§71, Alm.del - 2011-12 - Bilag 117: Til orientering SUU alm. del - svar på spm. 679-683 om medicinering og tvang, fra ministeren for sundhed og forebyggelse

Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 14. juni 2912 stilletfølgende spørgsmål nr. 683 (Alm. del) til ministeren for sundhed og forebyg-gelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karen Klint(S).Spørgsmål nr. 683:’’Vil ministeren oplyse, om det er lovmedholdeligt, jf. psykiatrilovens bestem-melser om anvendelse af bæltefiksering, at erstatte en sådan fiksering medmedicin i et omfang, der overskrider Sundhedsstyrelsens anbefalinger?”Svar:Det er en konkret lægefaglig vurdering, hvilken behandling en patient skal til-bydes, samt hvilke tvangsforanstaltninger efter psykiatriloven, der eventueltkan eller skal anvendes i forbindelse med eller under en indlæggelse på psy-kiatrisk afdeling. I den forbindelse skal lægen være omhyggelig og samvittig-hedsfuld, jf. autorisationslovens regler herom, og lægen skal sikre, at eventuel-le tvangsforanstaltninger sker i overensstemmelse med psykiatrilovens grund-læggende principper for al anvendelse af tvang, jf. psykiatrilovens § 4, stk. 1-4.Det fremgår af § 4, stk. 1-4, at tvang ikke må benyttes, før der er gjort, hvadder er muligt, for at opnå patientens frivillige medvirken. Når forholdene tilladerdet, skal patienten have en passende betænkningstid. Anvendelsen af tvangskal stå i rimeligt forhold til det, som søges opnået herved. Er mindre indgri-bende foranstaltninger tilstrækkelige, skal disse anvendes. Tvang skal udøvesså skånsomt som muligt og med størst mulig hensyntagen til patienten, såle-des at der ikke forvoldes unødig krænkelse eller ulempe. Endelig må tvang ik-ke anvendes i videre omfang, end hvad der er nødvendigt for at opnå det til-sigtede formål.Med hensyn til spørgsmålet om medicineringsdoser skal jeg henvise til minbesvarelse af spørgsmål 682.