Dagsordenen for rådsmødet forventes at se ud som følger:1.Kommissionens forslag til ændring af Europaparlamentets og Rådetsforordning nr. 883/04 om koordination af de sociale sikringsordningerog forordning nr. 987/2009 om de nærmere regler til gennemførelse afforordning nr. 883/04, KOM(2010) 794- Generel indstillingside 3Direktiv 2004/40/EF: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om mi-nimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med ar-bejdstagernes eksponering for risici på grund af fysiske agenser (elek-tromagnetiske felter) (18. særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, idirektiv 89/391/EØF)(”EMF-direktivet”)- Fremskridtsrapportside 8Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning(EF) nr. 1927/2006 om oprettelse af Den Europæiske Fond for Tilpas-ning til Globaliseringen, KOM(2011) 336 endelig- Fremskridtsrapportside 14Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring afRådets direktiv 92/85/EØF om iværksættelse af foranstaltninger tilforbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejds-tagere, som er gravide, som lige har født eller som ammer, KOM(2008)0637-Fremskridtsrapportside 17Forslag til Rådets direktiv om gennemførelse af princippet om ligebe-handling af alle uanset religion eller tro, handicap, alder eller seksuelorientering, KOM(2008)426- Fremskridtsrapportside 24Implementering af Europa 2020 strategien på beskæftigelses- og soci-alområdeta) Rådskonklusioner, KOM-dokument foreligger ikke- Godkendelse af rådskonklusioner

b) Den sociale dimension af Europa 2020: EU’s engagement med hen-syn til inklusion og reduktion af fattigdom, KOM-dokument foreliggerikke- Godkendelse af udtalelsen fra Socialbeskyttelseskomitéenside 647.Forslag til rådskonklusioner om aldring som en positiv mulighed forarbejdsmarkedet og udviklingen af social service, KOM-dokument fo-religger ikke- Vedtagelse af rådskonklusionerside 66Fremskridtsstatus for Beijing-handlingsprogrammet : Kvinder ogøkonomi : Forening af arbejdsliv og familieliv som forudsætning forlige deltagelse på arbejdsmarkedet, KOM-dokument foreligger ikke- Vedtagelse af rådskonklusionerside 68Rapport fra Kommissionen om overgangsordningerne for Bulgarien ogRumænien, KOM (2011) 729- Præsentation ved Kommissionenside 70

1. Kommissionens forslag til ændring af Europaparlamentets og Rådets for-ordning nr. 883/04 om koordination af de sociale sikringsordninger og forord-ning nr. 987/2009 om de nærmere regler til gennemførelse af forordning nr.883/04, KOM(2010) 794- (Evt.) generel indstilling/politisk enighedRevideret notat.ResuméForslaget har til hensigt at supplere, præcisere og ajourføre bestemmelser i EF-forordning nr. 883/2004 og EF-forordning nr. 987/2009. Det er såledesKommissionens intention, at forslaget skal sikre, at forordningerne afspejlerændringerne i medlemsstaternes nationale lovgivning om social sikring og gøre detlettere at anvende EU-lovgivningen om koordinering af de socialesikringsordninger samt forbedre beskyttelsen af de enkeltpersoner, som flytterinden for EU. Ændringerne relaterer sig hovedsagligt til lovvalg ogarbejdsløshedsforsikring. Der foretages ligeledes nogle rent lovtekniske ændringer.Regeringen finder, at Kommissionens oprindelige forslag var meget vidtgående ogudgør et brud med grundlæggende principper om koordination af social sikring iEU, ligesom forslaget skønnes at have væsentlige statsfinansielle konsekvenser.

Det polske formandskab har dog fremlagt et kompromisforslag, der minimerer

de negative prinicpielle følger af forslaget.

1. BaggrundForslaget indeholder to vidtgående ændringer. Den ene omhandler, hvilket landslovgivning, der skal finde anvendelse (lovvalg) for pendlere ved arbejde i mere endét land. Den anden omhandler selvstændige grænsearbejderes ret til arbejdsløs-hedsdagpenge. Forslaget har hjemmel i TEUF artikel 48.Det polske EU-formandskab forventes at ville søge en generel indstilling på EPSCO-ministerrådsmødet d. 1. december 2011 og har tilkendegivet, at det om nød-vendigt vil søge forslaget vedtaget gennem kvalificeret flertal.2. Formål og indholdHovedformålet med Kommissionens forslag er, at personer der arbejder i to ellerflere lande for forskellige arbejdsgivere med hjemsted i hvert land, kun bliver om-fattet af lovgivningen ibopælslandet,hvis en væsentlig del af arbejdet udøves dér(mere end 25 pct.). Herved vil gælde samme kriterier som for personer, der arbej-der i to eller flere lande for samme arbejdsgiver. Endvidere er forslaget vedrørendeselvstændige begrundet med, at en selvstændig erhvervsdrivende grænsearbejder,der bliver ledig, ikke må miste retten til dagpenge, blot fordi han bor i en medlems-stat uden a-forsikring for selvstændige. Forslaget placerer i sådanne tilfælde denøkonomiske byrde på seneste beskæftigelsesland (med a-forsikring for selvstændi-ge), med mindre, at der findes en form for ordning om arbejdsløshedsforsikring tilselvstændige i bopælslandet.Desuden er der i forslaget indeholdt forslag fra Den Administrative Kommissionfor Koordinering af Sociale Sikringsordninger (i det følgende benævnt "denadministrative kommission"), der har til formål at forbedre og modernisere EU-

lovgivningen i henhold til artikel 72, litra f), i forordning nr. 883/2004.Ændringerne i dette forslag har til formål at give de berørte parter retssikkerhed.Gennemgang af forslaget:1. Ændringerne i forordning nr. 883/04 artikel 9, 12, 36, og bilag i forordningensamt forordning 987/2009 artikel 6, 14, 15, 54, 55 og 56 er tekniske ændringer.2. Ændringen i forordning nr. 883/04 artikel 13 vedrører lovvalg – dvs. den lovgiv-ning om social sikring, der skal anvendes for personer, der arbejder inden for EU.I den gældende tekst i forordning 883/2004, artikel 13, stk. 1, om personer, derarbejder i to eller flere lande, finder betingelsen om, at den enkelte skal udøve "envæsentlig del" af sin beskæftigelse i bopælslandet (for at det er bopælslandetslovgivning, der gælder) alene anvendelse for personer, der arbejder for den sammearbejdsgiver og finder ikke anvendelse på den situation, hvor en person arbejder ito eller flere lande for forskellige virksomheder eller arbejdsgivere. Formålet medændringen er at gøre det klart, at betingelsen for at udøve en "væsentlig del" afbeskæftigelsen også gælder en person, som normalt udøver en beskæftigelse forforskellige virksomheder eller arbejdsgivere i to eller flere medlemsstater.En række ændringer og præciseringer i forordning 987/2009 skal modvirke utilsig-tet spekulation i reglerne om hvilket lands lovgivning, der skal anvendes for perso-ner, der arbejder i to eller flere lande. Det drejer sig om regler for fastsættelse af,hvor en arbejdsgiver har hjemsted, herunder en særlig regel for personer der arbej-der som flyvende personel i luftfartsselskaber, og for arbejde af marginalt omfang.Der lægges således op til, at det er seneste beskæftigelsesland, der skal udbetalealle sociale sikringsydelser.3. Ændringen i forordning nr. 883/04 artikel 65 omhandler ret til dagpenge forledige selvstændige erhvervsdrivende, der har været arbejdsløshedsforsikret i denmedlemsstat, hvor den seneste beskæftigelse har fundet sted, men bor i enmedlemsstat, hvor der ikke findes en arbejdsløshedsforsikring for selvstændige.Hovedreglen i forordningens art. 65 er, at helt ledige grænsearbejdere skal haveudbetalt dagpenge i deres bopælsstat. Kommissionen og en række medlemsstater,der ikke har arbejdsløshedsforsikring for selvstændige erhvervsdrivende, erimidlertid af den opfattelse, at det ikke er muligt – som for grænsearbejdere, der erlønmodtagere - at overføre ansvaret for udbetalingen af arbejdsløshedsydelser tilbopælsmedlemsstaten, hvis lovgivningen i sidstnævnte medlemsstat ikke omfatterarbejdsløshedsydelser for selvstændige.4. Ændringen i forordning nr. 883/04 artikel 71, stk. 2, er en præcisering af denadministrative kommissions afstemningsprocedurer, der afspejler den udvikling,som blev indført ved Lissabontraktaten.5. Det polske formandskab har fremsat et ændringsforslag til forslaget omarbejdsløshedsdagpenge til sevlstændige, der indebærer, at arbejdsløseselvstændige grænsegængere bliver omfattet af bopælslandets regler, såfremt

bopælslandet har nogen form for arbejdsløshedsdagpengeordninng forselvstændige.3. Europa-parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet har endnu ikke taget stilling til forslaget.4. NærhedsprincippetNærhedsprincippet finder anvendelse, for så vidt som forslaget ikke hører indunder EU's enekompetence.EU er i henhold til traktatens artikel 48 forpligtet til at træffe koordinerende foran-staltninger inden for social sikring. Uden en sådan koordinering er der risiko for, atden frie bevægelighed ikke kan anvendes, eftersom borgerne vil være mindretilbøjelige til at benytte sig af denne ret, hvis det i realiteten betyder, at de mister desociale sikringsrettigheder, som de allerede har erhvervet i en anden medlemsstat.Det er ikke hensigten med den gældende EU-lovgivning inden for social sikring aterstatte de forskellige nationale ordninger.Det er kun muligt at koordinere de sociale sikringsordninger på EU-niveau.Hensigten er at sikre, at koordineringen af de sociale sikringsordninger fungerereffektivt i samtlige medlemsstater. Koordineringen er baseret på og begrundes iden frie bevægelighed for personer inden for EU.Det er imidlertid dansk opfatttelse, at Kommissionens forslag vedr. dagpenge tilselvstændige nærmer sig harmonisering og går ud over forordningens formål omkoordinering. Dermed lægges der op til, at medlemsstaterne fratages ansvaret for attilrettelægge og finansiere de nationale sociale sikringsordninger. Denne del afforslaget er efter dansk opfattelse ikke i overensstemmelse med nærhedsprincippet.Formandskabets kompromisforslag skønnes dog samlet set at være ioverensstemmelse med nærhedsprincippet, da de negative virkninger vedr.dagpengepenge til selvstændige vurderes at være stærkt begrænsede i praksis.5. Gældende dansk retÆndringen vil have konsekvenser for dansk ret, konkret reglerne for arbejdsløs-hedsdagpenge.6. KonsekvenserI en situation, hvor en selvstændig erhvervsdrivende grænsearbejder bliver ledig,lægger forslaget op til, at vedkommende ikke må miste retten til dagpenge, blotfordi han bor i en medlemsstat uden a-forsikring for selvstændige. Den økonomiskebyrde bliver i sådanne tilfælde, mere eller mindre tilfældigt, lagt over på senestebeskæftigelsesland (med a-forsikring for selvstændige), som ikke blot får pligt til atbetale arbejdsløshedsdagpenge til den ledige selvstændige erhvervsdrivende i heledagpengeperioden, men også andre sociale sikringsydelser, herunder syge- og bar-selsdagpenge og sundhedsydelser.Forslaget vil i praksis indebære, at nogle lande skal finansiere ”huller” i andre lan-des sociale sikkerhedssystemer.Formandskabets kompromisforslag bløder dog

op på disse konsekvenser, da bopælslandet vil skulle betale, såfremt der eksi-sterer nogen form for arbejdsløshedsdagpengeordning for selvstændige.Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenserFor så vidt angår ændringen i forordning nr. 883/04 artikel 13 (lovvalg) er de øko-nomiske omkostninger for Danmark betydelige. Ifølge en foreløbig vurdering ud-gør nettoudgiften for den danske stat med betydelig usikkerhed ca. 110 mio. kr.årligt fuldt indfaset som følge af, at pendlingen til Danmark er højere end pendlin-gen ud af Danmark. På kort sigt skønnes nettoudgiften at udgøre ca. 70 mio. kr.årligt.Udgifterne vil variere med pendlingsmønstre.For så vidt angår ændringen i forordning nr. 883/04 artikel 65, stk. 5, (selv-stændige erhvervsdrivende grænsearbejdere) skønnes udgifterne forbundetmed formandskabets kompromisforslag at være ubetydelige.7. HøringForslaget har været sendt i høring i EU-Specialudvalget for Arbejdsmarkedet ogSociale Forhold med frist den 1. februar 2011.Følgende høringssvar er modtaget:Dansk Arbejdsgiverforening (DA) noterer sig ændringsforslagene til forordning nr.883/04 artikel 13, stk. 1 og forordning nr. 987/09 artikel 14, stk. 5a, og ønsker, atændringen til 883/04 skal omfatte transport, herunder lufttransport. DA savner ge-nerelt en redegørelse for, hvilken praktisk og økonomisk betydning forslagene for-ventes at få, herunder for berørte arbejdsgivere og lønmodtagere. DA er ikke be-kendt med problemer i Danmark, der begrunder en ændring af reglerne. DA harikke på baggrund af det udsendte høringsnotat kunnet tage stilling til forslagene.Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) spørger i høringssvaret, hvilkekonsekvenser forslaget vil have for grænsependlere mellem Danmark og Sverige,samt om forslaget vil medføre væsentlige ændringer, der ikke relaterer sig til ar-bejdsbyrder og omkostninger. FA har ingen bemærkninger til den del af forslaget,der omhandler arbejdsløshedsdagpenge til selvstændige grænsearbejdere.8. Generelle forventninger til andre landes holdningerFlere lande har udtrykt skepsis overfor formandskabets kompromisforslag,men forventes at støtte det i sidste ende med henblik på at afslutte sagen.9. Regeringens foreløbige generelle holdning

2. Direktiv 2004/40/EF: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om mini-mumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagerneseksponering for risici på grund af fysiske agenser (elektromagnetiske felter)(18. særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF)(”EMF-direktivet”)- Fremskridtsrapport/generel indstillingNyt notatResuméKommissionen har fremlagt forslag til lempelser i forhold til det gældende EMF-direktiv inden implementeringsfristens udløb den 30. april 2012. De foreslåedelempelser har til formål at medføre tekniske og økonomiske lettelser for virksom-hederne uden at sætte arbejdstagerens sikkerhed og sundhed i fare. En række af deforeslåede lempelser har baggrund i nye videnskabelige vurderinger, som er ind-arbejdet i forslagets såkaldte orienterings-, aktions- og grænseværdier. For enrække arbejdsprocesser, som foregår under kontrollerede omstændigheder, er derdesuden foreslået delvis undtagelse fra direktivets krav, herunder direktivets græn-seværdier.1. BaggrundDen 29. april 2004 vedtog Europa-Parlamentet og Rådet direktiv om minimums-forskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes eksponeringfor risici på grund af fysiske agenser (elektromagnetiske felter) (2004/40/EF). Di-rektivet er endnu ikke implementeret i Danmark.Den 23. april 2008 vedtog Europa-Parlamentet og Rådet direktiv 2008/46/EF omændring af direktiv 2004/40/EF om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhedi forbindelse med arbejdstagernes eksponering for risici på grund af fysiske agenser(elektromagnetiske felter), som forlængede implementeringsfristen for direktiv2004/40/EF til den 30. april 2012. Den mellemliggende periode skulle anvendes tilat tilvejebringe nye oplysninger samt udarbejde og vedtage et nyt direktiv.Den 22. juni 2011 har Kommissionen foreslået et nyt direktiv elektromagnetiskefelter (KOM(2011) 348 endelig). Den 18. juli 2011 forelå forslaget i en dansksprogversion. Der er nu tale om nyt direktiv (20. særdirektiv i henhold til artikel16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF) som ophæver direktiv 2004/40/EF.Forslaget har hjemmel i TEUF artikel 153, og forslaget kan vedtages med kvalifi-ceret flertal efter den almindelige lovgivningsprocedure i traktatens artikel 294.Forslaget er et særdirektiv i henhold til artikel 16 i Rådets direktiv 89/391/EØF omiværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed ogsundhed under arbejdet (rammedirektivet). Der er således tale om et minimumsdi-rektiv, der tillader de enkelte lande at fastlægge et højere beskyttelsesniveau endforeskrevet.2. Formål og indhold

Forslaget har til formål at beskytte arbejdstagerne mod de akutte risici, der er for-bundet med udsættelse for elektromagnetiske felter, eller som opstår som en indi-rekte effekt af felterne. Disse risici er f.eks., at statiske magnetfelter kan medføresvimmelhed, og ved radiofrekvente felter afsættes varme i vævet, som kan forårsa-ge varmeskader.Høje niveauer af elektromagnetiske felter findes især ved følgende arbejdsproces-ser:Arbejde med MR-skannere til billeddiagnostik i sundhedssektoren,arbejde ved elektrokemiske processer,arbejde ved svejseanlæg og induktionsovne til smeltning af metal,produktion og distribution af elektricitet,højfrekvenssvejsning af PVC-plast,limhærdning af limtræ samt faconpresset finér til møbler,arbejde nær radiosendere og radaranlæg.Direktivet regulerer kun akutte risici som følge af eksponering for elektromagneti-ske felter, idet der i dag ikke findes videnskabelig dokumentation for langtidsvirk-ninger.Direktivforslagets grænseværdier er ajourført i henhold til de nyeste internationalenormer, og der indføres for lavfrekvente felter desuden to sæt separate grænsevær-dier, som sikrer mod henholdsvis sikkerheds- og sundhedsmæssige risici.I direktivforslaget indføres der som noget nyt orienteringsværdier. Overholdelse aforienteringsværdierne beskytter i henhold til internationale normer alle personer,som ikke tilhører en særlig risikogruppe, mod sikkerheds- og sundhedsrisici i for-bindelse med eksponering for elektromagnetiske felter.Overholdelse af aktionsværdierne sigter mod at sikre mod sundhedsskader i sammeomfang som overholdelse af grænseværdierne for sundhedsmæssige risici, menaktionsværdierne sikrer ikke fuldt ud mod sikkerhedsrisici1, men er til gengældnemmere at måle end grænseværdierne.Der sikres mod sikkerhedsrisici enten ved overholdelse af orienteringsværdien ellerved at reducere gene-virkninger og kombinere denne indsats med ulykkesforebyg-gende tiltag.Direktivforslaget indeholder undtagelser, så nogle brancher og arbejdsprocesserunder kontrollerede omstændigheder delvist kan undtages for regulering i henholdtil direktivet – det vedrører:

Som begrundelse for undtagelserne anfører Kommissionen:At uden undtagelsen vedrørende MR-skannere vil 5-8 % af MR-skanningerblive umuliggjort,at sikkerheden ifm. militærpersonels eksponering for elektromagnetiskefelter reguleres via en NATO-standard, hvis sikkerhedsniveau kan ansesfor ækvivalent med direktivforslagets,at nogle helbredseffekter af forbigående karakter (nervestimuleringer) un-der kontrollerede forhold kan være acceptable.Som en hjælp til virksomhedernes arbejde med risikovurderingen indeholder direk-tivforslaget oversigter, som indplacerer en række arbejdsprocesser i forhold til ori-enterings-, aktions-, og grænseværdierne.Med forslaget afgives der kompetence til Kommissionen til at vedtage såkaldtedelegerede retsakter. Med disse delegerede retsakter kan Kommissionen foretagerent tekniske ændringer af bilagene til direktivet med henblik på at sikre, at bilage-ne er opdaterede i forhold til anden lovgivning og den teknologiske udvikling.Desuden kan Kommissionen foretage ændringer i orienterings- og aktionsværdier,hvilket f.eks. kan komme på tale i forbindelse med ny videnskabelig dokumentati-on. Grænseværdierne kan derimod ikke ændres via delegerede retsakter. EuropaParlamentet og Rådet kan til enhver tid trække delegationen tilbage eller gøre ind-sigelse mod en konkret delegeret retsakt.3. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentets holdning foreligger endnu ikke.4. NærhedsprincippetVed vedtagelsen af EMF-direktivet i 2004 var Kommissionen, Europa-Parlamentetog Rådet af den opfattelse, at fælles regler var nødvendige til beskyttelse af ar-bejdstagere. Kommissionen anfører i forbindelse med det nye forslag, at udviklin-gen siden 2004 ikke har ændret ved forudsætningerne for denne vurdering.Kommissionen anfører videre, at det videnskabelige grundlag for flere af grænse-værdierne i EMF-direktivet fra 2004 nu er ændret, og at bl.a. indarbejdelsen af nye,mere lempelige internationale sikkerhedsnormer fra 2009 og 2010 vil lette mangeaf de forventede implementeringsproblemer ved EMF-direktivet – problemer, somisær er blevet påpeget af sundhedssektoren og dele af industrien.Regeringen er enig i Kommissionens vurdering, som tager hensyn til, at der er taleom ændring af et eksisterende direktiv, hvorfor de nye regler også skal fastsættespå EU-niveau.

5. Gældende dansk retDer findes ikke på arbejdsmiljølovens område specifikke regler eller grænseværdi-er på området, der reguleres efter bekendtgørelsen om tekniske hjælpemidler ogbekendtgørelsen om arbejdets udførelse. Reguleringen suppleres med internationa-le standarder samt diverse vejledningsmateriale, herunder særligt AT-vejledningD.6.1.1 om ikke-ioniserende stråling.For søfart og fiskeri findes arbejdsmiljøreglerne i lov om skibes sikkerhed m.v. Foroffshore-sektoren gælder offshoresikkerhedsloven. For luftfartsområdet gælder lovom luftfart.6. KonsekvenserLovmæssige konsekvenserDet vurderes, at forslaget ikke vil kræve ændringer i arbejdsmiljøloven for så vidtangår arbejde på landjorden, og at direktivet kan gennemføres ved udarbejdelse afen særlig bekendtgørelse.Direktivet skal for søfart, fiskeri og offshore implementeres særskilt med hjemmel ide under afsnit 5 nævnte love.Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenserDer skønnes ikke at være statsfinansielle konsekvenser.Forslaget skønnes ikke at have væsentlige samfundsmæssige konsekvenser set iforhold til det gældende direktiv. Forslaget vurderes at indebære en mindre øko-nomisk lettelse for virksomhederne.Administrative konsekvenser for erhvervslivetForslaget medfører ingen nævneværdige administrative konsekvenser for erhvervs-livet.7. HøringForslaget har været sendt i høring i EU-Specialudvalget for Arbejdsmarkedet ogSociale Forhold med frist den 26. august 2011.DA og LO har afgivet høringssvar.DA er af den opfattelse, at de foreslåede regler om risikovurdering af svejsning eralt for omfattende.LO har afgivet en række bemærkninger, herunder at:undtagelserne af visse brancher og arbejdsprocesser bør tidsbegrænsesundtagelsen fra at gennemføre risikovurdering, når arbejdet er vurderet iforhold til produktlovgivningen, bør udgåLO finder beskyttelsesniveauerne i direktivet uigennemskueligeat Kommissionen efter 5 år må evaluere den videnskabelige baggrund forat inddrage langtidseffekter i direktivet

FTF har afgivet en række bemærkninger, herunder at:det enten i præamblen eller i artikel 15 tilføjes, at EU-kommissionen senesti 2017 skal evaluere den videnskabelige baggrund for også at inddrageskadelige langtidseffekter i direktivetformuleringen af undtagelsesbestemmelsen i direktivudkastets artikel 3,stk. 4, hvor der er tale om en hel generel undtagelse ved brug af magnetiskresonanseffekt ændres. FTF foreslår, at det i stedet formuleres som en und-tagelse, hvis det er nødvendigt af medicinske eller vedligeholdelsesmæssi-ge årsagerat det særlige beskyttelseshensyn i artikel 5, litra c er overordnet undtagel-sesbestemmelsen i artikel 3, nr. 4. Dette kunne klargøres ved, at der tilføjeset ”dog jævnfør artikel 5, litra c” i slutningen af første sætning i bestem-melsenFTF kan derudover tilslutte sig LO’s bemærkninger.8. Generelle forventninger til andre landes holdningerDer er generel enighed om behovet for et nyt direktiv til afløsning af 2004/40/EF.De tre delvise undtagelser for direktivets krav, som vedrører militæret, MR-scannere og arbejde, der foregår under kontrollerede forhold, har alle været gen-stand for stor debat, men situationen omkring undtagelserne er som helhed fortsatuafklaret. Flere medlemslande stiller spørgsmål ved direktivforslagets mulighed fordelvist undtagelse fra direktivets krav. På den anden side står Kommissionen og enrække medlemslande fast på disse undtagelser.Den generelle holdning blandt medlemslandene har været, at aktionsværdierne børvære lavere end foreslået af Kommissionen Ved overskridelse af aktionsværdierneer der krav om foranstaltninger og/eller udvidet risikovurdering.Flere medlemslande har ønsket en tidsbegrænsning af Kommissionens adgang tilvia delegerede retsakter at foretage ændringer i bilagene til direktivet.9. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen er positiv overfor vedtagelsen af et nyt EMF-direktiv til erstatning fordirektiv 2004/40/EF, der indeholder forældede grænseværdier.

3. Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning1927/2006 om oprettelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globalise-ringen, KOM(2011)336- (Evt.) fremskridtsrapport- (Evt.)vedtagelseRevideret udgave af grundnotat af 5. juli 2011.1. Resume

Formandskabet forventes at søge at opnå enighed i Rådet, da midlertidige æn-

dringer af forordning 1927/2006 udløber ved årets udgang.

2. BaggrundKommissionen har den 10. juni 2011 fremsat forslag til Europa-Parlamentets ogRådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1927/2006 om oprettelse afDen Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen. Globaliseringsfondenblev etableret den 20. december 2006 med henblik på at yde støtte til arbejdstagere,der blev afskediget som følge af ændringer i verdenshandelsmønstrene.3. HjemmelsgrundlagGlobaliseringsfonden blev oprettet med hjemmel i traktaten om Den EuropæiskeUnions funktionsmåde, særlig artikel 175, stk. 3. Kommissionens forslag til æn-dring af forordning (EF) nr. 1927/2006 berører ikke hjemmelsgrundlaget.4. NærhedsprincippetDa Kommissionens forslag vedrører den Europæiske Globaliseringsfond, kan detkun behandles på EU-niveau. Forslaget er således i overensstemmelse med nær-hedsprincippet.5. Formål og indholdSom følge af finanskrisen blev Globaliseringsfonden den 18. juni 2009 ændret så-ledes, at det blev muligt at give støtte allerede fra et antal af afskedigede på 500personer (mod tidligere 1000). Samtidig blev støtteperioden forlænget fra 12 til 24måneder.Udover de permanente ændringer blev det muligt at give støtte i forbindelse medafskedigelser som følge af finanskrisen og samtidigt øgedes EU’s finansieringsan-del til 65 pct. af de samlede projektomkostninger (mod tidligere 50 pct.). Med dennuværende forordning bortfalder disse ændringer den 31. december 2011. Kom-missionens forslag forlænger de midlertidige ændringer med 2 år, dvs. frem til den31. december 2013.I Danmark er der efter ændringerne i 2009 i 7 tilfælde søgt om midler fraGlobaliseringsfonden. Der er givet tilsagn om støtte på indtil ca. 280 mio. kr.,og der forventes i løbet af 2012 yderligere tilsagn om støtte på ca. 73 mio. kr.fra Globaliseringsfonden.

Nærværende forslag berører hverken beslutningsprocesserne vedrørende allokeringaf midler fra Globaliseringsfonden eller Kommissionens administrative procedurer,der tidligere har givet anledning til kritik fra flere af de berørte danske kommuner.Det forudses, at mulighederne for at smidiggøre procedurerne således at fondensmidler kan anvendes hurtigere og mere effektivt i medlemsstaterne end tilfældet eri dag vil blive drøftet i forbindelse med forhandlingerne om en ny globaliserings-fondsforordning, som ventes fremsat senere i 2011.6. Europa-Parlamentets udtalelserForslaget var til afstemning i Europa-Parlamentet den 29. september, hvor498 medlemmer stemte for, 63 imod og 13 undlod at stemme.7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforForslaget har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.8. Konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet og beskyt-telsesniveauet.Kommissionens forslag indebærer ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser ellerkonsekvenser for EU’s budget og for samfundsøkonomien, idet de enkelte pro-grammer forsat skal godkendes ved beslutning af Europa Parlamentet og Rådet.Indirekte forbedrer forslaget de enkelte landes mulighed for at modtage støtte fraGlobaliseringsfonden ved at de midlertidige undtagelsesbestemmelser forlænges.En større udnyttelse af Globaliseringsfonden op til budgetloftet (500 mio. euro) vilsamtidigt medføre en merudgift for Danmark svarende til landets andel af finansie-ringen af EU-budgettet. Denne andel er på ca. 2 pct.Forslaget berører ikke direkte miljøet eller beskyttelsesniveauet.9. HøringForslaget er ikke sendt i høring.10. Dansk holdningFra dansk side har man fra starten været skeptisk over for etableringen af den Glo-baliseringsfonden. Den danske holdning var, at Fonden kunne risikere at sendeEU’s befolkninger et signal om at globaliseringen var et problem og ikke en fordelfor EU; samt at støtte fra Fonden risikerede at gå til lande, der ikke havde gennem-ført de nødvendige reformer i forbindelse med omstillingen til en mere åben ogomskiftelig økonomi. Danmark indtog derfor også i 2009 en skeptisk holdning tilden midlertidige udvidelse af Globaliseringsfondens anvendelse, som lempede kri-terierne for at søge om støtte fra Fonden. Denne skepsis gælder fortsat, hvorforman fra dansk side foretrækker, at de midlertidige undtagelser ikke forlænges.Endelig lægger regeringen vægt på, at Kommissionens forslag ikke må påvirkerammerne for EU’s budgetter for 2012 og 2013.11. Andre landes holdningerDrøftelserne i Rådet har hidtil vist, at der er et blokerende mindretal mod for-slaget, selv uden Danmark.

4. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådetsdirektiv 92/85/EØF om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af sik-kerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere, som er gravide,som lige har født eller som ammer, KOM (2008) 0637-Fremskridtsrapport- Orienterende debatRevideret udgave af samlenotat forud for rådsmødet den

1. december 2011.

Resumé

Kommissionen præsenterede den 3. oktober 2008 sit forslag til en ændring af det

eksisterende graviditets-direktiv 92/85/EØF om iværksættelse af foranstaltninger

til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for lønmodtagere,

som er gravide, som lige har født, eller som ammer.

Kommissionen har i sit for-slag angivet, at målet er at give bedre beskyttelse til lønmodtagere, som er gravide,som lige har født eller som ammer. Det foreslås at regulere barselorloven ved bl.a.at forlænge perioden fra 14 til 18 uger, heraf mindst 6 obligatoriske uger umiddel-bart efter fødslen. Endvidere foreslås afskedigelsesbeskyttelsen udvidet og lønmod-tagernes arbejdsvilkår forbedret bl.a. med i princippet fuld løn under barsel. Ende-lig foreslås indsat horisontale bestemmelser om bevisbyrde, repressalier, sankti-onsmuligheder og ligebehandlings-organer til beskyttelse af lønmodtagerne.

Eu-

ropa-Parlamentet

har den 20. oktober 2010 foreslået yderligere

ændringer,

dergår videre end Kommissionens forslag. Her foreslås bl.a. en barselorlov på 20uger med fuld løn og 2-ugers fædreorlov.

Der har ikke været fremdrift i sagen

under det ungarske formandskab. Det polske formandskab har afsat møder i

rådsarbejdsgruppen i november måned.

1. BaggrundBaggrunden for forslaget er, at Kommissionen i sin køreplan for ligestilling mellemkvinder og mænd 2006-2010 forpligtede sig til at gennemgå den gældende EU-ligestillingslovgivning, der ikke var omfattet af omarbejdningen i 2005. Gravidi-tetsdirektiv 92/85/EØF var ikke omfattet af omarbejdningen.Europa-Parlamentet opfordrede i sin beslutning af 27. september 2007, medlems-staterne til at fordele udgifterne til barsel- og forældreorlov ligeligt med henblik påat sikre, at kvinder ikke længere udgør en dyrere arbejdskraft end mænd og opfor-drede også medlemsstaterne til i samarbejde med arbejdsmarkedets parter at be-kæmpe forskelsbehandlingen af gravide kvinder på arbejdsmarkedet og at iværk-sætte alle de nødvendige tiltag for at sikre et højt beskyttelsesniveau for mødre.I december 2007 opfordrede Det Europæiske Råd Kommissionen til at evaluerebestemmelserne vedrørende en bedre balance mellem arbejde og privatliv.I marts 2008 gentog Rådet, at der skal udfoldes ekstra bestræbelser på at forenearbejdsliv med privat- og familieliv for både kvinder og mænd.Endelig vedtog Rådet imarts 2010 et ændret forældreorlovsdirektiv, der byggerpå det europæiske parters aftale.Forslaget har hjemmel i artikel 153, stk. 2, og artikel 157, stk. 3 (EUF).

Retsgrundlaget for dette forslag er en kombination, idet graviditetsdirektivet92/85/EØF bygger på EF-traktatens artikel 118a (nu artikel 153) og er et sær-direktiv inden for rammerne af direktivet om sikkerhed og sundhed (direktiv89/391/EØF). EF-traktatens artikel 141 (nu artikel 157) tilføjes til retsgrund-laget for forslaget, idet der tilføjes en række ligebehandlingselementer i direk-tivforslaget.Forslaget kan vedtages med kvalificeret flertal.2. Formål og indholdForslaget vil ændre gældende graviditetsdirektiv 92/85/EØF om iværksættelse afforanstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for ar-bejdstagere, som er gravide, som lige har født, eller som ammer.Kommissionens forslag indeholder følgende ændringer:1. Artikel 8, barselorlovens indhold1. Barselorloven udvides fra 14 til 18 uger.2. 6 uger af barselorloven er obligatorisk og skal tages efter fødslen. Lønmodtagerekan frit vælge, hvornår den ikke obligatoriske del af orloven placeres, før eller efterfødslen.3. Hvis fødslen forekommer efter den forventede dato, forlænges den del af orlo-ven, der ligger forud for fødslen til den faktiske dato for fødslen, uden at dettemedfører en forkortelse af barselorloven.4. Medlemsstaterne kan træffe beslutning om en supplerende orlov i tilfælde af fortidlig fødsel, hospitalsindlæggelse af barnet i umiddelbar tilknytning til fødslen,handicappede nyfødte og flerfødsler.5. Eventuel sygeorlov indtil 4 uger før fødslen i tilfælde, hvor der opstår sygdomeller komplikationer som følge af graviditeten eller fødslen, afkorter ikke barselor-loven.2. Artikel 10, forbud mod afskedigelse1) Forbuddet mod afskedigelse udvides til at omfatte ethvert skridt med henblik påafskedigelse fra graviditetens indtræden og til udløbet af barselorloven.2) Arbejdsgiverens forpligtigelse til skriftligt at give en berettiget begrundelse forafskedigelsen af en kvinde under barselorlov, udvides til 6 måneder efter udløbet afhendes barselorlov.3) Lønmodtagere skal beskyttes mod følgerne af en ulovlig afskedigelse efter nr. 1)og 2).4) Enhver form for dårligere behandling af en kvinde i forbindelse med graviditetog barselorlov er direkte forskelsbehandling.3. Artikel 11, arbejdsvilkåra) En gravid lønmodtager, der bliver hjemsendt uden at have fremlagt en lægeer-klæring, har ret til fuld løn indtil begyndelsen af barselorloven.b) Lønmodtagere har ret til at vende tilbage til det samme eller et tilsvarende arbej-de og til at nyde godt af enhver forbedring i arbejdsvilkårene, som de ville haveværet berettiget til under deres fravær.

c) Princippet er fuld løn under barselorlov, idet ydelsen er passende, når den sikreren indtægt der svarer til den seneste månedsløn inden barselorloven eller en gen-nemsnitlig månedsløn. Dog kan ydelsen underlægges et loft, som fastlægges afmedlemsstaterne, forudsat at det ikke ligger under sygedagpengesatsen.d) Lønmodtagere har eller får ret til at forhandle ændrede arbejdsvilkår ved tilba-gekomst fra barsel.4. Artikel 12a, 12b, 12 c og 12d, horisontale bestemmelser12a. Bevisbyrde. Hvis vedkommendes rettigheder efter direktivet krænkes, påhvi-ler det indklagede at bevise, at direktivet ikke er blevet overtrådt. Gælder dog ikke istraffesager.12b. Beskyttelse mod repressalier.12c. Sanktioner skal fastsættes af medlemsstaterne. Dette kan være skadeserstat-ning, som skal stå i rimeligt forhold til overtrædelsens grovhed.12d. Ligebehandlingsorgan skal også være kompetent til at behandle sager indenfor direktivets anvendelsesområde.Europa-Parlamentetharden 20.oktober 2010vedtagetyderligereændringer,dergår videre end Kommissionens forslag, se nedenfor.3. Europa-Parlamentets udtalelserForslaget skal vedtages i fælles beslutningstagen med Europa Parlamentet.Euro-pa-Parlamentetharden 20. oktober 2010efter sin 1. gennemlæsning og på bag-grund af udtalelsen fra Kvindeudvalget foreslået en række stramninger til Kommis-sionens forslag, bl.a.:at barselsorloven udvides til 20 uger med fuld løn.at fædre får ret til fuldt betalt fædreorlov på mindst to uger inden udløbet afbarselsorloven,at de beskæftigelsesmæssige rettigheder skal forbedres. Her foreslås det bl.a.,at lønmodtagere ikke forpligtes til at udføre natarbejde eller overarbejde i løbetaf de sidste 10 uger inden fødslen eller i den resterende del af graviditeten, hvisdette er påkrævet af hensyn til moderens eller fostrets sundhed samt under heleammeperioden, ogat der skal være udvidede rettigheder ved flerbørnsfødsler og handicap.

Det er Kommissionens vurdering, at ændringerne overholder proportionalitetsprin-cippet, idet Kommissionen mener, at forslaget ikke går længere end nødvendigt forat sikre, at målene opfyldes.Regeringenhar tidligere tilsluttetsig Kommissionens vurdering af forholdet tilnærheds- og proportionalitetsprincippet.5. Gældende dansk retForslaget vil medføre behov for en række ændringer i ligebehandlingsloven, barsel-loven og mindre ændringer i arbejdsmiljøloven, fordi både barselorlovens tilrette-læggelse, vilkår og beskyttelsesregler ændres.HvisEuropa-Parlamentetsændringsforslag vedtages, vil direktivet gribe ind i detdanske ydelses-niveau under barsel. Det vil få betydning for den nuværende løn-dannelse i Danmark. Det bemærkes, at der i dag ikke gælder en umiddelbar ret forkvinder til løn i barselsperioden.6. KonsekvenserDirektivet vurderes ikke umiddelbart at have konsekvenser for statsfinanserne, idetforslaget ikke vil udvide den samlede udgift til barselorlov, som allerede i dag er enlængere periode end den forslåede udvidede periode. HvisEuropa-Parlamentetsændringsforslag vedtages, vil direktivet gribe ind i det danske ydelses-niveau underbarsel. Det vil skabe et betydeligt finansieringsbehov og vil få betydning for dennuværende løndannelse i Danmark.I det omfang forslaget vedtages, kan det forventes at få konsekvenser for virksom-hedernes administration af barselorlov og arbejdsmarkedet. Dette må forudses somfølge af den begrænsede fleksibilitet, en fastlæggelse af ydelserne under orlov, ogen detailstyring, der vil modvirke mødres deltagelse på arbejdsmarkedet. Dette vilikke bidrage til at sikre ligestilling på det danske arbejdsmarked.Det er dog Kommissionens vurdering, at den foreslåede længere barselorlov vilhave en positiv indvirkning på mødres sundhed, og at bedre rettigheder, når kvin-der vender tilbage til arbejdet efter endt barselorlov, vil bidrage til at sikre ligestil-lingen mellem mænd og kvinder på arbejdsmarkedet.7. HøringKommissionens oprindelige forslag blev den 29. oktober 2008 sendt i høring i Spe-cialudvalget for Arbejdsmarkedet og Sociale Forhold med frist den 7. november2008.Følgende høringssvar er modtaget fra arbejdsgiverorganisationer:DA er meget kritisk overfor Kommissions forslag, da det reelt vil ændre et ar-bejdsmiljødirektiv til et ligestillingsdirektiv, skabe uklarhed om placeringen af fra-værsperioder og underminere bestemmelser om betaling i de kollektive aftaler.Kommissionen har ikke godtgjort et behov for et ændret direktiv på dette område,og desuden er timingen meget uheldig, idet fremsættelsen af forslaget kan gøre detvanskeligt for parterne at nå frem til en aftale om revision af forældreorlovsdirekti-vet, og dermed skade den europæiske sociale dialog.

Det er DA´s opfattelse, at forslaget er bureaukratisk, formynderisk og rammer langtover målet i forhold til, hvad der er behov for af initiativer på området, herunderhæmmer det fleksibilitet som både medlemslandene i deres nationale retsordensamt arbejdsmarkedets parter på nationalt niveau har opbygget i de seneste årtier.KL finder baggrunden for revisionen fagligt utilstrækkeligt. Derudover finder KLat flere af artiklerne bør udgå. Artikel 10 om udvidelsen af afskedigelsesbeskyttel-sen strider mod den flexicurity som Kommissionen priser i andre sammenhænge,bestemmelserne om fastlæggelse af løn skal ikke ske på EU plan, og bestemmel-serne om bevisbyrde, repressalier og sanktioner bør fastlægges nationalt.3 rederiforeninger, Danmarks Rederiforening, Rederiforeningen for mindre skibeog Bilfærgernes Rederiforening. Det er rederiforeningernes opfattelse, at der ikkeer behov for en ændring af det eksisterende direktiv, og at det er betænkeligt, at derinddrages spørgsmål om løn, der hører under arbejdsmarkedets kompetence. Detanses for unødvendigt at udvide den obligatoriske orlovsperiode og rederiforenin-gerne ønsker den hidtidige fleksibilitet vedrørende orlovens placering opretholdt.Finanssektorens Arbejdsgiverforening mener, at Danmark er langt fremme i for-hold til mange andre medlemslande i EU, når det gælder om at sikre kvinders mu-ligheder på arbejdsmarkedet under graviditet og efter fødsel. Det skyldes ikke kunbarselslovgivningen, men også i høj grad de overenskomstmæssige regler, der sup-plerer loven for så vidt angår ret til frihed og ret til betaling. Hertil kommer regler-ne omkring vuggestuer og daginstitutioner, der er med til at sikre børnefamilierfleksibilitet i hverdagen. Derfor finder FA også, at direktivet i første omgang ermålrettet mod andre medlemslande, hvor vilkårene endnu ikke er på niveau med dedanske.FA har dog følgende kommentarer vedr. artikel 11 nr. 5 om, at en medarbejder un-der eller ved tilbagevenden fra barselsorlov ”kan anmode om ændringer i arbejdsti-der og arbejdsordninger, og at arbejdsgiveren skal være forpligtede til at tage så-danne anmodninger i betragtning under hensyntagen til arbejdsgiverens og arbejds-tagerens behov”. Dette synspunkt kan FA ikke være uenig i, men finder, at indfø-relsen af den delte bevisbyrde i artikel 12 a i forhold til ovenstående er for vidtgå-ende, og i praksis er der stor fare for, at det vil betyde et alvorligt indhug i ledelses-retten.Principielt støtter FA ethvert tiltag, der øger fleksibiliteten på arbejdsmarkedet,men vil alligevel anbefale et loft på, hvor meget af sin barsel en kvinde må holdefør fødslen. FA formoder at reglen er indført for de lande, der ikke giver kvindenret til meget barsel før fødslen.Følgende høringssvar er modtaget fra lønmodtagerorganisationer:LO er overordnet positiv over for tiltag, som tilsigter at forbedre kvinders retsstil-ling på arbejdsmarkedet. Dog finder LO at ligestilling mellem kønnene sikres bedstved at dele af barselorloven reserveres til fædrene. LO hilser den obligatoriske bar-sel på 6 uger velkommen. LO er bekymret over muligheden for at lægge 12 ugersorlov før fødslen, idet mest mulig af den barselsrelaterede orlov skal anvendes i

overensstemmelse med barnets tarv, og at kvindelige lønmodtagere kan presses påtidlig graviditetsorlov i de brancher, hvor man har erfaring for forudgående syge-meldinger.Lederne er uenige i, at den obligatoriske barselorlov skal ændres fra 2 til 6 uger,idet kvinden selv skal kunne bestemme og planlægge, hvor lang tid hun vil holdeorlov. Lederne er enige i de foreslåede ændringer af artikel 10, 11 og 12. Dog me-ner Lederne, at den foreslåede ydelse i artikel 11, nr. 3) skal fastsættes uden nogetloft, og at bestemmelsen om bevisbyrde er overflødig, idet denne allerede er gæl-dende.FTF støtter forslaget om en obligatorisk barselorlov på 6 uger, da kvinden vil fåmere tid sammen med barnet, og adgang til frit at placere den ikke obligatoriskedel af orloven, idet kvinden derved vil have mulighed for at spare orlov inden føds-len til brug efter fødslen. For så vidt angår retten til supplerende barselorlov i sær-lige situationer, og ændringer i arbejdstid efter tilbagevenden til arbejdspladsenefter endt orlov, undrer FTF sig over, at der ikke i anden lovgivning er iværksatskridt for så vidt angår faderen, da begge forældre har samme behov.8. Generelle forventninger til andre landes holdningerDe fleste lande har udtrykt betydelig skepsis over for direktivforslaget generelt ogover for enkelte bestemmelser. Det påhviler Kommissionen at klarlægge de enkeltebestemmelsers konsekvenser for kvinders position på arbejdsmarkedet.Der har endnu kun været en foreløbig udveksling af synspunkter omEuropa-Parlamentets ændringsforslag i Rådets arbejdsgruppe. Så godt som alle lande tagerafstand fra Parlamentets forslag om 20 ugers barsel med fuld kompensation, navn-lig fordi fuld kompensation vil betyde en uacceptabel stor udgift i en tid, hvor derallerede er pres på budgetterne. Mange lande finder også, at forslaget vil have ensocial slagside, hindre ligestilling og være et brud med EU’s nærhedsprincip i for-hold til at fastsætte en fælles minimumsregulering. Også et stort flertal af lande ogKommissionen tager i lighed med Danmark afstand fra forslaget om fædreorlov, ogdet faktum at direktivet herved bevæger sig væk fra at handle om gravides sikker-hed og sundhed. Der er derfor tale om et særdeles vanskeligt forhandlingsforløb.På EPSCO- mødet i december 2010 var et større antalmedlemsstatermeget kriti-ske over for forslaget til ændring af graviditetsdirektivet ikke mindst set i lyset afEuropa Parlamentets omfattende ændringsforslag ved førstebehandlingen.Det ungarske formandskabpræsenteredealene en fremskridtsrapport ved EPSCO-mødet i juni2011. Det polske formandskab har – bl.a. på baggrund af tilken-degivelserne på EPSCO-rådsmødet i juni 2011 – ikke i starten af deres for-mandskabsperiode fremmet sagen i Rådet, men der lægges nu op til, at sagendrøftes i rådsarbejdsgruppen i november måned. Det polske formandskabforventes også at præsentere en fremskridtsrapport på EPSCO-rådsmødetden 1. december 2011.9. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter Kommissionens ønske om at beskytte gravide kvinder,kvinder, der lige har født, og kvinder, der ammer.Ligeledes støtter regeringen Europa-Parlamentets ønske om at give yderligereorlovsrettigheder til fædre. Regeringen finder imidlertid ikke, at graviditets-direktivet er det rette redskab, da direktivet er et beskyttelsesdirektiv forkvinder og derfor ikke kan tage stilling til fædres rettigheder. Regeringen vilimidlertid være positivt stemt overfor et selvstændigt regelsæt om fædreorlov.Regeringen finder det problematisk i forhold til den danske aftalemo-del, at ydelser under barselsorlov fastlægges som en EU-forpligtelse. Regerin-gen finder desuden, at det er vigtigt, at en ændring af graviditetsdirektivetikke modvirker mødres deltagelse på arbejdsmarkedet.Regeringen vil under det danske EU-formandskab arbejde for at fremme di-rektivet. Det vil i dette arbejde være vigtigt, at en løsning respekterer de for-skellige traditioner og orlovsrettigheder, som medlems-landene har.10. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg forud for rådsmødet den 9. marts2009, rådsmødet den 8. juni 2009, den 6. december 2010og den 17. juni 2011tilorientering.

5. Forslag til Rådets direktiv om gennemførelse af princippet om ligebehand-ling af alle uanset religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering,KOM(2008)426- FremskridtsrapportRevideret notat.ResuméKommissionen har den 2. juli 2008 for Rådet fremsat et forslag til direktiv om lige-behandling uden for arbejdsmarkedet af alle uanset religion eller tro, handicap,alder eller seksuel orientering. Der er nedsat en tværministeriel følgegruppe medhenblik på at analysere forslagets juridiske og økonomiske konsekvenser. Regerin-gen er som udgangspunkt positiv over for en styrket indsats mod diskrimination ogbakker op om håndhævelsen af menneskerettighederne. Forslaget til direktiv, somdet er fremlagt, giver dog anledning til en række betænkeligheder, idet forslagetindeholder en række vagt afgrænsede bestemmelser og ligeledes vagt udformedeundtagelser fra direktivets anvendelsesområde. Det er derfor nødvendigt at få be-lyst en række spørgsmål vedrørende forslagets nærmere juridiske og økonomiskekonsekvenser - herunder rækkevidden af flere mere generelle afgrænsede bestem-melser, inden en nærmere holdning fastlægges. Regeringen vil arbejde for en af-klaring af de afgrænsnings- og fortolkningsspørgsmål, der knytter sig til direktiv-forslaget, navnlig i relation til beskyttelsen mod forskelsbehandling på grund afalder og handicap.Siden forelæggelsen af forslaget i juli 2008 har forslaget været behandlet under detfranske, tjekkiske, svenske, spanske, belgiske og

ungarske

formandskab. Forhand-lingerne er fortsat under det

polske

formandskab.

Forhandlingerne om direktiv-

forslaget har kredset om en opblødning af ikke-diskriminationsprincippet for så

vidt angår alder, således at der både i de indledende betragtninger og i den ope-

rative tekst i et vist omfang åbnes for fortsat anvendelse af alder som kriterium

for tildeling af ydelser.

Der er fortsat mange uafklarede spørgsmål om f.eks. direk-tivets rækkevidde, begrebsanvendelse og juridiske fortolkning, og sagen forelæggesalene Rådet med henblik på statusrapport.1. BaggrundBaggrunden for forslaget er at gennemføre princippet om ligebehandling mellemmennesker uden for arbejdsmarkedet uanset deres religion eller tro, handicap, aldereller seksuelle orientering. Der fastsættes regler om forbud mod diskrimination afde nævnte årsager, og der etableres en ensartet minimumsbeskyttelse inden for EUaf mennesker, som har været udsat for en sådan diskrimination.Forslaget supplerer eksisterende EU-lovgivningsrammer, under hvilke der er for-bud imod diskrimination på grundlag af religion eller tro, handicap, alder eller sek-suel orientering alene i henseende til beskæftigelse, ansættelse og erhvervsuddan-nelse.Forslaget bygger på den strategi, der er udviklet siden Amsterdam Traktaten, om atbekæmpe diskrimination og er konsistent med EU’s tværgående mål, herunder især

Lissabon-strategien for vækst og beskæftigelse og målene for processen vedrøren-de social beskyttelse og social inklusion.Lignende diskriminationsforbud findes bl.a. i artikel 26 i FN’s konvention om bor-gerlige og politiske rettigheder, hvoraf det fremgår, at alle mennesker er lige forloven og er berettiget til lovens ligelige beskyttelse uden nogen forskelsbehandling.I denne henseende skal loven forbyde enhver forskelsbehandling og sikre alle lige-lig og effektiv beskyttelse imod forskelsbehandling af nogen grund, herunder race,hudfarve, køn, sprog, religion, politisk eller anden anskuelse, national eller socialherkomst, formueforhold, fødsel eller anden stilling. Tilsvarende indeholder artikel14 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention et generelt diskriminations-forbud, men i modsætning til artikel 26 i FN’s konvention om borgerlige og politi-ske rettigheder finder diskriminationsforbuddet i Den Europæiske Menneskerettig-hedskonvention alene anvendelse i forhold til de rettigheder, der omfattes af dennekonvention med tilhørende protokoller.EU’s Charter om grundlæggende rettigheder indeholder også et generelt diskrimi-nationsforbud i artikel 21.2. Formål og indholdDer tages i det følgende udgangspunkt i den oprindelige direktivtekst af juli 2008,da der ikke siden er fremlagt en ny version af teksten.Formålet med direktivet er ifølge forslagets art. 1 at bekæmpe forskelsbehandlingpå grund af religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering og at gen-nemføre princippet om ligebehandling uden for arbejdsmarkedet. Direktivet forby-der ikke ulige behandling på grund af køn, som er omfattet af EUF-traktatens arti-kel 19 og 157 og dertil knyttet afledt ret.De øvrige artikler:Artikel 2: Begrebet forskelsbehandlingDefinitionen af princippet om ligebehandling er baseret på den definition, derfremgår af de tidligere direktiver, der er vedtaget i henhold til den tidligere EF-traktats art. 13, stk. 1.Direkte forskelsbehandling består i at behandle nogen anderledes udelukkende pågrund af vedkommendes alder, handicap, religion eller tro eller seksuelle oriente-ring. Indirekte forskelsbehandling foreligger, hvor en bestemmelse eller praksis,som forekommer neutral, reelt kan have en særlig ufordelagtig konsekvens for enperson eller en gruppe af personer, for hvem særlige forhold gør sig gældende.Som i direktiv 2000/43/EF, 2000/78/EF og 2002/73/EF er det muligt at retfærdig-gøre indirekte forskelsbehandling, hvis den pågældende bestemmelse, betingelseeller praksis er objektivt begrundet i et legitimt mål, og midlerne til at opfylde dethensigtsmæssige og nødvendige.Chikane er forskelsbehandling, hvis en persons optræden har til formål at krænkeen anden persons værdighed og skabe et truende, nedværdigende eller ubehageligt

klima m.v. Denne definition er identisk med definitionerne i de andre direktivervedtaget med den tidligere EF-traktats art. 13, stk. 1, som retsgrundlag.Manglende "tilpasninger i rimeligt omfang" i relation til mennesker med handicapanses for at være forskelsbehandling. Dette er ifølge forslaget i overensstemmelsemed FN-konventionen om rettigheder for mennesker med handicap og med direk-tiv 2000/78/EF.Ulige behandling på grund af alder kan være lovlig, hvis den er begrundet i et legi-timt formål, og hvis midlerne til at opfylde det pågældende formål er hensigtsmæs-sige og nødvendige (proportionalitetsprincippet). Forslaget er således ikke til hin-der for, at der fastsættes en bestemt aldersgrænse for adgang til sociale goder, tiluddannelse og til visse varer og tjenester, i det omfang ovenstående betingelseropfyldes.De allerede vedtagne direktiver giver mulighed for undtagelser fra forbuddet moddirekte forskelsbehandling i tilfælde af "regulære og afgørende erhvervsmæssigekrav", hvad angår forskelsbehandling på grund af alder og i forbindelse med for-skelsbehandling på grund af køn, med hensyn til adgang til varer og tjenester.Der er indsat en særlig bestemmelse om finansiel virksomhed, idet alder og handi-cap kan være en afgørende faktor for risikovurderingen i forbindelse med bestemteprodukter og dermed for prisen. Anvendelsen af alder og handicap ved risikovurde-ringen skal være baseret på nøjagtige data og statistikker.Direktivet berører ikke nationale foranstaltninger, der er nødvendige af hensyn tilden offentlige sikkerhed, den offentlige orden, for at forebygge forbrydelser, for atbeskytte sundheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder.Artikel 3: AnvendelsesområdeForskelsbehandling på grund af religion eller tro, handicap, alder eller seksuel ori-entering foreslås forbudt i både den offentlige og den private sektor med hensyn tilsocial beskyttelse, herunder social sikring, sundhedsydelser, sociale goder, uddan-nelse, adgang til varer og tjenester, herunder boliger, som er tilgængelige for of-fentligheden.Med hensyn til adgang til varer og tjenester er kun faglig eller erhvervsmæssigvirksomhed omfattet.De forskellige områder er kun omfattet i det omfang, spørgsmålet falder ind underFællesskabets kompetence. Således henhører f.eks. tilrettelæggelsen af skolesyste-met og indholdet af undervisningen og aktiviteter i forbindelse hermed, herundertilrettelæggelsen af undervisning for handicappede, under medlemsstaternes kom-petence, og de kan have bestemmelser om ulige behandling i forbindelse med ad-gang til uddannelsesinstitutioner og indholdet af og aktiviteter i undervisningen,herunder undervisning af personer med særligt behov. Medlemsstaterne kan endvi-dere give mulighed for ulige behandling ved adgang til uddannelsesinstitutionerbaseret på religion eller tro.

Teksten gør det klart, at spørgsmål i forbindelse med civilstand og familiemæssigstatus, herunder adoption, falder uden for direktivets anvendelsesområde. Detteindbefatter reproduktive rettigheder. Medlemsstaterne kan frit beslutte, om de øn-sker at indføre og anerkenderetligtregistrerede partnerskaber. Hvis imidlertid så-danne forhold i national ret anerkendes som ligestillet med ægteskaber, finder prin-cippet om ligebehandling anvendelse.Det foreslås, at direktivet ikke finder anvendelse på national lovgivning om statensog dens institutioners sekulære status eller om religiøse organisationers status.Direktivet omfatter ikke forskelsbehandling på grund af nationalitet og berører ikkebestemmelser og betingelser vedrørende tredjelandsstatsborgeres og statsløse per-soners indrejse og ophold i medlemsstaterne og heller ikke nogen form for behand-ling, der skyldes de pågældendes retsstilling.Artikel 4: Ligebehandling af mennesker med handicapDet forudsættes i forslaget, at der indføres reel og lige adgang for mennesker medhandicap til social beskyttelse, sociale goder, sundhedsydelser og uddannelse samtadgang til varer og tjenester, herunder boliger og transport, som er tilgængelige foroffentligheden. Denne forpligtelse er begrænset i det omfang, den ville medføre enuforholdsmæssig stor byrde eller ville kræve grundlæggende ændringer inden forde pågældende områder. I bestemte tilfælde kan individuelle tilpasninger i rimeligtomfang være nødvendige for at sikre, at en bestemt handicappet har reel adgang.Dette er dog kun tilfældet, hvis det ikke indebærer en uforholdsmæssig stor byrde.Artiklen indeholder en ikke-udtømmende liste over, hvilke faktorer der kan tages ibetragtning ved vurderingen af, om byrden er uforholdsmæssig stor, herunder or-ganisationens størrelse og ressourcer, de skønnede omkostninger og de mulige for-dele ved forbedret adgang for mennesker med handicap.Artikel 5: Positiv særbehandling og særforanstaltningerBestemmelsen er identisk med andre direktiver med den tidligere EF-traktats arti-kel 13 som retsgrundlag. Der gives mulighed for at opretholde eller vedtage særfo-ranstaltninger med henblik på at forebygge eller opveje ulemper knyttet til religioneller tro, handicap, alder eller seksuel orientering.Artikel 6: MindstekravBestemmelsen er den samme som i de andre direktiver med den tidligere EF-traktats artikel 13 som retsgrundlag. Den giver medlemsstaterne mulighed for atfastlægge et højere beskyttelsesniveau end garanteret ved direktivet og forbyderomvendt, at medlemsstaternes niveau for beskyttelse mod forskelsbehandling børsænkes ved gennemførelsen af direktivet.Artikel 7: KlageadgangDenne bestemmelse er den samme som i de andre direktiver med den tidligere EF-traktats artikel 13 som retsgrundlag. Det foreslås, at borgere, der mener, at de harværet udsat for forskelsbehandling, bør kunne anvende administrative eller retligeprocedurer, også efter at det forhold, under hvilket forskelsbehandlingen angiveligthar fundet sted, er ophørt.

Organisationer, der har en legitim interesse i at bekæmpe forskelsbehandling, givesmulighed for at hjælpe ofre for forskelsbehandling i retslige eller administrativeprocedurer. Nationale regler om søgsmålsfrister berøres ikke af denne bestemmel-se.Artikel 8: BevisbyrdeBestemmelsen er identisk med tilsvarende bestemmelser i direktiver med den tidli-gere EF-traktats artikel 13 som retsgrundlag samt med bevisbyrdedirektivet, jf. di-rektiv 97/80/EF om bevisbyrden i forbindelse med forskelsbehandling på grundlagaf køn.I alle sager, hvor princippet om ligebehandling hævdes krænket, foreslås det, atprincippet om delt bevisbyrde skal finde anvendelse. Som i de tidligere direktiverfinder delt bevisbyrde ikke anvendelse i tilfælde, hvor den påståede forskelsbe-handling forfølges strafferetligt.Artikel 9: Beskyttelse mod repressalier (victimisering)Bestemmelsen er den samme som i de andre direktiver med den tidligere EF-traktats artikel 13 som retsgrundlag. Der foreslås indført foranstaltninger til beskyt-telse af enkeltpersoner mod repressalier som følge af, at de har gjort deres rettighe-der i henhold til direktivet gældende.Artikel 10: Formidling af oplysningerI denne bestemmelse, der er den samme som i de andre direktiver med den tidligereEF-traktats artikel 13 som retsgrundlag, foreslås det, at medlemsstaterne skal in-formere om direktivet og nationale bestemmelser.Artikel 11: Dialog med relevante interessenterDenne bestemmelse er den samme som i de andre direktiver med den tidligere EF-traktats artikel 13 som retsgrundlag. Den har til formål at fremme dialogen mellemde relevante offentlige myndigheder og organer som f.eks. ngo'er, der har en legi-tim interesse i at bidrage til bekæmpelsen af forskelsbehandling på grund af religi-on eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering.Artikel 12: Organer til fremme af ligebehandlingDenne bestemmelse er den samme som i to andre direktiver vedtaget i henhold tilden tidligere EF-traktats artikel 13. I henhold til denne artikel skal medlemsstaternehave et eller flere organer ("ligebehandlingsorgan") på nationalt plan til fremme afligebehandling af alle uden forskel på grund af religion eller tro, handicap, aldereller seksuel orientering.Bestemmelsen er en gengivelse af bestemmelsen i direktiv 2000/43/EF vedrørendeadgang til varer og tjenester og bygger på tilsvarende bestemmelser i direktiv2002/73/EF25 og 2004/113/EF. Den fastsætter minimumskompetencen for organerpå nationalt plan, der bør handle uafhængigt for at fremme princippet om ligebe-handling. Medlemsstaterne kan beslutte, at disse organer skal være de samme somdem, der allerede er oprettet i henhold til de tidligere direktiver.En af ligebehandlingsorganernes opgaver er at give uafhængig bistand til ofre forforskelsbehandling. De skal også kunne foretage uafhængige undersøgelser af for-

skelsbehandling og offentliggøre rapporter og fremsætte henstillinger på ligebe-handlingsområdet.Artikel 13: OverholdelseDenne bestemmelse er den samme som i de andre direktiver med den tidligere EF-traktats artikel 13 som retsgrundlag. Medlemsstaterne forpligtes til at ophæve allelove og administrative bestemmelser, der strider mod princippet om ligebehand-ling. Endvidere kan alle aftaleretlige bestemmelser, virksomheders interne reglerog vedtægter for foreninger, der strider mod ligebehandlingsprincippet, erklæresugyldige eller ændres.Artikel 14: SanktionerDenne bestemmelse er den samme som i de andre direktiver med den tidligere EF-traktats artikel 13 som retsgrundlag. I overensstemmelse med EF-Domstolens prak-sis fastsættes det, at der ikke bør være nogen øvre grænse for den godtgørelse, derskal betales i tilfælde af krænkelser af princippet om ligebehandling. Godtgørelsenskal være effektiv, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have en præventiveffekt.Artikel 15: GennemførelseDenne bestemmelse er den samme som i de andre direktiver med den tidligere EF-traktats artikel 13 som retsgrundlag. Den giver medlemsstaterne en frist på to år tilat inkorporere direktivet i national ret og at meddele Kommissionen teksten til denationale bestemmelser. Medlemsstaterne kan bestemme, at forpligtelsen til at sik-re reel adgang for mennesker med handicap først skal gælde fire år efter vedtagel-sen af direktivet.Artikel 16: RapportDenne bestemmelse er den samme som i de andre direktiver med den tidligere EF-traktats artikel 13 som retsgrundlag. Kommissionen skal i henhold til denne artikelaflægge rapport over for Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af direkti-vet på grundlag af oplysninger fra medlemsstaterne. Der skal i rapporten tages hen-syn til de synspunkter, der fremsættes af arbejdsmarkedets parter, de relevantengo'er og Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder.Artikel 17: IkrafttrædenDenne bestemmelse er den samme som i de andre direktiver med den tidligere EF-traktats artikel 13 som retsgrundlag. Direktivet træder i kraft på dagen for offent-liggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.Artikel 18: AdressaterDenne bestemmelse, hvoraf det fremgår, at direktivet er rettet til medlemsstaterne,er den samme som i de andre direktiver med den tidligere EF-traktats artikel 13som retsgrundlag.3. Europa-Parlamentets udtalelser

4. NærhedsprincippetKommissionen har beskrevet forslagets forhold til nærheds- og proportionalitets-princippet således:”Subsidiaritetsprincippetfinder anvendelse, for så vidt som forslaget ikke er omfat-tet af Fællesskabets ene kompetence. Målene for forslaget kan ikke i tilstrækkeliggrad opfyldes af medlemsstaterne alene, fordi kun foranstaltninger på fællesskabs-plan kan sikre, at der er et minimumsniveau for beskyttelse mod forskelsbehandlingpå grund af religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering i alle med-lemsstaterne. En fællesskabsretsakt giver retssikkerhed med hensyn til borgernesog de økonomiske aktørers rettigheder og forpligtelser, også hvis de bevæger sigmellem medlemsstaterne. Erfaringerne med de tidligere direktiver, der er blevetvedtaget i henhold til EF-traktatens artikel 13, stk. 1 (EUF-traktatens artikel 19,stk. 1), viser, at de har haft en positiv virkning med hensyn til at opnå en bedre be-skyttelse mod forskelsbehandling. I overensstemmelse med proportionalitetsprin-cippet går det foreslåede direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå defastlagte mål.Nationale traditioner og tilgange på områder som f.eks. sundhedsydelser, socialbeskyttelse og uddannelse er desuden generelt mere forskellige end på beskæftigel-sesområdet. Disse områder er kendetegnet ved legitime samfundsmæssige valg påområder, hvor medlemsstaterne har kompetencen.De europæiske samfunds forskelligartethed er en af Europas styrker og skal re-spekteres i henhold til subsidiaritetsprincippet. Spørgsmål som tilrettelæggelse afuddannelsessystemet og undervisningens indhold, anerkendelse af civilstand ellerfamiliemæssig status, adoption, reproduktive rettigheder og andre lignendespørgsmål afgøres bedst på nationalt plan. Ingen medlemsstat skal derfor som føl-ge af direktivet ændre sin gældende lovgivning eller praksis med hensyn til dissespørgsmål. Det berører heller ikke nationale bestemmelser om kirkers eller andrereligiøse organisationers aktiviteter eller deres forhold til staten. Det vil såledesf.eks. fortsat være medlemsstaterne alene, der træffer afgørelse om spørgsmål somtilladelse til selektiv adgang til skoler, forbud mod eller accept af at bære ellerbruge religiøse symboler i skolen, anerkendelse af ægteskab mellem personer afsamme køn og eventuel regulering af forholdet mellem organiseret religion og sta-ten.”Regeringen kan tilslutte sig denne vurdering.5. Gældende dansk retI den danske lovgivning opereres der i vidt omfang med aldersgrænser i forskelligesammenhænge. Bestemmelsen i direktivforslaget er i sin nuværende form så elasti-ske, at det ikke kan udelukkes, at Danmark vil kunne komme i en situation, hvorKommissionens og EU-Domstolens opfattelse af, hvornår en aldersgrænse er fast-sat efter objektive og rimeligt begrundede kriterier, og hvad der er et legitimt for-mål, ikke nødvendigvis vil være sammenfaldende med den danske opfattelse.På den baggrund vurderes det, at i det omfang alder skal være omfattet af direkti-vet, skal direktivforslaget være mere præcist i form af angivelser af områder, derkan undtages helt fra direktivet.

Direktivforslaget indeholder desuden en særlig bestemmelse om ligebehandling afmennesker med handicap. Artiklen skal sikre reel og lige adgang for menneskermed handicap til social beskyttelse, sociale goder, sundhedsydelser og uddannelsesamt adgang til varer og tjenesteydelser, herunder boliger og transport, som er til-gængelige for offentligheden. Denne forpligtelse er begrænset, i det omfang denville medføre en uforholdsmæssig stor byrde eller vil kræve grundlæggende æn-dringer inden for de pågældende områder. Artiklen er uklar, hvilket gør det vanske-ligt at afgrænse bestemmelsens omfang. Eksempelvis fremgår det af artiklen, atmedlemsstaterne kan foretage ”rimelig tilpasning” for at sikre gennemførelsen afrettighederne, så længe disse ikke medfører ”uforholdsmæssig stor byrde”.Der er taget udgangspunkt i det oprindelige fremsatte direktivforslag som grundlagfor de juridiske overvejelser på de enkelte ressortministeriets område, som beskri-ves nærmere nedenfor, da forhandlingerne fortsat ikke har ført til nye konkretetekstforslag, som alle medlemmer er enige om.Social- og Integrationsministeriets områdeDet må overordnet antages, at aldersbestemmelser i forhold til Social- og Integrati-onsministeriets område er objektivt og rimeligt begrundet i et legitimt formål ogderfor ikke udgør forskelsbehandling i direktivets forstand. Når en endelig direktiv-tekst foreligger, vil regeringen på baggrund af denne vurdere, hvorvidt der måttevære behov for ændringer som følge af vedtagelse af direktivforslaget. Det gælderfor eksempel serviceydelser efter serviceloven.HandicapServiceloven indeholder en del bestemmelser om tilbud til personer med handicap,herunder bestemmelser om positiv særbehandling i form af kompensation for atsikre reel ligestilling. Følgende bestemmelsers relation til direktivforslaget vurde-res at skulle undersøges nærmere.Kompensation for merudgifter§§ 41 og 100 i lov om social service pålægger kommunalbestyrelserne at yde dæk-ning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til personer under fol-kepensionsalderen med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og til per-soner med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der efter § 15 a i lovom social pension har opsat udbetalingen af folkepensionen.Ledsageordning§ 97 i lov om social service pålægger kommunalbestyrelserne at tilbyde 15 timersledsagelse om måneden til personer under folkepensionsalderen, dog således ataldersgrænsen ikke kan blive mindre end 67 år, der ikke kan færdes alene på grundaf betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Stk. 2 foreskriver,at personer, der er visiteret til 15 timers ledsagelse om måneden ved det fyldte 67.år bevarer denne ret efter det fyldte 67. år.Beskyttet beskæftigelse§ 103 i lov om social service pålægger kommunalbestyrelsen at tilbyde beskyttetbeskæftigelse til personer under folkepensionsalderen, som på grund af betydelignedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke kan

opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet, og somikke kan benytte tilbud efter anden lovgivning.Beskyttet beskæftigelse adskiller sig fra beskæftigelse efter reglerne på Beskæfti-gelsesministeriets område ved at blive betragtet som en social foranstaltning. Detteindebærer bl.a., at personer i beskyttet beskæftigelse ikke har krav på at modtageferiepenge og sygedagpenge mv. i lighed med personer på det ordinære arbejds-marked.BotilbudFor botilbud til længerevarende ophold for personer med betydelig og varigt nedsatfysisk eller psykisk funktionsevne efter servicelovens § 108 er der ikke fastsat reg-ler om specifikke indretningskrav i lovgivningen, men botilbuddet skal være tilpas-set formålet.For almene ældreboliger, herunder boliger der udlejes til mennesker med handicap,er der derimod fastsat specifikke indretningskrav i lovgivningen, f.eks. at hver bo-lig skal være forsynet med selvstændigt toilet og bad. Det generelle billede er, atalmene ældreboliger har en højere boligstandard end de længerevarende botilbudefter servicelovens § 108.Handleplaner§ 141 i lov om social service forpligter kommunalbestyrelsen til at skønne, om deter hensigtsmæssigt at tilbyde at udarbejde en handleplan for indsatsen, når der ydeshjælp til personer under folkepensionsalderen efter lovens afsnit 5.ÆldreGenerelt gives hjælp til ældre borgere i Danmark på baggrund af en behovsvurde-ring og dermed ikke på baggrund af aldersafgrænsning eller anden afgrænsning,såsom køn, etnisk oprindelse eller økonomisk formåen. Kommunalbestyrelsen skaleksempelvis tilbyde personlig pleje og praktisk hjælp i hjemmet til borgere, som pågrund af midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne ellersærlige sociale problemer ikke selv kan udføre disse opgaver. Kommunalbestyrel-sen skal i den forbindelse træffe afgørelse om tildeling af hjælpen på baggrund afen konkret, individuel vurdering.Forebyggende hjemmebesøgServiceloven forpligter kommunerne til at tilbyde forebyggende hjemmebesøgmindst 1 gang om året til alle over 75 år. Kommunalbestyrelsen kan vælge at und-tage de borgere, som modtager både personlig pleje og praktisk hjælp, fra ordnin-gen om forebyggende hjemmebesøg.Indhentelse af samtykke fra børn over 15 årAf § 52, stk. 3, nr. 8, fremgår det, at kommunerne i forbindelse med anbringelseuden for hjemmet skal indhente samtykke fra forældremyndighedsindehaveren ogfra den unge, hvis denne er over 15 år. Er der tale om børn under 15 år, vil der så-ledes ikke være krav om, at den pågældende har givet samtykke til den iværksatteforanstaltning.Klagereglerne

De nuværende klageregler indeholder forskellige aldersgrænser for partsstatus ogklageadgang. Ved visse afgørelser er aldersgrænsen 12 år, mens den ved andre af-gørelser er 15 år. Med Barnets Reform, som træder i kraft den 1. januar 2011, bli-ver aldersgrænsen for partsstatus og klageadgang 12 år for samtlige afgørelser omforanstaltninger efter serviceloven, der vedrører børn og unge.Et af hensynene bag aldersgrænsen er ikke at pålægge børn og unge et for stort an-svar, da det er samfundet, der har ansvaret for, at børn og unge får den nødvendigehjælp.EfterværnEfter serviceloven § 76 kan kommunalbestyrelsen tilbyde støtte til unge mellem18-22 år, når det må anses for af væsentlig betydning for unges behov. Der er pånuværende tidspunkt tale om, at der bliver foretaget en vurdering af barnets behovfor yderligere støtte fra det fyldte 18. år i hvert enkelt tilfælde. Med Barnets Re-form, som træder i kraft den 1. januar 2011, vil alle børn og unge, der er tvangsan-bragt frem til det 18. år, have ret til at få efterværn.Tilbuddene efter § 76 ophører ved det fyldte 23. år. I flere situationer vil der imid-lertid være mulighed for, at der kan iværksættes en foranstaltning efter voksenreg-lerne i serviceloven som eksempelvis § 85, der bl.a. vedrører hjælp, omsorg ogstøtte i tilfælde af psykiske, fysiske eller sociale problemer.

Folkepension, førtidspension mv.Kontantydelser er:Lov om højeste, mellem, forhøjet almindelig og almindelig førtidspensionm.v.Lov om social pensionLov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidragLov om en børnefamilieydelseFor disse ydelser gælder, at retten til ydelser er afhængig af, at den enkeltehar opnået myndighedsalderen på 18 år eller pensionsalderen på 65 år. Detmå antages, at aldersbestemmelser i forhold til disse ydelser er objektivt ogrimeligt begrundet i et legitimt formål og derfor ikke udgør forskelsbehand-ling i direktivets forstand.IntegrationslovenIntegrationsloven indeholder aldersgrænser for så vidt angår tilbud om intro-duktionsprogram, som retter sig mod voksne mennesker og iværksættes medhenblik på at skabe mulighed for selvforsørgelse. Aldersgrænsen knytter sigtil myndighedsalderen, men introduktionsprogrammet kan også efter en kon-kret vurdering tilbydes til uledsagede mindreårige asylansøgere. Disse alders-grænser findes objektivt og rimeligt begrundet.Integrationsloven indeholder endvidere enkelte bestemmelser om særlige til-bud og tilskudsordninger, som kan iværksættes i forhold til bestemte alders-grupper. Disse bestemmelser er begrundet i behovet for en særlig indsats i

forhold til disse aldersgrupper med henblik på at hjælpe de pågældende i ud-dannelse eller beskæftigelse. Bestemmelserne er således udtryk for positivsærbehandling.Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters områdeAlmene boligerAlmene familieboliger er åbne for alle befolkningsgrupper.Man skal være fyldt 15 år for at kunne blive opnoteret på venteliste til en ledigbolig. Denne aldersgrænse er objektiv og rimeligt begrundet i et legitimt for-mål. Bestemmelsen udgør derfor ikke forskelsbehandling i direktivets for-stand.Herudover er der fastsat regler om boliger specielt for unge og ældre samthandicappede (almene ungdomsboliger og almene ældreboliger). Der er hertale om at stille boliger til rådighed for grupper med et særligt boligbehov -dvs. positiv særbehandling.Der findes ikke regler, der udgør diskrimination eller forskelsbehandling idirektivets forstand.Privat udlejningsbyggeriDer er ikke i lejelovgivningen fastsat bestemmelser om udlejningskriterier ogventelister. I privat udlejningsbyggeri bestemmer ejeren derfor i kraft afejendomsretten, hvem boligerne skal udlejes til, idet dog loven om forbud modforskelsbehandling på grund af race m.v. sætter bestemte grænser herfor.Der findes ikke regler for udlejning af private boliger, der udgør diskrimina-tion eller forskelsbehandling i direktivets forstand.Beskæftigelsesministeriets områdeArbejdsløshedsforsikringslovgivningen, sygedagpengeloven og kontanthjælps-lovgivningen indeholder aldersgrænser på en lang række områder i relation til er-hvervelse af ret til f.eks. arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge m.v. F.eks. ophø-rer retten til arbejdsløshedsdagpenge/efterløn, når en person når folkepensionsalde-ren.Ligeledes findes der aldersbestemmelser i efterlønsordningen, i de særlige ungereg-ler samt i reglerne om medlemskab/optagelse i en arbejdsløshedsforsikringsord-ning.Lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v.Forskelsbehandlingsloven indeholder et forbud mod direkte og indirekte forskels-behandling på grund af en række kriterier, bl.a. race og etnisk oprindelse, religioneller tro, handicap, alder eller seksuel orientering på arbejdsmarkedet. Loven base-rer sig bl.a. på EU-direktiv 2000/43/EF og EU-direktiv 2000/78/EF.Lønmodtagere og ansøgere til ledige stillinger er beskyttet mod forskelshandling iforbindelse med ansættelse, under ansættelsen, i forbindelse med afskedigelse, for-flyttelse, forfremmelse og med hensyn til løn og arbejdsvilkår. En arbejdsgiver må

ikke forskelsbehandle ansatte med hensyn til adgang til erhvervsmæssig videreud-dannelse, omskoling, m.v. Loven gælder for både arbejdsgivere, for enhver, derdriver vejlednings- og uddannelsesvirksomhed og for enhver, der anviser beskæfti-gelse.Loven indeholder en pligt for arbejdsgiveren til at foretage hensigtsmæssige tilpas-ninger i betragtning af de konkrete behov for at give personen med handicap ad-gang til beskæftigelse. Pligten til at foretage tilpasninger må imidlertid ikke væreurimelig byrdefuld for arbejdsgiveren. Hvis byrden lettes i tilstrækkeligt omfanggennem offentlige foranstaltninger, anses byrden ikke for at være uforholdsmæssigstor.ArbejdsløshedsforsikringArbejdsmarkedsstyrelsen har vurderet, at aldersgrænserne i arbejdsløshedsforsik-ringsloven ikke umiddelbart udgør et problem i forhold til direktivet. Det forudsæt-ter, at de aldersbestemte regler i arbejdsløshedsforsikringsloven kan undtages frabegrebet forskelsbehandling efter artikel 2, stk. 6, og ikke er omfattet af anvendel-sesområdet som beskrevet i artikel 3, stk. 1, litra a-b).For at blive optaget som medlem i en dansk i a-kasse er det en betingelse, at man erfyldt 18 år og ikke er mindre end 2 år fra folkepensionsalderen. Hvis man har gen-nemført en uddannelse, der giver grundlag for optagelse i en a-kasse, kan man op-tages som medlem, selv om man ikke er fyldt 18 år. Medlemskabet af en a-kasseophører ved udgangen af den måned, hvor man når folkepensionsalderen.Det er en betingelse for ret til arbejdsløshedsdagpenge, at man er medlem af en a-kasse. Hvis man ikke opfylder aldersbetingelserne for ret til medlemskab, kan manderfor heller ikke få arbejdsløshedsdagpenge.ArbejdsskadelovgivningenBestemmelser, der relaterer sig til handicapkriterietErstatning samt godtgørelse efter lov om Arbejdsskadesikring fastsættes på grund-lag af arbejdsskadens følger. Dette betyder, at erstatningen kan nedsættes eller efteromstændighederne bortfalde, hvis tilskadekomnes aktuelle lægelige og sociale si-tuation ikke udelukkende kan henføres til arbejdsskaden. Der ydes således ikkefuld erstatning, når tilskadekomnes helbredsmæssige og/eller erhvervsevne alleredevar nedsat før skaden. Der ydes heller ikke fuld erstatning, når den forudbeståendesygdom med sikkerhed på et senere tidspunkt ville have medført i det væsentligede samme følger, selvom skaden ikke var sket.Følgerne af forudbestående skader eller handicap kan have betydning for erstat-ningsudmålingen, og der kan ske fratræk i erstatningen, såfremt det er dokumente-ret, at hele eller dele af det varige mén/tab af erhvervsevne skyldes andre forholdend arbejdsskadens følger. Det bemærkes, at handicappede kompenseres økono-misk efter anden social lovgivning.Bestemmelser, der relaterer sig til alderskriterietI relation til ménerstatningen, som er en økonomisk kompensation for en tilskade-komnes varige ikke-økonomiske følger, nedsættes godtgørelsen med en procent forhvert år, tilskadekomne er ældre end 39 år ved arbejdsskadens indtræden (tilskade-

komne er fyldt 40 år ved arbejdsskadens indtræden). Godtgørelsen nedsættes dogikke yderligere efter det fyldte 69. år. Baggrunden, for at det er valgt at lade godt-gørelsen nedsætte for ældre personer, er, at ældre personer ikke skal leve så længemed det varige mén som yngre personer. Reglen om nedsættelse af godtgørelse erbaseret på statistiske oplysninger om den normale forventede restlevetid for en per-son med en given alder.I relation til erstatning for tab af erhvervsevne er hovedreglen, at erstatning for tabaf erhvervsevne er en løbende erstatning. Den løbende erstatning skal i nogle sager(tab af erhvervsevne på mindre end 50 procent) og kan i andre sager omsættes til etengangsbeløb (kapitalbeløb). Kapitaliseringsfaktorerne fastsættes efter aktuarmæs-sige principper. Dette betyder, at kapitaliseringsbeløbet er forskelligt i forhold tilalder, således at det udbetalte kapitalbeløb er mindre jo ældre tilskadekomne er.BeskæftigelsesindsatsenAdskillige ordninger under beskæftigelseslovgivningen har snæver sammenhængmed f.eks. folkepensionsalderen og retten til førtidspension. F.eks. bortfalder rettentil fleksjob ved tilkendelse af førtidspension eller opnåelse af folkepensionsalderen.Retten til f.eks. fleksjob bortfalder, når retten til andre støtte-/sikringsordninger(kan) opnås. Afgrænsningen er således ikke i regelsættet knyttet direkte til spørgs-målet om alder/handicap, men til om anden ydelse kan opnås.Derudover indeholder beskæftigelsesindsatsen (lov om en aktiv beskæftigelsesind-sats) en række målgruppeafgrænsninger, som knytter sig til alder eller handicap(begrænsninger i arbejdsevnen). Der kan opstilles følgende (foreløbige) liste overbeskæftigelsesrelaterede ordninger, der indeholder bestemmelser – direkte ellerindirekte – om alder/handicap:OrdningFleksjobAfgræsningVæsentlig og mere end midlertidig begrænsningi arbejdsevnen. Ophører ved folkepensionsalde-ren.Forudsætter førtidspension (som kræver væsent-lig og varig begrænsning i arbejdsevnen).Væsentlig begrænsning i arbejdsevnen med mu-lighed for selvforsørgelse ved f.eks. skift af er-hvervsområde. Revalideringsydelse er subsidiærift. alle andre former for forsørgelse.Varig og betydelig psykisk/fysisk funk-tionsnedsættelse.Dagpenge-, kontant- og starthjælpsmodtagereover 55 år med mindst et års ledighed kan bliveansat med et særligt højt løntilskud, såfremt deselv finder arbejde i en privat virksomhed. Ord-ningen bygger på objektive kriterier, og løntil-skuddet kan gives i max 6 måneder.

FleksjobHvis alderskriteriet i direktivforslaget skal forstås således, at man kan fastsætte enaldersgrænse ud fra objektive kriterier - f.eks. at folkepensionsalderen er 65 år foralle - og at forskellige ydelser ophører (for alle), når de opnår folkepensionsalderen(fordi pensionen så træder i stedet), så er det Arbejdsmarkedsstyrelsens vurdering,at der ikke er udgifter ift. fleksjobordningen ved direktivforslaget. Dog skal detnævnes, at der er det særlige forhold knyttet til fleksjobordningen, at fleksjob ophø-rer ved 65 år, selvom man i øvrigt kan fortsætte på det ordinære arbejdsmarkedefter 65 år. Umiddelbart er det vurderingen, at heller ikke dette har betydning i for-hold til direktivforslaget, da man ikke mister retten til at arbejde, og derfor stadig eransat hos arbejdsgiveren, indtil man bliver afskediget. Når et fleksjob ophører, erdet således kun arbejdsgiveren, der mister retten til en ydelse/tilskud.Mht. handicapkriteriet i fleksjobordningen er det endvidere umiddelbart vurderin-gen, at direktivets bestemmelser om handicap ikke giver problemer, da det fortsatmå være muligt at afgrænse en ordning til nogle bestemte handicap/et væsentlig-hedskriterium, som så omfatter alle borgere. Også ud fra den betragtning er det op-fattelsen, at der ikke er udgifter til fleksjobordningen ved direktivforslaget.Reglerne om kompensation til mennesker med handicap i erhvervI relation til reglerne om kompensation til mennesker med handicap i erhvervm.v. gælder, at personer med handicap som udgangspunkt er omfattet af den ordi-nære beskæftigelsesindsats. Er der behov for kompensation for den nedsatte ar-bejdsevne, er der regler i lov om kompensation til mennesker med handicap m.v.om fortrinsadgang, personlig assistance til handicappede i erhverv og om isbryder-ordningen. Her er de væsentligste regler reglerne om personlige assistance, der kanydes til ledige, lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, som på grund afen varig og betydelig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse har behov for særligpersonlig bistand.Formålet med reglerne om kompensation til mennesker med handicap i erhverv erat give personer med handicap kompensation for handicappet, således at disse per-soner bliver ligestillet med personer uden handicap og dermed får samme mulighe-der for erhvervsudøvelse.Umiddelbart er det vurderingen, at det også i denne sammenhæng ikke er i stridmed direktivforslaget at afgrænse en ordning ud fra et væsentlighedskriterium, somomfatter alle borgere. Det er derfor vurderingen, at der ikke er udgifter ift. ordnin-gen om kompensation til mennesker med handicap i erhverv ved direktivforslaget.

KontanthjælpPå kontanthjælpsområdet sondres i dag imellem personer under 25 år og personerpå 25 år og derover. Kontanthjælpsmodtagere under 25 år modtager en særlig un-gesats, der tager udgangspunkt i SU-satserne, hvorimod personer på 25 år og der-over modtager en højere sats, der oprindelig var en funktion af dagpengemaksi-mum. Grænsen på 25 år er politisk bestemt og begrundes i ”den sædvanlige uddan-nelsesalder”. Grænsen for ungesatserne har tidligere været lavere.Bestemmelsen i art. 6, 1. pkt., i direktivet angiver, at forskelsbehandlingen kan ret-færdiggøres ud fra tre kriterier 1) den skal være objektivt retfærdiggjort ud fra etlegitimt mål, 2) den skal være passende og 3) den skal være nødvendig. Indholdetaf disse tre kriterier vil i sidste ende bero på en fortolkning hos EU-domstolen. Det-te er ikke uproblematisk, da EU-domstolen i andre sammenhænge har pålagt enmeget snæver fortolkning af lignende proportionalitetshensyn. Der er således en visrisiko for, at den aldersafgrænsning, der politisk er fastsat i kontanthjælpssystemet,vil blive underkendt, fordi de ikke lever op til de tre kriterier, der er opregnet i be-stemmelsen, og derfor vil blive betragtet som udtryk for diskrimination.SygedagpengePå sygedagpengeområdet er der som udgangspunkt ikke nogen aldersbegrænsningfor udbetalingen af sygedagpenge. Der er dog en aldersbegrænsning mht. varig-hedsbegrænsningen, dvs. spørgsmålet om, i hvor lang tid, der kan udbetales syge-dagpenge. Mens udbetaling af sygedagpenge som udgangspunkt ophører, når der erudbetalt sygedagpenge i 52 uger i de 18 forudgående kalendermåneder, ophørersygedagpengene for personer, der har nået folkepensionsalderen, når der er udbetaltsygedagpenge i mere end 26 af de forudgående 12 kalendermåneder. Der er desu-den ikke de samme forlængelsesmuligheder som for den øvrige personkreds.Begrundelsen herfor er, at der er adgang til en anden forsørgelsesydelse, nemligfolkepensionen. Det ville være uhensigtsmæssigt, hvis man ved at sygemelde sigfør folkepensionen kunne sikre sig en langt højere ydelse i en årrække.Kulturministeriets områdeDer findes ikke på Kulturministeriets område love, der indebærer direkte diskrimi-nation af mennesker som følge af religion eller tro, handicap, alder eller seksuelorientering.OphavsretslovenDer er foreskrevet positiv særbehandling af døve, blinde og ordblinde i ophavsrets-loven, jf. § 17. Ifølge bestemmelsen er det tilladt at gengive og sprede eksemplareraf udgivne værker til brug for blinde, svagtseende, døve mv.Sundhed og Forebyggelsesministeriets områdeSpørgsmål om især alder er reguleret i en række sammenhænge i sundhedslovgiv-ningen. Som eksempler kan nævnes bestemmelserne vedr. mindreåriges adgang tilat samtykke til behandling og aktindsigt (Sundhedslovens § 17), adgangen til atoprette livstestamenter (Sundhedslovens § 26), transplantation fra levende og afdø-de personer (Sundhedslovens §§ 52 og 53), reglerne vedr. valg af sikringsgruppeog praktiserende læge (Sundhedslovens §§ 58 og 59), gratis tandpleje til børn ogunge under 18 år, en række alderskrav i forbindelse med vaccinations- og scree-

ningsprogrammer (f.eks. i forbindelse med influenzavaccine, HPV-vaccine ogscreening for brystkræft og livmoderhalskræft) og tilskud til psykologhjælp forvisse aldersgrupper i forbindelse med angst og depression.Det er overordnet vurderingen, at aldersbestemmelserne i sundhedslovgivningen erobjektivt og sagligt begrundet i legitime og faglige hensyn. Det kan dog ikke pånuværende tidspunkt udelukkes, at der vil kunne blive behov for ændringer herisom følge af en vedtagelse af direktivforslaget.I forhold til direktivudkastets forbud mod diskrimination på grund af seksuel ori-entering bemærkes, at ifølge Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 768 af 10. juli2008 om sikkerhed ved bloddonation skal blodbankerne forud for tapning af hu-mant blod undersøge, om donor er egnet til donation efter kriterier nævnt i bilag 2til bekendtgørelsen. Et af disse kriterier er seksuel adfærd, og dette kan indebæreudelukkelse af donorer "som på grund af deres seksuelle adfærd er udsat for storrisiko for at påføre sig alvorlige smitsomme sygdomme, der kan overføres medblodet".Begrundelsen for kravene i bekendtgørelsen er dels at sikre bloddonorer bedst mu-ligt mod komplikationer ved tapning, dels at opnå bedst mulig sikkerhed ved an-vendelse af lægemidler, der er fremstillet af humant blod. For at opnå det-te udelukkes personer, hvor der er en potentiel risiko for overførsel af infektionmed blodet.Bekendtgørelsen er gennemførelse af direktiv 2004/33/EF.Fødevareministeriets områdeDirektivet vurderes ikke at have konsekvenser indenfor Fødevareministeriets om-råde.Det kan dog nævnes, at der i Fødevareministeriets lovgivning findes visse regler,som indeholder krav om, at en ansøger skal have en vis alder for at få del i et godeeller lignende. Der kan til eksempel være tale om den såkaldte "Yngre jordbruger-ordning", hvor en ansøger bl.a. skal være under 40 år for at kunne opnå de særligtgunstige lån, som er omfattet af ordningen. Men sådanne eksempler, hvor der erfastsat særlige alderskriterier i national lovgivning på Fødevareministeriets område,er ikke i strid med direktivforslaget, idet kriterierne er objektive, sagligt begrundetog proportionelle, jf. forslagets artikel 2, stk. 6.Klima-, Energi- og Bygningsministeriets områdeIndenfor Klima- , Energi- og Bygningsministeriets ressort vil direktivet kunne in-debære et øget krav om tilgængeliggørelse af byggeriet. Det er dog på nuværendetidspunkt ikke klart i hvilket omfang og for hvilke dele af byggeriet, direktivet vilvære gældende. Efter Klima-, Energi- og Bygningsministeriets opfattelse kan derbåde være tale om tiltag i forhold til nybyggeri og i det eksisterende byggeri.Klima-, Energi- og Bygningsministerietvurderer, at de gældende regler for ny-byggeri og ombygninger i form af byggeloven og bygningsreglementets bestem-melser lever fuldt op til direktivforslagets målsætninger for tilgængelighed formennesker med handicap. Såfremt direktivet indebærer, at der skal ske væsentligetilpasninger i forhold til tilgængelighed i den eksisterende bygningsmasse, viser

beregninger, at det vil kunne blive forholdsvis omkostningsfuldt set i relation tilomfanget af de krævede tiltag.Direktivets konsekvenser for ministeriets ressortområde vil således være afhængigeaf de endelige formuleringer af direktivteksten, især i forbindelse med krav om til-gængelighed til den eksisterende bygningsmasse. Dette indebærer, at direktivetsvirkefelt i forhold til bygningsmassen, samt omfanget og tidshorisonten for tilgæn-geliggørelse af det eksisterende byggeri, vil have stor betydning for omkostnings-niveauet for såvel offentlige som private bygningsejere.Erhvervs- og Vækstministereiets områdeFinanstilsynet har oplyst, at det fremgår af nr. 15 i præambel teksten, at "Inden forbank- og forsikringsvirksomhed og i forbindelse med andre finansielle tjenesteranvendes der aktuarmæssige faktorer og risikofaktorer i tilknytning til handicap ogalder. Dette bør ikke betragtes som forskelsbehandling, hvis de pågældende fakto-rer må anses for at være afgørende for risikovurderingen".Faktorerne baseret på handicap og alder er her baseret på faglige vurderinger og erikke udtryk for forskelsbehandling. Hvis det ønskes, at Finanstilsynet skal haveansvaret for og derved føre tilsyn med, at der alene anvendes aktuarmæssige fakto-rer og risikofaktorer i tilknytning til handicap og alder, som anses for afgørende forrisikovurderingen, således at usaglig forskelsbehandling undgås, skal der indarbej-des en lovhjemmel hertil i den finansielle lovgivningJustitsministeriets områdeForslaget ses umiddelbart at berøre følgende regler inden for Justitsministerietsområde:I henhold til spillekasinolovens § 8, stk. 1, må kun personer over 18 år få adgang tilet spillekasino. Ifølge forarbejderne til bestemmelsen genfindes et sådant krav iandre landes lovgivning om spillekasinoer. Det er Justitsministeriets umiddelbareopfattelse, at bestemmelsen, hvis direktivforslaget vedtages i sin nuværende form,vil kunne opretholdes med henvisning til direktivets artikel 2, stk. 6.Lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race mv., jf. lovbekendtgørelsenr. 626 af 29. september 1987, som ændret ved lov nr. 433 af 31. maj 2000, inde-holder et forbud mod forskelsbehandling på grund af race mv. inden for erhvervs-mæssig eller almennyttig virksomhed. Det er ifølge denne lov forbudt på grund afen persons race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle ori-entering at nægte at betjene den pågældende på samme vilkår som andre eller atgive en person adgang på samme vilkår som andre til sted, forestilling, udstilling,sammenkomst eller lignende, der er åben for almenheden. Overtrædelse af dennelov straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder. Den nævnte lov omfatter ikkeforskelsbehandling på grund af handicap eller alder, og loven omfatter endvidereikke uagtsomme forhold.De i straffeloven og retsplejeloven (vedrørende behandlingen af straffesager) inde-holdte bestemmelser med aldersgrænser mv. omfattes ikke af direktivforslagetsanvendelsesområde, jf. forslaget til artikel 3, stk. 1.

Justitsministeriet har noteret sig, at forslaget ikke berører national ret vedrørendecivilstand eller familiemæssig status, herunder adoption og reproduktive rettighe-der, jf. forslagets artikel 3, stk. 2. Det skal i den forbindelse understreges, at regi-strerede partnerskaber ikke i medfør af lov om registreret partnerskab fuldt ud lige-stilles med ægteskaber.Lov om etnisk ligebehandlingLov nr. 374 af 28. maj 2003 om etnisk ligebehandling indeholder et forbudmod direkte og indirekte forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprin-delse uden for arbejdsmarkedet. Loven baserer sig bl.a. på EU-direktiv2000/43/EF.Loven indeholder forbud mod direkte og indirekte forskelsbehandling. Lovensforbud mod forskelsbehandling gælder for al offentlig og privat virksomhed,for så vidt angår social beskyttelse, herunder social sikring og sundhedspleje,sociale goder, uddannelse samt adgang til og levering af varer og tjenesteydel-ser, herunder bolig, der er tilgængelige for offentligheden. Forbuddet modforskelsbehandling gælder endvidere for medlemskab af og deltagelse i en or-ganisation, hvis medlemmer udøver et bestemt erhverv, samt de fordele, så-danne organisationer giver medlemmerne. Loven gælder ikke for udøvelse afaktiviteter af rent privat karakter.Loven giver endvidere Ligebehandlingsnævnet kompetence til at behandleindividuelle klager vedrørende racediskrimination uden for arbejdsmarkedet.Indførelsen af den individuelle klageadgang ligger ud over det af direktivetkrævede.UdlændingelovenSærligt for så vidt angår udlændingeområdet lægges til grund, at det fremgåraf direktivforslaget, at det ikke omfatter udlændingeområdet, jf. artikel 3, stk.5, i den danske udgave. I sin nuværende form kan bestemmelsen dog forståssåledes, at det kun er reglerne om

muligheden

for at indrejse og opholde sig istaten, der falder uden for direktivet. Formuleringen bør derfor præciseres, sådet klart fremgår, at også de betingelser, tredjelandsstatsborgere og statsløsepersoners

opholder sig på i medlemsstaten

falder uden for direktivet. Det børligeledes sikres, at "betingelser vedrørende ophold" også omfatter udvisning,afvisning og udrejse.RepatrieringslovenI repatrieringsloven er størrelsen af den støtte til repatriering, der kan udbe-tales til en udlænding, der ønsker at vende tilbage til sit hjemland eller tidlige-re opholdsland, knyttet til en aldersgrænse på 18 år.Repatrieringsloven indeholder endvidere aldersgrænser for så vidt angår mu-ligheden for at opnå reintegrationsbistand, som er knyttet til en antagelse ommanglende muligheder for at skaffe sig et forsørgelsesgrundlag i hjemlandetpå grund af alder og f.eks. helbredsforhold. Disse aldersgrænser er såledesudtryk for positiv særbehandling.

Samlet set vurderes forslaget ikke at have konsekvenser indenfor Justitsmini-steriets område.Børne- og Undervisningsministeriets områdeForbud mod diskrimination for alderFor så vidt angår direktivudkastets forbud mod diskrimination pga. alder skal Bør-ne- og Undervisningsministeriet gøre opmærksom på, at der i love og bekendtgø-relser findes alderskrav og aldersbegrænsninger. Som eksempler kan især nævnesbestemmelser, der udgør kriterier for udløsning af statstilskud for eleverne på sko-ler:§ 13, stk. 1, Lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndar-bejdsskoler (frie kostskoler), jf. lovbekendtgørelse nr. 785 af 18. juli 2008, in-deholder krav til minimums- og maksimumsalder for elever på folkehøjskoler,ungdomshøjskoler, efterskoler og husholdningsskoler.§ 8, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 702 af 30. juni 2008, om tilskud til friskoler ogprivate grundskoler m.v., indeholder minimums- og maksimumsalder for, atelever kan indgå i opgørelsen af skolens elevtal og dermed få statstilskud.

Forbud mod diskrimination for religion eller troFor så vidt angår direktivudkastets forbud mod diskrimination p. g. a. religion ellertro skal Undervisningsministeriet gøre opmærksom på, at de frie grundskoler somudgangspunkt selv beslutter, hvilke elever skolen vil optage. Det fremgår dog afbemærkningerne til L 105, folketingssamling 2004-05 (2. samling), at: "De friegrundskoler er omfattet af lov om etnisk ligebehandling og lov om inkorporering afDen Europæiske Menneskerettighedskonvention. Skolerne må således ikke for-skelsbehandle på grund af race eller etnisk oprindelse, herunder i forbindelse medbeslutningen om, hvem de vil have som elever. I øvrigt henvises til bemærkninger-ne til forslag 3 nedenfor." Og af bemærkningerne til nr. 3 fremgår det: "Det vil somfølge heraf være i strid med bestemmelsen, hvis skolen i sin optagelsespraksis ud-øver diskrimination på baggrund af køn eller etnisk oprindelse. Bestemmelsen vilderimod ikke afskære skoler, der bygger på en bestemt religiøs overbevisning, frakun at have elever med den samme religiøse overbevisning som skolen eller kun athave elever, hvis forældre har den samme overbevisning som skolen." Tilsvarendeprincipper gælder for de frie kostskoler.Forbud mod diskrimination af mennesker med handicapFor så vidt angår direktivforslagets forbud mod diskrimination af mennesker medhandicap, findes på ministeriets område en del regelsæt om tilskud til specialun-dervisning og lignende, der foregår på de selvejende uddannelsesinstitutioner.Det er umiddelbart vanskeligt at vurdere forslagets konsekvenser på området, her-under med hensyn til eventuelle merudgifter i form af krav om større tilskud tilmennesker med handicap.På det frie skoleområde findes følgende tilskudsmuligheder til specialundervisning:I henhold til § 25, stk. 1, i lov om frie kostskoler yder staten tilskud efter en fastsattakst til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand for elever medsærlige behov, herunder til skoler med et samlet særligt undervisningstilbud. End-

videre afsættes der på de frie kostskolers område på de årlige finanslove særligetilskud til dækning af ekstraudgifter, der er godkendt af undervisningsministeren,til lærertimer, praktisk medhjælp og hjælpemidler til elever med svære handicap, jf.§ 25, stk. 2, i lov om frie kostskoler.I det institutionelle lovgrundlag for ungdomsuddannelsesområdet findes der hjem-ler til specialpædagogisk støtte. For så vidt angår Åben Uddannelse, hvor der ikkeer nogen eksplicit hjemmel til specialpædagogisk støtte, må en nærmere vurderingaf problemstillingen imidlertid bero på en nærmere redegørelse for direktivets ræk-kevidde i forhold til eksempelvis den af Danmark undertegnede FN-konvention omrettigheder for personer med handicap og en nærmere udredning af Åben Uddan-nelseslovens sammenhæng med handicapkompenserende foranstaltninger i andenlovgivning.Forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksneLov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne(lovbekendtgørelse nr. 16 af 7. januar 2005, som ændret senest ved lov nr. 557 af 6.juni 2007) indeholder ikke regler om specialpædagogisk støtte. Der er heller ikkemulighed for at yde specialpædagogisk støtte hertil i henhold til lov om specialpæ-dagogisk støtte ved videregående uddannelser (lovbekendtgørelse nr. 210 af 1.marts 2007). Det må imidlertid forventes, at en gennemførelse af forslaget vil kun-ne medføre krav om en tilsvarende ordning, som er gældende for de videregåendeuddannelser. Det vil især kunne blive aktuelt for den forberedende voksenunder-visning. For ordblindeundervisningen vil yderligere specialpædagogisk støtte kunblive aktuelt i helt særlige tilfælde, f.eks. blinde ordblinde. Det fremgår af forsla-gets artikel 14 om sanktioner, at sanktionerne blandt andet kan bestå af betaling afkompensation. Afdelingen for Grundskole og Folkeoplysning går ud fra, at sankti-onerne i artikel 14's forstand er indeholdt i dansk rets almindelige erstatningsregler.SU-lovenLov om statens uddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 789 af 11. september2003, indeholder to aldersgrænser vedrørende den studerende selv, en 18 års græn-se og en 20 års grænse.Det er efter § 2, stk. 1, nr. 3, i SU-loven en betingelse for at få SU til ungdomsud-dannelse eller videregående uddannelse, at den uddannelsessøgende er fyldt 18 år.Indtil dette tidspunkt er den uddannelsessøgende omfattet af forældrenes forsørgel-sespligt. Der kan tidligst gives SU fra begyndelsen af det kvartal, der følger efterden dato, hvor den uddannelsessøgende er fyldt 18 år. Det hænger sammen med, atydelser efter reglerne om børnefamilieydelse og børnetilskud bortfalder med ud-gangen af det kvartal, hvori den unge er fyldt 18 år. Denne aldersgrænse er såledesfastsat under hensyntagen til disse forhold.Uddannelsessøgende over 20 år og uddannelsessøgende under 20 år i videregåendeuddannelse får tildelt SU uafhængigt af forældrenes indkomst, og de får tildelt SUmed satsen for hjemmeboende, hvis de er hjemmeboende, eller satsen for udeboen-de, hvis de er udeboende. Se § 8 i SU-loven.Efter § 61,stk. 1, nr. 4, i SU-bekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 469 af 3. juni2003, får udenlandske statsborgere, der sammen med deres forældre har taget fastophold i Danmark og ved indrejsen i landet ikke var fyldt 20 år, SU på samme be-

tingelser som danske statsborgere til uddannelser i Danmark. Man har ikke ønsketat afskære personer, der i en så ung alder bosætter sig her i landet sammen medderes forældre, fra at få SU.Handicaptillæg er et tillægsstipendium til uddannelsessøgende i videregåendeuddannelse med varig funktionsnedsættelse. Tillægget blev indført ved lov omændring af lov om statens uddannelsesstøtte (lov nr. 1225 af 27. december2003), som træder i kraft 1. august 2004.Efter lovændringen kan studerende i videregående uddannelser, der på grundaf varige fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser har meget betydeligebegrænsninger i evnen til at påtage erhvervsarbejde, tildeles et tillæg sammenmed SU-stipendium og studielån eller sammen med slutlån.Ordningen med handicaptillæg giver ikke anledning til andre bemærkningerend de allerede fremførte om SU vedr. aldersaspektet."SVU-lovenI lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU), jf. lovbekendtgørelse nr. 319 af20. marts 2007, findes der både øvre og nedre aldersgrænser.Baggrunden for SVU-loven er at skabe rammer for de offentlige uddannelser påvoksen- og efteruddannelsesområdet, som sikrer, at voksne har adgang til at læreog udvikle kompetencer gennem hele livet. Sigtet er at give voksne et økonomiskgrundlag for at deltage i undervisning på folkeskoleniveau, i gymnasial uddannelseog i videregående uddannelse. VEU-godtgørelse gives til voksnes deltagelse i er-hvervsrettet uddannelse til og med erhvervsuddannelsesniveau.Det fremgår af § 2, stk. 2, nr. 1, i SVU-loven, at der gives SVU til uddannelsessø-gende, der er i alderen fra 25 år og op til 65 år, jf. dog stk. 2, hvorefter uddannel-sessøgende, der er i alderen 20 og op til 25 år kan få SVU til forberedende voksen-undervisning (FVU) og specialundervisning for voksne. Endelig er der med hjem-mel i § 2, stk. 6, fastsat regler om, at aldersbetingelsen kan fraviges i forbindelsemed jobrotation.RepatrieringslovenI repatrieringsloven er størrelsen af den støtte til repatriering, der kan udbetales tilen udlænding, der ønsker at vende tilbage til sit hjemland eller tidligere opholds-land, knyttet til en aldersgrænse på 18 år.Repatrieringsloven indeholder endvidere aldersgrænser for så vidt angår mulighe-den for at opnå reintegrationsbistand, som er knyttet til en antagelse om manglendemuligheder for at skaffe sig et forsørgelsesgrundlag i hjemlandet på grund af alderog f.eks. helbredsforhold. Disse aldersgrænser er således udtryk for positiv særbe-handling.Samlet set vurderes forslaget ikke at have konsekvenser indenfor Integrationsmini-steriets område.Skatteministeriets område

Skatteministeriets lovgivning indeholder ikke bestemmelser med det sigte at dis-kriminere. Forslaget er imidlertid så bredt formuleret, at det umiddelbart kan med-føre en del fortolkningsspørgsmål. Det oplyses, at skattelovgivningen indeholderen række afgrænsninger i forhold til alder. Dette gælder både mht. forholdetbørn/voksne og ældre/pensionister, men også inden for disse kategorier, jf. børne-familieydelsens tre satser (afhængig af alder), og det i sidste samling gennemførtelovforslag om skattenedslag for seniorer, der fylder 64 år i 2010-16. Sidstnævnteomfatter således ikke andre aldersgrupper, herunder personer, der allerede er fyldt64 år.Transportministeriets områdeIndividuel handicapkørsel for svært bevægelseshæmmedeOrdningen om individuel handicapkørsel i § 11 i lov om trafikselskaber gælderkørsel til fritidsformål for svært bevægelseshæmmede. Kommunerne visiterer der-for til ordningen ud fra en behovsvurdering. Kun svært bevægelseshæmmet harkrav på at blive optaget i ordningen, mens eksempelvis blinde, psykisk syge ogpersoner med hjerteproblemer alene inddrages, såfremt kommunerne på eget initia-tiv ønsker dette. Der er en risiko for, at direktivets § 4 vil blive fortolket således, atder er tale om forskelsbehandling, når ét handicap giver adgang til den individuellekørselsordning, mens et andet ikke gør.Rabatordninger afhængige af alderskriterierDirektivets artikel 13 indeholder bestemmelse om, at ikke kun love men også ad-ministrative bestemmelser og virksomheders aftaleretlige bestemmelser vil kunnerammes af direktivets diskriminationsforbud. På denne baggrund må det bemærkes,at der overalt i den kollektive transport findes eksempler på rabatordninger, somenten direkte eller indirekte er afhængige af alder. Som eksempler kan nævnes, atbørn under 12 år de fleste steder rejser gratis med bus og tog, når de ledsages af envoksen, og at personer, som er fyldt 65 år eller som modtager social pension, kan få50 % rabat på billetprisen. Endvidere findes der eksempler på studierabatter, lejr-skolerabatter og familierabatter. I de fleste tilfælde fastsættes rabatterne af de of-fentlige transportudbydere, f.eks. DSB og trafikselskaberne. I andre tilfælde er derindgået særlige aftaler mellem Transportministeriet og enkelte private transport-virksomheder om at yde visse rabatter til pensionister og studerende. Det må anta-ges, at disse rabatordninger kan være i strid med direktivets forbud mod aldersdis-krimination.Forbedringer af adgangen til den kollektive transportTilgængelighedsforbedringer med ”tilbagevirkende kraft”, hvor transportsektorenqua direktivet pålægges inden for en aftalt årrække, jf. artikel 15, at udføre f.eks.tilgængelighedsforbedringer af eksisterende infrastruktur, der ikke er planlagt somled i det almindelige renoveringsarbejde eller udbygning af infrastrukturen, vilimidlertid kunne indebære en ganske betydelig økonomisk byrde. På denne bag-grund er det vigtigt, at der fastsættes klare definitioner af, hvilke forbedringer derkan kræves, som en direkte følge af direktivet.Uddannelsesministeriets områdeDet vurderes ikke umiddelbart, at direktivforslaget vil få betydning for gældenderet påUddannelsesministerietsområde, for så vidt angår universiteterne. Eksiste-rende lovgivning, som også omfatter universiteterne, har til formål at sikre stude-

rende med handicap gode vilkår for at gennemføre en universitetsuddannelse pålige fod med andre. Det gælder lov om specialpædagogisk støtte og de regler omindretning af bygninger, som er fastsat med hjemmel i den eksisterende byggelov-givning.FrekvenslovenFrekvensloven fastsætter regler om adgangen til at anvende frekvenser. Loven harikke forskellige regler for anvendelse af frekvenser afhængig af brugeren - regler-nes forskellighed beror i stedet på den konkrete frekvensanvendelse. Det betyder,at nogle former for frekvensanvendelse er fritaget for krav om tilladelse - det gæl-der så i givet fald alle brugere, der anvender de pågældende frekvenser. På nogleområder forudsætter anvendelsen af frekvenser, at man har bestået en prøve - detgælder på det maritime område, luftfartsområdet og radioamatørområdet. Da der ertale om skriftlige prøver, kan det være vanskeligt for f.eks. en svært synshandicap-pet radioamatør at gå til prøve.Derfor giver loven mulighed for at fastsætte regler om afholdelse af særlige prøverfor brugere med et handicap. Hjemlen er udnyttet, ligesom muligheden for afhol-delse af sådanne specialprøver med jævne mellemrum udnyttes.Bekendtgørelse om digitale radio- og tv-tjenester (hjemmel i teleloven og tv-standardloven)Bekendtgørelsen fastsætter en række regler, der sikrer modtagelsen af digita-le radio- og tv-tjenester. I forbindelse med den nye teledirektivpakke fra 2009 erreglerne blevet revurderet, herunder i forhold til handicappede lyttere og seere.Vurderingen er, at reglerne i deres nuværende form er tilstrækkeligt rummeligeogså i forhold til denne seergruppe. Der vurderes derfor ikke umiddelbart at værebehov for ændringer i forbindelse med implementeringen af ligebehandlingsdirek-tivet.R&TTE-loven (lov om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold)R&TTE-loven fastsætter regler til markedsføring og brug af udstyr, der indeholderelektriske og elektroniske komponenter. Loven skelner således alene på baggrundaf brugerens funktion i den konkrete situation - det vil sige brugeren som fabrikant,ansvarlig for markedsføring, almindelig bruger etc. Der vurderes derfor ikke umid-delbart at være behov for ændringer i forbindelse med implementeringen af ligebe-handlingsdirektivet.Regler om forsyningspligt eller slutbrugerforholdForslaget til ligebehandlingsdirektiv synes ikke at give anledning til ændring afregler om forsyningspligt eller slutbrugerforhold.Der er både i den gældende lov om konkurrence og forbrugerforhold på telemarke-det og i bekendtgørelse nr. 701 af 26. juni 2008 om forsyningspligtydel-ser (forsyningspligtbekendtgørelsen) særregler om adgang til elektroniske kommu-nikationsnet og -tjenester for personer med handicap. Eksempelvis er der i forsy-ningspligtbekendtgørelsen regler om etablering af en teksttelefonitjeneste med til-hørende formidlingscentral samt nummeroplysning og automatisk gennemstillingtil reduceret pris for nærmere afgrænsede grupper af handicappede. Disse forsy-ningspligtregler er baseret på direktiv 2002/22/EF om forsyningspligt og brugerret-tigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester. Særreg-

lerne for personer med handicap udgør "særforanstaltninger" og er derfor i over-ensstemmelse med ligebehandlingsdirektivets forslag til artikel 5, der tillader "Po-sitiv særbehandling og særforanstaltninger".Det bemærkes i øvrigt, at der er vedtaget en ny lov om elektroniske kommunikati-onsnet og -tjenester (lov nr. 169 af 3. marts 2011), der bl.a. implementerer en ræk-ke særbestemmelser vedr. personer med handicap, jf. direktiv 2009/136/EF omændring af bl.a. direktiv 2002/22/EF om forsyningspligt og brugerrettigheder i for-bindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester mv. Loven træder ikraft den 25. maj 2011Tilgængelige it-løsninger i den offentlige sektorFor så vidt angår tilgængelige it-løsninger i den offentlige sektor er der på IT- ogTelestyrelsens resortområde ingen egentlig lovgivning på området. Dog er offentli-ge myndigheder, som følge af aftalen om de obligatoriske, åbne standarder, forplig-tet til at overholde WCAG retningslinjerne for tilgængeligt indhold på internettet iforbindelse med nye eller relancerede hjemmesider. Denne aftale giver mulighedfor afvigelse gennem "Følg eller forklar"-modellen, som til dels vurderes at kunneadressere spørgsmål ang. "rimelige tilpasninger".Afhængig af den endelige udformning og fortolkning af direktivet kan der opståbehov for regulering i forhold til private udbydere af varer og serviceydelser.Det bemærkes, at der, som det er tilfældet på en række andre områder, som berøresaf direktivet, allerede i dag stilles krav om tilgængelig digital information og tjene-steydelser fra både offentlige og private informations- og tjenesteudbydere i artik-ler i FN's handicapkonvention.Kirkeministeriets områdeDirektivet vurderes ikke at have konsekvenserforfolkekirkens virksomhed,idetdens forhold til staten er undtaget fra direktivets anvendelsesområde.6. KonsekvenserSocialministeriet har nedsat en følgegruppe, som bl.a. har til opgave at foretage enanalyse af forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljø-et og beskyttelsesniveauet, herunder tilgængeligheden til offentlige bygninger. Nårresultatet heraf foreligger, vil det tilgå Folketingets Europaudvalg.7. HøringForslaget er sendt i høring i Specialudvalget for arbejdsmarkedet og sociale forholdog har været drøftet på flere møder i udvalget.KL finder det problematisk, at alder indgår på lige fod med de resterende rettighe-der. KL anmodede i forbindelse med høringen om EU traktatens artikel 13 om atalderskriteriet udgik. En tilsvarende anmodning fremsatte KL i forbindelse medhøringen vedrørende direktiv 2000/78.Løsningen med at indsætte en undtagelsesbestemmelse om at ulige behandling pågrund af alder ikke er forskelsbehandling, såfremt der er et objektivt og rimeligtbegrundet legitimt formål (artikel 6 i direktiv 200/78 og artikel 2 stk. 6 i det nye

direktivforslag) – er ikke en god løsning. Belært af erfaringerne fra EU retssagerneC-411/05, C-361/07, C-555/07, C88/08 og C-299/08 finder KL det nødvendigt, atder tages et klart forbehold for alder, og at det inddrages som diskriminationskrite-rium i direktivforslaget.Alder bliver ofte brugt som et objektivt kriterium dels i forhold til lovgivning dels iforhold til administration for eksempel: erhvervelse af kørekort, ret til stemmeaf-givning ved demokratiske valg og meget mere. Det er alle disse lovmæssige ogadministrative bestemmelser som efter direktivets vedtagelse pludselig er potentielEF-stridige og ulovlige.Artikel 3 litra c) siger, at uddannelse er et af de områder, hvor direktivet finder an-vendelse. KL finder at uddannelse er et nationalt anliggende at artikel 3 litra c) der-for bør udgå – uanset artikel 3 stk. 3. Derved er artikel 3 stk. 3 redundant og børligeledes udgå.I artikel 7 indføres bestemmelser om klageadgang. KL finder at dette er et nationaltanliggende som allerede er reguleret via EF domstolens afgørelser. Artiklen børudgå.Artikel 8 omhandler i realiteten krav om omvendt bevisbyrde. KL finder, at detteselv om det kendes fra andre direktiver, at det er meget kritisabelt i forhold til rets-sikkerheden. KL skal anmode om at bestemmelsen udgår. KL skal erindre om demeget store betænkeligheder der fra dommers side kom til udtryk efter gennemfø-relsen af omvendt bevisbyrde i ligestillingssagerne.Efter artikel 11 tilføjes: ”Medlemsstaterne tilskyndes at inddrage arbejdsmarkedetsparter, i det omfang arbejdsmarkedet berøres”.Artikel 13 om overholdelse er en nyskabelse. Dette er et nationalt anliggende ogKL skal anmode om, at det udgår.Artikel 14 om sanktioner har vi set flere forslag. Sanktionsbestemmelser er et nati-onalt anliggende i EF retten. Der er en eksisterende EF domstolspraksis der på enbalanceret måde varetager de tværnationale hensyn. Bestemmelsen bør derfor ud-gå.KL skal afslutningsvis takke for fremsendelsen af høringen og anmode om, at sa-gen efterfølgende behandles i Specialudvalget således, at der kan gives et klartmandat i de forestående europæiske forhandlinger til de danske forhandlere.Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har forstået direktivforslaget således, at det skalregulere beskyttelse mod forskelsbehandling uden for arbejdsmarkedet, og at detskal supplere de eksisterende direktiver for så vidt angår diskriminationskriterierne,religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering. Det vil sige, at nærvæ-rende direktivforslag vedrører området social beskyttelse, sociale goder, uddannel-se og adgang til varer og tjenesteydelser.DA skal oplyse, at DA på den baggrund vil koncentrere sig om en række princi-pielle væsentlige dimensioner af forslaget og vedrørende forskelsbehandlingsom-rådet, der rækker ud over direktivforslagets direkte og umiddelbare reguleringssig-

te, og som efter DA’s opfattelse skal indgå i den danske samt europæiske politiskeproces vedrørende direktivforslaget.Der er efter DA’s vurdering tale om, at man med forslaget bekræfter og forstærkeren udvikling – herunder via EF-Domstolen – der ligger langt ud over den rammefor regulering, der umiddelbart kan læses af direktivet.DA skal på det kraftigste understrege, at DA finder, atallemennesker har ret til enretfærdig, fair og saglig behandling, og atingenskal diskrimineres – det vil sigeuden saglig grund forskelsbehandles. DA tager således afstand fra diskriminationaf mennesker på baggrund af religion, tro, handicap, alder eller seksuel orientering.Det er derimod efter DA’s opfattelse en forudsætning for civilisation og demokrati,at mennesker legitimt kan behandles forskelligt i varierende retlige og civile sam-menhænge. Efter DA’s opfattelse er det helt nødvendigt, at man fra dansk politiskside fra regeringen til Folketinget gør sig forslaget og dets generelle implikationerpå forskelsbehandlingsområdet helt klart. Forslaget kan efter DA’s opfattelse ogsåfå implikationer for arbejdsmarkedet og det almindelige kernestof i arbejds-og an-sættelsesretten. Det er herunder vigtigt, at man tager EF-Domstolens fortolknings-metode med i betragtning allerede nu, når direktivet skrives og dermed i den politi-ske proces om vedtagelsen af et direktiv. Direktiverne på navnlig diskriminations-området skaber en retsusikkerhed med hensyn til forhold, der i øvrigt i samfundetmå betragtes som legitime. Med hensyn til alderskriteriet vil forslaget f.eks. medfø-re, at sådanne forhold fremover skal bedømmes ud fra et juridisk perspektiv, om de(undtagelsesvis) kan opretholdes og dermed genstand for tvivl og klagemål hosmyndigheder, retsinstanser m.v.Ophøjes til absolut beskyttelseDirektivforslaget henviser bl.a. til Traktatens art. 6 samt forskellige internationaleinstrumenter, herunder i FN samt i den Europæiske Menneskerettighedskonventi-on, EU's charter m.v. særligt med hensyn til de i direktivet nævnte beskyttelseskri-terier. Disse henvisninger er isoleret set korrekte, men det er vigtigt at erkende, atdisse henvisninger ikke alene er ”henvisninger i snæver forstand”. Henvisningerneskal derimod ses som et element, der i sig selv ikke alene bekræfter, men også gi-ver juridisk samt politisk rum for, at man via direktivforslaget bidrager til at regule-re diskriminations- og forskelsbehandlingsområdet mere vidtgående og intenst enddirektivforslaget selv.DA skal bemærke, at disse internationale instrumenter er af mangeartet forskelligkarakter og uens for de forskellige diskriminationskriterier. Dette medfører, at manf.eks. via nærværende direktivforslag giver alle de nævnte kriterier en juridisk ab-solut beskyttelse på allerhøjeste juridiske niveau via den højeste fællesnævner. DAkan konstatere, at man på diskriminationsområdet generelt og fejlagtigt opererermed en teori om, at beskyttelsesniveauer fra grunden må betragtes som et ”retstomtrum”, såfremt et område ikke er eller belægges med eksplicit lovgivning. Et ek-sempel på denne fejlslutning kan f.eks. henvise til almindelige forvaltningsretligeregler – herunder lighedsgrundsætningen og saglighedskravet i dansk offentlig ret,som jo vil være dækkende uanset nærværende direktivforslag!Trædestensprincippet

Direktivforslaget vil som nævnt løfte beskyttelse op på det allerhøjeste niveau i denretlige trinfølge. Dette medfører dels den nævnte absolutte karakter af beskyttelsen,men også at det må formodes, at de bagvedliggende instrumenter, som er baggrundfor direktivforslaget samt det nye direktiv, gensidigt anvendes til generelt at fortol-kes gensidigt udvidende, da de jo bekræfter hinanden netop via direktivforslaget.Det medfører f.eks., at beskyttelseselementer, som er eller kan indfortolkes i detene instrument, men ikke i et andet via retspraksis vil blive fortolket ind i det andetinstrument alene ud fra en formålsfortolkning. Det ene instrument anvendes såledessom trædesten for en beskyttelse på et andet område, og omvendt således at beskyt-telsen alt andet lige konstant fremmes på et stadigt højere niveau.Ingen lukket liste af beskyttelseskriterierDer ligger i selve den nævnte henvisning i direktivforslaget og dermed den angivnebaggrund for direktivforslaget i andre retsinstrumenter en principiel stillingtagenog virkning, som man allerede nu bør gøre sig klart: Der er ikke tale om en lukketliste af diskriminationskriterier heller ikke med vedtagelsen af dette direktivforslag.Det må vurderes, at man med tiden tillige på EU-niveau vil regulere andre af deikke-forskelsbehandlingskriterier, som også ligger i de nævnte internationale in-strumenter, hvor man i alt opregner mindst ca. 25 ikke forskelsbehandlingskriterier.Der må således på relativt kortere sigt imødeses et yderligere pres fra EU-niveaufor at indsætte andre diskrimineringskriterier uden for og på arbejdsmarkedet.Hertil kommer, at man som nævnt neden for ikke kan udelukke, at EF Domstolenpå egen hånd – i kraft af bl.a. dette direktiv – lægger nye diskrimineringskriterierind i sin praksis. Dette kan være kriterier, der er opregnet i de internationale in-strumenter, eller det kan være helt nye kriterier, som EF Domstolen måtte findefrem til som forhold, der kan findes af en eller anden art i europæisk ret – herunderi national ret. Se bl.a. herom nedenfor.Yderligere diskriminationsbeskyttelseMan skal også gøre sig klart, at der heller ikke med dette direktivforslag er tale omen slutregulering af diskriminationsområdet. Det må tillige vurderes, at der på rela-tivt kortere sigt må imødeses et yderligere pres fra EU-niveau for at indsætte nyeog strammere diskrimineringsredskaber i direktiverne m.v. uden for og på arbejds-markedet. Hertil kommer, at man som nævnt nedenfor ikke kan udelukke, at EFDomstolen på egen hånd – i kraft af bl.a. dette direktiv – strammer beskyttelsesni-veauet via sin praksis. Dette kan være stramninger, f.eks. forbud, der er opregnet iandre internationale instrumenter, visse medlemsstater, eller det kan være helt nyekrav eller udvidende fortolkninger, som EF-Domstolen måtte kunne finde frem til.Tage højde for EF-Domstolens fortolkningsmetode allerede nuDA skal anbefale, at alle de indledende betragtninger, der skal indskrænke direkti-vets område,flyttesfra direktivets såkaldte betragtninger ogindsættesi selve direk-tivteksten, da man kan frygte, at de ellers ikke tillægges vægt af EF-Domstoleneller fortolkes indskrænkende. Omvendt skal man tage højde for, at begreber i øv-rigt i direktivet, hvis de ikke er meget skarpt formuleret i selve direktivets egentligenormerende tekst, vil blive fortolket udvidende henholdsvis indskrænkende afhæn-gig af sagens karakter. DA skal i den forbindelse f.eks. henvise til EF-Domstolensafgørelser i dels den såkaldte Mangold-sag (C 144/04) fra 2006 og Coleman-sagen

(C 303/06) fra 2008. Også andre afgørelser fra EF-Domstolen i og uden for ar-bejdsmarkedet kan dokumentere dette.I Mangold-sagen kom EF-Domstolen frem til, at fællesskabsretten som sådan –som navnlig udviklet via praksis af EF-Domstolen selv – og ikke direktivet om for-skelsbehandling indeholder det egentlig princip om forbud mod forskelsbehandlingpå grund af alder. Den fællesskabsretlige norm udfyldes nok af direktivet, mennormen gælder uanset direktivet. I Coleman-sagen kom EF-Domstolen frem til, atda direktivet om forskelsbehandling skal bekæmpe alle former for forskelsbehand-ling, vil den gælde alle, således også en pårørende til en handicappet, hvor den på-rørende påstod sig forskelsbehandlet på grund af sin tilknytning til en handicappet.Man kan på baggrund af bl.a. ovennævnte vurdere, at direktiverne og deres udsagnsom sådan ikke er afgørende for EF-Domstolens vurdering af de enkelte sager, oghvor langt beskyttelsesniveauet mod diskrimination reelt kan siges at være i EU.Direktiverne bruges derimod af EF-Domstolen som en bekræftelse af, at den bag-vedliggende ret er en del af EU-retten uanset dens juridiske styrke. Dette er jo bl.a.dette, som bekræftes i f.eks. dette direktivforslag, hvor man fra medlemsstaternesside direkte erklærer, at en række internationale instrumenter og EU-ret uanset for-skellig juridisk styrke i forvejen er og fremover skal og kan anvendes af EF-Domstolen.Det følger heraf, at EF-Domstolen formentlig vil kunne antage den fortolkning, atbeskyttelse med hensyn til de ovennævnte forskelsbehandlingskriterier alleredeeksisterer, jf. ræsonnementet i Mangold-dommen eller med henvisning til de prin-cipper i EU-retten, internationale instrumenter m.v., som direktivforslaget selvhenviser afhængigt og absolut allerede er gældende i EU-retten og med en styrke,der ligger langt ud over f.eks. direktivets direkte udsagn og begrænsninger samtpræciseringer. Allerede nu må man således på grundlag af afgørelsen i ovennævnteColeman- sag vurdere, at begrebet ”ingen” i direktivforslaget art. 2 (”1.I dette di-rektiv betyder princippet om ligebehandling, at ingen må udsættes for direkte ellerindirekte forskelsbehandling af nogen af de i artikel 1 anførte grunde”) mindstskalfortolkes i overensstemmelse med denne, således at ”ingen” gælder enhver mednogen som helst tilknytning af nogen art til de pågældende diskriminationskriterier.I samme retning kan formentlig begrebet ”nogen” i pågældende bestemmelse for-tolkes.På den baggrund må man f.eks. også vurdere, at det forhold, at direktivet betegnersig i art. 1 som givende (alene) en ”ramme for bekæmpelse” af forskelsbehandlingsom værende af meget begrænset juridisk værdi. Som eksempel kan tilsvarendenævnes betragtning 16) hvorefter:”Enhver har frihed til at indgå aftaler, herunderfrihed til at vælge en aftalepartner til en given transaktion. Dette direktiv bør ikkefinde anvendelse på økonomiske transaktioner foretaget af private, for hvem dissetransaktioner ikke udgør en faglig eller erhvervsmæssig virksomhed.”Dette er enklart stærkere bestemmelse end den tilhørende artikeltekst, hvorefter: ”Litrad) fin-der kun anvendelse på privatpersoner i det omfang, de udøver faglig eller er-hvervsmæssig virksomhed.”Her må man f.eks. nødvendigvis forholde sig til spørgsmål om tilfælde, hvor denprivate aktivitet kun udgør eller kan siges at udgøre en mindre eller alene accesso-risk ”faglig eller erhvervsmæssig virksomhed”, ligesom begreberne ”private” og

”økonomiske transaktioner” samt ”faglig eller erhvervsmæssig virksomhed” levnerstort rum for fortolkninger.Også andre dele af direktivet må man vurdere vil blive tillagt en udvidende for-tolkning af EF-Domstolen henset til direktivets baggrund og formål. Det gælderf.eks. art. 3, stk. 1 ”social beskyttelse”, ”sociale goder” og ”uddannelse”. Særligtvedrørende alder kan påpeges, at art. 2, stk. 6 tilsvarende indeholder et relativt stortfortolkningsrum.DA har også noteret sig, at direktivforslaget på en række områder i foranledninggodt nok bygger på elementer i eksisterende direktiver, men der er også nye formu-leringer, der kan have indholdsmæssige betydninger. DA skal heller ikke undladeat bemærke, at man generelt uden refleksion i øvrigt og således også i almindeligeprivatretlige retsforhold overfører princippet om delt bevisbyrde, der er en undta-gelse af det almindelige bevisbyrdeprincip.Danske Handicaporganisationer (DH) takker for muligheden for at fremkommemed bemærkninger til Europa-kommissionens nyligt fremsatte forslag til direktivom ligebehandling udenfor arbejdsmarkedsområdet. DH skal dog fremhæve, at enuges frist for at indkomme med bemærkninger til så omfattende et forslag, er megetuhensigtsmæssig. Det giver os ringe muligheder for at inddrage vores medlemsor-ganisationer, hvilket selvsagt er dybt problematisk. Det er ikke befordrende for dendemokratiske proces, der skal sikre den organisatoriske opbakning til direktivetspecifikt og EU’s initiativer på handicapområdet generelt.Når dette er sagt, vil vi gerne understrege, at vi betragter det som et positivt skridt,at Kommissionen endelig har fremsat et forslag til direktiv på dette område. Vi for-venter, at den danske regering vil arbejde aktivt for vedtagelsen af direktivet, mensamtidig vil vi også understrege, at der er et fundamentalt behov for at styrke vissebestemmelser i direktivforslaget med henblik på en effektiv diskriminationsbeskyt-telse for personer med handicap samt de øvrige grupper, som direktivforslagetdækker.Det er vigtigt at fremhæve, at vores bemærkninger naturligt primært tager ud-gangspunkt i de behov, der er for at sikre personer med handicap imod diskrimina-tion. Det er det område, der interesserer os mest – og det er her, vi har vores særli-ge ekspertise.DH betragter det som et helt nødvendigt skridt at sikre sammenlignelig beskyttelseimod diskrimination for alle grupper, der er dækket af Amsterdam-traktatens arti-kel 13. Det er ikke rimeligt, at man i øjeblikket har et de facto hierarki mellem deforskellige diskriminationsgrunde.Det er positivt, at personer med handicap i fremtiden klart sikres imod de typer afdiskrimination, som er dækket af parallelle direktiver gældende for andre grupper,dvs. direkte og indirekte forskelsbehandling, chikane samt tilskyndelse til forskels-behandling. Desuden må det betragtes som positivt, at manglende rimelig tilpas-ning, som i arbejdsmarkedsdirektivet (2000/78/EF), nu generelt defineres som for-skelsbehandling.

Yderligere er der så i direktivforslagets artikel 4 fastsat en forpligtelse til i rimeligtomfang at sikre lige adgang og tilgængelighed til varer, tjenester etc., hvilket set fraDH’s synspunkt er et konstruktivt element.Vi er dog dybt bekymrede i forhold til fortolkningen af og konsekvenserne ved dis-se bestemmelser, ikke mindst undtagelserne fra dem, mere herom nedenfor.DH mener, at dansk støtte til direktivforslaget vil være i overensstemmelse medden øgede vægtning af rettigheder og beskyttelse imod diskrimination, der er bleveten integreret del af dansk handicappolitik, særligt i lyset af Danmarks tilslutning tilFN’s konvention om rettigheder for personer med handicap.DH deler Kommissionens opfattelse, som den er fremsat i dennes konsekvensvur-dering af direktivforslaget, nemlig at direktivforslaget på nær meget få detaljer ikkepålægger medlemsstaterne forpligtelser, som ikke er indeholdt i konventionen.Samtidig må det dog understreges, at en gennemførelse af direktivforslaget i danskret, som det fremstår på nuværende tidspunkt, ikke i sig selv vil kunne udgøre enfyldestgørende efterlevelse af FN-konventionen. Områder som eksempelvis adgangtil retsvæsenet, familierettigheder, deltagelse i det politiske liv, adgang til kulturli-vet, tilgængelighed til det offentlige rum samt adgangen til information og kom-munikation, herunder eksempelvis tilgængelige informationsformater og tegnsprog,er ikke dækket af direktivforslaget, men i FN-konventionen findes vægtige be-stemmelser om disse forhold.Derudover er en hel række af de forpligtelser for offentlige instanser til aktivt atfremme deltagelsen for personer med handicap i samfundet, som er indeholdt ikonventionen, ikke dækket af direktivforslaget. Vi mener ikke, at det er tilfredsstil-lende, at direktivforslaget på så mange områder har en lavere overligger end kon-ventionen, når det gælder forebyggelse og bekæmpelse af diskrimination af perso-ner med handicap. Konventionen og direktivet må kunne ses som instrumenter, dersupplerer hinanden og må som sådan ses som retskilder, der til sammen kan væremed til at sætte rammer for dansk lovgivning vedrørende ligebehandling af perso-ner med handicap. Således er der brug for en højere grad af overensstemmelse mel-lem konventionens principper og direktivteksten.Nedenfor følger specifikke bemærkninger til de enkelte bestemmelser i direktivfor-slaget.Artikel 1Det skal bemærkes, at direktivet kun kan dække de områder, der er omfattet afEU’s kompetence, hvilket også anføres i de indledende betragtninger til direktiv-forslaget. Dette er ligeledes illustreret ovenfor under bemærkningerne om sam-menhængen med FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap.Det skal således tages med betydelige forbehold, når det i artikel 1 hedder, at helespektret udenfor arbejdsmarkedet er dækket. En yderligere klargøring af anvendel-sesområdet er som følge heraf nødvendig med henblik på en gennemskuelig ogeffektiv gennemførelse af direktivet i medlemsstaternes lovgivning.Derudover skal kommende dansk diskriminationslovgivning i forhold til handicaptage højde for, at direktivforslaget ikke dækker alle relevante aspekter af FN’skonvention om rettigheder for personer med handicap. I den sammenhæng ville det

være naturligt, og i overensstemmelse med EU’s tilslutning til FN-konventionen,ikke at lade selve direktivteksten anlægge en så indsnævret fortolkning af, hvorlangt EU-kompetencen går, når det gælder vigtige områder for personer med han-dicap, se eksempelvis bemærkningerne vedr. uddannelsesområdet til artikel 3 ne-denfor.Artikel 2, stk. 2, litra b)DH foreslår, at bestemmelsen præciseres med henblik på at sikre, at den udtrykke-ligt omfatter diskrimination på baggrund af handicap ved associering. Som be-stemmelsen er formuleret nu, kan den læses sådan, at diskrimination kun kan knyt-te sig til en bestemt person med et bestemt handicap. Således vil f.eks. forældre,der diskrimineres som følge af tilknytningen til et barn med handicap ikke væreeksplicit dækket af bestemmelsen om indirekte diskrimination. Dette er åbenlysturimeligt, jf. den nyligt afsagte kendelse i den såkaldte Coleman-sag, og derfor skalteksten formuleres, så der ikke opstår tvivl om dette.Artikel 2, stk. 5Det skal bemærkes, at det, som ovenfor anført, er positivt, at manglende rimeligtilpasning, jf. forslagets artikel 4, stk. 1, litra b), er defineret som forskelsbehand-ling. Det er imidlertid vigtigt at forstå, at manglende adgang og tilgængelighed forpersoner med handicap kan afhjælpes gennem generelle bestræbelser og andre for-anstaltninger (universelt design mv.) på at gøre ligebehandling og tilgængelighedtil en del af de tilbud, der udbydes offentligt. Dette er der taget delvis højde for iartikel 4, stk. 1, litra a), men det er for DH uklart, hvilken retlig status overtrædel-ser af disse bestemmelser har. Vil sådanne overtrædelser skulle forstås som for-skelsbehandling, eller er det noget andet?Det er helt centralt at holde sig for øje, at den diskrimination af personer med han-dicap, som ligger i ikke at tilpasse samfundet til alle mennesker, i lige så høj gradsom andre typer af diskrimination udgør betydelige hindringer for fuld deltagelse isamfundslivet for personer med handicap. Det kan tydeligt ses af de barrierer, derer skabt inden for f.eks. byggeri, transport og kommunikation gennem de senestemange årtier. Det er den type diskrimination, som artikel 4, stk. 1, litra a) tager del-vist fat få. Det må derfor sikres, at manglende efterlevelse af denne bestemmelse ilige så høj grad som direktivets øvrige anti-diskriminationsbestemmelser har bin-dende retsvirkning, samt at der er knyttet effektive sanktioner til manglende efter-levelse.Artikel 2, stk. 6DH ser det som en risiko, at muligheden for at forskelsbehandle på baggrund afalder kan benyttes til indirekte at diskriminere personer med handicap. Frekvensenaf personer med handicap blandt ældre borgere er højere end frekvensen blandtyngre borgere. Der er personer, der først bliver handicappede, efter at de er blevet”gamle”. Særligt derfor vil en beskyttelse mod indirekte diskrimination af dennegruppe på grund af handicap være væsentlig.Det skal derfor præciseres, at det udelukkende er kravet om et forbud mod diskri-mination på baggrund af biologisk alder, som der kan gøres undtagelser fra. Detskal også præciseres, at der ikke er mulighed for at diskriminere på baggrund af

sammenhængen mellem alder og handicap. Dette vil være i overensstemmelse medden generelle målsætning fra EU's side om at bekæmpe multipel diskrimination.Artikel 2, stk. 7Indskrænkningerne af direktivets gyldighed i forhold til aktuarmæssige og statisti-ske beregninger udgør et væsentligt problem, da sådanne beregninger må forventesat blive benyttet i forbindelse med f.eks. pensionsordninger, sundhedsforsikringerog kriterier for långivning.Der synes dermed at opstå en modsigelse af artikel 12 i FN’s konvention om rettig-heder for personer med handicap vedr. retlig handleevne, som også berører den ligeret til at opnå lån og ejendomsret, artikel 25 om lige ret til sundhed samt sammekonventions artikel 28, stk. 2, litra e) om pensionsordninger.Den tilsvarende bestemmelse i det parallelle direktiv, om ligebehandling i forholdtil køn fra 2004, indeholder snævrere muligheder for medlemsstaterne i henseendetil at tillade forskelsbehandling på dette punkt. DH er derfor meget forundret overvalget af et større råderum i forhold til handicap. DH foreslår, at der som minimumspecificeres meget klare kriterier for, hvornår handicap kan indgå som en faktor iaktuarmæssige og statistiske beregninger. Som bestemmelsen er formuleret nu, erdet ikke klart, hvornår handicap kan indgå og under hvilke betingelser.Derudover mener DH, at det er relevant at rejse spørgsmålet om, hvorvidt lige ad-gang til forsikringslignende ordninger ikke er en opgave, der bør løses solidariskenten af forsikringstagerne i fællesskab eller af samfundet som sådan. Dette er ek-sempelvis i overensstemmelse med den nuværende tilgang, når det gælder gruppe-livsforsikringer og øvrige lignende kollektive forsikringer.Artikel 2, stk. 8Det skal bemærkes, at en tilsvarende bestemmelse ikke er fastsat i de parallelle di-rektiver om henholdsvis ligebehandling i forhold til køn og race. For DH er denpraktiske betydning af en sådan bestemmelse uklar i forhold til gruppen af personermed handicap. DH savner en konkret begrundelse for bestemmelsens optræden iforslaget, ikke mindst i forhold til dets konsekvenser for gruppen af personer medhandicap.Artikel 3, stk. 1, litra a)Bestemmelserne vedr. aktuarmæssige og statistiske data i artikel 2, stk. 7, kan tæn-kes at have indflydelse på rækkevidden i forhold til visse sociale sikringsordningerog sundhedsordninger. DH finder en afklaring af dette spørgsmål helt nødvendig.Det er vigtigt, at der ikke kan finde diskrimination sted. Der skal være fuld og ligeadgang for alle til sociale sikrings- og sundhedsordninger.Artikel 3, stk. 1, litra d)En indskrænkning, der ligner den i litra d), findes ikke i de parallelle direktivervedr. henholdsvis race og køn. Indskrænkningen rejser nogle spørgsmål i forholdtil, hvilken status tilbud, som udbydes af eksempelvis private foreninger og andretyper af non-profit foretagender, har i forhold til direktivets anvendelsesområde. IDanmark kunne dette f.eks. være andelsboligforeninger. DH efterlyser en afklaring

af dette spørgsmål. DH savner en konkret begrundelse for, at indskrænkningenskulle være særligt relevant i dette direktivforslag.Artikel 3, stk. 2Det skal bemærkes, at dette er et område, hvor FN’s konvention om rettigheder forpersoner med handicap indeholder væsentlige bindende bestemmelser.Artikel 3, stk. 3En lignende indskrænkning i forhold til uddannelse findes ikke i det parallelle di-rektiv vedr. race.Det skal bemærkes, at indskrænkningen tilsyneladende åbner for, at hensyn til or-ganisering, herunder formentlig også økonomiske hensyn, kan gå forud for eksem-pelvis hensynet til en elev med et handicap, f.eks. i forhold til at sikre inklusion imainstream skolesystemet. Dette finder DH fuldstændig uacceptabelt. Som mini-mum må dette tages i betragtning ved en dansk implementering af direktivet. Detmå ikke være sådan, at man kan diskriminere personer med handicap på nogen må-de eller noget sted i undervisningssystemet. Organiseringen af undervisningen kani sig selv være diskriminerende.Der er fastlagt vigtige bindende rettigheder på uddannelsesområdet i FN’s konven-tion om rettigheder for personer med handicap, og eftersom EU har tilsluttet sigkonventionen, er man i lige så høj grad som medlemsstaterne bundet af denne. DHer opmærksom på, at EU har en begrænset kompetence i forhold til uddannelses-området. Men der er intet i traktaten, der tilsiger, at denne begrænsning lige nøjag-tig er relevant i forhold til specialundervisning og organisationen omkring denne.Det synes på den baggrund at være en fuldstændig uhensigtsmæssigt og arbitrærdisposition at lade en indskrænkning af direktivets rækkevidde gå på dette og påden måde sætte spørgsmålstegn ved den fulde og hele tilslutning til FN-konventionens principper om et inkluderende skole system – disse principper harværet den internationalt anerkendte politiske linje siden først i halvfemserne.I forhold til artikel 3 generelt skal det konkluderes, der må forventes betydeligefortolkningsproblemer i henseende til afgrænsningen af de politikområder, hvordirektivet har gyldighed. Så meget desto vigtigere vil det være at sikre en bred lov-givning i Danmark, der går videre end direktivet, sådan at afgrænsningsproblemerikke kommer til at stå i vejen for en effektiv og gennemskuelig beskyttelse moddiskrimination af personer med handicap i Danmark.Artikel 4, stk. 1, litra a)Det skal bemærkes, at noget synes at være faldet ud af den danske oversættelse afKommissionens forslag. Af den engelsksprogede version af forslaget fremgår det,at tilpasningerne skal ske ”in anticipation”, dvs. under en generel forudsætning om,at personer med handicap benytter tjenester osv. Dette lille begreb er yderst cen-tralt, idet det introducerer en proaktiv forpligtelse til at sikre ligebehandling af per-soner med handicap. Der må derfor foretages en ændring af den danske oversættel-se!Indskrænkningerne af litra a), der går på tilvejebringelsen af alternativer ellergrundlæggende forandringer, er dybt problematiske. Som eksempel kan nævnes

tilgængelighed til hjemmesider. Det kan i nogle tilfælde kræve grundlæggende for-andringer at sikre en hjemmesides tilgængelighed. Men tilgængeligheden vil imange tilfælde jo være en forudsætning for, at man kan benytte sig af en offentligeller privat ydelse. DH savner som minimum en klarlæggelse af, hvad disse ind-skrænkninger indebærer.DH står uforstående overfor, at det mere velkendte kriterium om uforholdsmæssigtstore byrder ikke er tilstrækkeligt i denne sammenhæng, særligt i lyset af at rele-vante tilpasninger langt fra altid koster ekstra ressourcer.Indskrænkningerne af bestemmelsen kan komme til at stå i vejen for, at strukturelforskelsbehandling kan bekæmpes ved hjælp af direktivet. Det er således yderstcentralt, at deres rækkevidde begrænses så meget som overhovedet muligt.DH efterlyser, at bestemmelsen refererer til begrebet universelt design, som ergennemgående i FN-konventionen. En sådan tilgang vil kraftigt nedsætte behovetfor tilpasninger i konkrete tilfælde. En tilgang gående på realisering af universeltdesign i forhold til nye varer og tjenesteydelser ville være et særdeles nødvendigtskridt. Særligt vil det være relevant at koble en sådan tilgang til eksisterende ogkommende europæiske standarder, sådan at tilgængelighed ville være klart define-ret i hele EU. Dette ville også øge gennemskueligheden af bestemmelsen for aktø-rer på markedet. DH foreslår derfor, at manglende efterlevelse af europæiske stan-darder vedr. tilgængelighed for personer med handicap indskrives i artikel 4 somen form for diskrimination.DH ser desuden et behov for at præcisere, at bestemmelsen ikke kun drejer sig omfysisk tilgængelighed for eksempelvis kørestolsbrugere. Personlig assistance, tilve-jebringelsen af information i alternative formater og tolkebistand, herunder tegn-sprogstolkning, er eksempler på relevante tilpasninger, som efter DH’s opfattelseikke må kunne fortolkes ud af direktivet. Derfor bør artikel 4 reformuleres medhenblik på også at inkorporere disse aspekter af adgangen for personer med handi-cap.Artikel 4 stk. 2Det skal bemærkes, at der åbnes for en hel række muligheder for at begrunde und-tagelser fra artikel 4, stk. 1. DH foreslår derfor, at der som en yderligere afbalance-ring af disse mulige begrundelser også indføres et kriterium, der går på de muligefordele for andre borgere og samfundet generelt, som tilpasninger til fordel for per-soner med handicap i rigtig mange tilfælde indebærer. Som eksempel kan blotnævnes, at øget tilgængelighed for kørestolsbrugere og gangbesværede i offentligetransportmidler også kan give betydelige fordele for personer i følgeskab medsmåbørn, med barnevogne, cykler eller bagage. Hertil kommer den ikke ubetydeli-ge effekt i form af forbedring af arbejdsmiljøet i bred forstand.Yderligere står DH i overensstemmelse med bemærkningen ovenfor til litra a) inærværende artikel uforstående overfor, at det er nødvendigt at indføre en rækkeundtagelser udover den velkendte om uforholdsmæssigt store byrder. Vi efterlyserderfor en begrundelse af denne disposition. Man kommer let i tvivl om, hvorvidtman reelt vil afskaffe diskrimination af personer med handicap.

Artikel 5 og 6Disse artikler sikrer muligheden for en effektiv dansk lovgivning til fremme af reeltlige muligheder for personer med handicap. Dette betragter DH som meget positivtog opfordrer samtidig indtrængende den danske regering til at følge dette spor ioverensstemmelse med FN’s konvention om rettigheder for personer med handi-cap.Artikel 7, stk. 1Multipel diskrimination skal indgå som et element i klagebehandlingen. Dette skalpræciseres i direktivet.Artikel 7, stk. 2Handicapfaglig ekspertise skal indgå i vurderingen af sager om handicap. Direktiv-forslaget skal åbne for denne mulighed, sådan at vurderingen ikke udelukkendebaseres på juridisk ekspertise. Behovet kan ikke opfyldes fuldt ud ved at lade f.eks.organisationer af personer med handicap indtræde på klagerens side i en sag. Ogsåselve vurderingen af sagen bør være baseret på handicapfaglig viden. Det er et fak-tum, at kun ganske få juridiske eksperter har viden om handicapområdet, der kansikre, at de særlige forhold/oplevelser ved at have et handicap kommer til vurde-ring i forbindelse med afgørelse af sager om diskrimination.Artikel 10Omfanget af informationsindsatsen skal præciseres yderligere. Det er vigtigt at fåfastslået, at indsatsen ikke kun skal rette sig imod de grupper, som kan komme tilat stå over for diskrimination. Også udbydere af varer og tjenesteydelser skal mod-tage fyldestgørende information om deres proaktive pligter i henhold til direktivet.Desuden foreslår DH, at det overvejes at pålægge medlemsstaterne en forpligtelsetil at udvikle redskaber, der kan støtte offentlige og private vare- og tjenesteudby-dere i at leve op til direktivets bestemmelser.Derudover skal det fremgå klart af direktivet, at informationsindsatsen som helhedskal tilrettelægges på en måde, der sikrer tilgængelighed for personer med handicapaf alle typer, herunder eksempelvis information i tilgængelige formater, på tegn-sprog og forfattet i klar og let forståelig tekst.Artikel 11DH vil opfordre til, at man allerede nu efterlever artiklens ånd, og med baggrund idenne, indleder en formel og substantiel involveringsproces af organisationer, afpersoner med handicap og andre relevante grupper, både på europæisk og nationaltplan med henblik på at sikre en tæt dialog om direktivets udformning og imple-mentering.Artikel 13DH vil opfordre til, at den gennemgang af dansk lovgivning, som bestemmelsenindebærer, sammentænkes med den gennemgang af dansk lovgivning, som gen-nemføres med henblik på ratifikation af FN’s konvention om rettigheder for perso-ner med handicap. En sådan sammentænkt gennemgang bør bestå i en tæt konsulta-tion af handicapbevægelsen og involvere direkte inddragelse af denne.Artikel 15, stk. 2

DH savner i høj grad en begrundelse for, at der kan gives forlængelse af fristen forimplementering, for så vidt angår direktivforslagets artikel 4. Det har ikke væretmuligt at finde en sådan i Kommissionens lovforberedende arbejder. Hvis begrun-delsen er, at det skønnes at være vanskeligt at leve op til artikel 4, er der så megetdesto større grund til at give dens bestemmelser retlig virkning så hurtigt som mu-ligt. Den reelle forskelsbehandling af personer med handicap, som manglende ef-terlevelse af principperne i artikel 4 indebærer, er nemlig ensbetydende med stærkebegrænsninger for lige samfundsdeltagelse.Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) bemærker, at direktivforslaget regule-rer beskyttelse mod forskelsbehandling uden for arbejdsmarkedet og således sup-plerer de eksisterende direktiver, for så vidt angår diskriminationskriterierne, reli-gion, tro, handikap, alder eller seksuel orientering. Som konsekvens heraf vil direk-tivforslaget vedrøre området om socialbeskyttelse, sociale goder, uddannelse ogadgang til service- og tjenesteydelser.Indledningsvis skal FA henlede opmærksomheden på, at vi finder det problematisk,at alder indgår på lige fod med de resterende rettigheder. Alder bliver ofte anvendtsom et objektivt kriterium dels i forhold til lovgivning dels i forhold til administra-tion f.eks. af erhvervelse af kørekort, ret til stemmeafgivning ved demokratiskevalg og m.m. Det er alle disse lovmæssige og administrative bestemmelser, somefter direktivets vedtagelse pludselig er potentielt EF stridige og ulovlige.Det betyder også, at forslaget bekræfter og forstærker en udvikling, herunder viaEF domstolen der ligger langt ud over den ramme for regulering, som umiddelbartkan læses af direktivet. Den forslåede løsning med at indsætte en undtagelsesbe-stemmelse om at ulige behandling pga. af alder ikke er forskelsbehandling såfremtder er et objektivt og rimelig begrundet legitimt formål (art. 2 stk. 6 i direktivfor-slaget) er ikke en god løsning. FA finder det derfor nødvendigt, at der tages et klartforbehold for, at alder inddrages som diskriminationskriterium i direktivforslaget.Om uddannelse siger direktivforslagets artikel 3 litra C, at uddannelse er et af deområder, hvor direktivet finder anvendelse. FA finder, at uddannelse er et nationaltanliggende, og at artikel 3 litra C derfor bør udgå.Vedrørende spørgsmålet om klageadgang anføres i artikel 7 en bestemmelse her-om. FA finder, at dette er et nationalt anliggende, som allerede er reguleret via EFdomstolens afgørelser og må derfor anbefale, at artikel 7 udgår af direktivforsla-get.Hvad angår artikel 8 om bevisbyrde, er det FAs opfattelse, at der i realiteten herindføres en omvendt bevisbyrde. FA skal anføre, at vi finder dette kritisabelt, uan-set at det kendes fra andre direktiver, men finder ikke, at det bør anvendes i forbin-delse med dette direktivforslag, og skal derfor bede om at bestemmelsen om bevis-byrde udgår.I artikel 11, der omhandler dialog med relevante berørte parter, skal vi anmode om,at der tilføjes følgende formulering ”medlemsstaterne tilskyndes til at inddrage ar-bejdsmarkedets parter i det omfang arbejdsmarkedet berøres”. Dette harmonererogså med artikel 16 i direktivforslaget, der omhandler arbejdsmarkedets parter i

forbindelse med en udarbejdelse af en rapport om anvendelsen af direktivet. Vi serderfor gerne, arbejdsmarkedets parter rykket frem også til artikel 11.Artikel 13 om overholdelse er en ny bestemmelse, og FA er af den opfattelse, atder her er tale om et nationalt anliggende, og at artikel 13 derfor bør udgå.Artikel 14 der handler om sanktioner, skal FA anføre, at dette er et nationalt anlig-gende i EF retten, og bestemmelsen bør derfor udgå, idet EF domstolspraksis vare-tager de tværnationale hensyn, og at der derfor ikke specifikt, som der anføres iforslaget, bør anføres typer af sanktioner.Afslutningsvis anfører FA, at der i direktivforslaget henvises til Traktatens artikel 6samt forskellige internationale instrumenter i FN samt i den Europæiske menneske-rettighedskonvention EU’s charter mv. særligt med hensyn til de i direktivet nævn-te beskyttelseskriterier. Uanset at disse henvisninger er korrekte, er det væsentligt,at der ikke er tale om henvisninger i snæver forstand, men at de skal ses som etelement, der giver juridisk mulighed for, at man via direktivforslaget bidrager til atregulere diskrimination og forskelsbehandlingsområdet mere vidtgående og intensend selve direktivforslagetFA finder det uheldigt, idet direktivforslaget får en meget bredere anvendelse, enddet fremgår af selve direktivforslaget.8. Generelle forventninger til andre landes holdninger.Det fremgår af den seneste fremskridtsrapport underpolskformandskab, at de fle-ste medlemslandefortsaterklærer vigtigheden af at fremme ligebehandling som enfælles social værdi i EU. Visse delegationer har opretholdt et generelt forbehold oganfægtet nødvendigheden af Kommissionens forslag. Andre delegationer har an-modet om yderligere præcisering af direktivforslaget og givet udtryk for bekymringnavnlig i relation til mangel på juridisk klarhed, kompetencefordeling, samt depraktiske og økonomiske konsekvenser ved forslaget. Alle delegationer har gene-relle undersøgelsesforbehold.9. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen støtter overordnet målet om bekæmpelse af diskrimination og accepte-rer idéen om et direktiv på området.På arbejdsmarkedet er der i dag i dansk lovgivning forbud mod forskelsbehandlingpå grund af alder, handicap, køn, race og etnisk oprindelse, religion og tro samtseksuel orientering. Uden for arbejdsmarkedet er der forbud mod forskelsbehand-ling på grund af køn, race og etnisk oprindelse. Der er således ikke i dag forbudmod diskrimination udenfor arbejdsmarkedet i forhold til alder, handicap, religioneller tro og seksuel orientering.Forslaget til direktiv, som det er fremlagt, giver dog anledning til en række betæn-keligheder, særligt af juridisk karakter, idet forslaget indeholder en række vagt af-grænsede bestemmelser og ligeledes vagt udformede undtagelser for direktivetsanvendelsesområde. Dette kan medføre, at rettighedernes omfang reelt vil skullefastlægges ved domstolskontrol. Regeringen kan derfor ikke støtte forslaget i denfremsatte form.

Der må ske en betydelig præcisering af forslagets tekst med henblik på især at sik-re, at Danmark også i fremtiden kan anvende alder som styringsinstrument, og atdansk handicappolitik, som bl.a er baseret på kompensationsprincippet, kan fast-holdes.Endelig er det nødvendigt at få belyst en række spørgsmål vedrørende forslagetsnærmere juridiske og økonomiske konsekvenser, herunder rækkevidden af fleremere generelle afgrænsede bestemmelser, inden en nærmere holdning fastlægges.10. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forudfor rådsmøderne (EPSCO) 2. oktober 2008, 17. december 2008, 9. marts 2009, 8.juni 2009, 30. november 2009, 7. juni 2010, 6. december 2010,samt 10. juni2011.

6 a) Implementering af Europa 2020-strategien på beskæftigelses- og social-områdetRådskonklusioner, KOM-dokument foreligger ikke-Godkendelse af rådskonklusionerNyt notat1. BaggrundEU-landene besluttede i september 2010 at introducere en ny ramme for de økono-miske samarbejdsprocesser i EU, Det Europæiske Semester. Det Europæiske Se-mester dækker alle elementer af den økonomiske overvågning, herunder Europa2020-strategien.Formandskabet har udarbejdet forslag til rådskonklusioner, idet Rådet ønsker atfølge op på det første Europæiske Semester med henblik på justeringer, der skalbidrage til, at Det Europæiske Semester 2012 forbedres i flere henseender, herun-der vedrørende processen.2. Formål og indholdFormålet med rådskonklusionerne er at foreslå justeringer af Det Europæiske Se-mester med henblik på en styrkelse af den politiske dialog mellem de involveredeinteressenter og ejerskabet i medlemslandene. Endvidere er det målet, at den nyeøkonomiske styring (vedtaget af EcoFin (Økonomi- og finansministrene)) supple-res af en forstærket koordinering af beskæftigelses- og socialpolitikken i EU ogmere specifikt i euro-landene. Samtidig inviteres Det Europæiske Råd (DER) til atoverveje det vækstforstærkende potentiale ved politikker, der tilstræber at fremmebeskæftigelse” og fastholde social sammenhængskraft. Overvejelserne foreslås atfinde sted i forbindelse med DER’s debat om Konkurrenceevnepagten (Euro-pagten), der har til formål at styrke koordinationen af den økonomiske politik.Rådskonklusionerne indeholder henstillinger til medlemslandene, Kommissionenog Beskæftigelseskomiteen (EMCO).Medlemslandene anmodes om at fremskynde gennemførelsen af 1) de nationalereformprogrammer (NRP), hvori landene har præsenteret deres vækst og beskæfti-gelsespolitik 2) de landespecifikke anbefalinger (på baggrund af eksamination afderes NRP’er) og 3) Konkurrenceevne-pagten. Dette med henblik på at udfolde denødvendige strukturreformer til fremme af vækst og beskæftigelse. Dette skal, hvordet måtte være relevant, ske i samarbejde med arbejdsmarkedets parter.Kommissionen anmodes om at tage hensyn til resultaterne af Beskæftigelseskomi-téens rapport vedrørende den tematiske overvågning (punkt 6). Kommissionen op-fordres i den forbindelse til at tage hensyn til landenes forskellige arbejdsmarkeds-situation og fiskale råderum ved formuleringen af de politiske prioriteter i Kom-missionens Årsrapport (Annual Growth Survey, AGS) og Fællesrapporten for be-skæftigelse 2012 (fælles for rådet (EPSCO) og Kommissionen).

Kommissionen anmodes endvidere om at styrke redskaberne til overvågning aflandenes NRP’er, de landespecifikke anbefalinger (CSR, country specific recom-mendations) og Konkurrenceevnepagtens forpligtigelser indenfor beskæftigelses-området og området for social beskyttelse.Kommissionen anmodes endelig om at fremlægge en ”kørevejledning” for gen-nemførelsen af Det Europæiske Semester for 2012, der tager passende hensyn tilalle involverede interessenter.3. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres.4. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.5. Gældende dansk retSpørgsmålet er ikke relevant.6. KonsekvenserForslaget har ikke nogen direkte lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller sam-fundsøkonomiske konsekvenser, administrative konsekvenser for erhvervslivet el-ler konsekvenser for beskyttelsesniveauet.7. HøringForslaget sendes til Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og Sociale Forhold tilorientering.8. Generelle forventninger til andre landes holdningRådskonklusionerne forhandles fortsat i Beskæftigelseskomitéen (EMCO), hvorder en generel positiv holdning til forslaget. Det forventes forhandlet færdigt påmøde i EMCO den 25. november 2011.9. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen har en generelt positiv holdning til rådskonklusionerne.10. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

6 b) Implementering af Europa 2020-strategien på beskæftigelses- og social-områdetDen sociale dimension af Europa 2020: EU’s engagement med hensyn tilinklusion og reduktion af fattigdom, KOM-dokument foreligger ikke- Godkendelse af udtalelsen fra Komitéen for Social BeskyttelseNyt notat1. BaggrundIfølge udtalelsen står EU som følge af den globale finanskrise overfor en alvorligøkonomisk tilbagegang.I 2009 levede 23 % af den europæiske befolkning i risiko for fattigdom eller socialeksklusion. Med en voksende langtidsledighed og en faldende økonomisk vækstunderstreger Komitéen for Social Beskyttelse nødvendigheden af overvågning afkrisens sociale konsekvenser, samt at finde nye metoder der kan styrke tilliden tilden sociale dimension i Europa-2020-strategien.2. Formål og indholdIfølge udtalelsen fra Komitéen for Social Beskyttelse bør de sociale sikringsord-ninger indtage en central rolle i modvirkningen af den langvarige krise.Selvom de sociale ordninger er under pres, er de centrale i forhold til at beskytte demest udsatte mennesker, og de bør være en af de højeste prioriteter på EU’s dags-orden.På længere sigt er det vigtigt, at alle tager del i finansieringen og opretholdelsen afet EU, hvor befolkningen bliver stadigt ældre. Derfor bør social sikring indrettessåledes, at befolkningens mulighed for at blive en del af arbejdsmarkedet forbed-res. Det understreges, at arbejde altid skal kunne betale sig og give en løn, somdanner grundlag for en anstændig levestandard.Sociale sikrings- og pensionsordninger skal tilpasses de demografiske udfordringerog være holdbare og tilstrækkelige på lang sigt. I lyset heraf skal jobskabelse væreen prioritet.Komitéen for Social Beskyttelse opfordrer til at være mere opmærksom på genera-tionernes forskellige sociale behov samt på at bevare de sociale sikringsordningersmodstandsdygtighed overfor økonomiske chokvirkninger.3. Europa-Parlamentets udtalelserIkke relevant4. NærhedsprincippetIkke relevant5. Gældende dansk retIkke relevant

7. Forslag til rådskonklusioner om aldring som en positiv mulighed for ar-bejdsmarkedet og udviklingen af social service, KOM-dokument foreliggerikke- Vedtagelse af rådskonklusionerNyt notat.1. BaggrundDet er et led i Europa- 2020-strategien, at også ældre mennesker skal mobiliseresmed henblik på at håndtere udfordringen i fremtiden med en vigende arbejdsstyrke,herunder ved at involvere ældre mennesker aktivt samt ved opbygning af solidaritetmellem generationerne.2. Formål og indholdI følge udkastet til konklusioner opfordres medlemslandene og Kommissionen tilinden udgangen af 2012 at vedtage fælles principper for aktiv aldring, herunderældres deltagelse i samfundet samt for en sund, selvstændig og værdig livsstil, dertager hensyn til de forskellige udfordringer, som mænd og kvinder står overfor, ogsom respekterer de forskellige nationale lovgivninger på arbejdsmarkedet og detsociale område.Der opfordres ligeledes til, at Det europæiske År for Aktiv Aldring 2012 benyttestil at styrke ældrepolitik i Europa og fremme muligheder og jobskabelse. Hervedbidrages der til større effektivitet og de offentlige finansers bæredygtighed.I udkastet opfordres medlemslandene til at tage aktiv aldring i betragtning i ud-formningen af deres nationale reformprogrammer.Beskæftigelsen af ældre arbejdstagere bør fremmes gennem bedre investering i ogadministration af arbejdskraft/menneskelige ressourcer, herunder ved hjælp af sær-lige ordninger for livslang uddannelse og ved at tilpasse arbejdsvilkår til ældre ar-bejdstageres behov og færdigheder ved at involvere arbejdsgivere og arbejdsmar-kedets parter.Indsatser til at hæve den effektive tilbagetrækningsalder bør fremmes fx ved at re-ducere incitamenter til tidlig tilbagetrækning og samtidig fremme incitamenter til atarbejde længere, evt. i form af gradvis tilbagetrækning.Det bør overvejes, hvordan jobcentre kan forbedre deres muligheder for at få ældrearbejdstagere i tale ved at udvikle den service, der kan medvirke til, at arbejdstage-re forbliver aktive.3. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres.4. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Gældende dansk retSpørgsmålet om gældende dansk ret er ikke relevant.6. KonsekvenserSagen har ikke i sig selv hverken lovgivnings-, statsfinansielle eller samfundsøko-nomiske konsekvenser eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.7. HøringForslaget til rådskonklusioner er sendt til orientering til EU-Specialudvalget forArbejdsmarkedet og Sociale Forhold.8. Generelle forventninger til de andre landes holdningerDet forventes, at alle medlemslande har en positiv holdning til forslaget9. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen har en generel positiv holdning til forslaget.10. Tidligere forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgForslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

8. Fremskridtsstatus for Beijing-handlingsprogrammet : Kvinder og økono-mi : Forening af arbejdsliv og familieliv som forudsætning for lige deltagelsepå arbejdsmarkedet, KOM-dokument foreligger ikke- Vedtagelse af rådskonklusionerNyt notat.ResuméDet polske EU-formandskab har fremsat forslag til vedtagelse af rådskonklusionerom forening af arbejde og familieliv som forudsætning for lige deltagelse på ar-bejdsmarkedet. Forslaget til rådskonklusioner er led i det polske EU-formandskabsopfølgning på Beijing Platform for Action. Rådskonklusionerne tager udgangs-punkt i en rapport udarbejdet af det Europæiske Ligestillingsinstitut om et reviewaf EU’s implementering af Beijing handlingsplanens område F: Women in the eco-nomy.1. BaggrundRådskonklusionerne er en del af det polske formandskabs opfølgning på BeijingPlatform for Action. Beijing Platform for Action blev vedtaget på FN’s 4. verdens-kvindekonference, som fandt sted i Beijing 1995. Konferencens vigtigste temaervar at fremme og styrke kvinder i forhold til menneskerettigheder, fattigdom, be-slutningstagning og vold mod kvinder. Konferencen mundede ud i Beijingdeklara-tionen og Beijing Platform for Action. Det Europæiske Råd besluttede i 1995, atder skulle følges op på implementeringen af Beijing Platform for Action.Det polske EU-formandskab følger, med de fremsatte rådskonklusioner om sam-menhæng mellem arbejde og familieliv, op på handlingsplanens område F: Womenin the economy. Det er tredje gang, der fremsættes rådskonklusioner med fokus påsammenhængen mellem arbejde og familieliv i handlingsplanens område F. Områ-det blev første gang behandlet i 2000, hvor der blev vedtaget rådskonklusioner somlancerede ni kvalitative og kvantitative indikatorer. I 2008 blev der vedtagetrådskonklusioner om et review af område F. I rådskonsklusionen fra 2008 blev an-tallet af indikatorer reduceret fra ni til syv.2. Formål og indholdUdkastet til rådskonklusioner henviser til, at sammenhæng mellem arbejde og fa-milieliv er en forudsætning for realisering af ligestilling mellem kvinder og mænd,at imødekomme målsætningen i Europa 2020 strategien om en beskæftigelsesfre-kvens på 75 pct., mobilisering af den samlede potentielle arbejdsstyrke i EU, atløfte mindst 20 mio. personer ud af risikoen for at blive ramt af fattigdom samt atadressere de demografiske udfordringer.Rådskonsklusionerne lægger endvidere op til, at der ikke ændres i de syv indikato-rer fra det seneste review af opfølgningen på EU’s implementering af Beijing Plat-form for Action område F med fokus på sammenhængen mellem arbejde og fami-lieliv.Medlemsstaterne og Kommissionen opfordres til at gennemføre initiativer, somskaber bedre balance mellem arbejds-, familie og privatliv og opfordres til en pas-

sende anvendelse indikatorer, som er vedtaget til opfølgning på Beijing Platformfor Action, herunder særligt indikatorerne om forening af familie- og arbejdsliv.Medlemsstaterne opfordres til at arbejde for en bedre arbejdslivsbalance for bådekvinder og mænd, som det er blevet anbefalet i den Europæiske Ligestillingspagtsamt at udnytte potentialet i strukturfondene og specifikke EU-programmer somPROGESS. Særlig fokus bør lægges på bl.a. Barcelona børnepasningsmålsætnin-gerne, fleksible jobmuligheder og nedbrydelse af kønsstereotyper for at sikre enmere ligelig deling af forpligtigelser i arbejds- og privatlivet mellem mænd ogkvinder.3. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres.4. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.5. Gældende dansk retSpørgsmålet om gældende dansk ret er ikke relevant.6. KonsekvenserSagen har ikke i sig selv hverken lovgivnings-, statsfinansielle eller samfundsøko-nomiske konsekvenser eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.7. HøringForslaget til rådskonklusioner er sendt til orientering til EU-Specialudvalget forArbejdsmarkedet og Sociale Forhold.8. Generelle forventninger til andre landes holdningerDet forventes, at alle medlemslande har en positiv holdning til forslaget.9. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen har en generelt positiv holdning til det fremlagte forslag til konklusio-ner.10. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Nyt notat.1. BaggrundKommissionens meddelelse er udarbejdet efter anmodning fra Rumænien og Bul-garien i henhold til punkt 4 i bilag VI og VII til tiltrædelsesakten af 2005 for Ru-mænien og Bulgarien.Efter tiltrædelsesakten er det muligt at have overgangsperioder for arbejdskraftensfri bevægelighed på op til 7 år. Overgangsperioderne er opdelt i 3 faser af 2+3+2år.2. fase af overgangsforanstaltningerne udløber den 1. januar 2012. Det er kun mu-ligt at iværksætte 3. fase af overgangsforanstaltningerne i tilfælde af alvorlige for-styrrelser af arbejdsmarkedet, eller risiko herfor, og såfremt Kommissionen modta-ger underretning om beslutningen inden d. 1. januar 2012.Meddelelsen er sat på dagsordenen for det kommende rådsmøde (EPSCO) den 1.december 2011 med henblik på præsentation.2. Formål og indholdMeddelelsen danner grundlag for Rådets revision af, hvordan overgangsordningenfungerer. Formålet vil være at give de berørte medlemslande et bedre grundlag forat vurdere, om 3. fase skal iværksætttes. Aktuelt opretholder Belgien, Frankrig,Holland, Irland, Italien, Luxembourg, Malta, Spanien, Tyskland og Østrig over-gangsforanstaltninger – Spanien efter en særlig procedure, idet Spanien har genind-ført overgangsforanstaltninger for borgere fra Rumænien efter ellers at have ophæ-vet dem.Meddelelsen indeholder statistik vedr. fri bevægelighed fra Rumænien og Bulgari-en til de øvrige medlemslande, samt Kommissionens vurdering af migrationensbetydning for afsenderlandene og for modtagerlandenes arbejdsmarkeder.Sammenfattende er det Kommissionens vurdering, at virkningerne af mobilitet frade 2 lande synes at være begrænsede, og mobilitet inden for EU generelt ikke harmedført alvorlige forstyrrelser for arbejdsmarkederne. De nuværende forstyrrelserskyldes ikke mobilitet, men den finansielle og økonomiske krise og strukturelleproblemer. Kommissionen finder, at de økonomiske og sociale problemer, der måt-te være som følge af mobilitet, ikke løses ved at begrænse mobiliteten, men vedhjælp af specifikke politikker.3. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres.4. NærhedsprincippetNærhedsprincippet er ikke relevant her.

5. Gældende dansk retDanmark ophævede overgangsforanstaltninger for borgere fra Rumænien ogog Bulgarien med virkning fra den 1. maj 2009, og borgere fra disse landehar dermed adgang til at arbejde i Danmark på lige fod med borgere fra deøvrige medlemslande.6. KonsekvenserMeddelelsen har ikke konsekvenser for Danmark.7. HøringMeddelelsen vil blive sendt til orientering til Specialudvalget for arbejdsmarkedetog sociale forhold.8. Generelle forventninger til andre landes holdningerPå grund af krisen og det høje ledighedsniveau kan det forventes, at en række af deberørte lande vil iværksætte 3. fase af overgangsforanstaltningerne.9. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen finder, at meddelelsen indeholder nyttige oplysninger. Regeringen vilikke indtage en holdning til forholdet mellem Bulgarien og Rumænien på den eneside, og de ovenfor nævnte medlemslande på den anden side.10. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketings Europaudvalg, men udvalgetblev orienteret om den rapport, der blev udarbejdet forud for udløbet af første faseaf overgangsforanstaltningerne.