BEU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 193: Henvendelse af 2/5-2012, fra PTU vedr. fleksjobreformen

Vedr. fleksjobreformenPTU er lige så bekymret over forslaget til nye regler om fleksjob som alle vore søsterorganisa-tioner i Danske Handicaporganisationer (DH).PTU tilslutter sig fuldt ud den kritik af forslaget, som findes udtrykt i ”Myter og fakta om re-formen af fleksjob og førtidspension” (www.reformfakta.dk).PTU vil samtidig betone, at det navnlig er problematisk, at der ikke bare som nu er mange le-dige, der er visiteret til fleksjob, og som ikke kan finde et sådan job - formentlig ca. 17.000 –men denne gruppe vil vokse endnu mere, hvis den foreslåede reform gennemføres.Det der var og er behov for, er ikke nye regler men et langt større udbud af fleksjob både i detoffentlige og i det private erhvervsliv.At gennemføre reformen uden sikkerhed for at de mange manglende fleksjob bliver etable-ret, er at spille hasard med disse menneskers beskæftigelsesmuligheder. Det er ikke bare be-tænkeligt men helt uansvarligt.PTU håber og forventer, at der bliver skabt en realistisk og operativ beskæftigelsesplan forbåde dem, der nu venter på fleksjob og de mange nye fleksjobbere, som er på vej.PTU vil imidlertid ikke kun udtrykke sin kritik og betænkelighed i anledning af den foreslåedereform men også pege på et aspekt, som synes at være overset.Hvor er forsikringsselskaberne og pensionskasserne i forhold til de nye regler om fleksjob?Dette spørgsmål er naturligvis kun relevant for en del af den gruppe, som søger fleksjob nem-lig de mennesker, som har været i arbejde inden de pådrog sig en funktionsnedsættelse, ogsom enten selv har tegnet forsikring mod indtægtstab eller været i en stilling, hvor de er sik-ret i henhold til en overenskomst, som yder pension i tilfælde af arbejdsudygtighed.Forsikringsselskaberne og pensionskasserne bliver dem, der tager gevinsten, og formentlig deeneste rigtige vindere ved den foreslåede reform.Har det været regeringens hensigt?Hvis det ikke har været meningen, skal PTU foreslå, at man studerer det vedlagte notat og deberegninger, som PTU har fået foretaget.Fjeldhammervej 82610 RødovreT3673 9000F3673 9001[email protected]D3673 9007www.ptu.dkCVR 63 45 78 17Protektor: Hans Kongelige Højhed Prinsgemalen

NotatOm virkninger af samspillet mellem reglerne om fleksjob og selvforsikring mod indtægtstab ogpensionskassedækning af erhvervsevnetab.Beregningerne er lavet for de tre muligheder, der er (burde være) i dag, førtidspension,fleksjob med en tredjedel tilskud og fleksjob med halvt tilskud.Alle beregninger er for borgere, der er omfattet af ”tab af erhvervsevne forsikring”.For de borgere der ikke har ”kvalificeret” sig til en tab af erhvervsevne forsikring, inden debliver visiteret til et fleksjob gælder tabellen ikke. For denne gruppe er der alene tale om etfordelingsspil mellem Staten og den enkelte borger.Alle beregninger tager udgangspunkt i den ikke særlig realistiske antagelse - når man ser pådenne persongruppe - at borgerne får et job/erhverv med samme timeløn som ”tidligere”.Det gælder ikke for alle. Mange vil derimod ende i et andet erhverv/jobfunktion med en lave-re timeløn. En sådan beregning er lavet til sidst. Den illustrerer behovet for at indføre et ri-melighedskriterium og kontinuerte udbetalinger fra Pensionskasserne, hvilket også er et for-slag, der vil imødegå mange andre problemer ved fleksjobreformen.Konklusion:Objektivt set ses det, at der er tre interessenter i førtidspensions-/fleksjobordningen: den en-kelte borger, Staten men også Pensionskasserne/Forsikringsselskaberne.Beregningerne er udført for at vise, at samspillet mellem de enkelte interessenter og det, derhedder incidensen (hvem bærer byrden) ikke er objektivt belyst af Beskæftigelsesministeren.Det er vel enten ”glemt” eller overset.Uanset synes det svært ikke at komme til den konklusion, at Pensionskasserne og Forsikrings-selskaberne bærer en for lille byrde.Det er også tydeligt, at hvis reformen vedtages, så hviler incidensen på den enkelte borger, ogdet er den part, som har de smalleste skuldre og ikke kan sende regningen videre.Pensionskasserne skal på banen og bidrage til det tab, den enkelte borger oplever, og frem-adrettet skal der sikres en større incitamentforenlighed i ordningen. Forhåbentlig vil en sådan”selvfinansiering” skabe mulighed for, at ”ikke forsikrede” kan bibeholde en fleksjobordning,der er bedre end reformforslaget.Et lille efterskrift er, at de fagforeningsformænd der også bestyrer en pensionskasse er i etstort dilemma. På den ene side vil de gerne bevare ordningen for deres medlemmer, på denanden side løber deres pensionskasse en stor økonomisk risiko, hvis nogen opdager, hvordanbetalingsstrukturen er i fleksjobordningen.

Hvordan læses tabellerne?Tabellerne (se vedhæftede pdf-fil) læses sådan, at første kolonne er de aktuelle regler, denanden kolonne viser, hvordan det vil se ud, hvis fleksjobreformen vedtages, mens den sidstekolonne og ”vor opfindelse” illustrerer, hvordan det ville se ud, hvis man partielt afskaffedefleksjobtilskuddet.I rækkerne kan man se bruttoudgifterne for henholdsvis Staten og ”Pensionskasserne”,borgerens indkomst ved lønarbejde og til sidst alle tre dele summet sammen til bruttoind-komsten for borgeren.Tabellerne kan læses på mange måder.Eksempelvis ved at se på, hvordan Statens eller Pensionskassernes udgifter fordeler sig af-hængig af, hvilken udformning fleksjobordningen har – eller ikke har.Det er ved denne ”fortolkning”, man får en ide om de enkelte interessenters prioritering afreglerne. Eksempelvis er udgiften for pensionskasserne størst uden fleksjobordning ogmindst, hvis reformen vedtages (gælder for alle tre ”persontyper”).En anden måde at læse tabellen på er at sammenligne tre rækker for samme ”interessent”under et bestemt regelsæt. Eksempelvis Staten, hvor man kan se, at tanken bagved reformener, at tilskuddet falder når borgerens erhvervsevne øges. Tilsvarende ses det, at Pensionskas-sen er rigtig glad, når en borger med en tredjedel/halv erhvervsevne bliver fleksjobgodkendt– bortset fra i reformforslaget, hvor de er indifferente, nul plus nul er stadig nul.Hvis man ser på rækkerne med indkomst for borgeren og sammenligner med den aktuelleindtægt som førtidspensionist (eller uden en fleksjobordning) ses det, at borgeren ikke erspecielt begunstiget af den nuværende fleksjobordning. Indtægten er i niveau med det ni-veau, som borgeren har forsikret sig til ved et stort erhvervsevnetab. Fleksjobordningen om-fordeler i høj grad byrden mellem Staten og Pensionskasserne, og det er korrekt, at det er endyr ordning for Staten.