V 35 Om asylbørn.

Samling: 2010-11 (1. samling)
Status: Vedtaget

Om forslag til vedtagelse

Fremsat:
18-03-2011
Forslag til vedtagelse:
Folketinget konstaterer, at der er taget en lang række initiativer med henblik på at forbedre asylbørns forhold i asylcentrene, mens de afventer en afgørelse på deres sag. Der er bl.a. af hensyn til børnenes tarv taget initiativ til, at visse asylfamilier kan indkvarteres i særlige boliger uden for asylcentrene, og der er indført vilkårsforbedringer målrettet asylbørn med en lang opholdstid. Desuden er der indført tilbud om indkvartering i to værelser til børnefamilier. Forbedringer ændrer dog ikke ved det faktum, at når man er afvist asylansøger, skal man rejse hjem hurtigst muligt i respekt for de danske myndigheders afgørelse, og såfremt man ikke hjemrejser frivilligt, sker der en tvangsmæssig udsendelse. Folketinget tager regeringens redegørelse til efterretning og noterer sig, at regeringen set i lyset af bl.a. den aktuelle hjemsendelsessituation evaluerer asylaftalen fra januar 2008.
Afstemning:
V 35 vedtaget med 61 stemmer (V, DF, KF og LA) mod 52 (S, SF, RV, EL og Christian H. Hansen (UFG)). V 34 er herefter bortfaldet.
Fremsat under: