BEU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 245: Henvendelse fra KL vedr. "Erfaringskatalog

Med vedtagelsen af Ungepakke 2 har Folketinget beriget det danske sprog med udtryk-ket Uddannelsesparathedsvurdering. Den sproglige fornyelse kan et kort øjeblik giveanledning til løftede øjenbryn: Nu er det de unge, som skal være parate til uddannelserneog ikke uddannelserne, som skal være parate til de unge.En vis optimisme breder sig dog, når man kaster et blik på de mange erfaringer, som kom-munernes arbejde med Ungepakke 1, 2 og 3 har kastet af sig. Projektet ”Sammen om deunge” har sat fokus på de mest aktuelle udfordringer i at få de unge til at gennemføre enuddannelse. De 24 kommuner i projektet viser, at der er en vilje til både at gøre de ungeuddannelsesparate og uddannelserne ungeparate.For de unge vil jo gerne selv. Og når de voksne er parate til at lytte til de unge og indrettesig efter deres behov, så sker der ting og sager. Hvis man har svært ved at læse og siddestille eller har ondt i livet, så er det jo ikke sikkert, at man kan bruge de standardvarer, somuddannelsessystemet har på hylden.Erfaringerne i denne publikation viser, at kommuner i samarbejde med produktionsskoler,erhvervsskoler og gymnasier og andre lokale aktører godt kan formå at møde de unge,hvor de er. Sådan får de unge en ungdomsuddannelse.København, april 2012

Denne publikation er en erfaringsopsamling fra projektet”Sammen om de unge – implementering af ungepakken”.Projektet forløb fra 2010-2011 og omfattede 24 kommuneri et partnerskab med KL. Læs om projektet her:www.kl.dk/ungepakkeProjektet havde til formål at biståde deltagende kommuner i atimplementere de nye redskaber iungepakke 1, 2 og 3, herunder iet samarbejde med de lokale ud-dannelsesinstitutioner og praktik-virksomheder og gennem formid-ling af best practice. Projektetskulle sætte en fælleskommunalambitiøs dagsorden for imple-menteringen af ungepakken ogdet fortsatte arbejde med at nå95-pct. målsætningen.Publikationen er møntet på alle,der har lyst til at vide noget om,hvad kommunerne har lavet iprojektet, og hvad de for øjeblik-ket gør for at få flere unge til atgennemføre en ungdomsuddan-nelse. Den er opdelt i seks afsnit,som hver indledes med en kortopsummerende tekst, og kanlæses hver for sig:Afsnit 1:Ungeindsats – genereltom arbejdet med 95 pct.-mål-sætningen: Her har kommunernefået lejlighed til at fortælle om deinitiativer, som de finder særligtvæsentlige at fremhæve.Afsnit 2:Uddannelsesparathedsvur-dering: Her fortæller kommunerneom, hvordan de har arbejdet meduddannelsesparathedsvurderingen.Afsnit 3:Forløb til ikke-uddannel-sesparate: Her fortæller kommu-nerne om, hvad de har gjort for athjælpe de unge, som blev erklæretikke-uddannelsesparate.Afsnit 4:Vejledning på overgangentil ungdomsuddannelserne: I detteafsnit fortæller kommunerne om,hvordan man kan skabe sammen-hængende vejledning fra grundsko-len over til ungdomsuddannelserne.Afsnit 5:Samarbejdet mellemjobcenter og UU-center: Her for-tæller kommunerne om, hvordanman samarbejder om unge, sombåde er i UU-centrets og jobcen-trets målgruppe.Afsnit 6:Flere praktikpladser: Idette afsnit fortæller kommunerneom, hvordan de har arbejdet medat løse praktikpladsproblemet.Indlæggene under de enkelteafsnit er kommunerne egne ord,som har været gennem en re-daktionel proces. Det er ikke allekommunerne i projektet, som harbidraget med tekster under deseks afsnit. Til gengæld har allekommuner bidraget til projektetsgennemførelse og på den måde ifællesskab til denne publikation.God læselyst!

Ungeindsats– generelt om arbejdet med 95 % målsætningenDet ambitiøse mål er, at 95pct. af en ungdomsårgang skalgennemføre en ungdomsud-dannelse i 2015. For noglekommuner i nærværende pro-jekter har målsætningen satskub i organisationsændringerog ”nedbrydning af siloer”, såman kan lave en helhedsori-enteret ungeindsats. For andrehar det betydet mere projekt-organiserede og aftalebase-rede tiltag.I Københavns Kommune hararbejdet med 95 pct.-målsætnin-gen ført til, at der er nedsat enUngekommission, som med ind-dragelse af centrale aktører ogførende forskere er kommet medet udspil til, hvordan indsatsen påungeområdet foldes bedst muligtud. I Ikast-Brande peger manpå, at det øgede fokus på ud-dannelsesparathed har givet enerkendelse af, at de unge får denbedste hjælp, når alle involveredeparter arbejder sammen.derteam Unge, som har ansvaretfor den samlede ungeindsats ikommunen. Endvidere har kom-munen erkendt, at det er nødven-digt at inddrage de unges egneerfaringer for at kunne udvikletilbud, som er brugbare for deunge.Aabenraa Kommune har siden2009 haft en helhedsorienteretUngeindsats. I projektforløbet harman på den baggrund, og medstøtte fra den Nationale Unge-enhed, udviklet Jobcenterets er-faringer med virksomhedscentreog overført den på udsatte unge15-17-årige.

Nogle kommuner peger på, atde har haft fokus på bestemtemålgrupper. I Helsingør er det detosprogede, der er zoomet ind på.For at få flere unge med andenetnisk baggrund end dansk til atpåbegynde og gennemføre enungdomsuddannelse har kom-munens integrationsråd tagetinitiativ til en Uddannelsesbazar,På Bornholm er Projekt Taskder særligt har fokus på ud-Force med til at nedbryde siloer. dannelsesparathed og uddan-Projektet er forankret i Ungecen- nelsessystemets muligheder forter Bornholm, hvor flere faglighe- de tyrkisk- og arabisktalendeder er samlet på samme sted for befolkningsgrupper.at kunne matche de unges behov.Kommunerne peger på, at detI Vejen er der skabt en lignende øgede samarbejde mellem de for-løsning, nemlig Ungecentretskellige aktører på ungeområdetBASEN, som samler forskelligebåde giver større arbejdsglædekommunale forvaltninger medhos medarbejderne og mereansvarsområder indenfor unge-motiverede unge. Om det ogsåindsatsen. Også her peger manøger uddannelsesparatheden hospå, at samarbejdet er med til atde unge vil de kommende årsnedbryde siloer.evalueringer vise.For at opnå et fælles fokus påungeindsatsen har man i Grib-skov dannet et Tværgående Le-

Nedbrydning af siloerProjekt Task Force bryder siloernened i den kommunale forvaltning.Projektet er forankret i Unge-center Bornholm og består af enpsykolog, en socialrådgiver og ensagsbehandler fra jobcentret samtUU-vejledningen.Der er den samme psykologbetje-ning på tværs af uddannelserne,så unge, der forlader 10. Klas-secenter Bornholm, kan fortsættemed den samme psykolog på ung-domsuddannelserne og produkti-onsskolen. Det samme gælder vedsager i familieafdelingen, hvor densamme socialrådgiver kan arbejdepå tværs og være til stede i over-gangen fra ét uddannelsesforløbtil et andet.Jobcentrets medarbejdere kaninddrages, når det drejer sigom unge, der har eller har hafttilknytning til jobcentret, ligesomde kan involveres, hvis de ungefor eksempel henvender sig tilBorgerservice.

FrederikshavnFokus på STUI efteråret har mange medarbejdereværet involveret i arbejdsgrupper forat diskutere og komme med løs-ningsmodeller i forhold til STU03ogSTU-tilbud placeret i egen kommune.I processen har der været et stortengagement, og mange ideer er kom-met på bordet. Samtidig har arbejdetbetydet, at medarbejderne har berigethinanden, og det har skabt grobundfor et videre samarbejde – også påandre områder end STU. Det giverforhåbninger om, at det fremtidigearbejde med STU vil give gode resul-tater, men det har også tydeliggjort, atnår alle kan forholde sig til opgaven,så kan der prioriteres, og engage-mentet kommer i top.

Processen tydeliggjorde behovetfor, at alle parter arbejder tætteresammen for, at den unge kan få såhelhedsorienteret og målrettet ind-sats som muligt. I den forbindelseopstod ønsket om at samarbejdeom en base, hvor den unge støttesaf relevante vejledere og konsulen-ter.Projektet Unge i Vækst har fokuspå to målgrupper i aldersgruppen18-29-årige − unge som er job-klare (målgruppe 1), og unge somhar brug for hjælp til livsmestring(målgruppe 2). Begge målgruppersendes i forløb, som indeholderafprøvning i praksis på uddannel-sesstederne, og det er netop dennedel, som evalueringen fokuserer på.Afprøvning i praksis gør flere klar tiluddannelse og sikrer, at flere tagerdet rigtige uddannelsesvalg.Fra målgruppe 1, som er i syvugers forløb, har der været mangepositive tilbagemeldinger. Det harværet godt for de unge at prøveforskellige ting af, og forhåbentligbliver resultatet i sidste ende, at defærdiggør den valgte uddannelse.For målgruppe 2, som er i 20-40ugers forløb, gælder det, at nogleunge er hjulpet i gang med uddan-nelse, og at der pt. er udsigt til, at deforbliver i uddannelse ved hjælp afen mentor. Det sidste forløb afslut-tes sommeren 2012, og herefterbliver resultaterne evalueret.Projektet har vist, at det er bedst,hvis eventuelle diagnoser er stilletog behandling påbegyndt, inden deunge starter på forløbene, ligesomunge med misbrug kræver et andettilbud, hvor der kan arbejdes merelangsigtet med dem.

forvaltningsområder. Det vil sigerepræsentanter fra områdernesundhed, børn og unge, arbejds-marked/Jobcenter, grundsko-lerne, UU, med flere. Programmeter medio 2011 overgået til endriftsorganisation med dannelseaf det Tværgående LederteamUnge, som har ansvaret for densamlede ungeindsats i kommunen.Det Tværgående Lederteam Ungemødes i implementeringsfasenhver 14. dag og har en chef samtledelsesrepræsentanter fra denævnte områder.Implementeringen af det nyetværgående ledelsesteam er etvigtigt resultat af programmet,fordi det medvirker til at skabe detnødvendige fælles fokus på unge-indsatsen. Det betyder samtidig,at det forpligter de involveredeaktører på tværs af forvaltnings-områderne.Endelig har etableringen af detTværgående Lederteam Unge førttil en erkendelse af, at der er brugfor et mere fælles syn. Det gæl-der særligt der, hvor lovgivning ogkernefaglighed i de respektive for-valtningsdele kan gøre det svært atnå mere holdbare løsninger i densamlede plan for den enkelte unge.Et delprojekt i programmet Ungeog Uddannelse er at arbejde medde unges egne erfaringer og vi-den, og herunder hvordan de ungeog deres erfaringer kan inddragesendnu bedre i udviklingen af tilbudtil de unge. Gribskovs Ungeeks-pertgruppe04er blevet etable-ret. Det er en gruppe unge, derhar arbejdet med vejledning ogovergange til uddannelse i 2011. I2012 vil gruppen også have fokuspå andre emner omkring unge oguddannelse.Et andet delprojekt er en etable-ring af kommunikationsplatforme.For at nå ud til flest mulige ungeudvikles en hjemmeside og ap-plikationer, der kan benyttes bådevia internettet og mobiltelefonen.Ligeledes arbejdes der medkampagner i de digitale medier,fortrinsvis på de platforme hvor deunge er, såsom Facebook.

UU på ungdomsud-dannelserneDet, der har haft størst betydningfor både den enkelte elev og forfrafaldet, er arbejdet med overgan-gen til ungdomsuddannelse.Overdragelsesmøder mellemungdomsuddannelserne og UUbetyder, at der fra første dag påungdomsuddannelserne blivertaget vare om elever med vanske-ligheder.UU’s tilstedeværelse på ungdoms-uddannelserne i den første tidgiver mulighed for hurtig kontakt,hvis eleven har vanskeligheder iopstarten på ungdomsuddannel-sen. Samtidig har mentorindsatsenfrem til efterårsferien betydet, atden unge føler sig tryg i opstarts-perioden.

UDDANNELSESBAZAREN blevgennemført i samarbejde medUU-Øresund og ErhvervsskolenNordsjælland og fandt sted søndagden 4. december. De flere end 100forældre og unge, som deltog, blevmødt af alle de lokale uddannel-sesinstitutioner samt fire UU-vejle-dere med tyrkisk eller arabisk sommodersmål.Arrangementet var todelt ogbestod dels af et orienteringsmødemed oplæg fra UU-vejlederne ogdels af et bazartilbud med repræ-sentanter for uddannelsesinstituti-onerne. På alle standene i bazar-delen var der unge rollemodeller,som selv gik på den pågældendeuddannelse, og som havde tospro-get baggrund.Grunden til, at arrangementet varen succes, skyldtes i høj grad inte-grationsrådets aktive inddragelseaf de lokale foreninger i forbindel-se med planlægning, opreklame-ring og afvikling af arrangementet.

cirka 250 pladser, som alle blev fyldtop ved skoleårets begyndelse, ogsamtidig er kapaciteten på de øvrige10. klasseforløb tilsvarende andre år.Forløbene er fordelt på fem forskel-lige erhvervsskoler, som alle harforskellige profiler.Etableringen af 10. klasse på er-hvervsskolerne har været med til atskabe et andet uddannelsesbilledei København, da færre i år har søgtdirekte ind på en erhvervsuddan-nelse efter 9. klasse. 10. klasse påerhvervsskolerne har fungeret godt,og de unge har været glade for at fået indblik i, hvordan skolemiljøet erpå en erhvervsskole. Dermed får demulighed for at snuse til faglighedenuden, at de har valgt en retning, somer bindende for deres videre uddan-nelsesforløb. Dermed kommer 10.klasse på en erhvervsskole til at virkeafklarende for mange af de unge,også selvom nogle af dem endermed at vælge en anden indgang påerhvervsuddannelsen senere hen.En udfordring ved disse forløb erat forene grundskolesystemet mederhvervsskolesystemet uden, at detgår ud over de kvaliteter, som dehver især besidder. Eleverne skal for-melt overgå fra et system til et andetefter et halvt år, hvilket skaber nogleudfordringer især omkring kommuni-kationen. Her opstår en helt konkretudfordring med at afklare, hvem derhar ansvaret for, at en ung eksem-pelvis får en IT-rygsæk. Ydermereudfordrer det tænkningen omkring10. klasse, at de unge undervejs iforløbet skal erklæres uddannelses-parate for at få lov at fortsætte i etforløb, de allerede er i gang med..

Ungestrategi på tværsaf forvaltningerDet går fremad med målet omungdomsuddannelse til 95 pct. afalle unge, men der er stadig langvej igen. Derfor har Børne- ogUngdomsforvaltningen i juni 2011nedsat en Ungekommission, dermed inddragelse af centrale aktørerog førende forskere, skal kommemed et udspil.De kommunale forvaltninger, dervaretager forskellige elementer iungeindsatsen, har i de seneste årarbejdet stadig tættere sammen forat skabe en sammenhængende, ko-ordineret indsats – særligt Beskæfti-gelses- og Integrationsforvaltningen,Børne- og Ungdomsforvaltningenog Socialforvaltningen. De treforvaltninger har endvidere fokuspå, at indsatsen skal integreres meduddannelse og sundhed via et tætsamspil med især erhvervsskolersamt ved hjælp af en integreretindsats på tværs af kommunen ogsundhedssektoren.Resultatet af Ungekommissionenskal sammen med de kommu-nale forvaltningers indsatser, dannegrundlag for en samlet ungestrategi,der fremlægges i Borgerrepræsen-tationen i juni 201206.Et væsentligt projekt i kommu-nen har været etableringen af20/20-forløb på erhvervsskoler,hvor de unge først går 20 uger i10. klasse og derefter 20 uger påerhvervsskolen. Der er etableret

Uddannelsesnetværkskaber projekterMålsætningen om, at 95 pct. af deunge skal have en ungdomsuddan-nelse, har sat skub i samarbejdetomkring de unge. Det øgede fokuspå uddannelsesparathed har giveten erkendelse af, at de unge får denbedste hjælp, når alle involveredeparter arbejder sammen. Det øgedesamarbejde har betydet, at der eropstået en ”vi-følelse” og en fællesansvarsfølelse, hvor den unge sæt-tes i centrum i den tværgående ind-sats mellem de kommunale instan-ser og uddannelsesinstitutionerne.Resultatet er, at den unge opleveren sammenhængende indsats ogopbakning, uanset hvilken instansde er i kontakt med.Konkret er samarbejdet styrket ved i2010 at oprette et uddannelsesnet-værk, hvor der sidder repræsentan-ter fra ungdomsuddannelserne, UUsamt andre relevante fagpersoner.

netværk07, og Uddannelsessekre-tariatet består af konsulenter frato forvaltninger samt UU. Herud-over afholdes der løbende snit-flademøder mellem den øversteledelse i henholdsvis Børne- ogKulturforvaltningen samt Job-,Omsorgs- og Sundhedsforvaltnin-gen for at styrke overgangen frabarn til voksen.Uddannelsesrådet har blandt an-det været involveret i at udarbejdeen Uddannelsesstrategi. Strate-gien er bygget op om fem centralepejlemærker:• Folkeskolen som fundamentet• Uddannelse for alle• Næstved som attraktiv uddannel-ses- og studieby• Livslang læring• Arbejdsmarkedet er måletI maj 2012 afholdes en lokal ud-dannelseskonference ”Erhvervsli-vet som læringsrum for skolerne”.

nelsesinstitutionerne, kommunen,erhvervslivet samt kultur og fritids-livet. På den måde kan de ungefå mulighed for at få ansigter påuddannelserne og på karrieremu-ligheder efter endt uddannelse.For at appellere bedre til de unge,er udstillingsbåsene revet ned, ogder er skabt åbne og aktive standekrydret med spændende aktiviteterog selvfølgelig musik, som navnetogså lægger op til.Selve konceptet er også ander-ledes end de sædvanlige uddan-nelsesmesser. Det er gratis foruddannelsesinstitutionerne at del-tage. I stedet bidrager udstillernemed forskellige ressourcer, og påden måde kan det betragtes somét stort sammenskudsgilde, hvoralle byder ind. Det er netop dettesammenskudsgilde, der tvinger tilet langt tættere samarbejde, somvirker selvforstærkende på denpositive værdi i samarbejdet.

Konceptet har vist sig at være enstor succes hos de unge, der harhaft mulighed for at komme medderes tilkendegivelser i Speakerscorner − en videoboks på selvedagen. Deltagerantallet er stegetfra cirka 2.000 unge i 2010 tilomkring 4.000 i 2011. Samtidigindgår SUK Festivalen nu i fol-keskolernes UEA-undervisning09,hvor den fungerer som en formfor appetitvækker til 8. klasserne.For 9. og 10. klasse kan festivalenindgå helt konkret i arbejdet meduddannelsesvalg. I UEA-sam-menhænge er der også indgåetet mere konkret samarbejde medjobcentret i forhold til arbejdsmar-kedsorientering i folkeskolen.Der har været brugt mange kræf-ter på møder, informationer og idet hele taget networking, som dethar været afgørende. Samarbejdetmellem uddannelsesinstitutionerneog kommunen er blevet styrketvæsentligt og er dermed rustet tilandre fælles udfordringer.Fremadrettet er udfordringen atskabe en model for SUK-Festi-valen, hvor graden af professio-nalisering fastsættes. Der sættesblandt andet øget fokus på enstørre deltagelse fra erhvervsli-vet med tilbud om enkelte job ogpraktikpladser, øget deltagelse afunge med gymnasial- og afslutteterhvervsuddannelse.

sagsbehandling, når de forskelligeaktører sidder dør om dør. Dermedkan de unge hurtigere guides detrigtige sted hen, fordi det alt sam-men foregår indenfor samme hus.De unge skal helst ikke opleve, atdet er forskellige afdelinger, menat de bliver vejledt i forhold til enhelhedsindsats. Det er i høj gradlykkedes på grund af den dagligekontakt på tværs af forvaltninger.De månedlige ad hoc møder, hvorlignende sager tidligere blev be-handlet, bliver mindre anvendt endtidligere. En positiv sideeffekt erendvidere, at vurderinger i højeregrad bliver afvejet i forhold til enfælles kommunal udgift, og at derikke handles ud fra siloer.Der er stadig udviklingsmulighe-der i BASEN, og der er nedsat engruppe, som skal arbejde med eneffektiviseringsstrategi for Basensfremadrettede virke.Basen består af Ungdomsskolenmed SSP-forebyggelse10, Unge-kontakten fra socialforvaltningenfor de 14–18 (23)-årige, UU-afdelingen, Jobcenter Ungeteammed fire sagsbehandlere for unge18–25-årige, Ungeguide samt enLBR11-projektstilling i jobcenter-regi. Herudover rummer BASENogså ungdomsskolens øvrige tilbudmed undervisning og klubber,Musikskolen og fra 1. august 2011også V10, der er kommunens nye10. klassecenter.

Differentieretvejledningsindsatsi udskolingsforløbetArbejdet med begrebet uddannel-sesparathed har været vellykket. Etvigtigt led har været udarbejdelsenaf en samlet beskrivelse af en dif-ferentieret vejledningsindsats i heleudskolingsforløbet, som blandtandet har fokus på samarbejdetmellem elever, forældre og lærere.Der er endvidere udarbejdet enny procedure for udslusning afafgangseleverne.For at skabe en bred og fællesforståelse af begrebet uddannel-sesparathed har der været fokuspå at informere skoleledere, læ-rere, forældre og skolebestyrelser.Samtidig er der afholdt dialogar-rangementer med ungdomsud-dannelserne i området, så der eropnået en fælles referencerammeog gensidig respekt for hinandensforståelse og vinkel på begrebet.Der er i år opstået færre konflikterend tidligere om vurdering af ele-verne, og færre elever er i år bleveterklæret ikke-uddannelsesparatesammenlignet med tidligere år.Årsagen er vejledningsforløbet, ogat det i år har været muligt at opnåenighed på et tidligt tidspunkt omdet bedste valg for de fleste unge.

virksomheder med én, eventueltto unge i praktik ad gangen. Derer en fast kerne af virksomhe-der som basis i netværket, menmodsat den etablerede model forvirksomhedscentre for voksne, erder ikke en aftale med virksom-hederne om et konstant flow afunge i virksomhedsforløb. Der eri stedet tale om, at kernevirksom-hederne udgør et beredskab afpladser. Det er netværket mellemvirksomhederne og ikke mindstden fælles ramme, som de ungeindgår i, der udgør virksomheds-centeret.Målgruppen er de unge, som kanprofitere af virksomhedspraktik,men som har behov for en mereintensiv støtte og opfølgning, enddet er muligt indenfor den ordinæ-re virksomhedspraktik. Disse ungeer karakteriseret ved at have andreproblemer end blot manglendeafklaring. Ofte mangler de støtteog opbakning fra familien. En delaf de unge har således også behovfor parallelindsatser såsom psyko-loghjælp, psykiatrisk udredning ogmisbrugsbehandling. Mange harendvidere brug for intensiv støtteog kontakt, for eksempel til atkomme op og af sted om morge-nen.Virksomhedspraktikken suppleresmed fælles aktiviteter for de ungehver fredag. Aktiviteterne skalgive de unge et socialt fællesskabog mulighed for at dele erfaringerfra praktikken og bidrage til derespersonlige og sociale udvikling.De unge profiterer i høj gradaf fredagsaktiviteterne og densociale ramme, som virksomheds-centerpraktikken tilbyder.Der arbejdes intensivt og målret-tet med inddragelse af forældrenei arbejdet med den enkelte unge.På alle virksomhederne i VPC erder udpeget en virksomhedsmen-tor. Tovholderne i projektet følgerop på praktikken hver uge sam-men med virksomhedsmentorenog den unge.Ved udgangen af november 2011var der 15 unge, der er eller har

Her kan du findeyderligere information:01.Læs om ungeindsatsen påBornholmher02.Fredensborgs strategi Unge iJob kan læsesher03.STU: Særligt TilrettelagtUngdomsuddannelse,læs om uddannelsenher04.Læs mere om Ungeekspert-gruppenher05.Seher06.Læs om Københavns Kom-munes ungekommissionher07.UTA står for Ungdomsuddan-nelse til alle. Oprindeligt et samar-bejde mellem 39 kommuner KLog Undervisningsministeriet fra2007-2009:Læs mereher08.Se mere ligeher09.UEA står for Uddannelses-,Erhvervs- og Arbejdsmarkedsorien-tering. Læs mereher10.SSP er kommunernes samar-bejde mellem skole, sociale myndig-heder og politi:Læs mereher11.LBR er det Lokale Beskæftigel-sesråd.Læs om LBR Vejenher12. Læsher

UddannelsesparathedsvurderingVurderingen af uddannelsespa-rathed står centralt i Ungepakke213. Vurderingen bliver af mangeaktører i uddannelsesdebattenbetragtet som det mest nyska-bende element. I den nationaledebat om uddannelsesparathedblev der i sommeren 2011 satfokus på, at antallet af ikke-uddannelsesparate var nogetlavere end forventet. Flere afkommunerne i nærværendeprojekt har også bemærketdette, men ud fra en positiv ind-faldsvinkel, fx Haderslev Kom-mune. Noget af forklaringen serud til at være, at processen meduddannelsesparathedsvurderin-gerne har haft en forebyggendeeffekt på, hvor mange der i sid-ste ende blev erklæret ikke-ud-dannelsesparate. UU-vejlederneog skolerne har været gode tilat vejlede de unge til at vælgeen uddannelsesvej, der passertil deres forudsætninger.Meningen med uddannelsesparat-hedsvurderingerne er netop, at deskal tage afsæt i et samarbejdemellem elev, forældre, skole ogUU-vejleder. Vurderingen skal tageudgangspunkt i elevens sociale,faglige og personlige kompetencerog forudsætninger. Uddannelses-parathed er stadig et nyt begreb,og kommunernes erfaringer bærerpræg af, at arbejdet med uddan-nelsesparathed både er i gang ogunder løbende udvikling på sammetid.I Odense er en vurderingsmodelunder udarbejdelse i et samar-bejde mellem University CollegeLillebælt (UCL), ungdomsuddan-nelsesinstitutionerne, grundsko-len, jobcentret og UU. Tankener, at modellen skal udvikles tilet egentligt dialogredskab, derkan være med til at afdække denunges styrker og svagheder, så derkan opstilles mål for den videreudvikling.Flere kommuner oplever, at arbej-det med uddannelsesparatheds-vurderingerne har givet et bedresamarbejde mellem aktørerne påområdet. I Frederikshavn pointererde forskellige aktører indenforungeområdet, at de har behovfor at kende hinanden bedre, ogderfor starter de i 2012 nogletværgående Ungenetværksmøderfor medarbejdere, som arbejdermed unge.Processen omkring uddannelses-parathedsvurderingen begyndernogle steder tidligt. Fredensborgog Helsingør begynder allerede i 8.klasse med begrundelsen, at dentidlige og konstruktive dialog hjæl-per eleverne til at træffe et merekvalificeret valg. Også Hvidovre,Ishøj og Vallensbæk begynder vur-deringen i 8. klasse. Her har manendvidere udviklet, hvad der kaldesfor selvtest af uddannelsesparat-hed. Konceptet er, at der tilbydesundervisning på de fire gymnasialeuddannelser i samarbejde medUngdomsskolerne, så elevernekan få et indtryk af, hvad de skalkunne for at klare de respektiveuddannelser. Øvelsen har væretet wake-up call for de elever, somselv følte sig sikre på at være ud-dannelsesparate, men som ikkevar det, og det har haft positivbetydning for elevernes motivationog arbejdsindsats.

Udvikling af metoderer første skridtArbejdet med uddannelsesparat-hedsvurderingen på tværs af deinvolverede skoler og institutionerblev sat i gang af UU-centret somcentral aktør. Efter et besøg afMinisteriet for Børn og Undervis-nings roadshow om Ungepakken,fik arbejdet yderligere fokus fra delokale aktører.Til arrangementet deltog mere end80 personer, som til daglig arbej-der med parathedsvurderinger.Som baggrundsmateriale indgikmaterialet fra ministeriet, og hvadder ellers har været udarbejdet afmateriale om emnet.En arbejdsgruppe har stået for atudvikle metoder og tilgange til depraktiske uddannelsesparatheds-vurderinger. Den primære arbejds-gruppe har bestået af ledere ogmedarbejdere, som har problem-stillingerne tæt inde på livet i detdaglige. Formålet er, at udarbejde

elevernes uddannelsesønske veden tværfaglig klassekonference,hvor klasselærer, UU-vejleder,skolens ledelse og eventuelt andrefagpersoner deltager. Efterfølgen-de inddrages forældrene.I starten af 9. klasse lægges enplan − sammen med den ungeog eventuelt forældre − for denindsats, der skal til for, at denunge bliver uddannelsesparat (foreksempel brobygning14). Senest inovember udarbejdes en plan Bfor de elever, der ikke opfylder kra-vene til optagelse på den ønskedeungdomsuddannelse. For de elever,der erklæres ikke-uddannelses-parate, skriver UU-vejlederen ensaglig og uddybende begrundelse.Denne praksis betyder, at eleverog forældre i god tid er klar overeventuelle problemer i forhold tiloptagelse på en ønsket uddannel-se. Dermed er der også et bedreafsæt for en konstruktiv dialog, ogfor at den unge bliver i stand til attræffe et mere kvalificeret valg.For de elever, der siden ønsker enrevurdering på uddannelsesinstitu-tionen, betyder en ordentlig forbe-

Mere målrettede forløbtil elever i risikogruppenKommunen har i samarbejde medUU-center Midt Nord arbejdetmed afklaring og fælles forståelseaf begrebet uddannelsesparathed.Det er et udviklingsarbejde somfortsætter.Det var en relativt lille gruppeunge, der i forbindelse med ud-dannelsesvalget i marts 2011blev vurderet som ikke-parate tiluddannelse, og det var på nær enenkelt udelukkende ansøgere tilgymnasiale uddannelser. Forment-lig valgte mange af de elever, derikke var parate til en ungdomsud-dannelse at fortsætte i 10. klasse.I efteråret 2011 er der taget ind-ledende skridt til, at grundskolernekan arbejde med målrettede forløbtil de elever, der er i risikogruppenfor ikke at være uddannelsespa-rate. Dette arbejde fortsættes i2012 og fremover.

Dialogen om uddannelsesparat-hed mellem UU og henholdsvisuddannelsesinstitutionerne ogfolkeskolerne har givet goderesultater. I foråret 2011 kørte deret Task Force projekt med fokuspå elevernes uddannelsesparat-hed. Projektet indeholdt bådeseminarer og workshops meddeltagelse af lærere, skoleledere,UU-vejledere m.fl. og resulterede i,at der fremadrettet arbejdes medat bringe fraværet i folkeskolernened.Fravær har mange bagvedliggen-de årsager, og forhåbningen er, aten målrettet indsats kan mindskefraværet og dermed gøre, at flereunge bliver uddannelsesparate ef-ter endt skolegang. Projektet skalblandt andet støtte op om lærerne,så de får de bedst mulige redska-ber at arbejde med.Jobcenter, UU-center, uddannel-sesinstitutionerne og produktions-skolen arbejder sammen i Vækst-forumprojektet ”Unge i Vækst”,hvor der blandt andet er fokus påfælles kompetenceudvikling afmedarbejderne. En af pointernefra projektet er, at de forskel-lige aktører på ungeområdet harbehov for at lære hinanden bedreat kende. Derfor bliver der i 2012opstartet Ungenetværksmøder formedarbejdere, som arbejder medunge. På netværksmøderne vildeltagerne på skift holde et oplæg

Hvidovre, Ishøjog VallensbækElever selvtesteruddannelsesparathedVurderingen af uddannelsesparat-hed er en løbende proces gennemåret. For afgangselever fra årgang2010/11 blev den gennemført før-ste gang den 15. november 2010og igen den 1. marts 2011. Sammeprocedure bliver benyttet for årgang2011 og ’12.Alle elever i 9. og 10. klasse harværet til samtale med en vejleder,som i samspil med klasselære-ren, skolens elevplan, evalueringaf brobygningsforløb samt andrerelevante oplysninger, har lavet enuddannelsesparathedsvurdering,der tager afsæt i den enkelte elevsforeløbige uddannelsesvalg.Årsagen til, at vurderingen fremad-rettet gennemføres på det tidligetidspunkt, er, at det giver eleverog forældre bedre mulighed for atarbejde videre mod en konkret ud-dannelse eller mod at blive uddan-nelsesparate. Der er således stortfokus på processen frem mod selveuddannelsesvalget.Der er udviklet og afprøvet forskel-lige tiltag rettet mod de ikke-uddan-nelsesparate elever, så de kan selv-teste deres uddannelsesparathed.Der tilbydes således undervisning

på de fire gymnasiale uddannelseri samarbejde med Ungdomssko-lerne, svarende til 7 x 2 timer engang om ugen med underviserefra de gymnasiale uddannelser.Der undervises i matematik, danskog engelsk med hjemmeopgaver,så eleverne kan få en reel test afdet faglige niveau i gymnasiet ogen vurdering af den arbejdsind-sats, der kræves. Tilbuddet giveskun til elever, som tidligere blevbetegnet som ”måske egnede”.Der har været gennemført ettilsvarende forløb – som brobyg-ningsforløb − på Erhvervsud-dannelserne (EUD), hvor der erudarbejdet et kompetencevurde-ringspapir for hver elev, som kanbruges målrettet i undervisningeni den resterende del af 9. eller10. klasse. Udover de fagligekompetencer er en vurdering afsamarbejdsevner og mødestabili-tet vigtig.Øvelsen har været et wake-upcall for de elever, som selv føltesig sikre på at være uddannel-sesparate, men som ikke var det.Elevernes lærere i grundskolenhar ved evalueringerne oplyst, atarbejdsindsatsen og motivationener blevet forøget betydeligt. Forandre elever har det ifølge UU-vejlederne haft den betydning, ateleverne har ændret deres uddan-nelsesønske.Resultatet af arbejdet med uddan-nelsesparathedsvurderingen somen proces er, at de unge bliverrykket fagligt – både i deres valgog i deres selverkendelse. Fra denførste vurdering i november ogfrem til uddannelsesvalget i martsmåned sker der et fald i antal-let af ikke-uddannelsesparatepå hen ved 45 %, hvilket skyldestre forhold. For det første at engruppe af unge tager sig sammenog forbedrer sig fagligt. For detandet at andre vælger en andenuddannelse. Og for det tredje atnogle udskyder valget et år og gåri 10. klasse.Den reducerede gruppe afikke-uddannelsesparate bliver iperioden efter 1. marts og frem til

nelsesparathed og den konkreteuddannelse, så flere unge gennem-fører den påbegyndte uddannelse.Når den unge er erklæret uddannel-sesparat til en erhvervsuddannelseog har søgt HG17, indkaldes denunge til en samtale om de gensidigeforventninger til den pågældendeindgang/uddannelse.For at undgå desillusion i de tilfældehvor en ung bliver vurderet ikke-uddannelsesparat, afholdes ensamtale med en UU-vejleder, somsidder fysisk på erhvervsskolen.Samtalen mellem UU-vejlederenog den unge bliver en afrunding pådet tidligere forløb med erhvervsud-dannelsen samt indledningen tilen ny uddannelsesplan. Både deunge og UU-vejlederne er gladefor løsningen, da et muligt nederlagbliver vendt til en positiv forventningi stedet.

Kategoriseringsmodelmålretter ressourcerneI 2011 blev 98,1 % af de unge, dersøgte ind på en ungdomsuddan-nelse, vurderet uddannelsesparate.Vejledningsindsatsen betyder, atunge, der ikke opleves som uddan-nelsesparate, vælger 10. klasseeller et andet uddannelseskvalifice-rende forløb frem for at søge ind påen ungdomsuddannelse.Erfaringen med uddannelsespa-rathed er, at vurderingen ikke måblive et statement i forbindelse medOptagelse.dk15, men mere skal sessom et værktøj til at understøtteelevens personlige, sociale og fag-lige udvikling gennem hele grund-skoleforløbet. Konkret har man i UUvalgt at arbejde med en kategori-seringsmodel, som gør, at ressour-cerne kan målrettes de unge, derhar det største vejledningsbehov.

Godt samarbejde førertil enighedEt godt samarbejde mellem elev,lærer, forældre og UU betyder, atder inden den endelige uddan-nelsesparathedsvurdering ofte erstor enighed om, hvorvidt eleven eruddannelsesparat eller ej.I cirka 2 % af de tilfælde, hvor enung bliver vurderet ikke-uddan-nelsesparat, er eleven og/ellerforældre uenige i vurderingen, ogderfor går den videre til ungdoms-uddannelserne. Her bliver lidt underhalvdelen også vurderet til at væreikke-uddannelsesparate.En stor udfordring ligger i vurderin-gen til erhvervsuddannelserne, somhar så bred en uddannelsespalet.Generelt har ungdomsuddan-nelserne mange gode tiltag for atkunne rumme unge med særligebehov. Der foregår hele tiden enafvejning af, om de mindre ressour-cestærke unge kan gennemføreuddannelsen med disse tiltag, ellerikke er parat.

unge begynder på uddannelsen, hanfølger dem ud på uddannelsen oger opsøgende og i SMS- og telefon-kontakt med de unge.Mødet med de unge samt Fasthol-delsescoachens gang på uddannel-serne betyder, at de unges problem-stillinger er blevet langt tydeligere.Mange af de, der er startet påuddannelserne, viser sig efter enkort periode ikke at være uddannel-sesparate. De mangler faglige kom-petencer, specielt i matematik, menogså i dansk. Derfor er der på holdfire blevet screenet for matematik-og danskfærdigheder og tilbudtundervisning om mandagen. Herarbejdes der med alt fra special-undervisning til at øve de opgaver,de unge møder på de pågældendeuddannelsesvalg. Håbet er et godtresultat, når hold fire starter i ud-dannelse i januar 2012.Resultaterne er gode. Fra de trehold, der er startet i uddannelse, erkun 6 % kommet tilbage til kontant-hjælpssystemet efter henholdsvis3, 6 og 9 måneder. Dog er det ikkealle, der er blevet i den samme ud-dannelse. Nogle er kommet over påandre uddannelser, derudover er énstartet på EGU20, to er startet i job,en har fået lærerplads, to er fraflyt-tet kommunen, en er sygemeldt, ogto er i skolepraktik.En af udfordringerne i arbejdet erudveksling af information. Der kankun udveksles data mellem jobcen-tret og uddannelsesinstitutionernevia samtykkeerklæringer fra deunge. Derfor er der ved at bliveudviklet partnerskabsaftaler meddeltagende uddannelsesinstitutioneromkring konkrete arbejdsgangsbe-skrivelser med angivelse af ansvarog snitflader.

Udviklingaf vurderingsredskabUU udarbejdede i efteråret 2010en række retningslinjer for arbejdetmed vurdering af grundskoleelever-nes uddannelsesparathed.I alt erklærede UU 230 elever forikke-uddannelsesparate i marts2011, heraf 212 til de gymnasialeungdomsuddannelser og 18 tilerhvervsuddannelserne. Forud forparathedsvurderingen afholdt UUog erhvervsuddannelserne et for-beredende møde for at kvalificereprocessen.For at blive godt klædt på til at laveparathedsvurderingerne er der an-søgt og bevilget midler fra SyddanskUddannelsesaftale til et projekt, somhar til formål at kvalificere processenomkring uddannelsesparathed yder-ligere18I projektet indgår flere parter– University College Lillebælt (UCL),ungdomsuddannelsesinstitutionerne,grundskolen, jobcentret og UU.Også de unge er blevet involveret iprocessen for at finde ud af, hvordande unge selv forstår begrebet uddan-nelsesparathed.Der er udviklet en model, som giveret bud på, hvilke elementer elev-erne skal vurderes på, og frem til 1.februar 2012 bliver der arbejdet påat udvikle modellen til et egentligtvurderingsredskab, som så skalstå sin prøve i foråret 2012. Det

Fastholdelsescoachgiver positive resul-taterBaggrunden for Fastholdelsescoa-chen er, at der i 2010 blev sendtcirka 160 unge i uddannelse frajobcentrets aktiveringsforløb, hvoraf25 % røg tilbage på kontanthjælp.Det har skærpet kommunens fokuspå uddannelsesparathed ift. dennemålgruppe.Derfor blev der i starten af 2011indgået et samarbejde mellem kom-munen, jobcentret, Selandia19(EUD),SOSU Sjælland og VUC Vestsjæl-land Syd samt det frivillige men-torkorps Slagelse om at udvikle enmetode og en fastholdelsesfunktion.Fastholdelsescoachen kommerind i billedet, når de unge i etaktiveringsforløb har truffet etuddannelsesvalg og er tilmeldt enuddannelse. Der kan gå op til tomåneder, før de unge påbegynderselve uddannelsen, og det er i denperiode, at Fastholdelsescoachenarbejder med dem.Der har i perioden været fire holdmed omkring 60 unge i gennem-snit, der har været i kontakt medFastholdelsescoachen. De ungemøder ind om fredagen til temadage.Her diskuteres eksempelvis filmeller aktuelle emner, der er oppe imedierne, ligesom der bliver arbejdetmed personlige og sociale kompe-tencer og lavet øvelser. Det handlerom at skabe tillid og gode relationertil de unge, for Fastholdelsescoa-chen stopper ikke sit arbejde, når de

umiddelbart skønnes parate tiluddannelse. I de fleste tilfælde erder sat tiltag i værk og lavet særligeaftaler med disse unge i deresuddannelsesplan, så de kan blive istand til at påbegynde en ungdoms-uddannelse på et senere tidspunkt.Resultatet af arbejdet er, at kun etlille antal var ikke-uddannelsespa-rate den 1. marts 2011. Der varblot tre til erhvervsuddannelserneog ni til de gymnasiale ungdoms-uddannelser. Heraf blev cirkahalvdelen optaget efter ungdoms-uddannelsernes vurdering.Begrebet uddannelsesparat er vedat komme ind under huden. Kom-munens vejledernetværk, der be-står af vejledere fra alle uddannel-ses- og skoleformer i Jammerbugt,Morsø og Thisted kommuner havdesåledes også uddannelsesparat-hed som emne på en netværksdagi december 2011.

ungdomsuddannelserne i området,så der er opnået en fælles referen-ceramme og gensidig respekt forhinandens forståelse af begrebet.I år har der været færre konflikterend tidligere om vurderingen afeleverne. Det kommer til udtryk vedat færre elever er blevet erklæretikke-uddannelsesparate end dertidligere har været indstillet til op-tagelsesprøve til gymnasiet. Undervejledningsforløbet har det i årværet muligt at opnå enighed på ettidligt tidspunkt om det bedste valgfor de fleste unge.Årsagen til det positive forløb kanforklares ved, at der det første århar været meget fokus på, hvordanforløbet skullet gribes an, og at derderved har været stor bevidsthedom løsningen af denne opgave oginvolvering af alle interessenter.

sesparate i 2011. Det lave tal skalses som udtryk for, at de unge erblevet vejledt andre steder hen.Som i andre kommuner har derværet en stigning i søgningen til 10.klasse fra 52,3 % i 2010 til 55,2 %i 2011 – heraf valgte cirka en ud aftre af de unge at tage 10. klasse påen efterskole, mens resten er sam-let på 10. Aabenraa, der har udvidetpaletten af linjer for også at rummede ikke-uddannelsesparate.Som forberedelse til arbejdet meduddannelsesparathed har UU ogungdomsuddannelserne gennemen række drøftelser skabt en fællesforståelse af begrebet baseret påen række faglige, sociale/relatio-nelle og personlige fokuspunktersamt via motivation. UU har interntarbejdet med en yderligere afklaringaf, hvordan uddannelsesparatheds-begrebet skal tolkes i specifikkesammenhænge. Kommunikationenud til de unge, forældrene, skole-bestyrelser og pædagogisk råd ervægtet højt. Forbindelsen til grund-skolerne er gået via den enkelteUU-vejleder.Hele processen omkring uddannel-sesparathedsvurderingen har væretmed til at understøtte dialogen ogsamarbejdet mellem ungdomsud-dannelserne, grundskolerne og UU.

VejenTårnbyDifferentieretvejledningsindsatsi udskolingsforløbetArbejdet med uddannelsesparathedhar givet forskellige positivt gevin-ster. Der er udarbejdet en samletbeskrivelse af en differentieretvejledningsindsats i hele udsko-lingsforløbet. Et vigtigt led i dennebeskrivelse er samarbejdet medelever, forældre og lærere.Endvidere er der udarbejdet enny procedure for udslusning afafgangseleverne. Sammen medinformation af skoleledere, lærere,forældre og skolebestyrelser harproceduren bevirket, at begrebetuddannelsesparathed er blevetafmystificeret. Der er endvidereudarbejdet en ny procedure for ud-slusning af afgangseleverne. Dennehar tilsammen med information afskoleledere, lærere, forældre ogskolebestyrelser bevirket, at begre-bet uddannelsesparathed er blevetafmystificeret. Samtidig er derafholdt dialogarrangementer med

Præcise uddannelses-parathedsvurderingerUddannelsesparathedsvurderin-gerne har været præcise, og der harikke været megen tvivl om de videreudviklingspunkter for de unge. Ialt 13 unge blev erklæret ikke-uddannelsesparate, heraf blev otteoptaget alligevel efter vurdering påuddannelsesinstitutionen.Det har været vanskeligt at følgeop sammen med uddannelsesinsti-tutionerne på området, da UU harværet under omstrukturering i åretsløb. Omstruktureringen forventesat være fuldt på plads, så der kankomme yderligere fokus på uddan-nelsesparathed i 2012.

Her kan du findeyderligere information:13.Børne og Undervisningsmi-nisteriets evaluering af uddan-nelsesparathed kan læsesher14.Et brobygningsforløb kanindeholde et undervisningsforløbpå en ungdomsuddannelse samtulønnet praktik.15.Optagelse.dk er den hjem-meside som benyttes til atvælge ungdomsuddannelse,videregående uddannelse m.v.:Læs mereher16.Der er tolv forskellige ind-gange til erhvervsuddannelserne.Læs om de tolv indgangeher17.HG er Handelsskolernes Grund-uddannelse og første del af enmerkantil erhvervsuddannelse.18.Læs mere om projektether19.Selandia er en fagskole inden-for håndværk, industri og handel.Læs mereher20.EGU: Erhvervsgrunduddan-nelse - se evt.:her

Forløb tilikke-uddannelsesparateNår en ung vurderes ikke-uddannelsesparat, er detkommunens opgave at tilbydeet forløb, som kan råde bodpå situationen og hjælpe denunge til at blive uddannelses-parat. Derfor er udviklingen afsærlige kvalificerende forløbet fokuspunkt i ungeindsatsen.Kommunerne har altid arbejdetmed faglig, social og personligopkvalificering af de unge. Deter fx sket i samarbejde medproduktionsskolerne eller iegne projekter og aktiviteteri den kommunale ungdoms-skole, i UU-centret, jobcentreteller andre steder. Det nye er,at Ungepakke 2 betyder enskærpelse af kommunernesforpligtelser på området.forløb i ungdomsskoleregi, kaldetProjektet. Her bliver de ungebehandlet individuelt med mu-lighed for at vælge supplerendebasisfag og relevante kurser ogpraktikforløb.Også Ikast-Brande tilbyder, hvadde kalder en individuel og hånd-holdt indsats til de ikke-uddan-nelsesparate unge i kommunen.Her kan en håndholdt indsatsforegå på produktionsskolen, ivirksomhedspraktik, på højskole,i 11. klasse eller på den lokaleungdomsskole.

Generelt nytænkes de særligekvalificerende forløb og byggesvidere ovenpå de erfaringer ogtilbud, som man har i forvejen. Imange kommuner er det ung-Aabenraa Kommune har udmøn- domsskolen, der er involveret itet den skærpede forpligtelse ved de særlige kvalificerende forløb,at købe et forløb på den lokalemens erhvervsuddannelsernehandelsskole med henblik påspiller en rolle i andre kommuner.faglig opgradering og personlig/ I København er der eksempelvissocial udvikling. Flere kommuner oprettet et kompetencecenter påanfører, at de ikke har opretteten erhvervsskole, som er med tilsærlige kvalificerende forløb, men at afklare de unges kompetencerat de derimod benytter alleredebåde fagligt, personligt og socialt.eksisterende tilbud. Det gæl-Også Gribskov Kommune harder eksempelvis for Bornholm,et uddannelsescenter på tegne-Tårnby og Slagelse. I Slagelsebrættet.er tilbuddene lagt på ungdoms-skolen, hvilket også er tilfældet i I Frederikshavn er projekt Start-Fredensborg og Helsingør kom- banen på tegnebrættet – det ermuner.en fysisk lokalitet, hvor medarbej-dere fra UU, jobcentret, CenterI en række kommuner anføresfor Familie, Center for Social- ogdet, at der ikke er nok ikke-ud-Sundhedsmyndighed, Projektaf-dannelsesparate unge til, at derdelingen og Produktionsskolenkan etableres egentlige hold. Det samles under et tag. Målet er, atgælder eksempelvis for Vejen,Startbanen skal fungere som enhvor man har løst udfordringenbase for de unge, så der altid erved at etablere et kompetence-kontakt til dem.

Praktisk tilgangtil uddannelseSom udgangspunkt er det deallerede eksisterende tilbud, derbliver benyttet. Tilbuddene udvikleskonstant, så de matcher behovenehos målgruppen.Hovedaktørerne er produktionshøj-skolen, ungdomsskolerne samt 10.Klassecenter Bornholm. Den gene-relle opfattelse er, at de unge ikkenødvendigvis har en boglig tilgang tiluddannelse, men en praktisk. Derforhar man valgt et praktisk fokus.Konkret har kommunen startet etprojekt op i ungdomsskoleregi, derhedder Uddannelse til job. Her erformålet en praktisk tilgang til EGU.I de tilfælde, hvor det er muligt, kanEUD21også inddrages. I forbindelsemed SOSU-uddannelserne22harBornholms Sundheds- og Sygeple-jeskole lavet et forudgående forløbinden det ordinære grundforløb, såeleverne bliver bedre rustet indenuddannelsesstart.

Udgangspunktet for indsatsen harværet at udnytte alle de eksi-sterende tilbud optimalt. Det harbetydet et endnu tættere samar-bejde med flere af ungdomsuddan-nelserne om en god overgang frafolkeskolen til ungdomsuddannel-serne. Blandt andet er der arbejdetmed særlige grundforløbspakker,udvikling af EGU-tilbuddet og nyeplaner for 10. klasse på erhvervs-skolen (planlagt til start august2012).En relativt lille gruppe af unge harbrug for et særligt kvalificerendeforløb for at kunne starte på enungdomsuddannelse. Der er storudskiftning i denne gruppe, ogindsatsen skal være individuelttilrettelagt. Det er endnu ikke lyk-kedes at finde den optimale form,men der har været arbejdet med atsærligt 11. skoleår, styrket mulighedfor virksomhedspraktik og en unge-coach som tovholder for de unge.

hjulpet i gang med en uddannelse.Tanken er at skabe en fysisk basefor de unge, så der altid er kontakttil dem. Basen skal ikke gå i stedetfor eksisterende afklarings- ogvejledningsforløb på f.eks. produk-tionsskole, i projektafdelingen m.v.Det skal være en base på vej til,og imellem, disse forløb, et tætsamarbejde imellem de involveredeparter – vejledere, myndigheder ogudførere, der er omkring den unge.Det videre arbejde med basen af-venter en proces omkring fremtidigungeorganisering i kommunen.Et andet projekt er Jyllandsgade12, der er et undervisningstilbud forunge mennesker i alderen 15-18år, som af forskellige årsager haropgivet folkeskolen i en længereperiode. Der er plads til 10 unge, ogdet er Ungdomsskolen, der står fortilbuddet. Kendetegnet for eleverneer, at de i løbet af deres skoleganghar oplevet mange nederlag, og atde derfor har oparbejdet store fagli-ge huller. Jyllandsgade 12 er bogligtorienteret, og de elever som ønskerdet, tilbydes at tage folkeskolensafgangsprøve i sommeren 2012.Tilbuddet er SU-berettiget. Da detkører på sit første år, er erfaringerneendnu ikke store.

Det nye tilbud”Springbrættet”For de elever som ikke er paratetil at begynde på en ungdomsud-dannelse, har Haderslev kommuneetableret et nyt særligt tilrettelagtforløb ”Springbrættet”23. Der harværet lidt færre unge på forløbetend forventet. Det har været en ud-viklingsproces at tilpasse indholdetog den pædagogiske tilgang til enmeget blandet gruppe af unge, daelevernes forudsætninger er præ-get af mange forskellige individu-elle historier og begivenheder.Ideen med særligt kvalificerendeforløb er god og værdifuld for deunge. Fremadrettet er der behovfor mere fokus på de forskelligeforudsætninger og de individuellebehov for at blive uddannelses-parat. Det er i den sammenhængafgørende med et tværgåendesamarbejde mellem UU, ung-domsskole, familieafdeling, PPR24,rådgivningscenteret med flere.

Individuelt tilrettelagtindsatsUngdomsskolen har ansat entovholder, som modtager de ungedirekte fra den enkelte UU-vejle-der. Forud går en afklaringsproces,hvor det har vist sig, at ingen af deeksisterende tilbud umiddelbartkan benyttes. Tovholderen følgerherefter den unge meget tæt ogsammensætter et individuelt forløbskræddersyet til den unge. Der kanvære tale om brobygningsforløb påErhvervsuddannelserne, deltagelsei enkelte EGU-kurser, særlig tilret-telagt undervisning i ungdoms-skolens heltidsundervisning elleralmen undervisning, virksomheds-praktik gennem jobcenteret medmere. Der bliver nu arbejdet på atfinde den rigtige balance mel-lem tovholderens indsats og dettidspunkt, hvor UU-vejlederen igenovertager ansvaret, og den ungekan sluses ind på et eksisterendetilbud.For unge med misbrug har kommu-nens rusmiddelcenter netop startetsærlige seksmåneders forløb, somligeledes kan udnyttes til gruppenaf unge, der har behov for særligtkvalificerende forløb.Ungdomsskolen kører derudoveret forløb for elever i 9.-10. klasse,

Uddannelsescentermed fokus på kvalifi-cerende tilbudI projektperioden er der afprøvetkvalificerende forløb i samarbejdemed Børne- og Familieafdelingeni kommunen. I forløbet, som delviser et samarbejde med Nordsjæl-lands Håndbold, visiteres unge tilerhvervsmentorer, praktikpladser,eller i nogle tilfælde lærerpladser,og de kvalificeres derigennem tilvidere uddannelse. Cirka 30 ungehar været og er i forskellige forløb− enten i beskæftigelse elleruddannelse.Nogle grundskoler har på egetinitiativ arbejdet med et tilbud omlektiecafe til unge, der er i fare for

Tilbuddene har dels fokus på detboglige og dels på det sociale, ogder arbejdes i små grupper medmegen voksenkontakt og støtte.En anden type tilbud består afkorte forløb på en produktions-skole af tre ugers varighed, dogmed mulighed for forlængelse optil 24 uger. Her arbejdes der meddet faglige niveau, læringsstile ogpersonlig udvikling.Unge, der er ”måske uddannel-sesparate” kan tilbydes undervis-ning på gymnasialt plan i sam-arbejde med Ungdomsskolerneog uddannelsesinstitutionerne.Undervisningen er placeret omeftermiddagen uden for den nor-male skoletid. I fagene matematik,dansk og engelsk undervises deri gymnasialt pensum med hjem-meopgaver, så de unge kan få enreel test af det faglige niveau igymnasiet og en vurdering af denarbejdsindsats, der kræves.Der har været gennemført tilsva-rende forløb på Erhvervsuddan-nelserne som brobygningsforløbpå 14 dage. Her er der udarbejdetet kompetencevurderingspapir forhver elev, der kan bruges målretteti vejledningen og undervisningeni den resterende del af 9. eller 10.klasse. Udover de faglige kompe-tencer bliver de sociale og person-lige kompetencer vurderet.For at understøtte de unge, derser ud til at være i særlig risikofor ikke at få en ungdomsuddan-nelse, bliver de tildelt en mentor.Støtten kan gives i overgangentil ungdomsuddannelse, på enpraktikplads, på skolen eller hvordet skønnes at kunne forebygge,at eleven dropper ud.

Udviklingsarbejde medfokus på tosprogededrengeFastholdelseskaravanen25har satfokus på tosprogede drenges lavegennemførelsesprocent og mang-lende tilknytning til uddannelses-systemet. På den baggrund er deri Odense indledt et udviklingsar-bejde sammen med Ministeriet forBørn og Undervisning, ungdomsud-dannelserne, ungdomsskolerne,jobcentret og produktionsskolen.Det går under navnet Uddannel-sesnavet Odense, og formålet er atøge indsatsen overfor målgruppen.I praksis har samarbejdet betydet,at 110 medarbejdere fra institutio-ner, som arbejder i ungefeltet, fåret todages kompetenceudviklings-kursus udviklet af psykolog Ma-rianne Schøler Lind og professorJan Tønnesvang. Derudover er 20medarbejdere fra UU, ungdoms-skolerne, produktionsskolen ogjobcentret udnævnt til frontmedar-bejdere. Disse medarbejdere skaludvikle og gennemføre intensivevejlednings- og læringsforløb forcirka 60 unge, som ikke er paratetil uddannelse eller unge, som erfrafaldet en ungdomsuddannelse.Alle aktiviteter gennemføres i pe-rioden 24. november 2011 til primomaj 2012.I skoleåret 2012-2013 udbydesfire, 20/20-klasser26i et samar-bejde mellem Korsløkke- og RisingUngdomsskoler samt ungdoms-uddannelsesinstitutionerne KoldCollege, Syddansk Erhvervsskole(SDE) og Tietgen HG. I indevæ-rende skoleår er der etableret to20/20-forløb med cirka 40 eleveri alt.I samarbejde med VUC er deretableret et 13-ugers afklarings-forløb målrettet unge, som har brugfor et intensivt fagligt forløb forudfor deres uddannelse.Unge der drømmer om optagelsepå en af de gymnasiale uddannel-ser, men som trænger til et fagligt

Kompetencecenterafklarer de ungeskompetencerUU har taget initiativ til et kom-petencecenter placeret på en er-hvervsuddannelse, som er med tilat afklare de unges kompetencerbåde fagligt, personligt og socialt.Udfordringen er at sikre relevantetilbud, som på en og samme tidmøder de unge på deres faglige,sociale og personlige niveau, gørdem uddannelsesparate uden atmarginalisere dem, og samtidig erøkonomisk mulige.Det sker ved, at samle en rækkeforskellige tilbud og afklarings-forløb på erhvervsskolen. På denmåde føler de unge sig som endel af et ordinært forløb på trodsaf, at afklaringsforløbene er indivi-duelt tilrettelagte.Der er mulighed for, at de ungetestes fagligt i matematik ogdansk, hvis de er uafklarede medderes faglige niveau. Ydermerebliver der arbejdet med de ungesstyrker, så der i et fællesskabmellem den unge og vejlederenkan opnås afklaring omkring, hvadden unge fremadrettet kan og vil.Nogle unge tilbydes brobygningeller praktik, hvor fokus kan værepå emner som mødetid og initiativ– emner som der efterfølgendefølges op på sammen med prak-tikstedet.

elever på Ungdomsskolen, nemligEventen og Skiftesporet27. Deelever, der kan have gavn af Ung-domsskolens alternative tilbud, erelever, der af forskellige årsagerfår alt for lidt ud af det almindeligefolkeskoletilbud. Det er eksempel-vis elever, der er skoletrætte, sompjækker, er bogligt svage, uroligeeller for indadvendte.Skoledagen er anderledes i dissetilbud. Den er ikke lektionsdelt,og der arbejdes ofte med projek-ter, der indeholder elementer fraflere fag. Skolefagene, som (ommuligt) afsluttes med folkeskolensafgangseksamen, omfatter dansk,matematik, engelsk og hjemkund-skab, og der undervises i idræt,svømning, værkstedsfag, kreativefag og naturfag i et varierendetimetal.Derudover tilbyder Ungdomssko-len intensive læsekurser for blandtandet HHX/HTX elever, hvilket ermeget populært blandt de unge.Erfaringen er, at kurserne skalvære korte, idet de unge åbenba-ret ikke ønsker at tilmelde sig enhel sæson på en ungdomsskole.For en del unge over 18 år er derbehov for at arbejde anderledesfokuseret og målrettet i forhold tilat udvikle dem fagligt, personligt,socialt og helbredsmæssigt.I marts 2010 afholdt jobcentereten workshop, hvor der blev givetinput til uddannelsesinstitutio-nerne omkring jobcentrets behovfor uddannelsestilbud. Jobcentretoplyste her om relevante målgrup-per for uddannelsessamarbejdet.Efterfølgende stillede uddan-nelsesinstitutionerne skarpt pånetop de spidskompetencer, somde ønsker at bringe med ind i nyetilbud til jobcentret.Desuden arbejdes der konkretmed virksomhedspraktikker, hvorder er indarbejdet læringsmodu-ler, så det er muligt for den ungeat optjene point for beståedelæringsmoduler. Samarbejdetmellem jobcenter, virksomhederog uddannelsesinstitutioner skalvære med til at sikre, at flere unge

Inspirationskatalogover eksisterendeog mulige tilbudUU har i samarbejde med 10.klasse, ungdomsuddannelserne,Produktionsskolen, jobcentret,ungdomsskolen, PPR, Videncenterfor Specialpædagogik og NæstvedSprog- og integrationscenter ud-arbejdet en oversigt over tilbud ogideer til de 15-17-årige, der ikkeumiddelbart er uddannelsesparate.De beskrevne tilbud er en blandingaf eksisterende tilbud, nye mu-ligheder samt ideer til nye tilbud.Inspirationskataloget er på ingenmåde udtømmende, men skal net-op ses som inspiration til en fortsatudvikling af tilbud og metoder påområdet.Herudover er der i samarbejde medalle uddannelsesinstitutionerne ble-vet udarbejdet en oversigt over deinitiativer, der kan hjælpe de ungetil at gennemføre en ungdoms-uddannelse. Dette overblik skalformidles til alle relevante aktører.I foråret 2012 bliver ungeindsatsendrøftes på et temamøde mellemBørneudvalget og Arbejdsmar-kedsudvalget. Erfaringerne fraKL-projektet vil danne grundlag fordrøftelserne.

Individuelle forløbtil alleI praksis har det vist sig, at megetfå unge vurderes ikke-uddan-nelsesparate. Derfor laves derudelukkende individuelle forløb,som er målrettet den enkelte unge.Styrken i arbejdet er, at der er ettæt samarbejde mellem de mangeparter, der har aktier i indsatsenoverfor de unge.Nogle unge over 18 år har brugfor en særlig indsats for at afklareuddannelsesvalget. Det er dengruppe af unge, der har afbrudtet eller flere uddannelsesforløbi forvejen, ligesom det kan væreunge, der ikke er kommet i gangmed en ungdomsuddannelse, ogsom er meget uafklarede i for-hold til valg af uddannelse. Dennegruppe af unge tilbydes tre ugersafklaringsforløb, som Erhvervsud-dannelsen (EUC), Voksenuddan-nelsescentret (VUC) og Social- ogSundhedsskolen (SOSU-skolen)sammen står for. Erfaringerne medforløbet er gode. Efter de tre ugersafklaringsforløb får de unge etuddannelsespålæg om, at eventuelforberedende undervisning ellerpraktik skal relatere til en ønsketkommende uddannelse.

viser, at et tilbud i en skolerammeikke var det rigtige for dennegruppe – blandt andet fordi deviste sig at være mere skoletrætteend forventet. Til gengæld synespraktikken at være det afgørendeelement i de tilfælde, hvor forløbetrent faktisk lykkedes. En anden er-faring er, at målgruppen har behovfor en meget tæt opfølgning, somrækker ind i privatsfæren.Erfaringerne fra Uddannelsesklas-sen indgår sammen med erfarin-gerne fra virksomhedspraktikkenog virksomhedspraktikcentret iarbejdet med at lave en samletrevision af tilbuddene til ikke-ud-dannelsesparate.

Afklaring via PitstopI slutningen af marts 2011 blevder etableret et forløb over ti ugermed titlen Pitstop. Forløbet varmålrettet den gruppe unge, derikke umiddelbart havde glæde afde almindelige tilbud. Organisa-torisk var tilbuddet placeret påproduktionsskolen, hvor elevernevar indskrevet og fulgte daglig-dagen. Dog var en ugentlig daghelliget projekter med temaer sompersonlig økonomi, samarbejde,fremtidsplanlægning og kompe-tenceafklaring. Desuden fik ele-verne en forstærket vejlednings-indsats i samarbejde med UU.UU fandt 11 unge i målgruppen,og produktionsskolen bidrog meden elev fra egne rækker. Delta-gernes evaluering af forløbet varaltovervejende positiv. Ligeledeshavde både UU og produktions-skolen gode erfaringer medforløbet.Efter endt forløb påbegyndte todeltagere på HF i august, og sam-tidig påbegyndte to en EUD. Todeltagere er startet i EGU, en harfået arbejde og aftjener værne-pligt fra februar 2012, mens firefortsat er på produktionsskolen,og en er fraflyttet kommunen.Et nyt forløb blev opslået med start1. september. Tilbuddet blev ogsåsendt til UU i omkringliggende

Gode erfaringer medvirksomhedspraktikDer er gode erfaringer med virk-somhedspraktik for de 15-17-årigebaseret på et samarbejde mellemmedarbejdere fra henholdsvis UUog jobcentret. De unge modnes,holdes i gang og bliver betydeligtmere afklarede og motiverede forderes uddannelse gennem praktik-ken. Virksomhedspraktikken harkørt som et pilotprojekt frem tilsommeren 2011 og er nu imple-menteret som et fast tilbud.Fra maj 2011 og frem til sommeren2012 er der iværksat forsøg med etnetværksbaseret virksomhedscen-ter (kaldet Virksomhedspraktikcen-teret) for de 15-17-årige28.I efteråret har der på den lokalehandelsskole været et forsøg medet særligt tilrettelagt skoleforløbfor ikke-uddannelsesparate (kaldetUddannelsesklassen). Forløbet vartænkt som et supplement til deeksisterende tilbud om produktions-skole, virksomhedspraktik med mere,og det indeholdt fælles undervisningi emner som psykologi, sundhed,kreative opgaver, samfundsforstå-else, virksomhedsbesøg, vejledningsamt en ugentlig praktikdag.16 unge har været tilknyttet Ud-dannelsesklassen, og erfaringerne

Vejledning på overgangentil ungdomsuddannelserneOvergangen fra at være folke-skoleelev til at gå på en ung-domsuddannelse giver bådeinspiration og udfordringer.Nye lærere og klassekamme-rater, andre undervisningsfor-mer og højere faglige krav erblandt de faktorer, som kræ-ver, at eleverne er gode til atomstille sig. Overgangen er ensårbar fase for mange unge.I ungepakke 2 sættes derfokus på udfordringen gennemforskellige vejledningsmæs-sige tiltag på overgangen til enungdomsuddannelse.jobcentret og UU gået sammenom en fælles mentorordning.Slagelse kommune har indretteten frivillig mentorordning, hvor defrivillige mentorer støtter unge iforbindelse med fastholdelse el-ler påbegyndelse af uddannelse.I Tårnby peger man på, at enmentor i overgangen fra 9. eller10. klasse til ungdomsuddan-nelse har betydet, at et øget antaltosprogede i kommunen får enungdomsuddannelse.

I Hvidovre, Ishøj og Vallensbækstyrkes overgangen fra grund-skolen blandt andet ved, at denI dette afsnit peger flere kom-kendte vejleder følger de fra-muner på, at mentorordninger er faldstruede unge over på ung-et vigtigt led i arbejdet med atdomsuddannelsen. Det betyder,lette overgangen fra grundskole at vejlederen kan være med tiltil ungdomsuddannelse. Ordnin- at sikre, at den modtagendegerne er forskelligt indrettede fra ungdomsuddannelse kender denkommune til kommune. I Odense enkelte unges problemstillinger.er det UU-centret, der i tætsamarbejde med grundskolerneI København er der meget fokusvurderer, hvem der har brug forpå overgangen til erhvervsuddan-en mentor, og her er mentor-nelserne. Her er en UU-vejlederfunktionen tænkt bredt. Eksem- og en sagsbehandler fra jobcen-pelvis kan mentoren hjælpe med tret placeret på erhvervsskolenhverdagens små gøremål såsom og er dermed det konkrete udtrykat møde til tiden og holde styrfor samarbejdet i overgangenpå aftaler, men også med vejled- mellem kommune og ungdoms-ning omkring uddannelser. Påuddannelse.Bornholm er Campus Bornholm,

gangsmøde med ungdomsuddan-nelsen inden sommerferien. Detkan dreje sig om elever, der:• er uddannelsesparate, men somhar brug for lidt eller nogen støtte• har en støtte-kontaktperson• har gået i specialklasse, men somer vurderet uddannelsesparate• har gennemført dele af eller en helEGU• har fået tildelt en overgangsmentorDet er vigtigt, at elevens van-skeligheder og udfordringer erbeskrevet i uddannelsesplanen.Forarbejdet og en god dialogmed den unge og forældrene erafgørende for en god overleve-ring. Forældre og ung skal væreindforstået med, at det er til ele-vens bedste, at udfordringerne erbeskrevet, så den søgte uddannel-sesinstitution har mulighed for atyde den bedst mulige hjælp underuddannelsen.Hvis det alligevel ikke lykkes forden unge at komme godt i gang,er det vigtigt med en hurtig kon-takt til UU-vejlederen. Der er sta-dig fokus på at styrke samarbej-det med de enkelte institutioner,

De omkringliggende erhvervsud-dannelser er blevet meget rumme-lige. De opsamler således elever,som er lige på kanten af at væreuddannelsesparate. Disse elever eri ordinære forløb på op til 60 uger.For erhvervsuddannelserne betyderdet, at de har været og er nødt tilat ændre på den pædagogiskepraksis, så de kan imødekommede unges behov. For kommunen erresultatet, at der er meget få ungetilbage, som den skal forholdesig til. Unge, som ikke er klar tilforløbet på erhvervsuddannelserne,begynder typisk på produktions-skolen.De få, der er tilbage, har så sværepersonlige og sociale problemstil-linger, at der skal iværksættes en

individuel tværgående indsats, hvoruddannelse har noget længereudsigter.I et samarbejde med HjørringKommune arbejdes der på at få etsamlet overblik over hvilke støt-temuligheder, man har fra kommu-nen, Uddannelsesinstitutionerne ogUU’s side til at støtte de unge påvej ind på uddannelse og i at kunnegennemføre uddannelse. Herunderogså hvordan man kan samarbejdeom at sikre, at alle de unge der harbehov for hjælp, får den, når det erhensigtsmæssigt.Endelig er der sat gang i etableringaf et frivilligt netværksmentorkorps,som forventes at blive en positivhjælp i arbejdet om at støtte de un-ge bedst muligt.

ungdomsuddannelse kender deunges konkrete problemstillinger,og at for eksempel SPS-støtte29søges i god tid.De unge bliver introduceret til degymnasiale og erhvervsrettedeuddannelser gennem udskolings-aktiviteter, fx intro- og brobyg-ningskurser. Allerede temaugen i8. klasse, hvor der er temabesøgpå uddannelserne, forberedereleverne på arbejdet med uddan-nelsesplanen.Nydanske elever bliver sammenmed deres familie inviteret til fyr-aftensmøde med rundvisning påerhvervsskolen, praktisk arbejdei værkstederne og afslutningsvisinformation om erhvervsuddan-nelserne og mulighederne forstøtte- og hjælpeforanstaltninger.Særligt for elever i 10. klasseer der mulighed for udvidedebrobygningsforløb, og specielt erder fokus på indsatsen overforspecialklasseelever.Mentorordninger bruges forat lette overgangen. Dels harungdomsuddannelserne egnementorer, og UU, jobcentrene ogfamilieafdelingen har også mulig-hed for at støtte den unge her.Der er udarbejdet et aktørkatalog,som beskriver alle de kommunaletiltag, der eksisterer. Det er vigtigtat sørge for, at alle sagsbehand-lere i systemet kender disse tiltag.

Koordineret indsatstil gavn for de ungeEn koordineret indsats har væretgavnlig for de unge. Der er øgetfokus på overdragelse, så de ungefår den bedst mulige start på ung-domsuddannelserne.Overdragelsesmøder, mentorind-sats og kvalificering af uddan-nelsesplanen har betydet, at færrefalder fra inden start eller umid-delbart efter start på ungdomsud-dannelsen.De mange samarbejdsrelationermed de forskellige ungdomsud-dannelsesinstitutioner og UUhar givet et godt kendskab tilhinanden, og det har betydeten hurtigere indsats, når der eropstået problemer med den ungesfastholdelse på ungdomsuddan-nelsen.

Mere professionaliseretfokus på overgangentil ungdomsuddan-nelserneDer er i det nuværende UU-center Midt Nord et tilbud omovergangsmentorer i forbindelsemed uddannelsesstart, men detbliver ikke benyttet så flittigt i dennuværende ordning.I 2011 er der etableret en procesog skabelon for afrapportering afde resultater, der går på tværs afuddannelsesområderne. Formåleter blandt andet en bedre styringog bedre formidling af resultater.Et målepunkt til grundskolernekan for eksempel være at give til-bagemelding på afgangselevernesuddannelsesstatus tre og fem årefter afgang fra grundskolen.Endelig er der en ny skolestrukturunder implementering. Et af resul-taterne af den nye skolestruktur erstørre overbygningsskoler, som vilgive mulighed for en mere struktu-reret og professionaliseret tilgangtil grundskolernes og UU-centretsarbejde i overgangen til ungdoms-

• Uddannelsesaften (elever ogforældre)• Intromøder på ungdomsuddannel-serne (elever og forældre)• Årsmøde (Skoleledere, UU, Ung-domsuddannelserne og skoleaf-delingen)• 6. klassernes erhvervsskoledag(elever og lærere)Da det er lærerne i udskolingen,der har den daglige tætte kontaktmed eleverne, er det vigtigt, at dehar kendskab til ungdomsuddan-nelserne og til de krav, der stilles,samt til de støttemuligheder, derfindes på de enkelte uddannelser.Det betyder nemlig, at lærerne kanråde og vejlede eleverne til denrigtige uddannelse i samarbejdemed UU.

Styrket samarbejdeog videndeling på tværsNæstved Uddannelsesråd ogUTA-netværket30sikrer et tætsamarbejde mellem alle uddan-nelsesinstitutionerne i kommunen.Arbejdet med at implementereUngepakkerne har yderligerestyrket samarbejdet mellem sko-leafdelingen, UU og ungdomsud-dannelserne. Der samarbejdesom de lovpligtige brobygningerog introkurser, men også om atfinde nye veje til at motivere deunge til uddannelse. Desuden erder et fælles fokus på, hvordanunge kan fastholdes i uddannelseog motiveres til at gennemføreen ungdomsuddannelse. Der erblandt andet et fælles projekt omåben psykologbetjening på ung-domsuddannelserne. Det betyder,at den unge selv kan henvendesig direkte til en psykolog på sinuddannelsesinstitution og få hurtighjælp.Alle parter har fokus på at udviklesamarbejdet. Der afholdes hvertår møder mellem folkeskolensskoleleder og klasselærere, UUsamt ungdomsuddannelserne.Der er udarbejdet et årshjul foraktiviteterne:• Brobygningsmøder mellem udsko-lingslærere og ungdomsuddan-nelserne• Uddannelsernes dag – FremtidensFristelser (alle 9. og 10. kl. elever)

UU-vejlederog sagsbehandlerpå erhvervsuddan-nelserneFor at sikre en bedre overgang tilungdomsuddannelserne er der pånogle erhvervsuddannelser i kom-munen både en UU-vejleder ogen sagsbehandler fra jobcentret tilstede minimum en gang om ugen.Når en ung møder op på erhvervs-uddannelsen for at tilmelde sig etgrundforløb, er det UU-vejlederen,som sammen med den ungeudarbejder eller reviderer uddan-nelsesplanen. Målet er at skabe re-fleksion hos den unge om, hvorforhan eller hun ønsker at starte pådet pågældende grundforløb. Endel unge møder op, fordi de tror, atgræsset er grønnere på den andenside, og de gerne vil droppe deresigangværende aktivitet til fordel foret grundforløb. Efter en snak medUU-vejlederen om motivationen forat starte, er der en del unge, derender med at færdiggøre deresallerede igangværende forløb.Sagsbehandleren hjælper primærtde unge, der er gået i gang medet grundforløb, men som ønskertilknytning til arbejdsmarkedet

Mentorordning letterovergangenEn mentorordning skal lette over-gangen fra grundskole og produk-tionsskole til ungdomsuddannelsefor de unge, der med et lille ekstraskub og en udvidet opmærksom-hed fra en voksen vurderes atkunne fastholdes og ikke mindstgennemføre den valgte ungdoms-uddannelse.Mentoren er behjælpelig medhverdagens almindelige gøremålog er den, der kan hjælpe denunge med at få struktur på en ofteforvirret hverdag. Mentoren kaneksempelvis tale med den ungeom småproblemer på uddan-nelsesstedet, hjælpe den ungemed at møde til tiden, afhjælpetransportproblemer, holde styr påaftaler og så videre. Mentoren,som også er vejleder og dermedhar stort kendskab til uddannel-sessektoren, kan desuden værebehjælpelig med vejledning og rådom de enkelte uddannelsers formog indhold.I skoleåret 2010-11 tildelte UU iet nært samarbejde med grund-skolerne en mentor til 112 elever.

nelsesinstitution, så alle relevanteoplysninger følger den unge.Specielt i overgangen fra folke-skolen til ungdomsuddannelsernehar udfordringen omkring data-udveksling været stor. ForskelligeIT-systemer har ikke kunnet spillesammen, men der har også væretudfordringer i form af forskelligeholdninger til ’need to know’ og’nice to know’ omkring til de ungesproblemstillinger.Den afgivende skole er gennemelevens skoleliv ansvarlig forkoordinering af læring og socialudvikling. Derfor bliver skolen dennaturlige tovholder for brobyg-ningsprocessen. Erfaringerne harvist, at ingen af de involveredeparter kan løse opgaven alene.Det er derfor vigtigt at skabe gro-bund for et samarbejde mellemalle aktører med den unge somdet naturlige centrum.

Forskellige tilbud iovergangeneVia samarbejdet mellem kom-munen, UU og de mange lokaleuddannelsesinstitutioner er derde sidste tre år udviklet en rækkesamarbejdsfora, der kan være medtil at sikre, at de unge får en sikkerovergang. Der er udviklet forskel-lige tilbud i selve overgangene, foreksempel fra produktionsskole tilerhvervsuddannelse, hvor produk-tionsskoleeleverne er i fem ugersforløb i EUD-klasser.Der er opbygget et korps af frivil-lige mentorer, der støtter de unge iforbindelse med fastholdelse ellerpåbegyndelse af uddannelse. Derer ligeledes udviklet en rækkefastholdelsestilbud på uddannelses-institutionerne og i samarbejde medkommunen; blandt andet et tilbudom psykologsamtaler, lektiecafe,økonomi- og boligrådgivning medmere. Derudover er kommunen gåetmed i et dialogforum på erhvervs-uddannelsen, hvor den rådgiverlærere og vejledere om hvilke tilbudi kommunen, der fokuserer på atfastholde de unge i uddannelse.Der er indgået en brobygnings-aftale for overgangen fra grund-skolen til henholdsvis 10. klasseog ungdomsuddannelse. For alleunge i denne overgangsfase erder indgået aftaler om, hvad denafgivende skole og UU hver isærskal sikre. Endvidere er der forunge med særlige problemstillingerindgået klare aftaler om, hvad denafgivende skole og PPR skal sikreaf oplysninger til den nye uddan-

En bred vifte afvejledningsaktiviteterOvergangen til ungdomsuddannel-serne bygger på et tæt samarbejdemellem kommunen og ungdoms-uddannelserne i området, hvor enbred vifte af vejledningsaktiviteterforbereder de unge på overgangentil videre uddannelse.10. klassecentret har et udbyggetsamarbejdet med erhvervsskolerne,men det er dog ikke lykkedesat få etableret 10. klasse efter20/20-modellen i første omgang.For specialklasseeleverne er deroprettet særlige forløb på erhvervs-skolerne for at lette eller i det heletaget muliggøre disse elevers over-gang til ungdomsuddannelse.Takket være kommunens delta-gelse i Tosprogs Task Forcen31erantallet af tosprogede, der tager enungdomsuddannelse, øget igennemde sidste to år. En vigtig årsag ermuligheden for at få en mentor iovergangen fra grundskole eller 10.klasse til ungdomsuddannelse.

Fælles tilgangtil de ungeI forbindelse med implemente-ringen af Ungepakken har derværet samarbejdsmøder mellemforvaltningen, UU og erhvervs-uddannelserne om den særligeudfordring, der ligger i overgan-gen fra grundskolen. Der afholdesintro- og brobygningsforløb påmindre hold for elever i jobklas-ser og specialklasser, herunderafdelingerne for unge med diag-noser, fx ADHD og ASF. Forud forforløbene mødes lærerne for deto sidste kategorier med undervi-serne på ungdomsuddannelserneog forbereder dem på, hvad deter for elever, der kommer. Derdeltager altid en lærer fra elevensklasse i hele forløbet.Thisted, Jammerbugt og MorsøKommune har fået socialfondsmid-ler til blandt andet at udvikle samar-bejder mellem de forskellige parterpå ungeområdet. Et af de vigtigsteformål med projektet er at udvikle

VelfungerendeoverdragelsesmøderI foråret lavede UU i samarbejdemed ungdomsuddannelserneen plan for overdragelsesmøderomkring udvalgte unge fra 9. og10. klasse. Møderne blev sat tilmaj og juni med deltagelse af UU-vejleder og den unges kommendekontaktlærer − eller en andenrepræsentant fra den modtagendeskole, som kunne videreformidleoplysninger og aftaler internt.Møderne tog udgangspunkt i denfulde uddannelsesplan og varbygget op omkring et skema, somsikrede, at man nåede omkringdet væsentlige, og at resultaterneog aftalerne blev noteret nedsammen med kontaktoplysningerpå UU-vejleder og kontaktlærer.Det udfyldte skema blev brugtsom forside til den unges uddan-nelsesplan.Erfaringerne fra overdragelses-møderne er gode, og der er et ud-præget ønske på skolerne og hosUU-vejlederne om, at flere uddan-nelsesplaner bliver overdraget påsådanne møder. Det er dog vigtigt,at der fra starten bliver overdragettil de rigtige kontaktlærere eller tilstudievejledere, der kommer tætpå eleverne.Første skridt hen mod en koordi-nering af de forskellige mentor- ogmentorlignende ordninger er taget

Samarbejde mellemjobcenter og UU-centerEn del af de unge som harproblemer med at gennem-føre en ungdomsuddannelseog finde et job, kommer bådei kontakt med jobcentret ogUU-centret. De to enheder harikke fuldstændig overlappendemålgrupper, da UU-centretskal sørge for vejledning tilalle unge. Men der er overlapblandt unge uden uddannelsemed ledighedsproblemer. Deoverlappende målgrupper ska-ber et behov for en sagsko-ordinering og et samarbejdeomkring de unge. Samarbejdetmellem UU-centre og jobcen-tre er gennem de senere årblevet mere udbygget33. Medungepakkerne er fokus påsammenhængen mellemvejledningspolitik og beskæfti-gelsespolitik blevet yderligereskærpet, hvilket afspejles afkommunerne i nærværendeprojekt.Frederikshavn etableret det Tvær-gående Ungeteam, der beståraf afdelingsledere fra familie-,skole-, social-, arbejdsmarkeds-,misbrugs- og psykiatriområdetsamt UU. Teamet behandlerenkeltsager, og søger helheds-orienterede løsninger.I Gribskov er der etableret detTværgående Lederteam Unge,der er sammensat af chefer, le-dere og direktionsrepræsentanterpå ungeområdet på tværs af detre områder − Sundhed, Børn ogUnge samt Arbejdsmarked.et sted, men også at opbygge etmødested for de unge.Aabenraa har siden 2009 haft enUngeindsats, hvor UU-vejledereog sagsbehandlere på tværs af18-års-grænsen er placeret påsamme adresse og har formalise-rede arbejdsgange for overleveringaf unge. På den måde kan de for-skellige aktører arbejde sammenom at gøre overgangen fra barn tilvoksen så let som muligt.Et vigtigt led i opbygningen afsamarbejdet er at udbygge dengensidige forståelse og respekt.Der kan være stor forskel på derammer og vilkår, de forskelligeaktører arbejder under, og samtidigkan der være forskel på arbejds-kulturen i henholdsvis jobcentretog UU. Derfor er den gensidigedialog og forståelse vigtig, hvilketflere af kommunerne peger på.

for Job og Ydelse været organiseretomkring Jobhuset siden december2010. Alle unge under 25 år medbehov for aktivering bliver tilknyt-tet her. UU-vejlederne er på skift tilstede i Jobhuset hver uge, og gen-nemfører såvel almen orientering omuddannelsesmuligheder samt efteraftale konkrete individuelle vejled-ningsforløb.Løsningen er valgt, fordi det har væ-ret vanskeligt at lave en fast proce-dure for UU-vejledernes deltagelsei jobcentrets interne arbejdsgange.Den fælles ambition om, at UU-vejledningen skal indgå som en fastdel af processen i forbindelse medet uddannelsespålæg, er såledesendnu ikke på plads.På det overordnede niveau erforbindelsen mellem UU og Centerfor Job og Ydelse styrket somled i kommunens ungestrategi34.Fra årsskiftet 2012 er kontaktenden primære forbindelse mellemkommunen og det tværkommu-nale UU-center. Der er nu skabtentydige kommandoveje. De tokommuner, der er fælles om UU-Øresund (Fredensborg og Hel-

Jobcenter og UU har en aftale omat holde informationen omkringde unge, der melder sig ledige iJobcentret, enkel. Det sikrer, at UUbedst muligt kan registrere, hvor deunge er, og samtidig betyder det, atUU-vejleder og jobkonsulent nemtkan trække på hinandens videnog dermed kan hjælpe den ungebedst muligt. Vejleder og konsulentopfordres til at byde ind, hvis desidder med viden, der kan bidragekonstruktivt i det videre arbejdemed at hjælpe den unge tætterepå uddannelse og på sigt selvfor-sørgelse. Aftalen er medvirkende til,at vejledere og konsulenter brugerhinanden mere. Den tættere ogmere kontinuerlige kontakt udvikler

hele tiden samarbejdet. Det harsamtidig den fordel, at parterne kanse, hvad det giver mening at samar-bejde om. Det giver større viden ogforståelse for hinandens arbejds-ramme. Der evalueres halvårligt.Et Tværgående Ungeteam bestå-ende af afdelingsledere fra familie-,skole-, social-, arbejdsmarkeds-,misbrugs- og psykiatriområdetsamt UU har i en periode indbudttil sagsgennemgang af enkeltsager.Sagsgennemgangen har kastet lyspå en række komplicerede sager,der kræver samarbejde på tværs.Ved evaluering har teamet peget på,at der er et dilemma i, at de flestesager har været til behandling hosmedarbejdere i én eller flere centreinden de bliver forelagt i det Tvær-gående Ungeteam. Det har såledesværet en balancegang at tagesagerne op i et andet forum. Dethar dog tydeliggjort kompliceredeovergange samt de udfordringer, derer i forhold til at lave helhedsorien-terede løsninger på tværs af centre.Der arbejdes på at finde den mesthensigtsmæssige form fremadrettet.

er designet som det fælles tværgå-ende lederteam, der med referencetilbage i de respektive basisområderkoordinerer og driver den komplekseungeindsats. Arbejdet i det Tværgå-ende Lederteam Unge suppleresendvidere af blandt andet det tvær-gående projektarbejde Fælles bor-gere, det vil sige af koordineringenaf indsatsen for borgere på tværs afsundhedsområdet, børne- og unge-området, jobcenter med videre.Projektet har fokus på at nytænkeog udvikle nye metoder til, hvordankommunen kan samarbejde påtværs af forvaltninger og dermedskabe bedre afsæt for at yde ensamlet indsats for borgere med flereproblemstillinger.

Der afholdes fælles ugentlige ar-rangementer, hvor nye modtagere afkontanthjælp under 25 år bliver ind-kaldt. Processen er indarbejdet somen del af jobcentrets interne proce-durer. Arrangementerne finder stedi eksterne lokaler og altså hverkenhos jobcentret eller UU. De består af1-1,5 times gruppevejledning, somomfatter generel uddannelsesorien-tering og informationer om rettighe-der og pligter som kontanthjælps-modtager. Efter gruppevejledningenbliver der gennemført individuellesamtaler med alle fremmødte. Ungeuden ungdomsuddannelse har enfælles samtale med både UU-vejle-deren og jobcentermedarbejderen.Unge med en ungdomsuddannelsetaler kun med en jobkonsulent. Denfælles samtale modvirker, at enkelteunge kan fristes til at fortælle énhistorie i UU og en anden i jobcen-tret. Ved den fælles samtale bliverder udarbejdet aftaler om det videreforløb, som så varetages af entenUU eller jobcentret.Kommunen har ikke nogen selv-stændig aktiveringsindsats, menbetjener sig alene af andre aktører.Der er nu fokus på at få afklaret,hvordan uddannelsesperspektivetkan styrkes i aktiveringen.

Bedre samarbejde påtværs af forvaltningerSamarbejdet mellem jobcenter ogUU har i løbet af 2011 undergåetforandringer. Jobcentret er medio2011 overgået fra privat regi tilkommunalt, og det er besluttet atkommunen vil trække sig ud af detfælleskommunale samarbejde om-kring UU Center Midt Nordsjællandog oprette sit eget UU-center.I 2011 er der gennemført konkreteprocesanalyser af unges vej gennemkommunen og UU – fra udskoling tilvoksenområdet. Denne detaljeredeafdækning er sammen med andreinitiativer grundlaget for at etableredet Tværgående Lederteam Unge.Lederteamet er sammensat afchefer, ledere og direktionsrepræ-sentanter på ungeområdet på tværsaf de tre områder − Sundhed, Børnog Unge samt Arbejdsmarked. Det

Ishøjog VallensbækUdvidet samarbejdemellem aktørerUU og jobcentret har en mangeårigtradition for at samarbejde. UU harfaste ugentlige mødetider i jobcen-tret for arbejdsmarkedsparate unge,og der er aftalt faste procedurerfor visitering og tilbagemelding. UUdeltager i sagsoverdragelsesmødermed familiecentret og jobcentret i desager, hvor unge overgår fra børne-til jobcentersag. UU inddrages efterbehov i afklaringen af unge medproblemer udover ledighed. For ungei aldersgruppen 15-17 år er detaftalt, at UU står for tovholderfunk-tionen, og at de henviser ikke-ud-dannelsesparate unge til jobcentret,hvis der er brug for et virksomheds-

rettet tilbud. Arbejdsgange er aftaltog nedfældet, og fremadrettet vil derblive udarbejdet en egentlig samar-bejdsaftale.Det er endvidere aftalt at udvidesamarbejdet til også at omfatteøvrige aktører omkring de unge –herunder PPR, SSP samt ungdoms-uddannelserne.UU og jobcentret har stor erfaringmed at køre fælles udviklingsprojek-ter – heraf flere i regi af Det LokaleBeskæftigelsesråd. Senest er UU ogde tre tilhørende jobcentre – Brønd-by, Hvidovre og Vallensbæk/Ishøj– gået sammen med TEC Hvidovreom udvikling af procedurer, der skalkvalificere samarbejdet om at fåflere unge mænd i uddannelse.

Samarbejdemellem jobcenter ogUU omkring virksom-hedspraktikI forbindelse med samarbejds-projektet (ulønnet) Virksom-hedspraktik for de 15-17-årigehar Jobcenter Skelbækgadeog UU-København etableret enkonkret samarbejdsstruktur, hvorden unge indgår som tredje part.Ugentligt samles en gruppe afunge til et dialogbaseret informa-tionsmøde, hvor emnerne blandtandet er erfaringer med arbejds-livet, virksomhedspraktikønsker,forventningsafstemning mellemunge, UU, jobcenter og virksom-heder. Derudover produceres envideopræsentation i samarbejdemed gruppen. Slutproduktet er enform for mundtlig ansøgning – etvideoklip på cirka et minut, hvor deunge præsenterer sig selv.Der er fire hovederfaringer fraprojektet. En vigtig pointe er, atden manglende ydelse gør detsvært at motivere de unge. Enydelse har vist sig at bære en stormotivationsfaktor for et succes-fuldt virksomhedspraktikforløb, ogden afgør, om et forløb overho-vedet bliver aktuelt for den unge.Der er en tendens til, at unge el-lers vælger produktionsskolen, dade ved, at det giver en ydelse.En anden vigtig erfaring er, at sags-behandlingen skal være kort. Fraden unge ønsker en virksomheds-praktik til, at vedkommende reeltstår ude på en praktikplads, skalder maksimalt gå to til tre uger. Jolængere sagsbehandlingstid, destostørre sandsynlighed er der for, atden unge mister motivationen.En tredje pointe er, at gruppedyna-mikken er vigtig – altså at det har

Faste møder sikrersamarbejdetFor at styrke det konkrete samar-bejde mellem jobcentret og UU-vejledningen, afholder Jobcentretog UU møde cirka hver andenmåned. Jobcentret huser Unge-teamet og Jobbutikken. Formåletmed møderne er at sikre et godtsamarbejde og øge kendskabet tilhinandens arbejdsopgaver. Der ertilknyttet en virksomhedskonsulenttil samarbejdet.I forhold til at koordinere indsat-sen over for de 15-17-årige harjobcentret og UU i samarbejdeudarbejdet en arbejdsgang medfokus på, hvem der gør hvad oghvornår i forbindelse med etab-leringen af henholdsvis virksom-hedspraktik og brug af mentor.Unge over 18 år der henvendersig i jobcentret for at søge omkontanthjælp, og som ikke har enungdomsuddannelse, vil blive sendtdirekte videre til UU for at få afkla-ret uddannelsesmulighederne.

UU placeret i arbejds-markedsafdelingengiver bedre samarbejdeUU har siden etableringen iaugust 2011 været en del afarbejdsmarkedsafdelingen. UUer fysisk placeret sammen medjobcentret, og det har betydet etøget samarbejde og bedre koor-dinering omkring de unge, somudgør en fælles målgruppe. Blandtandet har det styrket det uddan-nelsesrettede fokus i jobcentretsindsats, ligesom det har bidragettil, at arbejdsgangene omkring deunge er gjort mere smidige oghensigtsmæssige.Alle unge under 25 år, der hen-vender sig for at ansøge omkontanthjælp, og som ikke har enkompetencegivende uddannelse,tilbydes en samtale med en UU-vejleder. UU-vejlederen er til stedei hele jobcentrets åbningstid.UU’s placering i arbejdsmarkeds-afdelingen sikrer, at opgaven medat etablere virksomhedspraktikmed uddannelsesperspektiv til de15-17-årige, der ikke er i gangmed ordinær uddannelse, løses itæt samarbejde med jobcentrets

UU har det været muligt at støtteop om de unge på flere niveauer.Der er ligeledes lagt vægt på, atindsatsen skal udføres så tæt påde unge som muligt, og derfor ermedarbejderne eksempelvis fysiskplaceret på ungdomsuddannel-sesinstitutionerne.Projektet Fokuseret Indsats eret samarbejde primært mellemjobcentret og UU, men derudoverer der et tæt samarbejde med enrække ungdomsuddannelsesinsti-tutioner. Projektet har fokus på atreducere tilgangen til kontanthjælpfra gruppen af 15-17-årige, atmindske frafaldet på ungdomsud-dannelserne, at reducere antalletaf længerevarende kontanthjælps-forløb samt at fastholde udfalds-truede unge i uddannelse. Det serud til, at indsatsen har en positiveffekt, idet en stor procentdel af deunge bliver fastholdt, også over tid.Samarbejdet mellem UU ogjobcentret har givet anledningtil refleksion og blotlagt nyefarbare veje. Der er etableretarbejdsgrupper, som arbejdermed praktikpladsproblematikker,anvendelse af uddannelsespålægsamt indsatser for psykisk sårbareunge. Samarbejdet har givet nogleerfaringer, som vil blive inddraget idet fremadrettede samarbejde.Projektet ”Vend i Døren” har tilformål at mindske antallet afunge, som via visitationen fortsæt-ter på kontanthjælp. Der er etab-leret en kobling mellem indsatseni visitationen og et 13 ugers SU-berettiget tilbud hos VUC, somkan modtage de unge, der harbrug for almenfaglig udvikling ogen uddannelsesmæssig afklaring,inden de kan starte på en egentligungdomsuddannelse.På baggrund af en samkøring afregistreringer foretaget af UU-medarbejderne i Vend i dørenog jobcentrets registrering afkontanthjælpsmodtagere kan detkonstateres, at cirka 60 % af deunge, som taler med en UU-vejle-der i visitationen, vendes i dørenog bevæger sig mod uddannelse istedet for kontanthjælp. Endvidere

Samarbejdeom fælles snitfladerUU har en række opgaver, som harsnitflader til jobcentrets ungeindsats.Dels har UU og jobcentret sammen-faldende målgrupper blandt de ungeledige, dels er der en række ind-holdsmæssige overlap i indsatsen.Der samarbejdes om snitfladerne:Videndeling, egnethed (til uddan-nelse), målrettede forløb samtopfølgning og fastholdelse. Der erudarbejdet en oversigt over formål,målgrupper, opgaver og ansvarfor henholdsvis jobcenter og UU,herunder definition af målgruppersamt hvilke fysiske placeringer derarbejdes ud fra, på hvilke tider.I forbindelse med det opsøgendearbejde i Slagelse Nordby er derskabt et fast samarbejde mel-lem UU og jobcentrets Jobenhed,der er fysisk placeret i området.Tilbuddet tænkes udvidet til andreudsatte boligområder i kommunen.Der er indgået en konkret aftalemellem jobcentret og UU omkringvejledning af de 18-19-årige unge,der henvises fra Jobintro meduddannelsespålæg. Uddannelses-pålægget angiver ikke en uddan-nelsesretning, derfor er det vigtigtat have UU-vejledere til at opstillerealistiske uddannelsesmulighederfor den enkelte unge. Det følgesderefter op med et kort afklarings-forløb i jobcenterregi.

forvaltninger. Men de to enheder haradresse i samme bygningskompleks.Den organisatoriske placering harvist sig ikke at være en hindring foret tæt og konstruktivt samarbejde.Viljen til samarbejde, erkendelsenaf at ingen kan gøre det alene, ogholdningen til at det er den unge,der skal i centrum, er afgørende.Projektet ”Sammen om de unge” haryderligere styrket denne indsigt. Nårkendskabet til hinandens rammevil-kår kommer ind under huden, opstårdet reelle samarbejde.Hensigten er, at de unge ikke blotsendes rundt mellem forvaltnin-gerne, men at de professionellemødes sammen med de unge forat finde løsninger. Den skriftligesamarbejdsaftale mellem jobcen-tret og UU er blevet revideret ogudbygget i løbet af 2011. Nårmålgruppen er fælles i fx lokaleprojektsammenhænge og arbejds-grupper, er der altid medarbejderemed fra såvel UU som jobcentret.

Fælles projekt mellemUU og jobcenterSamarbejdet mellem jobcentret ogUU foregår hovedsageligt på tremåder. En måde er i forbindelsemed uddannelsespålæg, når denunge vurderes til at have mulighedfor at påbegynde en uddannelse.I det tilfælde hjælper jobcentretsmedarbejdere de unge med atbooke tid hos en UU-vejleder.En anden måde er via UU-vejle-deren i jobcentret. Hver tirsdageftermiddag er der ”ungeindkald”i jobcentret, hvor en UU-vejledertager imod de unge. Formålet er atskabe mulighed for, at de unge meduddannelsespotentiale får kontaktmed UU, og at der etableres kon-takt til den unges UU-vejleder.En tredje og sidste måde er iforbindelse med STU. STU-elever,der har kontanthjælp som forsør-gelsesgrundlag, indkaldes ikke tiltremånederssamtalen i jobcentret.

Bedre rammerfor samarbejdeEt antal medarbejdere fra jobcente-ret, Børn & Familie og UU har sidenslutningen af 2009 været samlet iUngeindsatsen, som deler adressemed jobcentret. Ungeindsatsen eromdrejningspunkt for en helheds-orienteret indsats, der fokuserer påuddannelse, arbejdsmarked, socialinklusion og sundhed.Ungeindsatsen har skabt rammer,som giver gode muligheder foren uformel kontakt på tværs, forat arrangere trepartsmøder medden unge og i det hele taget atanlægge et mere helhedsprægetperspektiv på indsatsen for denunge. Det etablerede samarbejdeletter mulighederne for nye initia-tiver, hvilket eksempelvis har givetsig udslag i et virksomhedsprak-tikcenter for de 15-17-årige.

Ungeindsatsen ersamlet ét stedIgennem halvandet år er der afprøveten model, hvor jobcentret har pla-ceret et Jobcenter ”Ungeteam” påfire sagsbehandlere i Basen VejenUngecenter, hvor de sidder sam-men med UU, Ungekontakten forde 14-18-årige (visse tilbud medmulighed for forlængelse op til 23år), SSP-forebyggelse og Ungegui-den. Med Basen er ungeindsatsensamlet på én og samme adresse –udenfor jobcentret. Her er hensigtenat opbygge et ungemiljø, som ikkeudstråler forvaltning og rådhus,men tværtimod sammen med andreaktiviteter er et mødested for ungeomkring byens 10. klassecenter,ungdomsskolen, ungdomsklubben,musikskolen, ungefesterne og kultu-relle arrangementer.Sagsbehandlerne har nu mulighedfor at gå direkte til hinanden, daJobcentrets ”Ungeteam” er placeretpå Basen. Når den unge som 18-årig overgår til jobcentret, vil den nyesagsbehandler få besked, og det vilblive aftalt, hvem der gør hvad. Deter mere tilgængeligt for de unge atkomme i ungemiljøet på Basen fremfor på selve jobcentret.I forbindelse med samarbejdet omvirksomhedspraktikker, vejledningog opkvalificering er der udfær-

Flere praktikpladserPraktikforløbet er en central delen erhvervsuddannelse. I denverserende økonomiske krisehar virksomhederne skåret nedpå deres uddannelsesindsats,og det er blevet vanskeligt forde unge at finde praktikpladser.Manglen på praktikpladser bli-ver for mange unge en konkrethindring for at gennemføre enungdomsuddannelse. Derfor eretableringen af praktikpladseren central indsats i ungepak-kerne.Kommunerne har generelt fokuspå at øge antallet af praktikplad-ser både i deres egen rolle somarbejdsgivere og i samspilletmed de lokale virksomheder. Derbruges forskellige midler til atnå målet, men grundlæggendehandler det om at påvirke ogmotivere de lokale virksomhedertil at oprette praktikpladser. Defleste kommuner har lavet net-værk, udvalg, teams eller grupper,der alle arbejder på at skabe flerepraktikpladser til de unge.Det er dog ikke nok at arbejde medat motivere virksomheder og orga-nisationer, private som offentlige,til at se behovet for praktikpladser.De unge skal også forberedes påarbejdsmarkedet og på at fungerepå en arbejdsplads. Derfor er detvigtigt at klæde de unge bedstmuligt på. Nogle af de unge visersig at være en stor udfordring forarbejdspladserne. De unge er ikkealtid modne og kan have urealisti-ske forventninger til praktikforløbetog til sig selv. Det påpeger blandtandet Haderslev Kommune.Et budskab der går på tværs ikommunerne, er, at praktikplad-sen er en del af samfundssindet.Virksomhederne kommer til atmangle kvalificeret arbejdskraftom nogle år, hvis de ikke opret-ter praktikpladser til de unge nu.Derfor er der fokus på at skabenetværk og gøre lokalsamfundetbevidst om problematikken, somdet fx ses på Bornholm.

Arbejdsgivere skalforstå vigtighedenaf praktikKommunen, produktionshøjskolenog Campus Bornholm er alle delta-gere i socialfondsprojektet Uddan-nelse Til Alle, hvor der blandt andeter fokus på en bedre koordineringaf praktikpladser. I projektet er deransat en praktikpladskoordinator.Kommunen er inden for de senestepar år blevet bedre til at opretteflere praktikpladser, herunder ogsåEGU-pladser. Her arbejder praktik-pladskonsulenten på erhvervssko-len sammen med de kommunaleaktører på området.Fra politisk hold har der væretdrøftelser og ønsker om at indføresociale klausuler i forhold til sam-arbejdet med private leverandører,men konkrete tiltag og aftaler erendnu ikke faldet på plads. Der erogså visse modsatrettede juridi-ske aspekter i forhold til sådannesociale klausuler.

Skolerne arbejderfor praktikpladserDet er ikke lykkedes at øge antal-let af praktikpladser, men der eretableret et forum, som mødesto gange om året for at drøftetiltag, der kan resultere i øgedepraktikpladsmuligheder og bedresamarbejde aktørerne imellem. Tilmøderne deltager jobcentermed-arbejdere, praktikformidlere fraungdomsuddannelserne og UU.På nuværende tidspunkt er arbej-det omkring praktikpladser ikkesærlig formaliseret. Det foregårude på de enkelte skoler, og derforer der forskellige ordninger. PåHandelsskolen har eleverne mu-lighed for at komme i praktik. PåTeknisk Skole arbejder man med etprojekt om at skaffe flere praktik-pladser ved at vejlede virksomhe-der, der ønsker at blive godkendtetil at tage lærlinge. Samtidig erder fokus på at øge kvaliteten iskolepraktikken, så det ligner detordinære arbejdsmarked så megetsom mulig.En væsentlig udfordring i arbejdeter den økonomiske krise, menogså de unge er en udfordring forarbejdspladserne – for eksempelpå grund af manglende arbejds-markedsparathed og urealistiskeforventninger.

Bedre samarbejde omlære- og praktikpladserUU-centret samarbejder medlære- og praktikpladskontorernepå erhvervsuddannelserne, mensjobcentrets virksomhedscentre harvirksomhedspraktikpladser til deledige unge, der ikke er arbejdsmar-kedsparate. Jobcentrets tilbud er nublevet en mulighed for de motive-rede 15-17-årige og kan indgå iden unges uddannelsesplan.Et fælles indsatsområde for samar-bejdet er de unge, der har afsluttetet grundforløb og endnu ikke fåeten praktikplads. De unge står overfor en to måneders karensperiode,når de forlader grundforløbet, oghar på det tidspunkt brug for støtte,vejledning og måske en virksom-hedspraktik.I samarbejde med Københavnstekniske Skole er der afprøvet enmodel, hvor eleverne allerede mensde går på grundforløbet, bliver tilbudtUU-vejlederens hjælp til at udarbej-de en personlig præsentationsfoldermed foto. 25 unge fra de tre kom-muner har taget imod dette tilbud.

Erhvervsskolen Nordsjælland hari samarbejde med kommunenoprettet lokalt placerede grund-forløb under overskriften ProjektUdvikling Med Udsigt. Grundfor-løbet har tiltrukket og fastholdtunge, der er i en gråzone i forholdtil at være uddannelsesparate.Der er oprettet cirka 15 uddan-nelsesaftaler i kommunalt regi in-denfor forskellige erhvervsuddan-nelser. Det er sket gennem detfælles udviklingsprojekt UdviklingMed Udsigt. I den forbindelseer det lykkedes kommunen atprioritere midler til op til 20 ud-dannelsesaftaler årligt i perioden2011-2013.I et samarbejde mellem det spe-cialiserede område, SSP og UUer tilbuddet Unge i job og uddan-nelse fortsat. Tilbuddet har fokuspå at skaffe praktikpladser ogjobs til udsatte unge. Projektet eri 2011 suppleret med en eksternpartner i regi af NordsjællandHåndbold.Udfordringen med at skaffepraktikpladser vil fortsat være etindsatsområde i 2012, hvor kom-munen vil intensivere samarbejdetmed erhvervslivet og partnere.

virksomhedskonsulent, som hjælperde unge, der akut står og mangleren læreplads, så de kan fortsætte ideres uddannelse.Derudover har det lokale beskæf-tigelsesråd nedsat en erhvervs-referencegruppe. Gruppen arbejderblandt andet på at gennemføre envirksomhedskampagne for at skaffeflere praktik- og elevpladser til unge.Referencegruppen har afsat midlertil at støtte op om den kommendelærlinge-kampagne fra Beskæfti-gelsesregion Midtjylland. Resultatetaf indsatsen forventes at være flerepraktikpladser til de unge.Man har besluttet ikke at lave enlokal indsats i jobcentret, men istedet forene kræfterne i tværkom-munale og regionale kampagner forat undgå flere sideløbende henven-delser til de samme virksomheder.

Desværre bliver det realistisk setvanskeligt at øge endsige opret-holde niveauet i de kommende år,da behovet for elever på SOSU-området er faldende. Samtidig erder også en forventning om, atforvaltningerne opretter løntil-skudsjob, hvilket sætter ressour-cerne til uddannelsesindsatsenunder pres.Endelig fokuserer jobcentret istadig højere grad på at få deunge med ledighedsproblemer iuddannelse. Jobcentret brugersine virksomhedskontakter på atformidle praktikpladser. Det skeri et samarbejde UU og Social-forvaltningen. Der arbejdes medkoncepter som speeddating medvirksomheder, mobiltjenester,job med uddannelsesperspektiv,HotSpot og meget andet.

Det fynske ambassa-dørkorps skaber elev-pladserBehovet for flere praktikpladserer vægtet højt, og der arbejdes in-ternt ud fra de målsætninger, somer formuleret i praktikpladsaftalenmellem KL og regeringen. Resul-taterne har været positive.Med baggrund i projektet Det fyn-ske Ambassadørkorps36har manvia et virksomhedsnetværk haft fo-kus på at skabe flere elevpladser.Netværket består af ungdomsud-dannelser, erhvervsorganisationer,arbejdsgiver- og arbejdstager-organisationer samt kommunen.Netværket følger udviklingen oginitiativerne til oprettelse af prak-tikpladser og de unges søgning tilpraktikpladserne.

Sociale klausulersikrer praktikpladserFor at øge antallet af praktik-pladser har kommunen fastlagtsociale klausuler i forbindelsemed de store anlægsarbejder, dergennemføres i de kommende år.Der er udarbejdet et cirkulære,som trådte i kraft juli 2010, ogsom beskriver rammer og vilkår.De sociale klausuler har i løbet afdet første år medført, at entrepre-nører er forpligtet til at ansættepraktikanter i et volumen på i altgodt 55 fuldtidspersoner per år.Derudover drøftes anvendelsenaf sociale klausuler i bestyrelser,hvor kommunen er repræsenteret,fx i de almene boligorganisationer.Kommunens mål om at oprette500 ekstra praktikpladser erindfriet på halvandet år, hvilketer noget hurtigere end de to år,man havde påregnet. Uddannel-sesaftalerne ligger bredt indenforsocial- og sundhedsuddannelserog pædagogiske assistentuddan-nelser, kontorassistent, ejendoms-serviceassistent, redder med flere.

Udvalg motiverervirksomheder til attage praktikanterKommunen opfylder sin andel iden praktikpladsaftale, som blevindgået mellem KL og regeringeni 201135. Der er generelt storinteresse for de unge og herun-der fokus på problematikken ommanglende praktikpladser.Det er en udfordring at motiverelokale virksomheder til at oprettepraktikpladser. Det er vigtigt,at det lokale erhvervsliv forstårbetydningen af, at hvis der ikkekan findes praktikpladser, så kanerhvervsskolerne på sigt ikke op-retholde uddannelserne lokalt ogdermed være medvirkende til atsikre den fremtidige arbejdskraft.Derfor blev der i 2010 nedsat etudvalg (”Advisory Board”) af Zea-land Business College med fokuspå at finde praktikpladser. Udval-get består både af offentlige ogprivate virksomheder, og formåleter at motivere lokale virksomhedertil at tage praktikanter og spredekendskabet til nødvendigheden afpraktikpladser.

Jobcenter indgår virk-somhedscenteraftalerom praktikpladserUddannelsesinstitutionerne,jobcentret og det lokale erhvervs-råd er gået sammen om at løsepraktikpladsproblemet. Jobcentrethar indgået cirka 230 partner-skabsaftaler med virksomheder,hvor der foregår konkrete praktik-pladsdrøftelser.Der er indgået virksomhedscen-teraftaler mellem jobcentret ogstørre virksomheder i området,herunder Arla Foods og Shell.Indholdet bygger dels på materia-ler fra Arbejdsmarkedsstyrelsenog DISCUS og dels på virksomhe-dernes egne input. Der er i dissetilbud fokus på borgere i match-gruppe 2, og der gøres brug afmentorstøtte for at sikre fasthol-delse og kvalificeret kompetence-udvikling.Samtidig forbereder byrådet initia-tiver til at forbedre og supplere de

Samarbejdemellem jobcenterog LOP-funktionenDer er skabt et samarbejdemellem jobcentret og erhvervs-skolernes LOP-funktion38. Idéener at etablere praktikpladser vedhjælp af jobcentrets virksomheds-netværk og erfaringer med atetablere virksomhedsaktivering.Samarbejdet omfatter bl.a.:• Videndeling mellem jobcenterog LOP-konsulenter om hvordanman samarbejder systematiskmed virksomheder• At LOP-konsulenter inviteres tilat anvende jobcentrets virksom-hedsnetværk• At LOP-konsulenter og virksom-hedskonsulenter samarbejderom at etablere lærepladser• At jobcentret holdningsbear-bejder virksomhederne for at fådem til at etablere lærepladser

Borgerne skaffer selvpraktikpladserDet er jobcentrets erfaring, at etpraktikophold gennem beskæfti-gelsesindsatsen i mange tilfældehar en god virkning på borgerensselvtillid. Det giver en afklarendeeffekt i forhold til job eller uddan-nelse. Især de unge har efterføl-gende ytret ønske om at tage enuddannelse inden for det område,hvor de var i praktik.Praktikpladser etableres blandtandet ved, at borgeren selv – ellerpå jobcentrets opfordring – tagerkontakt til en virksomhed elleroffentlig institution og hører ommuligheden for at komme i praktik.I mange tilfælde vender borgerentilbage med en praktikplads. Her-efter bliver praktikken oprettet afen sagsbehandler i jobcentret.