§71, Alm.del - 2011-12 - Bilag 51: Rapport fra SFI: Forebyggende foranstaltninger 14 - 17 år. Dialoggruppe – om forebyggelse som alternativ til anbringelse. Delrapport 5

FOREBYGGENDE FORANSTALTNINGER 14-17 ÅR. DIALOGGRUPPE– OM FOREBYGGELSE SOM ALTERNATIV TIL ANBRINGELSE. DELRAPPORT 5Afdelingsleder: Anne-Dorthe HestbækAfdelingen for børn og familieUndersøgelsens følgegruppe:Anne-Dorthe Hestbæk, SFI – Det Nationale Forskningscenter for VelfærdTurf Böcker Jakobsen, SFI – Det Nationale Forskningscenter for VelfærdGeert Jørgensen, LOS og Børnesagens FællesrådLene Jørgensen, FBU ForældreLANDSforeningenTrine Møller Lagoni, SocialstyrelsenAnnette Juul Lund, BørnerådetMia Nordstrand, TABUKAJessie Brender Olesen, KL – Kommunernes LandsforeningJakob Brixtofte Petersen, SocialstyrelsenJette Wilhelmsen, Børns VilkårISSN: 1396-1810ISBN: 978-87-7119-078-6e-ISBN: 978-87-7119- 079-3Layout: Hedda BankForsidefoto: Jens DigeOplag: 300Tryk: Rosendahls – Schultz Grafisk A/S� 2012 SFI – Det Nationale Forskningscenter for VelfærdSFI – Det Nationale Forskningscenter for VelfærdHerluf Trolles Gade 111052 København KTlf. 33 48 08 00[email protected]www.sfi.dkSFI’s publikationer kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden.Skrifter, der omtaler, anmelder, henviser til eller gengiver SFI’spublikationer, bedes sendt til centret.

FORORDDette er den femte delrapport fra projektet ’Dialoggruppe – om fore-byggende foranstaltninger som alternativ til anbringelse’, som løber fremtil foråret 2013. Projektet er igangsat af Servicestyrelsen og gennemføresaf SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd i samarbejde medCOWI A/S.Projektets overordnede formål er at udvikle og sammenfatte vi-den, som kan bruges af landets kommuner til at iværksætte den støtte oghjælp, som udsatte børn og unge har behov for, og herigennem sikre de-res trivsel og udvikling. Projektet bygger på omfattende datamateriale om23 forebyggende foranstaltninger i 10 udvalgte kommuner fordelt overhele landet. Foranstaltningerne er alle – på nær to – tilbud baseret på lovom social service § 52, stk. 3. De 10 udvalgte kommuner, der deltager iprojektets 4-årige periode, er: Assens, Brøndby, Faxe, Fredericia, Helsin-gør, Hillerød, Mariagerfjord, Thisted, Aalborg og Aarhus.Igennem projektperioden vil der løbende udkomme delrapporter.Afslutningsvis vil der udkomme en rapport, som sammenfatter hele pro-jektet, samler op på de endelige resultater og dermed peger på, hvad derer god praksis. Udvælgelsen af kommuner og foranstaltninger til at delta-ge i projektet blev beskrevet i delrapport 1 (Lausten m.fl., 2010a). I del-rapport 2-6 præsenterer vi foranstaltningerne for de forskellige alders-

grupper og analyserer det indsamlede datamateriale med henblik på atforetage en effektevaluering af foranstaltningerne.Hensigten med denne delrapport 5 er at tegne et billede af detforebyggende arbejde centreret omkring unge i alderen 14-17 år. Herud-over præsenterer vi relevant forskning på området ud fra et nationalt så-vel som et internationalt perspektiv.Delrapport 5 er udarbejdet af projektleder på dialogprojektet se-niorforsker Mette Lausten, videnskabelig assistent Anne-Kirstine Møl-holt, videnskabelig assistent Helle Hansen og student Katrine SchjødtVammen, der alle er ansat ved SFI – Det Nationale Forskningscenter forVelfærd. Herudover indgår seniorkonsulent Anne-Catherine Legendrefra COWI A/S i projektgruppen. Anne-Catherine Legendre har bidragetmed kapitlerne 3-7, der præsenterer de forebyggende foranstaltninger for14-17-årige.Projektet følges løbende af en styregruppe, der ud over projekt-gruppen består af fuldmægtig Trine Møller Lagoni og fuldmægtig JakobBrixtofte Petersen fra Socialstyrelsen, fuldmægtig Maja Marker fra konto-ret for børn i Social- og Integrationsministeriet samt konsulent JessieBrender Olesen fra Kommunernes Landsforening (KL). Der er ligeledesnedsat en følgegruppe (se kolofonen), som kommenterer det faglige ind-hold af rapporterne. Cathrine Mattsson fra Professionshøjskolen Metro-pol har været ekstern referee på delrapport 5. Vi takker de 10 kommuner,styregruppen, følgegruppen og referee for deres gode kommentarer.København, februar 2012JØRGEN SØNDERGAARD, ADM. DIREKTØR VED SFI

SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd gennemfører projek-tet ’Dialoggruppe – om forebyggelse som alternativ til anbringelse’ isamarbejde med COWI A/S. Projektet er finansieret af Socialstyrelsenog løber over en 4-årig periode fra foråret 2009 til foråret 2013. Dennerapport er den femte af seks delrapporter, som vil udkomme i tilknytningtil projektet.Det overordnede formål med projektet er at afdække kommu-nernes brug af forebyggende foranstaltninger som alternativ til anbrin-gelse. Projektet skal tilvejebringe en bred og anvendelig viden om fore-byggende foranstaltninger, der på sigt kan være medvirkende til at udvik-le god praksis. Projektet skal herved bidrage til, at alle landets kommunerkan blive bedre i stand til at iværksætte den støtte og hjælp, som socialtudsatte børn og unge har behov for, så deres trivsel og udvikling sikres.Temaet for delrapport 5 er forebyggende foranstaltninger i kom-munerne for unge i alderen 14-17 år. Omdrejningspunktet i rapporten erfølgelig den viden, som vi på nuværende tidspunkt har indsamlet underprojektforløbet omkring det forebyggende arbejde med 14-17-årige.Igennem projektforløbet vil 10 udvalgte kommuners praksis, er-faringer og resultater i 23 forebyggende foranstaltninger for børn og un-ge med særlige behov blive kortlagt, analyseret, målt og vurderet. Det er

De evidensbaserede programmer, som tages i brug for aldersgruppen (iDanmark er det hovedsageligt ART, FFT, MST, MTFC, MultifunC ogPALS), er primært programmer, som er målrettet unge med antisocialadfærd, og som sigter mod, at den unge udvikler sociale færdigheder, derer brug for, for at kunne begå sig i samfundet. Det er altså metoder, derer specielt udviklet til at tage sig af unge med problemer omkring socialefærdigheder.Mens MST er et individuelt program, og FFT er familiebaseret,er PALS, der er præsenteret i delrapport 3 (Lausten m.fl., 2011a), et pro-gram, der omfatter hele skolen. Det manualbaserede behandlingspro-gram MTFC arbejder med både den unge, der har emotionelle eller ad-færdsproblemer, og den unges forældre. MultifunC inddrager ligeledesforældrene gennem forandring af familieprocesser på lige fod med denunges netværk til skole og fritid. Dette sker gennem forandring i den un-ges relationer til andre unge, og hvordan den unge fungerer og præstereri skolen. Sammenfattende for programmerne for de 14-17-årige er, atformålet er at styrke de unges sociale og skolefaglige kompetencer ogdermed forebygge adfærdsproblemer.

Foranstaltningerne er stort set alle pionerprojekter. De er alle startetsom mere eller mindre skræddersyede eksperimenterende tilbud,hvor nogle ildsjæle har fået muligheden for at gribe tingene anderle-des an for at finde en løsning, der virker for en speciel gruppe af ud-satte unge.De ansatte i foranstaltningerne er meget engagerede og har stor er-faring med at arbejde med socialt udsatte unge med komplekse pro-blemstillinger.Lederne af foranstaltningerne har en stor ballast fra tidligere ar-bejdspladser inden for belastede miljøer (blandt andet kriminalfor-sorgen, SSP-arbejde og institutionsmiljøet) og har derfor en stor er-faring at trække på.Der arbejdes meget med empowerment, anerkendelse, relationer ogrollemodeller, hvilket betyder, at foranstaltningerne bliver mindreklientprægede og mere aktivitets- og selvhjælpsprægede.

På trods af de mange ligheder blandt de udvalgte foranstaltninger medfokus på unge i alderen 14-17 år findes der også mange variationer. Detskyldes blandt andet, at kommunerne ikke er ens. Dette påvirker grund-laget for det forebyggende arbejde. Eksempelvis peger nøgletallene på, atder er forskel på, hvor stor en andel unge i alderen 14-17 år udgør af enkommunes samlede indbyggertal. Samtidig er der stor forskel på udvik-lingen i andelen af 14-17-årige over de næste 20-30 år, hvor yderkommu-nerne vil opleve et stort fald, mens bykommuner og kommuner i hoved-stadsområdet vil opleve den største fremgang i andelen af børn og unge ibefolkningen. Der er endvidere væsentlig forskel på, hvor stor en andel14-17-årige der modtager forebyggende foranstaltninger og er i anbrin-gelse. Nøgletallene peger således på centrale faktorer, som kommunerneskal tage højde for ved tilrettelæggelsen af deres forebyggende arbejde.

De forebyggende foranstaltninger, som vi præsenterer i kapitel3-7, varierer på en række centrale punkter. Et af de vigtige punkter ervariationen i forældreinddragelse. Forældrenetværket i Faxe Kommuneer ikke klassificeret som en forebyggende foranstaltning under servicelo-vens § 52, stk. 3, men fungerer som et netværk for forældre, hvor fælles-nævneren er deres børns begyndende adfærdsproblemer. De involveredeforældre bliver gennem Forældrenetværket stærkere som gruppe og bed-re til at tackle de individuelle problemer, der er med deres teenagere. Fa-xe Forældrenetværket er et godt eksempel på en form for inddragelse afforældre på en ny og anderledes måde.Ud over forældreinddragelse er der en række andre forskellighe-der. Gennem sammenligning af interviewene med foranstaltningerne harvi afdækket følgende forskelle i foranstaltningerne:•

Gruppen af 14-17-årige er en bredt sammensat gruppe. Der er unge,der aldrig har været i kontakt med det kommunale system før, ogder er unge, der har så store misbrugs- og/eller adfærdsproblemer,at de ikke kan rummes andre steder. Nogle foranstaltninger er megetspecialiserede til at tage sig af de unge, der har mange og store pro-blemer, og som måske er kraftigt anbringelsestruede. Andre foran-staltninger er specialiserede i at give et løft til de unge, hvor fokusprimært er på det relationsbaserede og praktisk orienterede i forholdtil ”hvad der brænder lige nu”.Gruppen af medarbejdere er i visse foranstaltninger bredere sam-mensat end i foranstaltninger for yngre børn. Nogle steder omfattermedarbejdergruppen håndværkere, pædagoger, lærere og behandlere,mens den andre steder er kendetegnet ved samme homogenitet somi foranstaltninger for yngre børn og dermed en større robusthed iforhold til faglig kultur.Flere af foranstaltningerne er selvforvaltende, hvor de har fået rela-tivt frie tøjler fra kommunens side til at organisere arbejdet. Andreforanstaltninger er lagt i faste rammer struktureret af kommunensbestiller-udfører-model.

opstarts-, afslutnings- og opfølgningsmålinger af foranstaltningsforløbundersøger, hvad der fungerer i praksis, hvornår og for hvem. Den ende-lige effektevaluering vil foreligge ved dialogprojektets afslutning i 2013.Den foreliggende delrapport 5 indeholder en opstartsmåling forde 14-17-årige. Det er derfor endnu ikke muligt at tegne udviklingsten-denser over tid. De indledende fund peger i retning af, at de 14-17-årige,som indgår i de forebyggende foranstaltninger, er eksponeret for væsent-lige problemer i deres dagligdag, som truer deres udvikling og trivsel.Behandlerne vurderer eksempelvis, at knap hver fjerde af de unge ople-ver en stor del psykisk vold i familien, at mange af de unges familierkæmper med psykiske problemer, arbejdsløshed og økonomiske proble-mer, og at nogle unge har været udsat for omsorgssvigt i familien.Derudover fremhæver behandlerne, at de unge selv har en rækkeproblemer at kæmpe med i deres hverdag:•••••

56 pct. af de unge vurderes at have et dårligt psykisk helbred35 pct. vurderes at have et dårligt fysisk helbred62 pct. klarer sig dårligt fagligt i skolen19 pct. af pigerne og 24 pct. af drengene har ingen fremtidsplaner20 pct. vurderes at være udpræget overvægtige, mens 13 pct. vurde-res at være udpræget undervægtige15 pct. af de unge piger og 7 pct. af de unge drenge udviser megetuhensigtsmæssig selvskadende adfærd51 pct. af de unge drikker af og til eller ofte alkohol29 pct. af de unge ryger af og til eller ofte hash4 pct. af de unge tager af og til hårde stoffer25 pct. af de unge vurderes at være meget kriminalitetstruede.

INDLEDNINGServicestyrelsen igangsatte i foråret 2009 projektet ’Dialoggruppe – omforebyggelse som alternativ til anbringelse’. Projektet blev igangsat for atopnå viden om de danske kommuners forebyggende arbejde med socialtudsatte børn og unge, efter at anbringelses- og kommunalreformen tråd-te i kraft.Kommunernes forebyggende arbejde med socialt udsatte børnog unge har gennem de seneste år fået stigende opmærksomhed. Fokus idenne delrapport er på unge i alderen 14-17 år. Kendetegnende for den-ne aldersgruppe er, at de ikke længere karakteriseres som børn, men istedet nu er unge, der begynder at udvikle deres identitet som voksneindivider. De befinder sig således et sted i deres liv, der byder på mangeforandringer og udfordringer. De begynder at feste, flirte og drikke alko-hol, og nogle begynder at eksperimentere med illegale stoffer. Endvidereer det på dette tidspunkt, at de så småt skal begynde at træffe mere seriø-se valg i forhold til uddannelse og deres senere fremtid, og hvor valg kanfå store konsekvenser for fremtiden for eksempel i forhold til kriminali-tet, graviditet og lignende. Helt afgørende er de unge i langt højere gradend tidligere orienteret mod andre unge i forhold til socialisering og iden-titetsdannelse, hvorfor forældrenes mulighed for indflydelse og videreopdragelse er stærkt aftagende.

Projektet bygger på en række forskellige vidensformer, der skal bidragetil, at landets kommuner bliver bedre i stand til at opspore børn og ungemed problemer og iværksætte den støtte og hjælp, som de har behov for.De enkelte kapitler i delrapporterne trækker typisk på én form for videnfra figur 1.1. Eksempelvis tegner vidensopsamlingen i de enkelte rappor-ter et billede af, hvad netop denne vidensform kan bidrage med i forholdtil udviklingen af eksempler på god praksis inden for det forebyggendearbejde. Delrapporterne slutter af med et sammenfattende kapitel, hvorviden kobles på tværs af kapitlerne og de forskellige vidensformer.Det afsluttende kapitel i hver delrapport præsenterer og koblersåledes den samlede viden på tværs af en række forskellige metodetilgan-ge såsom vidensopsamling, casestudier med kommunernes egen vurde-ring af foranstaltningerne og status for dataindsamlingen til effektevalue-ringen blandt de deltagende forebyggende foranstaltninger. Strukturen pådet afsluttende kapitel er inspireret af Business Excellence-modellen1oggennemgår nedenstående punkter for at afdække sammenhænge mellemindsats (foranstaltning) og resultater:••

1. Business Excellence-modellen er et ledelsesværktøj, der kan give et billede af en virksomhedsstrategiske udvikling ved at synliggøre sammenhængen mellem indsats og resultater. Grundtan-ken i Business Excellence-modellen er, at der skal være sammenhæng mellem alle dele af en or-ganisation fra de strategiske beslutninger over allokering af ressourcer og gennemførelse af detbesluttede til tilfredsheden både blandt medarbejdere og kunder (Statens Center for Kompeten-ce- og Kvalitetsudvikling, 2010) – Kunder er i vores ’virksomhed’ de børn, der visiteres til de fo-rebyggende foranstaltninger, og deres forældre, mens medarbejdere er medarbejderne i de fore-byggende foranstaltninger.

Udvælgelsen af kommuner og foranstaltninger til at deltage i projektet,som blev foretaget ved projektets start, bygger på en spørgeskemaunder-søgelse blandt alle landets kommuner, en nøgletalsanalyse samt telefonin-terview med en række kommuner for herigennem at få et uddybendekendskab til deres forebyggende praksis. Der er 10 kommuner og 23 for-anstaltninger, som deltager i dialogprojektet. Under udvælgelsen var derblandt andet fokus på at opnå en spredning i såvel foranstaltningernesmålgrupper som i deres indhold. De udvalgte kommuner og foranstalt-ninger fremgår af tabel 1.1.Der er store variationer imellem de udvalgte foranstaltninger i de10 kommuner. Blandt andet er målgruppen opdelt i fem aldersgrupper,0-4-årige, 5-9-årige, 10-13-årige, 14-17-årige og 18-22-årige, da der er for-skellige problemstillinger og behov i de enkelte aldersgrupper. Det bety-der, at det forebyggende arbejde varierer alt efter målgruppens alder. Ek-sempelvis er samtlige forebyggende foranstaltninger inden for alders-gruppen 0-4 år tilrettelagt som familiebehandling, mens forebyggendeforanstaltninger rettet mod aldersgruppen 10-13 år ofte er tilrettelagtsom skole- og fritidstilbud.Forebyggende foranstaltninger rettet mod 14-17-årige består bå-de af indsatser i nærmiljøet, hvor den unge har en kontaktperson og til-bydes forskellige aktiviteter, samt af foranstaltninger, hvor den unge op-holder sig i foranstaltningen det meste af dagen. I foranstaltningerne erder ofte meget fokus på den unges adfærd og sociale relationer, samtidigmed at foranstaltningerne forsøger at rumme alle de problemer, som denunge kommer med. Det kan være problemer såsom kriminalitet, alkohol-og stofmisbrug.Det overordnede formål med projektet er, som nævnt ovenfor,at udvikle eksempler på god praksis i forhold til et bredt spektrum af fo-rebyggende foranstaltninger med udgangspunkt i, hvilken foranstaltningder fungerer hvordan, hvornår og for hvem. Vi ønsker med andre ordikke at begrænse os til en særlig målgruppe eller en særlig form for fore-byggende arbejde, og vi har derfor prioriteret variation blandt de delta-gende foranstaltninger. Vi vil ved hjælp af dataindsamlingerne lave enobjektiv effektevaluering af foranstaltningerne, således at det ikke kun erkommunernes og foranstaltningernes egne ord, der ligger til grund foreksemplerne på god praksis.

TABEL 1.1Oversigt over de udvalgte 10 kommuner og de 23 forebyggende foranstaltninger,samt hvilken målgruppe den enkelte foranstaltning retter sig imod.KommuneAssensBrøndbyFaxeFredericiaHelsingørHillerødForanstaltningProjekt BrahesholmHeldagsskolen ÅdalenKontaktnetværketBakkegårdenForældrenetværk1FamiliecenterBasementBørnehusetBasenDet lille FamiliehusBørnehuset BuenUllerødskolenFødsel-spædbarn-samarbejdetBørnefamiliegruppenEget værelse kombineret medkontaktperson og familiebe-handlingVærkstedspladsÅdalen – Sydthy BørnehusFamilien i vækst – sårbaregravide og familier medsmå børnNetværksjægerneGodthåbskolenUngeteam – SydLejligheden 1. th.Vuggestedet0-4 år5-9 år 10-13 år 14-17 år 18-22 årXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX

Præsentationerne bygger på følgende former for dataindsamlingsmetoder:deskstudy af diverse skriftligt materiale om de fem foranstaltninger, someksempelvis detaljerede beskrivelser af foranstaltningerne, beskrivelser afydelse og formål, grundlagspapirer, arbejdsbeskrivelser, samarbejdsaftaler,virksomhedsplaner, ydelseskataloger, statusrapporter, evalueringer oglignende, besøg i foranstaltningerne og interview med lederen, med to-treaf foranstaltningens medarbejdere og med en til to forældre med børn iforanstaltningen samt interview med kommunens børn og unge-chef.Kapitlerne er alle struktureret på samme måde med inspiration fra Busi-ness Excellence-modellen.I kapitel 8 viderefører vi nøgletalsanalysen fra de forrige delrap-porter. Nøgletal er information, der på en overskuelig måde belyserstrukturen og udviklingen i den enkelte kommune. I præsentationen afde kommunale nøgletal tager vi udgangspunkt i danske kommuner gene-relt, men med særligt fokus på nøgletallene for de 10 udvalgte kommuner.Nøgletalsanalysen i denne delrapport er koncentreret omkring de forhold,der gør sig gældende for 14-17-årige. Eksempelvis ser vi i kapitlet nær-mere på andelen af 14-17-årige i kommunerne, andelen af 14-17-årige,der er startet på en ungdomsuddannelse, andelen af 14-17-årige i fore-byggende foranstaltninger og andelen af 14-17-årige i anbringelse. Alle tali analysen bygger på offentligt tilgængelig information fra Danmarks Sta-tistik.I kapitel 9 tegner vi et billede af de 14-17-årige, som er indskre-vet i de forebyggende foranstaltninger, som indgår i vores undersøgelse.Udgangspunktet er de indsamlede data fra de udvalgte foranstaltninger.Først præsenterer vi kort metoden, som effektmålingen bygger på. Her-efter præsenterer vi status på og de foreløbige resultater fra dataindsam-lingen. Kapitlet indeholder en baseline for dataindsamlingen for de 14-

17-årige, hvilket vil sige, at de præsenterede data er baseret på opstarts-målinger. Det er derfor kun muligt at tegne et indledende billede af de14-17-årige, som er indskrevet i de udvalgte forebyggende foranstaltnin-ger. Vi kan først i 2013 foretage en effektevaluering med sammenligningaf opstarts- og afslutningsmålinger, hvor der vil udkomme en samletrapport, hvor alle resultater fra effektevalueringen på alle aldersgrupperpræsenteres. Dataindsamlingen vil fortsætte for alle aldersgrupper fremtil sommeren 2012.Afslutningsvis præsenterer vi ’Opmærksomhedspunkter i fore-byggende arbejde med 14-17-årige’ i kapitel 10. I dette kapitel kan kom-munerne hente information omkring, hvad de skal være særlig opmærk-somme på ved tilrettelæggelsen af forebyggende foranstaltninger for 14-17-årige. Kapitlet bygger på både erfaringerne og resultaterne fra de fo-rebyggende foranstaltninger, der indgår i projektet, på forskningsbaseretviden, nøgletalsanalysen og de foreløbige resultater fra indskrivnings-skemaerne. Kapitlet kobler således de forskellige former for viden til ensamlet oversigt.

VIDENSOPSAMLINGOM FOREBYGGENDEFORANSTALTNINGERFOR 14-17-ÅRIGEI dette kapitel ser vi først på, hvordan socialt udsatte unge i alderen 14-17 år kan identificeres, og hvilke problemstillinger der er størst for dennealdersgruppe. Centralt for aldersgruppen er, at de begynder at udviklederes identitet som voksne individer, og at de nu skal tage ansvar for de-res handlinger, da de ikke længere er under den kriminelle lavalder. Efteren karakteristik af aldersgruppen generelt i forhold til både udsatte ogikke-udsatte 14-17-årige beskriver vi den forskningsbaserede viden omde indsatser, der er udviklet til at forebygge vanskeligheder hos dennealdersgruppe. Flere af de relevante indsatser er allerede beskrevet i tidli-gere delrapporter, hvorfor de blot vil blive berørt kort her.Kendetegnende for denne gruppe er, at de ikke længere karakte-riseres som børn, men i stedet nu er unge, der begynder at udvikle deresidentitet som voksne individer. De befinder sig således på et sted i deresliv, der byder på mange forandringer og udfordringer. En del af de ungebegynder at feste og drikke alkohol, og nogle begynder at eksperimenteremed illegale stoffer. Det er også nu, at de så småt skal begynde at træffemere seriøse valg i forhold til uddannelse og deres senere fremtid. Heltafgørende orienterer de unge sig i langt højere grad end tidligere modandre unge i deres socialisering og identitetsdannelse, hvorfor forældrenetræder i baggrunden. De unge søger bevidst efter såkaldte ’forældrefrierum’, hvor de uforstyrret kan udleve deres ungdomsliv og eksperimente-

Ifølge sociologen Anthony Giddens lever de unge i dag i et refleksivtsamfund, hvilket indebærer, at de grundet et højt videns- og informati-onsniveau konstant forholder sig til de muligheder, de har, og de valg, detræffer i livet. De handler ikke længere udelukkende på baggrund af tradi-tioner, men forholder sig refleksivt til dem og handler på baggrund heraf,hvis det kan legitimeres og begrundes og giver mening for den enkelte(Kaspersen, 2007). Dette har betydning for identitetsdannelsen, da deunge, grundet manglen på faste normer og værdier, i stedet må søge efterderes identitet ved at reflektere over egne handlinger og spejle sig i an-dres adfærd (Sørensen, 2001). Der eksisterer en række udtalte forvent-ninger i samfundet om, at de unge skal agere som handlekraftige, omstil-lingsparate og selvstændige individer. Som ung i det senmoderne sam-fund har man i høj grad selv ansvaret for egen udvikling; de unge skal idag skabe sig selv som individer, konstant kunne veksle mellem fælles-skab og individualitet og selv skabe deres eget livsprojekt. De mange valgbetragtes som en stor frihed og mulighed for de ressourcestærke, mensde kan virke skræmmende og udfordrende for de ressourcesvage unge,da man selv er ansvarlig for dårlige valg. De ressourcesvage føler sig ikkesikre på, hvorvidt de har valgt rigtigt eller forkert (Koch, 2010; Sørensen,2001).Der eksisterer en gruppe af ressourcesvage unge, for hvem pro-cessen med at blive voksen er yderst vanskelig og problemfyldt. For demopstår der en række problemer, der er langt voldsommere og mere alvor-lige end ’almindelige’ ungdomsproblemer. De befinder sig i en slags grå-zone, da de i en lang række tilfælde ikke har en specifik diagnose,men ’blot’ mistrives, hvorfor der ikke nødvendigvis er særligt fokus pådem fra behandlingssystemets side. De kan betegnes som ’diskrete pro-blembærere’, da de har en oplevelse af, at de selv er skyld i deres proble-

mer og derfor ofte går alene med dem i et forsøg på at skjule dem foromverdenen (Koch, 2010). Det kan være yderst vanskeligt at identificeredisse unge, men det er afgørende at få kontakt til dem tidligt, da der ikkeer nogen garanti for, at de taler med deres forældre eller andre om, hvor-dan de har det (Koch, 2010, Oldrup m.fl., 2011).Unge med anden etnisk baggrund end dansk har også ofte andreproblemer end ’almindelige’ ungdomsproblemer. En del af disse ungeformår positivt at udnytte, at de står imellem to kulturer. De formår atorientere sig på tværs af geografiske og kulturelle grænser, gør brug af enlang række kommunikationsmidler, samtidig med at de besidder godesprogkundskaber, det vil sige udviser omstillingsparathed og fleksibilitet,som er to vigtige egenskaber i det senmoderne samfund (Dencik & Jør-gensen, 1999). De formår, som Giddens fremfører, at forholde sig re-fleksivt til den verden, de lever i, på tværs af landegrænser og etnicitet(Tireli, 2000). En anden gruppe med anden etnisk baggrund end danskbetragter i højere grad sig selv som anderledes. De føler sig marginalise-rede og dyrker derfor broderskabet og deres egen kultur som oppositiontil den danske kultur. Denne modkultur sker i frustration over den mang-lende indsats fra samfundets side for at højne deres sociale status (Tireli,2000). Det er unge fra sidstnævnte gruppe, der kan opleve en lang rækkeudfordringer både fagligt og socialt.

I delrapport 4 så vi, at de 10-13-årige i stigende grad begynder at oriente-re sig mod deres jævnaldrende (Lausten m.fl., 2011b). Denne tendensfortsætter med forøget styrke for de 14-17-årige; jo ældre de unge bliver,jo vigtigere bliver relationen til jævnaldrende for, hvorvidt de unge triveseller ej (Koch, 2010). De unge spejler sig i andre unge, hvorfor der kanopstå en følelse af ensomhed, hvis den unge mobbes, har svært ved atblive anerkendt i gruppen eller på anden måde føler sig udenfor (Koch,2001; Lasgaard, 2001). Der eksisterer en form for mere eller mindre be-vidst konkurrence de unge imellem, hvor det gælder om at have den nye-ste iPhone, klare sig godt i skolen, se godt ud, være populær og ikkemindst være med, når det handler om fester, alkohol og det modsattekøn. Der er således tale om en stor præstationsorientering hos de unge,som det kan være vanskeligt konstant at leve op til, hvorfor nogle unge

kan føle sig ekskluderet, nærmere om dette i afsnittet ’Fester og rusmid-ler’ (Koch, 2001).Den øgede orientering mod jævnaldrende får ligeledes betydningfor de unges forhold til deres forældre. Man kan sige, at forældrene såsmåt træder lidt i baggrunden og i højere grad er tilskuere til de unges livend egentlige medaktører. Den øgede individualisering i samfundet harmedvirket til, at vi ikke længere kan forstå familien som institution ud fratraditionelle autoritetsformer (Demant & Ravn, 2010). Familien er i langthøjere grad en demokratisk familie, hvor der forhandles parterne imellem.De unge stiller i dag krav om ’a life of their own’ (Demant & Ravn,2010). Ligeværdighed, forhandling og tillid bliver således nøgleordene forden moderne familie, hvorfor forældrene ikke kan træffe beslutninger,der involverer deres børn uden at argumentere for disse og skabe forstå-else heraf hos den unge. De 14-17-årige befinder sig netop i en alder,hvor de forsøger at finde eget fodfæste, og de ønsker derfor ikke, at de-res forældre ’blander sig’ i deres gøren og laden. For forældrene opstårder dermed et dilemma, hvor de på den ene side ønsker at give deresbørn plads til at udvikle sig uden deres indblanding, da denne løsrivelseer en naturlig del af det at blive voksen, men på den anden side også sta-dig ønsker at være en tydelig del af de unges liv. De unges frigørelse kansåledes være vanskelig, men er samtidig ønskværdig.For de unge med anden etnisk baggrund end dansk er denne løs-rivelsesproces især en udfordring, da de skal forsøge at finde et ståstedmellem to kulturer. I kraft af deres kulturelle og ofte religiøse baggrundkan ikke alle unge med anden etnisk baggrund end dansk deltage i dengængse danske ungdoms- og festkultur på lige fod med deres jævnald-rende danske venner og klassekammerater. Det være sig i forhold til ind-tagelse af alkohol, relationer til det modsatte køn, deltagelse i bestemtesociale arrangementer med videre (Mørck, 1998). Yderligere oplever isærdrenge med anden etnisk baggrund end dansk, at omverdenens for-domme, hvor de nærmest over én kam betragtes som potentielle volds-mænd og tasketyve, kan være en begrænsning af deres udfoldelsesmulig-heder i byens rum (Tireli, 1999). De unge med anden etnisk baggrundend dansk står således i en situation, hvor de til en vis grad gerne vil væreen del af den danske ungdomskultur, men hvor dette ikke altid foregåruden problemer.

Som nævnt står de unge på tærsklen til voksenlivet, og de skal så småtbegynde at gøre sig overvejelser om, hvad der skal ske fremadrettet, pri-mært i forbindelse med uddannelse. For de yngste i aldersgruppen er derstadig et par år, til de forlader folkeskolen, mens det for de ældste måskeallerede er sket. På trods af at de unge har fået råd og vejledning omkringuddannelsesvalg op gennem folkeskolen, er dette valg alligevel vanskeligtfor mange (Espersen, Eiberg & Andersen, 2011). Valget af uddannelse erpåvirket af en lang række faktorer, blandt andet hvilke værdier og interes-ser den unge har udviklet gennem opvæksten, de erfaringer, han ellerhun har gjort sig i folkeskolen, skolens bedømmelse af den unges evnersamt en generel opfattelse af, hvilke uddannelser der betragtes som efter-stræbelsesværdige (Jensen & Jensen, 2005). Selvom størstedelen af dedanske unge i dag får en ungdomsuddannelse (ifølge en prognosebereg-ning på hjemmesiden for Ministeriet for Børn og Undervisning vil 83,8pct. af alle unge, der har afsluttet 9. klasses afgangseksamen i 2009, gen-nemføre en ungdomsuddannelse), eksisterer der stadig en gruppe, derenten ikke påbegynder, eller som ikke gennemfører en ungdomsuddan-nelse. Det er i den forbindelse interessant at se på, hvad der karakterise-rer de unge, der ikke kommer skridtet videre efter endt folkeskole.Opfattelsen af, at de unge har frit valg på alle hylder i tilværelsen,gælder også valg af uddannelse. De unge oplever en øget individualise-ring – en kulturel frisættelse med øget refleksivitet og en opfattelse af, atalt kan forme sig og lade sig gøre (Ziehe & Stubenrauch, 2008). Det erikke længere givet, at de unge går i deres forældres fodspor. De fleste ersat fri af de nedarvede bånd og bliver dermed eneansvarlige for deres livog de valg, de træffer, også i forbindelse med uddannelse (Jensen & Jen-sen, 2005, Ziehe & Stubenrauch, 2008). Uddannelsesvalget er ifølge den-ne tilgang således den unges eget ansvar. Forskningen peger dog på, at destrukturelle faktorer, såsom køn, social baggrund med mere, stadig spilleren rolle i forhold til, hvilke unge der får og ikke får en uddannelse (Jen-sen & Jensen, 2005). Samtidig findes der færre og færre uddannelsestil-bud til unge med specielle behov.Men hvem er de unge, der ikke får en ungdomsuddannelse? Dis-se unge kan inddeles i to grupper: 1) Dem, der aldrig påbegynder enungdomsuddannelse, og 2) Dem, der giver op undervejs (Jensen & Jen-sen, 2005). Dem, der aldrig påbegynder en uddannelse, er oftest fra fami-

lier med lavindkomst og dårlige boglige færdigheder, der sætter en stop-per for påbegyndelsen. Det drejer sig om færdigheder såsom at regne,skrive, læse og generelt passe sit skolearbejde. I forlængelse heraf viserdet sig, at de unge, der har ringe boglige færdigheder, i højere grad tvivlerpå, at det at få en uddannelse øger deres muligheder på arbejdsmarkedet.Dette påvirker igen deres sandsynlighed for at komme i gang med enungdomsuddannelse negativt.Ser vi i stedet på de unge, der afbryder uddannelsen undervejs,er der oftere tale om unge, der enten har svært ved at følge med eller mi-ster interessen for faget. Andre årsager kan være, at der er et dårligt soci-alt miljø på uddannelsen, at lærernes indsats ikke betragtes som tilfreds-stillende med videre. Manglende kulturel kommunikation i hjemmet harogså en betydning. Kulturel kommunikation i hjemmet betyder, at derdiskuteres politiske eller sociale problemstillinger, at der tales om bøger,film eller tv-programmer. Mangel på bøger, opslagsværker, kunst, com-puter, printer eller internetadgang i hjemmet kan ligeledes være med til athæmme de unges sandsynlighed for at påbegynde og gennemføre en ud-dannelse (jf. Bourdieus kulturelle kapital, Bourdieu, 1986). Det sammegælder, hvis familien har en lav grad af social kommunikation, hvor denunge og forældrene taler om skolegang, spiser sammen og bruger tid påat tale sammen (Jensen & Jensen, 2005). En større søskendeflok i enmindre bolig kan ligeledes hæmme den unges mulighed for ro til lektier.Jensen & Jensen har udviklet fire ungdomsprofiler for de unge,der ikke får en ungdomsuddannelse (se tabel 2.1, som den fremgår i Jen-sen & Jensen, 2005).De opgivende unge er unge, som har dårlige erfaringer fra folke-skolen, hvor de har haft få, hvis overhovedet nogen, venner. De er ble-vet mobbet, har ofte haft det vanskeligt rent fagligt og ikke oplevet, atlærerne har gjort en tilstrækkelig indsats for at hjælpe dem.De praktiske unge er unge, der har været glade for venskaberne iskolen samt haft et godt forhold til lærerne. Når det gælder det faglige,har de dog så vidt muligt forsøgt at slippe udenom.De vedholdende unge er unge, der rent socialt har haft det van-skeligt i skolen med mobning og mange skoleskift, men som til gengældhar klaret sig godt rent fagligt.De flakkende unge er unge, der rent faktisk har klaret sig godtbåde fagligt og socialt i folkeskolen, men som på et eller andet tidspunkt

i tilværelsen har oplevet en række begivenheder, der har gjort, at de harmistet fodfæstet og droppet en påbegyndt ungdomsuddannelse.TABEL 2.1Oversigt over fire ungdomsprofiler for unge, der ikke får en ungdomsuddannelse.De opgivende:Sociale forholdUstabil familiebaggrund ogomsorgssvigt, psykiske og fy-siske sygdomme, krigstrau-mer. Dårligt fungerende i so-ciale sammenhænge. Få elleringen nære venner. Svage so-ciale kompetencer.Stabile familieforhold. Godesociale netværk og relationer.Mange gode og nære venner.Gode sociale kompetencer.Ustabil familiebaggrund ogomsorgssvigt. Dårligt funge-rende i sociale sammenhæn-ge. Få eller ingen nære ven-ner. Svage sociale kompeten-cer.Relativt stabile familieforhold.Gode sociale netværk og rela-tioner. Flere gode og nærevenner. Gode sociale kompe-tencer.Kulturelle og økonomiske forholdForældre med kort eller ingen uddan-nelse. Økonomiske problemer i op-væksten, blandt andet på grund afperioder med enlig forsørger og/ellermisbrug. Ikke uddannelsesorienteretopvækstmiljø. Svage boglige kompe-tencer.Forældre med kort eller ingen uddan-nelse og relativt lav husstandsind-komst. Ikke uddannelsesorienteretmiljø. Svage boglige kompetencer.Forældre med kort eller mellemlanguddannelse og en relativt god ind-komst, dog også perioder med øko-nomiske problemer på grund af enligforsørger.Uddannelsesorienteretmiljø. Relativt gode boglige kompe-tencer.Forældre med kort eller mellemlanguddannelse og en relativt god ind-komst. Uddannelsesorienteret miljø.Relativt gode boglige kompetencer.

Disse fire ungdomsprofiler kan typisk genfindes blandt de unge i de fo-rebyggende foranstaltninger. En del af arbejdet i foranstaltningerne vilsåledes være at støtte disse unge i at opnå færdigheder, så de kan begyndeeller genoptage en ungdomsuddannelse på lige fod med andre unge.Samtidig er der behov for tiltag, der skaber større rummelighed i ung-domsuddannelserne og på arbejdsmarkedet (Jensen & Jensen, 2005).Der er en større andel af unge med en anden etnisk baggrundend dansk, der ikke kommer i gang med en ungdomsuddannelse efterendt grundskole i forhold til de etnisk danske unge. Flere falder fra un-dervejs, og de klarer sig generelt dårligere rent fagligt både i grundskolenog på ungdomsuddannelserne end de etnisk danske unge (Jakobsen &Liversage, 2010; Rambøll Management Consulting & Andersen, 2010).Selvom der relativt set er færre unge med anden etnisk baggrundend dansk end etniske danskere, der gennemfører en ungdomsuddannel-se som 21-årige, så er andelen af de etnisk danske unge, der har gennem-ført en ungdomsuddannelse, stagneret inden for de seneste 15 år, mensder er sket en stigning for de unge med anden etnisk baggrund end dansk,

især for pigerne (Jakobsen & Liversage, 2010). Faktum er dog, at der sta-dig eksisterer en forskel grupperne imellem. En af de afgørende grundetil denne forskel er de unges socioøkonomiske baggrund. En stor del afde unge med anden etnisk baggrund end dansk har forældre uden ud-dannelse eller job. På trods af at forældrene ofte har høje ambitioner påderes børns vegne i forhold til uddannelse, så har de vanskeligt ved atvejlede deres børn, hjælpe dem med lektielæsning med videre grundetderes manglende kendskab til uddannelsessystemet og begrænsede fagli-ge og/eller sproglige kompetencer. Forældrene har til tider urealistiskeforventninger til deres børns formåen i forhold til uddannelse, hvilketogså gælder for de unge selv. De unge møder store udfordringer i skolen,først og fremmest fordi undervisningen foregår på et andet sprog endderes modersmål, og dernæst fordi de mangler specifik national viden –eksempelvis kendskab til dansk historie eller danske folkeeventyr.Der ses en tendens til, at piger med anden etnisk baggrund enddansk klarer sig bedre i skolen end drengene. Dette kan blandt andetskyldes, at pigerne er mere hjemme og derfor bruger mere tid på forbe-redelse og lektielæsning i deres fritid, hvor drengene i højere grad brugerfritiden på uorganiserede fritidsaktiviteter, hvor de hænger ud med ven-nerne, går i byen med videre i stedet for at prioritere lektielæsningen (Ja-kobsen & Liversage, 2010; Rambøll Management Consulting & Ander-sen, 2010). Forskningen peger på, at især drengene har en tendens til atudvikle en form for modkultur i opposition til den gældende kultur påuddannelsesinstitutionerne (Gilliam, 2009; Jakobsen & Liversage, 2010;Rambøll Management Consulting & Andersen, 2010), fordi de på for-hånd har tabt spillet om kulturel kapital i den danske folkeskole (Bourdi-eu, 1997). De unge oplever en følelse af utilstrækkelighed over for dekrav, der stilles til dem i forbindelse med uddannelsen, hvorfor de gørmodstand. Hvis normen er forberedelse og engagement, reagerer dren-gene ved at være uforberedte og uengagerede. Der tegner sig et billede af,at de unge drenge identificerer sig selv som ’ballademagere’ og opbyggeret fælleskab med andre drenge med anden etnisk baggrund end dansk,der også rækker ud over skolen. Samme tendens så vi i delrapport 4(Lausten m.fl., 2011b), hvor unge, der føler sig fremmedgjort i skolen,søger at skabe en identitet og normdannelse uden for skolen.Nogle forskere peger i den forbindelse på, at skolen og lærerneogså spiller en rolle i forhold til at skabe denne ’ballademager-identitet’(Gilliam, 2009; Rambøll Management Consulting & Andersen, 2010).

Folkeskolen lægger vægt på de kulturelle værdier, der forbindes med denhøjere danske middelklasse, hvorfor unge med anden etnisk baggrundend dansk falder igennem. Samtidig forsøger den danske folkeskole atnedtone etnicitet grundet den gode intention om, at børn og unge medanden etnisk baggrund end dansk skal betragtes på lige fod med de et-nisk danske børn og unge. Trods de gode intentioner bliver resultatetofte det modsatte, da flere af de unge med anden etnisk baggrund enddansk føler sig anderledes og ’forkerte’, da de oplever, at der fra skolensside tages afstand fra deres oprindelige baggrund. Der forestår derfor etstørre arbejde i de forebyggende foranstaltninger med anerkendelses- ogrelationspædagogiske metoder med denne type af unge med anden etniskbaggrund end dansk i tæt samarbejde med ungdomsuddannelserne for atfå vendt denne tendens.

Denne aldersgruppe er karakteriseret ved, at de unge for alvor begynderat feste og gøre brug af rusmidler. Danske unge er kendt for at værefremme i skoene, når det gælder forbruget af rusmidler sammenlignetmed unge fra andre europæiske lande (Gundelach & Järvinen, 2006;Rasmussen & Due, 2011). De danske unge drikker mere end andre euro-pæiske unge, de topper tidligere og holder det høje niveau i en længereperiode, samtidig med at de i højere grad er orienteret mod binge-drinking (at drikke med det specifikke formål at beruse sig) (Gundelach& Järvinen, 2006). Videre har danske unge og yngre voksne (15-34-årige)Europa-rekorden, når det gælder eksperimenterende hashbrug – dog lig-ger de i midterfeltet, når det gælder regelmæssigt brug. Generelt hører detil gruppen af de mest eksperimenterende europæere, når det gælder bru-gen af illegale stoffer (Järvinen, Demant & Østergaard, 2010).Brugen af alkohol kan betragtes som en kulturel tendens i detdanske samfund, da vi drikker alkohol i en lang række sociale sammen-hænge. Det er dermed ikke unaturligt, at alkoholen i højere grad bliver endel af de unges sociale liv, i kraft af at de bliver ældre. Problemet opstårdog, hvis forbruget kommer ud af kontrol, og hvis de unge starter i enmeget tidlig alder med at drikke store mængder. Der er i sådanne tilfældeofte tale om en lille gruppe, der har ringe kontakt til forældre og lærere,som trives dårligt i skolen og har lavt selvværd (Rasmussen & Due, 2011).

Denne gruppe kan have en reel risiko for at udvikle et misbrug senere ilivet, samtidig med at unge, der drikker meget, har større risiko for atblive involveret i trafikulykker, slagsmål og dyrke ubeskyttet sex med me-re (Rasmussen & Due, 2011).Ifølge SFI’s rapportBørn og unge i Danmark – Velfærd og trivsel2010,der blandt andet belyser livsstil og risikoadfærd hos de 15- og 19-årige, viser det sig, at hele 91 pct. af de 15-årige har prøvet at drikke al-kohol. Heraf har 22 pct. været ’rigtigt fulde’ mindst en gang om måneden,og heriblandt har 12 pct. drukket sig ’rigtigt fulde’ mindst en gang omugen (Ottosen m.fl., 2010). Den nyeste Skolebørnsundersøgelse fra 2010fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at henholdsvis 30 pct. af de15-årige piger og 26 pct. af de 15-årige drenge har haft deres alkoholde-but som 14-årige, mens henholdsvis 29 pct. og 23 pct. har været fuldesom 14-årige (Rasmussen & Due, 2011). Det er vigtigt at påpege, at deter forskelligt, hvordan man definerer det at ’være fuld’, men overordnetset er det tydeligt, at alkohol er en større del af denne aldersgruppeshverdag end for yngre aldersgrupper, hvor vi i delrapport 4 så, at kun 12pct. af de 13-årige drenge og piger havde prøvet at være fulde (Laustenm.fl., 2011b).I kraft af at brugen af alkohol er en så stor del af den danskeungdomskultur i dag, kan det virke direkte ekskluderende, hvis man somung ikke drikker. Erfaringer med alkohol og det at have været fuld for-bindes i de unges optik med noget modent og ’rigtigt’ og er socialt inklu-derende (Demant & Järvinen, 2006). Efter konfirmationsalderen sker deret skift i de unges samværsformer, hvor omdrejningspunktet nu ofte bli-ver fester, hvor indtagelse af alkohol, rygning med mere er en fast del afbegivenhederne. Aldersgruppen kan endnu ikke komme ind på diskote-ker og barer, hvorfor det primært foregår ved privatfester. Festerne fun-gerer som ’forældre-frie rum’ og som et afbræk fra hverdagen. Til fester-ne eksisterer der således en form for antistruktur, hvor de unge kan mø-de nye mennesker, flirte og handle mere løssluppent, end de ellers harmulighed for i hverdagen (Demant & Østergaard, 2006). Der er såledestale om, at indtagelse af alkohol og deltagelse i fester, hvor dette foregår,betragtes som modent og rigtigt. Unge, der ikke drikker, kan derfor op-leve at blive isoleret og føle sig udenfor (Demant & Järvinen, 2006).Fuldskab bliver således adgangsgivende og sejt – også i de episoder, hvordet tager overhånd, og de unge bliverforfulde. Flere undersøgelser viser,hvordan de unge med glæde fortæller om de episoder, hvor de har druk-

ket så meget, at det er gået galt, og de har kastet op, er blevet hentet afderes forældre eller det, der er værre (Demant & Järvinen, 2006; Gunde-lach & Järvinen, 2006). Dette gælder primært for den yngre del af alders-gruppen, mens det for de ældre handler om at nå og holde samme gradaf fuldskab som de andre festdeltagere (Demant & Østergaard, 2006).De unge bruger altså deres erfaringer med alkohol og fester til atfremstille sig selv som modne teenagere, hvorigennem de opnår respektog anseelse af andre unge. Man kan i den forbindelse forestille sig, at deunge, der har det vanskeligt, og som ikke tidligere har følt sig som en delaf fællesskabet, ser indtagelsen af alkohol som en adgangsbillet til detsociale fællesskab. Det ses her, at de unge kan opnå ny popularitet ved atinvitere til fester, hvor der drikkes alkohol (Kolind, 2010).De unge orienterer sig i høj grad mod andre unge i forbindelsemed alkoholindtag. Det samme gør sig gældende i forbindelse med ryg-ning. Der er her tale om en såkaldt ’smitteeffekt’, hvilket indebærer, at deunge i høj grad er påvirket af, hvorvidt deres forældre, venner eller kære-ste ryger eller ej. SFI’sBørn og unge i Danmark – Velfærd og trivsel 2010viser,at halvdelen af de 15-årige har prøvet at ryge, og 12 pct. af dem rygerregelmæssigt. Tallene viser yderligere, at hvis den bedste ven eller venin-de ryger, så er andelen af de 15-årige, der ryger, 40 pct., mens andelenkun er 3 pct., hvis den bedste ven eller veninde ikke ryger (Ottosen m.fl.,2010).Der eksisterer ikke megen viden om unge med anden etniskbaggrund end dansk og alkohol i Danmark2(Skrowny, 2005), men engel-ske og norske undersøgelser viser, at de drikker mindre end andre unge.Videre tyder resultaterne på, at drenge med anden etnisk baggrund enddansk drikker mere end piger med anden etnisk baggrund (Amundsen &Ihlebæk, 2007). Det er dog vigtigt at påpege, at der, ligesom det gælderfor de etnisk danske unge, ikke er tale om et homogent billede, men atder kan eksistere variationer inden for gruppen. I kraft af at indtagelse afalkohol spiller så stor en rolle i den danske ungdomskultur, er der farefor, at de unge med anden etnisk baggrund end dansk føler sig udenforeller ikke har lyst til at deltage i de sociale arrangementer, hvor der indta-ges alkohol (Liversage, Jakobsen & Hansen, 2011). Derved kan de unge

komme til at opleve, at de befinder sig i to parallelle – ikke overlappende– ungdomskulturer, der ikke har noget til fælles.I forhold til andre rusmidler har europæiske undersøgelser frahenholdsvis 2002 og 2004 vist, at danske 15-24-årige ligger højest i for-hold til de andre europæiske lande, når det handler om erfaring med hash(Østergaard, Røgeskov & Rasmussen, 2010). Med udgangspunkt i resul-taterne fra YODA-projektet3, der specifikt ser på de 17-19-årige, så har38 pct. prøvet at ryge hash, mens 12 pct. har haft erfaring med hårderestoffer på et tidspunkt i livet (Østergaard, Røgeskov & Rasmussen, 2010).Der er en tendens til, at unge, der har erfaring med hårdere stoffer, erdem, der ofte går i byen og generelt er mere orienteret mod fuldskab,samtidig med at de i højere grad er orienteret mod vennerne i stedet forfamilien. Den socioøkonomiske baggrund spiller også en rolle, men påforskellig vis for hash og hårdere stoffer. I forhold til hashforbrug er detde unges egen uddannelse, der spiller ind. Der ses en tendens til, at deunge hashbrugere befinder sig på erhvervsskolerne eller uden for uddan-nelsessystemet. Ser vi i stedet på unge, der gør brug af hårdere stoffer, såspiller forældrenes uddannelse ind. Der er tale om forældre med lav elleringen uddannelse. En anden faktor, der har en betydning, er de un-ges ’rusmiddelhistorie’. Der ses en tendens til, at de unge, der som 18-19-årige har røget hash, også har haft en tidlig alkoholdebut (13 år eller yng-re) samt røget cigaretter regelmæssigt i 15-16-års-alderen. Ser vi på bru-gen af hårdere stoffer, så hænger dette sammen med en tidlig erfaringmed hash, som igen hænger sammen med regelmæssig rygning i 15-16-års-alderen (Järvinen, Demant & Østergaard, 2010). Dette vidner såledesom, at det er yderst afgørende at fokusere på risikoadfærd hos de unge ien tidlig alder, så det er muligt at forebygge et eventuelt forbrug af illega-le rusmidler senere i livet.

beskæftiger sig blandt andet med risikofaktorer, der her karakteriseressom faktorer, der kan øge risikoen for senere kriminel adfærd. Det pri-mære fokus ligger på individuelle og familiemæssige risikofaktorer, derhenholdsvis er tilknyttet den enkeltes individuelle karakteristika og særli-ge forhold i familien (Farrington & Welsh, 2007). I SFI’s undersøgelseTidlig identifikation af kriminalitetstruede børn og unge,hvor man har fulgt enhel årgang fra 1984 indtil 21-års-alderen, fremgår det, at det at have etmisbrug, manglen på ungdomsuddannelse, manglende sociale relationer,lav selvkontrol med mere er eksempler på individuelle højrisikofaktorer(jf. tabel 2.2). Ser vi i stedet på højrisikofaktorer tilknyttet familien, er dertale om faktorer, såsom at forældrene udsætter børnene for vold, at mød-rene har kriminel baggrund, at forældrene har dårlige forældreevner, ogat forældrene har mange konflikter (jf. tabel 2.2).Disse faktorer kan bidrage til, at en ung begår kriminalitet senerei livet. På baggrund af undersøgelsen fremgår det videre, at drenge har3,9 gange større sandsynlighed for at begå kriminalitet end piger, mensunge med et narkotikamisbrug eller voldsramte børn har 2 gange størresandsynlighed for at begå kriminalitet end unge, der ikke har et narkoti-kamisbrug, eller som ikke kan karakteriseres som voldsramte. For unge,der ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, gælder det, at de har1,8 gange større sandsynlighed for at blive dømt for straffelovsovertræ-delser end unge, der har gennemført en ungdomsuddannelse (Christof-fersen m.fl., 2011).Danmarks Statistiks opgørelse over strafferetslige fældende afgø-relser i perioden 2007-2010 for henholdsvis drenge og piger i alderen 14-17 år viser, at ungdomskriminaliteten er lav og faldende. De 15-17-årigedrenge modtog 6,3 pct. af alle strafferetslige fældende afgørelser til mændi 2007 (Danmarks Statistik, Statistikbanken). Dette tal var faldet til 5,1pct. af alle strafferetslige afgørelser i 2010, på trods af at gruppen midt pååret blev udvidet til også at indeholde de 14-årige. Samme tendens, dogmed en lavere andel (4,4 pct. i 2007 og 4,0 pct. i 2010), er gældende forde 15-17-årige piger. Det er altså ikke udelukkende unge drenge ogmænd, der står for de kriminelle handlinger. De unge piger og ungekvinder er også kommet på banen.

TABEL 2.2Høj-, middel- og lavrisikofaktorer for senere kriminalitet. Særskilt for individuelle,familiemæssige og miljømæssige risikofaktorer.HøjIndividuelleEr dreng3Har et misbrug3Har forsøgt at begåselvmord3Har ingen ungdomsud-dannelse3Har ADHD-symptomer3Har haft mange skole-skift3Mangler sociale relatio-ner1Har tidligere begåetkriminalitet1Har lav selvkontrol2Har høj impulsivitet2Mangler empati2Er arbejdsløs3Er droppet ud af skolen3Har en børnesag3Har aggressiv adfærd1Trives ikke i skolen1Har dårligt psykisk hel-bred1Har lav IQ1Er fattig3Er ikke i gang med enuddannelse3FamiliemæssigeHar været udsat for psyko-logisk mishandling3Har været udsat for fysiskmishandling3Har været udsat for vold ibarndommen3Moren er straffet3Forældrene har dårlige for-ældreevner2Forældrene har mange kon-flikter2Er ikke dansk statsborger3MiljømæssigeHar antisocialevenner1

hvor en specifik gruppe af unge piger gentagne gange var indblandet ivoldsepisoder, var der tale om unge piger fra gennemsnitlige danskehjem, der hverken havde været kendt af politiet eller de sociale myndig-heder før (Søndergaard, 2009). Ovenstående vidner om, at det i forbin-delse med kriminalitet ikke er nok at fokusere på forebyggende indsatserrettet mod unge drenge og mænd, men at der også skal inddrages indsat-ser, der har fokus på de unge piger og kvinder, samtidig med at det fore-byggende arbejde skal henvende sig til en bred skare af unge, da der ikkenødvendigvis er tale om unge fra tydeligt udsatte familier, der bliver in-volveret i kriminelle handlinger.

Ud over brugen af rusmidler og indblanding i ungdomskriminalitet sesselvskadende adfærd også som en risikofaktor i de unges liv. Der er fleregrader af selvskadende adfærd, hvor kortvarige eksperimenter med cut-ting er en af de hyppigste former for selvskade, mens der er tale om merealvorlige tilfælde, når den selvskadende adfærd er vedvarende cutting,udvikling af spiseforstyrrelser, selvmordstanker eller selvmordsforsøg. Etstort internationalt studie af selvskade har vist, at cutting er den langtmest udbredte form for selvskade (Madge m.fl., 2008). Et dansk studie af15-24-årige viser, at 11,3 pct. af pigerne og 6,5 pct. af drengene i 2009har prøvet cutting (Nielsen, Sørensen & Osmec, 2010). Det er utroligtvanskeligt at give et bud på, hvorfor unge skader sig selv, da det ofteskyldes helt individuelle og forskellige grunde. Overordnet er de ungekommet ud i så seriøse problemer, at de ikke længere kan overskue densituation, som de befinder sig i. I forbindelse med cutting påfører denunge sig selv fysisk smerte, der for en stund kan overtage den psykiskesmerte, som han eller hun bærer rundt på (Møhl, 2010). Når det drejersig om spiseforstyrrelser, kan det i visse tilfælde ses som et forsøg på atopnå kontrol med tilværelsen. Unge med spiseforstyrrelser kan siddemed en følelse af, at tilværelsen er kaotisk, problemfyldt og ude af dereskontrol, hvorfor de kaster energien på deres krop, da de her har mulig-hed for at tage kontrollen igen. Hos unge piger kan det videre forekom-me som et forsøg på at stoppe udviklingen mod at blive en voksen kvin-de. Pigerne kan ikke overskue alle de nye forandringer, som denne udvik-ling medfører, hvorfor de ubevidst forsøger at nedtone kroppens norma-

le udvikling med kvindelige former, menstruation med mere (Lunn,2010).I allerværste tilfælde kan den unge opleve så megen smerte ogsorg, at han eller hun overvejer at tage sit eget liv. Heldigvis er det ganskefå, der rent faktisk fører disse selvmordsplaner ud i livet, men overvejel-ser herom skal tages yderst alvorligt. Det er ikke altid tilfældet, at denunge specifikt ønsker, at livet skal slutte, men personen har så store pro-blemer, at han eller hun ønsker at få fred (Nordentoft, 2010).Det er i den forbindelse afgørende, at man som voksen er op-mærksom på, hvilke ændringer der sker med den unge. Skolen og ud-dannelsesinstitutionerne får her en afgørende rolle i det forebyggendearbejde eller bare i at spotte den unge. De unge befinder sig som nævnt ien alder, hvor de er ved at løsrive sig fra deres forældre og finde dereseget ståsted i tilværelsen. Det kan derfor også være vanskeligt som foræl-dre at træde ind og hjælpe, når problemerne opstår, ofte fordi de unge imange tilfælde forsøger at holde deres forældre udenfor. Lærerne følgerderimod de unge over længere perioder og ser dem i relation med andrejævnaldrende (Koch, 2010).

Det følgende afsnit handler om den forskningsbaserede viden om indsat-ser for aldersgruppen. Indsatserne er udvalgt på baggrund af følgendekriterier: Den forskningsbaserede viden skal omhandle metode- og ef-fektbeskrivelser af forebyggende eller behandlende indsatser over forsocialt udsatte unge i alderen 14-17 år og deres forældre, forskningsde-signet skal være velbeskrevet. Beskrivelsen af foranstaltningen skal væresystematisk og i overensstemmelse med de videnskabelige kriterier, somforskningsdesignet beskriver. Endvidere skal undersøgelserne så vidt mu-ligt være evidensbaseret og have en vis dokumenteret effekt over for detpågældende problem, der er programmets fokus.Den indhentede litteratur består af forskeres artikler eller rap-porter om egen eller andres forskning om unge og programmer eller for-anstaltninger samt oversigtsværker, hvori den eksisterende forskning erbeskrevet. Derudover er der indhentet information fra flere hjemmesider.Litteratursøgningen i dette kapitel er begrænset til den forskning, som erpubliceret i perioden 1989-2011. Den anvendte forskning stammer ho-

vedsageligt fra Skandinavien og USA. Dette kan skyldes, at søgningen erforetaget på danske, svenske, norske og engelske ord, således at evidens-baseret forskning på andre sprog ikke bliver opfanget.Mange af de evidensbaserede programmer og indsatser holdersig ikke inden for de aldersgrupper, som dialogprojektet har defineret,men spreder sig over flere aldersgrupper. Tabel 2.3 indeholder en over-sigt over de evidensbaserede programmer og indsatser, der er gennemgå-et i de tidligere delrapporter.TABEL 2.3Evidensbaserede programmer, præsenteret i de fire tidligere delrapporter.DelrapportEvidensbaseret programMultisystemisk Terapi (MST)Funktionel Familieterapi (FFT)Parent Management Training (PMT)De Utrolige År (DUÅ)Minding the BabyKlar til BarnMellowParentingParents as First Teachers (PAFT)FamilierådslagningDe Utrolige År (Dinosaurusskolen)Home Instruction for Parents of Preschool Youngsters(HIPPY)En Kommunikationsmetode (KOMET)Positive Parenting Program (Triple P)Positiv Læring i Adfærd og Samspil (PALS)Problem Solving Skills Training (PSST)Olweus Bullying Prevention ProgramBig Brothers Big Sisters in America (BBBSA)Promoting Alternative Thinking Strategies (PATHS)RingstedforsøgetAldersgruppe12-18 år11-18 år3-12 år0-12 år0-2 årGravide0-5 år0-3 år0-22 år0-12 år3-6 år3-12 år0-18 årHele skolen5-13 år4.-8. klasse6-18 årBh.-3. klasse5.-7. klasse

Når der er tale om evidensbaserede programmer for 14-17-årige, er deroftest tale om programmer, der styrker de unges sociale kompetencer ogforebygger adfærdsproblemer. MST, der er præsenteret i delrapport 1(Lausten m.fl., 2010a), er et program for unge med alvorlige problemer iform af antisocial og aggressiv adfærd, kriminalitet og alvorlige regelbrudi skole og hjem. FFT, ligeledes præsenteret i delrapport 1, er et alternativtil MST, der henvender sig til hele familien og forsøger at give familie-medlemmerne værktøjer til at skabe en positiv dialog og ændre uhen-sigtsmæssige opdragelsesstrategier. Mens MST er et individuelt program,og FFT er familiebaseret, er PALS, der er præsenteret i delrapport 3(Lausten m.fl., 2011a), et program, der omfatter hele skolen. Målet er at

MTFC blev udviklet af Oregon Social Learning Center (OSLC) i 1983som et alternativ til institutionsanbringelse af meget vanskelige unge(Westermark, 2009). Programmet bygger på forskning af børns og ungesadfærd og interaktioner i 1960’erne og 1970’erne i miljøet omkring Pat-terson og Reid på Oregon Social Learning Center. Gennem årene er denoriginale MTFC-model blevet udvidet og ændret, således at den kan ud-fylde behovene for forskellige slags unge i forskellige lande og miljøer.Behandlingen i MTFC beskrives som en ’struktureret indlæringsmodel’og strækker sig sammenlagt over 8-12 måneder. Programmet foregårover tre trin, hvor den unge i en periode på op til 20 uger anbringes udenfor hjemmet i en såkaldt træningsfamilie eller specialplejefamilie. Meto-den kendetegnes af, at behandlingen foregår på flere niveauer samtidigt:den unge, de biologiske forældre, træningsfamilien (plejefamilien) samtden unges sociale miljø såsom skole og fritid (Westermark, 2009).MTFC-forløbet har et behandlingsteam tilknyttet, som består af:

1. En familieterapeut, der fungerer som forældrenes primære kontakt-person og gennemfører terapi med forældrene, hvor den unge ogsåkan deltage2. En ungdomsterapeut, der fungerer som den unges primære kontakt-person og gennemfører terapi med den unge samt vejleder og over-våger i forhold til den unges venner, skole og fritid3. En færdighedstræner, der fungerer som en rollemodel for den ungeog et par gange om ugen tager den unge med til forskellige aktivite-ter for at hjælpe med udviklingen af sociale færdigheder4. En træningsfamilie (plejefamilie), der støtter den unge i at nå sinemål og overholde aftaler.Derudover indeholder teamet en behandlingskoordinator, der koordine-rer og er ansvarlig for behandlingsforløbet og har kontakten med allesamarbejdspartnere, samt en PDR-interviewer (Parent Daily Report), derhar til opgave at kontakte træningsfamilien dagligt for at følge op på denunges fremskridt og notere konkret positiv og negativ adfærd.Målsætningen er, at den unge i behandlingen skal udvikle socialefærdigheder og få redskaber til at tackle personlige udfordringer. Dettesker igennem fire kerneelementer, hvor træningsfamilien spiller en særligrolle:1. Den unge skal gennem positiv belønning opmuntres til at udviklebåde boglige evner og personlig adfærd2. Den unge skal støttes og opleve en tæt relation til de involveredevoksne3. Behandlingen skal have en daglig struktur med klare forventningerog grænser samt definerede konsekvenser, hvis grænserne overskri-des4. Afslutningsvist skal den unge have hjælp til at undgå samvær medkammerater, der har en negativ indflydelse, samt hjælp til at etablereog fremme samvær med jævnaldrende, der har en positiv indflydelse.I modsætning til traditionel familiepleje gælder det for MTFC, at træ-ningsfamilien har modtaget særlig træning i at varetage plejerollen, at be-handlingen er manualbaseret, og at MTFC-teamet er tilgængeligt for fa-milien og den unge hele døgnet. Videre stilles der krav til, at der kun pla-ceres én ung i plejefamilien, at der altid er én forælder hjemme mindst 50

pct. af den tid, hvor den unge er hos familien, og at denne indgår somaktivt medlem i den unges behandlingsteam og indgår i ugentlige mødermed andre MTFC-træningsforældre (Westermark, 2009). Som en del afMTFC bliver forløbet løbende vurderet med Parent Daily Report (PDR),et spørgeskema, hvor plejeforældre dagligt vurderer den unges adfærd. Ibehandlingen indgår yderligere et pointsystem, der skal motivere den un-ge til at ændre adfærd i en mere prosocial retning, hvor pointene kanveksles til tid med venner, tid til computer med mere.MTFC er et af de 11 programmer, der bliver fremhævet sommodelprogrammer af den amerikanske organisation Blueprints for vio-lence preventions.5Dette vil sige, at MTFC-programmet møder de krav,som stilles af Blueprint-organisationen – såsom en vis evidens for præ-ventiv effekt, vedvarende effekt samt afprøvning af programmet i flereforskellige uafhængige sammenhænge (Mihalic m.fl., 2004). Der er udførtflere randomiserede forsøg i Oregon i USA af programudvikler PatriciaChamberlain. Studierne kan betegnes som efficacy studier – små studierudført under optimale forhold med megen kontrol over indsatsen ogandre forhold. Studierne viser positive effekter på flere områder: skole-deltagelse og lektieudførelse for piger, reduktion i tilbagefald til ny volds-kriminalitet for begge køn (Eddy, Whaley & Chamberlain, 2004), reduk-tion i omfanget af stofmisbrug samt reduktion i antallet af teenagegravi-diteter (Kerr, Leve & Chamberlain, 2009). Der er desuden gennemført torandomiserede forsøg i Sverige (Westermark, 2009; Westermark, Hans-son & Olsson, 2011), hvor der dog kun er rapporteret resultater for detførste svenske forsøg på nuværende tidspunkt. Det svenske forsøg visersmå til mellemstore effekter på ni udvalgte udfaldsmål.Der er desuden udført en række effektstudier, hvor forskelligeformer for familiepleje (heriblandt MTFC) sammenlignes med instituti-onsanbringelse på eksempelvis små anbringelsessteder, børnehjem, be-handlingshjem samt herberg. Disse studier tegner også et billede af, atder er en nedgang i kriminalitet for unge, der modtager MTFC sammen-lignet med institutionsanbragte (Lee, Aos & Miller, 2008).MTFC blev politisk igangsat i Danmark og udbudt til kommu-nerne. Behandlingen startede i 2009 i Herning og Slagelse Kommunerfor 12-17-årige. I mellemtiden er andre centre åbnet, og heraf er et(MTFC Hovedstaden i Fredensborg) lukket. Aktuelt (august 2011) eksi-sterer der fem team:5. http://www.colorado.edu/cspv/blueprints/modelprograms/MTFC.html#summary.

MultifunC er en døgnbehandlingsindsats udviklet i Norge til 14-18-årigemed svære adfærdsvanskeligheder, som eksempelvis voldelig og udadrea-gerende adfærd, involvering i kriminalitet og brug af rusmidler i forbin-delse med denne adfærd. Selve behandlingen er overordnet inddelt i tohovedfaser. En fase, hvor den unge opholder sig på en MultifunC-institution, og en ambulant behandlingsfase, hvor den unge bor hjemmehos sine forældre eller andre primære omsorgspersoner, der modtagertæt støtte. Institutionsopholdet varer cirka 7-8 måneder, mens efter-værnsfasen varer cirka 5-6 måneder. Selve institutionsopholdet består afen opstartsfase, hvor det vurderes, hvorvidt den unge er egnet til at mod-tage behandling eller ej. Dernæst forløber selve behandlingen, der er op-bygget omkring elementer fra fire andre evidensbaserede behandlings-modeller: Parent Management Training (PMT) og Multisystemisk Terapi(MST) (jf. delrapport 1, Lausten m.fl., 2010a) samt Aggression Replace-ment Training (ART) (se nedenstående) og Motiverende Interview (MI),der anvendes til at skabe motivation hos den unge og få denne til at re-flektere over fordele og ulemper ved egen adfærd. Dernæst er der taleom et udslusningsforløb, der har fokus på familiebehandling og indslus-ning i normal/prosocial kontekst, det vil sige skole, arbejde, fritidsaktivi-teter, positivt netværk med mere (Andreassen, 2003; Barne- og Familie-etaten, 2009; Servicestyrelsen, 2009, 2001).Behandlingsindsatserne skal fokusere på forandring af antisocialadfærd, indlæring af sociale færdigheder og forandring af attitude hosden unge. Samtidig skal indsatsen også rettes mod familieprocesser, for-andring af relationer til andre unge, og hvordan den unge fungerer og

Project TND er udviklet ved University of Southern California og er ret-tet mod unge i alderen 14-19 år i forsøget på at mindske deres brug afrusmidler og cigaretter. Tanken bag projektet er, at unge, der har et højtforbrug af rusmidler, i større grad løber ind i andre problemer såsom atkomme ud for en ulykke, vold eller dyrke ubeskyttet sex, hvilket kan fånegative sociale og fysiske konsekvenser. Håbet er således, at man ved atfokusere på de unges brug af rusmidler ikke kun mindsker deres forbrugheraf, men ligeledes mindsker andre former for risikoadfærd. Selve pro-grammet er skole/klasse-baseret og består af 12 sessioner af cirka 40-50minutters varighed over en periode på cirka 4 uger, der motiverer de un-ge til at holde sig fra rusmidler, giver dem information om de sociale ogsundhedsskadelige konsekvenser ved brugen af rusmidler samt korrigererukorrekte opfattelser af brugen af disse (Sussman, Rohrbach & Mihallic,2004). I sessionerne fokuseres der på at gøre de unge motiverede til atlægge rusmidlerne på hylden. Dette sker blandt andet gennem informati-on om de sundhedsskadelige og negative sociale konsekvenser, der erforbundet med brugen af rusmidler, samt fokus på stereotypificeringerog myter, der eksisterer om brugen heraf. I sessionerne fokuseres deryderligere på, at de unge skal blive bedre til at lytte til andre og videre-kommunikere deres egne holdninger og ønsker, samtidig med at de in-strueres i, hvordan de kan mindske stress, stoppe med at ryge samt tageafstand fra brugen af rusmidler og dermed mindske risikoen for at udvik-le et misbrug (Sussman, Rohrbach & Mihallic, 2004).Projektet er blevet testet i tre omgange i Californien på i alt cirka3.000 unge fra 42 skoler. Resultaterne er sammenlignet med en kontrol-gruppe, der ikke har modtaget de 12 sessioner. Undersøgelsen viser 1 årefter gennemførelsen, at der er sket en reduktion i brugen af cigaretter på

ART blev oprindelig udviklet i 1980’ernes New York af udviklingspsyko-loger gennem deres mange års erfaring med udadreagerende unge på in-stitutioner. ART er en gruppebaseret og struktureret pædagogisk træ-ningsmetode, der henvender sig til unge, der har vanskeligt ved at hånd-tere deres temperament, svært ved at begå sig i sociale sammenhænge ogvanskeligt ved at identificere situationer, der kan føre til aggressive hand-linger og vredesudbrud. Gennem ART lærer de unge færdigheder indenfor selvkontrol samt at blive bedre til at håndtere aggression. Program-met bygger på tanken om adfærdsmodifikation, hvilket indebærer, atman ønsker at mindske uønsket adfærd ved at erstatte den med ønsketadfærd. Undervisningen består af 30 lektioner over 10 uger, opdelt i trehovedkomponenter: træning af sociale færdigheder, træning i kontrol afvrede og træning i moralske ræsonnementer. De tre komponenter træneshver for sig i lektioner af 1 times varighed, og hver komponent trænes engang om ugen. Undervisningen udføres af en særligt uddannet ART-træner. Kendetegnende for ART er brugen af rollespil. De unge får førstvist forskellige eksempler på adfærd, der kan være anvendelig i forskelligesociale sammenhænge. Herefter skal de unge gennem et rollespil selvlære at anvende samme adfærd. I rollespillet får de unge i fællesskab såle-des mulighed for at øve sig og repetere den anbefalede adfærd gennemvejledning fra lærerens side.De unge får ’lektier for’ i form af, at de skal afprøve den lærteadfærd i sociale sammenhænge uden for undervisningen. Derudover sø-ger undervisningen at fremme de unges moralske udvikling og moden-hed. Målsætningen er at øge evnen til at handle moralsk korrekt ved atfremføre forskellige moralske dilemmaer over for de unge, som de skalforholde sig til og diskutere. De unge bliver gjort opmærksomme på,hvor vigtigt det er at holde sit løfte, at tale sandt og at hjælpe andre for atkunne begå sig problemfrit med andre mennesker (Kaunitz & Strandberg,2009).

ART er blevet evalueret i flere omgange ved brug af henholdsvisrandomiserede forsøg, kvasieksperimentelle design samt før- og eftermå-linger på forskellige aldersgrupper. Størstedelen af disse studier viser ensignifikant forbedring af de unges færdigheder (Barnoski, 2004; Coleman,Pfeiffer & Oakland, 1992; Goldstein m.fl., 1989; Leeman, Gibbs & Ful-ler, 1993). Eksempelvis er der tale om en signifikant forbedring af socialefærdigheder, udadreagerende adfærd og socialisering hos en gruppe på 60drenge i alderen 14-17 år, der er tilfældigt udtrukket (Goldstein, Glick &Reiner, 1987).I Sverige anbefaler Kriminalvården ART som et velegnet be-handlingsprogram af unge kriminelle eller misbrugere. Det skal dog på-peges, at evalueringsresultaterne af programmet er delvist modsætnings-fyldte. Ikke alle evalueringerne viser signifikante resultater (Gundersen &Svartdal, 2006; Holmqvist, Hill & Lang, 2005), og i størstedelen af tilfæl-dene er der kun tale om signifikante forskelle for nogle af de ønskedemål. Det afhænger således af, hvilken specifik undersøgelse der tages ud-gangspunkt i, i hvor høj grad der er tale om den ønskede effekt eller ej(Kaunitz & Strandberg, 2009).ART benyttes også i Danmark, blandt andet som en del af Mul-tifunC, men der er også uddannet ART-terapeuter, der blandt andet ar-bejder med unge på sikrede institutioner. Der er stiftet et interesseselskab,A.R.T. Center Danmark, hvis hovedinteresse er at gøre ART til et til-gængeligt og effektivt redskab i arbejdet med adfærdsvanskeligheder.ART er endnu ikke evalueret på danske forhold.

sted i deres liv, der byder på mange forandringer og udfordringer. Debegynder at feste, flirte, drikke alkohol, og nogle begynder at eksperi-mentere med illegale stoffer. Helt afgørende er, at de unge i langt højeregrad end tidligere er orienteret mod andre unge i deres socialisering ogidentitetsdannelse.Videre er det på dette tidspunkt, at de skal begynde at træffe me-re seriøse valg i forhold til uddannelse og deres senere fremtid. Nogle erskræmt ved tanken om dette valg, mens mange udelukkende ved, hvadde ikke har lyst til at vælge. Selvom størstedelen af de danske unge i dagfår en ungdomsuddannelse, så eksisterer der stadig en gruppe, der entenikke påbegynder, eller som ikke gennemfører en ungdomsuddannelse.Af forskningen fremgår det, at det at have et misbrug, manglenpå ungdomsuddannelse, manglende sociale relationer, lav selvkontrolmed mere er eksempler på individuelle højrisikofaktorer for at ende ikriminalitet. Det er derfor vigtigt, at foranstaltningerne støtter op om deunges uddannelse og/eller arbejder med de unges sociale adfærd og der-ved deres manglende sociale relationer.HENVISNING OG VISITERING

De unge, der henvises til de forebyggende foranstaltninger, har ofte be-tydelige problemer på flere områder. For at kunne varetage problemer iskolen og antisocial adfærd er det vigtigt, at forskellige instanser inddra-ges aktivt i de forebyggende foranstaltninger.Herudover bør der arbejdes på en positiv inddragelse af foræl-drene. Ikke desto mindre er hovedparten af de forebyggende foranstalt-ninger beskrevet i vidensopsamlingen primært tilrettelagt som specifikbehandling af de unge med en begrænset inddragelse af forældrene. Detforekommer paradoksalt, at forældrene ikke inddrages mere i de fore-byggende foranstaltninger, når forskningen netop viser, at forældrenesproblemer har stor betydning for de unges trivsel.DOKUMENTATION OG RESULTATER

Foranstaltningen startede på projektbasis i 2008, hvor der i før-ste omgang var fokus på at hjælpe en lille gruppe unge ud af misbrug ogkriminalitet, men ret hurtigt blev Brahesholm til en helhedsindsats, derogså kunne tilbyde undervisning til de unge. Efter 2 års levetid vurderedeAssens Kommune, at resultaterne var så positive, at man valgte at gøredet til en permanent foranstaltning.Daglig leder af Brahesholm, Jesper Jensen, som tidligere varSSP-konsulent i Assens Kommune, var en af initiativtagerne bag foran-staltningen. Han fortæller:Som SSP-konsulent mødte jeg de unge, som rendte rundt udenskole og uden fast holdepunkt, og kunne konstatere, at anbrin-gelse af denne her kategori af unge havde lille effekt, samtidigmed at det var en meget dyr løsning for kommunen. De unge,der havde været anbragt uden for hjemmet, fortsatte bare isamme rille, når de kom hjem. Det blev derfor klart, at der varbehov for at arbejde med de unge i deres eget miljø for at opnåmere varige resultater.Børn og familie-chef Morten Madsen tilføjer:Tidligere havde vi meget forskellige typer indsatser, men voresbudget til anbringelser af de ’ældre’ unge var ret stort. Derforvalgte vi at arbejde på at udvikle andre måder at arbejde med denmålgruppe på, og det blev så for alvor sat i gang, da vi havde 4-5unge med den profil, vi havde valgt at fokusere på, nemlig ungemed misbrugs- og kriminalitetsproblemer. Det var et rigtigt pio-nerprojekt, hvor aktive og engagerede medarbejdere gik i gangmed at få etableret stedet.En del af de unge, der har været på Brahesholm, havde et hashmisbruginden indskrivningen, og flere af dem har haft et sidemisbrug af amfeta-min, kokain, ecstasy eller andre stoffer. Et par stykker har ligeledes ek-sperimenteret med snifning af lim og lightergas – i et af tilfældene medalvorlige skadelige virkninger for den unges udvikling.Brahesholm har også fungeret som et alternativ til anbringelse påsikrede institutioner i forbindelse med domme om ungdomssanktion.Efterhånden er målgruppen for foranstaltningen dog blevet lidtbredere end de mest hærdede kriminelle og misbrugere. Misbrugs- ogkriminalitetsproblemer hører stadig til blandt de typer af risikoadfærd,

der fokuseres på, men Brahesholm henvender sig også til unge, der harstore sociale og skolemæssige problemer, uden at det nødvendigvis hæn-ger sammen med misbrug eller kriminalitet.Daglig leder Jesper Jensen siger:Vi har fokus på dem, som ingen andre vil have. Der er tale omunge, som har været ind og ud af skoler og hverken kan rummesi kommunens heldagsskole eller i specialklasserne. Det kan oftevære sidste mulighed inden en anbringelse.De fleste unge, der har været på Brahesholm, kommer fra skilsmissehjemmed primær bopæl hos moren, og som regel har familien været i tæt kon-takt med kommunen igennem en årrække, blandt andet i forbindelsemed at den unge har været tilknyttet andre foranstaltninger.I øjeblikket er alle de unge på Brahesholm 15-16 år, og daglig le-der Jesper Jensen ser en fordel i at få de unge ind, mens de endnu ikke erfor ’gamle’ (ideelt set 13-14 år), fordi det generelt gør det lettere at retteop på deres situation. Brahesholm har dog også modtaget unge i 17-års-alderen, men det kan være noget af en udfordring, fordi det er svært atgøre behandlingen færdig, inden de overgår til voksensystemet.Brahesholm har valgt udelukkende at fokusere på drenge, fordiman efter at have prøvet at have en pige i foranstaltningen erfarede, atdet er for svært at få en kønsblandet gruppe til at fungere, når man væl-ger at arbejde intensivt med få unge ad gangen. Ifølge daglig leder JesperJensen blev fokus flyttet, så det handlede for meget om relationen til detandet køn, og det skabte nogle skæve balancer i, hvordan drengene age-rede.Børn og familie-chef Morten Madsen er enig, men erkendersamtidig, at der også er en pigegruppe, der kræver særlig opmærksomhed,og som kommunen løbende overvejer, om der er behov for at etablere etsærligt tilbud til. Han siger:Jeg tror, pigerne er rigtig mange kommuners akilleshæl. Vi haren gruppe af piger, som bevæger sig i misbrug, kriminalitet ogselvskadende adfærd som ’cutting’, men indtil videre har vi prø-vet at håndtere dem på en anden måde. Vi har to kvindeligeSSP-konsulenter, der har tæt kontakt med piger med den typevanskeligheder. Derudover er folkeskolerne og ungdomsskolenmeget opmærksomme på denne gruppe, og vores familiehus har

også særlige indsatser, der er målrettet pigerne, blandt andet enpigegruppe og et beredskab i forhold til selvmordsforsøg.Kun en enkelt af de unge, der har været på Brahesholm, har haft andenetnisk oprindelse end dansk (hvis man ser bort fra en anden, som eradopteret), og daglig leder Jesper Jensen mener, at det afspejler, at derreelt ikke er de store integrationsproblemer i kommunen.Brahesholm er karakteriseret ved at ville tage fat på de mangefa-cetterede udfordringer, som de unge står over for. Formålet er først ogfremmest at fastholde de unge i et stabiliseringsforløb, hvor der, af-hængig af de særlige problemer den enkelte har, er fokus på behandlingaf misbrugsproblemer, afbrydelse og bearbejdning af en kriminel løbeba-ne og/eller bearbejdning af uheldige adfærdsmønstre. Samtidig sigtes dermod at igangsætte en modningsproces i forhold til at genoptage uddan-nelsesforløb eller arbejdsforhold. Behandlingen kommer imidlertid altid iførste række, og det er først, når de unge er parate, at de begynder atmodtage undervisning og eventuelt får mulighed for at komme i praktikhos en lokal arbejdsgiver. Der er som regel ikke tale om unge med diag-noser, men de fleste har svært ved at koncentrere sig i længere tid. Detlykkes dog stort set at få alle de unge til at komme i gang med skoleun-dervisning, under den ene eller den anden form, i løbet af deres behand-lingsforløb på Brahesholm.Lærer Michael Petersen forklarer:De fleste har haft dårlige skoleoplevelser, inden de kommer, ogder kan godt gå noget tid, inden de kan komme i gang med sko-ledelen. Generelt set er de bagud rent fagligt, når de kommer,fordi de har været blokeret i det at gå i skole. De er normalt be-gavet, men har socio-emotionelle dysfunktioner i højere ellermindre grad. Spredningen er utroligt stor, og det betyder, at un-dervisningen i ekstrem grad er individuelt tilrettelagt. I øjeblikketer der et par stykker, som vi satser på kan komme til folkesko-lens afgangsprøve i et par fag næste år, og des tættere vi kan nå,at de kan gå op til prøver, des mere ’normal’ kan undervisningenblive. Vi gør det dog altid klart for de unge og deres forældre, atbehandlingen går forud for undervisningen.Dagene er tilrettelagt efter en fast rytme, men ellers er den enkelte ungesforløb meget individuelt.

BOKS 3.2Eksempel på en typisk dag på Brahesholm.De unge hentes i bus om morgenen08.30-09-00: Fælles morgenmad for de unge og personalet.09.00-11.30: Gruppe 1: 2-3 unge har undervisning. Gruppe 2: 1 ung i terapi hos behandleren (hverung har minimum en samtale om ugen), og 2 unge står for indkøb og tilberedning af varm mad tilfrokost samt eventuelt andre praktiske gøremål.11.30-12.00: Fælles frokost for de unge og personalet.12.00-14.30: Gruppe 1 og 2 bytter aktiviteter. Dem, der ikke havde undervisning om formiddagen,går i skole, mens de andre enten får behandling eller står for forskellige praktiske opgaver såsomhavearbejde, rensning af fiskedam eller rengøring.Hver onsdag eftermiddag tager alle de unge til fitness med to voksne, og fredag er der i stedet forundervisning opsamling på ugen, og der tales om de unges weekendplaner og laves eventueltaftaler med kontaktpersonerne.I weekenden står de to kontaktpersoner for ‘hyggedage’ med de unge, hvor de eksempelvis går ibiografen, til bowling, i svømmehalen, i skoven eller laver aktiviteter på Brahesholm. Derudovertager kontaktpersonerne regelmæssigt hjem og besøger de unge i weekenden og følger op på,hvor de færdes uden for hjemmet.

For unge med misbrugsproblemer kan forløbet i nogle tilfælde begyndemed en afgiftningstur på en afvænningsinstitution, eller afvænningen kanforegå gennem særlige forløb i samarbejde med familien, det afhænger afden enkelte unges behov og situation.Der arbejdes meget med de unges adfærd, og Brahesholm sætternogle klare regler op, som forklares til de unge og deres forældre i for-bindelse med opstarten. Der er dels tale om nogle generelle regler såsom,at de unge skal aflevere deres mobiltelefon, når de møder om morgenen,gå i ’neutralt’ tøj og opføre sig ordentligt, når de sidder til bords og talermed andre. De unge forpligter sig også til, at de skal holde sig fra bådestoffer og alkohol, også i weekenden, når de ikke er på Brahesholm.Herudover kan der også opsættes nogle specifikke regler for den enkelteunge eksempelvis om, at der er visse personer i hans gamle omgangs-kreds, som han ikke må se, eller steder, hvor han ikke må komme, fordidet vurderes at have en negativ indflydelse på hans adfærd. Foranstalt-ningens to kontaktpersoner følger med i, hvad de unge foretager sig ifritiden, og skiftes til at have vagt i weekenden. Her laver de dels noglesociale aktiviteter med de unge for at hygge om dem, men de tager også

ud og besøger dem i hjemmene og ser eventuelt til dem ude i byen omaftenen.Der gøres meget ud af at forklare, hvorfor der sættes faste reglerop, og hvad konsekvenserne er, hvis de ikke overholdes. Omvendt op-stilles der også nogle positive incitamenter, som kan motivere de unge tilat ændre på deres adfærdsmønstre. Målet er, at de unge forstår, at de ikkeudelukkende kan lade sig styre af, hvad de har lyst til, og at de gøres an-svarsbevidste i forhold til den situation, de befinder sig i. Samtidig læggesder stor vægt på altid at hjælpe de unge og aldrig at svigte dem. Ifølgedaglig leder Jesper Jensen betyder det, at der opbygges et loyalitetsbånd,som gør, at de unge forpligter sig til at overholde reglerne.Kontaktperson Mona Petersen siger:Man når rigtig langt ved at være der for dem og vise dem nogetomsorg, det er ikke altid de store ting, der skal til. Der har væretnogle ’slemme’ drenge, men der går ikke særlig lang tid, før debliver rigtig glade for at komme her, og de kommer og taler tilos, hvis de har noget, de gerne vil tale om. Når bare man er ærligover for dem, så er de det også den anden vej.En af de unge, der har været på Brahesholm i knap 1 år, siger:Jeg føler ikke, at der er noget pres eller stress her. Det er stille ogroligt. Nogle regler er lidt underlige, men de er der jo for athjælpe os. Det bedste ved stedet er nok sammenholdet, bådemellem drengene og med de voksne. Når jeg kom hertil, og vivar sammen med de to kontaktpersoner om fredagen, føltes detlidt som ’far, mor og børn’, og det gav noget ro.To af de unge, der har været på Brahesholm, har været anbragt hos enplejefamilie, men de øvrige har boet hjemme hos deres forældre, somforanstaltningen forsøger at inddrage så meget som muligt. Dels tagerkontaktpersonerne på hjemmebesøg, især i starten af forløbet, men for-anstaltningen er også begyndt at inddrage forældrene noget mere i be-handlingsarbejdet. Inden for de nuværende rammer er der ikke mulighedfor egentlig familiebehandling, men daglig leder Jesper Jensen har enmålsætning om at styrke samarbejdet med forældrene yderligere. I enenkelt sag er der en stående aftale om familiebehandling i Familiehuset,samtidig med at den unge er indskrevet på Brahesholm.

Der er lagt vægt på, at visiteringen til Brahesholm skal være tilpasset tilden målgruppe af unge, som foranstaltningen henvender sig til, og somofte er unge, der står med et akut behov for behandling. På Brahesholmkan både den børnefaglige undersøgelse og handleplanen udarbejdes ef-ter visitering, hvis visiteringen sker akut.Den børnefaglige undersøgelse efter servicelovens § 50 samthandleplanen for den unge kan være udarbejdet inden visiteringen til for-anstaltningen. Det er imidlertid ikke et krav for indskrivningen. Henvis-ningen til Brahesholm kan enten foretages direkte af sagsbehandlerne,eller den kan komme fra SSP-konsulenterne eller eventuelt UU-vejlederen. Derudover er der sommetider også forældre, der selv hen-vender sig, fordi de mener, at foranstaltningen kan være det rette tilbudfor deres søn.Der er således etableret et velfungerende tværfagligt samarbejdeomkring visiteringen mellem sagsbehandler, lederen af foranstaltningenog SSP. Eftersom der ofte er tale om en ’her og nu-situation’, er der mu-lighed for at udfylde visiteringsskemaet i fællesskab i forbindelse medindskrivningen, og handleplanen kan derefter laves inden for de førstemåneder.Foranstaltningen er normeret til at have seks unge, men i kortereperioder har der også været syv unge, når der har været overlapning mel-lem udslusning og indskrivning. Generelt holdes der fast i, at ingen af deunge ’presses’ ud af behandlingen, inden de er klar, og samtidig læggesder også vægt på, at den fastsatte normering respekteres, da det vurderesat være af stor betydning for resultaterne af behandlingen, at gruppen afunge ikke bliver for stor. Det er meget forskelligt, hvor mange unge derer på venteliste, men typisk er der ikke flere end en eller to. Brahesholmforsøger i øvrigt at holde kontakten til de unge, der er på venteliste, forat sikre, at de ikke mister motivationen, inden de får mulighed for at star-te behandlingen i foranstaltningen.

nede ramme for tilgangen for arbejdet med de unge. Med konsekvens-pædagogik menes der, at den unge stilles til ansvar for egne handlinger,men også, at den unge bliver gjort opmærksom på de muligheder, hanhar for at ændre egne handlinger. Brahesholm forsøger at præsentere deunge for klare mål, holdninger og konsekvenser, som de kan bruge sompejlemærker. Der er fokus på at gøre den unge klart, hvilke følgevirknin-ger hans handlinger har og hjælpe vedkommende til at forstå, hvad måleter med at sætte grænser og opstille konsekvenser, hvis en aftale overtræ-des. I nogle tilfælde laver foranstaltningen ’skriftlige kontrakter’ (se bilag1) med den unge med henblik på at synliggøre aftalerne og konsekven-serne af brud på disse. Ikke mindst når det gælder de unge, der har væretdømt til ungdomssanktion, har det vist sig at være nyttigt at opstille nogleklare præmisser for indskrivningen på Brahesholm.BOKS 3.3Konsekvenspædagogisk tænkning.Konsekvenspædagogikken er beskrevet af Jens Bay, forstander for de samlede TAMU-skoler(Træningsskolens Arbejdsmarkedsuddannelser, der er en joborienteret og praktisk tilrettelagtuddannelse, som henvender sig til de unge, der er uden reel tilknytning til arbejdsmarkedet).Konsekvenspædagogikken opfatter følgende sociale normer som grundlæggende i en lærings-mæssig sammenhæng:1. Enhverbør handle ud fra,at man som individ ikke er alene i verden, men er bundet til et fælles-skab med andre mennesker, som har indflydelse på, hvordan det går den enkelte.2. Enhverbør i sine handlinger vise forståelse for,at der findes regler for være-måder, som for-tæller én, hvad der opfattes som rigtigt eller forkert, og derfor kan man i en social sammen-hæng ikke alene lade sig styre af det, man har lyst til.3. Enhverbør være klar over,at i en social sammenhæng i form af samspil med andre er man det,man giver udtryk for i tale og handling.4. Enhver i tale og handlingbør udvise respekt for andreud fra en forståelse for, at der ikke ernogen, som er mere menneske end andre.5. Enhverbør kunne fremviseså meget empati, at man kan sætte sig i andres sted, og ikke ud-sætte andre for holdninger og handlinger, som man ikke selv ville acceptere.6. Enhverbør tage ansvar forsine egne handlinger og ikke have mulighed for at pålægge andreskylden for det, der ikke lykkedes.7. Enhverbør have viden om,at der findes handlinger, der er forbundet med konsekvenser for énselv og for andre i et sådant omfang, at de bør undlades.8. Enhverbør acceptere og efterleve,at det i en social sammenhæng i form af samkvem medandre er uacceptabelt at foretage handlinger, som indskrænker andres handlefrihed.9. Enhverbør forstå,at der skal være en sammenhæng mellem det, man siger, og det, man udfø-rer i sine handlinger, da tale og handling udgør et hele.Kilde: Bay, 2006.

langt for at få lov at blive. Medarbejdere og ledelse diskuterer dog ogsåløbende behovet for at differentiere den måde, man arbejder med konse-kvenspædagogik på, idet det for nogle af de unge eksempelvis kan væresvært at se forbindelsen mellem handling og konsekvens. Børn og fami-lie-chef Morten Madsen siger:Det er interessant, hvordan konsekvenspædagogikken indarbej-des, så de unge forstår den. Det er ikke nok bare at gennemføreden, men de tilbagemeldinger, vi får, er positive, fordi det ogsåbliver bragt ind i en terapeutisk sammenhæng.De voksne konfronterer de unge med deres egne handlemønstre, synlig-gør deres forsvarsmekanismer og sætter struktur på hverdagen, men om-vendt lyttes der også rigtig meget til de unge. De får en stor grad af med-ansvar i forhold til de aktiviteter, som de deltager i i løbet af dagen. Det,at behandlingen kobles til dagligdagsaktiviteter på Brahesholm, menes atbidrage til, at de unge føler ejerskab over stedet og udvikler en tæt fælles-skabsfølelse. De unge er med til at sørge for, at Brahesholm er et rartsted at være ved at stå for alt fra havearbejde/gartneri, oprydning og ren-gøring til indkøb og madlavning – og de lærer at løse opgaverne i fælles-skab. Undervisningen bygger i vid udstrækning også på opgaver, som deunge kan relatere til i forhold til deres hverdag, og den kædes ofte sam-men med nogle af de mere sociale aktiviteter, som de unge synes er sjoveog hyggelige. Lærer Michael Petersen forklarer:Nogle af de ’dygtige’ unge kan klare helt almindelige opgaver idansk og matematik, men med andre arbejder vi meget merepraktisk. Der har eksempelvis været en dreng, som var megetoptaget af fisk, og vi fandt ud af, at der kunne laves en fiskedami haven. Som en del af undervisningen skulle han så blandt andetmåle ud, hvor stort et areal der skulle graves, og hvor megetvand der skulle i, og lave budgetter til at købe vandpumpe ogplanter og den slags. Det var simpelthen en måde at motivereham til at lære at læse og regne.I forbindelse med en kommende behandlingstur til Sverige har lærer Mi-chael Petersen også givet de unge forskellige opgaver, der vedrører for-beredelsen af turen, hvor de hver især skal indsamle information og vi-den inden for et område, som interesserer dem. Det skal munde ud i, atder efter turen holdes en forældreaften, hvor de unge fortæller om turen,

men også præsenterer den særlige viden, de har erhvervet. Michael Peter-sen fortæller:Det kommer til at stå som en gulerod, at det faktisk er sejt at ståfrem med sin viden den aften. Samtidig giver det mulighed for atinddrage det i en terapeutisk proces sammen med forældrene ef-terfølgende.Behandler Liselotte Helweg er generelt begyndt at involvere forældrenemere for i højere grad at forbinde arbejdet med den unge med det, dersker i familien. Hendes tilgang er især baseret på narrative og systemiskemetoder, og hun benytter blandt andet ’Livets Elv’ som indgang til atopnå en bedre forståelse af, hvordan tingene fungerer i familien (se boks3.4). Metoden er en narrativ måde at tale med børn og forældre om dereslivshistorie ved at benytte et tov og symboler for de forskellige begiven-heder i deres liv, som sætter dem i relation til hinanden. Denne metodeanvendes sammen med forældrene og eventuelle søskende over noglegange, men ellers er behandlerens arbejde primært fokuseret på individu-elle samtaler med de unge.BOKS 3.4Livets Elv som arbejdsredskab.’Livets Elv’ stammer fra den norske familieterapeut Gunnar Eides metoder. Livets Elv er en tera-piform specielt velegnet til at arbejde med relationer, blandt andet i familier. Metoden bygger påhypotesen om, at mange problemer bunder i fastlåst kommunikation. Ordene er ikke længeretilstrækkelige redskaber for at komme videre i familien.Der arbejdes konkret med farvede tov og symboler som figurer, sten og farvede papircirkler.Tovene symboliserer tid og relationer, mens symbolerne er oplevelser, både positive og negative.Menneskets ubevidste sind kommunikerer til det bevidste sind via symboler. Derfor vil symboler-ne i Livets Elv give et spejlbillede af personens indre og hjælpe til med at finde de følelser, denenkelte har i den pågældende situation, uden brug af mange ord. Denne metode sætter børn ogvoksne lige, når der arbejdes med familien.Livets Elv er en metafor for livets bevægelse og symboliserer tid og relationer, hvorved der ska-bes rum og muligheder for at italesætte usagte ord, hændelser, situationer osv.Kilde: Eide & Rohde, 2009.

det. Der arbejdes sommetider også med bevidning, hvor en af de øvrigemedarbejdere bringes ind i samtalen med den unge for at fortælle omnoget i sin fortid eller en oplevelse, som vedkommende har til fælles medden unge. Det kan hjælpe den unge med ikke at føle sig anderledes ogopleve en større anerkendelse og accept fra andre.De unge følges generelt meget tæt af foranstaltningens medar-bejdere i deres hverdag, og det giver dem en tryghedsfølelse. Omvendtligger der ifølge behandler Liselotte Helweg også en udfordring i at sikre,at de unge sluses ud gradvis, så de er i stand til at fungere uden for Bra-hesholm, hvor de ikke er så ’beskyttede’.

Brahesholm blev startet op med en medarbejdergruppe, der var hånd-plukket til opgaven på baggrund af deres professionelle og/eller person-lige engagement i at arbejde med udsatte unge i lokalområdet. Behovenepå personaleområdet har dog også ændret sig noget siden opstarten. Detvar først nogen tid efter oprettelsen af foranstaltningen, at det blev be-sluttet, at Brahesholm også skulle tilbyde undervisning. Dermed blev dertilknyttet en lærer til foranstaltningen først på deltid og siden på fuldtid.Lønnen til læreren betales dog ikke af foranstaltningens budget, men afskoleområdet, fordi der er tale om skolepligtige unge, og fordi det endvi-dere er muligt at få indskrevet 1-2 eksterne elever til undervisningsdelenud over de unge, der er i behandling i foranstaltningen.Gradvis er der også kommet større fokus på at sikre, at foran-staltningen har den fornødne faglige tyngde til at tackle de forskelligetyper udfordringer, de unge i foranstaltninger står over for. De to kon-taktpersoner, der hidtil har været ansat, blev udvalgt på deres personligekompetencer, men de var ikke faglærte pædagoger. I forbindelse medgenbesættelsen af den ene af de to stillinger har man imidlertid valgt atsøge efter en uddannet pædagog, som forventes at ville kunne bidrage til,at foranstaltningen får lidt flere strenge at spille på. Daglig leder JesperJensen siger:Til at begynde med var vi nok mere en mellemstation, hvor deunge kunne komme ind med kort varsel, inden de skulle videretil noget andet, men vi har flyttet os meget. Foranstaltningen harudviklet sig til noget meget større, end det var, og vi arbejder i

dag i langt højere grad som en institution, der er involveret i enproces. Det betyder, at vi også er nødt til at følge med rent fag-ligt.Ud over den behandler, som foranstaltningen i forvejen har ansat på 30timer, arbejder Jesper Jensen i øjeblikket på at finde ressourcer til at an-sætte en familiebehandler i foranstaltningen, fordi det har vist sig, at ef-fekten af behandlingen øges, når der kan etableres et tæt samspil medforældrene. Brahesholm forsøger allerede at involvere familierne så me-get som muligt, dels gennem nogle fælles behandlingsseancer i starten afforløbet, dels gennem en løbende dialog og kontaktpersonernes besøg ihjemmene. Familierne har i princippet også mulighed for at blive visite-ret til familiebehandling i kommunens Familiehus sideløbende med Bra-hesholm. Daglig leder Jesper Jensen vurderer dog, at det ville være enstor fordel, hvis denne form for tilbud kunne integreres i foranstaltnin-gen, da det sikrer en større sammenhæng i behandlingen/arbejdet medden unge.Medarbejderne og lederen holder et ugentligt personalemøde oghar endvidere personaledag en gang om måneden, hvor de går mere idybden med enkeltsager eller problemstillinger. Medarbejderne har mu-lighed for at modtage individuel supervision, hvilket aftales efter behov.Der har endvidere været lidt gruppesupervision, men det er ikke noget,der ligger fast. Der har hidtil ikke været så mange videreuddannelsestiltag,og det påpeges i den forbindelse, at det kan være vanskeligt at få sat istand, fordi Brahesholm er en meget lille institution, hvor alle medarbej-derne har deres ’speciale’ og er mere eller mindre ’uundværlige’. Selvommedarbejderne har hver deres indsatsområder, arbejder de dog også me-get tæt sammen i det daglige.Hvad angår skoledelen, er der lavet en aftale med en lokal folke-skole om, at Brahesholms lærer har en kontaktperson, som han kan spar-re med, og som han kan få skolematerialer fra. Det gør, at der er hjælp athente i forhold til løsningen af de forskelligartede opgaver, som hverda-gen på Brahesholm byder på. Lærer Michael Petersen kunne dog godtønske sig, at der var mulighed for at have et lille lokalt arkiv med forskel-lige bøger i foranstaltningen, da der ofte er behov for at ’trylle noget op’,så han som underviser bedre kan imødekomme de individuelle behov,der findes i gruppen af unge.

Noget af det, der kendetegner Brahesholm, og det fremhæves af bådemedarbejdere og ledelse som en af de udslagsgivende faktorer for foran-staltningens gode resultater, er, at foranstaltningen har nydt stor opbak-ning fra kommunens side. Det betyder blandt andet, at daglig leder Jes-per Jensen har et stort råderum, hvad angår måden at drive foranstalt-ningen på i det daglige, herunder at der er mulighed for at gribe tingenelidt ’skævt an’ indimellem. Ifølge børn og familie-chef Morten Madsenhar den korte kommandovej været nødvendig for at sikre en hurtig reak-tion i forhold til en gruppe unge, som meget vel kunne være blevet an-bragt, hvis ikke man havde fundet denne alternative og mere intensivemåde at arbejde med dem på.Personsammensætningen i medarbejdergruppen og ikke mindstledelsen tillægges stor betydning i forhold til at kunne skabe de rigtigerammer for at tackle lige netop denne her gruppe unge: Der kræves storfleksibilitet, personligt engagement og en solid faglig ballast. Daglig lederJesper Jensen har en alsidig erfarings- og uddannelsesmæssig baggrund.Han er oprindelig uddannet elektriker, tog siden en uddannelse som ser-gent i forsvaret og blev herefter uddannet pædagog. Dertil kommer enterapeutisk efteruddannelse. Han arbejdede som SSP-konsulent i AssensKommune, indtil han var med til at starte ’Projekt Brahesholm’ op i 2008.Først fungerede han som projektkoordinator for Brahesholm, og da for-anstaltningen blev gjort fast, blev han udnævnt som daglig leder. Hanskal netop til at indlede en diplomuddannelse i ledelse sammen med an-dre ledere i kommunen, hvilket han selv forventer vil kunne bidrage tilyderligere at styrke samarbejdet med forskellige kommunale instanser oginitiativer.Jesper Jensen refererer til børn og familie-chef Morten Madsen,som han er i jævnlig kontakt med. De afholder et fast månedligt møde,hvor også SSP-koordinatoren deltager. Herudover afholdes der mødemed de andre ledere i familieafdelingen omtrent hver anden måned.Budgettet for foranstaltningen drøftes med børn og familie-chefen engang i kvartalet.

Foranstaltningen har etableret et tæt tværfagligt samarbejde med relevan-te aktører i kommunen. Det omfatter først og fremmest socialrådgiverne,men også SSP, som der især holdes mange uformelle møder med.UU-vejlederen kommer desuden ud på Brahesholm fast en gangom måneden for at udarbejde og følge op på de unges uddannelsesplaner.Derudover er der også mere uformelle møder på ugentlig basis.I kraft af sit tidligere arbejde i SSP har daglig leder Jesper Jensendesuden et meget stort netværk, som bruges flittigt i forhold til at sætteaktiviteter i værk, som kan hjælpe de unge. Det kan eksempelvis værekontakten til lokale håndværkere, som gør det muligt at finde praktik-pladser til de unge. Der er også en aftale med politiet om, at de kommerforbi Brahesholm på nogle uformelle besøg en gang imellem, og landbe-tjenten kommer endvidere og laver hundetræning med de unge. På denmåde arbejder foranstaltningen på at lære de unge, at det ikke er så farligtat møde folk fra ’systemet’. Denne form for tillidsskabende aktiviteter eraf stor betydning, fordi de unge som regel går rundt med oplevelsen af athave mødt meget modstand fra det etablerede system. I det hele taget erder fokus på at sørge for, at de unge får nogle positive oplevelser medvoksne og ikke isoleres, til trods for at Brahesholm ligger langt ude pålandet.

Selvom Brahesholm på nogle områder afviger lidt i forhold til visse stan-dardprocedurer, lægges der meget vægt på den løbende tilbagemelding tilsagsbehandlerne, dels via de faste statusrapporter, men også igennem etomfattende tværfagligt samarbejde, der foregår løbende i sagerne.I sin bestræbelse på at dokumentere resultaterne af behandlingenså tydeligt som muligt har foranstaltningen i 2010 udviklet sin egen mo-del for statusrapportering (se bilag 2). Denne model er blevet godkendtaf kommunens børn og familie-afdeling og er dermed begyndt at dannegrundlag for den opfølgning på handleplanen, der laves i samarbejdemed sagsbehandlerne.Brahesholms statusevalueringsmodel går ud på at vurdere denunges udvikling inden for de områder og målsætninger, der indgår i

handleplanen, med udgangspunkt i en særligt udviklet vurderingsskala.Målsætningerne fra handleplanen operationaliseres i en række konkretepunkter, som hver især evalueres på en skala fra 0 til 12. Hvert udvik-lingsniveau i skalaen har foranstaltningen koblet til nogle generiske ele-menter, der beskriver, hvordan den unge har udviklet sig. Hensigten meddette redskab er dels, at man på en mere målrettet måde kan dokumente-re, hvorvidt behandlingen virker efter hensigten, men det er i høj gradogså tænkt som en måde, hvorved man kan gøre det klarere for de unge,hvordan de har udviklet sig ud fra forskellige parametre. Redskabet erikke fuldkommen indarbejdet endnu, men foranstaltningen har en mål-sætning om, at der skal laves en statusevaluering sammen med de ungehvert halve år. Medarbejderne og lederen oplever, at denne form for eva-luering er en nyttig måde at kommunikere resultaterne på en mere kon-kret måde, både over for eksterne samarbejdspartnere og over for deunge og deres forældre. Behandler Liselotte Helweg fortæller:De unge ser som regel ikke, hvordan de selv udvikler sig, og idet daglige føler de nok, at der stadig er meget at arbejde med.De bliver derfor ofte overrasket over at se, at de faktisk har ryk-ket sig, når vi laver den samlede vurdering. En af drengene blevsimpelthen så rørt og sad med tårer i øjnene og sagde, at det varmeget bedre, end han havde regnet med.Samtidig understreges det også, at vurderingsskalaen skal bruges medomtanke. Skalaen skal ikke overtage fokus, så man primært kommer til atdiskutere, hvor på skalaen den unge ligger, frem for at sætte ord på, hvadder kendetegner den unges udvikling eller mangel på samme.Generelt viser virkningerne af behandlingen sig blandt andet i, atde unges selvværd og selvtillid øges, at de bliver mindre aggressi-ve/destruktive i forhold til sig selv og andre, at de forbedrer deres relati-on til deres forældre, har færre konflikter i hverdagen, og at de får lyst tilat lære og klare sig godt i skolen. Lærer Michael Petersen siger:De unge har ikke så klare forestillinger om, hvad de kunne tænkesig at lave, når de starter på Brahesholm. Men efterhånden får denogle ideer om, hvad mulighederne er, hvad der kræves for atkomme ind på forskellige uddannelser eller inden for forskelligeerhverv, og de får højnet deres forventninger til, hvad de kan.

Ifølge daglig leder Jesper Jensen er det ikke et mål i sig selv at få alle deunge op til folkeskolens afgangsprøve, men i år har tre været oppe tileksamen i dansk og matematik og klaret sig hæderligt. Nogle af de ungehar kunnet starte på teknisk skole efter endt behandling i foranstaltnin-gen, andre på VUC eller en anden form for uddannelsestilbud. I forbin-delse med mulige videreuddannelsesforløb er det værd at bemærke, atAssens Kommune oplever, at det generelt set er svært at fastholde selvmere velfungerende unge i ungdomsuddannelser, herunder landbrugsfag-lige og håndværksmæssige uddannelser, der ofte ligger langt væk. I for-hold til denne her i forvejen mere sårbare gruppe af unge ligger der der-med potentielt en særlig udfordring i at sikre ekstra hjælp og støtte, hvisdisse unge skal have en chance for at blive sluset ind i den type uddan-nelser.En mindre gruppe af de unge formår ikke umiddelbart at kom-me ind i almindelige uddannelses- eller beskæftigelsestilbud efter endtbehandling. Omtrent 20 pct. af de unge har modtaget anden behandlingeller er visiteret til andre foranstaltninger efter deres udskrivning fra Bra-hesholm (blandt andet efterskole og i et enkelt tilfælde opholdssted).Under 2 pct. er anbragt uden for hjemmet.Overordnet set vurderer børn og familie-chef Morten Madsensåledes, at resultaterne af Brahesholms arbejde helt klart er begyndt atbære frugt, hvilket konkret har givet sig udslag i færre anbringelser ogdermed også budgetbesparelser.Det, at de unge kan bo hjemme, hænger blandt andet sammenmed, at familierne oplever, at der er nogle, der kan hjælpe dem, så de kanrumme de unge igen. Det er ikke lykkedes med alle de unge, men alterna-tivt har man formået at finde en løsning, hvor de unge har været hos enplejefamilie i nærheden af hjemmet, hvor de har kunnet bevare kontak-ten til deres biologiske familie og til nærmiljøet i det hele taget.Medarbejderne og ledelsen mener, at relationsarbejdet er heltcentralt i forhold til at opnå gode resultater med målgruppen. Daglig le-der Jesper Jensen siger:Hvis man skal arbejde med det her, skal man være parat til at gi-ve en stor del af sig selv. De drenge har i mange tilfælde aldrighaft positive oplevelser med voksne, og hvis de ikke oplever, atvi er nærværende og troværdige, så taber vi dem.

Et andet vigtigt element, der fremhæves, er, at Brahesholm bidrager til atsætte de unges hverdag i system, hvilket giver dem tryghed. I den forbin-delse er en af erfaringerne, som man har gjort sig i foranstaltningen, atdet i særlig grad er vigtigt at synliggøre den struktur, de unge skal ind-ordne sig under, da det giver de unge ro, når de ikke er i tvivl om, hvadde skal.En af de unge, der har været i foranstaltningen, siger:Det bedste ved at komme her var, at jeg fik noget at stå op til.Jeg kunne godt selv se, at der var noget galt, og jeg synes, jeg erblevet en smule klogere på mange ting. Det har også hjulpet migmed sådan nogle almindelige ting som at overholde aftaler og ståop om morgenen.Læs mere om Brahesholm på dialogprojektets hjemmeside:www.forebyggelse-boernogunge.dk.

Faxe Kommune har siden 2008 støttet et tilbud om oprettelse af familie-grupper kaldet forældrenetværk, som ligger i SSP-regi. Der er ikke taleom en foranstaltning under servicelovens § 52, men tiltaget er alligevelinteressant at have med i dialogprojektet, fordi det er et godt eksempelpå, hvordan en kommune har valgt at gribe forebyggelsen for udsatteunge anderledes an ved at arbejde målrettet med de unges forældre.Forældrenetværket er et netværk bestående af to forældregrup-per for forældre til udsatte unge i Faxe Kommune. Det tager udgangs-punkt i forældrenes kompetencer, og hvordan disse kan komme i spil på

en mere formålstjenlig måde, som kan sikre en bedre trivsel for de unge.Forældrenetværket startede op i forbindelse med en voldssag i Haslev iforåret 2008, hvor tre drenge slog en lille dreng ned. De tre drenge, deralle var under 15 år, blev efterfølgende kaldt til afhøring på den lokalepolitistation. Kommunens SSP-konsulent var til stede under afhøringensom forvaltningens repræsentant. Efter afhøringen havde SSP-konsu-lenten en samtale med moren til en af de afhørte drenge. Her gav morenudtryk for, at hun ønskede hjælp til at få kontakt med de to andre dren-ges forældre for at lære dem at kende og få en snak om det, der var sket.SSP tilbød at tage kontakt til de to forældrepar. De to forældre-par var begge meget positive over for at mødes og diskutere overfaldetigennem. SSP bad alle tre forældrepar tænke over, hvilke unge deresdrenge ellers var sammen med for på den måde at skabe et forældrenet-værk, hvor også randgruppen var med. Inden for de efterfølgende ugerblev der skabt kontakt til forældrene til ni drenge, der havde den fælles-nævner, at de rendte meget sammen, røg hash og alle var kendt i SSP-sammenhæng grundet smårapserier, truende adfærd og vold. Kontaktentil forældrene skete ved, at kommunens (på daværende tidspunkt to)SSP-konsulenter tog på hjemmebesøg hos hver af de unges forældre.Her fortalte de om SSP’s arbejde og om tankerne om at danne et foræl-drenetværk. Alle forældrene var interesserede i at mødes, og der blev der-for indkaldt til et første møde cirka 3 uger efter overfaldet.Det første møde blev brugt til en præsentation af forældrenet-værkstanken ud fra følgende punkter:BOKS 4.2Det første møde bliver brugt til en præsentation af forældrenetværkstanken udfra følgende punkter:−−−−SSP-konsulentens rolle som tovholderMødeindhold og mødeform (udlagt til forældrene)Forventninger til hinanden (hvad kan der tales om og i hvilken tone)Aftaler om mødekadence og tidspunkt.

drene også indbyrdes uden for møderne ad hoc. Der er p.t. fem foræl-drepar tilbage (af de oprindelige 11 par). Frafaldet skyldes blandt andet,at nogle unge er flyttet på efterskole (betalt af kommunen), at et par ungemidlertidigt er eller har været på et opholdssted i en begrænset periode,og at et par familier er fraflyttet kommunen. Nogle af de ældre unge erdesuden fyldt 18 år, og det medfører, at de eller deres forældre ikke fin-der det relevant, at de fortsat deltager i gruppen.Der er efterfølgende etableret to andre forældregrupper i FaxeKommune, således at der ud over den første gruppe, som hører til i Has-lev, også blev etableret en i Karise og en i Faxe Ladeplads. Gældende forde to grupper i Karise og Faxe Ladeplads var, at baggrunden ikke var enalvorlig voldssag, som det var tilfældet med gruppen i Haslev. I stedetvar der tale om en tidlig forebyggende indsats, der har som målsætning atruste forældre til udsatte unge, så de ved, hvad de skal være opmærk-somme på, og alvorlige hændelser dermed kan undgås.Gruppen i Karise blev etableret i december 2009, men er efter-følgende lukket ned igen. SSP-konsulent Christina Hansen siger:Vi måtte lukke gruppen ned igen. Forældrene havde det forsvært. De kunne ikke overskue at mødes 2 timer hver fjortendedag, som det var i starten, og de kunne ikke overskue at giveomsorg for andres børn. De får i dag andre tilbud fra kommu-nen.Gruppen i Faxe Ladeplads, som blev etableret i marts 2010, eksistererstadig, og ifølge de to ansvarlige, SSP-konsulent Christina Hansen oglandbetjent Lars Jensen, fungerer den godt. Forældrene er gode til atstøtte hinanden og til at rumme andre børn/unge.Christina Hansen og Lars Jensen står sammen for Forældrenetvær-ket og for at drive de to nuværende grupper. Forældrene til gruppen i FaxeLadeplads blev identificeret via Faxe Kommunes lokale SSP-grupper (yderli-gere om SSP-organiseringen, se venligst afsnit herom). Gruppen består afforældre til seks unge. Tre af drengenes forældre kommer som par, mens detre andre unges forældre kommer alene som enten mor eller far. Enten fordide er enlige, eller fordi det passer bedst i deres familie.Karakteristisk for de unge, som grupperne i Forældrenetværkettager sit udgangspunkt i, er, at der er tale om unge drenge i alderen 14-18år. Ifølge SSP-konsulent Christina Hansen og landbetjent Lars Jensen harde unge etableret en form for parallelsamfund, som forældrene holdes

uden for, og hvor forældrene ikke har viden om, hvad de unge går og laver.Skolen betyder ikke meget for drengene. De har ofte svært ved at følgefagligt med i skolen. De pjækker ofte og/eller er larmende i klassen, når deer der. De keder sig i de mindre lokalsamfund og føler, at de skal leve optil noget vildt, som de tror sker i de større byer. De har en øget og tidligrisikoadfærd. Nogle stjæler biler. Flere stikker af hjemmefra ved at ”springeud ad vinduet” for at drikke øl i byen og/eller holde til i lejede klubværel-ser, hvor de indtager alkohol og stoffer. Stofferne kan være hash, og nogleaf de unge har et decideret misbrug. Ikke kun af hash, men også amfeta-min, kokain, ecstasy, ketamin eller en blanding af forskellige stoffer. Det erikke kun i weekenderne, disse indtages, men også i hverdagene, hvilketindebærer, at de ikke kan følge med i skolen, når de er skæve. For at få rådtil stofferne vælger de unge enten selv at sælge stoffer eller at stjæle fra fa-milie og andre i form af simpelt tyveri eller egentlige indbrud. Politiet hav-de kendskab til nogle af de unge, før gruppen blev etableret, men ikke demalle. Her var det i stedet skolelærere og fritidsmedarbejdere, der havdekendskab til de unge, og som via de lokale SSP-lokalgrupper anbefalede, atderes forældre blev inviteret til at deltage i Forældrenetværket.6Ifølge Annette Esketveit Rasmussen, leder af børn og unge-afdelingen i Faxe Kommune, er det endvidere karakteristisk for de unge,som Forældrenetværket indirekte vedrører, at mens en lille gruppe afdem har været kendt i kommunen, siden de var små (primært på grund afforældrenes problemer), så er kommunen først kommet i kontakt medde øvrige unge i deres teenageår. Sidstnævnte unges forældre er mereressourcestærke. De har formået at løse de udfordringer, der har væretmed deres børn, da de var yngre, men efter at de unge er blevet teenage-re, har de unge fået en adfærd, som forældrene har svært ved at håndtere.Fra socialrådgivernes side oplever de, at forældrene i stigende grad mel-der fra over for deres børn. Forældrene vil ikke finde sig i ballade fra deunge. De ved ikke, hvordan de skal håndtere de unge og ønsker ofte atoverlade ansvaret til kommunen, ”som da må kunne finde en løsning”.Ifølge Annette Esketveit Rasmussen er resultatet af dette, at de unge fø-6. Ifølge Annette Esketveit Rasmussen, leder af børn og unge-afdelingen i Faxe Kommune, opleverde i kommunen, at der er en række forskelle på piger og drenge, som er ude i problemer. Pigernehar ofte en selvdestruktiv adfærd, hvor de for eksempel bytter deres krop for stoffer og truermed at begå selvmord. De aktiverer de kommunale systemer, sætter mange i gang og udbrederderes kaos til dem, der skal hjælpe. Mange af dem ønsker at blive anbragt, da de antager, at pro-blemet derved vil forsvinde. Drengene melder ofte fra. De ønsker ikke samme indblanding af deprofessionelle, men søger tilknytning til eksempelvis rockergrupper, som de tiltrækkes af.

ler sig afvist. Fokus med tiltag som Forældrenetværket er derfor at moti-vere forældrene til at gøre noget selv, uden at kommunen overtager.Landbetjent Lars Jensen understreger, at forældrene, som er med igrupperne, kommer ”fra forskellige kår”. Nogle har længerevarende ud-dannelser, andre korte uddannelser og andre igen ingen uddannelse. Nogleer enlige, andre er par – men alle har de samme udfordringer med deresunge, som de har svært ved at håndtere. Herudover er mange af forældre-ne også kendetegnet ved, at de – ifølge Lars Jensen ”sumper hen i lokal-samfundet. De har svært ved at komme op af sofaen, sidder og glor tv …”.SSP-konsulent Christina Hansen og landbetjent Lars Jensen overve-jer p.t. at etablere endnu en forældregruppe i Faxe og eventuelt en i Haslev.Sidstnævnte hører dog ikke til Lars Jensens politiområde og vil derfor forud-sætte, at der identificeres en anden politibetjent med lokalkendskab, som kanindgå i arbejdet. Om dette er muligt, er p.t. uafklaret, da det afhænger af, ompolitiet har ressourcer hertil, men det pointeres af både Christina Hansen ogLars Jensen, at det er vigtigt, at betjenten har lokalkendskab.Gruppernes møder afholdes i lokaler, som Faxe Kommune stiller tilrådighed, for eksempel i ungdomsklubben. Ifølge Christina Hansen er ram-merne for møderne vigtige. Hun og Lars Jensen sørger derfor altid for, atder er pænt og hyggeligt til møderne. Stearinlys sættes på bordet, der anven-des rigtigt service og ikke plastikservice, og der serveres kaffe og kage.SSP-konsulenten fungerer som tovholder i Forældrenetværket og iforhold til grupperne. Der er i høj grad tale om lavpraktiske opgaver som atsørge for, at rammerne er i orden til møderne, at der efter hvert møde sen-des et lille resumé af mødet ud til deltagerne, og at forældrene får en sms-reminder om mødet, dagen før mødet afholdes. Christina Hansen siger:Det er vigtigt, at der er styr på det praktiske, så forældrene kanbruge deres energi på at tale om deres børn.Der lægges vægt på, at møderne er et samtaleforum for forældre. Enselvhjælpsgruppe, hvor forældrene kan udvikle deres forældrerolle – ser-viceret af kommunen. Dagsorden udarbejdes på mødet af forældrene.Punkterne kan være et generelt emne, der ønskes diskuteret, eller enhændelse siden sidst. På mødet er der kun et fast punkt, og det er enrunde, hvor hver forælder har 5 minutters taletid, og hvor der er mulig-hed for at fortælle om eventuelle hændelser siden sidst, uden at blive af-brudt. Landbetjent Lars Jensen siger:

Vi erfarede hurtigt, at nogle forældre er mere talende end andre,og at disse hurtigt kom til at fylde. Forslaget om at lave en tids-bestemt talerunde er foreslået af forældrene selv og har haft enrigtig god effekt. Det vigtige i disse møder er, at det er forældre-nes møde! Der har været et udpræget ønske fra forældrene om,at mødet var deres, og på trods af tilbud om besøg af både sags-behandlere og politi afslog de tilbuddene med begrundelsen”dem snakker vi nok med”. Forældrenetværket sagde dog ja til etbesøg af Faxe Kommunes misbrugskonsulent, da alle drengenehavde et større eller mindre misbrug af specielt hash og alkohol.På møderne, hvor både SSP-konsulent Christina Hansen og landbetjentLars Jensen deltager, indtager de to forskellige roller. Den ene sørger for,at alle forældrene kommer på banen. Den anden har en mere observe-rende funktion på ’sidelinjen’. Hvem der gør hvad, skifter fra møde tilmøde. Efter mødet taler de om, hvad de hver især har hørt og observeret,og om der eksempelvis er behov for at tage kontakt til en forælder/etforældrepar efter mødet med henblik på at støtte dem og tale med dem(hjemme eller via telefonen). Eller om der er behov for, at en af dem ta-ger på et hjemmebesøg hos en eller flere af de unge.Herudover har de to også forskellige roller qua deres uddannelseog arbejdssted. Christina Hansen, som hører under forvaltningen og harkontor på Faxe Kommunes Rådhus, besvarer spørgsmål vedrørende for-valtningen og det familieorienterede, herunder hvem forældrene kankontakte mellem møderne i Forældrenetværket. Men Christina er ikkesagsbehandler og dermed ikke myndighedsperson. ”Det betyder, at jegikke skal forsvare noget, de har besluttet på forvaltningen. Jeg lytter tilforældrene og kan henvise til en sagsbehandler, hvis der er behov herfor”,siger hun. Herudover sidder hun med til afhøringer på politistationensom forvaltningens repræsentant.Landbetjent Lars Jensens rolle er dobbelt. På den ene side fun-gerer han som myndighed, når og hvis de unge mellem møderne i Foræl-drenetværket kommer på kant med loven og skal til afhøring på politista-tionen. ”Min uniform har betydning – den viser, at det er alvor”, sigerhan. På den anden side fungerer han som lokalbetjent og har derfor fo-kus på at kende de unge i lokalområdet ved at følge med i, hvad de laver,og tale med dem, når han møder dem.SSP-konsulent Christina Hansen siger:

Den af os, der er tovholder, sidder ikke bare og er tilbagehol-dende. Vi spørger eksempelvis en forælder, der ikke siger noget,”hvad tænker du om det, som X siger?”. Der er ikke noget, derer rigtigt eller forkert. Alle kan og skal være med. Det handlerom, at forældrene skal lære at tage sig tid til deres børn, som bå-de er børn og voksne. De unge kan ikke overlades helt til sigselv. På møderne i grupperne lærer forældrene, at det er vigtigt,at de ikke laver afhøring af deres børn. Forældrene skal lære attale med dem og opnå nærhed og intimitet med deres børn. Dethandler ikke om, at forældrene bare skal lave en aktivitet medderes børn en gang imellem. De skal tættere på deres børn. Deskal tale med dem, interessere sig for dem og lære at hygge sigmed dem. Vi oplever, at forældrene er blevet mere bevidste om,at de som forældre kan gøre en forskel. Forældrene har fået stør-re selvtillid i forhold til at være forældre. De gror. Man kan næ-sten fysisk se det på møderne. Fra de første møder til nu, hvorforældrene er vokset, er aktive og har mere og mere overskud.Christina Hansen og Lars Jensen oplever, at det er vigtigt (når det er mu-ligt), at forældrene kommer som par. Lars Jensen siger:Det er en styrke, når mændene er med, og forældrene kommersom par. Så går de efterfølgende sammen hjem og kan tale omdet og efterbearbejde det, de har hørt og talt om. Det styrkerforældrenes forhold. De rykker nærmere på hinanden. Det gæl-der i hvert fald for flere af parrene.Christina Hansen tilføjer:Snakken bliver en anden, når der kun er kvinder med i gruppen[som det er/var tilfældet med den første gruppe i Haslev]. Dia-logen bliver mere følelsesladet og kører mere i ring eller ud ad entangent. I grupperne, hvor der også er mænd med, sørger mæn-dene for, at tingene ikke kører så meget ud. De kalder en spadefor en spade. Det giver mere liv i grupperne, at begge køn er re-præsenteret. Vi gør meget ud af at anerkende både mændene ogkvinderne og siger eksempelvis: ”Hvor er det godt, at du gjordeX” eller ”Det har du styr på …”. Flere af mændene har således enpositiv indvirkning på gruppedynamikken, men ikke alle er lige villi-ge, så her prøver vi med positiv anerkendelse for at få dem med.

Ud over møderne i Forældrenetværkets grupper og hjemmebesøg mel-lem møderne hos forældre og/eller unge har der også i to af grupperneværet afholdt et socialt arrangement i form af bowling med efterfølgendespisning for de unge og deres forældre. Det var forældrene selv, der komop med ideen, og som stod for arrangementet, da de syntes, det kunnevære sjovt at møde hinandens børn. Medarbejderne deltog ikke, men dekunne på de efterfølgende møder mærke, at det havde givet forældreneen fælles følelse. De unge lærte også noget nyt. Blandt andet at deresforældre kunne have det sjovt uden at drikke. En ung sagde efterfølgen-de til Christina Hansen: ”Det er egentligt sjovt, at forældre kan havde detså sjovt sammen uden at drikke …”.

Forældrenetværket er ikke en foranstaltning under servicelovens § 52, stk.3. Netværket defineres af Faxe Kommune som hørende under retspleje-lovens § 115.BOKS 4.3Retsplejelovens § 115.§ 115. Politiet kan videregive oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold til andre myndigheder,hvis videregivelsen må anses for nødvendig af hensyn til det kriminalitetsforebyggende samarbejde elleraf hensyn til politiets samarbejde med de sociale myndigheder og social- og behandlingspsykiatrien somled i indsatsen over for socialt udsatte personer.Stk. 2. I samme omfang som nævnt i stk. 1 kan en myndighed videregive oplysninger om enkeltpersonertil politiet og andre myndigheder, der indgår i de former for samarbejde, som er nævnt i stk. 1. Oplysnin-gerne må i forbindelse med de nævnte former for samarbejde ikke videregives med henblik på efter-forskning af straffesager.Stk. 3. Inddrages selvejende institutioner, der løser opgaver for det offentlige inden for social- og under-visningsområdet eller social- og behandlingspsykiatrien, i de former for samarbejde, som er nævnt i stk.1, kan der i samme omfang som nævnt i stk. 1 og 2 udveksles oplysninger mellem myndighederne oginstitutionerne.Stk. 4. De myndigheder og institutioner, der indgår i de former for samarbejde, som er nævnt i stk. 1, erikke forpligtet til at videregive oplysninger efter stk. 1-3.Kilde: Retsplejeloven, 2010.

baggrund af oplysningerne vurderer de behovet for etableringen af nyegrupper. Når der er taget beslutning om en ny gruppe, kommer lokal-gruppen, som er ansvarlig for det givne geografiske område (by), medindstilling til Forældrenetværkets to ansvarlige medarbejdere om, hvilkeforældre der kan være relevante at medtage i gruppen. Herefter gennem-gås indstillingslisten, og de to ansvarlige medarbejdere beslutter – even-tuelt i konsultation med SSP-lokalgruppen og de kommunale sagsbe-handlere – hvilke forældre som de to ansvarlige medarbejdere skal tagekontakt til.De to ansvarlige medarbejdere kontakter herefter de udvalgteforældre pr. telefon og spørger, om de må komme på et hjemmebesøg afcirka en halv times varighed. I hjemmebesøget deltager både SSP-konsulenten og landbetjenten. De fortæller om SSP’s arbejde og tankerneomkring dannelsen af Forældrenetværket. På den måde får de hilst påalle inden første møde.Nogle forældre og unge får også støtte via andre af kommunenstiltag. Det kan være gratis anonym rådgivning, familiebehandling, brug afkontaktperson eller støtte fra misbrugskonsulenten. Herudover er kom-munen i gang med at udvikle et nyt projekt (’Labyrinten’) målrettet ud-satte unge over 12 år.Ifølge rådgivningschef Flemming Bøchmann Andersen harkommunen mange gode tiltag og foranstaltninger, men samtidig stårkommunen også med den udfordring, at de ikke har tilstrækkeligt medtilbud til kommunens unge. Det betyder, at nogle ryger ud på et skråplan.Kommunen har udarbejdet en politik på området, men projektet er p.t.udskudt og afventer, at en skolebygning ombygges til ungdomsklub. Ef-ter planen vil den nye ungdomsklub kunne åbne i 2013.

Ifølge Christina Hansen og Lars Jensen indebærer empower-ment-tankegangen, at fokus bliver på, hvad hver enkelt forælder evner,som måske er gået tabt, er glemt eller overtaget af velmenende professi-onelle behandlere/socialarbejdere. Forældrenes sociale kræfter skal væk-kes til live, og hver enkelt forælder skal blive stærkere og selv komme tilen erkendelse af, at de har muligheder, pligter, ansvar og rettigheder ligemeget, hvor store eller små ressourcer de selv besidder. Christina Hansensiger:Empowerment-metoden er god, fordi den har fokus på, at for-ældrene selv skal skabe løsninger. Det er en proces, hvor man[de] bliver bedre til at se, hvad man [de] kan bidrage med. Vi til-byder rammen, men forældre skal selv bidrage med indhold. Viudstikker ikke direktiver, de [forældrene] er selv ansvarlige for atforetage ændringer. Vi arbejder meget med anerkendelse. Det erforældre, der mangler tillid. Bare det, at forældrene møder op ogbidrager til møderne, er værd at rose. Vi prøver altid at fremhæ-ve de unges positive sider. Vi prøver at plante små frø – at taleom det gode, så forældrene bliver anerkendende over for hinan-den og deres børn.Faxe Kommunes rådgivningschef, Flemming Bøchmann Andersen, sup-plerer:Det er rigtig vigtigt at fokusere på netværk. At arbejdeomkringforældrene og de unge og hjælpe dem til at skabe et stillads, etnetværk, der kan støtte dem og holde dem, når der er behov her-for.Ifølge Christina Hansen lykkedes dette i høj grad i grupperne, men det eren udfordring for hende og landbetjent Lars Jensen, når der er forældremed ”meget tunge sager” i grupperne. Hun siger:Vi skal kunne samle folk op igen. Vi skal passe på ikke at kom-me i et terapeutisk forhold. I sådanne tilfælde handler det om atfå forældrene videre i systemet, så de kan få hjælp af professio-nelle med en terapeutisk uddannelse.

BOKS 4.4Empowerment.Empowerment er at sætte folk til at handle selv. Empowerment kan defineres som at opnå kon-trol over eget liv. Det vil sige at opnå kontrol over de kritiske og afgørende faktorer, der holdermennesker fast i undertrykkelse eller afmagt, hvor de ikke har kontrollen. Alle mennesker harbehov for at skabe sig et godt liv, og det gode livs fundament er at opleve sammenhæng i tilvæ-relsen, således at den opleves som begribelig, håndterbar og meningsfuld. Empowerment bety-der magt, kraft og styrke, hvor vækst i erkendelse, indsigt og selvforståelse går hånd i hånd meden kraftfuld handlen. Empowerment er både en proces og et mål i sig selv.Begrebet stammer fra det sociale arbejde fra det sene 1800-tal og har udviklet sig igennem det20. århundrede. Det første sted, man finder arbejde med empowerment, var i ”settlementhouses” i storbyer i USA. I disse private tilbud arbejdede man ud fra de behov, de udstødte kommed, og ikke ud fra lovgivning og samfundets vel. Arbejdet havde tre led: direkte tilbud, forskningog social reform. Jane Addams, en af de meste kendte ledere af settlement houses, beskriver despecifikke pædagogiske metoder, der krævedes i de tilbud, hun havde med at gøre. Hun sagde, atfolk, som ikke har fået lov til at udvikle sig, og hvis evner er ufrugtbare og uden evne til at bevægesig ved egen kraft, ikke kan tage instruktion og vejledning seriøst. Formidlingen må i Jane Ad-dams øjne ”spredes” i en social atmosfære. Viden skal opløses, hvor bindemidlet er fællesskab oggod vilje. Så det er typer som Jane Addams – ildsjæle, som udviklede faglige hjælpeindsatser forde socialt udsatte i USA og England, som får æren for udviklingen af empowerment i det socialearbejde. Kendetegnet ved denne indgangsvinkel er, ifølge Richard Lee Stevens, tidligere lektorved Professionshøjskolen Metropol, at der tages udgangspunkt i de behov, mennesker, der er inød, selv kommer med, og ikke i systemets eller de uddannede professionelles behov for en løs-ning eller fra statens egen lovgivning. Han skriver, at det klassiske professionelle sociale arbejde ivelfærdsstaten tager udgangspunkt i rådgivning og vejledning ud fra en faglig synsvinkel medhjemmel i det socialpolitiske lovkompleks. Det vil sige, at det sociale arbejde historisk set i Euro-pa og herunder Danmark har fungeret på en anden måde end den, Jane Addams var fortaler for,baseret på samfundets ansvar for at tage sig af de svageste.Kilde: Adams, 1996; Pedersen, Tverskov & Jensen, 2003.

SSP-konsulent Christina Hansen og landbetjent Lars Jensen er beggeerfarne folk. Christina Hansen har været SSP-konsulent i 6 år i FaxeKommune. Før det arbejdede hun i kriminalforsorgen i 10 år, ligesomhun har været på et socialpædagogisk opholdssted i 3 år og været opsø-gende gademedarbejder. Der var tidligere ansat tre SSP-medarbejdere iFaxe Kommune, hvor disse hver specialiserede sig i et fagområde oghavde et geografisk område i kommunen, som de var ansvarlige for. Toaf stillingerne er nu sparet væk, således at Christina Hansen nu er kom-munens eneste SSP-konsulent. Lars Jensen har været 22 år ved politiet,blandt andet i en civil gruppe, der arbejdede med bandekriminalitet ognarko på gadeplan, og som underviser på Politiskolen. Han har været

lokalbetjent i Faxe i 3 år, hvor han arbejder med det kriminalpræventivearbejde.Christina Hansen og Lars Jensen har et fast møde pr. måned,hvor de diskuterer fremdriften i Forældrenetværket og planlægger de for-skellige aktiviteter. De oplever, at de med deres forskellige kompetencersupplerer hinanden, og at de har et ”fasttømret samarbejde”, hvor foræl-drene ikke er i tvivl om, at de har en stor gensidig respekt for hinanden.Christina Hansen har det sidste år haft leder af børn og unge-afdelingen Annette Esketveit Rasmussen som leder. Før det – da der varflere SSP-konsulenter ansat i kommunen – hørte hun under forvaltnin-gens ledelsessekretariat og dermed rådgivningschef Flemming BøchmannAndersen. Christina Hansen og Annette Esketveit Rasmussen afholderhver måned et statusmøde på 1-1½ time om SSP-arbejdet. Herudoverdeltager Christina Hansen i børn og unge-afdelingens ugentlige møder,som det er gældende for de øvrige medarbejdere i børn og unge-afdelingen. Ifølge lederen af børn og unge-afdelingen, Annette EsketveitRasmussen, er det en fordel, at SSP-konsulenten fysisk sidder på rådhu-set, da der er meget koordination mellem SSP-konsulenten og sagsbe-handlere.Christina Hansen har som SSP-konsulent fået efteruddannelse igruppemetoden. Uddannelsen er taget på Den Sociale Højskole. LarsJensen har ikke fået efteruddannelse de seneste år, men har tidligere haftefteruddannelse i blandt andet konfliktløsning og pædagogiske kurser,hvilket han bruger i arbejdet.De kunne begge to godt tænke sig, at de sammen kunne deltage ien netværksledelsesuddannelse, så de kunne få flere redskaber til deresarbejde, men der er p.t. ikke midler hertil. Samtidig er der den udfordring,at de kommer fra forskellige systemer (henholdsvis kommunen og politi-et).Christina Hansen modtager supervision i form af en intern su-pervisor fra forvaltningen. Lars Jensen modtager ikke supervision, menda de to bruger hinanden meget som sparringspartner i forbindelse medForældrenetværket, oplever han ikke, at det er det store problem, at hanikke får supervision.

Forældrenetværket er forankret i SSP-regi og dermed i Faxe Kommuneslokale SSP-organisering. SSP har øverst enpolitisk styregruppe,som beståraf tre politikere, fagchef og direktør, der repræsenterer forvaltningen,samt leder af lokalpolitiet og politiinspektøren, det vil sige i alt syv per-soner. Den politiske styregruppe mødes fire gange om året.Under den politiske styregruppe er enkoordinationsgruppe,sombestår af formændene fra kommunens seks SSP-lokalgrupper, lederen aflokalpolitiet, ungdomsskolens leder, kommunens rådgivningschef Flem-ming Bøchmann Andersen og Forældrenetværkets to ansvarlige (Christi-na Hansen og Lars Jensen). Koordinationsgruppen mødes også fire gan-ge om året.Under koordinationsgruppen er de seks lokalgrupper, som hverhar deres geografiske område. De seks grupper dækker henholdsvis Has-lev, Dalby, Rønnede, Faxe, Faxe Ladeplads og Karise. Hver lokalgruppebestår af en politibetjent/landbetjent, en sagsbehandler, en lærer, enklubmedarbejder og lederen af den lokale klub. Sidstnævnte fungerersom lokalgruppernes formænd. Lokalgrupperne mødes 4-6 gange omåret. Lokalgrupperne har som del af deres arbejde at identificere forældretil Forældrenetværket. De udarbejder således en liste med 15-20 oplag-te ”kandidater”, som fremlægges for koordinationsudvalget med begrun-delse for, hvorfor de enkelte forældre (unge) er valgt, og hvad problema-tikkerne drejer sig om.Forældrenetværkets tovholder, SSP-konsulent Christina Hansen,har kontor på Faxe Kommunes Rådhus i Haslev. Hun refererer i det dagli-ge til lederen af kommunens børn og unge-afdeling, Annette EsketveitRasmussen. Kommunens rådgivningschef, Flemming Bøchmann Ander-sen, der er Annette Esketveit Rasmussens chef, er dog også indover nogetaf SSP-arbejdet, idet han sidder med i koordinationsgruppen og tidligerevar den, som SSP-konsulent Christina Hansen refererede til.

Faxe Kommune gennemfører ikke løbende dokumentation og evalueringaf Forældrenetværket, men kommunen har ansat en innovationskonsu-lent, som ultimo 2010 og primo 2011 gennemførte en række interviewmed forældre og unge fra den første gruppe i Forældrenetværket. Inter-viewene blev gennemført med henblik på at evaluere tiltaget og få inputtil videreudvikling af Forældrenetværket.SSP-konsulent Christina Hansen og landbetjent Lars Jensenvurderer (hvilket ovennævnte ’evaluering’ også bekræftede), at Forældre-netværket til trods for de relativt få midler, netværket koster kommunen,har gjort en forskel for de familier, der har været involveret. Forældreneer blevet bedre til at komme i dialog med deres børn og til at tackle kon-flikterne i familien, hvilket har en positiv effekt for børnene.Ifølge rådgivningschef Flemming Bøchmann Andersen har For-ældrenetværket betydet, at de involverede forældre er blevet stærkere. Deer nu bedre i stand til at klare deres rolle som forældre. At se og hørederes børn og sætte rammer for dem. Forældrene har fået et nyt netværk,nye venner. De er blevet opmærksomme på, at der er andre forældre,som står i samme situation som dem. Ved at stå sammen – og eksempel-vis sende sms til de andre forældre, når der er problemer med de unge, såde også er orienteret – er forældrene blevet styrket. De står sammen ogføler sig mindre marginaliseret i samfundet som forældre til en udsatog/eller kriminel ung. Dette har resulteret i, at forældrene har fået mereselvtillid og overskud via netværket. De ser de unge som en fælles udfor-dring, og de ser hinanden som ligesindede ved at opfordre hinanden til attage ansvar.En mor, som deltager i en af Forældrenetværkets grupper, siger:Det er rart at være sammen med andre forældre [i Forældrenet-værket], der er i samme situation. Dér kan man give udtryk forsine følelser. Man kan tale ud og give hinanden gode råd. Jegkendte ikke nogen af forældrene i forvejen, men det gør jeg nu.Jeg har fået nye kontakter. Det er også godt, at fædrene har vistinteresse for det. Jeg er blevet mere obs på risikoadfærd, og jeg

er blevet mere rolig, fordi jeg kan snakke med de andre forældreom det. Jeg er mere opmærksom på, hvem min søn render rundtmed, og det har sikkert også hjulpet i forhold til, at han fik en nyvennekreds. Jeg tror, jeg havde opgivet ham, hvis ikke netværkethavde været der. Han fik ingen hjælp. Mine forældre skubbedeham også væk.Ifølge samme forælder har det været afgørende for Forældrenetværketssucces, at både SSP-konsulenten og politiet har deltaget i gruppernesmøder. Forældrene føler sig privilegerede over, at de får meget informa-tion fra både kommunen og politiet. Det motiverer dem, at der er engensidig udveksling af information. Det påpeges som vigtigt, at SSP ermed, da de har en neutral rolle og dermed fungerer som bindeled mellemde forskellige myndigheder. Var SSP ikke med, ville mange af forældreneformentlig ikke deltage, vurderer ovennævnte forælder.En af de unge drenge, hvis forælder deltager i Forældrenetværket,siger:Jeg blev lidt irriteret over, at min mor snakker med de andreforældre om, hvad jeg gik og lavede. Det føltes lidt krænkende,at de voksne talte om mig bag ryggen, efter at de lærte hinandenat kende, og begyndte at sende sms’er og ringe til hinanden. Dethar betydet, at jeg er blevet bremset i forhold til noget af det, jegfør kunne.Christina Hansen og Lars Jensen mener, at det er vigtigt, at forældrene igrupperne lærer at tale til deres børn, så der ikke længere er tale om afhø-ringer og konfrontering af de unge. Forældrene lærer, at de skal tage sigtid til dialogen og samværet med deres børn. At de skal have fokus på atskabe nærvær og tillid mellem dem og deres børn. At det ikke handlerom at lave en masse aktiviteter sammen med sine børn, men at være derfor dem, når de har behov, og at lave hverdagsting med dem.Forældrenetværket giver også inspiration til andre forældre i Fa-xe Kommune, som ikke er med i grupperne, men som følger netværketfra sidelinjen. Pressen har skrevet om netværket ved flere lejligheder, ogforældrene er stolte af at være med i netværket og over, at de har lærtnoget ved at være med i det. Budskabet til andre er, at man som forældreselv kan gøre noget for at hjælpe og støtte sine børn.Effekten i forhold til de unges søskende er stadig uvist, da derindtil videre ikke er mange erfaringer i forhold til yngre søskende, men

det er Christina Hansens vurdering, at rådene, der gives i Forældrenet-værkets grupper, også bliver brugt i forhold til yngre søskende. De drejersig eksempelvis om faste sengetider, faste hjemmetider, aftaler i forholdtil kammeratskaber, rygning og hverdag versus weekend.For kommunen og politiet har Forældrenetværket betydet, at dehar fået et større dybdekendskab til, hvad der rører sig lokalt. Det bety-der, at der hurtigt tages forholdsregler og handles, når der opnås videnom, at der eksempelvis er mange stoffer i omløb. Herudover er der ogsåfokus på at synliggøre over for resten af lokalsamfundet, hvad problem-stillingen omkring stoffer, kriminalitet og rastløse unge betyder, og hvadborgerne kan gøre. Dette er gjort via afholdelse af lokale borgermøder.Ifølge lederen af børn og unge-afdelingen i Faxe Kommune,Annette Esketveit Rasmussen, kan Forældrenetværket næppe erstatteandre tilbud fra kommunen, men det kan fungere som et supplement.Ifølge hende bliver det interessant at se, nu hvor flere af Forældrenet-værkets unge kommer hjem fra opholdssteder, om forældrene er blevetbedre til at håndtere de unge i forhold til tidligere, fordi forældrene hardeltaget i Forældrenetværkets grupper.Annette Esketveit Rasmussen vurderer, at der formentlig er entendens til, at de familier, som er tilknyttet Forældrenetværket, har fåeten bedre relation til deres sagsbehandlere, da de nu har fået større forstå-else for, hvorfor eksempelvis sagsforløb og beslutninger tager tid. Måskebenytter familierne også deres sagsbehandlere mindre, men det er ikkenoget, forvaltningen måler på, så om det i praksis forholder sig sådan, eruvist. Samtidig kan Forældrenetværket dog også betyde, at nogle forældrebliver mere krævende, da de får viden om, hvad andre familier tilbydes,og dermed sammenligner sig med dem, uden at de kender baggrundenfor den anden families støtte.Faxe Kommunes rådgivningschef, Flemming Bøchmann Ander-sen, mener godt, at andre kommuner kan lade sig inspirere af Forældre-netværket:Mange kommuner vil kunne få noget ud af at lave et tilsvarendetiltag. Forældrene bliver ofte ladt i stikken, selvom de har en cen-tral rolle. Det styrker forældrene og børnene. Samarbejdet medpolitiet er også væsentligt og noget, andre kommuner kunne fånoget ud af.

Basement er et ’nærmiljøtilbud’ under Fredericia Kommunes Familie- ogUngdomscenter og henvender sig til udsatte unge i alderen 14-17 år.Foranstaltningen er primært tænkt som et alternativ til anbringelser udenfor hjemmet eller til mere intensive forløb som MST. Den henvender sigtil unge, der er meget belastede, men som alligevel vurderes at have rime-lige muligheder for at blive integreret i ’normalsamfundet’ gennem enindsats, som gør det muligt for dem at forblive i nærmiljøet.Foranstaltningen holder til i centralt beliggende bygninger, hvorder tidligere lå en døgninstitution, som nu også blandt andet huserkommunens familiecenter, ungdomsrådgivere og dele af en foranstalt-

ning, der har fokus på yngre udsatte børn. Ud over to mødelokaler og etkontor råder Basement over et stort køkkenalrum samt et par andre stør-re og simpelt indrettede lokaler i kælderetagen (heraf navnet på foran-staltningen). Her er åbent fra kl. 10 til cirka 20 på hverdage, hvor de ungehar mulighed for at komme og tale med en voksen eller spille bordtennis,male, spille spil og lignende sammen med andre unge og ungdomskonsu-lenterne i Basement. Det er ofte her, at de unge mødes med den primærekonsulent, som de hver især får tilknyttet og ser på ugentlig basis. Plad-sen i Basement er ved at være trang, men fra ledelsens side er man sam-tidig meget bevidst om, at formålet med foranstaltningen ikke er at etab-lere et alternativt klubtilbud, men snarere at støtte og hjælpe de ungemed at fungere i normalmiljøet, herunder skole, hjem og almindelige fri-tidstilbud. Aktiviteterne foregår derfor i meget høj grad også uden forforanstaltningens lokaler.Målgruppen er kendetegnet ved en overrepræsentation af ungefra ressourcesvage familier med tunge sociale problemer. Mange af for-ældrene har en psykiatrisk diagnose eller et misbrug, og generelt fungererde dårligt socialt. Det er i mange tilfælde medvirkende til, at børnenemistrives, får adfærdsproblemer, er dårlige til at etablere sociale relationerog ikke kan rummes i skole og fritidsinstitutioner. Omkring halvdelen afde børn og unge, der visiteres til Basement, har dog ikke tidligere modta-get støtte gennem en anden kommunal foranstaltning.For mange af de unge er det således først med puberteten, atproblemerne for alvor giver sig udslag. De fleste indskrives i Basement,når de er mellem 13 og 15 år. Blandt de børn og unge, der p.t. er ind-skrevet, udgør de 15-17-årige 52 pct., mens 33 pct. er 14-15 år, og kun 13pct. er under 14 år. Lederen af Fredericia Kommunes Familie- og Ung-domscenter, Poul-Christian Skytt Jensen, forklarer det på følgende måde:I puberteten sker der et opbrud i forhold til forældrene, og deunge begynder at forvalte deres liv på en anden måde. Det gør,at den sårbarhed, som de unge måske hele tiden har haft i sig,slår igennem på en anden måde. Den begyndende kontakt medvoksenlivet medfører en masse nye udfordringer: konflikter medforældre og andre voksne, problemer i skolen, eksperimenteringmed stoffer, kriminalitet osv.Afdelingsleder Jette Brandt Lange understreger, at det ikke er så afgø-rende at sætte en bestemt alder på, men at bevægelsen fra børnekultur til

voksenkultur har en stor indvirkning på mange unges adfærd. Det er enperiode i de unges liv, hvor det i høj grad handler om at finde sig selv ogsin egen identitet. For nogle betyder det, at de bliver mere udadreageren-de, mens andre er tilbøjelige til at blive depressive og isolerede og for-svinder ind i sig selv. Selvom der fortsat er kønsmæssige forskelle, er derstort set lige så mange piger som drenge, der visiteres til Basement. Etstigende antal piger reagerer gennem selvskadende adfærd eksempelvisved at skære i sig selv, også kaldet cutting, eller ved at have prostitutions-lignende relationer. Sidstnævnte kan være forbundet med, at pigerne harværet udsat for seksuelle overgreb, men ifølge afdelingsleder Jette BrandtLange er det ikke altid tilfældet. Hun gør også opmærksom på, at pige-bander er blevet et mere udbredt fænomen, hvorved ældre piger ‘findersig en plads’ ved at rekruttere yngre piger helt ned i 12-års-alderen ogpresse og true dem og andre børn og unge til handlinger af grænseover-skridende karakter blandt andet ved at bruge vold og forskellige formerfor verbale og fysiske overgreb. Basement er et tilbud, som kan rummebåde de udadreagerende og de indadreagerende unge, da forløbet for denenkelte unge tilrettelægges meget individuelt. Der er således ikke fokuspå specifikke typer af problemstillinger.Cirka 15 pct. af de unge, der visiteres til Basement, har anden et-nisk baggrund end dansk. De interviewede ungdomskonsulenter oplever,at det ofte er en ekstra udfordring at etablere en god kontakt til deresforældre på grund af de sproglige og kulturelle barrierer. Disse forældreer ofte meget reserverede i forhold til udefrakommende indblanding ideres familieforhold, og ”de beder først om hjælp, når læsset er væltet”,som en af ungdomskonsulenterne udtrykker det. Samtidig er der oftebehov for at benytte tolke, hvilket besværliggør kommunikationen yder-ligere. I disse sager kan det derfor være mere tidskrævende at rette op påproblemerne, men det kan dog lykkes at få tingene til at ændre sig. Detskal også bemærkes, at der findes klubtilbud i Fredericia, der i særlig gradhenvender sig til unge med anden etnisk baggrund, hvilket ifølge Base-ments medarbejdere kan have en vis forebyggende effekt i forhold tildenne gruppe.Generelt set lægges der i Basements tilgang stor vægt på, at derud over den unges personlige udvikling også arbejdes med omgivelserne,herunder forældrerelationen og netværkssamarbejde. Derfor er dét, atforældrene har viljen til at skabe forandring, i princippet også en forud-sætning for, at en ung kan blive tilbudt at starte i Basement. Medarbej-

derne vurderer dog, at en stor del af forældrene reelt ikke evner at udvik-le sig og primært ser ungdomskonsulenterne som en aflastning. Kun enmindre kategori af forældre opfatter tilbuddet som et egentligt samarbej-de og formår at omsætte de råd og den vejledning, som de får, til ændretadfærd. Indsatsen fokuserer da også primært på at etablere en tæt kon-takt til den enkelte unge via intensivt og hyppigt samvær for derved atfremme en udvikling, der kan modvirke problematiske tendenser hosden unge, og så vidt muligt få vedkommende integreret ind i normalmil-jøet. Familiesamtaler indgår ofte i forløbet, især for de yngste og i op-startsfasen, men decideret familiebehandling og psykologsamtaler er ikkeen del af den indsats, som de unge almindeligvis får tilbudt i Basement.Det kan dog bevilges som et supplement, hvis det i enkelte tilfælde vur-deres at være relevant.BOKS 5.2Basement tilbyder hovedsageligt følgende former for støtte:−Tilknytning til en primær kontaktperson blandt Basements ungdomskonsulenter. Deretableres kontakt til den unge via konfrontationstid på en til en-basis cirka 2-3 gangeugentligt a 2-3 timers varighed i løbet af de første måneder i opstartsperioden. Efter-følgende reduceres møderne til 1-2 gange ugentligt. Hertil kommer eventuelt telefo-nisk eller sms-kontakt med den unge i løbet af ugen.Familie- og/eller netværkssamtaler (typisk 1-2 gange månedligt til at begynde med)samt løbende kontakt til forældre og samarbejdspartnere. Behandlingsplanens ind-hold afgør omfanget af familiesamtaler og netværksmøder.Ungdomskonsulenterne arbejder i team, og der tilknyttes en sekundær ungdomskon-sulent til hver ung, hvilket blandt andet sikrer, at der er en anden person, som den un-ge er fortrolig med, der kan træde til ved sygdom og ferie.Forskellige temaaktiviteter, som de unge kan deltage i, som et fælles gruppeforløb.Eksempler på temaer, der har været taget op, er kost og sundhed, seksualitet, krimi-nalitet, misbrug. Her inddrages unge, der fortæller om deres erfaringer med særligeproblemstillinger eller ressourcepersoner med viden inden for et område (eksempel-vis nærpoliti, misbrugskonsulent, ungdomsuddannelsesvejleder), og der kan også ind-gå besøg på relevante institutioner.Fælles sociale aktiviteter såsom fællesspisning eller udflugter af kortere eller længe-re varighed.Temaaftener for forældrene eksempelvis om misbrug.Vagttelefon/omsorgslinje, hvor unge eller deres forældre altid kan få fat i Basementspersonale, hvis der opstår en akut situation.

det sig om ”at bringe sig i en situation, hvor man betyder noget for denunge, så man som medarbejder kan blive brugt”. Basement er desudenmeget fokuseret på at få de unge koblet til byens ’normale’ ungemiljø.Det giver sig blandt andet udslag i, at man har ansat nogle ressourcestær-ke 17-20-årige unge på timelønsbasis for at agere ’brobyggere’ til forskel-lige institutioner og miljøer, som de unge i Basement kunne have interes-se i at blive integreret i, herunder navnlig fritidsaktiviteter såsom street-fodbold, ridning eller dramaskole. Ideen er samtidig at give de udsatteunge nogle rollemodeller. Denne ’ung til ung’-ordning bruges dog pri-mært i forhold til de unge, som er på vej til at blive udsluset. Dels er detvigtigt, at man ikke stiller de unge ansatte i en situation, som de ikke kanhåndtere, dels risikerer man efterfølgende at skulle lægge en stor indsats iat samle op i forhold til den sårbare unge, hvis vedkommende ikke harværet parat til at indgå i en sammenhæng på lige fod med andre unge.Fredericia Kommune er i øvrigt en af de kommuner, der i for-året 2011 har fået penge fra satspuljemidlerne til at udbrede erfaringermed det såkaldte fritidspas, der kan give udsatte børn og unge bedre mu-ligheder for at få et aktivt fritidsliv. Tiltaget er forankret i klubregi, menbåde centerleder Poul-Christian Skytt Jensen og afdelingsleder JetteBrandt Lange fremhæver, at fritidspasset kan være med til at styrke sam-spillet internt i kommunen, så fritidsforeningerne bliver bedre til atrumme de udsatte børn og unge, som Basement arbejder med.BOKS 5.3Fritidspas.23 kommuner modtager de næste fire år økonomisk støtte via satspuljen til at gennemføre pro-jekter om fritidspas. Der er i alt bevilget 76,7 mio. kr. Fritidspasset dækker både økonomisk støttetil fritidsvejledning og betaling af fritidsaktiviteterne med henblik på at integrere udsatte børn ogunge i almindelige fritidsaktiviteter sammen med andre børn og unge. Erfaringer fra tidligereforsøg viser, at mange udsatte børn på den måde kan få et aktivt fritidsliv, der er med til at øgederes livskvalitet og styrke deres sociale kompetencer og netværk.Læs mere om fritidspas på Servicestyrelsens hjemmeside: http://www.servicestyrelsen.dk/born-og-unge/fritid.

Der har været en del uvidenhed om Basement, og nogle forenin-ger har frygtet, at andre børn ville blive meldt ud, hvis de ungeherfra kom i deres foreninger. Kommunikation er afgørende iden forbindelse, og vi kan nu mærke, at vi gradvist har udvikletet rigtig godt samarbejde med en række klubber.Men som ungdomskonsulent Peter Thomas Østergaard også påpeger det,forudsætter det, at der gøres en særlig indsats:Det kræver meget arbejde at få vores unge integreret i klubber-ne. Vi har gjort et godt fodarbejde for at fortælle om Basement,men hvor godt det lykkes at få de unge integreret afhænger ogsåmeget af den pædagogiske tilgang i klubben. Det er generelt let-tere, når der er tale om en socialpædagogisk indsats frem for demere aktivitets- eller værkstedsbaserede fritidsklubber.BOKS 5.4What about min sommerferie– sommerlejr for børn og unge i og uden for klubberne.Et af de konkrete tiltag, Basement/Ungdomscentret og klubberne i Fredericia har samarbejdetom, er ”what about min sommerferie”, der er en 14-dages sommerlejr for børn og unge i alderen12-17 år i og uden for klubberne, som ikke får andre sommerferietilbud. Dette initiativ, der havde15-års-jubilæum i 2011, giver udsatte unge mulighed for at indgå i socialt forpligtigende fælles-skaber og få nogle positive oplevelser i samværet med andre.

Basement er en foranstaltning under servicelovens § 52, og henvisningentil Basement foretages således på baggrund af en børnefaglig undersøgel-se iværksat af en sagsbehandler i Familierådgivningen. Selve visiteringenforetages af et visitationsteam bestående af sagsbehandleren, afdelingsle-deren i Basement og lederen af Familie- og Ungdomscentret, der har an-svar for selve foranstaltningen. De unge skrives normalt på en venteliste,og når der er plads, tager lederne stilling til, hvem der skal tilbydes enplads først. Der går typisk 1-3 måneder, før de unge kan starte i foran-staltningen, medmindre der er tale om en akut sag. I sådanne tilfælde ta-ges den unge altid ind med det samme.Handleplanen skal foreligge inden opstartsmødet, da det er etgrundlæggende styringsredskab for ungdomskonsulenten og dermed enforudsætning for, at han eller hun kan påbegynde sit arbejde med den

unge. Det er sagsbehandleren, der står for opstartsmødet, men det af-holdes som regel i Basement, så den unge og forældrene fra starten kanlære stedet at kende og føle sig velkomne og godt tilpas i disse omgivel-ser. Som udgangspunkt bestræber man sig på, at alle relevante parter inetværket omkring familien deltager i opstartsmødet, da det giver mulig-hed for at afstemme forventningerne og klargøre rollefordelingen. Ipraksis er det dog sommetider nødvendigt at nøjes med at invitere fami-lien i første omgang, men umiddelbart derefter inviteres andre relevanteaktører i netværket til et møde, hvor også den unge og familien deltager.Efter 3 måneder udarbejder den primære konsulent med ansvarfor kontakten med den unge en statusbeskrivelse, hvor der bliver svaretpå handlingsplanens arbejdspunkter, og hvor konsulenten desuden harmulighed for at gøre opmærksom på nye problemstillinger. Sagsbehand-leren indkalder til et statusmøde, hvor statusrapporten gennemgås, oghvor eventuelle revideringer af handleplanen og udviklingsmål foretages.Samme procedure gentages hvert halve år. Ofte laves der dog aftalermundtligt eller pr. mail inden de formelle ændringer i handlingsplanenlaves ved statusmøderne. Centerleder Poul-Christian Skytt Jensen siger:Handleplanerne kan som udgangspunkt have svært ved at nå indtil kernen af problemet, og det er derfor altafgørende, at de lø-bende opdateres. At gå i skole bør eksempelvis ikke være et mål isig selv, hvis den unges problem er angst, og det er derfor, ved-kommende ikke går i skole.Generelt begynder man at tage mere hensyn til de unges egne ønsker,efterhånden som de fra omkring 14-års-alderen bliver mere bevidste om,hvad de vil, og det også er nødvendigt at ansvarliggøre dem. Som ek-sempel på dette kan det nævnes, at der ofte benyttes selvrapportering7for at sikre, at konsulenterne arbejder med det, der er relevant for de un-ge, ligesom det giver muligheder for en mere præcis evaluering af forlø-bet.I gennemsnit er de unge indskrevet i foranstaltningen i 1½ år,men det hænder også, at unge fortsætter med at være tilknyttet Basementi op til 3 år, dog med mindre hyppig kontakt. Det sker typisk i situationer,hvor det vurderes, at relationen til ungdomskonsulenterne udgør en væ-sentlig støtte i situationer, hvor en ung er særlig sårbar, og hvor andre7. Se mere herom under beskrivelsen af foranstaltningens metoder.

foranstaltninger samtidig ikke er relevante eller mulige. Ofte giver detanledning til overvejelser om, ”hvornår nok er nok”, navnlig fordi det ernødvendigt at få nogle udskrevet for at få plads til andre, der måske harmere behov. Ifølge centerleder Poul-Christian Skytt Jensen kan en tids-begrænsning være en motiverende faktor, men ikke altid. Han siger:Som udgangspunkt er det vigtigt at prioritere ressourcerne, menfor mange unge opstår der nye problemstillinger.Det hænder, at enkelte af de unge i den ældste aldersgruppe er tilknyttetBasement sideløbende med, at de er visiteret til Kollegiet, der er en for-anstaltning, som tilbyder værelser med konsultativ støtte til unge over 16år. For nogle unge kan det betyde meget at komme væk hjemmefra, ty-pisk når forældrene er tungt belastede, samtidig med at disse unge i højgrad stadig har behov for omsorg og støtte fra voksne.Afdelingsleder Jette Brandt Lange erkender, at der nok er behovfor at være skarpere omkring, hvad det er, der specifikt kan tilbydes iBasement i sammenligning med andre tiltag. Hun siger:Det er vigtigt, at vi bliver klarere på, hvad der skal til. I nogle til-fælde kan en intervention fra familiekonsulenterne være nok, ogskolen kan også i mange situationer i højere grad komme i spil.

Basement arbejder overordnet ud fra de systemiske/narrative metoderog den kognitive tankegang. I forhold til målgruppen vurderes det såle-des som afgørende at arbejde med positive narrative fortolkninger, somkan hjælpe den unge med at se sig selv på en anden måde gennem enkognitiv, narrativ tilgang. Det kræver dels, at man arbejder med den un-ges personlige udvikling, men der lægges samtidig stor vægt på, at omgi-velserne også inddrages, herunder navnlig forældre og eventuelt andrefamiliemedlemmer samt det øvrige netværk i relation til skole-/erhvervsaktiviteter og fritid. Både ledelse og medarbejdere i foranstalt-ningen understreger samtidig, at der ikke benyttes nogen rendyrket me-todisk tilgang. Grundlæggende har medarbejderne ret frie hænder til attilrettelægge forløbene og til at lade sig inspirere af forskellige teorier.

Den metodefrihed giver god mulighed for at finde ud af, hvadder virker i forhold til forskellige situationer. Ungdomskonsulent PeterThomas Østergård siger:Det vi har at gøre med er grundlæggende vores samtaler, og dethandler så om at finde den rette indgangsvinkel.Sommetider hjælper det at eksternalisere problemet, det vil sige at place-re det uden for det enkelte menneske, ved hjælp af metaforer. Det kangøre det lettere for de unge at sætte ord på noget og at få det til at givemening for dem. Derved kan man lettere arbejde med problemet medden unge, fordi man kan komme ud over, at personen opfattes som pro-blemet.Fremfor alt lægger Basements medarbejdere vægt på, at behand-lingen skal foregå på de unges præmisser. De har generelt gode erfaringermed at lave dagligdagsaktiviteter sammen med de unge og oplever, at detofte er lettere for de unge (især drengene) at tale om vanskelige forhold,mens de spiser, går tur eller kører i bil. Samtidig kan det, at de laver akti-viteter med ungdomskonsulenterne ude i byens normale ungemiljø, væremed til at løfte de unge og gøre, at de føler sig ligeværdige i forhold tilandre unge. I nogle tilfælde sætter ungdomskonsulenterne også forskelli-ge typer af unge sammen, så de kan spejle sig i hinanden, sådan at en me-re indadvendt type eksempelvis kan se, hvordan en anden ung, der harlettere ved det sociale, agerer.En 15-årig dreng, der har været plaget af mobning siden 1. klasseog er kommet i Basement i 7 måneder, siger:Det giver mulighed for samvær og tryghed at være her, og jeghar også fået nye venner. Hver fredag går jeg til road racingsammen med nogle af de andre unge og konsulenterne, og jeghar også været med i sommerhus to gange. Ellers hygger vi osbare, spiller bordtennis, laver mad eller går ned til skaterampen.Det er også godt, at man kan få snakket om nogle basale ting, ogjeg kan altid ringe, hvis jeg har problemer i skolen for eksempel.En anden metode, som medarbejderne i Basement hyppigt anvender,både i samtalerne med de unge og i mæglingen mellem den unge og ved-kommendes forældre, er ’bevidning’. Denne praksis gør, at de unge fårlejlighed til at høre, hvordan et eller flere vidner forholder sig til det, dehar fortalt, og det har ofte en meget positiv effekt, fordi de unge derved

oplever at blive hørt og anerkendt af andre. I forhold til familiesamtaler-ne benyttes metoden ved, at intervieweren, der er en person, som ikkekender familiens specifikke problemer, lader den unge og/eller ved-kommendes forældre fortælle deres historie fra deres personlige perspek-tiv. Det gør, at de bliver bedre til at lytte til hinanden og på en sober må-de kan få talt tingene igennem og opnå en bedre forståelse af, hvorfor deagerer, som de gør, og hvad der er vigtigt for dem hver især. Det, at de iførste omgang fortæller og holder øjenkontakten med intervieweren, kanfjerne noget af det ubehag, som nogle personer oplever ved at sige tinge-ne ligeud til deres barn/forældre. I forbindelse med denne type samtalerbruges der ofte videooptagelser, så den unge og/eller forældrene efter-følgende i ro og mag kan se og høre reaktionerne fra de personer, der harbevidnet samtalen. Foruden den mere systematiske anvendelse af ’bevid-ning’ har nogle af ungdomskonsulenterne også gode erfaringer med attrække en kollega eller en anden ung ind i en samtale for at få dem til atdele deres oplevelser eller erfaringer med en situation, som den unge hardet svært med.BOKS 5.5Ekstern bevidning.Den australske socialrådgiver og terapeut Michael White (1950-2008), som udviklede de narrati-ve samtalemetoder i 1980’erne, blev inspireret af en amerikansk antropolog, Barbara Myerhoff(1935-1985), til at etablere en form for teampraksis, der kaldes ekstern bevidning (outsiderwitt-ness practice).Vidnerne, der overværer terapien, er i en publikumsposition til den terapeutiskesamtale, og de skal kun respondere, når de bliver spurgt efter samtalen. Vidnerne bliver bedt omat sige, hvad desærligt har hæftet sig ved,at personen eller personerne i den terapeutiske sam-tale har sagt. Man kan også bede vidnerne forholde sig til, hvad det lader til, personen/personernekan,altså hvilkefærdighederpersonen har. Vidneresponsen kan desuden bestå i, at vidnet bliverbedt om at tale om denresonansog den genklang, vidnet har opleveti sit eget liv,siden vidnethæfter sig ved netop det udsagn fra personen i centrum.Kilde: White, 2004.

Gestaltterapeutiske8metoder anvendes til tider også, navnlig i form afhjemmeopgaver, der kan gå ud på at afprøve nye handlinger/adfærd i8. Gestaltterapien er en oplevelsesorienteret psykoterapi. Metoden er en fremadrettet proces, dereksempelvis stiller spørgsmål som: ”Hvad sker der?” – ”Hvad mærker du?” – ”Hvad ønsker du?”– ”Hvad undgår du?” Terapiens psykodramatiske metode hjælper med til at synliggøre, forstå ogintegrere menneskets ubevidste sider, som for eksempel viser sig gennem drømme, følelser og iforskellige kropslige spændingstilstande. Gestaltterapiens mål er at hjælpe den enkelte til at opda-ge egne ressourcer og integrere disse, at genfinde troen på sig selv samt tage ansvar for sit egetliv (Hostrup, 2000).

almindelige hverdagssituationer. Efterfølgende tales der om, hvad der gikgodt, hvad der eventuelt gik galt, og hvad der kan gøres på en anden må-de, så man eksempelvis undgår, at tingene spidser til i bestemte situatio-ner.Selvrapportering, hvor man beder den unge vurdere sig selv ogsin egen udvikling ud fra et spørgeskema, benyttes endvidere som et psy-kologisk redskab i nogle tilfælde, typisk hvis der er tale om en person,der har svært ved at samtale. Det kan samtidig være et nyttigt input i for-hold til de løbende statusrapporter om den unges udvikling.Der er også situationer, hvor der ud over Basements ungdoms-konsulenter inddrages en psykolog og en familiekonsulent, hvor interak-tive familieforløb kan indgå. Hovedformålet er hele tiden at sikre en til-fredsstillende udvikling i forhold til de forskellige grundelementer i deunges liv (familie, fritid, skole og levevilkår) med den personlige udvik-ling som grundpillen for at skabe bedre trivsel for de unge. Det kræverofte, at der undervejs skrues på forskellige dele, så man hele tiden dækkerhele vejen rundt og dermed rammer den unges aktuelle behov.

Basement har 13 ungdomskonsulenter (fem mænd og otte kvinder) i al-deren 28 til slutningen af 40’erne. De fleste er pædagoguddannede, mender er også nogle, der har en baggrund som socialrådgivere. Det er ifølgemedarbejdernes eget udsagn en gruppe mennesker, der først og frem-mest er kendetegnet af en stor robusthed. De understreger endvidere, atforanstaltningen har en meget stærk faglig kultur, som i højere grad berorpå nogle grundlæggende principper og værdier (relationer, respekt, aner-kendelse, omsorg, ansvarlighed) end på en klar rettesnor i forhold til enbestemt måde at arbejde på. Medarbejdertrivslen vurderes ligeledes atvære høj, hvilket blandt andet afspejler sig i, at medarbejderstaben harværet meget stabil, siden Basement blev etableret i 2006. Ledelsen læggerstor vægt på at give medarbejderne frie rammer til at tilrettelægge deresarbejdsdag og vurderer primært medarbejdernes præstationer på bag-grund af de resultater, som de opnår med de unge.Ungdomskonsulenterne er organiseret i tre team, og hver med-arbejder er primær konsulent for cirka seks unge. Som primær kontakt-person har man et særligt ansvar i forhold til opfølgning på handleplanen

og koordinering, og nogle typer opgaver løses i den forbindelse mereindividuelt. Generelt bruger medarbejderne dog hinanden meget, og or-ganiseringen i team har endvidere den fordel, at den enkelte medarbej-ders succes ikke i så høj grad afhænger af bestemte sager.Et særligt 3-måneders-introduktionsforløb organiseres for nyemedarbejdere, som tilknyttes en form for mentor, der sørger for at intro-ducere medarbejderen i de relevante dele af forvaltningen, i klubber og påskoler, og i øvrigt vejleder vedkommende i forhold til arbejdspladsen ogarbejdsopgaverne. Som udgangspunkt sigter foranstaltningen mod, at allemedarbejderne efter omtrent 1 års ansættelse skal tilbydes Dispuks (DanskInstitut for Supervision, Personaleudvikling, Undervisning og Konsultati-on) grundforløb med fokus på narrative metoder og redskaber. P.t. er derimidlertid stadig et vist efterslæb på grund af manglende ressourcer. Der-udover bruges efteruddannelsesmidlerne primært til at afholde fælles tema-/inspirationsdage. Dertil kommer diverse småkurser, herunder navnlig degratis tilbud, der organiseres af Servicestyrelsen og udbydes gennem Ser-vicestyrelsens kursuskatalog på børn og unge-området, som ledelsen gernevil have så mange medarbejdere som muligt på.Kollegial supervision afholdes en gang om måneden på tværs afalle grupper af udførende medarbejdere i Familie- og Ungdomscentret.Herudover får Basements medarbejdere ekstern gruppesupervision hveranden uge. Til gengæld er der ikke ressourcer til individuel supervision,selvom der ifølge afdelingsleder Jette Brandt Lange godt kunne være be-hov for det. Personalemøder af 2 timers varighed afholdes en gangugentligt, og det samme gælder teammøder. Sidstnævnte bruger medar-bejderne i vid udstrækning til at sparre og dele erfaringer i forhold tilkonkrete sager.

dericia Kommunes Familie- og Børnesundhed, og centerlederen, Poul-Christian Skytt Jensen, har det økonomiske ansvar for de forskellige en-heder, som er tilknyttet centret, og refererer til fagchefen for Familie- ogBørnesundhed, Kirsten Blæhr.Afdelingsleder Jette Brandt Lange har ansvar for den daglige le-delse af Basement og de bosteder, som Familie- og Ungdomscentret rå-der over under ’Kollegiet’. Hun er uddannet socialpædagog, suppleretmed en diplomuddannelse i ledelse og organisation, og har arbejdet medunge i aldersgruppen 15-23 i omkring 20 år og har tidligere været vice-forstander på henholdsvis et opholdssted og et børnehjem. Til at begyn-de var Jette Brandt Lange involveret i behandlingen af de unge, men idag bruger hun al sin tid på ledelse og administration. Som afdelingslederer Jette Brandt Lange ikke økonomisk ansvarlig for foranstaltningen,men der er et vist økonomisk råderum til at gennemføre aktiviteter, somløbende drøftes med centerleder Poul-Christian Skytt Jensen. De to er iøvrigt i daglig kontakt om faglige eller personalemæssige spørgsmål, hvil-ket blandt andet er muligt, fordi deres kontorer er samlet under ét tag.Ud over disse mere uformelle kontakter er der et fast ugentligt ledelses-møde i Familie- og Ungdomscentret.

Familie- og Ungdomscentret arbejder ud fra en helhedsorienteret tilgangmed fire omdrejningspunkter i de unges liv, som er skitseret i figur 5.1.Denne tilgang gør, at der er fokus på at sikre en sammenhængmellem de forskellige dimensioner i de unges liv. Basement prioriterersåledes at etablere et godt samspil med de forskellige aktører, som spillereller potentielt kan komme til at spille en rolle i forhold til de hovedom-råder, der har betydning for den unges udvikling. Der lægges vægt på enkoordineret og samlet indsats, hvor familie og netværk inddrages i løs-ningen, og hvor den naturlige tilknytning til skole/uddannelsessteder(eventuelt arbejdsplads for de ældste) og fritidsaktivitet udvikles og fast-holdes.I visse kritiske sager er det nødvendigt at afholde netværksmødermed en fast kadence eksempelvis en gang om måneden for at sikre enkoordineret indsats i forhold til den unge, men i andre tilfælde foregårkontakten også mere uformelt.

De aktører, som Basement typisk samarbejder med, er blandt andre sko-ler og uddannelsesinstitutioner, fritidsklubber og -foreninger, opsøgendemedarbejdere, PPR, misbrugscenter, SSP, psykiatrien og politiet. I for-hold til sidstnævnte er det værd at fremhæve, at der er etableret en godpraksis i forhold til afhøring af de unge hos politiet, som gør, at kommu-nen konsekvent kontaktes. Det betyder, at ungdomskonsulenter lettereog hurtigere kan træde til med deres assistance, hvis en af de unge, somde har ansvar for, får problemer med politiet.Der afholdes mange møder, der sigter mod at hjælpe de unge tilat komme over i almindelige klubtilbud, men kontakten med folkeskoler,specialskoler og produktionsskoler spiller også en central rolle. Blandtandet hjælper ungdomskonsulenterne sommetider med at sørge for, at deunge kommer i skole. Der er således i høj grad fokus på, at Basementsinterventioner ses som en integreret del af kommunens samlede tilbud,men det er samtidig også en af udfordringerne, da der stadig er endel ’kassetænkning’.Samarbejdet med ungdomsrådgiverne samt psykologerne frafamilierådgivningen fungerer generelt rigtig godt. De holder til i samme

Evaluering og dokumentation af resultaterne for den enkelte unge fore-går via statusrapporterne som led i opfølgningen på handleplanerne. For-anstaltningen arbejder ikke med decideret effektmåling, men alligevelvurderer både ledelse og medarbejdere, at der er gode indikationer på, atde fleste unge, der har været i behandling i Basement, udvikler sig. Dethar blandt andet medvirket til, at der i dag er langt færre ungdomssankti-oner end tidligere. Hvor der, inden Basement blev etableret, var omkring8-10, der blev idømt ungdomssanktioner årligt, er dette tal nu nede påomkring 1-2 unge. Ud over at man dermed undgår de negative konse-kvenser, en ungdomssanktion kan have for den unge, udgør det også enbetydelig besparelse, da prisen for Basement i gennemsnit udgør 100.000kr. årligt, hvilket er mange gange billigere end en ungdomssanktion.Basement har også gjort det muligt at fastholde flere unge i lokale tilbudfrem for de langt dyrere anbringelser. Det rapporteres, at kun 5 pct. af deunge, der har deltaget i et behandlingsforløb i Basement, efterfølgendeanbringes, mens cirka 15 pct. visiteres til andre foranstaltninger efterendt behandling. Det vil typisk være unge, der kommer på bosteder,hvor de sideløbende modtager støtte for at komme ud af et misbrug elleranden form for rådgivning.Afdelingsleder Jette Brandt Lange mener imidlertid, at det villevære nyttigt på sigt at udvikle et evaluerings-/målingssystem for at bliveklogere på, hvad der virker, og hvordan man kan forbedre håndteringenaf særligt vanskelige situationer. Medarbejderne oplever, at det er megetforskelligt, hvor meget der kan udrettes, blandt andet fordi de unges ud-gangspunkt varierer meget. Ungdomskonsulent Peter Thomas Øster-gaard fortæller:Jeg har været her i 5 år, og der er både nogle solstrålehistorier ogén, som sidder i fængsel, men selv dér kan der pludselig ske no-get.Hans kollega Lene Johanneson supplerer:

Vi sår en masse frø, og det kan godt være, at de først spirer se-nere, så vi kan ikke altid se de store resultater, når vi udskriverdem.Grundlæggende tilbyder Basement en professionel viden, erfaring ogkunnen, der sammen med en vilje til forandring hos den unge og dennesfamilie kan gøre en forskel. Centerleder Poul-Christian Skytt Jensen siger:Tilliden til medarbejderen fra forældrenes og de unges side er al-fa og omega. Basement betragtes ikke som en myndighed, og detgør, at familierne føler sig hørt på en anden måde, end de måsketidligere har oplevet.Både ledelse og medarbejdere fremhæver i den forbindelse det relationel-le og ’stedets kultur’ som en udslagsgivende faktor i forhold til at opnågode resultater.En 17-årig pige, der har været tilknyttet Basement i 3-4 år, siger:Lene [primær kontaktperson] har været som en ekstra forælderfor mig, og det har været rigtig godt at have en stabil person i li-vet, der ikke bare siger ’fuck dig’. Før gik jeg med de forkerte,drak, røg hash og stjal, men der er kommet mere ro på, og jeg erblevet mere moden. Jeg har et andet syn på folk omkring mig ogreagerer anderledes i situationer, hvor jeg før i tiden måske villehave slået dem. Jeg har også et helt andet syn på Fredericia og erbegyndt at snakke med den gruppe, der fungerer. Jeg ville stadighave siddet i det samme hul, hvis ikke jeg havde været i Base-ment.I takt med at foranstaltningen har udviklet sig og har vokset sig større,siden den blev etableret som forsøgsprojekt med nogle få unge for 6 årsiden, melder der sig også et behov for at justere ydelserne. Ledelsen gørsig således nogle overvejelser om, hvordan man i højere grad kan nuan-cere og graduere tilbuddene til de unge i Basement. Ifølge centerchefPoul-Christian Skytt Jensen kunne nye tiltag navnlig have det formål atskærpe fokus på den behandlingsmæssige del samt sikre mere omsorg tilnogle af de unge, hvis behov måske ikke imødekommes i tilstrækkeliggrad i dag. Det betyder samtidig, at andre institutioner i højere grad måinvolveres i forhold til de udsatte unges sociale integration. Det økono-miske pres, som kommunerne er underlagt, har medvirket til, at traditio-

Værkstedsplads er målrettet anbringelsestruede 14-18-årige, for hvem detat blive tilknyttet en håndværker og få udviklet sin interesse og evner in-den for et praktisk fag kan være det, der skal til for at komme på rettekurs i forhold til personlig udvikling, uddannelse og/eller beskæftigelse.Foranstaltningen kom i stand efter kommunalreformen i 2007,hvor der i den nye Mariagerfjord Kommune var et ønske om at få samletde forskellige tilbud for udsatte unge, der havde været benyttet i de firesmå kommuner, som blev lagt sammen. Initiativet tog udspring i de erfa-ringer, kommunen havde med en utilpasset dreng, der selv havde et øn-

ske om at komme hos automekaniker Torben Dejligbjerg, som siden harværet en af drivkræfterne bag foranstaltningen. Efterfølgende er en VVS-mand også blevet tilknyttet, og kommunen har for nylig taget initiativ tilat udvide ordningen med yderligere endnu en håndværker.BOKS 6.2Servicelovens § 52, stk. 3, nr. 6.Der kan udpeges en fast kontaktperson for barnet eller den unge eller for hele familien. En fastkontaktperson kan spænde fra en begrænset støttefunktion i forhold til for eksempel skolegangtil en mere omfattende støttefunktion, der kan yde vejledning og støtte i forhold til hele barnetseller den unges livssituation. Kontaktpersonen kan således udfylde flere forskellige funktioner,alt efter hvad den unge har behov for.Hvis et barn eller en ung skønnes at have behov for vejledning og rådgivning vedrørende for ek-sempel arbejde, uddannelse, fritid eller som led i et vilkår ved tiltalefrafald, kan kontaktperso-nens rolle have karakter af en personlig rådgiver, og vedkommende vil således have til opgave atvejlede og rådgive om en række praktiske forhold, der skønnes at kunne støtte barnet eller denunge i opvæksten eller med hensyn til de fremtidige leve- og arbejdsvilkår.En kontaktpersons opgave kan i højere grad også være at yde en støtte på det nære personligeplan ved at være til rådighed, når barnet eller den unge har behov for en voksen til at læsse be-kymringer over på, tale med og blive opmuntret af. En kontaktpersons opgave er i sådanne tilfæl-de at forholde sig til barnets eller den unges totale situation på linje med, hvad der normalt villevære forældrenes opgave, og kontaktpersonen kan altså udfylde flere forskellige funktioner, altefter hvad den unge har behov for. Det er derfor væsentligt, at den, der udpeges, er en person,som barnet eller den unge føler sig tryg ved. De særlige forudsætninger for den person, der ud-peges, må være, at der eksisterer et tillidsforhold mellem barnet eller den unge og den voksne,eller at det vurderes, at et sådant tillidsforhold meget hurtigt vil kunne etableres.Den faste kontaktpersons tidsmæssige indsats vil variere efter forholdene i det enkelte tilfælde. Inogle tilfælde vil nogle få timer ugentligt være tilstrækkeligt, mens det i andre tilfælde er afgø-rende, at barnet eller den unge har mulighed for at kunne bruge kontaktpersonen døgnet rundt ien periode.Kilde: Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier, nr. 3, af 15. februar 2011.

Værkstedsplads er ikke en institution med fast fysisk forankring, perso-nale og budget. Det er en foranstaltning under servicelovens kontaktper-sonsordning § 52, stk. 3, nr. 6, og de håndværkere, der er tilknyttet Værk-stedsplads, har en støttefunktion i forhold til de unge, som går langt udover det faglige fokus, der normalt vil ligge i en praktikordning, på enproduktionsskole eller i en læreplads. Den primære målsætning er ikke, atden unge skal opnå et bestemt fagligt niveau, selvom den faglige opkvali-ficering kan være med til at udvikle den unge. På kort sigt drejer det sig ide fleste tilfælde om at undgå en anbringelse og sikre, at den unge holdersig fra kriminalitet og dårligt kammeratskab. Derudover forventes det, at

den unge får udviklet visse færdigheder og kompetencer, som giver stør-re mulighed for at tage en uddannelse af praktisk art efterfølgende og forat blive selvforsørgende på lidt længere sigt. Men det er i første omgangudviklingen af relationelle færdigheder, herunder evnen og viljen til atomgås andre og til at løse en opgave i fællesskab, der er i fokus.Indtil videre har Værkstedsplads kun været benyttet til en lillegruppe drenge: 2-3 stykker årligt siden 2007, hvor tilbuddet første gangkom i stand. Det er således et meget målrettet tilbud i sager, hvor traditi-onelle behandlingsformer kommer til kort, og hvor der skal noget særligttil for at nå ind til den unge.Der er typisk tale om unge i begyndende kriminalitet, misbrug,eller som færdes i et dårligt miljø. Som regel kan de ikke anvende foræl-drene som rollemodeller, og det er ikke muligt at udvikle forældrenesevne til at blive rollemodeller. I nogle tilfælde går de unge fortsat i folke-skolen, men flere er færdige med skolegangen og er ikke kommet i gangmed anden uddannelse eller arbejde. Generelt har de oplevet mange ne-derlag i skolen, har haft meget fravær og oplever, at det boglige ikke ernoget for dem. Til gengæld kan de have et praktisk håndelag, som gør, atde kan være tiltrukket af håndværkermiljøet.Familiechef Kit Borup siger:Det er unge af den svære kaliber, som vi ikke har kunnet nå medandre tiltag. Nogle af de her unge er simpelthen kørt træt i al-mindelig pædagogiksnak, og det er noget andet, der skal til.Hun fortæller desuden, at det især kan være vanskeligt at få de unge, somer færdige med folkeskolen, beskæftiget med noget, så de ikke bare flak-ker rundt:Der er et spænd, hvor der ikke er så mange andre tilbud til den-ne gruppe. Efter folkeskolen har forældrene sommetider sværtved at se, hvad der skal ske med den unge, før vedkommendebliver 18 år. Mange af dem tilkendegiver, at de ikke kan få denunge til noget. Det er svært at få ungdomsjob, og selvom man erdygtig med hænderne, er det svært at klare sig uden en uddan-nelse i dag. For nogle kan det være en mulighed at komme påteknisk skole i Randers eller Aalborg, men de her udsatte ungehar ofte svært ved at klare grundforløbet.

Værkstedsplads tilbyder et forløb, der i høj grad er individuelt tilrettelagt.Det stykkes sammen, så det passer til den enkelte. Den unge deltager ihåndværkerens (enkeltmands)firma og udfører arbejdsopgaver sammenmed håndværkeren. I princippet er den unge tilknyttet håndværkeren pådagtimebasis, men der kan også laves aftaler ud over hele døgnet alt efterbehov. Hvis der er tale om unge, som ikke går i skole, er de på værkste-det på fuldtid, men ellers kommer de efter skoletid. Håndværkeren kanhente den unge hjemme, hvis det er nødvendigt, og den unge kan kon-takte ham, når der er behov for det uden for deres fælles arbejdstid. Detkan være, hvis den unge har behov for at snakke med en, som han følersig tryg ved.Lisbeth Falk Gaede, leder af familierådgivningen, som Værk-stedsplads hører under, siger:Vi tror meget på, at man kan nå længere ved at høre på, hvad denunge selv tror, der kan rykke ham i den rigtige retning. Det hand-ler om at prøve at motivere dem til noget og orientere dem. Nårder er tale om unge i den skolepligtige alder, kan det, at de får lovat komme hos en af håndværkerne, være en gulerod for at få demtil at gå i skole. Så har de noget at se frem til efter skole.Den unge kan således gå i skole om formiddagen og derefter komme henhos håndværkeren i 3 timer dagligt eksempelvis, hvor den unge fåren ’arbejdsdusør’ på 25 kr. i timen. Arbejdsdusøren er med til at under-strege, at den unge bidrager med at skabe værdi, hvilket vurderes at væreen væsentlig faktor i forhold til at opbygge den unges selvtillid. Dennearbejdsdusør kan være den eneste indtægt i familien ud over de overførs-ler, der kommer fra kommunen, og derfor hænder det også, at forældre-ne prøver at få de penge ind i det fælles husstandsbudget. Det ændrerdog ikke ved, at den unge får opbygget troen på sig selv ved at se kon-krete resultater af det arbejde, han har været med til at udføre, og at havebrugt energi på noget, som nogen har brug for.En af de unge blev anbragt på eget værelse, samtidig med at hanvar tilknyttet en af håndværkerne på fuldtid, hvilket gjorde det muligt forham at blive i nærmiljøet. Han betalte for sit værelse med indtægten fraarbejdspraktikken ud fra den betragtning, at det var med til at ansvarlig-gøre ham.Familiechef Kit Borup siger:

Det er vigtigt, at de unge er bevidste om, hvad de kan lave indenfor et begrænset budget. Vi har derfor altid fokus på ikke atvænne dem til ting, der koster mere, end de kan klare sig foruden hjælp fra kommunen. I forhold til fritidsaktiviteter prøvervi eksempelvis også at vise dem, at der findes en masse billige el-ler gratis muligheder. Det sikrer, at overgangen til ’det almindeli-ge samfund’ fungerer.Torben Dejligbjerg, som har et automekanikerværksted (og er land-brugsplanteavler ved siden af), har indirekte været en af idémagerne bagVærkstedsplads, idet initiativet blandt andet udsprang af en henvendelse,han havde fået fra en ung i sin tid. Han forklarer, at det ikke er muligt atfastlægge et helt fast program for, hvad den enkelte unge skal lave ellernå på 1 dag:Det kommer meget an på, hvad de kan magte, og det vurdererjeg fra gang til gang. Når de møder ind, ser jeg, hvordan humø-ret er. Nogle gange skal der specielle ting til, de skal måske ligehave lov at gå lidt selv, og så kommer de luskende ind bagefterog vil gerne tage fat. Det er vigtigt at kunne aflæse dem og tagedem på den rigtige måde. Men de knokler alle sammen, når derer behov for det. 80 pct. af gangene leverer de det, der skal til.Han siger endvidere om de unge:De er ofte voldsomt interesseret i at lære noget, men på deresegen måde. Det boglige siger dem ikke noget, men de findernogle gange ud af, at det er nødvendigt, også for en mekaniker.Jeg kan godt finde på at øve tabeller med dem, mens vi kører ibil, og der er også en af drengene, som vi fik en bekendt, der ertidligere skolelærer, til at undervise lidt privat, og det ville hangerne.Ud over de konkrete arbejdsrelaterede aktiviteter lægges der stor vægt på,at de unge indgår i nogle mere uformelle relationer, og der støttes op omden sociale kontakt på arbejdspladsen og i fritiden.Automekaniker Torben Dejligbjerg siger:De unge er med i det, som jeg ellers laver. De kommer med ind ihuset, når der er kaffepause, og de kan også spise med, hvis detskal være. Jeg har også haft dem med til Zulu Djævleræs og an-

dre ’folkerace’-motorløb. De er selv med til at lave bilerne, ogder er en masse vedligeholdelse undervejs. Det er de helt vildemed.I gennemsnit varer forløbet ½-2 år, men det afhænger blandt andet afden unges alder ved opstarten. Der er mulighed for at bevilge efterværnmed den samme håndværker som kontaktperson, efter den unge er fyldt18 år, men det sker også, at de flytter til en anden kommune, når de bli-ver myndige. I andre tilfælde er familien også fraflyttet kommunen, indenden unge egentlig var vurderet færdigbehandlet.Kommunen har typisk haft et godt kendskab til de unges fami-lieforhold, inden de starter i foranstaltningen, og en del har været i andreforanstaltninger tidligere, herunder familiebehandling. Nogle få er stadig ifamiliebehandling, typisk hvis der er mindre søskende, som gør det vig-tigt fortsat at arbejde med forældrene. Men i de fleste tilfælde har manfor Værkstedsplads’ målgruppe erkendt, at der ikke er så meget mere ud-vikling at hente i familiebehandlingen, deres alder og situation taget i be-tragtning.Leder af familierådgivningen Lisbeth Falk Gaede udtaler:Vi gør ikke så meget ud af forældresamarbejdet for denne grup-pe. Vi vil hellere have, at de unge finder deres egne rollemodel-ler. Hvis de har en person at læne sig op ad, kan de godt kommeigennem det, selvom de har dårlige forhold i familien og et dår-ligt netværk.Kommunen overvejer for tiden, hvordan de kunne få flere unge ind idenne ordning, men det afhænger meget af, om man kan finde de rettekontaktpersoner. På sigt kunne kommunen også godt tænke sig at findenogle tilsvarende arbejdsmarkedsorienterede tilbud rettet mod piger.Umiddelbart vurderer familiechef Kit Borup, at det er lidt sværere at fin-de noget, der fanger pigernes opmærksomhed. Hun siger:Pigernes interesser i den alder kan godt være lidt stereotype. Deer mest optaget af noget med kosmetik, frisør eller butik, mendet vil kræve, at man håndplukker nogle kontaktpersoner, derhar en eller anden form for personligt engagement og forståelsefor de unges situation og problemer. Vi har gjort os nogle tan-ker, om ikke man kunne bruge erfaringerne fra nogle af de prak-tiksteder, som kommunens erhvervsklasse har benyttet. Det

De unge henvises til Værkstedsplads af en rådgiver i samråd med lederenaf familierådgivningen, Lisbeth Falk Gaede. Sagerne tages op på behand-lermøderne, hvor behandlerne og lederen af familierådgivningen drøftervalget af foranstaltning, som efterfølgende diskuteres på visitationsmø-derne, der afholdes hver fjortende dag. Her deltager familiechefen oglederne af de relevante afdelinger i Familieenheden (familierådgivningen,anbringelsesrådgivningen og specialrådgivningen) samt enhedens kvali-tetskoordinator, der er med til at sikre, at kvaliteten i foranstaltningerneer i orden.Værkstedsplads vælges typisk i sager, hvor andre tiltag har væretprøvet, og hvor man læner sig op ad en anbringelse uden for hjemmet,men hvor der alligevel er faktorer, der gør, at en anbringelse ikke frem-står som den rette løsning. Ifølge familiechef Kit Borup er der tale omsager, hvor man har vurderet, at det ikke ville være effektivt at anbringe,fordi den unge enten ville risikere at blive mere ’hård’ eller for uregerligaf at blive fjernet fra sit nærmiljø. Samtidig er det altafgørende, at mankan finde det rigtige match mellem den unge og den håndværker, derudpeges som kontaktperson, hvilket er en af udfordringerne. Der gårtypisk 2-3 måneder, fra de unge henvises, til de tilbydes foranstaltningen.Familierådgivningen er p.t. i gang med at udvide ordningen meden tredje håndværker og kunne godt forestille sig, at flere unge fremoverkunne henvises til Værkstedsplads. Det kræver imidlertid, at man formårat udvide paletten af fagpersoner med egen virksomhed, der er interesse-ret i at engagere sig i ordningen, som lederen Lisbeth Falk Gaede forkla-rer. Hun siger videre:Vi skal være opmærksomme på, hvad indstilling håndværkerenhar til de unge. Vi er nødt til at være helt åbne i forhold til, hvaddet indebærer at have med de her unge at gøre, så vi sikrer, athåndværkeren er parat og villig til at tage det ansvar. Det kræverhelt sikkert, at man finder nogle ildsjæle, der finder en motivati-on i at hjælpe de unge.

Automekaniker Torben Dejligbjerg supplerer:Man skal tænke nøje over det, før man sætter noget i gang. Nog-le kollegaer kan være bange for at miste arbejde, fordi de her un-ge måske ikke har et så godt ry, og det er en lille kommune, hvormange kender hinanden. De kan godt frygte, at det bliver etproblem for forretningen, og at folk vil tage afstand. Jeg synesselv, at det er sjovt, og jeg vil gerne vise, at det kan lade sig gøre.Så må jeg tage skraldet selv, hvis der er noget i forhold til enkunde.Rådgiveren udarbejder en socialfaglig udviklingsplan, hvor der opstillesoverordnede mål og rammer for forløbet hos håndværkeren, som derfølges op på på statusmøderne, først efter 3 måneder og derefter hversjette måned. Handleplanen afspejler således den unges problemstillingerog de tiltag, der iværksættes for at afhjælpe disse og imødekomme denunges behov. Der er imidlertid plads til lidt mere fleksibilitet, når detgælder Værkstedsplads i forhold til andre foranstaltninger, eftersomhåndværkerne ikke har den typiske profil for en kontaktperson. Det ersåledes ikke muligt at lave en egentlig pædagogisk behandlingsplan, somindeholder en detaljeret beskrivelse af aktiviteter og de mål, der forventesopnået gennem disse. Det har håndværkerne ikke de faglige forudsætnin-ger til, men der følges ikke desto mindre op på, om foranstaltningenmedvirker til at opnå de opsatte mål, som eksempelvis kan dreje sig omat sikre, at de unge holder sig fra kriminalitet og går i skole.

Empowerment udgør grundstammen i den metodiske tilgang, som for-anstaltningen Værkstedsplads tager udgangspunkt i. De unge hjælpesmed at blive mere bevidste om deres ressourcer, således at de bedre kantage ansvar for deres eget liv. Der er tale om unge, som føler, at de ik-ke ’passer ind’ i normalsystemet, og som derfor har store motivations-problemer i forhold til at følge almindelige uddannelses- eller jobforløb.Gennem de praktiske opgaver, som de unge får mulighed for at løse in-den for mere beskyttede rammer, får de opbygget en tro på deres egneevner og handlemuligheder, hvilket er med til at motivere dem til at bry-de nogle negative mønstre i deres liv.

Værkstedsplads er som udgangspunkt en aktivitetspræget ind-sats, men håndværkeren bruger også tid på vejledning både i arbejdsop-gaver og i livets forhold, efterhånden som der opstår en fortrolighedigennem arbejdsfællesskabet. Håndværkeren bliver ’den røde tråd’ ogrollemodel i den unges liv.Der opbygges en meget tæt kontakt mellem den unge og hånd-værkeren samt struktur i hverdagen om praktiske gøremål, som den ungeoplever succes med at udføre. Den fysiske træthed efter arbejde kan des-uden modvirke, at energien og kedsomheden bruges på uheldige aktivite-ter. Dårlige venskaber og kriminalitet erstattes med arbejdsliv og nærhedtil en voksen rollemodel.De unge får også mulighed for at etablere nye venskaber i de til-fælde, hvor håndværkeren er kontaktperson for flere unge, hvilket harværet tilfældet i perioder. I det hele taget er der lejlighed til at møde an-dre mennesker, som accepterer dem, og det gør, at de ’føler sig med’.Det, at de indgår i et fællesskab omkring en praktisk arbejdsopgave, op-leves som langt mere virkningsfuldt end samtalepædagogik for denne hergruppe.Automekaniker Torben Dejligbjerg siger:De unge skal føle sig som en del af familien fra dag ét, så jeg ernødt til at tage dem med ind i det hele. Selvom jeg har et en-keltmandsfirma, er der altid mange på arbejdspladsen, og der kanogså være nogle af de andre, der kender til det, den unge gårigennem, og kan snakke med ham om det. Vi bruger også værk-stedshumor rigtig meget, og det er et sprog, de nemt kan forhol-de sig til. Det afgørende for mig er, at de aldrig bliver skældt ud,når de laver noget skidt.Leder af familierådgivningen Lisbeth Falk Gaede tilføjer:De her unge er jo på en måde håndplukket, og de kan mærke, atde er accepteret, uden at der er sat ord på det. De føler, at dekommer ind i et fællesskab, hvor man kan rumme dem, og så gi-ver de også igen.

Værkstedsplads har p.t. to deltidsansatte håndværkere, som aflønnes påtimelønsbasis i henhold til de standardrater, der er fastsat for kontaktper-soner. Ud over automekaniker Torben Dejligbjerg, som var med til atstarte foranstaltningen, er der ansat en VVS-mand. Han henvendte sigselv til kommunen, fordi han var interesseret i at arbejde med målgrup-pen. Familieenheden forsøger endvidere at få en lignende aftale på pladsmed en tømrer, da det også er et fag, der tiltrækker en del af de unge.Familieenheden oplever, at der er nogle fag, der egner sig bedreend andre til den her type ordning. Dels skal det være noget, som de un-ge synes er sjovt, dels betyder det formentlig også noget, at de unge hur-tigt kan se et konkret resultat af deres arbejde. Det gør, at de får en ople-velse af eget værd ved at kunne noget, der har værdi for andre.Derudover betyder de personlige egenskaber meget i valget af dehåndværkere, der bruges som kontaktpersoner til den her målgruppe. Iforbindelse med rekrutteringen lægges der meget vægt på, at håndværke-ren er indforstået i, hvad det indebærer at være med i Værkstedsplads.For at ordningen kan fungere, er det en grundlæggende forudsætning, athåndværkeren er parat til at gå ud over et almindeligt arbejdsforhold oghar en stor tålmodighed i forhold til de unge.Ifølge lederen af familierådgivningen, Lisbeth Falk Gaede, ernoget af det, der kendetegner de ansatte håndværkere, at deres engage-ment i Værkstedsplads er en form for ’personligt projekt’. Erfaringernemed de to viser også, at det er en stor fordel, hvis man har tidligere erfa-ring med unge, og især udsatte unge.Indtil videre har der ikke været afholdt egentlige personalemøder,og de to håndværkere har heller ikke modtaget nogen form for videreud-dannelse eller kompetenceudvikling. Ud over den vejledning de får frarådgiveren og lederen af familierådgivning, både i opstartsfasen og lø-bende under forløbet, arbejder de hovedsageligt ud fra deres personligeerfaringer. Det overvejes dog, om der bør organiseres regelmæssige per-sonalemøder, nu hvor en tredje håndværker (og måske flere på sigt) for-ventes at blive ansat under samme ordning.Familieenheden vil i øvrigt forsøge at gå sammen med den er-hvervsklasse, som er oprettet under kommunens Kultur og Fritidsenhed,om at finde nye potentielle kontaktpersoner til Værkstedsplads på bag-grund af de erfaringer, erhvervsklassen har med praktiksteder.

Lisbeth Falk Gaede har som leder af familierådgivningen ansvar for deforskellige støtteforanstaltninger, som kommunen kan tilbyde børn ogunge, herunder Værkstedsplads. Hun refererer til familiechef Kit Borup,som i meget høj grad følger med i den måde, de enkelte foranstaltningerfungerer på i det daglige, og som også har et godt kendskab til de enkeltesager.Familieenheden i Mariagerfjord Kommune består ud over fami-lierådgivningen blandt andet af anbringelsesrådgivningen, forebyggelsen(primært rådgivning og undervisning), specialrådgivningen og SSP. Fami-lierådgivningen har et meget tæt samarbejde med de øvrige afdelinger, ogifølge Lisbeth Falk Gaede er ledelseskulturen præget af, at ”man er me-get sammen om at træffe beslutninger”.Foranstaltningen er holdt på et lavt omkostningsniveau, idet derudelukkende betales for de timer, som det aftales, at håndværkerne og deunge fast tilbringer sammen. Derudover bruger rådgiverne og lederen affamilierådgivningen tid på vejledning og opfølgning, men det kan holdespå et beskedent niveau.

Ud over det tætte samarbejde på tværs af afdelinger internt i Familieen-heden har lederen af familierådgivningen og de rådgivere, som har ansvarfor sager i Værkstedsplads, gode samarbejdsrelationer med en række an-dre relevante kommunale aktører, herunder især Erhvervsklassen underKultur og Fritidsenheden og PPR.Håndværkerne er først og fremmest i regelmæssig kontakt medrådgiverne, men herudover kan der også være behov for, at de er i direk-te relation med andre, som kan bidrage med at hjælpe de unge på vej,herunder blandt andet jobcentret. I særlige tilfælde, hvor det er påkrævet,eksempelvis hvis den unge er dømt til ungdomssanktion, kan håndvær-kerne også være i kontakt med kriminalforsorgen og det psykiatriske sy-stem. Det kan endvidere være godt for håndværkerne at samarbejde medSSP-konsulenterne, som ofte har kendskab til, hvad der foregår i ’detdårlige selskab’.Automekaniker Torben Dejligbjerg siger:

SSP’s gademedarbejder er god at snakke med om, hvordan mankan tackle problemer med de unge, og nogle gange kan man og-så høre om ting på forhånd, så man kan foregribe handlingerne.I forhold til uddannelsestilbud, der ligger uden for kommunens regi, her-under tekniske skoler, som nogle af de unge får mulighed for at starte på,når de sluses ud af Værkstedsplads, understreger Familieenheden, at deter meget vigtigt at etablere alliancer, så man kan være på forkant med deproblemer, som de unge risikerer at møde. Det kan eksempelvis være, atder skal sættes ind med ekstra støtte, så den unge kan klare sig igennemden boglige del af grundforløbet.

Familieenheden i Mariagerfjord Kommune oplever, at Værkstedsplads ihøj grad bidrager til, at anbringelser uden for hjemmet undgås. Stort setalle de unge, som visiteres til foranstaltningen, er som udgangspunktvurderet som anbringelsestruede, men det har i alle tilfælde kunnet und-gås, hvis man ser bort fra en enkelt, der er blevet ’anbragt’ på eget værel-se sideløbende med tilbuddet om Værkstedsplads. Det er ikke ensbety-dende med, at anbringelser til enhver pris undgås i Mariagerfjord Kom-mune, for antallet af anbringelser ligger samlet set stabilt i kommunen.Værkstedsplads forekommer imidlertid som et godt alternativ for en delunge, for hvem en anbringelse efter al sandsynlighed ikke ville være ef-fektiv, og som trods problemer i hjemmet har mulighed for at klare sigrimeligt godt med den rette støtte.Virkningerne og resultaterne af foranstaltningen følges hovedsa-geligt gennem statusrapporteringerne. Her måles der eksempelvis på, omde unge er ude af misbrug og kriminalitet, er kommet i gang med en ud-dannelse eller er i beskæftigelse, om de har fået faste fritidsaktiviteter.Efter afsluttet forløb forsøger rådgiverne også at følge den unge, mendet kan være vanskeligt, da flere er udskrevet i forbindelse med, at deblev myndige og/eller er flyttet til en anden kommune. AutomekanikerTorben Dejligbjerg, som har været kontaktperson for flere af de unge iVærkstedsplads igennem de seneste år, hører sommetider fra nogle afdem efterfølgende, hvilket han ser som et udtryk for, at han må have haften positiv betydning for dem.

Selvom det ofte er svært for disse unge at klare sig i det normaleuddannelsessystem, fordi de er kommet for meget bagud fagligt, så vur-deres de ikke desto mindre til at være blevet betydeligt bedre rustet til atklare sig i det ’normale system’ efter et afsluttet forløb i Værkstedsplads.Dels er nogle af de yngste af dem blevet fastholdt i et skoleforløb sidelø-bende med Værkstedsplads, men derudover har de unge også fået øjneneop for, at de har nogle ressourcer, som de kan bringe i spil i forhold tilvidere uddannelse og beskæftigelse.Det, at de har erhvervet praktiske færdigheder, som andre ungeikke har i samme alder, kan opleves som en lettelse, når de unge eventu-elt fortsætter på teknisk skole. Selvom de har sværere ved det boglige, erdet af stor betydning for deres selvværd og følelse af at ’passe ind’, at deoplever, at de ikke kun har svage sider, men at der også er noget, de ergode til. Det er dog stadig en udfordring at sikre, at de unge ikke endermed at falde fra, og det er derfor vigtigt, at de har mulighed for at mod-tage ekstra støtte, når de kommer videre på en ungdomsuddannelse.Mens de unge er i foranstaltningen, sikres det, at de i det mindste gen-nemfører grundskoleforløbet, men det er begrænset, hvor meget støttede unge efterfølgende har mulighed for at modtage, når de eksempelvisstarter på teknisk skole.Alle de unge i foranstaltningen har endvidere fået fritidsaktivite-ter og udviklet nye venskaber under forløbet. Derudover vurderes detikke mindst som et væsentligt resultat, at Værkstedsplads formår at hjæl-pe de unge med at løsrive sig i forhold til deres forældre, så de selv tageransvar for eget fremtidigt voksenliv og ønsker at få mere ud af livet, endderes forældre har fået.Noget af det, der vurderes at være udslagsgivende for, at manopnår positive resultater med denne foranstaltning, er, at tilgangen ermeget anderledes end det, som de unge har prøvet hidtil. De har lettereved at identificere sig med en håndværker som rollemodel end med detalmindelige pædagogiske personale, de tidligere har mødt.Leder af familierådgivningen Lisbeth Falk Gaede siger:Der er noget i relationen, som gør, at de unge gerne vil yde no-get, når de er hos de her håndværkere, selvom de hidtil har næg-tet alt i forhold til voksne. De er gode til at høre på dem og til atbruge deres sprog og gå ned i deres virkelighed, hvilket somme-tider kan være vanskeligt for andre i det traditionelle behandler-system.

De unge har aldrig før oplevet, at nogen har regnet dem for noget ogtroet på, at de kunne bidrage med noget, så når de bliver mødt med denform for tillid fra håndværkeren, oplever han også, at tilliden bliver gen-gældt.Automekaniker Torben Dejligbjerg udtaler:Udtrykket ’du skal’ findes ikke hos mig, men hvis jeg siger, at nubrænder det virkelig på, fordi vi skal have leveret noget til enkunde, og så kan vi lave noget af det andet senere, så er de ungestort set altid klar til at yde en indsats.Det menes også at have en positiv effekt, at den unge oplever, at fokuser rettet på arbejdet frem for på ham og hans uformåen, som han harværet vant til. Og når fokus er på ham, er det i forhold til det, han kan,og ikke det, han ikke kan. Den succesoplevelse, som de unge oftest får,er en vigtig faktor i forhold til at ”komme tilbage” til en god og menings-fuld tilværelse.Læs mere om Værkstedsplads på dialogprojektets hjemmeside:www.forebyggelse-boernogunge.dk.

Ud over disse tre team består ungdomscentret af andre mere vidtgåendeforanstaltninger, herunder døgn- og akutindsatserne, de socialpsykiatri-ske specialtilbud og MST samt ungekontakten, der blandt andet tilbyderrådgivning og misbrugsbehandling.Eftersom erfaringerne med den nye organisering af det forebyg-gende arbejde stadig er meget sparsomme, tager denne beskrivelse ho-vedsageligt udgangspunkt i Ungeteam Syds erfaringer, men den vil sam-tidig komme ind på nogle af de ændringer, der er gennemført.Der er primært tale om et tilbud om kontaktperson, men tilbud-det kan suppleres med andre indsatser, herunder arbejdspraktik og grup-peforløb. Det er derfor også i princippet en ’matrikelløs indsats’, idet enstor del af kontakten med brugerne foregår i de unges miljø. Medarbej-derne i foranstaltningen har en base, hvor personalet holder til, hvor derkan holdes møder med de unge, familierne og samarbejdspartnere, oghvor de unge ligeledes kan komme. En stor del af foranstaltningens ar-bejde foregår dog uden for disse lokaler. Det kan være hjemme hos denunge, i skolen, i fritidsaktiviteter eller inde i byen. De to interviewedemedarbejdere i foranstaltningen, socialrådgiver Lotte Børglum og pæda-gog Mette Brøns, fremhæver, at der er meget fokus på at støtte udviklin-gen af de unges sociale læring og træning ved at mødes med dem i al-mindelige sociale sammenhænge. Derved forsøger man at lære den ungeat tilpasse sin adfærd til forskellige sammenhænge, så vedkommende ikkemarginaliserer sig selv: Det kan dreje sig om simple ting som at spisepænt og ikke at bagtale folk, som går foran én.I sager, hvor konflikten mellem den unge og forældrene fore-kommer at være et særligt problem, tilbydes der altid samtaler hjemmehos forældrene. Medarbejderne understreger dog, at forældrene genereltkun er involveret i et begrænset omfang, når der er tale om en socialpæ-dagogisk indsats rettet mod den unge i form af tildeling af en fast kon-taktperson (såkaldt ’ambulant støtte’). Forældrene er ofte meget lettede

over, at der kommer hjælp, men medarbejderne gør meget ud af at for-tælle den unge, at de ikke er forældrenes forlængede arm, og at det, denunge fortæller dem, er fortroligt.9Familieterapi eller anden støtte fra fa-miliecentret kan indgå som et supplement til den socialpædagogiske støt-te til den unge, men i Ungeteam Syd har det i gennemsnit kun været til-fældet for omkring 10 unge. Til gengæld er det ikke ualmindeligt, at unge13-14-årige, der har været i familiebehandling, henvises til Ungeteam, nårdet viser sig, at familiearbejdet ikke har tilstrækkelig effekt (længere).Ungeteams arbejde fokuserer primært på det relationsbaseredeog praktisk orienterede i forhold til ’hvad der brænder på lige nu’.BOKS 7.2Fokus på praktisk hjælp og relationsarbejde.Praktisk hjælp i forbindelse med:−Uddannelse/arbejde, herunder afdækning af ressourcer, interesser og endnu ikkekendte muligheder, jobafprøvende arbejdspraktik, støtte til at sikre fremmøde og af-holdelse af aftaler−Fritidsliv: motivere og understøtte de unge i at dyrke allerede eksisterende interessereller opdage nye−Bostøtte og botræning: hjælp til flytning i egen bolig, kontakt til myndigheder, økono-mi /budget og almindelig daglig livsførelse (indkøb, hygiejne osv.).Arbejde med:−De unges håndteringsstrategier for de personlige livsomstændigheder−De unges sociale relationer i familie, uddannelse, arbejde og fritid−De unges materielle livsvilkår.

Det er endvidere et mål, at den unge bliver i stand til at opretholde ud-dannelse og beskæftigelse. De unge, som ikke kan indpasse sig i alminde-lige tilbud, støttes gennem etablering af jobafprøvende praktikophold afkortere eller længere varighed med henblik på afdækning af ressourcer,interesser og muligheder. Disse arbejdspraktikker har været varetaget afUngeteam Syds praktikvejledere. Derudover er de faste kontaktpersoneri løbende kontakt med uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser og an-dre relevante aktører såsom UU-vejledere og arbejdsformidling omkringden enkelte unge.Afdelingsleder Poul Verner Laursen udtaler:

Rigtig mange af de 14-17-årige er kendetegnet ved, at de er vedat falde ud af normalsystemet. De klarer sig ikke så godt i skolen,mange af dem har ikke noget netværk, og hvis de har et, er det etfælles ’elendighedsnetværk’. Nogle af de unge har faktisk et stortnetværk, men det er et problem, fordi de ikke kan noget udendet netværk.Disse unge befinder sig i en fase af deres liv, hvor overgangen fra barn tilvoksen er essentiel, og hvor de derfor er særligt sensitive i forhold til til-tag, der hos dem kan fortolkes som forsøg på at manipulere eller be-stemme over dem. Der er en stor risiko for, at de som følge af deres op-vækst og hidtidige erfaring ser al intervention fra de voksnes side somnoget forstyrrende, kontrollerende og fjendtligt.De fleste brugere af foranstaltningen kommer fra ustabile og be-lastede hjem, hvor der er få ressourcer, og forældrene ofte er skilt. Der ergenerelt tale om unge med meget svag uddannelsesbaggrund, hvis folke-skoleforløb har været ustabile med meget fravær. Et af de primære ind-satsområder vil derfor være at få dem i gang med skolen igen, hvad entender er tale om normale skoleforløb eller specialskoler. Fra omkring 17-års-alderen går indsatsen også ud på at hjælpe nogle af de unge med at fåegen bolig, eksempelvis hvis forældrene er alkoholikere eller psykisk syge.En del af de unge, der henvises til Ungeteam, befinder sig ogsåselv i psykiatriens grænseland, men det kan være svært at få diagnostice-ret, fordi det tager lang tid at blive udredt. I visse tilfælde får unge, derudskrives fra psykiatrisk behandling, også bevilget støtte gennem Unge-team. Det kan være unge, der lider af psykoser, udviklings- og adfærds-forstyrrelser, depression, angst eller fobier.Leder af Ungdomscentret Marianne Berthelsen siger:Vi har mere fokus på det psykiatriske, men det fungerer ikke op-timalt endnu, blandt andet fordi vi mangler de specialpædagogi-ske kompetencer.Der er samtidig også tale om en gruppe, der kan være svær at diagnosti-cere, fordi de ofte er påvirket af nogle andre ting. En del har eksempelvisproblemer med forskellige rusmidler, både alkohol og stoffer som hash,ecstasy og kokain, et misbrug, der er relativt udbredt blandt de unge. Se-nest har omkring 10 pct. af brugerne i Ungeteam Syd været i misbrugs-behandling sideløbende med tilbuddet om dagforanstaltning, men afde-

lingsleder Poul Verner Laursen vurderer, at behovet formentligt er langtstørre.Tidligere var pigerne typisk mere indadvendte, men sådan er detifølge de interviewede medarbejdere, socialrådgiver Lotte Børglum ogpædagog Mette Brøns, ikke nødvendigvis mere, selvom der stadig er kla-re forskelle på piger og drenge. Blandt de udadreagerende unge ser manflere piger, hvis adfærdsmønstre begynder at ligne drengenes, hvad angårvredesudbrud, aggressivitet og vold. Pigebandefænomenet oplever med-arbejderne imidlertid ikke som særligt udbredt i deres område. Drengeneer da også fortsat i klar overvægt blandt de unge, der har været involvereti decideret kriminalitet. Derudover ser man en del piger med suicidaletendenser (går med tanker om selvmord eller har forsøgt selvmord), lige-som der er flest piger blandt de unge, der skader sig selv ved cutting ellergennem en spiseforstyrrelse. De indadreagerende drenge med lavt selv-værd findes også, men deres problemer giver sig udslag på en anden må-de. De vil typisk lide af en eller anden grad af social fobi, som gør, at detilbringer meget tid foran computeren og isolerer sig.Omkring en tredjedel af de unge, der modtager en forebyggendedagforanstaltning i Aarhus Syd, er af en anden etnisk herkomst enddansk. Deres oprindelse er meget blandet, og der er nogenlunde ligemange piger og drenge. Problemerne skyldes ofte den vanskelige tilpas-ning mellem to kulturer i relation til identitetsdannelsen. Disse unge stårover for særlige udfordringer, der er forbundet med, at deres forældresopdragelsesmønstre adskiller sig fra de gængse danske. Nogle har endvi-dere haft gruopvækkende oplevelser, inden de kom til Danmark, og lidersom følge heraf af posttraumatisk stressforstyrrelse (PTSD). Forældrenesevne til at håndtere egne traumer og livet i asyl spiller også en central rol-le, da de risikerer at overføre deres egen angst til deres børn, som kanrammes af sekundær traumatisering, det vil sige, at de traumatiseres udenselv direkte at have oplevet de traumatiserende hændelser. I lyset af disseproblemstillinger mener afdelingsleder Poul Verner Laursen godt, at mankunne have forventet, at de unge nydanskere ville udgøre en endnu stør-re andel af brugerne i Ungeteam. Han forklarer det forholdsvis beher-skede behov for forebyggende foranstaltninger for denne gruppe med degode resultater, som man har opnået med at forebygge problemerne pået tidligere tidspunkt. Det bekræftes af lederen af Ungdomscentret Mari-anne Berthelsen. Hun siger:

Vi er nået et stykke vej med de særlige indsatser i boligområder-ne. Tingene har virkelig rykket sig i forhold til de unge med an-den etnisk herkomst end dansk.Der er ingen fast normering i foranstaltningen, og som udgangspunktindskrives de unge i ‘takstgruppe 1’ svarende til 4 timer ugentligt alt in-klusive. Eftersom der også skal lægges tid ind til blandt andet transportog supervision, betyder det reelt, at de unge typisk får 1½ time i ‘ansigttil ansigt-tid’ (ATA-tid) om ugen, som er den tid, medarbejderen brugersammen med den unge. Derudover bruges der dog ofte også tid påkommunikation med den unge via mobiltelefon og sms. Tiden kan desu-den tilrettelægges på en fleksibel måde af medarbejderen under hensyn-tagen til den samlede opgavemængde, således at der kan bruges mere tidpå en ung i en periode, hvis der eksempelvis skal støttes op omkring job-søgning/-start eller flytning til egen bolig. Undtagelsesvist kan der bevil-ges en særlig ungeindsats i ‘takstgruppe 2’ svarende til 8 timer ugentligt,men det sker sjældent. Unge, der bevilges en støtte på henholdsvis 14 og20 timer ugentligt i takstgrupperne 3 og 4, visiteres som regel til andremere indgribende foranstaltninger.Socialrådgiver Lotte Børglum og pædagog Mette Brøns fortæller,at der hidtil ikke har været venteliste til Ungeteam, men efter en periodemed et usædvanligt stort arbejdspres har det været nødvendigt at stoppefor tilførsel af nye unge, indtil hver enkelt medarbejder igen er nede på athave ansvar for maksimalt otte unge. De to medarbejdere har selv væretoppe på at være kontaktperson for henholdsvis 12 og 10 unge hver. Le-delsen forventer imidlertid, at den igangværende omorganisering vilmedvirke til at effektivisere systemet, og at man dermed rimeligt hurtigtvil kunne komme dette problem til livs. Det antages således, at det vilvære muligt at sikre en mere præcis matchning mellem behov og tilbud, itakt med at foranstaltningerne i kommunen samles, og tilbuddene der-med også bliver mere nuancerede.Som et led i målsætningen om at sikre en bedre udnyttelse afressourcerne er der blandt andet opstillet klare tidsgrænser for den ind-sats, der kan tilbydes den enkelte unge. Hvor behandlingen i UngeteamSyd tidligere typisk varede 1½ til 2 år, er der i det nye Ungdomscenter saten øvre grænse på 15 måneder. Ifølge de nye retningslinjer bør der mak-simalt bruges 3 måneder til etablering af kontakt til den unge, og derefterbevilges der i første omgang 6 måneder til behandling/støtte. Hvis ind-satsen skal forlænges med yderligere 6 måneder, skal der foreligge tungt-

vejende grunde dertil, og der skal være klare indikationer på, at der ersket fremskridt i løbet af de første 9 måneder, indsatsen har varet. Imodsat fald udskrives de unge, hvorefter de kan modtage 3-4 samtaler iUngdomscentrets rådgivning og ellers som regel henvises til normalsy-stemet, eksempelvis Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU).Omkring 30 pct. af de unge, som senest er udskrevet fra Unge-team Syd, blev efterfølgende visiteret til andre foranstaltninger, typisk tilpsykiatriske og/eller voksenhandicaptilbud eller anbringelser. Det eryderst sjældent, at unge anbringes efter udskrivelsen, medmindre dekommer fra hjem, hvor forældrene er helt uden forældreevne, eller denunge har været seksuelt misbrugt. Som udgangspunkt anbringes ungeover 16 år i egen bolig, hybel eller opgangsfællesskab med støtte. Noglefå unge kommer desuden på efterskole efter deres behandling i ungeind-satsen, men uden støtte fra foranstaltningen.

Henvisningen foregår ved, at sagsbehandlerne, der varetager myndig-hedsopgaverne på områderne for henholdsvis udsatte børn og unge ogbørn og unge med handicap (med somatisk eller psykiatrisk diagnose),udfærdiger en børnefaglig undersøgelse efter servicelovens § 50 samt enhandleplan, der peger på behov for dagforanstaltning. Nye sager sendeshver uge elektronisk til den afdelingsleder, der vurderes som den mestrelevante, og vedkommende præsenterer sagen for de øvrige medlemmeraf visitationsudvalget, som består af centerlederen og de syv afdelingsle-dere med ansvar for indsatsen til udsatte unge (nu samlet i Ungdomscen-tret). Lederen af den afdeling, som sagen visiteres til, sender materialetud til sine medarbejdere, og sagen tages op på det ugentlige personale-møde i teamet, hvor medarbejderne kan byde ind, eller hvor sagen givestil én. Visitationsmøderne starter altid med, at man følger op på sagernefra den foregående uge med henblik på at sikre, at de er landet det rigtigested. Hvis det ikke er tilfældet, ses der på sagen igen.Når medarbejderen i foranstaltningen har fået tildelt en ny sag,orienterer vedkommende sagsbehandleren, og der aftales et præsentati-onsmøde, som foranstaltningen indkalder til. I princippet bør sagsbe-handleren deltage i præsentationsmødet, så der fra starten er enighed om,hvad foranstaltningen kan tilbyde, og hvilke mål der er realistiske at stille.

I den senere tid har det imidlertid været svært at efterleve denne målsæt-ning grundet stort arbejdspres og medarbejderudskiftninger i sagsbe-handlerafdelingerne. Af samme grund forekommer det, at handleplan ogden øvrige dokumentation reelt først foreligger, efter at den unge er visi-teret til foranstaltningen. Typisk går der mellem 1 uge og 1 måned fraden unge henvises, til vedkommende tilbydes foranstaltningen.På præsentationsmødet fortæller medarbejderen den unge ogdennes forældre og eventuelt andre pårørende om, hvad foranstaltningenkan tilbyde. De interviewede medarbejdere påpeger, at de gør meget udaf at være ærlige i forhold til handleplanens mål, og understreger, at til-buddet er frivilligt, hvilket vurderes at være en vigtig forudsætning for, atde unge føler sig trygge ved foranstaltningen.Der afholdes opfølgningsmøder med sagsbehandleren efter 3måneder og 6 måneder, hvor handleplan og resultatdokumentation rettestil af foranstaltningens medarbejder. Der foretages p.t. stadig en del ju-steringer i forhold til processerne som følge af den gennemgribende om-organisering, som Aarhus Kommune er i gang med, men det forventes,at der gradvist vil blive skabt en tættere kobling mellem myndighed ogudførerleddet, som blandt andet kan bidrage til at få tilbuddene meremålrettet, og sagerne ’hurtigere igennem systemet’.Hvis det skønnes nødvendigt, kan de tiltag, som tilbydes i Ung-domscentrets forskellige afdelinger, kombineres. En del af de unge, derer i arbejdspraktik, modtager således samtidig en socialpædagogisk støtte,ligesom samarbejde med de socialpsykiatriske specialtilbud med fordelkan kobles med en kontaktperson, for så vidt angår nogle af de unge, derhar en diagnose. Familiebehandlingen ligger nu organisatorisk i et andetcenter, hvilket ifølge afdelingsleder Poul Verner Laursen kan gøre det lidtmere udfordrende at koordinere den type foranstaltning med de tiltag,som Ungeteam sætter i værk.

jø. Familien og den unge skal have indflydelse på og ansvar for løsningenaf egne problemer.Pædagog Mette Brøns siger:Vi fokuserer på de unges ressourcer, at møde dem dér, hvor deer, og tage udgangspunkt i det, som de kan.BOKS 7.3Karakteristika ved den pædagogiske praksis for ungeindsatsen.−−−−−Ingen forventning om, at den unge på forhånd er motiveret. Skal gøre sig ‘fortjent’ tilat få lov at hjælpeOpsøgende og vedholdende i kontakten til den ungeAldrig ’gøre for’ den unge, men gerne ’sammen med’ – at udøve en eksemplariskpraksis, der tilfører den unge viden og kompetenceFokus på den unges ressourcer, håb og drømmeHjælpe den unge med at få sprog og begreber for sin verden, italesætte den unges er-faring.

Den overordnede forståelsesramme, arbejdet udføres i, er systemisktænkning10, der fordrer en undersøgende og respektfuld tilgang i etable-ring af et samarbejde med brugerne, samt at ’de betydningsfulde andre’ ide unges liv inddrages.Den narrative metode11vurderes desuden at give nogle goderedskaber i forhold til at arbejde med denne specifikke målgruppe. Fokuspå italesættelse og fortælling kan således hjælpe de unge, hvis kulturellekapital ofte ikke er særligt udviklet, til at få sprog for og ord på deresverden. Det kan eksempelvis have den indvirkning, at de unge ikke be-høver at agere fysisk ved at ty til voldelige midler, men i stedet kan ud-trykke sig ved at få udviklet deres sproglige og begrebsmæssige apparat.Den kognitive metode indgår ligeledes i det teoretiske grundlag,som Ungeteam arbejder ud fra. Den menes navnlig at være hjælpsom iforhold til udvikling af mestrings- og håndteringsstrategier, så de unge,som eksempelvis udviser symptomer på fobi og angsttilstande, kan over-komme problemet eller blive bedre til at leve med det, således at det ikke10. I systemisk tænkning er man bevidst om den sammenhæng, som det daglige arbejde er en del af.Det betyder, at vi lærer af det, vi gør i det daglige, og at vi bruger denne erfaringslæring til at ska-be ny mening, nye sammenhænge og både udvikling og afvikling i det videre arbejde (Senge,2000).11. De narrative metoder tager udgangspunkt i situationer/oplevelser fra det virkelige liv, og detfortællende samvær rummer muligheder for at komme i dialog med børn og unge om tunge tan-ker – uden at komme for tæt på (White, 2004).

begrænser deres livsudfoldelse. Den kognitive metode, der fokuserer påændring af adfærden blandt andet gennem analyse af særlige problemsi-tuationer fra hverdagen, regnes endvidere som særligt anvendelig i for-hold til arbejdet med misbrug.I det daglige arbejde i foranstaltningen er der dog i høj grad fo-kus på den praktisk/pædagogiske støtte. De unge, der kommer i foran-staltningen, er kendetegnet ved, at de ikke ved særligt meget om helt al-mindelige sammenhænge, og hvordan man agerer i dem (sociale om-gangsformer/hvor og hvordan man henvender sig). Gennem en formfor ’sidemandsoplæring’ eller ’mesterlære’, hvor den unge kan spejle sig ien voksen og blive vejledt af vedkommende, hjælpes de unge dermed tilat udvikle grundlæggende kompetencer, som de forventes at besidde.Samtidig betyder det meget for de unge at opleve og blive mødt i kon-krete ting.Socialrådgiver Lotte Børglum siger:Vi er generalister. Vi har kognitiv adfærdsteori, systemisk narra-tive teorier, men vi tager det ind, som er relevant i den pågæl-dende sag. Man er også styret af, hvem man er som person, hvadman interesserer sig for, og hvilken ung man sidder over for.

Indtil den seneste omorganisering var medarbejderstaben i UngeteamSyd rimeligt broget med en kombination af hovedsageligt pædagoger,socialrådgivere og håndværkere, som alle arbejdede inden for det sammegeografiske område, men med forskelligt fokus. Socialrådgiverne og pæ-dagogerne fungerede som kontaktpersoner for de unge, mens håndvær-kerne stod for praktikvejledning i forbindelse med arbejdspraktik, somnogle unge i Ungeteam Syd har modtaget sideløbende med kontaktper-sonordningen. I Ungdomscentrets nye struktur er der lagt større vægt påden faglige specialisering – i en vis udstrækning på bekostning af lokal-kendskabet, der var fordelen ved den måde, arbejdet tidligere var organi-seret på. I det nyoprettede ’Uddannelse og Arbejde’-team indgår der ogsået lærerteam, der muligvis skal stå for oprettelsen af et daghøjskoleinitia-tiv, som kan kobles til praktikordningerne.De to interviewede medarbejdere, socialrådgiver Lotte Børglumog pædagog Mette Brøns, kan godt se fordele i, at de nu indgår i en mere

homogen faggruppe. I det gamle Ungeteam Syd brugte de den månedligeeksterne supervision i grupper på 6-7 medarbejdere til faglig sparring,men også afdelingslederen Poul Verner Laursen blev ofte brugt somsparringspartner i det daglige. I den senere tid har der stort set ikke væretmidler til videreuddannelse, men medarbejderne håber, at den øgede fag-lige fokusering vil give anledning til at prioritere initiativer, der vil kunneunderstøtte deres kompetencer.Det bekræftes af lederen af Ungdomscentret, Marianne Berthel-sen, som udtaler:Den nye matrixorganisering giver rigtig gode muligheder for atgennemføre store forbedringer inden for tværgående opgaversom kompetenceudvikling, arbejdsmiljø og udredning.Ungeteam Syd var tidligere kendetegnet ved, at medarbejderne havde fåsygedage, var meget engagerede og glade for de fleksible arbejdstider. Denedskæringer, der er foretaget i de seneste par år, har dog haft en retmarkant indvirkning på arbejdsmiljøet. De interviewede medarbejderehilser derfor nogle af de initiativer, der allerede er taget for at begrænsederes arbejdsbelastning, velkomne.

Indsatsen i forhold til udsatte børn og unge, hvis behov og udfordringerkræver en specialiseret indsats ud over normalområdets kernetilbud, lig-ger ressortmæssigt i socialforvaltningen i Aarhus Kommune.I starten af 2009 vedtog byrådet i Aarhus en ny udviklingsplanfor udsatte børn og unge, og det var startskuddet til en gennemgribendeomorganisering af socialforvaltningen, der for Ungeteam Syds vedkom-mende trådte i kraft i februar 2011. Ændringerne sigter navnlig mod atstyrke myndighedsområdet og sikre et ensartet serviceniveau i helekommunen for de udsatte børn og unge og deres forældre, samtidig medat der skal tilbydes en bred vifte af tilbud.Familier, Børn og Unge udgør en af de tre nye søjler i socialfor-valtningen i Aarhus Kommune, som hver især består af både myndig-hedsopgaven og driftsopgaverne på de enkelte fagområder.Familiecentret og Handicapcentret udgør de to kommunedæk-kende myndighedscentre for henholdsvis udsatte familier, børn og unge

samt børn og unge med handicap. Det nye Ungdomscenter varetagerdriftsopgaverne på ungeområdet, som omfatter syv afdelinger med hverderes leder, herunder de tre ungeteam, der står for de forebyggende un-geindsatser, og som svarer til de tidligere distriktsopdelte ungeteam.Chefen for Ungdomscentret Marianne Berthelsen har det over-ordnede økonomiske ansvar for de forebyggende indsatser på ungeom-rådet og refererer til chefen for Familier, Børn og Unge i socialforvalt-ningen. De tre ungeteam, der står for de forskellige former for dagforan-staltning, som Aarhus Kommune nu tilbyder, har et fælles driftsbudget,og der afholdes et månedligt driftsmøde mellem centerchef MarianneBerthelsen og de syv afdelingsledere i Ungdomscentret. Dertil kommerad hoc-møder efter behov.

Kontaktpersonerne fungerer i mange sammenhænge som bindeled mel-lem systemerne og har en tovholderfunktion i forhold til at sikre, at ind-satsen i forhold til den enkelte unge er målrettet og tilpasset de individu-elle og aktuelle behov.Forældrene inviteres som minimum til de lovpligtige statusmø-der. Ved opstartsmødet aftales der mellem den unge, forældrene ogmedarbejderen i foranstaltningen, hvilken form for kontakt der skal væremellem statusmøderne.Som hovedregel er foranstaltningen også i løbende kontakt meduddannelsesinstitutioner og/eller arbejdspladser, idet et af målene forindsatsen er, at de unge integreres ind i ’normalsamfundet’ gennem ud-dannelses- og beskæftigelsestilbud. De typiske samarbejdspartnere er fol-keskoler, produktionsskoler, tekniske skoler, UU-vejledere, kommunensarbejdsmarkedsafdeling, jobcentre samt diverse beskæftigelsesprojekter.Der er endvidere fokus på social inklusion gennem almindeligefritidsaktiviteter, som foranstaltningen dermed også forsøger at etablerekontakt til og inddrage.Behandlersystemet indgår i samarbejdet omkring den unge i til-fælde, hvor andre interventioner er iværksat, herunder familiebehandling,PPR, misbrugscentret, det psykiatriske system eller andre foranstaltnin-ger i kommunen. I visse tilfælde er det også relevant at samarbejde medpolitiet.

De seneste år har der været en stigende efterspørgsel efter socialområ-dets indsatser i Aarhus Kommune. Det har medført et pres på såveløkonomi som på udvikling af nye måder at løse opgaverne på, hvis manfortsat skal kunne sikre, at flest mulige borgere modtager den nødvendi-ge hjælp og faglige kvalitet inden for den givne økonomiske ramme.I den forbindelse er behovet for at kunne dokumentere resulta-ter og drage læring kommet i fokus, og Aarhus Kommune har udviklet etkoncept til at måle den faglige effekt af de ydelser, der retter sig mod ud-satte og handicappede børn og unge.Det er hensigten, at resultatdokumentationen skal bruges på fle-re niveauer. I det enkelte tilbud kan resultatdokumentationen bruges iforhold til at understøtte opfølgningen af den unges handleplan samtbruges til at synliggøre indsatsen og områder, hvor der er behov for atstyrke kompetencerne i organisationen. Den kan også bruges af rådgi-verne til at få overblik over, hvilke resultater der skabes i de forskelligetilbud. Endelig kan resultatdokumentationen bruges på det ledelsesmæs-sige og politiske niveau for at få indsigt i, hvordan det går, samlet set ogpå de enkelte tilbud.I forhold til de forebyggende foranstaltninger på ungeområdet erman først begyndt at indrapportere sagerne i 2010, så det er stadig forholds-vis nyt, men alle medarbejdere kan allerede nu gå ind og trække data i deressager, hvilket de dog endnu ikke er helt fortrolige med. De interviewedemedarbejdere i foranstaltningen udtrykker en vis bekymring for, at det kanvære vanskeligt at dokumentere resultaterne, hvis målene, der fastsættes frastarten, ikke er realistiske. Dermed understreges vigtigheden af at arbejdevidere med at få styrket den måde, målsætningerne formuleres på.12. Foranstaltningens medarbejdere, sagsbehandler og relevante aktører, som er nævnt ovenfor.

Centerchef Marianne Berthelsen siger desuden:En af svaghederne ved resultatdokumentationsskemaet er, at deter meget problemfokuseret, hvorimod de unges potentiale ikkefremhæves på samme måde: Hvad er de blevet bedre til.Men selvom den måde, der arbejdes med resultatdokumentation på, sta-dig giver anledning til diskussion om forbedringsmuligheder, vurdererbåde ledelse og medarbejdere generelt, at der er tale om et redskab, dergiver nogle rigtig interessante muligheder (se bilag 4).BOKS 7.4Resultatdokumentationskonceptet i Aarhus Kommune.Resultatdokumentationskonceptet er indtil videre udviklet til tre målgrupper: udsatte unge, ud-satte børn samt børn og unge med handicap.Ideen i konceptet er, at når et barn eller en ung indskrives på et tilbud, foretager medarbejderneen statusvurdering og opstiller mål i forhold til i alt otte forskellige faktorer.De fem første faktorer i resultatdokumentationen afspejler direkte de områder, der ifølge lovgiv-ningen skal indgå i handleplanen. Det drejer sig om: udvikling og adfærd, familieforhold, sko-le/beskæftigelse, sundhedsforhold samt fritidsforhold og venskaber. Disse faktorer er ens påtværs af målgrupper og adskiller sig kun ved operationaliseringen af faktorerne.De tre sidste faktorer afhænger af målgruppen. På ungeområdet er de tre specifikke faktorer:hverdagsliv, misbrug og kriminalitet.Der vurderes efter en skala fra 0 til 4, der måler problemets omfang og graden af støttebehov.13Ved indskrivning i tilbuddet foretages statusvurdering og opstilles mål for barnet eller den unge,efterfølgende laves der en afklaring efter 3 måneder samt opfølgning hver sjette måned og vedudskrivning.Efter 9 måneder i et tilbud kan det opgøres, hvorvidt der er sket en progression i forhold til base-line-måling ved indskrivning, og i hvilken udstrækning de opsatte mål er nået. Opfølgningen fordet enkelte barn/den unge aggregeres op og afrapporteres for hvert tilbud og samlet set for alletilbud.Læs mere på: www.aarhus.dkKilde: www.aarhus.dk.

også stort fokus på at støtte de unge i at gennemføre skole- og uddannel-sesforløb. I den anden ende af skalaen er det begrænset, hvor meget for-anstaltningen formår at skabe ændringer i sager, hvor det drejer sig omunge med psykiatriske problemer eller med et misbrug.Afdelingsleder Poul Verner Laursen understreger, at vurderingenaf resultaterne i høj grad kommer an på forventningsniveauet. Han siger:Vi opnår rigtig gode resultater, når man ser, hvilke mulighederog ressourcer vi har. Nogle tabes på gulvet, vi kan ikke forventemirakler. Men hvis vi kan hjælpe de unge med at blive selvhjulp-ne og få dem i en uddannelse, så er det en succes. Vi hjælperdem nogle gange også med at få nedjusteret deres forventninger,så de passer til deres forudsætninger. I mange tilfælde er det etgodt resultat, hvis de har lært at gebærde sig i det offentlige sy-stem: selv kan ringe til lægen, kan holde styr på, hvornår de skalmøde op til aftaler, og ved, hvor de skal henvende sig for at søgeom hjælp.Tidsfaktoren kan dog godt bekymre medarbejderne. Socialrådgiver LotteBørglum siger:Det kan godt være, at det bliver svært at opnå de samme resulta-ter, når forløbene afkortes. Vi vil gerne hjælpe dem med atkomme videre med deres uddannelse eller et arbejde, men førsthandler det om at få kontakt til dem og få en tillidsfuld relation.Det kan godt tage et halvt år eller mere. På den måde kan detgodt være, at de færreste reelt når de mål, der er skrevet ind ihandleplanen.Ifølge afdelingsleder Poul Verner Laursen er det imidlertid også vigtigt atfå afsluttet i tide. Han siger:Læringsteoretisk ved vi, at hvis folk føler sig under angreb ogkritik, kan de ikke modtage noget. Det kan de, når de anerkendesog bliver hørt. Det udslagsgivende i vores ungeforståelse er, at vibetragter de unge som medaktører og medskabere. Vi har fokuspå anerkendelse, og vi regner med, at de unge er nogen og kannoget.Det, der er gennemgående i foranstaltningens tilgang, og som ledelsenogså ser som udslagsgivende i forhold til resultaterne, er således, at der

NØGLETALSANALYSE MEDFOKUS PÅ 14-17-ÅRIGEI dette kapitel præsenterer vi udvalgte nøgletal på kommuneniveau. Nøg-letal er offentlig tilgængelig information, der på en overskuelig måde be-lyser strukturen og udviklingen i den enkelte kommune. Nøgletal bliver idialogprojektet brugt til at følge den generelle udvikling i kommunernespraksis på børn og unge-området, men også den generelle udvikling i destrukturelle faktorer, der har betydning for antallet af udsatte børn ogunge i de enkelte kommuner. I præsentationen af nøgletallene tager viudgangspunkt i danske kommuner generelt, men med særlig fokus pånøgletallene for de 10 udvalgte kommuner.Det er efterhånden mere reglen end undtagelsen, at en kommu-ne sammenligner sit udgifts- og serviceniveau på de store fagområder,heriblandt udsatte børn og unge, med andre kommuner. Der er over desidste 3-4 år udviklet en række benchmarkingværktøjer og indtil flerekonsulentvirksomheder, der udbyder den service, så kommunerne harflere muligheder for benchmarking. Ved benchmarking forstås ’systema-tiske sammenligninger med erfaringsudveksling og forbedring for øje’(Finansministeriet, 2000). Kommunerne sammenligner sig helst med an-dre kommuner med de samme rammebetingelser, det vil sige de sammestrukturelle forhold, som påvirker udgiftsniveauet til udsatte børn og un-ge. Eksempelvis bruger KL’s benchmarkingværktøj følgende rammebe-tingelser for området for udsatte børn og unge (KL, 2011):

Vi kan i dialogprojektet ikke lave denne sammenligning af kommunermed sammenlignelige kommuner, da et af kriterierne for udvælgelse afkommuner til projektet var geografisk, demografisk og strukturel spred-ning. Men læserne af denne nøgletalsanalyse kan selv lave sammenlignin-ger med den udvalgte kommune, som ligger nærmest deres egen kom-mune i rammebetingelser.Nøgletalsanalysen i denne rapport er en opfølgning på den nøg-letalsanalyse, som blev præsenteret i de foregående delrapporter. Herud-over vil vi i analysen også præsentere nøgletal, som er særlige for de 14-17-årige, som er omdrejningspunktet i denne delrapport. Vi vil således senærmere på den generelle udvikling i kommunerne og tegne det generellebillede for Danmark for derefter at se, hvad der karakteriserer kommu-nerne i forhold til 14-17-årige.I sidste del af kapitlet fokuserer vi på kommunernes praksis iforhold til forebyggelse og anbringelse særligt centreret omkring 14-17-årige. Det skal understreges, at der er stor forskel på rammerne i kom-munerne, hvilket påvirker foranstaltningerne. Disse forskelle vil ligeledesfremgå af gennemgangen af nøgletallene.Alle tal og figurer i dette kapitel er baseret på allerede eksisteren-de og offentliggjorte tal, der kan trækkes ud af diverse databanker på net-tet: CIAS, Statistikbanken og Kommunale Nøgletal.14De offentligt til-gængelige nøgletal i Socialministeriets Kommunale Nøgletal er som of-test baseret på samlede tal, der dækker alle kommunens indbyggere. Der-for bygger de fleste af dette kapitels nøgletal på Statistikbanken fraDanmarks Statistik, da vi her i højere grad kan udtrække data opgjortspecifikt på aldersgrupper.

gen, der er 60 år og derover (se figur 8.1). Danmark går altså mod en be-folkningssammensætning, der bliver ældre og ældre (gruppen af ældreover 80 år stiger med 330.000 personer), mens gruppen af børn – herdefineret som 0-19-årige – kun vokser med knap 40.000 personer, oggruppen af 40-59-årige, som er kernen i gruppen af beskæftigede, faldermed knap 50.000 personer frem til 2050.Selvom den stigende levestandard og den generelle helbredstilstandhar ført til mange flere raske ældre, der ikke er støttekrævende, er der langtfærre til at løfte opgaven både i forhold til arbejdskraft og skattebetalinger.Hvis vi ser på en fremskrivning for hver enkelt kommune for dealdersgrupper, som vi behandler i dialogprojektet – de 0-22-årige – viserfigur 8.2 en stor forskel kommunerne imellem. På landsplan vil der være2,2 pct. færre 0-22-årige i 2040 i forhold til 2011.FIGUR 8.2Fremskrivning af 0-22-årige i kommunerne, 2011-2040. Procent.3025201510Procent50-5-10-15-20KommunerUdvalgte kommunerLandsgennemsnitThistedFaxeAssensMariagerfjordHelsingørBrøndbyFredericiaHillerødAalborgAarhus

Landbrug og Fiskeri, 2008), mens kommunerne med den største frem-gang i andelen af 0-22-årige er bykommuner, enten blandt de største ilandet eller beliggende i hovedstadsområdet. Der sker altså en tydeligskævvridning af Danmarkskortet over de næste 20-30 år i forhold til denyngste del af befolkningen.Den ændrede befolkningssammensætning kan forandre den opga-ve, som kommunerne står over for i de forebyggende foranstaltninger.Forskning har vist, at udsatte børn/unge og familier kan være kendetegne-de af forskellige karakteristika og problemstillinger, afhængigt af i hvilkenregion eller kommune de bor (Christensen, 2003; Christoffersen, 2002).De forebyggende foranstaltninger skal derfor løbende tilpasse deres tilbudtil de målgrupper, der tydeligst har behov for et tilbud i kommunen.Hvis vi vender tilbage til nutiden og ser på andelen af 14-17-årige i de enkelte kommuner i andet kvartal 2011, figur 8.3, ser vi også enbetydelig forskel mellem kommunerne.FIGUR 8.3Andel 14-17-årige i de enkelte kommuner, andet kvartal 2011. Procent.7,06,56,0Procent5,5Brøndby5,04,54,03,53,02,5KommunerUdvalgte kommunerGennemsnitAalborgAarhusFredericiaHelsingørFaxeHillerødAssens

stemet i denne alder. Blandt de 16-årige går lidt over halvdelen stadig ifolkeskole, mens en del er begyndt på en ungdomsuddannelse. Andelenblandt de 16-årige, der er uden for uddannelsessystemet, er steget tilknap 10 pct. Når de unge bliver 17 år, er omkring 70 pct. af de unge star-tet på en ungdomsuddannelse. Omkring 10 pct. går stadig i folkeskolen,mens 15 pct. af de 17-årige er uden for uddannelsessystemet.I figur 8.5 har vi opdelt tallene for de 17-årige i figur 8.4 påkommuner. Figur 8.5 viser således andelen af 17-årige i de enkelte kom-muner, der pr. 1. oktober 2010 har påbegyndt en uddannelse eftergrundskolen.FIGUR 8.5Andel 17-årige, der har påbegyndt en uddannelse ud over grundskolen, 1. oktober2010. Procent.

nødt til at flytte til en anden kommune for at kunne starte på en ung-domsuddannelse. De udvalgte kommuner i dialogprojektet afspejler denstore spredning over alle landets kommuner.Den kriminelle lavalder er i Danmark sat ned til 14 år pr. 1. juli2010.15Det betyder, at børn og unge under 14 år ikke kan blive retsfor-fulgt og straffet for lovovertrædelser. De 14-17-årige er således kommet ien alder, hvor de kan blive sigtet og dømt for deres lovovertrædelser.Figur 8.6 viser de 15-19-åriges andel af alle strafferetslige afgørelser, derer givet i kommunen i 2010. Oplysningerne inden for strafferetslige afgø-relser vedrører lovovertrædelser, der har ført til en fældende strafferetsligafgørelse, afgrænset som ubetingede domme, betingede domme, bøderog tiltalefrafald (der indeholder tiltale undladt og frikendelser). De straf-feretslige afgørelser fordeler sig på cirka 11 pct. domme (betingede ellerubetingede), 79 pct. bøder og 10 pct. tiltalefrafald.FIGUR 8.6Andel strafferetslige afgørelser, der gælder 15-19-årige, 2010. Procent.2321Procent191715131197KommunerUdvalgte kommunerGennemsnitAalborg BrøndbyAarhusHelsingørMariagerfjordThisted HillerødAssensFaxeFredericia

I dette afsnit gennemgår vi nøgletal, som relaterer sig til kommunernesforebyggelses- og anbringelsespraksis i forhold til 14-17-årige.16Forebyg-gende foranstaltninger efter servicelovens § 52, stk. 3, gives enten til bar-net eller til familien. Forebyggende foranstaltninger med barnet som en-hed opgøres på det enkelte barn i Danmarks Statistik17, mens familieret-tede forebyggende foranstaltninger kun registreres som et samlet tal forkommunen.18Derfor er det ikke muligt at finde et nøjagtigt tal for, hvormange 14-17-årige børn i Danmark der modtager forebyggende foran-staltninger, da de kan være rettet mod barnet selv eller rettet mod famili-en. I 2009 modtog 32.424 familier familierettet støtte, hvilket udgør om-trent 4,3 pct. af alle familier med børn i Danmark (egne beregninger påtal fra Danmarks Statistik, Statistikbanken). På landsplan modtog 1,03pct. af alle børn og unge i alderen 0-17 år forebyggende foranstaltninger16. I delrapport 1 præsenterede vi et overordnet billede af kommunernes forebyggelses- og anbrin-gelsespraksis på baggrund af kommunernes indberetninger til CIAS. Disse indberetninger kanimidlertid ikke opdeles på børnenes alder. Det samme gør sig gældende for Ankestyrelsens an-bringelsesstatistik. Vi anvender derfor data fra Danmarks Statistiks Statistikbank, da vi med talfra Danmarks Statistik kan opdele informationerne på de enkelte aldre og herved foretage voresegne aldersgrupperinger.17. Følgende foranstaltninger opgøres under forebyggende foranstaltninger med barnet som enhedved Danmarks Statistik: § 52, stk. 3, nr. 5: aflastningsophold, § 52, stk. 3, nr. 6: personlig rådgivertil barnet eller den unge, § 52, stk. 3, nr. 7: fast kontaktperson for barnet eller den unge, § 52, stk.3, nr. 9: formidling af praktikophold, § 76, stk. 3, nr. 4: udslusningsordning og § 57b: ungepålæg.18. Følgende foranstaltninger opgøres under familierettet støtte ved Danmarks Statistik og kan der-for ikke opdeles på børnenes alder: § 52, stk. 3, nr. 1: konsulentbistand, dagtilbud og lignende, §52, stk. 3, nr. 2: praktisk pædagogisk eller anden støtte i hjemmet, § 52, stk. 3, nr. 3: familiebe-handling eller støtte, § 52, stk. 3, nr. 4: etablering af døgnophold, § 52, stk. 3, nr. 7: etablering afkontaktperson for hele familien, § 52, stk. 3, nr. 10: anden hjælp, § 52, stk. 4: økonomisk støtte, §52, stk. 5: økonomisk støtte for at undgå anbringelse, § 54: støtte til forældre i forbindelse medanbringelse og § 57a: forældrepålæg.

Andelen af børn og unge, der modtager forebyggende foranstaltninger medbarnet/den unge som enhed, er jævnt stigende over alderen, fra tæt på 0 pct.for de 0-årige til 2 pct. for de 17-årige (se figur 8.7). Andelen af børn og unge,der anbringes, har en anderledes kurve, der er jævnt stigende fra 0,2 pct. forde 0-årige til 0,8 pct. for de 10-årige, hvorefter kurven stiger med en stejlerehældning op til 3 pct. af de 17-årige, der er anbragt uden for hjemmet.Figur 8.8 viser andelen af 14-17-årige, der modtager forebyggen-de foranstaltninger i de enkelte kommuner pr. 31. december 2009. Herfremgår det, at 1,8 pct. af alle 14-17-årige på landsplan modtager fore-byggende foranstaltninger, altså en større andel set i forhold til de andre

Forebyggende foranstaltninger til 14-17-årige fordeler sig i 2009 hoved-sageligt på fast kontaktperson (§ 52, stk. 3, nr. 7), aflastningsophold (§ 52,stk. 3, nr. 5) og praktikophold (§ 52, stk. 3, nr. 9). Ser vi på hver enkeltårgang, er der lidt forskel i fordelingen af forebyggende foranstaltninger.De 14-årige får oftest tildelt aflastningsophold eller en fast kontaktperson.En mindre andel får en personlig rådgiver, mens praktikophold bruges ibegrænset omfang og næsten kun til drenge. For de 15-17-årige er derbetydelig flere, der modtager forebyggende foranstaltninger, og fordelin-gen er ens. De får oftest tildelt en fast kontaktperson, dernæst aflast-ningsophold. Praktikophold bruges i stigende omfang både til drenge ogpiger, efterhånden som de unge bliver ældre.Som vist i figur 8.7, er det ikke kun andelen, der modtager fore-byggende foranstaltninger, der stiger, jo ældre børnene bliver. Andelen afunge, der anbringes, stiger også. Ved slutningen af 2009 var hele 2,32 pct.

Ser vi nærmere på, hvor de 14-17-årige anbringes, er mønsteret anderle-des end for de andre aldersgrupper (figur 8.10). De 14-17-årige er dengruppe, der oplever færrest anbringelser i familiepleje. Omtrent 30 pct. afde 14-17-årige er pr. 31. december 2009 anbragt i familiepleje, en andel,der er meget mindre end for de yngre aldersgrupper. Det er mere reglenend undtagelsen, at de mindste, de 0-4-årige, anbringes i familiepleje, så-ledes at de vokser op med en hverdag, der minder mest muligt om enalmindelig familie-hverdag. Modsat er de 14-17-årige anbragt under an-dre former end familiepleje, højst sandsynligt fordi de i den alder er mereselvstændige og har svært ved at knytte sig til en fremmed familie, fordide oftere har en tungere problemstilling og derfor har brug for behand-

Ud over de 30 pct. 14-17-årige, der er i familiepleje, er 18 pct. anbragt påen døgninstitution, 27 pct. på et socialpædagogisk opholdssted, og 24 pct.er anbragt under andre former, eksempelvis kost-/ungdoms- eller efter-skole, på eget værelse eller i kommunale døgntilbud.De samlede nettodriftsudgifter til området for udsatte børn ogunge udgjorde i 2010 14,1 mia. kr. Dette er en stigning på 1,5 mia. kr., eller12,2 pct., set i forhold til 2008. Udgifterne fordeler sig med 4,1 mia. kr. tilforebyggende foranstaltninger og 10,0 mia. kr. til anbringelser (egne bereg-ninger på tal fra Danmarks Statistik, Statistikbanken). Dette giver i 2010 pålandsplan en gennemsnitlig årlig udgift på 3.360 kr. pr. 0-17-årigt barn i

Ser vi på de 10 udvalgte kommuner, er udgifter til forebyggende foran-staltninger i gennemsnit 3.559 kr. pr. 0-17-årig, altså cirka 200 kr. højerepr. barn end landsgennemsnittet, jf. figur 8.10 (nederste kurve). Figurenviser ligeledes, at de udvalgte kommuner med udgifter til forebyggendeforanstaltninger ligger spredt ud over hele skalaen, da Thisted ligger ibund med 2.150 kr. pr. 0-17-årig, mens Hillerød ligger i top med 5.190kr. pr. 0-17-årig i kommunen.Hvad angår udgifter til anbringelse, ligger de 10 udvalgte kom-muner også over landsgennemsnittet med en gennemsnitlig udgift på8.946 kr. pr. 0-17-årig i kommunen, hvilket er cirka 680 kr. højere endlandsgennemsnittet – jf. den øverste af kurverne i figur 8.10. Der er medandre ord generelt et højere udgiftsniveau i de 10 udvalgte kommuner iforhold til forebyggelse og anbringelse, set i forhold til landets øvrigekommuner.

Der er langt flere børn i alderen 14-17 år, som modtager en forebyggen-de foranstaltning, eller som anbringes, i forhold til de yngre aldersgrup-per. Det må derfor formodes, at der hos unge i alderen 14-17 år dukkerproblemstillinger op, som ikke har vist sig tidligere. Derudover kommerder unge i foranstaltningerne, som ikke tidligere har været i kontakt medsystemet, hvilket ligeledes er med til at forhøje antallet. Samtidig fremgårdet af nøgletallene, at der er en anselig variation kommunerne imellem, iforhold til hvor stor en andel af unge der modtager en forebyggende for-anstaltning.De unge, der modtager forebyggende foranstaltninger, får oftesttilbudt en fast kontaktperson, aflastningsophold eller praktikophold. Sær-ligt fast kontaktperson og aflastningsophold er meget anvendt til dennealdersgruppe. Når de unge bliver anbragt, er det under andre former endde yngre børn, der ofte er i familiepleje. Dette er højst sandsynligt, fordide i den alder er mere selvstændige, har svært ved at knytte sig til enfremmed familie, og deres problemstillinger er mere komplekse. De ungebliver i stedet anbragt på døgninstitution, et socialpædagogisk opholds-sted eller i andre tilbud såsom kost-/ungdoms- eller efterskole, på egetværelse eller i kommunale døgntilbud.For denne aldersgruppe er kriminalitet en øget risikofaktor, isærhvis der er en ophobning af risikofaktorer i den unges liv. På landsplanmodtager de 15-19-årige 12 pct. af alle strafferetslige afgørelser. Nøgle-tallene viser, at der er stor spredning imellem kommunerne, så ung-domskriminalitet er derfor et område, som nogle kommuner med fordelkan sætte fokus på.Uddannelse er vigtig for de unges fremtidige muligheder og der-for et gennemgående tema i rapporten. Nøgletallene viser, at 74 pct. afde 17-årige er påbegyndt en videregående uddannelse, igen med storspredning mellem kommuner. Forskningen har vist, at manglende ud-

STATUS FOREFFEKTEVALUERINGENFOR 14-17-ÅRIGEEt vigtigt fokuspunkt for dialogprojektet er som beskrevet i indledningenat koble forskning og praksis og på baggrund af det fælles vidensgrundlagudvikle eksempler på god praksis. I den forbindelse er det afgørende at fåafdækket og formidlet viden om effekten af de forskellige foranstaltninger.Projektet omfatter derfor en effektevaluering af de udvalgte forebyggendeforanstaltninger i dialogkommunerne. Da dataindsamlingen til effektevalu-eringen stadig er i gang, er det endnu ikke muligt at foretage en decidereteffektevaluering over tid på baggrund af de indhentede data.Kapitlet giver et indblik i, hvad status er for dataindsamlingen pånuværende tidspunkt, og tegner et billede af de medvirkende unge i alde-ren 14-17 år. Resultaterne, vi gennemgår i denne rapport, vil fungere sombaseline for den endelige effektevaluering for de 14-17-årige. Det er vig-tigt at fremhæve, at dataindsamlingen for alle aldersgrupper fortsætter tilsommeren 2012. Sidst i projektperioden vil der udkomme en samlet rap-port med resultater fra effektevaluering for alle aldersgrupper.At gennemføre effektevalueringer på området for udsatte børn ogunge rummer flere udfordringer. Ikke desto mindre er det værd at forsøge.Alene det at kunnesandsynliggøreen effekt vil bibringe nyttig viden til denfortsatte udvikling af området. En selvstændig del af formålet med effekt-evalueringen er således afslutningsvist at udvikle et redskab, som kan an-vendes i kommunerne til at systematisere de faglige vurderinger af resulta-

16 af samtlige 23 udvalgte forebyggende foranstaltninger i den samledeundersøgelsen har indskrevet børn i alderen 14-17 år. I denne rapportbeskriver vi kun fem af disse foranstaltninger. Tabel 9.1 viser de 16 ud-valgte foranstaltninger, der arbejder med børn i aldersgruppen 14-17 år.Resultaterne fra dataindsamlingen bygger på alle besvarelser for14-17-årige og ikke kun på besvarelser for de 14-17-årige, der er indskre-vet i de i rapporten beskrevne foranstaltninger. Faxe Kommunes Fami-liecenter er beskrevet i delrapport 2 om de 0-4-årige (Lausten m.fl.,2010b), mens de tre foranstaltninger: Assens Kommunes HeldagsskolenÅdalen, Fredericia Kommunes Børnehuset og Hillerød Kommunes Bør-nehuset Buen, er præsenteret i delrapport 3 om foranstaltninger til børn ialderen 5-9 år (Lausten m.fl., 2011a). Mariagerfjord Kommunes Børne-familiegruppe, Thisted Kommunes Ådalen-Sydthy Børnehus, AalborgKommunes Godthåbsskolen og Aarhus Kommunes Lejligheden 1. th. erpræsenteret i delrapport 4 om de 10-13-årige (Lausten m.fl., 2011b). Deresterende tre foranstaltninger: Brøndby Kommunes Kontaktnetværk,Helsingør Kommunes Basen og Aalborg Kommunes Netværksjægernepræsenteres i den næste delrapport om de 18-22-årige.Der er indskrevet 896 børn og unge i de 23 udvalgte forebyg-gende foranstaltninger. Af dem er 251 i aldersgruppen 14-17 år, svarendetil 28,5 pct. af alle indskrevne 0-22-årige i foranstaltningerne.Dataindsamlingen har på tidspunktet for denne undersøgelsekørt i over 1½ år, hvor mange af de 882 børn og unge blev indskrevet iindsamlingsperiodens 3 første måneder. Det betyder, at ikke alle var ny-startet i foranstaltningerne, men nogle havde været indskrevet i korteretid, dog højst 2 måneder før projektets opstart. Pr. 1. september 2011 er

241 af de unge udskrevet igen fra deres respektive foranstaltninger. Langtstørstedelen af dem er under 5 år, hvilket er et tegn på, at familiebehand-lingsforanstaltningerne rettet mod de 0-4-årige (og gravide udsatte mødre)er kortere end foranstaltningerne til de andre aldersgrupper, og at derdermed er større gennemgang af børn i disse foranstaltninger.TABEL 9.1Præsentation af de 16 foranstaltninger, som arbejder med unge i alderen 14-17år.KommuneAssens KommuneBrøndby KommuneFaxe KommuneFredericia KommuneHelsingør KommuneHillerød KommuneMariagerfjord KommuneThisted KommuneAalborg KommuneAarhus KommuneForanstaltningHeldagsskolen ÅdalenBrahesholm*KontaktnetværketFamiliecenterForældrenetværk*Basement*BørnehusetBasenBørnehuset BuenBørnefamiliegruppenVærkstedsplads*Ådalen – Sydthy BørnehusGodthåbskolenNetværksjægerneLejligheden 1. th.Ungeteam*

Analysen af de 14-17-årige adskiller sig lidt fra de tidligere analyser af deyngste aldersgrupper i delrapport 2 og 3, da en stor gruppe af de 14-17-årige kommer fra foranstaltningerne Lejligheden 1. th. og Forældrenet-værket, hvor der ikke forekommer visitationer og derfor ikke er en sags-behandler involveret (Lejligheden 1. th. er beskrevet i delrapport 4, ogForældrenetværket er beskrevet i kapitel 4 i denne rapport). Derfor ermængden af svar fra sagsbehandlerne mindre end mængden af svar frabehandlerne for de 14-17-årige.Størstedelen af alle spørgsmål i skemaerne til behandlerne ogsagsbehandlerne er baseret på deres umiddelbare vurdering af den ungestrivsel på en skala fra 0 til 10, hvor 0 indikerer det absolutte laveste ni-veau i forhold til spørgsmålet, og 10 indikerer, at den unges trivsel vurde-res til at være rigtig god. Scorerne opdeles i tre kategorier. Scorer fra 0-3ligger ’under middel’, scorer fra 4-6 betyder, at den unge ligger i ’middel-gruppen’, mens scorer fra 7-10 viser, at sagsbehandlerne eller behandler-

Tabel 9.2 viser, at størstedelen (80 pct.) af de 14-17-årige vurderes til atpasse godt ind i foranstaltningerne. Tabellen viser også, at der er 7 pct. afde 14-17-årige, der ikke passer ind i den foranstaltning, de er visiteret til.Der er altså 7 pct. af de unge, der højst sandsynligt ville kunne visiterestil en anden foranstaltning. Andelen af 14-17-årige, der scorer ’undermiddel’, er lidt større, end den var for de 10-13-årige, hvor det drejedesig om 4 pct.Der er 43 pct. af de 14-17-årige, der tidligere har været indskre-vet i en anden forebyggende foranstaltning, ligesom 25 pct. har en andenforanstaltning samtidig med den foranstaltning, der indgår i dialogprojek-tet. Den anden foranstaltning er oftest familiebehandling, en aflastnings-ordning eller økonomisk støtte i forbindelse med foranstaltningen.Blandt de 14-17-årige, der indgår i dialogprojektet, har 23 pct.tidligere været anbragt. Dette er en meget stor procentdel, der understøt-ter, at hjemgivne unge stadig har brug for hjælp. Der er 6 pct. af de unge,der stadig er anbragt. Der er ikke spurgt til efterværn, hvorfor vi ikke kanvurdere, om de unge er i betragtning til denne supplerende støtte.SAMARBEJDE OG DOKUMENTATION

De foranstaltninger, der indgår i projektet og er rettet mod de 14-17-årige, er ikke tilrettelagt som familiebehandlingstilbud, og forældreneindgår ofte kun i mindre grad. Selvom foranstaltningerne fokuserer påden unge og de problemer, som den unge kommer med, er det vigtigt attage højde for de unges familiemæssige baggrund og forældrenes socio-økonomiske status i det forebyggende arbejde. Der kan være betydeligeproblemer i deres familiemæssige baggrund, der gør, at forældrene medfordel kan inddrages i det forebyggende arbejde.Tabel 9.3 viser, at en stor andel af de unge bor sammen med enenlig forælder – 35 pct. bor sammen med en enlig mor, og 6 pct. borsammen med en enlig far. 28 pct. bor i det, man normalt betegner somen kernefamilie, altså sammen med både mor og far. Der er 16 pct., derbor hos deres mor med hendes nye samlever, og 4 pct. bor sammen medderes far og hans nye samlever. Der er 4 pct., som er flyttet hjemmefra,mens 6 pct. er anbragt.

Som flere andre undersøgelser (eksempelvis Egelund m.fl., 2008) og detidligere delrapporter i dialogprojektet viser, er det kendetegnende formange udsatte unge, at de kommer ud af en stor søskendeflok. Dette gæl-der også for de 14-17-årige. Knap en fjerdedel af de 14-17-årige i analysenhar tre eller flere søskende. Til sammenligning er der kun 3 pct. af alle dan-ske børnefamilier i Danmark, der har fire eller flere hjemmeboende børn.Den etniske sammensætning af børnegruppen i de udvalgte for-anstaltninger er meget anderledes end den etniske sammensætning blandt0-17-årige i hele Danmark. Andelen af børn og unge med anden etniskbaggrund end dansk i de udvalgte 23 foranstaltninger er generelt stigendemed alderen. Aldersgrupperne 5-9 år, 10-13 år og 14-17 år har flest børnmed anden etnisk baggrund end dansk (21-24 pct.) i forhold til de andrealdersgrupper i projektet. Tabel 9.4 viser fordelingen for de 14-17-årige.Der er 21 pct. af børnene, der har anden etnisk baggrund end dansk, enandel, der er langt højere end landsgennemsnittet på 10 pct.TABEL 9.4De 14-17-årige fordelt efter deres forældres etniske baggrund. Procent.Begge forældre er etnisk danskeBegge forældre har anden etnisk baggrund end danskDansk mor, ikke-dansk farIkke-dansk mor, dansk farAntal besvarelserKilde: Spørgeskema til sagsbehandlere.

Selvom mange sagsbehandlere har kontakt med både den unge og deresforældre ved opstarts- eller netværksmøder, har mange af sagsbehandler-ne ikke kendskab til forældrenes uddannelsesniveau. Sagsbehandlerne harsvaret, at de ikke kender uddannelsesniveauet for 52 pct. af mødrene og68 pct. af fædrene (tabel 9.5). For de forældre, hvor sagsbehandlerne harkendskab, gælder det, at uddannelsesniveauet generelt er lavere end forden danske befolkning som helhed.TABEL 9.5De 14-17-årige fordelt efter forældrenes uddannelsesniveau. Procent.Folkeskole uden afgangsprøveFolkeskolens afgangseksamenUngdomsuddannelseErhvervsfaglig uddannelseVideregående uddannelseAndetVed ikkeAntal besvarelserKilde: Spørgeskema til sagsbehandlere (og behandlere i Lejligheden 1. th.).

Omkring en femtedel af mødrene har ingen erhvervskompetencegivendeuddannelse (det vil sige uddannelse ud over grundskolens afsluttende ek-samen eller en ungdomsuddannelse). Det er en mindre andel end blandtmødrene til de 10-13-årige, hvor knap en tredjedel ikke har en erhvervs-kompetencegivende uddannelse. Dog er andelen af besvarelser, hvor sags-behandleren ikke kender uddannelsesniveauet, større for de 14-17-årigeend de 10-13-årige, hvilket kan have betydning for fordelingen i tabel 9.5.Sagsbehandlerne mangler også ofte viden om forældrenes beskæf-tigelsesmæssige status – dog ikke lige så ofte som på uddannelsesområdet.Tabel 9.6 viser, at 36 pct. af mødrene og 47 pct. af fædrene er beskæftigede.Dette er langt under befolkningens beskæftigelsesfrekvens som helhed(73,4 pct. for kvinder og 77,8 pct. for mænd i alderen 16-64 år) og viser,sammen med den store andel af kontanthjælpsmodtagere (22 pct. af mød-rene og 8 pct. af fædrene) og førtidspensionister (20 pct. af mødrene og 10pct. af fædrene), at det er en meget udsat gruppe, vi har med at gøre. Doger flere mødre i beskæftigelse end blandt mødrene til de 10-13-årige, hvorvi fandt, at 28 pct. var i beskæftigelse, og 40 pct. var på kontanthjælp.

Der er 41 pct. af mødrene og 38 pct. af fædrene, hvor sagsbehandlernevurderer, at de fungerer dårligt socialt. Dette er en lidt mindre andel endden, vi fandt blandt de 10-13-årige, hvor 46 pct. af mødrene og 38 pct. affædrene fungerede dårligt socialt. Blandt de 5-9-årige fungerede 34 pct.af mødrene og 33 pct. af fædrene dårligt socialt.Det fremgår af tabel 9.8, at der i 19 pct. af familierne forekom-mer en del psykisk vold. Forekomsten af psykisk vold er lidt mindre, endden vi fandt for de 10-13-årige. Den psykiske vold er ikke nærmere spe-cificeret, og vi kan derfor ikke se, hvem i familien volden er rettet mod.Forskningen viser generelt, at en ophobning af problemer i fami-lien, selvom de ikke har direkte tilknytning til den unge, kan forøge risi-koen for en negativ udvikling hos den unge (Sundell m.fl., 2007). Sags-

Op mod halvdelen af familierne (49 pct.) vurderes af sagsbehandlerne tilat have psykiske problemer at slås med. Dette er et vigtigt punkt at væreopmærksom på, da det kan have stor betydning for den unges trivsel ogudvikling. Af spørgsmålene omkring den unges psykiske helbred og triv-sel fremgår det, at også en stor andel af børnene har det svært psykisk.Som forskningen viser, synes der også her at være indikation på, at detkan påvirke den unges trivsel, hvis der er konflikter og andre problemer ihjemmet.TABEL 9.9Andelen af de 14-17-årige, der efter sagsbehandlernes vurdering har et giventproblem i familien. Procent.Ingen særlige problemerEt fysisk handicap eller langvarig sygdomPsykisk handicappet/udviklingshæmmetPsykiske problemerProblemer med alkoholProblemer med stofferAnden afhængighed, eksempelvis ludomaniKriminalitet/fængselVold mellem ægtefællerVold mod børnSeksuelle krænkelser af børnOmsorgssvigt over for børnDødsfald, tab eller kriseStore økonomiske problemerLangvarig arbejdsløshedAntal besvarelserKilde: Spørgeskema til sagsbehandlere.

En af de tydeligste risikofaktorer for udsatte unge er, at de har svært vedat indgå i en relation til andre. For unge i alderen 14-17 år er deres socia-le relationer uden for familien generelt af stor betydning. Trygheden ogsikkerheden ved relationer grundlægges gennem de unges egne relationertil forældrene, og derfor er denne relation grundlaget for senere at kunneindgå i en relation til andre (Lausten m.fl., 2010b). Tabel 9.10 viser, atmange af de unge har en relativt tæt eller meget tæt relation til deres mor(64 pct.), mens en langt mindre andel (34 pct.) af de 14-17-årige børnvurderes at have relativt tæt eller meget tæt relation til deres far. Der erligeledes en relativt lille andel (36 pct.), der vurderes at have relativt tæteller meget tæt relation til vennerne. Disse tal tegner et billede af engruppe 14-17-årige, der oftest ikke har en tæt relation til mere end en afforældrene, og som oftest heller ikke har en tæt relation til vennerne.Dette understøttes af behandlernes vurdering af, hvordan den unge fun-gerer i sociale sammenhænge, hvor 39 pct. vurderes at fungere dårligteller meget dårligt socialt.TABEL 9.10De 14-17-årige fordelt efter behandlernes vurdering af den unges relation tilforældre, søskende og venner. Procent.Ingen eller næsten ingen relation (0-3)Middel relation (4-6)Tæt eller meget tæt relation (7-10)Antal besvarelserKilde: Spørgeskema til sagsbehandlere.

Hvis vi sammenligner med resultaterne fra delrapport 4, er fordelingennæsten ens. Der er lidt flere 14-17-årige end 10-13-årige, der har en tæteller meget tæt relation til deres mor, søskende og venner. Andelen af 14-17-årige, der har ingen eller næsten ingen relation til deres fædre, er densamme, som vi fandt for de 10-13-årige børn.Det er vigtigt at se på, om den relation, der er mellem den ungeog hans/hendes forældre, har en positiv eller en negativ indflydelse påden unge. Derfor er der i sammenhæng med relationen til forældre, sø-skende og venner også spurgt til disse personers indflydelse på den unge.Tabel 9.11 viser forældres, søskendes og venners indflydelse på den unge.TABEL 9.11De 14-17-årige fordelt efter behandlernes vurdering af forældres, søskendesog venners indflydelse på den unge. Procent.Negativ eller meget negativ indflydelse (0-3)Middel indflydelse (4-6)Positiv eller meget positiv indflydelse (7-10)Antal besvarelserKilde: Spørgeskema til behandlere.

Når vi ser på behandlernes vurdering af andelen af forældre, der har ennegativ eller meget negativ indflydelse på den unge, er andelen den sam-me, som det var tilfældet blandt de 10-13-årige. Der er 20 pct. af mødre-ne og 34 pct. af fædrene til de 14-17-årige, der har en negativ eller megetnegativ indflydelse på den unge. Der vil derfor være tilfælde, hvor de 14-17-årige har en tæt relation til deres forældre, men hvor forældrenes ind-flydelse på den unge er negativ. Dette kunne tyde på, at vi har en gruppebørn og unge, hvor også forældrene har brug for hjælp i forhold til denvigtige forældre-barn-relation.Sagsbehandlerne vurderer, at 40 pct. af de 14-17-årige har mangevenner, men for 28 pct. af de unge vurderer sagsbehandlerne, at venner-ne har en meget dårlig eller dårlig indflydelse på den unge. I tabel 9.11fremgår det, at behandlerne for 34 pct. af de unge vurderer, at vennernehar en negativ eller meget negativ indflydelse på den unge. Der vil derforvære tilfælde, hvor de unge har en tæt relation til deres venner, men hvorvennernes indflydelse på den unge er negativ. Dette gør sig særligt gæl-dende i forhold til den unges risikoadfærd, hvor venners indflydelse erbetydelig.

Der er 25 pct. af de unge, der har en kæreste. Dette tal skal doglæses med forbehold, da 31 pct. af sagsbehandlerne svarer, at de ikke ved,om den unge har en kæreste. Blandt de unge, der har en kæreste, vurde-rer sagsbehandlerne, at lidt mere end hver fjerde af de unge er under dår-lig eller meget dårlig indflydelse fra kæresten.Forskningen viser, at en af de beskyttelsesfaktorer, der virker forbørn og unge, er familiens netværk (det er blandt andet nævnt i delrap-porterne om de 0-4-årige og de 5-9-årige, Lausten m.fl., 2011a, 2010b).Det er vigtigt, uanset alder, at der kan trækkes på familiens netværk, hvisder opstår problemer. Dette bliver særligt vigtigt nu, hvor den unge i sti-gende grad står på egne ben: At de har et netværk, de kan støtte sig til.TABEL 9.12De 14-17-årige fordelt efter sagsbehandlernes vurdering af deres families net-værk udadtil. Procent.Intet eller svagt netværk (0-3)Middel netværk (4-6)Stærkt netværk (7-9)Antal besvarelserKilde: Spørgeskema til sagsbehandlere.

Det fremgår, at 65 pct. af de 14-17-årige har en normal eller meget godudvikling, når der gælder fysisk helbred. Andelen, der har en meget dårligudvikling i forhold til det fysiske helbred, er mindre end den andel, vifandt blandt de 10-13-årige, hvor andelen var 39 pct. Samtidig er detpsykiske helbred betydeligt bedre for de 14-17-årige end for 10-13-årige,hvor hele 66 pct. har en meget dårlig psykisk udvikling.Behandlerne er ligeledes blevet spurgt om, hvordan de vurdererden unges vægt i forhold til højde. Dette er for at få en vurdering af, omden unge er udpræget undervægtig eller udpræget overvægtig. Begge deleer forhold, som kan være tegn på, at den unge ikke trives, eller at der ikkedrages omsorg for den unge. Tabel 9.14, der viser behandlernes vurderingaf den unges vægt i forhold til højden, er delt op på køn, da der i dennealder begynder at vise sig forskelle mellem drenge og piger. Det er dog ikketilfældet for denne gruppe af 14-17-årige. Behandlerne vurderer 14 pct. afpigerne og 13 pct. af drengene til at være undervægtige i forhold til jævn-aldrende, mens 20 pct. af både pigerne og drengene vurderes til at væreovervægtige i forhold til jævnaldrende.19Andelen af overvægtige er betyde-ligt mindre, end hvad vi fandt for de 10-13-årige, hvor behandlerne vurde-rede, at 35 pct. af pigerne og 27 pct. af drengene er overvægtige.Overvægt måles normalt ikke på en skala fra 0 til 10, men vedhjælp af BMI, taljemål eller mængden af fedt på kroppen. Det er dog enstærk indikator på, at de unge har en usund levevis. Samtidig kan en ud-præget undervægt, der gælder for 13 pct. af pigerne og 14 pct. af drenge-ne, også være tegn på mistrivsel, mangel på næringsrig kost, anoreksi ellerandre former for spiseforstyrrelser eller et begyndende stofmisbrug. Deter bemærkelsesværdigt, at fordelingen er så ens for piger og drenge.19. Selvom der tilsyneladende er stor forskel på andelene, er der ikke signifikant forskel mellem pigerog drenge, hverken for andelen af undervægtige eller andelen af overvægtige. Det skyldes højstsandsynligt det lave antal i hver gruppe.

Som nævnt står de unge på tærsklen til voksenlivet, hvorfor de så småt skalbegynde at gøre sig overvejelser om, hvad der skal ske fremadrettet, primærti forbindelse med uddannelse. For de yngste i aldersgruppen er der stadig etpar år, til de forlader folkeskolen, mens det for de ældste måske allerede ersket. På trods af at de unge har fået råd og vejledning omkring uddannelses-valg op gennem folkeskolen, er dette valg alligevel ofte vanskeligt for mange.Uddannelse er vigtig i forhold til de unges fremtidige muligheder,og derfor vil vi i dette afsnit se nærmere på de unges uddannelsessituati-on, samt hvilke forventninger de unge har til fremtiden.Tabel 9.15 viser, at en del af de 14-17-årige på nuværende tids-punkt er uden for uddannelsessystemet. Det gælder for 34 pct. af pigerneog 36 pct. af drengene.TABEL 9.15De 14-17-åriges fordelt efter, hvad de laver til daglig, særskilt for køn. Procent.ArbejderUnder uddannelseAndetVed ikkeAntal besvarelserKilde: Spørgeskema til behandlere.

Behandlerne vurderer, at hele 62 pct. af de 14-17-årige klarer sigdårligt fagligt i skolen. Det er dog værd at bemærke, at 24 pct. vurderes atklare sig ’over middel’ fagligt i skolen. I forhold til de unges fritidsaktivi-teter vurderer 55 pct. af behandlerne, at den unge ikke deltager i fritids-aktiviteter ud over dem, der er obligatoriske gennem skolen eller foran-staltningen. Derudover vurderer 51 pct. af behandlerne, at den ungesfritidsaktiviteter, i de tilfælde, hvor der er fritidsaktiviteter, er af en megetusund karakter. Nærmere beskrivelser fra behandlerne omtaler overdre-vet computerspil og hashrygning i venners lag som de mest usunde fri-tidsaktiviteter.TABEL 9.16De 14-17-årige fordelt efter behandlernes vurdering af den unges forhold tilskole og fritidsinteresser. Procent.Kan lide at gå i skole24453149Klarer sig godt fagligt62132445Deltager ifritidsaktiviteter552025146

Der er en betydeligt større andel af pigerne, hvor sagsbehandleren vurde-rer, at de har fremtidsplaner, og at de er i stand til at fastholde disse pla-ner. Sagsbehandlerne har sværere ved at vurdere, om drengene har frem-tidsplaner, og hvorvidt de kan fastholde disse.En tredjedel af gruppen af unge i de forebyggende foranstaltnin-ger er uden for uddannelsessystemet. Blandt den gruppe, der går i skole,klarer 62 pct. sig dårligt fagligt. Dog er der 24 pct., som vurderes at klaresig ’over middel’ fagligt i skolen, og omkring halvdelen af de unge harfremtidsplaner, som sagsbehandleren vurderer, at de kan fastholde.RISIKOADFÆRD

Denne tabel er delt op på køn, da der i forhold til selvskadende adfærd erforskel på drenge og piger. Det fremgår af tabel 9.18, at denne adfærdoftere viser sig blandt teenagere og særligt piger, hvor der er sket en stig-ning i omfanget af den selvskadende adfærd set i forhold til de 10-13-årige. Andelen af 14-17-årige piger, der udviser meget uhensigtsmæssigselvskadende adfærd, er 15 pct., mens andelen var 9 pct. blandt de 10-13-årige. Undersøgelsen ’Børn og Unge i Danmark’ (Ottesen m.fl., 2010)finder ligeledes, at andelen af piger og drenge, der mistrives eller udviseruhensigtsmæssig adfærd, ændres med alderen. De finder, at drenge trivesdårligere end piger gennem den første del af barndommen, indtil detvender ved 15-års-alderen, hvor piger begynder at få det værst.Ud over selvskadende adfærd er 14-17 år den alder, hvor de un-ge har stiftet bekendtskab med risikoadfærd såsom rygning og alkohol(Mattsson m.fl., 2008). Dette gør sig også gældende for de 14-17-årige i

I forhold til de 10-13-årige, hvor en meget stor del slet ikke er begyndtmed alkohol og stimulerende stoffer, er billedet væsentligt anderledes forde 14-17-årige. Der er 51 pct., der af og til eller ofte drikker alkohol, 29pct., der af og til eller ofte ryger hash, og 4 pct., der af og til tager hårdestoffer.De unge bruger deres erfaringer med alkohol og fester til atfremstille sig selv som modne teenagere, hvorigennem de opnår respektog anseelse fra andre unge. Man kan i den forbindelse forestille sig, at deunge, der har det vanskeligt, og som ikke tidligere har følt sig som en delaf fællesskabet, ser indtagelsen af alkohol som en adgangsbillet til detsociale fællesskab. Det ses her, at de unge kan opnå ny popularitet ved atinvitere til fester, hvor der drikkes alkohol (Kolind, 2010).Behandlerne er endvidere blevet spurgt om, hvor kriminalitets-truede de vurderer de 14-17-årige til at være, det vil sige unge, der er irisikogruppe for at udøve kriminalitet i et eller andet omfang, enten fordide tidligere har foretaget kriminelle handlinger, fordi de bevæger sig i enomgangskreds, hvor der udøves kriminalitet, eller fordi de færdes på be-stemte steder på bestemte tidspunkter, hvor der hyppigt forekommerkriminalitet. Kriminalitetstruede unge er kendetegnet ved at være ungemed en begyndende småkriminel adfærd og en fascination af uhensigts-mæssige sociale relationer og netværk.Som det fremgår af tabel 9.20, vurderer behandlerne, at overhalvdelen af de 14-17-årige ikke er kriminalitetstruet. Imidlertid vurdererde, at en fjerdedel er meget kriminalitetstruet. Dette er en høj andel og enlille stigning i forhold til de 10-13-årige, hvor behandlerne vurderede, at

I dette afsnit analyserer vi de unges udvikling målt i forhold til deresemotionelle og adfærdsmæssige problemer, hyperaktivitet, relationer tilkammerater og prosociale adfærd. For at kunne måle dette har vi brugtdet standardiserede screeningsredskab, Strengths and Difficulties Que-stionnaire (SDQ), i spørgeskemaerne til behandlerne og sagsbehandlerne.SDQ er et spørgeskemabaseret mål for børns og unges personli-ge styrker og svagheder, som anvendes i mange lande. Det gør målings-redskabet velegnet til sammenligninger på tværs af lande og kulturer.SDQ-skalaen er udviklet i England af Goodman (Goodman, 1997). SDQbestår af et skema med 25 spørgsmål, der kan gives til forældre eller lære-re (i vores tilfælde behandlere og sagsbehandlere) for 4-16-årige, og etskema med 25 spørgsmål, der kan udfyldes af de 11-16-årige selv. Dendanske oversættelse af SDQ er foretaget af fire psykologer, der – uaf-hængigt af hinanden – har udarbejdet hvert sit forslag, der så er blevetsammenholdt og diskuteret (Obel m.fl., 2003). Den danske oversættelseer siden hen blevet optaget på den officielle SDQ-hjemmeside,www.sdqinfo.org, hvor SDQ-spørgsmålene findes på mere end 60 sprog.Med SDQ måles fem forskellige aspekter af barnets eller den un-ges personlige styrker og svagheder. Skemaet dækker fire problemområder:1.2.3.4.Emotionelle problemerAdfærdsproblemerHyperaktivitet/uopmærksomhedProblemer i forholdet til jævnaldrende.

Samt et styrkeområde (prosocial adfærd). SDQ er det samlede mål forsociale og psykiske problemer.Både inden for hvert område og samlet opnår den unge et pointtal,der statistisk indikerer henholdsvis normal adfærd, adfærd uden for normal-området (også kaldet psykopatologi) eller et grænseområde (’borderline’)derimellem.20Grænserne mellem disse områder er givet fra centralt hold påSDQ-hjemmesiden, så omkring 10 pct. af alle børn i et område (eksempelvisen kommune eller en skole) scorede uden for normalområdet, yderligere 10pct. inden for grænseområdet (’borderline’), og de resterende 80 pct. af bør-nene scorede inden for normalområdet (Goodman, 1997).Tabel 9.21 viser sagsbehandlernes og behandlernes besvarelseromkring børnenes personlige styrker og svagheder, både for de fem un-derkategorier og den samlede SDQ-score.Behandlerne vurderer (første kolonne), at 56 pct. af de 14-17-årige er uden for normalområdet i den samlede SDQ-score. Samtidigvurderer sagsbehandlerne (anden kolonne), at 72 pct. af de 14-17-årige eruden for normalområdet. Hvis vi sammenligner med de 10-13-årige fradelrapport 4, var der flere i denne aldersgruppe, hvor behandler og sags-behandler vurderede, at de er uden for normalområdet i den samledeSDQ-score. Her vurderede behandler og sagsbehandler, at henholdsvis70 pct. og 77 pct. er uden for normalområdet.SDQ-spørgeskemaet omfatter også en række spørgsmål, der skalopfange problemernes indflydelse på den unges daglige liv i hjemmet, sko-len og fritiden. Også her udregnes et samlet mål for, i hvor høj grad denunge er påvirket/belastet af sine problemer i sine dagligdags sociale roller.Tabel 9.22 viser omfanget af de unges problemer. Tallene visermed al tydelighed, at de 14-17-årige, der er visiteret til de udvalgte fore-byggende foranstaltninger, i høj grad er påvirket af de vanskeligheder, dehar inden for flere af følgende områder: det følelsesmæssige område,koncentration, adfærd og samspil med andre mennesker. Behandlernesvarer yderligere, at den unges vanskeligheder især påvirker den ungemed hensyn til indlæring og til en vis grad også i forhold til dagligdagen ihjemmet og med vennerne.

Denne status for de 14-17-årige fremhæver en række punkter, som ervigtige i forhold til det forebyggende arbejde med unge i denne alders-gruppe. I det følgende vil vi tegne et overordnet billede af disse opmærk-somhedspunkter med udgangspunkt i Business Excellence-modellen.Det skal imidlertid erindres i forhold til denne præsentation, atde skitserede billeder bygger på baselineindsamlingen blandt de udvalgteforanstaltninger. Med andre ord giver vi et indledende indblik i de pro-blematikker, som børnene har i starten af og under deres ophold i foran-staltningerne. Vi ved endnu ikke, hvordan børnene trives, når de stopperi en foranstaltning. Dette vil fremgå af den afsluttende rapport i projekt-forløbet.MÅLGRUPPE, FORMÅL OG INDHOLD

Behandlerne vurderer, at hovedparten af de 14-17-årige, der visiteres tilforanstaltningerne, passer ind i den enkelte foranstaltnings målgruppe.Mange af de 14-17-årige har betydelige problemer med derespsykiske helbred. Desuden er der en større gruppe piger i denne alders-gruppe, der udviser uhensigtsmæssig selvskadende adfærd. Det er imid-lertid ikke kun psykisk, at disse unge synes at opleve betydelige proble-mer. Mange oplever også fysiske problemer, som kan præge deres hver-dag. Eksempelvis vurderes cirka hver femte at være udpræget overvægtig,mens lidt mere end hver tiende vurderes til at være udpræget undervæg-tig.De 14-17-årige har for alvor stiftet bekendtskab med alkohol oghash. Der er 51 pct., der af og til eller ofte drikker alkohol, og 29 pct.,der af og til eller ofte ryger hash.Samlet set tegner der sig således et billede af nogle 14-17-årigeunge, der oplever betydelige problemer i hverdagen, som påvirker derestrivsel og udvikling. Ligeledes fremgår det, at over halvdelen af de ungeikke klarer sig godt i skolen, og mange deltager ikke i fritidsaktiviteter.Desuden er det knap halvdelen af de 14-17-årige, der er lidt eller megetkriminalitetstruet. Der er således ikke kun en risiko i forhold til derestrivsel og udvikling på kort sigt, men i høj grad også på langt sigt, da deunge risikerer at udvikle psykiske og fysiske lidelser, at stå uden en ud-dannelse, at være isoleret fra jævnaldrende og at ty til risikoadfærd someksempelvis kriminelle handlinger.

Det er dog vigtigt at nævne, at det ikke udelukkende er hos deunge, at vi finder betydelige problemer i trivslen. De findes også i famili-erne generelt. En stor andel af de unge bor med en enlig mor, og mangeaf mødrene står uden for arbejdsmarkedet. Herudover vurderer behand-lerne, at en stor del af forældrene fungerer dårligt i sociale sammenhænge,hvilket kan hænge sammen med, at der i mange familier vurderes at værepsykiske problemer. Dette betyder, at familien og den unge har et be-grænset netværk at støtte sig til, hvis der opstår problemer. Der findessåledes alvorlige problemer, som de unge skal håndtere i dagligdagen.Ikke kun hos dem selv, men også i deres familie.SAMARBEJDET MED ANDRE

OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER IFOREBYGGENDE ARBEJDE MED14-17-ÅRIGEI dette kapitel sammenfatter vi den viden om forebyggende arbejde med14-17-årige, som er beskrevet gennem rapporten. Opmærksomheds-punkterne i sammenfatningen bygger på den viden, der er genereret i deøvrige kapitler, og dermed på en række forskellige metodetilgange. Derinkluderes viden opnået gennem praksiserfaringer i forebyggende foran-staltninger såvel som viden opnået via gennemgang af forskningen påområdet, nøgletalsanalyse af relevante data for de danske kommunersamt de foreløbige fund fra effektmålingen. Kapitlet gennemgår en ræk-ke punkter, som kommunerne bør være opmærksomme på ved igangsæt-telse af forebyggende foranstaltninger rettet mod børn i alderen 14-17 år.Det er vigtigt at bemærke, at opmærksomhedspunkterne er base-ret på forskning, praksis og erfaring. Erfaringerne fra de deltagende for-anstaltninger, der har 14-17-årige som målgruppe, er endnu ikke bleveteffektevalueret. Der er derfor endnu kun tale om praksisser, som de pro-fessionelle i foranstaltningerne oplever, har en positiv virkning i forholdtil det forebyggende arbejde. Ved afslutningen af projektet i 2013 sam-menholder vi resultaterne fra effektevalueringen for alle aldersgruppermed opmærksomhedspunkterne fra de enkelte delrapporter. Det endeli-ge resultat bliver udgivet i en afsluttende rapport for projektet, der vilkomme til at dække alle aldersgrupperne i dialogprojektet.

Alle kommuner skal have udarbejdet en sammenhængende bør-nepolitik, der skal sikre, at der er sammenhæng mellem det generelle ogforebyggende arbejde og den mere individuelle indsats over for børnmed behov for særlig støtte. En vigtig del af arbejdet i kommunerne er atvurdere, hvorvidt der er behov for en forebyggende indsats. Kommu-nerne har ifølge serviceloven pligt til at hjælpe de børn og unge, der erudsat for særlig risiko. Servicelovens § 1 opstiller de overordnede formålmed loven, mens § 46 (se Boks 10.1) opstiller formål for den kommunaleindsats over for børn og unge med særlig behov for støtte.BOKS 10.1Servicelovens § 46 om formålet med at yde støtte til børn og unge.§ 46. Formålet med at yde støtte til børn og unge, der har et særligt behov herfor, er at sikre, atdisse børn og unge kan opnå de samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selv-stændigt voksenliv som deres jævnaldrende. Støtten skal ydes med henblik på at sikre barnetseller den unges bedste og skal have til formål at:1.sikre kontinuitet i opvæksten og et trygt omsorgsmiljø, der tilbyder nære og stabile relatio-ner til voksne, bl.a. ved at understøtte barnets eller den unges familiemæssige relationer ogøvrige netværk2.sikre barnets eller den unges muligheder for personlig udvikling og opbygning af kompeten-cer til at indgå i sociale relationer og netværk3.understøtte barnets eller den unges skolegang og mulighed for at gennemføre en uddan-nelse4.fremme barnets eller den unges sundhed og trivsel5.forberede barnet eller den unge til et selvstændigt voksenliv.Stk. 2. Støtten skal være tidlig og helhedsorienteret, så problemer så vidt muligt kan forebyggesog afhjælpes i hjemmet eller i det nære miljø. Støtten skal i hvert enkelt tilfælde tilrettelæggespå baggrund af en konkret vurdering af det enkelte barns eller den enkelte unges og familiensforhold.Stk. 3. Støtten skal bygge på barnets eller den unges egne ressourcer, og barnets eller den ungessynspunkter skal altid inddrages med passende vægt i overensstemmelse med alder og moden-hed. Barnets eller den unges vanskeligheder skal så vidt muligt løses i samarbejde med familienog med dennes medvirken. Hvis dette ikke er muligt, skal foranstaltningens baggrund, formål ogindhold tydeliggøres for forældremyndighedsindehaveren og for barnet eller den unge.Kilde: www.retsinformation.dk, 2011.

Vi har valgt de fire temaer, fordi de beskriver centrale felter i det fore-byggende arbejde med udsatte unge. Temaerne rammer både det, derkendetegner det gode arbejde med de unge, og de udfordringer, der lig-ger i at arbejde med denne udsatte gruppe. De unges problemstilling ermere kompleks og sammensat end de yngre aldersgrupper, vi har beskre-vet i tidligere delrapporter, eksempelvis de 5-9-årige i Lausten m.fl.(2011a) og de 10-13-årige i Lausten m.fl. (2011b). Samtidig skal der tageshøjde for, at de unge står på kanten af voksenlivet og dermed over forden overgangsproces, som alle unge skal igennem i forhold til uddannel-sesskift og/eller indtræden på arbejdsmarkedet.

Temaet ’Voksne børn eller unge voksne’ belyser den problemstilling, derligger i, at de udsatte unge ikke er rigtigt børn, men heller ikke rigtigtvoksne. På den ene side er de voksne børn, der stadig tilhører børne-gruppen, der kan visiteres til en forebyggende foranstaltning under ser-vicelovens § 52, stk. 3. På den anden side er de unge voksne, der alleredeer i gang med overgangsprocessen mod voksenlivet. Det er en balance-gang for de professionelle at få arbejde, relationer og behandling afpasset,så det præcist rammer den unge, hvor den unge er.En af udfordringerne er i den forbindelse, at mange sagsbehand-lere og behandlere, der arbejder med denne målgruppe, ikke kun arbejdermed gruppen af udsatte unge, men med alle aldersgrupper. Herved ar-bejder de oftere ud fra et ’børneperspektiv’ og har en særlig viden omudsatte børn. Det er imidlertid centralt at være opmærksom på, at der ersærlige vilkår, som gør sig gældende for gruppen af voksne unge, blandtandet den begyndende overgangsproces til voksenlivet, som ikke ladersig fange igennem et børneperspektiv. Samtidig med at den unge skalbehandles reelt i forhold til servicelovens § 50 og § 52, stk. 3, skal sags-behandlerne være ekstra opmærksomme på servicelovens § 46 (se boksBoks 10.1) og det faktum, at de står tættere på at skulle begynde et selv-stændigt voksenliv, så det sikres, at støtten til den udsatte unge gennem-tænkes hele vejen rundt om den udsatte unge.MÅLGRUPPE, FORMÅL OG INDHOLD

I forhold til målgruppen, formålet og indholdet i det forebyggende ar-bejde med denne gruppe af unge er det vigtigt at være opmærksom på, atder her er tale om en bredere sammensat gruppe af unge end den, vi tid-ligere har set ved de yngre aldersgrupper. Som det fremgik under statusfor effektevalueringen, viser behandlernes vurderinger, at de unge har etbedre helbred sammenlignet med yngre aldersgrupper (Lausten m.fl.,2011a; Lausten m.fl., 2011b). Dette betyder imidlertid ikke, at de ungetrives. Effektevalueringen peger på, at hovedparten af de unge passer indi foranstaltningernes målgruppe, og at de oplever en række komplekseproblemer. Eksempelvis er det over halvdelen af de unge, som ikke kla-rer sig godt i skolen, og ligeledes fremgår det, at over halvdelen ikke del-tager i fritidsaktiviteter, en andel, der er større end for aldersgruppen ge-

nerelt.21Samtidig er det imidlertid vigtigt at være opmærksom på, at om-trent en fjerdedel af de unge vurderes til at ligge over middel i deres sko-lefærdigheder.22Diversitet synes med andre ord at være det begreb, sombedst forklarer målgruppen blandt de unge 14-17-årige.De unge befinder sig i en vigtig livsfase, en fase, man kande ’Overgangsprocessen til voksenlivet’, hvor centrale spørgsmål om ud-dannelse, beskæftigelse og at bo for sig selv melder sig, og hvor de i sti-gende grad forventes at tage ansvar for eget liv – og forholde sig til om-givelserne. Dette kan betyde, at flere unge konfronteres med problema-tikker, der ikke tidligere har været synlige, eller som de unge ikke tidligerehar skullet forholde sig til selv. Hvis disse problematikker og de voksen-de forventninger om selv at tage stilling til eget liv synes uoverskuelige,kan de unge reagere med forskellige former for risikoadfærd. Dette er enaf grundene til, at de visiteres til en forebyggende foranstaltning.At der er tale om en bredere målgruppe kommer også til udtrykved, at flere af kommunerne oplever, at de modtager unge, som ikke tid-ligere har været kendt af kommunen. Eksempelvis oplever Faxe Kom-mune, at forældrene gerne vil deltage i forældrenetværk, fordi de af for-skellige årsager ikke kan håndtere de unges risikobetonede adfærd.Basement i Fredericia oplever også, at omkring halvdelen af de unge, demodtager, ikke tidligere har modtaget støtte gennem en anden kommu-nal foranstaltning.I det forebyggende arbejde med denne aldersgruppe er det følge-lig centralt, at sagsbehandlere og behandlere holder sig for øje, at der herer tale om en bredspektret gruppe af unge. Det er ikke tilstrækkeligt at sedisse som ’voksne børn’, da der herved er elementer af deres oplevedeproblematikker, som man ikke fanger. Til tider må man også betragtedem som ’unge voksne’.HENVISNING OG VISITERING

I erkendelse af at denne gruppe af unge har nogle særlige udfordringer,er det vigtigt, at den børnefaglige undersøgelse tager særskilt højde fordette. En henvisning sker normalt på baggrund af en børnefaglig under-søgelse efter servicelovens § 50 og en dertilhørende handleplan, der pe-21. Til sammenligning viser ’Børn og unge i Danmark’ fra 2010, at 25 pct. af de 15-årige drenge og31 pct. af de 19-årige drenge ikke går til sport. Det samme gør sig gældende for 28 pct. af de 15-årige piger og 34 pct. af de 19-årige piger (Ottosen m.fl., 2010).22. Til sammenligning klarer 76 pct. af de 15-årige og 79 pct. af de 19-årige sig godt eller virkeliggodt i skolen rent fagligt i ’Børn og unge i Danmark’ i 2010 (Ottosen m.fl., 2010).

ger på behov for foranstaltning. Det hele foregår altså ud fra den be-tragtning, som gælder alle børn, der kommer ind under servicelovens §50.I Assens Kommune foregår visiteringen i et tæt samarbejde mel-lem sagsbehandler, lederen af foranstaltningen Brahesholm og SSP for atsikre inddragelse af al relevant viden om den unges niveau. I både Frede-ricia og Mariagerfjord Kommune sidder lederne af foranstaltningen oglederne af henholdsvis Familie- og Ungdomscentret og Familierådgiv-ningen med i visitationsteamet, hvilket fører til god overensstemmelsemellem ung og foranstaltning. I Aarhus er der ikke denne tætte sammen-hæng mellem sagsbehandlerens vurdering og visitationsudvalgets forde-ling på tilbud, måske fordi kommunens størrelse ikke indbyder til det.METODER

Teenagere er kendetegnet ved at være i oprør og ved at løsrive sig fraforældre og andre nære voksne i deres liv. Forældre og andre voksne be-tyder mindre, og de fællesskaber, de opnår med andre unge, bliver megetbetydningsfulde. Udfordringen er her at sikre, at de unge ikke dropperud af folkeskolen, at de kommer godt i gang med en ungdomsuddannel-se, samt at de holdes ude af kriminalitet og misbrug (Kock, 2010).De under vidensopsamlingen beskrevne foranstaltninger (MTFC,MultifunC, TND og ART) arbejder alle med forandring af antisocial ad-færd og er direkte rettet mod, at den unge udvikler sociale færdigheder,der er brug for for at kunne begå sig i uddannelsessystemet. Det er altsåmetoder, der er specielt udviklet til at tage sig af unge med problemeromkring sociale færdigheder.Det er kendetegnende for de forebyggende foranstaltninger, atdet er det mål, de alle arbejder hen imod. Eksempelvis laver Brahesholmi Assens kontrakter med de unge, hvor de indvilliger i at holde sig vækfra tidligere venner med dårlig indflydelse, at arbejde hen mod mulighe-den for at starte på en ungdomsuddannelse og holde sig ude af kriminali-tet og misbrug.De unge har igennem deres barndom ofte oplevet mange neder-lag på grund af manglende kompetencer og færdigheder. Derfor arbejdesder metodemæssigt meget med anerkendelse gennem en systemisk ognarrativ tilgang, hvor de unge ’mødes, hvor de er’ og anerkendes for det,de kan. Basement i Fredericia og Ungeteam i Aarhus arbejder bevidst ogtydeligt efter denne tilgang, der kan hjælpe den unge med at se sig selv på

Det er imidlertid ikke kun i forhold til målgruppen af unge, at vi ser etbredere spektrum i foranstaltningerne. Det gør sig også gældende i for-hold til medarbejdergruppen. Medarbejderne dækker over lærere, pæda-goger, håndværkere og behandlere. Den mere bredt sammensatte med-arbejderstab giver mulighed for at imødekomme en lang række af de for-skellige behov, som den bredspektrede målgruppe har. Samtidig giver detdog en række udfordringer i foranstaltningerne.På baggrund af casestudierne i foranstaltningerne fremgår det, atden brede medarbejderstab har en række fordele, idet medarbejdernesamlet set dækker mange kompetencer. Den brede sammensætning afmedarbejdere betyder dog samtidig, at det kan være vanskeligt for denenkelte foranstaltning at samle medarbejderne til en gruppe med et fællessprog. En anden konsekvens er, at de mange forskellige kompetencerblandt medarbejderne gør det vanskeligt at se, hvilke kompetencer ogbehov for faglig udvikling der kan være blandt medarbejderne. Der ermedarbejdere i de interviewede kommuner, som efterspørger et størrefokus på faglig udvikling.På den ene side synes det vigtigt, at medarbejderne i disse foran-staltninger besidder en række forskellige kompetencer og fagligheder. Påden anden side er det imidlertid vigtigt, at medarbejderne samles til enstab med et fælles sprog for herved at sikre, at der dannes et fælles fokusi det forebyggende arbejde med de unge.SAMARBEJDE MED ANDRE

Resultatet for det forebyggende arbejde med ’voksne børn’ og ’ungevoksne’ skal have et fokus på og en sikring af, at disse unge støttes i denovergangsproces, som de gennemgår på dette stadie i livet. Det er vigtigtat holde sig for øje, at dette er en overgangsproces, som rækker bredt, daden påvirker mange aspekter af de unges liv. Det er derfor også nødven-digt, at der ikke kun er fokus på dokumentation og resultater inden for etbegrænset område, men at der her er fokus på den helhedstænkning, somer tænkt ind i serviceloven. I Fredericia benytter behandlerne sig af selv-rapportering for at sikre, at de arbejder med det, der er relevant for denunge, ligesom det giver muligheder for en mere præcis evaluering af for-løbet. Brahesholm i Assens har udviklet deres egen statusevaluering (sebilag 2), hvor de vurderer den unges udvikling inden for de områder ogmålsætninger, der indgår i handleplanen, med udgangspunkt i en særligtudviklet vurderingsskala. Disse former for evaluering er meget person-nære, og de unge bliver oplyst om alle overvejelser og fremgange, så deunge bevidstgøres, og der gives mulighed for løbende at have en dialogom udviklingen.

Temaet om social integration omfatter modpoler som omsorg eller kon-trol, klient eller selvstændig og handler om et klassisk, men centralt, dis-kussionsemne inden for det sociale arbejde. Alt socialt arbejde er en ba-lancegang mellem ønsket om at hjælpe til selvstændighed og risikoen forat klientgøre en person, det vil sige at gøre personen uselvstændig og ini-tiativløs, afhængig af andre og andres beslutninger om personens liv (Jär-vinen & Mik-Meyer, 2004). Vi ønsker at videreføre diskussionen her, dacasestudierne såvel som forskningen peger på, at den også er vigtig i detforebyggende arbejde med gruppen af unge på 14-17 år. Dette skyldes

over unge, som ikke vurderes at have tilstrækkeligt med problemer tilanbringelse, på den anden side unge, hvor anbringelse ikke kan oprethol-des. Brahesholm er eksempelvis opstået på projektbasis for en lille grup-pe unge, der var anbringelsestruede på grund af misbrug og kriminalitet.Målgruppen er dog siden hen blevet lidt bredere, så Brahesholm nu ogsåhenvender sig til unge med sociale og skolemæssige problemer.Samtidig med gruppen af meget udsatte unge er der en ny mål-gruppe, der ikke har været inden for systemet før. Denne gruppe er unge,der kommer fra hjem med forældre med både uddannelse og beskæfti-gelse. De unge er psykisk ustabile, har muligvis ikke fundet sig til rette iuddannelsessystemet eller er marginaliseret på den ene eller den andenmåde i forhold til normalsystemet. Ungeteam i Aarhus er en foranstalt-ning med fokus på relationsarbejde og praktisk hjælp, hvor en del af deunge, der henvises til Ungeteamet, befinder sig i psykiatriens grænseland,men ikke nødvendigvis er anbringelsestruede.Det er vigtigt at have for øje, at der iblandt målgruppen findesunge, som kommunen ’ikke har kunnet nå’ med andre tiltag, de såkaldtforanstaltningstrætte unge. Dette kendetegner især de unge fra Værk-stedsplads i Mariagerfjord Kommune. Det forebyggende arbejde meddisse unge er vigtigt, men samtidig tydeliggør gruppen det dilemma, somkendetegner det sociale arbejde, og som er i fokus under dette tema: di-lemmaet mellem at yde omsorg og kontrol på samme tid. De unge indgåri foranstaltningerne for at sikre deres trivsel og udvikling – de skal havesamme mulighed for at opnå et selvstændigt voksenliv som deres jævn-aldrende. De har således brug for omsorg og støtte til at udvikle sig, såde kan klare sig selvstændigt. De unge er imidlertid også visiteret til deforebyggende foranstaltninger, fordi de udviser problemer og risikobeto-net adfærd, som ikke accepteres af det omgivende samfund. De fleste afforanstaltningerne arbejder da også meget med adfærd og socialisering.En af årsagerne til, at målgruppen er blevet bredere, fremgår af nøg-letalsanalysen. Her fremgår det, at der næsten er samme andel af unge i fore-byggende foranstaltninger som i anbringelse. Mange unge i anbringelse mod-tager også en forebyggende foranstaltning, hvorfor en del af de anbragteunge også tæller under de forebyggende foranstaltninger. Ser vi bort fra disseunge, er der pludselig flere 14-17-årige, der er anbragt, end 14-17-årige, derudelukkende modtager en forebyggende foranstaltning.Målgruppen for de forebyggende foranstaltninger er som oftestunge, der ikke kan være andre steder. De er oftest ikke anbragt (det er

Henvisning og visitering til en foranstaltning for denne aldersgruppefordrer en handleplan med fokus på overgangsprocessen og på den selv-stændiggørelse, der er nødvendig, for at den unge kan gennemføre over-gangen fra voksent barn til ung voksen.I Assens er henvisningen til Brahesholm tilrettelagt fleksibelt, såakutte visiteringer kan håndteres. Her kan SSP-medarbejdere og UU-vejledere kontakte Brahesholm direkte, hvorefter sagsbehandleren i sam-arbejde med Brahesholm laver den endelige børnefaglige undersøgelse oghandleplan. Basement i Fredericia gør meget ud af statusopfølgninger påhandleplanen, hvor selvrapportering fra den unge også benyttes for atsikre, at ungekonsulenterne arbejder med det, den unge finder relevant.METODER

Det forebyggende arbejde med udsatte unge ligger et sted mellem fuldomsorg og fuld kontrol, samtidig med at den unge enten udlæres somklient eller som selvstændigt individ. Inden for disse yderpunkter liggerde metoder, som bruges i de beskrevne foranstaltninger.Der findes forskellige tilgange til og forståelser af arbejdet meddenne gruppe af unge. Det er vigtigt, at foranstaltningerne er sig bevidstom, hvilken tilgang og forståelse deres forebyggende arbejde bygger på.Eksempler på forskellige tilgange til og forståelser af arbejdet fremgår afcasestudierne, hvor blandt andet Basement i Fredericia hovedsageligt erbaseret på relationspædagogik, mens Brahesholm i Assens er baseret påkonsekvenspædagogik og kontrol.Behandlerne i foranstaltningerne fremstår alle som rollemodellerfor de unge for herigennem at vise de unge, hvordan livet også kan leves.På Værkstedsplads i Mariagerfjord er det håndværkeren, der er rollemo-del gennem nærhed og arbejdsfællesskab, mens Basement i Fredericiaogså bruger andre unge som rollemodeller i en ’ung til ung’-ordning fordem, der er på vej til at blive udsluset.

Når der arbejdes så meget med empowerment, anerkendelse, re-lationer og rollemodeller, bliver foranstaltningerne mindre klientprægedeog mere aktivitets- og selvhjælpsprægede. De anerkendende metoder op-leves som effektive til at få udviklet de unges selvværd ved at bevidstgøredem om egne ressourcer. Gennem den tætte relation får de unge et med-ansvar i forhold til de aktiviteter, som de deltager i, og de situationer,som opstår gennem mødet mellem ung og behandler. I Ungeteam i Aar-hus er det italesat, at der er fokus på ’den unges ressourcer, håb ogdrømme’, samtidig med at den praktiske pædagogiske støtte også funge-rer som ’sidemands-oplæring’.Disse tilgange illustrerer alle en omsorgsbaseret tilgang. Det erimidlertid vanskeligt nøjagtigt at indfange, hvad det vil sige at ’møde deunge, hvor de er’. Denne åbne tilgang til de unge med fokus på de ungestrivsel skaber en risiko for, at det bliver den enkelte medarbejders tolk-ning af den enkelte unges problemprofil og medarbejderens kompeten-cer, som bestemmer, hvilke elementer hos den unge som er fokus i ar-bejdet. Samtidig skaber det en mulighed for, at de unge skubbes til ek-sempelvis at tage sig mere sammen i skolen og klare sig bedre fagligt.Det er helt centralt for disse unge, at de udvikler færdigheder, somgør dem i stand til at afslutte deres foranstaltningskarriere og giver dem mu-lighed for at stå på egne ben. De skal derfor lære at navigere i en dagligdag,hvor det er nødvendigt at stå op om morgenen, vaske tøj, betale regninger,bo for sig selv, lave mad og lignende forhold. Det er derfor ikke tilstrække-ligt med en god relation mellem den unge og behandleren. Behandleren skalbruge denne relation til at yde tilstrækkelig med kontrol over den unge til, atden unge udfordrer sine egne kompetencer og udvikler sig. Dette bliver ogsåpointeret i Ungeteamet i Aarhus, hvor der blandt andet kan ydes praktiskstøtte til at flytte i egen bolig. Samtidig skal behandleren dog ikke yde kontroli en grad, så det påvirker den unges mulighed for at udvikle sig selvstændigtog gennemgå overgangsprocessen på egne vilkår. Det kan med andre ordføles som at balancere på en knivsæg.MEDARBEJDERE OG FAGLIGHED

gerne er startet som et forsøg på at etablere tilbud rettet mod dem, somandre ikke vil tage sig af, og medarbejderstaben er mere eller mindrehåndplukket til opgaven. Det gælder for både Brahesholm i Assens ogVærkstedsplads i Mariagerfjord. I Basement i Fredericia er medarbejder-gruppen mere homogen, bestående hovedsageligt af pædagoguddannedeog socialrådgivere, og er kendetegnet af stor robusthed. Basement læggervægt på, at de har en stærk faglig kultur, der er med til at give høj medar-bejdertrivsel og minimal udskiftning i gruppen.Medarbejderne besidder således mange og forskellige kompeten-cer, hvilket er positivt, men samtidig skaber det en risiko for, at dermangler et fælles sprog og en fælles retning i det forebyggende arbejde,som også tidligere belyst. Ved manglen på fælles retning i arbejdet er derrisiko for, at arbejdet med den enkelte unge bliver personafhængigt. Denunge vil herved lære de kompetencer og blive tilbudt de muligheder, somden primære kontaktperson har fokus på og viden om. Ved at sikre enudveksling af viden og kompetencer blandt medarbejderne er der størresandsynlighed for, at den enkelte medarbejder har et bredt fokus i arbej-det med den unge.ORGANISERING OG LEDELSE

Lederne af de præsenterede foranstaltninger har alle en række af færdig-heder at trække på i deres arbejde med de udsatte unge, da de enten harstor ballast fra tidligere arbejdspladser inden for belastede miljøer (blandtandet kriminalforsorgen og institutionsmiljøet) eller er uddannede hånd-værkere. Det er med andre ord en gruppe af ledere, som er tydelige i de-res adfærd og handlinger, og som er tydelige i forhold til at vise vej for deunge. Dette ses som en fordel, når det handler om denne gruppe unge,der ofte har behov for handling frem for snak og praktisk vejledning i,hvordan man opfører sig i forskellige sociale sammenhænge.SAMARBEJDE MED ANDRE

pelvis SSP, misbrugskonsulenter, politiet og psykiatrien. Herudover er detvigtigt at have fokus på de unges overgang til voksenlivet igennem samar-bejde med uddannelses- og beskæftigelsesområdet.Det er imidlertid ikke kun i forhold til andre forvaltningsområ-der, at vi ser en nødvendighed for et tæt samarbejde og udveksling afviden. Effektevalueringen peger på, at selv inden for børnesystemet erder forskellige vurderinger af de unge og deres behov. Sagsbehandlere ogbehandlere vurderer eksempelvis de unges trivsel forskelligt. Behandler-ne mener, at 56 pct. af de unge falder uden for normalområdet i forholdtil deres personlige styrker og svagheder, mens sagsbehandlerne vurderer,at det gør sig gældende for 72 pct. af de unge (jf. den samlede SDQ-score i kapitel 9). Dette peger på, at der i kommunerne ikke er sammeopfattelse af de unge, hvilket kan have en væsentlig betydning for de mu-ligheder og tilbud om støtte, som de unge modtager. På den ene side kanman eksempelvis formode, at enfor positivvurdering af en ungs behov påden ene side medfører, at den unge ikke visiteres til den støtte, der reelter behov for. På den anden side kan enfor negativvurdering af den ungestrivsel og behov bevirke, at den unge modtager støtte, som overkompen-serer og herved fratager den unge en del af sin selvstændighed. Herud-over kan den unge komme til at indgå i en gruppe af unge med merekomplekse problemprofiler og med en højere grad af risikoadfærd, somden unge lader sig præge af.DOKUMENTATION OG RESULTATER

Når de forebyggende foranstaltninger skal se nærmere på deres doku-mentation og resultater, er det vigtigt, at de samtidig tager med ind i de-res overvejelser, hvor de befinder sig på den tidligere opstillede figur 10.1.Denne overvejelse skal bruges til at perspektivere de umiddelbare resul-tater, da foranstaltningen herved bliver bedre rustet til at tage stilling til,hvorvidt de ønskede resultater reelt opnås – og hvad der reelt er de øn-skede resultater. Vurderes det som et positivt resultat, hvis en ung ek-sempelvis klarer sig godt i uddannelsessystemet, men har svært ved attage sig af sig selv i dagligdagen og ’stå på egne ben’, da den unge ikkehar udviklet færdigheder til at klare sig selv?SYSTEMETS FLEKSIBILITET

skræddersyede eksperimenterende tilbud, hvor nogle ildsjæle har fåetmuligheden for at gribe tingene lidt skævt an for at finde en løsning, dervirker for en speciel gruppe af udsatte unge. For at dette kan fungere,forudsættes der et fleksibelt system, som giver politisk opbakning og fri-rum til at se muligheder og skabe resultater.Vi ønsker med dette tema om fleksibilitet at sætte fokus på, atden kreativitet og fleksibilitet, som de forebyggende foranstaltninger op-lever inden for foranstaltningens rammer, også skal findes inden for detsociale system generelt. Casestudierne viser, at fleksibilitet på flere ni-veauer er central, samtidig med at forskningen peger på, at det er nød-vendigt med hurtig indsats over for de 14-17-årige unge, da de ellers kanudvikle uhensigtsmæssige handlemønstre som eksempelvis risikoadfærd iform af brug af rusmidler eller udførelse af kriminelle handlinger.HENVISNING OG VISITERING

Det har vist sig meget nyttigt med en fleksibel henvisning, fordi mange afde unge står med et akut behov for behandling, enten som tidlig indsatsover for et akut opstået problem eller som hurtig indsats over for et pro-blem, som det ikke tidligere har været muligt at løse, for at undgå, at detvokser sig større.Brahesholm i Assens kommune lægger vægt på en hurtigtarbej-dende visitering, da der ofte er tale om ’her og nu’-situationer, der kræverøjeblikkelig handling. Hvis den børnefaglige undersøgelse og handlepla-nen ikke er udarbejdet, udfyldes et visiteringsskema i fællesskab mellemsagsbehandler og foranstaltning, og undersøgelsen og handleplanen lavesefterfølgende. For Værkstedsplads i Mariagerfjord og Basement i Frede-ricia foregår visiteringen oftest gennem visitationsteamet, der har denbørnefaglige undersøgelse med på mødet. Basement har en venteliste påtypisk 1-3 måneder, der dog fraviges, hvis der er tale om en akut sag, såden unge får hjælp med det samme. Værkstedsplads er derudover af-hængig af det rette match mellem ung og håndværker – hvis det matchikke findes, visiteres der ikke til Værkstedsplads, men til noget andet.Fleksibiliteten i henvisning og visitering, der er opbygget i flere afforanstaltningerne, er central for ikke at ’tabe’ de unge på et tidspunkt, hvorde har et stort behov for hjælp. Der kan således være behov for, at kommu-nerne tænker anderledes for at kunne tilgodese denne gruppe af unge.

Organisatorisk bør den forebyggende foranstaltning som enhed væreopmærksom på ikke at lukke sig om sig selv. Det er vigtigt, at lederen harstor indsigt i kompleksiteten i det sociale system og de muligheder, somfindes her. Ellers risikerer den forebyggende foranstaltning at isolere siguden tæt tilknytning til resten af det sociale system. Da det er vigtigt fordenne udsatte gruppe af unge, at der findes et bredt spektrum af mulig-heder, og at der er fokus på overgangen til et selvstændigt voksenliv, erdet nødvendigt, at ledelsen har fokus på samarbejde med en lang rækkeaf aktører. Det kan eksempelvis gøres som i Aarhus, hvor Ungeteamfungerer som en matrikelløs indsats, der møder de unge der, hvor der erbehov for, at de mødes, eller som i Fredericia, hvor Basement fysisk hol-der til i et hus, hvor der er flere funktioner repræsenteret, så der fysisk erkort afstand til de andre aktører.Foranstaltningerne skal have lang snor, så de kan tilrettelæggearbejdet med de unge hensigtsmæssigt i forhold til de unges behov. Deter dog vigtigt med klare mål, metoder og sprogbrug for arbejdet, da mål-sætningerne og formålet herved flyttes fra den enkelte ansatte i foran-staltningen og over på personalestaben som en samlet gruppe.Lederne i foranstaltningerne fremstår også som en bredere fag-gruppe end tidligere, og deres personlige engagement fremtræder tydeligtunder casestudierne. Det personlige engagement sikrer en energi og ud-vikling i det forebyggende arbejde med disse unge, men det medførerogså, at foranstaltningerne og ledelsen er sårbar, da den let bliver person-afhængig. Eksempelvis trækker Brahesholm mange gange på lederenskontaktnetværk, når der skal sættes aktiviteter i gang.SAMARBEJDE MED ANDRE

For at sikre den helhedsorienterede indsats og forståelse er det såledesvigtigt, at foranstaltningerne indgår i samarbejde med andre foranstalt-ninger. Dette vil skabe en større forståelse og viden på tværs af foran-staltningerne og inden for det kommunale system, der kan medvirke til,at foranstaltningerne i sig selv vil stå stærkere, men også, at kommunensindsats over for udsatte børn og unge generelt forbedres. Den højeregrad af vidensdeling og ’fleksibel viden’ bevirker, at de enkelte foran-staltninger bedre kan følge resultaterne af deres arbejde: Hvad opnåedede via deres indsats, og hvilke veje bevæger den unges liv sig fremover?Herved får foranstaltningerne bedre mulighed for at tilpasse og videre-

udvikle deres tilbud, således at det passer bedst muligt til målgruppen. Eteksempel, hvor der er brug for samarbejde, er Brahesholm i Assens, derofte modtager de unge, når de er 16 eller 17 år, og derfor kan oplevesamarbejdet med voksenområdet som helt centralt.Her kan et tilbud om efterværn (boks 10.2) være en af de løsnin-ger, der skal til for at give den unge en blidere overgang til den selvstæn-dige tilværelse.Vejledningens pkt. 455 tilsiger, at det kan være hensigtsmæssigt,for så vidt angår unge med funktionsnedsættelse eller med sociale pro-BOKS 10.2Servicelovens § 76 om tilbud til de unge over 18 år.§ 76. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp efter stk. 2-5 til unge i alderen fra 18 til 22 år, nårdet må anses at være af væsentlig betydning af hensyn til den unges behov for støtte, og hvisden unge er indforstået hermed. Hjælpen skal bidrage til en god overgang til en selvstændigtilværelse og herunder have fokus på at understøtte den unges uddannelse og beskæftigelsesamt øvrige relevante forhold, f.eks. anskaffelse af selvstændig bolig.Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at en udpeget fast kontaktperson, jf. § 52,stk. 3, nr. 6, kan opretholdes efter det fyldte 18. år.Stk. 3. For unge, der er eller var anbragt uden for hjemmet i et anbringelsessted efter reglerne ikapitel 11 umiddelbart inden det fyldte 18. år, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om:1.at døgnophold, jf. § 55, på et anbringelsessted, jf. § 66, opretholdes2.at udpege en fast kontaktperson for den unge, jf. § 52, stk. 3, nr. 63.at etablere en udslusningsordning, jf. § 55, i det hidtidige anbringelsessted4.at tildele andre former for støtte, der har til formål at bidrage til en god overgang til enselvstændig tilværelse for den unge.Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at støtte efter stk. 2 og 3 kan tildeleseller genetableres indtil det fyldte 23. år, hvis:1.den unge fortryder tidligere at have afvist støtte, og behovet fortsat er til stede2.den unges situation ændrer sig, så der senere opstår et behov for støtte3.støtte er ophørt, jf. stk. 6, og behovet herfor opstår igen.Stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde unge, der umiddelbart inden det fyldte 18. år er ellervar anbragt uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år,jf. § 58, støtte i form af en kontaktperson frem til det fyldte 23. år. Støtten tilbydes unge, der ikketilbydes støtte i form af opretholdelse af døgnophold efter stk. 3, nr. 1.Stk. 6. Tilbud efter stk. 2-5 skal ophøre, når de ikke længere opfylder deres formål under hensyntil den unges behov for støtte, eller når den unge fylder 23 år.Stk. 7. Kommunalbestyrelsen skal, i det omfang det er muligt, sørge for, at unge, som har væretanbragt uden for hjemmet efter reglerne i kapitel 11, umiddelbart inden det fyldte 18. år får mu-lighed for at vende tilbage til det tidligere anbringelsessted kortvarigt, uanset om der iværksæt-tes foranstaltninger efter stk. 3.Kilde: Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier, nr. 3, af 15. februar 2011.

Kravene til dokumentation i de tilfælde, hvor den unge har behov forstøtte ud over det fyldte 18. år, bør være relativt høje. God og fyldig do-kumentation kan være med til at synliggøre det arbejde, der er lavet, ogderigennem fremme kreative og/eller bedre løsninger. Hvis der skal væreen vis kontinuitet i støtten til den socialt udsatte unge, bør dokumentati-onen kunne bruges i overgangen mellem afdelinger.Flere foranstaltninger har manglet et dokumentations- og op-følgningssystem, hvorfor de eller kommunen selv har udviklet et. Bra-hesholm i Assens har udviklet deres egen statusevaluering (se bilag 2),hvor de 19 statusmål overvejende er af positiv karakter. Aarhus Kom-mune har udviklet en resultatdokumentation, der skal kunne benyttes påalle niveauer – i foranstaltningen, i forvaltningen og på det politiske plan– til at måle den faglige effekt af de ydelser, der retter sig mod udsatte oghandicappede børn og unge (se bilag 4). Behandlerne i Ungeteam i Aar-hus udtrykker dog en vis bekymring for, hvorvidt der kan dokumenteresresultater, hvis de opstillede mål, der er fastsat fra starten, ikke er realisti-ske. Samtidig er resultatdokumentationen meget problemfokuseret, hvil-ket kan fremme stigmatisering i stedet for at dokumentere de positiveudviklinger.

Vi ved fra dataindsamlingen i kapitel 9, at de fleste af forældrene til deunge i de forebyggende foranstaltninger hører til den gruppe af udsatteforældre, forskningen peger på. En betydelig gruppe forældre har ingenuddannelse, ringe eller ingen tilknytning til arbejdsmarkedet, fungererdårligt i sociale sammenhænge, har et svagt netværk, og selvom der errelativt tætte relationer mellem børn og forældre, er nogle af disse relati-oner forbundet med en negativ indflydelse fra forældrene på de unge.Tilsammen peger disse former for udsathed i retning af, at forældrenesevne som forældre kan være utilstrækkelig. Forskningen peger også på, at

der er en relativt stor sammenhæng mellem forældres dårlige forældreev-ne og de unges risiko for senere at begå kriminalitet (Farrington & Welsh,2007). Dette gælder også, hvis der er mange konflikter forældrene imel-lem. Det kan derfor være et centralt punkt i arbejdet med de socialt ud-satte unge, at der også arbejdes med forældrenes forældreevner.Forældrene træffer ikke længere de store beslutninger i børns ogunges liv i det senmoderne samfund (Dencik & Jørgensen, 1999), mende bør stadig kunne guide de unge gennem livets beslutninger og værerollemodeller, så der ikke skal findes rollemodeller uden for familien.Derfor bør der arbejdes med de forældre, der ikke formår denne opgave.Hvis foranstaltninger for de unge 14-17-årige var organiseretsom et familieprogram (jf. de familieprogrammer, der er beskrevet i del-rapport 2, Lausten m.fl., 2010b), ville de være kendetegnet ved at være:••••

Derudover bekender familieprogrammer sig ofte til positive og anerken-dende metoder. Hvis foranstaltningerne for de 14-17-årige bliver lavetsom et familieprogram, vil der således også blive arbejdet med forældre-ne, selvom det er de unge, der i første omgang bliver visiteret til en for-anstaltning. Foranstaltningerne ville altså skulle gå længere i forhold tilforældre end i dag, hvor de oftest blot inddrager forældrene i arbejdetmed de unge, men ikke arbejder behandlingsmæssigt med forældreneogså. Dette giver god mening, da erfaringen viser, at børn og unge ven-der tilbage til forældrene, uanset forældrenes udsathed og forældreevner.Venner kan skiftes ud, men forældrene vil altid være der.Faxe Forældrenetværket er et godt eksempel på en form for ind-dragelse af forældre på en ny og anderledes måde. Forældrenetværketlægger vægt på at skabe et netværk omkring forældrene og de unge, så dekan lære at tackle problemer på egen hånd. Netværket øger forældrenesforældreevne og kendskab til egne børn og deres venner uden en egentligform for behandling. Det hele foregår gennem empowerment, hvor for-ældrene gennem samtaler med andre forældre i samme situation bliverbedre forældre, fordi de får større indsigt i det, de unge går og laver, og

Der er en stor målgruppe med behov for behandling blandt forældrenetil de 14-17-årige, der modtager forebyggende foranstaltninger. Somskrevet tidligere har forældrene også en række problemer, og reduktionaf forældrenes problemer vil højst sandsynligt vise sig som en gevinst forde unge også. Basement i Fredericia ser det som en ekstra udfordring,når de har med etniske minoritetsforældre at gøre, blandt andet fordihjælpen kommer meget sent i et ellers fastlåst forløb, og fordi minoritets-forældrene er svære at skabe kontakt med. Ungeteam i Aarhus oplever, atforældre med posttraumatisk stress-syndrom (PTSD) kan overføre egenangst til børnene og dermed forstærke børnenes problemer. En foran-staltning, der kan rumme alle problemer, kan derfor også yde støtte tilfamilie og netværk til den unge på lige fod med de intensive familiepro-grammer, der tilbydes udsatte forældre til små børn.HENVISNING OG VISITERING

Spørgsmålet er, om man fra kommunens side skal udvide fokusområdet,så der også sættes fokus på forældrene og deres problemprofil, når derudarbejdes handleplaner for de unge? Hvis de unge skal have et løft, såde på sigt er klar til et selvstændigt voksenliv, kan man med fordel ogsåinkludere familie og netværk i henvisningerne. Basement i Fredericia gi-ver blandt andet udtryk for, at forældrene også skal være indstillet på atskabe forandringer som en af betingelserne for, at de unge får tilbudtBasement. At det så i realiteten kun er en mindre del, der formår at æn-dre sig som forældre, er en anden sag.METODER

Forældrene bliver både inddraget og behandlet i de evidensbase-rede programmer. Det manualbaserede behandlingsprogram, MTFC,arbejder med både den unge, der har emotionelle eller adfærdsproblemer,og med den unges forældre. Der er tilknyttet en familieterapeut til be-handlingsteamet, der gennemfører terapi i forældrenes hjem, hvor denunge også kan deltage. MultifunC inddrager også forældrene gennemforandring af familieprocesser, hvor forældrene involveres i alle beslut-ninger og trænes i deres rolle som forældre og støttes, når den unge erflyttet hjem igen.Den foreløbige status fra effektevalueringen viser, at der er entæt relation mellem en stor del af de unge og især mødrene, men at den-ne relation ikke altid kun er positiv. Ud fra det perspektiv, at venner kanskiftes ud, men forældre altid vil være der i de unges liv – i inderkredsenaf det udviklingsøkologiske system (Bronfenbrenner, 1979) – kan detderfor give god mening ikke blot at inddrage forældrene i arbejdet, menogså direkte at arbejde med forældrene og deres problemer ude i foran-staltningerne. Tidligere forskning omkring forældre til anbragte børn(Egelund m.fl., 2008) har vist, at forældrenes situation ikke ser ud til atændre sig væsentligt over tid, hvilket er endnu et argument for at øge detmålrettede arbejde med forældrene og deres problemer.De beskrevne foranstaltninger i denne rapport inddrager foræl-dre på mange forskellige planer. Brahesholm i Assens har en målsætningom at styrke samarbejdet med forældrene uden decideret at kunne tilby-de familiebehandling. Blandt andet arbejder en af behandlerne med bådeden unge og forældrene i samtaler om livshistorier for at opnå en bedreforståelse for, hvordan tingene fungerer i familien. Basement i Fredericiaarbejder narrativt og inddrager derved forældrene i det omfang, det ermuligt. De bruger ofte ’bevidning’ til at mægle mellem den unge og for-ældrene (se boks 5.5 for yderligere forklaring om bevidning). Ungeteam iAarhus tilbyder samtaler hjemme hos forældrene i de sager, hvor konflik-ten mellem den unge og forældrene er et særligt stort problem.Faxe har med Forældrenetværket taget et skridt mod en anderle-des form for forældreuddannelse. Forældrenetværket er ikke klassificeretsom en forebyggende foranstaltning under servicelovens § 52, stk. 3,men fungerer alligevel på lige fod med andre foranstaltninger i FaxeKommune. De involverede forældre bliver gennem Forældrenetværketstærkere som gruppe og bedre til at tackle de individuelle problemer, derer med deres teenagere. Forældrene har fundet en ny måde at stå sam-

men på og ser de unge som en fælles udfordring og ikke som tidligere etproblem, man stod ganske alene med. Forældrene tager derved selv an-svar og overdrager ikke ansvaret til kommunen.En af de gode egenskaber ved flere af de forebyggende foran-staltninger beskrevet i denne rapport er, at de metodemæssigt tydeligtsøger at støtte de unges netværk ved at koble de udsatte unge til byensnormale ungemiljø og -netværk. De er med andre ord inspireret af ’denøkologiske tilgang’, hvor der er fokus på det netværk og de relationer,som befinder sig omkring den enkelte unge (Bronfenbrenner, 1979).Her kommer spændvidden i målgruppen af 14-17-årige igen tiludtryk. Nogle af de unge har brug for at blive inkluderet i almindeligeungemiljøer med det samme, mens andre først skal ekskluderes fra detforkerte miljø, før de kan inkluderes de rette steder. Inklusionen kommertydeligst til udtryk i Basement i Fredericia, hvor ungekonsulenterne laveraktiviteter med de unge ude i andre ungemiljøer for at integrere de unge ide miljøer, de skal færdes i, efter at de forlader Basement. Ungeteam iAarhus gør også meget ud af, at de er en ’matrikelløs indsats’ og mødesmed de unge inde i byen for på den måde at udvikle den unges socialelæring. I forhold til eksklusion bruger Brahesholm i Assens konsekvens-pædagogikken til at forpligte de unge til at holde sig fra både stoffer ogalkohol i weekenden og i nogle tilfælde at holde sig væk fra visse perso-ner i den gamle omgangskreds.MEDARBEJDERE OG FAGLIGHED

Hvis de forebyggende foranstaltninger skal styrke arbejdet med familie-behandling og det bredere netværk, er der enten behov for en brederemedarbejdergruppe eller et tættere samspil med andre foranstaltninger,der inkluderer familiebehandling. Der er flere tiltag i de beskrevne fore-byggende foranstaltninger for de 14-17-årige til ikke blot at inddrage,men også arbejde med forældrene. Brahesholm i Assens er p.t. ved atfinde midler til at ansætte en familiebehandler, så der sikres en størresammenhæng i arbejdet med de unge og deres forældre. Basement benyt-ter sig ofte af familiesamtaler, hvor decideret familiebehandling kan be-vilges som supplement, hvis det i enkelte tilfælde vurderes at være rele-vant. Erfaringen fra Fredericia viser blandt andet, at Basement – og deunge, der er visiteret til Basement – nyder godt af det forhold, at sagsbe-handlere, psykologer og foranstaltningens medarbejdere er placeretsamme sted fysisk, hvorved en egentlig familiebehandling ligger tættere

Alle i foranstaltningerne er enige om, at indsatser for de unges forældre,hvor forældrene gennem behandling får reduceret deres egen problem-profil, vil blive positivt modtaget. Der er allerede beviselige resultater iforanstaltningerne nu, selvom de ikke inkluderer familiebehandling somsådan. Brahesholm i Assens Kommune oplever, at de unge får en bedrerelation til deres forældre, blandt andet fordi der arbejdes intensivt medforældre-barn-relationen. De oplever, at effekten af behandlingen på denunge øges, når der kan etableres et tæt samarbejde med forældrene.Basement i Fredericia oplever, at tilliden til medarbejderen fra både denunges og forældrenes side er alfa og omega for arbejdet og resultaterne.Men selvom Basement lægger meget vægt på at arbejde med de ungesomgivelser gennem forældrerelation og netværkssamarbejde, er det kunen mindre del af forældrene, der opfatter Basement som et tilbud omegentligt samarbejde.

Beskriver den unge/misbrugeren ud fra:Er gammel adfærd styrende.Opførsel (i huset og uden for huset).Styre sind: Surhed – glæde – vrede – irritationEr angsten styrendeKarakter: egoistisk – egne behov – negativ – positiv – mistro –her og nu behovUdadvendthed – indadvendthedSproget: Tavshed – misbrugssprog – almindeligPersonlighed: Ovre i andre – i sig selvHar ingen tillid (til voksne).Begyndende bevidst om egen personlighedBegynder at tage stilling til hvad der er vigtigt i eget liv.Begynder at iagttage og vurdere.Begynder at se hvad der sker omkring sig.Begynder at blive bevidst om hvordan han handler.Begynder at blive bevidst hvad han styrer af.Er begyndt at kunne se egne ressourcer.Er begyndt at tage stilling til hvad der er vigtigt for og i mit liv.Forandringstiltag: viser sig mere stabilBegynder at blive mere sikker på sig selv.Viser mere tillid.Kan vise glæde.Begynder at modtage kritik, råd og vejledning.Begynder at arbejde med sine følelser.Føler mere tryghed.

Vurderingsskala6Nye erkendelser begynder at blive implementeret•Arbejder målrettet med sig selv.•Begynder at tage afstand til gamle handlinger.•Kommer tættere på egne følelser.•Arbejder mere målrettet med dem (følelserne).•Deltager aktivt i gruppen.•Kan modtage kritik positivt.•Forsvaret er sænket, men ikke væk.•Begynder at acceptere sig selv som misbruger og begynder atstå ved det.Er bevidst om gamle handlemønstre•Er blevet bevidst om gammel adfærd.•Arbejder seriøst med ærlighed.•Gammel adfærd og handlemåder er på vej til at blive ændret•Forandringer er synliggjort.•Tør konfrontere andre.•Optræder positivt.•Er blevet meget mere åben.•Tæt på sine egne følelser.•Impulshandlinger er aftagende.•Er rollemodel.•Forsvaret er væk.Bevæger sig i nye handle mønstre•Ser kritisk på sig selv.•Tager større ansvar for sig selv i gruppen og til stedet.•Stiller krav til sig selv og andre.•Seriøs i sit arbejde med sig selv.•Viser empati.•Er aktiv i/og for gruppen.•Udviser tålmodighed.•Begynder stærkt at vise følelser.•Tydelig rollemodel.•Deltager for det meste uden forsvar.

Bliver mere stabilUdfordrer sig selv.Fastholder sig selv.Sætter nye mål.Er ærlig og klar i udmeldingerne.Går forrest i og for gruppen.Stor stabilitet i sin nye adfærd.Åben og ærlig.Praktik/skole tager form.Meget klar rollemodel.Nye mål sættesStiller krav til sig selv og andre.Bevidst om egen formåen.Det urealistiske selvbillede er væk.Den indre struktur er stabil.Åben, ærlig og tillidsfuld.Tager klar afstand til gammel adfærd.Klar til at møde udfordringerneAngsten er væk.Mistroen er væk.Accepterer sig selv fuldt ud.Tør eje egne følelser.Kan fastholde sig selv (i fritid, job, skole, praktik, uddannelse arbej-de og etc.).Klar til at styre sit eget liv.

Faktor 1: Udvikling og adfærdSpørgsmål a): Udadreagerende adfærdVedrører personens emotionelle tilstand i relation til udadreagerende adfærd. Den udadreageren-de adfærd gradueres i forhold til graden af uforudsigelighed, og om den retter sig mod ting ellerpersoner.Score0BeskrivelseDen unge haringen pro-blemer og kanklare sig udenstøtteDen unge harmilde pro-blemer og harbrug for letstøtteDen unge harmoderateproblemer oghar brug fornogen støtteDen unge haralvorlige pro-blemer og harbrug for me-gen støtteDen unge haret massivtproblem, skalhave omfat-tende støtteog kan ikkeklare sig udenVejledende eksemplerStatusDen unge har ingen problemer medudadreagerende adfærd. Kan håndterekonflikter og styre sit temperament.Den unge kan eksempelvis reagerestærkt ved enkelte konflikter, men kangenerelt håndtere frustration i konkre-te situationer.Den unge er eksempelvis uforholds-mæssigt opfarende og hidsig, men erikke truende og voldelig mod andrepersoner. Kan også reagere stærkt påuoverensstemmelser, som man i al-mindelighed opfatter som små ellerubetydelige.Den unge kan eksempelvis være tru-ende eller voldelig over for andre per-soner, men er nogenlunde forudsige-lig. Kan reagere voldsomt på uover-ensstemmelser, som man i alminde-lighed betragter som ubetydelige.Den unge har meget udadreagerendeadfærd og er utilregnelig. Kan eksem-pelvis være utilregneligt voldelig overfor andre personer.Mål

Faktor 1: Udvikling og adfærdSpørgsmål b): Indadvendt adfærdVedrører personens emotionelle tilstand i relation til indadvendt adfærd, som giver problemer forden unges udvikling.Score0BetydningDen unge haringen proble-mer og kanklare sig udenstøtteDen unge harmilde proble-mer og harbrug for letstøtteDen unge harmoderate pro-blemer og harbrug for nogenstøtteDen unge haralvorlige pro-blemer og harbrug for megenstøtteDen unge haret massivt pro-blem, skal haveomfattendestøtte og kanikke klare sigudenVejledende eksemplerStatusDen unge har ingen problemer medindadvendt adfærd. Har almindeligkontakt med andre mennesker.Den unge omgås andre mennesker,men er indadvendt. Snakker helstikke med andre om følelser og egensindstilstand, men har almindeligkontakt med andre mennesker.Den unge holder sig helst for sigselv. Snakker næsten ikke med andreom følelser og egen sindstilstand,men kan dog have andre former forkontakt med andre mennesker.Den unge isolerer sig fra omgivel-serne i kortere perioder. Undgåreksempelvis andre mennesker i fleredage og er meget lukket vedrørendefølelser og egen sindstilstand.Den unge isolerer sig fra omgivel-serne i lange perioder. Undgår ek-sempelvis andre i uger eller månederog er meget lukket vedrørende følel-ser og egen sindstilstand.Mål

Faktor 2: FamilieforholdVedrører den unges relationen til forældre/primære omsorgspersoner. Faktoren er gradueret iforhold til, om relationen er præget af konflikter, og hvor meget kontakt der er til familien ellerprimære omsorgspersoner. (Primære omsorgspersoner kan også være evt. plejefamilie).Score0BetydningDen unge haringen proble-mer og kanklare sig udenstøtteDen unge harmilde proble-mer og harbrug for letstøtteDen unge harmoderate pro-blemer og harbrug for nogenstøtteDen unge haralvorlige pro-blemer og harbrug for megenstøtteVejledende eksemplerStatus MålHar god kontakt og god relation tilforældre/primære omsorgspersoner.Relationen bidrager positivt til denunges trivsel.Har kontakt til forældre/primæreomsorgspersoner, men relationen erpræget af mindre konflikter. Relatio-nen bidrager dog overvejende posi-tivt til den unges trivsel.Har sporadisk kontakt til foræl-dre/primæreomsorgspersonerog/eller relationen er til tider prægetaf betydelige konflikter. Konflikter-ne kan i perioder have negativ be-tydning for den unges trivsel.Har sjældent kontakt til foræl-dre/primæreomsorgspersoner,og/eller relationen er overvejendepræget af betydelige konflikter. Derer eksempelvis kontakt få gangeårligt, eller konflikterne har længere-varende betydning for den ungestrivsel.Den unge har ingen relation til for-ældre/primæreomsorgspersoner,og/eller relationen har næsten ude-lukkende negativ betydning for denunges trivsel.

Spørgsmål a): Skole/uddannelseScore BetydningVejledende eksemplerStatus Mål0Den unge harDen unge har en alderssvarende fagligingen problemer udvikling og har intet støttebehovog kan klare siguden støtte1Den unge harDen unge har en faglig udvikling, dermilde problemer ligger lidt under det alderssvarende ni-og har brug forveau og har et let støttebehovlet støtte2Den unge harDen unge har en faglig udvikling, dermoderate pro-ligger betydeligt under det aldersvarendeblemer og harniveau og har nogen støttebehovbrug for nogenstøtte3Den unge harDen unges faglige udvikling er megetalvorlige pro-begrænset og har brug for meget støtteblemer og harbrug for megenstøtte4Den unge har et Den unge udvikler sig slet ikke fagligt ogmassivt pro-har omfattende støttebehovblem, skal haveomfattende støt-te og kan ikkeklare sig uden

Faktor 3: Skole og beskæftigelseSpørgsmål b): BeskæftigelseVedrører almindelig beskæftigelse, individuelt tilrettelagte beskæftigelsestilbud og internt tilrette-lagte forløb. Værdierne er gradueret i forhold til, om den unge møder op til og får udbytte afbeskæftigelsestilbuddet. Ulovligt fravær forstås som ved skole/uddannelse.Score0BetydningDen unge haringen proble-mer og kanklare sig udenstøtteDen unge harmilde proble-mer og harbrug for letstøtteDen unge harmoderate pro-blemer og harbrug for no-gen støtteDen unge haralvorlige pro-blemer og harbrug for me-gen støtteDen unge haret massivtproblem, skalhave omfat-tende støtte ogkan ikke klaresig udenVejledende eksemplerStatusDen unge deltager i et beskæftigelses-forløb og får meget stort udbytte afdet, eller den unge har et arbejde pånormale vilkår.Den unge deltager i beskæftigelsestil-buddet og/eller får stort udbytte af det.Udvikler sig eksempelvis i nogen grad iretning af at være klar til arbejdsmar-kedet eller et skole/uddannelsesforløb.Kun få forsømmelser (dvs. ulovligtfravær få gange årligt).Den unge har en del forsømmelser,og/eller udbyttet er mangelfuldt. Ek-sempelvis månedligt ulovligt fravær,og/eller den unge udvikler sig kun ibegrænset omfang i retning af at væreklar til arbejdsmarkedet eller et sko-le/uddannelsesforløbDen unge er i et beskæftigelsestilbudmen møder sjældent og/eller har næ-sten intet udbytte af det. Eksempelvisugentligt ulovligt fravær, og/eller denunge udvikler sig minimalt i retning afat være klar til arbejdsmarkedet eller etskole/uddannelsesforløb.Den unge har næsten altid fraværog/eller har intet udbytte af beskæfti-gelsestilbuddet. Den unge udvikler sigeksempelvis ikke i retning af at væreklar til arbejdsmarkedet eller et sko-le/uddannelsesforløb.Mål

Vejledende eksemplerStatusDen unge har ingen sundhedspro-blemer, eller er selv i stand til at hånd-tere evt. problemer. Den unge er selvi stand til at tage vare på sit helbred.Dyrker eksempelvis motion og spisernogenlunde sundt. Kan selv håndtereeventuelle sundhedsproblemer (ek-sempelvis en kronisk sygdom).Den unge kan med mindre støtteklare mindre sundhedsproblemer påenkelte områder.Den unge skal have nogen støtte til atklare generelle sundhedsproblemer,som er til gene for den unge.Den unge skal have stor støtte til atklare store generelle sundhedspro-blemer, som giver den unge storevanskeligheder i hverdagen. Den ungekan ikke selv håndtere sin sundheds-tilstand.Den unge skal have støtte til at klarestore sundhedsproblemer, som er tilfare for den unges liv. Den unge kaneksempelvis selv med megen støtteikke håndtere sin sundhedstilstand oghar derfor alvorlige helbredsproble-mer.

Faktor 5: Fritidsforhold og venskaberSpørgsmål a): FritidsaktiviteterVedrører den unges behov for støtte til at udøve fritidsaktiviteter. Fritidsaktiviteter tænkesbredt, og vedrører generelt, hvorvidt den unge er i stand til at give sin fritid et ak-tivt/meningsfyldt indhold. Der skal foretages en pædagogisk vurdering i forhold til målet for denenkelte unge i handleplanen.Score0BetydningDen unge haringen proble-mer og kanklare sig udenstøtteDen unge harmilde proble-mer og harbrug for letstøtteDen unge harmoderate pro-blemer og harbrug for no-gen støtteDen unge haralvorlige pro-blemer og harbrug for me-gen støtteDen unge haret massivtproblem, skalhave omfat-tende støtte ogkan ikke klaresig udenVejledende eksemplerStatusOrganiserer selv en eller flere fritids-aktiviteter og tager initiativ til gen-nemførelsen. Dyrker eksempelvis eneller flere fritidsaktiviteter uden støt-te.Har behov for hjælp til organiseringaf fritidsaktiviteter, men tager selvinitiativ til gennemførelse. Har ek-sempelvis behov for støtte til valg afaktivitet.Har behov for hjælp til organiseringaf fritidsaktiviteter og tager periodevisinitiativ til gennemførelse. Der skaleksempelvis sættes en del rammer,men den unge udviser dog initiativ pånogle punkter til at deltage i aktivite-terne.Den unge dyrker kun fritidsaktivitetermed løbende hjælp til organisering oggennemførelse. Den unge skal ek-sempelvis have støtte til alt omkringdeltagelsen i aktiviteten.Selv med stor støtte dyrker den ungeingen former for fritidsaktiviteter.Mål

Faktor 5: Fritidsforhold og venskaberSpørgsmål b): VenskaberVedrører, hvorvidt den unge har og kan fastholde velfungerende venskaber, der bidrager til denunges trivsel og udvikling. Der sigtes altså på venskaber/bekendtskaber, der ikke fastholderden unge i et uhensigtsmæssigt miljø. Værdierne er gradueret i forhold til graden af pædagogiskstøtte, den unge skal have til at fastholde ”gode” venskaber.Score0BetydningDen ungehar ingenproblemerog kan klaresig udenstøtteDen ungehar mildeproblemerog har brugfor let støtteDen ungehar moderateproblemerog har brugfor nogenstøtteDen ungehar alvorligeproblemerog har brugfor megenstøtteDen ungehar et mas-sivt problem,skal haveomfattendestøtte og kanikke klare sigudenVejledende eksemplerStatusDen unge kan selv fastholde et stabiltnetværk af gode venner. Den unge hareksempelvis en eller flere venner, somden unge har kendt i lang tid.Den unge kan i længere perioder fast-holde gode og stabile venner. Denunge har eksempelvis et netværk afvenner, som der er regelmæssig kon-takt til, og som bidrager til den ungestrivsel.Den unge har svært ved at fastholde etnetværk af gode og stabile venskaber,men kan med støtte. Den unge hareksempelvis enkelte venner, som der erjævnlig kontakt til, og som bidrager tilden unges trivsel.Den unge har store vanskeligheder vedat fastholde et netværk trods betydeligstøtte. Den unge har eksempelvis kon-takt til få venner, der bidrager til denunges trivsel. Der er meget stor ud-skiftning i gruppen af venner.Trods stor støtte er den unge ude afstand til at fastholde et netværk af godeog stabile venner.Mål

Faktor 6: HverdagslivSpørgsmål a): Personlig hygiejneVedrører den unges evne til at varetage egen personlig hygiejne som bad, tandbørstning, rent tøjmv. Skal besvares i forhold til, hvad der vurderes som alderssvarende.Score0BetydningDen unge haringen pro-blemer og kanklare sig udenstøtteDen unge harmilde pro-blemer og harbrug for letstøtteDen unge harmoderateproblemer oghar brug fornogen støtteDen unge haralvorlige pro-blemer og harbrug for me-gen støtteDen unge haret massivtproblem, skalhave omfat-tende støtteog kan ikkeklare sig udenVejledende eksemplerStatusDen unge kan på et alderssvarendeniveau tage sig af sin egen personligehygiejne og fremstår soigneret. Denunge har ingen problemer med denpersonlige hygiejne.Den unge skal have støtte til enkeltedele af den personlige hygiejne. Ek-sempelvis hvis den unge skal havepædagogisk støtte til daglig tandpleje,men selv varetager den øvrige person-lige hygiejne.Den unge skal have støtte til væsentli-ge dele af den personlige hygiejne.Eksempelvis hvis en 18-årig ikke er istand til at gøre rent og skifte tøj udenpædagogisk støtte, men varetager denøvrige hygiejne.Den unge skal have støtte til hele denpersonlige hygiejne.Den unge har brug for stor og vedva-rende støtte til at klare næsten alt ved-rørende den personlige hygiejne.Den unge er uden interesse for sinpersonlige hygiejne og afviser at mod-tage hjælp.Mål

Faktor 6: HverdagslivSpørgsmål b): BoligVedrører den unges evne til at bo i et normalt opvækstmiljø, set i forhold til den uges alder. Derfokuseres på hverdagsliv. Hvis den unge eksempelvis er på institution, men vurderes at væreselvhjulpen i relation til boligforhold, besvares der i henhold hertil.Score0BetydningDen ungehar ingenproblemerog kan klaresig udenstøtteDen ungehar mildeproblemerog har brugfor let støtteDen ungehar modera-te problemerog har brugfor nogenstøtteDen ungehar alvorligeproblemerog har brugfor megenstøtteDen ungehar et mas-sivt problem,skal haveomfattendestøtte og kanikke klare sigudenVejledende eksemplerStatusDen unge evner at bo i et almindeligtopvækstmiljø passende til den ungesalder. Kan eksempelvis bo i et normalt,alderssvarende miljø, eks. hos forældre,bedsteforældre, på kollegium, plejefa-milie eller i lejlighed uden støtteperso-ner.Med periodevis støtte evner den ungeat bo i et almindeligt opvækstmiljø pas-sende til den unges alder. Kan eksem-pelvis bo i et alderssvarende miljø medstøtte fra støttepersoner i en afgrænsetperiode.Med fast støtte evner den unge at indgåi et almindeligt opvækstmiljø passendetil den unges alder. Kan eksempelvis boi et alderssvarende miljø med støtte frastøttepersoner i en længere og evt. ube-stemt periode.Den unge har brug for i en periode atbo i særligt pædagogisk miljø. Har ek-sempelvis behov for at bo på instituti-on eller opholdssted i en periode.Den unge evner ikke at bo i et normalt,alderssvarende miljø og har eksempel-vis behov for at bo på institution elleropholdssted. Der er ikke udsigt til, atden unge inden for den nærmestefremtid kan vende tilbage til et normaltopvækstmiljø.Mål

Faktor 6: HverdagslivSpørgsmål c): ØkonomiVedrører den unges evne til at håndtere egen økonomi. Skal besvares i forhold til, hvad der eralderssvarende. Man kan således forvente mere ansvarlighed hos en på 17 år end en på 13 år.Score0BetydningDenungeharingenproblemer ogkan klare siguden støtteDenungeharmildeproblemer oghar brug forlet støtteDenungehar moderateproblemer oghar brug fornogen støtteDenungehar alvorligeproblemer oghar brug formegen støtteDenungehar et mas-sivt problem,skalhaveomfattendestøtte og kanikke klare sigudenVejledende eksemplerStatusDen unge kan på et alderssvarendeniveau administrere de penge, somhan/hun har rådighed over. Den ungebruger ikke flere penge, end vedkom-mende har.Den unge kan administrere sin øko-nomi selv, men kan enkelte gange havevanskeligt ved at holde sit forbrug in-den for den økonomiske ramme.Den unge har i perioder brug for støttefra voksne for at kunne administreresin økonomi.Den unge skal have omfattende/dagligstøtte til administration af sin økono-mi.Styringen af økonomien varetages ek-sempelvis af en anden person, hvilketfungerer.Den unge kan ikke administrere sinøkonomi, stifter gæld/er sat underadministration.Den unge stifter eksempelvis gentagnegange gæld uden at have mulighed forat afbetale, til trods for at andre admi-nistrerer den unges økonomi.Mål

Faktor 7: MisbrugVedrører omfanget af den unges misbrugsproblemer. Der krydses af i forhold til de rusmidler,hvor der er et misbrugsproblem.Sæt kryds, hvis der er misbrugsproblemer:AlkoholHashAndre rusmidlerScore0BetydningDen unge haringenpro-blemerogkan klare siguden støtteDen unge harmildepro-blemeroghar brug forlet støtteDen unge harmoderateproblemer oghar brug fornogen støtteDen unge haralvorligeproblemer oghar brug formegen støtteDen unge haretmassivtproblem, skalhave omfat-tende støtteog kan ikkeklare sig udenVejledende eksemplerStatusDen unge har intet brug af illegalerusmidler og intet misbrug af alkohol.Mål

Den unge har sporadisk brug af rus-midler. Eksempelvis afprøvning afillegale rusmidler. Kan undvære rus-midlet og kan fungere i sko-le/uddannelse og andre sociale sam-menhænge.Den unge er risikobruger af rusmidler,dvs. bruger eksempelvis illegale rus-midler i weekender. Brugen af rusmid-ler påvirker dagligdagen og har negativindvirkning på indsatsen i sko-le/beskæftigelse.Den unge har et misbrugsproblem.Brugen af rusmidler har et tydeligtmønster. Misbruget har eksempelvisfysiske, sociale eller psykiske skades-virkninger.Den unge har et massivt misbrugspro-blem. Misbruget har gennemgribendeindvirkning på dagligdagen og evnen tilat deltage i sociale sammenhænge ogskole/beskæftigelse.

Faktor 8: KriminalitetVedrører, hvorvidt den unge udviser kriminel adfærd og graden af alvor.De fem niveauer skal ses inden for en periode af de seneste 6 måneder, eller før ankomst tilsikret afdeling. Der kan godt være viden/mistanke om kriminel adfærd, uden der foreligger ensigtelse. Sigtelser vedrører overtrædelse af straffeloven (dvs. overtrædelse af politivedtægten medta-ges eksempelvis ikke).Score0BetydningDen unge haringen proble-mer og kanklare sig udenstøtteDen unge harmilde proble-mer og harbrug for letstøtteDen unge harmoderate pro-blemer og harbrug for no-gen støtteDen unge haralvorlige pro-blemer og harbrug for me-gen støtteDen unge haret massivtproblem, skalhave omfat-tende støtte ogkan ikke klaresig udenVejledende eksemplerStatusIngen kriminel adfærd, dvs. ingensigtelser eller mistanke om krimineladfærd.Kriminalitet er et mindre problem -den unge er involveret i småkriminali-tet, men har ingen sigtelser.Kriminalitet er et væsentligt problem,eksempelvis enkelte sigtelser af mildkarakter (ikke-personfarlig kriminali-tet).Kriminalitet er et alvorligt problem,eksempelvis mange sigtelser af mildkarakter eller få af alvorlig karakter.Kriminalitet er et særdeles alvorligtproblem, eksempelvis mange alvorligesigtelser eller flere sigtelser på person-farlig kriminalitet, seksuelle overgrebeller lignende.Mål

LITTERATURAdams, R. (1996):Social Work and Empowerment.Basingstoke, Hampshire:Macmillan.Andreassen, T. (2003):Behandling av ungdom i institusjoner: Hva sier forsknin-gen?Oslo: Kommuneforlaget.Amundsen, E. & C. Ihlebæk (2007):Majoritet og minoritet – alkoholbrukblant ungdom utenfor storbyen.Oslo: SIRUS-rapporten 3/2007.Barne- og Familieetaten (2009):MultifunC. Multifunkjonell behandling i insti-tusjon og nærmiljø.Oslo: Barne- og Familieetaten.Barnoski, R. (2004):Outcome Evaluation of Washington State’s ResearchbasedPrograms for Juvenile Offenders(Document Number: 04-01-1201).Tilgængelig på: www.wsipp.wa.gov. Besøgt 1-8-2011.Bay, J. (2006):Konsekvenspædagogik – en pædagogik om eksistens og social hand-lingskompetence.København: Borgen.Bekendtgørelse af lov om rettens pleje.(2010): Tilgængelig på:https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=133272.Besøgt 5-11-2011.Bourdieu, P. (1997):Af praktiske grunde. Omkring teorien om menneskelighandlen.København: Hans Reitzels Forlag.Bourdieu, P. (1986): ”The Forms of Capital”. I: Richardson, J. (red.):Handbook of Theory and Research for the Sociology of Education.NewYork: Greenwood Press.

Bronfenbrenner, U. (1979):The Ecology of Human Development.Cambridge,MA: Harvard University Press.Christensen, E. (2003):Små børn i familier med sociale belastninger.Køben-havn: Socialforskningsinstituttet. Arbejdspapir 02:2003.Christoffersen, M.N. (2002):Social støtte til børn. En undersøgelse af børn, dermodtog forebyggende hjælp iht. Serviceloven for første gang i 1998. 5. del-rapport i evaluering af den forebyggende indsats over for børn og unge.Kø-benhavn: Socialforskningsinstituttet. Arbejdspapir 9:2002.Christoffersen, M.N., P.S. Olsen, K.S. Vammen, S.S. Nielsen & M. Lau-sten (2011):Tidlig identifikation af kriminalitetstruede børn og unge.København: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd,11:34.Coleman, M., S. Pfeiffer & T. Oakland (1992): ”Aggression ReplacementTraining with Behaviorally Disordered Adolescents”.BehavioralDisorders,18(1), s. 54-66.Demant, J. & M. Järvinen (2006): ”Constructing Maturity through Alco-hol Experiences”.Addiction, Research and Theory,14 (6), s. 589-602.Demant, J. & S. Ravn (2010): ”Du fucker ikke med den tillid!” I: Peder-sen, M.U. & T. Kolind (red.):Unge, rusmidler og sociale netværk.Aarhus: Aarhus Universitetsforlag, s. 23-47.Demant, J. & J. Østergaard (2006): ”Festen – et frirum”. I: Gundelach, P.& M. Järvinen (red.):Unge, Fester og Alkohol.København: Aka-demisk Forlag, s. 47-68.Dencik, L. & P.S. Jørgensen (1999):Børn og familie i det postmoderne samfund.København: Hans Reitzels Forlag.Eddy, J.M., R.B. Whaley & P. Chamberlain (2004): ”The Prevention ofViolent Behavior by Chronic and Serious Male Juvenile Offend-ers: A 2-Year Follow-up of a Randomized Clinical Trial”.Journalof Emotional and Behavioral Disorders,12(1), s. 2-8.Egelund, T., D. Andersen, A.-D. Hestbæk, M. Lausten, L. Knudsen, R.F.Olsen & F. Gerstoft (2008):Anbragte børns udvikling og vilkår. Re-sultater fra SFI’s forløbsundersøgelse af årgang 1995.København: SFI– Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 08:23.Eide, G. & R. Rohde (2009):Sammen så det hjelper. Metoder i samtaler medbarn, ungdom og familier.Bergen: Fagbokforlaget.Espersen, L.D., M. Eiberg & D. Andersen (2011):Veje til ungdomsuddan-nelse 2. Kvalitative interview med skoleledere, lærere, elever og UU-vejledere.

København: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd,11:40.Farrington, D.P. & B. Welsh (2007):Saving Children from a Life of Crime:Early Risk Factors and Effective Interventions.New York: OxfordUniversity Press.Finansministeriet (2007):Mod nye mål – Danmark 2015. Teknisk baggrunds-rapport.København: Finansministeriet.Finansministeriet (2000):Benchmarking i den offentlige sektor – nogle metoder ogerfaringer.København: Finansministeriet.Gilliam, L. (2009):De umulige børn og det ordentlige menneske. Identitet, balladeog muslimske fællesskaber blandt etniske minoritetsbørn.Aarhus: AarhusUniversitetsforlag.Goldstein, A.P., B. Glick, M.J. Irwin, C. McCartney & I. Rubama (1989):Reducing Delinquency: Intervention in Community.New York: Per-gamon.Goldstein, A.P., B. Glick & S. Reiner (1987):Aggression Replacement Train-ing.Champaign, IL: Research Press.Goodman, R. (1997): ”The Strengths and Difficulties Questionnaire: AResearch Note”.Journal of Child Psychology and Psychiatry,38, s.581-586.Gundelach, P. & M. Järvinen (2006): ”De danske europarekordindehave-re”. I: P. Gundelach & M. Järvinen (red.):Unge, fester og alkohol.København: Akademisk Forlag, s. 11-26.Gundersen, K. & F. Svartdal (2006): ”Aggression Replacement Trainingin Norway: Outcome Evaluation of 11 Norwegian Student Pro-jects”.Scandinavian Journal of Educational Research,50, s. 63-81.Holmqvist, R., T. Hill & A. Lang (2005):Utvärdering av behandlingen på treungdomshem. Forskningsrapport nr. 1, 2005.Stockholm: Statens In-stitutionsstyrelse.Hostrup, H. (2000): ”Gestaltterapi i Danmark”.Psyke & Logos,21(1), s.322-341.Jakobsen, V. & A. Liversage (2010):Køn og etnicitet i uddannelsessystemet.Litteraturstudie og registerdata.København: SFI – Det NationaleForskningscenter for Velfærd, 10:29.Jensen, U.H. & T.P. Jensen (2005):Unge uden uddannelse. Hvem er de, oghvad kan der gøres for at få dem i gang?København: Socialforsk-ningsinstituttet, 05:09.

Järvinen, M., J. Demant & J. Østergaard (2010): ”Konklusion”. I: Järvi-nen, M., J. Demant & J. Østergaard (2010):Stoffer og natteliv.Kø-benhavn: Hans Reitzels Forlag.Järvinen, M. & N. Mik-Meyer (2004):At skabe en klient. Institutionelle identi-teter i socialt arbejde.København: Hans Reitzels Forlag.Kaspersen, L.B. (2007): ”Anthony Giddens”. I: Andersen, H. & L.B. Ka-spersen (red.):Klassisk og moderne samfundsteori.København: HansReitzels Forlag, s. 425-440.Kaunitz, C. & A. Strandberg (2009): ”Aggression Replacement Training(ART) i Sverige – evidensbaserad socialtjänst i praktiken?”.Soci-onomens Forskningssupplement,Nr. 26, 6/2009, s. 36-50.Kerr, D.C.R., L.D. Leve & P. Chamberlain (2009): ”Pregnancy RatesAmong Juvenile Justice Girls in Two Randomized ControlledTrials of Multidimensional Treatment Foster Care”.Journal ofConsulting and Clinical Psychology,77(3), s. 588-593.KL (2011):Varedeklaration: Benchmarkingværktøj på området for udsatte børn ogunge.København: KL.Koch, I. (2010): ”Unge og ungdomsproblemer/mistrivsel”. I: Nielsen,J.C., N.U. Sørensen, N. Katznelson & M.D. Lindstrøm (red.):Den svære ungdom.København: Hans Reitzels Forlag, s. 19-34.Kolind, T. (2010) ”Unge, alkohol og social klasse – mainstream og mod-kultur”. I: Pedersen, M.U. & T. Kolind (red.):Unge, rusmidler ogsociale netværk.Aarhus: Aarhus Universitetsforlag, s. 48-81.Lasgaard, M. (2001): ”Unge og ensomhed”. I: Nielsen, J.C., N.U. Søren-sen, N. Katznelson & M.D. Lindstrøm (red.):Den svære ungdom.København: Hans Reitzels Forlag, s. 35-47.Lausten, M., H. Hansen & A.A. Nielsen (2010):Udsatte børnefamilier iDanmark.København: SFI – Det Nationale Forskningscenterfor Velfærd, 10:14.Lausten, M., A.-K. Mølholt, H. Hansen & V.M. Jensen (2010a):Introduk-tion til dialogprojektet. Dialoggruppe – om forebyggelse som alternativ tilanbringelse.København: SFI – Det Nationale Forskningscenterfor Velfærd, 10:02.Lausten, M., A.-K. Mølholt, H. Hansen, L. Heiner Schmidt & M. Aaquist(2010b):Forebyggende foranstaltninger 0-4 år. Dialoggruppe – om fore-byggelse som alternativ til anbringelse.København: SFI – Det Natio-nale Forskningscenter for Velfærd, 10:22.

Lausten, M., A.-K. Mølholt, H. Hansen, L. Heiner Schmidt & M. Aaquist(2011a):Forebyggende foranstaltninger 5-9 år. Dialoggruppe – om forebyg-gelse som alternativ til anbringelse.København: SFI – Det NationaleForskningscenter for Velfærd, 11:03.Lausten, M., A.-K. Mølholt, H. Hansen, L. Heiner Schmidt & A.-C. Le-gendre (2011b):Forebyggende foranstaltninger 10-13 år. Dialoggruppe –om forebyggelse som alternativ til anbringelse.København: SFI – DetNationale Forskningscenter for Velfærd, 11:29.Lee, S., S. Aos & M. Miller (2008): ”Evidence-Based Programs to Pre-vent Children from Entering and Remaining in the Child Wel-fare System: Benefits and Costs for Washington”.Olympia: Wash-ington State Institute for Public Ploicy, Document No. 08-07-3901.Leeman, L.W., J.C. Gibbs & D. Fuller (1993): ”Evaluation of a Multi-Component Group Treatment Program for Juvenile Delin-quents”.Aggressive Behavior,19, s. 281-292.Lipsey, M.W. & J.H. Derzon (1998): ”Predictors of Violent or SeriousDelinquency in Adolescence and Early Adulthood: A Synthesisof Longitudinal Research”. I: Loeber, R. & D.P. Farrington(red.):Serious & Violent Juvenile Offenders: Risk Factors and SuccessfulInterventions.Thousand Oaks, Calif.: Sage Publications, s. 86-105.Liversage, A., V. Jakobsen & I.R. Hansen (2011):”Det var ikke nemt, menjeg klarede det!” Interviewundersøgelse med etniske minoritetskvinder omuddannelse.København: SFI – Det Nationale Forskningscenterfor velfærd, 11:01.Lunn, S. (2010): ”Unge og spiseforstyrrelser”. I: Nielsen, J.C., N.U. Sø-rensen, N. Katznelson & M.D. Lindstrøm (red.):Den svære ung-dom.København: Hans Reitzels Forlag, s. 103-115.Madge, N., A. Hewitt, K. Hawton, E.J de Wilde, P. Corcodan, S. Fekete,K. van Heeringen, D. De Leo & M. Ystgaard (2008): ”DeliberateSelf-Harm Within an International Community Sample ofYoung People: Comparative Findings from Child & AdolescentSelf-Harm in Europe (CASE) Study”.Journal of Child Psychologyand Psychiatry,49(6), s. 667-677.Mihalic S., A. Fagan, K. Irwin, D. Ballard & D. Elliott (2004):Blueprintsfor Violence Prevention.U.S. Department of Justice.Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2008):Det danske landdi-striktsprogram 2007-2013.København: Ministeriet for Fødevarer,Landbrug og Fiskeri.

Møhl, B. (2010): ”Unge og cutting”. I: Nielsen, J.C., N.U. Sørensen, N.Katznelson & M.D. Lindstrøm (red.):Den svære ungdom.Køben-havn: Hans Reitzels Forlag, s. 65-76.Mørck, Y. (1998):Bindestregs-Danskere. Fortællinger om køn, generationer ogetnicitet.København: Forlaget Sociologi.Nielsen, J.C., N.U. Sørensen & M.N. Osmec (2010):Når det er svært atvære ung i Danmark – unges trivsel og mistrivsel i tal.København:Center for Ungdomsforskning.Nordentoft, M. (2010): ”Unge og selvmord. Bare slippe væk fra det hele”.I: Nielsen, J.C., N.U. Sørensen, N. Katznelson & M.D. Lind-strøm (red.):Den svære ungdom.København: Reitzels Forlag.Obel, C., S. Dalsgaard, H.P. Stax & N. Bilenberg (2003): ”Spørgeskemaom barnets styrker og vanskeligheder (SDQ-DAN)”.Ugeskrift forLæger,165(5), s. 462-465.Oldrup, H., S. Korzen, M. Lindstrøm & M.N. Christoffersen (2011):Vold mod børn og unge. Hovedrapport.København: SFI – Det Nati-onale Forskningscenter for Velfærd, 11:15.Ottesen, H.M., D. Andersen, L.P. Nielsen, M. Lausten & S. Stage (2010):Børn og unge i Danmark – Velfærd og trivsel 2010.København: SFI –Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 10:20.Pedersen, K., E. Tverskov & N.P. Jensen (2003):Forældrenetværk i praksis– empowerment og socialt gruppearbejde.Aarhus: Academic.Rambøll Management Consulting & S.C. Andersen (2010):Mehmet ogmodkulturen. En undersøgelse af drenge med etnisk minoritetsbaggrund.Aarhus: Rambøll Management Consulting.Rasmussen, M. & P. Due (2011):Skolebørnsundersøgelsen 2010.København:Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet.Retsplejeloven (2010): Bekendtgørelse af lov om rettens pleje. Tilgænge-lig på: https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?-id=133272. Besøgt 5-11-2011.Senge, P.M. (2000):Den femte disciplin: den lærende organisations teori og praksis.Aarhus: Klim.Servicestyrelsen (2011):Håndbog om Barnets Reform.Odense: Servicestyrel-sen.Servicestyrelsen (2009):Projektbeskrivelse for Projekt: MultifunC.Tilgængeligpå: http://www.servicestyrelsen.dk/born-og-unge/evidensbase-rede-programmer/multifunc/multifunc-ansogningsmateriale.Besøgt 1-8-2011.

Servicestyrelsen (2001):MultifunC.Tilgængelig på: http://videns-portal.servicestyrelsen.dk/temaer/kriminalitet/udvikling/multi-func. Besøgt 1-8-2011.Skrowny, M. (2005): ”Alkohol. Identitet og fællesskaber – i et integrati-onsperspektiv”.Ungdomsforskning,4, 3.Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling (2010):EFQMExcellence Modellen 2010.København: Statens Center for Kompe-tence- og Kvalitetsudvikling.Sundell, K., T. Egelund, C. Andrée & C. Kaunitz (2007):Barnvårdsutred-ningar. En kunskapsöversikt.Stockholm: IMS og Gothia Förlag.Sundhedsstyrelsen (2005):ICF – Den danske vejledning og eksempler fra prak-sis. International klassifikation af funktionsevne, funktionsnedsættelse oghelbredstilstand.Aarhus: MarselisborgCentret.Sussman, S., L. Rohrbach & S. Mihalic (2004):Project Towards No DrugAbuse: Blueprints for Violence Prevention, Book Twelve.Blueprints forViolence Prevention Series (D.S. Elliott, Series Editor). Boulder,CO: Center for the Study and Prevention of Violence, Instituteof Behavioral Science, University of Colorado.Søndergaard, P.S. (2009):Seje tøser, stakkels piger, om piger, pigebander, vold ogtyveri.Aarhus: Turbine Forlaget.Sørensen, K.M. (2001): ”Identitetens datomærkning”. I: Balvig, F., M.N.Christoffersen, Y. Mørck & K.M. Sørensen (red.):Ungdomssociolo-gi.København: Forlaget Columbus, s. 10-88.Tireli, Ü. (2000): ”I søgen efter identitet – Refleksioner over minoritets-unge”. I:Social Forskning,december, 2000. København: SFI –Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.Tireli, Ü. (1999):Hverdagens erobring. Etniske minoritetsunge i europæiske storby-er.København: Hans Reitzels Forlag.Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier, nr. 3 af 15.februar 2011.Westermark, K. (2009):MTFC – En intervention för ungdomar med beteende-problem.Lund: Socialhögskolan. Ph.d.-afhandling.Westermark, P.K., K. Hansson & M. Olsson (2011): ”MultidimensionalTreatment Foster Care (MTFC): Results from an IndependentReplication”.Journal of Family Therapy,33(1), s. 20-41.White, M. (2004): ”Folk Psychology and Narrative Practice”. I: Angus,L.E. & J. McLeod (red.):Handbook of Narrative and Psychotherapy:

SFI-RAPPORTER SIDEN 2011SFI-rapporter kan købes eller downloades gratis fra www.sfi.dk. Enkelterapporter er kun udkommet som netpublikationer, hvilket vil fremgå aflisten nedenfor.11:01 Liversage, A., Jakobsen, V. & Rode Hansen, I.:”Det var ikke nemt,men jeg klarede det!” Interviewundersøgelse med etniske minoritetskvinderom uddannelse.156 sider. ISBN: 978-87-7119-000-7. Vejledendepris: 150,00 kr.11:02 Filges, T. & Holt, H.:AC-arbejdskraft i den vestlige del af RegionMidtjylland. Muligheder og barrierer.96 sider. ISBN: 978-87-7119-001-4. Vejledende pris: 90,00 kr.11:03 Lausten, M., Mølholt, A.-K., Hansen, H., Heiner Schmidt, L. &Aaquist, M:Forebyggende foranstaltninger 5-9 år. Dialoggruppe – om fo-rebyggelse som alternativ til anbringelse. Delrapport 3.184 sider. ISBN:978-87-7119-002-1. Vejledende pris: 180,00 kr.11:04 Jacobsen, J. & Lindstrøm, M.:Lokal integration af førtidspensionister.110 sider. ISBN: 978-87-7119-003-8. Vejledende pris: 110 kr.11:05 Deding, M. (red.):Forskning om tvang i misbrugsbehandling. En kort-lægning foretaget af SFI Campbell.110 sider. ISBN: 978-87-7119-004-5. Netpublikation.

Oldrup, H., Lindstrøm, M. & Korzen, S.:Vold mod førskolebørn.Praksis og barrierer for opsporing og underretning.110 sider. ISBN:978-87-7119-005-2. Netpublikation.Christensen, E.:Væk fra Grønland. Udsatte grønlændere, der er flyttettil Danmark med deres børn.88 sider. ISBN: 978-87-7119-006-9.Vejledende pris: 90,00 kr.Brink Thomsen, L. & Høgelund, J.:Handicap og beskæftigelse. Ud-viklingen mellem 2002 og 2010.140 sider. ISBN: 978-87-7119-007-6. Vejledende pris: 140,00 kr.Bengtsson, S., Hansen, H. & Røgeskov, M.:Børn med en funk-tionsnedsættelse og deres familier. Den første kortlægning i Norden.108 si-der. ISBN: 978-87-7119-008-3. Vejledende pris: 110,00 kr.Vitus, K. & Kjær, A.A.:PSP-samarbejdet. En kortlægning af PSP-Frederiksberg, Odense, Amager og Esbjerg.201 sider. ISBN: 978-87-7119-009-0. Netpublikation.Graversen, B.K.:Tættere på arbejdsmarkedet? Om effektmåling af be-skæftigelsesindsatsen for ikke-arbejdsmarkedsparate ledige.78 sider.ISBN: 978-87-7119-010-6. e-ISBN: 978-87-7119-048-9. Vejle-dende pris: 70,00 kr.Andersen, D., Thomsen, R., Langhede, A.P., Albæk Nielsen, A.& Toft Hansen, A.:Skolernes samarbejde. Kortlægning af skolerneskontakt med kommunale forvaltninger og andre institutioner.249 sider.ISBN: 978-87-7119-011-3. Netpublikation.Larsen, M., Bach, H.B. & Ellerbæk, L.S.:55-70-åriges forbliven påarbejdsmarkedet. Adfærd, forventninger, aftaler og kendskab til regler.222sider. ISBN: 978-87-7119-012-0. e-ISBN: 978-87-7119-045-8.Vejledende pris: 220,00 kr.Christoffersen, M.N. & Hammen, I.:ADHD-indsatser. En forsk-ningsoversigt.129 sider. ISBN: 978-87-7119-013-7. Vejledende pris:130,00 kr.Oldrup, H., Korzen, S., Lindstrøm, M. & Christoffersen, M.N.:Vold mod børn og unge. Hovedrapport.95 sider. ISBN: 978-87-7119-014-4. Vejledende pris: 90,00 kr.Rostgaard, T., Bjerre, L., Sørensen, K. & Rasmussen, N.:Omsorgog etnicitet. Nye veje til rekruttering og kvalitet i ældreplejen.207 sider.ISBN: 978-87-7119-015-1. Vejledende pris: 200,00 kr.Bengtsson, S., Alim, W., Holmskov, H. & Lund, A.:Sociale indsat-ser til mennesker med ADHD. En kortlægning.166 sider. ISBN: 978-

87-7119-017-5. e-ISBN: 978-87-7119-040-3. Vejledende pris:160,00 kr.Böcker Jakobsen, T., Langhede, A.P. & Sørensen, K.:Lige mulig-heder – støtte til udsatte børn og unge. Evalueringsrapport 1: Beskrivelse afigangsatte forsøgsprojekter.87 sider. ISBN: 978-87-7119-016-8. Net-publikation.Albæk, K. & Brink Thomsen, L.:Er kvindefag lavtlønsfag? En ana-lyse af sammenhængen mellem løn og andelen af kvinder i enkelte arbejds-funktioner.97 sider. ISBN: 978-87-7119-018-2. Vejledende pris:97,00 kr.Knudsen, L. & Egelund, T.:Effekter af slægtspleje. Slægtsanbragtebørn og unges udvikling sammenlignet med plejebørn fra traditionelle pleje-familier.161 sider. ISBN: 978-87-7119-019-9. Vejledende pris:160,00 kr.Kofod, J., Dyrvig, T.F., Markwardt, K., Lagoni, N., Bille, R., Ter-mansen, T., Christiansen, L., Toldam, E.J. & Vilshammer, M.:Pro-stitution i Danmark.395 sider. ISBN: 978-87-7119-020-5. Vejle-dende pris: 390,00 kr.Brink Thomsen, L. & Høgelund, J.:Handicap og beskæftigelse i2010. Regionale Forskelle.68 sider. ISBN: 978-87-7119-021-2. e-ISBN: 978-87-7119-022-9. Vejledende pris: 60,00 kr.Amilon, A.:Supplerende arbejdsmarkedspension. Hvorfor vælger ellerfravælger førtidspensionister ordningen?92 sider. ISBN: 978-87-7119-023-6. e-ISBN: 978-87-7119-024-3. Vejledende pris: 90,00 kr.Christensen, E. & Hansen, H.:Den sociale indsats for børn og unge iGrønland. Kortlægning af aktiviteterne 2011.44 sider. ISBN: 978-87-7119-025-0. e-ISBN: 978-87-7119-026-7. Vejledende pris: 40,00 kr.Lyk-Jensen, S.V., Weatherall, C.D., Heidemann, J., Damgaard, M.& Glad, A.:Soldater før og under udsendelse. En kortlægning.190 sider.e-ISBN: 978-87-7119-028-1. Netpublikation.Ottosen, M.H. & Stage, S.:Dom til fælles forældremyndighed. En eva-luering af forældreansvarsloven.257 sider. ISBN: 978-87-7119-029-8.e-ISBN: 978-87-7119-030-4. Vejledende pris: 250,00 kr.Liversage, A. & Leelo Knudsen, L.:Kvinder i byggefag. En interview-undersøgelse.131 sider. ISBN: 978-87-7119-031-1. e-ISBN: 978-87-7119-032-8. Vejledende pris: 130,00 kr.Christensen, E. & Hansen, H.:Kalaallit nunaanni meeqqanut inu-usuttunullu isumaginninnikkut suliniutit.46 sider. ISBN: 978-87-

7119-033-5. e-ISBN: 978-87-7119-034-2. Vejledende pris: 40,00kr.Lausten, M., Mølholt, A.-K., Hansen, H., Vammen, K.S.,Schmidt, L.H. & Legendre, A.-C.:Forebyggende foranstaltninger 10-13 år. Dialoggruppe – om forebyggelse som alternativ til anbringelse. Del-rapport 4.184 sider. ISBN: 978-87-7119-036-6. e-ISBN: 978-87-7119-037-3. Vejledende pris: 180,00 kr.Bengtsson, S.:Danmark venter stadig på sin psykiatrireform. Et rids afudviklingen de seneste årtier.78 sider. ISBN: 978-87-7119-038-0. e-ISBN: 978-87-7119-039-7. Vejledende pris: 70,00 kr.Oldrup, H.H. & Vitus, K.:Indsatser over for udsatte 0-3-årige og deres foræl-dre. En systematisk forskningsoversigt.213 sider. ISBN: 978-87-7119-041-0.e-ISBN: 978-87-7119-042-7. Vejledende pris: 210,00 kr.Bo Madsen, M., Jacobsen, S. & Jensen, S.:Socialt bedrageri. Et littera-turstudie.100 sider. e-ISBN: 978-87-7119-044-1. Netpublikation.Christoffersen, M.N., Skov Olsen, P., Vammen, K.S., SanderNielsen, S., Lausten, M. & Brauner, J.:Tidlig identifikation af kri-minalitetstruede børn og unge. Risiko- og beskyttelsesfaktorer.207 sider.ISBN: 978-87-7119-046-5. e-ISBN: 978-87-7119-047-2. Vejle-dende pris: 200,00 kr.Fuglsang Olsen, R., Egelund, T. & Lausten, M.:Tidligere anbragtesom unge voksne.145 sider. ISBN: 978-87-7119-043-4. e-ISBN:978-87-7119-051-9. Vejledende pris: 140,00 kr.Brink Thomsen, L. & Høgelund, J.:Køn, Handicap og beskæftigelse i2010.47 sider. e-ISBN: 978-87-7119-053-3. Netpublikation.Liversage, A. & Gudrun Jensen, T.:Parallelle retsopfattelser i Dan-mark. Et kvalitativt studie af privatretlige praksisser blandt etniske mino-riteter.191 sider. ISBN: 978-87-7119-054-0. e-ISBN: 978-87-7119-055-7. Vejledende pris: 190,00 kr.Ottosen, M.H., Stage, S. & Søndergaard Jensen, H.:Børn i dele-ordninger. En kvalitativ undersøgelse.209 sider. ISBN: 978-87-7119-056-4. ISBN: 978-87-7119-057-1. Vejledende pris: 200,00 kr.Jin Pedersen, M., Rosdahl, A., Winther, S.C., Langhede, A.P. &Lynggaard, M.:Ledelse af folkeskolerne. Vilkår og former for skoleledel-se.283 sider. e-ISBN: 978-87-7119-058-8. Netpublikation.Dreyer Espersen, L., Eiberg, M. & Andersen, D.:Veje til ungdoms-uddannelse 2. Kvalitative interview med skoleledere, lærere, elever og UU-vejledere.169 sider. e-ISBN: 978-87-7119-060-1. Netpublikation.

Palmhøj Nielsen, L. & Skov Olsen, P.:11-åriges trivsel og risiko.Statistiske analyser af 11-åriges trivsel.115 sider. ISBN: 978-87-7119-061-8. e-ISBN: 978-87-7119-062-5. Vejledende pris: 110,00 kr.Thuesen, F., Tørslev, M.K. & Gudrun Jensen, T.:Rekruttering ogfastholdelse af højtuddannet arbejdskraft. Danmark, Norge, Holland,Storbritannien og Canada.244 sider. ISBN: 978-87-7119-063-2. e-ISBN: 978-87-7119-064-9. Vejledende pris: 240,00.Brink Thomsen, L., Holt, H., Jensen, S. & Thuesen, Frederik:Virksomheders sociale engagement. Årbog 2011.194 sider. ISBN: 978-87-7119-065-6. e-ISBN: 978-87-7119-066-3. Vejledende pris:190,00 kr.Bengtsson, S. & Stigaard, D.L.:Aktuel skandinavisk og britisk handi-capforskning. En kortlægning af miljøer.318 sider. ISBN: 978-87-7119-067-0. e-ISBN: 978-87-7119-068-7. Vejledende pris: 310,00 kr.Lauritzen, H.H., Boje-Kovacs, B. & Benjaminsen, L.:Hjemløshed iDanmark 2011. National kortlægning.148 sider. ISBN: 978-87-7119-069-4. e-ISBN: 978-87-7119-070-0. Vejledende pris: 140,00 kr.Stigaard, D.L.:Fra hjemløshed til egen bolig. Et interviewstudie blandt tidlige-re hjemløse.68 sider. e-ISBN: 978-87-7119-071-7. Netpublikation.Calmar Andersen, S. & Winter. S.C. (red.):Ledelse, læring og trivsel ifolkeskolerne.164 sider. ISBN: 978-87-7119-072-4. e-ISBN: 978-87-7119-073-1. Vejledende pris: 160,00 kr.Holt, H. & Larsen, M.:Kønsopdelt lønstatistik og redegørelse om lige løn.Evaluering af loven.118 sider. e-ISBN: 978-87-7119-074-8. Net-publikation.Brauner, J., Skov Olsen, P. & Egelund, T.:Muligheder for Doku-mentation af anbringelser. En gennemgang af målemetoder.168 sider.ISBN: 978-87-7119-076-2. e-ISBN: 978-87-7119-077-9. Vejle-dende pris: 160,00 kr.Lyk-Jensen, S.V., Glad, A., Heidemann, J. & Damgaard, M.:Soldater efter udsendelse. En spørgeskemaundersøgelse.117 sider. e-ISBN: 978-87-7119-075-5. Netpublikation.Lausten, M., Hansen, H., Mølholt, A.-K., Vammen, K.S. & Le-gendre, A.-C.:Forebyggende foranstaltninger 14-17 år. Dialoggruppe –om forebyggelse som alternativ til anbringelse. Delrapport 5.235 sider.ISBN: 978-87-7119-078-6. e-ISBN: 978-87-7119- 079-3. Vejle-dende pris: 130,00 kr.

FOREBYGGENDEFORANSTALTNINGER 14-17 ÅRDIALOGGRUPPE – OM FOREBYGGELSE SOM ALTERNATIV TIL ANBRINGELSEDette er den femte delrapport i en rapportserie fra dialogprojektet om kommuners brug af forebyggendeforanstaltninger. Denne rapport beskriver fem konkrete indsatser, der på forskellig vis arbejder forebyggendemed udsatte 14-17-årige.De fem indsatser varierer fra helhedsindsats med dagbehandling og skolegang over kontaktperson ellerværkstedsplads til fritidstilbud. Alle, der er tilknyttet de forskellige indsatser, vurderer, at deres vigtigsteopgave er at hjælpe de unge til et selvstændigt voksenliv. De arbejder målrettet på at styrke de unges egneressourcer og selvtillid og fungerer som rollemodeller i forhold til at vise de unge vejen til gode sociale rela-tioner og netværk.Formålet med projektet er at tilvejebringe og systematisere viden om kommuners praksis, erfaringer ogresultater i forhold til det forebyggende arbejde med udsatte børn og unge. Projektforløbet skal munde ud iet katalog over eksempler på god praksis, som skal formidles ud til landets kommuner, så de får bedre for-udsætninger for at yde den relevante støtte og hjælp til udsatte børn og unge.Projektet er af bestilt af Socialstyrelsen og gennemføres af SFI i samarbejde med COWI A/S.