Eksempler på virkningsfulde forløb for ikke-arbejdsmarkedsparate ledige samt

barrierer.

Særligt tilrettelagt/kombineret forløb som forudsætning for at gennemføre ordinæruddannelse – refusionsreglerne er en barriere.

Samarbejdsprojekt mellem AMU og daghøjskole hjalp indvandrere med svag

skolebaggrund gennem uddannelse til arbejde.

Et forløb, der blev gennemført i efteråret 2009 i samarbejde mellem et AMU-center og endaghøjskole, hjalp 21 ledige indvandrere med svag skolebaggrund igennem, så alle fik etfødevarehygiejnebevis og andre kompetencer, der efterspørges i madbranchen. Detafgørende var daghøjskolens individuelt tilpassede indsats med aktivt brug af fællesskabet.Med de refusionsregler, der er gældenden fra 1. januar 2012 er den slags fleksible ogkombinerede læringsforløb meget vanskelige at finansiere for kommunen.Særligt tilrettelagt forløb som forudsætning for ordinær uddannelse – refusionsreglerne er enbarriere.

En skræddersyet indsats med motion og vejledning hjælper mod depression.

H havde været ramt af en dyb depression i flere år. På et halvt år kom hun i gang igen, takketvære sin deltagelse i et kursus på en daghøjskole i 2008. Daghøjskolen arbejder medkombinationer af motion og vejledning som en effektiv vej til at hjælpe mennesker meddepression. Kurset fungerede som indgangstrin med gradvis stigende timetal.Kombinationen af individuel tilpasning og aktiv brug af fællesskabet var afgørende for, at Hkunne arbejde sig ud af sin situation. Hun har siden taget en HF og er nu i gang at uddannesig til SOSU-assistent.Med de nugældende refusionsregler er der stor risiko for, at hun ikke havde fået et relevanttilbud, men var blevet overladt til at klare sig selv.Hjælpe tilbage på sporet i eget og fælles liv – refusionsreglerne er en barriere.

Skræddersyet indsats mod depression er en efterspurgt mangelvare.

En anden daghøjskole arbejder ligeledes med personer med depressioner og har storsøgning og gode resultater. På et særligt tilrettelagt kursus hjælpes deltagerne til at træde udaf den sociale isolation, som en depressionslidelse ofte medfører – og udvikle nyelivsstrategier. Magasinet ”Arbejdsliv” på DR2 har lavet en udsendelse omvejen fra depression til arbejde via kurset . Skolen blev efterfølgende kimet ned afmennesker fra hele landet, der ville vide hvor man kan finde sådan et kursus.Tilbuddet findes stadig, men det er blevet sværere at blive godkendt til det.Hjælp tilbage på sporet i eget og fælles liv/dannelse – refusionsreglerne satte stop.

Sårbare indvandrerkvinder lærte at tage ansvar for eget liv, og at der findes

muligheder for dem i samfundet.

Målgruppen for dette daghøjskolekursus, lokaliseret i et boligområde med stor andel afindvandrere, var kvinder præget af krigstraumer, samlivsproblemer, problemer medutilpassede børn mv.Gennem et fleksibelt forløb med individuelle og fælles elementer af undervisning, motion,vejledning, praktik og afklaring blev der arbejdet med kvindernes fremtidsplaner, de fik blikfor egne ressourcer og muligheder og mod på at tage livtag med udfordringer. Det havdeogså en positiv afsmitning på deres børn.Projektet blev nedlagt som følge af ændringerne i refusionsreglerne 1. januar 2011.Alle 47 kvinder på projektet mødte på eget initiativ op på rådmandens kontor for at forklare,hvad projektet betød for deres liv og fremtid, men kommunens økonomi i kombination medrefusionsreglerne gav ikke plads til et sådant indgangstrin for ledige, der er meget langt fra

Eksempler på virkningsfulde forløb for ikke-arbejdsmarkedsparate ledige samt

barrierer.

arbejdsmarkedet. Manglende tilbud til mennesker i denne gruppe kan have meget storekonsekvenser for deres børns muligheder for at trives og klare sig i samfundet.Der er brug for en mere fleksibel forståelse af rådighedsbegrebet. For en del af denne gruppeer ordinært fuldtidsarbejde mere eller mindre uopnåeligt men de kan integreres i og bidragetil samfundet på andre måder, eks. gennem frivilligt arbejde/samfundsarbejde.Særligt tilrettelagt forløb som forudsætning for virksomhedspraktik og indgang til ordinærtarbejde – refusionsreglerne er en barriere.

Indgangstrin til aktiveringstrappen er afgørende

S er enlig mor i begyndelsen af 30erne med meget svag skolebaggrund og da hun startede pået daghøjskoleforløb var det vurderingen, at der ikke var ret meget at bygge på, og at hunnok skulle have en førtidspension. Hun gik imidlertid på med krum hals og lærte rigtigtmeget, fik styrket sine almene kvalifikationer, var stabil og energisk. Undervejs hjalp skolenhende med at rydde barrierer af vejen i form af helbredsproblemer, hygiejne, personlige,sociale og praktiske problemer. Hun kom i snusepraktik, dernæst i virksomhedspraktik,løntilskudsjob og endelig i fast job, alt sammen i samme butik, hvor hun nu er en skattetmedarbejder med betydeligt ansvar.Hun ville ikke have haft en chance, hvis hun skulle have startet direkte i virksomhedspraktikog ville sandsynligvis ikke ville have fået et tilbud med de gældende refusionsregler, dertilskynder kommunerne til creaming.Særligt tilrettelagt forløb på højskole som forudsætning for tilbagevenden til ordinæruddannelse

Højskoleophold gav Andreas livslysten tilbage

Andreas er i dag 26 år. Da vi interviewede ham om de sidste par år af hans liv fortalte han, athan efter gymnasiet startede på universitetet. 2½ år inde i studiet fik han en sværdepression og stoppede på studiet og kom på kontanthjælp. Andreas fortæller at han pågrund af sin depression var så socialt hæmmet, at han ikke så nogen og ikke kunne få enhverdag til at fungere, og at det resulterede i at Aarhus kommune tildelte ham en bostøtte.Bostøtten hjalp Andreas med at komme på højskole. På højskolen fik Andreas i de tryggerammer prøvet en masse og fandt livsmodet igen. Som han siger: ”Højskolengav et socialtkickstart, der har gjort, at jeg er kommet i gang igen. Højskolen gav mig roen og overskuddettil at blive afklaret og motiveret til at læse videre. Jeg har også fået kontakt igen til mine gamlevenner, som jeg mistede kontakten til under depressionen”.I dag er Andreas startet påbioanalytikeruddannelsen og har lagt den svære tid bag sig.Meget få kommuner vælger at støtte højskoleophold grundet refusionsreglerne.Særligt tilrettelagt forløb på højskole som forudsætning for arbejde

Højskoleophold gav Henrik selvværd til at leve et liv på egne ben

Henrik er 29 år. Han har haft en mangeårig periode på kontanthjælp, hvor han ikke har lavetnoget. Han har grundet sin seksualitet haft et alkoholmisbrug og en meget voldsom adfærd,der har gjort at han ikke har følt sig anerkendt nogen steder og altid har skullet kæmpe.Aalborg kommune tilbød Henrik som led i et projekt at komme på højskole. På højskolenfølte Henrik sig anerkendt som den han er, og han behøvede ikke spille en rolle. Dette -sammen med de faste rammer og krav på højskolen - har gjort, at Henrik er kommet videreog har lagt alkoholen på hylden. For første gang i mange år er Henrik kommet i arbejde, ogarbejder i dag som ekspedient i en tøjbutik.Meget få kommuner vælger at støtte højskoleophold grundet refusionsreglerne.