BEU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 182: Henvendelse af 11/4-12 fra Jane Blume vedr. jobcentrenes funktion

De Universelle ToBeskæftigelsesministerMette Frederiksen.Direkte fra kilden – det bliver ikke let.Reformer gør det ikke alene – ny viden, ny bevidsthed, et nyt erfaringsgrundlag og læring måsættes i gang, både i og udenfor hele organisationen.Som kredsformand i Socialdemokratiet og i de stunder, hvor jeg sad sammen med tidligereskatteminister Frode Sørensen på den årlige generalforsamling. I den tid hvor der var kommunalesammenlægninger. I den tid hvor AF skulle nedlægges og A-B-C jobcentre skulle etableres deforskellige steder i landet. Der sad Frode Sørensen og jeg og skrev generalforsamlingensoffentlige pressemeddelelse og et brev til daværende formand for Socialdemokratiet, MF MogensLykketoft, om, at vi, på kredsens generalforsamling, ikke ønskede et jobcenter i kommunen,sammensat som et C center, og ligeledes vil jeg i dag gerne orientering dig, sombeskæftigelsesminister, om ny viden og indsigt.Hvorfor er det, at jeg hele tiden skal høre, når jeg taler med en leder fra et jobcenter, ser i TVinterview med en teamleder på et jobcenter osv., at det er loven, der overskygger for, atjobkandidater kan komme i job og være i gang. Hvorfor er det, at jeg hele tiden skal hørelandspolitikere og folketingsmedlemmer i deres taler i folketinget og i debatterne gørejobkandidater mere passive og næsten skræmme dem til ikke at må gøre noget ved gang på gangat sige, at der ingen job er – os, der gerne vil og kan jobskabe, ser ikke denne verden, somfolketingets medlemmer taler om. Det handler ikke om, at vi ikke vil se den, for jo der bliver nedlagtjobs, men vi skal jo således skabe nogle nye, ikke sandt?

Hvorfor er der det fokus? Nu har jeg selv været med i HR branchen i rigtig mange år, og demetoder og værktøjer, holdninger, menneskesyn og grundlæggende værdier der benyttes, erdirekte modsat det fokus som alle (har), der praktisk har med loven at gøre. Et af de væsentligeproblemer på et jobcenter og i en A-kasse, for at opnår en større glæde og jobmotivation hosjobkandidater, er netop grundlæggende værdier og det menneskesyn, som den enkeltemedarbejder har. Begrundet ud fra forskellige fortrolige samtaler, jeg selv har haft gennem flere årmed bl.a. jobcenterpersonalet - at flere af deres kollegaer hellere vil sanktionere en borger, for deter hurtigere og lettere for dem selv. Hvis det havde været i min organisation, hos 2. aktør, hvor jeghavde opdaget det, så ville jeg selv slet ikke være i tvivl. Her ville første advarsel have væretpræsenteret for den pågældende medarbejder og ikke mindst dennes leder, og næste gang villedet være en bortvisning.Disse tanker, at ville sanktioner, om man så gør det eller ej, tankerne fører til meget uheldigehandlinger, som truer hele arbejdsmarkedet og den enkelte borger i Danmark, til at være bange forat modtage hjælpen. Det er netop en af grundene til, at du ser flere vagter på et jobcenter. Jeg kannetop tillade mig, at sige og fortælle dig dette, da jeg selv, efter eget valg, har haft flere hundredejobsamtaler med jobkandidater, alle typer af mennesker, med meget forskellige menneskeligebaggrunde, for at se om det kunne gøres på en anden måde, og det kunne det. Således udviklede,fandt jeg/vi samtalemetoder, som blev nedskrevet og kunne trænes sammen med andre.Jeg har i de organisationer, jeg har arbejdet i og for, været med til at gøre en stor forskel, og detgør jeg/vi stadigvæk – når det enkelte menneske kan beherske disse metoder, giver det en megetstørre menneskelig frihed og glæde i hverdagen. Dog skal vi benytte dem med stor omtanke.Det vil være gavnligt for hele landet, at der kommer et nyt erfaringsgrundlag, somjobcenterledelsen må benytte. Et erfaringsgrundlag, som ikke begrænser og lukker ned forinitiativer hos jobkandidater, men derimod skaber hele mennesker, der tør at bevæger sig ud påarbejdsmarkedet og stadigvæk godt kan følge reglerne. Lad os nu benytte bare en af mange godemetoder bl.a. positive psykolog, sammen med en jobkandidat, og derefter dele den glæde medandre, og lære fra os. Den viden som personalet i private virksomheder har, skal vi også lærer enjobkandidat, så denne er på vidensniveau med det personale, som kandidaten snart skal møde.Det kan være, vi skal give dem endnu mere omskoling, viden, flere færdigheder og uddannelse,for således at være bedre kvalificerede. Det vil være klogt og samfundsøkonomisk ansvarligt.Det sidste nye jeg lige er blevet orienteret om, for et par dage siden, er, at et jobcenter via etspørgeskema, har spurgt alle jobkandidaterne i deres kommune, om loven begrænser dem i atkomme videre i job. Spørgeskemaet var tilrettelagt således at udfaldet var, at de næsten allesvarede JA, og så var alle glade, fortæller min kilde.Det er da at bremse jobkandidaterne i deres orientering på, hvad de kan. At se ned på dem ognedgøre deres stærke sider og deres initiativer, undlade at give dem de nødvendige værktøjer til atkunne formidle dem selv på en positiv måde, skabe deres netværk og skabe deres nye job.Samtidig forstærker sådanne undersøgelser alle medarbejderne på jobcenteret i ikke at gøre enforskel, ikke at gøre deres job – de tilsidesætter sig selv og mener, at nu kan de ikke kan gøremere, organisationen går i stå. Jobcentrets samlede kompetencer til at løfte arbejdsresurserne udpå arbejdsmarked bliver således ringere og ringere. Det er ikke rimeligt, når et enkelt jobcenter iDanmark koster langt over 20 millioner kroner at drive. At bare ét jobcenter gør det - laver enundersøgelse og siger, at de har de gode resultater, for dernæst at dele de ”positive” resultatermed andre jobcentre, hvilket der er tradition for at gøre bland jobcentrene. Du får således en lavineaf manglede resultater i din samlede organisation i Danmark. Dog en bemærkning, hvis deselvsamme jobcentre benytter samme indgangsvinkel til deres udbudsmateriale, at de vil

kontrollere frem for, at vi skal lære, så står det slemt til for fremtidens arbejdsmarkeds fleksibleindgang.Politisk er det et fornemt træk at forstå en sådan undersøgelse. Det kan jeg godt se og forstå, mendet kan en jobkandidat ikke og det kan en medarbejder på jobcentret heller ikke. Men det værsteer ikke, at de ikke forstår det, men at de tror på det, og at medarbejderne skal starte på arbejde imorgen for at hjælpe jobkandidaten. Derfor har jeg også selv sat vores egen undersøgelse i gang– men det er faktisk ikke en undersøgelse, det er mere en refleksion. En teknik, som vi benyttedebl.a. hos 2. Aktør – således kunne vi lytte til organisationens tanker, stemme og hjerte. Metoden erenestående, fordi dem der svarer, viser den også hvem der vil lære og lærer mere, frem for athave mistillid og regulær kontrol. Når refleksionsperioden er ovre her i foråret, sender jeg resultattil dig.Bland andet som direktionskonsulent i flere år hos 2. aktør og direktør for et rekrutteringsfirmagjorde vi det stik modsatte af det, som vi i dag ser hos personalet og ledelsen på et jobcenter.Netop for at holde fokus på de faglige og samfundsmæssige kvalifikationer – at kunne opdage ogudpege, så hurtigt som muligt, de personlige kompetencer hos en jobkandidat, og ikke have fokuspå, hvad love ikke kan gøre og ikke vil kunne gøre, for bl.a. ikke at medvirke til at skabe mereplads til et A, B og C hold i Danmark.Det, jeg gerne vil fortælle dig, er, at fokus ligger et helt forkert og andet sted end på at hjælpe ogvejlede, nemlig på lovgivningen hos dit personale i Danmark. I og de er sortseere, de er blinde,hvilket igen forhindrer jobkandidaterne i gøre noget selv, i stedet for at lære jobkandidaten, hvadjobskabelse er, og hvordan den enkelte praktiserer det i virkeligheden. Det er kørt så meget afsporet, at selv den private 2. aktør har overtaget den selvsamme opmærksomhed og kultur, sidende kom med på holdet i år 2003. A-kasserne har samme tendens. Det er så slemt, at selvjobkandidaterne synes det samme nu og har lavet deres egen forening – de er nu blevetarbejdsmarkedets blinde. Det er meget uheldigt og direkte skadeligt for væksten i Danmark. Fokuspå loven har således gennem flere år skabt en åben krig mellem de lokale jobcentre og A-kasserne i samme område, deres samarbejde er ikke optimalt, langt fra, og det er ikke det, vi harbrug for. Andre fagforeninger har lavet deres eget vikarbureau, måske ikke en dårlig idé.Åben krig er der helt klart er i Danmark. En af mine andre kilder orienter mig om, at nu har et byrådi Danmark besluttet, at alle de ”røde” A-kasser skal have de første job- og kontaktsamtaler fraførste ledighedsdag. Jobkandidaterne bliver trukket væk for jobcentret, dog vil de selvsamme A-kasser kun have samtalerne frem til deres (jobkandidaternes) ret og pligt dato, så må jobcentretgerne få dem (jobkandidaterne) tilbage igen. Jobcentret skal så på dette tidspunkt nå at trækkejobkandidaterne tilbage i deres system, nå at indkalde dem til aktiveringssamtale og stadig nå ataktivere jobkandidaterne inden ret og pligt datoen overskrides. Jobcentrets personale kan såledesvirkelig stå tilbage og i den grad ikke kan magte at bidrage til et for jobkandidaten fornuftigt match,for ret og pligt skal overholdes af økonomiske årsager, og så er vi tilbage ved udgangspunktet, aten jobkandidat blot bliver placeret for at have indtægten – tiden bliver taget frajobcenterpersonalets muligheder for at se, snakke og høre jobkandidaten.For at hjælpe en jobkandidat, skal der opbygges tillid mellem to mennesker, og i dennekonstruktion bliver det ikke nemmere at løse opgaven. Som jeg har sagt tidligere, lad nujobkandidaten selv vælge, hvor de vil lære teknikken at jobskabe – dog kan de ikke vælge at ladevære. Vi kan heller ikke fravælge vores normale skole (grundskoles undervisningspligt) i Danmark.Lad nu krigen ligge, A-kasserne skal med udgangspunkt i jobkandidaten hjælpe jobkandidaten idennes opsigelsesperioden, eller langt mere nyttigt inden opsigelsesperioden starter. Jeg ved, derer en vilje i A-kassen, da jeg selv har talt med flere formænd, som er motiverede for at hjælpederes medlemmer.

Sidste år ca. ved denne tid kom så minister mål 2 - at få flere førtidspensionister med ind på detdanske arbejdsmarked. Ideen og tanken er i sig selv ikke så langt ude, som flere siger til mig – dogvil jeg gerne sige dertil, at hvis du har det personale, du har i dag, så bliver det op af bakke - for atsige det mildt og direkte fra kilden, så vil du få flere hundrede klagesager på hvert jobcenter.Mennesker vil kæmpe sammen med både faglige organisationer, jurister og advokater, hvor dekan få dem billigst. Jeg tror personligt, at folk vil optage større lån for at kunne betale deresadvokater, fordi de kæmper for deres liv. Samfundsøkonomisk kan det ikke være den gyldne vej.Når det så er sagt, bliver vi nødt til at kombinere den faglige uddannelse med jobskabelse for atspeede op for det store tab af kompetencer over de sidste 10 år. Det skal være obligatorisk athave et jobskabelsescenter på alle danske uddannelsesinstitutioner, produktionshøjskoler og ifolkeskolen – ved du ikke hvordan, så stiller jeg mig gerne til rådighed for en tilrettelæggelse oggennemførelse. Der må mere kul på, vi har ikke råd til at miste disse 10 år. Så denne kombinationhandler om at give jobkandidaterne en livslang læring netop i den skole, der hedder jobskabelseog muligheden for at finde det job, der matcher netop deres kompetencer, faglært/ufaglært, ungsom ældre – lang eller mellemlang uddannelse. De skal ikke bare have deres kvalifikationer lagtover et i en kompetenceprofil, de skal have hjælp til at kunne formidle deres kompetencer og deresværdier overfor flere virksomheder. Dernæst skal de selvsamme jobkandidater også hjælpe andremed den viden, de nu har, via netværk. Du bliver nødt til at skabe plads til alle, gøre dem alledygtigere så alle mulige ressourcer benyttes – også de mentorer, der er omskolet til mentorrollen.Enkelt at kommer i gang –klik herfor et online test katalog om jobskabelse. Langt de flestementorer har evnerne til at udvikle deres holdninger for en menneskelig succes - jeg kender dem,jeg skriver sammen med dem, jeg har mødt dem alle, jeg har skrevet om dem, jeg mødes meddem hver dag både indenfor og udenfor arbejdsmarkedet.For at denne henvendelse skal give mening, skal vi til at tænke i helt andre baner – lad mig deleen tanke med dig. Det kunne være, at vi i større omfang, skal lade jobkandidaterne selv vælge,hvad de vil, hvem de vil tale med, hvor de vil, og hvordan de vil. Som vi selv vælger vores læge ogoptikker. Som når vi selv vælger, hvilken SFO og skole vores børn skal gå i At vi i dette land kanvælge at få gratis retshjælp, vælge hvilket sygehus, vi vil benytte, eller også skaljobcenterpersonale have andre kompetencer.Denne tanke, som jeg her deler med dig, giver mig en anledning til at tænke på de unge, som haret meget stort behov i dag. Jeg har selv personligt været med til at praktisere ungeindsatsen ogden lov, der dengang var forbundet med denne indsats – det er flere år siden nu. Dog gjorde vi enklar fejl alle sammen og samfundet en meget stor bjørnetjeneste, men vi fulgte loven – at vi efterca.15 - 20 minutters samtale gjorde det klart overfor den unge, at der var to muligheder. Ententager du et job eller også tager du en uddannelse. Ved flere samtaler, havde jeg A-kassen med indover, for at partshøre, jeg havde den unge med ude hos en studievejleder på de forskellige skoler,for at motivere og skabe overblik hos den unge selv, så han/hun kunne se ind i studiefremtiden. Vilavede regnestykker og budgetter på deres privatøkonomi og gjorde deres studievej sigtbar. Ogved alle samtalerne kunne jeg/vi motivere dem til at tage en uddannelse, for de kunne godt selv sefornuftige i at gøre det, selv om den unge var 25 år, var ufaglært og i gang med at stifte familie.Herefter slap vi dem, for nu have vi en aftale. En aftale om, at de skulle i uddannelse, og de skalbare tilmelde sig på det studie, de nu valgte eller var enig med os om at vælge. Men de kom aldrigpå studiet, de startede aldrig – de fandt sig et job og så var alle jo glade, for nu havde de jo fundetet job. Men det var et ufaglært job eller et job, de måske kun havde i en periode. Det, jeg vil sige,er at vi ikke må skræmme de unge ud på arbejdsmarked igen til jobs, der pt. er her i nogen tidendnu og således direkte være med at udskyde deres uddannelse, og vi kan nemt komme til det,hvis vi siger til dem: ”Enten tager du en uddannelse, eller også tager vi dine ydelser fra dig”. Dethar vi prøvet, den gik ikke, og det skal vi ikke gøre igen. Jeg beklager selv meget, at jeg var med til

det, men min bevidsthed var ikke tilstrækkelig, trods mine uddannelser, men jeg fulgte loven. Viskal følge den unge helt over, vi skal have fat i dem langt ind i deres studietid. Vi har som samfundi dag ikke råd til at lade være.Den dag i dag foretager jobcentrene fortsat blot placeringer af jobkandidater, hvor der slet ikkeeller i et minimalt omfang, er en lærdom om jobskabelse og jobsøgning. De ser blot på, omjobkandidaten er forsikret ledig, eller om jobkandidaten er kontanthjælpsmodtager, således harjobcentrets medarbejdere fulgt loven og alt kører på en snor. Jeg må ærligt sige, at forstår ikke, atministeren vil lægge sit navn til sådan en proces i organisationen. En af min andre kilder, fortællermig, at der mangler ledelse i jobcentret – det tror jeg ikke kun, der gør, jeg tror, der mangler en storindsigt i, hvordan de tilrettelægger, lærer og praktiserer jobskabelse. Som en af mine egnemedarbejdere sagde til mig engang,”vil du ikke bare lærer mig, hvordan jeg skal gøre, så skal jegnok gøre det”og det gjorde jeg så, lærte hende det fra bunden. Mit arbejde bygget op på bådelivslang læring og værdier, som fremmer glæden og initiativet i mennesket. Lad mig her dele disseværdier med dig.

Således skaber du en kultur, som er rar at være i og ikke fremmer trusler og tyranni gennem reglerog bekendtgørelser, der stiger folk til hovedet og på et tidspunkt mister de overblikket.For at komme i gang og fortsætte det her arbejde, som jeg lægger op til i teksten, og som jeg ersikker på, at du godt er klar over, er nødvendigt, vil det være en idé at skrive en bog omjobskabelse. Etablere et online jobskabelsescenter, hvor der kunne læres fra gennem eksempelvisonline kurser, der kunne findes inspiration til, hvor det er klogt holde fokus i daglige samtaleformer,værdier og direkte anvisninger til, hvordan et personale i jobcenteret praktisererjobskabelsestanken frem for en gammeldags tanke om jobsøgning, som hører industrisamfundetstid til. Disse anvisninger kunne således trænes på et jobcenter af særlige undervisere/konsulenter,som når vi praktiserer og vejleder personalet i en privat virksomhed gennem deres HR, og det erikke nok blot at holde et foredrag eller 3 i løbet af året. Foredragsmetoden er den dårligstelæringsmetode, men til tider meget underholderne. Det er kendt af professionelle undervisere ogkonsulenter, både i forsvaret og hos professorer på privatfronten, som både arbejder med læring,og gør studier i det. Foredrag er at betragte som en event, og everter skal der følges op på, bl.a.på møder, sådan at det lærte, det oplyste, bliver en personlig positiv holdning. Først der, er detlært, og så gør vi alle en forskel sådan som vi ønsker det.Hvad er det så, vi skal lære dem, jobkandidaterne. Jobskabelse handler om at se muligheder for atbenytte sin personlighed og erfaring/kompetencer. Således at jobkandidaten skaber en merværdihos virksomheden. Konkret; at kunne se, at når en telefon ringer rigtig mange gange på enrestaurant, uden at telefonen bliver taget af personalet, fordi der er meget travlt. Og at kunne se, athvis den telefon bliver taget og restaurantens kunder bliver betjent, så øges indtjeningen ogomsætningen. Således kan jobkandidaten tilbyde sig selv til at passe telefonen og betjenekundernes bestilling af bord, samt takeaway bestillinger mv. Sådan kan jobkandidaten modtage enløn på den meromsætning, som hun eller han selv istandsætter i sit nye job.Jeg er ikke helt klar over, om du læser mine orienteringer og personlige henvendelser til dig, ellerom det er dine embedsmænd, der læser teksten og således også svarer. Jeg håber i hvert fald, atdenne tekst har givet dig noget, og at den også giver mening i dit arbejde.