KONFERENCENS KOMITÉER MED TEMADISKUSSIONER:.....................................................................2A. KOMITÉ OM SOCIAL SIKRING.........................................................................................................2B. KOMITÉEN OM ORDENTLIGT ARBEJDE FOR HUSHJÆLP(DOMESTIC WORKERS)...............................5C. KOMITÉEN OM ARBEJDSMARKEDSADMINISTRATION OG ARBEJDSTILSYN.......................................6ØVRIGE EMNER.................................................................................................................................9E. APPLIKATIONSKOMITÉEN..............................................................................................................9F. GENERALDIREKTØRENS RAPPORT...............................................................................................10G. DEN GLOBALE RAPPORT OM DISKRIMINATION I ARBEJDSLIVET...................................................10A. BURMA........................................................................................................................................12B. DE BESATTE PALÆSTINENSISKE OMRÅDER...................................................................................13A. DENINTERNATIONALEARBEJDSORGANISATION........................................................................15B. ILO’S MANDAT............................................................................................................................15C. ILO-KONVENTIONER OG HENSTILLINGER..................................................................................16D. DANMARK OGILO,RATIFICEREDE KONVENTIONER OG HENSTILLINGER...................................16E. DET FRIVILLIGE DANSKE BIDRAG TILILO...................................................................................175. DELEGATIONEN...................................................................................................................................................18A. REGERINGSDELEGATION............................................................................................................18B. ARBEJDSTAGERDELEGATION.......................................................................................................18C. ARBEJDSGIVERDELEGATION

2. REGERINGSINSTRUKS VEDRØRENDE KONFERENCENS EMNERKonferencens komitéer med temadiskussioner:a. Komité om social sikringILO-konferencen vedtog i 2008 på sin 97. samling en erklæring om social retfærdighed for en fairglobalisering. I erklæringen operationaliseres begrebet Decent Work (anstændigt arbejde), som ILOhar arbejdet med siden 1999. Decent Work består af følgende fire strategiske og indbyrdesforbundne mål:1) at fremme beskæftigelsen ved at skabe et bæredygtigt institutionelt og økonomisk miljø(employment)2) at udvikle og forbedre foranstaltninger til social beskyttelse (social protection)3) at fremme social dialog og trepartssamarbejde (social dialogue and tripartism)4) at respektere, fremme og realisere de grundlæggende principper og rettigheder i forbindelsemed arbejde (labour standards)Som opfølgning på erklæringen fra 2008 introduceredes i 2010 på den årlige konference et nytsystem med løbende og tilbagevendende rapporteringer og drøftelser af de 4 strategiskemålsætninger. Den første målsætning om beskæftigelse blev drøftet på 2010-konferencen.I marts 2009 besluttede ILO’s Styrelsesråd, at et af temaerne på arbejdskonferencen i 2011 skullevære social sikring (social security). Det væsentligste nuværende ILO-redskab vedr. social sikringer konvention nr. 102 (minimumsnormer for social tryghed – ratificeret af DK), hvor Danmarkjævnligt foretager afrapporteringer til ILO.Som baggrund for diskussionen på arbejdskonferencen i 2011 har ILO udarbejdet en omfattenderapport, ”Recurrent discussion report on the strategic objective of social protection (social security)2011”. Rapporten er baseret på et omfattende dokumentationsmateriale, der er behandlet i ”WorldSocial Security Report 2010-2011”, som er den første i en række af tilsvarende ILO-rapporter, derskal bidrage til at overvåge fremskridtene på globalt plan med hensyn til udbredelsen af socialsikring. Rapporten er delt op i seks kapitler med fokus på:-rettigheder og behov for social sikring (kap. 1)Hovedbudskaberne er, at social sikring spiller en nøglerolle for at opnå en retfærdigglobalisering, bidrager til økonomisk udvikling og virker som en social og økonomiskstabilisator i en usikker verden.

global status på udbredelsen af social sikring, de vigtigste politiske udfordringer og aktuelletiltag (kap. 2-3)Hovedbudskaberne er, at der er behov for at etablere systemer for social sikring, som dækkerhele befolkningen, som sikrer socialt og økonomisk tilstrækkelige ydelser, og som er finansieltbæredygtige. Det er en hovedpointe, at variationen i den andel af BNP, som landene anvender tilsocial sikring, indikerer, at der er et vist politisk og finansielt råderum til forbedring af densociale sikring næsten uanset landets udviklingsniveau.udfordringer for social sikring i fremtiden (kap. 4)Hovedbudskaberne er: a) at en større udbredelse af social beskyttelse er af afgørende betydningfor en sammenhængende social og økonomisk udviklingsstrategi; b) at de flestelavindkomstlande ville være i stand til at bære omkostningerne ved - evt. gradvist - at indføre envis grundlæggende social sikring; c) at selv i lande med udbyggede sociale sikringsordningermangler en væsentlig del af befolkningen de økonomiske forudsætninger for et anstændigt liv.ILO’s indsatser og behovet for tiltag på arbejdskonferencen (kap. 5-6)Det påpeges, at de gældende konventioner har indbyggede begrænsninger, når det drejer sig omat sikre et sæt garanterede minimumsydelser, bl.a. på grund af manglende prioritering af ydelserog manglende krav om universel dækning. ILO’s indsats fremover for udbredelse af socialsikring beskrives som en to-ledet strategi, dels en horisontal dimension som søger at udbrede etsæt grundlæggende garanterede ydelser (som del af et Social Protection Floor) til alle, og delsen vertikal dimension der søger at inddrage flere og højere ydelser op til et niveau, der mindstsvarer til kravene i ILO’s konventioner. Det understreges, at der ikke er nogen model, der passerpå alle, og at de garanterede ydelser derfor må afhænge af forholdene i det enkelte land.

Mere konkret forventes det, at arbejdskonferencen vil forholde sig til følgende mulige veje fremad:1) Mandat til ILO til at udvikle mekanismer (konventioner, anbefalinger, retningslinjer,adfærdskodekser etc.) for at fremme udbredelsen af de garanterede ydelser, der indgår i etSocial Protection Floor (den horisontale dimension).2) Mandat til ILO til etablering af en ”Social Security Best Protection Guide”, der kan tjene sombenchmark for forskellige muligheder for udvikling af social sikring (den vertikale dimension).3) Eventuel modernisering af konvention nr. 102 om minimumsnormer for social sikring (bl.a. irelation til kønsaspektet).4) Generering og udbredelse af viden om sociale sikringssystemer. Det foreslås herunder drøftet,om regelmæssige bidrag fra medlemslande til ILO’s vidensbase kunne være emne for enstandardsamarbejdsaftale mellem ILO og medlemslandene.5) Styrket indsats med hensyn til kapacitetsopbygning i medlemslande.6) Styrket indsats vedr. teknisk rådgivning til medlemslande, herunder f.eks. muligheden for ihøjere grad at kunne trække på eksperter i lande med højt udviklede sikringssystemer.Parternes holdning:DA finder, at det er uklart, hvad drøftelserne i Komiteen om social sikring konkret skal munde ud i,og at det næppe er ønskværdigt med nye konventioner eller nye reguleringsværktøjer.Det må anbefales, at den generelle debat fokuserer på opstilling af en handlingsplan for ILO’svidere arbejde med temaet, herunder om social sikring skal være et tema på arbejdskonferencen for2012. Det kan anbefales, at temaet også drøftes i 2012.

DA finder ikke, at det er muligt at opstille én model for indretningen og udviklingen af de socialesystemer, dertil er landenes udviklingsniveau og de nationale traditioner og økonomiske mulighederfor forskellige.For DA er det væsentligt, at arbejdet i Komiteen sætter fokus på, hvad ILO kan gøre for at bistå oginspirere medlemslandene omkring social sikring. I den forbindelse vil opbygning af en vidensbaseom medlemslandenes sociale sikringssystemer kunne være et bidrag til inspiration afmedlemslandene.LO støtter ILO’s todimensionelle strategi til udbredelse af social sikring. LO er enig i rapportensunderstregning af, at der ikke findes én enkelt model for indretning eller udvikling af socialesikringssystemer, som passer på alle.LO er positive over for en modernisering af konvention nr. 102 om minimumsnormer for socialsikring, som er fra 1952, og støtter, at muligheder, behovet og det hensigtsmæssige heri undersøgesnærmere.LO kan støtte, at social sikring bliver et tema på arbejdskonferencen i 2012 med henblik på atarbejde videre med fx de her nævnte konkrete overvejelser.Dansk holdning:Det er ikke klart, hvad komitéens arbejde nærmere skal munde ud i, men det forventes, at åretsforhandlinger munder ud i en form for handlingsplan for det videre arbejde. Det forventes, atkomitéen vil forslå, at social sikring også bliver gjort til et tema på arbejdskonferencen i 2012,formentlig med henblik på fx planlægning eller på sigt vedtagelse af nye redskaber til fremme afgaranterede grundlæggende ydelser i relation til et Social Protection Floor, etablering af en ”SocialSecurity Best Protection Guide” vedrørende niveauer for social sikring, samt eventueltmodernisering af konvention nr. 102 om minimumsnormer for social sikring. Det nærmere indholdvil afhænge af komitéens beslutninger.Danmark støtter ILO’s todimensionelle strategi til udbredelse af social sikring som en velegnet ogfleksibel strategi til større udbredelse af social sikring til ikke mindst de fattigste og mest udsatte, ogsom et udtryk for en pragmatisk tilgang til opgaven, herunder fx nødvendigheden af en prioriteringog tidsmæssig rækkefølge for de basale ydelser, der kan indgå i det enkelte lands Social ProtectionFloor.Danmark er enig i rapportens understregning af, at der ikke findes én enkelt model for indretningeller udvikling af sociale sikringssystemer, som passer til alle, og Danmark forudsætter, at detteogså afspejles i komitéens vedtagelser. Det gælder også vedrørende eventuel etablering af en”Social Security Best Protection Guide” – som kan tjene som inspirationskilde for medlemslande ogfor ILO’s eget arbejde – og vedrørende definitionen af Social Protection Floor, således at der f.eks.ikke søges etableret generelle mekaniske regler vedr. niveauet for de ydelser, der indgår i detenkelte lands valg af garanterede ydelser.En handlingsplan bør efter dansk opfattelse fokusere på ILO’s arbejde, og hvad ILO kan gøre for atbistå medlemmerne. Danmark ønsker ikke, at arbejdet munder ud i yderligererapporteringsforpligtelser for medlemsstaterne.

b. Komitéen om anstændigt arbejde for hushjælp (domestic workers)På arbejdskonferencen skal der være en anden drøftelse af emnet decent work for domestic workers(anstændigt arbejde for hushjælp). Drøftelsen sker med henblik på vedtagelse af et nyt ILO-instrument herom, idet en koordineret indsats vil kunne forbedre de lovgivningsmæssige rammer pådette område. Der er lagt op til en ny konvention, som skal sikre grundlæggende principper ogrettigheder og skal give vejledning om reguleringen af hushjælp. I konventionen foreslås bl.a.regulering af mindstealder, ansættelseskontrakt, beskyttelse mod misbrug og chikane, arbejdstid,løn, arbejdsmiljø og social sikring samt særlig beskyttelse for vandrende arbejdstagere.Konventionen foreslås ledsaget af en henstilling.Siden den første drøftelse på sommerkonferencen i Geneve har forhandlingsresultatet med ILO-sekretariatets rettelser og bemærkninger været sendt i høring. Det danske svar blev sendt inovember 2010 på baggrund af rapport IV(1), Decent Work for Domestic Workers.

Parternes holdningDA og KL er stadig imod en detailregulering i form af en konvention, men kan støtte en ILO-henstilling f.eks. om, at domestic workers ikke ekskluderes fra national ansættelseslovgivning. DAog KL forudser, at drøftelserne på konferencen i 2011 bliver lige så vanskelige og konfliktfyldtesom i 2010. DA og KL har imidlertid udtrykt alvorlig bekymring for processen og kan ikke på detforeliggende grundlag støtte en konvention. DA og KL finder, at det er vigtigt, at et instrument påområdet i sin reguleringssubstans bygger på eksisterende standarder og ikke ”overbyder”eksisterende regulering og dermed skaber et nyt internationalt instrument på et så højt niveau, at detikke bliver ratificeret eller de facto håndhævet, således at det forfejler de forhold og mennesker,som instrumentet egentlig skulle og burde hjælpe. DA og KL finder, at dette i højere grad skallægge til grund for den danske holdning. Der er således stadig nødvendig med en drøftelse medhenblik på indsnævring af dækningsområdet og detaljeringsgraden af mange af bestemmelserne. Eteksempel er hensynet til privatlivets fred, overtids-betaling etc., som præger af, at der påkonferencen er manglende forståelse for kompleksiteten i mange spørgsmål netop når man bevægersig ind i en konventionsdrøftelse. DA er også bekymret for den negative virkning for vikarbranchenog for et fremtidigt privat/offentligt samarbejde om plejeopgaver i hjemmet. KL er stadig alvorligtbekymret for konsekvenserne af en detailregulering i forhold til hjemmehjælpere og tilsvarendeoffentligt ansatte, der arbejder i private hjem.LO støtter vedtagelsen af en konvention om decent work for domestic workers med en anbefaling.

På globalt plan ser Danmark behov for bedre regulering, da domestic workers i mange lande i dagarbejder under kummerlige forhold og tit står uden for normal arbejdsmarkedslovgivning og udenfor dækning i kollektive overenskomster.I Danmark er domestic workers omfattet af den generelle lovgivning, herunder de allerede vedtagneinternationale standarder om decent work. Domestic workers har som udgangspunkt krav pårettigheder og beskyttelse på lige fod med andre lønmodtagergrupper. Der er dog områder afarbejdsmiljøloven, som ikke gælder for domestic workers. Det gælder reglerne for hviletid ogfridøgn, arbejdsstedets indretning samt reglerne for APV og AMO.Danmark finder det også positivt, at ILO sætter særlig fokus på kvinders situation og på indsatsenfor at bekæmpe misbrug, diskrimination, tvangsarbejde og børnearbejde.Det er til gengæld vigtigt, at en konvention med henstilling bliver generel og fleksibel. Danmark villægge vægt på, at vedtagne standarder siden kan gennemføres ved kollektiv overenskomst.Danmark ser en risiko i at gøre reglerne alt for omfattende og for detaljerede. Fx ønsker vi iDanmark ikke bestemmelser, der umuliggør en ordning som fx au pair-ordningen.Det er vigtigt at have for øje, at der er nogle helt særlige problemstillinger og forhold knyttet til, athusligt arbejde udføres i private husstande og hjem. Det gælder ikke mindst i forhold tilarbejdsmiljøkrav, respekt for privatlivet, håndhævelsen af regler og mulighederne for at foretagekontrolbesøg og myndighedstilsyn. Det gælder også i forhold til, at disse internationale standarder ividt omfang vil omhandle et stort set ureguleret segment af arbejdsmarkedet, hvor arbejdsgiverentypisk vil være en privatperson, en familie eller en husholdning, der ellers ikke optrædersom professionel arbejdsgiver.Det er derfor afgørende, at teksten ikke bliver for detaljeret, da det vil afspore diskussionen og isidste ende forhindre en ratificering af instrumentet i det store flertal af medlemsstater. Detnuværende tekstudkast fremstår på en række punkter for vidtgående og detaljeret, bl.a. i forhold tilanvendelsesområdet, arbejdsvilkår, arbejdstid, løn, arbejdsmiljø og formidlingsbureauer. Fra danskside vil man derfor fortsat arbejde for at gøre teksten mere generel på en række punkter.Der forventes fortsat EU-koordinering i komitéarbejdet.

c. Komitéen om arbejdsmarkedsadministration og arbejdstilsynPå arbejdskonferencen skal der være en drøftelse af emnet arbejdsmarkedsadministration ogarbejdstilsyn. Det forventes, at drøftelserne munder ud i en konklusion om, at ILO skal arbejdevidere med styrkelse af arbejdsmarkedsadministration og arbejdstilsyn.Baggrunden for initiativet er, at der i lyset af den globale og teknologiske udvikling samt især denøkonomiske krise vurderes at være et behov for at revurdere arbejdsmarkeds-administrationen ogarbejdstilsynet.ILO har fremsendt rapporten ”Labouradministration and labour inspection”.Rapporten er enoverordnet kortlægning af de internationale standarder for arbejdsmarkedsadministration ogarbejdstilsynet. Herudover indeholder rapporten en beskrivelse af, hvordan udviklingen har påvirket6

både de traditionelle og nye opgaveområder, og hvilke udfordringer arbejdsmarkeds-administrationen og arbejdstilsynet står overfor.Den sammenhæng, hvori arbejdsmarkedsadministration indgår, har ændret sig afgørende i deseneste årtier, hvilket har medført ændringer i de forskellige landes arbejdsmarkedsadministration,ligesom globaliseringen og den globale økonomiske krise har betydet nye udfordringer ogmuligheder for arbejdsmarkedsadministrationerne.Udviklingen har medført, at medlemsstaterne har arbejdet på at forbedre arbejdsmarkeds-administrationens effektivitet, herunder specielt i den offentlige arbejdsformidling (PES), f.eks. vedat indføre moderne forvaltningsmetoder, gøre øget brug af outsourcing, og af forskellige former forinformations- og kommunikationsteknologi (IKT), samt ved at decentralisere og delegerearbejdsmarkedsadministration til lokale myndigheder.Tilsynssystemet bliver i rapporten defineret meget bredere end det danske arbejdstilsyn, idetopgaveområder for tilsyn ifølge ILO og de dertilhørende konventioner også omfatter tilsyn meduformel økonomi, ansættelsesforhold, socialt bedrageri etc. I den danske model varetagerarbejdsmarkedets parter en væsentlig del heraf, mens andre områder varetages af socialemyndigheder og ikke af Arbejdstilsynet.Udviklingen såsom en aldrende population, flere kvinder på arbejdsmarkedet, stigendeungdomsarbejdsløshed, migration, nye former for arbejdsorganisering (telework og outsourcing),fastsættelse af globale mål for bæredygtig udvikling og nye miljømæssige tilgange (f.eks. grønnejobs) giver store udfordringer over alt. Hertil kommer anvendelse af robotter, mikroelementer,telematics og nanoteknologi, som øger behov for nye tilsynsmetoder.Udviklingen har således påvirket tilsynets traditionelle udfordringer såsom f.eks. ressourceknaphedsamt vilkårene for at føre tilsyn med de fire fundamentale principper og rettigheder på arbejde,1ligesom den har givet en række nye udfordringer såsom identificering af nye og komplekse risicibl.a. som følge af nanoteknologi.Det betyder samtidig, at tilsynssystemet har måttet redefinere deres opgavevaretagelse, fra primærtfokus på kontrol, regulering og håndhævelse til i stigende grad også at fungere somsamarbejdspartner, der bidrager med information og vejledning, og som har fokus på forebyggelse.Rapporten afslutter med en beretning om, hvordan ILO har bidraget til aktiviteter og programmerfor at styrke og modernisere arbejdsmarkedsadministrationen og tilsyn i flere medlemslande.

DA finder, at man fra dansk side skal fastholde hensynet til, at ILOs instrumenter og tilbud på detteområde tager hensyn til de forskellige medlemsstaters behov. Der skal tages hensyn til behovet forfleksible rammer for virksomhederne og virksomhedernes konkurrencevilkår, og til at arbejdstilsynudvikles i takt med arbejdsmarkederne.LO er overordnet enig i rapportens cementering af, at arbejdsmarkedets parters inddragelse bidragertil en effektiv arbejdsmarkedsadministration og et effektivt tilsyn, samt at det er vigtigt med eneffektiv arbejdsmarkedsadministration, som sikrer en central koordinering af den nationalebeskæftigelsespolitikLO støtter samtidig rapportens pointe om, at det er afgørende for tilsynssystemets effektivitet atsamarbejde og koordinere arbejdet med alle involverede interessenter både inden for det offentligeog det private. Det gælder især samarbejdet med arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer.

Dansk holdning:Danmark er positiv overfor at drøfte arbejdsmarkedsadministrationens og arbejdstilsynetsudfordringer og muligheder især i lyset af den globale økonomiske krise.Danmark er generelt enig i, at arbejdsmarkedsadministrationen og især udviklingen afbeskæftigelsespolitikken spiller en vigtigt rolle for at imødegå de udfordringer og muligheder, somglobaliseringen og den globale økonomiske krise har medført.Danmark er derfor enig i, at det er vigtigt med en effektiv arbejdsmarkedsadministration, som sikreren central koordinering af den nationale beskæftigelsespolitik, uafhængigt af hvordanbeskæftigelsessystemet konkret er udformet.Det er, især i krisetider, afgørende at sikre et effektivt nationalt arbejdstilsynssystem for at sikresikkerhed og sundhed for alle arbejdstagere, hvilket bedst kan gøres, når alle samarbejder om detfælles mål. Danmark er derfor helt enig i rapportens pointe om, at det er afgørende fortilsynssystemets effektivitet at samarbejde og koordinere arbejdet med alle involverede interessenterbåde indenfor det offentlige og det private. Det gælder især samarbejdet med arbejdsgiver- ogarbejdstagerorganisationer.I Danmark er det en tradition at inddrage arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationerne i væsentligebeslutninger vedrørende arbejdsmarkedsadministration og tilsyn. Derfor er Danmark helt enig irapportens cementering af, at arbejdsmarkedets parters inddragelse bidrager til en effektivarbejdsmarkedsadministration og et effektivt tilsyn. Det er vigtigt for Danmark, at denne rolle forparterne respekteres og indgår som integrerende del af temaet om arbejdsmarkedsadministration ogarbejdstilsyn.Danmark er generelt enig i rapportens hovedpunkter om, at det er vigtigt at have et centralttilsynssystem, der overvåger og evaluerer en national fastlagt tilsynsstrategi, at der er behov for, attilsynet er særlig opmærksomt på udvalgte grupper, bl.a. unge og nyansatte, og at tilsynet ogsåfokuserer på forebyggelse, men at det ikke må gå ud over håndhævelsesopgaven. Det er vigtigt, attilsynet både informerer, har dialog med virksomhederne og samtidig udfører sin kontrolopgave forat sikre håndhævelse.

Øvrige emnerd. Finansielle og administrative spørgsmålDer er fremlagt et endeligt budgetforslag på baggrund af diskussionerne på Styrelsesrådets møde imarts 20112. Det fremlagte budget er på samme udgiftsniveau som i 2010-2011 pristalsreguleret til2012-2013 niveau. ILO’s samlede budgetforslag for 2012-13 er på godt 744 mio. US$.Danmark lægger stor vægt på ‘valuefor money’,bedre brug af evalueringer og transparens ibeslutningsprocessen vedrørende budgettet. Danmark har ved styrelsesrådsmødet i marts, ligesomen gruppe ligesindede lande (S, N, FI, BE, NL), støttet, at budgettet videreføres med regulering forinflation (”zero real growth”). Danmark kan stemme for det reviderede budgetforslag for 2012-13.e. ApplikationskomitéenSom et fast punkt på Konferencens dagsorden samles Applikationskomitéen hvert år for atgennemgå de modtagne rapporter fra medlemslandene om ratifikation af ILO-konventioner.Komitéen henholder sig i sit arbejde bl.a. til Ekspertkomitéens rapport om medlemslandenesimplementering af konventionerne. Applikationskomitéen behandler hvert år 25 individuelle sagerpå landeniveau. Udvælgelse af sagerne foretages af arbejdsmarkedets parter uformelt ud frasagernes alvor samt en vis geografisk fordeling. Danmark er ikke nævnt i dette års rapport fraEkspertkomitéen.Danmarks holdning og eventuelle kommentarer i de enkelte individuelle sager afklares, nårudvælgelsen er gennemført samt løbende på grundlag af drøftelser med IMEC-landene, EU-landeneog i kredsen af nordiske medlemslande.General survey om social sikring (social security)ILO’s sekretariat udarbejder hvert år en generel rapport (general survey) om et bestemt emne medudgangspunkt i en eller flere af de konventioner, der er sat til diskussion i Applikationskomitéen.Den generelle rapport bygger på medlemslandenes afrapporteringer om implementering ogefterlevelse – eller mangel på samme – af de konkrete udvalgte konventioner samt henstillinger.Den generelle rapport diskuteres som regel under et af komitéens første møder.Dette års generelle rapport”General survey concerning social security instruments in light of the2008 Declaration on Social Justice for a Fair Globalisation”handler om global udbredelse afsocial sikring. Socialsikringstemaet i applikationskomiteen skal ses i sammenhæng med, at endiskussion af social sikring i år også er sat på dagsordenen som den anden opfølgning på ILO’sdeklaration om social retfærdighed for en fair globalisering (se afsnittet om komitéen ovenfor).Fokus på udbredelse af social sikring er desuden meget relevant i lyset af den globale økonomiskekrise, der har sat sociale sikringsordninger under pres i mange lande.Rapporten tager udgangspunkt i konventionerne 102 (minimumsnormer for social sikring) og 168(om beskæftigelsesfremme og beskyttelse mod arbejdsløshed), samt henstillingerne 67 (omindkomstsikkerhed) og 69 (om sundhedsbehandling). Danmark har ratificeret dele af konvention102, men ikke konvention 168. Det er en målsætning med de anførte konventioner og henstillinger,at de skal udgøre minimumsnormer på det sociale og sundhedsmæssige område. Danmark har pålinje med de andre medlemslande indsendt besvarelser på en række spørgsmål i forbindelse medafrapportering på emnet social sikring. Disse besvarelser forventes at indgå som grundlag fordiskussionen af temaet i komiteen.2

Dansk holdningDet er den danske regerings holdning, at eventuelle tiltag for at promovere ratifikationen afkonvention 102 og 168 kan støttes, da der globalt er behov for at udbrede social sikring. Den danskeregering støtter desuden 2008-deklarationen, som diskussionen tager afsæt i, og dermed det viderearbejde inden for deklarationens overordnede rammer.Det er den danske regerings holdning, at der ikke er behov for yderligere instrumenter på området iform af konventioner eller henstillinger, men at dette ikke skal udelukke en diskussion om dethensigtsmæssige i, at der indledes et arbejde med at opdatere konventionerne.f. Generaldirektørens rapportDette års rapport fra ILO’s generaldirektør Juan Somavia advokerer under titlen ”En ny æra forsocial retfærdighed” (A New Era of Social Justice) for en vedvarende og holdbar global udviklinghen imod en æra med social retfærdighed. En sådan æra skal kendetegnes ved, at de nationalepolitikker implementeres under hensyntagen til menneskers behov, miljømæssig bæredygtighed ogfairness. Globaliseringens fordele skal fordeles ligeligt, og unge skal indgydes håb og kreativitet.Demokrati og inddragelse skal styrkes. Den nuværende udvikling går ifølge generaldirektøren i denforkerte retning på en række områder. Uligheden vokser globalt, tilliden til regeringer oginstitutioner er i bund, kriseindgreb har vendt den tunge ende nedad, og der er langt fra tilstrækkeligtillid og håb til fremtiden. En grundlæggende del af svaret på disse udfordringer er en udbredelse afDecent Work – anstændigt arbejde. ILO bør være en global generator herfor. Det er ligeledescentralt, at der kommer gang i væksten globalt. Det skal dog være en jobskabende vækst, derkommer alle grupper til gode og er bæredygtig. Væksten skal baseres på bedre indkomster frem forgældssætning. Små og mellemstore virksomheder må desuden spille en central rolle for en størrevækst, ligesom vækst i landbrug og i landlige områder generelt er nødvendigt. Statslig regulering ernødvendig i forhold til finansmarkederne og skal sikre, at de finansielle institutioner i deres virkefungerer til gavn for borgerne og ikke modsat. Midt i arbejdet med at udbrede vækst er det vigtigt,at udbredelsen af arbejdstagerrettigheder fortsætter, primært igennem ILO’s standarder. Endeligskal ILO styrke samarbejdet med en række internationale organisationer såsom IMF og G20 medhenblik på at opnå ovennævnte målsætninger.g. Den globale rapport om diskrimination i arbejdslivetRapporten behandler nogle af de tendenser, der ses på arbejdsmarkedet i forhold til diskrimination ikølvandet på den globale økonomiske krise. Ved diskrimination forstås i denne sammenhængforskelsbehandling pga. køn, familieforpligtelser, graviditet, seksualitet (inkl. sexchikane), race,etnicitet, herkomst, religion, politisk observans, social baggrund, handicap, HIV/AIDS, alder oggenerel livsførelse.Positivt fremhæves det, at der globalt set er kommet mere fokus på at bekæmpe diskrimination,herunder gennem lovgivning. Krisen og den deraf afledte negative udvikling på jobmarkedet harimidlertid medført diskrimination i forbindelse med fordelingen af de tilbageblevne jobs.Rapporten anbefaler, at regeringer inddrager de sociale parter i forbindelse med nationale indsatsermod diskrimination, sådan at der også på de enkelte arbejdspladser er fokus på problemerneforbundet hermed. Dette vil tilmed styrke virksomhedernes indtjeningsevne, da det giver bedrerammer for, at medarbejderne kan yde en effektiv indsats på jobbet.

For så vidt angår ILO’s indsats imod diskrimination, er der igennem de sidste fire år blevet etablereten række initiativer til imødegåelse heraf globalt, regionalt og lokalt. Bl.a. har sådanne indsatserfået prioritet i Decent Work landeprogrammerne (DWCPs) i 36 lande. Rettigheder for personer medHIV/AIDS, handicaps samt indfødte folk har især spillet en rolle i disse programmer.Fremadrettet bemærker rapporten, at den stærkeste faktor i forbindelse med diskrimination erøkonomiske og sociale påvirkninger. Risikoen for en forøgelse af diskrimination i lande og regionermed negativ økonomisk udvikling er stor, mens der tilsvarende er gode chancer for forbedringersteder, hvor økonomien er i udvikling.På den baggrund lægger rapporten op til følgende:a) global universel ratifikation og anvendelse af de to grundlæggende ILO-konventioner omligestilling og ikke-diskrimination (100 og 111)b) udvikling og vidensdeling af metoder til bekæmpelse af diskrimination i arbejdslivetc) udvikling af mere effektive institutioner i medlemskredsen ogd) en styrkelse af internationale partnerskaber med relevante aktører indenfor ligestilling.

3. POLITISKE LANDESPØRGSMÅL SOM FORVENTES BEHANDLET PÅ

KONFERENCEN

a. BurmaBefolkningen i Burma/Myanmar er frarøvet grundlæggende universelle friheder og rettigheder.Grove krænkelser af menneskerettighederne er udbredt. Politiske fængslinger, tvangsarbejde,vilkårlige arrestationer, tvangsflytning af folk og anvendelse af børnesoldater hører til dagens orden.Den Internationale Arbejdskonference vedtog i 2000 en resolution om Burma/Myanmar forovertrædelse af konvention nr. 29 (forbud mod tvangsarbejde) samt manglende efterlevelse af enrække henstillinger. En konsekvens af resolutionen er, at Burma/Myanmar sættes på Konferencensdagsorden, indtil landet opfylder sine forpligtelser.3Resolutionen anbefalede ILO’s medlemmer atgennemgå deres relationer med Burma/Myanmar og træffe passende foranstaltninger for at sikre, atdisse relationer ikke bidrager til brugen af tvangsarbejde i Burma/Myanmar.Kort tid efter indledtes forhandlinger mellem Burma/Myanmar og ILO, og forhandlingerne førtebl.a. til udstationeringen af en ILO-forbindelsesofficer til Burma/Myanmar i maj 2002 samt enighedi maj 2003 om en handlingsplan med sigte på at afskaffe tvangsarbejde. ILO har siden 2001gennemført adskillige besøg i landet, senest gennem en højniveaumission i februar 2011, oggeneraldirektørens særlige rådgiver har ved flere lejligheder afholdt møder med repræsentanter forden burmesiske regering. Forhandlinger om en aftale mellem Burma/Myanmar og ILO omafskaffelse af tvangsarbejde blev påbegyndt i januar 2007 og den 26. februar 2007 blev der indgåeten et-årig aftale mellem ILO og Burma/Myanmar. Aftalen betød, at ILO's forbindelsesofficer iBurma/Myanmar kunne få mere personale, og at klager om tvangsarbejde kunne indgives tilforbindelsesofficeren. Aftalen er siden blevet forlænget flere gange – senest underhøjniveaumissionen i februar 2011.Der blev på Styrelsesrådsmødet i marts 2011 aflagt rapport fra ILO’s forbindelsesofficer omudviklingen i klagesager under den særlige aftale. Der er i alt siden aftalens indgåelse i 2007indgivet 630 klagesager, hvoraf 354 er blevet anerkendt i henhold til aftalen. I 2010 blev derindgivet 330 nye klagesager, hvoraf 120 faldt ind under aftalen med ILO. Stigningen i antallet afklager fremhæves positivt, da det ses som et udtryk for øget opmærksomhed i befolkningen på deresrettigheder i forbindelse med tvangsarbejde og eksistensen af klagemekanismen. Der er forsat enrække punkter, hvor Burmas/Myanmars regering ikke har levet op til sine forpligtelser i henhold tilaftalen. Det drejer sig blandt andet om at frigive tilbageholdte personer associeret medklagemekanismen og om at garantere retten til at indgive klage uden risiko for chikane samtoversættelse af en brochure med information om tvangsarbejde og rettigheder til mindretalssprog.I forbindelse med Styrelsesrådet marts 2011 genfremsattes kravet om at gennemføre aftalens mål,herunder frihed til at henvende sig til klageinstans uden frygt for repressalier, oversættelse af aftalenog øvrig oplysningsmateriale til minoritetssprog og frihed for forbindelsesofficeren til at udføre sitarbejde inklusiv sikring af de fornødne visa til ekstra personale og indførelse af køretøjer.Burmas/Myanmars regering blev desuden opfordret til at indføre fagforeningsfrihed og frigivetilbageholdte fagforeningsfolk og arbejdsaktivister, hvilket vil blive diskuteret på styrelsesrådet inovember 2011, og til at forbyde tvangsarbejde, herunder rekruttering af mindreårige til militæret.

Der vil i applikationskomitéen under konferencen 2011 blive afholdt en særlig session omBurma/Myanmar for at drøfte regeringens opfølgning på anbefalingerne fra undersøgelses-kommissionen vedrørende konvention 29 om tvangsarbejde. Styrelsesrådet har desuden bedt om enrapport fra forbindelsesofficeren om udviklingen til Styrelsesrådet i november 2011.Dansk holdningMålet med Danmarks politik og engagement i forhold til Burma/Myanmar er - inden for rammerneaf EU’s Fælles Holdning og til støtte for FN-sporet - at bidrage til et fredeligt og demokratiskBurma/Myanmar i bæredygtig vækst. Denne politik søges fremmet gennem en kombination afsanktioner rettet mod medlemmer af regeringen med forbindelser til militæret, og som ikke arbejderfor demokrati, en styrket humanitær og udviklingsmæssig indsats til fordel for civilbefolkningensamt en tæt dialog med de asiatiske lande - især ASEAN-landene Kina, Indien og Japan - om endemokratisk løsning i Burma/Myanmar. Den danske holdning er, at forlængelsen af aftalen mellemBurma/Myanmar og ILO er et fremskridt, der bl.a. giver Burma/Myanmar mulighed for at leve optil sine forpligter i henhold til aftalen og fremvise konkrete resultater vedr. afskaffelse aftvangsarbejde.Konferencen vil bl.a. på baggrund af statusrapporter fra ILO’s forbindelsesofficer vurdere, omBurma/Myanmar overholder sine forpligtelser i henhold til den nyligt forlængede aftale mellemBurma/Myanmar og ILO. Truslen om en ”advisory opinion” fra den Internationale Domstol i Haaggælder – hvis det skønnes ikke at være tilfældet – stadig.

b. De besatte palæstinensiske områderGeneraldirektøren udarbejder hvert år en rapport om forholdene for arbejdstagere i Gaza,Vestbredden, inkl. Øst-Jerusalem og Golan-højderne, hvoraf de palæstinensiske selvstyre-områderformelt udgør ca. 1/3. Baggrunden for rapporten er en resolution vedtaget af Arbejdskonferencen i1980. En forbedring af arbejdsforholdene i områderne ses som et lille, men vigtigt skridt i retningmod fred.Dansk holdningI Israel/Palæstina-konflikten arbejder Danmark og EU for en genoptagelse af fredsforhandlingerneinden for rammen af bl.a. UNSCR 1850, Køreplanen for Fred og Den Arabiske Ligas fredsinitiativ.Danmark støtter en tostatsløsning med Israel og en geografisk sammenhængende og demokratiskpalæstinensisk stat, der eksisterer inden for sikre, anerkendte og garanterede grænser, jfr.sikkerhedsrådsresolution 1397(2002). Danmark hilser de arabiske landes engagement med Detarabiske Fredsinitiativ og den amerikanske administrations engagement velkommen. En løsning påkonflikten må ses i det bredere regionale perspektiv, herunder også i forhold til fremdrift i de øvrigekonfliktspor med Syrien og Libanon. Generalforsamlingens drøftelser bør understøtte dissebestræbelser.

Danmark støtter gennemførelsen af fredsforhandlinger mellem Israel og palæstinenserne ioverensstemmelse med den overordnede ramme, som Kvartetten4har fastlagt. Det indebærer, atforhandlingerne skal føre til en aftale om alle de afgørende spørgsmål for at gøre en ende påkonflikten og føre til en tostatsløsning. Danmark støtter også den af Kvartetten forudsete tidsrammeherfor, ifølge hvilken parterne bør have nået dette mål i løbet af september 2011. Et centralt elementi opbygningen af en palæstinensisk stat er den fortsatte gennemførelse af statsopbygningsplanen,som Det Palæstinensiske Selvstyre med omfattende støtte fra bl.a. EU forestår. Denne plan forudsesi sin nuværende fase gennemført i september 2011.Danmark støtter derfor det internationale samfunds bestræbelser, herunder fra USA, Kvartetten, EUog FN, på at få parterne til at genoptage fredsforhandlingerne. EU har med rådskonklusioner omMellemøsten senest den 13. december 2010 præsenteret klare budskaber og fremadrettet tekst omEU’s rolle.

Palæstinensiske områders økonomiske situation:Danmark støtter de palæstinensiske bestræbelserpå at opbygge de palæstinensiske områders økonomi og institutioner. Danmark lægger bl.a. vægtpå, at Israel medvirker til en forbedring af den nuværende vanskelige økonomiske situation i depalæstinensiske områder. Der har den seneste tid været visse forbedringer, men der er behov for enrække yderligere forbedringer. Dette kan bl.a. ske gennem fri bevægelighed for personer og varermellem selvstyreområderne og mellem disse og omverdenen jfr. den amerikansk mæglede aftale omadgang og bevægelse (AMA) fra 2005. Samtidig lægger Danmark vægt på, at humanitær og andenbistand ikke hindres af israelske afspærringer, herunder af Gaza.

4. BAGGRUND

a. Den Internationale ArbejdsorganisationDen Internationale Arbejdsorganisation (ILO) oprettedes i 1919 med det formål at fremme socialretfærdighed og arbejde for en forbedring af arbejdsforholdene verden over. ILO er ensærorganisation under FN, og organisationen tæller i dag 183 medlemslande. ILO opererer med enunik trepartsstruktur, hvor repræsentanter for arbejdstagere og arbejdsgivere fungerer på lige fodmed regeringer.Hvert år i juni afholdes Den Internationale Arbejdskonference med deltagelse af alle ILO’smedlemslande. Arbejdskonferencen er ILO’s øverste organ. Hver delegation består afrepræsentanter for regeringen, arbejdstagerne og arbejdsgiverne. En særlig komite (”credentials-komitéen”) sikrer, at der reelt er tale om uafhængige partsrepræsentanter.ILO ledes af en generalsekretær, der vælges af Styrelsesrådet for 5 år ad gangen. Den nuværendegeneralsekretær er chileneren Juan Somavia, der i 2008 blev genvalgt til en 3. periode i stillingen(2009-2013). Generalsekretæren varetager sammen med Sekretariatet den daglige ledelse af ILO ograpporterer hvert år til Arbejdskonferencen.Styrelsesrådet består af 56 medlemmer (28 regeringsrepræsentanter (medlemslande), 14arbejdstagerrepræsentanter og 14 arbejdsgiverrepræsentanter) og mødes tre gange årligt (marts, juniog november). Styrelsesrådet har til opgave at fastlægge ILO’s overordnede politik, at vedtagedagsordenen for den årlige Arbejdskonference, at fastlægge ILO’s budget samt at vælgegeneralsekretæren. Der er tradition for et nordisk rotationsprincip i Styrelsesrådet; Danmark varsåledes medlem fra 1999-2002, Norge fra 2002-2005 og Finland fra 2005-2008. Sverige blev påArbejdskonferencen 2008 valgt ind i Styrelsesrådet for en 3-årig periode, og Danmark ventes valgt ipå dette års arbejdskonference.b. ILO’s mandatDen Internationale Arbejdskonference har til opgave, at:Vedtage internationale arbejdsstandarder i form af konventioner og henstillinger.Overvåge anvendelsen og implementeringen i medlemslandene af de vedtagne konventionerog henstillinger. Dette foregår i praksis ved, at medlemslandene hvert år rapporterer til ILO.Gennemgå den globale rapport, der (siden 1998) hvert år laves af ILO’s Sekretariat omfundamentale arbejdstagerrettigheder.Fungere som et diskussionsforum for sociale og arbejdsmæssige spørgsmål. I de senere århar Konferencen bl.a. diskuteret emner som globalisering, beskæftigelsesfremme og veje udaf den globale økonomiske krise.Vedtage retningslinjer for ILO’s generelle politik og aktiviteter i fremtiden.Vedtage ILO’s arbejdsprogram og budget (hvert andet år). ILO’s arbejde finansieres afmedlemslandene.ILO formulerer internationale arbejdsstandarder i form af konventioner og henstillinger – og det erherefter op til medlemsstaterne selv at ratificere konventionerne. Bestemmelserne omarbejdsforhold har oftest karakter af minimumsstandarder.

ILO’s konventioner er ligesom andre FN-konventioner kun bindende for de medlemslande, dervælger at ratificere dem. Når et medlemsland har ratificeret en ILO-konvention, skal derregelmæssigt rapporteres til ILO om efterlevelsen af konventionen. ILO’s henstillinger er ikkejuridisk bindende for medlemslandene, men fungerer som retningslinjer for national handling.d. Danmark og ILO, ratificerede konventioner og henstillingerDanmark har været medlem af ILO siden oprettelsen i 1919. Til dato har Danmark ratificeret 71 afILO’s i alt 188 konventioner. Danmark betalte i 2011 ca. 2,6 mio. CHF i medlemsbidrag til ILO.Derudover yder Danmark for 2010/11 et frivilligt bidrag på 40 mio. DKK til ILO.Arbejdskonferencens dagsordenspunkter drøftes nationalt med arbejdsmarkedets parter i Det fasteILO-udvalg. I udvalget deltager udover ministeriet de mest repræsentative hoved-organisationer pådet danske arbejdsmarked5. Derudover foregår der uformel koordinering på nordisk regeringsplan(nordiske ILO-samrådsmøder). Typisk foregår der endvidere løbende koordinering i kredsen af EU-lande.I forhold til EU er ILO repræsenteret ved et ”Liaison Office” i Bruxelles, og repræsentanter for EU-kommissionen deltager som observatører i Den Internationale Arbejdskonference. Desuden står detaktuelle EU-formandskab i Genève under Arbejdskonferencen for en omfattende koordination afEU-landenes holdninger. Rollefordelingen mellem formandskabs-landet og den nye EU-delegation,der oprettes som følge af Lissabon-traktaten, er endnu ikke helt afklaret.Beskæftigelsesministeriet rapporterer hvert år efter Arbejdskonferencen til Folketinget i form af enberetning.

e. Det frivillige danske bidrag til ILOPå finansloven 2010 udgjorde den toårige ramme for det danske frivillige bidrag til ILO 40 mio.kroner for 2010-2011. De seneste år har ILO i stigende grad arbejdet for at implementereudviklingsrelaterede aktiviteter i overensstemmelse med Paris-deklarationen, som fremhævermodtagerlandenes større ansvar for egen udvikling, øget harmonisering blandt donorer, tilpasningtil modtagerlandenes egne systemer, ledelse med henblik på resultater, og gensidig ansvarlighed.FN Generalforsamlingens resolution 62/208 (Triennial Comprehensive Policy Review, 2007)fremhæver nødvendigheden af pålidelig, fleksibel og ikke-øremærket finansiering af FN-systemetsom forudsætning for, at FN-systemet kan levere bedre resultater.På Den internationale Arbejdskonference i 2009 vedtoges det første sammenhængende program ogbudget baseret på Decent Work-dagsordenen, der indeholder 19 specificerede mål, som skal styreILO’s aktiviteter. Danmark har herefter i overensstemmelse med de internationale normsæt for godbistandspraksis valgt at bevæge sig væk fra øremærkning af det løbende frivillige bidrag og alenefremhæve overordnede prioriteter, som Danmark finder særligt væsentlige – fremme aftrepartssamarbejde, udvikling baseret på grundlæggende arbejdstagerrettigheder samt ligestilling.

5. DELEGATIONENa. RegeringsdelegationBeskæftigelsesministeren deltager i Arbejdskonferencen den 15.-16. juni 2011. Ministerensdelegation består af departementschef Bo Smith, ministersekretær Kristjan Gundsø Jensen ogkontorchef Lone Henriksen.Regeringsrepræsentanter og rådgivere:Efter særlig aftale er ambassadør Steffen Smidt fra FN-Missionen i Genèvedelegationslederog regeringsrepræsentant.Fuldmægtig Torben Lorentzen, Beskæftigelsesministeriet, regeringsrepræsentant ogstedfortrædende delegationsleder (Komitéen om anstændigt arbejde for hushjælp).Attaché Aino Askgaard, FN-Missionen i Genève, rådgiver og stedfortrædenderegeringsrepræsentant (Applikationskomitéen, mv.).Fuldmægtig Zenia J. Liljeqvist, rådgiver og stedfortrædende regeringsrepræsentant,Beskæftigelsesministeriet (Applikationskomitéen).Fuldmægtig Uffe B. Rasmussen, Beskæftigelsesministeriet, rådgiver(Applikationskomitéen).Specialkonsulent Torben S. Hede, Pensionsstyrelsen, rådgiver (Komitéen om social sikring).Müzeyyen Boztoprak, Arbejdstilsynet, rådgiver (Komitéen omarbejdsmarkedsadministration og arbejdstilsyn).Praktikant Sara Høyer Kragelund, FN-Missionen i Genève, bistår regeringsdelegationen.

Grønlands Hjemmestyre deltager i dagene 1.-7. juni 2011 ved fuldmægtig Mia Dorph.b. ArbejdstagerdelegationInternational konsulent Jens Erik Ohrt, LO, arbejdstagerrepræsentant(Applikationskomitéen).LO-sekretær Marie-Louise Knuppert, LO, stedfortrædende arbejdstagerrepræsentant.Konsulent Jette Lykke, LO, rådgiver (Komitéen om domestic workers).Konsulent Jan Kahr Frederiksen, FTF, rådgiver (Komitéen omarbejdsmarkedsadministration og arbejdstilsyn).Konsulent Jørgen Assens, Ulandssekretariatet, vil aflægge konferencen et besøg.Forretningsfører John Meinert, AOF Danmark, vil aflægge konferencen et besøg.Ungdomskonsulent Rune Albertsen, Dansk Metal, vil aflægge konferencen et besøg.FTF-formand Bente Sorgenfrey vil aflægge konferencen et besøg.International konsulent Ole Prasz, FTF, vil aflægge konferencen et besøg.