BEU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 159: Anmodning til beskæftigelsesudvalget om udtalelse vedr. udstationeringsdirektivet og Monti-ll forordningen

Generel baggrundDen frie bevægelighed for arbejdstagere, etableringsfriheden og den frie udveksling aftjenesteydelser er grundlæggende principper i Den Europæiske Union.Arbejdskraftens frie bevægelighed skal holdes adskilt fra den frie udveksling aftjenesteydelser i henhold til artikel 56 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde(TEUF).Arbejdskraftens frie bevægelighedgiver enhver EU-borger ret til frit at flytte til andremedlemsstater for at arbejde og bo der til dette formål og beskytter dem modforskelsbehandling for så vidt angår beskæftigelse, aflønning og øvrige arbejdsvilkår i forholdtil den pågældende medlemsstats statsborgere. I modsætning hertil giverden frie udveksling aftjenesteydelservirksomhederne ret til at levere tjenesteydelser i en anden medlemsstat. Tildette formål kan de midlertidigt sende ("udstationere") deres egne arbejdstagere til den andenmedlemsstat for at udføre det arbejde, som er nødvendigt for at kunne levere tjenesterne.Udstationerede arbejdstagere er i denne henseende omfattet af direktiv 96/71/EF1.Dette direktiv har til formål at forene friheden til at levere tjenesteydelser på tværs afgrænserne i henhold til artikel 56 i TEUF med en passende beskyttelse af rettighederne forarbejdstagere, der til det formål er midlertidigt udstationeret i udlandet. Med henblik herpåindeholder direktivet ufravigelige bestemmelser på EU-plan, der finder anvendelse påudstationerede arbejdstagere i værtslandet2. Hermed etableres en kerne af klart defineredearbejds- og ansættelsesvilkår, som skal overholdes af tjenesteyderen i værtslandet for at sikrealle arbejdstagere en minimumsbeskyttelse. Direktivet sikrer således en høj grad afbeskyttelse for arbejdstagere, der kan være sårbare i den givne situation (midlertidigbeskæftigelse i et fremmed land, vanskeligheder med at blive ordentligt repræsenteret ogmanglende kendskab til lokale love, institutioner og sprog). Direktivet har også stor betydningmed hensyn til at fremme fair konkurrence mellem alle tjenesteyderne (bl.a. fra andremedlemsstater) ved både at sikre ensartede spilleregler og retssikkerhed for tjenesteydere,tjenestemodtagere og arbejdstagere, der er udstationeret med henblik på levering aftjenesteydelser.Det centrale indhold af direktiv 96/71/EFDirektivet finder anvendelse på virksomheder, som midlertidigt udstationerer medarbejderemidlertidigt i en anden medlemsstat end den, hvis lovgivning ansættelsesforholdet erunderlagt. Direktivet dækker tre grænseoverskridende situationer:

forudsat der i alle tre situationer består et ansættelsesforhold mellem den udstationerendevirksomhed og arbejdstageren i udstationeringsperioden3.Kernen af klart definerede arbejds- og ansættelsesvilkår, der skal overholdes, er defineret idirektivets artikel 3, stk. 1, og omfatter:–––––––maksimal arbejdstid og minimumshvileperiodermindste antal betalte feriedage pr. årmindsteløn, herunder overtidsbetaling (dette gælder ikke for erhvervstilknyttedetillægspensionsordninger)betingelserne for at stille arbejdstagere til rådighed, især via vikarbureauersikkerhed, sundhed og hygiejne på arbejdspladsenbeskyttelsesforanstaltninger med hensyn til arbejds- og ansættelsesvilkår for gravidekvinder og kvinder, der lige har født, samt for børn og ungeligebehandling af mænd og kvinder samt andre bestemmelser vedrørende ikke-forskelsbehandling.

I det omfang disse arbejds- og ansættelsesvilkår er fastsat ved lov eller administrativebestemmelser, skal medlemsstaterne anvende dem på arbejdstagere, der er udstationeret påderes område. Medlemsstaterne skal ligeledes anvende dem på udstationerede arbejdstagere,hvis ansættelsesvilkår er reguleret ved kollektive aftaler eller voldgiftskendelser, der findergenerel anvendelse, jf. artikel 3, stk. 8, for så vidt de vedrører de aktiviteter, der er nævnt ibilaget til direktivet (byggeri). Med hensyn til andre aktiviteter kan medlemsstaterne vælge atpåbyde anvendelsen af arbejds- og ansættelsesvilkår, som er fastsat i kollektive aftaler ellervoldgiftskendelser (artikel 3, stk. 10, andet led). De kan ligeledes, i overensstemmelse medtraktaten, pålægge arbejds- og ansættelsesvilkår på andre områder end dem, der er nævnt idirektivet, for så vidt der er tale om grundlæggende retsprincipper (ordre public) (artikel 3,stk. 10, første led).Direktivet indeholder ikke en forpligtelse for medlemsstaterne til at fastsætte en mindsteløn.Da direktivet blev vedtaget, udtalte Rådet og Kommissionen, at artikel 3, stk. 1, første ogandet led, ikke pålægger medlemsstater, der ikke har fastsat en mindsteløn ved lov, nogenpligt til at gøre det4.

Selv om direktivet ikke finder direkte anvendelse på virksomheder, der er etableret itredjelande, må disse ifølge artikel 1, stk. 4, ikke behandles mere gunstigt end virksomhedermed hjemsted i en medlemsstat. Dette betyder, at medlemsstaterne ikke må givevirksomheder, der er etableret i et tredjeland, en mere fordelagtig konkurrencestilling endvirksomheder, der er etableret i en medlemsstat, især hvad angår arbejdsvilkår oglønomkostninger. Følgelig fastsætter direktivet indirekte et minimumsniveau for beskyttelseaf deres arbejdstagere.Endvidere indeholder direktivet i artikel 4, 5 og 6 bestemmelser om adgang til information,administrativt samarbejde, gennemførelse og retlig kompetence.Politisk sammenhæng — udvikling siden vedtagelsen af direktivet i 1996EU-Domstolens praksis viser, at spørgsmålet om, hvorvidt og i hvilket omfang nationalarbejdsmarkedslovgivning kunne anvendes på udenlandske tjenesteyderes medarbejdere, gavanledning til betydelige uoverensstemmelser allerede før vedtagelsen af direktivet omudstationering af arbejdstagere.Kommissionen evaluerede gennemførelsen og anvendelsen af direktivet og vedtog en rapporti 20035. I rapporten identificerede Kommissionen flere mangler og problemer med ukorrektgennemførelse og/eller anvendelse af direktivet i bestemte medlemsstater.Desuden vedtog Kommissionen i 20066en række retningslinjer, så det kunne klarlægges, ihvilket omfang visse nationale kontrolforanstaltninger kunne være begrundede ogforholdsmæssige set i lyset af den gældende EU-ret, som den fortolkes i Domstolens praksis. Iendnu en meddelelse fra 20077blev der sat fokus på flere mangler vedrørende både måden,kontrollerne blev udført på i visse medlemsstater, og den ringe kvalitet af det administrativesamarbejde og adgangen til information8.EU-Domstolens domme i sagerne Viking-Line, Laval, Rüffert og Kommissionen modLuxembourg9affødte en intens debat blandt EU's institutioner, repræsentanter for denakademiske verden og arbejdsmarkedets parter. Debatten koncentrerede sig om tohovedspørgsmål.Det første var spørgsmålet om, hvordan man finder den rette balance mellem fagforeningernesudøvelse af retten til at tage kollektive skridt, herunder strejkeretten, og de økonomiskefrihedsrettigheder, der er fastlagt i TEUF, især etableringsfriheden og den frie udveksling aftjenesteydelser. Det andet var spørgsmålet om, hvordan man fortolker visse centrale

Rapport fra Kommissionens tjenestegrene om gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådetsdirektiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling aftjenesteydelser (2003). Rapporten findes på webstedet: http://www.ec.europa.eu/social/posted-workers.Meddelelse fra Kommissionen - "Retningslinjer for udstationering af arbejdstagere som led i udvekslingaf tjenesteydelser" (KOM(2006) 159 endelig).Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og SocialeUdvalg og Regionsudvalget: "Udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser -Maksimering af fordele og potentiale og sikring af arbejdstageres beskyttelse" (KOM(2007) 304endelig).Yderligere oplysninger: Undersøgelsen "Information provided on the posting of workers", F. Muller,Strasbourg, september 2010. Findes på webstedet: http://www.ec.europa.eu/social/posted-workers.EU-Domstolens dom af 11.12.2007, sag C-438/05,Viking;af 18.12.2007, sag C-341/05,Laval;af3.4.2008, sag C-346/06,Rüffert;og af 19.6.2008, sag C-319/06,Kommissionen mod Luxembourg.

bestemmelser i direktiv 96/71/EF, f.eks. begrebet grundlæggende retsprincipper (ordrepublic), det materielle anvendelsesområde for de arbejds- og ansættelsesvilkår, der er fastsatved direktivet, og arten af de bindende bestemmelser, især om mindsteløn.Ved fremlæggelsen af Kommissionens politiske prioriteringer for Europa-Parlamentet den 15.september 2009 erkendte Kommissionens formand José Manuel Barroso, at der var behov forat imødekomme de bekymringer og spørgsmål, som flere parter havde givet udtryk for underdebatten, og bebudede et lovgivningsinitiativ, der skulle løse problemerne med gennemførelseog fortolkning af udstationeringsdirektivet.Rapporten om relanceringen af det indre marked10, som professor Monti fremlagde den 9. maj2010, omhandlede også disse bekymringer. Han erkendte, at uoverensstemmelserne som følgeaf dommene ville kunne medføre, "at en del af offentligheden, arbejderbevægelser ogfagforeninger, som i tidens løb har været vigtige tilhængere af økonomisk integration, vendersig fra det indre marked og EU". Han tilføjede, at "sagerne i Domstolen med al tydelighed harvist de brudflader, der er mellem det indre marked og den sociale dimension på nationaltplan".Tidligere i 2008 havde Kommissionen vedtaget en henstilling11, hvori medlemsstaterne blevopfordret til at gøre en hurtig indsats for at forbedre situationen for udstationeredearbejdstagere gennem bedre samarbejde mellem de nationale myndigheder, en mere effektivudveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne og bedre adgang til oplysninger ogudveksling af bedste praksis. I samme år nedsatte den ligeledes12et ekspertudvalg forudstationering af arbejdstagere (ECPW), som omfattede repræsentanter for medlemsstaterneog arbejdsmarkedets parter, med det formål at drøfte og klarlægge problemer medgennemførelsen og anvendelsen af direktivet.Udstationering af arbejdstagere som fænomenDet er svært at drage nogen konklusioner om udstationering af arbejdstagere som økonomiskog socialt fænomen, eftersom der, bortset fra visse uofficielle oplysninger, mangler præcisetal og et pålideligt datagrundlag. Den eneste tilgængelige datakilde på EU-plan er opbyggetud fra en systematisk indsamling af data fra E101-blanketter (2005-2009) påsocialsikringsområdet udført af GD EMPL i samarbejde med de nationale myndigheder13.Men denne database har adskillige begrænsninger14.Med forbehold for disse mangler kan det beregnes, at omtrent en million arbejdstagere hvertår udstationeres af deres arbejdsgivere til en anden medlemsstat. Udstationeringen vedrørersåledes kun en lille del af den erhvervsaktive befolkning (0,4 % af den erhvervsaktivebefolkning i udstationerende EU-15-lande og 0,7 % af den erhvervsaktive befolkning i

"En ny strategi for det indre marked – til gavn for Europas økonomi og samfund" – Rapport tilformanden for Europa-Kommissionen José Manuel Barroso fra Mario Monti, 9. maj 2010.Kommissionens henstilling af 3. april 2008 om udbygning af det administrative samarbejde iforbindelse med udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser (EUT C 85 af4.4.2008, s. 1).Kommissionens afgørelse af 19. december 2008 om nedsættelse af et ekspertudvalg for udstationeringaf arbejdstagere (2009/17/EF) (EUT L 8 af 13.1.2009, s. 26).Europa-Kommissionen, 2011, "Posting of workers in the European Union and EFTA countries: Reporton E101 certificates issued in 2008 and 2009"; Europa-Kommissionen, 2011, "Administrative datacollection on E101 certificates issued in 2007".Se konsekvensanalysen, s. […].

udstationerende EU-12-lande). Men med hensyn til arbejdskraftens mobilitet inden for EUudgjorde udstationeringerne 18,5 % af antallet af ikkenationale EU-27-statsborgere, derindgik i arbejdsstyrken i andre medlemsstater end deres egen i 2007. Det kan derforkonkluderes, at udstationering er et udbredt fænomen inden for arbejdskraftmobilitet, især ivisse lande og sektorer, mens det fortsat er et forholdsvis beskedent fænomen på EU'sarbejdsmarked15.Imidlertid er der et stort antal udstationerede arbejdstagere i visse medlemsstater (Tyskland,Frankrig, Luxembourg, Belgien og Polen), og fænomenet breder sig og berører nu allemedlemsstater som afsender- og/eller modtagerlande. Udstationeringens økonomiskebetydning overgår også langt dens kvantitative omfang, idet den kan være økonomiskafgørende i situationer, hvor der skal fyldes midlertidige huller i arbejdskraftforsyningen ibestemte fag eller sektorer (f.eks. byggebranchen eller transportbranchen). Desuden styrkerudstationeringen af arbejdstagere den internationale samhandel med tjenesteydelser, med allede kendte fordele, som det indre marked fører med sig (skærpet konkurrence,effektivitetsforbedringer osv.).2.2.1.RESULTATERNE AF KONSEKVENSANALYSER OG HØRINGER AFINTERESSEREDE PARTERHøring af interesserede parter

Domstolens afgørelser i sagerne Viking-Line, Laval, Rüffert og Kommissionen modLuxembourg i 2007-2008 har affødt en intens debat, navnlig om, hvilke konsekvenser den frieudveksling af tjenesteydelser og etableringsfriheden får for beskyttelsen af arbejdstagernesrettigheder og fagforeningernes muligheder for at beskytte arbejdstagernes rettigheder igrænseoverskridende situationer.De europæiske fagforeninger og visse politiske grupper i Europa-Parlamentet opfatter dissedomme som antisociale. Den Europæiske Faglige Samarbejdsorganisation (EFS) mener, atDomstolen dermed giver grønt lys for social dumping. De ønsker lovgivningen ændret for atfå afklaret den juridiske situation og forhindre dommerne i at træffe afgørelser, der er i stridmed, hvad de opfatter som arbejdstagernes fremtidige interesser. De har derfor stillet følgendehovedkrav:–en revision af direktivet om udstationering af arbejdstagere (direktiv 96/71/EF) for atfå indføjet en henvisning til princippet om "lige løn for lige arbejde" og tillade"værtsmedlemsstaten" at anvende mere gunstige vilkår end de grundlæggendearbejds- og ansættelsesvilkår i direktivets artikel 3, stk. 1indarbejdelse af en protokol for sociale fremskridt i traktaten for at give degrundlæggende sociale og arbejdsmarkedsmæssige rettigheder højere prioritet end deøkonomiske frihedsrettigheder.

Andre aktører indtager en anden holdning. BusinessEurope (BE) bifaldt den afklaring, derfulgte af Domstolens afgørelser, og mener ikke, at direktivet trænger til at blive revideret. Defleste medlemsstater har udtrykt lignende synspunkter. De medlemsstater, der er mest berørtaf afgørelserne (SE, DE, LU og DK), har ændret deres lovgivning for at efterkomme dem.Europa-Parlamentet vedtog i oktober 2008 en beslutning, hvori alle medlemsstater opfordrestil at håndhæve udstationeringsdirektivet korrekt, og Kommissionen anmodes om at overvejeen delvis revision af direktivet efter at have foretaget en tilbundsgående undersøgelse afproblemer og udfordringer16. Samtidig understregede Parlamentet, at "frihed til at udveksletjenesteydelser er en af hjørnestenene i det europæiske projekt", og "at dette på den ene sideskal vejes op mod de grundlæggende rettigheder og sociale målsætninger, der opstilles itraktaterne, og på den anden side mod offentlighedens og arbejdsmarkedets parters ret til atsikre ikkediskrimination, ligebehandling samt forbedret levestandard og arbejdsforhold"17.Den 2. juni 2010 arrangerede Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender en høring aftre eksperter (repræsentanter for Kommissionen, EFS og BE), hvor parlamentsmedlemmer fraS&D, Venstrefløjen og De Grønne opfordrede Kommissionen til at skride til handling i trådmed de synspunkter, som EFS havde fremført.På forummet i oktober 2008 enedes de europæiske arbejdsmarkedsparter på en fællesopfordring fra EU-kommissær Vladimír Špidla og den franske arbejdsminister XavierBertrand (i egenskab af formand for Rådet) om at foretage en fælles analyse afkonsekvenserne af EU-Domstolens afgørelser for mobilitet og globalisering. I marts 201018afleverede de europæiske arbejdsmarkedsparter en rapport om konsekvenserne af EU-Domstolens afgørelser. Dokumentet udstillede de divergerende synspunkter. MensBusinessEurope er imod revisionen af direktivet (men erkender behovet for tydeliggørelse afvisse aspekter af gennemførelsen), ønsker EFS en tilbundsgående ændring.Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog i 2010 en udtalelse om det indremarkeds sociale dimension19, hvori det krævede en mere effektiv gennemførelse af direktiv96/71/EF og udtrykte støtte til et kommissionsinitiativ med henblik på at præcisere denationale myndigheders, erhvervslivets og arbejdstagernes lovmæssige forpligtelser, herunderen delvis revision af direktivet. I udtalelsen tilskyndes Kommissionen desuden til at undtagestrejkeretten fra det indre marked og arbejde videre med tanken om et "europæisk socialtInterpol" til støtte for arbejdstilsynene i medlemsstaterne.I sin rapport "En ny strategi for det indre marked" erkendte professor Monti, at Domstolensafgørelser har ført til denne uoverensstemmelse, og anbefalede at:–skabe klarhed over gennemførelsen af udstationeringsdirektivet og styrkeudbredelsen af oplysninger om arbejdstageres og virksomheders rettigheder ogforpligtelser, administrativt samarbejde og sanktioner, for så vidt angår fribevægelighed for personer og grænseoverskridende levering af tjenesteydelser

I oktober 2010 offentliggjorde Kommissionen sin meddelelse "På vej mod en akt for det indremarked – For en social markedsøkonomi med høj konkurrenceevne – 50 forslag med henblikpå at blive bedre til at arbejde, iværksætte og handle sammen"20og satte dermed gang i enoffentlig høring om, hvordan der kan pustes nyt liv i det indre marked. Kommissionen stilledeto forslag (nr. 29 og 30), der var beregnet til at genskabe borgernes tillid og opbakning tilhenholdsvis udstationering af arbejdstagere og balancen mellem de grundlæggende sociale ogarbejdsmarkedsmæssige rettigheder og de økonomiske frihedsrettigheder.–Forslag nr. 29: "Kommissionen vil på grundlag af sin nye strategi for DenEuropæiske Unions effektive gennemførelse af chartret om grundlæggenderettigheder sikre, at der tages behørigt hensyn til de rettigheder, der er fastsat ichartret, herunder retten til kollektive skridt …."Forslag nr. 30: "Kommissionen vil i 2011 vedtage et lovgivningsinitiativ med detformål at forbedre gennemførelsen af direktivet om udstationering af arbejdstagere,som formentlig kommer til at omfatte eller blive suppleret med en præcisering afudøvelsen af grundlæggende sociale og arbejdsmarkedsmæssige rettigheder iforbindelse med det indre markeds økonomiske frihedsrettigheder."

Den offentlige høring afdækkede en enorm interesse for og støtte til disse tiltag frafagforeninger, borgere og ngo'er.Forslag nr. 29 om effektiv gennemførelse af chartret om grundlæggende rettigheder og enanalyse af de sociale konsekvenser anses af 740 respondenter (blandt mere end 800 svar) foret af de vigtigste spørgsmål.De europæiske arbejdsmarkedsparter besvarede høringen i tråd med deres fastlagte politikker.EFS gentog sit krav om indførelse af en protokol om sociale fremskridt i traktaten ogfastholdt, at Kommissionen ikke blot burde tydeliggøre og forbedre gennemførelsen afudstationeringsdirektivet, men ligeledes foretage en grundig revision af direktivet.BusinessEurope støttede Kommissionens tilgang til bedre gennemførelse og håndhævelse afdet eksisterende direktiv.Tanken om en såkaldt Monti II-forordning blev hilst velkommen af EFS (og også udtrykkeligtnævnt i flere svar fra nationale fagforeninger) i tillæg til protokollen om sociale fremskridt. Isit bidrag udtaler BusinessEurope sig ikke klart om denne idé, men betvivler tilsyneladendemerværdien af den og angiver tydeligt, at en sådan forordning ikke bør skabe tvivl omundtagelsen af strejkeretten fra EU's kompetence.Efter den brede offentlige debat og på grundlag af bidragene i forbindelse med den offentligehøring vedtog Kommissionen den 13. april 2011 meddelelsen "Akten for det indre marked –Tolv løftestænger til at skabe vækst og øget tillid"21. Lovgivningstiltag vedrørendeudstationering af arbejdstagere indgår blandt de 12 nøgleaktioner i kapitlet om social2021

samhørighed:"Lovgivning med det formål at forbedre og styrke gennemførelsen,anvendelsen og håndhævelsen i praksis af direktivet om udstationering af arbejdstagere,der omfatter foranstaltninger med henblik på at forebygge og straffe misbrug eller omgåelseaf reglerne, ledsaget aflovgivning med det formål at præcisere udøvelsen afetableringsfriheden og den frie udveksling af tjenesteydelser sammen med udøvelsen af degrundlæggende sociale rettigheder".Efter vedtagelsen af akten for det indre marked vedtog Europa-Parlamentet tre beslutningerden 6. april 201122. I modsætning til de mere generelle mobilitetsspørgsmål (og overførsel afpensionsrettigheder) er udstationering af arbejdstagere imidlertid ikke at finde blandtprioriteterne.Derimod indgår udstationering af arbejdstagere og økonomiske frihedsrettigheder i DetEuropæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs prioriteter23.I Rådets konklusioner om prioriteterne for relancering af det indre marked hedder det:"14. ER AF DEN OPFATTELSE, at korrekt gennemførelse og håndhævelse af direktivet omudstationering kan bidrage til bedre beskyttelse af rettighederne for udstationeredearbejdstagere og sikre mere klarhed om rettighederne og forpligtelserne for de virksomheder,der leverer tjenesteydelser, samt de nationale myndigheder og kan medvirke til at forhindreomgåelse af de gældende regler; MENER endvidere, at mere klarhed med hensyn tiludøvelsen af etableringsfriheden og den frie udveksling af tjenesteydelser sammen medudøvelsen af de grundlæggende sociale rettigheder er nødvendig;"24.På konferencen om grundlæggende sociale rettigheder og udstationering af arbejdstagere (27.-28. juni 2011) samledes ministre, arbejdsmarkedets parter, repræsentanter for EU'sinstitutioner og den akademiske verden for at drøfte de lovgivningsmuligheder, der er tilrådighed, og hjælpe med at påpege gennemførlige løsninger25. Konferencen skulle med enåben og konstruktiv debat bidrage til en mere fælles vision og danne ramme omfremlæggelsen af resultatet af de seneste undersøgelser.Desuden blev det i Krakowerklæringen26gentaget, at grænseoverskridende levering aftjenesteydelser og udstationerede arbejdstageres mobilitet er væsentlige elementer i det indremarked. Fremme af midlertidig levering af tjenesteydelser over grænserne bør ledsages afgarantier for et tilstrækkeligt og passende beskyttelsesniveau for arbejdstagere, der erudstationeret i en anden medlemsstat for at levere disse tjenesteydelser.2.2.Konsekvensanalyse

I overensstemmelse med sin politik om bedre lovgivning gennemførte Kommissionen enkonsekvensanalyse af mulige løsningsmodeller baseret på en ekstern undersøgelse27. Siden2009 har Kommissionen ligeledes igangsat fire efterfølgende evalueringsundersøgelser:–––en undersøgelse af de økonomiske og sociale virkninger, der er forbundet medudstationering af arbejdstagere i Den Europæiske Union28en undersøgelse af de retlige aspekter af udstationering af arbejdstagere som led iudveksling af tjenesteydelser i Den Europæiske Union (for 12 medlemsstater)29en supplerende undersøgelse af de retlige aspekter af udstationering af arbejdstageresom led i udveksling af tjenesteydelser i Den Europæiske Union (for 15medlemsstater)30enundersøgelseombeskyttelseafarbejdstagernes31underentrepriseforhold i Den Europæiske Union .rettighederi

Der findes flere strategiske løsningsmuligheder, delløsninger og løsningspakker medforskellige grader af indgriben på EU-plan - både lovindgreb og andre foranstaltninger. Medhensyn til lovindgrebene giver delløsningerne og løsningspakkerne mere differentieredemuligheder, lige fra minimale til maksimale indgrebsforanstaltninger.Alle disse løsningsmodeller blev holdt op imod de generelle målsætninger, nemlig bæredygtigudvikling af det indre marked baseret på en social markedsøkonomi med højkonkurrenceevne, fri udveksling af tjenesteydelser og fremme af ensartede spilleregler,forbedring af leve- og arbejdsvilkår og respekt for medlemsstaternes forskelligearbejdsmarkedsordninger og fremme af dialog mellem ledelse og arbejdsstyrke. De blev ogsåholdt op imod de mere specifikke (og tilhørende operationelle) målsætninger: i) bedrebeskyttelse af udstationerede arbejdstageres rettigheder, ii) fremme af grænseoverskridendelevering af tjenesteydelser og et mere fair konkurrenceklima og iii) forbedring afretssikkerheden, for så vidt angår balancen mellem sociale rettigheder og økonomiskefrihedsrettigheder, især i forbindelse med udstationering af arbejdstagere. Med udgangspunkti strategien for Den Europæiske Unions effektive gennemførelse af chartret omgrundlæggende rettigheder blev konsekvensanalysen anvendt til at fastslå, hvilkegrundlæggende rettigheder der påvirkes, på hvilken måde de påvirkes, og om dette ernødvendigt og proportionelt med de opstillede mål32.Den foretrukne løsningsmodel er en kombination af forskellige foranstaltninger. Med hensyntil nærværende forslag anses en pakke af lovgivningsmæssige foranstaltninger til løsning af

Multiple Framework Contract VT 2008/87, (Preparatorystudy for an Impact Assessment concerningthe possible revision of the legislative framework on the posting of workers in the context of services)(VT/2010/126).Idea Consult and Ecorys Nederlandene, "Study on the economic and social effects associated with thephenomenon of posting of workers in the European Union", Bruxelles, 2011. Findes på webstedet:http://www.ec.europa.eu/social/posted-workers.Aukje van Hoek and Mijke Houwerzijl, "Study on the legal aspects of the posting of workers in theframework of the provision of services in the European Union", 2011. Findes på webstedet:http://www.ec.europa.eu/social/posted-workers.Findes på webstedet: http://www.ec.europa.eu/social/posted-workers.Undersøgelsen er ikke afsluttet, men de foreløbige resultater er taget i betragtning.KOM(2010) 573 endelig, s. 6-7.

bådeproblemetmedgennemførelse,overvågningoghåndhævelseafminimumsbestemmelserne for arbejdsvilkår ("problem nr. 1") og problemet med misbrug iforbindelse med udstationering af arbejdstagere med det formål at unddrage sig eller omgålovgivningen ("problem nr. 2"), kombineret med ikke-lovgivningsmæssige foranstaltninger tilløsning af problemer med den kontroversielle eller uklare fortolkning af de arbejds- ogansættelsesvilkår, der skal overholdes i henhold til direktiv 96/71/EC ("problem nr. 3"),generelt for at være den mest effektive løsning, som er bedst tilpasset de specifikke mål"bedre beskyttelse af udstationerede arbejdstageres rettigheder", "fremme af et mere fairkonkurrenceklima" og "fremme af grænseoverskridende levering af tjenesteydelser" og mest ioverensstemmelse med de generelle mål. Denne løsningsmodel er derfor grundlag fornærværende forslag.Der kan forventes en positiv indvirkning på SMV'er og navnlig mikrovirksomheder takketvære en forbedret og mere klar lovgivning. SMV'er er især påvirket af manglen pågennemsigtige oplysninger om de gældende arbejds- og ansættelsesvilkår iværtsmedlemsstaten, eftersom de har begrænset kapacitet til at undersøge reglerne selv.Virksomhederne har derfor lavere omkostninger til undersøgelse af de gældende arbejds- ogansættelsesvilkår i værtsmedlemsstaten og får gavn af muligheden for at levere tjenesteydelsertil nye markeder. Da SMV'er og mikrovirksomheder især rammes af administrative krav,hvorved udenlandske virksomheder pålægges ekstraordinært byrdefulde forpligtelser, kan dedrage nytte af nærværende forslag, der begrænser medlemsstaternes muligheder for at indføresådanne foranstaltninger. Det giver medlemsstaterne retningslinjer vedrørende tilsyn. SMV'erog mikrovirksomheder med gode resultater vil få gavn af tilsyn baseret på en risikovurdering.Effektive tilsyn, bedre administrativt samarbejde, grænseoverskridende fuldbyrdelse af bøderog en nøje afbalanceret erstatningsansvarsordning vil bidrage til mere fair konkurrence ogmere ensartede spilleregler. SMV'er og mikrovirksomheder, som er særligt følsomme over forilloyal konkurrence, vil få fordel af disse bestemmelser33.I rapporten "Mindskelse af de reguleringsmæssige byrder for SMV – Tilpasning af EU'sregulering til mikrovirksomheders behov" af 23. november 2011 redegjorde Europa-Kommissionen for princippet om, at mikroenheder bør udelukkes fra den foreslåedelovgivnings anvendelsesområde, medmindre det kan påvises, at det er i overensstemmelsemed proportionalitetsprincippet at omfatte dem34. For så vidt angår nærværende forslag kanmikrovirksomheder ikke udelukkes fra anvendelsesområdet, da dette ville stride mod en afforslagets centrale målsætninger - kampen mod postboksfirmaer - og det ville skabe mangenye smuthuller. Det ville ligeledes føre til mindre retlig sikkerhed, eftersom detbeskyttelsesniveau, der skal overholdes for deres udstationerede medarbejdere, skullefastsættes afhængigt af de enkelte tilfælde. En bedre håndhævelse af den gældende lovgivningkan kun opnås ved at lade mikrovirksomheder være omfattet af håndhævelsesdirektivetsanvendelsesområde. Mikrovirksomheder og andre SMV'er vil imidlertid generelt få gavn afstørre retssikkerhed, mere fair konkurrence og mere målrettede risikobaserede tilsyn.Det konkluderes, at de forskellige typer SMV ikke vil blive berørt på samme måde, menhovedsageligt vil blive påvirket meget positivt af håndhævelsesdirektivet. Ægte SMV'er vil fågavn af mere fair og ensartede spilleregler, mens en række postboksfirmaer sandsynligvis vilforsvinde. SMV'er, der allerede har haft underkontrahenter, som overholdt bestemmelserneom mindsteløn og derfor havde højere omkostninger (sammenlignet med konkurrenter med

Uden at direktiv 96/71/EF tages op til fornyet overvejelse, har dette forslag til formål atforbedre, skærpe og styrke måden, hvorpå dette direktiv gennemføres, anvendes oghåndhæves i praksis i hele EU, ved at etablere en overordnet fælles ramme af passendebestemmelser og foranstaltninger med henblik på en bedre og mere ensartet gennemførelse,anvendelse og håndhævelse af direktivet, herunder foranstaltninger til at forebygge misbrugog omgåelse af reglerne. Det sikrer samtidig garanti for beskyttelse af udstationeredearbejdstageres rettigheder og fjernelse af ubegrundede hindringer for den frie udveksling aftjenesteydelser. Som fremhævet i strategien for Den Europæiske Unions effektivegennemførelse af chartret om grundlæggende rettigheder skal folk kunne nyde godt af deresrettigheder, der er nedfældet i chartret, når de er i en situation, der er omfattet af EU-retten35.Sammen med forslaget til forordning om præcisering af udøvelsen af retten til at tagekollektive skridt i forbindelse med de økonomiske frihedsrettigheder i det indre marked, isæretableringsfriheden og den frie udveksling af tjenesteydelser36, er dette forslag en målrettetintervention i tråd med en af traktatens vigtigste målsætninger, nemlig målsætningen om atetablere et indre marked og sikre en social markedsøkonomi med høj konkurrenceevne meddet formål at skabe fuld beskæftigelse og sociale fremskridt. Navnlig ved at fremme dengrænseoverskridende levering af tjenesteydelser og et fair konkurrenceklima giver detteinitiativ mulighed for at udnytte vækstpotentialet i udstationeringen af arbejdstagere og job tiludstationerede arbejdstagere som et centralt element i udvekslingen af tjenesteydelser i detindre marked. Det vil således bidrage til en intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst ioverensstemmelse med målsætningerne og prioriteterne i Europa 2020-strategien37.3.2Retsgrundlag

indre marked baseret på en social markedsøkonomi med høj konkurrenceevne, hvor dertilstræbes fuld beskæftigelse og sociale fremskridt, og i artikel 56 og 151 i TEUF.Tilstrækkelig gennemførelse og effektiv anvendelse og håndhævelse er afgørende med hensyntil at garantere, at de gældende EU-bestemmelser føres ud i livet. Forskelle oguoverensstemmelser i måden, hvorpå direktiv 96/71/EF gennemføres, anvendes og håndhævesi de forskellige medlemsstater, hindrer, at direktivet fungerer ordentligt i praksis. Det kansåledes være meget vanskeligt, hvis ikke umuligt, at skabe de fornødne ensartede spillereglerfor tjenesteyderne og sikre, at direktivet yder arbejdstagere, der er udstationeret i forbindelsemed levering af tjenesteydelser, den samme beskyttelse, uanset hvor de befinder sig i EU.Under disse omstændigheder kan den nødvendige juridiske klarhed og retssikkerhed kunskabes på EU-plan.Målene med forslaget kan derfor ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, menkræver en indsats på EU-plan.I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet går direktivet ikke ud over, hvad der ernødvendigt for nå disse mål. Til at forbedre anvendelsen og håndhævelsen i praksis af direktiv96/71/EF foreslås en kombination af effektive forebyggende foranstaltninger og tilstrækkeligesanktioner, der står i et rimeligt forhold til de strafbare handlinger. De foreslåede, mereensartede regler for administrativt samarbejde, gensidig bistand, nationalekontrolforanstaltninger og tilsyn afspejler den forskelligartethed, der præger tilsyns- ogkontrolsystemerne på tværs af medlemsstaterne, og tager samtidig hensyn til, at de foreslåedeforanstaltninger ikke må afføde unødvendige eller uforholdsmæssigt store administrativebyrder for tjenesteyderne. Derudover garanteres samtidig respekten for medlemsstaternesforskellighed med hensyn til sociale modeller og arbejdsmarkedsordninger.3.43.4.1Nærmere redegørelse for forslagetGenstand

Ifølge definitionen i artikel 2, stk. 1, i direktiv 96/71/EF42forstås med henblik på anvendelsenaf dette direktiv ved en "udstationeret arbejdstager" enhver arbejdstager, deri en bestemtperiodeudfører arbejdepå en anden medlemsstats område end den, hvor arbejdstagerensædvanligvis udfører sit arbejde.Uden at det berører artikel 2, stk. 2, i direktiv 96/71/EF43, betragtes en arbejdstager somudstationeret ved, at der tages hensyn til den faktiske situation for arbejdstageren, og underhvilke omstændigheder han/hun forventes at udføre sine aktiviteter, herunder:––––den midlertidige karakter af de aktiviteter, der skal gennemføreseksistensen af et direkte ansættelsesforhold mellem den udstationerendevirksomhed og arbejdstageren i hele udstationeringsperiodendet land, hvor arbejdstageren normalt arbejder, samttilstedeværelsen af en reelarbejdstagerens oprindelsesland.tilknytningmellemarbejdsgiverenog

Imidlertid indeholder direktiv 96/71/EF ikke yderligere angivelser af, hvordan det skalfastslås, om arbejdsgiveren er etableret i en medlemsstat, eller mere specifikke kriterier for,hvordan man fastslår den midlertidige karakter af det arbejde, som den udstationeredearbejdstager skal udføre, eller den medlemsstat, hvori arbejdstageren "sædvanligvis udfører sitarbejde".Dette har medført adskillige problemer med gennemførelsen, anvendelsen og håndhævelsenaf direktivet i praksis. De kompetente myndigheder i medlemsstaterne, tjenesteyderne og deudstationerede arbejdstagere selv står ofte i uklare situationer, hvor det virker vanskeligt atafgøre, hvorvidt en udstationering foregår inden for bestemmelserne iudstationeringsdirektivet eller ikke44. Desuden er der forekommet misbrug, hvor arbejdsgiverehar udnyttet uklarheder i lovgivningen for at omgå de gældende regler45.For at undgå, at reglerne omgås, og bekæmpe misbrug ved anvendelsen af direktiv 96/71/EFindeholder nærværende forslagi artikel 3, stk. 1 og 2,en vejledende, ikke-udtømmende listeover kvalitative kriterier/elementer, der kendetegner den iboende midlertidige karakter af

Skal læses i sammenhæng med direktivets artikel 1, stk. 1 og 3.Begrebet arbejdstager fortolkes som i lovgivningen i den medlemsstat, på hvis område arbejdstageren erudstationeret.Yderligere oplysninger findes i kapitel 2.2, 3.2 og 5.2 i den (supplerende) undersøgelse af de retligeaspekter af udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser. - Jf. kapitel 3.2.1 ikonsekvensanalysen.Yderligere oplysninger findes i kapitel 3.5 om sager i medier og domstole i undersøgelsen af de retligeaspekter og kapitel 3.4 i den supplerende undersøgelse. - Jf. kapitel 3.2.2 i konsekvensanalysen. F.eks.er en situation, hvor den udstationerede arbejdstager har en anden nationalitet end tjenesteyderen ellerdet bureau, som han/hun er rekrutteret igennem, og kommer fra en anden medlemsstat end den, hvoritjenesteydelserne midlertidigt leveres, et tydeligt tegn på, at den specifikke situation ikke ville bliveanset for "udstationering" ifølge direktiv 96/71/EF, medmindre den udstationerede arbejdstager tidligerehar været ansat i og/eller har arbejdet på den medlemsstats område, hvor tjenesteyderen eller bureauet eretableret.

begrebet udstationering i forbindelse med levering af tjenesteydelser46såvel som eksistensenaf en reel forbindelse mellem arbejdsgiveren og den medlemsstat, hvorfra udstationeringenfinder sted. Denne yderligere specificering og præcisering vil også øge retssikkerheden.En mere klar vejledende beskrivelse, der er lettere at håndhæve, af de elementer, der indgår ibegrebet udstationering i forbindelse med levering af tjenesteydelser, og af kriterierne for, attjenesteyderen reelt er etableret i en medlemsstat, vil bidrage til at forebygge "kreativ brug" afdirektiv 96/71/EF i situationer, hvor der ikke er tale om udstationering i direktivets forstand.De udstationerende medlemsstaters rolle præciseres også i forbindelse med det administrativesamarbejde (artikel7).3.4.3Adgang til oplysninger

Adgangen til forhåndsoplysninger om de arbejds- og ansættelsesvilkår, der gælder iværtslandet, er en forudsætning for, at de berørte parter kan udføre de omhandledetjenesteydelser i overensstemmelse med bestemmelserne i direktiv 96/71/EF og den nationalelovgivning til gennemførelse heraf. SMV'er er især påvirket af manglen på gennemsigtigeoplysninger om de gældende arbejds- og ansættelsesvilkår i værtsmedlemsstaten, eftersom dehar begrænset kapacitet til at undersøge reglerne selv. Virksomhedernes omkostninger tilundersøgelse af de gældende arbejds- og ansættelsesvilkår i værtsmedlemsstaten vil derformindskes. Forhåndsinformation er også vigtig med hensyn til at befordre respekten forarbejdstagernes rettigheder og beskyttelsen af dem. Desuden er et egentligt og effektivtfungerende administrativt samarbejde mellem medlemsstaterne væsentligt med hensyn til atkontrollere overholdelsen af reglerne. Hvis ikke disse forudsætninger er opfyldt itilstrækkeligt omfang, vil det være vanskeligt at sikre en vellykket gennemførelse, anvendelseog håndhævelse af direktiv 96/71/EF.Uanset de hidtidige forbedringer af adgangen til oplysninger47indeholderartikel 5derfor enrække vigtige, mere specifikke foranstaltninger, som skal medvirke til at sikre let ogalmindeligt tilgængelige oplysninger om vilkår, der skal overholdes, herunder de vilkår, der erfastlagt i kollektive aftaler (stk. 4).3.4.4Administrativt samarbejde og gensidig bistand

Ifølge EU-Domstolens praksis skal den midlertidige karakter af det arbejde, som personen, der levererydelsen i værtsmedlemsstaten, udfører der, ikke alene bedømmes på grundlag af ydelsens varighed,men også dens hyppighed, periodiske karakter eller kontinuitet. Ingen steder i traktatens bestemmelserfindes angivet et middel til, hvordan man på en abstrakt måde kan bestemme, hvilken varighed ellerhyppighed der skal overskrides, for at leveringen af en tjenesteydelse eller en bestemt typetjenesteydelse i en anden medlemsstat ikke længere kan anses for være levering af en tjenesteydelse ihenhold til traktaten (dom af 11.12.2003, sag C-215/01, Schnitzler, præmis 28 og 31, jf. dom af30.11.1995, sag C-55/94, Gebhard). Imidlertid falder en aktivitet, som udøves permanent eller i hvertfald uden forudseelig tidsbegrænsning, ikke ind under af EU's bestemmelser om levering aftjenesteydelser (dom af 7.9.2004, sag C-456/02, Trojani, præmis 28).Jf. KOM(2007) 304, s. 9. Yderligere oplysninger: Undersøgelse "Information provided on the postingofworkers",F.Muller,Strasbourg,september2010.Findespåwebstedet:http://www.ec.europa.eu/social/posted-workers.

Kapitel IV "Overvågning af overholdelsen" omfatter nationale kontrolforanstaltninger,herunder dem, der kan anvendes over for tredjelandsstatsborgere, som er udstationeret afderes arbejdsgiver og opholder sig og arbejder lovligt i EU. Kapitlet er tæt knyttet til kapitelIII (administrativt samarbejde) og kapitel I (generelle bestemmelser, især artikel 3, stk. 1 og 2,og bør læses i tæt sammenhæng med disse bestemmelser.Som det anerkendes i EU-Domstolens praksis, kan hensynet til en effektiv beskyttelse afarbejdstagerrettigheder, som udgør et tvingende alment hensyn, også kræve visse nationaletilsyns- og kontrolforanstaltninger, som er nødvendige for at myndighederne kan varetagederes generelle tilsynsfunktion og samtidig kontrollere opfyldelsen af materielle forpligtelser,der er begrundet i almenvellet48. Medlemsstaterne skal i forbindelse med tilsyn medgennemførelsen af direktivet imidlertid overholde artikel 56 i TEUF og afholde sig fra atskabe eller opretholde ubegrundede eller uforholdsmæssige begrænsninger for tjenesteyderneinden for EU49. IFinalarte-sagerne50accepterede Domstolen, at virksomheder, der eretableret uden for værtsmedlemsstaten, kunne blive pålagt at give flere oplysninger endvirksomheder etableret i den pågældende medlemsstat, i det omfang denne forskelsbehandlingvar begrundet ud fra objektive forskelle mellem virksomheder, der er etableret henholdsvis iog uden for værtsmedlemsstaten.Der er imidlertid heller ingen tvivl om – som det også anerkendes af EU-Domstolen – atmedlemsstaternes mulighed for at anvende visse kontrolforanstaltninger med henblik på atovervåge overholdelsen er forbundet med eksistensen af et organiseret system til samarbejdeog informationsudveksling51. Et effektivt fungerende system af denne art kan da også gørevisse forpligtelser overflødige52.

Meddelelsen "Udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser - Maksimering affordele og potentiale og sikring af arbejdstageres beskyttelse", (KOM(2007) 304 endelig) 13.6.2007,punkt 2.2, s. 4. Meddelelsen "Retningslinjer for udstationering af arbejdstagere som led i udveksling aftjenesteydelser" (KOM(2006) 159 endelig) 4.4.2006, s. 3. Jf. dom af 23.11.1999, forenede sager C-369/96 og C-376/96, Arblade m.fl., præmis 38. Jf. dom af 19.1.2006, sag C-244/04, Kommissionenmod Tyskland, præmis 36, og dom af 21.10.2004, sag C-445/03, Kommissionen mod Luxembourg,præmis 39/40 (begge domme gjaldt udstationerede tredjelandsstatsborgere).Se i denne sammenhæng dom i sagen Rush Portuguesa, nævnt ovenfor, præmis 17, samt domme af21.10.2004, Kommissionen mod Luxembourg, sag C-445/03, præmis 40, og 19.1.2006, Kommissionenmod Tyskland, sag C-224/04, præmis 36.Dom af 25. oktober 2001, forenede sager C-49/98, 50/98, 52/98, 54/98, 68/98 og 71/98, FinalarteSociedade de Constru§ão Civil Lda v Urlaubs- und Lohnausgleichskasse der Bauwirtschaft m.fl.,præmis 69-74.Dom af 23.11.1999, forenede sager C-369/96 og C-376/96, Arblade m.fl., præmis 61 og 79, af18.7.2007, sag C-490/04, Kommissionen mod Tyskland, præmis 78. Jf. generaladvokat Ruiz-Jarabo

Administrativt samarbejde og nationale kontrolforanstaltninger er dermed to sider af sammesag. Når det gælder visse aspekter af begrebet udstationering, f.eks. den reelle forbindelsemellem arbejdsgiveren og afsendermedlemsstaten, spiller den udstationerende medlemsstat enafgørende rolle, mens andre forhold såsom overholdelsen af arbejds- og ansættelsesvilkår i deenkelte lande, hvor ydelserne leveres, kun kan kontrolleres i værtsmedlemsstaten. Et tætsamarbejde mellem de to lande er ligeledes nødvendigt i forbindelse med andre anliggender,f.eks. de vejledende kvalitative kriterier, der skal anvendes til at bedømme, om der er tale omudstationering. Derfor er begge lande en væsentlig del af et effektivt fungerende system forsamarbejde og informationsudveksling, selv om deres opgaver i den forbindelse i praksis erafgrænset forskelligt.Effektiviteten af det administrative samarbejde samt den kontrol og overvågning, der alleredeudføres i etableringsmedlemsstaten, er således vigtige elementer i evalueringen af denationale kontrolforanstaltningers forenelighed med EU-retten i hver enkelt sag53. Derfor erder indført en klausul om fornyet gennemgang, så situationen kan granskes yderligere, bl.a.med henblik på at undersøge, hvorvidt det er nødvendigt og hensigtsmæssigt at anvendenationale kontrolforanstaltninger på baggrund af erfaringerne med det administrativesamarbejde, og hvor godt det fungerer, samt den teknologiske udvikling54(artikel9, stk. 3).Overvågningsindsatsen med afsæt i Kommissionens meddelelse fra april 2006 viste ikkealene, at der var en slående forskel på de nationale kontrolforanstaltninger, sommedlemsstaterne anvendte, men også, at mange medlemsstater tilsyneladende kun brugerderes egne nationale foranstaltninger og instrumenter til kontrollen med tjenesteyderne55.Desuden brugte de dem på en måde, som ikke altid var begrundet eller stod i rimeligt forholdtil målene med dem, hvorfor de ikke var i overensstemmelse med artikel 56 i TEUF, som EU-Domstolen fortolker den.Domstolen har i sin praksis yderligere præciseret visse nationale kontrolforanstaltningersforenelighed med EU-retten. Den har fastslået, at et krav om forudgående erklæring er envelegnet foranstaltning med henblik på efterfølgende at foretage de nødvendige kontroller ogforebygge svig56. Desuden godtog Domstolen57i henseende til pligten til at opbevare vissespecifikke arbejdsretlige dokumenter på medlemsstatens område, at udenlandskevirksomheders pligt til at opbevare ansættelseskontrakten (eller et tilsvarende dokument ihenhold til direktiv 91/533), lønsedler, timesedler og bevis for lønudbetalinger påbyggepladsen samt en pligt til at oversætte de relevante dokumenter til den pågældende

Colomers konklusioner, sag C-490/04, præmis 81-88, generaladvokat Trstenjaks konklusioner, sag C-319/06, Kommissionen mod Luxembourg, præmis 86, og generaladvokat Cruz Villalóns konklusioner,sag C-515/08, Santos Palhota m.fl., præmis 92.F.eks. opbevaring af dokumenter i værtsmedlemsstaten, efter at arbejdsgiveren er ophørt med atbeskæftige arbejdstagere, jf. dom af 23.11.1999, forenede sager C-369/96 og C-376/96, Arblade m.fl.,præmis 79.Jf. KOM(2007) 304, s. 7, første afsnit, sidste punktum.Desuden vil ekspertudvalget for udstationering af arbejdstagere (ECPW) få præciseret sit mandat, så deter tydeligt, hvilken rolle det spiller i undersøgelsen af, om det er muligt at udvikle mere ensartede,standardiserede skabeloner for disse arbejdsretlige dokumenter, som kan accepteres af Domstolen somforenelige med EU-retten (f.eks. timesedler og lønsedler).Jf. KOM(2007) 304, s. 6-8 og 11.Dom af 7.10.2011, sag C-515/08, dos Santos Palhota, præmis 54 sammenholdt med præmis 52, og domaf 1.10.2009, sag C-219/08, Kommissionen mod Belgien, præmis 16 og den retspraksis, der henvisestil.Dom af 18.7.2007, sag C-490/04, Kommissionen mod Tyskland, præmis 56-80.

medlemsstats sprog58ikke udgjorde ubegrundede og uforholdsmæssige begrænsninger i denfrie udveksling af tjenesteydelser59. En lignende pligt til på arbejdspladsen60eller hosarbejdsgiverens befuldmægtigede eller repræsentant på den berørte medlemsstats område atopbevare kopier af de individuelle regnskaber og lønsedler blev ligeledes anset for ikke atvære i strid med traktatens bestemmelser om fri udveksling af tjenesteydelser61.Men til trods for kravene i foregående afsnit besluttede Domstolen, at medlemsstaterne ikkemå pålægge en tjenesteyder, der er etableret i en anden medlemsstat, og som midlertidigtudstationerer arbejdstagere til en anden medlemsstat i forbindelse med leveringen af sinetjenesteydelser, nogen pligt til:– at have et forretningssted på deres område– at indhente en tilladelse hos deres kompetente myndigheder eller lade sig optage i deresregistre eller i en faglig organisation eller sammenslutning på deres område eller at opfyldeandre tilsvarende forpligtelser undtagen i de tilfælde, der er omhandlet i andre EU-retligeinstrumenter– at udpege en repræsentant eller ad hoc-fuldmægtig, der har hjemsted, er bosiddende elleropholder sig i værtsmedlemsstaten– at undlade at indrette visse former for eller typer af faciliteter på deres område, herunder etkontor eller en praksis, som er nødvendige for at kunne udføre de pågældende tjenesteydelser– at opbevare visse arbejdsretlige dokumenter på deres område uden undtagelse og/ellertidsbegrænsning, når oplysningerne kan indhentes via arbejdsgiveren eller myndighederne ietableringsmedlemsstaten inden for en rimelig tidsfrist– at udarbejde arbejdsretlige dokumenter i overensstemmelse med reglerne i værtslandet.Det anses for hensigtsmæssigt at præcisere gældende retspraksis ved i forslaget at kodificeredenne praksis og tydeligt angive, hvilke forpligtelser der er forenelige med gældende EU-retlige forpligtelser, og hvilke der ikke er. Ved at opfylde deres forpligtelser villemedlemsstaterne i overensstemmelse med Det Europæiske Råds målsætninger bidragevæsentligt til indskrænkningen af de administrative byrder. SMV'erne vil nyde godt af bedrehåndhævelse af det eksisterende direktiv, mere ensartede spilleregler og mere fairkonkurrence. Et forbedret administrativt samarbejde og effektive og tilstrækkelige tilsynbaseret på risikovurdering ville gøre tilsynet mere effektivt og reducere omkostningerne forvirksomheder i risikofrie sektorer/situationer og dermed bidrage til mindre besværligekontroller62.

Dette i erkendelse af, at tilsyn på stedet ville være yderst vanskelig, endda umulig i praksis, hvis det vartilladt at fremlægge disse dokumenter på sproget i den medlemsstat, hvor virksomheden har hjemsted(præmis 71). Imidlertid anførte Domstolen ligeledes, at den i så henseende havde lagt særlig vægt på, atkravet om oversættelse kun gjaldt fire dokumenter, som ikke var overdrevent lange, og som mannormalt brugte standardformularer til (præmis 76).Et vigtigt element i Domstolens vurdering var, at den nødvendige eller ønskede information (udenhvilken de nationale myndigheder ikke kan udføre deres tilsyn effektivt) ikke med lethed kan indhentesvia arbejdsgiveren eller myndighederne i etableringsmedlemsstaten inden for en rimelig tidsfrist,og/eller at mindre restriktive foranstaltninger ikke ville sikre, at man kan nå målene for de nationalekontrolforanstaltninger, der findes nødvendige.Med hensyn til et lignende krav om at opbevare visse dokumenter på stedet eller på et tilgængeligt ogtydeligt identificeret sted, jf. dom af 23.11.1999, forenede sager C-369/96 og C-376/96, Arblade m.fl.,præmis 64-66, dom af 25.10.2001, forenede sager C-49/98, 50/98, 52/98, 54/98, 68/98 og 71/98(Finalarte Sociedade de Constru§ão Civil Lda mod Urlaubs- und Lohnausgleichskasse derBauwirtschaft m.fl.), præmis 74.Dom af 7.10.2010, sag C-515/08, dos Santos Palhota, præmis 55-58 sammenholdt med præmis 42.Se yderligere detaljer i konsekvensanalysen, s. 55-56.

Kapitel V (artikel11 og 12)vedrører håndhævelse og forsvar af rettigheder, som vedrører engrundlæggende rettighed, idet Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettighederbekræfter, at enhver, som oplever, at de rettigheder og friheder, som er garanteret i henhold tilDen Europæiske Unions lovgivning, bliver overtrådt eller ikke respekteret, har ret til eteffektivt retsmiddel.KlageprocedurerFor at fremme en bedre håndhævelse og sikre en mere korrekt anvendelse i praksis af artikel 6i direktiv 96/71/EF skal der indføres procedurer til brug for udstationerede arbejdstagere, dervil klage direkte eller gennem udpegede tredjeparter, f.eks. fagforeninger, med forbehold afderes samtykke (artikel11).Dette berører ikke retternes kompetence i medlemsstaterne somfastlagt i de relevante EU-retlige bestemmelser og/eller internationale konventioner og hellerikke anvendelsen af nationale procesregler vedrørende repræsentation og forsvar i retten. Defælles arbejdsmarkedsinstitutioner kan, for så vidt de er omfattet af artikel 3, stk. 1, i direktiv96/71/EF, ligeledes have en legitim interesse i at sikre, at bestemmelserne i direktiv 96/71/EFoverholdes.Solidarisk hæftelseBeskyttelsen af arbejdstagernes rettigheder får stadig større opmærksomhed iunderkontrahentkæder, som især er udbredt i byggebranchen i EU. Der findes flere eksemplerpå, at udstationerede arbejdstagere udnyttes og ikke får udbetalt den løn eller dele af den løn,de er berettiget til i henhold til direktiv 96/71/EF. Det sker også, at udstationeredearbejdstagere ikke kan kræve betaling af deres løntilgodehavender over for arbejdsgiveren,fordi virksomheden er forsvundet eller aldrig reelt har eksisteret. Der er behov fortilstrækkelige, effektive og afskrækkende foranstaltninger for at sikre, at underkontrahenterneoverholder deres retlige og kontraktlige forpligtelser, især hvad angår arbejdstagerrettigheder.Desuden vil en øget gennemsigtighed i underentrepriseforhold forbedre beskyttelsen afarbejdstagernes rettigheder i det hele taget.Europa-Parlamentet har i et antal forespørgsler nævnt, at der er behov for at fremsætte forslagherom64, og det har vedtaget flere beslutninger om emnet med en opfordring til

Kommissionen om at indføre et EU-instrument vedrørende solidarisk hæftelse, især i tilfældemed lange underkontrahentkæder65.Imidlertid er det nødvendigt at gå forsigtigt til værks for at tage skyldigt hensyn til degældende retssystemers mangfoldighed i medlemsstaterne og den indvirkning et sådantsystem kan have på den grænseoverskridende udveksling af tjenesteydelser i det indremarked. Det er derfor forståeligt, at der findes forskellige synspunkter blandt interessenternemed hensyn til, om et lovgivningsinstrument på EU-plan er gennemførligt og/eller ønskeligt66.I øjeblikket findes der kun et begrænset antal medlemsstater (8) samt Norge, hvorbestemmelserne om solidarisk hæftelse med hensyn til socialsikringsbidrag, skatter og/eller(mindste-)løn ikke kun gælder for den direkte arbejdsgiver, men ligeledes for andre parter. Deforskellige nationale bestemmelser om solidarisk hæftelse varierer betydeligt67. De berørtelandes forskellige lovgivningsmæssige traditioner og arbejdsmarkedsrelationer ogarbejdsmarkedskultur viser, at det gældende system i det enkelte land er meget specifikt forhver national situation, og at der kun er få elementer, om nogen, der kan overføres til en EU-løsning.Yderligere forskning bekræfter, at selv de systemer for solidarisk hæftelse, der udviserligheder, stadig er væsentligt forskellige med hensyn til anvendelsesområde, reelgennemførelse og effektivitet, herunder i grænseoverskridende sammenhæng68.I henhold til EU-Domstolens faste praksis kan beskyttelsen af arbejdstagernes rettighederberettige en begrænsning af den frie udveksling af tjenesteydelser. IFinalarte-sagen69anførteDomstolen endvidere, at en forskel i behandlingen af udenlandske og nationale virksomhederkan være berettiget af objektive forskelle og ikke nødvendigvis udgør en forskelsbehandling,som strider mod den frie udveksling af tjenesteydelser.EU-Domstolens praksis er til en vis grad retningsgivende med hensyn til eventueluforenelighed mellem eksisterende systemer for solidarisk hæftelse og EU-retligeforpligtelser. I sin dom iWoff-Müller-sagen70erklærede Domstolen, at den tyske(kæde)ansvarsordning for mindsteløn på visse vilkår kunne anses for en begrundetforanstaltning, mens en belgisk ordning for solidarisk hæftelse for skattegæld (indkomstskat)blev vurderet til at være en uforholdsmæssig og dermed uforenelig med traktatensbestemmelser om den frie udveksling af tjenesteydelser71.

Jf. f.eks. beslutning A6-0065/2009 af 26.3.2009 truffet på grundlag af Lasse Lehtinensinitiativbetænkning samt punkt 9 i den nyligt vedtagne betænkning om midtvejsevalueringen af deneuropæiske strategi for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 2007-2012, 2011/2147(INI).Jf.: Meddelelse om resultatet af den offentlige høring om Kommissionens grønbog "Modernisering afarbejdsretten med henblik på tackling af det 21. århundredes udfordringer" (KOM(2007) 627 endelig),24.10.2007, side 8.Se undersøgelsen "Liability in subcontracting processes in the European construction sector", som blevudført af Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene i 2008.http://www.eurofound.europa.eu/publications/htmlfiles/ef0894.htm.Undersøgelse af beskyttelsen af arbejdstagerrettigheder i underleveranceforhold i Den EuropæiskeUnion, Gent Universitet, 2012. De foreløbige resultater er taget i betragtning.Dom af 25.10.2001, sag C-49/98.Dom af 12.10.2004, sag C-60/03.Dom af 9.11.2006, sag C-433/04, Kommissionen mod Belgien.

Det aktuelle forslag indeholder specifikke bestemmelser om kontrahenters forpligtelser og(solidariske) hæftelse med hensyn til underkontrahenters overholdelse af udstationeredearbejdstageres arbejds- og ansættelsesvilkår (artikel12).Der fokuseres på forebyggendeforanstaltninger kombineret med muligheden for, at medlemsstater, der ønsker det, kanopretholde eller indføre mere vidtrækkende systemer for solidarisk hæftelse eller kædeansvar.Bestemmelserne er begrænset til bygge- og anlægssektoren som defineret ved listen overaktiviteter i bilaget til direktiv 96/71/EF. De omfatter også udstationering, der foretages afvikarbureauer, hvis den vedrører aktiviteter i bygge- og anlægssektoren. Hvismedlemsstaterne ønsker det, kan de dog udvide disse bestemmelser til også at omfatte andresektorer.Denne afbalancerede pakke af foranstaltninger bør i tilstrækkelig grad afspejle variationen ogforskelligheden i de eksisterende nationale systemer og samtidig hindre, at der lægges nyeunødvendige eller ubegrundede opgaver oven i virksomhedernes administrative byrde.Desuden bør virksomheder ikke påtage sig offentlige myndigheders ansvar for at kontrollereandre virksomheders anvendelse af arbejdsrettens bestemmelser. I overensstemmelse medOECD's retningslinjer for multinationale selskaber bør god forretningsskik og selskabsledelsedog som minimum indebære, at virksomhederne skal udvælge underkontrahenter medrisikobaseret omhu. Noget tyder også på, at forholdsmæssigt afpasset risikostyring kan givegod mening rent forretningsmæssigt72.Dette forslag til direktiv er kendetegnet ved en global tilgang til håndhævelse, som bl.a.omfatter oplysningsforanstaltninger (bedre information), statslige håndhævelsesmekanismer(tilsyn og sanktioner) og privatretlige håndhævelsesmekanismer (solidarisk hæftelse). Alleaspekter er vigtige for en afbalanceret tilgang. Svækker man et af aspekterne, er detensbetydende med, at andre aspekter må styrkes for at opnå det samme resultat. Derfor er deri forslaget taget hensyn til samtlige aspekter på en afbalanceret måde. Det foreslåede systemfor solidarisk hæftelse er begrænset til situationer med en direkte underkontrahent i bygge- oganlægssektoren, hvor der er rapporteret om de fleste tilfælde af manglende lønudbetaling.Kontrahenter, der har opfyldt kravene om nødvendig omhu, kan ikke holdes ansvarlige ihenhold til artikel 12, stk. 1. Solidarisk hæftelse er en selvreguleringsmekanisme mellemprivate aktører og udgør en langt mindre restriktiv og mere forholdsmæssigt afpasset ordningend alternative systemer som f.eks. rent statslige indgreb i form af tilsyn og sanktioner.3.4.7.Grænseoverskridende fuldbyrdelse af administrative bøder og sanktioner

En del af problemet skyldes det forhold, at manglende overholdelse af forpligtelser i medføraf direktiv 96/71/EF sanktioneres forskelligt i de enkelte medlemsstater74. I en rækkemedlemsstater har de iværksatte sanktioner strafferetlig karakter, mens de i andre er underlagtadministrative bestemmelser, og i atter andre kombinerer man de to typer. Imidlertid har deunderliggende krav, der vedrører de regler om arbejds- og ansættelsesvilkår, der skaloverholdes, primært (om ikke alle) civilretlig karakter.De eksisterende EU-instrumenter regulerer i et vist omfang nogle af de bøder og sanktioner,der idømmes, herunder via gensidig bistand, og gensidig anerkendelse heraf. F.eks. skal derifølge Rådets rammeafgørelse 2005/214/RIA af 24. februar 2005 om anvendelse af princippetom gensidig anerkendelse på bødestraffe75foreligge gensidig anerkendelse af bødestraffe76,og via et enkelt og effektivt system lettes dermed også den grænseoverskridende fuldbyrdelse.Rammeafgørelsen omfatter også anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser om strafbarehandlinger med det formål at gennemføre forpligtelser, der pålægges ved instrumenter, som erindført i henhold til traktaterne. Anerkendelse og fuldbyrdelse af domme i tilfælde afunderliggende krav af civilretlig art reguleres af Bruxelles I-forordningen77.For så vidt angår bøder og sanktioner af administrativ karakter, som kan ankes til andredomstole end straffedomstole, findes der ikke lignende instrumenter. Derfor indeholderkapitel VI (artikel13-19)bestemmelser om et system for grænseoverskridende fuldbyrdelseaf sådanne administrative bøder og sanktioner. Inspirationen hertil kommer fra de systemer,der i medfør af forordning 987/200978hjemler inddrivelse af fordringer vedrørendesocialsikring, og fra direktiv 2010/24/EU79om skattefordringer. IMI-systemet vil blive brugttil det samarbejde og den gensidige bistand mellem de kompetente myndigheder, der ernødvendig.Dette kapitel har ikke til formål at fastsætte harmoniserede regler for retsligt samarbejde,retternes kompetence eller anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- oghandelsretlige område eller at behandle spørgsmålet om, hvilken lov der skal findeanvendelse. Ligeledes vil andre EU-instrumenter, der regulerer sådanne anliggender generelt,fortsat være gældende.3.4.8. Afsluttende bestemmelser - sanktionerArtikel 17indeholder standardbestemmelsen om sanktioner for manglende overholdelse, somskal være effektive, stå i et rimeligt forhold til den strafbare handling og have afskrækkende

Se yderligere oplysninger i CIBELES-projektet på:http://www.mtin.es/itss/web/Sala_de_comunicaciones/Noticias/Archivo_Noticias/2011/11/22112011_not_web_port.html.EUT L 76 af 22.3.2005, s. 16.herunder administrative bøder, forudsat at de pågældende afgørelser kan indklages for en strafferetliginstans.Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelseog fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område, EFT L 12 af 16.1.2001, s. 1. Jf.Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 805/2004 af 21. april 2004 om indførelse af eteuropæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument for ubestridte krav, EUT L 143 af 30.4.2004.Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 987/2009 af 16. september 2009 om de nærmereregler til gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de socialesikringsordninger, EUT L 284 af 30.10.2009, især artikel 75-85.Direktiv 2010/24/EU af 16. marts 2010 om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelsemed skatter, afgifter og andre foranstaltninger.

virkning (artikel17).Effektiv betyder, at sanktionen er hensigtsmæssig i forhold til at nå detønskede mål, dvs. overholdelse af reglerne. Stå i et rimeligt forhold til den strafbare handlingbetyder, at sanktionen skal stå i forhold til adfærdens alvor og dens virkninger, og at den ikkemå overgå det, der er nødvendigt for at nå målet. Afskrækkende virkning kræver, atsanktionerne har en passende afskrækkende virkning på potentielle fremtidige lovbrydere.Iartikel 18fastsættes retsgrundlaget for at anvende informationssystemet for det indremarked ("IMI") som det elektroniske informationsudvekslingssystem med henblik på at lettedet administrative samarbejde, mensartikel 19indeholder de nødvendige tekniske ændringeraf IMI-forordningen.4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET

Dette forslag forventes ikke at få virkninger for EU-budgettet. Udgifter til tilskud (projekter,seminarer, udveksling af god praksis mv.) på 2 mio. EUR samt udgifter til ekspertudvalget forudstationering af arbejdstagere på 0,264 mio. EUR om året vil blive dækket af PROGRESS(2013) og af programmet for social udvikling og innovation (2014-2020). Udgifter på 0,5mio. EUR til en efterfølgende evaluering i 2016 vil blive dækket af programmet for socialudvikling og innovation. Udgifter til menneskelige ressourcer på 0,232 mio. EUR og andreadministrationsudgifter (rejseomkostninger på 0,01 mio. EUR og konferencer forinteresserede parter hvert andet år beløbende sig til 0,36 mio. EUR) vil blive dækket underudgiftsområde 5 i den flerårige finansielle ramme. Nærmere oplysninger findes ifinansieringsoversigten i bilaget til forslaget.

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 53,stk. 1, og artikel 62,under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg80,under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget81,efter høring af Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse,efter den almindelige lovgivningsprocedure, ogud fra følgende betragtninger:(1)Den frie bevægelighed for arbejdstagere, etableringsfriheden og den frie udveksling aftjenesteydelser er grundlæggende, traktatfæstede principper for Unionens indremarked. Unionen har videreudviklet disse principper med henblik på at sikre ensartedespilleregler for virksomheder og overholdelse af arbejdstagernes rettigheder.Arbejdskraftens frie bevægelighed giver enhver EU-borger ret til frit at flytte til andremedlemsstater for at arbejde og bo der til dette formål og beskytter dem modforskelsbehandling for så vidt angår beskæftigelse, aflønning og andre arbejdsvilkår iforhold til den pågældende medlemsstats statsborgere. Den skal holdes adskilt fra denfrie udveksling af tjenesteydelser, hvorefter virksomheder har ret til at udføretjenesteydelser i en anden medlemsstat, hvortil de midlertidigt kan sende("udstationere") deres egne arbejdstagere for at udføre det arbejde, der skal til for dérat udføre de pågældende tjenesteydelser.

Med hensyn til arbejdstagere, der er midlertidigt udstationeret for at udføretjenesteydelser i en anden medlemsstat end den, hvor de sædvanligvis udfører deresarbejde, er der i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/71/EF af 16. december omudstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelsers82fastsat enkerne af klart definerede arbejds- og ansættelsesvilkår, som skal overholdes aftjenesteyderen i den medlemsstat, hvortil udstationeringen finder sted, for at sikre enminimumsbeskyttelse af de pågældende udstationerede arbejdstagere.For at hindre, undgå og bekæmpe omgåelse og/eller misbrug af de gældende reglerblandt virksomheder, der uretmæssigt eller svigagtigt drager fordel af den frieudveksling af tjenesteydelser, som er fastsat i traktaten, og/eller af anvendelsen afdirektiv 96/71/EF bør gennemførelsen og overvågningen af begrebet udstationeringforbedres.Derfor skal de faktuelle elementer, der karakteriserer udstationeringens midlertidigekarakter, og som indebærer, at arbejdsgiveren reelt skal være etableret i denmedlemsstat, hvorfra udstationeringen finder sted, samt forbindelsen mellem direktiv96/71/EF og forordning (EF) nr. 593/2008 om lovvalgsregler for kontraktligeforpligtelser (i det følgende benævnt "Rom I-forordningen)83præciseres yderligere.Ligesom direktiv 96/71/EF bør nærværende direktiv ikke være til hinder foranvendelsen af de retsforskrifter, der i henhold til artikel 8 i Rom I-forordningengælder for individuelle arbejdsaftaler, eller anvendelsen af Europa-Parlamentets ogRådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de socialesikringsordninger84og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 987/2009 af16. september 2009 om de nærmere regler til gennemførelse af forordning (EF) nr.883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger85.Hensynet til de forskelligartede arbejdsmarkedsrelationer på nationalt plan ogarbejdsmarkedets parters uafhængighed er udtrykkeligt anerkendt i traktaten86.Fagforeninger spiller en vigtig rolle i forbindelse med udstationering af arbejdstageresom led i udvekslingen af tjenesteydelser, eftersom arbejdsmarkedets parter ioverensstemmelse med national lovgivning og/eller praksis kan fastlægge deforskellige niveauer (parallelt hermed eller som en alternativ løsning) for dengældende mindsteløn87.For at sikre, at en udstationeret arbejdstager får en korrekt løn, og forudsat at ydelser,der specifikt vedrører udstationeringen, kan betragtes som en del af mindstelønnen,bør disse ydelser kun fradrages lønningerne, hvis der er fastsat bestemmelser herom ihenhold til national ret, kollektive aftaler og/eller gældende praksis i værtslandet.Relevant og effektiv gennemførelse og håndhævelse er nøgleelementer i beskyttelsenaf udstationerede arbejdstageres rettigheder, hvorimod dårlig håndhævelse

underminerer effektiviteten af EU-bestemmelserne på dette område. Et nærtsamarbejde mellem Kommissionen og medlemsstaterne er derfor afgørende, selv omman ikke må glemme den vigtige rolle, som arbejdstilsynene ogarbejdsmarkedsparterne spiller i den forbindelse.(11)(12)Gensidig tillid, samarbejdsånd, en løbende dialog og gensidig forståelse er afgørende idenne sammenhæng.For at fremme en bedre og mere ensartet anvendelse af direktiv 96/71/EF er dethensigtsmæssigt at have et elektronisk informationsudvekslingssystem for at lette detadministrative samarbejde, og de kompetente myndigheder bør anvendeinformationssystemet for det indre marked (IMI) så meget som muligt. Dette bør dogikke være til hinder for anvendelsen af bilaterale aftaler eller ordninger vedrørendeadministrativt samarbejde.Administrativt samarbejde og gensidig bistand mellem medlemsstaterne bør overholdereglerne om beskyttelse af personoplysninger i direktiv 95/46/EF og, for så vidt angårdet administrative samarbejde gennem informationssystemet for det indre marked(IMI), også Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18.december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling afpersonoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling afsådanne oplysninger88samt forordning (EU) xxx (IMI-forordningen) omadministrativt samarbejde i informationssystemet for det indre marked (IMI).Medlemsstaternes forpligtelser til at gøre oplysninger om arbejds- og ansættelsesvilkåralment tilgængelige og give effektiv adgang til dem, ikke kun for tjenesteydere fraandre medlemsstater, men også for de berørte udstationerede arbejdstagere, børkonkretiseres yderligere.Medlemsstaterne bør fastsætte, hvordan tjenesteydere og tjenestemodtagere nemt kanfå adgang til relevante oplysninger, fortrinsvis ved at gøre disse oplysningertilgængelige via et websted i overensstemmelse med standarderne forwebtilgængelighed. Der bør bl.a. være tale om websteder, som er oprettet i henhold tilEU-lovgivning for at fremme iværksættervirksomhed og/eller udvikling aftjenesteydelser på tværs af grænserne.For at sikre, at de materielle regler om arbejds- og ansættelsesvilkår, der skaloverholdes med hensyn til udstationerede arbejdstagere, anvendes korrekt og erunderlagt tilsyn, bør medlemsstaterne kun anvende visse kontrolforanstaltninger elleradministrative formaliteter over for virksomheder, der udstationerer arbejdstagere medhenblik på udførelse af tjenesteydelser. Disse foranstaltninger og krav må kunindføres, hvis de kompetente myndigheder ikke kan udføre deres tilsyn effektivt udende ønskede oplysninger, og de nødvendige oplysninger ikke med lethed kan indhenteshos de udstationerede arbejdstageres arbejdsgiver eller myndighederne itjenesteyderens etableringsmedlemsstat inden for en rimelig tidsfrist, og/eller hvismindre restriktive foranstaltninger ikke ville sikre, at målene for de nationalekontrolforanstaltninger, der anses for nødvendige, kan nås.

Et omfattende system af forebyggende og kontrolbaserede foranstaltninger, tillige medafskrækkende sanktioner for at identificere og modvirke konkrete tilfælde afproformaselvstændige, bør bidrage til at bekæmpe sort arbejde effektivt.For at sikre en bedre og mere ensartet anvendelse af direktiv 96/71/EF og detshåndhævelse i praksis og, i videst muligt omfang, mindske forskelle i anvendelse oghåndhævelse i Unionen bør medlemsstaterne sørge for, at der gennemføres effektivt ogtilstrækkeligt tilsyn på deres område.Nationale arbejdstilsyn, arbejdsmarkedsparter og andre kontrolorganer er af afgørendebetydning i denne forbindelse, og de bør fortsat spille en stor rolle.For at tilgodese arbejdsmarkedernes og arbejdsmarkedsrelationernes forskellighed påen fleksibel måde kan andre aktører og/eller organer undtagelsesvis overvåge vissearbejds- og ansættelsesvilkår for udstationerede arbejdstagere, forudsat at de giver deberørte personer en tilsvarende grad af beskyttelse og udøver overvågningen på enikkediskriminerende og objektiv måde.Medlemsstaternes tilsynsmyndigheder og andre relevante overvågnings- oghåndhævelsesorganer bør benytte sig af samarbejdet og udvekslingen af oplysningersom fastsat i den pågældende lovgivning med henblik på at kontrollere, om de regler,der gælder for udstationerede arbejdstagere, overholdes.Medlemsstaterne opfordres navnlig til at indføre en mere integreret tilgang tilarbejdstilsyn. Behovet for at udvikle fælles standarder med henblik på at fastsættesammenlignelige metoder, praksisser og minimumsstandarder på EU-plan børligeledes undersøges.For at lette håndhævelsen af direktiv 96/71/EF og sikre en mere effektiv anvendelse afdet bør der indføres effektive klageordninger, hvorigennem udstationeredearbejdstagere kan indgive klager eller anlægge søgsmål, enten direkte eller gennemudpegede tredjemænd såsom fagforeninger eller andre sammenslutninger samt fællesarbejdsmarkedsinstitutioner. Dette bør ikke begrænse anvendelsen af nationaleprocesregler vedrørende repræsentation og forsvar i retten.På baggrund af den udbredte anvendelse af underleverancer i bygge- oganlægssektoren og for at beskytte udstationerede arbejdstageres rettigheder er det idenne sektor nødvendigt som minimum at sikre, at den kontrahent, som arbejdsgiverener direkte underkontrahent til, hæfter for betaling af mindstenettoløn til udstationeredearbejdstagere, efterbetaling af løntilgodehavender og/eller bidrag til fælles fonde ellerarbejdsmarkedsinstitutioner, der er reguleret ved lovbestemmelser eller kollektiveaftaler, hvis disse er omfattet af artikel 3, stk. 1, i direktiv 96/71/EF, sammen med elleri stedet for arbejdsgiveren. Kontrahenten bør ikke holdes ansvarlig, hvis han/hun haropfyldt kravene om nødvendig omhu. Dette kan indebære forebyggendeforanstaltninger vedrørende forelæggelse af beviser fra underkontrahenten, også nårdet er relevant på grundlag af oplysninger fra de nationale myndigheder.I specifikke tilfælde kan andre kontrahenter i overensstemmelse med nationallovgivning og praksis også holdes ansvarlige for manglende overholdelse af deforpligtelser, der følger af dette direktiv, eller deres ansvar kan begrænses, efter høringaf arbejdsmarkedets parter på sektorplan eller nationalt plan.

Forpligtelsen til at holde kontrahenten ansvarlig, når den direkte underkontrahent er entjenesteyder, som er etableret i en anden medlemsstat, og som udstationererarbejdstagere, er begrundet i den overordnede offentlige interesse, som den socialebeskyttelse af arbejdstagere udgør. Sådanne udstationerede arbejdstagere har måskeikke samme mulighed som arbejdstagere, der er ansat hos en direkte underkontrahent,som er etableret i kontrahentens etableringsmedlemsstat, for at kræve udbetaling afløntilgodehavender eller tilbagebetaling af uretmæssigt tilbageholdt skat ellersocialsikringsbidrag.Forskellene mellem medlemsstaternes systemer for fuldbyrdelse af administrativebøder og/eller sanktioner i grænseoverskridende situationer er til skade for det indremarkeds funktion og risikerer at gøre det meget vanskeligt, om ikke umuligt, at sikre,at udstationerede arbejdstagere nyder ensartet beskyttelse i hele Unionen.Effektiv håndhævelse af de materielle regler for udstationering af arbejdstagere somled i udvekslingen af tjenesteydelser bør sikres ved en specifik indsats med fokus pågrænseoverskridende fuldbyrdelse af administrative bøder og sanktioner. Entilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger på dette område er således en væsentligforudsætning for at sikre et højere, mere ensartet og sammenligneligtbeskyttelsesniveau, der er nødvendigt for et velfungerende indre marked.Vedtagelse af fælles regler for gensidig bistand og støtte tilfuldbyrdelsesforanstaltninger og omkostninger i forbindelse hermed samt vedtagelseaf ensartede krav til meddelelse af afgørelser vedrørende pålagte administrativesanktioner og bøder bør løse en række praktiske håndhævelsesproblemer på tværs afgrænserne og sikre bedre meddelelse og håndhævelse af sådanne afgørelser truffet iandre medlemsstater.Uanset indførelsen af mere ensartede regler med hensyn til grænseoverskridendefuldbyrdelse af sanktioner og bøder og behovet for flere fælles kriterier foropfølgningsprocedurer i tilfælde af manglende betaling af disse bør sådanne reglerikke berøre medlemsstaternes kompetence til at fastsætte, hvilke sanktioner, bødereller inddrivelsesforanstaltninger der anvendes i national lovgivning.Dette direktiv har ikke til formål at fastsætte harmoniserede regler for retsligtsamarbejde, retternes kompetence eller anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser pådet civil- og handelsretlige område, eller at behandle spørgsmålet om, hvilken lov derskal finde anvendelse.Medlemsstaterne bør træffe hensigtsmæssige foranstaltninger i tilfælde af manglendeoverholdelse af de forpligtelser, der er fastsat i dette direktiv, herunder administrativeog retslige procedurer, og bør indføre effektive, afskrækkende og forholdsmæssigesanktioner for overtrædelser af forpligtelserne i dette direktiv.I dette direktiv overholdes de grundlæggende rettigheder og de principper, deranerkendes i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, navnligbeskyttelse af personoplysninger (artikel 8), erhvervsfrihed og ret til at arbejde (artikel15), frihed til at oprette og drive egen virksomhed (artikel 16), forhandlingsret og rettil kollektive skridt (artikel 28), retfærdige og rimelige arbejdsforhold (artikel 31) ogadgang til effektive retsmidler og til en upartisk domstol (artikel 47), og skalgennemføres i overensstemmelse med disse rettigheder og principper.

KAPITEL IALMINDELIGE BESTEMMELSERArtikel 1Genstand1.I dette direktiv etableres en overordnet fælles ramme af passende bestemmelser,foranstaltninger og kontrolmekanismer, der er nødvendige for en bedre og mereensartet gennemførelse, anvendelse og håndhævelse af direktiv 96/71/EF i praksis,herunder foranstaltninger til at forebygge og straffe misbrug og omgåelse af degældende regler.Dette direktiv har til formål at sikre et passende minimumsniveau for beskyttelse afudstationerede arbejdstageres rettigheder som led i udvekslingen af tjenesteydelserpå tværs af grænserne og samtidig lette den frie udveksling af tjenesteydelser fortjenesteydere og fremme en fair konkurrence tjenesteydere imellem.2.Dette direktiv påvirker på ingen måde udøvelsen af de grundlæggende rettigheder,der anerkendes i medlemsstaterne og i EU-retten, herunder retten eller friheden til atstrejke eller retten til frit at tage andre skridt, der er omfattet af specifikkearbejdsmarkedsordninger i medlemsstaterne, i overensstemmelse med nationallovgivning og praksis. Det berører heller ikke retten til at forhandle, indgå oghåndhæve kollektive aftaler og retten til at tage kollektive skridt i overensstemmelsemed national ret og praksis.Artikel 2DefinitionerI dette direktiv forstås ved:a)b)"kompetent myndighed": en myndighed, som en medlemsstat har udpeget til atudføre opgaver i henhold til dette direktiv"bistandssøgende myndighed": en medlemsstats kompetente myndighed, derfremsætter en anmodning om bistand, oplysninger, meddelelse eller inddrivelse af enbøde eller sanktion som omhandlet i kapitel V

Med henblik på at gennemføre, anvende og håndhæve direktiv 96/71/EF tager dekompetente myndigheder hensyn til faktuelle elementer, der karakteriserer deaktiviteter, der udøves af en virksomhed i etableringsmedlemsstaten, for at afgøre,om den reelt udøver væsentlige aktiviteter, der ikke blot er intern forvaltning og/elleradministrative aktiviteter. Disse elementer kan bl.a. omfatte:a)det sted, hvor virksomheden har hjemsted, og dennes administration erplaceret, hvor den benytter kontorer, betaler skat, har tilladelse til at udøve eterhverv eller er optaget i handelskamre eller faglige organisationerdet sted, hvor de udsendte arbejdstagere hvervesden lovgivning, der finder anvendelse på de kontrakter, som virksomhedenindgår dels med sine arbejdstagere, dels med sine kunderdet sted, hvor virksomheden udøver sine vigtigste aktiviteter, og hvor det haradministrativt personaledet unormalt lave antal udførte kontrakter og/eller størrelsen af omsætningen ietableringsmedlemsstaten.

Vurderingen af disse elementer tilpasses efter hvert enkelt tilfælde og arten af deaktiviteter, som virksomheden udøver i den medlemsstat, hvor den er etableret.2.For at kunne vurdere, om en udstationeret arbejdstager midlertidigt udfører sitarbejde i en anden medlemsstat end den, hvor vedkommende normalt arbejder,undersøges alle faktuelle elementer, der karakteriserer et sådant arbejde ogarbejdstagerens situation.Disse elementer kan bl.a. omfatte:a)b)arbejdet udføres i en begrænset periode i en anden medlemsstatudstationeringen finder sted til en anden medlemsstat end den, hvori ellerhvorfra arbejdstageren sædvanligvis udfører sit arbejde i henhold til forordning(EF) nr. 593/2008 og/eller Romkonventionenden udstationerede arbejdstager vender tilbage til eller forventes at genoptagesit arbejde i den medlemsstat, fra hvilken han/hun er udstationeret, efterudførelsen af arbejdet eller tjenesteydelserne, for hvilke han eller hun varudstationeretudgifter til rejse, kost og logi er betalt eller godtgøres af arbejdsgiveren, derudstationerer arbejdstageren, og i bekræftende fald, hvordan det sker

KAPITEL IIADGANG TIL OPLYSNINGERArtikel 4Forbindelseskontorernes rolleMed henblik på gennemførelsen af dette direktiv skal medlemsstaterne i overensstemmelsemed national lovgivning og/eller praksis udpege en eller flere kompetente myndigheder, somkan omfatte et eller flere forbindelseskontorer, jf. artikel 4 i direktiv 96/71/EF.De kompetente myndigheders kontaktoplysninger meddeles til Kommissionen og de øvrigemedlemsstater. Kommissionen offentliggør og ajourfører regelmæssigt listen over kompetentemyndigheder og forbindelseskontorer.Artikel 5Bedre adgang til oplysninger1.Medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger for at sikre, at oplysninger om dei artikel 3 i direktiv 96/71/EF omhandlede arbejds- og ansættelsesvilkår, som skalanvendes og overholdes af tjenesteyderne, gøres almindeligt tilgængelige på en klar,fuldstændig og lettilgængelig måde, på afstand og ad elektronisk vej, i formater ogefter webstandarder, der sikrer adgang for handicappede, og atforbindelseskontorerne eller de øvrige kompetente nationale myndigheder, jf. artikel4 i direktiv 96/71/EF, er i stand til at udføre deres opgaver effektivt.For yderligere at forbedre adgangen til oplysninger skal medlemsstaterne:a)tydeligt, detaljeret, brugervenligt og i tilgængeligt format anføre på nationalewebsteder, hvilke arbejds- og ansættelsesvilkår og/eller hvilke dele af deres(nationale og/eller regionale) lovgivning der finder anvendelse påudstationerede arbejdstagere på deres områdeiværksætte de fornødne foranstaltninger for at gøre oplysninger almenttilgængelige på internettet om, hvilke kollektive aftaler der finder anvendelse(og på hvem), og hvilke arbejds- og ansættelsesvilkår der skal anvendes aftjenesteydere fra andre medlemsstater, jf. direktiv 96/71/EF, idet der om muligtgives links til eksisterende websteder og andre kontaktpunkter, navnlig derelevante arbejdsmarkedsparter

KAPITEL IIIADMINISTRATIVT SAMARBEJDEArtikel 6Gensidig bistand - almindelige principper1.2.Medlemsstaterne arbejder tæt sammen og yder hinanden gensidig bistand for at lettegennemførelsen, anvendelsen og håndhævelsen i praksis af dette direktiv.Medlemsstaternes samarbejde består bl.a. i at besvare begrundede anmodninger omoplysninger og anmodninger fra kompetente myndigheder om at udføre kontroller,tilsyn og undersøgelser med hensyn til de udstationeringssituationer, der eromhandlet i artikel 1, stk. 3, i direktiv 96/71/EF, herunder undersøgelser vedrørendeeventuelle tilfælde af misbrug af de gældende regler om udstationering afarbejdstagere eller ulovlige grænseoverskridende aktiviteter.En medlemsstat, der besvarer en anmodning om bistand fra de kompetentemyndigheder i en anden medlemsstat, sørger for, at tjenesteydere etableret på densområde meddeler dens kompetente myndigheder alle de oplysninger, der ernødvendige for tilsynet med deres virksomhed i overensstemmelse med nationallovgivning.Hvis en medlemsstat har problemer med at imødekomme en anmodning omoplysninger eller med at udføre kontroller, tilsyn eller undersøgelser, underretter denhurtigt den bistandssøgende medlemsstat, så der kan findes en løsning.

Tjenesteyderens etableringsmedlemsstat skal fortsat kontrollere, overvåge og træffede nødvendige tilsyns- eller håndhævelsesforanstaltninger i overensstemmelse meddennes nationale lovgivning, praksis og administrative procedurer i forhold tilarbejdstagere, der er udstationeret i en anden medlemsstat.I de tilfælde, der er nævnt i artikel 3, stk. 1 og 2, og artikel 9, stk. 1, bistårtjenesteyderens etableringsmedlemsstat den medlemsstat, hvortil udstationeringensker, for at sikre overholdelse af de betingelser, der er fastsat i direktiv 96/71/EF og idette direktiv. Tjenesteyderens etableringsmedlemsstat meddeler på eget initiativ denmedlemsstat, hvortil udstationeringen sker, alle relevante oplysninger, jf. artikel 3,stk. 1 og 2, og artikel 9, stk. 1, hvis tjenesteyderens etableringsmedlemsstat fårkendskab til konkrete forhold, der tyder på, at der er begået uregelmæssigheder.De kompetente myndigheder i værtsmedlemsstaten kan ligeledes, for hver levering aftjenesteydelser eller for hver tjenesteyder, anmode de kompetente myndigheder ietableringsmedlemsstaten om at fremlægge oplysninger, der kan påvise, attjenesteyderen er lovligt etableret, at tjenesteyderens adfærd er redelig, og attjenesteyderen ikke har overtrådt de gældende regler. De kompetente myndigheder ietableringsmedlemsstaten meddeler disse oplysninger i overensstemmelse medartikel 6.Kravet i stk. 1 og 2 indebærer ikke, at etableringsmedlemsstaten er forpligtet til atkontrollere faktiske forhold på den værtsmedlemsstats område, hvor tjenesteydelsenudføres. En sådan kontrol foretages om nødvendigt af myndighederne iværtsmedlemsstaten på anmodning af de kompetente myndigheder ietableringsmedlemsstaten, jf. artikel 10, og i overensstemmelse med de

Medlemsstaterne træffer, med bistand fra Kommissionen, ledsageforanstaltninger forat udvikle, formidle og fremme udvekslingen mellem embedsmænd med ansvar forgennemførelsen af administrativt samarbejde og gensidig bistand samtovervågningen af overholdelsen og håndhævelsen af de gældende regler.Kommissionen vurderer behovet for finansiel støtte med henblik på at forbedre detadministrative samarbejde og øge den gensidige tillid via projekter, herunder fremmeaf udvekslingen af tjenestemænd og relevant uddannelse samt udvikling og fremmeaf initiativer vedrørende bedste praksis, også bedste praksis udviklet afarbejdsmarkedets parter på EU-plan, f.eks. udvikling og ajourføring af databaser ellerfælles websteder med generelle eller sektorspecifikke oplysninger om arbejds- ogansættelsesvilkår, som skal overholdes.

en forpligtelse for en tjenesteyder, der er etableret i en anden medlemsstat, til atafgive en simpel erklæring til de ansvarlige nationale myndigheder senest vedstarten af tjenesteydelsen, idet erklæringen kun må vedrøre tjenesteyderensidentitet, tilstedeværelse af en eller flere tydeligt identificerbare udstationeredearbejdstagere, deres forventede antal, forventet varighed af deres udstationeringog deres placering samt de tjenesteydelser, udstationeringen vedrøreren forpligtelse til at have eller tilgængeliggøre og/eller opbevare kopier ipapirform eller elektronisk form af ansættelseskontrakten (eller et tilsvarendedokument som omhandlet i direktiv 91/533, herunder, hvor det er passendeeller relevant, de supplerende oplysninger, der er omhandlet i artikel 4 i nævntedirektiv), lønsedler, arbejdssedler og bevis for betaling af lønninger eller kopieraf tilsvarende dokumenter under udstationeringen på et tilgængeligt og klartdefineret sted på dens område, såsom arbejdspladsen eller byggepladsen ellerfor mobile arbejdstagere i transportsektoren udgangsbasen eller det køretøj,med hvilket tjenesteydelsen leveresen oversættelse af de i litra b) nævnte dokumenter kan være berettiget, forudsatat dokumenterne ikke er usædvanligt lange og at de foreligger i form afstandardiserede formularer

Medlemsstaterne sørger for passende kontrol- og overvågningsmekanismer, og at derforetages effektivt og tilstrækkeligt tilsyn på deres område for at kontrollere ogovervåge, at bestemmelserne i direktiv 96/71/EF overholdes, og sikre, at detanvendes og håndhæves korrekt. Tilsynet baseres først og fremmest på enrisikovurdering, som udarbejdes regelmæssigt af de kompetente myndigheder.Risikovurderingen skal identificere de erhvervssektorer, hvor der anvendes flestudstationerede arbejdstagere med henblik på udførelse af tjenesteydelser på deresområde. I forbindelse med en sådan risikovurdering skal der tages hensyn tilgennemførelsen af store infrastrukturprojekter, særlige problemer og behov ibestemte sektorer, tidligere overtrædelser samt sårbarheden hos bestemte grupper afarbejdstagere.Medlemsstaterne sikrer, at tilsyn og kontrol af overholdelsen af direktiv 96/71/EFikke er diskriminerende og/eller uforholdsmæssige.Hvis der under tilsyn og på baggrund af kriterierne i artikel 3 er behov foroplysninger, handler den medlemsstat, hvor tjenesteydelsen udføres, ogetableringsmedlemsstaten i overensstemmelse med reglerne om administrativtsamarbejde, dvs. at de kompetente myndigheder samarbejder i henhold til de reglerog principper, der er fastsat i artikel 6 og 7.I medlemsstater, hvor fastsættelsen af arbejds- og ansættelsesvilkår forudstationerede arbejdstagere, jf. artikel 3 i direktiv 96/71/EF, særlig mindsteløn ogarbejdstid, i overensstemmelse med national lovgivning og praksis foretages afarbejdsmarkedets parter, kan disse parter på et passende niveau og på de betingelser,der er fastsat af medlemsstaterne, også overvåge anvendelsen af de relevante arbejds-og ansættelsesvilkår for udstationerede arbejdstagere, forudsat at en tilstrækkeliggrad af beskyttelse svarende til den, der følger af direktiv 96/71/EF og nærværendedirektiv, er garanteret.

KAPITEL VHÅNDHÆVELSEArtikel 11Forsvar af rettigheder - lettere klageadgang – efterbetalinger1.Med henblik på håndhævelse af forpligtelserne i medfør af artikel 6 i direktiv96/71/EF og nærværende direktiv sikrer medlemsstaterne, at der findes effektiveordninger, som udstationerede arbejdstagere kan anvende til at indgive direkte klagerover deres arbejdsgivere, og at de har ret til at indlede retslige eller administrativeprocedurer, også i den medlemsstat, på hvis område arbejdstagerne er eller varudstationeret, hvis arbejdstagerne mener, at de har lidt tab eller skade som følge af enmanglende overholdelse af gældende regler, også efter at det forhold, under hvilkeden manglende overholdelse angiveligt har fundet sted, er ophørt.Stk. 1 berører ikke retternes kompetence i medlemsstaterne som fastlagt i bl.a. derelevante EU-retlige instrumenter og/eller internationale konventioner.Medlemsstaterne sikrer, at fagforeninger og andre tredjeparter, f.eks. foreninger,organisationer og andre juridiske enheder, der i overensstemmelse med kriterierne ideres nationale lovgivning har en legitim interesse i at sikre, at bestemmelserne idette direktiv overholdes, er berettigede til - på vegne af eller til støtte for denudstationerede arbejdstager eller dennes arbejdsgiver og med dennes godkendelse -at indtræde som part i klagen til retslige eller administrative instanser med henblik pågennemførelse af dette direktiv og/eller håndhævelse af forpligtelserne i dettedirektiv.Stk. 1 og 3 berører ikke nationale bestemmelser vedrørende forældelses- ellertidsfrister for lignende sagsanlæg og ej heller anvendelsen af nationale procesreglervedrørende repræsentation og forsvar i retten.Medlemsstaterne sørger for, at de nødvendige ordninger indføres for at sikre, atudstationerede arbejdstagere kan modtagea)b)løntilgodehavender i henhold til de gældende arbejds- og ansættelsesvilkår, derer omhandlet i artikel 3 i direktiv 96/71/EFgodtgørelse for uforholdsmæssigt store omkostninger i forhold tilnettovederlaget eller til kvaliteten af den bolig, der stilles til rådighed afarbejdsgiveren, og hvortil der er tilbageholdt eller fradraget et beløb ivederlaget.

Dette stykke finder også anvendelse i tilfælde, hvor de udstationerede arbejdstagereer vendt tilbage fra den medlemsstat, hvor de var udstationeret.Artikel 12Underentreprise - solidarisk hæftelse1.Med hensyn til de bygge- og anlægsaktiviteter, der er omhandlet i bilaget til direktiv96/71/EF, sikrer medlemsstaterne for alle de udstationeringssituationer, der eromfattet af artikel 1, stk. 3, i direktiv 96/71/EF, på en ikkediskriminerende måde iforhold til beskyttelsen af de tilsvarende rettigheder for ansatte hos direkteunderkontrahenter, som er etableret på deres område, at den kontrahent, somarbejdsgiveren (tjenesteyder, vikarbureau eller arbejdsformidlingskontor) er direkteunderkontrahent til, sammen med eller i stedet for arbejdsgiveren, kan holdesansvarlig af den udstationerede arbejdstager og/eller fælles fonde ellerarbejdsmarkedsinstitutioner for manglende betaling af følgende:a)nettoløntilgodehavender svarende til mindsteløn og/eller bidrag til fælles fondeeller arbejdsmarkedsinstitutioner, hvis de er omfattet af artikel 3, stk. 1, idirektiv 96/71/EFefterbetaling eller tilbagebetaling af uretmæssigt tilbageholdt skat ellersocialsikringsbidrag.

Det ansvar, der er omhandlet i dette stykke, er begrænset til de rettigheder,arbejdstagerne har erhvervet som led i det kontraktlige forhold mellem kontrahentenog dennes underkontrahent.2.Medlemsstaterne fastsætter, at en kontrahent, der har opfyldt kravene om nødvendigomhu, ikke holdes ansvarlig efter stk. 1. Sådanne ordninger skal anvendes på engennemsigtig, ikkediskriminerende og forholdsmæssigt afpasset måde. De kanindebære forebyggende foranstaltninger truffet af kontrahenten vedrørendeforelæggelse af beviser fra underkontrahenten for de udstationerede arbejdstageresoverordnede arbejdsvilkår, jf. artikel 3, stk. 1, i direktiv 96/71/EF, herunder lønsedlerog udbetaling af løn, overholdelse af forpligtelserne vedrørende social sikringog/eller skat i etableringsmedlemsstaten samt overholdelse af de regler, der gælderfor udstationering af arbejdstagere.Medlemsstaterne kan i overensstemmelse med EU-retten indføre strengereansvarsregler i deres nationale ret, hvilket skal ske på en ikkediskriminerende ogforholdsmæssigt afpasset måde med hensyn til anvendelsesområdet for og omfangetaf underkontrahenters ansvar. Medlemsstaterne kan også i overensstemmelse medEU-retten indføre et sådant ansvar i andre sektorer end dem, der er omfattet af bilagettil direktiv 96/71/EF. Medlemsstaterne kan i disse tilfælde fastsætte, at en kontrahent,der har opfyldt kravene om nødvendig omhu i henhold til national ret, ikke holdesansvarlig.Senest tre år efter den i artikel 20 nævnte dato foretager Kommissionen i samråd medmedlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter på EU-plan en vurdering af anvendelsenaf denne artikel med henblik på at foreslå eventuelt nødvendige ændringer.

KAPITEL VIFULDBYRDELSE AF ADMINISTRATIVE SANKTIONER OGBØDER PÅ TVÆRS AF GRÆNSERNEArtikel 13Generelle principper - gensidig bistand og anerkendelse1.Uden at de midler, der er indført eller kan indføres i EU-lovgivningen, dervedtilsidesættes, finder principperne om gensidig bistand og anerkendelse samt deforanstaltninger og procedurer, der er fastsat i denne artikel, anvendelse vedfuldbyrdelse på tværs af grænserne af administrative sanktioner og bøder formanglende overholdelse af de gældende regler i en medlemsstat, som er pålagt entjenesteyder, der er etableret i en anden medlemsstat.Den bistandssøgende myndighed kan i overensstemmelse med gældende love,bestemmelser og administrativ praksis i sin egen medlemsstat anmode denkompetente myndighed i en anden medlemsstat om at inddrive en bøde eller sanktioneller meddele en afgørelse vedrørende en bøde eller en sanktion, for så vidt derelevante love, bestemmelser og den administrative praksis, der gælder i denbistandssøgte myndigheds medlemsstat, tillader det for lignende fordringer ellerafgørelser.Den kompetente myndighed i den bistandssøgende medlemsstat sikrer, atanmodningen om inddrivelse af en bøde eller sanktion eller meddelelse af enafgørelse vedrørende en bøde eller en sanktion finder sted i overensstemmelse medde gældende regler i den pågældende medlemsstat, mens den kompetentebistandssøgte myndighed påser, at inddrivelse eller meddelelse i den bistandssøgtemedlemsstat foretages i overensstemmelse med gældende nationale love,bestemmelser og administrative praksisser i sidstnævnte.Den bistandssøgende myndighed må ikke fremsætte en anmodning om inddrivelse afen bøde eller sanktion eller meddelelse af en afgørelse om en bøde eller en sanktion,hvis og så længe den pågældende bøde eller sanktion og den underliggende fordringog/eller den akt, der hjemler ret til fuldbyrdelse i den bistandssøgende medlemsstat,anfægtes i denne medlemsstat.Artikel 14Anmodning om inddrivelse, oplysning eller meddelelse1.På den bistandssøgende myndigheds anmodning om inddrivelse af en bøde eller ensanktion eller meddelelse af en afgørelse om en bøde eller en sanktion, formidler denbistandssøgte myndighed oplysninger og gensidig bistand, som kan være nyttige forden bistandssøgende myndighed ved inddrivelse af en bøde og/eller sanktion samt, såvidt muligt, for den underliggende fordring.I anmodningen om oplysninger vedrørende inddrivelse af sanktioner eller bøder samtmeddelelse af en afgørelse om sådanne spørgsmål angives som minimum

navn og kendt adresse på adressaten samt alle andre relevante data elleroplysninger til identifikation af vedkommendeformål med meddelelsen eller anmodningen om inddrivelse, periode forgennemførelse heraf og datoer af relevans for fuldbyrdelsesprocessenen beskrivelse af arten og størrelsen af bøden eller sanktionen samt denunderliggende fordring, for hvilken anmodningen fremsættes, og densforskellige delealle andre relevante oplysninger eller dokumenter, herunder retslige,vedrørende fordringen, bøden eller sanktionen ognavn, adresse og andre kontaktoplysninger vedrørende den kompetentemyndighed, der er ansvarlig for vurdering af bøden og/eller sanktionen, og,hvis der ikke er tale om den samme, den kompetente instans, hvor der kanindhentes yderligere oplysninger om bøden eller sanktionen eller mulighedernefor at anfægte betalingspligten eller beslutningen om at pålægge den.

Med henblik på inddrivelse af en bøde eller sanktion eller meddelelse af en afgørelseom en bøde eller en sanktion i den bistandssøgte medlemsstat behandles en bødeeller sanktion, for hvilken der er fremsat anmodning om inddrivelse eller meddelelse,som en bøde eller sanktion i den bistandssøgte medlemsstat.Den bistandssøgte myndighed giver straks den bistandssøgende myndighedunderretning om, hvorvidt anmodningen om meddelelse eller inddrivelse er blevetefterkommet, og især om, på hvilken dato akten eller afgørelsen er blevet fremsendttil eller meddelt adressaten.Den bistandssøgte myndighed underretter ligeledes den bistandssøgende myndighedom grundene til, at en anmodning om oplysninger, inddrivelse eller meddelelse ikkekan efterkommes.Artikel 15Suspension af proceduren

Artikel 16Omkostninger1.Den bistandssøgte myndighed fremsender de beløb til den bistandssøgendemyndighed, som er inddrevet i forbindelse med de bøder eller sanktioner, der eromhandlet i dette kapital.Den bistandssøgte myndighed kan hos den pågældende fysiske eller juridiske personinddrive beløb og tilbageholde alle omkostninger, som den afholder i forbindelsemed inddrivelse af fordringen, i overensstemmelse med de love og administrativebestemmelser eller praksisser, der gælder for tilsvarende fordringer i denbistandssøgte medlemsstat.2.Medlemsstaterne må ikke afkræve hinanden godtgørelse af omkostninger iforbindelse med den gensidige bistand, som de yder hinanden i medfør af dettedirektiv eller som følge af dets anvendelse.Ved inddrivelser, der frembyder særlige vanskeligheder eller vedrører et meget stortbeløb, kan den bistandssøgende og den bistandssøgte myndighed aftale særligegodtgørelsesregler for det eller de pågældende tilfælde.3.Uanset stk. 2 forbliver den kompetente myndighed i den bistandssøgendemedlemsstat ansvarlig over for den bistandssøgte medlemsstat for godtgørelse afeventuelle omkostninger og tab som følge af foranstaltninger, som erklæresubegrundede, for så vidt angår bødens eller sanktionens indhold, gyldigheden af denaf den bistandssøgende myndighed udstedte akt, der hjemler ret til fuldbyrdelse,og/eller eventuelle retsbevarende foranstaltninger truffet af den bistandssøgendemyndighed.

KAPITEL VIIAFSLUTTENDE BESTEMMELSERArtikel 17SanktionerMedlemsstaterne fastsætter regler for sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af overtrædelseaf nationale bestemmelser, der vedtages i medfør af dette direktiv, og træffer alle nødvendigeforanstaltninger for at sikre, at de gennemføres og overholdes. Sanktionerne skal væreeffektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsernes grovhed og have afskrækkendevirkning. Medlemsstaterne meddeler disse bestemmelser til Kommissionen senest den […..gennemførelsesdato]. De meddeler straks eventuelle senere ændringer af disse.Artikel 18Informationssystemet for det indre marked1.Det administrative samarbejde og den gensidige bistand mellem de kompetentemyndigheder i medlemsstaterne, jf. artikel 6 og 7, artikel 10, stk. 3, og artikel 13, 14

og 15, skal foregå gennem det informationssystem for det indre marked (IMI), deroprettes ved [henvisning til IMI-forordningen]89.2.Medlemsstaterne kan fortsat anvende bilaterale ordninger for administrativtsamarbejde mellem deres kompetente myndigheder, for så vidt angår anvendelse ogovervågning af de arbejds- og ansættelsesvilkår, der finder anvendelse påudstationerede arbejdstagere, jf. artikel 3 i direktiv 96/71/EF, hvis ordningerne ikkeforringer de berørte arbejdstageres og virksomheders rettigheder og forpligtelser.I forbindelse med bilaterale aftaler, jf. stk. 2, skal medlemsstaternes kompetentemyndigheder anvende IMI så meget som muligt. Har en kompetente myndighed i enaf de berørte medlemsstater anvendt IMI, skal en eventuel påkrævet opfølgningunder alle omstændigheder ske via IMI frem for den eller de mekanismer, der eromhandlet i en sådan bilateral aftale, for så vidt angår administrativt samarbejde oggensidig bistand.Artikel 19Ændring af [IMI-forordningen]I bilag I til[IMI-forordningen]indsættes følgende:1.2.Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/71/EF om udstationering af arbejdstageresom led i udveksling af tjenesteydelser90: artikel 4Europa-Parlamentets og Rådets direktiv xxxx/xx/EF om håndhævelse af direktiv96/71/EF om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling aftjenesteydelser91: artikel 6, og 7, artikel 10, stk. 3, og artikel 13, 14 og 15.Artikel 20Gennemførelse1.Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraftfor at efterkomme dette direktiv senest 2 år efter ikrafttrædelsen. De tilsender straksKommissionen disse love og bestemmelser med en sammenligningstabel, som visersammenhængen mellem de pågældende bestemmelser og dette direktiv.Lovene og bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dettedirektiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmereregler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

FINANSIERINGSOVERSIGT1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME1.1. Forslagets/initiativets betegnelse1.2. Berørt(e) politikområde(r) inden for ABM/ABB-strukturen1.3. Forslagets/initiativets art1.4. Mål1.5. Forslagets/initiativets begrundelse1.6. Varighed og finansielle virkninger1.7. Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER2.1. Bestemmelser om kontrol og rapportering2.2. Forvaltnings- og kontrolsystem2.3. Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER3.1. Berørt(e) udgiftspost(er) i budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielleramme3.2. Anslåede virkninger for udgifterne3.2.1. Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne3.2.2. Anslåede virkninger for aktionsbevillingerne3.2.3. Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne3.2.4. Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme3.2.5. Tredjeparts bidrag til finansieringen3.3. Anslåede virkninger for indtægterne

Sikre en effektiv anvendelse af EU-retten for så vidt angår spørgsmål vedrørende sundhed ogsikkerhed og arbejdsret i alle medlemsstaterSpecifikt mål nr. 3 (EMPL):Styrke effektive partnerskaber med nationale og paneuropæiske aktører med henblik påresultater inden for politikområderne beskæftigelse og social solidaritetSpecifikt mål nr. 1 (MARKT):Realisere målene i akten for det indre marked og fremme udviklingen af socialt iværksætteriSpecifikt mål nr. 12 (MARKT):Udvikle det fulde potentiale af informationssystemet for det indre marked (IMI) for at fremmeen bedre gennemførelse af lovgivningen om det indre marked.Berørte ABM/ABB-aktiviteter:Beskæftigelse, social solidaritet (EMPL)Indre markedspolitik (MARKT)Det indre marked for tjenesteydelser (MARKT)1.4.3.Forventede resultater og virkningerAngiv, hvilke virkninger forslaget/initiativet forventes at få for modtagerne/målgrupperne.

1. Bedre beskyttelse af udstationerede arbejdstageres rettigheder–Bedre oplysninger om gældende arbejdsvilkår for udstationerede arbejdstagere–Give udstationerede arbejdstagere bedre mulighed for at forsvare deres rettigheder, ogsåi underleverandørkæder–Præcisere arbejdsmarkedsparternes rolle i håndhævelsesforanstaltninger–Forbedre kontrollen med og håndhævelsen af arbejdsvilkår2. Fremme udbuddet af grænseoverskridende tjenester og sikre et klima med fair konkurrence–Gøre definitionen af udstationering mere præcis–Forbedre oplysningerne om de forpligtelser, der påhviler virksomheder i forbindelsemed de gældende arbejdsvilkår for udstationerede arbejdstagere–Sikre klarhed vedrørende administrative krav og nationale kontrolforanstaltninger–Forbedre det administrative samarbejde mellem de ansvarlige nationale myndigheder1.4.4.Virknings- og resultatindikatorerAngiv indikatorerne til kontrol af forslagets/initiativets gennemførelse.

over indikatorer, som skal følges, er følgende (efter hver indikator angivesinformationskilden): (i) antallet af søgninger i nationale websteder om udstationering(medlemsstaterne); (ii) antallet af grænseoverskridende samarbejdsprojekter omudstationering, der støttes af nationale myndigheder eller arbejdsmarkedsparter(medlemsstaterne); (iii) antallet af anmodninger via den særlige IMI-applikation forudstationering (Kommissionen); (iv) antallet af tvister, der indbringes for de nationaledomstole (medlemsstaterne); (v) procentdelen af tilsyn, der resulterer i sanktioner(medlemsstaterne). Kommissionen vil også fortsat indsamle administrative data omudstationering baseret på socialsikringsdata. For så vidt angår anvendelseshyppighed vil disseindikatorer blive forelagt og drøftet regelmæssigt i ECPW og er ligeledes en del af det sæt afindikatorer, der skal anvendes ved evalueringen som nævnt nedenfor.1.5.1.5.1.Forslagets/initiativets begrundelseBehov, der skal opfyldes på kort eller lang sigtForslaget tager sigte på at forbedre og styrke gennemførelsen, anvendelsen og håndhævelsen ipraksis af direktivet om udstationering af arbejdstagere, herunder foranstaltninger til atforebygge og straffe misbrug og omgåelse af de gældende regler.Med forslaget vil der blive taget fat på manglerne for så vidt angår oplysning af arbejdsgivereog udstationerede arbejdstagere om kontrol-, overvågnings- og håndhævelsesforanstaltningerog med hensyn til administrativt samarbejde. Det vil vedrøre unødvendige administrative kravog kontrolforanstaltninger, der pålægges tjenesteydere, beskyttelse af udstationeredearbejdstagere i tvister vedrørende deres individuelle beskæftigelsesvilkår, situationer, hvorudstationering ikke længere er af midlertidig karakter eller har en roterende karakter, ellerhvor arbejdsgiveren ikke har nogen reel forbindelse med afsendermedlemsstaten.Med henblik herpå indføres der ved dette initiativ mere præcise bestemmelser omgennemførelse, overvågning og håndhævelse af direktivet, herunder beskyttelse afudstationerede arbejdstageres rettigheder samt yderligere kriterier for at præcisere deelementer, der indgår i begrebet udstationering, for bedre at bekæmpe omgåelse og misbrug afreglerne.1.5.2.Merværdien ved en indsats fra EU's sideDe identificerede problemer er knyttet til de formål, der er fastsat i artikel 3, stk. 3, i TEU ogartikel 56 og 151 i TEUF. Manglende klarhed i de gældende retlige rammer på EU-plan liggertil grund for de identificerede problemer. Det eksisterende direktiv, der giver medlemsstaternestor handlefrihed, hvad angår gennemførelsen, anvendelsen og håndhævelsen i praksis, såvelsom tidligere forsøg på at tackle eksisterende problemer ved hjælp af ikke-bindendeforanstaltninger har ikke været tilstrækkelige til at løse de konstaterede problemer. Det erderfor nødvendigt at rette op på de eksisterende problemer på EU-plan for bedre at nåtraktatens mål.

Erfaringer fra lignende foranstaltningerTidligere forsøg på at løse problemerne med den praktiske gennemførelse og håndhævelse afdirektivet om udstationering af arbejdstagere ved ikke-lovgivningsmæssige midler har ikkeført til opnåelse af målsætningerne. Spørgsmålene blev behandlet i fortolkningsretningslinjer i2006. En kontrolovervågning i 2007 viste, at der var en række mangler. Den pågældendemeddelelse indeholdt yderligere præciseringer til medlemsstaterne. I 2008 vedtogKommissionen en henstilling94, hvori medlemsstaterne blev opfordret til at gøre en hurtigindsats for at forbedre situationen for udstationerede arbejdstagere gennem bedre samarbejdemellem de nationale myndigheder, så der kunne opnås en mere effektiv udveksling afoplysninger mellem medlemsstaterne og bedre adgang til oplysninger og udveksling af bedstepraksis.Siden 2009 har Kommissionen iværksat flere efterfølgende evalueringer: en undersøgelse afde økonomiske og sociale virkninger, der er forbundet med fænomenet udstationering afarbejdstagere i Den Europæiske Union; en undersøgelse af de retlige aspekter afudstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser i Den EuropæiskeUnion (for 12 medlemsstater); en supplerende undersøgelse af de retlige aspekter afudstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser i Den EuropæiskeUnion (for 15 medlemsstater); en undersøgelse om beskyttelse af arbejdstagernes rettigheder iforbindelse med anvendelse af underleverandører i Den Europæiske Union (igangværende).Med henblik på udarbejdelse af konsekvensanalysen er der blevet gennemført enforhåndsevaluering af en ekstern konsulent i 2011: en forberedende undersøgelse med henblikpå en konsekvensanalyse af en eventuel revision af lovgivningen om udstationering afarbejdstagere i forbindelse med udveksling af tjenesteydelser.Disse nylige undersøgelser har bekræftet, at en række af de identificerede problemer stadigeksisterer.

Sammenhæng med andre relevante instrumenter og eventuel synergivirkningGrundlæggende rettigheder: Forslaget er i overensstemmelse med Eu's strategi vedrørendegrundlæggende rettigheder, KOM(2010) 573 endelig.Europa 2020-strategien: Initiativet vil bidrage til jobskabelse som led i strategien forintelligent, bæredygtig og socialt inklusiv vækst (Europa 2020).Akten for det indre marked: Dette initiativ er et af de tolv løftestænger, der er udpeget afKommissionen med henblik på at fremme væksten og styrke borgernes tillid til det indremarked. Forslaget vil især fremme den grænseoverskridende udveksling af tjenesteydelser oggive en mere fair konkurrence. Dette initiativ giver mulighed for at udnytte vækstpotentialetfor udstationering af arbejdstagere som et centralt element for udvekslingen af tjenesteydelserpå det indre marked. Desuden kan det bidrage til at afbøde de øgede sociale og politiske

spændinger som følge af kontroverser om domstolsafgørelser og deres formodede virkningerfor arbejdsmarkedsrelationerne.Small Business Act: For så vidt som størsteparten af de virksomheder, der udstationererarbejdstagere, er SMV'er, og dette initiativ vil fremme udførelsen af tjenesteydelser via enharmonisering af gennemførelsen og håndhævelse af direktivet, således at der skabes gunstigemuligheder for erhvervslivet på tværs af grænserne, er det i overensstemmelse med SmallBusiness Act.Smart regulering: Dette initiativ er også i tråd med dagsordenen for smart regulering, hvorformålet er at få en regulering af bedste kvalitet i fuld overensstemmelse med nærheds- ogproportionalitetsprincippet. Det foreliggende forslag er baseret på en fuldstændig evaluering afeksisterende lovgivning og politikker vedrørende de juridiske, økonomiske og socialeaspekter. De tager sigte på at gøre lovgivningen klarere og lettere tilgængelig og fremmemedlemsstaternes og arbejdsmarkedets parters indsats for at sikre en mere effektiv ogkonsekvent håndhævelse af lovgivningen. Det tager højde for resultatet af dialogen med deberørte parter, navnlig arbejdsmarkedets parter.Informationssystemet for det indre marked (IMI): I initiativet foreslås det at bruge IMI påområdet udstationering af arbejdstagere for at forbedre det administrative samarbejde mellemmedlemsstaterne. Det er i overensstemmelse med Kommissionens strategi for udvidelse ogyderligere udvikling af IMI, KOM(2011) 75 endelig. Det er knyttet til Kommissionens forslagtil horisontalforordning om IMI, KOM(2011) 522 endelig.EU's program for social udvikling og innovation (opfølgning PROGRESS):ledsageforanstaltninger, især projekter fra ikke-statslige organisationer og arbejdsmarkedetsparter, vil blive finansieret via indkaldelse af forslag i henhold til det nye EU-program forsocial udvikling og innovation, KOM(2011) 609 endelig, for at støtte gennemførelsen oganvendelsen af initiativet i praksis (2 mio. EUR pr. år).1.6.Varighed og finansielle virkninger⌧Forslag/initiativ afbegrænset varighed•Forslag/initiativ gældende fra [DD/MM]ÅÅÅÅ til [DD/MM]ÅÅÅÅ

Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)95⌧Direkte central forvaltningved KommissionenIndirekte central forvaltningved uddelegering af gennemførelsesopgaver til:••••gennemførelsesorganerorganer oprettet af Fællesskaberne96nationale offentligretlige organer/organer med offentlige tjenesteydelsesopgaverpersoner, der er pålagt at gennemføre specifikke aktioner i henhold til afsnit V i traktatenom Den Europæiske Union, og som er identificeret i den relevante basisretsakt, jf.finansforordningens artikel 49Delt forvaltningsammen med medlemsstaterneDecentral forvaltningsammen med tredjelandeFælles forvaltningsammen med internationale organisationer (angivesnærmere)Hvis der angives flere forvaltningsmåder, gives der en nærmere forklaring i afsnittet "Bemærkninger".

Fem år efter fristen for gennemførelse vil der foregå en løbende evaluering. Evalueringensprimære fokus vil være en vurdering af direktivets, som ændret, i den indledende fase.. Der vilblive lagt vægt på en analyse af de forstærkede samarbejdsordninger mellem medlemsstaterneog kvaliteten af de oplysninger, der genereres i forbindelse med disse ordninger. Evalueringengennemføres af Kommissionen med bistand fra eksterne eksperter. Kompetenceområdetfastsættes af Kommissionens tjenestegrene. De berørte parter vil blive underrettet og anmodetom at udtale sig om kommissoriet gennem ekspertudvalget for udstationering af arbejdstagere(ECPW), og de vil også blive regelmæssigt underrettet om de fremskridt, der gøres medevalueringen, og dens konklusioner. Resultaterne vil blive offentliggjort.