Beskæftigelsesudvalget 2011-12
BEU Alm.del Bilag 41
Offentligt
København, 14.november 2011
Til rette vedkommendeUndertegnede er akkurat fyldt 24 år og har gået ledig i cirka 6 måneder.Efter at have gået ledig i 3 måneder(12 uger) og med en bachelor i kommunikation og en 1-åriguddannelse på Danmarks Journalist- og Mediehøjskole (Kreativ Basis) i bagagen gik jeg straks igang med at lede efter drømmejobbet: En stilling på et reklamebureau (tekstforfatter/projektleder).Ja det lyder nok som en umulig opgave, men ved at bruge mit netværk fik jeg hurtigt arrangeret minførste virksomhedspraktikplads. Virksomheden ønskede at ansætte mig, men havde ikke økonomientil det. Derfor var meldingen at jeg skulle afvente deres opkald. Da jeg er en person der ikke trivesmed at sidde stille og vente (og a-kassen naturligvis ikke tillader sådan noget), fandt jeg ud af hvilkemuligheder jeg så havde. Foruden fortsat job- og praktiksøgning opdagede jeg noget genialt, derkunne styrke mit CV 100%. 6ugerskurset ”Projektledelse i Mediebranchen”! HURRA. Med etbestået dokument på projektledelse i mediebranchen ville jeg have andet end mit kreative hoved attilbyde de store kreative direktører. Så jeg gik straks i gang med ansøgningen, som skulle afstedhurtigst muligt. Kurset startede 15.august og der var regler for, hvor langt inde i min ledighed jegmåtte være for at få kurset godkendt. Igen, vi snakker om 6 uger, der ville kunne gøre en markanteffekt i min jobsøgning. MEN én regel overskyggede alt håb – nemlig at man skal være fyldt 25 årfor at få lov at deltage i 6ugerskursus! Nu vil jeg gerne vide, hvorfor a-kasserne er tvunget til atoverholde denne regel? Igen følte jeg mig som et nummer i systemet i stedet for det ønskede: Enperson med realiserbar drømme.Hos a-kassen(AAK) fik jeg bare en hammer i hovedet, da jeg forsøgte at klage. Jeg kom INGENvegne. Beskeden lød: ”Sådan har vi altid gjort!” uden at rette blikket mod mig. Derefter blev dertilføjet: ”Du har sørme bare været alt for hurtigt igennem uddannelsessystemet”.Derudover har jeg været så heldig at få en sød og engageret konsulent hos min anden aktør (sombestemt ikke mente reglen om at man skulle være over 25 år var gældende), og hun har fortalt migat de gange hvor hun forsøger at gøre noget ekstra for os ledige, modtager hun en irettesættelse.Kan det virkelig passe, at jobcentrene og a-kasserne har fået besked på ikke at være menneskeligeog forsøge at finde den bedste løsning for hver af os?Det er både stressende, forvirrende og deprimerende at gå ledig, og jeg forstår godt hvis man somledig går psykisk ned. Man bliver ikke behandlet pænt, selvom man har betalt medlemskab for atblive hjulpet. Min tid som ledig har heldigvis ikke været forfærdelig endnu, for jeg har selv forsøgtat gøre hvad jeg kan for at få erhvervserfaring. Dvs. jeg har været 3 gange i virksomhedspraktik påreklamebureauer. Men pga. åndssvage regler, der gør det umuligt at forlænge disse1månedspraktikperioder, er der absolut intet håb for ansættelse ved slut. 3 måneder burde væretilladt.En tredje ting jeg i sammenhæng er nødt til at nævne, er systemets blindhed over for særligebrancher. Jeg søger at blive en del af reklamebranchen, og alligevel skal jeg tvinges til at skriveansøgninger og CV, selvom det er uhørt at få arbejde på et reklamebureau ved at sende en
ansøgning. Man ringer i stedet og spørger om ikke de vil se ens mappe og give en kop kaffe. Deeneste gange jeg har haft brug for at sende en ansøgning er når en specifik stilling er opslået. Mendet er pænt sjældent jeg har oplevet en jobannonce med titlen: ”Ny i reklamebranchen? Velkommenher”. Øv øv øv.Selvom det lyder som et surt opstød (og selvfølgelig også er det), skriver jeg i virkeligheden for atgøre jer opmærksom på de regler, som har gjort min ledighedsperiode svær at håndtere. Jeg synes Iskal overveje om reglerne behøver at være så firkantede når det handler om alderen >25.
Med venlig hilsenKirsten Mørk Toft