BEU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 327: Henvendelse af 24/9-2012 fra Rådet for socialt udsatte vedr. bekæmpelse af hjemløshed.

24. september 2012Bekæmpelse af hjemløshed erfortsatet fælles politisk ansvar. Skal antalletaf hjemløse reduceres, kræver det, at området prioriteres både på finanslo-ven for 2013 og i kommunernes budgetter. Knasterne er manglen på billigeboliger, antallet af udsættelser og den lave ungeydelse.I 2009 vedtog Folketingets partier en ambitiøs hjemløsestrategi til 500 mio. kr.På tværs af partiskel var man enige om, at det daværende antal hjemløse på ca.5000 personer skulle reduceres betydeligt. Dette er ikke sket. Tværtimod. Påtrods af hjemløsestrategien er der sket en nettotilstrømning til gruppen på 6procent, fra 4998 personer i 2009 til 5290 personer i 2011. Særligt bekymrendeer stigningen i antallet af unge hjemløse (18-24 år), som er steget fra 633 perso-ner i 2009 til 1002 personer i 2011 – en stigning på 58 procent! Dette er alarme-rende, og som medlem af den faglige følgegruppe i hjemløsestrategien har Rå-det oplevet kommunernes undren og frustration i forhold til at håndtere dennegruppe. Social- og integrationsministeren forlængede hjemløsestrategien fraudgangen af 2012 til 31. august 2013, dog uden nye midler, så de medvirkendekommuner får mere tid til at nå de opstillede reduktionsmål. Sympatisk af mini-steren, men en stakket frist for kommunerne, der tilsyneladende ikke formår atforebygge ny hjemløshed.Det er Rådets vurdering, at hjemløsestrategien har været en succes fagligt set.De housing first baserede bostøttemetoder og den systematiske måde at arbejdepå i kommunerne virker tilsyneladende i forhold til at få hjemløse i bolig oghjælper dem med at fastholde den. Selv hjemløse med massive problemer erkommet i bolig og bliver der. Uden hjemløsestrategien ville antallet af hjemløsesikkert have været endnu højere, end det er tilfældet. Det vil sige, det får vi rentfaktisk ikke vished for, da der ikke er lagt op til at teste metodernes effekt vedhjælp af kontrolgruppeforsøg. Foruden viden om metoderne har strategien vist,at et vedvarende politisk og ledelsesmæssigt fokus på området nytter. Fleremedlemmer af SAND – de hjemløses landsorganisation har oplevet dettefirsthand.Hjemløsestrategien har således i det store hele realiseret sit faglige poten-tiale, men her hører succeshistorien også op.For mens kommunerne har fået statslige midler til en særlig indsats, er der man-ge indikationer på, at kommunerne samtidig har skåret i den eksisterende kom-munale indsats til målgruppen. Det var ellers en klar aftale mellem den davæ-rende socialminister og de 8 strategikommuner, som indgik bilaterale aftaler, atder ikke kunne ske reduktion i den øvrige indsats på området. I projektperiodenhar de medvirkende kommuner imidlertid lukket forsorgshjem, skåret i SKP-

indsatsen, aktivitets- og samværstilbud og på misbrugsbehandlingen. Rådet vilopfordre kredsen af satspuljepartier til at afkræve strategikommunerne økono-miske redegørelser for at kunne vurdere og påse, at dette aftalepunkt er over-holdt. Dette burde rent faktisk være en del af evalueringen af strategien.Strukturelle barriererNok så afgørende har hjemløsestrategien afdækket nogle af de strukturelle bar-rierer, som skal adresseres, hvis hjemløsekurven skal knækkes. Fra politisk side– både Folketing og KL - bliver man nødt til i fællesskab at tale om elefanten istuen: Manglen på boliger, som målgruppen kan betale og antallet af udsættel-ser. Et forum for drøftelse af disse knaster kunne bl.a. være økonomiforhandlin-gerne juni 2013, hvor opfølgning på hjemløsestrategien og hjemløshed genereltbør tages op som et selvstændigt tema. Vil man fortsat reducere antallet afhjemløse?Manglen på boliger, som målgruppen kan betale, er som sagt en væsentlig bar-riere i forhold til at løse hjemløseproblemet. Samme erfaring har man gjort sig iNorge, da man i 2008 evaluerede landets hjemløsestrategi. Værktøjer som an-visningsretten og muligheden for at omdanne ældreboliger eller kollegier tilpermanente boliger til hjemløse bør drøftes til kommuneøkonomiforhandlinger-ne med henblik på at tilvejebringe 1000-1500 boliger til hjemløse.Antallet af udsættelser er faldende, men er fortsat meget højt. 25 procent af deudsatte personer er ikke i en bolig et år efter udsættelsen. Dette er en væsentligdel af fødekæden til ny hjemløshed. Fremskudt gældsrådgivning og en mindrerestriktiv anvendelse af muligheden for enkeltydelser bør være elementer i ensamlet forebyggelsesplan på området.Endelig er der den lave ungeydelse, som betyder at mange unge ikke er i nær-heden af at kunne betale en bolig. Derfor bør regeringen som en del af finans-lovsforhandlingerne for 2013 prioriterer et supplerende boligtillæg til unge un-der 25 år, så de kan komme i en bolig. Mange unge er i daghjemløse sofasurfe-re,der kun lige formår at holde fast i den sidste del af netværket. Der er tale omunge med massive misbrugsproblemer, manglende tilknytning til uddannelse ogarbejdsmarked. Unge, som har været ”kendt” i børne- og ungeforvaltningerne,men som er blevet tabt, efter de er fyldt 18 år. Det skal der tages hånd om.Så kære politikere i både Folketing og kommune: Hold fast i de ambitiøse