Regeringens forslag til fleksjobreform: BUPL´s kommentarer til Arbejdsmarkedstyrelsens notat af

den 12. marts 2012 med lønberegninger for fleksjobansatte før og efter reformen, samt

Beskæftigelsesministerens svar på spørgsmål 279 af den 13. april 2012.

Arbejdsmarkedsstyrelsens beregnede lønninger er for høje:

Arbejdsmarkedsstyrelsens beregninger tager udgangspunkt i gennemsnitlige standardberegnedetimefortjenester forordinært ansatte.Tallene stammer fra Danmarks Statistik for 2010 og er opreguleret til2012-niveau. Det fremgår således, at en pædagog ansat i fleksjob på fuld tid og er efter nugældende ordning(gammel ordning) i gennemsnit har en bruttoløn inkl. pension på 33.200 kr. om måneden.BUPL mener, at denne beregning er hypotetisk og opskruet. Faktiske tal viser, at pædagoger i januar 2012har en gennemsnitligt bruttoløn inkl. pension på 32.000,- kr. (Lønsumsopgørelse for december 2011 forstillingskoden 07602 Pæd. Pers. Daginst/klub/skolefr., Pædagoger. Kilde: FLD. Reguleret efter stigning pr. 1.januar 2012 på 1,63 pct.) Arbejdsmarkedsstyrelens beregning af en gennemsnitlig pædagogløn er såledessat 1.200 kr. for højt. Endvidere er det problematisk, at Arbejdsmarkedsstyrelsen uden videre overfører en -efter BUPL´s beregninger - for høj gennemsnitlig timeløn for ordinært ansatte til fleksjobområdet. BUPL´serfaringer viser, at kun et fåtal af de fleksjobansatte pædagoger i den nuværende ordning aflønnes efteranciennitet. I praksis aflønnes pædagoger i fleksjob alene med en grundløn eller delvist eftergrundlønsniveauet. Som det fremgår af vedlagte tabel betyder det, at en pædagog efter gammel ordningmed ½ løntilskud ansat i fleksjob på fuld tid typisk har en månedlig bruttoløn inkl. pension på 27.500,- kr.(Område tillæg 2) Arbejdsmarkedsstyrelsens beregnede udgangspunkt skyder således 5.700 kr. for højt iforhold til de faktiske lønninger for fleksjobansatte pædagoger.At Arbejdsmarkedsstyrelsens beregnede gennemsnitlige timeløn er sat for højt, medfører endvidere, atstyrelsens beregninger for de forventede fleksjoblønninger efter den nye ordning bliver upræcise. Som detfremgår af styrelsens beregning, vil en pædagog med 15 timers ugentligt arbejde efter den nyefleksjobordning have en bruttoløn inkl. pension på 26.100 kr. Arbejdsmarkedstyrelsen antager, at enfleksjobansat pædagog vil blive aflønnet efter anciennitet. Som nævnt aflønnes pædagoger i fleksjob aleneefter garantilønssatsen (grundlønstrin) eller delvist efter garantilønssatsen og som det fremgår af BUPL´sberegninger, vil en pædagog i fleksjob med 15 timers ugentligt arbejde efter den nye ordning derforforventeligt have en månedlig bruttoindkomst på 24.500kr. (Se vedlagte tabel) Arbejdsmarkedsstyrelsensberegning skyder således 1.600 kr. for højt.

Nedgang i fleksjobbernes pensionsindbetalinger:

Derudover er der spørgsmålet om forringelserne i pensionsindbetalingerne. Som det fremgår af MetteFrederiksens svar på spørgsmål 279 af den 13. april 2012, skal fleksjobansatte have indbetaltpensionsbidrag fra arbejdsgiveren af de faktiske arbejdstimer. Endvidere er der indregnet 10 pct. til pension iløntilskuddet. Det vil således være op til den enkelte fleksjobansatte, hvor stor en del af løntilskuddet, derindbetales til pensionen. Det betyder, at en fleksjobansat efter reformen reelt vil have laverepensionsindbetalinger til forskel fra den nuværende ordning, hvor pensionsbidraget bliver beregnet af helebruttolønnen inklusive tilskudsdelen. Dette kan illustreres ved følgende 2 muligheder:

Pensionsbidrag kun på baggrund af arbejdsgiverbetalte timerBUPL´s beregninger viser, at en pædagog i fleksjob på 15 timer om ugen med grundløn vil få indbetalt etpensionsbidrag på 1.330 kr. om måneden. Dette svarer til en nedgang i pensionsbidraget på 1.950 kr. ommåneden hvilket igen svarer til 23.400 kr. årligt i forhold til den nuværende fleksjobordning. Efter reformenvil en pædagog ansat i fleksjob 15 timer om ugen efter 20 år på arbejdsmarkedet som fleksjobber have etsamlet tab i ren pensionsindbetaling på ca. 468.000 kr. og efter 30 år vil tabet være på ca. 700.000,- kr. - iforhold til en fuldtidsansat fleksjobber i nuværende ordning.Pensionsbidrag på baggrund af arbejdsgiverbetalte timer + 10. pct. af løntilskuddet:Beregningen viser, at en pædagog i fleksjob på 15 timer om ugen med grundløn vil få indbetaltpensionsbidrag fra arbejdsgiveren på 1.330 kr. og af løntilskuddet (10 pct. af 13.381 kr.) på 1340 kr, dvs. i alt2670 kr. om måneden. Dette svarer til en nedgang i pensionsbidraget på 610 kr. om måneden - hvilketsvarer til 7.320 kr. årligt i forhold til den nuværende fleksjobordning. Efter 20 år på arbejdsmarkedet i fleksjobbetyder det et samlet tab i ren pensionsindbetaling på ca. 146.400,- kr. og efter 30 år vil tabet være på220.000,- kr. - i forhold til en fuldtidsansat fleksjobber i nuværende ordning.Mindst mulig nedgang i pensionsopsparingen betyder mindre månedlig lønudbetalingHvis en fleksjobansat efter reformen vil sikre sig den mindst mulige nedgang i pensionsindbetalingermedfører det samtidig, at den månedlige bruttoløn uden pension vil blive tilsvarende lavere. I dette tilfælde,hvor 10 pct. af løntilskuddet skal gå til pension, betyder det, at den månedlige bruttoløn (fratrukketpensionsbidraget) bliver 21.900,- kr.Tabet i pensionsopsparingen vil øges markant for fleksjobansatte med eksempelvis 6 timers ugentligansættelse uanset hvilken mulighed, der vælges. Det skal bemærkes, at beregningerne tilmed er megetoptimistiske, idet det dermed forudsættes, at fleksjobberen er i beskæftigelse alle årene. Erfaringerne viser,at fleksjobvisiterede ofte kan have vanskeligt ved at finde job. Flere og eventuelt længere ledighedsperioder iforhold til personer, der står til rådighed for ordinære job, vil dermed medføre voldsomt reduceredepensionsopsparinger for de fleksjobvisiterede.

På baggrund af ovenstående har BUPL følgende spørgsmål:

Hvad mener regeringen er et acceptabelt niveau for en pensionsopsparing?Hvad vil regeringen gøre for at sikre, at fleksjobvisiterede har en acceptabelpensionsopsparing?Hvad vil regeringen gøre for at sikre, at der vil være jobs at få for fleksjobvisiterede med enarbejdsevne på få timer om ugen?Er det korrekt forstået, at reformen betyder at man ikke kan ansættes i fleksjob på hidtidigarbejdsplads, uden at have været ansat på særlige vilkår(uden offentlig støtte) i 1 år?Hvis det er korrekt, hvordan vil regeringen få arbejdsgiverne til at oprette job på særlige vilkår,uden tilskud (ansættelser på særlige vilkår anvendes stort set ikke i dag, fordi der ikke er offentligttilskud)Hvor stor en økonomisk besparelser (færre udgifter for staten / det offentlige, netto) estimererregeringen vil være forbundet med den påtænkte reform af fleksjobordningen? Beregningen bedestage højde for ændrede (øgede)udgifter til andre overførselsudgifter som fx ledighedsydelse,kontanthjælp, m.v. Beregningen bedes ligeledes rumme de nødvendige mellemregninger, så det stårklart hvor stor en del af nettoberegningen, der skyldes pris(ydelser) og hvor stor en del,der skyldes mængde (personer)