KONFERENCENS KOMITÉER MED TEMADISKUSSIONER: .....................................................................3A. KOMITÉ OM GRUNDLÆGGENDE SOCIALE BESKYTTELSESSYSTEMER FOR SOCIAL RETFÆRDIGHEDOG EN FAIR GLOBALISERING(SOCIALPROTECTIONFLOORS FOR SOCIAL JUSTICE AND A FAIRGLOBALIZATION)...............................................................................................................................3B. KOMITÉ OM UNGDOMSARBEJDSLØSHED........................................................................................7C. KOMITÉ OM GRUNDLÆGGENDE PRINCIPPER OG RETTIGHEDER I ARBEJDET....................................9FASTE PUNKTER PÅ DAGSORDENEN.................................................................................................11D. FINANSIELLE OG ADMINISTRATIVE SPØRGSMÅL..........................................................................11E. APPLIKATIONSKOMITÉEN............................................................................................................11F. GENERALDIREKTØRENS RAPPORTER OG RAPPORT FRA FORMANDEN FORSTYRELSESRÅDET.......123. POLITISKE LANDESPØRGSMÅL SOM FORVENTES BEHANDLET PÅ KONFERENCEN ..................... 13A. BURMA.......................................................................................................................................13

2. REGERINGSINSTRUKS VEDRØRENDE KONFERENCENS EMNERDanmark har i kraft af formandskabet for EU i første halvår af 2012 en række særlige opgaverunder arbejdskonferencen. Den danske delegation skal i samarbejde med EU-delegationen (EU’sfælles udenrigstjeneste) planlægge og lede EU-koordinationsmøderne og drive arbejdet med atudarbejde og koordinere fælles EU-udtalelser til de enkelte emner. Danmark skal somformandskabsland arbejde for at skabe resultater, sikre et godt samarbejde mellem medlemslandeneog lave kompromisforslag, som kan samle opbakning blandt landene. For at lykkes kræver detblandt andet, at formandskabet ses som neutralt og upartisk. Som følge heraf vil den danskeopgavevaretagelse i komitéerne i år være præget af, at Danmark repræsenterer alle EU-medlemslande. Danske særinteresser vil kun blive forfulgt, hvor der vurderes at være ganskesærlige grunde hertil og nedenstående beskrivelse af dansk holdning under de enkelte komitéer skalses i lyset af denne overordnede målsætning.

Konferencens komitéer med temadiskussioner:

a. Komité om grundlæggende sociale beskyttelsessystemer for social retfærdighed og en fairglobalisering (Social Protection Floors for social justice and a fair globalization)På arbejdskonferencen skal der være en drøftelse af Social Protection Floors med henblik påvedtagelse af et ILO-instrument herom.Der er lagt op til vedtagelse af en rekommandation, der skal vejlede medlemsstaterne om indførelse,udvikling og fastholdelse af grundlæggende sociale beskyttelsessystemer og om udvikling afnationale strategier til udbredelse af social beskyttelse, der gradvist skal forbedre den socialebeskyttelse af så mange borgere som muligt. Rekommandationen skal ikke tiltrædes, og den er ikkebindende for medlemsstaterne. Rapport IV (2B): “Socialprotection floors for social justice and afair globalization”indeholder udkast til rekommandationens tekst, der vil danne udgangspunkt forforhandlingerne.Rekommandationen skal bl.a. ses i lyset af FN’s arbejde med fattighedsbekæmpelse i ”Commissionfor Social Development” på grundlag af FN’s udviklingsmål for 2015 – the MilleniumDevelopment Goals – der blev vedtaget i 2000. I konklusionerne fra mødet i februar 2012 i dennekommission tilskyndes medlemsstaterne bl.a. til at udvikle grundlæggende socialebeskyttelsessystemer med henblik på at øge beskæftigelsen og dermed bekæmpe fattigdom.

Udkastet til rekommandation indeholder en tostrenget strategi for arbejdet med grundlæggendesociale beskyttelsessystemer: udbredelse af sociale beskyttelse til større befolkningsgrupper ogforbedring af beskyttelsen. Rekommandationen anfører, at medlemsstaterne bør stræbe efter atopbygge sociale beskyttelsessystemer med et omfang og niveau for ydelser som fastlagt i ILO-konventionen om minimumsnormer for social tryghed fra 1952 (Konvention nr. 102), somDanmark har ratificeret.Rekommandationen bygger på internationale erfaringer, der viser, at grundlæggende socialebeskyttelsessystemer er med til at understøtte væksten i samfundsøkonomien og dermed begrænserfattigdom, og at det derfor kan betale sig at investere i udviklingen af sådanne systemer.Efter rekommandationen defineres et grundlæggende socialt beskyttelsessystem som en samling afnationale regler, der garanterer befolkningen et minimum af sociale ydelser, hvilket bl.a. har tilformål at undgå eller begrænse fattigdom og social udstødelse. Det anføres, at sådanne ydelser,uanset om de gives efter en behovsvurdering eller ej, kan være baseret på bidragsbetaling ellerandre former for finansiering.Rekommandationen præciserer, at det er op til den enkelte stat at definere det nærmere indhold afdens grundlæggende sociale beskyttelsessystem. Den konkrete udmøntning af rekommandationenskal baseres på en række grundlæggende principper:Ydelserne skal være universelle.Retten til ydelserne skal være fastsat ved lov og skal være baseret på ikke-diskrimination,kønsneutralitet og hensyntagen til specielle behov.Ydelserne skal være tilstrækkelige og forudsigelige.Der skal findes en rimelig balance mellem interesserne for dem, der finansierer socialebeskyttelsessystemer, og dem der nyder godt af dem.Grundlæggende sociale beskyttelsessystemer skal samordnes med medlemsstaternes social-og beskæftigelsespolitik og deres økonomiske politik.Indførelsen af grundlæggende sociale beskyttelsessystemer kan ske på flere forskelligemåder, og der findes forskellige metoder til finansieringen af dem.Grundlæggende sociale beskyttelsessystemer skal være økonomisk bæredygtige.Arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationen skal involveres i arbejdet med grundlæggendesociale beskyttelsessystemer sammen med repræsentanter for andre organisationer mv.Ved indførelse af grundlæggende sociale beskyttelsessystemer efter rekommandationen skalmedlemsstaterne sikre, at alle, der har behov for hjælp, har adgang til grundlæggendesundhedsydelser og en vis minimumsindkomst i form af ydelser i anledning af arbejdsløshed,sygdom, barsel, handicap mv. Beskyttelsessystemerne skal endvidere omfatte pensioner samtydelser til børn (adgang til ernæring, uddannelse mv.).Sociale ydelser kan stilles til rådighed for borgerne i form af kontante betalinger eller naturalier.Omfanget af de sociale ydelser fastlægges i national ret. Det fastlægges endvidere i national ret,hvem der har ret til de nævnte ydelser, men retten skal som udgangspunkt tilkomme alle, der bor iden pågældende medlemsstat.Ved udformningen af den grundlæggende sociale beskyttelse skal medlemsstaterne tage hensyn tilfølgende:

Adgangen til social beskyttelse skal fastsættes ved lov, der skal fastlægge betingelserne for atmodtage sociale ydelser. Lovgivningen skal endvidere sikre effektive, simple, tilgængelige oghurtige klageprocedurer, der ikke pålægger klagere store omkostninger.Medlemsstaterne bør udforme deres sociale beskyttelsessystemer sådan, at de tilskynder borgerne tilat deltage i produktive økonomiske aktiviteter og til at indgå i formelle ansættelsesforhold.Beskyttelsessystemerne bør endvidere koordineres med politikker, der har til formål at udviklearbejdstagernes færdigheder og arbejdsmarkedsparathed, at øge sikkerheden i ansættelsen og atfremme rimelige arbejdsvilkår og virkelysten.Medlemsstaterne skal overveje forskellige metoder til at skabe et økonomisk grundlag for socialebeskyttelsessystemer, der er økonomisk bæredygtige. Sådanne metoder kan f.eks. omfatteeffektivisering af skatteopkrævningen, bidragsbetaling, omprioritering af udgifter og udvidelse afbeskatningsgrundlaget.De omkostninger, der er forbundet med sociale beskyttelsessystemer, skal som udgangspunktafholdes inden for de økonomiske rammer i den enkelte medlemsstat. Medlemsstater, der ikke er istand til at fremskaffe de ressourcer, der er nødvendige for at etablere grundlæggende socialebeskyttelsessystemer, kan dog søge om midlertidig bistand fra andre lande mv.Rekommandationen opfordrer medlemsstaterne til at udarbejde og gennemføre strategier forudvikling af deres grundlæggende sociale beskyttelsessystemer. Sådanne strategier bør prioriteregennemførelse af social beskyttelse og bør have til formål hurtigst muligt at søge at højnebeskyttelsesniveauet for så mange borgere som muligt. Strategierne bør endvidere understøtteforøgelse af antallet af arbejdstagere med formelle ansættelsesforhold. Endelig bør strategierneudformes sådan, at eventuelle mangler i den sociale beskyttelse identificeres, og at der arbejdes henimod særlig støtte til handicappede og andre med særlige behov.Medlemsstaterne bør overvåge fremskridtene i gennemførelsen af grundlæggende socialebeskyttelsessystemer og i den forbindelse sørge for indsamling af statistiske oplysninger.Endelig opfordres medlemsstaterne til at udveksle erfaringer med arbejdet med strategier forudvikling af grundlæggende sociale beskyttelsessystemer med andre medlemsstater og med ILO.

Mål om højere niveauer af social tryghed nås ikke med absolutte standarder og konvention 102 erfor mange et uopnåeligt stade.Den nuværende krise i mange europæiske stater bekræfter, at social tryghed, der ikke er bæredygtig,destabiliserer hele samfund og dermed ikke bidrager til f.eks. at bekæmpe fattigdom.Det er vigtigt, at en rekommendation indeholder den nødvendige fleksibilitet for regeringer ogvirksomheder. Det er også vigtigt, at dækningssystemer ikke alene bygges som bæredygtige og ikkealene kan finansieres, men også bliver reelt finansierede i overensstemmelse med deres mål og er ibalance med arbejdsmarkedet. Systemerne skal også være gennemsigtige og demokratiske.Systemerne skal endvidere tilskynde til forøgelse af arbejdsstyrken og arbejdsstyrken til at væreaktiv eller søge selvstændig beskæftigelse. Investering i sociale beskyttelsessystemer kan kun væreen funktion af vækst og øget beskæftigelse.

Dansk holdning:Danmark støtter generelt ILO’s tostrengede strategi for arbejdet med grundlæggende socialebeskyttelsessystemer: udbredelse af social beskyttelse til større befolkningsgrupper og forbedring afbeskyttelsen på nationalt niveau. Dette arbejde kan lede flere medlemsstater frem modundertegnelse af ILO-konventionen om minimumsnormer for social tryghed (Konvention nr. 102),som Danmark har tiltrådt.Sådanne sociale beskyttelsessystemer kan medvirke til at stabilisere arbejdsmarkedet, og de kandermed medvirke til at øge væksten i samfundsøkonomierne og begrænse fattigdom. Det kan derforbetale sig for de enkelte medlemsstater at investere i udviklingen af sociale beskyttelsessystemer.Rekommandationen er rettet mod alle medlemsstater og indeholder derfor ikke anbefalinger tilniveau og anvendelsesområde for sociale ydelser. Fra dansk side kan man støtte dette.Det er nødvendigt med en pragmatisk tilgang til opgaven, hvis det skal lykkes at udbredegrundlæggende sociale beskyttelsessystemer til alle medlemsstater. Rekommandationen afspejler, atgrundlæggende sociale beskyttelsessystemer skal tilpasses til forholdene i de enkelte medlemsstater,og at niveauet for social beskyttelse skal afstemmes med de ressourcer, der er til rådighed.Rekommandationen understreger derfor nødvendigheden af at prioritere, hvilke basale ydelser deraktuelt og fremadrettet skal indgå i de enkelte medlemsstaters sociale beskyttelsessystem. Danmarker enig i denne fremgangsmåde og anser det for vigtigt at arbejde både med etablering af socialebeskyttelsessystemer og med videreudvikling af sådanne systemer. Fra dansk side finder manrekommandationen og den tilknyttede erfaringsudveksling velegnet til at fremme arbejdet hermed.Endelig noterer man fra dansk side med tilfredshed, at rekommandationen ikke indeholderyderligere rapporteringsforpligtigelser.Under forhandlingerne om forslaget repræsenterer Danmark som beskrevet ovenfor alle EU-medlemsstaterne og skal dermed først og fremmest fremføre medlemsstaternes fælles holdning tilforslaget. Dette vil sætte sit præg på Danmarks arbejde med forslaget og gøre det vanskeligt atforfølge danske særinteresser.

b. Komité om ungdomsarbejdsløshedDer skal på konferencen være en generel drøftelse af beskæftigelseskrisen for unge. ILO’ssekretariat har til brug herfor udgivet rapporten ”Theyouth employment crisis: Time for action”.Rapporten ser på den seneste udvikling i unges beskæftigelse og på initiativer til udvikling afanstændigt arbejde for unge, herunder ILO’s arbejde til fremme af unges beskæftigelse.Beskæftigelseskrisen for unge er global, men krisens sociale og økonomiske karakteristika varierermellem regioner og lande. Der er globalt set forholdsvis stor forskel på unges andel afbefolkningen, og det er tydeligt, at industrialiserede lande har en markant lavere relativ andel afunge. Dette betyder, at der er forskellige demografiske udfordringer regionerne i mellem. Detbemærkes, at der overordnet set er en faldende andel af unge i befolkningen i alle regioner, menikke i alle lande.ILO fremhæver, at det er afgørende for at få gavn af en ung befolkning og dermed tilgængeligarbejdsstyrke til brug for øget vækst, at der er anstændig og produktiv beskæftigelse til de unge.Ellers er der stor risiko for at tabe generationer af unge. Det er vigtigt, at unge forberedes til ogintegreres på arbejdsmarkedet, da tilknytning til arbejdsmarkedet som ung er afgørende for denfremtidige arbejdsmarkedstilknytning. Der er desværre med krisen sket et fald i ungesbeskæftigelsesgrad globalt set og en stigning i ungdomsarbejdsløsheden. Særligt i industrialiseredelande er unge med krisen blevet hårdt ramt af arbejdsløshed. ILO vurderer, at der i 2012 er 75millioner unge uden arbejde. ILO fremfører i sin rapport, at der globalt skal skabes ca. 40 millionerjob om året til at opsuge de ca. 200 millioner, der i alt vurderes at stå uden arbejde.ILO’s rapport beskriver, hvordan unge i større grad varetager arbejde, hvor arbejdsforholdene ikkelever op til standarder for anstændigt arbejde, arbejde som er lavtlønnet og hvor der ofte er tale omegentlig uformel beskæftigelse. Der er desuden særlige problemstillinger for unge, som relaterer sigtil overgangen fra skole til arbejde, hvilket også har været en stigende udfordring under krisen. Derer set en stigende polarisering og skærpelse af udfordringer for unge. Disse udfordringer forstærkesi øvrigt af en række forhold, som har betydning for arbejdsmarkedstilknytning: alder, køn,uddannelse/træning, nationalitet/etnisk oprindelse, handicap, HIV/AIDS-smitte og migration.Der blev på ILO konferencen i 2005 vedtaget en resolution, som definerede et samlet sæt afpolitikker og programmer til fremme af beskæftigelse blandt unge. Resolutionens indsatsområderspænder fra makroøkonomi til arbejdsmarkedspolitiske tiltag og målrettede indsatser for udsatteunge. Rapporten til dette års konference indeholder en gennemgang af udviklingen siden 2005 set iforhold til resolutionen. Der undersøges en række politikområder, som går på tværs af de firehovedemner under anstændigt arbejde (beskæftigelse, social sikkerhed, social dialog ogarbejdstagerrettigheder). Der ses på politikker, som har til formål at påvirke efterspørgslen ogfremme beskæftigelsen, på indsatser til at støtte overgangen fra skole til arbejde, på aktivarbejdsmarkedspolitik og fx løntilskudsordninger. Desuden ses der på indsatsen i forhold til generelarbejdsmarkedspolitik, der skal forbedre kvaliteten af arbejde og fremme social sikkerhed for unge,arbejdstagerrettigheder og unges deltagelse i den sociale dialog.Rapporten viser, at der siden 2005 generelt har været et øget engagement og forpligtelse blandtlandene til at placere ungdomsbeskæftigelse på dagsorden og som del af de nationale politikker ogpolicyudvikling. Dette kan bl.a. ses i en række udviklingslandes fattigdomsstrategier og iarbejdsmarkedspolitikker generelt. Der er dog stor variation mellem landene i forhold til denfaktiske implementering af politikker og prioriteringer for unge. Arbejdsgiver- ogarbejdstagerorganisationer fremhæves som vigtige medspillere, der kan bidrage til at forstærkelinket mellem virksomhederne, uddannelse og kompetenceudvikling og fremme af unges7

rettigheder i arbejdsforhold. Erfaringerne viser, at fokus på overordnede makroøkonomiskeforbedringer og skabelse af jobrig og inklusiv vækst også har positiv betydning forungebeskæftigelsen. Rapporten påpeger, at landene i deres forskellige politikker ofte fokuserer påkvantitative mål som reduktion af arbejdsløshed eller antal lærepladser og i mindre grad har fokuspå forbedring af kvaliteten af job og at reducere unges udsathed. Der er heller ikke et stort fokus påmonitorering og evaluering af de forskellige politikker og programmer.Den globale krise og en række af årsagerne bag denne har haft stor betydning for udviklingen iungdomsbeskæftigelsen. ILO nævner her en række overordnede områder, hvor der kan sættes ind.Det drejer sig ifølge ILO om at sikre en vækstdagsorden, hvor eksisterende makroøkonomiskepolitikker gentænkes i forhold til at fremme ungdomsbeskæftigelse. Uddannelse og træningfremhæves som et centralt element til at understøtte gode cirkler i forhold til tilknytning tilarbejdsmarkedet og fremme af bedre job. Her nævner ILO bl.a. lærlingeuddannelser, som kendt frabl.a. Danmark og andre europæiske lande, som et godt instrument i forhold til at sikre ungesbeskæftigelse. Desuden ser ILO i rapporten på betydningen af bl.a. iværksætterordninger, aktivarbejdsmarkedspolitik i samspil med social sikkerhed, arbejdsretlig regulering med betydning forunge mv.ILO lægger til sidst i rapporten op til den generelle drøftelse på konferencen med en rækkespørgsmål, der tager udgangspunkt i: Hvad har ILO og medlemslandene gjort siden 2005 og medhvilke resultater? De overordnede emner vil være 1) beskæftigelse og økonomisk politik, 2)”employability” (beskæftigelsesegnethed), 3) arbejdsmarkedspolitik, 4) unge iværksættere ogselvstændige og 5) rettigheder for unge. Drøftelsen af disse spørgsmål skal bruges til at vise denvidere vej frem til fremme af unges beskæftigelse.

Parternes holdningDA hilser det velkommen at de unges beskæftigelse sættes på dagsordenen igen i ILO, daledigheden for de unge er et væsentligt fokuspunkt på den politiske dagsorden i de fleste lande. Deter væsentligt at der sættes fokus på målrettede initiativer, der kan bidrage til at begrænseungdomsledigheden. I den forbindelse vil det også være væsentligt at drøfte indretningen afuddannelserne, så bidrager til at skabe en let overgang for de unge til arbejdsmarkedet f.eks.gennem indretning af erhvervsrettede vekseluddannelser.DA mener det er væsentligt, at drøftelsen af ungdomsledigheden ikke starter forfra; der må tagesudgangspunkt i udviklingen i landene siden ILO resolutionen fra 2005. Resolutionen har taget fat påhovedtemaerne i 2012 rapporten og indeholder en besluttet handlingsplan for ILO’s arbejde medungdomsledighed. ILO har de fleste af de rigtige værktøjer og perspektiver til effektivt atunderstøtte beskæftigelsen af unge, men må være mere effektiv til at levere på, hvad der er aftalt.Der er derfor ikke brug for en stor diskussion om ungdomsledighed snarere en mere fokuseretapproach, som tager fat på temaer som:Hvordan har erfaringen været siden 2005 med de initiativer der indgik i resolutionen?Hvor effektivt har ILO bureauet og andre aktører implementeret hvad der blev vedtaget i2005?Hvordan kan den allerede besluttede implementering forbedres set i lyset af krisen?Nye erfaringer og udfordringer, som måske kan danne grundlag for omprioritering ikonklusionerne fra konferencen i 2005 og måske til opstilling af justeret handlingsplanplanfor ILO’s arbejde med ungdomsbeskæftigelse i 2012 og frem.8

Dansk holdningDanmark hilser den generelle drøftelse af unges beskæftigelse velkommen. Udviklingen i ungesarbejdsløshed globalt set danner en alvorlig baggrund for en relevant debat på konferencen, hvor enundersøgelse af den globale udvikling, sammen med en drøftelse af erfaringer og fremadrettedeinitiativer, kan bidrage til bekæmpelsen af ungdomsarbejdsløshed. Det er afgørende, at unges vejgennem uddannelsessystemet og ud på arbejdsmarkedet fremmes – ikke bare i forhold til den akuttekrise – men for at sikre, at der ikke tabes en generation på gulvet, hvilket kan medføre økonomiskeudfordringer på længere sigt.Unge uden en erhvervskompetencegivende uddannelse rammes hårdt i perioder med lavkonjunktur.Generelt er risikoen for at blive ledig større for personer uden uddannelse samtidig med, at ledigemed en erhvervskompetencegivende uddannelse har kortere ledighedsperioder. Derfor er detafgørende for de unges fremtid, at de får en uddannelse - det er den bedste forsikring modarbejdsløshed, som de unge kan få.Unges overgang fra uddannelse til arbejde og tilknytning til arbejdsmarkedet i forbindelse meduddannelse, fx i forbindelse med praktik- og lærepladser, er ligeledes vigtige indsatsområder for atfremme unges beskæftigelse. Her er samarbejde med arbejdsmarkedets parter af stor betydning,ligesom arbejdsmarkedets parter kan bidrage med viden og indsigt i forhold til kommendeuddannelsesbehov og efterspørgsel. Det er desuden afgørende, at unge med uddannelse og klar tilarbejdsmarkedet kan få hjælp til dette og støttes af en målrettet aktiv arbejdsmarkedspolitik.Danmark ser den eksisterende resolution som et godt og brugbart redskab i forhold til ILO’s ogILO’s medlemmers arbejde med fremme af ungdomsbeskæftigelse globalt. Udfordringen ligger ihøj grad i implementeringen af resolutionen. Konferencens drøftelse skal derfor kunne bidrage medforslag til effektive initiativer til fremme af unges beskæftigelse, herunder initiativer til fremme afunges uddannelse som middel til at nå målet om øget beskæftigelse blandt unge. Forslageneforventes at være initiativer af relevans for henholdsvis ILO’s medlemmer og i ILO’s eget arbejde.

c. Komité om grundlæggende principper og rettigheder i arbejdetILO’s arbejdskonference vedtog i 2008 på sin 97. samling en erklæring om social retfærdighed for en fairglobalisering, hvori begrebet Decent Work (ordentligt arbejde), som ILO har arbejdet med siden 1999,operationaliseres. Decent Work består af følgende fire strategiske og indbyrdes forbundne mål:1) at fremme beskæftigelsen ved at skabe et bæredygtigt institutionelt og økonomisk miljø(employment)2) at udvikle og forbedre foranstaltninger til social beskyttelse (social protection)3) at fremme social dialog og trepartssamarbejde (social dialogue and tripartism)4) at respektere, fremme og realisere de grundlæggende principper og rettigheder i forbindelse medarbejde (labour standards)Som opfølgning på erklæringen fra 2008 introduceredes i 2010 på den årlige konference et nyt system medløbende og tilbagevendende rapporteringer og drøftelser af de 4 strategiske målsætninger. Den førstemålsætning om beskæftigelse blev drøftet på 2010-konferencen, den anden om social sikring på ILC 2011.På ILC 2012 skal nu diskuteres de grundlæggende principper og rettigheder i arbejdet, der baserer sig påDeklarationen om grundlæggende principper og rettigheder i arbejdet,der blev vedtaget påarbejdskonferencens 86. samling i 1998. Deklarationen bygger på diskussioner i 1990-erne og pålæggermedlemsstaterne særligt at følge 8 grundlæggende konventioner, der har stor betydning for, at

Konventionerne nr. 29 og 105 om tvangsarbejde, nr.87 og 98 om foreningsfrihed og retten til at forhandleoverenskomster, nr. 111 om forskelsbehandling og nr. 182 om børnearbejde er særligt nævnt i deklarationen.Som baggrund for diskussionen på arbejdskonferencen i 2012 har ILO udarbejdet en omfattende rapport”Recurrentdiscussion under the ILO Declaration on Social Justice for a Fair Globalization and the Follow-up to the ILO Declaration on Fundamental Principles and Rights at Work”.Hensigten med diskussionen er at få medlemsstaterne til mere aktivt at arbejde med deklarationensprincipper og arbejde med de konventioner, som danner grundlag for deklarationen. På dette grundlag skalder udarbejdes en handlingsplan for 2012 -2016 for det fremtidige arbejde med deklarationen omgrundlæggende principper og rettigheder i arbejdet. En komité skal i 2016 diskutere de opnåede resultater. Irapportens kapitel 3 er der gjort rede for, hvorledes handlingsplanens resultater kan gennemføres.Følgende 5 punkter skal drøftes i komiteen:1. Grundlæggende rettigheder og globalisering2. Universel ratificering af de 8 kernekonventioner3. Effektiv realisering af grundlæggende rettigheder på nationalt niveau4. Forstærket indsats i ILO til realisering af grundlæggende rettigheder5. Andre initiativer til at fremme grundlæggende rettigheder

Faste punkter på dagsordenen

d. Finansielle og administrative spørgsmålILO’s budget og program er 2-årigt. Det seneste budget og program for 2012-2013 blev vedtaget påden 100. Internationale Arbejdskonference i 2011. ILO’s samlede budget for 2012-13 er på godt862 mio. US$1(724 mio. CHF), hvilket er en nominel stigning på 2,1 pct. ift. forrige budget.e. ApplikationskomitéenSom et fast punkt på Konferencens dagsorden samles Applikationskomitéen hvert år. Komiteengennemgår de modtagne rapporter fra medlemslandene angående ratificerede ILO-konventioner,herunder brud på ratificerede konventioner og landenes manglende rapporteringer.Ekspertkomitéens rapport om medlemslandenes implementering af konventionerne danner grundlagfor applikationskomiteens arbejde. På baggrund af Ekspertkomiteens rapport udvælgerarbejdsmarkedets parter hvert år 25 individuelle sager på landeniveau. Disse sager udvælges typiskud fra sagernes alvor, men også ud fra en vis geografisk fordeling. Danmark er nævnt i dette årsrapport fra Ekspertkomitéen i forbindelse med Konvention 87 om foreningsfrihed og retten til atorganisere sig (s. 127), se bilag 4.Der er mulighed for at tilkendegive holdning under Applikationskomiteens drøftelser. Danmarksholdning og eventuelle kommentarer i de enkelte individuelle sager afklares først, nårarbejdsmarkedets parter har udvalgt de enkelte sager. Der vil være EU-koordination.

Den generelle rapport om ILO’s grundlæggende konventioner om rettigheder i arbejdet(General Survey on the fundamental Conventions concerning rights at work in the light ofthe ILO Declaration on Social Justice for a Fair Globalization, 2008)ILO’s sekretariat udarbejder hvert år en generel rapport (general survey) om et bestemt emne medudgangspunkt i en eller flere af de konventioner, der er sat til diskussion i Applikationskomitéen, ogevt. henstillinger i tilknytning hertil. Den generelle rapport tager udgangspunkt i medlemslandenesafrapporteringer om implementering og efterlevelse, herunder identificeret manglende efterlevelseaf de udvalgte konventioner. Rapporten diskuteres som regel tidligt under komitéens første møder.Dette års generelle rapport beskæftiger sig med ILO’s otte grundlæggende konventioner. Dissekonventioner er også sat på dagsordenen i den tekniske komité, der står for opfølgningen på ILO’sdeklaration om social retfærdighed for en fair globalisering (se afsnittet om denne komité ovenfor).Det er herunder et fast punkt, at Applikationskomiteen kommer med sit bidrag til opfølgnings-diskussionen i den tekniske komité.

Den omfattende rapport søger at give et samlet billede af lovgivning og praksis i medlemsstaternemed hensyn til den praktiske efterlevelse af de otte kernekonventioner. Det gælder lige fra positiveinitiativer i visse lande til alvorlige tilfælde med manglende efterlevelse og implementeringsproble-mer i andre lande. Rapporten påpeger den indbyrdes afhængighed og komplementaritet, der ermellem konventionerne. Rettigheder omfattet af disse konventioner er desuden af universel karakterog kræver derfor respekt af alle lande, uanset om de har ratificeret konventionerne eller ej.Rapporten behandler de mest iøjnefaldende temaer, der vedrører de enkelte konventioner, og ser påreglernes håndhævelse og betydning. Rapporten fremhæver en række vigtige udtalelser fraEkspertkomiteen og analyserer omfang, metoder og vanskeligheder ved at anvende konventionerne.Det indgår heri at give vejledning til, hvilke skridt medlemslande kan foretage for at lukke huller,der er identificeret omkring manglende gennemførelse. Rapporten undersøger barrierer forratifikation, herunder mulighederne for via teknisk bistand at overvinde disse forhindringer ogperspektiverne for at opnå en videre ratifikation. Ud af ILO’s 183 medlemsstater har 135 lande idag ratificeret alle otte konventioner, men 48 medlemsstater resterer, heriblandt lande med megethøj population.Deklarationerne om grundlæggende principper og rettigheder på arbejdspladserne (1998) og omsocial retfærdighed (2008) skal ses som ILO’s modsvar på globaliseringens udfordringer. Rapportenhar derfor fået titlen ”Giving globalization a human face”. Helt afgørende i disse deklarationerindgår det at anvende og opretholde principperne i ILO’s otte kernekonventioner, da der gennemrespekt heraf opnås ubestridelige fordele dels for at udvikle det menneskelige potentiale, dels forøkonomisk vækst i al almindelighed. Derved banes vejen for et nyt globalt opsving, for socialretfærdighed og for varig fred. Rapporten indeholder udkast til konklusioner.

3. POLITISKE LANDESPØRGSMÅL SOM FORVENTES BEHANDLET PÅKONFERENCENa. BurmaBefolkningen i Burma/Myanmar har længe været frarøvet grundlæggende universelle friheder ogrettigheder, men reformprocessen igangsat af Burmas præsident ved regeringens tiltrædelse i marts2011 har skabt betydelige fremskridt samt grobund for en yderligere forbedring af situationen.ILO’s styrelsesråd har ved sine sidste to samlinger således noteret sig den overvejende positiveudvikling i forhold til bekæmpelse af tvangsarbejde og styrkelse af foreningsfriheden i landet, menhar ligeledes udtrykt bekymring over en række udfordringer, der stadig gør sig gældende. Grovekrænkelser af menneskerettighederne, herunder tvangsarbejde, vilkårlige arrestationer,tvangsflytning af folk og anvendelse af børnesoldater er stadig udbredte i de etniskekonfliktområder.BaggrundILO’s Styrelsesråd nedsatte i 1997 en undersøgelseskommission under artikel 26 af sin”Constitution” på baggrund af klager om manglende overholdelse af konvention 29 vedrørendetvangsarbejde i Burma/Myanmar. Undersøgelseskommissionens rapport fremkom i 1998 med defølgende 3 anbefalinger: 1) Ændring af lovgivning fra 1907 (The Village and Towns Act), derlovliggjorde tvangsarbejde; 2) Ophør af myndighedernes (militærets) brug af tvangsarbejde; og 3)Krav om efterforskning og passende straf for de skyldige.Den Internationale Arbejdskonference (ILC) vedtog i 1999 en resolution vedrørende den udbredtebrug af tvangsarbejde i Burma/Myanmar, der beklagede, at regeringen ikke havde efterlevetundersøgelseskommissionen anbefalinger. Resolutionen besluttede, at Burma/Myanmar skulleophøre med at modtage teknisk assistance fra ILO udover i forhold til de tiltag, der var påkrævedefor at implementere undersøgelseskommissionens anbefalinger. ILC vedtog efterfølgende i 2000 enresolution om Burma/Myanmar for overtrædelse af konvention nr. 29 (forbud mod tvangsarbejde)samt manglende efterlevelse af en række henstillinger. En konsekvens af resolutionen er, atBurma/Myanmar sættes på Konferencens dagsorden, indtil landet opfylder sine forpligtelser.Resolutionen anbefalede ILO’s medlemmer at gennemgå deres relationer med Burma/Myanmar ogtræffe passende foranstaltninger for at sikre, at disse relationer ikke bidrager til brugen aftvangsarbejde i Burma/Myanmar.Kort tid efter indledtes forhandlinger mellem Burma/Myanmar og ILO, og forhandlingerne førtebl.a. til udstationeringen af en ILO-forbindelsesofficer til Burma/Myanmar i maj 2002 samt enighedi maj 2003 om en handlingsplan med sigte på at afskaffe tvangsarbejde. ILO har siden 2001gennemført adskillige besøg til landet, senest gennem en højniveaumission i januar 2012, oggeneraldirektørens særlige rådgiver har ved flere lejligheder afholdt møder med repræsentanter forden burmesiske regering. Forhandlinger om en aftale mellem Burma/Myanmar og ILO omafskaffelse af tvangsarbejde blev påbegyndt i januar 2007 og den 26. februar 2007 blev der indgåeten et-årig aftale mellem ILO og Burma/Myanmar. Aftalen betød, at ILO's forbindelsesofficer iBurma/Myanmar kunne få mere personale, og at klager om tvangsarbejde kunne indgives tilforbindelsesofficeren. Aftalen er siden blevet forlænget flere gange – senest underhøjniveaumissionen i januar 2012.Status inden ILC i 2012ILO’s Styrelsesråd anerkendte i sine konklusioner ved styrelsesrådsmødet i marts 2012 den13

overvejende positive udvikling i Burma/Myanmar, særligt forlængelsen af den særlige aftale medILO og vedtagelsen af ny lovgivning vedr. tvangsarbejde. Den nye lovgivning ved navn ”The Wardor Village Tract Administration Act” definerer tvangsarbejde og baner vejen for retsforfølgelse vedovertrædelser. Den erstatter ”The Village and Towns Act” af 1907. Den nye lovgivning er dog ikkeblevet udarbejdet i overensstemmelse med ILO’s anbefalinger og forbyder ikke direktetvangsarbejde. Styrelsesrådet har understreget vigtigheden af streng implementering af den nye lov itandem med retsforfølgelse af overtrædelser heraf for bedst muligt at imødekommeundersøgelseskommissions anbefalinger. Regeringen har med støtte fra hæren (Tatmadaw) påpositiv vis indvilliget i at underskrive en aftale (MoU) med ILO for en fælles strategi, der har tilformål at eliminere alle former for tvangsarbejde senest i 2015. ILO har dertil påbegyndt en direktedialog med hæren på højt niveau for at adressere den udbredte brug af tvangsarbejde af Burmasvæbnede styrker.Der er dog en række punkter, hvor Burmas/Myanmars regering ikke har levet op til sineforpligtelser i henhold til aftalen med ILO. Der er fortsat ikke sikret fuld afskaffelse aftvangsarbejde. Militæret mangler at sikre retsforfølgelse ved brug af tvangsarbejde og bruger fortsatfanger til at udføre tvangsarbejde i konfliktområderne. Selvom Burma/Myanmar har løsladt enrække politiske fanger, herunder over 36 fagforeningsfolk og arbejdsaktivister siden primo 2011,beklages det af Styrelsesrådet, at 11 faglige aktivister fortsat er fængslede. Styrelsesrådetopfordrede til løsladelse af alle tilbageværende politiske fanger, herunder faglige aktivister.Styrelsesrådet beklagede endelig, at publikationen om indsatsen mod tvangsarbejde ikke endnu itilstrækkeligt omfang var blevet oversat til mindretalssprog.ILO modtog i 2011 et stigende antal klager under klagemekanismen, der beløb sig på i alt 535klagesager, hvoraf 324 lå inden for ILO’s mandat. Til sammenligning blev der i 2010 kun indgivet ialt 330 nye klagesager, hvoraf 120 faldt ind under aftalen med ILO. Stigningen i antallet af klagerfremhæves positivt, da det ses som et udtryk for øget opmærksomhed i befolkningen på deresrettigheder i forbindelse med tvangsarbejde og eksistensen af klagemekanismen.I forbindelse med Styrelsesrådets møde i marts 2012 og behandlingen af spørgsmålet omforeningsfrihed i Burma/Myanmar var der ikke opbakning til at nedsætte enundersøgelseskommission, hvorfor man besluttede at udskyde beslutningen til styrelsesrådets mødei november 2012. Der var generel tilfredshed med udviklingen. Det bemærkes i den sammenhæng,at den nye Labour Organizations Law trådte i kraft under mødet i styrelsesrådet. Man opfordrede tilat overveje at øge den tekniske assistance til landet og til at sikre de nødvendige visa tilforbindelsesofficerens nye personale. Arbejdstagerne fremhævede, at Burma/Myanmars lovgivningendnu ikke er i overensstemmelse med konventionen, at kollektive forhandlinger og strejker fortsatikke er mulige, samt at fagforeningssammenslutningen (FTUB) stadig behandles som enterrororganisation.Der vil i applikationskomitéen under konferencen i 2012 blive afholdt en session omBurma/Myanmar for at drøfte regeringens opfølgning på anbefalingerne fraundersøgelseskommissionen vedrørende konvention 29 om tvangsarbejde. Styrelsesrådet hardesuden anmodet om udsendelse af en ny mission til Burma/Myanmar, der skal fremkomme med enrapport til brug for den Internationale Arbejdskonference i juni 2012.Ligeledes skal ILC 2012 behandle Burma som særligt dagsordenspunkt iht. en beslutning truffet afILO’s Styrelsesråd i marts 2012. ILO forventes ved denne lejlighed at foretage en gennemgang aftiltag, som ILC tidligere har vedtaget for at sikre Burma/Myanmar’s efterlevelse af anbefalingerfremlagt af undersøgelseskommissionen nedsat i 1997. ILO ventes ligeledes at revidere sin tidligere14

Dansk holdningMålet med Danmarks og EU’s politik og engagement i forhold til Burma/Myanmar er at understøtteen demokratisk udvikling i bæredygtig vækst. Det er Danmarks holdning, at den demokratiskeudvikling i Burma/Myanmar skal drives af burmeserne selv. De positive forandringer skal kommeindefra. Det danske og det internationale engagement skal derfor tilrettelægges på en måde, så detunderstøtter denne proces og tilskynder til yderligere forandringer. Danmark og EU er derforløbende i tæt dialog med de demokratiske kræfter i Burma/Myanmar, herunder ikke mindst AungSan Suu Kyi, for at sikre, at Danmarks og EU’s politik understøtter de demokratiske kræfters egnebestræbelser. Som reaktion på den seneste tids positive udvikling har Danmark og EU besluttet atsuspendere sanktionerne mod Burma/Myanmar med undtagelse af våbenembargoen og eksport afudstyr, der kan bruges til intern undertrykkelse og evt. visse sanktioner vedr. militært samarbejde.Bistand og dialog med de asiatiske lande om fremme af en demokratisk løsning udgør også vigtigeelementer i Danmarks og EU’s politik og engagement i forhold til Burma/Myanmar.Den danske holdning er, at forlængelsen af aftalen mellem Burma/Myanmar og ILO er etfremskridt, der bl.a. giver Burma/Myanmar mulighed for at leve op til sine forpligter i henhold tilaftalen og fremvise konkrete resultater vedr. afskaffelse af tvangsarbejde. Fsva. spørgsmålet omGSP-status bør der tages højde for drøftelserne i ILO, når dette spørgsmål måtte komme op i EU.

4. BAGGRUNDa. Den Internationale ArbejdsorganisationDen Internationale Arbejdsorganisation (ILO) oprettedes i 1919 med det formål at fremme socialretfærdighed og arbejde for en forbedring af arbejdsforholdene verden over. ILO er ensærorganisation under FN, og organisationen tæller i dag 183 medlemslande. ILO opererer med enunik trepartsstruktur, hvor repræsentanter for arbejdstagere og arbejdsgivere fungerer på lige fodmed regeringer.Hvert år i juni afholdes Den Internationale Arbejdskonference med deltagelse af alle ILO’smedlemslande. Arbejdskonferencen er ILO’s øverste organ. Hver delegation består afrepræsentanter for regeringen, arbejdstagerne og arbejdsgiverne. En særlig komite (”credentials-komitéen”) sikrer, at der reelt er tale om uafhængige partsrepræsentanter.ILO ledes af en generaldirektør, der vælges af Styrelsesrådet for 5 år ad gangen. Den nuværendegeneraldirektør er chileneren Juan Somavia, der i 2008 blev genvalgt til en 3. periode i stillingen(2009-2013). Somavia har imidlertid meddelt, at han ønsker at træde tilbage fra posten september2012, hvorfor der som indledning på ILC 2012 skal vælges ny generaldirektør. Generaldirektørenvaretager sammen med Sekretariatet den daglige ledelse af ILO og rapporterer hvert år tilArbejdskonferencen.

Styrelsesrådet består af 56 medlemmer (28 regeringsrepræsentanter (medlemslande), 14arbejdstagerrepræsentanter og 14 arbejdsgiverrepræsentanter) og mødes tre gange årligt (marts, juniog november). Styrelsesrådet har til opgave at fastlægge ILO’s overordnede politik, at vedtagedagsordenen for den årlige Arbejdskonference, at fastlægge ILO’s budget samt at vælgegeneraldirektøren. Der er tradition for et nordisk rotationsprincip i Styrelsesrådet; Danmark varsåledes medlem fra 1999-2002, Norge fra 2002-2005, Finland fra 2005-2008 og Sverige fra 2008-11. Danmark blev på Arbejdskonferencen 2011 valgt ind i Styrelsesrådet for en 3-årig periode.b. ILO’s mandatDen Internationale Arbejdskonference har til opgave, at:Vedtage internationale arbejdsstandarder i form af konventioner og henstillinger.Overvåge anvendelsen og implementeringen i medlemslandene af de vedtagne konventionerog henstillinger. Dette foregår i praksis ved, at medlemslandene hvert år rapporterer til ILO.Fungere som et diskussionsforum for sociale og arbejdsmæssige spørgsmål. I de senere århar Konferencen bl.a. diskuteret emner som globalisering, beskæftigelsesfremme, socialbeskyttelse og veje ud af den globale økonomiske krise.Vedtage retningslinjer for ILO’s generelle politik og aktiviteter i fremtiden.Vedtage ILO’s arbejdsprogram og budget (hvert andet år). ILO’s arbejde finansieres afmedlemslandene.ILO formulerer internationale arbejdsstandarder i form af konventioner og henstillinger – og det erherefter op til medlemsstaterne selv at ratificere konventionerne. Bestemmelserne omarbejdsforhold har oftest karakter af minimumsstandarder.c. ILO-konventioner og henstillingerSiden oprettelsen i 1919 har ILO vedtaget 189 konventioner om en bred vifte af emner samt 201henstillinger. 8 konventioner har status afgrundlæggende ILO-konventioner om principper ogrettigheder på arbejdsmarkedet:Konvention nr. 29 om tvangsarbejde (1930).Konvention nr. 87 om organiseringsfrihed (1948).Konvention nr. 98 om kollektiv forhandling (1949).Konvention nr. 100 om ligeløn (1951).Konvention nr. 105 om afskaffelse af tvangsarbejde (1957).Konvention nr. 111 om diskrimination i ansættelse (1958).Konvention nr. 138 om minimumsalder (1973).Konvention nr. 182 om de værste former for børnearbejde (1999).

d. Danmark og ILO, ratificerede konventioner og henstillingerDanmark har været medlem af ILO siden oprettelsen i 1919. Til dato har Danmark ratificeret 72 afILO’s i alt 189 konventioner. Danmark betalte i 2012 ca. 2,7 mio. CHF i medlemsbidrag til ILO.Arbejdskonferencens dagsordenspunkter drøftes nationalt med arbejdsmarkedets parter i Det fasteILO-udvalg. I udvalget deltager udover ministeriet de mest repræsentative hoved-organisationer pådet danske arbejdsmarked2. Derudover foregår der uformel koordinering på nordisk regeringsplan(nordiske ILO-samrådsmøder). Typisk foregår der endvidere løbende koordinering i kredsen af EU-lande.I forhold til EU er ILO repræsenteret ved et ”Liaison Office” i Bruxelles, og repræsentanter for EU-delegationen i Geneve (EU External Action Service) deltager som observatører i Den InternationaleArbejdskonference. Desuden står det aktuelle EU-formandskab i Genève under Arbejdskonferencenfor en omfattende koordination af EU-landenes holdninger. Rollefordelingen mellemformandskabslandet og den relativt nye EU-delegation er endnu ikke helt afklaret, men somudgangspunkt taler formandskabslandet på EU’s vegne, mens EU-delegationen i nogle komitéerkan have en mere ledende rolle ift. intern EU-koordination.Beskæftigelsesministeriet rapporterer hvert år efter Arbejdskonferencen til Folketinget i form af enberetning.

5. DELEGATIONENa. RegeringsdelegationRegeringsrepræsentanter og rådgivere:Efter særlig aftale er ambassadør Steffen Smidt fra FN-Missionen i Genèvedelegationslederog regeringsrepræsentant.Attaché Torben Lorentzen, FN-Missionen i Genève, regeringsrepræsentant ogstedfortrædende delegationsleder (Applikationskomitéen)Attaché Malene Axelsen Mundt, FN-Missionen i Genève, rådgiver (Applikationskomitéen)Sekretariatschef Agnete Andersen, rådgiver (Komitéen om grundlæggende principper ogrettigheder i arbejdet)Fuldmægtig Zenia J. Liljeqvist, rådgiver og stedfortrædende regeringsrepræsentant,Beskæftigelsesministeriet (Komitéen om grundlæggende principper og rettigheder iarbejdet)Specialkonsulent Susanne Christensen, Beskæftigelsesministeriet, rådgiver (Komitéen omgrundlæggende principper og rettigheder i arbejdet)Fuldmægtig Lis Witsø-Lund, Beskæftigelsesministeriet, rådgiver (Komitéen om socialprotection floors)Specialkonsulent Torben S. Hede, Social- og Integrationsministeriet, rådgiver (Komitéen omsocial protection floors).Specialkonsulent Lars Thøgersen, Social- og Integrationsministeriet, rådgiver (Komitéen omsocial protection floors)Chefkonsulent Vibe Westh, Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering, rådgiver (Komitéenom ungdomsarbejdsløshed).Fuldmægtig Bircan Eker, Arbejdsmarkedsstyrelsen, rådgiver (Komitéen omungdomsarbejdsløshed)Kontorchef Lone Henriksen, Beskæftigelsesministeriet, stedfortrædenderegeringsrepræsentant.Michael Berner, FN-Missionen i Genève, bistår regeringsdelegationenPraktikant Johan Bavnshøj, FN-Missionen i Genève, bistår regeringsdelegationen.Grønlands Selvstyre deltager i dagene 30. maj- 5. juni 2012 ved fuldmægtig Trine SøgaardJørgensen.b. ArbejdstagerdelegationInternational konsulent Jens Erik Ohrt, LO, arbejdstagerrepræsentant(Applikationskomitéen)Konsulent Jørgen Holst, FTF, rådgiver (Komitéen om social protection floors)Ungdomskonsulent Mathias Askholm, HK, rådgiver (Komitéen om ungdomsarbejdsløshed)LO-sekretær Marie-Louise Knuppert, LO, stedfortrædende arbejdstagerrepræsentant(Komitéen om grundlæggende principper og rettigheder i arbejdet)Konsulent Jørgen Assens, Udlandssekretariatet, vil aflægge konferencen et besøgUngdomskonsulen Nanna Biener, 3F, vil aflægge konferencen et besøgUngdomsansvarlig Christina Roslundh, Fag- og Arbejde – FOA, vil aflægge konferencen etbesøgUngdomsansvarlig Casper Jarlstadt, Dansk Metal, vil aflægge konferencen et besøg18

BILAG 3 – ILO’s strategiske målILO’s program for 2012-2013 er som tidligere år centreret omkring 4 overordnede strategiske mål,der hører under dagsordenen for ordentligt arbejde (Decent Work Agenda). ILO vedtog desuden i2009 en strategisk ramme for 2010-15, hvori der under de fire strategiske mål blev opstillet 19specifikke delmål, som skal styre ILO’s aktiviteter i perioden 2010-15. De fire overordnedestrategiske mål og de 19 specifikke delmål er følgende:Beskæftigelse:Målet er at skabe lige muligheder for mænd og kvinder, herunder øgetjobskabelse, støtte til beskæftigelsespolitik samt opbygning af større viden og bedrefærdigheder. Her arbejdes især ud fra konvention nr. 122 fra 1964 om Beskæftigelsespolitik.oFremme beskæftigelse (Employment promotion)oKompetenceudvikling (Skills development)oBæredygtige virksomheder (Sustainable enterprises)Social beskyttelse:Målet er at sikre social sikkerhed og ordentlige arbejdsforhold for allesom en del af ”TheGlobal Campaign on Social Security and Coverage for All”,der blevlanceret i 2003 som en reaktion på, at kun hver 5. person verden over er omfattet af socialebeskyttelsesordninger. Derudover arbejdes der for bedre arbejdsmiljø særligt styrket afkonvention nr. 187 om rammer for fremme af sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen ogden tilhørende anbefaling nr. 197, begge fra 2006. Arbejdet omkring HIV/AIDS ogimplementering af programmer herom ligger også under dette strategiske mål.oSocial sikring (Social security)oArbejdsforhold (Working conditions)oSikkerhed og sundhed i arbejdslivet (Occupational safety and health)oArbejdsmigration (Labour migration)oHIV/AIDSSocial dialog:Målet er at styrke trepartssamarbejdet gennem inddragelse af de socialeparter. Social dialog dækker alle former for forhandling eller udveksling af synspunktermellem regeringer, arbejdstagere og arbejdsgivere i relation til økonomisk og social politik.En lang række af ILO’s konventioner er relevante for dette strategiske mål: Konvention nr.11, 84, 87, 98, 135, 141, 144, 151 og 154.oArbejdsgiverorganisationer (Employer’s organisations)oArbejdstagerorganisationer (Worker’s organisations)oArbejdsmarkedsadministration og arbejdsret (Labour administration and labour law)oSocial dialog og forholdet mellem arbejdsmarkedets parter (Social dialogue andindustrial relations)oAnstændigt arbejde i økonomiske sektorer (Decent work in economic sectors)Normskabelse om fundamentale principper og rettigheder i arbejdeer en meget centralmålsætning for ILO. Det handler om at udvikle og realisere normer og standarder for alleformer for arbejde, og herunder er der særligt fokus på bekæmpelse af børnearbejde,tvangsarbejde og diskrimination samt på foreningsfrihed. ILO vedtog i 1998 ”TheDeclaration on Fundamental Principles and Rights at Work”som en hjælp i arbejdet moddette mål.oForeningsfrihed og kollektive forhandlinger (Freedom of association and collectivebargaining)

BILAG 4 – Omtalen af Danmark i Ekspertkomitéens rapportI ILO’s Ekspertkomités rapport for 2012 er Danmark omtalt i forbindelse med Konvention 87 omforeningsfrihed og retten til at organisere sig (s. 127):Komitéen har indledningsvis noteret sig bemærkningerne fra dansk LO, vedlagt regeringens senesterapport, og bedt regeringen forholde sig hertil.Dernæst har komitéen med tilfredshed forstået, at søfarende, der ikke er bosiddende i Danmark,med arbejde om bord på skibe registreret i det særlige internationale register (DIS) har ret til at væremedlemmer af flere fagforeninger (dvs. både en dansk fagforening og en fagforening i hjemlandet).Det gør det muligt, at disse organisationer kan repræsentere den søfarende i spørgsmål vedrørendedansk lovgivning og yde hjælp i forhold til danske myndigheder.Komitéen har også bemærket, at den fremsendte gældende kollektive overenskomst åbner mulighedfor, at ikke-bosiddende søfarende i Danmark med arbejde om bord på DIS-skibe kan væremedlemmer af en dansk fagforening.Det nævnes afslutningsvis, at komitéen har rejst visse andre punkter direkte over for regeringen.Ekspertkomitéens rapport kan i øvrigt læses her:http://www.ilo.org/ilc/ILCSessions/101stSession/reports/reports-submitted/WCMS_174843/lang--en/index.htm