligerehjemløse med at få skabt struktur i hverdagen. Det kan indebære at fåhjælp til at udvikle eller generhverve boevnen. Struktur i hverdagen ervigtig, da den bidrager til en oplevelse af tryghed og stabilitet i egen bo-lig. Samtidig er det en måde at håndtere den risikobetonede ensomhedpå, da strukturen bidrager til at fylde hverdagen ud på en meningsfuldmåde.I tråd med det tredje element er et fjerde vigtigt element i indsat-sen at hjælpe de tidligere hjemløse til at holde fokus og få gjort de ting,som de har planlagt.Et femte og meget betydningsfuldt element i den sociale bostøt-teindsats er, at den fungerer som en social livline. Mange af de tidligerehjemløse føler sig ensomme og oplever derfor en tryghed ved at have enperson, som de altid kan tage kontakt til, eller som de ved, kommer hjemtil dem inden for en vis periode. I nogle tilfælde vil bostøtteindsatsenkunne forebygge problemer hos den tidligere hjemløse, da bostøttemed-arbejderen vil kunne opdage eventuelle problemer i tide og dermed fore-bygge, at den tidligere hjemløse mister sin bolig.UDFORDRINGER FORBUNDET MED LIVET I EGEN BOLIG

faste boligudgifter. Den knappe økonomi betyder, at der ikke er mangepenge til at etablere sig for. Desuden er det svært at klare uforudseteudgifter, og ofte bliver den i forvejen dårlige økonomi belastet af gæld.En anden risikofaktor er ensomheden. Ofte har de tidligerehjemløse opgivet deres gamle sociale netværk på grund af misbrug. Ogofte har de svært ved at opsøge nye netværk uden for misbrugsmiljø-et/hjemløsemiljøet.En tredje risikofaktor er, i forlængelse af dette, at den tidligerehjemløses fortid bliver ved med at ”banke på”. Det kommer konkret tiludtryk ved, at de tidligere hjemløse kan få besøg på deres bopæl af per-soner fra det gamle netværk fra misbrugs-/hjemløsetiden. Det kan skabeproblemer på to måder: Dels bliver den tidligere hjemløse fristet af mis-brug, dels kan sådanne besøg være larmende, og støjende gæster kanskabe en reel risiko for at blive sat ud af boligen.En fjerde risikofaktor er misbrug. Mange af de tidligere hjemløsehar været igennem flere omgange med behandling for misbrug. Imidler-tid fremgår det af analysen, at de forbinder en stabil boligsituation med atvære ude af misbrug, hvorfor det bliver vigtigt for dem at holde sig udeaf dette. En måde at undgå fristelsen til misbrug på er at undgå ensom-hed og at få skabt struktur i hverdagen eksempelvis ved at få den fyldt udmed forskellige aktiviteter.En femte og sidste risikofaktor er kontakten til kommunen. Oftehar den tidligere hjemløse ikke megen personlig kontakt med kommu-nen, hvorfor bostøttemedarbejderen agerer mellemled. Det er derfor afmeget stor betydning, at bostøttemedarbejderen er en person, som kanorientere sig i det offentlige system og sikre, at de tidligere hjemløse delsefterlever de krav, der bliver stillet til dem, og dels får mulighed for atdrage nytte af de tilbud, som findes.

individuelt tilpasset boligløsning og social støtte (Nelson & Aubry, 2007;Tsemberis m.fl., 2004). Internationale erfaringer viser, at også tidligerehjemløse med forholdsvis komplekse problemer kan bo i eget hjem, nårindividuel bostøtte integreres tilstrækkeligt med en øvrig behandlings-mæssig indsats i forhold til psykisk sygdom, misbrug og øvrige socialeproblemstillinger. Tilgangen ”Housing First” bliver i særlig grad fremhæ-vet. Denne tilgang fastholder vigtigheden af tidligt i et indsatsforløb atskabe en stabilisering af personens boligsituation både i form af en til-passet boligløsning og af den individuelle sociale støtte, der muliggør, atpersonen kan opretholde en tilværelse i en bolig (Atherton & McNaugh-ton Nicholls, 2008).Overordnet understøtter denne undersøgelses resultater ”Hou-sing First”-tilgangen, da de tidligere hjemløse i flere henseender peger påegen bolig som et meget vigtigt element for at komme ud af hjemløshed.For det første giver egen bolig selvbestemmelse i eget liv kontra det atopholde sig på fx et herberg, hvor der er regler og rutiner, som de hjem-løse skal følge. For det andet kan det sociale miljø på eksempelvis her-berget udgøre en risikofaktor for de hjemløse. Af denne grund kan detfor nogle være vigtigt at komme i egen bolig så tidligt som muligt, dogmed den rette sociale bostøtteindsats. For det tredje er egen bolig etmeget vigtigt element i samværet med børnene. Flere betoner vigtighe-den af at have børnene på besøg i eget hjem (se kapitel 4 om, hvilkefaktorer der er vigtige for fastholdelsen af bolig).Det er nødvendigt med den rette bostøtteindsats, hvis de tidlige-re hjemløse skal fastholde egen bolig, og der er tegn på, at metoderneCritical Time Intervention (CTI)2og Case Management (CM)3er blevetanvendt til interviewpersonerne. Blandt andet gives der praktisk støtte iboligen samt støtte til kontakt til relevante sagsbehandlere, behandlerem.m. Assertive Community Treatment (ACT)4kan være en hensigts-mæssig metode at arbejde med fremadrettet, da flere af de tidligere hjem-

2. Critical Time Intervention er en tidsbegrænset case management-indsats, der kan støtte dentidligere hjemløse i den kritiske fase ved overgangen fra ophold på herberg til egen bolig.3. Case Management-indsatsen består i, at den tidligere hjemløse tildeles en case manager, der har tilopgave at holde løbende kontakt med den tidligere hjemløse og sikre kontakten til relevante be-handlingsenheder, som den tidligere hjemløse har behov for at komme i kontakt med.4. Assertive Community Treatment er en metode, hvor indsatsen består i at sammensatte teams, derkommer ud til de tidligere hjemløse efter behov. Man lægger vægt på, at indsatsteamet omfattermedarbejdere med forskellige kompetencer, fx psykiatere, psykologer, sygeplejersker, misbrugs-konsulenter og beskæftigelseskonsulenter.

I overgangen fra herberg til egen bolig vil det være hensigtsmæssigt, atherberget forbereder den hjemløses overgang til egen bolig. Der er enrække af sociale indsatser, som kan hjælpe den tidligere hjemløse til at fåovergangen til at lykkes. Herberget kan støtte den enkelte i at søge enbolig, og når denne har fået en bolig, kan kommunen tilbyde en socialbostøtteindsats. Derudover vil det være hensigtsmæssigt at sætte bostøt-teindsatsen i gang, mens den hjemløse stadig opholder sig på herbergetfor at sikre, at denne får en god og glidende overgang til egen bolig mednetop den individuelle støtte, der er behov for. Den individuelle støttekan bestå af administration af økonomi, rengøringshjælp og etablerings-hjælp, men det kan også være i forhold til at igangsætte et behandlings-forløb i forbindelse med misbrug eller psykisk sygdom.Endelig er det vigtigt, at herberget koordinerer med den kommu-nale boliganvisning. Det kan fx være vigtigt for nogle hjemløse, at ophol-det på herberget ikke bliver for langvarigt, da det typisk er et miljø prægetaf misbrug, hvilket kan udgøre en risiko for den hjemløse. Af denne grundvil det være hensigtsmæssigt, at nogle hjemløse får en bolig så tidligt sommuligt. For andre hjemløse vil det være bedre at have mulighed for at afta-le et længere ophold på herberget, da tidligere undersøgelser har vist, atnogle hjemløse har behov for den tryghed, herberget giver (Lindstad,2008). Desuden bør personalet på herberget tale med den enkelte om,hvilke boligområder han/hun tror, det vil være muligt at fastholde en boligi, og omvendt om der er boligområder, hvor han/hun ikke tror, det vilvære muligt at fastholde en bolig. Herefter vil det være hensigtsmæssigt, atden kommunale boliganvisning forsøger at imødekomme den enkeltesønsker i forhold til, hvilke boligområder han/hun ikke ønsker at bo i, dabestemte boligområder kan være særligt risikobetonede. I denne sammen-hæng er der fortsat et betydeligt potentiale i muligheden for at anvise ledi-ge almene boliger til socialt udsatte grupper gennem den kommunale bo-liganvisning. Via denne ordning stilles mindst hver fjerde af de almene

Der bør ligeledes sættes fokus på en tidlig indsats i forhold til de hjemlø-se, som enten er i behandling eller i fængsel, og som står foran at bliveudskrevet eller løsladt. Flere tidligere hjemløse har prøvet at blive ud-skrevet/løsladt til en situation uden hverken bolig eller bostøtte. I ensådan situation vurderer de tidligere hjemløse selv, at de har høj risikofor ikke at komme ud af hjemløshedssituationen. Inden udskriv-ning/løsladelse bør der både findes en bolig og iværksættes en kommu-nal bostøtteindsats for at sikre, at den enkelte får en glidende overgang tilegen bolig med individuelt tilpasset støtte.FOKUS PÅ EN SOCIAL NETVÆRKS- OG/ELLERAKTIVITETSINDSATS

Det fremgår af undersøgelsens resultater, at de tidligere hjemløse oftehar mistet forbindelse til deres tidligere netværk, og at de ofte har sværtved at komme ud og møde nye mennesker. Samtidig fremgår det, atnetværk er vigtigt i forbindelse med fastholdelse af boligen, og at ensom-heden udgør en risikofaktor. Disse fund tyder på, at der i den socialebostøtteindsats bør være fokus på at give de tidligere hjemløse redskabertil at takle ensomheden fx i form af at få struktur på hverdagen, men detkan også være i form af at (gen)etablere sociale relationer. Dette kanforegå ved, at den tidligere hjemløse deltager i forskellige relevante aktivi-teter som fx boligsociale aktiviteter i boligområdet, hvor den socialebostøttemedarbejder følger med de første gange.FOKUS PÅ EN TIDLIG BOSTØTTEINDSATS FOR DE HJEMLØSE

hjemløse, fordi det skaber tryghed og kontinuitet, idet bostøttemedarbej-deren vil kunne hjælpe med at planlægge indflytning og ordne praktisketing inden indflytning. Samtidig vil bostøttemedarbejderen kunne talemed den enkelte om, hvilke typer af offentlig støtte vedkommende harbehov for for at kunne klare sig i egen bolig, og herefter hjælpe med atansøge om denne hjælp fra det offentlige. Den offentlige støtte, somkunne komme på tale, er eksempelvis etableringshjælp, rengøringshjælpsamt administration af økonomi. Undersøgelsen viser, at særligt indsat-sen om administration af økonomi er vigtig, da de tidligere hjemløse oftehar en meget belastet økonomi. Desuden vil bostøttemedarbejderen ogden tidligere hjemløse drøfte, om der er brug for anden hjælp eksempel-vis i form af misbrugsbehandling eller psykiatrisk behandling.FOKUS PÅ KONTAKTEN TIL MYNDIGHEDER

Endelig viser resultaterne, at de tidligere hjemløse generelt finder kontak-ten til de kommunale myndigheder svær og udfordrende. Fx er det enstor opgave for dem at ringe eller komme til et personligt møde hoskommunen. De har derfor behov for en bostøttemedarbejder, som kantage kontakten til de kommunale myndigheder. Bostøttemedarbejderenskal samtidig kunne orientere sig i det offentlige system og sikre, at dentidligere hjemløse dels efterlever de krav, der bliver stillet til ham/hende,og dels får mulighed for at drage nytte af de tilbud, som findes.

Rapportens kapitel 2 beskriver en analytisk optik og indeholder dels enlitteraturgennemgang, dels en fremstilling af forskellige begreber, som deanvendes i rapporten, herunder en definition af ”hjemløshed” og begre-bet ”social bostøtte”. Endelig fremlægges rapportens undersøgelsesde-sign, bl.a. med en beskrivelse af gruppen af interviewpersoner. Kapitel 3præsenterer, hvilke veje de hjemløse selv oplever, der er ud af hjemløs-hed. Fokus er på, hvad der er af særlig betydning, og hvilke risici der er iovergangen fra hjemløs på fx herberg til egen bolig. Kapitel 4 retter fo-kus mod de forhold, som de hjemløse selv oplever som særligt vigtigefor, at de på længere sigt kan fastholde livet i egen bolig. Kapitel 5 foku-serer på, hvilke elementer i den sociale bostøtteindsats de tidligere hjem-løse oplever som særligt vigtige for, at overgangen til egen bolig lykkes.

Igennem de senere år er der kommet øget fokus på, hvilke sociale indsat-ser der virker for tidligere hjemløse. I den internationale forskningslitte-ratur er der en omfattende dokumentation af effekten af forskellige bo-støttemetoder (se fx Nelson & Aubry, 2007; Coldwell & Bendner, 2007;Tsemberis m.fl., 2004). Det gælder især bostøttemetoderne Critical TimeIntervention (CTI), Case Management (CM) og Assertive CommunityTreatment (ACT). I den nationale hjemløsestrategi i Danmark afprøveren række kommuner nogle disse metoder i en dansk sammenhæng, ogder foretages en måling af, om de personer, der modtager indsatserne,kommer i egen bolig og fastholder denne bolig.Fælles for bostøttemetoderne er, at den hjemløse tilbydes en in-dividuelt tilpasset social indsats i en kortere eller længerevarende periode.Indsatsen kan eksempelvis gives ved overgang fra ophold på herberg tilegen bolig og som længerevarende forløb i egen bolig. Bostøtteindsat-serne rummer både fokus på at give praktisk og social støtte i hverdagenog hjælp til at skabe og holde kontakt til andre sociale indsatser, sompersonen har behov for, som fx den kommunale sagsbehandler. Meto-derne tager udgangspunkt i den enkeltes behov for støtte, og støttengives i personens nærmiljø herunder i egen bolig. Kendetegnende ersamtidig, at de såkaldte ”styrkebaserede” tilgange lægger vægt på at foku-

sere på at styrke den enkeltes kompetencer og ressourcer i forhold tilcentrale livsfunktioner og aspekter af livet, frem for primært at fokuserepå den enkeltes svagheder og problemer.Litteraturen om individuelle støtteindsatser på hjemløseområdetfremhæver ”Housing First”-tilgangen, der betoner vigtigheden af tidligt iet indsatsforløb at skabe en stabilisering af personens boligsituation bådei form af en tilpasset boligløsning og af den individuelle sociale støtte,der muliggør, at personen kan opretholde en tilværelse i en bolig (egenbolig, botilbud, skæv bolig5osv.) (se fx Atherton & McNaughton Ni-cholls, 2008). Andre tilgange har i stedet betonet, at personer skal væreklar til at bo i egen bolig, før en boligløsning etableres. Sådanne tilgangebenævnes i forskningslitteraturen som trappetrinstilgangen eller ”Hou-sing Ready”-tilgangen. Litteraturen peger på, at sådanne trappetrins-tilgange utilsigtet medvirker til at fastholde personer i en ustabil bolig- oglivssituation (Sahlin, 2005).I ”Housing First”-tilgangen ligger endvidere et skift væk fra mid-lertidige og akutte indsatser for hjemløse til mere langvarige indsatser,orienteret mod at få personer ud af hjemløshed. ”Housing First”-indsatserne har også et betydeligt forebyggende element i forhold tilrisikoen for hjemløshed, da bostøttemetoderne samtidig må antages atforebygge, at socialt udsatte mister boligen fx ved udsættelse.Udenlandske effektstudier peger på, at ca. 80-85 pct. af tidligerehjemløse kan komme ud af hjemløshed og fastholde en tilværelse i enbolig med en individuelt tilpasset boligløsning og social støtte (Nelson &Aubry, 2007; Coldwell & Bendner, 2007; Tsemberis, 2004). Indsatsgrup-perne har som oftest været hjemløse med komplekse støttebehov, navn-lig personer med sindslidelse eller misbrug og sindslidende med misbrug.Undersøgelserne peger på, at langt de fleste kan bo i egen bolig (medbostøtte), men der er også en gruppe, som har brug for specialiseredebotilbud. Her er særligt en grænseflade til de psykiatriske indsatser, bådehvad angår botilbud og bostøtte.Tidligere danske undersøgelser har belyst livssituationen for tid-ligere hjemløse. Blandt andet i undersøgelsenHjemløs i egen bolig. Hverdags-livet for tidligere hjemløse(Lindstad, 2008) er der foretaget en kvalitativ ana-lyse af tidligere herbergsbrugeres hverdagsliv efter overgang til egen bo-

lig. Undersøgelsen peger bl.a. på, at bostøtte til en vis grad kompensererfor manglende bokompetencer, men at der også er hjemløse, der harvanskeligere ved at klare sig selv, når de flytter i egen bolig, end når debor på herberget. Ingen af de nævnte undersøgelser går dog i dybdenmed indholdet og karakteren af den sociale bostøtte.Endelig peger resultater fra den nationale hjemløsetælling”Hjemløshed i Danmark 2009. National Kortlægning” på fremadrettedeindsatsområder. Blandt andet viser undersøgelsen, at størstedelen (78pct.) af de hjemløse er mænd, og at størstedelen af de mænd, som erhjemløse, er unge eller midaldrende mænd, hvor 23 pct. er unge mellem18 og 29 år, og 53 pct. er mellem 30 og 49 år. Desuden viser kortlægnin-gen, at der er stor cirkulation af personer, som kommer ind og ud afhjemløshed. Dermed er der en betydelig nytilgang til gruppen. Endeligviser kortlægningen, at 70 pct. af de hjemløse har et misbrug af alkohol,narkotika, hash eller medicin. Desuden kommer det frem, at 37 pct. haren psykisk sygdom, og 25 pct. er psykisk syge misbrugere. Og for stør-stedelen af de hjemløses vedkommende er de væsentligste årsager tilhjemløshed misbrug og psykisk sygdom. Dog er økonomiske problemer,udsættelse af bolig og samlivsophør ligeledes væsentlige årsager til hjem-løshed. Endelig viser kortlægningen, at kun cirka halvdelen af de perso-ner, der har psykisk lidelser og problemer med stofmisbrug, modtagerhenholdsvis psykiatrisk behandling og misbrugsbehandling. Og kun 27pct. modtager en form for bostøtte, har støtte-kontaktperson eller lig-nende, mens 31 pct. angives at være skrevet op til en bolig eller botilbud.Rapporten vurderer på denne baggrund, at der et betydeligt potentialefor forbedring af disse typer af støtte (Benjaminsen, 2009).

I undersøgelsen vil forståelsen af begrebet hjemløs læne sig opad den definition, som er anvendt i SFI’s nationale kortlægning fra 2009,som tager udgangspunkt i den europæiske klassifikation for hjemløshedog boligmæssig eksklusion, ETHOS-klassifikationen6, der er udarbejdetaf FEANTSA7, men tilpasset danske forhold. Følgende begrebslige defi-nition anvendes i rapporten:Som hjemløse regnes personer, som ikke disponerer over egen(ejet eller lejet) bolig eller værelse, men som er henvist til midler-tidige boalternativer, eller som bor midlertidigt og uden kontrakthos slægtninge, venner eller bekendte. Som hjemløse regnes ogsåpersoner uden et opholdssted den kommende nat (Benjaminsen,2009).Desuden regnes personer som hjemløse, hvis de befinder sig under kri-minalforsorgen, psykiatriske hospitaler og behandlingsinstitutioner forstofmisbrugere eller lignende tilbud, hvis der er tale om personer, derefter løsladelse eller udskrivning ikke har en bolig til rådighed.I denne forståelsesramme ses gruppen af hjemløse i en bolig-mæssig sammenhæng. Dette betyder dog ikke, at boligmæssige forholdudgør de væsentligste årsager til hjemløshed. Årsagerne til hjemløshedskal forstås i et komplekst samspil mellem strukturelle forhold som fxeksklusion fra arbejdsmarkedet og boligmarkedet samt individuelle for-hold som fx misbrug og psykisk sygdom, der gør individet særligt sårbarti forhold til at opnå og fastholde en bolig. Endvidere betyder en bolig-mæssig definition heller ikke, at hjemløsheden udelukkende kan afhjæl-pes gennem boligmæssige indsatser. For at en person kan opnå en stabilbolig- og livssituation, kræver det både en boligløsning, den fornødnesociale støtte, en behandlingsmæssig indsats og en tilstrækkelig koordina-tion mellem disse indsatser.

Igennem interviewene kommer det frem, at kommunerne tilbyder socialbostøtte med baggrund i forskellige paragraffer. Herunder gennemgås deforskellige former for bostøtte, som interviewpersonerne er blevet tildelt,og de dertilhørende paragraffer i serviceloven.Bostøtte er ofte et tilbud, som gives efter servicelovens § 85, ogstøtten kan tildeles, hvis en person har brug for praktisk og social støtteefter tildeling af bolig.Derudover anvendes servicelovens § 99, som er et tilbud om enstøttekontaktperson (SKP), som kommunerne ofte anvender til borgeremed psykisk lidelse, stofmisbrugere og hjemløse.Servicelovens § 79 bliver i nogle tilfælde anvendt i forbindelsemed tilbud om sociale viceværter. Sociale viceværter er en bostøtteord-ning, som tilbyder den tidligere hjemløse i egen bolig støtte til økono-misk gennemgang og budgetplanlægning, støtte med post samt støtte ikontakten til kommunen.Endelig kan kommunerne tilbyde servicelovens § 110, som ertilbud om efterværn. Denne paragraf kan ligeledes bruges som tilbud ombostøtte til de tidligere hjemløse, da efterværn også udgør en bostøtte.Disse forskellige typer social bostøtte vil i undersøgelsen blivefremlagt under fællesbetegnelsen ”bostøtte”, og medarbejderen vil blivebetegnet bostøttemedarbejderen.

Dette afsnit præsenterer to frivillige tiltag, som præsenteres i undersøgel-sen i kraft af, at nogle af interviewpersonerne har tilknytning hertil. Defrivillige tiltag har i forskellig grad fokus på at hjælpe tidligere hjemløsemed overgangen til egen bolig.Organisationen Ombold – Gadefodbold for Hjemløse og Udsat-te (www.ombold.dk) er en selvejende institution med base i København,som arbejder landsdækkende med gadefodbold, og som har eksisteretsiden 2003. Sideløbende med gadefodbolden tilbyder organisationen debrugere, der har de bedste fodboldfærdigheder, en plads på hjemløse-landsholdet. Således udtages hvert år 10-12 nye spillere til hjemløse-landsholdet, som samtidig er et ca. 10-måneders socialpædagogisk grup-peforløb, hvor intentionen er at skabe varig forandring og et bedre livfor brugerne. Hjemløselandsholdet er et socialpædagogisk idrætstilbud,der henvender sig til socialt udsatte, misbrugere og hjemløse. Tilbuddethar tilknyttet en socialpædagog, som også er fungerende landstræner.Derudover er der tilknyttet en socialrådgiver, som bl.a. støtter deltagernei forhold til kontakten til kommunens sagsbehandlere samt rådgiver ogvejleder i forhold til økonomi. Endelig har organisationen ansat en psy-kolog, foundraising/pressemedarbejder og en projektleder. Dermed erder et team af fagpersoner, som kan støtte de tidligere hjemløse i over-gangen til egen bolig.Flere af undersøgelsens interviewpersoner har desuden en relati-on til organisationen SAND (www.sandudvalg.dk), som er en interesse-organisation for hjemløse og tidligere hjemløse. Enkelte af de interview-ede arbejder som frivillige for organisationen, hvor de eksempelvis støt-ter andre hjemløse og tidligere hjemløse med at komme ud af hjemløs-hed, og enkelte fortæller, at de har fået en form for vejledning fra organi-sationen i overgangen fra hjemløshed til egen bolig.Organisationen SAND er etableret med det formål at afskaffehjemløshed eller forbedre forholdene for hjemløse. SAND varetager dehjemløses interesser ved bl.a. at deltage i den offentlige debat og medvir-ke til at oprette brugerråd i de forskellige boformer.

Interviewene er gennemført i april og maj 2011. Datamaterialet består afkvalitative interview med 15 interviewpersoner af typisk en halv til entimes varighed. Undersøgelsens fokus er at belyse de tidligere hjemløsesoplevelser af, hvad der har fungeret godt for dem i overgangen til egenbolig.Kommunale bostøttemedarbejdere i Københavns Kommune ogOdense Kommune har formidlet kontakt til de tidligere hjemløse, som erblevet interviewet. Fremgangsmåden kan være problematisk, idet dekommunale medarbejdere kan have udvalgt de mest ressourcestærke tilat deltage i undersøgelsen. Imidlertid var fremgangsmåden nødvendig forat finde interviewpersoner, som passede til udvælgelseskriterierne (seafsnit om udvælgelse af interviewpersoner).Derudover har bostøttemedarbejdere hos organisationen Om-bold – Gadefodbold for Hjemløse og Udsatte formidlet kontakt til tidli-gere hjemløse. Disse interviewpersoner er hovedsagligt interviewperso-ner, som bor i Københavns Kommune.Interviewene har overvejende fundet sted i de tidligere hjemlø-ses egne hjem, mens nogle har fundet sted i lokaler, der hører til tilbud tiltidligere hjemløse.Interviewene er gennemført ud fra en tematiseret åben inter-viewguide, hvor der er blevet stillet spørgsmål om:–––––––BoligenOvergangen til egen boligDen sociale støtte i den første tid i bolig og efter minimum et halvtårSociale relationerAktiviteter i hverdagenBeskæftigelseØkonomi.

Fra tidligere SFI-undersøgelser (Benjaminsen, 2009) er der erfaring med,at gruppen af hjemløse – også tidligere hjemløse – er svær at få til atdeltage i undersøgelser. For at øge motivationen til at deltage er der ud-leveret et gavekort på 300 kr. til Netto per interview. Det har sandsynlig-vis medvirket til, at samtlige på forhånd aftalte interview er blevet gen-nemført.Interviewene er blevet fuldtransskriberet og efterfølgende kodetog tekstanalyseret i det kvalitative databehandlingsprogram Nvivo.Med undersøgelsens kvalitative tilgang vil der ikke blive givet etgenerelt billede af, hvad der er betydningsfuldt i overgangen til egenbolig for tidligere hjemløse. Derimod vil der blive givet et nuanceret ogdybdegående billede af, hvilke forhold de tidligere hjemløse selv opleversom særligt betydningsfulde for, at overgangen til egen bolig lykkes. In-terviewene med de tidligere hjemløse kan dermed ikke betragtes somrepræsentative for målgruppen, men de kan betragtes som fyldestgøren-de fortællinger om, hvad de tidligere hjemløse, som en bred gruppe,oplever som særligt betydningsfuldt i forhold til at komme i og fastholdeegen bolig.I rapporten er de tidligere hjemløse samt deres bostøttemedar-bejdere anonyme. Interviewpersonerne vil blive benævnt ”tidligere hjem-løse”, da de på undersøgelsens tidspunkt ikke er hjemløse, men alle haren bolig. Når de tidligere hjemløse omtales i rapporten, refereres der ikketil den samlede gruppe, men kun til den gruppe af tidligere hjemløse,som er interviewet til undersøgelsen. De forskellige typer af bostøtte vilblive benævnt ”bostøtte”, og den enkelte medarbejder som ”bostøtte-medarbejder”. Dette er valgt for at sikre de tidligere hjemløse fuld ano-nymitet, da det i nogle tilfælde vil være muligt at genkende de enkelte udfra beskrivelserne og typen af bostøtte.Endelig har det igennem de 15 interview vist sig, at der anvendesmange forskellige typer af kommunal støtte, som har baggrund i forskel-lige paragraffer. Ud over den kommunale bostøtte gives der andre for-mer for støtte til de tidligere hjemløse i egen bolig, og denne støtte kanbunde i andre paragraffer end de nævnte og i andre love end servicelo-ven. Blandt andet har flere af de tidligere hjemløse været i behandling forenten misbrug eller psykisk sygdom eller begge dele og har herigennemfået en støtte, som har hjulpet dem til at fastholde livet i egen bolig. Detkan være støtte fra en psykiater eller en misbrugskonsulent. Ud fra data-grundlaget er det ikke tydeligt i alle tilfælde, hvilken konkret type støtte

Der er anvendt følgende kriterier for udvælgelse af tidligere hjemløse tilinterview:–Tidligere hjemløse, som efter en hjemløshedsperiode er kommet iegen bolig med bostøtte (enten bostøtte i henhold til § 85 eller efter-værn i henhold til § 110).Tidligere hjemløse, der er i et igangværende forløb, og tidligerehjemløse, der har afsluttet et forløb (tidligere hjemløse – herundertidligere hjemløse, der aktuelt er ved afslutningen af et bostøttefor-løb).Tidligere hjemløse, som har erfaring med livet i egen bolig i en læn-gere periode, fx et år eller længere efter en hjemløshedsperiode, dvs.tidligere hjemløse, der stadig er eller tidligere har været i et længere-varende forløb. Således medtages ikke tidligere hjemløse, som befin-der sig i en akut overgangsfase.Både tidligere hjemløse i egen selvstændig bolig (fx almen bolig) elleri permanente særboliger indgår i målgruppen.Tidligere hjemløse, som er i stand til at kunne gennemføre et kvalita-tivt interview af op til en times varighed.

Det viste sig imidlertid ikke at være muligt at få kontakt til 15 interview-personer, som alle passede til samtlige kriterier inden for projektets kortetidsramme.For det første oplevede de kommunale medarbejdere, at det varsvært at finde tidligere hjemløse, som opfyldte kriterierne. For det andetvar der en del tidligere hjemløse, som opfyldte kriterierne, men ikke øn-skede at deltage. Af denne grund blev der etableret kontakt til organisati-onen Ombold – Gadefodbold for Hjemløse og Udsatte, som ud overfodboldtræning også yder bostøtte til tidligere hjemløse. På den mådeblev der skabt kontakt til yderligere fem tidligere hjemløse, som for deflestes vedkommende bor i Københavns Kommune. Dette valg betødimidlertid, at kriteriet om at være kommet i bolig med bostøtte enten

efter § 85 eller § 110 ikke i alle tilfælde blev opfyldt. De tidligere hjemlø-se, der hjælpes af Ombold-organisationen, får en bred type af bostøttefra organisationen, som på mange områder ligner den kommunale ord-ning dog med den forskel, at der i dette tilbud indgår fodboldtræning,som også er et socialt tilbud. Brugen af interviewpersoner fra dette tilbudbidrager med en ekstra dimension i analysen af overgangen til egen bolig,da tilbuddet ud over at være et tilbud om bostøtte også rummer et socialtaktivitetstilbud.Derudover medtages en gruppe af tidligere hjemløse, som mod-tager et tilbud om ”sociale viceværter” under servicelovens § 79. Socialeviceværter er ligeledes en bostøtteordning, som fx tilbyder gennemgangaf økonomi, budgetplanlægning, støtte til at læse og håndtere post samtstøtte i kontakten til kommunen.Endvidere viste det sig under et interview, at en interviewpersonbor i en udslusningsbolig. Denne person havde dog tre uger forindenboet i egen bolig med en bostøttemedarbejder. Interviewpersonens for-tælling er medtaget i undersøgelsen, fordi den bidrager med viden om,hvorfor det ikke altid lykkes at fastholde egen bolig, og hvordan densociale indsats kan tilrettelægges bedre med henblik på at undgå hjem-løshed igen. I et andet tilfælde viste det sig, at interviewpersonen ikkehavde været hjemløs, men funktionelt hjemløs, da personen i perioderikke havde haft mulighed for at overnatte på sin bopælsadresse. Inter-viewpersonen er medtaget, fordi vedkommende igennem en længereperiode har modtaget kommunal bostøtte bl.a. med henblik på at fore-bygge hjemløshed. Endelig har otte af de interviewede boet i deres boligmellem et halvt og et helt år, og tre har boet i boligen i over to år. Ethalvt år giver imidlertid et udmærket erfaringsgrundlag, og det kan væreen fordel, at overgangen til egen bolig ikke ligger langt tilbage i hukom-melsen. I forhold til de interviewpersoner, som har boet i boligen i overto år, er deres beretninger også væsentlige, idet de stadig har behov forstøtte, og de har ikke glemt, hvordan det var at flytte i egen bolig. Desu-den kan disse personer bidrage til viden om, hvilke behov de tidligerehjemløse har efter en længere tid i egen bolig.BESKRIVELSE AF MÅLGRUPPEN

blemer samt meget ofte misbrugsproblemer, som kan spille en afgørenderolle for deres adfærd og levemåde. Samtidig har en del af de tidligerehjemløse en kriminel baggrund.Kendetegnende for gruppen er, at det er en meget tung, behand-lingskrævende gruppe i det sociale, somatiske og psykiatriske behand-lingssystem. Samtidig er der tale om en gruppe af mennesker, som oftedropper ud af behandling eller ikke får adgang til behandling. De cirkule-rer ofte mellem behandlingstilbuddene, fordi de kan være svære at be-handle bl.a. på grund af flere diagnoser (komorbiditet) (Hansen m.fl.,2007; Benjaminsen, 2009).Målgruppens bredde er et centralt emne i forhold til tilrettelæg-gelsen af bostøtte til de tidligere hjemløse, da det er vigtigt, at der blivergivet en individuel støtte, som tilpasses den enkeltes behov. Gruppensbredde gør, at der er stor forskel på, hvilke behov de enkelte tidligerehjemløse har. Nogle har stort behov for bostøtte til hverdagens gøremålog vil fremadrettet have behov for en permanent bostøtte. Samtidigomfatter gruppen personer med psykisk sygdom, som måske kun harbrug for en kortvarig intensiv bostøtte og fremover vil have behov forpsykiatrisk behandling. Og endelig findes der også tidligere hjemløse,som i overgangen til egen bolig har behov for bostøtte, men som på sigtvil være i stand til at klare sig selv i egen bolig uden nogen form for soci-al hjælp.UNDERSØGELSENS DELTAGERE

For at afspejle målgruppen bedst muligt er der stor bredde blandt inter-viewpersonerne. Således består gruppen af interviewpersoner både afkvinder og mænd med en overvægt af yngre midaldrende mænd (31-49år). De interviewedes alder er mellem 20 og 56 år. Derudover er derinterviewpersoner med anden etnicitet end dansk, personer med alkohol-/stofmisbrug, personer med psykisk sygdom samt personer med bådemisbrug og psykisk sygdom. Interviewpersonerne modtager enten pensi-on eller kontanthjælp. Enkelte har tilknytning til arbejdsmarkedet i formaf at være i jobtræning, i praktik eller lignende.

En del af de interviewede, som har opholdt sig på et herberg, fortæller, atpersonalet fra herberget har støttet dem i at skrive sig op til en lejebolig,mens andre har fået hjælp til at blive skrevet op til en bolig via akutlisten.Dette er en del af herbergets opgave og funktion, da et herberg er etmidlertidigt botilbud, der principielt skal fungere som en sluse, hvorfrade hjemløse, afhængigt af deres funktionsniveau og ønsker, skal visiteresvidere til en passende bolig. Dog fremgår det af enkelte interview, at dehjemløse for at få hjælp fra herberget selv skal være aktivt opsøgende.Det gælder til dels i forhold til at søge bolig, men også i forhold til atsøge om forskellige typer af kommunal støtte i overgangen til egen bolig,fx etableringshjælp og bostøtte. Således beretter en interviewet fx:

På herberget får du bare lov til at være dig selv, hvis du ikke selvbeder om hjælp. Man skal selv spørge om hjælp. Og så spørgerde, om man vil have en støtteperson. Det ville jeg gerne, for jegvar nervøs for, om jeg kunne magte det at bo i egen lejlighed ogdet med regninger osv.At de hjemløse selv skal være opsøgende i forhold til at få hjælp, kanhave den konsekvens, at de hjemløse ikke altid får den støtte, som de harbehov for i overgangsperioden fra herberg til egen bolig. Således er dereksempler på, at tidligere hjemløse har oplevet at blive overladt til sigselv, efter at de er blevet ”afleveret” med deres møbler i egen bolig. En-kelte beretter, at de ikke fik bostøtte fra kommunen, da de kom i egenbolig. Og enkelte andre beretter, at de først efter et år i egen bolig fiktilbud om bostøtte. Manglende bostøtte kan være meget problematiskfor de tidligere hjemløse, som ofte har mange forhold, som de skal haveorden på, når de kommer i egen bolig, for eksempel gæld, der skal afbe-tales, uåbnet post og regninger, som skal betales m.m. Desuden harmange behov for støtte til at lære at bo i egen bolig igen. Denne boevnehar mange enten glemt eller ikke tidligere haft.Analysen viser, at der er brug for en koordination mellem her-berg og den kommunale myndighed om den enkelte hjemløses situation,således at den enkelte bliver hjulpet i overgangen til egen bolig med dentype støtte, som denne har behov for, fx etableringshjælp, flyttehjælp ogbostøtte.Endvidere fortæller de tidligere hjemløse, at overgangen frafængsel til tilværelsen udenfor ofte kan være svær, da der ofte ikke erarrangeret bolig eller bostøtte efter løsladelsen. Den enkelte løsladtebliver overladt til sig selv. Interviewpersonerne efterlyser derfor, atkommunen tilrettelægger et overgangsforløb fra Kriminalforsorgen iform af sikring af bolig samt en form for bostøtte. Således beretter eninterviewet:Der gik nogle gange fire år, hvor jeg var ude, men jeg røg altidind i fængsel igen. Hver gang jeg blev løsladt, blev jeg jo løsladttil ingenting, tilbage til det gamle og samme som tidligere.

De tidligere hjemløse har i deres tid som hjemløse enten opholdt sig pågaden, overnattet hos venner og bekendte, opholdt sig på herberg ellerpå natherberg/cafe.Mange af dem har været igennem en længere periode med hjem-løshed og har ikke været vant til selv at kunne bestemme egen hverdags-rytme og egne regler, men har måttet indrette sig efter opholdsstedetsrutiner og regler.For mange er selvbestemmelsen over egen tid og egne regler etbetydningsfuldt element i forhold til det at få sin egen bolig. En inter-viewet fortæller:Man skulle lige vænne sig til det hele. Nu kunne man lukke sindør, og ingen skulle tjekke én om aftenen. Der var ingen kontrolmed en og ingen regler. Det var rart. Jeg faldt hurtigt til. Somsagt havde jeg været hjemløs i to år. I de to år havde jeg boet firemåneder på gaden, og det var lige midt i vintertiden. Der sov jegpå natherberget. Dengang åbnede de først klokken 11 om afte-nen, og du skulle være ude klokken syv om morgenen. Man skul-le passe på sine ting derude. De stjal fra hinanden alle sammen,fordi de alle var misbrugere.Mange af de tidligere hjemløse forbinder ofte opholdet på herberget meden oplevelse af ikke at have noget privatliv. De tænker tilbage på herber-get som et sted med en masse regler om, hvad man må og ikke må, plig-ter fx i forhold til rengøring, spisetider m.m. Derudover er det ofte per-sonalet, som fastsætter og håndhæver ordensreglerne for herberget. Afdenne grund opfattes personalet ofte kontrollerende i forhold til dehjemløses adfærd. Regler kan opleves som krænkende af den enkelte,hvilket kan medføre en oplevelse af at være frataget selvbestemmelsen.Endelig er der de andre herbergsbrugere, som de også skal forholde ogindordne sig i forhold til.

At det kan være svært at indrette sig efter herbergets regler, ellerat der kan være uoverensstemmelser med personalet, kan i flere tilfældekomme til udtryk ved, at de tidligere hjemløse får karantæne fra et her-berg i en periode. Således beretter en interviewet, at hun fik en månedskarantæne fra et herberg, fordi hun spillede på trommer en hel nat. Idenne måned boede hun i en campingvogn.En karantæne betyder, at den hjemløse pludselig er tvunget til atfinde et nyt sted at overnatte, hvilket kan være et uoverskueligt projekt.En stor del af interviewpersonerne peger på, at de sociale miljøerpå herbergerne kan være rigtig barske, og at mange af brugerne er påvir-ket af enten alkohol eller stoffer. Mange interviewpersoner fortæller, atde var utrygge ved at opholde sig på et herberg. Således beretter en inter-viewet:Så kom jeg på herberget, men de fleste er hårde stofmisbrugereeller misbrugere på andre måder. Og der kom jeg så ud, men detvar vigtigt for mig, det var rart at få et sted at bo, hvor man hav-de sit eget, kunne lukke døren og have eget køleskab og sådannoget, men man delte køkken, badeværelse og toilet. Men detvar ubehageligt at være der, der var rigtig meget vold, folk delugtede, og der var meget misbrug, den ene skæbne efter denanden, hvor man bare tænkte: ”Hvor er det her på vej hen?”. Sådet var også en svær tid.Som det fremgik af beskrivelsen af målgruppen, er hjemløshed ofte for-bundet med stof- eller alkoholmisbrug. Af denne grund kan det værerisikobetonet for de hjemløse at opholde sig på et herberg, og det kanblive en endnu større udfordring at komme videre, så længe de opholdersig på et herberg og bliver fristet af stoffer eller alkohol. Flere interview-personer peger således på, at det er rigtig svært at komme ud af fx etmisbrug, hvis man færdes i hjemløsemiljøerne. Der er risiko for at blivefanget af et misbrug, og for nogle af de hjemløse kan det derfor værevigtigt at komme ud i egen bolig så tidligt som muligt. At den enkelte pået herberg risikerer at blive integreret i et miljø, der er præget af misbrug,understøttes af andre undersøgelser (Flyverbom m.fl., 2008). Andrehjemløse vil ikke opleve misbrugsmiljøet som et problem og vil i højeregrad opleve herberget som et trygt sted med faste rammer, som de harbehov for en periode, før de kommer ud i egen bolig (Lindstad, 2008).

I forbindelse med etablering i egen bolig peger flere interviewpersonerpå, at de på grund af manglende boevne har behov for forskellige formerfor støtte, for at overgangen til egen bolig skal lykkes. De tidligere hjem-løse har ifølge interviewene især behov for følgende type støtte:––Praktisk hjælp i forhold til at få købt og flyttet ting til den nye boligog herefter komme på plads i lejlighedenPraktisk hjælp med at få styr på forskellige forhold ved indflytningsåsom breve, de skal forholde sig til, regninger, der skal betales, kon-trakt, der skal underskrives mv.Økonomisk støtte. Mange tidligere hjemløse har behov for etable-ringshjælp, da mange af dem hverken ejer møbler, køkkenting ellerlignende og heller ikke har penge til at etablere et hjem for.

Interviewene peger på, at der er stor forskel på, hvor meget de tidligerehjemløse får i etableringshjælp: Beløbet svinger fra 1.200 kr. til 5.000 kr.Flere af de tidligere hjemløse har fået tilbud om efterværn fraherberget, og i flere tilfælde har personale fra herberger hjulpet med atfinde møbler samt med at flytte møbler og andet til den nye bolig. Dettetillægger de tidligere hjemløse stor betydning, da det ellers ville være enstor, uoverskuelig opgave for dem. Flere fortæller, at bostøttemedarbej-dere har hjulpet dem med at komme på plads i lejligheden. En fortæller:Jeg fik hjælp af bostøttemedarbejderen til at flytte og sætte påplads, så det gik rimeligt hurtigt. To dage efter, jeg var flyttetderud, stod lejligheden, som jeg ville have den. Det hjalp lidt, el-lers ville der nok være gået noget tid, før jeg havde fået styr pådet. Fordi det er hårdt at skulle gøre alene, det er lidt uoverskue-ligt, når man står og skal gøre det alene, og man ikke har prøvetdet så mange gange før. De kørte alle mine ting ud i lejlighedenog hjalp mig med at bære dem op og det hele, det var rigtig rart.

Interviewundersøgelsen viser, at mange af de tidligere hjemløse har brugfor at komme væk fra deres ”gamle” miljø – og en del af de interviewedeudtrykker et stort ønske om dette. Flere af de tidligere hjemløse fortæller,at det er svært at komme ud af hjemløselivet og det ofte tilhørende mis-brug, så længe de bor i det gamle og velkendte miljø. Enkelte beskriver,at de til tider bliver nødt til at tage væk fra deres bolig for at undgå atkomme til at drikke alkohol eller tage stoffer;Jeg har været i et dårligt miljø, men jeg er kommet lidt væk fradem med stofferne, dem snakker jeg slet ikke med mere. Mendem med druk, det er stort set folk, jeg har kendt, siden jeg varfem år. De kender alle de problemer, jeg har været igennem. Derhar været fuld forståelse for hver gang, jeg er gået på antabus oghar sagt: ”Nu er det slut”. Jeg har stadigvæk mange af de sammevenner, jeg er bare blevet mere bevidst om tingene. Jeg kan godt

se, hvornår jeg har fået for meget, kan også mærke det på krop-pen. To af vennerne tager stoffer måske en gang hver andenmåned. Det er ikke ligesom i de gamle dage, hvor det var tors-dag, fredag, lørdag og søndag med fuld skrue. Boligområdet bli-ver kaldt narko-lodden. Så jeg er der aldrig i weekenderne. Såville det bare gå galt igen.De tidligere hjemløse giver udtryk for, at de gerne vil væk fra det gamlemiljø, og flere af dem, som har prøvet at få en lejlighed i det gamle miljø,har haft meget svært ved at sige fra over for fristelser i forhold til alkoholog stoffer. De, som ikke er kommet væk fra det gamle miljø, beskriverdet som nærmest umuligt at modstå fristelsen. En del vurderer selv, atderes chancer for at fastholde boligen øges, hvis de ikke har et misbrug.Men deres bopæl i et misbrugsmiljø udgør en stor risikofaktor for dem iforhold til at komme ud af et misbrug. Det er med andre ord særligtvigtigt for de tidligere hjemløse at få en bolig i et nyt miljø, hvor de ikkekonfronteres med personer, som er forbundet med deres fortid medmisbrug af alkohol eller stoffer. Udenlandsk forskning viser, at der kanvære utilsigtede negative konsekvenser ved ”kategoriboliger”, dvs. bolig-løsninger, hvor personer med samme problemkategori, fx misbrug, bor isamme område. Kritikken peger på, at beboerne fastholdes i negativesociale netværk og misbrugsmiljøer (Blid & Gerdner, 2006).I flere tilfælde fortæller interviewpersonerne, at kommunen ved,at der er bestemte områder i kommunen, som ikke er et godt miljø for detidligere hjemløse at komme tilbage til, da der er stor risiko for, at defalder tilbage til gamle mønstre med fx alkohol, stoffer eller kriminalitet.Dog er det ofte i disse miljøer, der er boliger til rådighed. Det kommerbl.a. til udtryk ved, at ingen af de tidligere hjemløse i KøbenhavnsKommune oplever, at de har indflydelse på valget af boligområde. IOdense er der imidlertid enkelte tidligere hjemløse, som fortæller, at desagde nej tak til en bolig i et boligområde, hvor de vidste, at det villeende galt, hvorefter kommunen tilbød dem en bolig i et andet boligom-råde i stedet.At hjemløse i Københavns Kommune måske har mindre indfly-delse på valg af boligområde, understøttes af resultater fra tidligere un-dersøgelser, som peger på, at der i Københavns Kommune generelt erstor efterspørgsel på lejeboliger, hvilket skaber et presset boligmarked(Christensen, 2008).

Imidlertid kan kommunernes ret til at anvise socialt udsatte bor-gere en bolig være en meget vigtig indsatsform i forhold til boligbehovetblandt de tidligere hjemløse. Det er kommunerne, som fastlægger, hvilkekriterier der skal være opfyldt for at få tildelt en bolig gennem den kom-munale boliganvisning. En tidligere undersøgelse af den kommunaleboliganvisning har vist, at der er en del variation i kriterierne mellemforskellige kommuner. Blandt andet tilgængeligheden af boliger til anvis-ning spiller ind på, hvor restriktive kriterier der opstilles for at få anvisten bolig (Anker m.fl., 2003).

Ud over det at få en bolig i et nyt boligområde peger flere af de tidligerehjemløse på, at deres netværk har stor betydning for, at overgangen tilegen bolig lykkes. Flere beskriver, at de oplever overgangen fra hjemløstil egen bolig som ensom. Det forklarer mange ved, at de kommer fra etherberg, hvor de har været vant til at have mennesker omkring sig. Flerebeskriver, at de er bange for ensomheden, da det kan resultere i en følel-se af tristhed, hvor de får ondt af dem selv, og i sådan en tilstand bliverde ofte fristet af misbruget. Ensomheden er her en risikofaktor, og isådanne situationer er det vigtigt at have et netværk, som kan støtte én ihverdagen. Det kan ske via jævnlige besøg, madordninger, at der er nog-le, som ringer jævnligt for at høre, hvordan det går, og på denne mådegiver den tidligere hjemløse en form for tryghed ved bevidstheden om, atde bekymrer sig og interesserer sig for dem.En interviewet, som på grund af en skade måtte sidde i kørestolde første syv uger i boligen og dermed havde svært ved komme ud afboligen, fortæller:Den første tid i boligen kunne jeg ikke rigtigt komme ud, men jeghavde en god kammerat, som kom hver aften, hvor han lavedemad og så fodbold. Så fik jeg en computer og lavede en Face-bookprofil og fandt mange af mine gamle venner. En havde set,at jeg havde fået en profil, og så blev jeg ved med at få noglehenvendelser. Så det er rart nok, så det ikke går helt galt, og jegbegynder at tage hårde stoffer.

At de tidligere hjemløse oplever, at det at have et godt netværk giver entryghed, kommer frem i flere tilfælde. Blandt andet er der flere, der be-skriver ensomheden som en tilbagevendende tilstand, hvor det er vigtigt,at der er nogen at falde tilbage på. En interviewet fortæller:Når man har et netværk, så slapper man lidt mere af, fordi manved, at man har nogen, man kan kontakte. Havde man ikke haftdet, så kan det godt være, at man var gået i panik. Jeg tror, det ermeget vigtigt, at man har et netværk. Det er det for alle, tror jeg.Man kan ikke holde sig selv ud alene. Der skal være nogen om-kring en. Det er helt sikkert.Andre tidligere hjemløse peger på familien som en vigtig faktor i forholdtil at opnå en erkendelse af, at de ikke kan blive ved med at leve et hjem-løse- og misbrugsliv. Flere peger på, at det at have levet som hjemløs foren periode har haft omfattende konsekvenser for dem selv og deres fa-milie. Samtaler med familien kan i nogle tilfælde hjælpe dem til at forstå,at det er vigtigt, at de begynder at tage ansvar for deres eget liv for atkomme videre med et liv uden hjemløshed. Således beretter en inter-viewet:Familien har hjulpet mig. Det er noget af det, jeg er begyndt attænke meget over, fordi jeg har haft nogle snakke med min morom, hvordan hun har haft det, og det har ikke været nemt. Ogden er begyndt at sive ind. Jeg er nødt til at tænke på andre endmig selv. Jeg skal tage ansvar for andre end mig selv. Jeg kan ik-ke bare gå ud og tage stoffer, når jeg har min datter i weekenden.

eller hos noget familie. De tidligere hjemløse fortæller, at det derfor ervigtigt at fastholde boligen for at kunne bevare retten til samvær medbørnene i deres egen bolig.En interviewet, som har været uden bolig i tre år, fortæller:Det har betydet meget i overgangen til egen bolig, at jeg har fåetsamvær med min søn igen. Det kunne jeg godt uden egen bolig,det er bare hjemme hos min mor, men det er rarere at være alenenogle gange. Man får et tættere forhold, synes jeg. Så det har væ-ret en kæmpe motivationsfaktor.Og en anden interviewet fortæller, hvad boligen betyder for ham i for-hold til samværet med hans søn:Ja, især i forhold til at skulle se min søn. Jeg har mit eget sted ogskal ikke ned på familiecenteret. Hvis han en dag bliver sur hosplejefamilien, så ved han, at hans far har en lejlighed. Jeg ved ik-ke, hvordan jeg skal sige det, men det har haft stor betydning.Han har besøgt mig en gang på herberget, og det var ikke særligtsjovt. Men også over for min familie og alle andre har det haftbetydning. Min søn. Han er mit et og alt. Han er min drivkraft.Da han blev født, skete der noget med mig. Jeg har heller ikkeværet i fængsel siden. Jamen, han er alt! Det skal aldrig blive,som det var før. Det skal enten være status quo eller blive bedre.Flere beretter, at en positiv relation til plejeforældrene er af stor betyd-ning for, at der kan bevares en god kontakt til børnene, og de tidligerehjemløse finder en tryghed og ro ved at vide, at deres børn har det godt.

En del af de tidligere hjemløse fortæller, at de besøger herberger,varmecafeer eller lignende steder, hvor de kan få gratis mad. De opsøgerstederne for at opleve socialt samvær og for at undgå at sidde hjemme ilejligheden alene. Samtidig kan de tidligere hjemløse opleve det som trygtat komme steder, da det ofte er velkendte omgivelser, hvor de mødermennesker, som de kender fra tidligere. En interviewperson fortæller,hvad han får hverdagene til at gå med:Jeg henter medicin hver mandag og hver onsdag henne på mis-brugscenteret, så er jeg som regel der en times tid. Så er jeg påvarmestuen. Per [bostøttemedarbejderen] har nogle madbillettertil et måltid mad på varmestuen. Så møder man nogle, man ken-der. Jeg kan ikke holde ud at sidde herhjemme for lang tid adgangen. Jeg skal ud og have noget luft.Mange fortæller dog, at de kun i en overgang vil besøge fx herberget, dadet på længere sigt er dårligt selskab. En del beretter, at de gerne vil haveet nyt netværk, men at de finder det svært, fordi de ofte føler sig utryggeved nye mennesker.Et andet alternativ, som nogle af de tidligere hjemløse benytterfor at fylde hverdagen ud, er muligheden for at komme i arbejdsprøv-ning, at få et skånejob eller komme i aktivering. En interviewperson for-tæller om vigtigheden af at have noget at stå op til:Efter at have været i behandling tog jeg derind en gang imellem(stedet, hvor han i dag er i aktivering), for jeg havde ikke nogetat lave. Jeg havde træning tre gange om ugen, men jeg syntes ik-ke, det var nok. Så om morgenen, når jeg stod op, så var det før-ste, jeg gjorde, det var dynen ind i sofaen, tænde for fjernsynet,og det er altså trættende, det er ret demoraliserende. Så tænktejeg: ”Der skal ske et eller andet”. Så begyndte jeg at tage derindet par gange om ugen til at starte med. Og så en dag siger hun såtil mig (hende på aktiveringsstedet): ”Hvorfor søger du ikke bareaktivering herinde i stedet for?” Og så tænkte jeg: ”Ja, selvfølge-lig”. Så det gjorde jeg.En del af de tidligere hjemløse i undersøgelsen har forbindelse til organi-sationen Ombold - Gadefodbold for Hjemløse og Udsatte. Det at være

med på landsholdet for hjemløse beskriver de tidligere hjemløse som etmeget vigtigt forhold for dem. At være med på holdet betyder, at der eret fast antal træningsdage om ugen, hvilket for mange betyder, at de ikkehar meget tid til rådighed ud over træning. Derudover er der også nogleregler, som man skal overholde for at være med på holdet, man må bl.a.ikke tage stoffer. De faste træningsdage om ugen og reglerne er med til atskabe struktur på hverdagen og fylde den ud.Sideløbende med træningen er de tidligere hjemløse i Ombold-projektet tilknyttet et socialpædagogisk forløb. Af denne grund er lands-holdstræneren socialpædagog, og derudover er der tilknyttet en social-rådgiver og en psykolog. Således er der et bredt fagligt hold, som giverspillerne opbakning til håndtering af livet generelt. Blandt andet fremgårdet af interviewene, at socialrådgiveren yder den samme bostøtte til detidligere hjemløse, som en kommunal bostøtte yder, fx rådgivning omøkonomi, hjælp til at forstå breve, kontakt til socialrådgiveren i kommu-nen m.m. De tidligere hjemløse, som er tilknyttet Ombold-organisationen, fortæller, at tilknytningen ud over træningen og den op-bakning, de får fra organisationen, også betyder meget, og at de har fåetet nyt netværk, som har den samme baggrund, men som alligevel erkommet videre og har nogle mål for fremtiden. Således fortæller en in-terviewet:Det er rart at få et nyt netværk. Nye mennesker, som er i detsamme, som jeg er, som ikke tager stoffer, som kæmper med detsamme, som jeg også gør. Det kan jeg også bruge til noget.Derudover peger mange af de tidligere hjemløse fra Ombold på, at demange træningsdage om ugen betyder noget for deres selvværd, og detbidrager til at give dem en tro på, at de godt kan klare et liv i egen bolig.Af andre aktiviteter nævner flere af de tidligere hjemløse, at dehar faste ugentlige eller daglige aftaler med folk, hvor de enten skal besø-ge dem for at spise, eller at de har aftaler med folk, som kommer ogspiser hos dem. At have en fast madordning kan være en hjælp for detidligere hjemløse i forhold til at sikre sig at få ordentlig og sund mad.Samtidig er aftalerne med til at skabe rammer om og struktur i dereshverdage, og det skaber tryghed og stabilitet i hverdagen. En interview-person fortæller fx:

Størstedelen (12 ud af 15) af de tidligere hjemløse har givet kommunentilladelse til at få deres økonomi sat under administration. På den mådebliver de udgifter, der er forbundet med boligen, som fx husleje, varmeog el, automatisk trukket fra deres offentlige ydelse hver måned. Denneordning giver de tidligere hjemløse en følelse af tryghed og ro, fordi de fxved, at de ikke kan blive sat ud af deres bolig på grund af ubetalt husleje.At lade sig administrere af kommunen kan ses som risikohåndtering, daudeladelse af huslejebetaling medfører en risiko for at miste boligen. Viadenne ordning fritages de tidligere hjemløse for at bekymre sig om,hvorvidt de får betalt de nødvendige udgifter, og det bliver muligt fordem at fokusere på andre områder, der er vigtige for at fastholde livet iegen bolig. En interviewet fortæller:Det vigtigste for mig er, at jeg har ladet mig administrere afkommunen i forhold til min bolig. Jeg har erkendt, at jeg ikkeselv kan styre det.En anden fortæller om betydningen af at få sin økonomi administreret:Jeg bliver ikke smidt ud af min bolig, fordi jeg har lavet en ord-ning om, at de, inden jeg får min kontanthjælp, trækker min hus-leje, mit lys, min gas og mine børnepenge. Af de penge, jeg fårudbetalt, er mine udgifter betalt. Jeg skal selv betale internet afde penge, jeg får udbetalt, men ellers er resten, det vigtigste, be-talt. Det har jeg sørget for for ikke at komme til at bruge penge-ne, for der er jeg misbruger. Jeg kunne godt tænke: ”Ej, jeg kun-

ne godt lige låne 100 kr. af huslejen, jeg skaffer dem på en elleranden måde”. Og så lige pludselig står man uden bolig. Og detvil jeg ikke udsætte mig selv for, fordi jeg har to børn og så ligepludselig at stå på gaden.Og en tredje fortæller:Jeg har selv valgt at blive sat under administration. Og det harjeg gjort af fri vilje, fordi jeg ikke vil stå i den situation igen, hvorjeg ikke får betalt elektricitet, husleje eller varme og lignende.Det er de faste ting, som man skal betale, der bliver administre-ret. Det gør, at det bliver mere overskueligt, og egentlig er detdet, som jeg gjorde før i tiden via budgetkonto, men så var jegude i nogle problemer, og så havde jeg svært ved at overskuedet. Så jeg fik hjælp til det.Størstedelen af interviewpersonerne har en belastet økonomi af flereårsager: De tidligere hjemløse er enten på kontanthjælp eller førtidspen-sion, og i mange tilfælde bruger de størstedelen af deres ydelse på fasteudgifter forbundet med boligen, som husleje, varme og el. Dertil kom-mer udgifter til daglige fornødenheder som mad, drikke, tøj og personlighygiejne. Endelig har de fleste oparbejdet en gæld, som de skal haveafviklet. De tidligere hjemløse peger på, at det kan være svært at få øko-nomien til at hænge sammen, og det kan især være svært at klare uforud-sete udgifter som tilfælde, hvor tøjet, skoene eller komfuret skal udskif-tes. Det fremgår af interviewene, at det i særlig grad kan være hensigts-mæssigt, at de tidligere hjemløse får administreret deres økonomi pågrund af den ofte belastede økonomi.Samlet set er faktorerne tilværelse i nyt miljø, familie og netværk,samvær med børn i egen bolig, aktiviteter i hverdagen og administrationaf økonomi meget betydningsfulde forudsætninger for, at de tidligerehjemløse kan fastholde et liv i egen bolig. Imidlertid peger analysen på, atsærligt samvær med børn i egen bolig, aktiviteter (struktur på hverdagen)og administration af økonomi er de væsentligste forudsætninger for atforblive ude af hjemløshed.

DEN SOCIALE BOSTØTTEDette kapitel sætter fokus på, hvilke elementer i den sociale bostøtteind-sats de tidligere hjemløse oplever som særligt vigtige, for at overgangentil egen bolig lykkes. Desuden belyses det, hvilke elementer der er vigtigefor på længere sigt at kunne fastholde egen bolig. Endelig vil der værefokus på udvikling af de tidligere hjemløses styrker og risikohåndtering.For mange tidligere hjemløse kan det være en stor omvæltning atkomme til at bo i egen bolig efter i en periode at have levet som hjemløspå eksempelvis et herberg eller på gaden. Mange af de tidligere hjemløseudtrykker, at det er af altafgørende betydning, at de har tilknyttet en fastbostøttemedarbejder, som kan støtte dem i hverdagens udfordringer iegen bolig (se kapitel 3 og 4). Denne bostøttemedarbejder kan samtidigarbejde med at udvikle deres styrker og risikohåndtering i forhold til athåndtere hverdagens udfordringer på længere sigt (fx ved brug afStrenght Based Approach, hvor fokus er på at udvikle de tidligere hjem-løses styrker, og Risk Management, hvor fokus er på risikohåndtering).Når kommunen tilrettelægger en bostøtteindsats, er det vigtigt athave for øje, at målgruppen er meget bred, og personerne i den har for-skellige problemer og behov, og det vil være forskelligt, om de har brugfor en permanent støtte eller en støtte, som gives for en periode. Det ermeget karakteristisk, at behovet for bostøtte er meget påtrængende istarten af forløbet, hvor den tidligere hjemløse fx lige har fået sin bolig.På dette tidspunkt er der mange praktiske forhold, der skal klares: at

komme på plads og herunder få møbler i boligen, underskrive kontrak-ten, holde styr på post og regninger og i mange tilfælde afvikling af gæld.Ligeledes skal de tidligere hjemløse ofte have udviklet eller genfundetderes boevner, hvilket bostøttemedarbejderen også hjælper med. Efter etstykke tid i egen bolig vil behovet for bostøtte blive mindre. For nogle vilder være behov for en permanent ordning, mens behovet for andre medtiden vil ebbe helt ud. Det er dog karakteristisk, at intensiteten undervejsi forløbet varierer, da der kan være perioder, hvor de tidligere hjemløsehar behov for ekstra støtte. Derudover er det meget forskelligt, hvor oftebostøttemedarbejderen kommer. For nogle er det flere gange om ugen,mens det for andre er hver anden måned.Endelig er det forskelligt, hvilken type støtte de tidligere hjemlø-se har behov for. Nogle behov for støtte ser dog ud til at gå igen hosmange af de tidligere hjemløse. Disse behov er hjælp til at få etableret enordning om huslejebetaling, husholdning, betaling af regninger, håndte-ring af gæld, åbning af breve og ledsagelse til møder med fx myndig-hedspersoner.En interviewperson, der har boet i egen bolig i omkring et halvtår efter en hjemløshedsperiode på fem år, fortæller, hvordan hans bo-støttemedarbejder støtter ham i hverdagen i egen bolig:Pia [bostøttemedarbejderen] hjælper mig altid, også dengang jegvar hjemløs. Nogle gange kommer hun her hjem i boligen, ogandre gange er vi ude til forskellige aftaler, hvis jeg har et møde.Da jeg ikke kan huske så godt, sender hun en sms inden mødet.Jeg er lidt i tvivl om, hvor ofte hun kommer, men hun kommer,hvis jeg ringer og siger, at jeg er i tvivl om noget, eller hvis hunskal læse breve eller lignende. Hun kommer tit flere gange omugen. Hun har hjulpet mig med at indrette mit hjem; hun harhængt gardiner op, købt nogle møbler og forskellige ting. Dethavde været meget svært at komme i egen bolig uden Pia. Jegtror ikke, at jeg havde kunnet klare det, måske jeg havde væretnødt til at tage tilbage til herberget, fordi jeg ikke kan læse minebreve og ikke kan klare det daglige liv.

Samtlige af de tidligere hjemløse nævner betydningen af at få støtte til atgennemgå post. Derudover er der en del af de tidligere hjemløse, somhar svært ved at overskue deres økonomi og herunder en eventuel gæld.De tidligere hjemløse kan især have oparbejdet gæld til det offentlige,private virksomheder og privatpersoner. En støtte til at kunne overskueøkonomien både bagudrettet, aktuelt og ud i fremtiden er af stor betyd-ning for dem. En interviewperson fortæller:Hvis der er nogle problemer med økonomien, så kan jeg kommetil hende [bostøttemedarbejderen]. Jeg er ikke god til det selv,hvis jeg får regninger ind ad døren eller rykkere – jeg skylder enmasse penge rundt omkring – jeg er ikke god til at ringe og sigetil dem: ”Men prøv at høre, jeg har ikke nogen penge i øjeblik-ket, kan vi ikke lave en afdragsordning eller få det udsat eller eteller andet.”Flere af de tidligere hjemløse fortæller, at det giver dem en ro at vide, atder ikke kommer nogen og forlanger penge af dem.Flere af interviewpersonerne giver udtryk for, at de med hjælpfra bostøttemedarbejderen har fået udviklet deres kompetencer i forholdtil at håndtere egen økonomi, fx kan flere nu overskue deres budget. Fåfortæller, at de i forhold til deres gæld nu ved, at de blot skal skrive etbrev til de steder, de skylder penge, og orientere om deres situation. En-delig fortæller flere, at det var deres bostøttemedarbejder, som foreslogdem at lade kommunen administrere deres økonomi.I kraft af at de tidligere hjemløse får overblik over deres økono-mi, kan de undgå den dårlige samvittighed, og det kan give dem over-skud til at koncentrere sig om andre forudsætninger for at fastholde egenbolig.

tidligere undersøgelser, hvor det fremgår, at det ofte kan være svært foren tidligere hjemløs at orientere sig i det kommunale system, fordi deofte på grund af deres sammensatte problemer har mange indgange tildet kommunale system (Ebsen m.fl., 2003). Desuden beretter mange afde tidligere hjemløse, at de føler, at de bliver talt ned til, når de henven-der sig til kommunens sagsbehandlere, hvilket i flere tilfælde har ført tilråberi under møder med kommunen.Flere af de tidligere hjemløse har derfor svært ved at overskue atskulle tage kontakt til kommunen, og mange fortæller, at det er af storbetydning for dem at have en bostøttemedarbejder, som står for denprimære kontakt til kommunen. På den måde kommer bostøttemedar-bejderen til at fungere som mellemled mellem den tidligere hjemløse ogkommunen. Den tidligere hjemløse har dermed ofte ikke selv personligkontakt til fx sagsbehandleren i socialcenteret eller jobcenteret.Støtten i forhold til kontakt til kommunen kan bl.a. bestå i atringe til kommunen, hvilket kan være en uoverskuelig opgave for detidligere hjemløse. En interviewperson fortæller, hvordan hans bostøtte-medarbejder hjælper ham med denne kontakt:Jeg fik fx brev fra kommunen om, at de ikke ville styre min øko-nomi for mig mere, nu skulle jeg styre den selv. Jeg vidste meddet samme, at hvis jeg skulle det, så ville det være et spørgsmålom tid, før jeg røg ud af boligen. Så sagde jeg det til Jens [bo-støttemedarbejderen], og så sagde han: ”Tag du det bare roligt,jeg ringer lige til kommunen”. Så ringede han til kommunen, også blev det kørt tilbage til det gamle.Det giver en tryghed for de tidligere hjemløse at have en bostøttemedar-bejder, der kan ringe til kommunen, når der opstår situationer, som derskal handles på som i ovenstående tilfælde. De tidligere hjemløse har entillid til, at bostøttemedarbejderen løser forskellige opgaver for dem.Desuden oplever de, at bostøttemedarbejderen kan komme hurtigereigennem med forskellige sager, fordi han eller hun er en del af kommu-nen.Derudover oplever de tidligere hjemløse, som ofte har svært vedat overholde aftaler, det som vigtigt at få støtte til både at overholdeaftaler med kommunen og at gennemføre selve mødet. Det er vigtigt atoverholde aftalerne med kommunen, da det kan have store konsekvenser

at udeblive fra møder, fx kan de blive trukket i kontanthjælp. Flere tidli-gere hjemløse fortæller, at de har en aftale med deres bostøttemedarbej-der om, at bostøttemedarbejderen enten ringer til dem eller sender demen sms for at minde dem om møder med kommunen, behandlingsstederog lignende.Bostøttemedarbejderen har en vigtig funktion i forhold til at sø-ge kommunen om ekstra midler til at supplere den månedlige ydelse. Detkan være i forbindelse med ansøgning om engangsydelser som fx etable-ringshjælp, til transport eller til at få lavet tænderne. Det kan også værelængerevarende foranstaltninger som boligsikring. På den måde styrkerbostøttemedarbejderne de tidligere hjemløses evne til at få overblik over,hvilke offentlige ydelser de har mulighed for at få.Det fremgår i mange tilfælde, at bostøttemedarbejderen er deneneste kontakt til kommunen for de tidligere hjemløse, hvorfor det er afstor betydning, at denne er en person, som kan orientere sig i det offent-lige system og sikre, at de tidligere hjemløse dels efterlever de krav, derstilles til dem, dels får mulighed for at drage nytte af de tilbud, som fin-des.

Mange af de tidligere hjemløse fortæller, at de er bange for at være alene,da det ofte er i disse situationer, at de føler sig fristet af deres måsketidligere misbrug. Flere fortæller, at det er vigtigt for dem at få ”hverda-gene fyldt ud”, så de ikke indleder eller genoptager et misbrug. En delfortæller også, at de har svært ved at få gjort tingene og ”bare” kommertil at sidde og se fjernsyn, så dagene kommer til at flyde ud for dem. Fle-re beretter derfor, at en af de vigtigste forudsætninger for at fastholdeegen bolig har været at få skabt struktur i hverdagen. En del af det at fåskabt struktur i hverdagen er at få udviklet eller generhvervet boevnen.Det kan dreje sig om at få etableret dagsrytmer, der dikterer, hvornåropvasken skal tages, hvornår tøjet skal vaskes, hvornår der skal gøresrent, og hvornår og hvad der skal købes ind af dagligvarer. Men det kanogså være i forhold til at organisere, hvordan man holder styr på aftalermed bl.a. kommunen, og hvordan gælden skal afbetales. En interviewetfortæller om, hvad der har været særligt vigtigt for, at overgangen erlykkedes:

Jamen, det ord, der kan dække over det hele for mig, er ”struk-tur”. Jeg har fået skabt en struktur i forhold til min udslusning.Det er vigtigt at få gjort de ting, jeg sætter mig for, og ikke laveunødige aftaler, spontane aftaler. Det er rigtig vigtigt for mig.For hvis jeg lige pludselig har en dag, hvor jeg ikke har noget atlave, så går det som oftest rigtig galt. Struktur, struktur, struktur.Ofte får de tidligere hjemløse hjælp til at give hverdagen struktur. Dettekan ske via misbrugsbehandlingen, hvor de fx har tilknyttet en psykiater,eller de kan få kommunal hjælp i form af en misbrugskonsulent ellerbostøttemedarbejder.Ved at få skabt struktur på hverdagen får de ofte også udvikletderes bokompetencer, hvilket en interviewperson fortæller om:Hun [bostøttemedarbejderen] lærte mig at bruge en kalender,regninger og sætte ting i mapper. Der er det med struktur, jeghar ligesom en fast dagsplan. Nu har jeg ikke noget arbejde, mennu ved jeg, der skal handles, vaskes osv. For eksempel handlerjeg hver dag ved femtiden. Og vi har en vaskekælder, hvor mankan booke tider.

De fleste af interviewpersonerne fortæller, at det kan være en udfordringat få gjort de ting, som de planlægger at skulle gøre i løbet af en uge.Mange påpeger derfor, at det vil være en støtte for dem at have en, derholder dem oppe på, om de har nået de ting, som de havde planlagt, atde skulle i løbet af en uge. Det kan fx være en udfordring at skulle købemøbler til den nye lejlighed for pengene fra kommunen. De tidligerehjemløse beretter, at det er godt at have en bostøtte, som følger op på,om der rent faktisk bliver købt møbler for pengene. Således fortæller eninterviewperson:Der er så mange, jeg kender, så har de fået en bolig, og så får denogle penge til at købe nogle møbler for. Men når man har etmisbrug, så vil man bare gå ud og bruge pengene på nogle andre

Et vigtigt element ved bostøttens funktion er, at bostøttemedarbejderenfungerer som de tidligere hjemløses sociale livline. Mange af de tidligerehjemløse oplever tryghed ved at vide, at de har bostøttemedarbejderen,som de altid kan ringe til, eller som de ved enten kommer eller ringerinden for en vis periode. En del af de tidligere hjemløse har ikke et stortsocialt netværk og får ikke særligt ofte besøg i boligen, og da ensomhe-den ofte trænger sig på, når de er alene i boligen, kan det være af storbetydning, at de har en tæt kontakt til bostøttemedarbejderen.En del af de tidligere hjemløse fortæller, at de har fået en per-sonlig relation til bostøttemedarbejderen. I flere interview fremgår det, atde tidligere hjemløse ikke betragter bostøttemedarbejderen som en del afdet kommunale system, men i højere grad som én, de kan regne med ognærer stor tillid til.For mange af de tidligere hjemløse er det vigtigt at have en per-son, som taler med dem om hverdagens små og store udfordringer. Flerepeger på, at det er vigtigt at tale med bostøttemedarbejderen om, hvorle-des de håndterer udfordringerne i hverdagen. Det kan være problemer,hvor en ansøgning om pension ikke går igennem, eller de skal forholdesig til en gæld, eller blot en snak om, hvordan weekenden er gået.Størstedelen af de tidligere hjemløse føler sig ikke parate til atklare sig i egen bolig uden bostøttemedarbejderen. De er ikke trygge vedat skulle klare en hverdag i egen bolig på egen hånd. Ved at have en bo-støttemedarbejder, som jævnligt kommer på besøg, har de tidligere hjem-løse stadig en livline. Denne kontakt medvirker til at forebygge proble-mer. Mange af de tidligere hjemløse har en psykisk sygdom og vil havekriser fremover, og analysen viser at det er vigtigt, at der fx er en bostøt-temedarbejder, som kan opdage problemet i tide og dermed forebygge,at den tidligere hjemløse mister sin bolig.

En typisk udfordring for de tidligere hjemløse er dårlig økonomi. Langtstørstedelen af de tidligere hjemløse er på kontanthjælp eller på førtids-pension (Benjaminsen, 2009). I mange tilfælde bruger de størstedelen afderes ydelse på faste udgifter forbundet med bolig, som fx husleje, el, gasog vand. Herudover har de udgifter til daglige fornødenheder som madog drikke, tøj og fodtøj, udgifter forbundet med personlig hygiejne samtopsparing. Det betyder samlet, at de tidligere hjemløse kan have rigtigsvært ved at få økonomien til at hænge sammen (Lindstad, 2008).Det har vist sig at være et problem, at de tidligere hjemløse, nårde skal flytte i egen bolig, ikke har penge til at købe møbler og køkken-udstyr for. I mange tilfælde har de fået en etableringshjælp på mellem1.200 kr. og 5.000 kr., hvilket i de flestes tilfælde ikke har været tilstræk-keligt, da de har manglet både møbler, køkkenting m.m. Flere af de tidli-gere hjemløse fortæller, at de derfor må tage udgifterne lidt ad gangen, og

i starten måske må nøjes med to el-kogeplader og først senere købe etkomfur eller lignende.Et andet problem kan være, at de tidligere hjemløse har sværtved at klare uforudsete udgifter. Hvis noget går i stykker, fx en kogepladeeller et par bukser, så kan det være, at de skal vente en eller to måneder,før de kan købe noget nyt.Endelig er de tidligere hjemløses i forvejen sparsomme økonomiofte belastet yderligere af, at de har en stor gæld, som de skal have afvik-let. De tidligere hjemløse fortæller, at det er en stor belastning at havegæld, og at det har stor betydning for dem at få styr på den. Det givermange af de interviewede ro at vide, at de har fået orden i deres økono-mi. Det kan være med til at skabe en mere tryg, rolig og afklaret daglig-dag, hvor de har overskud til at tage sig af hverdagens andre udfordrin-ger. I interviewene fremkommer der flere eksempler på, hvordan enafklaring af økonomien giver de tidligere hjemløse overskud til at fokuse-re på fx behandling og udvikling af boevne eller til at starte i et job ellerpå en uddannelse.

En anden udfordring for en stor del af de tidligere hjemløse er, at de harværet nødt til at opgive det gamle sociale netværk. I de fleste tilfælde erdet, fordi dette netværk var forbundet med misbrug. I andre tilfælde harde ikke turdet tage kontakt til det gamle netværk, fordi de var flove overderes sociale deroute med hjemløshed og et eventuelt misbrug.En stor del af de tidligere hjemløse føler sig derfor ensomme, ogdet kan være en risikofyldt situation.I flere interview kommer det frem, at de tidligere hjemløse søgertilbage til deres gamle venner på eksempelvis herberger og varmestuerfor at få selskab. Flere af de interviewede betoner, at det er svært at mø-de nye mennesker. Analysen viser, at der kan være grund til at være op-mærksom på at give social støtte i forhold til at etablere nye sociale net-værk. Bostøttemedarbejderen kan fx holde sig orienteret om, hvilke bo-ligsociale tiltag der er i området, hvor den tidligere hjemløse måske villekunne etablere et nyt netværk uden misbrug.

Flere af de tidligere hjemløse oplever det som en udfordring ikke at kun-ne slippe fortiden, som bliver ved med at banke på – på to forskelligemåder. Venner fra hjemløsetiden kommer på besøg i boligen og er må-ske påvirket af alkohol eller stoffer. Det kan for det første friste dentidligere hjemløse til selv at påbegynde eller genoptage et forbrug af al-kohol eller stoffer. For det andet kan det skabe problemer i forhold tilnaboerne, hvis de tidligere venner er larmende, og det kan få konsekven-ser i forhold til at fastholde boligen.

De tidligere hjemløse har ofte en misbrugsbaggrund relateret enten tilstoffer eller alkohol eller til begge dele. En stor del af dem har væretigennem flere omgange af enten alkohol- eller misbrugsbehandling. Formange af dem har det stor betydning enten at komme ud af misbrugeteller at få det stabiliseret, så de kan undgå fremtidige behandlingsindlæg-gelser. På den måde vil de opnå en højere grad af stabilitet i deres livssi-tuation.Undersøgelsen viser, at de tidligere hjemløse er i risiko for at bli-ve fristet af misbruget, når de enten føler sig ensomme i lejligheden, ellernår de er sammen med personer fra deres tidligere hjemløsemiljø ellerpersoner med alkohol- eller stofmisbrug.

Undersøgelsen viser, at de tidligere hjemløse ofte har et problematiskforhold til kommunen, og at det kan være en uoverkommelig opgave fordem selv at tage kontakt til den. De har ofte en del kontakt med kom-munen bl.a. i kraft af, at en stor del af dem får en offentlig ydelse. Pro-blemerne kan fx forekomme, hvis de får et brev fra kommunen, de ikkekan forstå, eller er til møde med en kommunal medarbejder.I kontakten med kommunen spiller bostøttemedarbejderen envæsentlig rolle og fungerer ofte som mellemled. De tidligere hjemløsenævner fx, at det er vigtigt, at bostøttemedarbejderen minder dem om

LITTERATURAnker, J., I. Christensen, M. Rasmussen, T.S. Romose & T.B. Stax(2003):Indflyttere i Almene boliger. Økonomiske og sociale forhold.Kø-benhavn: SFI − Det Nationale Forskningscenter for Velfærd03:23.Atherton, I. & C. McNaughton Nicholls (2008): “Housing First” as aMeans of Addressing Multiple Needs and Homelessness”.Euro-pean Journal of Homelessness,(2) december 2008, s. 289-303.Benjaminsen, L. (2009):Hjemløshed i Danmark 2009. En kortlægning.Kø-benhavn: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd09:25.Blid, M. & A. Gerdner (2006): “Socially Excluding Housing Support toHomeless Substance Misusers. Two Swedish Case Studies ofSpecial Category Housing”.International Journal of Social Welfare.Vol. 15, s. 162-171.Coldwell, C. & W. Bendner (2007): “The Effectiveness of AssertiveCommunity Treatment for Homeless Populations with SevereMental Illness: A Meta-Analysis”.American Journal of Psychiatry164(3).Christensen, G. (2008):Hvorfor lejere bliver sat ud af deres bolig? Og konsekven-serne af en udsættelse.København: SFI – Det Nationale Forsk-ningscenter for Velfærd 08:09.

Ebsen, F., J. Henriksen & O. Rieper (2003):Hænger det sammen? Sammen-hængen i indsatsen for mennesker med hjemløshed, misbrug og/eller sindsli-delse som problem.København: AKF Forlaget.Flyverbom, A., C. Andersen & L. Højring (2008):Analyse af hjemløsetilbud iKøbenhavn.København: Kuben Byfornyelse.Hansen, F.K., H. Hansen, J.M. Lindstad & M. Højland, M. (2007):Boligerog botilbud til hjemløse – en kortlægning.København: CASA.Lindstad, J.M. (2008):Hjemløs i egen bolig. Hverdagslivet for tidligere hjemløse.København: CASA.Nelson, G. & T. Aubry (2007): “A Review of the Literature on the Ef-fectiveness of Housing and Support, Assertive CommunityTreatment and Intensive Case Management Interventions forPersons with Mental Illness Who Have Been Homeless”.Ameri-can Journal of Orthopsychiatry,77(3), s. 350-61.Sahlin, I. (2005): “The Staircase of Transition: Survival through Failure”.Innovation, 18(2),s. 115–35.Tsemberis, S., L. Gulcur & M. Nakae (2004): “Housing First, ConsumerChoise, and Harm Reduction for Homeless Individual with aDual Diagnosis”.American Journal of Public Health, 94(4),s. 651-656.HJEMMESIDER

SFI-RAPPORTER SIDEN 2010SFI-rapporter kan købes eller downloades gratis fra www.sfi.dk. Enkelterapporter er kun udkommet som netpublikationer, hvilket vil fremgå aflisten nedenfor.10:01Henriksen, A.C.:Coaching af sygedagpengemodtagere. En pilotunder-søgelse med eksperimentelt design.69 sider. ISBN: 978-87-7487-961-9.Kr. 70,00.Lausten, M., Mølholt, A.-K., Hansen, H. & Jensen, V.M.:Intro-duktion til dialogprojektet. Dialoggruppe – om forebyggelse som alternativtil anbringelse. Delrapport 1.97 sider. ISBN: 978-87-7487-962-6.Kr. 100,00.Christensen, E.:Grønlandske børn i Danmark.87 sider. ISBN: 978-87-7487-963-3. Kr. 90,00.Henriksen, A.C.:Veje til beskæftigelse. En kvalitativ undersøgelse afindsatser over for ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere.132sider. ISBN: 978- 87-7487-964-0. Kr. 130,00.Gensby, U. & Thuesen, F.:På vej mod job efter en arbejdsskade. Enevaluering af arbejdsskadestyrelsens Fastholdelsescenter.128 sider. ISBN:978-87-7487-965-7. Kr. 120,00.Egelund, T., Jakobsen, T.B., Hammen, I., Olsson, M. & Høst,A.:Sammenbrud i anbringelser af unge. Erfaringer, forklaringer og årsa-gerne bag.376 sider. ISBN: 978-87-7487-966-4. Kr. 375,00.

Bach H.B. & Henriksen A.C.:Gravides sygefravær.126 sider.ISBN: 978-87-7487-967-1. Kr. 130,00.Bach H.B.:Gravid og Fængselsbetjent.36 sider. ISBN: 978-87-7487-968-8. Netpublikation.Madsen, M.B, Holt, H., Jonassen, A.B. & Schademan, H.K.:Kvinder og mænd i den offentlige sektor. Karrieremønstre, lederønsker og le-dermuligheder.274 sider. ISBN: 978-87-7487-969-5. Kr. 270,00.Larsen, M.:Lønforskelle mellem kvinder og mænd i 2007. Analyser forlønkommissionen.86 sider. ISBN: 978-87-7487-970-1. Kr. 90,00.Thuesen, F.:Ledelsen og motivation i den offentlige sektor. Et litteratur-studium.100 sider. ISBN: 978-87-7487-971-8. Kr. 100,00.Deding, M. & Holt, H. (red.):Hvorfor har vi lønforskelle mellemkvinder og mænd? En antologi om ligeløn i Danmark.246 sider. ISBN:978-87-7487-972-5. Kr. 250,00.Knudsen, L. & Nielsen, V.L.:Effekten af kommunernes forebyggendeforanstaltninger for unge. Forebyggende foranstaltninger i eget miljø sammen-lignet med anbringelse uden for hjemmet.152 sider. ISBN: 978-87-7487-973-2. Vejledende pris: 150,00 kr.Lausten, M., Hansen, H. & Albæk Nielsen, A.:Udsatte børnefamilieri Danmark.212 sider. ISBN: 978-87-7487-976-3. Netpublikation.Christensen, G., Mikkelsen, M.F., Pedersen, K.B. & Amilon, A.:Boligsociale indsatser og huslejestøtte. Kortlægning og programevaluering afLandsbyggefondens 2006-10-pulje.164 sider. ISBN: 978-87-7487-977-0. Vejledende pris 160,00 kr.Bengtsson, S., Mateu, N.C. & Høst, A.:Blinde børn – integrationeller isolation? Blinde børns trivsel og vilkår i hjemmet, fritiden og skolen.136 sider. ISBN: 978-87-7487-978-7. Vejledende pris 140,00 kr.Bengtsson, S., Mateu, N.C. & Høst, A.:Blinde og stærkt svagsynede.Barrierer for samfundsdeltagelse.122 sider. ISBN: 978-87-7487-979-4. Vejledende pris: 120,00 kr.Ellerbæk, L.S. & Thuesen, F.:Projekt arbejdsplads for højtuddannede.Følgeforskning for Region Midtjylland.99 sider. ISBN: 978-87-7487-980-0. Vejledende pris: 100,00 kr.Jakobsen, V. & Ellerbæk, L.S.:Løn- og arbejdsforhold for kvinder ogmænd i kokkefaget.71 sider. ISBN: 978-87-7487-981-7. Netpubli-kation.

Ottosen, M.H., Andersen, D., Nielsen, L.P., Lausten, M. & Sta-ge, S.:Børn og unge i Danmark. Velfærd og Trivsel 2010.155 sider.ISBN: 978-87-7487-982-4. Vejledende pris: 260,00 kr.Kofod, J.E., Benwell, A.F., Kjær, A.A.:Hjemvendte soldater. Eninterviewundersøgelse.76 sider. ISBN: 978-87-7487-983-1. Netpub-likation.Lausten, M., Mølholt, A.-K., Hansen, H., Heiner Schmidt, L. &Aaquist, M.:Forebyggende foranstaltninger 0-4 år. Dialoggruppe – om fo-rebyggelse som alternativ til anbringelse. Delrapport 2.184 sider. ISBN:978-87-7487-984-8. Vejledende pris: 195,00 kr.Christensen, E., Lindstrøm, M. & Mølholt, A.-K.:Efterværn forvoldsudsatte kvinder. Krisecentrenes støtte og hjælp til kvinder, som flytterfra centrene.95 sider. ISBN: 978-87-7487-985-5. Vejledende pris:100,00 kr.Jensen, V.M. & Nielsen, L.P.:Veje til ungdomsuddannelse 1. Statisti-ske analyser af folkeskolens betydning for unges påbegyndelse og gennem-førelse af en ungdomsuddannelse.211 sider. ISBN: 978-87-7487-986-2. Netpublikation.Espersen, L.D.:Bekymrende identiteter. Ph.d.-afhandling.260 sider.ISBN: 978-87-7487-987-9. Vejledende pris: 100,00 kr.Høgelund, J., Tørslev, M.K. & Weibel, K.:Sygemeldte og førtidspen-sionister med handicap. Jobcentermedarbejderes perspektiver på jobcentrenesindsats.101 sider. ISBN: 978-87-7487-986-6. Vejledende pris:100,00 kr.Lyk-Jensen, S.V., Jacobsen, J. & Heidemann, J.:Soldater – før,under og efter udsendelse. Et litteraturstudie.92 sider. ISBN: 978-87-7487-989-3. Netpublikation.Thuesen, F., Holt, H., Jensen, S. & Brink Thomsen, L.:Virksomheders sociale engagement.172 sider. ISBN: 978-87-7487-990-9. Vejledende pris: 170,00 kr.Jakobsen, V. & Liversage, A.:Køn og etnicitet i uddannelsessystemet.Litteraturstudier og registerdata.175 sider. ISBN: 978-87-7487-991-6. Vejledende pris: 176,00 kr.Christoffersen, M.N.:Børnemishandling i hjemmet.120 sider. ISBN:978-87-7487-992-3. Netpublikation.Jakobsen, T.B., Hammen, I. & Steen, L.:Efterværn – støtte til tidli-gere anbragte unge.94 sider. ISBN: 978-87-7487-993-0. Vejledendepris: 90,00 kr.

Korzen, S., Fisker, L. & Oldrup, H.:Vold mod børn og unge i Dan-mark. En spørgeskemaundersøgelse blandt 8.-klasses-elever.127 sider.ISBN: 978-87-7487-994-7. Netpublikation.Mateu, N.C.:Hjælpelinjen for spilleafhængige. Kortlægning aftelefonsamtaler i Danmark og Norge i perioden 2008-2009.50 sider.ISBN: 978-87-7487-995-4. Netpublikation.Egelund, T., Böcker Jakobsen, T. & Steen, L.:”Det er jo minfamilie!” Beretninger fra børn og unge i slægtspleje.126 sider. ISBN:978-87-7487-996-1. Vejledende pris: 120,00 kr.Christensen, E.:Alkoholdproblemer og partnervold.48 sider. ISBN:978-87-7487-997-8. Vejledende pris: 50,00 kr.Liversage, A., Jakobsen, V. & Rode Hansen, I.:”Det var ikkenemt, men jeg klarede det!” Interviewundersøgelse med etniske minoritets-kvinder om uddannelse.156 sider. ISBN: 978-87-7119-000-7. Vejle-dende pris: 150,00 kr.Filges, T. & Holt, H.:AC-arbejdskraft i den vestlige del af RegionMidtjylland. Muligheder og barrierer.96 sider. ISBN: 978-87-7119-001-4. Vejledende pris: 90,00 kr.Lausten, M., Mølholt, A.-K., Hansen, H., Heiner Schmidt, L. &Aaquist, M:Forebyggende foranstaltninger 5-9 år. Dialoggruppe – om fo-rebyggelse som alternativ til anbringelse. Delrapport 3.184 sider. ISBN:978-87-7119-002-1. Vejledende pris: 180,00 kr.Jacobsen, J. & Lindstrøm, M.:Lokal integration af førtidspensionister.110 sider. ISBN: 978-87-7119-003-8. Vejledende pris: 110 kr.Deding, M. (red.):Forskning om tvang i misbrugsbehandling. En kort-lægning foretaget af SFI Campbell.110 sider. ISBN: 978-87-7119-004-5. Netpublikation.Oldrup, H., Lindstrøm, M. & Korzen, S.:Vold mod førskolebørn.Praksis og barrierer for opsporing og underretning.110 sider. ISBN:978-87-7119-005-2. Netpublikation.Christensen, E.:Væk fra Grønland. Udsatte grønlændere, der er flyttettil Danmark med deres børn.88 sider. ISBN: 978-87-7119-006-9.Vejledende pris: 90,00 kr.Brink Thomsen, L. & Høgelund, J.:Handicap og beskæftigelse. Ud-viklingen mellem 2002 og 2010.140 sider. ISBN: 978-87-7119-007-6. Vejledende pris: 140,00 kr.

Bengtsson, S., Hansen, H. & Røgeskov, M.:Børn med en funk-tionsnedsættelse og deres familier. Den første kortlægning i Norden.108 si-der. ISBN: 978-87-7119-008-3. Vejledende pris: 110,00 kr.Vitus, K. & Kjær, A.A.:PSP-samarbejdet. En kortlægning af PSP-Frederiksberg, Odense, Amager og Esbjerg.201 sider. ISBN: 978-87-7119-009-0. Netpublikation.Graversen, B.K.:Tættere på arbejdsmarkedet? Om effektmåling afbeskæftigelsesindsatsen for ikke-arbejdsmarkedsparate ledige.78 sider.ISBN: 978-87-7119-010-6. e-ISBN: 978-87-7119-048-9. Vejle-dende pris: 70,00 kr.Andersen, D., Thomsen, R., Langhede, A.P., Albæk Nielsen, A.& Toft Hansen, A.:Skolernes samarbejde. Kortlægning af skolerneskontakt med kommunale forvaltninger og andre institutioner.249 sider.ISBN: 978-87-7119-011-3. Netpublikation.Larsen, M., Bach, H.B. & Ellerbæk, L.S.:55-70-åriges forbliven påarbejdsmarkedet. Adfærd, forventninger, aftaler og kendskab til regler.222sider. ISBN: 978-87-7119-012-0. e-ISBN: 978-87-7119-045-8.Vejledende pris: 220,00 kr.Christoffersen, M.N. & Hammen, I.:ADHD-indsatser. En forsk-ningsoversigt.129 sider. ISBN: 978-87-7119-013-7. Vejledendepris: 130,00 kr.Oldrup, H., Korzen, S., Lindstrøm, M. & Christoffersen, M.N.:Vold mod børn og unge. Hovedrapport.95 sider. ISBN: 978-87-7119-014-4. Vejledende pris: 90,00 kr.Rostgaard, T., Bjerre, L., Sørensen, K. & Rasmussen, N.:Omsorgog etnicitet. Nye veje til rekruttering og kvalitet i ældreplejen.207 sider.ISBN: 978-87-7119-015-1. Vejledende pris: 200,00 kr.Bengtsson, S., Alim, W., Holmskov, H. & Lund, A.:Sociale indsat-ser til mennesker med ADHD. En kortlægning.166 sider. ISBN: 978-87-7119-017-5. e-ISBN: 978-87-7119-040-3. Vejledende pris:160,00 kr.Böcker Jakobsen, T., Langhede, A.P. & Sørensen, K.:Lige mulig-heder – støtte til udsatte børn og unge. Evalueringsrapport 1: Beskrivelse afigangsatte forsøgsprojekter.87 sider. ISBN: 978-87-7119-016-8. Net-publikation.Albæk, K. & Brink Thomsen, L.:Er kvindefag lavtlønsfag? En ana-lyse af sammenhængen mellem løn og andelen af kvinder i enkelte arbejds-

funktioner.97 sider. ISBN: 978-87-7119-018-2. Vejledende pris:97,00 kr.Knudsen, L. & Egelund, T.:Effekter af slægtspleje. Slægtsanbragtebørn og unges udvikling sammenlignet med plejebørn fra traditionelle pleje-familier.161 sider. ISBN: 978-87-7119-019-9. Vejledende pris:160,00 kr.Kofod, J., Dyrvig, T.F., Markwardt, K., Lagoni, N., Bille, R., Ter-mansen, T., Christiansen, L., Toldam, E.J. & Vilshammer, M.:Pro-stitution i Danmark.395 sider. ISBN: 978-87-7119-020-5. Vejle-dende pris: 390,00 kr.Brink Thomsen, L. & Høgelund, J.:Handicap og beskæftigelse i2010. Regionale Forskelle.68 sider. ISBN: 978-87-7119-021-2. e-ISBN: 978-87-7119-022-9. Vejledende pris: 60,00 kr.Amilon, A.:Supplerende arbejdsmarkedspension. Hvorfor vælger ellerfravælger førtidspensionister ordningen?92 sider. ISBN: 978-87-7119-023-6. e-ISBN: 978-87-7119-024-3. Vejledende pris: 90,00 kr.Christensen, E. & Hansen, H.:Den sociale indsats for børn og unge iGrønland. Kortlægning af aktiviteterne 2011.44 sider. ISBN: 978-87-7119-025-0. e-ISBN: 978-87-7119-026-7. Vejledende pris: 40,00 kr.Lyk-Jensen, S.V., Weatherall, C.D., Heidemann, J., Damgaard,M. & Glad, A.:Soldater før og under udsendelse. En kortlægning.190sider. e-ISBN: 978-87-7119-028-1. Netpublikation.Ottosen, M.H. & Stage, S.:Dom til fælles forældremyndighed. Enevaluering af forældreansvarsloven.257 sider. ISBN: 978-87-7119-029-8. e-ISBN: 978-87-7119-030-4. Vejledende pris: 250,00 kr.Liversage, A. & Leelo Knudsen, L.:Kvinder i byggefag. En interview-undersøgelse.131 sider. ISBN: 978-87-7119-031-1. e-ISBN: 978-87-7119-032-8. Vejledende pris: 130,00 kr.Chistensen, E. & Hansen, H.:Kalaallit nunaanni meeqqanut inuusut-tunullu isumaginninnikkut suliniutit.46 sider. ISBN: 978-87-7119-033-5. e-ISBN: 978-87-7119-034-2. Vejledende pris: 40,00 kr.Lausten, M., Mølholt, A.-K., Hansen, H., Vammen, K.S.,Schmidt, L.H. & Legendre, A.-C.:Forebyggende foranstaltninger 10-13 år. Dialoggruppe – om forebyggelse som alternativ til anbringelse. Del-rapport 4.184 sider. ISBN: 978-87-7119-036-6. e-ISBN: 978-87-7119-037-3. Vejledende pris: 180,00 kr.

Bengtsson, S.:Danmark venter stadig på sin psykiatrireform. Et rids afudviklingen de seneste årtier.78 sider. ISBN: 978-87-7119-038-0. e-ISBN: 978-87-7119-039-7. Vejledende pris: 70,00 kr.Oldrup, H.H. & Vitus, K.:Indsatser over for udsatte 0-3-årige og deres foræl-dre. En systematisk forskningsoversigt.213 sider. ISBN: 978-87-7119-041-0. e-ISBN: 978-87-7119-042-7. Vejledende pris: 210,00 kr.Bo Larsen, M., Jacobsen, S. & Jensen, S.:Socialt bedrageri. Et littera-turstudie.100 sider. e-ISBN: 978-87-7119-044-1. Netpublikation.Christoffersen, M.N., Skov Olsen, P., Vammen, K.S., SanderNielsen, S., Lausten, M. & Brauner, J.:Tidlig identifikation af kri-minalitetstruede børn og unge. Risiko- og beskyttelsesfaktorer.207 sider.ISBN: 978-87-7119-046-5. e-ISBN: 978-87-7119-047-2. Vejle-dende pris: 200,00 kr.Fuglsang Olsen, R., Egelund, T. & Lausten, M.:Tidligere anbragtesom unge voksne.145 sider. ISBN: 978-87-7119-043-4. e-ISBN:978-87-7119-051-9. Vejledende pris: 140,00 kr.Brink Thomsen, L. & Høgelund, J.:Køn, Handicap og beskæftigelse i2010.47 sider. e-ISBN: 978-87-7119-053-3. Netpublikation.Liversage, A. & Gudrun Jensen, T.:Parallelle retsopfattelser i Dan-mark. Et kvalitativt studie af privatretlige praksisser blandt etniske mino-riteter.191 sider. ISBN: 978-87-7119-054-0. e-ISBN: 978-87-7119-055-7. Vejledende pris: 190,00 kr.Ottosen, M.H., Stage, S. & Søndergaard Jensen, H.:Børn i dele-ordninger. En kvalitativ undersøgelse.209 sider. ISBN: 978-87-7119-056-4. ISBN: 978-87-7119-057-1. Vejledende pris: 200,00 kr.Jin Pedersen, M., Rosdahl, A., Winther, S.C., Langhede, A.P. &Lynggaard, M.:Ledelse af folkeskolerne. Vilkår og former for skoleledel-se.283 sider. e-ISBN: 978-87-7119-058-8. Netpublikation.Dreyer Espersen, L., Eiberg, M. & Andersen, D.:Veje til ungdoms-uddannelse 2. Kvalitative interview med skoleledere, lærere, elever og UU-vejledere.169 sider. e-ISBN: 978-87-7119-060-1. Netpublikation.Palmhøj Nielsen, L. & Skov Olsen, P.:11-åriges trivsel og risiko.Statistiske analyser af 11-åriges trivsel.115 sider. ISBN: 978-87-7119-061-8. e-ISBN: 978-87-7119-062-5. Vejledende pris: 110,00 kr.Thuesen, F., Tørslev, M.K. & Gudrun Jensen, T.:Rekruttering ogfastholdelse af højtuddannet arbejdskraft. Danmark, Norge, Holland,Storbritannien og Canada.244 sider. ISBN: 978-87-7119-063-2. e-ISBN: 978-87-7119-064-9. Vejledende pris: 240,00.

Brink Thomsen, L., Holt, H., Jensen, S. & Thuesen, Frederik:Virksomheders sociale engagement. Årbog 2011.194 sider. ISBN: 978-87-7119-065-6. e-ISBN: 978-87-7119-066-3. Vejledende pris:190,00 kr.Bengtsson, S. & Stigaard, D.L.:Aktuel skandinavisk og britisk handi-capforskning. En kortlægning af miljøer.318 sider. ISBN: 978-87-7119-067-0. e-ISBN: 978-87-7119-068-7. Vejledende pris: 310,00 kr.Stigaard, D.L.:Fra hjemløshed til egen bolig. Et interviewstudie blandt tidlige-re hjemløse.68 sider. e-ISBN: 978-87-7119-071-7. Netpublikation.

FRA HJEMLØSHED TIL EGEN BOLIGET INTERVIEWSTUDIE BLANDT TIDLIGERE HJEMLØSETidligere hjemløse kan have meget svært ved at fastholde en tilværelse i egen bolig. Denne rapport undersøger, hvilke ud-fordringer de tidligere hjemløse oplever som størst ved overgangen til egen bolig, og hvilke elementer i den sociale indsatsde oplever som vigtigst.Blandt de væsentligste risikofaktorer for tilbagefald i hjemløshed er genoptagelse af et tidligere misbrug i det ”gamle”hjemløsemiljø, ensomhed i det nye hjem og manglende struktur i hverdagen. Fast tilknytning af en konkret bostøttemed-arbejder oplever de tidligere hjemløse som en vigtig hjælp i arbejdet med at bygge en ny tilværelse op. Muligheden forsamvær med børn i egen bolig er også en afgørende stabiliserende faktor.Analysen peger på en række mulige fokusområder for den sociale indsats, bl.a. en stærk koordinering mellem herberg ogkommune i overgangsfasen og en bostøtteindsats allerede inden indflytning, som bl.a. skal være en hjælp ved etableringaf sociale kontakter og i kontakten til myndighederne.Undersøgelsen bygger på interview med 15 tidligere hjemløse i København og Odense. Den er bestilt og finansieret afSocialministeriet (nuSocial- og Integrationsministeriet).