Beskæftigelsesudvalget 2011-12
BEU Alm.del Bilag 104
Offentligt
IndholdsfortegnelseDen 100. Internationale Arbejdskonference i Genève 20111. INDLEDNING .............................................................................................................................................................. 2
KONFERENCENS DAGSORDEN............................................................................................................2KONFERENCENS SAMMENSÆTNING OG LEDELSE...............................................................................2REGERINGENS MANDATNOTITS FOR DEN100. INTERNATIONALEARBEJDSKONFERENCE..................2DEN DANSKE DELEGATION................................................................................................................3KONFERENCENS ÅBNING...................................................................................................................4NEDSÆTTELSE AF KOMITÉER.............................................................................................................4FIRE PANELDISKUSSIONER................................................................................................................5KONFERENCES HOVEDTALERE..........................................................................................................52. KOMITÉEN TIL PRØVELSE AF FULDMAGTER................................................................................................ 83. FINANSIELLE OG ADMINISTRATIVE SPØRGSMÅL ....................................................................................... 93. KOMITÉEN OM GENNEMFØRELSE AF KONVENTIONER OG HENSTILLINGER(APPLIKATIONSKOMITÉEN) ................................................................................................................................... 10A) GENEREL DEBAT OM DET NORMSKABENDE ARBEJDE OG KOMITÉERNES ARBEJDSMETODER........10B) GENERALSURVEY–RAPPORT OM SOCIAL SIKRING OG RETSSIKKERHED SET I LYSET AF2008-DEKLARATIONEN OM SOCIAL RETFÆRDIGHED FOR EN FAIR GLOBALISERING...................................12C) MEDLEMSSTATERNES MANGLENDE OVERHOLDELSE AF FORPLIGTELSER TIL AT RAPPORTERE....13D) ”SPECIALSITTING”OMBURMAS OVERHOLDELSE AF KONVENTION29OM TVANGSARBEJDE......13E) INDIVIDUELLE LANDESAGER.......................................................................................................15
Afrika....................................................................................................................................................................... 15Europa..................................................................................................................................................................... 18Amerika ................................................................................................................................................................... 21Asien........................................................................................................................................................................ 244. KOMITÉEN OM ANSTÆNDIGT ARBEJDE FOR HUSHJÆLPERE (DOMESTIC WORKERS) ................ 295. KOMITÉEN OM SOCIAL SIKRING...................................................................................................................... 316. KOMITÉEN VEDR. ARBEJDSMARKEDSADMINISTRATION OG ARBEJDSTILSYN. ............................. 33BILAG 1: BESKÆFTIGELSESMINISTER INGER STØJBERGS TALE VED KONFERENCEN.................... 35BILAG 2: JØRGEN RØNNESTS (DA) TALE VED KONFERENCEN................................................................... 37BILAG 3: MARIE-LOUISE KNUPPERTS (LO) TALE VED KONFERENCEN................................................... 39BILAG 4: KONVENTION OM ANSTÆNDIGT ARBEJDE FOR HUSHJÆLPERE............................................ 41BILAG 5: HENSTILLING VEDR. ANSTÆNDIGT ARBEJDE FOR HUSHJÆLPERE ........................................ 53BILAG 6: DEN INTERNATIONALE ARBEJDSORGANISATIONS FORMÅL OG STRUKTUR .................... 63BILAG 7: FORTEGNELSE OVER MEDLEMMERNE AF DEN INTERNATIONALEARBEJDSORGANISATION ........................................................................................................................................ 67BILAG 8: OVERSIGT OVER VEDTAGNE KONVENTIONER, DER ER RATIFICERET AF DANMARK ... 69BILAG 9: MANDATNOTITS FOR ILO’S 100. ARBEJDSKONFERENCE ........................................................... 74
1.IndledningDen 100. Internationale Arbejdskonference blev afholdt i Genève fra den 1. til den 17. juni 2011.Nærværende beretning gengiver de væsentligste oplysninger og diskussioner fra konferencensplenum og fra komitéerne. Oplysninger m.v. fra konferencens komitéer er baseret på rapporter frade deltagende regeringsdeltagere fra det relevante ressortministerium. Det understreges, atberetningen udgør et resumé og ikke en udtømmende beskrivelse af konferencens forløb. Meredetaljerede oplysninger (referater m.v.) kan hentes på ILO’s hjemmeside på internettet:www.ilo.org.Konferencens dagsordenKonferencens dagsorden så ud som følger:Rapporter fra Styrelsesrådets Formand og fra generaldirektørenGlobal rapport om diskrimination i arbejdslivetFinansielle og administrative spørgsmålKomitéen for gennemførelse af konventioner og henstillinger (Applikationskomitéen)Komité om social sikringKomité om ordentligt arbejde for hushjælp (domestic workers)Komitéen om arbejdsmarkedsadministration og arbejdstilsyn
Konferencens sammensætning og ledelseDer var registreret 5.886 deltagere i konferencen i form af repræsentanter fra regeringer,arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer samt internationale organisationer og NGO’er. Detreelle deltagerantal var dog lidt lavere, da ikke alle mødte frem.I alt 163 lande ud af ILO’s medlemskreds på 183 lande var repræsenteret samt en rækkeobservatører fra bl.a. Vatikanet, de palæstinensiske selvstyreområder og fra ikke-statslige or-ganisationer.Konferencen valgte den camerounske arbejdsminister, Robert Nkili, som sin formand. De valgtevicepræsidenter var Hernández Sánchez (regeringsrepræsentant), Dominikanske Republik, LimaGodoy (arbejdsgiverrepræsentant), Brasilien, og Bogdan Hossu (arbejdstagerrepræsentant),Rumænien.Regeringens mandatnotits for den 100. Internationale ArbejdskonferenceFor syvende år i træk havde regeringen udarbejdet en ”mandatnotits” som instruktion til de danskeregeringsrepræsentanter på konferencen. Notitsen beskrev kort konferencens dagsordensemner ogbaggrundsinformation om ILO.
2
Mandatnotitsen blev forud for konferencen godkendt af Beskæftigelsesministeren og efterfølgendesendt til orientering til arbejdsmarkedets parter i Det faste ILO-Udvalg (LO, DA, KL, FTF og AC)samt til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg.Mandatnotitsen (uden bilag) er vedlagt som bilag 9 til beretningen.Den danske delegationRegeringsrepræsentanter og rådgivere:AmbassadørSteffen Smidt, FN-Missionen i Genève, delegationsleder og regeringsrepræsentant.FuldmægtigTorben Lorentzen, Beskæftigelsesministeriet, regeringsrepræsentant ogstedfortrædende delegationsleder (Komitéen om anstændigt arbejde for hushjælp).AttachéAino Askgaard, FN-Missionen i Genève, rådgiver og stedfortrædenderegeringsrepræsentant (Applikationskomitéen, mv.).FuldmægtigZenia J. Liljeqvist, rådgiver og stedfortrædende regeringsrepræsentant,Beskæftigelsesministeriet (Applikationskomitéen).FuldmægtigUffe B. Rasmussen, Beskæftigelsesministeriet, rådgiver (Applikationskomitéen).SpecialkonsulentTorben S. Hede, Pensionsstyrelsen, rådgiver (Komitéen om social sikring).SpecialkonsulentMüzeyyen Boztoprak, Arbejdstilsynet, rådgiver (Komitéen omarbejdsmarkedsadministration og arbejdstilsyn)PraktikantSara Høyer Kragelund, FN-Missionen i Genève, bistår regeringsdelegationen.Grønlands Hjemmestyre deltog i dagene 1.-7. juni 2011 ved fuldmægtig Mia Dorph.Arbejdstagerrepræsentanter og rådgivere:International konsulentJens Erik Ohrt, LO, arbejdstagerrepræsentant (Applikationskomitéen).LO-sekretærMarie-Louise Knuppert, LO, stedfortrædende arbejdstagerrepræsentant.KonsulentJette Lykke, LO, rådgiver (Komitéen om anstændigt arbejde for hushjælp).KonsulentJan Kahr Frederiksen, FTF, rådgiver (Komitéen om arbejdsmarkedsadministration ogarbejdstilsyn).KonsulentJørgen Assens, Ulandssekretariatet, aflagde konferencen et besøg.ForretningsførerJohn Meinert, AOF Danmark, aflagde konferencen et besøg.UngdomskonsulentRune Albertsen, Dansk Metal, aflagde konferencen et besøg.FormandBente Sorgenfrey, FTF, aflagde konferencen et besøg.International KonsulentOle Prasz, FTF, aflagde konferencen et besøg.Arbejdsgiverrepræsentanter og rådgivere for denne:AnsættelsesretchefFlemming Dreesen, DA, arbejdsgiverrepræsentant (Applikationskomitéen).VicedirektørJørgen Rønnest, DA, stedfortrædende arbejdsgiverrepræsentant3
ChefkonsulentHenning Gade, DA, rådgiver (Komitéen om social sikring).KonsulentMaja Bejbro Andersen, DA, rådgiver (Komitéen om arbejdsmarkedsadministration ogarbejdstilsyn).ChefkonsulentHenrik Schilder, KL, rådgiver (Komitéen om ordentligt arbejde for hushjælp).På den 78. konferencesession i 1991 blev der vedtaget en resolution, der opfordredemedlemslandene til at lade kvinder være repræsenteret i delegationerne til arbejdskonferencen medmindst 1/3. I den danske delegation indgik 23 personer, hvoraf 8 var kvinder, altså 35 pct.Konferencens åbningIfølge forretningsordenen skulle konferencen åbnes af formanden for Styrelsesrådet, hr. Jerry M.Matjila fra Sydafrika. Konferencens første opgave var at vælge en formand og tre næstformænd.Den Camerounske Arbejdsminister, Robert Nkili, blev valgt. Han takkede for valget og omtaltevigtigheden af social sikring og bekæmpelsen af fattigdom.Nedsættelse af komitéerI henhold til konferencens forretningsorden blev der nedsat et forretningsudvalg bestående afformanden og næstformændene.Konferencen vedtog efter indstilling fra forretningsudvalget at nedsætte følgende komitéer:1. Komitéen til prøvelse af fuldmagter2. FinanskomitéenDenne komité bestod alene af én regeringsrepræsentant fra hvert land.3. Komitéen for gennemførelse af konventioner og henstillinger (Applikationskomitéen)Aino Askgaard, Zenia J. Liljeqvist og Uffe B. Rasmussen deltog som regeringsrepræsentanter,Flemming Dreesen deltog som arbejdsgiverrepræsentant, og Jens Erik Ohrt deltog somarbejdstagerrepræsentant.4. Komitéen om anstændigt arbejde for hushjælpTorben Lorentzen deltog som regeringsrepræsentant, Henrik Schilder som arbejdsgiverrepræsentantog Jette Lykke som arbejdstagerrepræsentant.5. Komitéen om arbejdsmarkedsadministration og arbejdstilsynMüzeyyen Boztoprak deltog som regeringsrepræsentant, Maja Bejbro Andersen somarbejdsgiverrepræsentant, og Jan Kahr Frederiksen deltog som arbejdstagerrepræsentant.6. Komitéen for social sikringTorben S. Hede deltog som regeringsrepræsentant, Henning Gade som arbejdsgiverrepræsentant.7. Udvælgelseskomitéen.Udvælgelseskomitéen består af de 28 regeringsmedlemmer i Styrelsesrådet samt de i alt 28medlemmer fra hhv. arbejdstager- og arbejdsgiverside (14 fra hver side) samt suppleanterne fra detre grupper i Styrelsesrådet.4
Fire paneldiskussioner1) Unges beskæftigelsesmæssige, sociale og politiske udfordringer i de arabiske lande og globaltFørste del af denne paneldebat fokuserede på unges rolle i forbindelse med det arabiske forår.Panelet bestående af repræsentanter fra de arabiske civilsamfund var optimistiske i forhold tiludfaldet af revolutionerne i de arabiske lande. Mr. Cherif fremhævede bl.a., at 70 % af unge iTunesien havde været arbejdsløse inden revolution. De manglende udsigter til jobs var tætforbundet med revolutionen, som i Tunesien havde haft sloganet, at beskæftigelse er en rettighed.Derudover var der bred anerkendelse af, at politiske og økonomiske krav var drivkraften bagprotestbevægelserne. Panelet diskuterede også en række forslag til, hvordan ILO kunne støttelandene, og hvilken rolle massemedier havde spillet i forbindelse med mobiliseringen af ungemennesker.Den anden del fokuserede på de globale udfordringer, unge står overfor. Panelet var geografiskbredt funderet og identificerede en række udfordringer, bl.a. ungdomsledighed. Derudover drøftedeshvordan unge mennesker bedre kunne føle sig inkluderet i beslutningsprocedurer i arbejdsgiver- ogarbejdstagerorganisationer, hvordan ILO konkret kunne støtte den globale ungdom, samt hvordander kunne bygges bro mellem de unge globalt.2) Beskæftigelse og social retfærdighed i en globaliseret økonomiFokus for denne debat var på, hvordan man sikrer sig, at økonomisk vækst bliver omsat tilanstændigt arbejde. Den egyptiske finansminister, Mr. Radwan, understregede vigtigheden af socialretfærdighed i forhold til håndteringen af de nuværende udfordringer i Egypten. Der var bredenighed i panelet om, at den nuværende økonomiske fremgang ikke resulterede i nye kvalitetsjob,hvorfor et nyt udviklingsparadigme var nødvendigt. Derudover fokuserede drøftelserne bl.a. påeffekten af fiskalkonsolidering og nødvendigheden af en makroøkonomisk politikændring i forholdtil beskæftigelse og social sikring.3) Anstændigt arbejdes rolle i en mere fair, grønnere og mere bæredygtig globaliseringPanelet adresserede, hvordan man sikrer sig en mere effektiv vækst, som i højere grad er mereligeligt fordelt, og som samtidig fører til en mere fair, grønnere og mere bæredygtig globalisering.Diskussionen fokuserede på, hvilke fremskridt der var opnået i hver enkelt region i forhold til dette.Derudover drøftedes også hvilke ændringer, der var nødvendige i international og regionaltsamarbejde for at opnå bedre sammenhæng og forbedret styring af anstændigt arbejde på etregionalt og globalt plan.4) Nødvendigheden af en ny æra med social retfærdighedMedlemmer af denne paneldebat kom fra Club de Madrid, en NGO bestående af en række tidligerepremierministre og præsidenter. Debatten fokuserede på vigtigheden af trepartisme for at opnåsocial retfærdighed, den private sektor i forhold til jobskabelse og nødvendigheden af en nyvækstmodel. Derudover diskuteredes også, hvordan korruption, uddannelse, uformel økonomi ogden finansielle sektor påvirkede mulighederne for social retfærdighed.
Konferences hovedtalereI løbet af konferencen var der taler ved den finske Præsident Tarja Halonen, den indonesiskepræsident Susilo Bambang Yudhoyono, den tyske kansler Angela Merkel, den russiskepremierminister Vladimir Putin, den schweiziske præsident Micheline Calmy-Rey og dentanzanianske præsident Jakaya Mrisho Kikwete.5
Tysklands kansler Angela Merkel understregede, at ILO blev grundlagt for at sikre varig fred ved atarbejde for at sikre social retfærdighed. Dette arbejde var stadig relevant, og hun var overbevist om,at ILO forsat bør være en stærk fortaler for social retfærdighed. Hun betegnede reduktion af normalarbejdstid som havende været et succesfuldt instrument til at fastholde tyske arbejdspladser underden finansielle og økonomiske krise. Hun fremhævede, at instrumentets succes bl.a. skulletilskrives, at arbejdsmarkedets parter havde været parate til at tage ansvar og bl.a. accepterelønnedgange og kortere arbejdstid. Derfor måtte lektien være, at man i stigende grad i løbet aføkonomiske højkonjunkturer bør investere i sociale partnerskaber således, at et pålideligtsamarbejde allerede er på plads, inden økonomiske kriser ruller. Hun omtalte også vigtigheden afvedtagelsen af konventionen om anstændigt arbejde for hushjælp som et middel til at sikre fairarbejdsbetingelser indenfor nye områder. Dette område var især vigtigt i forhold til den økonomiskeudvikling i eksempelvis Kina og Indien, hvor flere flytter fra landet til byerne og dermed kommertil at arbejde under helt nye arbejdsforhold. I relation til det arabiske forår omtalte hunmulighederne for en slags ”pagt for beskæftigelse”. Pagten skulle sigte imod at give så mange ungemennesker som muligt kvalifikationerne og et anstændigt arbejde i deres hjemlande for at skabefornyet dynamik og håb. Hun opfordrede også til forstærket samarbejdet mellem de forskelligeinternationale organisationer såsom Verdensbanken og FN for at sikre en mere fair og bæredygtigøkonomisk udvikling.Ruslands Premierminister Vladimir Putin delte sin vurdering af de seneste økonomiske og socialetrends. Putin gjorde det klart, at der er behov for en mere bæredygtig og harmonisk økonomiskvækst, der sikrer fremskridt ikke kun for enkelte individer eller lande, men for hele detinternationale samfund. I forbindelse hermed anerkendtes at økonomisk effektivitet og statersbredere interesser ikke altid falder sammen med social og humanitær udvikling. Putin fremhævededen globale jobpagt som banebrydende i relation hertil, idet dokumentet afviste simple løsningersåsom nedskæringer i løn og social sikkerhed for arbejdere. Ifølge Putin var der i Rusland igennemsociale partnerskaber skabt konsensus, hvor pensioner, ydelser og statslige lønninger ikke var blevetbeskåret. Tværtimod var der sket forbedringer indenfor en række områder. Putin kom ind på enrække tiltag, som Rusland havde iværksat under krisen. Man havde ført en proaktiv socialudviklingspolitik med bl.a. forbedret arbejdslovgivning, beskæftigelsesprogrammer og uddannelse.I et længere perspektiv stod Rusland overfor en række økonomiske udfordringer, hvis Ruslandskulle blive en af de 5 største økonomier indenfor det næste årti. Særligt produktiviteten skulleforbedres. Men Putin påpegede, at tiltagene ikke måtte gå på kompromis med folkets livskvalitet.Tanzanias præsident Jakaya Mrisho Kikwete lagde ud med at anerkende, at ILO har væretarbejdsrettighedernes urokkelige bolværk siden sin etablering. Han fokuserede på udviklingslandes,især de afrikanske landes, udfordringer med at sikre social retfærdighed og ordentlig arbejde i englobaliseret verden. For det første er udviklingslande nødsaget til at designe politikker, der bådeskaber gunstige investeringsforhold, samtidigt med at de minimerer de sociale, arbejdsmæssige ogmiljømæssige omkostninger. For det andet står de afrikanske lande overfor en række udfordringermed at øge produktiviteten og skabe anstændigt arbejde indenfor landbruget. For at håndterestigende arbejdsløshed opfordrede Kikwete til øget samarbejde mellem en række forskellige aktørersåsom staten, virksomheder, civilsamfundet, og udviklingssamarbejdspartnere for at skabe jobs. Fordet tredje udgør den uformelle økonomi en alvorlig udfordring, idet de fleste jobs i den uformellesektor simpelthen ikke lever op til kravene for anstændigt arbejde. Især hushjælpere udgør nogle afde mest udnyttede grupper, som oftest glemmes af beslutningstagere. Derudover beskrev Kiweteselv de udfordringer, som Tanzania står overfor for at udvide den sociale sikring. I øjeblikket var
6
kun 5.4 % dækket. Afslutningsvis anerkendte Kikwete vigtigheden af social dialog. Tanzaniaarbejdede selv på at styrke den sociale dialog på alle niveauer.
7
2. Komitéen til prøvelse af fuldmagterFuldmagtskomitéens opgave er at efterprøve de delegeredes ret til at deltage i konferencen som re-præsentanter for regeringer, arbejdsgivere og arbejdstagere. Fuldmagtskomitéen sammensættes af 3medlemmer, der repræsenterer hver af de 3 grupper. Regeringsrepræsentanten fungerer somkomitéens formand. Som medlemmer valgtes for regeringsgruppen Prosper Vokouma (BurkinaFaso), for arbejdsgivergruppen Lidija Horvatić (Kroatien) og for arbejdstagergruppen Yves Veyrier(Frankrig).Komitéen havde, ligesom de foregående fire år, anmodet Djiboutis regering om at aflægge rapportom proceduren for udvælgelse af arbejdstagerrepræsentanter. Komitéen beklagede stærkt detmanglende samarbejde fra Djiboutis regering, idet den anmodede rapport ikke var afgivet.Rapporten var kun blevet fremført mundtligt af Mohamed Siad Doualeh. Komitéen udtrykte derforstærk kritik af landet og gentog sin anmodning og bad Djibouti om at afgive en rapport omudvælgelsen af arbejdstagerrepræsentanter forud for næste års konference.Komitéen fulgte op på overvågningen af proceduren for udvælgelse af arbejdstagerrepræsentanter iMyanmar og havde i år anmodet om en statusrapport om etableringen af en permanent struktur foren uafhængig arbejdstagerrepræsentation og proceduren for udvælgelsen af denne. Komiteenudtrykte stærk kritik af Myanmars manglende fremsendelse af en sådan rapport. I et mundtligtforsvar forklarede Chit Shein og Htin Lynn, at den manglende fremsendelse skyldtes teknik og ikkemanglende vilje. Derfor besluttede komitéen, at Myanmar fortsat skulle være under observation.Fuldmagtskomitéen behandlede i alt 17 indsigelser. Der var indgivet indsigelser modnomineringerne, eller manglen på samme, af arbejdsgiver- samt arbejdstagerrepræsentanter fraArgentina, Chile, Djibouti, Ecuador, Fiji, Guatemala, Mauretanien, Myanmar, Pakistan, Somalia,Tajikistan, Venezuela, og Ækvatorialguinea.
8
3. Finansielle og administrative spørgsmålFinanskomitéen valgte Greg Vines, regeringsrepræsentant fra Australien, som formand. EmmanuelJulien og Sir Roy Trotman deltog som observatører for hhv. gruppen af arbejdsgivere og gruppen afarbejdstagere.Generaldirektøren introducerede program- og budgetforslaget for 2012/13. Han lagde vægt på, atstørstedelen af ILO’s medlemmer støttede etzero real growthbudget. Der var dog også en rækkestore donorlande, der ikke støttede budgetforslaget, men i stedet ønskedezero nominal growth,ogfor at imødekomme disse, var det nuværende budgetforslag for 2012/13 beregnet ud fra en nominelbudgetstigning på 2,1 % frem for 2,7 %, som i det oprindelige forslag. Det foreslåede udgiftsniveauvar på 724 mio. USD.Arbejdstagergruppen udtrykte deres støtte til budgettet. De gjorde opmærksom på, at selvomregeringerne i krisetider stod overfor svære prioriteringsbeslutninger, var det vigtigt at støtte ILO,der netop havde en særlig rolle i at modvirke de negative konsekvenser af krisen. De appelleredeendvidere til regeringerne om at godkende det foreliggende budget med en nominel stigning på 2,1%, da de ekstra-budgettære midler var faldende. Arbejdstagerne fremhævede, at ILO allerede gavvalue for moneyog havde forstærket sine globale ydelser over årene. De støttede endvidere ILO’sstyrkede rolle i de globale styringsstrukturer, herunder i G8 og G20-sammenhæng.Arbejdsgivergruppen bemærkede, at flertallet, inkl. dem selv, havde støttet budgetforslaget påstyrelsesrådet i marts 2011. De støttede også det nuværende budgetforslag, men var bekymredeover, at der blev skåret ned på ILO’s ydelser på sektor- og tekniske møder. De anerkendtebekymringerne fra de regeringer, der bidrog mest til ILO’s budget, og opfordrede derforsekretariatet til at identificere mulige besparelser. Også arbejdsgiverne støttede ILO’s forsøg på atsamarbejde med andre FN-organisationer og fremhævede betydningen af en sammenhængendepolitik (policycoherence).Mens det overvældende flertal af lande støttede det fremlagte budgetforslag, var der også modstandfra en række lande, herunder store donorer som USA, Canada og Storbritannien, der ønskedeyderligere besparelser. Blandt de lande, der støttede forslaget, var der også mange, der fremhævede,at det var vigtigt, at ILO fortsatte bestræbelserne på at effektivisere og sikre mest muligt forpengene. Forslaget blev efterfølgende vedtaget med 431 stemmer for, 17 imod og 14, der undlod atstemme.
9
3. Komitéen om gennemførelse af konventioner og henstillinger(Applikationskomitéen)Applikationskomitéens arbejde er et fast punkt på den årlige konference. Komitéens hovedopgaveer at gennemgå og drøfte medlemslandenes implementering af ILO-konventioner på baggrund afEkspertkomitéens bemærkninger til modtagne rapporteringer fra medlemslandene på de ratificeredekonventioner. Komitéen består af repræsentanter for både regeringer, arbejdsgivere ogarbejdstagere.Til brug for arbejdet i komitéen forelå Ekspertkomitéens generelle rapport vedrørende dels enbeskrivelse af det normskabende arbejde i ILO og dels bemærkningerne til de modtagnerapporteringer om ratificerede konventioner. Endvidere forelå en særlig rapport (General Survey)om social sikring set i lyset af 2008-deklarationen. Ekspertkomitéen består af 20 uafhængigeeksperter på arbejdsmarkedsområdet, fortrinsvis højesteretsdommere, udpeget af Styrelsesrådet for3 år ad gangen.Applikationskomitéen afholdt 17 møder. Som formand for komitéen valgtes Sérgio Paixão Pardofra Brasilien (regeringsrepræsentant) samt som viceformænd Edward E. Potter(arbejdsgiverrepræsentant), USA, og Luc Cortebeeck (arbejdstagerrepræsentant), Belgien. Somrapportør valgtes Christiaan Horn (regeringsrepræsentant) fra Namibia.Fra dansk side deltog som regeringsrepræsentanter attaché Aino Askgaard, fuldmægtig Uffe B.Rasmussen og fuldmægtig Zenia J. Liljeqvist, som arbejdstagerrepræsentant deltog internationalkonsulent Jens Erik Ohrt, og som arbejdsgiverrepræsentant deltog ansættelsesretschef FlemmingDreesen.Applikationskomitéen havde følgende dagsorden:a. Generel debat om det normskabende arbejde, herunder komitéens arbejdsmetoderb. General Survey – om social sikring i lyset af 2008-deklarationenc. Medlemsstaternes manglende overholdelse af forpligtelser til at rapportered. ”Special Sitting” om Burmas overholdelse af ILO-konvention nr. 29 vedrørendetvangsarbejdee. Individuelle landesagerNedenfor gennemgås komitéens behandling af de nævnte dagsordenspunkter.a) Generel debat om det normskabende arbejde og komitéernes arbejdsmetoderGeneralsekretærens repræsentant berettede indledningsvist om diverse tiltag taget i forbindelse medkomiteens virke, samt øget teknisk bidrag. Repræsentanten erindrede om, at anstændigt arbejde forhushjælp også dette år ville blive drøftet med henblik på at skabe nye standarder inden for dettearbejdsområde. Yderligere henledte man opmærksomheden på, at landarbejderes manglendebeskyttelse kunne være et område, hvor ILO kunne bidrage til at forbedre arbejdsvilkårene.Formanden for Ekspertkomiteen, Yozo Yokota, berettede om en række initiativer taget med henblikpå at effektivisere arbejdet i komiteen. Han påpegede kort afrapporteringspligten. Ved sidstesamling var kun 2.002 ud af 2.990, dvs. 67 %, af de forespurgte rapporteringer blevet modtaget10
rettidigt. De sene rapporteringer havde udgjort et problem, og man håbede fra Ekspertkomitéensside, at en større andel af rapporterne ville blive modtaget rettidigt i fremtiden.Med hensyn til dette års general survey fortalte formanden, at temaet var ”social sikring ogretssikkerhed”. Her bemærkedes det med tilfredshed, at på trods af et kompleks regelsæt for socialsikring, havde 116 stater indsendt i alt 424 rapporter. Derudover havde Ekspertkomiteen gjort brugaf rapporteringer lavet for konventionerne 102 og 168 til udarbejdelsen af rapporten om socialsikring og retssikkerhed.Arbejdsgiverne udtrykte ønske om bedre integration mellem Applikationskomiteen,Ekspertkomiteen, LILS-komiteen under Styrelsesrådet og selve Styrelsesrådet. Man mente ikke, deto sidstnævnte blev inddraget tilstrækkeligt i forbindelse med arbejdet med ekspertkomiteensrapporter. Der var behov for større inddragelse af hele trepartskredsen i gennemførelsen ogimplementeringen af standarderne.I forhold til konvention 169 om oprindelige folk udtrykte arbejdsgiveren tilfredshed med, atEkspertkomiteen i overensstemmelse med arbejdsgivernes vurdering havde bekræftet, atkonsultationer med oprindelige folk ikke nødvendigvis bør munde ud i en aftale eller konsensusmed de konsulterede mennesker.Arbejdsgiverne vurderede, at konvention 94 om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter havdemistet sin relevans, idet 6 ud af 8 lande ikke havde indsendt bidrag på den pågældende konvention.Angående konvention 158 om ophævelse af arbejdsforhold kritiseredes Ekspertkomiteens tolkningfor at være for vidtgående, og arbejdsgiverne opfordrede derfor medlemsstaterne til enten atundlade at ratificere konventionen eller opsige konventionen.Arbejdstagerne roste Ekspertkomiteen for arbejdet i forbindelse med udarbejdelsen af denne generalsurvey. Der udtryktes skepsis overfor resultatet af de afholdte trepartsmøder om konvention 158vedrørende ophævelse af arbejdsforhold. Arbejdstagerne gjorde det klart, at man ikke ville kunnestøtte ændringer, som systematisk ville medføre ophævelser af vedtagne konventioner. Der blevogså opfordret til, at der skulle bruges mere tid på sager, hvor der var blevet registreret fremskridt,således at arbejdstagernes vurdering omkring situationerne i de pågældende lande kunne blive hørt.Regeringsrepræsentanten fra Østrig roste på vegne af IMEC indledningsvist ILO’sovervågningssystem som unikt indenfor menneskerettigheder samt Ekspertkomiteens vedvarendefokus på at forbedre rapporterne. IMEC støttede idéen om øget kontakt mellem Ekspertkomiteen ogApplikationskomiteen.Arbejdsgiverne fandt, at manglende afrapportering var beklagelig og underminerede selveafrapporteringssystemet, samt troværdigheden for regeringer som ikke havde indsendt deresrespektive afrapportering. Indtil situationen blev forbedret, mente man, at det ville være i komiteensinteresse hvert år at sætte et land på dagsordenen, hvor eksperterne havde gjort særligebemærkninger i Part II af Report III (Part 1A). Yderligere anmodede man om, at eksperterne lavedefodnoter eller på anden vis markerede tydeligt i General Report-sager, hvor lande havde forsømt atafrapportere.Arbejdstagerne havde bemærket, at der var sket små fremskridt i forhold til håndhævelsen afforpligtelsen til afrapportering. Arbejdstagerne fremhævede vigtigheden af teknisk assistance somet middel til at forbedre rapporteringen. IMEC delte Ekspertkomiteens bekymringer i forhold til den
11
manglende forbedring af rapporteringer. IMEC fremhævede også teknisk assistance som en måde tilat forbedre situationen.På foranledning af spørgsmål fra arbejdsgiverne omkring udvælgelsen af medlemmerne tilEkspertkomiteen gav generaldirektørens repræsentant en uddybning af proceduren herfor samtintroduktionsforløbet for nyvalgte eksperter. Afslutningsvis genbekræftede repræsentantenintentionen om at udvide den tekniske assistance til ILO-medlemmer og sociale parter i forhold tilderes standard-relaterede forpligtelser.b) General Survey – rapport om social sikring og retssikkerhed set i lyset af 2008-deklarationen om social retfærdighed for en fair globaliseringGeneral Report handlede i år om sociale sikringsinstrumenter set i lyset af 2008-deklarationen.Rapporten tog udgangspunkt i konventionerne 102 (om minimumsnormer for social tryghed), og168 (om beskæftigelsesfremme og beskyttelse mod arbejdsløshed) samt henstillingerne 67 (omøkonomisk tryghed) og 69 (om sygebehandling). Danmark har ratificeret konvention 102, men ikke168. Baggrunden for årets tema var, at styrket social sikring er et af de fire strategiskeindsatsområder, der indgår i ILO’s deklaration om social retfærdighed for en fair globalisering.Dertil kom, at den globale jobpagt (Global Jobs Pact), som blev vedtaget af ILO i 2009, ogsåfokuserer på at styrke social sikring.Indledningsvis var der en drøftelse omkring formålet med general surveys. Arbejdsgiverne ansåformålet for general surveys at være at hjælpe de tre parter med at forstå, hvordan man kunneoverholde konventionerne. Arbejdsgiverne vurderede, at denne general survey med fokus på socialsikring havde begrænset værdi, idet den ikke dækkede de tekniske udfordringer stater står overfor iimplementeringen af konventionerne. Derfor mente arbejdsgiverne, at det ikke var relevant forKomiteen at drøfte denne general survey. Arbejdstagerne var mere positive og vurderede, at surveysvar et ekstremt godt pejlemærke for både nationale og det internationale samfunds politikker tilbrug for fremtiden samt komiteens arbejde indenfor social sikring.Angående det grundlæggende princip om social sikring anførte arbejdsgiverne, at social beskyttelsekunne opnås igennem social sikring, hvis det var ordentlig forvaltet, tilpasset nationale forhold ogvar fleksibelt. Arbejdsgiverne vurderede, at denne general survey’s hovedbidrag var, at det blevfastslået, at sociale sikringssystemer var dyre, uden for mange landes rækkevidde samt at socialsikring kunne sætte de nationale økonomier og den globale økonomi på spil. Arbejdstagerne vargenerelt mere positive. Arbejdstagerne udtrykte fuld støtte for en rettigheds-baseret tilgang til socialsikring, idet social sikring ikke skulle ses som en tjeneste, men som en menneskerettighed, hvor deter staters pligt at garantere denne rettighed. Ydermere skulle social sikring ikke anskues som enøkonomisk belastning, men som en investering. Arbejdstagerne bemærkede, at der kunne haveværet større opmærksomhed på migration som en social sikringsudfordring.I forhold til konventionerne fremførte arbejdsgiverne, at general survey havde fastslået, at ILO’sstandarder indenfor social sikring var mere relevante og opnåelige i udviklede lande.Arbejdsgiverne anså de få ratificeringer af konvention 168 som et tegn på, at man havde udviklet enrække progressive standarder for udviklede lande, som ikke kunne blive ratificeret afudviklingslande. Med så lav grad af ratificering vurderede arbejdsgiverne, at det ville væreufornuftigt at promovere ydereligere standarder indenfor social sikring, samt at der mangledeøkonomiske midler til at understøtte de nuværende systemer. Arbejdstagerne udtrykte, atimplementeringen af både konvention 102 og 168 skulle undersøges for at sikre yderligereratificeringer af konventionerne og øge den sociale sikring i alle lande.12
Arbejdsgiverne anførte, at den økonomiske krise havde gjort det klart, at der var behov forretningslinjer for ”sound governance” af social sikring, og at mange sociale sikringssystemer ikkehavde været tilstrækkelig krisemodstandsdygtige pga. mangel på fornuftig finanspolitik indenkrisen. Arbejdstagerne vurderede, at retningslinjer skulle bygges oven på ”good governance”, ogudfordringerne for at bekæmpe socialt bedrageri skulle identificeres. Arbejdstagerne fremførte, atILO’s standarder ikke i tilstrækkeligt omfang dækkede good governance.Arbejdsgiverne udtrykte støtte til et globaltsocial protection floor.Et realistisk globalt socialprotection floor skulle baseres på ILO’s tekniske assistance, tilpasses nationale forhold ved at væreøkonomisk bæredygtig og skulle ikke give incitament til at være inaktiv. Arbejdstagerne udtryktestærk støtte til Ekspertkomiteens anbefalinger til det fremtidige arbejde med socialesikringsstandarder. Arbejdstagerne var tilhængere af en tilgang, der udvidede sikring i både breddenog dybden. Social sikring skulle ikke blot ses som et instrument for at bekæmpe fattigdom, mensom værende et instrument, der skaber sikkerhed for arbejdere.Afslutningsvis tog arbejdstagerne positivt imod, at regeringsrepræsentanterne havde delt deressynspunkter i forhold til general survey’s kvalitet, men at man var uenig i kritikken af, atEkspertkomiteen havde overskredet sit mandat. Arbejdsgiverne udtrykte kritik, idet man mente, atdrøftelsen om en udvidelse af social sikring havde afledt opmærksomhed fra komiteenshovedopgave, som var at gennemgå implementeringen af konventionerne. Herefter svarede enrepræsentant fra Ekspertkomiteen på nogle af problemstillingerne, som var blevet rejst underdrøftelsen mellem arbejdstagerne og arbejdsgiverne.Konklusionerne på drøftelserne blev videreformidlet til Komitéen for social sikring til brug for densarbejde.c) Medlemsstaternes manglende overholdelse af forpligtelser til at rapportereKomitéen gennemgår hvert år sager om medlemsstaters manglende afrapporteringer påkonventioner og andre forpligtelser relateret til standarder. Da afrapportering er af afgørendebetydning for komitéens arbejde, kan manglende overholdelse heraf i sig selv medføre alvorligkritik og føre til, at regeringerne bliver bedt om mundtligt at forklare sig. Danmark blev ikke i årinviteret til at afgive redegørelse.
d) ”Special Sitting” om Burmas overholdelse af konvention 29 om tvangsarbejdeDen 4. juni afholdtes en særlig session om tvangsarbejde i Burma for 13. år i træk. Regeringenanklagedes for tilsidesættelse af undersøgelseskommissionens anbefalinger fra 1998, heriblandt: (1)relevant lovgivning skal bringes i overensstemmelse med konvention 29, (2) tvangsarbejde skalikke benyttes af myndighederne herunder militæret og (3) straf for brug af tvangsarbejde skalhåndhæves.Steve Marshall, ILO’s forbindelsesofficer i Burma, oplyste forinden IMEC om Burmasoverholdelse af konvention 29. Landets politiske landskab var forandret, men det var for tidligt atkonkludere, hvilke substantielle forandringer dette ville medføre. Af positive tegn fremhævedes atoppositionspolitikere fra parlamentet deltog i ILO’s undervisning.
13
Antallet af klager til ILO’s klageinstans var fortsat stigende, hvilket i følge ILO skulle ses som etudtryk for stigende kendskab og tillid til klageinstansen. Brugen af tvangsarbejde i den civileadministration var faldende, og regeringen var positiv overfor arbejdet mod rekruttering afmindreårige i militæret. Militærets generelle anvendelse af tvangsarbejde var dog uforandret,hvilket skulle ses i lyset af, at militære enheder er selvforsynende. Ændringer krævede derforanderledes makroøkonomisk styring af militæret, hvilket det lokale ILO kontor havde god dialogmed den nye viceminister om.Det lokale ILO kontor havde fået importlicens til køretøjer, men manglede fortsat visa til at kunnefå en ekstra medarbejder. Informationsfolderen om klageinstansen var blevet oversat til 2 lokalesprog, men oversættelse til yderligere 6 sprog manglede.Mængden af repressalier mod personer associeret med klageinstansen var relativt lav og skulle ses ilyset af, at mens den centrale regering støttede klageinstansen, var der ikke samme opbakning fralokale autoriteter, som ofte også var dem, der blev klaget over. Der var fortsat personer associeretmed klageinstansen fængslet. For så vidt angår håndhævelse af straf oplyste Steve Marshall, atanvendelse af tvangsarbejde blev straffet med administrative straffe på trods af, at de burderetsforfølges efter straffeloven.Behandling under den særlige session:Burmas regeringsrepræsentant oplyste, at landet havde opnået store fremskridt og fremhævede, aten ændring afVillage and Towns Act,så den eksplicit forbyder tvangsarbejde undtagen vednaturkatastrofer, var 80 % færdig. Regeringen oplyste, at den ikke kunne ændre landets forfatning,men den nye lovgivning ville bringe landets juridiske ramme i overensstemmelse med konvention29. Der var afholdt opmærksomhedsskabende aktiviteter, og regeringsrepræsentanten oplysteendvidere, at skyldige i rekruttering af mindreårige til militæret blev straffet.Arbejdsgiverne mente - på trods af en positiv udvikling siden sidste møde med en ny regering ogvalg af også etniske partier - at situationen i Burma var uændret i forhold til tvangsarbejde.Anvendelse af tvangsarbejde var fortsat udbredt, og undersøgelseskommissionens anbefalingerendnu ikke implementerede. Arbejdsgiverne efterspurgte information om den relevante lovgivningog implementeringen af denne, tildeling af visa til en ekstra medarbejder til det lokale ILO kontor,oversættelse af informationsfolderen om klageinstansen til de efterspurgte sprog og forbedretmakroøkonomisk planlægning, som ikke fremmede anvendelse af tvangsarbejde. Arbejdstagernegentog arbejdsgivernes kritik og anbefalinger og fremhævede militærets anvendelse aftvangsarbejde bl.a. i forbindelse med kommercielle aktiviteter. Arbejdstagerne mente, at landetsforfatning legitimerede brug af tvangsarbejde, hvorfor denne måtte ændres. En arbejdstageropfordrede EU til at revidere deres handelsaftaler med Burma, da de understøttede anvendelse aftvangsarbejde.Canada mente grundlæggende, at situationen i landet var uforandret og opfordrede regeringen til athandle proaktivt. EU, New Zealand, Australien, USA, Japan og Norge afgav alle mere positiveindlæg, hvori de fremhævede regeringens positive indledende skridt herunder positive udtalelser fraden nye præsident, oversættelse af informationsfolderen samt stigende antal klager til ILO’sklageinstans. Disse fremskridt var dog ikke tilstrækkelige, og regeringen blev bl.a. opfordret til atsøge teknisk assistance fra ILO, sikre visa til ILO’s forbindelseskontor, frigive politiske fanger ogfanger relateret til klageinstansen og tilsikre bedre makroøkonomisk styring. Indien, Singapore,Rusland, Cuba, Thailand og Kina fremhævede positive forbedringer og opfordrede Burma til atforstærke indsatsen og samarbejdet med ILO.
14
Burmas repræsentant afviste brugen af navnet ”Burma” såvel som henvisninger til, at fængsling afarbejdsaktivister og straffrihed forekom i landet og opfordrede omverdenen til at være tålmodige oggive landet tid til at gennemføre den igangsatte demokratiske forandring. Arbejdsgiverne ogarbejdstagerne udtrykte skuffelse ovenpå Burmas svar. Arbejdstagerne opfordrede ILO til at udvidedet lokale ILO kontors mandat til bl.a. at monitorere tvangsarbejde i olie- og gassektoren samt atdække retten til at organisere sig (Konvention 87) og opfordrede regeringerne til at støtte en FN-undersøgelsesmission om forbrydelser mod menneskeheden i forbindelse med konvention 29 iBurma, med henblik på at retsforfølge regeringen ved den internationale straffedomstol ICC.Komiteen opfordrede Burma til at implementere undersøgelseskommissionens anbefalinger fra1997 og gennemføre 11 specifikke punkter samt andre anbefalinger, bl.a. sikring af visa til en ekstramedarbejder til ILO’s lokale kontor. Burma opfordredes til at informere om fremgang vedstyrelsesrådet november 2011 såvel som konferencen i 2012, hvor komiteen forventede, at der varsket signifikant fremgang.e) Individuelle landesagerListen over de 25 individuelle landesager til behandling i komitéen vedtages af arbejdsmarkedetsparter i fællesskab uden indblanding af regeringerne. Forhandlingerne mellem parterne var dette årsærdeles vanskelige og langtrukne og blev ikke afsluttet rettidigt, hvilket blev kraftigt påtalt afmange af de deltagende regeringer. Der opnåedes dog et kompromis til sidst, og fordelt på regionalegrupper behandlede komitéen følgende landesager:AfrikaSwaziland:Konvention 87 om fagforeningsfrihed og retten til at organisere sigSwazilands beskæftigelsesminister oplyste, at regeringen var i gang med at implementereanbefalingerne fra ILO-højniveaumissionen i 2010 og allerede havde revideret landetsIndustrialRelations Act,undersøgt dødsfaldet af en politisk aktivist i politiets varetægt og sikret, at densociale dialog var fuldt operationel. Swaziland arbejdede på at bringe lovgivningen ioverensstemmelse med konvention og havde bedt ILO om rådgivning. Regeringen havde desudenindgået dialog med de sociale parter og politidirektøren for at sikre, at håndhævelsen afPublicOrder Actikke forhindrede fagforeningers rettigheder, hvilket havde medført fredelige 1. majdemonstrationer. Demonstrationer d. 12.-14. april 2011 havde udviklet sig voldeligt, fordiarbejdsaktivisternes demonstration faldt sammen med demonstrationer fra fortalere forregimeskifte. For så vidt angår anklager om diskrimination af fagforeninger i frizoner med gunstigevilkår for eksportindustri, var regeringen i færd med at undersøge anklagerne og ville retsforfølgealle skyldige.Arbejdstagerne mente, at implementeringen gik for langsomt og reel social dialog fortsat ikkeeksisterede. Arbejdstagerne fremhævede politivold mod fredelige demonstranter, husarrest affagforeningsledere i april og at Swaziland forsat var i undtagelsestilstand. Arbejdsgiverne var merepositive og anerkendte en vis fremgang i Swaziland, om end meget stadig skulle gøres.Arbejdsgiverne ønskede, at regeringen forpligtigede sig til at implementere konkrete forslag indenudgangen af 2011.EU afgav på dansk initiativ et indlæg, hvori EU udtrykte dyb bekymring over anklager omregeringsstøttet nedslag på fagforeningsaktiviteter og fyring af arbejdere pga. deltagelse i strejker.EU opfordrede regeringen til at give fuld information i sager om anklager om vold mod15
arbejdsaktivister og deltagere i strejker samt til at bringe lovgivningen i overensstemmelse medkonvention 87, da visse grupper af arbejdere fortsat ikke var sikret deres rettigheder.En arbejdstager fra Danmark fremhævede, at EU var Swazilands største handelspartner ogopfordrede EU til at trække handelsaftaler med Swaziland tilbage, hvis Swaziland ikke sikredeoverholdelse af konvention 87. Zimbabwe, Sydafrika, Lesotho og Mozambique roste Swazilandsindsats og fremhævede behovet for yderligere teknisk assistance fra ILO.Arbejdsgiverne beklagede, at Swaziland ikke havde givet mere information og var uenig ipåstanden om substantiel fremgang, hvorfor de ønskede at sagen blev taget op som en ”dobbelt-fodnotesag”1.Komiteen bad Swaziland om at intensivere deres indsats for at institutionalisere social dialog ogetablere deadlines for en fremskyndet indsats i forhold til overholdelse af konvention 87 gennemsyv specifikke punkter. Sagen noteres som en ”dobbelt-fodnotesag”.
Zimbabwe:Konvention 87 om fagforeningsfrihed og retten til at organisere sigZimbabwes minister for beskæftigelse og sociale services forklarede, at regeringen var fuldtengageret i at implementere undersøgelseskommissionens anbefalinger fra 2009 med tekniskassistance fra ILO. Regeringen havde indgået en handlingsplan for implementering afanbefalingerne med de sociale parter, og manglende fremgang i forhold til handlingsplanen skyldtesadministrative problemer. Regeringen samarbejdede med de sociale parter om ændringer afbeskæftigelseslovgivningen i forhold til ILO’s anbefalinger og var i gang med at etablere enuafhængig mekanisme for social dialog og et forum for trepartsforhandling. En nationalpolitikramme for beskæftigelse var på plads, og implementeringen af denne ville fokusere påtræning af offentligt ansatte, som arbejdede medPublic Order and Security Act(POSA).Dialogmøder om internationale beskæftigelsesstandarder og menneskerettigheder ville blivegennemført med relevante nationale organer. Regeringen undersøgte alle hændelser omtalt afekspertkomiteen, herunder beskyldninger om anholdelser af personer i forbindelse medfagforeningsarbejde. Ministeren mindede om, at implementeringen af anbefalingerne var en proces,som tog tid.Arbejdsgiverne bad Zimbabwe sikre, at landets menneskerettighedskommission var fuldtoperationel hurtigst muligt og gennemføre træning af offentligt ansatte, særligt politi, sociale parterog sikkerhedsstyrker, i kollektiv forhandling, civile rettigheder og menneskerettigheder. Zimbabweskulle ligeledes sikre genskabelse af retssikkerhed, styrke social dialog og forsat gøre brug af ILO’stekniske assistance. Arbejdsgiverne efterspurgte yderligere information om implementering afundersøgelseskommissionens anbefalinger.Arbejdstagerne beklagede manglende konkrete resultater og problematiserede, at på trods afregeringens samarbejde med de sociale parter fandt repressalier mod fagforeningsmedlemmerfortsat sted.EU ønskede, at harmonisering af beskæftigelseslovgivningen og ændringen af POSA blevfærdiggjort hurtigst muligt, så landets lovgivning blev bragt i overensstemmelse med konventionenog opfordrede Zimbabwe til at sikre fagforeningers ret til at organisere sig i lov og praksis.”Dobbelt fodnote” betyder, at Ekspertkomitéen har fundet det nødvendigt at anmode regeringen om detaljeredeoplysninger i sagen til konferencen. Disse sager betragtes som særligt alvorlige.1
16
Swaziland, Namibia og Cuba fremhævede Zimbabwes indsats for at implementereundersøgelseskommissionens anbefalinger.Zimbabwe takkede for positive tilkendegivelser, men gav ikke yderligere informationer, hvilketarbejdsgiverne beklagede. Arbejdsgiverne opfordrede regeringen til at udvide handlingsplanen til atinkludere substantielle emner og rapportere tilbage om dette ved næste års komite. Arbejdstagerneønskede pga. Zimbabwes grove overtrædelse af konventionen, at gøre sagen til en ”dobbelt-fodnote” sag, og beklagede at arbejdsgiverne var imod dette.Komiteen opfordrede regeringen til at udbygge handlingsplanen for implementering afundersøgelseskommissionens anbefalinger med tydelige deadlines og prioritering af sagervedrørende krænkelse af fundamentale rettigheder og træning af politi og sikkerhedsstyrker i disse.Derudover opfordredes regeringen til at sikre genskabelse af retssamfund, styrke social dialog ogfortsat anvende ILO’s tekniske assistance.
Demokratiske Republik Congo:konvention nr. 29 om tvangsarbejdeSagen omhandlede tilbagevendende tilfælde af groft tvangsarbejde, herunder bortførelser af kvinderog børn til sexslaveri, råstofudvinding, husligt arbejde og massevoldtægter begået af såvel statsligesikkerhedsstyrker som private bevæbnede grupperinger. Især en uforholdsmæssig stor andel afpygmæ-folket i den nordlige del af landet (Nord-Kivu) er ofre for slaveri. Congos regering varakkrediteret konferencen, men var ikke til stede under mødet, hvilket blev stærkt kritiseret afarbejdsgivere, arbejdstagere og regeringer.Arbejdsgivernes repræsentant udtrykte stærk bekymring over situationen i Congo, herunder atlandets lovgivning ikke i tilstrækkelig grad er gearet til at bekæmpe tvangsarbejde. Arbejdstagernekritiserede stærkt de forskellige former for tvangsarbejde i landet og gjorde opmærksom på, at20.000 kvinder d. 17. oktober 2010 havde samlet sig for at demonstrere imod forholdende.Komiteen beklagede stærkt, at Congos regering ikke var mødt frem og givet deres position til kendeog bemærkede, at ekspertkomiteens anmærkninger var udtryk for grove overtrædelser afkonventionen. Det blev henstillet til regeringen straks at bringe disse forhold til ophør, herunder atsikre, at såvel militære som private grupper efterlevede konventionen. Komiteen insisterede på, atCongo overfor Ekspertkomiteen skulle redegøre for initiativer taget med henblik på at overholdekonventionen samt anmodede landet om at modtage teknisk bistand fra ILO i spørgsmålet.
Nigeria: konvention nr.87 om fagforeningsfrihed og retten til at organisere sigSagen omhandlede overgreb mod organisationsretten i særlige eksportzoner (EPZ) i Nigeria samtmanglende rapportering til ILO.Regeringen beklagede, at den ikke havde overholdt sin forpligtelse til at rapportere på noglekonventioner, herunder konvention nr. 87. Regeringen havde for nylig distribueret en vejledning,hvoraf arbejdstageres ret til kollektive forhandlinger mv. fremgik, ligesom en enhed iadministrationen havde fået til opgave at søge assistance hos ILO og konsultere de sociale parter ilandet.Arbejdstagerne henledte blandt andet opmærksomheden på, at landet flere gange i de seneste årtiervar blevet kritiseret i komiteen for manglende overholdelse af konvention nr. 87. Det blev desudenkritiseret, at statslige organer som postvæsenet og råstofudvindingskonsortiet havde modarbejdet
17
organiseringsforsøg blandt de ansatte. Arbejdsgiverne kritiserede en udbredt praksis med straffrihedved udøvelse af vold og trusler mod fagforeningsfolk.Komiteen beklagede, at den ikke forudgående havde modtaget information om regeringens tiltag ogkritiserede det mangeårige fravær af national lovgivning til beskyttelse af rettigheder efterkonventionen. Komiteen understregede vigtigheden af, at regeringen øjeblikkeligt tog de fornødneskridt til at sikre organisationsretten i landet, og udtrykte stærk bekymring over, at en rækkenavngivne fagforeningspersoner stadig sad fængslet.EuropaHviderusland:Konvention 98 om retten til at organisere sig og kollektiv forhandlingHviderusland oplyste, at de havde forbedret fagforeningers vilkår bl.a. gennem særlige lejeaftaler,der skal gøre det nemmere for fagforeninger at leve op til kravet om at have en juridisk adresse.Hviderusland havde nedsat en arbejdsgruppe og planlagde et seminar med ILO i forhold tilkollektiv forhandling.Arbejdsgiverne og arbejdstagerne fremhævede, at overholdelse af konventionen krævede en indsatsoverfor anti-fagforeningsaktiviteter, kortvarige kontrakter, som tvang fagforeningsmedlemmer til atforlade foreningerne samt den restriktive håndhævelse af kravet om en juridisk adresse forregistrering af fagforeninger.EU, USA og Canada var dybt bekymret over Hvideruslands vedvarende manglende overholdelse afkonventionen og opfordrede regeringen til at intensivere deres indsats. EU udtrykte desuden seriøsbekymring over menneskerettighedssituationen i Hviderusland, som var forværret siden december2010. Indien, Venezuela, Kina, Cuba og Rusland roste Hviderusland for fremskridt iimplementeringen af undersøgelseskommissionens anbefalinger og konstruktivt engagement medILO.Hviderusland mente ikke, det var sandt, at der var repressalier mod medlemmer af uafhængigefagforeninger, da de ikke havde modtaget klager. Sociale parter var desuden frie til at indgåkontrakter, og de kortvarige kontrakter var derfor ikke regeringens ansvar.Komiteen beklagede manglende fremgang i implementeringen af undersøgelseskommissionensanbefalinger og bad Hviderusland intensivere dens indsats for at sikre forsamlingsfrihed i lov ogpraksis i fortsat samarbejde med ILO og de sociale parter, samt foretage dybdegående undersøgelseraf anklager om anti-fagforenings aktiviteter.
Grækenland:konvention nr. 98 om kollektive forhandlingerSagen omhandlende en række reformer af lovgivningen for overenskomstforhandlinger iværksatsom en del af økonomiske nedskæringer pga. den finansielle og økonomiske krise i Grækenland.Komiteen noterede den græske repræsentants forklaring om, at regeringens hovedprioritet var atredde den nationale økonomi. Repræsentanten klargjorde, at den kritiske økonomi sammenholdtmed komplicerede internationale forhandlinger ikke havde givet muligheden for at konsultere desociale partnere, inden de lovgivningsmæssige ændringer var iværksat.
18
Komiteen anførte vigtigheden af, at begrænsninger for overenskomstforhandlinger som en del af enstabiliseringspolitik kun måtte blive iværksat som et ekstraordinært tiltag og kun i det omfang ogtidsrum, det var nødvendigt og rimeligt.Komiteen anmodede den græske regering om at intensivere sin indsats for at indgå i dialog med desociale parter om spareprogrammer med henblik på at sikre, at konventionens bestemmelser indgik iovervejelserne. Komiteen tog positivt imod den græske regerings tilkendegivelse af, at manforberedte sig på besøg af en ILO-delegation. Afslutningsvis blev den græske regering anmodet omat afgive yderligere information til Ekspertkomiteen.
Rumænien:Konvention nr. 98 om kollektive forhandlingerSagen omhandlede begrænsninger i embedsmænds mulighed for at forhandle overenskomst.Begrænsningerne var indskrevet i lovgivningen, samtidigt med at en retsakt fastslog, at lønningereksklusivt blev bestemt igennem lovgivning og ikke stod til forhandling.Komiteen noterede sig regeringsrepræsentantens tilkendegivelse om, at begrænsninger var blevetiværksat på initiativ af fagforeningerne. En nylig implementeretLabour Codehavde netop tilhensigt at skabe fleksible arbejdsrelationer. I forhold til beskyldninger omfagforeningsdiskrimination ville regeringen arrangere et trepartsmøde for at drøfte sagen.Regeringsrepræsentanten forklarede, at nogle af regeringens problemer skyldtes manglendeuddannelse indenfor social dialog, og at der manglede en database med repræsentativefagforeninger på virksomhedsniveau. Angående det utilstrækkelige bødeniveau tilkendegavrepræsentanten, at”the Law on Social Dialogue”havde tidoblet bødeniveauet.Komiteen noterede beskyldningerne om alvorlige begrænsninger på retten til atoverenskomstforhandle på baggrund af den finansielle og økonomiske krise. Den mindede omprincippet om, at begrænsninger i retten til at forhandle overenskomst som en del af enstabiliseringspolitik kun skulle iværksættes som et ekstraordinært tiltag og kun i det omfang og dentid, det var nødvendigt og rimeligt. Komiteen udtrykte håb om, at den rumænske regering villegennemgå de nyligt gennemførte eller forudsete tiltag med teknisk assistance fra ILO og i fuldkonsultation med de sociale parter for at sikre, at det pågældende princip blev overholdt.Komiteen anmodede Rumænien om at afholde intensive trepartsforhandlinger om alle verserendesager og afgive en detaljeret rapport om vedtagne tiltag og lovgivning til Ekspertkomiteen til brugfor dens næste møde. Derudover anmodedes regeringen om at give yderligere information til ILO.Komiteen ville afvente Ekspertkomiteens næste rapport for at sikre, at der skete klare fremskridt iden nærmeste fremtid for at overholde konventionen.
Serbien: Konventionnr. 87 om fagforeningsfrihed og retten til at organisere sigEkspertkomiteen havde igennem en længere årrække bemærket restriktioner for arbejdsgivere til fritat etablere eller tilslutte sig organisationer. Samtidigt var der også beskyldninger om fysiskeoverfald på fagforeningsfolk og -medlemmer især indenfor undervisnings- og sundhedssektoren.Komiteen anmodede den serbiske regering om straks at foretage en uvildig undersøgelse afbeskyldninger og rapportere resultatet heraf.Komiteen noterede den serbiske regeringsrepræsentants forklaring om, at regeringen var i færd medat gennemgå arbejdslovgivningen i samarbejde med de sociale parter. Angående anklagerne omfysiske overfald tilkendegav hun, at regeringen ikke var bevidst om sådanne overfald. Når19
regeringen modtog yderligere information herom, ville regeringen tage de nødvendige skridt for atløse problemet i henhold til konventionen. Regeringen klargjorde, at en lov var blevet vedtaget, somafskaffede det obligatoriske medlemskab af det Serbiske Handelskammer pr. 1. januar 2013.Komiteen udtrykte alvorlig bekymring over det manglende fremskridt i forhold til at sikre, athandelskammeret igennem det lovpligtige medlemskab ikke modarbejdede arbejdsgivernes frie rettil at organisere sig. Komiteen fremhævede, at regeringen skulle afholde sig fra at blande sig iarbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationers etablering og virke. Komiteen udtrykte dyb bekymringoverfor regeringens favorisering af en enkelt arbejdsgiverforening, som var tæt knyttet tilhandelskammeret.Komiteen noterede tilkendegivelsen om, at et lovforslag om fagforeningers registrering og virke varblevet udarbejdet. Regeringen opfordredes til at styrke den sociale dialog og til at accelerere delænge ventede skridt for at løse de tilbageværende problemer med at overholde konventionen.Komiteen opfordrede den serbiske regering til at anmode ILO om teknisk assistance for at sikre, atlovgivningen blev bragt i overensstemmelse med konventionen og videregive detaljeret informationom disse fremskridt til Ekspertkomiteen.
Tyrkiet:Konvention nr. 87 om fagforeningsfrihed og retten til at organisere sigSagen omhandlede retten til en fri fagforeningskultur i både den private og offentlig sektor udenindblanding fra myndighederne. Sagen var seneste behandlet på arbejdskonferencen i 2010.Komiteen noterede en regeringsrepræsentants forklaring om, at en forfatningsændring nu var trådt ikraft, som adresserede Ekspertkomiteens tidligere anmodninger. Angående andre ændringer aflovgivningen for fagforeninger gjorde repræsentanten opmærksom på, at ændringer i et demokratitager tid, hvorfor en køreplan for de mulige lovgivningsmæssige ændringer ikke kunne udarbejdes.Tilbageholdelsen af nogle fagforeningsfolk havde været individuelle sager involverende vold,hærværk og demonstrationsafholdelse på ikke anviste steder.Komiteen mindede om, at sagen havde været drøftet ved flere lejligheder og tog positivt imodforfatningsændringen. Komiteen noterede med bekymring nye beskyldninger om begrænsninger afforeningsfriheden og fagforeningernes mulighed for at forsamle sig. Regeringen opfordredes til atændre lovgivningen således, at denne frihed ikke bliver krænket. Komiteen udtrykte ærgrelse over,at der ikke var sket fremskridt i forhold til at ændre en række love begrænsende fagforeningernesvirke. Den tyrkiske regering opfordredes til at uddybe en handlingsplan og til give yderligereoplysninger til ILO.
Aserbajdsjan:Konvention nr. 138 om mindstealder for beskæftigelseSagen omhandlede børnearbejde, navnlig i landbrugssektoren, hvor en relativt stor andel af dearbejdende børn er ulønnede.Regeringen fremlagde et skriftligt indlæg, hvoraf hovedparten var en resumering af de forskelligelove og regler imod børnearbejde defineret som i ILO’s konventioner, der fandtes i landet.Arbejdstagernes repræsentant tog notits af det af regeringen fremlagte materiale, men bemærkededertil blandt andet, at kun ca. 10 pct. af de arbejdende børn i Aserbajdsjan var lønnede.Arbejdsgivernes repræsentant bemærkede, at regeringen ikke havde tilsendt ekspertkomiteen alle
20
efterspurgte informationer, herunder en oversigt over farlige brancher, hvor børn ikke måttearbejde.Komiteen påtalte, at landets lovgivning på området tilsyneladende ikke blev håndhævettilstrækkeligt og understregede behovet for øget arbejdstilsyn. Det bemærkedes desuden, at detstatistiske materiale, som regeringen fremlagde, på lange strækninger var i modstrid til det, der varindeholdt i ekspertkomiteens rapport. Regeringen blev derfor pålagt at fremlægge mere præciseoplysninger til ekspertkomiteen til brug for næste års rapport og opfordret til at søge teknisk bistandhertil hos ILO.AmerikaGuatemala:Konvention nr. 87 om fagforeningsfrihed og retten til at organisere sigSagen omhandlede trusler, vold og mord imod fagforeningsfolk og en national lovgivning, der ikkelevede up til konventionens bestemmelser.Regeringen afgav et skriftligt indlæg, hvori den blandt andet tilkendegav, at den ikke accepteredebrud på konventionen i form af chikanerier mod fagforeninger. Den havde gjort flere tiltag tilimødegåelse heraf, bland andet ved at styrke generaladvokaturen, anklagemyndigheden ogarbejdstilsynets kompetencer i arbejdsretlige spørgsmål.Arbejdsgiverrepræsentanten henledte opmærksomheden på, at der var tale om en tilbagevendendesag i komiteen, hvis hovedindhold havde været drøftet mindst 15 gange tidligere. Omfanget af voldi landet var stigende igennem det seneste årti, hvilket i vid udstrækning kunne henføres tilnarkorelateret kriminalitet. Regeringen havde ikke fremlagt tilstrækkelig dokumentation for atforholdende var blevet mærkbart forbedret, men skulle på den anden side have anerkendelse for athave samarbejdet med ILO om at forbedre forholdene i landet.Arbejdstagerrepræsentanten gav udtryk for, at det var meget vanskeligt at observere målbareforbedringer i landet siden 2010, hvor sagen også blev behandlet i komiteen, samt at deanbefalinger, som besøgende delegationer havde givet regeringen, stort set var blevet overhørt.Komiteen noterede sig regeringens informationer, samt at Ekspertkomiteen stadig udtrykte dybbekymring over antallet af trusler, vold og mord og mangelfuld lovgivning i landet. Der udtryktesdyb bekymring over den stigende vold i landet samt en udbredt grad af straffrihed for forbrydelserrelateret til konventionen. Ligeledes blev det påtalt, at ILO’s tekniske assistance til Guatemala ikkehavde medført mærkbare forbedringer. Komiteen udbad sig detaljeret information tilekspertkomiteen om situationen i landet samt, hvilke forbedringer regeringen reelt havde indført.
Canada:Konvention nr. 162 om sikkerhed ved anvendelse af asbestDen canadiske arbejdskongres, CLC, havde på vegne af canadiske arbejdstagere rettet henvendelsetil Ekspertkomiteen indeholdende kritik af visse forhold i den canadiske regeringsarbejdsmiljøpolitik relateret til asbest. Bl.a. mente CLC, at asbestproduktion- og anvendelse heltskulle forbydes i Canada. Ekspertkomiteen havde påtalt, at regeringen ikke havde adresseret disseforhold tilstrækkeligt, herunder igennem konsultationer med arbejdstagerne, og opfordret landet tilat levere en række informationer til komiteen.
21
Regeringen oplyste, at asbestregulativer var blevet opdateret i en række delstater, og at regeringenhavde til hensigt at foretage trepartskonsultationer i spørgsmålet. Det lå i det hele taget regeringenstærkt på sinde, at produktion og anvendelse af asbest ikke måtte medføre gener for mennesker iCanada.Arbejdstagernes repræsentant bemærkede, at der stadig var arbejdstagere i Canada, der blev ramt afasbestrelaterede sygdomme og tilkendegav, at der var opfundet nye mindre skadelige materialer, derkunne erstatte asbest. Repræsentanten henviste til en række europæiske lande, hvor anvendelse afasbest var blevet forbudt og opfordrede regeringen til at styrke dialogen med de sociale parter omproblemet.Arbejdsgivernes repræsentant bemærkede, at det var første gang, at Canadas overholdelse af dennekonvention var sat til diskussion i komiteen. Han gjorde opmærksom på, at ekspertkomiteen havdefremhævet en række fremskridt på området gjort i de canadiske delstater. Fremstilling oganvendelse af asbest skulle kun forbydes i de tilfælde, hvor der ikke kunne garanteres for deinvolveredes sikkerhed.Komiteen tog regeringens detaljerede indlæg og den efterfølgende diskussion til efterretning ogbemærkede, at der i denne sag i høj grad var tale om, at der måtte ske behørig information omregeringens tiltag for at forbygge asbestskader. Regeringens bestræbelser på at overholdekonventionen blev noteret, og det blev understreget, at Canada som et ledende asbestproducerendeland havde en særlig forpligtelse til at opstille sikre rammer herfor. Regeringen blev anmodet om atredegøre for alle fremskridt på området fremover samt at engagere sig i en dialog med landetssociale parter om emnet.
Panama:Konvention nr. 87 om fagforeningsfrihed og retten til at organisere sigSagen omhandlede vold og trusler mod fagforeningsfolk, og nationallovgivning der forhindredeansatte i at udøve deres ret til at organisere sig og strejke.Regeringen noterede sig med tilfredshed, at ekspertkomiteen havde kategoriseret Panama under”cases of progress”, hvilket betyder, at det anerkendes, at der er sket fremskridt i landet i forhold tilat leve op til ILO’s gældende konventioner. Derudover redegjorde regeringen for nogle initiativersamt lovgivning, der var blevet gennemført for at bringe Panama i overensstemmelse medkonventionen.Arbejdsgiverne anerkendte, at der var sket fremskridt i Panama, men påpegede at konventionenstadig på flere områder ikke blev efterlevet. Arbejdstagerne bemærkede, at Panama havde væretbehandlet i komiteen i fem ud af de seneste ti år, og at der på trods af dette stadig var flere tilfældeaf vold og mord imod fagforeningsfolk i landet.Komiteen noterede sig med tilfredshed, at ekspertkomiteen havde rapporteret om fremskridt iPanama, hvilket også var påkrævet, eftersom der havde været problemer med vold og overgreb modfagforeningsfolk igennem mange år. Det blev ligeledes bemærket, at regeringsrepræsentanten havdeanerkendt strejkeretten. Regeringen blev anmodet om løbende at rapportere til ILO om udviklingeni landet.
Uruguay:Konvention nr. 98 om kollektive forhandlingerSagen omhandlede arbejdstageres muligheder for at forhandle kollektivt og om social dialog.22
Regeringen bemærkede indledningsvist, at Uruguay, med få undtagelser, altid var blevet betragtetsom et foregangsland i forhold til demokrati og deraf udspringende rettigheder. Siden 2005 var densociale dialog i landet blevet styrket i en proces, som ILO’s generaldirektør havde udtrykt stor rosoverfor. Regeringsrepræsentanten henviste desuden til forskellige lovgivning, som var blevetvedtaget i landet.Arbejdstagerrepræsentanten antydede, at det ikke var efter ønske fra dem, at Uruguay var kommetpå landelisten til dette års konference. Det blev bl.a. bemærket, at regeringen havde fulgtekspertkomiteens henstilling om at nedsætte en trepartskomite til drøftelse af ILO-relateredespørgsmål. Arbejdsgiverrepræsentanten gav udtryk for, at en lov, der var blevet vedtaget i 2009,opstillede for mange krav i forhold til kollektive forhandlinger, bl.a. om hvor, hvordan og hvorledesde skulle afholdes. Et af problemerne var, at aftaler kunne vedtages uden fuld trepartsenighed, menblot med regeringen og en af parterne.Komiteen bemærkede, at fagforeningsvirke og kollektive forhandlinger var udbredt i Uruguay ogforventede, at landet til fulde kunne leve op til konvention 98. Regeringen blev anmodet om fortsatat rapportere om udviklingen på området.
Honduras:Konvention nr. 122 om beskæftigelsespolitik.Sagen omhandlede arbejdsløshed og mangel på en samlet beskæftigelsespolitik i Honduras.Regeringen redegjorde for en række påtænkte initiativer, der havde til hensigt at fremmebeskæftigelsen i landet. Arbejdsgiverne fremhævede, at det siden sagen sidst blev drøftet i komiteeni 1997, på grund af globaliseringen var blevet vanskeligere for små lande at tilrettelægge effektivebeskæftigelsespolitikker. Regeringen burde dog alligevel gøre mere og inddrage de sociale parter idrøftelserne. Arbejdstagerne henledte opmærksomheden på, at der var høj arbejdsløshed og udbredtfattigdom i landet, samt at en stor del af de beskæftigede, navnlig de unge, ikke var socialt sikrede.Komiteen noterede sig regeringens deltaljerede indlæg, hvor der blev redegjort for en rækkeinitiativer. Det anerkendtes, at regeringen måtte kæmpe med store udfordringer, der bl.a. udsprangaf landets store statsgæld og en hurtigt voksende befolkning. Regeringen blev opfordret til atarbejde videre med udfordringerne på arbejdsmarkedet og rapportere om udviklingen.
Paraguay:Konvention nr. 182 om de værste former for børnearbejdeSagen omhandlede trafficking af børn til prostitution og husligt arbejde. Ekspertkomiteen havde isin rapport blandt andet anført, at antallet af kendte sager ifølge pålidelige undersøgelser var stegetbetragteligt over de seneste år.Regeringen fremhævede, at den var i gang med at skærpe lovgivningen på området og havde tageten række andre initiativer til at imødegå fænomenet, som den redegjorde for.Arbejdstagerne bemærkede, at det var første gang, at Paraguay måtte give møde for komiteen i ensådan sag, der dog var velbegrundet, idet problemet var stærkt stigende i landet. Repræsentantenudtrykte et stærkt håb om, at regeringen ville sætte ind imod overtrædelserne i form af øgetovervågning, politiarbejde og straftiltale. Arbejdsgiverne kvitterede for den udførlige information,som regeringen havde fremlagt, men understregede behovet for en styrket indsats.
23
Komiteen kvitterede for regeringens detaljerede indlæg og bemærkede dens tilsagn omgennemførelse af en række initiativer for at imødegå trafficking af børn. Dog udtryktes, på linjemed en række andre indlæg, bekymring for, hvorvidt den gældende lovgivning, der i høj gradimødekom konventionens krav, blev håndhævet tilstrækkeligt. På den baggrund anmodedesregeringen om at fordoble sin indsats på området og modtage teknisk bistand fra ILO med henblikpå at overhold konventionen.
Mexico:Konvention nr. 155 om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsenSagen omhandlede manglende sikkerhed på arbejdspladser, navnlig i kulmineindustrien, hvor 65minearbejde omkom i Pasta de Conchos-minen i 2006. Det var andet år i træk, at sagen blev drøfteti komiteen.Regeringen oplyste, at sagen havde høj prioritet, og at man var gået i gang med at få kortlagt heleindustrien, hvor der hidtil ikke havde været et fuldt overblik over, hvor der præcist blev udvundetkul. Satellitteknologi var blandet andet taget i brug, og arbejdstilsynet blevet styrket. Familien tilofrene for mineulykken i 2006 var blevet betalt en kompensation, der overgik, hvad lovenforeskrev.Arbejdsgiverne og arbejdstagerne gav udtryk for, at der var sket en del fremskridt, men atregeringen stadig havde en del arbejde at gøre for at øge sikkerheden i minerne. Blandt andet varder ikke tilstrækkeligt opsyn med børn i minerne.Komiteen anerkendte, at regeringen havde gjort en indsats, men udtrykte bekymring over indsatsenimod mindreåriges arbejde i minerne. Det bemærkedes, at det statistiske materiale, som regeringenhavde lagt frem, i høj grad stod i modstrid til de tal, der var angivet i ekspertkomiteens rapport. Påden baggrund blev regeringen anmodet om at tilsende ekspertkomiteen mere gennemarbejdet ogdetaljeret information og i øvrigt opfordret til at modtage teknisk bistand fra ILO i sagen.AsienMyanmar:Konvention 87 om fagforeningsfrihed og retten til at organisere sigRegeringen oplyste, at de i samarbejde med ILO og landets handelskammer var i gang med at laveudkast til ny lovgivning om fagforeningsfrihed. Arbejdere havde desuden allerede ret til atorganisere sig og demonstrere for deres rettigheder, ligesom forfatningen fra 2008 sikredeytringsfrihed og forsamlingsfrihed.Arbejdsgiverne beklagede, at Burma ikke gav yderligere information om fremskridt og indholdet afdet nye lovudkast og frygtede, at den nye lov langtfra var færdig, og at Burma ville fortsætte med atbryde konvention 87. Arbejdstagerne læste navne på fængslede arbejdsaktivister højt og nævnte enrække juridiske foranstaltninger som betød, at fagforeningsfrihed fortsat ikke eksisterede i Burma.EU og USA anerkendte Burmas indsats for at overholde konventionen, bad regeringen give kopieraf den nye lov til ILO og ønskede beslutningen om, hvorvidt der skulle sendes enundersøgelseskommission til Burma, udsat til styrelsesrådet i november 2011, hvor man bedrekunne vurdere den nye regerings indsats. Canada var mindre positive, men ønskede ligeledesbeslutningen om en undersøgelseskommission udsat. Rusland og Cuba opfordrede til styrketsamarbejde mellem ILO og Burma og mente, den nye lov ville sikre Burmas overholdelse afkonvention 87.
24
Regeringen afviste brugen af navnet ”Burma” såvel som henvisninger til fængsling afarbejdsaktivister. Selv om den ny lov endnu ikke var færdig, havde arbejdere i landet omfattenderettigheder.Komiteen bad regeringen øjeblikkeligt standse forfølgelse af personer associeret med fagforeningerog opfordrede regeringen til at acceptere udvidelse af ILO’s lokale kontor til at dække konvention87. Burma opfordredes ligeledes til at give ILO en kopi af udkastet til ny fagforeningslov.Komiteen bad regeringen intensivere indsatsen, så den kunne informere om tydelige forbedringer tilstyrelsesrådet til november 2011. Sagen noteres som en ”dobbelt-fodnotesag” såvel som en sag omfortsat manglende implementering af konventionen.
Usbekistan:Konvention 182 om de værste former for børnearbejdeSagen drejede sig om børnearbejde i forbindelse med bomuldsplukning. Usbekistan oplyste, at degennem intensiv dialog med ILO og lovændringer forsøgte at overholde konvention 182 ogfremhævede, at landets forfatning er i overensstemmelse med international lovgivning om børnsrettigheder, minimumsalderen for børnearbejde er 16 år med særtilfælde på 15 år, og at det erulovligt for børn at tage del i skadeligt arbejde. Lovgivningen blev håndhævet med straf tilgerningsmænd. Usbekistan havde desuden i december 2010 nedsat en arbejdsgruppe, som skullesikre, at landet levede op til ekspertkomiteens anbefalinger. Usbekistans økonomiske vækst og denobligatoriske skolegang på 12 år blev fremhævet, da dette medførte lavere andel af børnearbejde.Arbejdsgiverne betvivlede sammenhængen mellem den økonomiske vækst og børnearbejde, da enstor del af jobskabelsen var sket indenfor landbrugssektoren, hvor brugen af børnearbejde i særligtbomuldshøsten var betydelig, og fremhævede manglende implementering af lovgivningen.Usbekistan blev opfordret til at øge gennemsigtigheden og acceptere en ILO højniveaumission tillandet. Arbejdstagerne fremhævede Usbekistans systematiske brug af børnearbejde ibomuldsproduktionen, som medfører alvorlige helbredsproblemer og går ud over børnenesskolegang, og efterspurgte data om problemets omfang. Usbekistan burde indgive rapporter omudviklingen i omfanget af børnearbejde, acceptere en ILO højniveaumission, søge tekniskassistance fra ILO og samarbejde med ILO’s børnearbejdsprogram IPEC. En arbejdstager fraUsbekistan påpegede, at Usbekistans regering adresserede årsagerne til børnearbejde og inkluderedeNGO’er og fagforeninger i dette arbejde, og han mente, at forældre lod deres børn tjenelommepenge ved at deltage i arbejdet.EU, Canada og USA anerkendte en positiv udvikling i forhold til lovgivningen, men var dybtbekymrede over den uændrede praksis med anvendelse af børnearbejde og opfordrede regeringen tilat tillade en ILO højniveaumission inden bomuldshøsten for 2011. Singapore udtrykte ligeledesbekymring overfor håndhævelsen af lovgivningen mod børnearbejde, men mente regeringen havdedemonstreret politisk vilje. Bolivia, Pakistan, Kina, Rusland, Hviderusland, Cuba, Aserbajdsjan ogTurkmenistan roste Usbekistan for deres indsats mod eliminering af børnearbejde.Usbekistan takkede efterfølgende for de positive tilbagemeldinger og afviste påstande ommanglende politisk vilje og gennemsigtighed. Arbejdsgiverne beklagede, at regeringens tale omgode intentioner ikke blev fulgt op af tilsvarende handlinger. Arbejdstagerne mente ikke, atUsbekistan havde givet klar tilkendegivelse af forståelse for problemets alvor.Komiteen gentog dens dybe bekymring over den udbredte og systematiske anvendelse afbørnearbejde i bomuldshøsten i Usbekistan og manglende handling, særligt at Usbekistan ikkehavde givet konkret information om antallet af børnearbejdere involveret i bomuldshøsten.Regeringen opfordredes til at sikre effektiv implementering og forbyde tvangsarbejde og skadeligt25
arbejde for børn under 18 år, tillade besøg af en ILO højniveaumission, søge ILO’s tekniskeassistance og samarbejde med IPEC. Sagen noteres som en ”dobbelt-fodnote” sag.
Malaysia:Konvention nr. 19 om ligebehandling ved ulykkerSagen omhandlede diskrimination af udenlandske arbejdere i forbindelse med godtgørelse vedindustrielle ulykker. Arbejdstagerrepræsentanten fremførte, at udenlandske arbejdere, som udgjordeomkring 2 millioner i 2007, var dækket af ringere kompensationsvilkår end nationale arbejdere.ILO har haft fokus på sagen igennem flere år, uden at situationen har ændret sig.Komiteen noterede, at udenlandske arbejdere i 1993 var blevet overført fra et system medperiodiske overførsler til en ordning, hvor man kun blev tildelt et engangsbeløb, der alt i altudgjorde et betydeligt lavere beløb. Derfor rummede dele af det Malaysiske sociale sikringssystemforskelsbehandling i strid med konventionen.Komiteen udtrykte håb for, at ”laboratoriestudier” og trepartskonsultationer ville udgøre de rigtigerammer for en revurdering af situationen. Laboratoriestudierne var blevet iværksat af regeringen i2010 til at vurdere den malaysiske arbejdslovgivning, herunder mulige forbedringsområder forudenlandske arbejdere. Komiteen opfordrede regeringen til at genoverveje sin vurdering fra juli2010, hvor det var blevet vurderet, at der ikke var behov for lovgivningsændringer. Ydermereopfordredes regeringen til at tage tilstrækkelige skridt til at bringe lovgivningen i overensstemmelsemed konventionen.Komiteen observerede, at lovgivningen underminerede det automatiske reciprocitetssystem, hvorstatsborgere fra lande, der har ratificeret konvention, skal behandles lige med nationale indbyggere.Det vurderedes, at praktiske problemer i forhold til udbetaling af kompensationer til udlandet kunneblive overvundet i samarbejde med de relevante medlemsstater, som konventionen foreskrev.
Cambodja:Konvention nr. 87 om foreningsfrihed og retten til at organisere sigSagen omhandlede alvorlige tilfælde af vold og drab på ledende fagforeningsfolk samt den følgendelemfældige efterforskning og retsforfølgelse, navnlig af drabene på tre navngivne fagforeningsfolk.Diskrepans mellem praksis og landets lovgivning samt konventionen var også en del af sagen.Komiteen noterede regeringens oplysninger om allerede besluttede tiltag, der bl.a. indeholdt planerom at reformere landets retsvæsen og uddannelse af retsvæsnet indenfor de fundamentalerettigheder til at organisere sig og overenskomstforhandle. Regeringen takkede for den tekniskeassistance i forbindelse hermed. Komiteen beklagede, at der ikke var foretaget en upartisk oguvildig undersøgelse af drabene på de tre navngivne fagforeningsfolk. Komiteen opfordrederegeringen til at tage tiltag til at stoppe, at sådanne handlinger gik ustraffet hen.Komiteen noterede sig Ekspertkomiteens bekymring omkring retssystemet og den FN-udsendterapportørs rapport om menneskerettighedssituationen i Cambodja. Komiteen opfordrede regeringentil straks at vedtage foreslåede tiltag til at forbedre retssystemet samt sikre den fuldeimplementering af disse forslag. Komiteen noterede, at en lovgivningsreform var på vej ogvurderede, at regeringen måtte intensivere sin indsats i forbindelse hermed. Cambodja opfordredestil at rapportere om alle tiltag til de relevante ILO-organer.
Pakistan:Konvention nr. 87 om foreningsfrihed og retten til at organisere sig26
Sagen omhandlede manglende implementering af konventionens ret til at organisere sig. .Komiteen noterede regeringens forklaring om, at den manglende implementering skyldtesregeringens generelle decentraliseringstiltag. Som følge af forfatningsændringen i 2010 vararbejdslovgivning flyttet til det regionale niveau, der nu var blevet ansvarligt for at lovgive ogimplementere indenfor dette område. De forskellige provinser var i færd med at vedtage relevantlovgivning. Samtidigt var relevant føderal lovgivning i den afsluttende fase.Komiteen noterede Ekspertkomiteens bemærkning om en mangeårig diskrepans mellem lovgivningog konventionen på den ene side og på den anden side praksis i landet. Nye bekymringer ommanglende føderal lovgivning blev også noteret af komiteen. Komiteen anmodede regeringen omstraks at videregive alle relevante lovgivningsudkast til ILO for at sikre, at lovgivningen var ioverensstemmelse med konventionen. Regeringen anmodedes også om at videregive andenrelevant, regional lovgivning til Ekspertkomiteen. Endelig anmodede Komiteen regeringen om atforetage en uvildig undersøgelse af beskyldningerne om vold mod fagforeningsfolk og rapportereresultaterne til Ekspertkomiteen.
Fiji:Konvention nr. 111 om forskelsbehandling med hensyn til beskæftigelse og erhvervSagen omhandlede kønsdiskrimination på arbejdsmarkedet, herunder sexchikane.Komiteen noterede sig Ekspertkomiteens bemærkning om, at en række tiltag var iværksat for atforhindre diskrimination, bl.a. et forslået initiativ om at sikre lige adgang til uddannelse. Komiteennoterede sig også Fijis strategier og konkrete tiltag til at fjerne upassende racemæssigekategoriseringer. Udannelsesmæssige reformer bl.a. med fokus på handicappede og sager under dennationale lovgivning mod sexchikane blev også noteret af komiteen.Komiteen anmodede Fiji om at sikre, at en række principper indeholdt i et charter om forandring,fred og fremskridt blev omsat til praksis. I forhold hertil opfordres regeringen til at ændreracediskriminerende lovgivning og praksis. Komiteen bemærkede også, at en ændring afbeskæftigelsesreglerne havde medført, at offentlige arbejdsgivere var blevet undtaget for reglerneog dermed ikke-diskriminationsbestemmelserne. Der udtryktes bekymring om, hvorvidt denneudtagelse ville have en negativ effekt for ligebehandlingen for offentligt ansatte især i forhold til atudøve foreningsfrihed. Komiteen opfordrede Fiji til at sikre, at offentligt ansatte havde de sammerettigheder for ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv, som andre har under depågældende regler. Ydermere opfordredes regeringen til at sikre, at offentligt ansatte har adgang tilde kompetente juridiske instanser til at kræve disse rettigheder overholdt.På baggrund af kvindernes lave erhvervsfrekvens og høje arbejdsløshed anmodede komiteen Fijiom at tage konkrete skridt til at fremme ligestilling mellem kønnene. Komiteen udtrykte ogsåbekymring over problemer i forhold til foreningsfrihed i landet og opfordrede regeringen til atetablere de nødvendige forhold herfor i samarbejde med ILO. Endelig opfordredes Fiji til atrapportere relevant information til ILO om bl.a. charteret, tiltag mod sexchikane og en foreslåetanti-diskriminationslov.
Saudi Arabien:Konvention nr. 81 ang. arbejdstilsyn inden for industri og handelSagen omhandlende et mangelfuldt arbejdstilsyn samt manglende rapportering af statistiskinformation, hvorfor Ekspertkomiteen ikke kunne vurdere graden af overholdelse af konventionen.
27
Komiteen noterede sig den saudiarabiske forklaring om, at Ekspertkomiteen havde vurderet, at dennationale lovgivning for arbejdstilsyn var i fuld overensstemmelse med konventionen.Repræsentanten berettede også om en række initiativer taget for at forbedre systemet. Man noteredesig også den statistiske information, som repræsentanten afgav mundtligt såvel som skriftligt.Komiteen fremhævede vigtigheden af statistisk information for at vurdere overholdelsen afkonventionen. Statistisk information omkring arbejdsforholdene for indvandrere var særligt vigtigepga. udbredelsen heraf i Saudi Arabien.Regeringen blev opfordret til at levere yderligere information, herunder detaljeret og kønsopdeltinformation, inklusive antallet af registrerede overtrædelser. Regeringen blev også opfordret til atsøge teknisk assistance fra ILO.
Sri Lanka:Konvention nr. 103 om beskyttelse af barslendeEkspertkomiteen havde vurderet, at landet ikke levede op til konventionen på en række punkter oghavde anmodet Sri Lankas regering om at tage lovgivningsmæssige tiltag for at overholdekonventionen indenfor barselsområdet.Komiteen noterede sig den srilankanske regerings forklaring om initiativer taget for at forbedrebarselslovgivningen. Komiteen noterede sig regeringens erklæring om, at enhver diskrepans iforhold til konventionen ville bliver underlagt trepartsdrøftelser. Korrigerende tiltag ville blive tagetefter en vurdering af påvirkningen på kvinders beskæftigelse og de økonomiske konsekvenser heraf.En arbejdsgruppe bestående af regeringsrepræsentanter var allerede blevet nedsat for at vurderediskrepansen. Regeringen lovede også at se nærmere på Ekspertkomiteens konkrete identificeredeproblemstillinger.Komiteen udtrykte beklagelse over, at regeringen ikke havde taget konkret skridt for at adresseredette længerevarende problem. Komiteen håbede, at regeringen i den nærmeste fremtid ville gøre sitbedste for at tage lovgivningsmæssige skridt i forhold til alle de problemstillinger, som komiteenhavde identificeret. Afslutningsvis var Komiteen positiv overfor, at regeringen ville benytte sig afILO’s tekniske assistance.
28
4. Komitéen om anstændigt arbejde for hushjælpere (domestic workers)Husligt arbejde hører til blandt de ældste og vigtigste erhverv. Ikke desto mindre er husligt arbejdesom erhverv globalt set ofte undervurderet og dårligt reguleret. Mange domestic workers oplever idag at blive udnyttet, underbetalt og at være uden reguleret beskyttelse. Til billedet hører ogsårapporter om mishandling, misbrug og endog slavelignende tilstande; i mange lande udføres husligtarbejde tilmed i vid udstrækning af børnearbejdere og sårbare grupper af vandrende arbejdstagere.Endvidere er husligt arbejde fortsat en næsten usynlig beskæftigelse i mange lande. Det hængersammen med, at husligt arbejde ikke foregår på fabrik eller kontor, men i private hjem, hvor denansatte hushjælp tit vil opleve at arbejde i isolation.Arbejdskonferencen 2011På arbejdskonferencen afsluttede man forhandlinger påbegyndt på konferencen året før om enkonvention med ledsagende henstilling om anstændigt arbejde for hushjælpere (decent work fordomestic workers). Hensigten var en målrettet indsats for at forbedre de lovgivningsmæssige ram-mer på dette område og dermed at forbedre vilkårene for en stor og særligt udsatarbejdstagergruppe, der overvejende tæller kvinder.Komitéen valgte som ny formand L. Cacdac, regeringsrepræsentant fra Filippinerne, og som nyviceformand P. Mackay, arbejdsgiverrepræsentant fra New Zealand, og som genvalgt viceformandH. Yacob, arbejdstagerrepræsentant fra Singapore. Som rapportør valgtes M. L. Escorel de Moraes,regeringsrepræsentant fra Brasilien.Komitéen bestod fra start af 209 medlemmer2, heraf 102 regeringsrepræsentanter, 35 arbejdsgiver-repræsentanter og 72 arbejdstagerrepræsentanter. Fra dansk side deltog Torben Lorentzen somregeringsrepræsentant, Henrik Schilder som arbejdsgiverrepræsentant og Jette Lykke somarbejdstagerrepræsentant. Komitéen holdt 18 møder.Komitéens drøftelser tog udgangspunkt i resultatet af 1. behandlingen på sidste års konference.ILO-sekretariatet havde siden gennemgået tekstudkastet på baggrund af en høring og herunderforeslået mindre tilpasninger. Der var i år bred tilslutning til instrumentets form, som ellers sidste århavde været genstand for en afstemning. Ligeledes fastholdt man den originale ordlyd i detkompromis, der blev indgået efter sammenbruddet i forhandlingerne sidste år angåendekonventionens definitioner og undtagelsesmuligheder. Kompromiset indebar en ganske bred ogomfattende definitionsbestemmelse og en snæver adgang til at undtage visse arbejdstagergrupper.Det lykkedes samtidig at få bilagt et lingvistisk strid om kønsneutralt sprogbrug i den franske ogspanske oversættelse.Man arbejdede derefter videre med konventionsforslaget til regulering af grundlæggendeprincipper, herunder krav til mindstealder, til ansættelsesbevis, beskyttelse mod misbrug ogchikane, arbejdstid, løn, arbejdsmiljø og social sikring samt særlig beskyttelse for vandrendearbejdstagere. En betydelig mængde ændringsforslag blev drøftet, hvor der på regeringssiden varEU- og IMEC-koordinering. Især i EU-gruppen var der et fortsat ønske om fleksibilitet i reglerne,ikke mindst med udgangspunkt i EU-rettens eksisterende standarder og den allerede højebeskyttelse inden for EU, men langt fra alle regeringer anerkendte behovet herfor. Igen i år var derikke uventet lange drøftelser om ansættelsesbeviser, arbejdstid, beskyttelsen i forhold til vandrendearbejdstagere, arbejdsmiljø, social sikring og restriktioner for brug af private udbydere og bureauer.
2
Komitéens medlemsantal blev ændret flere gange, hvor medlemmer blev til- eller afmeldt.
29
Henstillingens bestemmelser følger konventionens temaer, som ligeledes blev drøftet ogfærdigbehandlet.Arbejdsgivergruppen stillede forslag til, at man skulle se på ikrafttrædelsesbestemmelsen forkonventionen. I dag kræves der som udgangspunkt alene, at kun to lande skal ratificere enkonvention, for at denne træder i kraft. Ligeledes er der ganske strikse regler for siden at opsige enallerede ratificeret konvention. I komitéen var der blandt regeringerne enighed om, at dette var engenerel diskussion, som først burde drøftes på et generelt niveau. Forslaget faldt derfor, men derblev tilkendegivet vilje til at gå ind i disse generelle overvejelser.Fra EU-side blev der i forløbet udtrykt en vis betænkelighed ved, at der fra mange hold blevtilstræbt en alt for detaljeret regulering, og ved, at disse arbejdstagere, som lever og arbejder iprivate hjem, ikke altid som minimum kan sikres samme beskyttelsesniveau som arbejdstagere i alalmindelighed. Ikke alle EU-lande kunne derfor stemme for det endelige resultat, fordi man alleredeforudså ratificeringsproblemer.EU endte dog med også at være forslagsstiller til en resolution, hvori man bad ILO’s styrelsesrådoverveje mulighederne for inden for ILO’s rammer og budget at sikre størst mulig udbredelse ogimplementering samt at hjælpe med at indhente mere viden og yde teknisk bistand. En enig komitévedtog resolutionen.Det vedtagne tekstforslag til konvention med ledsagende henstilling var efterfølgende til afstemningpå konferencen og blev med stort flertal vedtaget. Ved afstemningen den 16. juni om konventionenstemte 396 for, 16 imod og 63 hverken for eller imod. I ILO er hver af de 183 stemmeberettigedemedlemsstater repræsenteret ved to regeringsrepræsentanter samt en arbejdsgiver og en arbejdstagermed hver sin uafhængige stemme. For Danmark stemte de to regeringsrepræsentanter ogarbejdstagerrepræsentanten for, mens arbejdsgiverrepræsentanten stemte imod. Teksterne findes nuoversat som bilag til denne beretning.
30
5. Komitéen om social sikringILO-konferencen vedtog i 2008 på sin 97. samling en erklæring om social retfærdighed for en fairglobalisering. Som opfølgning på erklæringen introduceredes i 2010 på den årlige konference et nytsystem med løbende og tilbagevendende rapporteringer og drøftelser af 4 strategiske målsætninger.En af disse 4 strategiske målsætninger er at udvikle og forbedre foranstaltninger til socialbeskyttelse (social protection). Denne målsætning om social beskyttelse var sat på dagordenen påarbejdskonferencen i juni 2011.Som baggrund for drøftelsen havde ILO udarbejdet en omfattende rapport: ”Recurrent discussionreport on the strategic objective of social protection (social security) 2011”.
Arbejdskonferencen 2011Komitéen valgte Mr. Jean Feyder, regeringsrepræsentant fra Luxembourg, som formand, og Mr.Michel Barde, arbejdsgiverrepræsentant fra Schweiz, og Ms. Helen Kelly, arbejdstagerrepræsentantfra New Zealand, som viceformænd. Komitéen bestod af 198 medlemmer (96regeringsrepræsentanter, 33 arbejdsgiverrepræsentanter og 69 arbejdstagerrepræsentanter).Komitéen holdt 12 møder. Fra dansk side deltog Torben Hede som regeringsrepræsentant, ogHenning Gade som arbejdsgiverrepræsentant.Drøftelsen var især fokuseret på spørgsmålet om indholdet af en eventuel ILO henstilling omimplementering af et ”Social Protection Floor” som et middel til at sikre større udbredelse af socialsikring. I rapporten er anført, at reelt kun 20 pct. af jordens befolkning i den erhvervsaktive alder erbredt dækket af social sikring.Begrebet ”Social Protection Floor” skal ses i lyset af det fælles FN-initiativ Social Protection FloorInitiative (SPF-I) med ILO og WHO som de ledende aktører, der blev lanceret af FN’s ChiefExecutive Board for Coordination (UN CEB) i april 2009. I Global Jobs Pact, som ILO-arbejdskonferencen vedtog i juni 2009, er der henvist til begrebet. I ILO-sammenhæng referererbegrebet Social Protection Floor til, at alle sikres en vis minimumsindkomst og adgang tilessentielle sundhedsydelser. I SPF-I-sammenhæng refererer begrebet til et bredere sæt af ydelser, fxogså adgang til rent vand, bolig, uddannelse etc.Drøftelsen i komitéen resulterede i et forslag til en resolution, der opfordrer til, at der ved den 101.arbejdskonference i 2012 bliver sat et punkt på dagsordenen om udarbejdelse af en Henstilling omSocial Protection Floor i overensstemmelse med de af komitéen vedtagne konklusioner.Resolutionen blev vedtaget af ILO-konferencen.Konklusionerne understreger, at en eventuel henstilling skal tillade, at hver medlemsstat designer ogimplementerer et Social Protection Floor i henhold til nationale omstændigheder og prioriteringersamt eget valg af metoder og tidsrammer for gradvis implementering. Det forudsættes altså, at derikke søges udformet én model, der skal passe på alle.Resolutionen skal ses i lyset af, at ILO har valgt en pragmatisk 2-ledet strategi for udbredelse afsocial sikring. En horisontal dimension som søger at udbrede et sæt grundlæggende garanteredeydelser (et Social Protection Floor) til så mange som mulig og så hurtigt som muligt, og en vertikaldimension der søger at inddrage flere og højere ydelser op til et niveau, der mindst svarer tilkravene i ILO’s vigtigste konvention om social sikring (nr. 102 om minimumsnormer for social31
sikring, som Danmark har ratificeret). Denne strategi er udtryk for en realistisk erkendelse af, atmange fattige lande ikke inden for en overskuelig tid vil være i stand til at opfylde kravene i ILO’snuværende konventioner om social sikring, specielt konvention nr. 102 om socialeminimumsstandarder.I de vedtagne konklusioner er endvidere bl.a. anført,at social sikring er en langsigtet investering i mennesker, og at mange medlemslande uansetderes udviklingsniveau har implementeret elementer af et Social Protection Floor. Et SocialProtection Floor bør finansieres af landets egne ressourcer, men der kan være tilfælde, hvordette ikke er muligt. Internationalt samarbejde kan være hjælp for det enkelte land til at kommei gang med processen og udvide det nationale ressourcegrundlag,at en række ILO standarder og specielt Konvention nr. 102 udgør et enestående sæt afminimumsstandarder for social sikring, som er internationalt accepterede. Konvention nr. 102vil fortsat tjene som benchmark og reference ved en gradvis udvikling af nationale socialesikringssystemer,at ILO opfordres til at styrke organisationens ledende rolle med hensyn til at fremmeudbredelsen af Social Protection Floor både på internationalt og nationalt niveau med deltagelseaf organisationens medlemmer og i partnerskab med andre internationale organisationer,at ILO opfordres til i samarbejde med organisationens medlemmer at etablere en ”SocialSecurity Best Protection Guide”, der kan tjene som benchmark for forskellige muligheder forudvikling af social sikring.
32
6. Komitéen vedr. arbejdsmarkedsadministration og arbejdstilsyn.ILO havde ved arbejdskonferencen 2011 lagt op til, at komitéen omlabour administration oglabour inspectionskulle drøfte konsekvenserne af globalisering, den teknologiske og demografiskeudvikling samt især den økonomiske krise for arbejdsmarkedsadministration og arbejdstilsyn.Hensigten var at drøfte, hvordan Arbejds- og Beskæftigelsesministerier fortsat kan sikre en stærk ogtilpasningsdygtig arbejdsadministration og arbejdstilsyn.Drøftelserne tog udgangspunkt i den fremsendte rapport ”Labouradministration and labourinspection”.Rapportens første del beskriver de vilkår og ændringer, som de forskellige landesarbejdsmarkedsadministration og arbejdstilsyn har været underlagt. Globaliseringen og den globaleøkonomiske krise har betydet nye udfordringer og muligheder for arbejdsmarkedsadministration ogarbejdstilsyn.Rapportens første del beskriver, hvordan udviklingen har resulteret i, at medlemsstaterne hararbejdet på at forbedre arbejdsmarkedsadministrationens effektivitet, herunder specielt denoffentlige arbejdsformidling (PES), f.eks. ved at indføre moderne forvaltningsmetoder, øge brugenaf outsourcing, og af forskellige former for informations- og kommunikationsteknologi (IKT), samtved at decentralisere og uddelegere arbejdsmarkedsadministration til lokale myndigheder.Rapportens anden del beskriver, hvordan udviklingen har påvirket arbejdstilsynets3udfordringersåsom fx ressourceknaphed samt vilkårene for at føre tilsyn i forhold til de fire fundamentaleprincipper og rettigheder i arbejdslivet,4ligesom den har givet en række nye udfordringer såsomidentificering af nye og komplekse risici, bl.a. som følge af nanoteknologi.Arbejdskonferencen 2011Komitéen bestod i udgangspunktet5af 194 medlemmer, heraf 101 regeringsrepræsentanter, 32arbejdsgiverrepræsentanter og 61 arbejdstagerrepræsentanter. Fra dansk side deltog MüzeyyenBoztoprak som regeringsrepræsentant, Maja Bejbro Andersen som arbejdsgiverrepræsentant og JanKahr som arbejdstagerrepræsentant.Komitéen valgte Gundla Kvam (regeringsrepræsentant fra Norge) som formand og MthunziMdwaba (arbejdsgiverrepræsentant fra Sydafrika) og Sam Gurney (arbejdstagerrepræsentant fraStorbritannien) som viceformænd. Vera Albuquerque valgtes til rapportør.Der var i komitéen bred enighed om, at arbejdsmarkedsadministration og arbejdstilsyn står overforstore udfordringer som følge af globalisering og den teknologiske udvikling, samt at denøkonomiske krise har forstærket disse udfordringer. Der var derfor bred enighed om, at der er behovfor at styrke en mere tilpasningsdygtig arbejdsmarkedsadministration og arbejdstilsyn, der - isamarbejde med andre offentlige institutioner og arbejdsmarkedets parter - kan sikre overholdelse afarbejdsmarkedslovgivning og beskyttelse af arbejdstagere.Arbejdstagerrepræsentanten ønskede at sætte fokus på, at det er afgørende forarbejdsmarkedsadministration og arbejdstilsyn, at regeringerne ratificerer og implementerer deArbejdstilsyn er bredere defineret her end danske arbejdstilsyn, idet opgaveområder for tilsyn ifølge ILO og dedertilhørende konventioner også omfatter tilsyn med uformel økonomi, ansættelsesforhold, socialt bedrageri etc.4Foreningsfrihed samt bekæmpelse af tvangsarbejde, børnearbejde og diskrimination.53
Komitéens medlemsantal blev ændret flere gange, hvor medlemmer blev til- eller afmeldt.
33
relevante konventioner. Dette indebærer bl.a. en styrkelse af, at arbejdsmarkedsadministration ogarbejdstilsyn er et offentligt ansvar og skal forblive sådan, især hvad angår håndhævelses- ogsanktionsmulighed på dette område. At der er behov for nationalt koordinerede programmer oghandlingsplaner, samt at arbejdsmarkedets parter har en afgørende rolle i sikring af en effektiv ogvelfungerende arbejdsmarkedsadministration og et effektivt arbejdstilsyn.Arbejdsgiverrepræsentanten var enig med arbejdstagerrepræsentanten og understregede samtidig, atarbejdsmarkedsadministrationen og arbejdstilsyn skal sikre et optimalt og fleksibelt miljø forvirksomheder, og at det er vigtigt, at det offentlige kombinerer sanktioner med forebyggendearbejde på virksomhederne fx ved at hjælpe virksomheder med sikkerhedskultur og forebyggelse.Det blev understreget, at der er behov for i højere grad at fokusere på de gode eksempler, herunderhvordan udfordringer løses, og hvordan arbejdsmarkedslovgivning håndhæves, samt hvordansikkerhedskultur understøttes, og at ILO bør understøtte udveksling af sådanne gode eksempler.Ungarn fremhævede på vegne af EU arbejdsmarkedets parters konsultative rolle i forhold tilmyndighederne for at sikre effektiv arbejdsmarkedsadministration og et effektivt arbejdstilsyn. Athåndhævelse forsat er og skal forblive et offentligt ansvar samt at de offentlig-private initiativer eret godt supplement til det offentlige ansvar for håndhævelse.Komitéen vedtog en resolution, der redegør for anerkendelse af vigtigheden af en stærkarbejdsmarkedsadministration og arbejdstilsyn og opfordrer ILO til at gøre medlemslandene ogarbejdsmarkedets parter i disse lande opmærksom på konklusionerne. Herefter opfordredes ILO’sstyrelsesråd til at være opmærksom på dette område, når der i 2011 og 2012 i budgettet allokeresressourcer til programmer mv.Konklusionerne indeholdt 22 punkter, hvori arbejdsmarkedsadministrationens og arbejdstilsynetsbetydning og vigtighed understreges, herunder som centrale elementer for god offentlig ledelse(good governance). Herudover anbefalede komitéen ILO’s styrelsesråd at overveje et treparts-ekspertmøde, der behandler spørgsmålet om private initiativer indenforarbejdsmarkedsadministration og arbejdstilsyn. ILO-sekretariatet opfordres endvidere til at fokuserepå en række områder for at styrke arbejdsmarkedsadministration og arbejdstilsyn, bl.a.:Arbejde for at fremme ratifikation og implementering af konventioner mv.Opmuntre regeringer til at styrke arbejdsmarkedets parters rådgivende rolle, bedresamarbejde landene imellem og udveksling af best practice mv.Anbefalinger til forskning bl.a. vedr. udfordringer for effektivt tilsyn herunderkonsekvenserne af stigende outsourcing, underkontrakter, uddannelsesmetoder mv. fortilsynsførende.Anmodning til Styrelsesrådet om at overveje et internationalt trepartsmøde om privateinitiativer indenfor arbejdstilsynets område.
34
Bilag 1: Beskæftigelsesminister Inger Støjbergs tale ved konferencenMr. President, colleagues, ladies and gentlemen!This year, the International Labour Conference meets for its one hundredth session. And we are allinvited to take part in the celebration of the anniversary of the ILC.Once again, governments, employers and workers from one hundred and eightythree countries aremeeting to set new landmarks: new landmarks in ILO’s common action to improve social protectionas well as secure fair and decent conditions of life and work all over the world. And theselandmarks are set in the spirit of tripartism and social dialogue.Recently, I participated in two other centennial anniversaries in Denmark, where we also praised tri-partism and social dialogue - namely the anniversaries of both the Danish Labour Court and theDanish Public Conciliation Service. They are both central institutions in our flexible and successfultripartite model. A model which is built on the philosophy that the social partners know whatchallenges the labour market is facing right now. Therefore they are the best at finding solutions tothese challenges and adapting to them.This is why, in Denmark, pay and working conditions are laid down in collective agreementsbetween trade unions and employers' organizations.Denmark owes a lot of our economic and social progress to our tripartite model. At the same time,we are aware that the spirit of tripartism and social dialogue is the result of many years of hardwork.This is the second time I am participating in the ILC. This year is special to me, because Denmarkhas been elected as one of the titular members of the Governing Body. I would like to thank you forentrusting us with this important position. Denmark is committed to doing our very best.I would also like to thank the Director General, Mr. Somavia, for his excellent and visionary reportat this year’s conference. And for his efforts to foster collaboration between the ILO and othermultilateral institutions like the IMF and the G20 - a collaboration that Denmark strongly supports.The fact thatDecent Workis on the international agenda is a result of this cooperation. It is veryimportant that we maintain our focus on this issue also – or maybe even more so – in times withfinancial constraints.The financial crisis has forced countries to make dramatic cuts to their budgets. We all have tochoose between essential tasks and services. In times like these, it is even more important that theILO delivers. We all expect value for money, effectiveness and efficiency. Therefore, we stronglyencourage the ILO to constantly look for ways to improve its work.Since 2009, efforts have been made to improve the Governing Body. These efforts are based on theconsensus among ILO members that improvements are both necessary and possible. The reformpackage which has recently been agreed is the result of impressive work by all members and by theOffice.One main task ahead of us now is to secure a proper implementation of the reform of the GoverningBody. We should not make light of this. It is up to the secretariat as well as governments, employersand workers to do their very best to ensure that the reform will be transposed into realimprovements, so that the ILO remains relevant and respected.35
We are all responsible for making the reform a success. And we all have a common interest in astrong, relevant and well functioning ILO which can contribute to fair globalization through decentwork for all women and men.I can assure you that Denmark will contribute to this important agenda. Thank you for yourattention!
36
Bilag 2: Jørgen Rønnests (DA) tale ved konferencenMr. President, Ladies and Gentlemen.I am speaking on behalf of the employer delegates from the Nordic countries, Denmark, Finland,Iceland, Norway and Sweden.The goals and aspirations of the decent work agenda can only be realized if we recognize that it isabout real people and their lives.If we want to improve the living conditions of people and give them opportunities to prosperpolicies will have to be put in place that establish the right framework conditions for all actors orstakeholders including private businesses small, medium sized and large.People and businesses respond to the incentives they encounter and not to the aspirations orintentions of politicians whether national or international.In a recently published biography on President Barack Obama’s mother Ann Dunham; “A singularWoman” by Jenny Scott – Ann Dunham is quoted by a friend saying: “Don’t conclude before youunderstand. After you understand, don’t judge”.This is certainly a wise observation equally applicable to individuals and organizations big or small.Don’t conclude before you understand. After you understand don’t judge.I am afraid this has not always been the case in ILO. It should be because it is right but also becauseit will make ILO much more effective in reaching its objectives.To understand before we are to conclude we have to recognize and accept that change has takenplace and will be taking place and that traditional remedies and instruments are no longer effective,acceptable or relevant.The last twenty years in particular have seen dramatic changes: massive innovations in technologyhave changed every industry and sector as well as people’s lifestyles; liberalized economies haveopened up markets and presented major opportunities to reduce poverty.We need a clear and concise indication of what ILO can offer as advice and assistance to solve theproblems we are facing. ILO has a unique position and very specific responsibilities that no otherorganization has. I believe this gives ILO many opportunities to influence and shape developmentsbut it is at the same time a heavy responsibility if we fail to fill this role.We do that by offering the proper business environment for enterprises; that makes it possible forcompanies to invest, to produce and to grow and to create jobs.It is necessary to recognize the role the private sector has to play if we are to have a job rich growthor for that matter to have sustainable growth at all. Jobs are not coming automatically. Policies willhave to support growth by modernising labour markets and social security systems, by increasingemployability.Each country’s government remains the only legitimate actor to undertake the social and politicalbalancing required giving effect to the policy needs of its society. We do not all share the same37
history, religion or development. There is no “one-size-fits-all” solution. We need to avoid thegeneralities of policies responses so common in this organization.To fulfill its mission ILO’s role has to be assisting countries in creating jobs, wealth and socialsecurity for all – and in that order without jobs no wealth and no social security.ILO has to offer everybody policy advice and solutions based on facts and solid analysis and avoidat all cost ideological wishful thinking.ILO has to be truly tripartite. It cannot be successful if it does not fully consider the view of all itsconstituents.ILO must be a true knowledge organization rather than simply an organization giving its ownopinion. It needs to understand more and judge less.Thank you for your attention.
38
Bilag 3: Marie-Louise Knupperts (LO) tale ved konferencenTale til Plenarforsamlingen på ILO’s arbejdskonference i Geneve 2011 af LO-Sekretær Marie-Louise Knuppert fra Landsorganisationen i Danmark.Mr. President.This is not only the 100 session of the ILC, it is also the first time we have decided to include one ofthe most vulnerable groups of workers in the world, namely the 100 million domestic workers,mostly women, caring and cleaning on a global scale.We have a history in this house, for explicitly excluding domestic workers from all otherconventions – and therefore I am extremely happy for this result.It is, in other words, one of the first time we reach out to workers in the informal economy – and onthe informal labour market.We owe a lot of thanks to all the trade unions and other organizations which have created themomentum and led to - not only the convention text, but also a recommendation.The message is clear: Where there is a will there is a way.This new instrument will help trade unions to put pressure on their governments – and I amconfident that this will lead to better working conditions for millions and millions of women allover the world.Mr. PresidentAround the world, workers are trying to claim basic rights to decent work and a decent life.In too many countries workers are being met with sackings, violence and in extreme cases murderby governments and by employers and businesses.The global trends include governments not enforcing labour laws, lack of support for the funding ofinspection or protection, the lack of rights and abuse of migrant labour across the world, butparticularly in the Gulf States, and the exploitation of the mainly female workforces in the world'sexport processing zones.Across the Middle East governments trying to repress their people engaged in trying to better theirlives economically through union representation, better wages and collective bargaining.Independent trade unions are essential to improving the living standards of ordinary workers acrossthe globe. Many unionists put their lives on the line fighting for basic rights.Mr. PresidentIn many years throughout the world we have seen repeated attempts to reduce levels of socialprotection.In response to the global crises it’s important to understand that social protection could contribute toavoiding the risk of deep depression, not only against unemployment, but also through the provisionof pensions, health care and family benefits.The ILO standards play a vital role in setting out the fundamental principles of a public collectivesocial security system based on solidarity for its funding.39
Therefore we regret that, despite growing recognition of the importance of social security in timesof crises, in many countries social security schemes are once again the favourite target ofprogrammes to adjust public finance, especially in many austerity programmes in Europeancountries under pressure from the European Union and the IMF.What is needed is sound governance of social security in all countries remembering the linkages tokey ILO standards and to associate the social partners actively in social security policy andgovernance.You can’t have a decent work or a decent life without social protection. Therefore we support andlook forward to the discussion next year.I also welcome the conclusions from the committee on labour administration and labour inspection.Decent work and a safe working environment are cornerstones in any civilisation, and publicemployment service and public labour inspection are systems that shall ensure this by enforcinglabour standards.And now is the time to ensure that the provision of labour low shall apply equally to all workersincluding all in the public sector, the informal economy, in the export processing zones (EPZs) andalso for domestic workers.The tripartite social dialogue is the heart of the ILO and I call on all governments to ensure nationaltripartite committees to address problems around labour law enforcement and inspection -remembering that effective tripartism requires freedom of association.Mr. President.The ILO must continue its important efforts to obtain better working conditions and social justicefor the millions of workers around the world.Thank you,
40
Bilag 4: Konvention om anstændigt arbejde for hushjælpere
TEKSTEN TIL KONVENTION nr. 189 OMANSTÆNDIGT ARBEJDE FOR HUSHJÆLPEREDen Internationale Arbejdsorganisations arbejdskonference,der er blevet sammenkaldt i Genève af Det InternationaleArbejdsbureaus Styrelsesråd, og som er trådt sammen til sin 100.samling den 1. juni 2011, ogsom er opmærksom på Den Internationale Arbejdsorganisationsforpligtelse til at fremme anstændigt arbejde for alle vedgennemførelse af målene i ILO-erklæringen om fundamentalearbejdsprincipper og arbejdstagerrettigheder og ILO-erklæringen omsocial retfærdighed for en fair globalisering, og
som anerkender hushjælperes væsentlige bidrag til den globaleøkonomi, herunder ved bedre lønnede jobmuligheder for arbejdendekvinder og mænd med familieforpligtelser, bedre muligheder for atdrage omsorg for den aldrende befolkning, børn og handicappede,samt betydelige indkomstoverførsler i og imellem lande, og
som tager hensyn til, at husligt arbejde fortsat er undervurderet ogusynligt, og at arbejdet hovedsageligt udføres af kvinder og piger,hvoraf mange er migranter eller hører til de dårligst stillede grupperog er særligt udsatte for forskelsbehandling i forhold til vilkår forbeskæftigelse og arbejde, samt for andre misbrug i forhold tilmenneskerettigheder, og
som tager i betragtning, at i udviklingslande med historisk setsparsomme muligheder for formel beskæftigelse, udgør hushjælpereen væsentlig del af den nationale arbejdsstyrke og er derfor blandtden mest marginaliserede gruppe, og
som erindrer om, at de internationale arbejdskonventioner oghenstillinger gælder for alle arbejdstagere, herunder hushjælpere,medmindre andet er angivet, og41
som har bemærket sig, at følgende har særlig relevans forhushjælpere: Konvention nr. 97 om migration med henblik på lønnetbeskæftigelse (1949), Konvention nr. 143 om vandringer afarbejdstagere under utilbørlige forhold samt fremme af vandrendearbejdstageres lige muligheder og ligebehandling (1975), Konventionnr. 156 om lige muligheder for og ligebehandling af mandlige ogkvindelige arbejdstagere: arbejdstagere med familieforpligtelser(1981), Konvention nr. 181 vedrørende private arbejdsformidlinger(1997), samt Henstilling nr. 198 vedrørende arbejdsforholdet (2006)såvelsomILO’smultilateralerammeprogramomarbejdskraftvandring: De ikke-bindende principper og retningslinjerfor arbejdskraftvandring (2006),
som anerkender de særlige forhold, hvorunder husligt arbejdeudføres, hvilket gør det ønskværdigt at supplere generellestandarder med specifikke standarder for hushjælpere, således atdisse kan gøre fuld brug af deres rettigheder, og
som erindrer om andre relevante internationale instrumenter, foreksempel verdenserklæringen om menneskerettigheder, deninternationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, deninternationale konvention om økonomiske, sociale og kulturellerettigheder, den internationale konvention om afskaffelse af alleformer for racediskrimination, konventionen om afskaffelse af alleformer for diskrimination imod kvinder, FN-konventionen ombekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet, isærdeleshed FN’s protokol om forebyggelse, bekæmpelse ogretsforfølgning af menneskehandel, særligt handel med kvinder ogbørn og FN’s protokol om bekæmpelse af smugling af migranter tillands, ad søvejen og ad luftvejen, konventionen om barnetsrettigheder samt den internationale konvention om beskyttelse afalle vandrende arbejdstageres og deres familiemedlemmersrettigheder, og
som har besluttet at vedtage visse forslag vedrørende anstændigtarbejde for hushjælpere, hvilket er det fjerde punkt på dagsordenenpå denne samling, og
som har besluttet, at disse forslag skal have form af en internationalkonvention,vedtager i dag den 16. juni 201142
følgende konvention, som betegnes konventionen om hushjælpere af2011.
Artikel 1I denne konvention(a)skal »husligt arbejde« forstås som arbejde, der udføres i eller for en
husholdning eller husholdninger,(b)skal »hushjælper« forstås som enhver person, der arbejder med
husligt arbejde inden for et ansættelsesforhold,(c)er en person, der kun lejlighedsvist eller sporadisk udfører husligt
arbejde og ikke på erhvervsbasis, ikke en hushjælper.
Artikel 21.Denne konvention gælder for alle hushjælpere.2.Enhver medlemsstat, som ratificerer denne konvention, kan - efter
samrådmeddemestrepræsentativearbejdsgiver-ogarbejdstagerorganisationer og om muligt med de organisationer, derer repræsentative for hushjælpere og arbejdsgivere til hushjælpere -helt eller delvist undtage følgende fra dets anvendelsesområde:(a)kategorier
af arbejdstagere, for hvilke andreminimum, sørger for tilsvarende beskyttelse,
regler,
som
(b)begrænsede kategorier af arbejdstagere, for hvilke der gælder
særlige problemer af væsentlig karakter.3.Enhver medlemsstat, der benytter sig af den mulighed, der gives i
det foregående stykke, skal i sin første rapportering om anvendelsenaf denne konvention i henhold til artikel 22 i ILO’s forfatning angive,hvilke særlige kategorier af arbejdstagere der herefter er undtagetsamt grundlaget for en sådan undtagelse, og skal i efterfølgenderapporteringer nærmere beskrive, hvilke foranstaltninger der ertruffet med henblik på at udvide anvendelsen af konventionen til atomfatte de pågældende arbejdstagere.
43
Artikel31. Enhver medlemsstat skal træffe foranstaltninger for at sikre effektivfremme og beskyttelse af alle hushjælperes menneskerettigheder,som fastsat i denne konvention.2. Enhver medlemsstat skal i forhold til hushjælpere træffe deforanstaltninger, der er fastsat i denne konvention, med henblik påat respektere, fremme og realisere de grundlæggende principper ogrettigheder for arbejdet, især:(a)
foreningsfrihed og effektivkollektive forhandlinger,
anerkendelse
af
retten
til
(b)
afskaffelse af alle former for tvungent eller pligtmæssigtarbejde,effektiv afskaffelse af børnearbejde,afskaffelse af forskelsbehandling i relation til arbejds- ogansættelsesforhold.
(c)(d)
3.Medlemsstater skal med deres foranstaltninger sikre, at hushjælpere
og arbejdsgivere til hushjælpere har foreningsfrihed, samt effektivtanerkende retten til kollektive forhandlinger, og medlemsstaterneskal beskytte retten for hushjælpere og arbejdsgivere til hushjælperetil selv at oprette og at melde sig ind i organisationer,sammenslutninger og foreninger under hensyntagen til vedtægternefor den pågældende organisation.
Artikel 41.Enhver
medlemsstat skal fastsætte en minimumsalder forhushjælpere. Den skal stemme overens med bestemmelserne iKonvention nr. 138 om minimumsalder for adgang til beskæftigelse(1973) og Konvention nr. 182 om forbud mod og omgående indsatsfor afskaffelse af de værste former for børnearbejde (1999), og somikke må være fastsat under den minimumsalder, der gælder ifølgenationale love og regler for arbejdstagere generelt.
2.Ethvert medlem skal træffe foranstaltninger for at sikre, at det
arbejde,
der
udføres
af
hushjælpere
under
18
år
og
over44
minimumsalderen for beskæftigelse, ikke fratager dem obligatoriskskolegang eller forstyrrer deres muligheder for at deltage ivideregående uddannelse eller erhvervsuddannelse.Artikel 5Enhver medlemsstat skal træffe foranstaltninger, der skal sikre, athushjælpere effektivt beskyttes mod alle former for misbrug, chikaneog vold.
Artikel 6Enhver medlemsstat skal træffe foranstaltninger, der sikrer, athushjælpere, ligesom arbejdstagere generelt, har rimeligeansættelsesvilkår såvel som ordentlige arbejdsforhold, og, såfremt debor i husstanden, lever under ordentlige forhold med respekt forprivatlivet.
Artikel 7Enhver medlemsstat skal træffe foranstaltninger, der sikrer, athushjælpere oplyses om deres arbejdsvilkår og -betingelser på enpassende, beviselig og forståelig måde, om muligt helst gennemskriftlige aftaler i henhold til nationale love, regler eller kollektiveoverenskomster, især vedrørende:(a)(b)(c)(d)(e)(f)(g)(h)(i)(j)(k)
arbejdsgiverens og arbejdstagerens navn og adresse,de(t) normale arbejdssted(er)s adresse,startdato, og kontraktens varighed, hvis den gælder for enbestemt periode,den type arbejde, der skal udføres,løn, lønberegningsmetode og betalingsintervaller,de normale arbejdstimer,betalt årlig ferie samt daglige og ugentlige hvileperioder,bestemmelser om kost og logi, hvis relevant,prøveperiode, hvis relevant,hjemsendelsesvilkår, hvis relevant, ogvilkår og betingelser i forbindelse med ansættelsesophør,herunder eventuel varslingsperiode ved opsigelse fra entenhushjælperens eller arbejdsgiverens side.
Artikel 845
1.Nationale love og regler skal indeholde krav om, at migranter, der
arbejder som hushjælpere, som rekrutteres i ét land til husligtarbejde i et andet land, modtager et skriftligt jobtilbud eller enansættelsesaftale, der er retsgyldig i det land, hvor arbejdet udføres,under hensyntagen til de ansættelsesvilkår og -betingelser, derfremgår af artikel 7, før hushjælperen krydser nationale grænsermed henblik på at udføre det huslige arbejde, som tilbuddet elleraftalen gælder for.2.Det foregående stykke finder ikke anvendelse for arbejdstagere, der
har bevægelsesfrihed i forhold til beskæftigelse i henhold tilbilaterale, regionale eller multilaterale aftaler, eller indenforrammerne af regionale, økonomiske integrationsområder.3.Medlemsstater skal træffe foranstaltninger til samarbejde for dermed
at sikre effektiv anvendelse af bestemmelserne i denne konventionfor migranter, der arbejder som hushjælpere.4.Enhver medlemsstat skal ved love eller administrative bestemmelser
eller andre foranstaltninger nærmere beskrive de forhold, hvorundermigranter, der arbejder som hushjælpere, er berettiget tilhjemsendelse ved udløb eller ophør af ansættelseskontrakten, somde blev rekrutteret ved
Artikel 9Enhver medlemsstat skal træffe foranstaltninger, der sikrer, athushjælpere:(a)har frihed til selv at nå til enighed med deres arbejdsgiver eller
potentielle arbejdsgiver om, hvorvidt de skal bo i husstanden,(b)der bor i husstanden ikke er forpligtet til at blive i husstandeneller sammen med medlemmerne af husstanden under daglige ogugentlige hvileperioder eller årlig ferie, og(c)harret til selv at opbevare deres egne rejse- ogidentitetsdokumenter.
Artikel 101.Enhver
medlemsstat skal træffe foranstaltninger til at sikreligebehandling mellem hushjælpere og arbejdstagere generelt, hvadangår normale arbejdstimer, overarbejdsbetaling, daglige ogugentlige hvileperioder og betalt årlig ferie i henhold til nationale46
love, regler eller kollektive overenskomster under hensyntagen til desærlige forhold, der gælder for husligt arbejde.2.Ugentlig hvile skal være af mindst 24 timers uafbrudt varighed.
3.Perioder, hvor hushjælpere ikke frit kan disponere over deres tid og
skal være til rådighed for husholdningen, hvis arbejdsgiveren måtteønske det, skal anses for arbejdstimer i det omfang, dette er fastlagti nationale love, regler og kollektive overenskomster eller eventuelleandre regler, der er forenelige med national praksis.
Artikel 11Enhver medlemsstat skal træffe foranstaltninger til sikring af, athushjælpere modtager en mindsteløn, hvor en sådan reguleringeksisterer, og at der ikke må ske lønmæssig forskelsbehandling pågrund af køn.
Artikel 121.Hushjælpere skal aflønnes direkte med kontanter og i regelmæssige
intervaller, dog mindst en gang om måneden. Betaling kan med denpågældende arbejdstagers samtykke ske via bankoverførsel,bankcheck, postgirokonto, betalingsordre eller anden lovligpengebetaling, medmindre andet er fastlagt i nationale love, reglerog kollektive overenskomster.2.Nationale
love,regler,kollektiveoverenskomsterellervoldgiftskendelser kan omfatte betaling af en begrænset andel afhushjælperes løn i form af naturalier, der ikke er mindre gunstigtend, hvad der er normalt for andre kategorier af arbejdstagere,forudsat at der træffes foranstaltninger til sikring af, at sådannenaturalier aftales med arbejdstageren, at naturalier kan anvendespersonligt og til fordel for arbejdstageren, og at den anslåedepengeværdi er rimelig.Artikel 13
1.Enhver hushjælper har ret til et sikkert og sundt arbejdsmiljø.
Enhver medlemsstat skal under hensyntagen til nationale love,regler og praksis træffe effektive foranstaltninger, der med behørighensyntagen til de særlige forhold, der gælder for husligt arbejde,sikrer hushjælperes arbejdsmiljø.47
2.Foranstaltningerne nævnt i det foregående stykke kan - efter høring
afdemestrepræsentativearbejdsgiver-ogarbejdstagerorganisationer og om muligt de organisationer, der errepræsentative for hushjælpere og arbejdsgivere til hushjælpere -indføres gradvist.
Artikel 141.Enhver medlemsstat skal - under hensyntagen til nationale love og
regler og med behørig hensyntagen til de særlige forhold der gælderfor husligt arbejde - træffe passende foranstaltninger for at sikre, athushjælpere arbejder under forhold, der ikke er mindre gunstige endde forhold, arbejdstagere generelt arbejder under, hvad angår socialsikring, herunder også under barsel.2.Foranstaltningerne nævnt i det foregående stykke kan - efter høring
afdemestrepræsentativearbejdsgiver-ogarbejdstagerorganisationer og om muligt de organisationer, der errepræsentative for hushjælpere og arbejdsgivere til hushjælpere -indføres gradvist.
Artikel 151. For effektivt at beskytte hushjælpere, herunder migranter, derarbejder som hushjælpere, og som rekrutteres eller anvises afprivate arbejdsformidlinger, mod grove og krænkende metoder, skalenhver medlemsstat:(a)
Fastsætte vilkårerne for driften af private arbejdsformidlinger,der rekrutterer eller anviser hushjælpere i overensstemmelsemed nationale love, regler og praksis,
(b)
sikre, at der findes passende systemer og procedurer tilundersøgelse af klager, påstået misbrug samt svigagtig praksis iprivate arbejdsformidlingers aktiviteter i forhold til hushjælpere,
(c)
træffe alle nødvendige og hensigtsmæssige foranstaltninger tilindenfor sin jurisdiktion og, hvor det er hensigtsmæssigt, isamarbejde med andre medlemsstater at sikre på passende visat beskytte og forebygge mod misbrug af hushjælpererekrutteret eller anvist af private arbejdsformidlinger i detpågældende lands område. Sådanne foranstaltninger skal48
omfatte love og regler, som nærmere angiver privatearbejdsformidlingers og husstandes forpligtelser over forhushjælpere, samt som fastsætter sanktioner, herunder forbudmod, at private arbejdsformidlinger må være involveret isvigagtig praksis og vold og krænkelser.(d)
overveje i tilfælde, hvor hushjælpere rekrutteres i ét land tilarbejde i et andet land, at indgå bilaterale, regionale ellermultilaterale aftaler for at forhindre vold og krænkelser ogsvigagtig praksis i rekrutteringen, ved tiltræden, ansættelsen ogarbejdet, ogtræffe foranstaltninger til at sikre, at private arbejdsbureauershonorarer ikke fratrækkes hushjælperes løn.
(e)
2. For at opfylde samtlige bestemmelser i denne artikel skal enhvermedlemsstat sørge for høring af de mest repræsentativearbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer og om muligt deorganisationer, der er repræsentative for hushjælpere ogarbejdsgivere til hushjælpere.
Artikel 16Enhver medlemsstat skal træffe alle foranstaltninger til sikring af, atalle hushjælpere i overensstemmelse med nationale love, regler ogpraksis, enten selv eller via en repræsentant har uhindret adgang tildomstolene, domsmyndigheder eller andre instanser til løsning aftvister på betingelser, som ikke er mindre gunstige end de, dernormalt gælder for arbejdstagere.
Artikel 171.Enhver
medlemsstat skal fastsætte effektive og tilgængeligeklagemuligheder og tage skridt til at sikre overholdelse af nationalelove og regler til beskyttelse af hushjælpere.
2.Enhver medlemsstat skal udvikle og gennemføre tiltag i forhold til
arbejdstilsyn, håndhævelse og sanktioner under hensyntagen til desærlige forhold, der gælder for husligt arbejde i overensstemmelsemed nationale love og regler.
49
3.I det omfang sådanne foranstaltninger er forenelige med nationale
love og regler, skal disse foranstaltninger fastsætte de betingelser,hvorefter der kan gives adgang til husstanden under hensyntagen tilprivatlivet.
Artikel 18Enhver medlemsstat skal implementere bestemmelserne i dennekonvention efter samråd med de mest repræsentative arbejdsgiver-og arbejdstagerorganisationer gennem love og regler, såvel somgennem kollektive overenskomster eller yderligere foranstaltninger ioverensstemmelse med national praksis gennem udvidelse ogtilpasninger af eksisterende foranstaltninger, således at disseomfatter hushjælpere, eller ved at udvikle særlige foranstaltningerfor disse, hvor det er hensigtsmæssigt.
Artikel 19Denne konvention berører ikke mere gunstige bestemmelser forhushjælpere i henhold til andre internationale arbejdskonventioner.
Artikel 20Den formelle ratifikation af denne Konvention skal videregives tilILO’s generaldirektør til registrering.
Artikel 211.Denne konvention er kun bindende for de af ILO’s medlemsstater,
hvis ratifikation er blevet registreret hos ILO’s generaldirektør.2.Den skal træde i kraft tolv måneder efter den dato, på hvilken to
medlemsstatersratifikationgeneraldirektøren.
er
blevet
registreret
hos
3.Derefter skal denne konvention træde i kraft for enhver medlemsstat
tolv måneder efter den dato, hvor den pågældende stats ratifikationer blevet registreret.Artikel 221.En medlemsstat, som har ratificeret denne konvention, kan opsige
den efter udløbet af en periode på ti år fra den dato, på hvilkenkonventionen første gang træder i kraft gennem en handling, som50
generaldirektøren underrettes om med henblik på registrering. Ensådan opsigelse skal først træde i kraft et år efter datoen forregistreringen.2.Enhver medlemsstat, som har ratificeret denne konvention, og som
ikke inden for et år efter udløbet af den i foregående stykke nævntetiårs periode gør brug af den i denne artikel givne ret til at opsigekonventionen, skal være bundet i endnu en tiårs periode og kanderefter opsige denne konvention indenfor det første år af enhver nytiårs periode på de i denne artikel nævnte betingelser.
Artikel 231.Generaldirektøren
skal underrette alle medlemsstater omregistreringen af alle ratifikationer, opsigelseserklæringer ogopsigelseshandlinger, som han er blevet underrettet om afmedlemsstaterne.
2.Når generaldirektøren underretter medlemsstaterne om registrering
af ratifikation nr. 2 af denne konvention, skal han gøre demopmærksom på den dato, på hvilken konventionen skal træde ikraft.
Artikel 24ILO’s generaldirektør skal - med henblik på registrering ioverensstemmelse med artikel 102 i FN’s charter - til FN’sgeneralsekretærvidereformidlealleoplysningeromalleratifikationer, opsigelseserklæringer og opsigelseshandlinger, som erblevet registreret.
Artikel 25Når ILO’s styrelsesråd måtte finde det nødvendigt, skal det forelæggearbejdskonferencen en rapport om gennemførelse af dennekonvention og undersøge det ønskværdige i at sætte en fuld ellerdelvis revision heraf på konferencens dagsorden.
Artikel 261. Hvis konferencen vedtager en ny konvention, der reviderer dennekonvention, skal, medmindre den nye konvention foreskriver andet:51
(a)
en medlemsstats ratifikation af den nye reviderede konventionipso juremedfører umiddelbar opsigelse af denne konventionuanset bestemmelserne i artikel 22, hvis og når den nyereviderede konvention er trådt i kraft,denne konvention ikke længere være åben for ratifikation afmedlemsstaterne fra den dato, på hvilken den nye revideredekonvention træder i kraft.
(b)
2. Denne konvention skal under alle omstændigheder vedblive med atvære i kraft i dens nuværende form og med dens nuværende indholdfor de medlemsstater, som har ratificeret den, men som ikke harratificeret den reviderede konvention.
Artikel 27Den engelske og franske version af denne konventions tekst harsamme gyldighed.
52
Bilag 5: henstilling vedr. anstændigt arbejde for hushjælpere
TEKSTEN TIL HENSTILLING NR. 201 OMANSTÆNDIGT ARBEJDE FOR HUSHJÆLPEREDen Internationale Arbejdsorganisations arbejdskonference,der er blevet sammenkaldt i Genève af Det InternationaleArbejdsbureaus Styrelsesråd, og som er trådt sammen til sin 100.samling den 1. juni 2011, og som har vedtaget Konventionen omhushjælpere af 2011, ogsom er blevet enig om vedtagelsen af visse forslag vedrørendeanstændigt arbejde for hushjælpere, hvilket er det fjerde punkt pådagsordenen på denne samling, ogsom har besluttet, at disse forslag skal have form af en henstilling,der supplerer Konventionen om hushjælpere af 2011,vedtager i dag den 16. juni 2011 følgende henstilling, som betegneshenstillingen om hushjælpere af 2011.1. Bestemmelserne i denne henstilling supplerer Konventionen omhushjælpere (2011) (herefter benævnt »Konventionen«) og bør tages ibetragtning sammen med disse bestemmelser.2. Medlemsstaterne bør, når der træffes foranstaltninger for at sikrehushjælperes foreningsfrihed og en effektiv anerkendelse af retten tilkollektive forhandlinger:(a)identificere og ophæve alle love og administrativebegrænsninger eller andre begrænsninger, der forhindrerhushjælperes ret til at danne egne organisationer eller tilat melde sig ind i arbejdstagerorganisationer efter egetvalg, samt forhindrer den ret, organisationer forhushjælperehartilatmeldesigindiarbejdstagerorganisationer,sammenslutningerellerforeninger,(b)overveje at træffe foranstaltninger eller støtte foranstaltninger,
der
kan
styrke
kapaciteten
af
arbejdstager-
og53
arbejdsgiverorganisationer, organisationer for hushjælpere samttilsvarende for arbejdsgivere til hushjælpere med det formåleffektivt at fremme medlemmernes interesser, forudsat atorganisationernes uafhængighed og autonomi samtidig tilenhver tid er beskyttet af lovgivningen.3.Medlemsstaterne bør, i overensstemmelse med internationalearbejdsstandarder, når der træffes foranstaltninger til at bekæmpeforskelsbehandling i relation til arbejds- og ansættelsesforhold, bl.a.:(a)sikre sig, at aftaler om arbejdsrelaterede medicinske testrespekterer princippet om fortrolighed omkring personligedata og hushjælperes privatliv, samt at sådanne aftaler er ioverensstemmelse med ILO’s regelsæt om beskyttelse afarbejdstageres personlige data (1997) og andre relevanteinternationale databeskyttelsesstandarder,(b)(c)
forhindre enhver forskelsbehandling i forhold til sådanne tests,og sikre, at ingen hushjælper er forpligtet til at blive HIV-eller graviditetstestet eller oplyse, om de har HIV eller ergravide.
4. Medlemsstater, der påtænker at udføre medicinske tests afhushjælpere, bør overveje:(a)
at gøre offentlig sundhedsinformation tilgængelig formedlemmerne af husholdningen og for hushjælperevedrørende de vigtigste sundheds- og sygdomsproblemer,der kan skabe behov for medicinske tests i enhvernationalsammenhæng,at gøre information tilgængelig for medlemmer afhusholdninger og hushjælpere vedrørende frivilligemedicinske tests, medicinsk behandling samt god praksisfor sundhed og hygiejne i overensstemmelse med offentligesundhedsinitiativer for samfundet generelt, og
(b)
formidleinformationombedstepraksisforarbejdsrelaterede medicinske test, som er tilpasset desærlige forhold, der gælder for husligt arbejde.
5. (1) Under hensyntagen til bestemmelserne i Konvention nr. 182 omforbud mod og omgående indsats for afskaffelse af de værsteformer for børnearbejde (1999) samt Henstilling nr. 190 børmedlemsstaterne klarlægge, hvilke former for husligt arbejde der,af hensyn til dets karakter og de omstændigheder hvorunderarbejdet udføres, anses for at kunne skade børns sundhed,54
sikkerhed eller moral, og medlemsstaterne bør desuden forbyde ogbekæmpe sådant børnearbejde.(2) Ved regulering af arbejds- og levevilkår for hushjælpere børmedlemsstaterne have særligt fokus på hushjælpere, der er under18 år og over minimumsalderen for adgang til beskæftigelse somdefineret i national lovgivning og regler, og træffe foranstaltningertil at beskytte disse, herunder ved:(a)helt at begrænse deres arbejdstimer for at sikre etpassendeantaltimertilhvile,uddannelse,fritidsaktiviteter og familiesamvær,(b)(c)
at forbyde natarbejde,at begrænse overdrevent krævende arbejde, såvel fysisksom psykisk, og
(d)
at etablere eller styrke mekanismer til overvågning afarbejds- og levevilkår.
6. (1) Medlemsstaterne bør, hvor det er nødvendigt, sørge forpassende hjælp til at sikre, at hushjælpere forstår deresarbejdsvilkår og -betingelser.(2) Udover de i artikel 7 i konventionen nævnte oplysninger børarbejdsvilkår og -betingelser ligeledes omfatte:(a)(b)(c)
en jobbeskrivelse,forfald ved sygdom, og hvor relevant, enhver anden personlig orlov,takster for løn og for kompensation ved overarbejde og vedstandby-perioder i overensstemmelse med artikel 10 stk. 3 ikonventionen,
(d)(e)(f)(g)(3)
al anden betaling, som hushjælpere er berettiget til,eventuel betaling i naturalier og pengeværdien heraf,informationer om den bolig, der eventuelt stilles til rådighed, ogalle tilladte fradrag i arbejdstagerens løn.
Medlemsstaterne bør - efter høring af de mestrepræsentative arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer, og ommuligt af de organisationer, der er repræsentative for hushjælpereog for arbejdsgivere til hushjælpere - overveje at udarbejde enstandardkontrakt for beskæftigelse af hushjælpere.
55
Standardkontrakten børtilgængeligforhushjælpere,organisationer og offentligheden.(4)
til enhver tid være gratisarbejdsgivere,repræsentative
7. Medlemsstater bør overveje at iværksætte tiltag, der beskytterhushjælpere mod misbrug, chikane og vold, såsom:(a)(b)(c)
atopretteklagemulighederforhushjælperetilindberetning af sager om misbrug, chikane og vold,at sikre, at alle klager om misbrug, chikane og voldundersøges, og at der om nødvendigt rejses straffesag, ogat sørge for, at hushjælpere, der udsættes for misbrug,chikane og vold, kan flyttes fra husstanden og hjælpes irehabilitering samt at der sørges for midlertidig logi ogpleje.
8. (1) Arbejdstimer, herunder overarbejde og standby-perioder ioverensstemmelse med artikel 10 stk. 3 i konventionen, børregistreres helt nøjagtigt, og informationen bør være frit tilgængeligtfor hushjælperen.(2) Medlemsstater bør - efter samråd med de mest repræsentativearbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer og om muligt med deorganisationer, der er repræsentative for hushjælpere og forarbejdsgivere til hushjælpere - overveje at udvikle praktiskvejledning.9. (1) Hvad angår perioder, hvor hushjælpere ikke frit kan disponereover deres tid og skal stå til rådighed for husholdningen for atkunne afhjælpe eventuelle behov (standby- eller tilkaldeperiode),bør medlemsstaterne, i det omfang dette er fastlagt i nationale loveog regler eller kollektive overenskomster, regulere:(a) det maksimale antal timer om ugen, måneden og året,hvor en hushjælper kan forpligtes til at stå standby, oghvordan disse timer kan opgøres,(b)
den hvileperiode, en hushjælper er berettiget til somkompensation, såfremt den normale hvileperiode erafbrudt af standby-perioder, ogtaksten, hvorefter timer med standby aflønnes.
(c)
(2) I forhold til hushjælpere, hvis normale forpligtelser udføres somnatarbejde, og under hensyntagen til begrænsningerne vednatarbejdebørmedlemsstaterneovervejetilsvarendeforanstaltninger, der svarer til dem nævnt i artikel 9, stk. 1.56
10. Medlemsstaterne bør træffe foranstaltninger for at sikre, athushjælpere i løbet af en arbejdsdag er berettiget til passendehvileperioder, som giver tid til at indtage måltider og holde pauser.11.(1)Ugentlig hvile bør være af minimum 24 timers uafbrudt varighed.Den faste ugentlige hviledag bør være fastsat i en aftalemellem parterne i overensstemmelse med national lovgivning,regler eller kollektive overenskomster, under hensyntagen tilarbejdets krav samt hushjælperens kulturelle, religiøse og socialebehov.(2)
I de tilfælde, hvor det ifølge love, regler eller kollektiveoverenskomster er muligt for arbejdstagere generelt at samle denugentlig hvileperiode over en periode, der er længere end syv dage,bør en sådan periode ikke overstige 14 dage i forhold tilhushjælpere.(3)
12. Nationale love og regler eller kollektive overenskomster børfastsætte betingelserne for de tilfælde, hvor hushjælpere kan blivenødt til at arbejde i daglige og ugentlige hvileperioder, og bør givemulighed for passende hvile som kompensation, uanset eneventuel økonomisk kompensation.13.Den tid, hushjælpere bruger på at ledsage husstandensmedlemmer på ferie, bør ikke regnes for del af hushjælperesbetalte årlige ferie.
14. Hvis der er fastsat bestemmelse om, at betaling i naturalier i etbegrænset omfang er muligt, bør medlemsstaterne overveje:(a)at fastlægge en samlet grænse for den del af vederlaget,der kan ske ved betaling i naturalier for ikke på urimeligvis at formindske det vederlag, der er nødvendig forhushjælpere og deres familiers forsørgelse,(b)
at anslå pengeværdien af betaling i naturalier ud fraobjektive kriterier, såsom markedsværdi, kostpris ellerpriser fastsat af de offentlige myndigheder, hvor dette erhensigtsmæssigt,at begrænse betaling i naturalier til, hvor det angårhushjælperens personlige forbrug og fordele, såsom vedkost og logi,at sikre, at hvis en hushjælper er forpligtet til at bo i enbolig, der stilles til rådighed af husstanden, kan der ikkeske løntræk, for så vidt angår logi, medmindre andet eraftalt med arbejdstageren, og57
(c)
(d)
(e)
at sikre, at artikler, der er direkte relateret til udførelsenaf det huslige arbejde, såsom uniformer, redskaber ellerværnemidler samt vask, rengøring og vedligehold heraf,ikke betragtes som betaling i naturalier, samt atomkostningerne herved ikke fratrækkes hushjælperensvederlag.
15.(1)Hushjælpere bør ved hver aflønning få en letforståeligskriftlig opgørelse over den samlede løn, de har krav på at fåudbetalt, samt det specifikke beløb og med anførelse afgrunden til eventuelle løntræk, som måtte være foretaget.(2) Ved ansættelsesforholdets ophør bør eventuelle udeståendefordringer straks udbetales.16. Medlemsstaterne bør træffe foranstaltninger for at sikre, athushjælpere har vilkår, der ikke er mindre gunstige endgældende for arbejdstagere generelt, hvad angår beskyttelse afarbejdstageres fordringer i tilfælde af arbejdsgivers insolvenseller død.17. Kost og logi bør, når dette stilles til rådighed og underhensyntagen til nationale forhold, omfatte følgende:(a)et separat, privat værelse, der er passende møbleret,tilstrækkeligt ventileret og udstyret med en lås, somhushjælperen skal have udleveret nøglen til,(b)adgang til passende sanitære faciliteter, delte eller private,(c)passende belysning, og hvor det er hensigtsmæssigt,varme eller aircondition, der svarer til de eksisterendeforhold i husstanden, og(d)mad af god kvalitet og i tilstrækkelig mængde, herunder irimeligt omfang tilpasset den pågældende hushjælperseventuelle kulturelle og religiøse behov.18. I tilfælde af ansættelsesforholdets ophør på arbejdsgiverensinitiativ og af andre grunde end grov utilstedelig opførsel, børlogerende hushjælpere gives et rimeligt varsel og frihed til idenne periode at søge nyt arbejde og ny bolig.19. Medlemsstater bør - efter samråd med de mest repræsentativearbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer, og om muligt medde organisationer, der er mest repræsentative for hushjælpereog for arbejdsgivere til hushjælpere - træffe foranstaltninger til:(a)
at beskytte hushjælpere ved, så vidt det er praktiskmuligt, at udrydde eller mindske arbejdsrelaterede farerog risici for derved at hindre skader, sygdom og død, samt
58
at fremme sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen ihusstanden,(b)
at sørge for passende og tilstrækkelig tilsynssystem ioverensstemmelse med artikel 17 i konventionen samtpassende strafsanktioner ved overtrædelse af love ogregler om arbejdsmiljø,at oprette procedurer til indsamling og offentliggørelse afstatistikker om ulykker og sygdomme forbundet medhusligt arbejde og andre statistikker, der ventes at kunnebidrage til forebygge arbejdsmiljørelaterede risici ogskader,at rådgive om arbejdsmiljø, herunder ergonomiskeaspekter og værnemidler, ogatudvikleuddannelsesprogrammerogudsendevejledninger om arbejdsmiljøkrav særligt for husligtarbejde.
(c)
(d)(e)
20.(1)Medlemsstaterne bør - i overensstemmelse med nationalelove og regler – overveje måder til betaling af socialesikringsbidrag, herunder med hensyntagen til hushjælpere, derarbejder for flere forskellige arbejdsgivere, for eksempel gennemet system med forenklet betaling.(2) Medlemsstaterne bør overveje at indgå bilaterale, regionaleeller multilaterale aftaler, der sikrer migranter, der arbejdersom hushjælpere og er dækket af sådanne aftaler,ligebehandling i forhold til social sikring, såvel som adgang tilog bevarelse eller portabilitet af retten til social sikring.(3)Pengeværdien af betaling i naturalier bør på behørigt vistages i betragtning i forhold til social sikring, herunder iforhold til arbejdsgiverbidrag og hushjælperes rettigheder.21.(1)Medlemsstaterne bør overveje yderligere foranstaltninger forat sikre effektiv beskyttelse af hushjælpere og især afmigranter, der arbejder som hushjælpere, såsom:(a)At oprette en national hotline med tolkebistand forhushjælpere, der har behov for denne hjælp,(b)
At oprette et system, hvor der i overensstemmelse medartikel 17 i konventionen før ansættelsen arrangeresbesøg i den husstand, hvor migranter, der arbejder somhushjælpere, skal begynde at arbejde,59
(c)(d)
At udvikle et netværk af krisecentre, som i kritiske situationertilbyder logi,At gøre arbejdsgivere bevidste om deres forpligtelser ved atformidle information om god praksis ved ansættelsen afhushjælpere om ansættelses- og integrationsretlige pligteri forhold til immigranter, om håndhævelse og sanktioner itilfælde af overtrædelser, og om serviceordninger, der ertilgængelige for hushjælpere og deres arbejdsgivere,At sikre, at hushjælpere har adgang til klagemuligheder ogtil at tage civil- og strafferetlige skridt både under og efteransættelsen, uanset om hushjælperen har forladt detpågældende land, ogAt sørge for en offentlig opsøgende informationstjeneste,der kan oplyse hushjælpere på et sprog, de kan forstå, omderes rettigheder, om relevante love og regler, omklagemuligheder samt om retsmidler til deres rådighed,hvad angår såvel ansætttelses- og integrationslovgivning,juridisk beskyttelse mod forbrydelser, såsom vold,menneskehandel og frihedsberøvelse, og at sørge for atgive eventuelle oplysninger af relevans for hushjælpere.
(e)
(f)
(2)Medlemsstater, der er hjemlande for migranter, der arbejder
som hushjælpere, bør medvirke til en effektiv beskyttelse afdisse arbejdstageres rettigheder ved før udrejse at oplyse demom deres rettigheder, ved at oprette retshjælpsordninger,sociale tjenester og særlige konsulattjenester samt gennemeventuelleandrepassendeforanstaltninger.22.Medlemsstaterne
bør - efter samråd med de mestrepræsentative arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationersåvel som organisationer, der repræsenterer hushjælpere ogarbejdsgivere til hushjælpere - overveje gennem lovgivning,regelfastsættelse eller andre midler nærmere at beskrivebetingelserne for, at migranter, der arbejder som hushjælpere,har ret til hjemsendelse uden omkostninger for dem selv vedudløb eller ophør af den ansættelseskontrakt, hvormed de blevrekrutteret.
23.Medlemsstaterne
bør fremme god praksis hos privatearbejdsformidlingsbureauer i forhold til hushjælpere, herundermigranter, der arbejder som hushjælpere, under hensyntagentil principperne i Konvention nr. 181 vedrørende privatearbejdsformidlinger (1997) og Henstilling nr. 188 vedrørendeprivate arbejdsformidlinger (1997).
60
24.Så vidt det er foreneligt med national lovgivning og praksis
vedrørende respekt for privatlivet, kan medlemsstaterneoverveje betingelser for, at arbejdstilsynsførende eller andretjenestemænd, der skal håndhæve bestemmelser gældende forhusligt arbejde, bør tillades adgang til de steder, hvor arbejdetudføres.25.Medlemsstater bør, i samråd med de mest repræsentative
arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer, og hvor muligt,med de organisationer, der er repræsentative for hushjælpereog for arbejdsgivere af hushjælpere, oprette procedurer ogplaner, der skal:(a)
(b)
tilskynde til en fortsat udvikling af hushjælpereskompetencer og kvalifikationer, herunder faglig og tekniskvidereuddannelse, med henblik på at styrke deresprofessionelle udvikling og beskæftigelsesmuligheder,imødegå hushjælperes behov for balance mellem arbejds- ogfamilieliv,sikre, at hushjælperes interesser og rettigheder tages ibetragtning i sammenhæng med mere generelle tiltag forat forene arbejds- og familiemæssige forpligtelser.
(c)
(2) Medlemsstaterne bør - sammen med de mest repræsentativearbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer og om muligt medde organisationer, der er repræsentative for hushjælpere og forarbejdsgivere til hushjælpere - udvikle passende indikatorer ogmålingsssystemer med det formål at styrke kapaciteten hosnationale statistikkontorer til effektivt at indsamle denødvendige data, der kan understøtte en effektiv politiskbeslutningsproces i forhold til husligt arbejde.26. (1) Medlemsstaterne bør overveje at samarbejde om at sikreeffektiv anvendelse af Konventionen om hushjælpere (2011) ogdenne henstilling i forhold til migranter, der arbejder somhushjælpere.(2)Medlemsstaterne bør samarbejde på bilateralt, regionalt og
globalt niveau med henblik på at forbedre beskyttelsen afhushjælpere, især angående bekæmpelse af tvangsarbejde ogmenneskehandel, adgangen til social sikring, overvågning afprivate arbejdsformidlingsbureauers aktiviteter, for så vidtangår rekruttering af personer til arbejde som hushjælpere i etandet land, formidling af god praksis og indsamling af statistikom husligt arbejde.61
(3)Medlemsstaterne bør tage passende skridt til at hjælpe
hinanden med at overholde bestemmelserne i konventionengennem bedre internationalt samarbejde eller assistance ellerbegge dele, herunder støtte til social og økonomisk udvikling,programmer til bekæmpelse af fattigdom samt universeluddannelse.(4)I forhold til diplomatisk immunitet bør medlemsstaterne overveje:(a)
at indføre politikker og adfærdskodekser for diplomater,som skal forhindre overtrædelse af hushjælperesrettigheder, ogat samarbejde med hinanden på bilateralt, regionalt ogmultilateralt niveau om at håndtere og forhindre praksis,hvor hushjælpere er udsat for misbrug.
(b)
62
Bilag 6: Den internationale arbejdsorganisations formål og strukturDen Internationale Arbejdsorganisations formål og strukturVersailles-traktaten af 28. juni 1919 kapitel XIII med senere ændringer (navnlig den af Den Interna-tionale Arbejdskonference i Montreal 1946 vedtagne akt) og Philadelphia-erklæringen af 1944 op-stiller reglerne for organisationens virksomhed.Den Internationale Arbejdsorganisations formål er ifølge organisationens statut tilvejebringelse afvarig fred i verden baseret på social retfærdighed og forbedring af arbejdsforholdene.I Philadelphia-erklæringen af 1944 bekræfter Konferencen den overbevisning, at varig fred kun kanopnås, hvis den er baseret på social retfærdighed. Endvidere fastslår Konferencen,atalle menneskerhar ret til at fremme deres materielle velfærd og åndelige udvikling »i frihed og værdighed«,herunder økonomisk tryghed og lige muligheder,attilvejebringelse af de forhold, hvorunder detteskal være muligt, skal udgøre det vigtigste mål for national og international politik, ogatorganisationen ved gennemførelsen af sine opgaver, under hensyntagen til alle økonomiske ogfinansielle faktorer af betydning, må optage hvilke som helst bestemmelser, som den anser forhensigtsmæssige, i sine beslutninger og henstillinger.Den Internationale Arbejdskonference:Til Den Internationale Arbejdskonference kan hver medlemsstat sende en delegation, der omfatter 2regeringsdelegerede, 1 delegeret for arbejdsgivere og 1 delegeret for arbejdstagere i det pågældendeland. Arbejdsgiver- og arbejdstagerdelegerede udpeges af regeringen efter indstilling fra de mestrepræsentative arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer i landet, hvor sådanne organisationerfindes. De delegerede kan være ledsaget af rådgivere.Arbejdskonferencen udarbejder bestemmelser om arbejdsforhold. Disse bestemmelser kan haveform af konventioner, der, når de er ratificeret af en medlemsstat, er bindende for denne.Bestemmelserne kan også være henstillinger til medlemsstaterne.Styrelsesrådet:Styrelsesrådet består af repræsentanter for 28 regeringer samt 14 arbejdsgiver- og 14 arbejdstager-repræsentanter. Af regeringerne har 10 fast sæde i rådet, nemlig lande med særlig betydendeindustri, mens 18 er valgte. Desuden vælges 18 stedfortrædende regeringsmedlemmer.Følgende regeringer blev på Arbejdskonferencen i 2011 valgt som medlemmer af Styrelsesrådet forperioden 2011-2014:1. Medlemmer med fast sæde (lande af særlig ”industri-betydning”):BrasilienFrankrigIndienItalienJapan63
KinaRuslandStorbritannienTysklandUSA2. Valgte medlemmer:Afrika: 6 pladserCongoEgyptenNigerTanzaniaTogoZambiaEuropa: 3 pladserAsien: 4 pladserAustralienIranQatarVietnamDanmarkUngarnLitauenAmerika: 5 pladserArgentinaCanadaColombiaEl SalvadorTrinidad og Tobago
3. Stedfortrædende medlemmer:Afrika: 7 pladserAlgerietAngolaBotswanaGhanaKenyaSudanZimbabweAmerika: 6 pladserCosta RicaEuropa: 7 pladser64Asien og Stillehavet: 8 pladserCambodjaSydkoreaDe Forenede Arabiske EmiraterIndonesienLibanonPakistanSri LankaThailand
CubaMexicoPanamaUruguayVenezuela
BulgarienCypernKasakhstanMaltaHollandRumænienSchweiz
Styrelsesrådet består af følgende sektioner:Budget- og administrationssektionenSektionen vedr. juridiske spørgsmål og internationale arbejdsstandarderDen institutionelle sektionPolitikudviklingssektionenHøjniveausektionenArbejdsgruppen vedr. styrelsesrådets og arbejdskonferencens funktionDanmarks forhold til ILODanmark har været medlem af Den Internationale Arbejdsorganisation siden 1919.Spørgsmål vedrørende ILO hører under Beskæftigelsesministeriets Juridiske, Arbejdsretlige ogInternationale Center (JAIC). Principielle spørgsmål vedrørende ILO drøftes iDet faste ILO-Udvalg,der har følgende sammensætning (pr. 1. december 2011):KontorchefLone Henriksen, Beskæftigelsesministeriet, formandVicedirektørJørgen Rønnest, Dansk Arbejdsgiverforening,AnsættelsesretschefFlemming Dreesen, Dansk Arbejdsgiverforening,ChefkonsulentHenning GadeChefkonsulentHenrik Schilder, Kommunernes LandsforeningInternational konsulentJens Erik Ohrt, Landsorganisationen i Danmark,LO-SekretærMarie-Louise Knuppert, Landsorganisationen i Danmark,International konsulentOle Prasz, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd,KonsulentNiels Lykke Jensen, Akademikernes Centralorganisation,Leo Matthiasen, ArbejdstilsynetUdvalgets sekretær: Fuldmægtig Zenia J. Liljeqvist, Beskæftigelsesministeriet.65
Udvalgets adresse: Beskæftigelsesministeriet, Ved Stranden 8, 1061 København K.
66
Bilag 7: Fortegnelse over medlemmerne af Den InternationaleArbejdsorganisationFortegnelse over de(Pr. 1. oktober 2011)183medlemmerafDenInternationaleArbejdsorganisation
AfghanistanAlbanienAlgerietAngolaAntigua og BarbudaArgentinaArmenienAustralienAserbajdsjanBahamasBahrainBangladeshBarbadosBelgienBelizeBeninBoliviaBosnien-HerzegovinaBotswanaBrasilienBrunei DarussalamBulgarienBurkina FasoBurma (Myanmar)BurundiCambodjaCamerounCanadaCentralafrikanske RepublikChileColombiaComorerneCongoCosta RicaCubaCypernDanmarkDemokratiske RepublikCongo (Zaire)DjiboutiDominicaDominikanske RepublikEcuador
LitauenLuxembourgMadagaskarMakedonien (Den tidligereJugoslaviske Republik)MalawiMalaysiaMaldiverneMaliMaltaMarokkoMarshall-øerneMauretanienMauritiusMexicoMocambiqueMoldovaMongolietMontenegroNamibiaNederlandeneNepalNew ZealandNicaraguaNigerNigeriaNorgeOmanPakistanPanamaPapua Ny GuineaParaguayPeruPolenPortugalQatarRumænienRuslandRwandaSaint Kitts og NevisSamoaSan MarinoSao Tomé og Principe67
EgyptenElfenbenskystenEl SalvadorEritreaEstlandEtiopienFijiFilippinerneFinlandForenede Arabiske EmiraterFrankrigGabonGambiaGeorgienGhanaGrenadaGrækenlandGuatemalaGuineaGuinea-BissauGuyanaHaitiHondurasHvideruslandIndienIndonesienIrakIranIrlandIslandIsraelItalienJamaicaJapanJordanKasakhstanKap VerdeKenyaKinaKirgisistanKiribatiKroatienKuwaitLaosLesothoLetlandLibanonLiberiaLibyen
Saudi-ArabienSchweizSenegalSerbienSeychellerneSierra LeoneSingaporeSlovakietSlovenienSolomon IslandsSomaliaSpanienSri LankaSt. LuciaSt. Vincent og GrenadinesStorbritannienSudanSurinamSverigeSwazilandSydafrikaSydkoreaSyrienTadsjikistanTanzaniaTchadThailandTjekkietTogoTrinidad og TobagoTunesienTurkmenistanTuvaluTyrkietTysklandUgandaUkraineUngarnUruguayUSAUsbekistanVanuatuVenezuelaVietnamYemenZambiaZimbabweÆkvatorialguineaØstrigØsttimor68
Bilag 8: Oversigt over vedtagne konventioner, der er ratificeret af DanmarkOversigt over vedtagne konventioner, der er ratificeret af Danmark (Pr. 1. oktober 2011)Nr.
Konventionens navnKonvention angående arbejdsløshedKonvention, hvorved der fastsættes lavalder forbørns arbejde i industriKonvention om unge menneskers anvendelse tilnat arbejde i industrien.Konvention om anvendelsen af hvidt fosfor(Berner konventionen)2)Konvention, hvorved der fastsættes lavalder forbørns arbejde til søsKonvention vedrørende erstatning for arbejdsløshed i tilfælde af skibbrudKonvention om forhyringKonvention angående landarbejdernes forenings-og organisationsretKonvention angående landarbejdernes forsikringmod følger af ulykkestilfældeKonvention angående en ugentlig hviledag iindustrielle virksomheder
Årstal
Tiltrådt
Opsagt
Bekendtgjort1)Bekendtgørelsenr. 465 af 2. nov.1921Bekendtgørelsenr. 232 af 19. nov.1923Bekendtgørelsenr. 233 af 19. nov.1923
256
24.september19191921191927. november192213. nov.1997
27. november191919221920 29. april 19241920 25. januar 19381920 12. august 19281921 8. juni 1930192112. november192113. nov.1997
789111214151618
1921 14. august 193513. nov.1997
Bekendtgørelsenr. 200 af 8. juli 1924Bekendtgørelse*)nr. 6 af 21. marts1938Bekendtgørelse*)nr. 31 af 4. oktober1938Bekendtgørelsenr. 220 af 12. juli1930Bekendtgørelsenr. 231 af 19. maj1923Bekendtgørelsenr. 269 af 28.september 1935Bekendtgørelsenr. 199 af 8. juli 1924Bekendtgørelse*)nr. 15 af 7. maj 1938Danmarks traktater.Udgivet på Udenrigsministeriets foranledning: årgang 1934,nr. 37Bekendtgørelsenr. 155 af 27. april1928Bekendtgørelse*)nr. 49 af 5. september1955Bekendtgørelsenr. 45 af 19. februar1933Bekendtgørelsenr. 49 af 1. marts1932
Konvention angående fastsættelse af lavalder foranvendelse af unge mennesker som kullempere og 1921 24. april 1924fyrbødereKonvention angående tvungen lægetilsyn med børnog unge mennesker, beskæftigelse om bord på1921 12. april 1938skibeKonvention angående erstatning forerhvervssygdomme
1925 19. januar 1934
19
Konvention angående ligeberettigelse for inden- ogudenlandske arbejdere i henseende til erstatning i1925 20. marts 1928anledning af ulykkestilfælde, indtrufne underarbejdetKonvention om indførelse af forenklinger i tilsynetmed udvandrere om bord på skibeKonvention angående vægtangivelse på tungt stykgods, der transporteres pr. skibKonvention angående tvungent eller pligtmæssigtarbejde1926 16. april 1955192930. december1932
212729
1930 25. januar 1932
69
Nr.
Konventionens navnKonvention om beskyttelsesforanstaltninger modulykkestilfælde, for så vidt angår arbejdere, der erbeskæftiget med lastning og losning af skibeKonvention angående erstatning forerhvervssygdomme (revideret)Konvention angående årlig ferie med lønKonvention angående minimumskrav i henseendetil faglig duelighed hos skibsofficerer ihandelsskibeKonvention angående lavalder for børns arbejde tilsøs (revideret)Konvention angående sikkerhedsforskrifter indenfor byggerietKonvention angående statistik over løn ogarbejdstid i de vigtigste mine- og fabriksindustrier(herunder bygge- og anlægsvirksomhed) og ilandbrugetKonvention om lægeundersøgelse (søfarende)
Årstal
Tiltrådt
Opsagt22. dec.1989
Bekendtgjort1)Bekendtgørelse*)nr. 90 af 14. oktober1971Bekendtgørelse*)nr. 4 af 3. februar1940Bekendtgørelse*)nr. 5 af 3. februar1940Bekendtgørelse*)nr. 34 af 9. november1938Bekendtgørelse*)nr. 73 af 19.november 1956Bekendtgørelse*)nr. 80 af 18. juli 1975Bekendtgørelse*)nr. 6 af 3. februar1940Bekendtgørelse af 20.marts 1981
32425253586263
1932 11. juli 19701934 8. juni 19391936 8. juni 19391936 30. juni 19381936 3. maj 19551937 13. oktober 19721938 8. juni 19391946 19. maj 1980
13. nov.199710. jul.199524. apr.1988
7380
Konvention til delvis revision af de af DenInternationale Arbejdsorganisationsgeneralkonference på dens første 28 mødervedtagne konventioner med henblik på denfremtidige udøvelse af de administrative opgaver,som i medfør af nævnte konventioner er overdraget 1946 23. maj 1949generalsekretæren for Folkenes Forbund og medhenblik på at indføre visse yderligere ændringerderi, forårsaget ved opløsning af Folkenes Forbundog ved ændringen i Den InternationaleArbejdsorganisations statutKonvention angående arbejdstilsyn inden forindustri og handelKonvention angående foreningsfrihed ogbeskyttelse af retten til at organisere sigKonvention angående organisation afarbejdsanvisningenKonvention angående skibsmandskabetsopholdsrum om bord (revideret)Konvention angående arbejdsklausuler i offentligekontrakterKonvention om retten til at organisere sig og førekollektive forhandlinger1947 26. juni 19581948 25. maj 19511948 3. oktober 19721949 9. juli 19501949 22. juli 19551949 22. juli 19551951 10. juni 19601952 22. juli 1955
Bekendtgørelse*)nr. 45 af 24. oktober1949
818788929498
100 Konvention om lige løn til mandlige og kvindeligearbejdere for arbejde af samme værdi102Konvention angående minimumsnormer for socialtryghed
Bekendtgørelsenr. 30 af 11. august1959Bekendtgørelsenr. 16 af 23. april1952Bekendtgørelse*)nr. 100 af 18.september 1974Bekendtgørelse*)nr. 8 af 28. januar1953Bekendtgørelse*)nr. 1 af 4. januar1957Bekendtgørelse*)nr. 2 af 4. januar1957Bekendtgørelse*)nr. 78 af 20.december 1960Bekendtgørelse*)nr. 1 af 2. januar
70
Nr.
Konventionens navn
Årstal
Tiltrådt21. december195721. december1957
Opsagt
Bekendtgjort1)1958Bekendtgørelse*)nr. 65 af 7. november1958Bekendtgørelse*)nr. 64 af 7. november1958Bekendtgørelse*)nr. 37 af 17. april1972Bekendtgørelse*)nr. 8 af 3. februar1961
105
Konvention om afskaffelse af tvangsarbejde
19571957
106 Konvention om ugentlig fritid i handels- ogkontorvirksomheder108 Konvention angående søfarendes nationaleidentitetspapirer111 Konvention om forskelsbehandling med hensyn tilbeskæftigelse og erhverv112 Konvention om lavalder for adgang tilbeskæftigelse om bord på fiskefartøjer115 Konvention om beskyttelse af arbejdere modioniserende stråling116Konvention om delvis ændring af de af DenInternationale Arbejdsorganisationsgeneralkonference på dens første 32 mødervedtagne konventioner
1958 28. juli 19701958 10. juni 196017. januar1959196224. november196019721961 12. maj 196213. nov.1997
Bekendtgørelse*)nr. 63 af 23.november 1962Bekendtgørelse*)nr. 113 af 21. oktober1974Bekendtgørelse*)nr. 46 af 11.december 1963Bekendtgørelse*)nr. 90 af 24.september 1970Bekendtgørelse af 17.januar 1991Bekendtgørelse*)nr. 91 af 14. oktober1971Bekendtgørelse*)nr. 92 af 14. oktober1971Bekendtgørelse*)nr. 88 af 17. juli 1979Bekendtgørelse*)nr. 36 af 27. februar1975Bekendtgørelse*)nr. 85 af 5. juli 1979Bekendtgørelse nr.19 af 5. august 2004Bekendtgørelse nr.37 af 20. marts 1981Bekendtgørelse*)nr. 74 af 1. juli 1979Bekendtgørelse nr.31 af 10. september1998Bekendtgørelse*)nr. 75 af 1. juli 1979
118 Konvention om ligestilling af ind- og udlændinge ihenseende til social tryghed119 Konvention om sikring af maskineri120 Konvention om hygiejne i handels- ogkontorvirksomheder122Konvention om beskæftigelsespolitik
1962 14. maj 19691963 8. november 19881964 10. juni 19701964 10. juni 19701966 4. april 19781969 13. oktober 19721969 4. april 19781970 10. juli 20031970 19. maj 19801971 4. april 197813. november19731997
126 Konvention om opholdsrum i fiskerifartøjer129130Konvention om arbejdstilsyn i landbrugetKonvention om læge- og hospitalsbehandling ogdagpenge under sygdom
133 Konventionen om skibsmandskabets opholdsrumKonvention om forebyggelse af arbejdsulykker(søfarende)Konvention om beskyttelse af135arbejdstagerrepræsentanter i den enkeltevirksomhed og om de faciliteter, som skal ydesdem134138 Konvention om mindstealder for adgang tilbeskæftigelse139 Konvention om forebyggelse af og kontrol medsundhedsmæssige farer på arbejdspladsenforårsaget af kræftfremkaldende stoffer og midler
1974 4. april 1978
71
Nr.
Konventionens navn
Årstal
Tiltrådt
Opsagt
Bekendtgjort1)Bekendtgørelse*)nr. 86 af 5. juli 1979Bekendtgørelse nr.55 af 2. juni 1982Bekendtgørelse*)nr. 116 af 15. oktober1979Bekendtgørelse nr.96 af 23. september1982Bekendtgørelse nr.17 af 2. maj 1996Bekendtgørelse af 2.juni 1982Bekendtgørelse nr.57 af 2. juni 1982Bekendtgørelse nr.58 af 2. juni 1982Bekendtgørelse nr.33 af 18. april 1991Bekendtgørelse nr. 3af 1. februar 1996Bekendtgørelse nr.40 af 20. april 1988Bekendtgørelse nr.32 af 18. april 1991Bekendtgørelse nr. 5af 22. maj 2008Bekendtgørelse nr.60 af 16. juni 1994Bekendtgørelse nr.18 af 2. maj 1996Bekendtgørelse nr.97 af 9. oktober 1997Bekendtgørelse nr.20 af 5. august 2004Bekendtgørelse nr.62 af 11. december2000Endnu ikkebekendtgjort3Bekendtgørelse nr.18 af 11. marts 2010
Konvention om landbrugsorganisationer og deresrolle i den økonomiske og sociale udviklingKonvention om erhvervsvejledning og142erhvervsuddannelse141144 Konvention om tresidede forhandlinger til fremmeaf gennemførelsen af ILO-standarder147 Konvention om minimumsnormer i handelsskibeProtokol ratificeret 10. juli 2003148 Konvention om luftforurening, støj og vibration149150151152155159Konvention om sygeplejepersonalets beskæftigelsesamt arbejds- og levevilkårKonvention om arbejdsmarkedsadministration:rolle, funktion og organisationKonvention om beskyttelse af organisationsrettenog metoder til fastsættelse af arbejdsvilkår i denoffentlige sektorKonvention om sikkerhed og sundhed i forbindelsemed havnearbejdeKonvention om sikkerhed og sundhed påarbejdspladsen samt arbejdsmiljøKonvention om erhvervsmæssig revalidering ogbeskæftigelse af handicappede
1975 4. april 19781975 20. maj 19811976 4. april 19781976 19. maj 19801977 1. december 19871977 20. maj 19811978 20. maj 19811978 20. maj 19811979 8. november 19881981 10. juli 19951983 5. februar 19851985 1. december 198718. december200616. september198719931988 10. juli 19951989 18. januar 19961996 10. juli 20031999 14. august 20002006 23. juni 20112006 28. januar 2009
160 Konvention om arbejdsmarkedsstatistik
162 Konvention om sikkerhed ved anvendelse af asbest 1986163167169180182Konvention om søfarendes velfærd til søs og ihavnKonvention om sikkerhed og sundhed inden forbygge- og anlægssektorenKonvention vedrørende indfødte folk ogstammefolk i selvstændige staterKonvention om søfarendes arbejdstid ogbemanding af skibeKonvention om forbud mod og omgående indsatsfor afskaffelse af de værste former forbørnearbejde
MLC Konvention om søfarernes arbejdsforhold187Konvention om rammer for fremme af sikkerhedog sundhed på arbejdspladsen
I alt ratificeret pr. 1. oktober 2011: 72 stk., heraf 8 opsagte, 63 aktive og 1 endnu ikke aktiv konvention.
1)De med * mærkede bekendtgørelser er optaget i Lovtidende C.2)Denne konvention afløser Bernerkonventionen af 1906 om samme spørgsmål, og ratifikationerneaf denne medregnes derfor ikke i bureauets opgørelse over antallet af ratifikationer afinternationale arbejdskonventioner.3) Konventionen er endnu ikke trådt i kraft internationaltKonventionerne nr. 5, 7, 15, 58 og 112 blev opsagt i forbindelse med ratifikation af konvention nr.138 om mindstealder for adgang til beskæftigelse.72
Konvention nr. 32 blev opsagt i forbindelse med ratifikation af konvention nr. 152 om sikkerhed ogsundhed i forbindelse med havnearbejde.Konvention nr. 62 blev opsagt i forbindelse med ratifikation af konvention nr. 155 om sikkerhed ogsundhed på arbejdspladsen samt arbejdsmiljø.Konvention nr. 63 blev opsagt i forbindelse med ratifikation af konvention nr. 160 omarbejdsmarkedsstatistik.
73
Bilag 9: Mandatnotits for ILO’s 100. Arbejdskonference
MandatnotitsforILO’s 100. ArbejdskonferenceGenève2011Instruktion for den danske regeringsdelegation
BeskæftigelsesministerietMaj 2011
74
