Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2011-12
§71 Alm.del Bilag 2
Offentligt
Den 28. september 2011
Inspektion af den sikrede institutionSønderbro den 19. november 2009OPFØLGNINGJ.nr. 2009-3518-061/ATG3
1/21
Indholdsfortegnelse
Ad 2.
Generelt om Sønderbro ................................................................................ 2
Ad 3.2.7.Motionsrum ................................................................................................... 2Ad 3.2.8.Male- og keramikværksted ........................................................................... 3Ad 3.3.2.Tv- og opholdsstue ....................................................................................... 3Ad 3.3.7.Personalerum ............................................................................................... 3Ad 3.3.8.Skolestue ...................................................................................................... 4Ad 3.6.Ad 4.2.Ad 5.Ad 6.Ad 7.1.Ad 7.2.Ad 8.Ad 8.1.Ad 9.Ad 10.Ad 11.Samlet bedømmelse af de bygningsmæssige forhold ................................. 4Det samlede antal pladser i de sikrede afdelinger/institutioner .................... 5Beskæftigelse og undervisning – lomme-/arbejdspenge.............................. 5Fritidsaktiviteter og fællesskab ..................................................................... 8Besøg.......................................................................................................... 10Telefonering ................................................................................................ 14Euforiserende stoffer .................................................................................. 14Medicinhåndtering ...................................................................................... 16Vold ............................................................................................................. 16Personaleforhold......................................................................................... 19Tilsyn........................................................................................................... 20
Opfølgning .................................................................................................................... 20Underretning ................................................................................................................. 21
2/21
Den 11. januar 2011 afgav jeg en endelig rapport om min inspektion den 19. novem-ber 2009 af Den socialpædagogiske døgninstitution Sønderbro (herefter Sønderbro). Irapporten bad jeg Sønderbro og Københavns Kommune om oplysninger mv. omnærmere angivne forhold. Jeg bad om at disse oplysninger mv. blev sendt til mig gen-nem Socialministeriet som jeg også bad om en udtalelse.
Jeg har i den anledning modtaget Københavns Kommunes brev af 28. februar 2011med bilag. Brevet er udarbejdet i samarbejde med Sønderbro. Jeg modtog kommu-nens brev af 28. februar 2011 sammen med Socialministeriets bemærkninger til denendelige rapport den 30. juni 2011.
Jeg skal herefter meddele følgende:
Jeg bad Sønderbro om nærmere oplysninger om antallet af anbringelser og den gen-nemsnitlige opholdstid på Sønderbros sikrede afdelinger for 2008 og 2009. Jeg badogså om tilsvarende oplysninger for 1. halvår af 2010 hvis dette var muligt.
Sønderbro har oplyst at der i 2008 var 112 anbringelser, i 2009 var antallet 115 og i 1.halvår af 2010 var antallet 66. Den gennemsnitlige opholdstid var i 2008 51,6 dage, i2009 59,5 dage og i 1. halvår af 2010 58,7 dage.
Socialministeriet har bemærket at den gennemsnitlige opholdstid på alle sikrede insti-tutioner – ifølge statistikken fra Danske Regioner – i 2008 var 53 dage, i 2009 61 dageog i 2010 59 dage.
Dette har jeg noteret mig.
Ad 3.2.7. Motionsrum
I min rapport gik jeg ud fra at vandskaden i motionsrummet var blevet udbedret sideninspektionen, men jeg bad for en god ordens skyld Sønderbro om oplysning herom.
3/21
Kommunen har oplyst at vandskaden er blevet udbedret.
Dette har jeg noteret mig.
Ad 3.2.8. Male- og keramikværksted
Jeg gik også ud fra at vandskaden i male- og keramikværkstedet var blevet udbedretsiden inspektionen, og at keramikværkstedet på ny var taget i brug. For god ordensskyld bad jeg Sønderbro om oplysning herom.
Kommunen har oplyst at også denne vandskade er blevet udbedret.
Dette har jeg noteret mig.
Ad 3.3.2. Tv- og opholdsstue
Jeg gik ud fra at personalet er opmærksom på vedligeholdelsesstandarden og får fo-retaget de nødvendige reparationer/udskiftninger. Jeg gik ud fra at det også omfattedesofaen i afdeling Vest. Jeg oplyste at jeg ikke ville foretage mig mere i den henseen-de. Jeg bemærkede i tilknytning til denne problematik at jeg har forståelse for at det –på grund af det slid som de unge udsætter møblementet for – kan være vanskeligt lø-bende at holde møblementet i ordentlig stand.
Kommunen har oplyst at personalet er blevet opmærksom på det store slid på møb-lementet og løbende foretager nødvendige reparationer eller udskiftninger.
Jeg har noteret mig det oplyste.
Ad 3.3.7. Personalerum
I min rapport gik jeg ud fra at problemerne med skimmelsvamp nu var løst, men jegbad dog for god ordens skyld Sønderbro om oplysning herom.
Kommunen har oplyst at Sønderbro har fået løst problemerne med skimmelsvampunder medvirken af Arbejdstilsynet og Københavns Ejendomme.
Jeg har noteret mig det oplyste.
4/21
Ad 3.3.8. Skolestue
Jeg bad Sønderbro om nærmere oplysning om hvor mange unge der deltager i under-visningen samtidig.
Kommunen har oplyst at der er 12 unge der undervises samtidig hvis der er 15 ungefordelt på de 3 afdelinger. Det skyldes at alle unge undervises hver dag bortset fra 1ung pr. afdeling som har hjemmedag. Den interne skole rådede på tidspunktet forkommunens udtalelse over 2 undervisningslokaler – 1 på ca. 25 m2og 1 på ca. 8 m2.Derudover anvendes de eksisterende værkstedsfaciliteter på afdelingerne og en ræk-ke ubrugte lokaler på 1. sal over administrationsbygningen som skulle have væretbrugt til en udvidelse af antallet af pladser på Sønderbro. Udvidelsen er ikke blevet re-aliseret.
Undervisningslokalerne er yderligere beskrevet i Københavns Kommunes handleplanfor Sønderbro vedrørende færre rømninger og bedre sikkerhed for personalet. Hand-leplanen er udarbejdet den 22. december 2010 og nærmere beskrevet nedenfor underpkt. 9. Under punktet realisering i handleplanen står der følgende om undervisningslo-kalerne:
”Der er i december 2010 taget skridt til at etablere et større område på 1. sal iadministrationsbygningen til undervisningscenter, med mulighed for undervisning,uddannelse og værksteder. Der bliver 6 lokaler, som supplerer de 2 allerede ek-sisterende skolelokaler, samt et lokale tilknyttet udearealerne.
Der bliver istandsat og monteret, således at skolelokalerne fungerer på et tids-svarende niveau. Der er et par mindre lokaler til eneundervisning, eller undervis-ning i små hold, ligesom der er store lokaler, som kan bruges til egentlig ’klasse-undervisning’”.
Jeg har noteret mig det oplyste. Spørgsmålet om undervisningen på Sønderbro er be-handlet under pkt. 5. hvortil jeg henviser.
Samlet bedømmelse af de bygningsmæssige forhold
Jeg bad Sønderbro og Københavns Kommune om at underrette mig om status på denafklaring og udbedring af de bygningsmæssige forhold (bl.a. kulde, træk og dårligt in-deklima) som Sønderbro var i dialog med Arbejdstilsynet om.
5/21
Kommunen har oplyst at Arbejdstilsynet i starten af november 2010 har fået beskedom opfyldelse af påbuddet vedrørende kulde og træk fra Sønderbros arbejdsmiljøråd-giver fra Arbejdsmiljø København. Kommunen har desuden oplyst at der stadig fore-går reparation af småskader, ligesom der stadig er problemer med vandindtrængning.Dette arbejde sker i samarbejde med Københavns Ejendomme.
Jeg beder Sønderbro om nærmere oplysninger om omfanget af problemerne medvandindtrængning, herunder hvilke lokaler det drejer sig om, og hvilke tiltag der ergjort og/eller planlægges gjort for at løse problemet.
Det samlede antal pladser i de sikrede afdelinger/institutioner
I min rapport redegjorde jeg for en sag jeg havde bedt Socialministeriet om at holdemig underrettet om (mit j.nr. 2007-3346-628). Sagen drejede sig om antallet af pladseri de sikrede afdelinger/institutioner og var foranlediget af en redegørelse som forstan-derne på de sikrede institutioner havde sendt til Danske Regioner om dette emne. Jegafsluttede min sag i et brev af 10. januar 2011, hvori jeg noterede mig Socialministeri-ets oplysninger i sit brev af 12. oktober 2010. Socialministeriets brev er citeret i minrapport af 11. januar 2011.
Socialministeriet har oplyst at der i 2010 og i starten af 2011 er sket en udbygning afantallet af sikrede pladser. Det samlede antal af sikrede pladser er således steget fra121 i 2009 til 153 i maj 2011. Udbygningen er sket på baggrund af en stigende efter-spørgsel efter pladser i 2007, 2008 og 2009 samt nedsættelsen af den kriminelle lav-alder pr. 1. juli 2010. Udbygningen har betydet at der i 2. halvår af 2010 og i starten af2011 har været ledige pladser i de sikrede afdelinger/institutioner.
Jeg har noteret mig det oplyste.
Beskæftigelse og undervisning – lomme-/arbejdspenge
Jeg bad Sønderbro om at oplyse i hvilket omfang Sønderbro er i stand til at opfylde deunges efterspørgsel efter undervisning, og om den undervisning der tilbydes de unge,opfylder de lovgivningsmæssige krav.
Jeg bad Københavns Kommune om nærmere at oplyse hvorvidt der nu er indgået enformel aftale med kommunen vedrørende den interne skole. I bekræftende fald badjeg om en kopi af aftalen. Hvis der ikke var indgået en aftale, bad jeg kommunen omnærmere at redegøre herfor.
6/21
Kommunen har oplyst at Københavns Kommunes Socialforvaltning og Børne- ogUngdomsforvaltning har indgået en aftale om etablering af en intern skole på Søn-derbro som startede den 1. september 2010. Årsagen var at det skoletilbud der hidtilhavde været på Sønderbro, ikke i tilstrækkelig grad opfyldte de lovmæssige krav til fagog antal undervisningstimer.
Kommunen har vedlagt en kopi af en orientering om etablering af den nye interne sko-le der blev sendt til Socialudvalget og Børne- og Ungdomsudvalget den 5. juli 2010.Det fremgår af orienteringen at det er Socialforvaltningen der har ansvaret for at driveinstitutionen, mens Børne- og Ungdomsforvaltningen har ansvaret for undervisnings-delen. Efter aftale mellem de to forvaltninger drives skolen af Socialforvaltningen. Ori-enteringen redegør kort for de krav der stilles i folkeskoleloven med tilhørende be-kendtgørelser til undervisningens omfang, indhold og tilrettelæggelse. Derudover in-deholder orienteringen en beskrivelse af det skoletilbud som kommunen havde be-stemt skulle etableres pr. 1. september 2010.
Kommunen har også vedlagt en orientering om undervisningen på Sønderbro somSocialforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen sendte til Undervisningsmini-steriet i et brev af 4. november 2010. Forvaltningerne har skrevet følgende til ministe-riet:
”Københavns Kommune har opgraderet sit undervisningstilbud til de unge, somer anbragt i kortere eller længere tid på den sikrede døgninstitution Sønderbro.Derfor er der pr. 1. september 2010 etableret en ny undervisningsafdeling påSønderbro, som drives af Socialforvaltningen.
Undervisningsafdelingen er ledet af en læreruddannet afdelingsleder, ligesomhovedparten af underviserne er læreruddannede. Derudover er der et antal fag-lærere til undervisning i værkstedsfag. Børne- og Ungdomsforvaltningen fører til-syn med afdelingen, og der er et tæt samarbejde med Ungdommens Uddannel-sesvejledning København.
Med den nye undervisningsafdeling sikrer vi, at de unge på Sønderbro får det an-tal undervisningstimer, som de har krav på. For de unge, som er på Sønderbro ikortere tid og f.eks. er anbragt i varetægtssurrogat betyder det, at de får mindst10 undervisningslektioner eneundervisning pr. uge. Denne del af undervisningener baseret på Folkeskoleloven, BEK nr. 998 af 16/08/2010 § 23, stk. 1 og 2 ogBEK nr. 675 af 26/10/1987.
7/21
Mange af de unge har brug for eneundervisning, da de kan være omfattet af etbesøgs- og brevforbud, som politiet har udstedt, ligesom mange af dem sidder isamme sag og ikke må kommunikere med hinanden. I de tilfælde, hvor det ermuligt, arrangeres undervisningen som holdundervisning, hvor der ved 3 eleverpå et hold kan undervises i fuldt omfang.
For de unge, som er på Sønderbro i en længere periode, vil der så vidt muligtvære tale om holdundervisning. For denne gruppe ydes der undervisning efterFolkeskolelovens § 22, stk. 5 og timetallet er efter gældende regler.
I undervisningstimetallet indgår det, at den unges faglige færdigheder testes vedankomst til Sønderbro med det formål at afdække den unges niveau og tilrette-lægge undervisningen derefter. Hvis den unge ved ankomst til Sønderbro er igang med et skoleforløb, vil lærerne på Sønderbros interne skole arbejde for atfastholde den unge i det, så den unge kan fortsætte skoleforløbet efter anbringel-sen på Sønderbro.
For unge over den undervisningspligtige alder, samarbejdes der med Ungdom-mens Uddannelsesvejledning i København omkring de unges uddannelsessitua-tion og muligheder for tilbagevenden til ungdomsuddannelse. De unge har mulig-hed for undervisning og beskæftigelse, som har til formål at forbedre deres mu-ligheder for at være parate til en ungdomsuddannelse, jf. BEK nr. 671 af21/06/2010 om vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv, og BEKnr. 872 af 07/07/2010 om pligt til uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet.
Der etableres et samarbejde med uddannelsesstedet for de unge, som alleredeer i et uddannelsesforløb, når de indskrives på Sønderbro, for at sikre sammen-hæng og kontinuitet. Eventuelle prøver eller eksaminer som afholdes under denunges ophold, søges gennemført på ’hjemuddannelsesstedet’ i det omfang denunge kan få udgangstilladelse til det.
Det er således vores vurdering, at vi med den nye undervisningsafdeling på Søn-derbro har sikret, at undervisningen fremadrettet lever op til de gældende reglerpå området.”
Kommunen har i øvrigt oplyst at der hidtil har manglet lokaler til den interne skole,men at det er løst pr. 1. februar 2011 hvorefter skolens undervisningstid er fra kl. 9 tilkl. 15 på alle hverdage.
8/21
Det er kommunens opfattelse at Sønderbro er i stand til at opfylde de unges efter-spørgsel efter undervisning, og at undervisningen opfylder de lovgivningsmæssigekrav.
Jeg har noteret mig oplysningerne om at der siden min inspektion er sket væsentligeændringer i den undervisning der tilbydes de unge på Sønderbro.
Jeg beder kommunen om at sende mig den eller de tilsynsrapporter som Børne- ogUngdomsforvaltningen – som ifølge det oplyste fører tilsynet med undervisningen iden interne skole på Sønderbro – har udarbejdet siden skolens start den 1. september2010. Hvis der ikke er foretaget tilsyn, beder jeg kommunen om nærmere at redegøreherfor.
Socialministeriet har oplyst at Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Århus Uni-versitet har undersøgt undervisningen på de sikrede afdelinger. Rapporten ”Fra udsattil motiveret” fra maj 2010 viser at undervisningen på de sikrede afdelinger er mangel-fuld. Som opfølgning på rapporten har Undervisningsministeriet den 22. oktober 2010sendt et brev til de regionsråd og kommunalbestyrelser der driver eller fører tilsyn medde sikrede institutioner. I brevet gør ministeriet opmærksom på at kommunalbestyrel-sen i den kommune hvor den regionale institution ligger, har ansvaret for at undervis-ningen på den regionale sikrede institution står mål med folkeskolens undervisning. Ibrevet gøres der også rede for omfanget af undervisningspligten.
Derudover har Socialministeriet bemærket at der i forbindelse med satspuljeaftalen for2011-14 permanent er afsat 5 mio. kr. om året til at styrke undervisningen af ungeover den undervisningspligtige alder på de sikrede institutioner. Herved gives der mu-lighed for at undervisningen på de sikrede afdelinger udvides til og med 10. klasse.
Jeg har noteret mig Socialministeriets oplysninger. Jeg beder om at modtage en kopiaf det af ministeriet omtalte brev af 22. oktober 2010 fra Undervisningsministeriet til deregionsråd og kommunalbestyrelser der driver eller fører tilsyn med de sikrede institu-tioner.
Fritidsaktiviteter og fællesskab
Jeg bad Sønderbro om nærmere oplysninger om de unges brug af de nævnte fritids-aktiviteter. Jeg bad også om en udtalelse om hvorvidt der er behov for at forbedre deunges beskæftigelses- og fritidsaktiviteter, bl.a. med øgede muligheder for fysisk ud-
9/21
foldelse. Jeg bad også Sønderbro om oplysning om hvorvidt de unge må bruge værk-stederne i fritiden.
Kommunen har oplyst at de unge har mulighed for at bruge værkstederne i fritiden, ogat de i stigende grad gør brug af denne mulighed.
Kommunen har desuden oplyst at det er Sønderbros vurdering at der er behov for atforbedre de unges beskæftigelses- og fritidsaktiviteter, men at det er begrænset af denuværende bygningsmæssige rammer.
Jeg beder om kommunens bemærkninger til Sønderbros oplysninger om behovet forat forbedre de unges beskæftigelses- og fritidsaktiviteter. Jeg beder kommunen om atkomme ind på hvilke muligheder (inden for de bygningsmæssige rammer) der er for atforbedre de unges beskæftigelses- og fritidsaktiviteter.
Jeg bad om en udtalelse fra Sønderbro om på hvilken måde Sønderbro sikrer en ind-flydelsesgivende dialog mellem de unge, medarbejderne og ledelsen.
Kommunen har oplyst at Sønderbro holder ungemøder for at sikre en indflydelsesgi-vende dialog mellem de unge, medarbejderne og ledelsen. Forslag fra ungemødernevideregives til personalemøderne, og efterfølgende er der en dialog med de unge ommulighederne for at gennemføre deres forslag.
Revas ApS har i tilsynsrapporten for 2009 beskrevet et ungemøde (dog kaldet børne-møde og husmøde i tilsynsrapporten) således:
”Der afholdes ugentlige børnemøder. Vi overværede et børnemøde på en af af-delingerne. Her oplevede vi, at de unge havde mulighed for at fremkomme medeksempelvis kritik af forholdene. Husmødet blev afviklet i en god atmosfære, ogvi fornemmede, at der var tale om en gensidig respektfuld omgangstone børn ogvoksne imellem.”
På baggrund af oplysningerne fra tilsynsrapporten fra 2009 går jeg ud fra at der ugent-ligt holdes ungemøder på alle afdelingerne. Jeg foretager mig ikke yderligere vedrø-rende dette punkt.
10/21
Jeg bad Sønderbro om at oplyse hvorvidt – og i givet fald hvordan – Sønderbro ind-henter oplysninger om den besøgendes eventuelle strafferetlige forhold, herundereventuelle verserende sager.
Kommunen har oplyst at Sønderbro ikke umiddelbart indhenter yderligere oplysningerom de besøgende end hvad der allerede er oplyst ved anbringelsen.
Jeg kan til orientering for Sønderbro oplyse at jeg i forbindelse med min inspektionden 6. oktober 2005 af Den sikrede institution Bakkegården – hovedsageligt i opfølg-ningsrapport nr. 3 af 8. september 2010 og opfølgningsrapport nr. 4 af 24. maj 2011 –har beskæftiget mig med spørgsmålet om indhentelse af oplysninger om besøgendeseventuelle strafferetlige forhold, herunder eventuelle verserende straffesager.
I opfølgningsrapport nr. 3 af 8. september 2010 står følgende:
”Socialministeriet har anført følgende:
’Med henblik på at forebygge skadelige påvirkninger hos de anbragte unge, kander være behov for at indhente oplysninger om besøgende hos politiet, hvorefterinstitutionen kan vurdere, om der skal gives tilladelse til besøg.
Socialministeriet er enig i, at det ikke er hensigtsmæssigt, at der automatisk ind-hentes oplysninger om besøgende til børn og unge på sikrede afdelinger. Det erministeriets opfattelse, at det må bero på en konkret vurdering om, hvornår derskal indhentes oplysninger om en besøgende, samt hvad der skal indhentes op-lysninger om’.
Jeg er enig med Socialministeriet i at det i nogle tilfælde – uanset om vilkåret ombesøgs- og brevkontrol er ophævet – kan være behov for at indhente oplysningerom besøgende hos politiet. Efter min opfattelse vil der i visse tilfælde være enegentlig pligt for Bakkegården til at indhente sådanne oplysninger.”
I opfølgningsrapport nr. 4 af 24. maj 2011 skrev jeg følgende:
”Det/de problem(er) om institutionens indhentelse af oplysninger hos politiet omstrafferetlige forhold i forbindelse med institutionens stillingtagen til besøg fra denunges netværk som jeg har rejst i forbindelse med opfølgningen af inspektionenaf Bakkegården, har betydning for alle de sikrede institutioner. (…)
11/21
Jeg vil på den baggrund overveje at rejse spørgsmålet mere generelt over forSocialministeriet, og jeg foretager mig ikke mere vedrørende dette spørgsmål irelation til inspektionen af Bakkegården.”
Idet jeg henviser til det som jeg har oplyst ovenfor, foretager jeg mig heller ikke merevedrørende dette spørgsmål i relation til inspektionen af Sønderbro.
Jeg bad også Sønderbro om nærmere oplysninger om Sønderbros sagsbehandling,herunder i hvilket omfang en afgørelse om afslag på besøgstilladelse meddeles par-terne i (besøgs)sagen skriftligt, gerne uddybet med eksempler. Med parterne sigtedejeg både til den unge og den der har søgt om besøgstilladelse.
Kommunen har oplyst at ca. 80 pct. af de unge har besøgs- og brevforbud og derforkun får besøg af deres forsvarer og sagsbehandler. I nogle tilfælde tager politiet kon-kret stilling til besøgsønsker som Sønderbro hjælper de unge med at formulere. Detdrejer sig typisk om forældre og andre pårørende. Hvis politiet giver afslag på et be-søgsønske, meddeler Sønderbro dette mundtligt til parterne. Sønderbro oplever ikkeat politiet giver skriftlige afslag på besøg i forbindelse med besøgs- og brevkontrol.
Alle har principielt mulighed for at besøge de unge der ikke har besøgs- og brevkon-trol. Forældre er altid velkomne, personer under 18 år skal have tilladelse af deresforældre, og børn under 15 år må kun komme sammen med en voksen. Unge der tid-ligere har været anbragt på Sønderbro, må principielt ikke komme på besøg på afde-lingerne.
Under besøg sker det ganske sjældent at en gæst ikke overholder den underskrevnebesøgsorden og derfor bliver bedt om at forlade Sønderbro øjeblikkeligt. Det drejer sigf.eks. om besøgende som forsøger at smugle mobiltelefoner eller hash med ind til deunge på afdelingerne. Sønderbro vurderer i det enkelte tilfælde om gæsten kan vendetilbage efter nogle dage, eller om der er tale om et længerevarende fremmødeforbud.Kommunen har oplyst at socialforvaltningen er blevet opmærksom på at en sådan af-gørelse meddeles mundtligt uden vejledning om at personen kan bede om at få enskriftlig begrundelse for afgørelsen. Socialforvaltningen vil sørge for at Sønderbro æn-drer praksis på dette område, så forvaltningslovens regler overholdes i forbindelsemed fremmødeforbud.
12/21
Socialministeriet har oplyst at ministeriet er enig med Københavns Kommune i at af-slag på besøg skal tilbydes skriftligt både til den besøgende og det anbragte barn ellerunge der ønsker at modtage besøget.
Jeg har noteret mig at kommunen vil sørge for at forvaltningslovens regler i fremtidenbliver overholdt i forbindelse med afslag på besøg. Jeg går ud fra at kommunen harfulgt op på dette over for Sønderbro.
Derudover har kommunen tilkendegivet at den ønsker at gå i dialog med FolketingetsOmbudsmand om i hvilket omfang Sønderbro kan opstille regler for de besøgende, oghvordan reglerne i så fald skal administreres.
Socialministeriet har bemærket at kommunalbestyrelsen under hensyntagen til barneteller den unges bedste skal sørge for at forbindelsen mellem barnet eller den unge ogforældrene eller netværket holdes ved lige. Det følger af § 71, stk. 1, 2. pkt. i service-loven. Ifølge servicelovens § 71, stk. 2, skal kommunalbestyrelsen om fornødent træf-fe afgørelse om omfanget og udøvelsen af samværet og kontakten mellem barnet el-ler den unge og familie og netværk.
Anbringelsesstedet kan i enkeltstående tilfælde – og hvis anbringelsesstedet finderdet nødvendigt – forhindre samvær eller kontakt hvis det er påkrævet af hensyn til or-den og sikkerhed eller formålet med anbringelsen. Det kan for eksempel være tilfældehvor den besøgende møder op og er synligt påvirket, eller den besøgende forsøger atsmugle mobiltelefoner, alkohol eller euforiserende stoffer ind på afdelingen.
Socialministeriet har oplyst at anbringelsesstedet med udgangspunkt i det såkaldteanstaltsforhold kan fastsætte regler om hvordan og hvornår besøgene kan afvikles.
Reglerne bør være tilgængelige både for de anbragte unge og de besøgende. Overfor de unge der efter reglerne i retsplejeloven er anbragt i sikrede afdelinger i vare-tægtssurrogat, kan politiet – hvor hensyn til efterforskningen gør det påkrævet – mod-sætte sig at den unge modtager besøg.
Jeg kan oplyse at anstaltsforholdet går ud på at en institution kan fastsætte almindeli-ge forskrifter for brugernes adfærd på institutionens område for at sikre institutionensoverordnede funktion. Når en institutions eksistens er forudsat i lovgivningen, antagesdet at der i denne forudsætning ligger tilstrækkelig hjemmel til at fastsætte de reglerog træffe de konkrete beslutninger vedrørende brugernes forhold der er nødvendige
13/21
for at få institutionen til at fungere. Det er imidlertid en forudsætning for at der kan fo-retages et indgreb, at det er nødvendigt ud fra institutionens formål, og at der ikke fin-des andre, mindre indgribende midler. Anstaltsforholdet udgør på den måde den nød-vendige hjemmel til at fastsætte regler og træffe beslutninger over for brugerne.
Jeg bemærker desuden at Socialministeriet i 2011 har udarbejdet en vejledning ommagtanvendelse over for børn og unge der er anbragt uden for hjemmet. Vejledningenhar fundet anvendelse fra 25. februar 2011. I indledningen til vejledningen er detnævnt at den primært beskæftiger sig med målgruppen ”udsatte” børn og unge hvilketomfatter børn og unge der er anbragt på baggrund af sociale årsager eller som følgeaf kriminalitet, herunder ungdomssanktion eller varetægtssurrogat. I vejledningens pkt.76 står der bl.a. følgende om besøgsregler:
”Et anbringelsessteds regler om besøg, der generelt afskærer barnets eller denunges mulighed for at modtage besøg af slægtninge, venner eller kærester, er ik-ke i overensstemmelse med den sociale lovgivning.
Anbringelsesstedet kan dog i kraft af såkaldte anstaltsforhold fastsætte nærmereretningslinjer for den praktiske afvikling af besøget, fx hvornår på dagen, der måmodtages besøg. Ligeledes kan anbringelsesstedet bortvise personer, der i deresopførsel klart overskrider husreglerne. Anbringelsesstedet vil ligeledes i kraft afanstaltsforhold i enkeltstående situationer kunne forhindre samvær eller kontakt,hvis det er påkrævet af hensyn til orden og sikkerhed, fx hvis de pårørende mø-der op i stærkt påvirket tilstand, jf. vejledningens punkt 21. Anbringelsesstedetkan dog ikke permanent træffe afgørelse om, at afskære barnets eller den ungeskontakt til specifikke personer i netværket.”
Som det fremgår af Socialministeriets oplysninger og den vejledning Socialministeriethar lavet, kan et anbringelsessted fastsætte regler for hvordan og hvornår besøg kanafvikles ud fra anstaltsforholdet.
Sønderbro kan – og bør efter min opfattelse også i et vist omfang – opstille regler forhvordan besøg til de unge afvikles. Jeg har da også noteret mig at Sønderbro harfastsat betingelser for besøg i institutionen i en besøgsaftale. Besøgsaftalen er gengi-vet i min rapport af 11. januar 2011.
For så vidt angår kommunens ønske om at gå i dialog med Folketingets Ombuds-mand om reglerne for besøg og hvordan de skal administreres, henviser jeg til at detefter ombudsmandslovens § 21 er ombudsmandens opgave at bedømme om de
14/21
myndigheder der er omfattet af hans kompetence, handler i strid med gældende reteller på anden måde gør sig skyldig i fejl eller forsømmelser ved udøvelsen af deresopgaver. Jeg foretager mig derfor ikke noget i relation til hvordan reglerne for besøg tilde unge på Sønderbro konkret og fremadrettet bør udformes og administreres. Jegkan dog til inspiration for Sønderbro henvise til Direktoratet for Kriminalforsorgens be-søgsvejledning (vejledning nr. 44 af 30. maj 2011) som et eksempel på hvilke reglerder er fastsat for besøg, og hvordan reglerne administreres i institutioner hvor der –ligesom på Sønderbro – ikke er fri adgang for alle.
Jeg bad Sønderbro om nærmere oplysninger om de unges kontakt til omverdenen iform af telefonsamtaler – herunder om hvem de unge kan ringe op til, og hvordanSønderbro kontrollerer dette.
Jeg bad også om nærmere oplysninger om institutionens eventuelle praksis for over-høring af de unges samtaler, herunder de unge som ikke har besøgs- og brevkontrol.
Kommunen har oplyst at det altid er personalet som foretager eller modtager opkald.Når der er etableret kontakt og personalet har sikret sig at det er den rigtige personder er ringet op til, videresendes opkaldet til en elevtelefon som ikke kan foretage op-kald. Elevtelefonerne er stationære og befinder sig på fællesområder hvor samtalerkan gennemføres uden fremmed overvågning eller indblanding. Hvis den unge harbesøgs- og brevforbud, sætter personalet medhør på telefonen hvis politiet kræverdet.
Jeg har noteret mig det oplyste.
På baggrund af problemerne med indsmugling og misbrug af især hash på Søn-derbros afdelinger, besluttede ledelsen i Københavns Kommunes Center for Udsatteog Kriminalitetstruede Unge i samarbejde med Sønderbros ledelse at rette henven-delse til Københavns Politi om en fornyet dialog og udvikling af samarbejdet om at lø-se problemet. Kommunen ville desuden på ny overveje personalets muligheder forselv at handle i tilfælde af mistanke om stoffer i afdelingerne. Jeg bad Sønderbro ogKøbenhavns Kommune om nærmere oplysninger om hvad der siden er sket på dissepunkter.
15/21
Socialministeriet har oplyst at der med indførelsen af § 123a i serviceloven i august2007 er givet lovhjemmel til at undersøge person og opholdsrum efter nærmere an-givne regler. Hermed er der givet mulighed for at begrænse at der indsmugles eufori-serende stoffer på afdelingerne.
Kommunen har oplyst at Sønderbro efter inspektionen har holdt møde med Køben-havns Politi om problemerne med især hash på Sønderbros afdelinger. På dette mødeblev procedurerne vedrørende samarbejdet gennemgået og bekræftet. Kommunenhar også oplyst at den nye magtanvendelsesbekendtgørelse har givet Sønderbrosmedarbejdere et klarere regelgrundlag i forhold til selv at foretage undersøgelser afværelser ved mistanke om indsmuglet hash. Medarbejderne finder således af og tilhash der forsøges indsmuglet via hegnet, og enkelte gange konfiskeres hash i forbin-delse med ransagning af et eller flere værelser.
Kommunen har også oplyst at Sønderbro er i gang med projekt Forbehandling af mis-brug i samarbejde med Servicestyrelsen og landets øvrige sikrede institutioner. Pro-jektet henvender sig til unge med misbrugsproblemer der sidder i varetægtssurrogatpå de sikrede afdelinger, og formålet er at motivere de unge til at modtage efterføl-gende behandling mod deres misbrug.
Som jeg har beskrevet i min rapport, oplyste ledelsen på Sønderbro under inspektio-nen at man af pædagogiske grunde havde fravalgt at foretage personundersøgelser afde unge på Sønderbro. Der kunne forekomme en force majeure situation hvor perso-nalet efter bestemmelserne i magtanvendelsesbekendtgørelsen valgte at foretage enundersøgelse af de unges værelser hvis institutionen ikke kunne få fat i politiet.
Som jeg har forstået kommunens oplysninger, så har Sønderbro ændret sin praksisfor hvornår medarbejderne selv foretager undersøgelser af de unges værelser, sådanat det nu ikke kun sker hvis institutionen ikke kan få fat i politiet. For en ordens skyldbeder jeg Sønderbro om at bekræfte dette. Jeg beder samtidig Sønderbro om at oply-se om institutionen fortsat af pædagogiske grunde har fravalgt at foretage personun-dersøgelser af de unge på Sønderbro. Jeg beder også Sønderbro om at oplyse omSønderbro generelt har oplevet et fald i indsmuglingen og hashrygningen blandt deunge.
I lyset af kommunens oplysninger om at der ”enkelte gange konfiskeres hash i forbin-delse med ransagning af et eller flere værelser”, beder jeg Sønderbro om at oplysenærmere om hvad institutionen gør med hash der findes hos de unge. Jeg henviser tilat institutionens leder eller den der bemyndiges til det, kan træffe afgørelse om tilba-
16/21
geholdelse af effekter der findes i barnets eller den unges besiddelse hvis det skøn-nes påkrævet af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn. Det følger af § 27 i magt-anvendelsesbekendtgørelsen. Magtanvendelsesbekendtgørelsen indeholder ikke reg-ler om konfiskation af de effekter der findes i forbindelse med en undersøgelse.
I det omfang der er udarbejdet skriftlige retningslinjer på området, beder jeg om atmodtage en kopi heraf, eventuelt i form af en kopi af referatet fra Sønderbros mødemed Københavns Politi – forudsat at der er udarbejdet et referat fra mødet.
Jeg bad Sønderbro om at oplyse om det er rigtigt forstået at speciallægen i psykiatri erpå Sønderbro 4 timer om ugen.
Kommunen har oplyst at det er rigtigt forstået.
Det har jeg noteret mig.
Jeg bad også Sønderbro om at oplyse om institutionen har indført en ordning for atsikre at der ikke sker (kan ske) misbrug og omsætning af restmedicin. Jeg henviste iden forbindelse til at det efter min opfattelse – for at undgå eventuel tvivl om hvad derer sket med restmedicin, og deraf følgende uberettigede mistanker – kan være fornuf-tigt at få en kvittering fra apoteket.
Kommunen har oplyst at Sønderbro med indførelsen af Bosted-systemet har fået fuld-stændig kontrol med og registrering af al medicin på Sønderbro. Restmedicin afleve-res på apoteket.
Jeg beder Sønderbro om at oplyse om Sønderbro modtager en kvittering fra apoteketnår restmedicin afleveres.
I rapporten fra tilsynet den 19. oktober 2009 skrev Revas at det var op til den enkeltemedarbejder at vurdere om en episode havde været af en karakter som eventuelt bur-de politianmeldes. Tilsynet lagde op til en fornyet ledelsesmæssig udmelding på dettepunkt. På baggrund af tilsynets anbefalinger udarbejdede kommunen en handlings-plan (notat af 20. november 2009). Ifølge handlingsplanen tilkendegav forstanderen at
17/21
vurderingen af om vold eller trusler om vold skal anmeldes til politiet, altid sker i etsamarbejde mellem forstanderen, den enkelte medarbejder, dennes afdelingsleder ogsikkerhedsrepræsentanten. Praksis på dette område skulle drøftes på et møde i sik-kerhedsudvalget i december 2009. Jeg bad Sønderbro om at oplyse hvad der viderevar sket på dette punkt.
Kommunen har gentaget oplysningen om at vurderingen af om vold eller trusler omvold skal anmeldes til politiet, altid sker i et samarbejde mellem forstanderen, den en-kelte medarbejder, dennes afdelingsleder og sikkerhedsrepræsentanten. Kommunenhar endvidere oplyst at emnet har været drøftet i sikkerhedsudvalget, som efterføl-gende har gennemført en spørgeskemaundersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø påSønderbro. Arbejdet foregår i en proces hvor Sønderbro til stadighed bruger afdelin-gernes arbejdspladsvurderinger som udviklingsgrundlag.
Jeg har noteret mig kommunens oplysninger om hvordan man på Sønderbro beslutterom et forhold skal politianmeldes.
Oplysningerne om hvordan det besluttes om en episode skal anmeldes til politiet, børfremgå af beredskabsplanen for trusler, voldsepisoder og andre traumatiske hændel-ser for personalet på Sønderbro. Den ansatte bør kunne frabede sig at der sker en po-litianmeldelse hvilket også bør fremgå af beredskabsplanen.
Jeg bad Københavns Kommune om at oplyse mig om status for arbejdet med denhandleplan som kommunen i et brev af 7. april 2010 havde oplyst der ville blive tagetinitiativ til at udarbejde med det formål at nedbringe antallet af rømninger. Hvis hand-leplanen var udarbejdet, bad jeg om at modtage en kopi af den.
Kommunen har oplyst at Sønderbro i starten af 2010 havde en række rømninger fraafdelingerne. Socialforvaltningen besluttede derfor at der sammen med Sønderbroskulle udarbejdes en handleplan for at nedbringe antallet af rømninger. Socialforvalt-ningen har efterfølgende gennemført en analyse af de seneste erfaringer vedrørenderømninger fra Sønderbros tre sikrede afdelinger. Analysen har dannet grundlag forudarbejdelse af en konkret handleplan med det formål at nedbringe antallet af røm-ninger. Kommunen har vedlagt handleplanen, som belyser undersøgelsens konklusi-oner og deraf følgende løsninger. Handleplanen opstiller og beskriver 5 problemstillin-ger som jeg har opsummeret i det følgende:
18/21
1. HegnskonstruktionNogle steder er hegnet omkring Sønderbro let at forcere enten ved at klatre ellerspringe over det. Andre steder er det muligt at rømme ved at udefrakommendeklipper hul i hegnet. Ind- og udgangen fra det sikrede indhegnede område foregåri det åbne opholdsareal hvilket gør det let for en ung at komme ud ved magt. Engitterlåge har været anvendt til rømning efter at de unge havde tilegnet sig en”standardnøgle” fra en medarbejder.
2. Sikre færdselsregler og rutiner på udearealerneDet skyldes at der er sket rømninger når flere unge utilsigtet har befundet sig påsamme sted, f.eks. på udearealerne.
3. Håndteringen af den enkelte ungeDer er tilsyneladende ikke tilstrækkeligt formaliserede rutiner i forbindelse med atsikre de unges omsorg ved indskrivning, bl.a. på grund af manglende udredning.
4. Personalets kompetencerSønderbro tilbyder medarbejderne en intern introduktionsuddannelse, men det eruvist hvorvidt denne uddannelse i tilstrækkelig grad ruster medarbejderne til atpraktisere i institutionens miljø.
5. Skole- og uddannelsestilbudSønderbro kan ved at tilbyde de unge et forbedret og meningsgivende skoletilbudøge dets attraktion og derved modvirke rømninger.
For hvert punkt er det udførligt beskrevet hvilke handlinger der skal foretages, en tids-plan for implementeringen og en opsummering af hvor langt man er i realiseringen.
Jeg har noteret mig kommunens oplysninger i handleplanen om indsatsen for at ned-bringe antallet af rømninger fra Sønderbro. Jeg beder Sønderbro om at oplyse omSønderbro på baggrund af de forskellige tiltag der er gjort, har oplevet et fald i antalletaf rømninger.
Jeg bad også kommunen om at oplyse på hvilken måde kommunen følger med i om-fanget af vold på Sønderbro.
Kommunen har oplyst at Socialforvaltningen løbende følger med i og drøfter hændel-ser og erfaringer fra Sønderbro vedrørende vold og tilsvarende vanskeligheder i ar-
19/21
bejdet med de anbragte børn og unge. Dette sker via flere kanaler i form af konkreteindberetninger fra institutionens ledelse, tilsynet med magtanvendelser og via sikker-hedsorganisationen.
Jeg har noteret mig det oplyste.
Socialministeriet har oplyst at der i forbindelse med de nye regler om magtanvendelsevedrørende bl.a. tilbageholdelse og fastholdelse afholdes i alt 34 kursusforløb over he-le landet som bl.a. berører:
-
hvordan man i praksis kan arbejde med magtanvendelser og håndtere de udfor-dringer der altid vil opstå i det pædagogiske arbejde med udsatte børn og unge
-
hvordan man i praksis kan forebygge magtanvendelser
-
hvordan forståelsen for bestemmelserne om magtanvendelse i praksis kan im-plementeres i institutioner og opholdssteder.
Medarbejdere på sikrede institutioner vil også kunne deltage i disse kurser.
Derudover har Socialministeriet oplyst at der vil blive udarbejdet en vejledning til be-kendtgørelsen om magtanvendelse som suppleres med en interaktiv hjemmeside medpraktiske eksempler på brug af reglerne i magtanvendelsesbekendtgørelsen. Hjem-mesiden findes på http://www.servicestyrelsen.dk/omsorgogmagt.
Jeg er bekendt med at Socialministeriet i 2011 har udarbejdet en vejledning om magt-anvendelse over for børn og unge der er anbragt uden for hjemmet (se også ovenforunder pkt. 7.1). Vejledningen findes på servicestyrelsens hjemmeside (www.service-styrelsen.dk/omsorgogmagt). Jeg går ud fra at det er den vejledning Socialministeriethenviser til. For en god ordens skyld beder jeg Socialministeriet om at bekræfte dette.
Jeg bad Sønderbro om oplysninger om personalegennemstrømningen for perioden 1.januar til 1. november 2010.
20/21
Kommunen har oplyst at der har været fastansatte medarbejdere der er fratrådt deresstillinger på Sønderbro i perioden fra den 1. januar til 1. november 2010. Personale-gennemstrømningen har været på 15 pct.
Jeg har noteret mig det oplyste.
Jeg bad Københavns Kommune om oplysninger om kommunens tilsyn med Søn-derbro i 2010, herunder om kommunen selv ville udføre/agtede at udføre tilsynet. I gi-vet fald bad jeg kommunen om at oplyse hvordan tilsynet er indrettet – herunder omtilsynet foretages af medarbejdere i Socialforvaltningen – og hvordan kommunen, i gi-vet fald, sikrer tilsynets uvildighed.
Kommunen har oplyst at det private firma Revas ApS på Socialforvaltningens vegneudfører tilsynet efter retssikkerhedslovens §§ 15 og 16 med bl.a. døgninstitutioner forbørn og unge som drives af Socialforvaltningen, herunder Sønderbro. Kommunen harvedlagt en kopi af den seneste tilsynsrapport for 2010.
Kommunen har også oplyst at tilsynet og administrationen vedrørende magtanvendel-se efter magtanvendelsesbekendtgørelsen over for børn og unge der er anbragt udenfor hjemmet, er placeret i Drifts- og udviklingskontoret for børn og familier i Socialfor-valtningen. Tilsynet og myndighedsudøvelsen er organiseret efter bestemmelserne imagtanvendelsesbekendtgørelsens kapitel 6.
Socialministeriet har bemærket at det ikke er den del af Socialforvaltningen der træfferafgørelse om anbringelse af det enkelte barn eller ung og fører tilsyn med det enkeltebarn eller ung, som fører tilsyn med Sønderbro. Tilsynet og administrationen vedrø-rende magtanvendelse hører under Drifts- og udviklingskontoret for børn og familier iSocialforvaltningen, men er placeret i det private firma Revas ApS. Socialministerietmener at tilsynets uvildighed med denne organisering er sikret.
Jeg har noteret mig det oplyste.
Opfølgning
Jeg beder om at Sønderbro og Københavns Kommune sender de oplysninger mv.som jeg har bedt om ovenfor, gennem Socialministeriet hvis oplysninger og eventuellebemærkninger jeg ligeledes beder om.
21/21
Underretning
Denne rapport sendes til Sønderbro, Københavns Kommune, Folketingets Retsud-valg, Tilsynet i henhold til grundlovens § 71, stk. 7, Socialministeriet og de unge i insti-tutionen.
Jens MøllerDirektør