Kære Mette Frederiksen og Karen Hækkerup

Rådet for Socialt Udsatte har drøftet regeringens udspil til reform af førtidspensi-on og fleksjob og den efterfølgende debat. Rådet håber, at nedenstående hoved-synspunkter, som er uddybet i det medfølgende notat, kan nyde fremme i for-handlingerne om reformen, før regeringen fremlægger de egentlige lovforslag.•Udspillet til en førtidspensions- og fleksjobreform er præget af ønsket omflere produktive selvforsørgende medborgere. Borgere, for hvem førtids-pension er den rigtige løsning, skal ikke tales ud af fællesskabet.Der skal lægges vægt på, at ressourceforløbene bliver tilrettelagt på enindividuel og helhedsorienteret måde.Sanktioner hjælper ikke. I stedet bør det sikres, at kommunerne får derigtige redskaber til at gennemføre kvalitative ressourceforløb.Den enkelte borger bør have ret til en koordinerende sagsbehandler, hvisprimære fokus er helhedsorienteret og koordinerende. Sagsbehandlerenbør have beslutningskompetence.Ved borgerens kontakt med rehabiliteringsteamet bør der stilles en bisid-der til rådighed, således at borgeren får hjælp til at formulere sine behovog varetage sin retssikkerhed.Det bør overvejes at indføre et personligt ombud til alle udsatte borgere,efter svensk inspiration. En personlig støtte til fremdrift i livet vil betydeen stor forskel for mange udsatte borgere.Aldersgrænsen på 40 år bør fjernes, således at alder ikke har en betydningi forhold til hvilke indsatser, man som udgangspunkt skal modtage.Forsørgelsesgrundlaget skal være på dagpengeniveau, således at borgerensikres en forsvarlig økonomi under de langvarige ressourceforløb.Der bør indføres en ”frit lejde ordning” for førtidspensionister, der harfået tilkendt førtidspension efter 2003.

Rådet for Socialt Udsatte

Bilag med uddybning af synspunkter vedrørende Førtidspension

Tal ikke førtidspensionister ud af fællesskabetRådet finder, at reformudspillet og synspunkterne i debatten om førtidspensions-reformen har en marginaliserende og ekskluderende tendens, fordi det produktiveselvforsørgende menneske primært tillægges værdi. Fællesskabet defineres førstog fremmest som fællesskab på arbejdsmarkedet, og udspillet giver dermed ikkeværdi til de mange andre fællesskaber, som mennesker indgår i, og som for man-ge socialt udsatte er de mulige fællesskaber, hvor de kan blive anerkendt somværdifulde mennesker. Anerkendelse er som bekendt en helt uundværlig træde-sten for den motivation, der skal drive os som mennesker.For nogle er førtidspension det rigtigeI det hidtil fremlagte materiale regnes reformen at medføre ca. 2.300 flere i ustøt-tet beskæftigelse i 2020 og 7.700 på lang sigt. Det er mange mennesker. Mensammenholdt med over 300.000 førtidspensionister, fleksjobbere mv., vil langt defleste i målgruppen for førtidspension også fremover skulle modtage førtidspen-sion eller være i ressourceforløb. Derfor er det vigtigt, at der også gives plads tildet samfundsinkluderende perspektiv over for gruppen af førtidspensionister mv.Rehabilitering skal være individuelt tilrettelagtIndsatsen over for bl.a. kontanthjælpsmodtagere har alt for længe været domine-ret af perspektivløs rutineaktivering, der ifølge Rigsrevisionens undersøgelse harhaft en begrænset positiv effekt - ja faktisk har gjort lidt mere skade end gavn.Det er på tide, at der tilrettelægges en individuel og helhedsorienteret indsats meddet sigte at hjælpe mennesker med mange vanskeligheder til en bedre hverdag.I den forbindelse vil Rådet opfordre til en klar definition af rehabilitering. Hvader målene, og hvornår kan forløbene iværksættes. Rådet vil opfordre til, at ’reha-bilitering til et bedre liv’ bliver en central målsætning. Det er ligeledes vigtigt atbegynde rehabiliteringen i tide, dvs. før personen står foran en førtidspensionstil-kendelse, hvor problemerne kan være blevet utilsigtet komplekse og komplicere-de Det er også vigtigt, at rehabilitering kommer til at ske med respekt for detenkelte individ, og at der ikke indføres hjemmel til tvangsbehandling (fx psyko-farmaka, somatiske behandlinger mv.).Sanktioner hjælper ikkeAKF viser i undersøgelsen foretaget for Rådet ”Når kassen smækkes i”, novem-ber 2011, at kommunerne bruger sanktioner over for mange kontanthjælpsmodta-gere med psykisk sårbarhed. Nogle kommuner har alt for stor tiltro til sanktions-regimer. Rådet må pege på, at der er behov for et opgør med det eksisterendesanktionsregime i aktiveringspolitikken. Socialt udsatte mennesker får ikke merestruktur og styr på tilværelsen af at blive trukket i kontanthjælpen. En sanktionhjælper ikke på en psykisk lidelse eller et kaotisk liv præget af misbrug. Det erderfor af helt central betydning, at ressourceforløbene ikke bliver et nyt sankti-onsregime, men at det bliver en håndholdt indsats, hvor der ikke sker træk i ydel-sen, hvis modtageren får tilbagefald eller ikke kan leve op til kravene. Der skal i

3stedet investeres massivt i ressourceforløb, der rent faktisk kan gøre en forskel,også for de, hvor udsigterne er lidt længere og målet måske mere uklart.Koordinerende sagsbehandler skal være en retRådet ser det som et fremskridt, at ressourceforløbene skal styres af rehabilite-ringsteams. En forudsætning for succes er, at rehabiliteringen bliver helhedsorien-teret og koordineret, og ikke mindst individuelt tilrettelagt. Det har i præsentatio-nen været uklart, om der skal være en koordinerende sagsbehandler. Borgeren børhave ret til en koordinerende sagsbehandler, der har myndighedsansvar og der-med beslutningskompetence.Mange af indsatserne for udsatte borgere er i dag usammenhængende og skaderdermed mere end de gavner. Det er også rigtig dyrt for samfundet. Kommunernemå sikre en sammenhængende, koordineret indsats, hvor der tages udgangspunkti borgerens perspektiver og ressourcer. Det er borgeren, der skal opleve en sam-menhængende indsats. Det er ikke nok, at der indadtil i kommunen ser ud til atvære koordination. Den koordinerende sagsbehandler bør også hjælpe borgerenmed at formidle sit behov for hjælp, navigere i et kompliceret og sindrigt hjælpe-system mv. På den måde kan borgerens udbytte af hjælpen optimeres.Bisidder skal stilles til rådighedI forhold til den kommende førtidspensionsreform bør det som minimum sikres,at borgeren får stillet en bisidder til rådighed i kontakten med rehabiliteringstea-met, således at borgerens stemme sikres hørt mv. De sociale tilbud så som være-steder, varmestuer, sociale cafeer mv., der har den daglige kontakt med udsatteborgere, kan fx tænkes mere systematisk ind i den sammenhæng. De har ofte enstor professionel viden om borgerens udsathed og en unik viden i forhold til denenkeltes problemstillinger. De kan medvirke til, at borgeren inddrages på en godmåde, og de kan sikre en sammenhæng i de indsatser der iværksættes for borge-ren.Personligt ombud bør overvejesRådet for Socialt Udsatte vil anbefale, at der bliver mulighed for, at borgere iressourceforløb kan få tilbudt deres egen personlige konsulent med inspiration fraen velfungerende ordning i Sverige. Det svenskePersonlige ombudbetyder, atudsatte borgere kan få tilbudt en personlig støtte, der hjælper borgeren med fx atformidle sine problemer og behov for hjælp, at navigere relevant imellem de for-skellige specialiserede hjælpetilbud, at støtte borgeren i at forbedre sin livssitua-tion mv. I den svenske model kan det personlige ombud både være forankret i enbrugerorganisation og i kommunen. Centralt er det, at det er en person, der nyderborgerens tillid. Det er Rådets overbevisning, at en sådan ordning for alvor vilbidrage til at gøre en væsentlig positiv forskel for gruppen af udsatte borgere, derofte oplever at støde panden mod en mur i deres kontakt med det offentlige ogmed omverdenen i det hele taget. Omvendt er det også Rådets indtryk, at en ord-ning som detpersonlige ombudkan betyde en forskel i forhold til mange af deansatte i de tilbud som socialt udsatte benytter, der ligeledes oplever en utilstræk-kelighed i den hjælp, de kan tilbyde.

4Aldersgrænsen på 40 år skal vækRådet for Socialt Udsatte finder grænsen ved de 40 år forkert, idet den sender etutilsigtet budskab om, at den rigtige løsning i forhold til pension eller rehabilite-ring afhænger af alderen. Hvis rehabilitering til hel eller delvis selvforsørgelse erden bedste løsning for borgeren, så skal det tilbydes uafhængigt af alderen. Hvisførtidspension er den bedste løsning, så skal det tildeles. En 40 års aldersgrænsekan ikke afgøre dette.Forsørgelsesgrundlaget skal være i ordenRådet mener, at forsørgelsesgrundlaget bør være på dagpengeniveau. Det er be-kymrende, at forsørgelsesgrundlaget i forbindelse med rehabiliteringsforløbeneikke synes at være i orden. Hvordan ser budgettet ud for en psykisk syg enlig, nårca. 10.300 brutto skal række år efter år? Et for lavt forsørgelsesbeløb kan ødelæg-ge de ellers gode intentioner i reformudspillet. Der må ikke blive sparet på mu-lighederne for, at indsatsen over for en gruppe udsatte borgere lykkes.Frit lejde for førtidspensionister på ny FTPDen ”frit lejde ordning” i forhold til at søge beskæftigelse, der er indført for pen-sionister, der har fået tilkendt pensionen efter reglerne før 2003, bør udstrækkestil førtidspensionister med pension efter 2003-loven. Perspektivet på menneskerslivssituation bør sjældent være statisk, hvorfor borgere der fx er blevet tilkendt enførtidspension, også bør have en nem adgang til at blive helt – eller delvist selv-forsørgende.