Bilag 2Mulige farer for sundhed forbundet med træimprægneringog betingelser for anerkendelse af arbejdsskader relaterede hertilDe vigtigste aktivstoffer og hjælpestoffer i træimprægnering de seneste 40 år er arsen, chrom,kobber, creosot, bor, tributyltin og organiske opløsningsmidler, herunder mineralsk terpentin.Nedenfor gennemgås de sundhedsmæssige farer forbundet med arbejde med de enkelte stofferud fra en arbejdsmiljømæssig vinkel. Efter arbejdsmiljøloven tages der udgangspunkt i, atvirksomhederne skal sikre et sikkert og sundt arbejdsmiljø for de ansatte. De mulige farer ergengivet ud fra en vurdering af, hvad den sundhedsmæssige risiko er, hvis de ansatte arbejdermed fx arsen uden beskyttelsesforanstaltninger. Når virksomheden overholder arbejdsmiljø-loven, har de ansatte et sikkert og sundt arbejdsmiljø, også når de arbejder med farlige kemi-ske stoffer.Endvidere er der under hvert stof m.v. angivet de nærmere betingelser for at opnå godtgørelseog erstatning efter arbejdsskadeforsikringsloven i relation til udsættelse for de enkelte stoffer.Arbejdsskadesikringsloven har et erstatningsretligt sigte, hvilket indebærer, at der skal påvisesen sikker årsagssammenhæng mellem den pågældende påvirkning på arbejdspladsen, og denkonkrete sygdom, som den enkelte har udviklet. Endvidere vil nogle tilfælde være at betragtesom en ulykke, som for eksempel en akut forgiftning, og kan anerkendes efter reglerne foranerkendelse af ulykker.Det betyder at formålet med arbejdsskadeforsikringsloven er at yde erstatning og godtgørelsetil tilskadekomne eller deres efterladte ved en arbejdsskade. Skaden skal være forårsaget afarbejdet eller de forhold det foregår under.Det indebærer, at der skal være dokumentation for en direkte årsagssammenhæng mellem denarbejdsmiljømæssige påvirkning og den konstaterede sygdom eller skade.Det giver sig udtryk i, at bestemte sygdomme og påvirkninger er listet på erhvervssygdoms-fortegnelsen, fordi der er medicinsk dokumentation for en generel sammenhæng.Dertil kommer, at selvom man ikke generelt kan påvise årsagssammenhæng mellem en be-stemt påvirkning og en sygdom eller skade, så kan der konkret være tilstrækkelig dokumenta-tion for årsagssammenhæng. I de situationer forelægges sagen for Erhvervssygdomsudvalget,der indstiller til Arbejdsskadestyrelsen om hvorvidt sagen kan anerkendes.Nedenfor er alene beskrevet kriterier for anerkendelse af erhvervssygdomme og ikke ulykker.1. Arsen

Mulige sundhedsfarer

De to former af arsen, der har indgået i træimprægneringsvæsker, er arsentrioxid (arsenik) ogarsenpentaoxid.Arsenpentaoxid optages i kroppen via åndedrætsorganerne eller via mave/tarm-kanalen. Op-tagelse gennem huden sker kun i begrænset omfang.Arsen er akut giftigt. Symptomer på en akut forgiftning viser sig ved mavesmerter, opkast ogkraftig diarré efterfulgt af akut nyresvigt, påvirkning af hjertet og chok, som kan føre til dø-

den.Arsen er optaget på Arbejdstilsynets kræftliste og kan give hudkræft, lungekræft, blærekræft,nyrekræft, leverkræft og evt. prostatakræft. En undersøgelse viser, at risikoen for lungekræft iforbindelse med arsen er betydelig større for rygere end ikke-rygere.Stofferne kan medføre skader i det perifere nervesystem. Disse skader kan vise sig som skæl-ven, prikken og nedsat følelse i hænder og fødder. Skader i nervesystemet kan også vise sigsom mild demens. En lav dosis af arsenoxiderne kan have en reproduktionsskadende effekt.Endvidere kan arsen forårsage leverskade og udvikle hjerte/karsygdomme.

Anerkendelse af erhvervsbetingede sygdomme

Nogle sygdomme opstået efter udsættelse for arsen har stået på Arbejdsskadestyrelsens er-hvervssygdomsfortegnelse siden 1959. Det drejer sig om nervebetændelse, skrumpelever,lungekræft, hudkræft og blærekræft efter en relevant udsættelse for arsen og arsenforbindel-ser.Dertil peger nogle medicinske studier på en mulig sammenhæng mellem kræft i nyrerne,kræft i leveren og prostatskræft og udsættelse for arsen og arsenforbindelser. Disse sygdom-me vil derfor konkret kunne anerkendes efter forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget.2. Chrom

Mulige sundhedsfarer

Chromtrioxid og chromater optages via lungerne ved indånding og fra mave/tarmkanalen vedindtagelse.Chromtrioxid er akut giftigt og er stærkt ætsende på huden. Desuden kan stoffet give anled-ning til allergisk kontakteksem. Stoffet virker stærkt ætsende på slimhinder. Ved indåndingkan der opstå sår på slimhinderne i luftvejene. Smags- og lugtesansen kan ødelægges, derud-over kan indånding give kronisk bronkitis og astma.Dichromater er ætsende og allergifremkaldende.Chromtrioxid og chromater er optaget på Arbejdstilsynets kræftliste og kan give kræftformersom lungekræft, næsekræft og kræft i bihuler. Stofferne kan også være reproduktionsskaden-de og kan give skader på lever og nyrer.

Anerkendelse af erhvervsbetingede sygdomme

Nogle sygdomme som følge af chrom har stået på erhvervssygdomsfortegnelsen siden 1959.Det fremgår i dag af fortegnelsen, at eksem på huden kan anerkendes allerede efter korteretids kontakt på huden med chrom.Lungekræft, kræft i næsehulen og kræft i bihuler kan anerkendes efter fortegnelsen efter enlængerevarende, relevant udsættelse.Derudover vil astma og betændelse i slimhinder, øjne og øvre luftveje efter udsættelse forchrom og visse af dets forbindelser kunne anerkendes efter forelæggelse for Erhvervssyg-domsudvalget.

3. Kobber

Mulige sundhedsfarer

Indtagelse af større mængder kobberforbindelser kan give ildebefindende, opkastninger, svieni maven og diarré. Alvorligere forgiftning kan forårsage nedbrydning af røde blodlegemersamt skader på lever og nyrer.Indånding af støv med kobbersulfat har i en del tilfælde givet anledning til lungeskader somviste sig som åndenød. Kobbersulfat er sundhedsskadeligt ved indtagelse og lokalirriterendepå hud og øjne.

Anerkendelse af erhvervsbetingede sygdomme

Der er på Arbejdsskadestyrelsens erhvervssygdomsfortegnelse ikke nævnt nogen sygdomme,der kan anerkendes efter udsættelse for kobber eller kobberforbindelser. Har en tilskadekom-men været udsat for kobber eller kobberforbindelser og mener at være blevet syg af dennepåvirkning, kan sagen af Arbejdsskadestyrelsen forelægges for Erhvervssygdomsudvalget.Disse sygdomme vil derfor også konkret kunne anerkendes efter forelæggelse for Erhvervs-sygdomsudvalget.4. Creosot

Mulige sundhedsfarer

Creosot er en kompleks blanding af mere end 200 enkeltstoffer som fx benzo(a)pyren, phenol,xylenol, naphthalen, benzo(a)anthracen og diphenyl.Creosot kan optages i kroppen via lungerne ved indånding af dampe eller aerosoler, fra ma-ve/tarmkanalen ved indtagelse eller gennem huden ved hudkontakt.Creosot virker irriterende til stærkt ætsende ved kontakt med øjne og hud. Indånding af creo-sotdampe og aerosoler kan irritere slimhinder i luftvejene.Creosot og creosotolie kan give hudkræft og er optaget på Arbejdstilsynets kræftliste.

Anerkendelse af erhvervsbetingede sygdomme

Hudkræft som følge af udsættelse for creosot har stået på fortegnelsen over erhvervssygdom-me siden 2004.Før 2004 kunne hudkræft konkret anerkendes efter en forelæggelse for Erhvervssygdomsud-valget.Der er ikke viden om andre sygdomme opstået som følge af udsættelse for creosot.5. Bor

Mulige sundhedsfarer

De to borforbindelser der bliver brugt til træimprægnering er borax (natriumtetraboratdexa-hydrat) og borsyre. Borsyre trænger hurtigt gennem huden og har i væsentlig grad de sammeskadevirkninger som borax. Borax irriterer huden og kan trænge igennem huden.Symptomer ved akut forgiftning kan være ildebefindende, opkastning og mavesmerter. Der-udover kan det skade nervesystemet og forårsage hovedpine, nervøsitet og rastløshed. I sværetilfælde kan nyrer, lever og hjernen skades.

De to borforbindelser kan være reproduktionsskadende. Testikelskader med forringede sæd-celler er påvist hos dyr, som har været udsat for borax.

Anerkendelse af erhvervsbetingede sygdomme

På Arbejdsskadestyrelsens erhvervssygdomsfortegnelse er der ikke nævnt sygdomme, der kanopstå efter udsættelse for borforbindelser.Har en tilskadekommen været udsat for borforbindelser og mener at være blevet syg af denneudsættelse, kan Arbejdsskadestyrelsen forelægge sagen for Erhvervssygdomsudvalget, hvisstyrelsen skønner, at det er muligt, at sygdommen vil kunne anerkendes.6. Tributyltin

Mulige sundhedsfarer

Generelt for triorganiske tinforbindelser gælder, at de er akut giftige ved indtagelse samt irri-terende og ætsende for slimhinder, øjne og hud.Triorganiske tinforbindelser optages med lethed i organismen gennem lunger, hud og fordø-jelseskanalen. De kan skade nervesystemet alvorligt. Der kan opstå væskeudsivning i hjerneog rygmarv, hvor symptomerne er hovedpine, ildebefindende, nedsat reaktionsevne og for-styrrelser i kroppens bevægelser.

Anerkendelse af erhvervsbetingede sygdomme

Der er ikke nogen sygdomme, der er optaget på fortegnelsen efter udsættelse for tributyltineller andre organiske tinforbindelser.Sager, hvor tilskadekomne er blevet syg efter udsættelse for tributyltin eller andre organisketinforbindelser, vil derfor kun konkret kunne anerkendes efter forelæggelse af sagen for Er-hvervssygdomsudvalget.7. Organiske opløsningsmidler

Mulige sundhedsfarer

Organiske opløsningsmidler kan opløse olier, fedt og mange andre stoffer, som ikke kan oplø-ses i vand.Organiske opløsningsmidler kan udtørre huden og skabe rødmen og revner i huden. Dervedlettes optagelsen af andre stoffer gennem huden. Mange opløsningsmidler passerer direktegennem huden og optages i blodet. Skaderne herved er de samme som ved indånding.Ved indånding er de akutte virkninger irriterede luftveje, hovedpine, svimmelhed, vanskelig-hed ved at koncentrere sig og beruselse.Organiske opløsningsmidler kan give nyreskader samt kroniske skader på nervesystemet somhjerneskader.

Anerkendelse af erhvervsbetingede sygdomme

Sygdomme som følge af organiske opløsningsmidler har stået på erhvervssygdomsfortegnel-sen siden 1986. Det drejer sig om toksisk hjerneskade eller nyreskade.Andre mulige sygdomme kan kun konkret anerkendes efter en forelæggelse for Erhvervssyg-domsudvalget.

8. Mineralsk terpentin

Mulige sundhedsfarer

Mineralsk terpentin er et opløsningsmiddel, som består af en blanding af en stor mængdeforskellige kulbrinter med kogepunkt mellem 150 og 200 �C.Mineralsk terpentin irriterer og udtørrer huden og kan give anledning til ikke-allergisk kon-takteksem. Dampene virker irriterende på øjne og luftveje. De kan ved indånding forårsagesvimmelhed, ildebefindende, træthed og beruselse. Høje koncentrationer kan føre til bevidst-løshed.Langvarig og gentagen udsættelse for mineralsk terpentin kan føre til kroniske hjerneskader,som kan vise sig ved symptomer som demens.

Anerkendelse af erhvervsbetingede sygdomme

Da mineralsk terpentin er et opløsningsmiddel, er de samme betingelser gældende for aner-kendelse af sygdomme som følge af udsættelse for mineralsk terpentin. Sygdomme, der kananerkendes, fremgår under punktet om organiske opløsningsmidler i erhvervssygdomsforteg-nelsen og har således stået på erhvervssygdomsfortegnelsen siden 1986. Det drejer sig omtoksisk hjerneskade eller nyreskade.Andre mulige sygdomme kan kun konkret anerkendes efter en forelæggelse for Erhvervssyg-domsudvalget.

Arsenog dets uorganiske forbindelser har haft følgende grænseværdier for luftforureninggennem tiden:1976 – Arbejdstilsynet udgav en grænseværdiliste, hvor arsen og dets uorganiske forbin-delser havde en grænseværdi på 0,05 mg/m3med anmærkning om, at arsen er kræftfrem-kaldende.1996 – Grænseværdien nedsattes til 0,01 mg/m3.Borsyreog borater har haft følgende grænseværdier for luftforurening gennem tiden:1976 – Arbejdstilsynet udgav en grænseværdiliste, hvor boroxid (borsyre) havde en græn-seværdi på 10 mg/m31981 – Der blev fastsat en grænseværdi for natriumtetraborat, pentahydrat og natrium-tetraborat, vandfri på 1 mg/m3. Natriumtetraborat, decahydrat (borax) fik en grænseværdipå 5 mg/m3med en anmærkning om, at stoffet er hudgennemtrængeligt.1994 – Grænseværdien for natriumtetraborat, decahydrat nedsattes til 2 mg/m3.Chromsyreog chromater har haft følgende grænseværdier for luftforurening gennem tiden:1976 - Arbejdstilsynet udgav en grænseværdiliste, hvor chromsyre og chromater havde engrænseværdi på 0,1 mg/m3med anmærkning om, at chromforbindelserne er kræftfrem-kaldende.1981 – Grænseværdien for chromsyre og chromater nedsattes til 0,025 mg/m3.1984 - Grænseværdien for chromsyre og chromater nedsattes til 0,02 mg/m3.1996 – Grænseværdien for chromsyre og chromater nedsattes til 0,005 mg/m3.Kobbersom enten røg eller støv og pulver har haft følgende grænseværdier for luftforureninggennem tiden:1976 - Arbejdstilsynet udgav en grænseværdiliste, hvor kobber som røg havde en grænse-værdi på 0,1 mg/m3og kobberstøv havde en grænseværdi på 1,0 mg/m3.1985 – Kobberpulver blev tilføjet til grænseværdien for kobberstøv, grænseværdien varforsat 1,0 mg/m3.

Arbejdstilsynets vejledningsmateriale om trykimprægneret træArbejdstilsynet har udgivet forskelligt vejledningsmateriale om trykimprægneret træ, delsrettet mod Arbejdstilsynets tilsynsførende og dels mod virksomhederne.I 1954 udgav Arbejdstilsynet en meddelelse til imprægneringsanstalter og virksomheder, somarbejdede med træimprægneringsmidler indeholdende arsen- og fluorforbindelser samt di-nitrofenol. I meddelelsen blev sundhedsfaren fra støv med imprægneringsmidler, berøringmed midlerne og håndtering af det imprægnerede træ gennemgået. Der blev stillet krav omsærskilt opbevaring af imprægneringssalte, skiltning, anvendelse af personlige værnemidlerafhængig af situationen m.m.I 1988 og 1990 udsendte Arbejdstilsynet to cirkulæreskrivelser (20/1988) og (2/1990), der varrettet til Arbejdstilsynets kredse. I cirkulæreskrivelserne blev kredsene gjort opmærksom påsundhedsfaren ved håndtering af trykimprægneret træ, der ikke var fikseret, eller der fortsatvar vådt efter fikseringen. Arbejdstilsynets tilsynsførende blev instrueret i, hvordan de skullereagere i forbindelse med arbejde med trykimprægneret træ, bl.a. håndtering af træet, og hvil-ke krav, de skulle stille i forbindelse med støvudvikling fra trykimprægneret træ.I 1990 udsendte Arbejdstilsynet At-meddelelse nr. 3.01.7 om trykimprægneret træ. Med At-meddelelsen gjorde Arbejdstilsynet de danske virksomheder opmærksom på de sundhedsfarerog gener, der er forbundet med arbejde med trykimprægneret træ, der ikke er fikseret ellerfortsat er vådt efter fiksering, og hvordan man kunne undgå påvirkninger fra dette. Arbejdstil-synet oplyste også om foranstaltninger for at undgå udsættelse for imprægneringsvæsker,dette kunne ske gennem planlægning af arbejdet, vurdering af træet før det tages i brug (ertræet tørt nok), anvendelse af egnede arbejdsmetoder og værktøj samt anvendelse af personli-ge værnemidler.At-vejledningen C.1.1 fra juli 2000 erstattede At-medddelse 3.01.7. Indholdet er en opdate-ring af At-meddelelsen fra 1990. At-vejledningen er fortsat gældende.Landsdækkende undersøgelser og indsatser i træ- og møbelindustrienI 1988 gennemførte Arbejdstilsynet (direktorat, tilsynskredse og Arbejdsmiljøinstitut) enlandsdækkende undersøgelse af arbejdsmiljøvirkningerne inden for træ- og møbelindustrien.Hovedformålet var at beskrive arbejdsmiljøet på et udsnit af virksomhederne i branchen på ensådan måde, at resultaterne bedst muligt kunne anvendes til at forbedre arbejdsmiljøet i helebranchen. Af de 11 virksomheder, der i 1987 var registreret som træimprægneringsanstalter iDanmarks Statistik, blev arbejdsmiljøet på én virksomhed undersøgt.Dansk A-Træs virksomhed i Brande deltog i 1988 i undersøgelsen i træ- og møbelindustrienom arbejdsmiljøpåvirkninger som støj, støv, organiske opløsningsmidler mv. samt kortlæg-ning af symptomer hos de ansatte.3. – 6. november 1992 lavede Arbejdstilsynet en indsats om ”Arbejdsmiljøstatus i træ- ogmøbelindustrien” som opfølgning på Arbejdstilsynets tværsnitsundersøgelse inden for træ- ogmøbelindustrien, da der var kommet oplysninger fra tilsynskredsene om, at man havde kon-stateret, at der stadig var væsentlige arbejdsmiljøproblemer inden for træ- og møbelindustrien.

Under indsatsen blev der besøgt 507 virksomheder. Kredsenes generelle indtryk fra besøgenevar, at der stadig var store problemer med arbejdsmiljøet i branchen.Forskningsprojekt om arseneksponeringI 1989-1991 indsamlede Arbejdsmiljøinstituttet prøvemateriale til et forskningsprojekt omarbejdsbetinget arseneksponering. I perioden 1984-1988 havde Arbejdsmiljøinstituttet påvisthøjere arsenindhold i urin hos personer, der arbejdede med arsenholdige materialer, herunderarbejde med trykimprægneret træ. Formålet med forskningsprojektet var bl.a. at revurderearseneksponeringen herved, men også at vurdere arseneksponeringen ved ikke tidligere un-dersøgte arbejdsprocesser.Collstrop virksomheden i Stevnstrup fik i 1990 tilbud om at deltage i Arbejdsmiljøinstituttetsforskningsprojekt om arbejdsbetinget arseneksponering. Det lokale arbejdstilsyn formidledekontakten mellem Arbejdsmiljøinstituttet og virksomheden. Ifølge rapporten deltog hverkendenne virksomhed eller andre Collstrop virksomheder i undersøgelsen.Den højeste målte arseneksponering for luftforurening var 0,0173 mg/m3var for en person,der i ca. 1 time ca. hver 14 dag fyldte CCA-pasta i en imprægneringsbeholder på et impræg-neringsanlæg. Den daværende grænseværdi var 0,05 mg /m3.Størst arsenbelastning blev målt i urinen hos personer, der imprægnerede elledningsmaster,hvor værdierne tydede på en overskridelse af WHOs foreslåede maksimale tolerable indtagel-se. Da arsenkoncentrationen var lav i arbejdsluften, var det sandsynligt at arsenoptagelsen varsket via huden og via munden i forbindelse med indtagelse af måltider og rygepauser. Samti-dig viste det sig, at arsenkoncentrationen i urinprøver fra kollegaer, der ikke arbejdede medarsen, var af samme størrelsesorden som arsenarbejderne. Ifølge rapporten kan være vanske-ligt at undgå eksponering som ansat på en virksomhed, hvor der arbejdes med arsenprodukter.Substitutionsovervejelser og evt. forbudFor generelt at fremme erstatning af farlige stoffer og materialer på virksomhederne medmindre farlige eller ufarlige stoffer og materialer oprettede Arbejdstilsynet i 1990 et substitu-tionskatalog. Virksomheder, der havde substitueret til mindre farlige stoffer og materialer,kunne indberette deres substitutionseksempel på et oplysningsskema herom til Arbejdstilsy-net.I januar 1991 indsendte både Dansk A-Træ og Collstrop oplysningsskemaer til Arbejdstilsy-net om erstatning af CCA (kobber chrom arsen) baserede midler med CCB (kobber chrombor) og/eller CCP (kobber chrom fosfor) baserede midler. Oplysningsskemaerne var bilagt enrapport om substitutionen udarbejdet af en rådgivende virksomhed for 3 træimprægne-ringsvirksomheder, herunder Dansk A-Træ og Collstrop.Arbejdsmiljøinstituttet rettede i maj 1991 henvendelse til Arbejdstilsynet om, at den igangvæ-rende substitution fra arsenholdige træimprægneringsmidler til arsenfrie midler var ved atblive sat i stå.Den 19. juni 1991 sendte Arbejdstilsynet brev til Miljøstyrelsen om, at brugen af arsenholdigemidler igen var ved at vinde indpas på trods af, at der fandtes mindre farlige CCP- eller CCB-midler.Miljøstyrelsen svarede i brev af 28. juni 1991 Arbejdstilsynet, at CCA-midler forventedesikke at blive godkendt, når midlerne efter reglerne skulle revurderes.

Arbejdstilsynets kræftreglerI 1981 udkom Arbejdstilsynets første liste over stoffer, som blev anset for eller var mistænktfor at være kræftfremkaldende. Arsen og visse arsenforbindelser samt chrom og visse chrom-forbindelser var opført på listen fra 1981. Med bekendtgørelse fra 1987 blev alle materialermed indhold over 0,1 % af kræftfremkaldende stoffer omfattet af farlighedsbegrebet og der-med krav om leverandørbrugsanvisninger og arbejdspladsbrugsanvisninger.Ifølge Arbejdstilsynets kræftregler fra 1993 skulle der udarbejdes en særlig vurdering vedarbejde med kræftfremkaldende stoffer og materialer samt træffes en række særlige foran-staltninger ved arbejde med sådanne stoffer og materialer.Arsen og arsenforbindelser var omfattet af kræftreglerne fra 1993. I 1999 blev der fastsat sær-regulering, så trykimprægnering med arsenpentoxid hhv. arsentrioxid samt anvendelse aftrykimprægneret træ imprægneret med arsenpentoxid blev omfattet af krav om forhåndsgod-kendelse hos Arbejdstilsynet.Chromtrioxid og chromater var ligeledes omfattet af kræftreglerne fra 1993. Fra 2002 skullearbejde med chromtrioxidholdige imprægneringsmidler ske i lukket anlæg. Arbejde med,herunder imprægnering med dichromater blev omfattet af forbud eller forhåndsgodkendelseafhængig af type dichromat.Creosot og creosotolie blev omfattet af kræftreglerne fra 1997. Fra 2002 var det forbudt atanvende creosot og creosotolie, der kan klassificeres som Carc2. Samtidig blev andre creoso-ter og creosotolier omfattet af forhåndgodkendelse.Fra 2009 blev anvendelsesbegrænsninger for arsenforbindelser og creosot og creosotolie om-fattet af REACH forordningens bilag XVII. For arsenforbindelser drejer det sig om anvendel-ser som imprægnering og anden træbeskyttelse samt anvendelse af trykimprægneret træ ibilag XVII, pkt. 19, og for creosot og creosotolie om træbehandling og anvendelse af behand-let træ i bilag XVII, pkt. 31. Arbejdstilsynets kræftregler med særregulering for disse stofferer ved at blive tilpasset i overensstemmelse med REACH. Samtidig vil anvendelser af depågældende stoffer, som er tilladt efter REACH bilag XVII, fortsat være omfattet af kræftreg-lerne, herunder substitutionsbestemmelsen.

Den følgende redegørelse inden for disse områder beskriver reguleringen fra 1970 til i dag.1. KemikaliereguleringenGiftloven. 1961 – 1980.Siden 1961 og indtil kemikalieloven trådte i kraft i 1980 var hovedloven på området Inden-rigsministeriets giftlov med tilhørende bilag. I loven og i bekendtgørelser udstedt i medfør afloven var fastsat regler om fremstilling, modtagelse, udlevering, opbevaring, emballeringmærkning og anvendelse af gifte og sundhedsfarlige stoffer. Lovens sigte var at beskyttemennesker og husdyr mod forgiftning og sundhedsfare og omfattede således som udgangs-punkt ikke miljøbeskyttelse.I henhold til giftloven forstås ved ”gifte” de stoffer, som var opført som ”Stærke gifte” eller”Gifte” på lovens liste over farlige stoffer og ved ”sundhedsfarlige stoffer” de stoffer som varopført som sådan på en anden liste i forskellige kategorier. Loven omfattede også varer, somindeholder de af loven omfattede stoffer, hvis varerne besidder stoffernes giftige eller sund-hedsfarlige egenskaber i en sådan grad, at sædvanlig anvendelse af varerne medfører risikofor menneskers eller husdyrs sundhed.Giftlovens bestemmelser gjaldt for de konkrete stoffer, som var optaget på listerne. Lovensprincip er således, at hvad der ikke er forbudt eller reguleret er frit.Klassificering og mærkningPå giftlovens bilag var som nævnt opført de stoffer, der af myndighederne var klassificeredesom farlige. Producenter eller importører af stoffer skulle ikke selv klassificere de øvrige stof-fer, således at kun de stoffer, der var optaget på bilagene blev anset for farlige.Af stofferne chrom, kobber, arsen og creosot var kun chrom og arsen opført på bilagene. Ar-sen var opført på bilaget over stærke gifte, medens chrom var opført som sundhedsfarligt.Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 305 af 9. oktober 1961 om fremstilling, udleveringog opbevaring af gifte og sundhedsfarlige stoffer indeholder regler om mærkning af gifte ogsundhedsfarlige stoffer. Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i § 13 i giftloven.Ifølge bekendtgørelsens § 1, stk. 4, berøres de i medfør af lovgivningen om bl.a. arbejderbe-skyttelse gældende bestemmelser ikke af bekendtgørelsen, der alene finder anvendelse pågifte og sundhedsfarlige stoffer i det omfang, hvori den nævnte lovgivning ikke indeholder

bestemmelser vedrørende disse.Ifølge bekendtgørelsens § 7, stk. 2, nr. 1, skal emballagen til gifte være forsynet med en eti-kette bl.a. med giftens betegnelse (navnet på giften på lovens liste I A eller B) og for giftigekemiske produkter skal procentindholdet af giften angives. Emballagen skal endvidere væreforsynet med et selvstændigt eller på etiketten trykt giftmærke med et nærmere beskrevetindhold, jf. § 7, stk. 2, nr. 2. De på lovens liste I A – herunder arsen – skal forsynes med etdødningehoved med farebetegnelsen ”Stærk Gift”. For stoffer på liste I B skal alene farebe-tegnelsen ”Gift” angives.For sundhedsfarlige stoffer er der givet nærmere regler om etikettens udformning i § 10, stk.2, bl.a. skal den være påført ”Forsigtig – Farlig”.I 70’erne overgik området til Miljøministeriet, der med hjemmel i giftloven i bekendtgørelsenr. 348 af 16. juni 1977 fastsatte regler om klassificering, emballering og mærkning af farligestoffer. Ved bekendtgørelsen skete en omfattende revision og udvidelse af giftlovens lister,som bortset fra tilføjelse af 2 stoffer havde været uændret siden lovens vedtagelse i 1961.Fremstilling, udlevering og opbevaringDet fremgår af giftlovens § 2, stk. 1, atfremstilling,herunder forsøg med fremstilling afgifte, kun er tilladt den, som til Arbejdstilsynet har anmeldt at fremstille gifte. Det fremgår af§ 2, stk. 3, i ovennævnte bekendtgørelse nr. 305, at der ved fremstilling af gifte skal iagttagesde forsigtighedsforanstaltninger, der er foreskrevet i lovene om arbejderbeskyttelse og de imedfør heraf udstedte bestemmelser og givne forskrifter og pålæg.Det følger af bekendtgørelsens § 8, stk. 1, og § 11, stk. 1, atopbevaringaf gifte og sundheds-farlige stoffer generelt skal ske i overensstemmelse med lovgivningen om arbejderbeskyttelsei det omfang, virksomheden er reguleret af lovgivningen om arbejderbeskyttelse.Berettiget til atudleveregifte er i henhold til giftlovens § 4 alene en række nærmere angivnevirksomheder, institutioner m.v., der til Arbejdstilsynet har anmeldt at forbruge gifte ved ke-misk fabrikation. For udlevering af sundhedsfarlige stoffer gælder alene nogle nærmere an-givne krav til emballagens udformning m.v., jf. § 10 i ovennævnte bekendtgørelse nr. 305.Anvendelse samt anvendelsesbegrænsningBekæmpelsesmidlerIndenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 304 af 9. oktober 1961, der trådte i kraft i oktober1961,om anvendelse af visse gifte og sundhedsfarlige stoffer, indeholder i § 1 en regel om, at tilbekæmpelse af plantesygdomme, ukrudt og visse skadedyr, må de på giftlovens lister optagnestoffer kun anvendes i form af et bekæmpelsesmiddel, som er klassificeret i overensstemmel-se med reglerne i lov nr. 118 af 3. maj 1961 om midler til bekæmpelse af plantesygdommem.v. I medfør af loven med tilhørende bekendtgørelser udsendte Landbrugsministeriets Gift-nævn i 1965 en oversigt over klassificerede bekæmpelsesmidler. Midler mod skadedyr itømmer og træværk herpå indeholder ikke arsen, kobber, krom og creosot.Anden anvendelsesbegrænsning - konservering af træEfter Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 304 af 9. oktober 1961 om anvendelse af vissegifte og sundhedsfarlige stoffer måtte arsenforbindelser kun anvendes til træ og tømmer, deranvendes udendørs og til sejldug, presenninger, markiser o.lign., der anvendes udendørs (§ 5).TilsynTilsynet med overholdelsen af reglerne i giftloven og de i medfør af loven udstedte bestem-

melser føres af politiet, kemikaliekontrollen, embedslægerne og de farmaceutiske visitatorer idet omfang, der ikke af Arbejdstilsynet føres tilsyn i henhold til lov om almindelig arbejder-beskyttelse, jf. lovens § 19, stk. 1.Lov om kemiske stoffer og produkter. 1980 til i dag.Lov nr. 212 af 23. maj 1979 om kemiske stoffer og produkter samlede de grundlæggenderegler om kemiske stoffer og produkter, nemlig giftloven (lov nr. 119 af 3. maj 1961) og be-kæmpelsesmiddel-loven (lov nr.118 af 3. maj 1961), der begge blev ophævet. Lov om kemiske stoffer og pro-dukter trådte i kraft 1. oktober 1980 og er stadig hovedloven på kemikalieområdet. I medføraf kemikalieloven er udstedt bekendtgørelse om bekæmpelsesmidler, der fastsætter mere de-taljerede regler for ansøgning og godkendelse mv. af bekæmpelsesmidler, herunder træbe-skyttelsesmidler.Kemikalielovens kapitel 7 om godkendelse af bekæmpelsesmidlerHvor bekæmpelsesmiddelloven gældende før 1980 kun omfattede træbeskyttelsesmidler aftypen mod ”skadedyr i tømmer og træværk” udvidedes med kemikalieloven godkendelsesom-rådet for træbeskyttelsesmidler til også at omfatte midler bestemt til at bekæmpe ”træødelæg-gende svamp”. Det nye godkendelsespligtige område blev indført fra 1982, således at der varfrist for at indsende ansøgning om godkendelse i 1981.Fra år 2000 blev kemikalieloven ændret med henblik på at gennemføre direktiv 98/8/EF ommarkedsføring af biocidholdige produkter (biociddirektivet). Hermed indførtes – i takt medaktivstoffernes vurdering på EU-niveau - harmoniserede regler for godkendelse af biocidmid-ler inden for 23 produkttyper, herunder træbeskyttelsesmidler. På grund af en lidt brederedefinition af træbeskyttelsesmidler udvidede biociddirektivet det godkendelsespligtige områ-de for den type midler til også at omfatte midler, der bekæmper organismer, der ”skæmmer”træ.Klassificering og mærkningI henhold til kemikalieloven har enhver producent og importør siden 1980 skullet skaffe sigsådanne oplysninger, at han kan vurdere, om stoffet er farligt og klassificere det i overens-stemmelse hermed efter en række nærmere angivne kriterier (såkaldt selvklassificering). Hviset stof er optaget på listen over farlige stoffer skal stoffet kun klassificeres som anført på li-sten. Med indførelsen af den nye klassificeringsforordning (1272/2008) har producenten ellerimportøren dog fra 2009 også haft pligt til at foretage en vurdering af, om stoffet besidderandre farlige egenskaber end dem, der fremgår af listens klassificering og klassificere stoffetfor disse yderligere farlige egenskaber. Det bemærkes, at for godkendelsespligtige bekæmpel-sesmidler – som fx træbeskyttelsesmidler fra 1982 – fastsætter Miljøstyrelsen selv en klassifi-cering på baggrund af de data som ansøger indsender til brug for godkendelsessagen.Arsen og arsenforbindelserPå listen over farlige stoffer fra 1977 og frem til 2000 var arsen (CAS.nr. 7440-38-2) og arse-nikforbindelser opført som giftige ved indånding og indtagelse. I 2000 blev arsenforbindelserklassificerede som meget giftige for vandlevende organismer og med uønskede langtidsvirk-ninger i vandmiljøet. I 2005 blev arsen klassificeret tilsvarende.Arsenpentoxid eller diarsenpentaoxid (CAS-nr. 1303-28-2) blev på listen over farlige stofferklassificeret som kræftfremkaldende i kategori 1 og som giftigt ved indånding og indtagelse i1993 og i 2000 tillige som meget giftigt for vandlevende organismer og med uønskede lang-tidsvirkninger i vandmiljøet.ChromPå listen over farlige stoffer fra 1977 var stoffet alene opført som ætsende og brandnærende

og kaldet kromsyre. I 1984 blev stoffet benævnt chromtrioxid ( CAS-nr. 1333-82-0) og yder-ligere klassificeret som allergifremkaldende. I 1993 blev stoffet klassificeret som kræftfrem-kaldende i kat. 1 ved indånding og som giftigt ved indtagelse. I 1996 blev stoffet endvidereklassificeret som meget giftigt for vandlevende organismer og med uønskede langtidsvirknin-ger i vandmiljøet.I 2004 blev stoffet samlet klassificeret som kræftfremkaldende i kat. 1, mutagent i kat. 2,brandnærende, giftigt ved hudkontakt og indtagelse, som indebærende alvorlig sundhedsfareved længere tids påvirkning ved indånding, som giftigt ved indånding, ætsende, reprodukti-onstoksisk i kat. 3 og som meget giftigt for vandlevende organismer og med uønskede lang-tidsvirkninger i vandmiljøet.Stoffet dichromat (CAS-nr. 24613-89-06) blev første gang optaget på listen over farlige stof-fer i 1997 og klassificeret som kræftfremkaldende i kategori 2, brandnærende, ætsende, aller-gifremkaldende og som meget giftigt for vandlevende organismer og med uønskede langtids-effekter i vandmiljøet.Stoffet kalium-dichromat (CAS-nr. 7778-50-9) blev i 1977 optaget på listen over farlige stof-fer som irriterende for øjne, hud og åndedrætsorganer. I 1984 blev det yderligere klassificeretsom sensibiliserende ved hudkontakt. I 1999 blev det yderligere klassificeret som kræftfrem-kaldende, mutagent i kategori 2, sundhedsskadelig ved hudkontakt, giftigt ved indtagelse,meget giftigt ved indånding, risiko for alvorlig øjenskade og som meget giftigt for vandleven-de organismer og med uønskede langtidseffekter i vandmiljøet. I 2004 blev det yderligereklassificeret som reproduktionstoksisk i kategori 2, som brandnærende, ætsende og sensibili-serende ved indånding.KobberKobbersulfat eller cuprisulfat (CAS_nr. 7758-89-07) blev optaget på listen over farlige stofferi 1993 og klassificeret som sundhedsskadelig ved indtagelse og som lokalirriterende (irrite-rende for hud og øjne). I 2000 blev stoffet yderligere klassificeret som meget giftigt for vand-levende organismer og med uønskede langtidseffekter i vandmiljøet.Kobber(II)sulfat (intet CAS-nr., EINECS. Nr. 407-710-3) blev i 2005 klassificeret som giftigtfor organismer, der lever i vand og med uønskede langtidseffekter i vandmiljøet.Kobber(II) dissocieret, kobberdichromat, Kobber(II)HDO, kobber(II)hydroxidcarbonat ogBis-(N-cyclohexyldiazeniumdioxy)kobber står ikke på listen over farlige stoffer.CreosotCreosot er en samlebetegnelse for en række forskellige stoffer (CAS-nr. 8001-58-9, 61789-28-4, 90640-84-9, 65996-91-0, 90640-80-5, 122384-78-5) blev i 1996 klassificerede somkræftfremkaldende i kategori 2 og de øvrige stoffer (CAS-nr. 84650-04-4 og 65996-85-2)blev klassificerede som kræftfremkaldende og mutagene i kategori 2. CAS-nr. 8021-39-4 erikke opført på listen over farlige stoffer.Godkendelsesperioder for træbeskyttelsesmidler indeholdende arsen, chrom, kobber og creo-sot.ArsenImprægneringsmidler med arsen har været godkendt som træbeskyttelsesmidler efter kemika-lielovens regler fra godkendelsespligtens indtræden i perioden fra 1982 og indtil 1991. Eftergodkendelsesperiodens ophør blev der som følge af brancheaftalen meddelt dispensationerindtil udgangen af 1993 (se omtale af brancheaftale nedenfor). Arsen er ikke søgt godkendt tilbrug som træbeskyttelsesmidler under biociddirektivet.

ChromImprægneringsmidler med chrom har været godkendt som træbeskyttelsesmidler efter kemi-kalielovens regler fra godkendelsespligtens indtræden i perioden fra 1982 og indtil 1993. Ef-ter godkendelsesperiodens ophør blev der som følge af brancheaftalen meddelt dispensationerindtil udgangen af 2004 (se herom nedenfor). Under den harmoniserede EU-godkendelsesordning i regi af biociddirektivet betragtes chrom ikke som et aktivstof. Hvis derkommer ansøgninger om godkendelse efter direktivet af midler indeholdende chrom, vil stof-fet i stedet blive miljø/sundhedsvurderet som hjælpestof.KobberImprægneringsmidler med kobber har været godkendt som træbeskyttelsesmidler efter kemi-kalielovens regler fra godkendelsespligtens indtræden fra 1982 og også i dag findes godkend-te midler med kobber. Kobber er under vurdering som aktivstof i regi af biociddirektivet.CreosotImprægneringsmidler med creosot har været godkendt som træbeskyttelsesmidler efter kemi-kalielovens regler fra godkendelsespligtens indtræden i perioden fra 1982 og indtil 1991.Creosot er under vurdering som aktivstof i regi af biociddirektivet.Brancheaftalen om trykimprægnering – dispensationer efter godkendelsesperiodens ophørI henholdsvis 1992 og i 1993 indgik Miljøministeriet en aftale med træimprægneringsbran-chen om dispensationer efter godkendelsesperiodernes ophør til forsat anvendelse af midlermed chrom, kobber og arsen (CCA-midler) og midler med chrom, kobber og bor/phospor(CCB/CCP-midler) dels til brug i havvand og dels til brug for trykimprægnering generelt.I følge brancheaftalen meddelte Miljøstyrelsen dispensation til fortsat brug af CCA midlerinden for begrænsede områder indtil 31. december 1993 og for fortsat brug af CCB/CCP-midler indtil 31. december 1996. Dispensation blev meddelt på vilkår af at branchen gennem-førte forskellige undersøgelser af mulige alternativer til CCA-midlerne.Dispensationerne af CCB/CCP-midlerne på baggrund af brancheaftalen blev efterfølgendeflere gange forlængede, senest således at dispensationen for de sidste af sådanne midler udløbden 31. december 2004.Anden anvendelsesreguleringBiociddirektivet (den harmoniserede EU-godkendelsesordning for biocidmidler, herundertræbeskyttelsesmidler) er omtalt ovenfor under beskrivelse af kemikalielovens kapitel 7 omgodkendelse.EU-regulering under 76- direktivet og REACHI regi af 76-direktivet (76/769/EØF – anvendelsesbegrænsningsdirektivet) har EU fastsatharmoniserede anvendelsesbegrænsninger for træbeskyttelsesmidler med arsen (siden 1989)og for træbeskyttelsesmidler med creosot (siden 1994). I kraft bl.a. af godkendelsesordningeni kemikalieloven havde Danmark allerede en strengere regulering af disse stoffer som im-prægneringsmidler og Danmark gjorde derfor ved brug af miljøgarantien gældende og fikmedhold i at den danske godkendelsesordning kunne fortsætte sideløbende med direktivetsregulering. I 2009 overgik reguleringen i 76-direktivet til regulering i REACH-forordningen(bilag XVII).Danske anvendelsesreguleringerI bekendtgørelser udstedt i medfør af lov om kemiske stoffer og produkter har der været sær-lige danske anvendelsesbegrænsninger bl.a. for midler med arsen. Således videreførtes indtil

2009 den gamle danske bestemmelse fra 1961 (se ovenfor) om, at arsenforbindelser kun måtteanvendes som træbeskyttelse til træ, der skulle bruges udendørs.2. Krav til virksomhederVirksomheder, der foretager trykimprægnering af træ, har siden 1974 været omfattet af god-kendelsespligt efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5. Det vil sige, at trykimprægneringsvirk-somheder skal miljøgodkendes inden etablering og inden de foretager udvidelser eller æn-dringer, der indebærer forøget forurening. En godkendelse skal indeholde en vurdering af detansøgte projekt, en begrundelse for afgørelsen samt vilkår for virksomhedens etablering ogdrift. Der skal stilles vilkår om forureningsbegrænsende foranstaltninger og kontrollen her-med. Amterne var godkendelsesmyndighed i forhold til trykimprægneringsvirksomheder fremtil 1. januar 2007, hvorefter kommunerne overtog godkendelseskompetencen.Siden 28. januar 2009 har trykimprægneringsvirksomheder været omfattet af standardvilkår,som myndigheden skal anvende, når der gives en ny miljøgodkendelse eller når en eksisteren-de miljøgodkendelse skal revurderes.3. Regler om affald og jordforureningReguleringen på affaldsområdetAffaldshåndtering var frem til 1972 reguleret af sundhedsvedtægterne, jævnfør lov om sund-hedsvedtægter af 12. januar 1858. Kommunerne havde ansvaret for dag og natrenovation,mens ansvaret for håndtering af erhvervsaffald lå hos virksomhederne.Administrationen af forureningsbekæmpelsen blev varetaget af sundhedskommissioner og aflandvæsensretter. I 1972 blev den første lov vedtaget om bortskaffelse af olie-og kemikalieaf-fald.Loven gjorde det muligt at fastsætte regler om opbevaring, transport og bortskaffelse af olie-og kemikalieaffald. Der var tale om en bemyndigelseslov. Med loven blev der givet hjemmeltil at fastsætte regler som pålagde affaldsproducenterne at anmelde affaldet til kommunalbe-styrelsen og aflevere affaldet på en måde der var godkendt af kommunalbestyrelsen. Der blevendvidere givet hjemmel til at pålægge statslige og kommunale myndigheder tilsynsopgaver.Loven gjorde det muligt at stille krav om, at den, der afleverede affaldet, gav nærmere oplys-ninger om arten, mængden og sammensætningen af affaldet, ligesom der blev givet hjemmeltil at udstede regler om, at offentlige myndigheder skulle gives adgang til at kontrollere rig-tigheden af oplysningerne om affaldet. Bekendtgørelsen fra 1976 om kemikalieaffald blevudstedt med hjemmel i olie-og kemikalieloven fra 1972. Ifølge bekendtgørelsen skulle kom-munerne etablere lokale modtageordninger for kemikalieaffald, inden den 1. januar 1977.Efter denne bekendtgørelse fik enhver, der opbevarede, transporterede eller bortskaffede ke-mikalieaffald ansvar for, at der ikke skete forurening af jorden, grundvandet, overfladevand,herunder havet.Kommunalbestyrelsen kunne meddele påbud og fastsætte nærmere regler til sikring af for-svarlig opbevaring og transport af kemikalieaffald.Enhver der opbevarede, transporterede eller bortskaffede kemikalieaffald var ansvarlig for, atder ikke skete forurening af jorden, grundvandet og overfladevandet, herunder havet, og varefter bekendtgørelsen forpligtet til at følge kommunens anvisninger om fjernelse af forurenin-gen. Enhver der forårsagede forurening med kemikalieaffald eller som konstaterede en sådanforurening på sin ejendom var forpligtet til at underrette kommunalbestyrelsen om forurenin-gen.

Virksomheder skulle anmelde kemikalieaffaldet til kommunalbestyrelsen og skulle som ud-gangspunkt aflevere deres kemikalieaffald på et af kommunalbestyrelsen anvist sted, med-mindre affaldet blev afhentet ved kommunalbestyrelsens foranstaltning. Der kunne dog søgesom fritagelse fra afleveringspligten.Bekendtgørelse om olie- og kemikalieaffald fra 1989 blev også udstedt med hjemmel i 1972loven. Kommunalbestyrelsen skulle i henhold til bekendtgørelsen etablere indsamling ogafhentningsordninger for olie-og kemikalieaffald fra virksomhederne og private inden 1. ja-nuar 1991. Den der var omfattet af en indsamlings- eller afleveringsordning var som ud-gangspunkt forpligtet til at benytte ordningen. Virksomheder kunne dog søge om fritagelse fraden kommunale ordning. Ordningerne blev fastlagt i kommunale regulativer. Virksomheder,hvor der fremkom olie og kemikalieaffald skulle fortsat anmelde dette til kommunalbestyrel-sen.Med miljøbeskyttelsesloven af 1991 blev 1972 loven om olie og kemikalieaffald ophævet og istedet indarbejdet i miljøbeskyttelsesloven. Med sammenskrivning af lovene blev der ikkeforetaget væsentlige indholdsmæssige ændringer. Den eksisterende bekendtgørelse 1989 blevopretholdt uændret ved miljøbeskyttelseslovens ikrafttræden.Det følger af miljøbeskyttelsesloven, at kommunalbestyrelsen forestår bortskaffelse af affald.Kommunalbestyrelsen kan opfylde denne forpligtelse ved at etablere indsamlingsordningereller ved at anvise anden bortskaffelse.I 1996 blev EU’s direktiv 91/689/EØF om farligt affald gennemført ved bekendtgørelse ombortskaffelse, planlægning og registrering af affald (affaldsbekendtgørelsen). I denne sam-menhæng blev bekendtgørelsen fra 1989 om olie- og kemikalieaffald ophævet.Sammenfattende om affaldslovgivningen kan det siges, at ansvaret for håndtering af er-hvervsaffaldet var virksomhedens frem til 1972, men at allerede i 1972 loven og bekendtgø-relsen af 1976 blev principperne om virksomhedernes pligt til at anmelde farligt affald tilkommunerne og aflevere det farlige affald i henhold til kommunernes anvisning grundlagt.Virksomhedernes anmeldelses- og afleveringspligt for farligt affald og kommunernes pligt tilat oprette modtagestationer og virksomhedernes pligt til at benytte disse stationer har såledesrødder i 1972 loven og den første bekendtgørelse om kemikalieaffald fra 1976.I 1989 bekendtgørelsen om olie- og kemikalieaffald blev kommunernes pligt til at oprettemodtagestationer for farligt affald udvidet til også at omfatte etablering af indsamlingsordnin-ger i form af afhentning af farligt affald fra virksomhederne.Dette system er grundlæggende opretholdt i affaldsbekendtgørelsen fra 1996 med senere æn-dringer, der implementerede EU’s farligt affalds direktiv. Det følger af affaldsbekendtgørel-sen med senere ændringer, at virksomhederne har benyttelsespligt for så vidt angår afhent-ningsordninger for farligt affald. Der er dog konkret mulighed for at søge om fritagelse forbenyttelsespligten og adgang til at eksportere også farligt affald til nyttiggørelse efter EU'sTransportforordning.Virksomhederne har endvidere anmeldelses- og oplysningspligt. Virksomheder, der frembrin-ger farligt affald skal således anmelde affaldet til kommunalbestyrelsen og anmeldelsen skalomfatte oplysninger om affaldets, art. oprindelse, mængde, emballering, sammensætning ogegenskaber.Kommunalbestyrelsen er på den anden side forpligtet til at etablere indsamlingsordninger iform af henteordninger og kommunerne pålægges ansvaret for at alt affald bortskaffes hen-sigtsmæssigt og forsvarligt ud fra en miljø- og samfundsmæssig betragtning. Det fremgår af

miljøbeskyttelsesloven, at det er kommunen, der er ansvarlig for det affald, der bliver produ-ceret i den pågældende kommune, uanset om der er tale om affald fra husholdninger ellererhverv. Hvis affaldet på grund af materialesammensætning ikke er egnet til en generel ind-samlingsordning, skal kommunalbestyrelsen konkret anvise håndtering af affaldet.I januar 2010 trådte en ny affaldsbekendtgørelse i kraft, der markant ændrede affaldsreglernepå en række områder. Ændringerne er primært rettet imod det kildesorterede genanvendeligeerhvervsaffald, gebyrregler for erhvervsvirksomheder og adgangen til genbrugspladserne.Hvad det kildesorterede genanvendelige erhvervsaffald angår, har erhvervsvirksomhederne nuikke længere ret og pligt til at benytte kommunale affaldsordninger for genanvendeligt affald,men har fået valgfrihed imellem godkendte og registrerede indsamlingsvirksomheder og an-læg, der er opført i Miljøstyrelsens landsdækkende Affaldsregister. Tilsvarende må kommu-nerne heller ikke længere etablere indsamlingsordninger for genanvendeligt erhvervsaffald.Der er i tilknytning til denne liberalisering etableret en godkendelsesordning for indsamlings-virksomhederne, herunder med opnåelse af et indsamlerbevis. Med dette bevis dokumenteresdet bl.a., at den pågældende kan håndtere affaldet. Uddannelsen til opnåelse af indsamlerbeviser ikke etableret endnu.De nye regler om det kildesorterede genanvendelige erhvervsaffald gælder også for erhvervs-virksomhedernes genanvendelige farlige affald.JordforureningslovgivningenLokale sundhedskommissioner og landvæsenskommissioner har i forbindelse med administra-tion af vandforsyningsloven af 1926 varetaget beskyttelsen af grundvandet. I vandforsynings-loven af 1969 blev der indført forbud mod forurening af undergrund og grundvand.Forbuddet mod forurening af jord, grundvand og undergrunden er videreført i miljøbeskyttel-sesloven af 1973 og 1991 og det blev herefter de primære kommunale og amtskommunalemyndigheder, der administrerede loven. Den 1. januar 2000 henholdsvis 1. januar 2001 trådtelov om forurenet jord i kraft, og påbud til forureneren om undersøgelse og afhjælpning afjordforurening skal herefter meddeles efter denne lov.Ifølge jordforureningsloven finder ”forurener betaler princippet” anvendelse, som er et prin-cip om, at den ansvarlige for en jordforurening påbydes at rydde denne op. Ifølge jordforure-ningsloven har virksomhederne et ubetinget ansvar for den forurening, de medfører. Kun for-urening, der er sket ved krig, borgerlige uroligheder, atomskader, naturkatastrofer samt brandeller hærværk, er undtaget fra det ubetingede ansvar. De almindelige erstatningsretlige reglervil således stadig finde anvendelse.Regionerne er som udgangspunkt tilsynsmyndighed på jordforureningsområdet, kommunernehar dog tilsynet indenfor enkelte områder indenfor jord.

Almindelig Arbejderbeskyttelse (Lov nr. 226 af 11. juni 1954) med kommentarer af Direktørfor Arbejdstilsynet Erik Dreyer, Forlaget Fremad, 1957Basisbog i arbejdsmedicin, del I, red. af Ib Andersen, Arbejdstilsynet 1984Basisbog i arbejdsmedicin, del II, red. af Ib Andersen, Arbejdstilsynet 1983Basisbog i arbejdsmedicin, del III, red. af Ib Andersen, Arbejdstilsynet 1983Arbejdsmiljø fra A til Ø – opslagsbog om arbejdsmiljø, Svend Ove Hansson og Eva Hellsten,Fremad 1995ACGIH: Documentation of the Threshold Limit Values and Biological Exposure Indices, 7thEdition, USAKemikalier og Sikkerhed 2010, Sikkerhedsudvalget for kemiske industrierhttp://monographs.iarc.fr/Arbejdstilsynets rundskrivelser, 1928-1986Arbejdstilsynets meddelelser, 1928-1986Arbejdstilsynets årsberetninger, 1961-1977At-rapporter nr. 4-9/1989 Træ- og møbelindustrien, tværsnitsundersøgelse, ArbejdstilsynetAfrapportering af Arbejdstilsynets ”Arbejdsmiljøstatus i træ- og møbelindustrien”, november1992G. E. Egeskov: ”Arseneksponering ved arbejde med imprægneret træ og ved udstopning afdyr og fugle”, Arbejdsmiljøinstituttet, København 1995Godkendelsespligtige træimprægnerings- og træbeskyttelsesmidler mod svamp og skadedyrpå det danske marked i 1988 – Kortlægning og toksikologiske vurderinger, Udarbejdet afproduktregistret og Arbejdsmiljøinstituttet for Bygge – og Boligstyrelsen, 1993Træbeskyttelsesmidler og imprægneret træ. Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 57 1997www.collstrop.dk