Til Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
og
Styrelsen for fastholdelse og rekruttering
Farum, den 24. september 2012
Kære Mette Frederiksen og Folketingets arbejdsmarkedspolitiske ordførere
Høringssvar vedr. førtidspensions- og fleksjobreform
ME Foreningen sender hermed sit svar til høringen (1) om lovforslag vedr. reform af
førtidspension og fleksjob. Foreningen er en patientforening for mennesker med myalgisk
encefalomyelitis / postviralt træthedssyndrom (WHO ICD-10 G93.3).
ME Foreningen tilslutter sig fuldt ud det høringssvar, som er indsendt af HK og 18 andre
organisationer den 19. september 2012:
14 forslag til ændringer af lovforslag om
reform af førtidspension og fleksjob.
(2,3).
Specielt vil vi understrege, at der er behov for meget klare visitationskriterier for, hvornår
personer er berettiget til hhv. førtidspension og fleksjob, og det bør præciseres, hvad der
menes med ’væsentlig og varig nedsættelse af arbejdsevnen’. Desuden
skal personer
med meget lav arbejdsevne sikres mulighed for at få tilkendt førtidspension. ME
Foreningen er imod aldersbegrænsning af førtidspension. Det er ikke alderen, men
behovet, der skal være styrende for tildelingen af førtidspension.
Det bør desuden være muligt at dispensere fra deltagelse i ressourceforløb, hvis disse
tilbud er åbenlyst uhensigtsmæssige eller skadelige for patienten, og stærkt frarådes af
patientens egen læge.
ME er en alvorligt invaliderende sygdom, som rammer både børn, teenagere og voksne.
Sygdommen kan undertiden være fatal. ME er karakteriseret ved anstrengelsesudløst,
neuroimmun udmattelse (postexertional neuroimmune exhaustion). (4) Kroppen kan ikke
danne energi nok i cellernes små ’kraftværker’, mitokondrierne.
Det er helt afgørende, at
ME patienter ikke presses ud over deres grænse, f.eks. i ressourceforløb, da det kan
betyde langvarige tilbagefald og i værste fald livsvarig invalidering, med 24-timers
sengeleje og pasning døgnet rundt.
Et aktuelt eksempel på, hvor galt det kan gå med tvungen genoptræning af ME-patienter,
er den 23-årige ME-ramte Karina Hansen forløb: Hun udviklede ME som 16-årig, efter en
infektion af mononukleose. Som 21-årig blev hun, under hårdt pres fra egen læge, indlagt
på hospitalet, da denne mente, at hun skulle genoptrænes. Dette medførte en ekstrem