Finansudvalget 2011-12
Aktstk. 89
Offentligt
1138901_0001.png
1138901_0002.png
1138901_0003.png
1138901_0004.png
1138901_0005.png
1138901_0006.png
1138901_0007.png
Besvarelse af § 29 samrådsspørgsmål A til aktstykke 89fra Folketingets Finansudvalg, mandag den 25. juni 2012[I forhold til afvigelser fra nedenstående gælder det talte ord][Indledning]Jeg vil gerne starte med at takke for denne lejlighed til at redegørenærmere for aftalen mellem Christiania og staten fra 22. juni 2011.Som spørgeren ved, har jeg besvaret en række skriftlige spørgsmålherom, men jeg er glad for, at jeg nu i dag får mulighed for – mereuddybende – at belyse emnet.Folketinget vedtog den 9. juni 2004 lov om anvendelse af Christiania-området. Christianialoven blev vedtaget af et bredt flertal blandt Fol-ketingets partier. Kun Enhedslisten stemte ikke for, men undlad atstemme.22. juni-aftalen mellem Christiania og staten er en aftale om udmønt-ning af christianialoven. Aftalen blev indgået af den tidligere regeringmed bred politisk opbakning. Herunder med opbakning fra spørgerenseget parti.Vi er her i dag, da aktstykket, der udmønter aftalen, er lagt til Finans-udvalgets godkendelse.Aktstykket er en forudsætning for at aftalen kan gennemføres, og detskal tiltrædes nu, hvis aftalen skal gennemføres den 1. juli.Aktstykket er udtryk for en uændret gennemførelse af 22. juni-aftalen.Der er kun sket en marginal ændring i statsgarantivilkårene.Jeg synes, at aftalen er en god og loyal udmøntning af loven. Aftalenindebærer, at dele af Christianiaområdet bliver overdraget til en er-hvervsdrivende fond, som samtidig bliver ansvarlig for genopretningog vedligeholdelse af området.Situationen på Christiania er reelt uændret i forhold til det tidspunkt,hvor 22. juni-aftalen blev indgået. Kriminalitetsproblemstillingen varkendt og drøftet i ordførerkredsen, og kriminalitetsbilledet har i praksisikke ændret sig på nogen afgørende måde, siden aftalen blev indgået.
Ministeren22. juni 2012J nr. 2012-3888
KLIMA-, ENERGI- OGBYGNINGSMINISTERIET
[Aftalen og kriminalitetsspørgsmål]Aftalens hovedpunkt er en ændring af organisations- og ejerforholde-ne på området. Den daværende regering lagde netop vægt på, at hol-de forhandlingerne med Christiania adskilt fra den direkte kriminali-tetsbekæmpelse, som politiet er ansvarlig for. Det var efter min me-ning en klog strategi.Det drejer sig om to problemer. Spørgsmålet om kriminalitet ogspørgsmålet om ejerforhold, som aftalen adresserer.Aftalen giver det bedst mulige afsæt for en positiv udvikling på områ-det gennem en robust fondskonstruktion, der sigter på at kunne mod-stå pres fra kriminelle grupperinger.Fondens placering som ejer af dele af området og lejer af øvrige om-råde, samt de almindelige, klare regler for regnskabsaflæggelse ogbestyrelsesansvar gør de økonomiske forhold på området langt meregennemskuelige.Statens ejerskab af området har ikke hindret de kriminelle grupperstilstedeværelse på området. Modsat spørgeren, mener jeg ikke selv,at deres bekæmpelse bliver mere besværlig med aftalen. Den uklarefremtid for området gennem 40 år har formentlig været medvirkende tilforslumning og kriminalisering af området. Alternativet til aftalen erderfor reelt set yderligere forslumning og kriminalisering af området.Normaliseringen af ejerforholdene ved overdragelse til fonden kanmedvirke til at reducere de kriminelle gruppers indflydelse på området,men er ikke i sig selv en løsning.
Side 2
[Hvordan skal kriminalitetsproblemstillingen håndteres?]Bekæmpelsen af kriminaliteten og den organiserede hashhandel erførst og fremmest en politimæssig indsats.En langsigtet reduktion af kriminaliteten på området kan i praksis kunske gennem en positiv udvikling af området. Dette kræver istandsæt-telse bl.a. af bygninger og fællesarealer, styrkelse af erhverv og kultu-relle aktiviteter samt ordnede bolig- og ejerforhold. Aftalen givergrundlag for denne positive udvikling.Det er vigtigt, at alle relevante parter bidrager til en positiv udvikling.
KLIMA-, ENERGI- OGBYGNINGSMINISTERIET
[Konsekvenserne af manglende aftalegennemførelse]
Side 3
Hvis staten hypotetisk set ikke står ved sin del af aftalen, vil aftalenfalde til jorden og mulighederne for at nå frem til en ny aftalebaseretløsning vil formentlig være forspildt. Det må forventes, at de engage-rede mennesker, som har været afgørende for at nå til en løsning, viltrække sig. Vi må også forvente, at de positive kræfter på Christiania istigende omfang vil fraflytte området.Hvis aftalen ikke gennemføres og status quo dermed opretholdes, erder overvejende risiko for, at de sociale og kriminelle problemer vilvokse sig større.
[Samrådsspørgsmål]
Der er stillet 7 spørgsmål til dette samråd.Både justitsministeren og jeg er indkaldt til dette samråd.Jeg vil starte med at besvare spørgsmål 1 og 4.Derefter vil jeg give ordet til justitsministeren, som vil besvarespørgsmål 2,3 og 5 såvel som spørgsmål 4.Dernæst vil jeg slutte af med at besvare spørgsmål 6 og 7.
[Samrådsspørgsmål A nr. 1]”Hvorvidt regeringen er overbevist om, at staten sælger Christiania til FondenFristaden Christiania til den rigtige pris.”
Jeg vil starte med at understrege, at prisfastsættelsen er fagligt funde-ret, der har taget hensyn til de forhåndværende forhold på områdetsamt christianialovens formål om, at de nuværende beboere skal ha-ve mulighed for at blive boende. Den samlede pris er bekræftet af enejendomsmæglervurdering.Jeg vil i min besvarelse af dette spørgsmål gerne henvise til mine be-svarelser af spørgsmål 3, 9 og 10 til aktstykke 89 om den fremtidigeanvendelse af Christianiaområdet.I besvarelserne fremgår det bl.a., at salgsprisen er et udtryk for enskønnet markedsmæssig vurdering under en række hensyn, herunderbygningernes stand, forurening på området, christianialovens formål
KLIMA-, ENERGI- OGBYGNINGSMINISTERIET
om, at de nuværende beboere skal have mulighed for at blive boendepå området mv.
Side 4
Ved prisfastsættelsen indgik en ejendomsmæglervurdering af salgs-priser for statsbygningerne på området. Ved vurderingen blev tagethensyn til, at de nuværende beboere fortsat skal kunne anvende om-rådet i overensstemmelse med de nævnte forudsætninger for christia-nialoven.For at kvalitetssikre prisfastsættelsen, blev der i 2011 også foretageten vurdering af prisniveauet for byggeretter på Christianiaområdet,såfremt alle beboere på Christiania valgte at forlade området frivilligt,dvs. at byggeretterne kunne handles uden hensyntagen til de nuvæ-rende beboere og christianialoven.Prisniveauet i en sådan hypotetisk situation er på linje med de ud-meldte salgspriser for arealer anvendt til bolig og erhverv.Arealer anvendt til sociale og/eller kulturelle formål sælges til en pris,som er fastsat med udgangspunkt i bemærkningerne til christianialo-ven, som forudsætter, at sociale og kulturelle aktiviteter på områdetkan videreføres efter lovens udmøntning.I forbindelse med den samlede salgspris er det væsentligt at bemær-ke, at kun 7,3 hektar af Christianiaområdets i alt 32 hektar sælges,idet den fredede vold bliver i statens eje. Jordstykker og en rækkestatsbygninger på volden udlejes til fonden, herfor betaler fonden enårlig leje til staten.
[Samrådsspørgsmål A nr. 4]”Om der er nogen risiko for, at kriminelle personer fx rockere allerede har, el-ler kan tvinge sig til den reelle magt over Christiania fx gennem trusler og af-presning.”
Jeg vil i min besvarelse af dette spørgsmål gerne henvise til mine be-svarelser af spørgsmål 7 og 12 til aktstykke 89.Aftalen indebærer, at ejerskabet forankres i en robust fondskonstruk-tion, der sigter på at kunne modstå pres fra kriminelle grupperinger.Fonden vil være under tilsyn fra fondsmyndighederne, og fondens be-styrelse vil være omfattet af lovgivningens almindelige regler om be-styrelsesansvar.Risikoen for indflydelse fra kriminelle grupperinger bliver dertil minime-ret af en række mekanismer i 22. juni-aftalen, som skal sikre gennem-
KLIMA-, ENERGI- OGBYGNINGSMINISTERIET
skuelighed og give staten mulighed for indsigt i fondens arbejde. Somdet er omtalt i svaret på spørgsmål 12 skal fonden blandt andet rap-portere om boligtildeling, budgetter og regnskaber.
Side 5

[Ordet overlades til justitsministeren]

[Samrådsspørgsmål A nr. 6]”Om regeringen i aktstykket om salget af Christiania vil tilføje en force majeu-re klausul om, at staten eksempelvis i tilfælde af, at de kommende ejere ikkemagter opgaven, at området præges af kriminalitet og omfangsrig handelmed euforiserende stoffer, at bagmænd gennem trusler og afpresning harden reelle magt over Fonden osv., lovligt kan lade handlen gå tilbage ellerkan foretage en nationalisering af hele området.”
Indførelsen af en sådan klausul i aktstykket vil indebære, at Finans-udvalget ikke godkender den aftale, som den tidligere regering underfinansministerens ansvar indgik den 22. juni sidste år.Konsekvensen heraf er, at aftalen er faldet. Jeg kan som ansvarligminister herefter forsøge at genforhandle aftalen, men det vurdererjeg vil være meget svært opnåeligt.Principielt er der ikke noget juridisk til hinder for, at en sådan klausulkunne have været indarbejdet i 22. juni-aftalen under forhandlingernemellem Christiania og staten i foråret 2011.Hvordan en sådan klausul i praksis skulle udformes, så den aftaleret-ligt ville kunne sanktioneres, er nok lidt vanskeligere at se for sig.Skulle en genovertagelse f.eks. være afhængig af hvor mange kilohash politiet konfiskerer, eller måske antal anmeldte voldsepisoder?Som bekendt kan den slags tal være udtryk for andet og mere endden faktiske kriminalitet.Man kan derudover spørge sig selv om det rimelige ved at pålægge etkollektivt ansvar på fondens bestyrelse og de konstruktive kræfter påChristiania for forhold, som de har begrænset indflydelse på, og somjo først og fremmest er politiets ansvarsområde.Endelig skal man være opmærksom på, at en udløsning af en sådanklausul ikke betyder, at staten så kan gøre hvad man vil på området.Man vil overtage Fondens ejendom med alle de forpligtelser, som dener undergivet, herunder beboerbeskyttelse i kraft af lejelovgivningensalmindelige regler.Uanset hvad kan staten ikke gennem et ændret aktstykke foretage ensådan ensidig tilføjelse til aftalen.
KLIMA-, ENERGI- OGBYGNINGSMINISTERIET
Indarbejdelsen af en sådan klausul i aftalen med Christiania vil inde-bære, at processen vil blive nulstillet, og der vil skulle genforhandlesmed Christiania
Side 6
Konsekvensen vil derved være, at de gode forhandlingsresultater somden tidligere regering opnåede ved indgåelsen af 22. juni-aftalen efter7 års forhandlinger falder bort.Dertil ville en sådan klausul være i strid med ånden i hele forhand-lingsforløbet om udmøntning af christianialoven, hvor der er sigtet ef-ter at finde en permanent løsning for området.
[Samrådsspørgsmål A nr. 7]”Hvordan staten er stillet, såfremt Fonden Fristaden Christiania ikke kan - el-ler vil - leve op til sin del af aftalen.”
Jeg vil gerne henvise til min besvarelse af spørgsmål 4 til aktstykke89.Aftalen mellem staten og Christiania omfatter økonomiske forpligtelserfor parterne, men også en lang række forpligtelser om at gennemførefysiske ændringer på området.Fondens økonomiske forpligtelser sikres i købs- og lejekontrakterne,som indeholder en række vilkår, der skal sikre, at fonden overholder22. juni-aftalen.Af fysiske ændringer er fonden bl.a. forpligtet til at genoprette den fre-dede vold og statsbygningerne herpå. Statens økonomiske interesserer her sikret gennem fondens ret til at kunne fratrække udgifter tilgenopretning i de tre rater, fonden skal betale på et senere tidspunkt.Generelt gælder det, at Fonden Fristaden Christiania ved overtagel-sen af området får det juridiske ejeransvar, og dermed er forpligtet tilat overholde lovgivningen. Såfremt fonden ikke lever op til dette an-svar, vil myndighederne og retssystemet kunne holde fonden ansvar-lig gennem lovgivningens almindelige sanktionsbestemmelser.Jeg kan oplyse, at der er forhandlet en tiltrædelsesaftale med FondenFristaden Christiania, hvori det fremgår, at fonden overtager den fuldeforpligtelse til at gennemføre udeståender i 22. juniaftalen. Christia-niaordførerne vil modtage et orienteringsnotat om dette efter tiltrædel-sen af aktstykket.
[Videre proces]
KLIMA-, ENERGI- OGBYGNINGSMINISTERIET
Side 7
Afslutningsvist vil jeg bemærke, at staten nu skal indfri sin del af 22.juni-aftalen. Efter 40 års dans på stedet kan der tages hul på en posi-tiv udvikling af området.
Aktstykket er en forudsætning for at aftalen kan gennemføres, og detskal tiltrædes nu, hvis aftalen skal gennemføres den 1. juli.Jeg forventer, at alle de partier, som har været med, da den tidligereregering indgik aftalen, tiltræder aftalen.