Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2011-12
§71 Alm.del Bilag 60
Offentligt
1079586_0001.png
1079586_0002.png
1079586_0003.png
Referat af § 71-tilsynets møde med Brønderslev Kommuneden 9. august 2011
1. IndledningDen 9. august 2011 holdt § 71-tilsynet et møde med Brønderslev Kommunes børne- og skoleud-valg/forvaltning primært om en konkret sag om tvangsfjernelse af en søskendeflok, som § 71-tilsynet forin-den også har haft skriftlig korrespondance med kommunen om.I mødet deltog fra kommunen: Næstformand i børne- og ungeudvalget Lone Lex (V) og Bodil Nielsen (SF)børne- og ungeudvalget, børne- og kulturdirektør Henning Risager og afdelingsleder i børne- og familieafde-lingen Inge Gorm Andersen. Formanden for børne- og ungeudvalget var blevet sygemeldt og deltog derforikke som planlagt.Fra tilsynet deltog: Karen J. Klint (S), Orla Hav (S), Anita Christensen (DF), Birgitte Josefsen (V) og AnneBaastrup (SF) og herudover udvalgssekretær Anne Mette Risager.2. § 71-tilsynet udtalerTilsynet har noteret sig, at kommunen finder det vanskeligt at opnå kommunal refusion. I lyset af den konkre-te sag, som kommunen har indsendt som eksempel, har tilsynet skrevet til socialministeren og bedt om, atministeren kommenterer sagen over for kommunen.Tilsynet har noteret sig, at kommunens erfaring er, at det er vanskeligt at anvende de nye regler om tvangs-adoption, fordi det er svært opfylder alle kriterierne især om, at forældrene ikke må have kontakt til barnet.3. GenereltKaren Klint indledte med at sige lidt om § 71-tilsynet og dets arbejdsopgaver generelt og i forhold til tvangs-fjernede børn specifikt, hvor tilsynet har fokus på vilkårene for de anbragte børn.Herefter blev der drøftet nogle mere generelle spørgsmål om tvangsanbragte børn samt en række forholdvedr. en konkret sag. Kun de generelle forhold er omtalt i det følgende referat.4. AnbringelserKommunen oplyste, at man ca. har 140 anbringelsessager, hvilket er det dobbelte af, hvad man havde førkommunesammenlægningen. Heraf er der tale om ca. 25 sager med tvangsanbringelse af et eller flere børnpr. sag, hvilket er meget i forhold til kommunens størrelse. Det skyldes blandt andet, at der er mange ogbillige boliger i kommunen. Det skyldes ifølge kommune også, at man er god til at selv at opsøge sagerne.Som eksempel på det nævnte kommunen, at man i den seneste tid havde anbragt 4 børn direkte fra fød-selsgangen.Efter besøget har kommunen sendt en opgørelse over antallet af anbringelser fordelt på anbringelsesformde sidste 3 år.200802522009036820100587
Netværksfamilie, uden for slægtenNetværksfamilie, inden for slægtenAlm. plejefamilie
1
Eget værelse, kollegieværelse eller lign.Døgninstitution (delvis lukket)Døgninstitution, sikret afdelingDøgninstitution, alm. afdelingKost-/efterskoleSocialpæd. opholdsstedSkibsprojektKommunalt døgntilbud (2006-2009)Akutinstitution (2006-2009)
2008417002
20011113001
20010220101
Med stigningen i antal sager er forvaltningens budget også steget fra ca. 57 mio. kr. til 119 mio. kr. Kommu-nen vurderede, at man aldrig havde sagt nej til foranstaltninger for udsatte børn og unge med baggrund ikommunens økonomi.Vedr. generel sagsbehandling nævnte kommunen, at man havde deltaget i en praksisundersøgelse foreta-get af Ankestyrelsen, hvor en række tilfældige sager var blevet undersøgt i et antal kommuner. Her havdeAnkestyrelsen ikke fundet nogen fejl i kommunens sagsbehandling, tværtimod havde de rost den. Desudenhavde kommunen også haft besøg af Ankestyrelsens læringsteam.Tilsynet spurgte, om kommunen havde fået kritik i andre sociale sager af Ankestyrelsen i de sidste 10 år, detmente kommunen ikke.5. Lovgivning/kompetencerTilsynet spurgte, om kommunen i forhold til den konkrete sag oplevede, at der var begrænsninger i lovgiv-ningen, eller at der manglede kompetencer i socialrådgiveruddannelsen, som politikerne skulle være op-mærksom på.Kommunen svarede, at man fandt socialrådgiveruddannelsen god, men at der naturligvis altid er behov forrelevant efteruddannelse. Imidlertid pegede kommunen på, at socialrådgiverne har nogle arbejdsvilkår medmange tunge sager, som man ofte sidder med alene, samtidig har socialrådgiveres arbejde ikke stor anseel-se i befolkningen generelt. Det medvirker også til en vis langmodighed i kommunerne, skønnede man.Med hensyn til serviceloven og Barnets reform udtrykte kommunen generel tilfreds, men pegede på, at man iDanmark har meget fokus på børnene, som ofte er gode til at skjule tingene. og at man måske kunne lærenoget af Sverige og Norge, hvor man har mere fokus på forældreevnen.Konkret pegede kommunen på, at det vil være hensigtsmæssigt i forbindelse med mellemkommunale under-retninger i sociale sager, at alle akter hurtigt bliver overleveret fra fraflytterkommunen til tilflytterkommunenpå førstnævntes initiativ, da det vil spare tid. Desuden fandt kommunen, at en personlig overlevering villevære ønskelig, da det ville give endnu flere informationer om en given sag.6. Fordeling af sagerTilsynet spurgte, hvordan forvaltningen fordeler de sociale sager herunder de meget ”tunge” sager. Kommu-nen svarede, at fordelingen som udgangspunkt sker efter skoledistrikter, og at det giver en nogenlunde jævnfordeling pr. sagsbehandler.
2
7. Refusion/AnkestyrelsenKommunen fandt det urimeligt, at man ikke også kan få refunderet de ofte store administrative omkostninger,der er i en given sag, når en anden kommune af Ankestyrelsen er ”dømt” til at betale foranstaltninger fortidligere borgere/nomadefamilier. Kommunen undrede sig generelt over, at det var svært at opnå refusion iAnkestyrelsen i oplagte sager, hvor en tidligere kommune ret åbenlyst har udvist passivitet i en social sag.Tilsynet opfordrede til evt. at indsende et konkret eksempel, som kunne bruges til at spørge socialministerenmere generelt om spørgsmålet.8. TvangsadoptionTilsynet spurgte, i hvilket omfang kommunen har gjort brug af de nye regler om tvangsadoption. Hertil svare-de kommunen, at de i praksis fandt, at det var meget svært at finde sager, som opfylder alle kriterierne fortvangsadoption især om, at far og mor ikke har kontakt til barnet. Man oplevede, at dette kriterium var lidt imodstrid med, at man samtidig skal arbejde for, at børnene bevarer kontakten til forældrene.
3