§71, Alm.del - 2011-12 - Bilag 86: Henvendelse af 1/5-12 fra Statsforvaltningen Midtjylland om deres årsberetning 2011 for Det Psykiatriske Patientklagenævn

1. Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen Midtjylland....................... 41a. Patientklagenævnets sammensætning i 2011 ....................................................... 41.b. Patientklagenævnets kompetencer og områder. .................................................. 62. Antal sager og sagsfordeling ................................................................................ 72a. Antal sager ...................................................................................................... 72b. Sagernes fordeling på de enkelte hospitaler i regionen .......................................... 72c. Antal afgørelser ................................................................................................ 83. Sagsbehandlingstiden ......................................................................................... 94. Antal møder, mødested m.v. ............................................................................... 104a. Antal møder .................................................................................................... 104b. Mødernes fordeling mellem de enkelte psykiatriske hospitaler ............................... 105. Mødedeltagelse ................................................................................................. 125a. Mødedeltagelse for læger .................................................................................. 125b. Mødedeltagelse for patienter ............................................................................. 125c. Mødedeltagelse for patientrådgivere/bistandsværger ............................................ 136. Afgørelsernes udfald og omgørelsesprocenten ....................................................... 146a. Antal afgørelser og godkendelser ...................................................................... 146b. Antal tilsidesættelser og omgørelsesprocenten .................................................... 157a. Antal klager .................................................................................................... 177b. Indbringelse for domstolene .............................................................................. 187c. Klage til Det Psykiatriske Ankenævn ................................................................... 18Afsnit 2 ...................................................................................................................19

ForordDet Psykiatriske Patientklagenævn vedStatsforvaltningen Midtjylland afgiver her-med sin femte beretning om nævnets virk-somhed, jfr. § 39 i lov om frihedsberøvelseog anden tvang i psykiatrien (lovbekendt-gørelse nr. 1729 af 2. december 2010).Beretningen vedrører 2011, og den er ud-arbejdet i samarbejde med Region Midtjyl-land.Beretningen tjener til formidling af videnom nævnets arbejde både til en bredere offentlighed og mere specifikt til de impliceredepsykiatriske afdelinger. Det er Statsforvaltningen Midtjyllands indtryk, at årsberetninger-ne hidtil er indgået i arbejdet på de psykiatriske afdelinger og bliver anvendt i bestræbel-serne på at leve op til lovens krav.De 5 statsforvaltninger er enige om, at årsberetningerne skal være direkte sammenligne-lige og indeholde samme statistiske oplysninger. Der er videre enighed om, at årsberet-ningerne så vidt muligt alene skal indeholde de oplysninger om nævnets virksomhed, somfremgår af Indenrigsministeriets brev af 7. januar 2004 om retningslinier for udarbejdelseaf årsberetninger for det psykiatriske patientklagenævn.De nævnte retningslinier fremgår af bilag 1 til årsberetningen. I det omfang, der i årsbe-retningen skal medtages andre oplysninger end dem, der følger af retningslinierne, er derenighed om, at disse skal medtages under et selvstændigt afsnit 4. Statsforvaltningen hari 2011 valgt at medtage en opgørelse over anvendelse af tvang i psykiatrien i RegionMidtjylland for perioden 2009-2011. I afsnit 4 b er projektet ”Psykiatriens Hus” i Silkeborgomtalt, og i afsnit 4 c er omtalt ”EN AF OS”-indsatsen.På grund af de store geografiske afstande mellem Statsforvaltningens hovedkontor iRingkøbing og de psykiatriske afdelinger i øst, ikke mindst antallet af klager fra AarhusUniversitetshospital, Risskov, har Statsforvaltningen valgt at organisere sekretariatsbe-tjeningen i en østafdeling og en vestafdeling under ledelse af én kontorchef.Vestafdelingen har sekretariatsbetjening fra hovedkontoret i Ringkøbing og har i 2011behandlet sager fra••••Regionspsykiatrien Vest, HerningBørne- og Ungdomspsykiatrisk Regionscenter, HerningRegionspsykiatrien Vest, HolstebroRegionspsykiatrien ViborgBørne- og Ungdomspsykiatrisk Regionscenter, Viborg

Afsnit 11. Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen Midtjylland1a. Patientklagenævnets sammensætning i 2011Det fremgår af psykiatrilovens § 34, at der ved hver statsforvaltning oprettes et psykia-trisk patientklagenævn, bestående af direktøren for statsforvaltningen som formand samt2 medlemmer.Ministeren for Sundhed og Forebyggelse beskikker et antal medlemmer efter indstilling frahenholdsvis Lægeforeningen og fra Danske Handicaporganisationer. Der beskikkes endvi-dere stedfortræder for medlemmerne.Direktøren for statsforvaltningen kan bemyndige ansatte ved statsforvaltningen til at fun-gere som formand for nævnet.I 2011 har nævnets sammensætning været således:Nævnsmedlemmerne ved Aarhus Universitetshospital, Risskov, Aarhus Universi-tetshospital Børne- og Ungdomspsykiatrisk Regionscenter, Risskov, og Regions-psykiatrien Randers:Som formand har fungeret fuldmægtig Lena Bodum, fuldmægtig Susanne Eldrup og fuld-mægtig Jens Søndergaard Poulsen.Nævnets 2 andre medlemmer har været psykiater Peer Liisberg, beskikket efter indstillingfra Lægeforeningen, og Tove Tolstrup, beskikket efter indstilling fra Danske Handicapor-ganisationer.Stedfortræder for psykiater Peer Liisberg har været læge Jakob Græsbøll Svaneborg, af-delingslæge Ulla Jacobsen og læge Bodil Nielsen.Stedfortræder for Tove Tolstrup har været Lilli Tobiasen, Kim Rattenborg og Birthe Chri-stiansen.Nævnsmedlemmerne ved Regionspsykiatrien Horsens:Som formand har fungeret fuldmægtig Lena Bodum, fuldmægtig Susanne Eldrup og fuld-mægtig Jens Søndergaard Poulsen.Nævnets 2 andre medlemmer har været afdelingslæge Ulla Jacobsen, beskikket efter ind-stilling fra Lægeforeningen, og Lilli Tobiasen, beskikket efter indstilling fra Danske Handi-caporganisationer.Stedfortræder for afdelingslæge Ulla Jacobsen har været læge Jakob Græsbøll Svaneborg,psykiater Peer Liisberg og overlæge Lisbeth Uhrskov Sørensen.Stedfortræder for Lilli Tobiasen har været Tove Tolstrup og Kim Rattenborg.

Nævnsmedlemmerne ved Regionspsykiatrien Vest, Herning, Børne- og Ung-domspsykiatrisk Regionscenter, Herning, og Regionspsykiatrien Vest, Holstebro:Som formand har fungeret specialkonsulent Finn Hansen og fuldmægtig Ulla Jakobsen.Nævnets 2 andre medlemmer har været læge Asger Thomsen, beskikket efter indstillingfra Lægeforeningen, og Birthe Christiansen, beskikket efter indstilling fra Danske Handi-caporganisationer.Stedfortræder for læge Asger Thomsen har været læge Ole Carstensen, læge Bodil Niel-sen og læge Jakob Græsbøll Svaneborg.Stedfortræder for Birthe Christiansen har været Tove Jensen, Karin Marie Bærendtsen ogFrede Budolfsen.Nævnsmedlemmerne ved Regionspsykiatrien Viborg og Børne- og Ungdomspsy-kiatrisk Regionscenter, Viborg:Som formand har fungeret specialkonsulent Finn Hansen og fuldmægtig Ulla Jakobsen.Nævnets 2 andre medlemmer har været læge Micael Christensen, beskikket efter indstil-ling fra Lægeforeningen, og Tove Jensen, beskikket efter indstilling fra Danske Handicap-organisationer.Stedfortræder for læge Micael Christensen har været læge Bodil Bach.Stedfortræder for Tove Jensen har været Hanne Madsen og Ib Hansen.Nævnets sekretariat er Statsforvaltningen Midtjylland.Sekretærer for nævnet har i 2011 været specialkonsulent Finn Hansen, fuldmægtig UllaJakobsen, fuldmægtig Kåre Haubro Hansen, fuldmægtig Jane Lindskov Munk, fuldmægtigJonas Bjerregaard, fuldmægtig Marie-Louise Mejlby Jensen, fuldmægtig Lena Bodum,fuldmægtig Birte Brynning, fuldmægtig Jens Søndergård Poulsen, fuldmægtig SusanneEldrup og fuldmægtig Sidsel Rune Bernhard.

1.b. Patientklagenævnets kompetencer og områder.Det fremgår af psykiatrilovens § 35, at sygehusmyndigheden efter anmodning fra patien-ten eller patientrådgiveren indbringer klager over tvangsindlæggelse, tvangstilbageholdel-se, tilbageførsel, tvangsbehandling, tvangsfiksering, anvendelse af fysisk magt, beskyttel-sesfiksering, anvendelse af personlige alarm og pejlesystemer og særlige dørlåse, person-lig skærmning, der uafbrudt varer mere end 24 timer, samt aflåsning af døre i afdelingen.Med virkning fra den 1. oktober 2010 ændredes psykiatriloven, idet der ved indsættelseaf § 13 d, blev mulighed for at træffe beslutning om tvungen opfølgning efter udskrivning.Endvidere indførtes en ny bestemmelse i § 12, stk. 5, om fastsættelse af betænkningstidpå højst 3 dage forud for overlægens beslutning om tvangsbehandling. Samtidig indførtesen bestemmelse i § 21, stk. 6, om ugentligt tilsyn ved ekstern overlæge ved bæltfikserin-ger. Disse indgreb kan ligeledes påklages til Det Psykiatriske Patientklagenævn.Klager til Det Psykiatriske Patientklagenævn sendes sædvanligvis af patienten eller pati-entrådgiveren til den enkelte psykiatriske afdeling, som så videresender klagen til nævnetbilagt lægeerklæring og andre relevante bilag. I enkelte tilfælde er det patienten selv,som retter henvendelse til nævnet.Nævnets møder holdes på den afdeling, som klagen relaterer sig til. Til mødet indkaldesoverlægen, patienten og patientrådgiveren. Nævnet træffer afgørelse i umiddelbar for-længelse af mødet, og det tilstræbes at sende afgørelsen samme dag til sagens parter.De lovmæssige tidsfrister til sagernes behandling stiller særlige krav til organiseringen afarbejdet.Sager fra Aarhus Universitetshospital, Risskov, Aarhus Universitetshospital Børne- ogUngdomspsykiatrisk Regionscenter, Risskov, og Regionspsykiatrien Randers behandlesfast om torsdagen.Sager fra Regionspsykiatrien Horsens behandles fast om onsdagen.I vestafdelingen er sagerne som udgangspunkt blevet behandlet om onsdagen, uansetsygehus.Ordningen med faste mødedage betyder forudsigelighed i planlægningen af arbejdet, så-ledes at alle implicerede parter på forhånd ved, hvornår mødernes holdes.Næsten alle sager modtages på fax, og mødeindkaldelse og dagsorden sendes som ho-vedregel samme dag, som klagen modtages eller dagen efter.

Stedlig kompetenceDet psykiatriske patientklagenævns møder afholdes som hovedregel på det psykiatriskehospital, som klagen relaterer sig til.Der har udviklet sig følgende praksis med hensyn til patienter, der flytter til et andet psy-kiatrisk hospital:1. hvis patienten flytter til et andet hospital inden for regionen og klager over tvangsudø-velsen på det første indlæggelsessted - så afholdes nævnsmødet på det hospital, hvor pa-tienten nu befinder sig2. hvis patienten flytter til et andet psykiatrisk hospital uden for regionen og klager overtvangsudøvelsen på det første hospital, hvor patienten var indlagt - så afholdes nævns-mødet på det hospital, hvor tvangsudøvelsen fandt stedSynspunktet ligger i forlængelse af lovbestemmelsen om, at patientklagenævnet kommertil patienten på det psykiatriske hospital, hvor patienten er indlagt.

Hvor Nævnet i 2010 kunne glæde sig over en pæn stigning i fremmødeprocenten, må videsværre konstatere et markant fald i patientrådgiveres/bistandsværgers fremmødepro-cent. Nævnet har til stadighed fokus på dette område, idet det er af væsentlig betydningfor patienten, at patientrådgiveren/bistandsværgen møder sammen med patienten. Næv-net vil fortsat varsle patientrådgiveren ved e-mail så snart tidspunktet for sagens behand-ling i Nævnet kendes, i håb om at dette giver patientrådgiveren/bistandsværgen bedremulighed for planlægning i forhold til erhvervsarbejde. Nævnet vil på baggrund af denfaldende fremmødeprocent være opmærksom på patientrådgivere, der i højere grad endandre melder afbud til møderne med henblik på at afklare baggrunden for afbuddet.Nævnet opfordrer til stadighed patientrådgivere/bistandsværger til at prioritere dereshverv, samt til at overveje, om hvervet kan kombineres med deres erhvervsarbej-de/øvrige opgaver.Statsforvaltningen er dog fortsat opmærksom på, at lovgivningens krav om korte sagsbe-handlingstider og indkaldelse til møder med kort varsel bevirker, at det kan være forbun-det med praktiske vanskeligheder for patientrådgiverne og bistandsværgerne at kommetil samtlige møder

*: Opgørelsen er incl. afgørelser, hvor frihedsberøvelsen/tvangsfikseringen er fundet helteller delvist ulovlig pga. formelle mangler, idet nævnet finder opgørelsen heraf relevant.Nævnets omgørelsesprocent er steget i 2011, især vedrørende tvangsindgrebene tvangs-fiksering og tvangsbehandling. Endvidere er 1 ud af 3 afgørelser vedrørende tvungen op-følgning tilsidesat, hvilket medfører en omgørelsesprocent på 33.I relation til tvangsfiksering gøres der opmærksom på, at antallet af tilsidesættelser ogsåomfatter tilsidesættelser af varigheden af fikseringer og tilsidesættelser af anvendelse afhånd- eller fodremme. Således er der blot 5 afgørelser, hvor bæltefikseringen i sin helheder blevet tilsidesat med henvisning til, at betingelserne for fikseringen ikke vurderedesopfyldt. I 4 sager er bæltefikseringens varighed blevet tilsidesat, idet der ikke forelå til-strækkelig dokumentation for, at opretholdelse af fikseringen var berettiget. Nævnet skali denne forbindelse gøre opmærksom på, at en bæltefikseret patient skal tilses 4 gange idøgnet, og såfremt fikseringen opretholdes, skal baggrunden herfor fremgå af journalen.Det er således ikke tilstrækkeligt, at det fremgår, at patienten er tilset, og fikseringen op-retholdes. Det er ofte manglende dokumentation, der er begrundelsen for disse tilside-sættelser. Endelig er der 5 sager, hvor anvendelse af hånd- eller fodremme er blevet til-sidesat. I disse sager har det gjort sig gældende, at overlægens godkendelse af anven-delsen af remmen ikke er dokumenteret. Såfremt alene ”rene” tilsidesættelser af bælte-fiksering skal tælle med, ville omgørelsesprocenten vedrørende tvangsfikseringer være8,7. Nævnet finder imidlertid, at det ville give et misvisende billede, såfremt tilsidesættel-ser af varigheden af fikseringer og tilsidesættelser af anvendelse af hånd- og fodremmeikke tages med i opgørelsen.15

I relation til tvangsbehandling gør det sig gældende, at kravene er skærpet til dokumen-tation for motivering for frivillig behandling og til information om behandlingen, jf. afsnit2. På trods af lovændringen vedrørende kortere motivationsperiode har hospitalerne imange sager vanskeligt ved at opfylde kravene til dokumentation. Dette kan formentligfor en stor dels vedkommende tilskrives travlhed hos lægerne, men der må erindres om,at de skærpede krav til dokumentationen er udtryk for et ønske om at tilgodese patien-tens retssikkerhed i forhold til det betydelige tvangsindgreb, som en tvangsbehandling måbetragtes som. Nævnet vil gerne tilstræbe at nedbringe antallet af tilsidesættelser, og harderfor i 2011 til hospitalerne udarbejdet en vejledning til klagers fremsendelse til DetPsykiatriske Patientklagenævn, hvor bl.a. kravene til dokumentationen er skitseret.

Antal klager er antallet af afgørelser der klages over. Hvis der i en sag klages over bådetvangsindlæggelse og tvangstilbageholdelse, tæller det som 2 klager.Patientklagenævnets afgørelser vedrørende tvangsindlæggelse, tvangstilbageholdelse,tvangstilbageførsel, tvungen opfølgning efter udskrivning i henhold til § 13 d, tvangsfikse-ring, beskyttelsesfiksering, aflåsning af døre i afdelingen oppegående tvangsfiksering påSikringsafdelingen under Retspsykiatrisk afdeling, Region Sjælland kan i henhold til psy-kiatrilovens § 37, stk. 1, indbringes for retten efter anmodning fra patienten eller patient-rådgiveren.Patientklagenævnets afgørelser vedrørende tvangsmedicinering, anvendelse af fysiskmagt, personlig alarm, pejlesystemer, særlige dørlåse samt personlig skærmning, der va-rer mere end 24 timer, samt aflåsning af patientstue på Sikringsafdelingen under Rets-psykiatrisk afdeling, Region Sjælland, kan påklages til Det Psykiatriske Ankenævn, jf.psykiatrilovens § 38 sammenholdt med reglerne i kapitel 3 i lov om sundhedsvæsenetscentralstyrelse.

Pligt til at informere patienten om virkning og bivirkninger ved samtlige præparateromfattet af beslutningen om tvang inden beslutningen træffes.Det Psykiatriske Ankenævn har den 1. marts 2011 afgjort en sag, som repræsenterer enny praksis indenfor tvangsbehandling. Patientombuddet udsendte den 3. marts 2011 etnyhedsbrev herom.Ankenævnet ændrede en afgørelse fra det psykiatriske patientklagenævn vedrørendetvangsmedicinering, idet Ankenævnet fandt, at patienten også skulle have været informe-ret om virkning og bivirkning ved det/de præparat(er) som ellers måtte indgå i beslutnin-gen om tvangsbehandling udover det primære præparat.Nyhedsbrevet er vedlagt som bilag til årsberetningen.Ankenævnet har i konsekvens af den ændrede praksis ændret tre af Det Psykiatriske Pa-tientklagenævns afgørelser, som er truffet forud for modtagelsen af Nyhedsbrevet, hen-holdsvis den 6. januar 2011, den 13. januar og den 3. marts 2011.Ankenævnet anførte i alle tre sager, at det fremgår af § 4, stk. 1, i psykiatriloven, attvang ikke må benyttes, før der er gjort, hvad der er muligt for at opnå patientens frivilli-ge medvirken. I § 1, stk. 2, henvises der til reglerne vedrørende informeret samtykke isundhedslovens kapitel 5. Af sundhedslovens § 15, stk. 3, fremgår det, at der ved infor-meret samtykke forstås et samtykke, der er givet på grundlag af fyldestgørende informa-tion fra sundhedspersonens side. Patienten skal, ifølge § 16, blandt andet informeres omsine behandlingsmuligheder, herunder om risiko for komplikationer og bivirkninger. In-formationen skal gives løbende og give en forståelig fremstilling af patientens sygdom ogden påtænkte behandling. Informationen skal omfatte oplysninger om relevante behand-lingsmuligheder, herunder oplysninger om andre, lægefagligt forsvarlige behandlingsmu-ligheder, samt oplysninger om konsekvenserne af, at der ingen behandling iværksættes.Informationen skal være mere omfattende, når behandlingen medfører nærliggende risikofor alvorlige komplikationer og bivirkninger.Det er ankenævnets opfattelse, at en patient, forud for overlægens beslutning omtvangsbehandling, skal informeres om behandlingens formål, virkninger og mulige bivirk-ninger, både for så vidt angår det primære og det/de subsidiære præparat(er), idet der eren mulighed for, at tvangsbehandlingen iværksættes med et subsidiært præparat.Det er imidlertid ikke dokumenteret, om patienten blev informeret om virkning og bivirk-ninger ved det/de subsidiære præparat(er).Ankenævnet bemærkede, at den information, man i en situation som den aktuelle er for-pligtet til at give vedrørende behandlingen med det subsidiære præparat, kan være rela-tiv enkel. Det er således tilstrækkeligt blot at nævne virkning og bivirkninger ved præpa-ratet.ÅRSBERETNING 2011

Afgørelser vedrørende tvungen opfølgningBestemmelserne om tvungen opfølgning trådte i kraft med virkning fra 1. oktober 2010og er indsat som §§ 13 d og 13 e i psykiatriloven. Herudover er der indsat en række kon-sekvensbestemmelser i psykiatriloven.Med de nye bestemmelser er det muligt at fastholde meget syge patienter i medicinskbehandling efter udskrivelse. Det drejer sig om en lille gruppe af patienter, som, når deudskrives fra psykiatrisk afdeling, konsekvent holder op med at tage den ordinerede me-dicin, hvorefter de får det så dårligt, at de må indlægges igen, evt. under tvang.Det er forudsat, at patienter der udskrives til tvungen opfølgning efter udskrivning er i etstabilt behandlingsforløb, samt at beslutningen om at etablere tvungen opfølgning efterudskrivning ikke må føre til, at patienten udskrives tidligere end patienten ville være ble-vet, såfremt muligheden for at etablere tvungen opfølgning efter udskrivning ikke var tilstede.Nævnet har siden vedtagelsen af bestemmelsen truffet 3 afgørelser vedrørende tvungenopfølgning, hvoraf de to er godkendelser, og den tredje er en tilsidesættelse. Nævnet harendvidere truffet afgørelse om godkendelse af beslutning om afhentning ved politi.I den sag, hvor beslutning om tvungen opfølgning blev tilsidesat, var der lagt vægt på, atdet ikke var dokumenteret, at patienten inden for det sidste halve år forud for den aktuel-le indlæggelse havde været ordineret opsøgende behandling ved et udgående psykiatri-team, jf. § 13 d, stk. 1, nr. 4.Nævnet lagde i denne forbindelse vægt på, at der ikke var etableret et udgående psyki-atriteam til varetagelse af opgaverne i forbindelse med medicinering på bopælen af denpersongruppe, som patienten tilhørte – personer der har ophold på institution.Endvidere lagde Nævnet ved afgørelsen vægt på, at patienten ikke var blevet tilbudt denordinerede medicin - inj. Zypadhera 405 mg hver 4. uge im - dagligt gennem 3 dage, førder blev truffet beslutning om tvungen opfølgning efter udskrivning. Patienten var ikkeunder indlæggelsen blevet behandlet med hverken Zyprexa eller Zypadhera, men medAbilify.Umiddelbart kunne man have forventet, at nævnet ville have modtaget flere klager overbeslutning om tvungen opfølgning, idet bestemmelsen formodes at kunne modvirke gen-tagne indlæggelser med kort interval. Om det lave antal klager skyldes, at der bliver truf-fet relativt få beslutninger om tvungen opfølgning – eventuelt fordi de i loven opstilledebetingelser ikke er opfyldt – eller om det skyldes, at patienterne ikke klager over beslut-ningerne, er vanskeligt at vurdere.

Personlig skærmning defineres i psykiatrilovens § 18 c som foranstaltninger, hvor et ellerflere personalemedlemmer konstant befinder sig i umiddelbar nærhed af patienten.Det fremgår af § 46, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1338 af 2. december 2010 om anvendel-se af anden tvang end frihedsberøvelse på psykiatriske afdelinger og af forarbejderne tilloven, at der ved ”umiddelbar nærhed” skal forstås således, at patienten til stadighed erunder opsyn, herunder ved toiletbesøg og badning, og at der dermed er mulighed for hur-tig indgriben fra personalets side.Personlig skærmning som juridisk begreb, som det nu er defineret i § 18 c, har såledesikke nødvendigvis det samme indhold, som når begrebet benyttes i andre sundhedsfagli-ge sammenhænge.Lavere grader af observation/overvågning er ikke omfattet af bestemmelsen, og eventuel-le retningslinjer for lavere grader af observation/overvågning kan derfor fastsættes af sy-gehusmyndigheden.Bestemmelsen i psykiatrilovens § 18 c blev indsat i forbindelse med ændringen af psyki-atriloven, som trådte i kraft den l. januar 2007. I den tidligere psykiatrilov fandtesskærmningsbegrebet ikke, men begrebet blev i stigende omfang anvendt på de psykiatri-ske afdelinger som udtryk for en behandlingsmetode, uden at der dog eksisterede en en-tydig definition af begrebet. Skærmning blev således anvendt i situationer, hvor der varbrug for, at patienten blev skærmet fra omgivelserne. Dette kunne skyldes hensynet tilpatienten selv, men det kunne også være af hensyn til det generelle miljø i afdelingen.Skærmning kunne foregå som personlig skærmning i form af forskellige grader af relatio-nelle og observationsmæssige foranstaltninger i forhold til patienten, spændende fra sam-taler og øget opsyn til konstant følgeskab af et personalemedlem, ligesom der kunne væ-re tale om fysisk skærmning, hvor patienten fysisk blev afsondret fra omgivelserne.Med indførelse af psykiatrilovens § 18 c blev adgangen til at iværksætte personligskærmning synliggjort ved veldefinerede kriterier, og det fremgår af psykiatrilovens § 20,at beslutning om personlig skærmning, der varer mere end 24 timer, skal tilføres tvangs-protokollen.Det fremgår desuden af ovenstående bekendtgørelse § 28, stk. 3, at beslutningen ompersonlig skærmning træffes af en læge, efter at denne har tilset patienten, og at beslut-ningen skal noteres i patientens journal, jf. § 21 i lov om autorisation af sundhedsperso-ner og om sundhedsfaglig virksomhed.Patienten har ifølge psykiatrilovens § 35 mulighed for at indbringe klager over personligskærmning, der varer mere end 24 timer, til det psykiatriske patientklagenævn ved stats-forvaltningen. De psykiatriske patientklagenævns afgørelser vedrørende personligskærmning kan i henhold til psykiatrilovens § 38 ankes til Det Psykiatriske Ankenævn.De situationer, hvor det kan være relevant at iværksætte personlig skærmning i henholdtil psykiatrilovens § 18 c, kan være tilfælde, hvor patienter er omkringfarende og ikke kanfalde til ro, og hvor adfærden over for andre kan være præget af indblanding og forulem-pen, f.eks. maniske patienter, der forgriber sig på andres ejendele, er seksuelt grænse-overskridende m.v. Der kan også være tale om patienter, der lider af f.eks. nervøs spise-vægring.Nævnet har i 2011 behandlet 5 sager om personlig skærmning, hvoraf nævnet godkendteskærmningen i to af sagerne og afviste at behandle tre klager. De tre afviste klager refe-reres nedenfor:ÅRSBERETNING 2011

Betingelser for personlig skærmning ikke opfyldt:En patient klagede over skærmning. Nævnet traf afgørelse den 10. februar 2011.På mødet oplyste den mødte læge, at patienten havde psykomotorisk højt tempo, tale-pres og mange ideer og projekter, som han både talte med personalet og medpatienterom. Medpatienter følte sig generede af hans adfærd, og man skærmede ham for at af-skære ham fra stimuli samt for at afværge, at han forulempede medpatienter. Patientenhavde endvidere haft truende adfærd over for personalet.Patienten oplyste, at han havde sit eget værelse. Han havde en vagt på, men denne vagtbefandt sig ind imellem også uden for hans stue, hvor døren til stuen var lukket. Vagtentilså også andre patienter. Der var ikke tilsyn med patienten under toiletbesøg og bad-ning. Patienten oplevede et behov for at tale med andre, og manglede personale at talemed. Patienten oplevede, at personalet var stresset, men han havde brug for deres støt-te, idet han var manisk og i følelsesmæssigt kaos.Nævnet afviste at behandle klagen, idet en forudsætning for at skærmningen kan ansesfor at være omfattet af dets kompetence er, at patienten skal have været under konstantopsyn, også ved bad og toiletbesøg.En patient klagede over skærmning. Nævnet traf afgørelse den 8. december 2011.På mødet blev det oplyst, at når patienten var på stuen, så sad personalet lige uden formed døren på klem. Personalet fulgte patienten overalt på afdelingen, og når han varude. De kunne til stadighed se patienten. Når patienten var på toilettet eller i bad, var dø-ren lukket til badeværelset, og patienten havde 15 minutter til badning. Personalet op-holdt sig uden for døren ved bad og toiletbesøg.Nævnet afviste ligeledes her at behandle sagen, idet patienten ikke havde været underkonstant opsyn, idet døren til badeværelset var lukket under bad og toiletbesøg.En patient klagede over skærmning. Nævnet traf afgørelse den 10. november 2011.Nævnet afviste at behandle klagen, idet skærmningen ikke havde varet mere end 24 ti-mer, hvorfor tvangsindgrebet ikke var omfattet af psykiatriloven.…………………Der er ikke tale om et stort statistisk materiale, men der er anledning til at gøre opmærk-som på, at betingelserne for at en skærmning anses for at være omfattet af nævnetskompetence synes at være forholdsvis restriktive. Når henses til at en patient kan bliveskærmet (have fast fodfølge) hele døgnet, findes det restriktivt, at bad og toiletbesøg baglukkede døre kan bringe indgrebet udenfor Nævnets kompetence. Nævnets mulighed forat behandle klagen udgør en retssikkerhed for patienten, og den manglende kompetencestiller derfor patienten ringere.Psykiatrilovens anvendelse for mindreårigeI årsberetning for 2010 for Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen Ho-vedstaden er notat af 28. september 2010 fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet omsamtykke til behandling af mindreårige psykiatriske patienter optrykt.Notatet har givet anledning til følgende kronik i Ugeskrift For Læger den 17. januar 2011af Anne Marie Råberg Christensen, overlæge Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Bis-pebjerg:”Menneskerettigheder, mindreårige og behandling efter psykiatrilov

Notat fra Sundhedsministeriet fjerner klageretten fra børn, der er indlagt på psykiatriskafdeling.I 1983 var Danmark tæt på at blive dømt i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol iStrasbourg for at overse menneskerettighederne for Jon, en 12 år gammel dreng.Jon var 12 år gammel, da han i 1983 blev indlagt på Rigshospitalets børnepsykiatriske af-deling i fem en halv måned. Forinden havde han havde levet en omtumlet tilværelse.Hans forældre havde i mange år kæmpet om, hvem der skulle have forældremyndighedenover ham. Forældrene havde ikke været gift, og da Jon var to år gammel gik de fra hin-anden. Jons mor fik forældremyndigheden. Med tiden blev Jons forhold til faren tættere,og da han var otte år, ville han ikke bo hos sin mor mere. Faren gik under jorden med sinsøn, og det lykkedes dem at skjule sig for myndighederne og Jons mor i tre et halvt år.Da Jon blev fundet, blev han anbragt på Rigshospitalets børnepsykiatriske afdeling; detvar hans mors ønske og var blevet anbefalet hende af blandt andet hospitalsafdelingensleder.Jon klagede først og fremmest over, at han blev berøvet sin frihed i de fem en halv må-ned, han var indlagt. Døren til hospitalsafdelingen var låst, og han var under næsten kon-stant opsyn. Jon kunne ikke klage til en dansk domstol over indlæggelsen, fordi det varhans mor og ikke myndighederne, der havde taget beslutningen om at indlægge ham.Jons mor havde forældremyndigheden, og hun mente, at det var bedst, at Jon blev ind-lagt. Ved Domstolen blev Danmark anklaget for ikke at have grebet ind i Jons mors mådeat udøve sin forældremyndighed på. De danske myndigheder burde have lyttet til Jonsprotester over indlæggelsen, eftersom han var tolv år og gammel nok til at forstå, hvadder foregik omkring ham. Domstolens flertal mente imidlertid ikke, at børn i elleve-tolv-års-alderen er i stand til at tage stilling til en indlæggelse. Dommerne besluttede at lademorens forældremyndighed veje tungere end hensynet til Jons selvbestemmelsesret. Dendanske stat blev derfor frikendt for sit medansvar for indlæggelsen.KONKURRERENDE RETTIGHEDERJon-sagen rejste spørgsmålet om, hvilke rettigheder børn har i forhold til staten og deresforældre. Sagen viste, hvordan to forskellige menneskerettigheder kan støde sammen.Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol afvejede Konventionens artikel 5 og 8 i for-hold til hinanden. På den ene side giver Konventionen alle, inklusive børn, ret til frihed ogpersonlig sikkerhed (artikel 5). På den anden side betyder retten til familieliv, at forældrehar en vis ret til at bestemmeover deres børn (artikel 8). Sagen skabte debat i den dan-ske offentlighed og satte spørgsmålstegn ved, om retsbeskyttelsen af børn var god nok.I 1989 kom den danske lov om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien, der meddiverse justeringer har været gældende siden. Heri er ikke sat nogen nedre aldersgrænsefor børn og unges frihedsrettigheder, hvorfor også børn helt ned til 12 år - så snart, dekunne forstå, hvad frihedsrettigheder betød - har fået tildelt patientrådgiver og haft kla-geret til det psykiatriske patientklagenævnssystem. Her kunne barnet eller den unge kla-ge, hvis de ikke ønskede at være indlagt, var vrede over en fastholdelse eller ikke villetage medicin eller få ernæring i en sonde. Patientrådgiverne har på bedste vis forsøgt atrådgive og vejlede børnene og de unge om deres rettigheder, og afdelingerne har indret-tet deres praksis efter afgørelserne i det psykiatriske patientklagenævn. Nævnet og kla-gevejene var indrettet efter voksne patienters behov og kunne indimellem fremtrædeuforståelige eller lidt frygtindgydende for børnene og de unge; men disse blev dog hørt.NOTAT FJERNER RETTIGHEDEt notat fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet dateret september 2010 gør pludselig opmed denne praksis. (Notat om samtykke til behandling af mindreårige, psykiatriske pati-enter. Indenrigs- og Sundhedsministeriet. 28. september 2010). I notatet står, at foræl-ÅRSBERETNING 2011

dremyndighedsindehavergodt kan give samtykke til behandling - også tvangsbehandling.Børnenes retssikkerhed varetages ved forældrene, som derfor også har klageretten.»Psykiatriloven kan ikke anvendes i forhold til patienter, der er under 15 år eller i forholdtil 15-17-årige patienter, der er for umodne til at varetage deres egne interesser, når derforeligger et informeret samtykke til behandlingen/foranstaltningen fra forældremyndig-hedens indehaver.Dermed kan psykiatrilovens retssikkerhedsgarantier heller ikke finde anvendelse i forholdtil mindreårige patienter i disse situationer. Børnenes retssikkerhed er varetaget ved, atderes forældre har pligt til at varetage deres interesser og behov og dermed også til atvurdere, om der skal gives samtykke til behandling (eller om psykiatriloven skal finde an-vendelse), og om der skal klages m.v. ”Denne tolkning kan undre, da forældreansvarsloven i andre sammenhænge angåendebørn og anbringelse angiver, at også børn under 12 år skal have ret til at udtale sig omegen situation og at unge over 15 år har ret til at klage over myndighedernes afgørelser.Den sidste lov omhandlende, hvem der kan beslutte for børn og unge, er serviceloven.Lov om social service fra 2005 vægter omsorgsaspektet for barnet og § 50 pålægger så-ledes kommunalbestyrelsen at undersøge børn og unge ved mistanke om behov for særligstøtte, herunder nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. §51 foreskriver, at barnet vedåbenlys risiko for skade på sundhed eller udvikling kan undersøgesved ophold på instituti-on eller indlæggelse på sygehus. Indlæggelser i henhold til denne paragraf har på de bør-ne- ungdomspsykiatriske lukkede afsnit været underlagt lov om tvang i psykiatrien, hvor-for barnet kun kunne indlægges mod sin vilje, såfremt det var psykotisk eller i en tilstandder ganske kunne sidestilles hermed. Men dette gælder så ikke længere.MAN HAR GLEMT HISTORIENDet er, som om man helt har glemt historien. For hvor er menneskerettighederne for børnblevet af? Hvem har spurgt eller debatteret, hvad der er bedst for børnene og de unge?Og er det ikke underligt med så stor en ændring på baggrund af et internt notat i ministe-riet?I Norge har man valgt at vægte børns og unges egen mening mere og givet både børn ogpårørende ret til at klage til det psykiatriske patientklagesystem. Løsningsforslaget iDanmark kunne være det samme og med en mindre lovjustering kunne der oprettes etsærligt patientklagenævn for børn og unge. Et sådant ville give den fordel, at parternehavde mulighed for at specialisere sig i at forstå børn og unges tankegang og derfor bed-re kunne vejlede og beslutte til gavnfor barnet. Et patientklagenævn for børn og ungekunne bestå af fire personer; en fra hver interessent: retssystemet med en børnesagkyn-dig jurist, socialforvaltning med psykolog eller sagsbehandler, en repræsentant fra en på-rørende forening, samt en uvildig børne-ungdomspsykiater, der ikke var involveret i be-handlingen. I dette specielle børne-unge-patientklagenævn kunne barnet/den unge såforklare sit problem, hvad enten det var, at vedkommende ikke ønskede at være indlagt,var vred over en fastholdelse, ikke ville tage medicin mod sin vilje eller få ernæring i ensonde. Med børn og unges menneskerettigheder i tankerne opfordres til at lave en særloveller tilføjelse til lov om tvang i psykiatrien vedr. børn og unge med psykisk lidelse og atindrette et børne-unge-patientklagenævn, der kan varetage denne gruppes specielle be-hov.”***Der henvises endvidere til vejledning nr. 9427 af 20/01 2011 om forhåndstilkendegivel-ser, behandlingsplaner, tvangsfiksering og tvungen opfølgning efter udskrivning m.v. forpatienter indlagt på psykiatriske afdelinger, afsnit 9, der har følgende ordlyd:ÅRSBERETNING 2011

9. Særligt vedrørende børn.Det fremgår af psykiatriloven, at der ved tvang forstås anvendelse af foranstaltninger, forhvilke der ikke foreligger et informeret samtykke, jf. kapitel 5 i sundhedsloven.Det følger af sundhedsloven, at forældremyndighedens indehaver kan give informeretsamtykke til behandling for patienter under 15 år samt for 15-17-årige patienter, der ikkebesidder den fornødne modenhed til at varetage sine egne interesser. Den behandlings-ansvarlige overlæge skal sørge for, at mindreårige patienter informeres og inddrages idrøftelserne om behandling, i det omfang patienten forstår behandlingssituationen, med-mindre dette kan skade patienten. Den mindreåriges tilkendegivelser skal, i det omfangde er aktuelle og relevante, tillægges betydning.Såfremt lægen vælger at ordinere en behandling som barnet modsætter sig, skal lægen,selvom forældrene samtykker, altid opveje fordele og ulemper og vælge den til enhver tidfor barnet mest skånsomme løsning. Mindste middels princip skal altid følges. Ligeledesmå overvejelser om forholdet mellem forældre og barn inddrages i lægens beslutning.Forældremyndighedens indehaver skal informeres om, at denne har mulighed for at frasi-ge sig stillingtagen til anvendelse af magt over for den mindreårige. Såfremt forældre-myndighedens indehaver ikke ønsker at tage stilling, vil den mindreårige være omfattet afpsykiatriloven, hvis de øvrige betingelser for anvendelse af de enkelte tvangsforanstalt-ninger er opfyldt. Dette indebærer beskikkelse af patientrådgiver og klagemulighederm.v.Psykiatrisk behandling, herunder andre foranstaltninger omfattet af psykiatriloven, af pa-tienter under 15 år og umodne 15-17-årige patienter, der iværksættes med forældre-myndighedens samtykke, betragtes således ikke i psykiatrilovens forstand som tvang.Der er derfor ikke krav om registrering af denne behandling i afdelingens tvangsprotokol,men patientens tilkendegivelser, herunder modstand i forhold til behandlingen, skal regi-streres i patientens journal, jf. journalføringsreglerne. Med henblik på at få belyst, hvormange foranstaltninger der foretages over for mindreårige med samtykke fra forældre-myndighedens indehaver, men mod den mindreåriges vilje, skal Sundhedsstyrelsen hen-stille til, at dette registreres i afdelingens tvangsprotokol og indberettes til Sundhedssty-relsen. Sundhedsstyrelsen har således i de elektroniske tvangsprotokoller givet mulighedfor at registrere foranstaltninger, som anvendes mod den mindreåriges vilje, og hvor derville have været tale om tvang i henhold til psykiatriloven, såfremt der ikke forelå et sam-tykke fra forældremyndighedens indehaver.Psykiatrisk behandling af patienter under 15 år og umodne 15-17-årige, som iværksættesuden informeret samtykke fra forældremyndighedens indehaver, skal derimod altid skeinden for rammerne af psykiatriloven og registreres m.v.

Afsnit 3Principielle afgørelserDette afsnit indeholder anonymiserede resumeer af de afgørelser, som nævnet anser forprincipielle. En afgørelse, der tilsidesætter sygehusets beslutning, er ikke i sig selv princi-piel. En afgørelse, der godkender sygehusets beslutning, kan være principiel. Afgørelser,der tilsidesættes af domstolene og Det Psykiatriske Ankenævn, er som udgangspunktprincipielle.Nedenfor er ganske kort nævnt et antal afgørelser, som Nævnet anser for principielle,samt et antal afgørelser, hvor Nævnet finder behov for at præcisere gældende ret på om-rådet.Tvangsindlæggelse og tvangstilbageholdelseDet Psykiatriske Patientklagenævn fandt at en tvangstilbageholdelse havde væ-ret ulovligt opretholdt i perioden fra den 30. januar 2011 til den 27. februar2011, da en obligatorisk revurdering var blevet foretaget for tidligtEn patient klagede over, at han fortsat var tvangstilbageholdt. Nævnet traf afgørelse den17. marts 2011.Nævnet lagde vægt på, at patienten siden nævnets afgørelse af 16. december 2010, hvornævnet godkendte tvangstilbageholdelsen af 3. december 2010, forsat var psykotisk ogbehøvede behandling, fordi han ikke havde nogen erkendelse af at være syg eller behovfor at være indlagt og modtage medicinsk behandling.Det fremgår af psykiatrilovens § 21, stk. 2, at overlægen som led i efterprøvelse af fri-hedsberøvelse henholdsvis 3, 10, 20 og 30 dage efter at frihedsberøvelsen er iværksat,og herefter mindst hver 4. uge, så længe frihedsberøvelsen opretholdes, skal påse, ombetingelserne for at frihedsberøve patienten fortsat er opfyldt. Resultatet af denne efter-prøvelse skal tilføres tvangsprotokollen.Det fremgår af tvangsprotokollen, at patienten blev tvangstilbageholdt den 3. december2010, at der var sket efterprøvelse den 6., 13. og 23. december 2010 og den 2. januar2011, henholdsvis 3, 10, 20 og 30 dage efter iværksættelsen. Det fremgår videre, at dervar sket efterprøvelse den 28. januar og 27. februar 2011.Efterprøvelsen 4 uger efter vurderingen på 30. dagen for iværksættelsen, skulle imidlertidhave været foretaget den 30. januar 2011 og ikke allerede som sket den 28. januar 2011.Den mødte overlæge oplyste, at man fremrykkede efterprøvelsen, idet den 30. januar2011 var en søndag, og idet man ikke syntes, at det var hensigtsmæssigt, at det varweekendvagten, der foretog efterprøvelsen.Det er nævnets opfattelse, at hospitalet ikke kan fremrykke datoen for efterprøvelse medden virkning, at pligt til at foretage efterprøvelse på den korrekte dato bortfalder.Nævnet fandt herefter, at frihedsberøvelsen havde været ulovligt opretholdt fra denmanglende efterprøvelse den 30. januar 2011 frem til næste rettidige efterprøvelse den27. februar 2011.

Det Psykiatriske Patientklagenævn fandt, at en tvangstilbageholdelse havde væ-ret ulovligt opretholdt i perioden 22. april – 26. april 2011, på grund af for senoverlægegodkendelse af en revurderingEn patient klagede over tvangstilbageholdelse. Nævnet traf afgørelse den 5. maj 2011.Nævnet lagde vægt på, at patienten på det tidspunkt, hvor han blev tvangsindlagt, varpsykotisk og behøvede behandling, fordi han var tiltagende forpint og styret af paranoideforestillinger, hvorfor han ikke turde spise og drikke, tabte sig, var tiltagende træt oghavde svært ved at gå.Det fremgår af sagen, at revurderingen på 10. dagen ifølge reglerne herom blev foretagetaf en reservelæge den 22. april 2011, men at godkendelse af overlægen først er sket den26. april 2011.Det fremgår af lovens § 21, stk. 2, at overlægen som led i efterprøvelse af frihedsberø-velsen henholdsvis 3, 10, 20 og 30 dage, efter at frihedsberøvelsen er iværksat, og heref-ter mindst hver 4. uge, så længe frihedsberøvelsen opretholdes, skal påse, om betingel-serne for at frihedsberøve patienten fortsat er opfyldt. Resultatet af denne efterprøvelseskal tilføres tvangsprotokollen.I henhold til lovens § 4 a er bestemmelsen om overlægens kompetence i henhold tilovennævnte bestemmelse ikke til hinder for, at en beslutning i overlægens fravær træffesaf en anden læge. I sådanne tilfælde skal overlægen efterfølgende snarest tage stilling tilbeslutningen.Det blev oplyst, at der havde været en overlæge til stede på hospitalet, og der forelå ikkeoplysninger om, at det ikke havde været muligt at få denne overlæge til at godkende re-vurderingen den 22. april 2011.Nævnet fandt under disse omstændigheder, at frihedsberøvelsen har været ulovligt op-retholdt fra den 22. april til den 26. april 2011.

***En patient klagede over tvangstilbageholdelse. Nævnet traf afgørelse den 5. maj 2011.Beslutning om tvangstilbageholdelse blev foretaget af en reservelæge den 23. april 2011,men godkendelsen af overlægen fandt først sted den 26. april 2011.Det blev oplyst, at der altid er en overlæge til stede på hospitalet, og der forelå ikke op-lysninger om, at det ikke havde været muligt at få denne overlæge til at godkende revur-deringen den 23. april 2011.Nævnet fandt under disse omstændigheder, at en overlæge burde have godkendt tvangs-tilbageholdelsen den 23. april 2011, og at frihedsberøvelsen havde været ulovligt opret-holdt fra den 23. april til den 26. april 2011.***Det Psykiatriske Patientklagenævn fandt, at en tvangstilbageholdelse var ulov-ligt opretholdt fra den 22. april til den 23. april og igen fra den 29. april til den 6.maj 2011, idet iværksættelse af tvangstilbageholdelserne den 23. april og 6. maj2011 var udtryk for en retsvildfarelse, hvorfor disse beslutninger ikke har rets-virkning.En patient klagede over tvangstilbageholdelse. Nævnet traf afgørelse den 12. maj 2011.

En patient blev tvangstilbageholdt den 19. april 2011. Det fremgår af sagen, at efterprø-velsen på 3. dagen ikke blev foretaget den 22. april 2011, hvorfor hospitalet, da fejlenblev opdaget den 23. april 2011, valgte at ophæve frihedsberøvelsen og træffe ny beslut-ning om tvangstilbageholdelse. Denne tvangstilbageholdelse blev efterprøvet på 3. dagenden 26. april 2011 og opretholdt, men ved en forglemmelse ikke revurderet på 10. dagenden 3. maj 2011, hvorfor hospitalet, da fejlen blev opdaget den 6. maj 2011, på ny trafbeslutning om tvangstilbageholdelse.Det fremgår af psykiatrilovens § 21, stk. 2, at overlægen, som led i efterprøvelsen af fri-hedsberøvelsen henholdsvis 3, 10, 20 og 30 dage efter frihedsberøvelsen blev iværksat,og herefter mindst hver 4. uge, så længe frihedsberøvelsen opretholdes, skal påse, ombetingelserne for at frihedsberøve patienten fortsat er opfyldt.Nævnet fandt, at beslutningerne om tvangstilbageholdelse den 23. april og den 6. maj2011 var uden retsvirkning. Beslutningen om tvangstilbageholdelse den 19. april 2011 varsåledes fortsat gældende. Dette begrundes i, at de materielle betingelser for tvangstilba-geholdelse fortsat var opfyldt ved beslutningerne om tvangstilbageholdelse den 23. aprilog den 6. maj 2011. Beslutningerne af 23. april og 6. maj 2011 beroede således på enretsvildfarelse.Nævnet bemærkede, at frihedsberøvelsen grundet ovennævnte retsvildfarelse fra hospi-talets side i perioder under forløbet efter tvangstilbageholdelsen den 19. april 2011 havdeværet ulovlig på grund af manglende revurdering på grund af datoforskydningerne, nær-mere bestemt fra den 22. april til den 23. april 2011 og igen fra den 29. april til den 6.maj 2011. Der var senest revurderet den 9. maj 2011. Næste revurdering skulle såledesfinde sted den 19. maj 2011.Det Psykiatriske Patientklagenævn fandt, at en tvangstilbageholdelse var ulov-ligt opretholdt fra den 17. til den 18. november på grund af for sen revurdering.Nævnet bemærkede, at ophævelse af frihedsberøvelsen den 21. november ansesat være uden retsvirkning, idet den alene var begrundet i for sen revurdering ogberoede på en retsvildfarelse.En patient klagede over tvangsindlæggelse og tvangstilbageholdelse. Nævnet traf afgørel-se den 2. december 2011.En patient blev tvangsindlagt den 14. november. Revurdering af frihedsberøvelsen blevforetaget den 18. november. På grund af for sen revurdering ophævede hospitalet fri-hedsberøvelsen den 21. november, og traf samtidig beslutning om tvangstilbageholdelse,da patienten havde begæret sig udskrevet. Revurdering af denne tvangstilbageholdelseblev foretaget den 24. november.Nævnet godkendte tvangsindlæggelsen den 14. november og tvangstilbageholdelsen den21. november, men fandt frihedsberøvelsen ulovligt opretholdt fra den 17. til den 18. no-vember på grund af for sen revurdering. Beslutningen om ophør af frihedsberøvelsen den21. november 2011 fandt nævnet uden retsvirkning, da den beroede på en retsvildfarel-se, idet betingelserne for tvangsindlæggelse fortsat var opfyldt.Nævnets afgørelse er stadfæstet af byretten uden bemærkninger.Nævnet bemærker i anledning af disse afgørelser, at i tilfælde af at hospitalet undlader atrevurdere eller revurderer frihedsberøvelsen for sent, skal hospitalet blot revurdere fri-hedsberøvelsen på det tidspunkt, hospitalet bliver opmærksom herpå. Hospitalet skal så-

ledes ikke ophæve frihedsberøvelsen, medmindre hospitalet er af den opfattelse, at be-tingelserne for at frihedsberøve patienten ikke længere er opfyldt.Det Psykiatriske Patientklagenævn fandt at en frihedsberøvelse havde væretulovligt opretholdt i tidsrummet fra den 17. juni 2011 til den 1. juli 2011 uansetrevurderinger foretaget den 18., 25. og 30. juni 2011, idet der først blev truffetformel beslutning om tvangstilbageholdelse den 1. juli 2011 på trods af massiveudskrivningskrav i hele periodenEn patient klagede over tvangstilbageholdelse. Nævnet traf afgørelse den 4. juli 2011.Nævnet havde kontrolleret, at overlægen havde vurderet patientens frihedsberøvelse(tvangsindlæggelse) efter 3, 10 og 20 dage, senest den 30. juni 2011. Frihedsberøvelsenblev revurderet på 10. dagen den 25. juni 2011 in absentia og igen den 30. juni 2011,hvor patienten var tilbage i afdelingen.Nævnet fandt imidlertid, at frihedsberøvelsen var ulovlig fra den 17. juni 2011 til den 1.juli 2011. Det fremgår af journalen den 1. juli 2011, at der først blev truffet formel be-slutning om tvangstilbageholdelse denne dag, og at patienten aldrig havde været formelttvangstilbageholdt, men blot fået revurderet frihedsberøvelsen (tvangsindlæggelsen) tiltrods for massive udskrivningskrav igennem hele forløbet.Det kan oplyses, at modtageren (den vagthavende læge) af en udskrivningsanmodninghar en ubetinget pligt til straks at tage stilling til denne, hvilket tilsyneladende ikke varsket. Først den 1. juli 2011 blev afdelingen opmærksom på, at der ikke formelt var tagetstilling til patientens anmodninger om udskrivning. Fristbestemmelsen i psykiatrilovens §10, stk. 3, var således ikke overholdt, og frihedsberøvelsen i tidsrummet fra den 17. juni2011 til den 1. juli 2011 var således ulovlig uanset revurderingerne den 18., 25., og 30.juni 2011.Såfremt en patient begærer sig udskrevet inden for det første døgn efter en tvangsind-læggelse skal overlægen i henhold til psykiatrilovens § 10, stk. 3, snarest muligt og inden48 timer meddele patienten, om denne kan udskrives eller om tvangstilbageholdelse kanske. Det blev lagt til grund som oplyst af hospitalet, at patienten umiddelbart efter ind-læggelsen fremsatte udskrivningsønske.Vedrørende denne problemstilling henvises i øvrigt til dom omtalt i Nævnets beretning for2010 s. 20.TvangsfikseringDet Psykiatriske Patientklagenævn tilsidesatte en tvangsfiksering fra den 30.marts til den 6. april 2011, idet betingelserne herfor ikke var opfyldtEn patient klagede over en tvangsfiksering. Nævnet traf afgørelse den 14. april 2011.Nævnet vurderede, at det ikke var nødvendigt at bæltefiksere patienten for at afværge, athan eller andre var i nærliggende fare for at få skader på legeme eller helbred.Nævnet lagde vægt på, at det i journalen var anført, at patienten blev tvangsfikseret, for-di han tidligere var absenteret fra afdelingen. Det fremgik ikke af journalen, at patientenvar farlig for sig selv eller andre. På mødet havde overlægen oplyst, at patienten havdeværet truende. Dette fremgik imidlertid ikke af journalen. Nævnet fandt herefter ikke, atdet i tilstrækkeligt omfang var dokumenteret, at patienten eller andre forud for fikserin-gen var i nærliggende fare for at få skader på legeme eller helbred.ÅRSBERETNING 2011

For at opfylde betingelserne i psykiatrilovens § 14, stk. 2, nr. 1 om at patienten udsættersig selv eller andre for nærliggende fare for at lide skade på legeme eller helbred kræves,at det er dokumenteret, at faren er aktuel, konkret og påviselig. En vurdering der går på,at patienten før en tidligere fiksering fra den 22. marts til den 26. marts 2011 havde væ-ret udadreagerende, havde smadret et vindue i et forsøg på at flygte, havde spyttet efterpersonalet og været truende overfor personalet, opfyldte ikke betingelserne om at værekonkret og aktuel.Det Psykiatriske Patientklagenævn tilsidesatte en fiksering fra den 28. septem-ber 2011 fra kl. 8.55 til kl. 16.00En patient klagede over en tvangsfiksering. Nævnet traf afgørelse den 10. november2011 og fandt, at bæltefikseringen havde været foretaget med urette.En tvangsfiksering foretaget på farekriteriet må forudsætte, at der har været tale om ennærliggende, konkret og påviselig fare for andre eller for patienten selv. Efter Patientkla-genævnets opfattelse fandtes det ikke tilstrækkeligt godtgjort, at patienten på daværendetidspunkt var til fare for sig selv eller for andre. Der blev lagt vægt på, at det ikke fandtestilstrækkeligt dokumenteret, at patienten umiddelbart forud for bæltefikseringen var til fa-re for sine omgivelser. Nævnet fandt således, at det, at patienten ikke frivilligt ville gå tilfysioterapirummet, at patienten vred sig ud af personalets hænder, og at patienten råbteukvemsord efter personalet, ikke i sig selv kunne begrunde en bæltefiksering. Det blevsåledes oplyst på mødet, at der ikke var egentlige fysiske udfald imod personalet, og atpatienten ikke var truende, men blot råbte ukvemsord efter personalet. Det blev endvide-re oplyst, at patienten selv lagde sig op på sengen uden modstand for at blive fikseret.Nævnet fandt ej heller at mindste middels princip havde været overholdt, idet det ikkefandtes godtgjort, at en skærmning til fysioterapirummet ikke kunne have været tilstræk-keligt til at berolige patienten.Nævnet fandt anledning til at kritisere, at Aarhus Universitetshospital Risskov ikke havdefremsendt patientens klage på et tidligere tidspunkt. Klagen er dateret den 29. september2011, men først modtaget i sekretariatet for Det Psykiatriske Patientklagenævn den 31.oktober 2011.Det Psykiatriske Patientklagenævn godkendte, at en patient havde været bælte-fikseret, men fandt dog, at anlæggelse af håndremme var blevet uretmæssigtopretholdt, efter at patienten var undersøgt for glasskårEn patient klagede over tvangsfiksering. Nævnet traf afgørelse den 14. april 2011.Nævnet vurderede, at det var nødvendigt at bæltefiksere patienten for at afværge, at huneller andre var i nærliggende fare for at få skader på legeme eller helbred.Nævnet lagde vægt på, at patienten forinden fikseringen knuste et glas mod gulvet, athun forsøgte at skære i sig selv med glasskår, og at hun ved personalets forsøg på at for-hindre hende i at skade sig selv var affektpræget og udadreagerende, idet hun sparkede isit forsøg på at komme fri.Nævnet fandt, at anlæggelsen af håndremmene kl. 12.30 var nødvendig, idet patientenefter anlæggelsen af bælte ikke samarbejdede med personalet, således at de kunne un-dersøge hende for glasskår.

Nævnet fandt dog, at anlæggelse af håndremmene var uretmæssigt opretholdt, efter pa-tienten var blevet undersøgt for glasskår. Nævnet har ved afgørelsen heraf lagt vægt på,at håndremmene først blev løsnet kl. 21.00, og at det fremgår af journalen, at patientenvar rolig det meste af eftermiddagen og aftenen.Patientklagenævnet fandt således, at tvangsfikseringen for så vidt angår udstrækning afanlæg af håndremme ikke opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning.Afgørelse fra retten – ændring af Det Psykiatriske Patientklagenævns afgørelsevedrørende tvangsfikseringVed dom afsagt af Retten i Aarhus den 8. november 2011 har retten delvist ændret DetPsykiatriske Patientklagenævns afgørelse af 20. februar 2009 vedrørende tre bæltefikse-ringer samt tvangstilbageholdelse.Nævnet godkendte frihedsberøvelsen, men tilsidesatte de tre fikseringer. Den første meddenne begrundelse:”Nævnet har ved vurderingen heraf lagt vægt på, at NN ifølge de foreliggende oplysningerhar været opkørt, truende og højtråbende, hvorimod der ikke foreligger oplysninger om,at NN har været voldelig eller har haft anden udadreagerende adfærd overfor personaleteller andre umiddelbart forud for fikseringen. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at hos-pitalet efter nævnets opfattelse, ikke i tilstrækkeligt omfang har dokumenteret, at NN påanden måde havde en sådan truende adfærd, at NN umiddelbart udgjorde en nærliggen-de, konkret og påviselig fare for andre umiddelbart forud for fikseringen.”Den anden med følgende begrundelse:”Nævnet har ved vurderingen lagt vægt på, at NN ifølge de foreliggende oplysninger harsmidt med stole i rygerummet, hvorimod der ikke foreligger oplysninger om, at NN harværet voldelig eller haft anden udadreagerende adfærd overfor personalet eller andreumiddelbart forud for fikseringen. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at hospitalet efternævnets opfattelse, ikke i tilstrækkeligt omfang har dokumenteret, at NN på anden mådehavde en sådan truende adfærd, at NN umiddelbart udgjorde en nærliggende, konkret ogpåviselig fare for andre umiddelbart forud for fikseringen.Endelig har nævnet yderligere særligt lagt vægt på, at det ikke af sagen fremgår, at det iden givne situation ikke var muligt at anvende en mindre indgribende foranstaltning.”Den tredje med følgende begrundelse:”En tvangsfiksering foretaget på farekriteriet må forudsætte, at der har været tale om ennærliggende, konkret og påviselig fare for andre eller for patienten selv. Efter Patientkla-genævnets opfattelse findes det ikke tilstrækkeligt godtgjort, at NN den 30. december2008 var til fare for sig selv eller for andre i et omfang, der kunne begrunde en tvangsfik-sering.Nævnet har ved vurderingen heraf lagt vægt på, at NN ifølge de foreliggende oplysningerhar haft svært ved at overholde skærmning, og da NN anmodes om at gå til sin stue, gikhan tæt på personale og virkede latent aggressiv. Han var ukorrigerbar samt fremsattetrusler. Der foreligger imidlertid ikke oplysninger om, at NN har været voldelig eller harhaft anden udadreagerende adfærd overfor personalet eller andre umiddelbart forud forfikseringen. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at hospitalet efter nævnets opfattelse,ikke i tilstrækkeligt omfang har dokumenteret, at NN på anden måde havde en sådan tru-

ende adfærd, at han umiddelbart udgjorde en nærliggende, konkret og påviselig fare forandre umiddelbart forud for fikseringen.Endelig har nævnet yderligere særligt lagt vægt på, at det ikke af sagen fremgår, at det iden givne situation ikke var muligt at anvende en mindre indgribende foranstaltning.”Patienten indbragte afgørelsen for retten og nedlagde påstand om, at tvangstilbagehol-delsen både materielt og formelt var ulovlig. Endvidere nedlagdes påstand om stadfæstel-se af Nævnets afgørelse vedrørende tvangsfikseringerne.Sygehusmyndigheden nedlagde påstand om stadfæstelse af Nævnets afgørelse omtvangstilbageholdelse, samt påstand om, at de tre tvangsfikseringer var foretaget medrette.Patienten tog forbehold for at kræve erstatning.Retten stadfæstede Nævnets afgørelse om tvangstilbageholdelse samt afgørelsen om til-sidesættelse af den ene fiksering. De to øvrige bæltefikseringer fandt retten var foretagetmed rette og dermed lovlige.Sagen var forelagt retslægerådet. For så vidt angår fiksering af 24.12.2008 fandt rettenfølgende:”Umiddelbart forud for tvangsfikseringen den 24. december 2008 med bælte og rem harNN efter det oplyste været opkørt, manisk, højtråbende og truende. Der er ikke oplysnin-ger om, at NN på dette tidspunkt har udøvet vold, og der er ikke i journalen beskrevetkonkrete trusler. På baggrund af det oplyste om NN’s svært psykotiske tilstand og beskri-velserne i sygeplejekardex af hans vrede, uefterrettelige og truende adfærd over for per-sonalet, finder retten ikke tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte hospitalets skøns-mæssige vurdering af, at tvangsfiksering med bælte og rem af NN og opretholdelsen her-af på grund af fortsat truende adfærd var nødvendig for at afværge, at han udsatte per-sonalet, medpatienter eller andre for nærliggende fare for at lide skade på legeme ellerhelbred, jf. lov om tvang i psykiatrien § 14, stk. 2, nr. 1.”Vedrørende bæltefikseringen den 30. december anførte retten følgende:”Ifølge journalen var NN truende og latent aggressiv forud for denne tvangsfiksering medbælte og rem, idet han blandt andet gik ”tæt” på personale, medpatienter og vagthaven-de læge. På baggrund heraf og henset til den generelle beskrivelse af NN´s svært psyko-tiske tilstand gengivet i retslægerådets indledende svar på spørgsmål 2 finder retten ikketilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte hospitalets skønsmæssige vurdering af, attvangsfikseringen af NN med bælte og rem var nødvendig efter § 14, stk. 2, nr. 1.”Umiddelbart giver dommen anledning til at bemærke, at grundlaget for rettens afgørelserofte er et andet end det det psykiatriske patientklagenævn træffer afgørelse på, hvilketkan give anledning til en ændret vurdering.Dommen rejser endvidere spørgsmålet om sygehusmyndighedens adgang til at indbringepatientklagenævnets afgørelser for retten.I henhold til psykiatrilovens § 37 skal det psykiatriske patientklagenævn efter anmodningfra patienten eller patientrådgiveren indbringe sine afgørelser vedrørende tvangsindlæg-gelse, tvangstilbageholdelse, tilbageførsel, tvungen opfølgning efter udskrivning i henhold

til § 13 d, aflåsning af døre i afdelingen for retten efter reglerne i retsplejelovens kapitel43 a.Følgende fremgår af bemærkningerne til § 37:”Går patientklagenævnets afgørelse sygehusmyndigheden imod, kan sygehusmyndighe-den ikke indbringe sagen for retten efter reglerne i retsplejelovens kapitel 43 a. Det erimidlertid ikke ensbetydende med, at sygehusmyndigheden er afskåret fra at få prøvetpatientklagenævnets afgørelse ved domstolene. Sygehusmyndigheden har således allere-de efter de nugældende regler mulighed for at udtage stævning mod vedkommende pati-entklagenævn efter retsplejelovens regler herom, jf. grundlovens § 63. ”Det giver anledning til overvejelse om den pågældende dom må tages til udtryk for, atsygehusmyndigheden også efter reglerne i retsplejelovens kapitel 43 a kan få prøvet af-gørelser, der går sygehusmyndigheden imod, når sagen er indbragt for retten af patien-ten.TvangsbehandlingPatientklagenævnet har fra den 1. oktober 2010 som forudsætning for godkendelse af enbeslutning om tvangsbehandling stillet krav om, at der for hver dag, patienten motiveres,skal noteres i journalen, hvilket præparat, patienten er motiveret for, og i hvilken dosis,samt oplysning om, at patienten har afvist behandling, og at patienten er fuldt orienteretom behandlingens formål, virkning og mulige bivirkninger.Det Psykiatriske Patientklagenævn har i en række sager tilsidesat overlægens beslutningom tvangsbehandling, når der ikke i journalen forelå den nødvendige dokumentation for,at patienten var blevet tilbudt den konkrete behandling og at personalet havde forklaretpatienten, at denne havde behov for medicin. Før den 1. oktober 2010 fandtes en pas-sende motivationstid at være en til to uger. På grund af den væsentlig kortere betænk-ningstid, der blev vedtaget ved lovændringen den 1. oktober 2010 – psykiatrilovens § 12,stk. 5 sidste punktum – ”betænkningstiden skal have en passende varighed, dog højst tredage” - har Det Psykiatriske Patientklagenævn efter den 1. oktober 2010 stillet krav om,at det for hver dag, der motiveres, skal noteres i journalen, hvilket præparat, patienten ermotiveret for, og i hvilken dosis, oplysning om, at patienten har afvist behandlingen, samtat patienten er fuldt orienteret om behandlingens formål, virkning og mulige bivirkninger.Det har således efter den 1. oktober 2010 været en forudsætning for, at Det PsykiatriskePatientklagenævn har godkendt en beslutning om tvangsbehandling, at disse fire elemen-ter er dokumenteret i journalen, hver dag motiveringen er foregået.Det Psykiatriske Patientklagenævn har tilsidesat en beslutning om tvangsbe-handling, hvor der manglede identitet mellem den dosis, der i betænkningstidenvar motiveret for, og den dosis der blev truffet beslutning omEn patient klagede over tvangsbehandling. Nævnet traf afgørelse den 7. juli 2011.Nævnet lagde vægt på, at patienten, på det tidspunkt hvor der blev truffet beslutning omtvangsbehandling, var psykotisk og behøvede behandling, fordi han vurderedes garderetog paranoid psykotisk. Patienten havde desuden fremtrådt aggressivt og havde ingensygdomsindsigt eller erkendelse af behov for behandling.Patientklagenævnet fandt imidlertid, at beslutningen om tvangsbehandling ikke opfyldtekravet om mindst indgribende foranstaltning.

Nævnet lagde herved vægt på, at det ikke var noteret i journalen eller på anden måde til-strækkeligt dokumenteret, at patienten var blevet motiveret for medicinsk behandlingmed Risperdal Consta 37½ mg i.m. hver 14. dag. Det fremgik derimod, at patienten varmotiveret for medicinsk behandling med Zyprexa 20 mg.Det er Nævnets opfattelse, at en patient skal kunne forholde sig til eksempelvis hvilketpræparat og hvilken dosis, som skal finde anvendelse ved en eventuel beslutning omtvangsbehandling. Derfor er det en betingelse, at der motiveres for en konkret behand-ling.Nævnet kunne til orientering oplyse, at Det Psykiatriske Ankenævn (tidligere Sundheds-væsnets Patientklagenævn) i en konkret afgørelse af 1. marts 2011 har tilkendegivet, atbetingelserne for tvangsbehandling ikke var opfyldt, idet det ikke var dokumenteret ijournalen, at patienten forinden beslutning om tvangsbehandling var blevet informeretom virkning og bivirkninger ved samtlige præparater, som indgik i beslutningen omtvang, dvs. at der tillige skal informeres om de(t) subsidiære præparat(er).For hver dag der motiveres, skal det i journalen fremgå, hvilket præparat det drejer sigom, og hvilken dosis der motiveres for, oplysning om at patienten er blevet tilbudt oven-nævnte og har nægtet indtagelse, og oplysning om at patienten er fuldt orienteret ombehandlingens formål, virkning og mulige bivirkninger ved samtlige de præparater, sommåtte indgå i behandlingen.Forudsætningen for at Nævnet godkender en tvangsbehandling er, at disse 4 elementerer dokumenteret i journalen, hver dag motiveringen foregår.Endvidere er det en betingelse, at det præparat og den dosis, der motiveres for, skal væ-re identisk med det præparat og den dosis, der træffes beslutning om.Det Psykiatriske Patientklagenævn kunne ikke godkende beslutning om tvangs-behandling, da det ikke kunne dokumenteres, at der var motiveret for medicinskbehandling med det præparat, der var truffet beslutning omEn patient klagede over tvangsbehandling. Nævnet traf afgørelse den 26. maj 2011.Nævnet vurderede, at det på det tidspunkt, hvor overlægen besluttede at tvangsbehandleham, ville have været uforsvarligt ikke at behandle ham, fordi han var sindssyg eller i entilstand, der ganske måtte ligestilles med sindssyge, og fordi udsigten til, at patientenblev helbredt eller fik det betydeligt og afgørende bedre, ellers ville blive væsentligt for-ringet.Patientklagenævnet fandt dog, at beslutningen om tvangsbehandling ikke opfyldte kravetom mindst indgribende foranstaltning.Nævnet lagde herved lagt vægt på, at det ikke var noteret i journalen eller på anden må-de tilstrækkeligt var dokumenteret, at patienten var blevet motiveret for medicinsk be-handling med Risperdal 2 x 1 mg. dagligt forud for beslutningen om tvangsmedicineringden 23. maj 2011.Det Psykiatriske Patientklagenævn har tilsidesat en beslutning om tvangsbe-handling, da det ikke kunne dokumenteres, at der i de sidste tre dage op til dendag, hvor beslutningen om tvangsbehandling blev truffet, dagligt var motiveretfor medicinsk behandling

En patient klagede over tvangsbehandling. Nævnet traf afgørelse den 1. september 2011.Nævnet lagde lagt vægt på, at patienten befandt sig i en psykotisk tilstand præget afvrangforestillinger. Der blev endvidere lagt vægt på, at patienten var uden sygdomsind-sigt og uden erkendelse af behov for behandling.Nævnet oplyste, at det fremgår af § 12, stk. 5, i lov om anvendelse af tvang i psykiatrien,at patienten, forud for overlægens beslutning om tvangsbehandling, skal have en passen-de betænkningstid, hvor patienten får lejlighed til at overveje sit eventuelle samtykke tilbehandlingen. Betænkningstiden skal have en passende varighed, dog højst 3 dage.Nævnet oplyste videre, at det fremgår af bemærkningerne til lov om anvendelse af tvangi psykiatrien, at tvangsmedicinering forudsætter, at vedvarende forsøg er gjort på at for-klare patienten behandlingens nødvendighed, bortset fra akutte situationer, hvor udsæt-telse af behandlingen er til fare for patientens liv eller helbred. Patienten har krav påhøjst 3 dages betænkningstid. Ved vurderingen af betænkningstidens varighed skal over-lægen blandt andet lægge vægt på sygdommens alvorlighed og varighed, patientens am-bivalens i forhold til behandlingstilbuddet, om den manglende medicinering vil kunnemedføre anvendelse af andre former for tvang, samt patientens forpinthed m.v. I be-tænkningstiden skal patienten dagligt tilbydes medicin til frivillig indtagelse, og den for-søgte motivation skal journalføres.Det var på denne baggrund nævnets opfattelse, at en patient har krav på højst tre dagesbetænkningstid, medmindre der foreligger en akut situation. Det er videre nævnets opfat-telse, at dette ikke forhindrer overlægen i at give patienten en længere betænkningstid. Ibetænkningstiden skal det dog dagligt journalføres, om patienten har fået tilbudt medici-nen, også når betænkningstiden udstrækkes ud over 3 dage. Som minimum skal motiva-tionen dagligt være dokumenteret i de sidste tre dage op til beslutningen om tvangsbe-handling bliver truffet.Der forelå journalnotat af den 19. august, hvor det fremgik, at man havde forsøgt at mo-tivere patienten til genoptagelse af depotbehandlingen. Der forelå tillige journalnotat afden 22. august, hvoraf det fremgik, at patienten fortsat afviste behandling. Beslutningblev truffet den 22. august. Af journalnotat af 31. august fremgik, at patienten tillige den18. august blev tilbudt lægesamtale vedr. medicinering, men der forelå ikke journalnotataf den 18. august. Patienten var ikke forsøgt motiveret for behandlingen den 20. og 21.august.Nævnet fandt på den baggrund, at beslutningen om tvangsbehandling ikke opfyldte kra-vet om mindst indgribende foranstaltning.Der blev lagt vægt på, at beslutningen blev truffet, efter at patienten samme dag var ble-vet motiveret for behandlingen, og at patienten således ikke var forsøgt motiveret for be-handlingen i 3 dage op til det tidspunkt, hvor beslutningen blev truffet. Nævnet fandt, atder ikke forelå en akut situation, hvor udsættelse af behandlingen ville medføre fare forpatientens liv eller helbred. Der blev lagt vægt på, at der forelå oplysninger om, at pati-enten var psykotisk og forpint af vrangforestillinger, men ikke oplysninger om, at der varfare for patientens liv eller helbred. Det bemærkedes, at der ikke forelå journalnotater forperioden 15. juli – 19. august 2011. Det bemærkedes tillige, at den medicin, man villebehandle patienten med, var depotmedicin, der først har virkning på patientens tilstandefter ca. 1 uge.Nævnet fandt i øvrigt, at der ikke forelå oplysninger om sådanne særlige omstændighe-der, der kunne begrunde en kortere motivationstid end 3 dage.

Det Psykiatriske Patientklagenævn kunne ikke godkende beslutning om tvangs-behandling, da der ikke forelå dokumentation for, at patienten havde modtagetoplysning om virkning og bivirkninger ved det besluttede præparatEn patient klagede over tvangsbehandling. Nævnet traf afgørelse den 31. marts 2011.Nævnet lagde vægt på, at patienten led af skizofreni, og at han under aktuelle indlæggel-se var fundet hallucineret på hørelse, paranoidt tolkende og udvisende dårlig emotionelkontakt, samt at han udviste særdeles ringe sygdomsindsigt og afviste at modtage medi-cinsk behandling.Nævnet fandt imidlertid, at kravet om dokumentation for vejledning om virkning og bi-virkning ved behandlingen ikke var opfyldt, idet det ikke fremgik af journal eller lignende,at dette var sket.Nævnet oplyste, at det ifølge § 3, stk. 6, i bekendtgørelse om anvendelse af anden tvangend frihedsberøvelse på psykiatriske afdelinger forudsættes, at patienten og patientrådgi-veren, bortset fra akutte farlige situationer, er fuldt informeret om behandlingens formål,virkninger og mulige bivirkninger.Nævnet fandt, at der skulle foreligge dokumentation for, at patienten var informeret omvirkninger og bivirkninger ved de præparater, som der blev truffet beslutning om.Patientklagenævnet fandt i øvrigt, at beslutningen om tvangsbehandling opfyldte kravetom mindst indgribende foranstaltning.Det Psykiatriske Patientklagenævn har tilsidesat en beslutning om tvangsbe-handling med injektion depot Zypadhera 300 mg hver 2. uge, da Nævnet vurde-rede, at det var muligt at behandle patienten uden tvangEn patient klagede over tvangsbehandling med depot Zypadhera 300 mg hver anden uge.Nævnet traf afgørelse den 15. december 2011, hvor beslutningen ikke blev godkendt.Nævnet lagde vægt på, at patienten led af paranoid skizofreni, og at han var psykotisk.Der blev lagt vægt på, at patienten var ude af stand til at varetage egenomsorg, at pati-enten var forpint af sin tilstand, og at patienten var uden sygdomserkendelse og uden er-kendelse af behov for behandling. Der blev lagt vægt på, at nuværende behandling medtablet Risperdal 6 mg dagligt havde vist sig at være utilstrækkelig, og at der var sket enforværring af hans tilstand, idet han i tiltagende grad isolerede sig og havde et betydeligtnedsat funktionsniveau. Der blev endelig lagt vægt på, at det ikke havde været muligt atfastholde patienten i en behandling.Patientklagenævnet fandt imidlertid, at beslutningen om tvangsbehandling med depot Zy-padhera ikke opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning.Nævnet lagde vægt på, at patienten ikke tidligere var forsøgt behandlet med Zyprexatablet, og at man derfor ikke kendte effekten af dette præparat på ham. Nævnet lagdevidere vægt på, at patienten havde oplyst, at han gerne ville tage Zyprexa smelttablet.Nævnet fandt derfor, at behandling med Zyprexa smelttablet burde forsøges iværksat førder blev truffet beslutning om behandling med depot Zypadhera, idet tabletbehandlinganses som det mindst indgribende middel.DøraflåsningEn patient klagede over døraflåsning. Nævnet traf afgørelse den 12. maj 2011.ÅRSBERETNING 2011

I henhold til psykiatrilovens § 18 f kan lægen beslutte, at der skal foretages aflåsning afdøre i afdelingen overfor patienter, der er frihedsberøvede efter kapitel 3, og overfor pati-enter, for hvem der er risiko for, at de utilsigtet udsætter sig selv for væsentlig fare.Da patienten ikke var frihedsberøvet, kunne døraflåsning i forhold til ham alene ske, så-fremt der var risiko for, at han utilsigtet ville udsætte sig selv for væsentlig fare, jf. § 18.Bestemmelsen omfatter som udgangspunkt personer, der lider af senil demens, men ogsåpersoner der er bevidsthedsslørede eller uklare, eller som befinder sig i en forvirringstil-stand. Farekriteriet er således ikke det sædvanlige farekriterium efter psykiatrilovens § 5nr. 2.Nævnet fandt det ikke tilstrækkeligt godtgjort, at denne betingelse var opfyldt. Nævnetlagde vægt på, at der forelå oplysninger om, at patienten var manisk med konstant akti-vitetsniveau, og at det havde været nødvendigt at skærme ham fra impulser. Nævnetfandt det imidlertid på de foreliggende oplysninger ikke tilstrækkeligt godtgjort, at derhavde været risiko for, at patienten ville udsætte sig selv for væsentlig fare, såfremt derikke foretoges døraflåsning.

4b. Psykiatriens Hus i SilkeborgRegionsrådet har i forbindelse med nedlæggelse af det psykiatriske sengeafsnit i Silke-borg samtidig anerkendt, at der er behov for at vurdere de samlede psykiatriske behand-lingstilbud i Silkeborg Kommune.Fremtidens psykiatriske tilbud i Silkeborg – Psykiatriens Hus – er kendetegnet ved at væ-re et nytænkende og visionært projekt, hvor nye organisatoriske rammer og samarbejds-former afprøves.Den overordnede vision med etableringen af Psykiatriens Hus er at forbedre indsatsenover for sindslidende og tilbyde borgerne i Silkeborg Kommune nogle specialiserede ogkomplementære ambulante tilbud i brugernes sociale miljø. Det skal blandt andet opnåsgennem særlig fokus på følgende 4 områder: En tidlig indsats, øget specialisering, et tæt-tere samarbejde mellem behandlingspsykiatrien og socialpsykiatrien samt udbygning afde ambulante tilbud.Silkeborg Kommunes tilbud i Psykiatriens Hus vil være: Den kommunale bostøtte, midler-tidigt ophold og kost/motion og bevægelse.Region Midtjyllands tilbud i Psykiatriens Hus vil være: Klinik for angst- og tvangslidelserog Team for personlige forstyrrelser. Der vil desuden være et daghospital, et lokalpsykia-trisk center, døgndækkende hjemmebehandling og mulighed for et midlertidigt ophold.Der kan læses mere i det oplæg om den fremtidige psykiatri i Silkeborg, som er udarbej-det af Silkeborg Kommune og Region Midtjylland.Mens arbejdet med at etablere Psykiatriens Hus pr. foråret 2012 er i fuld gang, voksersamarbejdet mellem Silkeborg kommune og region Midtjylland sig stærkere.En nylig opfølgning på samarbejdet, lavet af MidtLab, viser et klart billede af, at samar-bejdet mellem tilbuddene og på tværs af kommune og region har båret frugt. Således erantallet af genindlæggelser for borgere i Silkeborg Kommune faldet væsentlig, nemlig fra115 til 50 fra 2007 til 2010.Elin Sonne, formand for Socialudvalget udtaler: ”Det er en rigtig positiv og god oplevelseat følge samarbejdet mellem region og kommunen. Det hidtil mest konkrete eksempel erde to gange seks psykiatriske akutpladser oprettet af henholdsvis Region Midtjylland ogSilkeborg kommune i forbindelse med Sygehuset i Silkeborg. Her har samarbejdet omopgavefordelingen virkelig båret frugt.”De seks kommunale og seks regionale pladser er ikke kun en succes for et tættere kom-munalt-regionalt samarbejde. I tilgift er den gennemsnitlige udnyttelsesgrad for SilkeborgKommunes seks pladser i 1. halvår af 2010 helt oppe på 78 %. Den akutte døgntelefonspiller i den sammenhæng en vigtig rolle. Den bliver brugt flittigt, og borgerne udtrykkerstor tilfredshed med den. Elin Sonne uddyber: ”Jeg hører fra fagkredse, at der ingen tvivler om, at døgntelefonen ofte forebygger, at der bliver behov for mere indgribende foran-staltninger.”Dorte Eastwood, handicap- og psykiatrichef i Silkeborg Kommune ser meget frem til denegentlige fysiske etablering af Psykiatriens Hus og udtaler: ”Psykiatriens Hus – det tegnertil at blive et flagskib indenfor det psykiatriske område. Dels er det unikt i Danmark ogudråbt til et modeprojekt, og dels får det allerede nu, også inden det første spadestik herÅRSBERETNING 2011

4c. ”EN AF OS” – indsatsenPsykiatri og Social i Region Midtjylland vil fra 2011 og fem år frem på aktivt ind i den fæl-les landsdækkende indsats, der retter sig mod at afstigmatisere psykisk sygdom. Indsat-sen hedder: ”EN AF OS. Væk med tavshed, tvivl og tabu om psykisk sygdom.”Region Midtjylland henviser til, at erfaringer fra udenlandske kampagner viser, at længe-revarende, brede indsatser og fælles ”branding” er nødvendig for at skabe langsigtede ogvedvarende holdnings- og adfærdsændringer.Regionen henviser videre til, at man allerede gør en stor indsats for at afstigmatiserepsykisk sygdom. Der afholdes blandt andet lokale temaaftener, som henvender sig til denbrede befolkning, og psykoedukation for brugere og pårørende, hvor der undervises i di-agnoser, herunder symptomer, behandlingsmuligheder og mestringsstrategier.EN AF OS – kampagnen skal understøtte de igangværende aktiviteter, men også udviklenye initiativer inden for indsatsområderne: sundhedsprofessionelle, arbejdspladser, unge,brugere og pårørende og medierne.

Retningslinier for udarbejdelse af årsberetninger for det psykiatriske patientkla-genævnPatientklagenævnet skal hvert år offentliggøre en beretning om sin virksomhed, jf. § 39,stk. 1, i lov om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien, jf. lovbekendtgørelse nr.849 af 2. december 1998, som ændret ved lov nr. 377 af 6. juni 2002.Bestemmelsen trådte i kraft den 1. januar 1999, og Sundhedsministeriet meddelte i brevaf 22. december 1998 til de psykiatriske patientklagenævn, at årsberetningen, hvor denførste skulle afgives vedrørende 1999, skulle indeholde statistiske oplysninger om 1) An-tal sager behandlet i nævnet, 2) Fordeling af sager på sagstyper, 3) Sagsbehandlingstid,4) Sagernes udfald, 5) Antal møder i nævnet, 6) Mødested, 7) Deltagelse i nævnets mø-der af patient, patientrådgiver og læge, samt 8) Antal afgørelser der er anket og – ommuligt – angivelse af ankeresultatet og sagsbehandlingstid ved ankeinstansen. Endvidereskulle årsberetningerne indeholde resumé af de afgørelser, som nævnet anser for princi-pielle.Da der har vist sig at være betydelige forskelle i årsberetningerne, som de enkelte pati-entklagenævn har afgivet, har Indenrigs- og Sundhedsministeriet fundet det påkrævet, atder opnås en større ensartethed i bearbejdelsen og beskrivelsen af især de statistiske op-lysninger, således at det bl.a. er muligt at foretage sammenligninger mellem de enkeltenævn. Dette hensyn er, som det er de lokale psykiatriske patientklagenævn bekendt, tilli-ge påpeget i Folketingets Ombudsmands brev af 17. september 2003 til Indenrigs- ogSundhedsministeriet.Formålet med årsberetningerne er, at der herigennem skal opnås en generel viden omanvendelsen af psykiatriloven i praksis. Det er derfor også i § 15 i bekendtgørelse nr. 938af 15. december 1998 fastsat, at årsberetningerne skal udarbejdes i samarbejde med depsykiatriske afdelinger. Det betyder som minimum, at vedkommende psykiatriske afde-linger skal have lejlighed til at udtale sig om nævnets udkast til årsberetning.Årsberetningen skal således tjene som vejledning til de psykiatriske afdelinger om tvangs-indgreb efter psykiatriloven. Herudover skal årsberetningerne også kunne give informati-on og inspiration til andre patientklagenævn, bl.a. med henblik på at sikre en ensartetpraksis ved administration af psykiatriloven.Endvidere skal årsberetningerne kunne tjene som informations- og oplysningsgrundlag forandre offentlige myndigheder – først og fremmest Tilsynet i henhold til Grundlovens § 71,ÅRSBERETNING 2011

Folketingets Ombudsmand, Sundhedsstyrelsen og Sundhedsvæsenets Patientklagenævnsamt Indenrigs- og Sundhedsministeriet som ressortministerium for psykiatriloven.Årsberetningerne skal således tjene en flerhed af formål.På denne baggrund og også under hensyn til, at der i de seneste år har været øget foku-sering på anvendelsen af tvangsindgreb efter psykiatriloven, har Indenrigs- ogSundhedsministeriet fundet det nødvendigt at fastlægge nærmere retningslinier for ud-formningen af årsberetninger. Generelt er retningslinierne ikke udtryk for en væsentligændring af det koncept, der blev fastlagt i ministeriets ovenfor omtalte brev af 22. de-cember 1998. Retningslinierne skal bl.a. sikre, at der sker statistikføring og angivelse afbestemte oplysninger efter ensartede begreber og kriterier.I denne forbindelse er det væsentligste at få fastlagt et ensartet ”sagsbegreb” og ”afgø-relsesbegreb”.

En ”sag” skal i denne sammenhæng defineres som patientens klage (eller klager) til næv-net, som skal optages som et punkt på nævnets dagsorden på et bestemt møde. Detgælder, uanset om klagen omfatter et eller flere klagepunkter. Hvis patienten før (ellerunder) nævnsmødet tilbagekalder sin klage, opgøres dette for sig. Endvidere fratrækkesantallet af afviste sager. Endelig fratrækkes antallet af sager, som er modtaget i nævnet,men ikke kommer på dagsorden i samme kalenderår. Herefter har man antallet af sager,hvori der er truffet realitetsafgørelse, som normalt vil svare til antallet af dagsordens-punkter på nævnets møder (dog med fradrag af eventuelle sager, der er tilbagekaldtumiddelbart før eller under nævnsmødet, og sager der afvises efter nævnsbehandling).Det ovenfor beskrevne kan i skemaform opstilles således:Antal indkomne sager i kalenderåret+ Antal sager, som blev modtaget i nævnet,men ikke sat på dagsorden i foregående kalenderår- Antal tilbagekaldte sager- Antal afviste sager- Antal sager, som er modtaget i nævnet,men ikke sat på dagsorden i samme kalenderårAntal sager med realitetsafgørelsexxxxxxxxxxxx

To afgørelser vedrørende et tvangsindgreb, der både indeholder en godkendelse ogen tilsidesættelse.Hvis nævnsafgørelsen indeholder både en godkendelse og en tilsidesættelse af et tvangs-indgreb, f. eks. en tvangstilbageholdelse (iværksættelsen godkendes og opretholdelsentilsidesættes), tæller nævnsafgørelsen statistisk som 2 afgørelser, fordi der træffes afgø-relser dels om godkendelse, dels om tilsidesættelse. (Der gøres hermed op med begrebet”delafgørelser”, dvs. en delvis godkendelse og en delvis tilsidesættelse).Som typiske – men ikke udtømmende - eksempler herpå kan nævnes-------godkendelse af (iværksættelse af) en tvangstilbageholdelse men tilsidesættelse afden fortsatte tvangstilbageholdelsegodkendelse af (iværksættelse af) en tvangsfiksering men tilsidesættelse af denstidsmæssige udstrækninggodkendelse af tvangsbehandling, men tilsidesættelse af ét eller flere præparater(f. eks. depotmedicin)godkendelse af almindelig tvangsbehandling, men tilsidesættelse af ECT-behandlinggodkendelse af tvangsbehandling, men tilsidesættelse af, at klagen ikke er tillagtopsættende virkninggodkendelse af en tvangsfiksering, men tilsidesættelse af anvendelsen af en ellerflere hånd/fodremmegodkendelse af anvendelse af fysisk magt, men tilsidesættelse af dens tidsmæssi-ge udstrækning

Afsnit I1) Patientklagenævnets sammensætning2) SagsantalHer indsættes det ovenfor under A nævnte skema (Antal indkomne sager, antalsager, som blev modtaget i nævnet, men ikke sat på dagsorden i foregående kalenderår,antal tilbagekaldte sager, antal afviste sager, antal sager, der er modtaget i nævnet, menikke sat på dagsorden i samme kalenderår, antal sager med realitetsafgørelser).3) SagsbehandlingstidHer anføres nævnets (samlede) gennemsnitlige sagsbehandlingstid for alle sagermed realitetsafgørelse. I sagsbehandlingstiden skal medregnes lørdage/-søndage/helligdage.4) MøderHer anføres antallet af nævnsmøder. Hvis nævnsmøder ikke har været afholdt påhospitaler, angives antallet heraf.5) Deltagelse i møderHer anføres for henholdsvis patienter, læge og patientrådgivere (bistandsværger)den procentvise andel af sager med realitetsafgørelse (jf. ovenfor under B), hvori de hardeltaget. I den forbindelse oplyses, at deltagelsesprocenten er beregnet som antallet afsager, hvori den pågældende gruppe har deltaget, i forhold til det samlede antal sager.Særligt for så vidt angår patientrådgivere (bistandsværger) skal dette suppleresmed angivelse af deltagelsesprocent for de enkelte hospitaler (og eventuelt afdelinger).6) Afgørelsernes udfald – omgørelsesprocentAfsnittet indledes med den ovenfor under B nævnte definition. Herefter anføres iskemaform for hver type tvangsindgreb og totalt: Antallet af afgørelser, antallet af god-kendelser, antallet af tilsidesættelser og omgørelsesprocenten. I den forbindelse oplyses,at omgørelsesprocenten er beregnet som antallet af tilsidesættelser i forhold til antallet afrealitetsafgørelser.Endvidere anføres antallet af flertalsafgørelser (dvs. afgørelser hvor der ikke inævnet har været enstemmighed).7) Klager over nævnsafgørelserHer anføres antallet af nævnsafgørelser, der er påklaget til SundhedsvæsenetsPatientklagenævn og antallet af nævnsafgørelser, der er tilsidesat af Sundhedsvæsenets

Afsnit IIIDette afsnit indeholder anonymiserede resumeer af de afgørelser, som nævnet anser forprincipielle. En afgørelse, der tilsidesætter hospitalets beslutning, er ikke i sig selv princi-piel. En afgørelse, der godkender hospitalets beslutning, kan være principiel. Afgørelser,der tilsidesættes af Sundhedsvæsenets Patientklagenævn eller domstolene, er som ud-gangspunkt principielle.De ovenfor nævnte afsnit I og III er obligatoriske, mens afsnit II som nævnt må bero på,om der har foreligget væsentlige retlige tvivlsspørgsmål m.v.I øvrigt kan det enkelte nævn naturligvis som hidtil medtage yderligere oplysninger ogstatistikker i årsberetningen end det ovenfor angivne.Årsberetningerne skal offentliggøres på statsamternes hjemmeside og på det fælles intra-net.Årsberetningerne skal sendes til Tilsynet i henhold til Grundlovens § 71, Folketingets Om-budsmand, Sundhedsvæsenets Patientklagenævn og Sundhedsstyrelsen. Endvidere skalder indsendes 5 eksemplarer til Indenrigs- og Sundhedsministeriet og et eksemplar til deøvrige psykiatriske patientklagenævn. Endelig skal årsberetningen sendes til den lokalepresse.Hvis der er særlige forhold, som nævnet ønsker en tilbagemelding på fra Indenrigs- ogSundhedsministeriet, skal det fremhæves i følgebrevet til ministeriet i forbindelse medindsendelse af årsberetningerne.

Pligt til at informere patienten om virkning og bivirkningerved samtlige præparater omfattet af beslutningen om tvanginden beslutningen træffes.Det Psykiatriske Ankenævn har den 1. marts 2011 afgjort en sag, som repræsenterer enny praksisindenfor tvangsbehandling.Ankenævnet ændrede en afgørelse fra et Psykiatrisk Patientklagenævn vedrørendetvangsmedicinering, idet Ankenævnet fandt, at patienten også skal informeres om virk-ning og bivirkning ved det/de præparat(er) som ellers måtte indgå i beslutningen omtvangsbehandling udover det primære præparat.BaggrundDen 3. juni 2010 vedtog Folketingetlov nr. 706 af 25. juni 2010om ændring af lov omklage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet.Som følge heraf er Sundhedsvæsenets Patientklagenævn nedlagt pr. 1. januar 2011, og istedet er der oprettet et ankenævn, der har overtaget Patientklagenævnets kompetencetil at træffe afgørelser i klager over visse af de psykiatriske patientklagenævns afgørelser.Det Psykiatriske Ankenævn er ankeinstans i forhold til de Psykiatriske Patientklagenævnsafgørelser vedrørende beslutning om tvangsbehandling, anvendelse af fysisk magt, per-sonlige alarm- og pejlesystemer og særlige dørlåse, personlig skærmning der varer mereend 24 timer samt aflåsning af patientstue, og kan således alene træffe afgørelse vedrø-rende de klagepunkter, som de Psykiatriske Patientklagenævn har behandlet i deres afgø-relse.Informeret samtykkeVed lov nr. 534 af 8. juni 2006 om ændring af lov om frihedsberøvelse og anden tvang ipsykiatrien, blev tvangsdefinitionen i psykiatriloven ændret til at omfatte foranstaltninger,for hvilke der ikke foreligger et informeret samtykke, jf. kapitel 5 i sundhedsloven. Sam-tykkebegrebet blev dermed bragt i overensstemmelse med den dagældende patientrets-stillingslovs (nu sundhedslovens) samtykkebegreb.Det følger af sundhedslovens § 15, stk. 1, at ingen behandling må indledes eller fortsæt-tes uden patientens informerede samtykke, medmindre andet følger af lov eller bestem-melser fastsat i henhold til lov eller af sundhedslovens §§ 17-19, der omhandler patien-ter, der er varigt eller midlertidigt inhabile samt mindreårige.

Ved informeret samtykke forstås et samtykke, der er givet på grundlag af fyldestgørendeinformation fra sundhedspersonens side, jf. sundhedslovens § 15, stk. 3. Patienten skalblandt andet informeres om sine behandlingsmuligheder, herunder om risiko for kompli-kationer og bivirkninger, jf. sundhedslovens § 16. Informationen skal gives løbende og gi-ve en forståelig fremstilling af patientens sygdom og den påtænkte behandling. Informa-tionen skal omfatte oplysninger om relevante behandlingsmuligheder, herunder oplysnin-ger om andre, lægefagligt forsvarlige behandlingsmuligheder, samt oplysninger om kon-sekvenserne af, at der ingen behandling iværksættes. Informationen skal være mere om-fattende, når behandlingen medfører nærliggende risiko for alvorlige komplikationer ogbivirkninger.Oplysninger om helbredstilstand og behandlingsmuligheder omfatter alle for patienten re-levante oplysninger om helbred, sygdom, undersøgelsesmetoder, forebyggelses- og be-handlingsmuligheder, prognoser, risici, bivirkninger, komplikationer, herunder senfølger,mulighed for pleje osv. Sundhedspersonen skal informere om eventuelle andre fagligt li-geværdige behandlingsmuligheder, jf. kapitel 3.2 i Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 161af 16. september 1998 om information og samtykke og om videregivelse af helbredsop-lysninger mv.Tvangsmedicinering forudsætter, bortset fra de i stk. 1 nævnte akutte farlige situationer,at patienten og patientrådgiveren er fuldt informeret om behandlingens formål, virkningerog mulige bivirkninger, jf. § 3, stk. 6, i bekendtgørelse nr. 1338 af 2. december 2010 omanvendelse af anden tvang end frihedsberøvelse på psykiatriske afdelinger.Ved tvangsbehandling skal patienten endvidere vejledes om udsigten til en bedring afhelbredstilstanden og behandlingens virkninger og mulige bivirkninger, jf. § 6, stk. 2, ibekendtgørelse nr. 1343 af 2. december 2010 om underretning og klagevejledning i for-bindelse med anvendelse af tvang i psykiatrien.Tidligere praksisDet var Sundhedsvæsenets Patientklagenævns praksis at stille krav om, at patienten varinformeret om behandlingens formål, virkninger og mulige bivirkninger, så snart der varmulighed for dette under hensyntagen til patientens tilstand. Det var nævnets praksis, atpatienten ved ordinationen af den medicinske behandling (og opstarten af motivationenfor frivillig behandling) skulle informeres omdet ordineredepræparats virkning og bivirk-ning.Sundhedsvæsenets Patientklagenævn har ikke haft anledning til at træffe afgørelse om,hvorvidt patienten skal informeres om virkning og bivirkning ved det/de præparat(er)som ellers måtte indgå i beslutningen om tvangsbehandling udover det primære præpa-rat.Ny konkret afgørelseDet Psykiatriske Ankenævn tilkendegav i nedenstående afgørelse, at betingelserne fortvangsbehandling ikke var opfyldte, idet det ikke var dokumenteret i journalen, at patien-ten forinden beslutning om tvangsbehandling blev informeret om virkning og bivirkningerved samtlige præparater, som ville indgå i beslutningen om tvang.Det var nævnets opfattelse, at det ikke var i overensstemmelse med reglerne om indhen-telse af informeret samtykke, hvis ikke patienten tillige informeres om virkning og bivirk-

Det Psykiatriske Ankenævn fandt efter en samlet vurdering, at patienten var sindssyg, ogat det ville være uforsvarligt ikke at tvangsbehandle ham, da udsigten til hans helbredelseeller en betydelig og afgørende bedring i tilstanden ellers ville blive væsentligt forringet.Nævnet lagde vægt på, at patienten befandt sig i en psykotisk tilstand præget af hørel-seshallucinationer. Han blev observeret højttalende med imaginære personer, var ofteumotiveret grinende, og foreholdt, at han talte med sig selv var hans svar, at han ikkevar nogen plante. Han var desuden uden sygdomsindsigt.Ankenævnet oplyste, at psykiatrilovens § 12, stk. 5, blev ændret ved lov nr. 708 af 25.juni 2010. Ændringen trådte i kraft den 1. oktober 2010. Det fremgår af den nye be-stemmelse, at en patient, forud for overlægens beslutning om tvangsbehandling, skal ha-ve en passende betænkningstid, hvor patienten får lejlighed til at overveje sit eventuellesamtykke til behandlingen. Betænkningstiden skal have en passende varighed, dog højsttre dage.Af bemærkningerne til ændringsloven fremgår det, at tvangsmedicinering forudsætter, atvedvarende forsøg er gjort på at forklare patienten behandlingens nødvendighed, bortsetfra akutte situationer, hvor udsættelse af behandlingen er til fare for patientens liv ellerhelbred. Patienten har krav på højst tre dages betænkningstid. Ved vurderingen af be-tænkningstidens varighed skal overlægen blandt andet lægge vægt på sygdommens al-vorlighed og varighed, patientens ambivalens i forhold til behandlingstilbuddet, om denmanglende medicinering vil kunne medføre anvendelse af andre former for tvang, samtpatientens forpinthed m.v. I betænkningstiden skal patienten dagligt tilbydes medicin tilfrivillig indtagelse, og den forsøgte motivation skal journalføres.Det var på denne baggrund Ankenævnets opfattelse, at en patient har krav på højst tredages betænkningstid, inden der træffes beslutning om tvangsbehandling, medmindre derforeligger en akut situation. Det var videre Ankenævnets opfattelse, at dette ikke forhin-drer overlægen i at give patienten en længere betænkningstid. I betænkningstiden skaldet dog dagligt journalføres, om patienten har fået tilbudt medicinen, også når betænk-ningstiden udstrækkes ud over tre dage.

Ankenævnet oplyste, at det fremgår af § 4, stk. 1, i psykiatriloven, at tvang ikke må be-nyttes, før der er gjort, hvad der er muligt, for at opnå patientens frivillige medvirken. I §1, stk. 2, henvises der til reglerne vedrørende informeret samtykke i sundhedslovens ka-pitel 5. Af sundhedslovens § 15, stk. 3, fremgår det, at der ved informeret samtykke for-stås et samtykke, der er givet på grundlag af fyldestgørende information fra sundheds-personens side. Patienten skal, ifølge § 16, blandt andet informeres om sine behand-lingsmuligheder, herunder om risiko for komplikationer og bivirkninger. Informationenskal gives løbende og give en forståelig fremstilling af patientens sygdom og den påtænk-te behandling. Informationen skal omfatte oplysninger om relevante behandlingsmulighe-der, herunder oplysninger om andre, lægefagligt forsvarlige behandlingsmuligheder, samtoplysninger om konsekvenserne af, at der ingen behandling iværksættes. Informationenskal være mere omfattende, når behandlingen medfører nærliggende risiko for alvorligekomplikationer og bivirkninger.Det var Ankenævnets opfattelse, at en patient, forud for overlægens beslutning omtvangsbehandling, skal informeres om behandlingens formål, virkninger og mulige bivirk-ninger, både for så vidt angår det primære og det subsidiære præparat, idet der er enmulighed for, at tvangsbehandlingen iværksættes med det subsidiære præparat.Det var dokumenteret i journalen, at patienten blev informeret om virkning og bivirknin-ger, primært i form af svimmelhed og træthed, ved behandling med tablet Seroquel Pro-long.Det var imidlertid ikke dokumenteret, om patienten blev informeret om virkning og bi-virkninger ved de subsidiære præparater, Zyprexa og Serenase.Ankenævnet fandt derfor ikke, at betingelserne for tvangsbehandling var opfyldte.Ankenævnet bemærkede, at den information, man i en situation som den aktuelle varforpligtet til at give vedrørende behandlingen med det subsidiære præparat, kunne værerelativ enkel. Det ville således tilstrækkeligt blot at nævne virkning og bivirkninger vedpræparatet.Ankenævnet ændrede på denne baggrund den afgørelse, der var truffet af Det Psykiatri-ske Patientklagenævn, således at Ankenævnet ikke kunne godkende den beslutning omtvangsbehandling, der blev truffet den 7. oktober 2010.

Antal sager ............................................................................................ 7Sagernes fordeling på hospitaler ............................................................ 7Antal afgørelser i nævnet ....................................................................... 8Patientklagenævnets gennemsnitlige sagsbehandlingstid ...................... 9Samlet antal møder .............................................................................. 10Mødernes fordeling på hospitaler ......................................................... 10Mødedeltagelse for læger ..................................................................... 12Mødedeltagelse for patienter ................................................................ 12Mødedeltagelse for patientrådgivere/bistandsværger .......................... 13Afgørelser og godkendelser .................................................................. 14Antal tilsidesættelser og omgørelsesprocenten .................................... 15Antal klager ......................................................................................... 17Indbringelse for domstolene ................................................................ 18Klage til Sundhedsvæsenets Patientklagenævn .................................... 18