Beskæftigelsesudvalget 2011-12
BEU Alm.del Bilag 138
Offentligt
MYTER OG FAKTA OM FLEKSJOBREFORMEN- afsløring af politisk spin og myter ved hjælp af kolde fakta
MYTE 1:Fleksjobordningen er for dyr. Den koster samfundet næsten 12 mia. kr.FAKTA:Beskæftigelsesministeren har i et svar til Folketingets Beskæftigelsesudvalg pr. 7. marts2012 indrømmet, at når der modregnes for skatteindbetaling fra fleksjobberne, så ernettoudgiften i virkeligheden kun 5,5 milliarder for hele fleksjobordningen (inklusivledighedsydelse) og kun 3,7 milliarder for personer i fleksjob alene.
Hertil skal lægges den værditilvækst som fleksjobbernes arbejdskraft giver tilvirksomhederne og samfundet. Ifølge beregninger, foretaget af HK, bidrager fleksjobbernemed hvad der svarer til ca. 20.000 fuldtidsansatte stillinger, hvilket giver en værditilvækstpå over 10,4 milliarder om året*.*Kilde, HK:http://www.hk.dk/www/temaer/fleksjob_i_skudlinjen/fakta_om_fleksjob/saa_meget_bidrager_fleksjobberne_med
Facebook:http://www.facebook.com/groups/STOPfleksjobreformenHjemmeside/blog:http://stopreformen.blogspot.comUnderskriftsindsamling:http://www.skrivunder.net/stop_fleksjobreformen
MYTER OG FAKTA OM FLEKSJOBREFORMEN- afsløring af politisk spin og myter ved hjælp af kolde faktaMYTE2:Fleksjobordningen er løbet løbsk. Antallet af fleksjobbere er stegetstødt, uden at der er kommet færre førtidspensionister. Det viser, atordningen har slået fejl og derfor skal ændres.FAKTA:Tallene viser ganske rigtigt, at fra 2003 til 2009 er antallet af personer i fleksjob, påledighedsydelse og førtidspension steget med +37.000. MEN det modsvares af et fald iantallet af personer på sygedagpenge, kontanthjælp og revalidering, som er faldet med -41.000.
Kilde: ’Kritiske Analyser SRSF’s kommende reform af førtidspension og fleksjob’ af økonom, cand. scient. adm. HenrikHerløv Lund:http://www.henrikherloevlund.dk/artikler/SRSFskommendereformfoertidspensionogfleksjob.pdf
Fleksjobordningen er ikke løbet løbsk. Det samlet set stigende antal mennesker i fleksjobog førtidspension modsvares af, at der i samme periode er blevet færre på revalidering,sygedagpenge og kontanthjælp.
Facebook:http://www.facebook.com/groups/STOPfleksjobreformenHjemmeside/blog:http://stopreformen.blogspot.comUnderskriftsindsamling:http://www.skrivunder.net/stop_fleksjobreformen
MYTER OG FAKTA OM FLEKSJOBREFORMEN- afsløring af politisk spin og myter ved hjælp af kolde faktaMYTE3:Fleksjobberne har urimeligt høje lønninger, og det er kun disse megethøjtlønnede personer, som reformen rammer.FAKTA:Det er få procent af fleksjobberne, der har meget høje lønninger. De i pressen omtaltefleksjobbere, der tjener næsten 700.000 kr. om året er ganske få, og der blev i 2006 indførtet loft på det offentlige tilskud, så der højest udbetales tilskud op til et indkomstniveau på445.000 kr.(2010-niveau). Derefter betaler arbejdsgiveren den ekstra løn af egen lomme,uden at der gives yderligere tilskud til fleksjobberen. Desuden bidrager disse højtlønnedefleksjobbere med mere i skat, end de får i tilskud.Men eksemplerne med højtlønnede fleksjobbere er i det hele taget misvisende, da hele75% af fleksjobberne har en indkomst på under 350.000 kr. og over 50% tjener kunmellem 200.000 og 300.000 kr. Samtidig viser undersøgelser, at fleksjobberne generelthar lavere løn end kolleger med samme arbejdsopgaver.Det er desuden misvisende, når fleksjobreformen præsenteres som noget, der blotrammer højtlønnede fleksjobbere med indtægter på 450.000 kr. eller mere. FagforeningenFTF har fremlagt beregninger (som er blevet bekræftet af Arbejdsmarkedsstyrelsen), derviser, at selv fleksjobbere med lønindkomster på 22.000 kr. om måneden (svarende til enSOSU-assistent) kan risikere at se frem til en lavere indkomst med den nye reform.For eksempel vil en pædagog i et 12-timers fleksjob med en månedsløn på 25.000 kr. ståtil at miste 2.500 kr. om måneden, og en sygeplejerske med en månedsløn på 28.000 kr.vil stå til at miste 4.800 kr. om måneden, hvis de skifter job. Er de samtidig ikke medlem afen A-kasse vil de miste endnu mere, nemlig henholdsvis 4.200 og 6.500 kr. om måneden iden nye ordning.Kilder:- ’Analyse af fleksjobordningen ’- Arbejdsmarkedsstyrelsen- ’Konsekvenser af regeringens forslag til ny tilskudsordning for fleksjobbere’ - FTF- ’Kritiske Analyser SRSF’s kommende reform af førtidspension og fleksjob’ af økonom, cand. scient. adm.Henrik Herløv Lund
MYTER OG FAKTA OM FLEKSJOBREFORMEN- afsløring af politisk spin og myter ved hjælp af kolde faktaMYTE 4:Fleksjobberes arbejdsevne kan generelt forbedres over tid i retning afordinær beskæftigelse, hvis blot de får en økonomisk tilskyndelse tildet.BaggrundDenne myte/antagelse har sine rødder i en landsdækkende fleksjobanalyse sområdgivningsfirmaet DISCUS A/S har foretaget for Arbejdsmarkedsstyrelsen.I DISCUS-undersøgelsens resume beskrives fleksjob som en løsning for borgere der ”.. serfleksjob som en attraktiv endestation for deres arbejdsliv, fordi det giver en højere løn end etordinært deltidsjob”, eller borgere ”.. som enten ikke kan eller vil arbejde mere og som pålængere sigt stiler mod en pension”.DISCUS-undersøgelsen antyder således, at fleksjobbere generelt kan arbejde mere end degør, men at de ikke er interesseret i at arbejde mere for den samme løn. Der henvises her til,at nogle fleksjobbere har fået fremgang i løn, og man formoder, at det betyder, atarbejdsevnen er steget (selv om man i undersøgelsen gør opmærksom på, at man ikke harundersøgt denne sammenhæng). Ligeledes henvises der til en kommunal medarbejder, somudtaler; ”Jeg tror, mange af de, der har fået fleksjob, har kunnet arbejde mere, også iafprøvningen. Men man kan ikke tvinge folk til at møde. Jeg tror, det er mental bedring, nårman får lov og ret og økonomien falder på plads. Det er klart, så er der ro på nogen ting”.Disse konklusioner fra DISCUS-undersøgelsen tages med ind iArbejdsmarkedskommissionens rapport ’Velfærd kræver arbejde’, hvor de bliverudgangspunktet for anbefalingen om en omlægning af løntilskuddet, der skal sikre, atfleksjobberne har ”.. en økonomisk tilskyndelse til at til at øge sin arbejdsindsats, forbedrearbejdsevnen eller komme i ordinær beskæftigelse”. En anbefaling, som nu er blevet enrealitet i reformudspillet.
MEN HVAD ER FAKTA?Som bl.a. Danske Handicaporganisationer (DH) og Landsforeningen for Fleks- ogSkånejobbere (LAFS) tidligere har påpeget, er det bemærkelsesværdigt i hvor høj grad manundlader at se bort fra, hvad det kræves at få tilkendt et fleksjob i dag. Fakta omvisitationskravene, som blev skærpet i 2006 (egne fremhævelser):”Forat blive visiteret til fleksjob skal en person haveen væsentlig og varignedsættelse af arbejdsevnen.Arbejdsevnen skal være nedsat i forhold til enhverform for arbejde. Der kan først tilbydes fleksjob, når alle relevante tilbud efter lov omen aktiv beskæftigelsesindsats samt andre foranstaltninger, herunder eventueltforsøg på omplacering på arbejdspladsen, har været afprøvet for at bringe ellerfastholde den pågældende i ordinær beskæftigelse. ( )Det skal dokumenteres, at der er anvendt relevante tilbud og andreforanstaltninger for at afprøve, om en person kan bringes i eller fastholdes iordinær beskæftigelse.Der skal uarbejdes en redegørelse for personensressourcer og muligheden for at anvende og udvikle disse samt enredegørelse for,hvorfor personens arbejdsevne anses for varigt begrænset og ikke kananvendes til at opnå eller bevare beskæftigelse på normale vilkår.”’Analyse af fleksjobordningen’, Regler og lovgivning på fleksjobområdet
1
At DISCUS-undersøgelsen fremstiller fleksjob, som en bekvem mulighed for at arbejde lidt ogfå fuld løn, er dybt usagligt og en fuldstændig udokumenteret påstand. Det er med andre orden fordom. Og det er samtidig en fordom, der udstiller uvidenhed om de skrappevisitationskrav til fleksjob. Hvis der er personer, der har fået fleksjob på den baggrund sominsinueres, så er det en grov fejl begået af kommunen i visitationsprocessen – men det kan ogbør aldrig være en fejl, som det store flertal af korrekt visiterede fleksjobbere skal bøde for.Ligeledes er der intet i DISCUS-undersøgelsen, der dokumenterer påstanden om, atfleksjobbernes arbejdsevne generelt kan øges. Tværtimod giver en nærlæsning af DISCUS-undersøgelsen snarere det modsatte billede. Undersøgelsen viser, at 86% fleksjobberneoplever, at de enten kan yde det samme eller mindre, mens kun 8% vurderer, at de kan mere,end da de startede. Og det er ikke kun fleksjobbernes oplevelse, men også kommunernes:”Genereltoplever kommunerne, at få fleksjobansatte udvikler deres arbejdsevne iform af en øget arbejdstid og endnu færre kommer i ordinært job. De oplever oftere,at arbejdsevnen forringes - at der opstår flere skånebehov, at arbejdstiden reduceresog løntilskuddet sættes op, samt at de fleksjobansatte bevæger sig modførtidspension. En naturlig udvikling set i lyset af, at en del har progredierendelidelser”.DISCUS Landsdækkende fleksjobanalyse
Man har i medierne hørt nogen nævne mulige forbedrer i arbejdsevnen i forbindelse medpsykiske lidelser. At op til 1/3 af disse kan opnå forbedring over tid med den rette behandling.Men ifølge Arbejdsmarkedskommissionens egne tal, så er det kun 13%, der har fået tilkendtfleksjob pga. psykisk sygdom eller psykisk handicap. Resten er fysisk sygdom eller handicap,nedslidning eller ulykke.
HVORFOR ER DET VÆSENTLIGT?Det er væsentligt, fordi løntilskudsmodellen, der har til formål at øgearbejdsevnen/arbejdstiden via et økonomisk incitament, således kun giver mening over for enmeget lille procentdel af fleksjobberne. For langt størstedelen af fleksjobbere vil denforeslåede løntilskudsmodel blot være en økonomisk ’pisk’ uden mulighed for ’gulerod’, fordidet er en fysisk umulighed for dem at øge arbejdstiden. Der er forskel på at ville og at kunne.
Læs mere:Kritik af DISCUS-analysen fra Danske Handicaporganisationer:http://www.handicap.dk/politik/tvaergaaende/tema-om-fortidspension-og-fleksjob/fakta-og-undersogelser/dh-kommentarer-til-discus-nye-fleksjobundersogelse
Facebook:http://www.facebook.com/groups/STOPfleksjobreformenHjemmeside/blog:http://stopreformen.blogspot.comUnderskriftsindsamling:http://www.skrivunder.net/stop_fleksjobreformen
2
