Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaretfor og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, lov om aktiv social-politik, lov om social pension og flere andre love(Reform af førtidspension og fleksjob, herunder indførelse af ressourceforløb, rehabiliteringsteams,fleksløntilskud m.v.)Beskæftigelsesministeriet§1I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 706 af 28. juni 2012 foretagesfølgende ændringer:1.I§ 2, nr. 9,ændres: ”indsats, og” til: ”indsats,”.2.I§ 2, nr. 10,ændres ”integrationsloven.” til: ”integrationsloven, og”.3.I§ 2indsættes somnr. 11.:”11) personer, der modtager ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 a i lov om aktiv socialpolitik.”4.§ 4 a, stk. 3, 1. pkt.ophæves og i2. pkt.udgår: ”endvidere”.5.I§ 10 a, stk. 1, 1. pkt.,ændres ”§ 2, nr. 1-10” til: ”§ 2, nr. 1-11”, og i2. pkt.,indsættes efter ”job-planer”: ”, rehabiliteringsplaner”.6.I§ 10 a, stk. 2, 1 pkt.,ændres ”jobplaner,” til: ” jobplaner og rehabiliteringsplaner”.7.I§ 15, 1. pkt.,indsættes efter ”§ 2, nr. 1-4”: ”og 11”.8.I§ 15indsættes somstk. 2:”Stk.2.Personer, der er omfattet af § 2, nr. 6, har ret til mindst 3 samtaler i jobcenteret. Samtalernehar til formål at afklare, hvilke muligheder personen måtte have for at vende tilbage i ordinær ellerstøttet beskæftigelse.”9.I§ 16indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:”Stk.5.For personer, der er omfattet af § 2, nr. 11, skal der under kontaktforløbet afholdes indivi-duelle samtaler med henblik på at følge op på personens deltagelse i tilbud eller andre indsatser ef-ter rehabiliteringsplanen, jf. § 30 a.”Stk. 5 bliver herefter stk. 6.10.I§ 18indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:”Stk.2.For personer, der er omfattet af § 2, nr. 11, skal den individuelle samtale efter § 16 afholdesløbende tilpasset den enkeltes behov og mindst 6 gange inden for 12 kalendermåneder. Hvis det

skønnes nødvendigt for at bringe personen tættere på arbejdsmarkedet, herunder at sikre personensdeltagelse i tilbud og andre indsatser i rehabiliteringsplanen, skal kontakten være hyppigere.”Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.11.I§ 18, stk. 2,der bliver stk. 3, indsættes efter ”Samtalen”: ”efter stk. 1 og 2”.12.I§ 21 f, stk. 1, nr. 1,indsættes efter ”ordinær beskæftigelse på fuld tid,”: ”skal påbegynde fleks-job,”.13.I§ 22, stk. 2,indsættes efter ”jobplan”: ”eller en rehabiliteringsplan”.14.I§ 22, stk. 4og5,indsættes efter ”§ 2, nr. 1-3 ”: ”og 11”.15.To steder i§ 24, stk. 5,i§ 73 a, stk. 1,og to steder i§ 73 a, stk. 2,udgår: ”eller særlig ydelse”.16.I§ 24indsættes somstk. 6:”Stk.6.Tilbud til personer, der er omfattet af § 2, nr. 11, kan gives, så længe personen er berettigettil ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 a i lov om aktiv socialpolitik.”17.I kapitel 9 før § 27 ændresoverskriften”Jobplan” til: ”Jobplanog rehabiliteringsplan”.18.Efter § 30 indsættes:”§ 30 a.Personer, der skal have behandlet deres sag i et rehabiliteringsteam, jf. kapitel 3 a i lov omansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, skal have en rehabiliteringsplan. Re-habiliteringsplanen består dels af en forberedende del, som udarbejdes for alle, dels af en indsatsdel,som udarbejdes for personer, der er visiteret til et ressourceforløb, jf. kapitel 12 a. Rehabiliterings-planen udarbejdes i samarbejde med personen.Stk. 2.Kommunen udarbejder den forberedende del, som danner grundlag for sagens behandling iteamet.Stk. 3.Den forberedende del skal indeholde1) personens uddannelses- og beskæftigelsesmål,2) en beskrivelse af den enkelte persons beskæftigelsesmæssige, sociale og helbredsmæssige res-sourcer og udfordringer, herunder dokumentation for den forudgående indsats på disse områder,samt3) den praktiserende læges vurdering af personens helbredsmæssige situation i forhold til at kunnearbejde. Den praktiserende læges vurdering sker på baggrund af en konsultation.Stk. 4.Den gennemgående og koordinerende sagsbehandler, jf. § 68 c, udarbejder indsatsdelen,som beskriver den tværfaglige indsats på baggrund af teamets anbefalinger.Stk. 5.Indsatsdelen indeholder personens beskæftigelses- og uddannelsesmål og en plan for hvilkeindsatser fra de forskellige forvaltninger og myndigheder, der skal sættes i værk for at bringe denenkelte person i et ressourceforløb tættere på arbejdsmarkedet.”19.§ 31affattes således:”§31.Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler efter dette kapitel, herunder om indholdog udformning af jobplanen og rehabiliteringsplanen samt procedurer for udarbejdelse af disse pla-ner, og hvordan de skal bidrage til at udvikle og afklare personens arbejdsevne. Beskæftigelsesmi-nisteren fastsætter endvidere efter inddragelse af social- og integrationsministeren nærmere reglerom, hvordan beskrivelse af personens arbejdsevne og dokumentation for forudgående indsats i re-habiliteringsplanens forberedende del skal indgå i kommunens beslutningsgrundlag i sager om res-

sourceforløb, og i kommunens vurdering af personens arbejdsevne i forbindelse med bevilling affleksjob efter kapitel 13, i kommunens vurdering af retten til revalidering efter kapitel 6 i lov omaktiv socialpolitik, i kommunens vurdering ved ophør af sygedagpenge på grund af varighedsbe-grænsningen i lov om sygedagpenge og ved kommunens vurdering af personens arbejdsevne i sagerom førtidspension efter lov om social pension.”20.I§ 32, stk. 1, § 42, stk. 1, § 52, nr. 1, § 66og i§ 82, stk. 1,indsættes efter ”§ 2, nr. 1-5”: ”og11”.21.§32, stk. 2,affattes således:”Stk.2.Personer, der er omfattet af § 2, nr. 6 og 7, kan få tilbud efter stk. 1, nr. 2.”22.I§ 38, stk. 2,og i§ 45, stk. 2,ændres ”§ 2, nr. 2-5 og 7” til: ”§ 2, nr. 2-5, 7 og 11”.23.I§ 39, stk. 1,og§ 46, stk. 1,ændres ”§ 2, nr. 1-5 og 7” til: ”§ 2, nr. 1-5, 7 og 11”.24.I§ 39, stk. 2, § 46, stk. 2, § 55, stk. 4,og i§ 83, stk. 1,ændres ”§ 2, nr. 2 og 3” til: ”§ 2, nr. 2, 3og 11”.25.§ 42, stk. 2,affattes således:”Stk.2.Personer, der er omfattet af § 2, nr. 6 og 7, kan få tilbud om virksomhedspraktik.”26I§ 44, stk. 1, nr. 4,ændres ”§ 2, nr. 3-5 og 7” til: ”§ 2, nr. 3-5, 7 og 11”.27.I§ 51, stk. 1,ændres ”§ 2, nr. 1-6 og 8” til: ”§ 2, nr. 1-6, 8 og 11”.28.I§ 51, stk. 2,indsættes som sidste pkt.:”Personer, der er omfattet af § 2, nr. 11, skal have modtaget ressourceforløbsydelse i en sammen-hængende periode på mere end 6 måneder, jf. dog stk. 3.”29.I§ 54, stk. 1, § 55, stk. 1,og§ 61, stk. 1,ændres ”§ 2, nr. 1-3 og 5” til: ”§ 2, nr. 1-3, 5 og 11”.30.I§ 64, stk. 1, 2. pkt.,ændres ”§ 4 a, stk. 3” til: ”§ 31, 2. pkt.”.31.I§ 64, stk. 3,indsættes efter ”§ 2, nr. 4”: ”og 11”.32.I§ 64, stk. 3, 2. pkt.,indsættes efter ”personer”: ” omfattet af § 2, nr. 4,”.33.Efter § 68 indsættes før Kapitel 13 som nyt kapitel:”Kapitel 12 aRessourceforløb§ 68 a.Personer under 40 år, der har komplekse problemer ud over ledighed, der ikke har kunnetløses gennem en indsats efter denne lov eller lov om aktiv socialpolitik, og som kræver et helheds-orienteret forløb med en kombination af indsats efter denne lov og sociale eller sundhedsmæssigeindsatser, skal tilbydes et ressourceforløb, jf. dog stk. 2. Personen skal derudover enten:1) have modtaget længerevarende offentlig forsørgelse,

2) have deltaget i tilbud efter denne lov eller revalidering efter kapitel 6 i lov om aktiv socialpoli-tik, uden at have øget tilknytningen til arbejdsmarkedet, eller3) have behov for en længerevarende indsats, før der kan fastsættes et konkret beskæftigelsesmål.Stk. 2.Personer, hvor det er dokumenteret, at de er så syge eller har så betydelige funktionsnedsæt-telser, at det er åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle deres arbejdsevne i et ressourceforløb, erundtaget fra stk. 1.Stk. 3.Forud for visitation til et ressourceforløb skal den forberedende del af rehabiliteringsplanen,jf. § 30 a, være udarbejdet, og rehabiliteringsplanen skal være behandlet i rehabiliteringsteamet, jf.§ 25 a i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.Stk. 4.Ressourceforløbet skal være af mindst 1 års og højst 5 års varighed.Stk. 5.Indsatsdelen af rehabiliteringsplanen udarbejdes for alle personer, der er visiteret til et res-sourceforløb, jf. § 30 a, stk. 1.Stk. 6.Ressourceforløbet kan bestå af tilbud efter kapitel 10-12, mentor efter kapitel 14 samt enindsats efter anden lovgivning, herunder efter serviceloven og sundhedsloven. Ressourceforløbetkan tillige indeholde indsatser, der kan stabilisere og forbedre personens fysiske, psykiske og socia-le tilstand med henblik på, at personen efterfølgende kan deltage i tilbud efter denne lov.Stk. 7.Kommunen skal inden ressourceforløbets afslutning træffe beslutning om, hvilke indsatserder skal iværksættes fremadrettet.Stk. 8.Personer under 40 år kan tilbydes flere på hinanden følgende ressourceforløb. Fylder perso-nen 40 år under et ressourceforløb, fortsætter forløbet, til det er afsluttet.Stk. 9.For personer over 40 år gælder stk. 1-8 tilsvarende. De har dog ikke pligt til at deltage i mereend ét ressourceforløb.§ 68 b.Kommunen kan tilbyde personer under 40 år, der er omfattet af § 2, nr. 6, et ressourceforløbefter reglerne i § 68 a, stk. 3-7. Personen har ikke pligt til at deltage i ressourceforløb.Stk. 2.Det er en betingelse for at være berettiget til et forløb efter stk. 1, at personen følger forløbet.Hvis personen ikke følger forløbet, kan kommunen træffe afgørelse om, at forløbet ophører.§ 68 c.Kommunen skal udpege en gennemgående og koordinerende sagsbehandler til personer, derskal deltage i et ressourceforløb efter § 68 a og § 68 b. Sagsbehandleren skal udarbejde rehabilite-ringsplanens indsatsdel sammen med personen, jf. § 30 a, varetage den løbende opfølgning og ko-ordinering i samarbejde med personen, sørge for, at indsatsdelen justeres efter personens aktuellesituation og behov, samt bistå personen med at gennemføre rehabiliteringsplanen, herunder realisereuddannelses- og beskæftigelsesmål.Stk. 2.Sagsbehandleren kan udpeges uden for jobcenteret, jf. lov om ansvaret for og styringen afden aktive beskæftigelsesindsats § 15, stk. 3.”34.I kapitel 13 indsættes efter overskriften”Fleksjob m.v.”og før § 69 følgendeoverskrift:”Visitation”35.I§ 69, stk. 1,ændres ”§ 75” til: ”§ 70 g”.36.§ 69, stk. 3,ophæves, og i stedet indsættes:”Stk.3.Fleksjob kan alene oprettes hos en arbejdsgiver med hjemsted i Danmark.Stk. 4.Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om fleksløntilskud til ansatte i fleksjob hos enarbejdsgiver med hjemsted i Danmark, hvor arbejdet skal udføres i udlandet.”37.§ 70,stk. 3,ophæves.

38.§ 70 aaffattes således:§ 70 a.Grundlaget for en afgørelse om fleksjob udgøres af rehabiliteringsplanens forberedende delog skal behandles i et rehabiliteringsteam, jf. § 30 a og kapitel 3 a i lov om ansvaret for og styringenaf den aktive beskæftigelsesindsats og skal bestå af:1) en rehabiliteringsplan, der indeholder dokumentation for at personens ressourcer og udfordrin-ger er fuldt afklarede i forhold til uddannelse og beskæftigelse2) dokumentation for, at alle relevante indsatser efter denne lov samt andre foranstaltninger harværet afprøvet for at bringe eller fastholde den pågældende i ordinær beskæftigelse,3) dokumentation for, at den pågældendes arbejdsevne anses for varigt og væsentligt begrænset ogikke kan anvendes til at opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår, og4) dokumentation for, at den pågældende har været ansat under de sociale kapitler m.v., jf. § 70 b, imindst 12 måneder, hvis personen skal ansættes i fleksjob på den hidtidige arbejdsplads.Stk. 2.Rehabiliteringsplanen udarbejdes efter regler fastsat af beskæftigelsesministeren efter ind-dragelse af social og integrationsministeren, jf. § 31, 2. pkt.39.Efter § 70 a indsættes:”Fastholdelsesfleksjob§ 70 b.En person, der er eller inden for de seneste 12 måneder har været ansat på en arbejdspladsinden for et overenskomstdækket område, kan, uanset at betingelserne for fleksjob er opfyldt, førstblive ansat i et fleksjob på den hidtidige arbejdsplads, når personen har været ansat under overens-komstens sociale kapitler.Stk. 2.En person, der er eller inden for de seneste 12 måneder har været ansat på en arbejdspladsinden for et overenskomstdækket område, hvor der ikke findes sociale kapitler, eller som er ansat påen arbejdsplads inden for et ikke-overenskomstdækket område, skal have været ansat på særligevilkår, før personen kan få et fleksjob på den hidtidige arbejdsplads. Den pågældende skal samtidigopfylde betingelserne for fleksjob.Stk. 3.Aftalen mellem arbejdsgiver og medarbejder om ansættelse efter stk. 1 eller 2 skal væreskriftlig og indeholde oplysninger om, hvilke funktioner medarbejderen har svært ved at udføreeller ikke kan udføre, samt hvilke konkrete skånehensyn, der er aftalt. Arbejdsgiveren skal endvide-re dokumentere, at der er gjort et reelt forsøg på at etablere et vedvarende ustøttet job efter de socia-le kapitler eller på særlige vilkår.Stk. 4.Hvis den ansatte har været udsat for akut opstået skade eller sygdom, og det er åbenbart for-målsløst at gennemføre foranstaltninger med henblik på job efter overenskomstens sociale kapitlerm.v., ses der bort fra kravene i stk. 1 og 2.Midlertidige fleksjob§ 70 c.Kommunen bevilger det første fleksjob i højst for en femårig periode. Når den femårige pe-riode udløber, tager kommunen stilling til, om personen fortsat opfylder betingelserne for et nytmidlertidigt fleksjob, jf. § 70, stk. 2.Stk. 2.For personer, der er fyldt 40 år, bevilger kommunen efter det første fleksjob efter stk. 1 etpermanent fleksjob, hvis kommunen vurderer, at arbejdsevnen fortsat er nedsat i et omfang, såovergang til beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked ikke er en mulighed og betingelserne forfleksjob fortsat er opfyldt.Løbende opfølgning i fleksjob og udarbejdelse af status

§ 70 d.Kommunen skal følge op på, om der er sket ændringer i den ansattes forhold efter 2½ år ifleksjobbet, herunder vurdere om den ansatte fortsat opfylder betingelserne for fleksjob. Herefterskal der følges op hver gang, der er gået 2½ år fra seneste opfølgning. Dette skal ske ved en person-lig samtale med den ansatte i fleksjobbet, og arbejdsgiveren skal efter behov inddrages.Stk. 2.Personer, der er ansat i fleksjob, skal orientere kommunen, hvis arbejdstiden sættes ned, ellerhvis der sker andre ændringer i ansættelsesforholdet, der kan have betydning for fleksjobbet.Stk. 3.Kommunen skal for personer, der er ansat i et midlertidigt fleksjob, jf. § 70 c, stk. 1 og 2,udarbejde en status efter 4 ½ år, hvor det vurderes, om personen kan overgå til ordinær beskæftigel-se eller skal forblive i fleksjobordningen. Personer over 40 år vil få bevilget et permanent fleksjob,hvis kommunen vurderer, at arbejdsevnen fortsat er nedsat i et omfang, så overgang til beskæftigel-se på det ordinære arbejdsmarked ikke er en mulighed. Kommunen skal dokumentere vurderingen irehabiliteringsplanens forberedende del.Stk. 4.Personer, der er ansat i fleksjob, forbliver i ordningen, indtil kommunen har truffet afgørelseefter stk. 3.

§ 70 e.Fleksløntilskud§ 70 f.Kommunen udbetaler fleksløntilskud til personer i fleksjob. Tilskuddet kan højst udgøre etbeløb, der svarer til 98 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejds-løshedsforsikring m.v. Der indbetales 5 pct. af tilskuddet til ATP, dog maksimalt 500 kr., jf. § 115a.Stk. 2.Fleksløntilskuddet nedsættes med 30 pct. af lønnen i fleksjobbet og anden lønindtægt, indtilden samlede lønindtægt med pension pr. måned udgør 13.000 kr. (2012-niveau), og med 55 pct. aflønindtægten derover.Stk. 3.Løn, jf. § 70 e, og fleksløntilskud efter stk. 2, kan højst udgøre et beløb, der svarer til denoverenskomstmæssige løn ved ansættelse på fuld tid i den pågældende stilling.Stk. 4.Personer, der under ferie modtager løn eller feriegodtgørelse, er berettiget til fleksløntilskudunder ferien, jf. stk. 2.Stk. 5.Personer, der modtager løn under sygdom eller barsel, er berettiget til fleksløntilskud i syg-doms- eller barselsperioden, jf. stk. 2. Personer, der ikke er berettiget til løn under sygdom ellerbarsel, modtager syge- eller barselsdagpenge i medfør af de regler, der fastsættes i § 49 i lov omsygedagpenge og § 34 i lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel. Syge- eller barselsdagpengenesuppleres med fleksløntilskud, således at syge- eller barselsdagpengene og fleksløntilskud tilsam-men svarer til 98 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløsheds-forsikring m.v.Stk. 6.Hvis en person, der er ansat i et fleksjob, og som ikke modtager løn under sygdom, misterretten til sygedagpenge, kan den pågældende modtage fleksløntilskud fratrukket det beløb, som per-sonen ville have kunnet modtage i sygedagpenge. Kommunen skal ved udbetaling af det beregnedefleksløntilskud minimum hver 3. måned følge op på, om den pågældende fortsat er ansat i fleksjob.Opfølgningen skal ske, indtil kommunen konstaterer, at personen igen får udbetalt løn.

Stk. 7.Hvis ansættelsen i fleksjob ophører under sygdom eller barsel, kan personen modtage ledig-hedsydelse, jf. § 74 a og § 74 d i lov om aktiv socialpolitik, hvis pågældende i øvrigt opfylder be-tingelserne for dette.Stk. 8.Personer, der er ansat i fleksjob, bevarer retten til fleksløntilskud ved flytning til en andenkommune.Stk. 9.Kommunen udbetaler fleksløntilskuddet efter stk. 2-5 månedsvis bagud. Beløbet fastsættespå grundlag af lønindtægt m.v., der er indberettet til indkomstregistret, jf. lov om et indkomstregi-ster samt oplysning om arbejdsgiverens pensionsbidrag. Den første måned fastsættes fleksløn-tilskuddet på baggrund af den forventede lønindtægt. Der kan ske efterfølgende regulering af til-skuddet, hvis der er sket ændringer i løn og andre arbejdsindtægter m.v. Beregningen af fleksløn-tilskuddet efter stk. 6 sker på baggrund af de sygedagpenge, der er indberettet til indkomstregistret,jf. lov om et indkomstregister, for den sidste måned inden ophøret af sygedagpenge.Stk. 10.Fleksløntilskuddet kan udbetales under ophold i udlandet under ferie. Reglerne om mulig-hed for ophold uden for Danmark i lov om sygedagpenge og lov om ret til orlov og dagpenge vedbarsel finder tilsvarende anvendelse for fleksløntilskuddet, når en ansat i fleksjob modtager syge-eller barselsdagpenge.Støtte i form af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende tilkendt fra 1. januar 2013§ 70 g.Kommunen kan give tilbud om støtte i form af tilskud i fem år til personer, som driver selv-stændig virksomhed som hovedbeskæftigelse her i landet, og som1) har en varig og væsentlig nedsat arbejdsevne i forhold til arbejdet i den selvstændige virksom-hed,2) ikke samtidig med driften af den selvstændige virksomhed udfører andet arbejde i væsentligtomfang,3) er under folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension,4) ikke modtager førtidspension efter lov om social pension eller lov om højeste, mellemste, forhø-jet almindelig og almindelig førtidspension m.v., og5) før første tilkendelse af tilskuddet har drevet den selvstændige virksomhed i væsentligt omfang imindst 12 måneder inden for de seneste 24 måneder.Stk. 2.Kommunen træffer afgørelse om at give tilbud om støtte i form af tilskud til en selvstændigerhvervsdrivende efter forelæggelse for rehabiliteringsteamet, jf. § 25 a i lov om ansvaret for ogstyringen af den aktive beskæftigelsesindsats. Kommunen skal på baggrund af rehabiliteringspla-nens forberedende del umiddelbart kunne vurdere, om personen opfylder betingelserne for at mod-tage tilbud efter stk. 1 på grund af en varig og væsentlig nedsat arbejdsevne. Kommunen anvenderreglerne, som er fastsat i medfør af § 31, 2. pkt., når der træffes afgørelse om bevilling af tilskud.Stk. 3.Kommunen skal følge op på, om der er sket ændringer i personens forhold efter 2½ år i til-buddet, herunder vurdere om personen fortsat opfylder betingelserne for at modtage tilskud. Detteskal ske ved en personlig samtale med modtageren af tilskuddet.Stk. 4.Kommunen skal udarbejde en status, når der er ydet tilskud efter stk. 1 i 4 ½ år, hvor det skalvurderes, om den pågældende opfylder betingelserne for at kunne tilkendes tilskud i en ny periodeefter stk. 1. Personen forbliver i ordningen, indtil kommunen har truffet afgørelse efter stk. 2.Stk. 5.Tilskuddet efter stk. 1 fastsættes til 125.000 kr. (2012-niveau) om året. Tilskuddet nedsættesmed 30 pct. af en beregnet årsindtægt i virksomheden og af anden arbejdsindkomst. Kommunenudbetaler tilskuddet med 1/12 af det beregnede tilskud pr. måned.Stk. 6.Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om betingelser for beregning, fradrag ogudbetaling af tilskud, oplysningspligt m.v. til selvstændige erhvervsdrivende.”40.Efter § 70 g og før § 71 indsættes som ny overskrift:

”Løn og tilskud m.v. for fleksjob påbegyndt før den 1. januar 2013”41.I§ 71indsættes som stk.5:”Stk.5.§ 69, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse for fleksjob etableret før den 1. januar 2013.”42.I§ 73indsættes som stk.2:”Stk. 2.Ministeren kan fastsætte regler om tilskud til arbejdsgivere med ansatte i fleksjob, hvorarbejdet udføres i udlandet.”43.Overskriftenfør § 73 a affattes således:”Kontaktforløb,selvvalgt uddannelse, andre aktører, cv m.v.”44.I§ 73 a, stk. 2,indsættes efter 1. pkt.: ”Der skal under jobsamtalen følges op på, om personen eraktivt arbejdssøgende.”45.I§ 73 c, stk. 1og2,ændres ” kontanthjælp, ledighedsydelse eller særlig ydelse” til: ” ledig-hedsydelse” .46.Efter § 73 c indsættes:”§73 d.Oplysninger om job, arbejds- og uddannelsesmæssig baggrund m.v. (cv’er) indlægges iBeskæftigelsesministeriets database (Jobnet).Stk. 2.Personer, der er visiteret til fleksjob, og som er ledige, skal give fyldestgørende oplysningerom tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige forhold af betydning for jobcente-rets bistand til at finde arbejde. Der skal endvidere angives mindst ét beskæftigelsesmål.Stk. 3.Personen skal senest 3 uger efter at have opnået ret til ledighedsydelse indlægge oplysninger,som nævnt i stk. 2, i Jobnet. Personen skal løbende ajourføre oplysningerne i Jobnet.Stk. 4.Hvis der foreligger oplysninger, som nævnt i stk. 2, fra en tidligere ledighedsperiode, skaloplysningerne straks på ny gøres tilgængelige, hvis personen igen bliver ledig.Stk. 5.Kommunen yder bistand i forbindelse med, at en person indlægger oplysninger i Jobnet, hvispersonen anmoder herom.Stk. 6.Staten og kommunen har adgang til de oplysninger, som personen har indlagt i Jobnet.§ 73 e.For personer, der er visiteret til fleksjob, skal der senest 3 uger efter, at de har opnået ret tilledighedsydelse, holdes en samtale, hvor det sikres, at de oplysninger, som personen indlægger iJobnet er fyldestgørende. Samtalen holdes ved personligt fremmøde, jf. dog § 21 f. Under samtalenskal det aftales, hvordan personens jobsøgning kan understøttes, og personen kan pålægges at søgerelevante konkrete fleksjob.Stk. 2.Samtalen skal dog ikke afholdes, hvis der inden for de seneste 3 måneder før, der er opnåetret til ledighedsydelse og efter visitationen til fleksjob har været afholdt en samtale om personenscv.”47.Overskriftenfør § 75 affattes således:”Støtte i form af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende tilkendt før den 1. januar 2013”48.I§ 75, stk. 1, 1. pkt.,udgår ”tilbud om”.49.I§ 75, stk. 1,ophæves 2. pkt. og i stedet indsættes som2.og3.pkt.:

”Tilskud efter 1. pkt. skal være bevilget senest den 31. december 2012. § 70 d, stk. 1, finder tilsva-rende anvendelse.”50.I§ 76, stk. 3og4,indsættes efter ”§ 2, nr. 4”: ”og 11”.51.I§ 82, stk. 4,ændres ”§ 2, nr. 1-4 og 7” til: ”§ 2, nr. 1-4, 7 og 11”.52.Efter § 113 indsættes som nytkapitel 21 a:”Kapitel 21 aBidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension§ 115 a.For en person, der modtager tilskud fra kommunen under ansættelse i fleksjob, jf. § 70 f,indbetales et bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension på 5 pct. af tilskuddet, dog højst 500 kr.Stk. 2.Bidraget efter stk. 1 betales af personen.Stk. 3.Kommunen tilbageholder bidraget ved udbetaling af tilskuddet.§ 115 b.Ud over bidraget i § 115 a, indbetales et bidrag, der udgør 2/3 af det bidrag, der er fastsatefter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.Stk. 2.Bidraget efter stk. 1 indbetales for antallet af timer med tilskud efter § 70 f. Antallet af timerberegnes på grundlag af forskellen mellem 37 timer om ugen og antallet af løntimer, som er indbe-rettet fra ansættelsen i fleksjobbet til indkomstregistret, jf. lov om et indkomstregister.Stk. 3.Er antallet af løntimer, som er indberettet fra ansættelsen i fleksjobbet til indkomstregistret,jf. lov om et indkomstregister, mindre end 9 timer om ugen for uge- eller 14-dages lønnede eller 39timer for månedslønnede, indbetales et ATP-bidrag, der svarer til det bidrag, der er fastsat efter §15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.Stk. 4.Bidraget efter stk. 1 finansieres af staten.Stk. 5.Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension beregner størrelsen af bidraget efter stk. 2for hver time, der udbetales tilskud for.§ 115 c.Beskæftigelsesministeren fastsætter efter indstilling fra bestyrelsen for ArbejdsmarkedetsTillægspension nærmere regler om beregning, indberetning og indbetaling af bidrag efter §§ 115 aog b.”53.I§ 117, stk. 1, 1. pkt.,indsættes efter ”jobplaner”: ”og rehabiliteringsplaner”.54.I§ 118, stk. 1og2,ændres ”ledighedsydelse eller særlig ydelse efter §§ 74 og 74 i” til:” ledig-hedsydelse efter § 74”.55.I§ 119ændres ”§ 2, nr. 6, 8 og 9” til: ”§ 2, nr. 6, 8, 9 og 11”.56.I§ 120ændres ” § 2, nr. 1-10” til: ” § 2, nr. 1-11”.57.I§ 122indsættes i stk. 1, som nye numre:”1) fleksløntilskud efter § 70 e,2) tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende efter § 70 g,”Nr. 1 og 2 bliver herefter nr. 3 og 4.

58.§ 122, stk. 3,ophæves.59.I§ 127, stk. 1, nr. 2,indsættes før ”§ 71, stk. 3”: ”§ 70 f, stk. 1, § 70 g, stk. 5,”.§2I lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 731af 15. juni 2010, som senest ændret ved § 5 i lov nr. 476 af 30. maj 2012 foretages følgende æn-dringer:1.I§ 3indsættes efter ”kapitel 3”: ”og rehabiliteringsteam, jf. kapitel 3 a”.2.I§ 15, stk. 1,indsættes efter ”varetages”: ”, jf. dog stk. 3 og kapitel 3 a”.3.I§ 15indsættes somstk. 3:”Stk. 3.Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at funktionen som gennemgående og koordinerendesagsbehandler for borgere i ressourceforløb kan overdrages til en anden enhed i kommunen endjobcenteret, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 68 c. Den gennemgående og koordinerendesagsbehandler fra en anden enhed kan ikke træffe afgørelser efter beskæftigelseslovgivningen.”4.Efter§ 25indsættes før Afsnit IV som nyt afsnit:”Afsnit III aRehabiliteringsteam m.v.Kapitel 3 aOpgaver, formål og sammensætning af rehabiliteringsteam§ 25 a.Kommunalbestyrelsen skal oprette et rehabiliteringsteam. Det er et dialog- og koordine-ringsforum, som afgiver en anbefaling i alle sager inden beslutning om og tilkendelse af ressource-forløb, fleksjob og førtidspension.Stk. 2.Formålet med rehabiliteringsteamet er med udgangspunkt i den enkelte borgers samlede situ-ation at sikre en tværfaglig koordinering og en helhedsorienteret indsats på tværs af forvaltninger ogmyndigheder og med fokus på beskæftigelse og uddannelse, så den enkelte borger så vidt muligt fårfodfæste på arbejdsmarkedet.Stk. 3.Rehabiliteringsteamet skal drøfte og give anbefaling om,1) hvilke beskæftigelsesmæssige, sociale og sundhedsmæssige indsatser, der er nødvendige forat bringe den enkelte borger til at opnå fodfæste på arbejdsmarkedet, og hvordan disse indsatserkoordineres,2) hvordan opfølgningen på ressourceforløbet tilrettelægges, så personen støttes i at fastholdeuddannelses- og beskæftigelsesmålet, herunder hvorvidt og i hvilket omfang, der er brug formentorstøtte for at sikre, at indsatsen realiseres, samt3) hvorvidt borgeren skal gives ressourceforløb, fleksjob, anden beskæftigelsesrettet indsats el-ler førtidspension.Stk. 4.Rehabiliteringsteamet skal have en tværfaglig sammensætning med repræsentanter fra rele-vante forvaltningsområder, herunder1) beskæftigelsesområdet,

2) sundhedsområdet,3) socialområdet,4) undervisningsområdet i alle sager vedrørende personer under 30 år, og ad hoc i sager vedrøren-de personer, der er fyldt 30 år, og5) regionen ved en sundhedskoordinator, jf. § 25 b, stk. 2.Stk. 5.Borgeren og borgerens sagsbehandler deltager i rehabiliteringsteamets møder, hvorpå borge-rens sag behandles.Kapitel 3 bSamarbejde mellem kommunen og regionen om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering§ 25 b.Kommunen og regionen skal indgå en samarbejdsaftale om sundhedsfaglig rådgivning ogvurdering til kommunen.Stk. 2.Det skal fremgå af samarbejdsaftalen, hvorledes kommunens rehabiliteringsteam får adgangtil rådgivning og vurdering fra en klinisk funktion i regionen, herunder adgang til en sundhedskoor-dinatorfunktion. Sundhedskoordinatoren skal deltage i rehabiliteringsteamet, jf. § 25 a, og skal iteamet bidrage til vurdering af den konkrete sag, herunder om der er behov for yderligere rådgiv-ning eller vurdering fra den kliniske funktion. Sundhedskoordinatorens vurdering indgår som en delaf teamets anbefaling i den enkelte sag.§ 25 c.Kommunen og regionen fastsætter i samarbejdsaftalen de lokale rammer for, hvordan denkliniske funktion skal levere sin rådgivning og vurdering i relation til beskæftigelsesområdet.Stk. 2.Kommunen betaler for de ydelser, der rekvireres fra regionen, herunder for sundhedskoordi-natorens deltagelse i rehabiliteringsteamet.Stk. 3.Beskæftigelsesministeren kan efter inddragelse af ministeren for sundhed og forebyggelsefastsætte nærmere regler om samarbejdsaftalen, herunder om fastsættelse af pris m.v.§ 25 d.Kommunen kan i sagsbehandlingen i sager, som skal behandles i rehabiliteringsteamet, samti sager om ressourceforløb og fleksjob kun benytte lægefaglig bistand fra regionens kliniske funkti-on, jf. § 25 b.Stk. 2.Beskæftigelsesministeren kan efter inddragelse af ministeren for sundhed og forebyggelse ogsocial- og integrationsministeren fastsætte nærmere regler om organiseringen, tilrettelæggelsen ogindholdet i den lægefaglige bistand. Beskæftigelsesministeren kan endvidere efter inddragelse afministeren for sundhed og forebyggelse fastsætte regler om tilrettelæggelse og indhold i den læge-faglige bistand på det øvrige beskæftigelsesområde.§ 25 e.Kommunen kan i sager, som skal behandles i rehabiliteringsteamet samt i sager om ressour-ceforløb og fleksjob alene rekvirere lægeattester fra den praktiserende læge og speciallægeattesterfra den kliniske funktion, jf. § 25 b.Stk. 2.Beskæftigelsesministeren kan efter inddragelse af ministeren for sundhed og forebyggelsefastsætte nærmere regler om lægeattesters udformning og indhold m.v.”5.I§ 58, stk. 2,indsættes efter »jobplaner«: »og rehabiliteringsplaner«.6.I§ 62, stk. 1,indsættes efter »beskæftigelsesindsatsen over for borgere«: », herunder relevanteaktiviteter og indsatser på det uddannelsesmæssige, social- og sundhedsrettede område, data omborgeres overgang til job, uddannelse og andre forsørgelsesordninger,«.

7.I§ 63indsættes efter: »oplysninger«: », herunder oplysninger om relevante uddannelsesmæssige,social- og sundhedsrettede aktiviteter og indsatser,«, og »Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere ogIntegration, Indenrigs- og Socialministeriet, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling ogUndervisningsministeriet samt« ændres til: »Social- og Integrationsministeriet, Økonomi- og Inden-rigsministeriet, Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående uddannelser, Ministeriet forBørn og Undervisning og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse samt regioner,«.8.I§ 66, stk. 2,indsættes efter »§§ 62-64«: »og § 68 a, stk. 8-13,«.9.I§ 68 a, stk. 8, 9og10,ændres »Undervisningsministeriets« til: »Ministeriet for Børn og Under-visnings« og »lov om vejledning om uddannelse og erhverv« ændres til: »lov om vejledning omuddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.«10.I§ 68 aindsættes somstk. 12og13:»Stk.12.Beskæftigelsesministeriet modtager relevante data på individniveau om aktiviteter og ind-satser på socialområdet for personer omfattet af indsatsen på beskæftigelsesområdet fra Social- ogIntegrationsministeriet og kommuner. Data anvendes i Arbejdsmarkedsstyrelsens statistiske datava-rehus, jf. § 59, stk. 2, til løsning af statistiske opgaver på beskæftigelsesområdet.Stk. 13.Beskæftigelsesministeriet modtager relevante data på individniveau om aktiviteter og ind-satser på sundhedsområdet for personer omfattet af indsatsen på beskæftigelsesområdet fra Ministe-riet for Sundhed og Forebyggelse, kommuner og regioner. Data anvendes i Arbejdsmarkedsstyrel-sens statistiske datavarehus, jf. § 59, stk. 2, til løsning af statistiske opgaver på beskæftigelsesområ-det.«§3I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 190 af 24. februar 2012, som ændret ved § 2 ilov nr. 153 af 28. februar 2012, § 3 i lov nr. 267 af 27. marts 2012, § 12 i lov nr. 326 af 11. april2012, § 16 i lov nr. 473 af 30. maj 2012 og § 3 i lov nr. 476 af 30. maj 2012 foretages følgende æn-dringer:1.I§ 5, stk. 4,indsættes efter ”§ 54 a”: ”, § 69, stk. 4 og 5” og ” § 74, stk. 1, nr. 4, § 74, stk. 2, nr. 3og § 74 i, stk. 4” ændres til: ” § 74, stk. 1, nr. 4 og § 74, stk. 2, nr. 3”.2.§ 10, stk. 3, 1. pkt.,affattes således:”I sager efter kapitel 7 skal kommunen foretage opfølgning senest 6 måneder efter, at der er udbe-talt ledighedsydelse første gang.”3.I§ 13, stk. 11,ændres ”særlig ydelse” til: ”ressourceforløbsydelse”.4.I§ 34, stk. 4,indsættes efter ”§§ 36-42”: ”og §§ 69 b-f”.5.I§ 34,indsættes efter stk. 4 somnyt stk. 5:”Stk.5.Personer, der modtager ressourceforløbsydelse, kan alene få særlig støtte, hvis de ville haveværet berettiget til at modtage kontanthjælp.”

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.6.I§ 46, stk. 1,udgår: ”og særlig ydelse”.7.I§ 46, stk. 2,indsættes efter 1. pkt.:”Rehabiliteringsplanens forberedende del, jf. § 30 a, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsatsskal anvendes ved vurderingen af, om en persons arbejdsevne er så begrænset, at den pågældendeskal tilbydes revalidering. Kommunen anvender reglerne, som er fastsat i medfør af § 31, når dertræffes afgørelse revalidering. Beslutningen om revalidering skal ikke forelægges for rehabilite-ringsteamet.”.”8.Efter § 67 indsættes før Kapitel 7 som nyt kapitel:”Kapitel 6 aRessourceforløbsydelse§ 68.Personer, der er visiteret til et ressourceforløb efter kapitel 12 a i lov om en aktiv beskæftig-elsesindsats, modtager ressourceforløbsydelse, jf. stk. 2-5. Personen har ret til ressourceforløbsydel-se uden hensyn til egen formue og en eventuel ægtefælles indtægts- og formueforhold.Stk. 2.Ressourceforløbsydelsen udgør et månedligt beløb svarende til1) kontanthjælpen efter § 25, stk. 1, nr. 1, for personer, der har forsørgelsespligt over for et barn,2) kontanthjælpen efter § 25, stk. 1, nr. 2, for personer, der ikke har forsørgelsespligt over for etbarn,3) kontanthjælpen efter § 25, stk. 1, nr. 4, for personer under 25 år, der bor hos en eller begge for-ældre, og som ikke har forsørgelsespligt overfor et barn, og4) kontanthjælpen efter § 25, stk. 1, nr. 4, samt et månedligt tillæg, der beregnes efter § 25, stk. 4,for personer under 25 år, der bor hos en eller begge forældre, og har en dokumenteret bidragspligtover for et barn.Stk. 3.Hjælp efter stk. 2, nr. 1, er betinget af, at børnene opholder sig her i landet. Dette gælder dogikke for EU/EØS-borgere i det omfang, disse efter EU-retten er berettigede til hjælpen, eller forpersoner, der er omfattet af bilaterale overenskomster.Stk. 4.For personer, der forud for visitationen til et ressourceforløb, modtog sygedagpenge efter lovom sygedagpenge, udgør ydelsen et månedligt beløb svarende til den hidtidige ydelse. Ydelsen efter1. pkt. ophører dog ved udløbet af den periode, hvor personen ville være berettiget til sygedagpengeefter kapitel 8 i lov om sygedagpenge. Er personen inden visitationen til et ressourceforløb omfattetaf en forlængelsesregel efter kapitel 9 i lov om sygedagpenge, ophører ydelsen efter 1. pkt. ved ud-løbet af den periode, hvor personen ville være berettiget til sygedagpenge efter den pågældendeforlængelsesregel. Personer, hvis ydelse efter 2. og 3. pkt. er ophørt, modtager en ydelse efter stk. 2.Stk. 5.For personer, der forud for deltagelsen i et ressourceforløb modtog ledighedsydelse efterdenne lov, udgør ydelsen et månedligt beløb svarende til den hidtidige ydelse.Stk. 6.Førtidspensionister, der visiteres til et ressourceforløb, modtager førtidspension under res-sourceforløbet.Stk. 7.Personer, der modtager ressourceforløbsydelse, bevarer retten til ydelsen ved sygdom ellerbarsel.Indtægter m.v.

§ 68 a.Har modtageren af ressourceforløbsydelsen indtægter, trækkes disse fra i ydelsen, jf. dogstk. 2-4.Stk. 2.Har modtageren af ressourceforløbsydelsen lønindtægter eller andre indtægter, der træder istedet for lønindtægter, herunder beløb som den pågældende modtager fra arbejdsgiveren ellerLønmodtagernes Garantifond ved ophør af ansættelsen, nedsættes ressourceforløbsydelsen efter §68 med 30 pct. af lønindtægten, indtil den samlede lønindtægt inkl. pension udgør 13.000 kr. (2012-niveau), og med 55 pct. af lønindtægten derudover.Stk. 3.Har modtageren af ressourceforløbsydelsen indtægter som led i tilbud efter lov om en aktivbeskæftigelsesindsats, tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven eller andrebeskæftigelsesfremmende foranstaltninger, ses der ved beregningen af ressourceforløbsydelsen efter§ 68 bort fra 14,99 kr. pr. udført arbejdstime. Det beløb, der samlet kan ses bort fra, kan ikke bereg-nes på grundlag af mere end 160 timer pr. måned pr. person.Stk. 4.Fradrag for feriegodtgørelse m.v. sker efter regler i § 32, jf. dog stk. 2.Stk. 5.Lovens § 33 finder tilsvarende anvendelse på modtagere af ressourceforløbsydelse.Betingelser for at modtage ressourceforløbsydelse§ 69.Det er en betingelse for at modtage ressourceforløbsydelse efter § 68, at personen ikke har etrimeligt tilbud om arbejde, og at personen aktivt deltager i det individuelt tilrettelagte ressourcefor-løb.Stk. 2.Kommunen har pligt til at vurdere, om en person, der modtager ressourceforløbsydelse efter§ 68, fortsat opfylder betingelserne herfor, hvis personen1) ikke deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning, somfremgår af rehabiliteringsplanen,2) afslår et tilbud om arbejde, som personen er henvist til,3) udebliver fra en samtale i kommunen eller hos anden aktør eller fra en rådighedsvurdering ikommunen, eller4) undlader at give meddelelse til kommunen eller arbejdsgiver om sygdom i tilfælde, hvor perso-nen er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning, som frem-går af rehabiliteringsplanen.Stk. 3.Personen har ikke pligt til at udnytte sine arbejdsmuligheder ved at tage imod et tilbud omarbejde eller tilbud m.v. i et ressourceforløb, jf. stk. 1, hvis personen har en rimelig grund hertil, jf.§ 13, stk. 4 og 5.Stk. 4.En person, der har modtager ressourceforløbsydelse har ret til ferie i det omfang kontant-hjælpsmodtagere har ret til ferie, jf. § 13, stk. 8 og 9. Personen er ikke omfattet af stk. 1 og 2, mensferien afholdes. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om opgørelsen af, hvornår ret-ten til ferie er opnået, herunder hvordan kontanthjælp kan indgå i opgørelsen.

Stk. 3.Reglerne i § 35, stk. 2, 3 og 5, finder tilsvarende anvendelse for personens undladelse af atopfylde sine pligter efter § 69. Reglerne i § 35, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse for personensundladelse af at opfylde sine pligter efter § 69 c.§ 69 b.Hvis en person uden rimelig grund afviser eller udebliver fra et tilbud efter lov om en aktivbeskæftigelsesindsats eller anden lovgivning, som fremgår af rehabiliteringsplanen, skal kommunenforetage et fradrag i ressourceforløbsydelsen.Stk. 2.Reglerne i § 36, stk. 2-3, finder tilsvarende anvendelse.§ 69 c.Hvis en person uden rimelig grund udebliver fra en opfølgningssamtale som led i ressource-forløbet, jf. § 16, stk. 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller en rådighedsvurdering i kom-munen, jf. § 69, stk. 2, foretager kommunen fradrag i ressourceforløbsydelsen for de dage, der går,fra personen skulle være mødt til samtalen eller rådighedsvurderingen, og indtil kontakten til job-centeret er genoprettet. Der foretages fradrag i ydelsen for den dag, hvor samtalen eller rådigheds-vurderingen skulle have fundet sted, uanset om personen kontakter jobcenteret samme dag.Stk. 2.Reglerne i stk. 1, finder tilsvarende anvendelse ved samtaler, der finder sted hos anden aktør.Det er kommunen, der træffer afgørelse om fradrag i ydelsen.§ 69 d.Ressourceforløbsydelsen nedsættes, hvis en person1) uden rimelig grund ophører med sit arbejde,2) uden rimelig grund undlader at møde op til et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsatseller anden lovgivning, som fremgår af rehabiliteringsplanen,3) uden rimelig grund afviser tilbud om arbejde,4) undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen eller arbejdsgiveren, hvor personen ergivet tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning, som fremgår af re-habiliteringsplanen, eller5) uden rimelig grund undlader efter krav fra jobcenteret at søge konkrete job.Stk. 2.Ydelsen nedsættes med følgende beløb pr. hændelse:1) 1.590 kr. (2012-niveau) for personer, der modtager ydelse efter § 68, stk. 2, nr. 1-2, og stk. 4-5.2) 246 kr. (2012-niveau)for personer, der modtager ydelse efter § 68, stk. 2, nr. 3-4.Stk. 3.Nedsættelsen sker på grundlag af den ydelse, som personen på hændelsestidspunktet var ellerville være berettiget til. Der kan i en kalendermåned kun ske en enkelt nedsættelse efter stk. 2.§ 69 e.Hvis personen gentagne gange uden rimelig grund afviser eller udebliver fra tilbud efter lovom en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning eller på anden vis ikke medvirker i res-sourceforløbet, som fremgår af rehabiliteringsplanen, jf. kapitel 12 a i lov om en aktiv beskæftigel-sesindsats, kan kommunen træffe afgørelse om, at ressourceforløbsydelsen ophører.§ 69 f.Reglerne i § 42, stk. 1-3 og 5-8, finder tilsvarende anvendelse for modtagere af ressourcefor-løbsydelse efter § 68, stk. 2, nr. 1-2, og stk. 4-5.Stk. 2.Reglerne i § 43, stk. 1-2, og 4-6, finder tilsvarende anvendelse for modtagere af ressourcefor-løbsydelse efter § 68, stk. 2, nr. 3-4.Stk. 3.Hvis Arbejdsmarkedsstyrelsen modtager oplysninger om, at en person kan være omfattet afstk. 1-2, kan styrelsen indhente en redegørelse fra kommunen om, hvorvidt kommunen har tagetstilling til muligheden for en sanktion efter disse bestemmelser.§ 69 g.Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmereregler om anvendelsen af bestemmelserne i §§ 69-69 f.

§ 69 h.Opholdskommunen kan uden forudgående samtykke fra den, der søger om eller får ressour-ceforløbsydelse, forlange, at en tidligere opholdskommune giver oplysninger om afgørelser omsanktioner efter §§ 69 b-f, hvis oplysningerne herom er nødvendige for opholdskommunens be-handling af sagen. Opholdskommunen skal uanset muligheden for at indhente oplysningerne udensamtykke forsøge at få samtykke til at indhente oplysningerne.§ 69 i.Udbetaling og tilbagebetaling af ressourceforløbsydelse følger reglerne i denne lovs kapitel11 og 12.”9.§ 74 a, stk. 1-3,ophæves, og i stedet indsættes:”§74 a.Personer, der er visiteret til et fleksjob efter kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesind-sats, har ret til ledighedsydelse, indtil de ansættes i et fleksjob.Stk. 2.Personer modtager ledighedsydelse på 89 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb,jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., hvis de på tidspunktet for visitationen til fleksjob1) ville være berettiget til at modtage dagpenge efter lov om sygedagpenge eller lov om ret tilorlov og dagpenge ved barsel,2) modtager sygedagpenge,3) deltager i revalidering efter en jobplan efter § 27 og § 28, stk. 2, i lov om en aktiv beskæfti-gelsesindsats, eller4) modtager ledighedsydelse efter ansættelse i ustøttet beskæftigelse,Stk. 3.For personer, der ikke opfylder betingelserne i stk. 2, udgør ledighedsydelsen1) et beløb, der svarer til den hjælp, der ydes efter § 25, stk. 1, nr. 1, hvis de har forsørgelses-pligt over for børn, og2) et beløb, der svarer til den hjælp, der ydes efter § 25, stk. 1, nr. 2, hvis de ikke har forsørgel-sespligt over for børn.Stk. 4.Personer, der ikke opfylder betingelserne i stk. 2, får ret til ledighedsydelse efter stk. 2, nårde har været ansat i fleksjob i 9 måneder inden for de seneste 18 måneder.Stk. 5.Personer, der modtager tilbud om støtte i form af tilskud for at bevare selvstændig virksom-hed efter § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har alene ret til ledighedsydelse ved ophøraf den selvstændige virksomhed, hvis den pågældende er visiteret til fleksjob for lønmodtagere efter§ 70 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.Stk. 4-7 bliver herefter stk. 6-9”.10.I§ 74 a, stk. 7,der bliver stk. 9, ændres ”og § 74 b”: til ”, § 74 b og §§ 75-77 b”.11.I§ 74 aindsættes somstk. 10:”Stk. 10.Beskæftigelsesministeren bekendtgør størrelsen af de beløb, der kan udbetales efter stk. 2og 3.”12.§ 74 baffattes således:”§74 b.Det er en forudsætning for udbetaling af ledighedsydelse, at modtageren opfylder betingel-serne for at få et fleksjob, herunder står til rådighed, jf. § 75.Stk. 2.Personer, der har nået fleksydelsesalderen som fastsat i lov om fleksydelse, kan højst modta-ge ledighedsydelse efter § 74 a, stk. 2 eller stk. 3, nr. 1, i sammenlagt 6 måneder. Herefter kan depågældende modtage ledighedsydelse efter § 74 a, stk. 3, nr. 2.”13.§ 74 c, stk. 3,ophæves og i stedet indsættes:

”Stk. 3.Grundlaget for en vurdering af, om en person fortsat opfylder betingelserne for fleksjob,udgøres af rehabiliteringsplanens forberedende del, som skal udarbejdes i samarbejde med perso-nen, og som derudover skal bestå af:1) Dokumentation for, hvilke tilbud efter kapitel 10 eller 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,der er anvendt.2) Oplysninger om personens ressourcer samt muligheden for at anvende og udvikle dem, herundera) om personens på sigt kan opnå beskæftigelse på ordinære vilkår, ogb) personens opfattelse af forholdene.3) Oplysninger om, hvorfor personens arbejdsevne fortsat anses for varigt nedsat.4) En vurdering af, om der er grundlag for at påbegynde en sag om førtidspension.Stk. 4.Rehabiliteringsplanen udarbejdes efter regler fastsat af beskæftigelsesministeren efter ind-dragelse af social og integrationsministeren, jf. § 31, 2. pkt., i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.14.§ 74 d, stk. 2og3,affattes således:”Stk. 2.Ledighedsydelsen nedsættes med 30 pct. af lønnen og anden indkomst, der træder i stedetfor lønindkomst, indtil den samlede lønindkomst med pension udgør 13.000 kr. (2012-niveau), ogmed 55 pct. af arbejdsindtægten derover. Beløb, som den pågældende modtager fra arbejdsgivereneller Lønmodtagernes Garantifond ved ophør af en ansættelse, medfører også nedsættelse af ledig-hedsydelse.Stk. 3.Kommunen udbetaler ledighedsydelsen bagud i den efterfølgende måned. Beløbet fastsættespå grundlag af arbejdsindtægt m.v., jf. stk. 2, der er indberettet til indkomstregistret, jf. lov om etindkomstregister. I det omfang oplysningerne ikke fremgår af indkomstregisteret, skal modtagerenaf ledighedsydelse oplyse om lønindkomst og andre indtægter, som har betydning for beregning afledighedsydelse, jf. § 11 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.”15.§ 74 d, stk. 4og5,ophæves, og i stedet indsættes:”Stk. 4.Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om fradrag i ledighedsydelse.”Stk. 6 bliver herefter stk. 5.16.§ 74 e, stk. 3,affattes således:”Stk.3.Retten til ledighedsydelse under ferie gælder for følgende dage og perioder:1) Er retten til ledighedsydelse opnået, eller er ansættelsen sket i perioden den 1. maj til og med den31. juli i et ferieår, har den pågældende ret til 15 dages ferie, svarende til sammenlagt 3 uger medledighedsydelse i det pågældende ferieår og herefter 25 dages ferie, svarende til sammenlagt 5 ugermed ledighedsydelse i det efterfølgende ferieår.2) Er retten til ledighedsydelse opnået, eller er ansættelsen sket i perioden den 1. august til og medden 31. december i et ferieår, har den pågældende ret til 10 dages ferie, svarende til sammenlagt 2uger med ledighedsydelse i det pågældende ferieår og herefter 25 dages ferie, svarende til sammen-lagt 5 uger med ledighedsydelse i det efterfølgende ferieår.3) Er retten til ledighedsydelse opnået, eller er ansættelsen sket i perioden den 1. januar til og medden 30. april i et ferieår, har den pågældende ret til 5 dages ferie, svarende til sammenlagt en ugemed ledighedsydelse i det pågældende ferieår og herefter 25 dages ferie, svarende til sammenlagt 5uger med ledighedsydelse i det efterfølgende ferieår.”17.§ 74 e, stk. 6,affattes således:”Stk. 6.Ledighedsydelsen udbetales efter reglerne i § 74 a, stk. 2 og 3. Ledighedsydelsen nedsættesikke med beløb, som den pågældende eventuelt modtager fra arbejdsgiveren eller LønmodtagernesGarantifond i forbindelse med ophør af ansættelsen.”

18.§ 74 f, stk. 2,affattes således:”Stk.2.Ledighedsydelsen udbetales efter § 74 a, stk. 2 og 3, og § 74 d. Hvis personen har væretansat i ustøttet beskæftigelse i sammenlagt 9 måneder inden for 18 måneder efter ophør af fleksjob,kan den pågældende modtage ledighedsydelse efter § 74 a, stk. 2.”19.§ 74 g, stk. 5,affattes således:”Stk.5.Personer, der har nået fleksydelsesalderen som fastsat i lov om fleksydelse, kan højst mod-tage ledighedsydelse efter § 74 a, stk. 2 eller stk. 3, nr. 1, i sammenlagt 6 måneder. Herefter kan depågældende modtage ledighedsydelse efter § 74 a, stk. 3, nr. 2.”20.Overskriftenefter § 74 h, ophæves.21.§ 74 i,ophæves.22.Efter § 74 h indsættes:”Rådighed og sanktioner for modtagere af ledighedsydelse§ 75.En person, der modtager ledighedsydelse, skal aktivt udnytte sine arbejdsmuligheder for atopnå fleksjob. Personen skal således1) være aktivt jobsøgende,2) lægge sit cv i Jobnet efter § 73 d i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, senest 3 uger efter per-sonen har opnået ret til ledighedsydelse,3) deltage i opfølgningssamtaler efter § 74 c, samtaler om rådighedsvurderinger efter stk. 2, indivi-duelle kontaktsamtaler (jobsamtaler) efter § 73 a og cv-samtaler efter § 73 e i lov om en aktiv be-skæftigelsesindsats,4) tage imod et rimeligt tilbud om fleksjob,5) tage imod rimelige tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, medmindre personen imedfør af § 21 f i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om en mindre intensiv indsats ikke er for-pligtet til at tage i mod tilbud, eller andre tilbud, der kan forbedre mulighederne for at få arbejde, og6) deltage aktivt i rimelige tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller andre tilbud, derkan forbedre mulighederne for at få arbejde.Stk. 2.Opstår der tvivl om en persons rådighed, skal kommunen afprøve denne. Det kan ske ved atanvende tilbud efter kapitel 10 eller 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.§ 76.Hvis en person, der modtager ledighedsydelse, har undladt at lægge sit cv rettidigt i Jobnet, jf.§ 75, stk. 1, nr. 2, kan den pågældende ikke modtage ledighedsydelse for de dage, hvor cv’et ikkehar været lagt ind, medmindre den manglende indlæggelse af cv ikke skyldes personens forhold.Stk. 2.Hvis en person, der modtager ledighedsydelse, uden rimelig grund, jf. § 13, stk. 4 eller 5,udebliver fra en cv-samtale, en jobsamtale, en samtale om rådighedsvurdering eller en opfølgnings-samtale, jf. § 75, stk. 1, nr. 3, foretager kommunen fradrag i ledighedsydelsen for de dage, der går,fra personen skulle være mødt til samtalen, og indtil kontakten til kommunen er genoprettet. Derforetages fradrag i ledighedsydelsen for den dag, hvor samtalen skulle have fundet sted, uanset ompersonen kontakter kommunen samme dag.§ 77.Hvis en person ikke er aktivt jobsøgende, jf. § 75, stk. 1, nr. 1, skal kommunen give den på-gældende en frist på op til 3 måneder til at dokumentere sin aktive jobsøgning. Kommunen skalsammen med den pågældende lægge en plan for personens jobsøgning i fristperioden. Hvis perso-nen ikke har overholdt planen ved fristperiodens udløb, skal kommunen træffe afgørelse om, at den

pågældende mister retten til ledighedsydelse, medmindre der er en rimelig grund, jf. § 13, stk. 4 og5, til den manglende overholdelse af planen.Stk. 2.Personen kan igen modtage ledighedsydelse, når den pågældende har været ansat i et fleksjobi 9 måneder inden for de seneste 18 måneder.§ 77 a.En person, som uden rimelig grund afviser at tage imod et tilbud om et fleksjob efter § 75,stk. 1, nr. 4, eller ophører i et fleksjob, kan ikke få ledighedsydelse i 3 uger.Stk. 2.En person, som uden en rimelig grund afviser et tilbud efter § 75, stk. 1, nr. 4, eller ophører iet tilbud efter § 75, stk. 1, nr. 5, kan ikke få ledighedsydelse i 3 uger.Stk. 3.Hvis en person uden rimelig grund inden for en periode på 12 måneder igen afviser at tageimod et rimeligt tilbud om fleksjob efter § 75, stk. 1, nr. 4, afviser et rimeligt tilbud efter § 75, stk.1, nr. 5, ophører i et fleksjob eller ophører i et tilbud efter § 75, stk. 1, nr. 5, mister personen rettentil ledighedsydelse.Stk. 4.Stk. 1-3 finder også anvendelse, hvis den pågældendes handlemåde kan sidestilles med afslagpå at tage imod et rimeligt tilbud om fleksjob efter § 75, stk. 1, nr. 4, eller tilbud efter § 75, stk. 1,nr. 5.Stk. 5.Personen kan igen modtage ledighedsydelse, når den pågældende har været ansat i et fleksjobi 9 måneder inden for de seneste 18 måneder.Stk. 6.De rimelige grunde fremgår af § 13, stk. 4 og 5.§ 77 b.Hvis kommunen vurderer, at en person, der modtager ledighedsydelse, ikke står til rådig-hed, jf. § 75, stk. 2, mister den pågældende retten til ledighedsydelse.Stk. 2.Hvis kommunen har truffet afgørelse efter stk. 1, kan ledighedsydelsen dog fortsat udbetales,hvis kommunen er påbegyndt behandling af en sag om førtidspension. Ledighedsydelsen kan udbe-tales, så længe sagen behandles. Ledighedsydelsen skal tilbagebetales, hvis der senere udbetalespension for samme periode.Stk. 3.Personen kan igen modtage til ledighedsydelse, når den pågældende har været ansat i etfleksjob i 9 måneder inden for de seneste 18 måneder.”23.I§ 79, stk. 1og§ 79, stk. 3,ændres ”og § 74 d, stk. 2” til: ”, § 68 og § 74 a, stk. 2 og 3”.24.I§ 80, stk. 1,ændres "og 74 d, stk. 3" til: ", § 68 a og 74 d, stk. 2".25.I§ 93 a, stk. 1, nr. 3,indsættes efter ”§ 16 a”: ”og tilbud til personer, der er i et ressourceforløbefter kapitel 12 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats”.26.I§ 100, stk. 1,udgår 3. og 4. pkt.27.Efter § 103 indsættes:”§103 a.Staten refunderer 30 pct. af kommunens udgifter til ressourceforløbsydelse efter § 68, jf.dog stk. 2-3.Stk. 2.Staten refunderer 50 pct. af kommunens udgifter til ressourceforløbsydelse for personer, derdeltager i tilbud efter § 32, stk. 1, nr. 2, og kapitel 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.Stk. 3.Staten refunderer 50 pct. af kommunens udgifter til ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 afor personer, som er omfattet af et integrationsprogram efter integrationsloven.Stk. 4.Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvornår kommunen opfylderbetingelserne for at få 50 pct. refusion af kommunens udgifter til ressourceforløbsydelse efter stk. 2og 3, herunder om hvilken dokumentation kommunen skal fremlægge.”

28.I§ 104, stk. 1,ændres ”kontanthjælp, ledighedsydelse eller særlig ydelse” til: ”ledighedsydel-se”.29.§ 104, stk. 2,ophæves.Stk. 3bliver herefter stk. 2.30.§ 104 aophæves.31.I§ 109, stk. 1,indsættes som nye numre:”12) § 68 om ressourceforløbsydelse.13) § 68 a, stk. 3, om fradrag for arbejdsindtægter i ressourceforløbsydelse.14) § 69 d om nedsættelse af hjælpen efter § 68.”§4I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 642 af 22. juni 2012 foretages føl-gende ændring:1.§91 b, stk. 4,affattes således:”Stk. 4.Hvis Arbejdsmarkedsstyrelsen i forbindelse med tilsynet får en formodning om, at en per-son under opholdet i udlandet uberettiget kan have modtaget kontanthjælp, ressourceforløbsydelseeller ledighedsydelse efter lov om aktiv socialpolitik eller sygedagpenge efter lov om sygedagpen-ge, kan styrelsen uden retskendelse sikre sig kopi af personens pas og rejsedokumenter. Arbejds-markedsstyrelsen skal snarest videregive kopierne til personens opholdskommune.”§5I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 653 af 26. juni 2012, som ændret ved § 15 i lov nr.326 af 11. april 2012 og § 5 i lov nr. [L 200] xx af xx. xx 2012, foretages følgende ændringer:1.I§ 7, stk. 2,indsættes efter 2. pkt.:”Betingelsen om mindst 4 timers fravær pr. uge gælder ikke for en person, der efter den 1. januar2013 ansættes i fleksjob, jf. kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.”2.§ 7, stk. 5,affattes således:Stk. 5.Sygedagpengene ophører helt eller delvis den dag, hvor lønmodtageren eller den selvstændi-ge erhvervsdrivende er helt eller delvis arbejdsdygtig, uanset om den pågældende genoptager arbej-det eller raskmelder sig, jf. dog § 53, stk. 2. Sygedagpengene kan ophøre tidligere, når den syge-meldtes helbredstilstand er stationær og kommunen efter udarbejdelse af rehabiliteringsplanens for-beredende del og vurdering af personens arbejdsevne, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 30a og § 31 skønner, at den sygemeldte ikke er berettiget til revalidering, ressourceforløb eller visita-tion til fleksjob eller førtidspension. Dog vil udbetalingen af sygedagpenge senest ophøre ved va-righedsbegrænsningen, jf. §§ 24 eller 25, medmindre betingelserne for en forlængelse af sygedag-pengeperioden efter §§ 27 eller 29 er opfyldt.3.I§ 7indsættes somstk. 6:

4.§ 28,affattes således:”§28.Før udbetaling af sygedagpenge kan ophøre på grund af varighedsbegrænsningen, jf. §§ 24og 27, skal kommunen vurdere, om den sygemeldte er berettiget til revalidering, ressourceforløb,fleksjob eller førtidspension. Til brug for vurderingen skal kommunen udarbejde og anvende reha-biliteringsplanens forberedende, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 30 a og § 31.”5.I§ 42indsættes somstk. 3:”Stk.3.En selvstændig erhvervsdrivende, som får tilskud til bevarelse af beskæftigelsen i egenvirksomhed efter § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har uanset bestemmelsen i stk. 1ret til sygedagpenge som selvstændig.”6.§ 49affattes således:”§49.Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om beregning af sygedagpenge til en person ansati fleksjob og selvstændige erhvervsdrivende, som får tilskud til bevarelse af beskæftigelsen i egenvirksomhed efter kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.”§6I lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 1084 af 13. november 2009,som ændret ved § 2 i lov nr. 247 af 23. marts 2010, § 14 i lov nr. 429 af 28. april 2010, § 2 i lov nr.154 af 28. februar 2012, § 13 i lov nr. 326 af 11. april 2012 og § 6 i lov nr. [L 200] xx af xx. xx.2012, foretages følgende ændringer:1.I§ 27, stk. 1, nr. 3,ændres ”varighed eller” til: ”varighed,”.2.I§ 27, stk. 1, nr. 4,ændres ”til lov.” til: ”til lov eller”.3.I§ 27, stk. 1,indsættes somnr. 5:”5) er blevet ansat i et fleksjob efter den 1. januar 2013, jf. kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigel-sesindsats.”4.I§ 28indsættes somstk. 3:”Stk.3.En selvstændig erhvervsdrivende, som får tilskud til bevarelse af beskæftigelsen i egenvirksomhed efter § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har uanset kravet i stk. 1 ret til bar-seldagpenge som selvstændig erhvervsdrivende.”5.§ 34affattes således:”§34.Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om beregning af dagpenge efter denne lov til enperson ansat i fleksjob og selvstændige erhvervsdrivende som får tilskud til bevarelse af beskæfti-gelsen i egen virksomhed efter kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.”6.§ 39, stk. 4,ophæves.

§7I lov om fleksydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. XX af XX 2012, som ændret ved § 3 i lov nr. YY afYY. september 2012, foretages følgende ændring:1.§ 17 affattes således:»§17.Fleksydelsen udgør et beløb, der svarer til dagpengenes højeste beløb beregnet på årsbasis,jf. lov om sygedagpenge, jf. dog stk. 2 og 3. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb, der erdeleligt med 12.Stk. 2.En person, der er født før den 1. januar 1956, kan få fleksydelse med et beløb, der svarer til91 pct. af dagpengenes højeste beløb beregnet på årsbasis, jf. lov om sygedagpenge. Beløbet afrun-des til nærmeste hele beløb, der er deleligt med 12.Stk. 3.En person, der er født i perioden fra den 1. januar 1956 til og med den 30. juni 1959, kan fåfleksydelse med et beløb, der svarer til 91 pct. af dagpengenes højeste beløb beregnet på årsbasis, jf.lov om sygedagpenge. Beløbet afrundes til nærmeste hele beløb, der er deleligt med 12. Fleksydelsekan dog udbetales efter stk. 1, hvis personen udskyder overgangen til fleksydelse til højst 3 år førfolkepensionsalderen.Stk. 4.Fleksydelse efter stk. 1-3 kan højst udgøre et beløb, der svarer til den indtægt, som personenhar haft i beregningsperioden, jf. stk. 5 og 6. Beløbet efter 1. pkt. opgøres på grundlag af skatteplig-tig indtægt, der er indberettet til indkomstregistret, jf. lov om et indkomstregister, jf. dog stk. 9. Ud-betalinger fra pensionsordninger kan ikke medregnes i beregningsgrundlaget.Stk. 5.Beregningsperioden omfatter de seneste indberetningsperioder, jf. lov om et indkomstregi-ster, forud for overgangen til fleksydelse, hvor der foreligger indtægtsoplysninger, der dækker 12måneder, jf. dog stk. 6 og 9.Stk. 6.Hvis der ikke foreligger indberetningsperioder med indberettede indtægtsoplysninger, somdækker 12 måneder forud for overgangen til fleksydelse, omfatter beregningsgrundlaget de indbe-retningsperioder, hvor der er indberettet indtægtsoplysninger, som ligger efter visitationen til fleks-job og indtil overgangen til fleksydelse. Indtægten i beregningsperioden efter 1. pkt. ganges op til etårligt beløb.Stk. 7.Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om beregningen af fleksydelse, herundergrundlaget for beregningen, efter stk. 4-6.Stk. 8.Fleksydelse efter stk. 4-6 afrundes til nærmeste hele kronebeløb.Stk. 9.Beskæftigelsesministeren fastsætter regler for beregningen af fleksydelsen på baggrund afperioder med indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed efter § 70 g eller § 75 i lov om en aktivbeskæftigelsesindsats.Stk. 10.Det beløb, der følger af stk. 4-6, reguleres en gang om året pr. den første mandag i januarmed en procentsats svarende til satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent ogefter stk. 10 og 11. Det regulerede beløb afrundes til nærmeste hele kronebeløb.Stk. 11.Ved den årlige regulering, jf. stk. 10, anvendes satsreguleringsprocenten for det pågældendefinansår med fradrag af en procentsats, jf. stk. 12.Stk. 12.For finansåret 2016 udgør procentsatsen 0,3. For finansåret 2017 udgør procentsatsen 0,4.For finansårene 2018-2023 udgør procentsatsen 0,75.Stk. 13.Fleksydelse udbetales efter, at der er foretaget fradrag for pensionsordninger, jf. § 18, ogfradrag på grund af erhvervsarbejde, jf. § 20.«§8

I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 942 af 2. oktober 2009, somændret senest ved § 17 i lov nr. 326 af 11. april 2012, foretages følgende ændringer:1.I§ 2 aindsættes efter stk. 3 som nyt stykke:»Stk. 4.Lønmodtagere, som modtager tilskud fra kommunen under ansættelse i fleksjob, jf. § 70 f ilov om en aktiv beskæftigelsesindsats, omfattes af ordningen.«Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.2.I§ 2 a, stk. 4,der bliver stk. 5, ændres »og 74 d i lov om aktiv socialpolitik« til: », 68 og 74 a ilov om aktiv socialpolitik«.3.§17 raffattes således:”§17 r.Arbejdsmarkedets Tillægspension modtager bidrag til den supplerende arbejdsmarkedspen-sion for førtidspensionister på grundlag af indberetning fra kommunerne, jf. § 33 b og § 33 c i lovom social pension.Stk. 2.Bidrag efter stk. 1 anvendes til erhvervelse af ret til pension af garantibidrag og bonusbidragefter reglerne i § 8 c i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, idet der ikke før erhvervelse fra-drages beløb efter § 16 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, ligesom den erhvervede pen-sionsret ikke omfatter ret til ydelser efter § 14 b, stk. 3, og § 14 e, stk. 3.Stk.3. Indbetalte bidrag efter stk. 1 administreres og forvaltes af Arbejdsmarkedets Tillægspensionsammen med fondens øvrige formue.Stk. 4.Pension med tillæg af bonuspension udbetales efter reglerne i § 9, § 9 a og § 10 i lov om Ar-bejdsmarkedets Tillægspension, når medlemmet når folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om socialpension.Stk.5. Arbejdsmarkedets Tillægspension kan fastsætte omkostningsprocenter og gebyrer i forbin-delse med forvaltning og administration af den supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspen-sionister.Stk. 6.Ved dødsfald udbetales et engangsbeløb, jf. § 33 c, stk. 5, og § 33 d, stk. 3 og 5, i lov omsocial pension. Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætter størrelsen af engangsbeløbet samt stør-relsen af renten samt principperne for forrentningen af beløb omfattet af § 33 c, stk. 5, i lov om so-cial pension. Arbejdsmarkedets Tillægspension udbetaler engangsbeløbet, når ArbejdsmarkedetsTillægspension modtager meddelelse om dødsfaldet fra CPR-registeret. Hvis personen boede i ud-landet på tidspunktet for dødsfaldet, sker udbetalingen efter anmodning fra det berettigede dødsbo.Stk. 7.Finanstilsynet kan fastsætte regler for udarbejdelse af noter m.v. om den supplerende ar-bejdsmarkedspension for førtidspensionister i årsrapporten m.v. efter § 25 m.”4.§ 17 s,ophæves.§9I lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 848 af 7. september 2009, som ændret senestved lov nr. 443 af 23. maj 2012, foretages følgende ændringer:1.I§ 17 aindsættes efter stk. 2 som nyt stykke:”Stk.3.Indtjeningen i fleksjobbet, jf. stk. 1, udgør summen af lønnen fra arbejdsgiveren og tilskud-det fra kommunen.”Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

2.§ 17 a, stk. 3,der bliver stk. 4, affattes således:”Stk.4.Arbejdsskadestyrelsen træffer midlertidig afgørelse efter stk. 1, når tilskadekomne modtagerledighedsydelse, samt når der ikke er bevilget permanent fleksjob.”3.I§ 27, stk. 1,ændres »§ 17 a, stk. 3« til: »§ 17 a, stk. 4«.§ 10I lov nr. 473 af 30. maj 2012 om en 2-årig forsøgsordning om jobpræmie til kontanthjælpsmodtage-re med langvarig ledighed m.v., foretages følgende ændringer:1.I§ 2, stk. 2,indsættes efter ”revalideringsydelse,”: ”ressourceforløbsydelse,” og ”, ledighedsydel-se og særlig ydelse” ændres til :”og ledighedsydelse”..2.I§ 7, 2. pkt.,indsættes efter ”engangshjælp,”: ”ressourceforløbsydelse,”.Social og Integrationsministeriet§ 11I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 783 af 9. juli 2012, som ændret ved lov…[skattereformen om ændringer i folkepensionen] foretages følgende ændringer:1.I§ 3, stk. 5,indsættes efter ”førtidspension”: ”, bortset fra førtidspensionens pensionstillæg,”.2.§ 16affattes således:”§16.Førtidspension kan tilkendes personer i alderen fra 40 år til folkepensionsalderen, jf. dog stk.2.”Stk. 2.Personer i alderen 18 til 39 år kan tilkendes førtidspension, hvis det er dokumenteret eller detpå grund af særlige forhold er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres.Stk. 3.Det er en betingelse for at få tilkendt førtidspension,1) at personens arbejdsevne er varigt nedsat, og2) at nedsættelsen er af et sådant omfang, at pågældende uanset mulighederne for støtte efter densociale eller anden lovgivning, herunder beskæftigelse i fleksjob, ikke vil være i stand til at bliveselvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde.”3.I§ 17, stk. 1ophæves 2. og 3. pkt.4.I§ 17indsættes efter stk. 1, som nyt stykke:”Stk.2.Personer, som ønsker, at kommunalbestyrelsen alene tager stilling til spørgsmålet om før-tidspension, kan dog anmode herom. I sådanne tilfælde forelægges sagen på det foreliggende do-kumentationsgrundlag for kommunens rehabiliteringsteam. Kommunalbestyrelsen træffer umiddel-bart efter rehabiliteringsteamets udtalelse i sagen afgørelse om, at sagen, på det foreliggende doku-mentationsgrundlag, overgår til behandling efter reglerne om førtidspension.”Stk. 2 bliver herefter stk. 3.5.§ 18affattes således:

”§18.Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, at sagen overgår til behandling efter reglerne omførtidspension, når det er dokumenteret eller det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at på-gældendes arbejdsevne ikke kan forbedres ved deltagelse i ressourceforløb, aktiverings-, revalide-rings- og behandlingsmæssige samt andre foranstaltninger. Det er en forudsætning for, at en sag kanovergå til behandling efter reglerne om førtidspension, at sagen har været forelagt kommunens re-habiliteringsteam.”6.§ 19affattes således:”§ 19.Grundlaget for en afgørelse om førtidspension skal bestå af:1) en rehabiliteringsplan der indeholder dokumentation for, at personens ressourcer og udfordringeri forhold til uddannelse og beskæftigelse er fuldt afklaret og2) dokumentation for, at alle relevante indsatser i den beskæftigelsesrettede indsats, herunder delta-gelse i ressourceforløb, er udtømt,3) den faglige forklaring på, hvorfor pågældendes arbejdsevne anses for varigt nedsat,4) den faglige forklaring på, at arbejdsevnen ikke lader sig anvende til selvforsørgelse uanset mu-lighederne for støtte efter den sociale eller anden lovgivning, eller5) angivelse af en eller flere konkrete arbejdsfunktioner, den pågældende med sin nedsatte arbejds-evne anses for at kunne udføre.Stk. 2.Rehabiliteringsplanen udarbejdes efter regler fastsat af beskæftigelsesministeren efter ind-dragelse af social- og integrationsministeren, jf. § 31 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.Stk. 3.Kommunen kan ved behandlingen af sager om førtidspension kun benytte lægefaglig bistandfra regionens kliniske funktion, jf. § 25 b i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæfti-gelsesindsats.Stk. 4.De nærmere regler om organiseringen, tilrettelæggelsen og indholdet i den lægefagligebistand fra klinisk funktion fastsættes af beskæftigelsesministeren efter inddragelse af social- ogintegrationsministeren og ministeren for sundhed og forebyggelse.”7.I§ 33 b, stk. 5,ændres »pensionsordning« til: »arbejdsmarkedspension«.8.I§ 33 cindsættes efter stk. 4 som nye stykker:”Stk.5.Ved dødsfald udbetales et engangsbeløb til dødsboet eller den begunstigede efter en person,som har indbetalt bidrag til den supplerende arbejdsmarkedspension. Engangsbeløbet skal ved døds-fald før personens folkepensionsalder mindst udgøre summen af 1/3 af indbetalte bidrag efter 1.januar 2013 og et tillæg, jf. stk. 6-7, og må ved dødsfald efter personens folkepensionsalder højstudgøre summen af 1/2 af indbetalte bidrag efter 1. januar 2013 og et tillæg, jf. stk. 6-7.Stk. 6.Ved dødsfald før personens folkepensionsalder udgør tillægget, jf. stk. 5, mindst 1/3 af detindestående på personens konto i Arbejdsmarkedets Tillægspension den 31. december 2012 ellermindst 1/3 af værdien af den erhvervede pensionsret i et livsforsikringsselskab eller pensionskasseden 31. december 2012. Ved dødsfald efter personens folkepensionsalder udgør tillægget højst 1/2af et indestående på personens konto i Arbejdsmarkedets Tillægspension den 31. december 2012eller højst 1/2 af værdien af den erhvervede pensionsret i et livsforsikringsselskab eller pensions-kasse den 31. december 2012.Stk. 7.Ved opgørelsen af engangsbeløbet, jf. stk. 5, forrentes de indbetalte bidrag og tillægget fremtil dødsfaldet.Stk. 8.Fra folkepensionsalderen, jf. § 1 a, nedsættes engangsbeløbet med 1/60 for hver påbegyndtkalendermåned dødsfaldet sker efter folkepensionsalderen, og således at engangsbeløbet bortfalderfuldt ud 5 år efter folkepensionsalderen.”9.§ 33 daffattes således:

”§ 33 d.Bidragsbeløb, som indbetales til Arbejdsmarkedets Tillægspension, anvendes til erhvervel-se af pension efter § 17 r i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.Stk. 2.§ 17, stk. 3, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension om rente ved for sen indbetaling afbidrag kan finde anvendelse.Stk. 3.Uanset § 33 c, stk. 5, kan engangsbeløbet ved død før folkepensionsalderen, for en person,som har indbetalt bidrag til den supplerende arbejdsmarkedspension før den 1. januar 2013, ikkeudgøre et mindre beløb end det beløb, som indestod på personens særskilte konto den 31. december2012.Stk. 4.Udbetaling af pension sker efter reglerne for udbetaling af ATP Livslang Pension, jf. lov omArbejdsmarkedets Tillægspension.Stk. 5.Social- og integrationsministeren kan efter indstilling fra bestyrelsen for ArbejdsmarkedetsTillægspension fastsætte regler om den supplerende arbejdsmarkedspension i ArbejdsmarkedetsTillægspension, herunder om indbetaling, udbetaling af et engangsbeløb ved dødsfald og erhvervel-se af en livsvarig pensionsret i Arbejdsmarkedets Tillægspension.”10.§ 33 e, stk. 2,affattes således:”Stk. 2.Uanset § 33 c, stk. 5, kan engangsbeløbet ved dødsfald før folkepensionsalderen, for enperson, som har indbetalt bidrag til den supplerende arbejdsmarkedspension før den 1. januar 2013,ikke udgøre et mindre beløb end værdien af den erhvervede pensionsret den 31. december 2012.”11.§ 49, stk. 1,nr. 8, affattes således:”8) Førtidspension efter § 16 udgør for enlige 208.176 kr. årligt, heraf udgør førtidspensionens pen-sionstillæg 57.000 kr. For gifte og samlevende udgør førtidspensionen 176.176 kr. årligt, heraf ud-gør førtidspensionens pensionstillæg 49.000 kr.”§ 12I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 810 af 19. juli 2012, foretages følgende ændringer:1.§ 100, stk. 3,affattes således:»Stk. 3.Tilskud til nødvendige merudgifter kan ydes, når de skønnede merudgifter udgør mindst6.000 kr. pr. år, svarende til 500 kr. pr. måned. Tilskuddet fastsættes ud fra de skønnede merudgifterpr. måned og rundes op til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100.«2.I§ 100, stk. 5,indsættes efter »bevilget«: »kontant tilskud efter § 95 eller«3.I§ 182indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:»Stk. 5.Det beløb, der er nævnt i § 100, stk. 3, 1. pkt., reguleres en gang årligt den 1. januar medsatsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Beløbet afrundes til nærmeste kro-nebeløb. Reguleringen foretages første gang den 1. januar 2014.«Stk. 5-10 bliver herefter stk. 6-11.§ 13I lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 656 af 15.juni 2011, som ændret senest ved lov nr. 598 af 18. juni 2012, foretages følgende ændring:1.I§ 11 c, stk. 1, nr.2,ændres ”, jf. § 17, stk. 2, ” til: ”jf. § 17, stk. 3,”.

§ 17Stk. 1.Loven træder i kraft den 1. januar 2013, jf. dog stk. 2-10 og § 18Stk. 2.Beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 73 d og § 73 e, i lov omen aktiv beskæftigelsesindsats, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 46, samt § 75, stk. 1, nr. 2, § 76,stk. 1 og 2, i lov om aktiv socialpolitik, som affattet ved denne lovs § 3, nr. 22, vedrørende krav omindlæggelse af cv i Jobnet, deltagelse i cv-samtaler samt sanktioner ved manglende rettidig indlæg-gelse af cv i Jobnet og udeblivelse fra cv-samtale.Stk. 3.Kontanthjælp og særlig ydelse, der er udbetalt til en person, der er visiteret til fleksjob indenlovens ikrafttræden, indgår i opgørelsen af den periode på 18 måneder inden for 24 måneder, hvorkommunen fuldt ud afholder udgifterne til ledighedsydelse, jf. ophævelsen af § 100, stk. 1, 3 og 4.pkt., og § 104, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, som affattet ved denne lovs § 3, nr. 16 og 17.Stk. 4.Personer, der inden lovens ikrafttræden har nået fleksydelsesalderen, som fastsat i lov omfleksydelse, og som har modtaget ledighedsydelse i sammenlagt 6 måneder efter dette tidspunkt,kan igen modtage ledighedsydelse, jf. § 74 b, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, som affattet ved

denne lovs § 3, nr. 11, hvis de i øvrigt opfylder betingelserne for fleksjob, jf. §§ 74 b, stk. 1 og 75 ilov om aktiv socialpolitik, som affattet ved denne lovs § 3, nr. 11.Stk. 5.Ophævelsen af § 112, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som affattet ved dennelovs § 1, nr. 58 og § 104 a i lov om aktiv socialpolitik, som affattet ved denne lovs § 3, nr. 30, fåralene virkning for sager om visitation til fleksjob efter § 70 a i lov om en aktiv beskæftigelsesind-sats og revurderinger efter § 74 c, i lov om aktiv socialpolitik, som foretages efter lovens ikrafttræ-den. § 104 a i lov om aktiv socialpolitik finder fortsat anvendelse på revurderinger efter § 74 c, somskulle være påbegyndt før lovens ikrafttræden, men først påbegyndes den 1. januar 2013 eller sene-re.Stk. 6.§ 9 har virkning for sager, hvor tilskadekomne på ikrafttrædelsesdagen eller senere bevilgesfleksjob eller visiteres til fleksjob.Stk. 7.Beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 70 g i lov om aktiv be-skæftigelsesindsats, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 39, og ikrafttræden af ændringerne i § 75,som affattet ved denne lovs § nr. 47, 48 og 49.Stk. 8.De hidtil gældende regler i §§ 16-19 i lov om social pension finder fortsat anvendelse i sagerom tilkendelse af førtidspension, indtil der er truffet endelig afgørelse i sagen, hvis kommunalbesty-relsen før 1. januar 2013 har truffet afgørelse om, at sagen overgår til behandling efter reglerne omførtidspension.Stk. 9.Den hidtil gældende § 3, stk. 5, i lov om social pension finder fortsat anvendelse for førtids-pensionister, der ved lovens ikrafttræden modtager førtidspension, under fast bopæl i udlandet, sålænge førtidspensionisten har uafbrudt fast bopæl i et ikke EU/EØS-land eller Schweiz.Stk. 10.§ 16, nr. 1-3 i denne lov, har virkning fra og med indkomståret 2013.§ 18Stk. 1.For personer, der før lovens ikrafttræden er ansat i et fleksjob eller modtager tilbud om støttei form af tilskud til selvstændig virksomhed, finder de gældende regler i §§ 71-73 og § 75 i lov omen aktiv beskæftigelsesindsats, fortsat anvendelse.Stk. 2.For personer, der før lovens ikrafttræden er ansat i et fleksjob efter kapitel 13 i lov om enaktiv beskæftigelsesindsats, får ændringerne i § 70 c, § 70 e og § 70 f i lov om en aktiv beskæftigel-sesindsats, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 39, først virkning, når de pågældende skifter til etnyt fleksjob.Stk. 3.Personer, der før lovens ikrafttræden modtager tilbud om støtte i form af tilskud efter § 75 ilov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan modtage ledighedsydelse uden, at der skal ske en fornyetvisitation til fleksjob, hvis deres selvstændige virksomhed ophører.Stk. 4.Personer, der ved lovens ikrafttræden modtager ledighedsydelse på mellem 90 og 91 pct. afarbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fortsættermed at modtage ledighedsydelse på denne sats. Ledighedsydelsen nedsættes dog til 89 pct. af ar-bejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., senest den1. juli 2013. Hvis en person efter lovens ikrafttræden bliver ledig efter ansættelse i et fleksjob, mod-tager personen ledighedsydelse på 89 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb.Stk. 5.Personer, der er omfattet af stk. 4, og som er berettiget til at modtage ressourceforløbsydelseefter § 68, stk. 5, som affattet ved denne lovs § 3, nr. 8, kan modtage ressourceforløbsydelse med etbeløb svarende til deres hidtidige ydelse i den i stk. 4 nævnte periode.Stk. 6.Beløb, som er opsparet på særskilte konti i den supplerende arbejdsmarkedspension hos Ar-bejdsmarkedets Tillægspension, administreres og forvaltes af Arbejdsmarkedets Tillægspensionsammen med fondens øvrige formue med virkning fra den 1. januar 2013.Stk. 7.For kontohavere, som den 31. december 2012 har en særskilt konto i den supplerende ar-bejdsmarkedspension for førtidspensionister hos Arbejdsmarkedets Tillægspension, anvendes kon-

tohaverens indestående til erhvervelse af livsvarig pension i Arbejdsmarkedets Tillægspension den1. januar 2013 efter reglerne i § 8 c i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, idet der ikke førerhvervelse fradrages beløb efter § 16 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, ligesom den er-hvervede pensionsret ikke omfatter ret til ydelser efter § 14 b, stk. 3, og § 14 e, stk. 3, i lov om Ar-bejdsmarkedets Tillægspension, jf. dog stk. 3.Stk. 8.Kontohavere, som den 31. december 2012 har en særskilt konto i den supplerende arbejds-markedspension for førtidspensionister hos Arbejdsmarkedets Tillægspension, og som er født i pe-rioden 1. januar 1949 til 31. december 1952, kan uanset stk. 7 vælge, at deres indestående på sær-skilt konto den 31. december 2012 tillagt en forretning frem til folkepensionsalderen først anvendestil erhvervelse af livsvarig pension i Arbejdsmarkedets Tillægspension ved folkepensionsalderen.Stk. 9.Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætter nærmere regler om størrelsen af renten samtprincipperne for forrentningen af indestående den 31. december 2012, jf. stk. 8.Stk. 10.Social- og integrationsministeren kan efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspensionfastsætte nærmere regler om konvertering den 1. januar 2013 af særskilte konti i den supplerendearbejdsmarkedspension for førtidspensionister hos Arbejdsmarkedets Tillægspension til pensions-rettigheder i ATP Livslang Pension, jf. stk. 7 og 8.Stk. 11.Uanset § 14, stk. 2, nr. 4, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner,indgår de kommunale merudgifter for kommunerne som arbejdsgivere til arbejdsskadeerstatningerikke i fastsættelsen af statens årlige tilskud til kommunerne.Stk. 12.Uanset § 3, stk. 2, nr. 4, i lov om regionernes finansiering, indgår de regionale merudgifterfor regionerne som arbejdsgivere til arbejdsskadeerstatninger ikke i fastsættelsen af statens årligetilskud til regionerne

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkningerIndholdsfortegnelse1. Indledning1. 2. Sigtelinjer for reformen1.2.1. Alle muligheder for fodfæste på arbejdsmarkedet skal prøves gennem en aktiv indsats1.2.2. Arbejdsevne skal udvikles og ikke ”afprøves”1.2.3. Borgeren skal have ejerskab og indflydelse1.2.4. Indsatsen skal være helhedsorienteret, sammenhængende og individuelt tilrettelagt1.2.5. Sundhedsindsatsen skal være en del af den sammenhængende indsats i forhold til bor-geren1.2.6. Beskæftigelse og helbred går hånd i hånd1.2.6. Beskæftigelse og helbred går hånd ihånd1.2.7. Opfølgning er omdrejningspunkt for et succesfuldt ressourceforløb1.2.8. Dokumentation af ressourceforløb er fremover en forudsætning for tilkendelse af før-tidspension1.2.9. Fremtidssikring og målretning af fleksjobordningen1.2.10. Midlertidige fleksjob1.2.11. Aktiv indsats og ledighedsydelse til alle ledige fleksjobvisiterede1.2.12. Ændrede aldersgrænser og procedurer for tilkendelse af førtidspension1.2.13. Lægefaglig bistand fra klinisk funktion i sager om ressourceforløb, fleksjob og før-tidspension1.2.14. Lavere førtidspension til pensionister, der bosætter sig uden for EU/EØS og Schweiz1.2.15. De faste ydelsessatser for merudgiftsydelse ændres og bagatelgrænsen reguleres1.2.16. Forbedringer af den supplerende arbejdsmarkedspension (SUPP)1.3. Baggrund2. Lovforslagets indhold2.1. Rehabiliteringsteams i alle kommuner2.1.1. Sammensætning af rehabiliteringsteams2.1.1.1. Gældende ret2.1.1.2. Den foreslåede ordning2.1.2. Klinisk funktion – samarbejde mellem kommunen og regionen2.1.2.1. Gældende ret2.1.2.2. Den foreslåede ordning2.1.2.2.1. Rådgivning og vurdering fra klinisk funktion2.1.2.2.2. Lægeattester rekvireres fra praktiserende læge eller fra klinisk funktion2.1.2.2.3. Lægefaglig rådgivning i sagsbehandlingen kan fremover kun rekvireres fraklinisk funktion i sager om ressourceforløb, fleksjob og førtidspension2.1.3. Rehabiliteringsteamets behandling af sager2.1.3.1. Gældende ret2.1.3.2. Den foreslåede ordning2.1.4. Rehabiliteringsplanen2.1.4.1. Gældende ret2.1.4.2. Den foreslåede ordning2.2. Ressourceforløb

2.2.1. Gældende ret2.2.2. Den foreslåede ordning2.2.3. Forsørgelse under ressourceforløb2.2.3.1. Gældende ret2.2.3.2. Den foreslåede ordning2.2.4. Muligheder for at arbejde under ressourceforløb2.2.4.1. Gældende ret2.2.4.2. Den foreslåede ordning2.2. Målretning af fleksjobordningen2.2.1. Bevilling af fleksjob og øget brug af sociale kapitler2.2.1.1. Gældende ret2.2.1.2. Den foreslåede ordning2.2.2. Fastsættelse og regulering af løn i fleksjobbet2.2.2.1. Gældende ret2.2.2.2. Den foreslåede ordning2.2.3. Udbetaling af fleksløntilskud2.2.3.1. Gældende ret2.2.3.2. Den foreslåede ordning2.2.4. Løbende opfølgning i fleksjob og udarbejdelse af status2.2.4.1. Gældende ret2.2.4.2. Den foreslåede ordning2.2.5. Ledighedsydelse2.2.5.1. Gældende ret2.2.5.2. Den foreslåede ordning2.2.6. Lempelse af sanktionsregler2.2.6.1. Gældende ret2.2.6.2. Den foreslåede ordning2.2.7. Den aktive indsats for ledige fleksjobvisiterede2.2.7.1. Gældende ret2.2.7.2. Den foreslåede ordning2.2.8. Reglerne om tab af ret til statsrefusion afskaffes2.2.8.1. Gældende ret2.2.8.2. Den foreslåede ordning2.2.9. Støtte i form af tilskud til selvstændige erhvervsdrivende2.2.9.1. Gældende ret2.2.9.2. Den foreslåede ordning2.2.9.2.1. Tilkendelse af støtte i form af tilskud til bevarelse af beskæftigelse i egen virk-somhed2.2.9.2.2. Visitation ved ophør med drift af virksomhed med tilskud2.2.9.2.3. Tilskuddets størrelse2.2.9.2.4. Beregning af årsindtægten2.2.9.2.5. Dagpenge ved sygdom og barsel2.2.9.2.6. Støtte i form af tilskud til selvstændige erhvervsdrivende tilkendt før den 1.januar 20132.2.9.2.7. Notifikation til EU-Kommissionen2.2.10. Indbetaling af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension2.2.10.1. Indbetaling af ATP-bidrag af ydelse under ressourceforløb2.2.10.1.1. Gældende ret2.2.10.1.2. Den foreslåede ordning

2.2.10.2. Indbetaling af ATP-bidrag af fleksløntilskud2.2.10.2.1. Gældende ret2.2.10.2.2. Den foreslåede ordning2.3. Mulighed for beskæftigelsestilbud til førtidspensionister under 40 år2.3.1. Gældende ret2.3.2. Den foreslåede ordning2.4. Førtidspension og merudgiftsydelse2.4.1 Ændrede aldersgrænser og procedurer forud for tilkendelse af førtidspension2.4.1.1. Gældende ret2.4.1.2. Den foreslåede ordning2.4.1.3 Lægefaglig rådgivning kan fremover kun rekvireres fra klinisk funktion i sager omressourceforløb, fleksjob og førtidspension2.4.2. Lavere førtidspension til pensionister, der bosætter sig uden for EU/EØS og Schweiz2.4.2.1. Gældende ret2.4.2.2. Den foreslåede ordning2.4.3. Forbedringer af den supplerende arbejdsmarkedspension (SUPP)2.4.3.1. Dødsfaldsdækning2.4.3.1.1. Gældende ret2.4.3.1.2. Den foreslåede ordning2.4.3.2. Formuefællesskab med ATP og løbende køb af pensionsret i ATP2.4.3.2.1. Gældende regler2.4.3.2.2. Den foreslåede ordning2.4.3.3. Ændringer i pensionsafkastbeskatningsloven2.4.3.3.1. Gældende regler2.4.3.3.2 Den foreslåede ordning2.4.4. Ændring af faste satser for merudgiftsydelse og regulering af bagatelgrænse2.4.4.1. Gældende ret2.4.4.2. Den foreslåede ordning2.4.5. Justering af merudgiftsydelsens personkreds2.4.5.1. Gældende ret2.4.5.2. Den foreslåede ordning2.5. Beregning af fleksydelse på grundlag af oplysninger fra indkomstregistret2.5.1. Gældende ret2.5.2. Den foreslåede ordning2.6. Tilvejebringelse af datagrundlag2.6.1. Brugen af oplysninger i det fælles datagrundlag2.6.1.1. Gældende ret2.6.1.2. Den foreslåede ordning2.6.2. Indberetning og udveksling af data på uddannelses-, social- og sundhedsområdet2.6.2.1. Gældende ret2.6.2.2. Den foreslåede ordning2.6.3. Fastlæggelse af krav til it-understøttelsen af beskæftigelsesindsatsen og udvidelse afBeskæftigelsesministerens bemyndigelse til at fastsætte regler om indberetning og ud-veksling af data2.6.3.1. Gældende ret2.6.3.2. Den foreslåede ordning2.6.4. Forholdet til persondataloven2.7. Konsekvensændringer i andre love som følge af udmøntningen af reformen af førtidspensi-on og fleksjob

2.7.1. Lov om arbejdsarbejdsskadesikring2.7.1.1. Gældende ret2.7.1.2. Den foreslåede ordning3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige3.1. Ressourceforløb m. v.3.1.1. Rehabiliteringsteams i alle kommuner3.1.2 Ressourceforløb3.1.2.1 Ressourceforløb for de under 40-årige3.1.2.2 Ressourceforløb for de over 40-årige3.1.2.3 Bedre muligheder for at arbejde under ressourceforløb3.2. Fleksjob m.v.3.2.1. Bevilling af fleksjob og øget brug af sociale kapitler, jf. 2.2.1, fastsættelse og regule-ring af løn i fleksjobbet jf. 2.2.2 og udbetaling af fleksløntilskud, jf. 2.2.33.2.4. Løbende opfølgning i fleksjob og udarbejdelse af status3.2.5. Ledighedsydelse3.2.6. Lempelse af sanktionsregler3.2.7. Den aktive indsats for ledige fleksjobvisiterede3.2.8. Manglende ret til statsrefusion afskaffes3.2.9. Fleksløntilskud til selvstændig erhvervsdrivende3.2.10. Indbetaling af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension3.2.11. Fleksjobkampagne3.3. Tilbud m.v. til førtidspensionister3.3.1. Mulighed for ressourceforløb til førtidspensionister under 40 år3.3.2. Mulighed for aktive tilbud til førtidspensionister3.3.3. Lavere førtidspension til pensionister, der bor uden for EU/EØS3.3.4 Ændring af faste satser for merudgiftsydelse, regulering af bagatelgrænse, samt juste-ring af personkredsen3.3.5 Forbedringer af den supplerende arbejdsmarkedspension (SUPP)3.4 Afledte konsekvenser på arbejdsskadeområdet3.4.1. Implementering af reformen for fleksjob3.4.2 Implementering af reformen for førtidspension4. Økonomiske og administrative omkostninger for erhvervslivet.4.1. Ressourceforløb4.2. Fleksjob m.v.4.3. Tilbud til førtidspensionister mv.4.4 Afledte konsekvenser på arbejdsskadeområdet4.4.1 Implementering af reformen for fleksjob4.4.2 Implementering af reformen for førtidspension5. Administrative konsekvenser for borgerne6. Miljømæssige konsekvenser7. Forholdet til EU-retten8. Hørte myndigheder og organisationer9. Sammenfattende skema1. IndledningRegeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre) og Venstre, LiberalAlliance og Det Konservative Folkeparti er enige om, at det er nødvendigt at nytænke førtidspensi-ons- og fleksjobområdet, så flere får mulighed for at realisere deres potentiale i et aktivt arbejdsliv

og være en del af fællesskabet. Derfor blev der indgået en aftale om reform af førtidspension ogfleksjob den 30. juni 2012.Førtidspension og fleksjob er centrale dele af det sociale sikkerhedsnet i Danmark. Aftalepartierneønsker derfor at reformere de to ordninger for at sikre, at der også i fremtiden er ordentlige levevil-kår for de mennesker, der ikke kan arbejde og et rummeligt arbejdsmarked med bedre mulighederfor et aktivt arbejdsliv for mennesker med en begrænset arbejdsevne.Forudsætningerne for den reform af førtidspension og fleksjob, som et bredt flertal i Folketingetaftalte tilbage i 2000 med en efterfølgende justering af fleksjob i 2006, har vist sig ikke at holde.Målet med reformen var at fastholde flest muligt på arbejdsmarkedet – helst i ustøttet beskæftigel-se. Det er ikke lykkedes. I dag er der knap 55.000 flere personer på førtidspension og i fleksjobord-ningen end forventet, da reformen blev indgået, og samfundet brugte i 2010 over ni milliarder kro-ner mere end forventet på ordningerne.Aftalepartierne er på den baggrund enige om følgende principper for en reform:– Reformens overordnede mål er, at flest muligt skal i arbejde og forsørge sig selv.– Udviklingen på området skal vendes, så flere får en tilknytning til arbejdsmarkedet og dermedadgang til at forsørge sig selv, og færrest muligt ender på varig, passiv forsørgelse.– Flest muligt skal ansættes på det ordinære arbejdsmarked uden offentlig støtte.– Reformen skal sikre, at der fremover er større fokus på den enkeltes ressourcer og på at udvikleden enkeltes arbejdsevne.– Fleksjobordningen målrettes, og tilskuddet omlægges. Formålet er at sikre, at også personermed en lille arbejdsevne kan komme ind i ordningen, og at personer med en høj indkomst ikkefår det højeste tilskud.– Adgangen til førtidspension begrænses, og der indføres ressourceforløb, der skal sikre en tidli-gere, tværfaglig og sammenhængende indsats. Forløbene kan vare fra et til fem år. Det er afgø-rende, at de i form, indhold og varighed tilpasses den enkeltes behov.Der skal udarbejdes måltal for udviklingen på fleksjob- og førtidspensionsområdet, der kan indgåi den årlige opfølgning på udviklingen både på landsplan, regionalt og kommunalt. De konkretemåltal er direkte udledt af beregningerne bag konsekvenserne af reformen. Der vil således være ensammenhæng mellem målopfyldelse og opnåelse af de forventede besparelser.For at sikre støtte til opstart af rehabiliteringsteams og ressourceforløb er aftalepartierne enige omat søge om tilslutning til at prioritere 22 mio. kr. årligt i 2013 og 2014, 19 mio. kr. i 2015 og 2 mio.kr. i 2016 fra satspuljen til opstart af ressourceforløb og rehabiliteringsteam i de enkelte kommuner.Aftalepartierne har endvidere noteret sig, at regeringen vil søge tilslutning til, at der tilføres yderli-gere 52 mio. kr. årligt i 2012, 2013 og 2014 fra Forebyggelsesfonden til opstart af rehabiliterings-team. Samlet er aftalepartierne således enige om at søge tilslutning til at prioritere i alt 221 mio. kr.i perioden 2012-2016 fra henholdsvis satspuljen og Forebyggelsesfonden.1. 2. Sigtelinjer for reformenDen grundlæggende intention bag dette lovforslag er at komme væk fra et system, hvor borgerefår tilkendt førtidspension i stedet for hjælp til at bane vejen for et liv med arbejde. Udviklingenskal vendes, så flere får en tilknytning til arbejdsmarkedet og dermed adgang til at forsørge sig selv,og færrest muligt ender på passiv varig forsørgelse. Målgruppen for reformen er mennesker medkomplekse problemer, hvor sociale, beskæftigelses- og sundhedsmæssige udfordringer skaber barri-erer i forhold til arbejdsmarkedet. Reformen bygger på følgende sigtelinjer:

1.2.1. Alle muligheder for fodfæste på arbejdsmarkedet skal prøves gennem en aktiv indsatsMennesker med komplekse problemer skal fremover ikke tilkendes førtidspension, før det er klartdokumenteret, at alle muligheder for fodfæste på arbejdsmarkedet er udtømte.1.2.2. Arbejdsevne skal udvikles og ikke ”afprøves”Et menneskes arbejdsevne afhænger af mange ting. For borgere med en nedsat arbejdsevne erreformens sigte, at arbejdsevnen udvikles gennem en konkret målrettet aktiv indsats, hvor vejen tilarbejdsmarkedet afprøves og understøttes gennem sociale støttetilbud, beskæftigelsestilbud ogsundhedsrettede tilbud.Der skal ske et opgør med de såkaldte ”arbejdsprøvninger”, hvor borgere i en kortere eller længe-re periode og ofte efter lang tids passiv offentlig forsørgelse testes i funktioner, som de har sværtved, ofte for at skabe dokumentation for en mangelfuld arbejdsevne. En persons arbejdsevne er ikkenoget statisk, der er givet én gang for alle, og som kan ”afprøves”. Arbejdsevne er noget, der kan ogskal udvikles i en konkret sammenhæng.1.2.3. Borgeren skal have ejerskab og indflydelseDer skal være mening, mål og retning med indsatsen. Fremover skal der for alle borgere i forbin-delse med etablering af ressourceforløb opstilles konkrete mål i forhold til arbejde og uddannelse.Undersøgelser viser, at mange borgere i dag henvises til aktiveringsforløb og arbejdsprøvninger,hvor mål og retning i forhold til arbejdsmarkedet er fraværende.Udvikling af arbejdsevnen forudsætter, at borgeren har ejerskab til indsatsen, og at borgeren kanse mål og retning i forhold til uddannelse og beskæftigelse i de aktiviteter, der iværksættes. Borge-ren skal have indflydelse, lyttes til og have reelt ejerskab, så borgerens mål om et liv med uddannel-se og arbejde i højere grad realiseres.1.2.4. Indsatsen skal være helhedsorienteret, sammenhængende og individuelt tilrettelagt.Personer, der er i risiko for at få tilkendt førtidspension, skal have en helhedsorienteret og sam-menhængende indsats i form af et individuelt tilrettelagt ressourceforløb. Ressourceforløbene vilofte bestå af en kombination af beskæftigelsestilbud, sociale tilbud og sundhedsmæssige tilbud.Forløbene kan vare fra et til fem år og skal i form, indhold og varighed tilpasses den enkeltes målog behov.Der skal etableres rehabiliteringsteam i alle kommuner. Det skal sikre, at der i komplekse sagersker den nødvendige tværfaglige koordinering. Arbejdet i rehabiliteringsteamet skal medvirke til, atder sker en samtidig afklaring af den enkeltes beskæftigelsesmæssige, sociale og helbredsmæssigeressourcer, og at der iværksættes en koordineret indsats på tværs af forvaltninger med ét fælles mål iforhold til arbejdsmarkedet. Borgeren i ressourceforløb skal have én gennemgående og koordine-rende sagsbehandler, som er ansvarlig for, at indsatsen foregår som planlagt.1.2.5. Sundhedsindsatsen skal være en del af den sammenhængende indsats i forhold til borgerenMed etablering af rehabiliteringsteams bringes alle relevante kommunale forvaltningsområder –herunder også sundhedsområdet – sammen om en koordineret og helhedsorienteret indsats for bor-geren. En koordineret og sammenhængende indsats, for så vidt angår borgerens helbred og sundhedkræver samtidig samarbejde mellem kommunen og regionen.Kommunerne skal fremover have adgang til rådgivning og vejledning fra det regionale sundheds-væsen via et struktureret samarbejde. Kommunerne skal i alle komplekse sager have let adgang tilrådgivning fra relevant sundhedsfaglige ekspertise. Derfor skal der i regionerne etableres en klinisk

funktion, der er repræsenteret i de kommunale rehabiliteringsteam ved en sundhedskoordinator.Hermed etableres som noget nyt en struktureret samarbejdsmodel mellem kommuner og regioner påbeskæftigelsesområdet.Fremover kan kommunerne søge lægefaglig rådgivning via borgerens praktiserende læge og viasundhedskoordinatoren i regionens kliniske funktion. Herved skabes på beskæftigelsesområdet enklar entydig indgang til det regionale sundhedsvæsen.Fremover skal sundhedskoordinatoren med regional forankring bistå kommunen i forhold til vur-dering af den konkrete sag, herunder behovet for lægefaglig rådgivning og vurdering. Og speciallæ-geattester kan fremover alene rekvireres fra regionens kliniske funktion. Sundhedskoordinatorenskal endvidere sikre, at borgerens praktiserende læge inddrages og informeres i alle relevante situa-tioner.1.2.6. Beskæftigelse og helbred går hånd i håndArbejde er for mange mennesker en del af vejen til at få det bedre. Dette gælder både somatiskeog psykiske sygdomme. Derfor skal der i ressourceforløbene fokus på at tilpasse beskæftigelsesind-satsen til den relevante sundhedsindsats. I mange ressourceforløb vil vejen til arbejdsmarkedethandle om at udvikle borgerens arbejdsevne og understøtte borgeren i at mestre helbredsmæssigeudfordringer.Mange mennesker i målgruppen for ressourceforløb har komplekse helbredsproblemer, hvor detkan være vanskeligt at opstille en klar behandlingsplan. Samtidig er en del af behandlingen af kom-plekse helbredsproblemer ofte social støtte og en beskæftigelsesindsats, der tilpasses borgerens res-sourcer. Det fokus er netop essensen i ressourceforløb.Diagnoser er grundlag for lægefaglig behandling, men mennesker med samme diagnoser kan ar-bejde i meget forskelligt omfang – afhængigt af personlige ressourcer, arbejdspladsens rammer,motivation, uddannelsesniveau, netværk og historik på arbejdsmarkedet. Derfor kan og skal diagno-ser ikke være bestemmende for kommunernes vurdering af en borgers arbejdsevne.1.2.7. Opfølgning er omdrejningspunkt for et succesfuldt ressourceforløbI ressourceforløb er systematisk og hyppig opfølgning helt central. For borgere med komplekseproblemer kan vejen tilbage til arbejdsmarkedet være lang. Der kan være brug for tæt støtte til atsikre, at aktiviteterne i ressourceforløbet løbende realiseres i praksis. Og der kan være brug for atændre og justere aktiviteterne undervejs. Derfor skal der altid i forbindelse med ressourceforløbetsigangsættelse og herefter løbende tages stilling til opfølgningens tilrettelæggelse og hyppighed.Herunder hvorvidt og i hvilket omfang der er brug for mentorstøtte. Kommunen skal være særligopmærksom på behovet for mentorstøtte i perioder, hvor borgeren ikke er eller kan være i et aktivtforløb.1.2.8. Dokumentation af ressourceforløb er fremover en forudsætning for tilkendelse afførtidspensionFremover vil det være en forudsætning for tilkendelse af førtidspension, at kommunen kan frem-lægge konkret dokumentation for, at der er gennemført et relevant og individuelt tilrettelagt indsatsi form af et ressourceforløb. Det skal dokumenteres, at aktiviteter i forløbet har været skræddersyettil den enkelte borger, at der er foretaget den nødvendige opfølgning, og at forløbet i nødvendigtomfang er blevet tilpasset og justeret undervejs. Kun i de situationer, hvor det er dokumenteret, atborgeren på trods af en systematisk aktiv indsats ikke kan finde fodfæste på arbejdsmarkedet, kander tilkendes førtidspension. Kommunen skal på baggrund af rehabiliteringsplanens forberedendedel og rehabiliteringsteamets anbefaling, inden der træffes afgørelse om tilkendelse af førtidspensi-

on, fortsat udarbejde en faglig forklaring, som dokumenterer årsagerne til og omfanget af den ned-satte arbejdsevne. Kommunen skal dermed som hidtil gennemføre en selvstændig vurdering i for-hold til afgørelse om førtidspension, således at det sikres, at der alene tilkendes førtidspension, hvisder er en tilstrækkelig og objektivt sammenhængende dokumentation for, at nedsættelsen af ar-bejdsevne er varig og af et sådant omfang, at der kan tilkendes førtidspension.I sager, hvor det er helt åbenlyst, at en aktiv indsats ikke kan forbedre tilknytning til arbejds-markedet, er det ikke en forudsætning, at borgeren har deltaget i et ressourceforløb.1.2.9. Fremtidssikring og målretning af fleksjobordningenFleksjobordningen skal fremtidssikres, så det også fremover vil være muligt for mennesker mednedsat arbejdsevne at få adgang til arbejdsmarkedet.Fleksjobordningen skal derfor målrettes, så de mennesker, der har mindst arbejdsevne også kankomme i fleksjob og blive en del af fællesskabet. De største løntilskud vil derfor blive givet til defleksjobansatte, der har den mindste arbejdsevne og den laveste løn. Samtidig vil det være sådan, atde fleksjobansatte får løn for den indsats, som de reelt yder. Det vil gøre det mere attraktivt for ar-bejdsgivere at ansætte medarbejdere med en lille arbejdsevne, og vil samtidig i højere grad tilskyn-de de fleksjobansatte til at øge antallet af arbejdstimer, hvis de er i stand til det.1.2.10. Midlertidige fleksjobFor mange bliver arbejdsevnen forbedret med årene, og fleksjob bliver derfor som udgangspunktgjort midlertidige. Dog vil personer over 40 år kunne få et permanent fleksjob efter deres førstefleksjob, hvis det vurderes at arbejdsevnen fortsat er nedsat i et sådant omfang, at det ikke er muligtat få et job på det almindelige arbejdsmarked.1.2.11. Aktiv indsats og ledighedsydelse til alle ledige fleksjobvisiteredeLedige fleksjobvisiterede skal gennem en aktiv indsats hjælpes med at få et fleksjob. Mens de erledige, vil alle fleksjobvisiterede være berettigede til at modtage ledighedsydelse, men på et niveau,der er afhængigt af deres hidtidige forsørgelsesgrundlag.1.2.12. Ændrede aldersgrænser og procedurer for tilkendelse af førtidspensionPersoner under 40 år skal som udgangspunkt ikke have tilkendt førtidspension. De skal i stedet iet individuelt tilrettelagt ressourceforløb med henblik på at få eller bibeholde en tilknytning til ar-bejdsmarkedet. Målgruppen for ressourceforløb er personer, hvor det er overvejende sandsynligt, atde uden en særlig indsats vil ende på førtidspension. Personer over 40 år skal som udgangspunktogså have ét ressourceforløb, inden de kan tilkendes førtidspension. Sagsbehandlingsprocesserneændres, således at der skal udarbejdes en rehabiliteringsplan, og sagen skal forelægges et rehabilite-ringsteam.1.2.13. Lægefaglig bistand fra klinisk funktion i sager om ressourceforløb, fleksjob ogførtidspensionDet foreslås, at kommunerne fremover skal rekvirere den nødvendige lægefaglige assistance i sa-ger om ressourceforløb, tilkendelse af fleksjob og førtidspension via sundhedskoordinatoren i regi-onens kliniske funktion i forbindelse med sagsbehandlingen. Herved skabes en klar og entydig ind-gang til sundhedsvæsenet, da kommunerne herefter ikke kan rekvirere lægefaglig bistand fra kom-munalt ansatte lægekonsulenter eller eksterne lægekonsulenter uden for klinisk funktion ved sags-behandlingen på disse områder.

1.2.14. Lavere førtidspension til pensionister, der bosætter sig uden for EU/EØS og SchweizFørtidspension udbetales fremadrettet med et mindre beløb end den fulde førtidspension, når enperson med fast bopæl i lande uden for EU/EØS og Schweiz tilkendes førtidspension, og når enførtidspensionist medtager førtidspensionen ved fast bopæl i lande uden for EU/EØS og Schweiz.Førtidspensionens niveau er fastsat i forhold til de relativt høje leveomkostninger i Danmark. Medforslaget ligestilles førtidspensionister efter ny ordning i højere grad med førtidspensionister eftergammel ordning, og folkepensionister, der ikke har ret til at modtage pensionstillægget ved fastbopæl i disse lande. Efter overenskomster med USA, Indien, Sydkorea og Filippinerne vil førtids-pensionister dog fortsat have ret til at modtage hele førtidspensionen efter lov om social pension.1.2.15. De faste ydelsessatser for merudgiftsydelse ændres og bagatelgrænsen reguleresDe faste ydelsestrin afskaffes, og merudgiftsydelsen udmåles i stedet på baggrund af de sandsyn-liggjorte merudgifter, der rundes op til nærmeste hele 100 kr. Derved skabes der større sammen-hæng mellem de faktiske merudgifter og den udbetalte ydelse, og muligheden for over- og under-kompensation begrænses i væsentligt omfang.1.2.16. Forbedringer af den supplerende arbejdsmarkedspension (SUPP)Den supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister (SUPP) forbedres, herunder etadministrationsfællesskab mellem SUPP i ATP-regi og ATP-ordningen. PAL-afregningen skerfremover kollektivt for SUPP-ordningen på samme måde, som det i dag sker for ATP-ordningen.1.3. BaggrundForudsætningerne for den reform af førtidspension og fleksjob, som et bredt flertal i Folketingetaftalte tilbage i 2000 med en efterfølgende justering af fleksjob i 2006, har vist sig ikke at holde.De primære formål med den seneste reform af førtidspensionsområdet fra 2000 var bl.a.:– At sikre, at personer, der har en restarbejdsevne, som muliggør en tilknytning til arbejdsmarke-det, også reelt skal have mulighed for at bruge ressourcerne gennem et arbejde.– At flest muligt - også personer med nedsat arbejdsevne - ansættes i ustøttede job på ordinærevilkår bl.a. efter overenskomsternes sociale kapitler.– At personer med væsentlig og varig nedsættelse af arbejdsevnen visiteres til fleksjob, mens kunpersoner, der ikke kan arbejde i et fleksjob, kan tilkendes førtidspension.– At personer, der ikke er i stand til at blive selvforsørgende, skal sikres en forsørgelsesydelse, derkan kompensere for den manglende arbejdsevne.– At øge retssikkerheden for den enkelte borger ved bl.a. at sikre en større sammenhæng og hel-hedstænkning i sagsbehandlingen, kræve bedre dokumentation og øge borgerinddragelsen.På denne baggrund vedtog forligspartierne en række ændringer. På førtidspensionsområdet blevder indført et arbejdsevnebegreb i stedet for det hidtil gældende erhvervsevnetabsbegreb. Der sketeen mere klar afgrænsning mellem reglerne om førtidspension og de øvrige sociale ydelser/fleksjob.Særydelser til førtidspensionister blev afskaffet. Endelig blev der indført en række proceskrav isagsbehandlingen i form af a) arbejdsevnemetoden i sager om revalidering, fleksjob og førtidspen-sion og b) funktionsevnemetoden på handicapområdet.Målet med reformen var at fastholde flest muligt på arbejdsmarkedet – helst i ustøttet beskæftigel-se. Det er ikke lykkedes. I dag er der knap 55.000 flere personer på førtidspension og i fleksjobord-ningen end forventet, da reformen blev indgået, og samfundet brugte i 2010 over ni milliarder kro-ner mere end forventet på ordningerne.

Bag disse tal ligger forskellige tendenser, fx får flere unge tilkendt førtidspension og gennem-snitsalderen er faldet fra 46,8 år i 2001 til 45,7 år i 2010, hvis man ser på de 18-64-årige. Ligeledesfår flere tilkendt førtidspension på baggrund af psykiske lidelser. I 2001 drejede det sig om godt 32pct., mens det i 2010 var godt 51 pct.2. Lovforslagets indhold2.1. Rehabiliteringsteams i alle kommuner2.1.1. Sammensætning af rehabiliteringsteams2.1.1.1. Gældende retDen gældende lovgivning på beskæftigelsesområdet indeholder ingen rammer, hverken for enkoordinering eller for en tilrettelæggelse af en sammenhængende og tværfaglig indsats.2.1.1.2. Den foreslåede ordningAlt for mange mennesker, herunder mange unge med komplekse problemer, ender i dag på lang-varig offentlig forsørgelse. Der er behov for, at forvaltningerne i kommunen arbejder bedre sam-men, og at der etableres samarbejdsmodeller mellem kommunen og det regionale sundhedsvæsen.Der skal i komplekse sager ske en nødvendig tværfaglig koordinering og en parallel afklaring afden enkeltes beskæftigelsesmæssige, sociale og helbredsmæssige ressourcer. Personer, der er i risi-ko for at ende på førtidspension, skal fremover have en helhedsorienteret og sammenhængende ind-sats i form af et individuelt tilrettelagt ressourceforløb bestående af en kombination af beskæftigel-ses-, sociale- og sundhedsmæssige indsatser.Det foreslås derfor, at der som noget nyt skal etableres rehabiliteringsteam i alle kommuner. For-målet med rehabiliteringsteamet er med udgangspunkt i den enkelte borgers samlede situation atsikre, at der sker den nødvendige tværfaglige koordinering i sager om ressourceforløb, fleksjob ellerførtidspension, og at den enkelte borger får en helhedsorienteret indsats med relevante tværfagligetilbud, så den enkelte borger så vidt muligt opnår fodfæste på arbejdsmarkedet. Arbejdet i rehabili-teringsteamet skal medvirke til, at der sker en parallel afklaring af den enkelte borgers beskæftigel-sesmæssige, sociale og helbredsmæssige ressourcer og udfordringer med fokus på uddannelse, jobog selvforsørgelse, samt at de samlede ressourcer anvendes effektivt og til gavn for den enkelteborger.Det er et helt centralt omdrejningspunkt, at rehabiliteringsteamets arbejde har et beskæftigelses-og uddannelsesfokus, og at indsatsen i videst mulige omfang medvirker til, at den enkelte borger fårfodfæste på arbejdsmarkedet.Det foreslås, at rehabiliteringsteamet skal have en tværfaglig sammensætning med repræsentanterfra relevante forvaltningsområder, herunder:1) beskæftigelsesområdet2) sundhedsområdet3) socialområdet, herunder socialpsykiatriområdet4) undervisningsområdet (for under 30-årige og ad hoc for personer over 30 år), og5) regionen ved en ”sundhedskoordinator”.Herudover deltager sagsbehandleren og borgeren i mødet, hvor sagen behandles.

Det foreslås, at rehabiliteringsteamet er et dialog- og koordineringsforum, som i den enkelte sagafgiver en anbefaling til alle deltagende forvaltninger og til regionen. Når forvaltningerne modtageranbefalingen fra teamet, træffes der på baggrund af rehabiliteringsteamets anbefaling afgørelse isagen. De kommunale forvaltningers myndighedskompetence, herunder finansielle disponerings-muligheder, ændres ikke med etablering af rehabiliteringsteams.Det er helt afgørende for, at teamets anbefaling kan omsættes til en effektiv og koordineret indsatsfor den enkelte borger, at det enkelte kommunale medlem af teamet har den nødvendige kompeten-ce, erfaring og viden inden for sit fagområde til at kunne bidrage til anbefalingen med forslag, derefterfølgende kan omsættes i praksis, herunder inden for kommunens økonomiske rammer.Rehabiliteringsteamet skal behandle alle sager, inden der træffes afgørelse om et ressourceforløb,et fleksjob eller førtidspension.Kommunen afholder de administrative udgifter til rehabiliteringsteamets behandling af sager.Der henvises til lovforslagets bemærkninger til § 2, nr. 4.2.1.2. Klinisk funktion – samarbejde mellem kommunen og regionen2.1.2.1. Gældende retEfter sundhedsloven er kommuner og regioner forpligtet til at samarbejde om indsatsen på sund-hedsområdet og om indsatsen mellem sundhedsområdet og de tilgrænsende sektorer. Gældendelovgivning på beskæftigelsesområdet fastlægger ingen rammer for et struktureret samarbejde mel-lem kommunen og regionen. Kommunen kan efter egen vurdering anmode om attester fra praktise-rende læge, fra praktiserende speciallæge eller sygehus.2.1.2.2. Den foreslåede ordning2.1.2.2.1. Rådgivning og vurdering fra klinisk funktionDet foreslås, at kommunen og regionen som noget nyt fremover i en samarbejdsaftale skal aftale,hvorledes kommunen og kommunens rehabiliteringsteam får adgang til rådgivning og vurdering fraen klinisk funktion i regionen, herunder adgang til en sundhedskoordinatorfunktion, og hvorledesder i øvrigt kan ydes rådgivning og vurdering fra en klinisk funktion i sager, hvor borgeren er ved atmiste fodfæstet på arbejdsmarkedet.Den enkelte region kan i samarbejde med kommunen fleksibelt tilrettelægge de organisatoriskerammer for den kliniske funktion under hensyntagen til regionens allerede eksisterende organisati-on. Det er den enkelte region, som ud fra lokale forhold etablerer funktionen. Det kan fx være somen del af et sygehus eller en funktion direkte under regionen. Den faglige ekspertise i funktionen viltypisk være arbejds-, samfunds- og/eller socialmedicinsk, psykiatrisk/psykologisk, neurologisk ellerreumatologisk. Regionen og kommunen kan fleksibelt aftale, at sundhedskoordinator-funktionen irehabiliteringsteamet varetages af én eller flere fagpersoner med forskellig ekspertise.Sundhedskoordinatorens opgave er at repræsentere klinisk funktion i rehabiliteringsteamet og iteamet bidrage med en sundhedsfaglig vurdering af den konkrete sag. Den kliniske funktion ersundhedskoordinatorens ”bagland” af viden på højt fagligt niveau, og sundhedskoordinatoren kantrække på denne viden i behandlingen af sager. Herudover kan sundhedskoordinatoren i særligt hel-bredsmæssigt komplekse sager anbefale, at sagen henvises til rådgivning og vurdering i kliniskfunktion. Sundhedskoordinatorens anbefaling skal indgå som en del af teamets anbefaling i denenkelte sag.

Kommunen beslutter bl.a. på baggrund af teamets anbefaling, om en sag skal henvises til rådgiv-ning eller vurdering i regionens kliniske funktion.Borgerens praktiserende læge fungerer - som i dag - som indgangen til behandling i sundheds-væsnet. Den praktiserende læge foreslås fremover inddraget, inden sagen forelægges for temaet.Der henvises til forslagets § 1, nr. 18, om rehabiliteringsplanen (§ 30 a). Herudover forudsættes denpraktiserende læge også fremover løbende orienteret om sagens forløb. Den praktiserende læge skalsåledes bl.a. orienteres, når den kliniske funktion efter afsluttet forløb afgiver sin rådgivning ogvurdering til kommunen. Det forudsættes endvidere, at den kliniske funktion og den praktiserendelæge efter behov kan være i dialog med henblik på at fremme, at personen kan fastholdes på ar-bejdsmarkedet.Det foreslås, at det fremgår nærmere af samarbejdsaftalerne, hvordan den kliniske funktion skallevere sin rådgivning og vurdering, herunder pris og afregning, samt hvordan og med hvilke fagligekompetencer sundhedskoordinatorfunktionen bemandes.Udgangspunktet for aftalerne er, at kommunerne finansierer trækket på sundhedsvæsnets ressour-cer i form af sundhedskoordinatorfunktionen samt rådgivning og vurdering i øvrigt fra klinisk funk-tion.Det foreslås endvidere, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler omsamarbejdsaftalen, herunder om samarbejdet, om fastsættelse af pris m.v. Adgangen til at fastsætteregler kan fx anvendes, hvis samarbejdet mellem parterne ikke fører til hensigtsmæssige aftalerog/eller priser, eller hvis der opstår kapacitetsproblemer. Beskæftigelsesministeren inddrager mini-steren for sundhed og forebyggelse i udarbejdelsen af reglerne.Der henvises til lovforslagets bemærkninger til § 2, nr. 4.2.1.2.2.2. Lægeattester rekvireres fra praktiserende læge eller fra klinisk funktionFor at sikre kvalitet for den enkelte person og et struktureret samarbejde med regionen foreslåsdet, at kommunen fremover alene kan rekvirere lægeattester hos den praktiserende læge og special-lægeattester fra regionens kliniske funktion. Klinisk funktion kan efter behov rekvirere en eller flerespeciallægeattester som grundlag for klinisk funktions attest til kommunen.Det foreslås endvidere, at beskæftigelsesministeren efter inddragelse af ministeren for sundhedog forebyggelse kan fastsætte nærmere regler om lægeattesters udformning og indhold m.v.Der henvises til lovforslagets bemærkninger til § 2, nr. 4.2.1.2.2.3. Lægefaglig rådgivning i sagsbehandlingen kan fremover kun rekvireres fra kliniskfunktion i sager om ressourceforløb, fleksjob og førtidspensionSpørgsmålet om kommunernes brug af lægekonsulenter i sager om førtidspension og fleksjob harværet genstand for meget opmærksomhed i medierne og i spørgsmål fra Folketingets udvalg.Mange borgere oplever, at samarbejdet mellem kommunens sagsbehandlere, kommunens læge-konsulenter og det øvrige sundhedsvæsen, herunder praktiserende læger, ikke fungerer optimalt. Deoplever at komme i klemme mellem de forskellige fagpersoner med forskellige holdninger til hel-bred og job/arbejde.Ved en forespørgselsdebat i Folketinget om lægekonsulenter i foråret 2012 var der bred tilslutningtil vedtagelse af V 42, som konstaterer, at partierne er enige om, at problemerne med lægekonsulen-terne skal løses gennem fastsættelse af bindende regler for lægekonsulenternes arbejde.

Som led i aftalen om en reform af førtidspension og fleksjob fra 30. juni 2012 er følgende aftalt:”Kommunen skal fremover alene benytte lægefaglig rådgivning fra regionen.”Det foreslås, at kommunerne ved behov for lægefaglig rådgivning i sagsbehandlingen i sager omressourceforløb, fleksjob og førtidspension fremover kun kan rekvirere denne rådgivning fra kliniskfunktion. Herved skabes en klar og entydig indgang til sundhedsvæsenet, da kommunerne herefterikke kan rekvirere lægefaglig rådgivning fra kommunalt ansatte lægekonsulenter eller eksterne læ-gekonsulenter uden for klinisk funktion ved behandlingen af sager på disse områder.Det foreslås endvidere, at beskæftigelsesministeren efter inddragelse af ministeren for sundhed ogforebyggelse og social- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om organiseringen,tilrettelæggelsen og indholdet i den lægefaglige bistand.Herudover foreslås det, at beskæftigelsesministeren efter inddragelse af ministeren for sundhed ogforebyggelse kan fastsætte regler om tilrettelæggelse og indhold i den lægefaglige bistand på detøvrige beskæftigelsesområde. Det betyder, at der kan fastsættes regler for så vidt angår sager omkontanthjælp, sygedagpenge m.v. Reglerne fastsættes med udgangspunkt i, at kommunerne kananvende egne lægekonsulenter og eksterne lægekonsulenter i sager på beskæftigelsesområdet, somikke drejer sig om ressourceforløb og fleksjob.Bemyndigelsesbestemmelserne vil blive anvendt til at fastsætte bindende regler på området medudgangspunkt i de udsendte vejledninger til kommunerne, senest i skrivelse nr. 9267 af 4. juli 2011med orientering om lægekonsulenters rolle i sager om førtidspension.Der henvises til lovforslagets bemærkninger til § 2, nr. 4, og § 11, nr. 6.2.1.3. Rehabiliteringsteamets behandling af sager2.1.3.1. Gældende retDen gældende lovgivning på beskæftigelsesområdet rummer ikke regler, som sikrer, at den enkel-te borger får en struktureret, tværfaglig og helhedsorienteret indsats med det sigte, at flest muligtfastholdes på arbejdsmarkedet.2.1.3.2. Den foreslåede ordningDet foreslås som noget nyt, at rehabiliteringsteamet skal behandle alle sager, inden der træffes af-gørelse om ressourceforløb, fleksjob og førtidspension.Behandlingen af sager sker på møder, hvor sagsbehandleren og borgeren deltager. Borgerens del-tagelse er afgørende for at sikre, at pågældende har ejerskab til indsatsen.Behandlingen af sagen sker på grundlag af rehabiliteringsplanens forberedende del, som er udar-bejdet i samarbejde med borgeren og med inddragelse af den praktiserende læge.Rehabiliteringsteamet skal drøfte og give anbefaling om,1) hvilke beskæftigelsesmæssige, sociale og sundhedsmæssige indsatser, der er nødvendige for atbringe den enkelte borger til at opnå fodfæste på arbejdsmarkedet, og hvordan disse indsatserkoordineres,2) hvordan opfølgningen på ressourceforløbet tilrettelægges, så personen støttes i at fastholde ud-dannelses- og beskæftigelsesmålet, herunder hvorvidt og i hvilket omfang der er brug for men-torstøtte for at sikre, at indsatsen realiseres,3) hvorvidt borgeren skal gives ressourceforløb, fleksjob, anden beskæftigelsesrettet indsats ellerførtidspension.

Rehabiliteringsteamet forudsættes som udgangspunkt at anbefale ressourceforløb, fleksjob ellerførtidspension. Hvis teamet skønner, at en mindre indgribende indsats er tilstrækkelig, anbefalerteamet dog denne indsats.Rehabiliteringsteamet skal også behandle sager, der vedrører personer, der er så syge eller har såbetydelige funktionsnedsættelser, at det er åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle arbejdsevnen. Idisse sager skal sagsbehandlingen være hurtig, og sagen kan forelægges uden personlig kontakt oguden borgerens deltagelse i mødet. Disse personer er derfor undtaget fra ressourceforløb og skalkunne tilkendes førtidspension uden et sådant forløb. Det kan fx være personer med en betydelignedsat funktionsevne som følge af udviklingshæmning, personer med en alvorlig hjerneskade elleren person med alvorlige lidelser, hvor de medicinske behandlingsmuligheder er udtømte eller ud-sigtsløse, og hvor prognosen er kort levetid, eller sygdommen er hastigt accelererende.Der henvises til lovforslagets bemærkninger til § 2, nr. 4.2.1.4. Rehabiliteringsplanen2.1.4.1. Gældende retEfter gældende lovgivning skal kontanthjælpsmodtagere m.fl. have en jobplan, når de deltager itilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og sygedagpengemodtagere skal have en opfølg-ningsplan senest ved anden opfølgning.2.1.4.2. Den foreslåede ordningDet foreslås som noget nyt, at personer, der skal have deres sag behandlet i et tværfaglige og ko-ordinerende rehabiliteringsteam, skal have en rehabiliteringsplan.Rehabiliteringsplanen består af to dele. Planens del ét, som er den forberedende del, udarbejdesfor alle sager, der forelægges rehabiliteringsteamet, og den danner grundlag for sagens behandling iteamet. Planens del to, som er indsatsdelen, udarbejdes på baggrund af et eller flere møder i teametog beskriver den tværfaglige indsats, der iværksættes på baggrund af teamets anbefaling og de en-keltes forvaltningers beslutninger som led i ressourceforløbet. Indsatsdelen udarbejdes kun for per-soner, der tilbydes et ressourceforløb.Rehabiliteringsplanen udarbejdes i samarbejde med personen. Det er vigtigt at sikre, at personenhar ejerskab til egen sag.I rehabiliteringsplanens forberedende del beskrives borgerens uddannelses- og beskæftigelsesmålog borgerens beskæftigelsesmæssige ressourcer. Derudover redegøres der for, hvilke barrierer bor-geren og sagsbehandleren ser i forhold til at opnå beskæftigelse eller påbegynde en uddannelse. Deter bl.a. vigtigt, at det fremgår, hvordan personen opfatter sin helbredssituation, og om personen selvopfatter, at der er helbredsproblemer af betydning for personens evne til at påtage sig et arbejde.Der skal således udarbejdes en systematisk beskrivelse af den enkelte borgers ressourcer og udfor-dringer, hvor alle relevante forhold i borgerens samlede situation indgår.Desuden skal den praktiserende læges vurdering af borgerens helbredsmæssige situation i forholdtil at kunne arbejde eller deltage i uddannelse indgå som en del af rehabiliteringsplanens forbere-dende del.Den forberedende del af planen beskriver og dokumenterer sagen. Der udarbejdes ikke en indstil-ling til brug for rehabiliteringsteamets behandling af sagen. Det tilkendegives således heller ikke,om det er kommunens vurdering, at borgeren skal indstilles til fx ressourceforløb, fleksjob ellerførtidspension.

Den forberedende del af rehabiliteringsplanen udarbejdes af kommunen. I en række sager vil detvære jobcentret, der udarbejder den forberedende del og forelægger sagen for rehabiliteringsteamet.I sager, hvor der fx overvejende er sociale problemstillinger, kan det dog være den sociale forvalt-ning, der udarbejde den forberedende del og forelægge sagen for rehabiliteringsteamet. For perso-ner, der allerede er i ressourceforløb, udarbejdes den forberedende del af en ny rehabiliteringsplanaf den gennemgående og koordinerende sagsbehandler.Rehabiliteringsplanens indsatsdel, som kun udarbejdes i sager om ressourceforløb, skal indeholdeborgerens beskæftigelses- og uddannelsesmål og en plan for den samlede indsats, der er nødvendigog hensigtsmæssig for den enkelte borger. Planen udarbejdes af den gennemgående og koordine-rende sagsbehandler på baggrund af de respektive forvaltningers beslutning om konkret indsats tilpersonen. Forvaltningernes beslutninger er truffet på baggrund af rehabiliteringsteamets anbefalingi den konkrete sag. Det skal fremgå af planen, hvilken forvaltning der yder indsatsen.I en række sager vil det være nødvendigt at forelægge sagen af flere omgange for teamet, indenteamet kan afgive en anbefaling, som kan danne grundlag for de relevante myndigheders beslutnin-ger om den konkrete indsats, så planens indsatsdel kan færdiggøres.Til personer, der skal påbegynde et ressourceforløb efter kapitel 12 a, foreslås det, at kommunenudpeger en gennemgående og koordinerende sagsbehandler. Denne person er ansvarlig for tilrette-læggelsen af arbejdet med rehabiliteringsplanen og efterfølgende for opfølgningen på planen, her-under for at holde opfølgningssamtaler og varetage den løbende koordinering i forhold til de øvrigeforvaltninger. Opfølgningen vil typisk medføre et løbende samarbejde mellem jobcenteret, sund-heds- og socialforvaltningerne og ofte også med undervisningsforvaltninger. Ved ændringer i forlø-bet er den gennemgående og koordinerende sagsbehandler ansvarlig for at sørge for, at planen juste-res efter personens aktuelle situation og behov, herunder om og i hvilket omfang personen har brugfor mentorstøtte som led i at fremme målet mod beskæftigelse eller uddannelse.Det foreslås endvidere, at kommunen kan udpege en gennemgående og koordinerende sagsbe-handler uden for jobcenteret, som kan varetage opfølgning, men ikke kan træffe afgørelser efterbeskæftigelseslovgivningen. Dette kan være relevant i sager, hvor karakteren af personens kom-plekse problemer tilsiger det. Det kan fx være en sag, hvor hovedvægten af indsatsen i en længereperiode vil ligge på et andet område end beskæftigelsesområdet. Fokus på hovedmålet, at personenfår fodfæste på arbejdsmarkedet, må dog aldrig træde i baggrunden.Hvis rehabiliteringsplanen ikke fører til job, og rehabiliteringsteamet ved en ny forelæggelse iteamet vurderer, at alle relevante muligheder herfor er udtømte, kan rehabiliteringsplanen med til-hørende dokumentation for borgerens samlede situation og den gennemførte indsats, herunder be-skæftigelsesrettede, sociale og sundhedsmæssige tilbud m.v., benyttes som grundlag for visitationtil, at der træffes afgørelse om fleksjob ellers førtidspension.Den nye model med rehabiliteringsplan, rehabiliteringsteam og ressourceforløb foreslås at erstatteden nuværende arbejdsevnemetode og ressourceprofil. Den fremtidige vurdering af arbejdsevnen ogdokumentationen herfor foreslås løbende at ske i rehabiliteringsplanen via en tværfaglig indsats ibeskæftigelsesrettede, social- og sundhedssporet samt den øvrige løbende dokumentation på sagen.Det foreslås, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om indholdetog udformningen af rehabiliteringsplanen samt procedurerne for udarbejdelsen, og hvordan rehabi-literingsplanen skal bidrage til at udvikle og afklare personens arbejdsevne. Det foreslås endvidere,at beskæftigelsesministeren efter inddragelse af social- og integrationsministeren bemyndiges til atfastsætte nærmere regler om, hvordan rehabiliteringsplanens beskrivelse af personens arbejdsevneog dokumentation for forudgående indsats skal indgå i kommunens beslutningsgrundlag i sager omressourceforløb og i kommunens vurdering af personens arbejdsevne i forbindelse med bevilling af

fleksjob, revalidering eller førtidspension. Reglerne vil tage udgangspunkt i den gældende systema-tik om en adskillelse af beskrivelse af ressourcer og udfordringer og udvikling og vurdering af ar-bejdsevnen. Reglerne vil bygge videre på det metodiske udgangspunkt, der blev etableret ved indfø-relsen af arbejdsevnemetoden – herunder kravene til fælles systematik i beskrivelsen af borgerensressourcer og muligheder. Beskrivelsen skal afdække alle relevante forhold i borgerens samledesituation – herunder beskæftigelsesmæssige, sociale og helbredsmæssige ressourcer, netværk m.v.Da det må konstateres, at de eksisterende regler for beskrivelse, udvikling og vurdering af ar-bejdsevne i praksis ikke i tilstrækkeligt omfang har formået at understøtte udviklingsperspektivet,men i højere grad er blevet anvendt til at dokumentere manglende ressourcer, er det vigtigt, at denmetodiske tilgang styrkes og udbygges sådan, at der kommer større fokus på udvikling af borgerensarbejdsevne i forhold til de konkrete mål, der skal fastsættes i forbindelse med udformningen afjobplanen og rehabiliteringsplanen.Af hensyn til den enkelte borger er målet, at sagsbehandlingstiden i forhold til rehabiliteringstea-mets behandling af sagen skal være så kort som muligt. Det er afgørende, at der i de kommunaleforvaltninger fastlægges effektive procedurer for den samlede koordinering og styring af sager.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 18 og 19 og bemærkningerne hertil.2.2. Ressourceforløb2.2.1. Gældende retDen gældende lovgivning indeholder ikke regler om ressourceforløb, der bygger på en tværfagligog helhedsorienteret indsats inden for beskæftigelses-, uddannelses-, sundheds- og socialområdet.Efter de gældende regler kan alle i alderen 18 år til folkepensionsalderen blive visiteret til førtids-pension, hvis kriterierne herfor er opfyldt.2.2.2. Den foreslåede ordningAlle skal have mulighed for at få en plads på arbejdsmarkedet, udvikle deres arbejdsevne og haveadgang til at forsørge sig selv. Det foreslås derfor, at det som udgangspunkt ikke skal være muligt attilkende førtidspension til personer under 40 år med mindre, arbejdsevnen er væsentligt og varigtnedsat samtidig med, at det er åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle arbejdsevnen. Det skal væ-re klart dokumenteret, at alle muligheder på arbejdsmarkedet er udtømte.Det foreslås, at personer, hvor det er overvejende sandsynligt, at de i fravær af en særlig indsatsvil ende på førtidspension, skal have et individuelt tilrettelagt ressourceforløb, der kan vare fra et tilfem år ad gangen. Det er en forudsætning for, at en person kan blive tilkendt et ressourceforløb, atkommunen dokumenterer, at de hidtidige indsatser og tilbud ikke har bragt personen i uddannelseeller job, og at alle relevante muligheder i beskæftigelseslovgivningen er udtømte.Indsatsen i ressourceforløbene skal være tværfaglig og sammenhængende og skal hjælpe personenvidere i livet. Der skal med andre ord i højere grad være fokus på, hvilke ressourcer den enkelte har,og hvordan disse kan udvikles. På kort sigt er målet, at den enkelte får bedre fodfæste, så arbejdsev-nen kan udvikles. Det er i den forbindelse afgørende, at den enkelte borger får én gennemgående ogkoordinerende sagsbehandler, der har ansvaret for at varetage borgerens sag på tværs af sektorer oglovgivningsområder.Fokus for ressourceforløbet er, at arbejdsevnen skal udvikles gennem en konkret aktiv indsats,hvor borgerens mål i forhold til arbejde og uddannelse er styrende for, hvilke aktiviteter der sættes igang. Ressourceforløbet handler med andre ord om at udvikle arbejdsevnen med henblik på at findedet rette job med opgaver, der passer til den enkelte. Derfor skal der altid opstilles konkrete og rea-

liserbare beskæftigelsesmål for personen – også selvom beskæftigelse eller uddannelse ligger langtude i fremtiden. Beskæftigelsesmålet skal sikre fokus i indsatsen, så både personen, personens net-værk og kommunen har et pejlemærke i forhold til arbejdsmarkedet.For at målet nås, er det vigtigt, at borgeren inddrages og får ejerskab og indflydelse på sit forløbog inddrages i tilrettelæggelsen af ressourceforløbet, mødes med rehabiliteringsteamet, og deltageraktivt i den løbende opfølgning. Borgeren skal være en aktiv del af forløbet. Derved sikres det, atborgerens egne mål om et liv med arbejde eller uddannelse i højest mulig grad respekteres og reali-seres.Det er af afgørende betydning for forløbet, at der løbende følges systematisk op på progressionen iressourceforløbet, da beskæftigelsesmålet skal følge personens aktuelle behov og situation. Derforvil mål og forløb ofte skulle justeres undervejs i forløbet i takt med, at den enkeltes behov og kapa-citet og aktuelle situation ændrer sig.Det foreslås, at personer under 40 år altid skal tilbydes et ressourceforløb. Som følge, af at derdermed altid er mulighed for en beskæftigelsesrettet indsats, vil tilkendelse af en førtidspension somudgangspunkt ikke være mulig. Hvis forløbet ikke fører til en øget tilknytning til arbejdsmarkedetog dermed muliggør andre beskæftigelsesrettede foranstaltninger som fx revalidering eller fleksjob,skal personen tilbydes endnu et ressourceforløb. Personer over 40 år skal tilbydes et ressourcefor-løb, inden der kan tages stilling til en eventuel førtidspension.Personer, der er så syge eller har så betydelige funktionsnedsættelser, at det er helt åbenbart for-målsløst at forsøge at udvikle arbejdsevnen, er undtaget fra ressourceforløb og skal stadig kunnetilkendes førtidspension uanset alder, jf. bemærkningerne til pkt. 2.1.3.2.Det foreslås endvidere, at førtidspensionister under 40 år kan få mulighed for at få et ressourcefor-løb, hvis de ønsker det, og kommunen vurderer, at det er relevant.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 33 og § 11, nr. 2, med tilhørende bemærkninger.Kommunen skal i ressourceforløbet tilrettelægge en tværfaglig og helhedsorienteret indsats indenfor beskæftigelses-, uddannelses-, sundheds- og socialområdet. Ressourceforløbet beskrives i ind-satsdelen af rehabiliteringsplanen, som tager udgangspunkt i rehabiliteringsteamets anbefalinger, ogde beslutninger, som de respektive forvaltninger har truffet, om hvilke indsatser borgeren skal have,så dennes arbejdsevne kan udvikles. De indsatser, som står i indsatsdelen, skal have et klart mål iforhold til arbejdsmarkedet og uddannelse og kan bestå i alle former for tilbud eller andre aktivite-ter, der er til rådighed på de pågældende forvaltningsområder og i gældende lovgivning. Eksempel-vis kan en kommune sikre, en borger en plads på arbejdsmarkedet i få timer ugentligt for langsomtat blive indsluset til opgaver og kolleger. Kommunen kan i den forbindelse iværksætte de nødven-dige støtteforanstaltninger, eksempelvis i form af mentorstøtte, hjælpemidler mv. Andre eksemplerpå tilbud i et ressourceforløb kan være tilbud om brobygning til uddannelse med nødvendig støtte,misbrugsbehandling, rådgivning og støtte fra psykolog/terapeut/coach, motion, kurser i håndteringaf stress/angst m.v., aktivitetstilbud på væresteder, støtte-kontaktperson, hjælp til boligproblemer,socialpædagogisk bistand, udredning m.m., så personens problemer løses eller personen hjælpes tilat håndtere sine problemer med henblik på at kunne fungere på en arbejdsplads.I mange ressourceforløb vil det være en forudsætning, at der er en betydelig indsats fra alle invol-verede, herunder den gennemgående og koordinerende sagsbehandler, hvis det skal sikres, at detaftalte ressourceforløb realiseres i praksis. Der foreslås derfor, at der løbende og minimum 6 gangeom året skal afholdes opfølgningssamtaler mellem borgeren og borgerens gennemgående og koor-dinerende sagsbehandler i ressourceforløb. Samtalerne skal bl.a. sikre, at der er den fornødne frem-drift i forløbet, og personen og sagsbehandleren i samarbejde tager skridt til evt. justering af ind-satsdelen af rehabiliteringsplanen i forhold til personens aktuelle situation. På opfølgningssamtaler-

ne skal det vurderes, hvordan både personen selv og sagsbehandleren kan være med til at sikre, ataktiviteterne i forløbet realiseres i praksis.Der skal inden ressourceforløbet igangsættes og efterfølgende løbende tages stilling til, hvordanopfølgningen skal tilrettelægges, og hvor hyppigt den gennemgående og koordinerende sagsbehand-ler og borgeren skal afholde opfølgningssamtaler. Tilrettelæggelsen af ressourceforløbet skal frem-gå af indsatsdelen af rehabiliteringsplanen, jf. også bemærkningerne ovenfor til pkt. 2.1.3.2.Det skal ligeledes fremgå af indsatsdelen af rehabiliteringsplanen i hvilket omfang, der skal an-vendes mentor. I en række ressourceforløb vil mentorstøtte være nødvendig for at sikre, at aktivite-terne i ressourceforløbet realiseres. Der skal altid løbende tages stilling til, hvorvidt og i hvilket om-fang, der er brug for mentorstøtte i forbindelse med ressourceforløb. Allerede inden forløbet igang-sættes, skal der i rehabiliteringsteamets behandling af sagen tages stilling til, om det skal anbefales,at borgeren får tilknyttet en mentor. Det skal desuden løbende under opfølgningssamtalerne vurde-res, om mentorstøtte kan hjælpe borgeren med at realisere aktiviteterne i forløbet, og kommunenskal være særligt opmærksom på mentorstøtte, hvis borgeren i perioder afbryder forløbet og ikkemagter at deltage i de fastlagte aktiviteter.Mentorens funktion vil være at hjælpe borgeren med at overkomme de udfordringer, denne støderind i undervejs i forløbet. Dette kan både være personlige og praktiske problemer, som borgerenstøder på i sin dagligdag, og som udgør en hindring for dennes deltagelse i forløbet. Mentorfunktio-nen vil således kunne bruges til rent praktiske funktioner, fx støtte til at komme op om morgenen,møde til aktiviteter mv., men også med kontakt til offentlige instanser, herunder hjælpe borgerenmed at forstå indholdet af breve m.v. samt indholdet af de indsatser, borgeren skal deltage i.Hvis borgeren ikke følger ressourceforløbet, skal kommunen vurdere, hvilke skridt, der kan tagesfor at sikre, at borgeren igen aktivt deltager i forløbet og samarbejder om at nå sit beskæftigel-sesmål, herunder om personen skal have en sanktion som følge af den manglende deltagelse. Kom-munen skal i disse situationer foretage en socialfaglig vurdering af, om der i det konkrete tilfældeforeligger omstændigheder (fx sociale, helbredsmæssige, psykiske eller misbrugsproblemer), derkan begrunde, at personen ikke har pligt til at deltage i samtaler eller aktiviteter i ressourceforløbet.I de tilfælde, hvor kommunen vælger at pålægge borgeren en sanktion, foreslås det, at det skaldette ske efter regler svarende til reglerne for kontanthjælpsmodtagere med andre problemer endledighed. Det betyder, at kommunen alene kan sanktionere manglende fremmøde m.v., hvis derikke er en rimelig grund til udeblivelsen. Derudover foreslås, at kommunen kun kan give personenen sanktion, hvis kommunen har været i personlig kontakt med personen. Dermed sikres det, atkommunen har et så fyldestgørende overblik over den pågældendes situation som muligt, indensanktionengives.Hvis det viser sig formålsløst at forsøge at motivere borgeren til at følge ressourceforløbet fore-slås det, at kommunen skal kunne afbryde forløbet, og personen er herefter henvist til fx kontant-hjælp.Der henvises til lovforslagets bemærkninger til § 1, nr. 33 og § 3, nr. 8.2.2.3. Forsørgelse under ressourceforløb2.2.3.1. Gældende retRessourceforløbsydelse er en ny ydelse til de borgere, der visiteres til et ressourceforløb.

2.2.3.2. Den foreslåede ordningDet foreslås, at alle, der deltager i ressourceforløb, skal have en ydelse på samme niveau, som demodtog forud for ressourceforløbet. Det betyder, at en person, der modtog kontanthjælp inden res-sourceforløbet, vil fortsætte med at modtage en ydelse på kontanthjælpsniveau i forløbet. Personer,der modtog sygedagpenge inden ressourceforløbet, modtager en ydelse på niveau med sygedagpen-ge, og personer, der modtog ledighedsydelse, modtager en ydelse på niveau med ledighedsydelse.Ydelsen kan blive justeret undervejes i forløbet, og hvis personen fx får et barn, hæves ydelsen tilkontanthjælpsniveau på forsørgersats. Derudover er ydelsen ikke afhængig af egen formue ellerægtefællens indkomst og formue.For personer, der kommer fra sygedagpenge, foreslås det, at de modtager en ydelse på niveau medsygedagpengene, indtil sygedagpengeretten vil være ophørt efter varighedsbegrænsningen eller for-længelsesreglerne i sygedagpengeloven. Herefter vil personen modtage ressourceforløbsydelse påkontanthjælpsniveau. Det foreslås, at førtidspensionister, der visiteres til et ressourceforløb, ikkeskal ikke have ressourceforløbsydelse, men fortsat skal modtage førtidspension under forløbet.Det foreslås, at modtagere af ressourceforløbsydelse på lige fod med kontanthjælpsmodtagere sikresret til ferie og i denne periode ret til ophold i udlandet.Der henvises til lovforslagets bemærkninger til § 3, nr. 8.2.2.4. Muligheder for at arbejde under ressourceforløb2.2.4.1. Gældende retBorgere, der i dag modtager en forsørgelsesydelse har i større eller mindre grad mulighed for atarbejde, imens de modtager en forsørgelsesydelse. Indtægten vil herefter blive modregnet i ydelsen.Modregningssatsen afhænger af, hvilke ydelsen den pågældende modtager.2.2.4.2. Den foreslåede ordningDet primære mål for ressourceforløbet er at hjælpe og motivere mennesker med betydelige be-grænsninger i arbejdsevnen til at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Derfor skal personer, der deltageri et ressourceforløb have mulighed for at beholde en større del af lønindtægten, hvis de får et job pådet ordinære arbejdsmarked end efter de regler, der gælder for kontanthjælp.Det foreslås derfor, at en person, der modtager ressourceforløbsydelse og som har indtægter fraordinær beskæftigelse på lige fod med fleksjobansatte skal kunne beholde en større del af sin ar-bejdsindtægt, end hvad der gælder for kontanthjælpsmodtagere.Der henvises til lovforslagets bemærkninger til § 3, nr. 8.2.2. Målretning af fleksjobordningen2.2.1. Bevilling af fleksjob og øget brug af sociale kapitler2.2.1.1. Gældende retEfter de gældende regler giver kommunen tilbud om fleksjob til personer, der ikke modtager før-tidspension, og som er under folkepensionsalderen, hvis de pågældende ikke kan opnå eller fasthol-de beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet. Fleksjob kan først tilbydes, når alle relevan-te tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt andre foranstaltninger, herunder forsøg påomplacering på arbejdspladsen, har været afprøvet for at bringe eller fastholde den pågældende i

ordinær beskæftigelse. Undtaget herfra er tilfælde, hvor det er åbenbart formålsløst at gennemførede nævnte foranstaltninger forud for visitationen til fleksjob.Grundlaget for en afgørelse om fleksjob skal bestå afa) en redegørelse for, at relevante tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt andreforanstaltninger har været afprøvet for at bringe eller fastholde den pågældende i ordinær be-skæftigelse,b) en redegørelse for den pågældendes ressourcer samt muligheden for at anvende og udvikledem, som udarbejdes i samarbejde med den pågældende og indeholder dennes egen opfattelseaf forholdene,c) en redegørelse for, hvorfor den pågældendes arbejdsevne anses for varigt begrænset, ogd) en redegørelse for, hvorfor arbejdsevnen ikke kan anvendes til at opnå eller fastholde beskæfti-gelse på normale vilkår.Kommunen skal anvende reglerne om krav til undersøgelse af arbejdsevne samt om sagsbehand-ling i forbindelse med påbegyndelse og behandling af sager om fleksjob, som er fastsat i medfør afloven.Efter de gældende regler kan fleksjob etableres hos en arbejdsgiver med hjemsted i Danmark. Per-soner, der er ansat i fleksjob, kan udstationeres i udlandet, når1) personen er ansat hos en arbejdsgiver med hjemsted i Danmark,2) ansættelsen er frivillig for personen,3) der ydes danske overenskomstmæssige løn- og arbejdsvilkår,4) udstationeringen højst er af et års varighed, og5) den ansatte er sikret hjemrejse.2.2.1.2. Den foreslåede ordningDen foreslåede ordning skal fremtidssikre fleksjobordningen, så den også fremover er med til atsikre mennesker med en nedsat arbejdsevne adgang til arbejdsmarkedet. Fleksjobordningen skalbevares, men den skal skrues sammen på en ny måde, så den i højere grad bliver målrettet personermed mindst arbejdsevne, og samtidig skal der være større tilskyndelse for den ansatte i et fleksjobtil at øge antallet af arbejdstimer, hvis vedkommende er i stand til det.Der foreslås derfor en ny og målrettet fleksjobordning, hvor det offentlige tilskud omlægges, oghvor fleksjob som udgangspunkt bliver midlertidige.Det første fleksjob kan – uanset alder – højst bevilges i en periode af fem år. Personer under 40 årkan højst få bevilget et fleksjob i perioder af fem år ad gangen. Efter udløbet af en femårig periodetager kommunen stilling til, om personen fortsat er berettiget til et nyt midlertidigt fleksjob.Personer over 40 år får efter det første fleksjob et permanent fleksjob, hvis kommunen vurderer, atarbejdsevnen fortsat er nedsat i et omfang, så overgang til beskæftigelse på det ordinære arbejds-marked ikke er en mulighed.Det er et krav, at personen har så varige og væsentlige begrænsninger i arbejdsevnen, at den på-gældende ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet. Kom-munen træffer afgørelse om visitation til fleksjob efter forelæggelse for rehabiliteringsteamet. Re-habiliteringsteamet afgiver med udgangspunkt i rehabiliteringsplanens forberedende del en anbefa-ling af, om den pågældendes arbejdsevne er nedsat i et sådant omfang, at personen skal have tilbud

om fleksjob. Den forberedende del af rehabiliteringsplanen skal derfor indeholde en systematiskbeskrivelse af personens beskæftigelsesmæssige, sociale og helbredsmæssige ressourcer og udfor-dringer, hvor alle relevante forhold i personens samlede situation indgår, herunder personlige res-sourcer, netværk m.v. Beskrivelsen skal tage udgangspunkt i og dokumentere den forudgående ind-sats.Det foreslås endvidere, at den praktiserende læges vurdering af personens helbredsmæssige situa-tion i forhold til at kunne arbejde, skal indgå i rehabiliteringsplanens forberedende del. Den prakti-serende læges vurdering skal således indeholde en beskrivelse af personens ressourcer og mulighe-der for at arbejde eller påbegynde uddannelse.Det foreslås, at der i rehabiliteringsplanens forberedende del skal fremlægges dokumentation for,at personens ressourcer og udfordringer i forhold til beskæftigelse og uddannelse på normale for-hold er fuldt afklarede, og at alle relevante indsatser, herunder revalidering i den ordinære beskæfti-gelseslovgivning er udtømte. Samtidig foreslås det, at det skal dokumenteres, at den pågældendesarbejdsevne anses for varigt begrænset og ikke kan anvendes til at opnå eller fastholde beskæftigel-se på normale vilkår. Endelig foreslås det, at det skal dokumenteres, at den pågældende har væretansat under de sociale kapitler eller på særlige vilkår i mindst 12 måneder, hvis der er tale om enperson, der ønsker fleksjob på den hidtidige arbejdsplads. Dokumentationen sker som led i udarbej-delsen af rehabiliteringsplanens forberedende del.En person, hvis arbejdsevne er varigt og væsentligt nedsat, og hvor kommunen vurderer, at borge-ren aktuelt har en meget lille arbejdsevne, kan blive visiteret til et fleksjob, hvis der er mulighed for,at den pågældendes arbejdsevne kan udvikles, således at personen kan øge sin arbejdsindsats på etsenere tidspunkt. Hvis arbejdsevnen ikke vurderes til at kunne forbedres, og den pågældende kunkan arbejde få timer om ugen, skal kommunen vurdere, om der skal indledes en sag om førtidspen-sion. Personer, hvis arbejdsevne permanent er meget begrænset, eller personer, der er så syge ellerhar så betydelige funktionsnedsættelser, at arbejdsevnen ikke vil kunne forbedres, vil således stadigkunne tilkendes førtidspension.Der skal foretages en samlet vurdering af alle sagens oplysninger, herunder en vurdering af mod-satrettede oplysninger, der taler henholdsvis for eller imod, at den pågældende opfylder betingelser-ne for fleksjob.Beskæftigelsesministeren får efter inddragelse af social- og integrationsministeren bemyndigelse tilat fastsætte regler om, hvordan rehabiliteringsplanens forberedende del skal indgå i kommunensvurdering af personens arbejdsevne i forbindelse med visitation til fleksjobBeskæftigelsesministeren får hjemmel til at fastsætte regler om fleksløntilskud til ansatte ifleksjob, hvor arbejdet udføres i udlandet. Med hjemlen fastsættes der regler i lighed med de regler,der er gældende i dag vedrørende udstationering.Ved indgåelsen af aftalen om førtidspensionsreformen i 2000 og det rummelige arbejdsmarkedvar det forventningen, at den personkreds, der efter de tidligere regler kunne få tilbud om fleksjobmed 1/3 løntilskud, fremover som hovedregel skulle ansættes i job på normale vilkår, herunder iaftalebaserede skånejob efter de overenskomsternes sociale kapitler. Forventningen om oprettelse afflere aftalebaserede skånejob er imidlertid ikke blevet indfriet.For at få arbejdsmarkedets parter til at bidrage mere til at skabe større rummelighed på arbejds-markedet, herunder ved brug af sociale kapitler foreslås det derfor, at der stilles krav om, at medar-bejdere, der er ansat inden for et overenskomstdækket område, først kan blive ansat i et fleksjob påden hidtidige arbejdsplads, når de pågældende har været ansat på arbejdspladsen i mindst 12 måne-der under overenskomstens sociale kapitler. Kravet kan ikke opfyldes ved at være ansat i et fleksjob

efter overenskomstens sociale kapitler. De pågældende skal i øvrigt opfylde betingelserne for fleks-job.For medarbejdere, der er ansat på overenskomstdækkede områder, hvor der ikke er et socialt kapi-tel, eller som er ansat inden for et ikke-overenskomstdækket område, vil der være krav om ansættel-se på særlige vilkår i mindst 12 måneder, før de kan få et fleksjob på deres hidtidige arbejdsplads.De pågældende skal i øvrigt opfylde betingelserne for fleksjob.Det foreslås, at aftalen mellem arbejdsgiver og medarbejder skal være skriftlig og indeholde op-lysninger om, hvilke funktioner der er svære for medarbejderen at udføre, samt hvilke konkreteskånehensyn der er aftalt. Det skal dokumenteres, at der er gjort et reelt forsøg på at etablere et ved-varende ustøttet job efter de sociale kapitler henholdsvis på særlige vilkår.Det foreslåede krav om 12 måneders ansættelse inden et fleksjob på den hidtidige arbejdspladsgælder ikke, hvis den ansatte fx har været udsat for akut opstået skade eller sygdom, og det er åben-bart formålsløst at gennemføre foranstaltninger med henblik på et aftalebaseret skånejob. Med akutopstået skade eller sygdom menes fx svær, uhelbredelig lammelse som følge af et alvorligt trafik-uheld eller andet kompliceret ulykkestilfælde (fx i forbindelse med en arbejdsskade). Der kan ogsåvære tale om en pludseligt opstået alvorlig og fremskridende kræftsygdom eller amytrofisk lateralsklerose (ALS).Der henvises til lovforslagets pkt., 2.1.3.2. og 2.1.4.2, samt bemærkningerne til § 1, nr. 18, 19, 38og 39.2.2.2. Fastsættelse og regulering af løn i fleksjobbet2.2.2.1. Gældende retEfter de gældende regler fastsættes lønnen og øvrige arbejdsvilkår herunder arbejdstiden til enperson ansat i fleksjob som udgangspunkt efter de kollektive overenskomster på ansættelsesområ-det, herunder de sociale kapitler. I en ikke-overenskomstdækket ansættelse skal overenskomsten påsammenlignelige områder gælde. Fastsættelsen af løn og øvrige arbejdsvilkår skal ske i samarbejdemed de faglige organisationer.2.2.2.2. Den foreslåede ordningDen nye fleksjobordning bygger på, at der skal skabes plads på arbejdsmarkedet til personer, derhar begrænsninger i arbejdsevnen, der indebærer, at de enten ikke kan arbejde med fuld intensitet,eller at de har behov for nedsat arbejdstid, herunder kun kan arbejde få timer.Samtidig bygger ordningen på, at arbejdsgiveren alene skal betale for det arbejde, der bliver ud-ført, og at den konkrete fleksjobaftale skal afspejle den ansattes reelle ressourcer og skånebehov.Det foreslås, at de nærmere regler om løn- og ansættelsesvilkår i den nye fleksjobordning skaludmøntes lovgivningsmæssigt af aftalepartierne med respekt for de overenskomstmæssige aftaler påområdet, herunder de sociale kapitler, lokale bestemmelser m.v. Arbejdsmarkedets parter og aftale-partierne inddrages i den konkrete udmøntning.Det foreslås endvidere, at der nedsættes et trepartsudvalg med bl.a. arbejdsmarkedets parter. Ud-valget skal følge området tæt og give arbejdsmarkedets parter mulighed for løbende at vurdere,hvorvidt der er behov for justeringer i de kollektive aftaler.Der henvises til lovforslagets bemærkninger til § 1, nr. 39.

2.2.3. Udbetaling af fleksløntilskud2.2.3.1. Gældende retDer udbetales efter de gældende regler ikke tilskud direkte til den enkelte ansatte i fleksjob, menderimod til arbejdsgiveren, som har ansat en person i fleksjob.Efter de gældende regler ansættes en person i fleksjob på almindelige løn- og ansættelsesvilkår.Den pågældende får således udbetalt fuld løn fra arbejdsgiveren, selv om personen fx kun arbejder18 timer om ugen. Arbejdsgiveren får som kompensation for den ansattes nedsatte arbejdsevne ud-betalt et tilskud fra kommunen. Tilskuddet beregnes af lønnen med tillæg af udgifter til arbejdsgi-verbidrag til ATP samt eventuelle udgifter til andre arbejdsgiverbidrag. Tilskuddet kan ikke over-stige halvdelen eller totredjedele af den mindste overenskomstmæssige timeløn på det aktuelle an-sættelsesområde eller af den løn, som sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde, med tillæg afudgifter til arbejdsgiverbidrag til ATP samt eventuelle udgifter til andre arbejdsgiverbidrag. Til-skuddet til lønnen kan dog højst beregnes ud fra et beløb på 466.594 kr. (2012-niveau) på årsbasiseller 242,50 kr. (2012-niveau) på timebasis.Der er i syge- og barseldagpengesammenhæng tale om et lønmodtagerforhold i arbejdsretlig for-stand, og personens ret til syge- og barseldagpenge behandles således efter reglerne for syge- ogbarseldagpenge til lønmodtagere.En ansat i fleksjob er efter sygedagpengeloven berettiget til sygedagpenge fra kommunen fra før-ste ansættelsesdag. Personen skal således ikke opfylde det almindelige beskæftigelseskrav i form af26 ugers ansættelse og 240 timers beskæftigelse.En ansat i fleksjob skal have haft 13 ugers ansættelse og 120 timers beskæftigelse for at kunne op-fylde betingelsen for ret til barseldagpenge.Får den ansatte i fleksjob udbetalt løn under sygdom eller barsel, har arbejdsgiveren et afledt krav.Det betyder, at arbejdsgiveren er berettiget til de syge- eller barseldagpenge, som den ansatte villehave haft ret til fra kommunen, hvis den ansatte ikke havde været berettiget til løn fra arbejdsgive-ren.Beregningen af syge- og barseldagpenge til en person ansat i fleksjob sker på grundlag af dettimetal og den timeløn, der er lagt til grund ved kommunens beregning af løntilskuddet.2.2.3.2. Den foreslåede ordningDet foreslås, at arbejdsgiveren betaler løn inkl. pension for den arbejdsindsats, den ansatte i etfleksjob reelt yder. Kommunen supplerer lønnen fra arbejdsgiveren med et tilskud, der reguleres påbaggrund af lønindtægten.Det foreslås videre, at fleksløntilskuddet kan udgøre op til 98 pct. af arbejdsløshedsdagpengeneshøjeste beløb (svarende til 16.732 kr. pr. måned). Der reserveres 5 pct. heraf, dog maksimalt 500 kr.til ATP for at sikre, at pensionsvilkårene for den ansatte i et fleksjob ikke forringes markant somfølge af ændringen af aflønningen i fleksjob. Se mere under pkt. 2.2.10.2.2.Herudover foreslås det, at tilskuddet aftrappes med en modregningssats på 30 pct., indtil en lønfør skat på 13.000 kr. inkl. pension pr. måned. Det betyder, at når lønnen øges med 1.000 kr., mod-regnes der 300 kr. i tilskuddet, og den samlede indkomst for den ansatte i et fleksjobbet bliver der-med 700 kr. højere. Når lønnen overstiger 13.000 kr. om måneden, er modregningssatsen 55 pct.Tilskuddet er fuldt aftrappet ved en lønindkomst inkl. pension fra arbejdsgiveren på 36.352 kr. pr.måned (2012 niveau).

En person, som bliver ledig efter et fleksjob, vil uanset, at tilskuddet på baggrund af lønindkomsthar været fuldt aftrappet, være berettiget til ledighedsydelse, i det omfang den pågældende opfylderbetingelserne for ledighedsydelse, herunder står til rådighed for fleksjob.Hvis baggrunden for, at den pågældende har haft en lønindtægt på 36.352 kr. eller derover er, atden pågældende har arbejdet i et omfang, der medfører, at den pågældende ikke længere kan ansesfor berettiget til fleksjob, skal kommunen træffe afgørelse om dette. Indtil kommunen har truffetafgørelse om, at den pågældende ikke længere er berettiget til fleksjob, kan der udbetales ledig-hedsydelse.Hvis den pågældende har arbejdet i et sådant omfang i fleksjobbet, at dette kan bidrage til at op-fylde beskæftigelseskravet for arbejdsløshedsdagpenge i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., kanden pågældende modtage ledighedsydelse efter reglerne i § 74 f og § 74 g i lov om aktiv socialpoli-tik.Det foreslås også, at tilskuddet og lønnen tilsammen maksimalt kan udgøre niveauet for den over-enskomstmæssige fuldtidsløn for det tilsvarende arbejde. Dette niveau skal fremgå af aftalen omfleksjobansættelsen. Derved vil personer på sammenlignelige ansættelsesvilkår ikke kunne opleveen indkomstfremgang ved overgang fra ordinær beskæftigelse til fleksjob.Der skal, jf. forslaget, indbetales et ATP-bidrag af det offentlige tilskud, der beregnes på grundlagaf forskellen mellem det ugentlige antal timer, der udbetales løn for, og 37 timer. ATP-bidraget sva-rer til A-satsen efter § 15 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension (1,68 kr. pr. time i 2012).Kommunen udbetaler fleksløntilskuddet til den pågældendes NEM-konto. Udbetalingen sker bag-ud i den følgende måned på baggrund af oplysninger fra indkomstregistret samt eventuelle andreøkonomiske oplysninger, som skal indgå i beregningen af fleksløntilskuddet. Hvis den ansatte i etfleksjob indbetaler bidrag til pension, vil dette bidrag fremgå af indkomstregistret og medfører ogsåmodregning i tilskuddet. Lønindkomst fra andre (ordinære) job modregnes på samme vis i tilskud-det, således at den samlede lønindkomst modregnes. Hvis den ansatte har andre lønindkomster, her-under lønindkomst fra udlandet, har den pågældende pligt til at underrette kommunen om disse ind-tægter, hvis de ikke fremgår af indkomstregistret.Arbejdsgiverens bidrag til pension fremgår ikke af indkomstregistret. Den ansatte i fleksjobbetskal derfor sende sin første måneds lønseddel til kommunen, således at arbejdsgiverens bidrag tilpension kan indgå i beregningen af fleksløntilskuddet. Personer, der modtager ydelser fra kommu-nen, har allerede i dag en pligt til at oplyse om forhold, der kan have betydning for den udbetalteydelse, jf. § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.Den første måned i fleksjobbet udbetales tilskuddet dog på baggrund af det beregnede (forvente-de) tilskud med en eventuel efterfølgende regulering. Hvis der efterfølgende sker ændringer i løneller anden lønindkomst, kan der ske efterregulering af fleksløntilskuddet. Dette administreres afkommunen.Oplysningerne i indkomstregistret, jf. lov om et indkomstregister, kan indhentes uden samtykkefra den ansatte i et fleksjob til brug for behandling af en konkret sag, da der er tale om økonomiskeoplysninger. Dette følger af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, § 11, stk.2 og 5.Det foreslås, at fleksløntilskuddet kan udbetales under ophold i udlandet, når den ansatte i fleks-jobbet holder ferie. Under sygdom og barsel kan fleksløntilskuddet udbetales under ophold i udlan-det efter de regler, der gælder efter lov om sygedagpenge eller efter lov om ret til orlov og dagpengeved barsel.

Det foreslås, at der under ferie udbetales løn eller feriegodtgørelse optjent på baggrund af lønind-komsten under ferien. Herudover modtager personen det beregnede fleksløntilskud under ferien. Enansat i fleksjob har samme ret til ferie – dvs. sammenlagt 5 ugers ferie – om året som alle andre.Optjening af ferie med feriegodtgørelse eller løn følger ferielovens almindelige regler. Hvis denansatte i et fleksjob arbejder under 5 dage om ugen, har den ansatte i et fleksjobbet ret til at holde 5ugers ferie i alt, dvs. at ferien dækker både arbejdsdage og arbejdsfrie dage. Kommunen kan få op-lysninger om optjente feriedage, optjent feriegodtgørelse, tidspunktet for afholdelse af ferie og ud-betalinger af feriedagpenge, som er registeret i Feriekonto via den elektroniske adgang, som Ferie-konto stiller til rådighed. Oplysningerne kan indhentes uden samtykke fra den ansatte til fleksjob, jf.§ 11 a, stk. 2 og 4, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.Det foreslås endvidere, at hvis arbejdsgiveren udbetaler løn under sygdom eller barsel, vil den an-satte fortsat modtage fleksløntilskuddet under sygdom eller barsel. Arbejdsgiveren modtager syge-eller barselsdagpengerefusion, svarende til det beløb, som den ansatte kunne have fået udbetalt isyge- eller barselsdagpenge for de timer, den pågældende er sygemeldt eller på barsel fra fleksjob-bet.Udbetaler arbejdsgiveren ikke løn under sygdom eller barsel, foreslås det, at den ansatte i et fleks-job får udbetalt syge- eller barseldagpenge for det antal timer, som den pågældende op til sygdoms-eller barselperioden er ansat til. Syge- eller barseldagpengene suppleres med fleksløntilskuddet.Syge- eller barseldagpengene og løntilskuddet kan tilsammen maksimalt udgøre 98 pct. af højestedagpengesats.Det foreslås, at hvis en person, der er ansat i fleksjob, og som ikke modtager løn under sygdom,mister retten til sygedagpenge, fx fordi den pågældende ikke har medvirket ved opfølgning ellersom følge af varighedsbegrænsningen efter lov om sygedagpenge, skal det beløb, som den pågæl-dende kunne have fået i sygedagpenge, modregnes i fleksløntilskuddet.Samtidig foreslås det, at hvis en ansættelse i fleksjob ophører, mens en person modtager syge- el-ler barselsdagpenge samtidig med fleksløntilskud, ophører personens ret til fleksløntilskuddet. Denpågældende bliver i stedet berettiget til at modtage ledighedsydelse efter reglerne i lov om aktivsocialpolitik, mens den pågældende er syg eller på barsel. Der kan således alene udbetales fleksløn-tilskud, når en person har en aktuel ansættelse i et fleksjob.Uanset om den ansatte i fleksjob får løn under sygdom eller ej, er personen omfattet af sygedag-pengeloven, og kommunen skal iværksætte sygeopfølgning efter lovens bestemmelser. Tilsvarendegælder reglerne om anmeldelse af sygefravær, anmodning om sygedagpenge, pligten til at medvirkei sygeopfølgningen m.v.For at sikre, at en arbejdsgiver, der har en person ansat i fleksjob i få timer om ugen, vil være be-rettiget til at modtage sygedagpengerefusion under den ansattes sygefravær, foreslås, at der ikkeskal være en nedre grænse for, hvor mange timers sygefravær om ugen den ansatte i fleksjob skalhave, for at der kan udbetales sygedagpenge og dermed refusion til arbejdsgiveren.Tilsvarende foreslås, at en person, som ansættes i et fleksjob efter 1. januar 2013, ved barsel skalvære berettiget til barseldagpenge uden at skulle opfylde de almindelige beskæftigelseskrav. Dervedsikres, at også personer, der er ansat i fleksjob få timer om ugen, fremover vil have ret til dagpengeefter barselloven.Der henvises til lovforslagets bemærkninger til § 1, nr. 39, § 5, nr. 1 og 6 samt § 6, nr. 1, 2, 3 og 5.

2.2.4. Løbende opfølgning i fleksjob og udarbejdelse af status2.2.4.1. Gældende retEfter gældende regler i lov om aktiv socialpolitik skal kommunen følge op 6 måneder efter, at til-skuddet til arbejdsgiveren, der har en ansat i fleksjob, er udbetalt første gang. Herefter skal kommu-nen følge op senest 12 måneder efter, at sagen sidst har været vurderet. Der er ikke fastsat nærmereregler for, hvordan opfølgningen skal foretages. Ved opfølgningen skal det vurderes, om den ansattei fleksjobbet fortsat kan arbejde i samme omfang, herunder eventuelt kan arbejde i flere timer ellerom der tages hensyn til den pågældendes skånehensyn. Kommunen skal endvidere vurdere, om denansatte i fleksjob fortsat opfylder betingelserne for fleksjob, og om der skal ske ændringer i tilskud-dets størrelse.2.2.4.2. Den foreslåede ordningDet foreslås, at kommunen skal følge op ved en midtvejsstatus efter 2½ års ansættelse i fleksjob-bet. Dette skal ske ved en personlig samtale med den ansatte i et fleksjob, og efter behov ved endrøftelse med arbejdsgiver og den ansatte i et fleksjob af mulige initiativer, der kan forbedre denansattes arbejdsevne. I opfølgningen skal der fx ses på, om det har været muligt for den ansatte atarbejde i flere timer end forudsat ved ansættelse, om der har været behov for yderligere skånebehovm.v.For personer, der er ansat i et permanent fleksjob, skal kommunen foretage opfølgning hver gang,der er gået 2½ år fra sidste opfølgning.Det foreslås endvidere, at der for personer, der er ansat i midlertidige fleksjob, skal udarbejdes enstatus efter 4 ½ år af kommunen, hvor der tages stilling til, om den ansatte i et fleksjob kan overgåtil ordinær beskæftigelse eller skal forblive i fleksjobordningen. Kommunen skal ved udarbejdelsenaf status undersøge, om den pågældende fortsat har en væsentlig og varigt nedsat arbejdsevne efterde regler, som skal følges ved vurdering af en persons arbejdsevne. Hvis der er tale om en person,som åbenbart ikke kan få det bedre, eller hvis personen har fået det værre, herunder kan arbejdefærre timer, vil kommunen uden større sagsbehandling kunne bevilge fleksjob på ny. Personer over40 år vil få bevilget et permanent fleksjob, hvis det vurderes, at de skal forblive i ordningen. Denpågældende forbliver i fleksjobordningen, indtil kommunen har truffet afgørelse.Kommunen vil normalt kunne træffe afgørelse på baggrund af den udarbejdede status og skal der-for ikke forelægge sagen for rehabiliteringsteamet, medmindre den vurderer, at der på ny er behovfor en tværfaglig afklaring eller iværksættelse af beskæftigelsesrettede, sociale eller andre initiativerfor at kunne træffe afgørelse. Kommunens vurdering og afgørelse skal dokumenteres i rehabilite-ringsdelens forberedende del, således at alle oplysninger om personens arbejdsevne, herunder ud-viklingen af denne, fremgår.Det foreslås endvidere, at den ansatte i et fleksjob skal orientere kommunen, hvis arbejdstiden ifleksjobbet sættes ned, eller hvis der sker andre ændringer i ansættelsesforholdet af betydning forfleksjobbet. Det kan fx være oplysninger om, at der skal tages nye skånebehov, eller at den pågæl-dende kan arbejde i flere timer end forudsat ved ansættelsen. Kommunen skal, når den modtageroplysninger fra den ansatte om sådanne forhold, vurdere, hvilken betydning oplysningerne har iforhold til de betingelser, der skal være opfyldt for at have ret til fleksjob.Der henvises til lovforslagets bemærkninger til § 1, nr. 39.

2.2.5. Ledighedsydelse2.2.5.1. Gældende retEfter de gældende regler har personer, der er visiteret til fleksjob, ret til ledighedsydelse, hvis deopfylder visse betingelser, som fremgår af lov om aktiv socialpolitik. En person skal ved visitatio-nen være berettiget til at modtage dagpenge efter lov om sygedagpenge eller lov om ret til orlov ogdagpenge ved barsel, modtage sygedagpenge, deltage i revalidering efter en jobplan efter § 27 og §28, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller modtage ledighedsydelse efter ansættelse iustøttet beskæftigelse.Hvis disse betingelser ikke er opfyldt, modtager personen, der er visiteret til fleksjob, kontant-hjælp, eller hvis betingelserne for kontanthjælp ikke er opfyldt, særlig ydelse.Personen modtager ledighedsydelse, mens den pågældende venter på et fleksjob, er ledig efter etfleksjob, bliver syg eller går på barsel, mens den pågældende modtager ledighedsydelse. Retten tilledighedsydelse er endvidere betinget af, at personen ikke har et tilbud om et rimeligt fleksjob samtat personen står til rådighed for fleksjob.Efter de gældende regler kan fleksjobvisiterede, der ikke opfylder betingelserne for at modtage le-dighedsydelse eller har mistet retten til ydelsen, optjene retten til ledighedsydelse ved at være ansati et fleksjob i 9 måneder inden for de seneste 18 måneder.Efter de gældende regler kan der i det ferieår, hvor personen opnår ret til ledighedsydelse, ellerhvor den pågældende første gang ansættes i et fleksjob, udbetales– 15 feriedage, hvis ansættelsen er sket eller retten til ledighedsydelse er opnået i perioden 1. majtil 31. juli,– 10 feriedage, hvis ansættelsen er sket eller retten til ledighedsydelse er opnået i perioden 1. au-gust til 31. december, eller– 5 feriedage, hvis ansættelsen er sket eller retten til ledighedsydelse er opnået i perioden 1. januartil 30. april.Ferie med ledighedsydelse skal holdes i ferieåret 1. maj til 30. april. Ferie med ledighedsydelse,der ikke er afholdt inden ferieårets udløb, bortfalder. Der sker fradrag i ferie med ledighedsydelse,hvis der er optjent ret til ferie med feriegodtgørelse eller løn, og den optjente ret til ferie med ferie-godtgørelse eller løn sammenlagt med retten til ferie med ledighedsydelse overstiger 25 dage.Ledighedsydelsen udbetales med det beløb, som den pågældende i øvrigt er berettiget til at mod-tage i ledighedsydelse.Efter de gældende regler skal personer, der er visiteret til fleksjob, og som har modtaget kontant-hjælp eller særlig ydelse i en periode på 12 sammenhængende måneder, have mulighed for at holdeferie på kontanthjælp eller særlig ydelse i op til fem uger i de følgende 12 sammenhængende måne-der. Feriens placering skal aftales nærmere mellem ydelsesmodtageren og kommunen, idet der skaltages hensyn til både beskæftigelsesindsatsen og den øvrige families ferie. Ydelsesmodtageren kanopholde sig i udlandet under ferien. Den samlede ferie kan højst udgøre fem uger. Der er ikke taleom en egentlig optjening af ferie, og personen kan ikke efterfølgende få udbetalt kontanthjælp ellersærlig ydelse under ferie, hvis den pågældende bliver ansat i et fleksjob.Hvis der er optjent ret til ferie med feriegodtgørelse eller løn, skal der ske fradrag i ferie med kon-tanthjælp eller særlig ydelse.Beskæftigelsesministeren har fastsat regler om varsling af ferie med ledighedsydelse og særligydelse. Udgangspunktet er, at der er ret til ferie, hvis denne varsles senest 14 dage før ferien skal

afholdes, og der ikke allerede i ferieperioden er fastsat møder, givet tilbud om fleksjob eller afgivettilbud m.v., som den pågældende er forpligtet til at deltage i. Der kan gives tilladelse til afholdelseaf ferie, selv om den varsles mindre end 14 dage før afholdelsen, hvis afholdelsen af ferien ikkemodvirker beskæftigelsesindsatsen for personen.Personer, der i dag modtager ledighedsydelse, særlig ydelse eller kontanthjælp, fortsætter på den-ne ydelse under sygdom eller barsel.Efter de gældende regler skal kommunen foretage en vurdering af, om en person, der modtagerledighedsydelse, fortsat opfylder betingelserne for fleksjob. Vurderingen skal ske, når den pågæl-dende har modtaget ledighedsydelse i 12 måneder inden for en periode af 18 måneder. Kommunenskal afslutte revurderingen, når den pågældende har modtaget ledighedsydelse i 18 måneder. Kom-munen skal ved vurderingen anvende tilbud efter kapitel 10 eller 11 i lov om en aktiv beskæftigel-sesindsats. Vurderingen skal bestå af følgende:1) En redegørelse for, at der er anvendt tilbud efter kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv beskæftigel-sesindsats,2) en redegørelse for den pågældendes ressourcer samt mulighederne for at anvende og udvikledem, som udarbejdes i samarbejde med den pågældende og indeholder dennes egen opfattelse afforholdene,3) en redegørelse for, hvorfor den pågældendes arbejdsevne fortsat anses for varigt nedsat, og4) en redegørelse for, at det er vurderet, om der kan være grundlag for at påbegynde en sag omførtidspension.Efter de gældende regler, skal der foretages fradrag i ledighedsydelsen, hvis en person, der mod-tager ledighedsydelse, har arbejde af kortere varighed. Hvis personen har udført arbejdet uden fornormal arbejdstid eller på helligdage, medfører det også fradrag. Drift af selvstændig virksomhedsom bibeskæftigelse medfører også fradrag i ledighedsydelsen.Løbende udbetalinger af pension inkl. tillæg, som er led i et tidligere ansættelsesforhold, og somer af en sådan karakter, at det er sædvanligt, at arbejdsgiveren bidrager til pensionen, medfører lige-ledes fradrag i ledighedsydelsen. Dette gælder uanset størrelsen på arbejdsgiverens bidrag.Der skal ikke ske fradrag for privattegnede pensionsordninger, som ikke har forbindelse med etansættelsesforhold. Det gælder også tilfælde, hvor en arbejdsgiver tilbageholder bidrag i den ansat-tes løn og indbetaler beløbet til den ansattes private pensionsordning. Dette kan fx ske som en ser-viceordning fra arbejdsgiveren.Der skal heller ikke ske fradrag for arbejdsfrie indtægter. Arbejdsfrie indtægter er fx:– Kapitalpensioner og kapitalforsikringer.– Erstatninger, herunder erstatninger efter lov om arbejdsskadesikring.– Pension, der udbetales som følge af tab af erhvervs-/arbejdsevne, og som er led i et tidligere an-sættelsesforhold.– Den forhøjelse af pensionen, som en tjenestemand modtager som følge af arbejdsskade (tilska-dekomstpension).Fradrag for arbejde, indtægter, pensioner m.v. sker på det tidspunkt, hvor arbejdet udføres ellerfor den periode, som indtægterne dækker.

Fradraget sker i forhold til den tid, som den pågældende har arbejdet i en uge, og 37 timer. Hvispersonen fx har arbejdet i 18 timer om ugen, skal der fradrages 18 timers ledighedsydelse i den på-gældende uge.Hvis personen har arbejde, som ikke har en dokumenterbar arbejdstid, beregnes timetallet ved atdele indtægten med den omregningsfaktor, som er fastsat i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.Hvis modtageren af ledighedsydelse udfører selvstændig beskæftigelse, sker der fradrag for denfaktiske tid, som bruges på samtlige arbejdsfunktioner, der er knyttet til virksomhedsudøvelsen,herunder administration og transport.Ledighedsydelsen nedsættes med det beløb, som pågældende eventuelt modtager fra arbejdsgive-ren eller Lønmodtagernes Garantifond i forbindelse med ophør af ansættelsen.2.2.5.2. Den foreslåede ordningDet foreslås, at alle ledige fleksjobvisiterede skal modtage ledighedsydelse, men på forskelligt ni-veau afhængigt af deres hidtidige forsørgelsesgrundlag.Det foreslås, at ledighedsydelsen udgør 89 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, sva-rende til ca. 182.300 kr. årligt i 2012 for personer, der ville være berettiget til at modtage dagpengeefter lov om sygedagpenge eller lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, modtager sygedagpen-ge, deltager i revalidering efter en jobplan efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller modta-ger ledighedsydelse efter ansættelse i ustøttet beskæftigelse.Det betyder, at ledighedsydelsen for personer, som efter de ovennævnte betingelser ikke vil væreberettiget til ledighedsydelse på den høje sats, udgør henholdsvis ca. 80 pct. af arbejdsløshedsdag-pengenes højeste beløb for forsørgere, svarende til ca.165.000 kr. årligt (kontanthjælpssatsen forforsørgere), og ca. 60 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb for ikke-forsørgere svarendetil ca.124.000 kr. årligt (kontanthjælpssatsen for voksne). En person, der er visiteret til fleksjob, vilsåledes altid være sikret en minimumsydelse svarende til kontanthjælpssatsen for voksne.Ledighedsydelse er uafhængig af formue og ægtefællens indkomst.Personer, der har været ansat i fleksjob i 9 måneder inden for de seneste 18 måneder, får ret til le-dighedsydelse på 89 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb.Personerne skal som i dag stå til rådighed efter de gældende regler for modtagere af ledigheds-ydelse.Efter forslaget skal kommunen hver måned – ligesom i dag - foretage en beregning af ledigheds-ydelsens størrelse forud for hver udbetaling baseret på oplysninger om fradrag for lønindkomstind-komst og anden indkomst, fx pensionsudbetalinger i ydelsesperioden. Oplysninger om arbejde oganden indkomst foretages på grundlag af oplysninger fra indkomstregistret. Ledighedsydelse udbe-tales i lighed med i dag som en månedlig ydelse.Det foreslås endvidere, at beregningen af fradrag i ledighedsydelsen for lønindkomst foretages påsamme måde som beregning af det tilskud, der udbetales til den ansatte i et fleksjob. Dvs., at derforetages et fradrag på 30 pct. op til en lønindkomst m.v. før skat på 13.000 kr. inkl. pension pr.måned (2012 niveau) og derefter et fradrag på 55 pct., hvis den samlede lønindkomst m.v. før skatoverstiger 13.000 kr. inkl. pension pr. måned (2012 niveau). Fradraget er således lønindkomstbase-ret.Beskæftigelsesministeren får hjemmel til at fastsætte regler om fradrag i ledighedsydelsen. Hjem-len vil blive benyttet til at fastsætte regler om fradrag, der svarer til de regler, der gælder i dag. Dervil bl.a. blive fastsat regler om, at det medfører fradrag i ledighedsydelsen, hvis der er lønindtægter,

løbende udbetalinger af pensioner, som er led i et tidligere ansættelsesforhold, og som er af en så-dan karakter, at det er sædvanligt, at arbejdsgiveren bidrager til pensionen m.v. Baggrunden er, atpensionen anses for at træde i stedet for en arbejdsindkomst. Ved beregningen ses der bort fra ar-bejdsfrie indtægter fx erstatninger, herunder erstatninger udbetalt efter lov om arbejdsskadesikring,svagelighedspension m.v.Da oplysningerne om indkomst sjældent vil være tilgængelige på opgørelsestidspunktet, foreslåsdet, at fradraget i ydelsen sker forskudt i forhold til den aktuelle måned. Det betyder, at fradrag forarbejde i en given måned først vil blive fradraget den følgende måned. Reglerne om beregning afledighedsydelse tilpasses, så beregningen kan foregå på grundlag af oplysninger fra indkomstregi-stret. Se pkt. 2.2.3.2.Endelig foreslås det, at der kan modtages ledighedsydelse med henholdsvis 89 pct. af højeste dag-pengesats eller et beløb, der svarer til kontanthjælpssatsen for forsørgere i sammenlagt 6 månederefter, at den fleksjobvisiterede har nået fleksydelsesalderen. Ved ledighed herefter modtager denfleksjobvisiterede ledighedsydelse svarende til et beløb, der svarer til kontanthjælpssatsen for voks-ne ikke-forsørgere frem til folkepensionsalderen, eller til de overgår til fleksydelse.Efter forslaget skal personer, der modtager ledighedsydelse eller bliver ansat i fleksjob, fortsat ha-ve ret til at holde ferie med ledighedsydelse. I det ferieår, hvor personen opnår ret til ledighedsydel-se, eller hvor den pågældende første gang ansættes i et fleksjob, udbetales ledighedsydelse med detbeløb, som den pågældende er berettiget til efter § 74 d, stk. 2 og 3:– 15 feriedage, svarende til sammenlagt 3 ugers ferie, hvis ansættelsen er sket eller retten til le-dighedsydelse er opnået i perioden 1. maj til 31. juli,– 10 feriedage, svarende til sammenlagt 2 ugers ferie, hvis ansættelsen er sket eller retten til le-dighedsydelse er opnået i perioden 1. august til 31. december, eller- 5 feriedage, svarende til sammenlagt en uges ferie, hvis ansættelsen er sket, eller retten til ledig-hedsydelse er opnået i perioden 1. januar til 30. april.Hvis den ansatte i et fleksjob arbejder under 5 dage om ugen, har den ansatte i et fleksjob ret til atholde 5 ugers ferie i alt, dvs. at ferien dækker både arbejdsdage og arbejdsfrie dage.Ledighedsydelsen under ferien udbetales med det beløb, som den pågældende i øvrigt er berettigettil at modtage i ledighedsydelse.Efter forslaget vil personer, der modtager ledighedsydelse, fortsætte på denne ydelse under syg-dom og barsel i lighed med, hvad der gælder i dag.Kommunerne skal forsat vurdere, om en person, der modtager ledighedsydelse, opfylder betingel-serne for fleksjob, når personen har modtaget ledighedsydelse i 12 måneder inden for 18 måneder.Kommunen skal afslutte revurderingen, når den pågældende har modtaget ledighedsydelse i 18 må-neder. Kommunen skal ved vurderingen anvende tilbud efter kapitel 10 eller 11 i lov om en aktivbeskæftigelsesindsats.Grundlaget for vurderingen af, om en person fortsat opfylder betingelserne for fleksjob, skalfremgå af rehabiliteringsplanens forberedende del. Det skal fremgå af planen, hvilke tilbud efterkapitel 10 eller 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, der har været anvendt. Hvis kommunenikke har kunnet anvende tilbud i forbindelse med revurderingen, skal det fremgå af rehabiliterings-planens forberedende del, hvorfor det ikke har været muligt at anvende tilbud, og i hvilken periodedet ikke har været muligt for den pågældende at deltage i tilbud. Hvis der ikke har været anvendttilbud, skal vurderingen af, om den pågældende fortsat opfylder betingelserne for fleksjob, foretagespå det foreliggende grundlag.

Der skal endvidere fremgå oplysninger om den pågældendes ressourcer samt muligheden for atanvende og udvikle dem, herunder om den pågældende på sigt kan opnå beskæftigelse på ordinærevilkår. Den pågældende skal inddrages, og dennes opfattelse af forholdene skal fremgå af rehabilite-ringsplanen. Når der tales om ressourcer, skal der ses bredt på den enkeltes situation. Det betyder, atdaglige aktiviteter fx med hus, have og børn, hobbyaktiviteter m.v. skal beskrives i rehabiliterings-planen. Det skal endvidere fremgå, hvorfor den pågældendes arbejdsevne fortsat anses for varigtnedsat, og en vurdering af om der er grundlag for at påbegynde en sag om førtidspension.Der skal således foretages en samlet vurdering af alle sagens oplysninger, herunder en vurdering afmodsatrettede oplysninger, der taler henholdsvis for eller imod, at den pågældende fortsat opfylderbetingelserne for fleksjob.Kommunen skal ved vurderingen følge de regler, der er fastsat i medfør af § 31, i lov om en aktivbeskæftigelsesindsats. Der henvises til pkt. 2.1.4.2.Der henvises til lovforslagets bemærkninger til § 3, nr. 9-19.2.2.6. Lempelse af sanktionsregler2.2.6.1. Gældende retEfter de gældende regler skal en person, der modtager ledighedsydelse, deltage i opfølgningssam-taler efter lov om aktiv socialpolitik og samtaler i det individuelle kontaktforløb efter lov om enaktiv beskæftigelsesindsats. Hvis en person afslår eller udebliver fra en opfølgningssamtale eller fraen samtale i det individuelle kontaktforløb efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan perso-nen ikke få ledighedsydelse i 3 uger.Hvis en person inden for 12 måneder efter hændelsen igen afslår eller udebliver fra en af de nævn-te samtaler, mister personen retten til ledighedsydelse efter lov om aktiv socialpolitik. Dette gælderdog ikke, hvis personen har en gyldig grund til afslaget eller udeblivelsen.Efter de gældende regler i lov om aktiv socialpolitik skal en person stå til rådighed for fleksjob,tage imod et rimeligt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller andre tilbud, som kanfremme personens muligheder for ansættelse i et fleksjob. Personen skal endvidere møde til samta-ler, som kommunen indkalder til. Hvis der opstår tvivl om personens rådighed, fx fordi personenuden en rimelig grund udebliver fra eller afslår tilbuddet, skal kommunen afprøve rådigheden. Hviskommunen vurderer, at den pågældende ikke står til rådighed, mister personen retten til ledigheds-ydelse.Har kommunen indledt en sag om førtidspension, kan den pågældende forsætte med at modtageledighedsydelse frem til, at kommunen har truffet afgørelse om, hvorvidt den pågældende er beret-tiget til pension eller ej. Hvis der udbetales førtidspension for samme periode, som der er udbetaltledighedsydelse for, skal ledighedsydelsen tilbagebetales.Når en person, der har mistet retten til ledighedsydelse, har været ansat i et fleksjob i 9 månederindenfor de seneste 18 måneder efter afgørelsen, kan den pågældende igen modtage ledighedsydel-se.Kommunen skal endvidere altid konkret vurdere, om en person har en rimelig grund til ikke at op-fylde sin rådighedspligt, før der træffes afgørelse om, at en modtager af ledighedsydelse ikke står tilrådighed for et fleksjob og dermed mister retten til ledighedsydelse.Efter den gældende sanktionsregel i lov om aktiv socialpolitik mister en person retten til ledig-hedsydelse i 5 uger, hvis personen uden en gyldig grund afslår et rimeligt tilbud om fleksjob. Hvis

en person inden for 12 måneder efter hændelsen igen uden en gyldig grund afslår et rimeligt tilbudom fleksjob, mister personen retten til ledighedsydelse.Hvis en person uden en gyldig grund ophører i et fleksjob, mister den pågældende retten til ledig-hedsydelse.En person, som har mistet retten til ledighedsydelse, kan igen få ledighedsydelse, når den pågæl-dende har været ansat i et fleksjob i 9 måneder inden for de seneste 18 måneder. Kun ansættelser ifleksjob efter, at den pågældende har mistet retten til ledighedsydelse, tæller med ved opgørelsenheraf.Efter de gældende regler kan kommunen ikke give en person en sanktion eller træffe afgørelseom, at retten til ledighedsydelse mistes, hvis modtageren af ledighedsydelse har en gyldig grund tilikke at opfylde sin rådighedsforpligtelse.2.2.6.2. Den foreslåede ordningModtagere af ledighedsydelse skal have den samme sanktion som dagpengemodtagere ved selv-forskyldt ledighed.Det foreslås, at sanktionsreglerne så vidt muligt sidestilles med reglerne i lov om arbejdsløsheds-forsikring m.v. Det betyder, at en person, der uden rimelig grund udebliver fra en cv-samtale, enjobsamtale, en samtale om rådighedsvurdering eller en opfølgningssamtale efter § 74 c i lov omaktiv socialpolitik, ikke kan modtage ledighedsydelse fra det tidspunkt, hvor samtalen skulle havefundet sted og indtil den pågældende genopretter kontakten til kommunen.Der har ikke tidligere været krav om, at en person, der modtager ledighedsydelse, skal være aktivtjobsøgende i lighed med, hvad der gælder for forsikrede ledige. Med forslaget skal en modtager afledighedsydelse fremover være aktivt jobsøgende.Hvis kommunen er i tvivl om, hvorvidt en modtager af ledighedsydelse er aktivt jobsøgende, skalkommunen give den pågældende en frist på op til 3 måneder til at bevise dette. Der skal i forbindel-se med afgørelsen om, at der gives en frist til at bevise den aktive jobsøgning, lægges en plan forpersonens jobsøgning i fristperioden. I denne plan kan indgå antallet af ansøgninger, som den på-gældende skal sende, inden for hvilke ansættelsesområder der skal søges fleksjob, om den pågæl-dende skal deltage i jobsøgningskurser eller eventuelt andre tiltag, der kan bringe den pågældendenærmere arbejdsmarkedet m.v.Når fristperioden udløber, skal kommunen træffe afgørelse om, hvorvidt den pågældende er aktivtjobsøgende eller hvis planen ikke er fulgt, hvorvidt den pågældende har haft en rimelig grund tilikke at følge planen, fx på grund af sygdom.Hvis planen ikke er fulgt, og der ikke er en rimelig grund til dette, skal kommunen træffe afgørel-se om, at ledighedsydelsen ophører.Det foreslås endvidere, at kommunen i lighed med, hvad der gælder i dag, skal afprøve personensrådighed, hvis der opstår tvivl om denne.Rådighedsafprøvningen kan fx ske ved at give personen et tilbud efter kapitel 10 eller 11 i lov omen aktiv beskæftigelsesindsats.Hvis kommunen vurderer, at en person ikke har vilje til at overtage et fleksjob, og dermed ikkestår til rådighed, mister personen retten til ledighedsydelse. Personen er trods den manglende rådig-hed stadig visiteret til et fleksjob.Kommunen kan ikke træffe afgørelse om manglende rådighed for et fleksjob, alene fordi kommu-nen eller modtageren af ledighedsydelse ikke kan finde et fleksjob, som personen kan klare. I denne

situation skal kommunen vurdere, om personen stadig opfylder betingelserne for et fleksjob og hvisikke træffe afgørelse om, at den tidligere visitation til fleksjob ophæves. Dette kan ske, hvis perso-nen fx er blevet så dårlig, at personen har ret til førtidspension, eller hvis personens helbred fx pågrund af nye behandlingsmuligheder er bedret, så personen ikke længere kan anses for at have envarig og væsentlig nedsættelse af arbejdsevnen.Af forslaget fremgår det, i lighed med de gældende regler, at hvis kommunen har påbegyndt ensag om førtidspension af egen drift eller efter ansøgning fra personen, skal der fortsat udbetales le-dighedsydelse. Ledighedsydelsen kan udbetales, så længe sagen behandles. Hvis der senere træffesafgørelse om, at personen er berettiget til førtidspension, og der udbetales pension for samme perio-de, som der er udbetalt ledighedsydelse for, skal ledighedsydelsen tilbagebetales.Det fremgår af forslaget, at når en person har mistet retten til ledighedsydelse, kan personen igenfå ledighedsydelse, når personen på ny har opfyldt kravet om at være ansat i et fleksjob i 9 månederinden for de seneste 18 måneder.For at harmonisere reglerne om selvforskyldt ledighed for personer, der modtager ledighedsydelsemed de regler, der gælder for modtagere af arbejdsløshedsdagpenge, foreslås det, at en person, derophører i eller afslår et fleksjob uden en rimelig grund, ikke kan modtage ledighedsydelse i 3 uger.Det samme er tilfældet, hvis en person, der modtager ledighedsydelse, ophører i eller afslår et tilbudefter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller andre tilbud, der forbedrer den pågældendes mu-lighed for at få et fleksjob.En sanktion kan kun gives, hvis personen er blevet tilbudt et fleksjob eller har fået et tilbud efterlov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller andre tilbud, der kan forbedre den pågældendes mulig-hed for at få arbejde.Hvis personen uden en rimelig grund ophører i eller afslår et fleksjob, er personen selvforskyldtledig. Ved selvforskyldt ledighed forstås, at personen på grund af sine egne forhold, og uden at derer en rimelig grund, er ophørt i eller har afslået fleksjobbet.I en vurdering af, om en person er selvforskyldt ledig ved ophør i eller afslag på et fleksjob, skalaltid indgå de konkrete forhold, der har ført til ophøret eller afslaget. Det kan fx være, at der fore-ligger en aftale med arbejdsgiveren om, at pågældende kan holde ferie ud over, hvad ferieloven til-lader. Hvis arbejdsgiveren efterfølgende afskediger den fleksjobvisiterede på denne baggrund, vilpersonen ikke være selvforskyldt ledig, da årsagen til afskedigelsen ikke alene beror på personensforhold.Ved vurderingen af, om en person har afvist et tilbud, indgår, om den pågældende har afslået attage imod et tilbud om fleksjob eller et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller andretilbud, som forbedrer den pågældendes mulighed for at få et fleksjob. Herudover indgår også situa-tioner, hvor personens adfærd er af en sådan karakter, at personen må anses for at have afvist til-buddet om fleksjob eller aktive tilbud, fx hvis personen i forbindelse med afgivelsen af tilbuddet omfleksjob har så mange forbehold eller krav til fleksjobbet, at det reelt skal sidestilles med en afvis-ning af dette. Det samme vil gøre sig gældende ved tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesind-sats m.v.Hvis en person har gentagne udeblivelser fra et tilbud, kan det medføre, at den pågældende ansesfor ophørt i tilbuddet. Det vil fx være tilfældet, hvis formålet med tilbuddet ikke kan opnås på grundaf gentagne udeblivelser.Hvis den pågældende inden for en periode af 12 måneder fra sidste ophør eller afslag igen udenrimelig grund ophører i eller afviser et tilbud om fleksjob eller et tilbud efter lov om en aktiv be-skæftigelsesindsats eller andre tilbud, der kan forbedre den pågældende mulighed for at få et

fleksjob, mister den pågældende retten til ledighedsydelse. Personen kan igen få ledighedsydelse,når den pågældende har været ansat i et fleksjob i 9 måneder inden for de seneste 18 måneder efterophøret eller afslaget.Med forslaget ændres der ikke på de rimelige grunde, som hidtil har været gældende for personer,der er visiteret til fleksjob.Der henvises til lovforslagets bemærkninger til § 3, nr. 22.2.2.7. Den aktive indsats for ledige fleksjobvisiterede2.2.7.1. Gældende retEfter de gældende regler har kommunen pligt til at tilbyde fleksjob til en person, der er visiteret tilfleksjob. Det indebærer, at den ledige ikke selv har pligt til at søge fleksjob, men i princippet kanafvente, at kommunen finder et fleksjob til den pågældende. I kontaktforløbet med samtaler hver 3.måned skal der dog fokuseres på, hvad kommunen og den ledige selv gør for at finde et fleksjob.Efter de gældende regler om rådighed er det en betingelse for at kunne modtage ledighedsydelse,at den pågældende står til rådighed for fleksjob. Hvis der opstår tvivl om rådigheden, skal kommu-nen vurdere denne fx ved anvendelse af tilbud efter kapitel 10 eller 11 i lov om en aktiv beskæfti-gelsesindsats. Efter de gældende regler fremgår det endvidere, at hvis en modtager af ledigheds-ydelse ikke står til rådighed, mister den pågældende retten til ledighedsydelse.Kommunerne skal anvende tilbud efter kapitel 10 og 11, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsatsnår kommunerne skal vurdere, om den pågældende fortsat opfylder betingelserne for fleksjob, ogkan herudover give tilbud til en person, der er visiteret til fleksjob, for at styrke den pågældendesmulighed for at komme i fleksjob hurtigst muligt.2.2.7.2. Den foreslåede ordningDen aktive indsats skal hjælpe de fleksjobvisiterede tættere på et fleksjob. Kommunerne spiller idenne sammenhæng en central rolle i forhold til at sikre, at der gøres en ekstra indsats for dennegruppe af svage ledige, så flest muligt bliver en del af arbejdsmarkedet.Et element i reformen er, at personer som er visiteret til fleksjob, selv skal gøre en aktiv indsatsfor at få et job. Det foreslås derfor, at ledige fleksjobvisiterede aktivt skal søge fleksjob, og at desom i dag skal have en kontaktsamtale hver tredje måned. Ved kontaktsamtalerne skal der følges oppå den aktive jobsøgning samt på, hvordan den ledige fleksjobvisiterede hurtigst muligt kommer ifleksjob.Samtidig skal ledige fleksjobvisiterede have den nødvendige hjælp og støtte fra kommunen til atfinde job.Alle ledige fleksjobvisiterede skal derfor have ret til hjælp og støtte fra kommunen til at finde ar-bejde. Da personer, der er visiteret til fleksjob, er en mere sårbar gruppe end fx forsikrede ledige,vil kommunen have en særlig forpligtelse til at yde bistand. Det betyder bl.a., at kommunen gennemen løbende opfølgning og gennem relevante aktive tilbud skal hjælpe den ledige med at finde etfleksjob.Personer, der modtager ledighedsydelse, skal have samme mulighed for tilbud som efter de gæl-dende regler, der kan medvirke til, at de forbedrer deres muligheder for at få et fleksjob. Kommu-nerne vil dog fortsat have pligt til at anvende tilbud efter kapitel 10 eller 11 i lov om en aktiv be-skæftigelsesindsats i forbindelse med, at kommunen skal vurdere, om den pågældende fortsat op-fylder betingelserne for fleksjob. Se pkt. 2.2.6.2.

Det foreslås ligeledes, at ledige fleksjobvisiterede fortsat skal have ret til seks ugers selvvalgt ud-dannelse.Samtidig foreslås det, at fleksjobvisiterede via ”Min Side” på Jobnet skal have adgang til digitaleværktøjer, som skal understøtte deres aktive jobsøgning og deltagelse i den aktive beskæftigelses-indsats. Der skal fra ”Min Side” være adgang til særligt tilpasset CV, tilpasset automatch og andrehjælpeværktøjer til jobsøgning. Det skal også være muligt at kunne se aftaler i jobcenteret, huske-service ift. møder og aftaler med jobcenteret og kunne selvbetjene i forhold til fraværsforhold (sy-gemelding og raskmelding). Desuden skal der være adgang til relevant information om fleksjobm.v., bl.a. til brug for kontakt med arbejdsgivere.Der henvises til lovforslagets bemærkninger § 1, nr. 44 og 46 samt § 3, nr. 22.2.2.8. Reglerne om tab af ret til statsrefusion afskaffes2.2.8.1. Gældende retEfter de gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik harkommunen ikke ret til statsrefusion efter §§ 100 og 104 i en konkret sag for udgifter til kontant-hjælp, ledighedsydelse eller særlig ydelse til personer, der er visiteret til fleksjob efter kapitel 13 ilov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvis kommunen ikke har tilvejebragt grundlaget for afgørel-sen om fleksjob, jf. § 70 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller for vurderingen af, om be-tingelserne for fleksjob fortsat er opfyldt, jf. § 74 c i lov om aktiv socialpolitik.Retten til statsrefusion bortfalder i en periode på 36 måneder. I denne periode medregnes perioder,hvor personen har været i fleksjob efter kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, perioder,hvor refusionen er bortfaldet efter § 100 og 104 i lov om aktiv socialpolitik, og perioder, hvor refu-sionen er bortfaldet efter § 122, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.2.2.8.2. Den foreslåede ordningDet foreslås, at reglerne i fleksjobordningen afbureaukratiseres. Reglerne om sanktion i form afkommunernes tab af refusion i 36 måneder, hvis revurderingen og visitationen har været mangelfuldeller ikke er foretaget rettidigt, ophæves.Der henvises til lovforslagets bemærkninger § 1, nr. 58 og § 3, nr. 30.2.2.9. Støtte i form af tilskud til selvstændige erhvervsdrivende2.2.9.1. Gældende retEn selvstændig erhvervsdrivende kan af kommunen få tilbud om støtte i form af tilskud, hvis per-sonen har en varig og væsentlig begrænsning i arbejdsevnen. For at få støtte i form af tilskud skalden selvstændig erhvervsdrivende opfylde samme betingelser som lønmodtagere, der visiteres tilfleksjob. Derudover skal den selvstændig erhvervsdrivende have drevet virksomheden som hoved-beskæftigelse, og personen skal inden for de seneste 24 måneder have drevet virksomheden i væ-sentligt omfang i mindst 12 måneder.Tilskuddet er afhængigt af graden af personens nedsatte arbejdsevne. Tilskuddet kan maksimaltvære ½ eller 2/3 af den mindste overenskomstmæssige løn på området for nyansatte uden fagligekvalifikationer. Tilskuddet kan dog højst beregnes ud fra et beløb på 453.444 kr. pr. år eller 235,67kr. pr. time.Det svarer til højst 226.722 kr. årligt eller 117,84 kr. pr. time ved ½ tilskud og 302.297 kr. årligteller 157,13 kr. pr. time ved 2/3 tilskud af den mindste overenskomstmæssige løn.

Tilskuddet er ikke tidsbegrænset.Efter gældende regler skal en selvstændig erhvervsdrivende, der modtager støtte til fastholdelse afbeskæftigelse i egen virksomhed efter § 75 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, opfylde det al-mindelige beskæftigelseskrav for at få ret til syge- og barseldagpenge. Retten til syge- og barsel-dagpenge som selvstændig er betinget af, at der inden for de seneste 12 måneder har været udøvetselvstændig virksomhed i mindst 6 måneder, heraf den seneste måned forud for fraværet. Virksom-heden skal være udøvet i mindst halvdelen af den normale overenskomstmæssige ugentlige arbejds-tid. Fritids- eller hobbyvirksomhed vil dermed som udgangspunkt ikke give ret til syge- og barsel-dagpenge.Beregningen af syge- og barseldagpenge til en selvstændig, der modtager støtte i form af tilskudtil fastholdelse af beskæftigelse i egen virksomhed, sker på grundlag af den indtægt, pågældende hari virksomheden. Tilskuddet, som den selvstændige modtager, indgår efter praksis ikke i beregnin-gen. Hvis der er tegnet en sygedagpengeforsikring, er den selvstændige dog sikret 2/3 af det højestedagpengebeløb, og ved sygdom fra 3. eller 1. fraværsdag.Den selvstændige får udbetalt tilskuddet samt de beregnede syge- eller barseldagpenge ved fraværpå grund af sygdom eller barsel.2.2.9.2. Den foreslåede ordningDet foreslås, at selvstændige erhvervsdrivende fortsat skal have mulighed for støtte i form af tilskud, hvis

deres erhvervsevne er varigt og væsentligt nedsat. Med baggrund i de særlige forhold, der gør siggældende for selvstændig erhvervsdrivende, vil ordningen dog blive justeret, så den fremover ad-skiller sig fra fleksjobordningen for lønmodtagere.Formålet med en særlig tilskudsordning til selvstændige erhvervsdrivende er at give mulighed for,at den selvstændige kan fortsætte beskæftigelsen i sin hidtidige virksomhed. Derfor er det nødven-digt med en lempeligere visitation for selvstændige erhvervsdrivende end for lønmodtagere, idetvirksomheden risikerer at lukke, hvis den selvstændige ikke kan passe den i perioden, hvor arbejds-evnen skal vurderes i forhold til ethvert erhverv.Virksomheden skal lige som i dag drives som hovedbeskæftigelse i hele perioden med tilskud.Ved første tilkendelse af tilskud skal virksomheden ligesom i dag have været drevet i væsentligtomfang i mindst 12 måneder inden for de seneste 24 måneder. Det skal som efter de gældende reg-ler være muligt at se bort fra perioder på indtil to år, hvor der er ydet godtgørelse for tabt arbejdsfor-tjeneste efter lov om social service §§ 42 og 119 samt ydelser efter lov om sygedagpenge og lov omret til orlov og dagpenge ved barsel. De nævnte perioder medfører en udvidelse af perioden på de 24måneder, inden for hvilken virksomheden skal have været drevet i væsentligt omfang i sammenlagt12 måneder.Kravet om drift i væsentligt omfang i 12 måneder indenfor de seneste 24 måneder skal kun væreopfyldt første gang, der gives tilbud om støtte i form af tilskud til en selvstændig erhvervsdrivende.En person, som har modtaget tilskud i fem år, skal således ikke opfylde kravet om nye 12 månedersdrift i væsentligt omfang indenfor 24 måneder ved et nyt tilbud om støtte i form af tilskud for femnye år.Det foreslås endvidere, at en selvstændig erhvervsdrivende – i lighed med de gældende regler –højst kan modtage tilbud om støtte i form af tilskud frem til folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov omsocialpension. Der kan endvidere ikke ydes støtte til selvstændige erhvervsdrivende, der modtagerførtidspension.

Det foreslås desuden, at det fortsat er en betingelse, at virksomheden er drevet her i landet. Detgælder ved tilkendelse af tilskuddet og i hele perioden, hvor tilskuddet udbetales.2.2.9.2.1. Tilkendelse af støtte i form af tilskud til bevarelse af beskæftigelse i egen virksomhedDet foreslås at indføre lempeligere visitationskrav til selvstændige erhvervsdrivende, hvor deralene ses på arbejdsevnen i forhold til arbejdet i den selvstændige virksomhed. Det er en betingelse,at personen har en varig og væsentlig begrænsning i arbejdsevnen, som betyder, at personen ikkekan varetage de arbejdsopgaver, der kræves, for at drive virksomheden i væsentligt omfang. Det vilderimod ikke være en betingelse, at personen har en generel nedsat arbejdsevne i forhold til alleerhverv, således som det er påkrævet for at få tilkendt fleksjob som lønmodtager.Det foreslås, at kommunen skal forelægge sager om tilkendelse af tilbud om støtte i form af til-skud til selvstændige for rehabiliteringsteamet, inden der træffes afgørelse herom. Kommunen skalpå baggrund af rehabiliteringsplanens forberedende del umiddelbart kunne vurdere nedsættelsen afarbejdsevnen, således at bl.a. afprøvning i anden virksomhed undgås. Kommunen skal efter 4½ årudarbejde en status for at vurdere, om den pågældende er berettiget til en ny periode med støtte iform af tilskud på grund af en varig og væsentlig nedsættelse af arbejdsevnen.Dokumentationen for, at en selvstændig erhvervsdrivende opfylder betingelserne for at få tilbudom støtte i form af tilskud for fortsat at kunne drive virksomheden, sker som led i udarbejdelsen afrehabiliteringsplanens forberedende del. Planens forberedende del skal som minimum indeholdefølgende:1) en beskrivelse af personens beskæftigelsesmæssige, sociale og helbredsmæssige ressourcer ogudfordringer,2) beskrivelse af personens arbejdsopgaver i den selvstændige virksomhed, herunder hvilke opga-ver den pågældende har svært ved at påtage sig, og3) oplysning om, hvor mange timer personen kan arbejde i virksomheden om ugen.Som udgangspunkt anses arbejdsevnen ikke for væsentligt nedsat i forhold til den selvstændigevirksomhed, hvis personen i gennemsnit kan arbejde i virksomheden mere end 20 timer om ugen.Kommunen udarbejder i rehabiliteringsplanens forberedende del en systematisk beskrivelse af denenkelte borgers ressourcer og udfordringer i forbindelse med drift af virksomheden, hvor alle rele-vante forhold i borgerens samlede situation indgår, fx også borgerens sociale kompetencer, fritidsin-teresser m.v. Det skal fremgå af beskrivelsen, hvis personen arbejder ved siden af driften af virk-somheden. Hvis det er første gang personen tilkendes tilskud skal det desuden fremgå af rehabilite-ringsplanen, om personen har udøvet den selvstændige virksomhed i mindst 12 måneder inden forde seneste 24 måneder inden første tilkendelse af tilskud i et omfang, der kan sidestilles med lønar-bejde i over 30 timer pr. uge.Konstaterer kommunen, at en person, som får støtte i form af tilskud til bevarelse af beskæftigel-sen i egen virksomhed, arbejder i væsentligt omfang med andet arbejde, skal kommunen vurdere,om personen fortsat opfylder betingelserne for ret til tilbud om støtte i form af tilskud. Det skal sik-re, at personen lægger de timer i virksomheden, som personen er i stand til, og derved udnytter sinarbejdsevne mest muligt i virksomheden.Kommunen skal foretage en konkret vurdering af, om der er tale om andet arbejde i væsentligtomfang. Det taler for væsentligt omfang, hvis arbejdet er af mere fast karakter, personen i gennem-snit arbejder fem timer eller mere om ugen, personen driver anden sideløbende virksomhed mereend et par timer om ugen, eller at personen arbejder på fuld tid i visse perioder om året.

Det foreslås, at kommunen mindst hvert 2½ år skal følge op på, om der er sket ændringer i perso-nens forhold. Det er her en forudsætning, at den selvstændige godtgør over for kommunen, at denpågældende personligt deltager i driften af virksomheden, og at arbejdsvilkårene er tilrettelagt ioverensstemmelse med den nedsatte arbejdsevne. Det er også en forudsætning for fortsat udbetalingaf støtte i form af tilskud, at overskud og underskud fra virksomheden oplyses til told- og skattefor-valtningen, og at virksomheden leverer varer eller ydelser mod vederlag. Den selvstændigt er-hvervsdrivende skal endvidere give andre oplysninger, der dokumenterer, at der reelt er tale omdrift af selvstændig virksomhed fx årsregnskab.Konstaterer kommunen, at personen ikke opfylder betingelserne for at få tilskuddet, skal kommu-nen træffe afgørelse herom.Der vil blive fastsat nærmere regler om kommunernes vurdering af, om der kan gives tilbud omstøtte i form af tilskud til selvstændige erhvervsdrivende og kravene til indholdet af rehabiliterings-planens forberedende del.2.2.9.2.2. Visitation ved ophør med drift af virksomhed med tilskudDen selvstændige erhvervsdrivende mister retten til tilskud, hvis personen ophører med drift afden virksomhed, der gives tilskud til. Hvis personen ønsker at overgå til fleksjobordningen for løn-modtagere, vil den pågældende skulle visiteres på ny og opfylde visitationskravene for fleksjob forlønmodtagere. Opfylder personen ikke kravene for at kunne få fleksjob som lønmodtager, vil perso-nen kunne være berettiget til dagpenge, hvis personen har bevaret medlemskabet af a-kassen. Per-sonen skal dog opfylde samtlige betingelser for ret til dagpenge, herunder kravet om rådighed ogbeskæftigelse. Personen har mulighed for at modtage kontanthjælp, hvis den pågældende opfylderde almindelige betingelser for dette.En person, som har fået tilkendt tilskud efter § 75, og som bliver ledig efter ophør med drift afvirksomheden, kan overgå til fleksjobordningen for lønmodtagere uden at skulle visiteres på ny. Detskyldes, at personen allerede ved tilkendelsen fik vurderet, at arbejdsevnen var varigt og væsentligtnedsat i forhold til ethvert erhverv. Personen vil således kunne modtage ledighedsydelse på sammevilkår som personer visiteret til fleksjob for lønmodtagere.2.2.9.2.3. Tilskuddets størrelseDet foreslås, at de personer, der før lovens ikrafttræden får tilbud om støtte i form af tilskud tilbevarelse af beskæftigelse i egen virksomhed, fortsætter efter de hidtidige regler om tilskud, jf. pkt.2.2.9.1 om de gældende regler.Personer, der efter lovens ikrafttrædelse får tilbud om støtte i forbindelse med drift af selvstændigvirksomhed, får et tilskud på 125.000 kr. Tilskuddet nedsættes med 30 pct. af en beregnet årsind-tægt i virksomheden og anden arbejdsindkomst. Tilskuddet vil være fuldt aftrappet ved et overskudpå ca. 415.000 kr. årligt.Nedsættelsen af tilskuddet beregnes én gang årligt på baggrund af de to bedste regnskabsår indenfor de seneste tre år. Har virksomheden været drevet i mindre end to år, beregnes årsindtægten medbaggrund i seneste hele regnskabsår. Kommunen beregner årsindtægten i virksomheden efter desamme principper, som danner grundlag for beregning af dagpengesatsen til selvstændige i be-kendtgørelse om beregning af dagpengesatsen for selvstændig erhvervsdrivende. Derudover nedsæt-tes tilskuddet med 30 pct. af seneste års arbejdsindkomst.Kommunen udbetaler månedligt 1/12 af det årligt beregnede tilskud til tilskudsmodtagerensNEM-konto.

2.2.9.2.4. Beregning af årsindtægtenDet foreslås, at årsindtægten opgøres med udgangspunkt i virksomhedens skattemæssige over-skud/underskud, der reguleres, så grundlaget for beregningen bliver udtryk for personens hidtidigearbejdsfortjeneste ved drift af selvstændig virksomhed. Renteindtægter og -udgifter og andre finan-sielle poster, der vedrører finansiering af selve driften og forrentning af virksomhedens egenkapital,indgår ikke i beregningsgrundlaget. Der vil blive fastsat nærmere regler om opgørelsen af årsind-tægten for de forskellige virksomhedsformer, svarende til den opgørelse som finder anvendelse vedberegning af dagpengesatsen til selvstændige erhvervsdrivende.Efter forslaget skal arbejdsindkomst kun nedsætte tilskuddet én gang. Er arbejdsindkomsten med-regnet i virksomhedens årsindkomst, skal den ikke også nedsætte tilskuddet som anden arbejdsind-komst.2.2.9.2.5. Dagpenge ved sygdom og barselDet foreslås, at en selvstændig erhvervsdrivende, der får tilkendt støtte i form af tilskud fra kom-munen til at fastholde beskæftigelse i egen virksomhed efter § 70 g i lov om en aktiv beskæftigel-sesindsats, ikke skal opfylde det almindelige beskæftigelseskrav i syge- og barselpengeloven for atkunne opnå ret til syge- og barseldagpenge. Derved sikres, at den selvstændige erhvervsdrivende,der ikke kan drive virksomhed i væsentligt omfang under modtagelsen af tilskud, også vil kunneopnå ret til syge- og barseldagpenge.En selvstændig erhvervsdrivende, der modtager støtte i form af tilskud til at fastholde beskæftigel-sen i virksomheden efter 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, vil derved altid opfylde be-skæftigelseskravet for ret til syge- og barseldagpenge. Der vil fortsat først være ret til sygedagpengeefter 2 ugers sygdom. Den selvstændige erhvervsdrivende vil ligesom andre selvstændige kunnetegne en sygedagpengeforsikring, så den selvstændige får ret til sygedagpenge fra 1. eller 3. fra-værsdag.Endvidere foreslås, at beregningen af syge- og barseldagpenge til den selvstændige erhvervsdri-vende med tilskud efter § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal ske efter de nuværenderegler for selvstændige erhvervsdrivende. Den selvstændige modtager under sygdom eller barseltilskuddet og de beregnede syge- eller barseldagpenge.2.2.9.2.6. Støtte i form af tilskud til selvstændige erhvervsdrivende tilkendt før den 1. januar 2013Det foreslås, at de personer, som aktuelt får tilskud til bevarelse af beskæftigelsen i egen virksom-hed, kan fortsætte driften af deres virksomhed efter gældende tilskudsmodel, hvor tilskuddet højstsvarer til 226.722 kr. årligt ved ½ tilskud og 302.297 kr. årligt ved 2/3 tilskud (2012-niveau).Personer, som før den 31. december 2012 har fået tilkendt tilskud efter § 75, er blevet visiteret tilfleksjobordningen på lige vilkår med lønmodtagere. Kommunen har derfor pligt til at følge op pådisse personer efter samme regler, som gælder for en person, som har fået tilkendt fleksjob somlønmodtager. Det foreslås, at kommunens opfølgning på personer, som er tilkendt tilskud efter § 75,fortsat skal være den samme, som gælder for personer i lønmodtagerfleksjob.2.2.9.2.7. Notifikation til EU-KommissionenDa forslaget om tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende skal notificeres over for EU-Kommissionen, som skal godkende ordningen, kan forslaget få en anden ikrafttræden end de øvrigeforslag. Efter forslaget fastsætter beskæftigelsesministeren derfor tidspunktet for ikrafttræden afmuligheden for, at selvstændige erhvervsdrivende kan få udbetalt et tilskud til, at den selvstændigekan fastholde sin beskæftigelse i den selvstændige erhvervsvirksomhed

Der henvises til lovforslagets bemærkninger § 1, nr. 39 og § 16, stk. 7.2.2.10. Indbetaling af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension2.2.10.1. Indbetaling af ATP-bidrag af ydelse under ressourceforløb2.2.10.1.1. Gældende retEfter § 79 i lov om aktiv socialpolitik indbetales der bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspensionfor personer, der modtager kontanthjælp, revalideringsydelse og ledighedsydelse.2.2.10.1.2. Den foreslåede ordningDet foreslås, at der også skal indbetales ATP-bidrag af ydelsen under ressourceforløb.På den måde sikres det, at personer, der i længere tid modtager ydelse under ressourceforløb, ikkeskal blive væsentligt ringere stillet end andre, når de skal have udbetalt Arbejdsmarkedets Tillægs-pension. Det sikres endvidere, at personer i og uden for arbejdsmarkedet, der kun i begrænset om-fang har private pensionsordninger, stilles bedre som pensionister.Ressourceforløbsydelse lægger sig i andre sammenhænge op ad kontanthjælpsreglerne, fx i for-hold til beregning af ydelsens størrelse, jf. forslaget til § 3, nr. 7 (§ 68 a i lov om aktiv socialpolitik).Efter lovens § 79 skal der ikke betales ATP-bidrag af kontanthjælp i de første 6 måneder. Reglenskal ses i forhold til, at kontanthjælp som udgangspunkt er en midlertidig ydelse, hvor personentypisk kommer fra beskæftigelse og efterfølgende vender tilbage i beskæftigelse eller til anden of-fentlig forsørgelse, hvor der indbetales ATP-bidrag.Det foreslås, at der ikke skal være en tilsvarende karensperiode for indbetaling af ATP-bidrag afressourceforløbsydelsen, idet disse personer typisk kommer fra længerevarende perioder med andenoffentlig forsørgelse, og ressourceforløbsydelse ikke har samme midlertidige karakter som kontant-hjælp.Det foreslås, at ydelsen under ressourceforløb efter fradrag for arbejde og pensioner mindst skalvære på 13.732 kr. (2012) for forsørgere eller 10.335 kr. (2012) for ikke-forsørgere, før der indbeta-les ATP-bidrag af ydelsen. Dette svarer til kravet for størrelsen på kontanthjælp og revaliderings-ydelse for indbetaling af ATP-bidrag af disse ydelser.Det foreslås, at 1/3 af bidraget betales af ydelsesmodtageren, og 2/3 af staten. Dette svarer til fi-nansieringen af ATP-bidrag af kontanthjælp, revalideringsydelse og ledighedsydelse.2.2.10.2. Indbetaling af ATP-bidrag af fleksløntilskud2.2.10.2.1. Gældende retEfter de gældende regler har en person, der er visiteret til fleksjob, ret til ansættelse i fleksjob påfuld løn, medmindre personen forud for visitationen var i deltidsbeskæftigelse i længere tid.Under fleksjobbet betaler arbejdsgiveren fuld løn samt indbetaler ATP-bidrag efter de almindeligeregler for indbetaling af ATP-bidrag for beskæftigede. Hvis fuldtidsansættelse er på mindst 117timer om måneden, indbetales der ATP-bidrag med den fulde sats efter den ATP-sats, som personener omfattet af (A-, B-, C-, D-, E- eller F-sats). Hvis ansættelsen er på mellem 79 og 116 timer ommåneden, indbetales der ATP-bidrag med 2/3 af personens ATP-sats, og hvis ansættelse er på mel-lem 39 og 78 timer om måneden, indbetales der ATP-bidrag med 1/3 af personens ATP-sats. Hvisansættelsen er på mindre end 39 timer om måneden, indbetales der ikke ATP-bidrag.

Den ansatte i et fleksjob betaler selv 1/3 af ATP-bidraget, og arbejdsgiveren betaler de resterende2/3.2.2.10.2.2. Den foreslåede ordningEfter forslaget i § 1, nr. 39, ændres fleksjobordningen således, at arbejdsgiveren betaler ordinærløn inkl. pension og ATP-bidrag for det antal arbejdstimer, der er aftalt. Kommunen supplerer medet tilskud, der reguleres på baggrund af lønindtægten. Tilskuddet udbetales direkte til den ansatte iet fleksjob.Ændringen af aflønningen af fleksjob indebærer , at der alene indbetales bidrag fra arbejdsgiverentil pension og ATP for en mindre del af vederlæggelsen i fleksjobbet end efter de gældende regler.For at sikre, at den ansattes pensionsvilkår ikke forringes markant som følge af ændringen af af-lønningen i fleksjob, foreslås det, at den ansatte i et fleksjob skal indbetale et forhøjet bidrag tilATP af fleksløntilskuddet.Det foreslås, at bidraget er på 5 pct. af den ansattes fleksløntilskud dog maksimalt 500 kr. om må-neden]. Kommunen tilbageholder bidraget til ATP ved udbetalingen af fleksløntilskuddet.Det foreslås også, at der ud over den ansattes bidrag til ATP, indbetales et bidrag til ATP for an-tallet af timer med fleksløntilskud. Antallet af timer med fleksløntilskud beregnes som forskellenmellem 37 timer om ugen og antallet af løntimer, der er indberettet fra fleksjobansættelsen til ind-komstregistret, jf. lov om et indkomstregister.Det foreslås, at ATP-bidraget udgør 2/3 af A-bidragssatsen efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejds-markedets Tillægspension, hvilket svarer til 1,12 kr. pr. time (2012).Hvis antallet af løntimer i fleksjobansættelsen er så lavt, at der ikke indbetales ATP-bidrag af løn-nen, foreslås det, at der indbetales et fuldt A-bidrag til ATP, svarende til 270 kr. om måneden.Eksempel 1:Person P får løn for 20 timer om ugen (86,66 timer om måneden) med en månedsløn på 13.000 kr.(inkl. 15 pct. pension). Månedslønnen for fuldtidsarbejde (37 timer/uge) udgør 24.050 kr. pr. må-ned.Person P’s umiddelbare fleksløntilskud udgør 16.732 kr. minus 30 pct. af 13.000 kr. = 12.832 kr.,men da tilskud og løn tilsammen maksimalt kan udgøre lønnen for fuldtidsarbejde nedsættes til-skuddet yderligere til 11.050 kr./måned.Person P, der får løn for 20 timer om ugen (86,66 timer om måneden) med en månedsløn på13.000 kr. (inkl. 15 pct. pension). Fleksløntilskuddet er på 11.050 kr.Der indbetales et pensionsbidrag på 5 pct. af fleksløntilskuddet dog maksimalt 500 kr./måneden.Da 5 pct. af 11.050 kr. er mere end 500 kr. indbetales på 500 kr. om måneden. (5 pct. af 11.050kr.). Fleksløntilskuddet er efter pensionsindbetalingen på 10.550 kr.Der indbetales et ATP-bidrag på 83 kr. om måneden (160,33 timer minus 86,66 løntimer gangemed 2/3 af 1,68 kr.).Der indbetales således samlet 583 kr. om måneden i bidrag til ATP af fleksløntilskuddet.Eksempel 2:Person P, der får løn for 8 timer om ugen (knap 35 timer om måneden) med en månedsløn på5.200 kr. Fleksløntilskuddet er på 15.172 kr.

Staten betaler det fulde ATP-bidrag på 270 kr. om måneden, da personen arbejder mindre end 9timer om ugen.Der indbetales et pensionsbidrag på 5 pct. af fleksløntilskuddet dog maksimalt 500 kr./måneden.Da 5 pct. af 15.172 kr. er mere end 500 kr. indbetales 500 kr. om måneden. Fleksløntilskuddet erefter pensionsindbetalingen på 14.672 kr.Der indbetales et pensionsbidrag til ATP af fleksløntilskuddet på 759 kr. om måneden (5 pct. af15.172 kr.). Fleksløntilskuddet er efter pensionsindbetalingen på 14.413 kr.Der indbetales således samlet 770 kr. om måneden i bidrag til ATP af fleksløntilskuddet.Det foreslås, at staten finansierer den del af ATP-bidraget, som beregnes på grundlag af antallet aftimer med løntilskud.Der henvises til lovforslagets bemærkninger til § 1, nr. 52, § 3, nr. 25 og 24 samt til § 8, nr. 1 og2.2.3.. Mulighed for beskæftigelsestilbud til førtidspensionister under 40 år2.3.1. Gældende retI dag kan førtidspensionister få tilbud om løntilskud efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigel-sesindsats. De har også mulighed for at få hjælp i jobcenteret til at finde et løntilskudsjob.2.3.2. Den foreslåede ordningDet foreslås, at førtidspensionister også skal have mulighed for at få tilbud om vejlednings- ogopkvalificering samt virksomhedspraktik efter henholdsvis kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv be-skæftigelsesindsats. Det er kommunen, der beslutter, om der er grundlag for at give disse tilbud.Derudover foreslås det, at førtidspensionister, der selv ønsker det, skal have ret til tre afklarings-samtaler i jobcentret.2.4. Førtidspension og merudgiftsydelse2.4.1 Ændrede aldersgrænser og procedurer forud for tilkendelse af førtidspension2.4.1.1. Gældende retFørtidspension kan tilkendes personer i alderen fra 18 år til folkepensionsalderen, hvis de opfylderen række generelle betingelser, herunder om indfødsret, bopæl og optjening.Det er endvidere en betingelse for at få tilkendt førtidspension, at arbejdsevnen er varigt nedsat,og at nedsættelsen er af et sådant omfang, at pågældende uanset mulighederne for støtte efter densociale eller anden lovgivning, herunder beskæftigelse i fleksjob, ikke vil være i stand til at bliveselvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde. Det afgørende for, om der kan påbegyndes en sag omførtidspension, og om der kan tilkendes førtidspension, er derfor borgerens arbejdsevne.Kommunalbestyrelsen skal behandle en henvendelse om førtidspension i forhold til alle de mulig-heder, der findes for at yde hjælp efter den sociale lovgivning, jf. § 5 i lov om retssikkerhed og ad-ministration på det sociale område. Kommunen skal ud fra en helhedsvurdering træffe afgørelseom, hvilket forsørgelsesgrundlag der er det rigtige i den konkrete sag i forhold til alle de mulighe-der, der er for at få hjælp efter den sociale lovgivning.

For at kunne få tilkendt førtidspension, er det en betingelse, at arbejdsevnen er varigt nedsat i for-hold til ethvert erhverv. Hvis arbejdsevnen kan forbedres gennem aktivering, revalidering eller an-dre forebyggende foranstaltninger, således at pågældende vil kunne henvises til at søge beskæftigel-se på det normale arbejdsmarked eller i fleksjob, kan der ikke tilkendes førtidspension. Varigheds-kravet understreger, at arbejdsevnekriteriet er et fremadrettet begreb, der fokuserer på ressourcer,hvor alle relevante muligheder for at udvikle ressourcerne skal være afprøvet. Ved vurdering af omvarighedskriteriet er opfyldt, skal det samtidig undersøges, om der er konkrete og realistiske be-handlingsmuligheder.I forbindelse med sagsbehandlingen kan en lægekonsulent bistå kommunen med at klarlægge ind-holdet af den lægelige dokumentation, ligesom lægekonsulenten kan pege på, hvilke helbredsmæs-sige oplysninger der eventuelt mangler. Der findes ikke bindende regler om lægekonsulenters med-virken i sager om førtidspension, da der ikke i gældende lovgivning er hjemmel til at udstede reglerpå området.Påbegyndelsen af en sag om førtidspension forudsætter som hovedregel, at alle relevante mulig-heder for at forbedre arbejdsevnen har været afprøvet i praksis, og at der foreligger dokumentationfor, at arbejdsevnen ikke varigt kan forbedres.I lov om social pension er der fastsat særlige betingelser i forhold til dokumentationsgrundlagetfor en afgørelse om førtidspension. Behandlingen af alle sager om førtidspension skal uanset efterhvilken regel, sagen er påbegyndt, ske ved anvendelse af arbejdsevnemetodens krav til undersøgelseaf arbejdsevne samt om sagsbehandling og fremgangsmåde i forbindelse med påbegyndelse og be-handling af sager om førtidspension. Reglerne er fastsat i bekendtgørelse nr. 1402 af 13. december2006 om beskrivelse, udvikling og vurdering af arbejdsevne (Arbejdsevnebekendtgørelsen).I visse særlige tilfælde, kan førtidspensionssagen dog påbegyndes uden, at de relevante mulighe-der for at forbedre arbejdsevnen har været afprøvet i praksis. Det kan fx være i tilfælde, hvor enpraktisk afprøvning vil være åbenbar formålsløs. Kommunen træffer afgørelse om sagens overgangtil behandling efter reglerne om førtidspension, når det er dokumenteret eller det på grund af særligeforhold er helt åbenbart, at pågældendes arbejdsevne ikke kan forbedres ved aktiverings-, revalide-rings- og behandlingsmæssige samt andre foranstaltninger.Det er jobcentret, der efter gældende regler indstiller, at der påbegyndes en sag om førtidspension,til den del af den kommunale forvaltning, der træffer afgørelse om førtidspension. Afgørelse omførtidspension træffes af den del af den kommunale forvaltning, der har kompetencen hertil, efter enselvstændig vurdering. Grundlaget for vurderingen af, om der kan tilkendes førtidspension, skalbestå af en redegørelse for, at arbejdsevnen ikke kan forbedres, en redegørelse for den pågældendesressourcer samt mulighederne for at anvende og udvikle dem, en faglig forklaring på hvorfor på-gældendes arbejdsevne anses for varigt nedsat, en faglige forklaring på, at arbejdsevnen ikke ladersig anvende til selvforsørgelse uanset mulighederne for støtte efter den sociale eller anden lovgiv-ning, eller angivelse af en eller flere konkrete arbejdsfunktioner, som den pågældende med sin ned-satte arbejdsevne anses for at kunne udføre.Kommunen skal udarbejde en redegørelse for den pågældendes ressourcer, og de muligheder derer for at anvende eller udvikle dem. Redegørelsen skal udarbejdes i et samarbejde med borgeren, ogborgerens egen opfattelse af ressourcerne og mulighederne for at udvikle/anvende dem skal fremgå.I tilfælde af, at det ikke er muligt at forbedre arbejdsevnen, skal der redegøres herfor. Redegørelsenvil ofte kunne baseres på den dokumentation, der er indhentet i forbindelse med, at kommunen hartruffet afgørelse om at påbegynde sagen.På grundlag af redegørelsen skal der udarbejdes en faglig forklaring - en dokumenteret vurderingaf, om arbejdsevnen er varigt nedsat, og om det er i et sådant omfang, at den pågældende ikke vil

kunne blive selvforsørgende, eller om vedkommende på trods af den nedsatte arbejdsevne må ansesfor at kunne blive selvforsørgende gennem beskæftigelse. Hvis det sidste er tilfældet, skal kommu-nen i forbindelse med afslag på tilkendelse af førtidspension angive en eller flere konkrete arbejds-funktioner, som borgeren vil kunne udføre.Disse krav til dokumentationsgrundlaget skal være styrende for sagsbehandlingen, og dokumenta-tionen skal fremgå af afgørelsen om tilkendelse eller afslag på førtidspension. Hensigten med kra-vene i lovens § 19 er at opnå en større ensartethed i sagsbehandlingen, medinddragelse af borgeren,ligebehandling og et dokumenteret grundlag for den endelige afgørelse.En borger har mulighed for at anmode kommunen om, at der alene tages stilling til spørgsmåletom førtidspension. I sådanne tilfælde træffer kommunen afgørelse om, at sagen på det foreliggendedokumentationsgrundlag overgår direkte til behandling efter reglerne om førtidspension. Sagen erpåbegyndt den dato, kommunen træffer afgørelse om, at sagen på det foreliggende dokumentations-grundlag overgår til behandling efter reglerne om førtidspension.Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om tilkendelse af førtidspension, når det efter en samletfaglig vurdering af de foreliggende oplysninger må anses for dokumenteret, at en person ikke kanblive selvforsørgende, jf. lovens § 16.2.4.1.2. Den foreslåede ordningI henhold til ”Aftale om en reform af førtidspension og fleksjob” af 30. juni 2012, foreslås det, atder fremover som udgangspunkt ikke kan tilkendes førtidspension til personer under 40 år. Formåleter, at flest muligt skal i arbejde og forsørge sig selv og adgangen til førtidspension begrænses.Det foreslås dog, at personer i alderen 18 til 39 år kan tilkendes førtidspension, hvis det er doku-menteret eller det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres.Det fremgår af aftalen af 30. juni 2012, at personer under 40 år som udgangspunkt ikke skal haveførtidspension. De skal i stedet gennemføre et individuelt tilrettelagt ressourceforløb med henblikpå at få eller bibeholde en tilknytning til arbejdsmarkedet. For at få tilkendt førtidspension er detyderligere en betingelse – som efter de hidtil gældende regler - at personens arbejdsevne er varigtnedsat, og at nedsættelsen er af et sådant omfang, at pågældende uanset mulighederne for støtte ef-ter den sociale eller anden lovgivning, herunder beskæftigelse i fleksjob, ikke vil være i stand til atblive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde.Det foreslås, at der - set i forhold til hidtidige praksis - skal være et større fokus på den enkeltesressourcer og på at udvikle den enkeltes arbejdsevne. Personer, der er i risiko for at ende på førtids-pension, skal derfor som udgangspunkt have tilbud om deltagelse i et eller eventuelt flere ressource-forløb med henblik på at udvikle arbejdsevnen og dermed undgå at ende på førtidspension. Res-sourceforløb skal sikre en tidligere, tværfaglig og sammenhængende indsats for at forebygge før-tidspension. Et ressourceforløb kan vare fra 1-5 år. Der henvises til afsnit 2.1.2.Det foreslås, at det er en forudsætning for at træffe afgørelse om førtidspension, at der er udarbej-det en rehabiliteringsplan. For at kunne træffe afgørelse om tilkendelse af førtidspension, skal reha-biliteringsplanen udgøre den centrale dokumentation for, at borgerens arbejdsevne er væsentligt ogvarigt nedsat i et sådant omfang, at vedkommende ikke er eller kan blive i stand til at forsørge sigselv ved arbejde, heller ikke i et fleksjob. Som udgangspunkt er det en forudsætning for tilkendelseaf førtidspension, at borgeren har deltaget i mindst et ressourceforløb, med henblik på at udviklearbejdsevnen.Det foreslås, at der i alle kommuner oprettes et rehabiliteringsteam, og at det er en forudsætningfor at træffe afgørelse om førtidspension, at borgerens sag har været forelagt teamet. For at sikre en

tværfaglig indsats og vurdering skal rehabiliteringsteamet være bredt sammensat af personer frabeskæftigelses-, social-, sundheds- og undervisningsområdet.Den fremtidige vurdering af arbejdsevnen og dokumentationen herfor foreslås løbende at ske i re-habiliteringsplanen via en tværfaglig indsats i de tre spor (beskæftigelse, social og sundhed) samtved den øvrige løbende dokumentation i sagen.I sager, hvor det er helt åbenbart, at arbejdsevnen er varigt nedsat, og ikke kan forbedres ved del-tagelse i et ressourceforløb eller andre foranstaltninger, kan der dog påbegyndes en sag om førtids-pension uden, at muligheden for at forbedre arbejdsevnen har været afprøvet via et ressourceforløb.Det svarer til de hidtil gældende regler i lovens § 18 om, at kommunalbestyrelsen træffer afgørelseom, at sagen overgår til behandling efter reglerne om førtidspension, når det er dokumenteret ellerdet på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at pågældendes arbejdsevne ikke kan forbedres vedaktiverings-, revaliderings- og behandlingsmæssige samt andre foranstaltninger. Som noget nyt vildet også i sådanne sager være en forudsætning for at træffe afgørelse om førtidspension, at sagenhar været forelagt rehabiliteringsteamet. Specielt i sager, hvor der fx er tale om en akut livstruendesygdom uden behandlingsmuligheder, skal sagsbehandlingen ske hurtigt. Sagen kan om nødvendigtforelægges rehabiliteringsteamet uden personlig kontakt og uden borgerens deltagelse i mødet.Forslaget om at alle borgere, der er i risiko for at ende på førtidspension, skal have udarbejdet enrehabiliteringsplan, hvori der redegøres for borgerens ressourcer, kompetencer samt indsatser, derhar været iværksat for at forbedre arbejdsevnen, indebærer, at det fremover er rehabiliteringsplanen,der udgør det væsentligste dokumentationsgrundlag for vurderingen af, om en borger opfylder krite-rierne for at få tilkendt førtidspension.Rehabiliteringsplanen består af to dele. Planens del ét, som er den forberedende del, dannergrundlag for sagens behandling i teamet. Planens del to, som er indsatsdelen, udarbejdes på bag-grund af et eller flere møder i teamet og beskriver den tværfaglige indsats, der iværksættes som led iressourceforløbet. Indsatsdelen udarbejdes kun for personer, der tilbydes et ressourceforløb.Rehabiliteringsplanen udarbejdes i samarbejde med personen. Det er vigtigt at sikre, at personenhar ejerskab til egen sag.I rehabiliteringsplanens forberedende del beskrives borgerens uddannelses- og beskæftigelsesmålog borgerens beskæftigelsesmæssige ressourcer. Derudover redegøres der for, hvilke barrierer bor-geren og sagsbehandleren ser i forhold til at opnå beskæftigelse eller påbegynde en uddannelse. Deter bl.a. vigtigt, at det fremgår, hvordan personen opfatter sin helbredssituation, og om personen selvopfatter, at der er helbredsproblemer af betydning for personens evne til at påtage sig et arbejde.Der skal foretages en systematisk beskrivelse af den enkelte borgers ressourcer og udfordringer,hvor alle relevante forhold i borgerens samlede situation indgår.Det foreslås, at rehabiliteringsplanen udarbejdes efter regler fastsat af beskæftigelsesministerenefter drøftelse med social- og integrationsministeren.Reglerne vil bygge videre på det metodiske udgangspunkt, der blev etableret ved indførelsen afarbejdsevnemetoden – herunder kravene til fælles systematik i beskrivelsen af borgerens ressourcerog muligheder. Beskrivelsen skal afdække alle relevante forhold i borgerens samlede situation –herunder beskæftigelsesmæssige, sociale og helbredsmæssige ressourcer, netværk m.v.Da det må konstateres, at de eksisterende regler for beskrivelse, udvikling og vurdering af ar-bejdsevne i praksis ikke i tilstrækkeligt omfang har formået at understøtte udviklingsperspektivet,men i højere grad er blevet anvendt til at dokumentere manglende ressourcer, er det vigtigt, at denmetodiske tilgang styrkes og udbygges sådan, at der kommer større fokus på udvikling af borgerens

arbejdsevne i forhold til de konkrete mål, der skal fastsættes i forbindelse med udformningen afjobplanen og rehabiliteringsplanen.Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.4.2.Det foreslås, at det fortsat er kommunen, der har kompetencen til at træffe afgørelser om før-tidspension. Rehabiliteringsteamets anbefaling er alene vejledende. Rehabiliteringsteamets anbefa-ling er således ikke bindende for den del af den kommunale forvaltning, der træffer afgørelse omførtidspension.I relation til reglerne for tilkendelse af førtidspension skal den systematiske beskrivelse og vur-dering af borgerens ressourcer sammenholdt med dokumentationen for den faktisk gennemførteindsats efter rehabiliteringsplanen og ressourceforløb således udgøre grundlaget for vurderingen af,om der vil kunne tilkendes førtidspension. Kommunen skal på dette grundlag udarbejde en fagligforklaring, som dokumenterer årsagerne til og omfanget af den nedsatte arbejdsevne. Kommunenskal gennemføre en selvstændig vurdering i forhold til tilkendelse af førtidspension, således at detsikres, at der alene tilkendes førtidspension, hvis der er en tilstrækkelig og objektivt sammenhæn-gende dokumentation for, at nedsættelsen af arbejdsevnen er varig og af et sådant omfang, at derkan tilkendes førtidspension i henhold til praksis. Det er afgørende, at afgørelsen om førtidspensiontræffes på baggrund af en tilstrækkelig faglig forklaring baseret på et objektivt dokumentations-grundlag.Hvis kommunen vurderer at personen, på trods af at vedkommende har deltaget i et ressource-forløb, i kraft af sine ressourcer burde kunne arbejde indenfor nærmere angivne jobfunktioner fx i etfleksjob – selv om dette ikke er blevet dokumenteret gennem indsatsen, kan der ikke tilkendes før-tidspension.Det fremgår af afsnit 2.2.1.2. at kriterierne for visitation til fleksjob ændres, således at kommunenkan visitere til et fleksjob, selv om pågældendes arbejdsevne aktuelt er meget lille. Det betyder sam-tidig, at betingelsen for at være berettiget til førtidspension skærpes. En person, hvis arbejdsevne ervarigt og væsentligt nedsat, og hvor kommunen vurderer, at borgeren aktuelt har en meget lille ar-bejdsevne, vil således kunne blive visiteret til et fleksjob, hvis der er mulighed for, at den pågæl-dendes arbejdsevne kan udvikles, således at personen kan øge sin arbejdsindsats på et senere tids-punkt. Hvis arbejdsevnen derimod vurderes ikke at kunne forbedres, og den pågældende varigt kunkan arbejde få timer om ugen, skal kommunen vurdere, om der skal indledes en sag om førtidspen-sion.I kommunens faglige forklaring kan der i forhold til kravet om nedsættelse af arbejdsevnen hensestil hidtil gældende praksis for tilkendelse af førtidspension. Afgørelsen skal dog træffes under hen-syn til de foreslåede ændrede regler om aldersgrænser, deltagelse i ressourceforløb, timetal i fleks-job m.v., samt til fremtidige praksis på området.2.4.1.3 Lægefaglig rådgivning kan fremover kun rekvireres fra klinisk funktion i sager omressourceforløb, fleksjob og førtidspensionSpørgsmålet om kommunernes brug af lægekonsulenter i sager om førtidspension og fleksjob harværet genstand for meget opmærksomhed i medierne og i spørgsmål fra Folketingets udvalg.Nogle borgere har haft oplevelsen af, at der er lægekonsulenter, som tilsidesætter andre special-lægers faglige vurderinger og stiller egne diagnoser – og at lægekonsulenten dermed går ud overden rådgivende funktion som sagkyndige på det lægefaglige område, som de var tiltænkt i forbin-delse med kommunernes sagsbehandling. Det er på den baggrund blevet fremhævet som et særligtproblem, at der ikke i lovgivningen er bemyndigelse til at fastsætte bindende regler om lægekonsu-lenters rolle og beføjelser i forbindelse med den kommunale sagsbehandling.

Ved en forespørgselsdebat i Folketinget om lægekonsulenter i foråret 2012 var der bred tilslutningtil vedtagelse af V 42, som konstaterer, at partierne er enige om, at problemerne med lægekonsulen-terne skal løses gennem fastsættelse af bindende regler for lægekonsulenternes arbejde.Som led i ”Aftalen om en reform af førtidspension og fleksjob” fra 30. juni 2012 er følgende af-talt: ”Kommunen skal fremover alene benytte lægefaglig rådgivning fra regionen.”Det foreslås, at kommunerne ved behov for lægefaglig rådgivning i sagsbehandlingen i sager omressourceforløb, fleksjob og førtidspension fremover kun kan rekvirere denne rådgivning fra kliniskfunktion. Herved skabes en klar og entydig indgang til sundhedsvæsenet, da kommunerne herefterikke kan rekvirere lægefaglig bistand fra kommunalt ansatte lægekonsulenter eller eksterne læge-konsulenter uden for klinisk funktion ved behandlingen af sager på disse områder.Det foreslås videre, at beskæftigelsesministeren efter inddragelse af social- og integrationsmini-steren og ministeren for sundhed og forebyggelse kan fastsætte nærmere regler om organiseringen,tilrettelæggelsen og indholdet i den lægefaglige bistand.Bemyndigelsesbestemmelsen vil blive anvendt til at fastsætte bindende regler på området medudgangspunkt i de principper, der fremgår af de udsendte vejledninger til kommunerne, senest iskrivelse nr. 9267 af 4. juli 2011 med orientering om lægekonsulenters rolle i sager om førtidspen-sion. Der vil desuden blive fastsat regler om, at kommunen ikke kan benytte sig af kommunalt an-satte lægekonsulenter ved behandlingen af sager om ressourceforløb, fleksjob og førtidspension.Der henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 4, og § 11, nr. 6.2.4.2. Lavere førtidspension til pensionister, der bosætter sig uden for EU/EØS og Schweiz2.4.2.1. Gældende retEfter de gældende regler i lov om social pension er der ret til at medtage hele førtidspensionen tiludlandet, når betingelserne for at medtage pensionen til udlandet i øvrigt er opfyldt. Førtidspensio-nen består af én skattepligtig ydelse, som skal dække forsørgelsen.Efter de gældende regler i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtids-pension m.v., (gammel ordning) består førtidspension af en række forskellige ydelser, herunder etskattepligtigt grundbeløb og et skattepligtigt pensionstillæg samt en række fortrinsvis skattefrie til-lægsydelser.Efter de gældende regler i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtids-pension m.v., har førtidspensionister efter gammel ordning ikke ret til at medtage pensionstillæggettil lande uden for EU/EØS og Schweiz. Det gælder tilsvarende efter lov om social pension, at folke-pensionister ikke har ret til at medtage pensionstillægget som en del af folkepensionen til landeuden for EU/EØS og Schweiz.Efter overenskomst om social sikring, som Danmark har indgået med andre lande, fraviges blandtandet lovens krav om bopæl. Efter de indgåede overenskomster, vil der ikke kunne udbetales pensi-onstillæg ved bopæl i et af disse lande. Efter de indgåede overenskomster med USA, Indien, Sydko-rea og Filippinerne, der er indgået siden 2003, hvor reglerne om førtidspension efter lov om socialpension trådte i kraft, kan pensionstillægget ikke udbetales til modtagere af folkepension og førtids-pension efter lov om højeste, mellemste og forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.,mens førtidspension efter lov om social pension kan udbetales.

2.4.2.2. Den foreslåede ordningDet foreslås, at førtidspensionister efter lov om social pension (ny ordning), der fremadrettet tagerfast bopæl i lande uden for EU/EØS og Schweiz eller tilkendes førtidspension under fast bopæl i etsådan land, alene vil have ret til at medtage en del af førtidspensionen.Efter forslaget vil en del af førtidspensionsbeløbet udgøres af et pensionstillæg, hvis størrelse erfastsat til 57.000 kr. årligt for enlige og 49.000 kr. årligt for gifte og samlevende.Det foreslås, at der ikke er ret til at modtage førtidspensionens pensionstillæg under fast bopæl ilande uden for EU/EØS og Schweiz.Opdelingen af førtidspensionen, således af en del heraf udgøres af et pensionstillæg, vil kun bliverelevant i tilfælde, hvor en førtidspensionist tager fast bopæl i et land uden for EU/EØS og Schweizeller en person får tilkendt førtidspension, mens personen har fast bopæl uden for EU/EØS ogSchweiz.Efter forslaget vil førtidspensionssatsen for en enlig førtidspensionist med fast bopæl i et landuden for EU/EØS og Schweiz være 151.176 kr. årlig mens satsen for gifte og samlevende vil være127.952 kr. årlig.Førtidspensionsbeløbets størrelse, som det er fastsat efter gældende regler, er uændret, og førtids-pensionen vil fortsat kunne beregnes, udbetales etc. som hidtil efter gældende regler, med mindreder er tale om pensionister, som ikke kan modtage pensionstillægget i udlandet.Med forslaget bringes reglerne for førtidspension på ny ordning i bedre overensstemmelse med deregler, der allerede gælder for folkepension og førtidspension efter den gamle ordning, hvor pensi-onstillægget ikke kan medtages til lande uden for EU/EØS og Schweiz. Der gøres op med, at dergælder væsentligt gunstigere regler for førtidspensionister på ny ordning end for førtidspensionisterpå gammel ordning og for folkepensionister under fast bopæl i lande uden for EU/EØS og Schweiz,hvor leveomkostningerne kan være meget lavere.Som en konsekvens af de indgåede overenskomster med USA, Indien, Sydkorea og Filippinerne,udbetales førtidspension efter lov om social pension fortsat ved fast bopæl i disse lande.2.4.3. Forbedringer af den supplerende arbejdsmarkedspension (SUPP)Den supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister (SUPP) er en frivillig pensions-opsparing for førtidspensionister, der blev indført i 2003. Hensigten er at give førtidspensionister,der ikke har mulighed for opsparing i en almindelig arbejdsmarkedspensionsordning, en frivilligmulighed for pensionsopsparing. Pensionisten kan frit vælge pensionsselskab til at administrereordningen.I henhold til ”Aftalen om en reform af førtidspension og fleksjob” skal der ske forbedringer af densupplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister. I aftalen er anført:”Der indføres en lavere dødsfaldsdækning end i dag frem til folkepensionsalderen. Den laveredødsfaldsdækning finansierer (1) en højere livsvarig pension og (2) dødsfaldsdækning efter folke-pensionsalderen, der aftrappes over 5-10 år.Der fastsættes regler om, at værdien af dødsfaldsdækningen før folkepensionsalderen mindst skalsvare til 1/3 af de forrentede bidrag og værdien af dødsfaldsdækningen efter folkepensionsalderenhøjest må svare til 1/2 af de forrentede bidrag ved folkepensionsalderen.Beløb, der indbetales til Arbejdsmarkedets Tillægspension, vil fremover årligt blive anvendt tilkøb af livsvarig pension og bonuspotentiale ud fra den gældende markedsrente (ligesom ved ATPLivslang Pension).”

Med ændringerne opnår SUPP-medlemmerne i Arbejdsmarkedets Tillægspension følgende forde-le:– Højere forventede alderspensioner– Lavere administrations- og investeringsomkostninger pga. stordriftsfordele– Højere forventet afkast, når SUPP-ordningens aktiver investeres sammen med ATP-ordningens– Mere balanceret dødsfaldsdækning, der aftrappes i 5 år efter folkepensionsalderen– Større sikkerhed omkring alderspensionens størrelse gennem hele opsparingsforløbetDe forslåede ændringer af den supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister (be-nævnt SUPP) udmønter disse punkter i aftalen.2.4.3.1. Dødsfaldsdækning2.4.3.1.1. Gældende retVed dødsfald før folkepensionsalderen skal hele opsparingen i SUPP i ATP-regí eller værdien afden erhvervede pensionsret i SUPP ved indbetalinger til pensionsselskaber eller pensionskasser,udbetales til boet eller eventuelt begunstigede. Ved dødsfald efter overgang til folkepension udbeta-les ingen dødsfaldsdækning.Baggrunden for de gældende regler vedrørende dødsfaldsdækning var dels et ønske om at tagehensyn til førtidspensionisternes overdødelighed, dels et ønske om at midlerne primært skulle gå tilat sikre en livsvarig supplerende alderspension.Efterhånden som ordningen modnes, og den enkelte pensionist opsparing i ordningen stiger, ansesdet for et problem, at der slet ikke udbetales noget beløb i dødsfaldsdækning, når pågældende harnået folkepensionsalderen. Det kan opleves som urimeligt, at pensionisten og de efterladte risikererstort set ikke at få noget ud af opsparingen, hvis dødsfaldet indtræffer kort tid efter opnåelse af fol-kepensionsalderen.Det anses endvidere ikke for hensigtsmæssigt, at ordningen på sigt får nogle store dødsfaldsudbe-talinger ved død inden folkepensionsalderen i forhold til størrelsen af den livsvarige pension, nårordningens primære formål er at sikre en supplerende alderspension.2.4.3.1.2. Den foreslåede ordningDet foreslås at SUPP også skal omfatte en dødsfaldsdækning efter folkepensionsalderen. Dennedødsfaldsdækning forudsættes finansieret ved, at der samtidig foreslås givet mulighed for en laveredødsfaldsdækning end i dag frem til folkepensionsalderen. Forslaget indebærer således, at størrelsenaf den løbende alderspension ikke reduceres som følge af den ændrede dødsfaldsdækning.Der foreslås, at der ikke fastsættes bindende regler i loven for den præcise størrelse af udbetalin-gerne ved dødsfald, men alene rammer for størrelsen af denne, inden for hvilke selskaberne selvfastlægger dødsfaldsdækningen. Formålet med disse grænser for størrelsen af dødsfaldsdækningener at sikre, at ordningen som oprindelig tilsigtet fortsat tager hensyn til førtidspensionisternes over-dødelighed, således at opsparingen ikke er tabt ved dødsfald i opsparingsperioden, og til ønsket omat midlerne primært skal gå til at sikre en livsvarig supplerende alderspension. Det er op til det en-kelte pensionsselskab m.v., der administrerer SUPP, at fastlægge dødsfaldsdækningen inden fordisse rammer.Det engangsbeløb, som kan udbetales ved dødsfald før personens folkepensionsalder, skal efterforslaget udgøre mindst et beløb på 1/3 af de indbetalte bidrag med tillæg af mindst 1/3 af depotet

(eller værdien af den optjente pensionsret) umiddelbart inden ordningens ikrafttrædelse pr. 1. januar2013, og det må ved dødsfald efter personens folkepensionsalder højst udgøre et beløb på 1/2 af deindbetalte bidrag ved folkepensionsalderen med tillæg af højst 1/2 af depotet (eller værdien af denoptjente pensionsret) umiddelbart inden ordningen ikrafttrædelse pr. 1. januar 2013. De anførte be-løb, der indgår ved opgørelse af de anførte grænser for størrelsen af engangsbeløbet, dvs. de indbe-talte bidrag og depotet (værdien af den optjente pensionsret), reguleres med en forrentning frem tildødsfaldet. Det er den enkelte administrator af SUPP, dvs. Arbejdsmarkedets Tillægspension elleret livsforsikringsselskab eller pensionskasse, der fastsætter renten.Forlaget om, at engangsbeløbet ved dødsfald før folkepensionsalderen mindst skal udgøre et beløbpå 1/3 af de indbetalte bidrag, skal ses i sammenhæng med, at førtidspensionisten selv kun har be-talt 1/3 af bidraget, mens kommunen har betalt de resterende 2/3 af bidraget. En dødsfaldsdækning,der mindst udgør 1/3 af de indbetalte bidrag forrentet frem til dødsfaldet, anses derfor at være afrimelig størrelse.Det foreslås endvidere, at engangsbeløbet nedsættes med 1/60 for hver påbegyndt kalendermåneddødsfaldet sker efter folkepensionsalderen, og således at engangsbeløbet bortfalder fuldt ud 5 årefter folkepensionsalderen.Det foreslås, at Social- og integrationsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om SUPP,herunder om størrelsen af dødsfaldsdækningen i SUPP som administreret af Arbejdsmarkedets Til-lægspension. Dette skal efter forslaget ske efter indstilling fra bestyrelsen for ArbejdsmarkedetsTillægspension. Det er hensigten at fastsætte dødsfaldsydelsen i SUPP i Arbejdsmarkedets Tillægs-pension således, at den både før og efter folkepensionsalderen udgør halvdelen af de indbetalte bi-drag efter 1. januar 2013 med tillæg af et beløb svarende til halvdelen af et eventuelt indestående påpersonens konto pr. 31. december 2012, og med tillæg af forrentning frem til dødsfaldet, dog medden aftrapning, der er foreslået fastsat i § 33 c, stk. 8, i lov om social pension, jf. forslagets § 11nr.8.Det foreslås, at de nye regler vedr. dødsfaldsdækning skal have virkning for bidrag, der indbetalesfra forslagets ikrafttrædelsesdato den 1. januar 2013. For at sikre, at ingen ved den nye ordningsikrafttrædelse mister allerede optjente rettigheder, foreslås det, at engangsbeløbet ved dødsfald førfolkepensionsalderen ikke kan udgøre et mindre beløb end det, som ville være blevet udbetalt tilboet eller den begunstigede, hvis pågældende døde ultimo 2012.2.4.3.2. Formuefællesskab med ATP og løbende køb af pensionsret i ATP2.4.3.2.1. Gældende reglerBidrag der indbetales til ATP, indsættes efter loven på særskilte konti. Ordningen er i ATP-regi enren opsparingsordning frem til folkepensionsalderen, hvor opsparingen konverteres til en livsvarigpensionsret på én gang. Konverteringen af opsparingen ved folkepensionsalderen sker efter et mar-kedsrente princip. Størrelsen af alderspensionen i SUPP bliver derved usikker helt frem til folke-pensionsalderen, da den afhænger af renten m.v. på konverteringstidspunktet.Ved tilrettelæggelse af SUPP-ordningen i Arbejdsmarkedets Tillægspension, blev der oprindeligtvalgt en løsning, hvor indbetalte bidrag indgik på særskilte konti, der blev administreret sammenmed den Særlige Pensionsopsparing, som også blev administreret af Arbejdsmarkedets Tillægspen-sion. Dette var en administrativ enkel løsning, hvor etableringsomkostningerne og de løbende ad-ministrationsomkostninger kunne reduceres til gavn for førtidspensionisterne. Der var fortsat taleom to særskilte ordninger med forskelligt indhold, som ikke hæftede for hinanden, men af drifts-økonomiske årsager blev administreret og forvaltet sammen. I 2009 er den Særlige Pensionsopspa-

ring imidlertid blevet nedlagt. SUPP vil som følge heraf få stigende omkostninger og dermed min-dre pensioner.2.4.3.2.2. Den foreslåede ordningDet foreslås, at indbetalinger til SUPP i Arbejdsmarkedets Tillægspension løbende anvendes tilkøb af ATP livsvarig pension. Det vil efter forslaget ske årligt ud fra den gældende markedsrente,således som det sker efter gældende regler ved indbetalinger til ATP Livslang Pension. Dervedspredes risikoen, da det så er renten over alle indbetalingsår, der får betydning for størrelsen af densamlede pension, og ikke kun renten i et enkelt år. Dette giver sikkerhed og forudsigelighed om-kring pensionens størrelse gennem hele opsparingsforløbet.Det foreslås endvidere, at indbetalte bidrag til SUPP administreres og forvaltes af Arbejdsmarke-dets Tillægspension sammen med Arbejdsmarkedets Tillægspensions øvrige formue.De foreslåede ændringer indebærer, at administrationen af SUPP i Arbejdsmarkedets Tillægspen-sion bliver knyttet tættere til ATP Livslang Pension. Herved nedbringes udgifterne til administrati-onen og til forvaltning af midlerne. Hertil kommer, at formuefællesskabet med den betydeligt størreformue i ATP Livslang Pension muliggør en mere nuanceret forvaltning af midlerne med størresandsynlighed for et højere afkast. Ser man på de seneste 7 år har ATP Livslang Pension såledeshaft et gennemsnitligt afkast på 11,8 pct. før PAL-skat, mens SUPP-ordningens gennemsnit liggerpå 4,4 pct. før PAL-skat.2.4.3.3. Ændringer i pensionsafkastbeskatningsloven2.4.3.3.1. Gældende reglerEfter gældende regler bliver det skattepligtige afkast af ordninger i den supplerende arbejdsmar-kedspension for førtidspensionister (SUPP) beskattet på individniveau, uanset om ordningen er iATP eller i et andet pensionsinstitut. Når en pensionsberettiget med en SUPP-ordning i ATP nårfolkepensionsalderen, bliver den enkeltes SUPP-ordning konverteret til en livsvarig ATP-pension,der beskattes ligesom ATP-pensionen, dvs. på institutniveau.2.4.3.3.2 Den foreslåede ordningDe foreslåede ændringer i pensionsafkastbeskatningsloven er en følge af den del af den foreslåedemodernisering af SUPP-ordningen i ATP, der går ud på, at opsparing i SUPP-ordninger i ATP lø-bende anvendes til køb af pensionsret i ATP. Når den enkeltes SUPP-ordning i ATP løbende kon-verteres til ATP-pension i stedet for som nu, hvor det først sker, når den pensionsberettigede nårfolkepensionsalderen, giver det ikke længere mening at have særregler om individbeskatning afSUPP i ATP. Det foreslås derfor, at disse særregler ophæves.2.4.4. Ændring af faste satser for merudgiftsydelse og regulering af bagatelgrænse2.4.4.1. Gældende retHjælp til dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse er reguleret i § 100 i lovom social service (serviceloven) og i bekendtgørelse nr. 648 af 25. juni 2012 om nødvendige mer-udgifter ved den daglige livsførelse.Ifølge servicelovens § 100, stk. 1, og bekendtgørelsens § 1, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen ydedækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til personer mellem det fyldte 18. årog folkepensionsalderen med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og til personer medvarigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har opsat udbetalingen af folkepensionen. Det

er en betingelse, at merudgiften er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne og ikke kan dækkesefter anden lovgivning eller andre bestemmelser i serviceloven.Udmålingen af tilskuddet sker efter servicelovens § 100, stk. 2, og bekendtgørelsens § 6, stk. 1, pågrundlag af de sandsynliggjorte merudgifter for den enkelte.I servicelovens § 100, stk. 3, og bekendtgørelsens § 7 findes nærmere regler om beregning af til-skud til nødvendige merudgifter. Det fremgår, at tilskuddet kan ydes, når de skønnede merudgifterudgør mindst 6.000 kr. pr. år, svarende til 500 kr. pr. måned. Dette beløb, der benævnes bagatel-grænsen, reguleres ikke.Tilskuddet til nødvendige merudgifter beregnes med et basisbeløb på 1.500 kr. pr. måned. Basis-beløbet øges første gang med 500 kr. pr. måned til 2.000 kr. pr. måned, når de skønnede merudgif-ter overstiger 21.000 kr. pr. år, svarende til 1.750 kr. pr. måned. Herefter øges basisbeløbet med 500kr. pr. måned, hver gang merudgifterne stiger henholdsvis 6.000 kr. pr. år og 500 kr. pr. måned.Tilskuddet afrundes til nærmeste hele beløb, der er deleligt med 500. Merudgiftsydelsen udbetalessåledes ud fra faste ydelsestrin, hvis de sandsynliggjorte merudgifter ligger inden for et givent in-terval. Det betyder, at der sker overkompensation i forhold til det faktiske behov for hjælp, hvis desandsynliggjorte merudgifter ligger nederst i et interval, mens der sker underkompensation, hvis deligger øverst.Der findes ingen særlige regler i serviceloven eller i bekendtgørelse om kommunalbestyrelsenspligt til opfølgning i sager om hjælp til dækning af nødvendige merudgifter. Opfølgning skal derforske i henhold til de almindelige forvaltningsretlige regler herom.2.4.4.2. Den foreslåede ordningDet foreslås, at udmålingssystemet for merudgiftsydelsen ændres, således at de faste ydelsestrin,som tilskuddet i dag udbetales efter, afskaffes. I stedet udbetales et beløb svarende til den merud-gift, som borgeren kan sandsynliggøre, dog foreslås det, at det tilskud til nødvendige merudgifter,som udbetales, rundes op til nærmeste kronebeløb, som er deleligt med 100. Formålet med forslageter at skabe tættere overensstemmelse mellem det faktiske behov for hjælp og den udbetalte ydelse.Samtidig er formålet at begrænse den indbyggede mulighed for overkompensation og fjerne risiko-en for underkompensation, som findes i de nugældende regler. Om gældende ret henvises til afsnit2.4.3.1.Det foreslås endvidere, at bagatelgrænsen på 6.000 kr. pr. år, svarende til 500 kr. pr. måned, for atkunne modtage merudgiftsydelse bevares, men at den reguleres en gang årligt med satsregulerings-procenten.2.4.5. Justering af merudgiftsydelsens personkreds2.4.5.1. Gældende retIfølge servicelovens § 100, stk. 1, og § 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 648 af 25. juni 2012 om nød-vendige merudgifter ved den daglige livsførelse skal kommunalbestyrelsen yde dækning af nødven-dige merudgifter ved den daglige livsførelse til personer mellem det fyldte 18. år og folkepensions-alderen med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og til personer med varigt nedsat fy-sisk eller psykisk funktionsevne, der har opsat udbetalingen af folkepensionen. Efter servicelovens§ 100, stk. 5, og bekendtgørelsens § 1, stk. 3, er personer, der modtager pension efter § 14 i lov omhøjeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., dog ikke berettiget tilmerudgiftsydelse, medmindre de tillige er bevilget borgerstyret personlig assistance efter servicelo-vens § 96. Det betyder, at personer, der modtager førtidspension efter de før den 1. januar 2003gældende regler, men som i stedet for borgerstyret personlig assistance efter servicelovens § 96 er

bevilget kontant tilskud til ansættelse af hjælper efter servicelovens § 95, ikke har ret til merudgifts-ydelse, selv om disse personer kan have et tilsvarende kompensationsbehov.2.4.5.2. Den foreslåede ordningDet foreslås, at merudgiftsydelsens personkreds justeres, således at personer, der modtager pensi-on efter de før den 1. januar 2003 gældende regler, og som modtager tilskud til ansættelse af hjæl-per efter servicelovens § 95, også får ret til merudgiftsydelse, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.Formålet med forslaget er at sikre, at alle personer, der modtager førtidspension efter de før den 1.januar 2003 gældende regler, og som samtidig er bevilget tilskud til ansættelse af handicaphjælperefter serviceloven, ligestilles med hensyn til muligheden for at modtage merudgiftsydelse.2.5. Beregning af fleksydelse på grundlag af oplysninger fra indkomstregistretFor personer, der er født før 1956, udgør fleksydelsen efter de gældende regler et årligt beløb, dersvarer til 91 pct. af sygedagpengenes højeste beløb beregnet på årsbasis.For personer, der er født i perioden fra 1. januar 1956 til 30. juni 1959, udgør fleksydelsen også etårligt beløb, der svarer til 91 pct. af sygedagpengenes højeste beløb beregnet på årsbasis. Fleksydel-sen kan dog udgøre et årligt beløb, der svarer sygedagpengenes højeste beløb beregnet på årsbasis,hvis personen udskyder overgangen til fleksydelse, til der er højst 3 år til folkepensionsalderen.For personer, der er født den 1. juli 1959 eller senere, udgør fleksydelsen et årligt beløb, der sva-rer til sygedagpengenes højeste beløb beregnet på årsbasis.For alle aldersgrupper gælder, at fleksydelsen højst kan udgøre et årligt beløb, der svarer til per-sonens indtægt i de sidste 12 måneder forud for overgangen til fleksydelse.Der kan kun lægges vægt på indtægter, der ligger efter visitationen til fleksjob. Hvis personen ervisiteret til fleksjob mindre end 12 måneder før overgangen til fleksydelse, beregnes fleksydelsen pågrundlag af indtægten efter visitationen til fleksjob og ganges op til et årligt beløb.Ved beregningen kan der alene lægges vægt på indtægter, der relateres til visitationen til fleksjob.Der kan således alene lægges vægt på følgende indtægter:– Lønindtægt fra et fleksjob.– Selvstændig erhvervsindtægt efter § 75 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.– Dagpenge efter lov om sygedagpenge eller lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel (barsel-loven).– Ledighedsydelse efter § 74 i lov om aktiv socialpolitik.– Kontanthjælp efter § 11 i lov om aktiv socialpolitik.– Særlig ydelse efter § 74 i i lov om aktiv socialpolitik.Overgang til fleksydelse sker altid med virkning fra den 1. i måneden efter, at personen har ansøgtom fleksydelse og betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Det vil sige, at der ved beregning af flek-sydelsen lægges vægt på de indtægter, personen har optjent helt frem til dagen, før personen over-går til fleksydelse.Ved ansøgningen om fleksydelse skal personen bl.a. vedlægge løndokumentation for indtægterneså langt frem, det er muligt. Den løndokumentation, der mangler ved indsendelse af ansøgningen,hvilket ofte vil være løndokumentationen for måneden op til overgangen til fleksydelse, skal perso-nen eftersende, når den foreligger.

Der er med hjemmel i den gældende lovs § 17 fastsat nærmere regler om beregning af fleksydelsefor selvstændige erhvervsdrivende. Det følger af disse regler, at fleksydelsen til en person, derovergår til fleksydelse efter ophør med selvstændig virksomhed, beregnes efter reglerne i bekendt-gørelse om beregning af dagpengesatsen for selvstændige erhvervsdrivende.Det vil sige, at fleksydelsen beregnes på grundlag af årsindtægten i den selvstændige virksomhed.Som udgangspunkt beregnes årsindtægten som gennemsnittet af indtægten i de to bedste, hele regn-skabsår, der er afsluttet inden for de seneste fem år. Beregningsgrundlaget for fleksydelsen til selv-stændige erhvervsdrivende adskiller sig således markant fra beregningsgrundlaget for fleksydelsenfor lønmodtagere.2.5.2. Den foreslåede ordningOpregningen af indkomster, der kan benyttes ved beregningen af fleksydelse, er efter de gældenderegler udtømmende. Det betyder, at opregningen af indkomster, som kan benyttes til beregning affleksydelse, efter ændringen af fleksjobordningen til, at den fleksjobansatte får løn fra arbejdsgive-ren for sin arbejdsindsats og derudover får et fleksløntilskud fra kommunen, der nedsættes i forholdtil lønnen, ikke længere vil være dækkende. Der vil således være behov for en ændring af reglernefor beregningsgrundlaget for fleksydelsen.Det foreslås derfor, at fleksydelsen beregnes på grundlag af alle skattepligtige indtægter, der ind-berettes til indkomstregistret, herunder også personens eget bidrag til en pensionsopsparing. Detforeslås dog, at pensionsudbetalinger ikke indgår i beregningsgrundlaget.På grund af indberetningstidspunkterne til indkomstregistret er der ikke sikkerhed for, at alle lø-noplysninger for de seneste 12 måneder forud for overgangen til fleksydelse er til stede i indkomst-registret, når kommunen skal beregne fleksydelsens størrelse. Det foreslås derfor, at perioden forberegningsgrundlaget ændres, således at fleksydelsen beregnes på grundlag af de seneste indberet-ningsperioder, der er indberettet til indkomstregistret før overgangen til fleksydelse, og som dækker12 måneder. Det betyder, at indtægten for den indberetningsperiode, der ligger op til overgangen tilfleksydelse, og som ofte først vil være indberettet efter overgangen til fleksydelse, ikke medregnes iberegningsgrundlaget.Det foreslås også, at i de tilfælde, hvor der ikke er indberetningsperioder med indberettede ind-tægtsoplysninger, som dækker 12 måneder forud for overgangen til fleksydelse, omfatter bereg-ningsgrundlaget de indberetningsperioder, hvor der er indberettet indtægtsoplysninger, som liggerefter visitationen til fleksjob og indtil overgangen til fleksydelse. Indtægten i beregningsperiodenganges op til et årligt beløb.Hjemlen for kommunen til at indhente oplysninger fra indkomstregistret til behandling af en an-søgning om fleksydelse er fastsat i § 11 a i lov om retssikkerhed og administration på det socialeområde. Efter denne lovs § 11 a, stk. 2, kan kommunen uden samtykke til brug for behandlingen afen enkelt sag eller til brug for generel kontrol kræve oplysninger om økonomiske forhold og ferie-forhold om den, der ansøger om eller får hjælp, og dennes ægtefælle eller samlever, fra andre of-fentlige myndigheder samt fra arbejdsløshedskasser.Det følger endvidere af lovens § 11 a, stk. 5, at kommunen kan få terminaladgang indkomstregi-stret til de nødvendige oplysninger, som nævnt i § 11 a, stk. 2.Forslaget skal ses i sammenhæng med Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi 2011-2015,hvor der arbejdes på, at borgerne, som modtager ydelser fra det offentlige, på en række områder,ikke længere skal indsende oplysninger på papir. I stedet skal de offentlige myndigheder bruge deinformationer om fx borgernes indkomst, som allerede er registreret i centrale databaser.

Ændringen af fleksjobordningen, herunder ændringerne for selvstændige erhvervsdrivende, harikke betydning for beregningen af fleksydelsen til selvstændige erhvervsdrivende. Det skyldes, atder ikke sker ændringer i det i beregningsgrundlag, der benyttes ved beregning af fleksydelse tilselvstændige.2.6. Tilvejebringelse af datagrundlagAf ”Aftale om en reform af førtidspension og fleksjob” fremgår, at der til brug for opfølgning ogevaluering samt til at understøtte indsatsen i kommunerne skal tilvejebringes det nødvendige data-grundlag.Det fremgår endvidere af aftalen, at borgerens adgang til at følge med i egen sag skal styrkes.Borgeren skal derfor via Min Side på Jobnet have adgang til at se egen rehabiliteringsplan for forløbog indsats i jobcenteret, herunder aftalte beskæftigelsesrettede, uddannelsesmæssige, sociale ogsundhedsrettede aktiviteter og indsatser, se aftaler om samtaler, skal kunne tilmelde sig huske-service i forhold til møder m.v. og foretage selvbetjening i forhold til ”fraværsforhold” (fx syge-melding og raskmelding).Der igangsættes på den baggrund et arbejde med deltagelse af Beskæftigelsesministeriet, Ministe-riet for Sundhed og Forebyggelse, Social- og Integrationsministeriet og Finansministeriet samt KLog Danske Regioner med henblik på at afdække modeller for etablering af det nødvendige data- ogstyringsgrundlag.De nødvendige lovhjemler til dataindsamling og dataudveksling foreslås tilvejebragt med dettelovforslag. Den konkrete udmøntning i bekendtgørelsesform vil skulle afvente udvalgsarbejdet.Udkastet til bekendtgørelsen vil efter sædvanlig praksis blive forelagt Datatilsynet.Det følger endvidere af aftalen, at personer i ressourceforløb via Min Side på Jobnet skal have ad-gang til digitale services, der skal understøtte koordineringen af borgerens forløb og sikre, at borge-ren har fuld indsigt i det planlagte forløb. Dette vil ske med hjemmel i den foreslåede ændring afdatabestemmelserne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om ansvaret for og styringen afden aktive beskæftigelsesindsats.Det fremgår også af aftalen, at fleksjobvisiterede også via Min side på Jobnet skal have adgang tildigitale værktøjer, som kan understøtte deres aktive jobsøgning og deltagelse i den aktive beskæfti-gelsesindsats. Der skal fra Min Side være adgang til et særligt tilpasset CV, en tilpasset ”auto-match” og andre hjælpeværktøjer til jobsøgning. Det skal også være muligt at se aftaler i jobcente-ret, at tilmelde sig huske-service i forhold til møder og aftaler med jobcenteret m.v. og til at foretageselvbetjening i forhold til ”fraværsforhold” (fx sygemelding og raskmelding). Desuden skal der væ-re adgang til relevant information om fleksjob m.v., bl.a. til brug for den fleksjobvisiteredes kontaktmed arbejdsgivere. Dette vil ske administrativt med hjemmel i de gældende databestemmelser i lovom en aktiv beskæftigelsesindsats, de gældende og de foreslåede ændringer i databestemmelserne ilov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 5 og 6, samt § 2, nr. 5, og bemærkningerne hertil.2.6.1. Brugen af oplysninger i det fælles datagrundlag2.6.1.1. Gældende retEfter gældende regler kan oplysninger i det fælles datagrundlag, jf. § 58, stk. 2, i lov om ansvaretfor og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, bruges til fastlæggelse af borgernes rettighederog pligter efter lovgivningen, jobsøgning, matchkategorisering, tilrettelæggelse og opgørelse af ind-satsen over for de forskellige målgrupper, udarbejdelse af jobplaner samt understøttelse af selvbe-

tjeningsløsninger og sagsbehandling, herunder af arbejdsevnevurderinger, visitation, tilsyn, statistikog anden forvaltning af lovgivningen. Oplysningerne kan endvidere bruges til kontrol.Datagrundlaget omfatter oplysninger, herunder personoplysninger (på cpr.nummerniveau), som ernødvendige for gennemførelse af lovgivningen, herunder for fastlæggelse af retskrav i form af ret-tigheder og pligter for de forskellige målgrupper i beskæftigelsesindsatsen.2.6.1.2. Den foreslåede ordningDet foreslås, at det eksisterende fælles datagrundlag udbygges med rehabiliteringsplaner. Oplys-ningerne skal på linje med de eksisterende oplysninger i det fælles datagrundlag bruges til både ad-ministrative og statistiske formål.2.6.2. Indberetning og udveksling af data på uddannelses-, social- og sundhedsområdet2.6.2.1. Gældende retOffentlige myndigheder, arbejdsløshedskasser og andre aktører har efter gældende regler i § 62 ilov om ansvaret for og styringen af den aktiv beskæftigelsesindsats pligt til bl.a. at indberette dataom virksomheder og om borgeres beskæftigelsesprofil, forløb og modtagne ydelser til det fællesdatagrundlag.Derudover kan der efter den gældende § 63 udveksles relevante oplysninger mellem ministeriermed tilhørende styrelser m.fl. til brug for varetagelse af beskæftigelsesindsatsen, den koordineredeindsats over for borgeren, opdateringen af it-systemer, som anvendes i beskæftigelsesindsatsen,herunder systemer til den landsdækkende formidling, samt opgørelsen af forbrug af offentlige for-sørgelsesydelser.Efter gældende regler er der mulighed for udveksling af relevante oplysninger påcpr.nummerniveau til administrative og statistiske formål, herunder bl.a. oplysninger om hvilkepersoner, der er omfattet af de enkelte målgrupper i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvilkematchgrupper personerne er omfattet af, fraværsoplysninger, afholdte jobsamtaler, jobplaner, akti-veringstilbud m.v.2.6.2.2. Den foreslåede ordningDet foreslås, at offentlige myndigheder m.fl. også får pligt til at indberette relevante oplysningerom borgerne på cpr.nummerniveau om aktiviteter og indsatser på uddannelses-, social- og sund-hedsområdet.Det foreslås endvidere, at adgangen til at udveksle relevante data til administrative og statistiskeformål mellem offentlige myndigheder, herunder ministerier med tilhørende styrelser m.fl., udvidesmed Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og regioner.Relevante oplysninger på uddannelses-, social- og sundhedsområdet vil indgå i det fælles data-grundlag på beskæftigelsesområdet til løsning af administrative opgaver, herunder kontrol, samt forat udstille oplysningerne til borgeren på Min side i Jobnet. Oplysninger om helbredsmæssige for-hold vil alene indgå i det fælles datagrundlag efter forudgående samtykke, jf. persondatalovens § 7,stk. 2, nr. 1.Det foreslås endvidere, at oplysninger om aktiviteter og indsatser på det uddannelsesmæssige, so-ciale- og sundhedsrettede område kan bruges til at evaluere og foretage statistisk opfølgning på ind-satsen. Statiske oplysninger om indsatsen vises på Jobindsats.dk.

Indberetning af oplysningerne vil ikke kræve samtykke fra borgeren, da oplysningerne alene skalbenyttes til statistik og analyseformål.Udveksling af data vil ske efter reglerne i lov om behandling af personoplysninger, jf. afsnit 2.6.4.Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 6, 7 og 10, og bemærkningerne hertil.2.6.3. Fastlæggelse af krav til it-understøttelsen af beskæftigelsesindsatsen og udvidelse afBeskæftigelsesministerens bemyndigelse til at fastsætte regler om indberetning og udveksling afdata2.6.3.1. Gældende retEfter gældende regler i § 66 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesind-sats, kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om indberetning og udveksling af data. Dennebemyndigelse er bl.a. udmøntet i ”bekendtgørelse om det fælles datagrundlag og statistiske datava-rehus for beskæftigelsesindsatsen”.2.6.3.2. Den foreslåede ordningDet foreslås, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om indberetning og ud-veksling af relevante social- og sundhedsoplysninger for personer omfattet af en indsats på beskæf-tigelsesområdet.Det foreslås desuden, at det kommer til at fremgå,, at beskæftigelsesministeren kan fastsættenærmere regler om indberetning og udveksling af uddannelsesoplysninger, som allerede gælder omudveksling af uddannelsesdata.Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 8, og bemærkningerne dertil..2.6.4. Forholdet til persondatalovenDen foreslåede udbygning i det fælles datagrundlag i Arbejdsmarkedsstyrelsen og gennemførelsenaf de foreslåede bestemmelser vil ske inden for rammerne af persondatalovgivningen.Efter overgangen til det kommunale enstrengede beskæftigelsessystem er hele beskæftigelsesind-satsen i kommunerne efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats omfattet af lov om retssikkerhedog administration på det sociale område. Der gælder for videregivelse af følsomme oplysninger pådet sociale område restriktive bestemmelser i persondatalovens § 8, stk. 3. For sociale myndighe-ders indberetninger af data til det fælles it-baserede datagrundlag i Arbejdsmarkedsstyrelsen, er per-sondatalovens § 8, stk. 3, imidlertid fraveget i lov om ansvaret for og styringen af den aktive be-skæftigelsesindsats. Denne fravigelse opretholdes.Adgangen til oplysningerne kan ske til brug i en aktuel sag, hvor de professionelle aktører på so-cialområdet, beskæftigelsesområdet (fx jobcentre, ydelseskontorer og socialforvaltningen) og – ef-ter samtykke fra borgeren – også sundhedsområdet har behov for at indhente oplysninger, dels for atkunne udarbejde en systematisk beskrivelse af den enkelte borgers ressourcer og udfordringer, hvoralle relevante forhold i borgerens samlede situation indgår, dels for at kunne lave en plan for hvilketilbud og indsatser fra de forskellige myndigheder og sektorer, der er nødvendige og hensigtsmæs-sige for den enkelte borger.Kravet i persondatalovens § 5, stk. 2, om, at indhentelse af oplysningerne skal være saglig og skalske til udtrykkeligt angivne formål, anses således for at være opfyldt med lovforslaget.Det er herudover et krav, at adgang til oplysningerne vil skulle ske inden for rammerne af person-dataloven i øvrigt. Det vil blandt andet sige, at myndighederne på nationalt, regionalt og kommunalt

niveau skal overholde persondatalovens § 5, stk. 2, hvorefter senere behandling af oplysningerneikke må være uforenelig med de formål, som oplysningerne er indsamlet til.Det er endvidere kun oplysninger, der er relevante og tilstrækkelige, som de nævnte myndighederkan få adgang til, og de oplysninger, der er adgang til, må ikke omfatte mere, end hvad der krævestil opfyldelse af de formål, hvortil oplysningerne indsamles, jf. persondatalovens § 5, stk. 3.Efter persondatalovens § 7, stk. 1, må der som udgangspunkt ikke behandles følsomme oplysnin-ger om blandt andet helbredsmæssige forhold. Behandling af oplysninger om helbredsmæssige for-hold kan dog efter forudgående samtykke finde sted efter persondatalovens § 7, stk. 2, nr. 1.Myndighederne på nationalt, regionalt og kommunalt niveau skal iagttage persondatalovens § 29,hvorefter den dataansvarlige har oplysningspligt over for den registrerede, når oplysningerne ikke erindsamlet hos den registrerede. Der vil dog ikke være pligt for de nævnte myndigheder til at under-rette de berørte personer om indhentelsen af oplysninger, idet oplysningspligten ikke gælder, nårregistreringen eller videregivelsen udtrykkeligt er fastlagt ved lov, jf. persondatalovens § 29, stk. 2.I det omfang der indhentes oplysninger efter reglerne om forudgående samtykke, vil personen dog iforbindelse med afgivelsen af samtykket blive bekendt med udvekslingen af oplysninger.Myndighederne på nationalt, regionalt og kommunalt niveau skal endvidere forud for iværksættel-sen anmelde sammenstilling og samkøring af oplysningerne til Datatilsynet, jf. persondatalovens §46, og de skal indhente tilsynets udtalelse inden behandlingen iværksættes, jf. § 45, stk. 1, nr. 1.2.7. Konsekvensændringer i andre love som følge af udmøntningen af reformen af førtidspension ogfleksjob2.7.1. Lov om arbejdsarbejdsskadesikring2.7.1.1. Gældende retEfter gældende regler i arbejdsskadesikringsloven fastsættes tabet af erhvervsevne til personer,der er i fleksjob eller er visiteret til fleksjob på grundlag af forskellen mellem indtjeningen før ar-bejdsskaden og ledighedsydelsen eller indtjeningen i fleksjobbet. Indtjeningen i fleksjobbet udgør idag den overenskomstmæssige løn for det pågældende arbejde. Efter gældende regler får arbejdsgi-veren et tilskud fra kommunen til denne løn.2.7.1.2. Den foreslåede ordningReformen af fleksjob nødvendiggør en teknisk justering af den særlige regel i § 17 a i arbejdsska-desikringsloven med henblik på at bevare de principper for fastsættelse af tabet af erhvervsevne, derblev indført ved lov nr. 1388 af 21. december 2005.§ 17 a indeholder en særlig regel om fastsættelse af tab af erhvervsevne til personer, der efter enarbejdsskade er i fleksjob eller visiteres til fleksjob. Reglen fraviger hovedreglen i § 17, stk. 2, omvurdering af tabet af erhvervsevne til personer, der har mistet erhvervsevnen.Reformen af førtidspension indebærer ikke behov for tekniske justeringer af arbejdsskadesikrings-loven.3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeAftalepartierne har forpligtet sig til, at den samlede økonomi i aftalen medfører et provenu på 1,9mia. kr. (2012-pl) i 2020. Forslagene i reformen påvirker hinanden, således at der samlet set er posi-tive samspilseffekter af at gennemføre den samlede reform. Samspilseffekterne udgør i 2020 ca. 0,3mia. kr. og 0,5 mia. kr. fuldt indfaset.

Forslaget skønnes at medføre en positiv beskæftigelseseffekt på ca. 4.700 fuldtidspersoner i 2020og ca. 12.200 fuldtidspersoner fuldt indfaset.Forligspartierne er enige om at søge tilslutning til finansiering af meraktivering, mentorstøtte ogopstartsstøtte m.v. fra satsreguleringspuljen i 2013 svarende til 28 mio. kr. i 2013, 103 mio. kr. i2014, 161 mio. kr. i 2015, 194 mio. kr. i 2016, 299 mio. kr. i 2020 og 370 mio. kr., når reformen erfuldt indfaset.Forligsparterne er endvidere enige om at søge tilslutning til yderligere finansiering af opstartstøttem.v. i kommunerne fra Forebyggelsesfonden svarende til 52 mio. kr. i 2012 og 53 mio. kr. i hvert afårene 2013 og 2014.Det bemærkes, at den strukturelle virkning på de offentlige finanser afviger fra den ovenfor op-gjorte direkte budgetvirkning som følge af afledte virkninger på skatte- og afgiftsprovenuer, be-skæftigelseseffekter mv. Den strukturelle virkning på de offentlige finanser skønnes til 1,9 mia. kr. i2020, når den forudsatte medfinansiering fra satspuljen og Forebyggelsesfonden indregnes. Denskønnede strukturelle forbedring af de offentlige finanser anvendes til medfinansiering af udgifterforbundet med realiseringen af regeringens uddannelses- og forskningsmålsætninger.3.1. Ressourceforløb m. v.Som en del af aftalen foreslås det, at personer under 40 år som udgangspunkt ikke skal have til-kendt førtidspension, men i stedet skal gennem individuelt tilrettelagte ressourceforløb. Tilsvarendeforeslås det, at personer over 40 år som udgangspunkt ikke tilkendes førtidspension før de har væretgennem et ressourceforløb. Det foreslås samtidig, at muligheden for at arbejde under ressourcefor-løb skal være bedre end på kontanthjælp.De samlede offentlige mindreudgifter inklusiv IT-udgifter og opstartsstøtte m.v. som følge af deforeslåede tiltag omkring ressourceforløb skønnes at udgøre 0,1 mia. kr. i 2020 og 0,9 mia. kr. fuldtindfaset, jf. tabel 1.

3.1.2 RessourceforløbForslaget om ressourceforløb betyder, at der i stedet for tilkendelse af førtidspension skal investe-res i en tværfaglig indsats, der er tilpasset den enkeltes behov. Forslaget om ressourceforløb skøn-nes at medføre en positiv beskæftigelseseffekt på ca. 2.700 fuldtidspersoner i 2020 og ca. 9.200fuldtidspersoner fuldt indfaset. Forslaget om ressourceforløb for de over og under 40-årige er fuldtindfaset i 2032.Det forventes, at der i 2020 vil være ca. 28.500 fuldtidsdeltagere i ressourceforløb under 40 år og9.500, der er over 40 år. Fuldt indfaset forventes det, at der er 34.000 fuldtidsdeltagere under 40 årog 9.500 over 40 år.Inklusiv samspilseffekter skønnes ressourceforløb for de over og under 40-årige tilsammen atmedføre offentlige mindreudgifter på 0,2 mia. kr. i 2020 og 1 mia. kr. fuldt indfaset.Kommunerne modtager 50 pct. statsrefusion på udgifterne til forsørgelse i perioder, hvor personeri ressourceforløb er aktive i et virksomhedsrettet tilbud eller i ordinær uddannelse. Personen skaldeltage i tilbuddet i mindst 10 timer om ugen for, at der kan hjemtages 50 pct. refusion. De 10 timerkan nedskrives til én time efter vurdering af personens situation, ressourcer, helbredstilstand, be-handlingstilbud m.v. I øvrige perioder ydes der 30 pct. statsrefusion på udgifter til forsørgelse underressourceforløb. Udgifterne til ydelsen under ressourceforløb er omfattet af budgetgarantien.Der ydes 50 pct. statsrefusion til driftsudgifter til aktive tilbud for personer i ressourceforløb.Driftsudgifterne til aktive tilbud for personer, der deltager i ressourceforløb, er omfattet budgetga-rantien.Der ydes 50 pct. statsrefusion til udgifter til mentorstøtte for personer i ressourceforløb Udgifternetil mentorstøtte er ligeledes omfattet af budgetgarantien.3.1.2.1 Ressourceforløb for de under 40-årigePersoner under 40 år skal som udgangspunkt ikke have førtidspension. Målgruppen for ressource-forløb er personer, hvor det er overvejende sandsynligt, at de i fravær af en særlig indsats ville endepå førtidspension.Forslaget vil medføre merudgifter til ressourceforløbsydelse samt udgifter til aktive tilbud, mentorog samtaler under forløbet, jf. tabel 3.Forslaget vil umiddelbart medføre en besparelse på udgifterne til førtidspension og kontanthjælpsom følge af, at personer på disse ydelser i stedet overgår til ressourceforløb. Når deltagerne ophø-rer i ressourceforløb, er det forudsat, at de efterfølgende overgår til kontanthjælp, førtidspension,

3.1.2.2 Ressourceforløb for de over 40-årigePersoner over 40 år skal som udgangspunkt have et ressourceforløb, inden de kan få tilkendt før-tidspension, dog ikke i de tilfælde hvor kommunen efter en samlet faglig vurdering kan dokumente-re, at det er åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle personens arbejdsevne gennem et ressource-forløb.Forslaget vil medføre merudgifter til ressourceforløbsydelse samt udgifter til aktive tilbud, mentorog samtaler under forløbet, jf. tabel 4.Forslaget vil umiddelbart medføre en besparelse på udgifterne til førtidspension som følge af, atpersoner på disse ydelser i stedet overgår til ressourceforløb. Når deltagerne ophører i ressourcefor-løb, er det forudsat, at de efterfølgende overgår til kontanthjælp, førtidspension, ordinær beskæfti-gelse eller fleksjob. Overgangen til kontanthjælp, førtidspension og fleksjob medfører udgifter tilforsørgelse m.v.Tabel 4. Økonomiske konsekvenser fordelt på kommune og stat som følge af forslag om ressource-forløb for de over 40-årige.Mio. kr., 2013 p/l2013201420152016KommunerRessourceforløbsydelse315784953967Ressourceforløb, indsats45115147149Kontanthjælp, ydelse02276142Kontanthjælp, tilbudmv.0148Førtidspension-347-896-1.159-1.270Fleksløntilskud01510I alt Kommuner1327266

3.1.2.3 Bedre muligheder for at arbejde under ressourceforløbDeltagere i et ressourceforløb skal have mulighed for at beholde en større del af lønindtægten,hvis de får et job på det ordinære arbejdsmarked, end efter de regler, der gælder for kontanthjælps-modtagere. Forslaget omfatter alle i ressourceforløb, der modtager ressourceforløbsydelse. Forsla-get skønnes at medføre offentlige merudgifter på 37 mio. kr. i 2020 og 43 mio. kr. fuldt indfaset.Forslaget skønnes at medføre kommunale merudgifter til ressourceforløbsydelse på 4 mio. kr. i2013, stigende til 19 mio. kr. i 2016. For staten skønnes forslaget at medføre merudgifter til res-sourceforløbsydelse på 2 mio. kr. i 2013, stigende til 9 mio. kr. i 2016. I alt skønnes forslaget atmedføre offentlige merudgifter til ressourceforløbsydelse på 6 mio. kr. i 2013 og 28 mio. kr. i 2016.Tabel 5. Økonomiske konsekvenser fordelt på kommune og stat som følgelighed for at arbejde under ressourceforløb.Mio. kr., 2013 p/l201320142015KommunerRessourceforløbsydelse411I alt Kommuner411StatRessourceforløbsydelse26I alt staten26I alt617af forslag om bedre mu-20161616882419199928

3.2. Fleksjob m.v.På fleksjobområdet foreslås flere ændringer, hvor den største ændring er en målretning af fleksjo-bordningen. Målretningen af fleksjobordningen indebærer en omlægning af tilskuddet i fleksjo-bordningen, så ordningen i højere grad bliver målrettet personer med mindst arbejdsevne, samtidigmed at der bliver større tilskyndelse for den fleksjobansatte til at øge antallet af arbejdstimer, hvisvedkommende er i stand til det. Målretningen indebærer ændringer i ATP-indbetalingen til fleksjo-bansatte.Derudover foreslås ændringer i forhold til ledighedsydelsesmodtagere, herunder ensretning afsanktionsregler, ny fleksjobordning for selvstændige, ny sygedagpengemodel for fleksjobansatte ogendelig foreslås der afsat midler til en fleksjobkampagne.De samlede forslag på fleksjobområdet skønnes at medføre en positiv beskæftigelseseffekt på ca.2.000 fuldtidspersoner i 2020 og ca. 3.000 fuldtidspersoner fuldt indfaset. Forslagene er fuldt indfa-set i 2028.De samlede offentlige mindreudgifter inklusive samspilseffekter som følge af de foreslåede æn-dringer på fleksjobområdet skønnes at udgøre 1,8 mia. kr. i 2020 og 2,8 mia. kr. fuldt indfaset, jf.tabel 1.

3.2.1. Bevilling af fleksjob og øget brug af sociale kapitler, jf. 2.2.1, fastsættelse og regulering afløn i fleksjobbet jf. 2.2.2 og udbetaling af fleksløntilskud, jf. 2.2.3Forslaget ændrer på betingelserne for bevilling af fleksjob, således at fleksjob som udgangspunktgøres midlertidige i op til 5 år ad gangen. For personer over 40 år kan fleksjobbevillingen dog gørespermanent efter det første fleksjob. Kommunen vurderer efter udløbet af hvert midlertidigt fleksjob,om personen er berettiget til et nyt midlertidigt fleksjob. Det skønnes, at en mindre andel vil være istand til at varetage et job på ordinære vilkår i stedet for at blive bevilget et nyt fleksjob, hvilket vilmedføre offentlige mindreudgifter til fleksjob.Endvidere indebærer forslaget, at en medarbejder først kan blive ansat i et fleksjob på den hidtidi-ge arbejdsplads, når den pågældende har været ansat på arbejdspladsen i mindst 12 måneder underoverenskomstens sociale kapitler eller på særlige vilkår. Det skønnes, at for nogle af de personer,der bliver ansat i et aftalebaseret skånejob eller job på særlige vilkår, vil det vise sig at være denrigtige løsning for dem frem for et fleksjob, hvilket vil medføre offentlige mindreudgifter til fleks-job.Forslaget betyder samtidig også, at der ændres på løn og tilskud i fleksjobbet. I dag får denfleksjobansatte fuld løn fra arbejdsgiveren, som enten får ½ eller 2/3 af lønnen i tilskud fra kommu-nen. Med forslaget betaler arbejdsgiveren løn inkl. pension for den arbejdsindsats, den fleksjoban-satte reelt yder, mens kommunen supplerer med et tilskud, der reguleres på baggrund af lønindtæg-ten.Tilskuddet udgør maksimalt 98 pct. af højeste dagpengesats (svarende til godt 200.000 kr. pr. år).Tilskuddet aftrappes med 30 pct. af lønindtægten inkl. pension fra arbejdsgiveren indtil en løn på13.000 kr. pr. måned inkl. pension. Herefter aftrappes lønnen med 55 pct.Den nye indtægtsregulerede model skønnes at medføre et lavere gennemsnitligt fleksløntilskudend i dag, og dermed offentlige mindreudgifter til fleksjob.Som følge af ændringen af aflønningen i fleksjob vil sygedagpengerefusionen til arbejdsgiverenfalde. Arbejdsgiveren modtager fremadrettet, som i dag, refusion svarende til det beløb, som denansatte kunne have fået udbetalt i sygedagpenge. Som aflønningen i fleksjobmodellen i dag er op-bygget, svarer det til sygedagpenge beregnet på baggrund af fuldtidsarbejde, mens det fremadrettetvil være sygedagpenge beregnet på baggrund af den arbejdsindsats, den fleksjobansatte reelt yder.De skønnede mindreudgifter til fleksjob for årene 2013-2016 som følge af forslagene om nye kravtil bevilling af fleksjob samt ny tilskudsmodel og ny sygedagpengemodel fremgår af tabel 6.Tabel 6. Økonomiske konsekvenser fordelt på kommune og stat som følge af forslag om ny fleksjo-bordningMio. kr., 2013 p/l2013201420152016-172-335-459-572Kommuner-196-382-487-575StatI alt-367-717-946-1.146

3.2.5. LedighedsydelseForslaget betyder, at ledighedsydelse på den høje sats fremover vil udgøre 89 pct. af højeste dag-pengesats, mens den lave sats vil udgøre hhv. ca. 80 pct. eller 60 pct. af højeste dagpengesats forforsørgere og ikke-forsørgere. Der indføres en ½-årig overgangsordning, så personer, der i dagmodtager ledighedsydelse på mere end 89 pct. af højeste dagpengesats, vil kunne modtage sammesats i op til et halvt år efter lovens ikrafttrædelse.Forslaget skønnes isoleret set ikke at have økonomiske konsekvenser, da den gennemsnitlige le-dighedsydelse i dag udgør ca. 89 pct. af højeste dagpengesats. Overgangsordningen for personer,der modtager en højere ledighedsydelsessats end 89 pct., skønnes at medføre offentlige merudgiftertil ledighedsydelse på ca. 10 mio. kr. i 2013.Endelig vil ledige fleksjobvisiterede, der har nået varighedsbegrænsningen i forbindelse med flek-sydelsesalderen, kunne modtage ledighedsydelse svarende til ca. 60 pct. af højeste dagpengesatsfrem til folkepensionsalderen, eller til de overgår til fleksydelse. Det er i forskel til i dag, hvor ledi-ge fleksjobvisiterede der har nået fleksydelsesalderen og som ikke kan overgå til fleksydelse, risike-rer at stå uden forsørgelse fordi de ikke opfylder kravene til kontanthjælp. Forslaget skønnes atmedføre offentlige merudgifter til ledighedsydelse på ca. 9 mio. kr. i 2013.De skønnede økonomiske konsekvenser vedrørende ledighedsydelse for 2013-2016 er vist i tabel8 nedenfor.Tabel 8. Økonomiske konsekvenser fordelt på kommune og stat som følgeydelse201320142015Mio. kr., 2013 p/lKommunerLedighedsydelse1313StatLedighedsydelse66I alt2019af forslag om ledigheds-201620828261138

3.2.9. Fleksløntilskud til selvstændig erhvervsdrivendeDen særlige ordning for selvstændige omfatter personer, der efter lovens ikrafttræden visiteres tilfleksjob i egen virksomhed. Der ydes et tilskud på 125.000 kr. årligt, som nedsættes med 30 pct. iforhold til overskuddet i virksomheden og 30 pct. af eventuel anden arbejdsindkomst.Forslaget vil medføre et lavere gennemsnitligt tilskud til selvstændige i egen virksomhed i forholdtil i dag. Forslaget indebærer desuden lempeligere visitation. Det lavere gennemsnitlige tilskud vilgive anledning til mindreudgifter og den lempeligere visitation er forbundet med meraktivitet ogdermed merudgifter.Forslaget om at udfase den nuværende ordning for fleksjob i egen virksomhed og indføre en sær-lig ordning skønnes samlet set at medføre mindreudgifter for det offentlige på ca. 65 mio. kr. årligtfuldt indfaset (fra 2023 og frem).Forslaget indfases over en længere årrække og giver anledning til en mindreudgift på ca. 7 mio.kr. i 2013 stigende til 18 mio. kr. i 2016. Samspilseffekter med den nye indtægtsregulerede fleks-jobmodel, jf. afsnit 3.2.1 er indregnet i de skønnede mindreudgifter.Tabel 9. Økonomiske konsekvenser af forslag om særlig ordning for selvstændige fordelt på kom-mune og statMio. kr., 2013 p/l2013201420152016-3-6-8-10Kommuner-3-5-7-8Stat-7-12-15-18I alt

ændring af de faste satser for merudgiftsydelse. Desuden foreslås der forbedringer af den supple-rende arbejdsmarkedspension (SUPP).De samlede offentlige mindreudgifter, som følge af de foreslåede ændringer på førtidspensions-området skønnes at udgøre knap 10 mio. kr. i 2020 og godt 50 mio. kr. fuldt indfaset, jf. tabel 13.3.1. Mulighed for ressourceforløb til førtidspensionister under 40 årPersoner under 40 år, der allerede har fået tilkendt førtidspension, får mulighed for at deltage iressourceforløb. Da det fremover ikke vil være muligt at få førtidspension uden at have gennemførtet ressourceforløb, med mindre indsatsen er åbenbart formålsløs, vil antallet af førtidspensionisterunder 40 år, der ikke har gennemført et ressourceforløb, være faldende. Muligheden for ressource-forløb til førtidspensionister under 40 år er således en ordning, der stort set vil være udfaset, nårordningen med ressourceforløb for de under 40-årige er fuldt indfaset i 2032. Forslaget indebærersåledes ikke merudgifter på langt sigt.Forslaget indebærer, at førtidspensionister under 40 år får ressourceforløb, mens de fortsætter påførtidspension. Dette vil således indebære merudgifter til tilbud, mentor og samtaler. De samledeudgifter udgør 19 mio. kr. i 2013 og herefter 37 mio. kr. Udgifterne til ordningen falder fra 2017 ogfrem til 2032, hvor ordningen er udfaset. Der er forudsat samme udgifter til tilbud, mentor og sam-taler som til de øvrige under 40-årige i ressourceforløb.Tabel 11. Økonomiske konsekvenser fordelt på kommune og stat som følge af forslag om ressource-forløb for førtidspensionister under 40 år.Mio. kr., 2013 p/l2013201420152016KommunerRessourceforløb, indsats10202020I alt Kommuner10202020StatRessourceforløb, indsats9171717I alt staten9171717I alt19373737

3.3.3. Lavere førtidspension til pensionister, der bor uden for EU/EØSForslaget medfører, at kun en del af førtidspensionen fremadrettet kan modtages i lande uden forEU/EØS og Schweiz. Det foreslås, at en del af førtidspensionsbeløbet for personer, der har fast bo-pæl i lande uden for EU/EØS og Schweiz, udgøres af et fastsat pensionstillæg. Efter forslaget vilder ikke være ret til at modtage pensionstillægget under fast bopæl i lande uden for EU/EØS ogSchweiz.Lovforslaget skønnes at medføre statslige mindreudgifter på 2,0 mio. kr. i 2013, 4,1 mio. kr. i2014, 6,1 mio. kr. i 2015 og 8,1 mio. kr. i 2016. Mindreudgifterne vil stige fremover som følge af,at ordningen indfases over en længere periode, da reglen alene omfatter personer, der flytter til lan-de uden for EU/EØS Schweiz efter den 1. januar 2013.Tabel 13. Økonomiske konsekvenser fordelt på kommune og stat som følge af lavere førtidspensiontil pensionister, der bosætter sig i lande uden for EU/EØS og SchweizMio. kr., 2013 p/l2013201420152016KommunerIndførelse af pensions-tillæg0000I alt Kommuner0000StatIndførelse af pensions-tillæg-2-4-6-8I alt staten-2-4-6-8I alt

-2

-4

-6

-8

3.3.4 Ændring af faste satser for merudgiftsydelse, regulering af bagatelgrænse, samt justering afpersonkredsenForslaget medfører, at udmålingssystemet for merudgiftsydelsen ændres, således at de faste ydel-sestrin, som tilskuddet i dag udbetales efter, afskaffes. I stedet udbetales et beløb svarende til denmerudgift, som borgeren kan sandsynliggøre, dog foreslås det, at det tilskud til nødvendige merud-gifter, som udbetales, rundes op til nærmeste kronebeløb, som er deleligt med 100. Det foreslåsendvidere, at bagatelgrænsen på 6.000 kr. pr. år, reguleres en gang årligt med satsreguleringspro-centen. Endvidere justeres personkredsen, således at personer, der modtager pension efter de før den1. januar 2003 gældende regler, og som modtager tilskud til ansættelse af hjælper efter servicelo-vens § 95, også får ret til merudgiftsydelse, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.Lovforslaget skønnes at medføre mindreudgifter på 58 mio. kr. i 2013 stigende til 64 mio. kr. i2016. Fuldt indfaset i 2030 er mindreudgifterne 82 mio. kr. Heraf vurderes lovforslaget, at medføreadministrative merudgifter i kommunerne til genberegning af ydelsen det første år på 2 mio. kr.Ændring af de faste satser for merudgiftsydelse skønnes at medføre mindreudgifter for kommuner-ne, mens justeringen af merudgiftsydelsens personkreds skønnes at have merudgifter for kommu-nerne, jf. tabel 14. Lovforslagets økonomiske konsekvenser skal forhandles med kommunerne.Tabel 14. Oversigt over lovforslagets økonomiske konsekvenserMio. kr., 2013 p/l20132014KommunerÆndring af satser formerudgiftsydelse ogregulering af bagatel-grænse-30-32

3.3.5 Forbedringer af den supplerende arbejdsmarkedspension (SUPP)Forbedringerne omfatter en mere balanceret dødsfaldsdækning, et administrationsfællesskab mel-lem SUPP i ATP-regi og ATP-ordningen og i forbindelse hermed en ændret PAL-afregning, såledesat denne fremover sker kollektivt for SUPP-ordningen på samme måde, som det i dag sker for ATP-ordningen.De foreslåede ændringer har ingen økonomiske konsekvenser for det offentlige. I den forbindelsebemærkes, at der ikke foreslås ændringer vedr. bidraget til ordningen.3.4 Afledte konsekvenser på arbejdsskadeområdetReformen af førtidspension og fleksjob skønnes at indebære øget udgifter for offentlige arbejdsgi-vere på 52,6 mio. kr. årligt, når reformen er fuldt indfaset samt merudgifter på 147,2 mio. kr. i 2013.Det skyldes, at der skal hensættes reserver for de arbejdsskader, som er anmeldt, men endnu ikkefærdigbehandlet.3.4.1. Implementering af reformen for fleksjobReformen af fleksjob indebærer merudgifter på arbejdsskadeområdet. Det skyldes, at arbejdsska-delovgivningen dækker tabet mellem indtjeningen før skaden og indtjeningen efter skaden. Ændrin-gen af fleksjobordningen indebærer, at indtjeningen i fleksjobbet bliver mindre. Det medfører, atden tilskadekomne skal have dækket et større tab efter arbejdsskadelovgivningen.Fleksjob er endvidere gjort midlertidige, hvorfor Arbejdsskadestyrelsen ikke længere kan træffeendelige afgørelser, men er nødt til at træffe flere midlertidige afgørelser, der medfører udbetalingaf løbende erstatninger. Løbende erstatninger er dyrere end kapitalerstatninger, idet de løbende er-statninger er skattepligtige, mens kapitalerstatningerne er skattefri. Dertil kommer, at flere midlerti-dige afgørelser medfører flere revisioner og derved administrationsbidrag til Arbejdsskadestyrelsen.Det skønnes, at de samlede offentlige merudgifter ved ændringer af fleksjobordningen udgør ca.49,1 mio. kr. årligt, når reformen er fuldt indfaset, hvoraf statens andel udgør 9,8 mio. kr. I 2013 vilmeromkostningen være på ca.138,4 mio. kr., hvoraf statens andel udgør 27,7 mio. kr. De øgedemerudgifter det første år skyldes, at forsikringsselskaberne skal hensætte yderligere reserver til ska-der, der allerede er indtruffet,3.4.2 Implementering af reformen for førtidspensionReformen af førtidspension indebærer merudgifter for arbejdsgiverne på arbejdsskadeområdet.Det skyldes, at der skal træffes afgørelse om flere midlertidige erstatninger som følge af ressource-forløbet, der i modsætning til førtidspension ikke skaber en endelig afklaring om den arbejdsskade-des økonomi. De midlertidige erstatninger udbetales løbende. Løbende erstatninger er dyrere for

forsikringsselskaberne end kapitalerstatninger, idet de løbende erstatninger er skattepligtige, menskapitalerstatningerne er skattefri.. Udover merudgifterne ved tilkendelse af midlertidige løbendeerstatninger vil der være merudgifter til behandling af de ekstra revisioner i sagerne (administrati-onsbidrag til Arbejdsskadestyrelsen). Merudgifterne til førtidspension vil delvist blive modvirket af,at tilskadekomne i højere grad forventes at udnytte en resterhvervsevne, og derved bevare tilknyt-ning til arbejdsmarkedet. Det medfører en lavere erstatning efter arbejdsskadelovgivningen.Det skønnes, at de samlede merudgifter for offentlige arbejdsgivere ved førtidspensionsreformenvil udgøre ca. 3,5 mio. kr. årligt, hvoraf statens andel udgør 0,7 mio. kr. I 2013 vil merudgifternevære 8,8 mio. kr. for det offentlige, hvoraf statens andel udgør 1,7 mio. kr.Staten, regionerne og kommunerne kompenseres ikke for merudgifterne som følge af stigende ar-bejdsskadeerstatninger.Tabel 15. Offentlige meromkostninger (mio. kr.) på arbejdsskadeområdet som følge af implemente-ring af reformen på førtidspension og fleksjobÅr 2År 3År 4År 10Mio. kr.År 1Staten29,48,89,09,210,5Kommuner/regioner117,835,136,036,942,1Offentlige udgifter i alt147,243,945,046,152,6

4. Økonomiske og administrative omkostninger for erhvervslivet.4.1. RessourceforløbLovforslaget medfører ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.4.2. Fleksjob m.v.Lovforslaget medfører ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.4.3. Tilbud til førtidspensionister mv.Den del af lovforslaget, der vedrører merudgiftsydelsen i servicelovens § 100, har ingen økono-miske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.4.4 Afledte konsekvenser på arbejdsskadeområdetDet skønnes, at merudgifterne for erhvervslivet udgør 122,4 mio. kr. årligt, når reformen er fuldtindfaset. I 2013 vil merudgifterne dog udgøre 342,7 mio. kr. Det skyldes, at der skal hensættesyderligere til reserver, for årgange som allerede er anmeldt, men endnu ikke færdigbehandlet.4.4.1 Implementering af reformen for fleksjobDet skønnes, at implementeringen af reformen for fleksjob vil indebære merudgifter på arbejds-skadeområdet for erhvervslivet på cirka 114,5 mio. kr. årligt, når reformen er fuldt indfaset. Detførste år vil merudgifterne for erhvervslivet dog udgøre ca. 323 mio. kr. som følge af, at der skalforetages yderligere hensættelser til allerede indtrufne skadesårgange.4.4.2 Implementering af reformen for førtidspensionDet skønnes, at implementeringen af reformen for førtidspension vil indebære merudgifter på ar-bejdsskadeområdet for erhvervslivet på ca. 7,9 mio. kr. årligt, når reformen er fuldt indfaset. Detførste år vil merudgifterne dog udgøre 19,7 mio.kr., som følge af, at der skal foretages yderligerehensættelser til allerede indtrufne skadesårgange.

8. Hørte myndigheder og organisationerLovforslaget er inden fremsættelsen sendt i høring hos følgende organisationer: Advokatrådet,Ankestyrelsen, Arbejdsløshedskassen for Selvstændige (ASE), Arbejdsmarkedets Tillægspension,Bedre Psykiatri, Beskæftigelsesrådet, Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Business Danmark,Danmarks Frie Fagforening, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Handicaporganisationer, Dan-ske Regioner, Datatilsynet, Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, Det CentraleHandicapråd, Erhvervsstyrelsen, Finansrådet, Finanstilsynet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening,Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen afStatsforvaltningsjurister, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Forsikring & Pension, FrieFunktionærer, Frivilligrådet, Jobrådgivernes Brancheforening, KL, KMD, Kommunernes revision,Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, Kooperationen, Kristelig Arbejdsgiverfor-ening, Kristelig Fagbevægelse, Landsforeningen af førtidspensionister, LAP - Landsforeningen afnuværende og tidligere Psykiatribrugere, Pension Danmark, Retssikkerhedsfonden, Rigsrevisionen,Rådet for Socialt Udsatte, SAND - De hjemløses organisation, SIND, Sundhedskartellet, Ældremo-biliseringen og Ældresagen.9. Sammenfattende skemaPositive konsekvenser/MindreudgifterKommuner:2013: -285 mio. kr.2014: -599 mio. kr.2015: -844 mio. kr.2016: -1.060 mio. kr.Stat:2013: -307 mio. kr.2014: -624 mio. kr.2015: -823 mio. kr.2016: -977 mio. kr.Negative konsekvenser/Merudgifter/MindreindtægterKommuner:2013: 256 mio. kr.2014: 369 mio. kr.2015: 513 mio. kr.2016: 607 mio. kr.Stat:2013: 240 mio. kr.2014: 385 mio. kr.2015: 446 mio. kr.2016: 507 mio. kr.

Efter gældende regler kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om krav til undersøgelse afarbejdsevnen samt om sagsbehandlingen og fremgangsmåden i forbindelse med påbegyndelse ogbehandling af sager om fleksjob og om revalidering. Reglen blev indført med vedtagelse af den tid-ligere førtidspensionsreform fra 2001 for at sikre mere ensartet sagsbehandling, vedvarende fokuspå udviklingsmulighederne, bedre dokumentation for afgørelserne og medinddragelse af borgerne.Beskæftigelsesministeren har fastsat regler i bekendtgørelse om beskrivelse, udvikling og vurde-ring af arbejdsevne. Med bekendtgørelsen indførtes i forbindelse med førtidspensionsreformen i2003 en metode (arbejdsevnemetoden) til beskrivelse, vurdering og udvikling af arbejdsevnen, somskal anvendes, når jobcenteret påbegynder og behandler sager om revalidering, fleksjob og førtids-pension. Grundstammen i arbejdsevnemetoden er ressourceprofilen, som beskriver borgerens res-sourcer.Det indgår som en del af ”Aftale om en reform af førtidspension og fleksjob”, at der som noget nytskal etableres rehabiliteringsteam i alle kommuner. Formålet med rehabiliteringsteamet er med ud-gangspunkt i den enkelte borgers samlede situation at sikre, at der sker den nødvendige tværfagligekoordinering i sager om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension, at den enkelte borger får enhelhedsorienteret indsats med relevante tværfaglige tilbud, og at der sker en parallel afklaring af denenkelte borgers beskæftigelsesmæssige, sociale og helbredsmæssige ressourcer og udfordringer.

Det er et helt centralt omdrejningspunkt, at rehabiliteringsteamets arbejde har et beskæftigelses-og uddannelsesfokus, og at indsatsen i videst mulige omfang medvirker til, at den enkelte borger fårfodfæste på arbejdsmarkedet.Fremover skal rehabiliteringsteamet afgive en anbefaling om, hvorvidt personen skal have tilbudom ressourceforløb, eller om arbejdsevnen er nedsat i et sådant omfang, at den pågældende er beret-tiget til fleksjob eller førtidspension. Rehabiliteringsplanens forberedende del danner grundlag forrehabiliteringsteamets behandling af sagen.Rehabiliteringsplanens forberedende del indeholder, jf. § 30 a, en systematisk beskrivelse af per-sonens beskæftigelsesmæssige, sociale samt helbredsmæssige ressourcer og udfordringer, hvor allerelevante forhold i personens samlede situation indgår, herunder personlige ressourcer, netværkm.v. Der bygges på den systematik og adskilles af beskrivelse og vurdering, som gælder for så vidtangår arbejdsevnemetoden. Beskrivelsen skal tage udgangspunkt i den forudgående indsats fremmod arbejdsmarkedet. Herudover skal den forberedende del indeholde den praktiserende læges vur-dering af personens helbredsmæssige situation i forhold til at kunne arbejde.Når rehabiliteringsteamets anbefaling forligger, træffer jobcentret afgørelse i sagen. Afgørelsentræffes på baggrund af rehabiliteringstemaets anbefaling og sagens oplysninger i øvrigt, herunderrehabiliteringsplanens forberedende del.Som en konsekvens af forslaget om rehabiliteringsteam og om udvikling af arbejdsevnen i res-sourceforløb inden tilkendelse af førtidspension foreslås det, at beskæftigelsesministerens adgang tilat fastsætte regler om krav til undersøgelse af arbejdsevnen samt om sagsbehandling og frem-gangsmåde i forbindelse med påbegyndelse af behandling af sager om fleksjob og revalidering er-stattes af en adgang til at fastsætte regler om procedurer for udarbejdelse af rehabiliteringsplan m.v.Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 18 og 19 (§ 30 a og § 31). Bemyndigelseni § 4 a, stk. 3, 1. pkt., foreslås derfor ophævet.Til nr. 5 og 6 (§ 10 a, stk. 1 og 2).

Efter gældende regler kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om digital kommunikation,herunder om pligt til at anvende digital kommunikation via Jobnet eller anden landsdækkende por-tal mellem på den ene side de personer, der er omfattet af målgrupperne i lov om en aktiv beskæfti-gelsesindsats, samt kontanthjælpsmodtagere, som er omfattet af integrationsprogrammet efter inte-grationsloven, og på den anden side jobcenteret og andre, der varetager beskæftigelsesindsatsenefter denne lov. Bemyndigelsen kan bl.a. anvendes til at fastsætte regler om pligt til at anvende digi-tal kommunikation om jobplaner og tilbud efter kapitel 10-12.Som en konsekvens af, at målgrupperne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats udvides med per-soner, som modtager ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik, foreslås, atbeskæftigelsesministeren også kan fastsætte regler om digital kommunikation for denne målgruppe.Det foreslås endvidere, at ministerens bemyndigelse til at fastsætte regler om pligt til at anvendedigital kommunikation også kommer til at omfatte rehabiliteringsplaner med tilhørende aktiviteterog indsatser.Efter gældende regler kan beskæftigelsesministeren endvidere fastsætte regler om, at jobcenteretkan sende digitale meddelelser, herunder bl.a. jobplaner, uden underskrift med maskinelt eller påtilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identi-fikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet.Det foreslås, at ministerens bemyndigelse også omfatter digitale meddelelser i form af rehabilite-ringsplaner.

Til nr. 7 og 9-11 (§ 15, stk. 1, 1. pkt., § 16 og § 18, stk. 2 og 3)Det foreslås i § 1, nr. 33 (kap 12 a), at kommunen fremover skal tilbyde ressourceforløb til ensærlig målgruppe, jf. forslagets § 1, nr. 4 (§ 2, nr. 11). Der henvises i øvrigt til de generelle be-mærkninger i afsnit 2.1.2.Det fremgår af ”Aftale om en reform af førtidspension og fleksjob”, at der løbende og mindst seksgange om året skal afholdes opfølgningssamtaler med personer, der deltager i et ressourceforløb.Det foreslås derfor, at personer, der deltager i ressourceforløb, omfattes af det individuelle kon-taktforløb, jf. forslaget til § 1, nr. 8 (§ 15). Der er tale om personer, der er langt fra arbejdsmarkedet,og formålet med samtalerne er at følge op på personens deltagelse i tilbud og andre indsatser efterrehabiliteringsplanen, bl.a. for at sikre, at personen er motiveret for at deltage i de aktiviteter, derfremgår af rehabiliteringsplanen, der danner rammen om ressourceforløbet. Ved samtalerne skal detogså sikres, at der er den fornødne progression i forløbet, og at rehabiliteringsplanen løbende juste-res i forhold til personens aktuelle situation og behov. Det skal løbende vurderes om der er behovfor at tildele personen en mentor eller intensivere mentorstøtten, særligt hvis personen i en periodeikke eller kun i beskedent omfang deltager i tilbud eller andre aktiviteter.Opfølgningssamtalerne skal som udgangspunkt ske ved personlig kontakt, jf. forslaget til § 1, nr.9 (§ 16). I det omfang personen aktuelt deltager i tilbud eller andre aktiviteter, kan kommunen, hvisdet skønnes hensigtsmæssigt, følge op på anden vis, fx via telefonisk kontakt, jf. forslaget til § 1, nr.11 (§ 18, stk. 2, der bliver stk. 3).Kontaktforløbet skal tilrettelægges med udgangspunkt i personens løbende, individuelle behov, ogder skal afholdes opfølgende samtaler minimum seks gange årligt.Hvis personen i perioder eller under hele ressourceforløbet har behov for tættere kontakt, fx for atkunne motiveres til at medvirke aktivt i tilrettelæggelsen af ressourceforløbet eller fastholde sindeltagelse i de afgivne tilbud m.v., skal kommunen tilbyde dette enten via et intensiveret kontakt-forløb, jf. forslaget til § 1, nr. 10 (§ 18, stk. 2) eller fx via tildeling af en mentor.Til nr. 8 (§ 15, stk. 2)Det fremgår af ”Aftale om en reform af førtidspension og fleksjob”, at førtidspensionister skal ha-ve ret til tre afklaringssamtaler i jobcenteret.Førtidspensionisterne har allerede i dag mulighed for at kontakte jobcenteret og få rådgivning ogvejledning om fx muligheden for at komme i løntilskudsjob for førtidspensionister eller i fleksjob.Det foreslås, at der gives førtidspensionister en ret til at få tre samtaler i jobcenteret med henblikpå at få afklaret, hvilke muligheder der er for, at personen kan vende tilbage til arbejdsmarkedet,enten i ordinært eller støttet beskæftigelse.Til nr. 12 (§ 21f)Der er tale om en præcisering af § 21, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, således atdet tydeligt fremgår af bestemmelsen, at også personer, der bliver ansat i fleksjob, er omfattet afdenne.Til nr. 13, 14 og 16 (§ 22 og § 24)Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 35 (kap 12 a), at kommunen fremover skal tilbyde ressource-forløb til en særlig målgruppe. Ressourceforløbene skal bl.a. indeholde tilbud efter lovens kapitel10-12. Der henvises i øvrigt til de generelle bemærkninger i afsnit 2.1.2.

Efter den gældende § 22 kan tilbud efter kapitel 10-12 gives i henhold til en jobplan. Personer, derdeltager i et ressourceforløb, skal imidlertid have udarbejdet en rehabiliteringsplan, hvor de afgivnetilbud skal fremgå, jf. lovforslagets § 1, nr. 18 og 33 ( § 30 a og § 68 a).Den foreslåede ændring i nr. 13 (§ 22, stk. 2) er således en konsekvensændring som følge af oven-stående forslag.Det foreslås også, at der for personer, der modtager ressourceforløbsydelse, på tilsvarende vis somfor kontanthjælpsmodtagere, der har andre problemer end ledighed, kan gives tilbud af jobcenteretunder hensyn til konkrete behov på arbejdsmarkedet, samt at tilbud efter kapitel 10 og 11 kan givesmed henblik på opnåelse af samfundsmæssig forståelse, jf. forslaget til nr. 14 (§ 22, stk. 4 og 5).På samme måde som for visse andre målgrupper i loven, dvs. dagpengemodtagere, kontant-hjælpsmodtagere, revalidender, sygedagpengemodtagere og personer visiteret til fleksjob, foreslåsdet endvidere, at tilbud for personer, der modtager ressourceforløbsydelse, ikke kan række ud overden dato, hvortil personen er berettiget til ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 a i lov om aktivsocialpolitik, jf. forslaget til nr. 16 (§ 24, stk. 6).Til nr. 15 (§ 24, stk. 5 og § 73 a, stk. 1 og 2))Som følge af, at reglerne om særlig ydelse ophæves, er der foretaget konsekvensrettelser to stederi § 24, stk. 5, i § 73 a, stk. 1, og to steder i § 73 a, stk. 2. i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.Til nr. 17Som følge af forslaget til nr. 18 (§ 30 a) om, at regler om rehabiliteringsplan indsættes under kapi-tel 9 i loven, ændres overskriften til dette kapitel fra Jobplan til Jobplan og rehabiliteringsplan. Derer tale om en konsekvensændring.Til nr. 18 (§ 30 a)Det foreslås som noget nyt at indføre regler om rehabiliteringsplaner.Det foreslås istk. 1,at personer, der skal have behandlet deres sag i et rehabiliteringsteam, skalhave en rehabiliteringsplan. Rehabiliteringsplanen består dels af en forberedende del, som udarbej-des for alle, dels af en indsatsdel, som udarbejdes for personer, der skal tilbydes et ressourceforløb.Rehabiliteringsteamet skal behandle alle sager, inden der kan træffes afgørelse om et ressourcefor-løb, et fleksjob eller om tilkendelse af førtidspension. Rehabiliteringsplanen udarbejdes i samarbej-de med personen.Istk. 2foreslås det, at kommunen udarbejder rehabiliteringsplanens forberedende del, som dan-ner grundlag for behandlingen i rehabiliteringsteamet.Den forberedende del af rehabiliteringsplanen udarbejdes som udgangspunkt af jobcenteret i sam-arbejde med de øvrige forvaltninger, som er repræsenteret i rehabiliteringsteamet. Den forberedendedel af rehabiliteringsplanen kan også udarbejdes af en anden forvaltning, fx af socialforvaltningen,hvis personen fx overvejende har sociale problemer, og denne forvaltning kan forelægge sagen forrehabiliteringsteamet. Er der tale om en person i ressourceforløb, hvis sag igen skal behandles iteamet, udarbejdes den forberedende del af den gennemgående og koordinerende sagsbehandler, jf.lovforslagets § 68 c. Det gælder også, hvis sagsbehandleren er udpeget uden for jobcenteret.I stk. 3 foreslås det, at rehabiliteringsplanens forberedende del skal indeholde:1) Personens uddannelses- og beskæftigelsesmål. Personen skal støttes i at finde frem til egne målog i, at målene bliver så konkrete som muligt.

2) En beskrivelse af personens ressourcer og udfordringer, herunder beskæftigelsesmæssige, socia-le samt helbredsmæssige. Beskrivelsen skal tage udgangspunkt i og dokumentere den forudgå-ende indsats frem mod arbejdsmarkedet. Herudover er det vigtigt, at der sker en systematisk be-skrivelse, hvor alle relevante forhold i personens samlede situation indgår, herunder personligeressourcer, netværk m.v. Det foreslås, at beskrivelsen træder i stedet for arbejdsevnemetoden,som foreslås afskaffet, jf. lovforslagets § 1, nr. 4.3) Den praktiserende læges vurdering af personens situation i forhold til at kunne arbejde. Denpraktiserende læges vurdering skal indeholde en beskrivelse af personens ressourcer og mulig-heder for at arbejde eller påbegynde uddannelse.Den praktiserende læges vurdering sker på baggrund af en konsultation. Kommunen afholder ud-giften til den praktiserende læges vurdering.Den forberedende del af planen er alene beskrivende og dokumenterende. Der udarbejdes ikke enindstilling til brug for rehabiliteringsteamets behandling af sagen.Det foreslås istk. 4,at rehabiliteringsplanens indsatsdel beskriver den tværfaglige indsats på bag-grund af teamets anbefalinger. Indsatsdelen udarbejdes af den gennemgående og koordinerendesagsbehandler, jf. § 68 c.Istk. 5foreslås det, at indsatsdelen, som kun udarbejdes i sager, hvor personen får et ressource-forløb, skal indeholde personens beskæftigelses- og uddannelsesmål og en plan for, hvilke indsatserfra de forskellige forvaltninger og myndigheder der skal sættes i værk for at bringe den enkelte per-son tættere på arbejdsmarkedet.Indsatsdelen skal således i sager om ressourceforløb indeholde en plan for den samlede indsats,der er nødvendig og hensigtsmæssig for den enkelte person. Planen udarbejdes på baggrund af derespektive forvaltningers beslutning om konkret indsats til personen. Forvaltningernes beslutningerer truffet på baggrund af rehabiliteringsteamets anbefaling i den konkrete sag. Det skal fremgå afplanen, hvilken forvaltning der yder indsatsen.Der kan ikke klages over rehabiliteringsplanen, hverken over den forberedende del eller indsats-delen. Rehabiliteringsplanen er et sagsbehandlingsværktøj og et styrings- og koordineringsredskab.Hvis personen er uenig eller utilfreds med enkelte elementer i planen, kan personen klage efter dealmindelige bestemmelser om klageadgang over de tilbud eller indsatser, som planen indeholder.Det betyder fx, at hvis det fremgår af rehabiliteringsplanen, at borgeren bl.a. skal have tilbud omvirksomhedspraktik, og personen er utilfreds med dette, kan personen klage til Beskæftigelsesanke-nævnet over den afgørelse, som jobcenteret har truffet om virksomhedspraktik, efter kapitel 11 i lovom en aktiv beskæftigelsesindsats.Til nr. 19 (§ 31)Efter gældende regler fastsætter beskæftigelsesministeren nærmere regler efter kapitel 9, herunderom indholdet af jobplanen og procedurer for udarbejdelse af jobplaner.Det foreslås i § 31, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om indholdet og ud-formningen af såvel jobplanen som rehabiliteringsplanen samt fastsætter procedurerne for udarbej-delse af disse planer, og hvordan de kan bidrage til at udvikle og afklare personens arbejdsevne. Detindebærer, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om indhold og form i rehabiliteringspla-nen, herunder om den praktiserende læges vurdering til brug for rehabiliteringsplanens forbereden-de del samt om beskrivelsen af personens ressourcer og udfordringer.

Det foreslås endvidere, at beskæftigelsesministeren efter inddragelse af social- og integrationsmi-nisteren fastsætter nærmere regler om, hvordan rehabiliteringsplanens beskrivelse af personens ar-bejdsevne og dokumentation for forudgående indsats skal indgå i kommunens beslutningsgrundlag isager om ressourceforløb, fleksjob, revalidering, ophør af sygedagpenge på grund af varighedsbegræns-ningeneller førtidspension. Det indebærer, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsættenærmere regler om, hvordan personens arbejdsevne skal vurderes ud fra personens samlede res-sourcer, ud fra den praktiserende læges vurdering og ud fra den samlede indsats, som beskrives irehabiliteringsplanen, herunder om dokumentation for indsatsen. Vurderingen af arbejdsevnen skalske ud fra en helhedsvurdering af sagen. Disse regler træder i stedet for de gældende regler om ar-bejdsevnemetoden, jf. lovforslagets § 1, nr. 4 ( § 4 a, stk. 3).Reglerne vil bygge videre på det metodiske udgangspunkt, der blev etableret ved indførelsen afarbejdsevnemetoden – herunder kravene til fælles systematik i beskrivelsen af borgerens ressourcerog muligheder. Beskrivelsen skal afdække alle relevante forhold i borgerens samlede situation –herunder beskæftigelsesmæssige, sociale og helbredsmæssige ressourcer, netværk m.v.Da det må konstateres, at de eksisterende regler for beskrivelse, udvikling og vurdering af ar-bejdsevne i praksis ikke i tilstrækkeligt omfang har formået at understøtte udviklingsperspektivet,men i højere grad er blevet anvendt til at dokumentere manglende ressourcer, er det vigtigt, at denmetodiske tilgang styrkes og udbygges sådan, at der kommer større fokus på udvikling af borgerensarbejdsevne i forhold til de konkrete mål, der skal fastsættes i forbindelse med udformningen afjobplanen og rehabiliteringsplanen.I relation til reglerne for tilkendelse af førtidspension skal den systematiske beskrivelse og vurde-ring af borgerens ressourcer sammenholdt med dokumentationen for den faktisk gennemførte ind-sats efter rehabiliteringsplanen og ressourceforløb samt teamets anbefaling udgøre grundlaget forvurderingen af, om der vil kunne tilkendes førtidspension. Kommunen skal på dette grundlag udar-bejde en faglig forklaring, som dokumenterer årsagerne til og omfanget af den nedsatte arbejdsevne.Kommunen skal dermed som hidtil gennemføre en selvstændig vurdering i forhold til tilkendelse afførtidspension, således at det sikres, at der alene tilkendes førtidspension, hvis der er en tilstrække-lig og objektivt sammenhængende dokumentation for, at nedsættelsen af arbejdsevne er varig og afet sådant omfang, at der kan tilkendes førtidspension i henhold til praksis.Til nr. 20, 22-24, 26,og 27 (§ 32, stk. 1, § 38, § 39, stk. 1 og 2, § 42, stk. 1, § 44, stk. 1, nr. 4, § 46,stk. 1 og 2, § 51, stk. 1, § 52, nr. 1, § 55, stk. 4, § 66, § 82, stk. 1 og § 83, stk.1)Efter lovforslagets § 1, nr. 33 (kapitel 12 a), skal kommunen fremover tilbyde ressourceforløb tilen særlig målgruppe. Ressourceforløbene skal bl.a. indeholde tilbud efter lovens kapitel 10-12. Derhenvises i øvrigt til de generelle bemærkninger i afsnit 2.1.2.Der er i nr. 20, 25 og 27 (§ 32, stk. 1, § 42, stk.1, § 52, nr. 1, § 42, stk. 2, § 51, stk. 1) tale om enkonsekvensændring således, at personer, der deltager i ressourceforløb, også kan deltage i tilbudefter kapitel 10-12 om henholdsvis vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik og ansættelsemed løntilskud.Det foreslås også, at personer, der under et ressourceforløb deltager i tilbud om vejledning og op-kvalificering og virksomhedspraktik, modtager den ydelse, som den pågældende er berettiget til ihenhold til lov om aktiv socialpolitik, dvs. ressourceforløbsydelse, jf. forslaget til nr. 22 (§ 38, stk. 2og § 45, stk. 2).Tilbud om virksomhedspraktik kan som udgangspunkt have en varighed på op til 13 uger for per-soner, der modtager ressourceforløbsydelse, jf. forslaget til nr. 26 (§ 44, stk. 1, nr. 4), men kan efteren konkret vurdering forlænges op til 26 uger. Perioden kan forlænges yderligere, hvis personen ud

fra en konkret, individuel vurdering, har et særligt behov. Dette svarer til de gældende regler forbl.a. kontanthjælpsmodtagere med andre problemer end ledighed.Det foreslås endvidere, at personer, der under et ressourceforløb deltager i tilbud om vejledningog opkvalificering og virksomhedspraktik, kan modtage befordringsgodtgørelse efter principperne iden gældende lovs §§ 82 og 83, jf. forslaget til nr. 20, 23 og 24 (§ 39, stk. 1 og 2, § 46, stk. 1 og 2, §66, § 82, stk. 1 og § 83, stk. 1). Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 51.Til nr. 21 (§ 32, stk. 2)Det foreslås, at personer, der er omfattet af lovens § 2, nr. 6, dvs. der modtager førtidspension ef-ter lov om social pension eller efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindeligførtidspension m.v., også kan få tilbud om uddannelser og kurser, samt særligt tilrettelagte projekterog uddannelsesforløb, herunder praktik under uddannelsesforløbet, danskundervisning og korte vej-lednings- og afklaringsforløb i det omfang kommunen vurderer, at det kan fremme den enkeltesmulighed for tilknytning til arbejdsmarkedet.Der er tale om et frivilligt tilbud til førtidspensionisten, og personen har ikke pligt til at tage imodtilbuddet. Det har således ikke økonomiske konsekvenser for den enkelte af afslå e.l.Personer, der er omfattet af lovens § 2, nr. 7, kan modtage tilbud efter § 32, stk. 1, nr. 2, i lighedmed, hvad der gælder i dag.Til nr. 25 (§ 42, stk. 2)Det foreslås, at personer, der er omfattet af lovens § 2, nr. 6, dvs. der modtager førtidspension ef-ter lov om social pension eller efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindeligførtidspension m.v., også kan få tilbud om virksomhedspraktik i det omfang kommunen vurderer, atdet kan fremme den enkeltes mulighed for tilknytning til arbejdsmarkedet.Der er tale om et frivilligt tilbud til førtidspensionisten, og personen har ikke pligt til at tage imodtilbuddet. Det har således ikke økonomiske konsekvenser for den enkelte af afslå e.l.Personer, der er omfattet af lovens § 2, nr. 7, kan i lighed med, hvad der gælder i dag, få tilbud omvirksomhedspraktik.Til nr. 28, 29, 31 og 32 (§ 51, stk. 2, § 54, stk. 1, § 55, stk. 1, § 61, stk. 1, § 64, stk. 3, 1. og 2. pkt.).Det foreslås, at personer, der deltager i ressourceforløb, og som bliver tilbudt et job med løntil-skud efter lovens kapitel 12, følger de almindelige regler for løntilskud. Det vil sige, at personenskal have været ledig i mindst 6 måneder, løn og ansættelsesvilkår skal være overenskomstmæssigeeller det for tilsvarende arbejde sædvanlig gældende, ved offentlig ansættelse er der et loft overtimelønnen og reglerne om merbeskæftigelse m.v. finder anvendelse, jf. forslaget til nr. 28 og 29 (§51, stk. 2, § 54, stk. 1, § 55, stk. 1, § 61, stk. 1)Af ”Aftale om en reform af førtidspension og fleksjob” fremgår, at arbejdsgivere, der ansætterpersoner i ressourceforløb i et løntilskudsjob, vil få tildelt et tilskud, der følger reglerne for ansæt-telse i løntilskud for revalidender.Det foreslås derfor, at tilskuddet til arbejdsgiveren følger tilskud ved ansættelse af revalidender,og udgør op til 136, 35 kr. pr. time (2012-niveau), jf. forslaget til nr. 31-32 (64, stk. 3).Ansættelse med løntilskud vil formentlig som hovedregel ikke ske på fuld tid, da der er tale om enmeget udsat målgruppe, der er langt fra arbejdsmarkedet. Hvis ansættelse sker på mindre end fuldtid, vil personen kunne modtage ressourceforløbsydelse efter lov om aktiv socialpolitik ved siden af

lønnen. Der vil ske fradrag i ressourceforløbsydelsen efter tilsvarende regler som gælder for kon-tanhtjælpsmodtagere. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 7 (§ 68a,stk. 3).Til nr. 30 (§ 64, stk. 1, 2. pkt.)Som en konsekvens af, at arbejdsevnemetoden med forslaget om ændringen af § 4 a, stk. 3, i lovom en aktiv beskæftigelsesindsats, udgår af denne bestemmelse, ændres henvisningen i § 64, stk. 1,2. pkt. i loven til § 31, jf. forslaget til § 1, nr. 20, således at kommunerne skal følge de krav til sags-behandling, som fastsættes efter denne bestemmelse ved vurderingen af arbejdsevnen for personer,der er omfattet af § 2, nr. 4.Til nr. 33 (§§ 68 a-c)Som noget nyt foreslås etableret en ordning, hvorefter personer under 40 år, hvor det er overve-jende sandsynligt, at de vil ende på førtidspension, hvis der ikke sættes ind med en helhedsoriente-ret og tværgående indsats, skal have tilbudt et ressourceforløb. Det vil således som udgangspunktikke være muligt for personer under 40 år at få tilkendt en førtidspension. Dog vil personer, hvordet er åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle arbejdsevnen, forsat kunne tilkendes førtidspensionuanset alder.Til § 68 a

Stk. 1Målgruppen for ressourceforløb er personer under 40 år, hvor det er overvejende sandsynligt, atde i fravær af en særlig indsats vil ende med at få tilkendt førtidspension. Personerne er kendetegnetved at have betydelige, komplekse problemstillinger, som ikke har kunnet løses gennem den ordi-nære indsats (tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik). Dehar brug for en helhedsorienteret og længerevarende indsats, der er koordineret på tværs af sektorerog indeholder både beskæftigelsesrettede, uddannelsesrettede, sociale og sundhedsmæssige indsat-ser.Visitation til ressourceforløb vil altid bero på en konkret og individuel vurdering af den enkeltessituation. Visitation til ressourceforløb forudsætter, at borgeren har sammensatte komplekse pro-blemer udover ledighed, der vil kræve en tværgående indsats i forhold til 1) beskæftigel-se/uddannelse, 2) det sociale område og 3) sundhedsområdet. Herudover gælder, at et eller flere affølgende skal være opfyldt:– Personen har været længerevarende på offentlig forsørgelse og har haft svært ved at få fodfæstei uddannelsessystemet eller på arbejdsmarkedet.– Personen har deltaget i en indsats rettet mod uddannelse og/eller job. Fx er der udarbejdet enUU-plan, en jobplan, revalidering eller en indsats som led i sygedagpengeopfølgning, uden atdet har haft den ønskede effekt.– Kommunen vurderer, at der er behov for en længevarende indsats, førend uddannelse/job er etrealistisk mål.Der kan først visiteres til et ressourceforløb, når alle andre relevante muligheder for en aktiv ind-sats i den ordinære beskæftigelseslovgivning er afprøvet eller vurderet formålsløse. Alle mulighederi beskæftigelseslovgivningen, herunder revalidering, skal således være udtømte.

Kommunen kan vælge at integrere integrationsprogrammet efter integrationsloven i ressourcefor-løbet, hvis det vurderes, at en udlænding har så massive og komplekse problemstillinger, at ved-kommende bør tildeles et ressourceforløb inden integrationsprogrammets udløb.Stk. 2Personer, der er så syge eller har så betydelige funktionsnedsættelser, at det er åbenbart formåls-løst at forsøge at udvikle arbejdsevnen, er undtaget fra ressourceforløb og skal stadig kunne tilken-des førtidspension. Det kan fx være personer med en betydelig nedsat funktionsevne som følge afudviklingshæmning, personer med en alvorlig hjerneskade eller en person med alvorlige lidelser,hvor de medicinske behandlingsmuligheder er udtømte eller udsigtsløse, og hvor prognosen er kortlevetid, eller at sygdommen er hastigt accelererende.Stk. 3Det er en forudsætning for at kommunen kan visitere en person til et ressourceforløb, at kommu-nen har udarbejdet den forberedende del af rehabiliteringsplanen og at denne har været behandlet irehabiliteringsteamet.Der henvises til bemærkningerne om rehabiliteringsteamet i pkt. 2.1.3.2 og rehabiliteringsplanen ipkt. 2.1.4.2.Stk. 4Det følger af forslaget til § 68, stk. 1, at ressourceforløb er forbeholdt personer, der har komplekseproblemer, som ikke har kunnet løses gennem den ordinære indsats, og som har brug for en længe-revarende, helhedsorienteret indsats for at kunne nærme sig arbejdsmarkedet. Der er således tale ompersoner, hvor det er vanskeligt at fastsætte et konkret beskæftigelsesmål, men hvor der er behovfor længerevarende udvikling af beskæftigelsesmæssige kompetencer, sociale færdigheder og/ellerfysiske eller psykiske ressourcer.Det foreslås derfor, at det fastsættes, at ressourceforløb mindst skal have en varighed af et år oghøjst kan være af fem års varighed.Den nedre grænse på et år skal sikre, at der kun visiteres til et ressourceforløb, når det er nødven-digt med en længerevarende indsats. Hvis den påkrævede indsats er af kortere varighed, vil denkunne tilbydes gennem den ordinære indsats med det dertil hørende forsørgelsesgrundlag, fx kon-tanthjælp.Ressourceforløbene skal samtidig som udgangspunkt have en længde, der gør, at alle involveredeser muligheden for at forbedre den enkeltes arbejdsevne som mere aktuel og realistisk end en før-tidspension. Det er vigtigt at sikre, at kommunen, personen og personens netværk fastholdes på atudvikle personens arbejdsevne. Fokus skal holdes på den enkeltes potentiale, og førtidspension måikke opfattes som en reel mulighed på kortere sigt. Omvendt skal det også være muligt at danne sigoverblik over det samlede ressourceforløb, så det endelige mål med forløbet ikke tabes af syne.At ressourceforløbet kan vare fra et år og op til fem år giver samtidig en fleksibilitet i tilrettelæg-gelsen, så personer, der kan komme tættere på arbejdsmarkedet med et lidt kortere ressourceforløb,også får mulighed herfor.Stk. 5 og 6

I ressourceforløbet skal kommunen tilrettelægge en tværfaglig og helhedsorienteret indsats indenfor beskæftigelses-, uddannelses-, sundheds- og socialområdet for den enkelte og få lagt en langsig-tet plan for, hvad der skal til, for at personen på sigt kan blive selvforsørgende. Målet er altid, atborgeren får fodfæste på arbejdsmarkedet eller i uddannelsessystemet.Borgeren skal inddrages i udarbejdelsen af rehabiliteringsplanen og behandling af borgerens sag irehabiliteringsteamet, jf. lovforslagets § 1, nr. 18 (§ 30 a). Der skal lægges vægt på, at borgeren harejerskab til ressourceforløbet.Indsatsen skal have et klart mål i forhold til arbejdsmarkedet og uddannelse, og kan bestå i alleformer for tilbud eller andre aktiviteter, der er til rådighed på de pågældende forvaltningsområderog i gældende lovgivning. Eksempelvis kan en kommune sikre en borger en plads på arbejdsmarke-det i få timer ugentligt for langsomt at blive indsluset til opgaver og kolleger. Kommunen kan i denforbindelse iværksætte de nødvendige støtteforanstaltninger, eksempelvis i form af mentorstøtte,hjælpemidler m.v. Andre eksempler på tilbud i et ressourceforløb kan være tilbud om brobygning tiluddannelse med nødvendig støtte, misbrugsbehandling, rådgivning og støtte fra psyko-log/terapeut/coach, motion, kurser i håndtering af stress/angst m.v., aktivitetstilbud på væresteder,støtte-kontaktperson, hjælp til boligproblemer, socialpædagogisk bistand, udredning m.m., så per-sonens problemer løses eller personen hjælpes til at håndtere sine problemer med henblik på at kun-ne fungere på en arbejdsplads.Alle relevante indsatser kan indgå i et ressourceforløb, herunder også frivillige aktiviteter, aftalerom kontakt til egen læge e.l., fritidsaktiviteter osv., når blot de fremgår af rehabiliteringsplanen. Detkan fx være relevant i starten af et ressourceforløb for en person, der har så komplekse problemer,at det er meget vanskeligt for personen, at deltage i andre tilbud. Ved at inddrage fritidsaktiviteterm.v. kan der i starten af forløbet stilles realistiske delmål som personen har mulighed for at nå. Detkan således være en mulighed for at få personen i gang med forløbet, styrke personens motivationtil at fortsætte forløbet, opdage og udvikle ressourcer og understøtte personens ejerskab til rehabili-teringsplanen.I en række ressourceforløb vil mentorstøtte være nødvendig for at sikre, at aktiviteterne i ressour-ceforløbet realiseres. Der skal altid løbende tages stilling til, hvorvidt og i hvilket omfang der erbrug for mentorstøtte i forbindelse med ressourceforløb. Allerede inden forløbet igangsættes, skalder i rehabiliteringsteamets behandling af sagen tages stilling til, om borgeren skal have tilknytteten mentor. Det skal desuden løbende under opfølgningssamtalerne vurderes, om mentorstøtte kanhjælpe borgeren med at realisere aktiviteterne i forløbet, og kommunen skal være særligt opmærk-som på mentorstøtte, hvis borgeren i perioder afbryder forløbet og ikke magter at deltage i de fast-lagte aktiviteter.Den samlede indsats skal fremgå af rehabiliteringsplanens indsatsdel, jf. lovforslaget § 1, nr. 18 (§30 a). Det er den gennemgående og koordinerede sagsbehandler, jf. forslaget til § 68 c, der sammenmed personen udarbejder indsatsdelen på baggrund af de enkelte forvaltninger beslutninger truffetpå baggrund af rehabiliteringstemaets anbefaling.Indsats efter denne eller anden lovgivning skal være bevilget af ressortmyndigheden, inden de kanindgå i rehabiliteringsplanen. Det betyder fx, at tildeling af en støtte-kontaktperson efter servicelo-ven først kan indgå i rehabiliteringsplanen som en del af ressourceforløbet, når socialforvaltningen ikommunen har bevilget en sådan person, ligesom tilbud om plads på et virksomhedscenter skal be-vilges af jobcenteret, inden det kan indgå i planen. Den gennemgående og koordinerende sagsbe-handler, der er ansvarlig for opfølgningen på planen.Stk. 7

Det foreslås, at kommunen inden afslutningen af ressourceforløbet skal foretage en vurdering afresultatet af indsatsen.Afhængigt af den udvikling, der er sket med personens arbejdsevne, kan personen fx overgå til etrevalideringsforløb, visiteres til fleksjob eller til kontanthjælp med henblik på jobsøgning og arbej-de. Personen kan også fortsat være så langt fra arbejdsmarkedet, at der skal iværksættes et nyt res-sourceforløb. Hvis der er dokumentation for, at arbejdsevnen er væsentligt nedsat, og den ikke kanudvikles yderligere, kan resultatet af vurderingen også være, at der rejses sag om førtidspension,forudsat betingelserne herfor er opfyldt.Det er en forudsætning, at rehabiliteringsteamet får sagen forelagt med henblik på vurdering oganbefaling af, hvilken indsats der er relevant, jf. lovforslagets § 2, nr. 4 (§ 25 a), om sager, der skalforelægges rehabiliteringsteamet.For at sikre kontinuitet i indsatsen over for personen, foreslås det, at kommunen, umiddelbart førressourceforløbet afsluttes, skal vurdere resultatet af forløbet og behovet for yderligere tilbud ellerandre indsatser efter afslutningen af ressourceforløbet, således at disse eventuelle indsatser kaniværksættes i umiddelbar forlængelse af ressourceforløbets afslutning. I det omfang foranstaltnin-gen kræver, at rehabiliteringsteamet har fået sagen forelagt til vurdering og anbefaling, jf. lovforsla-gets § 2, nr. 4 (§ 25 a), skal kommunen have forelagt sagen for teamet i så god tid, at kommunenkan træffe beslutning om en fremadrettet indsats på baggrund af teamets anbefaling i umiddelbarforlængelse af ressourceforløbets afslutning. Dermed undgås det, at personen oplever uhensigts-mæssige afbrud i indsatsen og i sit forsørgelsesgrundlag.Stk. 8Det foreslås, at det skal være muligt at visitere personer under 40 år til flere på hinanden følgenderessourceforløb. Personer, der fylder 40 år under et ressourceforløb, færdiggør forløbet som plan-lagt.Stk. 9Det foreslås, at personer over 40 år, som ikke tidligere har gennemført et ressourceforløb, skaligennem et ressourceforløb, inden de kan få tilkendt førtidspension.I de tilfælde, hvor kommunen efter en samlet faglig vurdering kan dokumentere, at personen er såsyg eller har så betydelige funktionsnedsættelser, jf. forslaget til § 68 a, stk. 2, at det er helt åbenbartformålsløst at forsøge at udvikle arbejdsevnen, træffer kommunen afgørelse om, at sagen overgår tilbehandling efter reglerne om førtidspension.Kommunen kan ligeledes træffe afgørelse om, at sagen overgår til behandling efter reglerne omførtidspension, hvis det er veldokumenteret, at hidtidige sociale, beskæftigelses- og sundhedsrettedeindsatser ikke har kunnet udvikle arbejdsevnen. Her kan dokumentation fra eventuelle tidligere res-sourceforløb indgå.Til § 68 b

ner, at der er en realistisk mulighed for, at pensionisten på sigt kan opnå en øget tilknytning til ar-bejdsmarkedet.Førtidspensionister, der deltager i et ressourceforløb, vil som hidtil modtage førtidspension, jf.forslaget til § 3, nr. 8 (§ 68, stk. 6).Hvis førtidspensionisten ikke følger forløbet, fx ved at afvise eller undlade at deltage i tilbud, derfølger af rehabiliteringsplanen, kan kommunen træffe afgørelse om, at ressourceforløbet ophører.Det foreslåsi stk. 2,at det er en betingelse for at være berettiget til et forløb, at førtidspensionistenfølger forløbet.Hvis en førtidspensionist, der frivilligt har valgt at følge et ressourceforløb, udebliver fra et tilbudeller på anden måde ikke følger ressourceforløbet, vil ressourceforløbet som udgangspunkt ophøre.Kommunen kan dog ud fra en konkret vurdering, hvis der foreligger en rimelig udeblivelsesgrund,hvor det er et enkeltstående tilfælde, eller hvis andre omstændigheder i øvrigt taler herfor, vælge atlade ressourceforløb forsætte på trods af udeblivelsen.Til § 68 c

Det foreslås som noget nyt, at kommunen til personer, der får et ressourceforløb, skal udpege engennemgående og koordinerende sagsbehandler, som er ansvarlig for at varetage sagsbehandlingeni samarbejde med personen, herunder udarbejder rehabiliteringsplanens indsatsdel, jf. lovforslagets§ 1, nr. 18 (§ 30 a), løbende følger op på rehabiliteringsplanens indsatsdel, og løbende koordinererindsatsen i den enkelte sag og sørger for at justere rehabiliteringsplanen samt bistå personen med atgennemføre rehabiliteringsplanen, herunder realisere uddannelses- og beskæftigelsesmålet. Forsla-get skal sikre, at personen oplever kontinuitet og sammenhæng i indsatsen, og at personens fastesagsbehandler bistår personen med at gennemføre rehabiliteringsplanen.Det foreslås endvidere, at kommunalbestyrelsen i den konkrete sag kan beslutte, at jobcenteretkan udpege en gennemgående og koordinerende sagsbehandler uden for jobcenteret. Forslaget in-debærer, at denne sagsbehandler kan udføre opgaver på beskæftigelsesområdet, som vedrører fak-tisk forvaltningsudøvelse, som fx udarbejde rehabiliteringsplanens indsatsdel, foretage opfølgningog understøtte, at personen når målet, men ikke træffe afgørelse efter beskæftigelseslovgivningen.Kommunen kan undervejs i ressourceforløbet ud fra en konkret vurdering udpege en ny gen-nemgående og koordinerende sagsbehandler. Det kan fx ske, hvis personen i den første periode harhaft en sagsbehandler fx fra socialforvaltningen, fordi hovedvægten i indsatsen var af social karak-ter. Her kan det være hensigtsmæssigt at udpege en ny gennemgående og koordinerende sagsbe-handler, når hovedvægten i indsatsen overgår til at være beskæftigelsesrettet. Personen inddrages,inden der udpeges en ny gennemgående og koordinerende sagsbehandler.Til nr. 34 (overskrift)Som følge af ændringerne i fleksjobordningen indsættes der før § 69 en overskrift, således at detfremgår, hvilke regler, der vedrører visitation til fleksjob.Til nr. 35 (§ 69, stk. 1)Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslagets til § 70 g i lov om en aktiv beskæf-tigelsesindsats om en særlig ordning for selvstædige erhvervsdrivende.Til nr. 36 (§ 69, stk. 3 og 4)

Efter de gældende regler i § 1 i bekendtgørelse om fleksjob, kan der alene oprettes fleksjob hos enarbejdsgiver med hjemsted i Danmark.Det foreslås præciseret i forslaget til § 69, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at derkun kan oprettes fleksjob hos en arbejdsgiver med hjemsted i Danmark. Det betyder, at der kun kanudbetales fleksløntilskud til en person, der er ansat i fleksjob hos en arbejdsgiver med hjemsted iDanmark. Hvis en ansat er grænsegænger i EU-rettens forstand, kan den ansatte i fleksjob modtagefleksløntilskud, så længe den pågældende er ansat hos en arbejdsgiver med hjemsted i Danmark.Derimod vil der ikke kunne udbetales fleksløntilskud til en person, der er bosiddende i Danmark,men arbejder hos en arbejdsgiver med hjemsted i udlandet, idet en dansk kommune ikke kan oprettefleksjob efter danske regler uden for landets grænser.Samtidig får Beskæftigelsesministeren hjemmel til at fastsætte regler om fleksløntilskud til ansattei fleksjob hos en arbejdsgiver med hjemsted i Danmark, hvor arbejdet skal udføres i udlandet.Hjemlen vil i lighed med i dag blive brugt til at fastsætte nærmere regler om udstationering.En ansat i fleksjob får således fortsat mulighed for at være udstationeret i maksimalt et år, hvisden fleksjobvisiterede er ansat hos en arbejdsgiver med hjemsted i Danmark, ansættelsen er frivilligfor personen og den ansatte er sikret hjemrejse.Til nr. 37 (§ 70)Efter de gældende regler i § 10, stk. 3, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, skal kommunen i sagerom fleksjob m.v. efter kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats foretage opfølgning senestseks måneder efter, at tilskuddet er udbetalt første gang.Bestemmelsen om, at kommunen skal følge op efter § 10, stk. 3, 1. pkt., i lov om aktiv socialpoli-tik, vedrørende fleksjob m.v. efter kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ophæves somen konsekvens af ændringen i forslagets § 1, nr. 39, til § 70 d om løbende opfølgning i fleksjob ogudarbejdelse af status. Det foreslås derfor, at § 70, stk. 3, som en konsekvens af denne ændring op-hæves.Til nr. 38 (§ 70 a)Efter de gældende regler i § 70 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal grundlaget for enafgørelse om fleksjob bestå af– en redegørelse for, at relevante tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt andreforanstaltninger har været afprøvet for at bringe eller fastholde den pågældende i ordinær be-skæftigelse,– en redegørelse for den pågældendes ressourcer samt muligheden for at anvende og udvikle dem,som udarbejdes i samarbejde med den pågældende og indeholder dennes egen opfattelse af for-holdene,– en redegørelse for, hvorfor den pågældendes arbejdsevne anses for varigt begrænset, og– en redegørelse, hvorfor arbejdsevnen ikke kan anvendes til at opnå eller fastholde beskæftigelsepå normale vilkår.Kommunen skal anvende reglerne om krav til undersøgelse af arbejdsevne samt om sagsbehand-ling i forbindelse med påbegyndelse og behandling af sager om fleksjob, som er fastsat i medfør aflovens § 4 a, stk. 3.

Efter forslaget til§ 70 a, stk. 1,i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal kommunen forelæggesager om visitation til fleksjob for rehabiliteringsteamet, inden den træffer afgørelse, jf. forslaget til§ 1, nr. 18 til § 30 a, stk. 1. Rehabiliteringsplanen består dels af en forberedende del, som udarbej-des for alle, dels af en indsatsdel, som udarbejdes for personer, der skal tilbydes et ressourceforløb.Rehabiliteringsteamet skal behandle alle sager, inden der kan træffes afgørelse om et fleksjob. Re-habiliteringsplanens forberedende del udarbejdes i samarbejde med personen.Af forslaget til § 1, nr. 18, til § 31 a, stk. 3, fremgår, at følgende skal indarbejdes rehabiliterings-planens forberedende del:1) Personens uddannelses- og beskæftigelsesmål. Personen skal støttes i at finde frem til egne målog i, at målene bliver så konkrete som muligt.2) En beskrivelse af personens ressourcer og udfordringer, herunder beskæftigelsesmæssige, socia-le samt helbredsmæssige. Beskrivelsen skal tage udgangspunkt i og dokumentere den forudgå-ende indsats frem mod arbejdsmarkedet. Herudover er det vigtigt, at der sker en systematisk be-skrivelse, hvor alle relevante forhold i personens samlede situation indgår, herunder personligeressourcer, netværk m.v.3) Den praktiserende læges vurdering af personens situation i forhold til at kunne arbejde. Denpraktiserende læges vurdering skal indeholde en beskrivelse af personens ressourcer og mulig-heder for at arbejde eller påbegynde uddannelse.Kommunen afholder udgiften til den praktiserende læges vurdering.Den forberedende del af planen er alene beskrivende og dokumenterende. Der udarbejdes ikke enindstilling til brug for rehabiliteringsteamets behandling af sagen.Dokumentationen sker som led i udarbejdelsen af rehabiliteringsplanens forberedende del. I pla-nen beskrives personens udannelses- og beskæftigelsesmål samt beskæftigelsesmæssige, sociale oghelbredsmæssige ressourcer og udfordringer. Kommunen laver en systematisk beskrivelse af denenkelte borgers ressourcer og udfordringer, hvor alle relevante forhold i borgerens samlede situationindgår, fx også borgerens sociale kompetencer, fritidsinteresser m.v.Betingelserne for at blive visiteret til et fleksjob som lønmodtager ændres ikke. Det foreslås såle-des i lovens§ 70 a, stk. 1,at kommunen, når den efter anbefaling fra rehabiliteringsteamet træfferafgørelse om, at en person skal visiteres til fleksjob, fortsat skal dokumentere, at personen har envarig og væsentlig nedsat arbejdsevne i forhold til ethvert erhverv. Det foreslås endvidere, at detdokumenteres, at personens ressourcer og udfordringer i forhold til beskæftigelse og uddannelse påordinære vilkår er fuldt afklarede, og at alle relevante indsatser, herunder revalidering, i den ordinæ-re beskæftigelseslovgivning er udtømte, at personens arbejdsevne anses for varigt og væsentligtnedsat og ikke kan anvendes til at opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår inden forethvert erhverv.Det skal endelig dokumenteres, at den pågældende har været ansat under de sociale kapitler ellerpå særlige vilkår i mindst 12 måneder, hvis der er tale om en person, der ønsker fleksjob på hidtidigarbejdsplads.En person, hvis arbejdsevne er varigt og væsentligt nedsat, og hvor kommunen vurderer, at borge-ren aktuelt har en meget lille arbejdsevne, kan blive visiteret til et fleksjob, hvis der er mulighed for,at den pågældendes arbejdsevne kan udvikles, således at personen kan øge sin arbejdsindsats på etsenere tidspunkt. Hvis arbejdsevnen ikke vurderes til at kunne forbedres, og den pågældende kunkan arbejde få timer om ugen, skal kommunen vurdere, om der skal indledes en sag om førtidspen-sion. Personer, hvis arbejdsevne permanent er meget begrænset, eller personer, der er så syge ellerhar betydelige funktionsnedsættelser, vil således stadig kunne tilkendes førtidspension.

Der henvises i forslaget til lovens § 70 a, stk. 2, til § 31, 2. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 19, om,at beskæftigelsesministeren efter inddragelse af social- og integrationsministeren kan fastsættenærmere regler om, hvordan rehabiliteringsplanens beskrivelse af personens arbejdsevne og doku-mentation for forudgående indsats skal indgå i kommunens beslutningsgrundlag i sager omfleksjob. Det indebærer, at beskæftigelsesministeren efter inddragelse af social- og integrationsmi-nisteren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om, hvordan personens arbejdsevne skal vurde-res ud fra personens samlede ressourcer og ud fra den samlede indsats, som beskrives i rehabilite-ringsplanen, herunder om dokumentation for indsatsen. Disse regler træder i stedet for de gældenderegler om arbejdsevnemetoden, som foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 4 ( § 4 a, stk. 3).Til nr. 33 (§§ 70 b – g)Til § 70 b

FastholdelsesfleksjobEfter gældende regler i § 70 kan fleksjob som udgangspunkt først tilbydes, når alle relevante til-bud efter loven samt andre foranstaltninger, herunder eventuelt forsøg på omplacering på arbejds-pladsen, har været afprøvet for at bringe eller fastholde den pågældende i ordinær beskæftigelse.Stk. 1.Det foreslås i§ 70 b, stk. 1,i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at gøre det til en betingelsefor at blive ansat i fleksjob på den hidtidige arbejdsplads, at personen har haft 12 måneders forud-gående ansættelse under overenskomsternes sociale kapitler eller på særlige vilkår på arbejdsplad-sen. Kravet skal medvirke til at fremme brugen af andre ansættelsesformer end fleksjob, der tagerde fornødne skånehensyn, og som skal sikre, at arbejdsmarkedets parter fortsat tager ansvar for atgøre arbejdsmarkedet mere rummeligt uden brug af offentlige tilskudsordninger.I dag er der sociale kapitler i hovedparten af overenskomsterne på det private og det offentlige ar-bejdsmarked. Det grundlæggende indhold i de sociale kapitler er, at virksomhederne kan fravigeoverenskomsternes ordinære aftaler om løn og arbejdsforhold med henblik på at integrere personer,der har svært ved at få eller bibeholde en fast tilknytning til arbejdsmarkedet.Fx kan det aftales, at medarbejderens borger- eller kundekontakt reduceres og erstattes med admi-nistrative opgaver kombineret med, at den pågældende fritages for overarbejde eller skiftende vag-ter. Dette kan fx kombineres med, at medarbejderen går ned i tid med en tilsvarende lavere løn, menbevarer den fulde pensionsindbetaling.Nogle overenskomster indeholder bestemmelser, hvorefter en medarbejder kan være ansat ifleksjob under overenskomstens sociale kapitel. Det bemærkes, at kravet i § 70 b ikke kan opfyldesved at være ansat i fleksjob under overenskomstens sociale kapitler.Hvis personens arbejdsevne nedsættes yderligere, eller arbejdsgiveren ikke er tilfreds med ordnin-gen, kan medarbejderen efter 12 måneder, forudsat at betingelserne for fleksjob i øvrigt er opfyldt,blive ansat i et fleksjob på arbejdspladsen.Stk. 2Hvis overenskomsten ikke indeholder sociale kapitler, eller arbejdsgiveren ikke er omfattet af enoverenskomst, skal den pågældende have været ansat på særlige vilkår i 12 måneder forud for fleks-jobansættelsen, jf. forslaget til lovens§ 70 b, stk. 2.

Stk. 3Efter forslaget til§ 70 b, stk. 3,i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er det en betingelse, at derer indgået en skriftlig aftale mellem arbejdsgiver og medarbejder. Denne skal indeholde oplysningerom, hvilke funktioner der er svære for medarbejderen at udføre, samt hvilke konkrete skånehensyn,der er aftalt og det skal dokumenteres, at der er gjort et reelt forsøg på at etablere et vedvarendeustøttet job efter de sociale kapitler henholdsvis på særlige vilkår.Dette skal være med til at sikre, at kommunen har tilstrækkelig dokumentation for, at betingelser-ne for et fastholdelsesfleksjob er opfyldt.Stk. 4Det foreslås i lovens§ 70 b, stk. 4,at kravet om 12 måneders ansættelse inden et fleksjob på denhidtidige arbejdsplads ikke gælder, hvis den ansatte fx har været udsat for akut opstået skade ellersygdom, og det er åbenbart formålsløst at gennemføre foranstaltninger med henblik på et aftalebase-ret skånejob. Med akut opstået skade eller sygdom menes fx svær, uhelbredelig lammelse som følgeaf et alvorligt trafikuheld eller andet kompliceret ulykkestiltilfælde (fx i forbindelse med en arbejds-skade). Der kan også være tale om en pludseligt opstået alvorlig og fremadskridende kræftsygdomeller amytrofisk lateral sklerose (ALS).Til § 70 c

Midlertidige fleksjobEfter de gældende regler er bevillingen til fleksjob permanent, medmindre det i forbindelse medopfølgningen dokumenteres, at den pågældende ikke længere er berettiget til et fleksjob, jf. § 69 ilov om en aktiv beskæftigelsesindsats.Stk. 1Det foreslås i§ 70 c, stk. 1,i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at det første fleksjob – uansetalder - højst kan bevilges for en femårig periode.Personer under 40 år kan efter det første fleksjob få bevilget fleksjob for yderligere en periode påhøjst fem år, hvis betingelserne fortsat er opfyldt. Kommunen skal, inden perioden udløber, tagestilling til, om den pågældende er berettiget til endnu en periode i fleksjob, jf. forslaget til lovens§70 c, stk. 1.Stk. 2Efter forslaget til lovens§ 70 c, stk. 2,kan personer over 40 år efter det første fleksjob få et varigtfleksjob, hvis kommunen vurderer, at arbejdsevnen fortsat er nedsat i et omfang, så overgang tilbeskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked ikke er en mulighed og den pågældende fortsat opfyl-der betingelserne for fleksjob..Personen, der er visiteret til fleksjob, forbliver i ordningen, indtil kommunen har truffet afgørelseom, at den pågældende ikke længere opfylder betingelserne for et fleksjob. Kommunen vil normaltkunne træffe afgørelse på baggrund af den udarbejdede status, jf. forslaget til § 70 d i lov om enaktiv beskæftigelsesindsats, og skal derfor ikke forelægge sagen for rehabiliteringsteamet, medmin-dre den vurderer, at der på ny er behov for en tværfaglig afklaring, eller der skal iværksættes be-skæftigelsesrettede, sociale eller andre initiativer for at kunne træffe afgørelse.

Løbende opfølgning i fleksjob og udarbejdelses af statusEfter gældende regler i § 10, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik skal kommunen følge op seks må-neder efter, at tilskuddet til arbejdsgiveren er udbetalt første gang. Herefter skal kommunen følge opsenest 12 måneder efter, at sagen sidst har været vurderet.Stk. 1Det foreslås i§ 70 d, stk. 1,i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at kommunen skal følge oppå, om der er sket ændringer i den ansattes forhold efter 2½ års ansættelse i fleksjob. Dette skal skeved en personlig samtale med den ansatte i fleksjobbet. Kommunen kan efter behov også inddragearbejdsgiveren sammen med den ansatte til drøftelse af mulige initiativer, der kan forbedre den an-sattes arbejdsevne. Kommunen skal samtidig vurdere, om betingelserne for fleksjob fortsat er op-fyldt. Herefter skal der følges op på, om der er sket ændringer i den ansatte i fleksjobbets forhold,hver gang der er gået 2½ år siden den seneste opfølgning. Denne opfølgning for alle personer medet permanent fleksjob, herunder personer, der er ansat i fleksjob før den 1. januar 2013.Hvis kommunen vurderer, at betingelserne for fleksjob ikke er opfyldt ved vurderingen efter § 70d, stk. 1, skal kommunen træffe afgørelse om, at den pågældende ikke længere er berettiget til fleks-job.Stk. 2Efter forslaget til§ 70 d, stk. 2,i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal de ansatte i fleksjob,underrette kommunen, hvis arbejdstiden sættes ned eller hvis der sker andre ændringer i ansættel-sesforholdet af betydning for fleksjobbet. Det kan fx være oplysninger om, at der skal tages nyeskånebehov, eller at den pågældende kan arbejde i flere timer end forudsat ved ansættelsen. Kom-munen skal, når den modtager oplysninger fra den ansatte om sådanne forhold vurdere, hvilken be-tydning oplysningerne har i forhold til de betingelser, der skal være opfyldt for at have ret til etfleksjob.Stk. 3Efter forslaget til lovens§ 70 d, stk. 3,skal kommunen efter, at en person har været ansat i et mid-lertidigt fleksjob i 4½ år, udarbejde en status på baggrund af ændringer i arbejdstid, skånehensynsamt tilbagemeldinger den ansatte i fleksjobbet, og arbejdsgiveren, hvor der tages stilling til, omden pågældende kan overgå til ordinær beskæftigelse eller skal forblive i fleksjobordningen.Hvis der er tale om en person under 40 år, hvor det er åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan blivebedre, eller hvor arbejdsevnen er yderligere nedsat, vil kommunen uden større sagsbehandling kun-ne bevilge et midlertidigt fleksjob på ny. For personer over 40 år kan kommunen i denne situationbevilge et permanent fleksjob, hvis det vurderes, at pågældende skal forblive i fleksjobordningen.Kommunen vil normalt kunne træffe afgørelse på baggrund af den udarbejdede status, og skalderfor ikke forelægge sagen for rehabiliteringsteamet. Hvis kommunen vurderer, at der på ny er

FleksløntilskudEfter de gældende regler i § 71 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats udbetales tilskud til denansattes arbejdsgiver og ikke til den ansatte i fleksjobbet.Der er i syge- og barseldagpengesammenhæng tale om et lønmodtagerforhold i arbejdsretlig for-stand, og personens ret til syge- og barseldagpenge behandles således efter reglerne for syge- ogbarseldagpenge til lønmodtagere.Efter gældende praksis fortsætter en person, der under sygdom er ophørt i sit arbejde, med at mod-tage sygedagpenge, hvis kommunen vurderer, at den pågældende efter raskmelding kan fortsætte iet tilsvarende fleksjob, som det personen er ophørt i. Det samme gør sig gældende, hvis der er tvivlom, hvorvidt personen kan fortsætte i et tilsvarende fleksjob. Hvis kommunen vurderer, at personenikke længere kan varetage et fleksjob, som svarer til det, som pågældende er ophørt i, overgår per-sonen til ledighedsydelse.Udgangspunktet er, at det er en betingelse for at få sygedagpenge, at man lovligt opholder sig iDanmark, jf. sygedagpengelovens § 3, stk. 1. Der findes dog en række situationer, hvor der ikkestilles krav om ophold i Danmark for at være berettiget til danske sygedagpenge.Efter de gældende regler kan der udbetales sygedagpenge under rekreationsophold i udlandet, hvisopholdet er lægeanbefalet af helbredsmæssige grunde inden afrejsen, jf. sygedagpengelovens § 3,stk. 2, nr. 1. Der er endvidere ret til sygedagpenge under behandling i udlandet, hvis Sundhedssty-relsen/sygehusmyndigheden har givet tilladelse til behandling i udlandet, jf. sygedagpengelovens§ 3, stk. 2, nr. 2. Der kan udbetales sygedagpenge, hvis en person på grund af sygdom må udsættehjemrejsetransporten fra et ferieophold eller lignende (studieophold, deltagelse i kursus og lignen-de) i udlandet, jf. sygedagpengelovens § 3, stk. 2, nr. 3.Der kan udbetales sygedagpenge til udsendte lønmodtagere, som af en arbejdsgiver med hjemstedher i landet udsendes til midlertidig beskæftigelse af højst ét års varighed i udlandet, herunder Fæ-røerne og Grønland, jf. sygedagpengelovens § 3, stk. 2, nr. 4. Der kan også udbetales sygedagpengetil personer, der efter EF forordning er omfattet af dansk lovgivning, jf. sygedagpengelovens § 3,stk. 3. Dette kan være tilfældet, hvis en person, der er tilkendt sygedagpenge i Danmark, flytter tileller tager midlertidigt ophold i et andet EU/EØS-land eller Schweiz. Der kan endvidere - uanset atopholdskravet ikke er opfyldt - udbetales sygedagpenge til personer, der efter international aftale

om social sikring er omfattet af dansk lovgivning, jf. sygedagpengelovens § 3, stk. 4, herunder nor-disk konvention om social sikring, bilaterale overenskomster om social sikringEfter de gældende regler kan der efter barsellovens § 3, stk. 5, udbetales barseldagpenge til per-soner, der tager ophold i udlandet, når de ved orlovsperiodens start havde ret barseldagpenge fraDanmark. Det er i disse tilfælde et krav, dels at den pågældende forælder er sammen med barnet,dels at forælderen ikke vil påtage sig arbejde under orloven i udlandet. Hvis en person opholder sigi udlandet ved orlovsperiodens start, har den pågældende ret til barseldagpenge fra Danmark, hvisdenne efter EF-forordning er omfattet af den danske lovgivning om social sikring. Dette vil bl.a.være tilfældet, hvis den pågældende er beskæftiget i Danmark.Tilsvarende vil en person, der opholder sig i Danmark ved orlovens start, ikke have ret til barsel-dagpenge fra Danmark, hvis den pågældende efter EF-forordning er omfattet af et andet lands lov-givning om social sikring, f.eks. fordi den pågældende er beskæftiget i et andet EU/EØS-land. Foren person, der opholder sig i udlandet, vil der endvidere være ret til barseldagpenge fra Danmark,hvis den pågældende er udstationeret af en dansk arbejdsgiver til beskæftigelse, jf. barsellovens § 3,stk. 2.Stk. 1Det foreslås i§ 70 f, stk. 1,i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at kommunen udbetaler etfleksløntilskud direkte til den ansatte i fleksjobbet. Tilskuddet ydes som et supplement til den løn,den ansatte modtager for sit arbejde.Tilskuddet kan maksimalt udgøre et beløb, der svarer til 98 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes hø-jeste beløb, svarende til 16.732 kr. pr. måned (2012-niveau). Tilskuddet bliver reguleret på bag-grund af lønindtægten.Der reserveres en andel på 5 pct. af tilskuddet til ATP, jf. forslagets § 70 f, stk. 1. Den del af til-skuddet, der er afsat til ATP, indbetales direkte til ATP. Samtidig indbetales et ATP-bidrag af detoffentlige tilskud, der beregnes på grundlag af forskellen mellem det ugentlige antal timer, der ud-betales løn for, og 37 timer. ATP-satsen svarer til A-satsen efter § 15 i lov om ArbejdsmarkedetsTillægspension (1,68 kr. pr. time i 2012).Stk. 2Efter forslaget til lovens§ 70 f, stk. 2,skal tilskuddet nedsættes med 30 pct. af lønnen inkl. pensi-on op til en løn på 13.000 kr. før skat. Herefter modregnes der 55 pct. af den løn, der overstiger13.000 kr. per måned før skat inkl. pension. Tilskuddet er helt aftrappet ved en månedlig lønind-komst før skat på 36.330 kr. med pension (2012-pl).Eksempel 1Person P får løn for 20 timer om ugen (86,66 timer om måneden) med en månedsløn på 13.000 kr.(inkl. 15 pct. pension). Månedslønnen for fuldtidsarbejde (37 timer/uge) udgør 24.050 kr. pr. må-ned.Person P’s umiddelbare fleksløntilskud udgør 16.732 kr. minus 30 pct. af 13.000 kr. = 12.832 kr.,men da tilskud og løn tilsammen maksimalt kan udgøre lønnen for fuldtidsarbejde nedsættes til-skuddet yderligere til 11.050 kr./måned.Der indbetales et pensionsbidrag på 5 pct. af fleksløntilskuddet dog maksimalt 500 kr./måneden.Da 5 pct. af 11.050 kr. er mere end 500 kr. indbetales 500 kr. om måneden. Fleksløntilskuddet erefter pensionsindbetalingen på 10.550 kr.

P's samlede månedsindtægt vil efter fradrag for pensionsbidrag være på 21.854 kr. (13.000 kr. fra-trukket 15 pct. til pension + 10.550 kr.)Eksempel 2Person P får løn for 12 timer om ugen (52 timer om måneden) med en månedsløn på 7.800 kr.(inkl. 15 pct. pension). Fleksløntilskuddet udgør 16.732 kr. minus 30 pct. af 7.800 kr. = 14.392 kr.Da tilskud og løn tilsammen ikke overstiger lønnen for fuldtidsarbejde nedsættes tilskuddet ikkeyderligere.Der indbetales et pensionsbidrag på 5 pct. af fleksløntilskuddet dog maksimalt 500 kr./måneden.Da 5 pct. af 14.392 kr. er mere end 500 kr. indbetales 500 kr. om måneden. Fleksløntilskuddet erefter pensionsindbetalingen på 13.892 kr.P's samlede månedsindtægt vil efter fradrag for pensionsbidrag være på 20.674 kr. (7.800 kr. fra-trukket 15 pct. til pension + 13.892 kr.)Eksempel 3Person P får løn for 8 timer om ugen (knap 35 timer om måneden) med en månedsløn på 5.200 kr.(inkl. 15 pct. pension). Fleksløntilskuddet udgør 16.732 kr. minus 30 pct. af 5.200 kr. = 15.172 kr.Da tilskud og løn tilsammen ikke overstiger lønnen for fuldtidsarbejde nedsættes tilskuddet ikkeyderligere.Der indbetales et pensionsbidrag på 5 pct. af fleksløntilskuddet dog maksimalt 500 kr./måneden.Da 5 pct. af 15.172 kr. er mere end 500 kr. indbetales 500 kr. om måneden. Fleksløntilskuddet erefter pensionsindbetalingen på 14.672 kr.P's samlede månedsindtægt vil efter fradrag for pensionsbidraget være på 19.194 kr. (5.200 kr.fratrukket 15 pct. til pension + 14.672 kr.)Eksempel 4Person P, der får løn for 4 timer om ugen (godt 17 timer om måneden) med en månedsløn på2.600 kr. (inkl. 15 pct. pension). Fleksløntilskuddet udgør 16.732 kr. minus 30 pct. af 2.600 kr. =15.952 kr. Da tilskud og løn tilsammen ikke overstiger lønnen for fuldtidsarbejde nedsættes tilskud-det ikke yderligere.Der indbetales et pensionsbidrag på 5 pct. af fleksløntilskuddet dog maksimalt 500 kr./måneden.Da 5 pct. af 15.952 kr. er mere end 500 kr. indbetales 500 kr. om måneden. Fleksløntilskuddet erefter pensionsindbetalingen på 15.472 kr.P's samlede månedsindtægt vil efter fradrag for pensionsbidrag være på 17.713 kr. (2.600 kr. fra-trukket 15 pct. til pension + 15.472 kr.)Eksempel 5Person P får løn for 20 timer om ugen (86,66 timer om måneden) med en månedsløn på 17.333 kr.(inkl. 15 pct. pension). Månedslønnen for fuldtidsarbejde (37 timer/uge) udgør 32.067 kr. pr. må-ned.

Person P’s fleksløntilskud udgør 16.732 kr. minus 30 pct. af 13.000 kr. minus 55 pct. af den del afmånedslønnen der ligger udover 13.000 kr. = 10.449 kr. Da tilskud og løn tilsammen ikke oversti-ger lønnen for fuldtidsarbejde nedsættes tilskuddet ikke yderligere.Der indbetales et pensionsbidrag på 5 pct. af fleksløntilskuddet dog maksimalt 500 kr./måneden.Da 5 pct. af 10.449 kr. er mere end 500 kr. indbetales 500 kr. om måneden. Fleksløntilskuddet erefter pensionsindbetalingen på 9.949 kr.P's samlede månedsindtægt vil efter fradrag for pensionsbidrag være på 25.021 kr. (17.333 kr. fra-trukket 15 pct. til pension + 9.949 kr.)Stk. 3Efter forslaget til§ 70 f, stk. 3,kan tilskuddet og lønnen tilsammen højst udgøre niveauet for denoverenskomstmæssige løn til en fuldtidsansat for et tilsvarende arbejde. Den overenskomstmæssigeløn for en fuldtidsansat skal fremgå af aftalen om fleksjobansættelsen, jf. bemærkningerne ovenforvedrørende lovens § 70 e om fastsættelse og regulering af løn. Derved vil personer på sammenligne-lige ansættelsesvilkår ikke kunne opleve en indkomstfremgang ved overgang fra ordinær beskæfti-gelse til fleksjob.Stk. 4Det foreslås endvidere i§ 70 f, stk. 4,i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at den ansatte i etfleksjob under ferie også får udbetalt et løntilskud. Tilskuddet bliver reguleret på baggrund af denløn eller feriegodtgørelse, der udbetales i forbindelse med ferien.Stk. 5Det foreslås i§ 70 f, stk. 5,i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at den ansatte i et fleksjob fårudbetalt fleksløntilskud, hvis arbejdsgiveren udbetaler løn under sygdom eller barsel. Fleksløn-tilskuddet bliver beregnet på baggrund af denne indtægt.I de tilfælde hvor arbejdsgiveren ikke betaler løn under sygdom eller barsel, får den ansatte i etfleksjob udbetalt henholdsvis sygedagpenge eller barselsdagpenge beregnet efter reglerne fastsat påbaggrund af § 49 i lov om sygedagpenge og§ 34 i lov om orlov og ret til dagpenge ved barsel, jf.forslaget til § 5, nr. 3 og § 6, nr. 5, suppleret med fleksløntilskuddet, således at der højst kan udbeta-les et beløb, der svarer til 98 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om ar-bejdsløshedsforsikring m.v.Stk. 6Hvis arbejdsgiveren udbetaler løn under sygdom og modtager det beløb, som den ansatte i fleks-job kunne have modtaget i sygedagpenge, kan der ikke udbetales refusion til arbejdsgiveren fra dettidspunkt, hvor den fleksjobansatte mister retten til sygedagpenge efter lov om sygedagpenge.Hvis en person, der ikke modtager løn under sygdom, mister retten til sygedagpenge efter reglernei lov om sygedagpenge fx på grund af, at personen ikke har deltaget i opfølgning, modtager denpågældende fleksløntilskud fratrukket det beløb, som den pågældende ville have kunnet modtage isygedagpenge, jf. forslaget til lovens§ 70 f, stk. 6.Kommunen skal mindst hver tredje måned følge op på, om personen fortsat er ansat i et fleksjob,for at sikre, at fleksløntilskuddet ikke udbetales til en person, der ikke længere er ansat i et fleksjob.

Når kommunen konstaterer, at der igen udbetales løn til den ansatte i fleksjobbet, skal kommunenalene foretage opfølgning efter forslaget til § 70 d.Stk. 7Med forslaget til lovens§ 70 f, stk. 7,i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, bortfalder retten tilfleksløntilskud, hvis en ansat under en periode med sygdom eller barsel ophører i sit fleksjob. Bag-grunden er, at der ikke længere foreligger et ansættelsesforhold. Den pågældende kan under denfortsatte sygdom eller barsel modtage ledighedsydelse efter reglerne i § 74 a, stk. 2 og 3, i lov omaktiv socialpolitik, jf. lovforslagets § 3, nr. 9.Stk. 8Personer, der er ansat i fleksjob, har fortsat ret til at få udbetalt fleksløntilskuddet, selvom de flyt-ter til en anden kommune, jf. forslaget til lovens§ 70 f, stk. 8,i lighed med, hvad der gælder i dagfor det tilskud, der udbetales til arbejdsgiveren med en ansat i fleksjob.Stk. 9Det følger af forslaget til lovens§ 70 f, stk. 9,at kommunen udbetaler fleksløntilskuddet til denpågældendes NEM-konto bagud i den følgende måned på baggrund af oplysninger fra eIndkomst.Den første måned i fleksjobbet udbetales tilskuddet dog på baggrund af den forventede lønindkomstmed en eventuel efterfølgende regulering i næste måneds fleksløntilskud. Hvis oplysningerne ikkefremgår af eIndkomstregistret, har den ansatte i fleksjobbet pligt til at oplyse kommunen om dette,jf. § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.Lønindkomst fra andre ordinære job modregnes på samme vis i tilskuddet, således at den samledearbejdsindkomst modregnes. Dette administreres af kommunen.Stk. 10Det foreslås i§ 70 f, stk. 10,i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at fleksløntilskuddet kan ud-betales til personer, der under ferie opholder sig i udlandet. Samtidig foreslås det, at i det omfang enperson har ret til at opholde sig i udlandet i forbindelse med sygdom eller barsel efter lov om syge-dagpenge og lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel også finder anvendelse på fleksløntilskud-det i perioder, hvor der udbetales syge- eller barselsdagpenge samtidig med fleksløntilskud.Til § 70 g

væsentligt nedsat. Ligesom i dag skal virksomheden drives som hovedbeskæftigelse her i landet.Det gælder både ved tilkendelse af tilskud og i hele perioden, hvor tilskuddet bliver udbetalt.Inden første tilkendelse af tilskud skal virksomheden ligesom i dag have været drevet i væsentligtomfang i mindst 12 måneder inden for de seneste 24 måneder. En person, som har modtaget tilskudi fem år, skal således ikke opfylde kravet om nye 12 måneders drift i væsentligt omfang indenfor 24måneder ved et nyt tilbud om støtte i form af tilskud for fem nye år.Ved vurderingen af, om virksomheden har været drevet som hovedbeskæftigelse i mindst 12 må-neder inden for 24 måneder, skal det som hidtil være muligt at se bort fra perioder på indtil to år,hvor der er ydet godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste efter lov om social service §§ 42 og 119samt ydelser efter lov om sygedagpenge og lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel. De nævnteperioder skal fortsat medføre en udvidelse af perioden på de 24 måneder. Det vil der blive fastsatnærmere regler herom i medfør af § 70 g, stk. 6.Stk. 2Det foreslås i§ 70 g, stk. 2,at kommunen skal forelægge sager om tilkendelse af tilbud om støtte iform af tilskud til selvstændige erhvervsdrivende for rehabiliteringsteamet, inden der træffes afgø-relse herom. Kommunen skal på baggrund af kommunens rehabiliteringsplan umiddelbart kunnevurdere nedsættelsen af arbejdsevnen, således at bl.a. afprøvning i anden virksomhed undgås.Det foreslås endvidere, at en selvstændig erhvervsdrivende – i lighed med, hvad der gælder i dag– højst kan modtage tilbud om støtte i form af tilskud frem til folkepensionsalderen, jf. § 1 a, i lovom social pension. videreføres. Der kan endvidere ikke ydes støtte til selvstændige erhvervsdriven-de, der modtager førtidspension.Dokumentationen for, at en selvstændig erhvervsdrivende opfylder betingelserne for at få tilbudom støtte i form af tilskud for fortsat at kunne drive virksomheden, sker som led i udarbejdelsen afrehabiliteringsplanens forberedende del. Planens forberedende del skal som minimum indeholdefølgende:1) en beskrivelse af personens beskæftigelsesmæssige, sociale og helbredsmæssige ressourcer ogudfordringer,2) beskrivelse af personens arbejdsopgaver i den selvstændige virksomhed, herunder hvilke opga-ver den pågældende har svært ved at påtage sig, og3) oplysning om, hvor mange timer personen kan arbejde i virksomheden om ugen.Som udgangspunkt anses arbejdsevnen ikke for væsentligt nedsat i forhold til den selvstændigevirksomhed, hvis personen i gennemsnit kan arbejde i virksomheden mere end 20 timer om ugen.Kommunen udarbejder i rehabiliteringsplanens forberedende del en systematisk beskrivelse af denenkelte borgers ressourcer og udfordringer i forbindelse med drift af virksomheden, hvor alle rele-vante forhold i borgerens samlede situation indgår, fx også borgerens sociale kompetencer, fritidsin-teresser m.v. Det skal fremgå af beskrivelsen, hvis personen arbejder ved siden af driften af virk-somheden. Endelig skal det fremgå af rehabiliteringsplanen, om personen har udøvet den selvstæn-dige virksomhed i mindst 12 måneder inden for de seneste 24 måneder inden første tilkendelse aftilskud i et omfang, der kan sidestilles med lønarbejde i over 30 timer pr. uge.Konstaterer kommunen, at en person, som får tilskud til bevarelse af beskæftigelsen i egen virk-somhed, arbejder i væsentligt omfang med andet arbejde, skal kommunen vurdere, om personenfortsat opfylder betingelserne for ret til tilbud om støtte i form af tilskud. Det skal sikre, at personen

lægger de timer i virksomheden, som personen er i stand til og derved udnytter sin arbejdsevne ivirksomheden mest muligt.Kommunen skal foretage en konkret vurdering af, om der er tale om andet arbejde i væsentligtomfang. Det taler for væsentligt omfang, hvis arbejdet er af mere fast karakter, personen i gennem-snit arbejder fem timer eller mere om ugen, personen driver anden sideløbende virksomhed mereend et par timer om ugen, og at personen arbejder på fuld tid i visse perioder om året.Stk. 3Det foreslås i§ 70 g, stk. 3,i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at kommunen skal følge oppå, om der er sket ændringer i personens forhold efter drift af selvstændig virksomhed med tilskud i2½ år. Dette skal ske ved en personlig samtale. Kommunen skal samtidig vurdere, om betingelsernefor tilskuddet fortsat er opfyldt.Det er her en forudsætning, at den selvstændige godtgør over for kommunen, at pågældende per-sonligt deltager i driften af virksomheden, og at arbejdsvilkårene er tilrettelagt i overensstemmelsemed den nedsatte arbejdsevne. Det er også en forudsætning for fortsat udbetaling af støtte i form aftilskud, at overskud og underskud fra virksomheden oplyses til told- og skatteforvaltningen, og atvirksomheden leverer varer eller ydelser mod vederlag. Hvis det er nødvendigt for at konstatere, ompersonen driver virksomheden aktivt, skal den pågældende endvidere give andre oplysninger fxregnskaber, så kommunen kan vurdere, om der drives selvstændig virksomhed.Hvis kommunen vurderer, at betingelserne for tilskud ikke er opfyldt ved vurderingen efter § 70g, stk. 3, skal kommunen træffe afgørelse om, at den selvstændige ikke længere er berettiget til til-skud.Stk. 4Efter forslaget til§ 70 g, stk. 4,skal kommunen efter 4½ år udarbejde en status, hvor der vurderes,om personen fortsat opfylder betingelserne for at få tilbud om støtte i form af tilskud ved drift afselvstændig virksomhed. Opfølgningen skal sikre, at personen fortsat opfylder betingelserne for rettil tilskuddet efter § 70 g, stk. 1. Personen skal således fortsat:1) have en varig og væsentlig nedsat arbejdsevne i forhold til virksomheden,2) ikke samtidig med drift af virksomheden udføre andet arbejde i væsentligt omfang,3) være under folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension,4) ikke modtage førtidspension efter lov om social pension eller lov om højeste, mellemste, forhø-jet almindelig og almindelig førtidspension m.v. og5) drive virksomheden som hovedbeskæftigelse.Det er ikke en betingelse, at personen efter første tilkendelse af tilskuddet fortsat opfylder beskæf-tigelseskravet på 12 måneders drift af virksomheden i væsentligt omfang indenfor de seneste 24måneder, men den skal fortsat drives som hovedbeskæftigelse.Konstaterer kommunen, at personen ikke opfylder betingelserne for at få tilskud efter stk. 1, skalkommunen træffe afgørelse om bortfald af tilskuddet.Der vil blive fastsat nærmere regler om kommunernes vurdering af, om der kan gives tilbud omstøtte i form af tilskud til den selvstændige erhvervsdrivende og kravene til indholdet af rehabilite-ringsplanens forberedende del, jf. lovforslagets § 1, nr. 19 til § 31, 2. pkt., i lov om en aktiv beskæf-tigelsesindsats.

Ophør med tilskudEfter gældende regler ophører tilskuddet til bevarelse af beskæftigelsen i egen virksomhed vedfolkepensionsalderen. Det foreslås at bevare denne aldersgrænse.Der fastsættes regler om, at tilskuddet tilkendes for fem år ad gangen, og at kommunen derforhvert femte år skal træffe ny afgørelse om tilkendelse af tilskuddet.Tilskuddet bortfalder, hvis kommunen vurderer, at personen ikke længere er berettiget til tilskud-det og træffer afgørelse herom.Hvis personen ophører med sin selvstændige virksomhed og ønsker at overgå til fleksjobordnin-gen for lønmodtagere, vil den pågældende skulle visiteres på ny og opfylde visitationskravene forfleksjob for lønmodtagere, jf. forslaget til §74 a, stk. 5.Opfylder personen ikke kravene for at kun-ne få fleksjob som lønmodtager, vil personen kunne være berettiget til dagpenge, hvis personen harbevaret medlemskabet af en arbejdsløshedskasse. Personens skal dog opfylde samtlige betingelserfor ret til dagpenge, herunder kravet om rådighed og beskæftigelse.Hvis personen har fået tilkendt tilskud efter § 75, kan personen få ledighedsydelse uden at skullevisiteres på ny til fleksjob for lønmodtagere, da personen er omfattet af de hidtil gældende visitati-onsregler.Stk. 5Efter gældende regler er tilskuddet maksimalt ½ eller 2/3 af den mindste overenskomstmæssigeløn på området for nyansatte uden faglige kvalifikationer. Dog kan tilskuddet højst svare til 226.722kr. årligt ved ½ tilskud og 302.297 kr. årligt ved 2/3 tilskud. Dem, der har fået tilkendt tilskud efter§ 75, bevarer retten til dette tilskud til den aktuelle virksomhed.Det foreslås, at personer, som får tilkendt tilskud efter § 70 g kan få et tilskud på 125.000 kr. år-ligt, som nedsættes med 30 pct. af overskuddet i virksomheden og 30 pct. af evt. anden arbejdsind-komst, jf. forslaget til § 70 g, stk. 5. Tilskuddet vil således være fuldt aftrappet ved et overskud påca. 415.000 kr. årligt.Kommunen udbetaler hver måned 1/12 af det beregnede årlige tilskud til tilskudsmodtageren.Nedsættelsen af tilskuddet beregnes én gang årligt på baggrund af de to bedste regnskabsår indenfor de seneste tre år. Har virksomheden været drevet i mindre end to år, beregnes årsindtægten medbaggrund i seneste hele regnskabsår. Kommunen beregner årsindtægten i virksomheden efter desamme principper, som danner grundlag for beregning af dagpengesatsen til selvstændige i be-kendtgørelse om beregning af dagpengesatsen for selvstændig erhvervsdrivende. Derudover nedsæt-tes tilskuddet med 30 pct. af den gennemsnitlige arbejdsindkomst i beregningsperioden.EksempelEn person (P) bliver tilkendt tilskud til bevarelse af beskæftigelsen i egen virksomhed pr. 1. januar2014. Personen har haft følgende årsindtægt:År20112012Årsindtægt i virksom-heden400.000200.000

P vil være berettiget til 35.000 kr. i tilskud i 2014 (125.000 kr. minus 90.000 kr. ((400.000 kr. plus200.000 kr.) divideret med 2 gange 30 pct.))P’s samlede indtægt i 2014 er 185.000 kr. (150.000 kr. fra virksomhed plus 35.000 kr. tilskud)År 2015:P vil være berettiget til 72.500 kr. i tilskud i 2015 (125.000 kr. minus 52.500 kr. ((200.000 kr. plus150.000 kr.) divideret med 2 gange 30 pct.))P’s samlede indtægt i 2015 er 222.500 kr. (150.000 kr. fra virksomhed plus 72.500 kr. tilskud)År 2016P vil være berettiget til 80.000 kr. i tilskud i 2014 (125.000 kr. minus 45.000 kr. ((150.000 kr. plus150.000 kr.) divideret med 2 gange 30 pct.))P’s samlede indtægt i 2016 er 230.000 kr. (150.000 kr. fra virksomhed plus 80.000 kr. tilskud)Virksomhedens årsindtægt afgør hvilken regnskabsperiode, der lægges til grund for nedsættelsenaf tilskuddet. Er årsindtægten den samme i flere af de tre regnskabsår, er det de seneste regnskabsår,der lægges til grund. Eventuel anden arbejdsindkomst i regnskabsperioden nedsætter tilskuddet,men er ikke afgørende for opgørelsesperioden.Det foreslås, at opgørelsen af arbejdsindkomst som hovedregel alene forudsætter oplysninger omløn og indberetningsperioder, som kan hentes i indkomstregistret.Indkomstregistret indeholder imidlertid ikke oplysninger om alle forhold om arbejdsindkomst.Det drejer sig f.eks. om perioder med anden selvstændig virksomhed, ferie med feriegodtgørelse,beskæftigelse i udlandet, og overenskomstmæssige fridage i et beskæftigelsesforhold. Hertil kom-mer, at der kan forekomme situationer, hvor arbejdsgiveren undtagelsesvis har undladt at indberetteeller har indberettet fejlagtigt til indkomstregistret, jf. lov om et indkomstregister.Det foreslås derfor, at beskæftigelsesministeren får hjemmel til at fastsætte regler om, at visse peri-oder, for hvilke der ikke indberettes lønoplysninger til indkomstregistret, skal medregnes til arbejds-indkomsten.EksempelEn person (P) bliver tilkendt tilskud til bevarelse af beskæftigelsen i egen virksomhed fra den 1.januar 2013. Virksomhedens regnskabsår starter 1. april.

Personens gennemsnitlige lønindkomst i beregningsperioden er 15.000 kr. (10.000 kr. år 2012plus 20.000 kr. år 2011 divideret med 2)Personens tilskud i 2013 fastsættes til 125.000 kr. minus 30 pct. af 165.000 kr. (150.000 kr. i gen-nemsnitlig årsindtægt plus 15.000 kr. i gennemsnitlig lønindkomst). Det svarer til 75.500 kr. i til-skud i 2013.I det kalenderår, hvor personen får tilkendt tilskud til egen virksomhed, deles det beregnede årligetilskud med 12 kalendermåneder, hvilket giver den månedlige udbetaling pr. tilskudsmåned.EksempelEn person får tilkendt tilskud til bevarelse af beskæftigelsen i egen virksomhed fra 1. marts 2013.Kommunen har beregnet det årlige tilskud i 2013 til kr. 60.000. Personen kan i 2013 få tilskud med60.000 kr. divideret med 12 måneder lig med 5.000 kr. om måneden i 10 måneder (1. marts til 31.december 2013).Stk. 6Det foreslås i§ 70 g, stk. 6,at ministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om betingel-ser for og beregning af tilskud til selvstændige erhvervsdrivende. Desuden bemyndiges ministerentil at fastsætte nærmere regler om udbetaling af tilskuddet og den selvstændiges oplysningspligt.Bemyndigelsen skal blandt andet bruges til at fastsætte nærmere regler i bekendtgørelsesform,som svarer til betingelserne for ret til støtte efter § 75, som er fastsat i kapitel 4 i bekendtgørelse omfleksydelse.Der vil i medfør af lovens § 70 g, stk. 6 desuden blive fastsat nærmere regler om opgørelsen afårsindtægten for de forskellige virksomhedsformer, svarende til den opgørelse som finder anvendel-se ved beregning af dagpengesatsen til selvstændige erhvervsdrivende. Det foreslås, at årsindtægtenopgøres med udgangspunkt i virksomhedens skattemæssige overskud/underskud, der reguleres, sågrundlaget for beregningen bliver udtryk for personens hidtidige arbejdsfortjeneste ved drift af selv-stændig virksomhed. Renteindtægter og -udgifter og andre finansielle poster, der vedrører finansie-ring af selve driften og forrentning af virksomhedens egenkapital, indgår ikke i beregningsgrundla-get.

Efter forslaget skal arbejdsindkomst kun nedsætte tilskuddet én gang. Er arbejdsindkomsten med-regnet i virksomhedens årsindkomst, skal den ikke også nedsætte tilskuddet som anden arbejdsind-komst.Til nr. 40 (overskrift)Som en konsekvens af, at personer, der er ansat i et fleksjob før den 1. januar 2013, skal fortsættei fleksjob på samme betingelser som efter de gældende regler, herunder i forhold til tilskud til ar-bejdsgiveren, indsættes en overskrift, så det tydeligt fremgår af §§ 71-73 fortsat gælder for dennepersongruppe.Til nr. 41 (§ 71)Det foreslås at indsætte et nyt stk. 4 i § 71, således at det fremgår af bestemmelsen, at en person kunkan være visiteret til fleksjob frem til pensionsalderen, som er fastsat i § 1 a i lov om socialpension,jf. § 69, stk. 1. Der alene tale om en konsekvensændring som følge af fleksjobreformen, idet detsvarer til gældende ret.Til nr. 42 (§ 73)Efter de gældende regler i § 69, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, for personer, der ervisiteret til fleksjob før den 1. januar 2013, kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om, i hvil-ket omfang en person, der er ansat i fleksjob hos en arbejdsgiver med hjemsted i Danmark, kan ud-føre arbejdet i udlandet.Som en konsekvens af fleksjobreformen bliver denne bestemmelse flyttet til § 73, som omhandlerpersoner, der allerede er visiteret til et fleksjob, jf. forslaget til lovens§ 73, stk. 2.Der vil blive fast-sat regler i lighed med de regler om udstationering, som gælder i dag. Der henvises til de speciellebemærkninger til § 1, nr. 36.Til nr. 43Som følge af, at ledige fleksjobvisiterede skal indlægge cv og møde til cv-samtaler, ændres over-skriften, jf. forslagets § 1, nr. 13.Til nr. 44 (§ 73 a)Efter de gældende regler om personer, der modtager ledighedsydelse, er der ikke et krav om, atpersonerne skal være aktivt jobsøgende.Med reformen vil det fremover være et krav, at personer, der modtager ledighedsydelse, skal væreaktivt jobsøgende.Efter forslaget til§ 73 a, stk. 2,i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, fremgår det nu, at kom-munerne som en del af det individuelle kontaktforløb skal følge op på borgerens jobsøgning. Kom-munen skal følge op på, om borgeren har søgt relevante fleksjob, om de har søgt job på den måde,som er den normale inden for ansættelsesområdet, og om de har orienteret sig på Min Side i Jobnetvedrørende fleksjob. Kommunen skal endvidere vejlede modtageren af ledighedsydelse om, hvorman kan finde ledige fleksjob m.v.Til nr. 45 (§ 73 c)

Da reglerne om særlig ydelse ophæves og at alle personer, der er visiteret til fleksjob fra lovforsla-gets ikrafttræden modtager ledighedsydelse konsekvensændres § 73 c, stk. 1 og 2, til ledighedsydel-seTil nr. 46 (§§ 73 d og e)Efter de gældende regler er der ikke krav om, at ledige fleksjobvisiterede i lighed med andre ledi-ge skal udarbejde og lægge deres cv i Beskæftigelsesministeriets database (Jobnet), eller at de skaldeltage i en cv-samtale senest 3 uger efter, at de har anmodet om ledighedsydelse.For at forbedre de ledige fleksjobvisiteredes chance for at komme i arbejde, og samtidig forbedrekommunernes og andre aktørers mulighed for at understøtte deres jobsøgning, foreslås det i en ny§73 di lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at de ledige fleksjobvisiterede skal indlægge fyldest-gørende oplysninger om job, arbejds- og uddannelsesmæssig baggrund m.v. (cv’er) i Jobnet. Ved atindlægge cv-oplysninger i Jobnet skabes et større overblik og gennemsigtighed i udbuddet af job ogarbejdssøgende, ligesom det vil medvirke til at understøtte et mere fleksibelt og rummeligt arbejds-marked.Et krav om løbende ajourføring af oplysningerne i Jobnet skal sikre, at cv’et fortsat er fyldestgø-rende og opdateret. Kommunen skal i forbindelse med kontaktforløbet, jf. lovens § 73 a, løbendepåse, at oplysningerne i cv’et er fyldestgørende.Hvis personen ikke selv kan lægge sit cv i Jobnet, foreslås det i lovens§ 73 d, stk. 5,at personenkan få hjælp hertil af kommunen.I en ny§ 73 ei loven foreslås det, at der senest 3 uger personen har opnået ret til ledighedsydelseholdes en samtale med den ledige, hvor det sikres, at de oplysninger, som personen lægger i Jobnet,er fyldestgørende. Samtalen skal understøtte, hvordan personen aktivt kan søge job. Det skal undersamtalen sikres, at de oplysninger, som personen har indlagt i Jobnet, er tilstrækkelige til, at dehjælper personen med at få et fleksjob.Til nr. 47Overskriften ændres, så det fremgår at bestemmelsen alene omhandler tilskud til selvstændige er-hvervsdrivende tilkendt før 31. december 2012.Til nr. 48 og 49 (§ 75)Det præciseres i§ 75, stk. 1,at jobcenteret kun kan give tilskud efter § 75 til og med den 31. de-cember 2012.Efter 1. januar 2013 kan kommunen ikke længere bevilge tilskud efter § 75. Det er derfor ikke re-levant at henvise til visitationsbestemmelserne for tilkendelse af fleksjob for lønmodtagere i tidlige-re § 70, stk. 1 og 2.Det er under§ 1, nr. 39 foreslået at ændre opfølgningen på personer visiteret til fleksjob for løn-modtagere, så kommunen fremover skal følge op på personen hvert 2½ år, jf. § 70 d, stk. 1, se ”Tilnr. 39”.Personer, som før 31. december 2012 har fået bevilget tilskud efter § 75, er blevet visiteret tilfleksjobordningen på samme vilkår som lønmodtagere. Det foreslås derfor, at kommunens opfølg-ning af personer, som har fået bevilget tilskud efter § 75, fortsat skal ske efter de til enhver tid gæl-dende regler om opfølgning for en person, som har fået tilkendt fleksjob som lønmodtager.Henvisningen i § 75 ændres som følge heraf fra § 70 til § 70 d, stk. 1.

Til nr. 50 (§ 76)Der kan efter § 76, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, gives støtte til særlige udgiftertil personer, der er omfattet af lovens § 2, nr. 4, til hjælpemidler, der er nødvendige som følge afuddannelsen eller af en fysisk eller psykisk funktionsevne. For at støtten kan ydes, skal der væretale om, at hjælpemidlet er en forudsætning for at kunne gennemføre uddannelsen eller er nødven-dige for at gennemføre specielle funktioner.Der kan ydes støtte til arbejdsredskaber eller indretninger, der er nødvendige på grund af en ned-sat fysisk eller psykisk funktionsevne, og som ikke stilles til rådighed på uddannelsesstedet ellerarbejdspladsen.Der kan endvidere efter lovens § 76, stk. 4, ydes støtte til personlig assistance til revalidender. Forat der kan ydes støtte til personlig assistance, skal funktionsnedsættelsen være varig og betydelig.Der kan ydes støtte ved både fysiske og psykiske funktionsnedsættelser, og der skal være dokumen-tation for funktionsnedsættelsen fx fra en speciallæge.Der kan fx ydes støtte til personlig assistance, hvis en person har så svær en synsnedsættelse, atden pågældende kun med meget stort besvær er i stand til at læse eller en meget betydelig funkti-onsnedsættelse som følge af et handicap, og af denne grund har behov for praktisk eller særlig bi-stand ved udførelsen af arbejdsfunktoner. Af psykiske funktionsnedsættelser kan det fx dreje sig omhjerneskade eller udviklingshæmning.Den personlige assistent må kun hjælpe med praktiske ting og ikke udføre selve opgaven. Det kanfx dreje sig om sekretær- eller tolkebistand, hjælp til at huske og forstå instruktioner m.v.Det foreslås, at personer, der er visiteret til et ressourceforløb mulighed for i samme omfang somrevalidender at få støtte til særlige udgifter og personlig assistance.Til nr. 51 (§ 82 )Efter gældende regler kan visse målgrupper i loven, der deltager i tilbud efter lovens kapitel 10-12, få befordringsgodtgørelse under nærmere beskrevne betingelser.Det foreslås, at personer, der modtager ressourceforløbsydelse under ressourceforløb, og som del-tager i tilbud efter lovens kapitel 10-12 som en del af ressourceforløb, skal have ret til befordrings-godtgørelse, når den daglige transport mellem bopæl og stedet, hvor tilbuddet eller uddannelsengennemføres, og retur er mere end 24 km, Godtgørelsen pr. dag kan alene udbetales for de kilome-ter, der ligger ud over de første 24 km.Det foreslås endvidere, at disse personer skal have ret til den faktiske udgift til befordring, hvisudgiften er en følge af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevneDet foreslås også, at de personer, som deltager i tilbud efter kapitel 10 og 11 om vejledning ogopkvalificering samt virksomhedspraktik også efter jobcenterets vurdering kan få udbetalt op til1.000 kr. om måneden i hel eller delvis godtgørelse til anslåede udgifter ved deltage i tilbuddet,.Godtgørelse anvendes dog ikke til dækning af udgifter til befordring ud over de første 24 km., jf. §82, stk. 1.Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 20, 23 og 24.Til nr. 52 (§§ 115 a-c)Til § 115 a

Efter de gældende regler betaler arbejdsgiveren fuld løn under fleksjobbet samt indbetaler ATP-bidrag efter de almindelige regler for indbetaling af ATP-bidrag for beskæftigede. Den fleksjoban-satte betaler selv 1/3 af ATP-bidraget og arbejdsgiveren betaler de resterende 2/3.Efter forslaget i § 1, nr. 39, ændres fleksjobordningen således, at arbejdsgiveren betaler ordinærløn inkl. pension og ATP-bidrag for det antal arbejdstimer, der er aftalt. Kommunen supplerer medet tilskud, der reguleres på baggrund af lønindtægten. Tilskuddet udbetales direkte til den fleksjo-bansatte.For at sikre, at den fleksjobansattes pensionsvilkår ikke forringes markant som følge af ændringenaf aflønningen i fleksjob, foreslås det, at den fleksjobansatte skal indbetale et forhøjet bidrag tilATP af fleksløntilskuddet på 5 pct. af fleksløntilskuddet, dog maksimalt 500 kr. om måneden.Kommunen tilbageholder bidraget til ATP ved udbetalingen af fleksløntilskuddet.Til § 115 b

Det foreslås, at der ud over den fleksjobansattes bidrag til ATP indbetales et bidrag til ATP for an-tallet af timer med fleksløntilskud. Antallet af timer med fleksløntilskud beregnes som forskellenmellem 37 timer om ugen og antallet af løntimer, der er indberettet fra fleksjobansættelsen til ind-komstregistret, jf. lov om et indkomstregister.Det foreslås, at ATP-bidraget udgør 2/3 af A-bidragssatsen efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejds-markedets Tillægspension, hvilket svarer til 1,12 kr. pr. time (2012). Hvis antallet af løntimer ifleksjobansættelsen er under 9 timer om ugen for uge- eller 14-dages lønnede eller 39 timer om må-neden for månedslønnede, således at der ikke indbetales ATP-bidrag af lønnen, foreslås det, at derindbetales et fuldt A-bidrag til ATP, svarende til 270 kr. om måneden. Det foreslås, at staten finan-sierer dette ATP-bidrag.Det foreslås, at bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension beregner størrelsen af bidraget for hvertime, der udbetales tilskud for.Dette svarer blandt andet til fastsættelsen af bidragets størrelse ved

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til efter indstilling fra bestyrelsen for Ar-bejdsmarkedets Tillægspension at fastsætte nærmere regler om beregning, indberetning og indbeta-ling af bidrag efter §§ 115 a-b.Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte nærmere regler om beregning af timetallet foruge-14-dages- og månedslønnede, som skal benyttes til beregning af ATP-bidraget efter § 115 b.Bemyndigelsen vil også blive anvendt til at fastsætte nærmere regler om kommunens indberetningaf bidraget til ATP, kommunens frister for indbetaling, og hvordan bidraget skal indbetales til ATP.Til nr. 53 (§ 117)Efter gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats afholder kommunen endeligt udgif-terne til vejledning, sagsbehandling og det individuelle kontaktforløb, til udarbejdelse af jobplanerog til administration i øvrigt m.v. Kommunen afholder desuden endeligt udgifterne til lægeerklæ-ringer.Det foreslås, at kommunen desuden endeligt skal afholde udgifterne til udarbejdelse af rehabilite-ringsplaner og til kontaktforløbet under ressourceforløb og til administration i øvrigt m.v. Kommu-nen skal således fremover afholde de administrative udgifter til de nye opgaver med forelæggelse af

sager for rehabiliteringsteamet og med opfølgningen på teamets anbefalinger, herunder med res-sourceforløb og kontaktforløb for ressourceforløbspersoner.Til nr. 54 (§ 118)Der foretages efter forslaget til § 118, stk. 1 og 2, en konsekvensændring, som følge af at reglerneom særlig ydelse ophæves.Til 55 og 56 (§ 119 og § 120)Det foreslås, at staten refunderer 50 pct. af en kommunes udgifter for personer, der modtager res-sourceforløbsydelse, når udgifter angår tilbud efter kapitel 10, herunder deltagerbetaling, undervis-ningsmaterialer efter §§ 76 og 77, udgifter i forbindelse med partnerskabsaftaler efter § 81 a, godt-gørelse efter § 83 og opkvalificering efter § 99 til personer, der ansættes uden løntilskud, jf. forsla-get til nr. 55 (§ 119).Det foreslås endvidere, at staten refunderer 50 pct. af en kommunes udgifter for personer, dermodtager ressourceforløbsydelse, når udgiften angår løntilskud efter kapitel 12, jf. dog § 121, hjæl-pemidler efter §§ 76 og 77, jf. dog § 118, stk. 1, nr. 2, og § 119, stk. 1, nr. 2, mentor efter §§ 78-81og befordringsgodtgørelse efter § 82, jf. forslaget til nr. 61 (§ 120).Til nr. 57 122, stk. 1)Efter de gældende regler udbetales der tilskud til arbejdsgivere, som har ansat personer i fleksjob.Med forslaget til § 70 f om fleksløntilskud bliver det fremover den ansatte i et fleksjob, der fårudbetalt et tilskud beregnet på baggrund af den pågældendes arbejdsindkomst.Kommunerne kan modtage 65 pct. i statsrefusion for kommunens udgifter til fleksløntilskuddet ogudgifter til tilskud til en selvstændigt erhvervsdrivende efter forslaget til ændringen af§ 122, stk. 1,i lov om en aktiv beskæftigelsesindsat, i lighed med, hvad kommunen i dag får i refusion i forbin-delse med udgifter til tilskud efter lovens § 71 og § 75.Til nr. 58 (§ 122, stk. 3)Efter de gældende regler i § 122, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats har kommunenikke ret til statsrefusion i en konkret sag for udgifter til tilskud til fleksjob, hvis kommunen ikke hartilvejebragt grundlaget for afgørelsen om fleksjob, jf. § 74 a eller for revurderingen af, om betingel-serne for fleksjob fortsat er opfyldt, jf. § 74 c, i lov om aktiv socialpolitik. Retten til statsrefusionbortfalder i en periode på 36 måneder. Ved beregning af perioden medregnes perioder, hvor refusi-onen er bortfaldet efter §§ 100, 104 og 104 a, i lov om aktiv socialpolitik.Da reglerne om, at kommunerne ikke har ret til statsrefusion ophæves, hvis kommunen ikke harforetaget visitering til fleksjob eller revurdering af, om betingelserne for fleksjob fortsat er opfyldtkorrekt, foreslås det, at § 122, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ophæves.Til nr. 59 (§ 127)Efter de gældende regler udbetales der tilskud til arbejdsgivere, som har ansat personer i fleksjob.Med forslaget til § 70 e, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats bliver det fremover den ansatte iet fleksjob, der får udbetalt et tilskud beregnet på baggrund af den pågældendes arbejdsindkomst.

Samtidig bevares muligheden for, at personer, der driver selvstændig virksomhed, kan modtagestøtte i form af tilskud, når de har en væsentlig og varigt nedsat arbejdsevne, jf. forslaget til § 70 g.Det foreslås i§ 127, stk. 1,at det af nr. 2 kommer til at fremgå, at fleksløntilskuddet og tilskuddettil en selvstændig erhvervsdrivende reguleres med satsreguleringsprocenten en gang årligt, i lighedmed, hvad der gælder for tilskud efter § 71 og § 75 vedrørende ansatte i fleksjob.Til § 2Til nr. 1 (§ 3)Forslaget er en konsekvens af forslaget om at indføre rehabiliteringsteam, jf. lovforslagets § 2,nr. 4.Til nr. 2 og 3 (§ 15)Efter den gældende lovgivning varetager kommunalbestyrelsen beskæftigelsesindsatsen i jobcen-teret.Det foreslås i stk. 1 og 3, at kommunalbestyrelsen kan fravige den generelle bestemmelse om, atjobcenteret varetager beskæftigelsesindsatsen, og beslutte, at funktionen som gennemgående ogkoordinerende sagsbehandler for borgere i ressourceforløb kan overdrages til en anden enhed ikommunen end jobcenteret, jf. § 68 c i lovforslagets § 1, nr. 38.Til nr. 4 (§ 25 a-e)Til § 25 a

Det foreslås som noget nyt i stk. 1, at der skal etableres rehabiliteringsteam i alle kommuner. Re-habiliteringsteamet er et dialog- og koordineringsforum, som afgiver en anbefaling i sager, der be-handles i teamet. Det er et helt centralt omdrejningspunkt, at rehabiliteringsteamets arbejde har etbeskæftigelses- og uddannelsesfokus, og at indsatsen i videst muligt omfang medvirker til, at denenkelte borger får fodfæste på arbejdsmarkedet.Det foreslås, at rehabiliteringsteamet skal behandle alle sager, inden der træffes afgørelse om res-sourceforløb, fleksjob og førtidspension. Det gælder også sager, hvor det er åbenbart formålsløst atforsøge at udvikle borgerens arbejdsevne. I disse sager skal sagsbehandlingen være hurtig, og sagenkan forelægges uden personlig kontakt til borgeren. Der vil være tale om borgere, der er så sygeeller har så betydelige funktionsnedsættelser, at det er åbenbart formålsløst at forsøge at udviklearbejdsevnen. De er derfor undtaget fra ressourceforløb og skal kunne tilkendes førtidspension. Detkan fx være borgere med en betydelig nedsat funktionsevne som følge af udviklingshæmning, meden alvorlig hjerneskade eller med alvorlige lidelser, hvor de medicinske behandlingsmuligheder erudtømte eller udsigtsløse, hvor prognosen er kort levetid, eller hvor sygdommen er hastigt accelere-rende.Kommunen er ansvarlig for at få sagen forelagt teamet. Behandlingen af sagen sker på grundlag afrehabiliteringsplanens forberedende del, som er udarbejdet af borgeren og sagsbehandleren i fælles-skab og med bl.a. inddragelse af den praktiserende læge samt de øvrige forvaltninger, som deltager iteamet.Teamets anbefaling indgår i beslutningsgrundlaget, når den enkelte forvaltning efterfølgende træf-fer afgørelse i sagen. Det er således fortsat den enkelte forvaltning, der har kompetencen til at træffeafgørelse i den enkelte sag. Teamets anbefaling danner udgangspunkt for udarbejdelse af rehabilite-

ringsplanens indsatsdel, hvor den samlede rehabiliteringsindsats fastsættes på baggrund af de enkel-te forvaltningers afgørelser om den konkrete indsats til den enkelte borger. Teamet kan anbefale, atteamet inddrages i den løbende opfølgning på sagen.Kommunens forelæggelse af sager for teamet er en del af den faktiske forvaltningsudøvelse somled i sagsbehandlingen. Der kan derfor ikke klages over, at sagen forelægges, eller at sagen ikkeforelægges for teamet. Ligesom der heller ikke kan klages over teamets anbefaling i en sag.Det foreslås i stk. 2, at formålet med rehabiliteringsteamet er at sikre den enkelte borger en hel-hedsorienteret, tværfaglig, koordineret indsats med fokus på beskæftigelse og uddannelse, så denenkelte borger så vidt muligt opnår fodfæste på arbejdsmarkedet. Arbejdet i rehabiliteringsteametskal medvirke til, at den enkelte borger kommer i centrum i egen sag, at der sker en parallel afkla-ring af den enkelte borgers beskæftigelsesmæssige, sociale og helbredsmæssige ressourcer og ud-fordringer med fokus på uddannelse, job og selvforsørgelse, samt at de samlede ressourcer anven-des effektivt og til gavn for den enkelte borger.Det foreslås i stk. 3, at rehabiliteringsteamet altid skal drøfte og give anbefaling om følgende:1) Hvilke indsatser fra de forskellige forvaltninger eller fra det regionale sundhedsvæsen, der ernødvendige for at bidrage til at bringe den enkelte borger til at opnå fodfæste på arbejdsmarke-det, og hvordan disse indsatser koordineres.2) Hvordan opfølgningen på ressourceforløbet tilrettelægges, så personer støttes i at fastholde ud-dannelses- og beskæftigelsesmålet, herunder hvorvidt og i hvilket omfang, der er brug for men-torstøtte for at sikre, at indsatsen realiseres.3) Hvorvidt borgeren skal gives et ressourceforløb, et fleksjob, en anden beskæftigelsesrettet ind-sats eller førtidspension.Det foreslås i stk. 4, at rehabiliteringsteamet skal have en tværfaglig sammensætning med repræ-sentanter fra relevante forvaltningsområder, herunder:1) beskæftigelsesområdet2) sundhedsområdet3) socialområdet, herunder socialpsykiatriområdet4) undervisningsområdet (for personer under 30-årige og ad hoc for personer, der er fyldt 30 år),og5) regionen ved en sundhedskoordinator, jf. § 25 b.Rehabiliteringsteamets behandling af sager sker på møder. Det foreslås i stk. 5, at borgeren ogsagsbehandleren deltager i møderne. Rehabiliteringsteamet behandler også sager, hvor det er åben-bart formålsløst at forsøge at udvikle borgerens arbejdsevne. I disse sager skal sagsbehandlingenvære hurtig, og sagen kan forelægges uden personlig kontakt.Kommunen skal gøre opmærksom på, at borgeren har mulighed for at inddrage en bisidder i sa-gen, fx en pårørende.Til § 25 b

afsæt i forbindelse med udarbejdelse af aftalen om samarbejde om sundheds- og beskæftigelsesind-satsen.Det foreslås istk. 1,at kommunen og regionen som noget nyt skal indgå en samarbejdsaftale omsundhedsfaglig rådgivning og vurdering til kommunen.Istk. 2foreslås det, at kommunen og regionen skal aftale, hvorledes kommunens rehabiliterings-team får adgang til rådgivning og vurdering fra en klinisk funktion i regionen, herunder adgang tilen sundhedskoordinatorfunktion, som repræsenterer regionen i rehabiliteringsteamet, og hvorledesder i øvrigt kan ydes rådgivning og vurdering fra en klinisk funktion i sager, hvor borgeren er ved atmiste fodfæstet på arbejdsmarkedet.Sundhedskoordinatoren bidrager i rehabiliteringsteamet med en sundhedsfaglig vurdering af denkonkrete sag, herunder om der er behov for, at særligt helbredsmæssigt komplekse sager henvises tilrådgivning og vurdering i klinisk funktion. Sundhedskoordinatorens anbefaling skal indgå i teametsanbefaling i den enkelte sag. Kommunen beslutter bl.a. på baggrund af teamets anbefaling, om ensag skal henvises til rådgivning eller vurdering i regionens kliniske funktion.Til § 25 c

Det foreslås i stk. 1, at det fremgår nærmere af samarbejdsaftalen, hvordan den kliniske funktionskal levere sin rådgivning og vurdering, herunder pris og afregning, samt hvordan og med hvilkefaglige kompetencer sundhedskoordinatorfunktionen bemandes.Det foreslås i stk. 2, at udgangspunktet for aftalen er, at kommunerne finansierer trækket på sund-hedsvæsnets ressourcer i form af sundhedskoordinatorfunktionen samt rådgivning og vurdering iøvrigt fra klinisk funktion.Endvidere foreslås det i stk. 3, at beskæftigelsesministeren efter inddragelse af ministeren forsundhed og forebyggelse kan fastsætte nærmere regler om samarbejdsaftalen, herunder om samar-bejdet, om fastsættelse af pris, m.v. Adgangen til at fastsætte regler kan fx anvendes, hvis samarbej-det mellem parterne ikke fører til hensigtsmæssige aftaler og/eller priser, eller hvis der opstår kapa-citetsproblemer.Til § 25 d

Kommunerne benytter sig i dag i vid udstrækning af lægekonsulenter, som enten er ansat i kom-munen eller er eksterne konsulenter. Ofte er det praktiserende læger, der fungerer som lægekonsu-lenter.Det foreslås i stk. 1, at kommunen fremover som noget nyt i sager, der skal behandles i rehabili-teringsteamet, samt i sager om ressourceforløb og fleksjob kun kan rekvirere lægefaglig bistand isagsbehandlingen fra klinisk funktion. Det indebærer, at kommunen i det omfang, der er brug forlægefaglig bistand i sagsbehandlingen i sager, der forberedes til forelæggelse i rehabiliteringstea-met, kun kan benytte lægefaglig bistand fra klinisk funktion. Det indebærer endvidere, at hvis der erbehov for lægefaglig bistand under et ressourceforløb, i forbindelse med tilkendelse af fleksjob ellerunder et fleksjob, så kan kommunen kun benytte lægefaglig bistand fra klinisk funktion. Forslagetbetyder, at klinisk funktion altid yder lægefaglig bistand i sagsbehandlingen i de mest udsatte per-soners sager.Det foreslås i stk. 2, at beskæftigelsesministeren efter inddragelse af ministeren for sundhed og fo-rebyggelse og social- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om organisering, til-rettelæggelsen og indholdet i den lægefaglige bistand. Herudover foreslås det, at beskæftigelsesmi-

Efter gældende regler kan kommunen vælge at indhente lægeattester fra praktiserende læger ellerfra speciallæger i privat praksis eller på sygehus. I komplekse langvarige forløb indhentes ofte spe-ciallægeattester serielt. Der er brug for et mere struktureret samarbejde mellem kommunen ogsundhedsvæsnet om bl.a. lægeattester, og der er brug for lægeattester, som understøtter, at borge-rens arbejdsevne styrkes og udvikles i stedet for som i dag, hvor lægeattester ofte indhentes efter etlangvarigt forløb og bruges til at dokumentere alt det, borgeren ikke kan. Fremover skal der ske entidlig, parallel og samlet afklaring af den enkelte borger.Det foreslås derfor istk. 1,at der fastsættes nye rammer for kommunernes lægeattester. Kommu-nen skal fremover som i dag rekvirere almene lægeattester fra den praktiserende læge. Det foreslåsendvidere, at kommunen herudover kun skal have adgang til at rekvirere speciallægeattester fraklinisk funktion.Klinisk funktion kan efter behov rekvirere en eller flere speciallægeattester som grundlag for kli-niskfunktions attest til kommunen. Det kan fx være i tilfælde med sjældne sygdomme, hvor der erganske få med specialviden.Det foreslås istk. 2,at beskæftigelsesministeren efter inddragelse af ministeren for sundhed og fo-rebyggelse kan fastsætte nærmere regler om lægeattesters udformning og indholdet m.v. med hen-blik på at tilvejebringe attester, som kan bidrage til udvikling af borgerens arbejdsevne med henblikpå at borgeren fastholdes på arbejdsmarkedet samt til dokumentation i forhold til såvel offentligeforsørgelsesydelser som i forhold til borgerens arbejdsevne fx i sager om tilkendelse af fleksjob.Til nr. 5 (§ 58, stk. 2)Efter den gældende § 58, stk. 2, kan oplysninger i det fælles datagrundlag bruges til fastlæggelseaf borgernes rettigheder og pligter efter lovgivningen, jobsøgning, matchkategorisering, tilrettelæg-gelse og opgørelse af indsatsen over for de forskellige målgrupper, udarbejdelse af jobplaner samtunderstøttelse af selvbetjeningsløsninger og sagsbehandling, herunder af arbejdsevnevurderinger,visitation, tilsyn, statistik og anden forvaltning af lovgivningen. Oplysningerne kan endvidere bru-ges til kontrol.Hensigten er, at den enkelte borger skal have en helhedsorienteret indsats, herunder relevante til-bud, aktiviteter og indsatser, som både kan indeholde beskæftigelsesrettede, uddannelsesrettede,sociale- og sundhedsmæssige tilbud, aktiviteter og indsatser.Det foreslås derfor, at § 58, stk. 2, udbygges med rehabiliteringsplaner.Til nr. 6 (§ 62, stk. 1)Efter den gældende § 62, stk. 1, har offentlige myndigheder, arbejdsløshedskasser og andre aktø-rer, der medvirker i forvaltningen af beskæftigelsesindsatsen, pligt til at indberette data om virk-somheder og om borgeres beskæftigelsesprofil, forløb og modtagne ydelser til det fælles datagrund-lag.Det foreslås, at offentlige myndigheder m.fl. også får pligt til at indberette relevante oplysningerom aktiviteter og indsatser for borgerne på cpr.nummerniveau på uddannelses-, social- og sund-hedsområdet. Oplysningerne indberettes på cpr-nummer niveau.

På baggrund af det udvalgsarbejde, som er nævnt i de almindelige bemærkninger pkt. 2.6. vil kra-vene til indberetning blive udmøntet i ”bekendtgørelse om det fælles datagrundlag og statistiskedatavarehus for beskæftigelsesindsatsen”.Det foreslås endvidere, at der til brug for statistisk opfølgning og evaluering af indsatsen, skalkunne indhentes data om borgernes afgang til uddannelse, job og andre forsørgelsesordninger, her-under sygedagpenge, SU, SVU, efterløn mv.Til nr. 7 (§ 63)Til brug for varetagelse af beskæftigelsesindsatsen, den koordinerede indsats over for borgeren,opdateringen af it-systemer, som anvendes i beskæftigelsesindsatsen, herunder systemer til denlandsdækkende formidling, samt opgørelsen af forbrug af offentlige forsørgelsesydelser, kan derefter den gældende § 63 udveksles relevante oplysninger mellem følgende ministerier med tilhøren-de styrelser m.fl.: Beskæftigelsesministeriet, Social- og Integrationsministeriet, Økonomi- og Inden-rigsministeriet, Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser og Ministerietfor Børn og Undervisning samt uddannelsesinstitutioner, kommuner, arbejdsløshedskasser, told- ogskatteforvaltningen, Det Centrale Personregister, Det Centrale Virksomhedsregister og andre myn-digheder, der medvirker i forvaltningen af arbejdsmarkedsrettede ordninger.Det foreslås, at § 63 udvides, så den også kommer til at omfatte oplysninger om uddannelsesmæs-sige, sociale og sundhedsrettede aktiviteter og indsatser, der er relevante for beskæftigelsesindsat-sen.For at der løbende kan skabes et overblik over den samlede indsats, foreslås det endvidere, at ad-gangen til at udveksle relevante data mellem ministerierne med tilhørende styrelser m.fl. til brug forden koordinerede indsats over for borgeren og varetagelse af beskæftigelsesindsatsen efter lovgiv-ningen udvides med Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og regionerne.De øvrige ændringer er redaktionelle ændringer som følge af ressortomlægningen på grund af re-geringsskifte i 2011, hvor de respektive ministerier har skiftet navn, og Ministeriet for Flygtninge,Indvandrere og Integration er blevet nedlagt.Til nr. 8 (§ 66, stk. 2)Ved videregivelse af oplysninger, der ikke er indsamlet hos den registrerede selv, skal den dataan-svarlige som udgangspunkt orientere den registrerede om videregivelsen m.v., jf. persondatalovens§ 29. I den udstrækning videregivelsen udtrykkeligt er fastsat ved lov, kræves der ikke orienteringaf den registrerede, jf. persondatalovens § 29, stk. 2. Orientering af den registrerede er heller ikkepåkrævet, hvis underretningen viser sig umulig eller forholdsmæssigt vanskelig, jf. persondatalo-vens § 29, stk. 3.Af administrative grunde foreslås derfor, at det kommer til at fremgå i den gældende § 66, at be-skæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om indberetning og udveksling af uddannel-sesoplysninger omfattet af den gældende § 68 a, stk. 8-11.Det foreslås endvidere, at beskæftigelsesministeren på tilsvarende måde skal kunne fastsætte reg-ler om indberetning og udveksling af oplysninger omfattet af den foreslåede § 68 a, stk. 12 og 13.De nærmere regler vil blive fastlagt på baggrund af det udvalgsarbejde, der er nævnt i de almindeli-ge bemærkninger pkt. 2.6.Til nr. 9 (§ 68, stk. 8,9 og 10)

Af ”Aftale om en reform af førtidspension og fleksjob fremgår, at der til både administrativt ogstatistisk brug skal tilvejebringes det nødvendige datagrundlag.Det foreslås i § 68 a,stk. 12,at Beskæftigelsesministeriet til statistiske formål modtager data påindividniveau om indsatsen på socialområdet for personer omfattet af indsatsen på beskæftigelses-området fra Social- og Integrationsministeriet og kommunerne. Data anvendes i Arbejdsmarkeds-styrelsens statistiske datavarehus, jf. den gældende § 59, stk. 2, til løsning af statistiske opgaver påbeskæftigelsesområdet.Det foreslås endvidere i § 68 a,stk. 13,at Beskæftigelsesministeriet til statistiske formål modtagerdata på individniveau om indsatsen på sundhedsområdet for personer omfattet af indsatsen på be-skæftigelsesområdet fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, regionerne og kommunerne. Dataanvendes i Arbejdsmarkedsstyrelsens statistiske datavarehus, jf. den gældende § 59, stk. 2, til løs-ning af statistiske opgaver på beskæftigelsesområdet.På baggrund af udvalgsarbejdet, som er nævnt i de almindelige bemærkninger pkt. 2.6, vil krave-ne til indberetning blive udmøntet i ”bekendtgørelse om det fælles datagrundlag og statistiske data-varehus for beskæftigelsesindsatsen”.Beskæftigelsesministeriet kan efter gældende regler modtage uddannelsesoplysninger på individ-niveau, dvs. på cpr.nummerniveau, til statistiske formål fra Danmarks Statistik, jf. § 68 a, stk. 11, ilov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.Til § 3Til nr. 1 (§ 5)Retten til hjælp efter denne lov er principielt afgrænset til enhver, der opholder sig lovligt her ilandet. I særlige tilfælde kan kontanthjælpsmodtagere modtage hjælp i udlandet, for eksempel nårde udnytter deres ret til at holde ferie efter 12 sammenhængende måneder på kontanthjælp. Det fo-reslås, at modtagere af ressourceforløbsydelse i lighed med kontanthjælpsmodtagere sikres ret til atopholde sig i udlandet i den periode, de har ret til ferie, jf. den foreslåede§ 69, stk. 4 og 5.Henvisningen til reglerne om særlig ydelse ophæves som en konsekvens af forslagets § 3, nr. 21.Til nr. 2 (§ 10, stk. 3)Efter de gældende regler i § 10, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik skal kommunen i sager efterkapitel 7 i lov om aktiv socialpolitik om ledighedsydelse og særlig ydelse samt kapitel 13 i lov omen aktiv beskæftigelsesindsats om fleksjob foretage en opfølgning senest seks måneder efter, atydelsen eller tilskuddet er udbetalt første gang. I sager om fleksjob skal kommune herefter følge ophver gang, der e gået 12 måneder fra sidste opfølgning. I sager om ledighedsydelse, hvor der skalske revurdering efter § 74 c, træder denne revurdering i stedet for opfølgning i 10, stk. 3.

Det foreslås i § 1, nr. 39, til § 70 d i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at kommunerne frem-over skal foretage en opfølgning af en fleksjobansættelse, når en person har været ansat i fleksjob i2½ år. Herefter skal kommunen følge op, hver gang en person har været ansat i et fleksjob i 2½ årsiden sidste opfølgning for personer, der har fået bevilget et permanent fleksjob eller er ansat i etfleksjob før den 1. januar 2013. Kommunen skal endvidere efter 4½ år vurdere, om en person, derer ansat i et midlertidigt fleksjob, fortsat opfylder betingelserne for visitation til fleksjob.Med forslaget ændres§ 10, stk. 3, 1. pkt.,i lov om aktiv socialpolitik, således at der ikke længereskal foretages opfølgning vedrørende fleksjob m.v. i kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesind-sats efter denne bestemmelse.Kommunerne skal fortsat foretage opfølgning efter § 10, stk. 3, 1. pkt., i sager vedrørende ledig-hedsydelse efter kapitel 7 i lighed med, hvad der gælder i dag.Hvis der er tale om en person, der modtager ledighedsydelse efter ophør i ordinær beskæftigelse,jf. § 74 f, skal kommunen vurdere, om den pågældende fortsat kan klare ordinær beskæftigelse, el-ler om den pågældende skal visiteres til fleksjob igen.Herefter foretages opfølgningen efter § 74 c i lov om aktiv socialpolitik.Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.4.2. og 2.2.5.2.Til nr. 3 (§ 13, stk. 11)Som en konsekvens af, at reglerne om særlig ydelse ophæves, jf. lovforslaget § 3, nr. 21, ophæveshenvisningen til særlig ydelse i bemyndigelsesbestemmelsen vedrørende opgørelse af retten til ferie.Efter forslaget til § 3, nr. 8 (§ 69, stk. 4) skal personer, der modtager ressourceforløbsydelse, haveret til ferie i samme omfang som kontanthjælpsmodtagere. Det foreslås desuden, at ministeren kanfastsætte regler om, at perioder med såvel kontanthjælp som ressourceforløb kan indgå i opgørelsenaf retten til ferie.Som en konsekvens heraf foreslås det, at ressourceforløbsydelse fremgår af bemyndigelsesbe-stemmelsen. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 3, nr. 8 (§ 69, stk. 4).Til nr. 4 og 5 (§ 34)Personer, der opfylder betingelserne i § 11, og som har høje boligudgifter eller stor forsørgerbyr-de, kan særskilt eller i forbindelse med udbetaling af hjælp efter § 25 få en særlig støtte. Beskæfti-gelsesministeren fastsætter de nærmere regler om beregningen af støtten, herunder regler om be-grænsning af støtten og fradrag for indtægter.Ressourceforløbsydelsen udbetales uafhængig af ægtefælleindtægter og formueforhold. Det inde-bærer, at modtagere af ressourceforløbsydelse generelt ikke nødvendigvis vil have behov for særligstøtte. Der vil imidlertid være modtagere af ressourceforløbsydelsen, typisk enlige, der er i en situa-tion, hvor høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde ville udløse særlig støtte, hvis de var kontant-hjælpsmodtagere. Det foreslås på den baggrund, at alene modtagere af ressourceforløbsydelsen, derville have været berettiget til kontanthjælp, kan modtage særlig støtte. Bekendtgørelsen om særligstøtte konsekvensrettes i overensstemmelse hermed.Til nr. 6 (§ 46, stk. 1)Som følge af forslagene om ophævelse af reglerne om særlig ydelse konsekvensrettes§ 46, stk. 1,i lov om aktiv socialpolitik.

Til nr. 7 (§ 46, stk. 2)Efter de gældende regler skal kommunen anvende reglerne i § 4 a, stk. 3, i lov om en aktiv be-skæftigelsesindsats, ved vurderingen af, om en persons arbejdsevne er så begrænset, at den pågæl-dende er berettiget til revalidering.Som en konsekvens af ændringen af § 4 a, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. for-slaget til § 1, nr. 4, hvorefter bestemmelsen om, at der kunne fastsættes regler om krav til undersø-gelse af arbejdsevnen og om sagsbehandling og fremgangsmåde i forbindelse med påbegyndelse ogbehandling af sager om revalidering efter kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik, ophæves, bliver der i§ 46, stk. 2,i lov om aktiv socialpolitik efter forslaget indsat en henvisning til § 30 a, stk. 3, og 31,2. pkt., i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. I disse regler fastsættes, hvilke krav til, hvad derskal indgå i rehabiliteringsplanens forberedende del ligesom beskæftigelsesministeren får hjemmeltil at fastsætte regler om, hvordan kommunerne skal anvende rehabiliteringsplanen i forbindelsemed vurderingen af en persons arbejdsevne.Til nr. 8 (§ 68 - § 69 i)Til § 68

Stk. 1Forsørgelsesgrundlaget for den i denne bestemmelse omhandlede persongruppe har hidtil typiskværet kontanthjælp eller sygedagpenge, også under deltagelse i aktive tilbud, sygeopfølgning m.v.Med lovforslagets § 1, nr. 33, foreslås det, som noget nyt, at personer under 40 år med komplekseproblemstillinger, som har brug for en helhedsorienteret og tværgående indsats for at komme påfode igen og øge tilknytningen til arbejdsmarkedet, skal tilbydes et ressourceforløb. Personer over40 år, skal også tilbydes et ressourceforløb inden evt. tilkendelse af førtidspension. Der henvises iøvrigt til de almindelige bemærkninger i pkt. 2.1.2. samt bemærkningerne til § 1, nr. 33.På den baggrund foreslås det i stk. 1, at personer, der visiteres til et ressourceforløb, modtager enressourceforløbsydelse.Det foreslås, at ydelsen ikke er afhængig af egen formue eller ægtefællens indkomst og formue.Det indebærer, at personer, der i dag ikke er berettiget til kontanthjælp på grund af egen formueeller ægtefælleindkomst eller formue, som minimum får kontanthjælpssatsen for voksne ikke-forsørgere, mens forsørgere får kontanthjælpssatsen for forsørgere, uden hensyn til ægtefællensindkomst og formue.Stk. 2 og 3Det foreslås istk. 2,at forsørgere, uanset alder, modtager en ydelse svarende til kontanthjælpssat-sen for forsørgere, jf. gældende lovs § 25, stk. 1, nr. 1, hvilket udgør 13.732 kr. pr. måned (2012).Personer, der ikke er forsørgere, kan uanset alder, modtage en ydelse, der svarer til kontanthjælps-satsen for personer fyldt 25 år, jf. gældende lovs § 25, stk. 1, nr. 2, hvilket udgør 10. 335 kr. pr. må-ned (2012).Det foreslås endvidere, at hjemmeboende unge under 25 år, som ikke har forsørgelsespligt overforbørn, modtager en ydelse svarende til kontanthjælpssatsen for hjemmeboende under 25 år, hvilketjf. den gældende § 25, stk. 1, nr. 4, udgør 3.214 kr. pr. måned (2012).

Efter den gældende lovs § 25, stk. 4 får en person under 25 år, der har en dokumenteret bidrags-pligt over for et barn, og som modtager hjælp efter stk. 1, nr. 3 eller 4, et månedligt tillæg, der sva-rer til det fastsatte bidrag, dog højst normalbidraget. Er bidraget forskudsvis udlagt på tidspunktetfor udbetaling af hjælp, benyttes tillægget til afdrag på bidragsgælden. Hjælpen inkl. tillæg kanhøjst udgøre 13.732 kr. (2012)..Det foreslås, at samme regler finder anvendelse på personer under 25 år, der har en dokumenteretbidragspligt over for et barn, og som modtager ressourceforløbsydelse.Istk. 3foreslås det, at det er en betingelse, at børnene opholder sig i her i landet, med mindre an-det følger af EU-retten eller bilaterale overenskomster.Reglen, som finder tilsvarende anvendelse på kontanthjælpsmodtagere, gælder ikke i det omfang,det følger af Rådets forordning 492/11, artikel 7, stk. 2, af 5. april 2011 (tidligere art. 1612/68 af 15.oktober 1968) og den tilhørende EØS-aftale. Således fraviges hovedreglen, om at børnene skal op-holde sig her i landet, for arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende m.v., der efter denne for-ordning og EØS-aftalen er omfattet af dansk lovgivning om social bistand. Det er en forudsætning,at også børnene bor i et EU/EØS land.Stk. 4 og 5Det fremgår af ”Aftale om en reform af førtidspension og fleksjob”, at personer, der forud for vi-sitationen modtog en anden, højere, ydelse end kontanthjælp, skal have mulighed for at modtageressourceforløbsydelse på niveau med den tidligere ydelse i den periode, de ville have været beret-tiget til denne.Det foreslås derfor i stk. 4, at personer, der forud for påbegyndelsen af et ressourceforløb, modtogsygedagpenge, skal modtage en ydelse på niveau med sygedagpengene. Efter sygedagpengelovenudgør sygedagpengene højst 3.940 kr. pr. uge, svarende til ca. 17.000 kr. pr. måned. Retten til den-ne sats bevares indtil retten til sygedagpenge ville være ophørt efter den generelle varighedsbe-grænsning på 52 uger, jf. kapitel 8 i sygedagpengeloven.Hvis personen inden visitation til et ressourceforløb modtog sygedagpenge efter en forlængelses-regel i kapitel 9 i sygedagpengeloven, bevares retten til den hidtidige, højere ressourceforløbsydel-sessats, indtil retten til sygedagpenge efter den konkrete forlængelsesregel ville være ophørt.Herefter modtager personen ressourceforløbsydelse efter reglerne i den foreslåede stk. 2.Det betyder fx, at en sygedagpengemodtager, der visiteres til et ressourceforløb efter 40 uger påsygedagpenge, modtager ressourceforløbsydelse, svarende til sygedagpengesatsen i de første 12uger, dvs. frem til det tidspunkt, hvor den generelle varighedsbegrænsning på sygedagpenge villeindtræde. Herefter bliver ydelsen ændret til at svare til kontanthjælpssatsen for personer fyldt 25 år,eller evt. forsørgersatsen, hvis personen har børn.Som et andet eksempel kan nævnes en person, hvis sygedagpenge er blevet forlænget i yderligere26 uger efter forlængelsesreglen i sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 4. Kommunen har vurderet,at personen ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår, og dermed ikke kan ven-de tilbage til det ordinære arbejdsmarked, men det er endnu ikke endeligt afklaret, om personen vilvære berettiget til et fleksjob eller en førtidspension. Seks uger efter forlængelsen bliver personenvisiteret til et ressourceforløb, fordi kommunen nu vurderer, at personen er i målgruppen for dette.Personen vil herefter modtage ressourceforløbsydelse svarende til sygedagpengesatsen de første 20uger i ressourceforløbet, hvorefter ydelsen ændres som beskrevet ovenfor.Som et tredje eksempel kan nævnes en person, som har fået forlænget udbetalingen af syge-dagpenge efter forlængelsesreglen i sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 3. Personen er under eller

venter på lægebehandling og kommunen har vurderet, at den pågældende efter en lægelig vurderingskønnes at ville kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden for to gange 52 uger. Perso-nen er på dette tidspunkt ikke i målgruppen for et ressourceforløb, idet der er en forventning omtilbagevenden til erhvervsmæssig beskæftigelse inden for to gange 52 uger. Efter et år rammes per-sonen imidlertid af yderligere sygdom, og det bliver klart, at personen ikke vil kunne vende tilbagetil erhvervsmæssig beskæftigelse inden for de to gange 52 uger. Sygedagpengene skal stoppes, nårpersonen ikke opfylder betingelserne for fortsat udbetaling efter forlængelsesreglerne. Personenovergår derfor til kontanthjælp, hvor reglerne om formue og/eller ægtefælleafhængigheden kan be-tyde, at personen ikke får nogen udbetaling. Hvis personen er i målgruppen, visiteres personen til etressourceforløb. Personen vil modtage ressourceforløb på kontanthjælpsniveau, men beregningen erikke afhængig af ægtefælle eller formue.Det foreslås derfor istk. 5,at personer, der kommer fra ledighedsydelse, modtager en ydelse påniveau med den ledighedsydelse, de modtog forud for deltagelsen i et ressourceforløb. For så vidtangår ledighedsydelsens størrelse m.v. henvises til forslaget til § 3, nr. 9 (§ 74 a) med tilhørendebemærkninger.Personer, der ved lovens ikrafttræden 1. januar 2013, modtager ledighedsydelse på mere end 89pct. af den højeste dagpengepengesats, kan fortsat modtage ledighedsydelse på dette niveau, frem tilde bliver ledige efter ansættelse i et fleksjob. Ledighedsydelsen nedsættes dog til 89 pct. af den hø-jeste dagpengesats senest et halvt år efter lovens ikrafttræden. I det omfang ovennævnte personer erovergået til at deltage i et ressourceforløb, vil deres ressourceforløbsydelse blive nedsat tilsvarende,således at satsen for tidligere ledighedsydelsesmodtagere fra 1. juli 2013 ikke kan overstige 89 pct.af den højeste dagpengesats. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 16.Det bemærkes i øvrigt, at personer, der modtager revalideringsydelse, ikke er omfattet af undta-gelsesbestemmelserne. Revalidender deltager i et revalideringsforløb med et konkret erhvervssigte,jf. den gældende lovs kapitel 6, fordi kommunen har vurderet, at de efter endt forløb vil kunne ståtil rådighed for det ordinære arbejdsmarked. Revalidender er derfor ikke i målgruppen for ressour-ceforløb. Hvis det i forbindelsen med et revalideringsforløb vurderes, at revalidenden ikke længerehar et konkret erhvervssigte, og forløbet ikke vil føre til selvforsørgelse, skal revalideringsforløbetafbrydes, og revalideringsydelsen stoppes. Personen overgår herefter til den ydelse, vedkommendeer berettiget til, fx kontanthjælp. Hvis kommunen herefter vurderer, at personen er i målgruppen forressourceforløb, jf. lovforslagets § 1, nr. 39, vil personen i forbindelse med visitationen blive beret-tiget til ressourceforløbsydelse i reglen svarende til den hidtidige ydelse, personen har modtaget, ogsom minimum kontanthjælpssatsen for personer fyldt 25 år.Stk. 6Den omhandlede persongruppes forsørgelsesgrundlag er i dag som nævnt typisk kontanthjælp el-ler ledighedsydelse. Disse persongrupper bevarer til ydelsen under sygdom eller barsel.Det foreslås, at personer, der modtager ressourceforløbsydelse, bevarer retten hertil i forbindelsemed sygdom eller barsel.Stk. 7Det fremgår af ”Aftale om en reform af førtidspension og fleksjob”, at førtidspensionister under40 år kan få ressourceforløb, hvis de selv ønsker det, og hvis kommunen vurderer, at de kan få ud-bytte af det. Hvis en førtidspensionist går i gang med et ressourceforløb, vil den pågældende fortsatmodtage førtidspension. Personer, der modtager førtidspension, har således ikke ret til ressourcefor-løbsydelse.

Stk. 1 og 2Efter kontanthjælpsreglerne skal (§ 30) skal indtægter som hovedregel fratrækkes krone for kronei den beregnede kontanthjælp.Det foreslås, at der i lighed hermed, at indtægter også som hovedregel skal fratrækkes krone forkrone i ressourceforløbsydelsen, med de undtagelser der følger nedenfor. Det betyder bl.a., at hvispersonen fx modtager sygedagpenge som led i et ansættelsesforhold, vil dette beløb blive fradraget iressourceforløbsydelsen. Dermed undgås, at personen modtager dobbeltforsørgelse fra det offentli-ge under sygdom.For den del af persongruppen, der i dag har kontanthjælp som forsørgelsesgrundlag, ses der vedfradraget af arbejdsindtægter i kontanthjælpen bort fra på 14,99 kr. i timen, dog max for 160 timerom måneden pr. person.Det fremgår af ”Aftale om en reform af førtidspension og fleksjob”, at personer, der deltager i etressourceforløb, skal have mulighed for at beholde en større del af lønindtægten, hvis de får et jobpå det ordinære arbejdsmarked, end efter de regler der gælder for kontanthjælp. Fradraget i ressour-ceforløbsydelsen skal således følge reglerne for fleksjobordningen efter lovforslagets § 1, nr. 39.Det foreslås derfor, at ressourceforløbsydelsen, i lighed med hvad der gælder for fleksløntilskud-det, jf. lovforslagets § 1, nr. 39 (§ 70 f), nedsættes med 30 pct. af lønnen inklusiv pension op til enløn på 13.000 kr. før skat, og derefter med 55 pct. af lønnen. Den høje fradragsregel gælder alenefor indtægter, der stammer fra arbejde på det ordinære arbejdsmarked eller andre indtægter, der træ-der i stedet herfor, fx udbetalinger fra Lønmodtagernes Garantifond.Lønindtægter trækkes først fra, efter at indtægten er reduceret med udgiften til arbejdsmarkedsbi-drag, ATP-bidrag og eventuelle kollektive pensionsbidrag. Det vil sige, at det er modtageren af res-sourceforløbsydelsens skattepligtige personlige indkomst opgjort på månedsbasis, som trækkes framed ovennævnte modifikationer.Stk. 3.For indtægter som led i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud i medfør af inte-grationsprogrammet efter integrationsloven eller andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger,foreslås det, at der gælder de samme fradragsregler som for kontanthjælpsmodtagere.Det foreslås derfor, at der ved beregningen af ressourceforløbsydelsen efter § 68 ses bort fra 14,99kr. pr. udført arbejdstime for indtægter som led i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven eller andre beskæftigelsesfrem-mende foranstaltninger. Det foreslås endvidere, at det beløb, der samlet kan ses bort fra, ikke kanberegnes på grundlag af mere end 160 timer pr. måned pr. person.Stk. 4 og 5Det foreslås, at hovedreglen bliver, jf. § 68 a, stk. 1, og som efter de gældende regler for kontant-hjælp, at indtægter trækkes fra i hjælpen. I kontanthjælpssystemet findes der en række undtagelservedrørende fradrag, og det foreslås, at disse også skal gælde for modtagere af ressourceforløbsydel-se. Det betyder bl.a. at der ikke sker fradrag for bl.a. invaliditetsydelse og erhvervsevnetabserstat-ning m.v., jf. nedenfor.

Feriegodtgørelse efter ferielovgivningen og udbetalte ferietillæg til personer, der er ophørt med atmodtage hjælp efter § 42 i lov om social service foreslås trukket fra i ressourceforløbsydelse, nårferien holdes. Der kan kun foretages fradrag svarende til ressourceforløbsydelsen for det antal dage,som feriegodtgørelsen eller ferietillægget er bestemt til at dække.Der foreslås, at der ikke foretages fradrag i ressourceforløbsydelsen for:1) Invaliditetsydelse, invaliditetsbeløb samt bistands- og plejetillæg efter lov om social pension.2) Godtgørelse efter § 83 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og hjælp efter integrationslovens§ 23 f.3) Vederlag som tilforordnet ved valg.4) Legater, der er fritaget for beskatning efter ligningslovens § 7, nr. 6, og ydelser fra godkendtesociale fonde, stiftelser m.v., der er fritaget for beskatning hos modtageren, jf. ligningslovens§ 7, nr. 22.5) Børns indtægter og indtægter, der vedrører børn, bortset fra tilskud til pasning af egne børn ef-ter § 38 i lov om social service.6) Værdien af kost m.v. under indlæggelse på sygehus eller lignende behandlingsinstitutioner.Hvis sygehusopholdet har varet i mere end tre måneder, kan der dog foretages fradrag svaren-de til den besparelse, der er en følge af indlæggelsen.7) Transportgodtgørelse for dokumenterede udgifter til nødvendig transport ved udførelse af løn-net arbejde og ulønnet, frivilligt arbejde.8) Jobpræmie udbetalt for perioden fra den 1. januar 2011 til og med den 31. december 2012 efterlov om en to-årig forsøgsordning om jobpræmie til enlige forsørgere.9) Jobpræmie udbetalt for perioden fra den 1. juni 2012 til og med den 31. maj 2014 efter lov omen to-årig forsøgsordning om jobpræmie til kontanthjælpsmodtagere med langvarig ledighed.De erstatninger for tab af erhvervsevne, der omtales i § 14, stk. 3 og 4, godtgørelse for varigt ménog godtgørelse for ikke-økonomisk skade samt indtægter, der hidrører herfra, trækkes ikke fra i res-sourceforløbsydelsen.Det foreslås, at der anvendes samme sondring mellem formue og indtægter som for kontant-hjælpsmodtagere. Formue er fx penge, herunder overskydende skat, og værdier, som hurtigt kanomsættes til penge, fx aktier, obligationer, andre værdipapirer samt guld, sølv o.l. Desuden omfatterbegrebet kapitalpensioner, kostbart indbo, fx malerier og tæpper samt indbo udover det normale,lotterigevinster, fx pengebeløb, forbrugsgoder, rejser m.v., biler, boliger og sommerhuse. En kapi-talpension, der hæves, eller et efterlønsbidrag, der udbetales, er fortsat formue.Derimod vil et eventuelt afkast af formue eller et formuegode være en indtægt. Da ressourcefor-løbsydelsen er skattepligtig, skal indtægter trækkes fra, uanset hvordan de behandles skattemæssigt.Til § 69

Efter gældende lovs § 13, er det en betingelse for at få kontanthjælp, at kontanthjælpsmodtagerenikke har et rimeligt tilbud om arbejde, og aktivt søger at udnytte sine arbejdsmuligheder.Det er kommunen, der vurderer, om en personen fortsat opfylder betingelserne for kontanthjæl-pen, hvis personen fx afslår et arbejde, som personen er henvist til, udebliver fra en jobsamtale,udebliver fra en opfølgningssamtale i kommunen, eller undlader at give meddelelse til jobcentereteller arbejdsgiveren om sygdom i tilfælde m.v., jf. gældende lovs § 13, stk. 2.I nogle situationer behøver kontanthjælpsmodtagere dog ikke at stå til rådighed. Det er fx tilfæl-det, hvis der ikke er tale om et rimeligt tilbud, kontanthjælpsmodtageren ikke kan arbejde på grundaf sygdom eller der er risiko for, at helbredet forringes, hvis det hidtidige arbejde fortsættes, denpågældende er nødt til at passe sine børn, og der ikke kan anvises anden pasningsmulighed, denpågældende har ret til ferie m.v., jf. lovens § 13, stk. 4.Endvidere skal kommunen altid, hvis der er tale om en kontanthjælpsmodtager, der har problemerudover ledighed, vurdere, om der i det enkelte tilfælde foreligger andre forhold end de nævnte, derkan begrunde, at den pågældende ikke har pligt til at udnytte sine arbejdsmuligheder, jf. lovens §13, stk. 5.Det foreslås derfor istk.1,at personer, der modtager ressourceforløbsydelse, skal stå til rådighedefter regler svarende til de regler, som gælder for kontanthjælpsmodtagere. Det vil sige, at de skalstå til rådighed for de tilbud, som fremgår af rehabiliteringsplanen, og som er en del af ressourcefor-løbet og deltage i opfølgningssamtaler o.l. i kommunen m.v.Ved sygdom skal de give besked der, hvor de skulle være mødt frem, så der kan blive fulgt op på,om der er behov for tiltag i forbindelse med sygdommen. Det kunne fx være justeringer i rehabilite-ringsplanen eller det konkrete tilbud, sundhedsfremmende tilbud eller blot tættere kontaktforløb i enperiode. Personen modtager ressourceforløbsydelse under sygdom og er ikke i øvrigt omfattet afsærlige regler om sygeopfølgning, idet det forudsættes, at evt. aktiviteter m.v. i forbindelse medsygdomsforløb vil kunne indarbejdes i rehabiliteringsplanen, så det bliver en integreret del af res-sourceforløbet. Dermed sikres en større grad af kontinuitet og helhedsorientering i indsatsen, såsygdom ikke indebærer et stop i indsatsen, men håndteres som en integreret del af et forløb mod ennormal tilværelse med job eller uddannelse. Nogle sygdomme vil naturligt indebære en justering afrehabiliteringsplanen, så der bliver en pause i forløbet, indtil personen er rask igen, andre sygdom-me vil indebære at der gives andre tilbud, der afhjælper sygdommen eller støtter op om personerunder sygdommen.Personer, der modtager ressourceforløbsydelse, skal også stå til rådighed for evt. arbejde, somkommunen henviser dem til. Selvom der er tale om en udsat gruppe, der umiddelbart er langt fra detordinære arbejdsmarkedet, kan det i nogle tilfælde være relevant at give tilbud om et ordinært ar-bejde. Det kan fx være i forbindelse med afslutningen af et ressourceforløb, hvor personen er kom-met så tæt på arbejdsmarkedet, at det kan være motiverende at overtage et ordinært, enkelt job påganske få timer, fx i en socialøkonomisk virksomhed, hvor der er en særlig opmærksomhed på deansattes skånebehov. Kommunen skal dog altid være opmærksom på personens individuelle behovog kompetencer og tage hensyn hertil fx. i forhold til jobbets timetal og jobfunktionerne.Der forslås istk. 2,at det er kommunen, der efter de tilsvarende regler for kontanthjælpsmodtage-re vurderer, om en person forsat opfylder betingelserne for at modtage ressourceforløbsydelse efter§ 68, hvis personen fx ikke deltager i tilbud m.v. i ressourceforløbet, som fremgår af rehabilite-ringsplanen.Det foreslås desuden istk. 3,at de rimelige grunde, der fremgår af den gældende lovs § 13, stk. 4,også finder anvendelse på personer, der modtager ressourceforløbsydelse. Hvis personen således

har en rimelig grund til fx at udeblive fra en samtale i kommunen, skal der ikke gives en sanktionfor manglende fremmøde.Endvidere foreslås det i stk. 3, at den gældende lovs § 13, stk. 5, hvorefter kommunen skal vurde-re, om der er andre grunde til, at personen fx udeblevet fra en samtale i kommunen, der gør det ri-meligt, at personen ikke er mødt frem, også gælder for personer, der modtager ressourceforløbs-ydelse.Det er således et ufravigeligt krav, at kommunen altid foretager en konkret socialfaglig vurderingaf, om der i det enkelte tilfælde foreligger andre forhold end dem, der er nævnt i § 13, stk. 4, somkan begrunde, at den pågældende ikke har pligt til at udnytte sine arbejdsmuligheder, hvis ansøge-ren har problemer ud over ledighed. Fx kan alvorlige psykiske lidelser i det konkrete tilfælde bety-de, at der ikke skal gives en sanktion. Det fremgår tillige af vejledning om rådighed og sanktionerfor personer, der ansøger om eller modtager kontanthjælp, at hvor en sanktion ikke fremmer rådig-heden hos kontanthjælpsmodtageren, skal der ikke gives en sanktion. Det samme vil gælde for per-soner, der modtager ressourceforløbsydelse.Stk. 4Kontanthjælpsmodtagere, der har modtaget hjælp i en periode på 12 sammenhængende måneder,fik pr. 1. april 2012 ret til at holde ferie på kontanthjælp i op til fem uger i de følgende 12 sammen-hængende måneder. Der er ikke tale om en egentlig optjening af ferie, og personen kan ikke efter-følgende få udbetalt kontanthjælp under ferie i ansættelsesforhold. Desuden kan kontanthjælpsmod-tageren ikke få erstatningsferie, hvis personen bliver syg, når ferien begynder eller under ferien.Ferien kan afholdes som enkelte dage og ugevis, herunder flere uger ad gangen. Det er muligt atopholde sig i udlandet under ferien. Den samlede ferie kan højst udgøre fem uger.Det foreslås, at modtagere af ressourceforløbsydelse får ret til at holde ferie i det omfang kon-tanthjælpsmodtagere har ret til ferie. Retten til ferie på ressourceforløbsydelse følger således de tilenhver tid gældende regler for ferie på kontanthjælp.Som i den gældende lovs § 13, stk. 9, foreslås det, at der er en betingelse for at holde ferien, atpersonen har indgået aftale med kommunen om feriens placering. Ved aftalens indgåelse skal dertages hensyn til personens øvrige forhold, herunder særligt placering af den øvrige families ferie,medmindre det i væsentlig grad modvirker det ressourceforløb, der er tilrettelagt for personen. Herkan være tale om planlagte aktiviteter og aktiviteter, der allerede er iværksat for personen. Ved fa-milie forstås i denne sammenhæng, at der er tale om ægtefælle/samlever og egne eller ægtefæl-les/samlevers hjemmeboende børn under 18 år.Hvis ressourceforløbspersonen og kommunen ikke kan blive enige om, hvornår ferien skal afhol-des, træffer kommunen afgørelse, der kan indbringes for beskæftigelsesankenævnet, jf. de alminde-lige regler om klage til beskæftigelsesankenævnet.I stk. 6 foreslås det, at beskæftigelsesministeren får bemyndigelse til at fastsætte nærmere reglerom opgørelsen af 12 sammenhængende måneder med ressourceforløbsydelse, samt hvordan kon-tanthjælp kan indgå i opgørelsen. Denne bemyndigelse svarer til bemyndigelsen i den gældendelovs § 13, stk. 11, for så vidt angår kontanthjælpsmodtagere, og § 74 i, stk. 5, for så vidt angår per-soner, der modtager særlig ydelse. Bemyndigelsen skal bl.a. give mulighed for, at personer, derovergår fra kontanthjælp til ressourceforløbsydelse, ikke mister retten afholdelse af ferie som følgeaf ydelsesskiftet. Dette skal ses i sammenhæng med, at ressourceforløbsydelsen i høj grad er sam-menlignelig med kontanthjælpen og primært er målrettet gruppen af de mest udsatte kontant-hjælpsmodtagere. Det vil således være uhensigtsmæssigt, hvis det mere tekniske ydelsesskift, som

Stk. 1Af ”Aftale om en reform af førtidspension og fleksjob” fremgår, at personer, der modtager res-sourceforløbsydelse, kan pålægges en sanktion efter tilsvarende regler som kontanthjælpsmodtageremed andre problemer end ledighed.Derfor foreslås det i stk. 1, at det på tilsvarende vis er en betingelse for at kunne anvende sankti-onsreglerne i lovens §§ 69 b – f, at kommunen konkret i forbindelse med henvisningen til arbejde,indkaldelse til samtale, afgivelsen af tilbud i ressourceforløbet m.v. skriftligt har informeret perso-nen om konsekvensen for hjælpen, hvis personen undlader at opfylde sin pligt, samt om hvilkeskridt personen skal tage for igen at blive berettiget til ydelsen. Det skal således klart fremgå afkommunens vejledning, at personen vil få en sanktion, hvis personen fx uden rimelig grund udebli-ver en samtale efter § 69 c.Stk. 2Af ”Aftale om en reform af førtidspension og fleksjob” fremgår det, at det en betingelse for atkunne pålægge personen en sanktion, at kommunen har været i personlig kontakt (dialog) med per-sonen forud for sanktionen.Personer i målgruppen for ressourceforløb kan være meget udsatte og skrøbelige personer, der kanhave svært ved at overskue de betingelser, kommunen stiller for at kunne modtage ydelsen, herun-der ressourceforløbsydelse. Der vil også ofte være tale om personer, som ikke kan reagere på enøkonomisk sanktion i form af fradrag i eller tab af deres forsørgelsesgrundlag. Nogle vil også pågrund af psykiske problemer, manglende bolig eller andre faste rammer omkring deres tilværelse,have svært ved at forholde sig til skriftlige henvendelser fra kommunen, fx indkaldelser til samtalereller partshøringer i forbindelse med evt. sanktioner for manglende fremmøde o.l.Derfor foreslås det i stk. 2, at der stilles krav om, at kommunen skal have udtømt alle rimeligemuligheder for at komme i personlig kontakt med personen. Dette betyder i princippet, at kommu-nen skal være i personlig kontakt med personen, hvis denne ikke reagerer på en skriftlig partshøringforud for en sanktion. Den personlige kontakt kan være telefonisk eller personlig kontakt på bopæl,opholdssteder – herunder behandlingssteder.Dermed sikres det, at der skabes klarhed over, om der er omstændigheder, som gør, at borgerenskal eller ikke skal sanktioneres. Først når kommunen har udtømt alle rimelige muligheder i forsø-get på at skabe kontakt til borgeren, vil der kunne pålægges en sanktion, hvis kommunen vurderer,at der er grundlag for at give en sanktion.Hvis kommunen har vanskeligt ved at opnå kontakt med personen, og vedkommende har en men-tor eller støtte-kontaktperson m.v., vil kontakten evt. kunne etableres via mentoren m.v. Fx kankommunen kontakte mentoren med henblik på, at mentoren hjælper personen med at komme i kon-takt med kommunen, eller kommunen kan via mentoren få oplysninger til belysning af omstændig-

hederne ved fraværet e.l., der kan danne grundlag for vurderingen af, hvorvidt der skal pålægges ensanktion i det konkrete tilfælde.Stk. 3Det foreslås, at fradrag, nedsættelser eller ophør af ydelsen sker efter reglerne for kontanthjælps-modtagere i den gældende lovs § 35, stk. 2, 3 og 5. Det vil sige med virkning fra og med den dag,hvor ansøgeren eller modtageren af ydelsen uden rimelig grund har undladt at opfylde sine pligter,idet ressourceforløbsydelsesmodtageres rådighedsforpligtelse dog følger forslaget til lovens § 69.Fradrag for udeblivelser for tilbud sker med en gennemsnitssats pr. dag med fravær, jf. den gæl-dende lovs § 35, stk. 3. Gennemsnitssatsen fastsættes på grundlag af den årlige ressourceforløbs-ydelse og beregnes på grundlag af en 5-dages-uge. Fradraget sker pr. dag med udeblivelse uansetomfanget af udeblivelsen, jf. forslaget til § 69 b, stk. 2.Fradrag for udeblivelse fra en samtale eller en rådighedsvurdering sker efter den gældende lovs §35, stk. 4 med en forholdsmæssig andel af månedens samlede ydelse svarende til antallet af kalen-derdage, hvor personen ikke har opfyldt betingelserne for at få ydelsen, sat i forhold til månedenssamlede antal kalenderdage. Fradraget sker i ydelsen inden skat. Fradraget sker altid med hele dageuanset omfanget udeblivelsen eller undladelsen. Der sker også fradrag (for én dag), selvom perso-nen kontakter jobcenteret samme dag, som samtalen eller rådighedsvurderingen skulle have fundetsted.Til § 69 b

Stk. 1Efter den gældende lovs § 36, kan en kontanthjælpsmodtager blive pålagt en sanktion, hvis perso-nen uden rimelig grund udebliver fra et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.v.Sanktionen er et fradrag i kontanthjælpen for den periode, hvor personen er udeblevet, dvs. en dagsfravær indebærer tab af en dags kontanthjælp.Det foreslås i stk. 1, at tilsvarende regel gælder for personer, der modtager ressourceforløbsydelse,og som udebliver fra tilbud, som fremgår af rehabiliteringsplanen og er en del af ressourceforløbet.Kommunen skal i forbindelse med vurderingen af, hvorvidt der foreligger en rimelig grund, væreopmærksom på, at reglerne i den gældende lovs § 13, stk. 4 og 5, finder tilsvarende anvendelse, jf.også bemærkningerne til forslaget til § 69, stk. 1-3.Der henvises desuden til bemærkningerne til forslaget til § 69 a, stk. 2, for så vidt angår krav tilkommunen om personlig kontakt forud for afgivelse af en sanktion.Stk. 2Det foreslås, at den gældende lovs § 36, stk. 2 og 3 finder tilsvarende anvendelse. Det vil sige, atder foretages fradrag i ydelsen for den eller de dage, hvor personen helt eller delvis er udeblevetuden rimelig grund. Endvidere kan der ske et forholdsmæssigt fradrag i godtgørelsen efter § 83 i lovom en aktiv beskæftigelsesindsats, når personen uden grund udebliver fra et tilbud efter lov om enaktiv beskæftigelsesindsats. Det forholdsmæssige fradrag beregnes ud fra forholdet mellem denforud fastsatte og faktiske deltagelse af tilbuddet.Til § 69 c

Stk. 1Efter den gældende lovs § 37 kan en kontanthjælpsmodtager blive pålagt en sanktion, hvis perso-nen uden rimelig grund udebliver fra en jobsamtale, herunder en samtale som led i en sygeopfølg-ning, en cv-samtale eller en rådighedsvurdering i jobcenteret. Kommunen foretager fradrag i kon-tanthjælpen for de dage, der går, fra personen skulle være mødt til jobsamtalen, cv-samtalen ellerrådighedsvurderingen, og indtil kontakten til jobcenteret er genoprettet. Der foretages fradrag iydelsen for den dag, hvor samtalen eller rådighedsvurderingen skulle have fundet sted, uanset ompersonen kontakter jobcenteret samme dag.Det foreslås i stk. 1, at tilsvarende regel gælder for personer, der modtager ressourceforløbsydelse,og som udebliver fra en samtale eller en rådighedsvurdering i kommunen.Kommunen skal i forbindelse med vurderingen af, hvorvidt der foreligger en rimelig grund, væreopmærksom på at, at reglerne i den gældende lovs § 13, stk. 4 og 5, finder tilsvarende anvendelse,jf. også bemærkningerne til forslaget til § 69, stk. 1-3.Der henvises desuden til bemærkningerne til forslaget til § 69 a, stk. 2, for så vidt angår krav tilkommunen om personlig kontakt forud for afgivelse af en sanktion.Stk. 2Istk. 2foreslås det, at reglen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, hvis det er en anden aktør, derskulle have afholdt samtalen. Det er kommunen, som træffer afgørelse om fradraget i ydelsen påbaggrund af meddelelsen fra anden aktør om udeblivelse fra samtalen uden rimelig grund.Til § 69 d

Stk. 1Efter den gældende lovs §§ 39 og 40 nedsættes kontanthjælpen, hvis en kontanthjælpsmodtageruden rimelig grund ophører med sit arbejde, afviser tilbud om arbejde, undlader at give meddelelseom sygdom, undlader at søge job m.v. §§ 39 og 40 omhandler de såkaldte punktsanktioner, der gi-ves som en nedsættelse af ydelsen med et fast beløb i de tilfælde, hvor en forseelse ikke løber overtid, fx hvis personen siger nej til et tilbud om arbejde, herunder udebliver fra en ansættelsessamtale.Det foreslås i stk. 1, at tilsvarende regel gælder for personer, der modtager ressourceforløbsydelse,og som uden rimelig grund fx afviser tilbud om arbejde eller undlader at give besked om sygdom.Kommunen skal i forbindelse med vurderingen af, hvorvidt der foreligger en rimelig grund væreopmærksom på, at reglen i lovens § 13, stk. 5, finder tilsvarende anvendelse, jf. også bemærknin-gerne til forslaget til § 69, stk. 1-3.Der henvises desuden til bemærkningerne til forslaget til § 69 a, stk. 2, for så vidt angår krav tilkommunen om personlig kontakt forud for afgivelse af en sanktion.Stk. 2Det foreslås, at nedsættelse af ydelsen efter stk. 1 sker med et fast beløb. Efter forslaget nedsættesressourceforløbsydelsen med 1.590 kr. For personer under 25 år, som bor hos en eller begge foræl-dre nedsættes ydelsen dog kun med 246 kr.Beløbene reguleres en gang årligt, jf. lovforslagets § 3, nr. 31 til § 109, stk. 1, nr. 12.

Målgruppen for ressourceforløb er udsatte ledige, der har mange og komplekse problemstillinger,der skal arbejdes med, før de kan nærme sig arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet. For nogle vilblot det at skulle deltage i tilbud og overholde aftaler med kommunen om at komme til samtalereller møde op til aktiviteter udgøre en barriere. Det er derfor vigtigt, at der er den fornødne fleksibi-litet og tålmodighed i ressourceforløbene, så personerne ikke føler, at de bliver udsat for krav ogforventninger, de ikke kan leve op til. Derfor skal det også være muligt at forblive i ressourceforlø-bet, selvom personen, måske særligt i starten, har svært til at overholde rehabiliteringsplanen.Omvendt er det vigtigt, at der stilles overkommelige krav til ressourceforløbspersonen, som ved-kommende kan honorere, og at kommunen har rimelige forventninger til, at personen medvirker til,at ressourceforløbet lykkes.Det foreslås derfor, at kommunen kan beslutte, at personer, der gentagne gange er udeblevet fratilbud, samtaler e.l., og som efter kommunens vurdering ikke aktuelt medvirker konstruktivt til atressourceforløbet gennemføres, ikke længere skal deltage i ressourceforløbet og modtage ressource-forløbsydelse.Ophører forløbet, vil det som hovedregel betyde, at personen herefter vil være henvist til at søgeom kontanthjælp, hvis betingelserne herfor er opfyldt.Kommunen vil altid have muligheden for at genvisitere personen til et nyt ressourceforløb på etsenere tidspunkt, efter at sagen har været forelagt for rehabiliteringsteamet, jf. lovforslagets § 1, nr.33.Bestemmelsen skal ses i forhold til den lignende bestemmelse i den gældende lovs § 41, stk. 2,hvorefter kontanthjælpen skal ophøre, hvis kontanthjælpsmodtageren gentagne gange uden rimeliggrund udebliver fra tilbud m.v.Til § 69 f

Det betyder, at hvis en person ikke giver samtykke til, at oplysningerne kan indhentes, kan op-holdskommunen uden personens samtykke anmode om, at den tidligere opholdskommune videregi-ver oplysninger om tidligere sanktioner, der fortsat er nødvendige og relevante i forhold til op-holdskommunens sagsbehandling i forhold til en konkret afgørelse. Der skal således ikke videregi-ves oplysninger om tidligere sanktioner, hvis oplysningerne ikke vil være nødvendige og relevantefor en afgørelse, som kommunen skal træffe. Det vil fx være tilfældet, hvis det er mere end fem årsiden, at personen har fået en sanktion for ikke at have overholdt sin oplysningspligt ved ikke atgive kommunen oplysninger om arbejde samtidigt med, at pågældende har modtaget kontanthjælp,da der i så fald ikke er mulighed for at give en gentagelsessanktion. Det er den nuværende opholds-kommune, der vurderer, om oplysningerne om sanktioner er nødvendige og aktuelle for opholds-kommunens behandling af sagen. Opholdskommunen må alene indhente oplysninger, der er nød-vendige, relevante og tilstrækkelige for at træffe afgørelse i en aktuel sag.En tilsvarende bestemmelse foreslås i lovens § 69 i, gældende for modtagere af ressourceforløbs-ydelse for så vidt angår oplysninger om sanktioner efter lovens §§ 69 b-f.Når opholdskommunen indhenter oplysninger fra den tidligere opholdskommune, skal opholds-kommunen sikre, at oplysningspligten i persondatalovens § 29 overholdes.Til § 69 i

Kapitel 11 i loven omhandler udbetaling af kontanthjælp. Det følger således af § 88, at en personnormalt ikke kan få hjælp til udgifter, som den pågældende har påtaget sig, inden vedkommende haransøgt kommunen om hjælp.Det fremgår bl.a. heraf § 89, at hjælp til forsørgelse normalt udbetales som et månedligt beløb, ogat hjælpen udbetales bagud for en måned.Derudover fremgår det, at kommunen undtagelsesvis kan udbetale hjælpen på anden måde, her-under for kortere perioder, hvis det vurderes, at en person, selvom denne modtager vejledning frakommunen efter § 7, ikke selv kan administrere kontante beløb, personen gentagne gange har mis-ligholdt huslejebetalingen, eller personens udlejer har indgivet begæring til fogedretten om udsæt-telse af et beboelseslejemål på grund af betalingsmisligholdelse.Kapitel 12 i loven omhandler tilbagebetaling af hjælpen. Det fremgår bl.a. heraf, at kommunenskal træffe afgørelse om tilbagebetaling, når en person mod bedre vidende har undladt at givekommunen oplysninger, som vedkommende er forpligtet til efter lovgivningen, når en person modbedre vidende uberettiget har modtaget ydelser efter loven, eller når en person er omfattet af ensanktion efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Kommunen kan endvidere træffe beslutning omtilbagebetaling, hvis modtageren fx har udvist uforsvarlig økonomi, ikke har givet nødvendige op-lysninger til andre offentlige myndigheder m.fl., der har betydning for modtagelse af anden offent-lig forsørgelsesydelse, eller hvis der på det tidspunkt, hvor der søges om hjælp foreligger forhold,der viser, at ansøgeren i løbet af kortere tid vil være i stand til at tilbagebetale hjælpen. Kommunenhar mulighed for at træffe afgørelse om tilbagebetaling af hjælpen, når en person to eller flere gangeinden for de seneste 12 måneder uden rimelig grund ophører med sit arbejde, uden rimelig grundafviser tilbud om arbejde eller uden rimelig grund ophører i eller afviser tilbud efter lov om en aktivbeskæftigelsesindsats m.v. Hvis en person, der har modtaget hjælp, senere får udbetalt en erstatning,et underholdsbidrag eller lignende, der dækker samme tidsrum og samme formål som den udbetaltehjælp, kan kommunen træffe afgørelse om tilbagebetaling. Dette gælder dog som udgangspunktikke, hvis erstatningen udbetales for tab af erhvervsevne som følge af personskade efter lov om er-statning fra staten til ofre for forbrydelser, lov om erstatningsansvar eller lov om arbejdsskadesik-ring.

Krav om tilbagebetaling bortfalder, når der er gået tre år efter hjælpens ophør, uden at der har væ-ret økonomisk mulighed for at gennemføre kravet.Det foreslås at kapitel 11 og 12 skal finde tilsvarende anvendelse på personer, der modtager res-sourceforløbsydelse.Til nr. 9-11 (§ 74 a)Efter de gældende regler har personer, der er visiteret til fleksjob, ret til ledighedsydelse, hvis deopfylder betingelserne i § 74 a, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik. En person skal ved visitationenvære berettiget til at modtage dagpenge efter lov om sygedagpenge eller om lov ret til orlov og dag-penge ved barsel, modtage sygedagpenge, deltage i revalidering efter en jobplan efter § 27 og § 28,stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller modtage ledighedsydelse efter ansættelse i ustøt-tet beskæftigelse. Hvis disse betingelser ikke er opfyldt, modtager personen, der er visiteret til fleks-job, kontanthjælp, jf. §§ 11 og 25, eller hvis betingelserne for kontanthjælp ikke er opfyldt, særligydelse efter § 74 i.Efter de gældende regler i § 74 d, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik udgør ledighedsydelsen et be-løb, der svarer til, hvad den pågældende i gennemsnit har modtaget i arbejdsindtægt eller andenindtægt, der træder i stedet for arbejdsindtægt, i de forudgående tre måneder. Ydelsen kan ikke ud-gøre mere end 91 pct. eller mindre end 82 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.Det foreslås, at alle fleksjobvisiterede fremover skal modtage ledighedsydelse, men på forskelligtniveau afhængigt af deres hidtidige forsørgelsesgrundlag. Hvis betingelserne i forslaget til§ 74 a,stk. 2,i lov om aktiv socialpolitik, er opfyldt, modtager den fleksjobvisiterede ledighedsydelse medet beløb, der svarer til 89 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb. Betingelserne i lovens §74 a, stk. 2, er, at en person ved visitationen til fleksjob ville være berettiget til at modtage dagpen-ge efter lov om sygedagpenge eller om lov ret til orlov og dagpenge ved barsel, modtager sygedag-penge, deltager i revalidering efter en jobplan efter § 27 og § 28, stk. 2, i lov om en aktiv beskæfti-gelsesindsats eller modtager ledighedsydelse efter ansættelse i ustøttet beskæftigelse.Hvis betingelserne i stk. 2, ikke er opfyldt, modtager en person, der er visiteret til fleksjob og somer forsørger, ledighedsydelse med et beløb, der svarer til den kontanthjælp, der ydes til personer, derer forsørgere, eller, hvis personen ikke er forsørger, med et beløb, der svarer til den kontanthjælp,der ydes til personer, der ikke er forsørgere, jf. forslag til§ 74 a, stk. 3,i lov om aktiv socialpolitik.En person, som bliver ledig efter et fleksjob, vil uanset, at fleksløntilskuddet på baggrund af løn-indkomst har været fuldt aftrappet, være berettiget til ledighedsydelse, i det omfang den pågældendeopfylder betingelserne for ledighedsydelse, herunder står til rådighed for fleksjob.Ledighedsydelsen er uafhængig af formue og ægtefællens indkomst.Efter de gældende regler kan fleksjobvisiterede, der ikke opfylder betingelserne for at modtage le-dighedsydelse eller har mistet retten til ydelsen, optjene retten til ledighedsydelse ved at være ansati et fleksjob i 9 måneder inden for de seneste 18 måneder.Efter forslaget vil det være muligt at optjene retten til ledighedsydelse efter den høje sats, jf. stk.2ved at opfylde et beskæftigelseskrav. For at optjene retten til ledighedsydelse skal man have væretansat i et fleksjob i 9 måneder inden for de seneste 18 måneder, jf. forslaget til lovens§ 74 a, stk. 4.Der er ikke noget krav til antallet af ugentlige arbejdstimer.Personer, der modtager tilbud om støtte i form af tilskud for at bevare deres selvstændige virk-somhed, jf. forslaget til § 70 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, bliver ikke visiteret efter desamme regler som lønmodtagere. Efter forslaget til§ 74 a, stk. 5,i lov om aktiv socialpolitik, vil de

derfor alene have ret til ledighedsydelse ved ophør af deres selvstændige virksomhed, hvis de på-gældende er visiteret til fleksjob som lønmodtager efter reglerne i forslaget til § 70 a, i lov om aktivsocialpolitik.Efter de gældende regler i lovens § 74 d, stk. 6, offentliggør beskæftigelsesministeren endviderestørrelsen på det beløb, der kan udbetales i ledighedsydelse. Dette videreføres i forslaget til§ 74 a,stk. 10,i lov om aktiv socialpolitik.Der foretages en konsekvensændring i§ 74 a, stk. 10,i lov om aktiv socialpolitik som følge af, atreglerne om rådighed og sanktioner nyaffattes, jf. forslagets § 3, nr. 22.Til nr. 12 (§ 74 b)I lighed med de gældende regler i § 74 b, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, vil det fortsat være enbetingelse for at kunne modtage ledighedsydelse, at den pågældende opfylder betingelserne for at fået fleksjob og står til rådighed efter reglerne i §§ 75-77 b, jf. forslagets § 3, nr. 22.Forslaget til ophævelse af § 74 b, stk. 1, nr. 2-5, og stk. 2-6, i loven, er en konsekvens af forslagets§ 3, nr. 12, som indebærer, at reglerne om rådighed og sanktioner for modtagere af ledighedsydelsenyaffattes og flyttes til et nyt afsnit.Efter de gældende regler i § 74 b, stk. 7, i lov om aktiv socialpolitik kan en modtager af ledig-hedsydelse ikke længere modtage ledighedsydelse, når den pågældende i sammenlagt seks månederhar modtaget ledighedsydelse efter at have nået fleksydelsesalderen efter lov om fleksydelse.Med forslaget til § 74 b, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, får den fleksjobvisiterede, der modta-ger ledighedsydelse med henholdsvis 89 pct. af højeste dagpengesats eller et beløb, der svarer tilkontanthjælpssatsen for forsørgere, ret til denne ydelse i sammenlagt 6 måneder efter, at den fleks-jobvisiterede har nået fleksydelsesalderen. Ved ledighed herefter modtager den fleksjobvisiteredeledighedsydelse svarende til et beløb, der svarer til kontanthjælpssatsen for voksne ikke-forsørgerefrem til folkepensionsalderen, eller til de overgår til fleksydelse.Med lovforslaget er alle personer, der er visiteret til fleksjob, dermed sikret et forsørgelsesgrund-lag frem til de når folkepensionsalderen.Til nr. 13 (§ 74 c)Efter de gældende regler i § 74 c, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, skal kommunen ved revurde-ringen af, om en person, der modtager ledighedsydelse, fortsat er berettiget til fleksjob, udarbejdeen redegørelse for, at der er anvendt tilbud efter kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv beskæftigelses-indsats, en redegørelse for den pågældendes ressourcer samt mulighederne for at udvikle dem, somudarbejdes i samarbejde med den pågældende og indeholder dennes egen opfattelse af forholdene,en redegørelse for, hvorfor den pågældendes arbejdsevne fortsat anses for varigt nedsat, og en rede-gørelse for, at det er vurderet, om der er grundlag for at påbegynde en sag om førtidspension.I forslaget til nyaffattelse af§ 74 c, stk. 3,i lov om aktiv socialpolitik, foreslås det, at grundlagetfor en vurdering af, om en person fortsat opfylder betingelserne for fleksjob udgøres af rehabilite-ringsplanens forberedende del. Rehabiliteringsplanens forberedende del skal udarbejdes i samarbej-de med modtageren af ledighedsydelse og danner grundlag for sagens behandling i kommunen.Det fremgår af lovforslagets § 1, nr. 18, til§ 30 a, stk. 3,at den forberedende del af rehabiliterings-planen skal derfor indeholde en systematisk beskrivelse af personens beskæftigelsesmæssige, socia-le og helbredsmæssige ressourcer og udfordringer, hvor alle relevante forhold i personens samlede

situation indgår, herunder personlige ressourcer, netværk, m.v. Beskrivelsen skal tage udgangspunkti og dokumentere den forudgående indsats.Det foreslås endvidere, at den praktiserende læges vurdering af personens helbredsmæssige situa-tion i forhold til at kunne arbejde, skal indgå i rehabiliteringsplanens forberedende del. Den prakti-serende læges vurdering skal således indeholde en beskrivelse af personens ressourcer og mulighe-der for at arbejde eller påbegynde uddannelse. Der skal alene indhentes nye lægelige oplysninger iforbindelse med en vurdering af, om personen fortsat er berettiget til fleksjob, hvis der er behov fordette.Der skal således foretages en samlet vurdering af alle sagens oplysninger, herunder en vurderingaf modsatrettede oplysninger, der taler henholdsvis for eller imod, at den pågældende opfylder be-tingelserne for fleksjob. Se punkt 2.1.3.2. og 2.1.4.2. i de almindelige bemærkninger.Det fremgår af forslaget til§ 74 c, stk. 3,at kommunen skal dokumentere følgende, når den vurde-rer, at borgeren fortsat opfylder betingelserne for at få et fleksjob af, om:– hvilke tilbud efter kapitel 10 eller 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, der har været an-vendt,– oplysninger om personens ressourcer samt muligheden for at anvende og udvikle dem, herunderom den pågældende på sigt kan opnå beskæftigelses på ordinære vilkår og den pågældendes op-fattelse af forholdene– oplysninger om, hvorfor den pågældendes arbejdsevne fortsat anses for varigt nedsat, og– en vurdering af, om der er grundlag for at påbegynde en sag om førtidspension.Det kan fx være en person, hvis arbejdsevne er varigt og væsentligt nedsat, og hvor kommunenvurderer, at borgeren aktuelt har en meget lille arbejdsevne, men hvor personen er blevet visiteret tilet fleksjob, hvis der er mulighed for, at den pågældendes arbejdsevne kan udvikles, således at per-sonen kan øge sin arbejdsindsats på et senere tidspunkt. Hvis arbejdsevnen ved en revurdering efter§ 74 c ikke vurderes at kunne forbedres, og den pågældende kun kan arbejde få timer om ugen, skalkommunen vurdere, om der skal indledes en sag om førtidspension. Personer, hvis arbejdsevnepermanent er meget begrænset eller personer, der er så syge eller har så betydelige funktionsnedsæt-telser, vil således stadig kunne tilkendes førtidspension.De gældende regler knytter sig til reglerne i § 70 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, somhenviser til reglerne om arbejdsevnemetoden og ressourceprofiler, som erstattes af lovforslagets § 1,nr. 19, til § 31, 2. pkt., i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om rehabiliteringsplaner.Der henvises derfor i forslaget til § 74 c, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik, til de regler, som fast-sættes efter forslaget til § 31, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om rehabiliteringsplaner, hvordet foreslås, at beskæftigelsesministeren efter inddragelse af social- og integrationsministeren fast-sætter nærmere regler om, hvordan rehabiliteringsplanens beskrivelse af personens arbejdsevne ogdokumentation for forudgående indsats skal indgå i kommunens beslutningsgrundlag i sager omfleksjob. Det indebærer, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om,hvordan personens arbejdsevne skal vurderes ud fra personens samlede ressourcer og ud fra densamlede indsats, som beskrives i rehabiliteringsplanen, herunder om dokumentation for indsatsen.Disse regler træder i stedet for de gældende regler om arbejdsevnemetoden, som foreslås ophævet,jf. lovforslagets § 1, nr. 4 ( § 4 a, stk. 3).Til nr. 14 og 15 (§ 74 d)

Efter de gældende regler sker der fradrag i ledighedsydelsen for et eventuelt arbejde efter lovens §74 d, stk. 3. Kommunen foretager en beregning af ledighedsydelsens størrelse forud for hver udbe-taling, der er baseret på oplysninger om fradrag for arbejdsindkomst og anden indkomst, fx pensi-onsudbetalinger i ydelsesperioden. Fradraget i ledighedsydelsen sker i forhold til den arbejdstid,som den pågældende har arbejder i ugen i forhold til 37 timer, jf. § 74 d, stk. 5, i lov om aktiv soci-alpolitik.Det foreslås i§ 74 d, stk. 2,i lov om aktiv socialpolitik, at der i lighed med tidligere skal ske fra-drag i ledighedsydelsen for lønindkomst og anden indkomst, der træder i stedet for lønindkomst.Det foreslås, at beregningen af fradraget i ledighedsydelsen sker efter de samme principper, somanvendes ved beregningen af det tilskud, der udbetales til personer, der er ansat i fleksjob. Det be-tyder, at der foretages et fradrag på 30 pct. op til en arbejdsindkomst før skat på 13.000 kr. inkl.pension pr. måned (2012-pl) og derefter et fradrag på 55 pct., hvis den samlede arbejdsindkomst førskat overstiger 13.000 kr. inkl. pension pr. måned (2012-pl).Det følger af forslaget til lovens§ 74 d, stk. 3,at kommunen udbetaler ledighedsydelse bagud iden følgende måned på baggrund af oplysninger fra indkomstregistret, jf. lov om et indkomstregi-ster. Hvis oplysningerne ikke fremgår af indkomstregistret, har modtageren af ledighedsydelse pligttil at oplyse kommunen om dette, jf. § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på detsociale område. Det drejer sig fx om arbejdsgiverens pensionsbidrag, lønindkomst, indkomst fraselvstændig bibeskæftigelse eller pensionsudbetaling fra udlandet i det omfang, disse ikke fremgåraf indkomstregistret. Ved beregningen ses der bort fra arbejdsfrie indtægter fx erstatninger, herun-der erstatninger udbetalt efter lov om arbejdsskadesikring.Da oplysningerne om indkomst sjældent vil være tilgængelige på opgørelsestidspunktet, sker fra-draget i ydelsen forskudt i forhold til den aktuelle måned. Fradrag for arbejde m.v. vil derfor førstfinde sted i ydelsen i den næstfølgende måned.Efter de gældende regler har beskæftigelsesministeren bemyndigelse til at fastsætte regler for be-regning af ledighedsydelse, herunder regler om fradrag i ledighedsydelse. Denne bemyndigelse vi-dereføres med forslaget til§ 74 d, stk. 4,i lov om aktiv socialpolitik, og vil blive udnyttet til at fast-sætte regler for indtægter m.v. i samme omfang som efter de gældende regler.Til nr. 16 og 17 (§ 74 e)Efter de gældende regler, kan der i det ferieår, hvor personen opnår ret til ledighedsydelse, ellerhvor den pågældende første gang ansættes i et fleksjob, udbetales– 15 feriedage, hvis ansættelsen er sket eller retten til ledighedsydelse er opnået i perioden 1. majtil 31. juli,– 10 feriedage, hvis ansættelsen er sket eller retten til ledighedsydelse er opnået i perioden 1. au-gust til 31. december, eller– 5 feriedage, hvis ansættelsen er sket, eller retten til ledighedsydelse er opnået i perioden 1. janu-ar til 30. april.Efter forslaget til§ 74 e, stk. 3,i lov om aktiv socialpolitik skal personer, der modtager ledigheds-ydelse eller bliver ansat i fleksjob fortsat have ret til at holde ferie med ledighedsydelse. I det fe-rieår, hvor personen opnår ret til ledighedsydelse, eller hvor den pågældende første gang ansættes iet fleksjob, udbetales ledighedsydelse med det beløb, som den pågældende er berettiget til efter § 74a, stk. 2 og 3:– 15 feriedage, svarende til sammenlagt 3 ugers ferie, hvis ansættelsen er sket eller retten til le-dighedsydelse er opnået i perioden 1. maj til 31. juli,

– 10 feriedage, svarende til sammenlagt 2 ugers ferie, hvis ansættelsen er sket eller retten til le-dighedsydelse er opnået i perioden 1. august til 31. december, eller– 5 feriedage, svarende til sammenlagt en uges ferie, hvis ansættelsen er sket, eller retten til ledig-hedsydelse er opnået i perioden 1. januar til 30. april.Hvis den ansatte i et fleksjob arbejder under 5 dage om ugen, har den ansatte i et fleksjob ret til atholde 5 ugers ferie i alt, dvs. at ferien dækker både arbejdsdage og arbejdsfrie dage.Ledighedsydelsen udbetales med det beløb, som den pågældende i øvrigt er berettiget til at mod-tage i ledighedsydelse, jf. forslaget til § 74 e, stk. 6 i lov om aktiv socialpolitik.Til nr. 18 ( § 74 f)Efter de gældende regler i § 74 f, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, er det en betingelse for rettentil ledighedsydelse, at personen var berettiget til ledighedsydelse ved overgang til ustøttet beskæfti-gelse, eller at personen har været ansat i fleksjob efter kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelses-indsats eller ustøttet beskæftigelse efter ophør af fleksjob i sammenlagt 9 måneder inden for de se-neste måneder.Efter forslaget til§ 74 f, stk. 2,i lov om aktiv socialpolitik, kan en person, der har været ansat iustøttet beskæftigelse, som i dag modtage ledighedsydelse, jf. forslaget til § 74 a, stk. 2 og 3, og §74 d, i lov om aktiv socialpolitik. Pågældende kan modtage ledighedsydelse efter lovens § 74 a, stk.2, når den pågældende har været ansat i ustøttet beskæftigelse i sammenlagt 9 måneder inden for 18måneder.Til nr. 19 (§ 74 g)Efter de gældende regler i § 74 g, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik kan en modtager af ledig-hedsydelse ikke længere modtage ledighedsydelse, når den pågældende i sammenlagt 6 månederhar modtaget ledighedsydelse efter at have nået fleksydelsesalderen efter lov om fleksydelse.Med forslaget til§ 74 g, stk. 5,i lov om aktiv socialpolitik, får den fleksjobvisiterede, der modta-ger ledighedsydelse med henholdsvis 89 pct. af højeste dagpengesats eller et beløb, der svarer tilkontanthjælpssatsen for forsørgere, ret til denne ydelse i sammenlagt 6 måneder efter, at denfleksjobvisiterede har nået fleksydelsesalderen. Ved ledighed herefter modtager den fleksjobvisite-rede ledighedsydelse svarende til et beløb, der svarer til kontanthjælpssatsen for voksne ikke-forsørgere frem til folkepensionsalderen, eller til de overgår til fleksydelse.Med lovforslaget er alle personer, der er visiteret til fleksjob, dermed sikret et forsørgelsesgrund-lag frem til de når folkepensionsalderen.Til nr. 20 og 21 (§ 74 i)Som en konsekvens af, at alle personer, der er visiteret til fleksjob, bliver berettiget til ledigheds-ydelse, jf. §§ 74 a og 74 d, ophæves overskriften til § 74 i samt § 74 1 om særlig ydelse.Til nr. 22 (§§ 75-77 b)Det foreslås, at de gældende bestemmelser om rådighed og sanktioner ved manglende udnyttelseaf arbejdsmulighederne i § 74 b, stk. 1, nr. 3-5, og stk. 2-6, i lov om aktiv socialpolitik erstattes afnye bestemmelser.

Efter de gældende regler om rådighed i§ 74 b, stk. 1, nr. 3-5,ogstk. 3i lov om aktiv socialpolitik,er det en betingelse for at kunne modtage ledighedsydelse, at den pågældende står til rådighed forfleksjob. Hvis der opstår tvivl om rådigheden, skal kommunen vurdere denne fx ved anvendelse aftilbud efter kapitel 10 eller 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Dette følger af § 74 b, stk. 3,i loven. Her fremgår det endvidere, at hvis en modtager af ledighedsydelse ikke står til rådighed,mister den pågældende retten til ledighedsydelse.Stk. 1Efter forslaget til§ 75, stk. 1,i lov om aktiv socialpolitik, fremgår det i lighed med tidligere, at enperson, der modtager ledighedsydelse skal tage imod et rimeligt tilbud om fleksjob samt tage imodrimelige tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt andre tilbud, som kan forbedre mu-ligheden for at finde arbejde.Samtidig skal modtageren af ledighedsydelse møde til de samtaler, som den pågældende bliverindkaldt til. Det gælder cv-samtaler, jobsamtaler i det individuelle kontaktforløb, samtaler om rå-dighedsvurdering og opfølgningssamtaler efter § 74 c i lov om en aktiv socialpolitik. Det er endvi-dere en betingelse for at modtage ledighedsydelse, at personen deltager aktiv i de tilbud, som kom-munen har givet.Som noget nyt, skal en modtager af ledighedsydelse lægge sit cv på Jobnet senest 3 uger efter, atden pågældende har fået ret til ledighedsydelse. Der henvises til de specielle bemærkninger til § 1,nr. 46.Stk. 2Efter forslaget til§ 75, stk. 2,i lov om aktiv socialpolitik, skal kommunen i lighed med, hvad dergælder i dag afprøve personens rådighed, hvis der opstår tvivl om denne. Det kan ske ved at anven-de tilbud efter kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Tvivl om rådighed kan fxopstå i forbindelse med kommunens opfølgning på, om personen opfylder betingelserne for etfleksjob. Der kan endvidere opstå tvivl om rådigheden, hvis en person afslår et rimeligt tilbud omfleksjob, eller hvis personen gentagne gange melder sig syg, når personen skal møde til samtalereller får et tilbud om fleksjob eller tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller andretilbud, der kan forbedre den pågældendes muligheder for at få et fleksjob.Til § 76

Efter de gældende regler er der ikke stillet krav om, at en modtager af ledighedsydelse skal læggesit cv i Jobnet senest 3 uger efter at den pågældende har fået ret til ledighedsydelse.Da der nu stilles krav om indlæggelse af cv i Jobnet foreslås det i§ 76, stk. 1,i lov om aktiv soci-alpolitik, at hvis en modtager af ledighedsydelse ikke har lagt sit cv i Jobnet rettidigt, dvs. senest 3uger efter at have opnået ret til ledighedsydelse, kan den pågældende ikke modtage ledighedsydelsefra det tidspunkt, hvor cv’et skulle være lagt i Jobnet og frem til det sker.Stk. 2Efter de gældende regler, skal en person, der modtager ledighedsydelse deltage i opfølgningssam-taler efter § 74 c i lov om aktiv socialpolitik og samtaler i det individuelle kontaktforløb efter § 73 ai lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Hvis en person afslår eller udebliver fra en opfølgnings-samtale efter § 74 c eller fra en samtale i det individuelle kontaktforløb efter § 73 a i lov om en ak-tiv beskæftigelsesindsats, kan personen ikke få ledighedsydelse i 3 uger.Hvis en person inden for 12 måneder efter hændelsen igen afslår eller udebliver fra en af de nævn-te samtaler, mister personen retten til ledighedsydelse, jf. § 74, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik.Dette gælder dog ikke, hvis personen har en gyldig grund til afslaget eller udeblivelsen.Med forslaget til§ 76, stk. 2,i lov om aktiv socialpolitik, bliver sanktionsreglerne sidestillet medreglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Det betyder, at en person, der uden rimelig grundudebliver fra en cv-samtale, jobsamtale, en samtale om rådighedsvurdering eller en opfølgnings-samtale efter § 74 c i lov om aktiv socialpolitik, ikke kan modtage ledighedsydelse fra det tidspunkt,hvor samtalen skulle have fundet sted og indtil den pågældende genopretter kontakten til kommu-nen. Hvis den pågældende kontakter kommunen samme dag, som samtalen skulle have fundet sted,men efter samtale skulle være påbegyndt, kan personen ikke modtage ledighedsydelse for dennedag. Baggrunden for dette er, at personen i den periode, hvor pågældende er udeblevet, ikke udnyt-ter sine arbejdsmuligheder aktivt.Kontakten kan fx genoprettes ved, at pågældende møder op på kommunen. Den kan også genop-rettes ved telefonisk kontakt eller ved at svare på kommunens partshøring m.v.Kommunen kan også give en sanktion, hvis en person, der modtager ledighedsydelse, er indkaldttil samtalerne digitalt via Min Side på Jobnet, jf. § 10 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ogden pågældende udebliver fra samtalen.Hvis det er en anden aktør, der skulle have afholdt jobsamtalen eller cv-samtalen, finder reglernetilsvarende anvendelse. Det er kommunen, som træffer afgørelse om fradraget i hjælpen på bag-grund af meddelelse fra anden aktør om udeblivelse fra disse samtaler uden rimelig grund.Til § 77

ve jobsøgning lægges en plan for personens jobsøgning i fristperioden. I denne plan kan indgå an-tallet af ansøgninger, som den pågældende skal sende, inden for hvilke ansættelsesområder, der skalsøges fleksjob m.v. Kommunen skal endvidere vejlede personen om, hvordan de kan finde fleksjob,give tilbud om kurser i jobsøgning m.v.Når fristperioden udløber, skal kommunen træffe afgørelse om, hvorvidt den pågældende er aktivtjobsøgende eller, hvis planen ikke er fulgt, hvorvidt den pågældende har haft en rimelig grund tilikke at følge planen fx sygdom.Hvis planen ikke er fulgt, og der ikke er en rimelig grund til dette, skal kommunen træffe afgørel-se om, at ledighedsydelsen ophører. Dette følger af forslaget til§ 77, stk. 1.Stk. 2Det fremgår af forslaget til lovens § 77, stk. 2, at når en person har mistet retten til ledighedsydel-se, kan personen igen få ledighedsydelse, når personen på ny har opfyldt kravet om at være ansat iet fleksjob i 9 måneder inden for de seneste 18 måneder.Til § 77 a

Efter den gældende sanktionsregel i § 74 d, stk. 4 i lov om aktiv socialpolitik, mister en personretten til ledighedsydelse i 5 uger, hvis personen uden en gyldig grund afslår et rimeligt tilbud omfleksjob. Hvis en person inden for 12 måneder efter hændelsen igen uden en gyldig grund afslår etrimeligt tilbud om fleksjob, mister personen retten til ledighedsydelse.Hvis en person uden en gyldig grund ophører i et fleksjob, mister den pågældende retten til ledig-hedsydelse.En person, som har mistet retten til ledighedsydelse, kan igen få ledighedsydelse, når den pågæl-dende har været ansat i et fleksjob i 9 måneder inden for de seneste 18 måneder. Kun ansættelser ifleksjob efter, at den pågældende har mistet retten til ledighedsydelse tæller med ved opgørelsen afde 9 måneder inden for de seneste 18 måneder.Stk. 1, 2 og 4For at harmonisere reglerne om selvforskyldt ledighed for personer, der modtager ledighedsydelsemed reglerne, der gælder for modtagere af arbejdsløshedsdagpenge, foreslås det, jf. forslaget til§ 77a,at en person, der ophører i eller afslår et fleksjob uden en rimelig grund, ikke kan modtage ledig-hedsydelse i 3 uger. Det samme er tilfældet, hvis en person, der modtager ledighedsydelse ophører ieller afslår et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller andre tilbud, der forbedrer denpågældendes mulighed for at få et fleksjob.En sanktion kan kun gives, hvis personen er blevet tilbudt et fleksjob eller har fået et tilbud efterlov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller andre tilbud, der kan forbedre den pågældendes mulig-hed for at få arbejde. Det skal af tilbuddet om fleksjob fremgå, hvilke arbejdsfunktioner personenskal udføre, personens arbejdstid, arbejdsbelastning, skånehensyn, løn- og ansættelsesvilkår m.v.Hvis disse forhold ikke er beskrevet i tilbuddet, vil det ikke være muligt at vurdere, om tilbuddet errimeligt i forhold til modtageren af tilbuddet om fleksjob.Hvis en person ophører i eller afslår et tilbud om fleksjob, skal kommunen træffe afgørelse om, atden pågældende ikke kan modtage ledighedsydelse i 3 uger, jf. forslaget til§ 77 a, stk.1,i lov omaktiv socialpolitik.

Hvis en person uden en rimelig grund ophører i eller afviser et tilbud efter lov om en aktiv be-skæftigelsesindsats eller andre tilbud, der kan forbedre mulighederne for at få arbejde, kan den på-gældende ikke modtage ledighedsydelse i 3 uger, jf. forslaget til§ 77 a, stk. 2,i lov om aktiv social-politik.Hvis personen uden en rimelig grund ophører i eller afslår et fleksjob, er personen selvforskyldtledig. Ved selvforskyldt ledighed forstås, at personen på grund af sine egne forhold, og uden at derer en rimelig grund, er ophørt i eller har afslået fleksjobbet. Der kan være tale om selvforskyldt le-dighed, både når ophøret skyldes egen opsigelse, og når den fleksjobvisiterede er blevet afskediget.Kommunen skal derfor altid foretage en konkret vurdering af, om personen har en rimelig grund tilat opsige arbejdet, eller om afskedigelsen beror på personens egne forhold. Dette kan fx være til-fældet, hvis den fleksjobvisiterede udebliver fra sit arbejde uden at give meddelelse om dette ellertrods flere advarsler fortsætter med at komme for sent uden en undskyldelig grund. Hvis personenafskediges på grund af ordremangel, materialemangel eller lignende, er der ikke tale om selvfor-skyldt ledighed.I en vurdering af, om en person er selvforskyldt ledig ved ophør i eller afslag på et fleksjob, skalaltid indgå de konkrete forhold, der har ført til ophøret eller afslaget. Det kan fx være, om der liggeren aftale med arbejdsgiveren om, at pågældende kan holde ferie ud over, hvad ferieloven tillader.Hvis arbejdsgiveren efterfølgende afskediger den fleksjobvisiterede på denne baggrund, vil perso-nen ikke være selvforskyldt ledig, da årsagen til afskedigelsen ikke alene beror på personens for-hold.Ved vurderingen af, om en person har afvist et tilbud, indgår, om den pågældende har afslået attage imod et tilbud om fleksjob eller et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller andretilbud, som forbedrer den pågældendes mulighed for at få et fleksjob. Herudover indgår også situa-tioner, hvor personens adfærd er af en sådan karakter, at personen må anses for at have afvist til-buddet om fleksjob eller aktive tilbud, fx hvis personen i forbindelse med afgivelsen af tilbuddet omfleksjob, har så mange forbehold eller krav til fleksjobbet, at det reelt skal sidestilles med en afvis-ning af dette, jf. forslaget til § 77 a, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik. Det samme vil gøre sig gæl-dende ved tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.v.Hvis en person har gentagne udeblivelser fra et tilbud, kan det medføre, at den pågældende kananses for ophørt i tilbuddet. Det vil fx være tilfældet, hvis formålet med tilbuddet ikke kan opnås pågrund af gentagne udeblivelser. Når det skal vurderes, om gentagne udeblivelser skal sidestillesmed afslag på tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller andre tilbud, bør flere forholdindgå i vurderingen. Udeblivelsernes omfang i forhold til månedens samlede tilbud indgår som envigtig del af denne vurdering. Men herudover kan indgå, om personen møder i tilbuddet, men ikkevil deltage i aktiviteterne eller opfører sig på en måde, som virker forstyrrende på andre kursister,hvilket kan sidestilles med en udeblivelse. Det samme gør sig gældende, hvis personen møder på-virket op i tilbuddet. Der skal således foretages en konkret vurdering af dels udeblivelsernes omfangog dels af, om personen kan siges at deltage i tilbuddet. Det skal også vurderes, om der er en rimeliggrund til udeblivelserne.Stk. 3Hvis den pågældende inden for en periode af 12 måneder fra sidste ophør eller afslag igen udenrimelig grund ophører i eller afviser et tilbud om fleksjob eller et tilbud efter lov om en aktiv be-skæftigelsesindsats eller andre tilbud, der kan forbedre den pågældende mulighed for at få et fleks-job, mister den pågældende retten til ledighedsydelse, jf.§ 77 a, stk. 3,i lov om aktiv socialpolitik.

Stk. 5Efter forslaget til§ 77 a, stk. 5,i lov om aktiv socialpolitik, kan personen igen få ledighedsydelse,når den pågældende har været ansat i et fleksjob i 9 måneder inden for de seneste 18 måneder efterophøret eller afslaget.Stk. 6Med forslaget til lovens§ 77 a, stk. 6,ændres der ikke på de rimelige grunde, som hidtil har væretgældende for personer, der er visiteret til fleksjob. Som en konsekvens af, at der henvises til § 13,stk. 4 og 5 i loven, hvor der anvendes betegnelsen rimelige grunde, bruges denne formulering nu istedet for som hidtil ”gyldige grunde”.De rimelige grunde er:1) tilbuddet ikke kan anses for et rimeligt tilbud på grund af forhold, der vedrører tilbuddets ind-hold,2) den pågældende ikke kan arbejde på grund af sygdom eller der er risiko for, at helbredet forrin-ges, hvis det hidtidige arbejde fortsættes,3) afstanden mellem bopæl og arbejdssted medfører en urimelig belastning af den pågældende pågrund af transportvanskeligheder eller den tid, der går til transport,4) den pågældende har ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption, i det omfang der underfravær efter bestemmelserne i barsellovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6 og 8, § 9, § 13 og§ 14, stk. 1 og 2, er ret til dagpenge ved graviditet, barsel og adoption,5) den pågældende er nødt til at passe sine børn og der ikke kan anvises anden pasningsmulighed,6) den pågældende modtager støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn ellerdøende nærtstående eller efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel til pasning af alvor-ligt sygt barn,7) den pågældende har ret til ferie efter stk. 8 og 9,8) den pågældende aftjener værnepligt,9) arbejdet er omfattet af en overenskomstmæssig konflikt eller10) arbejdet omfatter udvikling og fremstilling af krigsmateriel.Kommunen skal endvidere vurdere, om der i det enkelte tilfælde foreligger andre forhold end deovenfor nævnte, der kan begrunde, at den pågældende ikke har pligt til at udnytte sine arbejdsmu-ligheder.Til § 77 b

ej. Hvis der udbetales pension for samme periode, som der er udbetalt ledighedsydelse for, skal le-dighedsydelsen tilbagebetales.Stk. 1Med forslaget til § 3, nr. 11, til§ 77 b, stk. 1,i lov om aktiv socialpolitik skal kommunen afprøveen modtager af ledighedsydelses rådighed, hvis der opstår tvivl om denne.Rådighedsafprøvningen kan - som i dag - fx ske ved at give personen et tilbud efter kapitel 10og/eller 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. I vurderingen af, om personen forsat står til rå-dighed for et fleksjob, indgår følgende:– Personens deltagelse i tilbuddet– Eventuelt fravær– Tilbagemelding fra tilbudsstedet m.v.Hvis kommunen vurderer, at en person ikke har vilje til at overtage et fleksjob og dermed ikkestår til rådighed, mister personen retten til ledighedsydelse. Personen er trods den manglende rådig-hed stadig visiteret til et fleksjob. Kommunen kan ikke træffe afgørelse om manglende rådighed foret fleksjob, alene fordi kommunen eller modtageren af ledighedsydelse ikke kan finde et fleksjob,som personen kan klare. I denne situation skal kommunen vurdere, om personen stadig opfylderbetingelserne for et fleksjob, og træffe afgørelse om, at den tidligere visitation til fleksjob ophæves.Dette kan ske, hvis personen fx er blevet så dårlig, at personen er berettiget til førtidspension, ellerhvis personens helbred fx på grund af nye behandlingsmuligheder er bedret, så personen ikke læn-gere kan anses for at have en varig og væsentlig nedsættelse af arbejdsevnen.Der er ikke fastsat en nedre grænse for, hvor meget personens arbejdsevne skal være nedsat for, atpersonen kan stå til rådighed for et fleksjob. Kommunen kan således ikke alene lægge vægt på, atpersonens arbejdsevne i tilfælde, hvor person alene kan arbejde få timer om ugen, men skal ogsålægge vægt på, om der er mulighed for, at arbejdsevnen over tid kan udvikles og dermed forbedres.Kommunen skal endvidere altid konkret vurdere, om en person har en rimelig grund til ikke at op-fylde sin rådighedspligt, før der træffes afgørelse om, at en modtager af ledighedsydelse ikke står tilrådighed for et fleksjob, og dermed mister retten til ledighedsydelse.Stk. 2Med forslaget til§ 77 b, stk. 2,i lov om aktiv socialpolitik, fremgår det, i lighed med hvad dergælder i dag, at hvis kommunen har påbegyndt en sag om førtidspension af egen drift eller efteransøgning fra personen, skal der fortsat udbetales ledighedsydelse. Ledighedsydelsen kan udbetales,så længe sagen behandles. Hvis der senere træffes afgørelse om, at personen er berettiget til førtids-pension, og der udbetales pension for samme periode, som der er udbetalt ledighedsydelse for, skalledighedsydelsen tilbagebetales.Hvis personen under sagens behandling når fleksydelsesalderen, vil personen dog også i denne si-tuation blive omfattet af varighedsbegrænsningen for ledighedsydelse, jf. forslagets § 3, nr. 12, til §74 b, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik. Den pågældende vil i stedet kunne modtage ledighedsydel-se på satsen for kontanthjælp for ikke forsørgere.Hvis kommunen træffer afgørelse om, at en person ikke kan få førtidspension, fordi personens ar-bejdsevne ikke er tilstrækkeligt nedsat eller der fortsat er mulighed for, at den pågældendes arbejds-evne kan udvikles, kan personen som udgangspunkt fortsætte på ledighedsydelse, hvis betingelserne

for at modtage ledighedsydelse fortsat er opfyldt, herunder at personen opfylder betingelserne for atfå et fleksjob.Dette ændres ikke af, at personen klager over kommunens afgørelse om førtidspension, hvis per-sonen fortsat stiller sig til rådighed for et fleksjob. En klage kan således ikke i sig selv skabe tvivlom personens rådighed, men kan kombineret med andre forhold medføre, at kommunen kommer itvivl om personens rådighed. I sådanne tilfælde kan jobcenteret afprøve personens rådighed, jf. for-slaget til § 75, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik.Stk. 3Det fremgår af forslaget til lovens§ 77 b, stk. 3,at når en person har mistet retten til ledigheds-ydelse, kan personen igen få ledighedsydelse, når personen på ny har opfyldt kravet om at væreansat i et fleksjob i 9 måneder inden for de seneste 18 måneder.Til nr. 23 og 24 (§ 79, stk. 1 og 3, samt § 80, stk. 1)Efter den lovs § 79 indbetales der bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension for personer, dermodtager kontanthjælp, revalideringsydelse og ledighedsydelse. Med hjemmel i bemyndigelsesbe-stemmelsen i lovens § 80, stk. 3, er der fastsat regler om, at der indbetales det bidrag, der er fastsatefter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, hvilket i 2012 er 270 kr. pr. måned.Udbetales ydelsen for mindre end en måned, beregnes ATP-bidraget forholdsmæssigt.Det foreslås, at bestemmelsen udvides til, at der også skal indbetales ATP-bidrag af ydelsen underressourceforløb.Det foreslås også, at der ikke skal være en karensperiode for indbetaling af ATP-bidrag af ydel-sen, og at ATP-bidraget finansieres ved, at ydelsesmodtagere betaler 1/3 af bidraget og staten beta-ler de resterende 2/3. Dette svarer til finansieringen af ATP-bidrag af kontanthjælp, revaliderings-ydelse og ledighedsydelse.Der vil med hjemmel i bemyndigelsesbestemmelsen i lovens § 80, stk. 3, blive fastsat regler om,at der indbetales det bidrag, der er fastsat efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspen-sion, og at ATP-bidraget beregnes forholdsmæssigt, hvis ydelsen udbetales for mindre end en må-ned.Efter de gældende regler i lovens § 79, stk. 3, er det en betingelse for indbetaling af ATP-bidrag afkontanthjælp, revalideringsydelse eller ledighedsydelse, at ydelsen efter fradrag for arbejdsindtæg-ter, pensioner m.v. mindst er på 13.732 kr. (2012) for forsørgere af børn eller 10.335 kr. (2012) forikke-forsørgere.Efter lovens § 80, stk. 1, er den ydelse, der ligger til grund for beregning af ATP-bidraget efter §79, den ydelse, der er beregnet, efter at der er foretaget fradrag efter lovens §§ 30-33, 36-43, 58, 59og 74 d, stk. 3.Det foreslås, at beløbsgrænserne i lovens § 79, stk. 3, også finder anvendelse for ATP-bidrag afressourceforløbsydelsen. Det foreslås også, at den ressourceforløbsydelse, der ligger til grund forberegning af ATP-bidraget efter § 79, er den ydelse, der er beregnet, efter at der er foretaget fradragefter § 68 a, jf. lovforslagets § 3, nr. 8.Til nr. 25 (§ 93 a)Det følger af gældende ret, at kommunen kan træffe afgørelse om tilbagebetaling af hjælpen, nåren person to eller flere gange inden for de seneste 12 måneder uden rimelig grund ophører med sit

arbejde, uden rimelig grund afviser tilbud om arbejde eller der uden rimelig grund ophører i ellerafviser tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud i medfør af integrationsprogrammetefter integrationsloven eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, herunder en uddannelsepålagt efter § 21 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationslovens § 16 a.Det foreslås, at det skal være muligt for kommunen at pålægge en modtager af ressourceforløbs-ydelse at tilbagebetale hjælpen, hvis denne på lige fod med, hvad der gælder for kontanthjælpsmod-tager uden rimelig grund afviser eller ophører med arbejde eller tilbud.Tilbud i indsatsdelen af rehabiliteringsplanen i ressourceforløbet kan udover tilbud efter lov omen aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationslovenogså omfatte tilbud efter anden lovgivning herunder sundheds- og serviceloven. Det forslås, at § 93a, nr. 3 ændres således, at også tilbud efter anden lovgivning herunder sundheds- og serviceloven ertilbud, der kan udløses tilbagebetaling af hjælpen, hvis borgeren uden rimelig grund ophører ellerafviser et tilbud givet i medfør af indsatsdelen af rehabiliteringsplanen.Aktiviteter, som borgeren frivilligt har tilmeldt sig, men som er blevet skrevet ind i rehabiliterin-gens indsatsdel, skal ikke kunne udløse en tilbagebetalingspligt. Anderledes, hvis de er en del af detilbud, som kommunen har givet i medfør af rehabiliteringsplanens indsatsdel.Det er en forudsætning for, at kommunen kan træffe afgørelse om tilbagebetaling af hjælpen, atkommunen har lavet en socialfaglig vurdering af, om der er en rimelig grund til, at modtageren afressourceforløbsydelse afviser eller ophører med arbejde eller tilbud.Til nr. 26 og 29 (§ 100, stk. 1 og § 104, stk. 2)Efter de gældende regler i § 100, stk. 1 og § 104, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, afholderkommunerne fuldt ud udgifterne til kontanthjælp, ledighedsydelse eller særlig ydelse til personer,der efter visitering til fleksjob har modtaget kontanthjælp, ledighedsydelse eller særlig ydelse isammenlagt 18 måneder inden for 24 måneder. Hvis personen efterfølgende har været i fleksjob i enperiode på 9 måneder inden for 18 måneder, genoptages refusionen.Som en konsekvens af forslagets § 3, nr. 9, til § 74 a i lov om aktiv socialpolitik ophæves 3. og 4.pkt., jf. forslaget til lovens§ 100, stk. 1,og§ 104, stk. 2,idet en person, der er visiteret til fleksjob,fra den 1. januar 2013 vil modtage ledighedsydelse og ikke kontanthjælp eller særlig ydelse vedledighed.Til nr. 27 (§ 103 a)Det foreslås, at der skal gælde de samme refusionsregler for ressourceforløbsydelse, som der gæl-der for kontanthjælp. Det foreslås således, at staten refunderer 30 pct. af kommunens udgifter res-sourceforløbsydelse.Deltager en modtager af ressourceforløbsydelse i ordinær uddannelse eller i virksomhedspraktikefter kapitel 11 eller 12 i lov om en aktiv beskæftigelsespolitik, foreslås, at staten refunderer 50 pct.af udgifterne til de nævnte ydelser.Det foreslås, at staten refunderer 50 pct. af kommunens udgifter til ydelse efter kapitel 6 a for per-soner, som er omfattet af et integrationsprogram efter integrationsloven.Endvidere vil kommunens udgifter til boligtilskud til revalidender og forrevalidender med nedsatfysisk eller psykisk funktionsevne samt støtte til etablering af selvstændig virksomhed fremoverrefunderes med 50 pct.

Til nr. 28 (§ 104, stk. 1)Efter de gældende regler i § 104, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, afholder kommunerne fuldtud udgifterne til kontanthjælp, ledighedsydelse eller særlig ydelse til personer, der efter visitering tilfleksjob har modtaget kontanthjælp, ledighedsydelse eller særlig ydelse i sammenlagt 18 månederinden for 24 måneder.Som en konsekvens af forslagets § 3, nr. 9, til § 74 a i lov om aktiv socialpolitik fremgår det nu af§ 104, stk. 1, 3. pkt.,at kommunerne fuldt ud afholder udgifterne til ledighedsydelse til personer,der efter visitering til fleksjob har modtaget ledighedsydelse i sammenlagt 18 måneder inden for 24måneder, idet en person, der er visiteret til fleksjob, fra den 1. januar 2013 vil modtage ledigheds-ydelse og ikke kontanthjælp eller særlig ydelse ved ledighed.Til nr. 30 (§ 104 a)Efter de gældende regler i § 104 a, i lov om aktiv socialpolitik har kommunen ikke ret til statsre-fusion efter §§ 100 og 104 i en konkret sag for udgifter til kontanthjælp, ledighedsydelse eller sær-lig ydelse til personer, der er visiteret til fleksjob efter kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelses-indsats, hvis kommunen ikke har tilvejebragt grundlaget for afgørelsen om fleksjob, jf. § 70 a i lovom en aktiv beskæftigelsesindsats eller for vurderingen af, om betingelserne for fleksjob fortsat eropfyldt, jf. § 74 c i lov om aktiv socialpolitik.Retten til statsrefusion bortfalder i en periode på 36 måneder. I denne periode medregnes perioder,hvor personen har været i fleksjob efter kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, perioder,hvor refusionen er bortfaldet efter § 100 og 104, i lov om aktiv socialpolitik, og perioder, hvor refu-sionen er bortfaldet efter § 122, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.Bestemmelsen ophæves, da kommunerne fra den 1. januar 2013 ikke længere mister retten tilstatsrefusion, hvis grundlaget for en afgørelse om fleksjob efter kapitel 13 i lov om en aktiv beskæf-tigelsesindsats ikke er tilvejebragt efter reglerne i § 70 a i den gældende lov eller for vurderingen af,om betingelserne for fleksjob fortsat er opfyldt, jf. § 74 c i lov om aktiv socialpolitik.Til nr. 31 (§ 109)En gang årligt den 1. januar reguleres med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsregule-ringsprocent de beløb, der er nævnt i loven.Det foreslås, at minimumssatsen efter ny § 68 samt nedsættelsessatsen efter § 69 d for ressource-forløbsydelsen reguleres med den samme satsreguleringsprocent, som der gælder for kontanthjælp.Tilsvarende foreslås det, at timefradraget for indtægter som led i tilbud efter lov om en aktiv be-skæftigelsesindsats, tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven eller andrebeskæftigelsesfremmende foranstaltninger, satsreguleres med den samme procent, som der gælderfor indtægter efter § 31 om timefradraget for kontanthjælp.Til § 4Efter de gældende regler kan Arbejdsmarkedsstyrelsen føre tilsyn på offentlige steder, hvor der eren formodning om at antræffe personer, der har været udrejst af Danmark. Formålet med tilsynet erat konstatere, om personer under opholdet i udlandet uberettiget kan have modtaget dagpenge, jf. §62. Det fremgår af § 91 b, stk. 1.Hvis Arbejdsmarkedsstyrelsen i forbindelse med tilsynet får en formodning om, at en person un-der opholdet i udlandet kan have modtaget kontanthjælp, starthjælp, ledighedsydelse eller særligydelses efter lov om aktiv socialpolitik introduktionsydelse efter integrationsloven eller sygedag-

penge efter lov om sygedagpenge, kan styrelsen uden retskendelse sikre sig en kopi af personenspas og rejsedokumenter. Arbejdsmarkedsstyrelsen skal snarest videresende kopierne til personensopholdskommune.En person, der modtager ressourceforløbsydelse, skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, og der-for kan en person, der modtager ressourceforløbsydelse, og som har været udrejst af Danmark, havemodtaget ydelsen uberettiget under udlandsopholdet.Det foreslås, at bestemmelsen i§ 91 b, stk. 4,udvides til også at gælde situationer, hvor Arbejds-markedsstyrelsen i forbindelse med tilsynet får en formodning om, at en person under opholdet iudlandet uberettiget kan have modtaget ressourceforløbsydelse. I den situation kan styrelsen udenretskendelse sikre sig en kopi af personens pas og rejsedokumenter og videregive kopierne til per-sonens opholdskommune.Da ydelserne starthjælp efter lov om aktiv socialpolitik og integrationsydelse efter integrationslo-ven blev afskaffet ved lov nr. 1364 af 28. december 2011, lov om ændring af lov om aktiv socialpo-litik, integrationsloven, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om individuel boligstøtte og for-skellige andre love, er ydelserne fjernet fra bestemmelsen. Samtidig foretages der en konsekvens-ændring, således at særlig ydelse ikke længere fremgår af bestemmelsen, som følge af forslaget til §3, nr. x.Til § 5Til nr. 1 (§ 7, stk. 2)Efter sygedagpengelovens § 7, stk. 2, 2. pkt., er det en betingelse, at en lønmodtagers fravær er påmindst 4 timer pr. uge.Det foreslås, at der for personer, der ansættes i et fleksjob efter 1. januar 2013, ikke skal være ennedre grænse for, hvor mange timer, den ansatte skal være syg i ansættelsesforholdet, for at det ud-løser ret til sygedagpenge og sygedagpengerefusion til arbejdsgiveren. Derved sikres, at arbejdsgi-vere, der har en person ansat i fleksjob i få timer om ugen, vil være berettiget til at modtage syge-dagpengerefusion under fleksjobberens sygefravær.Til nr. 2 ( § 7, stk. 3 i sygedagpengeloven)Efter gældende regler ophører sygedagpengene helt eller delvis den dag, hvor lønmodtageren ellerden selvstændige erhvervsdrivende er helt eller delvis arbejdsdygtig, uanset om den pågældendegenoptager arbejdet eller raskmelder sig. Sygedagpengene kan ophøre tidligere, når den sygemeld-tes helbredstilstand er stationær og kommunen efter anvendelse af arbejdsevnemetoden i form afbeskrivelse, udvikling og vurdering af en persons arbejdsevne skønner, at den sygemeldte ikke erberettiget til revalidering, visitation til fleksjob eller førtidspension. Udbetalingen af sygedagpengevil dog senest ophøre ved varighedsbegrænsningen, medmindre betingelserne for en forlængelse afsygedagpengeperioden er opfyldt.Det foreslås i § 7, stk. 3, at kommunen fremover skal anvende rehabiliteringsplanens forberedendedel ved vurdering af, om den sygemeldte er berettiget til revalidering, ressourceforløb, fleksjob ellerførtidspension. Kommunen skal således før ophør af udbetaling af sygedagpenge ved stationærtids-punktet sammen med den sygemeldte udarbejde rehabiliteringsplanens forberedende del og på denbaggrund vurdere, om den sygemeldte skal have tilbud om revalidering, ressourceforløb eller visite-res til fleksjob eller førtidspension. Hvis personen skal have ressourceforløb, fleksjob eller førtids-pension skal sagen forelægges for rehabiliteringsteamet. Forslaget er en konsekvens af forslaget om,at beskæftigelsesministerens adgang til at fastsætte regler om arbejdsevnemetoden efter § 4 a, stk. 3,

i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ophæves og erstattes af en adgang til efter § 31, i lov om enaktiv beskæftigelsesindsats til at fastsætte regler om beskrivelse af personens ressourcer og udfor-dringer og dokumentation for forudgående indsats i rehabiliteringsplanens forberedende del, samtom hvordan beskrivelsen og dokumentationen skal indgå i kommunens beslutningsgrundlag.Til nr. 3Efter gældende praksis fortsætter en person, der under sygdom er ophørt i sit fleksjob, med atmodtage sygedagpenge, hvis kommunen vurderer, at den pågældende efter raskmelding kan fort-sætte i et tilsvarende fleksjob, som det personen er ophørt i. Det samme gør sig gældende, hvis derer tvivl om, hvorvidt personen kan fortsætte i et tilsvarende fleksjob. Hvis kommunen vurderer, atpersonen ikke længere kan varetage et fleksjob, som svarer til det, den pågældende er ophørt i,overgår personen til ledighedsydelse.Det foreslås, at sygedagpenge til en person, der er ansat i et fleksjob efter 1. januar 2013 efter ka-pitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ophører, når personen ikke længere er ansat i fleks-jobbet, og derved ikke længere er berettiget til at modtage fleksløntilskuddet. Personen overgår til idet hele at modtage ledighedsydelse.Til nr. 4 (§ 28)Efter gældende regler skal kommunen, før udbetaling af sygedagpenge kan ophøre på grund af va-righedsbegrænsningen, anvende arbejdsevnemetoden ved kommunens undersøgelse af, om en sy-gemeldt er berettiget til revalidering eller visitation til fleksjob eller førtidspension, jf. reglerne i § 4a, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.Som en konsekvens af forslaget om, at beskæftigelsesministerens adgang til at fastsætte regler omarbejdsevnemetoden efter § 4 a, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ophæves og erstattesaf en adgang til efter § 31, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til at fastsætte regler om beskri-velse af personens ressourcer og udfordringer og dokumentation for forudgående indsats i rehabili-teringsplanens forberedende del, samt om hvordan beskrivelsen og dokumentationen skal indgå ikommunens beslutningsgrundlag, foreslås det i § 28, i sygedagpengeloven, at kommunen fremoverskal anvende rehabiliteringsplanens forberedende del ved vurdering af, om den sygemeldte er beret-tiget til revalidering, ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. Kommunen skal således før op-hør af udbetaling af sygedagpenge på grund af varighedsbegrænsningen sammen med den syge-meldte udarbejde rehabiliteringsplanens forberedende del og på den baggrund vurdere, om den sy-gemeldte skal have tilbud om revalidering, ressourceforløb eller visiteres til fleksjob eller førtids-pension. Hvis personen skal have ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension skal sagen forelæg-ges for rehabiliteringsteamet.Til nr. 5 (§ 42)Efter sygedagpengelovens § 42, stk. 1, er en selvstændig erhvervsdrivendes ret til sygedagpengebetinget af, at der inden for de seneste 12 måneder har været udøvet selvstændig virksomhed imindst 6 måneder, heraf den seneste måned forud for sygefraværet. Virksomheden skal være udøveti mindst halvdelen af den overenskomstmæssige arbejdstid, hvilket svarer til 18,5 time. Har virk-somheden været udøvet i mindre end 6 måneder, medregnes perioder ved forudgående beskæftigel-se som lønmodtager.Det foreslås, at en selvstændig erhvervsdrivende, der får tilskud efter § 70 g i lov om en aktiv be-skæftigelsesindsats til at fastholde beskæftigelse i egen virksomhed, ikke skal opfylde beskæftigel-seskravet i sygedagpengelovens § 42, stk. 1, for at kunne opnå ret til sygedagpenge. Derved sikres,

at den selvstændige erhvervsdrivende, der ikke kan drive virksomhed i væsentligt omfang, også vilkunne opnå ret til sygedagpenge ved sygdom. Dette svarer til retstilstanden for personer ansat ifleksjob.En selvstændig erhvervsdrivende med støtte til at fastholde beskæftigelsen i egen virksomhed ef-ter § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, vil derved altid opfylde beskæftigelseskravet forret til sygedagpenge. Der vil fortsat først være ret til sygedagpenge efter 2 ugers sygdom, jf. syge-dagpengelovens § 41. Ligesom andre selvstændige vil den selvstændige erhvervsdrivende, sommodtager tilskud efter § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kunne tegne sygedagpenge-forsikring efter § 45 i sygedagpengeloven, så den selvstændige får ret til sygedagpenge fra 1. eller3. fraværsdag.Til nr. 6 (§ 49)Beregningen af sygedagpenge til en person ansat i fleksjob efter kapitel 13 i lov om en aktiv be-skæftigelsesindsats er i dag reguleret i sygedagpengelovens § 49.For lønmodtagere i fleksjob lægges det timetal, der er lagt til grund ved beregningen af kommu-nens tilskud, også til grund for beregningen af sygedagpenge. Hvis arbejdsgiveren udbetaler løneller sygedagpenge fra 1. fraværsdag, har arbejdsgiveren ret til at få refunderet udgiften til sygedag-penge.Det følger af § 13 i bekendtgørelsen om sygedagpenge at sygedagpenge til selvstændige fleksjob-bere bliver beregnet på grundlag af arbejdsfortjenesten ved virksomheden. Fleksløntilskuddet reg-nes ikke med i den indkomst, sygedagpengene beregnes ud fra.Det foreslås, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte regler om beregningen af sy-gedagpenge til personer ansat i fleksjob og til selvstændige erhvervsdrivende, der modtager støtte iform af tilskud til at fastholde beskæftigelse i egen virksomhed efter kapitel 13 i lov om en aktivbeskæftigelsesindsats.For så vidt angår personer, som før 1. januar 2013 er ansat i fleksjob eller har fået tilkendt tilskudefter kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsat, vil beskæftigelsesministeren fastsætte reglersom sikrer, at de hidtidige beregningsregler fortsat vil finde anvendelse.For så vidt angår personer, som efter 1. januar 2013 ansættes i fleksjob, eller som begynder atmodtage støtte efter § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, vil beskæftigelsesministerenfastsætte regler ud fra følgende principper:Modtager den ansatte løn under sygefraværet, vil der fortsat ske udbetaling af fleksløntilskuddettil den ansatte, og arbejdsgiveren vil kunne modtage sygedagpengerefusion for de timer, den ansattehar fravær på grund af sygdom. Modtager den ansatte ikke løn under hele eller dele af sygefraværs-perioden, vil den ansatte modtage sygedagpenge fra kommunen for de timer, den sygemeldte harfravær, samt fleksløntilskuddet efter de regler, der er om fradrag for evt. lønindtægt og offentligeydelser. Den ansatte kan maksimalt få udbetalt et samlet beløb svarende til det maksimale løntil-skud.En selvstændig erhvervsdrivende, der modtager støtte i form af tilskud til bevarelse af beskæfti-gelse i egen virksomhed efter § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, vil under sygefraværmodtage tilskuddet samt sygedagpenge for sygefraværet. Sygedagpengenes størrelse beregnes efterde nuværende regler for selvstændige erhvervsdrivende.

Til § 6Til nr. 1-3 (§ 27)En person ansat i fleksjob skal opfylde beskæftigelseskravet for lønmodtagere i barsellovens § 27for at opnå ret til dagpenge efter barselloven. Det vil sige, at personen skal have været tilknyttetarbejdsmarkedet de sidste 13 uger før barsel, og været beskæftigelse i mindst 120 timer i denne pe-riode. Det svarer til ca. 9,15 timers beskæftigelse om ugen.Det foreslås, at personer ansat i fleksjob undtages fra beskæftigelseskravet for ret til dagpenge ef-ter barselloven. Det svarer til den tilsvarende bestemmelse i § 32, stk. 1, nr. 5, i lov om sygedag-penge.Med forslaget sikres, at en person, som efter 1. januar 2013 ansattes i fleksjob, hvor ansættelsen erunder 9,15 timer om ugen, vil kunne opnå ret til dagpenge efter barselloven. Derved sikres, at om-lægningen af fleksjobordningen, hvorefter den ansatte i fleksjob alene modtager løn for de faktiskeudførte arbejdstimer, ikke vil afskære personer i fleksjob for at opfylde betingelserne for ret til dag-penge efter barselloven.Til nr. 4 (§ 28)Efter barsellovens § 28 skal en selvstændig erhvervsdrivende opfylde et beskæftigelseskrav for atfå ret til dagpenge efter barselloven. Den selvstændige skal inden for de sidste 12 måneder haveudøvet selvstændig virksomhed i mindst halvdelen af den normale overenskomstmæssige ugentligearbejdstid i mindst 6 måneder, heraf den seneste måned forud for fraværet. Har den selvstændigevirksomhed været udøvet i mindre end 6 måneder, medregnes perioder med forudgående beskæfti-gelse som lønmodtager.Det foreslås, at en selvstændig erhvervsdrivende, der får tilskud fra kommunen til at fastholde be-skæftigelse i egen virksomhed efter § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ikke skal opfyl-de beskæftigelseskravet i barsellovens § 38, stk. 1, for at kunne opnå ret til dagpenge efter loven.Derved sikres, at den selvstændige erhvervsdrivende, der ikke kan drive virksomhed i væsentligtomfang, også kan opnå ret til barseldagpenge.En selvstændig erhvervsdrivende med støtte til at fastholde beskæftigelse i egen virksomhed vilderved altid opfylde beskæftigelseskravet for ret til dagpenge efter barselloven.Til nr. 5 (§ 34)Beregningen af barseldagpenge til en person ansat i fleksjob efter kapitel 13 i lov om en aktiv be-skæftigelsesindsats er i dag reguleret i barsellovens § 34. Barseldagpenge til personer i fleksjob, jf.kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, beregnes på grundlag af det timetal gange dentimefortjeneste, som er lagt til grund ved beregningen af kommunens tilskud til arbejdsgiveren.Det foreslås, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte regler om beregningen afbarseldagpenge til personer ansat i fleksjob og til selvstændige erhvervsdrivende, som modtagerstøtte i form af tilskud til at fastholde beskæftigelse i egen virksomhed.For så vidt angår personer, som er ansat i fleksjob, eller har fået tilkendt tilskud efter kapitel 13 ilov om en aktiv beskæftigelsesindsat før 1. januar 2013, vil beskæftigelsesministeren fastsætte reg-ler som sikrer, at de hidtidige beregningsregler fortsat vil finde anvendelse.

For så vidt angår personer, som efter 1. januar 2013 ansættes i fleksjob, eller som begynder atmodtage støtte efter § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, vil beskæftigelsesministerenfastsætte regler ud fra følgende principper:Modtager den ansatte løn under barselperioden, vil der fortsat ske udbetaling af fleksløntilskuddettil den ansatte, og arbejdsgiveren vil kunne modtage barseldagpengerefusion for de timer, den an-satte er fraværende på grund af barsel. Modtager den ansatte ikke løn under hele eller dele af bar-selperioden, vil den ansatte modtage barseldagpenge fra kommunen for de timer, der er fravær pågrund af barsel, samt fleksløntilskuddet efter de regler der er om fradrag for evt. lønindtægt og of-fentlige ydelser. Den ansatte kan maksimalt få udbetalt et samlet beløb svarende til det maksimaleløntilskud.En selvstændig erhvervsdrivende, der begynder at modtage støtte i form at tilskud til bevarelse afbeskæftigelse i egen virksomhed efter § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, vil under fra-været modtage tilskuddet samt barseldagpenge. Barseldagpengenes størrelse beregnes efter de nu-værende regler for selvstændige erhvervsdrivende.Til nr. 6 (§ 39)Barsellovens § 39, stk. 4, foreslås ophævet, idet indholdet af bestemmelsen fra 1. december 2012fremgår af barsellovens § 39, stk. 3, som blev ændret ved lov nr. 326 af 11. april 2012. Der er såle-des alene tale om at fjerne et overflødigt stykke i § 39.§7Til nr. 1 (§ 17)Efter de gældende regler er fleksydelsen som udgangspunkt en fast sats. For personer, der er fødtfør 1. juli 1959 er satsen 91 pct. af sygedagpengenes højeste beløb beregnet på årsbasis. For perso-ner, der er født i perioden fra 1. januar 1956 til 30. juni 1959 er satsen dog 100 pct. af sygedagpen-genes højeste beløb, hvis de udskyder overgangen til fleksydelse til 3 år eller mindre før folkepensi-onsalderen. For personer, der er født den 1. juli 1959 eller senere er satsen 100 pct. af sygedagpen-genes højeste beløb.For alle aldersgrupper gælder, at fleksydelsen højst kan udgøre et årligt beløb, der svarer til per-sonens indtægt i de sidste 12 måneder forud for overgangen til fleksydelse.Ved beregningen kan der alene lægges vægt på indtægter, der relateres til visitationen til fleksjob.Der kan således alene lægges vægt på følgende indtægter:– Lønindtægt fra et fleksjob.– Selvstændig erhvervsindtægt efter § 75 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.– Dagpenge efter lov om sygedagpenge eller lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel (barsel-loven).– Ledighedsydelse efter § 74 i lov om aktiv socialpolitik.– Kontanthjælp efter § 11 i lov om aktiv socialpolitik.– Særlig ydelse efter § 74 i i lov om aktiv socialpolitik.Der kan kun lægges vægt på indtægter, der er ligger efter visitationen til fleksjob. Hvis personener visiteret til fleksjob mindre end 12 måneder før overgangen til fleksydelse, beregnes fleksydelsenpå grundlag af indtægten efter visitationen til fleksjob og ganges op til et årligt beløb.

Overgang til fleksydelse sker altid med virkning fra den 1. i måneden efter, at personen har ansøgtom fleksydelse og betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Det vil sige, at der beregning af fleksy-delsen lægges vægt på de indtægter, personen har optjent helt frem til dagen, før personen overgårtil fleksydelse.Ved ansøgningen om fleksydelse skal personen bl.a. vedlægge løndokumentation for indtægterneså langt frem det er muligt. Den løndokumentation, der mangler ved indsendelse af ansøgningen,hvilket ofte vil være løndokumentationen for måneden op til overgangen til fleksydelse, skal perso-nen eftersende, når den foreligger.Stk. 1-3Det foreslås, at fleksydelsessatsen er 91 pct. af sygedagpengenes højeste beløb, beregnet på årsba-sis for personer, der er født før 1. juli 1959. For personer, der er født i perioden fra 1. januar 1956 til30. juni 1959 er satsen dog 100 pct. af sygedagpengenes højeste beløb, hvis de udskyder overgan-gen til fleksydelse til 3 år eller mindre før folkepensionsalderen. For personer, der er født den 1. juli1959 eller senere er satsen 100 pct. af sygedagpengenes højeste beløb.Dette svarer til de gældende regler i lovens § 17, stk. 1 og 7-8. Der henvises i øvrigt til bemærk-ningerne til L 21 - Lov om ændring af lov om fleksydelse (Forhøjelse af fleksydelsesalder, forkor-telse af fleksydelsesperiode og tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag m.v.) - Folketingstidende 2011-2012 (Tillæg A)..Stk. 4Det foreslås, at fleksydelsen højst kan udgøre et beløb, der svarer til den indtægt, som personenhar haft i beregningsperioden. Det foreslås, at den indtægt, der lægges til grund for beregningen, erindtægten, som er indberettet til indkomstregistret, jf. lov om et indkomstregister.Udbetalinger fra pensionsordninger kan dog ikke medregnes i beregningsgrundlaget. Det vil fxvære udbetaling af invalidepension fra en pensionsordning, svagelighedspension, alderspensionerm.v.Forslaget indebærer en udvidelse af de indtægter, der kan danne grundlag for beregning af fleksy-delse. Efter de gældende regler kan der kun lægges vægt på indtægter, der kan oppebæres i forbin-delse med visitationen til fleksjob. Efter forslaget vil der også kunne lægges vægt på indtægter, derikke har forbindelse til visitationen til fleksjob.Ved beregning af fleksydelse på grundlag af ledighedsydelse, særlig ydelse og kontanthjælp, fore-tages beregningen efter de gældende regler på baggrund af indtægten før pensioner og arbejde.Denne bestemmelse blev indsat i reglerne ved lov nr. 1544 af 20. december 2006 for at undgå, atfradrag for pensioner eller ustøttet arbejde i den indtægt, der ligger til grund for fleksydelsen, fårindflydelse på beregningen af fleksydelse. Forslagets udvidelse af de indtægter, der kan dannegrundlag for beregning af fleksydelse indebærer, at bestemmelsen ikke længere er nødvendig.Stk. 5Det foreslås, at beregningsperioden for opgørelse af indtægten efter stk. 4, er de seneste indberet-ningsperioder forud for overgangen til fleksydelse, hvor der foreligger indberettede indtægtsoplys-ninger, der dækker 12 måneder.Eksempel:

Person P, som er månedslønnet, ansøger om overgang til fleksydelse med virkning fra 1. juli2013. Efter lov om et indkomstregister skal arbejdsgiveren senest indberette den 10. i måneden efterafslutningen af indberetningsperioden. Ved P´s overgang til fleksydelse er den senest afsluttedeindberetningsperiode, hvor der foreligger indberettede lønoplysninger, indberetningsperioden formaj måned. Det vil sige, at for P er beregningsperioden indberetningsperioder for juni 2012 til ogmed maj 2013.Stk. 6Det foreslås, at i de tilfælde, hvor der ikke er indberetningsperioder med indberettede indtægtsop-lysninger, som dækker 12 måneder forud for overgangen til fleksydelse, omfatter beregningsgrund-laget de indberetningsperioder, hvor der er indberettet indtægtsoplysninger, som ligger efter visita-tionen til fleksjob og overgangen til fleksydelse. Indtægten i beregningsperioden ganges op til etårligt beløb.Eksempel:Person P er født den 15. juni 1953. P, som er månedslønnet, visiteres til fleksjob den 1. februar2013. P ansøger om overgang til fleksydelse med virkning fra 1. juli 2013. Efter lov om et ind-komstregister skal arbejdsgiveren senest indberette den 10. i måneden efter afslutningen af indbe-retningsperioden. Den første indberetningsperiode med indtægtsoplysninger er indberetningsperio-den for februar måned 2013. Ved P´s overgang til fleksydelse er den senest afsluttede indberet-ningsperiode, hvor der foreligger indberettede lønoplysninger, indberetningsperioden for maj må-ned.Det vil sige, at for P er beregningsperioden indberetningsperioder for februar 2013 til og med maj2013. Indtægten i denne periode ganges op til et årligt beløb, dvs. at indtægten i indberetningsperio-den divideres med 4 og ganges med 12. I det omfang den beregnede årlige indtægt er mindre end 91pct. af sygedagpengenes højeste beløb beregnet på årsbasis, udgør fleksydelsen et beløb, der svarertil den beregnede årlige indtægt.Stk. 7Det foreslås, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om beregningaf fleksydelse efter stk. 4 og 5. Bemyndigelsen vil blandt andet blive anvendt til at fastsætte nærme-re regler om beregningsperioden, herunder beregningsperioden for uge-, 14-dages eller månedsløn-nede. Bemyndigelsen vil også blive anvendt til at fastsætte nærmere regler om, hvilke indkomstty-per, der kan tages med ved beregning af fleksydelse samt regler om beregningen af fleksydelse iforbindelse med dokumenteret fravær i beregningsperioden.Stk. 8Det foreslås, at den beregnede fleksydelse efter stk. 4 og 5 afrundes til nærmeste hele kronebeløb.Dette svarer til den gældende lovs i § 17, stk. 4.Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til L 161 - lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik,integrationsloven, lov om fleksydelse og lov om retssikkerhed og administration på det sociale om-råde. (Bagudbetaling af kontanthjælp m.v., ændring af reglerne om ledighedsydelse, indførelse afbemyndigelse vedrørende personer fra Færøerne og Grønland på døgninstitutioner m.v., ændring afreglerne om fleksydelse og om lægers honorering i koordinationsudvalg) - Folketingstidende 2001-2002 (Tillæg A) side.4240-4241.

Stk. 9Det foreslås, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om beregningaf fleksydelse på baggrund af perioder med indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed efter § 70g eller § 75 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 17, stk. 3, 3. pkt., dog således at den foreslåede be-stemmelse omfatter indtægt fra selvstændig virksomhed, hvor kommunen har givet tilbud om støtteden 1. januar 2013 eller senere hhv. før 1. januar 2013.Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til L 161 - lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik,integrationsloven, lov om fleksydelse og lov om retssikkerhed og administration på det sociale om-råde. (Bagudbetaling af kontanthjælp m.v., ændring af reglerne om ledighedsydelse, indførelse afbemyndigelse vedrørende personer fra Færøerne og Grønland på døgninstitutioner m.v., ændring afreglerne om fleksydelse og om lægers honorering i koordinationsudvalg) - Folketingstidende 2001-2002 (Tillæg A) 4240-4241.Stk. 10Det foreslås, at den beregnede fleksydelse efter forslaget til § 17, stk. 4 og 6, reguleres en gangom året med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det foreslås også, at detregulerede beløb afrundes til nærmeste hele kronebeløb. Dette svarer til den gældende lovs § 17,stk. 5.Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til L 161 - lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik,integrationsloven, lov om fleksydelse og lov om retssikkerhed og administration på det sociale om-råde. (Bagudbetaling af kontanthjælp m.v., ændring af reglerne om ledighedsydelse, indførelse afbemyndigelse vedrørende personer fra Færøerne og Grønland på døgninstitutioner m.v., ændring afreglerne om fleksydelse og om lægers honorering i koordinationsudvalg) - Folketingstidende 2001-2002 (Tillæg A) 4240-4241.Stk. 11 og 12Det foreslås, at der i perioden 2016 til 2023 ved den årlige regulering af den beregnede fleksydel-se anvendes satsreguleringsprocenten for det pågældende år med et efterfølgende fradrag på grund-lag af en procentsats. Det foreslås, at procentsatsen for år 2016 udgør 0,3 og for år 2017 0,4, og forfinansårene 2018-2023 0,75. Dette betyder, at reguleringen nedsættes i perioden 2016 til 2023 medsamlet 5,1 pct.-point.Ved den årlige regulering af fleksydelse med satsreguleringsprocenten er det det aktuelle, indtil dagældende beløb, der reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.Det gældende beløb de enkelte år i perioden 2016-2023 skal efter forslaget beregnes på grundlag afsatsreguleringsprocenten for det pågældende år efter fradrag af en procentsats for året. Den mindreregulering af fleksydelsen som følge af dette fradrag vil derfor indgå i grundlaget for næste års re-gulering. Den procentsats, der fratrækkes satsreguleringsprocenten i et år, vil således også have be-tydning for størrelsen af fleksydelsen i de efter følgende år.Reglerne herom er fastsat i lov nr. XX af XX. september 2012 (L 200), som træder i kraft den 1.januar 2013. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 3 i lov nr. xx af xx 2012 om ændring aflov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension og andrelove (Ændret regulering af forskellige indkomstoverførsler i årene 2016-2023 og forhøjelse af sup-plerende pensionsydelse og pensionstillæg til folkepensionister).

Stk. 13Det foreslås, at fleksydelse udbetales efter, at der er foretaget fradrag for pensionsordninger ogfradrag på grund af erhvervsarbejde. Dette svarer til den gældende lovs § 17, stk. 6.Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til L 135 - lov om fleksydelse - Folketingstidende 2000-2001 (Tillæg A) side 3076.Til § 8Til nr. 1 og 2 (§ 2 a)I § 2 a i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension opregnes personkredsen for ArbejdsmarkedetsTillægspension for modtagere af forskellige offentlige ydelser, fx modtagere af arbejdsløshedsdag-penge, sygedagpenge, ledighedsydelse kontanthjælp m.v.Det foreslås, at personkredsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension efter lovens § 2 a udvides tilat omfatte modtagere af ydelse under ressourceforløb og ansatte i fleksjob, som modtager fleksløn-tilskud. Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget i § 1, nr. 13, og § 3, nr. 12-14.Til nr. 3 (§ 17 r, stk. 1-6)Efter gældende regler indbetales bidrag til den supplerende arbejdsmarkedspension til en særskiltkonto i Arbejdsmarkedets Tillægspension. Afkast tilskrives det enkelte SUPP-medlems konto. NårSUPP-medlemmet når folkepensionsalderen, anvendes det samlede indestående på personens kontotil erhvervelse af livslang pension i Arbejdsmarkedets Tillægspension på samme vilkår, som gælderfor Arbejdsmarkedets Tillægspensions egne medlemmer, dog således at SUPP-medlemmer ved er-hvervelse af pensionsret ikke opnår ret til ATP-medlemmernes dødsfaldsydelser og derfor hellerikke betaler herfor ved erhvervelsen.Forslaget til§ 17 r, stk. 1,svarer til gældende regler om indberetning af bidrag til Arbejdsmarke-dets Tillægspension. Efter lov nr. 326 af 11. april 2012 om fordeling af myndighedsansvaret mel-lem kommunerne og Udbetaling Danmark overtager Udbetaling Danmark fra 1. marts 2013 kom-munernes opgaver i forbindelse med indbetaling af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension.Det foreslås i§ 17 r, stk. 2,at bidragsbeløb, som indbetales til SUPP i Arbejdsmarkedets Tillægs-pension, fra den 1. januar 2013 anvendes til erhvervelse af pensionsret på samme tarif som Ar-bejdsmarkedets Tillægspensions øvrige medlemmer.Der sker herved en ændring af SUPP fra at være en opsparingsordning med efterfølgende samletkonvertering ved folkepensionsalderen til at være en ordning med indbetaling af bidrag med løben-de køb af pensionsret på ATP Livslang Pensions tarifgrundlag med tillæg af en særskilt dødsfalds-ydelse for SUPP-medlemmer.Efter de gældende regler forrentes medlemmernes indeståender på de særskilte konti med afkastaf investeringerne. Det foreslås§ 17 r, stk. 31,at indbetalte bidrag fremover administreres og for-valtes af Arbejdsmarkedets Tillægspension sammen med fondens øvrige formue. Efter forslaget vilder være et formuefællesskab med ATP Livslang Pension, hvor der føres en fælles investeringspoli-tik på tværs af alle rettigheder, og hvor risici vedrørende investeringer, afkast, solvens, levetid ogrealværdisikring deles og bæres i fællesskab, og hvor der føres en fælles bonuspolitik med ud-gangspunkt i et fælles bonuspotentiale.Da førtidspensionister ikke omfattes af de særlige ægtefælle- og børneydelser i Lov om Arbejds-markedets Tillægspension, men har sin egen dødsfaldsordning, skal der således ikke ved erhvervel-sen af pensionsret trækkes i bidraget til betaling heraf. På samme måde bidrager SUPP-

indbetalingerne ikke til at opfylde karenskravene ift. dødsfaldsydelser efter lov om Arbejdsmarke-dets Tillægspension.De bemærkes, at mange førtidspensionister også har opnået ret til dødsfaldssum i ATP LivslangPension på grundlag af bidrag, der er indbetalt til ATP Livslang Pension, fx som lønmodtager, dag-pengemodtager eller førtidspensionist.Det foreslås i§ 17 r, stk. 4,at udbetaling af ATP Livslang Pension optjent ved bidrag til den sup-plerende arbejdsmarkedspension i Arbejdsmarkedets Tillægspension følger reglerne ved udbetalingaf ATP Livslang Pension optjent ved ATP-bidrag.Det foreslås i§ 17 r, stk. 5,at omkostningsprocenter og gebyrer kan fastsættes efter tilsvarenderegler, som gælder for andre ordninger, der administreres af Arbejdsmarkedets Tillægspension, ogsåledes at omkostningsprocenter og gebyrer maksimalt modsvarer de faktiske omkostninger for-bundet med administration og forvaltning af SUPP.Det foreslås i§ 17 r, stk. 6,at Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætter den konkrete størrelseaf engangsbeløbet ved dødsfald for SUPP-ordningen i ATP. Dette sker på baggrund af de regler omstørrelsen af engangsbeløbet, som social- og integrationsministeren har fastsat i henhold til forslagettil bemyndigelsen i forslaget til§ 33 d, stk. 5,i lov om social pension, jf. forslagets§ 9, nr. 11.Det foreslås i§ 17 r, stk. 7,at størrelsen af den årlige rente og principperne for forrentningen afhenholdsvis depotet fra 1. januar 2013 og de løbende indbetalte bidrag efter den nye ordning fremtil dødsfaldet fastsættes af Arbejdsmarkedets Tillægspension.Det er hensigten, at fastsætte renten således, at den for de enkelte år svarer til en risikofri rentemed en løbetid op til 2 år. Den af Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsatte rente kan fx basere sigpå 2 års punktet i den markedsværdibaserede optjeningsrente, som indgår i forbindelse med den afbestyrelsen i Arbejdsmarkedets Tillægspension årlige fastsatte markedsværdibaserede optjenings-rente, som danner grundlag for den årlige tarif, jf. § 8 c, stk. 2, sidste punktum i lov om Arbejds-markedets Tillægspension, og som fastsættes i overensstemmelse med Arbejdsmarkedets Tillægs-pensions pensionsgrundlag, som anmeldes over for Finanstilsynet.Til nr. 4 (§ 17 s)Bestemmelserne i§ 17 skan ophæves, da de er flyttet til forslagets § 17 r, stk. 2, jf. forslagets § 8,nr. 3.Til § 9Til nr. 1 (§ 17 a )Efter gældende regler i arbejdsskadesikringsloven fastsættes tabet af erhvervsevne til personer,der er i fleksjob eller er visiteret til fleksjob, på grundlag af forskellen mellem indtjeningen før ar-bejdsskaden og ledighedsydelsen eller indtjeningen i fleksjobbet. Indtjeningen i fleksjobbet udgør idag den overenskomstmæssige løn for det pågældende arbejde. Efter gældende regler får arbejdsgi-veren et tilskud fra kommunen til denne løn.Den nye fleksjobordning indebærer, at ansatte i fleksjob får løn fra deres arbejdsgiver for den ar-bejdsindsats, de reelt yder. Derudover får de et tilskud til lønnen fra kommunen, som kan udgøre optil cirka 16.700 kroner om måneden (98 pct. af den højeste dagpengesats).

Det foreslås i forslaget til § 9, nr. 1, at præcisere, at den indtjening i fleksjobbet, der skal læggestil grund er, summen af lønnen fra arbejdsgiveren og tilskuddet fra kommunen. Dette svarer til gæl-dende principper for fastsættelse af erstatning for tab af erhvervsevne i arbejdsskadesikringsloven.Til nr. 2 (§ 17 a )Når en person er tilkendt fleksjob, anses den erhvervsmæssige situation for endeligt afklaret i for-hold til erstatning for tab af erhvervsevne efter arbejdsskadesikringsloven. Det betyder, at Arbejds-skadestyrelsen skal træffe afgørelse om endelig erstatning for tab af erhvervsevne efter arbejdsska-desikringsloven. Dette har betydning for udbetalingen af erstatningen.Når der er truffet endelig afgørelse om erstatningen, kan erstatningen inden for reglerne af § 27 iarbejdsskadesikringsloven udbetales som et engangsbeløb (kapitalerstatning), for så vidt angår dendel af erstatningen, der svarer til et tab af erhvervsevne på 50 pct.Når der i stedet er truffet en midlertidig afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne, kan er-statningen ikke udbetales som et engangsbeløb. I stedet udbetales der en løbende erstatning til til-skadekomne.Arbejdsskadestyrelsen træffer efter gældende regler midlertidig afgørelse vedrørende tilskade-komne, der er visiteret til fleksjob og modtager ledighedsydelse.Uanset om der er truffet endelig eller midlertidig afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne,kan sagen genoptages efter lovens almindelige regler om genoptagelse. Skift af fleksjob m.v. vilmedføre adgang til at genoptage arbejdsskadesagen, uanset om der er gået mere end fem år efterførste afgørelse om erstatning, jf. lovens § 42, stk. 1.Reformen af fleksjobordningen indebærer, at kommunen bevilliger fleksjobbet for op til fem år adgangen. Når de op til fem år er gået, skal kommunen vurdere, om borgeren fortsat er berettiget til etfleksjob. Midlertidige fleksjob betyder ikke, at borgeren skal skifte fleksjob hver femte år, men ale-ne at kommunen hvert femte år skal vurdere, om den enkelte fortsat er berettiget til et fleksjob.Personer over 40 år kan efter det første fleksjob få bevilliget et permanent fleksjob. Det gælder,hvis kommunen vurderer, at borgeren aldrig bliver i stand til at kunne varetage et almindeligt arbej-de på ordinære vilkår.Det foreslås i forslaget til § 9, nr. 2, at der skal træffes midlertidig afgørelse både, når tilskade-komne modtager ledighedsydelse, og når der ikke er bevilget permanent fleksjob. Det betyder, at detilskadekomne, der får bevilget midlertidige fleksjob også får en midlertidig erstatning for tab aferhvervsevne. For så vidt angår tilskadekomne på ledighedsydelse sker der ingen ændringer.Til nr. 3 (§ 17 a )Forslaget er en konsekvensændring af § 9, nr. 1.Til § 10Til nr. 1 (§ 2)Efter gældende regler i § 2, stk. 2, udbetaler kommunen jobpræmie til personer omfattet af § 1,der er registreret til at udøve selvstændig erhvervsvirksomhed i Danmark, og som ikke samtidig fårudbetalt dagpenge eller feriedagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., kontanthjælp,revalideringsydelse, ledighedsydelse eller særlig ydelse efter lov om aktiv socialpolitik, sygedag-

penge efter lov om sygedagpenge, barseldagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barseleller SU efter lov om statens uddannelsesstøtte.Det foreslås, at § 2, stk. 2, ændres, så selvstændige erhvervsdrivende, der samtidig modtager res-sourceforløbsydelse, sidestilles med de øvrige persongrupper i bestemmelsen, der ikke kan modtagejobpræmie.Der foretages endvidere en konsekvensændring af bestemmelsen, som følge af, at reglerne omsærlig ydelse ophæves, jf. § 3, nr. 21.Til nr. 2 (§ 7)Efter gældende regler i § 7 medregnes præmien ikke ved beregning af kontanthjælp, engangshjælpog hjælp i særlige tilfælde efter §§ 81-83 og 85 i lov om aktiv socialpolitik og hjælp i særlige tilfæl-de efter §§ 35-37 og 39 i lov om integration af udlændinge i Danmark og af tilskud efter lov omindividuel boligstøtte og lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge.Det foreslås, at§ 7ændres således, at jobpræmien ikke medregnes ved beregning af ressourcefor-løbsydelse. Derved sikres det, at personer, der modtager ressourceforløbsydelse, sidestilles medmodtagere af de øvrige ydelser, som nævnt i § 7, og at de dermed får et økonomisk incitament iform af en jobpræmie til at finde arbejde.Til § 11Til nr. 1 (§ 3, stk. 5)Efter de gældende regler i lov om social pension har førtidspensionister ret til at modtage førtids-pensionen i udlandet, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldte.Det foreslås, at det fremadrettet ikke er hele førtidspensionen, der kan modtages i lande uden forEU/EØS og Schweiz. Det foreslås, at en del førtidspensionsbeløbet udgøres af et fastsat pensionstil-læg, og at førtidspensionister ikke har ret til at modtage pensionstillægget under fast bopæl i landeuden for EU/EØS og Schweiz.Det foreslås i § 16, stk. 9 (overgangsbestemmelsen), at den hidtil gældende § 3, stk. 5, i lov omsocial pension fortsat finder anvendelse for førtidspensionister, der den 31. december 2012 havderet til at modtage førtidspension under fast bopæl i udlandet, så længe førtidspensionisten har uaf-brudt fast bopæl i lande uden for EU/EØS og Schweiz.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.4.2.2, samt til bemærkningerne til§ 16 (Ikrafttrædelsesbestemmelserne).Til nr. 2 (§ 16)Efter gældende regler kan førtidspension tilkendes personer i alderen fra 18 år til folkepensionsal-deren. Det er en betingelse for at få tilkendt førtidspension, at personens arbejdsevne er varigt ned-sat, og at nedsættelsen er af et sådant omfang, at pågældende uanset mulighederne for støtte efterden sociale eller anden lovgivning, herunder beskæftigelse i fleksjob, ikke vil være i stand til at bli-ve selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde.Det foreslås istk. 1,at førtidspension kan tilkendes personer i alderen fra 40 år til folkepensions-alderen. Formålet er at flest mulige skal i arbejde og forsørge sig selv og adgangen til førtidspensionbegrænses.

Det foreslås dog istk. 2,at personer i alderen 18 til 39 år kan tilkendes førtidspension, hvis er do-kumenteret eller det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbed-res.Personer, der er så syge eller har så betydelige funktionsnedsættelser, at det er helt åbenbart for-målsløst at forsøge at udvikle arbejdsevnen, skal stadig kunne tilkendes førtidspension. Det kan fxvære borgere med en betydelig nedsat funktionsevne som følge af udviklingshæmning, personermed en alvorlig hjerneskade eller en person med alvorlige lidelser, hvor de medicinske behand-lingsmuligheder er udtømte eller udsigtsløse, og hvor prognosen er kort levetid, eller at sygdommener hastigt accelererende.Det foreslås istk. 3,at det, som hidtil, er en betingelse for at få tilkendt førtidspension, at perso-nens arbejdsevne er varigt nedsat, og at nedsættelsen er af et sådant omfang, at pågældende uansetmulighederne for støtte efter den sociale eller anden lovgivning, herunder beskæftigelse i fleksjob,ikke vil være i stand til at blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde.Efter lovforslaget lempes kriterierne for visitation til fleksjob. Det betyder, at samtidig, at betin-gelserne for tilkendelse af førtidspension skærpes. En person, hvis arbejdsevne er varigt og væsent-ligt nedsat, og hvor kommunen vurderer, at borgeren aktuelt har en meget lille arbejdsevne, vil så-ledes kunne blive visiteret til et fleksjob, hvis der er mulighed for, at den pågældendes arbejdsevnekan udvikles, således at personen kan øge sin arbejdsindsats på et senere tidspunkt. Hvis arbejdsev-nen derimod vurderes ikke at kunne forbedres, og den pågældende varigt kun kan arbejde få timerom ugen, skal kommunen vurdere, om der skal indledes en sag om førtidspension.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.4.1.2.Til nr. 3 (§ 17, stk. 1, ophævelse af 2. og 3. pkt.)Der er tale om en konsekvensændring, som følge af forslagets § 1, nr. 4.Til nr. 4 (§ 17, nyt stykke 2)Efter gældende regler skal kommunalbestyrelsen behandle en henvendelse om førtidspension iforhold til alle de muligheder, der findes for at yde hjælp efter den sociale lovgivning, jf. § 5 i lovom retssikkerhed og administration på det sociale område. Personer, som ønsker, at kommunalbe-styrelsen alene tager stilling til spørgsmålet om førtidspension, kan dog anmode herom. I sådannetilfælde træffer kommunalbestyrelsen afgørelse om, at sagen på det foreliggende dokumentations-grundlag overgår til behandling efter reglerne om førtidspension.Det foreslås i stk. 2, at sager der efter anmodning fra den pågældende skal behandles på det fore-liggende dokumentationsgrundlag, forelægges for kommunens rehabiliteringsteam umiddelbart ef-ter ansøgningen. Det foreslås, at kommunalbestyrelsen skal behandle sagen på det foreliggende do-kumentationsgrundlag umiddelbart efter rehabiliteringsteamet har udtalt sig i sagen. Hensigten er atsikre en fortsat hurtig behandling af sager, der skal behandles på det foreliggende dokumentations-grundlag.Forslaget er en konsekvens af, at alle sager om førtidspension skal behandles i kommunens reha-biliteringsteam, inden der kan træffes afgørelse i sagen.Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.4.1.2.Til nr. 5 (§ 18)

Efter gældende regler træffer kommunalbestyrelsen afgørelse om, at sagen overgår til behandlingefter reglerne om førtidspension, når det er dokumenteret eller det på grund af særlige forhold erhelt åbenbart, at pågældendes arbejdsevne ikke kan forbedres ved aktiverings-, revaliderings- ogbehandlingsmæssige samt andre foranstaltninger.Det foreslås, at det er en forudsætning for, at en sag kan overgå til behandling efter reglerne omførtidspension, at sagen har været forelagt kommunens rehabiliteringsteam.Før en sag kan overgå til behandling efter reglerne om førtidspension, er det som hidtil en betin-gelse, at pågældendes arbejdsevne ikke kan forbedres ved aktiverings-, revaliderings- og behand-lingsmæssige samt andre foranstaltninger, og det forudsættes, som noget nyt, at borgeren har delta-get i ressourceforløb.Det vil dog fortsat som efter hidtil gældende regler være muligt at behandle en sag efter reglerneom førtidspension, uden at den pågældende forud har deltaget i et ressourceforløb, hvis det på grundaf særlige forhold er helt åbenbart, at pågældendes arbejdsevne ikke kan forbedres. Sådanne sagerkræver også, at rehabiliteringsteamet har udtalt sig i sagen, inden kommunalbestyrelsen træffer af-gørelse om førtidspension.Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.4.1.2.Til nr. 6 (§ 19)Stk. 1Efter de gældende regler, jf. lovens § 19, skal grundlaget for en afgørelse om førtidspensionblandt andet bestå af en redegørelse for den pågældendes ressourcer samt mulighederne for at an-vende og udvikle dem.Det foreslås, at det fortsat er kommunen, der har kompetencen til at træffe afgørelser om førtids-pension. Rehabiliteringsteamets anbefaling er alene vejledende. Rehabiliteringsteamets anbefalinger således ikke bindende for den del af den kommunale forvaltning, der træffer afgørelse om før-tidspension.I relation til reglerne for tilkendelse af førtidspension skal den systematiske beskrivelse og vurde-ring af borgerens ressourcer sammenholdt med dokumentationen for den faktisk gennemførte ind-sats efter rehabiliteringsplanen og ressourceforløb, således udgøre grundlaget for vurderingen af,om der vil kunne tilkendes førtidspension. Kommunen skal på dette grundlag udarbejde en fagligforklaring, som dokumenterer årsagerne til og omfanget af den nedsatte arbejdsevne. Kommunenskal gennemføre en selvstændig vurdering i forhold til tilkendelse af førtidspension, således at detsikres, at der alene tilkendes førtidspension, hvis der er en tilstrækkelig og objektivt sammenhæn-gende dokumentation for, at nedsættelsen af arbejdsevnen er varig og af et sådant omfang, at derkan tilkendes førtidspension i henhold til praksis. Det er afgørende, at afgørelsen om førtidspensiontræffes på baggrund af en tilstrækkelig faglig forklaring baseret på et objektivt dokumentations-grundlag.Hvis kommunen vurderer, at personen på, trods af at vedkommende har deltaget i et ressourcefor-løb, i kraft af sine ressourcer burde kunne arbejde indenfor nærmere angivne jobfunktioner fx i etfleksjob – selv om man ikke har kunnet dokumentere dette gennem indsatsen, kan der ikke tilkendesførtidspension.Det fremgår af afsnit 2.2.1.2, at kriterierne for visitation til fleksjob lempes, således at kommunenkan visitere til et fleksjob, selv om pågældendes arbejdsevne aktuelt er meget lille. Det betyder sam-tidig, at betingelsen for at være berettiget til førtidspension skærpes. En person, hvis arbejdsevne er

varigt og væsentligt nedsat, og hvor kommunen vurderer, at borgeren aktuelt har en meget lille ar-bejdsevne, vil således kunne blive visiteret til et fleksjob, hvis der er mulighed for, at den pågæl-dendes arbejdsevne kan udvikles, således at personen kan øge sin arbejdsindsats på et senere tids-punkt. Hvis arbejdsevnen derimod vurderes ikke at kunne forbedres, og den pågældende varigt kunkan arbejde få timer om ugen, skal kommunen vurdere, om der skal indledes en sag om førtidspen-sion.I kommunens faglige forklaring kan der i forhold til kravet om nedsættelse af arbejdsevnen hensestil hidtil gældende praksis for tilkendelse af førtidspension. Afgørelsen skal dog træffes under hen-syn til de foreslåede ændrede regler om aldersgrænser, deltagelse i ressourceforløb, timetal ifleksjob m.v., samt til fremtidige praksis på området.Efter de gældende regler fastsætter social- og integrationsministeren regler om krav til undersø-gelse af arbejdsevne samt om sagsbehandling og fremgangsmåde i forbindelse med påbegyndelseog behandling af sager om førtidspension. Behandlingen af alle sager om førtidspension skal skeved anvendelse af arbejdsevnemetodens krav til undersøgelse af arbejdsevne samt om sagsbehand-ling og fremgangsmåde i forbindelse med påbegyndelse og behandling af sager om førtidspension.Reglerne er fastsat i bekendtgørelse nr. 1402 af 13. december 2006 om beskrivelse, udvikling ogvurdering af arbejdsevne (Arbejdsevnebekendtgørelsen).Stk. 2Det foreslås, at rehabiliteringsplanen udarbejdes efter regler fastsat af beskæftigelsesministerenefter forhandling med social- og integrationsministeren.Reglerne vil bygge videre på det metodiske udgangspunkt, der blev etableret ved indførelsen afarbejdsevnemetoden – herunder kravene til fælles systematik i beskrivelsen af borgerens ressourcerog muligheder. Beskrivelsen skal afdække alle relevante forhold i borgerens samlede situation –herunder beskæftigelsesmæssige, sociale og helbredsmæssige ressourcer, netværk m.v.Da det må konstateres, at de eksisterende regler for beskrivelse, udvikling og vurdering af ar-bejdsevne i praksis ikke i tilstrækkeligt omfang har formået at understøtte udviklingsperspektivet,men i højere grad er blevet anvendt til at dokumentere manglende ressourcer, er det vigtigt, at denmetodiske tilgang styrkes og udbygges sådan, at der kommer større fokus på udvikling af borgerensarbejdsevne i forhold til de konkrete mål, der skal fastsættes i forbindelse med udformningen afjobplanen og rehabiliteringsplanen.Kommunerne benytter sig i dag i vid udstrækning af lægefaglig bistand fra lægekonsulenter, somenten er ansat i kommunen eller er eksterne konsulenter. Der er ikke fastsat bindende regler om læ-gekonsulenters medvirken i kommunernes behandling af sager om fx fleksjob og førtidspension.Stk. 3 og 4Det foreslås, at kommunerne i sagsbehandlingen vedrørende førtidspension fremover skal benyttelægefaglig bistand fra regionens kliniske funktion i det omfang, der er behov for lægefaglig assi-stance.Forslaget indebærer, at kommunerne ikke kan benytte egne ansatte eller eksterne lægekonsulenteruden for regionens kliniske funktion fx i forbindelse med vurderingen af det helbredsmæssige do-kumentationsgrundlag i forhold til tilkendelse af førtidspensionDet foreslås videre, at beskæftigelsesministeren efter inddragelse af social- og integrationsmini-steren og ministeren for sundhed og forebyggelse kan fastsætte nærmere regler om organiseringen,

tilrettelæggelsen og indholdet i den lægefaglige bistand, som kommunerne skal rekvirere fra kliniskfunktion i regionen.Der vil i medfør af bemyndigelsesbestemmelsen blive fastsat regler, der præciserer, at kommu-nerne alene kan benytte lægefaglig bistand fra klinisk funktion i sager om ressourceforløb, fleksjobog førtidspension. Reglerne vil blive udarbejdet med udgangspunkt i de retningslinjer for lægekon-sulenters arbejde, der fremgår af tidligere udsendte vejledninger og skrivelser om lægekonsulentersmedvirken i den kommunale sagsbehandling. Ved fastsættelsen af regler i medfør af bemyndigel-sesbestemmelsen vil der skulle foretages de korrektioner i forhold til de udmeldte retningslinjer, derer nødvendige som følge af den ændrede organisering af den lægefaglige bistand.Der henvises til de almindelige bemærkninger under pkt. 2.4.1.3.Til nr. 7 (§ 33 b, stk. 5)Med ændringen ensrettes ordlyden af begrebet i bestemmelsen.Til nr. 8 (§ 33 c, stk. 5-8)Efter gældende regler udbetales der et engangsbeløb ved SUPP-medlemmets død før folkepensi-onsalderen. Engangsbeløbet udbetales til boet, når ordningen er etableret i ATP, og til boet eller enbegunstiget, når ordningen er etableret i et livsforsikringsselskab eller pensionskasse. Ved dødsfaldefter folkepensionsalderen er der ingen udbetaling. Engangsbeløbet udgør indeståendet på pensioni-stens konto i ATP eller værdien af den optjente pensionsret i et livsforsikringsselskab elle pensions-kasse.Det foreslås i § 33 c, stk. 5, at der indføres regler om udbetaling af et engangsbeløb ved dødsfaldefter opnåelse af folkepensionsalderen, og at beregningen af engangsbeløbet ved dødsfald ændres.Det foreslås, at der skal være dødsfaldsdækning både før og efter folkepensionsalderen. Indførelseaf en ret til et engangsbeløb ved dødsfald efter opnåelse af folkepensionsalderen finansieres af enlavere dødsfaldsdækning end i dag ved dødsfald før folkepensionsalderen, således at den livsvarigealderspension fra SUPP ikke bliver mindre som følge af de ændrede dødsfaldsregler.Forslaget til § 33 c, stk. 5, fastsætter endvidere nogle rammer for omfanget af dødsfaldsdæknin-gen. Ved dødsfald før folkepensionsalderen foreslås det, at engangsbeløbet mindst skal udgøresummen af 1/3 af de indbetalte bidrag og et tillæg. Ved dødsfald efter personens folkepensionsalderforeslås det, at engangsbeløbet højst må udgøre summen af 1/2 af de indbetalte bidrag og et tillæg,jf. forslaget til § 33 c, stk. 6 og 7.Det foreslås i § 33 c, stk. 6, at tillægget ved beregning af engangsbeløbet, jf. forslaget til § 33 c,stk. 5, ved dødsfald før folkepensionsalderen udgør et beløb svarende til mindst 1/3 af et indeståen-de på personens konto ultimo 31. december 2012 i ATP eller mindst 1/3 af værdien af den erhver-vede pensionsret i et livsforsikringsselskab eller pensionskasse ultimo 31. december 2012.Det foreslås endvidere i § 33 c, stk. 6, at tillægget ved beregning af engangsbeløbet, jf. forslagettil § 33 c, stk. 5, ved dødsfald efter opnåelse af folkepensionsalderen udgør et beløb svarende tilhøjst 1/2 af et eventuelt indestående på personens konto pr. 31. december 2012 i ATP eller højst 1/2af værdien af den erhvervede pensionsret i et livsforsikringsselskab eller pensionskasse pr. 31. de-cember 2012.Det foreslås i § 33 c, stk. 7, at der ved opgørelsen af den mindste værdi af engangsbeløbet veddødsfald før folkepensionsalderen og den højeste værdi af engangsbeløbet ved dødsfald efter folke-pensionsalderen, jf. § 33 c, stk. 5, der tillægges en forrentning af de indbetalte bidrag og af tillæggetfrem til dødsfaldet. Det er den enkelte administrator af SUPP, dvs. Arbejdsmarkedets Tillægspensi-

on eller et livsforsikringsselskab eller pensionskasse, der fastsætter renten, der forudsættes ikke atkunne blive negativ. Udgangspunktet for fastsættelsen af renten kan være den af Finanstilsynet fast-satte diskonteringsrente ved opgørelse af pensionsforpligtigelser.Det foreslås i § 33 c, stk. 8, at engangsbeløbet nedsættes med 1/60 for hver påbegyndt kalender-måned dødsfaldet sker efter folkepensionsalderen. Retten til ydelsen bortfalder helt, når der er for-løbet 60 måneder efter, at medlemmet når sin folkepensionsalder.Til nr. 9 (§ 33 d, stk. 1-5)§ 33 d i lov om social pension vedrører indbetalinger til SUPP, når denne administreres af Ar-bejdsmarkedets Tillægspension. Efter gældende regler indbetales bidrag til SUPP, der indbetales tilArbejdsmarkedets Tillægspension, til en særskilt konto i Arbejdsmarkedets Tillægspension. Afkasttilskrives det enkelte SUPP-medlems konto. Når SUPP-medlemmet når folkepensionsalderen, an-vendes det indestående på personens konto til erhvervelse af livslang pension i ArbejdsmarkedetsTillægspension på samme vilkår, som gælder for Arbejdsmarkedets Tillægspensions egne med-lemmer, dog således at SUPP-medlemmer ved erhvervelse af pensionsret ikke opnår ret til ATP-medlemmernes dødsfaldsydelser og derfor heller ikke betaler herfor ved erhvervelsen.Det foreslås i § 33 d, stk. 1, at bidragsbeløb, som indbetales til Arbejdsmarkedets Tillægspension,anvendes til erhvervelse af pension efter nærmere regler fastsat i lov om Arbejdsmarkedets Tillægs-pension. Der henvises til forslagets § 8, nr. 3, om forslag til regler i lov om Arbejdsmarkedets Til-lægspension.Forslagets § 33 d, stk. 2, svarer til gældende regler. Det foreslås, at ved for sen indbetaling af bi-drag til ATP Livslang Pension, kan anvendes samme rentebestemmelse, som følger af lov om Ar-bejdsmarkedets Tillægspension.Det foreslås i § 33 d, stk. 3, at det udbetalte engangsbeløb ved dødsfald før folkepensionsalderen,som minimum skal udgøre indeståendet på den enkeltes særskilte konto den 31. december 2012.Herved sikres det, at eksisterende medlemmer af SUPP ikke mister rettigheder ved overgangen tilen ændret dødsfaldsdækning.Det foreslås i § 33 d, stk. 4, at udbetalingen af ATP Livslang Pension optjent ved indbetaling afSUPP bidrag følger reglerne i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension for udbetalingen af ATPLivslang Pension optjent ved indbetaling af ATP bidrag.Det foreslås i § 33 d, stk. 5, at social- og integrationsministeren efter indstilling fra bestyrelsen forArbejdsmarkedets Tillægspension kan fastsætte nærmere regler om administrationen af SUPP i Ar-bejdsmarkedets Tillægspension. Det er hensigten at fastsætte dødsfaldsydelsen i SUPP i Arbejds-markedets Tillægspension således, at den både før og efter folkepensionsalderen udgør halvdelen afde indbetalte bidrag efter 1. januar 2013 med tillæg af et beløb svarende til halvdelen af et eventueltindestående på personens konto pr. 31. december 2012, og med tillæg af forrentning frem til døds-faldet, dog med den aftrapning, der er fastsat i forslaget til § 33 c, stk. 8, jf. forslagets § 11, nr. 8.Til nr. 10 (§ 33 e, stk. 2)§ 33 e i lov om social pension vedrører indbetalinger til SUPP, når denne administreres af et livs-forsikringsselskab eller en pensionskasse. Det foreslås i § 33 e, stk. 2, at det udbetalte engangsbeløbved dødsfald før folkepensionsalderen som minimum skal udgøre værdien af den optjente pensions-ret den 31. december 2012. Herved sikres det, at denne personkreds ikke mister rettigheder vedovergangen til en ændret dødsfaldsydelse.

Til nr. 11 (§ 49, stk. 1, nr. 8)Efter gældende regler i lov om social pension består førtidspensionen af et fastsat beløb på208.176 kr. årligt for enlige førtidspensionister og 176.952 kr. årligt for førtidspensionister, der ergift eller samlevende. Satserne er angivet i 2013 niveau.Det foreslås, at en del af førtidspensionen udgøres af et pensionstillæg og at pensionstillægget ud-gør 57.000 kr. for enlige og 49.000 kr. for gifte og samlevende. Satserne er angivet i 2013 niveau.De fastsatte beløb reguleres. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.4.2.2.Til § 12Til nr. 1Med den foreslåede affattelse af servicelovens § 100, stk. 3, ændres udmålingssystemet for mer-udgiftsydelsen, således at de faste ydelsestrin, som tilskuddet udbetales efter, afskaffes. Det foreslåssåledes, at tilskud til nødvendige merudgifter som i dag kan ydes, når de skønnede merudgifter ud-gør mindst 6.000 kr. pr. år, svarende til 500 kr. pr. måned, men at tilskuddet fastsættes ud fra deskønnede merudgifter pr. måned og rundes op til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100. Omgældende ret henvises til afsnit 2.4.4.1 i de almindelige bemærkninger.Med forslaget ændres der ikke på, at udmålingen af tilskuddet til nødvendige merudgifter skal skepå grundlag af de sandsynliggjorte merudgifter for den enkelte. Reglen herom videreføres såledesuændret.Forslaget indeholder endvidere ingen ændringer i forhold til de betingelser, der i øvrigt skal væreopfyldt, for at en person er berettiget til hjælp til dækning af nødvendige merudgifter, herunder be-tingelserne i forhold til personkreds,(om justering af personkreds, se dog nr. 2), betingelsen om år-sagssammenhæng mellem merudgifterne og den nedsatte funktionsevne og betingelsen om, at mer-udgiften ikke må kunne dækkes efter anden lovgivning eller andre bestemmelser i serviceloven.Disse betingelser videreføres således uændret.Hvis forslaget vedtages, vil der blive foretaget konsekvensændringer i bekendtgørelse nr. 648 af25. juni 2012 om nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse, som er udstedt med hjemmeli servicelovens § 100, stk. 4, der giver social- og integrationsministeren hjemmel til at fastsætte reg-ler om, hvilke udgifter der kan ydes hjælp til, og betingelserne herfor. Endvidere vil der i bekendt-gørelsen blive fastsat regler om, hvornår ydelsesmodtageren har ret til at få omberegnet et tidligerefastsat tilskud til dækning af merudgifter. Her tænkes på den situation, hvor de sandsynliggjortemerudgifter er steget, efter at kommunen har fastsat tilskuddet. Det vil i bekendtgørelsen blive fast-sat, at uanset stigninger i de sandsynliggjorte merudgifter, som ligger til grund for kommunens fast-sættelse af den udbetalte hjælp, kan ydelsesmodtageren først forlange at få fastsat ydelsen på ny, nårder er forløbet et år regnet fra den seneste fastsættelse. Såfremt kommunen herefter finder grundlagfor en ændret fastsættelse af den udbetalte hjælp, skal ændringen ske med tilbagevirkende kraft tildet tidspunkt, hvor stigningen i de sandsynliggjorte merudgifter fandt sted. Formålet med denneregel er at sikre, at det foreslåede udmålingssystem for merudgiftsydelsen ikke medfører væsentligtøget administration i kommunerne. Samtidig skal reglen også sikre, at ydelsesmodtagerne inden foren rimelig periode kan forlange at få fastsat deres merudgiftsydelse på ny, hvis der sker stigninger ide sandsynliggjorte merudgifter.Til nr. 2Med den foreslåede tilføjelse i § 100, stk. 5, sker der en justering i den personkreds, der kan mod-tage hjælp til dækning af nødvendige merudgifter. Det foreslås således, at personer, der modtager

pension efter § 14 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspensionm.v., og som samtidig er bevilget kontant tilskud til ansættelse af hjælper efter servicelovens § 95,får ret til hjælp til dækning af nødvendige merudgifter.Forslaget indebærer i øvrigt ingen ændringer i forhold til vurderingen af, om en person er omfattetaf personkredsen for merudgiftsydelsen. Det er således uændret en betingelse for at være omfattet afpersonkredsen, at personen er mellem 18 år og folkepensionsalderen eller har opsat udbetalingen affolkepensionen, ligesom personen skal have en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.Til nr. 3Med den foreslåede bestemmelse i servicelovens § 182, stk. 5, sker der en regulering af bagatel-grænsen for merudgiftsydelsen. Det foreslås således, at beløbet på 6.000 kr. pr. år, svarende til 500kr. pr. måned, som de sandsynliggjorte merudgifter skal overstige, før der kan udbetales hjælp, re-guleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringspro-cent. Beløbet afrundes til nærmeste kronebeløb. Reguleringen foretages første gang den 1. januar2014.Til § 13Til nr. 1Forslaget er en konsekvens af indsættelse af et nyt stykke 2 i § 17, i lov om social pension, jf. lov-forslagets § 11, nr. 4.Til § 14Efter de gældende regler i lov om frikommuner har kommunalbestyrelserne i frikommunerne mu-lighed for at træffe beslutning om at fravige reglerne i § 74 c i lov om aktiv socialpolitik således, atrevurderingen af, om betingelserne for fleksjob fortsat er opfyldt, gennemføres i forbindelse medden løbende opfølgning i det individuelle kontaktforløb. Der er ikke fastsat procesregler for, hvor-dan opfølgningen i forbindelse med det individuelle kontaktforløb skal foretages.Hvis en frikommune i forbindelse med den løbende opfølgning vurderer, at en person ikke længe-re opfylder betingelserne for fleksjob, og dermed for fortsat udbetaling af ledighedsydelse, skal fri-kommunen, inden der træffes afgørelse om dette, anvende betingelserne i § 74 c, stk. 2 og 3, i lovom aktiv socialpolitik, jf. forslagets stk. 2. Det medfører, at frikommunen skal give borgeren et til-bud efter kapitel 10 eller 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der skal endvidere udarbejdesde redegørelser, der fremgår af § 74 c, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik. Dette gælder dog ikke,hvis frikommunen har truffet afgørelse om, at borgeren er berettiget til førtidspension.Hvis frikommunen ved en afgørelse efter forslagetsstk. 2om, at en person ikke opfylder betingel-serne for fleksjob og dermed ikke længere er berettiget til ledighedsydelse, ikke har fulgt reglerne i§ 74 c, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik, kan frikommunen ikke modtage refusion for udgiftertil kontanthjælp i 36 måneder, jf. § 7, stk. 3, i lov om frikommuner.Som en konsekvens af at § 104 a i lov om aktiv socialpolitik ophæves, således at kommunerne ik-ke længere mister retten til refusion, hvis de ikke har gennemført revurderingen rettidig og efter deregler, der følger af § 74 c, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, foreslås det, at § 7, stk. 3, i lov omfrikommuner, ligeledes ophæves.[§ 15]

§ 16Til nr. 1-3De foreslåede ændringer af pensionsafkastbeskatningsloven er en konsekvens af forslaget om, atopsparing i SUPP i ATP løbende anvendes til køb af pensionsret i ATP i stedet for som efter gæl-dende regler først, når den pensionsberettigede når folkepensionsalderen.En SUPP-ordning, der er konverteret til ATP-pension, beskattes som ATP-pension, dvs. på insti-tutniveau. Når SUPP-ordninger i ATP løbende konverteres til ATP-pension, bliver særreglen omindividbeskatning af SUPP-ordninger i ATP i pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 1,litra a, og bestemmelsen om opgørelse af det skattepligtige afkast for SUPP-ordninger i § 5 i pensi-onsafkastbeskatningsloven for så vidt angår SUPP i ATP, derfor overflødige.På den baggrund forslås det i nr. 1 at ophæve individbeskatningen af SUPP i ATP i pensionsaf-kastbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 1, litra a, og i nr. 2 foreslås det at præcisere, at § 5 ikke finderanvendelse på SUPP-ordninger i ATP. Herudover foreslås det i nr. 3, at ophæve undtagelsen forSUPP-ordninger i pensionsafkastbeskatningslovens § 6 om institutbeskatning af ATP.§ 17Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2013, jf. dog stk. 2-10 og § 18.Der henvises til dealmindelige bemærkninger til § 15.

Istk. 2foreslås det, at beskæftigelsesministeren får bemyndigelse til at fastsætte tidspunktet forikrafttræden af §§ 73 d og e, jf. forslaget § 1, nr. 46, § 75, stk. 1, nr. 2, og § 76, stk. 1 og. 2, jf. § 3,nr.2, vedrørende krav om indlæggelse af cv i Jobnet, deltagelse i cv-samtaler samt sanktioner vedmanglende rettidig indlæggelse af cv i Jobnet og udeblivelse fra cv-samtale træder først i kraft den1. april 2013. For personer, der før tidspunktet for ikrafttræden af bestemmelserne i §§ 73 d og esamt §§ 75, stk. 1, nr. 2, 0g § 76, stk. 1 og 2, har modtaget ledighedsydelse, skal der senest lægge cvi Jobnet og afholdes en cv-samtale 3 uger efter lovens ikrafttræden.Istk. 3foreslås det, at kontanthjælp og særlig ydelse, der inden lovens ikrafttræden er udbetalt tilen person, der er visiteret til fleksjob, indgår i opgørelsen af den periode på 18 måneder inden for 24måneder, hvor kommunen afholder udgifterne til hjælp fuldt ud. Efter de gældende regler i § 100,stk. 1, 3. pkt., § 104, stk. 1, 3. pkt., og § 104, stk. 2, 3. pkt., afholder kommunen fuldt ud udgiften tilhjælp, hvis en person, der er visiteret til fleksjob, har modtaget hjælp i en periode på 18 månederindenfor 24 måneder efter visiteringen til fleksjob.Istk. 4foreslås det, at person, der har mistet retten til ledighedsydelse, fordi de efter fleksydelse-salderen, som fastsat i lov om fleksydelse, har modtaget ledighedsydelse i sammenlagt 6 måneder,igen bliver berettiget til at modtage ledighedsydelse. Det er dog en betingelse, at den pågældendeopfylder betingelserne for at modtage ledighedsydelse, jf. forslaget til § 3, nr. 12 til § 74 b, stk. 1, ilov om aktiv socialpolitik, og står til rådighed for fleksjob ved at være aktivt arbejdssøgende, mødetil indkaldte samtaler og tager imod tilbud om fleksjob eller tilbud efter lov om en aktiv beskæfti-gelsesindsats eller andre tilbud, der forbedrer muligheden for at komme i arbejde, jf. § 3, nr. 22 til §75 i lov om aktiv socialpolitik.Istk. 5foreslås det, at det alene er i sager, hvor der sker visitation til fleksjob, jf. 70 a, i lov om enaktiv beskæftigelsesindsats eller skal foretages en vurdering af, om en person fortsat opfylder betin-gelserne for fleksjob, jf. § 74 c, i lov om aktiv socialpolitik, fra den 1. januar 2013, at ophævelsen af§ 122, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. forslagets § 1, nr. 58 og § 104 a i lov omaktiv socialpolitik, jf. forslaget § 3, nr. 30, får virkning. For sager, hvor visitationen til fleksjob ellervurderingen af, om en person fortsat opfylder betingelserne for fleksjob, der er foretaget eller burde

være foretaget før den 1. januar 2013, skal de hidtil gældende regler i § 122, stk. 3, i lov om en aktivbeskæftigelsesindsats og § 104 a i lov om aktiv socialpolitik fortsat anvendelse.Istk. 6,foreslås det, § 9 i lov om arbejdsskadesikring alene får virkning for sager, hvor tilskade-komne på ikrafttrædelsestidspunktet eller senere visiteres til fleksjob. Sager, hvor den tilskadekom-ne inden den 1. januar 2013 er visiteret til fleksjob, behandles efter de hidtil gældende regler.Det foreslås istk. 7,at som følge af, at dette forslag skal notificeres over for EU-Kommissionen,kan forslaget have et andet ikrafttræden end de øvrige forslag. Efter forslaget fastsætter beskæftigel-sesministeren derfor tidspunktet for ikrafttræden af muligheden for, at selvstændige erhvervsdri-vende kan få udbetalt et tilskud til, at den selvstændige kan fastholde sin beskæftigelse i den selv-stændige erhvervsvirksomhed.Det foreslås istk. 8,at de hidtil gældende regler i §§ 16, 17, 18 og 19 i lov om social pension fortsatfinder anvendelse i sager om tilkendelse af førtidspension, indtil der er truffet endelig afgørelse isagen, hvis kommunalbestyrelsen før 1. januar 2013 har truffet afgørelse om, at sagen overgår tilbehandling efter reglerne om førtidspension. Forslaget betyder, at de sager, der ved lovens ikraft-træden er overgået til behandling efter reglerne om førtidspension, behandles færdig efter de hidtilgældende regler, indtil der er truffet en endelig afgørelse i sagen.Det foreslås istk. 9,at personer, der ved lovens ikrafttræden, modtager førtidspension under fastbopæl i et ikke EU/EØS-land eller Schweiz, fortsat har ret til at få udbetalt førtidspensionen efterden hidtil gældende § 3, stk. 5 i lov om social pension, så længe førtidspensionisten har uafbrudtfast bopæl i et ikke EU/EØS-land eller Schweiz. Flytning mellem forskellige ikke EU/EØS-landeeller Schweiz medfører således ikke tab af retten til at få udbetalt førtidspension efter den hidtilgældende § 3, stk. 5 i lov om social pension. Hvis førtidspensionisten efterfølgende tager fast bopæli et EU/EØS-land eller Schweiz fortabes retten til at få udbetalt førtidspensionen efter den hidtilgældende § 3, stk. 5 i lov om social pension. Pensionstillægget udbetales under bopæl i et EU/EØS-land eller Schweiz derimod efter EU-forordningen og under bopæl i USA, Indien, Sydkorea og Fi-lippinerne efter den gældende overenskomst med disse lande.Istk. 10foreslås, at § 16, nr. 1-3, har virkning fra og med indkomståret 2013. Det skal ses i sam-menhæng med, at SUPP efter forslaget den 1. januar 2013 bliver en mere ATP-nær ordning somfølge af formue- og investeringsfællesskab og løbende køb af pension i ATP. Der henvises til dealmindelige bemærkninger.§ 18Istk. 1foreslås det, at personer, der før lovens ikrafttræden er ansat i fleksjob som lønmodtagereller har modtaget tilbud om støtte i form af tilskud på grund af en varigt nedsat arbejdsevne, fortsatskal have behandlet deres sag efter § 71, § 72 og § 75 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i for-hold til løn og ansættelsesforhold og det tilskud, der kan ydes til selvstændige erhvervsdrivende.Der vil således ikke ske ændringer for denne persongruppe, så længe de pågældende fortsætter isamme fleksjob eller med samme selvstændige virksomhed.Istk. 2foreslås det, at personer, der ved lovens ikrafttræden er i ansat i et fleksjob, fortsætter somhidtil i fleksjobbet. Det betyder, at den ansatte fortsætter på de ansættelsesvilkår, som den pågæl-dende er omfattet af i ansættelsen, og at arbejdsgiverens tilskud beregnes efter de hidtidige regler.Hvis en person i et fleksjob efter lovens ikrafttræden skifter til et nyt fleksjob, bliver den pågæl-dende omfattet af reglerne i § 70 c, § 70 e og § 70 f i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i forholdtil løn, ansættelsesvilkår og udbetaling af fleksløntilskud. Dette gælder, uanset om der er en ledig-

hedsperiode mellem de to fleksjob eller om der er indgået en aftale om ansættelse i fleksjob indenlovens ikrafttræden med tiltrædelse efter den 1. januar 2013.Der vil ikke være tale om et nyt fleksjob, hvis det alene er skånebehovet eller timetallet, der bliverændret. Det samme vil være tilfældet, hvis der ændres i den ansatte i et fleksjobs jobbeskrivelse fxsom følge af en forfremmelse, men hvor ansættelsesområdet og opgaverne er sammenfaldende medde hidtidige arbejdsopgaver. Det kan fx være tilfældet, hvis en fuldmægtig bliver forfremmet tilspecialkonsulent, men ikke ændrer arbejdsopgaver.Hvis den pågældende skifter tjenestested inden for fx en kommune eller fra et ministerium til etandet ministerium, fordi de hidtidige arbejdsopgaver flyttes til et nyt tjenestested, vil der ikke væretale om et nyt fleksjob. Det samme vil gøre sig gældende, hvis to virksomheder fusionerer, og an-sættelsesmyndigheden dermed bliver en anden, men arbejdsopgaverne og ansættelsesvilkår er fort-sat i uændret form. Det vil være tilfældet, hvis der sker omlægning af ressortområder mellem for-skellige ministerier fx at opgaver fra Integrationsministeriets ressort område bliver flyttet til Be-skæftigelsesministeriet område, og den ansatte i et fleksjob flytter med sine opgaver til Beskæftigel-sesministeriet. Det samme vil gøre sig gældende, hvis en statslig institution bliver overflyttet til fxATP som følge af indførelsen af Udbetaling Danmark.Der vil altid være tale om et nyt fleksjob, hvis den pågældende er ophørt i et fleksjob på grund afkontraktens ophør, afskedigelse eller opsigelse. Hvis den fleksjobvisiterede skifter fra en arbejdsgi-ver til en anden arbejdsgiver inden for samme eller et andet ansættelsesområde, vil der være tale omet nyt fleksjob, jf. dog ovenstående om skift af tjenestested.Endelig vil det også være at betragte som et nyt fleksjob, hvis en ansat i fleksjob skifter til et nytansættelsesområde inden for samme virksomhed/hos samme arbejdsgiver, og løn- og ansættelses-vilkårene er ændret. Det vil fx være, hvis en ansat i fleksjob har arbejdet som pædagog, men på ettidspunkt skifter til administrativt arbejde på samme institution.Istk. 3foreslås det, at personer, der modtager tilbud i form af støtte på grund af en varig og væ-sentlig nedsat arbejdsevne, hvor tilskuddet er tilkendt før den 1. januar 2013, får ret til ledigheds-ydelse fra det tidspunkt, hvor de er ophørt i deres selvstændige virksomhed, hvis de i øvrigt opfyl-der betingelserne for ledighedsydelse, herunder at de ikke er selvforskyldt ledige.Baggrunden for dette er, at personer, der modtager støtte efter den gældende § 75 i lov om en ak-tiv beskæftigelsesindsats er visiteret til fleksjob på samme betingelser, som gælder for personer, derbliver visiteret til fleksjob som lønmodtager efter både de gældende og nye regler. Der er derforikke et behov for en ny visitation til fleksjob i lighed med, hvad der vil gælde for personer, der fraden 1. januar 2013 får tilbud om støtte i form af tilskud på grund af varige begrænsninger i arbejds-evnen i forhold til deres selvstændige virksomhed, jf. forslaget til § 1, nr. 39 til § 70 g i lov om enaktiv beskæftigelsesindsats.Istk. 4foreslås det, at personer, der før lovens ikrafttræden var berettiget til ledighedsydelse påover 89 pct. af højeste dagpengebeløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fortsættermed at få udbetalt ledighedsydelse på mellem 90 og 91 pct. af dagpengenes højeste beløb frem til debliver ledige efter ansættelse i et fleksjob. Ledighedsydelsen nedsættes dog til 89 pct. af højestedagpengebeløb senest den 1. juli 2013. Herefter modtager de pågældende ledighedsydelse efter for-slagets § 3, nr. 9 til § 74 a, i lov om aktiv socialpolitik. De pågældende får dermed en rimelig perio-de til at indrette sig på, at ledighedsydelsen nedsættes til 89 pct. af højeste dagpengebeløb.Istk. 5foreslås det, at personer som har bevaret retten til ledighedsydelse på mellem 90 og 91 pct.af dagpengenes højeste beløb, jf. stk. 4, og som visiteres til ressourceforløb, kan modtage ressource-forløbsydelse med et beløb svarende til deres hidtidige ydelse, indtil ledighedsydelsen ville være sat

ned efter stk. 4. Herefter nedsættes ressourceforløbsydelsen til et beløb svarende til 89 pct. af høje-ste dagpengebeløb, svarende til nedsættelsen i stk. 4.Istk. 6foreslås, at det nuværende indestående på særskilte konti i SUPP hos ArbejdsmarkedetsTillægspension administreres og forvaltes af Arbejdsmarkedets Tillægspension sammen med fon-dens øvrige formue med virkning fra 1. januar 2013. Den eksisterende SUPP ordning består pr. 1.januar 2012 af knapt 100.000 medlemmer. De største depoter i SUPP ordningen er på ca. 50.000kr., mens et gennemsnitligt depot er på ca. 23.500 kr. Efter konverteringen vil midlerne i den sup-plerende arbejdsmarkedspension og i ATP Livslang Pension indgå i investeringsfællesskab og i etfælles bonuspotentiale, hvorfra der kan udloddes bonus. Der henvises til de almindelige bemærk-ninger for så vidt angår de administrative og økonomiske fordele ved dette formuefællesskab.Istk. 7,foreslås det, at de enkelte SUPP-medlemmers opsparing på særskilte konti i den supple-rende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister hos Arbejdsmarkedets Tillægspension den 31.december 2012 anvendes til at erhverve pensionsret i ATP Livslang Pension pr. 1. januar 2013 sam-tidig med den foreslåede ikrafttræden af denne lov. Konverteringen af opsparingen til pensionsretvil således blive fremrykket til 1. januar 2013, i stedet for på tidspunktet, hvor det enkelte medlemnår sin folkepensionsalder. Erhvervelse af pension vil ske til den på tidspunktet gældende tarif, dvs.prisen for køb af pensionsret i Arbejdsmarkedets Tillægspension. Det skal bemærkes, at de nye reg-ler for den supplerende arbejdsmarkedspension i Arbejdsmarkedets Tillægspension vil gælde forpersoner født 1. januar 1948 eller senere.For førtidspensionister, som også har en opsparing i ATP Livslang Pension, vil de indbetalte bi-drag til den supplerende arbejdsmarkedspension blive anvendt til en forhøjelse af medlemmets ATPLivslang Pension. Dette svarer til, hvad der gælder for de livsforsikringsselskaber og pensionskas-ser, der forvalter den supplerende arbejdsmarkedspension, jf. § 33 e, hvor indbetaling til SUPP eftergældende regler kan anvendes til en specificeret forhøjelse af en eksisterende livsvarig pensionsret.Arbejdsmarkedets Tillægspension har under 1.000 førtidspensionister, som ikke har indbetalt tilATP Livslang Pension. Deres pensionsret hos Arbejdsmarkedets Tillægspension vil udelukkendebestå af deres pensionsret i den supplerende arbejdsmarkedspension.Istk. 8,foreslås det, at medlemmer, der er født i perioden 1. januar 1949 til 31. december 1952 ogsom ultimo 2012 har sparet op på særskilte konti i SUPP hos Arbejdsmarkedets Tillægspension kanvælge, at deres opsparing i SUPP den 31. december 2012 ikke skal konverteres til pensionsret den1. januar 2013. De pågældende vil i stedet få forrentet det opsparede beløb 31. december 2012 fremtil folkepensionsalderen, og på dette tidspunkt konverteret til en livslang pension. På trods af, at detvurderes at være mest fordelagtigt for alle medlemmer af SUPP-ordningen at konvertere allerede 1.januar 2013 indføres denne valgmulighed, da ændringerne til den supplerende arbejdsmarkedspen-sion i Arbejdsmarkedets Tillægspension sker meget tæt på pensionering for denne gruppe. Derforfår denne gruppe mulighed for at vente med konvertering, således at det kan ske ved folkepensions-alder, som den enkelte hidtil har forventet. For de personer, der er født i perioden 1. januar 1948 til31. december 1948, og som fylder 65 år pr. 1. januar 2013 eller senere, er det intet grundlag for atindføre en valgmulighed, da denne gruppe under alle omstændigheder skal konvertere deres opspa-rede depot til den tarif, der gælder i 2013 for årgang 1948.Istk. 9,foreslås det, at Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætter de nærmere regler om størrel-sen af renten samt principperne for forretningen af deres indestående på særskilte konti fra den 31.december 2012 frem til folkepensionsalderen for personer, der har valgt ikke at få konverteret deresindestående den 1. januar 2013. Det er hensigten, at renten og principperne for forrentningen så vidtmuligt sker efter lignende principper som ved fastsættelsen af den forrentning, der sker ved bereg-ning af størrelsen af det udbetalte engangsbeløb ved af dødsfald, jf. bemærkningerne til forslagets §8, nr. 3.

Istk. 10,foreslås det, at social- og integrationsministeren efter indstilling fra ArbejdsmarkedetsTillægspension kan fastsætte nærmere regler om konvertering af de særskilte konti i den suppleren-de arbejdsmarkedspension for førtidspensionister hos Arbejdsmarkedets Tillægspension til pensi-onsrettigheder i ATP Livslang Pension den 1. januar 2013, herunder om behandlingen af konti, somikke ønskes konverteret. Det er hensigten at fastsætte regler om, at konverteringen 1. januar 2013sker på en sådan måde, at personer som ikke ønsker at få konverteret deres indestående i SUPP skalgive Arbejdsmarkedets Tillægspension meddelelse inden for et kortere tidsrum, fx 2 måneder, efterlovens ikrafttræden. De førtidspensionister, der er omfattet af denne mulighed vil modtage nærmereorientering herom, herunder også den konkrete tidsfrist for tilbagemelding.Istk. 11og12,foreslås det, at merudgifterne til erstatning efter arbejdsskadesikringsloven er om-fattet af DUT.Med forslaget fraviges § 14, stk. 2, nr. 4, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud samt§ 3, stk. 2, nr. 4, i lov om regionernes finansiering.Bestemmelsen har til formål at fravige disse regler for kompensation af kommuner og regioner vedmerudgifter for kommunale og regionale arbejdsgivere som følge merudgifter til arbejdsskadeer-statninger, da Beskæftigelsesministeriet ikke finder, at de kommunale og regionale arbejdsgivereskal kompenseres for disse arbejdsgiverudgifter.Forslaget indebærer herefter, at alle arbejdsgivere - offentlige og private - berøres byrdemæssigtens af stigende udgifter til arbejdsskadeerstatninger.Bilag 1Lovforslaget sammenholdt med gældende lovGældende formuleringLovforslagetBeskæftigelsesministeriet§1I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lov-bekendtgørelse nr. 706 af 28. juni 2012 foreta-ges følgende ændringer:§ 2.Målgrupper efter afsnit III-VII i dennelov er:1-8) ...9) personer under 18 år, som har behov for enuddannelses- og beskæftigelsesfremmende ind-sats, og10) personer, der ikke er i beskæftigelse, ogsom ikke opfylder betingelserne for at modtageoffentlig hjælp til forsørgelse, herunder dag-1.I§ 2, nr. 9,ændres: ”indsats, og” til: ”ind-sats,”.2.I§ 2, nr. 10,ændres ”integrationsloven.” til:”integrationsloven, og”.

penge efter lov om arbejdsløshedsforsikringm.v., kontanthjælp efter lov om aktiv socialpo-litik eller SU efter lov om statens uddannelses-støtte, samt personer, der ikke kan få tilbudefter integrationsloven.3.I§ 2indsættes somnr. 11.:”11) personer, der modtager ressourceforløbs-ydelse efter kapitel 6 a i lov om aktiv socialpo-litik.”§ 4 a....Stk. 2....Stk. 3.Beskæftigelsesministeren fastsætterregler om krav til undersøgelse af arbejdsevnensamt om sagsbehandling og fremgangsmåde iforbindelse med påbegyndelse og behandling afsager om fleksjob, jf. kapitel 13, og om revali-dering, jf. kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik.Beskæftigelsesministeren kan endvidere fast-sætte regler om grundlaget for vurderingen afbehovet for tilbud efter § 22, stk. 5.§ 10 a.Beskæftigelsesministeren kan fastsæt-5.I§ 10 a, stk. 1, 1. pkt.,ændres ”§ 2, nr. 1-10”te regler om digital kommunikation, herundertil: ”§ 2, nr. 1-11”, og i2. pkt.,indsættes efterom pligt til at anvende digital kommunikation”jobplaner”: ”, rehabiliteringsplaner”.via Jobnet eller en anden landsdækkende portalmellem på den ene side personer, der er omfat-tet af § 2, nr. 1-10, og kontanthjælpsmodtagere,som er omfattet af integrationsprogrammet efterintegrationsloven, og på den anden side jobcen-teret og andre, der varetager beskæftigelsesind-satsen efter denne lov. Bemyndigelsen kan an-vendes til at fastsætte regler om pligt til at an-vende digital kommunikation ved syge- ograskmeldinger og indkaldelser til samtaler ogandre aktiviteter samt jobplaner og tilbud efterkapitel 10-12.Stk. 2.Beskæftigelsesministeren kan fastsætte6.I§ 10 a, stk. 2, 1 pkt.,ændres ”jobplaner,”regler om, at jobcenteret kan sende digitaletil: ” jobplaner og rehabiliteringsplaner”meddelelser til personer omfattet af stk. 1, her-under indkaldelser til samtaler og andre aktivi-teter samt jobplaner, og udstede afgørelser ogandre dokumenter uden underskrift, med ma-skinelt eller på tilsvarende måde gengivet un-derskrift eller under anvendelse af en teknik,der sikrer entydig identifikation af den, som har4.§ 4 a, stk. 3, 1. pkt.ophæves og i2. pkt.ud-går: ”endvidere”.

udstedt afgørelsen eller dokumentet. Sådanneafgørelser og dokumenter sidestilles med afgø-relser og dokumenter med personlig under-skrift.Stk. 3-4....§ 15.For personer, der er omfattet af § 2, nr.1-4, tilrettelægges og gennemføres der et indi-viduelt og fleksibelt kontaktforløb under hen-syn til personens ønsker og forudsætningersamt arbejdsmarkedets behov med henblik på,at personen hurtigst muligt opnår ordinær be-skæftigelse. Såfremt opnåelse af ordinær be-skæftigelse ikke umiddelbart er realistisk, tilret-telægges kontaktforløbet med henblik på, atpersonen bringes tættere på arbejdsmarkedet.§ 16....Stk. 2-3.…Stk. 4.For personer, der er omfattet af § 2, nr.4, skal der under kontaktforløbet afholdes indi-viduelle jobsamtaler med personen med henblikpå at følge op på personens deltagelse i tilbudefter kapitel 10-12.9.I§ 16indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:”Stk.5.For personer, der er omfattet af § 2, nr.11, skal der under kontaktforløbet afholdes in-dividuelle samtaler med henblik på at følge oppå personens deltagelse i tilbud eller andre ind-satser efter rehabiliteringsplanen, jf. § 30 a.”Stk. 5 bliver herefter stk. 6.7.I§ 15, 1. pkt.,indsættes efter ”§ 2, nr. 1-4”:”og 11”.8.I§ 15indsættes somstk. 2:”Stk.2.Personer, der er omfattet af § 2, nr. 6,har ret til mindst 3 samtaler i jobcenteret. Sam-talerne har til formål at afklare, hvilke mulig-heder personen måtte have for at vende tilbagei ordinær eller støttet beskæftigelse.”

Stk. 5.Som led i kontaktforløbet skal det på-ses, at de oplysninger, som personer, der eromfattet af § 2, nr. 1 og 2, har indlagt i Jobnet,er fyldestgørende.§ 18.For personer, der er omfattet af § 2, nr.3 og 4, skal den individuelle jobsamtale efter §16 afholdes, senest hver gang personen i sam-menlagt 3 måneder har modtaget offentligeforsørgelsesydelser eller har deltaget i tilbudefter kapitel 10-12.Stk. 2.Samtalen kan ske telefonisk, digitalteller på anden måde, hvis personen deltager itilbud efter kapitel 10-12.Stk. 3....10.I§ 18indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:”Stk.2.For personer, der er omfattet af § 2, nr.11, skal den individuelle samtale efter § 16afholdes løbende tilpasset den enkeltes behovog mindst 6 gange inden for 12 kalendermåne-der. Hvis det skønnes nødvendigt for at bringepersonen tættere på arbejdsmarkedet, herunderat sikre personens deltagelse i tilbud og andreindsatser i rehabiliteringsplanen, skal kontaktenvære hyppigere.”Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.11.I§ 18, stk. 2,der bliver stk. 3, indsættesefter ”Samtalen”: ”efter stk. 1 og 2”.12.I§ 21 f, stk. 1, nr. 1,indsættes efter ”ordi-nær beskæftigelse på fuld tid,”: ”skal påbegyn-de fleksjob,”.

efter § 14 eller til jobsamtaler efter §§ 16-20 og73 a eller af pligten til tilbud efter kapitlerne 16og 17 eller § 74 b, stk. 1, nr. 3, i lov om aktivsocialpolitik, jf. dog stk. 3, hvis personen1) kan dokumentere, at pågældende inden forde næste 6 uger skal påbegynde ordinær be-skæftigelse på fuld tid, skal på barsel, overgå tilefterløn, fleksydelse eller folkepension, eller2) er omfattet af en arbejdsfordelingsordningeller kan dokumentere, at pågældende er hjem-sendt på grund af vejrlig eller materialemangel.Stk. 2-3....§ 22.Jobcenteret kan give tilbud om følgen-de:1) Vejledning og opkvalificering, jf. kapitel10,2) virksomhedspraktik, jf. kapitel 11, og3) ansættelse med løntilskud, jf. kapitel 12.Stk. 2.Tilbud kan gives i henhold til en job-plan, jf. kapitel 9.Stk. 3....Stk. 4.For personer, der er omfattet af § 2, nr.1-3, kan tilbud uanset stk. 3 fastsættes af job-centeret under hensyn til konkrete behov påarbejdsmarkedet.Stk. 5.For de i § 2, nr. 1-3, nævnte målgrup-per kan tilbud efter kapitel 10 og 11 gives medhenblik på, at den enkelte opnår samfundsmæs-sig forståelse.Stk. 6....§ 24....Stk. 2-4.…Stk. 5.Tilbud til personer, der er omfattet af §2, nr. 7, og som modtager ledighedsydelse ellersærlig ydelse, kan ikke række ud over den dato,hvortil personen er berettiget til ledighedsydel-se eller særlig ydelse efter lov om aktiv social-politik.15.To steder i§ 24, stk. 5,i§ 73 a, stk. 1,og tosteder i§ 73 a, stk. 2,udgår: ”eller særlig ydel-se”.14.I§ 22, stk. 4og5,indsættes efter ”§ 2, nr.1-3 ”: ”og 11”.13.I§ 22, stk. 2,indsættes efter ”jobplan”: ”el-ler en rehabiliteringsplan”.

i lov om aktiv socialpolitik.”17.I kapitel 9 før § 27 ændresoverskriften”Jobplan” til: ”Jobplanog rehabiliterings-plan”.18.Efter § 30 indsættes:”§ 30 a.Personer, der skal have behandlet de-res sag i et rehabiliteringsteam, jf. kapitel 3 a ilov om ansvaret for og styringen af den aktivebeskæftigelsesindsats, skal have en rehabilite-ringsplan. Rehabiliteringsplanen består dels afen forberedende del, som udarbejdes for alle,dels af en indsatsdel, som udarbejdes for perso-ner, der er visiteret til et ressourceforløb, jf.kapitel 12 a. Rehabiliteringsplanen udarbejdes isamarbejde med personen.Stk. 2.Kommunen udarbejder den forberedendedel, som danner grundlag for sagens behandlingi teamet.Stk. 3.Den forberedende del skal indeholde3) personens uddannelses- og beskæftigel-sesmål,4) en beskrivelse af den enkelte persons be-skæftigelsesmæssige, sociale og helbreds-mæssige ressourcer og udfordringer, herun-der dokumentation for den forudgåendeindsats på disse områder, samt5) den praktiserende læges vurdering af perso-nens helbredsmæssige situation i forhold tilat kunne arbejde. Den praktiserende lægesvurdering sker på baggrund af en konsulta-tion.Stk. 4.Den gennemgående og koordinerendesagsbehandler, jf. § 68 c, udarbejder indsatsde-len, som beskriver den tværfaglige indsats påbaggrund af teamets anbefalinger.Stk. 5.Indsatsdelen indeholder personens be-skæftigelses- og uddannelsesmål og en plan forhvilke indsatser fra de forskellige forvaltningerog myndigheder, der skal sættes i værk for atbringe den enkelte person i et ressourceforløbtættere på arbejdsmarkedet.”19.§ 31affattes således:”§31.Beskæftigelsesministeren fastsætternærmere regler efter dette kapitel, herunder omindhold og udformning af jobplanen og rehabi-literingsplanen samt procedurer for udarbejdel-

se af disse planer, og hvordan de skal bidragetil at udvikle og afklare personens arbejdsevne.Beskæftigelsesministeren fastsætter endvidereefter inddragelse af social- og integrationsmini-steren nærmere regler om, hvordan beskrivelseaf personens arbejdsevne og dokumentation forforudgående indsats i rehabiliteringsplanensforberedende del skal indgå i kommunens be-slutningsgrundlag i sager om ressourceforløb,og i kommunens vurdering af personens ar-bejdsevne i forbindelse med bevilling affleksjob efter kapitel 13, i kommunens vurde-ring af retten til revalidering efter kapitel 6 i lovom aktiv socialpolitik, i kommunens vurderingved ophør af sygedagpenge på grund af varig-hedsbegrænsningen i lov om sygedagpenge ogved kommunens vurdering af personens ar-bejdsevne i sager om førtidspension efter lovom social pension.”§ 32.Personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-5,kan få tilbud om vejledning og opkvalificering,der kan bestå af følgende:1) Uddannelser, der har hjemmel i lov, somudbydes generelt, og som umiddelbart er rettetmod beskæftigelse på arbejdsmarkedet, jf. stk.5, og2) uddannelser og kurser, der ikke er omfattetaf nr. 1, samt særligt tilrettelagte projekter oguddannelsesforløb, herunder praktik under ud-dannelsesforløbet, danskundervisning og kortevejlednings- og afklaringsforløb.Stk. 2.Personer, der er omfattet af § 2, nr. 7,og som modtager ledighedsydelse eller særligydelse efter §§ 74 og 74 i i lov om aktiv social-politik, kan få tilbud efter stk. 1, nr. 2.Stk. 3-5....22.I§ 38, stk. 2,og i§ 45, stk. 2,ændres ”§ 2,nr. 2-5 og 7” til: ”§ 2, nr. 2-5, 7 og 11”.21.§32, stk. 2,affattes således:”Stk.2.Personer, der er omfattet af § 2, nr. 6 og7, kan få tilbud efter stk. 1, nr. 2.”20.I§ 32, stk. 1, § 42, stk. 1, § 52, nr. 1, § 66og i§ 82, stk. 1,indsættes efter ”§ 2, nr. 1-5”:”og 11”.

om aktiv socialpolitik eller lov om sygedag-penge, eller for personer, der er omfattet af § 2,nr. 4, efter anden lovgivning.§ 39.For personer, der er omfattet af § 2, nr.1-5 og 7, kan der ved deltagelse i tilbud omvejledning og opkvalificering ydes befor-dringsgodtgørelse efter § 82.Stk. 2.For personer, der er omfattet af § 2, nr.2 og 3, kan der ved deltagelse i tilbud om vej-ledning og opkvalificering ydes godtgørelseefter § 83.§ 42.Personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-5,og som enten har behov for en afklaring af be-skæftigelsesmål, eller som på grund af mangel-fulde faglige, sproglige eller sociale kompeten-cer kun vanskeligt kan opnå beskæftigelse pånormale løn- og arbejdsvilkår eller med løntil-skud, kan få tilbud om virksomhedspraktik påen offentlig eller privat virksomhed.Stk. 2.Personer, der er omfattet af § 2, nr. 7,og som modtager ledighedsydelse eller særligydelse efter §§ 74 og 74 i efter lov om aktivsocialpolitik, kan få tilbud om virksomheds-praktik.Stk. 3.Tilbuddet gives med henblik på at af-dække eller optræne personens faglige, socialeeller sproglige kompetencer samt at afklarebeskæftigelsesmål.§ 44.Et tilbud om virksomhedspraktik kanhave en varighed, der udgør op til1) 4 uger for personer, der er omfattet af § 2,nr. 1,2) 4 uger for personer, der er omfattet af § 2,nr. 2,3) 13 uger for personer, der er omfattet af § 2,nr. 2, hvis personen ikke har erhvervserfaring,har langvarig ledighed eller i øvrigt har vanske-ligt ved at opnå beskæftigelse med løntilskud,og4) 13 uger for personer, der er omfattet af § 2,nr. 3-5 og 7.Stk. 2.For personer, der er omfattet af stk. 1,nr. 3 og 4, kan perioden efter en konkret vurde-ring forlænges op til 26 uger. Hvis personen26I§ 44, stk. 1, nr. 4,ændres ”§ 2, nr. 3-5 og7” til: ”§ 2, nr. 3-5, 7 og 11”.23.I§ 39, stk. 1,og§ 46, stk. 1,ændres ”§ 2,nr. 1-5 og 7” til: ”§ 2, nr. 1-5, 7 og 11”.

herefter ud fra en konkret individuel vurderinghar særligt behov for en længere periode, kanperioden forlænges yderligere.Stk. 3.For personer, der er omfattet af § 2, nr.4, og som har fået en jobplan efter § 28, stk. 2,kan varigheden fastsættes ud fra en konkret,individuel vurdering af det i jobplanen fastsattebehov for optræning.§ 45....Stk. 2.Personer, der er omfattet af § 2, nr. 2-5og 7, modtager under tilbuddet den ydelse, sompersonen er berettiget til i henhold til lov omaktiv socialpolitik eller lov om sygedagpenge.§ 46.For personer, der er omfattet af § 2, nr.1-5 og 7, kan der ved deltagelse i tilbud omvirksomhedspraktik ydes befordringsgodtgørel-se efter § 82.Stk. 2.For personer, der er omfattet af § 2, nr.2 og 3, kan der ved deltagelse i tilbud om virk-somhedspraktik ydes godtgørelse efter § 83.22.I§ 38, stk. 2,og i§ 45, stk. 2,ændres ”§ 2,nr. 2-5 og 7” til: ”§ 2, nr. 2-5, 7 og 11”.

27.I§ 51, stk. 1,ændres ”§ 2, nr. 1-6 og 8” til:§ 51.Personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-6”§ 2, nr. 1-6, 8 og 11”.og 8, kan få tilbud om ansættelse med løntil-skud hos offentlige eller private arbejdsgivere.Det gælder dog ikke personer, der er omfattet af§ 2, nr. 5, og som er i et ansættelsesforhold.28.I§ 51, stk. 2,indsættes som sidste pkt.:Stk. 2.For at blive ansat med løntilskud hos”Personer, der er omfattet af § 2, nr. 11, skalprivate arbejdsgivere skal personer, der er om-fattet af § 2, nr. 1, have været ledige i sammen- have modtaget ressourceforløbsydelse i enlagt mere end 6 måneder, jf. dog stk. 3, og per- sammenhængende periode på mere end 6 må-neder, jf. dog stk. 3.”soner, der er omfattet af § 2, nr. 2 og 3, skalhave modtaget kontanthjælp i en sammenhæn-gende periode på mere end 6 måneder, jf. dogstk. 3. Personer, der er omfattet af § 2, nr. 5,skal have modtaget dagpenge efter lov om ar-bejdsløshedsforsikring m.v. eller modtaget sy-gedagpenge under sygdom efter lov om syge-dagpenge i sammenlagt mere end 6 måneder, jf.dog stk. 3.Stk. 3....§ 52.Tilbud om ansættelse med løntilskudgives1) med henblik på oplæring og genoptræningaf faglige, sociale eller sproglige kompetenceraf personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-5,20.I§ 32, stk. 1, § 42, stk. 1, § 52, nr. 1, § 66og i§ 82, stk. 1,indsættes efter ”§ 2, nr. 1-5”:”og 11”.

2) med henblik på opnåelse eller fastholdelseaf beskæftigelse for personer, der er omfattet af§ 2, nr. 6, og3) med henblik på indslusning på arbejdsmar-kedet af personer, der er omfattet af § 2, nr. 8.§ 54.Ved ansættelse med løntilskud hos pri-vate arbejdsgivere af personer, der er omfattetaf § 2, nr. 1-3 og 5, skal løn- og arbejdsvilkårvære overenskomstmæssige eller de for tilsva-rende arbejde sædvanligt gældende.§ 55.Ved ansættelse med løntilskud hos of-fentlige arbejdsgivere af personer, der er omfat-tet af § 2, nr. 1-3 og 5, skal løn- og arbejdsvil-kår være overenskomstmæssige, jf. dog stk. 2-6.Stk. 2-3....Stk. 4.Ved ansættelse af personer, der er om-fattet af § 2, nr. 2 og 3, skal lønnen til personenefter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag ligge påniveau med personens samlede individuellehjælp efter lov om aktiv socialpolitik, dogmindst udgøre 82 pct. af højeste dagpenge efterlov om arbejdsløshedsforsikring m.v.Stk. 5-7....§ 61.Ansættelse med løntilskud af personer,der er omfattet af § 2, nr. 1-3 og 5, skal medfø-re en nettoudvidelse af antallet af ansatte hosvedkommende arbejdsgiver. Ved nettoudvidel-se forstås merbeskæftigelse i forhold til virk-somhedens normale beskæftigelse.Stk. 2....§ 64.Fastsættelse af, hvilken løntilskudssatsefter § 63 der skal udbetales, sker efter en kon-kret vurdering af personens evner og forudsæt-ninger for at deltage i arbejdet i samme omfangsom de øvrige ansatte, jf. dog stk. 2-7. Ved an-sættelse af personer, der er omfattet af § 2, nr.4, foretages vurderingen efter de regler, der erfastsat i medfør af § 4 a, stk. 3, om krav til un-dersøgelse af arbejdsevne.Stk. 2.Ved ansættelse af personer, der er om-fattet af § 2, nr. 1-3, udgør løntilskuddet 59,71kr. pr. time til private arbejdsgivere. Tilskuddettil offentlige arbejdsgivere udgør 115,43 kr. pr.30.I§ 64, stk. 1, 2. pkt.,ændres ”§ 4 a, stk. 3”til: ”§ 31, 2. pkt.”.29.I§ 54, stk. 1, § 55, stk. 1,og§ 61, stk. 1,ændres ”§ 2, nr. 1-3 og 5” til: ”§ 2, nr. 1-3, 5 og11”.24.I§ 39, stk. 2, § 46, stk. 2, § 55, stk. 4,og i§83, stk. 1,ændres ”§ 2, nr. 2 og 3” til: ”§ 2, nr.2, 3 og 11”.29.I§ 54, stk. 1, § 55, stk. 1,og§ 61, stk. 1,ændres ”§ 2, nr. 1-3 og 5” til: ”§ 2, nr. 1-3, 5 og11”.

time.Stk. 3.Ved ansættelse af personer, der er om-fattet af § 2, nr. 4, kan løntilskuddet højst udgø-re 115,43 kr. pr. time til såvel private som of-fentlige arbejdsgivere. Ved ansættelse af perso-ner i elev- og lærlingeforløb, hvor lønnen fast-sættes efter § 56, stk. 1, skal tilskuddet efter §63 fastsættes med udgangspunkt i forskellenmellem elev- og lærlingelønnen på området ogden mindste overenskomstmæssige løn på detaktuelle ansættelsesområde eller den løn, somsædvanligvis gælder for tilsvarende arbejdemed tillæg af eventuelt arbejdsgiverbidrag tilATP m.v.Stk. 4-7....§ 66.Til personer, der er omfattet af § 2, nr.1-5, kan der ved ansættelse med løntilskud ydesbefordringsgodtgørelse efter § 82.20.I§ 32, stk. 1, § 42, stk. 1, § 52, nr. 1, § 66og i§ 82, stk. 1,indsættes efter ”§ 2, nr. 1-5”:”og 11”.33.Efter § 68 indsættes før Kapitel 13 som nytkapitel:”Kapitel 12 aRessourceforløb§ 68 a.Personer under 40 år, der har komplekseproblemer ud over ledighed, der ikke har kun-net løses gennem en indsats efter denne loveller lov om aktiv socialpolitik, og som kræveret helhedsorienteret forløb med en kombinationaf indsats efter denne lov og sociale eller sund-hedsmæssige indsatser, skal tilbydes et ressour-ceforløb, jf. dog stk. 2. Personen skal derudoverenten:4) have modtaget længerevarende offentligforsørgelse,5) have deltaget i tilbud efter denne lov ellerrevalidering efter kapitel 6 i lov om aktivsocialpolitik, uden at have øget tilknytnin-gen til arbejdsmarkedet, eller6) have behov for en længerevarende indsats,før der kan fastsættes et konkret beskæfti-gelsesmål.Stk. 2.Personer, hvor det er dokumenteret, at deer så syge eller har så betydelige funktionsned-sættelser, at det er åbenbart formålsløst at for-31.I§ 64, stk. 3,indsættes efter ”§ 2, nr. 4”:”og 11”.

søge at udvikle deres arbejdsevne i et ressour-ceforløb, er undtaget fra stk. 1.Stk. 3.Forud for visitation til et ressourceforløbskal den forberedende del af rehabiliteringspla-nen, jf. § 30 a, være udarbejdet, og rehabilite-ringsplanen skal være behandlet i rehabilite-ringsteamet, jf. § 25 a i lov om ansvaret for ogstyringen af den aktive beskæftigelsesindsats.Stk. 4.Ressourceforløbet skal være af mindst 1års og højst 5 års varighed.Stk. 5.Indsatsdelen af rehabiliteringsplanenudarbejdes for alle personer, der er visiteret tilet ressourceforløb, jf. § 30 a, stk. 1.Stk. 6.Ressourceforløbet kan bestå af tilbudefter kapitel 10-12, mentor efter kapitel 14 samten indsats efter anden lovgivning, herunderefter serviceloven og sundhedsloven. Ressour-ceforløbet kan tillige indeholde indsatser, derkan stabilisere og forbedre personens fysiske,psykiske og sociale tilstand med henblik på, atpersonen efterfølgende kan deltage i tilbud efterdenne lov.Stk. 7.Kommunen skal inden ressourceforlø-bets afslutning træffe beslutning om, hvilkeindsatser der skal iværksættes fremadrettet.Stk. 8.Personer under 40 år kan tilbydes flerepå hinanden følgende ressourceforløb. Fylderpersonen 40 år under et ressourceforløb, fort-sætter forløbet, til det er afsluttet.Stk. 9.For personer over 40 år gælder stk. 1-8tilsvarende. De har dog ikke pligt til at deltage imere end ét ressourceforløb.§ 68 b.Kommunen kan tilbyde personer under40 år, der er omfattet af § 2, nr. 6, et ressource-forløb efter reglerne i § 68 a, stk. 3-7. Personenhar ikke pligt til at deltage i ressourceforløb.Stk. 2.Det er en betingelse for at være beretti-get til et forløb efter stk. 1, at personen følgerforløbet. Hvis personen ikke følger forløbet,kan kommunen træffe afgørelse om, at forløbetophører.§ 68 c.Kommunen skal udpege en gennemgå-ende og koordinerende sagsbehandler til perso-ner, der skal deltage i et ressourceforløb efter §68 a og § 68 b. Sagsbehandleren skal udarbejderehabiliteringsplanens indsatsdel sammen medpersonen, jf. § 30 a, varetage den løbende op-

følgning og koordinering i samarbejde medpersonen, sørge for, at indsatsdelen justeresefter personens aktuelle situation og behov,samt bistå personen med at gennemføre rehabi-literingsplanen, herunder realisere uddannelses-og beskæftigelsesmål.Stk. 2.Sagsbehandleren kan udpeges uden forjobcenteret, jf. lov om ansvaret for og styringenaf den aktive beskæftigelsesindsats § 15, stk.3.”34.I kapitel 13 indsættes efter overskriften”Fleksjob m.v.”og før § 69 følgendeoverskrift:”Visitation”§ 69.Jobcenteret sørger for, at personer underfolkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om socialpension, med varige begrænsninger i arbejds-evnen, jf. § 2, nr. 7, har mulighed for1) ansættelse hos private eller offentlige ar-bejdsgivere i fleksjob efter § 70 eller2) støtte til at fastholde beskæftigelsen i egenvirksomhed efter § 75.Stk. 2.Beskæftigelsesministeren kan underhensyn til Danmarks internationale forpligtelserfastsætte regler om, at der inden for visse er-hvervsområder ikke er adgang til at beskæftigepersoner efter stk. 1.Stk. 3.Ministeren kan fastsætte regler om til-skud til arbejdsgivere med ansatte i fleksjob,hvor arbejdet udføres i udlandet.35.I§ 69, stk. 1,ændres ”§ 75” til: ”§ 70 g”.

skal bestå af:5) en rehabiliteringsplan, der indeholder do-kumentation for at personens ressourcer og ud-fordringer er fuldt afklarede i forhold til uddan-nelse og beskæftigelse6) dokumentation for, at alle relevante indsat-ser efter denne lov samt andre foranstaltningerhar været afprøvet for at bringe eller fastholdeden pågældende i ordinær beskæftigelse,7) dokumentation for, at den pågældendes ar-bejdsevne anses for varigt og væsentligt be-grænset og ikke kan anvendes til at opnå ellerfastholde beskæftigelse på normale vilkår, og8) dokumentation for, at den pågældende harværet ansat under de sociale kapitler m.v., jf. §70 b, i mindst 12 måneder, hvis personen skalansættes i fleksjob på den hidtidige arbejds-plads.Stk. 2.Rehabiliteringsplanen udarbejdes efterregler fastsat af beskæftigelsesministeren efterinddragelse af social og integrationsministeren,jf. § 31, 2. pkt.39.Efter § 70 a indsættes:”Fastholdelsesfleksjob§ 70 b.En person, der er eller inden for de se-neste 12 måneder har været ansat på en ar-bejdsplads inden for et overenskomstdækketområde, kan, uanset at betingelserne forfleksjob er opfyldt, først blive ansat i et fleksjobpå den hidtidige arbejdsplads, når personen harværet ansat under overenskomstens sociale ka-pitler.Stk. 2.En person, der er eller inden for de sene-ste 12 måneder har været ansat på en arbejds-plads inden for et overenskomstdækket område,hvor der ikke findes sociale kapitler, eller somer ansat på en arbejdsplads inden for et ikke-overenskomstdækket område, skal have væretansat på særlige vilkår, før personen kan få etfleksjob på den hidtidige arbejdsplads. Denpågældende skal samtidig opfylde betingelsernefor fleksjob.Stk. 3.Aftalen mellem arbejdsgiver og medar-bejder om ansættelse efter stk. 1 eller 2 skalvære skriftlig og indeholde oplysninger om,hvilke funktioner medarbejderen har svært ved

at udføre eller ikke kan udføre, samt hvilkekonkrete skånehensyn, der er aftalt. Arbejdsgi-veren skal endvidere dokumentere, at der ergjort et reelt forsøg på at etablere et vedvarendeustøttet job efter de sociale kapitler eller påsærlige vilkår.Stk. 4.Hvis den ansatte har været udsat for akutopstået skade eller sygdom, og det er åbenbartformålsløst at gennemføre foranstaltninger medhenblik på job efter overenskomstens socialekapitler m.v., ses der bort fra kravene i stk. 1 og2.Midlertidige fleksjob§ 70 c.Kommunen bevilger det første fleksjob ihøjst for en femårig periode. Når den femårigeperiode udløber, tager kommunen stilling til,om personen fortsat opfylder betingelserne foret nyt midlertidigt fleksjob, jf. § 70, stk. 2.Stk. 2.For personer, der er fyldt 40 år, bevilgerkommunen efter det første fleksjob efter stk. 1et permanent fleksjob, hvis kommunen vurde-rer, at arbejdsevnen fortsat er nedsat i et om-fang, så overgang til beskæftigelse på det ordi-nære arbejdsmarked ikke er en mulighed ogbetingelserne for fleksjob fortsat er opfyldt.Løbende opfølgning i fleksjob og udarbejdelseaf status§ 70 d.Kommunen skal følge op på, om der ersket ændringer i den ansattes forhold efter 2½år i fleksjobbet, herunder vurdere om den ansat-te fortsat opfylder betingelserne for fleksjob.Herefter skal der følges op hver gang, der ergået 2½ år fra seneste opfølgning. Dette skalske ved en personlig samtale med den ansatte ifleksjobbet, og arbejdsgiveren skal efter behovinddrages.Stk. 2.Personer, der er ansat i fleksjob, skalorientere kommunen, hvis arbejdstiden sættesned, eller hvis der sker andre ændringer i ansæt-telsesforholdet, der kan have betydning forfleksjobbet.Stk. 3.Kommunen skal for personer, der er an-sat i et midlertidigt fleksjob, jf. § 70 c, stk. 1 og2, udarbejde en status efter 4 ½ år, hvor detvurderes, om personen kan overgå til ordinær

§ 70 e.Fleksløntilskud§ 70 f.Kommunen udbetaler fleksløntilskud tilpersoner i fleksjob. Tilskuddet kan højst udgøreet beløb, der svarer til 98 pct. af arbejdsløs-hedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lovom arbejdsløshedsforsikring m.v. Der indbeta-les 5 pct. af tilskuddet til ATP, dog maksimalt500 kr., jf. § 115 a.Stk. 2.Fleksløntilskuddet nedsættes med 30 pct.af lønnen i fleksjobbet og anden lønindtægt,indtil den samlede lønindtægt med pension pr.måned udgør 13.000 kr. (2012-niveau), og med55 pct. af lønindtægten derover.Stk. 3.Løn, jf. § 70 e, og fleksløntilskud efterstk. 2, kan højst udgøre et beløb, der svarer tilden overenskomstmæssige løn ved ansættelsepå fuld tid i den pågældende stilling.Stk. 4.Personer, der under ferie modtager løneller feriegodtgørelse, er berettiget til fleksløn-tilskud under ferien, jf. stk. 2.Stk. 5.Personer, der modtager løn under syg-dom eller barsel, er berettiget til fleksløntilskudi sygdoms- eller barselsperioden, jf. stk. 2. Per-soner, der ikke er berettiget til løn under syg-dom eller barsel, modtager syge- eller barsels-dagpenge i medfør af de regler, der fastsættes i§ 49 i lov om sygedagpenge og § 34 i lov omret til orlov og dagpenge ved barsel. Syge- ellerbarselsdagpengene suppleres med fleksløn-tilskud, således at syge- eller barselsdagpenge-ne og fleksløntilskud tilsammen svarer til 98

pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste be-løb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikringm.v.Stk. 6.Hvis en person, der er ansat i et fleksjob,og som ikke modtager løn under sygdom, mi-ster retten til sygedagpenge, kan den pågælden-de modtage fleksløntilskud fratrukket det beløb,som personen ville have kunnet modtage i sy-gedagpenge. Kommunen skal ved udbetaling afdet beregnede fleksløntilskud minimum hver 3.måned følge op på, om den pågældende fortsater ansat i fleksjob. Opfølgningen skal ske, indtilkommunen konstaterer, at personen igen fårudbetalt løn.Stk. 7.Hvis ansættelsen i fleksjob ophører un-der sygdom eller barsel, kan personen modtageledighedsydelse, jf. § 74 a og § 74 d i lov omaktiv socialpolitik, hvis pågældende i øvrigtopfylder betingelserne for dette.Stk. 8.Personer, der er ansat i fleksjob, bevarerretten til fleksløntilskud ved flytning til en an-den kommune.Stk. 9.Kommunen udbetaler fleksløntilskuddetefter stk. 2-5 månedsvis bagud. Beløbet fastsæt-tes på grundlag af lønindtægt m.v., der er ind-berettet til indkomstregistret, jf. lov om et ind-komstregister samt oplysning om arbejdsgive-rens pensionsbidrag. Den første måned fastsæt-tes fleksløntilskuddet på baggrund af den for-ventede lønindtægt. Der kan ske efterfølgenderegulering af tilskuddet, hvis der er sket æn-dringer i løn og andre arbejdsindtægter m.v.Beregningen af fleksløntilskuddet efter stk. 6sker på baggrund af de sygedagpenge, der erindberettet til indkomstregistret, jf. lov om etindkomstregister, for den sidste måned indenophøret af sygedagpenge.Stk. 10.Fleksløntilskuddet kan udbetales underophold i udlandet under ferie. Reglerne om mu-lighed for ophold uden for Danmark i lov omsygedagpenge og lov om ret til orlov og dag-penge ved barsel finder tilsvarende anvendelsefor fleksløntilskuddet, når en ansat i fleksjobmodtager syge- eller barselsdagpenge.Støtte i form af tilskud til selvstændigt er-hvervsdrivende tilkendt fra 1. januar 2013§ 70 g.Kommunen kan give tilbud om støtte i

form af tilskud i fem år til personer, som driverselvstændig virksomhed som hovedbeskæfti-gelse her i landet, og som6) har en varig og væsentlig nedsat arbejdsev-ne i forhold til arbejdet i den selvstændigevirksomhed,7) ikke samtidig med driften af den selvstæn-dige virksomhed udfører andet arbejde ivæsentligt omfang,8) er under folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lovom social pension,9) ikke modtager førtidspension efter lov omsocial pension eller lov om højeste, mellem-ste, forhøjet almindelig og almindelig før-tidspension m.v., og10) før første tilkendelse af tilskuddet har dre-vet den selvstændige virksomhed i væsent-ligt omfang i mindst 12 måneder inden forde seneste 24 måneder.Stk. 2.Kommunen træffer afgørelse om at givetilbud om støtte i form af tilskud til en selv-stændig erhvervsdrivende efter forelæggelse forrehabiliteringsteamet, jf. § 25 a i lov om ansva-ret for og styringen af den aktive beskæftigel-sesindsats. Kommunen skal på baggrund afrehabiliteringsplanens forberedende del umid-delbart kunne vurdere, om personen opfylderbetingelserne for at modtage tilbud efter stk. 1på grund af en varig og væsentlig nedsat ar-bejdsevne. Kommunen anvender reglerne, somer fastsat i medfør af § 31, 2. pkt., når der træf-fes afgørelse om bevilling af tilskud.Stk. 3.Kommunen skal følge op på, om der ersket ændringer i personens forhold efter 2½ år itilbuddet, herunder vurdere om personen fortsatopfylder betingelserne for at modtage tilskud.Dette skal ske ved en personlig samtale medmodtageren af tilskuddet.Stk. 4.Kommunen skal udarbejde en status, nårder er ydet tilskud efter stk. 1 i 4 ½ år, hvor detskal vurderes, om den pågældende opfylderbetingelserne for at kunne tilkendes tilskud i enny periode efter stk. 1. Personen forbliver iordningen, indtil kommunen har truffet afgørel-se efter stk. 2.Stk. 5.Tilskuddet efter stk. 1 fastsættes til125.000 kr. (2012-niveau) om året. Tilskuddetnedsættes med 30 pct. af en beregnet årsindtægti virksomheden og af anden arbejdsindkomst.

Kommunen udbetaler tilskuddet med 1/12 afdet beregnede tilskud pr. måned.Stk. 6.Beskæftigelsesministeren fastsætternærmere regler om betingelser for beregning,fradrag og udbetaling af tilskud, oplysnings-pligt m.v. til selvstændige erhvervsdrivende.”40.Efter § 70 g og før § 71 indsættes som nyoverskrift:”Løn og tilskud m.v. for fleksjob påbegyndtfør den 1. januar 2013”§ 71.Arbejdsgiveren betaler lønnen til denansatte i fleksjob.Stk. 2.Tilskud til lønnen udbetales til ar-bejdsgiveren. Tilskuddet er halvdelen ellertotredjedele af lønnen, afhængigt af graden afden nedsatte arbejdsevne.Stk. 3.Tilskuddet beregnes af lønnen med til-læg af udgifter til arbejdsgiverbidrag til ATPsamt eventuelle udgifter til andre arbejdsgiver-bidrag. Tilskuddet kan ikke overstige halvdeleneller totredjedele af den mindste overens-komstmæssige timeløn på det aktuelle ansættel-sesområde eller af den løn, som sædvanligvisgælder for tilsvarende arbejde, med tillæg afudgifter til arbejdsgiverbidrag til ATP samteventuelle udgifter til andre arbejdsgiverbidrag.Tilskuddet til lønnen kan dog højst beregnes udfra et beløb på 395.000 kr. (2006-niveau) påårsbasis eller 205,30 kr. (2006-niveau) på time-basis.Stk. 4.Tilskuddet efter stk. 3 nedsættes meddet beløb, som arbejdsgiveren har ret til efterlov om sygedagpenge. Beskæftigelsesministe-ren kan fastsætte regler herom.41.I§ 71indsættes somstk. 5:”Stk.5.§ 69, stk. 1, finder tilsvarende anven-delse for fleksjob etableret før den 1. januar2013.”§ 73.Personer, der er ansat i fleksjob, bevarerret til tilskuddet til fleksjob ved flytning til enanden kommune.42.I§ 73indsættes somstk. 2:”Stk. 2.Ministeren kan fastsætte regler om til-skud til arbejdsgivere med ansatte i fleksjob,

hvor arbejdet udføres i udlandet.”Kontaktforløb, selvvalgt uddannelse og andreaktører43.Overskriftenfør § 73 a affattes således:”Kontaktforløb,selvvalgt uddannelse, andreaktører, cv m.v.”§ 73 a....Stk. 2.Under kontaktforløbet skal der afhol-des individuelle jobsamtaler med personen,senest hver gang personen i sammenlagt 3 må-neder har modtaget ledighedsydelse eller særligydelse regnet første gang fra visitationen tilfleksjob. Perioder med ledighedsydelse ellersærlig ydelse under barsel medregnes ikke.Samtalen afholdes ved personligt fremmøde, jf.dog § 21 f.Stk. 3-6....§ 73 c.Personer, der er visiteret til fleksjob,har ret til at blive henvist til anden aktør medhenblik på etablering af fleksjob, når personenhar modtaget kontanthjælp, ledighedsydelseeller særlig ydelse i 6 måneder inden for 9 må-neder efter visitationen til fleksjob. Det sammegælder, når personen har været i fleksjob ellerordinær beskæftigelse i 9 måneder inden for 18måneder og derefter har modtaget ledigheds-ydelse i 6 måneder inden for 9 måneder. Perio-der med ydelse under barsel medregnes ikke.Stk. 2.Personer, der er visiteret til fleksjob,og som jobcenteret har vurderet fortsat opfylderbetingelserne for fleksjob, jf. § 74 c i lov omaktiv socialpolitik, skal henvises til anden aktørmed henblik på etablering af fleksjob, når per-sonen har modtaget kontanthjælp, ledigheds-ydelse eller særlig ydelse i 12 måneder indenfor 18 måneder efter visitationen til fleksjob.Det samme gælder, når personen har været ifleksjob eller ordinær beskæftigelse i 9 måne-der inden for 18 måneder og derefter har mod-taget ledighedsydelse i 12 måneder inden for 18måneder. Perioder med ydelse under barselmedregnes ikke.Stk. 3-4....46.Efter § 73 c indsættes:”§73 d.Oplysninger om job, arbejds- og ud-45.I§ 73 c, stk. 1og2,ændres ” kontanthjælp,ledighedsydelse eller særlig ydelse” til: ” ledig-hedsydelse”44.I§ 73 a, stk. 2,indsættes efter 1. pkt.: ”Derskal under jobsamtalen følges op på, om perso-nen er aktivt arbejdssøgende.”

dannelsesmæssig baggrund m.v. (cv’er) ind-lægges i Beskæftigelsesministeriets database(Jobnet).Stk. 2.Personer, der er visiteret til fleksjob, ogsom er ledige, skal give fyldestgørende oplys-ninger om tidligere beskæftigelse, uddannelse,kvalifikationer og øvrige forhold af betydningfor jobcenterets bistand til at finde arbejde. Derskal endvidere angives mindst ét beskæftigel-sesmål.Stk. 3.Personen skal senest 3 uger efter at haveopnået ret til ledighedsydelse indlægge oplys-ninger, som nævnt i stk. 2, i Jobnet. Personenskal løbende ajourføre oplysningerne i Jobnet.Stk. 4.Hvis der foreligger oplysninger, somnævnt i stk. 2, fra en tidligere ledighedsperiode,skal oplysningerne straks på ny gøres tilgænge-lige, hvis personen igen bliver ledig.Stk. 5.Kommunen yder bistand i forbindelsemed, at en person indlægger oplysninger i Job-net, hvis personen anmoder herom.Stk. 6.Staten og kommunen har adgang til deoplysninger, som personen har indlagt i Jobnet.§ 73 e.For personer, der er visiteret til fleksjob,skal der senest 3 uger efter, at de har opnået rettil ledighedsydelse, holdes en samtale, hvor detsikres, at de oplysninger, som personen indlæg-ger i Jobnet er fyldestgørende. Samtalen holdesved personligt fremmøde, jf. dog § 21 f. Undersamtalen skal det aftales, hvordan personensjobsøgning kan understøttes, og personen kanpålægges at søge relevante konkrete fleksjob.Stk. 2.Samtalen skal dog ikke afholdes, hvisder inden for de seneste 3 måneder før, der eropnået ret til ledighedsydelse og efter visitatio-nen til fleksjob har været afholdt en samtale ompersonens cv.”Selvstændigt erhvervsdrivende47.Overskriftenfør § 75 affattes således:”Støtte i form af tilskud til selvstændigt er-hvervsdrivende tilkendt før den 1. januar 2013”48.I§ 75, stk. 1, 1. pkt.,udgår ”tilbud om”.

§ 76....Stk. 2....Stk. 3.Til personer, der er omfattet af § 2, nr.4, kan der gives støtte til særlige udgifter, der eren nødvendig følge af uddannelsen eller af ennedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Detsamme gælder for personer, der er omfattet af §2, nr. 5, og som, jf. kapitel 6 i lov om aktiv so-cialpolitik, deltager i tilbud som led i afklarin-gen af den enkeltes arbejdsevne.Stk. 4.Til personer, der er omfattet af § 2, nr.4, kan tilskud til hjælpemidler tillige gives somtilskud til personlig assistance.§ 82.Personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-5,og som deltager i tilbud efter kapitel 10-12,personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, og somdeltager i selvvalgt erhvervsrettet voksen- ogefteruddannelse efter kapitel 8 a, og personer,der er omfattet af § 2, nr. 7, og som deltager itilbud efter kapitel 10 og 11, har ret til befor-dringsgodtgørelse, når den daglige transportmellem bopæl og stedet, hvor tilbuddet elleruddannelsen gennemføres, og retur er mere end24 km. Godtgørelsen pr. dag kan alene udbeta-les for de kilometer, der ligger ud over de første24 km. Personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-3,og som ansættes med løntilskud efter kapitel 12hos en privat arbejdsgiver, har dog ikke ret tilbefordringsgodtgørelse.Stk. 2-3....

52.Efter § 113 indsættes som nytkapitel 21 a:”Kapitel 21 aBidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension§ 115 a.For en person, der modtager tilskud frakommunen under ansættelse i fleksjob, jf. § 70f, indbetales et bidrag til ArbejdsmarkedetsTillægspension på 5 pct. af tilskuddet, dog højst500 kr.Stk. 2.Bidraget efter stk. 1 betales af personen.Stk. 3.Kommunen tilbageholder bidraget vedudbetaling af tilskuddet.§ 115 b.Ud over bidraget i § 115 a, indbetaleset bidrag, der udgør 2/3 af det bidrag, der erfastsat efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmar-kedets Tillægspension.Stk. 2.Bidraget efter stk. 1 indbetales for antal-let af timer med tilskud efter § 70 f. Antallet aftimer beregnes på grundlag af forskellen mel-lem 37 timer om ugen og antallet af løntimer,som er indberettet fra ansættelsen i fleksjobbettil indkomstregistret, jf. lov om et indkomstre-gister.Stk. 3.Er antallet af løntimer, som er indberettetfra ansættelsen i fleksjobbet til indkomstregi-stret, jf. lov om et indkomstregister, mindre end9 timer om ugen for uge- eller 14-dages lønne-de eller 39 timer for månedslønnede, indbetaleset ATP-bidrag, der svarer til det bidrag, der erfastsat efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmar-kedets Tillægspension.Stk. 4.Bidraget efter stk. 1 finansieres af staten.Stk. 5.Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Til-lægspension beregner størrelsen af bidragetefter stk. 2 for hver time, der udbetales tilskudfor.

§ 117.Kommunen afholder endeligt udgifter-ne til vejledning, sagsbehandling og det indivi-duelle kontaktforløb, til udarbejdelse af jobpla-ner og til administration i øvrigt m.v. Kommu-nen afholder desuden endeligt udgifterne tilgodtgørelse efter § 75 c, til særlige aktiviteterefter § 7 og til lægeerklæringer.Stk. 2....§ 118.Inden for et rådighedsbeløb, jf. stk. 2,refunderer staten 50 pct. af en kommunes ud-gifter for personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-5 og 7, og som modtager ledighedsydelse ellersærlig ydelse efter §§ 74 og 74 i i lov om aktivsocialpolitik, samt nr. 10, når udgiften angår1) tilbud efter kapitel 10, herunder deltagerbe-taling,2) undervisningsmaterialer efter §§ 76 og 77,3) udgifter i forbindelse med partnerskabsaf-taler efter § 81 a,4) godtgørelse efter § 83,5) 6 ugers selvvalgt uddannelse, deltagerbeta-ling samt kost og logi efter kapitel 8 a og § 73 bog6) opkvalificering efter § 99 til personer, deransættes uden løntilskud.Stk. 2.Rådighedsbeløbet i stk. 1 opgøres til13.700 kr. pr. år (2011-niveau) gange antallet afpersoner, der er omfattet af § 2, nr. 1-5, herun-der personer, der deltager i tilbud efter kapitel12, § 2, nr. 7, og som modtager ledighedsydelseeller særlig ydelse efter §§ 74 og 74 i i lov omaktiv socialpolitik. Antallet af personer efter 1.pkt. opgøres som antal helårspersoner i regn-skabsåret.§ 119.Staten refunderer 50 pct. af en kom-munes udgifter for personer, der er omfattet af

§ 2, nr. 6, 8 og 9, når udgiften angår1) tilbud efter kapitel 10, herunder deltagerbe-taling,2) undervisningsmaterialer efter §§ 76 og 77,3) udgifter i forbindelse med partnerskabsaf-taler efter § 81 a,4) godtgørelse efter § 83 og5) opkvalificering efter § 99 til personer, deransættes uden løntilskud.§ 120.Staten refunderer 50 pct. af en kom-munes udgifter for personer, der er omfattet af§ 2, nr. 1-10, når udgiften angår1) løntilskud efter kapitel 12, jf. dog § 121,2) hjælpemidler efter §§ 76 og 77, jf. dog §118, stk. 1, nr. 2, og § 119, stk. 1, nr. 2,3) mentor efter §§ 78-81 og4) befordringsgodtgørelse efter § 82.§ 122.Staten refunderer 65 pct. af en kom-munes udgifter til1) tilskud til fleksjob efter § 71 og2) tilskud til selvstændigt erhvervsdrivendeefter § 75.Stk. 2.Staten refunderer 50 pct. af en kom-munes udgifter efter § 74.Stk. 3.Kommunen har ikke ret til statsrefusi-on i en konkret sag for udgifter til tilskud tilfleksjob, jf. stk. 1, hvis kommunen ikke hartilvejebragt grundlaget for afgørelsen omfleksjob, jf. § 70 a, eller for revurderingen af,om betingelserne for fleksjob fortsat er opfyldt,jf. § 74 c i lov om aktiv socialpolitik. Retten tilstatsrefusion bortfalder i en periode på 36 må-neder. Perioden beregnes fra det tidspunkt,hvor visitationen eller revurderingen er foreta-get eller skulle være foretaget. Ved beregningaf perioden på 36 måneder medregnes perioder,hvor refusionen er bortfaldet efter §§ 100, 104og 104 a i lov om aktiv socialpolitik.§ 127.En gang årligt den 1. januar reguleresmed satsreguleringsprocenten efter lov om ensatsreguleringsprocent1) løntilskud efter § 63,57.I§ 122indsættes i stk. 1, som nye stykker:”1) fleksløntilskud efter § 70 e,2) tilskud til selvstændigt erhvervsdrivendeefter § 70 g,”Nr. 1 og 2 bliver herefter nr. 3 og 4.56.I§ 120ændres ” § 2, nr. 1-10” til: ” § 2, nr.1-11”.

2) beløbet efter § 71, stk. 3, og § 75, stk. 2,3) jobrotationsydelse efter § 98 a og4) rådighedsbeløbet efter § 118.Stk. 2-3....§2I lov om ansvaret for og styringen af den aktivebeskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr.731 af 15. juni 2010, som senest ændret ved § 5i lov nr. 476 af 30. maj 2012 foretages følgendeændringer:§ 3.Kommunalbestyrelsen varetager beskæf-tigelsesindsatsen i jobcentre, jf. kapitel 3.§ 15.Kommunalbestyrelsen opretter et be-stemt tjenestested (et jobcenter) i kommunen,hvor beskæftigelsesindsatsen over for borgereog virksomheder varetages.Stk. 2.I jobcenteret skal der i beskæftigelses-indsatsen over for borgere være fokus på be-skæftigelse, selvforsørgelse og rådighed.3.I§ 15indsættes somstk. 3:”Stk. 3.Kommunalbestyrelsen kan beslutte, atfunktionen som gennemgående og koordine-rende sagsbehandler for borgere i ressourcefor-løb kan overdrages til en anden enhed i kom-munen end jobcenteret, jf. lov om en aktiv be-skæftigelsesindsats § 68 c. Den gennemgåendeog koordinerende sagsbehandler fra en andenenhed kan ikke træffe afgørelser efter beskæfti-gelseslovgivningen.”4.Efter§ 25indsættes før Afsnit IV som nytafsnit:”Afsnit III aRehabiliteringsteam m.v.Kapitel 3 aOpgaver, formål og sammensætning af rehabi-literingsteam§ 25 a.Kommunalbestyrelsen skal oprette et1.I§ 3indsættes efter ”kapitel 3”: ”og rehabili-teringsteam, jf. kapitel 3 a”.2.I§ 15, stk. 1,indsættes efter ”varetages”: ”,jf. dog stk. 3 og kapitel 3 a”.

rehabiliteringsteam. Det er et dialog- og koor-dineringsforum, som afgiver en anbefaling ialle sager inden beslutning om og tilkendelse afressourceforløb, fleksjob og førtidspension.Stk. 2.Formålet med rehabiliteringsteamet ermed udgangspunkt i den enkelte borgers sam-lede situation at sikre en tværfaglig koordine-ring og en helhedsorienteret indsats på tværs afforvaltninger og myndigheder og med fokus påbeskæftigelse og uddannelse, så den enkelteborger så vidt muligt får fodfæste på arbejds-markedet.Stk. 3.Rehabiliteringsteamet skal drøfte oggive anbefaling om,4) hvilke beskæftigelsesmæssige, socialeog sundhedsmæssige indsatser, der er nød-vendige for at bringe den enkelte borger tilat opnå fodfæste på arbejdsmarkedet, oghvordan disse indsatser koordineres,5) hvordan opfølgningen på ressourcefor-løbet tilrettelægges, så personen støttes i atfastholde uddannelses- og beskæftigel-sesmålet, herunder hvorvidt og i hvilketomfang, der er brug for mentorstøtte for atsikre, at indsatsen realiseres, samt6) hvorvidt borgeren skal gives ressource-forløb, fleksjob, anden beskæftigelsesrettetindsats eller førtidspension.Stk. 4.Rehabiliteringsteamet skal have en tvær-faglig sammensætning med repræsentanter frarelevante forvaltningsområder, herunder6) beskæftigelsesområdet,7) sundhedsområdet,8) socialområdet,9) undervisningsområdet i alle sager vedrø-rende personer under 30 år, og ad hoc i sa-ger vedrørende personer, der er fyldt 30 år,og10) regionen ved en sundhedskoordinator, jf. §25 b, stk. 2.Stk. 5.Borgeren og borgerens sagsbehandlerdeltager i rehabiliteringsteamets møder, hvorpåborgerens sag behandles.Kapitel 3 bSamarbejde mellem kommunen og regionen omsundhedsfaglig rådgivning og vurdering

§ 25 b.Kommunen og regionen skal indgå ensamarbejdsaftale om sundhedsfaglig rådgivningog vurdering til kommunen.Stk. 2.Det skal fremgå af samarbejdsaftalen,hvorledes kommunens rehabiliteringsteam fåradgang til rådgivning og vurdering fra en kli-nisk funktion i regionen, herunder adgang til ensundhedskoordinatorfunktion. Sundhedskoor-dinatoren skal deltage i rehabiliteringsteamet,jf. § 25 a, og skal i teamet bidrage til vurderingaf den konkrete sag, herunder om der er behovfor yderligere rådgivning eller vurdering fraden kliniske funktion. Sundhedskoordinatorensvurdering indgår som en del af teamets anbefa-ling i den enkelte sag.§ 25 c.Kommunen og regionen fastsætter isamarbejdsaftalen de lokale rammer for, hvor-dan den kliniske funktion skal levere sin råd-givning og vurdering i relation til beskæftigel-sesområdet.Stk. 2.Kommunen betaler for de ydelser, derrekvireres fra regionen, herunder for sundheds-koordinatorens deltagelse i rehabiliteringstea-met.Stk. 3.Beskæftigelsesministeren kan efter ind-dragelse af ministeren for sundhed og forebyg-gelse fastsætte nærmere regler om samarbejds-aftalen, herunder om fastsættelse af pris m.v.§ 25 d.Kommunen kan i sagsbehandlingen isager, som skal behandles i rehabiliteringstea-met, samt i sager om ressourceforløb ogfleksjob kun benytte lægefaglig bistand fra re-gionens kliniske funktion, jf. § 25 b.Stk. 2.Beskæftigelsesministeren kan efter ind-dragelse af ministeren for sundhed og forebyg-gelse og social- og integrationsministeren fast-sætte nærmere regler om organiseringen, tilret-telæggelsen og indholdet i den lægefaglige bi-stand. Beskæftigelsesministeren kan endvidereefter inddragelse af ministeren for sundhed ogforebyggelse fastsætte regler om tilrettelæggel-se og indhold i den lægefaglige bistand på detøvrige beskæftigelsesområde.§ 25 e.Kommunen kan i sager, som skal be-handles i rehabiliteringsteamet samt i sager omressourceforløb og fleksjob alene rekvirere læ-

geattester fra den praktiserende læge og speci-allægeattester fra den kliniske funktion, jf. § 25b.Stk. 2.Beskæftigelsesministeren kan efterinddragelse af ministeren for sundhed og fore-byggelse fastsætte nærmere regler om lægeatte-sters udformning og indhold m.v.”§ 58....Stk. 2. Oplysninger i det fælles datagrundlagkan bruges til fastlæggelse af borgernes rettig-heder og pligter efter lovgivningen, jobsøgning,matchkategorisering, tilrettelæggelse og opgø-relse af indsatsen over for de forskellige mål-grupper, understøttelse af sagsbehandling, her-under af arbejdsevnevurderinger, visitation,tilsyn, statistik og anden forvaltning af lovgiv-ningen, jf. stk. 1. Oplysningerne kan endviderebruges til kontrol.Stk. 3-7....§ 62.Offentlige myndigheder, arbejdsløs-hedskasser og andre aktører, der medvirker iforvaltningen af arbejdsmarkedsrettede ordnin-ger, har pligt til at indberette data om arbejds-markedsforhold, om virksomheders og borgeresdeltagelse i arbejdsmarkedsrettede ordninger,beskæftigelsesindsatsen over for borgere, dataom ydelsesforløb og andre data til forvaltningaf lovgivningen og opfølgning på indsatsen tilBeskæftigelsesministeriets it-systemer, herun-der det statistiske datavarehus og det fælles it-baserede datagrundlag i Arbejdsmarkedsstyrel-sen.Stk. 2....§ 63.Til brug for varetagelse af beskæftigel-sesindsatsen efter lovgivningen, jf. § 1, denkoordinerede indsats over for borgeren, opdate-ringen af it-systemer, som anvendes i beskæfti-gelsesindsatsen, herunder systemer til denlandsdækkende formidling, samt opgørelsen afforbrug af offentlige forsørgelsesydelser, kander udveksles relevante oplysninger mellemfølgende ministerier med tilhørende styrelserm.fl.: Beskæftigelsesministeriet, Ministeriet forFlygtninge, Indvandrere og Integration, Inden-rigs- og Socialministeriet, Ministeriet for Vi-denskab, Teknologi og Udvikling og Undervis-7.I§ 63indsættes efter: »oplysninger«: », her-under oplysninger om relevante uddannelses-mæssige, social- og sundhedsrettede aktiviteterog indsatser,«, og »Ministeriet for Flygtninge,Indvandrere og Integration, Indenrigs- og Soci-alministeriet, Ministeriet for Videnskab, Tekno-logi og Udvikling og Undervisningsministerietsamt« ændres til: »Social- og Integrationsmini-steriet, Økonomi- og Indenrigsministeriet, Mi-nisteriet for Forskning, Innovation og Videre-gående uddannelser, Ministeriet for Børn ogUndervisning og Ministeriet for Sundhed ogForebyggelse samt regioner,«.6.I§ 62, stk. 1,indsættes efter »beskæftigelses-indsatsen over for borgere«: », herunder rele-vante aktiviteter og indsatser på det uddannel-sesmæssige, social- og sundhedsrettede områ-de, data om borgeres overgang til job, uddan-nelse og andre forsørgelsesordninger,«.5.I§ 58, stk. 2,indsættes efter »jobplaner«:»og rehabiliteringsplaner«.

ningsministeriet samt uddannelsesinstitutioner,kommuner, arbejdsløshedskasser, told- og skat-teforvaltningen, Det Centrale Personregister,Det Centrale Virksomhedsregister og andremyndigheder, der medvirker i forvaltningen afarbejdsmarkedsrettede ordninger.8.I§ 66, stk. 2,indsættes efter »§§ 62-64«:Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte »og § 68 a, stk. 8-13,«.nærmere regler om den i §§ 62-64 nævnte ind-beretning og udveksling af data, den i § 65nævnte anvendelse af fælles standarder og it-servicer og den i § 67 a nævnte datagenopret-ning, herunder om, hvordan offentlige myndig-heder, arbejdsløshedskasser og andre aktørerskal levere oplysninger til Beskæftigelsesmini-steriets it-systemer om virksomheder og perso-ner, som er omfattet af lov om en aktiv beskæf-tigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikringm.v., lov om sygedagpenge, lov om ret til orlovog dagpenge ved barsel, lov om aktiv socialpo-litik, integrationsloven og den øvrige ar-bejdsmarkedsrettede lovgivning.§ 68 a....Stk. 2-7....Stk. 8.Data på individniveau fra det fælles it-baserede datagrundlag, jf. § 58, om beskæfti-gelsesforanstaltninger over for personer under18 år videregives til Undervisningsministerietsfælles datagrundlag med henblik på forvaltningaf lov om vejledning om uddannelse og er-hverv.Stk. 9.Data på individniveau om højeste fuld-førte uddannelse og uddannelsesforløb for per-soner under 30 år fra Undervisningsministerietsfælles datagrundlag, jf. lov om vejledning omuddannelse og erhverv, anvendes i det fælles it-baserede datagrundlag, jf. § 58.Stk. 10.Data på individniveau om uddannelsefra Undervisningsministeriets fælles datagrund-lag, jf. lov om vejledning om uddannelse ogerhverv, anvendes i Arbejdsmarkedsstyrelsensstatistiske datavarehus, jf. § 59, stk. 2.Stk. 11....10.I§ 68 aindsættes somstk. 12og13:9.I§ 68 a, stk. 8, 9og10,ændres »Undervis-ningsministeriets« til: »Ministeriet for Børn ogUndervisnings« og »lov om vejledning om ud-dannelse og erhverv« ændres til: »lov om vej-ledning om uddannelse og erhverv samt pligt tiluddannelse, beskæftigelse m.v.«§ 66....

§3I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgø-relse nr. 190 af 24. februar 2012, som ændretved § 2 i lov nr. 153 af 28. februar 2012, § 3 ilov nr. 267 af 27. marts 2012, § 12 i lov nr. 326af 11. april 2012, § 16 i lov nr. 473 af 30. maj2012 og § 3 i lov nr. 476 af 30. maj 2012 fore-tages følgende ændringer:§ 5....Stk. 2-3....Stk. 4.Modtageren kan dog opholde sig i ud-landet, mens pågældende har ret til ferie efter §13, stk. 8 og 9, § 54 a, § 74, stk. 1, nr. 4, § 74,stk. 2, nr. 3, og § 74 i, stk. 4.§ 10....Stk. 2....Stk. 3.I sager efter kapitel 7 samt i sager omfleksjob m.v. efter kapitel 13 i lov om en aktivbeskæftigelsesindsats skal kommunen foretageopfølgning senest 6 måneder efter, at ydelseneller tilskuddet er udbetalt første gang. Tilsva-rende gælder i sager, hvor personer, der er om-fattet af § 2, nr. 6, i lov om en aktiv beskæfti-1.I§ 5, stk. 4,indsættes efter ”§ 54 a”: ”, § 69,stk. 4 og 5” og ” § 74, stk. 1, nr. 4, § 74, stk. 2,nr. 3 og § 74 i, stk. 4” ændres til: ” § 74, stk. 1,nr. 4 og § 74, stk. 2, nr. 3”.

gelsesindsats, får tilbud om ansættelse medløntilskud efter kapitel 12 i samme lov. Heref-ter skal opfølgningen ske senest 12 månederefter, at sagen sidst har været vurderet. I sagerom ledighedsydelse, hvor der skal ske en re-vurdering efter § 74 c, stk. 1, 2. pkt., træderdenne revurdering i stedet for opfølgning efter3. pkt.§ 13.…Stk. 2-10.…Stk. 11.Beskæftigelsesministeren fastsætternærmere regler om opgørelse af 12 sammen-hængende måneder med kontanthjælp somnævnt i stk. 8, herunder hvordan særlig ydelseog perioder med revalidering i form af særligttilrettelagte projekter efter kapitel 10 i lov omen aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud efterkapitel 11 i samme lov kan indgå i opgørelsen.§ 34....Stk. 2-3....Stk. 4.Personer, der får nedsat hjælpen efter§§ 36-42, får særlig støtte med det beløb, derville have været udbetalt, hvis de pågældendeikke havde været omfattet af nedsættelsen.Stk. 5.Beskæftigelsesministeren fastsætterregler for beregningen af støtten efter stk. 1,herunder regler om begrænsning af støtten ogfradrag for indtægter.

”Rehabiliteringsplanens forberedende del, jf. §30 a, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelses-indsats skal anvendes ved vurderingen af, omen persons arbejdsevne er så begrænset, at denpågældende skal tilbydes revalidering. Kom-munen anvender reglerne, som er fastsat i med-før af § 31, når der træffes afgørelse revalide-ring. Beslutningen om revalidering skal ikkeforelægges for rehabiliteringsteamet.”8.Efter § 67 indsættes før Kapitel 7 som nytkapitel:”Kapitel 6 aRessourceforløbsydelse§ 68.Personer, der er visiteret til et ressource-forløb efter kapitel 12 a i lov om en aktiv be-skæftigelsesindsats, modtager ressourcefor-løbsydelse, jf. stk. 2-5. Personen har ret til res-sourceforløbsydelse uden hensyn til egen for-mue og en eventuel ægtefælles indtægts- ogformueforhold.Stk. 2.Ressourceforløbsydelsen udgør etmånedligt beløb svarende til1) kontanthjælpen efter § 25, stk. 1, nr. 1, forpersoner, der har forsørgelsespligt over for etbarn,2) kontanthjælpen efter § 25, stk. 1, nr. 2, forpersoner, der ikke har forsørgelsespligt over foret barn,3) kontanthjælpen efter § 25, stk. 1, nr. 4, forpersoner under 25 år, der bor hos en eller beggeforældre, og som ikke har forsørgelsespligtoverfor et barn, og4) kontanthjælpen efter § 25, stk. 1, nr. 4, samtet månedligt tillæg, der beregnes efter § 25, stk.4, for personer under 25 år, der bor hos en ellerbegge forældre, og har en dokumenteret bi-dragspligt over for et barn.Stk. 3.Hjælp efter stk. 2, nr. 1, er betinget af,at børnene opholder sig her i landet. Dette gæl-der dog ikke for EU/EØS-borgere i det omfang,disse efter EU-retten er berettigede til hjælpen,eller for personer, der er omfattet af bilateraleoverenskomster.Stk. 4.For personer, der forud for visitationentil et ressourceforløb, modtog sygedagpenge

efter lov om sygedagpenge, udgør ydelsen etmånedligt beløb svarende til den hidtidige ydel-se. Ydelsen efter 1. pkt. ophører dog ved udlø-bet af den periode, hvor personen ville væreberettiget til sygedagpenge efter kapitel 8 i lovom sygedagpenge. Er personen inden visitatio-nen til et ressourceforløb omfattet af en forlæn-gelsesregel efter kapitel 9 i lov om sygedag-penge, ophører ydelsen efter 1. pkt. ved udløbetaf den periode, hvor personen ville være beret-tiget til sygedagpenge efter den pågældendeforlængelsesregel. Personer, hvis ydelse efter 2.og 3. pkt. er ophørt, modtager en ydelse efterstk. 2.Stk. 5.For personer, der forud for deltagelsen iet ressourceforløb modtog ledighedsydelse efterdenne lov, udgør ydelsen et månedligt beløbsvarende til den hidtidige ydelse.Stk. 6.Førtidspensionister, der visiteres til etressourceforløb, modtager førtidspension underressourceforløbet.Stk. 7.Personer, der modtager ressourcefor-løbsydelse, bevarer retten til ydelsen ved syg-dom eller barsel.Indtægter m.v.§ 68 a.Har modtageren af ressourceforløbs-ydelsen indtægter, trækkes disse fra i ydelsen,jf. dog stk. 2-4.Stk. 2.Har modtageren af ressourceforløbsydel-sen lønindtægter eller andre indtægter, der træ-der i stedet for lønindtægter, herunder beløbsom den pågældende modtager fra arbejdsgive-ren eller Lønmodtagernes Garantifond ved op-hør af ansættelsen, nedsættes ressourceforløbs-ydelsen efter § 68 med 30 pct. af lønindtægten,indtil den samlede lønindtægt inkl. pensionudgør 13.000 kr. (2012-niveau), og med 55 pct.af lønindtægten derudover.Stk. 3.Har modtageren af ressourceforløbsydel-sen indtægter som led i tilbud efter lov om enaktiv beskæftigelsesindsats, tilbud i medfør afintegrationsprogrammet efter integrationsloveneller andre beskæftigelsesfremmende foran-staltninger, ses der ved beregningen af ressour-ceforløbsydelsen efter § 68 bort fra 14,99 kr. pr.udført arbejdstime. Det beløb, der samlet kanses bort fra, kan ikke beregnes på grundlag af

mere end 160 timer pr. måned pr. person.Stk. 4.Fradrag for feriegodtgørelse m.v. skerefter regler i § 32, jf. dog stk. 2.Stk. 5.Lovens § 33 finder tilsvarende anvendel-se på modtagere af ressourceforløbsydelse.Betingelser for at modtage ressourceforløbs-ydelse§ 69.Det er en betingelse for at modtage res-sourceforløbsydelse efter § 68, at personen ikkehar et rimeligt tilbud om arbejde, og at perso-nen aktivt deltager i det individuelt tilrettelagteressourceforløb.Stk. 2.Kommunen har pligt til at vurdere, omen person, der modtager ressourceforløbsydelseefter § 68, fortsat opfylder betingelserne herfor,hvis personen5) ikke deltager i tilbud efter lov om en aktivbeskæftigelsesindsats eller anden lovgivning,som fremgår af rehabiliteringsplanen,6) afslår et tilbud om arbejde, som personen erhenvist til,7) udebliver fra en samtale i kommunen ellerhos anden aktør eller fra en rådighedsvurderingi kommunen, eller8) undlader at give meddelelse til kommuneneller arbejdsgiver om sygdom i tilfælde, hvorpersonen er givet et tilbud efter lov om en aktivbeskæftigelsesindsats eller anden lovgivning,som fremgår af rehabiliteringsplanen.Stk. 3.Personen har ikke pligt til at udnyttesine arbejdsmuligheder ved at tage imod et til-bud om arbejde eller tilbud m.v. i et ressource-forløb, jf. stk. 1, hvis personen har en rimeliggrund hertil, jf. § 13, stk. 4 og 5.Stk. 4.En person, der har modtager ressource-forløbsydelse har ret til ferie i det omfang kon-tanthjælpsmodtagere har ret til ferie, jf. § 13,stk. 8 og 9. Personen er ikke omfattet af stk. 1og 2, mens ferien afholdes. Beskæftigelsesmi-nisteren fastsætter nærmere regler om opgørel-sen af, hvornår retten til ferie er opnået, herun-der hvordan kontanthjælp kan indgå i opgørel-sen.

§ 69 a.Fradrag i eller nedsættelse eller ophør afressourceforløbsydelsen efter §§ 69 b-e er be-tinget af, at kommunen samtidig med henvis-ningen til arbejde, afgivelsen af tilbud m.v.,indkaldelsen til samtale m.v., skriftligt har in-formeret personen om konsekvensen for ydel-sen, hvis personen uden rimelig grund afslårarbejdet, afviser eller udebliver fra tilbuddet,ikke møder til samtalen m.v., og om hvilkeskridt en person, der afslår m.v., skal tage forigen at blive berettiget til ydelsen.Stk. 2.Forud for fradrag, nedsættelse ellerophør af ressourceforløbsydelsen efter §§ 69 b-e, skal kommunen have udtømt alle rimeligemuligheder for at komme i personlig kontaktmed personen med henblik på en vurdering af,om der forelå en rimelig grund for udeblivelsenm.v.Stk. 3.Reglerne i § 35, stk. 2, 3 og 5, findertilsvarende anvendelse for personens undladel-se af at opfylde sine pligter efter § 69. Reglernei § 35, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse forpersonens undladelse af at opfylde sine pligterefter § 69 c.§ 69 b.Hvis en person uden rimelig grund afvi-ser eller udebliver fra et tilbud efter lov om enaktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgiv-ning, som fremgår af rehabiliteringsplanen, skalkommunen foretage et fradrag i ressourcefor-løbsydelsen.Stk. 2.Reglerne i § 36, stk. 2-3, finder tilsva-rende anvendelse.§ 69 c.Hvis en person uden rimelig grund ude-bliver fra en opfølgningssamtale som led i res-sourceforløbet, jf. § 16, stk. 5, i lov om en aktivbeskæftigelsesindsats, eller en rådighedsvurde-ring i kommunen, jf. § 69, stk. 2, foretagerkommunen fradrag i ressourceforløbsydelsenfor de dage, der går, fra personen skulle væremødt til samtalen eller rådighedsvurderingen,og indtil kontakten til jobcenteret er genopret-tet. Der foretages fradrag i ydelsen for den dag,hvor samtalen eller rådighedsvurderingen skul-le have fundet sted, uanset om personen kon-takter jobcenteret samme dag.Stk. 2.Reglerne i stk. 1, finder tilsvarende

anvendelse ved samtaler, der finder sted hosanden aktør. Det er kommunen, der træffer af-gørelse om fradrag i ydelsen.§ 69 d.Ressourceforløbsydelsen nedsættes,hvis en person1) uden rimelig grund ophører med sit arbejde,2) uden rimelig grund undlader at møde op til ettilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesind-sats eller anden lovgivning, som fremgår afrehabiliteringsplanen,3) uden rimelig grund afviser tilbud om arbej-de,4) undlader at give meddelelse om sygdom tilkommunen eller arbejdsgiveren, hvor personener givet tilbud efter lov om en aktiv beskæfti-gelsesindsats eller anden lovgivning, som frem-går af rehabiliteringsplanen, eller5) uden rimelig grund undlader efter krav frajobcenteret at søge konkrete job.Stk. 2.Ydelsen nedsættes med følgende beløbpr. hændelse:1) 1.590 kr. (2012-niveau) for personer, dermodtager ydelse efter § 68, stk. 2, nr. 1-2, ogstk. 4-5.2) 246 kr. (2012-niveau)for personer, der mod-tager ydelse efter § 68, stk. 2, nr. 3-4.Stk. 3.Nedsættelsen sker på grundlag af denydelse, som personen på hændelsestidspunktetvar eller ville være berettiget til. Der kan i enkalendermåned kun ske en enkelt nedsættelseefter stk. 2.§ 69 e.Hvis personen gentagne gange udenrimelig grund afviser eller udebliver fra tilbudefter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats elleranden lovgivning eller på anden vis ikke med-virker i ressourceforløbet, som fremgår af reha-biliteringsplanen, jf. kapitel 12 a i lov om enaktiv beskæftigelsesindsats, kan kommunentræffe afgørelse om, at ressourceforløbsydelsenophører.§ 69 f.Reglerne i § 42, stk. 1-3 og 5-8, findertilsvarende anvendelse for modtagere af res-sourceforløbsydelse efter § 68, stk. 2, nr. 1-2,og stk. 4-5.Stk. 2.Reglerne i § 43, stk. 1-2, og 4-6, findertilsvarende anvendelse for modtagere af res-

sourceforløbsydelse efter § 68, stk. 2, nr. 3-4.Stk. 3.Hvis Arbejdsmarkedsstyrelsen modta-ger oplysninger om, at en person kan være om-fattet af stk. 1-2, kan styrelsen indhente en re-degørelse fra kommunen om, hvorvidt kommu-nen har taget stilling til muligheden for ensanktion efter disse bestemmelser.§ 69 g.Beskæftigelsesministeren fastsætterefter forhandling med Beskæftigelsesrådetnærmere regler om anvendelsen af bestemmel-serne i §§ 69-69 f.§ 69 h.Opholdskommunen kan uden forudgå-ende samtykke fra den, der søger om eller fårressourceforløbsydelse, forlange, at en tidligereopholdskommune giver oplysninger om afgø-relser om sanktioner efter §§ 69 b-f, hvis oplys-ningerne herom er nødvendige for opholds-kommunens behandling af sagen. Opholds-kommunen skal uanset muligheden for at ind-hente oplysningerne uden samtykke forsøge atfå samtykke til at indhente oplysningerne.§ 69 i.Udbetaling og tilbagebetaling af res-sourceforløbsydelse følger reglerne i denne lovskapitel 11 og 12.”15.To steder i§ 24, stk. 5,i§ 73 a, stk. 1,og tosteder i§ 73 a, stk. 2,udgår: ”eller særlig ydel-se”.

sesindsats, har ret til ledighedsydelse, indtil deansættes i et fleksjob.Stk. 2.Personer modtager ledighedsydelse på89 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste1) ville være berettiget til at modtage dagpen-beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikringge efter lov om sygedagpenge eller lov om retm.v., hvis de på tidspunktet for visitationen tiltil orlov og dagpenge ved barsel,fleksjob2) modtager sygedagpenge,5) ville være berettiget til at modtage dag-penge efter lov om sygedagpenge eller lov3) deltager i revalidering efter en jobplan efterom ret til orlov og dagpenge ved barsel,§ 27 og § 28, stk. 2, i lov om en aktiv beskæfti-6) modtager sygedagpenge,gelsesindsats eller7) deltager i revalidering efter en jobplan ef-4) modtager ledighedsydelse efter ansættelse iter § 27 og § 28, stk. 2, i lov om en aktivustøttet beskæftigelse.beskæftigelsesindsats, eller8) modtager ledighedsydelse efter ansættelseStk. 2.Personer, der efter stk. 1 er berettigeti ustøttet beskæftigelse,til ledighedsydelse, har ret til ledighedsydelseStk. 3.For personer, der ikke opfylder betingel-ved ledighed efter et fleksjob.serne i stk. 2, udgør ledighedsydelsenStk. 3.Personer, der ikke er omfattet af stk. 1,3) et beløb, der svarer til den hjælp, der ydesfår ret til ledighedsydelse ved ledighed efter etefter § 25, stk. 1, nr. 1, hvis de har forsør-fleksjob, når de har været ansat i fleksjob i 9gelsespligt over for børn, ogmåneder inden for de seneste 18 måneder.4) et beløb, der svarer til den hjælp, der ydesefter § 25, stk. 1, nr. 2, hvis de ikke harStk. 4.Personer, der er berettiget til ledig-forsørgelsespligt over for børn.hedsydelse, har også ret til ledighedsydelse vedStk. 4.Personer, der ikke opfylder betingelsernemidlertidige afbrydelser i arbejdet, som ikkei stk. 2, får ret til ledighedsydelse efter stk. 2,kan tilregnes den pågældende.når de har været ansat i fleksjob i 9 månederStk. 5.Modtageren bevarer ledighedsydelsen iinden for de seneste 18 måneder.perioder med sygdom eller barsel.Stk. 5.Personer, der modtager tilbud om støtte iStk. 6.Personer, der modtager ledighedsydel- form af tilskud for at bevare selvstændig virk-se, jf. stk. 1 og 3, bevarer retten til ydelsen ved somhed efter § 70 g i lov om en aktiv beskæfti-flytning til en anden kommune.gelsesindsats, har alene ret til ledighedsydelseved ophør af den selvstændige virksomhed,hvis den pågældende er visiteret til fleksjob forlønmodtagere efter § 70 a i lov om en aktivbeskæftigelsesindsats.Stk. 4-7 bliver herefter stk. 6-9”.Stk. 7.Personer, der i forbindelse med flyt-ning til anden kommune opsiger et fleksjob, harret til ledighedsydelse, hvis betingelserne forudbetaling af ledighedsydelse er opfyldt, jf. stk.1-3 og § 74 b.10.I§ 74 a, stk. 7,der bliver stk. 9, ændres ”og§ 74 b”: til ”, § 74 b og §§ 75-77 a”.

§ 74 b.Det er en forudsætning for udbetalingaf ledighedsydelse,1) at modtageren opfylder betingelserne for atfå et fleksjob,2) at modtageren ikke har et rimeligt tilbudom ansættelse i fleksjob,3) at modtageren tager imod et rimeligt tilbudefter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,medmindre personen i medfør af § 21 f i lovom en aktiv beskæftigelsesindsats om en min-dre intensiv indsats ikke er forpligtet til at tageimod tilbud, eller andre tilbud, der kan forbedremulighederne for at få et arbejde,4) at modtageren ikke er selvforskyldt ledigefter et fleksjob, og5) at modtageren deltager i opfølgningssamta-ler efter § 74 c og samtaler i et individuelt kon-taktforløb.Stk. 2.Stk. 1, nr. 2, 3 og 4, gælder dog ikke,hvis den pågældende har en gyldig grund tilikke at udnytte sine arbejdsmuligheder, jf. § 13,stk. 4 og 5.Stk. 3.Opstår der tvivl om modtagerens rå-dighed, skal kommunen afprøve modtagerensrådighed. Dette kan ske ved tilbud efter kapitel10 og 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesind-sats. Hvis kommunen vurderer, at den pågæl-dende ikke er til rådighed for fleksjob, misterden pågældende retten til ledighedsydelse. Le-dighedsydelse kan fortsat udbetales, hvis kom-munen har påbegyndt behandling af en sag ompension. Ledighedsydelse kan udbetales, sålænge sagen behandles. Ledighedsydelse skaltilbagebetales, hvis der senere udbetales pensi-on for samme periode.Stk. 4.Afslår modtageren et rimeligt tilbudom fleksjob, kan der ikke udbetales ledigheds-ydelse til modtageren i 5 uger. Hvis modtage-ren 2. gang inden for en periode på 12 månederafslår et rimeligt tilbud om fleksjob, mistermodtageren retten til ledighedsydelse. Stk. 2finder tilsvarende anvendelse.Stk. 5.Afslår eller udebliver en modtager afledighedsydelse fra en opfølgningssamtale efter§ 74 c eller en samtale i et individuelt kontakt-

forløb, kan der ikke udbetales ledighedsydelse i3 uger. Hvis modtageren 2. gang inden for enperiode på 12 måneder afslår eller udebliver fraen opfølgningssamtale efter § 74 c eller samtalei et individuelt kontaktforløb, mistes retten tilledighedsydelse. Stk. 2 finder tilsvarende an-vendelse.Stk. 6.En person, der efter stk. 1, nr. 4, og stk.3, 4 og 5, har mistet retten til ledighedsydelse,kan igen få ledighedsydelse, når den pågælden-de på ny opfylder kravet i § 74 a, stk. 3.Stk. 7.Personer, der har nået fleksydelsesal-deren som fastsat i lov om fleksydelse, kanhøjst modtage ledighedsydelse i sammenlagt 6måneder.§ 74 c.Stk. 2. ...Stk. 3. Grundlaget for vurderingen skal beståaf1) en redegørelse for, at der er anvendt tilbudefter kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv beskæf-tigelsesindsats,2) en redegørelse for den pågældendes res-sourcer samt mulighederne for at anvende ogudvikle dem, som udarbejdes i samarbejde medden pågældende og indeholder dennes egenopfattelse af forholdene,3) en redegørelse for, hvorfor den pågælden-des arbejdsevne fortsat anses for varigt nedsat,og4) en redegørelse for, at det er vurderet, omder kan være grundlag for at påbegynde en sagom førtidspension.13.§ 74 c, stk. 3,ophæves og i stedet indsættes:”Stk. 3.Grundlaget for en vurdering af, om enperson fortsat opfylder betingelserne forfleksjob, udgøres af rehabiliteringsplanens for-beredende del, som skal udarbejdes i samarbej-de med personen, og som derudover skal beståaf:1) Dokumentation for, hvilke tilbud efter kapi-tel 10 eller 11 i lov om en aktiv beskæftigelses-indsats, der er anvendt.2) Oplysninger om personens ressourcer samtmuligheden for at anvende og udvikle dem,herundera) om personens på sigt kan opnå beskæfti-gelse på ordinære vilkår, ogb) personens opfattelse af forholdene.3) Oplysninger om, hvorfor personens arbejds-evne fortsat anses for varigt nedsat.4) En vurdering af, om der er grundlag for atpåbegynde en sag om førtidspension.Stk. 4.Rehabiliteringsplanen udarbejdes efterregler fastsat af beskæftigelsesministeren efterinddragelse af social og integrationsministeren,jf. § 31, 2. pkt., i lov om en aktiv beskæftigel-sesindsats.

ende 3 måneder. Perioder med revalideringmedregnes ikke. Arbejdsindtægt m.v. efter 1.pkt. reguleres med samme procentsats som ar-bejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Ydelsenkan dog ikke udgøre mere end 91 pct. ellermindre end 82 pct. af arbejdsløshedsdagpenge-nes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløs-hedsforsikring m.v.Stk. 3.Når en person, der modtager ledig-hedsydelse, samtidig har arbejde af kortere va-righed, sker der fradrag i ledighedsydelsen.Fradraget i ledighedsydelsen sker i forhold tilden arbejdstid, som den pågældende har i ar-bejdet. For personer, der ikke har en dokumen-terbar arbejdstid, beregnes timetallet ud fra ind-tægten divideret med den omregningsfaktor,som er fastsat efter lov om arbejdsløshedsfor-sikring m.v.Stk. 4.Ledighedsydelsen nedsættes med detbeløb, som den pågældende eventuelt modtagerfra arbejdsgiveren eller Lønmodtagernes Ga-rantifond i forbindelse med ophør af ansættel-sen.Stk. 5.Beskæftigelsesministeren fastsætterregler for beregning af ledighedsydelse, herun-der regler om fradrag i ledighedsydelse. Be-skæftigelsesministeren kan herved fravige be-tingelserne i stk. 2, 2. pkt., om den periode, derligger til grund for beregning af ledighedsydel-se.Stk. 6.Beskæftigelsesministeren bekendtgørstørrelsen af de beløb, der kan udbetales efterstk. 2.§ 74 e....Stk. 2....Stk. 3.Retten til ledighedsydelse under feriegælder for følgende dage og perioder:1) Er retten til ledighedsydelse opnået, eller eransættelsen sket i perioden 1. maj til og med31. juli i et ferieår, har pågældende ret til 15feriedage med ledighedsydelse i det pågælden-de ferieår og 25 feriedage med ledighedsydelsei de efterfølgende ferieår.2) Er retten til ledighedsydelse opnået, eller er

med den 31. december i et ferieår, har den på-gældende ret til 10 dages ferie, svarende tilsammenlagt 2 uger med ledighedsydelse i detpågældende ferieår og herefter 25 dages ferie,svarende til sammenlagt 5 uger med ledigheds-ydelse i det efterfølgende ferieår.3) Er retten til ledighedsydelse opnået, eller eransættelsen sket i perioden den 1. januar til ogmed den 30. april i et ferieår, har den pågæl-dende ret til 5 dages ferie, svarende til sammen-lagt en uge med ledighedsydelse i det pågæl-dende ferieår og herefter 25 dages ferie, sva-rende til sammenlagt 5 uger med ledigheds-ydelse i det efterfølgende ferieår.”17.§ 74 e, stk. 6,affattes således:”Stk. 6.Ledighedsydelsen udbetales efter reg-lerne i § 74 a, stk. 2 og 3. Ledighedsydelsennedsættes ikke med beløb, som den pågældendeeventuelt modtager fra arbejdsgiveren ellerLønmodtagernes Garantifond i forbindelse medophør af ansættelsen.”18.§ 74 f, stk. 2,affattes således:”Stk.2.Ledighedsydelsen udbetales efter § 74a, stk. 2 og 3, og § 74 d. Hvis personen har væ-ret ansat i ustøttet beskæftigelse i sammenlagt 9måneder inden for 18 måneder efter ophør affleksjob, kan den pågældende modtage ledig-hedsydelse efter § 74 a, stk. 2.”

Stk. 6.Ledighedsydelsen udbetales efter reg-lerne i § 74 d, stk. 2. Til en person, der holderferie i perioder med ledighedsydelse, udbetalesen ledighedsydelse, der svarer til det, den på-gældende hidtil har modtaget. Der skal ikke skenedsættelse med beløb efter § 74 d, stk. 4.Stk. 7....§ 74 f....Stk. 2. Det er en betingelse for retten til le-dighedsydelse, at personen var berettiget tilledighedsydelse ved overgang til ustøttet be-skæftigelse, eller at personen har været ansat ifleksjob efter kapitel 13 i lov om en aktiv be-skæftigelsesindsats eller ustøttet beskæftigelseefter ophør af fleksjob i sammenlagt 9 månederinden for de seneste 18 måneder.Stk. 3-6....§ 74 g....Stk. 2-4....Stk. 5.Personer, der har nået fleksydelsesal-deren som fastsat i lov om fleksydelse, kanhøjst modtage ledighedsydelse i sammenlagt 6måneder.Særlig ydelse§ 74 i.Personer, der ved visitationen ikke harret til ledighedsydelse, og som har en indtægt,der er mindre end det beløb, der ydes efter § 25,

stk. 1, nr. 2, er berettiget til en særlig ydelse,mens de venter på et fleksjob. Personer under25 år er dog kun berettiget til særlig ydelse,hvis indtægten er mindre end de beløb, der kanudbetales efter § 25, stk. 1, nr. 3 eller 4.Stk. 2.Ydelsen efter stk. 1 udgør forskellenmellem den pågældendes indtægt og det beløb,der ydes efter § 25, stk. 1, nr. 2. For personerunder 25 år udgør ydelsen efter stk. 1 forskellenmellem den pågældendes indtægt og det beløb,der ydes efter § 25, stk. 1, nr. 3 og 4.Stk. 3.§ 74 a, stk. 5-7, og § 74 b finder tilsva-rende anvendelse for personer, der modtagersærlig ydelse.Stk. 4.En person, der har modtaget særligydelse i 12 sammenhængende måneder, har rettil op til 5 ugers ferie, hvor personen kan mod-tage særlig ydelse. Ferien skal afholdes indenfor de 12 følgende måneder. Det er en betingel-se, at personen i øvrigt opfylder betingelsernefor at modtage særlig ydelse, mens ferien af-holdes. Har personen optjent ret til ferie medferiegodtgørelse, skal denne ferie afholdesførst. Den samlede ferie kan højst udgøre 5uger.Stk. 5.Beskæftigelsesministeren fastsætternærmere regler om opgørelse af 12 sammen-hængende måneder med særlig ydelse somnævnt i stk. 4, herunder hvordan kontanthjælpkan indgå i opgørelsen.Stk. 6.Beskæftigelsesministeren fastsætterregler om varsling af ferie for personer, dermodtager særlig ydelse.Stk. 7.Beskæftigelsesministeren fastsætterregler om, i hvilket omfang reglerne i kapitel 4og reglerne om tilbud i lov om en aktiv beskæf-tigelsesindsats finder anvendelse på personer,der modtager særlig ydelse.22.Efter § 74 h indsættes:”Rådighed og sanktioner for modtagere af le-dighedsydelse§ 75.En person, der modtager ledighedsydelse,skal aktivt udnytte sine arbejdsmuligheder forat opnå fleksjob. Personen skal således

1) være aktivt jobsøgende,2) lægge sit cv i Jobnet efter § 73 d i lov om enaktiv beskæftigelsesindsats, senest 3 uger efterpersonen har opnået ret til ledighedsydelse,3) deltage i opfølgningssamtaler efter § 74 c,samtaler om rådighedsvurderinger efter stk. 2,individuelle kontaktsamtaler (jobsamtaler) efter§ 73 a og cv-samtaler efter § 73 e i lov om enaktiv beskæftigelsesindsats,4) tage imod et rimeligt tilbud om fleksjob,5) tage imod rimelige tilbud efter lov om enaktiv beskæftigelsesindsats, medmindre perso-nen i medfør af § 21 f i lov om en aktiv beskæf-tigelsesindsats om en mindre intensiv indsatsikke er forpligtet til at tage i mod tilbud, ellerandre tilbud, der kan forbedre mulighederne forat få arbejde, og6) deltage aktivt i rimelige tilbud efter lov omen aktiv beskæftigelsesindsats eller andre til-bud, der kan forbedre mulighederne for at fåarbejde.Stk. 2.Opstår der tvivl om en persons rådighed,skal kommunen afprøve denne. Det kan ske vedat anvende tilbud efter kapitel 10 eller 11 i lovom en aktiv beskæftigelsesindsats.§ 76.Hvis en person, der modtager ledigheds-ydelse, har undladt at lægge sit cv rettidigt iJobnet, jf. § 75, stk. 1, nr. 2, kan den pågælden-de ikke modtage ledighedsydelse for de dage,hvor cv’et ikke har været lagt ind, medmindreden manglende indlæggelse af cv ikke skyldespersonens forhold.Stk. 2.Hvis en person, der modtager ledigheds-ydelse, uden rimelig grund, jf. § 13, stk. 4 eller5, udebliver fra en cv-samtale, en jobsamtale,en samtale om rådighedsvurdering eller en op-følgningssamtale, jf. § 75, stk. 1, nr. 3, foreta-ger kommunen fradrag i ledighedsydelsen forde dage, der går, fra personen skulle være mødttil samtalen, og indtil kontakten til kommunener genoprettet. Der foretages fradrag i ledig-hedsydelsen for den dag, hvor samtalen skullehave fundet sted, uanset om personen kontakterkommunen samme dag.§ 77.Hvis en person ikke er aktivt jobsøgende,jf. § 75, stk. 1, nr. 1, skal kommunen give denpågældende en frist på op til 3 måneder til at

dokumentere sin aktive jobsøgning. Kommunenskal sammen med den pågældende lægge enplan for personens jobsøgning i fristperioden.Hvis personen ikke har overholdt planen vedfristperiodens udløb, skal kommunen træffeafgørelse om, at den pågældende mister rettentil ledighedsydelse, medmindre der er en rime-lig grund, jf. § 13, stk. 4 og 5, til den manglen-de overholdelse af planen.Stk. 2.Personen kan igen modtage ledigheds-ydelse, når den pågældende har været ansat i etfleksjob i 9 måneder inden for de seneste 18måneder.§ 77 a.En person, som uden rimelig grund af-viser at tage imod et tilbud om et fleksjob efter§ 75, stk. 1, nr. 4, eller ophører i et fleksjob,kan ikke få ledighedsydelse i 3 uger.Stk. 2.En person, som uden en rimelig grundafviser et tilbud efter § 75, stk. 1, nr. 4, ellerophører i et tilbud efter § 75, stk. 1, nr. 5, kanikke få ledighedsydelse i 3 uger.Stk. 3.Hvis en person uden rimelig grund indenfor en periode på 12 måneder igen afviser attage imod et rimeligt tilbud om fleksjob efter §75, stk. 1, nr. 4, afviser et rimeligt tilbud efter §75, stk. 1, nr. 5, ophører i et fleksjob eller ophø-rer i et tilbud efter § 75, stk. 1, nr. 5, misterpersonen retten til ledighedsydelse.Stk. 4.Stk. 1-3 finder også anvendelse, hvis denpågældendes handlemåde kan sidestilles medafslag på at tage imod et rimeligt tilbud omfleksjob efter § 75, stk. 1, nr. 4, eller tilbud efter§ 75, stk. 1, nr. 5.Stk. 5.Personen kan igen modtage ledigheds-ydelse, når den pågældende har været ansat i etfleksjob i 9 måneder inden for de seneste 18måneder.Stk. 6.De rimelige grunde fremgår af § 13, stk.4 og 5.§ 77 b.Hvis kommunen vurderer, at en person,der modtager ledighedsydelse, ikke står til rå-dighed, jf. § 75, stk. 2, mister den pågældenderetten til ledighedsydelse.Stk. 2.Hvis kommunen har truffet afgørelseefter stk. 1, kan ledighedsydelsen dog fortsatudbetales, hvis kommunen er påbegyndt be-handling af en sag om førtidspension. Ledig-

hedsydelsen kan udbetales, så længe sagen be-handles. Ledighedsydelsen skal tilbagebetales,hvis der senere udbetales pension for sammeperiode.Stk. 3.Personen kan igen modtage til ledig-hedsydelse, når den pågældende har været ansati et fleksjob i 9 måneder inden for de seneste 18måneder.”§ 79.Kommunen indbetaler efter reglerne ilov om Arbejdsmarkedets Tillægspension ATP-bidrag for personer, der er fyldt 16 år, og sommodtager hjælp efter § 25, § 52, stk. 1, og § 74d, stk. 2, jf. dog stk. 2 og 3.Stk. 2....Stk. 3.For personer, der modtager hjælp efter§ 25, § 52, stk. 1, og § 74 d, stk. 2, er det enbetingelse for indbetaling af ATP-bidrag, at denmånedlige ydelse, der ligger til grund for be-regning af ATP-bidrag, mindst udgør 10.245 kr.til en person med forsørgelsespligt over forbørn og til andre mindst udgør 7.711 kr. Kom-munen indbetaler ikke ATP-bidrag, hvis hjæl-pen er ydet med tilbagebetalingspligt efter § 93.§ 80.Den ydelse, der ligger til grund for be-regning af ATP-bidrag, er den ydelse, der erberegnet, efter at der er foretaget fradrag efterreglerne i §§ 30-33, 36-43, 58, 59 og 74 d, stk.3.Stk. 2-3....§ 93 a.Kommunen kan træffe afgørelse omtilbagebetaling af hjælpen, når en person toeller flere gange inden for de seneste 12 måne-der1) uden rimelig grund ophører med sit arbej-de,2) uden rimelig grund afviser tilbud om ar-bejde eller3) uden rimelig grund ophører i eller afvisertilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesind-sats, tilbud i medfør af integrationsprogrammetefter integrationsloven eller anden beskæftigel-sesfremmende foranstaltning, herunder en ud-dannelse pålagt efter § 21 b i lov om en aktivbeskæftigelsesindsats eller integrationslovens §25.I§ 93 a, stk. 1, nr. 3,indsættes efter ”§ 16a”: ”og tilbud til personer, der er i et ressource-forløb efter kapitel 12 a i lov om en aktiv be-skæftigelsesindsats”.24.I§ 80, stk. 1,ændres "og 74 d, stk. 3" til: ",§ 68 a og 74 d, stk. 2".23.I§ 79, stk. 1og§ 79, stk. 3,ændres ”og §74 d, stk. 2” til: ”, § 68 og § 74 a, stk. 2 og 3”.

16 a.Stk. 2-3.…§ 100.Staten refunderer 30 pct. af kommu-nens udgifter til hjælp efter kapitel 4, jf. dogstk. 2. Dog refunderer staten 50 pct. for perso-ner, herunder personer under revalidering ellerforrevalidering efter kapitel 6, der deltager itilbud efter § 32, stk. 1, nr. 1, og kapitel 11 i lovom en aktiv beskæftigelsesindsats. Kommunenafholder dog fuldt ud udgifterne til kontant-hjælp til personer, der er visiteret til fleksjob oghar modtaget kontanthjælp, ledighedsydelseeller særlig ydelse i en periode på 18 månederinden for 24 måneder. Hvis personen efterføl-gende har været i fleksjob i en periode på 9måneder inden for 18 måneder, genoptagesrefusionen.Stk. 2-5....27.Efter § 103 indsættes:”§ 103 a.Staten refunderer 30 pct. af kommu-nens udgifter til ressourceforløbsydelse efter §68, jf. dog stk. 2-3.Stk. 2.Staten refunderer 50 pct. af kommunensudgifter til ressourceforløbsydelse for personer,der deltager i tilbud efter § 32, stk. 1, nr. 2, ogkapitel 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesind-sats.Stk. 3.Staten refunderer 50 pct. af kommunensudgifter til ressourceforløbsydelse efter kapitel6 a for personer, som er omfattet af et integrati-onsprogram efter integrationsloven.Stk. 4.Beskæftigelsesministeren kan fastsættenærmere regler om, hvornår kommunen opfyl-der betingelserne for at få 50 pct. refusion afkommunens udgifter til ressourceforløbsydelseefter stk. 2 og 3, herunder om hvilken doku-mentation kommunen skal fremlægge.”§ 104.Staten refunderer 30 pct. af kommu-nens udgifter til ledighedsydelse efter § 74 d,stk. 2, § 74 e, § 74 f og § 74 h. Dog refundererstaten 50 pct. for personer, der deltager i tilbudefter kapitel 11 i lov om en aktiv beskæftigel-sesindsats. Kommunen afholder dog fuldt ududgifterne til ledighedsydelse til personer, derhar modtaget kontanthjælp, ledighedsydelseeller særlig ydelse i sammenlagt 18 måneder28.I§ 104, stk. 1,ændres ”kontanthjælp, ledig-hedsydelse eller særlig ydelse” til: ”ledigheds-ydelse”.26.I§ 100, stk. 1,udgår 3. og 4. pkt.

inden for 24 måneder. Hvis personen efterføl-gende har været i fleksjob i en periode på 9måneder inden for 18 måneder, genoptagesrefusionen.Stk. 2.Staten refunderer 30 pct. af kommu-nens udgifter til den særlige ydelse efter § 74 i.Dog refunderer staten 50 pct. for personer, derdeltager i tilbud efter kapitel 11 i lov om enaktiv beskæftigelsesindsats af kommunens ud-gifter til særlig ydelse. Kommunen afholderdog fuldt ud udgifterne til særlig ydelse til per-soner, der har modtaget kontanthjælp, ledig-hedsydelse eller særlig ydelse i sammenlagt 18måneder inden for 24 måneder. Hvis personenefterfølgende har været i fleksjob i en periodepå 9 måneder inden for 18 måneder, genoptagesrefusionen.Stk. 3....§ 104 a.Kommunen har ikke ret til statsrefu-sion efter §§ 100 og 104 i en konkret sag forudgifter til kontanthjælp, ledighedsydelse ellersærlig ydelse til personer, der er visiteret tilfleksjob efter kapitel 13 i lov om en aktiv be-skæftigelsesindsats, hvis kommunen ikke hartilvejebragt grundlaget for afgørelsen omfleksjob, jf. § 70 a i lov om en aktiv beskæfti-gelsesindsats, eller for vurderingen af, om be-tingelserne for fleksjob fortsat er opfyldt, jf. §74 c.Stk. 2.Retten til statsrefusion bortfalder i enperiode på 36 måneder. Perioden beregnes fradet tidspunkt, hvor visitationen eller en vurde-ring efter § 74 c er foretaget eller skulle haveværet foretaget på baggrund af dokumentatio-nen.Stk. 3.Ved beregning af perioden på 36 må-neder efter stk. 1 medregnes perioder, hvor per-sonen har været i fleksjob efter kapitel 13 i lovom en aktiv beskæftigelsesindsats, perioder,hvor refusionen er bortfaldet efter §§ 100 og104, og perioder, hvor refusionen er bortfaldetefter § 122, stk. 3, i lov om en aktiv beskæfti-gelsesindsats.§ 109.En gang årligt den 1. januar reguleresmed satsreguleringsprocenten efter lov om ensatsreguleringsprocent de beløb, der er nævnt i:31.I§ 109, stk. 1,indsættes som nye numre:”12) § 68 om ressourceforløbsydelse.13) § 68 a, stk. 3, om fradrag for arbejdsindtæg-ter i ressourceforløbsydelse.30.§ 104 aophæves.29.§ 104, stk. 2,ophæves.Stk. 3bliver herefter stk. 2.

1) §§ 25, 25 a, 25 f og 26 om hjælp til forsør-gelse, loft for samlet hjælp og særlig hjælp tilvisse persongrupper, jf. stk. 2.2) § 27, stk. 2, om et støttebeløb til familiermed børn under 18 år.3) § 30 om indtægtsfradrag for ægtepar om-fattet af § 26, stk. 2.4) § 31 om fradrag for arbejdsindtægter m.v.5) § 40 om nedsættelse af hjælpen efter § 25.6) § 52 om revalideringsydelse.7) § 79, stk. 3, om mindstebeløb for ATP-beregning.8) (Ophævet).9) (Ophævet).10) (Ophævet).11) § 85 a om efterlevelseshjælp.Stk. 2.Beløb efter § 25 f, stk. 2, reguleres somSU-satserne, jf. lov om Statens Uddannelses-støtte.Stk. 3.Beskæftigelsesministeren bekendtgørstørrelsen af de regulerede beløb.Forslag til Lov om ændring af lov om ar-bejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv soci-alpolitik, lov om social pension og andre love(Ændret regulering af forskellige indkomst-overførsler i årene 2016-2023 samt forhøjelseaf den supplerende pensionsydelse og pensions-tillæg til folkepensionister) (L 200 - FT-året2011/12)

§ 7....Stk. 2.En lønmodtager er delvis uarbejdsdyg-tig på grund af sygdom, når det skønnes, at denpågældende kun kan udføre arbejdet delvis,eller når to eller flere behandlinger, der er fore-skrevet af en læge eller tandlæge, medførerdelvist fravær fra arbejdet. Det er en betingelse,at lønmodtagerens fravær er på mindst 4 timerpr. uge, hvori indgår befordring og ventetid vedambulante behandlinger. En selvstændig er-hvervsdrivende er delvis uarbejdsdygtig, nårdet skønnes, at den pågældende højst kan udfø-re halvdelen af sit normale arbejde.Stk. 3-4....Stk. 5.Sygedagpengene ophører helt eller del-vis den dag, hvor lønmodtageren eller den selv-stændige erhvervsdrivende er helt eller delvisarbejdsdygtig, uanset om den pågældende gen-optager arbejdet eller raskmelder sig, jf. dog §53, stk. 2. Sygedagpengene kan ophøre tidlige-re, når den sygemeldtes helbredstilstand er sta-tionær og kommunen efter anvendelse af ar-bejdsevnemetoden i form af beskrivelse, udvik-ling og vurdering af en persons arbejdsevne

§6I lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel,jf. lovbekendtgørelse nr. 1084 af 13. november2009, som ændret ved § 2 i lov nr. 247 af 23.marts 2010, § 14 i lov nr. 429 af 28. april 2010,§ 2 i lov nr. 154 af 28. februar 2012, § 13 i lovnr. 326 af 11. april 2012 og § 6 i lov nr. [L 200]xx af xx. xx. 2012, foretages følgende ændrin-ger:§ 27.En lønmodtager har ret til barseldag-penge fra kommunen, når den pågældende1) har været tilknyttet arbejdsmarkedet uaf-brudt i de sidste 13 uger før fraværsperiodensbegyndelse og i denne periode har været be-skæftiget i mindst 120 timer,2) ville have været berettiget til arbejdsløs-hedsdagpenge eller en ydelse, der træder i ste-det herfor, jf. lov om arbejdsløshedsforsikringm.v., hvis der ikke havde været ret til dagpengeefter denne lov,3) inden for den seneste måned har afslutteten erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18måneders varighed eller4) er elev i lønnet praktik i en uddannelse, derer reguleret ved eller i henhold til lov.2.I§ 27, stk. 1, nr. 4,ændres ”til lov.” til: ”tillov eller”.3.I§ 27, stk. 1,indsættes somnr. 5:”5) er blevet ansat i et fleksjob efter den 1. ja-nuar 2013, jf. kapitel 13 i lov om en aktiv be-skæftigelsesindsats.”4.I§ 28indsættes somstk. 3:”Stk.3.En selvstændig erhvervsdrivende, somfår tilskud til bevarelse af beskæftigelsen i egenvirksomhed efter § 70 g i lov om en aktiv be-skæftigelsesindsats, har uanset kravet i stk. 1 ret1.I§ 27, stk. 1, nr. 3,ændres ”varighed eller”til: ”varighed,”.

len af den normale overenskomstmæssigeugentlige arbejdstid i mindst 6 måneder, herafden seneste måned forud for fraværet. Har denselvstændige virksomhed været udøvet i mindreend 6 måneder, medregnes perioder med forud-gående be-skæf-tig-else som lønmodtager.Stk. 2.Ved vurderingen af, om beskæftigel-seskravet efter stk. 1 er opfyldt, ses der bort fraperioder på indtil 2 år, hvor der efter lov omsocial service er ydet godtgørelse for tabt ar-bejdsfortjeneste ved pasning af et handicappetbarn i hjemmet eller efter samme lov er ydetvederlag ved pasning af døende eller efter den-ne lovs § 26 er ydet dagpenge til forældre medalvorligt syge børn.§ 34.Barseldagpenge til personer i fleksjob,jf. kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelses-indsats, beregnes på grundlag af det timetalgange den timefortjeneste, som er lagt til grundved beregningen af kommunens tilskud til ar-bejdsgiveren.

§7I lov om fleksydelse, jf. lovbekendtgørelse nr.XX af XX 2012, som ændret ved § 3 i lov nr.YY af YY. september 2012, foretages følgendeændring:§ 17.Fleksydelsen udgør et beløb, der svarertil dagpengenes højeste beløb beregnet på års-basis, jf. lov om sygedagpenge, jf. dog stk. 7 og8. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebe-løb, der er deleligt med 12.Stk. 2.Fleksydelsen efter stk. 1, 7 og 8 kanhøjst udgøre et beløb, der svarer til den indtægt,som den visiterede person har1) haft som lønindtægt i fleksjob,1.§ 17 affattes således:»§17.Fleksydelsen udgør et beløb, der svarertil dagpengenes højeste beløb beregnet på års-basis, jf. lov om sygedagpenge, jf. dog stk. 2 og3. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebe-løb, der er deleligt med 12.Stk. 2.En person, der er født før den 1. januar1956, kan få fleksydelse med et beløb, der sva-rer til 91 pct. af dagpengenes højeste beløb be-regnet på årsbasis, jf. lov om sygedagpenge.Beløbet afrundes til nærmeste hele beløb, der er

deleligt med 12.Stk. 3.En person, der er født i perioden fra den1. januar 1956 til og med den 30. juni 1959, kan3) modtaget i dagpenge efter lov om syge-få fleksydelse med et beløb, der svarer til 91dagpenge eller lov om ret til orlov og dagpenge pct. af dagpengenes højeste beløb beregnet påved barsel,årsbasis, jf. lov om sygedagpenge. Beløbet af-4) modtaget i ledighedsydelse efter § 74 i lov rundes til nærmeste hele beløb, der er deleligtmed 12. Fleksydelse kan dog udbetales efterom aktiv socialpolitik,stk. 1, hvis personen udskyder overgangen til5) modtaget i kontanthjælp efter § 11 i lov omfleksydelse til højst 3 år før folkepensionsalde-aktiv socialpolitik ellerren.6) modtaget i særlig ydelse efter § 74 i i lovStk. 4.Fleksydelse efter stk. 1-3 kan højst udgø-om aktiv socialpolitik.re et beløb, der svarer til den indtægt, som per-sonen har haft i beregningsperioden, jf. stk. 5Stk. 3.Fleksydelsen beregnes på baggrund afet gennemsnit af indtægten, jf. stk. 2, nr. 1 og 3- og 6. Beløbet efter 1. pkt. opgøres på grundlagaf skattepligtig indtægt, der er indberettet til6, i de forudgående 12 måneder. Beregningenindkomstregistret, jf. lov om et indkomstregi-af fleksydelse på grundlag af indtægter efterster, jf. dog stk. 9. Udbetalinger fra pensions-stk. 2, nr. 4-6, sker på baggrund af indtægtenordninger kan ikke medregnes i beregnings-før fradrag for pensioner og arbejde. Beskæfti-gelsesministeren fastsætter regler for beregnin- grundlaget.Stk. 5.Beregningsperioden omfatter de senestegen af fleksydelsen på baggrund af periodermed indtægt ved selvstændig erhvervsvirksom- indberetningsperioder, jf. lov om et indkomst-hed efter § 75 i lov om en aktiv beskæftigelses- register, forud for overgangen til fleksydelse,hvor der foreligger indtægtsoplysninger, derindsats.dækker 12 måneder, jf. dog stk. 6 og 9.Stk. 4.Fleksydelsen efter stk. 3 afrundes tilStk. 6.Hvis der ikke foreligger indberetnings-nærmeste hele kronebeløb.perioder med indberettede indtægtsoplysninger,som dækker 12 måneder forud for overgangenStk. 5.Det beløb, der følger af stk. 3, regule-til fleksydelse, omfatter beregningsgrundlagetres en gang om året pr. den første mandag ijanuar med en procentsats svarende til satsregu- de indberetningsperioder, hvor der er indberet-tet indtægtsoplysninger, som ligger efter visita-leringsprocenten efter lov om en satsregule-tionen til fleksjob og indtil overgangen til flek-ringsprocent. Det regulerede beløb afrundes tilsydelse. Indtægten i beregningsperioden efter 1.nærmeste hele kronebeløb.pkt. ganges op til et årligt beløb.Stk. 6.Fleksydelse udbetales efter, at der erStk. 7.Beskæftigelsesministeren fastsætterforetaget fradrag for pensionsordninger, jf. §nærmere regler om beregningen af fleksydelse,18, og fradrag på grund af erhvervsarbejde, jf. § herunder grundlaget for beregningen, efter stk.20.4-6.Stk. 7.En person, der er født før den 1. januarStk. 8.Fleksydelse efter stk. 4-6 afrundes til1956, kan få fleksydelse med et beløb, der sva- nærmeste hele kronebeløb.Stk. 9.Beskæftigelsesministeren fastsætter reg-rer til 91 pct. af dagpengenes højeste beløb, jf.ler for beregningen af fleksydelsen på baggrundlov om sygedagpenge. Beløbet afrundes tilaf perioder med indtægt ved selvstændig er-nærmeste hele beløb, der er deleligt med 12.hvervsvirksomhed efter § 70 g eller § 75 i lovStk. 8.En person, der er født i perioden fraom en aktiv beskæftigelsesindsats.den 1. januar 1956 til og med den 30. juni 1959,Stk. 10.Det beløb, der følger af stk. 4-6, regule-kan få fleksydelse med et beløb, der svarer tilres en gang om året pr. den første mandag i91 pct. af dagpengenes højeste beløb, jf. lov om januar med en procentsats svarende til satsregu-sygedagpenge. Beløbet afrundes til nærmesteleringsprocenten efter lov om en satsregule-hele beløb, der er deleligt med 12. Fleksydelse2) haft i selvstændig erhvervsindtægt efter §75 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

§8I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf.lovbekendtgørelse nr. 942 af 2. oktober 2009,som ændret senest ved § 17 i lov nr. 326 af 11.april 2012, foretages følgende ændringer:§ 2 a....Stk. 2.Lønmodtagere omfattes af ordningenunder arbejdsfravær, hvis de er berettiget tildagpenge efter lov om sygedagpenge eller lovom ret til orlov og dagpenge ved barsel. Detsamme gælder ledige, som ville være omfattetaf stk. 1, hvis det dagpengeberettigende forholdikke havde foreligget.Stk. 3....Stk. 4.Personer, der modtager ydelser i hen-2.I§ 2 a, stk. 4,der bliver stk. 5, ændres »oghold til §§ 25, 52 og 74 d i lov om aktiv social- 74 d i lov om aktiv socialpolitik« til: », 68 ogpolitik samt §§ 42 og 43 i lov om social service, 74 a i lov om aktiv socialpolitik«.omfattes af ordningen.Stk. 5.....§ 17 r.Indbetalinger til den supplerende ar-bejdsmarkedspension for førtidspensionistergodskrives på særskilte konti på grundlag afindberetning fra kommunerne, jf. lov om socialpension § 33 b.Stk. 2.Indbetalte og godskrevne midler efterstk. 1 administreres og forvaltes af Arbejds-markedets Tillægspension. Midlerne skal være3.§17 raffattes således:”§17 r.Arbejdsmarkedets Tillægspensionmodtager bidrag til den supplerende arbejds-markedspension for førtidspensionister pågrundlag af indberetning fra kommunerne, jf. §33 b og § 33 c i lov om social pension.Stk. 2.Bidrag efter stk. 1 anvendes til erhver-velse af ret til pension af garantibidrag og bo-1.I§ 2 aindsættes efter stk. 3 som nyt stykke:»Stk. 4.Lønmodtagere, som modtager tilskudfra kommunen under ansættelse i fleksjob, jf. §70 f i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,omfattes af ordningen.«Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.

nusbidrag efter reglerne i § 8 c i lov om Ar-bejdsmarkedets Tillægspension, idet der ikkefør erhvervelse fradrages beløb efter § 16 i lovom Arbejdsmarkedets Tillægspension, ligesomden erhvervede pensionsret ikke omfatter ret tilydelser efter § 14 b, stk. 3, og § 14 e, stk. 3.Stk.3. Indbetalte bidrag efter stk. 1 administre-Stk. 3.§ 26 d, stk. 1, nr. 4, og § 26 e, stk. 1,res og forvaltes af Arbejdsmarkedets Tillægs-nr. 3, finder ikke anvendelse på midler placeretpension sammen med fondens øvrige formue.i investeringsinstitutter eller foreninger omfattetStk. 4.Pension med tillæg af bonuspension ud-af § 26 b, stk. 1, nr. 7.betales efter reglerne i § 9, § 9 a og § 10 i lovStk. 4.§ 26 d, stk. 1, nr. 1, finder ikke anven- om Arbejdsmarkedets Tillægspension, når med-delse på midler, der direkte eller indirekte erlemmet når folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lovplaceret i investeringsinstitutter eller foreninger om social pension.omfattet af § 26 b, stk. 1, nr. 7, under forudsæt- Stk.5. Arbejdsmarkedets Tillægspension kanning af at disse institutter eller foreningers be-fastsætte omkostningsprocenter og gebyrer iholdning af aktiver medgår ved opgørelsen afforbindelse med forvaltning og administrationplaceringen af de midler, der er omfattet af stk. af den supplerende arbejdsmarkedspension for1, og at bestemmelserne i kapitel 8 med de und- førtidspensionister.tagelser, der er nævnt i stk. 3, ved denne opgø-Stk. 6.Ved dødsfald udbetales et engangsbeløb,relse er overholdt.jf. § 33 c, stk. 5, og § 33 d, stk. 3 og 5, i lov omStk. 5.Arbejdsmarkedets Tillægspension fast- social pension. Arbejdsmarkedets Tillægspen-sion fastsætter størrelsen af engangsbeløbetsætter omkostningsprocenter og gebyrer i for-samt størrelsen af renten samt principperne forbindelse med forvaltning og administration afforrentningen af beløb omfattet af § 33 c, stk. 5,den supplerende arbejdsmarkedspension fori lov om social pension. Arbejdsmarkedets Til-førtidspensionister.lægspension udbetaler engangsbeløbet, når Ar-Stk. 6.Ved dødsfald før folkepensionsalderen bejdsmarkedets Tillægspension modtager med-er nået, jf. § 1 a i lov om social pension, udbe-delelse om dødsfaldet fra CPR-registeret. Hvistales indeståendet på kontoen til dødsboet. Be-personen boede i udlandet på tidspunktet forskæftigelsesministeren fastsætter efter indstil-dødsfaldet, sker udbetalingen efter anmodningling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Til-fra det berettigede dødsbo.lægspension nærmere regler om opgørelse ogStk. 7.Finanstilsynet kan fastsætte regler forudbetaling af beløb til boet.udarbejdelse af noter m.v. om den supplerendearbejdsmarkedspension for førtidspensionister iStk. 7.Reglerne i kapitlerne 7, 7 a, 9 og 10årsrapporten m.v. efter § 25 m.”samt §§ 29, 32, 34 og 35, § 36, stk. 1, og § 38finder tilsvarende anvendelse.anbragt i overensstemmelse med reglerne i ka-pitel 8, jf. dog stk. 3 og 4. Bestyrelsen for Ar-bejdsmarkedets Tillægspension kan vælge atlade midlerne forvalte sammen med eller ad-skilt fra fondens øvrige formue, jf. § 26 b, stk.1.Stk. 8.Finanstilsynet kan fastsætte regler forudarbejdelse af regnskabet for den supplerendearbejdsmarkedspension for førtidspensionisterefter § 25 m.§ 17 s.Når kontohaveren, der har indbetaltbidrag til den supplerende arbejdsmarkedspen-sion, fylder 65 år, anvendes indestående påkontoen opgjort i henhold til § 17 r, stk. 6, tilerhvervelse af pensionsret i ArbejdsmarkedetsTillægspension, jf. § 8 c.Stk. 2. Pensionsret erhvervet efter stk. 1 med-4.§ 17 s,ophæves.

regnes ikke til opfyldelse af perioder og bidragefter § 14 b, stk. 3, og § 14 e, stk. 3.§9I lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgø-relse nr. 848 af 7. september 2009, som ændretsenest ved lov nr. 443 af 23. maj 2012, foreta-ges følgende ændringer:§ 17 a.Tabet af erhvervsevne for personer,der efter en arbejdsskade er visiteret til fleksjobeller er i fleksjob, fastsættes på grundlag af for-skellen mellem indtjeningen før arbejdsskadenog ledighedsydelsen eller indtjeningen ifleksjobbet.Stk.2.Indtjeningen før arbejdsskaden udgørdet beløb, som tilskadekomne kunne have tjentpå afgørelsestidspunktet, hvis arbejdsskadenikke var indtrådt.Stk.3.Arbejdsskadestyrelsen træffer midlerti-dig afgørelse efter stk. 1, når tilskadekomnemodtager ledighedsydelse.2.§ 17 a, stk. 3,der bliver stk. 4, affattes såle-des:”Stk.4.Arbejdsskadestyrelsen træffer midlerti-dig afgørelse efter stk. 1, når tilskadekomnemodtager ledighedsydelse, samt når der ikke erbevilget permanent fleksjob.”3.I§ 27, stk. 1,ændres »§ 17 a, stk. 3« til: »§17 a, stk. 4«.1.I§ 17 aindsættes efter stk. 2 som nyt stykke:”Stk.3.Indtjeningen i fleksjobbet, jf. stk. 1,udgør summen af lønnen fra arbejdsgiveren ogtilskuddet fra kommunen.”Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

modtagere med langvarig ledighed m.v., fore-tages følgende ændringer:§ 2....Stk. 2.Kommunen udbetaler jobpræmie tilpersoner omfattet af § 1, der er registreret til atudøve selvstændig erhvervsvirksomhed i Dan-mark, og som ikke samtidig får udbetalt dag-penge eller feriedagpenge efter lov om arbejds-løshedsforsikring m.v., kontanthjælp, revalide-ringsydelse, ledighedsydelse eller særlig ydelseefter lov om aktiv socialpolitik, sygedagpengeefter lov om sygedagpenge, barseldagpengeefter lov om ret til orlov og dagpenge ved bar-sel eller SU efter lov om statens uddannelses-støtte. Jobpræmie til disse personer udbetalesefter ansøgning for perioden, efter at kommu-nen har modtaget ansøgningen.Stk. 3....§ 7.Jobpræmien er skattefri. Præmien med-regnes ikke ved beregning af kontanthjælp,engangshjælp og hjælp i særlige tilfælde efter§§ 81-83 og 85 i lov om aktiv socialpolitik oghjælp i særlige tilfælde efter §§ 35-37 og 39 ilov om integration af udlændinge i Danmark ogaf tilskud efter lov om individuel boligstøtte oglov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børnog unge.2.I§ 7, 2. pkt.,indsættes efter ”engangs-hjælp,”: ”ressourceforløbsydelse,”.1.I§ 2, stk. 2,indsættes efter ”revaliderings-ydelse,”: ”ressourceforløbsydelse,” og ”, ledig-hedsydelse og særlig ydelse” ændres til :”ogledighedsydelse”.

alderen fra 40 år til folkepensionsalderen, jf.dog stk. 2.”Stk. 2.Det er en betingelse for at få tilkendtStk. 2.Personer i alderen 18 til 39 år kan til-førtidspension,kendes førtidspension, hvis det er dokumenteret1) at personens arbejdsevne er varigt nedsat,eller det på grund af særlige forhold er heltogåbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres.Stk. 3.Det er en betingelse for at få tilkendt2) at nedsættelsen er af et sådant omfang, atpågældende uanset mulighederne for støtte efter førtidspension,1) at personens arbejdsevne er varigt nedsat,den sociale eller anden lovgivning, herunderbeskæftigelse i fleksjob, ikke vil være i stand til og2) at nedsættelsen er af et sådant omfang, atat blive selvforsørgende ved indtægtsgivendepågældende uanset mulighederne for støtte efterarbejde.den sociale eller anden lovgivning, herunderbeskæftigelse i fleksjob, ikke vil være i stand tilat blive selvforsørgende ved indtægtsgivendearbejde.”§ 17.Kommunalbestyrelsen skal behandle enhenvendelse om førtidspension i forhold til allede muligheder, der findes for at yde hjælp efterden sociale lovgivning, jf. § 5 i lov om retssik-kerhed og administration på det sociale område.Personer, som ønsker, at kommunalbestyrelsenalene tager stilling til spørgsmålet om førtids-pension, kan dog anmode herom. I sådannetilfælde træffer kommunalbestyrelsen afgørelseom, at sagen på det foreliggende dokumentati-onsgrundlag overgår til behandling efter regler-ne om førtidspension.Stk. 2.Kommunalbestyrelsen kan påbegyndeen sag eller træffe afgørelse om tilkendelse afførtidspension til en person, der ikke selv harrettet henvendelse herom.3.I§ 17, stk. 1ophæves 2. og 3. pkt.

§ 19.Grundlaget for en afgørelse om førtids-pension skal bestå af1) en redegørelse for, at arbejdsevnen ikkekan forbedres,2) en redegørelse for den pågældendes res-sourcer samt mulighederne for at anvende ogudvikle dem. Redegørelsen skal udarbejdes isamarbejde med den pågældende, og dennesegen opfattelse af forholdene skal udtrykkeligvære anført,3) den faglige forklaring på, hvorfor pågæl-dendes arbejdsevne anses for varigt nedsat,4) den faglige forklaring på, at arbejdsevnenikke lader sig anvende til selvforsørgelse uansetmulighederne for støtte efter den sociale elleranden lovgivning, eller5) angivelse af en eller flere konkrete arbejds-funktioner, den pågældende med sin nedsattearbejdsevne anses for at kunne udføre.Stk. 2.Social- og integrationsministeren fast-sætter regler om krav til undersøgelse af ar-bejdsevne samt om sagsbehandling og frem-gangsmåde i forbindelse med påbegyndelse ogbehandling af sager om førtidspension.

helt åbenbart, at pågældendes arbejdsevne ikkekan forbedres ved deltagelse i ressourceforløb,aktiverings-, revaliderings- og behandlings-mæssige samt andre foranstaltninger. Det er enforudsætning for, at en sag kan overgå til be-handling efter reglerne om førtidspension, atsagen har været forelagt kommunens rehabilite-ringsteam.”6.§ 19affattes således:”§ 19.Grundlaget for en afgørelse om førtids-pension skal bestå af:1) en rehabiliteringsplan der indeholder doku-mentation for, at personens ressourcer og ud-fordringer i forhold til uddannelse og beskæfti-gelse er fuldt afklaret og2) dokumentation for, at alle relevante indsatseri den beskæftigelsesrettede indsats, herunderdeltagelse i ressourceforløb, er udtømt,3) den faglige forklaring på, hvorfor pågælden-des arbejdsevne anses for varigt nedsat,4) den faglige forklaring på, at arbejdsevnenikke lader sig anvende til selvforsørgelse uansetmulighederne for støtte efter den sociale elleranden lovgivning, eller5) angivelse af en eller flere konkrete arbejds-funktioner, den pågældende med sin nedsattearbejdsevne anses for at kunne udføre.Stk. 2.Rehabiliteringsplanen udarbejdes efterregler fastsat af beskæftigelsesministeren efterinddragelse af social- og integrationsministeren,jf. § 31 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.Stk. 3.Kommunen kan ved behandlingen afsager om førtidspension kun benytte lægefagligbistand fra regionens kliniske funktion, jf. § 25b i lov om ansvaret for og styringen af den ak-tive beskæftigelsesindsats.Stk. 4.De nærmere regler om organiseringen,tilrettelæggelsen og indholdet i den lægefagligebistand fra klinisk funktion fastsættes af be-skæftigelsesministeren efter inddragelse af so-cial- og integrationsministeren og ministerenfor sundhed og forebyggelse.”7.I§ 33 b, stk. 5,ændres »pensionsordning« til:»arbejdsmarkedspension«.

rende pensionsordning.8.I§ 33 cindsættes efter stk. 4 som nye styk-ker:”Stk.5.Ved dødsfald udbetales et engangsbe-løb til dødsboet eller den begunstigede efter enperson, som har indbetalt bidrag til den supple-rende arbejdsmarkedspension. EngangsbeløbetStk. 2. Ved skifte i anledning af separation,skal ved dødsfald før personens folkepensions-skilsmisse eller bosondring kan rettigheder ialder mindst udgøre summen af 1/3 af indbetal-den supplerende arbejdsmarkedspension forlods te bidrag efter 1. januar 2013 og et tillæg, jf.udtages af ejerægtefællen.stk. 6-7, og må ved dødsfald efter personensStk. 3. Den livsvarige pensionsret i medfør af folkepensionsalder højst udgøre summen af 1/2af indbetalte bidrag efter 1. januar 2013 og etden supplerende arbejdsmarkedspension skaltillæg, jf. stk. 6-7.være fastsat på et grundlag, der ikke forskels-Stk. 6.Ved dødsfald før personens folkepensi-behandler på grundlag af køn.onsalder udgør tillægget, jf. stk. 5, mindst 1/3Stk. 4. Social- og integrationsministeren kanaf det indestående på personens konto i Ar-fastsætte regler om, at den livsvarige pensions-bejdsmarkedets Tillægspension den 31. decem-ret i medfør af den supplerende arbejdsmar-ber 2012 eller mindst 1/3 af værdien af denkedspension kan udbetales som et engangsbe-erhvervede pensionsret i et livsforsikringssel-løb, hvis den årlige pensionsydelse er af beske-skab eller pensionskasse den 31. decemberden størrelse.2012. Ved dødsfald efter personens folkepensi-onsalder udgør tillægget højst 1/2 af et indestå-ende på personens konto i ArbejdsmarkedetsTillægspension den 31. december 2012 ellerhøjst 1/2 af værdien af den erhvervede pen-sionsret i et livsforsikringsselskab eller pensi-onskasse den 31. december 2012.Stk. 7.Ved opgørelsen af engangsbeløbet, jf.stk. 5, forrentes de indbetalte bidrag og tillæg-get frem til dødsfaldet.Stk. 8.Fra folkepensionsalderen, jf. § 1 a,nedsættes engangsbeløbet med 1/60 for hverpåbegyndt kalendermåned dødsfaldet sker efterfolkepensionsalderen, og således at engangsbe-løbet bortfalder fuldt ud 5 år efter folkepensi-onsalderen.”§ 33 d.Beløb, som indbetales til Arbejdsmar-9.§ 33 daffattes således:”§ 33 d.Bidragsbeløb, som indbetales til Ar-kedets Tillægspension, godskrives særskiltebejdsmarkedets Tillægspension, anvendes tilkonti og kan forvaltes sammen med midlerne iDen Særlige Pensionsopsparing, jf. kapitel 5 d i erhvervelse af pension efter § 17 r i lov om Ar-lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Ren- bejdsmarkedets Tillægspension.Stk. 2.§ 17, stk. 3, i lov om Arbejdsmarkedetstebestemmelsen i kapitel 5 c i lov om Arbejds-Tillægspension om rente ved for sen indbeta-markedets Tillægspension vedrørende for senindbetaling af bidrag kan tillige finde anvendel- ling af bidrag kan finde anvendelse.Stk. 3.Uanset § 33 c, stk. 5, kan engangsbelø-se. Social- og integrationsministeren kan efterindstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets bet ved død før folkepensionsalderen, for enTillægspension fastsætte regler om den supple- person, som har indbetalt bidrag til den supple-rende arbejdsmarkedspension før den 1. januar§ 33 c.Kommunerne indbetaler bidrag til densupplerende arbejdsmarkedspension til Ar-bejdsmarkedets Tillægspension eller til et livs-forsikringsselskab eller en pensionskasse efterførtidspensionistens valg.

rende arbejdsmarkedspension i Arbejdsmarke-dets Tillægspension, herunder om indbetaling,om udbetaling ved dødsfald og om erhvervelseaf en livsvarig pensionsret i ArbejdsmarkedetsTillægspension.Stk. 2.Ved dødsfald før folkepensionsalderen,udbetales indeståendet på kontoen i Arbejds-markedets Tillægspension til boet.Stk. 3.Når kontohaveren, der har indbetalt bi-drag til den supplerende arbejdsmarkedspensi-on i Arbejdsmarkedets Tillægspension, når fol-kepensionsalderen, anvendes indeståendet påkontoen til erhvervelse af livsvarig pensionsreti Arbejdsmarkedets Tillægspension.§ 33 e.Beløb, som indbetales til et livsforsik-ringsselskab eller en pensionskasse, skal an-vendes til erhvervelse af en livsvarig pensions-ret for førtidspensionsmodtageren. Den livsva-rige pensionsret udbetales fra folkepensionsal-deren. Den supplerende arbejdsmarkedspensionkan også anvendes til en specificeret forhøjelseaf en eksisterende livsvarig pensionsret.Stk. 2.Ved dødsfald før folkepensionsalderen,udbetales værdien af den erhvervede pensions-ret i et livsforsikringsselskab eller en pensions-kasse til boet eller til den begunstigede ifølgepensionsaftalen.§ 49.Ved fastsættelse af pension anvendesfølgende beløb:1) Grundbeløb efter § 12 udgør 51.144 kr. år-ligt.2) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt forgrundbeløb efter § 27, stk. 5, udgør 217.300 kr.3) Pensionstillæg efter § 12 udgør for enlige53.112 kr. årligt og for gifte og samlevende25.668 kr. årligt.4) Fradragsbeløbet i den opgjorte indtægt foren ægtefælle eller samlever, som ikke modtagersocial pension, jf. § 29, stk. 5, 1. pkt., udgørhalvdelen af dennes indtægt op til 150.000 kr.5) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt forpensionstillæg efter § 29, stk. 7, udgør 47.900kr. for enlige og 96.200 kr. for gifte og samle-

2013, ikke udgøre et mindre beløb end det be-løb, som indestod på personens særskilte kontoden 31. december 2012.Stk. 4.Udbetaling af pension sker efter reglernefor udbetaling af ATP Livslang Pension, jf. lovom Arbejdsmarkedets Tillægspension.Stk. 5.Social- og integrationsministeren kanefter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmar-kedets Tillægspension fastsætte regler om densupplerende arbejdsmarkedspension i Arbejds-markedets Tillægspension, herunder om indbe-taling, udbetaling af et engangsbeløb ved døds-fald og erhvervelse af en livsvarig pensionsret iArbejdsmarkedets Tillægspension.”10.§ 33 e, stk. 2,affattes således:”Stk. 2.Uanset § 33 c, stk. 5, kan engangsbe-løbet ved dødsfald før folkepensionsalderen, foren person, som har indbetalt bidrag til den sup-plerende arbejdsmarkedspension før den 1. ja-nuar 2013, ikke udgøre et mindre beløb endværdien af den erhvervede pensionsret den 31.december 2012.”

vende.6) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt forpersonligt tillæg og helbredstillæg efter § 29,stk. 8, udgør 13.800 kr. for enlige og 27.500 kr.for gifte og samlevende.7) Formuegrænsen for tildeling af helbredstil-læg efter § 14 a udgør 74.100 kr.8) Førtidspension efter § 16 udgør for enlige152.880 kr. årligt og for gifte og samlevende129.948 kr. årligt.9) Fradragsbeløbet i den opgjorte indtægt forægtefælle eller samlever, som ikke modtagersocial pension, jf. § 32 a, stk. 4, udgør 129.948kr.10) Fradragsbeløbet i det samlede indtægts-grundlag for førtidspension efter § 32 a, stk. 7,udgør 52.000 kr. for enlige og 82.600 kr. forgifte eller samlevende.11) For en ægtefælle eller samlever, der erpensionist, kan der maksimalt indgå 255.800 kr.i indtægtsgrundlaget. For en ægtefælle ellersamlever, der ikke er pensionist, kan der mak-simalt indgå 169.200 kr. i indtægtsgrundlaget.12) Minimumsbeløb for udbetalt pension efter§ 31, stk. 4, udgør 1/40 af grundbeløbet.13) Minimumsbeløb for udbetalt pension efter§ 32 c, stk. 2, udgør 1/40 af førtidspensionen.14) Bidraget til den supplerende arbejdsmar-kedspension, jf. § 33 b, udgør 4.212 kr. årligt.Stk. 2-5.…

måned. Tilskuddet beregnes med et basisbeløbmeste kronebeløb, der er deleligt med 100.«på 1.500 kr. pr. måned. Basisbeløbet øges førstegang med 500 kr. pr. måned til 2.000 kr. pr.måned, når de skønnede merudgifter overstiger21.000 kr. pr. år, svarende til 1.750 kr. pr. må-ned. Herefter øges basisbeløbet med 500 kr. pr.måned, hver gang merudgifterne stiger hen-holdsvis 6.000 kr. pr. år og 500 kr. pr. måned.Tilskuddet afrundes til nærmeste hele beløb,der er deleligt med 500.Stk. 4.…Stk. 5.Personer, der modtager pension efter §14 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almin-delig og almindelig førtidspension m.v., er ikkeberettiget til ydelser efter denne bestemmelse,medmindre de tillige er bevilget borgerstyretpersonlig assistance efter § 96.§ 182.Det beløb, der er nævnt i § 41, regule-res en gang årligt den 1. januar med satsregule-ringsprocenten, jf. lov om en satsregulerings-procent. Beløbet afrundes til nærmeste krone-beløb, der er deleligt med 8.Stk. 2-3.…Stk. 4.Det beløb, der er nævnt i § 45, stk. 5,og § 97, stk. 7, reguleres en gang årligt den 1.januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov omen satsreguleringsprocent. Beløbet afrundes tilnærmeste kronebeløb. Reguleringen foretagesførste gang den 1. januar 2006.Stk. 5-10.…§ 13I lov om retssikkerhed og administration på detsociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 656 af15. juni 2011, som ændret senest ved lov nr.598 af 18. juni 2012, foretages følgende æn-dring:§ 11 c.Hvis det er nødvendigt for sagens be-handling, kan kravet om samtykke efter § 11 a,stk. 1 og 6, fraviges i sager om1) …2) førtidspension, hvor myndigheden kan på-begynde en sag eller træffe afgørelse i en sag,1.I§ 11 c, stk. 1, nr.2,ændres ”, jf. § 17, stk. 2,” til: ”jf. § 17, stk. 3,”.2.I§ 100, stk. 5,indsættes efter »bevilget«:»kontant tilskud efter § 95 eller«

enskomst, jf. dog § 23 a, stk. 3 skal betale skatefter denne lov af følgende pensionsordninger:1) Pensionsordninger omfattet af kapitel 1 ipensionsbeskatningsloven. Dette gælder dogikkea) ordninger i Arbejdsmarkedets Tillægspen-sion (ATP) omfattet af § 2 i pensionsbeskat-ningsloven bortset fra Den Supplerende Ar-bejdsmarkedspension for Førtidspensionister,b) ordninger i Lønmodtagernes Dyrtidsfond(LD),c) ordninger, som udbetales af det offentligesom følge af tidligere ansættelse i kommuner-nes tjeneste omfattet af § 2 i pensionsbeskat-ningsloven,d) livrenter uden ret til bonus, der er tegnetfør den 1. maj 1982,e) ordninger godkendt efter § 15 D i pensi-onsbeskatningsloven,f) ordninger i pensionskasser omfattet af stk.2, nr. 9, ogg) ordninger i Pensionskassen af 1925 for pri-vate eksamensskoler m.v., Pensionsfonden af1951 for danske skoler i Sydslesvig, Efterløns-kassen for lærere i friskolen og efterskolen ogPensionskassen af 1950 for forskellige private,kirkelige institutioner.2-5) …Stk. 2.…§ 5.For særskilte SP-konti i penge- eller pen-sionsinstitutter og ordninger i Den SupplerendeArbejdsmarkedspension for Førtidspensionisterog kapitalpensionsfonde opgøres beskatnings-grundlaget som forskellen mellem værdien afindeståendet ved indkomstårets udgang medtillæg af udbetalinger i årets løb og værdien afindeståendet ved indkomstårets begyndelsemed tillæg af indbetalinger i årets løb.§ 6.De institutter, der er nævnt i § 1, stk. 2,nr. 3-6, 9 og 14, og Den Særlige Pensionsop-sparing efter § 1, stk. 2, nr. 13, skal medregnealle former for formueafkast til beskatnings-grundlaget. For ATP medregnes dog ikke dendel af formueafkastet, der kan henføres til Den2.I§ 5indsættes efter ”Den Supplerende Ar-bejdsmarkedspension for førtidspensionister”:”, bortset fra ordninger i ATP, og for ordningeri”.

Istk. 2foreslås det, at beskæftigelsesministe-ren får bemyndigelse til at fastsætte tidspunktetfor ikrafttræden af §§ 73 d og e, jf. forslaget §1, nr. 46, § 75, stk. 1, nr. 2, og § 76, stk. 1 og. 2,jf. § 3, nr.2, vedrørende krav om indlæggelse afcv i Jobnet, deltagelse i cv-samtaler samt sank-tioner ved manglende rettidig indlæggelse af cvi Jobnet og udeblivelse fra cv-samtale træderførst i kraft den 1. april 2013. For personer, derfør tidspunktet for ikrafttræden af bestemmel-serne i §§ 73 d og e samt §§ 75, stk. 1, nr. 2, 0g§ 76, stk. 1 og 2, har modtaget ledighedsydelse,skal der senest lægge cv i Jobnet og afholdes encv-samtale 3 uger efter lovens ikrafttræden.Istk. 3foreslås det, at kontanthjælp og særligydelse, der inden lovens ikrafttræden er udbe-talt til en person, der er visiteret til fleksjob,indgår i opgørelsen af den periode på 18 måne-der inden for 24 måneder, hvor kommunen af-holder udgifterne til hjælp fuldt ud. Efter degældende regler i § 100, stk. 1, 3. pkt., § 104,stk. 1, 3. pkt., og § 104, stk. 2, 3. pkt., afholderkommunen fuldt ud udgiften til hjælp, hvis enperson, der er visiteret til fleksjob, har modtagethjælp i en periode på 18 måneder indenfor 24måneder efter visiteringen til fleksjob.Istk. 4foreslås det, at person, der har mistetretten til ledighedsydelse, fordi de efter fleksy-delsesalderen, som fastsat i lov om fleksydelse,har modtaget ledighedsydelse i sammenlagt 6måneder, igen bliver berettiget til at modtageledighedsydelse. Det er dog en betingelse, atden pågældende opfylder betingelserne for atmodtage ledighedsydelse, jf. forslaget til § 3,nr. 12 til § 74 b, stk. 1, i lov om aktiv socialpo-litik, og står til rådighed for fleksjob ved at væ-re aktivt arbejdssøgende, møde til indkaldtesamtaler og tager imod tilbud om fleksjob ellertilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesind-

sats eller andre tilbud, der forbedrer mulighe-den for at komme i arbejde, jf. § 3, nr. 22 til §75 i lov om aktiv socialpolitik.Istk. 5foreslås det, at det alene er i sager,hvor der sker visitation til fleksjob, jf. 70 a, ilov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller skalforetages en vurdering af, om en person fortsatopfylder betingelserne for fleksjob, jf. § 74 c, ilov om aktiv socialpolitik, fra den 1. januar2013, at ophævelsen af § 122, stk. 3, i lov omen aktiv beskæftigelsesindsats, jf. forslagets §1, nr. 58 og § 104 a i lov om aktiv socialpolitik,jf. forslaget § 3, nr. 30, får virkning. For sager,hvor visitationen til fleksjob eller vurderingenaf, om en person fortsat opfylder betingelsernefor fleksjob, der er foretaget eller burde væreforetaget før den 1. januar 2013, skal de hidtilgældende regler i § 122, stk. 3, i lov om en ak-tiv beskæftigelsesindsats og § 104 a i lov omaktiv socialpolitik fortsat anvendelse.Istk. 6,foreslås det, § 9 i lov om arbejdsska-desikring alene får virkning for sager, hvor til-skadekomne på ikrafttrædelsestidspunktet ellersenere visiteres til fleksjob. Sager, hvor dentilskadekomne inden den 1. januar 2013 er visi-teret til fleksjob, behandles efter de hidtil gæl-dende regler.Det foreslås istk. 7,at som følge af, at detteforslag skal notificeres over for EU-Kommissionen, kan forslaget have et andetikrafttræden end de øvrige forslag. Efter forsla-get fastsætter beskæftigelsesministeren derfortidspunktet for ikrafttræden af muligheden for,at selvstændige erhvervsdrivende kan få udbe-talt et tilskud til, at den selvstændige kan fast-holde sin beskæftigelse i den selvstændige er-hvervsvirksomhed.Det foreslås istk. 8,at de hidtil gældende regleri §§ 16, 17, 18 og 19 i lov om social pensionfortsat finder anvendelse i sager om tilkendelseaf førtidspension, indtil der er truffet endeligafgørelse i sagen, hvis kommunalbestyrelsenfør 1. januar 2013 har truffet afgørelse om, atsagen overgår til behandling efter reglerne omførtidspension. Forslaget betyder, at de sager,der ved lovens ikrafttræden er overgået til be-handling efter reglerne om førtidspension, be-

handles færdig efter de hidtil gældende regler,indtil der er truffet en endelig afgørelse i sagen.Det foreslås istk. 9,at personer, der ved lo-vens ikrafttræden, modtager førtidspension un-der fast bopæl i et ikke EU/EØS-land ellerSchweiz, fortsat har ret til at få udbetalt førtids-pensionen efter den hidtil gældende § 3, stk. 5 ilov om social pension, så længe førtidspensio-nisten har uafbrudt fast bopæl i et ikkeEU/EØS-land eller Schweiz. Flytning mellemforskellige ikke EU/EØS-lande eller Schweizmedfører således ikke tab af retten til at få ud-betalt førtidspension efter den hidtil gældende §3, stk. 5 i lov om social pension. Hvis førtids-pensionisten efterfølgende tager fast bopæl i etEU/EØS-land eller Schweiz fortabes retten tilat få udbetalt førtidspensionen efter den hidtilgældende § 3, stk. 5 i lov om social pension.Pensionstillægget udbetales under bopæl i etEU/EØS-land eller Schweiz derimod efter EU-forordningen og under bopæl i USA, Indien,Sydkorea og Filippinerne efter den gældendeoverenskomst med disse lande.Istk. 10foreslås, at § 16, nr. 1-3, har virkningfra og med indkomståret 2013. Det skal ses isammenhæng med, at SUPP efter forslaget den1. januar 2013 bliver en mere ATP-nær ordningsom følge af formue- og investeringsfællesskabog løbende køb af pension i ATP. Der henvisestil de almindelige bemærkninger.

vens ikrafttræden er i ansat i et fleksjob, fort-sætter som hidtil i fleksjobbet. Det betyder, atden ansatte fortsætter på de ansættelsesvilkår,som den pågældende er omfattet af i ansættel-sen, og at arbejdsgiverens tilskud beregnes efterde hidtidige regler.Hvis en person i et fleksjob efter lovensikrafttræden skifter til et nyt fleksjob, bliverden pågældende omfattet af reglerne i § 70 c, §70 e og § 70 f i lov om en aktiv beskæftigelses-indsats i forhold til løn, ansættelsesvilkår ogudbetaling af fleksløntilskud. Dette gælder,uanset om der er en ledighedsperiode mellemde to fleksjob eller om der er indgået en aftaleom ansættelse i fleksjob inden lovens ikrafttræ-den med tiltrædelse efter den 1. januar 2013.Der vil ikke være tale om et nyt fleksjob, hvisdet alene er skånebehovet eller timetallet, derbliver ændret. Det samme vil være tilfældet,hvis der ændres i den ansatte i et fleksjobs job-beskrivelse fx som følge af en forfremmelse,men hvor ansættelsesområdet og opgaverne ersammenfaldende med de hidtidige arbejdsop-gaver. Det kan fx være tilfældet, hvis en fuld-mægtig bliver forfremmet til specialkonsulent,men ikke ændrer arbejdsopgaver.Hvis den pågældende skifter tjenestested in-den for fx en kommune eller fra et ministeriumtil et andet ministerium, fordi de hidtidige ar-bejdsopgaver flyttes til et nyt tjenestested, vilder ikke være tale om et nyt fleksjob. Det sam-me vil gøre sig gældende, hvis to virksomhederfusionerer, og ansættelsesmyndigheden dermedbliver en anden, men arbejdsopgaverne og an-sættelsesvilkår er fortsat i uændret form. Det vilvære tilfældet, hvis der sker omlægning af res-sortområder mellem forskellige ministerier fx atopgaver fra Integrationsministeriets ressort om-råde bliver flyttet til Beskæftigelsesministerietområde, og den ansatte i et fleksjob flytter medsine opgaver til Beskæftigelsesministeriet. Detsamme vil gøre sig gældende, hvis en statsliginstitution bliver overflyttet til fx ATP somfølge af indførelsen af Udbetaling Danmark.Der vil altid være tale om et nyt fleksjob, hvisden pågældende er ophørt i et fleksjob på grundaf kontraktens ophør, afskedigelse eller opsi-

gelse. Hvis den fleksjobvisiterede skifter fra enarbejdsgiver til en anden arbejdsgiver inden forsamme eller et andet ansættelsesområde, vil dervære tale om et nyt fleksjob, jf. dog ovenståen-de om skift af tjenestested.Endelig vil det også være at betragte som etnyt fleksjob, hvis en ansat i fleksjob skifter tilet nyt ansættelsesområde inden for samme virk-somhed/hos samme arbejdsgiver, og løn- ogansættelsesvilkårene er ændret. Det vil fx være,hvis en ansat i fleksjob har arbejdet som pæda-gog, men på et tidspunkt skifter til administra-tivt arbejde på samme institution.Istk. 3foreslås det, at personer, der modtagertilbud i form af støtte på grund af en varig ogvæsentlig nedsat arbejdsevne, hvor tilskuddet ertilkendt før den 1. januar 2013, får ret til ledig-hedsydelse fra det tidspunkt, hvor de er ophørt ideres selvstændige virksomhed, hvis de i øvrigtopfylder betingelserne for ledighedsydelse,herunder at de ikke er selvforskyldt ledige.Baggrunden for dette er, at personer, dermodtager støtte efter den gældende § 75 i lovom en aktiv beskæftigelsesindsats er visiteret tilfleksjob på samme betingelser, som gælder forpersoner, der bliver visiteret til fleksjob somlønmodtager efter både de gældende og nyeregler. Der er derfor ikke et behov for en nyvisitation til fleksjob i lighed med, hvad der vilgælde for personer, der fra den 1. januar 2013får tilbud om støtte i form af tilskud på grund afvarige begrænsninger i arbejdsevnen i forholdtil deres selvstændige virksomhed, jf. forslagettil § 1, nr. 39 til § 70 g i lov om en aktiv be-skæftigelsesindsats.Istk. 4foreslås det, at personer, der før lovensikrafttræden var berettiget til ledighedsydelsepå over 89 pct. af højeste dagpengebeløb, jf. §47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fort-sætter med at få udbetalt ledighedsydelse påmellem 90 og 91 pct. af dagpengenes højestebeløb frem til de bliver ledige efter ansættelse iet fleksjob. Ledighedsydelsen nedsættes dog til89 pct. af højeste dagpengebeløb senest den 1.juli 2013. Herefter modtager de pågældendeledighedsydelse efter forslagets § 3, nr. 9 til §74 a, i lov om aktiv socialpolitik. De pågælden-

de får dermed en rimelig periode til at indrettesig på, at ledighedsydelsen nedsættes til 89 pct.af højeste dagpengebeløb.Istk. 5foreslås det, at personer som har beva-ret retten til ledighedsydelse på mellem 90 og91 pct. af dagpengenes højeste beløb, jf. stk. 4,og som visiteres til ressourceforløb, kan modta-ge ressourceforløbsydelse med et beløb svaren-de til deres hidtidige ydelse, indtil ledigheds-ydelsen ville være sat ned efter stk. 4. Herefternedsættes ressourceforløbsydelsen til et beløbsvarende til 89 pct. af højeste dagpengebeløb,svarende til nedsættelsen i stk. 4.Istk. 6foreslås, at det nuværende indeståendepå særskilte konti i SUPP hos Arbejdsmarke-dets Tillægspension administreres og forvaltesaf Arbejdsmarkedets Tillægspension sammenmed fondens øvrige formue med virkning fra 1.januar 2013. Den eksisterende SUPP ordningbestår pr. 1. januar 2012 af knapt 100.000 med-lemmer. De største depoter i SUPP ordningener på ca. 50.000 kr., mens et gennemsnitligtdepot er på ca. 23.500 kr. Efter konverteringenvil midlerne i den supplerende arbejdsmarkeds-pension og i ATP Livslang Pension indgå i in-vesteringsfællesskab og i et fælles bonuspoten-tiale, hvorfra der kan udloddes bonus. Der hen-vises til de almindelige bemærkninger for såvidt angår de administrative og økonomiskefordele ved dette formuefællesskab.Istk. 7,foreslås det, at de enkelte SUPP-medlemmers opsparing på særskilte konti i densupplerende arbejdsmarkedspension for førtids-pensionister hos Arbejdsmarkedets Tillægspen-sion den 31. december 2012 anvendes til aterhverve pensionsret i ATP Livslang Pensionpr. 1. januar 2013 samtidig med den foreslåedeikrafttræden af denne lov. Konverteringen afopsparingen til pensionsret vil således blivefremrykket til 1. januar 2013, i stedet for påtidspunktet, hvor det enkelte medlem når sinfolkepensionsalder. Erhvervelse af pension vilske til den på tidspunktet gældende tarif, dvs.prisen for køb af pensionsret i Arbejdsmarke-dets Tillægspension. Det skal bemærkes, at denye regler for den supplerende arbejdsmarkeds-pension i Arbejdsmarkedets Tillægspension vilgælde for personer født 1. januar 1948 eller

senere.For førtidspensionister, som også har en op-sparing i ATP Livslang Pension, vil de indbe-talte bidrag til den supplerende arbejdsmar-kedspension blive anvendt til en forhøjelse afmedlemmets ATP Livslang Pension. Dette sva-rer til, hvad der gælder for de livsforsikrings-selskaber og pensionskasser, der forvalter densupplerende arbejdsmarkedspension, jf. § 33 e,hvor indbetaling til SUPP efter gældende reglerkan anvendes til en specificeret forhøjelse af eneksisterende livsvarig pensionsret. Arbejds-markedets Tillægspension har under 1.000 før-tidspensionister, som ikke har indbetalt til ATPLivslang Pension. Deres pensionsret hos Ar-bejdsmarkedets Tillægspension vil udelukkendebestå af deres pensionsret i den supplerendearbejdsmarkedspension.Istk. 8,foreslås det, at medlemmer, der erfødt i perioden 1. januar 1949 til 31. december1952 og som ultimo 2012 har sparet op på sær-skilte konti i SUPP hos Arbejdsmarkedets Til-lægspension kan vælge, at deres opsparing iSUPP den 31. december 2012 ikke skal konver-teres til pensionsret den 1. januar 2013. De på-gældende vil i stedet få forrentet det opsparedebeløb 31. december 2012 frem til folkepensi-onsalderen, og på dette tidspunkt konverteret tilen livslang pension. På trods af, at det vurderesat være mest fordelagtigt for alle medlemmer afSUPP-ordningen at konvertere allerede 1. janu-ar 2013 indføres denne valgmulighed, da æn-dringerne til den supplerende arbejdsmarkeds-pension i Arbejdsmarkedets Tillægspensionsker meget tæt på pensionering for denne grup-pe. Derfor får denne gruppe mulighed for atvente med konvertering, således at det kan skeved folkepensionsalder, som den enkelte hidtilhar forventet. For de personer, der er født i pe-rioden 1. januar 1948 til 31. december 1948, ogsom fylder 65 år pr. 1. januar 2013 eller senere,er det intet grundlag for at indføre en valgmu-lighed, da denne gruppe under alle omstændig-heder skal konvertere deres opsparede depot tilden tarif, der gælder i 2013 for årgang 1948.Istk. 9,foreslås det, at Arbejdsmarkedets Til-lægspension fastsætter de nærmere regler omstørrelsen af renten samt principperne for for-

retningen af deres indestående på særskilte kon-ti fra den 31. december 2012 frem til folkepen-sionsalderen for personer, der har valgt ikke atfå konverteret deres indestående den 1. januar2013. Det er hensigten, at renten og principper-ne for forrentningen så vidt muligt sker efterlignende principper som ved fastsættelsen afden forrentning, der sker ved beregning af stør-relsen af det udbetalte engangsbeløb ved afdødsfald, jf. bemærkningerne til forslagets § 8,nr. 3.Istk. 10,foreslås det, at social- og integrati-onsministeren efter indstilling fra Arbejdsmar-kedets Tillægspension kan fastsætte nærmereregler om konvertering af de særskilte konti iden supplerende arbejdsmarkedspension forførtidspensionister hos Arbejdsmarkedets Til-lægspension til pensionsrettigheder i ATP Livs-lang Pension den 1. januar 2013, herunder ombehandlingen af konti, som ikke ønskes konver-teret. Det er hensigten at fastsætte regler om, atkonverteringen 1. januar 2013 sker på en sådanmåde, at personer som ikke ønsker at få konver-teret deres indestående i SUPP skal give Ar-bejdsmarkedets Tillægspension meddelelseinden for et kortere tidsrum, fx 2 måneder, efterlovens ikrafttræden. De førtidspensionister, derer omfattet af denne mulighed vil modtagenærmere orientering herom, herunder også denkonkrete tidsfrist for tilbagemelding.Istk. 11og12,foreslås det, at merudgifternetil erstatning efter arbejdsskadesikringsloven eromfattet af DUT.Med forslaget fraviges § 14, stk. 2, nr. 4, i lovom kommunal udligning og generelle tilskudsamt § 3, stk. 2, nr. 4, i lov om regionernes fi-nansiering.Bestemmelsen har til formål at fravige disseregler for kompensation af kommuner og regi-oner ved merudgifter for kommunale og regio-nale arbejdsgivere som følge merudgifter tilarbejdsskadeerstatninger, da Beskæftigelsesmi-nisteriet ikke finder, at de kommunale og regi-onale arbejdsgivere skal kompenseres for dissearbejdsgiverudgifter.Forslaget indebærer herefter, at alle arbejds-givere - offentlige og private - berøres byrde-