Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2011-12
§71 Alm.del Bilag 36
Offentligt
12. december 2011
Inspektion af Børne- ogUngdomspsykiatrisk Center i RegionMidtjylland den 16. og 17. juni 2010ENDELIGJ.nr. 2010-1767-4248/MV3
1/84
Indholdsfortegnelse
1.2.
Indledning............................................................................................................... 3Organisation og lovgrundlag .................................................................................. 42.1. Centerets organisation mv. ........................................................................... 42.2. Lovgrundlaget for behandling af børn og unge ............................................ 5
3.
Bygningsmæssige forhold mv. ............................................................................... 83.1. Generelt ........................................................................................................ 83.2. Børnepsykiatrisk døgnafsnit i Viborg ............................................................ 93.3. Ungdomspsykiatrisk døgnafsnit i Herning .................................................. 11
4.5.
Samtaler med enkelte patienter ........................................................................... 14Andre forhold........................................................................................................ 145.1. Overbelægning mv. .................................................................................... 145.2. Adgang til frisk luft ...................................................................................... 175.3. Handicaptilgængelighed mv. ...................................................................... 195.4. Navneskilte ................................................................................................. 205.5. Opbevaring af journaler .............................................................................. 215.6. Medicin........................................................................................................ 215.7. Forplejning .................................................................................................. 225.8. Beskæftigelse og undervisning ................................................................... 235.9. Vejledning efter psykiatrilovens § 3, stk. 2 ................................................. 265.10. Patienternes kontakt med læge og plejepersonale .................................... 265.11. Behandlingsplaner ...................................................................................... 275.12. Anvendelse af tvang, herunder fiksering .................................................... 285.13. Orientering af patientrådgivere i forbindelse med tvang ............................. 325.14. Aflåsning, forholdene for frivilligt indlagte og skærmning ........................... 345.15. Politiets medvirken ved udførelse af tvangsforanstaltninger i afdelingen .. 395.16. Udslusning, udskrivningsaftaler, koordinationsplaner ................................ 415.17. Aktindsigt .................................................................................................... 445.18. Pårørendekontakt ....................................................................................... 485.19. Besøg, visitation og adgang til telefonering mv. ......................................... 515.20. Rygepolitik .................................................................................................. 595.21. Euforiserende stoffer og alkohol ................................................................. 615.22. Kæresteforhold mellem patienterne ........................................................... 615.23. Patientindflydelse ........................................................................................ 625.24. Rekruttering af personale og sygefravær ................................................... 645.25. Vold mod personalet ................................................................................... 66
2/84
6.
Gennemgang af tilførsler til tvangsprotokollen .................................................... 686.1. Tvangsindlæggelse og tvangstilbageholdelse ............................................ 706.2. Tvangsbehandling ...................................................................................... 746.3. Tvangsfiksering og anvendelse af fysisk magt ........................................... 76
Opfølgning .................................................................................................................... 84Underretning ................................................................................................................. 84
3/84
Ifølge ombudsmandslovens § 7, stk. 1, omfatter ombudsmandens kompetence alledele af den offentlige forvaltning. Efter § 18 i loven kan ombudsmanden undersøgeenhver institution eller virksomhed og ethvert tjenestested der hører under ombuds-mandens virksomhed. I de almindelige bemærkninger til lovforslaget om ombuds-mandsloven er det forudsat at der vil ske ”en vis forøgelse af inspektionsvirksomhe-den i forhold til det kommunale område, især af psykiatriske hospitaler og andre insti-tutioner for mentalt handicappede”.
Som et led i denne inspektionsvirksomhed foretog jeg og 2 af embedets øvrige med-arbejdere den 16. og 17. juni 2010 inspektion af Børne- og Ungdomspsykiatrisk Cen-ter i Region Midtjylland – børnepsykiatrisk døgnafsnit og ungdomspsykiatrisk døgnaf-snit i Herning den 16. juni og børnepsykiatrisk døgnafsnit i Viborg den 17. juni. Forin-den havde jeg den 15. juni 2010 foretaget inspektion af det socialpsykiatriske botilbudBlåkærgård i Viborg. Der er udarbejdet særskilt rapport om botilbuddet.
Inspektionen af de udvalgte afsnit i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center omfattedeen indledende samtale med ledelsen, repræsentanter for medarbejderne på afsnitteneog repræsentanter for Psykiatri og Social i Region Midtjylland (i det følgende omtaltsom Psykiatrien), rundgang på afsnittene, samtaler med de patienter der havde øn-sket det, og en afsluttende samtale med ledelsen og repræsentanterne for Psykiatrien.
Under inspektionen bad jeg om at modtage kopi af tilførsler i tvangsprotokollen i hen-hold til §§ 36-39 og §§ 44-45 i bekendtgørelse nr. 1499 af 14. december 2006 omtvangsbehandling, fiksering, tvangsprotokoller mv. på psykiatriske afdelinger for perio-den fra den 1. maj 2009 til den 11. maj 2010 (da inspektionen blev varslet). Det øn-skede materiale blev udleveret under inspektionen.
I forbindelse med inspektionen modtog jeg forskelligt informationsmateriale, bl.a. byg-ningsoversigter, velkomstmateriale til patienterne og deres forældre, husordener, ma-teriale om belægning, anvendelse af tvang og sygefravær samt regionens rygepolitik.
Nogle af de berørte emner i rapporten bygger hovedsagelig på en efterfølgende gen-nemgang af det skriftlige materiale som jeg har modtaget fra centeret, og på materiale
4/84
fra Psykiatriens hjemmeside (www.regionmidtjylland.dk/psykiatri+og+social). Det ersåledes ikke alle emner der er blevet drøftet særskilt under selve inspektionen.
Denne rapport har i en foreløbig udgave af 21. juli 2011 været sendt til Børne- ogUngdomspsykiatrisk Center samt Psykiatri og Social i Region Midtjylland med henblikpå at give centeret og Psykiatrien lejlighed til at komme med eventuelle bemærkningerom de faktiske forhold der er beskrevet i rapporten.
Psykiatrien har i e-mail af 5. december 2011 sendt mig bemærkninger fra børne- ogungdomspsykiatrisk center. Bemærkningerne er indarbejdet i denne rapport.
Organisation og lovgrundlag
Centerets organisation mv.
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) hører under Psykiatri og Social i RegionMidtjylland. Der er tale om ét center, men det er geografisk placeret 3 forskellige ste-der i regionen – Risskov, Viborg og Herning – med i alt ca. 500 ansatte. Centerets le-delse består af en ledende centeroverlæge og en ledende centeroversygeplejerske.De enkelte afsnit ledes af en overlæge og en afdelingssygeplejerske.
Regionscenter Risskov har 4 børnepsykiatriske afsnit og et ungdomspsykiatrisk afsnitsom alle varetager landsdelsfunktioner. De børnepsykiatriske afsnit er – 1) et almentafsnit for småbørn i alderen 0-6 år bestående af et dagafsnit og et ambulatorium (af-snit A), 2) et specialafsnit for småbørn i alderen 0-6 år bestående af et dagafsnit og etambulatorium (afsnit B), 3) et alment afsnit for skolebørn i alderen 7-13 år beståendeaf et døgnafsnit og et ambulatorium (afsnit C), og 4) et specialafsnit for skolebørn be-stående af et ambulatorium og en ADHD-klinik (afsnit D). Det ungdomspsykiatriskeafsnit består af et døgnafsnit og et ambulatorium for unge i alderen 14-17 år.
Regionscenter Viborg består af et alment børnepsykiatrisk afsnit for skolebørn i alde-ren 7-13 år. Der er et 5-døgns afsnit med 9 sengepladser og et ambulatorium der harca. 350 børn og unge tilknyttet. Afsnittet udreder og behandler forskellige børnepsy-kiatriske lidelser som ADHD, autismespektrumforstyrrelser, OCD, depression, Touret-tes syndrom og relationsforstyrrelser.
I Regionscenter Herning er der et alment børnepsykiatrisk afsnit for skolebørn i alde-ren 7-13 år, et alment ungdomspsykiatrisk døgnafsnit for unge i alderen 14-17 år og etungdomspsykiatrisk ambulatorium. På inspektionstidspunktet bestod det børnepsykia-triske afsnit af både et ambulatorium og et døgnafsnit for skolebørn med 5 normerede
5/84
sengepladser. Under inspektionen blev det oplyst at regionen på grund af besparelserovervejede at lukke døgnafsnittet for skolebørn og flytte sengepladserne til de øvrigeregionscentre i Risskov og Viborg. Psykiatrien meddelte mig den 21. juli 2010 at detvar blevet besluttet at lukke døgnafsnittet fra januar 2011.
Under Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center hører desuden Center for Spiseforstyr-relser selv om centeret også behandler voksne. Centeret er en specialafdeling medlandsdels- og landsfunktion.
Psykiatrien har med virkning fra 1. januar 2009 indført ens aldersgrænser for Børne-og Ungdomspsykiatrisk Center og de voksenpsykiatriske afdelinger i regionen. Det be-tyder at patienter der på henvisningstidspunktet er under 18 år, behandles i Børne- ogUngdomspsykiatrisk Center indtil patienten fylder 21 år. Herefter overtager voksen-psykiatrien ansvaret for behandlingen. Patienter der på henvisningstidspunktet er fyldt18 år, behandles i voksenpsykiatrien.
Lovgrundlaget for behandling af børn og unge
Behandling inden for sundhedsvæsenet forudsætter et informeret samtykke fra patien-ten, og patienter der er fyldt 15 år, kan selv give informeret samtykke til behandling.Det fremgår af § 15, stk. 1, og § 17, stk. 1, i kapitel 5 i sundhedsloven (lovbekendtgø-relse nr. 913 af 13. juli 2010).
Fravigelse af denne hovedregel kan kun ske hvis andet følger af lov eller bestemmel-ser fastsat i henhold til lov eller af sundhedslovens §§ 17-19. Sidstnævnte bestem-melser i sundhedsloven vedrører tilfælde hvor en mindreårig patient der er fyldt 15 år,ikke selv er i stand til at forstå konsekvenserne af sin stillingtagen (§ 17, stk. 2), tilfæl-de hvor en patient varigt mangler evnen til at give informeret samtykke (§ 18), og til-fælde hvor der er et øjeblikkeligt behandlingsbehov i forbindelse med en patient dermidlertidigt eller varigt mangler evnen til at give informeret samtykke eller er under 15år (§ 19).
Et informeret samtykke er et samtykke der er givet på grundlag af fyldestgørende in-formation fra sundhedspersonens side (jf. sundhedslovens § 15, stk. 3). Informationenskal give en forståelig fremstilling af sygdommen, undersøgelsen og den påtænktebehandling, og den skal gives på en hensynsfuld måde og være tilpasset modtage-rens individuelle forudsætninger med hensyn til alder, modenhed, erfaring mv. (jf.sundhedslovens § 16, stk. 3).
6/84
For børn og unge under 15 år er det forældremyndighedsindehaveren der giver et in-formeret samtykke på barnets vegne. Det følger af § 2, stk. 1, i forældreansvarsloven(lov nr. 499 af 6. juni 2007). Efter denne bestemmelse skal forældremyndighedens in-dehaver drage omsorg for barnet og kan træffe afgørelse om dets personlige forholdud fra barnets interesse og behov.
Barnet eller den unge skal imidlertid som hovedregel informeres og inddrages i drøf-telserne af behandlingen i det omfang vedkommende forstår behandlingssituationen,og barnets eller den unges tilkendegivelser skal, i det omfang de er aktuelle og rele-vante, tillægges betydning (jf. sundhedslovens § 20).
Unge der er fyldt 15 år, kan selv give informeret samtykke til behandling. Forældre-myndighedens indehaver skal tillige have information og inddrages i den mindreårigesstillingtagen (jf. sundhedslovens § 17, stk. 1). En given behandling eller foranstaltningskal således drøftes med både den unge og forældremyndighedsindehaveren, men itilfælde af uenighed er det den unge der har ret til selv at bestemme.
Hvis en sundhedsperson efter en individuel vurdering skønner at en patient der er fyldt15 år, ikke selv er i stand til at forstå konsekvenserne af sin stillingtagen, kan forældre-myndighedsindehaveren give informeret samtykke (jf. sundhedslovens § 17, stk. 2).
Kommunens børn og unge-udvalg kan dog efter § 51 i lov om social service (lovbe-kendtgørelse nr. 81 af 4. februar 2011) uden samtykke fra forældremyndighedsinde-haveren og den unge der er fyldt 15 år, beslutte at gennemføre en undersøgelse un-der indlæggelse på et sygehus, herunder en psykiatrisk afdeling, når det må anses fornødvendigt at afgøre om der er åbenbar risiko for alvorlig skade på den unges sund-hed eller udvikling.
Børn og unge er omfattet af psykiatrilovens regler om anvendelse af tvang (jf. lovbe-kendtgørelse nr. 1729 af 2. december 2010 om anvendelse af tvang i psykiatrien).Psykiatriloven definerer tvang som ”anvendelse af foranstaltninger for hvilke der ikkeforeligger et informeret samtykke, jf. kapitel 5 i sundhedsloven” (psykiatrilovens § 1,stk. 2).
I meget akutte situationer hvor en omgående gennemførelse af en foranstaltning efterpsykiatriloven er nødvendig for at afværge at et barn eller en ung under 15 år udsæt-ter sig selv eller andre for nærliggende fare for at lide skade på legeme eller helbred,eller øver hærværk af ikke ubetydeligt omfang, skal sundhedspersoner på den psykia-
7/84
triske afdeling ikke forsøge at indhente et samtykke fra forældremyndighedsindehave-ren, værgen eller nærmeste pårørende, men den pågældende skal efterfølgende ori-enteres. Det fremgår af psykiatrilovens § 1, stk. 3.
Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse hvor sundhedspersonen på en psykia-trisk afdeling efter en individuel vurdering skønner at en ung mellem 15 og 18 år ikkeselv er i stand til at forstå konsekvensen af sin stillingtagen (jf. psykiatrilovens § 1, stk.4). Det betyder at der for de unge mellem 15 og 18 år som ikke skønnes selv at være istand til at forstå konsekvensen af deres stillingtagen, ikke skal forsøges indhentet etstedfortrædende samtykke i de meget akutte situationer hvor betingelserne i § 1, stk.3, er opfyldt.
Psykiatrilovens bestemmelser gælder således ikke for behandling af et barn eller enung under 15 år når der foreligger et informeret samtykke fra forældremyndighedsin-dehaveren, selv om barnet eller den unge modsætter sig den psykiatriske behandling.Der er derfor ikke efter psykiatriloven krav om at reglerne om beskikkelse af patient-rådgiver og registrering af tvang skal iagttages i en sådan situation.
Sundhedsstyrelsens nye vejledning om forhåndstilkendegivelser, behandlingsplaner,tvangsfiksering og tvungen opfølgning efter udskrivning mv. for patienter indlagt påpsykiatriske afdelinger (vejledning nr. 9427 af 20. januar 2011 som har afløst vejled-ning nr. 122 af 14. december 2006) indeholder et nyt afsnit særligt vedrørende børn(pkt. 9). Heraf fremgår bl.a. følgende:”Såfremt lægen vælger at ordinere en behandling som barnet modsætter sig, skallægen, selvom forældrene samtykker, altid opveje fordele og ulemper og vælgeden til enhver tid for barnet mest skånsomme løsning. Mindste middels principskal altid følges. Ligeledes må overvejelser om forholdet mellem forældre og barninddrages i lægens beslutning.
Forældremyndighedens indehaver skal informeres om, at denne har mulighed forat frasige sig stillingtagen til anvendelse af magt over for den mindreårige. Så-fremt forældremyndighedens indehaver ikke ønsker at tage stilling, vil den min-dreårige være omfattet af psykiatriloven, hvis de øvrige betingelser for anvendel-se af de enkelte tvangsforanstaltninger er opfyldt. Dette indebærer beskikkelse afpatientrådgiver og klagemuligheder m.v.
Psykiatrisk behandling, herunder andre foranstaltninger omfattet af psykiatriloven,af patienter under 15 år og umodne 15-17-årige patienter, der iværksættes med
8/84
forældremyndighedens samtykke, betragtes således ikke i psykiatrilovens for-stand som tvang.
Der er derfor ikke krav om registrering af denne behandling i afdelingens tvangs-protokol, men patientens tilkendegivelser, herunder modstand i forhold til behand-lingen, skal registreres i patientens journal, jf. journalføringsreglerne. Med henblikpå at få belyst, hvor mange foranstaltninger der foretages over for mindreårigemed samtykke fra forældremyndighedens indehaver, men mod den mindreårigesvilje, skal Sundhedsstyrelsen henstille til, at dette registreres i afdelingenstvangsprotokol og indberettes til Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen har så-ledes i de elektroniske tvangsprotokoller givet mulighed for at registrere foran-staltninger, som anvendes mod den mindreåriges vilje, og hvor der ville have væ-ret tale om tvang i henhold til psykiatriloven, såfremt der ikke forelå et samtykkefra forældremyndighedens indehaver.”
Indenrigs- og sundhedsministeren har i et svar af 2. september 2010 til Tilsynet i hen-hold til grundlovens § 71 anført at den omtalte registrering i tvangsprotokollen af bar-nets modstand mod den psykiatriske behandling vil synliggøre den form for behand-ling derikkeer tvang ilovensforstand, og dermed give et mere oplyst grundlag foreventuelle senere drøftelser af problemstillingen om psykiatrisk behandling af børnmod deres vilje, men med forældresamtykke.
Om de nærmere betingelser for anvendelse af tvang henviser jeg til pkt. 5.12 neden-for.
Bygningsmæssige forhold mv.
Generelt
Jeg besigtigede børnepsykiatrisk døgnafsnit i Viborg samt børnepsykiatrisk døgnafsnitog ungdomspsykiatrisk døgnafsnit i Herning.
Det børnepsykiatriske afsnit i Viborg er beliggende helt ned til Søndersø på adressenSøndersøparken 15. I bygninger tæt på ligger den almene voksenpsykiatri, retspsykia-trien og ældrepsykiatrien. Det børnepsykiatriske døgnafsnit har til huse på 2. sal i en3-etagers bygning der er opført for ca. 5 år siden. Bygningen er kvadratisk, og fordi envæsentlig del af 1. salen hviler på store grundpiller i det fri, er der under 1. salen etstort overdækket udendørsareal. I midten af bygningen er der et stort kvadratisk arealder er åbent i hele bygningens højde, og på etagerne er der vinduespartier ud moddette åbne rum. I stueetagen er der hovedindgang til døgnafsnittet der som nævnt har
9/84
til huse på 2. sal. Den tilhørende interne skole har til huse på 1. sal, ligesom døgnaf-snittets skærmede afsnit ligger på denne etage. I ambulatoriebygningen – der kan be-tegnes som en ældre, renoveret rødstensbygning – har det ungdomspsykiatriske am-bulatorium til huse på 1. sal.
Det børnepsykiatriske døgnafsnit, som jeg besigtigede i Herning, havde på inspekti-onstidspunktet til huse i en 1-plans bygning på Gl. Landevej 53 D i Herning. Somnævnt ovenfor er døgnafsnittet lukket pr. 1. januar 2011, og denne rapport vil derforikke indeholde en nærmere beskrivelse og gennemgang af de fysiske forhold i afsnit-tet.
Det ungdomspsykiatriske døgnafsnit ligger på adressen Gl. Landevej 61 i Herning i etstort bygningskompleks som rummer Regionspsykiatrien Herning (voksenpsykiatrien)og Regionshospitalet Herning (somatikken). Døgnafsnittet har lokaler i en T-formetbygning på halvdelen af 1. sal. I den øvrige del af bygningen er der 3 voksenpsykiatri-ske afsnit.
Børnepsykiatrisk døgnafsnit i Viborg
Det børnepsykiatriske døgnafsnit er et åbent døgnafsnit der udreder og behandlerbørn i alderen 7-13 år med behov for indlæggelse.
Afsnittet ligger som nævnt på 2. sal. Når man kommer ind på afsnittet, ligger alle pati-entstuer samlet til højre, mens fællesrum og personalerum ligger til venstre.
Der er 9 enestuer, og de har alle eget badeværelse inde på stuen. 8 af de 9 patient-stuer ligger ved siden af hinanden på den ene side af en lang gang.
Jeg besigtigede 2 patientstuer som tilhørte 2 piger der sammen med personalet varmed til at vise mig rundt på afsnittet, og de gav mig lov til at se deres stuer.2
Patientstuerne er knap 13 m . Møblementet består af en sovebriks eller en boksma-dras, et sengebord og en sengelampe, et skrivebord, en reolkasse og et whiteboardpå væggen og 2 høje skabe. Stuerne er lyse med enkelte ting i klare farver, og beggepiger havde sat deres personlige præg på stuerne med plakater, billeder og eget sen-getøj. Bad og toilet er indrettet i et rum på 4 m lige inden for døren til hver enkelt pati-entstue.2
10/84
Én af patientstuerne er lidt større end de andre (15,5 m ). Det giver plads til en ekstraseng hvis der er brug for at en forælder overnatter sammen med barnet i starten afindlæggelsen.
2
Over for de 8 patientstuer, på den anden side af gangen, ligger bl.a. den 9. patient-stue, et handicaptoilet, og en opholdsstue i åben forbindelse med gangarealet.
Opholdsstuen har store glaspartier ud mod det åbne rum i midten af bygningen og erderfor meget lys. Den er indrettet med sofa og lænestole, et spisebord og en reol fyldtmed spil, puslespil mv. På inspektionstidspunktet stod der også en stor middelalder-borg på et lavt sofabord.
Over for indgangen til afsnittet ligger et samtalerum. Det er enkelt indrettet med etovalt bord, et par stole og en bogreol i det ene hjørne. Det blev oplyst at samtalerum-met i tilfælde af overbelægning bliver brugt som patientstue.
Afsnittets køkken og spisestue ligger ved siden af hinanden, og der er direkte adgangfra det ene rum til det andet. Spisestuen er indrettet med bl.a. 3 spiseborde med pladstil 4-6 personer. I en billedramme på væggen var der lavet bordplaner med patienter-nes fornavne, og der var oplysninger om hvilke patienter der skulle hjælpe med at laveeftermiddagsdrik og torsdagsmad. Den ene væg i spisestuen er limegrøn og udsmyk-ket med store, abstrakte, farverige billeder. På inspektionstidspunktet var der på bor-dene voksdug med farvestrålende sommerfugle og vaser med blomster, og i vindues-karmene stod der store grønne planter.
De øvrige fællesrum i afsnittet består af endnu en opholdsstue, en tv-stue, et compu-terrum og et hobbyrum.
Ligesom opholdsstuen over for patientstuerne ligger den anden opholdsstue i åbenforbindelse med gangarealet og har store glaspartier ud mod det åbne rum i midten afbygningen. Opholdsstuen er indrettet med bl.a. et hvidt, ovalt spisebord med plads til8-10 personer, et akvarium og bordfodbold.
Tv-stuen er indrettet med lave polstrede limegrønne stole der kan sættes sammen tilet sofaarrangement, et sofabord, tv med tilhørende dvd-afspiller og Wii-spil samt enreol med forskellige brætspil mv.
Computerrummet er indrettet med et langt arbejdsbord op mod den ene væg medskrivebordsstole ved 4 computere og for enden af bordet en reol med bl.a. et tv,
11/84
PlayStation og spil. I hobbyrummet kan børnene f.eks. tegne og male, og der er etstort lærred og en filmfremviser så det er muligt at omdanne rummet til en lille biograf.Der er desuden et klaver i hobbyrummet.
Fra både den del af afsnittet hvor patientstuerne ligger, og fra den del hvor fælles-rummene ligger, er der udgang til en stor terrasse (i 2. sals højde) der er indrettet medhavemøbler og blomsterkrukker.
Afsnittets gangarealer har hvide vægge, flotte olierede trægulve som i de fleste fælles-rum, en god belysning fra indbyggede spots i loftet og billeder på væggene. Flere afbillederne har børnene selv malet.
Hele afsnittet gav et velordnet, lyst og venligt indtryk, og det er tydeligt at man ved ind-retningen har bestræbt sig meget for at give afsnittet mindst muligt præg af sygehuseller institution.
På 1. sal i samme bygning er der indrettet klasselokaler til Lyshøjskolen hvor de ind-lagte børn går i skole. Der er 3 klasselokaler i alt, og de er indrettet med skærme/rum-delere ved hver enkelt plads.
På 1. salen har der tidligere været et ungdomspsykiatrisk afsnit, og der er indrettet enskærmet enhed med en patientstue, fikseringsstue, opholdsstue og en lukket altan.Disse lokaler har det børnepsykiatriske afsnit nu mulighed for at bruge hvis der er be-hov for det. Jeg henviser til pkt. 5.12 og 5.14 om fiksering og skærmning nedenfor.
Uden for afsnittet er der et delvis overdækket areal hvor børnene kan lege. Der er klat-restativ, gynger og fodboldmål. I forbindelse med legearealet er der et skur hvor deropbevares cykler, løbehjul, rulleskøjter, go-carts mv. På inspektionstidspunktet stodder desuden 2 kanoer udenfor til brug for sejlads på søen.
De bygningsmæssige forhold på det børnepsykiatriske døgnafsnit giver mig ikke an-ledning til bemærkninger.
Ungdomspsykiatrisk døgnafsnit i Herning
Det ungdomspsykiatriske døgnafsnit udreder og behandler unge i alderen 14-17 årmed behov for indlæggelse. Afsnittet fungerer som et åbent eller lukket afsnit afhæn-gig af behovet. Jeg henviser i den forbindelse til pkt. 5.14 om bl.a. aflåsning og forhol-dene for frivilligt indlagte nedenfor.
12/84
Der er 6 enestuer, og de har alle eget badeværelse inde på stuen.
Afsnittet ligger som nævnt på 1. sal. Fra trappeopgangen kommer man direkte ind påafsnittet – der er ingen sluse. Lige indenfor ligger de 6 patientstuer – 3 på hver side afgangen.
Jeg besigtigede 2 patientstuer der tilhørte 2 piger som jeg havde samtaler med underinspektionen.2
Patientstuerne er ca. 13 m . Møblementet består af en hospitalsseng med hæve-sænkefunktion, et skrivebord, en reol og 2 høje skabe med lås. Væggene er hvide oglys grå. Som i resten af afsnittet er der gråt linoleum på gulvet og lette, hvide gardinermed et lille mønster ved vinduerne. Bad og toilet er indrettet i et rum lige inden for dø-ren til hver enkelt patientstue.
Mellem 2 af patientstuerne er der et mindre lokale der på inspektionstidspunktet blevanvendt som motionsrum, men som nu anvendes som værksted med kreative aktivite-ter. Lokalet var oprindelig tænkt anvendt i forbindelse med skærmning, og der er der-for døre ind til patientstuerne på hver side. Ledelsen oplyste at det er svært at flytterundt på patienterne når der opstår behov for skærmning, og at lokalet derfor ikke bli-ver brugt som oprindelig planlagt. I forbindelse med overbelægning er der mulighedfor at anvende lokalet som en ekstra patientstue, men det sker kun i nødstilfælde dalokalet er meget lydt på grund af dørene ind til de 2 andre patientstuer.
Efter patientstuerne ligger der bl.a. en opholdsstue, køkken-alrum, et undersøgelses-rum og et handicaptoilet.
Opholdsstuen er ikke ret stor. Den er indrettet med en sort, 3-personers lædersofa, etsofabord i lyst træ, et tv-møbel med en stor fladskærm, dvd-afspiller og PlayStation, etlille rundt spisebord i lyst træ og en sort, højrygget kontorstol. På inspektionstidspunk-tet var der en bærbar computer på bordet. Som udsmykning i lokalet er der en stor,indrammet plakat over sofaen og nogle wallstickers på den modsatte væg.
Der er en skydedør mellem dagligstuen og køkken-alrummet, som er indrettet medhvide køkkenelementer langs den ene væg, et stort, lyst spisebord med plads til 10personer, spisestuestole i lyst træ, en skænk i lyst træ og en håndvask. Der er et stortvinduesparti, og på inspektionstidspunktet stod der grønne planter, stearinlys og noglefigurer i vindueskarmene. Der var også blomster og lys på spisebordet.
13/84
Afsnittets undersøgelsesrum ligger for enden af gangen over for vagtstuen. Undersø-gelsesrummet bruges som patientstue i tilfælde af overbelægning selv om det kun haret ovenlysvindue og dermed begrænset dagslys.
De øvrige rum i afsnittet er i den del af bygningen som ligger vinkelret på den førstedel. Her er fællesrum og personalerum. På inspektionstidspunktet bestod fællesrum-mene af et værksted med kreative aktiviteter og en opholdsstue der fungerede somrygerum for de patienter der kun havde udgang med ledsagelse.Den tidligere opholdsstue – der var ca. 50 pct. større end den lille opholdsstue ved si-den af køkken-alrummet – var indrettet med en sort, 3-personers lædersofa, et stortsofabord i lyst træ, et lille spisebord, et tv-møbel med en stor fladskærm og PlaySta-tion, et el-orgel og en stor sækkestol. På inspektionstidspunktet var der desuden enguitar og 2 bærbare computere. Der var flere indrammede plakater på væggene.Rummet har et stort hjørnevindue ud mod haven og et stort glasparti ud mod gang-arealet, og det virker derfor meget lyst. Der er udsugning i lokalet, men det har en lavkapacitet. Under inspektionen oplyste ledelsen at personalet jævnligt luftede ud i op-holdsstuen når patienterne ikke var der. På inspektionstidspunktet var der ingen pati-enter i lokalet, og det ene vindue stod på klem. Alligevel lugtede der meget af røg.
Psykiatrien har i e-mail af 5. december 2011 oplyst at opholdsstuen nu fungerer somfælleskontor efter at den er blevet rengjort og malet. Det tidligere værksted er lavet omtil dagligstue/opholdsrum med sofaarrangement og motionsredskaber. Lokalet har enlignende størrelse som den tidligere opholdsstue der nu er fælleskontor.
Psykiatrien har desuden oplyst at der ikke længere ryges indenfor på afsnittet.
Jeg henviser til pkt. 5.20 om rygepolitik nedenfor.
Over for det lokale der nu er fælleskontor, er der via en udvendig, afskærmet vindel-trappe adgang til en stor have som afsnittet deler med de omkringliggende voksen-psykiatriske afsnit.
Med hensyn til en nærmere beskrivelse af haven henviser jeg til pkt. 5.2 om adgang tilfrisk luft nedenfor.
Afsnittets gange har hvide vægge og en god belysning fra ovenlysvinduer og indbyg-gede spots i loftet. Der er enkelte møbler på gangarealet, bl.a. nogle bogkasser medet udvalg af skønlitteratur. På væggene er der adskillige indrammede plakater, og på
14/84
inspektionstidspunktet stod der flere krukker med grønne planter på gulvene. I en ni-che uden for den store opholdsstue er der bordfodbold.
Hele afsnittet gav et velordnet, lyst og pænt indtryk.
De bygningsmæssige forhold på det ungdomspsykiatriske døgnafsnit giver mig ikkeanledning til andre bemærkninger end det jeg har anført nedenfor under pkt. 5.2 omadgang til frisk luft.
Samtaler med enkelte patienter
Under inspektionen talte jeg med én patient fra børnepsykiatrisk døgnafsnit i Viborgog 2 patienter fra ungdomspsykiatrisk døgnafsnit i Herning som havde ønsket en sam-tale med mig. De har alle 3 kort tid efter inspektionen modtaget et skriftligt svar somopfølgning på samtalerne. Samtalerne med de 2 unge fra ungdomspsykiatrisk døgn-afsnit drejede sig om generelle forhold vedrørende de daglige gåture og personaletsopgaver. Disse forhold er omtalt under pkt. 5.8 nedenfor.
Andre forhold
Overbelægning mv.
På inspektionstidspunktet var der 8 normerede sengepladser på det børnepsykiatriskeafsnit i Viborg. I forbindelse med lukningen af det børnepsykiatriske døgnafsnit i Her-ning fra årsskiftet blev der overflyttet 1 seng til Viborg, således at det børnepsykiatri-ske afsnit i dag har 9 normerede sengepladser.
Det blev oplyst at de fleste indlæggelser på børnepsykiatrisk døgnafsnit i Viborg skerefter henvisning fra ambulatoriet og er planlagte indlæggelser, dvs. at de bliver forbe-redt f.eks. med hjemmebesøg inden selve indlæggelsen. Nogle få børn bliver dog ind-lagt akut efter henvisning fra egen praktiserende læge eller børneafdelingen på et so-matisk sygehus. Ifølge en opgørelse over aktiviteten på afsnittet var der én akut ind-læggelse i 1. kvartal af 2010 og én akut indlæggelse i april 2010. Børnene er normaltindlagt i 15 uger, men indlæggelsestiden kan variere fordi nogle børn kan have behovfor at få indlæggelsestiden forlænget f.eks. med 1 uge.
Det ungdomspsykiatriske afsnit i Herning har 6 normerede sengepladser.
Det blev oplyst at afsnittet via ambulatoriet kender ca. 60 pct. af patienterne i forvejen,mens ca. 40 pct. er nye. De fleste indlæggelser er planlagte, og mange patienter ind-
15/84
lægges med henblik på udredning da flere psykiske lidelser debuterer i ungdomsåre-ne. En mindre del af patienterne indlægges akut på afsnittet. På hverdage efterkl. 15.30 modtages patienter i skadestuen på Risskov og ikke direkte på det ung-domspsykiatriske afsnit i Herning. Ifølge en opgørelse over aktiviteten på afsnittet varder 20 akutte indlæggelser i 1. kvartal af 2010 og 7 i april 2010. Indlæggelsestidenvarierer meget. Ofte er patienterne indlagt i en 3-ugers periode med henblik på obser-vation og udredning, men der er også både kortere og længere indlæggelsesforløb.
Jeg beder også om at få oplyst hvad den gennemsnitlige indlæggelsestid var på detungdomspsykiatriske afsnit i Herning i 2010 og i 2011.
Den 1. august 2008 trådte den udvidede ret til undersøgelse for psykisk syge børn ogunge i alderen 0-18 år i kraft. Den udvidede ret til undersøgelse indebærer at patien-ten har ret til at vælge at blive undersøgt på et privat sygehus som Danske Regionerhar indgået aftale med, hvis regionen ikke inden 2 måneder efter at en henvisning ermodtaget, kan tilbyde at undersøgelse påbegyndes på et sygehus i regionen eller pået af de sygehuse som regionen plejer at samarbejde med.
Den 1. januar 2009 trådte den udvidede ret til behandling for psykisk syge børn ogunge i alderen 0-18 år i kraft. Hvis den psykiatriske undersøgelse har vist at en patienthar behov for at modtage behandling inden for 2 måneder for at undgå forværring afsin sygdom, kan patienten vælge at blive behandlet på et privat sygehus som DanskeRegioner har indgået aftale med, hvis regionen ikke inden 2 måneder efter undersø-gelsens afslutning kan tilbyde behandling på et sygehus i regionen eller på et af desygehuse som regionen plejer at samarbejde med.
Der er ventetid på udredning og behandling i børne- og ungdomspsykiatrien i RegionMidtjylland.
Ifølge en opgørelse (jf. rapporten om regionernes aktiviteter og ventetalsopgørelser påpsykiatriområdet i 2009) stod der i alt 775 børn og unge med et aktuelt behov for be-handling/undersøgelse på venteliste i Region Midtjylland pr. 1. januar 2010. Herafhavde 350 ventet i under 2 måneder, og 425 havde ventet i over 2 måneder. Detfremgår af samme rapport at i alt 157 børn/unge blev viderehenvist til private via denudvidede undersøgelses- og behandlingsret i 2009.
Ifølge en senere opgørelse (jf. rapporten om regionernes aktiviteter og ventetalsopgø-relser på psykiatriområdet i 2010) stod der i alt 822 børn og unge med et aktuelt be-
16/84
hov for behandling/undersøgelse på venteliste i Region Midtjylland pr. 1. januar 2011.Heraf havde 300 ventet i under 2 måneder, mens 522 havde ventet i over 2 måneder.Det fremgår af samme rapport at i alt 120 børn/unge blev viderehenvist til private viaden udvidede undersøgelses- og behandlingsret i 2010.
Under inspektionen blev det oplyst at der på dette tidspunkt ingen venteliste var til ind-læggelse på børnepsykiatrisk afsnit i Viborg.
Jeg beder om at få oplyst hvor mange børn og unge der stod på venteliste til under-søgelse/behandling på henholdsvis børnepsykiatrisk afsnit i Viborg og ungdomspsyki-atrisk afsnit i Herning pr. 1. juli 2011, og hvor mange der havde ventet i over 2 måne-der.
Jeg beder også om at få oplyst om der fortsat ikke er ventetid på indlæggelse på bør-nepsykiatrisk døgnafsnit i Viborg, og om der er ventetid på indlæggelse på ungdoms-psykiatrisk afsnit i Herning.
Som det fremgår af den bygningsmæssige gennemgang ovenfor, blev det under in-spektionen af begge døgnafsnit oplyst at afsnittene i tilfælde af overbelægning tagerandre lokaler (samtalerum, undersøgelsesrum, lille opholdsstue mv.) i brug som pati-entstuer.
Jeg går derfor ud fra at det ikke forekommer at der er 2 patienter indlagt på en ene-stue, og at der ikke er patienter der bliver udskrevet før tid for at give plads til nye.
Belægningsprocenten for disponible senge på børnepsykiatrisk døgnafsnit i Viborg var91,3 i 1. kvartal af 2010 og 97,1 i april 2010.
Belægningsprocenten for disponible senge på ungdomspsykiatrisk døgnafsnit i Her-ning var i samme perioder henholdsvis 74,3 og 65,6.
Jeg beder om at få oplyst belægningsprocenten for disponible senge på begge døgn-afsnit i 2010 og 2011.
17/84
Den 1. januar 1999 trådte bl.a. en ændring af den dagældende psykiatrilovs § 2 i kraft(jf. lov nr. 403 af 26. juni 1998 om ændring af lov om frihedsberøvelse og anden tvangi psykiatrien, retsplejeloven og straffeloven). § 2 fik følgende ordlyd:”§2.
Med henblik på i videst muligt omfang at forebygge anvendelse af tvang skalsygehusmyndigheden tilbyde sygehusophold, behandling og pleje, som svarer tilgod psykiatrisk sygehusstandard, herunder med hensyn til de bygningsmæssigeforhold, senge- og personalenormering, mulighed for udendørs ophold samt be-skæftigelses-, uddannelses- og andre aktivitetstilbud.”
Af bemærkningerne til forslaget til ændringsloven (lovforslag nr. L 36, fremsat af ju-stitsministeren den 27. marts 1998) fremgår det at hensigten med denne affattelse af§ 2 var at ”understrege behovet for og vigtigheden af, at forholdene på de psykiatriskeafdelinger forbedres, herunder navnlig de bygningsmæssige forhold”.
Det fremgår videre af bemærkningerne at regeringen i april 1997 indgik en aftale medAmtsrådsforeningen og Københavns og Frederiksberg Kommuner om den fortsatteudbygning af tilbuddene til sindslidende, og at parterne bl.a. var enige om en målsæt-ning om at alle patienter skulle have mulighed for mindst ét miljøskift om dagen, her-under mulighed for at komme ud i frisk luft dagligt.
Børnepsykiatrisk afsnit i Viborg ligger i meget naturskønne omgivelser helt ned tilSøndersø. Som det fremgår af den bygningsmæssige gennemgang under pkt. 3.2ovenfor, hører der et delvist overdækket udendørs areal til afsnittet hvor børnene kanlege, og som det fremgår af pkt. 5.8 om beskæftigelse nedenfor, er der mange aktivi-teter for børnene uden for afsnittet – bl.a. i det naturskønne område som afsnittet erbeliggende i.
Det blev under inspektionen oplyst at alle børn kommer ud i frisk luft hver dag. Detgælder f.eks. også en manisk patient som er skærmet på højeste niveau. Afsnittetsørger i et sådant tilfælde for at barnet kommer ud hver dag sammen med 2 ledsage-re.
Alle børn i afsnittet i Viborg har mulighed for at komme ud hver dag. Spørgsmålet ompatienternes adgang til frisk luft giver mig derfor ikke anledning til bemærkninger.
18/84
Ungdomspsykiatrisk afsnit i Herning ligger på et stort område sammen med Regions-psykiatrien Herning (voksenpsykiatrien) og Regionshospitalet Herning. Som det frem-går af pkt. 5.8 om beskæftigelse nedenfor, er der hver dag morgen og aften en gåturpå 1,5 km for patienterne. De faste gåture skal først og fremmest sikre at patienternesammen med personale kommer ud i frisk luft og får motion 2 gange daglig. Derud-over tilbyder afsnittet også patienterne andre aktiviteter i det fri – f.eks. cykling, indivi-duelle gåture, løb og ture i byen (indkøb, cafebesøg mv.).
Som det fremgår af den bygningsmæssige gennemgang under pkt. 3.3 ovenfor, liggerdet ungdomspsykiatriske døgnafsnit på 1. sal. I den ene ende af afsnittet er der via enudvendig trappe adgang til en stor have som afsnittet deler med de omkringliggendevoksenpsykiatriske afsnit. Haven er flot anlagt med varieret beplantning, græsplæne,flisebelagte stier og større flisebelagte arealer med havemøbler. Flere steder er deranlagt små vandløb så man kan høre rislende vand. I haven er der også opsat et læ-skur i glas til rygere.
Haven er omkranset af bygninger som huser voksenpsykiatrien og andre dele af regi-onspsykiatrien. Mellem bygningerne er der to steder jernlåger med gitter. Lågerne erlåst. De er (kun) ca. 1,80 m høje. Lågerne er på grund af deres højde ikke svære atforcere for en voksen patient, og haven er således ikke flugtsikker. Det blev under in-spektionen oplyst at flere tvangsindlagte/tvangstilbageholdte patienter var stukket affra både ungdomspsykiatrisk afsnit og de voksenpsykiatriske afsnit gennem haven.
Trappen der fører fra det ungdomspsykiatriske afsnit på 1. sal ned i haven, er en vin-deltrappe af metal. Den er afskærmet med gitter hele vejen rundt. Trappen er bådestejl og smal. Det blev oplyst at trappens udformning gør det er meget svært for per-sonalet at følge nogle af de mest syge patienter ned i haven hvis der i den forbindelseer brug for fysisk fastholdelse. Det kan være farligt både for patienten og for persona-let.
Afsnitsledelsen oplyste desuden at det forekommer at nogle patienter (svært selv-mordstruede patienter) ikke kommer ud i frisk luft i den periode hvor de er mest syge.Der kan være tale om tidsrum på 2-3 uger. Det skyldes dels den udvendige trappesudformning, dels den utilstrækkelige afskærmning af haven som beskrevet ovenfor.
Som jeg bemærkede under inspektionen, må bygningsmæssige forhold ikke forhindreat indlagte patienter kan komme ud i frisk luft hver dag.
19/84
Det er efter min opfattelse beklageligt at nogle patienter ikke kan komme ud i frisk luft ilange perioder (2-3 uger) fordi haven ikke er tilstrækkeligt sikret, og fordi trappen nedtil haven er konstrueret på en sådan måde at det kan udgøre en risiko for både patientog personale når en patient skal ledsages i haven. Jeg henstiller derfor til Psykiatrienat forbedre sikringen af haven og overveje hvordan alle patienter kan få adgang til ha-ven.
Jeg beder om underretning om hvad min henstilling har givet anledning til.
Handicaptilgængelighed mv.
Børnepsykiatrisk døgnafsnit i Viborg ligger på 2. sal, og der er elevator fra stueetagenop til afsnittet. Som det fremgår af den bygningsmæssige gennemgang under pkt. 3.2ovenfor, er der et handicaptoilet på gangen hvor patientstuerne er placeret. Rummeter indrettet med armstøtter på begge sider af toilettet, håndvask uden hæve/sænke-funktion og et badekar som er placeret forholdsvis tæt på toilettet.
Det blev ikke under inspektionen oplyst at der har været en eller flere kørestolsbruge-re blandt patienterne, og jeg går derfor ud fra at det ikke har været tilfældet.
På handicaptoilettet kan det være problematisk for en kørestolsbruger dels at benyttetoilettet på grund af badekarrets placering, dels at komme i bad når der er badekar istedet for brusebad.
På de badeværelser der hører til hver enkelt patientstue, er der brusebad. Jeg er fratidligere inspektioner af psykiatriske afdelinger bekendt med at mange patienter ermeget glade for at kunne få et karbad, og jeg går ud fra at patienterne på børnepsy-kiatrisk afsnit har mulighed for at benytte badekarret på handicaptoilettet hvis de harlyst til et karbad.
På baggrund af ovenstående foretager jeg mig ikke noget vedrørende forholdene påhandicaptoilettet på børnepsykiatrisk afsnit.
Ungdomspsykiatrisk døgnafsnit i Herning ligger på 1. sal. Der er kun trapper op til af-snittets hovedindgang, men inde på afsnittet er der forbindelse til et voksenpsykiatriskafsnit på samme etage, og her er det muligt at komme op med elevator fra stueplan.Som det fremgår af den bygningsmæssige gennemgang under pkt. 3.3 ovenfor, er deren vindeltrappe ned til haven, og det er således ikke muligt for en kørestolsbruger at
20/84
komme direkte fra afsnittet ned i haven. Der er et handicaptoilet på afsnittet. Rummeter indrettet med armstøtter på begge sider af toilettet, håndvask med hæve/sænke-funktion og brusebad.
Det blev under inspektionen oplyst at ungdomspsykiatrisk døgnafsnit endnu ikke harhaft en kørestolsbruger blandt patienterne.
Adgangsforholdene til ungdomspsykiatrisk døgnafsnit og fra afsnittet ned i haven erproblematiske for en kørestolsbruger. På baggrund af det oplyste om at døgnafsnittetendnu ikke har haft en kørestolsbruger blandt patienterne, foretager jeg mig imidlertidikke mere vedrørende spørgsmålet om handicaptilgængelighed.
Under min rundgang på ungdomspsykiatrisk døgnafsnit i Herning så jeg at der påwhiteboards ved dørene til patientstuerne kun var angivet stuernes numre og patien-ternes fornavne.
På børnepsykiatrisk afsnit i Viborg hænger der uden for alle værelser tavler med bør-nenes fornavne på. I spisestuen, hvor der hang oplysninger på væggen om bordpla-ner og køkkentjans, var også kun børnenes fornavne angivet.Når patienterne på de 2 døgnafsnit får besøg, foregår det på afsnittene – enten på pa-tienternes stuer eller i afsnittenes opholdsrum.
Jeg kan til orientering oplyse at jeg tidligere har udtalt at skiltning med patienternesfulde navne på steder hvor udefrakommende (besøgende, håndværkere mv.) har ad-gang, giver anledning til betænkelighed.
Efter min opfattelse bør der i almindelighed kun anføres fornavn og kun hvor dette ernødvendigt, f.eks. af hensyn til patienten selv, eller hvis sådan skiltning sker med pati-entens samtykke eller efter dennes ønske.
På baggrund af det jeg så under inspektionen, har jeg ingen bemærkninger til afsnit-tenes anvendelse af patienternes navne.
21/84
Under inspektionen af ungdomspsykiatrisk afsnit i Herning blev det oplyst at afsnittetanvender elektronisk patientjournal. Patientjournaler i papirform opbevares i det nær-liggende ambulatorium. Det er ikke alle dokumenter der er blevet scannet ind i denelektroniske patientjournal, men 2-3 uger før inspektionen havde afsnittet iværksat enforsøgsordning med indscanning af alt materiale.
Spørgsmålet om opbevaring af patientjournaler blev ikke drøftet nærmere under in-spektionen af børnepsykiatrisk afsnit i Viborg.Jeg har tidligere udtalt at det kun er personalet – og kun relevant personale – der børhave adgang til de fortrolige oplysninger der er indeholdt i patientjournaler. Jeg harderfor tilkendegivet at journaler i papirform altid bør opbevares i aflåste rum eller ar-kivskabe når der ikke er personale til stede der som led i deres arbejde skal brugejournalerne.
Jeg går ud fra at både børnepsykiatrisk afsnit i Viborg og ungdomspsykiatrisk afsnit iHerning opbevarer manuelle patientjournaler i overensstemmelse med det jeg har an-ført.
Jeg går også ud fra at børnepsykiatrisk afsnit i Viborg ligesom ungdomspsykiatrisk af-snit i Herning anvender elektronisk patientjournal. Jeg beder begge afsnit om at oply-se om de elektroniske patientjournaler er forsynet med ”log”, og hvem der har adgangtil dem.
På begge døgnafsnit opbevares al medicin i et aflåst medicinrum. Spørgsmålet omafsnittenes håndtering af medicin blev ikke drøftet nærmere under inspektionen.Jeg har i forbindelse med tidligere inspektioner udtalt at psykiatriske afdelinger – udfra kontrolmæssige hensyn – bør modtage en kvittering ved aflevering af restmedicintil apoteket. Jeg har foreslået at det eventuelt kan foregå på den måde at apoteketkvitterer for modtagelsen på en liste som afdelingen har udfærdiget over den mængderestmedicin der afleveres.
22/84
Baggrunden for min anbefaling er at en sådan kvittering kan være hensigtsmæssig forat undgå eventuel tvivl om hvad der sker med en afdelings restmedicin og heraf føl-gende uberettigede mistanker mod det personale på afdelingen der håndterer og af-leverer restmedicinen.
Jeg beder om nærmere oplysninger om den måde restmedicin håndteres på inden af-levering til apoteket, herunder om den anvendte fremgangsmåde kan være med til atsikre at afsnittets personale ikke (uberettiget) mistænkes for at have tilegnet sig nogetaf medicinen.
Børnepsykiatrisk afsnit i Viborg har sit eget køkken hvor ansat køkkenpersonale tilbe-reder alle måltider til børnene. Afsnittet har udarbejdet en kostpolitik. Målet med poli-tikken er at der på afsnittet bliver serveret sund, varieret og velsmagende mad somlever op til de officielle anbefalinger for kostsammensætning. Det fremgår også af poli-tikken at patienterne skal have mulighed for at lære sunde kostvaner bl.a. ved at seeksempler (pædagogiske måltider), og at der skal være en god atmosfære ved tilbe-redelsen og indtagelsen af maden. Der er i henhold til kostpolitikken nedsat et kostud-valg bestående af en repræsentant fra køkkenet med køkkenfaglig uddannelse, enpersonalerepræsentant og en ledelsesrepræsentant.
Som en del af afsnittets miljøterapi inddrages børnene i de praktiske aktiviteter i for-bindelse med måltiderne. De skiftes f.eks. til at hjælpe med at lave eftermiddagsmadhver dag og et hovedmåltid om torsdagen. Børnene kan desuden komme med ønskertil maden.
I forbindelse med inspektionen spiste jeg og mine medarbejdere et måltid svarende tildet som patienterne fik til frokost den pågældende dag.
Ungdomspsykiatrisk døgnafsnit får leveret maden fra centralkøkkenet på Regionshos-pitalet Herning, som ligger på samme område. Det blev oplyst at afsnittet har en kost-politik, og at afsnittets personale giver patienterne individuel kostvejledning gennemsamtaler om god ernæring. Der er en ugeplan for kosten, og der er valgmulighedermed hensyn til hovedretterne. Patienterne får til det enkelte måltid serveret den sam-me hovedret, men de er med til at vælge hvilken ret det skal være. Patienterne kanikke bestille dessert på hverdage. Personalet bager nogle gange kage eller boller tileftermiddagskaffen sammen med patienterne. Hvis personalet ud fra patientgruppens
23/84
sammensætning vurderer at det ernæringsmæssigt er bedst med et kaloriefattigt mel-lemmåltid, bliver der bagt sunde boller i stedet for kage.
Som led i den miljøterapeutiske behandling deltager patienterne i en aktivitetsgruppe(køkkengruppe) der en gang om ugen laver middagsmad til hele afsnittet.
Forplejningen i de 2 døgnafsnit giver mig ikke anledning til bemærkninger.
Beskæftigelse og undervisning
På børnepsykiatrisk afsnit i Viborg og ungdomspsykiatrisk afsnit i Herning er der for-skellige former for aktiviteter som alle udgør en del af undersøgelsen og behandlingenaf den enkelte patient (miljø-, ergo- og fysioterapi).
Det børnepsykiatriske afsnit i Viborg har et ugeskema for aktiviteter og tilbud både i oguden for afsnittet. Der er husmøde en gang om ugen hvor børnene kan komme medønsker til aktiviteter. På afsnittet kan børnene f.eks. tegne og male i hobbyrummet –eller se film når rummet omdannes til en lille biograf. Der er mange aktiviteter uden forafsnittet. Afsnittet har en minibus og en personbil til udflugter og desuden 2 kanoer tilsejlads på søen.
Som det fremgår af den bygningsmæssige gennemgang under pkt. 3.2 ovenfor, er derpå døgnafsnittet tv, musikanlæg, dvd-afspiller, PlayStation, Wii, computere, spil (her-under bordfodbold), legetøj og klaver som børnene har mulighed for at underholde sigmed. Det fremgår af afsnittets velkomstfolder at børnene ikke selv må medbringe filmeller spil til computer og PlayStation. Herudover er der udendørsarealerne med klatre-stativ, gynger og fodboldmål hvor børnene kan lege og har mulighed for at cykle, løbepå løbehjul og rulleskøjter, køre i go-carts mv.
Børnene deltager også i praktiske opgaver på afsnittet. De hjælper f.eks. med at laveeftermiddagsdrik hver dag og mad om torsdagen.
Dagen før inspektionen havde der været en fælles forældreaften hvor børn og foræl-dre var ude at sejle på Søndersø med båden Margrethe I. Der var fotos fra aftenen ien digital billedramme på gangen.
Det blev oplyst at personalet for år tilbage dannede en forening som sparede pengesammen til aktiviteter og fornøjelser ud over det sædvanlige. I dag søger foreningen
24/84
en række forskellige fonde om midler, og det gør det muligt f.eks. at tage på lejrturmed børnene 2 gange om året.
Børnene der er i den skolepligtige alder, får under deres indlæggelse på døgnafsnittetundervisning i den skole (Lyshøjskolen) der er tilknyttet afsnittet. Undervisningen fore-går i små hold eller som ene-undervisning i tidsrummet fra kl. 8.15 til kl. 14.00 afhæn-gig af det enkelte barns behov. Nogle børn er kun i skole i få timer. Børnene går i sko-le hver dag. Om formiddagen er der indlagt en lang pause i undervisningen hvor bør-nene spiser frugt. Hver anden dag holdes frugtpausen på skolen og hver anden dagpå afsnittet. Lærerne er folkeskolelærere fra Viborg Kommune. De arbejder tæt sam-men med personalet på afsnittet om at observere børnene til brug for udredning ogbehandling. Undervisningslokalerne ligger på etagen under døgnafsnittet, jf. pkt. 3.2 iden bygningsmæssige gennemgang ovenfor.
Det oplyste om beskæftigelse og undervisning for patienter på børnepsykiatrisk afsnit iViborg giver mig ikke anledning til bemærkninger.
Det ungdomspsykiatriske døgnafsnit i Herning har en ugeplan for faste gruppeaktivite-ter i afsnittet dag og aften. Aktiviteterne består bl.a. i morgen- og aftenmøder, kort gå-tur morgen og aften (faste ruter på 1,5 km), fysiske aktiviteter som f.eks. cykelture,forskellige boldspil og løb, mestringsgruppe (social færdighedstræning), køkkengrup-pe (træning i indkøb og madlavning), fredagsgruppe med varierende aktiviteter sompatienterne kan komme med forslag til, kreative aktiviteter i værkstedet og husmødeom fredagen. For hver patient udarbejdes der en individuel ugeplan bestående af deaktiviteter der er relevante for den enkelte. Den individuelle ugeplan revideres løben-de.
Herudover har de unge praktiske opgaver som f.eks. oprydning på egen stue og i fæl-lesrum og vask af eget sengetøj.
Som det fremgår af den bygningsmæssige gennemgang under pkt. 3.3 ovenfor, er derpå døgnafsnittet tv, musikanlæg, dvd-afspiller, PlayStation, computer, spil (herunderbordfodbold), bøger og musikinstrumenter som patienterne har mulighed for at holdesig beskæftiget med. Det blev under inspektionen oplyst at én af afsnittets computerehar internetforbindelse.
De unge i den skolepligtige alder får under deres indlæggelse desuden tilbud om un-dervisning i fagene dansk, matematik og engelsk af 2 ansatte folkeskolelærere. Un-
25/84
dervisningen foregår alle hverdage fra kl. 12.30 til kl. 14 i lokaler uden for afsnittet.Lærerne henter patienterne i afsnittet og følger dem tilbage efter undervisningen. I detilfælde hvor patienter ikke kan forlade afsnittet, kan skoleundervisningen foregå i af-delingen. Lærerne arbejder sammen med personalet på afsnittet om at observere deunge til brug for udredning og behandling.
Det oplyste om beskæftigelse og undervisning for patienter på ungdomspsykiatrisk af-snit i Herning giver mig ikke anledning til bemærkninger.
Under inspektionen talte jeg med 2 patienter fra det ungdomspsykiatriske døgnafsnit iHerning. De udtrykte ønske om at de daglige gåture på 1,5 km morgen og aften ikkealtid skal følge de samme ruter. Efter inspektionen sendte jeg skriftligt patienternesønske videre til afsnitsledelsen, og jeg har efterfølgende modtaget en kopi af svaret.Afsnitsledelsen har oplyst at formålet med de daglige morgen- og aftengåture først ogfremmest er at sikre at patienterne sammen med personale kommer ud i frisk luft ogfår motion 2 gange daglig. Det er vigtigt at turene er overskuelige og forudsigelige ogligger i rolige omgivelser, så patienterne kan føle sig trygge og komme med på tureneså tidligt i indlæggelsesforløbet som muligt. Der er mulighed for at individuelle gåturekan følge andre ruter end morgen- og aftenturene.
Det oplyste giver mig ikke anledning til bemærkninger.
Den ene af de 2 patienter udtrykte også ønske om at der kunne være medarbejderepå afsnittet som udelukkende havde til opgave at lave opmuntrende og hyggelige akti-viteter med patienterne for at give indlæggelsen et mindre præg af hospital. Afsnitsle-delsen har hertil svaret følgende:”…
Selv om Afdeling U3 er en hospitalsafdeling tilstræber vi at lave rammer, derminder så meget om et hjemligt miljø som muligt. De overvejelser har vi både,når det gælder indretning af afdelingen og aktiviteter sammen med patienterne.Imidlertid er vi altid nødt til at tage hensyn til det, de indlagte patienter kan magte.Vores erfaring er, at det bliver en belastning, hvis der sker for mange ting i løbetaf en dag. Samtidig tilstræber vi, at man er indlagt i Afdeling U3 så kort tid sommuligt, så man hurtigt kan komme ud og leve sit liv i sine egne omgivelser igen.Det betyder også, at vi i stedet for at trække det omliggende samfund ind i afde-
26/84
lingen, arbejder for at de indlagte patienter kan komme ud af afdelingen og delta-ge i almindelige aktiviteter (fx frisør).
Endvidere ønsker vi, at de enkelte patienters pårørende bliver så stor en del afafdelingens liv som muligt, og vi synes derfor altid, at det er meningsfyldt, at manfølges med sine pårørende til aktiviteter uden for afdelingen i det omfang, manmagter det.
Du skal vide, at vi tager dine forslag meget alvorligt, og vi vil i personalegruppendrøfte, om vi har mulighed for at gøre yderligere i forhold til at gøre de enkelteindlæggelsesforløb mindre ’hospitalsagtige’. Ligeså vil vi naturligvis altid gernehøre konkrete ønsker og forslag, som vi så i samarbejde med dig kan finde ud af,hvordan vi kan benytte i afdelingen.…”
Det oplyste giver mig ikke anledning til bemærkninger. Hvis drøftelserne i personale-gruppen om at gøre de enkelte indlæggelsesforløb mindre ”hospitalsagtige” har ført tilændringer på afsnittet eller i afsnittets aktiviteter, beder jeg om nærmere oplysningerherom.
Vejledning efter psykiatrilovens § 3, stk. 2
Efter § 3, stk. 2, i psykiatriloven skal lægen vejlede patienten om formålet med ind-læggelsen, opholdet og behandlingen samt om udsigterne til en bedring af helbredstil-standen.
Jeg beder om at få oplyst hvornår og hvordan denne vejledning finder sted på de 2døgnafsnit.
Patienternes kontakt med læge og plejepersonale
Det fremgår af velkomstpjecen fra ungdomspsykiatrisk afsnit i Herning at den unge iforbindelse med indlæggelsen får tildelt 3 kontaktpersoner, og at det som oftest vil væ-re en sygeplejerske, en ergoterapeut og en social- og sundhedsassistent. Kontaktper-sonerne har et særligt ansvar for at skabe sammenhæng i behandlingsforløbet. Hvisde 3 faste kontaktpersoner ikke er i afsnittet, bliver patienten tildelt en kontaktpersonfra det øvrige personale.
27/84
Ud over kontaktpersonerne bliver patienten tildelt en behandler som enten er læge,psykolog eller socialrådgiver. Hvis patienten forud for indlæggelsen har været tilknyttetambulatoriet, vil det være den samme behandler der følger patienten under indlæg-gelsen. Kontaktpersoner og behandler samarbejder om at tilrettelægge behandlingenunder indlæggelsen.
Børnene der er indlagt på børnepsykiatrisk afsnit i Viborg, får også tildelt faste kon-taktpersoner blandt personalet. Ifølge afsnittets velkomstpjece tilstræber afsnittet atdet er det samme personale der følger barnet og dets familie gennem hele indlæggel-sesforløbet.
Jeg beder om at få oplyst hvor ofte barnet/den unge har samtale med en læge/be-handler, og om der i forbindelse med disse samtaler så vidt muligt fastsættes en datofor en ny samtale så barnet/den unge og vedkommendes forældre altid ved hvornården næste samtale skal finde sted.
Jeg beder desuden om at få oplyst om en patient har mulighed for at skifte kontakt-person, f.eks. hvis der opstår et (åbenlyst) modsætningsforhold mellem barnet/denunge og kontaktpersonen eller mellem forældrene og kontaktpersonen.
Efter psykiatrilovens § 3, stk. 3, har overlægen ansvaret for at der opstilles en behand-lingsplan for enhver der indlægges på psykiatrisk afdeling, og at patienten vejledes omplanens indhold, samt at patientens samtykke til planens gennemførelse til stadighedsøges opnået.
Ved ændring af psykiatriloven i 2006 (jf. lovbekendtgørelse nr. 1111 af 1. november2006 om anvendelse af tvang i psykiatrien, som trådte i kraft den 1. januar 2007) blevdet specifikt fastsat at behandlingsplanen skal udleveres til patienten medmindre pati-enten frabeder sig dette (§ 3, stk. 3, 2. pkt.). Herved sikres det at patienten både mod-tager mundtlig vejledning om planens indhold (§ 3, stk. 3, 1. pkt.) og samtidig får mu-lighed for løbende selv at orientere sig i den skriftlige plan.
Ifølge Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 9427 af 20. januar 2011 om bl.a. behand-lingsplaner skal behandlingsplanen udarbejdes senest en uge efter indlæggelsen. Detfremgår også at der ingen formelle krav er til udformningen af behandlingsplanen,men at den er en del af journalen hvad enten den er indskrevet i journalen eller fore-
28/84
ligger som et selvstændigt dokument. Derimod er der nærmere angivne krav til ind-holdet af behandlingsplanen.
Behandlingsplaner skal ifølge vejledningen ajourføres ved ændringer i patientens til-stand eller den overordnede behandlingsstrategi.Ifølge Psykiatriens pjece ”Information om patientrettigheder” (som også findes på Psy-kiatriens hjemmeside) bliver der udarbejdet en behandlingsplan inden for den førsteuge efter indlæggelsen. Behandlingsplanen udarbejdes i samarbejde med patientenhvis det er muligt, og patienten får en kopi af planen medmindre vedkommende ikkeønsker det.
Det fremgår af velkomstpjecen fra ungdomspsykiatrisk døgnafsnit i Herning at be-handlingsplanen bliver vurderet og justeret en gang om ugen på afsnittets konference,og at den unge og vedkommendes forældre efterfølgende bliver orienteret om hvadder er besluttet.
Jeg beder børnepsykiatrisk afsnit i Viborg og ungdomspsykiatrisk afsnit i Herning omat oplyse hvornår behandlingsplanen bliver udleveret til patienten/forældremyndig-hedsindehaveren, og om der foreligger en særlig procedure i forbindelse med udleve-ring af behandlingsplaner.
Jeg beder desuden om at modtage kopi af 2 behandlingsplaner fra hvert afsnit. Jegbeder om at behandlingsplanerne vedrører patienter der var indlagt i november 2011.
Anvendelse af tvang, herunder fiksering
Tvang defineres i psykiatriloven som ”anvendelse af foranstaltninger for hvilke der ikkeforeligger et informeret samtykke” (psykiatrilovens § 1, stk. 2).
Børn og unge er omfattet af psykiatrilovens bestemmelser om anvendelse af tvang.Der er imidlertid ikke tale om tvang i psykiatrilovens forstand når der foreligger et in-formeret samtykke fra forældremyndighedsindehaveren til et barn under 15 år, selvom barnet modsætter sig den psykiatriske behandling. Jeg henviser til pkt. 2.2 omlovgrundlaget for behandling af børn og unge ovenfor.
Der er en række grundlæggende betingelser som skal være opfyldt, før tvang kan an-vendes. Tvang må ikke benyttes før der er gjort hvad der er muligt for at opnå patien-tens frivillige medvirken. Anvendelsen af tvang skal stå i et rimeligt forhold til det som
29/84
man søger at opnå, og hvis mindre indgribende foranstaltninger er tilstrækkelige, skaldisse anvendes. Tvang skal endvidere udøves så skånsomt som muligt og med størstmulig hensyntagen til patienten, og tvang må ikke anvendes i videre omfang end hvadder er nødvendigt for at opnå det tilsigtede formål. Disse grundlæggende betingelserfremgår af psykiatrilovens § 4 som indebærer en lovfæstelse af proportionalitetsprin-cippet, også kaldet ”mindste middels princip”.
Psykiatrilovens kapitel 3, 4 og 5 indeholder bestemmelser om de forskellige former fortvangsforanstaltninger – tvangsindlæggelse, tvangstilbageholdelse, tvangsbehandling,tvangsfiksering, anvendelse af fysisk magt, beskyttelsesfiksering, personlige alarm- ogpejlesystemer og særlige dørlåse, personlig skærmning, aflåsning af døre i afdelingen,personlig hygiejne under anvendelse af tvang og aflåsning af patientstuer i Sikringsaf-delingen under Retspsykiatrisk afdeling, Region Sjælland. Betingelserne for at anven-de de nævnte tvangsforanstaltninger fremgår af psykiatrilovens enkelte bestemmelser.
Anvendelsen af tvang på de enkelte psykiatriske centre/afdelinger i hele landet frem-går af Sundhedsstyrelsens opgørelser over anvendelse af tvang i psykiatrien frem til2008. Herefter indeholder Sundhedsstyrelsens opgørelser kun statistik over anvendel-sen af tvang på landsplan (med undtagelse af Sikringsafdelingen). Opgørelserne overanvendelse af tvang i psykiatrien findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.Sundhedsstyrelsens seneste opgørelse – ”Anvendelse af tvang i psykiatrien 2009” –viser at ca. hver 5. psykiatriske patient blev udsat for tvang i 2009, og at brugen aftvang i 2009 ligger på niveau med brugen af tvang i 2008.
Danske Regioner har i 2010 sat fokus på at mindske brugen af tvang i psykiatrien medformulering af 3 målsætninger: 1) Regionerne vil reducere antallet af fikseringer ogden samlede længde af fikseringer med 20 pct. over 3 år, ligesom regionerne vil redu-cere antallet af fastholdelser med 20 pct. over 3 år. 2) Regionerne vil forbedre patient-oplevelsen i forbindelse med tvang – bl.a. ved igennem en styrket dialog at inddragepatientens præferencer i forhold til tvang for at kunne gennemføre tvangen så skån-somt som muligt og ved løbende at følge op på tvangssituationer. 3) Regionerne vilstyrke psykiatrisk forskning med fokus på tvang, herunder de forskellige tvangsfor-mers virkning og mulige mindre indgribende alternativer.
Under inspektionen blev det oplyst at der er meget få tilfælde af tvangsanvendelse pådet børnepsykiatriske døgnafsnit i Viborg. I de situationer hvor der opstår behov for atanvende tvang, er der typisk tale om fastholdelse og døraflåsning.
30/84
Som nævnt i indledningen bad jeg under inspektionen om at modtage kopi af afsnit-tets tilførsler i tvangsprotokollen for perioden fra den 1. maj 2009 til den 11. maj 2010.Jeg modtog herefter kopi af 5 skemaer om fysisk magtanvendelse, der omfattede 4tilfælde af fastholdelse og ét tilfælde af døraflåsning.
Under inspektionen af det ungdomspsykiatriske døgnafsnit i Herning blev det oplyst athøjst 25 pct. af patienterne bliver indlagt på afsnittet med tvang. Mange af tvangsind-læggelserne sker i nattetimerne hvor det er voksenpsykiatrien der tager stilling til ind-læggelserne. Det blev desuden oplyst at afsnittet har få tilfælde af tvangsanvendelse,og at det muligvis skyldes at det er et lille afsnit. Afsnittet bruger ofte kugledyner til pa-tienterne fordi det er med til at nedsætte anvendelsen af tvang.
I forbindelse med inspektionen modtog jeg lister over det ungdomspsykiatriske afsnitsregistreringer af tvang i 2008, 2009 og 2010 (indtil den 15. april 2010).
I 2008 foretog afsnittet i alt 83 registreringer af tvang. De omfattede 14 frihedsberøvel-ser (7 tvangsindlæggelser og 7 tilfælde af tvangstilbageholdelse), 2 tvangsbehandlin-ger (2 tilfælde af tvangsernæring), 13 tvangsfikseringer og 54 tilfælde af fysisk magt-anvendelse (40 tilfælde af fastholdelse, 13 døraflåsninger og ét tilfælde af indgivelseaf beroligende medicin).
I 2009 foretog afsnittet i alt 179 registreringer af tvang. De omfattede 27 frihedsberø-velser (11 tvangsindlæggelser og 16 tilfælde af tvangstilbageholdelse), 1 tvangsbe-handling (tvangsernæring), 50 tvangsfikseringer og 101 tilfælde af fysisk magtanven-delse (44 tilfælde af fastholdelse, 13 døraflåsninger, 41 tilfælde af indgivelse af beroli-gende medicin og 3 tilfælde af personlig skærmning).
Det fremgår af afsnittets registreringer af tvangsforanstaltninger at der er sket en væ-sentlig stigning fra 2008 til 2009, hvilket især skyldes stigningen i antallet af tvangsfik-seringer og indgivelse af beroligende medicin. Jeg beder om nærmere oplysninger omårsagen til stigningen i tvangsforanstaltninger i 2009.
Jeg beder om at få tilsendt en opgørelse over tvangsforanstaltninger på børnepsykia-trisk afsnit i Viborg i 2010 og 2011.
Jeg beder også om at få tilsendt en opgørelse over tvangsforanstaltninger på ung-domspsykiatrisk afsnit i 2010 og 2011.
31/84
For at kunne vurdere i hvor stort et omfang der iværksættes behandling af et barn elleren ung under 15 år med samtykke fra forældremyndighedsindehaveren, men modbarnets/den unges vilje, har Sundhedsstyrelsen fra og med den 1. januar 2011 gjortdet muligt at foretage en registrering heraf i tvangsprotokollen. Sundhedsstyrelsenhenstiller til de psykiatriske afdelinger at en sådan registrering finder sted, og at dersker indberetning til styrelsen, jf. pkt. 9 i Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 9427 af20. januar 2011 som omtalt i pkt. 2.2 ovenfor.
Jeg beder om at få oplyst om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i 2011 har foreta-get sådanne registreringer, og i givet fald hvor mange.
Inden en tvangsforanstaltning iværksættes, skal patienten som udgangspunkt under-rettes mundtligt og skriftligt om den påtænkte tvang, dens nærmere indhold, baggrundog formål. Ved tvangsfiksering, anvendelse af fysisk magt og aflåsning af patientstuekan underretningen dog i særligt hastende tilfælde undlades, men så skal patientenefterfølgende have en begrundelse for indgrebet (psykiatrilovens § 31). Patienten skalendvidere ved enhver anvendelse af tvang vejledes om adgangen til at påklagetvangsindgrebet (psykiatrilovens § 32, stk. 1). Efter ophør af enhver tvangsforanstalt-ning skal patienten tilbydes en eller flere samtaler (psykiatrilovens § 4, stk. 5).
Ifølge årsberetningen for 2010 fra Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsfor-valtningen Midtjylland realitetsbehandlede nævnet én sag vedrørende Børne- og Ung-domspsykiatrisk Regionscenter Herning i 2009. Patientklagenævnet havde ingen sa-ger vedrørende Børne- og Ungdomspsykiatrisk Regionscenter Herning i 2010, og dervar heller ingen sager vedrørende Børne- og Ungdomspsykiatrisk Regionscenter Vi-borg i hverken 2009 eller 2010.
Jeg beder om at modtage kopi af det skriftlige informationsmateriale (i standardiseretform) som ungdomspsykiatrisk afsnit i Herning udleverer til patienter ved anvendelseaf tvang. Hvis der ikke findes skriftlig information i standardiseret form om alle formerfor tvangsforanstaltninger, beder jeg om at få oplyst årsagen hertil og hvilken skriftliginformation patienten så modtager.
Under inspektionen af ungdomspsykiatrisk døgnafsnit i Herning blev det oplyst attvangsfikseringer foregår på patientens egen stue i patientens egen seng der er enalmindelig hospitalsseng.
32/84
Jeg går ud fra at bælte og remme altid transporteres i en pose eller et pudebetræk tilpatientens stue så det ikke er synligt for andre patienter i afsnittet.
Jeg beder om at få oplyst hvor den faste vagt er placeret i forhold til en fikseretpatient, og om andre patienter eller personale kan se ind til den fikserede patient fragangarealet.
Orientering af patientrådgivere i forbindelse med tvang
Efter psykiatrilovens § 24, stk. 1, skal der beskikkes en patientrådgiver ved ethverttvangsindgreb, bortset fra indgreb efter § 18 g (tvangsmæssig personlig hygiejne) og§ 19 a (undersøgelse af post, patientstuer og ejendele, kropsvisitation samt beslag-læggelse og tilintetgørelse af genstande mv.).
Før ændringen af psykiatriloven i 2006 skulle der beskikkes en patientrådgiver i for-bindelse med tvangsindlæggelse, tvangstilbageholdelse og tvangsbehandling, mensbeskikkelse i forbindelse med andre tvangsindgreb forudsatte at patienten selv anmo-dede om det. Ændringen heraf skete for overordnet at styrke de psykiatriske patien-ters retssikkerhed idet patienten blev sikret adgang til vejledning og rådgivning ved al-le tvangsindgreb (bortset fra indgrebene i §§ 18 g og 19 a) uden selvstændigt at skulletilkendegive et ønske om en patientrådgiver.
Patientrådgiverens opgaver er at vejlede og rådgive patienten med hensyn til alle for-hold i forbindelse med indlæggelse, ophold og behandling på den psykiatriske afdelingog bistå patienten med eventuelle klager. Patientrådgiveren skal så vidt muligt være tilstede ved en klages behandling i det psykiatriske patientklagenævn (psykiatrilovens §24, stk. 2).
Patientrådgiveren skal aflægge besøg hos patienten inden 24 timer efter beskikkelsen(psykiatrilovens § 26, stk. 1). Besøg skal herefter finde sted mindst én gang om ugenog i øvrigt efter behov. Patientrådgiveren har ret til fri og uhindret personlig, skriftlig ogtelefonisk forbindelse med patienten (§ 26, stk. 2).
Psykiatrilovens § 27 vedrører information af patientrådgivere. Bestemmelsen har føl-gende ordlyd:”§ 27.
Personalet på afdelingen skal give patientrådgiveren enhver oplysning,som er nødvendig for, at denne kan varetage sit hverv på forsvarlig måde. En op-
33/84
lysning, som af lægelige grunde ikke gives til patienten, må heller ikke gives tilpatientrådgiveren.”
Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår bl.a. følgende (Folketingstidende 1988-89,Tillæg A, sp. 2091):”Hvis patientrådgiveren skal kunne udføre sit hverv, er det nødvendigt, at rådgive-ren på den ene side modtager relevante lægelige oplysninger om patienten og ik-ke må nøjes med, hvad denne selv kan og vil oplyse. Det er på den anden sideogså vigtigt at tage hensyn til patientens egne ønsker og lægernes tavsheds-pligt.”
I § 3, stk. 4, i bekendtgørelse om anvendelse af anden tvang end frihedsberøvelse påpsykiatriske afdelinger (bekendtgørelse nr. 1338 af 2. december 2010) er det fastsatat patienten forud for overlægens beslutning om tvangsbehandling så vidt muligt skalhave haft mulighed for at drøfte spørgsmålet med sin patientrådgiver. Efter § 3, stk. 6,forudsætter tvangsmedicinering at patienten og patientrådgiveren er fuldt informeretom behandlingens formål, virkninger og mulige bivirkninger. Det fremgår desuden afbekendtgørelsens § 13, stk. 2, at patientrådgiveren har ret til at gøre sig bekendt medoplysningerne om patienten i tvangsprotokollen.
Under inspektionen gav ledelsen af Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center udtryk forat centeret er meget tilfreds med de patientrådgivere der er knyttet til centeret. Detblev oplyst at patientrådgiverne altid møder op på afsnittet inden for 24 timer efter be-skikkelsen, og at de besøger patienterne mindst en gang om ugen eller 2 gange hvispatienten har behov for det.
Patientrådgiveren skal som nævnt ovenfor så vidt muligt være til stede ved en klagesbehandling i det psykiatriske patientklagenævn (psykiatrilovens § 24, stk. 2, 3. pkt.).
Ifølge årsberetningen for 2010 fra Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsfor-valtningen Midtjylland var der i alt 3 sager i patientklagenævnet vedrørende Børne- ogUngdomspsykiatrisk Regionscenter Herning i 2009. 2 af sagerne blev tilbagekaldt ellerafvist. I den ene sag som nævnet realitetsbehandlede, deltog patientrådgiveren/bi-standsværgen. Patientklagenævnet havde ingen sager vedrørende Børne- og Ung-domspsykiatrisk Regionscenter Herning i 2010, og der var heller ingen sager vedrø-rende Børne- og Ungdomspsykiatrisk Regionscenter Viborg i hverken 2009 eller 2010.
34/84
Jeg går ud fra at Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center tildeler patienterne en patient-rådgiver ved alle tvangsindgreb, bortset fra eventuelle indgreb efter psykiatrilovens §18 g og § 19 a, og at patientrådgiverne orienteres så de har mulighed for at varetagederes hverv på forsvarlig måde, jf. psykiatrilovens § 27.
Aflåsning, forholdene for frivilligt indlagte og skærmning
Bekendtgørelse om tvangsbehandling, fiksering, tvangsprotokoller mv. på psykiatriskeafdelinger indeholdt tidligere hjemmel til aflåsning af yderdøre som middel til at sikrefrihedsberøvede personers fortsatte tilstedeværelse på afdelingen (§ 18) og som be-skyttelsesforanstaltning (§ 23).
Ved lov nr. 377 af 6. juni 2002 om ændring af lov om frihedsberøvelse og anden tvangi psykiatrien blev der i §§ 18 a og 18 b gennemført en særlig hjemmel til aflåsning afpatientstuer i særlige tilfælde over for patienter der er anbragt i Sikringsafdelingen un-der Retspsykiatrisk afdeling, Region Sjælland.
Efter revisionen af psykiatriloven i 2006 (lov nr. 534 af 8. juni 2006) indeholder lovennu i § 18 f (tidligere § 18 e) udtrykkelig hjemmel til aflåsning af døre i afdelingen overfor patienter der er frihedsberøvede efter lovens kapitel 3, dvs. patienter der er tvangs-indlagt, tvangstilbageholdt eller tilbageført, og patienter der er i risiko for utilsigtet atudsætte sig selv for væsentlig fare. Ifølge forarbejderne til bestemmelsen omfatter densidstnævnte gruppe patienter der lider af demens eller demenslignende tilstande, ogpersoner der er bevidsthedsslørede eller uklare, eller som befinder sig i en forvirrings-tilstand.
Beslutning om aflåsning af døre i en afdeling træffes af en læge. Det fremgår endvide-re udtrykkeligt af bestemmelsen i § 18 f at der ikke kan træffes beslutning om aflås-ning af døre til patientstuer. Alle patienter i afdelingen skal straks efter at en beslutningom aflåsning er truffet, underrettes om det (§ 18 f, stk. 3).
Børnepsykiatrisk døgnafsnit i Viborg er et åbent afsnit. Det blev oplyst at der kan væretvangsindlagte eller tvangstilbageholdte patienter på afsnittet, og at det derfor noglegange kan være nødvendigt at låse afsnittets yderdøre. Det er imidlertid ikke altid atyderdørene bliver låst selv om der er tvangsindlagte eller tvangstilbageholdte patienterpå afsnittet. Hvis dørene bliver låst, bliver de frivilligt indlagte patienter lukket ud nårde ønsker det. Børnene skal i øvrigt altid give besked til en voksen hvis de går uden-for. På inspektionstidspunktet var der ingen tvangsindlagte eller tvangstilbageholdtepatienter på afsnittet.
35/84
Ungdomspsykiatrisk døgnafsnit i Herning er et åbent eller et lukket afsnit afhængig afom der er tvangsindlagte eller tvangstilbageholdte patienter på afsnittet. Yderdøreneer derfor låst i perioder. Ligesom på børneafsnittet i Viborg er det imidlertid ikke altid atyderdørene bliver låst selv om der er tvangsindlagte eller tvangstilbageholdte patienterpå afsnittet. På inspektionstidspunktet var afsnittet åbent selv om der var tvangstilba-geholdte patienter. Det blev oplyst at frivilligt indlagte patienter bliver lukket ud når deønsker det, medmindre der er behov for at vurdere om betingelserne for at tvangstil-bageholde patienten er opfyldt, jf. § 10, stk. 3, i psykiatriloven hvorefter overlægensnarest muligt og senest inden 24 timer skal meddele patienten om tvangstilbagehol-delse skal ske.
Det fremgår af afsnittets indberetninger om tvang til Sundhedsstyrelsen at der pådøgnafsnittet jævnligt er patienter der er tvangsindlagt eller tvangstilbageholdt.
Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 har i forbindelse med sine inspektioner af psy-kiatriske afdelinger beskæftiget sig med spørgsmålet om afdelinger hvor der både erfrivilligt indlagte og tvangsindlagte/tvangstilbageholdte patienter. I overensstemmelsemed det som tilsynet har tilkendegivet, er det min opfattelse at det bør være helt klartfor den enkelte patient hvilken retlig status hans/hendes indlæggelse har (frivillig ellertvangsmæssig), når der på et afsnit både er frivilligt indlagte og tvangsindlagte/tvangs-tilbageholdte patienter. Det er ligeledes min opfattelse at afsnittet bør være megetopmærksom på at der sker ophævelse af en beslutning om tvangsindlæggelse/tvangstilbageholdelse straks når betingelserne herfor ikke længere er til stede, og atpatienten i den forbindelse informeres om at indlæggelsen nu er frivillig. Frivilligt ind-lagte patienter skal umiddelbart have mulighed for at forlade afsnittet når de måtte øn-ske det.
Jeg beder om at få oplyst hvor ofte det er nødvendigt at låse yderdørene i de 2 døgn-afsnit, og hvordan afsnittene sørger for at underrette patienterne om aflåsningen.
Det fremgår af informationen om ungdomspsykiatrisk afsnit i Herning på Psykiatrienshjemmeside at der altid vil blive lavet individuelle aftaler om patientens udgang.Jeg bemærker for en god ordens skyld at jeg – på baggrund af det jeg fik oplyst underinspektionen – går ud fra at frivilligt indlagte og ikke tvangstilbageholdte patienter altidkan forlade afsnittet når de ønsker det, medmindre der er behov for at vurdere om be-tingelserne for tvangstilbageholdelse er opfyldt, jf. psykiatrilovens § 10, stk. 3.
36/84
Psykiatriloven eller bestemmelser fastsat administrativt i henhold til psykiatriloven in-deholder ikke en nærmere angivelse af størrelsesmæssige krav til en afdeling. Jeg hartidligere givet udtryk for at der med begrebet ”afdeling” i psykiatriloven sigtes til en al-mindelig afdeling af normal størrelse med ”yderdøre” og med i hvert fald et tocifret an-tal sengestuer med et dertil knyttet afdelingspersonale. Der har herefter kunnet rejsesspørgsmål om hvorvidt det er i overensstemmelse med psykiatriloven at etablere en(meget) lille (sær)afdeling – et skærmet afsnit – på en afdeling.
Jeg har i forbindelse med min inspektion den 26. november 2001 af Psykiatrisk Afde-ling på Vejle Sygehus udtalt at det er givet at det ikke vil være i overensstemmelsemed psykiatriloven at oprette en lille lukket særafdeling for kun én patient, uanset atder i tilslutning til selve patientstuen f.eks. tilbydes ophold på gangarealet. Jeg henvi-ser til min opfølgningsrapport af 7. maj 2003 om inspektionen som kan findes påhjemmesiden www.ombudsmanden.dk.
Som nævnt ovenfor, indeholder psykiatrilovens § 18 f nu regler om aflåsning af døre-ne i en afdeling (et afsnit). § 18 f ophæver den tidligere begrænsning hvorefter deralene kunne ske aflåsning af en afdelings yderdøre. Det fremgår således af bestem-melsen og forarbejderne hertil at ”aflåsning af skærmede enheder bør være muligt,under forudsætning af, at der reelt er tale om en enhed med spise-, bade- og opholds-faciliteter mv. og med mulighed for socialt samvær med medpatienter, der opholdersig i samme enhed”. Der er ikke i loven eller i forarbejderne hertil taget stilling til hvorlille en skærmet enhed må være, men det fremgår dog som anført at der reelt skalvære tale om en enhed hvor der er mulighed for samvær med ”medpatienter”. En så-dan enhed må således mindst have tre stuer.
Som det fremgår af den bygningsmæssige gennemgang under pkt. 3.2 ovenfor, hardet børnepsykiatriske døgnafsnit i Viborg mulighed for at anvende en skærmet enhedpå etagen nedenunder hvor ungdomspsykiatrisk afsnit tidligere har været. Enheden erindrettet med en patientstue, fikseringsstue, opholdsstue og en lukket altan.
Det blev under inspektionen oplyst at det børnepsykiatriske døgnafsnit aldrig har be-nyttet den skærmede enhed.
Jeg går ud fra at der altid vil være personale til stede sammen med patienten hvis denskærmede enhed tages i brug, og jeg foretager mig derfor ikke noget vedrørendespørgsmålet om indretning og aflåsning af den skærmede enhed.
37/84
Både det børne- og det ungdomspsykiatriske afsnit anvender i nogle tilfælde personligskærmning.
Reglerne om personlig skærmning blev indsat i psykiatriloven ved lov nr. 534 af 8. juni2006, der trådte i kraft den 1. januar 2007, jf. lovens § 18 c. Efter den seneste revisionaf psykiatriloven (lov nr. 708 af 25. juni 2010) findes bestemmelsen nu i § 18 d.
§ 18 d definerer personlig skærmning i psykiatrilovens forstand som foranstaltningerhvor et eller flere personalemedlemmer konstant befinder sig i umiddelbar nærhed afpatienten (nogle gange benævnt ”fast fodfølge”). Bestemmelsen fastsætter endvidere ihvilke situationer personlig skærmning må anvendes. Efter stk. 2 må personligskærmning som patienten ikke samtykker i, kun benyttes i det omfang det er nødven-digt for at afværge at en patient begår selvmord eller på anden vis udsætter sit ellerandres helbred for betydelig skade (nr. 1), eller forfølger eller på anden lignende mådegroft forulemper medpatienter eller andre (nr. 2).
Hvis personlig skærmning efter § 18 d, stk. 2, anvendes uafbrudt i mere end 24 timer,skal der ifølge lovens § 20, stk. 1, ske tilførsel til afdelingens tvangsprotokol med angi-velse af indgrebets nærmere indhold og begrundelse (og ske indberetning til bl.a.Sundhedsstyrelsen, jf. § 44 i bekendtgørelse nr. 1338 af 2. december 2010 omtvangsbehandling, fiksering, tvangsprotokoller mv. på psykiatriske afdelinger).
Af lovforslagets bemærkninger til § 18 c fremgår det at lavere grader af observation/overvågning ikke er omfattet af bestemmelsen idet sådanne foranstaltninger efter re-geringens opfattelse ikke udgør så stort et indgreb i den personlige integritet at regule-ring i psykiatriloven er påkrævet. Det bemærkes herefter at eventuelle retningslinjerfor lavere grader af observation/overvågning derfor kan fastsættes af sygehusmyndig-hederne.
Det børnepsykiatriske døgnafsnit i Viborg og det ungdomspsykiatriske døgnafsnit iHerning har den samme retningslinje for fremgangsmåden ved personlig skærmningefter psykiatrilovens § 18 d. Retningslinjen beskriver bl.a. hvem der har kompetence tilat træffe beslutning om personlig skærmning, hvilke betingelser der skal være opfyldt,hvilken information patienten skal have, hvornår foranstaltningen skal registreres itvangsprotokollen, og hvornår der skal beskikkes en patientrådgiver.
Retningslinjen om fremgangsmåden ved personlig skærmning efter psykiatrilovens§ 18 d giver mig ikke anledning til bemærkninger.
38/84
Børnepsykiatrisk afsnit i Viborg har fastsat retningslinjer for lavere grader af observati-on/overvågning end foranstaltninger omfattet af psykiatrilovens § 18 d, jf. ”Procedureved skærmning på Børnepsykiatrisk afsnit Viborg” (dateret juni 2010). Det fremgårheraf at skærmning anvendes som en pleje- og behandlingsmetode, og at afsnittetopererer med 3 niveauer for skærmning. Niveau 1 er det laveste niveau og omfatteren almindelig aftale med kontaktpersonen. Niveau 2 spænder fra observation på af-stand til en vis begrænsning i patientens adfærd. Niveau 3 gælder for patienter der ik-ke kan lades alene enten på grund af suicidalfare, anden livstruende adfærd eller gra-den af hvor ustruktureret og impulsstyret patienten er. Skærmning på dette niveau in-debærer en fortsat intensiv relationsbehandling, fortsat intervention og forsøg på atopnå eller bevare en alliance med patienten.
Det fremgår desuden af retningslinjen at skærmning på de 3 niveauer forudsætter etinformeret samtykke fra patienten (jf. sundhedslovens kapitel 5). Det skal derfor altidsikres at patienten informeres om formålet med skærmningen, og hvad den indebæ-rer. Det er videre anført at hvis patienten ikke samtykker i skærmningsforanstaltnin-gen, må der iværksættes et eller flere af de i psykiatriloven beskrevne tvangsindgreb,herunder personlig skærmning.
For børn og unge under 15 år er det forældremyndighedsindehaveren der giver et in-formeret samtykke på barnets vegne.
Ifølge sundhedslovens § 19 kan en sundhedsperson indlede eller fortsætte en be-handling uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver hvis en patient der erunder 15 år, befinder sig i en situation hvor øjeblikkelig behandling er påkrævet for pa-tientens overlevelse eller for på længere sigt at forbedre patientens chance for overle-velse eller for et væsentligt bedre resultat af behandlingen.
I meget akutte situationer hvor en omgående gennemførelse af en foranstaltning efterpsykiatriloven er nødvendig for at afværge at et barn eller en ung under 15 år udsæt-ter sig selv eller andre for nærliggende fare for at lide skade på legeme eller helbred,eller øver hærværk af ikke ubetydeligt omfang, skal sundhedspersoner på den psykia-triske afdeling ikke forsøge at indhente et samtykke fra forældremyndighedsindehave-ren, værgen eller nærmeste pårørende, men efterfølgende orientere den pågældende.Det fremgår af psykiatrilovens § 1, stk. 3.
Jeg henviser til pkt. 2.2 om lovgrundlaget for behandling af børn og unge ovenfor.
39/84
Skærmning på de 3 niveauer som nævnt i retningslinjerne for børnepsykiatrisk afsnitog personlig skærmning som defineret i psykiatriloven kan således iværksættes overfor børn under 15 år med samtykke fra forældremyndighedsindehaveren eller udenforældremyndighedsindehaverens samtykke i situationer med et øjeblikkeligt behand-lingsbehov.
Jeg henstiller til børnepsykiatrisk afsnit i Viborg at præcisere de interne retningslinjerså det tydeligere fremgår hvem der skal give det informerede samtykke, og at det forbørn under 15 år kan undlades i situationer med et øjeblikkeligt behandlingsbehov.
Under inspektionen af det ungdomspsykiatriske afsnit blev det oplyst at der på inspek-tionstidspunktet var 2 patienter der var skærmet på henholdsvis niveau 1 og niveau 2.Skærmningen på niveau 1 indebar tilsyn med patienten hvert 10. minut, mens skærm-ningen på niveau 2 indebar at personalet kun kortvarigt trak sig tilbage fra observatio-nen af patienten.
Hvis ungdomspsykiatrisk afsnit har fastsat retningslinjer for lavere grader af observati-on/overvågning end foranstaltninger omfattet af § 18 d (jf. forarbejderne til den æn-drede psykiatrilov), beder jeg om at få disse tilsendt.
Politiets medvirken ved udførelse af tvangsforanstaltninger i afdelingen
Jeg har tidligere rejst spørgsmålet om politiets medvirken ved udførelse af tvangsfor-anstaltninger i psykiatrien over for Justitsministeriet. Ministeriet sendte mig den 23. juli2001 en kopi af sit svar af samme dato til Sundhedsministeriet til brug for besvarelsenaf spørgsmål nr. 11 af 22. februar 2001 til Tilsynet i henhold til grundlovens § 71. I Ju-stitsministeriets svar til Sundhedsministeriet er bl.a. anført følgende:”Det er Justitsministeriets opfattelse, at politiet som et naturligt led i varetagelsenaf sine opgaver vil kunne komme personalet til undsætning og gribe ind, hvis det– i tilfælde hvor sygehuspersonalet undtagelsesvist ikke selv kan håndtere envoldsom patient – er nødvendigt for at afværge en aktuel og konkret fare for en-keltpersoner på sygehuset. Under hvilke betingelser, der kan gribes ind, og medhvilke magtmidler vil bero på de almindelige regler om politiets magtanvendelseuden for strafferetsplejen (retsplejelovens § 108 og straffelovens §§ 13 og 14).
Politiet vil f.eks. kunne anvende fysisk magt til at fastholde en voldsom patient el-ler til at føre patienten til et egnet lokale på sygehuset på samme måde, som hvis
40/84
der var tale om detentionsanbringelse af en uregerlig person uden for sygehusre-gi. Politiet er i forbindelse med sådanne indgreb ikke undergivet instruktion frasygehuspersonalet.
Eventuel tvang og behandling efter psykiatriloven i forhold til en sådan patient fo-retages af sygehuspersonalet i overensstemmelse med lovens regler.
Efter Justitsministeriets opfattelse vil politiets medvirken til f.eks. fysisk at fasthol-de en patient i tilfælde, hvor dette er en praktisk forudsætning for, at sygehusper-sonalet kan anvende psykiatrilovens midler – herunder bl.a. give en beroligendeindsprøjtning eller iværksætte en bæltefiksering – være tilladelig, hvis det er nød-vendigt for at afværge en aktuel og konkret fare mod andre – et hensyn, som bå-de det politimæssige regelsæt og det psykiatriske regelsæt har til formål at vare-tage.”
Justitsministeriet oplyste desuden at spørgsmålet var bragt op over for Politikommis-sionen. Politikommissionen afgav betænkning den 13. december 2001 om politilovgiv-ningen (Betænkning 1410/2002). Betænkningen indeholder ikke noget specielt om po-litiets adgang til at anvende magt på dette område.
Lov nr. 444 af 9. juni 2004 om politiets virksomhed trådte i kraft den 1. august 2004,og i den forbindelse blev retsplejelovens § 108 ophævet, da politiloven indeholder ud-trykkelig hjemmel til de indgreb der tidligere blev støttet på retsplejelovens bestem-melse.
Det blev under inspektionen oplyst at der aldrig kommer politi ind på det børnepsykia-triske døgnafsnit i Viborg.
På det ungdomspsykiatriske døgnafsnit i Herning er der ingen sluse i forbindelse medindgangen til afsnittet. Når en patient bliver tvangsindlagt, kommer politiet derfor medhelt ind på afsnittet. Personalet sørger for at forberede en stue til patienten på forhåndså politiet kan gå direkte ind på stuen sammen med patienten og personale fra afsnit-tet. Hvis patienten er meget voldsom og destruktiv i sin adfærd, er politiet efter aftalemed afsnittet til stede under overlægens samtale med patienten.
Det oplyste giver mig ikke anledning til bemærkninger.
41/84
Udslusning, udskrivningsaftaler, koordinationsplaner
Den generelle sundhedsaftale i Region Midtjylland er inddelt i en politisk, en admini-strativ og en sundhedsfaglig del. Den sundhedsfaglige del af aftalen er rettet mod detsundhedsfaglige personale og beskriver den konkrete arbejdsdeling mellem region,kommuner og praktiserende læger i forbindelse med det daglige samarbejde.
På det psykiatriske område indeholder den sundhedsfaglige del af sundhedsaftalen endefinition og sundhedsfaglig beskrivelse af hvornår en psykiatrisk patient er færdigbe-handlet, og bestemmelser om udskrivelse/afslutning af en færdigbehandlet patient.
Hvis forældrene/den unge der er fyldt 15 år, har underskrevet en samtykkeerklæringom udveksling af oplysninger, skal Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center inviterekommunen og andre relevante samarbejdsparter til en udskrivningskonference. Cen-teret skal indkalde samarbejdsparterne til konferencen så tidligt som muligt, og det erden sagsansvarlige i centeret der skal tage initiativ til at rette henvendelse til kontakt-personen i kommunen. Det anbefales at der holdes et telefonisk koordinerende for-møde mellem den sagsansvarlige i centeret og kontaktpersonen i kommunen. Vedformødet præsenteres diagnose og undersøgelsesresultater, og forslag om støttefor-anstaltninger drøftes. På selve udskrivningskonferencen fremlægger Børne- og Ung-domspsykiatrisk Center den endelige diagnose, redegørelse for relevante undersøgel-sesresultater, beskrivelse af barnets/den unges ressourcer og støttebehov samt enrealistisk vurdering af hvilken effekt støtten forventes at give. Hvis Børne- og Ung-domspsykiatrisk Center anbefaler at der iværksættes opfølgende tiltag ved udskrivel-sen, skal centeret udarbejde en udskrivelseserklæring/-udtalelse. Forældrene og bar-net/den unge kan efter aftale og umiddelbart efter udskrivelsen kontakte afsnittet hvorbarnet/den unge har været indlagt, for at få råd og vejledning.
Det fremgår af oplysningerne om ungdomspsykiatrisk afsnit i Herning på Psykiatrienshjemmeside at udskrivelse som udgangspunkt planlægges som et langstrakt forløbmed henblik på at forberede den unge, de pårørende og et eventuelt professioneltnetværk bedst muligt. Hvis den unge skal udskrives til et andet tilbud, kan der arran-geres en indkøringsperiode hvor den unge fortsat er tilknyttet døgnafsnittet og samti-dig opstarter det nye tilbud. De unge bliver også nogle gange tilbudt et ”efterforløb” iafsnittet så den unge efter udskrivelsen kommer til samtaler, deltagelse i grupper ellerskolegang. De unge bliver for det meste tilbudt fortsat ambulant kontakt med den derhar været ansvarlig for indlæggelsesforløbet.
Det oplyste giver mig ikke anledning til bemærkninger.
42/84
Det blev ikke under inspektionen oplyst om det kan være svært at få det rigtige tilbud ikommunerne i Region Midtjylland til et barn eller en ung efter færdigbehandling påBørne- og Ungdomspsykiatrisk Center, og det blev således heller ikke drøftet nærme-re om der på børnepsykiatrisk døgnafsnit i Viborg og ungdomspsykiatrisk døgnafsnit iHerning i perioder er indlagte færdigbehandlede patienter som venter på at blive ”ta-get hjem” af kommunerne.
Jeg beder om at få oplyst om der i 2011 var indlagte færdigbehandlede patienter påbørnepsykiatrisk afsnit i Viborg og ungdomspsykiatrisk afsnit i Herning der ikke umid-delbart kunne udskrives fordi kommunerne ikke kunne hjemtage dem til socialpsykia-triske tilbud eller andre socialpsykiatriske foranstaltninger. Jeg beder i givet fald om atfå oplyst det samlede antal af disse patienter, og om nogle af dem havde ventet i mereend 2 måneder på at blive hjemtaget.
Reglerne om udskrivningsaftaler og koordinationsplaner i den tidligere gældende psy-kiatrilov (§ 3, stk. 4-5) er videreført i den ændrede psykiatrilov i det nye kapitel 4a ”Op-følgning efter udskrivning”. Reglerne, som nu fremgår af § 13 a, stk. 1, og § 13 b, stk.1, har følgende ordlyd:”§13 a.
Overlægen har ansvaret for, at der for patienter, som efter udskrivningmå antages ikke selv at ville søge den behandling eller de sociale tilbud, der ernødvendige for patientens helbred, indgås en udskrivningsaftale mellem patien-ten og den psykiatriske afdeling samt de relevante myndigheder, privatpraktise-rende sundhedspersoner m.fl. om de behandlingsmæssige og sociale tilbud tilpatienten.…
§ 13 b.
Hvis en patient, der er omfattet af § 13 a, ikke vil medvirke til indgåelse afen udskrivningsaftale, har overlægen ansvaret for, at den psykiatriske afdeling isamarbejde med de relevante myndigheder, privatpraktiserende sundhedsperso-ner m.fl. udarbejder en koordinationsplan for de behandlingsmæssige og socialetilbud til patienten.”Det fremgår af forarbejderne til psykiatrilovens §§ 13 a, stk. 1, og 13 b, stk. 1, at ud-skrivningsaftalerne og koordinationsplanerne indholdsmæssigt er ens. De skal inde-holde en beskrivelse af patientens aktuelle og forventede fremtidige behov for be-handling og sociale tilbud, de behandlingsmæssige tilbud som vil være relevante for
43/84
patienten, angivelse af dato og tidspunkt for det første møde hos vedkommende myn-dighed mfl., dato for udløb af aftalen, angivelse af hvornår aftalen skal tages op til vur-dering, hvem der er ansvarlig for revurdering af aftalen, hvem der er ansvarlig for op-følgning således at patienten får de nævnte tilbud, og hvem der skal reagere hvis afta-len ikke overholdes.
Det fremgår endvidere af forarbejderne at ordningen med udskrivningsaftaler og koor-dinationsplaner retter sig mod patienter med alvorlige sindslidelser der udsættes forbetydelig helbredsforringelse ved ikke at modtage nogen form for behandlingsmæssigeller social støtte. Det kan f.eks. være patienter der lider af skizofreni og samtidig harmisbrugsproblemer eller store sociale problemer.
Registreringer om anvendelse af udskrivningsaftaler og koordinationsplaner skal ind-berettes kvartalsvis til sygehusmyndigheden og Sundhedsstyrelsen. Dette fremgik tid-ligere kun af Sundhedsstyrelsens vejledning af 21. december 2004 om udfyldelse aftvangsprotokoller. Psykiatriloven indeholder nu i §§ 13 a, stk. 2, og 13 b, stk. 2, ud-trykkelig hjemmel til at sundhedsministeren kan fastsætte regler om registrering ogindberetning af udskrivningsaftaler og koordinationsplaner. Bemyndigelsen er udnytteti bekendtgørelse nr. 1342 af 2. december 2010 om tvangsbehandling, fiksering,tvangsprotokoller mv. på psykiatriske afdelinger (kap. 3 og 4).
Det fremgår af Sundhedsstyrelsens statistik over anvendelsen af tvang i psykiatrien atder i Region Midtjylland i 2007 blev lavet i alt 45 udskrivningsaftaler og 25 koordinati-onsplaner. Der blev til sammenligning i de 5 regioner lavet i alt 158 udskrivningsaftalerog 49 koordinationsplaner i 2007. I Sundhedsstyrelsens statistik over anvendelse aftvang i psykiatrien i 2008 og 2009 er der ingen oplysninger om antallet af udskriv-ningsaftaler og koordinationsplaner i regionerne i disse år.
Jeg beder om at få oplyst om der for nogle børn og unge kan være behov for at laveudskrivningsaftaler eller koordinationsplaner efter psykiatrilovens § 13 a og § 13 b. Igivet fald beder jeg om at få oplyst hvor mange udskrivningsaftaler og koordinations-planer børnepsykiatrisk afsnit i Viborg og ungdomspsykiatrisk afsnit i Herning har ud-arbejdet og indberettet til Sundhedsstyrelsen i 2009, 2010 og 2011, og jeg beder omat modtage kopi af de seneste 2 udskrivningsaftaler og 2 koordinationsplaner som af-snittet har udarbejdet.
44/84
Reglerne om aktindsigt i patientjournaler mv. findes i kap. 8 i sundhedsloven (lovbe-kendtgørelse nr. 913 af 13. juli 2010). Reglerne er blevet ændret med virkning fra den1. januar 2010 (jf. lov nr. 1521 af 27. december 2009 om ændring af sundhedsloven).Hensigten med lovændringen er at udvide adgangen til aktindsigt for både somatiskeog psykiatriske patienter så de får ubegrænset adgang til egne fremtidige journalop-tegnelser – både elektroniske og papirbaserede.
§§ 37-38 i sundhedsloven havde tidligere følgende ordlyd:”§37.
Fremsætter en patient begæring herom, skal patienten have meddelelseom, hvorvidt der behandles helbredsoplysninger om vedkommende indeholdt ipatientjournaler m.v. Behandles sådanne oplysninger, skal der på patientens be-gæring og på en let forståelig måde gives patienten meddelelse om,1) hvilke oplysninger der behandles,2) behandlingens formål,3) kategorierne af modtagere af oplysningerne og4) tilgængelig information om, hvorfra disse oplysninger stammer.Stk. 2.Retten efter stk. 1 kan dog begrænses, i det omfang patientens interesse iat blive gjort bekendt med oplysningerne findes at burde vige for afgørende hen-syn til den pågældende selv eller til andre private interesser.
§ 38.
Afgørelser om retten til aktindsigt træffes af den myndighed, institution ellersundhedsperson, der har patientjournalerne m.v. i sin besiddelse.Stk. 2.Vedkommende myndighed, institution eller sundhedsperson afgør snarest,om en anmodning om aktindsigt kan imødekommes, og om aktindsigten skalgennemføres ved, at der gives adgang til gennemsyn af patientjournalen m.v. påstedet, eller ved, at der udleveres en afskrift eller kopi.Stk. 3.Er en anmodning om aktindsigt ikke imødekommet eller afslået inden 10dage efter, at den er modtaget af vedkommende myndighed, institution ellersundhedsperson, skal myndigheden, institutionen eller sundhedspersonen under-rette patienten om grunden hertil samt om, hvornår en afgørelse kan forventes atforeligge.Stk. 4.I de tilfælde, hvor en sundhedsperson efter stk. 1-3 er tillagt beføjelser,påhviler det overordnede ansvar for, at aktindsigt meddeles i overensstemmelsemed loven, den driftsansvarlige myndighed.”45/84
Bestemmelsen i § 37 svarede til de tidligere bestemmelser i § 20, stk. 2, i lov om pati-enters retsstilling, § 2, stk. 2, i lov om aktindsigt i helbredsoplysninger og § 9, stk. 2, ioffentlighedsloven.
Vejledning nr. 155 af 14. september 1998 om aktindsigt mv. i helbredsoplysninger be-lyser forskellige spørgsmål i forbindelse med reglernes anvendelse.
§§ 37-38 i sundhedsloven har nu følgende ordlyd:”§37.
Den, om hvis helbredsforhold der er udarbejdet patientjournaler m.v., harpå anmodning ret til aktindsigt heri. Patienten har endvidere på anmodning ret tilpå en let forståelig måde at få meddelelse om, hvilke oplysninger der behandles ipatientjournalen m.v. efter 1. pkt., formålet hermed, kategorierne af modtagere afoplysningerne og tilgængelig information om, hvorfra disse oplysninger stammer.
Stk. 2.En forældremyndighedsindehavers adgang til aktindsigt i en mindreårigspatientjournal m.v. efter stk. 1, jf. § 14, kan begrænses, i det omfang forældre-myndighedsindehaverens interesse i at blive gjort bekendt med oplysningernefindes at burde vige for afgørende hensyn til den mindreårige.Stk. 3.For optegnelser journalført før den 1. januar 2010 kan retten efter stk. 1begrænses, i det omfang patientens interesse i at blive gjort bekendt med oplys-ningerne findes at burde vige for afgørende hensyn til den pågældende selv ellertil andre private interesser.
§ 38.
Den myndighed, institution eller sundhedsperson, der har ansvaret for pati-entjournalerne m.v., afgør inden 10 dage efter patientens anmodning, om rettentil aktindsigt skal begrænses efter § 37, stk. 2 og 3. Er anmodningen ikke imøde-kommet inden 10 dage, skal myndigheden, institutionen eller sundhedspersonenunderrette patienten om grunden hertil samt om, hvornår en afgørelse kan for-ventes at foreligge.Stk. 2.Aktindsigt kan enten gives elektronisk, eller ved at der gives adgang tilgennemsyn af patientjournalen m.v. på stedet eller udleveres en afskrift eller ko-pi.Stk. 3.I de tilfælde, hvor en sundhedsperson efter stk. 1 og 2 er tillagt beføjelser,påhviler det overordnede ansvar for, at aktindsigt meddeles i overensstemmelsemed loven, den driftsansvarlige myndighed.”Af de almindelige bemærkninger til forslaget om ændring af §§ 37-38 i sundhedslovenfremgår bl.a. følgende:
46/84
”Efter forslaget vil det fortsat være muligt at begrænse forældremyndigheds-indehaverens adgang til aktindsigt i deres mindreårige børns journaler i det om-fang, forældremyndighedsindehaverens interesse i at blive gjort bekendt med op-lysningerne findes at burde vige for afgørende hensyn til den mindreårige. Be-stemmelsen kan anvendes i tilfælde, hvor følsomme journaloplysninger om fxabort, behandling for kønssygdom, prævention og blodtransfusion, kan kommeden mindreårige til skade, hvis de kommer til forældremyndighedsindehaverenskendskab.
Endvidere foreslås det med forslaget at fastholde den hidtidige adgang til omnødvendigt at begrænse adgangen til aktindsigt for så vidt angår optegnelser ipatientjournaler m.v., som er journalført før lovens ikrafttræden, i det omfang pa-tientens interesse i at blive gjort bekendt med oplysningerne findes at burde vigefor afgørende hensyn til den pågældende selv eller til andre private interesser.Baggrunden herfor er et ønske om at respektere, at journaloplysninger før lovensikrafttræden kan være givet af pårørende eller andre private i tillid til, at der villevære mulighed for om nødvendigt at begrænse patientens adgang til aktindsigtud fra sådanne afgørende hensyn.
Bestemmelsen kan som hidtil fx anvendes til at begrænse psykiatriske patientersadgang til aktindsigt, i tilfælde hvor det vil være til alvorlig skade for patient- ellerfamilieforholdet, hvis patienten fik kendskab til oplysninger, som fx pårørendemåtte have givet til patientjournalen.
Det har været overvejet at opretholde en begrænsningsmulighed over for psykia-triske patienters adgang til egne fremtidige journaler, men en sådan adgang fore-slås ikke opretholdt. Regeringen har i den sammenhæng lagt vægt på, at DanskPsykiatrisk Selskab i forhold til spørgsmålet om patienters adgang til egne journa-ler har udtalt, at selskabet principielt finder, at der bør gælde nøjagtigt de sammeregler for patienter med somatiske sygdomme, som for patienter med psykiatriskesygdomme.”
I sundhedslovens § 17, stk. 3, er det fastsat at en patient der er fyldt 15 år, har ret tilaktindsigt efter bestemmelserne i lovens §§ 36-39.I Psykiatriens pjece ”Information om patientrettigheder” (som også findes på Psykiatri-ens hjemmeside) står der følgende om aktindsigt:
47/84
”Som patient har du ret til aktindsigt i din journal. Det betyder, at du har ret til atse journalen og eventuelt få en kopi af den.
For optegnelser i journalen før 1. januar 2010 kan retten til aktindsigt begrænses,hvis afgørende hensyn til dig eller andre gør det nødvendigt.”
På Psykiatriens hjemmeside (under behandlingspsykiatri og patientrettigheder) er derdesuden en meget detaljeret information om aktindsigt, herunder bl.a. oplysninger omhvad retten til aktindsigt omfatter, og muligheden for at se egne journaloplysninger i e-journal fra og med den 1. september 2009, dog med undtagelse af psykiatrien i Vi-borg. Der er også et afsnit særligt vedrørende personer under 18 år. Her står bl.a. føl-gende:”Hvis du er over 15 år, har du selv ret til aktindsigt i din journal, medmindre lægenvurderer, at du ikke er moden nok til det.Er du under 15 år, er det den/dem der har forældremyndigheden, som på dinevegne har ret til aktindsigt i din journal, hvis det er nødvendigt for at varetage dineinteresser.
Som hovedregel må den/dem der har forældremyndigheden se din journal, nårdu er under 18 år. Aktindsigten kan begrænses for den/dem der har forældre-myndigheden, hvis der er afgørende hensyn at tage til dig eller andre. Fx kannævnes tilfælde, hvor journalen indeholder oplysninger om anvendelse af præ-vention, abortindgreb eller behandling for kønssygdomme, som er sket uden for-ældrenes vidende.”
I velkomstfolderen til børn og forældre om børnepsykiatrisk døgnafsnit i Viborg (fra2009) står der ganske kort følgende om aktindsigt:
”Journalindsigt: Foregår i samråd med overlægen i afdelingen.”I velkomstfolderen om ungdomspsykiatrisk døgnafsnit i Herning er der ingen oplysnin-ger om aktindsigt. Oplysninger om aktindsigt findes i en mappe på de enkelte patient-stuer.
Jeg henstiller til børnepsykiatrisk afsnit i Viborg at ajourføre og uddybe oplysningerneom aktindsigt i velkomstfolderen – hvis det ikke allerede er sket.
48/84
Jeg henstiller desuden til ungdomspsykiatrisk afsnit at overveje at indsætte oplysnin-ger om aktindsigt i velkomstfolderen om afsnittet.
Jeg beder om underretning om hvad mine henstillinger giver anledning til.
Jeg beder begge afsnit om at oplyse nærmere om praksis i forbindelse med patien-ters/forældremyndighedsindehaveres anmodninger om aktindsigt, herunder hvor langtid der typisk går fra en anmodning om aktindsigt modtages til den imødekommes ellerafslås, om der normalt er en sundhedsperson som gennemgår journalmaterialet medpatienten eller forældremyndighedsindehaveren og i givet fald hvem det er, og i hvil-ken form aktindsigt normalt meddeles (kopi, gennemsyn eller mundtlig underretning).
Jeg beder endvidere om at få oplyst hvilken praksis afsnittene har i forbindelse medanmodninger om aktindsigt fra patienter der er fyldt 15 år, og hvis psykiske tilstand påtidspunktet for anmodningen om aktindsigt er meget dårlig.
Det er velkendt at inddragelse af en patients pårørende i sygdomsforløbet kan havevæsentlig betydning for patienten, både under indlæggelsen og i det senere forløb ef-ter udskrivningen. Dette gælder særlig når der er tale om behandling af børn og unge.
Bestemmelsen i psykiatrilovens § 2 blev i forbindelse med lovens revision i 2006 æn-dret således at ”god psykiatrisk sygehusstandard” nu også omfatter ”politikker i rela-tion til patienter og pårørende”.
Region Midtjylland har en overordnet politik for samarbejdet mellem psykisk syge, på-rørende og personale i behandlings- og socialpsykiatrien. Den blev vedtaget af re-gionsrådet den 29. april 2009. Formålet med politikken er at understøtte samarbejdetmellem psykisk syge, pårørende og personale i børne-, ungdoms- og voksenpsykiatri-en både på behandlingsområdet og på det socialpsykiatriske område. De overordnedefælles værdier som politikken bygger på er 1) dialog – forstået som imødekommen-hed, gensidighed og respekt i mødet mellem personale, psykisk syge og pårørende,2) dygtighed – i betydningen faglige, personlige og organisatoriske kompetencer, og3) dristighed – i betydningen mod til at tænke højt, lære af fejl og af hinanden og turdebringe sig selv i spil.
Ifølge de fælles visioner for politikken skal pårørende betragtes som ansvarlige, lige-værdige og betydningsfulde samarbejdspartnere som personalet skal vise tillid og re-
49/84
spekt og give plads til rollen som aktive ressourcepersoner til gavn for den psykisk sy-ge. Personalet skal desuden løbende – i overensstemmelse med den psykisk sygesønsker og accept – inddrage og informere de pårørende i forbindelse med vigtige be-slutninger.
Når der er tale om undersøgelse og behandling af børn og unge fastsætter politikkenat der skal tages udgangspunkt i barnets eller den unges samlede situation så de fa-miliemæssige forhold kommer til at indgå som en integreret og naturlig del, og familienskal inddrages i videst muligt omfang. Det gælder ikke blot forældremyndighedsinde-haverne eller andre voksne pårørende. Søskende skal også inddrages i den samledestøtte- og behandlingsindsats. Både voksne pårørende og søskende skal tilbydes un-dervisning i psykisk sygdom (psykoedukation).
Det fremhæves i patient- og pårørendepolitikken at den skal omsættes i praksis for atsikre udviklingen af samarbejdet mellem psykisk syge, pårørende og personale. Poli-tikken skal derfor lokalt konkretiseres og tilpasses de særlige behov og forhold på deenkelte tilbud i psykiatrien.Af oplysningerne på Psykiatriens hjemmeside om børnepsykiatrisk afsnit i Viborgfremgår det at forældrene tilbydes samtaler, og når der er behov for det inddrages de imiljøterapien gennem besøg og planlagte forløb på forældredage hvor de deltager ipraktiske opgaver og familieaktiviteter. Forældrene får også tilbud om deltagelse iforældreaftener med fællesspisning og forældregruppe.
Af oplysningerne på hjemmesiden om ungdomspsykiatrisk afsnit i Herning fremgår detat afsnittet bevidst arbejder med at opnå den unges accept af så megen inddragelseaf og information til de pårørende som muligt. Under hele indlæggelsen er der løben-de kontakt til forældrene, og der holdes samtaler og møder med forældrene når der erbehov for det.
Jeg beder om at få oplyst om der er udarbejdet en lokal patient- og pårørendepolitikfor henholdsvis børnepsykiatrisk afsnit i Viborg og ungdomspsykiatrisk afsnit i Herning– og i givet fald beder jeg om at få tilsendt en kopi.
Af Psykiatriens pjece ”Information om patientrettigheder” fremgår det at det som ud-gangspunkt er patienten der afgør hvem der skal betragtes som nærmeste pårørende,og at patienten skal give sit samtykke før de pårørende kan inddrages i behandlings-forløbet. Dog kan pårørende altid få oplysninger om generelle forhold vedrørendepsykisk sygdom og behandling samt information om hvor de kan få yderligere hjælp
50/84
og støtte. Pjecen indeholder også et afsnit om samtykke for børn og unge mellem 15og 17 år. Det fremgår heraf at patienter mellem 15 og 17 år selv kan give informeretsamtykke til behandling, men at forældremyndighedsindehaveren også skal have in-formation og inddrages i beslutningen.
Det fremgår af oplysningerne om ungdomspsykiatrisk afsnit i Herning på Psykiatrienshjemmeside at den unge ved modtagelse i afsnittet skal underskrive en samtykkeer-klæring, men at der også fortløbende under indlæggelsen tages specifik stilling tilspørgsmålet om samtykke. Afsnittet vælger ofte at den unge er til stede under samta-ler med forældrene, men hvis den unge ikke ønsker at være til stede, bliver samtalenforberedt så den unge på forhånd er informeret om hvad personalet vil tale med for-ældrene om. Det oplyses også at der kan være tilfælde hvor personalet tilbyder foræl-drene en samtale med det formål ”at lægge øre til” forældrenes overvejelser og tan-ker. I de situationer drøfter personalet kun generelle problemstillinger med forældrene.Psykiatrien har oplyst at alle forældre inden den første uge af den unges indlæggelsedesuden tilbydes en introduktionssamtale til ungdomspsykiatrisk afsnit. Samtalen om-handler generelle forhold om både afsnittets opbygning og aktiviteter, men giver ogsårum for at der kan drøftes generelle forældreudfordringer.
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center har udarbejdet en standard samtykkeblankethvor det ved afkrydsning kan markeres at patienten giver samtykke til at centeret måudveksle relevante oplysninger vedrørende undersøgelse/behandling med patientenspraktiserende læge, andre sygehuse, sociale instanser, skole/uddannelsessted, for-ældre, PPR og andet. I forbindelse med sidstnævnte rubrik er der plads til at angivenærmere hvad ”andet” dækker over. Det kan ved afkrydsning også markeres om derer fælles forældremyndighed, eller om enten mor eller far har forældremyndighedenalene. Blanketten indeholder herefter felter til underskrift af henholdsvis forældre/værge, unge mellem 15 og 18 år samt unge over 18 år.
Hvis det i forbindelse med undersøgelse og behandling af en patient der er fyldt 15 år,bliver relevant at inddrage en pårørende som ikke er forældremyndighedsindehaver,går jeg ud fra at ungdomspsykiatrisk døgnafsnit i Herning ved hjælp af samtykkeblan-ketten søger for at sikre at der foreligger det fornødne samtykke fra patienten.
Et samtykke bortfalder senest 1 år efter at det er givet, jf. sundhedslovens § 44, stk. 2.
Det fremgår af centerets samtykkeblanket at patientens samtykke til enhver tid kantilbagekaldes, men det fremgår ikke at samtykket automatisk bortfalder efter 1 år.
51/84
Selv om patienterne ikke er indlagt så længe på døgnafsnittene i Viborg og Herning,og selv om det er reguleret i sundhedsloven, vil det efter min opfattelse være hen-sigtsmæssigt at det udtrykkeligt fremgår af samtykkeblanketten at et samtykke auto-matisk bortfalder 1 år efter at det er givet.
Center for Kvalitetsudvikling foretog i perioden fra den 1. august 2007 til den 30. sep-tember 2008 for Danske Regioner en landsdækkende undersøgelse af tilfredshedenblandt patienter og forældre til patienter i de børne- og ungdomspsykiatriske ambula-torier samt dag- og døgnafsnit.
På landsplan deltog 1153 forældre til børn fra 33 børne- og ungdomspsykiatriske af-snit. Svarprocenten var 58 hvilket bliver betegnet som ”acceptabelt” i undersøgelsen.I Region Midtjylland deltog i alt 328 forældre. Svarprocenten var 54 – dvs. lidt lavereend på landsplan. I regionen omfattede forældreundersøgelsen bl.a. ungeafsnittet iHerning.
25 forældre til unge på afsnittet i Herning besvarede et spørgsmål om deres medind-dragelse i indlæggelsesforløbet. 32 pct. svarede at de ”i høj grad” blev medinddraget iindlæggelsesforløbet i det omfang som de selv gerne ville det. 40 pct. af forældrenesvarede at de ”i nogen grad” blev medinddraget i det omfang som de selv gerne villedet, mens 20 pct. oplevede at det ”kun i mindre grad” var sket. 8 pct. svarede at de”slet ikke” var blevet medinddraget i indlæggelsesforløbet i det omfang som de selvgerne ville det.
24 forældre besvarede et spørgsmål om hvorvidt det var deres indtryk at behandlernebetragtede dem som samarbejdspartnere. 42 pct. svarede ”ja i høj grad”, 38 pct. sva-rede ”ja i nogen grad”, mens 13 pct. svarede ”nej kun i mindre grad” og 8 pct. svarede”nej slet ikke”.
Tilfredsheden blandt forældrene til unge på afsnittet i Herning var på de nævnte punk-ter ikke helt så høj som tilfredsheden blandt forældrene i Region Midtjylland samletset.
Besøg, visitation og adgang til telefonering mv.
For at institutioner, som f.eks. psykiatriske afdelinger, kan fungere, er det nødvendigtfor den daglige drift at have en rækkegenerelle reglerfor hvordan dagliglivet i afdelin-
52/84
gen kan forløbe hensigtsmæssigt (en husorden). Retsgrundlaget var tidligere den så-kaldte anstaltsanordning, men i den ændrede psykiatrilov er der nu indsat følgendebestemmelse om husordener:”§2 a.
Sygehusmyndigheden skal sikre, at der på enhver psykiatrisk afdeling fin-des en skriftlig husorden, som er tilgængelig for patienterne.Stk. 2. Afdelingsledelsen skal sikre, at den skriftlige husorden udleveres til patien-ten i forbindelse med indlæggelse.Stk. 3. Ved udformning eller ændring af den skriftlige husorden skal patienterne,inden der træffes beslutning herom, inddrages.”
I bemærkningerne til forslaget om ændring af psykiatriloven er der om bestemmelsenbl.a. anført følgende:”Med § 2 a foreslås det, at der indsættes en bestemmelse om husordener. Be-stemmelsen indfører en pligt for sygehusmyndigheden til at sikre, at der på en-hver psykiatrisk afdeling forefindes en skriftlig husorden, som skal være tilgænge-lig for patienten, f.eks. ved at den er hængt op på stuen eller fællesarealer ellerligger fremme i andre opholdsrum.
Derudover har afdelingsledelsen pligt til at udlevere den skriftlige husorden til pa-tienten i forbindelse med indlæggelse, således at patienten får lejlighed til at gøresig bekendt med den.
Når den skriftlige husorden udformes eller ændres, skal patienterne inddrages,inden der træffes beslutning om udformning eller ændring. Sygehusmyndighedentilrettelægger konkret, hvordan proceduren, herunder inddragelsen, skal ske.
En husorden skal indeholde generelle regler om patienternes udfoldelsesmulig-heder under indlæggelse, f.eks. regler om adgangen til at telefonere, regler omrygning i afdelingen, besøgsforhold, overvåget besøg, m.v., samt om konsekven-serne af, at husordenen ikke overholdes.
Samtidig med indførelsen af bestemmelsen om obligatoriske husordener, ophæ-ves bemyndigelsesbestemmelsen i § 30, hvorefter indenrigs- og sundhedsmini-steren kan fastsætte regler om patientindflydelse på psykiatriske afdelinger. Be-myndigelsesbestemmelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1337 af 15. decem-ber 2004 om patientindflydelse på psykiatriske sygehuse og afdelinger, som her-med vil bortfalde. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 24.”
53/84
Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 9427 af 20. januar 2011 omhandler bl.a. husorde-ner. Af vejledningens pkt. 11 om husordener fremgår følgende:”…
En husorden skal indeholde generelle regler om patienternes udfoldelsesmulig-heder under indlæggelse, fx regler om adgangen til at telefonere, regler om ryg-ning i afdelingen, besøgsforhold, overvåget besøg mv., samt om konsekvenserneaf at husordenen ikke overholdes. Vurdering af hvilke elementer husordenen skalindeholde, skal tage udgangspunkt i de konkrete forhold på den enkelte afdeling.Ved udformningen bør der rettes særlig opmærksomhed mod de forhold, der påden enkelte afdeling har givet anledning til tvivl og eventuelle konflikter, og hvorder således er særlig grund til at have synlige og klare retningslinjer.”
Jeg beder Psykiatrien om at oplyse om Psykiatri og Social i Region Midtjylland har engenerel husordenspolitik med retningslinjer for hvordan en husorden skal udformes,hvilke punkter en husorden skal indeholde, hvor ofte den skal revideres, og hvordanpatienter og pårørende skal informeres om indholdet af husordenen.
Jeg har i forbindelse med inspektionen modtaget et eksemplar af husordenen for bør-nepsykiatrisk afsnit i Viborg og husordenen for ungdomspsykiatrisk afsnit i Herning.
Det fremgår af husordenen for det børnepsykiatriske afsnit at den sidst er blevet revi-deret i juni 2008. Husordenen for ungdomspsykiatrisk afsnit er ikke dateret.
Jeg henstiller til ungdomspsykiatrisk afsnit i Herning at datere husordenen så det altidfremgår hvornår den senest er blevet revideret. Jeg beder om underretning om hvadmin henstilling giver anledning til.
Det retlige grundlag for indgreb og begrænsninger i de enkelte patienters personligefrihed under indlæggelse skal søges i anstaltsanordningen hvis der ikke foreligger(lov)regler på området. Baggrunden herfor er ordens- og sikkerhedsmæssige hensyn.I modsætning til de generelle regler der regulerer det almindelige daglige liv i instituti-onerne (husordener), er der her tale om – efter omstændighederne – byrdefulde ind-greb i den enkelte patients udfoldelsesmuligheder (f.eks. overvåget besøg, besøgs-forbud, inddragelse af patientens mobiltelefon mv.).
54/84
Jeg har tidligere i forbindelse med inspektioner af psykiatriske centre anbefalet atcentrene udfærdiger både husordener der regulerer det almindelige daglige liv på enafdeling/et afsnit og som gælder generelt for alle afdelingens/afsnittets patienter, ogretningslinjer om de begrænsninger og indgreb der kan ske i den enkelte patients per-sonlige frihed under indlæggelsen.
Min anbefaling hænger sammen med at der ikke i psykiatriloven eller i anden lovgiv-ning (bortset fra hvad der kan udledes af retsplejelovgivningen) er fastsat bestemmel-ser om f.eks. besøgsforbud og om adgangen til at begrænse muligheden for at telefo-nere, og at der ikke tidligere var regler om visitation i psykiatriloven.
Retningslinjerne bør angive hvem der har kompetence til at træffe afgørelse om ind-greb/begrænsninger, og hvornår beslutningerne om indgreb/begrænsninger skal re-vurderes. I den forbindelse har jeg tidligere udtalt at det efter min opfattelse er mesthensigtsmæssigt at de generelle regler som gælder for alle patienter, og reglerne omindgreb og begrænsninger i den enkelte patients frihed opdeles i to selvstændige do-kumenter (henholdsvis husorden og retningslinjer). Det er endvidere min opfattelse atde skrevne retningslinjer for indgreb og begrænsninger i den enkelte patients frihedkun bør rettes til personalet, men at alle patienter i det informationsmateriale som ud-leveres ved indlæggelsen, informeres om retningslinjernes eksistens og mulighedenfor at få dem udleveret.
Husordenerne for børnepsykiatrisk afsnit i Viborg og ungdomspsykiatrisk døgnafsnit iHerning indeholder – bortset fra oplysninger om visitation – kun regler der gælder ge-nerelt for alle patienter, og de fremstår overskuelige og ikke for omfattende.
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Region Midtjylland har udarbejdet retningslin-jer til personalet om begrænsninger i patienternes udfoldelsesmuligheder. Det fremgårindledningsvis at retningslinjerne er et tillæg til husordenens generelle regler, og atlæger og plejepersonale kan tage retningslinjerne i anvendelse over for en patient ef-ter en individuel, faglig vurdering. Patienterne skal ved deres indlæggelse orienteresom at retningslinjerne findes, og hvis de ønsker det, kan de få udleveret en kopi.
Retningslinjerne omhandler begrænsninger i den enkelte patients adgang til at telefo-nere, besøgsbegrænsninger, overvåget besøg og besøgsforbud, begrænsning i pati-entens mulighed for at være i besiddelse af cigaretter, lightere/tændstikker og stearin-lys samt patientens mulighed for at indgå økonomiske aftaler og byttehandler med an-dre patienter. Herudover nævnes også visitation uden patientens samtykke med enhenvisning til psykiatrilovens § 19 a.
55/84
Retningslinjerne indeholder også bestemmelser om beslutningskompetencen. Det erafsnitsledelsen der skal træffe beslutninger om begrænsninger der ikke er hjemlet ipsykiatriloven, men i akutte situationer kan en beslutning træffes af andre blandt af-snittets læger eller plejepersonale. Afsnitsledelsen skal herefter snarest orienteres.Det fremgår desuden af retningslinjerne at begrænsninger i forhold til den enkelte pa-tient skal dokumenteres i journalen.
Det er ikke i retningslinjerne angivet hvornår beslutninger om de forskellige indgreb ogbegrænsninger skal revurderes. Jeg henstiller derfor til Børne- og UngdomspsykiatriskCenter at overveje at indarbejde sådanne bestemmelser i retningslinjerne. Jeg bedercenteret om at underrette mig om hvad min henstilling har givet anledning til.
Tiderne for besøg på ungdomspsykiatrisk døgnafsnit i Herning er kl. 15 – 18 og kl. 19– 21 på hverdage med undtagelse af mandag som er en besøgsfri dag. I weekendener besøgstiden kl. 9 – 21. Besøg foregår på afsnittet – enten på patientens stue eller iafsnittets opholdsrum.
Børnepsykiatrisk døgnafsnit i Viborg er et 5-døgns afsnit. Børnene er således på af-snittet fra mandag morgen til fredag eftermiddag og kommer hjem i weekenden. Hviset barn har behov for også at være indlagt i weekenden, er der mulighed for at over-flytte barnet til et børnepsykiatrisk afsnit i Regionscenter Risskov. På afsnittet i Viborger der besøgsaften hver onsdag eller efter aftale med personalet. Besøg foregår påafsnittet – enten på patientens stue eller i afsnittets opholdsrum.
Det fremgår af de ovenfor nævnte retningslinjer at besøg til patienterne kan begræn-ses, overvåges eller afvises hvis det er nødvendigt af hensyn til sikkerheden eller op-retholdelse af ro og orden på afsnittet, og hvis den besøgende medbringer alkohol,misbrugsstoffer og farlige genstande.
Det blev under inspektionen af det ungdomspsykiatriske afsnit i Herning oplyst at detofte er muligt for personalet at indgå frivillige aftaler med patienter med et stofmisbrugom at undgå besøg af bestemte personer eller at lade bestemte besøg være overvå-gede. Det blev også oplyst at det kan forekomme at det er nødvendigt at træffe be-slutning om besøgsforbud eller overvåget besøg.
Jeg beder afsnittene om at oplyse nærmere om hvor ofte der træffes beslutning ombesøgsbegrænsninger, herunder besøgsforbud og overvåget besøg. Desuden bederjeg om oplysninger om afsnittenes praksis for revurdering af sådanne beslutninger.
56/84
Under inspektionen blev det oplyst at børnene på afsnittet i Viborg gerne må besøgehinanden på deres stuer, men at personalet nogle gange er nødt til at hjælpe et barnmed at begrænse besøgene.
Det fremgår af husordenen for det ungdomspsykiatriske døgnafsnit at de unge ikkebør besøge hinanden på stuerne for at respektere den enkeltes behov for at værealene.
Jeg har tidligere i forbindelse med inspektion af psykiatriske afdelinger udtalt at det ermin umiddelbare opfattelse at et egentligt forbud mod at patienter besøger hinandenpå stuerne, er meget vidtgående. Jeg beder derfor ungdomspsykiatriske afsnit i Her-ning om at overveje om forbuddet kan erstattes af vurderinger af om besøgsforbud påstuerne er nødvendige i konkrete tilfælde. Jeg beder afsnittet om at meddele mig re-sultatet af disse overvejelser.
Som nævnt ovenfor, var der ikke tidligere regler om visitation i psykiatriloven. Reglerfor indgreb i form af undersøgelse af post, patientstuer og ejendele samt kropsvisitati-on fremgår nu af psykiatrilovens § 19 a. Bestemmelsen har følgende ordlyd:”§19 a.
Ved begrundet mistanke om, at medikamenter, rusmidler eller farligegenstande er blevet eller vil blive forsøgt indført til patienten, kan overlægen be-slutte,1) at patientens post skal åbnes og kontrolleres,2) at patientens stue og ejendele skal undersøges, eller3) at der skal foretages kropsvisitation af patienten. Undersøgelse af kroppenshulrum er ikke tilladt.Stk. 2.Undersøgelse af patientens post og patientens stue samt ejendele skal såvidt muligt foretages i patientens nærvær.Stk. 3.Overlægen kan beslutte, at medikamenter, rusmidler og farlige genstande,som bliver fundet ved indgreb efter stk. 1, skal beslaglægges. Overlægen kanoverlade til politiet at afgøre, om medikamenter, rusmidler og farlige genstandebesiddes i strid med den almindelige lovgivning, herunder lovgivningen om eufo-riserende stoffer og lovgivningen om våben m.v. Politiet kan beslutte, om dissemedikamenter, rusmidler og genstande skal destrueres.Stk. 4.Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter regler om undersøgelse afpost, patientstuer og ejendele, kropsvisitation samt beslaglæggelse og tilintetgø-relse af genstande m.v.”
57/84
Af lovforslagets bemærkninger til bestemmelsen fremgår bl.a. følgende (jf. lovforslagnr. L 140 Forslag til lov om ændring af lov om frihedsberøvelse og anden tvang i psy-kiatrien og retsplejeloven, fremsat den 25. januar 2006):”Med forslaget til ny § 19 a foreslås visse foranstaltninger af ikke behandlings-mæssig karakter reguleret direkte i psykiatriloven. Det drejer sig om kontrol af pa-tientens post, undersøgelse af patientens stue og ejendele og kropsvisitation afpatienten. Hjemlen til at konfiskere og evt. destruere genstande m.v. foreslåsendvidere reguleret i selve loven. Der har hidtil været tvivl om hjemmelsgrundla-get til at foretage de pågældende indgreb, men det har været antaget, at indgre-bene har kunnet foretages med henvisning til nødrets- eller nødværgemæssigebetragtninger eller eventuelt anstaltsmæssige betragtninger om, hvad hensynet tilalmindelig ro og orden på afdelingen tilsiger. Regeringen finder imidlertid, at derer tale om så indgribende foranstaltninger i forhold til den enkeltes integritet, at deretlige rammer for at foretage de pågældende indgreb bør reguleres direkte i lo-ven.
Der er med forslaget alene tale om en kodificering af gældende praksis, og deretableres med forslaget således ikke hjemmel til at foretage indgreb udover, hvadder hidtil har været muligt på baggrund af det gældende, men usikre, hjemmels-grundlag. Med de foreslåede nye bestemmelser styrkes patienternes retssikker-hed ved at kriterierne for at foretage de pågældende indgreb bliver synlige, idetde kommer til at fremgå direkte af loven.
Hensynet bag bestemmelsen er, at der skal være mulighed for at forhindre, at pa-tienten er eller kommer i besiddelse af medikamenter, rusmidler eller farlige gen-stande, som kan udgøre en fare for patienten selv eller andre. Der kan endviderevære tale om f.eks. rusmidler og medikamenter, som kan have en negativ indfly-delse på patientens behandling.
Det fremgår af forslaget, at overlægen kan beslutte, at de pågældende indgrebskal foretages ved begrundet mistanke om, at medikamenter, rusmidler eller farli-ge genstande aktuelt er blevet eller vil blive forsøgt indført til patienten. Det skalanføres i journalen, hvilke konkrete forhold mistanken bygger på. Den omstæn-dighed, at patienten f.eks. har en kendt misbrugshistorie er ikke i sig selv til-strækkelig til at opfylde kravet om, at der skal foreligge en begrundet mistankeom, at patienten aktuelt er i besiddelse af rusmidler. Der skal endvidere være taleom en individuel vurdering af sandsynligheden for, at patienten er i besiddelse afde pågældende genstande m.v. Der kan således ikke etableres faste rutiner på
58/84
afdelingen, hvorefter de pågældende foranstaltninger generelt foretages i forholdtil samtlige eller en gruppe af de indlagte patienter.”
Bemyndigelsen i § 19 a, stk. 4, er udnyttet ved udstedelse af bekendtgørelse nr. 1494af 14. december 2006 om undersøgelse af post, patientstuer og ejendele, kropsvisita-tion samt beslaglæggelse og tilintetgørelse af genstande mv. på psykiatrisk afdeling.Heraf fremgår det bl.a. at det kun er indgående post til patienten der kan undersøges,idet breve og pakker som patienten sender, ikke er omfattet, og at det ikke er tilladt atlæse det skriftlige indhold af den indgående post (jf. § 3 i bekendtgørelsen).
Under inspektionen blev det oplyst at ungdomspsykiatrisk døgnafsnit i Herning kunhar få patienter med et misbrug, og at afsnittet tit kan være fuldt belagt uden at der ermisbrugere blandt patienterne. Det blev desuden oplyst at det sjældent er nødvendigtat visitere en patient efter udgang i weekenden. Når patienterne kommer tilbage til af-snittet efter en weekend, spørger personalet hver gang patienterne om de har nogetmed sig som de ved at de ikke må have med ind på afsnittet. I gennemsnit svarer 9 udaf 10 sandfærdigt på hvorvidt de medbringer ting de ikke må. Det blev samtidig under-streget at personalet kun visiterer en patient på grundlag af en begrundet mistanke.
Det oplyste giver mig ikke anledning til bemærkninger.
På børneafsnittet i Viborg må børnene gerne medbringe deres mobiltelefoner, men debliver opbevaret hos personalet og udleveret til brug i begrænsede tidsrum. Det blevoplyst at denne begrænsning er fagligt begrundet i den psykiatriske behandling. Bør-nene kan efter aftale med personalet låne afsnittets telefon.
På ungeafsnittet i Herning må patienterne også gerne medbringe mobiltelefoner. Deunge opbevarer selv telefonerne. Det blev oplyst at opladning af mobiltelefonerne skalforegå i personalekontoret eller i et fællesrum da de unge på grund af risikoen forselvmordsforsøg ikke må have løse ledninger på deres stuer. Mobiltelefonerne skalvære slukket om natten. Patienterne kan efter aftale med personalet låne afsnittetstelefon, og afsnittet har også en patienttelefon.
Patienternes adgang til at telefonere, herunder anvende egen mobiltelefon, giver migikke anledning til bemærkninger.
59/84
Det fremgår af retningslinjerne om begrænsninger i patienternes udfoldelsesmulighe-der at retten til at låne afsnittets telefon eller benytte egen mobiltelefon kan begræn-ses af hensyn til behandlingen, sikkerheden eller opretholdelse af ro og orden på af-snittet – om nødvendigt ved inddragelse af mobiltelefon.
Jeg beder afsnittene om at oplyse hvor ofte det forekommer at der træffes beslutningom begrænsning i den enkelte patients adgang til at telefonere, og på hvilken mådedenne begrænsning typisk sker.
Lov nr. 512 af 6. juni 2007 om røgfri miljøer trådte i kraft den 15. august 2007. Formå-let med loven er at udbrede røgfri miljøer med henblik på at forebygge sundhedsska-delige effekter af passiv rygning og forebygge at nogen ufrivilligt kan udsættes forpassiv rygning (§ 1).
Ifølge § 6, stk. 1, i lov om røgfri miljøer er det ikke tilladt at ryge på indendørs arbejds-pladser medmindre andet fremgår af lovens øvrige bestemmelser (§ 4, stk. 1). Syge-huse er omfattet af § 6. Den enkelte arbejdsplads kan beslutte at indrette særlige ry-gelokaliteter i form af rygerum og rygekabiner (§ 6, stk. 3). Et rygerum er et særligt lo-kale med gode udluftningsmuligheder eller ventilation, og det må ikke tjene som gen-nemgangsrum eller indeholde funktioner som anvendes af andre (§ 3, stk. 1).
Den enkelte arbejdsgiver skal udarbejde en skriftlig rygepolitik der som minimum skalindeholde oplysning om hvorvidt der må ryges på arbejdspladsen, og i givet fald enbeskrivelse af hvor der må ryges, og oplysning om konsekvenserne af overtrædelse afarbejdspladsens rygepolitik (§ 5).
Sygehuse og lignende institutioner kan i ganske særlige tilfælde tillade patienter ogpårørende at ryge (§ 10). Ifølge bemærkningerne til § 10 i lovforslaget er der tale omen konduite bestemmelse som kun bør anvendes i ganske særlige tilfælde som f.eks.når en patient bliver orienteret om at den pågældende har fået diagnosticeret en me-get alvorlig og livstruende sygdom, eller når en pårørende opholder sig på sygehuset iforbindelse med at en nærtstående befinder sig i en livstruende tilstand eller terminalfase.
Ifølge Region Midtjyllands rygepolitik (som blev godkendt på regionsrådets møde den12. marts 2008) må der ikke ryges i regionens lokaler og køretøjer. Rygning skal fore-gå i det fri på en sådan måde at andre ikke udsættes for tobaksrøg og dermed passiv
60/84
rygning. På institutioner for børn og unge er det ikke tilladt at ryge på institutionensudendørs arealer hvor børnene og de unge færdes. Sygehuse kan i ganske særligetilfælde tillade patienter og pårørende at ryge. Rygningen skal i så fald foregå på ensådan måde at andre ikke udsættes for tobaksrøg og dermed for passiv rygning.
Det fremgår desuden af regionens rygepolitik at det overlades til den lokale ledelse attræffe beslutning om eventuelle fravigelser fra den overordnede rygepolitik. En sådaneventuel beslutning skal træffes ved inddragelse af MED-udvalget og under hensynta-gen til intentionerne i den overordnede rygepolitik og den lokale opgaveløsnings ka-rakter.
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center har med udgangspunkt i regionens rygepolitikfastsat en rygepolitik for centeret (dateret 1. september 2010). Centeret skal være etrøgfrit miljø, og der er derfor rygeforbud i alle centerets bygninger, lokaler og køretø-jer. Rygepolitikken gælder både på centerets område og ved aktiviteter med patienteruden for centerets område. Medarbejdere, patienter og pårørende må kun ryge i det fripå en sådan måde at andre ikke ufrivilligt udsættes for passiv rygning. Medarbejderemå ikke ryge sammen med patienter og pårørende eller på steder hvor børn og ungefærdes. Pårørende og besøgende må heller ikke ryge på udendørs arealer hvor børnog unge færdes. Rygepolitikken henviser i øvrigt til centerets husordener.
Ifølge husordenen for børnepsykiatrisk afsnit i Viborg er rygning ikke tilladt i afsnittet.Rygning skal foregå udendørs, og det må ikke ske i selskab med andre børn. Rygningkræver tilladelse fra barnets forældre. Under inspektionen blev det oplyst at det ersjældent at nogle af de indlagte børn ryger.
Det fremgår af den husorden for ungdomspsykiatrisk afsnit i Herning som jeg fik udle-veret i forbindelse med inspektionen, at afsnittet som udgangspunkt er røgfrit for alleder har lov til at forlade afsnittet. Patienter der i en periode ikke må forlade afsnittet,kan ryge i afsnittets rygerdagligstue.
Under inspektionen blev det oplyst at patienter der ikke havde udgang på grund afselvmordsrisiko, kunne ryge i afsnittets ene opholdsstue hvor personalet jævnligt luf-tede ud når patienterne ikke var der.
Psykiatrien har (som tidligere nævnt) i en e-mail af 5. december 2011 oplyst at der ik-ke længere ryges indenfor på afsnittet. Patienter uden udgang tilbydes gratis ryge-stophjælpemidler.
61/84
Jeg går ud fra at husordenen for ungdomspsykiatrisk afsnit i Herning er blevet revide-ret så det nu fremgår at det ikke er tilladt at ryge inden døre på afsnittet.
Jeg kan til orientering oplyse at jeg i min rapport om Psykiatrisk Center Glostrup harskrevet at det ikke giver mig anledning til bemærkninger at bæltefikserede patienterfår lov til at ryge på stuen. Jeg har i den forbindelse henvist til § 10 i lov om røgfri mil-jøer.
Euforiserende stoffer og alkohol
Ifølge husordenen for både børnepsykiatrisk afsnit i Viborg og ungdomspsykiatrisk af-snit i Herning at det ikke er tilladt at besidde og indtage alkohol eller andre rusmidler iafsnittene.
Som det fremgår af pkt. 5.19 ovenfor, blev det under inspektionen oplyst at ungdoms-psykiatrisk afsnit i Herning kun har få patienter med et misbrug, og at afsnittet tit kanvære fuldt belagt uden at der er misbrugere blandt patienterne. Det blev desuden op-lyst at det kan forekomme at der er stoffer på afsnittet, men at der er meget få proble-mer med det. Der er aldrig fundet hårde stoffer på afsnittet, kun hash, og personalethar ikke observeret sælgere af stoffer i området.
Under inspektionen af børnepsykiatrisk afsnit i Viborg blev det oplyst at afsnittet ikkehar problemer med stoffer.
På baggrund af det oplyste foretager jeg mig ikke noget vedrørende dette punkt.
Med hensyn til visitation ved indlæggelse og efter udgang henviser jeg til pkt. 5.19ovenfor.
Kæresteforhold mellem patienterne
Det blev under inspektionen af det ungdomspsykiatriske døgnafsnit i Herning oplyst atkæresteforhold blandt patienterne på afsnittet ikke er tilladt. Det er ledelsens erfaringat der altid er nogle patienter der bliver udnyttet.
Jeg går ud fra at restriktionen er begrundet i både ordensmæssige, behandlingsmæs-sige og sikkerhedsmæssige hensyn samt omsorg over for svage patienter. Begræns-ningen i patienternes samvær giver mig derfor ikke anledning til bemærkninger.
62/84
Psykiatrilovens § 30 indeholdt tidligere en bemyndigelsesbestemmelse hvoreftersundhedsministeren kunne fastsætte regler om patientindflydelse på psykiatriske af-delinger. Som det fremgår under pkt. 5.18 ovenfor, er bestemmelsen ophævet i for-bindelse med revisionen af psykiatriloven i 2006 og erstattet af bestemmelsen i § 2 a,stk. 3, hvorefter patienterne skal inddrages inden der træffes beslutning om udform-ning eller ændring af den skriftlige husorden. Samtidig er reglerne i psykiatrilovens § 2om god psykiatrisk sygehusstandard udvidet til også at omfatte bl.a. politikker i relati-on til patienter og pårørende.
Som nævnt under pkt. 5.18 ovenfor, har Region Midtjylland en overordnet politik forsamarbejdet mellem psykisk syge, pårørende og personale i behandlings- og social-psykiatrien. Formålet med politikken er at understøtte samarbejdet gennem et sæt affælles værdier. Med hensyn til værdierne bag politikken henviser jeg til pkt. 5.18.
Ifølge samarbejdspolitikken skal personalet skabe de bedste forudsætninger for at denpsykisk syge er til stede og har mulighed for at deltage aktivt hver gang der tages be-slutninger om den psykisk syges behandlingsforløb. Personalet har ansvaret for atstøtte, informere og inddrage den psykisk syge, og personalet skal vise den psykisksyge interesse, tillid og respekt bl.a. ved at lytte og spørge til konkrete ønsker. Perso-nalet skal desuden overveje hvordan psykisk syge der har svært ved at formulere de-res behov og ønsker, kan få indflydelse.
Som det fremgår af pkt. 5.11 om behandlingsplaner ovenfor, bliver der inden for denførste uge af indlæggelsen udarbejdet en behandlingsplan for den enkelte patient, ogplanen bliver udarbejdet i samarbejde med patienten hvis det er muligt.
På både det børnepsykiatriske afsnit i Viborg og det ungdomspsykiatriske afsnit i Her-ning holdes der ugentlige husmøder hvor patienterne har mulighed for at få indflydelsepå hvad der sker i afsnittet, herunder hvilke aktiviteter der skal foregå.
I henhold til politikken for samarbejde mellem psykisk syge, pårørende og personale ibehandlings- og socialpsykiatrien har Region Midtjylland etableret et fast kontaktud-valg – det regionale kontaktforum på psykiatriområdet – bestående af 7 medlemmerder udpeges af regionsrådet. 3 af medlemmerne er repræsentanter fra regionsrådetder sidder i kontaktforummet hele valgperioden (4 år), mens de øvrige 4 medlemmerer udpeget efter indstilling fra patient- og pårørendeorganisationer (bl.a. Bedre Psykia-tri, Sind og DE9) for 2 år. Ifølge vedtægterne for det regionale kontaktforum skal kon-taktforummet drøfte og udtale sig om indholdet og udførelsen af den regionale virk-
63/84
somhed på psykiatriområdet – bl.a. realisering af psykiatriplanen, bruger- og pårøren-desamarbejdet i behandlingspsykiatrien, udarbejdelsen af politikker og opgørelserneover anvendelse af tvang på regionens psykiatriske afdelinger. Kontaktforummet skalvære debatskabende og medvirke til at styrke dialogen mellem bruger- og pårørende-foreninger og Region Midtjylland. Det første møde blev holdt den 8. april 2010, og derskal minimum holdes 3 møder årligt.
Jeg har noteret mig at patienterne har flere forskellige muligheder for at give deresmening til kende og søge indflydelse på deres behandling og forholdene på børnepsy-kiatrisk afsnit i Viborg og ungdomspsykiatrisk afsnit i Herning.
Efter psykiatrilovens § 2 a, stk. 3, skal patienterne inddrages inden der træffes beslut-ning om udformning eller ændring af den skriftlige husorden. Det fremgår af lovforsla-gets bemærkninger til bestemmelsen at det er sygehusmyndigheden der tilrettelæggerkonkret hvordan proceduren, herunder inddragelsen, skal ske. Jeg henviser til pkt.5.19 ovenfor.
Det fremgår af husordenen for børnepsykiatrisk afsnit i Viborg at den er udarbejdet isamarbejde med indlagte patienter og deres pårørende.
Jeg beder om at få oplyst hvordan børnepsykiatrisk afsnit i Viborg og ungdomspsykia-trisk afsnit i Herning inddrager patienterne i forbindelse med ændring af husordnernefor de 2 afsnit.
Som tidligere nævnt har Center for Kvalitetsudvikling for Danske Regioner i periodenfra den 1. august 2007 til den 30. september 2008 foretaget en landsdækkende un-dersøgelse af tilfredsheden blandt patienter og forældre til patienter i de børne- ogungdomspsykiatriske ambulatorier samt dag- og døgnafsnit.
I undersøgelsen af patienttilfredsheden deltog på landsplan 646 patienter fra 16 bør-ne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit. Målgruppen var patienter der var fyldt15 år på tidspunktet for deres udskrivning eller overflytning. Svarprocenten var 76hvilket bliver betegnet som ”meget tilfredsstillende” i undersøgelsen. Kun afsnit medminimum 10 svarpersoner indgik i undersøgelsen.
64/84
I Region Midtjylland deltog i alt 231 patienter fra henholdsvis ungeafsnit Herning, dettidligere ungeafsnit i Viborg, ungeafsnit Risskov og center for spiseforstyrrelser i Ris-skov. Svarprocenten i Region Midtjylland var 72.
45 patienter fra ungeafsnittet i Herning besvarede et spørgsmål om deres samledeindtryk af indlæggelsen. 11 pct. af patienterne svarede at deres samlede indtryk afindlæggelsen på afsnittet var ”enestående”, 27 pct. svarede at det samlede indtryk var”godt”, mens 58 pct. svarede at deres samlede indtryk var ”både godt og dårligt”.Ingen svarede at deres samlede indtryk var ”dårligt”, mens 4 pct. svarede ”uaccepta-belt”.
Til sammenligning besvarede i alt 154 patienter på dag- og døgnafsnit i Region Midt-jylland spørgsmålet om det samlede indtryk af deres indlæggelse, og heraf angav 12pct. at det samlede indtryk var ”enestående”, 29 pct. svarede ”godt” og 51 pct. svare-de ”både godt og dårligt”, mens 4 pct. svarede ”dårligt”, og 4 pct. svarede ”uaccepta-belt”. Tilfredsheden blandt patienterne på ungeafsnittet i Herning lå således på niveaumed tilfredsheden blandt patienterne i Region Midtjylland samlet set.
Et spørgsmål om hvorvidt patienten var tilfreds med den indflydelse som patientenselv havde på sin behandling, blev besvaret af 44 patienter fra ungeafsnittet i Herning.20 pct. af patienterne svarede ”ja i høj grad”, 55 pct. svarede ”ja i nogen grad”, mens14 pct. svarede ”nej kun i mindre grad”, og 11 pct. svarede at de slet ikke var tilfredsemed den indflydelse de havde haft på deres behandling.
Til sammenligning besvarede i alt 155 patienter i Region Midtjylland det sammespørgsmål. Heraf svarede 26 pct. at de i høj grad var tilfredse med deres indflydelsepå behandlingen, og 43 pct. at de i nogen grad var tilfredse. 18 pct. svarede at de kuni mindre grad var tilfredse, mens 14 pct. slet ikke var tilfredse med den indflydelse deselv havde haft på deres behandling.
Der var således blandt patienterne på ungeafsnittet i Herning en lidt større tilfredshedmed deres indflydelse på egen behandling i forhold til patienternes tilfredshed på detteområde i Region Midtjylland samlet set.
Rekruttering af personale og sygefravær
Ifølge en pressemeddelelse fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet den 15. december2010 mangler der gennemsnitligt flere læger i psykiatrien end i stort set alle andrespecialer. På initiativ af Danske Regioner og Dansk Psykologforening er der derfor
65/84
udviklet en ny 4-årig specialuddannelse for autoriserede psykologer så de kan uddan-ne sig til specialpsykologer i børne- og ungdomspsykiatri og voksenpsykiatri. Formåletmed uddannelsen er at ruste psykologer bedre til at aflaste og supplere psykiatere ogøvrigt personale i psykiatrien.
Det fremgår af den opdaterede psykiatriplan for Region Midtjylland (april 2011) at derbåde på nuværende tidspunkt og i de kommende år er stor mangel på speciallægerog andet fagpersonale i psykiatrien. Rekruttering og fastholdelse af personalet er der-for en stor udfordring for Psykiatrien. Ifølge den opdaterede psykiatriplan er der iværk-sat en række tiltag for at forbedre mulighederne for at rekruttere læger og andre fag-grupper som Psykiatrien mangler. Der er bl.a. udarbejdet en rekrutterings- og fasthol-delsesstrategi med en tilhørende handleplan og en brandingstrategi særlig målrettetlægestillinger. Herudover har Psykiatrien iværksat projekter som skal styrke en bedrearbejdstilrettelæggelse, kompetenceudvikling og opgaveglidning mellem faggrupper.Indsatserne skal medvirke til at der fortsat sikres et højt serviceniveau og kvalificeredeydelser i psykiatrien i Region Midtjylland.
Om rekruttering af personale til Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center oplyste center-ledelsen at centerets ledige speciallægestillinger besættes først i Risskov og herefter iViborg og Herning. Det var ledelsens opfattelse at der fremover generelt vil ske envækst i antallet af speciallæger inden for børne- og ungdomspsykiatrien, således atflere stillinger på sigt vil blive besat. Det blev også oplyst at 2 yngre læger havde valgtat starte deres introduktionsstillinger i børne- og ungdomspsykiatrien i Herning. Påbørnepsykiatrisk afsnit i Viborg var der på inspektionstidspunktet en ubesat overlæge-stilling.
Jeg beder om at få nærmere oplysninger om den aktuelle personalemæssige situationmed hensyn til normerede og besatte læge-, psykolog- og sygeplejerskestillinger påBørne- og Ungdomspsykiatrisk Center.
Psykiatri og Social i Region Midtjylland udgiver et fagligt medarbejderblad (”PS-midt idin hverdag”) til alle ansatte. Det fremgår af bladet fra marts 2011 at Psykiatrien i slut-ningen af 2010 har fået en ny sygefraværspolitik bl.a. med henblik på at tage bedstmulig hånd om de medarbejdere der bliver sygemeldt, og minimere sygefraværet. Detfremgår også at Psykiatrien i 2011 vil udarbejde en forebyggelses- og trivselspolitik forat mindske antallet af langtidssygemeldinger på grund af det fysiske og psykiske ar-bejdsmiljø.
66/84
Jeg beder om at modtage en kopi af den nye sygefraværspolitik.
I forbindelse med inspektionen fik jeg udleveret en kopi af Psykiatriens sygefraværs-statistik for 2009. Sygefraværet var i 2009 6,10 pct. på børnepsykiatrisk afsnit i Viborgog 4,63 pct. på ungdomspsykiatrisk afsnit i Herning. Det samlede gennemsnitlige sy-gefravær på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i 2009 var 6,80 pct. Til sammen-ligning var sygefraværet i 2008 6,63 pct. på børnepsykiatrisk afsnit i Viborg og 3,72pct. på ungdomspsykiatrisk afsnit i Herning.
Jeg beder om at modtage en kopi af centerets sygefraværsstatistik for 2010 og 2011.
Børnepsykiatrisk afsnit i Viborg har en voldspolitik som omfatter en instruks ved akut-te/voldelige situationer og nogle procedurer for situationer med vold eller trusler omvold.
Instruksen ved akutte/voldelige situationer indeholder regler om sikkerhed - bl.a. omalarmhjælp, herunder at alle personalemedlemmer skal bære personalarm. Det blevunder inspektionen oplyst at afsnittets alarmsystem er tilknyttet voksenpsykiatrien i Vi-borg. Herudover indeholder instruksen en handleplan ved voldelige situationer der de-taljeret beskriver hvem der gør hvad dels i en fase med optræk til vold, dels i en akutfase.
Procedurerne ved vold eller trusler om vold indeholder en meget detaljeret handleplanved voldsudøvelse. Den omfatter detaljerede personinstrukser til den der har væretudsat for vold eller trusler om vold, og de øvrige personalemedlemmer der bliver in-volveret i situationen. Den omfatter også en vejledning i psykisk førstehjælp samt be-skrivelser af hvilke opgaver afdelingssygeplejersken har ansvar for, og hvordan truslerog overgreb kan forebygges. Det fremgår bl.a. at voldsepisoder skal registreres ivoldsprotokollen, og at det er afdelingssygeplejerskens ansvar – i samarbejde medledelsen – at tage stilling til om der skal ske anmeldelse til politiet.
Jeg har tidligere i forbindelse med inspektioner af psykiatriske afdelinger udtalt at detefter min opfattelse er mest hensynsfuldt over for en forurettet medarbejder at det erledelsen der under normale omstændigheder indgiver politianmeldelse i forbindelsemed vold eller trusler om vold mod personalet, dog med mulighed for at undlade dettehvis den forurettede ikke ønsker det.
67/84
Voldspolitikken for børnepsykiatrisk afsnit i Viborg giver mig ikke anledning til be-mærkninger. Jeg har noteret mig at det er afdelingssygeplejerskens ansvar – i samar-bejde med ledelsen – at tage stilling til om der skal ske anmeldelse til politiet.
Fra ungdomspsykiatrisk afsnit i Herning har jeg i forbindelse med inspektionen modta-get kopi af en meddelelse fra afdelingssygeplejersken til personalet om indførelse af”omsorgspersoner” (dateret maj 2010). Det fremgår heraf at hver medarbejder skaludpege 2 personer blandt kollegaerne til at være vedkommendes omsorgspersoner itilfælde af episoder med vold eller trusler om vold. Omsorgspersonerne foretagersammen med ledelsen og eventuelt sikkerhedsrepræsentanten en vurdering af hvilkenhjælp den voldsramte har brug for. Det fremgår også at afsnittet i tilfælde af vold ellertrusler om vold fortsat følger ”Børne- og ungdomspsykiatriens handleplan i tilfælde afvold”.
Jeg beder om at modtage en kopi af voldspolitikken for ungdomspsykiatrisk afsnit iHerning og den handleplan som afsnittet følger i tilfælde af vold og trusler om vold.
Under inspektionen af det børnepsykiatriske afsnit i Viborg oplyste ledelsen at der ikkebliver foretaget politianmeldelser af vold fordi patienterne er børn under den kriminellelavalder, men at alle episoder registreres internt. På det ungdomspsykiatriske afsnit iHerning blev det oplyst at trusler om vold bliver registreret internt, og at kun de megetalvorlige trusler bliver anmeldt til politiet.
Det nærmere omfang af vold og trusler om vold mod personalet på børnepsykiatriskafsnit i Viborg og ungdomspsykiatrisk afsnit i Herning blev ikke drøftet under inspekti-onen.
Jeg beder om nærmere oplysninger om omfanget af vold og trusler om vold mod per-sonalet på de 2 afsnit i 2010 og 2011.
Jeg beder desuden ungdomspsykiatrisk afsnit i Herning om at oplyse i hvilket omfang(og i hvilke tilfælde) der eventuelt er indgivet politianmeldelse.
Endelig beder jeg om at få oplyst om afsnittenes medarbejdere bliver uddannet i at fo-rebygge og håndtere vold og trusler om vold.
68/84
Gennemgang af tilførsler til tvangsprotokollen
Som nævnt i indledningen bad jeg under inspektionen om at modtage udskrift/kopi aftilførsler i tvangsprotokollen i henhold til §§ 36-39 og §§ 44-45 i bekendtgørelse nr.1499 af 14. december 2006 om tvangsbehandling, fiksering, tvangsprotokoller mv. påpsykiatriske afdelinger (tvangsbekendtgørelsen). Min anmodning omfattede tilførsler iperioden fra den 1. maj 2009 til den 11. maj 2010 (da inspektionen blev varslet). Hvisantallet af tilførsler oversteg 10 inden for hver kategori, bad jeg om kun at modtageudskrift/kopi af de 10 seneste tilførsler, dog kun 10 skemaer i alt om tvangsindlæggel-se og tvangstilbageholdelse (skema 1).
Tvangsbekendtgørelsen er på nuværende tidspunkt blevet ophævet og afløst af 2 nyebekendtgørelser: Bekendtgørelse nr. 1338 af 2. december 2010 om anvendelse afanden tvang end frihedsberøvelse på psykiatriske afdelinger og bekendtgørelse nr.1342 af 2. december 2010 om tvangsprotokoller og optegnelser samt registrering ogindberetning af tvang samt udskrivningsaftaler og koordinationsplaner på psykiatriskeafdelinger. De nye bekendtgørelser trådte begge i kraft den 8. december 2010.
Min gennemgang af de modtagne tilførsler i tvangsprotokollen som børnepsykiatriskafsnit i Viborg og ungdomspsykiatrisk afsnit i Herning har foretaget i perioden fra den1. maj 2009 til den 11. maj 2010, vil ske i henhold til den dagældende tvangsbekendt-gørelse (bekendtgørelse nr. 1499 af 14. december 2006), herefter blot omtalt somtvangsbekendtgørelsen.
Efter tvangsbekendtgørelsens § 52, stk. 1 og 2, skal overlægen på afdelingen løbendeforetage elektronisk indberetning til Sundhedsstyrelsen – og til den ansvarlige syge-husmyndighed – af de i §§ 36-45 og §§ 48-50 omhandlede foranstaltninger. Det frem-går af bestemmelsens stk. 3 at Sundhedsstyrelsen leverer et elektronisk indberet-ningsprogram til brug for denne indberetning (Sundhedsstyrelsens Elektroniske Indbe-retningssystem).
Bekendtgørelsens §§ 36-45 indeholder bestemmelser om hvilke oplysninger der skalske tilførsel af i afdelingens tvangsprotokol. Indberetningen efter § 52, stk. 1, skal in-deholde de i §§ 36-45 krævede oplysninger, jf. bekendtgørelsens § 53, stk. 1, 1. pkt.Indberetningen til Sundhedsstyrelsen skal dog ikke indeholde oplysninger om den or-dinerende læges navn eller navne på det implicerede personale. Indberetningen tilden ansvarlige sygehusmyndighed skal heller ikke indeholde oplysninger om hverkenpatientens navn og cpr.nr. eller den ordinerende læges og det implicerede personalesnavne.
69/84
I tilknytning til tvangsbekendtgørelsen har Sundhedsministeriet udarbejdet en vejled-ning af 20. december 2006 om udfyldelse af tvangsprotokoller (registrering af anven-delse af tvang i psykiatrien) samt registrering af anvendelse af udskrivningsafta-ler/koordinationsplaner. Det fremgår af denne vejledning at de psykiatriske afdelingerefter retningslinjerne i vejledningen løbende skal foretage elektronisk indberetning tilSundhedsstyrelsen ved anvendelse af det elektroniske indberetningsprogram somSundhedsstyrelsen har udarbejdet.Det er således obligatorisk – og har været det siden den 1. januar 2005 – at indberettedata om anvendelse af tvang i psykiatrien elektronisk.
Det fremgår af Sundhedsstyrelsens vejledning af 20. december 2006 at det elektroni-ske indtastningsprogram som Sundhedsstyrelsen leverer, indeholder elektroniskeskemaer til registrering af bl.a. frihedsberøvelse, tvangsbehandling, tvangsfiksering oganvendelse af remme, anvendelse af fysisk magt og indgivelse af beroligende medi-cin, aflåsning af døre i afdelingen og personlig skærmning der uafbrudt varer mereend 24 timer.
Ifølge vejledningen er der i systemet adgang til at den pågældende afdeling kan læsealle indtastede oplysninger. Disse oplysninger kan printes ud. Det fremgår at der skalvære et eksemplar af hvert skema både i afdelingens tvangsprotokol og i patientensjournal. Tvangsprotokollen kan foreligge elektronisk da indberetningsprogrammetsoversigter kan udgøre afdelingens tvangsprotokol. I en elektronisk patientjournal skalder være et notat om at oplysningerne er tilført den elektroniske tvangsprotokol iSundhedsstyrelsens Elektroniske Indberetningssystem (SEI) og kan læses heri.
Der foretages indberetning til Sundhedsstyrelsen af alle tvangsprotokollens oplysnin-ger, men i den elektroniske udgave der sendes til Sundhedsstyrelsen, er der ikke ad-gang til at læse oplysninger om navne eller initialer på personalet, jf. ovenfor.
Efter vejledningen skal der foretages indberetning til Sundhedsstyrelsen senest 10dage efter iværksættelse af en tvangsforanstaltning. Så længe tvangsforanstaltningenstadig pågår, indberettes tilføjelser til tvangsprotokollen løbende. Ved ophør af tvangs-foranstaltningen foretages indberetning snarest herefter. Herudover skal afdelingernekvartalsvis foretage en kvalitetskontrol af indberetningerne for at sikre at alle iværksat-te og afsluttede tvangsforanstaltninger er indberettet.
Der skal foretages indberetning til sygehusmyndigheden kvartalsvis eller eventuelt of-tere hvis der foreligger lokale aftaler. Sygehusmyndigheden har hverken adgang til at
70/84
læse patientens data eller navne eller initialer på personalet, jf. også ovenfor. Hvisindberetningen sendes til sygehusmyndigheden i papirform, skal afdelingen være op-mærksom på at denne udgave skal være anonymiseret.
Det fremgår endvidere af vejledningen at det alene er de oplysninger der er nævnt itvangsbekendtgørelsen, der skal tilføres tvangsprotokollerne, mens andre relevanteoplysninger for patientbehandlingen skal fremgå af patientjournalen.
Alle de skemaer som jeg har modtaget fra børnepsykiatrisk afsnit i Viborg og ung-domspsykiatrisk afsnit i Herning, er enten kopier af Sundhedsstyrelsens skemaer i pa-pirudgave eller kopier af skemaer som jeg går ud fra at Region Midtjylland har udar-bejdet.
Det materiale som jeg har modtaget fra ungdomspsykiatrisk afsnit i Herning vedrøren-de tvangsforanstaltninger i perioden fra den 1. maj 2009 til den 11. maj 2010, indehol-der i alt 10 skemaer om frihedsberøvelse (skema 1), 1 skema om tvangsbehandling(skema 2) og 33 skemaer om fiksering og fysisk magtanvendelse (skema 3). Materia-let bliver gennemgået under pkt. 6.1 – 6.3 nedenfor.
Materialet fra børnepsykiatrisk afsnit i Viborg indeholder kun 5 skemaer om fysiskmagtanvendelse (skema 3) og er kort omtalt under pkt. 6.2 nedenfor.
Jeg har ingen mulighed for at vurdere om anvendelsen af tvangsforanstaltninger i deenkelte tilfælde har været berettiget. Ved min gennemgang af materialet har jeg derforkoncentreret mig om hvorvidt proceduren i forhold til de dagældende regler om udfyl-delse af tvangsprotokoller og indberetning er blevet fulgt. Det modtagne materiale gi-ver mig anledning til nedenstående bemærkninger:
Tvangsindlæggelse og tvangstilbageholdelse
Ved frihedsberøvelse benyttes ”Tvangsprotokol – skema 1”. Skemaet anvendes bådeved tvangsindlæggelse og tvangstilbageholdelse, og det skal derfor angives om fri-hedsberøvelsen er begyndt som tvangsindlæggelse eller tvangstilbageholdelse.
Det fremgår af brugervejledningen (version 8, januar 2007, nu afløst af version 11,april 2011) til Sundhedsstyrelsens elektroniske indberetningssystem om indberetningaf anvendelse af tvang i psykiatrien (herefter kaldet brugervejledningen) at det i detelektroniske skema kun er muligt at vælge én type frihedsberøvelse til angivelse af
71/84
hvordan frihedsberøvelsen er begyndt – enten tvangsindlæggelse eller tvangstilbage-holdelse.
Jeg har gennemgået 10 skemaer om frihedsberøvelse fra ungdomspsykiatrisk afsnit iHerning. Skemaerne omfatter 6 forskellige patienter og vedrører frihedsberøvelseriværksat i perioden fra den 26. november 2009 til den 22. marts 2010. I 4 tilfælde erfrihedsberøvelsen begyndt som tvangsindlæggelse, og i 6 tilfælde er den begyndt somtvangstilbageholdelse.
Efter Sundhedsstyrelsens vejledning om udfyldelse af tvangsprotokoller mv. skal be-grundelsen for frihedsberøvelsen, jf. psykiatrilovens § 5, anføres (behandlings- ellerfarlighedsindikation). Kravet om angivelse af begrundelsen for frihedsberøvelsen føl-ger allerede af § 36, nr. 3, i tvangsbekendtgørelsen. Ifølge brugervejledningen kan deri det elektroniske skema kun vælges én type begrundelse – enten helbred eller farlig-hed.
Der er i alle skemaer angivet en begrundelse (i henhold til lovens § 5). Begrundelsener i alle 10 tilfælde farlighed.
Tvangsindlæggelse sker på grundlag af en lægeerklæring der er udarbejdet af denlæge som har undersøgt den pågældende med henblik på indlæggelse. Erklæringenmå ikke være udstedt af en læge der er ansat på den psykiatriske afdeling hvor ind-læggelsen skal finde sted, og lægen må ikke være inhabil (psykiatrilovens § 7). Det erdog overlægen på den psykiatriske afdeling der træffer den endelige administrativeafgørelse om hvorvidt betingelserne for tvangsindlæggelse er opfyldt, jf. psykiatrilo-vens § 9, stk. 2, og § 14, stk. 1, i Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 1498 af 14.december 2006 om fremgangsmåden ved gennemførelse af tvangsindlæggelser(tvangsindlæggelsesbekendtgørelsen – nu afløst af bekendtgørelse nr. 1340 af 2. de-cember 2010 om fremgangsmåden ved gennemførelse af tvangsindlæggelser, somtrådte i kraft den 8. december 2010). Det forhold at det i psykiatriloven udtrykkeligt erbestemt at det er overlægen der har kompetencen i disse tilfælde, betyder at der er etforbud mod at delegere kompetencen til en anden.
Af psykiatrilovens § 4 a, og § 14, stk. 1, 2. og 3. punktum, i tvangsindlæggelsesbe-kendtgørelsen fremgår det at afgørelsen i overlægensfraværkan træffes af en andenlæge på den psykiatriske afdeling, og at overlægen i sådanne tilfælde snarest skal ta-ge stilling til beslutningen.
72/84
For så vidt angår tvangstilbageholdelse gælder tilsvarende – efter lovens § 10, stk. 1,jf. § 4 a – at overlægen træffer afgørelsen, og at afgørelsen kan træffes af en andenlæge i overlægens fravær. Også i disse tilfælde skal overlægen snarest tage stilling tilbeslutningen.
Af Sundhedsstyrelsens vejledning om udfyldelse af tvangsprotokoller mv. fremgår detat datoen for overlægens stillingtagen skal fremgå af protokollen.
I alle skemaer er der angivet en dato for overlægens stillingtagen.
Reglerne om udfyldelse af tvangsprotokoller indeholder ikke bestemmelser om hvorlang tid der må gå før overlægens stillingtagen skal anføres i protokollen, men over-lægen skal, som det fremgår, ”snarest” tage stilling til frihedsberøvelsen. De kontrol-hensyn der ligger bag reglerne om attestation, tilsiger imidlertid efter min opfattelse atattestationen skal ske snarest muligt.
I 8 af de 10 tilfælde har overlægen taget stilling til frihedsberøvelsen samme dag somiværksættelsen, og i ét tilfælde dagen efter. I det sidste tilfælde er datoen for overlæ-gens stillingtagen 3 dage efter iværksættelsen. Det drejer sig om en patient der blevtvangstilbageholdt den 29. december 2009, og hvor datoen for overlægens stillingta-gen er den 1. januar 2010.
Jeg går ud fra at der har været en særlig begrundelse for at overlægens stillingtagenførst skete efter 3 dage. Jeg foretager ikke noget vedrørende dette tilfælde.
Det påhviler til stadighed overlægen at påse at bl.a. frihedsberøvelse ikke anvendes ividere omfang end nødvendigt, jf. psykiatrilovens § 21, stk. 1. Resultatet af denne ef-terprøvelse skal tilføres tvangsprotokollen henholdsvis 3, 10, 20 og 30 dage efter atfrihedsberøvelsen blev iværksat, og herefter mindst hver fjerde uge så længe friheds-berøvelsen opretholdes, jf. lovens § 21, stk. 2, 1. og 2. punktum, og tvangsbekendtgø-relsens § 36, nr. 4. Efterprøvelsen udregnes ifølge vejledningen fra den dag hvor denførste frihedsberøvelse blev iværksat (dag 0). Datoerne for efterprøvelse ændres så-ledes ikke når en tvangsindlagt patient senere tvangstilbageholdes. Datoerne for ef-terprøvelser og dato for overlægens stillingtagen i denne forbindelse anføres i rubrik-kerne under overskriften ”Efterprøvelse af frihedsberøvelse”.
73/84
I 6 tilfælde har frihedsberøvelsen varet i mere end 3 dage, og i 5 af disse tilfælde erden obligatoriske efterprøvelse ifølge de angivne datoer sket på de tidspunkter somloven angiver.
Det sidste tilfælde drejer sig om en tvangstilbageholdelse på grund af farlighed iværk-sat den 24. februar 2010. Der er sket efterprøvelse efter 3 dage som loven angiver.Herefter er der foretaget efterprøvelse 7 dage efter iværksættelsen, dvs. 3 dage førdet obligatoriske tidspunkt på 10 dage. Frihedsberøvelsen er ophørt den 9. marts2010, dvs. 10 dage efter iværksættelsen. Forholdet giver mig ikke anledning til yderli-gere bemærkninger.
Om betydningen af at der sker notering af de obligatoriske efterprøvelser på de tids-punkter loven angiver, henviser jeg til orientering til dommen i Ugeskrift for Retsvæsen2004.2184 V hvor en tvangstilbageholdelse blev kendt ulovlig – uanset at de materiel-le betingelser havde været opfyldt i hele perioden – da der hverken i journalen eller itvangsprotokollen var gjort notat om den foretagne efterprøvelse.
De obligatoriske efterprøvelser skal, som nævnt, foretages af overlægen, jf. lovens§ 21, stk. 2, eller i dennes fravær af en anden læge. Overlægen skal herefter snaresttage stilling til efterprøvelsen, jf. lovens § 4 a. Der er rubrikker i tvangsprotokollen(skemaet) til angivelse af såvel datoen for efterprøvelse som datoen for overlægensstillingtagen til efterprøvelsen.
I de tilfælde hvor der er sket efterprøvelse, er datoen for overlægens stillingtagen i 12tilfælde samme dag som efterprøvelsen, i 2 tilfælde dagen efter efterprøvelsen og i 2tilfælde 2 dage efter efterprøvelsen.
Som nævnt ovenfor tilsiger de kontrolhensyn der ligger bag reglerne om attestation,efter min opfattelse at attestationen skal ske snarest muligt.
Jeg går ud fra at der har været en særlig begrundelse for at overlægens stillingtagenførst skete efter 2 dage. Jeg foretager ikke noget vedrørende disse tilfælde.
I alle 10 skemaer er datoen for ophør af frihedsberøvelsen angivet.
Hvis en tvangsindlagt patient forlanger sig udskrevet, men tilbageholdes, skal ifølgeSundhedsstyrelsens vejledning også datoen for denne tvangstilbageholdelse, datoen
74/84
for overlægens stillingtagen og begrundelsen (i medfør af psykiatrilovens § 5) angivesi rubrikken ”Tvangstilbageholdelse af frihedsberøvet (tvangsindlagt) patient”.
I ét skema er felterne i sidstnævnte rubrik udfyldt.
Rubrikken for tilbageførsel af frihedsberøvet patient er ikke udfyldt i nogen af skema-erne.
Ved tvangsbehandling benyttes ”Tvangsprotokol – skema 2”
Ifølge Sundhedsstyrelsens vejledning af 20. december 2006 om udfyldelse af tvangs-protokoller mv. skal de enkelte former for tvangsbehandling registreres på hver sitskema hvis flere behandlingsformer anvendes.
Det fremgår af brugervejledningen at det i det elektroniske skema kun er muligt atvælge én type behandling – enten medicinering, ECT, ernæring eller behandling aflegemlig lidelse.
Jeg har modtaget 1 skema om tvangsbehandling fra ungdomspsykiatrisk afsnit i Her-ning. Det vedrører tvangsmedicinering i forbindelse med en legemlig lidelse.
Tvangsbehandling må kun anvendes over for personer der er indlagt, og som opfylderbetingelserne for tvangstilbageholdelse, jf. psykiatrilovens § 12, stk. 1, og tvangsbe-kendtgørelsens § 1, stk. 1.
Efter tvangsbekendtgørelsens § 2 må tvangsmedicinering kun anvendes når andrebehandlingsmuligheder må anses for uanvendelige. Ved tvangsmedicinering skal deraltid være en læge til stede, jf. § 6 i tvangsbekendtgørelsen.
Det fremgår af § 12, stk. 4, i psykiatriloven at afgørelse om tvangsbehandling træffesaf overlægen der samtidig træffer bestemmelse om i hvilket omfang der om fornødentkan anvendes magt til behandlingens gennemførelse. Beslutning om tvangsbehand-ling kan i overlægens fravær træffes af en anden læge. I sådanne tilfælde skal over-lægen efterfølgende snarest tage stilling til beslutningen, jf. lovens § 4 a.
Ifølge tvangsbekendtgørelsens § 37, nr. 4, skal der i tvangsprotokollen ske tilførsel afnavnet på den ordinerende overlæge. Efter Sundhedsstyrelsens vejledning om udfyl-
75/84
delse af tvangsprotokoller mv. skal datoen for beslutningen om iværksættelse af be-handlingen og datoen for overlægens stillingtagen også anføres. I tilfælde af tvangs-behandling af legemlig lidelse skal desuden datoen for den somatiske overlæges stil-lingtagen anføres.
I det skema som jeg har modtaget, er datoen for beslutningen om iværksættelse afbehandlingen angivet (10. januar 2010), ligesom datoen for overlægens stillingtagen(samme dag). Navnet på den ordinerende læge er også anført. Desuden er navnet påden ordinerende somatiske læge anført, ligesom datoen for den somatiske overlægesstillingtagen (samme dag som beslutning om iværksættelse).
Ifølge tvangsbekendtgørelsens § 37, nr. 3, skal der i tvangsprotokollen ske tilførsel afbegrundelsen for tvangsbehandlingen. Ifølge Sundhedsstyrelsens vejledning om ud-fyldelse af tvangsprotokoller mv. markeres den konkrete begrundelse for iværksættel-se af den pågældende tvangsbehandling i rubrikken ”Begrundelse”. Der henvises iden pågældende rubrik i skemaet til psykiatrilovens § 12 og § 13. Ifølge brugervejled-ningen kan der i det elektroniske skema kun vælges én type begrundelse – enten ”ud-sigt til væsentlig forringelse af helbredet”, eller ”nærliggende eller væsentlig fare forpatienten eller andre”, eller ”aktuel eller potentiel livstruende tilstand”.
Begrundelsen for beslutningen om tvangsmedicinering er i skemaet angivet som nær-liggende eller væsentlig fare for patienten eller andre.I rubrikken ”Art og omfang” (tvangsbekendtgørelsens § 37, nr. 2) skal der ifølge Sund-hedsstyrelsens vejledning angives indholdet af tvangsbehandlingen, herunder præpa-ratnavn, startdosis, administrationsområde og eventuel bivirkningsmedicin, mens dennærmere beskrivelse af behandlingsforløbet, herunder dosisændringer, skal fremgå afjournalen.I det skema som jeg har modtaget, er der i rubrikken ”Art og omfang” anført følgende:”Anlæggelse af venflon, medicinering ift. ketoacidose/sukkersyge”.Udfyldelsen af rubrikken ”Art og omfang” i forbindelse med den somatiske behandlingaf den legemlige lidelse kan ikke give mig anledning til bemærkninger.
I rubrikken ”Tilladt magtanvendelse” skal det ifølge vejledningen angives i hvilket om-fang der om fornødent kan anvendes magt til behandlingens gennemførelse.
76/84
I det skema som jeg har modtaget, er der i rubrikken om tilladt magtanvendelse anførtfølgende: ”Fastholden, bælte etc., jf. tilladte tvangsprocedurer i psykiatrilov mv.”Jeg går ud fra at det anførte betyder at der kunne ske fastholdelse eller – hvis detteikke var tilstrækkeligt – bæltefiksering i henhold til psykiatrilovens regler herom, og detanførte giver mig på den baggrund ikke anledning til bemærkninger.
Ved hver enkelt tvangsbehandling skal navnet på den tilstedeværende læge og datoanføres i protokollen.
I det skema som jeg har modtaget, er navnet på den tilstedeværende læge angivetmed fornavn og efternavn de 2 gange der er sket tvangsmedicinering.
Endelig skal datoen for beslutning om ophør af tvangsanvendelsen angives.
Dato for beslutning om ophør er anført i skemaet. Det er den 11. januar 2010, dvs.dagen efter iværksættelsen.
Tvangsfiksering og anvendelse af fysisk magt
Ved tvangsfiksering og anvendelse af fysisk magt benyttes ”Tvangsprotokol – skema
Ifølge brugervejledningen kan der i det elektroniske skema kun vælges én typetvangsforanstaltning – enten bælte, remme, handsker, fastholdelse, beroligende me-dicin, personlig skærmning over 24 timer eller døraflåsning. Efter registrering af entvangsforanstaltning kan der tilføjes nye indberetninger om fiksering og fysisk magtan-vendelse inden for samme indlæggelsesperiode.
Jeg har for perioden fra den 1. maj 2009 til den 11. maj 2010 modtaget i alt 33 ske-maer om tvangsfiksering og anvendelse af fysisk magt fra ungdomspsykiatrisk afsnit iHerning. Der er 10 skemaer om tvangsfikseringer og 23 skemaer om fysisk magtan-vendelse. De sidstnævnte skemaer omfatter 9 skemaer om fastholdelse, 9 skemaerom beroligende medicin, 2 skemaer om personlig skærmning og 3 skemaer om dø-raflåsning.
Da jeg kun har bedt om at modtage 10 skemaer inden for hver kategori (tvangsfikse-ring, fysisk magt, personlig skærmning og aflåsning af døre i afdelingen) har jeg ikke
77/84
gennemgået alle 18 skemaer om fastholdelse og beroligende medicin, men kun deseneste 10 skemaer.
Skemaerne vedrører perioden fra den 17. august 2009 til den 15. april 2010 og omfat-ter i alt 6 patienter.
Tilførslerne om tvangsfiksering omfatter 8 tilfælde af anvendelse af bælte og 1 tilfældeaf anvendelse af bælte i kombination med remme.
Det fremgår af Sundhedsstyrelsens vejledning af 20. december 2006 at hvis fasthol-delse er et nødvendigt middel til at gennemføre tvangsbehandling eller fiksering, erdet ikke at betragte som en selvstændig magtanvendelse og skal derfor ikke registre-res som en selvstændig tvangsforanstaltning, men kun sammen med tvangsbehand-lingen eller tvangsfikseringen. I brugervejledningen gøres der i indledningen også ud-trykkeligt opmærksom på at fastholdelse der gennemføres som middel til anden tvang,ikke skal registres.
I ét tilfælde af tvangsfiksering med bælte er der også sat kryds ved fastholdelse. Jeggør derfor blot opmærksom på at dette tilfælde af fastholdelse ikke skulle have væretregistreret i tvangsprotokollen.
Af psykiatrilovens § 14, stk. 1, fremgår det at der som midler til tvangsfiksering kun måanvendes bælte, hånd- og fodremme samt handsker. Af stk. 2 fremgår det videre attvangsfiksering kun må anvendes i det omfang det er nødvendigt for at afværge at enpatient:
1)
udsætter sig selv eller andre for nærliggende fare for at lide skade pålegeme eller helbred,
2)3)
forfølger eller på anden lignende måde groft forulemper medpatienter ellerøver hærværk af ikke ubetydeligt omfang.
Under de samme betingelser kan en indlagt person fastholdes og om fornødent medmagt føres til et andet opholdssted på sygehuset, jf. psykiatrilovens § 17, stk. 1, 1. pkt.Uanset at betingelserne for anvendelse af fysisk magt ikke er til stede, kan der overfor personer som er frihedsberøvede, jf. lovens kap. 3, anvendes den magt der ernødvendig for at sikre deres fortsatte tilstedeværelse på afdelingen. Dette følger afpsykiatrilovens § 17, stk. 1, 2. pkt., og tvangsbekendtgørelsens § 19.
78/84
Er det af afgørende betydning for bedring af en meget urolig patients tilstand, kan læ-gen bestemme at patienten skal have et beroligende middel, om fornødent med magt,jf. lovens § 17, stk. 2.
Tidspunktet for iværksættelse af fiksering, fysisk magtanvendelse, personlig skærm-ning over 24 timer og døraflåsning skal angives med dato og klokkeslæt, jf. tvangsbe-kendtgørelsens § 38, nr. 4, § 39, nr. 4, § 44, nr. 3, og § 45, nr. 3. Efter Sundhedssty-relsens vejledning om udfyldelse af tvangsprotokoller mv. gælder det også ved an-vendelse af beroligende medicin.
I de skemaer som jeg har gennemgået, er iværksættelsestidspunktet angivet ved datoog klokkeslæt i alle tilfælde på nær ét vedrørende personlig skærmning hvor klokke-slættet mangler.
Jeg går ud fra at det manglende klokkeslæt skyldes en forglemmelse og foretager migikke noget i den anledning.
Ifølge lovens § 15, stk. 1, skal tvangsfiksering besluttes af en læge efter at denne hartilset patienten. Beslutning om at der foruden bælte skal anvendes hånd- eller fod-remme, skal dog træffes af overlægen, jf. stk. 2. Bestemmelsen er ikke til hinder for aten beslutning i overlægens fravær træffes af en anden læge. I sådanne tilfælde skaloverlægen efterfølgende snarest tage stilling til beslutningen, jf. lovens § 4 a ogtvangsbekendtgørelsens § 13, stk. 5.
Der blev, som allerede nævnt, truffet én beslutning om anvendelse af remme. Datoenfor overlægens stillingtagen er udfyldt. Overlægen har taget stilling dagen efter at be-slutningen om anvendelse af remme blev truffet.
Reglerne om udfyldelse af tvangsprotokoller indeholder ikke bestemmelser om hvorlang tid der må gå før overlægens stillingtagen skal anføres i protokollen, men over-lægen skal, som det fremgår, ”snarest” tage stilling til beslutningen. De kontrolhensynder ligger bag reglerne om attestation, tilsiger imidlertid efter min opfattelse – som og-så nævnt ovenfor – at attestationen skal ske snarest muligt.
Efter tvangsbekendtgørelsens § 38, nr. 5 og 6, skal der i tvangsprotokollen vedtvangsfiksering ske tilførsel af navnet på den ordinerende læge og navnene på detimplicerede personale. Tilsvarende gælder ved anvendelse af fysisk magt, jf. tvangs-
79/84
bekendtgørelsens § 39, nr. 5 og 6. Ved personlig skærmning og aflåsning af døre i af-delingen skal der ikke ske tilførsel af navnene på det implicerede personale, men kunpå den ordinerende læge, jf. tvangsbekendtgørelsen §§ 44 og 45.
Navnet på den ordinerende læge er angivet i alle skemaer med fornavn (eller som i éttilfælde forbogstav i fornavnet) og efternavn.
I 20 tilfælde af tvangsfiksering og anvendelse af fysisk magt (fastholdelse og beroli-gende medicin) er feltet ”impliceret personale” udfyldt.
I 18 af de 20 tilfælde er der angivet fornavn og efternavn på det implicerede persona-le. I ét tilfælde er der angivet fornavn sammen med en stillingsbetegnelse (portør ogsygeplejerske). I det sidste tilfælde (en tvangsfiksering den 27. februar 2010) er derskrevet ”kaldt alarm, mange personaler fra U3” og herefter er der anført 2 fornavnesamt et fornavn og efternavn. På grund af den anvendte formulering går jeg ud fra atikke alle navne på det implicerede personale er angivet.
Navnene på alle personalemedlemmer der har medvirket ved en tvangsforanstaltning,bør fremgå af tvangsprotokollen så de pågældende kan identificeres. Det er derfor be-klageligt at ikke alle navne på det implicerede personale er angivet i det ene tilfælde aftvangsfiksering. Da der er tale om et enkeltstående tilfælde, foretager jeg mig ikke me-re vedrørende dette forhold.
Jeg går ud fra at anvendelse af fornavn og stillingsbetegnelse er tilstrækkeligt til at af-snittet entydigt kan fastslå hvilke medarbejdere der har medvirket ved en tvangsforan-staltning.
Feltet med impliceret personale er også udfyldt i 2 tilfælde af døraflåsning.
Jeg gør i den forbindelse blot opmærksom på at det i tvangsbekendtgørelsens § 45ikke er angivet at dette felt skal udfyldes.
Efter tvangsbekendtgørelsens § 17, stk. 1, må fiksering af patienter der af trygheds-grunde selv anmoder om det, kun ske med samtykke fra en læge. Anmodningen ogden eventuelle fiksering skal noteres i tvangsprotokollen, jf. § 17, stk. 3.
Det er i ingen af skemaerne angivet at fikseringen var frivillig.
80/84
Det fremgår af psykiatrilovens § 15, stk. 3, 2. punktum, at lægen i de tilfælde hvor ple-jepersonalet har besluttet at fiksere en patient med bælte, straks skal tilkaldes og træf-fe afgørelse om anvendelsen af tvangsfiksering med bælte.
Jeg beder afdelingen om at redegøre for praksis med hensyn til tilkaldelse af læge iforbindelse med tvangsfiksering med bælte, herunder hvor lang tid det efter ledelsensopfattelse er acceptabelt og forsvarligt at der går fra tvangsindgrebets påbegyndelseog til lægen kommer til stede.
Efter tvangsbekendtgørelsens § 38, nr. 2 og 3, og § 39, nr. 2 og 3, skal der vedtvangsfiksering og fysisk magtanvendelse ske tilførsel i tvangsprotokollen af indgre-bets art og omfang tillige med begrundelsen for indgrebet. Ved personlig skærmningder varer mere end 24 timer, og ved døraflåsning skal der også anføres begrundelsenfor foranstaltningen, jf. tvangsbekendtgørelsens § 44, nr. 2, og § 45, nr. 2. Skemaetindeholder særlige rubrikker til dette formål.
Ifølge brugervejledningen kan der i det elektroniske skema kun vælges én type be-grundelse (farlighed, forulempelse, hærværk, frivillig bæltefiksering, urolig tilstand, af-værge selvmord eller skade på eget eller andres helbred, afværge at patienten forføl-ger eller groft forulemper andre, sikre den frihedsberøvede patients fortsatte tilstede-værelse på afdelingen, forhindre at patienten utilsigtet udsætter sig selv for fare ellerat patienten selv anmoder om døraflåsning). Der er tale om en indirekte henvisning istikordsform til bestemmelserne i psykiatrilovens § 14, § 17, § 18 d og § 18 f. Ved hverform for fiksering eller fysisk magtanvendelse åbnes der kun felter med de begrundel-ser der er tilladte for den pågældende tvangsform.
I alle de tilfælde som jeg har gennemgået, er både tvangsindgrebets art og begrundel-sen for indgrebet anført. I alle 10 tilfælde af tvangsfiksering er begrundelsen farlighed.I 4 tilfælde af fastholdelse er begrundelsen farlighed og i ét tilfælde forulempelse. I alle5 tilfælde af anvendelse af beroligende medicin er begrundelsen urolig tilstand da kundenne begrundelse kan anvendes. I de 2 tilfælde af personlig skærmning er begrun-delsen at afværge selvmord eller skade på eget eller andres helbred. I de 3 tilfælde afdøraflåsning er begrundelsen henholdsvis at forhindre at patienten utilsigtet udsættersig for fare, at patienten selv anmoder om dørlåsning og at sikre den frihedsberøvedepatients fortsatte tilstedeværelse på afdelingen.
81/84
Tidspunktet for ophør af fikseringen eller den fysiske magtanvendelse skal angivesmed dato og klokkeslæt, jf. tvangsbekendtgørelsens § 38, nr. 4, § 39, nr. 4, § 44, nr. 3,og § 45, nr. 3, samt Sundhedsstyrelsens vejledning og brugervejledning.Der er i alle tilfælde – med undtagelse af 4 tilfælde af anvendelse af beroligende me-dicin – angivet ophørstidspunkt med dato og klokkeslæt. I ét tilfælde af anvendelse afberoligende medicin er der angivet ophørstidspunkt (samme dato og klokkeslæt sompåbegyndelsestidspunktet).
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har tidligere over for mig oplyst at ophørstidspunk-tet ved indgivelse af beroligende medicin på grund af urolig tilstand ikke skal angivesda der er tale om en engangsforanstaltning med en tidsmæssig udstrækning af injek-tionen på få sekunder. I den elektroniske indberetning er det heller ikke muligt at angi-ve ophørstidspunkt i forbindelse med indgivelse af beroligende medicin på grund afurolig tilstand.
Der er med den ændring i psykiatriloven der trådte i kraft den 1. januar 2007, indsatbestemmelser om obligatorisk efterprøvelse af tvangsfikseringer. Der skal således fo-retages en fornyet lægelig vurdering af spørgsmålet om fortsat anvendelse af tvangs-fiksering så ofte som forholdene tilsiger det, dog mindst 4 gange i døgnet jævnt for-delt, efter at beslutningen om anvendelse af tvangsfiksering er truffet, jf. psykiatrilo-vens § 21, stk. 4, og tvangsbekendtgørelsens § 16, stk. 1. Tidspunktet for den fornye-de lægelige vurdering og navnet på den læge der har foretaget vurderingen, skal an-gives i tvangsprotokollen, jf. tvangsbekendtgørelsens § 38, nr. 7 og 8.
Den obligatoriske efterprøvelse efter psykiatrilovens § 21, stk. 4, skal finde sted side-løbende med den løbende vurdering efter psykiatrilovens § 21, stk. 1, hvorefter over-lægen har ansvaret for at sikre at (bl.a.) tvangsfiksering ikke anvendes i videre omfangend højst nødvendigt.
Psykiatriloven indeholder endvidere bestemmelser om ekstern efterprøvelse aftvangsfikseringer der udstrækkes i længere tid end 48 timer. I disse tilfælde skal enlæge der ikke er ansat på det pågældende psykiatriske afsnit hvor indgrebet findersted, som ikke har ansvaret for patientens behandling, og som ikke står i et underord-nelsesforhold til den behandlende læge, således foretage en vurdering af spørgsmåletom fortsat anvendelse af tvangsfiksering, jf. psykiatrilovens § 21, stk. 5, 1. pkt., ogtvangsbekendtgørelsens § 16, stk. 2. Ved uenighed mellem de to lægers vurdering afsituationen er den behandlende læges vurdering afgørende, jf. psykiatrilovens § 21,stk. 5, 3. pkt., og tvangsbekendtgørelsens § 16, stk. 6. Tidspunktet for vurderingen
82/84
ved en ekstern læge, navnet på den eksterne læge og information om eventuel uenig-hed mellem den eksterne læge og den behandlende læge skal angives i tvangsproto-kollen, jf. tvangsbekendtgørelsens § 38, nr. 9, 10 og 11.
Ifølge den seneste ændring af psykiatriloven (lov nr. 708 af 25. juni 2010) skal deneksterne vurdering efter 48 timer efterfølgende gentages en gang om ugen (jf. psykiat-rilovens § 21, stk. 6). Denne regel trådte i kraft den 1. oktober 2010.
Hvis der ved tvangsfikseringen foruden bælte anvendes handsker, hånd- eller fod-remme, skal der ved vurderingerne i forbindelse med intern og ekstern efterprøvelsetages særskilt stilling til den fortsatte anvendelse af disse tvangsmidler, jf. tvangsbe-kendtgørelsens § 16, stk. 3. Hvis der over for en tvangsfikseret patient senere i forlø-bet anvendes remme eller handsker, regnes 48-timers-fristen fra den først iværksatteforanstaltning, jf. Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 122 af 14. december 2006 ombl.a. obligatorisk vurdering ved tvangsfiksering – nu afløst af vejledning nr. 9427 af 20.januar 2011.
Ifølge Sundhedsstyrelsens brugervejledning skal tidspunktet for vurdering fire gange idøgnet indberettes ved bæltefiksering. Det er kun ved markering i bælte at der åbnesen speciel indtastningstabel til notater herom.
Ifølge vejledningen er det også kun ved bæltefiksering at der skal anføres notat omtidspunkt for ekstern læges vurdering efter 48 timer og lægens navn. Det fremgår atder åbnes et vindue hertil når indtastet ophørsdato og klokkeslæt ligger over 48 timerefter påbegyndt dato og klokkeslæt.
De 9 tvangsfikseringer som jeg har gennemgået, har alle på nær én varet højst 5 ti-mer. Den korteste tvangsfiksering varede 30 minutter. Den længste fiksering – der endel af tiden også omfattede remme – varede 11 timer. I forbindelse med denne fikse-ring mangler der kopi af skemaernes bagside hvor der er rubrikker til den obligatoriskeefterprøvelse.
Jeg beder for en god ordens skyld ungdomspsykiatrisk afsnit i Herning om at sendemig kopi af bagsiden af de skemaer der vedrører tvangsfiksering af en patient medbælte og remme den 11. marts 2010.
Ingen af de 11 tvangsfikseringer varede mere end 48 timer, og der var derfor ikke pligttil at foretage ekstern efterprøvelse.
83/84
Som nævnt indledningsvis under pkt. 6 indeholder materialet fra børnepsykiatrisk af-snit i Viborg kun 5 skemaer om fysisk magtanvendelse – 4 skemaer om fastholdelseog ét skema om døraflåsning.
Skemaerne vedrører perioden fra den 5. maj 2009 til den 21. oktober 2009 og omfat-ter 4 patienter som alle var under 15 år på tidspunktet for den fysiske magtanvendel-se.
Ved anvendelse af fysisk magt skal der i tvangsprotokollen ske tilførsel af navnet påden ordinerende læge, jf. tvangsbekendtgørelsen § 39, nr. 5. I 4 af skemaerne er feltetordinerende læge ikke udfyldt, men i stedet er feltet ”dato for overlægens stillingtagen”udfyldt med dato og navn.
I ét af skemaerne er der som begrundelse for fastholdelse sat kryds i 2 felter - farlig-hed og urolig tilstand. Sidstnævnte begrundelse (urolig tilstand) kan ved den elektroni-ske indberetning kun vælges når der er tale om indgivelse af beroligende medicin.Jeg går ud fra at den manglende udfyldelse af feltet ”ordinerende læge” og udfyldel-sen i stedet for af feltet ”dato for overlægens stillingtagen” med dato og navn beror påen misforståelse af skemaet. Og for god ordens skyld gør jeg blot opmærksom på atbegrundelsen ”urolig tilstand” kun kan anføres når der er tale om indgivelse af beroli-gende medicin.
Herudover henviser jeg til det som jeg har anført under pkt. 2.2 om lovgrundlaget forbehandling af børn og unge. Det fremgår bl.a. heraf at psykiatrilovens bestemmelser(herunder reglerne om registrering af tvang) ikke gælder for behandling af et barn elleren ung under 15 år når der foreligger et informeret samtykke fra forældremyndigheds-indehaveren, selv om barnet eller den unge modsætter sig den psykiatriske behand-ling. Med henblik på at få belyst hvor mange foranstaltninger der foretages over formindreårige med samtykke fra forældremyndighedens indehaver, men mod den min-dreåriges vilje, henstiller Sundhedsstyrelsen imidlertid at dette registreres i tvangspro-tokollen og indberettes til Sundhedsstyrelsen (jf. styrelsens vejledning af nr. 9427 af20. januar 2011).
84/84
Opfølgning
Som det fremgår af de enkelte afsnit ovenfor, har jeg i flere tilfælde bedt Børne- ogUngdomspsykiatrisk Center i Region Midtjylland, herunder børnepsykiatrisk afsnit i Vi-borg og ungdomspsykiatrisk afsnit i Herning, om nærmere oplysninger mv. om forskel-lige forhold. Jeg beder om at disse oplysninger mv. sendes gennem Psykiatri og Soci-al i Region Midtjylland så Psykiatrien kan få lejlighed til at kommentere det som cente-ret/afsnittene anfører.Underretning
Denne rapport sendes til Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Psykiatri og Social iRegion Midtjylland, Folketingets Retsudvalg, Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 ogBørne- og Ungdomspsykiatrisk Centers patienter og pårørende.Lennart FrandsenInspektionschef
