Revideret notat – afsnit om høring udfyldt

1. Resumé

Kommissionen har d. 21 marts 2012 fremlagt forslag til bedre håndhævelse af ud-stationeringsdirektivet. Det sker på baggrund af en analyse af, at direktivet i dagikke håndhæves effektivt nok, og Kommission har gjort forslaget til et nøgleinitiativi Akten for Det Indre Marked.Forslaget ændrer ikke ved udstationeringsdirektivet men har til formål at indføreregler og procedurer, der i højere grad sikrer efterlevelse af direktivet i form afhindring af omgåelse og mere effektiv sanktionering i form af 1) hindring af mis-brug og omgåelse (kamp mod postboksfirmaer m.v.), 2) forpligtelse til at give let-tilgængelig information om arbejdsvilkår, 3) administrativt samarbejde over græn-serne, 4) tilladte og påkrævede kontrolforanstaltninger, 5) håndhævelse – herunderpligt til betinget solidarisk ansvar i forhold til en direkte underentreprenør (kæde-ansvar, 6) inddrivelse af administrative bøder over grænserne, samt 7) brug af in-formationssystemet for det indre marked (IMI).Regeringen finder, at nærhedsprincippet er opfyldt, da bedre håndhævelse af etgældende EU-direktiv, der regulerer transnationale situationer, bør ske på EU-plan. Regeringen er overordnet positiv overfor forslaget, der kan styrke arbejdsta-gernes rettigheder, forbedre den fri bevægelighed og er i overensstemmelse medregeringens egne bestræbelser på at bekæmpe social dumping, som har nogle ne-gative samfundsøkonomiske konsekvenser.

2. Baggrund

Direktiv 96/71/EF om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tje-nesteydelser (udstationeringsdirektivet) finder anvendelse på virksomheder, dersom led i levering af en tjenesteydelse midlertidigt udstationerer arbejdstagere tilen anden medlemsstat (værtslandet) end den, hvis lovgivning ansættelsesforholdeter underlagt (hjemlandet). Udstationering kan finde sted i form af:udstationering i henhold til en aftale mellem virksomheden - der for egenregning og under egen ledelse udstationerer en medarbejder - og modtage-ren af tjenesteydelsen (entreprise/underentreprise)udstationering på et forretningssted eller i en virksomhed, der tilhører kon-cernen, og som er beliggende i en anden medlemsstat (virksomhedsinterneudstationeringer)

Uanset hvilken lovgivning, der i øvrigt finder anvendelse på arbejdsforholdet, skalen udstationeret arbejdstager under udstationeringen være omfattet af værtslandetslovgivning, herunder almengyldige overenskomster, om arbejdsmiljø, mindsteløn,mindste antal betalte feriedage pr. år, ligebehandling, regler for vikarer samt be-skyttelsesforanstaltninger for gravide og kvinder, der lige har født, samt for børn ogunge.I en rapport fra 2003 identificerede Kommissionen flere mangler og problemermed ukorrekt gennemførelse og/eller anvendelse af direktivet i bestemte medlems-stater. Desuden vedtog Kommissionen i 2006 en række retningslinjer, så det kunneklarlægges, i hvilket omfang visse nationale kontrolforanstaltninger kunne værebegrundede og forholdsmæssige set i lyset af den gældende EU-ret, som den for-tolkes i Domstolens praksis. I endnu en meddelelse fra 2007 blev der sat fokus påflere mangler vedrørende både måden, kontrollerne blev udført på i visse medlems-stater, og den ringe kvalitet af det administrative samarbejde og adgangen til in-formation. I 2008 vedtog Kommissionen en henstilling, hvori medlemsstaterneblev opfordret til at gøre en hurtig indsats for at forbedre situationen for udstatione-rede arbejdstagere gennem bedre samarbejde mellem de nationale myndigheder, enmere effektiv udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne og bedre adgangtil oplysninger og udveksling af bedste praksis. I samme år nedsatte den ligeledeset ekspertudvalg for udstationering af arbejdstagere, som omfattede repræsentanterfor medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter, med det formål at drøfte og klar-lægge problemer med gennemførelsen og anvendelsen af direktivet.Ved fremlæggelsen af Kommissionens politiske prioriteringer for Europa-Parlamentet den 15. september 2009 erkendte Kommissionens formand José Ma-nuel Barroso, at der var behov for at imødekomme de bekymringer og spørgsmål,som flere parter havde givet udtryk for under debatten vedr. domme fra EU-Domstolen, og bebudede et lovgivningsinitiativ, der skulle løse problemerne medgennemførelse og fortolkning af udstationeringsdirektivet.Rapporten om relanceringen af det indre marked, som professor Monti fremlagdeden 9. maj 2010, omhandlede også disse bekymringer, og han anbefalede at:skabe klarhed over gennemførelsen af udstationeringsdirektivet og styrke-udbredelsen af oplysninger om arbejdstageres og virksomheders rettighe-der og forpligtelser, administrativt samarbejde og sanktioner, for så vidtangår fri bevægelighed for personer og grænseoverskridende levering aftjenesteydelserindføre en bestemmelse, som sikrer retten til at strejke efter modellen i ar-tikel 2 i Rådets forordning (EF) nr. 2679/98 (den såkaldteMonti-forordning),og en mekanisme til uformelle løsninger af arbejdskonfliktervedrørende anvendelsen af direktivet.Den 13. april 2011 fremlagde Kommissionen meddelelsen "Akten for Det IndreMarked – Tolv løftestænger til at skabe vækst og øget tillid". Her bebudede densom en af de tolv løftestænger følgende:

"Lovgivning med det formål at forbedre og styrke gennemførelsen,anvendelsen og håndhævelsen i praksis af direktivet om udstationering af arbejds-tagere, der omfatter foranstaltninger med henblik på at forebygge og straffe mis-brug eller omgåelse af reglerne, ledsaget af lovgivning med det formål at præcise-re udøvelsen af etableringsfriheden og den frie udveksling af tjenesteydelser sam-men med udøvelsen af de grundlæggende sociale rettigheder".Den 21. marts 2012 (dansk version modtaget d. 23. marts) fremlagde Kommissio-nen det bebudede forslag til bedre håndhævelse af udstationeringsdirektivet. For-slaget er fremsat med hjemmel i TEUF art. 53, stk. 1, og artikel 62 og omfattet afden almindelige lovgivningsprocedure.Samtidig fremlagde Kommissionen det andet bebudede initiativ i form af forslag tilforordning om udøvelse af retten til kollektive skridt inden for rammerne af etable-ringsfriheden og den frie udveksling af tjenesteydelser. Grund- og nærhedsnotatvedr. dette forslag fremsendes parallelt med nærværende.



3. Formål og indhold

Forslaget ændrer ikke ved udstationeringsdirektivet men har til formål at indføreregler og procedurer, der i højere grad sikrer efterlevelse af direktivet i form afhindring af omgåelse og mere effektiv sanktionering.Indholdet kan grupperes i følgende:1)2)3)4)5)Hindring af misbrug og omgåelse (kamp mod postboksfirmaer m.v.)Forpligtelse til at give lettilgængelig information om arbejdsvilkårAdministrativt samarbejde over grænserneTilladte og påkrævede kontrolforanstaltningerHåndhævelse – herunder pligt til betinget solidarisk ansvar i forhold til endirekte underentreprenør (kædeansvar)6) Inddrivelse af administrative bøder over grænserne7) Brug af informationssystemet for det indre marked (IMI)Ad 1) hindring af misbrug og omgåelseForslaget indeholder en bestemmelse om, at medlemslandene skal tage højde for enrække kriterier for at vurdere, om en virksomhed er reelt etableret i et andet land ogfor at vurdere, om en arbejdstager opfylder kriterierne for at være midlertidigt ud-stationeret. Der er tale om indikative kriterier, og vurderingen skal altid foretageskonkret.For virksomheder drejer det sig om:a) det sted, hvor virksomheden har hjemsted, og dennes administration er placeret,hvor den benytter kontorer, betaler skat, har tilladelse til at udøve eterhverv eller er optaget i handelskamre eller faglige organisationerb) det sted, hvor de udsendte arbejdstagere hvervesc) den lovgivning, der finder anvendelse på de kontrakter, som virksomhedenindgår dels med sine arbejdstagere, dels med sine kunderd) det sted, hvor virksomheden udøver sine vigtigste aktiviteter, og hvor det haradministrativt personalee) det unormalt lave antal udførte kontrakter og/eller størrelsen af omsætningen i3

etableringsmedlemsstaten.For vurderingen af, om en arbejdstager er udstationeret, kan vurderingen omfatte,at:a) arbejdet udføres i en begrænset periode i en anden medlemsstatb) udstationeringen finder sted til en anden medlemsstat end den, hvori ellerhvorfra arbejdstageren sædvanligvis udfører sit arbejdec) den udstationerede arbejdstager vender tilbage til eller forventes at genoptagesit arbejde i den medlemsstat, fra hvilken han/hun er udstationeret, efterudførelsen af arbejdet eller tjenesteydelserne, for hvilke han eller hun varudstationeretd) udgifter til rejse, kost og logi er betalt eller godtgøres af arbejdsgiveren, derudstationerer arbejdstageren, og i bekræftende fald, hvordan det skere) eventuelle tidligere gentagne perioder, hvor stillingen har været besat af densamme eller en anden (udstationeret) arbejdstager.Ad 2) Forpligtelse til at give lettilgængelig information om arbejdsvilkårMed henblik på gennemførelsen af dette direktiv skal medlemsstaterne i overens-stemmelse med national lovgivning og/eller praksis udpege en eller flere kompe-tente myndigheder, der har ansvaret for information.Efter forslaget skal medlemslande bl.a. give lettilgængelig information, herunder ioversat form, på hjemmesider m.v. og så vidt mulig udpege en kontaktperson i detnationale forbindelseskontor (i Danmark Arbejdstilsynet), der har ansvaret for det-te.Ad 3) Administrativt samarbejde over grænserneMyndighederne i forskellige lande skal hjælpe hinanden ved at besvare henvendel-ser og på anmodning udføre kontrol. Information skal gives inden for 14 dage, i ha-stetilfælde 24 timer. Den spurgte myndighed informerer den spørgende myndighed,hvis der er problemer med at overholde fristen. Myndigheder skal have adgang tilandre landes relevante registre, hvor tjenesteydere er registret.Hjemlandets myndigheder skal på eget initiativ give myndigheder i andre lande in-formation, hvis der er mistanke om uregelmæssigheder hos en tjenesteyder.Forslaget indeholder en løfteparagraf, hvorefter Kommissionen kan tage yderligereinitiativer i form af projekter og økonomiske støtte for at fremme samarbejdet påtværs af grænser.Ad 4) Tilladte og påkrævede kontrolforanstaltningerArtikel 9 i forslaget indeholder en oplistning af tilladte kontrolforanstaltninger. Derer tale om en kodifikation af retspraksis, som gengivet i en meddelelse fra Kom-missionen fra 2006, jf. ovenfor under baggrund: Forhåndsanmeldelse med oplys-ning om identitet på arbejdstagere mv., krav om opbevaring af lønsedler og ansæt-telsesbevis mv., og – til dels – oversættelse af disse. Et enkelt forslag går videreend at kodificere retspraksis, idet der kan stilles krav om at udpege en repræsen-tant, som har mandat til i givet fald at forhandle overenskomster.

Efter forslaget kan der ikke tillades andre kontrolforanstaltninger. Senest 3 år efterimplementeringsfristens udløb tages nødvendigheden og hensigtsmæssigheden afnationale kontrolforanstaltninger op til revision med henblik på at foreslå eventueltnødvendige ændringer.Efter forslaget til artikel 10 skal medlemsstaterne sikre sig, at der er kontrolforan-staltninger på plads, og at der foretages løbende tilsyn. Hvis parterne er ansvarligefor fastlæggelse af arbejdsvilkår, kan kontrollen foretages af parterne. I tilfælde,hvor hverken myndigheder eller parter foretager tilsyn, skal medlemsstaterne sikrealternative foranstaltninger, der sikrer en tilsvarende beskyttelse af arbejdstagerne.Ad 5) Håndhævelse - herunder solidarisk ansvarForslaget til artikel 11 indeholder pligt til at sørge for, at der findes effektive ord-ninger i værtslandet, så arbejdstageren kan indgive klager over - og indlede retsligeskridt mod - arbejdsgiveren, også efter udstationeringens ophør.Det foreslås specifikt, at der skal kunne kræves manglende løn samt godtgørelsefor uforholdsmæssig store omkostninger til bolig i forhold til lønnes størrelse ogkvaliteten af boligen.Der skal gives adgang for fagforeninger m.v. til at føre sager for arbejdstagerenmed dennes samtykkeArtikel 12 indeholder forslag til solidarisk ansvar. Efter forslaget skal det inden forbyggesektoren sikres, at en bygherre/entreprenør hæfter for sin underentreprenørsmanglende udbetaling af løn i henhold til udstationeringsdirektivet. Endvidere hæf-tes der for for meget indeholdt skat og socialsikringsbidrag.Det foreslås, at det solidariske ansvar ikke skal gælde, hvis kravene til nødvendigomhu (”due diligence”) er opfyldt, f.eks. i form af en undersøgelse af, om tjeneste-yderen hidtil har betalt forfalden løn m.v.Medlemsstaterne har mulighed for at indføre videregående regler, f.eks. at det soli-dariske ansvar udstrækkes til flere led (kædeansvar), og i andre sektorer end byg-gesektoren. Der kan i disse tilfælde også indføres mulighed for at frigøre sig forkrav ved at have udvist nødvendig omhu.Senest tre år efter implementeringsfristens udløb foretager Kommissionen i samrådmed medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter på EU-plan en vurdering af an-vendelsen af denne artikel med henblik på at foreslå eventuelt nødvendige ændrin-ger.Ad 6) Inddrivelse af administrative bøderDer gives øget mulighed for at inddrive administrative bøder over grænserne, så-fremt reglerne i hjemlandet tillader det for lignende krav i hjemlandet. Der fastlæg-ges en lang række modaliteter i forbindelse hermed.Ad 7) IMI

Informationssystemet for det indre marked (IMI) skal benyttes i det administrativesamarbejde, dels det generelle samarbejde omhandlet i direktivet, dels i forbindelsemed inddrivelse af administrative bøder.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets har endnu ikke udtalt sig om forslaget.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen har om nærhedsprincippet anført følgende:”Problemerne med gennemførelse, anvendelse og håndhævelse af direktiv96/71/EF er knyttet til målsætningerne i artikel 3, stk. 3, i TEU, hvorefter Den Eu-ropæiske Union skal oprette et indre marked baseret på en social markedsøkonomimed høj konkurrenceevne, hvor der tilstræbes fuld beskæftigelse og sociale frem-skridt, og i artikel 56 og 151 i TEUF.Tilstrækkelig gennemførelse og effektiv anvendelse og håndhævelse er afgørendemed hensyn til at garantere, at de gældende EU-bestemmelser føres ud i livet. For-skelle og uoverensstemmelser i måden, hvorpå direktiv 96/71/EF gennemføres, an-vendes og håndhæves i de forskellige medlemsstater, hindrer, at direktivet fungererordentligt i praksis. Det kan således være meget vanskeligt, hvis ikke umuligt, atskabe de fornødne ensartede spilleregler for tjenesteyderne og sikre, at direktivetyder arbejdstagere, der er udstationeret i forbindelse med levering af tjenesteydel-ser, den samme beskyttelse, uanset hvor de befinder sig i EU. Under disse omstæn-digheder kan den nødvendige juridiske klarhed og retssikkerhed kun skabes på EU-plan.Målene med forslaget kan derfor ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemssta-terne, men kræver en indsats på EU-plan.”Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens vurdering.

6. Gældende dansk ret

Udstationeringsdirektivet er implementeret ved lov om udstationering af lønmodta-gere m.v., jf. lbk. nr. 256 af 25. marts 2011.Med henblik på at lette myndighedernes kontrol, herunder SKAT’s og Arbejdstil-synets kontrol af henholdsvis skatte- og afgiftslovgivningen og arbejdsmiljølov-givningen, skal virksomheder, der udstationerer medarbejdere til Danmark, anmel-de en række oplysninger til Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT). Detdrejer sig om:1) Virksomhedens navn, forretningsadresse og kontaktoplysninger.2) Dato for påbegyndelse og afslutning af tjenesteydelsen.3) Sted for levering af tjenesteydelsen.4) Kontaktperson for virksomheden. Kontaktpersonen skal udpeges af virksomhe-den blandt de personer, der arbejder i Danmark i forbindelse med levering af tjene-steydelsen.5) Tjenesteydelsens branchekode.

6) Identiteten af lønmodtagere, som virksomheden udstationerer, og udstatione-ringsperiodens varighed.Oplysningerne skal anmeldes, senest samtidig med at leveringen af tjenesteydelseni Danmark påbegyndes. Ændringer vedrørende oplysningerne skal anmeldes senest8 dage efter ændringen.Tjenesteyderen har pligt til, senest samtidig med at levering af tjenesteydelsen på-begyndes, at give dokumentation til hvervgiver for, at anmeldelse er foretaget, hvistjenesteydelsen angår bygge- og anlægsvirksomhed eller landbrug, skovbrug oggartneri. En hvervgiver, der modtager en tjenesteydelse fra en anmeldelsespligtigvirksomhed skal, senest 3 dage efter at levering af tjenesteydelsen er påbegyndt,rette henvendelse til Arbejdstilsynet, såfremt hvervgiver ikke har modtaget doku-mentation for, at virksomheden har foretaget anmeldelse til RUT, eller hvis oplys-ninger om sted for levering af tjenesteydelsen eller dato for påbegyndelse og af-slutning af tjenesteydelsen er mangelfulde eller forkerte.Tilsynet med overholdelsen af anmeldelsespligten til RUT varetages af Arbejdstil-synet.Efter loven er Arbejdstilsynet dansk forbindelseskontor i henhold til artikel 4 i Eu-ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/71/EF om udstationering af arbejdstageresom led i udveksling af tjenesteydelser. Arbejdstilsynet skal i den forbindelse ko-ordinere arbejdet med at informere udenlandske arbejdsgivere og lønmodtagerem.fl. vedrørende de regler, der finder anvendelse under udstationering til Danmark.Arbejdstilsynet skal samarbejde med andre landes forbindelseskontorer i forbindel-se med eventuelle problemer, der måtte opstå i forbindelse med udstationeringer tilog fra Danmark.En lønmodtager, som er eller har været udstationeret til Danmark, kan anlægge sagher i landet.En person, som er eller har været udstationeret til et EU-land eller et andet land in-den for det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), og som under ar-bejdet i dette land har været omfattet af regler, der gennemfører udstationeringsdi-rektivet, kan ved anlæggelsen af en sag her i landet vedrørende en retstvist opstået iforbindelse med udstationeringen vælge, at sagen skal afgøres efter disse regler,uanset at dansk ret i øvrigt finder anvendelse.Overtrædelse af anmeldelsespligten til RUT er sanktioneret med bøde. Endviderefremgår det af udstationeringsloven, at manglende ferie og betaling herfor i hen-hold til udstationeringsloven er sanktioneret med bøde. For så vidt angår andre reg-ler omfattet af udstationeringsdirektiver, f.eks. arbejdsmiljø, henviser udstatione-ringsloven generelt til disse regler, og en udenlandsk virksomhed kan derfor sank-tioneres i henhold til disse regler.Der gælder ikke lovregler om løn i Danmark, og der er derfor ikke henvisning tilregler vedr. håndhævelse af lønregler i udstationeringsloven. Imidlertid har oven-nævnte anmeldelsespligt også til formål at give den danske fagbevægelse bedremulighed for at identificere udenlandske virksomheder med henblik på at kunne

opnå overenskomst. I den forbindelse fremgår det af loven, at med henblik på atsikre udstationerede lønmodtagere løn svarende til, hvad danske arbejdsgivere erforpligtet til at betale for udførelsen af tilsvarende arbejde, kan der på samme mådesom over for danske arbejdsgivere anvendes kollektive kampskridt over for uden-landske tjenesteydere til støtte for et krav om indgåelse af en kollektiv overens-komst. Det er en betingelse for iværksættelse af kollektive kampskridt, at der forin-den over for den udenlandske tjenesteyder er henvist til bestemmelser i de kollekti-ve overenskomster, der indgås af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter iDanmark, og som gælder på hele det danske område. Det skal af disse overens-komster med den fornødne klarhed fremgå, hvilken løn der efter overenskomsterneskal betales.Såfremt en udenlandsk virksomhed er forpligtet af en dansk overenskomst, skerhåndhævelsen heraf inden for det sædvanlige, fagretlige system.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenserDer vil skulle ske visse præciseringer i udstationeringsloven og tilhørende be-kendtgørelser hvad angår myndighedernes rolle i samarbejdet med andre landesmyndigheder.Bestemmelsen i udstationeringslovens § 9 om, at der kan anlægges sag i Danmark,vil evt. også skulle udbygges med nærmere præcisering af, hvilke krav, der kan be-handles i en sådan sag, fx krav om godtgørelse for boligudgifter, der er uforholds-mæssige.Der vil skulle indføres regler om inddrivelse af administrative bøder der er udstedtinden for rammerne af udstationeringsdirektivets anvendelsesområde.Det vil skulle afklares i hvilket omfang forslaget om solidarisk ansvar har betyd-ning for Danmark, hvor en udenlandsk tjenesteyder kun har pligt til at betale en vismindsteløn, såfremt tjenesteyderen er forpligtet hertil efter en kollektiv overens-komst. I givet fald vil der skulle fastlægges regler herom, og der vil således skullefastlægges regler om ”fornøden omhu”, og samspillet med anmeldelsespligten tilRUT - og hvervgiveransvaret i forbindelse hermed - skal afklares.Samfundsøkonomiske konsekvenserSocial dumping har en række negative samfundsøkonomiske konsekvenser i formaf dårlige arbejdsvilkår, unfair fortrængning af dansk arbejdskraft osv., hvorfor re-geringen har intensiveret kampen mod social dumping, bl.a. ved at nedsætte et ud-valg vedr. social dumping og styrke myndighedssamarbejdet mellem Arbejdstilsy-net, SKAT og politiet. Samtidig har fri bevægelighed for tjenesteydere, når der ertale om redelige virksomheder, positive konsekvenser i form af større konkurrenceog udbud samt lavere priser for forbrugere og virksomheder, hvilket kan bidrage tilat skabe fornyet vækst i Danmark. Forslaget indebærer derfor nogle positive sam-fundsøkonomiske konsekvenser.Statsfinansielle konsekvenser

Den styrkede indsats vil i høj grad kunne ske inden for de eksisterende rammer,men tilførsel af enkelte årsværk kan ikke udelukkes.Således vil den udvidede anvendelse af IMI kunne medføre mindre statsfinansiellekonsekvenser med henblik på at koordinere og understøtte anvendelsen af syste-met. Det konkrete omfang af de mindre statsfinansielle konsekvenser skal analyse-res nærmere.Administrative konsekvenser for det offentligeHenset til det begrænsede henvendelser, der har været mellem andre landes myn-digheder og Danmark, vil direktivet alt andet lige kunne medføre flere henvendel-ser. Der skal dog tages høje for, at regeringens eget arbejde med bekæmpelse af so-cial dumping under alle omstændigheder vil kunne føre til flere henvendelser. Detharmoniserede og styrkede samarbejde, som direktivet lægger op til, vil under denforudsætning kunne medføre en lettelse: Det styrkede samarbejde med andre landesmyndigheder vil som udgangspunkt ske inden for rammerne af IMI. IMI har tilformål at facilitere administrativt samarbejde over grænserne, og det forventes pådenne baggrund, at myndighedernes omkostninger forbundet med grænseoverskri-dende sagsbehandling på sigt vil kunne reduceres. Dette har vist sig at være tilfældetpå de områder, hvor IMI pt. benyttes.Nogle initiativer, f.eks. bedre adgang til information op opstart på styrket samar-bejde, vil kunne indebære en øget administrativ byrde på kort sigt, men lette arbej-det på længere sigt.Administrative konsekvenser for erhvervslivetForslaget om solidarisk ansvar vil kunne få betydning for danske modtagere at tje-nesteyder inden for byggesektoren. Det vil dog i givet fald afhænge af, hvorledeskravene til nødvendig omhu udformes, herunder hvorledes disse vil spille sammenmed de eksisterende regler om hvervgiveransvar.Forslaget om forbedret administrativt samarbejde mellem europæiske myndighedervia IMI forventes derimod at kunne bidrage til en reduktion af virksomhedernesadministrative byrder i forbindelse med grænseoverskridende økonomisk aktivitet iEU/EØS-området, da sagsbehandlingen bliver hurtigere og byrderne flyttes fravirksomhederne til de relevante myndigheder.

8. Høring

Direktivforslaget har været sendt i høring i EU Specialudvalget vedrørende Ar-bejdsmarkedet og Sociale Forhold. Der er modtaget svar fra følgende medlemmer:LO, FTF, DA, KL og FA. Herudover har BAT-kartellet særskilt fremsendt be-mærkninger.

LO og FTF:

LO og FTF har afgivet fælles høringssvar. De hilser det velkomment, at der fore-slås bestemmelser, der har til formål at sikre en bedre implementering af udstatio-neringsdirektivet og hindre omgåelser af direktivet.LO og FTF finder det uforståeligt, at artikel 153 i Traktaten ikke angives somhjemmel.9

De finder, at forslagets

artikel 3

er en absolut kernebestemmelse, men at den ikkeer særlig operationel. Man har valgt en såkaldt kvalitativ angivelse af elementer,der skal indgå i en samlet bedømmelse. Denne fremgangsmåde skaber ifølge LOog FTF stor usikkerhed i retsanvendelsen, og de anbefaler i stedet at anvende abso-lutte kvantitative elementer. Fx bør det angives, hvor stor en omsætning en virk-somhed må have i hjemlandet for at kunne betegnes som en udstationeret virksom-hed. Tilsvarende bør det angives, hvor længe en arbejdstager kan være udstatione-ret, for (fortsat) at kunne betegnes som udstationeret arbejdstager. Herudover børdet være en absolut betingelse for at kunne anses som udstationeret arbejdstager, atden pågældende arbejdstager er i besiddelse af en til vedkommende udstedt A1-blanket, der dækker hele udstationeringsperioden. LO og FTF peger i øvrigt på enuhensigtsmæssig oversættelse til dansk. I bestemmelsen savnes der endvidere enangivelse af konsekvenser af, at betingelserne i stk. 1 og stk. 2 ikke er opfyldt. Forarbejdstageren bør konsekvensen være, at han anses for omfattet af artikel 45 iTEUF og dermed af et ligebehandlingskrav.I

artikel 5

er det ifølge LO og FTF positivt, at det pålægges medlemsstaterne atsikre information om løn og arbejdsvilkår, således at disse oplysninger er tilgænge-lige for arbejdstager på en klar og forståelig måde på elektroniske medier og plat-forme.I

artikel 6,

stk. 5, er det ifølge LO og FTF ikke klart, hvilke særlige situationer, derkan begrunde svar inden for 24 timer. I bestemmelsens stk. 7 foreskrives der et for-trolighedskrav. Det er ikke klart, hvorledes et sådant krav kan bringes til at harmo-nere med de faglige organisationers behov for de selvsamme oplysninger.

Artikel 9,

stk. 1, angiver at være udtømmende, jævnfør ordet ”kun”. Dette er ifølgeLO og FTF uheldigt, idet ingen kan vide, hvilke yderlige krav EU-domstolen villeacceptere. I bestemmelsens litra d gives der mulighed for at udpege en kontaktper-son, der kan forhandles med. Dette finder de to organisationer meget positivt. Den-ne bestemmelse bør derfor gøres obligatorisk for medlemsstaterne og det bør præ-ciseres, at personen selvfølgelig skal befinde sig i værtslandet.Bestemmelsen i

artikel 10,

stk. 4 er ifølge LO og FTF positiv, idet den anerkendermedlemsstater med en model som i Skandinavien. Imidlertid er det nærmere ind-hold af bestemmelsen ikke helt klar. Det væsentlige er, at det er de faglige organi-sationer, der overvåger bestemmelserne i henhold til de kollektive overenskomster,de har indgået med arbejdsgiverorganisationer eller med uorganiserede virksomhe-der.I nær sammenhæng hermed virker bestemmelsen i

artikel 11,

stk. 3, ifølge LO ogFTF problematisk, idet retlig forfølgelse af kollektive, arbejdsretlige vilkår ikkekræver arbejdstagerens samtykke. Tværtimod er det her helt afgørende, at det erorganisationernes overenskomst, som skal håndhæves, uanset den pågældende ar-bejdstagers holdning hertil. Ofte kan den udenlandske arbejdstager optræde i et in-teressefællesskab med arbejdsgiveren i at bryde overoverenskomsten. Det bør såle-des tilføjes stk. 4: ”endsige nationale bestemmelser, hvorefter overenskomstparter-ne håndhæver overenskomsterne”.

I artikel 11, stk. 5, er det ifølge de 2 organisationer ikke særligt klart, hvad der me-nes med ”nødvendige ordninger”.LO og FTF er enige i forslaget til

artikel 12

om solidarisk hæftelse og finder, at ensådan solidarisk hæftelse ikke bør begrænses til særlige brancher. De finder, at stk.1, sidste afsnit, bør præciseres, hvis det er formålet med bestemmelsen – hvilketgiver mening - at begrænse hæftelsen til krav opstået under udstationeringen. I re-lation til stk. 2 savner LO og FTF en uddybning af hvad der forstås ved ”nødven-digt omhu”. Da stk. 2 er en undtagelse til kædeansvaret, er det vigtigt, at der erfuldstændig klarhed over hvilke situationer der er omfattet af undtagelsesbestem-melsen. De to organisationer finder det positivt, at det overlades til de nationalemyndigheder at formulere kravene til indholdet af en sådan undtagelse fra kædean-svaret. LO og FTF finder det uklart, hvad forholdet er imellem bestemmelsens stk.2 og 3. Kan der således efter stk. 3 foretages en fravigelse fra stk. 2?

Artikel 13 og 14

indeholder ifølge LO og FTF vigtige bestemmelser. I en dansksammenhæng er det vigtigt at få medtaget afgørelser på fagretlige møder (mæg-lings-, organisations- og fællesmøder med videre). Disse er eksigible efter danskret. De bør derfor ifølge de to organisationer medtages i form af et nyt stk. 4 i arti-kel 14.

DA:

DA kan støtte de dele af forslaget, der vedrører øget tværnationalt myndigheds-samarbejde.DA kan ikke støtte visse andre dele af direktivforslaget, herunder forslaget om ethæftelsesansvar.DA kan støtte den reguleringsmekanisme, som EU-Kommissionen har valgt, såle-des at udstationeringsdirektivet ikke berøres, men at der derimod som foreslåetfremsættes et selvstændigt håndhævelsesdirektiv.DA har skrevet omfattende bemærkninger til indholdet, der afsluttes med, at rege-ringen ifølge DA skal:Arbejde for, at der på europæisk niveau skabes et bedre og mere forplig-tende myndighedssamarbejde ved udstationering og udveksling af tjene-steydelser på tværs af landegrænserneArbejde for, at der sker en styrkelse af de offentlige myndigheders kontrolog håndhævelse ved udstationeringSikre, at kerneelementer i den danske model fastholdes og herunder, at di-rektivet ikke direkte eller indirekte tvinger Danmark til at indføre mindste-løn ved lov eller erga omnes for vilkår i kollektive overenskomsterSikre, at gældende udstationeringsdirektiv ikke ændres, hverken direkte el-ler indirekte via et håndhævelsesdirektiv, herunder via en eventuel hæftel-sesmodelSikre, at der ikke skal ske ændringer af de gældende danske regler ellerfagretlig praksis, herunder om søgsmålskompetence

Sikre, at artikel 12 om solidarisk hæftelse udgår, da denne bestemmelse fordet første vil svække EU’s konkurrenceevne, fordi det vil gøre det mere ri-sikabelt at benytte udenlandske underleverandører, og for det andet pålæg-ger virksomhederne et ansvar, som alene bør være et myndighedsansvarHvis et eventuelt hæftelsesansvar i artikel 2 ikke udgår, at få sikret i artikel12 en klar hjemmel til, at virksomhederne har udvist nødvendig omhu/duediligence ved at sikre, at den udenlandske underleverandør er registreret inationale ordninger som det danske RUT-systemSikre, at kravene til en anmeldelse/registrering, jf. forslagets artikel 9, ikkelægger hindringer for, at en sådan registrering opfylder kravene til nødven-dig omhu, jf. forslagets artikel 12, stk. 2Sikre, at et eventuelt hæftelsesansvar i alle henseender alene vedrører depligter, som medlemsstater i henhold til gældende udstationeringsdirektivsartikel 3 ved lov kan pålægge udenlandske tjenesteudbydere, og at dettepræciseres i § 12, stk. 1, b)Sikre, at et eventuelt hæftelsesansvar ikke udvides til andre områder

Nedenfor gengives/opsummeres DA’s mere detaljerede bemærkninger under deoverskrifter, DA selv har benyttet, idet særligt afsnittene vedr. solidarisk hæftelseer forkortet:

Indledning

Efter DA’s vurdering beskæftiger direktivforslaget, sammen med ”Monti II”, sigmed sådanne emnekredse af det danske arbejdsmarked, der er kernestof i den dan-ske model, at der er behov for en særlig tæt kontakt med arbejdsmarkedets parterunder hele forhandlingsforløbet af forslaget.

Præcisering af udstationeringsbegrebet

Direktivforslaget opstiller i en artikel 3 en række kvalitative kriterier for, hvornåren virksomhed falder ind under udstationeringsbegrebet, og hvornår en lønmodta-ger er udstationeret.DA kan støtte forslaget herom, da dette vil forbedre medlemslandenes mulighed forat kontrollere, om en virksomhed forsøger at misbruge udstationeringsreglerne forat omgå nationale krav. DA kan også støtte, at EU-Kommissionen foreslår, at denævnte kvalitative kriterier er vejledende og ikke en udtømmende liste med kriteri,ligesom DA kan støtte, at der ikke foreslås kvantitative kriterier, der måtte skulleopfyldes for, at der er tale om udstationering. Dette ville efter DA’s vurdering tilli-ge stride mod EU-retten.

Gensidig bistand

Det skal ifølge DA sikres, at danske fagretlige afgørelser kan forfølges på tilstræk-kelig vis i udlandet.

Nationale kontrolforanstaltninger

DA bemærker, at de administrative krav, herunder registreringer på baggrund afkrav om at en udenlandsk tjenesteyder skal afgive oplysninger i starten af arbejds-opgaven til myndigheder i arbejdslandet som i det danske RUT-system, efter for-

slaget fra EU-Kommissionen bliver maksimumskrav. Medlemsstaterne må såledesefter direktivforslaget ikke stille yderligere krav.Forslaget forholder sig ikke til registrering af selvstændige uden ansatte, som er etkrav i den gældende danske RUT-ordning, og som bl.a. bygger på omgåelsesbe-tragtninger. Der er uenighed om dette krav, da der bl.a. verserer en sag ved EU-Domstolen, der er anlagt af EU-Kommissionen mod Belgien, om lignende registre-ringskrav i en belgisk ordning.Direktivforslaget forholder sig heller ikke eksplicit til brug af oplysningerne, hvor-for det bør afklares, om forslaget har betydning for den tilgængelighed til oplys-ningerne, der er i det eksisterende danske RUT-system, og hvor arbejdsstedet bl.a.er offentligt tilgængelig. Fra dansk side skal man således være opmærksom på, omder skal ske ændringer i direktivforslaget – herunder den omstændighed, at EU-Kommissionen foreslår maksimumskrav for registrering.Som det ses nedenfor, er RUT-registreringen for DA en central del af det foreslåe-de hæftelsesansvar, således at en RUT-registrering skal medføre, at entreprenørenhar udvist den tilstrækkelige omhu over for sin underentreprenør i relation til ethæftelsesansvar. På den baggrund finder DA, at man fra dansk side skal være op-mærksom på, at kravene til en anmeldelse/registrering, jf. forslagets artikel 9, ikkelægger hindringer for, at en sådan registrering opfylder kravene til nødvendig om-hu, jf. forslagets artikel 12, stk. 2.Det følger af EU-retten, at indførelsen af anmeldelsespligt, som foreslået i artikel 9,også skal overholde EU-retten og EU-retlige principper. Forslaget medfører såledesifølge DA f.eks. ikke, at det vil være EU-retligt legitimt, at man med hensyn til dendanske registreringsordning i RUT ophæver undtagelsen for cabotagekørsel, der iøvrigt er reguleret via en selvstændig forordning.DA henviser til, at skatteministeren i 2012 har sendt et lovforslag i høring om hæf-telse, såfremt der ikke for ydelser er foretaget elektronisk betaling.

Lettere klageadgang

DA finder ikke, at der er behov for ændrede danske regler for søgsmål, herundersom fastslået i arbejdsretsloven eller arbejdsretlig praksis, eller at der på EU-niveaufastsættes regler herfor.Efter DA’s vurdering er det uklart, hvorvidt direktivforslaget fordrer ændringer afdanske regler i form af lovgivning eller fagretlige regler om søgsmålskompetencer.Det gælder f.eks. forslagets artikel 11, stk. 3. DA læser ikke nødvendigvis forslagetpå denne måde, men det er bl.a. uklart, da søgsmålsrettigheder for udenforståendekendes i andre medlemsstater og andre EU-direktiver. I Danmark overvåger defaglige organisationer overholdelsen af den kollektive overenskomst og har søgs-målskompetencen for alle ansatte, der er omfattet af vedkommende kollektiveoverenskomst på virksomheden.DA kan ikke støtte, at der tillægges faglige organisationer søgsmålsadgang/ klage-adgang, der rækker videre end medlemsforhold og de påtalerettigheder, som fagli-ge organisationer har i forhold til gældende ret i kraft af overenskomstforholdet.

DA kan heller ikke støtte, at hvis der tillægges udenforstående søgsmålsadganguden at bygge på et konkret mandatarforhold.DA finder ikke, at det er klart, hvilket retligt indhold der er i forslagets artikel 11,stk. 5, om at sikre modtagelse af løn og godtgørelser for boligydelser. DA finderikke, at der i dansk ret synes at forekomme at være et problem af pågældende art,som kræver en direktivløsning.

Solidarisk hæftelse

DA kan ikke støtte et hæftelsesansvar, som foreslået i artikel 12, heller ikke ind-skrænket til byggeområdet. DA er her på linje med det samlede europæiske er-hvervsliv. Forslaget herom skal afvises af den danske regering.DA finder, at der bør ske en afklaring af forholdet mellem den foreslåede hæftelse iartikel 12 og vikardirektivet.

Modvirker indre marked

Direktivets forslag om et hæftelsesansvar vil gøre det mere risikofyldt at brugeudenlandske tjenesteudbydere. Dette er tillige udtryk for en forskelsbehandling afudenlandske tjenesteudbydere. EU-Kommissionen er vel og mærke enig i dennevurdering, men argumenterer med, at formålet med forslaget retfærdiggør en sådanforskelsbehandling. DA er uenig i denne vurdering.DA-fællesskabet kan ikke støtte solidarisk hæftelse – også kaldet kædeansvar – oghar afvist krav fra fagbevægelsen om at indskrive et kædeansvar i de kollektiveoverenskomster ved forhandlingerne i 2010 og 2012.Den danske aftalemodel bygger på den helt fundamentale forudsætning, at de kol-lektive overenskomster og disses løn- og arbejdsvilkår alene gælder for de virk-somheder, der er medlem af en arbejdsgiverforening, eller selvstændigt har tiltrådten overenskomst.På den baggrund er DA også principiel modstander af en solidarisk hæftelse, der erforankret i EU-retten, og også i form af den foreslåede hæftelse i ét led og alenevedrørende byggeområdet. Iværksættelse af et hæftelsesansvar i Danmark vil kræ-ve dansk lovgivning om erga omnes-virkning af kollektive overenskomster og lov-bestemt egentlig mindstelønssats.DA skal bemærke, at indførelse af hæftelsesformer kan udhule faglige organisatio-ners konfliktadgang i EU-Domstolens optik. Den argumentation, som fra danskside er anført for en vidtgående konfliktadgang, bl.a. i udstationeringslovens § 6 a,bygger på, at det er nødvendigt med konfliktadgang også over for udenlandske tje-nesteudbydere med krav om indgåelse af kollektiv overenskomst som en nødven-dig forudsætning i den danske model.

Udokumenteret grundlag

DA henviser bl.a. til følgende begrundelse fra EU-Kommissionen :

”De forskellige nationale bestemmelser om solidarisk hæftelse varierer betydeligt.De berørte landes forskellige lovgivningsmæssige traditioner og arbejdsmarkeds-relationer og arbejdsmarkedskultur viser, at det gældende system i det enkelte lander meget specifikt for hver national situation, og at der kun er få elementer, om no-gen, der kan overføres til en EU-løsning.Yderligere forskning bekræfter, at selv de systemer for solidarisk hæftelse, der ud-viser ligheder, stadig er væsentligt forskellige med hensyn til anvendelsesområde,reel gennemførelse og effektivitet, herunder i grænseoverskridende sammenhæng.”DA er enig i, at der ikke kan overføres en model fra nogen stater som en fælles eu-ropæisk model, men finder ikke, at der i øvrigt fra EU-Kommissionens side er til-vejebragt forhold eller argumenter, der berettiger til, at EU-Kommissionen på trodsaf de nævnte erkendelser så alligevel fremlægger et forslag om et hæftelsesansvar.Forslaget passerer på dette punkt ikke de krav, der må stilles til, at der lovgives påEU-niveau. DA opfordrer regeringen til, at konklusionerne fra Kommissionens eg-ne foranstaltede studier gøres aktiv i forbindelse med forhandlingerne om forslaget.DA bemærket, at man finder EU-Kommissionens analyse af de økonomiske kon-sekvenser for virksomhederne for utroværdige.

Til skade for mindre virksomheder

DA vurderer tillige, at forslaget er skadelig for fremme af vilkårene for mindre ogmellemstore virksomheder og derfor i strid med EU-Kommissionens egen politikherom, fx fordi SMV har mindre administrativ kapacitet til at leve op til kravene,og mindre økonomisk kapacitet til at leve til evt. krav om finansiel garanti.DA peger i den forbindelse på, at forslaget også vil ramme danske virksomheder,der leverer tjenesteydelser til andre EU-lande.

Brug af underentreprise bygger på legale hensyn

DA tager afstand fra den grundlæggende præmis, som må ligge til grund for et for-slag om et hæftelsesansvar ved underentreprise i byggeriet, nemlig at dette angive-ligt ofte skulle ske med uvederhæftige motiver. DA fremhæver i deres høringssvaren række grunde til, at det er nødvendigt og hensigtsmæssigt at bruge underentre-prenører.

Hæftelse skaber omgåelse

DA peger på, at de undersøgelser om hæftelsesansvar, som EU-Kommissionen selvhenviser til, dokumenterer, at indførelse af en hæftelsesform i sig selv medfører, atmarkedet indretter sig, og herunder at der i stedet anvendes andre konstruktioner,der skal sikre herimod – legale eller i form af omgåelse. Et eksempel på det sidstekan være et forøget antal af påståede selvstændige uden ansatte.Forslaget må ifølge DA formodes at komme til at ramme de virksomheder, der iforvejen følger reglerne. Dette medfører, at forslaget om hæftelse risikerer at ram-me alene det i forvejen regulære arbejdsmarked med forøgede omkostninger ogadministrative byrder.

Solidarisk hæftelse og den danske model

Den danske regering skal ifølge DA fastholde, at det gældende udstationeringsdi-rektiv ikke ændres. I Danmark var Folketinget og det samlede arbejdsmarked vedgennemførelsen af udstationeringsdirektivet i 1999 enige om, at direktivet ikke skalmedføre, at man i Danmark ved lov almengør kollektive overenskomster (erga om-nes) eller indfører en lovbestemt egentlig mindstelønssats. Denne enighed er vedsenere lovændringer af loven blevet bekræftet.Direktivforslaget og forslaget om en solidarisk hæftelse knytter sig alene til de løn-krav, som følger af udstationeringsdirektivet. Det er således ifølge DA klart, at nårDanmark har valgt ikke at indføre en lovfastsat mindsteløn og ikke at almengøre dekollektive overenskomster, betyder det, at der ikke er et mindstelønskrav i Dan-mark for udstationerede lønmodtagere, der kan udmøntes som en hæftelse via for-slagets artikel 12, stk. 1, a) og b).Forslaget har dog ifølge DA en vis forskel i den danske og engelske sproglige ver-sion. I 12, stk. 1, b), er der f.eks. heller ikke henvist til stk. 1, a), eller den henvis-ning til udstationeringsdirektivets artikel 3, stk. 1, som er i stk. 1, a).En overenskomstmæssig forpligtelse, der er indgået via brug af kollektive kamp-skridt i henhold til f.eks. udstationeringslovens § 6 a, opfylder ifølge DA ikke kra-vene til en lovpålagt forpligtigelse om betaling af en egentlig mindstelønssats, deropfylder udstationeringsdirektivet, jf. udstationeringsdirektivets artikel 3, stk. 8 ogstk. 10, og EU-Domstolens praksis. Hvis dette var tilfældet, ville direktivforslagetsartikel 12 om solidarisk hæftelse, som EU-Kommissionen foreslår, ifølge DA para-doksalt medføre for Danmarks vedkommende, at danske virksomheder, der gørbrug af uorganiserede udenlandske underleverandører, vil opleve en uændret rets-tilstand og således ikke kunne hæfte for eventuelt manglende betaling af underleve-randørens medarbejdere. Modsat ville en dansk virksomhed, der entrerer med enudenlandsk underleverandør omfattet af dansk overenskomst, kunne ifalde hæftel-se, hvis denne underleverandør ikke betaler sine medarbejdere den løn, som de ef-ter overenskomsten har krav på.En sådan retstilstand ville medføre, at danske virksomheder alt andet lige ville bli-ve tilskyndet til at gøre brug af uorganiserede underleverandører, hvorimod velor-ganiserede udenlandske virksomheder vil blive mindre efterspurgte. Med andre ordville forslaget i så fald alene ramme de virksomheder, der må formodes at have or-den i tingene, mens de virksomheder, der ikke er forpligtet til at følge sædvanligedanske vilkår, ville opleve en stigende efterspørgsel.Direktivets foreslåede hæftelse vil således ifølge DA alene kunne virke i Danmark idet omfang, hvor Folketinget via lov vedtager at indføre erga omnes-kollektiveoverenskomster og lovbestemt egentlig mindstelønssats i henhold til den hjemmel,der er i den gældende udstationeringslovs artikel 3.Direktivforslaget indeholder ifølge DA en uklarhed om omfanget af den solidariskehæftelse for så vidt angår skat og social sikring af de udstationerede medarbejderesløn. Det er uklart, om denne forpligtelse alene vedrører de lønkrav, der følger afudstationeringsdirektivet, eller om det vedrører den aftalte løn i hjemlandet. Hvisdet sidste er tilfældet, vil det være helt umuligt for danske virksomheder på forhånd

at vurdere omfanget af den hæftelse, som de omfattes af. Ved indsætning i den fo-reslåede artikel 12, stk. 1, b), af en henvisning til udstationeringsdirektivets artikel3, svarende til den foreslåede artikel 12, stk. 1, b), præciseres, at hæftelsen, jf.stykke 1, b), alene omfatter krav, der omfattes af gældende udstationeringsdirektiv.Det skal ifølge DA fastholdes under behandlingen af direktivet, at direktivet ikkedirekte eller indirekte tvinger Danmark til at indføre mindsteløn ved lov eller ergaomnes for vilkår i kollektive overenskomster.DA bemærker, at i det omfang Norge måtte blive fremdraget som eksempel, harman i Norge netop ved lov i de berørte brancher indført erga omnes med hensyn tiloverenskomstbestemt løn og visse andre vilkår, og at denne ordning ikke alene eromtvistet retligt i forhold til EU-retten, men også har vist sig som en glidebane iform af yderligere stramninger.DA bemærker videre, at i det omfang man via EU-lovgivning måtte indføre enhæftelsesmodel, burde en sådan ske i form af, at EU-lovgivningen fastlægger demaksimale krav, som en sådan national lovgivning måtte indeholde, og ikke som iforslaget her minimumskrav.

Nødvendig omhu/due diligence

Efter DA’s opfattelse er muligheden for hæftelse, hvis en virksomhed har udvistnødvendig omhu/due diligence et krav, der følger af EU-rettens principper, blandtandet som fastslået i EU-Domstolens afgørelse i C-499/10.Art 12, stk. 3, sidste punktum er således ikke i overensstemmelse med EU-retten:Muligheden for undtagelse ved udvisning af nødvendig omhu er ikke en valgmu-lighed, medlemsstaterne har, hvis de vælger at gå videre end direktivet, men etselvstændigt EU-retligt krav uanset direktivet.

Due diligence er en omkostning

Efter DA’s opfattelse er muligheden for undtagelse for den foreslåede hæftelse,hvis virksomheden har udvist nødvendig omhu, således nødvendig, men er i denforeslåede model ikke tilstrækkelig. Due diligence eller nødvendig omhu forstås iinternational sammenhæng som en relativ vidtgående forpligtigelse om løbende ogmetodisk kontrol og kan i princippet bestå af flere elementer. Modellen i den fore-slåede art. 12, stk. 2, er således alene en bestemt af flere mulige former for kontrol.Denne form for nødvendig omhu skal endda ses i lyset af, at forslaget selv byggerpå en ”omgåelses-/svigsformodning”. Det har således efter DA’s opfattelse for-modningen imod sig, at man kan stole på sådanne oplysninger, der er tilvejebragtaf virksomheden selv. Det vil således fordre, at virksomheden hyppigt skal foretageen kontrol hos underentreprenøren. Virksomheden vil ligeledes have behov for eks-tern bistand i form af advokater eller revisorer eller myndigheder, herunder uden-landske, for at sikre sig, at f.eks. bilag er ægte, at betalinger faktisk er sket osv.Det må således formodes, at virksomheden i en sådan model er tvunget til at udføreen kontrol, der både er administrativ tung og indebærer betydelige omkostninger.

RUT-registrering er nødvendig omhu

Nogle lande – som f.eks. Tyskland – har allerede et prækvalifikationssystem, hvor-til udenlandske virksomheder på baggrund af en række erklæringer kan blive opta-get og på denne måde slippe for et hæftelsesansvar. Efter det for DA oplyste anserTyskland, at dette prækvalifikationssystem opfylder direktivforslaget.DA henviser til, at da Registret for Udenlandske Tjenesteydere – RUT – inden forbyggeriet og det grønne område er indeholder et hvervgiveransvar, hvorefter dendanske hvergiver skal sikre, at der er sket anmeldelse til RUT, ser DA det for na-turligt, at den danske virksomhed gennem opfyldelsen af sit hvervgiveransvar iforhold til RUT samtidig har udvist den nødvendige omhu i forhold til solidariskhæftelse. Dette vil i sin metode svare til det tyske system.DA foreslår derfor som et alternativ til helt at fjerne artikel 12, at det sikres, herun-der skrives ind i direktivforslaget, at medlemslande, der har kontrolforanstaltningersåsom RUT, skal fritage virksomheder, der sikrer, at underleverandører er registre-ret i overensstemmelse med reglerne for krav om hæftelse.Den indledende betragtning 24) synes ifølge DA at indeholde en sådan mulighed,hvorefter dette:”… kan indebære forbyggende foranstaltninger vedrørende forelæggelse af beviserfra underkontrahenten, også når det er relevant på grundlag af oplysninger fra denationale myndigheder.”Dette kan ifølge DA sikres ved f.eks. at formulere artikel 12, stk. 2, således at føl-gende sætning tilføjes:”Medlemsstaterne fastsætter, at… udstationering af arbejdstagere, eller at kontra-henten kan bevise, at underkontrahenten er registreret i overensstemmelse med denationale kontrolforanstaltninger, der er oprettet i henhold til artikel 9/ or that thecontractor can prove that the subcontractor has been fully subjected to the nationalcontrol measures as set out in article 9.”

KL:

KL noterer sig, at direktivforslaget er udtryk for en ny linje fra EU kommissionensside. Normalt er det et nationalt anliggende at implementere direktiver. Medlems-staten har her et vist råderum til at vælge nationale løsninger inden for direktivetsmål med hensyn til, hvorledes de vil gennemføre direktivet i det enkelte land, sådet bedst passer med den nationale kontekst.KL finder, at såfremt EU kommissionen ikke mener, at implementeringen er kor-rekt, kan den indbringe medlemsstaten for EU domstolen med henblik på at få dendømt til at foretage en korrekt implementering. Nu ser det ifølge KL ud til, at med-lemsstaterne får et mindre råderum for gennemførelse af direktiver. Og selv omforslaget ikke udelukker enhver national forskellighed, er forslagets formål at for-bedre, udvide og forstærke implementeringen på tværs af medlemsstaterne, jævnførforslagets afsnit 3.1KL henviser til, at da Danmark sidste gang ændrede den danske implementering afdirektivet, skete det som følge af EU domstolens afgørelse i sagen C-341/05, La-val, jvf, lov nr. 1394 af 27. december 2008. Det hed bl.a. i 6. a stk. 2, at udenland-

ske tjenesteydere skulle have mulighed for via overenskomst kendskab at få klar-hed over, hvad der skal betales i løn og andre ydelser. Det nye direktivforslag un-derstreger i artikel 5, at medlemsstaterne skal sikre klar, omfattende og nem til-gængelig information om løn og ansættelsesvilkår. Men den danske stat kan ifølgeKL ikke garantere, at de overenskomster, der indgås i Danmark, opfylder disse for-pligtelser. KL finder da også, at det hovedsagligt er et nationalt spørgsmål.Hvis direktivet gennemføres i den nuværende form, kan Danmark ifølge KL ind-klages for EU domstolen som følge af, at de danske overenskomster hverken ersærlig klare eller nemt tilgængelige.

FA:

Finanssektorens Arbejdsgiverforening finder, at artikel 1 tegner et forkert billede afforholdet mellem retten til konflikt og retten til fri bevægelighed for tjenesteydel-ser/fri etablering. Retten til konflikt har ikke forrang for de andre rettigheder, ogbestemmelsen bør omformuleres, så der ikke er tvivl om dette.I artikel 3 bør det ifølge FA endnu tydeligere understreges, at listen kun er vejle-dende.I artikel 11, stk. 3, bør ”fagforeninger” ændres til ”arbejdsmarkedets parter”, da ar-bejdsgivere også bør kunne varetage deres medlemmers interesser.

BAT-kartellet:

BAT finder, at forslaget er brugbart for de videre forhandlinger og drøftelser, somskal foregå, inden direktivet kan endelig vedtages. Direktivforslaget indeholdernogle klare udmeldinger om bedre og mere konkrete håndhævelsesbestemmelser,som vil kunne modvirke den sociale dumping, den unfair konkurrence og det mas-sive snyd, som udstationerende virksomheder udsætter vandrende arbejdstagere ogalle europæiske lande for.Det er ifølge BAT de europæiske bygningsarbejdere, som mærker de fleste og destørste konsekvenser af, at udstationeringsbestemmelserne ikke overholdes. Derforkan det også undre, at dette direktivforslag om bedre håndhævelse ikke har sitgrundlag i Traktatens artikel 153, som har til formål at sikre arbejdstagernes rettig-heder, men derimod har sit hjemmelsgrundlag et sted i traktaten, hvor det alenehandler om at forbedre det indre markeds funktion.Til artikel 3 bemærker BAT, at de deri nævnte indikatorer alle er gode, men at denprocedure, som disse indikatorer skal indgå i for at bestemme, om en virksomhedmå udstationere, eller en arbejdstager kan udstationeres, vil blive forholdsvis lang-sommelig og bureaukratisk, hvis man i hvert enkelt tilfælde skal afveje alle disseindikatorer. Hastigheden i sagsbehandlingen er ifølge BAT helt afgørende for sa-gens udfald, og BAT foretrækker, at man i stedet for indikatorer, som skal afvejes ihvert enkelt tilfælde, har en egentlig facitliste, en lukket liste, med krav der skalvære opfyldt for, at man kan udstationere.En af de ting, som BAT i særlig grad mangler som indikator både for en virksom-hed og for den enkelte arbejdstager, er den såkaldte A1-blanket, der udstedes i

henhold til reglerne om social sikring. Pointen er ifølge BAT, at virksomheden ikkefår en A1-blanket til sine medarbejdere i en virksomhed, hvis ikke virksomhedeneksisterer, hvis ikke virksomheden betaler det, den skal i sociale bidrag osv. Derforer A1-blanketten ifølge BAT et meget velegnet kontrolinstrument at sætte ind pådenne indikatorliste. De andre indikatorer er ifølge BAT også relevante, men debør konkretiseres, og det bør være i en form, hvor det ikke skal vurderes løbendemen vurderes en gang for alle, om virksomheder kan udstationere eller ej, og omarbejdstagere kan udstationeres eller ej.Man bør i øvrigt ifølge BAT se indikatorlisten i artikel 3 i sammenhæng med denationale kontrolforanstaltninger i

Artikel 9.

Det vil således være hensigtsmæssigt,om A1-blanketten indgik som en obligatorisk del af de oplysninger, som den udsta-tionerende virksomhed skal give til værtslandets myndigheder. I en dansk sam-menhæng vil det ifølge BAT være at få A1-blanketten ind i RUT-registreringen.BAT nævner i høringssvaret andre forslag til initiativer, så den sorteringsmekanis-me, som indføres med indikatorlisten og de nationale kontrolforanstaltninger, kangøres forlods i stedet for løbende. Hvis den sortering af virksomheder, der kan ogmå udstationere, bliver effektiv fra starten, så vil muligheden for snyd og svindelifølge BAT også mindskes væsentligt.

I artikel 9, punkt 1d)

finder BAT det positivt, at der skal udpeges en kontaktper-son, som kan forhandle. Denne kontaktperson skal ifølge BAT også have mandattil at tegne virksomheden, således at vedkommende ikke bare kan forhandle, menogså kan afslutte forhandlinger og underskrive eksempelvis en tiltrædelsesoverens-komst. Det må også ifølge BAT fra myndighederne side være et ønske, at man haren sådan person i landet, helst på den plads hvor udstationeringen foregår, somtegner den udstationerende virksomhed, således at man kan løse problemerne ”upfront”.

Kædeansvar i Artikel 12

er ifølge BAT et centralt og et særdeles positivt elementi direktivforslaget, både i forhold til offentlige krav og krav fra de udstationeredearbejdstagere. BAT ser gerne at denne del af direktivet overenskomstimplemente-res. Men er det ikke muligt, kan BAT også leve med, at Danmark får en lovimple-mentering, der hviler på, at en fagforening kan rejse et uforfaldent krav over forhovedentreprenøren.BAT er bekymret over muligheden for at slippe for kædeansvar ved at foretage ensåkaldt ”due diligence”. Det er således op til hvert enkelt EU-medlemsland at findeud af, hvad kriterierne for en såkaldt ”due diligence” skal indeholde.Fra praksis skitserer BAT tre forskellige måder at lave ”due diligence” på. Der erdels en teknisk, en økonomisk og en juridisk ”due diligence”.Den tekniske ”due diligence” handler typisk om, at en bygherre, hovedentreprenøreller andre samarbejdspartnere tester hinanden på, om de har de kompetencer, dentekniske kunnen og den nødvendige erfaring i at løse en bestemt type byggeopga-ve.

Den økonomiske ”due diligence” handler meget om, hvorvidt virksomheden er so-lid. Dens soliditet og dens evne til at levere tingene til tiden og i den rigtige kvali-tet, dens bankgarantier osv.Den juridiske ”due diligence” handler om at sikre sig, at virksomheden rent faktisker den, den udgiver sig for, og at den naturligvis også har formalia på plads om-kring opgaveløsningen, herunder de nødvendige forsikringer.I en ideel verden vil det ifølge BAT altid være godt at foretage ”due diligence” afens samarbejdspartnere. Når det ikke sker altid, skyldes det nok, at langt de flesteudstationerende underentreprenører i byggebranchen, efter BAT’s opfattelse ervirksomheder, der er oprettet til lejligheden og er under fuldstændig kontrol af ho-vedentreprenøren, og derfor er det ikke nødvendigt med en ”due diligence” i deresoptik.Efter BAT’s opfattelse kan kædeansvar gøre op med, at hovedentreprenører kanfralægge sig ansvaret for underentreprenøren, selv om der er klare økonomiske,forretningsmæssige og personlige forbindelser imellem de to. ”Due dilligence” vilblive et smuthul i forhold hertil. Det er ifølge BAT ikke et ukendt fænomen i byg-gebranchen, at hovedentreprenøren er ansvarlig for underentreprenøren overforkunden. Så hvorfor ikke også overfor statens og underentreprenørens ansattes til-godehavender?Bygge- og anlægsvirksomheder, kunderne, deres forretningspartnere og forret-ningsforbindelser i øvrigt dækker sig af over for hinanden ved hjælp af bankgaran-tier, kontraktmæssige forpligtelser med meget mere, og det er derfor ifølge BATikke sandt, at forslaget vil smadre byggebranchen og hindre mobilitet i Europa.BAT henviser i den forbindelse til erfaringer fra lande, der allerede har kædean-svar.Med andre ord, hvis en ”due diligence” skal have nogen som helst effekt af positivkarakter i forhold til håndhævelse af udstationeringsbestemmelserne, må den underingen omstændigheder virke som et smuthul. Den skal derimod være omfangsrigog bygge på dokumenterbare sandheder, der kvalificerer virksomhederne.

I artikel 10

vil BAT-kartellet gerne have det tydeliggjort, at når det gælder løn- ogarbejdsvilkår, som er reguleret i overenskomsterne, så er det fagforeninger, der harretten til at kontrollere, om disse vilkår bliver overholdt. Desuden vil BAT gernehave tydeliggjort, at de informationer, som er nødvendige for myndighederne, ogsom tilvejebringes af oprindelseslandets myndigheder, og som tilvejebringes afværtslandets nationale kontrolforanstaltninger, fuldt og helt kan tilflyde de over-enskomstparter, som netop har i opdrag at kontrollere, om løn- og arbejdsvilkår eropfyldt, så overenskomstparterne kan sikre en højere grad af overenskomstdækningpå det danske arbejdsmarked.Det er ifølge BAT på tide, at man tager et endeligt opgør med det problem, at fag-bevægelsen kun kan få delvise oplysninger fra RUT-registreringen. På baggrund afbedre håndhævelse må det præciseres, at hvis fagbevægelsen udøver denne type

opgaver, så kan den også få alle oplysninger, der måtte være om disse virksomhe-der.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Et stort flertal af lande forventes overordnet at være positivt over for forslaget, idetenkeltelementer dog vil skulle analyseres. Enkelte lande forventes at være skepti-ske over for forslaget om solidarisk ansvar.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er overordnet positiv over for forslaget, der kan hjælpe til at modvirkesocial dumping, til at fremme arbejdstagernes rettigheder og til at fremme fri be-vægelighed for redelige virksomheder.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.