BEU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 292: Udkast til forslag til Lov om indretning m.v. af visse produkter, fra beskæftigelsesministeren

Lov om indretning m.v. af visse produkter1Kapitel 1Formål§ 1.Lovens krav til indretning m.v. af visse produkter skal medvirke til at1) beskytte mennesker, husdyr, formuegoder og, når det er relevant, miljøet, samt2) sikre produkters frie bevægelighed i Den Europæiske Union.Anvendelsesområde§ 2.Lovens anvendelsesområde er de produkter, der er omfattet af de i pkt. 1-9 nævnte direktiver,som er udstedt efter traktaten om Den Europæiske Union:1) Direktiv 2006/42/EF af 17. maj 2006 om maskiner og om ændring af direktiv 95/16/EF(omarbejdning).2) Direktiv 94/9/EF af 23. marts 1994 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivningom materiel og sikringssystemer til anvendelse i eksplosionsfarlig atmosfære.3) Direktiv 95/16/EF af 29. juni 1995 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivningom elevatorer.4) Direktiv 2000/9/EF af 20. marts 2000 om tovbaneanlæg til personbefordring.5) Direktiv 97/23/EF af 29. maj 1997 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivningom trykbærende udstyr.6) Direktiv 2010/35/EU af 16. juni 2010 om transportabelt trykbærende udstyr og om ophævelse afRådets direktiv 76/767/EØF, 84/525/EØF, 84/526/EØF, 84/527/EØF og 1999/36/EF.Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/42/EF af 17. maj2006 om maskiner og om ændring af direktiv 95/16/EF, som ændret vedEuropa-Parlamentets og Rådets direktiv2009/127/EFaf 21. oktober 2009 om ændring afdirektiv 2006/42/EFfor så vidt angår pesticidudbringningsmaskiner,Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/9/EF af 23. marts 1994 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaterneslovgivning om materiel og sikringssystemer til anvendelse i eksplosionsfarlig atmosfære, Europa-Parlamentets ogRådets direktiv 95/16/EF af 29. juni 1995 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om elevatorer, somændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/42/EF af 17. maj 2006 om maskiner og om ændring afdirektiv 95/16/EF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/9/EF af 20. marts 2000 om tovbaneanlæg tilpersonbefordring, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/23/EF af 29. maj 1997 om indbyrdes tilnærmelse afmedlemsstaternes lovgivning om trykbærende udstyr, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/35/EU af 16. juni2010 om transportabelt trykbærende udstyr og om ophævelse af Rådets direktiv 76/767/EØF, 84/525/EØF,84/526/EØF, 84/527/EØF og 1999/36/EF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/105/EF af 16. september 2009om simple trykbeholdere, Rådets direktiv 75/324/EØF af 20. maj 1975 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivningom aerosoler, som ændret vedKommissionens direktiv 2008/47/EFaf 8. april 2008 om ændring, med henblik påtilpasning til den tekniske udvikling, af Rådetsdirektiv 75/324/EØFom tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning omaerosoler og Rådets direktiv 89/686/EØF af 21. december 1989 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaterneslovgivninger om personlige værnemidler, som ændret ved Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 96/58/EF af 3.september 1996 om ændring af direktiv 89/686/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger ompersonlige værnemidler.1

7) Direktiv 2009/105/EF af 16. september 2009 om simple trykbeholdere.8) Direktiv 75/324/EØF af 20. maj 1975 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning omaerosoler.9) Direktiv 89/686/EØF af 21. december 1989 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaterneslovgivninger om personlige værnemidler.§ 3.Denne lov finder ikke anvendelse, når der i anden lovgivning er fastsat regler, somgennemfører EU-retlige forskrifter med særlige krav til produkter eller til kontrollen med produkter,der er omfattet af § 2.§ 4.I det omfang, der er en særlig fare eller risiko ved et produkt, som er reguleret i andenlovgivning, der gennemfører EU-retlige forskrifter, finder denne lov kun anvendelse på de dele afproduktet, der ikke er reguleret i den anden lovgivning.Kapitel 2Almindelige bestemmelser§ 5.Et produkt omfattet af § 2 må kun bringes i omsætning eller gøres tilgængeligt på markedet,og når det er relevant tages i brug og anvendes m.v., hvis1) kravene, der er fastsat i denne lov eller i regler udstedt i medfør af loven, er opfyldt, og2) produktet ikke frembyder fare for mennesker, husdyr, formuegoder eller, når det er relevant,miljøet, når det installeres og vedligeholdes på passende vis, og anvendes til den forudsatteanvendelse, eller under forhold der med rimelighed kan forudses.Stk. 2.Et produkt, som er fremstillet til eget brug, må kun ibrugtages, hvis kravene i stk. 1, eropfyldt.Stk. 3.Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om de i stk. 1 og 2 omhandlede forhold.§ 6.Et produkt formodes at være sikkert, når det er forsynet med relevantoverensstemmelsesmærkning, fx CE-mærkning, og hvor det er påkrævet, er ledsaget af enoverensstemmelseserklæring.Stk. 2.Et produkt formodes at være sikkert, når det er fremstillet i overensstemmelse medrelevante harmoniserede standarder, hvis referencer er offentliggjort i Den Europæiske UnionsTidende.Kapitel 3PligterFabrikantens pligter§ 7.En fabrikant må kun bringe sikre produkter i omsætning, jf. kapitel 2.Stk. 2.Fabrikanten skal sørge for, at produkter er konstrueret og fremstillet i overensstemmelsemed de krav, der er fastsat i dennelov eller regler udstedt i medfør af loven.Stk. 3.Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om fabrikantens pligter efter stk. 1 og2. Beskæftigelsesministeren fastsætter endvidere regler om fabrikantens pligter med hensyn tildokumentation, mærkning, kontrol og overvågning m.v., herunder om:1) Krav om overensstemmelseserklæring og inkorporeringserklæring for produktet.

2) Krav om at anbringe overensstemmelsesmærkning på produktet og forsyne produktet medanden mærkning, herunder mærkning med type-, parti- eller serienummer samt fabrikantensnavn og adresse.3) Krav om at udarbejde teknisk dokumentation og gennemføre relevantoverensstemmelsesvurderingsprocedure for produktet.4) Krav om at udarbejde brugsanvisning og sikkerhedsinformation for produktet.5) Krav om at opbevare dokumentation m.v. for produktet.6) Krav om procedurer til sikring af produktionsseriers fortsatte overensstemmelse, herunder omstikprøvekontrol af produkter, og om undersøgelse af og registrering af klager over produkter,der ikke opfylder kravene, samt produkttilbagetrækninger og produkttilbagekaldelser.7) Krav om, at der træffes de nødvendige foranstaltninger, hvis produktet ikke er ioverensstemmelse medloven eller regler udstedt i medfør af loven.8) Krav om at orientere kontrolmyndigheden, hvis produktet udgør en risiko.§ 8.Fabrikanten kan ved skriftlig fuldmagt udpege en bemyndiget repræsentant.Stk. 2.Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om den bemyndigede repræsentantspligter, samt om hvordan udpegning af repræsentanten skal ske.Importørens pligter§ 9.En importør må kun bringe sikre produkter i omsætning, jf. kapitel 2.Stk. 2.Importøren skal, før han bringer produkter i omsætning, sikre, at fabrikanten har opfyldtsine forpligtelser, jf. § 7, stk. 3, nr. 1 – 4.Stk. 3.Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om importørens pligter efter stk. 1 og 2.Beskæftigelsesministeren fastsætter endvidere regler om importørens pligter med hensyn tildokumentation, mærkning, kontrol og overvågning m.v., herunder om:1) Krav om dokumentation, brugsanvisning og sikkerhedsinformation for produktet.2) Krav om at forsyne produktet med importørens navn og adresse samt om mærkning påproduktet.3) Krav om at opbevare dokumentation m.v. for produktet.4) Krav om opbevarings- og transportbetingelser for produktet.5) Krav om stikprøvekontrol af produkter, undersøgelse af og registrering af klager over produkter,der ikke opfylder kravene, og procedurer til sikring af produkttilbagetrækninger ogprodukttilbagekaldelser samt orientering af distributørerne herom.6) Krav om, at der træffes de nødvendige foranstaltninger, hvis produktet ikke er ioverensstemmelse med loven eller regler udstedt i medfør af loven.7) Krav om orientering af kontrolmyndigheden, hvis produktet udgør en risiko.Distributørens pligter§ 10.En distributør skal medvirke til, at produkter, som distributøren gør tilgængelige påmarkedet, er sikre, jf. kapitel 2.Stk. 2.Distributøren skal, før han gør et produkt tilgængeligt på markedet, kontrollere, atfabrikanten og importøren har opfyldt deres forpligtelser, jf. § 7, stk. 3, nr. 1 – 4, og § 9, stk. 3, nr.2.Stk. 3.Beskæftigelsesministeren fastsætter de nærmere regler om distributørens pligter efter stk. 1og 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter endvidere regler om distributørens pligter med hensyn tildokumentation, mærkning, kontrol og overvågning m.v., herunder om:

§ 11.En importør eller distributør, der bringer et produkt i omsætning under sit navn ellervaremærke eller ændrer et produkt, der allerede er bragt i omsætning på en sådan måde, at det kanhave indflydelse på overholdelsen af de gældende krav, anses for at være fabrikant og har de sammepligter som fabrikanten, jf. § 7.Øvrige forpligtede§ 12.Pligterne ifølge denne lov kan påhvile andre end de i §§ 7-11 nævnte forpligtede.Stk. 2.Beskæftigelsesministeren fastsætter de nærmere regler herfor.Kapitel 4Markedsovervågning§ 13.Kontrolmyndigheden overvåger og fører kontrol med, atprodukter er indrettet m.v., ioverensstemmelse med de krav, der er fastsat i denne lov, i regler udstedt i medfør af loven eller iEuropa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 765/2008/EF af 9. juli 2008 om kravene tilakkreditering og markedsovervågning i forbindelse med markedsføring af produkter.Stk. 2.Hvis kontrolmyndigheden konstaterer, at et produkt ikke er i overensstemmelse med dekrav og regler, der er nævnt i stk.1, kan kontrolmyndigheden iværksættemarkedsovervågningsforanstaltninger, jf. § 18, over for de i §§ 7-12 nævnte forpligtede.§ 14.Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at kontrolmyndigheden skal underretteEuropa-Kommissionen og de øvrige medlemsstater om resultaterne af kontrollen og om deforanstaltninger, som kontrolmyndigheden har pålagt de i §§ 7-12 nævnte forpligtede at træffe, hviskontrolmyndigheden finder, at et produkt ikke er i overensstemmelse med gældende krav, jf. § 13.§ 15.Enhver, der er pålagt pligter efter denne lov, efter regler udstedt i medfør af loven eller efterEuropa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 765/2008/EF af 9. juli 2008 om kravene tilakkreditering og markedsovervågning i forbindelse med markedsføring af produkter, samt privateejere og brugere af produkter, der er omfattet af denne lov, skal efter anmodning givekontrolmyndigheden alle oplysninger, der er nødvendige for udøvelsen af kontrollen.Stk. 2.Hvis der er konkret mistanke om, at en juridisk person har begået en lovovertrædelse, derkan medføre straf, gælder oplysningspligten efter stk. 1 for fysiske personer med tilknytning til denjuridiske person til at meddele oplysninger efter stk. 1, i det omfang oplysningerne søgestilvejebragt til brug for behandlingen af andre spørgsmål end fastsættelse af straf, jf. § 10, stk. 2, ilov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter.Stk. 3.Kontrolmyndighedens medarbejdere har uden retskendelse mod behørig legitimation tilenhver tid adgang til arbejdspladser samt fabrikations-, salgs-, lager- eller øvrige erhvervsmæssige

eller private lokaler samt transportmidler m.v., hvor der kan forefindes produkter, som er omfattetaf denne lov i det omfang, det er påkrævet, for at de kan varetage deres hverv. Politiet yder omfornødent bistand hertil. Nærmere regler om bistanden kan fastsættes af beskæftigelsesministerenefter forhandling med justitsministeren.Stk. 4.Kontrolmyndighedens medarbejdere kan som led i kontrollen uden retskendelse krævetilgængelig dokumentation udleveret af dem, som er pålagt pligter efter denne lov eller efter reglerudstedt i medfør af denne lov, samt af private ejere og brugere af produkter omfattet af denne lov,herunder foretage fotografiske optagelser og lignende, og medtage prøver til nærmere analyse ellerundersøgelse. Den pågældende forpligtede skal underrettes herom.Stk. 5.Kontrolmyndigheden kan udtage prøveeksemplarer af produktet eller bestanddele herafuden betaling. Kontrolmyndigheden kan til brug for vurderingen af, om et produkt er sikkert,foretage relevante og nødvendige undersøgelser af produktet. Hvis produktet viser sig at værefejlbehæftet skal fabrikanten, importøren, distributørens m.v. bære kontrolmyndighedensomkostninger hertil.Stk. 6.Beskæftigelsesministeren kan delegere de opgaver, der følger af stk. 5, til en anden offentligmyndighed eller til en privat eller offentlig virksomhed.§ 16.Hvis kontrolmyndigheden konstaterer, at et produkt udgør en fare, kan kontrolmyndighedenoplyse offentligheden om faren ved produktet, herunder om1) relevante kendetegn til brug for identifikation af produktet,2) farens art,3) hvilke foranstaltninger der er truffet, og4) hvordan offentligheden bør forholde sig.§ 17.Oplysninger efter § 16, der har karakter af forretningshemmeligheder, kan kun viderebringes,hvis dette findes nødvendigt for at beskytte menneskers sikkerhed og sundhed.Stk. 2.De i §§ 7-12 nævnte forpligtede, samt forpligtede efter regler udstedt i medfør af loven, kanikke undlade at give kontrolmyndigheden oplysninger, jf. § 15, stk. 1, under henvisning til, atoplysningerne har karakter af forretningshemmeligheder.§ 18.Kontrolmyndigheden kan træffe afgørelse om forhold, der er i strid med loven, med reglerudstedt i medfør af loven eller med Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 765/2008/EF af9. juli 2008 om kravene til akkreditering og markedsovervågning i forbindelse med markedsføringaf produkter, herunder påbyde, at forholdene bringes i orden straks eller inden en frist.Stk. 2.Kontrolmyndigheden kan, hvis et produkt frembyder fare for mennesker, husdyr ellerformuegoder eller, når det er relevant, miljøet, påbyde1) at der træffes alle nødvendige foranstaltninger for at bringe overtrædelsen til ophør,2) at der gennemføres begrænsninger i adgangen til at bringe produktet i omsætning, gøre dettilgængeligt på markedet eller ibrugtage et produkt, som er fremstillet til eget brug,3) at produktet ikke bringes i omsætning, gøres tilgængeligt på markedet eller ibrugtages, samt4) at produktet kaldes eller trækkes tilbage fra markedet.Stk. 3.Kontrolmyndigheden kan også påbyde de i stk. 2, nr. 1 – 4 nævnte foranstaltninger, når1) der ikke er gennemført den relevante procedure for overensstemmelsesvurdering, eller nårdenne er mangelfuld,2) der mangler overensstemmelsesmærkning, eller denne er mangelfuld,3) der mangler overensstemmelseserklæring eller denne er mangelfuld,4) det tekniske dossier mangler eller er mangelfuldt, eller5) brugsanvisningen eller anden form for sikkerhedsdokumentation mangler eller er mangelfuld.

Stk.4.Kontrolmyndigheden kan påbyde den, der har bragt et produkt i omsætning eller gjort etprodukt tilgængelig på markedet at destruere dette på en forsvarlig måde, når produktet udgør enalvorlig risiko for sikkerhed og sundhed.Stk. 5.Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1 – 4, nævnteforhold.§ 19.Kontrolmyndigheder og personer, der udøver opgaver efter §§ 13-18, samt enhver, der iøvrigt yder bistand hertil, er underkastet reglerne om tavshedspligt efter straffelovens §§ 152-152 e.Straffelovens § 152 f finder ligeledes anvendelse.§ 20.Arbejdstilsynet varetager opgaven som kontrolmyndighed efter denne lov, med mindre andetfølger af stk. 2.Stk. 2.Hvis der i eller i medfør af anden lovgivning er fastsat andre regler på baggrund afproduktets anvendelse, funktion eller særlige placering, er det den relevante kontrolmyndighed, derpåser overholdelsen af denne lovgivning. Den minister, under hvem reglerne hører, kan fastsætteregler om sagsbehandling og klageadgang, der afviger fra bestemmelserne i denne lov.Kapitel 5Bemyndigede organer m.v.§ 21.Arbejdstilsynet kan udpege private og offentlige virksomheder samt offentlige myndighedertil som bemyndiget organ at gennemføre godkendelses- og kontrolopgaver i henhold til DenEuropæiske Unions retsforskrifter.Stk. 2.Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om udpegning, herunder akkreditering,tilbagekaldelse af udpegning, om tilsyn og kontrol med udpegede virksomheder og myndigheder,samt om hvilke opgaver den udpegede skal udføre.Stk. 3.Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om gebyrer, herunder om opkrævning ogindbetaling, til dækning af Arbejdstilsynets omkostninger ved behandling af ansøgninger ombemyndigelse til godkendelses- og kontrolopgaver samt om ændringer deraf, jf. stk. 1.Stk. 4.Gebyrer til Arbejdstilsynet efter stk. 3, der ikke betales rettidigt, forrentes med 1,5 pct. forhver påbegyndt måned fra forfaldsdag. Gebyrerne tillægges udpantningsret.Stk. 5.Gebyrer til Arbejdstilsynet efter stk. 3 reguleres automatisk med det generelle pris- oglønindeks.Stk. 6.Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om betaling til den, som Arbejdstilsynet haruddelegeret eller henlagt opgaver til, jf. stk. 1.Kapitel 6Gennemførelse af EU-retsakter§ 22.Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler, der er nødvendige for at gennemføre oghåndhæve retsakter vedtaget af Den Europæiske Unions institutioner vedrørende produkter omfattetaf denne lov.Stk. 2.Arbejdsmiljørådet udtaler sig om og giver forslag til lovændringer og nye regler på områderefter denne lov, der henhører under beskæftigelsesministeren. Ved udarbejdelse af regler i henholdtil bemyndigelse til beskæftigelsesministeren i denne lov skal Arbejdsmiljørådet medvirke gennem

repræsentanter udpeget af rådet inden for eller uden for dettes medlemskreds. Endvidere skal rådetsudtalelse indhentes, forinden reglerne fastsættes.Stk. 3.Hvis et produkt på grund af produktets anvendelse, funktion eller særlige placering,henhører under en anden minister, fastsættes reglerne af den pågældende minister, eller af den, somden pågældende minister bemyndiger hertil.Kapitel 7Administrative bestemmelser m.v.§ 23.Beskæftigelsesministeren kan bemyndige direktøren for Arbejdstilsynet til at udøve debeføjelser, der ved loven er tillagt beskæftigelsesministeren.§ 24.Beskæftigelsesministeren kan bestemme, at de opgaver, som Arbejdstilsynet har efter dennelov, i nærmere angivet omfang delegeres til anden offentlig myndighed eller privat institution.§ 25.Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling og aftale med en anden minister henlæggebeføjelser, der i loven er tillagt beskæftigelsesministeren, til den pågældende minister.Kapitel 8Klage§ 26.En kontrolmyndigheds afgørelse efter denne lov kan ikke indbringes for anden administrativmyndighed, jf. dog § 20, stk. 2, og § 27.§ 27.Klage over afgørelser truffet af bemyndigede organer udpeget af Arbejdstilsynet, jf. § 21,kan indbringes for Arbejdstilsynet inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.Kapitel 9Straf§ 28.Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, som1) overtræder § 5, stk. 1-2, § 7, stk. 1-2, § 9, stk. 1-2, § 10, stk. 1-2, § 11 og § 15, stk. 1, ellerovertræder Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 765/2008/EF af 9. juli 2008 omkravene til akkreditering og markedsovervågning i forbindelse med markedsføring af produkter,eller2) ikke efterkommer afgørelser, herunder påbud eller forbud, efter denne lov eller ikkeefterkommer afgørelser, herunder påbud eller forbud efter Europa-Parlamentets og Rådetsforordning nr. 765/2008/EF af 9. juli 2008 om kravene til akkreditering og markedsovervågningi forbindelse med markedsføring af produkter.Stk. 2.Ved straffens udmåling efter stk. 1 skal det betragtes som en særlig skærpendeomstændighed, hvis overtrædelsen har medført en ulykke med alvorlig personskade eller døden tilfølge.Stk. 3.Ved straffens udmåling efter stk. 1 skal det betragtes som en skærpende omstændighed,1) at der ved overtrædelsen er sket skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor, uden atforholdet er omfattet af stk. 2,

2) at der tidligere er afgivet afgørelser, herunder påbud eller forbud, efter denne lov eller efterEuropa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 765/2008/EF af 9. juli 2008 om kravene tilakkreditering og markedsovervågning i forbindelse med markedsføring af produkter omovertrædelse om samme eller tilsvarende forhold,3) at der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel for den pågældendeselv eller andre, eller4) at overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed.Stk. 4.I regler, der udstedes i henhold til denne lov, kan der fastsættes straf af bøde forovertrædelse af reglerne udstedt i medfør af denne lov.Stk. 5.Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne istraffelovens 5. kapitel.Stk. 6.Forældelsesfristen for strafansvaret er 5 år for overtrædelse af regler omfattet af denne lov,regler udstedt i medfør af denne lov eller Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.765/2008/EF af 9. juli 2008 om kravene til akkreditering og markedsovervågning i forbindelse medmarkedsføring af produkter.Kapitel 10Ikrafttræden og overgangsbestemmelser§ 29.Loven træder i kraft den 1. juli 2013.§ 30.De udpegninger af private virksomheder og offentlige myndigheder til at gennemføregodkendelses- og kontrolopgaver i henhold til Den Europæiske Unions retsforskrifter, der erforetaget efter § 74, stk. 6, i lov om arbejdsmiljø, er fortsat gældende efter ikrafttræden af dennelov.Stk. 2. Klage over en afgørelse truffet af en privat virksomhed eller en offentlig myndighed udpegeti medfør af lov om arbejdsmiljø § 74, stk. 6, kan indtil den 1. juli 2013 indbringes forArbejdstilsynet efter lov om arbejdsmiljø § 81 b, stk. 2. Klager indkommet efter denne datobehandles efter § 27 i denne lov.Kapitel 11Konsekvensændringer i lov om arbejdsmiljø§ 31.I lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010, som ændret vedlov nr. 1538 af 21. december 2010 og lov nr. 597 af 14. juni 2011, foretages følgende ændringer:1.Ifodnotenændres: ”EF-Tidende 2003, L 299, s. 9,” til ”EF-Tidende 2003, L 299, s. 9, samt”.2.Ifodnotenudgår: ”samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2006/42/EF af 17. maj 2006om maskiner og om ændring af direktiv nr. 95/16/EF (omarbejdning), EU-Tidende 2006, L 157, s.24”.3.I§ 30, stk. 1,ændres ”andre tekniske hjælpemidler” til ”byggevarer, andre tekniske hjælpemidlereller personlige værnemidler”.

4.I§ 45, stk. 1,ændres ”andre tekniske hjælpemidler” til ”byggevarer, andre tekniske hjælpemidlerog personlige værnemidler”.5.§ 74, stk. 6,ophæves.Stk. 7-10bliver herefter tilstk. 6-9.6.§ 74, stk. 9,affattes således:»Stk. 9.Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om betaling til den, som Arbejdstilsynet haruddelegeret eller henlagt opgaver til, jf. § 9, stk. 2, og § 74, stk. 5.«7.§ 77, stk. 4-5,ophæves.Stk. 6bliver herefter tilstk. 4.8.§ 81, stk. 1,affattes således:»§81.Klage over en afgørelse truffet af Arbejdstilsynet i henhold til denne lov eller i henhold tilen EU-forordning, der vedrører forhold omfattet af denne lov, jf. dog stk. 6, kan indbringes forArbejdsmiljøklagenævnet inden fire uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.«9.§ 81 b, stk. 2,ophæves.Kapitel 12Territorialbestemmelse§ 32.Loven gælder ikke for Grønland og Færøerne.

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkningerIndholdsfortegnelse1. Indledning2. Gældende ret3. Lovforslagets indhold4. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige5. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.6. De administrative konsekvenser for borgerne7. De miljømæssige konsekvenser8. Forholdet til EU retten9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.10. Sammenfattende skema1. IndledningLovforslaget har til formål at skabe et klart grundlag for den danske gennemførelse af en række EU-regler med krav til produktsikkerhed, hvor Arbejdstilsynet er anmeldt til Europa-Kommissionensom kompetent myndighed. Lovforslaget skal sikre en mere tydelig, fyldestgørende og korrektimplementering i Danmark af disse EU-regler, end hvad der følger af den eksisterende reguleringunder arbejdsmiljølovgivningen.EU-reglerne for produktsikkerhed har to formål. For det første at sikre, at produkterne opfylder enrække indretningskrav m.v., så de kan anvendes uden risiko for mennesker, husdyr, formuegoderog, når det er relevant, miljøet. For det andet at sikre, at der i hele EU stilles ensartede krav tilprodukternes sikkerhedsmæssige indretning m.v. med henblik på at sikre gennemførelsen af detindre marked og varernes fri bevægelighed.EU-reglerne for produktsikkerhed indeholder krav til fabrikanter, importører og distributører m.fl.om indretning m.v. af bl.a. maskiner, elevatorer og personlige værnemidler m.v.Disse EU-regler har i Danmark hidtil været implementeret i arbejdsmiljølovgivningen. Det vurderesimidlertid, at arbejdsmiljølovgivningen, som tager udgangspunkt i hensynet til et sikkert og sundtarbejdsmiljø, ikke længere kan rumme alle de krav, der følger af EU-regler, som bl.a. er begrundet ihensynet til varernes frie bevægelighed på det indre marked.Derfor foreslås det, at reglerne om indretning og markedsovervågning af maskiner, elevatorer,personlige værnemidler m.v. flyttes ud af arbejdsmiljøloven og over i en separat ny lov.Bestemmelserne i lovforslaget vil fortsat helt overordnet følge de gældende bestemmelser iarbejdsmiljøloven og den gældende administrative praksis på arbejdsmiljøområdet, men med dennye lov tydeliggøres reglernes indhold, og hvem reglerne retter sig imod.Arbejdsmiljøloven vil fortsat regulere arbejdsgiverens forpligtelser til at sikre, at maskiner,elevatorer og personlige værnemidler m.v. anvendes forsvarligt på arbejdspladsen.

Arbejdsmiljøloven vil desuden fortsat regulere indretningen m.v. af de maskiner og andre tekniskehjælpemidler, der ikke er omfattet af EUs harmoniseringslovgivning for produktsikkerhed.2. Gældende ret2.1. Forholdet til arbejdsmiljølovgivningenArbejdsmiljøloven indeholder i dag krav til indretningen m.v. af tekniske hjælpemidler ogpersonlige værnemidler. Beskæftigelsesministeren har efter bemyndigelse i arbejdsmiljølovenfastsat særlige regler i bekendtgørelser om indretningen af tekniske hjælpemidler, herunder reglerfor indretningen af maskiner og elevatorer m.v. og om sikkerhedskrav m.v. til personligeværnemidler.Arbejdsmiljøloven danner i dag grundlaget for implementeringen af EU-reguleringen for deproduktområder, hvor det er anmeldt til Europa-Kommissionen, at Arbejdstilsynet er kompetentmyndighed i Danmark. Ved kompetent myndighed forstås den eller de myndigheder i enmedlemsstat, som Europa-Kommissionen kan henvende sig til, herunder i forhold til spørgsmål omgennemførelsen af direktiverne.Arbejdsmiljølovgivningen regulerer også kravene til indretningen m.v. af produkter, der ikke eromfattet af EU’s harmoniseringslovgivning. Disse produkter er ikke omfattet af lovforslaget og vilfortsat være omfattet af bestemmelserne i arbejdsmiljølovgivningen.Arbejdsmiljølovens helt overordnede formål er ved krav til arbejdsgiveren at sikre et sikkert ogsundt arbejdsmiljø for de ansatte og arbejdsgivere m.v., der er beskæftigede med arbejde påvirksomhederne. Arbejdsmiljøloven vil derfor fortsat regulere både anvendelsen af de produkter,der er omfattet af forslaget og anvendelsen af de produkter, der ikke er omfattet af forslaget.Arbejdstilsynets kontrol og markedsovervågning af produkterne foretages således i dag medhjemmel i arbejdsmiljøloven.2.2. Forholdet til produktsikkerhedslovenProduktsikkerhedsloven finder anvendelse på ethvert forbrugerprodukt. I tilfælde hvor specifiklovgivning - som fx nærværende forslag - indeholder særlige bestemmelser for produktsikkerheden,finder bestemmelserne i produktsikkerhedsloven dog kun anvendelse i det omfang, at relevantesikkerhedsaspekter eller risici ikke er reguleret i den anden mere specifikke lovgivning.2.3 EU-retsakter, der er omfattet af forslagetEU-retsakterne for produktsikkerhed, der skal sikre gennemførelsen af det indre marked og varernesfrie bevægelighed i EU, er udstedt efter Traktaten om Den Europæiske Union.2.3.1 ForordningEuropa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 765/2008/EF af 9. juli 2008 om kravene tilakkreditering og markedsovervågning i forbindelse med markedsføring af produkter udgør denretlige ramme for markedsovervågning af en række produkter.Forordningen fastsætter bl.a. krav til medlemsstaternes markedsovervågning, dvs. kontrollen af, om

de produkter, der findes på markedet, overholder de gældende EU-regler. Markedsovervågningenskal sikre, at der for disse produkter er et højt beskyttelsesniveau i relation til samfundsinteresser,sundhed og sikkerhed generelt, sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, forbrugerbeskyttelse, samti visse tilfælde miljøbeskyttelse. Markedsovervågningen sikrer dette ved, at produkter til skade forbrugernes sikkerhed og sundhed trækkes tilbage, forbydes eller kun gøres tilgængelige på markedetmed de nødvendige begrænsninger, og at offentligheden, Europa-Kommissionen og de øvrigemedlemsstater informeres herom.Forordningen fastlægger de generelle principper for CE-mærkning, det vil sige den formelleerklæring om, at et produkt er fremstillet og kontrolleret i overensstemmelse medharmoniseringslovgivningen.Forordningen fastlægger desuden regler for tilrettelæggelse og udøvelse af akkreditering af organer,der foretager overensstemmelsesvurdering. Ved overensstemmelsesvurderingen bekræftes det, at etprodukt opfylder de sikkerhedskrav, der er fastsat i det relevante direktiv.Overensstemmelsesvurderingen kan også handle om kontrol af kvalitetssikringssystemer.Forordningens bestemmelser gælder for alle de produkter, der er omfattet af dette lovforslag. Dogviger visse af forordningens bestemmelser, hvor der i EU-regler er fastsat mere specifikke reglerend dem, der fremgår af forordningen.Forordningen gælder direkte i de enkelte medlemsstater og skal ikke implementeres i nationaleregler. Der er i forslaget gennemført regler, der gør det muligt at håndhæve forordningen og straffefor overtrædelse af forordningen.2.3.2 DirektiverArbejdstilsynet er anmeldt til Europa Kommissionen som kompetent myndighed i forhold til enrække direktiver om produktsikkerhed. Nedenfor er en udtømmende liste over disse. Alle de nævntedirektiver er totalharmoniseringsdirektiver, hvilket indebærer at Danmark ikke kan fastsætteyderligere eller andre nationale regler end der fremgår af direktiverne.Følgende direktiver er i dag gennemført med hjemmel i bemyndigelserne i arbejdsmiljølovens § 35og § 46, hvorefter beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om indretningen m.v. af tekniskehjælpemidler og stille sikkerhedskrav m.v. til personlige værnemidler:-Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/42/EF af 17. maj 2006 om maskinerog om ændring af direktiv 95/16/EF (omarbejdning). Gennemført iarbejdsmiljølovgivningen ved bekendtgørelse nr. 612 af 25. juni 2008 om indretningaf tekniske hjælpemidler.Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/9/EF af 23. marts 1994 om indbyrdestilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om materiel og sikringssystemer tilanvendelse i eksplosionsfarlig atmosfære. Gennemført i arbejdsmiljølovgivningenved bekendtgørelse nr. 696 af 18. august 1995 om indretning af tekniskehjælpemidler til anvendelse i eksplosionsfarlig atmosfære.Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 95/16/EF af 29. juni 1995 om indbyrdestilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om elevatorer. Gennemført i

arbejdsmiljølovgivningen ved bekendtgørelse nr. 678 af 27. juni 2008 om indretningaf elevatorer.-Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/9/EF om tovbaneanlæg tilpersonbefordring. Gennemført i arbejdsmiljølovgivningen ved bekendtgørelse nr.177 af 14. marts 2002 om tovbaneanlæg til personbefordring.Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/23/EF af 29. maj 1997 om indbyrdestilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om trykbærende udstyr. Gennemført iarbejdsmiljølovgivningen ved bekendtgørelse nr. 743 af 23. september 1999 omindretning af trykbærende udstyr.Rådets direktiv 2010/35/EU af 16. juni 2010 om transportabelt trykbærende udstyr.Gennemført i arbejdsmiljølovgivningen ved bekendtgørelse nr. 732 af 27. juni 2011om gennemførelse af direktiv 2010/35/EU om transportabelt trykbærende udstyr.Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/105/EF af 16. september 2009 omsimple trykbeholdere (EØS-relevant tekst). Gennemført i arbejdsmiljølovgivningenved bekendtgørelse nr. 565 af 24. juni 1994 om simple trykbeholdere. Direktiv2009/105/EF erstatter direktiv 87/404/EØF med senere ændringer. Direktivet er ensammenskrivning af de tidligere reglerRådets direktiv 75/324/EØF af 20. maj 1975 om tilnærmelse af medlemsstaterneslovgivning om aerosoler. Gennemført i arbejdsmiljølovgivningen vedbekendtgørelse nr. 1003 af 26. oktober 2009 om aerosoler.Rådets direktiv nr. 89/686/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaterneslovgivninger om personlige værnemidler. Gennemført i arbejdsmiljølovgivningenved bekendtgørelse nr. 1273 af 18. december 1996 om sikkerhedskrav m.v. tilpersonlige værnemidler.

2.3.3. Afgørelse om fælles rammer for markedsføring af produkterEuropa-Parlamentet og Rådet har udstedt afgørelse nr. 768/2008/EF af 9. juli 2008 om fællesrammer for markedsføring af produkter. Afgørelsen fastlægger de fælles principper og reference-bestemmelser, der skal anvendes ved den fremtidige udarbejdelse af en række EU-retsakter.Afgørelsen indfører en række definitioner, generelle forpligtelser og procedurer, som kan anvendesved udarbejdelse af retsakterne. Afgørelsen specificerer fabrikantens pligter, og er også udtryk foren kodificering af EU-domstolens praksis. Afgørelsen forventes anvendt ved ændring af derelevante direktiver i løbet af de kommende år.3. OvervejelserHidtil har de EU-retsakter, der er omfattet af forslaget, været gennemført og håndhævet viaarbejdsmiljølovgivningen. Det vurderes imidlertid, at arbejdsmiljølovgivningens formål om at sikreet sikkert og sundt arbejdsmiljø ikke længere kan rumme alle de krav, der stilles og vil blive stillet imedfør af EU’s produktregulering.

Disse EU-regler har et videre beskyttelseshensyn end arbejdsmiljølovens område, idet EU-reglerneudover hensynet til arbejdsmiljøet også omfatter hensynet til at beskytte mennesker generelt,husdyr, formuegoder, og, hvor det er relevant, miljøet.EU-reglerne har ligesom arbejdsmiljøloven til formål at sikre, at produkterne er indrettet, så de ersikre at anvende, men EU-reglerne stiller krav til fabrikanter, importører og distributører, hvorarbejdsmiljølovgivningens helt overordnede formål er ved krav til arbejdsgiveren at sikre et sikkertog sundt arbejdsmiljø for de ansatte og arbejdsgivere m.v., der er beskæftigede med arbejde påvirksomhederne.EU-reglerne om indretning m.v. af maskiner, elevatorer og personlige værnemidler m.v. kan derformed fordel flyttes ud af arbejdsmiljøloven og over i en separat ny lov, hvor EU-reglerne forproduktsikkerhed på de områder, som Arbejdstilsynet har ansvaret for at gennemføre i dansk ret,samles.I forlængelse heraf vil der være behov for at udstede nye bekendtgørelser, der implementerer degældende direktiver med hjemmel i den nye lov.4. Lovforslagets indholdMed lovforslaget samles EU' harmoniseringslovgivning for produktsikkerhed på de områder, somsArbejdstilsynet har ansvaret for at gennemføre i dansk ret, i en ny lov.Loven skal sætte rammen for implementeringen af en række EU-direktiver, der skal sikre, at visseprodukter opfylder en række væsentlige indretningskrav for at kunne blive bragt i omsætning ogblive gjort tilgængelige i EU. Selve implementeringen skal ske ved, at beskæftigelsesministerenbemyndiges til at fastsætte den nærmere regulering for disse produkter. Lovforslaget skal endvideresikre, at Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 765/2008/EF af 9. juli 2008 om kravene tilakkreditering og markedsovervågning i forbindelse med markedsføring af produkter kan håndhævesi Danmark.Forslaget vedrører produkter, der er omfattet af de i afsnit 2.3.2. nævnte direktiver. Disse direktiversindhold og områder beskrives nærmere under pkt. 4.1 og de særlige bemærkninger til § 2.Lovforslaget regulerer, hvem der er forpligtede i forhold til indretning m.v. af produkterne, og hvadpligterne i hovedtræk består i. Forslaget indeholder alene krav til indretningen m.v. af deomhandlede produkter, og således ikke krav til selve anvendelsen af produkterne, som fortsat vilvære reguleret i arbejdsmiljølovgivningen.Lovforslagets formuleringer tager højde for de krav, der følger af Europa-Parlamentets og Rådetsafgørelse nr. 768/2008/EF af 9. juli 2008 om fælles rammer for markedsføring af produkter,herunder de varslede ændringer af de relevante direktiver. Lovforslagets formulering tager desudenhøjde for EU-domstolens praksis.Da der er tale om EU-direktiver, der tilsigter harmonisering af reglerne i medlemsstaterne, kanDanmark ikke indføre nationale regler, som afviger fra EU-reglerne.4.1 Produkter, der er omfattet af forslaget

Forslaget vedrører en række tekniske produkter samt personlige værnemidler. De i § 2, stk. 1, nr. 1– 9 anførte direktiver omfatter følgende produkter:1) Maskiner.2) Materiel og sikringssystemer til anvendelse i eksplosionsfarlig atmosfære.3) Elevatorer.4) Tovbaneanlæg til personbefordring.5) Trykbærende udstyr.6) Transportabelt trykbærende udstyr.7) Simple trykbeholdere.8) Aerosoler.9) Personlige værnemidler.Direktivernes nærmere indhold og områder beskrives under de særlige bemærkninger til § 2.4.2 Hovedpunkter i forslagetForslagets kapitel 1 angiver lovens formål og anvendelsesområde. Formålet med loven er atbeskytte mennesker samt husdyr, formuegoder og, når det er relevant, miljøet, ved at stille krav tilindretningen m.v. af visse produkter. Indretningen omfatter krav til konstruktion, fremstilling,udformning, udstyr, mærkning, overensstemmelsesvurdering, brugsanvisning , afprøvning,overensstemmelseserklæring og -mærkning af visse produkter. Formålet med loven er endvidere atsikre den frie bevægelighed i Den Europæiske Union for de produkter, der er omfattede af loven.De nærmere definitioner på de produkter, der er omfattet af forslaget, er angivet i de i § 2 nævntedirektiver. En mere præcis beskrivelse af, hvilke produkter, der er omfattet, og hvad der liggerunder de forskellige produktkategorier, vil blive fastsat ved den administrative gennemførelse af deenkelte direktiver, men er overordnet beskrevet under de særlige bemærkninger til § 2.Forslagets kapitel 2 indeholder de almindelige, overordnede krav til, hvornår et produkt anses forsikkert og dermed kan bringes i omsætning. De gældende krav til indretningen af de af forslagetomfattede produkter i lov om arbejdsmiljø er i dag reguleret i rammebestemmelser, hvorunder denærmere krav og regler og den administrative praksis er udfoldet. Denne systematik søgesvidereført med dette forslag.Kapitel 2 indeholder ligeledes en formodningsregel, hvorefter et produkt formodes at være sikkert,hvis det er forsynet med overensstemmelseserklæring og -mærkning.Forslagets kapitel 3 angiver de almindelige pligter for de pligtsubjekter, der er omfattet af forslaget,herunder fabrikanter, bemyndigede repræsentanter, importører og distributører.Forslagets kapitel 4 indeholder bestemmelser om kontrolmyndighedens markedsovervågning af de iforslaget omfattede produkter. Det foreslås, at det er Arbejdstilsynet, der varetager opgaven somkontrolmyndighed efter denne lov, medmindre andet følger af anden lovgivning som følge afproduktets anvendelse eller særlige placering.Forslagets kapitel 5 indeholder bestemmelser om udpegningen af bemyndigede organer. Detforeslås, at det er Arbejdstilsynet, der udpeger bemyndigede organer.

Forslagets kapitel 6 indeholder bestemmelser om gennemførelsen af EU-retsakter. Forslaget sikrerved en bemyndigelse til beskæftigelsesministeren, at ministeren i administrative forskrifter kanfastsætte de krav, der er nødvendige for at opfylde EU-lovgivningen. Lovforslaget fastsætterendvidere, at Arbejdsmiljørådet har en tilsvarende rolle efter denne lov som efter arbejdsmiljøloven.Lovforslaget giver endvidere mulighed for at gennemføre kommissionsbeslutninger vedrørendeprodukter omfattet af de direktiver, som lovforslaget vedrører.Forslagets kapitel 7 indeholder administrative bestemmelser, herunder om at tilsynet og kontrollenmed produkter omfattet af den foreslåede lov varetages af de myndigheder, der på baggrund afproduktets funktion eller særlige placering er ansvarlig for området.Forslagets kapitel 8 indeholder bestemmelse om, at kontrolmyndighedernes afgørelser efter dennelov ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.Forslagets kapitel 9 indeholder bestemmelser om straf for overtrædelse af de i forslaget angivnelovbestemmelser. Strafbestemmelsen følger helt overordnet de gældende strafbestemmelser iarbejdsmiljøloven. Det foreslås, at de principper for fastsættelse af straf og bødeniveauer m.v., derfølger af arbejdsmiljølovgivningen, videreføres i forslaget.Kapitel 10 indeholder forslag om, at loven træder i kraft den 1. juli 2013.Kapitel 11 indeholder forslag til konsekvensændringer af en række bestemmelser i arbejdsmiljø-loven. I den foreslåede ændring af arbejdsmiljøloven indgår også forslag om en række mindreordensmæssige ændringer, der ikke vedrører den forslåede lov om indretning m.v. af visseprodukter.Kapitel 12 indeholder en territorialbestemmelse, hvorefter forslaget ikke gælder for Grønland ogFærøerne.4. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeLovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for stat, regionerog kommuner.5. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.Lovforslaget vurderes at have ubetydelige økonomiske og administrative konsekvenser forerhvervslivet. Der foreslås indført en bestemmelse, hvorefter kontrolmyndigheden kan udtageprøveeksemplarer af produkter eller bestanddele heraf uden betaling. Denne hjemmel harubetydelige økonomiske konsekvenser, da hjemlen forventes at blive anvendt få gange. Samtidigkan kontrolmyndigheden foretage relevante og nødvendige undersøgelser af produktet påfabrikantens, importørens, distributørens m.v. regning, hvis produktet viser sig at være fejlbehæftet.Dette vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser, da der her er tale om produkter, der ikkeopfylder reglerne.Forslaget indeholder bemyndigelse til at stille en række nye krav til fabrikanten med det formål atsikre produktionsseriers fortsatte overensstemmelse. Dette indebærer blandt andet, at fabrikantenhar pligt til at undersøge og registrere indkomne klager over produkterne, krav til stikprøvekontrol

m.v. Denne bemyndigelse forventes at blive aktualiseret ved de kommende ændringer afdirektiverne som følge af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 768/2008/EF af 9. juli 2008om fælles rammer for markedsføring af produkter. I forbindelse med, at disse direktiver skalgennemføres i dansk ret, vil der i den anledning blive foretaget økonomiskekonsekvensberegninger.Et af formålene med lovforslaget er at sikre en mere tydelig og fyldestgørende gennemførelse af degældende EU totalharmoniseringsregler. Vedtages lovforslaget, vil det derfor være klarere for denenkelte virksomhed, herunder også for de små og nystartede virksomheder, hvilke rettigheder ogpligter, der gælder på området.Lovforslaget har været sendt til Erhvervsstyrelsen, Center for Kvalitet i Erhvervsregulering (CKR)med henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelægges Erhvervs- og Vækstministerietsvirksomhedspanel. CKR vurderer, at forslaget ikke indeholder administrative konsekvenser, og detbør derfor ikke forelægges Erhvervs- og Vækstministeriets virksomhedspanel.6. De administrative konsekvenser for borgerneForslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.7. Miljømæssige konsekvenserForslaget vurderes ikke at have miljømæssige konsekvenser.8. Forholdet til EU rettenLovforslaget indeholder ændringer, som skaber hjemmel til gennemførelse i dansk ret af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/42/EF af 17. maj 2006 om maskiner og om ændring afdirektiv 95/16/EF med senere ændringer, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/9/EF af 23.marts 1994 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om materiel ogsikringssystemer til anvendelse i eksplosionsfarlig atmosfære, Europa-Parlamentets og Rådetsdirektiv 95/16/EF af 29. juni 1995 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning omelevatorer med senere ændringer, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/9/EF af 20. marts2000 om tovbaneanlæg til personbefordring, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/23/EF af29. maj 1997 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om trykbærende udstyr,Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/35/EU af 16. juni 2010 om transportabelttrykbærende udstyr og om ophævelse af Rådets direktiv 76/767/EØF, 84/525/EØF, 84/526/EØF,84/527/EØF og 1999/36/EF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/105/EF af 16. september2009 om simple trykbeholdere, Rådets direktiv 75/324/EØF af 20. maj 1975 om tilnærmelse afmedlemsstaternes lovgivning om aerosoler med senere ændringer, Rådets direktiv 89/686/EØF af21. december 1989 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger om personligeværnemidler med senere ændringer. Lovforslaget skaber endvidere grundlag for at kunne håndhæveEuropa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 765/2008/EF af 9. juli 2008 om kravene tilakkreditering og markedsovervågning i forbindelse med markedsføring af produkter.De nye rammebestemmelser i forslaget skal sikre, at Danmark kan leve op til de gældende EU-kravpå dette område og tager også højde for, at Danmark også fremover vil kunne gennemføre de

direktiver, der måtte blive fastsat med udgangspunkt i Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr.768/2008/EF af 9. juli 2008 om fælles rammer for markedsføring af produkter.9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.Rigsadvokaten, Domstolsstyrelsen,Den Danske Dommerforening, Advokatrådet, DanskeAdvokater, Arbejdsmiljørådet, Arbejdsmiljøklagenævnet, Certificerede Organers Forum, DANAK,Landsorganisationen i Danmark, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, AkademikernesCentralorganisation, Dansk Arbejdsgiverforening, Landbrug og Fødevarer, FinanssektorensArbejdsgiverforening, Lederne, KL, Danske Regioner, Business Danmark, Danmarks FrieFagforening, Den Kooperative Arbejdsgiver- og Interesseorganisation i Danmark, FrieFunktionærer, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Producentforeningen,Energi og Olieforum samt Aerosol Industriens Brancheforening.10. Sammenfattende skemaPositive konsekvenser/mindreudgifterDe økonomiske konsekvenserfor det offentligeDe administrativekonsekvenser for det offentligeDe økonomiske konsekvenserfor erhvervslivetDe administrativekonsekvenser for erhvervslivetDe administrativekonsekvenser for borgerneIngenIngenIngenIngenIngenNegative konsekvenser/merudgifterIngenIngenKun ubetydelige økonomiskekonsekvenserIngenIngenIngen

Rådets direktiv 97/23/EF af 29. maj 1997 om indbyrdestilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om trykbærendeudstyr, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/35/EU af16. juni 2010 om transportabelt trykbærende udstyr og omophævelse af Rådets direktiv 76/767/EØF, 84/525/EØF,84/526/EØF, 84/527/EØF og 1999/36/EF, Europa-Parlamentetsog Rådets direktiv 2009/105/EF af 16. september 2009 omsimple trykbeholdere, Rådets direktiv 75/324/EØF af 20. maj1975 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning omaerosoler med senere ændringer, Rådets direktiv 89/686/EØF af21. december 1989 om indbyrdes tilnærmelse afmedlemsstaternes lovgivninger om personlige værnemidler medsenere ændringer og og skaber grundlag for at kunne håndhæveEuropa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 765/2008/EF af 9.juli 2008 om kravene til akkreditering og markedsovervågning iforbindelse med markedsføring af produkter.De nye rammebestemmelser i forslaget skal sikre, at Danmarkkan leve op til de gældende EU-krav på dette område, og tagerogså højde for, at Danmark også fremover vil kunne gennemføredirektiver, der måtte blive fastsat med udgangspunkt i Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 768/2008/EF af 9. juli 2008om fælles rammer for markedsføring af produkter.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Formålet med loven er at beskytte mennesker samt husdyr, formuegoder og, når det er relevant,miljøet ved at stille krav til indretningen m.v. af visse produkter. Formålet med loven er endvidereat sikre den frie bevægelighed i Den Europæiske Union for de produkter, der er omfattet af loven.Lovforslaget samler EU-reglerne for produktsikkerhed på de områder, som Arbejdstilsynet haransvaret for at gennemføre i dansk ret. Disse EU-regler er alle reguleret i såkaldtetotalharmoniseringsdirektiver. Det betyder, at direktiverne ikke kan fraviges ved implementeringeni national ret. Disse direktiver stiller krav til indretningen m.v. af produkter, så de kan anvendessikkert. Direktiverne omfatter en række krav, herunder både krav til konstruktion, fremstilling,udformning, udstyr, mærkning, overensstemmelsesvurdering, brugsanvisning m.v., afprøvning,overensstemmelseserklæring og -mærkning af visse produkter, men også krav om fabrikantens ellerimportørens mærkning med eget navn osv.Med dette lovforslag foreslås det at adskille reguleringen af produkters indretning m.v. frareguleringen af produkternes anvendelse, så det er tydeligt, at der er tale om forskelligebeskyttelseshensyn.Reguleringen af produkters anvendelse findes fortsat i arbejdsmiljøloven. Dette skyldes, atarbejdsmiljøloven primært retter sig mod arbejdsgivere, mens målgruppen i dette lovforslag erfabrikanter, importører, distributører m.v. af produkter. Endvidere skal arbejdsmiljøloven fortsatregulere indretningen m.v. af de produkter, der ikke er omfattet af totalharmoniseringsdirektiverne,fx stiger, stilladser, gamle elevatorer og maskiner fra før direktivernes ikrafttræden.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.Til § 2Lovens anvendelsesområde er afgrænset i forslagets§ 2via en henvisning til de EU-direktiver, hvorde omhandlende produkter er reguleret. Disse produkter er maskiner, materiel til anvendelse ieksplosionsfarlig atmosfære, elevatorer, tovbaneanlæg til personbefordring, trykbærende udstyr,simple trykbeholdere, transportabelt trykbærende udstyr, aerosoler og personlige værnemidler.Produkterne har det til fælles, at de alle er reguleret i EU-totalharmoniseringsdirektiver. Detbetyder, at direktiverne ikke kan fraviges ved gennemførelsen i national ret. Disse direktiver stillerkrav til indretningen m.v. af produkter, så de kan anvendes sikkert. Hvis et produkt lever op tilkravene i direktivet, kan detbringes i omsætning eller gøres tilgængeligt på markedeti allemedlemsstater.Direktivernes krav om indretning m.v. omfatter en række krav, herunder både krav til konstruktionog fremstilling, men også bl.a. krav om fabrikantens eller importørens mærkning med eget navn, ogkrav til overensstemmelsesvurdering og –mærkning m.v.De i§ 2nævnte direktiver har endvidere det til fælles, at Arbejdstilsynet er anmeldt til Europa-Kommissionen som kompetent myndighed. Det vil sige, at Arbejdstilsynet er den myndighed, som

Europa-Kommissionen kan henvende sig til, herunder i forhold til spørgsmål om gennemførelsen afEU-totalharmoniseringsdirektiverne. Der kan være flere kompetente myndigheder på det sammedirektiv. Den nærmere afgrænsning af, hvilken myndighed, der regulerer og håndhæver de enkeltedirektivområder fastsættes efter forhandling mellem de relevante ministre.Eksempelvis er både Energistyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen og Arbejdstilsynet kompetentemyndigheder i forhold til direktiv 94/9/EF af 23. marts 1994 om indbyrdes tilnærmelse afmedlemsstaternes lovgivning om materiel og sikringssystemer til anvendelse i eksplosionsfarligatmosfære med den fordeling, at Energistyrelsen regulerer materiel og sikringssystemer påoffshoreanlæg, Sikkerhedsstyrelsen regulerer elektrisk materiel og sikringssystemer, ogArbejdstilsynet regulerer ikke-elektrisk materiel og sikringssystemer.Energistyrelsen er kompetent myndighed i forhold til alle produkter, som er placeret eller anvendespå offshoreanlæg.Til stk. 1, nr. 1Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/42/EF af 17. maj 2006 om maskiner og om ændringaf direktiv 95/16/EFR (omarbejdning) finder anvendelse på produkter som maskiner, udskifteligtudstyr, sikkerhedskomponenter, hejse- og løftetilbehør, kæder, tove og stropper, aftageligemekaniske kraftoverføringsaksler og delmaskiner.Den nærmere afgrænsning af, hvad der er omfattet af direktivet, fremgår af direktivet. Direktivet vilblive implementeret i en bekendtgørelse, som bliver udstedt i medfør af den foreslåede lov.Til stk. 1, nr. 2Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/9/EF af 23. marts 1994 om indbyrdes tilnærmelse afmedlemsstaternes lovgivning om materiel og sikringssystemer til anvendelse i eksplosionsfarligatmosfære finder anvendelse på materiel og sikringssystemer bestemt til anvendelse i eksplosivatmosfære, samt visse sikkerheds- kontrol og reguleringsanordninger dertil.Som eksempel kan nævnes maskiner, gearkasser o.l. til anvendelse i eksplosionsfarlig atmosfæresamt eksplosionsaflastninger til støvfiltre o.l.Den nærmere afgrænsning af, hvad der er omfattet af direktivet, fremgår af direktivet. Direktivet vilblive implementeret i en bekendtgørelse, som bliver udstedt i medfør af den foreslåede lov.Til stk. 1, nr. 3Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/16/EF af 29. juni 1995 om indbyrdes tilnærmelse afmedlemsstaternes lovgivning om elevatorer finder anvendelse på elevatorer, der permanent betjenerbygninger og anlæg. Det finder ligeledes anvendelse på de sikkerhedskomponenter, der anvendes ide pågældende elevatorer.Den nærmere afgrænsning af, hvad der er omfattet af direktivet, fremgår af direktivet. Direktivet vilblive implementeret i en bekendtgørelse, som bliver udstedt i medfør af den foreslåede lov.Til stk. 1, nr. 4Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2000/9/EF om tovbaneanlæg til personbefordring finderanvendelse på anlæg, der består af flere komponenter, og som konstrueres, opføres og monteres

med henblik på personbefordring. Som eksempler kan nævnes skinnebundne tovbaner, svævebanerog slæbelifte, fx skilifte.Den nærmere afgrænsning af, hvad der er omfattet af direktivet, fremgår af direktivet. Direktivet vilblive implementeret i en bekendtgørelse, som bliver udstedt i medfør af den foreslåede lov.Til stk. 1, nr. 5Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/23/EF af 29. maj 1997 om indbyrdes tilnærmelse afmedlemsstaternes lovgivning om trykbærende udstyr omfatter produkter som beholdere,rørsystemer, sikkerhedstilbehør og trykbærende tilbehør. Trykbærende udstyr omfatter ligeledeseventuelle elementer, der er fastgjort til trykbærende dele, såsom flanger, studse, koblinger,understøtninger, løftekroge mv.Som eksempler på produkter kan nævnes dampkedler (industrikedler til fremstilling af damp tilopvarmning og/eller procesdamp) og kraftværkskedler.Den nærmere afgrænsning af, hvad der er omfattet af direktivet, fremgår af direktivet. Direktivet vilblive implementeret i en bekendtgørelse, som bliver udstedt i medfør af den foreslåede lov.Til stk. 1, nr. 6Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/35/EU af 16. juni 2010 om transportabelttrykbærende udstyr og om ophævelse af Rådets direktiv 76/767/EØF, 84/525/EØF, 84/526/EØF,84/527/EØF og 1999/36/EF finder anvendelse på produkter som trykbeholdere og dertil hørendeventiler og eventuelt andet tilbehør, tanke, batterikøretøjer og multielement gascontainere(MEGC’s) og dertil hørende ventiler og eventuelt andet tilbehør. Direktivet omfatter tilligegaspatroner.Som eksempler på transportabelt trykbærende udstyr kan nævnes almindelige gasflasker ogacetylenflasker til brug for svejsning.Den nærmere afgrænsning af, hvad der er omfattet af direktivet, fremgår af direktivet. Direktivet vilblive implementeret i en bekendtgørelse, som bliver udstedt i medfør af den foreslåede lov.Til stk. 1, nr. 7Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/105/EF af 16. september 2009 om simpletrykbeholdere finder anvendelse på seriefremstillede simple trykbeholdere. Det er svejsedebeholdere, der udsættes for et indre overtryk, der er højere end 0,5 bar, og som er bestemt til atindeholde luft eller kvælstof, men ikke bestemt til at udsættes for fyring. Som eksempler kannævnes trykluftbeholdere, der indgår i kompressoranlæg til brug for fx sprøjtemaling, pneumatiskhåndværktøj o.l. med maksimalt tryk 30 bar, og seriefremstillede trykbeholdere bestemt til atindeholde kvælstof til forskellige formål med maksimalt tryk 30 bar.Den nærmere afgrænsning af, hvad der er omfattet af direktivet, fremgår af direktivet. Direktivet vilblive implementeret i en bekendtgørelse, som bliver udstedt i medfør af den foreslåede lov.Til stk. 1, nr. 8Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 75/324/EØF af 20. maj 1975 om tilnærmelse afmedlemsstaternes lovgivning om aerosoler omfatter produkter som engangsbeholdere af metal, glas

eller kunststof indeholdende en sammentrykket, fordråbet eller en under tryk opløst luftart med elleruden en væske, pasta eller pulver, og som er forsynet med en anordning, som muliggør udtømningaf indholdet i form af faste eller flydende partikler som tåge eller i form af skum, pasta eller pulvereller i væsketilstand. Som eksempler på produkter kan nævnes engangsaerosolbeholdere (ikke-genopfyldelige), fx hårlak, lightergas, spraymaling, smøremidler eller deodoranter.Den nærmere afgrænsning af, hvad der er omfattet af direktivet, fremgår af direktivet. Direktivet vilblive implementeret i en bekendtgørelse, som bliver udstedt i medfør af den foreslåede lov.Til stk. 1, nr. 9Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 89/686/EØF om personlige værnemidler finder anvendelsepå produkter, som er bestemt til at bæres eller anvendes af en person med henblik på at beskyttedenne mod en eller flere risici, der kan true vedkommendes sundhed og sikkerhed, fx hjelme,sikkerhedssko og øjenværn.Den nærmere afgrænsning af, hvad der er omfattet af direktivet, fremgår af direktivet. Direktivet vilblive implementeret i en bekendtgørelse, som bliver udstedt i medfør af den foreslåede lov.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.3.Til § 3Et produkt kan være omfattet af flere EU-retsakter på samme tid. Der kan i anden lovgivning værefastsat regler, som indebærer særlige krav til indretningen af de produkter, der er omfattet af de i § 2nævnte direktiver.Det foreslås derfor, at det fastsættes i§ 3,at denne lov ikke finder anvendelse, når der i andenlovgivning er fastsat regler, som gennemfører EU-retsakter, der har til formål at regulere indretningm.v. af en produkttype. Der er tale om, at den mere specifikke regulering finder anvendelse frem foren mere generel regulering.Som eksempel kan nævnes legetøjsdirektivet, som finder anvendelse forud for maskindirektivet.Således gælder maskindirektivet ikke for maskiner, der falder ind under legetøjsdirektivet.Til § 4Det foreslås, at det fastsættes i§ 4,at hvis der er en nærmere bestemt risiko eller fare ved et produktomfattet af forslaget, som der er fastsat særlige regler for i en anden lovgivning til gennemførelse afEU-retsakter, finder reglerne i forslaget kun anvendelse i det omfang, krav til indretningen m.v. afproduktet efter forslaget ikke er reguleret i den særlige lovgivning.Forslaget finder således fx ikke anvendelse på den del af produktet, som udgør en særlig risiko elleren særlig fare og som er reguleret i en anden del af lovgivningen, der gennemfører andre EU-retsakter. Det kan fx være en maskine, som indeholder et gasapparat. Gasapparatet udgør en særligfare eller risiko ved maskinen. Gasapparatdirektivet går her forud for maskindirektivet for så vidtangår gasapparater indbygget i en maskine, mens resten af maskinen stadig skal leve op til kravene idenne lov og regler udstedt i medfør af denne lov.

Det er kontrolmyndighedernes ansvar at koordinere markedsovervågningen, når flere direktiver erinvolveret.Til § 5Den foreslåede§ 5indeholder de almindelige, overordnede krav til, hvornår et produkt kan ansesfor sikkert og kan bringes i omsætning eller gøres tilgængeligt på markedet.Kravene til et produkt finder kun anvendelse, hvis produktet er bragt i omsætning eller er gjorttilgængeligt på markedet.Ved begrebet ”bringe i omsætning” forstås, at et produkt første gang gøres tilgængeligt påFællesskabets marked ved at blive stillet til rådighed for distribution, forbrug eller anvendelse.Det er fabrikanten eller importøren, som bringer et produkt i omsætning.Et produkt, der importeres fra et land uden for Fællesskabets marked til eget brug, betragtes ogsåsom bragt i omsætning.Ved begrebet ”gøre tilgængelig på markedet” forstås enhver tilrådighedsstillelse af produktet medhenblik på distribution, forbrug eller anvendelse inden for Fællesskabets marked som led ierhvervsvirksomhed mod eller uden vederlag. Det er distributøren, som gør produktet tilgængeligtpå markedet.Kravene i§ 5, stk. 1gælder også, hvor en fysisk eller juridisk person tager et produkt i brug, som erfremstillet til eget brug (§ 5, stk. 2).De nærmere krav til det enkelte produkt vil blive fastsat administrativt, jf. forslagets§ 5, stk. 3.Disse krav fremgår af de totalharmoniseringsdirektiver, som fremgår af lovforslagets§ 2,og somvil blive nærmere udmøntet i bekendtgørelser, som udstedes i medfør af den foreslåede lov.Kravene til produkterne tagersigte på at tilvejebringe og sikre et højt beskyttelsesniveau. Kravenevil enten være knyttet til bestemte risici i forbindelse med produktet (fx fysisk og mekaniskmodstandsdygtighed, antændelighed, elektriske egenskaber, nøjagtighed) eller til produktetsbrugsegenskaber (fx bestemmelser vedrørende materialer, konstruktion, opbygning,fremstillingsproces og instrukser opstillet af fabrikanten).Til § 6I§ 6foreslås indført en bestemmelse, hvorefter et produkt formodes at være sikkert, hvis det erforsynet med relevant overensstemmelsesmærkning og er ledsaget af enoverensstemmelseserklæring, hvis der stilles krav om dette. Denne formodning gælder for alle dedirektiver, der er nævnt i lovforslagets§ 2.Overensstemmelsesmærkningen og -erklæringen angiver, at alle pligter, som påhviler fabrikanten,er opfyldt.Når overensstemmelsesmærkningen er anbragt på et produkt, og overensstemmelseserklæringen ervedlagt, angiver det, at den fysiske eller juridiske person, der har anbragt mærket, har sikret sig, at

produktet opfylder alle relevante regler, og at det er blevet underkastet de relevante procedurer foroverensstemmelsesvurdering. Når et produkt har været igennem denne proces og er forsynet medoverensstemmelsesmærkning, formodes produktet at opfylde alle bestemmelser i de relevanteregler, hvor mærkningen er beskrevet.Kravet om overensstemmelseserklæring gælder ikke aerosolbeholdere, som omfattet af direktiv75/324/EØF af 20. maj 1975 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om aerosoler, jf. § 2,nr. 8.Hvis et produkt er omfattet af andre direktiver, der vedrører andre aspekter som ligeledesforeskriver anbringelsen af overensstemmelsesmærkning, angiver mærkningen, at produktet ogsåopfylder bestemmelserne i disse andre direktiver.Kontrolmyndighederne må ikke indføre begrænsninger i salg og ibrugtagning af produkter, som erforsynet med overensstemmelsesmærkning, medmindre sådanne foranstaltninger kan begrundesmed produktets manglende opfyldelse af de relevante krav.I stk. 2 foreslås det at fastsætte, at der er formodning for, at etprodukt er sikkert, hvis det erfremstillet i overensstemmelse med de for produktet relevante harmoniserede standarder, hvisreferencer er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende. Det betyder, at hvis en fabrikant harfulgt en eller flere harmoniserede standarder ved konstruktionen af et produkt, er der automatisk enformodning for, at produktet er sikkert.En harmoniseret standard er enteknisk specifikation.De harmoniserede standarder er europæiskestandarder, der vedtages af de europæiske standardiseringsorganisationer, og som udarbejdes påbasis af et mandat, som Europa-Kommissionen har udstedt efter samråd med medlemsstaterne og ioverensstemmelse med de generelle retningslinjer, der er aftalt mellem Europa-Kommissionen ogde europæiske standardiseringsorganisationer.Anvendelsen af harmoniserede standarder er frivillig. Fabrikanten kan vælge, om han vil følge enharmoniseret standard eller ej. Hvis fabrikanten vælger ikke at følge en harmoniseret standard, ellerhvis der ikke findes en standard for det pågældende produkt, skal fabrikanten opfylde kravene idirektiverne på anden vis.Til § 7I§ 7foreslås indført en bestemmelse, som tydeliggør de pligter, der påhviler fabrikanten.Fabrikanten skal sikre, at fabrikanten kun bringer sikre produkter i omsætning i Fællesskabet. Detvil sige, at produktet er konstrueret og fremstillet, så det opfylder de krav, som er fastsat i denne loveller regler udstedt i medfør af loven.En fabrikant er den fysiske eller juridiske person, som er ansvarlig for konstruktion og fremstillingaf et produkt med henblik på at bringe produktet i omsætning i Fællesskabet.Den nærmere afgrænsning af begrebet fabrikant fastsættes administrativt i relation til de enkelteproduktområder.

Det følger af stk. 2, at fabrikanten bærer det fulde og det endelige ansvar for, at produktet er ioverensstemmelse med de relevante regler, uanset om den pågældende har konstrueret ogfremstillet produktet selv eller anses for at være fabrikanten, fordi produktet bringes i omsætning ivedkommendes navn. Fabrikanten kan lade produktet konstruere, fremstille, samle, emballere,behandle eller mærke af andre med henblik på, at det skal bringes i omsætning i Fællesskabet ifabrikantens eget navn.De nærmere krav til indretningen m.v. af produktet vil blive fastsat administrativt ioverensstemmelse med de totalharmoniseringsdirektiver, der er nævnt i forslagets§ 2.Det er ikke et krav, at fabrikanten er etableret i Fællesskabet. Således har fabrikanten det sammeansvar, hvad enten vedkommende er etableret uden for eller i Fællesskabet, så snart fabrikantenbringer et produkt i omsætning i Fællesskabet.Et produkt, som er fremstillet til eget brug, betragtes som bragt i omsætning, når det tages i brug.Den, som på denne måde bringer et produkt i omsætning, betragtes som fabrikant.Den, der ombygger et produkt væsentligt, efter at det er taget i brug, kan i visse tilfælde også blivebetragtet som fabrikant, da produktet i visse tilfælde vil kunne sidestilles med et nyt produkt. Derskal derfor foretages en ny overensstemmelsesvurdering og udarbejdes en nyoverensstemmelsesmærkning og -erklæring for produktet.Et produkt, der har undergået større ændringer, der tager sigte på at ændre dets oprindeligebrugsegenskaber, formål eller type, efter at det er taget i brug, vil kunne betragtes som et nytprodukt.I stk. 3, nr. 1, bemyndiges beskæftigelsesministeren til at udstede administrative regler om, atkravene til overensstemmelseserklæring eller inkorporeringserklæring, samt om at fabrikanten skaludarbejde en sådan.I stk. 3, nr. 2, bemyndiges beskæftigelsesministeren til at fastsætte nærmere regler om, atprodukterne skal forsynes med overensstemmelsesmærkning.Fabrikanten skal sikre, at produktet opfylder de relevante krav, og at en passendeoverensstemmelsesvurdering er gennemført med henblik på anbringelse afoverensstemmelsesmærkningen.Overensstemmelsesmærkningen og -erklæringen angiver, at produktet er i overensstemmelse medde relevante krav. Overensstemmelsesmærkningen og -erklæringen udarbejdes på baggrund afoverensstemmelsesvurderingen.Overensstemmelsesvurderingens indhold afhænger af kravene til det enkelte produkt. Disse vilblive fastsat administrativt. Afhængig af hvilket produkt, der er tale om, kan det være pålagtfabrikanten at stille sit produkt til rådighed for en tredjepart (normalt et bemyndiget organ) medhenblik på fx afprøvning, typegodkendelse, certificering eller med henblik på at få fabrikantenskvalitetssystem godkendt af et bemyndiget organ.

Overensstemmelseserklæringen indeholder relevante oplysninger om bl.a. fabrikanten, dennesrepræsentant, evt. bemyndigede organ, henvisning til harmoniserede standarder, som er anvendtm.v., samt en beskrivelse og identifikation af produktet. Endvidere skal de direktiver, som produkteterklæres at være i overensstemmelse med, angives. Overensstemmelseserklæringen skal udfærdigespå dansk, eller oversættes dertil.Når overensstemmelsesmærkningen er anbragt på et produkt, viser det, at den fysiske eller juridiskeperson, der har anbragt eller ladet mærket anbringe, har sikret sig, at produktet opfylder allerelevante regler, og at det er blevet underkastet de relevante procedurer foroverensstemmelsesvurdering. Når et produkt har været igennem denne proces og er forsynet medoverensstemmelsesmærkning, formodes produktet at opfylde alle bestemmelser i de relevantedirektiver, hvor mærkningen er beskrevet, jf. forslagets§ 6.Produkterne kan mærkes på følgende måder:-Følgende produkter skal CE-mærkes: Maskiner, elevatorer, trykbærende udstyr,simple trykbeholdere, personlige værnemidler og tekniske hjælpemidler tilanvendelse i eksplosionsfarlig atmosfære.Principperne for CE-mærkning er reguleret nærmere i de enkelte direktiver og iEuropa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 765/2008/EF af 9. juli 2008 omkravene til akkreditering og markedsovervågning i forbindelse med markedsføring afprodukter artikel 30.--Transportabelt trykbærende udstyr skal pi-mærkes ( ), jf. direktiv 2010/35/EU omtransportabelt trykbærende udstyr.Aerosolbeholdere mærkes i dag med et ”spejlvendt epsilon” (”3”), jf. direktiv75/324/EØF om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om aerosoler.

I forhold til den situation, hvor et produkt uretmæssigt er påført CE-mærkning, gælder Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 765/2008 af 9. juli 2008 artikel 30, stk. 2 og 5.Derudover foreslås det i stk. 3, nr. 2 og 3, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætteregler om fabrikantens pligt til at mærke sine produkter, herunder forsyne produkterne med et type-,parti- eller serienummer, udarbejde brugsanvisning og sikkerhedsinformation samt, at fabrikantensnavn og adresse er påført produktet, eller hvis dette på grund af produktets størrelse eller art ikke ermuligt, at de krævede oplysninger fremgår af emballagen eller af et dokument, der ledsagerproduktet. Formålet er at sikre, at produkterne kan identificeres.I stk. 3, nr. 4, foreslås, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, atfabrikanten skal udarbejde brugsanvisning og sikkerhedsinformation.Det foreslås i stk. 3, nr. 5, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, atfabrikanten har pligt til at opbevare dokumentation, fx den tekniske dokumentation ogoverensstemmelseserklæringen i et vist tidsrum efter, at produktet er blevet bragt i omsætning.

Det foreslås i stk. 3, nr. 6, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til, at der desuden fastsættesnærmere regler om procedurer til sikring af produktseriers fortsatte overensstemmelse, fx nærmerebestemte kvalitetssikringssystemer. Derudover omfatter dette blandt andet krav om stikprøvekontrolaf produkter, krav til registrering af klager over produkter, der ikke opfylder kravene, og pligt til atsikre, at et produkt kan findes fx ved hjælp af lister over hvem produktet er solgt til.I stk. 3, nr. 7, foreslås indført en bestemmelse, som bemyndiger beskæftigelsesministeren til atindføre en pligt for fabrikanten til at gennemføre de nødvendige foranstaltninger, hvis et produktikke er i overensstemmelse med reglerne.Fabrikanten har som udgangspunkt pligt til selv at foretage de fornødne foranstaltninger i forhold tilprodukter, som vedkommende har bragt i omsætning, før kontrolmyndigheden meddeler påbud ellerforbud i medfør af bestemmelsen i§ 18.Fabrikanten skal overveje, hvilken foranstaltning der errelevant, og om den foranstaltning, vedkommende ønsker at anvende, er proportional med det, mantilsigter at opnå. Foranstaltningen kan fx være afhjælpning, men det kan også være tilbagetrækningeller tilbagekaldelse. Tilbagekaldelse er sidste udvej, når andre forholdsregler ikke er tilstrækkeligetil at forebygge risici.Ved tilbagekaldelse forstås enhver foranstaltning, der har til formål atreturnere et produkt, som allerede er gjort tilgængeligt for slutbrugeren.Fabrikanten vil ikke væreforpligtet til straks at iværksætte tilbagekaldelse af et produkt, hvis de risici, produktet frembyder,kan forebygges på anden vis.I fabrikantens vurdering bør inddrages produktets egenskaber og forventede levetid og den konkreterisiko, produktet frembyder.Der foreslås endelig indført en bemyndigelsesbestemmelse i stk. 3, nr. 8, om, atbeskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, at fabrikanten skal orienterekontrolmyndigheden, hvis et produkt udgør en risiko. Oplysningerne skal blandt andet gøre detmuligt præcist at identificere det pågældende produkt eller produktparti, og skal til det formålindeholde en beskrivelse af den risiko, som produktet frembyder, samt oplysninger, der kan værenyttige for at finde frem til produktet.I de kommende år forventes der løbende at blive indført supplerende pligter til fabrikanten, fxpligten til at opbevare dokumentation, og til at fastlægge procedurer til sikring af produktseriersfortsatte overensstemmelse, når direktiverne bliver ændret i forhold til Europa-Parlamentets ogRådets afgørelse nr. 768/2008/EF af 9. juli 2008 om fælles rammer for markedsføring af produkterog om ophævelse af afgørelse 93/465/EØF.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i afsnit 3.Til § 8I§ 8foreslås indført en bestemmelse om den bemyndigede repræsentants pligter. Fabrikanten kanudpege en fysisk eller juridisk person til at handle i sit sted som repræsentant.En bemyndiget repræsentant er en fysisk eller juridisk person, som har modtaget en skriftligfuldmagt fra fabrikanten til at handle på dennes vegne.Repræsentanten skal være etableret iFællesskabet. Repræsentanten udpeges af fabrikanten.

Fabrikanten kan være etableret i Fællesskabet eller andetsteds. I begge tilfælde kan fabrikantenudpege enbemyndigetrepræsentant, som handler i fabrikantens sted i forbindelse med udførelsen afvisse opgaver, som er påkrævet i henhold til de relevante regler.En fabrikant, som er etableret uden for Fællesskabet, er ikke forpligtet til at have en bemyndigetrepræsentant.Den bemyndigede repræsentant skal imidlertid være etableret i Fællesskabet for at kunne handle påvegne af fabrikanten.Fabrikanten bærer normalt ansvaret for handlinger, som repræsentanten har foretaget i fabrikantenssted.Overdragelsen af opgaver fra fabrikanten til repræsentanten skal være udtrykkelig og ske skriftligt,navnlig for at definere indholdet af opgaverne og afgrænsningen af repræsentantens beføjelser.Repræsentanten kan fx udpeges med henblik på at sikre og erklære, at produktet opfylder kravene,påføre produktet overensstemmelsesmærkningen, udfærdige og undertegneoverensstemmelseserklæringen eller stille erklæringen og den tekniske dokumentation til rådighedfor kontrolmyndigheden.I stk. 2 bemyndiges beskæftigelsesministeren til at fastsætte nærmere regler om repræsentantenspligter, samt om hvordan udpegning skal ske. Som eksempler på opgaver, som kan overlades tilrepræsentanten, kan nævnes, at sikre og erklære at produktet opfylder kravene, at det tekniskedossier er til rådighed, at levere brugsanvisninger eller at udføre den relevanteoverensstemmelsesvurderingsprocedure.Til § 9I§ 9foreslås indført en bestemmelse om importørens pligter. En importør er enhver fysisk ellerjuridisk person, der er etableret i Fællesskabet, og som bringer et produkt fra et land uden forFællesskabet i omsætning på Fællesskabets marked.Importøren behøver hverken en fuldmagt fra fabrikanten eller et privilegeret tilhørsforhold til dennei lighed med den bemyndigede repræsentant. Importøren skal imidlertid sikre sig, at der kanetableres kontakt med fabrikanten.Den nærmere afgrænsning af begrebet importør fastsættes administrativt i relation til de enkelteproduktområder.I stk. 2 foreslås det, at det fastsættes, at importøren, før han bringer produkter i omsætning, sikrer, atfabrikanten har opfyldt sine forpligtelser.Overordnet skal importøren sikre, at det produkt, som fabrikanten har fremstillet og som importørenbringer i omsætning, er sikkert og konstrueret i overensstemmelse med kravene i lovgivningen.Importøren skal sikre sig, at produktet er ledsaget af den nødvendige dokumentation.Overensstemmelseserklæringen skal udføres på landets officielle sprog, dvs. dansk. Tekniskdokumentation skal foreligge på et fællesskabssprog.Beskæftigelsesmin.,Arbejdstilsynet, j.nr. 2012003028529

Importøren skal selv sikre, at produktet opfylder de krav, der ifølge loven påhviler fabrikanten,herunder at den korrekte procedure for overensstemmelsesvurdering for produktet er blevetforetaget. Dette er fx tilfældet, hvis en importør har til hensigt at bringe et produkt i omsætning fraen fabrikant uden for Fællesskabet, og denne fabrikant ikke har iagttaget de relevante krav iharmoniseringslovgivningen og herunder ikke har overensstemmelsesmærket produktet. Det sammegælder, hvis en importør importerer produkter til eget brug, som ikke opfylder kravene iharmoniseringslovgivningen.I stk. 3 foreslås indført en bestemmelse, hvorefter beskæftigelsesministeren bemyndiges til atfastsætte regler, som beskriver importørens pligter.I stk. 3, nr. 1 og 2, foreslås det, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte regler omimportørens pligt til at sikre, at der medfølger brugsanvisning og sikkerhedsinformation på dansksamt, at fabrikantens navn og adresse er påført produktet.Det foreslås desuden i stk. 3, nr. 3, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte reglerom, at importøren har pligt til at opbevare dokumentation, fx kopi af overensstemmelseserklæringeni et vist tidsrum.I stk. 3, nr. 4 og 5, foreslås det, at der kan fastsættes nærmere administrative regler om, hvordanimportøren skal følge produkterne, så der altid er sikre produkter på markedet. Det kan være i formaf, at importøren skal foretage stikprøvekontrol af produkter, undersøgelser og registrering af klagerover produkter, der ikke opfylder kravene og produkttilbagekaldelser, orientering afforsyningskæden. Endvidere foreslås det, at der kan fastsættes regler for importørens pligter for atsikre opbevarings- og transportbetingelserne for produkter, som vedkommende har ansvaret for.Disse pligter vil løbende blive indført administrativt i takt med, at totalharmoniseringsdirektiverneændres i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 768/2008/EF af 9. juli2008 om fælles rammer for markedsføring af produkter.I stk. 3, nr. 6, foreslås indført en bestemmelse, som bemyndiger beskæftigelsesministeren til atindføre en pligt for importøren til at gennemføre de nødvendige foranstaltninger, hvis et produktikke er i overensstemmelse med reglerne.Importøren har som udgangspunkt pligt til selv at foretage de fornødne foranstaltninger i forhold tilprodukter, som vedkommende har bragt i omsætning, før kontrolmyndigheden meddeler påbud ellerforbud i medfør af bestemmelsen i§ 18.Importøren skal overveje, hvilken foranstaltning der errelevant, og om den foranstaltning, som vedkommende ønsker at anvende, er proportional med det,man tilsigter at opnå. Foranstaltningen kan fx være afhjælpning, men det kan også væretilbagetrækning eller tilbagekaldelse. Tilbagekaldelse er sidste udvej, når andre forholdsregler ikkeer tilstrækkelige til at forebygge risici.Ved tilbagekaldelse forstås enhver foranstaltning, der har tilformål at returnere et produkt, som allerede er gjort tilgængeligt for slutbrugeren.Importøren vilikke være forpligtet til straks at iværksætte tilbagekaldelse af et produkt, hvis de risici, produktetfrembyder, kan forebygges på anden vis.I importørens vurdering bør inddrages produktets egenskaber og forventede levetid og den konkreterisiko, produktet frembyder.

Videre foreslås indført en bemyndigelsesbestemmelse i stk. 3, nr. 7, om, atbeskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, at importøren skal orienterekontrolmyndigheden, hvis et produkt udgør en risiko.Oplysningerne skal blandt andet gøre det muligt præcist at identificere det pågældende produkt ellerproduktparti og skal til det formål indeholde en beskrivelse af den risiko, som produktet frembyder,samt oplysninger, der kan være nødvendige, hvis et produkt skal findes, fx ved hjælp af lister overhvem produktet er solgt til.Til § 10I§ 10foreslås indført en bestemmelse om distributørens pligter.En distributør er enhver fysisk eller juridisk person i forsyningskæden, bortset fra fabrikanten ellerimportøren, som gør et produkt tilgængeligt på markedet. Den nærmere afgrænsning af begrebetdistributør fastsættes administrativt i relation til de enkelte produktområder.Distributøren skal handle med fornøden omhu og bør have et grundlæggende kendskab til kravene ide relevante forskrifter. Distributøren bør fx vide, hvilke produkter der skal være udstyret medoverensstemmelsesmærkning, hvilke oplysninger (fx overensstemmelseserklæring), der skalledsage produktet, hvilke sproglige krav der er til brugsanvisninger eller andre ledsagedokumenter,og hvad der er en klar indikation af, at produktet ikke opfylder bestemmelserne i de relevante regler.I stk. 2 foreslås det, at det fastsættes, at distributøren, før han gør et produkt tilgængeligt påmarkedet, kontrollerer, at fabrikanten og importøren har opfyldt deres forpligtelser.Distributøren skal være i stand til at identificere fabrikanten, dennes i Fællesskabet etablerederepræsentant eller importøren. Oplysningerne skal blandt andet gøre det muligt præcist atidentificere det pågældende produkt eller produktparti, og skal til det formål indeholde enbeskrivelse af den risiko, som produktet frembyder, samt oplysninger der kan være nyttige, hvis etprodukt skal findes fx ved hjælp af lister over hvem produktet er solgt til.I stk. 3 foreslås indført en bestemmelse, hvorefter beskæftigelsesministeren fastsætter regler omdistributørens pligter, herunder hvis distributøren har gjort et produkt, som ikke er ioverensstemmelse med lovgivningen, tilgængelig på markedet.Det foreslås i stk. 3, nr. 1 og 2, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, atdistributøren skal kontrollere, at produktet er forsynet med den relevanteoverensstemmelsesmærkning og er ledsaget af den relevante dokumentation samt brugsanvisning.Overensstemmelseserklæringen og den tekniske dokumentation skal være på landets officiellesprog, dvs. dansk.Efter den foreslåede stk. 3, nr. 3, kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om distributørenspligter til at sikre, at opbevarings- og transportbetingelserne for produkter, som distributøren haransvaret for, ikke bringer produkternes overensstemmelse med denne lov og regler, som er udstedt imedfør heraf, i fare. Distributionsforholdene (fx transport eller oplagring) kan have indflydelse påden fortsatte opfyldelse af det relevante direktivs bestemmelser. Derfor skal distributøren træffe de

nødvendige foranstaltninger med henblik på at beskytte produktet for at sikre, at produktet fortsatopfylder de væsentlige krav.Desuden foreslås det i stk. 3, nr. 4, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler omdistributørens forpligtelser til at sikre, at der træffes nødvendige foranstaltninger, hvis et produktikke er i overensstemmelse med reglerne. Distributøren har som udgangspunkt pligt til selv atforetage de fornødne foranstaltninger i forhold produkter, som vedkommende har gjort tilgængeligepå markedet, før kontrolmyndigheden meddeler påbud eller forbud i medfør af bestemmelsen i§ 18.Distributøren skal overveje, hvilken foranstaltning der er relevant, og om den foranstaltning,vedkommende ønsker at anvende, er proportional med det, man tilsigter at opnå. Foranstaltningenkan fx være tilbagetrækning eller tilbagekaldelse.I distributørens vurdering bør inddrages produktets egenskaber og forventede levetid og denkonkrete risiko, produktet frembyder.Foranstaltningerne kan træffes af distributøren på egen foranledning, på anmodning fra fabrikanten,importøren eller kontrolmyndighederne eller på baggrund af et udstedt påbud eller forbud i medføraf forslagets§ 18.Distributøren skal overveje, om den foranstaltning, vedkommende ønsker at anvende, erproportional med det, man tilsigter at opnå. Tilbagekaldelse er således sidste udvej, når andreforholdsregler ikke er tilstrækkelige til at forebygge risici. I denne vurdering inddrages produktetsegenskaber og forventede levetid og den konkrete risiko, produktet frembyder. Distributøren vilikke være forpligtet til straks at iværksætte tilbagekaldelse af et produkt, hvis de risici, produktetfrembyder, kan forebygges på anden vis.Efter stk. 3, nr. 5, kan beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler om, at distributøren skalorientere kontrolmyndigheden, hvis et produkt udgør en risiko.Til § 11I§ 11foreslås indført en bestemmelse, som præciserer, at en importør eller distributør anses for atvære fabrikant og derfor underlagt de samme pligter som fabrikanten, når importøren ellerdistributøren markedsfører et produkt under sit navn eller varemærke, eller hvis den pågældendeændrer et produkt, der allerede er markedsført, på en sådan måde, at det kan berøre overholdelsen afde gældende krav.Til § 12I de direktiver, som lovforslaget omfatter, jf. § 2, optræder der andre forpligtede end fabrikanter,bemyndigede repræsentanter, importører og distributører, som har pligter svarende til de i §§ 7-11nævnte. Som eksempel kan nævnes ”elevatorinstallatøren” i direktiv om elevatorer, som i vidtomfang har de pligter, som fabrikanten har efter fx maskindirektivet. Derudover kan nævnes en”bygherre”, som er et pligtsubjekt i direktivet om tovbaneanlæg til personbefordring. ”Den, der eransvarlig for, at aerosolerne bringes i handelen” er det centrale pligtsubjekt i direktivet omaerosoler. Tilsvarende er ”ejer” og ”bruger” pligtsubjekter i direktivet om transportabelttrykbærende udstyr blandt andet i relation til at sikre løbende eftersyn.

Der foreslås derfor en bestemmelse, hvor det tydeliggøres, at pligterne ifølge denne lov kan påhvileandre end de i §§ 7-11 nævnte forpligtede.I stk. 2 foreslås indført en bestemmelse, som giver beskæftigelsesministeren bemyndigelse til atfastsætte regler om øvrige forpligtede efter direktiverne nævnt i lovforslagets § 2. De pligter, somandre end fabrikanter, bemyndigede repræsentanter, importører og distributører har, vil bliveudmøntet med hjemmel i denne bemyndigelsesbestemmelse. Dermed sikres det, at også direktivermed andre pligtsubjekter, end de, der fremgår af §§ 7-10, kan implementeres fuldt ud.Til § 13I§ 13foreslås indført en bestemmelse, som beskriver kontrolmyndighedens forpligtelser.Kontrolmyndigheden overvåger og fører kontrol med, atprodukter omfattet af lovforslaget kunbringes i omsætning eller gøres tilgængelige på markedet, hvis de er konstrueret og fremstillet ioverensstemmelse med de krav, der er fastsat i lovforslaget (eller regler udstedt i medfør af loven).Bestemmelsen handler om den markedsovervågning, som medlemsstaten efter Europa-Parlamentetsog Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) nr. 765/2008 af 9. juli 2008 om kravene tilakkreditering og markedsovervågning i forbindelse med markedsføring af produkter skalgennemføre for at kontrollere, om de produkter, der findes på markedet, overholder de gældendeEU-regler. Markedsovervågningen skal både sikre, at forbrugernes, arbejdstagernes og andrebrugeres interesser beskyttes, men også sikre virksomhederne imod illoyal konkurrence, da alle iEU skal opfylde samme krav. Endvidere skal markedsovervågningen sikre, at produkter til skadefor sikkerhed og sundhed lovliggøres, trækkes tilbage, forbydes eller kun gøres tilgængelige påmarkedet i begrænset omfang, og at offentligheden, Europa-Kommissionen og de øvrigemedlemsstater informeres herom.Bestemmelsen viderefører den forpligtigelse, som Arbejdstilsynet har som kontrolmyndighed påområdet, og bestemmelsen tydeliggør, hvad markedsovervågningen består i, herunder at der er kravtil markedsovervågningen iEuropa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 765/2008/EF af 9. juli2008.Kontrolbestemmelserne vil kun kunne anvendes i forhold til indgreb over for produkter, derbefinder sig på det danske marked. Ved udførelse af kontrolvirksomhed, herunder når der træffesafgørelse om påbud eller forbud m.v., finder de almindelige forvaltningsretlige regler anvendelse.Kontrolmyndigheden kan kontrollere, at produkterne hverken har formelle eller materielle mangler.De formelle mangler ved et produkt kan fx være, at overensstemmelsesmærkningen er anbragt istrid med Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 765/2008/EF af 9. juli 2008, eller atbetingelserne for at anbringe overensstemmelsesmærkningen ikke er opfyldt. Formelle mangler kanogså være, at der ikke er udarbejdet en overensstemmelseserklæring, atoverensstemmelseserklæringen ikke er udarbejdet korrekt, at den tekniske dokumentation entenikke er til rådighed eller ikke er fuldstændig, eller at der mangler sikkerhedsinformation ellerbrugsanvisning.

Ved materielle mangler forstås mangler i forbindelse med indretningen af produktet, herunderkravene til afprøvning m.v. Kravene til indretning af produkterne vil fremgå af bekendtgørelser, dervil blive udstedt i medfør af denne lov, jf. lovforslagets § 5, stk. 3.I stk. 2 foreslås, at kontrolmyndigheden kan iværksætte markedsovervågningsforanstaltninger overfor fabrikanter, importører, distributører m.v., hvis myndigheden konstaterer, at et produkt omfattetaf denne lov ikke opfylder de krav, der er fastsat i denne lov eller i medfør af loven. Dette er ioverensstemmelse med de direktiver, som er nævnt i§ 2,og medEuropa-Parlamentets og Rådetsforordning nr. 765/2008/EF af 9. juli 2008.Formålet med bestemmelsen er at sikre, at kontrolmyndigheden kan iværksætte de nødvendigeforanstaltninger, hvis produktet bringer personers sikkerhed og sundhed i fare eller truer andreinteresser, selvom de installeres, vedligeholdes og anvendes korrekt til de påtænkte formål.Det fremgår nærmere af forslagets§ 18,hvilke markedsovervågningsforanstaltninger, der kaniværksættes. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 18.Til § 14I§ 14foreslås indført en bestemmelse, hvorefter beskæftigelsesministeren bemyndiges til atfastsætte nærmere regler om, at kontrolmyndigheden skal underrette Europa-Kommissionen og deøvrige medlemsstater i en såkaldt beskyttelsesprocedure, hvis kontrollen efter§ 13viser, at etprodukt, som er bragt i omsætning eller gjort tilgængeligt på markedet, ikke opfylder kravene.Direktiverne, som er nævnt i forslagets§ 2,indeholder en beskyttelsesprocedure, hvorefter allemedlemsstater pålægges at begrænse eller forbyde, at farlige produkter eller produkter, som påanden måde ikke opfylder de relevante krav, bringes i omsætning eller gøres tilgængelige påmarkedet.Direktiverne fastlægger, at beskyttelsesproceduren skal anvendes, når der er behov for at træffeforanstaltninger på fællesskabsplan.Beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at beskyttelsesproceduren skalanvendes, når kontrolmyndigheden har truffet nationale foranstaltninger, som begrænser ellerforbyder, at produktet bringes i omsætning eller gøres tilgængeligt på markedet, eller der påbydesforanstaltninger, som sikrer, at et produkt trækkes eller kaldes tilbage fra markedet. Procedurerne iEuropa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 765/2008/EF af 9. juli 2008 om kravene tilakkreditering og markedsovervågning i forbindelse med markedsføring af produkter skal følges iden anledning.Det indebærer bl.a. krav til høring og om at meddele den berørte part en nøjagtigangivelse af begrundelsen for afgørelsen.Inden beskyttelsesproceduren sættes i værk skal myndigheden som udgangspunkt anmodefabrikanten, dennes repræsentant eller importøren om, at vedkommende bringer produktet ioverensstemmelse med reglerne, eller at den pågældende trækker eller kalder produktet tilbage framarkedet. Hvis produktet herefter bliver bragt i overensstemmelse med kravene eller trækkes ellerkaldes tilbage fra markedet frivilligt, er der ikke behov for at foretage yderligere, ogbeskyttelsesproceduren skal ikke iværksættes.

Hvis der ikke træffes frivillige foranstaltninger til at bringe produktet i overensstemmelse medkravene, følges beskyttelsesproceduren.Kontrolmyndigheden skal underrette Europa-Kommissionen om, hvilke foranstaltningerkontrolmyndigheden har truffet afgørelse om.Beskyttelsesklausulen giver Kommissionen mulighedfor at undersøge, om de nationale foranstaltninger er berettigede.Hvis Kommissionen vurderer, atden nationale foranstaltning er berettiget, underretter Kommissionen de øvrige medlemsstater medanmodning om, at de træffer foranstaltninger på deres respektive områder.Hvis omvendt Kommissionen finder, at den nationale foranstaltning er ubegrundet, vil den anmodemedlemsstaten om at tilbagekalde foranstaltningen og tage passende skridt til at genoprette den friebevægelighed for de pågældende produkter på sit område.Til § 15I§ 15foreslås indført en bestemmelse, som dels pålægger enhver, som er forpligtet efter loven, atgive kontrolmyndigheden alle oplysninger, der er nødvendige for udøvelsen af kontrollen.Bestemmelsen giver endvidere kontrolmyndighedens medarbejdere ret til uden retskendelse at fåadgang til erhvervsmæssige lokaliteter af enhver art, herunder transportmidler, hvor der kanforefindes produkter omfattet af loven. Endelig indebærer bestemmelsen, at kontrolmyndighedensmedarbejdere kan kræve tilgængelig dokumentation udleveret, herunder har ret til at foretagefotografiske optagelser og medtage prøver til nærmere analyse eller undersøgelse.Kontrolmyndigheden desuden kan anmode private ejere og brugere af produkter omfattet af lovenom oplysninger samt få adgang til ejere og brugeres lokaliteter, hvor de af loven omfattedeprodukter findes. I forhold til nogle af de af loven omfattede produkter vil det ikke være muligt atvurdere, om kravene til produkternes indretning er opfyldt, medmindre kontrolmyndigheden fåradgang til de steder, hvor produkterne er placeret eller opstillet. Dette gælder bl.a. i forhold tilelevatorer men også i forhold til en række andre maskiner, hvor den konkrete opstilling er en del afde krav, der stilles til indretningen efter direktiverne.I stk. 2 foreslås det, at der også er pligt for fysiske personer med tilknytning til den juridiske persontil at afgive oplysninger til kontrolmyndigheden i tilfælde, hvor den juridiske person som sådanmistænkes for en strafbar overtrædelse af loven, i det omfang oplysningerne søges tilvejebragt tilbrug for andre spørgsmål end fastsættelse af straf.I stk. 3 foreslås det, at kontrolmyndighedens medarbejdere uden retskendelse men mod behøriglegitimation til enhver tid skal have adgang til arbejdspladser samt fabrikations-, salgs-, lager- ellerøvrige erhvervsmæssige eller private lokaler samt transportmidler m.v., hvor der kan forefindesprodukter, som er omfattet af denne lov.I stk. 4 foreslås det, at kontrolmyndighedens medarbejdere som led i kontrollen uden retskendelsekan kræve tilgængelig dokumentation udleveret af dem, der er pålagt pligter efter loven herunderfotografiske optagelser og lignende og udtage prøver m.v.Stk. 1 – 4 svarer til den gældende bestemmelse i arbejdsmiljølovens § 76, idet det dog i nærværendelov foreslås nærmere beskrevet i stk. 3, hvilke lokaliteter kontrolmyndigheden har adgang til.

Bestemmelsen tager højde for de forpligtelser, der påhviler medlemsstaterne, ommarkedsovervågning efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 765/2008/EF af 9. juli2008 om kravene til akkreditering og markedsovervågning i forbindelse med markedsføring afprodukter. Efter forordningen skal der i passende omfang foretages kontrol med produkter. Detfølger også af forordningen, at kontrolmyndighederne skal have adgang til de erhvervsdrivendeslokaliteter og til at udtage stikprøver af produkter, når det er nødvendigt og begrundet.Med det foreslåede stk. 5 sikres, at der kan fastsættes regler om, at kontrolmyndigheden harmulighed for at udtage stikprøver uden vederlag af produkter med henblik på at kunne vurdere, omet produkt er sikkert. Kontrollen vil alene ske blandt erhvervsvirksomheder, der udgør et led idistributionskæden, altså hos fabrikanten, den bemyndigede repræsentant, importøren eller hosdistributøren. Bestemmelsen kan således ikke anvendes til at udtage produkter til kontrol hosprivatpersoner, der ikke driver erhvervsvirksomhed. Derudover giver bestemmelsen hjemmel til atfastsætte regler om udtagning af produkter med henblik på test af produktets sikkerhedsmæssigeaspekter. Såfremt et produkt viser sig at være farligt, vil udgifterne for undersøgelserne af produktetkunne pålægges hhv. fabrikanten, importøren, distributøren m.v.I stk. 6 foreslås indført en bestemmelse hvorefter opgaverne efter stk. 5, kan uddelegeres til enanden offentlig myndighed eller en privat virksomhed. Der vil i denne sammenhæng ikke blive taleom delegering af afgørelseskompetence, men alene af faktisk forvaltningsvirksomhed. Der tænkesher fx på delegering af de egentlige tekniske prøver af produkter.Til § 16Efter forslagets§ 16kan kontrolmyndigheden, i det omfang det er muligt, oplyse offentligheden omen eventuel fare ved et produkt. Offentliggørelsen vil sammen med fabrikantens, importørens,distributørens m.v. handlinger medvirke til at skabe et mere sikkert marked, fordi der hurtigt kanoplyses om en konkret fare til en bredere kreds af fx brugere og distributører.Offentliggørelse af oplysninger om et farligt produkt kan først ske, når kontrolmyndigheden harkonstateret en fare ved produktet. Det betyder, at der ikke kan ske offentliggørelse, førkontrolmyndigheden konkret har vurderet, at produktet er farligt. Det kræves ikke, at der i øvrigt erforetaget indgreb mod produktet. Kontrolmyndighedens offentliggørelse vil ofte ske samtidig med,at fabrikanten, importøren, distributøren m.v. foretager relevant og nødvendig advarsel om fareneller trækker eller kalder produktet tilbage.Offentliggørelsen skal indeholde informationer, der er egnede til at identificere produktet ogorientere om faren ved produktet. Den skal endvidere indeholde oplysning om de foranstaltninger,der eventuelt er truffet, samt om hvordan slutbrugerne bør forholde sig. Bestemmelsen giverhjemmel til at offentliggøre alle nødvendige oplysninger til identifikation af produktet, herunderbilledmateriale og informationer om navn og adresse på tidligere afsætningsled. Vedoffentliggørelsen gives slutbrugeren de oplysninger, der gør det muligt at medvirke til en effektivtilbagekaldelse af produktet efter lovens bestemmelser herom.Offentliggørelsen vil ske i den form, som er mest hensigtsmæssig i den konkrete sammenhæng. Fxvia Arbejdstilsynets hjemmeside eller relevante fagblade og lignende.Der findes en tilsvarende bestemmelse i lov produktsikkerhed § 29.

Til § 17I§ 17foreslås indført en bestemmelse, hvorefter kontrolmyndigheden kun kan viderebringeoplysninger, som har karakter af forretningshemmeligheder, hvis det er nødvendigt for at beskyttemenneskers sikkerhed og sundhed.De oplysninger, som myndighederne kommer i besiddelse af, kan ofte være følsomme og af storøkonomisk og konkurrencemæssig betydning for den enkelte virksomhed. Det er derfor afvæsentlig betydning for, om virksomhederne stiller de nødvendige oplysninger til rådighed formyndighedernes kontrol, at de ikke behøver at frygte for, at oplysningerne, som har karakter afforretningshemmeligheder bliver offentliggjort, medmindre det er nødvendigt for at beskyttemenneskers sikkerhed og sundhed.Kontrolmyndigheden skal sikre, at oplysninger, der er indsamlet i medfør af de foreslåede regler,ikke viderebringes, når disse må betragtes som forretningshemmeligheder. Det vil alene ske rentundtagelsesvist, hvis det er nødvendigt for at beskytte menneskers sikkerhed og sundhed.I stk. 2 foreslås indført en bestemmelse, hvorefter fabrikanter, importører, distributører m.v. ikkekan undlade at give kontrolmyndigheden oplysninger og dokumenter efter forslagets§ 15, stk. 1,under henvisning til, at oplysningerne har karakter af forretningshemmeligheder.For at kunne foretage den tilstrækkelige sagsbehandling til vurdering af, om et produkt lever op tilreglerne, er det nødvendigt, at kontrolmyndigheden kan få udleveret den tekniske dokumentation ogøvrigt materiale om produktet. Således kan fabrikanter, importører, distributører m.v. ikke nægte atudlevere dette materiale med henvisning til, at der er tale om forretningshemmeligheder.Der findes en tilsvarende bestemmelse i lov produktsikkerhed § 29.Til § 18Med forslagets§ 18foreslås indført en bestemmelse, der beskriver demarkedsovervågningsforanstaltninger, som kontrolmyndigheden kan træffe i forhold tilfabrikanter,importører og distributører m.v. Foranstaltningerne kan træffes, hvis myndigheden konstaterer, at etprodukt, omfattet af denne lov, ikke opfylder de krav, der er fastsat i denne lov eller i medfør afloven, jf.§ 13.Det foreslås at fastsætte, at kontrolmyndigheden ud over at kunne træffe afgørelse om forhold, derstrider henholdsvis imod denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov, også kan træffeafgørelse om forhold, som strider mod Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 765/2008 af 9.juli 2008 om kravene til akkreditering og markedsovervågning i forbindelse med markedsføring afprodukter.Kontrolmyndigheden skal kunne reagere, hvis et produkt frembyder fare for mennesker, husdyreller formuegoder og, når det er relevant, miljøet. Kontrolmyndigheden skal ligeledes kunnereagere, hvis der mangler overensstemmelsesmærkning eller overensstemmelseserklæring, atmærkningen er vildledende, at det tekniske dossier, brugsanvisningen m.v. mangler eller er

mangelfuldt, eller at der ikke er gennemført den relevante procedure foroverensstemmelsesvurdering, eller denne er mangelfuld.Kontrolmyndigheden skal i forbindelse med valg af reaktion i forhold til den konkrete overtrædelsevælge den mindst indgribende reaktion under hensyntagen til proportionalitetsprincippet oggældende praksis på området.Hvis andre forholdsregler ikke er tilstrækkelige kan kontrolmyndigheden give påbud om, at etprodukt ikke må bringes i omsætning m.v. Dette er relevant, når et produkt viser sig at frembydefare.Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 765/2008/EF af 9. juli 2008 indeholder hjemmel tildestruktion af produkter, der udgør en alvorlig risiko. Det foreslåede stk. 4 sikrer et klartadministrationsgrundlag for forordningens bestemmelser. Herved får kontrolmyndigheden beføjelsetil, at påbyde den, der har bragt et produkt i omsætning, eller gjort et produkt tilgængeligt påmarkedet at destruere produktet, hvis det udgør en alvorlig risiko for sikkerhed og sundhed.Med destruktion menes, at det pågældende produkt gøres ubrugeligt.Bestemmelsen retter sig mod enhver, der har bragt et produkt i omsætning, gjort et produkttilgængeligt på markedet eller har ibrugtaget et produkt med henblik på distribution, forbrug elleranvendelse i erhvervsmæssig henseende.Påbud om destruktion forudsætter, at det anses for nødvendigt, rimeligt og hensigtsmæssigt atdestruere produktet. Det ulovlige produkt skal udgøre en alvorlig risiko. Produktet må ikke påanden måde kunne lovliggøres eller ændres til at kunne anvendes sikkert. Bestemmelsen kaneksempelvis finde anvendelse i en situation, hvor en fabrikant sender åndedrætsværn ellerkemikaliedragter til det danske marked. Kontrolmyndigheden påbyder destruktion, fordi produktetikke giver den fornødne beskyttelse, så der reelt er risiko for sygdom eller død, og fordi dersamtidig er risiko for, at produktet sendes til andre medlemsstater, hvis det ikke destrueres.Stk. 4 svarer til den eksisterende bestemmelse i arbejdsmiljølovens § 77, stk. 6.Til § 19Myndigheder og personer, der udøver opgaver inden for denne lovs område, er underlagtstraffelovens almindelige regler om tavshedspligt. Dette gælder ligeledes enhver, der bistår disse.Straffelovens almindelige regler om tavshedspligt indebærer, at der også er hjemmel til at straffemedhjælpere til den, der bryder sin tavshedspligt, samt den, der udnytter en andens brud påtavshedspligten. Endelig sikres med henvisningen til straffelovens § 152 f, at straffelovens reglerom påtale i sager om brud på tavshedspligt ligeledes finder anvendelse.Bestemmelsen svarer til den eksisterende bestemmelse i arbejdsmiljøloven.Til § 20

Efter den foreslåede§ 20udpeges Arbejdstilsynet til som udgangspunkt at varetage opgaven somkontrolmyndighed efter denne lov eller efter regler udstedt i medfør af denne lov.Bestemmelsen åbner samtidig mulighed for, at myndigheder, der er underlagt andreressortministerier, kan anvende lovforslagets bestemmelser.Arbejdstilsynet varetager alene rollen som kontrolmyndighed i det omfang, der ikke er fastsat andeti anden lovgivning. Forslagets § 20, stk. 2, angiver at det, hvis der i eller i medfør af andenlovgivning er fastsat andre regler på baggrund af produktets anvendelse, funktion eller særligeplacering, er den relevante kontrolmyndighed, der påser overholdelsen af denne lovgivning. Det vilsige, at tilsynet og kontrollen med overholdelse af reglerne, føres af den myndighed, som i øvrigtfører kontrol inden for disse områder.Dette betyder fx, at myndighederne for søfart, luftfart og offshoreanlæg varetager rollen somkontrolmyndighed i forhold til produkter, som er placeret eller anvendes inden for disse områder.Det betyder fx også, at Sikkerhedsstyrelsen varetager rollen som kontrolmyndighed i forhold tilelektrisk materiel og sikringssystemer til anvendelse i eksplosionsfarlig.Videre foreslås det, at den minister, under hvem reglerne hører, kan fastsætte egne regler omsagsbehandling og klageadgang, der afviger fra bestemmelserne i denne lov.Til § 21I§ 21foreslås indført en bestemmelse, hvorefter Arbejdstilsynet kan udpege private og offentligevirksomheder samt offentlige myndigheder til at gennemføre godkendelses- og kontrolopgaver ihenhold til Den Europæiske Unions retsforskrifter. Der kan således udpeges såkaldte bemyndigedeorganer, tredjepartsorganer, brugerinspektorater m.v. En tilsvarende bestemmelse findes i dag iarbejdsmiljølovens § 74, stk. 6. Den del af udpegningerne, som skal foretages efter de regler, somimplementerer direktiverne, som nævnt i§ 2til dette lovforslag, foreslås særskilt reguleret i dennelov.Der er i det store hele tale om videreførelse af reglerne i arbejdsmiljøloven og fast administrativpraksis.Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 765/2008/EF af 9. juli 2008 om kravene tilakkreditering og markedsovervågning i forbindelse med markedsføring af produkter indeholderkrav til akkreditering. I Danmark er Den Danske Akkrediterings – og Metrologifond (DANAK)udpeget som nationalt akkrediteringsorgan efter forordningen, jf. bekendtgørelse nr. 1230 af 11.december 2009 om udpegning af det nationale akkrediteringsorgan.For at kunne udpeges til bemyndiget organ m.v., skal organet være en juridisk person, der eretableret i Danmark. For at blive udpeget som bemyndiget organ m.v. skal ansøgeren væreakkrediteret efter de relevante gældende standarder.De bemyndigede organer m.v. vil herefter med virkning for medlemsstaterne i Den EuropæiskeUnion og EØS kunne gennemføre de kontrol- og godkendelsesopgaver, som fremgår af derespektive direktiver, jf. § 2. Opgaverne kan fx bestå i godkendelses- og kontrolopgaver i

forbindelse med gennemførelse af procedurer for overensstemmelsesvurdering og periodiskeundersøgelser.Arbejdstilsynet foretager udpegningerne. Minimumskriterierne vil typisk fremgå af det pågældendedirektiv og vil angå bl.a. uafhængighed, upartiskhed, integritet, kompetence, personale og udstyr.I overensstemmelse med Kommissionens anbefaling herom forventes det, at standarderne i EN17000/45000-serien indgår, evt. vejledende, ved bedømmelsen af, om kriterierne er opfyldt. Andrestandarder på samme niveau vil kunne være relevante.Det forventes fastsat, at de bemyndigede organer m.v. skal indsende rapporter til Arbejdstilsynetover udførte opgaver. Rapporterne indgår i baggrundsmaterialet for Arbejdstilsynets kontrol af, omen udpegning stadig er relevant. Hvis Arbejdstilsynet vurderer, at kriterierne for udpegningen ikkelængere er opfyldt, vil Arbejdstilsynet kunne træffe afgørelse om, at udpegningen skal ophøre helteller delvist. Klage over Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende udpegning vil ikke kunneindbringes for anden administrativ myndighed.I stk. 3 foreslås indført en bestemmelse, som giver beskæftigelsesministeren bemyndigelse til atfastsætte regler om opkrævning af gebyr m.v. for ansøgninger om at blive udpeget som bemyndigetorgan m.v.Gebyret skal dække Arbejdstilsynets omkostninger i forbindelse med behandlingen afansøgningerne. Desuden får ministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om opkrævning af gebyrfor ansøgninger om autorisation samt ændring og kontrol heraf.Efter stk. 4 skal gebyrer til Arbejdstilsynet, der ikke betales rettidigt, forrentes med 1,5 pct. for hverpåbegyndt måned fra forfaldsdag. Gebyrerne tillægges udpantningsret. Under hensyn til, atrentelovens almindelige bestemmelser ikke finder anvendelse på fordringer i forbindelse medgebyrordninger på arbejdsmiljøområdet, er der en udtrykkelig hjemmel i arbejdsmiljøloven tilforrentning af Arbejdstilsynets gebyrer, der ikke betales rettidigt. Denne hjemmel foreslåsvidereført.Efter stk. 5 foreslås det, at Arbejdstilsynets gebyrer reguleres hvert år den 1. april med det generellepris- og lønindeks.I stk. 6 foreslås det, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om betaling til den, somArbejdstilsynet har uddelegeret eller henlagt opgaver til. Såfremt opgaven uddelegeres elleroverføres til private organer, kan disse opkræve betaling efter reglerne herom.Enhver privat eller offentlig virksomhed, der opfylder de klare, gennemskuelige krav for at kunneblive udpeget som bemyndiget organ, kan opnå ret hertil efter ansøgning. Beskæftigelsesministerenbemyndiges til at fastsætte regler herom, herunder at de udpegede virksomheder selv fastsætterprisen for opgaven. Arbejdstilsynet fører i givet fald kontrol med prisudviklingen.Til § 22

Med den foreslåede bestemmelse tages højde for, at der kan blive behov for at fastsætte supplerendeadministrative regler til implementering af retsakter fra den Europæiske Unions institutionervedrørende produkter omfattet af denne lov.Institutionerne i Den Europæiske Union kan med Lissabontraktaten vedtage 5 forskellige typerretsakter henholdsvis forordninger, direktiver, afgørelser, henstillinger og udtalelser.Bestemmelsen indeholder bl.a. en bemyndigelse til at fastsætte regler til gennemførelse afkommissionsbeslutninger, der vedrører bestemte produkter, som er omfattet af de direktiver, der ernævnt i lovforslaget§ 2.Hvis Europa-Kommissionen konstaterer, at et bestemt produkt udgør en risiko for sikkerhed ogsundhed i flere medlemsstater, kan Kommissionen vedtage en beslutning, som pålæggermedlemsstaterne en forpligtelse til at gribe ind over for de pågældende produkter. Det kan fxkræves, at medlemsstaterne skal træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at bestemteprodukter ikke bringes i omsætning, gøres tilgængelige på markedet eller ibrugtages, eller atprodukterne underkastes særlige betingelser for anvendelse, distribution, salg m.v.Europa-Kommissionen kan anmode medlemsstaterne om, at bestemte produkter ikke må bringes iomsætning, gøres tilgængelige eller ibrugtages, eller at produkterne underkastes særlige betingelserfor anvendelse, distribution, salg m.v., hvis de udgør en risiko som følge af mangler ved enharmoniseret standard, eller hvis et produkt som følge af sine tekniske karakteristika udgør densamme risiko som produkter, hvor der er nedlagt forbud eller påbud, eller hvor produkter erunderkastet særlige betingelser.Arbejdsmiljørådet får i stk. 2 de samme muligheder i forbindelse med fastsættelse af ændrede ognye regler på beskæftigelsesministerens område, som Arbejdsmiljørådet har i den gældendearbejdsmiljølovs § 66, stk. 3. Forslaget er i vidt omfang en videreførelse af bestemmelsen iarbejdsmiljølovens § 66, stk. 3.Hvis et produkt, der omfattes af en EU-retsakt, henhører under andre ministeriers ressort som følgeaf deres placering eller særlige anvendelse, fastsættes reglerne af den pågældende minister, eller densom den pågældende minister bemyndiger hertil.Til § 23Det foreslås, at beskæftigelsesministeren kan bemyndige direktøren for Arbejdstilsynet til at udøvebeføjelser, der ved loven er tillagt beskæftigelsesministeren. Beskæftigelsesministeren forventesbl.a. at bemyndige direktøren for Arbejdstilsynet til at udstede de administrative forskrifter, somministeren efter loven får bemyndigelse til at udstede.Til § 24Med den foreslåede bestemmelse kan beskæftigelsesministeren bestemme, at Arbejdstilsynetsopgaver i nærmere angivet omfang henlægges til anden offentlig myndighed eller privat institution.Bestemmelsen giver fx mulighed for at overlade gennemførelse af stikprøvekontroller eller tekniskeprøver til en anden offentlig myndighed eller privat institution. Overlades opgaven til en privat

institution vil selve myndighedsopgaven, herunder at træffe afgørelse, fortsat være hosArbejdstilsynet.Til § 25Med den foreslåede bestemmelse kan beskæftigelsesministerenefter forhandling henlægge debeføjelser, der i denne lov er tillagt beskæftigelsesministeren, til andre statslige myndigheder.Det er væsentligt, at der er mulighed for at overføre kompetence efter loven til en anden minister.Der kan således være produkter eller krav til produkter, som er omfattet af denne lov, hvor der hosen anden minister findes specialviden eller særregler, hvorefter det vil det være nærliggende atoverføre kompetence hertil at sikre en hensigtsmæssig udnyttelse af ressourcerne. Det er enforudsætning for kompetenceoverførslen, at den sker på baggrund af en forhandling mellem derelevante ministre.Som eksempler kan nævnes produkter på fødevareområdet eller krav til produkter af hensyn til ydremiljø m.v.Til § 26Det foreslås, at det fastsættes i§ 26,at der ikke er nogen administrativ klageadgang over afgørelsertruffet efter loven eller regler udstedt i medfør af loven. Dette svarer til andre tilsvarende områder,der vedrører produktsikkerhed, fx lovgivningen om medicinsk udstyr.Klage over sagsbehandlingen kan efter de almindelige forvaltningsretlige regler fortsat indbringesfor den kontrolmyndighed, der har truffet afgørelsen.Der vil være almindelig adgang til at indbringe afgørelserne for domstolene.Hvis der er tale om en afgørelse, som er omfattet af beskyttelsesproceduren i§ 14,vilkontrolmyndigheden underrette Europa-Kommissionen. Europa-Kommissionen vil herefter ioverensstemmelse med de procedurer, der gælder efter det relevante direktiv, tage stilling til, omafgørelsen truffet efter loven er i overensstemmelse med de gældende direktiver.Til § 27Med bestemmelsen foreslås det, at de afgørelser, der er truffet af de private virksomheder, der efterden foreslåede§ 21er udpeget eller bemyndiget af Arbejdstilsynet til at foretage godkendelses- ogkontrolopgaver på områderne for maskiner, personlige værnemidler, materiel- og sikringssystemertil anvendelse i eksplosiv atmosfære, elevatorer, trykbærende udstyr m.v. og tovbaneanlæg tilpersonbefordring, kan påklages til Arbejdstilsynet inden fire uger efter, at afgørelsens adressat erblevet underrettet om afgørelsen. Arbejdstilsynets afgørelser i disse sager kan ikke påklages tilanden administrativ myndighed.Til § 28I§ 29foreslås indført hjemmel til at straffe overtrædelser af loven og Europa-Parlamentets ogRådets forordning nr. 765/2008/EF af 9. juli 2008 om kravene til akkreditering og

markedsovervågning i forbindelse med markedsføring af produkter med bøde. Bødestraf kanpålægges enhver, som er forpligtet efter loven.Forslaget er i vidt omfang en videreførelse af bestemmelserne i arbejdsmiljølovens § 82, § 84 og §86.Med forslaget tilsigtes det, at bødeniveauet ved straf for overtrædelse af loven videreføres fra dengældende praksis for straf for overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen. Dette er ioverensstemmelse med, at lovens område hidtil har været administreret under arbejdsmiljøloven.Med den foreslåede § 29, stk. 1, gives der mulighed for at straffe den, der overtræder de materiellebestemmelser i loven, og den, som overtræder de forordninger, der vedrører forhold omfattet aflovens område. Der gives endvidere mulighed for at straffe manglende efterkommelse afkontrolmyndighedens afgørelser i form af påbud, forbud m.v.Med stk. 2 foreslås det, at det skal betragtes som en særligt skærpende omstændighed ved straffensudmåling efter stk. 1, hvis overtrædelsen har medført alvorlig personskade eller har haft dødeligudgang. Alvorlig personskade foreligger fx ved amputation, mistet legemsdel og knoglebrud.I stk. 3 foreslås der indført regler om strafskærpende omstændigheder, hvis en eller flere af følgendefire betingelser er opfyldt:- hvis der ved overtrædelsen er sket skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor, udenat forholdet er omfattet af forslagets stk. 2,- hvis der tidligere er afgivet afgørelser, herunder påbud eller forbud, om samme ellertilsvarende forhold,- hvis der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel for denpågældende selv eller andre, eller- hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed.I stk. 4 foreslås indført en bestemmelse om, at der kan fastsættes straf af bøde for overtrædelse af deregler, der udstedes i henhold til loven. Bestemmelsen skal tilgodese, at principperne for straf efterforslaget også kan overføres til og anvendes på overtrædelser af de bekendtgørelser, der fastsættesadministrativt efter loven.I stk. 5 forslås indført en bestemmelse om, at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)strafansvar efter reglerne i straffelovens kap. 5. Bestemmelsen svarer til arbejdsmiljølovens § 86.Efter straffelovens § 26, som indeholdt i straffelovens kap. 5, omfatter bestemmelsen, medmindreandet er bestemt, enhver juridisk person, herunder aktie-, anparts- og andelsselskaber,interessentskaber, foreninger, fonde, boer, kommuner og statslige myndigheder. Endvidere omfatterdet også enkeltmandsvirksomheder, for så vidt disse under hensyn til navnlig deres størrelse ogorganisation kan sidestilles med selskaber.I stk. 6 foreslås indført en bestemmelse om en 5-årig forældelsesfrist for strafansvaret forovertrædelse af loven, regler udstedt i henhold til loven eller forordninger vedrørende forholdomfattet af loven. Bestemmelsen svarer til arbejdsmiljølovens § 82, stk. 8, hvor den 5-årigeforældelse omfatter overtrædelse af arbejdsmiljølovens bestemmelser om leverandøransvar i §§ 30-35.

Fastsættelse af straffen og bødens størrelse vil bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkeltetilfælde af samtlige sagens omstændigheder, og den angivne bødestørrelse vil kunne fraviges i op-eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildendeomstændigheder.Bødeniveauet for forhøjelser ved skærpende omstændigheder, jf. § 29, stk. 3, foreslås ioverensstemmelse med praksis efter arbejdsmiljøloven at udgøre 5.000 kr. for hver skærpendeomstændighed. En eventuel forhøjelse skal lægges til »normalbøden«.Det er hensigten, at der ved særligt grove overtrædelser skal være mulighed for at idømme bøder,der falder uden for det sædvanlige bødeniveau for materielle overtrædelser. Efter nuværenderetspraksis efter arbejdsmiljøloven har der i sådanne tilfælde ikke været idømt en bøde under 75.000kr.Det er endvidere hensigten, at retspraksis for arbejdsmiljøovertrædelser om gentagelsesvirkningogså skal finde anvendelse for overtrædelser af denne lov.Tilsvarende er det hensigten, at der skal ske absolut kumulation, når en virksomhed har flereovertrædelser til samtidig pådømmelse. Det betyder, at der ved udmålingen af den samlede bødesom udgangspunkt skal ske fuldstændig sammenlægning af den for hver af overtrædelserne udmåltebøde, efter at de eventuelt måtte være blevet forhøjet som følge af skærpende eller særligtskærpende omstændigheder.Til § 29Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2013.Til § 30I§ 31foreslås indført en overgangsbestemmelse, hvorefter de udpegninger af private virksomhederog offentlige myndigheder til at gennemføre godkendelses- og kontrolopgaver i henhold til DenEuropæiske Unions retsforskrifter, der er foretaget efter § 74, stk. 6, i lov om arbejdsmiljø, fortsat ergældende efter ikrafttræden af nærværende lov.I stk. 2 foreslås det endvidere, at klage over en afgørelse truffet af en privat virksomhed eller enoffentlig myndighed efter lov om arbejdsmiljø § 74, stk. 6, indtil den 1. juli 2013 kan indbringes for

Arbejdstilsynet efter lov om arbejdsmiljø § 81 b, stk. 2. Afgørelser truffet efter denne datobehandles efter § 29 i nærværende lov.Til § 31Arbejdsmiljøloven indeholder i dag bestemmelser, der stiller krav både til indretningen oganvendelsen af tekniske hjælpemidler, herunder maskiner, elevatorer, personlige værnemidler m.v.Som konsekvens af, at dette lovforslag tilsigter at samle EU-reglerne for produktsikkerhed i én lovforeslås det, at der foretages en række konsekvensrettelser og præciseringer i arbejdsmiljøloven.Til nr. 1Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af forslagets § 32, nr. 2.Til nr. 2Det foreslås, at henvisningen til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/42/EF af 17. maj2006 om maskiner og om ændring af direktiv nr. 95/16/EF (omarbejdning), EF-Tidende 2006, L268, s. 24 fjernes, da produktreguleringen fremover vil være omfattet af denne lov og ikkearbejdsmiljøloven.Til nr. 3Det foreslås, at der indføres en præcisering i § 30, stk. 1, i arbejdsmiljøloven, således, at begrebernebyggevarer og personlige værnemidler nævnes.Arbejdstilsynet har en fast administrativ praksis for, at byggevarer og personlige værnemidler ogsåer omfattet af bestemmelsen i § 30, stk. 1. Forslaget har derfor alene til formål at lovfæste ogtydeliggøre den eksisterende retstilstand.Til nr. 4Det foreslås, at der indføres en præcisering i § 45, stk. 1, i arbejdsmiljøloven, således, at begrebernebyggevarer og personlige værnemidler nævnes.Arbejdstilsynet har en fast administrativ praksis for at byggevarer og personlige værnemidler ogsåer omfattet af bestemmelsen i § 45, stk. 1. Forslaget har derfor alene til formål at lovfæste ogtydeliggøre den eksisterende retstilstand.Til nr. 5Det foreslås, at arbejdsmiljølovens § 74, stk. 6, ophæves som følge af, at reguleringen,håndhævelsen og kontrollen med produkter reguleres særskilt i en lov og ikke i arbejdsmiljøloven.Bestemmelsen videreføres i lovforslagets§ 21.Til nr. 6Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af forslagets § 31, nr. 5.Til nr. 7Bestemmelsen i § 77, stk. 4 og 5, foreslås ophævet, da området fremover vil være omfattet af dennelov og ikke af arbejdsmiljøloven.