Udviklingen på erhvervssygdomsområdet i 2011Arbejdsskadestyrelsens og Erhvervssygdomsudvalgets årsredegørelse tilFolketingets BeskæftigelsesudvalgIndholdsfortegnelse for redegørelsen om udviklingen på erhvervssygdoms-områdetRedegørelse om udviklingen på erhvervssygdomsområdet 2011.........................................2Indledning ...........................................................................................................................21. Udviklingen i erhvervssygdomme – praksis og nøgletal ..............................................31.1. Udviklingen i praksis om erhvervssygdomme i 2011............................................31.2. Udviklingen i tal......................................................................................................32. Tema 1: Udsættelse for kemiske påvirkninger på arbejdspladsen................................42.1. Udsættelse for styren...............................................................................................42.2. Udsættelse for kviksølv og andre kemiske påvirkninger.......................................53. Tema 2: Belastningsskader ............................................................................................63.1. Sygdomme i hånd/underarm...................................................................................63.2. Redegørelse om risikofaktorer knyttet til fysisk tungt arbejde..............................73.3. Sygdomme efter arbejde ved computer..................................................................73.4. Pleje- og rengøringsprojekterne..............................................................................74. Tema 3: Blodpropper .....................................................................................................84.1. Dybe blodpropper i benene (Dyb årebetændelse med deraf følgende dybeblodpropper/venetrombose) ...........................................................................................85. Tema 4: Psykiske sygdomme.........................................................................................85.1. Depression efter stresspåvirkninger........................................................................85.2. Psykisk sygdom efter mobning og chikane............................................................96. Tema 5: Sygdomme i forbindelse med natarbejde........................................................96.1. Brystkræft efter natarbejde .....................................................................................97. Tema 6: Sygdomme efter udsættelse for kviksølv ..................................................... 107.1. Kviksølvforgiftning hos klinikassistenter og tandlæger ..................................... 107.2. Kviksølvforgiftning hos ansatte på Grindstedværket.......................................... 118. Nye temaer i 2012 ....................................................................................................... 11FC/PRK/RNI9. februar 2012

Oversigt over bilagBilag 1. Udsættelse for styren ............................................................................................. 12Bilag 2. Sygdomme i hånd/underarm ................................................................................. 14Bilag 3. Hovedkonklusioner om risikofaktorer knyttet til fysisk tungt arbejde ................ 18Bilag 4. Sygdomme efter arbejde ved computer ................................................................ 20Bilag 5. Dybe blodpropper i benene (Dyb årebetændelse med deraf følgende dybeblodpropper i benene/venetrombose).................................................................................. 22Bilag 6. Depression efter stresspåvirkning ......................................................................... 23Bilag 7. Brystkræft efter natarbejde .................................................................................... 25Bilag 8. Udviklingen i praksis om erhvervssygdomme i 2011 .......................................... 27Bilag 9. Udviklingen i tal 2011 ........................................................................................... 34

Redegørelse om udviklingen på erhvervssygdomsområdet 2011IndledningDet fremgår af lov om arbejdsskadesikrings § 84, at Erhvervssygdomsudvalget afgiver enårlig redegørelse til Folketingets Beskæftigelsesudvalg om udviklingen på erhvervssyg-domsområdet, herunder udviklingen i retspraksis. I praksis afgives redegørelsen som Ar-bejdsskadestyrelsens og Erhvervssygdomsudvalgets fælles redegørelse.Da det i løbet af 2011 er besluttet løbende at beskrive praksis i Erhvervssygdomsudvalgetved at offentliggøre enkelte af de konkrete sager, der er behandlet i udvalget, på nettet,fremgår de konkrete eksempler ikke af dette års redegørelse til Folketingets Beskæftigel-sesudvalg. Eksemplerne er i stedet tilgængelige på Arbejdsskadestyrelsens hjemmeside.Denne årlige afrapportering til Folketingets Beskæftigelsesudvalg om udviklingen på er-hvervssygdomsområdet blev besluttet i forbindelse med vedtagelsen af arbejdsskadere-formen i 2003, idet der fra politisk side var et ønske om løbende at være orienteret om re-formens effekter. Reformen, der for erhvervssygdommenes vedkommende trådte i kraftden 1. januar 2005, havde til formål at tilvejebringe grundlag for omkring 1.000 flere an-erkendelser om året. Dette mål er nået hvert år efter reformen. Der er anerkendt 1.321 fle-re erhvervssygdomssager i skadeåret 2010 i forhold til 2002. Det vil sige, at stigningen iantallet af anerkendelser, i forhold til årene før reformen, er bevaret – ligesom tendensenfra de senere år er fastholdt. Læs mere om udviklingen i tal i 2011 nedenfor iafsnit 8.2ogbilag 9.Erhvervssygdomsudvalget har til opgave løbende at forhandle med Arbejdsskadestyrelsenom revision af, hvilke sygdomme der kan optages på erhvervssygdomsfortegnelsen ogdermed umiddelbart kan anerkendes som erhvervssygdomme af Arbejdsskadestyrelsen.Udvalget har også mulighed for konkret at indstille andre sygdomme til anerkendelse somerhvervssygdomme, selv om disse ikke er optaget på erhvervssygdomsfortegnelsen.Siden reformen har Arbejdsskadestyrelsens og Erhvervssygdomsudvalgets arbejde med-ført, at 16 nye sygdomme er blevet optaget på fortegnelsen. Desuden er betingelserne foranerkendelse lempet for 18 af de sygdomme, der allerede var optaget på fortegnelsen. Iandre tilfælde har udvalgets drøftelser ført til, at der ikke var grundlag for at ændre for-tegnelsen, men at Erhvervssygdomsudvalget skulle have forelagt sagerne med henblik påen konkret vurdering af, om sygdommen udelukkende eller i overvejende grad var forår-saget af arbejdets særlige art.Erhvervssygdomsudvalget består af repræsentanter for arbejdsmarkedets parter, Sund-hedsstyrelsen, Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen. Udvalget har tilknyttet en rækkearbejdsmedicinske og andre lægefaglige eksperter.Erhvervssygdomsudvalget har i 2011 afholdt 10 sagsmøder og behandlet 272 sager. Ud-valget har desuden afholdt 5 principielle møder.De væsentligste principielle temaer, som Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsud-valget har drøftet i 2011, beskrives kort i nærværende redegørelse. Herefter følger ennærmere beskrivelse af de temaer, som er drøftet på de principielle møder i løbet af 2011,i bilagene 1 til 5. Det drejer sig om følgende temaer: Udsættelse for styren, sygdomme i2

1. Udviklingen i erhvervssygdomme – praksis og nøgletal1.1. Udviklingen i praksis om erhvervssygdomme i 2011Erhvervssygdomsudvalget har i 2011 i 272 sager foretaget en konkret vurdering af, omsygdomme udelukkende eller i overvejende grad er forårsaget af arbejdets særlige art.Af de 272 sager blev 137 sager indstillet til anerkendelse.Retspraksis omkring anerkendelse af erhvervssygdomme har ikke budt på principielledomme i 2011. Der er dog faldet en dom fra Højesteret, som har givet anledning til æn-dring af formuleringen i begrundelserne i Erhvervssygdomsudvalgets indstillinger samtArbejdsskadestyrelsens afgørelser i erhvervssygdomssager. Dommen har vist, at dentidligere anvendte sproglige omformulering af lovens tekst i § 7, stk. 1, nr. 2, 2. led (nylov) og § 10, stk. 1, nr. 2, 2. led (gammel lov) til”overvejende sandsynlighed”har væretuhensigtsmæssig. I stedet anvendes nu lovens direkte formulering ”udelukkendeeller iovervejende grad forårsaget af arbejdets særlige art”i indstillinger og afgørelser. Læsmere ibilag 8.2.Ankestyrelsen har udsendt 9 principielle afgørelser af betydning for Arbejdsskadestyrel-sens vurdering af erhvervssygdomme, blandt andet om brystkræft og slidgigt i hofterne.Læs mere ibilag 8.3.Lov nr. 421 om ændringer af forældelsesloven ophævede med virkning fra 12. maj 2011den 30-årige forældelsesfrist for erhvervssygdomme. I tilknytning til lovændringen blevder udstedt et aktstykke1, der gælder krav, der inden lovens ikrafttræden var forældet efterden tidligere forældelseslov. Disse regelsæt betyder, at der ikke gælder en lang frist forforældelse, uanset hvornår en sydom er anmeldt, men alene en kort frist. Er man først nuer blevet opmærksom på, at man kan være blevet syg af sit arbejde, kan sagen anmeldesog behandles i Arbejdsskadestyrelsen. Læs mere ibilag 8.4.1.2. Udviklingen i talArbejdsskadereformen i 2003 havde blandt andet til formål at sikre anerkendelse af fleresager om erhvervssygdomme fra 2005. Sigtelinjen var omkring 1.000 flere anerkendte sa-ger om året, og det mål er nået for sager fra reformår 2007. Der er anerkendt 1.785 flereerhvervssygdomssager i 2007 i forhold til 2002. 2010 er det seneste reformår, hvor næ-sten alle sager er afsluttet. I 2010 faldt antallet af anerkendelser som en konsekvens af, atder blev anmeldt færre sager, især i perioden fra 2008 og frem. Der er anerkendt 1.321flere erhvervssygdomssager i skadeår 2010 i forhold til 2002. Det vil sige, at stigningen iantallet af anerkendelser, i forhold til årene før reformen, er bevaret – ligesom tendensenfra de senere år er fastholdt. De største stigninger i antallet af anerkendte sager fra årgang

2002 til årgang 2010 ses for hudsygdomme, høresygdomme, skuldersygdomme og albue-sygdomme. Læs mere ibilag 9.Nogle af fokusområderne i forbindelse med reformen var de psykiske arbejdsskader ogsygdomme i bevægeapparatet inden for rengørings- og plejeområdet.Særligt vedrørende de psykiske sygdomme kan nævnes, at antallet af anerkendte psykiskesygdomme har været stigende i perioden 2003 til 2011. Langt hovedparten af de psykiskesygdomme, der anerkendes, er posttraumatiske belastningsreaktioner (PTSD), der kan an-erkendes efter fortegnelsen. Betingelserne for at stille diagnosen PTSD er, at borgeren harværet udsat for ”traumatiske begivenheder eller situationer af kortere eller længere varig-hed af en exceptionelt truende eller katastrofeagtig natur”. Der skal ligeledes være debutaf symptomer inden for 6 måneder og symptomer i form af eksempelvis flashbacks,søvnbesvær, koncentrations- og/eller hukommelsesbesvær. Ved debut af symptomer ”in-den for 6 måneder” forstås, at det i sagen skal være dokumenteret, at borgeren havdesymptomer på psykisk sygdom inden for 6 måneder regnet fra tidspunktet for belastnin-gens ophør. De psykiske sygdomme, der ikke opfylder kriterierne for diagnosen PTSD,kan efter en konkret vurdering forelægges Erhvervssygdomsudvalget til vurdering. Er-hvervssygdomsudvalget indstiller hyppigst sager med diagnoserne uspecificeret belast-ningsreaktion og depression til anerkendelse. Læs mere om udviklingen i tal på de psyki-ske arbejdsskader ibilag 9.2.Siden rengøringsprojektet blev gennemført i 2007-2008, er der sket en stigning i antalletaf anerkendelser på det område. Plejeprojektet, som blev gennemført i 2009-2010, hardog generelt ikke har medført flere anerkendelser. Læs mere om udviklingen i tal på ren-gørings- og plejeområdet ibilag 9.3 og 9.4.

2. Tema 1: Udsættelse for kemiske påvirkninger på arbejdspladsen2.1. Udsættelse for styrenDen tidligere beskæftigelsesminister opfordrede i en pressemeddelelse fra februar 2011alle tidligere og nuværende ansatte på virksomheden LM Wind Power, som havde en mis-tanke om, at de var blevet syge af at arbejde med stoffet styren i virksomhedens produkti-on, til at anmelde deres sygdom til Arbejdsskadestyrelsen. I løbet af 2011 har Arbejds-skadestyrelsen modtaget i alt 381 erhvervssygdomssager omhandlende ansatte, der harværet udsat for styren.Styren er et flygtigt opløsningsmiddel, som både kan medføre akutte forgiftninger (ulyk-ker) og forskellige erhvervssygdomme (eksempelvis kroniske hjerneskader og kontakt-eksem, som kan anerkendes efter fortegnelsen). Styren mistænkes for at være kræftfrem-kaldende (blodkræft og/eller lymfekræft), og det er optaget på IARC’s liste (gruppe 2B).Derfor bliver disse sygdomme forelagt for Erhvervssygdomsudvalget med henblik på enkonkret vurdering af, om sygdommen udelukkende eller i overvejende grad er forårsagetaf arbejdets særlige art, når den ansatte har været udsat for styren. Styren anses for at værefosterskadende ved bestemte doser, hvorfor disse sager også kan forelægges for udvalget,men der er ikke anmeldt sager om mulige fosterskader efter udsættelse for styren. Derblev i 2011 forelagt 4 sager om lymfekræft (Non-Hodgkins lymfom) og 3 sager om leu-kæmi.

Arbejdsskadestyrelsen har i maj 2011 offentliggjort overlæge, (nu professor) HenrikKolstads rapport om skadevirkninger efter påvirkning af styren. Arbejdsskadestyrelsenbestilte rapporten i marts 2011, efter at sagen om styrenpåvirkninger på vindmøllefabrik-ken LM Wind Power var kommet frem. Rapportens gennemgang af den eksisterende vi-den om helbredseffekter som følge af udsættelse for styren fastslår, at der ikke foreliggerny viden på området.På baggrund heraf konstaterede Erhvervssygdomsudvalget, at Arbejdsskadestyrelsenshidtidige praksis ved behandlingen af sager, hvor tilskadekomne har været udsat for sty-ren, har været i overensstemmelse med den viden om helbredseffekter, som beskrives irapporten.Arbejdsskadestyrelsen har gennemgået alle sager om kræft forelagt Erhvervssygdoms-udvalget i perioden 1. januar 2000 til 1. marts 2011. Blandt disse sager var der 2 sager,som omhandlede kræft efter udsættelse for styren (1 sag om lymfekræft og 1 sag omblodkræft). Begge sager var blevet afvist, da styrenudsættelsen ikke havde været til-strækkelig til at forårsage sygdommene. Dette var i overensstemmelse med rapportenskonklusioner. I de forelagte sager havde udsættelsen for styren fundet sted på andrevirksomheder end LM Wind Power.Arbejdsskadestyrelsen og Arbejdstilsynet har i 2011 afgivet redegørelser om LM WindPower til Folketingets Beskæftigelsesudvalg. Arbejdsskadestyrelsen har desuden, somudløber af sagen om LM Wind Power, nedsat en arbejdsgruppe, som skal kortlægge år-sagerne til, at erhvervssygdomme ikke anmeldes som arbejdsskader. Endelig er der viaArbejdsmiljøforskningsfonden bevilget midler til forskning i årsagssammenhængenmellem udsættelse for styren og visse former for kræft. Resultaterne af denne forskningforventes tidligst at foreligge i 2014. Læs mere ibilag 1.2.2. Udsættelse for kviksølv og andre kemiske påvirkningerAndre virksomheder har også haft problemer med det kemiske arbejdsmiljø og de deraffølgende risici for, at de ansatte udvikler sygdomme. I eftersommeren 2010 var dettræimprægneringsvirksomheden Collstrop, der var i søgelyset, og i sommeren 2011 vardet virksomheden Kamstrup, der tidligere havde produceret kviksølvtermometre.Arbejdsskadestyrelsen har i forbindelse med begge sager opfordret tidligere og nuværen-de ansatte til at anmelde sygdomme, som de mente var forårsaget af arbejdet med de ke-miske stoffer på arbejdspladserne.Arbejdsskadestyrelsen har endvidere den 7. oktober 2011 i samarbejde med Arbejdstilsy-net afgivet ”Redegørelse om arbejde med træimprægnering på Collstrop-virksomheder iperioden 1970-2010” til Folketingets Beskæftigelsesudvalg2. I perioden fra 1970 til janu-ar 2011 er der identificeret i alt 44 sager om erhvervssygdomme, hvoraf de 28 er relaterettil kemiske påvirkninger på virksomheden. Efter medieopmærksomheden modtog Ar-bejdsskadestyrelsen anmeldelse af 13 nye sager, som dog ikke førte til anerkendelse afnye sygdomme som følge af påvirkninger på arbejdspladsen.Arbejdsskadestyrelsen og 3F holdt i juni 2011 et møde om, hvordan man bedst muligt fårsamlet op på og behandlet eventuelle erhvervssygdomme blandt tidligere medarbejdere

fra såvel termometervirksomheden Kamstrup som alle andre virksomheder, der tilbage i1960’erne og 1970’erne kan have haft problemer med kviksølvpåvirkning.3F vil blandt andet med opsøgende initiativer i forhold til nuværende og tidligere med-lemmer sikre, at så mange relevante sager som muligt bliver anmeldt til Arbejdsskadesty-relsen. Arbejdsskadestyrelsen og 3F har også aftalt et løbende samarbejde, fordi erfarin-gerne fra sagen om Grindstedværket viser, at den hurtige kontakt er værdifuld for sagsbe-handlingen.Muligheden for at anmelde gamle sager gælder ikke kun for medarbejdere, der har arbej-det med kviksølv på Kamstrup, og de 26 andre virksomheder, der er nævnt i bilag 14 til”Redegørelse om kviksølv mv. på Grindstedværket og BASF i Grenå”, som den 21. okto-ber 2008 blev afgivet til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg3. Muligheden gælder formedarbejdere på alle landets virksomheder. I maj 2011 besluttede Folketinget at ophæveden 30-årige forældelsesfrist for erhvervssygdomme. Det betyder, at hvis man først nu erblevet opmærksom på, at man kan være blevet syg af sit arbejde, kan sagen anmeldes ogbehandles i Arbejdsskadestyrelsen.I 2011 har Arbejdsskadestyrelsen fulgt udviklingen i antallet af anmeldelser vedrørendekviksølvpåvirkning. I slutningen af 2011 havde Arbejdsskadestyrelsen modtaget 4 nyeanmeldelser fra borgere, som har arbejdet med kviksølv på virksomheden Kamstrup.Læs mere om kviksølvpåvirkning på Grindstedværket og udsættelse for kviksølv hostandklinikassistenter nedenfor iafsnit 7om sygdomme efter kviksølvpåvirkninger.

3. Tema 2: BelastningsskaderBelastningsskader var et særligt fokusområde i de politiske forhandlinger i forbindelsemed vedtagelsen af arbejdsskadereformen. Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssyg-domsudvalget har siden gennemført en lang række ændringer af erhvervssygdomsfor-tegnelsen, som har lempet betingelserne for anerkendelse af belastningsskaderne. I 2011har Erhvervssygdomsudvalget behandlet følgende emner på dette område:3.1. Sygdomme i hånd/underarmPå et principielt møde i maj 2011 drøftede Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdoms-udvalget en ny udredningsrapport om sygdomme i hånd/underarm.Udredningsarbejdet viste, at der på området kun findes meget begrænset litteratur, der kanbeskrive sammenhængen mellem en påvirkning og en bestemt sygdom. Arbejdsskadesty-relsen og Erhvervssygdomsudvalget var derfor enige om, at der ikke er grundlag for at fo-retage ændringer på fortegnelserne over erhvervssygdomme vedrørende de 7 forskelligesygdomme i hånd og underarm beskrevet i udredningsrapporten. Derimod kan en del afsygdommene forelægges for Erhvervssygdomsudvalget til konkret vurdering. Det kræverdog, at den tilskadekomne har været udsat for særligt belastende påvirkninger på sit ar-bejde. Læs mere ibilag 3.

3.2. Redegørelse om risikofaktorer knyttet til fysisk tungt arbejdeI september 2011 drøftede Erhvervssygdomsudvalget et resumé udarbejdet af Det Natio-nale Forskningscenter for Arbejdsmiljø omhandlende konklusioner fra et ekspertpanel,der havde gennemgået resultaterne fra videnskabelige undersøgelser af sammenhængenmellem fysisk tungt arbejde og muskel- og skeletbesvær.Resuméet viste, at der siden 2000 er publiceret en del ny forskning, som i det væsentligebestyrker den eksisterende opfattelse af sammenhængene mellem fysisk tungt arbejdeog risikoen for at udvikle forskellige former for muskel- og skeletbesvær.Der er således tale om en gennemgang af eksisterende reviews om de forskellige belast-ninger og sygdomme. Det bemærkes, at litteraturen bag panelets konklusioner ikke frem-går af undersøgelsen, hvilket kan gøre det vanskeligt at vurdere rækkevidden af konklusi-onerne. Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget fandt på den baggrund, atder ikke var grundlag for at ændre praksis eller at udvide fortegnelsen. Læs mere ibilag 4.3.3. Sygdomme efter arbejde ved computerI 2005 og 2006 drøftede Erhvervssygdomsudvalget første gang de mulige årsagssam-menhænge mellem arbejde med computermus og sygdomme i nakke, skulder, hånd ogunderarm. Dengang førte drøftelserne ikke til optagelse af sygdomme efter arbejde medcomputermus på fortegnelsen, men udvalget besluttede at følge udviklingen på området.På et principielt møde i december 2011 drøftede Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervs-sygdomsudvalget 2 artikler, der dels var en objektiviseret undersøgelse af brugen af ta-statur og mus, dels opsummerede den videnskabelige offentliggjorte litteratur på områ-det efter 2005. Sammenhængen mellem computerarbejde og arbejdsskader er dermedgrundigt belyst.De nye artikler bidrog ikke med nye generelle data, der kunne ændre konklusionerne frade tidligere drøftelser. Der er derfor fortsat ikke grundlag for hverken at ændre ved for-tegnelsen eller praksis for anerkendelse af konkrete sager efter forelæggelse for Er-hvervssygdomsudvalget. I alt 5 sager er indtil udgangen af 2011 blevet anerkendt efterforelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget. Læs mere ibilag 5.3.4. Pleje- og rengøringsprojekterneRengørings- og plejearbejde blev udpeget som et særligt fokusområde i forbindelse medarbejdsskadereformen i 2003. Det fremgik af bemærkningerne til lovforslaget, at Er-hvervssygdomsudvalget skulle se på sygdomme i bevægeapparatet inden for flere om-råder, herunder blandt andet også rengørings- og plejeområdet.Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget afsluttede i 2008 et projekt, derhavde til formål at afdække belastningerne ved rengøringsarbejde. Projektet førte til fle-re anerkendelser af sygdomme på dette område. En opfølgning viser, at stigningen eropretholdt, efter at projektet er afsluttet. Læs mere ibilag 9.4.I forlængelse af rengøringsprojektet gennemførte Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervs-sygdomsudvalget i 2009-2010 et tilsvarende projekt på plejeområdet. På baggrund af ind-satsen konstaterede Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget på et møde i no-vember 2010, at belastningerne på plejeområdet kun i meget begrænset omfang opfylderbetingelserne i fortegnelsen over erhvervssygdomme. Indsatsen har således ikke givet er-7

4. Tema 3: BlodpropperBlodpropper har været et særligt tema i 2011. I 2011 har Erhvervssygdomsudvalget be-handlet følgende emne på dette område.4.1. Dybe blodpropper i benene (Dyb årebetændelse med deraf følgende dybe blod-propper/venetrombose)På et møde i marts 2011 drøftede Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget enny udredningsrapport om dybe blodpropper i benene. Denne udredningsrapport viste, atder er stærk evidens for årsagssammenhæng mellem udviklingen af dybe blodpropper ibenene og stillesiddende immobilitet i mindst 6 timer under flyrejse. Der er begrænsetevidens for årsagssammenhæng mellem udviklingen af dybe blodpropper i benene og stil-lesiddende immobilitet i mindst 10 timer under anden transport. Der er utilstrækkelig evi-dens for årsagssammenhæng mellem udviklingen af dybe blodpropper i benene og andetstillesiddende arbejde (for eksempel kontorarbejde). Desuden viste udredningsarbejdet, atsymptomerne på blodproppen kan vise sig i op til 4 uger efter udsættelsestidspunktet.Udredningen om blodpropper i benene giver ikke anledning til ændringer på fortegnelser-ne over erhvervssygdomme. Selv om blodpropper må regnes for en sygdom, så er selvepåvirkningen så kortvarig, at det opfylder kravet for en arbejdsulykke.Fremover kan Arbejdsskadestyrelsen derfor anerkende blodpropper i benene som en ar-bejdsulykke, hvis man som led i sit arbejde har fløjet i 6 timer eller mere og mulighedenfor at bevæge sig har været begrænset. Arbejdsskadestyrelsen kan også anerkende blod-propper i benene som en arbejdsulykke, hvis man i forbindelse med sit arbejde har væretfastlåst i en stillesiddende arbejdsstilling i tog, bus eller bil i mere end 10 timer. Læs mereibilag 5.

5. Tema 4: Psykiske sygdommeSpørgsmålet om sammenhængen mellem arbejdsmæssige belastninger og psykiske syg-domme er i de senere år kommet stadig mere i fokus. Da disse problemstillinger er relativtnye i forhold til de ”klassiske” erhvervssygdomme, mangler der fortsat de nødvendigeforskningsresultater og dermed den nødvendige eksakte viden om, i hvilket omfang ar-bejdsmæssige belastninger kan føre til psykiske sygdomme. Det er hensigten, at udvalgeti 2012 skal drøfte et oplæg om praksis på det psykiske område.Særligt omkring beskrivelsen og vurderingen af belastningerne adskiller de psykiske syg-domme sig fra skader efter fysiske påvirkninger. I sager om psykiske sygdomme, hvor be-lastningen er mobning, stress eller chikane, kan det være svært at få belastningen doku-menteret, idet tilskadekomnes oplevelse af belastningerne ofte ikke kan bekræftes af an-dre. Derudover kan et tema i behandlingen af disse sager være stillingtagen til betydnin-gen af forudgående privat psykisk krise.5.1. Depression efter stresspåvirkningerEt tema i behandlingen af de konkrete sager i Erhvervssygdomsudvalget har i 2011 været,om stresspåvirkninger på arbejdet kan medføre psykisk sygdom. Erhvervssygdomsudval-get har på de almindelige sagsmøder i 2011 vurderet i alt 13 sager med henblik på en8

konkret vurdering af, om sygdommen udelukkende eller i overvejende grad er forårsagetaf arbejdets særlige art. Læs mere ibilag 6.5.2. Psykisk sygdom efter mobning og chikaneI september 2009 drøftede Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget en under-søgelse om mobning og chikane. Undersøgelsen ”Mobning og negativ adfærd på arbejds-pladsen” er lavet for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Der mangler fort-sat nødvendige forskningsresultater og dermed eksakt viden om, i hvilket omfang mob-ning og chikane kan føre til psykiske sygdomme.Den tidligere beskæftigelsesminister har bedt Arbejdsmiljøforskningsfonden om at sættefokus på forskning i årsagssammenhæng i relation til mobning og chikane. I forbindelsemed indkaldelse af forskningsprojekter i 2010 blev der udbudt en opgave via Arbejdsmil-jøforskningsfonden om emnet, som forventes klar til drøftelse i Erhvervssygdomsudval-get i løbet af 2014.Erhvervssygdomsudvalget vil fortsat få forelagt sager om mobning til en konkret vurde-ring af, om sygdommen udelukkende eller i overvejende grad er forårsaget af arbejdetssærlige art.

6. Tema 5: Sygdomme i forbindelse med natarbejdeErhvervssygdomsudvalget har gennem de sidste par år drøftet de helbredsmæssige konse-kvenser af natarbejde. Særligt har brystkræft som følge af natarbejde været i fokus. Dan-mark er det første land, der har anerkendt brystkræft som følge af natarbejde. Den danskepraksis har derfor også vakt stor international interesse.6.1. Brystkræft efter natarbejdeI 2007 besluttede Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget, at brystkræft eftertilbagevendende natarbejde mindst 1 gang om ugen gennem mindst 20 år ville kunne an-erkendes som en arbejdsskade efter en konkret vurdering i Erhvervssygdomsudvalget.Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget har siden afventet en rapport fraIARC om brystkræft og natarbejde. Denne rapport blev offentliggjort i oktober 2010, menindeholdt ikke konklusioner, der gav grundlag for ændring af udvalgets praksis for aner-kendelse.Dette medførte i en række sager dissens fra medlemmerne af Erhvervssygdomsudvalget,idet der ikke med IARC’s rapport om brystkræft og natarbejde var gjort op med eksem-pelvis betydningen af pauser i belastningen og latenstid fra arbejdsophør til debut af syg-dom.Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget har udbudt et nyt udredningsprojekt,der skal samle op på ny viden på området siden 2007, herunder også rapporten fra IARC.Projektet skal endvidere undersøge, om der er grundlag for nærmere at beskrive betyd-ningen af en række specifikke forhold som blandt andet latenstid og natarbejdets omfangfor udviklingen af brystkræft. Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget har i2011 fortsat behandlingen af de konkrete sager, men vil drøfte rammerne for Erhvervs-sygdomsudvalgets praksis igen, når udredningsrapporten kommer, hvilket formentlig vil

7. Tema 6: Sygdomme efter udsættelse for kviksølvOver de senere år har Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget ad flere gangedrøftet erhvervssygdomme som følge af udsættelse for kviksølv, da disse sygdomme harværet i såvel politisk som mediemæssigt fokus. I slutningen af 2005 iværksatte den davæ-rende beskæftigelsesminister en handlingsplan med det formål at afdække klinik-assistenters og tandlægers helbredsskader efter arbejde med kviksølv. Samtidig blev cirka1.000 konkrete tilfælde anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen.I 2009 blev der etableret en statslig særordning, som sikrede erstatning til personer, derhavde fået skader som følge af arbejde med kviksølv på Grindstedværket. Erstatningenudbetales af staten, uanset at sagerne efter de dagældende forældelsesregler var forældede.Sagerne behandles i øvrigt efter reglerne i arbejdsskadesikringsloven. Der er anmeldt i alt157 sager om kviksølvskader efter arbejde på Grindstedværket, og sagerne er stort set allesammen færdigbehandlet. Af disse er 5 sager blevet anerkendt efter den særlige ordningfor tidligere ansatte ved Grindstedværket og 4 sager er anerkendt efter arbejdsskadesik-ringslovens almindelige regler. 2 sager afventer eksterne lægelige oplysninger, som An-kestyrelsen har bedt Arbejdsskadestyrelsen om at indhente, hvorfor sagerne ikke har kun-net afsluttes.7.1. Kviksølvforgiftning hos klinikassistenter og tandlægerEn registerundersøgelse af sammenhængen mellem udsættelse for kviksølv og sygdommehos klinikassistenter og tandlæger blev i 2009 det sidste led i beskæftigelsesministerenshandlingsplan for undersøgelse af klinikassistenters og tandlægers mulige helbredsskaderefter arbejde med kviksølv. Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget drøftedeundersøgelsen på et møde i maj 2009 og konkluderede, at der på baggrund af undersøgel-sen ikke er tilstrækkelig medicinsk dokumentation til at optage yderligere sygdomme ef-ter udsættelse for kviksølv på fortegnelsen.De næsten 1.000 sager, der er anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen, er blevet behandlet pågrundlag af den viden, der nu er fremkommet. Efter den gældende fortegnelse over er-hvervssygdomme kan hjerneskade/demens, skader på nyrerne samt eksem efter særligstor udsættelse for kviksølv anerkendes. Ved udgangen af 2011 var alle sagerne afsluttetog ingen af de i alt 971 anmeldte sager anerkendt.

7.2. Kviksølvforgiftning hos ansatte på GrindstedværketEn statslig særordning sikrer, at erstatning for helbredsskader udbetales til personer, derfra 1962 til 1980 har været udsat for kviksølv under deres arbejde på B2-afdelingen påGrindstedværket i Grindsted, uanset at deres sager efter de dagældende regler var foræl-dede. Arbejdsskadestyrelsen har modtaget anmeldelser fra 144 forskellige personer, hvil-ket har ført til oprettelse af 1577sager. Indtil nu er 5 sager anerkendt efter særordningen.Derudover er der sager fra Grindstedværket i Grenå, som ikke er forældede. Der er aner-kendt 4 af disse sager. Alle sagerne vurderes efter de almindelige regler i arbejdsskadelo-ven. Ved årsskiftet 2011/2012 var der 2 sager tilbage, som ikke kan færdigbehandles, idetArbejdsskadestyrelsen afventer speciallægeerklæringer fra eksterne læger. De øvrige sa-ger er afvist.

8. Nye temaer i 2012På et af de principielle møder i Erhvervssygdomsudvalget i 2012 vil Erhvervssygdoms-udvalget blandt andet drøfte en ny udredningsrapport om lyskebrok. Udvalget skal ogsådrøfte en udredningsrapport om brystkræft og natarbejde. Denne rapport forventes somnævnt foreløbig offentliggjort i begyndelsen af 2013. Derudover skal udvalget i 2012drøfte et oplæg om praksis på det psykiske område samt drøfte opfølgning på stresspå-virkninger og depression.Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget vil fortsat i 2012 have fokus på for-målet med reformen, herunder sikre 1.000 flere anerkendte erhvervssygdomssager omåret i forhold til før reformen. Det medfører også, at Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervs-sygdomsudvalget fortsat vil have stort fokus på blandt andet bevægeapparatssygdomme,kræftsygdomme og psykiske sygdomme.Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget har i 2011 besluttet, at der skal op-slås et udredningsprojekt om erhvervsmæssig udsættelse for PCB og udvikling af syg-domme. Derudover er der opslået et udredningsprojekt om lungekræft efter udsættelse forasbest. Opslagene sker via Arbejdsmiljøforskningsfonden. Udredningsrapporterne forven-tes indtil videre at udkomme i 2013.Endelig skal udvalget i løbet af 2012 se på dels behovet, dels mulighederne, for at af-dække medicinsk dokumentation på nye eller tidligere udredte områder.

Bilag 1. Udsættelse for styren1.1. BaggrundStyren er et flygtigt opløsningsmiddel, som kan forårsage ulykker og forskellige erhvervs-sygdomme (for eksempel kroniske hjerneskader og kontakteksem, som kan anerkendesefter fortegnelsen). Styren mistænkes for at være kræftfremkaldende (blodkræft og/ellerlymfekræft), og det er optaget på IARC’s liste (gruppe 2B). Derfor kan disse sygdommeforelægges for Erhvervssygdomsudvalget med henblik på en konkret vurdering af, omsygdommen udelukkende eller i overvejende grad er forårsaget af arbejdets særlige art.Styren anses for at være fosterskadende ved bestemte doser, hvorfor disse sager også kanforelægges for udvalget.Den tidligere beskæftigelsesminister opfordrede i en pressemeddelelse fra februar 2011alle tidligere og nuværende ansatte på virksomheden LM Wind Power, som har en mis-tanke om, at de er blevet syge af at arbejde med stoffet styren i virksomhedens produkti-on, til at anmelde deres sag til Arbejdsskadestyrelsen.Den tidligere beskæftigelsesminister kontaktede også virksomheden og de relevante fag-lige organisationer for at sikre, at arbejdsskader fra virksomheden bliver anmeldt til Ar-bejdsskadestyrelsen.Endelig etablerede Arbejdsskadestyrelsen efter anmodning fra den tidligere minister entaskforce, som skulle behandle de arbejdsskadesager, der blev anmeldt af nuværende ogtidligere medarbejdere fra LM Wind Power. Der er i 2011 anmeldt 396 sager til taskfor-cen, hvoraf 381 sager handler om erhvervssygdomme. Der er afsluttet 285 sager. I 300sager er det oplyst, at styren eller andre opløsningsmidler formodes at være årsag til syg-dommen, der anmeldes.Hele sagen om de manglende anmeldelser af mulige sygdomme opstået som følge af på-virkninger på LM Wind Power fik også den tidligere beskæftigelsesminister til at nedsæt-te en arbejdsgruppe med Arbejdsskadestyrelsens direktør som formand. Arbejdsgruppenbestår i øvrigt af repræsentanter fra de arbejdsmedicinske klinikker, Arbejdstilsynet, Læ-geforeningen, PLO, FAS, FAPS og Arbejdsskadestyrelsen og skal undersøge omfanget afunderanmeldelse og beskrive de mulige årsager til underanmeldelse af erhvervssygdom-me. Endelig skal arbejdsgruppen udarbejde løsningsforslag til at imødekomme spørgsmå-let om underanmeldelse. Der er desuden nedsat en følgegruppe bestående blandt andet afrepræsentanter fra arbejdsmarkedets parter og forsikringsselskaberne. Arbejdsgruppensarbejde forventes afsluttet omkring 1. april 2012.1.2. Rapport om skadevirkninger af styrenArbejdsskadestyrelsen har i maj 2011 offentliggjort overlæge, PhD Henrik Kolstads rap-port om skadevirkninger efter påvirkning af styren. Arbejdsskadestyrelsen bestilte rappor-ten i marts 2011, efter at sagen om styrenpåvirkninger på vindmøllefabrikken LM WindPower var kommet frem.Rapportens gennemgang af den eksisterende viden om helbredseffekter som følge af ud-sættelse for styren fastslår, at der ikke foreligger ny viden på området.Arbejdsskadestyrelsens hidtidige praksis ved behandlingen af sager, hvor tilskadekomnehar været udsat for styren, har været overensstemmende med den viden om helbredseffek-12

ter, som beskrives i rapporten. Rapporten giver således ikke i sig selv grundlag for en ge-nerel genoptagelse af alle tidligere afviste sager, men alle anmodninger om genoptagelse ikonkrete sager vil blive vurderet konkret.Arbejdsskadestyrelsen har gennemgået alle sager om kræft forelagt Erhvervssygdoms-udvalget i perioden 1. januar 2000 til 1. marts 2011. Blandt disse sager var der 2 afvistesager med styrenudsættelse (henholdsvis 1 sag om lymfekræft og 1 sag om blodkræft).Begge sager var afvist, da styrenudsættelsen ikke havde været tilstrækkelig til at forår-sage sygdommene. Dette var i overensstemmelse med rapportens konklusioner.Rapporten peger på, at det eksisterende videnskabelige grundlag for så vidt angår lang-tidseffekterne ved udsættelse for styren er begrænset, hvorfor der kunne iværksættes yder-ligere forskning på dette område8.Arbejdsskadestyrelsen forelægger følgende sager for Erhvervssygdomsudvalget:Blod- eller lymfekræft, kræft i bugspytkirtlen og kræft i spiserøret efter daglig ud-sættelse for styren med mindst 10 ppm gennem en længere årrækkeAkutte irritative gener eller sygdomme i øjne, næse og svælg efter udsættelse forstyren med mindst 25 ppmDermatitis udelukkende efter udsættelse for styren, altså uden øvrige hudbelasten-de faktorerToksiske effekter på lever, nyre, bloddannende væv og immunsystem, når udsæt-telsen har oversteget 20-50 ppmSygdomme i det centrale og perifere nervesystem (perifer neuropati) efter dagligudsættelse for styren med mindst 10 ppm i en længere årrækkeFollikulitis efter arbejde iført tætsiddende værnemidler

1.3. Mere om rapportenRapporten har titlen ”Helbredseffekter af styren” og er skrevet af overlæge, PhD HenrikKolstad, overlæge, dr.med Niels Ebbehøj, professor, overlæge, dr.med Jens Peter Bonde,professor, dr.med Elsebeth Lynge og PhD Maria Albin.Rapporten er udarbejdet til brug for taskforcens arbejde med sagerne fra LM Wind Powerog er derfor ikke helt svarende til de udredningsarbejder, der sædvanligvis indhentes tilbrug for Erhvervssygdomsudvalgets arbejde.Rapportens hovedkonklusionerDer er god (strong) evidens (+++) for årsagssammenhængen mellem langvarigeksponering for styren og kroniske effekter på det centrale og det perifere nerve-system med nedsat psykologisk præstation, nedsat farvesyn og forøget høretær-skel. Tærskelværdien (LOAEL) ligger ved flere års eksponering på omkring 10ppm. Ved 16 års erhvervsmæssig eksponering for 10 ppm (eller 8 års ekspone-ring ved 20 ppm) ser man kliniske relevante effekter, for eksempel i form af for-længet reaktionstid og nedsat farvesyn.

Der er god (strong) evidens (+++) for, at styren har akutte irritative effekter påøjne, hud og luftveje efter en erhvervsmæssig eksponering på en tærskelværdi(LOAEL) på 25 ppm.Der er påvist god (strong) evidens (+++) for, at styren er genotoksisk med enLOAEL på 10 ppm.Der er nogen (moderate) evidens (++) for årsagssammenhængen mellem hud-kontakt med styren og dermatitis. Datagrundlaget er ikke tilstrækkeligt til atvurdere betydningen af varigheden af eksponeringen.Det konkluderes, at der er nogen (moderate) evidens (++) for, at styren er kræft-fremkaldende for mennesker. Dokumentationen er stærkest for non-Hodgkinslymfom og kronisk lymfatisk leukæmi. Der er dog ikke tilstrækkelig human do-kumentation til, at man kan udpege relevante eksponeringsniveauer, ekspone-ringsvarighed eller specifikke kræftformer.Der er begrænset evidens (+) for, at styren har toksiske effekter på lever, nyre,bloddannende væv og immunsystemet ved eksponeringsniveauer over 20-50ppm.Der er utilstrækkelig evidens (0) for årsagssammenhæng mellem styren og neu-rodegenerative sygdomme som for eksempel Parkinsons syge og epilepsi. Der erendvidere utilstrækkelig evidens (0) for årsagssammenhæng mellem styren ogbronkitis, pneumoni, astma og iskæmiske hjertesygdomme.

Bilag 2. Sygdomme i hånd/underarm2.1. Ingen ændringer på fortegnelserne vedrørende sygdomme i hånd og underarmDer er ikke grundlag for at foretage ændringer på fortegnelserne over erhvervssygdommevedrørende 7 forskellige sygdomme i hånd og underarm. Det blev Arbejdsskadestyrelsenog Erhvervssygdomsudvalget enige om på et principielt møde den 31. maj 2011.Her præsenterede reservelæge Paula ECG Nielsen, bistået af overlæge, PhD Ann Krygerfra Arbejdsmedicinsk Klinik på Bispebjerg Hospital, en udredningsrapport om emnet,som de har udarbejdet i samarbejde med andre forskere.Udredningsarbejdet viser, at der på området kun findes meget begrænset litteratur, der kanbeskrive sammenhængen mellem en påvirkning og en bestemt sygdom. Helt konkret be-tyder det, at de 2 sygdomme, som allerede står på fortegnelsen, nemlig slidgigt i håndrodog hånd samt De Quervains sygdom, bliver på fortegnelsen, og at der ikke bliver ændret ikravet til påvirkningen.De øvrige 5 sygdomme – indeklemning af nerver, kuskehånd, springfinger, Kienböck’sdisease og hypotenar hammersyndrom – kommer ikke på fortegnelsen. Til gengæld kanen del af sygdommene forelægges for Erhvervssygdomsudvalget til konkret vurdering.14

Det kræver dog, at den tilskadekomne har været udsat for særligt belastende påvirkningerpå sit arbejde.2.2. Mere om udredningsrapporten om sygdomme i hånd/underarmUdredningsrapporten har titlen ”Evidence of workplace factors in the development ofhand osteoarthritis, nerve compression syndromes, Dupuytren’s contracture, de Quer-vain’s disease, trigger finger, hypothenar hammer syndrome and Kienbock’s disease ac-cording to manual work and hand/arm vibration” og er skrevet af reservelæge Paula ECGNielsen, overlæge, PhD Ann Kryger, ledende overlæge, PhD Lilli Kirkeskov og profes-sor, overlæge, dr.med Jens Peter Bonde, alle tilknyttet Arbejdsmedicinsk Klinik på Bi-spebjerg Hospital. Rapporten blev offentliggjort i juni 2011.I det følgende gennemgås rapportens hovedkonklusioner samt Arbejdsskadestyrelsens ogErhvervssygdomsudvalgets konklusioner vedrørende de 7 sygdomme.Rapportens hovedkonklusioner samt Arbejdsskadestyrelsens og Erhvervssygdoms-udvalgets konklusioner vedrørende de 7 sygdomme:1) Hånd osteoarthrose (slidgigt i håndrod, hånd og fingre)Rapportens konklusion på graden af evidens:Ved manuelt arbejde er der moderat (++) evidensVed hånd/arm vibration er der utilstrækkelig (0) evidensArbejdsskadestyrelsens og Erhvervssygdomsudvalgets konklusion:Litteraturen er utilstrækkelig vedrørende beskrivelse af belastningerne til, at håndosteoarthrose som følge af manuelt arbejde kan optages på fortegnelsen. Dette skyldes, atarbejdsskadelovens 6 krav til medicinsk dokumentation (2003-loven) ikke er opfyldt.Da manuelt arbejde ikke er defineret nærmere i rapporten, kan der ikke udledes en fore-læggelsespraksis vedrørende manuelt arbejde og sygdommen hånd osteoarthrose. Pådenne baggrund vurderer Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget, at hidti-dig forelæggelsespraksis bør opretholdes.Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget mener ikke, at rapporten skal medfø-re ændringer på fortegnelserne og i praksis om anerkendelse af vibrationsudsættelse oghånd osteoarthrose. Dette skyldes, at det er meget få undersøgelser, der er medtaget i rap-porten, og der er kun meget få ældre undersøgelser og ingen engelsksprogede.Slidgigt i hånd og albue kan anerkendes efter punkterne C.3.3 og E.5 på fortegnelserne,og hånd osteoarthrose kan også forelægges for udvalget, hvis for eksempel kravene tilfortegnelsens punkter ikke er opfyldt, men der har været en relevant og særlig arbejds-mæssig belastning.2) Nerveindeklemning på underarmen, bortset fra karpaltunnelsyndromRapportens konklusion på graden af evidens:Nerveindeklemning ved ulnarisnerven:Ved manuelt arbejde er der begrænset (+) evidensVed hånd/arm vibration er der utilstrækkelig (0) evidensNerveindeklemning ved medianusnerven og radialisnerven:15

Ved arbejdsmæssige belastninger er der utilstrækkelig (0) evidensArbejdsskadestyrelsens og Erhvervssygdomsudvalgets konklusion:Da manuelt arbejde ikke er defineret nærmere i rapporten, fastholdes forelæggelses-praksis som hidtil. Ved særlige arbejdsmæssige belastninger af albue og håndled kannerveindeklemning ved ulnarisnerven som hidtil forelægges for Erhvervssygdomsud-valget med henblik på vurdering af, om sygdommen er forårsaget af arbejdets særligeart.3) Dupuytrens kontraktur (kuskehånd)Rapportens konklusion på graden af evidens:Ved manuelt arbejde er der begrænset (+) evidensVed hånd/arm vibration er der begrænset (+) evidensArbejdsskadestyrelsens og Erhvervssygdomsudvalgets konklusion:Der er 7 tværsnitsstudier, som beskriver sammenhængen mellem sygdommen og arbejds-belastninger. Samlet set er der ikke en tilstrækkelig mængde data til, at man kan vurderesammenhængen. Der mangler velkontrollerede longitudinelle studier (forløbsstudier) pådette felt.Da manuelt arbejde ikke er defineret nærmere i rapporten, kan der ikke udledes en fore-læggelsespraksis vedrørende manuelt arbejde og sygdommen kuskehånd. På denne bag-grund vurderer Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget, at hidtidig praksisbør opretholdes.Ved arbejde med meget kraftigt vibrerende håndværktøjer eller en relevant og særlig ar-bejdsmæssig belastning kan sygdommen forelægges for Erhvervssygdomsudvalget medhenblik på vurdering af, om sygdommen er forårsaget af arbejdets særlige art.4) De Quervains sygdom (seneskedebetændelse svarende til tommelens strækkese-ner)Rapportens konklusion på graden af evidens:Ved manuelt arbejde er der begrænset (+) evidensArbejdsskadestyrelsens og Erhvervssygdomsudvalgets konklusion:Det er Arbejdsskadestyrelsens og Erhvervssygdomsudvalgets vurdering, atlitteraturenmedtaget i rapporten er utilstrækkelig vedrørende beskrivelse af belastningerne. Derformener Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget, at hidtidig praksis vedrøren-de De Quervains sygdom bør opretholdes. Det betyder også, at der ikke fortages ændrin-ger på fortegnelserne eller i forelæggelsespraksis.De Quervains sygdom er omfattet af den nye fortegnelse under punkt C.1 og af den gamlefortegnelse under punkt E.6.

5) Trigger finger, digitus saltans (springfinger)Rapportens konklusion på graden af evidens:Ved manuelt arbejde er der begrænset (+) evidensArbejdsskadestyrelsens og Erhvervssygdomsudvalgets konklusion:Det er Arbejdsskadestyrelsens og Erhvervssygdomsudvalgets vurdering, at springfingerikke skal forelægges for Erhvervssygdomsudvalget til vurdering. Dette skyldes, atlittera-turen medtaget i rapporten er utilstrækkelig vedrørende beskrivelse af belastningerne.Dette stemmer også overens med hidtidig praksis vedrørende springfinger, som dervedopretholdes.I vejledningen om erhvervssygdomme fremgår, at springfinger ikke er omfattet af C.1. Påden gamle fortegnelse er springfinger direkte blevet undtaget fra punktet om seneskede-hindebetændelse (punkt E.6). Sygdommen forelægges som udgangspunkt ikke for ud-valget, da den ikke betragtes som arbejdsbetinget.6) Hypothenar hammersyndromRapportens konklusion på graden af evidens:Ved gentagne traumer mod hypothenar region er:- Klinisk evidens: stærk (+++)- Epidemiologisk evidens: utilstrækkelig (0)Arbejdsskadestyrelsens og Erhvervssygdomsudvalgets konklusion:Da der er utilstrækkelig epidemiologisk evidens, er de 6 krav til medicinsk dokumenta-tion (2003-loven) ikke opfyldt. Dermed kan sygdommen ikke optages på fortegnelserne.Da sygdommen er så sjælden og der efter klinisk erfaring er overbevisende sammen-hæng, mener Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget, at hypothenar ham-mersyndrom og belastninger i form af repetitive stumpe traumer (slag/stød) mod håndeneller arbejde med meget kraftigt vibrerende håndværktøjer bør forelægges for udvalgetmed henblik på vurdering af, om sygdommen er forårsaget af arbejdets særlige art.7) Kienböck’s disease (os lunatum malaci)Rapportens konklusion på graden af evidens:Ved manuelt arbejde er der utilstrækkelig (0) evidensVed hånd/arm vibration er der utilstrækkelig (0) evidensArbejdsskadestyrelsens og Erhvervssygdomsudvalgets konklusion:Dokumentationen i rapporten er begrænset til 2 tværsnitsstudier og 2 deskriptive studiermed en øget risiko for Kienböck’s disease ved traume og vibrationsudsættelse. På dennebaggrund mener Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget, at hidtidig fore-læggelsespraksis for sygdommen bør opretholdes. Det betyder, at sygdommen kan an-erkendes efter forelæggelse for udvalget som følge af repetitive stumpe traumer(slag/stød) mod hånden eller efter arbejde med meget kraftigt vibrerende værktøjer.Se hele udredningsrapporten her (rapporten er på engelsk, men har dansk resumé).

Bilag 3. Hovedkonklusioner om risikofaktorer knyttet til fysisk tungtarbejde3.1. Hovedkonklusioner efter gennemgang af nyere forskning fører ikke til ændrin-ger af fortegnelsen eller praksis vedrørende sygdomme i bevægeapparatetHeller ikke et nyere resumé om sygdomme i bevægeapparatet efter fysisk tungt arbejdegiver anledning til ændringer på fortegnelsen. Det fastslog et enigt Erhvervssygdomsud-valg og Arbejdsskadestyrelsen efter drøftelse af resuméet på det principielle møde den 22.september 2011.3.2. Mere om hovedkonklusionerne om risikofaktorer knyttet til fysisk tungt arbejdeDet Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø planlagde oprindeligt en redegørelse omrisikofaktorer knyttet til fysisk tungt arbejde, men endte i stedet med at samle hovedkon-klusionerne fra forskningen i et opsamlende resumé. Dette er udarbejdet af et ekspertpa-nel, der har gennemgået resultaterne fra videnskabelige undersøgelser af sammenhængemellem fysisk tungt arbejde og muskel- og skeletbesvær. Medlemmerne af ekspertpaneletvar seniorforsker Ole Olsen, professor, overlæge Johan H. Andersen, professor, forsk-ningsleder Jan Hartvigsen, Professor Alex Burdorf, adjunct Professor, Assistant ChiefMedical Officer Esa-Pekka Takala, Consultant Doctor Bo Veiersted og Director Nils Fal-lentin. To forskningsassistenter på NFA har bistået ved udarbejdelsen: cand.scient. SofieMandrup Hansen og cand.scient. Michael Nørgaard.Ekspertpanelet har haft til formål at identificere, vurdere og opsummere systematiske re-views, som udreder de kausale effekter af arbejdsrelaterede risikofaktorer for muskel- ogskeletbesvær. Ekspertpanelet har inkluderet reviews, der dækkede mindst en af følgendepåvirkninger (risikofaktorer):Løft, træk eller skub af tunge byrderArbejde med bøjet eller vredet ryg eller nakkeArbejde med løftede armeEnsidige og gentagne kraftbetonede bevægelser (fx rengøringsarbejde og slagteri-arbejde)HelkropsvibrationerHovedkonklusionerne fra reviewene samt Arbejdsskadestyrelsens og Erhvervssyg-domsudvalgets konklusioner1) Løft, træk eller skub af tunge byrderKonklusioner ved reviewsVed løft, træk eller skub af byrder er evidensen moderat (++) til stærk (+++) for årsags-sammenhæng til kroniske lænderygsygdomme.Der er dog modstridende fund vedrørende, om der er en eksponerings-responssammen-hæng. Der er ikke tilstrækkelige data til at fastsætte en mindsteværdi for skadeligeløft.

Arbejdsskadestyrelsens og Erhvervssygdomsudvalgets konklusion om sygdom op-stået efter løft, træk eller skub af tunge byrder:Følgende belastninger er allerede optaget på fortegnelsen over erhvervssygdomme.Rygbelastende løftearbejde med løft/træk opad af tunge genstande og en samlet dagligløftebelastning på mange tons i en længere årrække.Rygbelastende løftearbejde med almindeligt forekommende, ekstremt tunge og aka-vede enkeltløft og en samlet daglig løftebelastning på flere tons i en længere årrække.Rygbelastende plejearbejde med mange daglige håndteringer af voksne eller størrehandicappede børn i en længere årrække.De nævnte belastninger er omfattet af fortegnelsens punkt B.1. Resuméet giver ikkegrundlag for at ændre på fortegnelsens krav til anerkendelse.2) Arbejde med bøjet ryg eller vredet ryg eller nakkeKonklusioner ved reviewsDer er moderat (++) til stærk (+++) evidens for årsagssammenhæng mellem arbejdemed foroverbøjet nakke og ondt i nakken.Der er moderat (++) til stærk (+++) evidens for årsagssammenhæng mellem foroverbø-jet ryg, vrid samt drej og ondt i ryggen.Arbejdsskadestyrelsens og Erhvervssygdomsudvalgets konklusion om sygdom op-stået efter arbejde med bøjet ryg eller vredet ryg eller nakke:Der er ikke tilstrækkeligt datamateriale til at fastlægge egentlige grænser for hverken gra-den eller den tidsmæssige udstrækning af arbejde med foroverbøjning af nakken eller ar-bejde med foroverbøjning, vrid og drej i ryggen. Akavede arbejdsstillinger optræder oftesammen med løftearbejde, og det er vanskeligt at adskille løftearbejde og arbejdsstillingeri de videnskabelige undersøgelser.Der konstateres et behov for yderligere forskning, herunder et review af patofysiologiskevirkningsmekanismer ved fysiske påvirkninger.Såvel kroniske nakkesmerter som kroniske lænderygsmerter kan anerkendes efter forteg-nelsens punkt B.2 og B.1.a, når arbejdet indeholder de beskrevne påvirkninger.3) Arbejde med løftede armeKonklusioner ved reviewsModerat (++) til stærk (+++) evidens for årsagssammenhæng mellem forandringer iskulderleddets rotatorsener og gentagne og kraftfulde skulderbevægelser.Arbejdsskadestyrelsens og Erhvervssygdomsudvalgets konklusion om sygdom op-stået efter løft, træk eller skub af tunge byrder:Der er ikke ved gennemgangen af de nye forskningsresultater fremkommet oplysningerom ændringer af belastningskravene, hvorfor hidtidig praksis på området fastholdes. Syg-domme i skulderen efter arbejde med løftede arme til mindst 60 grader kan derfor fortsatanerkendes efter fortegnelsens punkt C.5.

Konklusioner ved reviewsDer er moderat (++) evidens for sammenhæng mellem sygdomme i skulder og albue ogensidige og gentagne kraftfulde bevægelser.Der er moderat (++) til stærk (+++) evidens for sammenhæng mellem karpaltunnel-syndrom og hurtigt gentagne, kraftfulde og/eller håndledsbelastende bevægelser.Arbejdsskadestyrelsens og Erhvervssygdomsudvalgets konklusion om sygdom op-stået efter løft, træk eller skub af tunge byrder:Resuméet indeholder ikke tilstrækkeligt datamateriale til at fastlægge egentlige grænser,hverken for antallet af gentagelser eller for graden af kraftanvendelse.Dermed fastholdes den eksisterende praksis for anerkendelse af sygdomme i såvel skul-der, albue som underarm/håndled, jævnfør fortegnelsens punkter C.5, C.4, C.2.b og dsammenholdt med C.1.5) HelkropsvibrationerKonklusioner ved reviewsEvidensen for årsagssammenhæng mellem kronisk lænderygsygdom og udsættelse forhelkropsvibrationer vurderes som moderat (++) til stærk (+++).Arbejdsskadestyrelsens og Erhvervssygdomsudvalgets konklusion om sygdom op-stået efter løft, træk eller skub af tunge byrder:Resuméet beskriver, at der er fundet eksponerings-responssammenhæng i flere undersø-gelser, hvorfor det er muligt ud fra datamaterialet at fastlægge egentlige grænseværdierfor helkropsvibrationer. Disse er i dag fastlagt i et EU-direktiv. Der er dermed ikke behovfor yderligere forskning.Fortegnelsens krav til anerkendelse er i overensstemmelse med disse grænseværdier,hvorfor kroniske lænderygsygdomme efter udsættelse for helkropsvibrationer kan aner-kendes efter fortegnelsens punkt B.1.d. (kraftigt vibrerende køretøjer i en længere årræk-ke).Arbejdsgruppens resumé og hovedkonklusioner kan ses her.

4.2. Artikler om sammenhænge mellem brug af computermus og arbejdsskaderBaggrunden for drøftelserne var 2 artikler, der fulgte op på de 2 tidligere udredningsrap-porter fra 2005 og 2006 om skader efter computerarbejde. Artiklen ”Does computer useaffect the incidence of distal arm pain?” af Sigurd Mikkelsen, Jane Frølund Thomsen,Johan Hviid Andersen med flere, omhandler en fremadrettet undersøgelse med deltagel-se af 2.146 personer. Disse personer, der var beskæftiget med computerarbejde, registre-rede igennem et år, i hvor meget af arbejdstiden de anvendte mus og keyboard, samt omde havde smerter i albue, underarm og hånd/håndled. Smerterne var kategoriseret somakutte, forlængede eller kroniske.Artiklen ”Risk factors for Neck and Upper Extremity Disorders among Computer usersand the Effect of Interventions: An Overview of Systematic Reviews” er en sammenfat-ning af oversigtsartikler om kausale sammenhænge mellem computerarbejde og karpal-tunnelsyndrom/overekstremitetssygdomme. Artiklen er ligeledes skrevet af SigurdMikkelsen, Jane Frølund Thomsen, Johan Hviid Andersen med flere og er baseret på 17udvalgte artikler fra perioden 1999-2010.Konklusioner fra artiklen ”Does computer use affect the incidence of distal armpain?”:Computerarbejde er ikke relateret til forlængede eller kroniske smerter i albue,underarm, hånd/håndledOmfanget af tid med brug af computermus er associeret med akutte smerter påunderarmen, men hyppigheden er temmelig lille

På baggrund af konklusionerne fra de 2 artikler fandt Erhvervssygdomsudvalget og Ar-bejdsskadestyrelsen, at der ikke var grundlag for at foretage generelle udvidelser afpraksis i form af ændringer på erhvervssygdomsfortegnelsen eller udvidelse af forelæg-gelsespraksis. Materialet gav heller ikke grundlag for en ændret vurdering af helt særli-ge påvirkninger svarende til de få sager, der siden 2006 er anerkendt efter forelæggelsefor Erhvervssygdomsudvalget, hvorfor den eksisterende, meget restriktive, anerkendel-sespraksis skulle opretholdes.Arbejdsskadestyrelsens rammer for sager om arbejde med computermus, der børforelægges Erhvervssygdomsudvalget:Intensivt, præcisionskrævende arbejde med computermus gennem mange årDaglig anvendelse af computermusen i 7-9 timerRelevant tidsmæssig sammenhæng mellem arbejdet med computermus og debutaf sygdommen

Bilag 5. Dybe blodpropper i benene (Dyb årebetændelse med deraf føl-gende dybe blodpropper i benene/venetrombose)5.1. Dybe blodpropper i benene kan anerkendes som arbejdsulykkeFremover kan Arbejdsskadestyrelsen anerkende blodpropper i benene som en arbejds-ulykke, hvis man som led i sit arbejde har fløjet i 6 timer eller mere, hvor muligheden forat bevæge sig har været begrænset. Arbejdsskadestyrelsen kan også anerkende blodprop-per i benene som en arbejdsulykke, hvis man i forbindelse med sit arbejde har været fast-låst i en stillesiddende arbejdsstilling i tog, bus eller bil i mere end 10 timer. Det blev Ar-bejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget enige om på et principielt møde den22. marts 2011.Her præsenterede overlæge, PhD Ole Steen Mortensen fra Arbejdsmedicinsk Klinik påBispebjerg Hospital en udredningsrapport af den internationale forskningslitteratur omdybe blodpropper i benene, som han har lavet i samarbejde med andre forskere.Udredningsarbejdet om dybe blodpropper viste også, at der ikke er dokumentation for, atman ved mange timers stillesiddende arbejde, for eksempel kontorarbejde, kan udvikleblodpropper i benene. Desuden viste udredningsarbejdet, at symptomerne på blodproppenkan vise sig i op til 4 uger efter udsættelsestidspunktet.Det fremgår af udredningsrapporten, at det ikke er en betingelse, at der har været tale omflere på hinanden følgende rejser over længere tid. Udredningen om blodpropper i benenegiver derfor ikke anledning til ændringer på fortegnelserne over erhvervssygdomme. Selvom blodpropper må regnes for en sygdom, så er selve påvirkningen så kortvarig, at detopfylder kravet for en arbejdsulykke. Derfor vil Arbejdsskadestyrelsen behandle sager omblodpropper i benene som arbejdsulykker og ikke som erhvervssygdomme. Dette er også ioverensstemmelse med Ankestyrelsens tidligere udmeldte Principafgørelse 175-09 omblodpropper i benene.Ved en kommende revision af erhvervssygdomsvejledningen vil der blive indsat et af-snit, der omtaler udredningsarbejdet og den medicinske dokumentation samt anerken-delsesmulighederne som arbejdsulykke. Der vil også blive lavet et afsnit i Arbejdsska-destyrelsens ulykkesvejledning om dybe blodpropper i benene.5.2. Udredningsrapporten om dybe blodpropper i beneneUdredningsrapporten har titlen ”Association of Work with Deep Venous Thrombosis inthe legs” og er skrevet af seniorforsker Poul Suadicani, overlæge, PhD Ole Steen Morten-sen og professor, overlæge, dr.med Jens Peter Bonde, alle fra Arbejdsmedicinsk Klinik påBispebjerg Hospital. Rapporten blev offentliggjort i marts 2011.

Bilag 6. Depression efter stresspåvirkning6.1. PraksisStressfaktorer på arbejdet i form af høje krav i arbejdet og/eller lav grad af social støtte påarbejdet kan i nogle tilfælde føre til depression. Dokumentationen rækker dog ikke til op-tagelse af depression som følge af stresspåvirkninger på fortegnelsen over erhvervssyg-domme. Derfor besluttede Erhvervssygdomsudvalget allerede i 2008 at forelægge konkre-te sager til afklaring af praksis for, hvornår depression efter stresspåvirkninger kan aner-kendes som en arbejdsskade.9Denne sammenhæng mellem stressfaktorer på arbejdet og udvikling af depression er be-skrevet i udredningsrapporten ”The relationship between work-related stressors and thedevelopment of mental disorders other than post-traumatic stress disorder”. Rapporten erudarbejdet af reservelæge Nicole Conrad og ledende overlæge Bo Netterstrøm fra Ar-bejdsmedicinsk Klinik, Hillerød. Rapporten blev fremlagt på et møde i Erhvervssyg-domsudvalget i februar 2008.Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget besluttede på mødet, at der skulleforelægges sager for Erhvervssygdomsudvalget om depression efter stresspåvirkninger iform af høje psykiske krav og/eller lav grad af social støtte, med henblik på en konkretvurdering af, om sygdommen udelukkende eller i overvejende grad skyldes arbejdet. Someksempler på høje psykiske krav kan blandt andet nævnes hyppige og meget vanskeligedeadlines på arbejdet og/eller vedvarende stort psykologisk pres fra eksempelvis vanske-lige eller på anden måde psykisk meget krævende klienter, indsatte, ledelse eller lignende.Det er kun sager om sygdommen depression, opstået som følge af de nævnte stressfakto-rer, udvalget har indstillet til anerkendelse. Udvalget har ikke fået forelagt andre psykiskesygdomme til vurdering efter stresspåvirkninger. Arbejdsskadestyrelsen forelægger somudgangspunkt alene sager om depression efter stresspåvirkninger, idet der for andre psy-kiske sygdomme, eksempelvis angst og forskellige belastningsreaktioner, er begrænset el-

ler utilstrækkelig dokumentation for en øget risiko som følge af stresspåvirkninger. Ar-bejdsskadestyrelsen har ikke behandlet sager om andre psykiske sygdomme end depressi-on med en så voldsom stressbelastning, at styrelsen har fundet grundlag for at forelæggesagerne for Erhvervssygdomsudvalget.Se hele udredningsrapporten her (rapporten er på engelsk, men har dansk resumé).Hele rapporten kan også ses på Arbejdsskadestyrelsens hjemmeside www.ask.dk under”Forskning og projekter”.6.2. Mere om de konkrete sager om stresspåvirkninger og depressionI februar 2008 besluttede Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget, at sagerneskulle behandles på principielle møder, så udvalgets medlemmer kunne danne sig et over-blik over, hvad de skal lægge vægt på i sagerne. Siden har der været afholdt 3 principiellemøder med konkrete sager om stresspåvirkninger og depression.På mødet i juni 2010 holdt professor Ole Mors, Center for psykiatrisk Forskning på ÅrhusUniversitetshospital i Risskov, et oplæg om depression. Det blev blandt andet tydeligt, atfaktorer som arv, tidligere depressioner og markante private hændelser som skilsmisse,sygdom eller dødsfald i familien spiller en væsentlig rolle for udviklingen af en depressi-on. Ud over belastningerne i arbejdslivet vil disse forhold også fremover indgå i den kon-krete vurdering af sagerne.I 2010 besluttede Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget, at sager om de-pression som følge af stresspåvirkninger fremover skal behandles på ordinære sagsmøderi Erhvervssygdomsudvalget med løbende opfølgning på de principielle møder i Erhvervs-sygdomsudvalget. Denne praksis for behandling og opfølgning på sagerne om stress ogdepression er ligeledes fulgt i 2011.Der er følgende rammer for sager om stresspåvirkninger og psykisk sygdom, derbør forelægges Erhvervssygdomsudvalget:En lægeligt dokumenteret depression.Påvirkning i form af høje psykiske krav og/eller lav grad af social støtte. For ek-sempel hyppige og meget vanskelige deadlines og højt arbejdspres, et vedvaren-de stort psykologisk pres fra meget krævende klienter, indsatte, kollegaer, ledel-se og lignende, eller en høj grad af manglende støtte fra kollegaer eller ledelsen.Relevant påvirkning stort set konstant og i månedsvis.

I 2011 behandlede udvalget 13 sager om stresspåvirkning og depression, hvoraf 6 er ble-vet indstillet til anerkendelse. 4 af de i alt 13 sager, der blev behandlet, blev afgjort meddissens. 4 af de behandlede sager i 2011 vedrørte kvinder, mens 9 af de tilskadekomne varmænd. 5 af de tilskadekomne var ansatte, mens 8 var enten ledere eller mellemledere. 10var ansatte inden for det private erhvervsliv, mens bare 3 var offentligt ansatte (2 indenfor politiet og 1 inden for sygehusvæsenet).Ved drøftelserne har Erhvervssygdomsudvalget tillagt især de stressende påvirkninger,som den ansatte ikke selv kunne gøre noget ved, en særlig vægt. Det har primært handletom deadlines, der enten var meget vanskelige at overholde, eller hvis overskridelse med-førte betydelige økonomiske omkostninger for arbejdspladsen, men også de situationer,hvor ledelsen ikke har kunnet imødegå de stressende opgaver eksempelvis gennem om-lægning af arbejdsprocesser eller ansættelse af nye medarbejdere.Udvalget har derimod ikke alene lagt afgørende vægt på oplysninger om et stort antaloverarbejdstimer, eller at pågældende havde meget travlt, hvis ikke der tillige var andre afovennævnte forhold til stede.

Sager om brystkræft, hvor natarbejdet havde været af mindre omfang, og sager om andreformer for kræft afvises af Arbejdsskadestyrelsen uden forelæggelse for udvalget. Detskyldes, at der er meget begrænset dokumentation for en sammenhæng mellem natarbejdeog brystkræft, når natarbejdet har fundet sted i en kortere årrække, og at der slet ikke erdokumentation for en sammenhæng mellem natarbejde og andre former for kræft.7.2. Hovedkonklusioner fra rapporten om natarbejde og brystkræftHenrik Kolstads udredningsrapport har titlen ”Nightshift work and risk of breast cancerand other cancers. A critical review of the epidemiological evidence”11.Rapportens hovedkonklusioner er sammenfattet:Der er begrænset dokumentation for en årsagssammenhæng mellem natarbejde ogbrystkræft.Der er utilstrækkelig dokumentation for en årsagssammenhæng mellem natarbejdeog prostatakræft, natarbejde og tyktarmskræft og natarbejde og alle kræftformerset under ét.

Se hele udredningsrapporten her (rapporten er på engelsk, men har dansk resumé).Hele rapporten kan også ses på Arbejdsskadestyrelsens hjemmeside www.ask.dk under”Forskning og projekter”.7.3. Praksis og sagsoplysningErhvervssygdomsudvalget har flere gange siden 2007 drøftet den viden om sammenhæn-gene mellem natarbejde og brystkræft, som er kommet til. Dette skete senest i april 2010,hvor forskningschef for Kræftens Bekæmpelse, Jørgen H. Olsen, holdt et oplæg ombrystkræft og natarbejde for Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget. JørgenH. Olsen oplyste blandt andet, at flere livsstilsfaktorer og biologiske/genetiske faktorer,som er almindeligt udbredte, af IARC er vurderet til kategori 1, svarende til sikkert bryst-kræftfremkaldende.Dette førte til en ændring i oplysningen af disse sager, idet der også indhentes oplysningerom forskellige livsstilsfaktorer (hormonbehandling, alkoholforbrug, vægtforhold og akti-vitetsniveau og tidspunkt for børnefødsler) samt biologiske/genetiske faktorer (tidspunktfor overgang til menopause, konkurrerende fibroadenomatose og genetisk disposition).

Erhvervssygdomsudvalget foretager fortsat en konkret vurdering af hver sag, herunderogså hvilken betydning livsstilsfaktorer og eventuelle biologiske/genetiske faktorer har iden enkelte sag.Erhvervssygdomsudvalget vurderer tillige betydningen af latenstid mellem ophør af nat-arbejde og debut af brystkræft samt betydningen af pauser i natarbejdet.Samlet blev der til Arbejdsskadestyrelsen anmeldt i alt 88 tilfælde af brystkræft12i 2011.Erhvervssygdomsudvalget behandlede i alt 38 sager om brystkræft efter udsættelse fornatarbejde, hvoraf 12 blev anerkendt og 26 blev afvist. Herudover blev der i 2011 afvist36 sager administrativt13.Erhvervssygdomsudvalget får stadig forelagt sager om brystkræft med 15 års natarbejdeeller mere og mindst 1 nattevagt per uge med henblik på en konkret vurdering af, om syg-dommen udelukkende eller i overvejende grad er forårsaget af arbejdets særlige art. Eneventuel justering af praksis afventer den nye udredningsrapport om brystkræft og natar-bejde. Udredningsrapporten forventes indtil videre at udkomme primo 2013.

Bilag 8. Udviklingen i praksis om erhvervssygdomme i 20118.1. Konkrete sager vurderet af udvalget i 2011Erhvervssygdomsudvalget har behandlet 272 sager i 2011, fordelt på i alt 10 møder. Ud-valget har i alle sagerne foretaget en konkret vurdering af, om sygdommene udelukkendeeller i overvejende grad var forårsaget af arbejdets særlige art.Af de 272 sager blev 137 sager indstillet til anerkendelse. Det svarer til en anerkendelses-procent på 50 procent af de forelagte sager. 108 sager, eller cirka 40 procent, blev ind-stillet til afvisning, mens 27 sager (cirka 10 procent) blev udsat med henblik på indhen-telse af yderligere oplysninger.Til sammenligning har Arbejdsskadestyrelsen i 2011 taget stilling til anerkendelses-spørgsmålet i 16.092 sager, der ikke har været forelagt for Erhvervssygdomsudvalget. Herer 3.773 sager anerkendt (svarende til en anerkendelsesprocent på 21) og 12.319 sager erafvist.Arbejdsskadestyrelsen har fra efteråret 2011 lagt konkrete eksempler på udvalgets praksispå styrelsens hjemmeside til beskrivelse af Erhvervssygdomsudvalgets praksis i de sager,der forelægges for udvalget.

Der er dog faldet en dom fra Højesteret den 6. april 2011, som har givet anledning tilændring af formuleringen i begrundelserne i Erhvervssygdomsudvalgets indstillingersamt Arbejdsskadestyrelsens afgørelser i erhvervssygdomssager. Dommen har vist, atden tidligere alene sproglige omformulering af lovens tekst i § 7, stk. 1, nr. 2, 2. led (nylov) og § 10, stk. 1, nr. 2, 2. led (gammel lov) til”overvejende sandsynlighed”har væretuhensigtsmæssig. I stedet anvendes nu lovens direkte formulering ”udelukkendeeller iovervejende grad forårsaget af arbejdets særlige art”i indstillinger og afgørelser.Dom fra Højesteret af 6. april 2011 om højresidigt rotator cuff syndrom og nakkemyoseranmeldt før 1. januar 2005 (den gamle fortegnelse) (sag 388/2008)Tilskadekomne havde en skulder-nakkesygdom i form af et højresidigt rotator cuff syndrom ognakkemyoser. Sagen drejede sig om, hvorvidt disse sygdomme skyldes arbejdet. På baggrund afudskrifter vedrørende atp-indbetalinger for tilskadekomne og bevisførelsen i øvrigt lagde Højeste-ret til grund, at tilskadekomne havde arbejdet i cirka 4 år på et kyllingeslagteri, i cirka 4 år somsyerske og i nogle år med rengøringsarbejde.Højesteret fandt efter de foreliggende oplysninger om arbejdets art og varighed, at tilskadekom-nes sygdomme ikke var omfattet af den dagældende fortegnelse over erhvervssygdomme. Spørgs-målet var herefter, om tilskadekomnes sygdom udelukkende eller i overvejende grad var forårsa-get af arbejdets særlige art. Retslægerådet udtalte, at arbejdet samlet måtte forventes at have bi-draget med mere end 50 procent af årsagssammenhængen. Rådet bemærkede, at en skuldersyg-dom er en langsomt fremadskridende proces, hvorfor arbejdet på fjerkræslagteriet havde bidragetvæsentligt, selv om arbejdet lå væsentligt før debut af symptomer. Herudover udtalte rådet i ensenere erklæring, at tilskadekomnes arbejde i de to arbejdsfunktioner på et fjerkræslagteri og somsyerske havde haft samme virkning og derfor tilsammen gav en risiko svarende til en af funktio-nerne i 8 år, hvorved de samlet gav et risikobidrag på 50 procent eller mere.Ankestyrelsen anførte i sin afgørelse i sagen, at styrelsen var enig med Arbejdsskadestyrelsen ogErhvervssygdomsudvalget i, at der ikke kunne ske en sammenlægning af perioderne som slagteri-arbejder og som syerske til en periode, og at arbejdet som syerske og rengøringsassistent ikkehavde medført daglige skulderbelastende bevægelser, der med overvejende sandsynlighed havdemedført skulder- og nakkesygdommen.Da den beskrevne forskel i Retslægerådets og Ankestyrelsens vurdering af årsagssammenhængenhovedsageligt angik spørgsmål af lægefaglig karakter, fandt Højesteret, at Retslægerådets vurde-ring måtte lægges til grund, hvorefter det var tilstrækkeligt sandsynliggjort, at tilskadekomnessygdomme i overvejende grad var forårsaget af arbejdets særlige art, jf. den dagældende arbejds-skadesikringslovs § 10, stk. 1, nr. 2, 2. led. Højesteret ændrede dermed landsrettens dom.Læs hele dommen her.

Principafgørelse 17-11 om afvisning af brystkræft hos en mand efter udsættelse for natar-bejdeAnkestyrelsen fandt ikke grundlag for at anerkende en anmeldt brystkræft som erhvervssygdomhos en mand, der havde arbejdet mange år med nattevagter.Ankestyrelsen lagde vægt på, at der ikke foreligger generel medicinsk dokumentation for en sam-menhæng mellem natarbejde og udvikling af brystkræft hos mænd. Da årsagsforholdene i forbin-delse med udvikling af brystkræft er forskellige hos mænd og kvinder, fandt Ankestyrelsen hellerikke, at den viden, der foreligger om en sammenhæng mellem natarbejde og udvikling af bryst-kræft hos kvinder, kan overføres til mænd. Ankestyrelsen lagde vægt på, at de hormonelle faktorerer helt forskellige hos mænd og kvinder. Ankestyrelsen lagde også vægt på, at der er stor forskelmellem mænd og kvinder i forhold til den absolutte risiko for udvikling af brystkræft, og at der år-ligt konstateres ganske få tilfælde af brystkræft hos mænd, hvorimod der konstateres flere tusindetilfælde af brystkræft hos kvinder. Ankestyrelsen vurderede i den forbindelse, at der ikke foreliggernogen sikre miljømæssige årsager til brystkræft hos mænd.Endelig vurderede Ankestyrelsen, at der ikke var oplyst forhold ved tilskadekomnes arbejde, derhar medført en sådan særlig belastning, at det måtte anses for udelukkende eller i overvejendegrad at have forårsaget brystkræften. Ankestyrelsen fandt derfor ikke grundlag for at bede Ar-bejdsskadestyrelsen om at forelægge sagen for Erhvervssygdomsudvalget. Ankestyrelsen tiltråd-te derfor Arbejdsskadestyrelsens afgørelse.Principafgørelse 17-11 erstatter Principafgørelse 132-09. Principafgørelse 132-09 ophæves såle-des.Principafgørelse 85-11 om afvisning af brystkræft efter udsættelse for natarbejde på grundaf latenstidAnkestyrelsen fandt ikke grundlag for at anerkende brystkræft som erhvervssygdom efter samlet23½ års arbejde med mindst en ugentlig nattevagt. Ankestyrelsen lagde vægt på, at der havde væ-ret lang latenstid efter ophøret med natarbejdet til sygdomsdebut. Ved latenstid forstås i dennesammenhæng den periode, der går fra ekspositionens ophør og til sygdommen debuterer.Tilskadekomnes sag havde været forelagt for Erhvervssygdomsudvalget. Erhvervssygdomsudval-get havde indstillet sagen til afvisning. Erhvervssygdomsudvalget havde vurderet, at det forhold,at tilskadekomne havde haft natarbejde mindst 1 gang om ugen i samlet cirka 23½ år frem til1999, ikke udelukkende eller i overvejende grad var årsag til brystkræften, som debuterede i 2005.Begrundelsen var, at brystkræften ikke var opstået i umiddelbar tilknytning til udsættelsen for nat-arbejde.Den seneste udredning på området viser alene en begrænset evidens for, at natarbejde øger risi-koen for brystkræft, når dette har stået på mindst én gang om ugen i en periode på mindst 20-30år. På nuværende tidspunkt er der ikke tilstrækkelig viden om, hvilken indvirkning det har påbrystkræften, at der går en længere periode fra udsættelsen ophører, og til sygdommen debuterer.Der er således fortsat usikkerhed om sammenhængen mellem natarbejde og udviklingen af bryst-kræft. Ankestyrelsen skønnede derfor, at kort latenstid taler for, at der er sammenhæng mellembrystkræft og natarbejde. I tilskadekomnes tilfælde var der ikke tale om kort latenstid.Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget afventer en fornyet undersøgelse af sammen-hængen mellem natarbejde og brystkræft, og Ankestyrelsen tiltrådte, at Arbejdsskadestyrelsenhavde fastsat revision af sagen til den 1. oktober 2012. Ankestyrelsen tiltrådte derfor Arbejdsska-destyrelsens afgørelse om afvisning af sagen med revision.29

8.3.2. Belastningsskader i ekstremiteternePrincipafgørelse 86-11 om hjemvisning af tennisalbue efter arbejde med mus til forelæggelsefor ErhvervssygdomsudvalgetAnkestyrelsen hjemviste sagen til Arbejdsskadestyrelsen, der skulle forelægge sagen for Erhvervs-sygdomsudvalget til vurdering af, om arbejdet som teknisk tegner med tegnearbejde på compute-ren og 9 klik i minuttet med musen kunne anerkendes på grund af arbejdets særlige art. Ankesty-relsen var enig med Arbejdsskadestyrelsen i, at sygdommen ikke kunne anerkendes efter erhvervs-sygdomsfortegnelsen.Ankestyrelsen havde besluttet at behandle sagen principielt til belysning af, om sygdommen fortsatskal være til stede, for at sagen kan forelægges for Erhvervssygdomsudvalget.Ankestyrelsen lagde til grund, at tilskadekomne opfyldte kravet til diagnosen ved den lægelige un-dersøgelse, som var beskrevet i arbejdsmedicinsk speciallægeerklæring fra juni 2010. Ved under-søgelsen blev der påvist såvel direkte som indirekte ømhed svarende til den udvendige albuekno(epicondylitis lateralis) ved gennemføling af området. Imidlertid var kravet til diagnosen ikkelængere opfyldt ved den lægelige undersøgelse, som var beskrevet i ortopædkirurgisk speciallæ-geerklæring fra oktober 2010, hvor der kun er påvist direkte ømhed ved gennemføling af området,men ikke indirekte ømhed.Ankestyrelsen vurderede, at anerkendelse af en tennisalbue som en erhvervssygdom efter loven ik-ke kan afvises med den begrundelse, at der på anerkendelsestidspunktet ikke længere findes objek-tive fund svarende til den anmeldte tennisalbue. Arbejdsskadestyrelsen skulle derfor forelæggesagen for Erhvervssygdomsudvalget14.

8.3.3. Slidgigt i hofteleddeneAnkestyrelsen har behandlet 3 sager om slidgigt i hofteleddene til principiel afklaring afkravene til anerkendelse af slidgigt i begge hofteled som erhvervssygdom.Ankestyrelsen tog i alle 3 sager udgangspunkt i Arbejdsskadestyrelsens vejledning omerhvervssygdomme og var enige i de krav til diagnosen, der stilles i vejledningen.Principafgørelse 199-11 om afvisning af dobbeltsidig slidgigt i hofteleddene som en er-hvervssygdomAnkestyrelsen tiltrådte Arbejdsskadestyrelsens afgørelse om afvisning af sagen, idet tilskadekom-ne ikke fandtes at have været udsat for hoftebelastende løftearbejde i et sådant omfang, at forteg-nelsens betingelser var opfyldt. Ankestyrelsen fandt heller ikke grundlag for at hjemvise sagen tilforelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget, da de beskrevne belastninger som arbejdsdreng,chauffør og lufthavnsportør ikke fandtes at have indebåret belastninger, der var relevante for ud-viklingen af den dobbeltsidige slidgigt i hofteleddene.Ankestyrelsen havde antaget sagen til principiel behandling til belysning af kravene til den samle-de daglige løftemængde. Ligeledes tog styrelsen stilling til, at skub og træk ikke kunne sidestillesmed løft, og at hop op og ned cirka 50 centimeter ikke udgjorde en relevant belastning for hofter-ne.

Ankestyrelsen lagde til grund, at tilskadekomne fik begyndende symptomer på slidgigt i slutningenaf 1990’erne. Han havde i perioden 1972 til 1978 haft relevant løftearbejde med en samlet dagligløftemængde på mellem 6,75 og 13,8 tons, hvoraf mellem 5,85 og 12 tons var løft af byrder påover 20 kg. Der var endvidere tale om løft op og ned fra lastvognslad til sækkevogn, hvilket harindebåret løft i foroverbøjet stilling.Styrelsen fandt dog ikke, at der var dokumentation for, at den daglige samlede løftemængde, hver-ken i årene 1968 til 1972 eller i årene fra 1978 til 1980, var på mere end 8 tons, idet det fremgikaf sagen, at den samlede daglige løftemængde i denne periode ikke kunne angives. At tilskade-komne selv havde oplyst, at han mente, at løftemængden var på op til 47 tons kunne ikke udgøre ettilstrækkeligt dokumentationsgrundlag.Endelig lagde Ankestyrelsen til grund, at tilskadekomne ikke havde haft decideret løftearbejde si-den 1980 i forbindelse med håndtering af paletter med maskiner, da skub og træk af paletterne ik-ke kan sidestilles med løft.Ankestyrelsen vurderede ikke, at de erhvervsmæssige udsættelser opfyldte betingelserne for aner-kendelse i medfør af fortegnelsen over erhvervssygdomme, da tilskadekomne ikke har haft en sam-let daglig løftemængde på mindst 8 tons i mindst 15 år. Styrelsen lagde vægt på, at tilskadekomnei 6 år havde haft en daglig løftemængde på mellem 6,75 og 13,8 tons, men at han ikke siden 1978havde haft en tilstrækkelig daglig løftemængde. Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at tilska-dekomne siden 1980 kun har haft løftearbejde i en mindre del af arbejdstiden, således at der hel-ler ikke var tale om en tilstrækkelig tidsmæssig udstrækning af løftearbejdet.Principafgørelse 200-11 om anerkendelse af dobbeltsidig slidgigt i hofteleddene efter udsæt-telse i flere EU-landeAnkestyrelsen ændrede Arbejdsskadestyrelsens afvisning til en anerkendelse, idet Ankesty-relsen inddrog en periode, hvor løftebelastningen ikke i sig selv at kunne føre til anerkendelse,men hvor der dog var tale om en belastning, der vedligeholdt og bandt 2 perioder med relevantebelastninger sammen.Ankestyrelsen fandt, at tilskadekomnes erhvervsmæssige udsættelser som fisker havde indebåretpåvirkninger, der var relevante for udvikling af slidgigt i hofter. Ankestyrelsen lagde særligt vægtpå, at tilskadekomne havde en meget lang udsættelsesperiode, samt at arbejde om bord på både,der gynger, indebar, at muskulaturen omkring hofteleddene blev strammet/korrigeret for at holdebalancen. Når dette skete samtidigt med de løftebelastninger, som tilskadekomne havde været ud-sat for, udgjorde dette en relevant øget belastning af hofteleddene i forhold til udvikling af slid-gigt.Ankestyrelsen vurderede, at perioden, hvor tilskadekomne var bosat i England og ansat i engelskerederier, skulle lægges sammen med perioderne, hvor han var ansat i Danmark ved vurderingenaf belastningerne, da ligebehandlings- og sammenlægningsprincippet i EU-forordning nr.883/2004 har forrang for den danske lov om arbejdsskadesikrings bestemmelse om, at loven gæl-der for personer, der er antaget til arbejde her i landet eller arbejder på danske skibe.Endelig fandt Ankestyrelsen, at de erhvervsmæssige udsættelser under årene som selvstændigskulle medregnes som relevant vedligeholdende hoftebelastende løftearbejde, selv om disse be-lastninger ikke i sig selv ville kunne føre til anerkendelse.

Principafgørelse 201-11 om afvisning af slidgigt i hofteleddene, da sygdommen alene varkonstateret i den ene hofteAnkestyrelsen tiltrådte Arbejdsskadestyrelsens afvisning af, at der var påvist en sygdom omfattetaf fortegnelsen over erhvervssygdomme. Selv om der ved røntgenundersøgelse var påvist slidgigt-forandringer i begge hofteled, mente Ankestyrelsen ikke, at tilskadekomnes egen beskrivelse afsmerterne opfyldte betingelserne, fordi pågældende ikke havde smerter fra højre hofte.Tilskadekomne havde siden 2000-2001 haft jævnt tiltagende smerter i venstre hofte. Ved røntgen-undersøgelse i december 2008 fik tilskadekomne konstateret udtalt slidgigt i venstre hofte og fik imaj 2009 udskiftet den venstre hofte. Ved røntgenundersøgelsen i december 2008 fik pågældendetillige konstateret begyndende slidgigt i højre hofte, men der var ingen oplysninger om højresidigehoftesmerter i sagen. Dermed fandt Ankestyrelsen ikke, at sygdommen, dobbeltsidig slidgigt i hof-teleddene, var konstateret.Da der kun var konstateret slidgigt i den ene hofte, kunne sygdommen ikke anerkendes efter for-tegnelsen. Ankestyrelsen lagde til grund, at belastningen ved løft, biomekanisk set, normalt villeforplante sig via bækkenet til begge hofter, som derfor normalt begge ville blive påvirket ved løf-tearbejdet. Enkeltsidig hofteslidgigt skyldes tillige meget ofte andre årsager end belastninger påarbejdet.Ankestyrelsen understregede, at der ikke nødvendigvis skulle være tale om symmetrisk slidgigt(samme grad af slidgigt på begge sider), for at dobbeltsidig slidgigt i hofterne kan anerkendes ef-ter fortegnelsen. Sygdommen kan således godt være af for eksempel svær grad i den ene hofte ogaf lettere grad i den anden hofte.Endelig fandt Ankestyrelsen ikke grundlag for at forelægge sagen for Erhvervssygdomsudvalget,da styrelsen ikke fandt, at arbejdet med overvejende sandsynlighed havde indebåret påvirkninger,der udgjorde en særlig risiko for udvikling af slidgigt i venstre hofte. Ankestyrelsen lagde veddenne vurdering vægt på, at tilskadekomne ikke havde været udsat for daglige ekstremt tunge løftpå den ene hofte i mange år.

8.3.4. Skader i luftvejenePrincipafgørelse 206-11 om afvisning af indeklimasymptomer som en erhvervssygdomAnkestyrelsen tiltrådte Arbejdsskadestyrelsens afvisning og fastslog dermed, at indeklimasympto-mer ikke kunne anerkendes som en erhvervssygdom efter erhvervssygdomsfortegnelsen, da det ik-ke var dokumenteret, at tilskadekomne havde allergier over for faktorer i arbejdsmiljøet – hellerikke over for skimmelsvamp.Med principafgørelsen slog Ankestyrelsen ligeledes fast, at indeklimasymptomer ikke kan aner-kendes uden for erhvervssygdomsfortegnelsen, da generne forsvinder, når påvirkningen ikke læn-gere er til stede, og ikke efterlader varige mén. Indeklimasymptomer er ikke en anerkendt diagno-se og medfører ikke kroniske lidelser.Ankestyrelsen lagde til grund, at der var anmeldt vejrtrækningsproblemer og astmalignendesymptomer som følge af påvirkning fra skimmelsvamp. Styrelsen fandt det dog ikke dokumenteret,at tilskadekomne led af allergisk høfeber (rhinitis allergica) eller af astma, der er nævnt i Arbejds-skadestyrelsens fortegnelse over erhvervssygdomme.Selv om tilskadekomne på sit arbejde har været udsat for skimmelsvamp, fandt Ankestyrelsen detikke dokumenteret, at pågældende havde allergi over for faktorer i arbejdsmiljøet – heller ikke al-lergi over for skimmelsvamp.32

8.3.5. Personkreds ved erhvervssygdomssagerPrincipafgørelse 107-11 om afvisning af erhvervssygdom og lovens personkredsAnkestyrelsen har i principielt møde belyst sondringen mellem forsøgspersoner og forsøgspatien-ter og hvorvidt disse er omfattet af personkredsen i arbejdsskadeloven.Forsøgspersoner er raske personer, der deltager i afprøvning af nye lægemidler. Det fremgår afbemærkningerne til lov om patientforsikring, at skader, der rammer sunde forsøgspersoner, erdækket efter arbejdsskadesikringsloven. Ankestyrelsen vurderer, at forsøgspatienter modsætnings-vis ikke er omfattet af arbejdsskadeloven. Forsøgspatienter er syge personer, der deltager i af-prøvning af nye lægemidler som led i behandling af deres sygdom.Både forsøgspersoner og forsøgspatienter er omfattet af lov om klage- og erstatningsadgang in-den for sundhedsvæsenet (tidligere patientforsikringsloven). Godtgørelse og/eller erstatning tilforsøgspersoner efter arbejdsskadeloven går forud for godtgørelse og/eller erstatning efter lov omklage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet.Ankestyrelsen vurderede, at tilskadekomne ikke var omfattet af personkredsen i arbejdsskadelo-ven. Tilskadekomne havde anmeldt ledsmerter og hovedpine som en erhvervssygdom efter delta-gelse i forsøg med kolesterolsænkende medicin. Ankestyrelsen vurderede, at tilskadekomne måtteanses som en forsøgspatient og ikke forsøgsperson, da der havde været tale om afprøvning af læ-gemidler som led i behandling af tilskadekomnes sygdom. Tilskadekomne var således på tidspunk-tet for forsøget omfattet af patientforsikringsloven (nu lov om klage- og erstatningsadgang indenfor sundhedsvæsenet). Ankestyrelsen kom således til samme resultat som Arbejdsskadestyrelsen isagen.Principafgørelse 175-11 om afvisning af erhvervssygdom og lovens personkredsAnkestyrelsen fandt ikke, at tilskadekomne var omfattet af arbejdsskadesikringsloven under pas-ning af sin døende fader. Dermed havde hun ikke ret til erstatning eller ydelser efter loven. Anke-styrelsen tiltrådte dermed Arbejdsskadestyrelsens afgørelse.Tilskadekomne var bevilget plejevederlag efter servicelovens § 119. Efter denne bestemmelse erpersoner, som passer en nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, efter ansøgning berettiget tilplejevederlag.Ankestyrelsen lagde ved sin vurdering lagt vægt på, at der var tale om en frivillig ordning efteransøgning, og at plejevederlaget kunne anses som kompensation for plejerens fravær fra sit ar-bejde. Det var desuden kommunen, der udbetalte plejevederlag som en social ydelse.Ankestyrelsen lagde ydermere vægt på, at ordningen byggede på samarbejde mellem den prakti-serende læge, plejeren, den døende og kommunen, og at kommunen ikke havde instruktionsbefø-jelse over for plejeren eller nærmere skulle definere plejerens opgaver.På den baggrund vurderede Ankestyrelsen, at bevilling af plejevederlag efter servicelovens § 119ikke kunne anses som et ansættelsesforhold, hvorfor tilskadekomne ikke var omfattet af person-kredsen i arbejdsskadeloven.

8.4. Nye forældelsesregler gældende for erhvervssygdommeLov nr. 421 om ændringer af forældelsesloven ophævede med virkning fra 12. maj 2011den 30-årige forældelsesfrist for erhvervssygdomme. I tilknytning til lovændringen blevder udstedt et aktstykke15, der gælder krav, der inden lovens ikrafttræden var forældetefter den tidligere forældelseslov. Disse regelsæt betyder, at der ikke fælder en lang fristfor forældelse, uanset hvornår en sygdom er anmeldt, men alene en kort frist Dette harrelevans for langt hovedparten af de anmeldelser, hvor udsættelsen er foregået tilbage itiden, eksempelvis sagerne fra LM Wind Power, Collstrop og Kamstrup.Arbejdsskadeloven indeholder imidlertid fortsat en 5-årig forældelsesfrist for alle ar-bejdsskader. Denne regnes fra det tidspunkt, hvor den tilskadekomne bliver klar over, atpågældende har et krav, eller fra den dag, hvor pågældendes manglende kendskab tilkravet kan tilregnes denne som groft uagtsomt. Denne forældelsesfrist er på 3 år i sager,der er omfattet af lovgivningen om arbejdsskade før 1. januar 2004.Et krav kan derfor være forældet, hvis tilskadekomne for eksempel af en læge blivergjort opmærksom på en sygdom, der har sammenhæng med skadelige påvirkninger påarbejdspladsen, og tilskadekomne undlader at anmelde dette i en periode på 5 år (3 år)herefter.Dokumentation for, at der er indtrådt forældelse, kan i sagens natur være svær at tilve-jebringe, da Arbejdsskadestyrelsen i den konkrete sag skal kunne dokumentere, at til-skadekomne af en læge har fået underretning om, at der er sammenhæng mellem enskadelig påvirkning på arbejdet og en sygdom, hvilket i praksis er meget svært, når sa-gerne ligger så langt tilbage i tiden. Den korte forældelsesfrist forventes derfor kun atmedføre forældelse i meget få sager.

Bilag 9. Udviklingen i tal 2011Arbejdsskadereformen havde blandt andet til formål at sikre flere anerkendelser af er-hvervssygdomme fremover. Sigtelinjen var, at cirka 1.000 flere sager skulle anerkendesårligt fra 2005 og frem i forhold til sammenligningsåret 2002. Samtidig forventedes det, atreformen ville føre til en stigning i antal anmeldte erhvervssygdomme.Et væsentligt middel hertil var udarbejdelsen af en ny fortegnelse, der skulle gælde forsygdomme anmeldt fra og med 2005. Den nye fortegnelse, der nu har været i kraft i godt7 år, baserer sig på et nyt erhvervssygdomsbegreb, hvor kravet til den medicinske doku-mentation er lempet set i forhold til det tidligere erhvervssygdomsbegreb og den tidligerefortegnelse. Flere nye sygdomme er optaget på den nye fortegnelse, og desuden er kra-vene til anerkendelse af især sygdomme i hånd, arm, skulder og nakke samt høresyg-domme reduceret meget i forhold til før 2005.Tabel 2 viser antallet af anerkendelser for skadeårene 2002, 2005, 2007 og 2010. Der eranerkendt godt 1.000 flere erhvervssygdomssager i skadeår 2005 i forhold til 2002. Destørste stigninger i antallet af anerkendte sager fra årgang 2002 til årgang 2005 ses forskuldersygdomme, høresygdomme og albuesygdomme, hvor kravene til anerkendelse erlempet mest med den nye fortegnelse.

Der er anerkendt 1.785 flere erhvervssygdomssager i skadeår 2007 i forhold til 2002.Størstedelen af stigningen på cirka 750 sager fra skadeår 2005 til 2007 skyldes en stigningi antallet af anerkendte hudsygdomme. Stigningen i antallet af anerkendte hudsygdommeskyldes en stigning i antallet af anmeldte hudsygdomme (jævnfør tabel 3).2010 er det seneste reformår, hvor næsten alle sager er afsluttede. I 2010 faldt antallet afanerkendelser som en konsekvens af, at der blev anmeldt færre sager, især i perioden2008-2010 (se tabel 3). Der er anerkendt 1.321 flere erhvervssygdomssager i skadeår2010 i forhold til 2002. Det vil sige, at stigningen i antallet af anerkendelser, i forhold tilårene før reformen, er bevaret – ligesom tendensen fra de senere år er fastholdt. De størstestigninger i antallet af anerkendte sager fra årgang 2002 til årgang 2010 ses for hudsyg-domme, høresygdomme, skuldersygdomme og albuesygdomme.Tabel 2: Antal anerkendte erhvervssygdomme 2002, 2005, 2007 og 2010, fordelt på an-meldeår og slutdiagnose16Slutdiagnoser/antal anerkendelser efteranmeldeårHudsygdommeHøresygdommeVibrationssygdommeLunge- og luftvejssygdommeKræftsygdommeSlidgigt i hofteRygsygdommeSkulder-nakkesygdommeHånd-underarmssygdommeKnæsygdomme, herunder slidgigt i knæSkuldersygdommeAlbuesygdommeNervesygdommePsykiske sygdommeAndre sygdommeUoplystI alt200295535581172115028416332860876086781372.547200597281274279127028023837520222414814775683.58920071.550808463241821225144824421333410520158784.33220101.4268696128015141823338581852259812850603.868

I 2008, 2009 og 2010 er antallet af anmeldelser faldet. Faldet fra 2007 til 2008 er på 3procent, mens faldet fra 2008 til 2009 er på 6 procent. Faldet fra 2009 til 2010 er på 7procent. Antallet af anmeldelser er steget fra 2010 til 2011. I 2011 blev der anmeldt cirka18.000 erhvervssygdomme. Antallet af anmeldelser i 2010 er dog stadig højere end antal-let af anmeldelser i årene inden reformen.Faldet i antallet af anmeldelser fra 2009 til 2010 er størst inden for albuesygdomme ogskulder-nakkesygdomme, idet der er anmeldt henholdsvis 345 og 252 færre sager. Indenfor en række andre diagnoser er der også sket et fald, så faldet i anmeldelserne må siges atvære generelt. Undtagelsen herfra er hudsygdomme, hvor der er sket en stigning på 157anmeldelser.Stigningen i antallet af anmeldelser fra 2010 til 2011 er størst inden for hudsygdomme,høresygdomme og psykiske sygdomme – der er anmeldt henholdsvis 549, 383 og 382 fle-re erhvervssygdomme inden for disse diagnoser.Stigningen i antallet af anmeldelser kommer efter et fald i antallet af anmeldelser i perio-den 2008-2010. I forhold til 2010 er stigningen i 2011 på 8,3 procent.På flere områder, blandt andet skulder-, knæ- og hudsygdomme, var stigningen på mellem50 og 70 procent. For hoftesygdomme var stigningen på cirka 136 procent. For psykiske37

I juli 2007 blev der desuden – ved lovændring – etableret en ordning med automatiskanmeldelse af visse kræftsygdomme til Arbejdsskadestyrelsen fra Sundhedsstyrelsen. Detdrejer sig om næsekræft og lungehindekræft, der ofte er arbejdsbetingede.Sundhedsstyrelsen har kendskab til alle tilfælde af disse kræftsygdomme, og den automa-tiske anmeldeordning sikrer, at Arbejdsskadestyrelsen får kendskab til tilfældene, hvorvedden tilskadekomne har muligheden for at få behandlet sin sag. Tabel 4 viser udviklingen iantallet af anmeldelser af mesotheliom og næsekræft fordelt på, om anmeldelsen er kom-met fra Sundhedsstyrelsen eller læger og andre. Effekten af aftalen med Sundhedsstyrel-sen og kampagnen rettet mod lægerne forklarer stigningen i anmeldelser efter lovændrin-gen.Tabel 4: Tabel over næsekræft- og mesotheliomsager, fordelt efter, om anmeldelsen er fraSundhedsstyrelsen eller læger og andreÅret for an-meldelse fraSundheds-styrelsenLæger og an-dreI alt1.halvår200855821372.halvår200867751421.halvår200944941382.halvår200956681241.halvår201074501242.halvår20103955941.halvår20114543882.halvår2011333972

9.2. Mere om psykisk sygdomEn stor del af de anmeldte psykiske arbejdsskader behandles som ulykker, hvis skaderneopstår som følge af enkeltstående, voldsomme og psykisk belastende hændelser. 52-66procent af de anmeldte sager om psykisk chok anerkendes som ulykker.Tabel 7 viser antallet af anmeldte og anerkendte psykiske erhvervssygdomme i perioden2004 til 2011. Antallet af anmeldelser er steget i perioden fra 2003 til 2008. Fra 2008 til2009 faldt antallet af anmeldelser med cirka 12 procent. Antallet af anmeldelser er stegetfra 2010 til 2011 med cirka 12 procent.Tabel 7: Antal anmeldte psykiske erhvervssygdommeAntal anmeldteAntal anerkendt2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 20112.010 2.534 2.990 3.445 3.521 3.089 3.106 3.4868014699148196223246212

Antallet af anerkendte psykiske sygdomme har været stigende i perioden 2007 til 2010,som det fremgår af tabel 7. Når der alligevel anerkendes forholdsvis få sager om psykiskeerhvervssygdomme, hænger det især sammen med, at der mangler forskning, der viserden fornødne dokumentation for en sammenhæng mellem bestemte arbejdsmæssige på-virkninger og udviklingen af psykiske sygdomme.Posttraumatisk belastningsreaktion efter exceptionelt truende eller katastrofelignendehændelser blev i 2005 optaget på fortegnelsen, fordi dokumentationen for en årsags-sammenhæng her var tilstrækkelig. Det har medført en stigning i anerkendelser af sagerom posttraumatisk belastningsreaktion efter for eksempel trusler, vold, grove krænkelserog beskyldninger og andre voldsomme hændelser på arbejdet. Stadig flere sager om andrepsykiske sygdomme end posttraumatisk belastningsreaktion anerkendes ligeledes efterden samme type påvirkninger efter forelæggelse for udvalget.I tabel 8 ses udviklingen i antallet af psykiske sygdomme, der er anerkendt i perioden2004 til 2011, fordelt på diagnoser. Det er alene sygdommen posttraumatisk belastnings-reaktion, der siden 1. januar 2005 har kunnet anerkendes administrativt af Arbejdsskade-styrelsen. Anerkendelse af alle andre psykiske sygdomme forudsætter, at sagerne fo-relægges for Erhvervssygdomsudvalget.I 2008 blev det aftalt med Erhvervssygdomsudvalget, at sager om depression efter vissestore stresspåvirkninger på arbejdet skulle forelægges for udvalget. Depression efter ud-40

Fra 2004 til 2010 er antallet af anerkendte psykiske sygdomme steget med 208 procent.Faldet i antallet af anmeldelser i 2009 og 2010 har altså ikke afspejlet sig i antallet af an-erkendelser.Tabel 9 viser anerkendelsesprocenten for de psykiske erhvervssygdomme, fordelt på post-traumatisk belastningsreaktion og andre psykiske sygdomme. Anerkendelsesprocenten forposttraumatisk belastningsreaktion ligger meget højt, mens anerkendelsesprocenten forandre psykiske diagnoser ligger meget lavt. Dette skyldes, at posttraumatisk belastnings-reaktion kan anerkendes administrativt efter de almindelige formodningsregler om årsags-sammenhæng, når kravene på fortegnelsen er opfyldt. Bevisbyrden påhviler ved forelæg-gelse af sager for Erhvervssygdomsudvalget den tilskadekomne, hvorfor det er tilskade-komne, der skal dokumentere, at sygdommen udelukkende eller i overvejende grad erforårsaget af de arbejdsmæssige belastninger.

Tabel 10 viser de sager om mobning og chikane, som er blevet behandlet i perioden no-vember 2010 til udgangen af 2011. 9 sager er anerkendt som følge af udsættelse for mob-ning og chikane i perioden. I den ene sag har der dog også været udsættelse for vold ogtrusler, og derfor er diagnosen posttraumatisk belastningsreaktion blevet anerkendt.Tabel 10: Antal anerkendte/afviste sager om mobning og chikane behandlet i perioden no-vember 2009 til udgangen af 2011, fordelt på slutdiagnoserSlutdiagnoseDepressionAngsttilstand uden specifikationAkut belastningsreaktionPosttraumatisk belastningsreaktionTilpasningsreaktionUspecificeret belastningsreaktionNervøs tilstandPsykisk sygdom, uspecifik diagnoseStress uden specifikationI altAnerkendt AfvistI alt3801100102

*

100163650101901109321831110121668119110330

Der er endnu ikke fundet tilstrækkelig viden om årsagssammenhæng mellem bestemtesygdomme eller symptomer og udsættelse for mobning og chikane. Selv om undersøgel-sen fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, som blev offentliggjort i efter-året 2009, viste tegn på, at man kan blive syg af mobning, så gav den desværre ikke til-strækkelig viden om en eventuel årsagssammenhæng mellem bestemte sygdomme ogmobning.Tabel 10 viser dog, at følgerne efter mobning allerede på nuværende tidspunkt bliver an-erkendt som en erhvervssygdom. Da udsættelse for mobning og chikane på arbejdsplad-sen ikke er på erhvervssygdomsfortegnelsen, betyder det, at sygdomme kun kan anerken-des efter forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget.Grunden til, at der ikke er anerkendt flere sager, kan være, at det er vanskeligt at vurderedisse sager, da der ofte er tale om mange forskellige symptomer i de forskellige sager.Desuden er det ofte svært at belyse, hvad der er sket i de konkrete sager, herunder kan detvære svært at dokumentere arbejdsbelastningen. Derfor er det kun i særligt klare tilfælde,hvor der har været tale om dokumenteret grov og systematisk mobning og chikane, at Er-hvervssygdomsudvalget har indstillet sagen til anerkendelse.Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget følger løbende udviklingen på om-rådet.42

Beskæftigelsesministeren har i 2010 via Arbejdsmiljøforskningsfonden sat gang i forsk-ning, som forhåbentlig kan give bedre viden om en eventuel årsagssammenhæng mellemmobning og bestemte sygdomme.9.3. Opfølgning på anerkendelsesprocenten i rengøringssagerneI forbindelse med reformen fra 2005 nedsatte Arbejdsskadestyrelsen en arbejdsgruppe,der skulle se på nedslidningsskader inden for rengøringsområdet. Før rengøringsprojektetblev sat i gang, var anerkendelsesprocenten i rengøringssager på 1,7.Arbejdsgruppen undersøgte i 2007-2008 i alt 225 sager omhandlende sygdomme i det øv-re bevægeapparat efter arbejde med rengøring. Projektets resultater blev forelagt Er-hvervssygdomsudvalget på et principielt møde i maj måned 2008, hvor en del konkretesager blev forelagt, enten til orientering eller til drøftelse, og et sammenfattende notat blevgodkendt af Erhvervssygdomsudvalget. Samlet var anerkendelsesprocenten for de sager,der indgik i indsatsen, omkring 7.Arbejdsskadestyrelsen foretog i august 2009 en opgørelse over sager, hvor tilskadekomnehavde arbejdet inden for rengøringssektoren. Tallene dækkede over anmeldelser af syg-domme til Arbejdsskadestyrelsen efter 1. januar 2008, hvor der er truffet afgørelse senest31. juli 2009. Disse sager var ikke en del af de sager, der blev forelagt for Erhvervssyg-domsudvalget i maj 2008. Opgørelsen viste en gennemsnitlig anerkendelsesprocent på 7,0af de anmeldte sager inden for dette område.På samme måde opgjorde Arbejdsskadestyrelsen igen i 2010 antallet af sager, hvor styrel-sen havde truffet afgørelse om anerkendelsesspørgsmålet i perioden fra 1. august 2009 til31. december 2010. Det drejede sig om 348 sager, hvoraf de 36 var anerkendt. Dermedvar anerkendelsesprocenten samlet set på 10,4 for sager, hvor belastningen var oplyst somrengøring, om end der var stor forskel på anerkendelsesprocenten for de enkelte typer.Arbejdsskadestyrelsen har i 2011 lavet en ny opgørelse over sager, hvor tilskadekomnehar arbejdet inden for rengøringssektoren. Tallene dækker over anmeldelser af sygdommetil Arbejdsskadestyrelsen efter 1. januar 2008, hvor der er truffet afgørelse mellem 1. ja-nuar 2011 og 31. december 2011.Fordelingen af anerkendelser og afvisninger for de enkelte sygdomme i 2011 fremgår aftabel 11. Til forskel fra tidligere år er der ikke i 2011 anerkendt kroniske nakke-skuldersygdomme efter arbejde med rengøring. Anerkendelsesprocenten for skulder- ogalbuesygdomme er på den anden side langt højere end tidligere. Der er fortsat stor spred-ning mellem de enkelte sygdomme.

Det er Arbejdsskadestyrelsens og Erhvervssygdomsudvalgets vurdering, at projektet omplejesagerne og ikke mindst de særlige arbejdsmedicinske erklæringer om plejearbejdet iet vist omfang har bidraget til nye oplysninger om de mere konkrete belastninger ved ple-jearbejde i de sager, der har været omfattet af projektet.Projektet viste desuden, at belastningerne på plejeområdet kun i meget begrænset omfangopfylder betingelserne i fortegnelsen over erhvervssygdomme, idet det viste sig, at pleje-opgaver ikke generelt indebærer repetitivt arbejde. Dette betyder, at betingelserne for an-erkendelse efter fortegnelsens punkt C.1, C.2.b, C.4.1.a, C.4.2.a, C.5.1.a og C.5.2.a aldrigvil kunne opfyldes. Projektet har således ikke givet erfaringer, som generelt kan føre tilflere anerkendelser.Selv et år efter projektets afslutning er der ikke behandlet sager, der opfylder betingelser-ne for anerkendelse efter fortegnelsen. 2 sager blev i forbindelse med projektets afslutningvurderet til anerkendelse uden for fortegnelsen, men der har heller ikke været forelagt an-dre plejesager for Erhvervssygdomsudvalget i 2011.Såvel Arbejdsskadestyrelsen som Erhvervssygdomsudvalget vil fortsat have fokus på be-lastningerne ved plejearbejde, og forskningen på området følges nøje.