BEU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 16: Orientering om ekstern høring af udkast til tre af de loveforslag, der udmønter aftale om senere tilbagetrækning, fra beskæftigelsesministeren

§1I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 838 af 4. juli 2011, som ændretved lov nr. 912 af 13. juli 2010, foretages følgende ændringer:1.I§ 66, stk. 3,ændres »§ 74 l, stk. 3« til: »§ 74 l, stk. 2«.2.§ 74affattes således:»§ 74.Efterlønsalderen er 60 år.Stk. 2.Efterlønsalderen er dog1) 60½ år for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1954 til den 30. juni 1954,2) 61 år for personer, der er født i perioden fra den 1. juli 1954 til den 31. december 1954,3) 61½ år for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1955 til den 30. juni 1955,4) 62 år for personer, der er født i perioden fra den 1. juli 1955 til den 31. december 1955,5) 62½ år for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1956 til den 30. juni 1956,6) 63 år for personer, der er født i perioden fra den 1. juli 1956 til den 31. december 1958,7) 63½ år for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1959 til den 30. juni 1959, og8) 64 år for personer, der er født efter den 30. juni 1959, jf. dog stk. 3.Stk. 3.For personer, der er født efter den 31. december 1962, fastsættes efterlønsalderen til 3 årfør folkepensionsalderen, jf. lov om social pension.«3.§ 74 hophæves.4.§ 74 jaffattes således:»§ 74 j.Et medlems pensionsordninger medfører fradrag i efterlønnen efter reglerne i stk. 2-12, jf.dog § 74 k. Fradraget foretages, inden der foretages fradrag for arbejde m.v., jf. §§ 74 e-74 i.Stk. 2.Reglerne i stk. 3-12 gælder for ordninger omfattet af afsnit I i pensionsbeskatningsloven,dog ikke pensioner omfattet af § 2, nr. 3, og § 2, nr. 4, litra c-f. Reglerne gælder også for opsparingfra Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Reglerne gælder endvidere for tilsvarende udenlandske pensions-ordninger.Stk. 3.Et medlem skal have opgjort værdien af alle sine pensionsordninger på tidspunktet, umid-delbart før medlemmet når efterlønsalderen, jf. § 74. Opgørelsen foretages af arbejdsløshedskassenpå grundlag af oplysninger, jf. stk. 4, om de i stk. 2, 1. og 2. pkt., nævnte ordninger samt på grund-lag af erklæring afgivet af medlemmet om værdien umiddelbart før det tidspunkt, hvor medlemmet

når efterlønsalderen, jf. § 74, af de i stk. 2, 3. pkt., nævnte pensioner, pensioner omfattet af pensi-onsbeskatningslovens § 2, nr. 2, samt pensioner omfattet af firmapensionskasselovens § 1, stk. 2, nr.2-4, og § 2, stk. 3-5. For pensionsordninger med løbende livsvarige udbetalinger oplyses en bereg-net årlig livsvarig ydelse ved udbetaling fra det tidspunkt, hvor medlemmet når efterlønsalderen, jf.§ 74. For alle øvrige pensionsordninger oplyses depotet. Medlemmet har endvidere pligt til over forarbejdsløshedskassen at erklære, om oplysninger, der er indberettet efter stk. 4, er fyldestgørende.Stk. 4.Pengeinstitutter, livsforsikringsselskaber og pensionskasser m.v. samt offentlige myndig-heder, der forvalter pensionsordninger, som er omfattet af stk. 2, 1. og 2. pkt., har pligt til at foreta-ge indberetning af værdien af de omfattede pensionsrettigheder kort før det tidspunkt, hvor med-lemmet når efterlønsalderen, jf. § 74. For pensionsordninger med løbende livsvarige udbetalingerindberettes en beregnet årlig livsvarig ydelse ved udbetaling fra det tidspunkt, hvor medlemmet nårefterlønsalderen, jf. § 74. For alle øvrige pensionsordninger indberettes depotet. Nærmere bestem-melser om indberetningen, herunder om tidspunktet for indberetningen, fastsættes af skatteministe-ren efter aftale med beskæftigelsesministeren. Reglerne om redegørelse for indeholdelsen efter skat-tekontrollovens § 8 B, stk. 1 og 2, § 8 F, stk. 1, jf. § 14, stk. 2, og kildeskattelovens §§ 85 og 86finder tilsvarende anvendelse på indberetninger efter 1. pkt. Indberetning sker elektronisk til told-og skatteforvaltningen, der videregiver oplysningerne i elektronisk form til Pensionsstyrelsen ogeventuelt andre offentlige myndigheder. Pensionsstyrelsen videregiver oplysningerne til arbejdsløs-hedskasserne.Stk. 5.For pensionsordninger med løbende livsvarige udbetalinger foretages der fradrag med ud-gangspunkt i et beløb, der svarer til 80 pct. af den indberettede beregnede livsvarige årlige ydelse,jf. stk. 3, 3. pkt., og stk. 4, 2. pkt. For alle øvrige ordninger beregner arbejdsløshedskassen en årligydelse som 5 pct. af det indberettede depot, jf. stk. 4, 3. pkt. Fradraget foretages herefter med 80pct. af den beregnede årlige ydelse, jf. dog stk. 9 og 11. Fradrag efter denne bestemmelse foretages,uanset om pensionen udbetales i efterlønsperioden.Stk. 6.Løbende udbetaling af pension, inklusive tillæg, som er led i et ansættelsesforhold, medfø-rer uanset stk. 5 fradrag i efterlønnen fra det tidspunkt, den kommer til udbetaling. Fradraget udgør64 pct. af det udbetalte pensionsbeløb, jf. dog stk. 10 og 11.Stk. 7.Et medlem, som efter det tidspunkt, hvor medlemmet har nået efterlønsalderen, jf. § 74,indbetaler på en pensionsordning omfattet af § 15 A i pensionsbeskatningsloven, skal løbende haveopgjort værdien heraf ved enhver indbetaling til ordningen. Principperne i stk. 3 finder tilsvarendeanvendelse. Pensionsopgørelsen indgår i beregningen efter stk. 5. Arbejdsløshedskassen har pligt tilat foretage omberegningen efter stk. 5 i forbindelse med hver yderligere indbetaling på pensions-ordningen. Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse for medlemmer, der er omfattet af stk. 9.Stk. 8.Ved indbetaling på en § 15 A-pensionsordning efter det tidspunkt, hvor medlemmet har nå-et efterlønsalderen, jf. § 74, har pensionsinstitutter m.v., jf. stk. 4, 1. pkt., pligt til at foretage indbe-retning ved hver indbetaling frem til det tidspunkt, hvor retten til efterløn ophører, jf. § 75 a. Prin-cipperne i stk. 4 finder tilsvarende anvendelse. Medlemmet har en tilsvarende pligt til over for ar-bejdsløshedskassen at oplyse om indbetalinger på disse pensionsordninger.Stk. 9.For medlemmer, der er født før 1. januar 1956, foretages der fradrag for pensionsordningermed løbende livsvarige udbetalinger med udgangspunkt i et beløb, der svarer til 80 pct. af den ind-berettede beregnede livsvarige årlige ydelse, jf. stk. 3, 3. pkt., og stk. 4, 2. pkt. For alle øvrige ord-ninger beregner arbejdsløshedskassen en årlig ydelse som 5 pct. af det indberettede depot, jf. stk. 4,3. pkt. Inden fradraget i efterlønnen beregnes, fratrækkes et bundfradrag i den samlede årlige pensi-onsydelse på 13.800 kr. (2011-niveau). Bundfradraget reguleres med satsreguleringsprocenten, jf.lov om en satsreguleringsprocent, og beløbet afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med100. Fradraget foretages herefter med 60 pct. af den beregnede årlige ydelse. Fradrag efter dennebestemmelse foretages, uanset om pensionen udbetales i efterlønsperioden.

Stk. 10.For medlemmer, der er født før 1. januar 1956, medfører løbende udbetaling af pension,inklusive tillæg, som er led i et ansættelsesforhold, uanset stk. 9 fradrag i efterlønnen fra det tids-punkt, den kommer til udbetaling. Fradraget udgør 50 pct. af det udbetalte pensionsbeløb, jf. dogstk. 11.Stk. 11.Et medlem, der er født før 1. januar 1956, som tidligst overgår til efterløn 2 år efter, at ef-terlønsbeviset har virkning, skal alene have foretaget fradrag efter stk. 10. Det er en betingelse, atmedlemmet i denne periode har fået indberettet mindst 3.120 løntimer i henhold til lov om et ind-komstregister, jf. dog § 52, et deltidsforsikret medlem dog mindst 2.496 timer, jf. dog § 52, eller hardrevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang. Fradraget udgør 55 pct. af det udbetalte pensi-onsbeløb. Det er en betingelse, at medlemmet ikke har fået udbetalt delpension efter lov om delpen-sion.Stk. 12.Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmereregler om fradrag for pensioner samt om opgørelse af beskæftigelse efter stk. 11.Stk. 13.Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om beregningsforudsæt-ninger med hensyn til fradrag for pension i efterlønnen.«5.I§ 74 k, stk. 1, 2. pkt.,ændres »§ 74 j, stk. 2-9« til: »§ 74 j, stk. 2-11«.6.§ 74 laffattes således:»§ 74 l.Til et medlem, der har været fuldtidsforsikret i sammenlagt mindst 10 år inden for de sid-ste 15 år, heraf mindst 52 uger umiddelbart før overgangen til efterløn, ydes efterløn med et beløb,der svarer til den dagpengesats, medlemmet ville være berettiget til i tilfælde af ledighed på over-gangstidspunktet, jf. § 47, jf. dog stk. 3, § 74 b, stk. 3, og § 75.Stk. 2.Til et deltidsforsikret medlem og til et fuldtidsforsikret medlem, der ikke opfylder betingel-serne i stk. 1, ydes efterløn med et beløb, der svarer til den dagpengesats, som medlemmet ville væ-re berettiget til i tilfælde af ledighed på overgangstidspunktet efter § 70, jf. dog stk. 3, § 74 b, stk. 3,og § 75.Stk. 3.For medlemmer, der er født før den 1. juli 1959, ydes efterlønnen med et beløb, der svarertil den dagpengesats, medlemmet ville være berettiget til i tilfælde af ledighed på overgangstids-punktet, dog højst et beløb, der svarer til 91 pct. af dagpengenes højeste beløb for henholdsvis fuld-tids- og deltidsforsikrede, jf. §§ 47 og 70, jf. dog stk. 5-8, § 74 b, stk. 3, og § 75.Stk. 4.Et medlem, der overgår til efterløn fra delpension, har ret til efterløn efter stk. 3, hvis med-lemmet ved overgangen til delpension opfyldte betingelserne i stk. 1.Stk. 5.Et medlem, der er født før 1. januar 1956, har ret til efterløn efter stk. 1 og 2, hvis med-lemmet tidligst overgår til efterløn 2 år efter, at efterlønsbeviset har virkning. Det er en betingelse,at medlemmet i denne periode har fået indberettet mindst 3.120 løntimer i henhold til lov om et ind-komstregister, jf. dog § 52, eller som deltidsforsikret medlem mindst 2.496 løntimer, jf. dog § 52.Stk. 6.Et medlem, der er født i perioden fra den 1. januar 1956 til den 30. juni 1956, har ret til ef-terløn efter stk. 1 og 2, hvis medlemmet tidligst overgår til efterløn 18 måneder efter, at efterløns-beviset har virkning. Det er en betingelse, at medlemmet i denne periode har fået indberettet mindst2.340 løntimer i henhold til lov om et indkomstregister, jf. dog § 52, eller som deltidsforsikret med-lem mindst 1.872 løntimer, jf. dog § 52.Stk. 7.Et medlem, der er født i perioden fra den 1. juli 1956 til den 31. december 1958, har ret tilefterløn efter stk. 1 og 2, hvis medlemmet tidligst overgår til efterløn 12 måneder efter, at efterløns-beviset har virkning. Det er en betingelse, at medlemmet i denne periode har fået indberettet mindst1.560 løntimer i henhold til lov om et indkomstregister, jf. § 52, eller som deltidsforsikret medlemmindst 1.248 løntimer, jf. dog § 52.Stk. 8.Et medlem, der er født i perioden fra den 1. januar 1959 til den 30. juni 1959, har ret til ef-terløn efter stk. 1 og 2, hvis medlemmet tidligst overgår til efterløn 6 måneder efter, at efterlønsbe-

viset har virkning. Det er en betingelse, at medlemmet i denne periode har fået indberettet mindst780 løntimer i henhold til lov om et indkomstregister, jf. dog § 52, eller som deltidsforsikret med-lem mindst 624 løntimer, jf. dog § 52.Stk. 9.Kravet til beskæftigelse i stk. 5-8 kan også opfyldes, hvis medlemmet i en tilsvarende peri-ode har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang.Stk. 10.Det er en betingelse for at få efterløn efter stk. 5-7, at medlemmet ikke har fået udbetaltdelpension efter lov om delpension.Stk. 11.Beløbene i stk. 1-3 reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsregulerings-procent. Efterlønnen afrundes til nærmeste hele kronebeløb.Stk. 12.Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmereregler om beregning af efterlønnen samt om opgørelse af beskæftigelse efter stk. 5-8.«7.§ 74 maffattes således:»§ 74 m.Et medlem, som ikke er overgået til efterløn, kan optjene ret til en skattefri præmie fradet tidspunkt, hvor efterlønsbeviset har virkning, jf. dog stk. 3-7.Stk. 2.Et medlem kan alene optjene ret til skattefri præmie efter overgangen til efterløn, hvis med-lemmet tidligst overgår til efterløn mindst 2 år efter, at efterlønsbeviset har virkning. Det er en be-tingelse, at medlemmet i den periode har fået indberettet mindst 3.120 løntimer i henhold til lov omet indkomstregister, jf. dog § 52, eller som deltidsforsikret medlem mindst 2.496 løntimer, jf. dog §52.Stk. 3.Et medlem, der er født før 1. januar 1956, kan tidligst optjene ret til en skattefri præmie, jf.stk. 8, hvis medlemmet tidligst overgår til efterløn 2 år efter, at efterlønsbeviset har virkning. Det eren betingelse, at medlemmet i den periode har fået indberettet mindst 3.120 løntimer i henhold tillov om et indkomstregister, jf. dog § 52, eller som deltidsforsikret medlem mindst 2.496 løntimer,jf. dog § 52.Stk. 4.Et medlem, der er født i perioden fra den 1. januar 1956 til den 30. juni 1956, kan tidligstoptjene ret til en skattefri præmie, jf. stk. 8, hvis medlemmet overgår til efterløn mindst 18 månederefter, at efterlønsbeviset har virkning. Det er en betingelse, at medlemmet i den periode har fåetindberettet mindst 2.340 løntimer i henhold til lov om et indkomstregister, jf. dog § 52, eller somdeltidsforsikret medlem mindst 1.872 løntimer, jf. dog § 52.Stk. 5.Et medlem, der er født i perioden fra den 1. juli 1956 til den 31. december 1958, kan tid-ligst optjene ret til en skattefri præmie, jf. stk. 8, hvis medlemmet overgår til efterløn mindst 12 må-neder efter, at efterlønsbeviset har virkning. Det er en betingelse, at medlemmet i den periode harfået indberettet mindst 1.560 løntimer i henhold til lov om et indkomstregister, jf. dog § 52, ellersom deltidsforsikret medlem mindst 1.248 løntimer, jf. dog § 52.Stk. 6.Et medlem, der er født i perioden fra den 1. januar 1959 til den 30. juni 1959, kan tidligstoptjene ret til en skattefri præmie, jf. stk. 8, hvis medlemmet overgår til efterløn mindst 6 månederefter, at efterlønsbeviset har virkning. Det er en betingelse, at medlemmet i den periode har fåetindberettet mindst 780 løntimer i henhold til lov om et indkomstregister, jf. dog § 52, eller som del-tidsforsikret medlem mindst 624 løntimer, jf. dog § 52.Stk. 7.Kravet til beskæftigelse i stk. 2-6 kan også opfyldes, hvis medlemmet i en tilsvarende peri-ode har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang.Stk. 8.Optjening af skattefri præmie er betinget af, at medlemmet efter, at betingelserne i stk. 1 og2, er opfyldt, har fået indberettet mindst 481 løntimer i henhold til lov om et indkomstregister, jf.dog § 52, eller i tilsvarende udstrækning har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang.Hvis medlemmet er overgået til efterløn, jf. stk. 2, kan medlemmet medregne alle timer ved god-kendt selvstændig virksomhed, jf. §§ 74 f og 74 g.

Stk. 9.Det er en betingelse for optjening af ret til en skattefri præmie, at medlemmet ikke har fåetudbetalt delpension efter lov om delpension, og at efterlønsbidraget ikke er tilbagebetalt til med-lemmet.Stk. 10.Optjening af ret til en skattefri præmie, jf. stk. 8, ophører på det tidspunkt, hvor retten tilefterløn ophører, jf. § 75 a.Stk. 11.For medlemmer, der opfylder betingelserne for ret til efterløn som fuldtidsforsikrede, jf. §74 l, stk. 1, udgør præmien 6 pct. af dagpengenes højeste beløb på årsbasis, jf. § 47, jf. dog § 75.For andre medlemmer udgør præmien 6 pct. af dagpengenes højeste beløb på årsbasis, jf. § 70, jf.dog § 75. Præmien ydes for hver 481 timer, dog højst for 12 gange 481 timer.Stk. 12.Der kan højst medregnes 5.772 timer til optjening af præmie med fradrag for timer, hvormedlemmet har fået udbetalt efterløn eller dagpenge. For medlemmer, der har fået omregnet ar-bejdsindtægten til timer efter § 74 e, stk. 3, nedsættes antallet af timer med efterløn eller dagpengemed forskellen mellem den faktiske og den beregnede arbejdstid.Stk. 13.Arbejdsløshedskassen opgør arbejdets omfang, beregner præmiens størrelse og udbetalerpræmiebeløbet.Stk. 14.Krav på præmien kan ikke overdrages eller gøres til genstand for retsforfølgning. Der kandog foretages modregning med eventuelle statslige tilgodehavender.Stk. 15.For en person, som i perioder efter efterlønsbevisets virkning på grund af beskæftigelse iet andet EØS-land ifølge lovvalgsreglerne i forordning (EF) nr. 883/04 om koordinering af de socia-le sikringsordninger ikke har været medlem af en dansk arbejdsløshedskasse og samtidig ikke harfået udbetalt efterløn efter § 74 o, reduceres den skattefri præmie opgjort efter stk. 1-13. Reduktio-nen beregnes for de nævnte perioder med et beløb, der svarer til bidraget til arbejdsløshedsforsik-ringen efter § 77, stk. 2 og 3, samt med et beløb til administration, der pr. år udgør 1,5 gange højestedagpenge for en dag, jf. § 47. Beløbene opgøres på grundlag af dagpengenes størrelse på tidspunktetfor præmiens udbetaling.Stk. 16.Den arbejdsløshedskasse, der udbetaler præmien til en person omfattet af stk. 15, modta-ger et bidrag til administration svarende til det beløb til administration, som er fastsat i stk. 15. Bi-draget udbetales af Pensionsstyrelsen.Stk. 17.Reglerne i stk. 15 og 16 finder tilsvarende anvendelse på personer, der på grund af arbejdeikke har bevaret medlemskab af en dansk arbejdsløshedskasse ifølge aftalen af 1. november 1993mellem Arbejdsministeriet og Færøernes landsstyre om koordination af arbejdsløshedsforsikring, ogsom ikke har fået udbetalt efterløn efter § 74 o.Stk. 18.Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmereregler om anvendelsen af denne bestemmelse, herunder om opgørelsen af arbejde efter stk. 1-12, ogom udbetaling af præmien.«8.I§ 75, stk. 1,ændres »jf. dog stk. 5 og 6« til: »jf. dog stk. 4 og 5«.9.I§ 75, stk. 1, nr. 2,udgår »jf. dog stk. 2,«.10.§ 75, stk. 2,ophæves.Stk. 3-8 bliver herefter stk. 2-7.11.To steder i§ 75, stk. 4,som bliver stk. 3, ændres »stk. 3, 1. pkt.« til: »stk. 2, 1. pkt.«.12.§ 77, stk. 3,affattes således:»Stk. 3.For medlemmer under 25 år, der modtager dagpenge efter § 52 a med 50 pct. af højestedagpenge, fastsættes bidraget til arbejdsløshedsforsikringen på årsbasis til 1,8 gange dagpengenesstørrelse, jf. §§ 47 og 70.«

13.§ 77, stk. 4,affattes således:»Stk. 4.Bidrag til efterlønsordningen udgør på årsbasis 7 gange dagpengenes størrelse, jf. §§ 47og 70, jf. dog stk. 5. Bidraget opkræves hos medlemmer, som skriftligt har tilkendegivet, at de øn-sker at betale bidrag.«14.I§ 77, stk. 5,ændres »§ 74 l, stk. 1 og 2« til: »§ 74 l, stk. 1«.15.§ 104 aophæves.§2I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. (pensionsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgø-relse nr. 1246 af 15. oktober 2010, som ændret ved § 6 i lov nr. 513 af 7. juni 2006, § 2 i lov nr.1561 af 21. december 2010, § 13 i lov nr. 221 af 21. marts 2011 og senest ved § 4 i lov nr. 599 af14. juni 2011, foretages følgende ændringer:1.Efter § 1 indsættes førkapitel 1:»§ 1 a.Ved pensionsudbetalingsalderen forstås i denne lov tidspunktet fem år før folkepensions-alderen, jf. § 1 a i lov om social pension, jf. dog stk. 2.Stk. 2.For personer født i perioden 1. januar 1954 – 31. december 1958 er pensionsudbetalingsal-deren 60 år. For personer født i perioden 1. januar 1959 – 30. juni 1959 er pensionsudbetalingsalde-ren 60 ½ år. For personer født i perioden 1. juli 1959 – 31. december 1959 er pensionsudbetalings-alderen 61 år. For personer født i perioden 1. januar 1960 – 30. juni 1960 er pensionsudbetalingsal-deren 61 ½ år.«2.I§ 2, nr. 4, litra aogb,ændres »efterlønsalderen nås, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikringm.v.« til: »pensionsudbetalingsalderen nås«.3.§ 8, stk. 1, nr. 3,affattes således:»3) Der kan ikke aftales senere forfaldstidspunkt for sidste rate end første policedag 25 år efter, atden forsikrede når pensionsudbetalingsalderen. Rateudbetalingen kan tidligst påbegyndes, nårforsikrede når pensionsudbetalingsalderen, og for pensionsordninger omfattet af § 15 A, tidligst5 år efter at policen er oprettet, medmindre lavere aldersgrænse er godkendt af Skatterådet. Detkan dog tillige aftales, at udbetalingerne påbegyndes i tilfælde af forsikredes invaliditet ellerdød, før pensionsudbetalingsalderen nås. Forsikringen kan også tegnes som en ren risikoforsik-ring, der kun kommer til udbetaling i tilfælde af forsikredes invaliditet eller død før det aftalteudløbstidspunkt, men må i så fald ikke give ret til udbetaling, hvis forsikrede bliver invalid ellerdør senere end første policedag 15 år efter, at forsikrede når pensionsudbetalingsalderen.«4.I§ 10, stk. 1, nr. 2, 4. pkt.,ændres: »15 år efter at forsikrede når efterlønsalderen, jf. § 74 i lovom arbejdsløshedsforsikring m.v.« til: »15 år efter at forsikrede når pensionsudbetalingsalderen«.5.§ 10, stk. 1, nr. 3, 1. pkt.,affattes således:»3) Er forsikringen ikke tegnet som en ren dødsfaldsforsikring, skal policen indeholde bestemmelseom udbetaling til den forsikrede selv tidligst på det tidspunkt, hvor den forsikrede når pensions-udbetalingsalderen, medmindre lavere aldersgrænse er godkendt af Skatterådet, og senest vedførste policedag 15 år efter at den forsikrede når pensionsudbetalingsalderen.«6.§ 11 A, stk. 1, nr. 4,affattes således:

»4) Der kan ikke aftales senere udbetaling for sidste rate end kalenderåret 25 år efter, at kontohave-ren når pensionsudbetalingsalderen. Rateudbetalingen kan tidligst påbegyndes på det tidspunkt,hvor kontohaveren når pensionsudbetalingsalderen, og for pensionsordninger omfattet af § 15 Atidligst 5 år efter at kontoen er oprettet, medmindre lavere aldersgrænse er godkendt af Skatte-rådet. Det kan dog tillige aftales, at udbetalingerne påbegyndes i tilfælde af kontohaverens død,før kontohaveren har nået pensionsudbetalingsalderen, eller kontohaverens varigt nedsatte ar-bejdsevne, som efter reglerne i lov om social pension berettiger kontohaveren til at oppebæreførtidspension.«7.§ 12, stk. 1, nr. 3, 1. pkt.,affattes således:»3) Til kontoen skal være knyttet en bestemmelse om, at udbetaling til kontohaveren sker tidligst pådet tidspunkt, hvor kontohaveren når pensionsudbetalingsalderen, medmindre lavere alders-grænse er godkendt af Skatterådet, og senest 15 år efter at kontohaveren når pensionsudbeta-lingsalderen.«8.I§ 18, stk. 2, 6. pkt.,ændres »efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.«til: »pensionsudbetalingsalderen«.9.I§ 19, stk. 1, 3. pkt.,ændres »efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.«til: »pensionsudbetalingsalderen«.10.§ 25, stk. 1, nr. 1,affattes således:»1) ved udbetaling til ejeren efter, at pensionsudbetalingsalderen er nået, og ved udbetaling ved denlavere pensionsalder, der måtte være godkendt af Skatterådet, men inden 15 år efter at pensi-onsudbetalingsalderen er nået, eller første policedag herefter, jf. dog § 26, stk. 1«11.§ 25, stk. 1, nr. 7,affattes således:»7) 15 år efter, at ejeren når pensionsudbetalingsalderen eller første policedag herefter, eller«.12.I§ 26, stk. 1,ændres »efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.« til:»pensionsudbetalingsalderen«.13.§ 26, stk. 2,affattes således:»Stk.2.Afgiftsberegning efter § 25, stk. 1, nr. 1, hvor Skatterådet har godkendt en lavere pensi-onsalder end pensionsudbetalingsalderen, og hvor afgiftsberegningen sker før det tidspunkt, hvorpensionsudbetalingsalderen nås, kan kun finde sted én gang. Ved efterfølgende udbetaling af kapi-talforsikring og opsparing i pensionsøjemed og dele deraf, inden ejeren når pensionsudbetalingsal-deren, skal der beregnes afgift efter § 28, medmindre mindst en af betingelserne i § 25, stk. 1, nr. 2-8, er opfyldt.«14.I§ 29, stk. 4,ændres »efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.« til:»pensionsudbetalingsalderen«.15.I§ 29 A, stk. 1, 2. pkt.,ændres »efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikringm.v.« til: »pensionsudbetalingsalderen«.16.I§ 43ændres »efterlønsalderen nås, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.« til: »pensi-onsudbetalingsalderen nås« og »før efterlønsalderen« ændres til: »før pensionsudbetalingsalderen«.17.I§ 53 A, stk. 5, 2. pkt.,ændres »efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikringm.v.« til: »pensionsudbetalingsalderen«.

18.I§ 53 B, stk. 6, 2. pkt.,ændres »efterlønsalderen er nået, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsik-ring m.v.« til: »pensionsudbetalingsalderen er nået«.§3I lov om tjenestemandspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 489 af 6. maj 2010, foretages følgendeændringer:1.I§ 3, § 6, stk. 6, 1. pkt., § 7, stk. 1, § 9, stk. 1, § 16 b, stk. 1, 1. pkt.,og§ 16 b, stk. 2,ændres »ef-terlønsalderen, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.« til: »pensionsudbetalingsalderen, jf.pensionsbeskatningslovens § 1 a«.2.I§ 7, stk. 3,og§ 24, stk. 3, 3. pkt.,ændres »efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsfor-sikring m.v.« til: »pensionsudbetalingsalderen, jf. pensionsbeskatningslovens § 1 a.«§4I lov om tjenestemænd, jf. lovbekendtgørelse nr. 488 af 6. maj 2010, foretages følgende ændring:1.I§ 12, stk. 3, 1. pkt.,ændres »efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.«til: »pensionsudbetalingsalderen, jf. pensionsbeskatningslovens § 1 a«.§5Stk. 1.Loven træder i kraft den 1. januar 2012, jf. dog stk. 2.Stk. 2.§ 1, nr. 13, træder i kraft den 1. januar 2013.Stk. 3.For pensionsordninger oprettet før den 1. maj 2007 opretholdes tidspunktet for tidligste ud-betaling af ordningen efter de regler, som fremgår af lovbekendtgørelse nr. 1120 af 20. december2006 om beskatningen af pensionsordninger m.v. (pensionsbeskatningsloven).Stk. 4.§§ 3 og 4 har virkning for tjenestemænd, der er ansat den 1. januar 2007 eller senere, jf.dog stk. 5. For tjenestemænd, der er ansat inden den 1. januar 2007, finder de før den 1. juli 2009gældende regler anvendelse.Stk. 5.For tjenestemænd, der er ansat den 1. januar 2007 eller senere, finder de før den 1. juli2009 gældende regler fortsat anvendelse, hvis den pågældende overgår direkte fra en ansættelsemed ret til tjenestemandspension, jf. § 2, stk. 1 og 2, i lov om tjenestemandspension, og denne an-sættelse er sket inden den 1. januar 2007.§6Stk. 1.En person, som har indbetalt efterlønsbidrag, og som ikke har nået efterlønsalderen, jf. § 74i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., har ret til at få det indbetalte efterlønsbidrag udbetalt kon-tant. Udbetaling af efterlønsbidraget er betinget af, at personen skriftligt fravælger efterlønsordnin-gen og, at a-kassen har modtaget en skriftlig anmodning om udbetaling fra personen i perioden fra2. april 2012 til 1. oktober 2012. § 77 a, stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. finder tilsva-rende anvendelse.Stk. 2.Ved opgørelse af tilbagebetalingsbeløbet finder § 77 a, stk. 5, 1. pkt., og § 77 a, stk. 7, i lovom arbejdsløshedsforsikring m.v. tilsvarende anvendelse.Stk. 3.Efterlønsbidrag, som er betalt til og med den 15. maj 2011, medregnes ikke ved opgørelsenaf den skattepligtige indkomst, når bidragene udbetales kontant efter stk. 1. Af bidrag, der er indbe-talt for perioden efter den 15. maj 2011, skal der svares en afgift på 30 pct. af den kontante udbeta-ling efter stk. 1. Pensionsbeskatningslovens § 49 A, stk. 6-9, finder tilsvarende anvendelse.Stk. 4.En person, der har fået udbetalt efterlønsbidrag efter denne bestemmelse eller fleksydelses-bidrag efter § 3 i L xx – forslag til lov om ændring af lov om ændring af lov om fleksydelse (Tilba-getrækningsreform – forhøjelse af fleksydelsesalder og tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag mv.),

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkningerIndholdsfortegnelse1. Indledning1.1. Indledning1.2. Baggrund2. Lovforslagets hovedindhold2.1. Fremrykning af forhøjelsen af efterlønsalderen og forkortelse af efterlønsperioden2.1.1. Gældende ret2.1.2. Lovforslagets indhold2.2. Forhøjelse af efterlønnen2.2.1. Gældende ret2.2.2. Lovforslagets indhold2.3. Skærpet pensionsmodregning m.v.2.3.1. Gældende ret2.3.2. Lovforslagets indhold2.4. Optjening af skattefri præmie2.4.1. Gældende ret2.4.2. Lovforslagets indhold2.5. Kontant og skattefri tilbagebetaling af efterlønsbidrag2.5.1.Kontant udbetaling af efterlønsbidrag2.5.1.1. Gældende ret2.5.1.2. Lovforslagets indhold2.5.2. Beskatning af kontante tilbagebetalinger af efterløns- og fleksydelsesbidrag2.5.2.1. Gældende ret2.5.2.2. Lovforslagets indhold2.6. Aktiv tilmelding til efterlønsordningen2.6.1. Gældende ret2.6.2. Lovforslagets indhold2.7. Justeringer af efterlønsordningen2.7.1. Konsekvensændring som følge af udfasningen af overgangsydelsesordningen2.7.1.1. Gældende ret2.7.1.2. Lovforslagets indhold2.7.2. Justering af fortrydelsesordningen2.7.2.1. Gældende ret2.7.2.2. Lovforslagets indhold2.8. Ændringer af pensionsbeskatningsloven2.8.1 Tidsmæssige rammer for udbetaling af pensionsordninger knyttet til alder2.8.1.1 Gældende ret2.8.1.2 Lovforslagets indhold2.9. Ændringer af lov om tjenestemandspension og lov om tjenestemænd2.9.1 Gældende ret2.9.2 Lovforslagets indhold3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet5. Administrative konsekvenser for borgerne6. Miljømæssige konsekvenser7. Forholdet til EU-retten8. Hørte myndigheder og organisationer

9. Sammenfattende skema1. Indledning1.1. IndledningLovforslaget udmønter aftalen af 13. maj 2011 om senere tilbagetrækning, som Venstre, Det KonservativeFolkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre har indgået.Lovforslaget indeholder følgende elementer:– Fremrykning af forhøjelsen af efterlønsalderen.– Forkortelse af efterlønsperioden.– Forhøjelse af efterlønnens størrelse.– Skærpelse af fradraget i efterlønnen for pensionsopsparinger.– Ændring af betingelserne for ret til optjening af skattefri præmie.– Kontant og skattefri tilbagebetaling af efterlønsbidrag.– Aktiv tilmelding til efterlønsordningen.– Justeringer af efterlønsordningen, herunder konsekvensændringer som følge af udfasningen af over-gangsydelsesordningen.– Ændringer i pensionsbeskatningsloven som følge af forhøjelse af efterlønsalderen, forkortelse af efter-lønsperioden og muligheden for kontant, skattefri tilbagebetaling af efterlønsbidrag.– Ændringer i tjenestemandsloven som følge af forhøjelse af efterlønsalderen, forkortelse af efterlønsperi-oden.– Ændringer i tjenestemandspensionsloven som følge af forhøjelse af efterlønsalderen, forkortelse af efter-lønsperioden.1.2. BaggrundFølgende fremgår af aftalen:»Danmark står overfor betydelige udfordringer. Der er store underskud i den offentlige økonomi. Samtidigvil befolkningsudviklingen medføre et fald i arbejdsudbuddet de kommende år, mens antallet af ældre udenfor arbejdsmarkedet vil stige. Det øger presset på de offentlige finanser, fordi der bliver relativt færre til atbetale skat, mens udgifterne til efterløn, folkepension, sygehuse og ældrepleje samlet set vil stige.Der er derfor udsigt til en meget lang årrække med store underskud og stigende offentlig gæld.Uden effektive reformer, som styrker arbejdsudbuddet markant, bliver den demografiske udvikling en bar-riere for virksomhedernes muligheder for at rekruttere nye medarbejdere. Dermed bliver vækstmuligheder iDanmark begrænsede.Regeringen (Venstre og Konservative), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre er derfor enige om atgennemføre denne ambitiøse reform af tilbagetrækningssystemet efter førstkommende valg til Folketinget.Det er et nødvendigt skridt for at bringe balancen tilbage i den offentlige økonomi og for at sikre tilstrække-lig og kvalificeret arbejdskraft til både den private og den offentlige sektor. Og det er et nødvendigt skridt forat styrke beskæftigelse og vækst. Reformen er nøje balanceret, så efterlønnen især tilgodeser kortuddannedepersoner med små pensionsformuer. Dem, der ikke kan fortsætte med at arbejde, skal have mulighed for atgå på seniorførtidspension, uanset om de har været tilmeldt efterlønsordningen eller ej.«Aftalen har tre hovedelementer:– Velfærdsaftalens forhøjelse af efterløns- og folkepensionsalderen rykkes frem med fem år.– Efterlønsperioden forkortes til tre år.– Der indføres en seniorførtidspension for nedslidte.Den fremrykkede forhøjelse af efterløns- og folkepensionsalderen skal efter aftalen sikre, at faldet i ar-bejdsstyrken modvirkes tidligere, og den kortere efterlønsperiode medvirker til en større arbejdsstyrke ogsåpå længere sigt. Det er hensigten med aftalen, at efterlønsordningen fortsat skal være en relevant og attraktivmulighed for tidlig tilbagetrækning for mange på arbejdsmarkedet, men med en klarere social profil end idag. Ved den gradvise ikrafttræden og en række overgangsordninger samt muligheden for at udtræde af ord-

ningen på særligt gunstige vilkår, vil der efter aftalen blive taget hensyn til, at alle i god tid skal kunne ind-rette sig på de ændrede vilkår og frit vælge om de ønsker fortsat at være med i efterlønsordningen. Endeligvil der efter aftalen med seniorførtidspension blive bedre mulighed for hurtigere og enklere tilkendelse afførtidspension til nedslidte ældre.Det er formålet med aftalen at medvirke afgørende til, at der fremover både kan være bedre balance på deoffentlige finanser og bedre muligheder for at imødekomme ønsker om større udgifter til sundhed, ældreplejemv., samtidig med at den samlede velstand forøges. Aftalen forventes i 2020 at øge beskæftigelsen med ca.65.000 personer, styrke de offentlige finanser med 18 mia. kr. og øge BNP med knap 50 mia. kr. årligt.Lovforslaget skal ses i sammenhæng med de samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af lov om flek-sydelse (Tilbagetrækningsreform - forhøjelse af fleksydelsesalder og tilbagebetaling af fleksydelsesbidragmv.), forslag til lov om ændring af lov om social pension (Tilbagetrækningsreform - forhøjelse af folkepen-sionsalder og seniorførtidspension mv.) og forslag til lov om ændring af lov om delpension (Tilbagetræk-ningsreform - forhøjelse af delpensionsalder mv.)2. Lovforslagets hovedindhold2.1. Fremrykning af forhøjelsen af efterlønsalderen og forkortelse af efterlønsperioden2.1.1. Gældende retEfter den gældende lovs § 74 er efterlønsalderen 60 år. Som led i Velfærdsaftalen fra 2006 blev efterløns-alderen – med det formål at sikre, at danskernes stigende levetid fører til flere år på arbejdsmarkedet – forhø-jet med ½ år ad gangen i årene 2019, 2020, 2021 og 2022, således at efterlønsalderen er– 60½ år for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1959 til den 30. juni 1959,– 61 år for personer, der er født i perioden fra den 1. juli 1959 til den 31. december 1959,– 61½ år for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1960 til den 30. juni 1960, og– 62 år for personer, der er født i perioden fra den 1. juli 1960 til den 31. december 1962.For personer, der er født efter den 31. december 1962 kan efterlønsalderen blive højere end 62 år som følgeaf levetidsindekseringen.Folkepensionsalderen blev tilsvarende forhøjet således, at efterlønsperioden bevares på 5 år.Samtidig med forhøjelsen af efterlønsalderen og folkepensionsalderen blev der indført en indekseringsord-ning således, at tilbagetrækningsalderen på længere sigt følger den stigende levealder. Indekseringsordningenbetyder, at efterlønsalderen – og folkepensionsalderen – forhøjes, hvis den gennemsnitlige levetid for de 60-årige overstiger levetiden i 2004-2005 på 81,4 år. Levetiden opgøres som et simpelt gennemsnit for mænd ogkvinder.Efterlønsalderen fastsættes til levetiden for 60-årige i de seneste 2 år forud for opgørelsestidspunktet tillagten forudsat stigning i levetiden på 0,6 år og fratrukket en forudsat efterløns- og folkepensionsperiode på 19,5år. Den beregnede efterlønsalder afrundes til nærmeste halve år, således at et resultat på fx 62,7 år afrundestil 62,5 år, mens et resultat på fx 62,8 år afrundes til 63 år.Efterlønsalderen kan højst forøges med et helt år ved den enkelte regulering.I 2015 og herefter hvert 5. år beregnes, om efterlønsalderen og folkepensionsalderen skal forhøjes for per-soner, der er født efter den 31. december 1962. Den eventuelle forhøjelse af efterlønsalderen sker med virk-ning pr. 1. januar i kalenderåret 10 år efter det år, hvori efterlønsalderen reguleres. Det betyder, at efterløns-alderen vil kunne stige igen i 2025 og folkepensionsalderen i 2030, hvis levetiden er steget yderligere i for-hold til i 2004-2005. Er der ikke sket en stigning i levetiden, fastholdes efterlønsalderen på 62 år og folke-pensionsalderen på 67 år.Efter de gældende regler skal ændring af efterlønsalderen ske ved, at beskæftigelsesministeren fremsætterlovforslag om revision af lovens § 74, jf. lovens § 104 a.

2.1.2. Lovforslagets indholdDet foreslås, at forhøjelsen af efterlønsalderen rykkes frem med 5 år således, at efterlønsalderen forhøjesmed ½ år ad gangen i årene 2014, 2015, 2016 og 2017. Det betyder, at efterlønsalderen bliver– 60½ år for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1954 til den 30. juni 1954,– 61 år for personer, der er født i perioden fra den 1. juli 1954 til den 31. december 1954,– 61½ år for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1955 til den 30. juni 1955, og– 62 år for personer, der er født i perioden fra den 1. juli 1955 til den 31. december 1955.Forslaget skal ses i sammenhæng med det samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af lov om socialpension (Tilbagetrækningsreform - forhøjelse af folkepensionsalder og seniorførtidspension mv.), der blandtandet indeholder en tilsvarende fremrykning af forhøjelsen af folkepensionsalderen. For personer, der er fødtfør 1956, bevares efterlønsperioden således på 5 år.Det foreslås også, at efterlønsalderen forhøjes gradvis for personer, der er født den 1. januar 1956 eller se-nere således, at efterlønsalderen bliver– 62½ år for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1956 til den 30. juni 1956,– 63 år for personer, der er født i perioden fra den 1. juli 1956 til den 31. december 1958,– 63½ år for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1959 til den 30. juni 1959, og– 64 år for personer, der er født i perioden fra den 1. juli 1959 til den 31. december 1962.For personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1956 til den 31. december 1962 er folkepensionsalde-ren 67 år. Den gradvise forhøjelse af efterlønsalderen betyder, at efterlønsperioden gradvis forkortes, indtilden er 3 år for personer, der er født efter den 30. juni 1959.Det foreslås, at der i efterlønsordningen ikke fastsættes særlige indekseringsregler for ændring af efterløns-alderen, men at efterlønsalderen fastsættes til at være tre år før folkepensionsalderen, jf. lov om social pensi-on. Ændring af efterlønsalderen sker således som en konsekvens af indekseringsreglerne for folkepensions-alderen, som er fastsat i lov om social pension.Efter indekseringsbestemmelsen i lov om social pension skal det første gang i 2015 og herefter hvert 5. årberegnes, om folkepensionsalderen skal forhøjes for personer, der er født efter den 31. december 1962. I detomfang folkepensionsalderen skal ændres, fastsættes ændringen med virkning pr. 1. januar i kalenderåret 15år efter det år, hvori ændringen fastsættes. Som følge heraf sker en ændring af efterlønsalderen med virkningpr. 1. januar i kalenderåret 12 år efter det år, hvori ændringen af folkepensionsalderen fastsættes.Det betyder, at efterlønsalderen vil kunne stige igen i 2027 og folkepensionsalderen i 2030, hvis levetidener steget yderligere i forhold til i 2004-2005. Er der ikke sket en stigning i levetiden, fastholdes efterlønsalde-ren på 64 år og folkepensionsalderen på 67 år.Fremover vil der ikke være en særskilt indeksering af efterlønsalderen i lov om arbejdsløshedsforsikringm.v., og efterlønsalderen vil i stedet blive ændret som følge af ændringer i folkepensionsalderen. Som kon-sekvens heraf er der ikke længere behov for bestemmelsen i lovens § 104 a, som pålægger beskæftigelsesmi-nisteren i 2015 at fremsætte lovforslag om revision af lovens § 74. Det foreslås derfor at ophæve § 104 a.Personer, der er født før 1954, bliver ikke berørt af fremrykningen af forhøjelsen af efterlønsalderen eller afforkortelsen af efterlønsperioden. For de årgange bevares efterlønsalderen på 60 år og efterlønsperioden be-vares på 5 år. Der sker således heller ikke ændringer i efterlønsalderen og efterlønsperioden for personer, derallerede er gået på efterløn.2.2. Forhøjelse af efterlønssatsen2.2.1. Gældende retEfter gældende regler kan et medlem få ret til efterløn i op til fem år. Efterlønnen udbetales med en sats,der svarer til den dagpengesats, medlemmet ville være berettiget til ved ledighed, dog højst 91 pct. af ar-bejdsløshedsdagpengenes højeste beløb for henholdsvis fuldtids- og deltidsforsikrede, jf. lovens §§ 47 og 70.Det er en betingelse for, at et medlem kan få udbetalt efterløn med satsen for fuldtidsforsikrede, at med-lemmet har været fuldtidsforsikret i sammenlagt mindst 10 år inden for de sidste 15 år, heraf mindst 52 uger

umiddelbart inden overgangen til efterløn. Hvis et fuldtidsforsikret medlem ikke opfylder disse betingelsereller, hvis medlemmet er deltidsforsikret, udbetales efterløn med satsen for deltidsforsikrede.Hvis medlemmet udskyder overgangen til efterløn i mindst 2 år fra datoen på efterlønsbeviset og arbejder iustøttet beskæftigelse eller driver selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i udskydelsesperioden, fårmedlemmet efterløn med en sats, der svarer til den dagpengesats, medlemmet ville være berettiget til vedledighed, dvs. op til 100 pct. af den højeste dagpengesats, jf. lovens §§ 47 og 70. Det er en betingelse, atmedlemmet i udskydelsesperioden har fået indberettet mindst 3.120 løntimer som fuldtidsforsikret til ind-komstregistret (2.496 løntimer som deltidsforsikret) eller har drevet selvstændig virksomhed i væsentligtomfang i samme periode.2.2.2. Lovforslagets indholdDet foreslås, at når den treårige efterlønsmodel er endeligt indfaset, vil et medlem i hele efterlønsperiodenfå udbetalt efterløn med den sats, som medlemmet ville være berettiget til ved ledighed. Det betyder, at med-lemmet vil kunne få udbetalt efterløn med en sats, der svarer til arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb forhenholdsvis fuldtids- og deltidsforsikrede, jf. lovens §§ 47 og 70. Dette omfatter medlemmer, der er fødtefter den 30. juni 1959.Medlemmer, der er født før 1. januar 1956, bliver i relation til efterlønssatsen ikke berørt af dette lovfors-lag og vil således få beregnet efterlønnens størrelse efter de gældende regler.Medlemmer, der er født i perioden fra den 1. januar 1956 til den 30. juni 1959, vil efter nærværende lov-forslag kunne opnå ret til efterløn i 3½ til 4½ år. Det foreslås, at disse personer, som udgangspunkt får udbe-talt efterløn med en sats, der svarer til den dagpengesats, medlemmet ville være berettiget til ved ledighed,dog højst 91 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb for henholdsvis fuldtids- og deltidsforsikrede,jf. lovens §§ 47 og 70.Det foreslås også, at et medlem, der er født i perioden fra den 1. januar 1956 til den 30. juni 1959, vil haveret til at få udbetalt efterløn med en sats, der svarer til den dagpengesats, medlemmet ville være berettiget tilved ledighed, jf. lovens §§ 47 og 70, hvis medlemmet udskyder overgangen til efterløn til tidligst tre år førfolkepensionsalderen. Det er endvidere en betingelse, at medlemmet skal opfylde et beskæftigelseskrav, derfor lønmodtagere svarer til gennemsnitligt 30 timers arbejde om ugen for en fuldtidsforsikret, i den periode,der udgør forskellen mellem den længst mulige efterlønsperiode og tre år.For medlemmer, der er født i perioden fra den 1. januar 1956 til den 30. juni 1959, indebærer lovforslagetfølgende:Medlemmer født i perioden fra den 1. januar 1956 til den 30. juni 1956 vil kunne få efterløn i op til 4½ år.Ved overgang til efterløn tidligere end tre år før folkepensionsalderen kan efterlønnen højst udgøre et beløbsvarende til 91 pct. af højeste dagpengesats. For at få ret til efterløn med en sats svarende til 100 pct. af dag-pengesatsen ved ledighed, skal medlemmet udskyde overgangen til efterløn i mindst 18 måneder og i perio-den have fået indberettet mindst 2.340 løntimer til indkomstregistret som fuldtidsforsikret. Et deltidsforsikretmedlem skal have fået indberettet mindst 1.872 løntimer. Selvstændige erhvervsdrivende kan opfylde be-skæftigelseskravet ved at have drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i samme periode.Medlemmer født i perioden fra den 1. juli 1956 til den 31. december 1958 vil kunne få efterløn i op til 4 år.Ved overgang til efterløn tidligere end tre år før folkepensionsalderen kan efterlønnen højst udgøre et beløbsvarende til 91 pct. af højeste dagpengesats. For at få ret til efterløn med en sats svarende til 100 pct. af dag-pengesatsen ved ledighed, skal medlemmet udskyde overgangen til efterløn i mindst 12 måneder og i perio-den have fået indberettet mindst 1.560 løntimer til indkomstregistret som fuldtidsforsikret. Et deltidsforsikretmedlem skal have fået indberettet mindst 1.248 løntimer. Selvstændige erhvervsdrivende kan opfylde be-skæftigelseskravet ved at have drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i samme periode.Medlemmer født i perioden fra den 1. januar 1959 til den 30. juni 1959 vil kunne få efterløn i op til 3½ år.Ved overgang til efterløn tidligere end tre år før folkepensionsalderen kan efterlønnen højst udgøre et beløbsvarende til 91 pct. af højeste dagpengesats. For at få ret til efterløn med en sats svarende til 100 pct. af dag-pengesatsen ved ledighed, skal medlemmet udskyde overgangen til efterløn i mindst 6 måneder og i periodenhave fået indberettet mindst 780 løntimer til indkomstregistret som fuldtidsforsikret. Et deltidsforsikret med-

lem skal have fået indberettet mindst 624 løntimer. Selvstændige erhvervsdrivende kan opfylde beskæftigel-seskravet ved at have drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i samme periode.Efter samme principper som efter de gældende regler vil der blive fastsat regler om, at der for personer, derer født før den 1. juli 1959, og som opfylder kravet om beskæftigelse med lønarbejde, foretages en forholds-mæssig opgørelse af de indberettede løntimer i den indberetningsperiode, hvor efterlønsbeviset er udstedt.Hvis medlemmet ikke opfylder beskæftigelseskravet på det tidspunkt, hvor det tidsmæssige krav til udsky-delse af overgangen til efterløn er opfyldt, foretages der en forholdsmæssig opgørelse af de indberettede løn-timer i den indberetningsperiode, hvor beskæftigelseskravet opfyldes.Det foreslås endvidere, at den gældende bestemmelse i lovens § 74 l, stk. 6, ophæves. Bestemmelsen ved-rører satsen for medlemmer, der er overgået fra overgangsydelse til efterløn. Da der efter udgangen af 2011ikke længere er medlemmer, der modtager efterløn, som var gået på efterløn fra overgangsydelse, vil be-stemmelsen efter 2011 ikke længere have betydning. Der henvises i øvrigt til afsnit 2.7.2.3. Skærpet pensionsmodregning m.v.2.3.1. Gældende retEfter de gældende regler bliver efterlønnen som udgangspunkt sat ned, hvis medlemmet har alderspensio-ner. Opsparing i Arbejdsmarkedets Tillægspension samt pensionsordninger, som er omfattet af pensionsbe-skatningslovens § 2, nr. 4, litra c-f, (invalidepension, ægtefælle- eller samleverpension og børnepension)medfører dog ikke fradrag i efterlønnen.Alle alderspensionsordninger kan påvirke efterlønssatsen, uanset om de kommer til udbetaling i efterløns-perioden eller senere.Ved beregningen af fradraget i efterlønnen sondres der mellem– pensionsordninger med løbende livsvarig udbetaling, fx privat oprettet livrente eller pensionsordning,der er led i ansættelsesforhold, som ikke udbetales i efterlønsperioden,– andre pensionsordninger, fx kapitalpension, privat oprettet ratepension, opsparing i LønmodtagernesDyrtidsfond mv., og– pensionsordninger, der er led i et ansættelsesforhold (arbejdsmarkedspensioner), som udbetales løbendei efterlønsperioden.Efter de gældende regler tages der ved beregning af fradraget i efterlønnen udgangspunkt i et beregnings-grundlag for den enkelte pensionsordning.For pensionsordninger med livsvarig løbende udbetaling er beregningsgrundlaget et beløb, der svarer til 80pct. af pensionstilsagnet, dvs. en beregnet udbetaling fra pensionsordningen opgjort ved efterlønsalderen. Forandre pensionsordninger er beregningsgrundlaget et beløb, der svarer til 5 pct. af pensionsordningens depot-værdi opgjort ved efterlønsalderen. Fradraget i efterlønnen sker med et beløb, der svarer til 60 pct. af den delaf beregningsgrundlagene, der overstiger et fælles bundfradrag på 13.800 kr. (2011-niveau).En arbejdsmarkedspension, der udbetales med en løbende ydelse i efterlønsperioden, medfører fradrag medet beløb, der svarer til 50 pct. af det løbende udbetalte beløb (uden bundfradrag).Eksempel:Et medlem overgår til efterløn ved efterlønsalderen uden at opfylde den såkaldte 2-års-regel, og har førfradrag for pensionsopsparinger ret til en årlig efterløn på 181.220 kr. (2011-niveau). Medlemmet har enkapitalpension på 350.000 kr., en privat oprettet pensionsordning med en årlig løbende livsvarig ydelse på20.000 kr. og en arbejdsmarkedspension, der løbende udbetales i efterlønsperioden med et årligt beløb på15.000 kr. Fradraget i efterlønnen for pensionsordningerne er herefter:Årlig efterløn før fradrag for pensioner181.220 kr.

Medlemmer, der opfylder den såkaldte 2-års-regel, vil kun få nedsat efterlønnen for pensioner, der er opret-tet som led i et ansættelsesforhold, og som kommer til løbende udbetaling i efterlønsperioden. Nedsættelsenaf efterlønnen er 55 pct. af det årligt udbetalte beløb.Betingelserne i 2-års-reglen indebærer, at medlemmet skal udskyde overgangen til efterløn i mindst to årefter efterlønsbeviset har virkning og som fuldtidsforsikret have fået indberettet mindst 3.120 løntimer tilindkomstregistret. En deltidsforsikret opfylder kravet om beskæftigelse, når personen har fået indberettet2.496 løntimer til indkomstregistret. Kravet om beskæftigelse kan også opfyldes ved selvstændig virksomhedi væsentligt omfang i samme periode.Som led i Velfærdsaftalen fra 2006, som indebar en forhøjelse af efterlønsalderen, blev den gældende § 74k indført vedrørende opgørelse af og fradrag for skattebegunstigede pensionsordninger, der udbetales mellemdet fyldte 60. år i overensstemmelse med den pågældende pensionsordnings aldersvilkår og efterlønsalderen.Efter § 74 k skal der i opgørelsen af beregningsgrundlaget for pensionsfradrag ved efterlønsalderen med-regnes pensionsbeløb, som er udbetalt i overensstemmelse med den pågældende pensionsordnings aldersvil-kår efter det 60. år, men inden efterlønsalderen. Pengeinstitutter mv. har pligt til at oplyse om udbetalingerfra sådanne pensioner i forbindelse med indberetningen af pensionsformuen ved efterlønsalderen.For at sikre, at pension, der har medført fradrag i dagpenge, ikke også vil medføre fradrag i efterlønnen,følger det videre af bestemmelsen, at opgørelsen af beregningsgrundlaget for pensionsfradrag ved efterløns-alderen ikke tillægges udbetalinger fra pensionsordninger, i det omfang pensionsordningen har medført fra-drag i udbetalte dagpenge efter medlemmets fyldte 60. år, men inden efterlønsalderen.Baggrunden for bestemmelsen er, at man ikke skal kunne undgå pensionsfradraget ved at hæve pensions-ordningen efter 60-års-dagen i overensstemmelse med den pågældende pensionsordnings aldersvilkår, menfør overgangen til efterløn. Indbetalinger og rentetilskrivninger efter 60-års-dagen vil også medføre fradrag,fordi pensionsformuen bliver indberettet umiddelbart før den forhøjede efterlønsalder.2.3.2. Lovforslagets indholdDet foreslås at skærpe fradraget i efterlønnen for pensioner for medlemmer, der er født den 1. januar 1956eller senere. Det foreslås også, at alle pensioners påvirkning af efterlønnen skal være den samme uanset,hvornår medlemmet går på efterløn. Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget om forhøjelse af efter-lønssatsen, jf. forslaget til § 1, nr. 6, og har til formål at give efterlønsordningen en stærkere social profil.

Personer med en pensionsformue på under ca. 1 mio. kr. vil efter forslagene opnå en højere efterløn, end deville være berettiget til efter de gældende regler, hvis de går på efterløn, før de opfylder betingelserne i 2-års-reglen.Det foreslås således, at fradraget i efterlønnen for pensioner, der er privattegnede med livsvarige ydelsersamt arbejdsmarkedspensioner, der ikke udbetales i efterlønsperioden hæves fra et beløb, der svarer til 60pct. af pensionernes beregningsgrundlag til et beløb, der svarer til 80 pct. af pensionernes beregningsgrund-lag. Det foreslås, at der for alle andre pensioner, fx kapitalpensioner, ratepensioner, indekskontrakter ogLønmodtagernes Dyrtidsfond, sker en tilsvarende forhøjelse af fradraget i efterlønnen.Det foreslås også at fjerne retten til det bundfradrag, der i dag fratrækkes i beregningsgrundlaget, indennedsættelsen af efterlønssatsen beregnes. Det foreslås videre, at modregning i efterlønnen for arbejdsmar-kedspensioner, der udbetales løbende i efterlønsperioden, skærpes parallelt med den højere pensionsmodreg-ning for øvrige pensioner. Det indebærer, at disse pensioner nedsætter efterlønnen med et beløb, der svarer til64 pct. af den løbende udbetalte pension uanset, hvornår medlemmet går på efterløn.Eksempel:Et medlem overgår til efterløn ved efterlønsalderen og har før fradrag for pensionsopsparinger ret til en år-lig efterløn på 199.160 kr. (2011-niveau). Medlemmet har en kapitalpension på 350.000 kr., en privat opret-tet pensionsordning med en årlig løbende livsvarig ydelse på 20.000 kr. og en arbejdsmarkedspension, derløbende udbetales i efterlønsperioden med et årligt beløb på 15.000 kr. Fradraget i efterlønnen for pensions-ordningerne er herefter:Årlig efterløn før fradrag for pensioner5 pct. af kapitalpensionen på 350.000 kr. =80 pct. af den private pensionsordning med livsvarigløbende ydelse på 20.000 kr. =Samlet beregningsgrundlagFradrag i efterlønnen (80 pct. af beregningsgrundla-get)199.160 kr.17.500 kr.16.000 kr.33.500 kr.26.800 kr.

For så vidt angår udbetaling af en pension før efterlønsalderen uden betaling af forhøjet afgift efter pensi-onsbeskatningsloven fremgår af aftalen om senere tilbagetrækning, at”der fortsat skal være mulighed for at ophæve eller begynde udbetalingen fra pensionsordninger fem år før,man når folkepensionsalderen, uden at man skal betale afgiften på 60 pct. De ordninger, der oprettes frem-over, skal således kunne udbetales uden ekstra skat op til fem år før folkepensionsalderen. Det skal sikres, atpensionsudbetalinger, som sker før efterlønsalderen, ikke medfører lavere modregning i efterlønnen…. Allepensionsordninger, der er tegnet efter 2006, skal ikke stilles ringere for så vidt angår udbetalingstidspunktetend under gældende regler. Disse forhold gælder både arbejdsmarkedspensioner, tjenestemandspensioner ogprivattegnede pensionsordninger.”Den situation, der henvises til i aftalen, vil kunne finde sted, når efterlønsperioden forkortes til mindre endfem år, dvs. for medlemmer, der er født den 1. januar 1956 eller senere.Det fradrag, der foretages efter den gældende bestemmelse i § 74 k, for skattebegunstigede pensionsord-ninger, der udbetales mellem det fyldte 60. år og efterlønsalderen vurderes også at kunne dække situationer,hvor et medlem får udbetaling fra en pensionsordning på et tidspunkt mellem fem år før folkepensionsalde-ren og efterlønsalderen. Der foretages således ikke ændringer i den gældende § 74 k, ud over en konse-kvensændring af en henvisning som følge af forslaget til ændring af § 74 j, jf. forslagets § 1, nr. 4.2.4. Optjening af skattefri præmie2.4.1. Gældende retEfter den gældende bestemmelse i § 74 m optjener et medlem ret til en skattefri præmie ved arbejde, derudføres efter, at betingelserne i 2-års-reglen er opfyldt. Formålet med den skattefri præmie er at give en væ-sentlig økonomisk tilskyndelse for den enkelte til at udskyde tidspunktet for tilbagetrækning fra arbejdsmar-kedet og dermed øge arbejdsudbuddet.Betingelserne i 2-års-reglen er, at medlemmet skal udskyde overgangen til efterløn i mindst to år efter, atefterlønsbeviset har virkning og som fuldtidsforsikret have fået indberettet mindst 3.120 løntimer til ind-komstregistret. En deltidsforsikret opfylder kravet om beskæftigelse, når personen har fået indberettet 2.496løntimer til indkomstregistret. Kravet om beskæftigelse kan også opfyldes ved selvstændig virksomhed ivæsentligt omfang i samme periode.Det er endvidere en betingelse for optjening af skattefri præmie, at medlemmet ikke har fået udbetalt del-pension efter lov om delpension, og at de indbetalte efterlønsbidrag ikke er betalt tilbage, jf. lovens § 77 a.Når betingelserne for at kunne optjene ret til en skattefri præmie er opfyldt, optjener medlemmet en skatte-fri præmieportion, hver gang medlemmet har fået indberettet 481 løntimer til indkomstregistret (svarende tilet kvartals arbejde med 37 timer om ugen) eller medlemmet har drevet selvstændig virksomhed i væsentligtomfang i 13 uger. Medlemmet kan optjene skattefri præmie i hele perioden, uanset om medlemmet er over-gået til efterløn.Arbejdet, som danner grundlag for optjening af skattefri præmie, kan være placeret såvel før som efterovergangen til efterløn. Alle løntimer kan medregnes til optjening af skattefri præmie, uanset om de stammerfra beskæftigelse i et fast ansættelsesforhold eller fra løsere ansættelsesforhold. Selvstændig virksomhed, derer givet tilladelse til efter lovens §§ 74 e og 74 g, kan også danne grundlag for optjening af ret til skattefripræmie.Optjeningen af skattefri præmie kan tidligst ske fra det tidspunkt, hvor personen fylder 62 år, og der kanoptjenes skattefri præmie, indtil personen når folkepensionsalderen, som på nuværende tidspunkt er 65 år, jf.lov om social pension. Der kan således højst optjenes skattefri præmie i 3 år, hvilket indebærer, at der højstkan optjenes 12 skattefri præmieportioner. Den skattefri præmie for 481 løntimer udgør 6 pct. af arbejdsløs-hedsdagpengenes højeste beløb på årsbasis efter lovens §§ 47 og 70, og udgør således et beløb på 11.950 kr.for fuldtidsforsikrede og 7.972 kr. for deltidsforsikrede (2011-niveau). Den maksimale skattefri præmie (12præmieportioner) udgør således et beløb på 143.400 kr. for fuldtidsforsikrede og 95.664 kr. for deltidsforsik-rede (2011-niveau).

Der kan højst medregnes 5.772 timers arbejde til optjening af den skattefri præmie, og der fradrages for ti-mer, hvor der er udbetalt efterløn eller arbejdsløshedsdagpenge. Selv om der kan udbetales efterløn og ar-bejdsløshedsdagpenge indtil udgangen af den måned, hvori medlemmet når folkepensionsalderen, er det kunefterløn og arbejdsløshedsdagpenge, der udbetales, indtil medlemmet når folkepensionsalderen, der fradragesi optjeningen af den skattefri præmie.2.4.2. Lovforslagets indholdFor fortsat at give en væsentlig økonomisk tilskyndelse for den enkelte til at udskyde tidspunktet for tilba-getrækning fra arbejdsmarkedet og dermed øge arbejdsudbuddet, foreslås det at bevare muligheden for atoptjene en skattefri præmie.Det foreslås, at muligheden for at optjene ret til op til 12 præmieportioner over en 3-årig periode bevares,herunder at der højst kan medregnes 5.772 timers arbejde til optjening af skattefri præmie. Det foreslås dogat udvide optjeningsperioden for skattefri præmie til, at der optjenes skattefri præmie indtil det tidspunkt,hvor retten til efterløn ophører, jf. lovens § 75 a. Det vil sige, at et medlem kan optjene skattefri præmie ind-til udgangen af den måned, hvori medlemmet når folkepensionsalderen, jf. lov om social pension, eller indtilmedlemmets død. Det indebærer dels, at for lønmodtagere vil behovet for at foretage en forholdsmæssigdeling af den indberetningsperiode, hvori medlemmet når folkepensionsalderen, blive begrænset, når denskattefri præmie skal beregnes, dels, at al efterløn og alle arbejdsløshedsdagpenge, der udbetales i optje-ningsperioden for den skattefri præmie, fradrages i optjeningen af den skattefri præmie.Det foreslås, at et medlem, der ikke er overgået til efterløn, får ret til at optjene skattefri præmie fra dettidspunkt, hvor efterlønsbeviset har virkning. Det er ikke en betingelse, at medlemmet opfylder et forudgå-ende beskæftigelseskrav. Dette gælder for medlemmer, der er født den 1. juli 1959 eller senere, og som haren efterlønsperiode på tre år.Det foreslås endvidere, at det for medlemmer, der er født før den 1. juli 1959, fortsat er en betingelse for atkunne optjene ret til skattefri præmie, at medlemmet udskyder overgangen til efterløn og opfylder et beskæf-tigelseskrav. Kravet til udskydelse af overgangen til efterløn og opfyldelsen af beskæftigelseskravet tagerudgangspunkt i den gældende 2-års-regel, således at 2-års-reglen justeres proportionalt med forkortelsen afefterlønsperioden.Det betyder, at et medlem, der er født i perioden fra den 1. januar til den 30. juni 1956, og som har en efter-lønsperiode på 4½ år, får ret til at optjene skattefri præmie, hvis medlemmet udskyder overgangen til efterløni mindst 18 måneder efter, at efterlønsbeviset har virkning, og at som fuldtidsforsikret har fået indberettetmindst 2.340 løntimer (1.872 løntimer som deltidsforsikret) eller har drevet selvstændig virksomhed i væ-sentligt omfang i samme periode.Et medlem, der er født i perioden fra den 1. juli til 31. december 1958, og som har en efterlønsperiode på 4år, får ret til at optjene skattefri præmie, hvis medlemmet udskyder overgangen til efterløn i mindst 12 måne-der efter, at efterlønsbeviset har virkning, og som fuldtidsforsikret har fået indberettet mindst 1.560 løntimer(1.248 løntimer som deltidsforsikret) eller har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i sammeperiode.Et medlem, der er født i perioden fra den 1. januar til den 30. juni 1959, og som har en efterlønsperiode på3½ år, får ret til at optjene skattefri præmie, hvis medlemmet udskyder overgangen til efterløn i mindst 6måneder efter, at efterlønsbeviset har virkning, og som fuldtidsforsikret har fået indberettet mindst 780 løn-timer (624 løntimer som deltidsforsikret) eller har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang isamme periode.Optjeningen af ret til en skattefri præmie er betinget af, at medlemmet ikke har fået tilbagebetalt sine efter-lønsbidrag og, at medlemmet ikke er overgået til efterløn.Det foreslås endvidere, at et medlem bevarer retten til at optjene en skattefri præmie efter overgangen tilefterløn, hvis medlemmet udskyder overgangen til efterløn i mindst to år efter, at efterlønsbeviset har virk-ning, samt som fuldtidsforsikret har fået indberettet mindst 3.120 løntimer til indkomstregistret (2.496 lønti-mer for deltidsforsikrede) eller har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i samme periode.

Hvis medlemmet overgår til efterløn, inden der er gået to år efter, at efterlønsbeviset har virkning, eller in-den beskæftigelseskravet er opfyldt, ophører medlemmets mulighed for at optjene yderligere skattefri præ-mie. Medlemmet bevarer dog retten til skattefri præmie, som er optjent indtil overgangen til efterløn.Det foreslås, at der ikke sker ændringer i vilkårene for ret til optjening af skattefri præmie for medlemmer,der er født før den 1. januar 1956, og som har en efterlønsperiode på fem år. Det betyder, at medlemmet fårret til at optjene skattefri præmie, hvis medlemmet udskyder overgangen til efterløn i mindst to år efter, atefterlønsbeviset har virkning, og som fuldtidsforsikret har fået indberettet mindst 3.120 løntimer (2.496 løn-timer som deltidsforsikret) eller har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i samme periode.2.5. Kontant og skattefri tilbagebetaling af efterlønsbidrag2.5.1. Kontant udbetaling af efterlønsbidrag2.5.1.1. Gældende retEfter den gældende bestemmelse i lovens § 77 a kan et medlem skriftligt fravælge muligheden for at gå påefterløn og få det indbetalte efterlønsbidrag tilbagebetalt. Efterlønsbidraget bliver som udgangspunkt over-ført til en pensionsordning, som er omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1.I særlige tilfælde kan medlemmet få bidraget udbetalt kontant. Det gælder fx, hvis tilbagebetalingsbeløbetikke overstiger et beløb, der svarer til 1 års efterlønsbidrag, hvis medlemmet får tilkendt førtidspension eller,hvis medlemmet har nået folkepensionsalderen uden at have udnyttet retten til efterløn og uden at have op-tjent skattefri præmie. Beskatningen af efterlønsbidraget, som er fastsat i pensionsbeskatningsloven § 49 A,indebærer, at et medlem, som har nået folkepensionsalderen uden at have udnyttet retten til efterløn og udenat have optjent skattefri præmie eller, hvor tilbagebetalingsbeløbet ikke overstiger et beløb, der svarer til 1års efterlønsbidrag, skal betale skat af tilbagebetalingsbeløbet, idet der er givet fradrag for det indbetalt bi-drag. Et medlem, der får tilbagebetalt sine efterlønsbidrag i forbindelse med tilkendelse af fx førtidspensionskal derimod alene betale en afgift på 30 pct. af tilbagebetalingsbeløbet.2.5.1.2. Lovforslagets indholdAftalen om senere tilbagetrækning indebærer væsentlige ændringer i efterlønsordningen. Det foreslås der-for, at det i en 6 måneders periode i 2012 bliver muligt for personer, som har indbetalt efterlønsbidrag, atfå efterlønsbidraget udbetalt på gunstigere vilkår end efter de gældende regler. Det særligt indbetalte efter-lønsbidrag, som er indbetalt fra 1999 til 15. maj 2011, udbetales skattefrit kontant efter anmodning fra med-lemmet. Udbetalingen af efterlønsbidrag på de gunstigere vilkår kan ske efter anmodning af medlemmet iperioden fra mandag den 2. april 2012 til og med mandag den 1. oktober 2012. Udbetaling af efterlønsbidrag,som er indbetalt efter 15. maj 2011 og indtil udbetaling af efterlønsbidraget, bliver pålagt en afgift på 30 pct.,jf. afsnit 2.5.2.2. Efterlønsbidrag, som vedrører en hel eller delvis bidragsperiode til og med den 15. maj2011, men som først er indbetalt efter den 15. maj 2011, indgår i det tilbagebetalingsbeløb, der udbetalesskattefrit.Det er en betingelse for skattefri udbetaling, at personen på tidspunktet for anmodningen om udbetaling ik-ke er fyldt 60 år.Hensigten med forslaget er, at alle personer, der på et tidspunkt har betalt efterlønsbidrag, og som ikke harfået det tilbagebetalt, skal kunne få udbetalt efterlønsbidraget og dermed fravælge efterlønsordningen.Det foreslås, at et medlem, som har benyttet sig af muligheden for kontant tilbagebetaling efter forslaget,ikke på et senere tidspunkt kan tilmelde sig efterlønsordningen. Medlemmet kan således heller ikke seneretilmelde sig efterlønsordningen efter fortrydelsesordningen i lovens § 75. Fravalget af efterlønsordningen ersåledes endeligt, når der skattefrit bliver udbetalt efterlønsbidrag efter lovforslagets § 6. Derfor er det enbetingelse for udbetalingen, at medlemmet skriftligt fravælger efterlønsordningen, uanset om medlemmet vilkunne få ret til efterløn ved at fortsætte indbetalingerne eller ej.Der vil med hjemmel i den eksisterende bemyndigelsesbestemmelse i § 15 i lov om aktiv socialpolitik bli-ve fastsat regler, hvorefter kommunen skal se bort fra formue, som hidrører fra en ekstraordinær udbetaling

af indbetalte efterlønsbidrag på gunstigere vilkår. For personer, der modtager kontanthjælp eller starthjælp,og som benytter muligheden for at få indbetalte efterlønsbidrag udbetalt på de gunstigere vilkår i perioden på6 måneder i 2012, betyder dette, at disse udbetalinger af efterlønsbidrag ikke får indflydelse på beregningenaf kontanthjælp eller starthjælp.2.5.2. Beskatning af kontante tilbagebetalinger af efterlønsbidrag2.5.2.1 Gældende retEfter den gældende bestemmelse i § 49 A i pensionsbeskatningsloven medregnes kontant tilbagebetaling afefterlønsbidrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for medlemmet. Beskatningen sker med satsenfor sundhedsbidrag og med satserne for kommunal indkomstskat og kirkeskat for det indkomstår, hvor detkontant udbetalte efterlønsbidrag medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. For efterlønsbi-drag, der er fradraget ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst til og med indkomståret 2001, sker be-skatningen med en lidt højere sats, fordi bidraget til ordningen tilsvarende har haft en lidt højere fradrags-værdi.2.5.2.2 Lovforslagets indholdDet fremgår af aftalen om senere tilbagetrækning, at efterlønsbidrag, som er indbetalt fra 1999 til og med15. maj 2011, kan udbetales kontant og skattefrit efter anmodning fra medlemmet af efterlønsordningen. Detforeslås, at udtræden af efterlønsordningen på de gunstigere vilkår kan ske på anmodning af medlemmet mv.i perioden fra den 2. april 2012 til den 1. oktober 2012. Det fremgår videre af aftalen om senere tilbagetræk-ning, at kontant udbetaling af efterlønsbidrag, der er indbetalt med virkning fra den 16. maj 2011 og indtiludtræden af efterlønsordningen, skal pålægges en afgift på 30 pct., der omtrent modsvarer skatteværdien affradraget for indbetalinger i en gennemsnitskommune.Lovforslaget udmønter aftalen om senere tilbagetrækning på dette punkt. Det foreslås, at indbetalte efter-lønsbidrag i ovennævnte periode kan tilbagebetales kontant til medlemmet mv. uden skat eller afgift af detudbetalte beløb. Det foreslås videre, at kontant udbetaling af efterlønsbidrag, der er indbetalt for en hel ellerdelvis bidragsperiode efter den 15. maj 2011 eller senere, til medlemmet mv., pålægges en afgift på 30 pct. afdet tilbagebetalte beløb.For så vidt angår kontante udbetalinger af bidrag, som medlemmet ikke i 6-måneders perioden anmoderom skattefri udbetaling af, foreslås ingen ændring af den gældende beskatning.2.6. Aktiv tilmelding til efterlønsordningen2.6.1. Gældende retEfter den gældende bestemmelse i lovens § 77, stk. 4, bliver et medlem automatisk tilmeldt efterlønsord-ningen og bliver opkrævet efterlønsbidrag fra det tidspunkt, hvor medlemmet fylder 30 år, medmindre med-lemmet skriftligt tilkendegiver, at medlemmet ikke ønsker at være tilmeldt ordningen.2.6.2. Lovforslagets indholdMed henblik på at ændre efterlønsordningen fra at være en ordning, et medlem af en a-kasse skal fravælgefor ikke at være tilmeldt til at være en ordning, som et medlem kan vælge til, foreslås det, at a-kasserne fraden 1. januar 2013 kun opkræver efterlønsbidrag fra de medlemmer, som skriftligt har tilmeldt sig efterløns-ordningen. Forslaget betyder, at et medlem fremover, senest når medlemmet fylder 30 år, aktivt skal tagestilling til, om medlemmet ønsker at være omfattet af efterlønsordningen.A-kasserne vil efter de almindelige regler have pligt til at vejlede om rettigheder og vilkår efter lov om ar-bejdsløshedsforsikring mv. De vil således også have pligt til at vejlede medlemmerne om betingelser fortilmelding til efterlønsordningen, herunder, at det er en forudsætning for optjening af ret til efterløn, at mantilmelder sig efterlønsordningen og begynder at betale efterlønsbidrag senest, når man fylder 30 år.Forslaget har ikke konsekvenser for medlemmer, der er tilmeldt efterlønsordningen før den 1. januar 2013.

2.7. Justeringer af efterlønsordningen2.7.1. Konsekvensændring som følge af udfasningen af overgangsydelsesordningen2.7.1.1. Gældende retIndtil udgangen af 1995 kunne medlemmer, som var i alderen 50-59 år, og som blandt andet ved fortsatmedlemskab af en a-kasse ville kunne opfylde anciennitetskravet for at kunne gå på efterløn ved det fyldte60. år, overgå til at modtage overgangsydelse. Dog kunne medlemmer, som fyldte 50 år i 1996 overgå tilovergangsydelse, hvis de søgte om overgangsydelse senest den 31. januar 1996 og de opfyldte betingelsernefor overgang til ydelsen både den 31. december 1995 og på overgangstidspunktet. Retten til overgangsydelseophørte ved udgangen af den måned, hvor medlemmet fyldte 60 år, eller ved overgang til efterløn.Ved udgangen af 2006 overgik de sidste modtagere af overgangsydelse til efterløn, og efter udgangen af2011 er der ikke længere medlemmer, der modtager efterløn, som er gået på efterløn fra overgangsydelse.Der er i de gældende regler om efterløn fastsat særlige bestemmelser for medlemmer, der modtager efter-løn, og som er gået på efterløn fra overgangsydelse. Disse bestemmelser omfatter § 74 h, § 74 j, stk. 10, § 74l, stk. 6, og § 77, stk. 3, nr. 2.2.7.1.2. Lovforslagets indholdDet foreslås, at de nævnte bestemmelser ophæves. Det begrundes med, at der efter udgangen af 2011 ikkelængere er medlemmer, der modtager efterløn, som er overgået til efterløn fra overgangsydelse og, at denævnte bestemmelser efter dette lovforslags ikrafttræden derfor ikke længere har betydning.2.7.2. Justering af fortrydelsesordningen2.7.2.1. Gældende retEfter den gældende bestemmelse i lovens § 75, stk. 2, kan personer, der er født i perioden fra den 1. juli1960 til den 30. juni 1964, uanset det almindelige krav i fortrydelsesordningen om at tilmelde sig senest 15år før efterlønsalderen, få ret til efterløn, hvis de tilmelder sig efterlønsordningen senest 15 år, før de fylder62 år.Fortrydelsesordningen i lovens § 75 blev indført i forbindelse med Velfærdsreformen, som blev udmøntet ilov nr. 1540 af 22. december 2006, og ifølge denne lovs ikrafttrædelsesbestemmelse trådte forhøjelsen afefterlønsalderen først i kraft den 1. juli 2009. Indtil 1. juli 2009 var efterlønsalderen for alle således på 60 år.Bestemmelsen i lovens § 75, stk. 2, blev indført for at sikre, at medlemmer, der er født i perioden fra den 1.juli 1960 til den 30. juni 1964, ikke mistede muligheden for at tilmelde sig efterlønsordningen via lovens §75 inden forhøjelsen af efterlønsalderen trådte i kraft den 1. juli 2009.2.7.2.2. Lovforslagets indholdSom følge af forslagets § 1, nr. 2, hvorefter efterlønsalderen for personer, der er født i perioden fra den 1.juli 1960 til den 30. juni 1964 er 64 år, er bestemmelsen ikke længere relevant. Det foreslås derfor, at denophæves.2.8 Ændringer af pensionsbeskatningslovenAftalen af 13. maj 2011 mellem Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Ven-stre om senere tilbagetrækning indebærer ændringer af reglerne i pensionsbeskatningsloven for udbetaling afpensionsordninger, der er knyttet til den pensionsberettigedes alder.2.8.1. Gældende retI de gældende regler i pensionsbeskatningsloven er de aldersgrænser, der vedrører tidspunkter og tidsram-mer for udbetaling af pensionsordninger, knyttet til den pensionsberettigedes efterlønsalder.

Der er i pensionsbeskatningsloven fastsat en række regler for udbetaling af pensionsordninger ud fra denpensionsberettigedes alder. Reglerne regulerer, hvornår forskellige typer af pensionsordninger kan påbegyn-des udbetalt, og for så vidt angår ratepensionsordninger og kapitalpensionsordninger tillige det seneste tids-punkt for udbetalingen af raterne henholdsvis indeståendet på ordningen. Reguleringen er i alle tilfælde knyt-tet til den pensionsberettigedes efterlønsalder.2.8.2. Lovforslagets indholdAf aftalen af 13. maj 2011 om senere tilbagetrækning fremgår følgende:”Fortsat muligt at hæve pensioner fem år før folkepensionsalderenStørstedelen af alle arbejdsmarkedspensioner kan i dag blive udbetalt fra 60-årsalderen, uanset om man gårpå efterløn eller ej. Mange private pensionsordninger kan blive udbetalt tidligere. Vælger man at få udbetaltsin pension, før man fylder 60 år, bliver udbetalingen imidlertid beskattet med en afgift på 60 pct. For pensi-onsordninger tegnet efter Velfærdsaftalen fra 2006 beskattes udbetalinger med 60 pct., hvis de finder sted førefterlønsalderen. De gældende regler betyder således, at aldersgrænsen for særlig beskatning af pensionsud-betalinger flyttes op i takt med, at efterlønsalderen stiger.Parterne er med denne aftale enige om, at der fortsat skal være mulighed for at ophæve eller begynde udbe-talingen fra pensionsordninger fem år før, man når folkepensionsalderen, uden at man skal betale afgiften på60 pct. De ordninger, der oprettes fremover, skal således kunne udbetales uden ekstra skat op til fem år førfolkepensionsalderen. Det skal sikres, at pensionsudbetalinger, som sker før efterlønsalderen, ikke medførerlavere modregning i efterlønnen, jf. bilag 1.Alle pensionsordninger, der er tegnet efter 2006, skal ikke stilles ringere for så vidt angår udbetalingstids-punktet end under gældende regler. Disse forhold gælder både arbejdsmarkedspensioner, tjenestemandspen-sioner og privattegnede pensionsordninger.”Det foreslås, at aftalen om senere tilbagetrækning på dette punkt udmøntes ved, at aldersgrænserne i pensi-onsbeskatningsloven for udbetalinger af pensionsordninger knyttet til efterlønsalderen, ændres til fem år førfolkepensionsalderen.2.9. Ændringer af lov om tjenestemandspension og lov om tjenestemændAftalen af 13. maj 2011 mellem Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Ven-stre om senere tilbagetrækning indebærer ændringer af reglerne i tjenestemandslovgivningen (lov om tjene-stemandspension og lov om tjenestemænd), for så vidt angår de regler for udbetaling m.v. af tjenestemands-pension, der er knyttet til tjenestemandens alder.2.9.1 Gældende retI de gældende regler i tjenestemandslovgivningen er de aldersgrænser, der vedrører tidspunkt for udbeta-ling af alderspension til tjenestemænd, knyttet til efterlønsalderen.Der er i tjenestemandspensionsloven fastsat en række regler for udbetaling og beregning m.v. af tjeneste-mandspension ud fra tjenestemandens alder. Reglerne regulerer, hvornår forskellige typer af pensionsordnin-ger kan påbegyndes udbetalt, og en række sammenhænge hvori denne aldersgrænse er relevant. Regulerin-gen er knyttet til tjenestemandens efterlønsalder.2.9.2 Lovforslagets indholdAf aftalen af 13. maj 2011 om senere tilbagetrækning fremgår følgende:”Fortsat muligt at hæve pensioner fem år før folkepensionsalderenStørstedelen af alle arbejdsmarkedspensioner kan i dag blive udbetalt fra 60-årsalderen, uanset om man gårpå efterløn eller ej. Mange private pensionsordninger kan blive udbetalt tidligere. Vælger man at få udbetaltsin pension, før man fylder 60 år, bliver udbetalingen imidlertid beskattet med en afgift på 60 pct. For pensi-onsordninger tegnet efter Velfærdsaftalen fra 2006 beskattes udbetalinger med 60 pct., hvis de finder sted før

efterlønsalderen. De gældende regler betyder således, at aldersgrænsen for særlig beskatning af pensionsud-betalinger flyttes op i takt med, at efterlønsalderen stiger.Parterne er med denne aftale enige om, at der fortsat skal være mulighed for at ophæve eller begynde udbe-talingen fra pensionsordninger fem år før, man når folkepensionsalderen, uden at man skal betale afgiften på60 pct. De ordninger, der oprettes fremover, skal således kunne udbetales uden ekstra skat op til fem år førfolkepensionsalderen. Det skal sikres, at pensionsudbetalinger, som sker før efterlønsalderen, ikke medførerlavere modregning i efterlønnen, jf. bilag 1.Alle pensionsordninger, der er tegnet efter 2006, skal ikke stilles ringere for så vidt angår udbetalingstids-punktet end under gældende regler. Disse forhold gælder både arbejdsmarkedspensioner, tjenestemandspen-sioner og privattegnede pensionsordninger.”Aftalen indebærer således, at aldersgrænserne i tjenestemandslovgivningen for udbetalinger af tjeneste-mandspension m.v. knyttet til efterlønsalderen, foreslås ændret til fem år før folkepensionsalderen.I forslaget til ændring af pensionsbeskatningslovens regler om aldersgrænser for udbetaling af pensionm.v., jf. lovforslagets § 2, er det foreslået at introducere et begreb ”pensionsudbetalingsalder”, der er den tilenhver tid gældende alder for udbetaling af pension, der ikke medfører en afgift på 60 pct. Det er foreslået, atpensionsudbetalingsalderen defineres som ”tidspunktet fem år før folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov omsocial pension.”Da denne aldersgrænse forudsættes også at være gældende for udbetaling af tjenestemandspension, foreslåsdet, at der i tjenestemandslovgivningen anvendes det samme begreb ved en henvisning til den foreslåedebestemmelse i § 1 a i pensionsbeskatningsloven.3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeDe økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige i dette lovforslag skal ses i sammenhængmed de samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af lov om fleksydelse (Tilbagetrækningsreform - for-højelse af fleksydelsesalder og tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag mv.), forslag til lov om ændring af lovom social pension (Tilbagetrækningsreform - forhøjelse af folkepensionsalder og seniorførtidspension mv.)og forslag til lov om ændring af lov om delpension (Tilbagetrækningsreform - forhøjelse af delpensionsaldermv.).De samlede økonomiske konsekvenser for det offentlige i perioden 2012-2015 af gennemførelsen afAftaleom senere tilbagetrækninger merudgifter/mindreindtægter på i alt 17.572,6 mio. kr. i 2012, 1.490,6 mio. kr.i 2013, 1.271,0 mio. kr. i 2014 og 572,9 mio. kr. i 2015,jf. tabel 1.Heraf er der afledte økonomiske konse-kvenser for det offentlige til arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge, revalidering, kontanthjælp, ledigheds-ydelse, fleksjob mv.,jf. tabel 2.

De kommunaløkonomiske konsekvenser vil blive forhandlet med KL.De samlede økonomiske konsekvenser af dette lovforslag er offentlige merudgifter/mindreindtægter på ialt 17.518,0 kr. i 2012, 1.480,8 mio. kr. i 2013 og 849,0 mio. kr. i 2014, samt offentlige mindreudgifter (net-to) på 301,4 i 2015. Heraf er der ikke umiddelbare økonomiske konsekvenser for kommunerne.3.1. Gradvis forhøjelse af efterlønsalderen og en 3-årig efterlønsperiodeMed forslaget fremrykkes den gradvise forhøjelse af efterlønsalderen aftalt i Velfærdsaftalen fra 2006.Konkret hæves efterlønsalderen bl.a. med et halvt år om året fra 2014 til 2017. Efterlønsalderen vil dermedvære 62 år i 2017.Som led i indførelsen af en 3-årig efterlønsordning hæves efterlønsalderen derefter med et halvt år om åreti 2018 og 2019 og igen i 2022 og 2023. Efterlønsalderen vil dermed være 64 år i 2023, og efterlønsperiodenvil være tre år.Som følge heraf forventes det, at antallet af efterlønsmodtagere vil falde med 3.900 personer i 2014 og11.000 personer i 2015.Det skønnes, at forslaget vil indebære mindreudgifter for staten på henholdsvis 631,8 mio. kr. i 2014 og1.782,2 mio. kr. i 2015.Forslagets punkter om aktiv tilmelding til efterlønsordningen og opgørelse af indbetalte efterlønsbidrag, jf.pkt. 3.2, skønnes at have begrænsede administrative konsekvenser for arbejdsløshedskasserne.

3.2. Tilbagebetaling af indbetalt efterlønsbidragMed lovforslaget gives der i en 6-måneders periode i 2012 mulighed for at udtræde af efterlønsordningenog få tidligere indbetalte efterlønsbidrag udbetalt skattefrit.Det skønnes med betydelig usikkerhed, at ca. 415.000 personer vil udtræde af ordningen i løbet af 2012som følge af muligheden for den skattefrie tilbagebetaling med en gennemsnitlig udbetaling på ca. 42.500 kr.pr. person. Det indebærer en skønnet offentlig merudgift på 17,0 mia. kr. i 2012.Der er tilknyttet en skatteudgift i størrelsesordnen 5,9 mia. kr. i forbindelse med den skattefrie udbetalingaf efterlønsbidraget.Forslaget skønnes med en vis usikkerhed at medføre engangsomkostninger for Skatteministeriet til system-tilretninger på ca. 7,6 mio. kr., samt årlige driftsomkostninger i størrelsesordenen 0,5 mio. kr.Den skattefrie tilbagebetaling af efterlønsbidrag vil på samme måde som den almindelige tilbagebetaling afbidrag ved udtræden blive gennemført og administreret af arbejdsløshedskasserne, der modtager refusion frastaten for deres afholdte udgifter.Den reduktion i antallet af bidragsydere, som lovforslaget forventes at medføre vil medføre mindreindtæg-ter for staten i forhold til det hidtil forudsatte niveau på knap 0,5 mia. kr. i 2012 og 1,5 mia. kr. i 2013 ogfrem,jf. tabel 4.Kommunerne skal være opmærksomme på at bortse fra de ekstraordinære udbetalinger af indbetalte efter-lønsbidrag på gunstigere vilkår for kontanthjælp - og starthjælpsmodtagere, idet der, hvis lovforslaget vedta-ges, med hjemmel i den eksisterende bemyndigelsesbestemmelse i § 15 i lov om aktiv socialpolitik vil blivefastsat regler, hvorefter kommunen skal se bort fra formue, som hidrører fra en ekstraordinær udbetaling afindbetalte efterlønsbidrag på gunstigere vilkår.

7. Forholdet til EU-rettenForslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.8. Hørte myndigheder og organisationerLovforslaget er forud for fremsættelsen sendt i høring hos Advokatrådet, Akademikernes Centralorganisa-tion, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsløshedskassen for Selvstændige Erhvervsdrivende (ASE),Arbejdsmarkedets Tillægspension, Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Center for Kvalitet i Reguleringen,Centralorganisationernes Fællesudvalg, CEPOS, CEVEA, Danish Venture Capital and Private Equity Asso-ciation, Dansk Aktionærforening, Dansk Erhverv, Danske Advokater, Danske Regioner, Den Danske Skatte-borgerforening, DI, FSR-danske revisorer, Finansrådet, Finanstilsynet, Foreningen af Firmapensionskasser,Foreningen Danske Revisorer, Forsikring & Pension, Forvaltningshøjskolen, FTF, Færøernes Landsstyre,Grønlands Selvstyre, Håndværksrådet, InvesteringsForeningsRådet, Kommunale Tjenestemænd og Overens-komstansatte, Kommunernes Landsforening, Kommunernes Lønningsnævn, Kristelig Arbejdsgiverforening,Kristelig Fagbevægelse, LO, Offentligt Ansattes Organisationer, Regionernes Lønnings- og Takstnævn,Retssikkerhedssekretariatet, Skatterevisorforeningen, Stats- og Kommunalt Ansattes Forhandlingsfællesskab,Sundhedskartellet, Videncentret for Landbrug og Ældresagen.9. Sammenfattende skemaPositive konsekvenser/MindreudgifterStat:2012: 0 mio. kr.2013: 0 mio. kr.2014: 631,8 mio. kr.2015: 1.782,2 mio. kr.Arbejdsløshedskasserne:Ubetydelige administrative kon-sekvenser som følge af aktivtilmelding til efterlønsordningenNegative konsekvenser/Merudgifter/MindreindtægterStat:2012: 17.518,0 mio. kr.2013: 1.480,8 mio. kr.2014: 1.480,8 mio. kr.2015: 1.480,8 mio. kr.Arbejdsløshedskasserne:Samlet set begrænsede admini-strative konsekvenser i forbin-delse med aktiv tilmelding tilefterlønsordningen og opgørelseaf indbetalte efterlønsbidragIngenUbetydelige

60½ år for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1959 til den 30. juni 1959,61 år for personer, der er født i perioden fra den 1. juli 1959 til den 31. december 1959,61½ år for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1960 til den 30. juni 1960, og62 år for personer, der er født i perioden fra den 1. juli 1960 til den 31. december 1962.For personer, der er født efter den 31. december 1962 kan efterlønsalderen blive højere end 62 år som følgeaf levetidsindekseringen.Det foreslås, at forhøjelsen af efterlønsalderen rykkes frem med 5 år således, at efterlønsalderen forhøjesmed ½ år ad gangen i årene 2014, 2015, 2016 og 2017. Det betyder, at efterlønsalderen bliver– 60½ år for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1954 til den 30. juni 1954,– 61 år for personer, der er født i perioden fra den 1. juli 1954 til den 31. december 1954,– 61½ år for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1955 til den 30. juni 1955, og– 62 år for personer, der er født i perioden fra den 1. juli 1955 til den 31. december 1955.Forslaget skal ses i sammenhæng med det samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af lov om socialpension, der blandt andet indeholder en tilsvarende fremrykning af forhøjelsen af folkepensionsalderen. Det-te betyder, at efterlønsperioden for personer, der er født før 1956, bevares på fem år.Det foreslås også, at efterlønsalderen gradvis forhøjes yderligere for personer, der er født den 1. januar1956 eller senere således, at efterlønsalderen bliver– 62½ år for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1956 til den 30. juni 1956,– 63 år for personer, der er født i perioden fra den 1. juli 1956 til den 31. december 1958,– 63½ år for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1959 til den 30. juni 1959, og– 64 for personer, der er født i perioden fra den 1. juli 1959 til den 31. december 1962.For personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1956 til den 31. december 1962, er folkepensionsalde-ren på 67 år. Forhøjelsen af efterlønsalderen indebærer dermed, at efterlønsperioden gradvis forkortes, indtilden er 3 år for personer, der er født efter den 30. juni 1959.Medlemmer, der er født før 1954, bliver ikke berørt af fremrykningen af forhøjelsen af efterlønsalderen el-ler af forkortelsen af efterlønsperioden. For disse bevares efterlønsalderen på 60 år, og efterlønsperiodenbevares på fem år. Der sker ligeledes ikke ændringer i efterlønsalderen og efterlønsperioden for personer, derallerede er gået på efterløn.Til stk. 3Efter de gældende regler indekseres efterlønsalderen således, at tilbagetrækningsalderen på længere sigtfølger den stigende levealder. Indekseringsordningen betyder, at efterlønsalderen – og folkepensionsalderen– forhøjes, hvis den gennemsnitlige levetid for de 60-årige i de seneste to år på grundlag af Danmarks Stati-stiks opgørelse heraf overstiger levetiden i 2004-2005 på 81,4 år. Levetiden opgøres som et simpelt gennem-snit for mænd og kvinder.Ved beregning af efterlønsalderen efter indekseringsordningen fastsættes efterlønsalderen til levetiden for60-årige i de seneste to år tillagt en forudsat stigning i levetiden på 0,6 år og fratrukket en forudsat efterløns-og folkepensionsperiode på 19,5 år. Den beregnede efterlønsalder afrundes til nærmeste halve år, således atet resultat på fx 62,7 år afrundes til 62,5 år, mens et resultat på fx 62,8 år afrundes til 63 år. Følgen vil kunneblive, at efterlønsalderen skal fastholdes, at den skal stige med et halvt år, eller at den skal stige med et heltår, der foreslås at være den højst mulige forhøjelse ved den enkelte regulering.I 2015 og herefter hvert 5. år beregnes, om efterlønsalderen og folkepensionsalderen for personer, der erfødt efter den 31. december 1962, skal forhøjes. Den eventuelle forhøjelse af efterlønsalderen sker med virk-ning pr. 1. januar i kalenderåret 10 år efter det år, hvori efterlønsalderen reguleres. Det betyder, at efterløns-alderen vil kunne stige igen i 2025 og folkepensionsalderen i 2030, hvis levetiden er steget yderligere i for-hold til i 2004-2005. Er der ikke sket en stigning i levetiden, fastholdes efterlønsalderen på 62 år og folke-pensionsalderen på 67 år.Det foreslås, at der i efterlønsordningen ikke fastsættes særlige indekseringsregler for ændring af efterløns-alderen, men at efterlønsalderen fastsættes til at være tre år før folkepensionsalderen, jf. lov om social pensi-

on. Ændring af efterlønsalderen sker således som en konsekvens af indekseringsreglerne for folkepensions-alderen, som er fastsat i lov om social pension.Efter indekseringsbestemmelsen i lov om social pension skal det første gang i 2015 og herefter hvert 5. årberegnes, om folkepensionsalderen skal forhøjes for personer, der er født efter den 31. december 1962. I detomfang folkepensionsalderen skal ændres, fastsættes ændringen med virkning pr. 1. januar i kalenderåret 15år efter det år, hvori ændringen fastsættes. Som følge heraf sker en ændring af efterlønsalderen med virkningpr. 1. januar i kalenderåret 12 år efter det år, hvori ændringen af folkepensionsalderen fastsættes.Det betyder, at efterlønsalderen vil kunne stige igen i 2027 og folkepensionsalderen i 2030, hvis levetidener steget yderligere i forhold til i 2004-2005. Er der ikke sket en stigning i levetiden, fastholdes efterlønsalde-ren på 64 år og folkepensionsalderen på 67 år.Til nr. 3 (§ 74 h)Efter gældende regler kan et medlem, der er overgået til efterløn fra overgangsydelse, vælge enten at måttearbejde i sammenlagt højst 200 timer inden for et kalenderår uden fradrag i efterlønnen eller at måtte arbejdemod fradrag i efterlønnen efter reglerne i §§ 74 e, 74 g og 74 i.Som følge af, at der efter udgangen af 2011 ikke længere er medlemmer, der modtager efterløn, som erovergået til efterløn fra overgangsydelse, vil bestemmelsen efter 2011 ikke længere have betydning. Detforeslås derfor, at bestemmelsen ophæves.Til nr. 4 (§ 74 j)Efter de gældende regler kan alle alderspensioner nedsætte efterlønnen, uanset om de kommer til udbeta-ling i efterlønsperioden.Ved beregning af fradraget i efterlønnen tages der udgangspunkt i et beregningsgrundlag for den enkeltepensionsordning. For pensionsordninger med livsvarig løbende udbetaling er beregningsgrundlaget et beløb,der svarer til 80 pct. af pensionstilsagnet, dvs. en beregnet udbetaling fra pensionsordningen opgjort vedefterlønsalderen. For andre pensionsordninger er beregningsgrundlaget et beløb, der svarer til 5 pct. af pensi-onsordningens depotværdi opgjort ved efterlønsalderen. Fradraget i efterlønnen sker med et beløb, der svarertil 60 pct. af den del af beregningsgrundlagene, der overstiger et fælles bundfradrag på 13.800 kr. (2011-niveau).En pensionsordning, der er led i et ansættelsesforhold, hvorfra der udbetales en løbende ydelse i efterløns-perioden, medfører fradrag med et beløb, der svarer til 50 pct. af det løbende udbetalte beløb (uden bundfra-drag).Et medlem, der opfylder 2-års-reglen, får alene nedsat efterlønnen for pensioner, der er led i et ansættelses-forhold, og som kommer til løbende udbetaling i efterlønsperioden. Fradraget sker med et beløb, der svarertil 55 pct. af den årligt udbetalte pension. Betingelserne i 2-års-reglen indebærer, at medlemmet skal udskydeovergangen til efterløn i mindst to år efter, at efterlønsbeviset har virkning og som fuldtidsforsikret have fåetindberettet mindst 3.120 løntimer til indkomstregistret. En deltidsforsikret opfylder kravet om beskæftigelse,når personen har fået indberettet 2.496 løntimer til indkomstregistret. Kravet om beskæftigelse kan også op-fyldes ved selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i samme periode.Det foreslås, at pensionsmodregningen skal være ens i hele efterlønsperioden og bundfradraget fjernes.Derudover foreslås det at skærpe pensionsmodregningen for privat oprettede pensioner med løbende livs-varig ydelse og pensioner, der opgøres med en depotværdi, fra 60 pct. til 80 pct. af beregningsgrundlaget.Endvidere foreslås det at skærpe pensionsmodregningen for pensioner, der er oprettet som led i et ansættel-sesforhold, og som udbetales løbende i efterlønsperioden fra hhv. 50 og 55 pct. til 64 pct. i hele efterlønspe-rioden.Til stk. 1-4.

Bestemmelserne er indholdsmæssigt uændrede i forhold til den gældende § 74 j, stk. 1-4.I stk. 1 er der er dog foretaget en konsekvensændring i henvisningerne i overensstemmelse med de øvrigeændringer i § 74 j, samt en konsekvensændring af henvisningen til pensionsbeskatningslovens § 2, nr. 4, somfølge af, at der i lov nr. 412 af 29. maj 2009, er indsat et nyt litra b.I stk. 2 er det præciseret i bestemmelsen, at opsparing i Lønmodtagernes Dyrtidsfond også medfører fra-drag i efterlønnen.Efter stk. 4 og efter administrativt fastsatte regler indberetter pengeinstitutter, pensionsselskaber mv. vær-dien af de omfattede pensionsrettigheder til et særligt register under Skatteministeriet (PERE) 6 måneder førmedlemmet når efterlønsalderen. Der foretages ikke indberetninger af værdien af de omfattede pensionsret-tigheder efter, at medlemmet når efterlønsalderen, jf. dog stk. 7 og 8. Det foreslås derfor, at formuleringen”og kort efter” udgår af stk. 4, 1. pkt.Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til L 174 – Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikringm.v., lov om seniorydelse og lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik (Fleksibel efterløn m.v.) – Folketingsti-dende 1998-99 (Tillæg A) side 4174-4176, samt L 59 – Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikringm.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven og lov om påligningen af indkomstskat tilstaten (Forhøjelse af efterlønsalderen, mere fleksibel efterlønsordning, fortrydelsesordning, styrkede jobmu-ligheder for personer over 55 år, mv.) – Folketingstidende 2006-07 (Tillæg A) side 2145.

Til stk. 5Efter de gældende regler tages der ved beregning af fradraget i efterlønnen udgangspunkt i et beregnings-grundlag for den enkelte pensionsordning. For pensionsordninger med livsvarig løbende udbetaling er bereg-ningsgrundlaget et beløb, der svarer til 80 pct. af pensionstilsagnet, dvs. en beregnet udbetaling fra pensions-ordningen opgjort ved efterlønsalderen. For andre pensionsordninger er beregningsgrundlaget et beløb, dersvarer til 5 pct. af pensionsordningens depotværdi opgjort ved efterlønsalderen. Fradraget i efterlønnen skermed et beløb, der svarer til 60 pct. af den del af beregningsgrundlagene, der overstiger et fælles bundfradragpå 13.800 kr. (2011-niveau).Det foreslås, at beregningsgrundlaget for fradrag i efterlønnen for privat oprettede pensionsopsparingermed en løbende livsvarig ydelse og for pensionsordninger med en livsvarig ydelse, som er led i et ansættel-sesforhold, som ikke udbetales i efterlønsperioden, bevares på 80 pct. af den indberettede beregnede livsva-rige årlige ydelse ved efterlønsalderen. Det foreslås også, at fradraget i efterlønnen for disse pensionsordnin-ger skærpes således, at fradraget foretages med et beløb, der svarer til 80 pct. af beregningsgrundlaget.Det foreslås endvidere, at beregningsgrundlaget for andre pensionsordninger, der opgøres med en depot-værdi, bevares på 5 pct. af depotværdien opgjort ved efterlønsalderen. Det foreslås også, at fradraget i efter-lønnen for disse pensionsordninger skærpes således, at fradraget foretages med et beløb, der svarer til 80 pct.af beregningsgrundlaget.Det skærpede fradrag i efterlønnen for de nævnte pensionsordninger finder anvendelse for medlemmer,der er født den 1. januar 1956 eller senere.Til stk. 6Efter de gældende regler medfører en pensionsordning, der er led i et ansættelsesforhold, hvorfra der udbe-tales en løbende ydelse i efterlønsperioden, fradrag med et beløb, der svarer til 50 pct. af det løbende udbetal-te beløb (uden bundfradrag), hvis medlemmet ikke opfylder 2-års-reglen. Hvis medlemmet opfylder 2-års-reglen medfører pensionen fradrag i efterlønnen med et beløb, der svarer til 55 pct. af det løbende udbetaltebeløb (uden bundfradrag).Det foreslås, at fradraget i efterlønnen for løbende udbetaling af pension fra en pensionsordning, der er ledi et ansættelsesforhold, skærpes således, at fradraget foretages med et beløb, der svarer til 64 pct. af den år-ligt udbetalte pension.

Det skærpede fradrag i efterlønnen for de nævnte pensionsordninger finder anvendelse for medlemmer, derer født den 1. januar 1956 eller senere.Til stk. 7 og 8Bestemmelserne er indholdsmæssigt uændrede i forhold til den gældende § 74 j, stk. 7 og 8.Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til L 159 - Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikringm.v., lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. og lov om delpension (Ændringer i reglerne om efter-løn og delpension som følge af ændringer i pensionsbeskatningsloven, kildeskatteloven mv.) - Folketingsti-dende 2000-01 (Tillæg A) side 3834-3835.Til stk. 9-11Medlemmer, der er født før den 1. januar 1956, bliver ikke berørt af det skærpede fradrag i efterlønnen forpensioner. Bestemmelsen svarer således til den gældende § 74 j, stk. 5. Det indebærer, at beregningsgrundla-get for pensionsordninger med livsvarig løbende udbetaling er et beløb, der svarer til 80 pct. af pensionstil-sagnet, dvs. en beregnet udbetaling fra pensionsordningen opgjort ved efterlønsalderen. For andre pensions-ordninger er beregningsgrundlaget et beløb, der svarer til 5 pct. af pensionsordningens depotværdi opgjortved efterlønsalderen. Fradraget i efterlønnen sker med et beløb, der svarer til 60 pct. af den del af bereg-ningsgrundlagene, der overstiger et fælles bundfradrag på 13.800 kr. (2011-niveau).Hvis medlemmet har en pensionsordning, der er led i et ansættelsesforhold, hvorfra der udbetales en lø-bende ydelse i efterlønsperioden, foretages der fradrag med et beløb, der svarer til 50 pct. af det løbende ud-betalte beløb (uden bundfradrag).Hvis medlemmet, opfylder 2-års-reglen, får medlemmet alene nedsat efterlønnen for pensioner, der er led iet ansættelsesforhold, og som kommer til løbende udbetaling i efterlønsperioden. Fradraget sker med et be-løb, der svarer til 55 pct. af den årligt udbetalte pension.Betingelserne i 2-års-reglen indebærer, at medlemmet skal udskyde overgangen til efterløn i mindst to årefter efterlønsbeviset har virkning og som fuldtidsforsikret have fået indberettet mindst 3.120 løntimer tilindkomstregistret. En deltidsforsikret opfylder kravet om beskæftigelse, når personen har fået indberettet2.496 løntimer til indkomstregistret. Kravet om beskæftigelse kan også opfyldes ved selvstændig virksomhedi væsentligt omfang i samme periode.Til stk. 12Bestemmelsens 1. led er uændrede i forhold til den gældende § 74 j, stk. 11.Det foreslås dog at beskæftigelsesministeren også får hjemmel til at fastsætte regler om opgørelse af be-skæftigelse efter stk. 11. Dette svarer til den hjemmel beskæftigelsesministeren har efter den gældende lovs §74 m, stk. 9.Hjemlen i den gældende lovs § 74 m, stk. 9, udmøntet i regler om, at opgørelsen af timer, der kan medgå tilat opfylde kravet om beskæftigelse foretages efter reglerne i bekendtgørelse om beskæftigelseskrav for løn-modtagere og dagpengeperiode, bekendtgørelse om drift af selvstændig virksomhed samt i bekendtgørelseom kombinationsforsikring. For så vidt angår opfyldelse af beskæftigelseskravet i 2-års-reglen med lønarbej-de er der fastsat regler om, at der foretages en forholdsmæssig opgørelse af de indberettede løntimer i denindberetningsperiode, hvor efterlønsbeviset er udstedt, dvs. hvor 2-års-reglen begynder. Hvis medlemmetikke opfylder beskæftigelseskravet på det tidspunkt, hvor der er gået 2 år efter, at efterlønsbeviset er udstedt,foretages der en forholdsmæssig opgørelse af de indberettede løntimer i den indberetningsperiode, hvor be-skæftigelseskravet opfyldes. Disse regler vil blive bevaret uændret.Til stk. 13Bestemmelsen er uændret i forhold til den gældende § 74 j, stk. 12.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til L 174 – Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikringm.v., lov om seniorydelse og lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik (Fleksibel efterløn m.v.) – Folketingsti-dende 1998-99 (Tillæg A) side 4174-4176.Til nr. 5 (§ 74 k)Der er tale om en konsekvensændring som følge af ændringerne i § 74 j. Der henvises i øvrigt til de almin-delige bemærkninger, pkt. 2.3.2.Til nr. 6 (§ 74 l)Til stk. 1 og 2Efter de gældende regler har et medlem ret til at få beregnet efterløn med satsen for fuldtidsforsikrede, hvismedlemmet har været fuldtidsforsikret i sammenlagt mindst 10 år inden for de sidste 15 år, heraf mindst 52uger umiddelbart inden overgangen til efterløn. Et medlem, der er født før den 1. juli 1949, kan dog få udbe-talt efterløn med satsen for fuldtidsforsikrede, hvis medlemmet har været fuldtidsforsikret uafbrudt fra 1. juli1999 indtil overgangen til efterløn. Hvis et fuldtidsforsikret medlem ikke opfylder disse betingelser eller,hvis medlemmet er deltidsforsikret, udbetales efterløn med satsen for deltidsforsikrede.Det foreslås, at betingelserne for at få beregnet efterløn med satsen for fuldtidsforsikrede hhv. satsen fordeltidsforsikrede bevares uændret. Det foreslås dog, at særreglen for medlemmer, der er født før 1. juli 1949,ophæves, da den ikke længere har betydning. Det begrundes med, at et medlem, som er født før 1. juli 1949og som opfylder betingelserne i særreglen, også vil kunne opfylde betingelserne i hovedreglen for at få be-regnet efterløn med satsen for fuldtidsforsikrede.Efter gældende regler har et medlem, der overgår til efterløn som udgangspunkt ret til efterløn med en sats,der svarer til 91 pct. af den dagpengesats, medlemmet ville være berettiget til ved ledighed. Opfylder med-lemmet den såkaldte 2-års-regel, vil medlemmet være berettiget til 100 pct. af den dagpengesats, medlemmetville være berettiget til ved ledighed.Det foreslås, at et medlem får udbetalt efterløn med den sats i hele efterlønsperioden, som medlemmet villevære berettiget til ved ledighed på overgangstidspunktet. Det betyder, at medlemmet vil kunne få udbetaltefterløn med en sats, der svarer til arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb for henholdsvis fuldtids- ogdeltidsforsikrede, jf. lovens §§ 47 og 70.Bestemmelsen finder anvendelse for medlemmer, der er født den 1. juli 1959 eller senere.Til stk. 3Det foreslås, at et medlem, der er født før 1. juli 1959, som udgangspunkt får udbetalt efterløn i hele efter-lønsperioden med den sats, som medlemmet ville være berettiget til ved ledighed på overgangstidspunktet,dog højst 91 pct. af dagpengenes højeste beløb for hhv. fuldtids- og deltidsforsikrede, jf. §§ 47 og 70. Hvismedlemmet udskyder overgangen til efterløn og opfylder et beskæftigelseskrav, jf. stk. 5-8, vil medlemmethave ret til efterløn i hele efterlønsperioden med den sats, som medlemmet ville være berettiget til ved ledig-hed på overgangstidspunktet.Til stk. 4Bestemmelsen er indholdsmæssigt uændret i forhold til den gældende § 74 l, stk. 4. Bestemmelsen finderalene anvendelse på medlemmer, der er født før den 1. januar 1959, da delpensionsordningen ophæves forpersoner, der er født den 1. januar 1959 eller senere.Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til L 174 – Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikringm.v., lov om seniorydelse og lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik (Fleksibel efterløn m.v.) – Folketingsti-dende 1998-99 (Tillæg A) side 4176-4177.

Til stk. 5Et medlem, der er født før den 1. januar 1956, bliver ikke berørt af ændringerne i efterlønsordningen i nær-værende lovforslag. Det indebærer, at medlemmet kan få ret til efterløn i hele efterlønsperioden med densats, som medlemmet ville være berettiget til ved ledighed på overgangstidspunktet, hvis medlemmet opfyl-der den gældende 2-års-regel. Det vil sige, at medlemmet skal udskyde overgangen til efterløn i mindst 2 årefter, at efterlønsbeviset har virkning og i den periode have fået indberettet mindst 3.120 løntimer til ind-komstregistret som fuldtidsforsikret (2.496 løntimer som deltidsforsikret).Til stk. 6Det foreslås, at et medlem, der er født i perioden fra den 1. januar 1956 til den 30. juni 1956, har ret til ef-terløn i hele efterlønsperioden med den sats, som medlemmet ville være berettiget til ved ledighed på over-gangstidspunktet – det vil sige op til 100 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. §§ 47 og 70 –hvis medlemmet udskyder overgangen til efterløn i mindst 18 måneder efter, at efterlønsbeviset har virkning,og i perioden har fået indberettet mindst 2.340 løntimer til indkomstregistret som fuldtidsforsikret (1.872løntimer som deltidsforsikret).Til stk. 7Det foreslås, at et medlem, der er født i perioden fra 1. juli 1956 til 31. december 1958, har ret til efterløn ihele efterlønsperioden med den sats, som medlemmet ville være berettiget til ved ledighed på overgangstids-punktet – det vil sige op til 100 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. §§ 47 og 70 – hvis med-lemmet udskyder overgangen til efterløn i mindst 12 måneder efter, at efterlønsbeviset har virkning, og iperioden har fået indberettet mindst 1.560 løntimer til indkomstregistret som fuldtidsforsikret (1.248 lønti-mer som deltidsforsikret).Til stk. 8Det foreslås, at et medlem, der er født i perioden fra den 1. januar 1959 til den 30. juni 1959, har ret til ef-terløn i hele efterlønsperioden med den sats, som medlemmet ville være berettiget til ved ledighed på over-gangstidspunktet – det vil sige op til 100 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. §§ 47 og 70 –hvis medlemmet udskyder overgangen til efterløn i mindst 6 måneder efter, at efterlønsbeviset har virkning,og i perioden har fået indberettet mindst 780 løntimer til indkomstregistret som fuldtidsforsikret (624 lønti-mer som deltidsforsikret).Til stk. 9Det foreslås, at reglerne om opfyldelse af beskæftigelseskravet i stk. 5-8 ved selvstændig virksomhed i væ-sentligt omfang samles i en bestemmelse. Efter bestemmelsen kan beskæftigelseskravet i stk. 5-8 også opfyl-des ved selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i en periode, der svarer til den periode, som overgangentil efterløn skal udskydes med. Det vil sige, at hvis det er en betingelse for at kunne opnå efterløn med enhøjere sats, at medlemmet udskyder overgangen til efterløn i 2 år, kan medlemmet opfylde beskæftigelses-kravet ved selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i 2 år. Der er med forslaget ikke tilsigtet en ændringaf principperne i den gældende 2-års-regel.Til stk. 10Bestemmelsen svarer i sit indhold til den gældende bestemmelse i § 74 l, stk. 5, sidste pkt. Bestemmelsenfinder alene anvendelse på medlemmer, der er født før den 1. januar 1959, da delpensionsordningen ophævesfor personer, der er født den 1. januar 1959 eller senere.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til L 174 – Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikringm.v., lov om seniorydelse og lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik (Fleksibel efterløn m.v.) – Folketingsti-dende 1998-99 (Tillæg A) side 4174-4176.Til stk. 11Bestemmelsen svarer i sit indhold til den gældende bestemmelse i § 74 l, stk. 7.Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til L 174 – Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikringm.v., lov om seniorydelse og lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik (Fleksibel efterløn m.v.) – Folketingsti-dende 1998-99 (Tillæg A) side 4174-4176.Til stk. 12Bestemmelsens 1. led er uændret i forhold til den gældende § 74 l, stk. 8.Det foreslås dog at beskæftigelsesministeren også får hjemmel til at fastsætte regler om opgørelse af be-skæftigelse efter stk. 5-8. Dette svarer til den hjemmel beskæftigelsesministeren har efter den gældende lovs§ 74 m, stk. 9.Hjemlen i den gældende lovs § 74 m, stk. 9, udmøntet i regler om, at opgørelsen af timer, der kan medgå tilat opfylde kravet om beskæftigelse foretages efter reglerne i bekendtgørelse om beskæftigelseskrav for løn-modtagere og dagpengeperiode, bekendtgørelse om drift af selvstændig virksomhed samt i bekendtgørelseom kombinationsforsikring. For så vidt angår opfyldelse af beskæftigelseskravet i 2-års-reglen med lønarbej-de er der fastsat regler om, at der foretages en forholdsmæssig opgørelse af de indberettede løntimer i denindberetningsperiode, hvor efterlønsbeviset er udstedt, dvs. hvor 2-års-reglen begynder. Hvis medlemmetikke opfylder beskæftigelseskravet på det tidspunkt, hvor der er gået 2 år efter, at efterlønsbeviset er udstedt,foretages der en forholdsmæssig opgørelse af de indberettede løntimer i den indberetningsperiode, hvor be-skæftigelseskravet opfyldes. Disse regler vil blive bevaret uændret.Til nr. 7 (§ 74 m)Til stk. 1Efter den gældende lovs § 74 m optjener et medlem ret til en skattefri præmie ved arbejde, der udføres ef-ter, at betingelserne i den såkaldte 2-års-regel er opfyldt. Formålet med den skattefri præmie er at give envæsentlig økonomisk tilskyndelse for den enkelte til at udskyde tidspunktet for tilbagetrækning fra arbejds-markedet og dermed øge arbejdsudbuddet.Betingelserne i 2-års-reglen indebærer, at medlemmet skal udskyde overgangen til efterløn i mindst 2 år ef-ter, at efterlønsbeviset har virkning og som fuldtidsforsikret have fået indberettet mindst 3.120 løntimer tilindkomstregistret. En deltidsforsikret opfylder kravet om beskæftigelse, når personen har fået indberettet2.496 løntimer til indkomstregistret. Kravet om beskæftigelse kan også opfyldes ved selvstændig virksomhedi væsentligt omfang i samme periode.Det foreslås, at et medlem kan optjene ret til en skattefri præmie fra det tidspunkt, hvor efterlønsbeviset harvirkning, dvs. tidligst fra det tidspunkt, hvor medlemmet når efterlønsalderen efter § 74. Muligheden for athave ret til at optjene skattefri præmie er ikke betinget af, at medlemmet opfylder et beskæftigelseskrav. Op-tjeningen af ret til en skattefri præmie er dog betinget af, at medlemmet ikke er overgået til efterløn og, atmedlemmet ikke har fået tilbagebetalt sine efterlønsbidrag.Bestemmelsen har virkning for medlemmer, der er født efter den 30. juni 1959, for hvem forkortelsen afefterlønsperioden til en 3-årig periode er fuldt indfaset. For medlemmer, der er født før 1. juli 1959 er detfortsat en betingelse for at kunne optjene ret til skattefri præmie, at medlemmet udskyder overgangen til ef-terløn og opfylder et beskæftigelseskrav. Regler herom er fastsat i stk. 3-7, jf. nedenfor.

Til stk. 2Når betingelserne i 2-års-reglen er opfyldt, er det efter de gældende regler ikke en betingelse for at optjeneskattefri præmie, at medlemmet ikke er overgået til efterløn. Arbejdet, som efter de gældende regler dannergrundlag for ret til skattefri præmie, kan således være placeret såvel før som efter overgangen til efterløn.Det foreslås, at et medlem alene kan bevare retten til at optjene en skattefri præmie efter overgangen til ef-terløn, hvis medlemmet udskyder overgangen til efterløn i mindst 2 år efter, at efterlønsbeviset har virkning,samt som fuldtidsforsikret har fået indberettet mindst 3.120 løntimer til indkomstregistret (2.496 løntimer fordeltidsforsikrede) eller har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i samme periode.Hvis medlemmet overgår til efterløn, inden der er gået 2 år efter, at efterlønsbeviset har virkning, eller in-den beskæftigelseskravet er opfyldt, ophører medlemmets mulighed for at optjene yderligere skattefri præ-mie. Medlemmet bevarer dog retten til skattefri præmie, som er optjent indtil overgangen til efterløn.Til stk. 3Medlemmer, der er født før den 1. januar 1956, bliver ikke berørt af forkortelsen af efterlønsperioden. Fordisse foreslås det, at 2-års-reglen bevares uændret som betingelse for at få ret til at optjene skattefri præmie.Bestemmelsen svarer derfor til den gældende bestemmelse i § 74 m, stk. 1, 1. pkt., jf. dog forslaget til stk. 10om udvidelse af optjeningsperioden for skattefri præmie.Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til L 174 –Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om seniorydelse og lov om en aktiv arbejds-markedspolitik (Fleksibel efterløn m.v.) – Folketingstidende 1998-99 (Tillæg A) side 4177-4178.Til stk. 4-6Det foreslås, at 2-års-reglen justeres proportionalt med forkortelsen af efterlønsperioden for de årgange, dervil få en efterlønsperiode, der er længere end 3 år.Det foreslås derfor, at et medlem, der er født i perioden fra den 1. januar til den 30. juni 1956, og som vilhave ret til efterløn i 4½ år, skal udskyde overgangen til efterløn i mindst 18 måneder efter, at efterlønsbevi-set har virkning, for at få ret til at optjene skattefri præmie. Det er endvidere en betingelse, at medlemmetsom fuldtidsforsikret har fået indberettet mindst 2.340 løntimer (1.872 løntimer for deltidsforsikrede).Det foreslås, at et medlem, der er født i perioden fra 1. juli 1956 til 31. december 1958, og som vil have rettil efterløn i 4 år, skal udskyde overgangen til efterløn i mindst 12 måneder efter, at efterlønsbeviset har virk-ning, for at få ret til at optjene skattefri præmie. Det er endvidere en betingelse, at medlemmet som fuldtids-forsikret har fået indberettet mindst 1.560 løntimer (1.248 løntimer for deltidsforsikrede).Det foreslås, at et medlem, der er født i perioden fra den 1. januar til den 30. juni 1959, og som vil have rettil efterløn i 3½ år, skal udskyde overgangen til efterløn i mindst 6 måneder efter, at efterlønsbeviset harvirkning, for at få ret til at optjene skattefri præmie. Det er endvidere en betingelse, at medlemmet som fuld-tidsforsikret har fået indberettet mindst 780 løntimer (624 løntimer for deltidsforsikrede).Det er en betingelse for optjening af skattefri præmie, at medlemmet ikke er overgået til efterløn, jf. dogstk. 3.Med hjemmel i den gældende lovs § 74 m, stk. 9, er der fastsat regler om, at opgørelsen af timer, der kanmedgå til at opfylde kravet om beskæftigelse i 2-års-reglen foretages efter reglerne i bekendtgørelse om be-skæftigelseskrav for lønmodtagere og dagpengeperiode, bekendtgørelse om drift af selvstændig virksomhedsamt i bekendtgørelse om kombinationsforsikring. For så vidt angår opfyldelse af beskæftigelseskravet i 2-års-reglen med lønarbejde er der fastsat regler om, at der foretages en forholdsmæssig opgørelse af de indbe-rettede løntimer i den indberetningsperiode, hvor efterlønsbeviset er udstedt, dvs. hvor 2-års-reglen begyn-der. Hvis medlemmet ikke opfylder beskæftigelseskravet på det tidspunkt, hvor der er gået 2 år efter, at efter-lønsbeviset er udstedt, foretages der en forholdsmæssig opgørelse af de indberettede løntimer i den indberet-ningsperiode, hvor beskæftigelseskravet opfyldes.Der vil efter tilsvarende principper blive fastsat nærmere regler om forholdsmæssig opgørelse af løntimerfor medlemmer, der skal opfylde beskæftigelseskravet efter stk. 4-6, jf. ovenfor.

Til stk. 7Det foreslås, at reglerne om opfyldelse af beskæftigelseskravet i stk. 2-6 ved selvstændig virksomhed i væ-sentligt omfang samles i en bestemmelse. Efter bestemmelsen kan beskæftigelseskravet i stk. 2 og 3-6 ogsåopfyldes ved selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i en periode, der svarer til den periode, som over-gangen til efterløn skal udskydes med. Det vil sige, at hvis det er en betingelse for at kunne opnå efterlønmed en højere sats, at medlemmet udskyder overgangen til efterløn i 2 år, kan medlemmet opfylde beskæfti-gelseskravet ved selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i samme periode. Der er med forslaget ikketilsigtet en ændring af principperne i den gældende 2-års-regel.Til stk. 8Når betingelserne for at kunne optjene ret til en skattefri præmie er opfyldt, optjener et medlem efter degældende regler en skattefri præmieportion, hver gang medlemmet har fået indberettet 481 løntimer til ind-komstregistret (svarende til et kvartals arbejde med 37 timer om ugen) eller man har drevet selvstændig virk-somhed i væsentligt omfang i en tilsvarende periode.Arbejdet, som efter de gældende regler danner grundlag for ret til skattefri præmie, kan være placeret såvelfør som efter overgangen til efterløn. Alle løntimer kan medregnes til optjening af skattefri præmie, uansetom de stammer fra beskæftigelse i et fast ansættelsesforhold eller fra løsere ansættelsesforhold. Selvstændigvirksomhed, der er givet tilladelse efter lovens §§ 74 e og 74 g til, kan også danne grundlag for optjening afret til skattefri præmie.På samme måde som ved opfyldelse af 2-års-reglen er der med hjemmel i den gældende lovs § 74 m, stk.9, er der fastsat regler om, at opgørelsen af timer, der kan medgå til at optjene skattefri præmie foretagesefter reglerne i bekendtgørelse om beskæftigelseskrav for lønmodtagere og dagpengeperiode, bekendtgørelseom drift af selvstændig virksomhed samt i bekendtgørelse om kombinationsforsikring.For medlemmer, der optjener skattefri præmie på grundlag af lønarbejde, er der fastsat regler om, at i denindberetningsperiode, hvor medlemmet opfylder 2-års-reglen, fordeles de indberettede løntimer forholds-mæssigt i forhold til antallet af kalenderdage i indberetningsperioden. De løntimer, der er placeret fra og meddagen efter den dag, hvor 2-års-reglen er opfyldt, medregnes til optjening af den skattefri præmie. I den ind-beretningsperiode, hvor medlemmet når folkepensionsalderen, fordeles de indberettede løntimer forholds-mæssigt i forhold til antallet af kalenderdage i indberetningsperioden. De løntimer, der er placeret indtil dendag, hvor medlemmet når folkepensionsalderen, medregnes til optjening af skattefri præmie.Det foreslås, at et medlem, der opfylder betingelserne i stk. 1 og 2, optjener ret til skattefri præmie ved lø-narbejde eller selvstændig erhvervsvirksomhed. Medlemmet optjener en præmieportion for hver gang, med-lemmet har fået indberettet 481 løntimer til indkomstregistret, eller i tilsvarende udstrækning har drevet selv-stændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang. Bestemmelsen svarer overordnet set til den gældende be-stemmelse i § 74 m, stk. 1, 2. pkt., nr. 1.Det foreslås dog præciseret i bestemmelsen, at et medlem, som modtager efterløn, kan medregne selvstæn-dig erhvervsvirksomhed, hvortil der er givet tilladelse efter §§ 74 f og 74 g, til optjeningen af skattefri præ-mie. Dette forhold har hidtil alene været beskrevet i de administrativt fastsatte regler.Der vil med hjemmel i stk. 18 blive fastsat regler om forholdsmæssig opgørelse af løntimer i den indberet-ningsperiode, hvor medlemmet opfylder betingelserne i stk. 4-6, og at løntimer, der er placeret efter den dag,hvor betingelserne i stk. 4-6 er opfyldt, medregnes til optjening af den skattefri præmie.Til stk. 9Efter de gældende regler er det en betingelse for at kunne optjene ret til skattefri præmie, at medlemmet ik-ke har modtaget delpension efter lov om delpension eller har fået sine indbetalte efterlønsbidrag tilbagebetaltefter § 77 a.

Det foreslås, at henvisningen til lovens § 77 a udgår, således at optjening af skattefri præmie generelt for-udsætter, at man ikke har fået sine efterlønsbidrag udbetalt, uanset på hvilken baggrund udbetalingen af bi-dragene er sket.Til stk. 10Efter de gældende regler optjener et medlem ret til skattefri præmie, indtil medlemmet når folkepensions-alderen, jf. lov om social pension. I den indberetningsperiode, jf. lov om et indkomstregister, hvor medlem-met når folkepensionsalderen, fordeles de indberettede løntimer forholdsmæssigt i forhold til antallet af ka-lenderdage i indberetningsperioden. Ved opgørelse af optjening af skattefri præmie medregnes de løntimer,der er placeret indtil den dag, hvor medlemmet når folkepensionsalderen.Efter den gældende lov § 75 a ophører retten til efterløn ved udgangen af den måned, hvori medlemmet nårfolkepensionsalderen. Timer med efterløn eller dagpenge, der er udbetalt for perioden fra den dag, hvor med-lemmet når folkepensionsalderen, indtil udgangen af måneden, medfører ikke fradrag i de 5.772 timer, dermaksimalt kan medregnes til optjeningen af skattefri præmie.Det foreslås at udvide optjeningsperioden for skattefri præmie til, at der optjenes skattefri præmie indtil dettidspunkt, hvor retten til efterløn ophører, jf. lovens § 75 a. Det vil sige, at et medlem kan optjene skattefripræmie indtil udgangen af den måned, hvori medlemmet når folkepensionsalderen, jf. lov om social pension,eller indtil medlemmets død. Forslaget indebærer ikke, at antallet af timer, der kan medgå til optjening afskattefri præmie forhøjes. Der vil således fortsat maksimalt kunne medregnes 5.772 timers arbejde til optje-ning af skattefri præmie.Forslaget indebærer for lønmodtagere, at behovet for at foretage en forholdsmæssig deling af den indberet-ningsperiode, hvor medlemmet når folkepensionsalderen, vil blive begrænset, når den skattefri præmie skalberegnes. Endvidere indebærer forslaget, at efterløn og arbejdsløshedsdagpenge, der udbetales i optjenings-perioden for den skattefri præmie, herunder også for perioden fra den dag, hvor medlemmet når folkepensi-onsalderen indtil udgangen af måneden, fradrages i optjeningen af den skattefri præmie. Forslaget kan inde-bære en skærpelse for medlemmer, der modtager efterløn i den periode, hvor de optjener skattefri præmie,idet der – i modsætning til efter de gældende regler – efter forslaget også vil ske nedsættelse af den skattefripræmie for efterløn, som er udbetalt efter, at medlemmet har nået folkepensionsalderen. Forslaget kan inde-bære en lempelse for medlemmer, der ikke modtager efterløn i den periode, hvor medlemmet optjener skatte-fri præmie, idet perioden, hvori medlemmet kan optjene skattefri præmie forlænges til udgangen af den må-ned, hvor medlemmet når folkepensionsalderen.Til stk. 11-18Bestemmelserne er uændrede i forhold til de gældende bestemmelser i § 74 m, stk. 2-9. Bestemmelserne erdog tilpasset de ændringer, der følger af den nyaffattede § 74 l, jf. lovforslagets § 1, nr. 6. Der vil medhjemmel i stk. 18 blive fastsat regler om forholdsmæssig opgørelse af løntimer, der er indberettet i den ind-beretningsperiode, hvor medlemmet får udstedt et efterlønsbevis, hvor medlemmet opfylder betingelserne istk. 4-6, jf. bemærkningerne til stk. 4-6 og stk. 8.Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til L 174 – Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikringm.v., lov om seniorydelse og lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik (Fleksibel efterløn m.v.) – Folketingsti-dende 1998-99 (Tillæg A) side 4177-4178, L 160 – Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.(Ændring af bopælskravet i efterlønsordningen i forhold til Færøerne og Grønland mv.)– Folketingstidende2000-01 (Tillæg A) side 3849-3850., L 59 – Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lovom en aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven og lov om påligningen af indkomstskat til staten (For-højelse af efterlønsalderen, mere fleksibel efterlønsordning, fortrydelsesordning, styrkede jobmuligheder forpersoner over 55 år, mv.) – Folketingstidende 2006-07 (Tillæg A) side 2146.Til nr. 8, 9 og 11 (§ 75)

Der er tale om konsekvensændringer af henvisninger som følge af forslagets § 1, nr. 10.Til nr. 10 (§ 75, stk. 2)Efter de gældende regler kan personer, der er født i perioden fra den 1. juli 1960 til den 30. juni 1964, uan-set det almindelige krav om at tilmelde sig senest 15 år før efterlønsalderen, få ret til efterløn, hvis de tilmel-der sig efterlønsordningen senest 15 år, før de fylder 62 år.Fortrydelsesordningen i lovens § 75 blev indført i forbindelse med Velfærdsreformen, som blev udmøntet ilov nr. 1540 af 22. december 2006, og ifølge denne lovs ikrafttrædelsesbestemmelse trådte forhøjelsen afefterlønsalderen først i kraft den 1. juli 2009. Indtil 1. juli 2009 var efterlønsalderen for alle således på 60 år.Bestemmelsen i lovens § 75, stk. 2, blev indført for at sikre, at medlemmer, der er født i perioden fra den 1.juli 1960 til den 30. juni 1964, ikke mistede muligheden for at tilmelde sig efterlønsordningen via lovens §75 inden forhøjelsen af efterlønsalderen trådte i kraft den 1. juli 2009.Som følge af forslagets § 1, nr. 2, hvorefter efterlønsalderen for disse personer er 64 år, er bestemmelsenikke længere relevant. Det foreslås derfor, at den ophæves.Til nr. 12 (§ 77, stk. 3)Efter den gældende lovs § 77, stk. 3, nr. 2, skal et medlem, der er overgået til efterløn fra overgangsydelse,indbetale et medlemsbidrag på 0,61 gange dagpenges størrelse, jf. §§ 47 og 70.Som følge af, at der efter udgangen af 2011 ikke længere er medlemmer, der modtager efterløn, som erovergået til efterløn fra overgangsydelse, vil bestemmelsen efter 2011 ikke længere have betydning. Detforeslås derfor at affatte § 77, stk. 3, på ny således, at bestemmelsen om bidrag for medlemmer, der er over-gået til efterløn fra overgangsydelse, udgår.Til nr. 13 (§ 77, stk. 4)Efter de gældende regler opkræver a-kasserne automatisk efterlønsbidrag fra et medlem fra det tidspunkt,hvor medlemmet fylder 30 år, medmindre medlemmet skriftligt har fravalgt dette.Det foreslås, at et medlem aktivt skal tilmelde sig efterlønsordningen for at kunne optjene ret til efterløn.Til nr. 14 (§ 77, stk. 5)Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget til nyaffattelse af § 74 l, jf. forslagets § 1, nr.6.Til nr. 15Efter den gældende § 104 a skal ændring af efterlønsalderen som følge af indeksering af efterlønsalderenske ved, at beskæftigelsesministeren i 2015 fremsætter lovforslag om revision af lovens § 74.Som konsekvens af, at der ikke fremover vil være en særskilt indeksering af efterlønsalderen, men at æn-dringer i efterlønsalderen vil ske som en følge af ændringer i folkepensionsalderen, er der ikke længere be-hov for bestemmelsen i lovens § 104 a. Det foreslås derfor, at lovens § 104 a ophæves.Til § 2Til nr. 1Efter gældende regler i pensionsbeskatningsloven er alle aldersgrænser for, hvornår en pensionsordningkan påbegyndes udbetalt uden afgift på 60 pct. af det udbetalte beløb, og hvornår en ratepensionsordning ogen kapitalpensionsordning senest skal være udbetalt, fastsat i forhold til den pensionsberettigedes efterløns-alder.

Det foreslås først og fremmest af overskuelighedsmæssige grunde i en ny bestemmelse i pensionsbeskat-ningslovens § 1 a at definere en pensionsudbetalingsalder, som der henvises til overalt i pensions-beskatningslovens krav til, hvornår en pensionsordning kan påbegyndes udbetalt, og hvornår en ratepensi-onsordning og en kapitalpensionsordning senest skal være udbetalt. Hertil kommer, at det i højere grad endhidtil kan forekomme kunstigt fremover at knytte aldersgrænser i pensionsbeskatningsloven til efterlønsalderfor personer, der ikke er med i efterlønsordningen.Det foreslås at definere pensionsudbetalingsalderen som tidspunktet fem år før folkepensionsalderen, jf. §1 a i lov om social pension.Forslaget betyder, at reglerne i pensionsbeskatningsloven for, hvornår en pensionsordning kan påbegyndesudbetalt uden en afgift på 60 pct., og hvornår en ratepensionsordning og en kapitalpensionsordning senestskal være udbetalt, vil være fastsat i forhold til den pensionsberettigedes pensionsudbetalingsalder.Det fremgår af aftalen om senere tilbagetrækning, at alle pensionsordninger, der er tegnet efter 2006, ikkeskal stilles ringere for så vidt angår udbetalingstidspunktet end under gældende regler. Disse forhold gælderbåde arbejdsmarkedspensioner, tjenestemandspensioner og privattegnede pensionsordninger.Det foreslås at udmønte aftalen på dette punkt ved for personer født i perioden 1. januar 1954 – 30. juni1960 at definere specifikke pensionsudbetalingsaldre, der således ikke er sammenfaldende med tidspunktetfem år før folkepensionsalderen.Det foreslås, at for personer født i perioden 1. januar 1954 – 31. december 1958 er pensionsudbetalingsal-deren 60 år. For personer født i perioden 1. januar 1959 – 30. juni 1959 er pensionsudbetalingsalderen 60 ½år. For personer født i perioden 1. juli 1959 – 31. december 1959 er pensionsudbetalingsalderen 61 år. Forpersoner født i perioden 1. januar 1960 – 30. juni 1960 er pensionsudbetalingsalderen 61 ½ år. Forslagetindebærer, at pensionsordninger, som personer fra disse årgange har oprettet efter den 1. maj 2007 og opret-ter efter ikrafttrædelsen af loven kan udbetales på de samme tidspunkter som aftalt i Velfærdsaftalen fra2006.For personer født før den 1. januar 1954 og for personer født efter den 30. juni 1960 følger pensionsudbeta-lingsalderen af stk. 1, dvs. tidspunktet 5 år før opnåelsen af folkepensionsalderen. Det vil sige, at for eksem-pelvis personer født i perioden 1. juli 1960 – 31. december 1960 er pensionsudbetalingsalderen 62 år. Dettetidspunkt for udbetaling af ordningen svarer til det udbetalingstidspunkt, der følger af Velfærdsaftalen fra2006.Til nr. 2Efter gældende ret kan livsvarige og ophørende alderspensioner tidligst påbegyndes udbetalt på det tids-punkt, hvor efterlønsalderen opnås, medmindre en lavere aldersgrænse er godkendt af Skatterådet, jf. pensi-onsbeskatningslovens § 2, nr. 4, litra a og b.Det foreslås at ændre pensionsbeskatningslovens § 2, nr. 4, litra a og b, således at livsvarige og ophørendealderspensioner tidligst kan påbegyndes udbetalt på det tidspunkt, hvor pensionsudbetalingsalderen nås, jf.den foreslåede nye § 1 a i pensionsbeskatningsloven, medmindre en lavere grænse er godkendt af Skatterå-det.Til nr. 3Efter gældende ret kan en rateforsikring tidligst påbegyndes udbetalt, når efterlønsalderen nås, medmindreen lavere aldersgrænse er godkendt af Skatterådet. Det kan desuden aftales, at udbetalingerne påbegyndes itilfælde af forsikredes invaliditet eller død, før efterlønsalderen nås. Forsikringen kan også tegnes som en renrisikoforsikring, der kun kommer til udbetaling i tilfælde af forsikredes invaliditet eller død før det aftalteudløbstidspunkt, men må i så fald ikke give ret til udbetaling, hvis forsikrede bliver invalid eller dør senereend første policedag 15 år efter, at forsikrede når efterlønsalderen. Sidste rate af rateforsikringen skal udbeta-les senest første policedag 25 år efter, at efterlønsalderen nås.Det følger i det hele af pensionsbeskatningslovens § 8, stk. 1, nr. 3, som det foreslås at ændre.

Efter lovforslaget vil en rateforsikring tidligst kunne påbegyndes udbetalt ved opnåelsen af pensionsudbe-talingsalderen som defineret i den foreslåede nye § 1 a i pensionsbeskatningsloven, medmindre en laveregrænse er godkendt af Skatterådet. Det kan desuden aftales, at udbetalingerne påbegyndes i tilfælde af forsik-redes invaliditet eller død, før pensionsudbetalingsalderen nås. Forsikringen kan også tegnes som en ren risi-koforsikring, der kun kommer til udbetaling i tilfælde af forsikredes invaliditet eller død før det aftalte ud-løbstidspunkt, men må i så fald ikke give ret til udbetaling, hvis forsikrede bliver invalid eller dør senere endførste policedag 15 år efter, at forsikrede når pensionsudbetalingsalderen.Efter forslaget skal sidste rate af rateforsikringen udbetales senest første policedag 25 år efter opnåelsen afpensionsudbetalingsalderen.Til nr. 4 og 5Efter gældende ret kan en kapitalforsikring tidligst udbetales, når efterlønsalderen nås, medmindre en lave-re aldersgrænse er godkendt af Skatterådet, og den skal senest udbetales første policedag 15 år efter, at denforsikrede når efterlønsalderen, jf. pensionsbeskatningslovens § 10, stk. 1, nr. 3. Kapitalforsikringen kantegnes som en ren dødsfaldsforsikring, men må i så fald ikke give ret til udbetaling, hvis den forsikrede dørsenere end første policedag 15 år efter at den pågældende når efterlønsalderen, jf. pensionsbeskatningslovens§ 10, stk. 1, nr. 2.Det foreslås at ændre de nævnte bestemmelser, således at en kapitalforsikring tidligst kan udbetales vedopnåelsen af pensionsudbetalingsalderen, jf. den foreslåede § 1 a i pensionsbeskatningsloven, medmindre enlavere aldersgrænse er godkendt af Skatterådet, ligesom den senest vil skulle udbetales første policedag 15 årefter opnåelsen af pensionsudbetalingsalderen, og sådan at forsikringen kan tegnes som en ren dødsfaldsfor-sikring, men at den i så fald ikke må give ret til udbetaling, hvis den forsikrede dør senere end første police-dag 15 år efter, at den pågældende når pensionsudbetalingsalderen.Til nr. 6Efter gældende ret kan en rateopsparing tidligst påbegyndes udbetalt, når efterlønsalderen nås, medmindreen lavere aldersgrænse er godkendt af Skatterådet. Det kan desuden aftales, at udbetalingerne påbegyndes itilfælde af kontohaverens død, før kontohaveren har opnået efterlønsalderen. Sidste rate af rateopsparingenskal udbetales senest kalenderåret 25 år efter, at efterlønsalderen nås.Det følger i det hele af pensionsbeskatningslovens § 11 A, stk. 1, nr. 4, som det foreslås at ændre.Efter lovforslaget vil en rateopsparing tidligst kunne påbegyndes udbetalt ved opnåelsen af pensionsudbe-talingsalderen som defineret i den foreslåede § 1 a i pensionsbeskatningsloven, medmindre en lavere alders-grænse er godkendt af Skatterådet. Det kan desuden aftales, at udbetalingerne påbegyndes i tilfælde af kon-tohaverens død, før pensionsudbetalingsalderen nås.Sidste rate af rateopsparingen skal efter lovforslaget udbetales senest kalenderåret 25 år efter, at pensions-udbetalingsalderen nås.Til nr. 7Efter gældende ret kan en kapitalopsparing tidligst udbetales, når efterlønsalderen nås, medmindre en lave-re aldersgrænse er godkendt af Skatterådet, og den skal senest udbetales 15 år efter at kontohaveren når efter-lønsalderen, jf. pensionsbeskatningslovens § 12, stk. 1, nr. 3.Det foreslås at ændre den nævnte bestemmelse, således at en kapitalopsparing tidligst kan udbetales, nårpensionsudbetalingsalderen som defineret i den foreslåede § 1 a i pensionsbeskatningsloven nås, medmindreen lavere aldersgrænse er godkendt af Skatterådet, og den skal senest udbetales 15 år efter at kontohaverennår pensionsudbetalingsalderen.Til nr. 8 og 9

Er der efter gældende ret betalt afgift af en kapitalpension med 40 pct. efter, at efterlønsalderen er nået, erder ikke fradragsret eller bortseelsesret for indbetalinger til kapitalpension, der sker i de indkomstår, der føl-ger efter indkomståret, hvori den eller de første kapitalpensioner er afgiftsberigtiget, jf. pensionsbeskatnings-lovens § 18, stk. 2, 6. pkt., og § 19, stk. 1, 3. pkt.Det foreslås at ændre de nævnte bestemmelser, således at er der sket afgiftsberigtigelse af en kapitalpensi-on med 40 pct. efter, at pensionsudbetalingsalderen som defineret i den foreslåede § 1 a i pensionsbeskat-ningsloven er nået, er der ikke fradragsret eller bortseelsesret for indbetalinger til kapitalpension, der sker ide indkomstår, der følger efter indkomståret, hvori den eller de første kapitalpensioner er afgiftsberigtiget.Til nr. 10 og 12Efter gældende ret afgiftsberigtiges en kapitalpension som udgangspunkt med 40 pct., hvis den udbetales itidsrummet fra opnåelsen af efterlønsalderen (eller en lavere pensionsalder, der måtte være godkendt af Skat-terådet) til 15 år efter, at efterlønsalderen er opnået, eller første policedag herefter, jf. pensionsbeskatningslo-vens § 25, stk. 1, nr. 1.Ved udbetaling, når efterlønsalderen nås, kan ejeren dog kræve, at afgiften i stedet beregnes efter pensi-onsbeskatningslovens § 28, dvs. med 60 pct., jf. pensionsbeskatningslovens § 26, stk. 1. Derved kan ejerenfortsat foretage fradrags- eller bortseelsesberettigede indbetalinger til kapitalpension, idet dette ikke er tilfæl-det efter afgiftsberigtigelse med 40 pct., jf. pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 2, 6. pkt., henholdsvis § 19,stk. 1, 3. pkt., jf. også bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 8 og 9.Det foreslås at ændre de nævnte bestemmelser, således at en kapitalpension afgiftsberigtiges med 40 pct.,hvis den udbetales i tidsrummet fra opnåelsen af pensionsudbetalingsalderen som defineret i den foreslåede §1 a i pensionsbeskatningsloven (eller en lavere pensionsalder, der måtte være godkendt af Skatterådet) til 15år efter, at pensionsudbetalingsalderen er opnået, eller første policedag herefter.Ved udbetaling efter opnåelsen af pensionsudbetalingsalderen kan ejeren dog kræve, at afgiften i stedet be-regnes efter pensionsbeskatningslovens § 28, dvs. med 60 pct., hvorved den pågældende bibeholder fradrags-og bortseelsesret af fremtidige indbetalinger til kapitalpension.Til nr. 11Efter gældende ret betales der afgift af en kapitalpension med 40 pct. 15 år efter at ejeren har nået efter-lønsalderen, eller første policedag herefter, jf. pensionsbeskatningslovens § 25, stk. 1, nr. 7.Det foreslås at ændre den nævnte bestemmelse, således at en kapitalpension afgiftsberigtiges med 40 pct.15 år efter, at ejeren har nået pensionsudbetalingsalderen, eller første policedag herefter.Til nr. 13Skatterådet kan efter gældende ret godkende en lavere pensionsalder end efterlønsalderen. Er der tale omudbetaling af en kapitalpension til en person med en sådan godkendt lavere pensionsalder, afgiftsberigtigesudbetalingen med 40 pct., hvis udbetalingen sker før opnåelsen af efterlønsalderen. Dette kan dog kun findested én gang. Ved efterfølgende udbetaling af kapitalpension inden ejeren når efterlønsalderen, skal der somhovedregel beregnes afgift med 60 pct. Det følger af pensionsbeskatningslovens § 26, stk. 2.Det foreslås at ændre denne bestemmelse, således at sker der udbetaling af en kapitalpension til en personmed en godkendt lavere pensionsalder, er der alene mulighed for at afgiftsberigtige udbetalingen med 40 pct.én gang, hvis udbetalingen sker før, pensionsudbetalingsalderen som defineret i den foreslåede § 1 a i pensi-onsbeskatningsloven nås. Ved efterfølgende udbetaling af kapitalpension inden ejeren når pensionsudbeta-lingsalderen, skal der som hovedregel beregnes afgift med 60 pct.Til nr. 14

Ved ophævelse af en arbejdsgiveradministreret pensionsordning med løbende udbetalinger som nævnt ipensionsbeskatningslovens § 2, nr. 4, eller § 7 betales en afgift på 40 pct. af det udbetalte beløb, såfremt deløbende ydelser, der i henhold til pensionsaftalen ville tilkomme pensionsopspareren på udbetalingstidspunk-tet, ikke overstiger et grundbeløb på 9.700 kr. (2011-niveau) årligt, jf. pensionsbeskatningslovens § 29, stk.3. Dette gælder dog kun ophævelser, der sker efter, at pensionsopspareren har nået efterlønsalderen, med-mindre lavere aldersgrænse er godkendt af Skatterådet, samt ved udbetalinger, der sker efter, at den forsikre-de eller medlemmet er tildelt invalidepension. Dette alderskrav følger af pensionsbeskatningslovens § 29,stk. 4.Det foreslås at ændre denne bestemmelse, således at muligheden for ophævelse mod betaling af afgift på40 pct. alene skal gælde ophævelser, der sker efter opnåelsen af pensionsudbetalingsalderen som defineret iden foreslåede § 1 a i pensionsbeskatningsloven. Der er som hidtil også mulighed for at ophæve en ordningtil 40 pct. efter, at en lavere aldersgrænse, der er godkendt af Skatterådet er nået. eller efter tildeling af inva-lidepension.Til nr. 15Efter gældende ret betales der afgift af en supplerende engangsydelse med 40 pct., bl.a. når der er tale omudbetalinger, der sker efter, at medlemmet har nået efterlønsalderen, medmindre en lavere aldersgrænse ergodkendt af Skatterådet, jf. pensionsbeskatningslovens § 29 A, stk. 1.Det foreslås at ændre denne bestemmelse, således at en supplerende engangsydelse afgiftsberigtiges med40 pct., bl.a. når der er tale om udbetalinger, der sker efter, at medlemmet har nået pensionsudbetalingsalde-ren som defineret i den foreslåede § 1 a i pensionsbeskatningsloven, medmindre en lavere aldersgrænse ergodkendt af Skatterådet.Til nr. 16Efter gældende ret kan personer, der før opnåelsen af efterlønsalderen har fået varigt nedsat funktionsevne,og som afgiftsfrit overfører deres pensionsordning efter pensionsbeskatningslovens § 41, vælge, hvornårordningen skal komme til udbetaling mellem overførslen og opnåelsen af efterlønsalderen. Det følger af pen-sionsbeskatningslovens § 43.Det foreslås at ændre denne bestemmelse, således at personer, som før opnåelsen af pensionsudbetalingsal-deren som defineret i den foreslåede § 1 a i pensionsbeskatningsloven har fået varigt nedsat funktionsevne,og som afgiftsfrit overfører deres pensionsordning efter pensionsbeskatningslovens § 41,, kan vælge, hvornårordningen skal komme til udbetaling i perioden mellem overførslen og pensionsudbetalingsalderen.Til nr. 17Udbetalinger fra ikke fradragsberettigede pensionsordninger som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 53A, stk. 1, medregnes som udgangspunkt ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Undtagelsen er,når udbetalingerne modsvares af indbetalinger, som pensionsopspareren har foretaget på ordningen, og somder ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst har været fradrags- eller bortseelsesret for her i landet elleri udlandet.Er der tale om udbetalinger fra ordninger svarende til danske kapitalpensioner medregnes dog alene 75 pct.af udbetalingen, når udbetalingen efter betingelserne i ordningen sker samlet, efter at pensionsopspareren harnået efterlønsalderen. Det følger af pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 5.Det foreslås at ændre denne bestemmelse, således at der af udbetalinger af ordninger svarende til danskekapitalpensioner alene medregnes 75 pct., når udbetalingen efter betingelserne i ordningen sker samlet, efterat pensionsopspareren har nået pensionsudbetalingsalderen som defineret i den foreslåede § 1 a i pensionsbe-skatningsloven.Til nr. 18

Udbetalinger fra pensionsordninger som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 53 B medregnes ved opgø-relsen af den skattepligtige indkomst. Er der tale om udbetalinger fra ordninger svarende til danske kapital-pensioner medregnes dog alene 75 pct. af udbetalingen, når udbetalingen efter betingelserne i ordningen skersamlet, efter at pensionsopspareren har nået efterlønsalderen. Det følger af pensionsbeskatningslovens § 53B, stk. 6.Det foreslås at ændre denne bestemmelse, således at der af udbetalinger af ordninger svarende til danskekapitalpensioner alene medregnes 75 pct., når udbetalingen efter betingelserne i ordningen sker samlet, efterat pensionsopspareren har nået pensionsudbetalingsalderen som defineret i den foreslåede § 1 a i pensionsbe-skatningsloven.Til § 3Til nr. 1Til § 3Efter tjenestemandspensionslovens § 3 er en tjenestemand berettiget til afsked på grund af alder fra udgan-gen af den måned, hvori den pågældende opnår efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikringm.v., eller den lavere alder, som efter anden lov måtte være fastsat for denne ret.Der foreslås en ændret affattelse af bestemmelsen, hvorefter en tjenestemand er berettiget til afsked pågrund af alder fra udgangen af den måned, hvori den pågældende opnår pensionsudbetalingsalderen, jf. pen-sionsbeskatningslovens § 1 a, eller den lavere alder, som efter anden lov måtte være fastsat for denne ret.Forslaget sikrer, at tjenestemænd som hidtil er berettiget til at gå på pension 5 år før folkepensionsalderen,uanset fremrykning af velfærdsaftalens gradvise forhøjelse af efterlønsalderen og den gradvise reduktion afefterlønsperioden til 3 år.Til § 6, stk. 1, 1. pkt.Efter tjenestemandspensionslovens § 6, stk. 6, bliver pensionen nedsat med et førtidspensionsfradrag, hvisen tjenestemand søger sig afskediget efter at have nået efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om arbejdsløsheds-forsikring m.v. Nedsættelsen sker i forhold til den tid, der står tilbage, indtil den pågældende når folkepensi-onsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, eller den lavere alder, ved hvilken han skulle have været afske-diget.I konsekvens af den foreslåede ændring af tjenestemandspensionslovens § 3 foreslås en ændret affattelse afbestemmelsen, hvorefter aldersgrænsen for ret til afsked på grund af alder med førtidspensionsfradrag følgerpensionsudbetalingsalderen, jf. pensionsbeskatningslovens § 1 a.Til § 7, stk. 1Efter tjenestemandspensionslovens § 7, stk. 1, har en tjenestemand, der ikke har nået efterlønsalderen, jf. §74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og hvis erhvervsevne er nedsat til en tredjedel eller derunder, vedafsked af denne årsag ret til en pension, som fastsættes på grundlag af den pensionsalder, tjenestemandenville have opnået ved forbliven i tjeneste indtil udgangen af den måned, hvori den pågældende fylder 70 år(kvalificeret svagelighedspension).Det foreslås med ændringen af § 7, stk. 1, at aldersgrænsen for afsked med kvalificeret svagelighedspensi-on følger pensionsudbetalingsalderen, jf. pensionsbeskatningslovens § 1 a.Til § 9, stk. 1Efter tjenestemandspensionslovens § 9, stk. 1, har en svagelighedspensioneret tjenestemand, som ikke harnået efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., pligt til at lade sig genansætte i sin

tidligere stilling eller i en anden passende stilling, som vedkommende ved sin afsked ville have haft pligt tilat overtage.Det foreslås, at aldersgrænsen for pligten til at lade sig genansætte følger pensionsudbetalingsalderen, jf.pensionsbeskatningslovens § 1 a.Til § 16 b, stk. 1, 1. pkt., og § 16 b, stk. 2Efter tjenestemandspensionslovens § 16 b, stk. 1, 1. pkt., kan en tidligere åremålsansat tjenestemand nor-malt få udbetalt egenpension fra den 1. måneden efter, at den pågældende har nået efterlønsalderen jf. § 74 ilov om arbejdsløshedsforsikring m.v., medmindre den pågældende er fratrådt under åremålsansættelsen.Efter § 16, b, stk. 2, kan finansministeren tillade, at egenpension i visse tilfælde udbetales før den alders-grænse, der fremgår af § 16, b, stk. 1, 1. pkt.Det foreslås med ændringen af § 16 b, stk. 1, 1. pkt., at aldersgrænsen for udbetaling af egenpension til tid-ligere åremålsansatte tjenestemænd følger pensionsudbetalingsalderen, jf. pensionsbeskatningslovens § 1 a.Den foreslåede ændring af § 16 b, stk. 2, om finansministerens adgang til at tillade, at egenpension i vissetilfælde udbetales før den nævnte aldersgrænse, er en konsekvens af ændringen nr. 6 af § 16 b, stk. 1, 1. pkt.Til nr. 2Til § 7, stk. 3.Efter § 7, stk. 3, kan finansministeren, hvor særlige forhold taler derfor, dispensere fra den aldersgrænse,der fremgår af § 7, stk. 1.Den foreslåede ændring af § 7, stk. 3, om finansministerens dispensationsadgang er en konsekvens af æn-dringen i nr. 1 af § 7, stk. 1.Til § 24, stk. 3, 3. pkt.Efter tjenestemandspensionslovens § 24, stk. 3, 3. pkt., udbetales opsat pension fra den 1. i måneden efter,at den pågældende har nået folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, og kan udbetales fra den1. i måneden efter, at den pågældende har nået efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikringm.v. Ved udbetaling før folkepensionsalderen nedsættes pensionen med et førtidspensionsfradrag.Det foreslås, at aldersgrænsen for, hvornår opsat pension kan udbetales (med førtidspensionsfradrag), føl-ger pensionsudbetalingsalderen, jf. pensionsbeskatningslovens § 1 a.Til § 4Til nr. 1Efter tjenestemandslovens § 12, stk. 3, 3. pkt., kan det pålægges en varigt ansat tjenestemand, der ikke harnået efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og som af helbredsmæssige grundebliver uegnet til at varetage tjenesten i sin stilling, at overtage en stilling inden for den pågældendes hidtidigeansættelsesområde, som må anses for passende for den pågældende.Det foreslås, at aldersgrænsen for en tjenestemands pligt til at overtage en anden passende stilling i tilfæl-de, hvor den pågældende af helbredsmæssige grunde bliver uegnet til at varetage sin stilling, følger pensi-onsudbetalingsalderen, jf. pensionsbeskatningslovens § 1 a.Til § 5Til stk. 1

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar 2012.Til stk. 2Det foreslås dog i stk. 2, at reglerne om aktiv tilmelding til efterlønsordningen, jf. forslagets § 1, nr. 13,træder i kraft den 1. januar 2013. Det indebærer, at a-kasserne fra 1. januar 2013 kun opkræve efterlønsbi-drag fra medlemmer, som skriftligt har tilkendegivet, at de ønsker at være tilmeldt efterlønsordningen. For-slaget har ikke konsekvenser for medlemmer, der er tilmeldt efterlønsordningen før den 1. januar 2013.Til stk. 3Det foreslås i stk. 3, at ændringerne af pensionsbeskatningsloven i lovforslagets § 3, nr. 1-18, som ud-gangspunkt har virkning for alle pensionsordninger.For pensionsordninger oprettet før den 1. maj 2007 opretholdes tidspunktet for tidligste udbetaling af ord-ningen dog efter de regler, som fremgår af lovbekendtgørelse nr. 1120 af 20. december 2006 om beskatnin-gen af pensionsordninger m.v. (pensionsbeskatningsloven).Det foreslåede virkningstidspunkt svarer til det virkningstidspunkt for forhøjelse af aldersgrænserne i pen-sionsbeskatningsloven, der blev fastsat i forbindelse med Velfærdsaftalen fra 2006, jf. § 4, stk. 4, i lov nr.347 af 18. april 2007 om ændring af pensionsbeskatningsloven, lov om en arbejdsmarkedsfond og kildeskat-teloven (Forhøjelse af aldersgrænser og tilbagebetaling af efterløns- og fleksydelsesbidrag), som ændret ved§ 11 i lov nr. 1278 af 16. december 2009 om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven, pensionsbeskat-ningsloven og forskellige andre love (Justeringer af pensionsafkastbeskatningsloven og pensionsbeskatnings-loven, udbytteskat i skattefritagne dødsboer og tekniske justeringer af Forårspakke 2.0).Til stk. 4Ved §§ 5 og 6 i lov nr. 1587 af 20. december 2006 om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspensi-on og forskellige andre love (Ændringer som følge af gradvis forhøjelse af efterløns- og folkepensionsalde-ren m.v.) blev en række aldersgrænser i tjenestemandspensionsloven og tjenestemandsloven ændret, såledesat aldersgrænserne hæves parallelt med efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.Ifølge ændringslovens § 19, stk. 4 og 5, gælder følgende overgangsbestemmelser:Ændringen af disse aldersgrænser har virkning for tjenestemænd, der ansættes den 1. januar 2007 eller se-nere.For tjenestemænd, der er ansat inden 1. januar 2007, finder de før ændringslovens ikrafttræden den 1. juli2009 gældende regler anvendelse. Disse tjenestemænd kan således f.eks. få alderspension fra det 60. år.For tjenestemænd, der er ansat den 1. januar 2007 eller senere, finder de før 1. juli 2009 gældende regleranvendelse, hvis den pågældende overgår direkte fra en ansættelse med ret til tjenestemandspension, jf. § 4,stk. 1 og 2, i lov om tjenestemandspension, og denne ansættelse er sket inden den 1. januar 2007.Det foreslås at videreføre denne afgrænsning, således at tjenestemænd ansat 1. januar 2007 og senere om-fattes af den foreslåede pensionsudbetalingsalder. Dette indebærer, at ingen tjenestemand vil blive omfattetaf et senere udbetalingstidspunkt end efter de gældende regler.Til stk. 5Det foreslås, at de hidtidige regler finder anvendelse for tjenestemænd, der ansættes den 1. januar 2007 el-ler senere, hvis den pågældende overgår direkte fra en ansættelse med ret til tjenestemandspension, jf. tjene-stemandspensionslovens § 4, stk. 1 og 2, og denne ansættelse er sket inden den 1. januar 2007. Bestemmel-sen i tjenestemandspensionslovens § 4, stk. 1 og 2, omfatter bl.a. ansættelse som tjenestemand i folkeskolen,folkekirken, Folketinget, visse tjenestemænd under Færøernes landsstyre og Grønlands hjemmestyre samt

ansættelse som tjenestemand i kommuner og regioner samt ansættelse på tjenestemandslignende vilkår vedselvejende institutioner.Til § 6Til stk. 1 og 2Efter aftale om senere tilbagetrækning skal det på grund af de ændringer i efterlønsordningen, som aftalenindebærer, i en periode på 6 måneder i 2012 være muligt at få indbetalte efterlønsbidrag udbetalt på gunsti-gere vilkår, end det er tilfældet efter de gældende regler. Når perioden er udløbet, vil det kun være muligt atfå udbetalt efterlønsbidrag efter de gældende regler i lovens § 77 a. Nærværende lovforslags § 6 udmønteraftalen på dette punkt.Det foreslås, at en person, der ønsker at få sine efterlønsbidrag betalt kontant tilbage, skal sende anmod-ning om tilbagebetaling til a-kassen i perioden fra mandag den 2. april 2012 til og med mandag 1. oktober2012. Det vil i den forbindelse være en betingelse, at personen skriftligt fravælger efterlønsordningen, uansetom personen på udbetalingstidspunktet har mistet retten til efterløn eller ej. Fravalget af efterlønsordningenved udbetaling af efterlønsbidraget på de gunstige vilkår er endeligt, jf. lovforslagets § 6, stk. 4.Bestemmelsen afskærer ikke personen fra i stedet at få efterlønsbidraget tilbagebetalt efter § 77 a.Bestemmelsen gælder alle, der har indbetalt efterlønsbidrag, og som ikke har fået bidraget tilbagebetalt en-ten ved overførsel til en pensionsordning eller ved kontant udbetaling efter reglerne i lovens § 77 a. Det ersåledes uden betydning, om personen ved fortsat indbetaling af efterlønsbidrag vil kunne opnå ret til efterløn.Det er dog en betingelse, at personen ikke har nået efterlønsalderen på det tidspunkt, hvor personen anmoderom udbetaling efter denne bestemmelse.Det foreslås, at ved opgørelsen af beløbet, der skal udbetales, finder § 77 a, stk. 5, 1. pkt., og § 77 a, stk. 7,i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. tilsvarende anvendelse. Det vil sige, at a-kassen skal opgøre, hvormange dagpengesatser efter §§ 47 og 70 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., personen har indbetalt indtilansøgningstidspunktet. Beløbet, der skal udbetales, opgøres ved at multiplicere antallet af dagpengesatsermed dagpengenes højeste beløb efter §§ 47 og 70 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. på udbetalingstids-punktet.Det foreslås også, at § 77 a, stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. finder tilsvarende anvendelse.Det vil sige, at der ikke gyldigt kan indgås aftaler om overdragelse af retten til indbetalte efterlønsbidrag og,at indbetalte efterlønsbidrag ikke kan gøres til genstand for retsforfølgning.

Til stk. 3Efter gældende regler beskattes kontante udbetalinger til personen af indbetalte efterlønsbidrag med satsenfor sundhedsbidrag efter personskattelovens § 8 og med satserne for kommunal indkomstskat og kirkeskatfor det indkomstår, hvor det kontant udbetalte efterlønsbidrag medregnes ved opgørelsen af den skattepligti-ge indkomst. Beskatningen af kontant udbetalte beløb i en gennemsnitskommune udgør 33,7 pct. (2011-niveau). For efterlønsbidrag, der er fradraget til og med indkomståret 2001, anvendes dog satsen for ind-komstskat efter personskattelovens § 6, satsen for sundhedsbidrag efter personskattelovens § 8 og satsernefor kommunal indkomstskat og kirkeskat, idet fradragsværdien for indbetalte efterlønsbidrag i denne periodevar lidt højere.Det foreslås, at kontant udbetaling efter stk. 1 af bidrag, der er indbetalt for en hel eller delvis bidragsperi-ode til og med den 15. maj 2011, ikke skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst forpersonen. Den foreslåede skattefritagelse af kontante udbetalinger til personen i 6-måneders perioden i 2012indebærer dermed en lempelse i forhold til gældende skatteregler.

Det foreslås endvidere, at kontant udbetaling efter stk. 1 af bidrag, der er indbetalt for en hel eller delvisbidragsperiode efter den 15. maj 2011 indtil ansøgningstidspunktet for skattefri udbetaling af bidrag, kan sketil personen mod en afgift på 30 pct. af det udbetalte beløb.Den foreslåede beskatning af udbetalinger af indbetalte bidrag med en afgift på 30 pct. er således som ud-gangspunkt en lempelse i forhold til den beskatning, der ville skulle ske efter det gældende regelsæt. En af-gift på 30 pct. af kontante udbetalinger vil dog indebære en højere beskatning, såfremt den gældende ind-komstbeskatning vil indebære en effektiv lavere beskatning end 30 pct., hvilket vil være tilfældet, hvis denpågældende bor i en kommune med lav kommuneskatteprocent eller har skattemæssige underskud.Kontant udbetaling af efterlønsbidrag, der er indbetalt den 2. oktober 2012 eller senere for en hel bidrags-periode fra og med denne dato, skal medregnes til den skattepligtige indkomst med satsen for sundhedsbi-drag efter personskattelovens § 8 og med satserne for kommunal indkomstskat og kirkeskat som nævnt oven-for. Kontant udbetaling af efterlønsbidrag, som en person anmoder om den 2. oktober 2012 eller senere, ogsom vedrører en hel eller delvis bidragsperiode til og med den 15. maj 2011, skal ligeledes medregnes til denskattepligtige indkomst efter reglerne nævnt ovenfor.Til stk. 4Efter de gældende regler kan en person, der har fået tilbagebetalt sine efterlønsbidrag, tilmelde sig efter-lønsordningen igen, hvis personen i øvrigt vil kunne opfylde kravene for ret til efterløn, herunder ancienni-tetskravet. Hvis personen ikke vil kunne opfylde anciennitetskravet efter en fornyet tilmelding til efterløns-ordningen, kan personen i stedet benytte sig af fortrydelsesordningen efter § 75 i lov om arbejdsløshedsfor-sikring m.v., hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.Det foreslås, at der ved benyttelse af muligheden for at få udbetalt efterlønsbidrag kontant og skattefrit ef-ter stk. 1 er tale om et endeligt fravalg af efterlønsordningen. En person vil således ikke kunne tilmelde sigden ordinære efterlønsordning, hvis personen har fået udbetalt efterlønsbidrag på de gunstige vilkår efter stk.1 eller har fået udbetalt fleksydelsesbidrag på de gunstige vilkår efter § 3 i det samtidig fremsatte forslag tillov om ændring af lov om fleksydelse.Det foreslås også, at en person, som har fået sine udbetalt sine efterløns- eller fleksydelsesbidrag på gun-stige vilkår, endvidere ikke på et senere tidspunkt kan benytte sig af fortrydelsesordningen i § 75 i lov omarbejdsløshedsforsikring m.v.Til stk. 5Det foreslås, at en person, der uberettiget får udbetalt efterlønsbidrag på de gunstige vilkår efter stk. 1, skalbetale bidraget tilbage, hvis udbetalingen skyldes personens urigtige oplysninger eller fortielser, eller hvispersonen i øvrigt indså eller burde have indset, at modtagelse af beløbet var uberettiget. Bestemmelsen svarertil § 86, stk. 12, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. om tilbagebetaling af efterlønsbidrag, som uberettigeter udbetalt efter § 77 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.Til stk. 6Det foreslås, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om anvendelse af be-stemmelsen efter forhandling med Beskæftigelsesrådet. Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte reg-ler om, hvordan ansøgning om udbetaling af bidrag efter stk. 1 kan ske og, hvornår ansøgningen anses forrettidig. Bemyndigelsen vil endvidere blive anvendt til at fastsætte nærmere regler om a-kassernes vejled-ningspligt i forbindelse med behandling af ansøgning om udbetaling af efterlønsbidrag efter stk. 1.

§1I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lov-bekendtgørelse nr. 838 af 4. juli 2011, somændret ved lov nr. 912 af 13. juli 2010, foreta-ges følgende ændringer:§ 66.…1.I§ 66, stk. 3,ændres »§ 74 l, stk. 3« til: »§Stk. 2....74 l, stk. 2«.Stk. 3.Fuldtidsforsikrede medlemmer, somefter overgang til efterløn alene har ret til efter-løn efter § 74 l, stk. 3, kan efter anmodningoverflyttes til deltidsforsikring ved overgangentil efterløn eller senere. Overflytningen får tid-ligst virkning fra den dag, hvor kassen har mod-taget medlemmets skriftlige anmodning.§ 74.…Stk. 2.Efterlønsalderen er dog1) 60½ år for personer, der er født i periodenfra den 1. januar 1959 til den 30. juni 1959,2) 61 år for personer, der er født i perioden fraden 1. juli 1959 til den 31. december 1959,3) 61½ år for personer, der er født i periodenfra den 1. januar 1960 til den 30. juni 1960,og4) 62 år for personer, der er født efter den 30.juni 1960, jf. dog stk. 3 og 4.2.§ 74affattes således:§ »§ 74.Efterlønsalderen er 60 år.Stk. 2.Efterlønsalderen er dog1) 60½ år for personer, der er født i periodenfra den 1. januar 1954 til den 30. juni 1954,2) 61 år for personer, der er født i perioden fraden 1. juli 1954 til den 31. december 1954,3) 61½ år for personer, der er født i periodenfra den 1. januar 1955 til den 30. juni 1955,4) 62 år for personer, der er født i perioden fraden 1. juli 1955 til den 31. december 1955,5) 62½ år for personer, der er født i periodenfra den 1. januar 1956 til den 30. juni 1956,6) 63 år for personer, der er født i perioden fraden 1. juli 1956 til den 31. december 1958,7) 63½ år for personer, der er født i periodenfra den 1. januar 1959 til den 30. juni 1959,og8) 64 år for personer, der er født efter den 30.juni 1959, jf. dog stk. 3.«Stk. 3.For personer, der er født efter den 31.december 1962, fastsættes efterlønsalderen til 3år før folkepensionsalderen, jf. lov om socialpension.«

nemsnitlige levetid for 60-årige i de seneste 2år på grundlag af Danmarks Statistiks opgørelseheraf overstiger levetiden i 2004-2005 på 81,4år. Levetiden opgøres som et simpelt gennem-snit for mænd og kvinder. Efterlønsalderenfastsættes af beskæftigelsesministeren til leve-tiden for 60-årige i de seneste 2 år tillagt enforudsat stigning i restlevetiden på 0,6 år ogfratrukket en forudsat efterløns- og folkepensi-onsperiode på 19,5 år. Der afrundes til nærme-ste halve år. Efterlønsalderen reguleres medhøjst 1 år ad gangen. Efterlønsalderen fastsæt-tes med virkning pr. 1. januar i kalenderåret 10år efter det år, hvori efterlønsalderen reguleres.§ 74 h.Et medlem, der er overgået til efterløn3.§ 74 hophæves.fra overgangsydelse, kan vælge at1) arbejde i sammenlagt højst 200 timer indenfor et kalenderår uden fradrag i efterlønneneller2) arbejde mod fradrag i efterlønnen efter deregler, der er fastsat i §§ 74 e, 74 g og 74 i.Stk. 2.Vælger medlemmet at arbejde efterreglerne i stk. 1, nr. 2, gælder valget for restenaf efterlønsperioden.Stk. 3.Et medlem, der i løbet af et kalenderårvælger at arbejde efter reglerne i stk. 1, nr. 2,skal have foretaget fradrag for alt arbejde i ka-lenderåret. Overskrider et medlem 200-timersgrænsen, jf. stk. 1, nr. 1, skal medlemmetovergå til arbejde efter reglerne i stk. 1, nr. 2, jf.dog stk. 6, nr. 2. I givet fald finder 1. pkt. til-svarende anvendelse.Stk. 4.I det kalenderår, medlemmet indtræderi efterlønsordningen, reduceres de 200 timerforholdsmæssigt.Stk. 5.Arbejde efter reglerne i stk. 1, nr. 1,må ikke udføres som vedvarende selvstændigvirksomhed, jf. dog stk. 6, nr. 1, eller som ar-bejde i en selvstændig virksomhed, der ejeseller drives af medlemmets ægtefælle. Be-grænsningen gælder dog ikke mindre jordbrug.Stk. 6.Beskæftigelsesministeren fastsætter ef-ter forhandling med Beskæftigelsesrådet nær-mere regler for arbejde, der kan udføres efterstk. 1, nr. 1. Der kan herunder fastsættes reglerom, at1) det uanset stk. 5 i særlige tilfælde er tilladt atudøve selvstændig virksomhed som bibe-

skæftigelse i sammenlagt højst 200 timerinden for et kalenderår,2) der under særlige omstændigheder kan med-deles tilladelse til, at et medlem, der haroverskredet de 200 timer, jf. stk. 1, nr. 1,kan fortsætte med at arbejde efter reglerne istk. 1, nr. 1, og3) der under særlige omstændigheder kan med-deles tilladelse til, at et medlem har lønar-bejde, selv om arbejdets omfang i mindregrad må antages at overstige det efter stk.1, nr. 1, tilladte.Stk. 7.Til tilladelser efter regler fastsat i hen-hold til stk. 6, nr. 2 og 3, kan der knyttes øko-nomiske vilkår, navnlig således, at der skerfradrag i efterlønnen for indtægter ved arbejdeud over de 200 timer.Stk. 8.Perioder, i hvilke medlemmet modta-ger sygedagpenge efter lov om sygedagpenge,medregnes som arbejde i de 200 timer, jf. stk.1, nr. 1, efter forholdet mellem det gennemsnit-lige ugentlige timetal i den periode, der dannergrundlag for fastsættelse af sygedagpengene, ogen arbejdsperiode med fuld sædvanlig arbejds-tid. Perioder med løn under sygdom medregnestilsvarende.Stk. 9.Arbejde i efterlønsperioden kan ikkemedregnes ved optjening af beskæftigelseskra-vet, jf. § 53, stk. 2 og 6.§ 74 j.Et medlems pensionsordninger medfø-rer fradrag i efterlønnen efter reglerne i stk. 2-11, jf. dog § 74 k. Fradraget foretages, indender foretages fradrag for arbejde m.v., jf. §§ 74e-74 i.Stk. 2.Reglerne i stk. 3-11 gælder for ordnin-ger omfattet af afsnit I i pensionsbeskatningslo-ven, dog ikke pensioner omfattet af § 2, nr. 3,og § 2, nr. 4, litra b-e, samt for opsparing fraLønmodtagernes Dyrtidsfond. Reglerne gælderendvidere for tilsvarende udenlandske pensi-onsordninger.Stk. 3.Et medlem skal have opgjort værdienaf alle sine pensionsordninger på tidspunktet,umiddelbart før medlemmet når efterlønsalde-ren, jf. § 74. Opgørelsen foretages af arbejds-løshedskassen på grundlag af oplysninger, jf.stk. 4, om de i stk. 2, 1. pkt., nævnte ordningersamt på grundlag af erklæring afgivet af med-4.§ 74 jaffattes således:»§ 74 j.Et medlems pensionsordninger med-fører fradrag i efterlønnen efter reglerne i stk.2-12, jf. dog § 74 k. Fradraget foretages, indender foretages fradrag for arbejde m.v., jf. §§ 74e-74 i.Stk. 2.Reglerne i stk. 3-12 gælder for ordnin-ger omfattet af afsnit I i pensionsbeskatningslo-ven, dog ikke pensioner omfattet af § 2, nr. 3,og § 2, nr. 4, litra c-f. Reglerne gælder også foropsparing fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond.Reglerne gælder endvidere for tilsvarendeudenlandske pensionsordninger.Stk. 3.Et medlem skal have opgjort værdienaf alle sine pensionsordninger på tidspunktet,umiddelbart før medlemmet når efterlønsalde-ren, jf. § 74. Opgørelsen foretages af arbejds-løshedskassen på grundlag af oplysninger, jf.

lemmet om værdien umiddelbart før det tids-punkt, hvor medlemmet når efterlønsalderen, jf.§ 74, af de i stk. 2, 2. pkt., nævnte pensioner,pensioner omfattet af pensionsbeskatningslo-vens § 2, nr. 2, samt pensioner omfattet af fir-mapensionskasselovens § 1, stk. 2, nr. 2-4, og §2, stk. 3-5. For pensionsordninger med løbendelivsvarige udbetalinger oplyser medlemmet enberegnet årlig livsvarig ydelse ved udbetalingfra det tidspunkt, hvor medlemmet når efter-lønsalderen, jf. § 74. For alle øvrige pensions-ordninger oplyses depotet. Medlemmet harendvidere pligt til over for arbejdsløshedskas-sen at erklære, om oplysninger, der er indberet-tet efter stk. 4, er fyldestgørende.Stk. 4.Pengeinstitutter, livsforsikringsselska-ber og pensionskasser m.v. samt offentligemyndigheder, der forvalter pensionsordninger,som er omfattet af stk. 2, 1. pkt., har pligt til atforetage indberetning af værdien af de omfatte-de pensionsrettigheder kort før og kort efter dettidspunkt, hvor medlemmet når efterlønsalde-ren, jf. § 74. For pensionsordninger med løben-de livsvarige udbetalinger indberettes en bereg-net årlig livsvarig ydelse ved udbetaling fra dettidspunkt, hvor medlemmet når efterlønsalde-ren, jf. § 74. For alle øvrige pensionsordningerindberettes depotet. Nærmere bestemmelser omindberetningen, herunder om tidspunktet forindberetningen, fastsættes af skatteministerenefter aftale med beskæftigelsesministeren. Reg-lerne om redegørelse for indeholdelsen efterskattekontrollovens § 8 B, stk. 1 og 2, § 8 F,stk. 1, jf. § 14, stk. 2, og kildeskattelovens §§85 og 86 finder tilsvarende anvendelse på ind-beretninger efter 1. pkt. Indberetning sker elek-tronisk til told- og skatteforvaltningen, der vi-deregiver oplysningerne i elektronisk form tilPensionsstyrelsen og eventuelt andre offentligemyndigheder. Pensionsstyrelsen videregiveroplysningerne til arbejdsløshedskasserne.Stk. 5.For pensionsordninger med løbendelivsvarige udbetalinger foretages der fradragmed udgangspunkt i et beløb, der svarer til 80pct. af den indberettede beregnede livsvarigeårlige ydelse, jf. stk. 3, 3. pkt., og stk. 4, 2. pkt.For alle øvrige ordninger beregner arbejdsløs-hedskassen en årlig ydelse som 5 pct. af detindberettede depot, jf. stk. 4, 3. pkt. Inden fra-

stk. 4, om de i stk. 2, 1. og 2. pkt., nævnte ord-ninger samt på grundlag af erklæring afgivet afmedlemmet om værdien umiddelbart før dettidspunkt, hvor medlemmet når efterlønsalde-ren, jf. § 74, af de i stk. 2, 3. pkt., nævnte pen-sioner, pensioner omfattet af pensionsbeskat-ningslovens § 2, nr. 2, samt pensioner omfattetaf firmapensionskasselovens § 1, stk. 2, nr. 2-4,og § 2, stk. 3-5. For pensionsordninger medløbende livsvarige udbetalinger oplyser med-lemmet en beregnet årlig livsvarig ydelse vedudbetaling fra det tidspunkt, hvor medlemmetnår efterlønsalderen, jf. § 74. For alle øvrigepensionsordninger oplyses depotet. Medlemmethar endvidere pligt til over for arbejdsløsheds-kassen at erklære, om oplysninger, der er indbe-rettet efter stk. 4, er fyldestgørende.Stk. 4.Pengeinstitutter, livsforsikringsselska-ber og pensionskasser m.v. samt offentligemyndigheder, der forvalter pensionsordninger,som er omfattet af stk. 2, 1. og 2. pkt., har pligttil at foretage indberetning af værdien af deomfattede pensionsrettigheder kort før det tids-punkt, hvor medlemmet når efterlønsalderen, jf.§ 74. For pensionsordninger med løbende livs-varige udbetalinger indberettes en beregnetårlig livsvarig ydelse ved udbetaling fra dettidspunkt, hvor medlemmet når efterlønsalde-ren, jf. § 74. For alle øvrige pensionsordningerindberettes depotet. Nærmere bestemmelser omindberetningen, herunder om tidspunktet forindberetningen, fastsættes af skatteministerenefter aftale med beskæftigelsesministeren. Reg-lerne om redegørelse for indeholdelsen efterskattekontrollovens § 8 B, stk. 1 og 2, § 8 F,stk. 1, jf. § 14, stk. 2, og kildeskattelovens §§85 og 86 finder tilsvarende anvendelse på ind-beretninger efter 1. pkt. Indberetning sker elek-tronisk til told- og skatteforvaltningen, der vi-deregiver oplysningerne i elektronisk form tilPensionsstyrelsen og eventuelt andre offentligemyndigheder. Pensionsstyrelsen videregiveroplysningerne til arbejdsløshedskasserne.Stk. 5.For pensionsordninger med løbendelivsvarige udbetalinger foretages der fradragmed udgangspunkt i et beløb, der svarer til 80pct. af den indberettede beregnede livsvarigeårlige ydelse, jf. stk. 3, 3. pkt., og stk. 4, 2. pkt.For alle øvrige ordninger beregner arbejdsløs-

draget i efterlønnen beregnes, foretages der etbundfradrag i den samlede årlige pensionsydel-se på 12.200 kr. (2007-niveau). For medlem-mer, der har fået udstedt efterlønsbevis i 2002,er der dog i hele efterlønsperioden et bundfra-drag på 18.500 kr. om året (2007-niveau).Bundfradraget reguleres med satsregulerings-procenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent,og beløbet afrundes til nærmeste kronebeløb,der kan deles med 100. Fradraget foretages her-efter med 60 pct. af den beregnede årlige ydelsepr. efterlønstime. Fradrag efter denne bestem-melse foretages, uanset om pensionen udbetalesi efterlønsperioden.Stk. 6.Løbende udbetaling af pension, inklu-sive tillæg, som er led i et ansættelsesforhold,medfører uanset stk. 5 fradrag i efterlønnenuden bundfradrag fra det tidspunkt, den kom-mer til udbetaling. Fradraget udgør 50 pct. afdet udbetalte pensionsbeløb pr. efterlønstime,jf. dog stk. 9 og 10.Stk. 7.Et medlem, der overgår til efterløn, førbetingelserne for begrænset pensionsfradrag istk. 9 er opfyldt, og som efter det tidspunkt,hvor medlemmet har nået efterlønsalderen, jf. §74, indbetaler på en pensionsordning omfattetaf § 15 A i pensionsbeskatningsloven, skal lø-bende have opgjort værdien heraf ved enhverindbetaling til ordningen. Principperne i stk. 3finder tilsvarende anvendelse. Pensionsopgørel-sen indgår i beregningen efter stk. 5. Arbejds-løshedskassen har pligt til at foretage ombereg-ningen efter stk. 5 i forbindelse med hver yder-ligere indbetaling på pensionsordningen.Stk. 8.Ved indbetaling på en § 15 A-pensionsordning efter det tidspunkt, hvor med-lemmet har nået efterlønsalderen, jf. § 74, harpensionsinstitutter m.v., jf. stk. 4, 1. pkt., pligttil at foretage indberetning ved hver indbetalingfrem til det tidspunkt, hvor retten til efterlønophører, jf. § 75 a. Principperne i stk. 4 findertilsvarende anvendelse. Medlemmet har en til-svarende pligt til over for arbejdsløshedskassenat oplyse om indbetalinger på disse pensions-ordninger.Stk. 9.Et medlem, som tidligst overgår til ef-terløn mindst 2 år efter, at efterlønsbeviset harvirkning, og som i denne periode i henhold tillov om et indkomstregister har fået indberettet

hedskassen en årlig ydelse som 5 pct. af detindberettede depot, jf. stk. 4, 3. pkt. Fradragetforetages herefter med 80 pct. af den beregnedeårlige ydelse, jf. dog stk. 9 og 11. Fradrag efterdenne bestemmelse foretages, uanset om pensi-onen udbetales i efterlønsperioden.Stk. 6.Løbende udbetaling af pension, inklu-sive tillæg, som er led i et ansættelsesforhold,medfører uanset stk. 5 fradrag i efterlønnen fradet tidspunkt, den kommer til udbetaling. Fra-draget udgør 64 pct. af det udbetalte pensions-beløb, jf. dog stk. 10 og 11.Stk. 7.Et medlem, som efter det tidspunkt,hvor medlemmet har nået efterlønsalderen, jf. §74, indbetaler på en pensionsordning omfattetaf § 15 A i pensionsbeskatningsloven, skal lø-bende have opgjort værdien heraf ved enhverindbetaling til ordningen. Principperne i stk. 3finder tilsvarende anvendelse. Pensionsopgørel-sen indgår i beregningen efter stk. 5. Arbejds-løshedskassen har pligt til at foretage ombereg-ningen efter stk. 5 i forbindelse med hver yder-ligere indbetaling på pensionsordningen. Be-stemmelsen finder tilsvarende anvendelse formedlemmer, der er omfattet af stk. 9.Stk. 8.Ved indbetaling på en § 15 A-pensionsordning efter det tidspunkt, hvor med-lemmet har nået efterlønsalderen, jf. § 74, harpensionsinstitutter m.v., jf. stk. 4, 1. pkt., pligttil at foretage indberetning ved hver indbetalingfrem til det tidspunkt, hvor retten til efterlønophører, jf. § 75 a. Principperne i stk. 4 findertilsvarende anvendelse. Medlemmet har en til-svarende pligt til over for arbejdsløshedskassenat oplyse om indbetalinger på disse pensions-ordninger.Stk. 9.For medlemmer, der er født før 1. ja-nuar 1956, foretages der fradrag for pensions-ordninger med løbende livsvarige udbetalingermed udgangspunkt i et beløb, der svarer til 80pct. af den indberettede beregnede livsvarigeårlige ydelse, jf. stk. 3, 3. pkt., og stk. 4, 2. pkt.For alle øvrige ordninger beregner arbejdsløs-hedskassen en årlig ydelse som 5 pct. af detindberettede depot, jf. stk. 4, 3. pkt. Inden fra-draget i efterlønnen beregnes, fratrækkes etbundfradrag i den samlede årlige pensionsydel-se på 13.800 kr. (2011-niveau). Bundfradragetreguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov

om en satsreguleringsprocent, og beløbet af-rundes til nærmeste kronebeløb, der kan delesmed 100. Fradraget foretages herefter med 60pct. af den beregnede årlige ydelse. Fradragefter denne bestemmelse foretages, uanset ompensionen udbetales i efterlønsperioden.Stk. 10.For medlemmer, der er født før 1. ja-nuar 1956, medfører løbende udbetaling af pen-sion, inklusive tillæg, som er led i et ansættel-sesforhold, uanset stk. 9 fradrag i efterlønnenfra det tidspunkt, den kommer til udbetaling.Fradraget udgør 50 pct. af det udbetalte pensi-onsbeløb, jf. dog stk. 11.Stk. 11.Et medlem, der er født før 1. januar1956, som tidligst overgår til efterløn 2 år efter,at efterlønsbeviset har virkning, skal alene haveforetaget fradrag efter stk. 10. Det er en betin-gelse, at medlemmet i denne periode har fåetindberettet mindst 3.120 løntimer i henhold tillov om et indkomstregister, jf. dog § 52, et del-tidsforsikret medlem dog mindst 2.496 timer, jf.dog § 52, eller har drevet selvstændig virksom-hed i væsentligt omfang. Fradraget udgør 55pct. af det udbetalte pensionsbeløb. Det er enbetingelse, at medlemmet ikke har fået udbetaltdelpension efter lov om delpension.Stk. 12.Beskæftigelsesministeren fastsætterefter forhandling med Beskæftigelsesrådetnærmere regler om fradrag for pensioner samtom opgørelse af beskæftigelse efter stk. 11.Stk. 13.Økonomi- og erhvervsministeren kanfastsætte nærmere regler om beregningsforud-sætninger med hensyn til fradrag for pension iefterlønnen.«5.I§ 74 k, stk. 1, 2. pkt.,ændres »§ 74 j, stk. 2-9« til: »§ 74 j, stk. 2-11«.

dagpengesats, medlemmet ville være berettigettil i tilfælde af ledighed på overgangstidspunk-tet, jf. dog § 74 b, stk. 3, og § 75. Efterlønnenkan dog højst ydes med et beløb, der svarer til91 pct. af dagpengenes højeste beløb, jf. § 47,jf. dog stk. 5.Stk. 2.Medlemmer, der er født før den 1. juli1949, kan tillige opfylde kravet om fuldtidsfor-sikring i stk. 1, hvis de er fuldtidsforsikredeuafbrudt fra den 1. juli 1999 til overgangen tilefterløn.Stk. 3.Til et deltidsforsikret medlem og til etfuldtidsforsikret medlem, der ikke opfylderbetingelserne i stk. 1 og 2, ydes efterløn med etbeløb, der svarer til den dagpengesats, sommedlemmet ville være berettiget til i tilfælde afledighed på overgangstidspunktet, jf. dog § 74b, stk. 3, og § 75. Efterlønnen kan dog højstydes med et beløb, der svarer til 91 pct. af dag-pengenes højeste beløb, jf. § 70, jf. dog stk. 5.Stk. 4.Et medlem, der overgår til efterløn fradelpension efter lov om delpension, har ret tilefterløn efter stk. 1, hvis medlemmet ved over-gangen til delpension opfyldte betingelserne istk. 1, jf. stk. 2.Stk. 5.Et medlem, som tidligst overgår til ef-terløn mindst 2 år efter, at efterlønsbeviset harvirkning, og som i denne periode i henhold tillov om et indkomstregister har fået indberettetmindst 3.120 løntimer, jf. dog § 52, et deltids-forsikret medlem dog mindst 2.496 løntimer, jf.dog § 52, eller har drevet selvstændig virksom-hed i væsentligt omfang, har ret til efterløn medet beløb, der svarer til den dagpengesats, med-lemmet ville være berettiget til i tilfælde af le-dighed på overgangstidspunktet, jf. dog § 74 b,stk. 3, og § 75. Det er en betingelse, at med-lemmet ikke har fået udbetalt delpension efterlov om delpension.Stk. 6.Efterløn til et medlem, der er overgåettil efterløn fra overgangsydelse, udbetales medet fast beløb på 82 pct. af højeste dagpenge forhenholdsvis fuldtids- og deltidsforsikrede, jf. §§47 og 70.Stk. 7.Beløbene i stk. 1, 3 og 5 reguleres medsatsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsre-guleringsprocent. Efterlønnen afrundes til nær-meste hele kronebeløb.Stk. 8.Beskæftigelsesministeren fastsætter ef-

med et beløb, der svarer til den dagpengesats,medlemmet ville være berettiget til i tilfælde afledighed på overgangstidspunktet, jf. § 47, jf.dog stk. 3, § 74 b, stk. 3, og § 75.Stk. 2.Til et deltidsforsikret medlem og til etfuldtidsforsikret medlem, der ikke opfylderbetingelserne i stk. 1, ydes efterløn med et be-løb, der svarer til den dagpengesats, som med-lemmet ville være berettiget til i tilfælde af le-dighed på overgangstidspunktet efter § 70, jf.dog stk. 3, § 74 b, stk. 3, og § 75.Stk. 3.For medlemmer, der er født før den 1.juli 1959, ydes efterlønnen med et beløb, dersvarer til den dagpengesats, medlemmet villevære berettiget til i tilfælde af ledighed påovergangstidspunktet, dog højst et beløb, dersvarer til 91 pct. af dagpengenes højeste beløbfor henholdsvis fuldtids- og deltidsforsikrede,jf. §§ 47 og 70, jf. dog stk. 5-8, § 74 b, stk. 3,og § 75.Stk. 4.Et medlem, der overgår til efterløn fradelpension, har ret til efterløn efter stk. 3, hvismedlemmet ved overgangen til delpension op-fyldte betingelserne i stk. 1.Stk. 5.Et medlem, der er født før 1. januar1956, har ret til efterløn efter stk. 1 og 2, hvismedlemmet tidligst overgår til efterløn 2 årefter, at efterlønsbeviset har virkning. Det er enbetingelse, at medlemmet i denne periode harfået indberettet mindst 3.120 løntimer i henholdtil lov om et indkomstregister, jf. dog § 52, ellersom deltidsforsikret medlem mindst 2.496 ti-mer løntimer, jf. dog § 52.Stk. 6.Et medlem, der er født i perioden fraden 1. januar 1956 til den 30. juni 1956, har rettil efterløn efter stk. 1 og 2, hvis medlemmettidligst overgår til efterløn 18 måneder efter, atefterlønsbeviset har virkning. Det er en betin-gelse, at medlemmet i denne periode har fåetindberettet mindst 2.340 løntimer i henhold tillov om et indkomstregister, jf. dog § 52, ellersom deltidsforsikret medlem mindst 1.872 løn-timer, jf. dog § 52.Stk. 7.Et medlem, der er født i perioden fraden 1. juli 1956 til den 31. december 1958, harret til efterløn efter stk. 1 og 2, hvis medlemmettidligst overgår til efterløn 12 måneder efter, atefterlønsbeviset har virkning. Det er en betin-gelse, at medlemmet i denne periode har fået

indberettet mindst 1.560 løntimer i henhold tillov om et indkomstregister, jf. § 52, eller somdeltidsforsikret medlem mindst 1.248 løntimer,jf. dog § 52.Stk. 8.Et medlem, der er født i perioden fraden 1. januar 1959 til den 30. juni 1959, har rettil efterløn efter stk. 1 og 2, hvis medlemmettidligst overgår til efterløn 6 måneder efter, atefterlønsbeviset har virkning. Det er en betin-gelse, at medlemmet i denne periode har fåetindberettet mindst 780 løntimer i henhold til lovom et indkomstregister, jf. dog § 52, eller somdeltidsforsikret medlem mindst 624 løntimer, jf.dog § 52.Stk. 9.Kravet til beskæftigelse i stk. 5-8 kanogså opfyldes, hvis medlemmet i en tilsvarendeperiode har drevet selvstændig virksomhed ivæsentligt omfang.Stk. 10.Det er en betingelse for at få efterlønefter stk. 5-7, at medlemmet ikke har fået udbe-talt delpension efter lov om delpension.Stk. 11.Beløbene i stk. 1-3 reguleres medsatsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsre-guleringsprocent. Efterlønnen afrundes til nær-meste hele kronebeløb.Stk. 12.Beskæftigelsesministeren fastsætterefter forhandling med Beskæftigelsesrådetnærmere regler om beregning af efterlønnensamt om opgørelse af beskæftigelse efter stk. 5-8.«7.§ 74 maffattes således:»§ 74 m.Et medlem, som ikke er overgået tilefterløn, kan optjene ret til en skattefri præmiefra det tidspunkt, hvor efterlønsbeviset harvirkning, jf. dog stk. 3-7.Stk. 2.Et medlem kan alene optjene ret tilskattefri præmie efter overgangen til efterløn,hvis medlemmet tidligst overgår til efterlønmindst 2 år efter, at efterlønsbeviset har virk-ning. Det er en betingelse, at medlemmet i denperiode har fået indberettet mindst 3.120 lønti-mer i henhold til lov om et indkomstregister, jf.dog § 52, eller som deltidsforsikret medlemmindst 2.496 løntimer, jf. dog § 52.Stk. 3.Et medlem, der er født før 1. januar1956, kan tidligst optjene ret til en skattefripræmie, jf. stk. 8, hvis medlemmet tidligst

sion efter lov om delpension og3) at efterlønsbidraget ikke er tilbagebetalt efter§ 77 a.Stk. 2.For medlemmer, som opfylder betin-gelserne for ret til efterløn som fuldtidsforsik-rede, jf. § 74 l, stk. 1, jf. stk. 2, efter udløbet afperioden på mindst 2 år, jf. stk. 1, udgør præ-mien 6 pct. af dagpengenes højeste beløb påårsbasis, jf. § 47, jf. dog § 75. For andre med-lemmer udgør præmien 6 pct. af dagpengeneshøjeste beløb på årsbasis, jf. § 70, jf. dog § 75.Præmien ydes for hver 481 timer, dog højst for12 gange 481 timer.Stk. 3.Der kan højst medregnes 5.772 timertil optjening af præmie med fradrag for timer,hvor medlemmet har fået udbetalt efterløn ellerdagpenge. For medlemmer, der har fået omreg-net arbejdsindtægten til timer efter § 74 e, stk.3, nedsættes antallet af timer med efterløn ellerdagpenge med forskellen mellem den faktiskeog den beregnede arbejdstid.Stk. 4.Arbejdsløshedskassen opgør arbejdetsomfang, beregner præmiens størrelse og udbe-taler præmiebeløbet.Stk. 5.Krav på præmien kan ikke overdrageseller gøres til genstand for retsforfølgning. Derkan dog foretages modregning med eventuellestatslige tilgodehavender.Stk. 6.For en person, som i perioder efter ef-terlønsbevisets virkning på grund af beskæfti-gelse i et andet EØS-land ifølge lovvalgsregler-ne i forordning (EF) nr. 883/04 om koordine-ring af de sociale sikringsordninger ikke harværet medlem af en dansk arbejdsløshedskasseog samtidig ikke har fået udbetalt efterløn efter§ 74 o, reduceres den skattefri præmie opgjortefter stk. 1-4. Reduktionen beregnes for denævnte perioder med et beløb, der svarer tilbidraget til arbejdsløshedsforsikringen efter §77, stk. 2 og 3, samt med et beløb til admini-stration, der pr. år udgør 1,5 gange højeste dag-penge for en dag, jf. § 47. Beløbene opgøres pågrundlag af dagpengenes størrelse på tidspunk-tet for præmiens udbetaling.Stk. 7.Den arbejdsløshedskasse, der udbetalerpræmien til en person omfattet af stk. 6, modta-ger et bidrag til administration svarende til detbeløb til administration, som er fastsat i stk. 6.Bidraget udbetales af Pensionsstyrelsen.

overgår til efterløn 2 år efter, at efterlønsbevisethar virkning. Det er en betingelse, at medlem-met i den periode har fået indberettet mindst3.120 løntimer i henhold til lov om et ind-komstregister, jf. dog § 52, eller som deltidsfor-sikret medlem mindst 2.496 løntimer, jf. dog §52.Stk. 4.Et medlem, der er født i perioden fraden 1. januar 1956 til den 30. juni 1956, kantidligst optjene ret til en skattefri præmie, jf.stk. 8, hvis medlemmet overgår til efterlønmindst 18 måneder efter, at efterlønsbeviset harvirkning. Det er en betingelse, at medlemmet iden periode har fået indberettet mindst 2.340løntimer i henhold til lov om et indkomstregi-ster, jf. dog § 52, eller som deltidsforsikretmedlem mindst 1.872 løntimer, jf. dog § 52.Stk. 5.Et medlem, der er født i perioden fraden 1. juli 1956 til den 31. december 1958, kantidligst optjene ret til en skattefri præmie, jf.stk. 8, hvis medlemmet overgår til efterlønmindst 12 måneder efter, at efterlønsbeviset harvirkning. Det er en betingelse, at medlemmet iden periode har fået indberettet mindst 1.560løntimer i henhold til lov om et indkomstregi-ster, jf. dog § 52, eller som deltidsforsikretmedlem mindst 1.248 løntimer, jf. dog § 52.Stk. 6.Et medlem, der er født i perioden fraden 1. januar 1959 til den 30. juni 1959, kantidligst optjene ret til en skattefri præmie, jf.stk. 8, hvis medlemmet overgår til efterlønmindst 6 måneder efter, at efterlønsbeviset harvirkning. Det er en betingelse, at medlemmet iden periode har fået indberettet mindst 780 løn-timer i henhold til lov om et indkomstregister,jf. dog § 52, eller som deltidsforsikret medlemmindst 624 løntimer, jf. dog § 52.Stk. 7.Kravet til beskæftigelse i stk. 2-6 kanogså opfyldes, hvis medlemmet i en tilsvarendeperiode har drevet selvstændig virksomhed ivæsentligt omfang.Stk. 8.Optjening af skattefri præmie er betin-get af, at medlemmet efter, at betingelserne istk. 1 og 2, er opfyldt, har fået indberettetmindst 481 løntimer i henhold til lov om et ind-komstregister, jf. dog § 52, eller i tilsvarendeudstrækning har drevet selvstændig virksomhedi væsentligt omfang. Hvis medlemmet er over-gået til efterløn, jf. stk. 2, kan medlemmet med-

regne alle timer ved godkendt selvstændig virk-somhed, jf. §§ 74 f og 74 g.Stk. 9.Det er en betingelse for optjening af rettil en skattefri præmie, at medlemmet ikke harfået udbetalt delpension efter lov om delpensi-on, og at efterlønsbidraget ikke er tilbagebetalttil medlemmet.Stk. 10.Optjening af ret til en skattefri præ-mie, jf. stk. 8, ophører på det tidspunkt, hvorretten til efterløn ophører, jf. § 75 a.Stk. 11.For medlemmer, der opfylder betin-gelserne for ret til efterløn som fuldtidsforsik-rede, jf. § 74 l, stk. 1, udgør præmien 6 pct. afdagpengenes højeste beløb på årsbasis, jf. § 47,jf. dog § 75. For andre medlemmer udgør præ-mien 6 pct. af dagpengenes højeste beløb påårsbasis, jf. § 70, jf. dog § 75. Præmien ydes forhver 481 timer, dog højst for 12 gange 481 ti-mer.Stk. 12.Der kan højst medregnes 5.772 timertil optjening af præmie med fradrag for timer,hvor medlemmet har fået udbetalt efterløn ellerdagpenge. For medlemmer, der har fået omreg-net arbejdsindtægten til timer efter § 74 e, stk.3, nedsættes antallet af timer med efterløn ellerdagpenge med forskellen mellem den faktiskeog den beregnede arbejdstid.Stk. 13.Arbejdsløshedskassen opgør arbejdetsomfang, beregner præmiens størrelse og udbe-taler præmiebeløbet.Stk. 14.Krav på præmien kan ikke overdrageseller gøres til genstand for retsforfølgning. Derkan dog foretages modregning med eventuellestatslige tilgodehavender.Stk. 15.For en person, som i perioder efter ef-terlønsbevisets virkning på grund af beskæfti-gelse i et andet EØS-land ifølge lovvalgsregler-ne i forordning (EF) nr. 883/04 om koordine-ring af de sociale sikringsordninger ikke harværet medlem af en dansk arbejdsløshedskasseog samtidig ikke har fået udbetalt efterløn efter§ 74 o, reduceres den skattefri præmie opgjortefter stk. 1-13. Reduktionen beregnes for denævnte perioder med et beløb, der svarer tilbidraget til arbejdsløshedsforsikringen efter §77, stk. 2 og 3, samt med et beløb til admini-stration, der pr. år udgør 1,5 gange højeste dag-penge for en dag, jf. § 47. Beløbene opgøres pågrundlag af dagpengenes størrelse på tidspunk-

tet for præmiens udbetaling.Stk. 16.Den arbejdsløshedskasse, der udbeta-ler præmien til en person omfattet af stk. 15,modtager et bidrag til administration svarendetil det beløb til administration, som er fastsat istk. 15. Bidraget udbetales af Pensionsstyrel-sen.Stk. 17.Reglerne i stk. 15 og 16 finder tilsva-rende anvendelse på personer, der på grund afarbejde ikke har bevaret medlemskab af endansk arbejdsløshedskasse ifølge aftalen af 1.november 1993 mellem Arbejdsministeriet ogFærøernes landsstyre om koordination af ar-bejdsløshedsforsikring, og som ikke har fåetudbetalt efterløn efter § 74 o.Stk. 18.Beskæftigelsesministeren fastsætterefter forhandling med Beskæftigelsesrådetnærmere regler om anvendelsen af denne be-stemmelse, herunder om opgørelsen af arbejdeefter stk. 1-12, og om udbetaling af præmien.«§ 75.Et medlem, der har fravalgt at indbetaleefterlønsbidrag, jf. § 77, stk. 4, i et sådant om-fang, at medlemmet ikke vil kunne opfyldekravet om indbetaling af efterlønsbidrag, jf. §74 a, stk. 1, nr. 3, kan få ret til efterløn efterbestemmelserne i §§ 74-74 n, jf. dog stk. 5 og6, hvis den pågældende1) har været uafbrudt medlem af en arbejdsløs-hedskassea) senest fra det 24. år, hvis medlemmet erfødt den 1. januar 1973 eller senere, el-lerb) senest fra den 1. januar 1997, hvis med-lemmet er født før den 1. januar 1973,2) har tilmeldt sig efterlønsordningen skriftligtsenest 15 år før, medlemmet når efterløns-alderen, jf. § 74, jf. dog stk. 2, og3) har indbetalt efterlønsbidrag i mindst 15 år.Stk. 2.Personer, der er født i perioden fra den1. juli 1960 til den 30. juni 1964, kan uansetstk. 1, nr. 2, få ret til efterløn, hvis de har til-meldt sig efterlønsordningen senest 15 år, førde fylder 62 år.8.I§ 75, stk. 1,ændres »jf. dog stk. 5 og 6« til:»jf. dog stk. 4 og 5«.

Stk. 3.Medlemmer, der er født i perioden fraden 1. juli 1963 til den 31. december 1970, ogsom har fravalgt at indbetale efterlønsbidrag,kan tidligst tilmelde sig efterlønsordningenigen, jf. stk. 1, nr. 2, når der er forløbet mindst2 år fra datoen for fravalget. Dette gælder dogikke, hvis medlemmet efter fravalget har fåetindbetalte efterlønsbidrag tilbagebetalt, jf. § 77a.Stk. 4.Et medlem, som er omfattet af stk. 3,1. pkt., og som på fravalgstidspunktet havde rettil bidragsfrie perioder, jf. § 74 a, stk. 5, kantidligst genoptage indbetaling af efterlønsbi-drag, jf. stk. 1, nr. 3, når der efter udløbet afperioden i stk. 3, 1. pkt., er forløbet en tid, dersvarer til de bidragsfrie perioder.Stk. 5.Efterlønnens størrelse til henholdsviset fuldtidsforsikret og et deltidsforsikret med-lem fastsættes efter bestemmelserne i § 74 l,dog således at efterlønnen nedsættes i forholdtil det antal år, medlemmet ikke har indbetaltefterlønsbidrag efter § 74 a, stk. 1, nr. 3. Efter-lønnen nedsættes med 2 pct. af højeste dagpen-ge, jf. §§ 47 og 70, for hvert års manglendebidragsbetaling. Perioder under 1 år medregnesi forhold til antal hele måneder.Stk. 6.Den skattefri præmie beregnes til hen-holdsvis et fuldtidsforsikret og et deltidsforsik-ret medlem efter § 74 m, dog således at præmi-en nedsættes i forhold til det antal år, medlem-met ikke har indbetalt efterlønsbidrag efter § 74a, stk. 1, nr. 3. Præmien nedsættes med 4 pct.for hvert års manglende bidragsbetaling. Perio-der under 1 år medregnes i forhold til antal helemåneder.Stk. 7.Der kan ikke efterbetales manglendebidrag.Stk. 8.Beskæftigelsesministeren fastsætter ef-ter forhandling med Beskæftigelsesrådet denærmere regler om anvendelsen af denne be-stemmelse.

ledes:1) Medlemmer under 25 år, der modtager dag-penge efter § 52 a med 50 pct. af højestedagpenge, skal indbetale bidrag på 1,8 gan-ge dagpengenes størrelse, jf. §§ 47 og 70.2) Medlemmer, som er overgået til efterløn fraovergangsydelse, skal indbetale bidrag på0,61 gange dagpengenes størrelse, jf. §§ 47og 70.Stk. 4.Bidrag til efterlønsordningen udgør påårsbasis 7 gange dagpengenes størrelse, jf. §§47 og 70, jf. dog stk. 5. Bidraget opkræves afalle medlemmer fra det fyldte 30. år, jf. dog stk.6, som ikke skriftligt har tilkendegivet, at deønsker at fravælge bidraget. Bidraget opkrævesendvidere af medlemmer under 30 år, somskriftligt har tilkendegivet, at de ønsker at beta-le bidrag.Stk. 5.For fuldtidsforsikrede medlemmer,som ikke inden folkepensionsalderen, jf. lovom social pension, vil kunne opnå ret til efter-løn efter § 74 l, stk. 1 eller 2, udgør bidrag tilefterlønsordningen på årsbasis 7 gange dagpen-genes størrelse, jf. § 70.Stk. 6-11.…§ 104 a.Beskæftigelsesministeren fremsætteri 2015 forslag til revision af denne lovs § 74.

lingsalderen 60 år. For personer født i perioden1. januar 1959 – 30. juni 1959 er pensionsudbe-talingsalderen 60 ½ år. For personer født i peri-oden 1. juli 1959 – 31. december 1959 er pen-sionsudbetalingsalderen 61 år. For personerfødt i perioden 1. januar 1960 – 30. juni 1960 erpensionsudbetalingsalderen 61 ½ år.«§ 2.En pensionsordning med løbende udbeta-linger skal gå ud på at sikre pension i form afløbende ydelser, der bortfalder ved den pensi-onsberettigedes død, og som udbetales:1) …2) …3) …4) fra en pensionskasse, der opfylder betingel-serne i § 3, eller i henhold til en forsikring,der opfylder betingelserne i § 4, dog kunhvis ydelserne fra pensionskassen eller for-sikringsselskabet har karakter af:a) alderspension, hvis udbetalinger er livs-varige og tidligst begynder på det tids-punkt, hvor efterlønsalderen nås, jf.§ 74 i lov om arbejdsløshedsforsikringm.v., medmindre lavere aldersgrænseer godkendt af Skatterådet,b) ophørende alderspension, hvis udbeta-linger sker over mindst 10 år og tidligstbegynder på det tidspunkt, hvor efter-lønsalderen nås, jf. § 74 i lov om ar-bejdsløshedsforsikring m.v., medmin-dre lavere aldersgrænse er godkendt afSkatterådet,c) invalidepension,d) ægtefælle- eller samleverpension, hvisudbetalinger kan tilfalde en længstle-vende ægtefælle, en fraskilt ægtefælleeller en samlever, jf. litra e,e) samleverpension, hvis udbetalinger kantilfalde en samlever, hvorved i dennelov forstås en navngiven person, derhavde fælles bopæl med afdøde ved

indsættelsen, eller en person, medhvem afdøde kunne have indgået ægte-skab eller registreret partnerskab, som iet af afdøde senest 3 måneder før døds-faldet oprettet testamente er tillagt enarvelod af mindst samme størrelse somden tvangsarv, der ifølge arvelovenville være tilkommet en ægtefælle, ogsom har haft fælles bopæl med afdøde ide sidste 2 år før dødsfaldet eller tidli-gere har haft fælles bopæl med afdøde ien sammenhængende periode påmindst 2 år, når den fælles bopæl aleneer ophørt på grund af institutionsan-bringelse, herunder i en ældrebolig, el-ler en person, der på tidspunktet fordødsfaldet levede sammen på fællesbopæl med afdøde eller tidligere harhaft fælles bopæl med afdøde, når denfælles bopæl alene er ophørt på grundaf institutionsanbringelse, herunder i enældrebolig, og venter, har eller har haftet barn sammen med afdøde, ellerf) børnepension, hvis udbetalinger kan til-falde afdødes efterlevende børn ellerstedbørn eller børn af personer, der op-fylder litra d, dog længst til de pågæl-dendes fyldte 24. år eller til den føl-gende policedag (årsdag for policensoprettelse).

jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikringm.v. Rateudbetalingen kan tidligst påbe-gyndes, når forsikrede når efterlønsalderen,jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikringm.v., og for pensionsordninger omfattet af§ 15 A, tidligst 5 år efter at policen er op-rettet, medmindre lavere aldersgrænse ergodkendt af Skatterådet. Det kan dog tilligeaftales, at udbetalingerne påbegyndes i til-fælde af forsikredes invaliditet eller død,før efterlønsalderen nås, jf. § 74 i lov omarbejdsløshedsforsikring m.v. Forsikringenkan også tegnes som en ren risikoforsik-ring, der kun kommer til udbetaling i til-fælde af forsikredes invaliditet eller død førdet aftalte udløbstidspunkt, men må i såfald ikke give ret til udbetaling, hvis forsik-rede bliver invalid eller dør senere end før-ste policedag 15 år efter, at forsikrede nårefterlønsalderen, jf. § 74 i lov om arbejds-løshedsforsikring m.v.4) …Stk. 2.-4.…§ 10.En kapitalforsikring i pensionsøjemedskal opfylde følgende betingelser:1) …2) Policen skal være oprettet med forsikrings-tageren som forsikret og ejer af forsikrin-gen. Er policen oprettet efter aftale mellemen arbejdstager og dennes arbejdsgiver medsidstnævnte som forsikringstager, skal ar-bejdstageren være forsikret og ejer af for-sikringen, jf. dog § 17. Det kan aftales, atforsikringssummen kun kommer til udbeta-ling, såfremt den forsikrede lever på det af-talte udbetalingstidspunkt. Forsikringenkan også tegnes som en ren dødsfaldsfor-sikring, men må i så fald ikke give ret tiludbetaling, hvis den forsikrede dør senereend første policedag 15 år efter at forsikre-de når efterlønsalderen, jf. § 74 i lov omarbejdsløshedsforsikring m.v.3) Er forsikringen ikke tegnet som en ren døds-faldsforsikring, skal policen indeholde be-stemmelse om udbetaling til den forsikredeselv tidligst på det tidspunkt, hvor den for-sikrede når efterlønsalderen, jf. § 74 i lov

om arbejdsløshedsforsikring m.v., med-mindre lavere aldersgrænse er godkendt afSkatterådet, og senest ved første policedag15 år efter at den forsikrede når efterløns-alderen. Der kan dog tillige aftales udbeta-ling til den forsikrede i tilfælde af tidligereindtruffen invaliditet eller i tilfælde af tid-ligere indtrådt livstruende sygdom.4) …Stk. 2-3.…§ 11 A.En rateopsparing i pensionsøjemedskal indeholde bestemmelse om, at det opspa-rede pensionsbeløb udbetales i rater overmindst 10 år, jf. dog § 15 B, stk. 5, og § 41,stk. 1, nr. 3, og at rater, der kommer til udbeta-ling, medens kontohaveren lever, skal udbetalestil denne. Endvidere skal følgende betingelservære opfyldt:1) ...2) ...3) ...4) Der kan ikke aftales senere udbetaling forsidste rate end kalenderåret 25 år efter, atkontohaveren når efterlønsalderen, jf. § 74 ilov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Rate-udbetalingen kan tidligst påbegyndes på dettidspunkt, hvor kontohaveren når efterløns-alderen, og for pensionsordninger omfattetaf § 15 A tidligst 5 år efter at kontoen eroprettet, medmindre lavere aldersgrænse ergodkendt af Skatterådet. Det kan dog tilligeaftales, at udbetalingerne påbegyndes i til-fælde af kontohaverens død, før kontohave-ren har nået efterlønsalderen, eller konto-haverens varigt nedsatte arbejdsevne, somefter reglerne i lov om social pension beret-tiger kontohaveren til at oppebære førtids-pension.5) …Stk. 2.- 6.…§ 12.En opsparing i pensionsøjemed skal op-fylde følgende betingelser:1) …2) ...3) Til kontoen skal være knyttet bestemmelseom, at udbetaling til kontohaveren sker tid-ligst på det tidspunkt, hvor kontohaverennår efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om ar-

§ 18.…8.I§ 18, stk. 2, 6. pkt.,ændres »efterlønsalde-Stk. 2.Bidrag m.v. til kapitalforsikring i pen- ren, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikringsionsøjemed og opsparing i pensionsøjemedm.v.« til: »pensionsudbetalingsalderen«.kan for et indkomstår i alt højst fratrækkes meddet i § 16, stk. 1, nævnte beløb. Bidrag m.v. tilrateforsikring i pensionsøjemed, rateopsparing ipensionsøjemed og ophørende livrenter kan foret indkomstår i alt højst fratrækkes med det i§ 16, stk. 2, nævnte beløb. Er der af en arbejds-giver m.v. foretaget indbetalinger til ordningersom nævnt i 1. og 2. pkt. for ejeren, jf. § 19,nedsættes det fradragsberettigede beløb efter 1.og 2. pkt. med disse indbetalinger bortset fraarbejdsmarkedsbidrag. Fradraget for bidragm.v. til kapitalforsikring i pensionsøjemed ogtil opsparing i pensionsøjemed og bidrag somnævnt i § 29 A, stk. 2, kan dog ikke overstigedet beløb, som ejerens personlige indkomst idet pågældende indkomstår udgør uden fradragfor bidragene. Den overskydende del af bidra-gene kan hverken overføres til fradrag ved ind-komstopgørelsen for ægtefællen eller fremførestil fradrag ved indkomstopgørelsen for et senereindkomstår. Er der sket afgiftsberigtigelse af enkapitalforsikring eller en opsparing i pensions-øjemed efter § 25, stk. 1, nr. 1, ved udbetalingtil ejeren, efter at efterlønsalderen, jf. § 74 i lovom arbejdsløshedsforsikring m.v., er nået, erder ikke fradragsret for bidrag til sådanne ord-ninger, som indbetales i de indkomstår, derfølger efter indkomståret, hvori den eller deførste kapitalforsikringer eller opsparinger ipensionsøjemed er afgiftsberigtiget.Stk. 3 -8.…§ 19.Ved opgørelsen af en arbejdstagers skat-tepligtige indkomst medregnes ikke beløb, der9.I§ 19, stk. 1, 3. pkt.,ændres »efterlønsalde-ren, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring

af arbejdsgiveren indbetales til en af kapitel 1omfattet ordning for arbejdstageren, herunderindbetalinger til Arbejdsmarkedets Tillægspen-sion vedrørende arbejdsgiverbetalte dagpenge-ydelser i henhold til lov om sygedagpenge. Detsamme gælder indbetalinger fra en tidligerearbejdsgiver til en af kapitel 1 omfattet ordning.Er der sket afgiftsberigtigelse af en kapitalfor-sikring eller en opsparing i pensionsøjemedefter § 25, stk. 1, nr. 1, ved udbetaling til eje-ren, efter at efterlønsalderen, jf. § 74 i lov omarbejdsløshedsforsikring m.v., er nået, medreg-nes beløb, der af arbejdsgiveren eller en tidlige-re arbejdsgiver indbetales til en kapitalforsik-ring eller en opsparing i pensionsøjemed i deindkomstår, der følger efter indkomståret, hvoriden eller de første kapitalforsikringer eller op-sparinger i pensionsøjemed er afgiftsberigtiget,dog ved opgørelsen af arbejdstagerens skatte-pligtige indkomst. Efter arbejdstagerens dødmedregnes indbetalinger fra afdødes tidligerearbejdsgiver til sikring af ægtefælle- eller sam-leverpension, samleverpension eller børnepen-sion efter § 2, nr. 4, heller ikke ved opgørelsenaf den skattepligtige indkomst for ægtefællen,den fraskilte ægtefælle, samleveren, jf. § 2, nr.4, litra e, børnene eller afdødes bo. Retten til atbortse fra arbejdsgiverens indbetalinger til enindeksordning er begrænset på samme mådesom fradragsretten for egne indbetalinger, jf.§ 18, stk. 1, 8. pkt. Retten til at bortse fra ar-bejdsgiverens indbetalinger til en rateforsikringeller rateopsparing i pensionsøjemed omfattetaf § 15 B er begrænset på samme måde somfradragsretten for egne præmier og bidrag, jf.§ 15 B, stk. 6.Stk. 2-4.…§ 25.Af kapitalforsikring i pensionsøjemedog opsparing i pensionsøjemed svares en afgiftpå 40 pct.1) ved udbetaling til ejeren efter, at efterlønsal-deren er nået, jf. § 74 i lov om arbejdsløs-hedsforsikring m.v., og ved udbetaling vedden lavere pensionsalder, der måtte væregodkendt af Skatterådet, men inden 15 årefter at efterlønsalderen er nået, eller førstepolicedag herefter, jf. dog § 26, stk. 1,2) …

§ 26.Ved udbetaling til ejeren, efter at efter-lønsalderen, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsfor-sikring m.v., er nået, kan ejeren kræve, at afgif-ten i stedet for beregnes efter § 28.Stk. 2.Afgiftsberegning efter § 25, stk. 1, nr.1, hvor Skatterådet har godkendt en lavere pen-sionsalder end efterlønsalderen, jf. § 74 i lovom arbejdsløshedsforsikring m.v., og hvor af-giftsberegningen sker før det tidspunkt, hvorefterlønsalderen nås, kan kun finde sted éngang. Ved efterfølgende udbetaling af kapital-forsikring og opsparing i pensionsøjemed ogdele deraf, inden ejeren når efterlønsalderen,skal der beregnes afgift efter § 28, medmindreén af betingelserne i § 25, stk. 1, nr. 2-8, er op-fyldt.Stk. 3-4....§ 29.…Stk. 2-3.…Stk. 4.Reglerne i stk. 3 finder kun anvendelseved udbetalinger, der sker efter, at den forsikre-de eller medlemmet har nået efterlønsalderen,jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,medmindre lavere aldersgrænse er godkendt afSkatterådet, samt ved udbetalinger, der skerefter, at den forsikrede eller medlemmet er til-delt invalidepension.

§ 29 A.Ved udbetalingen af supplerende en-gangsydelser fra en pensionskasse, der er om-fattet af § 2, nr. 4, eller § 7, svares en afgift på40 pct. af de udbetalte beløb. Bestemmelsen i 1.pkt. finder kun anvendelse ved udbetalinger,der sker efter, at medlemmet har nået efterløns-alderen, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsik-ring m.v., medmindre lavere aldersgrænse ergodkendt af Skatterådet, samt ved udbetalinger,der sker, efter at medlemmet er tildelt invalide-pension, eller efter, at der er indtrådt en livstru-ende sygdom hos medlemmet.Stk. 2-3.…§ 43.En pensionsordning med løbende udbe-talinger, en rateforsikring eller rateopsparing ipensionsøjemed eller en kapitalforsikring elleropsparing i pensionsøjemed oprettet ved over-førsel som nævnt i § 41, stk. 1, kan uanset be-stemmelserne i § 2, nr. 4, litra a og b, § 8,stk. 1, nr. 3, § 10, stk. 1, nr. 3, § 11 A, stk. 1, nr.4, og § 12, stk. 1, nr. 3, aftales udbetalt fra ettidspunkt mellem overførslen og tidspunktet,hvor efterlønsalderen nås, jf. § 74 i lov om ar-bejdsløshedsforsikring m.v., når forsikringsta-geren eller kontohaveren opfylder de respektiveordningers vilkår for udbetaling, før efterløns-alderen nås, på grund af invaliditet m.v.

§ 53 A.…17.I§ 53 A, stk. 5, 2. pkt.,ændres »efterlønsal-Stk. 2-4.…deren, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikringStk. 5.Udbetalinger fra pensionsordningerm.v.« til: »pensionsudbetalingsalderen«.m.v. som nævnt i stk. 1 medregnes ved opgø-relsen af den skattepligtige indkomst, i det om-fang de modsvares af indbetalinger, som perso-nen har foretaget på ordningen, og som der vedopgørelsen af den skattepligtige indkomst harværet hel eller delvis fradrags- eller bortseelses-ret for her i landet eller i udlandet. Dog med-regnes udbetalinger fra ordninger svarende tildanske kapitalforsikringer og opsparinger ipensionsøjemed med 75 pct., når udbetalingenefter betingelserne i ordningen sker samlet,efter at ejeren har nået efterlønsalderen, jf. § 74i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., vedejerens invaliditet, ved indtrådt livstruendesygdom hos ejeren eller ved ejerens død. Vedbeskatning efter 1. pkt. finder § 20, stk. 6, til-svarende anvendelse. Arbejdsgiverens udbeta-

linger i henhold til et løfte om pension, jf.stk. 1, nr. 6, medregnes ikke ved opgørelsen afden skattepligtige indkomst, i den udstrækningde foretagne indbetalinger modsvarer sikker-hedsstillelsen eller den tidligere sikkerhedsstil-lelse.Stk. 6.…§ 53 B.…Stk. 2-5.…Stk. 6.Udbetalinger fra pensionsordningerm.v. som nævnt i stk. 1 medregnes ved opgø-relsen af den skattepligtige indkomst. Dog med-regnes udbetalinger fra ordninger svarende tildanske kapitalpensionsordninger med 75 pct.,når udbetalingen efter betingelserne i ordningensker samlet efter, at efterlønsalderen er nået, jf.§ 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,ved ejerens invaliditet, ved indtrådt livstruendesygdom hos ejeren eller ved ejerens død. Udbe-talingerne medregnes ikke ved opgørelsen afden skattepligtige indkomst, i det omfang demodsvares af indbetalinger, som forsikringsta-geren eller den pensionsberettigede har foreta-get i perioden efter, at vedkommende blev skat-tepligtig til respektive hjemmehørende i Dan-mark, og som ikke har kunnet fradrages vedopgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf.stk. 4 og § 53 A, stk. 2.18.I§ 53 B, stk. 6, 2. pkt.,ændres »efterlønsal-deren er nået, jf. § 74 i lov om arbejdsløsheds-forsikring m.v.« til: »pensionsudbetalingsalde-ren er nået«.

den tid, der står tilbage, indtil den pågældendenår folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om so-cial pension, eller den lavere alder, ved hvilkenhan skulle have været afskediget. Nedsættelsenaf pensionen beregnes samtidig med denne ogreguleres efter § 27.Stk.7-8.…§ 7.En tjenestemand, der ikke har nået efter-lønsalderen, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsfor-sikring m.v., og hvis erhvervsevne er nedsat tilen tredjedel eller derunder, har ved afsked afdenne årsag ret til en pension, som fastsættes pågrundlag af den pensionsalder, tjenestemandenville have opnået ved forbliven i tjeneste indtiludgangen af den måned, hvori den pågældendefylder 70 år.Stk.2.…Stk. 3.Finansministeren kan, hvor særlige for-hold taler derfor, bestemme, at stk. 1 kan findeanvendelse, hvor fratræden sker efter, at tjene-stemanden har nået efterlønsalderen, jf. § 74 ilov om arbejdsløshedsforsikring m.v.§ 9.Bliver en pensioneret tjenestemand, hvisafsked skyldtes helbredsbetinget utjenstdygtig-hed, atter tjenstdygtig, har den pågældende,hvis vedkommende ikke har nået efterlønsalde-ren, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikringm.v., pligt til at lade sig genansætte i sin tidli-gere stilling eller en anden passende stilling,som han før sin afsked ville have haft pligt til atovertage.Stk.2.…§ 16 b.Uanset ansættelsestiden, jf. § 2, kanen tidligere åremålsansat tjenestemand somnævnt i § 33 a, stk. 1, i lov om tjenestemænd fåudbetalt egenpension fra den 1. i måneden efter,at den pågældende har nået efterlønsalderen, jf.§ 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,medmindre den pågældende er fratrådt underåremålsansættelsen. Dette gælder dog ikke forpersoner, der er omfattet af § 16 c, stk. 2.Stk. 2.Finansministeren kan tillade, at egen-pension udbetales før, den pågældende har nåetefterlønsalderen, jf. § 74 i lov om arbejdsløs-hedsforsikring m.v., hvis den berettigede blivererhvervsudygtig af helbredsmæssige årsager,1.I§ 3, § 6, stk. 6, 1. pkt., § 7, stk. 1, § 9, stk. 1,§ 16 b, stk. 1, 1. pkt.,og§ 16 b, stk. 2,ændres»efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om arbejdsløs-hedsforsikring m.v.« til: »pensionsudbetalings-alderen, jf. pensionsbeskatningslovens § 1 a«.

Stk. 2.…Stk. 3.For personer, som fylder 60 år senestden 30. juni 1999, udbetales opsat pension be-regnet efter stk. 5 fra den 1. i måneden efter detfyldte 67. år eller den 1. i måneden efter denberettigedes udtræden af arbejdsmarkedet efterdet fyldte 60. år. For personer, som fylder 60 ården 1. juli 1999 eller senere, udbetales opsatpension beregnet efter stk. 5 fra den 1. i måne-den efter det fyldte 65. år eller den 1. i månedenefter den berettigedes udtræden af arbejdsmar-kedet efter det fyldte 60. år. For personer, somfylder 60 år den 1. juli 2004 eller senere, udbe-tales opsat pension beregnet efter stk. 5 fra den1. i måneden efter, at den pågældende har nåetfolkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om socialpension, og kan udbetales fra den 1. i månedenefter, at den pågældende har nået efterlønsalde-ren, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikringm.v. Såfremt den pågældendes erhvervsevne ernedsat til halvdelen eller derunder på grund afhelbredsmæssige forhold, kan finansministerendog efter indhentet udtalelse fra Helbredsnæv-net bestemme, at pensionen udbetales fra den 1.i måneden efter, at sag herom er rejst over forfinansministeren.Stk. 4-8.…

tidige ansættelsesområde.Stk. 4.…§5Stk. 1.Loven træder i kraft den 1. januar2012, jf. dog stk. 2.Stk. 2.§ 1, nr. 13, træder i kraft den 1. januar2013.Stk. 3.For pensionsordninger oprettet før den1. maj 2007 opretholdes tidspunktet for tidligsteudbetaling af ordningen efter de regler, somfremgår af lovbekendtgørelse nr. 1120 af 20.december 2006 om beskatningen af pensions-ordninger m.v. (pensionsbeskatningsloven).Stk. 4.§§ 3 og 4 har virkning for tjeneste-mænd, der er ansat den 1. januar 2007 ellersenere, jf. dog stk. 5. For tjenestemænd, der eransat inden den 1. januar 2007, finder de førden 1. juli 2009 gældende regler anvendelse.Stk. 5.For tjenestemænd, der er ansat den 1.januar 2007 eller senere, finder de før den 1.juli 2009 gældende regler fortsat anvendelse,hvis den pågældende overgår direkte fra enansættelse med ret til tjenestemandspension, jf.§ 2, stk. 1 og 2, i lov om tjenestemandspension,og denne ansættelse er sket inden den 1. januar2007.§6Stk. 1.En person, som har indbetalt efterløns-bidrag, og som ikke har nået efterlønsalderen,jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,har ret til at få det indbetalte efterlønsbidragudbetalt kontant. Udbetaling af efterlønsbidra-get er betinget af, at personen skriftligt fravæl-ger efterlønsordningen og, at a-kassen har mod-taget en skriftlig anmodning om udbetaling frapersonen i perioden fra 2. april 2012 til 1. okto-ber 2012. § 77 a, stk. 8, i lov om arbejdsløs-hedsforsikring m.v. finder tilsvarende anven-delse.Stk. 2.Ved opgørelse af tilbagebetalingsbelø-bet finder § 77 a, stk. 5, 1. pkt., og § 77 a, stk.7, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. tilsva-rende anvendelse.Stk. 3.Kontant udbetaling efter stk. 1 af bi-drag til og med den 15. maj 2011, medregnesikke ved opgørelsen af den skattepligtige ind-komst. Af kontante udbetalinger efter stk. 1 afbidrag efter den 15. maj 2011, svares en afgiftpå 30 pct. af den kontante udbetaling. Pensi-

onsbeskatningslovens § 49 A, stk. 6-9, findertilsvarende anvendelse.Stk. 4.En person, der har fået udbetalt efter-lønsbidrag efter denne bestemmelse eller flek-sydelsesbidrag efter § 3 i L xx – forslag til lovom ændring af lov om ændring af lov om flek-sydelse (Tilbagetrækningsreform – forhøjelseaf fleksydelsesalder og tilbagebetaling af flek-sydelsesbidrag mv.), kan ikke tilmelde sig ef-terlønsordningen efter § 75 eller § 77, stk. 4, ilov om arbejdsløshedsforsikring m.v.Stk. 5.Er udbetaling af efterlønsbidrag efterstk. 1 sket med urette, skal personen betale bi-draget tilbage, hvis udbetalingen skyldes perso-nens urigtige oplysninger eller fortielser, ellerhvis personen i øvrigt indså eller burde haveindset, at modtagelse af beløbet var uberettiget.§ 86, stk. 3-11, i lov om arbejdsløshedsforsik-ring m.v. finder tilsvarende anvendelse på til-bagebetaling efter denne bestemmelse.Stk. 6.Beskæftigelsesministeren fastsætter ef-ter forhandling med Beskæftigelsesrådet nær-mere regler om anvendelsen af denne bestem-melse.