Spm. nr. US 87

Tak. Jeg tror, at vi var mange, der håbede på, da statsministeren indledningsvis tog ordet, at det var for at trykke på knappen og udskrive det valg, vi går og venter på, så danskerne kan få lov til at træffe beslutningen om, hvordan Danmark skal komme ud af krisen, og hvilken samfundsmodel vi skal have frem over, for det er jo også det, der er på spil, særlig med De Konservatives drømme om skattelettelser for langt over 30 mia. kr. Der var så ikke det, der skete.

Ud over at det blev dagen, hvor statsministeren ikke udskrev valg, blev det så også, kan jeg konstatere, dagen, hvor statsministeren hældte Nationalbankens og en perlerække af økonomers vurderinger ned ad brættet, når det kommer til vurderingen af nulvækst og vurderingen af, hvorvidt antagelsen om, at man kan overholde nulvækst i kommunerne, er realistisk.

Man kan sige, at det også var regeringen, der som nogle af de sidste så krisen komme. Både den tidligere statsminister, Anders Fogh Rasmussen, og vores finansminister har jo lagt navn til nogle fremragende citater om, at det gik strålende for dansk økonomi, ganske kort tid før den internationale finanskrise ramte os. Så det er selvfølgelig ikke noget nyt, at man på den måde hælder autoriteters vurderinger ned ad brættet. Men jeg synes alligevel, at det er værd at notere, at statsministeren i dag har hældt Nationalbankens vurdering af, hvor meget nulvæksten kommer til at skride, ned ad brættet.

Hvis vi nu siger, at det lykkes at begrænse skredet i kommunernes budgetter, så det kun bliver på den ene procent, som regeringen selv vurderede i sin egen 2015-plan, vil der altså stadig mangle 15 mia. kr. i genopretningspakken. Jeg ved ikke, om jeg her i dag kan få statsministeren til at give mig ret i det. Det kan jeg nok ikke. Derfor vil jeg stille et spørgsmål, der er lidt mere nede på jorden.

Det er jo kommet frem i denne her uge, at det nu er kommet dertil i kommunerne, at det er folk med varme hænder-job, man fyrer. Der er blevet fyret 5.000 personer med varme hænder-job, som man kalder det. Det betyder jo, at det er de mennesker, der passer vores ældre, SOSU-hjælperne og SOSU-assistenterne, de uddannede pædagoger, som passer vores børn, og de folkeskolelærere, der jo gerne skulle sørge for, at vores børn også får den uddannelse, der gør, at vi har en velstand i fremtiden, der er blevet fyret.

Det kan jeg godt forstå at folk bliver meget bekymret over, og jeg kan også godt forstå, at folk sidder tilbage med det spørgsmål, at når nu regningen ikke er betalt, når nu genopretningspakken ikke hænger sammen, hvordan regeringen så vil sikre, at det ikke kommer til at gå yderligere ud over velfærden.

Statsministeren.

Det er et interessant spørgsmål fra et parti, der har en økonomisk politik, der hviler på hele tanken om, at man skal skaffe 15 mia. kr. ved at bede folk om at arbejde noget længere, når man ved, at det er et regnestykke, der kun hænger sammen, hvis man samtidig giver 25.000 offentligt ansatte en fyreseddel og i øvrigt afsikrer det, der ellers har været fundamentet under det danske velfærdssamfund, nemlig det, at når der er indtægtsfremgang blandt folk, der går på arbejde, sker der også en automatisk ekstra satsregulering af kontanthjælpen, folkepensionen og førtidspensionen. Det er kun, hvis man afmonterer den og i øvrigt nedlægger 25.000 offentlige stillinger, at det her regnestykke med de 12 minutter og 15 mia. kr. hænger sammen. Så er der så stadig væk tilbage at finde ud af, hvordan man vil få folk til at arbejde de der 12 minutter. Det er jo interessant.

Genopretningspakken er vedtaget, og genopretningspakken hænger sammen. Genopretningspakken handler om at indfri nogle krav til, hvordan dansk økonomi skal udvikle sig i 2011, 2012 og 2013, og vi er nu 1 måned og 9 dage inde i den første del af den her genopretningsperiode. Det er klart et kritisk punkt, om kommunerne overholder de aftaler, de har indgået med regeringen. Det har altid været et kritisk punkt, men man kan glæde sig over, at den her regering siden 2001 har været noget bedre end de socialdemokratiske regeringer i 1990'erne til at få det til at ske, men slet ikke dygtige nok. Hver gang Nyrup ville bruge 1 kr., røg der 1½ kr. oveni, hver gang regeringen Anders Fogh Rasmussen ville bruge 1 kr., røg der 1 kr. oveni. Den tid er forbi. Nu er 1 kr. 1 kr. Det har vi sådan set også sikret os ved at vedtage en lovgivning her i salen – desværre mod folkesocialisternes stemmer – som giver kommunerne en mere end almindelig stærk tilskyndelse til at overholde budgetterne. Så genopretningspakken er vedtaget.

Så er det en udfordring ude i kommunerne i øvrigt at sørge for, at man bruger ressourcerne på de varme og ikke de kolde hænder. Der vil jeg gerne tilkendegive, for jeg tror, at det er et tema, vi kommer til at vende tilbage til inden så frygtelig længe, at vi er nødt til at få gjort noget målrettet i forhold til administrationsforbruget i hele den offentlige sektor. Vi har endnu ikke fået gevinsterne hjem fra kommunalreformen. Der skal gøres noget mere der.

Fru Astrid Krag.

Tak. Det er jo mageløst at høre statsministeren gentage gang på gang, at genopretningspakken er vedtaget. Ja, det er den jo, men siden den er blevet vedtaget, er fundamentet for den skredet. Det er det jo, når vi ser på, hvor godt det er gået med nulvæksten i kommunerne.

Når jeg kommer med en vurdering af, at kommunerne kan få mere end almindelig svært ved at leve op til en nulvækst i årene, der kommer, er det ikke noget, jeg bare står og siger. Det var jo også den vurdering, der lå i regeringens egen 2015-plan, hvor regeringen sagde, at der måtte være en vækst på 1 pct., for at det hang sammen. Det er også den vurdering, der kommer fra Nationalbanken. Det er også den vurdering, som tidligere spørgere har været inde på at en perlerække af danske økonomer deler. Det gør statsministeren så ikke, og det kan man jo blive lidt bekymret over.

Så vil jeg slet ikke bruge tid på statsministerens skræmmekampagner om, hvor mange offentligt ansatte det vil koste at gennemføre vores økonomiske politik. Det er bare kontrafaktisk, og det tror jeg også godt at statsministeren ved.

Så det, jeg nu vil spørge om, er: Hvad mener statsministeren kommunerne skal gøre for at leve op til kravet om nulvækst? De har lavet lukkedage. Det får de så at vide af socialministeren at de ikke må. De har f.eks. villet privatisere veje. Det får de så at vide af trafikministeren at de ikke må. Jeg kan godt forstå, at også gode Venstrepartikollegaer til statsministeren i kommunalt regi tager sig til hovedet og spørger regeringen: Hvad vil I have, at vi skal stille op med den her umulige nulvækst, som I har givet os?

Statsministeren.

Det kører jo ligesom fra to kanter, for det er nulvæksten, må jeg forstå, der er skyld i alle de her forfærdeligheder, og samtidig bliver den ikke respekteret, og der har åbenbart været et voldsomt merforbrug, som folkesocialisterne nu står og anklager os for. Det er altså nogle nedskæringer, der er sket ude i kommunerne, set i lyset af at der er brugt alt, alt, alt for mange penge. Nu må man lige finde ud af, hvilken side man vil angribe regeringen fra.

Jeg har godt forstået indvendingen, der går på, at det er et kritisk punkt at sikre, at de offentlige forbrugsudgifter ikke udvikler sig ude af takt med det, der er aftalt. Det er jeg helt enig i. Det er et kritisk punkt, uanset hvem der sidder i regering. Vi har et enormt decentralt styre i Danmark, og jeg er varm tilhænger af det, men det er også en udfordring, for når vi ret autonomt bruger mere end halvdelen af vores alle sammens penge ude i kommunerne, vil enhver regering også have brug for at sikre sig, at rammerne holdes.

Derfor er det jo tankevækkende med den her sønderlemmende kritik af, at vi har brugt for mange penge. Det er jo helt fantastisk, at vi, efter at vi nu har oplevet i 10 år, at vi år efter år skulle høre folkesocialisternes formand sige, at der bruges for lidt, at der bliver skåret ned, nu bliver skældt ud, fordi vi har brugt for mange penge. Man giver så ikke selv noget svar på, hvordan man skal holde de her rammer. Regeringen har givet de svar. Regeringen har vedtaget en lovgivning i Folketinget, desværre ikke med spørgerens stemme, og det er der ikke noget at gøre ved, men loven gælder nu alligevel.

Fru Astrid Krag.

Hvis det er svært for statsministeren at forstå, vil jeg da godt lige give en anskuelighedsredegørelse. Altså, hvad er det, der gør, at budgetterne skrider? Ja, det er jo statsministerens prestigereform, kommunalreformen. Siden den kan vi se, at antallet af medarbejdere, der sidder på kontor – de kolde hænder, som man kalder dem – er steget, at det specialiserede socialområde er steget, at specialundervisningen i steget, og hvad er det gået ud over? Jamen det er jo gået ud over de almindelige velfærdsområder, normaltilbuddene, folkeskolerne, der nu i alt for mange kommuner ligger nede under minimumstimetallet, og de 5.000, der er blevet fyret i vores folkeskoler, i vores daginstitutioner, i vores ældrepleje.

Derfor hænger den kritik, vi rejser af statsministeren og regeringen, jo lige præcis sammen, når vi siger: Kommunernes budgetter skrider, og det bliver de nødt til at få hjælp til at håndtere. Vi bliver nødt til at gå ind og se på, hvad det er, man har lagt ned over kommunerne, som øger antallet af timer på kontorerne – bureaukrati, kontrol og den slags ting, som har været en konsekvens af statsministerens prestigereform – så vi kan sikre, at der bliver råd til velfærden.

Derfor vil jeg bare lige bruge det sidste sekund til at spørge, om statsministeren kan garantere, at nulvæksten ikke bliver forlænget i 2014 og 2015, og at man, hvis den gør det, økonomi- og erhvervsministeren drømmer om, så giver kommunerne hjælp til, at det ikke går ud over velfærden, sådan som vi ser det i dag.

Så er det statsministeren.

Hvilke præcise vækstrater, der bliver plads til frem mod 2020, vil fremgå af den plan, regeringen fremlægger om relativt få uger. For vi fremlægger konkrete planer i modsætning til det parti, spørgeren tilhører, som ikke fremlægger noget som helst konkret, men har nogle luftige tanker, man måske kan konkretisere efter et valg, hvis det skulle gå sådan, at man får magt, som man har agt.

Når det er sagt, vil jeg i øvrigt sige, at med hensyn til mange af de temaer, der trækkes frem her, er jeg fuldstændig enig. Det er en udfordring, at selv om vi har øget udgifterne til folkeskolen, også målt pr. elev – også målt pr. elev – har vi set en stigning i specialundervisningen, som gør, at de ressourcer, vi godt kunne ønske os var i den almindelige folkeskole, i nogen grad er blevet fortrængt.

Det skal vi gøre noget ved. Det er jo sådan set derfor, vi har fremlagt et meget, meget omfangsrigt folkeskoleudspil, der bl.a. sætter en tyk streg under at skabe en mere inkluderende folkeskole, så vi over tid får dæmpet udgifterne til specialundervisning og får løftet udgifterne til normalundervisning.

Jeg er også helt enig i det, der blev sagt om administration. Der er ingen tvivl om, at vi kommer til at tage nogle målrettede initiativer for at sikre, at vi kommer til rent administrativt at køre længere på literen i hele den offentlige sektor, for nu at udtrykke det på den måde.

Tak til fru Astrid Krag. Så er det fru Christine Antorini, har jeg forstået. (Statsministeren (Lars Løkke Rasmussen): Men er vi ikke gået ud over den afsatte tid? Timen er gået). Det er sådan, at vi slutter kl. 14.10. (Statsministeren (Lars Løkke Rasmussen): Nå, o.k.). Formanden læste op, og så var der de 5 minutter med statsministerens orientering, og derfor er det rent faktisk sådan, at det går til kl. 14.10.

Derfor er det nu fru Christine Antorini. Og det kan godt være, at det kommer til vare i 1-2 minutter længere, men det har været svært at begrænse medlemmernes vejtrækning – vejrtrækningen går jo med i taletiden, og det er man nødt til at acceptere.

Det er fru Christine Antorini med et spørgsmål til statsministeren inden for taletiden. Værsgo.