Exit er et kirkeligt socialt arbejde, der gennem en række sociale og beskæftigelsesmæssige tilbud støtter ex-indsatte og indsatte, som beslutter sig for at ville ”starte på en frisk”. Exits tilbud spænder fra uformelt,hyggeligt samvær over job- og uddannelsesvejledning til juridisk rådgivning og samtaler med terapeut ogpsykolog. Målet er at hjælpe det enkelte menneske til at tage ansvar for sit eget liv og til at arbejde med deudfordringer, som kommer efter løsladelsen.I foråret 2012 sendte vi vores beretning om Exits virke i de forløbne fire-fem år til Beskæftigelsesudvalget.Nedenfor vil vi supplere beretningen med en aktuel status samt henlede opmærksomheden på nogleforhold, der særligt vedrører beskæftigelsesområdet.

Det helt centrale element i Exits arbejdsmetode er, at vi tager udgangspunkt i det enkelte menneskessituation og søger at finde frem til, hvilke kvalifikationer vedkommende har, og hvad han/hun drømmerom. Sammen lægger vi en realistisk plan, hvor et element ofte vil være en form for uddannelse, såvedkommende kan opkvalificeres til det job, der er fremtidsmålet.Der er tale om en helhedsorienteret indsats, hvor beskæftigelsesvejledningen knyttes tæt sammen meden social indsats, som omfatter kultureftermiddage, mandagsklub, kvindeklub og mange andre aktiviteter,der giver mulighed for at mødes i et uforpligtende, uformelt miljø, hvor vi møder den enkelte i øjenhøjde.Det giver god mulighed for at opbygge tillid til målgruppen, som for manges vedkommende er "godttrætte" af systemet. Samtidig kan en bruger komme igen og igen i Exit - også selv om vedkommende harsvigtet en aftale, haft et tilbagefald eller lignende.På den måde er Exit et vigtigt efterværn for de mennesker, som efter løsladelsen har brug for etnetværk og et sted, hvor de kan komme, når hverdagens udfordringer og gøremål tårner sig op. Viovertager ikke deres liv, men vi støtter dem i at tage ansvar for deres eget liv efter løsladelsen.Det kan være en stor - og til tider uoverskuelig - opgave for mange af de brugere, der kommer i Exit.Nogle vil ud fra deres formelle situation bliver placeret i matchgruppe 1, selv om de reelt ikke erarbejdsparate. Nogle af dem er i virkeligheden aldrig blevet socialiseret, for de er droppet tidligt ud afskolen, fik ikke gjort uddannelsen færdig, før de indledte deres kriminelle løbebane mv. Her er der ikke blotbrug for, at de resocialiseres, men for en socialiseringsproces, hvor de lærer at blive mødt med krav og attage ansvar for sin tilværelse. Den slags sker ikke bare i et snuptag. Der er brug for et langt sejt træk, mendet er netop det lange seje træk, der i sidste ende har en effekt, så personen motiveres til at gå i gang meden uddannelse, finde et job, bruge tid på en fritidsinteresse mv.Dette efterværn er også vigtigt i forhold til den gode indsats, der gøres i fængslerne med at få indsatte igang med en uddannelse, der senere kan bane vej for et regulært job. Ligeledes tjener efterværnet etformål i forhold til kokkeprojekter og lignende beskæftigelsestiltag i fængslerne, hvor indsatte får mulighedfor at erhverve færdigheder inden for bestemte fagområder. Indsatte har brug for et netværk, når deløslades - nogle har det i familien eller vennekredsen. Andre står alene, og det er her, Exit kommer ind ibilledet med vores tilbud, som ud over fælles arrangementer også omfatter samtaler medpsykolog/terapeut, mentorforløb og bisidderfunktion.Derfor er det vigtigt, at der er en organisation som Exit, hvor den beskæftigelsesmæssige indsatskombineres med en bred vifte af sociale aktiviteter.

Resultaterne af Exits arbejde i de forløbne fire et halvt år viser da også, at den helhedsorienterede indsatshar bidraget til at føre mange tidligere indsatte ind på eller i hvert fald væsentligt tættere påarbejdsmarkedet.Parallelt hermed har indsatsen bidraget til, at en stor andel af vores brugere har afstået fra begåkriminalitet efter løsladelsen. I andre tilfælde er der begyndt en proces, hvor de er "på vej væk frakriminalitet" - f.eks. ved, at de begår mindre grov kriminalitet eller gør det mindre hyppigt.Ofte ligger der et stort relationsopbyggende og motivationsfremmende arbejde bag begge disse ændringeri den ex-indsattes adfærd. Bevægelsen ind på arbejdsmarkedet og væk fra kriminalitet kommer ikke af sigselv.Forskningen i "desistance" – der handler om, hvad der får mennesker til at holde op med at begåkriminalitet – peger bl.a. på, at en person, der vil holde op med at være kriminel, har brug for at redefineresit liv og finde en ny identitet, som også skal forholde sig til det, der er sket i de år, han/hun begikkriminalitet, og som samtidig skaber en mening, et formål og en retning for vedkommendes videre liv. Detkan være rigtigt svært, men forskningen peger på, at de sociale relationer spiller en vigtig rolle i den proces,der foregår inde i den enkelte. Og det er her, vi i Exit kommer ind i billedet med den støtte, vi kan give, fordivi netop kan være et netværk for dem, der står alene eller kun har et spinkelt netværk.

Erfaringer og resultater fra tidligere projekter

Fra indsat til ansat

I 2008-2010 gennemførte Exit projektet "Fra indsat til ansat" med økonomisk støtte fraArbejdsmarkedsstyrelsens pulje "Personer på kanten af arbejdsmarkedet". Projektet blev løbendeevalueret af Rambøll, og i slutevalueringen fra januar 2010 hedder det: "54 % er kommet i job, uddannelseeller frivilligt arbejde over 10 timer om ugen, hvilket vurderes at være væsentligt bedre end resultatet afden ordinære indsats". Yderligere oplysninger om projektet kan læses i:•Resumé af projektets resultater•Rapporten "Personer på kanten af arbejdsmarkedet. Slutevaluering"

Fra barriere til karriere - metodeudviklingsprojekt i 2010

I 2010 gennemførte Exit et etårigt metodeudviklingsprojekt i samarbejde med Københavns Kommune medhenblik på at bruge og udvikle erfaringerne fra Exits arbejde i en målrettet indsats over for ungeindsatte/ex‐indsattei alderen 18‐25år. Gennem projektet kom 43 % af de indskrevne borgere væsentligttættere på arbejdsmarkedet. Hver femte kom i job, løntilskudsjob eller under uddannelse, mens 23 % kom iaktivering.Yderligere oplysninger om projektet kan læses i:•Resumé af projektets resultater•EvalueringsrapportenMetodeudviklingsprojektet førte efterfølgende til, at Exit indgik et samarbejde med Jobcenter Københavnom fortsat at deltage i den kommunale indsats for denne specifikke målgruppe. Det sker gennem en aftaleom ugeforløb, hvor Exit står for undervisnings- og mentordelen.

Aktuel status

Siden opstarten har Exit været i kontakt med flere hundrede mennesker. Det præcise antal kan ikkeopgøres, da nogle ikke har været inde i et forløb med vejledning/rådgivning, men alene har deltaget i voressociale aktiviteter.For tiden kommer 12-20 brugere imandagsklubben,hvor ex-indsatte, frivillige og medarbejdere mødestil spisning, fællesskab og samvær over et spil eller en kop kaffe.Der kommer mellem 80-100 til den månedligekultureftermiddagi København. Kultureftermiddagenehar stor betydning i arbejdet med at opbygge relationer til målgruppen. Her kan indsatte og ex-indsattenemlig på en uformel måde møde Exits medarbejdere. Programmet på kultureftermiddagene består af

Siden opstarten er driften af Exit for hovedpartens vedkommende blevet finansieret gennem midler fraoffentlige puljer, kommunale tilskud og bidrag fra private fonde. Det gælder fortsat, selv om Exit i 2011-2012 har opnået en vis indtjening ved at sælge forløb til kommuner og jobcentre.Uden de offentlige midler og støtte fra private fonde kunne Exit ikke gøre det arbejde, vi gør i dag, og flereaf vores aktiviteter kunne ikke køre uden de bevillinger, der ligger bagved.Samtidig har en organisation som Exit også brug for en grundfinansiering, da øremærkede puljemidlernetop ikke kan bruges til at dække alle omkostninger i organisationen. Derfor er et af målene i voresstrategiplan, at vi skal øge egenindtjeningen. Det er i 2011-2012 som nævnt sket ved, at vi i et vist omfanghar solgt Exit-forløb til kommuner og jobcentre.Denne indtjening har givet et afkast til grundfinansieringen, men dog langt fra nok til at dække den fuldt ud.I en treårig periode frem til foråret 2013 sikres grundfinansieringen først og fremmest af en stor million-bevilling fra TrygFonden.Men netop fordi, vi har brugere, som kommunen ikke vil betale for, og da en række udgiftsposter ikkekan dækkes via øremærkede midler, vil der til stadighed være behov for en grundfinansiering, der kanholde organisationen oven vande, så vi kan yde en indsats i forhold til dem, der har svært ved at holde sigflydende.