Finansudvalget 2011-12
Aktstk. 59
Offentligt
1086916_0001.png
1086916_0002.png
Folketingets FinansudvalgChristiansborg
Finansministeren
29. februar 2012
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 1 (Aktstykke nr. 59 - § 7)af 28. februar 2012

Spørgsmål

”Ministeren bedes oplyses baggrunden for at hæve beløbet til behandling af lu-domani?”

Svar

I februar 2010 indgik den daværende regering, Socialdemokraterne, SocialistiskFolkeparti, Det Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance en aftaleom gennemførelse af en delvis liberalisering af spillemarkedet.Aftalen indebar bl.a. en forhøjelse af beløbet til ludomanibekæmpelse, således atder i 2011 skulle afsættes 5 mio. kr. til forebyggelse, dog således at det samlede be-løb til ludomanibekæmpelse i 2011 mindst skulle udgøre 25 mio. kr., og at der i2012 skulle afsættes 32 mio. kr. (2009-priser) til ludomanibekæmpelse.Det fulgte af aftalen, at den samlede spillelovgivning skulle træde i kraft 1. januar2011. Den nye spillelovgivning blev vedtaget af et enigt Folketing primo juni2010, og forhøjelsen af ludomanibevillingen indgik på finansloven for 2011.Imidlertid blev ikrafttrædelsen af spillelovgivningen udskudt som følge af en stats-støttesag ved EU-Kommissionen vedrørende forskellen i afgiftsniveau for landba-serede spilleautomater og kasinoer og online spilleautomater og kasinoer.Sagen blev afgjort til den danske stats fordel i efteråret 2011, og loven kunne der-for træde i kraft den 1. januar 2012.Det senere ikrafttrædelsestidspunkt har imidlertid den konsekvens, at bevillinger-ne til ludomaniområdet i 2012 er bestemt af den lovgivning, der var gældende ind-til 31. december 2011, hvilket betyder, at der alene vil tilgå ludomaniområdet etbeløb på ca. 18 mio. kr., svarende til 1 pct. af bruttospilleindtægten fra spilleauto-matområdet i 2011, idet midler udloddes året efter optjeningsåret.Regeringen har på den baggrund – og henset det større end forventede overskud iDanske Spil A/S i 2011 – fundet det hensigtsmæssigt at rette op på det utilsigtedefald i bevillingerne til ludomaniområdet i 2012. Med bevillingsforøgelsen på 7 mio.
Side 2 af 2
kr. som foreslået i aktstykket sikres omtrent samme bevillingsniveau i 2012, somdet forligspartierne fastsatte for 2011. Regeringen har også lagt vægt på, at beløbeti henhold til aftalen ville have været 32 mio. kr., hvis ikrafttrædelsen af den nyespillelovgivning ikke var blevet forsinket med et år.
Med venlig hilsenBjarne Corydon