Beskæftigelsesudvalget 2011-12, Socialudvalget 2011-12
BEU Alm.del Bilag 193, SOU Alm.del Bilag 289
Offentligt
Eksempel 1Lærer 39 år gift, aktuel årlig indtægt inkl. pension:Funktionsniveau:Førtidspension (aktuelt)Lærernes PensionStatenLønBorgerNedgang i indtægt*#Funktionsniveau:Fleksjob (aktuelt)Lærernes PensionStatenLønBorgerNedgang i indtægt*Funktionsniveau:Fleksjob (aktuelt)Lærernes PensionStatenLønBorgerNedgang i indtægt*0195.762225.504421.2669%0261.016150.336411.35211%250.952104.2440355.19617%464.804Resterhvervsevne 6t/ugeReformforslag0175.20075.168250.36846%Resterhvervsevne ca. en tredjedelReformforslag0155.664150.336306.00034%Resterhvervsevne knap halvdelenReformforslag0115.716225.504341.22027%Uden fleksjobordning125.4760225.504350.98022%Uden fleksjobordning250.9520150.336401.2889%Uden fleksjobordning250.952104.2440355.19617%
*Korrigeret for arbejdsmarkedsbidrag# Bemærk at hvis borgeren var enlig ville den årlige nedgang i indtægt som førtidspensionist være 0%
Kommentarer•••••Det ses at Statens finanser er bedre stillet uden en fleksjobordning end i reformforslaget.Det ses, at læreren altid er dårligere stillet ”efter reformen” end før reformen, og også hvisder sammenlignes med en situation uden en fleksjobordning.Vi ser på en borger, der har forsikret sig imod et erhvervsevnetab. I detværstetilfælde – giftog førtidspension - opleves en indtægtsnedgang på 17%.Dette værste tilfælde kan man sammenligne med reformforslaget hvor nedganen ibedstetilfælde er 27%, og værste tilfælde er kontanthjælp.Det bemærkes, at der er tale om en lærer der har forsøgt at forsikre sig mod enindtægtsnedgang – i en solidarisk/kollektiv ordning. Netop det som Mette Frederiksen synesen god borger bør gøre.I den nuværende ordning har læreren et økonomisk incitament til at vælge et fleksjob ogmerbeskæftigelse frem for ”passiv forsørgelse.Hvis reformen vedtages har Lærernes Pension ingen udgifter til erstatninger.Ved at sammenligne kolonnen med de aktuelle regler og kolonnen ”uden enfleksjobordning” ses det, at fleksjobordningen har som konsekvens, at Staten har overtagetpensionsselskabernes udgifter. Den ”syge”/handicappede borger er ikke vinderen.
•••
•
••
•
”Efter reformen” er Statens udgifter faldende når erhvervsevnen øges (fra tkr. 175 til tkr.116). Men man har nok ”overset”, at man i udgangspunktet, måske har været lidt for flinkeved Pensionsselskaberne – vel nærmest gavmilde.Der er et men, nemlig at læreren i et tilfælde efter reformen er tæt på at lide et indtægtstabpå 50% inklusiv tilskud, hvilket kan/burde udløse halv ”invalideforsikringsudbetaling”.Hvis man forestiller sig at pensionskassen accepterede at betale halv invalideforsikring, villebetalingen bortfalde, når/hvis læreren blev vurderet til en beskeden forbedring iresterhvervsevnen.I de nyeste forsikringsbetingelser er ”men'et” væk, da Lærernes Pension har udelukketdenne mulighed, ved at gøre tilkendelsen af førtidspension udløsende for ”pension”. Enførtidspension man ikke kan opnå hvis reformen vedtages.
Gymnasielærer gift, aktuel årlig indtægt inkl. pension:Funktionsniveau:Førtidspension (aktuelt)PensionskasseStatenLønBorgerNedgang i indtægt*#Funktionsniveau:Fleksjob (aktuelt)PensionskasseStatenLønBorgerNedgang i indtægt*Funktionsniveau:Fleksjob (aktuelt)PensionskasseStatenLønBorgerNedgang i indtægt*0210.000264.384474.38413%0280.000176.256456.25616%325.96769.3600395.32721%
544.800Resterhvervsevne 6t/ugeReformforslag0174.34888.128262.47652%Resterhvervsevne ca. en tredjedelReformforslag0142.860176.256319.11641%Resterhvervsevne knap halvdelenReformforslag094.404264.384358.78834%Uden fleksjobordning162.9830264.384427.36719%Uden fleksjobordning325.9670176.256502.2233%Uden fleksjobordning325.96769.3600395.32721%
*Korrigeret for arbejdsmarkedsbidrag# Bemærk at hvis borgeren var enlig ville den årlige nedgang i indtægt som førtidspensionist være ca 10%
••
•
•
•
•
•
Konklusionerne er stort set enslydende med lærereksemplet.Det oversete er, at gymnasielæreren har en stor indtægtsnedgang både som førtidspensionistog som fleksjobber. Forklaringen på den høje indtægt i fleksjobbet er en meget høj indtægtfør fleksjobbet. Man kan kun få en høj løn som fleksjobber hvis man har høje ogefterspurgte kvalifikationer.Igen udstilles reformen som underminerende overfor en borger, der har forsikret sig mod enindtægtsnedgang. Man kan ikke som yngre højtuddannet forsvare at sætte sig i faste udgifterhvis reformen vedtages.Gymnasielæreren har forsikret sig så ”han” maksimalt oplever en indtægtsnedgang på 21%.Reformforslaget indebærer at ”han” skal have nedsat sin indtægt med 34% i det bedstetilfælde. Det værste tilfælde efter reformen er igen kontanthjælp.Igen ses det, at pensionskasserne/forsikringsselskaberne aktuelt er begunstigede affleksjobordningen. Når gymnasielæreren er i fleksjob har pensionskassen ingen ”udgifter”,det har Staten derimod.Der er svært at fortolke ovenstående som at en højtuddannet gymnasielærer udnyttersystemet ved at få et urimeligt løntilskud. Fortolkningen er snarere, at gymnasielæreren fården indtægt han har forsikret sig til (og betalt skat til). At Staten har valgt at træde til ogdække Pensionskassens potentielle udgift er ikke gymnasielærerens ”skyld”.Som i det foranstående eksempel er der et grænsetilfælde hvor indtægtstaber er omkring
•
50%, hvilket kan udløse ”halv invalideforsikring”. Det er en teoretisk mulighed, for der skalkun en lille ”skrivebords-forbedring” til i erhvervsevnen for at gymnasielæreren misterdenne livline.Man kan i øvrigt sammenligne gymnasielæreren med læreren i reformkolonnen. Her ses detat udbyttet ved at tage en længere uddannelse er væk. At tro at handicappede vil gå gennemild og vand for at tage en videregående uddannelse uden at få et merudbytte er nok naivt.Det er i hvertfald i modstrid med økonomisks modeller.
Højtlønnet, hvor fleksjob indebærer lavere timelønFunktionsniveau:Førtidspension (aktuelt)PensionskasseStatenLønBorgerNedgang i indtægt*#Funktionsniveau:Fleksjob (aktuelt)PensionskasseStatenLønBorgerNedgang i indtægt*Funktionsniveau:Fleksjob (aktuelt)PensionskasseStatenLønBorgerNedgang i indtægt*0150.000171.288321.28841%0200.000114.192314.19242%325.96769.3600395.32721%
544.800Resterhvervsevne 6t/ugeReformforslag0183.64857.096240.74456%Resterhvervsevne ca. en tredjedelReformforslag0166.524114.192280.71648%Resterhvervsevne knap halvdelenReformforslag0145.572171.288316.86042%Uden fleksjobordning162.9830171.288334.27136%Uden fleksjobordning325.9670114.192440.15914%Uden fleksjobordning325.96769.3600395.32721%
*Korrigeret for arbejdsmarkedsbidrag# Bemærk at hvis borgeren var enlig ville den årlige nedgang i indtægt som førtidspensionist være ca 10%
Kommentarer:•Ved at sammenligne med ”gymnasielæreren” ses det, at Beskæftigelsesministeren måskeoverdriver de tidligere højtlønnedes fleksjobløn. Skifter man jobfunktion/branche er det ikkehelt så attraktivt.Igen er Staten taberen på fleksjobordningen og Pensionskassen er den store vinder.Tabellen kan illustrere de økonomiske incitamenter for en nuværende førtidspensionist, derhar en udbetaling fra en erhvervsevnetabsforsikring.Hvis ”han” får det bedre, bliver visiteret til et fleksjob (nuværende ordning) og kommer ibeskæftigelse, vil han opleve en indtægtsnedgang på over 25% (i forhold til nu).Hvis reformen vedtages, så er et et 6 timers fleksjob det oplagte at starte med. Det vil give etindtægtstab på 45% i forhold til at forblive førtidspensionist. Så idealistiske er ingen – hellerikke Mette Frederiksen.I princippet er borgeren berettiget til halv forsikringsudbetaling, men det er igen en teoretiskbetragtning, da det er en skrivebordsafgørelse og borgeren har et stort incitament til at”lyve” om sin erhvervsevne.Hvis man kigger i den sidste kolonne, uden fleksjobordning, og ser i de tilfælde hvorborgeren udnytter noget erhvervsevne, så kan man få en fornemmelse af hvor der kan findes
••••
•
•
en løsning som tilgodeser samfundet. Nemlig ved at reglerne laves sådan, at borgeren kanarbejde samtidig med at han modtager en delvis udbetaling fra sinerhvervsevnetabsforsikring.
